Tendenser i afgørelser om social pension af Souschef Kirsten Borum (Nyt fra Ankestyrelsen, nr. 4 af oktober 2003)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Tendenser i afgørelser om social pension – af Souschef
Kirsten Borum
(Nyt fra Ankestyrelsen, nr. 4 af oktober 2003)
I det følgende er oplyst om afgørelser,
som vi har modtaget i perioden fra april til og med september 2003.
Orienteringen er opdelt i 2 afsnit:
I afsnit I er oplyst om afgørelser efter
pensionsreglerne i lovbekendtgørelse nr. 697 af 21. august 2002, der trådte i
kraft den 1. januar 2003, herunder de nye regler om førtidspension.
I afsnit II er oplyst om afgørelser
efter de regler, der gælder for personer, der har fået tilkendt eller
påbegyndt
sag om førtidspension, invaliditetsydelse eller bistands- og plejetillæg
inden
den 1. januar 2003.
Afsnit
I. Afgørelser efter regler i lovbekendtgørelse nr. 697 af 21. august 2002 med
de nye regler om førtidspension, der trådte i kraft den 1. januar 2003.
§ 4 – Bopæl i Danmark mindst 3 år
En svensk statsborger var indrejst i Danmark
den 12. november 1999 og fyldte 67 år den 27. juni 2002.
Nævnet tiltrådte kommunens afgørelse om
afslag på dansk pension, da han ikke opfyldte betingelsen om bopælstid i
Danmark i mindst 3 år mellem det 15. år og det 67. år, jf. pensionslovens
§ 4.
Den periode, hvor han og hans samlever
havde hus i Danmark, kunne ikke medregnes som dansk bopælstid, idet han efter
egne oplysninger ikke boede der fast.
Ankestyrelsens
kommentar:
Læs alt
Kravet om bopæl i Danmark i mindst 3 år
efter pensionslovens § 4 er fraveget for personer, der er omfattet af
EF-forordning nr. 1408/71, men ikke for personer, der er omfattet af den
nordiske konvention om social tryghed. Nævnet har lagt til grund, at
EF-forordningen ikke fandt anvendelse, da ansøgeren ikke havde haft
beskæftigelse
i Danmark.
I afgørelsen, der er omtalt i SM
P-17-03, lagde Vestre Landsret vægt på, at anvendelsen af forordningen måtte
forudsætte, at den pågældende arbejdstager i sit aktive arbejdsliv har virket
i
flere medlemsstater. Ansøgerens ægtefælle var derfor ikke omfattet af
EF-forordning nr. 1408/71.
Ankestyrelsen bemærker, at der kan være
et behov for principiel stillingtagen til, om en person der flytter til
Danmark
efter at være tilkendt pension i udlandet, optjener dansk pension, og om
muligheden
for at få dansk pension efter såvel EF-forordningen som efter konventioner.
Ved
modtagelsen af klager vil vi være opmærksomme på denne problemstilling.
§ 14 a, stk. 4 og § 14, stk. 1 –
helbredstillæg
Borgeren søgte om hjælp til briller den
25. februar 2003, og kommunen bevilgede tilskud til betaling af briller med
85
% af prisen i helbredstillæg.
Ved borgerens henvendelse den 27. marts
2003 blev kommunen opmærksom på, at han allerede havde afhentet og betalt
brillerne den 25. februar 2003. Kommunen trak derefter bevillingen tilbage
den
21, maj 2003.
Nævnet fandt, at kommunen havde været
berettiget til at trække bevillingen af 24. marts 2003 tilbage, og at kravet
om
forudgående ansøgning og bevilling ikke kunne fraviges.
Nævnet lagde vægt på, at borgeren ikke
havde gjort kommunen opmærksom på, at han allerede havde afhentet brillerne.
Desuden havde han ikke indrettet sig på grund af bevillingen, da denne endnu
ikke var givet på tidspunktet for afhentning og betaling af brillerne den 25.
februar 2003.
Der var derfor ikke ret til
helbredstillæg efter § 14 a, stk. 4.
Nævnet fandt dog, at kommunen konkret
skulle vurdere, om hun var berettiget til hjælp til brillerne, jf.
pensionslovens § 14, stk. 1, om personligt tillæg.
Også efter denne bestemmelse skal der
som udgangspunkt anmodes om hjælp i kommunen inden udgiften afholdes, da
kommunen skal have mulighed for at vurdere, om udgiften er nødvendig.
Det bemærkedes endvidere, at kommunen
ifølge forvaltningslovens § 24, stk. 1 burde have henvist til det
relevante lovgrundlag i sin afgørelse. Dette havde dog ikke haft betydning
for
afgørelsen af sagen.
Nævnet har ved fremsendelsen af
afgørelsen henvist til, at det udtrykkeligt fremgår af bemærkningerne til
lovforslaget, at ansøgning skal indgives, inden behandlingen
udføres/bestilles,
og at helbredstillæg således ikke kan ydes med tilbagevirkende kraft. Det
fremgår også af Socialministeriets orienteringsskrivelse af 11. december
2002.
Nævnet har rejst spørgsmål om, hvorvidt
betingelsen om forudgående ansøgning og bevilling er et absolut krav, som
ikke
kan fraviges.
Ankestyrelsens
kommentar:
Ankestyrelsen har antaget en sag til
principiel behandling om betydningen af, at ansøgeren har afholdt udgiften
til
briller, inden hun søgte om helbredstillæg, Det forventes, at sagen behandles
på ankemøde den 29. oktober 2003, og at den kan offentliggøres omkring 1.
december 2003.
§ 16 - § 20 – Førtidspension – reform -
arbejdsevnevurdering
Den Sociale Ankestyrelse har i
forbindelse med opfølgning af førtidspensionsreformen i brev af 26. april
2003
særligt anmodet nævnene om orientering om afgørelser, der er truffet de de
nye
regler om arbejdsevnemetode.
Vi har pr. 1. oktober 2003 modtaget
underretning fra 4 nævn om i alt 16 afgørelser, hvor klagefristen var
udløbet,
uden at der var indgivet klage.
I 4 tilfælde har nævnet stadfæstet
kommunens afgørelse, mens nævnet i 12 tilfælde har hjemvist sagerne til
kommunen.
I 3 af afgørelserne, der blev
stadfæstet, var nævnet enig i afslag på pension efter § 20, stk. 1, jf.
§ 16.
Nævnet vurderede, at det ikke kunne udelukkes, at arbejdsevnen kunne bedres i
en sådan grad, at ansøgeren kunne blive selvforsørgende ved indtægtsgivende
arbejde, herunder ved fleksjob. Det fremgår af afgørelserne, at der forelå
ressourceprofil og vurdering efter reglerne i pensionslovens § 18-
§ 20.
I det fjerde tilfælde, der blev
stadfæstet, var nævnet enig i, at der ikke var grundlag for at påbegynde en
sag
om førtidspension, jf. lov om social pension § 18.
Nævnet var blandt andet enig i, at
ansøgeren blev tilbudt et afklarende arbejdsprøvningsforløb med sigte på at
tilrettelægge en revalideringsmæssig indsats.
Det fremgår af afgørelsen, at også i det
tilfælde fandt Nævnet, at reglerne i arbejdsevnebekendtgørelsen var anvendt.
Af de 12 tilfælde, som nævnet hjemviste,
var begrundelsen i 9 af sagerne, at kommunen efter 1. januar 2003 havde
meddelt
afslag på pension eller på at påbegynde pensionssagen efter de regler, som
var
gældende for personer, der allerede modtager pension.
Kommunernes afgørelser var ugyldige, da
de var truffet efter den 1. januar 2003, og da ansøgerne ikke i forvejen
modtog
pension. Kommunen skulle ved den fornyede behandling af sagen udarbejde
afgørelsen efter reglerne i pensionslovens § 19, stk. 1. Kommunen skulle
således udarbejde en ressourceprofil efter reglerne i
arbejdsevnebekendtgørelsen § 6-§ 8.
I 3 tilfælde blev sagen hjemvist, selv
om der forelå en ressourceprofil.
I det ene tilfælde var begrundelsen, at
ressourceprofilen var udarbejdet 24. maj 2002 til brug for tidligere
arbejdsprøvning,
men at ikke var foretaget ajourføring med hensyn til oplysninger eller
vurderinger til brug for sagen om førtidspension.
I det andet eksempel forelå en
ressourceprofil af 25. april 2002, som var suppleret på nogle punkter senest
3.
marts 2003.
Nævnet fandt dog, at vurderingen af
arbejdsevnen og helhedsvurderingen var mangelfuld, specielt derved, at det
ikke
fremgik, at ansøgeren havde medvirket ved sagens behandling i
overensstemmelse
med formålet med bekendtgørelsen.
I et tredje tilfælde manglede der ud fra
en konkret vurdering lægelige oplysninger om den aktuelle helbredsmæssige
situation.
Ankestyrelsens
kommentar:
De modtagne afgørelser er udtryk for, at
nogle kommuner ikke har været tilstrækkeligt opmærksomme på at anvende de nye
regler for sager, der var under forberedelse, men hvor afgørelsen først blev
truffet efter 1. januar 2003.
Ankestyrelsen er indstillet på at antage
sager til principiel belysning af anvendelse af reglerne, der trådte i kraft
1.
januar 2003. Vi har foreløbigt kun modtaget ganske få klager over afgørelser
efter de nye regler, som alle er antaget til principiel behandling.
De første afgørelser er truffet på ankemøde
den 1. oktober 2003 og ventes offentliggjort omkring 1. november 2003. Til
oplysning om antagne principielle sager og offentliggjorte afgørelser kan
henvises til Ankestyrelsens hjemmeside, www@dsa.dk.
Afsnit
II. Afgørelser efter de regler, der er gældende for personer, der har fået
tilkendt eller påbegyndt sag om førtidspension, invaliditetsydelse eller
bistands-
og plejetillæg inden den 1. januar 2003, som fortsat gælder i henhold til lov
om social pension, der er opregnet i § 6, stk. 4, i lov nr. 285 af 25.
april 2001.
§ 14 – Tilkendelse af mellemste pension –
deltagelse i fleksjob eller skånejob
Kommunen havde givet afslag på pension.
Begrundelsen var, at erhvervsevnen var nedsat, men ikke i en sådan grad, at
den
ikke kunne udnyttes.
Nævnet ændrede kommunens afgørelse og
tilkendte mellemste førtidspension. Der blev lagt vægt på, at ansøgeren efter
amputation af venstre underben i 1993 havde haft kroniske sår, hyppige
infektioner
og svære belastningssmerter i benstumpen, problemer med tilpasning af
protese,
samt at han allerede i 1993 fik nerveknudesmerter i benstumpen, hvor der også
beskrives moderat til svært muskelsvind og nedsat blodtilførsel til
muskelvæv,
at der efter en lægelig vurdering var
tale om en varig tilstand uden yderligere behandlingsmuligheder bortset fra
ny
operation som dog ikke medførte sikkerhed for bedring af tilstanden,
at der ifølge nævnets
speciallægekonsulent forelå et skånebehov,
at enhver belastning forværrede
helbredsproblemerne, og funktionen i alle praktiske gøremål var præget af
smerter og stort tidsforbrug,
at revalideringstiltag igennem 9 år ikke
havde forbedret erhvervsevnen, idet tre forsøg på uddannelse til
maskintekniker
og efterfølgende forløb med arbejdsprøvning og selvstændig virksomhed alle
var
ophørt på grund af helbredstilstanden.
Nævnet var på denne baggrund ikke enig
med kommunen i, at ansøgeren var i besiddelse af en erhvervsevne, der kunne
anvendes, i fleksjob, ligesom nævnet ikke fandt det muligt at belyse en
resterhvervsevne,
der udelukker tilkendelse af mellemste førtidspension.
Nævnet bemærkede, at kommunen i sin
skriftlige afgørelse ikke overholdt forvaltningslovens regler om henvisning
til
de retsregler i henhold til hvilke, afgørelsen var truffet. Nævnet fandt
endvidere,
at afgørelsen burde have indeholdt en redegørelse for de faktiske
omstændigheder, som var tillagt betydning ved afgørelsen.
Ankestyrelsens
kommentar:
Nævnets afgørelse ses ikke at være i
strid med Ankestyrelsens praksis.
§ 14 – Tilkendelse af mellemste pension –
genoptagelse af afslag på pension truffet i 1995
Kommunen havde ikke fundet grundlag for
at genoptage afgørelser, der var truffet i 1995 og 1996, hvor der var meddelt
afslag på førtidspension.
Nævnet fandt, at pensionssagen i 1995
var berørt af ændret praksis efter Højesterets dom af 22. december 1999 om
førtidspension, og at betingelserne for mellemste pension var opfyldt fra det
endelige arbejdsophør i juli 1995.
Nævnet lagde vægt på, at
funktionsniveauet i 1995 var beskrevet svært nedsat, at erhvervsevnen i 1995
ved samstemmende lægelige undersøgelser var vurderet svært nedsat, at
helbredsproblemerne havde vedvaret i en årrække, og at tilstanden
altovervejende var stationær.
Nævnet har på baggrund af oplysningerne
ved behandlingen af ansøgningen i 1995 vurderet, at erhvervsevnen var varigt
nedsat på grund af invaliditet, og at der ikke var grundlag for at antage, at
han havde en resterhvervsevne, der udelukkede tilkendelse af mellemste
førtidspension. Efterfølgende var han af Den Sociale Ankestyrelse tilkendt
mellemste pension fra 1998, og tilstanden i neurokirurgisk
speciallægeerklæring
af 14. december 2000, indhentet af Ankestyrelsen, vurderedes mere eller
mindre
uændret i de sidste 4-5 år.
Ankestyrelsens
kommentar:
Nævnets afgørelse illustrerer, at den
ændrede praksis efter Højesterets domme i 1999 og 2001 kan få betydning ikke
kun for tilfælde, hvor der er tilkendt forhøjet almindelig pension, men også
i
fx en sag, hvor der har været givet afslag på pension. Det afhænger af en
konkret individuel vurdering i det enkelte tilfælde.
Ved afgørelse om genoptagelse må der
altid foretages en konkret vurdering af, om der foreligger særlige forhold,
der
begrunder genoptagelse, såvel set i lyset af principperne fra Højesterets
ændringsdomme
som på grundlag af de generelle principper for forvaltningsretlig
genoptagelse.
§ 14 – Tilkendelse af mellemste pension – ændret
bedømmelsesgrundlag
Kommunen havde genbehandlet afgørelse af
11. oktober 1991 på grundlag af den ændrede praksis som følge af Højesterets
domme af 22. december 1999 og 12. januar 2001. Kommunen fastholdt afgørelsen
om, at ansøger ikke havde ret til mere end forhøjet almindelig pension.
Kommunen bedømte erhvervsevnen i forhold
til husligt arbejde i eget hjem. Ansøgeren var kommet til Danmark som
flygtning
i 1984 og havde modtaget kontanthjælp frem til tilkendelsen af pension.
Nævnet
fandt, at erhvervsevnen skulle bedømmes i fuldtids erhvervsarbejde.
Nævnet lagde vægt på, at hun i flere år
forud for tilkendelsen af førtidspension modtog kontanthjælp, og at kommunen
herved måtte have forudsat, at hun var til rådighed for arbejdsmarkedet, jf.
den dagældende bistandslov § 40, hvorefter det som hovedregel var en
betingelse for at få kontanthjælp, at ansøgeren i tilstrækkelig grad har
udnyttet sine arbejdsmuligheder.
Nævnet henviste til SM P-9-98, hvor der
var tale om meget spinkel tilknytning til arbejdsmarkedet. Det blev lagt til
grund,
at kontanthjælpsmodtageres pligt til at udnytte arbejdsmulighederne eller stå
til rådighed for arbejdsmarkedet ikke var afhængig af den hidtidige
erhvervstilknytning.
Nævnet fandt, at ansøgeren opfyldte
betingelserne for tilkendelse af mellemste førtidspension fra 1. maj 1991.
Nævnet lagde navnlig vægt på, at der var beskrevet et meget lavt
funktionsniveau som følge af reel legemlig og psykisk invaliditet, og at der
ikke var fundet muligheder for revalidering eller arbejdsprøvning. Nævnet
orienterede samtidig om forældelse.
Ankestyrelsens
kommentar:
Normalt er det en forudsætning for
ændring af det bedømmelsesgrundlag, der oprindeligt er lagt til grund, at der
er væsentlige oplysninger om ændring af det retlige eller faktiske grundlag
for
den daværende afgørelse, eller der er sket væsentlige sagsbehandlingsfejl,
der
kan give mulighed for en ændret afgørelse. SM P-9-98, som nævnet har henvist
til, kan efter Ankestyrelsens opfattelse ikke uden videre anvendes på
afgørelser, der er truffet i 1991, idet der er sket ændringer i reglerne om
udbetaling af kontanthjælp til ægtefæller i perioder mellem tilkendelse af
førtidspension i 1991 og udsendelsen af SM P-9-98.
§ 14 – Afslag på højeste pension
Nævnet tiltrådte kommunens afgørelse om
tilkendelse af mellemste pension med kontrol efter 2 år. Der var derimod ikke
ret til højeste pension.
Ansøgeren var 22 år. I 1999 fik hun
konstateret en fremskreden lymfekræft og fik behandling herfor dels ved
operation og dels ved kemobehandling. Der var fysiske og psykiske følger
efter
behandlingen i form af udpræget træthed, tristhed, koncentrationssvækkelse
samt
hormonalforstyrrelser og bindevævsændringer. Behandlingsmulighederne var på
afgørelsestidspunktet udtømte.
Nævnet vurderede, at ansøgeren havde et
væsentligt nedsat funktionsniveau på grund af sin kræftlidelse og
følgevirkningerne af behandlingen herfor.
Nævnet mente dog, at en vis
stabilisering og dermed bedring af såvel den fysiske som psykiske tilstand
ikke
var udelukket på tidspunktet for afgørelsen.
Ankestyrelsens
kommentar:
Der er tale om en konkret vurdering af
de helbredsmæssige og sociale forhold. Afgørelsen ses ikke at stride imod
Ankestyrelsens praksis.
§ 18 – Invaliditetsydelse - dialysepatient
Nyreforeningen havde påklaget kommunens
afgørelse om afslag på invaliditetsydelse til en 59-årig mand med nedsat
nyrefunktion. Han havde fået foretaget nyretransplantation i 1993 og været
velfungerende
indtil 2001. På grund af nyrebetændelse kom der aftagende nyrefunktion og
siden
november 2001 havde han været i posedialyse i en såkaldt natmaskine hver nat.
Dialysen var velfungerende og aktuelt var han i udredning med henblik på
nyretransplantation.
Kommunen fandt, at erhvervsevnen ikke
var nedsat med mindst 2/3. Kommunen henviste til, at der er sket en udvikling
i
behandlingsmetoderne siden Ankestyrelsens afgørelse fra 1982 og 1985, jf. SM
P-1-82 og SM P-1-85.
Nævnet traf afgørelse om, at ansøgeren
havde ret til invaliditetsydelse, da hans erhvervsevne var nedsat med 2/3 i
forhold til alle typer af erhverv sammenholdt med, at han som arbejdsløs stod
til rådighed for arbejdsmarkedet. Der blev lagt vægt på, at en svigtende
nyrefunktion med behov for natlig dialyse i almindelighed medfører en
invaliderende træthed, og at behandlingsresultaterne ved dialyse ikke har
ændret
sig markant siden Den Sociale Ankestyrelse tog principiel stilling til
dialysepatienters
ret til invaliditet i de offentliggjorte afgørelser.
Ankestyrelsens
kommentar:
Nævnets afgørelse er udtryk for en
konkret vurdering og ses ikke at stride imod praksis.
§ 20a, stk. 2 – Påbegyndelse af pensionssag
Nævnet fandt, at kommunen havde haft
grundlag for at påbegynde behandling af sag om førtidspension.
Begrundelsen var, at kommunen havde haft
grundlag for at konstatere, at alle aktiverings- revaliderings- og
behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger havde været afprøvet, jf.
§ 20a,
stk. 2, i lov om social pension.
Nævnet lagde navnlig vægt på
oplysningerne om uddannelses- og erhvervsforløbet. sammenholdt med, at
sprogskolen, som kommunen havde henvist pågældende til, ikke havde kunnet
give
noget uddannelsestilbud.
Nævnet fremhævede, at der ikke med denne
afgørelse var taget stilling til, om ansøgeren opfyldte betingelserne i
pensionsloven for tilkendelse af førtidspension eller i givet fald hvilken
pensionstype.
Hvis der ikke fandtes at være grundlag for førtidspension på baggrund af de
helbredsmæssige forhold alene, var tilkendelse af behovsbestemt pension efter
pensionslovens § 14, stk. 3, nr. 2 eller 3, afhængig af
indtægtsforholdene.
Ankestyrelsens
kommentar:
Nævnets afgørelse er udtryk for en
konkret afgørelse og ses ikke at stride imod gældende praksis.
§ 44 – Frakendelse af bistandstillæg efter § 16
En kommune frakendte bistandstillæg for
en kvinde på 35 år, som efter et ulykkestilfælde i 1969 var blevet lammet i
begge ben og følelsesløs fra navlen og nedefter. Hun var kørestolsbruger
siden
ulykken. Hjælpemidler gjorde hende selvhjulpen i vidt omfang. Hun modtog
bistandstillæg siden 1. september 1983. Hun havde taget akademisk uddannelse
og
har haft et forskningsarbejde i 37 timer om ugen i 1-2 måneder.
Nævnet fandt ikke, at der var
tilstrækkelige holdepunkter for at frakende det tidligere tilkendte
bistandstillæg.
Nævnet lagde vægt på, at ansøgeren hele
sit voksenliv havde modtaget bistandstillæg.
Desuden havde de helbredsmæssige forhold
ikke ændret sig siden tilkendelsen af bistandstillæg. Det var endvidere ikke
sandsynliggjort, at funktionsevnen var blevet bedre. Behovet for bistand var
således uændret.
Nævnet mente ikke, at det kunne
tillægges særlig betydning til ugunst for hende, at ægtefællen var læge.
Nævnet
fandt, at kvinden havde et behov for personlig bistand, der ligger ud over
hvad
der kan forventes af en ægtefælle. Ved denne vurdering tog nævnet
udgangspunkt
i oplysningerne om, at hun på grund af problemer med siddesår og bylder var
sengeliggende 1- 2 måneder af året.
Ankestyrelsens
kommentar:
Efter § 44, stk. 1, nr. 3 kan
bistandstillæg frakendes, når betingelserne ikke er opfyldt.
Afgørelsen træffes efter en konkret
vurdering. Nævnets afgørelse ses ikke på det foreliggende grundlag at stride
imod Ankestyrelsens praksis.
§ 44 – Frakendelse af invaliditetsydelse efter § 18
Nævnet var enig med kommunen i, at der
ikke var ret til invaliditetsydelse fra 1. maj 2003.
Borgeren var pr. 1. oktober 2002 ophørt
i erhvervsmæssig beskæftigelse som lærer og overgået til efterløn. Han havde
modtaget invaliditetsydelse i 20 år og var 62 år. Borgeren ønskede fortsat
tilknytning
til arbejdsmarkedet og søgte arbejde som sprogunderviser på time-basis hos
virksomheder i området.
Nævnet fandt det ikke konkret
sandsynliggjort, at han inden for kortere tid ville opnå erhvervsarbejde af
et
sådant omfang og en sådan varighed, at invalidtetsydelsen kunne bevares. Pr.
1.
maj havde han allerede været uden arbejde i 7 måneder. Kommunen havde derfor
ikke haft anledning til at udskyde tidspunktet for sin afgørelse yderligere.
Nævnet tog den praksis i betragtning,
som fremgår af SM P-14-01 og SM P-26-01.
Nævnet bemærkede ved fremsendelsen af
afgørelsen, at afgørelsen adskiller sig på visse punkter fra de sager, der er
refereret i de sociale meddelelser. Nævnet har foretaget en konkret
individuel
bedømmelse af sagen og herunder inddraget tidsfaktoren i sine overvejelser.
Ankestyrelsens
kommentar:
Kommunalbestyrelsen skal træffe
afgørelse om frakendelse af invaliditetsydelse, hvis betingelserne for
invaliditetsydelse ikke længere er opfyldt, jf. § 44, stk. 1, nr. 3,
sammenholdt med § 18. Ankestyrelsen havde ikke bemærkninger til Nævnets
afgørelse.
§ 49, stk. 1 – Omberegning af pension
Nævnet traf afgørelse om, at borgeren
havde ret til at få omberegnet sin pension med udgangspunkt i de regler for
beregning, som er gældende for reelt enlige.
Nævnet fandt, at borgeren var reelt
enlig.
Der var tale om en kvinde, der delte en
enfamilies bolig og udgifterne vedrørende denne med en anden kvinde. De havde
kendt hinanden gennem mange år via deres tidligere institutionsophold. Der
var
tale om en bolig af en sådan størrelse, at hun og bofællen havde såvel
private
rum hver især som fælles rum i boligen. Fællesskabet over deling af boligen
begrænsede sig til, at de var hinandens tryghed i hverdagen, spiste morgenmad
sammen og delte udgiften til telefonabonnement og TV licens.
Pensionisten og hendes bofælle havde
ikke egentligt samliv og en af dem havde en kæreste gennem mange år, som var
bosat på en anden adresse. De havde i øvrigt adskilt økonomi, havde ikke
fælles
husførelse og havde hver deres gøremål, varetog vask af eget tøj og fik hver
især leveret hjælp til rengøring og forestod/købte hver især kost bortset fra
morgenmaden.
Nævnet fandt med henvisning til sin
opfattelse af lovgivningens intentioner og med henvisning til de konkrete
forhold, at formodningen om et samlivsforhold på baggrund af et
adressefællesskab var afkræftet og ikke kunne lægges til grund for
pensionsberegningen.
Nævnet pålagde derfor kommunen at
foretage en omberegning.
Nævnet har som
relevant praksis henvist til SM P-20-95.
Ankestyrelsens
kommentar:
Afgørelsen ses ikke at stride imod
gældende praksis.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Nyt fra Ankestyrelse - tendenser i afgørelser om social pension - af souschef Kirsten Borum Retsinformation · 29. april 2004
- Ankestyrelsens principafgørelse 94-10 om førtidspension - påbegyndelse af førtidspensionssag - garantiforskrift - ugyldig Retsinformation · 10. juli 2013
- Ankestyrelsens principafgørelse P-10-04 om social pension - klageinstans - kompetence - tilkendelse af pension Retsinformation · 11. juli 2013
- Ankestyrelsens oversigt over praksis efter førtidspensionsreformen af souschef Kirsten Borum (Nyt fra Ankestyrelsen, nr. 3, september 2005) Retsinformation · 18. oktober 2005
- Nyt fra Ankestyrelsen - oversigt over Ankestyrelsens afgørelser om pension efter førtidspensionsreform - af souschef Kirsten Borum Retsinformation · 6. september 2004
- Ankestyrelsens principafgørelse P-4-04 om ressourceprofil - ny lov - borgeren anmoder om pension - pension Retsinformation · 11. juli 2013
Lignende dokumenter
- Nyt fra Ankestyrelse - tendenser i afgørelser om social pension - af souschef Kirsten Borum Retsinformation · 29. april 2004
- Tendenser i afgørelser efter pensionsloven - af souschef Kirsten Borum (Nyt fra Ankestyrelsen, nr. 2 af maj 2003) Retsinformation · 21. juli 2003
- Tendenser i afgørelser om social pension - af souschef Kirsten Borum (Nyt fra Ankestyrelsen, nr. 1, marts 2007) Retsinformation · 20. april 2007
- Nyt fra Ankestyrelsen - oversigt over Ankestyrelsens afgørelser om pension efter førtidspensionsreform - af souschef Kirsten Borum Retsinformation · 6. september 2004
- Bedømmelsesgrundlaget ved tilkendelse af førtidspension - af souschef Kirsten Borum (Nyt fra Ankestyrelsen, nr. 2 af maj 2003) Retsinformation · 21. juli 2003
- Tendenser i afgørelser om social pension - af Kirsten Borum (Nyt fra Ankestyrelsen, nr. 4, december 2006) Retsinformation · 19. februar 2007