Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om social pension

Ikke gældende siden 7. juni 2007 LBK nr 759 af 02/08/2005LovbekendtgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet12. august 2005

Gældende udgave: LBK nr 970 af 06/11/2026

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 564 afgørelser

Retsinformation 526, Landsskatteretten 20, Domsdatabasen 11, Det finansielle ankenævn 5, Datatilsynet 1, Advokatnævnet 1

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse af lov om social pension

Herved bekendtgøres lov om social pension, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1219 af 7. december 2004, med de ændringer, der følger

af

§ 2 i lov nr. 1431 af 22. december 2004, lov nr. 1449 af 22. december

2004, § 2 i lov nr. 1450 af 22. december 2004, § 1 i lov nr. 327 af

18. maj 2005, § 111 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, § 55 i lov nr.

430

af 6. juni 2005 og § 61 i lov nr. 431 af 6. juni 2005. Lov nr. 523 af

24.

juni 2005 (§ 10) og lov nr. 545 af 24. juni 2005 (§ 14) er ikke

indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da ændringerne først træder i kraft

den

1. januar 2007, jf. § 23 i lov nr. 523 af 24. juni 2005 og § 18 i

lov

nr. 545 af 24. juni 2005.

Kapitel 1

Almindelige betingelser mv.

§ 1.

Pension

efter denne lov er folkepension, førtidspension, og tillæg efter kapitel 2, 2

a

og 11.

Indfødsret

§ 2.

Retten

til pension er betinget af, at modtageren har dansk indfødsret.

Stk. 2.

Dette gælder dog

ikke:

Læs alt

1)

Personer, der har

haft fast bopæl her i riget i mindst 10 år mellem det fyldte 15. og det

fyldte

65. år, heraf mindst 5 år umiddelbart inden det tidspunkt, hvorfra pensionen

ydes. Indgives ansøgningen efter det fyldte 65. år, skal bopælskravene være

opfyldt ved det fyldte 65. år.

2)

Udlændinge, som har

fået opholdstilladelse i Danmark efter § 7 eller § 8 i

udlændingeloven.

Stk. 3.

Socialministeren

kan fastsætte regler om, i hvilke tilfælde udsendt personale ved herværende

diplomatiske og konsulære repræsentationer og sådanne personers

familiemedlemmer skal have adgang til ydelser efter loven.

Bopæl

§ 3.

Retten

til pension er betinget af, at modtageren har fast bopæl her i riget eller

hyre

på dansk skib.

Stk. 2.

Dette gælder dog

ikke personer med dansk indfødsret, som er fyldt 65 år, og som har haft fast

bopæl her i riget i mindst 30 år mellem det fyldte 15. og det fyldte 65. år.

Stk. 3.

Personer med

dansk indfødsret, som tager bopæl i udlandet efter at have fået tillagt

pension, bevarer retten til pension, hvis de efter det fyldte 15. år har haft

fast bopæl her i riget i mindst 10 år eller i mindst 1/4 af tiden fra det

fyldte 15. år til det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes. Bopælskravet efter

1.

pkt. skal være opfyldt umiddelbart inden det tidspunkt, hvorfra pensionen

ydes.

Er ansøgningen indgivet efter det fyldte 65. år, skal bopælskravet være

opfyldt

ved det fyldte 65. år.

Stk. 4.

Når særlige

omstændigheder taler for det, kan Direktøren for Den Sociale Sikringsstyrelse

tillade, at retten til pension bevares for personer, der tager bopæl i

udlandet

efter at have fået tillagt pension.

Stk. 5.

Retten til at

modtage pension i udlandet efter stk. 2, 3 og 4 omfatter folkepensionens

grundbeløb, førtidspension og tillæg efter §§ 14 og 69-72

og tillæg efter

§ 15 f beregnet på

grundlag af folkepensionens grundbeløb.

§ 3 a.

Udlændinge

omfattet af § 2, stk. 2, nr. 2, som tager bopæl i hjemlandet eller det

tidligere opholdsland efter at have fået tillagt folkepension, bevarer retten

til at modtage folkepensionens grundbeløb

og

tillæg efter

§ 15 f beregnet på grundlag af folkepensionens

grundbeløb fastsat på grundlag af bopælstiden her i riget, jf. § 5.

Stk. 2.

Tilsvarende ret

har udlændinge omfattet af § 2, stk. 2, nr. 1, der har opholdstilladelse

efter udlændingelovens

1)

§ 9 b,

2)

§ 9 c, stk. 1, i

umiddelbar forlængelse af en opholdstilladelse efter § 9 b,

3)

§ 9, stk. 1, nr.

1 eller 2, som følge af tilknytning til en person med opholdstilladelse som

nævnt i stk. 1 og stk. 2, nr. 1 og 2,

4)

udlændingelovens

§ 9 c, stk. 1, når tilladelsen er meddelt til personer over 18 år, hvis

fader eller moder har fået opholdstilladelse som nævnt i stk. 1,

5)

udlændingelovens

§ 9 c, stk. 1, når tilladelsen er meddelt en ægtefælle eller et barn af

en

person med opholdstilladelse som nævnt i nr. 1 og 2,

6)

udlændingelovens

§ 9 c, når tilladelsen er meddelt en asylsøgende udlænding, samt

7)

udlændingelovens

§ 9 c, stk. 1, når tilladelsen er givet som følge af tilknytning til en

mindreårig asylsøgende udlænding, som har fået opholdstilladelse efter

udlændingelovens § 7 eller § 9 c.

Retten til at bevare pensionen for personer nævnt i nr. 3-5 og nr.

7 er betinget af, at de pågældende vender tilbage til hjemlandet eller det

tidligere opholdsland sammen med den person, til hvem de har den

familiemæssige

tilknytning, som har dannet grundlag for opholdstilladelsen.

§ 4.

Retten

til pension er betinget af mindst 3 års fast bopæl her i riget mellem det

fyldte 15. og det fyldte 65. år.

Optjening

§ 5.

Ret

til fuld pension for personer over 65 år er betinget af mindst 40 års fast

bopæl her i riget.

Stk. 2.

Er betingelsen

for fuld pension efter stk. 1 ikke opfyldt, fastsættes pensionen efter

forholdet mellem bopælstiden og 40 år.

Stk. 3.

Når en

førtidspensionist overgår til folkepension fra det fyldte 65. år, udbetales

pensionen med samme antal fyrretyvendedele som det, hvormed pensionen hidtil

har været fastsat.

§ 6.

Ret

til fuld pension for personer under 65 år er betinget af, at bopælstiden

udgør

mindst 4/5 af årene fra det fyldte 15. år til det tidspunkt, hvorfra

pensionen

ydes.

Stk. 2.

Er betingelsen

for fuld pension efter stk. 1 ikke opfyldt, fastsættes pensionen efter

forholdet mellem bopælstiden og 4/5 af tiden fra det fyldte 15. år til det

tidspunkt, hvorfra pensionen ydes. Den beregnede del af fuld pension

nedsættes

til nærmeste antal fyrretyvendedele af fuld pension.

§ 7.

Ved

beregning af pension, der ydes med et antal fyrretyvendedele af fuld pension

efter § 5, stk. 2, og § 6, stk. 2, beregnes først en fuld pension

ved

anvendelse af reglerne i kapitel 2 a, 4 og 4 a. Det således beregnede

pensionsbeløb nedsættes til de beregnede antal fyrretyvendedele. Tillæg efter

§§ 14 og 14 a nedsættes dog ikke.

Opgørelse af bopælstid mv.

§ 8.

Ved

opgørelse af bopælstid efter bestemmelserne i §§ 3, 4, 5 og 6

sidestilles

med bopæl her i riget

1)

forhyring med dansk

skib,

2)

ophold i udlandet som

udsendt repræsentant for en dansk offentlig myndighed,

3)

ophold i udlandet i

øvrigt som beskæftiget i offentlig dansk interesse,

4)

ophold i udlandet som

ansat i et dansk firmas filial eller datterselskab og

5)

ophold i udlandet med

henblik på uddannelse.

Stk. 2.

Ved opgørelsen

af bopælstid medregnes dog ikke den tid, i hvilken der samtidig optjenes

sociale pensionsrettigheder i udlandet.

§ 9.

Ved

opgørelse af bopælstid for en person omfattet af § 2, stk. 2, nr. 2,

sidestilles bopæl i oprindelseslandet med bopæl her i riget. Det samme gælder

andre lande, hvori den pågældende har haft bopæl på et grundlag svarende til

det, der er nævnt i § 7 i udlændingeloven. Bestemmelserne i 1. og 2.

pkt.

finder anvendelse, uanset om den pågældende opnår dansk indfødsret.

Stk. 2.

Stk. 1 anvendes

kun så længe, den pågældende har fast bopæl her i riget.

Stk. 3.

Stk. 1 anvendes

ikke for perioder, hvor der er ret til pension fra oprindelseslandet og andre

lande, der er nævnt i stk. 1.

§ 10.

Ved

opgørelse af bopælstid medregnes kun bopælsperioder mellem det fyldte 15. og

det fyldte 65. år. Flere bopælsperioder sammenlægges, og den samlede

bopælstid

nedsættes til nærmeste hele antal år. Ved beregning af forholdet i § 6,

stk. 2, afrundes de nævnte tider dog til nærmeste hele antal måneder.

§ 11.

Efter

overenskomster med andre stater kan socialministeren fastsætte regler om

fravigelse af bestemmelserne om indfødsret, bopæl og optjening.

Stk. 2.

Socialministeren

fastsætter bestemmelser om fravigelse af lovens regler i det omfang, det er

nødvendigt for anvendelse af De Europæiske Fællesskabers forordninger om

social

sikring for arbejdstagere m.v.

Kapitel 2

Folkepension

§ 12.

Folkepension, der består af grundbeløb og pensionstillæg, kan udbetales til

personer, der er fyldt 65 år.

§ 13.

Ansøgning om folkepension indgives til kommunalbestyrelsen.

Kommunalbestyrelsen

skal sende meddelelse om ret til folkepension i rimelig tid, inden den

pågældende fylder 65 år. Meddelelsen skal indeholde oplysning om muligheden

for

at opsætte pension efter kapitel 2 a.

Personligt tillæg og helbredstillæg

§ 14.

Personligt tillæg kan udbetales til folkepensionister, hvis økonomiske

forhold

er særlig vanskelige. Kommunen træffer afgørelse herom efter en nærmere

konkret

og individuel vurdering af pensionistens økonomiske forhold.

Stk. 2.

Der ydes

personligt tillæg til betaling af varmeudgifter. Socialministeren fastsætter

regler herom, herunder om egenbetaling. Socialministeren fastsætter endvidere

regler om, at kommunalbestyrelsen kan yde varmetillæg med et højere beløb end

fastsat i reglerne efter 2. pkt.

Stk. 3.

Ud over

personligt tillæg efter stk. 2 ydes der til folkepensionister uanset deres

økonomiske forhold et tillæg til udgifter til petroleum, når anvendelsen af

petroleum i dunke på højst 10 l er en nødvendig opvarmningsform i deres

bolig.

Tillægget svarer til afgiften på petroleum i henhold til lov om energiafgift

af

mineralolieprodukter m.v. og lov om kuldioxidafgift af visse olieprodukter

med

tillæg af merværdiafgift og kan højst ydes for 2.000 l petroleum i dunk om

året

pr. husstand.

Stk. 4.

Personligt

tillæg efter stk. 1-3 kan tidligst ydes med virkning fra det tidspunkt, hvor

folkepensionen er tilkendt, jf. § 12.

§ 14 a.

Der ydes helbredstillæg til betaling af pensionistens egne udgifter til

ydelser, som den offentlige sygesikring yder tilskud til efter lov om

offentlig

sygesikring, jf. dog stk. 2. Tillæg til medicinudgifter beregnes i forhold

til

tilskudsprisen efter § 7 d i lov om offentlig sygesikring.

Helbredstillægget beregnes i forhold til 85 pct. af pensionistens egen andel

af

udgiften.

Stk. 2.

Helbredstillæg

ydes ikke til betaling af pensionistens egen udgift til ydelser efter

§ 6,

stk. 4, § 8 a og § 17 i lov om offentlig sygesikring.

Stk. 3.

Til

pensionister, der har valgt sikringsform 2 (gruppe 2-sikrede) efter lov om

offentlig sygesikring, ydes helbredstillægget til betaling af udgifter til

ydelser efter §§ 8 og 9 i lov om offentlig sygesikring svarende til det

beløb, der ville blive ydet, hvis pensionisten havde valgt sikringsform 1

(gruppe

1-sikret).

Stk. 4.

Der ydes desuden

helbredstillæg til betaling af pensionistens egne udgifter til tandproteser,

briller og fodbehandling, såfremt kommunen vurderer, at udgiften er

nødvendig.

Tillægget beregnes i forhold til 85 pct. af pensionistens egen andel af

udgiften. Kommunen kan indgå prisaftaler med leverandører af tandproteser,

briller og fodbehandling, og det er den aftalte pris, der lægges til grund

for

beregningen af helbredstillæg. Pensionisten kan frit vælge en anden

leverandør

end den eller de leverandører, kommunen har indgået prisaftale med. Har

kommunen ikke indgået en prisaftale, beregnes helbredstillægget i forhold til

den faktiske pris på den nødvendige udgift.

Stk. 5.

Socialministeren

kan fastsætte nærmere regler om helbredstillæg, herunder hvilke udgiftstyper

der er omfattet af stk. 4.

§ 14 b.

Helbredstillæg efter § 14 a udbetales ikke, hvis pensionistens og en

eventuel ægtefælles eller samlevers samlede likvide formue overstiger

formuegrænsen, jf. § 49, stk. 1, nr. 7.

Stk. 2.

Ved opgørelsen

af likvid formue indgår

1)

indestående i

pengeinstitutter m.v.,

2)

kursværdien af

obligationer,

3)

pantebreve i depot,

4)

kursværdien af

deponerede børsnoterede aktier,

5)

kursværdien af

investeringsforeningsbeviser,

6)

kontant beholdning og

7)

andre værdipapirer,

herunder værdipapirer i udlandet.

Stk. 3.

Ved opgørelsen

af formuen efter stk. 2 beregnes først summen af værdierne efter stk. 2, nr.

1-5. Hvis summen heraf ikke overstiger formuegrænsen, jf. § 49, stk. 1,

nr. 7, indgår desuden formue efter stk. 2, nr. 6 og 7.

§ 14 c.

Ved opgørelse af formue efter § 14 b bortses fra erstatning for tab af

erhvervsevne, der udbetales som følge af personskade efter

1)

lov om erstatning fra

staten til ofre for forbrydelser,

2)

lov om

erstatningsansvar,

3)

lov om sikring mod

følger af arbejdsskade,

4)

lov om erstatning for

vaccinationsskader,

5)

lov om

patientforsikring,

6)

lov om

lægemiddelskader,

7)

cirkulære om statens

erstatningsordninger for deltagere i praktisk erhvervsorientering,

8)

lov om erstatning for

skadelidte værnepligtige m.fl. eller

9)

bestemmelser for

ansættelse og aflønning af personel ansat på kontrakt i Beredskabskorpset i

forbindelse med humanitært hjælpearbejde.

Stk. 2.

Der ses desuden

bort fra formue, som skyldes beløb, der er udbetalt som godtgørelse for

varigt

mén og ikkeøkonomisk skade.

Stk. 3.

Endvidere

bortses fra godtgørelse og afkastet af godtgørelse til hiv-smittede blødere

m.fl. og hiv-positive transfusionssmittede samt fra erstatning og afkastet af

erstatning, jf. lov om erstatning for skader ved lsd-behandling.

Stk. 4.

Endelig bortses

fra udenlandske erstatninger, der svarer til de i stk. 1-3 nævnte.

Indtægtsregulering

§ 15.

Grundbeløb til folkepensionister nedsættes ikke på grund af indtægt, dog

bortset fra indtægt ved personligt arbejde, jf. § 27.

Stk. 2.

Pensionstillæg,

personligt tillæg efter § 14, stk. 2, og helbredstillæg efter § 14

a

nedsættes på grund af indtægt, jf. § 29.

Kapitel 2 a

Opsat pension – optjening af venteprocent

§ 15 a.

Personer, der opfylder betingelserne i kapitel 1 for ret til folkepension,

kan

opsætte udbetalingen af folkepension til et tidspunkt, der ligger efter det

fyldte 65. år.

Stk. 2.

I

opsætningsperioden optjenes en venteprocent til beregning af tillæg for opsat

pension, jf. §§ 15 d-15 f.

§ 15 b.

Anmodning om at opsætte pensionen indgives til kommunalbestyrelsen samtidig

med

eller senere end ansøgning om folkepension.

Stk. 2.

Anmodningen har

virkning fra den 1. i måneden efter anmodningens indgivelse, dog tidligst fra

det tidspunkt, hvor folkepension kan udbetales, jf. § 33, stk.1. Dette

tidspunkt skal fremgå af sagen og meddeles den pågældende.

Stk. 3.

Anmodning kan

ikke indgives, hvis folkepensionen har været opsat to gange med

mellemliggende

pensionsudbetaling.

§ 15 c.

Folkepension kan opsættes for i alt 120 måneder.

Stk. 2.

Ophør af

opsætning af pension sker efter anmodning til kommunalbestyrelsen med

virkning

fra den 1. i måneden efter anmodningen om opsætningens ophør.

Stk. 3.

Opsætning af

pension ophører uden anmodning, når pensionen har været opsat i 120 måneder.

Stk. 4.

Dør en

person, mens pensionen er opsat, ophører opsætningen fra dagen efter

dødsfaldet.

§ 15 d.

Det er en betingelse for, at en person kan optjene venteprocent, at den

pågældende har haft indtægt ved personligt arbejde i mindst 1.500 timer inden

for et kalenderår. Beskæftigelsens omfang skal for hvert år dokumenteres over

for kommunalbestyrelsen.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen skal efter hvert år træffe afgørelse om, hvorvidt

beskæftigelseskravet er opfyldt for det pågældende år.

Stk. 3.

Ved påbegyndelse

og ophør af opsætningen midt i et år opgøres beskæftigelseskravet

forholdsmæssigt efter antallet af hele måneder, opsætningen vedrører i det

pågældende år.

Stk. 4.

Er

beskæftigelseskravet i stk. 1 eller stk. 3 ikke opfyldt i en

opgørelsesperiode,

ses der ved opgørelsen af venteprocenten bort fra denne periode. I stedet

udbetales et engangsbeløb svarende til den berettigede folkepension for den

pågældende periode, jf. dog § 15 e, stk. 3. Beløbet beregnes

på

grundlag af modtagerens faktiske indkomst for perioden.

Stk. 5.

Socialministeren

fastsætter nærmere regler om opgørelse af beskæftigelsens omfang, herunder om

personligt arbejde i selvstændig virksomhed og om kontrol heraf, samt om

beregning af engangsbeløb.

§ 15 e.

Ved opsætningens ophør opgør kommunalbestyrelsen venteprocenten for

opsætningsperioden, jf. dog stk. 3. Venteprocenten opgøres som forholdet

mellem antallet af hele måneder, pensionen har været opsat, og

middellevetiden

i hele måneder for personer på pensionistens alder på ophørstidspunktet.

Venteprocenten afrundes til nærmeste hele procent.

Stk. 2.

Har

folkepensionen været opsat i

to

perioder, jf. § 15 b, stk. 3, opgøres venteprocenten for

den opsatte pension som summen af venteprocenterne for hver periode.

Stk. 3.

Ved

opsætningens ophør ved død, jf. § 15 c, stk. 4, beregnes der

ikke venteprocent, og der udbetales ikke engangsbeløb efter § 15 d,

stk. 4, efter ophøret.

Stk. 4.

Socialministeren

fastsætter nærmere regler om opgørelsen af venteprocenten.

§ 15 f.

Fra opsætningens ophør udbetaler kommunalbestyrelsen et månedligt tillæg

sammen

med folkepensionen, jf. stk. 2.

Stk. 2.

Tillægget

beregnes som venteprocenten, jf. § 15 e, ganget med den beregnede

folkepension efter kapitel 4 for den pågældende måned.

Stk. 3.

Det beregnede

tillæg afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Kapitel 3

Førtidspension

§ 16.

Førtidspension kan tilkendes personer i alderen fra 18 til 65 år.

Stk. 2.

Det er en

betingelse for at få tilkendt førtidspension,

1)

at personens

arbejdsevne er varigt nedsat, og

2)

at nedsættelsen er af

et sådant omfang, at pågældende uanset mulighederne for støtte efter den

sociale eller anden lovgivning, herunder beskæftigelse i fleksjob, ikke vil

være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde.

§ 17.

Kommunalbestyrelsen skal behandle en henvendelse om førtidspension i forhold

til alle de muligheder, der findes for at yde hjælp efter den sociale

lovgivning, jf. § 5 i lov om retssikkerhed og administration på det

sociale område. Personer, som ønsker, at kommunalbestyrelsen alene tager

stilling til spørgsmålet om førtidspension, kan dog anmode herom. I sådanne

tilfælde træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om, at sagen på det

foreliggende

dokumentationsgrundlag overgår til behandling efter reglerne om

førtidspension.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen kan påbegynde en sag eller træffe afgørelse om

tilkendelse

af førtidspension til en person, der ikke selv har rettet henvendelse herom.

§ 18.

Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, at sagen overgår til behandling

efter

reglerne om førtidspension, når det er dokumenteret eller det på grund af

særlige forhold er helt åbenbart, at pågældendes arbejdsevne ikke kan

forbedres

ved aktiverings-, revaliderings- og behandlingsmæssige samt andre

foranstaltninger.

§ 19.

Grundlaget for en afgørelse om førtidspension skal bestå af

1)

en redegørelse for,

at arbejdsevnen ikke kan forbedres,

2)

en redegørelse for

den pågældendes ressourcer samt mulighederne for at anvende og udvikle dem.

Redegørelsen skal udarbejdes i samarbejde med den pågældende, og dennes egen

opfattelse af forholdene skal udtrykkelig være anført,

3)

den faglige

forklaring på, hvorfor pågældendes arbejdsevne anses for varigt nedsat,

4)

den faglige

forklaring på, at arbejdsevnen ikke lader sig anvende til selvforsørgelse

uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning,

eller

5)

angivelse af en eller

flere konkrete arbejdsfunktioner, den pågældende med sin nedsatte arbejdsevne

anses for at kunne udføre.

Stk. 2.

Socialministeren

fastsætter regler om krav til undersøgelse af arbejdsevne samt om

sagsbehandling og fremgangsmåde i forbindelse med påbegyndelse og behandling

af

sager om førtidspension.

§ 20.

Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om tilkendelse af førtidspension, når

det

efter en samlet faglig vurdering af de foreliggende oplysninger må anses for

dokumenteret, at en person ikke kan blive selvforsørgende, jf. § 16.

Kommunalbestyrelsen kan samtidig beslutte, at en sag skal genoptages til

vurdering på et senere fastsat tidspunkt.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen

træffer afgørelse om afslag på førtidspension, når det efter en samlet faglig

vurdering af de foreliggende oplysninger må anses for dokumenteret, at en

person ved konkret angivne arbejdsfunktioner enten umiddelbart eller ved en

nærmere angivet indsats, jf. § 16, kan blive selvforsørgende.

Stk. 3.

Inden der

træffes afgørelse om førtidspension, skal den person, som afgørelsen

vedrører,

have tilbud om i et møde at udtale sig over for den eller de personer, der

skal

træffe afgørelsen.

§ 21.

Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse senest 3 måneder efter tidspunktet

for sagens overgang til behandling efter reglerne om førtidspension, jf.

§ 17, stk. 1, 3. pkt., og § 18. Dette tidspunkt skal fremgå af

sagen

og meddeles den pågældende. Hvis fristen i særlige tilfælde ikke kan

overholdes, skal pågældende have en redegørelse for, hvad der er årsag til

den

forlængede sagsbehandlingstid, og besked om, hvornår sagen forventes afgjort.

Indtægtsregulering

§ 21 a.

Førtidspension nedsættes på grund af indtægt efter § 32 a.

§§ 22-26.

(Ophævet)

Kapitel 4

Beregning af folkepension

Indtægtsgrundlag

§ 27.

For

folkepensionister opgøres indtægtsgrundlaget for grundbeløb efter

pensionistens

indtægt ved personligt arbejde. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler

om opgørelse af indtægt ved personligt arbejde.

Stk. 2.

Opgørelsesperioden

for indtægtsgrundlaget efter stk. 1 er det senest afsluttede indkomstår.

Indtægtsgrundlaget anvendes med virkning for det andet kalenderår efter

indkomstårets udløb.

Stk. 3.

Ved

opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter stk. 1 og 2 reguleres den personlige

indkomst, der indgår i indtægtsgrundlaget, efter samme regler, som gælder for

den forskudsregistrering, der sker på grundlag af den seneste slutligning

efter

lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (kildeskat).

Stk. 4.

Indtægten

afrundes nedad til nærmeste beløb, der er deleligt med 100.

Stk. 5.

Den opgjorte

indtægt nedsættes med et fradrag, jf. § 49, stk. 1, nr. 2.

§ 28.

(Ophævet)

§

29.

Indtægtsgrundlaget for pensionstillæg, personlige tillæg efter § 14,

stk.

2, og helbredstillæg efter § 14 a opgøres på grundlag af pensionistens

og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægt. Indtægtsgrundlaget

opgøres således:

1)

Personlig indkomst

med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af

indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før det deri nævnte

bundfradrag, samt aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens

§ 8 a, stk. 1 og 2, bortset fra aktieudbytte op til 5.000 kr.,

hvori der er indeholdt endelig udbytteskat.

2)

Opgørelsesperioden

for indtægtsgrundlaget efter nr. 1 er det senest afsluttede indkomstår.

Indtægtsgrundlaget anvendes med virkning for det andet kalenderår efter

indkomstårets udløb.

3)

Ved opgørelsen af

indtægtsgrundlaget efter nr. 1 og 2 reguleres den personlige indkomst, der

indgår i indtægtsgrundlaget, efter samme regler, som gælder for den

forskudsregistrering, der sker på grundlag af den seneste slutligning efter

lov

om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat

for personer m.v. (kildeskat).

Stk. 2.

Personer, der

lever i et samlivsforhold, hvor den ene eller begge har modtaget pension fra

før den 1. marts 1999, betragtes som enlige i forhold til opgørelsen af

indtægtsgrundlaget efter stk. 1, medmindre de indleder et nyt samlivsforhold

efter den 1. marts 1999.

Stk. 3.

Socialministeren

fastsætter regler for, hvorledes indkomster efter stk. 1, der ikke er

skattepligtige her i landet, og indkomster, som er omfattet af ligningslovens

§ 33 C, skal indgå i indtægtsgrundlaget.

Stk. 4.

I

indtægtsgrundlaget efter stk. 1 og 3 foretages følgende fradrag:

1)

Fradrag for

skattepligtig social pension og fradrag for skattepligtig pension udbetalt

efter lovgivningen i en anden EU/EØS-medlemsstat og omfattet af og beregnet

efter forordning nr. 1408/71 samt for pension udbetalt efter lovgivningen i

et

land, med hvilket der er indgået overenskomst om samordning af pension.

Socialministeren fastsætter regler for, hvorledes fradrag for pensioner som

nævnt i 1. pkt., der ikke er skattepligtige her i landet, skal fradrages.

2)

Fradrag for

ophørsstøtte efter lov om ophørsstøtte til jordbrugere og lov om ophørsstøtte

til erhvervsfiskere.

3)

Fradrag for

efterlevelseshjælp efter § 85 a i lov om aktiv socialpolitik.

4)

Fradrag for

engangsbeløb efter § 15 d, stk. 4.

Stk. 5.

Ved opgørelsen

af indtægtsgrundlaget for beregning af pensionstillæg for en pensionist, der

er

gift eller samlevende med en person, som ikke modtager social pension,

nedsættes ægtefællens eller samleverens indtægter, der indgår i

indtægtsgrundlaget, med et fradragsbeløb, jf. § 49, stk. 1, nr. 4.

Fradraget efter 1. pkt. skal dog som minimum svare til ægtefællens eller

samleverens indtægter, der hidrører fra personligt arbejde, delpension,

kontanthjælp, sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, ledighedsydelse,

efterløn,

overgangsydelse eller fleksydelse, på op til 10.000 kr.

Stk. 6.

Den opgjorte

indtægt afrundes nedad til nærmeste beløb, der er deleligt med 100.

Stk. 7.

Den opgjorte

indtægt nedsættes ved beregning af pensionstillæg med et fradrag, jf.

§ 49, stk. 1, nr. 5.

Stk. 8.

Den opgjorte

indtægt nedsættes ved beregning af personligt tillæg og helbredstillæg med et

fradrag, jf. § 49, stk. 1, nr. 6.

§ 29 a.

Formue efter §§ 14 b og 14 c opgøres ved ansøgning om helbredstillæg

efter

§ 14 a.

Stk. 2.

Formue efter

§ 14 b, stk. 2, nr. 1-5, opgøres på ansøgningstidspunktet på grundlag af

de oplysninger, der efter skattekontrollovens afsnit II senest er indberettet

til skattemyndighederne. Er der indtrådt væsentlige ændringer, som vil have

betydning for udbetalingen af helbredstillægget, opgøres formuen på

grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers

oplysninger

om den aktuelle formue.

Stk. 3.

Formue efter

§ 14 b, stk. 2, nr. 6 og 7, opgøres på grundlag af pensionistens og en

eventuel ægtefælles eller samlevers oplysninger om formuen på

ansøgningstidspunktet.

§ 30.

Den

første beregning af pension sker på grundlag af den forventede fremtidige

indtægt opgjort efter §§ 27 og 29.

Nedsættelse af pension

§ 31.

Grundbeløb

til folkepensionister nedsættes med 30 pct. af indtægtsgrundlaget, jf.

§ 27.

Stk. 2.

Pensionstillæg

nedsættes med 30 pct. af indtægtsgrundlaget, jf. § 29, dog med 15 pct.,

hvis pensionistens ægtefælle eller samlever også har ret til social pension.

Stk. 3.

Personligt

tillæg efter § 14, stk. 2, og helbredstillæg efter § 14 a nedsættes

afhængig af den personlige tillægsprocent. Den personlige tillægsprocent

beregnes på grundlag af indtægten efter § 29. Den personlige

tillægsprocent

er som udgangspunkt 100, men nedsættes med 1 pct. for hvert beløb, jf.

§ 49, stk. 5, hvormed indtægtsgrundlaget efter § 29, stk. 1-4,

overstiger fradragsbeløbet efter § 49, stk. 1, nr. 6.

Stk. 4.

Pensionen

udbetales ikke, hvis den udgør mindre end et minimumsbeløb, jf. § 49,

stk.

1, nr. 12.

§ 32.

For

meget udbetalt pension og boligstøtte kan fratrækkes i pensionen.

Kapitel 4 a

Beregning af førtidspension

Indtægtsgrundlag

§ 32 a.

Indtægtsgrundlaget for førtidspension opgøres på grundlag af pensionistens og

en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægt. Indtægtsgrundlaget

opgøres således:

1) Personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst,

der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7,

dog før det deri nævnte bundfradrag, samt aktieindkomst, der beskattes efter

personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, bortset fra

aktieudbytte

op til 5.000 kr., hvori der er indeholdt endelig udbytteskat.

2)

Opgørelsesperioden

for indtægtsgrundlaget efter nr. 1 er det senest afsluttede indkomstår.

Indtægtsgrundlaget anvendes med virkning for det andet kalenderår efter

indkomstårets udløb.

3)

Ved opgørelsen af

indtægtsgrundlaget efter nr. 1 og 2 reguleres den personlige indkomst, der

indgår i indtægtsgrundlaget, efter samme regler, som gælder for den

forskudsregistrering, der sker på grundlag af den seneste slutligning efter

lov

om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat

for personer m.v. (kildeskat).

Stk. 2.

Socialministeren

fastsætter regler for, hvorledes indkomster efter stk. 1, der ikke er

skattepligtige her i landet, og indkomster, som er omfattet af ligningslovens

§ 33 C, skal indgå i indtægtsgrundlaget.

Stk. 3.

I

indtægtsgrundlaget efter stk. 1 og 2 foretages følgende fradrag:

1)

Fradrag for

skattepligtig social pension og fradrag for skattepligtig pension udbetalt

efter lovgivningen i en anden EU/EØS-medlemsstat og omfattet af og beregnet

efter forordning nr. 1408/71 samt for pension udbetalt efter lovgivningen i

et

land, med hvilket der er indgået overenskomst om samordning af pension.

Socialministeren fastsætter regler for, hvorledes fradrag for pensioner som

nævnt i 1. pkt., der ikke er skattepligtige her i landet, skal fradrages.

2)

Fradrag for

ophørsstøtte efter lov om ophørsstøtte til jordbrugere og lov om ophørsstøtte

til erhvervsfiskere.

3)

Fradrag for

efterlevelseshjælp efter § 85 a i lov om aktiv socialpolitik.

4)

Fradrag for

sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, ledighedsydelse og kontanthjælp, der er

udbetalt for samme periode, hvori der foretages efterbetaling af pension, jf.

§ 32 d, stk. 1.

5)

Fradrag for

engangsbeløb efter § 15 d, stk. 4.

Stk. 4.

For en

pensionist, der er gift eller samlevende med en person, som ikke modtager

social pension, nedsættes ægtefællens eller samleverens indtægter, der indgår

i

indtægtsgrundlaget, med et fradragsbeløb, jf. § 49, stk. 1, nr. 9.

Stk. 5.

Ægtefællens

eller samleverens indtægt opgjort efter stk. 1-4 kan højst udgøre et fastsat

beløb, jf. § 49, stk. 1, nr. 11.

Stk. 6.

Den samlede

opgjorte indtægt efter stk. 1-5 afrundes nedad til nærmeste beløb, der er

deleligt med 100.

Stk. 7.

Den opgjorte

indtægt efter stk. 6 nedsættes med et fradrag, jf. § 49, stk. 1, nr. 10.

§ 32 b.

Den første beregning af pension sker på grundlag af den forventede fremtidige

indtægt opgjort efter § 32 a.

Nedsættelse af pensionen

§ 32 c.

Førtidspensionen nedsættes med 30 pct. af indtægtsgrundlaget, jf. § 32

a,

stk. 7, dog med 15 pct., hvis førtidspensionistens ægtefælle eller samlever

også har ret til pension.

Stk. 2. Pensionen

udbetales ikke, hvis den udgør mindre end et minimumsbeløb, jf. § 49,

stk.

1, nr. 13.

§ 32 d.

I førtidspension, som efterbetales for en periode, der ligger forud for

tilkendelsen, jf. § 33, stk. 2, fratrækkes sygedagpenge,

arbejdsløshedsdagpenge, ledighedsydelse og kontanthjælp, der er udbetalt for

den samme periode.

Stk. 2.

For meget

udbetalt pension og boligstøtte kan fratrækkes pensionen.

Kapitel 5

Udbetaling

§ 33.

Folkepension

udbetales månedsvis bagud fra den 1. i måneden efter, at der er ansøgt om

folkepension, og at lovens betingelser er opfyldt.

Stk. 2.

Førtidspension

udbetales månedsvis bagud med virkning fra den 1. i måneden efter, at der er

truffet afgørelse om førtidspension. Træffes afgørelse om førtidspension

efter

udløbet af den fastsatte frist i § 21, udbetales førtidspension med

virkning fra den 1. i måneden efter, at der er forløbet 3 måneder, fra

behandlingen af førtidspensionssagen er påbegyndt. Førtidspension, jf. 1. og

2.

pkt., udbetales tidligst fra den 1. i måneden efter, at betingelserne for

tilkendelse af førtidspension er opfyldt.

Stk. 3.

Retten til

pension ophører med virkning fra dagen efter pensionistens dødsfald, jf. dog

stk. 7.

Stk. 4.

Er pensionen for

den måned, hvori dødsfaldet fandt sted, ikke udbetalt, udbetales beløbet, jf.

stk. 3, til pensionistens ægtefælle, hvis ægtefællerne samlevede ved

dødsfaldet. For andre pensionister udbetales beløbet, jf. stk. 3, til

pensionistens dødsbo.

Stk. 5.

Er pensionen for

den måned, hvori dødsfaldet fandt sted, udbetalt, og samlevede pensionisten

ved

sin død med sin ægtefælle, har ægtefællen krav på fra dødsboet at få udbetalt

et beløb svarende til det beløb, der er udbetalt i pension den måned, hvori

dødsfaldet fandt sted, og senere.

Stk. 6.

Er der udbetalt

pension for tiden efter, at retten til pension er ophørt efter stk. 3, skal

det

for meget udbetalte tilbagebetales, jf. dog stk. 7. Kravet om tilbagebetaling

rettes mod pensionistens dødsbo.

Stk. 7.

Hvis den

pensionist, der dør, fik udbetalt sin pension forud, skal der ikke ske

tilbagebetaling

af for meget udbetalt pension for den måned, hvori pensionisten dør, hvis

pensionisten umiddelbart før dødsfaldet var samlevende med

1)

en ægtefælle,

2)

en samlever, der

modtager social pension, eller

3)

en samlever, der ikke

modtager social pension, men er indsat som arving efter afdøde.

Tilsvarende

gælder, selv om samlivet med en ægtefælle eller samlever, der er indsat som

arving efter afdøde, er ophævet på tidspunktet for dødsfaldet, hvis

ophævelsen

skyldes, at den ene part har fået ophold i boformer m.v. efter §§ 92-94

eller § 140 i lov om social service eller § 5 i lov om almene

boliger

samt støttede private andelsboliger m.v

.

Stk. 8.

Hvis den

pensionist, der dør, fik udbetalt sin pension forud og var samlevende med en

ægtefælle eller samlever, der modtager social pension, indgår for meget

udbetalt pension for den måned, hvori pensionisten dør, jf. stk. 3, i

opgørelsen af efterlevelsespension, jf. § 48.

Arbejdsmarkedets Tillægspension

§ 33 a.

For

personer, der modtager førtidspension indbetales ATP- bidrag, jf. § 2 a,

i

lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. ATP- bidraget udgør det i § 15,

stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsatte bidrag, jf. dog

stk.

3.

Stk. 2.

Der kan ikke

indbetales ATP-bidrag, hvis pensionen, jf. stk. 1, månedsvis udgør mindre end

1.000 kr.

Stk. 3.

Modtageren af

førtidspension betaler1

/3

af ATP-bidraget, mens2

/3

af bidraget betales af kommunen. Hver bidragsandel for en måned nedrundes til

nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 4.

ATP-bidraget fra

modtageren af førtidspension indeholdes månedsvis ved udbetalingen af

førtidspensionen.

Stk. 5.

Staten afholder

kommunens udgifter til ATP-bidrag efter denne lov.

Stk. 6.

De nærmere

regler om bidragsbetaling efter stk. 1-4, herunder betingelser for ophør af

bidragsbetaling, fastsættes af socialministeren efter indstilling fra

bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Supplerende arbejdsmarkedspension

§ 33 b.

Personer, der modtager førtidspension, kan betale bidrag til en supplerende

arbejdsmarkedspension, jf. § 49, stk. 1, nr. 14.

Stk. 2.

Modtageren af

førtidspension betaler1

/3

af bidraget efter stk. 1, mens2

/3

betales af kommunen.

Stk. 3.

Kommunen

fratrækker modtagerens bidrag ved den månedlige udbetaling af pensionen med

henblik på indbetaling af beløbet til Arbejdsmarkedets Tillægspension eller

til

et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse efter modtagerens valg.

Stk. 4.

Staten afholder

kommunens udgifter til det supplerende pensionsbidrag efter denne lov.

Stk. 5.

Socialministeren

kan fastsætte regler om den konkrete udformning og administrative

tilrettelæggelse af den supplerende pensionsordning.

§ 33 c.

Kommunerne indbetaler bidrag til den supplerende arbejdsmarkedspension til

Arbejdsmarkedets Tillægspension eller til et livsforsikringsselskab eller en

pensionskasse efter førtidspensionistens valg.

Stk. 2.

Ved skifte i

anledning af separation, skilsmisse eller bosondring kan rettigheder i den

supplerende arbejdsmarkedspension forlods udtages af ejerægtefællen.

Stk. 3.

Den livsvarige

pensionsret i medfør af den supplerende arbejdsmarkedspension skal være

fastsat

på et grundlag, der ikke forskelsbehandler på grundlag af køn.

Stk. 4.

Socialministeren

kan fastsætte regler om, at den livsvarige pensionsret i medfør af den

supplerende arbejdsmarkedspension kan udbetales som et engangsbeløb, hvis den

årlige pensionsydelse er af beskeden størrelse.

§ 33 d.

Beløb, som indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension, godskrives

særskilte

konti og kan forvaltes sammen med midlerne i Den Særlige Pensionsopsparing,

jf.

kapitel 5 d i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Rentebestemmelsen i

kapitel 5 c i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension vedrørende for sen

indbetaling af bidrag kan tillige finde anvendelse. Socialministeren kan

efter

indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætte

regler om den supplerende arbejdsmarkedspension i Arbejdsmarkedets

Tillægspension, herunder om indbetaling, om udbetaling ved dødsfald og om

erhvervelse af en livsvarig pensionsret i Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 2.

Ved dødsfald før

det fyldte 65. år, eller 67. år, hvis personen er født før den 1. juli 1939,

udbetales indeståendet på kontoen i Arbejdsmarkedets Tillægspension til boet.

Stk. 3.

Når

kontohaveren, der har indbetalt bidrag til den supplerende

arbejdsmarkedspension i Arbejdsmarkedets Tillægspension, fylder 65 år, eller

67

år, hvis personen er født før den 1. juli 1939, anvendes indeståendet på

kontoen til erhvervelse af livsvarig pensionsret i Arbejdsmarkedets

Tillægspension.

§ 33 e.

Beløb, som indbetales til et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse,

skal anvendes til erhvervelse af en livsvarig pensionsret for

førtidspensionsmodtageren. Den livsvarige pensionsret udbetales fra det 65.

år

eller fra det 67. år, hvis personen er født før den 1.

juli 1939. Den supplerende arbejdsmarkedspension kan også anvendes

til en specificeret forhøjelse af en eksisterende livsvarig pensionsret.

Stk. 2.

Ved dødsfald før

det fyldte 65. år, eller 67. år, hvis personen er født før den 1. juli 1939,

udbetales værdien af den erhvervede pensionsret i et livsforsikringsselskab

eller en pensionskasse til boet eller til den begunstigede ifølge

pensionsaftalen.

Særlige udbetalingsregler

§ 34.

Hvis

pensionen ikke har været udbetalt under ophold i boformer m.v., jf.

§ 46,

genoptages udbetalingen med virkning fra 1 måned før opholdets ophør. Hvis

pensionisten før opholdet fik udbetalt sin pension forud, genoptages

udbetalingen dog med virkning fra opholdets ophør.

Stk. 2.

Hvis pensionen

ikke har været udbetalt under unddragelse, jf. § 46 a, genoptages

udbetalingen med virkning fra unddragelsens ophør. Udbetalingen genoptages

dog

ikke, hvis pensionisten i umiddelbar forlængelse af unddragelsens ophør

indsættes til strafafsoning i fængsel eller arresthus.

Stk. 3.

Stk. 1 og 2

finder tilsvarende anvendelse ved varetægtsfængsel.

§ 35.

(Ophævet)

§ 36.

Hvis

kommunalbestyrelsen skønner, at en pensionist ikke kan administrere

pensionen,

afgør kommunalbestyrelsen, på hvilken måde pensionen skal udbetales.

Kommunalbestyrelsen kan anmode om, at der iværksættes værgemål for

pensionisten, jf. værgemålslovens § 16.

§ 37.

Personer,

der har ret til førtidspension, overgår uden ansøgning fra den 1. i måneden

efter det fyldte 65. år til at modtage folkepension.

§ 38.

Socialministeren

kan fastsætte nærmere regler om udbetaling af pension, herunder om størrelsen

af personligt tillæg.

§ 38 a.

Udbetalingen af pension ophører med virkning fra den 1. i måneden efter, at

der er truffet afgørelse om, at modtageren har ret til plejevederlag efter

§ 105, stk. 2, i lov om social service, når modtageren kan få

udbetalt plejevederlag fra tidspunktet for ophøret af pensionsudbetalingen.

Stk. 2.

Udbetalingen

af pension, jf. stk. 1, genoptages med virkning fra den 1. i den måned,

hvor den nærstående dør eller den pågældende anmoder om genoptagelse.

Kapitel 6

Årlig fastsættelse, omregning, bortfald,

tilbagebetaling mv.

§ 39.

Pensionen

fastsættes hver 1. januar på grundlag af indtægten opgjort efter §§ 27,

29

og 32 a.

Stk. 2.

Pensionen

omregnes i løbet af året,

1)

hvis

indtægtsgrundlaget ændres mere end rent midlertidigt og en beregning på

grundlag af den forventede fremtidige indtægt fører til en ændring af

pensionens størrelse, eller

2)

hvis der sker en

ændring af de personlige forhold, som har betydning for pensionens størrelse,

herunder

3)

hvis pensionistens

ægtefælle eller samlever dør.

Stk. 3.

Omregning, jf.

stk. 2, nr. 1 og 2, sker med virkning fra den 1. i måneden efter, at

kommunalbestyrelsen har modtaget oplysninger om de ændrede forhold.

Omregning,

jf. stk. 2, nr. 3, sker med virkning fra dagen efter pensionistens ægtefælles

eller samlevers dødsfald. For en efterlevende ægtefælle eller samlever, der

modtager efterlevelsespension, omregnes pensionen med virkning fra dagen

efter

ophør af udbetaling af efterlevelsespension, jf. § 48.

Stk. 4.

Hvis oplysning

om ændringer, jf. stk. 2, der medfører forhøjelse af pensionen, modtages af

kommunalbestyrelsen senere end tidspunktet for ændringen, omregnes pensionen

med tilbagevirkende kraft for tidspunktet for ændringen, dog højst for en

periode på 6 måneder fra tidspunktet for modtagelsen af oplysningerne, jf.

stk.

3.

Stk. 5.

Socialministeren

kan fastsætte regler, der sikrer, at kommunalbestyrelsen modtager

oplysninger,

der har betydning for den årlige fastsættelse og omregning af pensionen.

§ 39 a.

Formue efter § 14 b, stk. 2, nr. 1-5, opgøres hver 1. januar på grundlag

af de oplysninger, der senest foreligger indberettet til skattemyndighederne

efter skattekontrollovens afsnit II. Er der indtrådt væsentlige ændringer,

som

vil have betydning for udbetalingen af helbredstillægget, opgøres formuen

på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers

oplysninger om den aktuelle formue.

Stk. 2.

Formue efter

§ 14 b, stk. 2, nr. 6 og 7, opgøres hver 1. januar på grundlag af de

senest modtagne oplysninger fra pensionisten og en eventuel ægtefælle eller

samlever.

Stk. 3.

Formuen opgøres

på ny i løbet af året, hvis pensionisten anmoder herom og kan dokumentere, at

den samlede likvide formue ikke overstiger formuegrænsen, jf. § 49, stk.

1, nr. 7. Udbetaling af helbredstillæg efter § 14 a kan ske med virkning

fra tidspunktet for anmodningen og ikke med tilbagevirkende kraft, selv om

formuen er reduceret til under formuegrænsen på et tidligere tidspunkt.

§ 40.

Pensionen

udbetales ikke, når den ikke er hævet i et år. Udbetalingen genoptages efter

anmodning herom.

§ 41.

Pensionisten

skal oplyse kommunalbestyrelsen om forandringer i forhold, der kan forventes

at

medføre ændringer af pensionen, jf. kapitel 3 i lov om retssikkerhed og

administration på det sociale område.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen

kan afkræve pensionisten, dennes ægtefælle eller samlever oplysninger til

brug

for beregning og udbetaling af pensionen. Hvis oplysningerne ikke modtages

senest 3 måneder fra anmodningen, ophører pensionsudbetalingen helt eller

delvis med udgangen af den måned, hvori fristen er udløbet.

Pensionsudbetalingen genoptages med virkning fra den 1. i måneden, efter at

oplysningerne er modtaget. Hvis pensionisten på grund af særlige

omstændigheder

ikke har mulighed for at fremskaffe oplysningerne inden for den i 1. pkt.

nævnte frist, kan fristen forlænges.

Stk. 3.

Pensionisten

skal oplyse om flytning. Ved flytning til en anden kommune her i landet skal

henvendelse om fortsat udbetaling ske til tilflytningskommunen.

§ 42.

Hvis

en pensionist har tilsidesat sin oplysningspligt efter § 41 eller i

øvrigt

mod bedre vidende uberettiget har modtaget pension, skal pensionisten eller

dennes dødsbo tilbagebetale det beløb, der er modtaget med urette.

§ 43.

Kommunalbestyrelsen

kan undtagelsesvis træffe beslutning om tilbagebetaling af personlige tillæg.

Tilbagebetaling kan kræves,

1)

når der må ydes

personligt tillæg på grund af uforsvarlig økonomi,

2)

når der på det

tidspunkt, da der ydes personligt tillæg, foreligger forhold, der viser, at

pensionisten i løbet af kortere tid vil være i stand til at tilbagebetale

hjælpen, eller

3)

når en pensionist,

der har modtaget personligt tillæg, senere får udbetalt et beløb, der dækker

samme tidsrum og samme formål som det personlige tillæg.

Stk. 2.

I de tilfælde,

der er nævnt i stk. 1, nr. 1-2, kan tilbagebetaling kun kræves, hvis

kommunalbestyrelsen ved ydelsen af personligt tillæg har gjort pensionisten

bekendt med tilbagebetalingspligten.

§ 43 a.

Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at retten til førtidspension

efter

§ 16 skal være hvilende.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at førtidspensionen inddrages i

tilfælde, hvor pensionisten ikke medvirker til de nødvendige undersøgelser,

jf.

kapitel 3 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område,

optræning eller andre foranstaltninger, der må antages mere varigt at kunne

forbedre arbejdsevnen væsentligt.

§ 44.

Kommunalbestyrelsen

skal træffe afgørelse om frakendelse af førtidspension, hvis der er sket en

væsentlig forbedring af arbejdsevnen, som medfører, at pensionisten

vedvarende

kan være selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde. I den forbindelse

træffer

kommunalbestyrelsen afgørelse om, hvorvidt pensionen skal bevares i indtil 3

måneder efter det tidspunkt, fra hvilket frakendelse efter 1. pkt. kan ske.

Stk. 2.

Pensionisten kan

selv rejse sag om frakendelse af pension.

Stk. 3.

Efter det fyldte

60. år kan pension uden pensionistens samtykke ikke frakendes.

§ 45.

(Ophævet)

§ 46.

Indsættes

en person til strafafsoning i fængsel eller arresthus, udbetales pensionen

indtil udgangen af den måned, hvor strafafsoningen påbegyndes. Hvis

pensionisten inden opholdet fik udbetalt sin pension forud, udbetales

pensionen

indtil udgangen af den måned, der følger efter måneden, hvor strafafsoningen

påbegyndes. 1. og 2. pkt. gælder også varetægtsfængsling.

Stk. 2.

Er der rimelig

udsigt til, at den pågældende vil kunne løslades inden for et tidsrum af

omkring 6 måneder efter, at strafafsoningen er påbegyndt, kan den pågældende

dog af pensionen få udbetalt et beløb til dækning af udgifter til husleje og

lign. Under varetægtsfængsling kan perioden nævnt i 1. pkt. forlænges.

Stk. 3.

Efterfølges

varetægtsfængslingen ikke af en domfældelse, efterbetales den del af

pensionen,

der ikke er udbetalt under varetægtsfængslingen.

Stk. 4.

Socialministeren

kan fastsætte nærmere regler om

1)

udbetaling af pension

til personer, der har ophold i de institutioner m.v., der er nævnt i stk. 1,

2)

udbetaling af pension

til personer, der er anbragt i pleje i private hjem eller har ophold i et

bofællesskab, jf. § 91 i lov om social service,

3)

udbetaling af pension

til personer, der har ophold i boformer omfattet af lov om social service,

men

for hvilke der ikke er fastsat regler om pensionens udbetaling, og

4)

udbetaling af pension

ydet efter lovgivning i et andet land.

§ 46 a.

Udbetaling

af pension ophører for personer, som bevidst unddrager sig strafforfølgning

her

i landet i tilfælde, hvor

1)

den pågældende er

varetægtsfængslet,

2)

politiet eftersøger

den pågældende med henblik på varetægtsfængsling eller

3)

der foreligger en

varetægtsfængslingskendelse.

Stk. 2.

Udbetaling af

pension ophører endvidere for personer, som bevidst unddrager sig

straffuldbyrdelse her i landet, hvis den pågældende er idømt en ubetinget

fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver

mulighed for frihedsberøvelse.

Stk. 3.

Udbetaling af

pension ophører efter stk. 1 og 2 med virkning fra det tidspunkt, hvor

personen

unddrog sig strafforfølgning eller straffuldbyrdelse. Hvis personen inden

unddragelsen fik sin pension udbetalt forud, udbetales pensionen indtil

udgangen af den måned, hvor personen unddrog sig strafforfølgning eller

straffuldbyrdelse.

Stk. 4.

Efterfølges en

strafforfølgning, jf. stk. 1, ikke af en domfældelse, efterbetales den del af

pensionen, der ikke er udbetalt, mens personen unddrog sig strafforfølgning.

Pensionen efterbetales dog ikke til afdødes bo, hvis personen afgår ved

døden,

inden der er afsagt dom i sagen.

§ 46 b.

Politiet

eller kriminalforsorgen skal underrette kommunen om unddragelsen, når

myndigheden får formodning om, at en person, der bevidst unddrager sig

strafforfølgning, jf. § 46 a, stk. 1, eller straffuldbyrdelse, jf.

§ 46 a, stk. 2, samtidig modtager pension. For personer med bopæl i

udlandet skal Den Sociale Sikringsstyrelse underrettes.

§ 47.

Krav

på pension kan ikke gøres til genstand for udlæg eller andre former for

retsforfølgning, medmindre der er forløbet tre måneder fra den dag, beløbet

kunne kræves udbetalt. Aftaler om sådanne krav er ugyldige.

Stk. 2.

Tilbagebetalingskravet

opkræves af kommunen eller amtskommunen efter regler fastsat af

socialministeren i samråd med skatteministeren. Det kan herunder fastsættes,

at

en betalingsaftale bortfalder, hvis skyldneren trods påkrav udebliver med

ydelser.

Stk. 3.

Restanceinddrivelsesmyndigheden

kan inddrive misligholdte tilbagebetalingskrav ved udpantning.

Stk. 4.

Restanceinddrivelsesmyndigheden

kan endvidere inddrive krav efter stk. 3 ved indeholdelse i løn m.v.

efter

reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 5.

Restanceinddrivelsesmyndigheden

kan eftergive krav efter stk. 3 efter reglerne i opkrævningsloven.

§ 48.

Dør den ene af to samlevende ægtefæller eller samlevere, der begge modtager

social pension, fortsætter udbetalingen af pensionisternes sammenlagte

pensioner (efterlevelsespension) i en periode svarende til 3 måneder fra

dagen

efter dødsfaldet. Udbetalingen af efterlevelsespension, jf. dog § 33,

stk. 8, sker til den længstlevende pensionist.

Kapitel 7

Beløb og regulering

§ 49.

Ved

fastsættelse af pension anvendes følgende beløb:

1)

Grundbeløb efter

§ 12 udgør 51.144 kr. årligt.

2)

Fradragsbeløb i den

opgjorte indtægt for grundbeløb efter § 27, stk. 5, udgør 217.300 kr.

3)

Pensionstillæg efter

§ 12 udgør for enlige 51.480 kr. årligt og for gifte og samlevende

24.024

kr. årligt.

4)

Fradragsbeløbet i den

opgjorte indtægt for en ægtefælle eller samlever, som ikke modtager social

pension, jf. § 29, stk. 5, 1. pkt., udgør halvdelen af dennes indtægt op

til 150.000 kr.

5)

Fradragsbeløb i den

opgjorte indtægt for pensionstillæg efter § 29, stk. 7, udgør 47.900 kr.

for enlige og 96.200 kr. for gifte og samlevende.

6)

Fradragsbeløb i den

opgjorte indtægt for personligt tillæg og helbredstillæg efter § 29,

stk.

8, udgør 13.800 kr. for enlige og 27.500 kr. for gifte og samlevende.

7)

Formuegrænsen for

tildeling af helbredstillæg efter § 14 a udgør 50.100 kr.

8)

Førtidspension efter

§ 16 udgør for enlige 152.880 kr. årligt og for gifte og samlevende

129.948 kr. årligt.

9)

Fradragsbeløbet i den

opgjorte indtægt for ægtefælle eller samlever, som ikke modtager social

pension, jf. § 32 a, stk. 4, udgør 129.948 kr.

10)

Fradragsbeløbet i det

samlede indtægtsgrundlag for førtidspension efter § 32 a, stk. 7, udgør

52.000 kr. for enlige og 82.600 kr. for gifte eller samlevende.

11)

For en ægtefælle eller

samlever, der er pensionist, kan der maksimalt indgå 255.800 kr. i

indtægtsgrundlaget. For en ægtefælle eller samlever, der ikke er pensionist,

kan der maksimalt indgå 169.200 kr. i indtægtsgrundlaget.

12)

Minimumsbeløb for

udbetalt pension efter § 31, stk. 4, udgør1

/40

af

grundbeløbet.

13)

Minimumsbeløb for

udbetalt pension efter § 32 c, stk. 3, udgør1

/40

af

førtidspensionen.

14)

Bidraget til den

supplerende arbejdsmarkedspension, jf. § 33 b, udgør 4.212 kr. årligt.

Stk. 2.

Ved fastsættelse

af pensionen anses gifte og samlevende som enlige, hvis samlivet mellem

parterne er ophævet. En person betragtes ikke som enlig, hvis pågældende

efter

samlivets ophævelse, jf. 1. pkt., samlever med en anden person end ægtefællen

eller partneren.

Stk. 3.

De beløb, der er

nævnt i stk. 1 samt §§ 69-72, reguleres én gang årligt den 1. januar med

satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringen

sker 1. gang den 1. januar 2002.

Stk. 4.

De beløb, der er

nævnt i stk. 1, nr. 1, 3, 8, 9 og 12-14, samt i §§ 69-72, afrundes til

nærmeste kronebeløb, der kan deles med 12. De beløb, der er nævnt i stk. 1,

nr.

2, 4-7, 10 og 11, afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100.

Stk. 5.

Det beløb, der

medfører, at personligt tillæg efter § 14, stk. 2, og helbredstillæg

efter

§ 14 a nedsættes med 1 pct., jf. § 31, stk. 3, beregnes som

differencen mellem fradragsbeløbet efter § 49, stk. 1, nr. 5, og

fradragsbeløbet efter § 49, stk. 1, nr. 6, divideret med 100. Der

beregnes

et beløb for enlige og et beløb for gifte og samlevende.

Kapitel 8

Klageadgang

§ 50.

Afgørelser

efter denne lov kan påklages efter reglerne i kapitel 10 i lov om

retssikkerhed

og administration på det sociale område.

§§ 50 a-51.

(Ophævet)

Kapitel 9

Finansiering

§ 52.

Staten

afholder kommunernes udgifter til pension efter § 12 og kapitel 2 a.

Kommunernes udgifter til pension efter § 16 afholdes af staten med 35

pct.

Stk. 2.

Kommunernes

udgifter til personligt tillæg efter § 14, stk. 1, og helbredstillæg

efter

§ 14 a, afholdes af staten med 50 pct. Kommunernes udgifter til

personligt

tillæg efter § 14, stk. 2 og 3, afholdes af staten med 75 pct.

Stk. 3.

Staten afholder

udgifterne til pension til personer, der har fast bopæl i udlandet.

§ 53.

Opholdskommunen har adgang til refusion fra en tidligere opholdskommune efter

§ 9 c i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

§ 54.

Socialministeren fastsætter efter aftale med henholdsvis Færøernes landsstyre

og Grønlands hjemmestyre regler om afholdelse af udgifter til pension efter

denne lov til personer, der på foranledning af færøske eller grønlandske

sociale myndigheder får ophold i Danmark, og om afholdelse af udgifter til

pension til personer, der fra Danmark får ophold på Færøerne eller Grønland

formidlet af danske sociale myndigheder.

Stk. 2.

Uenighed mellem

færøske eller grønlandske sociale myndigheder og danske sociale myndigheder

om

deres forpligtelser efter disse regler afgøres af Den Sociale Ankestyrelse.

§ 55-56.

(Ophævet)

Kapitel 10

Administration mv.

§ 57.

Kommunalbestyrelsen

i opholdskommunen varetager administrationen af denne lov, jf. kapitel 3 i

lov

om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Stk. 2.

Opgørelsen

af indtægtsgrundlag efter § 29, stk. 1, og § 32 a,

stk. 1,

foretages af told- og skatteforvaltningen på grundlag af oplysninger for det

senest afsluttede indkomstår. Opgørelsen anvendes med virkning for det andet

kalenderår efter indkomstårets udløb.

Stk. 3.

Skatteforvaltningslovens

regler om klage over afgørelser om forskudsregistrering af indkomst finder

tilsvarende anvendelse på afgørelser om indtægtsgrundlaget.

§ 58-59.

(Ophævet)

§ 60.

Socialministeren

kan fastsætte regler om fradrag i pensionen for beløb, som pensionisten har

modtaget i pension efter udenlandsk lovgivning i det tidsrum, for hvilket der

beregnes pension efter denne lov.

§ 61.

(Ophævet)

§ 62.

Direktøren

for Den Sociale Sikringsstyrelse kan udøve de beføjelser, som kommunerne har

efter denne lov vedrørende pension, der skal ydes efter afsnit III, kapitel

3,

i forordning nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på

arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der

flytter inden for Fællesskabet. Det samme gælder for pension, der ydes efter

regler i overenskomster med andre stater.

Stk. 2.

Ved udøvelsen af

de beføjelser, der er nævnt i stk. 1, finder §§ 18 og 21 ikke anvendelse

på personer med bopæl i udlandet. Grundlaget for afgørelsen om

førtidspension,

jf. § 19, skal bestå af redegørelser for de forhold og omstændigheder,

som

kan oplyses af de udenlandske pensionsmyndigheder.

Stk. 3.

Socialministeren

fastsætter nærmere regler om varetagelse af administration af pension for

personer, der har bopæl i udlandet, herunder regler om overførsel af

kommunernes kompetence til Den Sociale Sikringsstyrelse.

§§ 62 a-b.

(Ophævet)

Kapitel 11

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser mv.

§ 63.

Loven

træder i kraft den 1. oktober 1984. Lovens § 65 har dog virkning fra den

1. januar 1984, mens førtidsbeløbet efter § 13, nr. 3, først udbetales

med

virkning fra 1. januar 1985.

Stk. 2.

Lov om

folkepension, jf. lovbekendtgørelse nr. 436 af 9. september 1983, og lov om

invalide- og førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 437 af samme

dato,

ophæves.

§ 64.

Socialministeren

fastsætter, hvilke administrative forskrifter, udstedt efter de tidligere

love,

der forbliver i kraft efter den 1. oktober 1984.

§ 65.

(Ophævet)

§ 66.

Personer,

der den 1. oktober 1984 har ret til pension efter lov om folkepension og lov

om

invalidepension og førtidspension m.v., skal modtage enten fuld pension efter

denne lov eller mindst det samme antal fyrretyvendedele af fuld pension efter

denne lov som hidtil, dog anvendes reglerne i kap. 6.

Stk. 2.

Personer, der

den 1. oktober 1984 modtager pension efter § 3, stk. 1 og 2, i lov om

invalidepension og førtidspension m.v., overgår til at modtage henholdsvis

højeste og mellemste førtidspension. Personer, der den 1. januar 1984 overgik

til at modtage pension efter § 3, stk. 3 og 4, i den nævnte lov, og som

på

dette tidspunkt var under 60 år, og personer, der tilkendes pension efter

§ 3, stk. 3 og 4, i den nævnte lov inden det fyldte 60. år, overgår til

at

modtage forhøjet almindelig førtidspension. Andre personer, der modtager

pension efter § 3, stk. 3 og 4, i den nævnte lov, overgår til at modtage

almindelig førtidspension. Enlige kvinder, der den 1. januar 1984 er fyldt 62

år uden at modtage pension, og som har ret til pension efter § 3, stk.

4,

i nævnte lov, har ret til almindelig førtidspension.

§ 67.

Personer

under 67 år med dansk indfødsret, der ved lovens ikrafttræden modtager fuld

førtidspension efter § 3, stk. 3 og stk. 4, i lov om invalidepension og

førtidspension m.v., har ret til at få udbetalt pension i udlandet som

hidtil.

§ 68.

Uanset

bestemmelserne i § 5, stk. 1 og 2, har personer over 67 år med dansk

indfødsret, som har haft fast bopæl i riget i mindst 10 år efter det fyldte

15.

år, heraf mindst 5 år umiddelbart forud for det fyldte 67. år, ret til fuld

folkepension, senest fra den 1. oktober 1989.

§ 69.

For

enlige kvinder, der den 30. juni 1975 har opsat begæring om folkepension,

udbetales ventetillæg med følgende beløb, jf. § 49:

Ved opsættelse til det fyldte 65. år 912 kr. årlig.

Ved opsættelse til det fyldte 67. år 1.980 kr. årlig.

For enlige kvinder, som inden 1. april 1960 har modtaget

ventetillæg, eller som ville have ret til ventetillæg, hvis begæring om

ventetillæg var fremsat inden 1. april 1960, er aldersgrænserne dog

henholdsvis

det 67. år og det 70. år.

For enlige kvinder, der den 31. december 1972 har opsat begæring

om pension, regnes med den alder, som den pågældende havde, da hun begyndte

at

modtage folkepension.

Stk. 2.

For andre

personer, der har opsat begæring om folkepension den 30. juni 1975, og som

ikke

er omfattet af stk. 1, udbetales ventetillæg med følgende beløb, jf.

§ 49:

Ved opsættelse til det fyldte 70. år 2.784 kr. årlig.

Ved opsættelse til det fyldte 72. år 4.020 kr. årlig.

For personer, der den 31. december 1972 har opsat begæring om

pension, regnes med den alder, som den pågældende havde, da pågældende

begyndte

at modtage folkepension. For ægtepar regnes dog med den ældste ægtefælles

alder, da ægtefællerne eller en af dem begyndte at modtage folkepension.

Er pensionen begæret før 1. april 1960, erstattes nævnte

aldersgrænser med opsættelse i henholdsvis 2 og 5 år.

Stk. 3.

For personer,

der den 1. januar 1984 har opsat begæring om folkepension i mindst 6 måneder

efter det fyldte 67. år, og som ikke er omfattet af stk. 1 og 2, udbetales en

venteydelse.

Ydelsen udgør for hvert halve års opsættelse efter det 67. år 5

pct., dog højst 30 pct., af grundbeløbet ved venteperiodens afslutning, jf.

§ 49. Venteydelsen kan også udbetales til personer, der ikke modtager

pension på grund af reglerne i § 27.

Stk. 4.

Opfylder

pensionisten ikke betingelserne efter § 5, stk. 1, for at få fuld

pension,

nedsættes ventetillæg og venteydelse i samme forhold som nævnt i § 5,

stk.

2.

§ 70.

(Ophævet)

§ 71.

Invaliditetstillæg

udbetales til folkepensionister, som har ret til tillægget den 1. oktober

1984.

Tillægget udgør 5.520 kr. årlig, jf. § 49, og indtægtsreguleres efter

§ 28 og § 31, stk. 1, som gældende indtil den 1. januar 2003.

§ 72.

Husligt

bistandstillæg udbetales til folkepensionister og

invaliditetsydelsesmodtagere,

som har ret til tillægget den 1. oktober 1984. Tillægget udgør 9.180 kr.

årlig,

jf. § 49.

§ 72 a.

Ubetalte

arbejdsgiverbidrag efter de indtil 1. januar 1988 gældende regler, jf.

§§ 54-56, kan inddrives ved udpantning.

Stk. 2.

De i stk. 1

nævnte bidrag kan med tillæg af renter og omkostninger inddrives af

restanceinddrivelsesmyndigheden. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan inddrive

skyldige beløb ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne

om

inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter stk. 1 efter

reglerne i opkrævningsloven.

Stk. 3.

Socialministeren

kan i samråd med skatteministeren fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden

i

forbindelse med lønindeholdelsen, herunder om straf af bøde for overtrædelse

af

reglerne. For overtrædelser, der begås af et aktieselskab, anpartsselskab,

andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant

bødeansvar.

§ 72 b.

Til

enlige personer, der i december 1993 modtog invaliditetsydelse samt bistands-

eller plejetillæg efter § 18, jf. §§ 16 og 49, stk. 2, 2. pkt., som

gældende indtil 1. januar 2003, udbetales et tillæg, der årlig udgør 28.236

kr.

Tillægget reguleres efter reglerne i § 49, stk. 3, jf. stk. 4, og

udgiften

hertil afholdes efter reglerne i § 52, stk. 1, jf. § 14 i lov nr.

399

af 6. juni 1991 om ændring af den sociale styrelseslov og lov om social

pension

m.v. (Omlægninger af regler om tilkendelse af førtidspension, refusionssatser

og ankestrukturen m.v.).

§ 72 c.

Til

folkepensionister, som den 1. januar er bosiddende i kommuner, hvor summen af

kommune, amts- og kirkeskatteprocenten overstiger 33,0 pct., udbetales et

tillæg, der årligt udgør 59 kr. for enlige og 34 kr. for gifte og samlevende

for hver 0,1 procentpoint, som summen af de nævnte skatteprocenter efter

afrunding til en decimal overstiger 33,0 pct. Tillæg oprundes til nærmeste

kronebeløb, der er deleligt med 50. Tillæg udbetales ikke, hvis det før

oprunding udgør mindre end 250 kr. for enlige og 150 kr. for gifte og

samlevende.

Stk. 2.

De procenter,

der er nævnt i stk. 1, forhøjes pr. 1. januar 2002 med 0,4 procentpoint og

herefter årligt pr. 1. januar med yderligere 0,4 procentpoint.

Stk. 3.

Beløbene i stk.

1 reguleres ikke efter reglerne i § 49, stk. 3, jf. stk. 4. Udgiften til

tillæg afholdes af staten.

§ 72 d.

Til folkepensionister, som inden den 1. januar i det pågældende år er

berettiget til pension, jf. § 12, og som opfylder betingelserne i stk.

2-6, udbetales en årlig supplerende pensionsydelse på op til 6.200 kr.

Stk. 2.

Den supplerende

pensionsydelse udbetales ikke, hvis pensionistens og en eventuel ægtefælles

eller samlevers samlede likvide formue overstiger formuegrænsen for tildeling

af helbredstillæg, jf. § 49, stk. 1, nr. 7. Den likvide formue opgøres

pr.

1. januar efter § 14 b, stk. 2 og 3, og § 14 c på grundlag af de

oplysninger, der efter skattekontrollovens afsnit II senest er indberettet

til skattemyndighederne,

og på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers

oplysninger om likvid formue.

Stk. 3.

Indtægtsgrundlaget

for den supplerende pensionsydelse opgøres på grundlag af pensionistens og en

eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægter. Den samlede indtægt

opgøres pr. 1. januar efter § 29, stk. 1-6, på grundlag af den senest

slutlignede indkomst eller på grundlag af den forventede fremtidige indtægt,

såfremt indtægtsgrundlaget er ændret mere end rent midlertidigt. Den opgjorte

indtægt nedsættes ved beregning af den supplerende pensionsydelse med et

fradrag, jf. § 49, stk. 1, nr. 6.

Stk. 4.

Den supplerende

pensionsydelse nedsættes afhængigt af den personlige tillægsprocent beregnet

efter § 49, stk. 5.

Stk. 5.

For

folkepensionister, der er berettiget til et antal fyrretyvendedele af fuld

folkepension efter § 5, stk. 2, nedsættes den beregnede supplerende

pensionsydelse i forhold til det fastsatte antal fyrretyvendedele.

Stk. 6.

Den supplerende

pensionsydelse udbetales ikke, hvis den beregnede ydelse er mindre end 200

kr.

Stk. 7.

Den supplerende

pensionsydelse udbetales i januar måned, hvis kommunen har de nødvendige

oplysninger.

Stk. 8.

De beløb, der er

nævnt i stk. 1, reguleres én gang årligt den 1. januar med

satsreguleringsprocenten,

jf. lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringen sker første gang den 1.

januar 2006. Beløbene afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med

100.

Stk. 9.

Udgiften til den

supplerende pensionsydelse afholdes af staten.

§ 73.

Loven

gælder ikke for Færøerne og Grønland.

——————

Lov nr. 914 af 16. december 1998 indeholder

nedenstående

ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører §§ 29,

31, 32, 33, 41, 47, 49 og 72 c. Lovændringen angår ændrede udbetalingsregler,

ligestilling af samlevende med gifte m.v.)

Information til nedenstående § 3, stk. 3: Lovens

§ 1, nr. 8, trådte i kraft

den 1.

februar 1999

, jf. bekendtgørelse nr. 23 af 13. januar 1999.

§ 3

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. januar 1999, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

§§ 29, 31

og 49 i lov om social pension som ændret ved denne lovs § 1, nr. 1-6, 11

og 12, træder i kraft den 1. marts 1999.

Stk. 3.

Socialministeren

fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 8.

Stk. 4.

§§ 29, 31

og 49 i lov om social pension som ændret ved denne lovs § 1, nr. 1-6, 11

og 12, får ikke virkning for personer, der lever i et samlivsforhold, hvor

den

ene eller begge modtager social pension før den 1. marts 1999, medmindre de

indleder et nyt samlivsforhold efter 1. marts 1999.

Stk. 5.

§ 32 i lov

om social pension som affattet ved denne lovs § 1, nr. 7, finder

anvendelse for udbetaling af pension tilkendt efter lovens ikrafttræden.

Stk. 6.

§ 33,

stk. 1, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 8, finder anvendelse på

personer, der opnår ret til social pension efter lovens ikrafttræden, jf.

stk. 3.

Stk. 7.

Til personer,

som opnår ret til social pension efter lovens ikrafttræden, jf. stk. 3,

og

som forud har modtaget forudbetalt løn eller en forudbetalt offentlig

forsørgelsesydelse, udbetales en ekstra måneds pension for den første måned,

for hvilken der udbetales pension. Den ekstra måneds pension udbetales forud.

——————

Lov nr. 287 af 12. maj 1999 indeholder nedenstående

ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser (Lovændringen vedrører §§ 2,

3,

4, 5, 6, 10, 12, 13 , 14, 16, 18, 20, 28, 29, 31, 37, 44, 49, 52, 69, 70, 71,

72, 72 b og 72 c. Lovændringen angår nedsættelse af folkepensionsalderen fra

67

til 65 år m.v.)

§ 2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 1999, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

§ 1,

nr. 1 og 2, finder anvendelse på personer, der fylder 60 år den 1. juli 1999

eller senere.

Stk. 3.

Personer,

der er omfattet af stk. 2, som har fået tilkendt førtidspension eller

invaliditetsydelse med virkning fra før den 1. januar 2002, og som

umiddelbart

inden det fyldte 65. år modtager førtidsbeløb, invaliditetsbeløb eller

erhvervsudygtighedsbeløb, jf. § 13 i lov om social pension, bevarer

fortsat disse tillæg som 65- og 66-årige. Staten afholder udgifterne til de

tillæg, der ydes til folkepensionister som 65- og 66-årige.

Erhvervsudygtighedsbeløbet indgår ikke i opgørelsen af indtægtsgrundlaget for

pensionstillæg og personlige tillæg efter § 29 i lov om social pension.

Stk. 4.

Personer,

der er omfattet af stk. 2, og som er bosiddende i Danmark fra før den 1.

juli 1999 og frem til det fyldte 65. år, vil kunne opfylde

undtagelsesbestemmelsen til kravet om dansk indfødsret, jf. lovens § 2,

stk. 2, nr. 1, såfremt de ville kunne have haft 10 års bopæl her i

landet

ved det fyldte 67. år.

——————

Lov nr. 1309 af 20. december 2000 indeholder

nedenstående ikrafttrædelsesbestemmelser. (Lovændringen vedrører §§ 17

b,

28, 29, 31, 39 a og 49. Lovændringen angår ophævelse af reglen om tillæg for

fiktiv indtægt og ændring af regler for beregning af pensionstillæg til gifte

m.v.)

§ 2

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. april 2001, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

§ 1, nr. 3

og 4, træder i kraft den 1. januar 2001. For bortgivelse eller lignende

dispositioner, der er foretaget inden den 1. januar 2001, finder de hidtil

gældende regler i §§ 28 og 29 i lov om social pension dog fortsat

anvendelse.

——————

Lov nr. 285 af 25. april 2001 indeholder

nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen

vedrører

§§ 1, 3, 5 og 7, kap. 2 og 3, §§ 28-32, kap. 4 a, §§ 33, 33a,

33

b, 37, 39, 39 a, 43 a, 44, 46, 47, 49, 52, 57, 59, 62, 69, 70, 71, 72, 72 b

og

72 c. Lovændringen angår førtidspensionsreform.)

Information til nedenstående § 6, stk. 3:

Bekendtgørelsen i Lovtidende fandt sted

den

26. april 2001.

§ 6

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. januar 2003, jf. dog stk. 3-8.

Stk. 2.

For personer,

der er fyldt 60 år inden den 1. juli 1999, kan førtidspension efter de fra 1.

januar 2003 gældende regler tilkendes indtil det 67. år.

Stk. 3.

§ 1, nr.

32, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 4.

§ 1 gælder

ikke for personer, der er tilkendt førtidspension, invaliditetsydelse eller

bistands- og plejetillæg, eller for hvem der er påbegyndt sag herom inden den

1. januar 2003, med undtagelse af nr. 3 og 18-21, jf. dog stk. 5, og nr. 30

og

31. For disse personer gælder fortsat de indtil da gældende regler i

§ 1,

§ 3, stk. 5, §§ 13-18, § 19, stk. 2-4, § 20 a,

§§ 28-32, § 33, stk. 1 og 2, § 37, § 39, stk. 1,

§ 39

a, § 44, § 46, § 49, § 52, stk. 1 og 2, § 57, stk. 2

og 3, § 59, stk. 1-4, § 62, stk. 2, § 72, § 72 b og

§ 72 c i lov om social pension

1) .

1)

Stk. 5.

Førtidspensionister, der er omfattet af stk. 4, kan fra den 1. januar 2003

vælge på frivillig basis at være omfattet af ATP-ordningen, jf. § 33 a i

lov om social pension som ændret ved denne lovs § 1, nr. 18-20, og af

den

supplerende pensionsordning, jf. § 33 b i lov om social pension, som

affattet ved denne lovs § 1, nr. 21. Personer, som har valgt at være

omfattet af den indtil 1. januar 2003 gældende bestemmelse i § 33 a i

lov

om social pension, overgår automatisk til på frivillig basis at være omfattet

af § 33 a i lov om social pension som gældende efter 1. januar 2003.

Stk. 6.

For personer,

der er tilkendt førtidspension, eller for hvem der er påbegyndt sag herom

inden

den 1. januar 2003, gælder fortsat de indtil da gældende §§ 2, 4 og 5 i

lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

Stk. 7.

§ 27 a i

lov om aktiv socialpolitik som affattet ved denne lovs § 4, nr. 1,

finder

anvendelse på personer, der er tilkendt førtidspension efter de fra den 1.

januar 2003 gældende regler.

Stk. 8.

Personer, der er

tilkendt førtidspension eller invaliditetsydelse, eller for hvem der er

påbegyndt sag herom inden den 1. januar 2003, er dog uanset § 5, nr. 1

og

2, også efter udgangen af 2002 berettiget til boligydelse efter de regler i

lov

om individuel boligstøtte, der gælder for modtagere af folkepension.

——————

Lov nr. 394 af 28. maj 2003 indeholder nedenstående

ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører §§ 29,

og 32 a. Lovændringen angår forbedring af vilkårene for

medarbejderaktieordninger.)

Information til nedenstående § 17, stk. 1:

Bekendtgørelsen i Lovtidende fandt sted

den

30. maj 2003.

§ 17

Stk. 1.

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. § 1,

nr. 6, 7 og 9, og §§ 4, 5, 11 og 13-16 har virkning for aktier,

køberetter

til aktier og tegningsretter til aktier, der tildeles den 1. juli 2003 eller

senere, jf. dog stk. 6. For aktier, køberetter til aktier og

tegningsretter til aktier, der er tildelt før den 1. juli 2003, finder de

hidtil gældende regler, herunder reglerne i ligningslovens §§ 28 A-C

fortsat anvendelse.

Stk. 3-5....

Stk. 6.

For

aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier, der er tildelt

før

den 1. juli 2003, og hvor tidspunktet for den ansattes beskatning af de

modtagne aktier m.v. indtræder den 1. januar 2003 eller senere, kan den

ansatte

og det selskab, der har ydet de pågældende aktier m.v., indgå aftale om, at

reglerne

i ligningslovens § 7 H, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6,

skal

finde anvendelse. Indgås en sådan aftale, skal indberetning herom foretages

for

det kalenderår, hvor aftalen er indgået.

Stk. 7.

Såfremt en

anvendelse af reglerne i stk. 6 kræver ændringer i de aftaler, der er

indgået ved tildelingen af aktier m.v., for at tilpasse aftalerne til en

anvendelse af reglerne i ligningslovens § 7 H, anses sådanne ændringer

ikke for at indebære en afståelse og erhvervelse af nye aktier, køberetter

eller tegningsretter.

Stk. 8.

Reglerne i

§ 6 a, stk. 5, nr. 2, i lov om VækstFonden som affattet ved

§ 12, nr. 2, finder alene anvendelse for aktier, der er deponeret til

betaling af afgift vedrørende april kvartal 2003 eller tidligere.

——————

Lov nr. 319 af 5. maj 2004 indeholder nedenstående

ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører §§ 1,

3,

3 a, 7, 8, 13, 15 a-f, 29, 32 a og 52. Lovændringen angår opsat pension og

justering af optjeningsregler.)

§ 4

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. juli 2004.

Stk. 2.

Anmodning om

opsætning af folkepension efter § 1, nr. 7, der indgives inden udgangen

af

juli måned 2004, kan få virkning fra den 1. juli 2004, dog tidligst fra det

tidspunkt, hvor folkepension kan udbetales, jf. § 33, stk. 1, i lov om

social pension.

——————

Lov nr. 471 af 9. juni 2004 indeholder nedenstående

ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører § 72

d.

Lovændringen angår udvidelse af modtagerkredsen for den supplerende

pensionsydelse.)

§ 2

Stk. 1.

Loven

træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2.

Til

pensionister, der på baggrund af oplysninger om likvid formue og

indtægtsgrundlag pr. 1. januar 2004 er berettiget til den supplerende

pensionsydelse efter § 72 d i lov om social pension som affattet ved

denne

lovs § 1, nr. 1, efterbetales den supplerende pensionsydelse efter

fradrag

af eventuelt allerede udbetalt supplerende pensionsydelse i 2004.

Efterbetalingen af den supplerende pensionsydelse sker i juli måned 2004,

hvis

kommunen har de nødvendige oplysninger.

——————

Lov nr. 1431 af 22. december 2004 indeholder

nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen

vedrører

§ 14 a. Lovændringen angår ændring af regler om tilskud til lægemidler.)

§ 5

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. april 2005.

Stk. 2.

——————

Lov nr. 1449 af 22. december 2004 indeholder

nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen

vedrører

§ 72 d. Lovændringen angår forbedring af den supplerende

pensionsydelse.)

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2005.

——————

Lov nr. 1450 af 22. december 2004 indeholder

nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen

vedrører

§ 38 a. Lovændringen angår udvidelse af den personkreds, der er

berettiget

til plejevederlag ved pasning af nærstående døende.)

§ 4

Loven træder i kraft den 1. januar 2005.

——————

Lov nr. 327 af 18. maj 2005 indeholder nedenstående

ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører §§ 34,

46-46 b og 53. Lovændringen angår ophør af udbetaling af social pension og

andre ydelser ved unddragelse af strafforfølgning eller straffuldbyrdelse.)

§ 13

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. juli 2005.

Stk. 2.

Loven har

virkning for personer, som bevidst unddrager sig strafforfølgning eller

straffuldbyrdelse den 1. juli 2005 eller senere.

Stk. 3.

Hvis

pensionsudbetalingen ved lovens ikrafttræden er ophørt efter de hidtil

gældende

regler i § 46 i lov om social pension, genoptages pensionsudbetalingen

ved

opholdets ophør efter de hidtil gældende regler i lovens § 34.

Stk. 4.

Hvis

pensionsudbetalingen ved lovens ikrafttræden er ophørt efter de hidtil

gældende

regler i § 45 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og

almindelig førtidspension m.v., genoptages pensionsudbetalingen ved opholdets

ophør efter de hidtil gældende regler i lovens § 34.

——————

Lov nr. 428 af 6. juni 2005 indeholder nedenstående

ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører § 57.

Lovændringen angår konsekvensændringer som følge af kommunalreformen m.v.)

§ 125

Stk. 1.

Loven

træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. § 69 træder dog

tidligst i kraft på det eller de tidspunkter, som skatteministeren fastsætter

som ikrafttrædelsestidspunkt for lov om beskatning af søfolk eller de

relevante

dele af den nævnte lov, jf. lovens § 17.

Stk. 2.

Loven har

virkning fra den 1. november 2005. § 70, nr. 1, og § 104 har dog

virkning fra lovens ikrafttræden.

Stk. 3.

——————

Lov nr. 430 af 6. juni 2005 indeholder nedenstående

ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører §§ 47,

50 og 72 a. Lovændringen angår konsekvensændringer som følge af lov om

opkrævning og inddrivelse af visse fordringer – samlingen af

inddrivelsen i

Skatteministeriet.)

§ 70

Stk. 1.

Loven

træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2.

Loven har

virkning fra den 1. november 2005, jf. dog stk. 3.

Stk. 3.

Afgørelser

om inddrivelse, der inden den 1. oktober 2005 er påklaget til de hidtidige

administrative klageinstanser, overgår til behandling i Landsskatteretten den

1. januar 2006, hvis de hidtidige klageinstanser ikke har færdigbehandlet

klagen inden denne dato.

——————

Lov nr. 431 af 6. juni 2005 indeholder nedenstående

ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser. (Lovændringen vedrører §§ 47

og

72 a. Lovændringen angår forenkling, harmonisering og objektivering af

reglerne

for inddrivelse af gæld til det offentlige m.v. samt mulighed for anvendelse

af

digitale lønsedler.)

§ 85

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. november 2005, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Socialministeriet, den 2. august

2005

P.M.V.

Thomas Børner

/Aksel Meyer

Officielle noter

1)

2. pkt. er ophævet, jf. lov nr. 1164 af 19. december 2003.

Lignende dokumenter