Nyt fra Ankestyrelsen - oversigt over Ankestyrelsens afgørelser om pension efter førtidspensionsreform - af souschef Kirsten Borum
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Nyt
fra Ankestyrelsen - oversigt over Ankestyrelsens afgørelser om pension efter
førtidspensionsreform - af souschef Kirsten Borum
I det følgende gives en samlet systematisk oversigt over
afgørelserne om førtidspension efter lov om social pension, jf.
lovbekendtgørelse nr. 42 af 28. januar 2004, §§ 16-20.
Først oplyses, hvilke overskrifter artiklen omhandler, og
derefter redegøres nærmere for Ankestyrelsens afgørelser efter lov om social
pension.
Oversigten, der følger lovens systematik, indeholder følgende
overskrifter:
1. Ansøgning om
førtidspension (§ 17)
a.
Helhedsvurdering
b.
Foreliggende
dokumentationsgrundlag
2. Afgørelser efter en
helhedsvurdering (§ 18)
a.
mulighed for
forbedring af arbejdsevnen ved arbejdsprøvning
b.
mulighed for
behandling
c.
betydningen af
sagsbehandlerens indstilling
3. Grundlaget for
Læs alt
afgørelsen om førtidspension (§ 19)
a.
manglende
ressourceprofil
b.
mangelfuld
ressourceprofil
c.
borgerens medvirken
d.
konkrete
jobfunktioner, der skal findes i rimeligt omfang på arbejdsmarkedet
e.
det foreliggende
dokumentationsgrundlag
4. Afgørelser om retten
til pension (§ 20)
a.
tilkendelse af
pension
b.
afslag på pension
c.
tilbud om møde
5. Klageinstansernes
kompetence
a.
klage over
ressourceprofilen
b.
klageinstansernes
kompetence i øvrigt
Den følgende redegørelse indeholder kun oplysninger om de
afgørelser, der er truffet efter lov om social pension.
Ankestyrelsen har også udsendt en række afgørelser til belysning
af de øvrige love, der er berørt af førtidspensionsreformen, herunder navnlig
loven om aktiv socialpolitik, men disse afgørelser er ikke medtaget i
oversigten.
I det følgende redegøres herefter nærmere for Ankestyrelsens
afgørelser.
1. Ansøgning om førtidspension ( § 17)
1a. Helhedsvurdering
En henvendelse om førtidspension skal behandles i forhold til
alle de muligheder, der findes for at yde hjælp efter den sociale lovgivning,
jf. pensionslovens § 17, stk. 1, 1. punktum.
Ankestyrelsen har lagt til grund, at der også skal foretages
helhedsvurdering, selv om en person udtrykkeligt søger om førtidspension.
Kommunen skal således også ved ansøgning om førtidspension som
hovedregel først vurdere, om der er andre muligheder for at yde hjælp efter
den
sociale lovgivning.
Der kan som eksempel henvises til P-22-03, hvor der var søgt om
førtidspension, men hvor Ankestyrelsen fandt, at det var en betingelse for
påbegyndelse af pensionssagen, at betingelsen efter pensionslovens § 18
var opfyldt.
1b. Foreliggende dokumentationsgrundlag
Personer, som ønsker, at kommunalbestyrelsen alene tager
stilling spørgsmålet om førtidspension, kan dog anmode herom. I sådanne
tilfælde træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om, at sagen på det
foreliggende
dokumentationsgrundlag overgår til behandling efter reglerne om
førtidspension,
jf. § 17, stk. 1, 2. og 3. punktum.
Kommunen har efter Ankestyrelsens opfattelse pligt til at sørge
for, at det ved ansøgninger om førtidspension bliver afklaret tilstrækkeligt,
om ansøger eventuelt ønsker sagen behandlet på det foreliggende
dokumentationsgrundlag efter § 17, stk. 1, 3. punktum.
Det kan medføre ugyldighed, at der ikke er foretaget den
nødvendige afklaring og vejledning.
I
P-13-04
havde
kommunen behandlet sagen på det foreliggende dokumentationsgrundlag.
Ankestyrelsen fandt, at det i forbindelse med anmodningen om
pension ikke var tilstrækkeligt afklaret, om ansøger ønskede sagen behandlet
på
det foreliggende dokumentationsgrundlag, eller om ansøger ønskede at deltage
i
arbejdsprøvning og få sagen yderligere belyst lægeligt.
Der var endvidere ikke vejledt om konsekvensen af, at sagen blev
behandlet på det foreliggende dokumentationsgrundlag.
Endelig havde ansøger ikke været indkaldt til møde i kommunen,
før der skulle træffes afgørelse om pension, og hun havde således ikke
medvirket til belysning og udarbejdelse af ressourceprofilen.
Ankestyrelsen fandt derfor, at der var begået væsentlige
sagsbehandlingsfejl, og at kommunens afgørelse måtte anses for ugyldig.
Kommunens afgørelse blev hjemvist til ny behandling og afgørelse.
I
P-21-04
blev
afgørelsen også fundet ugyldig som følge af væsentlige sagsbehandlingsfejl.
Ankestyrelsen lagde blandt andet vægt på, at der ikke i
forbindelse med ansøgers møde i kommunen om pensionsansøgningen blev truffet
afgørelse om behandling af sagen på det foreliggende grundlag efter
§ 17,
stk. 1, 3. punktum. Ansøger var således ikke tilstrækkeligt vejledt om
forskellen på behandling efter pensionslovens § 17 og § 18.
I sagen var der også andre sagsbehandlingsfejl, som er omtalt
nedenfor i punkt 3b i oversigten.
I
P-17-04
havde
ansøger klaget over kommunens afslag på at påbegynde pensionssag efter
§ 18.
Kommunen behandlede klagen som en ansøgning om afgørelse om pension på det
foreliggende dokumentationsgrundlag efter § 17, stk. 1, 2. punktum.
Nævnet
behandlede sagen efter § 18.
Ankestyrelsen fandt ligesom nævnet, at ansøgeren ikke havde
udtrykt ønske om, at sagen alene skulle behandles med henblik på
førtidspension
efter § 17, stk. 1, 2. pkt.
Klagen
over kommunens afgørelse kunne ikke betragtes som en anmodning om, at sagen
alene blev behandlet med henblik på førtidspension. Det var derfor korrekt,
at
nævnet havde behandlet klagen efter § 18.
2. Afgørelser efter en helhedsvurdering
(pensionslovens § 18)
Efter pensionslovens § 18 er det en betingelse for at
påbegynde pensionssag, at det er dokumenteret eller det på grund af særlige
forhold er helt åbenbart, at pågældendes arbejdsevne ikke kan forbedres ved
aktiverings-, revaliderings-, og behandlingsmæssige samt andre
foranstaltninger.
2a. Mulighed for forbedring af arbejdsevnen ved
arbejdsprøvning
I følgende 5 sager har Ankestyrelsen stadfæstet, at der ikke var
grundlag for at påbegynde sag om førtidspension, da alle aktiverings-,
revaliderings- og behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger ikke havde
været afprøvet:
I
P-22-03
blev lagt
vægt på ansøgers unge alder (33 år) og den forholdsvis nye uddannelse inden
for
kontorfaget, som han skulle kunne bestride med de helbredsmæssige gener han
havde. Desuden var der mulighed for vægttab.
Han havde kun gennemgået ca. 1 ½ måneds arbejdsprøvning, og der
var fravær halvdelen af tiden.
Det kunne derfor ikke udelukkes, at han ved yderligere
foranstaltning ville kunne forbedre arbejdsevnen, således at han ville kunne
få
et lettere kontorarbejde, hvor der blev taget de nødvendige hensyn over for
ryglidelsen.
I
P-11-04
var ansøger
65 år. Der blev lagt vægt på, at hun havde været i beskæftigelse i 23 år og
helt frem til februar 2002.
Det blev bemærket, at kravet i loven om foranstaltninger i form
af aktivering eller revalidering bestod uafhængig af alder, og at
foranstaltningerne ikke behøvede at være et længerevarende forløb.
Alder og den helbredsmæssige tilstand var ikke til hinder for
foranstaltninger, der tog sigte på, at hun igen fik tilknytning til
arbejdsmarkedet, eventuelt inden for kontorfaget.
I
P-14-04
var ansøger
også 65 år. På tidspunktet for kommunens afgørelse var der ikke dokumentation
for, at arbejdsevnen ikke kunne forbedres.
Sagen kunne dog overgå til behandling efter reglerne om
førtidspension fra det tidspunkt, hvor det af erklæring fra et
arbejdsprøvnings-projekt fremgik, at ansøgerens arbejdsevne som følge af
mentalt
og fysisk svækkelse ikke ville kunne forbedres.
I
N-2-04
var ansøger
en 42-årig maskinarbejder, som ved arbejdsprøvningen kunne arbejde 15 timer
om
ugen.
Ankestyrelsen stadfæstede afslag på påbegyndelse af pensionssag.
Det vurderedes, at han trods sine helbredsgener kunne klare en form for
tilsynsførende arbejde, måske med udgangspunkt i sin interesse for EDB og
jagt.
I
P-29-04
fandt
Ankestyrelsen, at der var behov for en arbejdsprøvning, da ansøgeren på grund
af ryglidelse ikke kunne fortsætte det hidtidige arbejde som maler. Der var
derfor behov for afklaring af, hvilke opgaver, han kunne klare og muligheden
for forbedring.
Det var ikke dokumenteret, at han ikke kunne medvirke til
hensyntagende arbejdsprøvning, selv om han havde psykiske vanskeligheder og
havde haft lang tids fravær fra arbejdet.
2b. Mulighed for behandling
I
P-26-04
har
Ankestyrelsen truffet afgørelse om, at der ved vurderingen af retten til
førtidspension ikke kunne tages hensyn til muligheden for behandling, som
ikke
var realistisk på afgørelses-tidspunktet.
Ankestyrelsen lagde vægt på, at ansøger ikke havde fået tilbud
om et kunstigt knæled af det offentlige behandlingssystem.
Der var derfor ikke tale om en konkret realistisk behandlingsmulighed.
Afgørelsen kan også anvendes til at belyse de nye
pensionsregler, selv om den formelt er truffet efter førtidspensionsloven (de
hidtidige regler).
2c. Betydningen af sagsbehandlerens indstilling
Kommunen er berettiget til at træffe en anden afgørelse, end den
som sagsbehandleren har indstillet.
I
P-29-04
var
ressourceprofilen udfyldt og udarbejdet i overensstemmelse med reglerne i
arbejdsevnebekendtgørelsen, og sagen var i øvrigt tilstrækkeligt oplyst til,
at
der kunne træffes afgørelse efter pensionslovens § 18.
Ankestyrelsen bemærkede, at kommunen var berettiget til at
træffe en anden afgørelse end den, der var blevet indstillet af
sagsbehandleren. Indstillingen kunne ikke betragtes som en afgørelse, da den
ikke i sig selv havde nogen retsvirkning over for borgeren.
Borgeren havde derfor ikke nogen beskyttelsesværdig forventning
om, at kommunens afgørelse var i overensstemmelse med indstillingen.
Det var dog i overensstemmelse med god forvaltningsskik, at
kommunen orienterede borgeren om, at der alene var tale om en indstilling, og
at det ikke var sikkert, at indstillingen blev fulgt.
Ankestyrelsen var i det konkrete tilfælde enig med kommunen og
nævnet i, at der var behov for arbejdsprøvning, da ansøgeren på grund af
ryglidelsen ikke kunne fortsætte det hidtidige arbejde som maler.
Der var derfor behov for afklaring af, hvilke opgaver han kunne
klare og muligheden for forbedring. Han havde haft mulighed for at deltage i
arbejdsprøvning, hvor der ville blive taget skånehensyn, men han havde selv
afbrudt arbejdsprøvningen.
Det var ikke dokumenteret, at han ikke kunne medvirke til
hensyntagende arbejdsprøvning, selv om han havde psykiske vanskeligheder og
havde haft lang tids fravær fra arbejdet.
3. Grundlaget for afgørelsen om førtidspension (pensionslovens
§ 19)
Det er en betingelse efter pensionsloven, at reglerne i
Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 552 af 19. juni 2003 om
beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevne er fulgt, jf.
pensionslovens
§ 19.
Der skal således være udarbejdet en ressourceprofil i overensstemmelse
med retningslinierne.
3a. Manglende ressourceprofil
Det medfører normalt ugyldighed, at der ikke er udarbejdet nogen
ressourceprofil. Det gælder også, selv om pensionssagen er overgået til
behandling efter pensionsreglerne på det foreliggende dokumentationsgrundlag.
Til eksempel kan henvises til P-4-04, hvor Ankestyrelsen
tiltrådte nævnets afgørelse om, at ansøgningen, der var behandlet på det
foreliggende dokumentationsgrundlag, var afgjort på et utilstrækkeligt
oplysningsgrundlag.
Ankestyrelsen bemærkede, at det blandt andet er en betingelse,
at der til brug for vurdering af arbejdsevnen udarbejdes en ressourceprofil.
Kommunen havde dog ikke udarbejdet den nødvendige ressourceprofil. Sagen blev
derfor hjemvist til kommunen til fornyet behandling og afgørelse.
Også efter lov om aktiv socialpolitik er der truffet afgørelser
om ugyldighed, når den lovkrævede ressourceprofil ikke er udarbejdet.
3b. Mangelfuld ressourceprofil
Det er en forudsætning for, at kommunen kan træffe afgørelse, at
der foreligger en fyldestgørende ressourceprofil. Hvis en ressourceprofil er
mangelfuld, kan kommunen ikke træffe afgørelse.
Et eksempel er P-8-04, hvor Ankestyrelsen fandt, at kommunen
ikke havde tilstrækkeligt grundlag for at træffe afgørelse om, hvorvidt sagen
kunne overgå til behandling efter pensionsreglerne, da ressourceprofilen var
mangelfuld.
Det var i det konkrete tilfælde en væsentlig mangel ved
ressourceprofilen, at der manglede oplysninger om baggrunden for ophør på
arbejdsmarkedet,
senest et kortvarigt fleksjob.
Der manglede blandt andet oplysning fra arbejdsstederne om de
opgaver, han havde haft og hvad han ikke kunne klare og den nærmere
begrundelse
for ophøret.
Kommunen burde have udsat afgørelsen med henblik på, at der blev
udarbejdet en fyldestgørende ressourceprofil, som kunne danne grundlag for
afgørelsen.
Ankestyrelsen hjemviste derfor sagen til kommunen til ny
behandling og afgørelse. Kommunen skulle indhente yderligere oplysninger til
belysning af ressourcer og barrierer, således at der kunne foreligge en
fyldestgørende ressourceprofil, der kunne anvendes som grundlag for en
afgørelse.
I
P-21-04
bemærkede
Ankestyrelsen, at der manglede oplysninger fra et tidligere
ansættelsesforhold
i fleksjob om arbejdsforløbet, og at helbredsproblemerne ikke var indarbejdet
i
ressourceprofilen. Arbejdsgiverens brev om arbejdsforløbet og de
helbredsmæssige vanskeligheder samt forsøget på afhjælpning var heller ikke
indarbejdet i ressourceprofilen.
I
P-21-04
bemærkede
Ankestyrelsen også, at lægekonsulentens opgave udelukkende er at medvirke
vejledende vedrørende funktionsniveau, behandlingsmuligheder og skånebehov.
Kommunens lægekonsulent burde derfor ikke have vurderet pensionsberettigelsen
i
sin udtalelse til kommunen.
3c. Borgerens medvirken
Efter arbejdsevnebekendtgørelsen skal udarbejdelsen og
anvendelsen af ressourceprofilen tage udgangspunkt i en samtale med borgeren.
Denne dialog er vigtig for hvilke elementer i ressourceprofilen,
det er relevant at arbejde med, og i hvilket omfang elementerne skal
beskrives
og vurderes i forhold til kravene på arbejdsmarkedet.
Ankestyrelsen har vurderet, at det er en væsentlig
sagsbehandlingsfejl, hvis borgeren ikke har været indkaldt til møde og
medvirket ved udarbejdelsen af ressourceprofilen.
Til eksempel kan henvises til P-13-04 samt P-21-04, hvor det
medvirkede til afgørelsernes ugyldighed, at borgeren ikke havde været
indkaldt
til møde med henblik på udarbejdelse af ressourceprofil.
Udover reglerne om borgerens medvirken ved udarbejdelse af
ressourceprofilen er der i pensionslovens § 20, stk. 3 en regel om, at
der
forud for afgørelse om pension skal gives ansøgeren tilbud om i et møde at
udtale sig over for den eller de personer, der skal træffe afgørelsen.
Der henvises til omtalen herom nedenfor under pkt. 4c.
3d. Konkrete jobfunktioner, der skal findes i
rimeligt omfang på arbejdsmarkedet
Ankestyrelsen har lagt til grund, at når der ved vurderingen af
arbejdsevnen skal angives konkrete arbejdsfunktioner, som borgeren skønnes at
kunne varetage, forstås der herved såvel egentlige stillingsbeskrivelser som
angivelse af aktiviteter, der kan udføres i forskellige jobs.
Der er tale om et dynamisk begreb, der ændrer sig over tid, dels
i forhold til borgerens personlige ressourcer og dels i forhold til
arbejdsmarkedets krav.
Der henvises til
N-2-04.
Ankestyrelsen bemærkede i det konkrete tilfælde, at nævnet burde have peget
på,
hvilke konkrete erhvervsstillinger eller hvilke konkrete specificerede
arbejdsfunktioner, med relation til ansøgerens hidtidige arbejdsområde, han
måtte antages at kunne arbejde med.
Ved afgørelsen lagde Ankestyrelsen vægt på, at ansøgeren havde
ryggener, som ville være hindrende for rygbelastende arbejde og arbejde der
fortrinsvis
var stillesiddende.
Det var lægeligt vurderet, at rygfunktionen i nogen grad kunne
bedres ved fysisk træning. Fysisk havde ansøgeren vist, at han havde været i
stand til at klare indtil 15 timers arbejde ugentlig.
Samlet vurderede Ankestyrelsen, at ansøgeren trods sine
helbredsgener i et vist omfang, for eksempel skulle kunne klare en form for
tilsynsførende arbejde, måske med udgangspunkt i sin interesse for EDB og
jagt.
Ankestyrelsen var således enig i, at ansøgeren ikke havde ret
til pension.
Som eksempler på andre jobfunktioner, der er henvist til, kan
nævnes P-22-03, hvor der er nævnt mulighed for lettere kontorarbejde, hvor
der
blev taget de nødvendige hensyn over for ryglidelsen, eventuelt i et
fleksjob,
og P-11-04, hvor der som mulighed er nævnt tilknytning til arbejdsmarkedet,
eventuelt inden for kontorfaget.
3e. Afgørelse på det foreliggende
dokumentationsgrundlag
I sager, der påbegyndes efter loven § 17, stk. 1, 3. pkt.,
indhentes der ikke yderligere oplysninger. Grundlaget for afgørelse om
førtidspension i disse sager skal udarbejdes efter reglerne i lovens
§ 19,
stk. 1, ud fra de foreliggende oplysninger. Det fremgår af bekendtgørelsen om
social pension § 8.
I
P-25-04
har
Ankestyrelsen givet udtryk for, at der ved foreliggende
dokumentationsgrundlag
forstås allerede udarbejdet materiale, som en myndighed er forpligtet til at
fremskaffe til brug for sagsbehandlingen.
Der blev lagt vægt på, at myndigheden efter de
forvaltningsretlige regler er forpligtet til at oplyse en sag tilstrækkeligt
til, at der kan træffes en korrekt afgørelse, og at borgeren har ret til at
medvirke til oplysning af sin sag.
Ankestyrelsen fandt i det konkrete tilfælde i
P-25-04
, at kommunen burde have
inddraget en speciallægeerklæring, som ansøger medbragte ved partshøring i
forbindelse med afslutningen af ressourceprofilen forud for
pensionsafgørelsen.
4. Afgørelser om retten til pension (pensionslovens § 20)
4a. Tilkendelse af pension
I 2 tilfælde har Ankestyrelsen ændret nævnets afgørelse ved at
tilkende pension.
P-19-04
vedrørte en
21-årig mand, der søgte pension efter at han i et halvt år havde haft en
alvorlig
kræftlidelse med et usikkert forløb.
Han fik afslag på pension i kommunen med henvisning til, at han
var under behandling, hvorfor det ikke var muligt at fastslå, om tilstanden
var
varig.
Kommunen burde have behandlet sagen om førtidspension med
hensyntagen til undtagelsen fra varighedskriteriet.
Efter omstændighederne tilkendte Ankestyrelsen førtidspension
fra den 1. i måneden efter, at kommunen havde truffet afgørelse.
I
P-22-04
var der ret til
førtidspension til en ufaglært kvinde på 47 år, der udelukkende havde haft
korterevarende ufaglært arbejde og ikke havde været i beskæftigelse siden
1994.
Hun var forsøgt aktiveret/revalideret adskillige gange uden
resultat. Det fremgik af ressourceprofilen, at det skønnedes urealistisk, at
ansøger igen kom på arbejdsmarkedet, herunder i fleksjob.
Der var lagt vægt på, at ansøger led af en borderline
personlighedsforstyrrelse kompliceret af mangeårige misbrugsproblemer, og at
det lægeligt var vurderet, at hun behandlingsmæssigt var uden for rækkevidde.
Hun led desuden af kronisk diarré, havde brok, var overvægtig,
havde følger efter piskesmældslæsion, havde rygsmerter, højresidig
tennisalbue
og gigtsmerter i hænderne.
4b. Afslag på pension
Ankestyrelsen har behandlet 6 sager om afslag på pension. De var
alle overgået til behandling på det foreliggende dokumentationsgrundlag efter
borgerens ønske, jf. § 17, stk. 1, 2. og 3 pkt.
I
P-6-04
vurderede
Ankestyrelsen på det foreliggende dokumentationsgrundlag, at ansøgeren ikke
havde ret til førtidspension.
I vurderingen indgik blandt andet, at han var fundet berettiget
til revalidering til en 2-årig uddannelse til produktionsteknolog. Det kunne
ikke bedømmes, om han ville have mulighed for at gennemføre et
revalideringsforløb,
alene efter én dags fremmøde til forrevalidering.
Det blev også lagt til grund, at der helbredsmæssigt var tale om
følger, der tilsagde skånehensyn i forhold til fysisk belastende arbejde,
efter
at der var foretaget en stivgøringsoperation af et hvirvelmellemrum i
lænderyggen.
Der var ikke påvist andre helbredsgener som kunne have betydning
for hans fysiske arbejdsevne. Ansøgerens samlede helbredstilstand, sådan som
den var beskrevet i de foreliggende oplysninger, burde ikke udelukke, at han
ville kunne blive selvforsørgende ved et arbejde i fleksjob.
P-7-04
vedrørte en
58-årig kvinde, som ifølge sagsbehandlerens konklusion i ressourceprofilen
havde gode personlige og faglige kompetencer. Sagsbehandleren indstillede på
grund af visse skånehensyn, at der blev etableret fleksjob.
Efter ansøgerens ønske overgik sagen til behandling på det
foreliggende dokumentationsgrundlag, da hun ikke følte sig i stand til at
have
en tilknytning til arbejdsmarkedet på grund af den aktuelle helbredstilstand.
Ankestyrelsen tiltrådte afslag på pension. Det var ikke
åbenbart, at ansøgeren ikke ville kunne komme til at forsørge sig selv ved
indtægtsgivende arbejde, herunder arbejde i fleksjob. Der blev desuden lagt
vægt på, at ansøgerens arbejdsevne ikke var nærmere belyst.
Ankestyrelsen tilføjede, at kravet til beskrivelse af konkrete
jobfunktioner i lovens § 20, stk. 2 om afslag på pension afsvækkes, når
sagen behandles efter § 17, stk. 1, 2. og 3. punktum.
P-15-04
vedrørte en
45-årig ufaglært kvinde med ryglidelse, og også denne sag var rejst efter
§ 17,
stk. 1, 3. punktum.
Ankestyrelsen vurderede, at helbredstilstanden, sådan som den
var beskrevet i de foreliggende oplysninger, ikke burde udelukke, at
ansøgeren
ville kunne blive selvforsørgende ved et arbejde i et fleksjob. I vurderingen
indgik, at hun havde deltaget i arbejdsprøvning stigende til 12 timer
ugentlig.
Hun oplyste, at hun ikke kunne klare 12 timer og søgte pension.
Ankestyrelsen lagde vægt på, at der blev arbejdet på at skaffe
hende en ny praktik med henblik på afklaring af, om hun kunne stå til
rådighed
for fleksjob.
P-25-04
drejede sig om
en 31-årig mand uden uddannelse, der søgte pension på det foreliggende
dokumentationsgrundlag. Efter en arbejdsskade havde han knæ- og rygsmerter.
Under forsøg på arbejdsprøvning var der stort fravær.
Ankestyrelsen tiltrådte afgørelsen om, at der ikke var ret til
pension på det foreliggende grundlag.
Der blev ved afgørelsen lagt vægt på, at mulighederne for at
udvikle arbejdsevnen ved hjælp af revalidering ikke var afprøvet, og at
ansøgers deltagelse i arbejdsprøvning havde været så sparsom og kortvarig, at
den ikke kunne belyse hans muligheder for skånebehov på arbejdsmarkedet.
P-28-04
vedrørte en
55-årig uddannet typograf, der i 30 år havde arbejdet på den samme
arbejdsplads,
men ophørte på grund af tiltagende smerter i ryggen. Han fik bevilget
fleksjob,
men ønskede sagen behandlet på det foreliggende dokumentationsgrundlag efter
§ 17,
stk. 1, 3. punktum. Der var ikke dokumentation for, at han ikke kunne klare
et
fleksjob.
Der blev blandt andet lagt vægt på, at kommunens lægekonsulent
havde anbefalet, at der blev indhentet erklæring fra en smerteklinik
vedrørende
mulighederne for en bedre smertebehandling.
Desuden blev der lagt vægt på, at en psykolog på revalideringscentret
havde anbefalet psykologisk samtalebehandling med henblik på bearbejdelse af
ansøgerens personlige tabsoplevelser.
I en sag, der har j. nr.
6700004-04
,
og som forventes offentliggjort ca. 1. september 2004, gav Ankestyrelsen
afslag
på dansk pension til en tidligere typograf, der var bosat i Norge.
I afgørelsen blev det vurderet, at han efter en samlet faglig
vurdering kunne blive selvforsørgende i hensyntagende lettere administrativt
arbejde på deltid.
Ankestyrelsen lagde vægt på, at han på fritidsbasis var sekretær
i en forening, hvor han havde en del arbejde, blandt andet med EDB
fremstilling
af tryksager. Der henvistes til ressourceprofilen, som var udarbejdet på
grundlag af hans oplysninger om uddannelse, arbejde og helbred.
Det vurderedes, at disse ressourcer kunne bruges i forbindelse
med et arbejde, hvor der ved tilrettelæggelsen af arbejdstid og opgaver tages
de nødvendige hensyn. Ankestyrelsen bemærkede, at der ved bedømmelsen af
arbejdsevnen ikke tages hensyn til eventuelle strukturproblemer på
arbejdsmarkedet.
4c. Tilbud om møde
Inden der træffes afgørelse om førtidspension, skal den person,
som afgørelsen vedrører, have tilbud om i et møde at udtale sig over for den
eller de personer, der skal træffe afgørelsen, jf. pensionslovens § 20,
stk. 3..
I
SM P-30-04
fandt
Ankestyrelsen, at kommunens afslag på førtidspension var ugyldig, fordi
ansøgeren
ikke inden der blev truffet afgørelse havde fået tilbud om i et møde at
udtale
sig over for den eller de personer, der skulle træffe afgørelse om pension.
Reglen om tilbud om møde før afgørelsen om pension træffes, blev
anset for en garantiforskrift og Ankestyrelsen fandt ikke, at det kunne
godtgøres, at det manglende tilbud om møde havde været uden betydning i det
konkrete tilfælde.
5. Klageinstansernes kompetence
5a. Klage over ressourceprofilen
Ankestyrelsen har lagt til grund, at nævnet ikke kan behandle en
klage over ressourceprofilen, mens sagen er under behandling, men at nævnet
skal behandle en klage over en afgørelse og i den forbindelse også en klage,
der vedrører udarbejdelsen af ressourceprofilen.
I
R-9-03
havde nævnet
afvist at behandle en klage over afslag på fleksjob m.v. Den vedrører således
ikke direkte førtidspension, men afgørelsen har også vejledningsværdi for
førtidspension.
Ankestyrelsen pålagde nævnet at behandle klagen over kommunens
afgørelse om visitering til fleksjob m.v.
Nævnet skulle således tage stilling til klagepunkterne over den
udarbejdede ressourceprofil.
Der blev lagt vægt på, at klagen over ressourceprofilen var
indgivet som en klage over kommunens afgørelse om visitering til fleksjob
m.v.
og således vedrørte oplysningsgrundlaget og de vurderinger, der skulle
foretages for at der på grundlag af ressourceprofilen kunne træffes en
materielt korrekt afgørelse.
Klagen kunne ikke begrænses og nævnet kunne således efterprøve
afgørelsen i sin helhed.
5b. Klageinstansernes kompetence i øvrigt
Ankestyrelsen har behandlet et par sager, hvor kommunen har
klaget over, at nævnet havde truffet afgørelse, som det ikke havde kompetence
til efter kommunens opfattelse.
Ankestyrelsen lagde i begge sager vægt på retssikkerhedslovens § 60,
stk. 1, 1. punktum, hvorefter de afgørelser, som kommunen træffer inden for
den
sociale lovgivning, kan indbringes for det sociale nævn.
I
P-10-04
var
Ankestyrelsen enig med kommunen i, at nævnet kun kunne tage stilling til
kommunens
afslag på at lade sagen overgå til behandling efter pensionsreglerne.
Nævnet kunne således ikke samtidig tilkende pension.
I
P 23-04
var
Ankestyrelsen enig med kommunen i, at nævnet alene kunne tage stilling til
kommunens
afslag på førtidspension på det foreliggende dokumentationsgrundlag, som var
påklaget.
Nævnet havde således ikke ret til samtidig at træffe afgørelse
om visitation til fleksjob.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Ankestyrelsens oversigt over praksis efter førtidspensionsreformen af souschef Kirsten Borum (Nyt fra Ankestyrelsen, nr. 3, september 2005) Retsinformation · 18. oktober 2005
- Nyt fra Ankestyrelse - tendenser i afgørelser om social pension - af souschef Kirsten Borum Retsinformation · 29. april 2004
- Ankestyrelsens principafgørelse 94-10 om førtidspension - påbegyndelse af førtidspensionssag - garantiforskrift - ugyldig Retsinformation · 10. juli 2013
- Ankestyrelsens principafgørelse P-10-04 om social pension - klageinstans - kompetence - tilkendelse af pension Retsinformation · 11. juli 2013
- Tendenser i afgørelser om social pension af Souschef Kirsten Borum (Nyt fra Ankestyrelsen, nr. 4 af oktober 2003) Retsinformation · 18. november 2003
- Ankestyrelsens principafgørelse P-29-04 om afslag på at sagen overgår til behandling som førtidspensionssag - ressourceprofil - sagsbehandlerens indstilling ikke fulgt - pension Retsinformation · 11. juli 2013
Lignende dokumenter
- Ankestyrelsens oversigt over praksis efter førtidspensionsreformen af souschef Kirsten Borum (Nyt fra Ankestyrelsen, nr. 3, september 2005) Retsinformation · 18. oktober 2005
- Nyt fra Ankestyrelse - tendenser i afgørelser om social pension - af souschef Kirsten Borum Retsinformation · 29. april 2004
- Ankestyrelsens oversigt over tendenser i afgørelser om social pension af souschef Kirsten Borum (Nyt fra Ankestyrelsen, nr. 3, september 2005) Retsinformation · 18. oktober 2005
- Tendenser i afgørelser om social pension af Souschef Kirsten Borum (Nyt fra Ankestyrelsen, nr. 4 af oktober 2003) Retsinformation · 18. november 2003
- Nyt fra Ankestyrelsen - genoptagelse af sager om førtidspension - Højesterets dom af 22. december 1999 og efterfølgende domme (artikel af souschef Kirsten Borum) Retsinformation · 16. april 2002
- Nyt fra Ankestyrelsen - tendenser i afgørelser om social pension - af souschef Kirsten Borum Retsinformation · 29. januar 2002