Spring til indhold

Retsinformation

Nyt fra Ankestyrelsen - oversigt over Ankestyrelsens afgørelser om pension efter førtidspensionsreform - af souschef Kirsten Borum

KEN nr 9521 af 31/08/2004Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet6. september 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Nyt

fra Ankestyrelsen - oversigt over Ankestyrelsens afgørelser om pension efter

førtidspensionsreform - af souschef Kirsten Borum

I det følgende gives en samlet systematisk oversigt over

afgørelserne om førtidspension efter lov om social pension, jf.

lovbekendtgørelse nr. 42 af 28. januar 2004, §§ 16-20.

Først oplyses, hvilke overskrifter artiklen omhandler, og

derefter redegøres nærmere for Ankestyrelsens afgørelser efter lov om social

pension.

Oversigten, der følger lovens systematik, indeholder følgende

overskrifter:

1. Ansøgning om

førtidspension (§ 17)

a.

Helhedsvurdering

b.

Foreliggende

dokumentationsgrundlag

2. Afgørelser efter en

helhedsvurdering (§ 18)

a.

mulighed for

forbedring af arbejdsevnen ved arbejdsprøvning

b.

mulighed for

behandling

c.

betydningen af

sagsbehandlerens indstilling

3. Grundlaget for

Læs alt

afgørelsen om førtidspension (§ 19)

a.

manglende

ressourceprofil

b.

mangelfuld

ressourceprofil

c.

borgerens medvirken

d.

konkrete

jobfunktioner, der skal findes i rimeligt omfang på arbejdsmarkedet

e.

det foreliggende

dokumentationsgrundlag

4. Afgørelser om retten

til pension (§ 20)

a.

tilkendelse af

pension

b.

afslag på pension

c.

tilbud om møde

5. Klageinstansernes

kompetence

a.

klage over

ressourceprofilen

b.

klageinstansernes

kompetence i øvrigt

Den følgende redegørelse indeholder kun oplysninger om de

afgørelser, der er truffet efter lov om social pension.

Ankestyrelsen har også udsendt en række afgørelser til belysning

af de øvrige love, der er berørt af førtidspensionsreformen, herunder navnlig

loven om aktiv socialpolitik, men disse afgørelser er ikke medtaget i

oversigten.

I det følgende redegøres herefter nærmere for Ankestyrelsens

afgørelser.

1. Ansøgning om førtidspension ( § 17)

1a. Helhedsvurdering

En henvendelse om førtidspension skal behandles i forhold til

alle de muligheder, der findes for at yde hjælp efter den sociale lovgivning,

jf. pensionslovens § 17, stk. 1, 1. punktum.

Ankestyrelsen har lagt til grund, at der også skal foretages

helhedsvurdering, selv om en person udtrykkeligt søger om førtidspension.

Kommunen skal således også ved ansøgning om førtidspension som

hovedregel først vurdere, om der er andre muligheder for at yde hjælp efter

den

sociale lovgivning.

Der kan som eksempel henvises til P-22-03, hvor der var søgt om

førtidspension, men hvor Ankestyrelsen fandt, at det var en betingelse for

påbegyndelse af pensionssagen, at betingelsen efter pensionslovens § 18

var opfyldt.

1b. Foreliggende dokumentationsgrundlag

Personer, som ønsker, at kommunalbestyrelsen alene tager

stilling spørgsmålet om førtidspension, kan dog anmode herom. I sådanne

tilfælde træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om, at sagen på det

foreliggende

dokumentationsgrundlag overgår til behandling efter reglerne om

førtidspension,

jf. § 17, stk. 1, 2. og 3. punktum.

Kommunen har efter Ankestyrelsens opfattelse pligt til at sørge

for, at det ved ansøgninger om førtidspension bliver afklaret tilstrækkeligt,

om ansøger eventuelt ønsker sagen behandlet på det foreliggende

dokumentationsgrundlag efter § 17, stk. 1, 3. punktum.

Det kan medføre ugyldighed, at der ikke er foretaget den

nødvendige afklaring og vejledning.

I

P-13-04

havde

kommunen behandlet sagen på det foreliggende dokumentationsgrundlag.

Ankestyrelsen fandt, at det i forbindelse med anmodningen om

pension ikke var tilstrækkeligt afklaret, om ansøger ønskede sagen behandlet

på

det foreliggende dokumentationsgrundlag, eller om ansøger ønskede at deltage

i

arbejdsprøvning og få sagen yderligere belyst lægeligt.

Der var endvidere ikke vejledt om konsekvensen af, at sagen blev

behandlet på det foreliggende dokumentationsgrundlag.

Endelig havde ansøger ikke været indkaldt til møde i kommunen,

før der skulle træffes afgørelse om pension, og hun havde således ikke

medvirket til belysning og udarbejdelse af ressourceprofilen.

Ankestyrelsen fandt derfor, at der var begået væsentlige

sagsbehandlingsfejl, og at kommunens afgørelse måtte anses for ugyldig.

Kommunens afgørelse blev hjemvist til ny behandling og afgørelse.

I

P-21-04

blev

afgørelsen også fundet ugyldig som følge af væsentlige sagsbehandlingsfejl.

Ankestyrelsen lagde blandt andet vægt på, at der ikke i

forbindelse med ansøgers møde i kommunen om pensionsansøgningen blev truffet

afgørelse om behandling af sagen på det foreliggende grundlag efter

§ 17,

stk. 1, 3. punktum. Ansøger var således ikke tilstrækkeligt vejledt om

forskellen på behandling efter pensionslovens § 17 og § 18.

I sagen var der også andre sagsbehandlingsfejl, som er omtalt

nedenfor i punkt 3b i oversigten.

I

P-17-04

havde

ansøger klaget over kommunens afslag på at påbegynde pensionssag efter

§ 18.

Kommunen behandlede klagen som en ansøgning om afgørelse om pension på det

foreliggende dokumentationsgrundlag efter § 17, stk. 1, 2. punktum.

Nævnet

behandlede sagen efter § 18.

Ankestyrelsen fandt ligesom nævnet, at ansøgeren ikke havde

udtrykt ønske om, at sagen alene skulle behandles med henblik på

førtidspension

efter § 17, stk. 1, 2. pkt.

Klagen

over kommunens afgørelse kunne ikke betragtes som en anmodning om, at sagen

alene blev behandlet med henblik på førtidspension. Det var derfor korrekt,

at

nævnet havde behandlet klagen efter § 18.

2. Afgørelser efter en helhedsvurdering

(pensionslovens § 18)

Efter pensionslovens § 18 er det en betingelse for at

påbegynde pensionssag, at det er dokumenteret eller det på grund af særlige

forhold er helt åbenbart, at pågældendes arbejdsevne ikke kan forbedres ved

aktiverings-, revaliderings-, og behandlingsmæssige samt andre

foranstaltninger.

2a. Mulighed for forbedring af arbejdsevnen ved

arbejdsprøvning

I følgende 5 sager har Ankestyrelsen stadfæstet, at der ikke var

grundlag for at påbegynde sag om førtidspension, da alle aktiverings-,

revaliderings- og behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger ikke havde

været afprøvet:

I

P-22-03

blev lagt

vægt på ansøgers unge alder (33 år) og den forholdsvis nye uddannelse inden

for

kontorfaget, som han skulle kunne bestride med de helbredsmæssige gener han

havde. Desuden var der mulighed for vægttab.

Han havde kun gennemgået ca. 1 ½ måneds arbejdsprøvning, og der

var fravær halvdelen af tiden.

Det kunne derfor ikke udelukkes, at han ved yderligere

foranstaltning ville kunne forbedre arbejdsevnen, således at han ville kunne

få

et lettere kontorarbejde, hvor der blev taget de nødvendige hensyn over for

ryglidelsen.

I

P-11-04

var ansøger

65 år. Der blev lagt vægt på, at hun havde været i beskæftigelse i 23 år og

helt frem til februar 2002.

Det blev bemærket, at kravet i loven om foranstaltninger i form

af aktivering eller revalidering bestod uafhængig af alder, og at

foranstaltningerne ikke behøvede at være et længerevarende forløb.

Alder og den helbredsmæssige tilstand var ikke til hinder for

foranstaltninger, der tog sigte på, at hun igen fik tilknytning til

arbejdsmarkedet, eventuelt inden for kontorfaget.

I

P-14-04

var ansøger

også 65 år. På tidspunktet for kommunens afgørelse var der ikke dokumentation

for, at arbejdsevnen ikke kunne forbedres.

Sagen kunne dog overgå til behandling efter reglerne om

førtidspension fra det tidspunkt, hvor det af erklæring fra et

arbejdsprøvnings-projekt fremgik, at ansøgerens arbejdsevne som følge af

mentalt

og fysisk svækkelse ikke ville kunne forbedres.

I

N-2-04

var ansøger

en 42-årig maskinarbejder, som ved arbejdsprøvningen kunne arbejde 15 timer

om

ugen.

Ankestyrelsen stadfæstede afslag på påbegyndelse af pensionssag.

Det vurderedes, at han trods sine helbredsgener kunne klare en form for

tilsynsførende arbejde, måske med udgangspunkt i sin interesse for EDB og

jagt.

I

P-29-04

fandt

Ankestyrelsen, at der var behov for en arbejdsprøvning, da ansøgeren på grund

af ryglidelse ikke kunne fortsætte det hidtidige arbejde som maler. Der var

derfor behov for afklaring af, hvilke opgaver, han kunne klare og muligheden

for forbedring.

Det var ikke dokumenteret, at han ikke kunne medvirke til

hensyntagende arbejdsprøvning, selv om han havde psykiske vanskeligheder og

havde haft lang tids fravær fra arbejdet.

2b. Mulighed for behandling

I

P-26-04

har

Ankestyrelsen truffet afgørelse om, at der ved vurderingen af retten til

førtidspension ikke kunne tages hensyn til muligheden for behandling, som

ikke

var realistisk på afgørelses-tidspunktet.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at ansøger ikke havde fået tilbud

om et kunstigt knæled af det offentlige behandlingssystem.

Der var derfor ikke tale om en konkret realistisk behandlingsmulighed.

Afgørelsen kan også anvendes til at belyse de nye

pensionsregler, selv om den formelt er truffet efter førtidspensionsloven (de

hidtidige regler).

2c. Betydningen af sagsbehandlerens indstilling

Kommunen er berettiget til at træffe en anden afgørelse, end den

som sagsbehandleren har indstillet.

I

P-29-04

var

ressourceprofilen udfyldt og udarbejdet i overensstemmelse med reglerne i

arbejdsevnebekendtgørelsen, og sagen var i øvrigt tilstrækkeligt oplyst til,

at

der kunne træffes afgørelse efter pensionslovens § 18.

Ankestyrelsen bemærkede, at kommunen var berettiget til at

træffe en anden afgørelse end den, der var blevet indstillet af

sagsbehandleren. Indstillingen kunne ikke betragtes som en afgørelse, da den

ikke i sig selv havde nogen retsvirkning over for borgeren.

Borgeren havde derfor ikke nogen beskyttelsesværdig forventning

om, at kommunens afgørelse var i overensstemmelse med indstillingen.

Det var dog i overensstemmelse med god forvaltningsskik, at

kommunen orienterede borgeren om, at der alene var tale om en indstilling, og

at det ikke var sikkert, at indstillingen blev fulgt.

Ankestyrelsen var i det konkrete tilfælde enig med kommunen og

nævnet i, at der var behov for arbejdsprøvning, da ansøgeren på grund af

ryglidelsen ikke kunne fortsætte det hidtidige arbejde som maler.

Der var derfor behov for afklaring af, hvilke opgaver han kunne

klare og muligheden for forbedring. Han havde haft mulighed for at deltage i

arbejdsprøvning, hvor der ville blive taget skånehensyn, men han havde selv

afbrudt arbejdsprøvningen.

Det var ikke dokumenteret, at han ikke kunne medvirke til

hensyntagende arbejdsprøvning, selv om han havde psykiske vanskeligheder og

havde haft lang tids fravær fra arbejdet.

3. Grundlaget for afgørelsen om førtidspension (pensionslovens

§ 19)

Det er en betingelse efter pensionsloven, at reglerne i

Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 552 af 19. juni 2003 om

beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevne er fulgt, jf.

pensionslovens

§ 19.

Der skal således være udarbejdet en ressourceprofil i overensstemmelse

med retningslinierne.

3a. Manglende ressourceprofil

Det medfører normalt ugyldighed, at der ikke er udarbejdet nogen

ressourceprofil. Det gælder også, selv om pensionssagen er overgået til

behandling efter pensionsreglerne på det foreliggende dokumentationsgrundlag.

Til eksempel kan henvises til P-4-04, hvor Ankestyrelsen

tiltrådte nævnets afgørelse om, at ansøgningen, der var behandlet på det

foreliggende dokumentationsgrundlag, var afgjort på et utilstrækkeligt

oplysningsgrundlag.

Ankestyrelsen bemærkede, at det blandt andet er en betingelse,

at der til brug for vurdering af arbejdsevnen udarbejdes en ressourceprofil.

Kommunen havde dog ikke udarbejdet den nødvendige ressourceprofil. Sagen blev

derfor hjemvist til kommunen til fornyet behandling og afgørelse.

Også efter lov om aktiv socialpolitik er der truffet afgørelser

om ugyldighed, når den lovkrævede ressourceprofil ikke er udarbejdet.

3b. Mangelfuld ressourceprofil

Det er en forudsætning for, at kommunen kan træffe afgørelse, at

der foreligger en fyldestgørende ressourceprofil. Hvis en ressourceprofil er

mangelfuld, kan kommunen ikke træffe afgørelse.

Et eksempel er P-8-04, hvor Ankestyrelsen fandt, at kommunen

ikke havde tilstrækkeligt grundlag for at træffe afgørelse om, hvorvidt sagen

kunne overgå til behandling efter pensionsreglerne, da ressourceprofilen var

mangelfuld.

Det var i det konkrete tilfælde en væsentlig mangel ved

ressourceprofilen, at der manglede oplysninger om baggrunden for ophør på

arbejdsmarkedet,

senest et kortvarigt fleksjob.

Der manglede blandt andet oplysning fra arbejdsstederne om de

opgaver, han havde haft og hvad han ikke kunne klare og den nærmere

begrundelse

for ophøret.

Kommunen burde have udsat afgørelsen med henblik på, at der blev

udarbejdet en fyldestgørende ressourceprofil, som kunne danne grundlag for

afgørelsen.

Ankestyrelsen hjemviste derfor sagen til kommunen til ny

behandling og afgørelse. Kommunen skulle indhente yderligere oplysninger til

belysning af ressourcer og barrierer, således at der kunne foreligge en

fyldestgørende ressourceprofil, der kunne anvendes som grundlag for en

afgørelse.

I

P-21-04

bemærkede

Ankestyrelsen, at der manglede oplysninger fra et tidligere

ansættelsesforhold

i fleksjob om arbejdsforløbet, og at helbredsproblemerne ikke var indarbejdet

i

ressourceprofilen. Arbejdsgiverens brev om arbejdsforløbet og de

helbredsmæssige vanskeligheder samt forsøget på afhjælpning var heller ikke

indarbejdet i ressourceprofilen.

I

P-21-04

bemærkede

Ankestyrelsen også, at lægekonsulentens opgave udelukkende er at medvirke

vejledende vedrørende funktionsniveau, behandlingsmuligheder og skånebehov.

Kommunens lægekonsulent burde derfor ikke have vurderet pensionsberettigelsen

i

sin udtalelse til kommunen.

3c. Borgerens medvirken

Efter arbejdsevnebekendtgørelsen skal udarbejdelsen og

anvendelsen af ressourceprofilen tage udgangspunkt i en samtale med borgeren.

Denne dialog er vigtig for hvilke elementer i ressourceprofilen,

det er relevant at arbejde med, og i hvilket omfang elementerne skal

beskrives

og vurderes i forhold til kravene på arbejdsmarkedet.

Ankestyrelsen har vurderet, at det er en væsentlig

sagsbehandlingsfejl, hvis borgeren ikke har været indkaldt til møde og

medvirket ved udarbejdelsen af ressourceprofilen.

Til eksempel kan henvises til P-13-04 samt P-21-04, hvor det

medvirkede til afgørelsernes ugyldighed, at borgeren ikke havde været

indkaldt

til møde med henblik på udarbejdelse af ressourceprofil.

Udover reglerne om borgerens medvirken ved udarbejdelse af

ressourceprofilen er der i pensionslovens § 20, stk. 3 en regel om, at

der

forud for afgørelse om pension skal gives ansøgeren tilbud om i et møde at

udtale sig over for den eller de personer, der skal træffe afgørelsen.

Der henvises til omtalen herom nedenfor under pkt. 4c.

3d. Konkrete jobfunktioner, der skal findes i

rimeligt omfang på arbejdsmarkedet

Ankestyrelsen har lagt til grund, at når der ved vurderingen af

arbejdsevnen skal angives konkrete arbejdsfunktioner, som borgeren skønnes at

kunne varetage, forstås der herved såvel egentlige stillingsbeskrivelser som

angivelse af aktiviteter, der kan udføres i forskellige jobs.

Der er tale om et dynamisk begreb, der ændrer sig over tid, dels

i forhold til borgerens personlige ressourcer og dels i forhold til

arbejdsmarkedets krav.

Der henvises til

N-2-04.

Ankestyrelsen bemærkede i det konkrete tilfælde, at nævnet burde have peget

på,

hvilke konkrete erhvervsstillinger eller hvilke konkrete specificerede

arbejdsfunktioner, med relation til ansøgerens hidtidige arbejdsområde, han

måtte antages at kunne arbejde med.

Ved afgørelsen lagde Ankestyrelsen vægt på, at ansøgeren havde

ryggener, som ville være hindrende for rygbelastende arbejde og arbejde der

fortrinsvis

var stillesiddende.

Det var lægeligt vurderet, at rygfunktionen i nogen grad kunne

bedres ved fysisk træning. Fysisk havde ansøgeren vist, at han havde været i

stand til at klare indtil 15 timers arbejde ugentlig.

Samlet vurderede Ankestyrelsen, at ansøgeren trods sine

helbredsgener i et vist omfang, for eksempel skulle kunne klare en form for

tilsynsførende arbejde, måske med udgangspunkt i sin interesse for EDB og

jagt.

Ankestyrelsen var således enig i, at ansøgeren ikke havde ret

til pension.

Som eksempler på andre jobfunktioner, der er henvist til, kan

nævnes P-22-03, hvor der er nævnt mulighed for lettere kontorarbejde, hvor

der

blev taget de nødvendige hensyn over for ryglidelsen, eventuelt i et

fleksjob,

og P-11-04, hvor der som mulighed er nævnt tilknytning til arbejdsmarkedet,

eventuelt inden for kontorfaget.

3e. Afgørelse på det foreliggende

dokumentationsgrundlag

I sager, der påbegyndes efter loven § 17, stk. 1, 3. pkt.,

indhentes der ikke yderligere oplysninger. Grundlaget for afgørelse om

førtidspension i disse sager skal udarbejdes efter reglerne i lovens

§ 19,

stk. 1, ud fra de foreliggende oplysninger. Det fremgår af bekendtgørelsen om

social pension § 8.

I

P-25-04

har

Ankestyrelsen givet udtryk for, at der ved foreliggende

dokumentationsgrundlag

forstås allerede udarbejdet materiale, som en myndighed er forpligtet til at

fremskaffe til brug for sagsbehandlingen.

Der blev lagt vægt på, at myndigheden efter de

forvaltningsretlige regler er forpligtet til at oplyse en sag tilstrækkeligt

til, at der kan træffes en korrekt afgørelse, og at borgeren har ret til at

medvirke til oplysning af sin sag.

Ankestyrelsen fandt i det konkrete tilfælde i

P-25-04

, at kommunen burde have

inddraget en speciallægeerklæring, som ansøger medbragte ved partshøring i

forbindelse med afslutningen af ressourceprofilen forud for

pensionsafgørelsen.

4. Afgørelser om retten til pension (pensionslovens § 20)

4a. Tilkendelse af pension

I 2 tilfælde har Ankestyrelsen ændret nævnets afgørelse ved at

tilkende pension.

P-19-04

vedrørte en

21-årig mand, der søgte pension efter at han i et halvt år havde haft en

alvorlig

kræftlidelse med et usikkert forløb.

Han fik afslag på pension i kommunen med henvisning til, at han

var under behandling, hvorfor det ikke var muligt at fastslå, om tilstanden

var

varig.

Kommunen burde have behandlet sagen om førtidspension med

hensyntagen til undtagelsen fra varighedskriteriet.

Efter omstændighederne tilkendte Ankestyrelsen førtidspension

fra den 1. i måneden efter, at kommunen havde truffet afgørelse.

I

P-22-04

var der ret til

førtidspension til en ufaglært kvinde på 47 år, der udelukkende havde haft

korterevarende ufaglært arbejde og ikke havde været i beskæftigelse siden

1994.

Hun var forsøgt aktiveret/revalideret adskillige gange uden

resultat. Det fremgik af ressourceprofilen, at det skønnedes urealistisk, at

ansøger igen kom på arbejdsmarkedet, herunder i fleksjob.

Der var lagt vægt på, at ansøger led af en borderline

personlighedsforstyrrelse kompliceret af mangeårige misbrugsproblemer, og at

det lægeligt var vurderet, at hun behandlingsmæssigt var uden for rækkevidde.

Hun led desuden af kronisk diarré, havde brok, var overvægtig,

havde følger efter piskesmældslæsion, havde rygsmerter, højresidig

tennisalbue

og gigtsmerter i hænderne.

4b. Afslag på pension

Ankestyrelsen har behandlet 6 sager om afslag på pension. De var

alle overgået til behandling på det foreliggende dokumentationsgrundlag efter

borgerens ønske, jf. § 17, stk. 1, 2. og 3 pkt.

I

P-6-04

vurderede

Ankestyrelsen på det foreliggende dokumentationsgrundlag, at ansøgeren ikke

havde ret til førtidspension.

I vurderingen indgik blandt andet, at han var fundet berettiget

til revalidering til en 2-årig uddannelse til produktionsteknolog. Det kunne

ikke bedømmes, om han ville have mulighed for at gennemføre et

revalideringsforløb,

alene efter én dags fremmøde til forrevalidering.

Det blev også lagt til grund, at der helbredsmæssigt var tale om

følger, der tilsagde skånehensyn i forhold til fysisk belastende arbejde,

efter

at der var foretaget en stivgøringsoperation af et hvirvelmellemrum i

lænderyggen.

Der var ikke påvist andre helbredsgener som kunne have betydning

for hans fysiske arbejdsevne. Ansøgerens samlede helbredstilstand, sådan som

den var beskrevet i de foreliggende oplysninger, burde ikke udelukke, at han

ville kunne blive selvforsørgende ved et arbejde i fleksjob.

P-7-04

vedrørte en

58-årig kvinde, som ifølge sagsbehandlerens konklusion i ressourceprofilen

havde gode personlige og faglige kompetencer. Sagsbehandleren indstillede på

grund af visse skånehensyn, at der blev etableret fleksjob.

Efter ansøgerens ønske overgik sagen til behandling på det

foreliggende dokumentationsgrundlag, da hun ikke følte sig i stand til at

have

en tilknytning til arbejdsmarkedet på grund af den aktuelle helbredstilstand.

Ankestyrelsen tiltrådte afslag på pension. Det var ikke

åbenbart, at ansøgeren ikke ville kunne komme til at forsørge sig selv ved

indtægtsgivende arbejde, herunder arbejde i fleksjob. Der blev desuden lagt

vægt på, at ansøgerens arbejdsevne ikke var nærmere belyst.

Ankestyrelsen tilføjede, at kravet til beskrivelse af konkrete

jobfunktioner i lovens § 20, stk. 2 om afslag på pension afsvækkes, når

sagen behandles efter § 17, stk. 1, 2. og 3. punktum.

P-15-04

vedrørte en

45-årig ufaglært kvinde med ryglidelse, og også denne sag var rejst efter

§ 17,

stk. 1, 3. punktum.

Ankestyrelsen vurderede, at helbredstilstanden, sådan som den

var beskrevet i de foreliggende oplysninger, ikke burde udelukke, at

ansøgeren

ville kunne blive selvforsørgende ved et arbejde i et fleksjob. I vurderingen

indgik, at hun havde deltaget i arbejdsprøvning stigende til 12 timer

ugentlig.

Hun oplyste, at hun ikke kunne klare 12 timer og søgte pension.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at der blev arbejdet på at skaffe

hende en ny praktik med henblik på afklaring af, om hun kunne stå til

rådighed

for fleksjob.

P-25-04

drejede sig om

en 31-årig mand uden uddannelse, der søgte pension på det foreliggende

dokumentationsgrundlag. Efter en arbejdsskade havde han knæ- og rygsmerter.

Under forsøg på arbejdsprøvning var der stort fravær.

Ankestyrelsen tiltrådte afgørelsen om, at der ikke var ret til

pension på det foreliggende grundlag.

Der blev ved afgørelsen lagt vægt på, at mulighederne for at

udvikle arbejdsevnen ved hjælp af revalidering ikke var afprøvet, og at

ansøgers deltagelse i arbejdsprøvning havde været så sparsom og kortvarig, at

den ikke kunne belyse hans muligheder for skånebehov på arbejdsmarkedet.

P-28-04

vedrørte en

55-årig uddannet typograf, der i 30 år havde arbejdet på den samme

arbejdsplads,

men ophørte på grund af tiltagende smerter i ryggen. Han fik bevilget

fleksjob,

men ønskede sagen behandlet på det foreliggende dokumentationsgrundlag efter

§ 17,

stk. 1, 3. punktum. Der var ikke dokumentation for, at han ikke kunne klare

et

fleksjob.

Der blev blandt andet lagt vægt på, at kommunens lægekonsulent

havde anbefalet, at der blev indhentet erklæring fra en smerteklinik

vedrørende

mulighederne for en bedre smertebehandling.

Desuden blev der lagt vægt på, at en psykolog på revalideringscentret

havde anbefalet psykologisk samtalebehandling med henblik på bearbejdelse af

ansøgerens personlige tabsoplevelser.

I en sag, der har j. nr.

6700004-04

,

og som forventes offentliggjort ca. 1. september 2004, gav Ankestyrelsen

afslag

på dansk pension til en tidligere typograf, der var bosat i Norge.

I afgørelsen blev det vurderet, at han efter en samlet faglig

vurdering kunne blive selvforsørgende i hensyntagende lettere administrativt

arbejde på deltid.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at han på fritidsbasis var sekretær

i en forening, hvor han havde en del arbejde, blandt andet med EDB

fremstilling

af tryksager. Der henvistes til ressourceprofilen, som var udarbejdet på

grundlag af hans oplysninger om uddannelse, arbejde og helbred.

Det vurderedes, at disse ressourcer kunne bruges i forbindelse

med et arbejde, hvor der ved tilrettelæggelsen af arbejdstid og opgaver tages

de nødvendige hensyn. Ankestyrelsen bemærkede, at der ved bedømmelsen af

arbejdsevnen ikke tages hensyn til eventuelle strukturproblemer på

arbejdsmarkedet.

4c. Tilbud om møde

Inden der træffes afgørelse om førtidspension, skal den person,

som afgørelsen vedrører, have tilbud om i et møde at udtale sig over for den

eller de personer, der skal træffe afgørelsen, jf. pensionslovens § 20,

stk. 3..

I

SM P-30-04

fandt

Ankestyrelsen, at kommunens afslag på førtidspension var ugyldig, fordi

ansøgeren

ikke inden der blev truffet afgørelse havde fået tilbud om i et møde at

udtale

sig over for den eller de personer, der skulle træffe afgørelse om pension.

Reglen om tilbud om møde før afgørelsen om pension træffes, blev

anset for en garantiforskrift og Ankestyrelsen fandt ikke, at det kunne

godtgøres, at det manglende tilbud om møde havde været uden betydning i det

konkrete tilfælde.

5. Klageinstansernes kompetence

5a. Klage over ressourceprofilen

Ankestyrelsen har lagt til grund, at nævnet ikke kan behandle en

klage over ressourceprofilen, mens sagen er under behandling, men at nævnet

skal behandle en klage over en afgørelse og i den forbindelse også en klage,

der vedrører udarbejdelsen af ressourceprofilen.

I

R-9-03

havde nævnet

afvist at behandle en klage over afslag på fleksjob m.v. Den vedrører således

ikke direkte førtidspension, men afgørelsen har også vejledningsværdi for

førtidspension.

Ankestyrelsen pålagde nævnet at behandle klagen over kommunens

afgørelse om visitering til fleksjob m.v.

Nævnet skulle således tage stilling til klagepunkterne over den

udarbejdede ressourceprofil.

Der blev lagt vægt på, at klagen over ressourceprofilen var

indgivet som en klage over kommunens afgørelse om visitering til fleksjob

m.v.

og således vedrørte oplysningsgrundlaget og de vurderinger, der skulle

foretages for at der på grundlag af ressourceprofilen kunne træffes en

materielt korrekt afgørelse.

Klagen kunne ikke begrænses og nævnet kunne således efterprøve

afgørelsen i sin helhed.

5b. Klageinstansernes kompetence i øvrigt

Ankestyrelsen har behandlet et par sager, hvor kommunen har

klaget over, at nævnet havde truffet afgørelse, som det ikke havde kompetence

til efter kommunens opfattelse.

Ankestyrelsen lagde i begge sager vægt på retssikkerhedslovens § 60,

stk. 1, 1. punktum, hvorefter de afgørelser, som kommunen træffer inden for

den

sociale lovgivning, kan indbringes for det sociale nævn.

I

P-10-04

var

Ankestyrelsen enig med kommunen i, at nævnet kun kunne tage stilling til

kommunens

afslag på at lade sagen overgå til behandling efter pensionsreglerne.

Nævnet kunne således ikke samtidig tilkende pension.

I

P 23-04

var

Ankestyrelsen enig med kommunen i, at nævnet alene kunne tage stilling til

kommunens

afslag på førtidspension på det foreliggende dokumentationsgrundlag, som var

påklaget.

Nævnet havde således ikke ret til samtidig at træffe afgørelse

om visitation til fleksjob.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter