Spring til indhold

Retsinformation

Lov om sygedagpenge

Ikke gældende siden 8. februar 2011 LOV nr 563 af 09/06/2006LovBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet10. juni 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 633 afgørelser

Retsinformation 581, Domsdatabasen 28, Arbejdsretten m.fl. 19, Landsskatteretten 4, Huslejenævnene 1

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Lov

om sygedagpenge

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør

vitterligt:

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

Afsnit I

Formål og målgrupper

Kapitel 1

Formål

§ 1.

Formålet

med denne lov er

1)

at yde økonomisk

kompensation ved fravær på grund af sygdom,

2)

at medvirke til, at

den sygemeldte genvinder sin arbejdsevne og vender tilbage til

arbejdsmarkedet

så hurtigt som muligt og

3)

at understøtte

samarbejdet mellem kommuner, virksomheder og andre relevante aktører for at

nedbringe og forebygge sygefravær.

Kapitel 2

Målgrupper

§ 2.

Sygedagpenge

ydes til:

1)

Læs alt

Lønmodtagere.

2)

Selvstændige

erhvervsdrivende.

3)

Ledige med ret til

arbejdsløshedsdagpenge.

4)

Personer, der har

pådraget sig en arbejdsskade, som er omfattet af lov om arbejdsskadesikring

eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade.

Stk. 2.

Det er en

betingelse for retten til sygedagpenge for lønmodtagere og selvstændige

erhvervsdrivende,

at personen opfylder beskæftigelseskravet efter §§ 30 eller 32 eller

efter

§ 42.

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren fastsætter særlige regler om sygedagpenge til

søfarende.

Kapitel 3

Ophold og beskatning her i landet

§ 3.

Retten til sygedagpenge er betinget af, at personen har lovligt ophold her i

landet, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Sygedagpenge

kan udbetales under ophold i udlandet, når

1)

en person i

tilknytning til en sygeperiode er på rekreationsophold med fast lægetilsyn og

opholdet inden afrejsen er anbefalet af en læge af helbredsmæssige grunde,

2)

en person er under

sygebehandling og Sundhedsstyrelsen eller en sygehusmyndighed har givet

tilladelse til behandlingen,

3)

en person må udsætte

hjemrejse fra et ferieophold el.lign. af helbredsmæssige grunde og dette er

dokumenteret ved en lægeerklæring eller

4)

en person er udsendt

af en arbejdsgiver med hjemsted her i landet til beskæftigelse i højst 1 år i

udlandet og personen har indkomst, der kan beskattes i Danmark.

Stk. 3.

Personer,

der efter EF-forordning nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale

sikringsordninger

på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer,

der

flytter inden for Fællesskabet (herefter betegnet EF-forordning nr. 1408/71),

er omfattet af dansk lovgivning om social sikring, har ret til sygedagpenge,

selv om de ikke har ophold her i landet, uanset om betingelserne i

stk. 2

er opfyldt.

Stk. 4.

Personer,

der efter en international aftale om social sikring er omfattet af dansk

lovgivning om social sikring, har ret til sygedagpenge, selv om de ikke har

ophold her i landet, uanset om betingelserne i stk. 2 er opfyldt.

§ 4.

Retten til sygedagpenge er betinget af, at den indkomst, der indgår i

beregningsgrundlaget efter kapitel 17, kan beskattes i Danmark.

Stk. 2.

Sygedagpenge

kan dog udbetales til personer, hvis indkomst ikke er omfattet af

stk. 1,

når

1)

indkomsten kan

beskattes på Færøerne eller i Grønland og

2)

de pågældende ikke

har eller ikke længere har ret til sygedagpenge eller anden erstatning for

tab

af indtægt efter lovgivningen for Færøerne og Grønland og de pågældende i

øvrigt enten har ophold her i landet eller har ophold på Færøerne eller i

Grønland og indtægten er erhvervet ved beskæftigelse her i landet eller på

dansk skib.

Stk. 3.

Personer,

der efter EF-forordning nr. 1408/71 er omfattet af dansk lovgivning om social

sikring, har ret til sygedagpenge, selv om deres indkomst omfattet af

stk. 1 ikke kan beskattes i Danmark.

Stk. 4.

Personer,

der efter en international aftale om social sikring er omfattet af dansk

lovgivning om social sikring, har ret til sygedagpenge, selv om deres

indkomst

omfattet af stk. 1 ikke kan beskattes i Danmark.

Stk. 5.

Får en

person udbetalt løn fra en udenlandsk arbejdsgiver under sygdom, har

arbejdsgiveren

ret til refusion af sygedagpenge, jf. § 54.

§ 5.

Personer

med ophold her i landet eller indkomst omfattet af § 4, stk. 1, kan

ikke opnå sygedagpenge,

1)

så længe de efter et

andet lands lovgivning eller efter lovgivningen for Færøerne eller Grønland

har

ret til sygedagpenge eller anden erstatning for tab af indtægt, eller

2)

i det omfang de efter

EF-forordning nr. 1408/71 er omfattet af en anden medlemsstats lovgivning om

social sikring.

Kapitel 4

Udbetaling af sygedagpenge

§ 6.

Kommunen

udbetaler sygedagpenge under sygefravær. Dog udbetaler arbejdsgiveren

sygedagpenge

til ansatte ved sygefravær i 2 uger fra 1. fraværsdag, jf. § 30.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren

fastsætter regler om udbetaling af sygedagpenge fra arbejdsgiveren og

kommunen,

herunder sygedagpenge til

1)

personer, der

deltager i erhvervsmæssig uddannelse af begrænset omfang, og

2)

genansatte, jf.

§ 30, stk. 4, og nyansatte i nuværende beskæftigelsesforhold.

Afsnit II

Almindelige betingelser for ret til

sygedagpenge

Kapitel 5

Uarbejdsdygtighed

§ 7.

Retten

til sygedagpenge er betinget af, at en person er uarbejdsdygtig på grund af

egen sygdom. Afgørelsen af, om en person anses for uarbejdsdygtig, sker på

grundlag af en samlet vurdering af sygdommen og dens indvirkning på den

sygemeldtes

arbejdsevne.

Stk. 2.

En

lønmodtager er delvis uarbejdsdygtig på grund af sygdom, når det skønnes, at

den pågældende kun kan udføre arbejdet delvis, eller når to eller flere

behandlinger, der er foreskrevet af en læge eller tandlæge, medfører delvist

fravær fra arbejdet. Det er en betingelse, at lønmodtagerens fravær er på

mindst 4 timer pr. uge, hvori indgår befordring og ventetid ved ambulante

behandlinger. En selvstændig erhvervsdrivende er delvis uarbejdsdygtig, når

det

skønnes, at den pågældende højst kan udføre halvdelen af sit normale arbejde.

Stk. 3.

Vurderingen

af en persons uarbejdsdygtighed skal som udgangspunkt foretages i forhold til

beskæftigelsen før sygemeldingen. Efter 3 måneders sygefravær skal

vurderingen

ske på grundlag af den sygemeldtes uddannelses- og beskæftigelsesområde,

medmindre der er særlige grunde, der taler for andet med hensyn til

tidspunktet

for vurderingen.

Stk. 4.

Vurderingen

af uarbejdsdygtigheden for ledige sker i forhold til det arbejdsområde, som

den

pågældende står til rådighed for.

Stk. 5.

Sygedagpengene

ophører helt eller delvis den dag, hvor lønmodtageren eller den selvstændige

erhvervsdrivende er helt eller delvis arbejdsdygtig, uanset om den pågældende

genoptager arbejdet eller raskmelder sig. Sygedagpengene kan ophøre

tidligere,

når den sygemeldtes helbredstilstand er stationær og kommunen efter

anvendelse

af arbejdsevnemetoden i form af beskrivelse, udvikling og vurdering af en

persons arbejdsevne skønner, at den sygemeldte ikke er berettiget til

revalidering,

visitation til fleksjob eller førtidspension. Dog vil udbetalingen af

sygedagpenge

senest ophøre ved varighedsbegrænsningen, jf. §§ 24 eller 25, medmindre

betingelserne for en forlængelse af sygedagpengeperioden efter §§ 27

eller

29 er opfyldt.

Kapitel 6

Visitation og opfølgning

§ 8.

Kommunen skal i løbende sygedagpengesager, hvor kommunen ikke har modtaget en

raskmelding, tilrettelægge og gennemføre et individuelt og fleksibelt

opfølgningsforløb under hensyn til sygdommens karakter og sygemeldtes behov

og

forudsætninger. Kommunen skal inddrage den sygemeldte i opfølgningen.

Stk. 2.

Indsatsen skal være

sammenhængende og helhedsorienteret, og kommunen skal koordinere den

kommunale

indsats med indsatsen fra andre, jf. § 9.

Stk. 3.

Kommunen skal som led i

opfølgningsforløbet, uanset om der er tale om en hel eller delvis

sygemelding,

indhente oplysningsskema, visitere, holde samtale og foretage en samlet

vurdering af behov for indsats m.v. samt udarbejde en opfølgningsplan, jf.

§§ 11-16.

§ 9.

Kommunen

skal efter behov inddrage relevante aktører i opfølgningen, herunder

arbejdsplads,

læge, arbejdsløshedskasse, faglig organisation, arbejdsformidling,

revalideringsinstitutioner, sygehuse og sygehusafdelinger. Kommunen skal have

fokus på at udvikle samarbejdet med de praktiserende læger og med

arbejdspladserne.

Stk. 2.

Kommunen

skal som led i samarbejdet informere arbejdspladsen om relevante initiativer,

som kommunen igangsætter for den sygemeldte, f.eks. virksomhedspraktik, anden

revalidering, fleksjob eller førtidspension. Informationen forudsætter

samtykke

fra den sygemeldte.

§ 10.

Kommunen

skal løbende, herunder ved anmeldelsen, visitationen og ved hver opfølgning,

vurdere, om betingelserne for at modtage sygedagpenge er til stede, samt om

der

foreligger hel eller delvis uarbejdsdygtighed på grund af sygdom. Kommunen

skal

i opfølgningsforløbet efter behov indhente lægelige oplysninger, jf.

§ 39.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren kan

fastsætte nærmere regler om opfølgningen.

§ 11.

Kommunen skal have et

tilstrækkeligt oplyst grundlag for at foretage visitation og opfølgning,

herunder forberede den første samtale samt vurdere retten til fulde eller

nedsatte sygedagpenge.

Stk. 2.

Den

sygemeldte skal udfylde et oplysningsskema med relevante oplysninger til brug

for kommunen.

Stk. 3.

Kommunen

skal sende oplysningsskemaet til den sygemeldte ved anmeldelse af sygefravær

i

løbende sager. Den sygemeldte skal svare senest 8 dage efter afsendelsen af

oplysningsskemaet, medmindre andet aftales med kommunen.

§ 12.

Kommunen skal på baggrund af

oplysningsskemaet efter § 11 og eventuelle andre oplysninger i sagen

foretage en visitation til en af følgende kategorier:

1)

Sager, hvor

tilbagevenden til arbejdsmarkedet er umiddelbart forestående (kategori 1).

2)

Sager med risiko for

langvarigt sygdomsforløb eller risiko, hvad angår arbejdsevnen (kategori 2).

3)

Sager, hvor lidelsen

eller sygdommen medfører et længerevarende sygdomsforløb (kategori 3).

§ 13.

Kommunen

fastlægger ved visitationen efter § 12 proceduren for

opfølgningsforløbet,

herunder samtaleform ved første og efterfølgende opfølgninger samt hyppighed

af

den løbende opfølgning.

Stk. 2.

I sager, der er omfattet af § 12,

nr. 1, skal der senest følges op første gang inden udgangen af 8. uge regnet

fra 1. fraværsdag, og der skal som minimum holdes telefonsamtale. Herefter

skal

der følges op mindst hver 8. uge, og der skal ved hver opfølgning minimum

holdes telefonsamtale.

Stk. 3.

I sager, der er omfattet af § 12,

nr. 2, skal der senest følges op første gang inden udgangen af 8. uge regnet

fra 1. fraværsdag, og der skal holdes en individuel samtale. Herefter skal

der

følges op mindst hver 4. uge med samtale, der som minimum hver anden gang

skal

være en individuel samtale.

Stk. 4.

I sager, der er omfattet af § 12,

nr. 3, skal der senest følges op første gang inden udgangen af 8. uge regnet

fra 1. fraværsdag, og der skal som minimum holdes telefonsamtale. Herefter

skal

der følges op mindst hver 8. uge.

Stk. 5.

Såfremt sygdommen forhindrer, at

der holdes individuel samtale eller telefonsamtale, skal opfølgningen ske på

anden vis.

Stk. 6.

Kommunen skal foretage

revisitation ved enhver opfølgning. Ved revisitationen tages der stilling

til,

om der er grundlag for overflytning til en anden kategori, jf. § 12.

Stk. 7.

Uanset bestemmelserne i

stk. 1-4 om visitation inden første samtale kan en kommune, som i

løbende

sager holder individuelle samtaler ved første opfølgning inden udgangen af 8.

uge regnet fra 1. fraværsdag, vente med at foretage den første visitation,

således at der visiteres første gang i tilknytning til samtalen. Den første

revisitation sker herefter ved 2. opfølgning.

§ 14.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om de tre kategorier,

jf. § 12, og visitationen og revisitationen, jf. § 13.

§ 15.

På baggrund af den første samtale

med den sygemeldte efter § 13 og sagsoplysningerne i øvrigt skal

kommunen

foretage en samlet vurdering af den sygemeldtes konkrete behov for

behandling,

optræning eller revalidering for at fremme arbejdsfastholdelse og hurtigst

mulige raskmelding samt iværksætte den nødvendige indsats.

Stk. 2.

På baggrund af hver

efterfølgende opfølgning skal kommunen foretage en ny samlet vurdering af den

sygemeldtes

behov for indsats.

Stk. 3.

Kommunen skal ved hver

opfølgning tage stilling til, om der er behov for anden indsats, herunder om

der er behov for hjælp til den sygemeldtes familie.

§ 16.

Kommunen skal ved første samtale

tage stilling til udarbejdelsen af en opfølgningsplan med særlig fokus på

arbejdsfastholdelse og tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Planen skal

indeholde

mål for opfølgningen, og den konkrete opfølgningsindsats skal fremgå af

planen.

Planen skal sikre overblik og koordination af indsatsen i den enkelte sag.

Stk. 2.

Planen skal

senest udarbejdes i umiddelbar forlængelse af den

anden opfølgning.

Stk. 3.

Kommunen

skal i umiddelbar forlængelse af de efterfølgende opfølgninger justere og

udbygge

opfølgningsplanen.

Stk. 4.

Den sygemeldte skal have planen

udleveret. Ved væsentlige justeringer af planen under de efterfølgende

opfølgninger udleveres planen til den sygemeldte.

§ 17.

Kommunen skal som led i at

arbejdsfastholde sygemeldte fremme gradvis tilbagevenden til arbejdspladsen

og

understøtte, at den sygemeldte har kontakt med arbejdspladsen under

sygdomsforløbet.

Stk. 2.

Kommunen skal i alle sager med

gradvis tilbagevenden sikre, at den sygemeldte genoptager arbejdet i fuldt

omfang så hurtigt som muligt.

Stk. 3.

Som

udgangspunkt besluttes gradvis tilbagevenden i enighed mellem kommunen,

virksomheden

og den sygemeldte. Kommunen skal dog træffe afgørelse om nedsatte

sygedagpenge

ved delvis uarbejdsdygtighed, selv om der ikke kan opnås enighed, hvis det

vurderes, at der burde være mulighed for en gradvis tilbagevenden.

Opfølgning af sager om sygedagpenge til personer, der

bor i udlandet

§ 18.

Ved opfølgningen af sager om sygedagpenge til personer, der bor i udlandet,

gælder samme forpligtelser som for personer, der bor i Danmark, med de

indskrænkninger, der følger af særlige bestemmelser om administration efter

EF-forordning

nr. 574/72 om regler til gennemførelse af EF-forordning nr. 1408/71, og

administrative aftaler til konventioner og internationale overenskomster om

social sikring.

Stk. 2.

Kommunen

kan efter en konkret vurdering af oplysningerne om sygdomsforløbet indkalde

sygemeldte, der opholder sig eller har bopæl i udlandet, til en drøftelse af

forløbet og mulige hensigtsmæssige initiativer, der kan medvirke til en

hurtigere raskmelding og fortsat beskæftigelse. Kommunen afholder udgifterne

ved at indkalde sygemeldte til samtale her i landet.

Stk. 3.

Arbejdsmarkedsstyrelsen kan yde kommunen rådgivning og vejledning i

forbindelse

med gennemførelse af opfølgningen over for en sygemeldt, der modtager

sygedagpenge

under ophold eller ved bopæl i et andet EU-land, EØS-land eller Schweiz.

Stk. 4.

Har den

sygemeldte mistet sin opholds- og arbejdstilladelse i Danmark og opholder sig

eller

har bopæl i et af de lande, der den 1. maj 2004 er blevet medlem af EU, kan

Arbejdsmarkedsstyrelsen yde kommunen bistand til initiativer i forbindelse

med

opfølgningen.

Andre aktører i opfølgningsindsatsen

§ 19.

Kommunen kan som led i at styrke

opfølgningsindsatsen overlade opgaver til andre aktører. Ansvaret for

indsatsen

påhviler fortsat kommunen.

Stk. 2.

Kommunen udarbejder en

opfølgningsplan efter § 16, inden anden aktør inddrages. I planen

fastsættes den anden aktørs indsats m.v.

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren kan

fastsætte regler om, hvordan indsatsen kan varetages af andre aktører.

§ 20.

Kommunen videregiver oplysninger

til en anden aktør om en persons helbred, beskæftigelsesprofil,

sygdomsforløb,

modtagne ydelser og øvrige forhold, som er nødvendige for den anden aktørs

gennemførelse af den aftalte opfølgningsindsats. Den anden aktør må ikke

benytte de modtagne oplysninger eller registrere nye oplysninger til andre

formål end dem, som er aftalt ved opgaveoverdragelsen.

Kapitel 7

Bortfald af ret til sygedagpenge

§ 21.

Retten til sygedagpenge bortfalder

1)

så længe den

sygemeldte mod lægens opfordring afviser at lade sig indlægge på sygehus

eller

at modtage nødvendig lægebehandling eller mod lægens eller kommunens

opfordring

afviser at deltage i hensigtsmæssig optræning for at genvinde arbejdsevnen,

2)

hvis den sygemeldte

ved sin adfærd forhaler helbredelsen, eller

3)

hvis den sygemeldte

uden rimelig grund undlader at medvirke ved kommunens opfølgning, jf. kapitel

6.

Stk. 2.

Bortfald af

sygedagpenge efter stk. 1, nr. 1 og 3, er betinget af, at kommunen har

givet den sygemeldte en skriftlig orientering om konsekvenserne af, at den

sygemeldte afviser at modtage nødvendig lægebehandling eller deltage i

hensigtsmæssig optræning eller undlader at medvirke ved kommunens opfølgning.

Stk. 3.

Retten til sygedagpenge

ophører fra dagen efter det tidspunkt, hvor betingelserne for udbetaling ikke

længere er opfyldt.

§ 22.

Retten

til sygedagpenge bortfalder endvidere, så længe den sygemeldte ikke opfylder

sin pligt til at anmelde eller dokumentere fraværet, jf. kapitel 12 og 15.

§ 23.

Retten

til sygedagpenge fra arbejdsgiveren bortfalder

1)

hvis lønmodtageren

har pådraget sig sygdommen ved forsæt eller grov uagtsomhed,

2)

hvis lønmodtageren

har fortiet helbredsoplysninger, der har væsentlig betydning for

ansættelsesforholdet,

herunder for arbejdsgiverens mulighed for ved aftale at kunne opnå refusion

for

sygedagpenge til lønmodtageren, jf. kapitel 21,

3)

under strejke eller

lockout, eller

4)

hvis lønmodtageren

har pådraget sig sygdommen under tjeneste, som er omfattet af lov om

erstatning

til skadelidte værnepligtige m.fl. eller lov om erstatning til tilskadekomne

værnepligtige m.fl.

Kapitel 8

Varighedsbegrænsning

§ 24.

Udbetalingen

af sygedagpenge ophører efter udløbet af en kalendermåned, når der er

udbetalt sygedagpenge,

herunder nedsatte sygedagpenge, eller løn under sygdom for mere end 52 uger i

de 18 forudgående kalendermåneder, jf. dog § 25.

Stk. 2.

Ved

beregningen af sygedagpengeperioder efter stk. 1 medregnes ikke de dage,

for hvilke der er udbetalt dagpenge eller løn

1)

fra arbejdsgiveren

eller kommunen i de første 2 uger af fraværsperioden ved sygdom eller

2)

i anledning af

graviditet, barsel eller adoption eller ved børns alvorlige sygdom, jf. lov

om ret

til orlov og dagpenge ved barsel (barselloven).

§ 25.

Udbetalingen

af sygedagpenge ophører efter udløbet af en kalendermåned, når der er

udbetalt sygedagpenge,

herunder nedsatte sygedagpenge, eller løn under sygdom for mere end 13 uger i

de 12 forudgående kalendermåneder til personer, der

1)

modtager førtidspension

bortset fra invaliditetsydelse,

2)

opfylder de

helbredsmæssige betingelser for at kunne få førtidspension bortset fra

invaliditetsydelse eller

3)

er fyldt 65 år.

Stk. 2.

Ved

beregningen af sygedagpengeperioder efter stk. 1 finder § 24,

stk. 2, tilsvarende anvendelse.

Stk. 3.

Kommunen

kan rejse sag om, hvorvidt den sygemeldte skal overgå til at modtage

førtidspension

på grund af svigtende helbred eller af andre grunde.

§ 26.

Hvis

retten til sygedagpenge er opbrugt under en sammenhængende sygeperiode på

mere

end 52 uger, jf. § 24, stk. 1, kan der på ny udbetales

sygedagpenge,

når den sygemeldte godtgør at have været arbejdsdygtig i mindst 13 uger efter

varighedsbegrænsningens indtræden. Ved arbejdsdygtighed i mindre end 13 uger

kan den sygemeldte på ny få udbetalt sygedagpenge fra kommunen, når

beskæftigelseskravet i § 32 eller i § 42 er opfyldt. Det er

endvidere

et krav, at en af betingelserne i § 27 for at forlænge

sygedagpengeperioden

er opfyldt.

Stk. 2.

Hvis retten

til sygedagpenge er opbrugt under en sammenhængende sygdomsperiode på mere

end

13 uger, jf. § 25, stk. 1, kan der på ny udbetales sygedagpenge,

når

den sygemeldte godtgør at have været arbejdsdygtig i mindst 13 uger efter

varighedsbegrænsningens indtræden.

Kapitel 9

Forlængelse af sygedagpengeperioden

§ 27.

Kommunen træffer afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden for personer,

der er omfattet af varighedsbegrænsningen i § 24, når

1)

det på det

foreliggende grundlag anses for overvejende sandsynligt, at der kan

iværksættes

en revalidering, herunder virksomhedspraktik, der kan føre til, at den

sygemeldte kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked,

2)

det anses for

nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller andre afklarende

foranstaltninger

med henblik på at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne, således at

sygedagpengeperioden

forlænges i op til 26 uger,

3)

den sygemeldte er

under eller venter på lægebehandling og den pågældende efter en lægelig

vurdering skønnes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden

for 52 uger regnet fra varighedsbegrænsningens indtræden,

4)

den sygemeldte har en

livstruende sygdom, hvor de lægelige behandlingsmuligheder anses for udtømte,

5)

der er rejst sag om

ret til erstatning efter lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod

følger af arbejdsskade eller

6)

der er påbegyndt en

sag om førtidspension.

Stk. 2.

Ved

forlængelse af sygedagpengeperioden efter stk. 1, nr. 3, ses der bort

fra

den periode, hvor den sygemeldte venter på behandling på et offentligt

sygehus.

§ 28.

Før udbetalingen af sygedagpenge kan ophøre på grund af

varighedsbegrænsningen,

jf. §§ 24 og 27, skal kommunen anvende arbejdsevnemetoden i form af

beskrivelse, udvikling og vurdering af en persons arbejdsevne med henblik på

at

undersøge, om den sygemeldte er berettiget til revalidering, visitation til

fleksjob eller førtidspension.

§ 29.

Kommunen

kan forlænge sygedagpengeperioden for personer, der er omfattet af § 25,

når det efter en lægelig vurdering skønnes, at den sygemeldte inden højst 26

uger vil kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet eller genoptage

beskæftigelse.

Afsnit III

Sygedagpenge til lønmodtagere

Kapitel 10

Beskæftigelseskrav i forhold til arbejdsgiver

§ 30.

En

lønmodtager, som ikke får udbetalt fuld løn under sygdom, har ret til

sygedagpenge

fra arbejdsgiveren i 2 uger fra 1. fraværsdag. Arbejdsgiverperioden på 2 uger

forlænges ikke, selv om der i perioden forekommer søgnehelligdage, fridage,

arbejdskonflikt el.lign., der kan afbryde udbetalingen af sygedagpenge.

Stk. 2.

Retten til sygedagpenge

fra arbejdsgiveren er betinget af, at lønmodtageren på 1. fraværsdag

1)

har været ansat

uafbrudt i de seneste 8 uger før fraværet hos den pågældende arbejdsgiver og

2)

i denne periode har

været beskæftiget hos arbejdsgiveren i mindst 74 timer.

Stk. 3.

I

opgørelsen af 8-ugers-perioden i stk. 2, nr. 1, indgår perioder, hvor

lønmodtageren under ansættelsesforholdet har

1)

været syg eller haft

fravær på grund af graviditet, fødsel, adoption eller børns alvorlige sygdom,

2)

holdt ferie eller

efter aftale med arbejdsgiveren holdt fridage for egen regning,

3)

deltaget i kursus- og

undervisningsaktiviteter efter aftale med arbejdsgiveren eller

4)

været omfattet af en

arbejdskonflikt.

Stk. 4.

Hvis

lønmodtageren tidligere har været beskæftiget hos den nuværende arbejdsgiver

og

den samlede beskæftigelse hos denne udgør mindst 74 timer inden for de

seneste

8 uger, gælder kravet i stk. 2, nr. 1, ikke. Retten til sygedagpenge fra

arbejdsgiveren er betinget af, at lønmodtageren er i arbejde hos denne på den

dag, hvor sygdommen indtræder, eller at lønmodtageren var på arbejde sidste

arbejdsdag før 1. fraværsdag og skulle have været på arbejde den dag, hvor

sygefraværet begynder.

Stk. 5.

Ved

vurderingen af, om beskæftigelseskravet efter stk. 2 er opfyldt, ses der

bort fra perioder på indtil 1 år, hvor der er udbetalt orlovsydelse efter lov

om børnepasningsorlov.

§ 31.

En

lønmodtager har ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren, selv om

ansættelsesforholdet ophører inden for de første 2 uger fra 1. fraværsdag.

Kapitel 11

Beskæftigelseskrav i forhold til kommunen

§ 32.

En

lønmodtager har ret til sygedagpenge fra kommunen, når den pågældende

1)

har været tilknyttet

arbejdsmarkedet uafbrudt i de seneste 13 uger før sygdommens indtræden og i

denne periode har været beskæftiget i mindst 120 timer samt ikke har ret til

sygedagpenge

fra arbejdsgiveren for samme periode og beskæftigelsesforhold,

2)

hvis

uarbejdsdygtigheden ikke var indtrådt, ville have været berettiget til

arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der træder i stedet herfor, jf. lov

om

arbejdsløshedsforsikring m.v.,

3)

inden for den seneste

måned har afsluttet en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders

varighed,

4)

er elev i lønnet

praktik i en uddannelse, der er reguleret ved eller i henhold til lov, eller

5)

er ansat i fleksjob,

jf. kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 2.

I

opgørelsen af 13-ugers-perioden i stk. 1, nr. 1, indgår perioder, hvor

lønmodtageren har

1)

arbejdet som lønmodtager,

2)

arbejdet som selvstændig

erhvervsdrivende umiddelbart forud for arbejdet som lønmodtager og med

virksomheden har opfyldt beskæftigelseskravet efter § 42,

3)

modtaget sygedagpenge

eller dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel,

4)

modtaget

arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der træder i stedet herfor,

5)

afholdt ferie med løn

eller feriegodtgørelse,

6)

modtaget godtgørelse

i en opsigelsesperiode fra Lønmodtagernes Garantifond eller

7)

været omfattet af en

arbejdskonflikt.

Stk. 3.

Ved

vurderingen af, om beskæftigelseskravet efter stk. 1 er opfyldt, ses der

bort fra perioder på indtil 1 år, hvor der er udbetalt orlovsydelse efter lov

om børnepasningsorlov. Der ses endvidere bort fra perioder på indtil 2 år,

hvor

der er ydet godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste efter § 29 og

plejevederlag efter § 104 i lov om social service eller dagpenge til

forældre med alvorligt syge børn efter barselloven.

§ 33.

Retten til sygedagpenge fra kommunen indtræder

1)

fra lønmodtagerens 1.

fraværsdag,

2)

fra lønmodtagerens 1.

fraværsdag efter, at retten til sygedagpenge fra arbejdsgiveren efter kapitel

10 eller udbetaling af løn fra arbejdsgiveren er ophørt, eller

3)

fra den fraværsdag,

hvor lønmodtageren efter fraværets begyndelse opfylder det

beskæftigelseskrav,

der er nævnt i § 32, stk. 1, nr. 2.

§ 34.

En

person, der pådrager sig en arbejdsskade omfattet af lov om

arbejdsskadesikring

eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade, og som ikke har ret til

sygedagpenge

fra arbejdsgiveren, har ret til sygedagpenge fra kommunen fra 1. fraværsdag,

uanset at personen ikke opfylder beskæftigelseskravet efter § 32.

Kapitel 12

Anmeldelse af sygefravær og dokumentation

Lønmodtagerens anmeldelse over for arbejdsgiver

§ 35.

Lønmodtageren

skal anmelde sygefravær til arbejdsgiveren hurtigst muligt og senest 2 timer

efter arbejdstids begyndelse, medmindre der i personalecirkulære el.lign. er

fastsat en anden frist.

Stk. 2.

Anmeldes

sygefraværet for sent, har lønmodtageren først ret til sygedagpenge fra

arbejdsgiveren

fra dagen efter anmeldelsesdagen. Dette gælder dog ikke, hvis der foreligger

en

fyldestgørende begrundelse for, at lønmodtageren ikke har opfyldt kravet,

eller

hvis arbejdsgiveren undlader hurtigst muligt at gøre indsigelse mod for sen

anmeldelse.

Lønmodtagerens dokumentation over for arbejdsgiver

§ 36.

Arbejdsgiveren

kan forlange, at lønmodtageren inden for en rimelig frist ved en skriftlig

sygemelding

eller på anden måde dokumenterer, at fraværet skyldes sygdom.

Stk. 2.

Arbejdsgiveren kan tidligst kræve at få en skriftlig sygemelding i hænde på

2.

fraværsdag. Søn- og helligdage medregnes ikke. Varer sygefraværet mindre end

2

arbejdsdage, kan arbejdsgiveren alligevel forlange, at lønmodtageren

afleverer den

skriftlige sygemelding den dag, hvor arbejdet genoptages.

Stk. 3.

Arbejdsgiveren

kan, hvis det skønnes nødvendigt, forlange en lægeerklæring af lønmodtageren.

Erklæringen skal indeholde oplysninger om uarbejdsdygtighed på grund af

sygdom

og om, hvilke konkrete funktionsbegrænsninger sygdommen medfører, til brug

for

indsatsen for at fastholde lønmodtageren og fremme hel eller delvis

tilbagevenden til arbejdspladsen. Funktionsoplysninger forudsættes afgivet ud

fra en dialog mellem sygemeldte og den praktiserende læge. Erklæringen skal

afgives på en blanket godkendt af Arbejdsmarkedsstyrelsen og betales af

arbejdsgiveren.

Stk. 4.

Den

lægeerklæring, som en arbejdsgiver efter stk. 3 kan forlange udstedt

efter

lønmodtagerens personlige konsultation hos lægen, kan tidligst forlanges

udstedt på 4. sygedag og ikke på lørdage og søn- og helligdage.

Arbejdsgiveren

kan dog under særlige omstændigheder forlange, at lægeerklæringen udstedes på

1. sygedag, dog ikke på lørdage og søn- og helligdage. I så fald skal

arbejdsgiveren på forhånd have udfærdiget en skriftlig anmodning til lægen,

hvoraf det fremgår, hvilke konkrete sygefravær inden for en bestemt periode

der

begrunder ønsket om en 1.-dags-lægeerklæring.

Stk. 5.

Arbejdsgiveren

kan tidligst forlange at få en lægeerklæring i hænde dagen efter, at den er

forlangt

udstedt efter stk. 4, og ikke på søn- og helligdage.

§ 37.

Hvis

den skriftlige sygemelding eller lægeerklæringen efter § 36 afleveres

efter fristens udløb, falder lønmodtagerens ret til sygedagpenge bort fra og

med den dag, hvor arbejdsgiveren skulle have haft erklæringen i hænde, og til

og med den dag, hvor arbejdsgiveren har modtaget erklæringen. Dette gælder

dog

ikke, hvis der foreligger en fyldestgørende begrundelse for, at lønmodtageren

ikke har opfyldt kravet, eller hvis arbejdsgiveren ikke senest 2. arbejdsdag

efter den dag, hvor dokumentationen skulle have været arbejdsgiveren i hænde,

gør indsigelse over for lønmodtageren mod dokumentationens form eller

forsinkelse.

Lønmodtagerens anmeldelse over for kommunen

§ 38.

Ved

anmodning om sygedagpenge fra kommunen skal lønmodtageren anmelde

sygefraværet

til kommunen senest en uge efter 1. fraværsdag. Har arbejdsgiveren udbetalt

sygedagpenge,

skal anmeldelsen ske senest en uge efter, at udbetalingen fra arbejdsgiveren

er

ophørt.

Stk. 2.

Kommunen

kan i særlige tilfælde forlange, at anmeldelse sker tidligere end fastsat i

stk.1.

Stk. 3.

Anmeldelse

af sygefravær skal ske på en blanket, der anvises af kommunen.

Stk. 4.

Arbejdsgiveren,

der skal afgive oplysninger til brug for kommunens behandling af

lønmodtagerens

sag, skal gøre dette

1)

via den landsdækkende

digitale løsning på Virk.dk eller

2)

på en papirblanket,

som anvises af kommunen.

Stk. 5.

Hvis

anmodning om sygedagpenge fra kommunen indgives senere end fastsat i

stk. 1

eller 2, har lønmodtageren først ret til sygedagpenge fra den dag, hvor

anmodningen modtages.

Stk. 6.

Kommunen

kan udbetale sygedagpenge for tiden før anmodningsdagen, når lønmodtageren på

grund af hospitalsophold eller ophold i udlandet har været forhindret i at

anmelde rettidigt, eller når andre særlige undskyldende forhold har bevirket,

at anmeldelse ikke er sket rettidigt. Anmodningsfristen kan dog ikke

fraviges,

når anmodningen er indgivet mere end 6 måneder efter sygdommens indtræden,

jf.

dog stk. 7.

Stk. 7.

Hvis

arbejdsgiveren har udbetalt løn eller sygedagpenge i 6 måneder eller mere,

uden

at arbejdsgiveren har anmeldt sygefraværet til kommunen, kan

anmodningsfristen

fraviges, hvis anmodningen om sygedagpenge indgives senest 4 uger efter, at

udbetalingen fra arbejdsgiveren er ophørt, og lønmodtageren ikke længere er

ansat hos arbejdsgiveren.

Lønmodtagerens dokumentation over for kommunen

§ 39.

Kommunen kan forlange en lægeerklæring af den sygemeldte, når det skønnes

nødvendigt og der ikke allerede foreligger en egnet erklæring eller andre

tilstrækkelige lægelige oplysninger i form af journaludskrift fra sygehus

eller

klinik, erklæring fra skadestue m.v. Erklæringen skal dels indeholde

dokumentation for sygdommen, dels understøtte kommunens indsats for at styrke

arbejdsfastholdelse

med delvis tilbagevenden til arbejdspladsen, optræning m.v. Med henblik på at

få en målrettet erklæring skal kommunen ved anmodningen om en erklæring give

lægen relevante oplysninger samt stille relevante spørgsmål. Erklæringen skal

afgives på en blanket godkendt af Arbejdsmarkedsstyrelsen og betales af

kommunen.

Stk. 2.

Kommunen

fastsætter en frist for modtagelse af den lægeerklæring, der er nævnt i

stk. 1.

Hvis erklæringen afleveres efter den

frist, som kommunen har fastsat, falder lønmodtagerens ret til sygedagpenge

bort fra og med den dag, hvor kommunen skulle have haft erklæringen i hænde,

til og med dagen før den dag, hvor kommunen har modtaget erklæringen.

Stk. 3.

Hvis en

dokumentation, der er forlangt af kommunen, indgives for sent eller

udebliver,

kan kommunen se bort herfra, når lønmodtageren på grund af hospitalsophold

eller ophold i udlandet har været forhindret heri, eller når andre særligt

undskyldende forhold har bevirket, at dokumentationen ikke er sket rettidigt.

Arbejdsgiverens anmeldelse af sygefravær

§ 40.

En

arbejdsgiver, der udbetaler løn under en lønmodtagers sygefravær, skal

anmelde

fraværet til lønmodtagerens opholdskommune senest 4 uger efter 1. fraværsdag,

hvis fraværet strækker sig ud over den periode, hvori arbejdsgiveren har

pligt

til at udbetale sygedagpenge.

Stk. 2.

Anmeldelse

af sygefraværet til kommunen skal ske

1)

via den landsdækkende

digitale løsning på Virk.dk eller

2)

på en papirblanket,

som anvises af kommunen.

Stk. 3.

Arbejdsgiveren

kan anmelde lønmodtagerens sygefravær

direkte til kommunen uden lønmodtagerens underskrift.

Afsnit IV

Sygedagpenge til selvstændige erhvervsdrivende

Kapitel 13

Tidspunktet for retten til sygedagpenge

§ 41.

Selvstændige

erhvervsdrivende

har ret til sygedagpenge

fra kommunen fra 1. fraværsdag efter 2 ugers sygdom. Er der tegnet en

sygedagpengeforsikring,

har den selvstændige ret til sygedagpenge fra 1. eller 3. fraværsdag, jf.

§ 45.

Kapitel 14

Beskæftigelseskrav

§ 42.

Retten

til sygedagpenge er betinget af, at der inden for de seneste 12 måneder har

været udøvet selvstændig virksomhed i mindst 6 måneder, heraf den seneste

måned

forud for sygefraværet. Virksomheden skal være udøvet i mindst halvdelen af

den

normale overenskomstmæssige ugentlige arbejdstid. Har virksomheden været

udøvet

i mindre end 6 måneder, medregnes perioder med forudgående beskæftigelse som

lønmodtager.

Stk. 2.

Ved

vurderingen af, om beskæftigelseskravet efter stk. 1 er opfyldt, ses der

bort fra perioder på indtil 1 år, hvor der er udbetalt orlovsydelse efter lov

om børnepasningsorlov. Der ses endvidere bort fra perioder på indtil 2 år,

hvor

der er ydet godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste efter § 29 og

plejevederlag efter § 104 i lov om social service eller dagpenge til

forældre med alvorligt syge børn efter barselloven.

Kapitel 15

Anmeldelse af sygefravær og dokumentation

Den selvstændiges anmeldelse over for kommunen

§ 43.

Den

selvstændige erhvervsdrivende skal anmelde sygefravær til kommunen senest 3

uger efter 1. fraværsdag. Har den selvstændige sikret sig ret til

sygedagpenge

fra 1. eller 3. fraværsdag, jf. § 45, skal anmeldelsen dog ske senest en

uge efter sygedagpengerettens indtræden.

Stk. 2.

Kommunen

kan i særlige tilfælde forlange, at anmeldelse sker tidligere end fastsat i

stk. 1.

Stk. 3.

Anmeldelse

af sygefraværet til kommunen skal ske

1)

via den landsdækkende

digitale løsning på Virk.dk eller

2)

på en papirblanket,

som anvises af kommunen.

Stk. 4.

Hvis

anmodning om sygedagpenge fra kommunen indgives senere end fastsat i

stk. 1

eller 2, har den selvstændige først ret til sygedagpenge fra den dag, hvor

anmodningen er modtaget.

Stk. 5.

Kommunen

kan dog udbetale sygedagpenge for tiden før anmodningsdagen, når den

selvstændige

på grund af hospitalsophold eller ophold i udlandet har været forhindret i at

anmelde rettidigt, eller når andre særligt undskyldende forhold har bevirket,

at anmeldelse ikke er sket rettidigt. Anmodningsfristen kan dog ikke

fraviges,

når anmodningen er indgivet mere end 6 måneder efter sygdommens indtræden.

Stk. 6.

Hvis der

ved anmodningen om sygedagpenge ikke foreligger dokumentation for

arbejdsfortjenesten

i virksomheden, indtræder retten til sygedagpenge først fra det tidspunkt,

hvor

dokumentationen foreligger og der er indgivet fornyet anmodning om

sygedagpenge,

jf. § 46, stk. 2, nr. 2.

Den selvstændiges dokumentation over for kommunen

§ 44.

Kommunen kan forlange en lægeerklæring af den sygemeldte, når det skønnes

nødvendigt og der ikke allerede foreligger en egnet erklæring eller andre

tilstrækkelige lægelige oplysninger i form af journaludskrift fra sygehus

eller

klinik, erklæring fra skadestue m.v. Erklæringen skal dels indeholde

dokumentation for sygdommen, dels understøtte kommunens indsats for at styrke

arbejdsfastholdelse

med delvis tilbagevenden til arbejdspladsen, optræning m.v. Med henblik på at

få en målrettet erklæring skal kommunen ved anmodningen om en erklæring give

lægen relevante oplysninger samt stille relevante spørgsmål. Erklæringen skal

afgives på en blanket godkendt af Arbejdsmarkedsstyrelsen og betales af

kommunen.

Stk. 2.

Kommunen

fastsætter en frist for modtagelse af den lægeerklæring, der er nævnt i

stk. 1.

Hvis lægeerklæringen afleveres efter den frist, som kommunen har fastsat,

falder den selvstændiges ret til sygedagpenge bort fra og med den dag, hvor

kommunen skulle have haft erklæringen i hænde, til og med dagen før den dag,

hvor kommunen har modtaget erklæringen.

Stk. 3.

Hvis en

dokumentation, der er forlangt af kommunen, indgives for sent eller

udebliver,

kan kommunen se bort herfra, når den selvstændige på grund af hospitalsophold

eller ophold i udlandet har været forhindret, eller når andre særligt

undskyldende forhold har bevirket, at dokumentationen ikke er sket rettidigt.

Kapitel 16

Sygedagpengeforsikring for selvstændige

erhvervsdrivende

§ 45.

Personer,

der har indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed, kan sikre sig ret til

sygedagpenge

fra kommunen i de første 2 uger af sygeperioden.

Stk. 2.

Sygedagpengene

udgør mindst 2/3 af det beløb, der er nævnt i § 50, stk. 1, fra 3.

fraværsdag, medmindre den selvstændige har sikret sig ret til sygedagpenge

fra

1. fraværsdag.

Stk. 3.

Sygedagpengene

kan udgøre et højere beløb end nævnt i stk. 2, hvis der er tegnet

forsikring for det beløb, der er nævnt i § 50, stk. 1, og indtægten

berettiger til det.

Stk. 4.

Præmien til

sygedagpengeforsikringen fastsættes i forhold til størrelsen af de sikrede

sygedagpenge

og den periode, de dækker. De samlede præmier skal fastsættes således, at de

skønnes at dække 55 pct. af udgifterne, hvis der er sikret sygedagpenge fra

3.

fraværsdag, og 85 pct., hvis der er sikret sygedagpenge fra 1. fraværsdag.

Stk. 5.

Direktøren

for Arbejdsdirektoratet fastsætter nærmere regler for

sygedagpengeforsikringen

for selvstændige erhvervsdrivende, herunder regler om præmiens størrelse,

opkrævning af præmiebidrag, optagelse, udmeldelse, udelukkelse m.v.

Stk. 6.

Præmiebidragene samt påløbne renter kan inddrives efter reglerne for

inddrivelse af personlige skatter. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan

eftergive skyldige beløb efter reglerne i opkrævningsloven.

Afsnit V

Beregning af sygedagpenge

Kapitel 17

Beregningsgrundlaget

§ 46.

Sygedagpenge

beregnes på grundlag af lønindtægt og anden indtægt, der erstatter

lønindtægt,

jf. stk. 2, og selvstændig erhvervsindtægt.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren

fastsætter regler om,

1)

hvilke indtægter der

skal henregnes til lønindtægt og hvilke til selvstændig erhvervsindtægt, og

2)

beregning af sygedagpenge

på grundlag af arbejdsfortjenesten ved selvstændig virksomhed, herunder om

anvendelse af indtægtsoplysninger fra skatteforvaltningen.

§ 47.

Sygedagpenge

til lønmodtagere, der er fuldt uarbejdsdygtige på grund af sygdom, beregnes

på

grundlag af det ugentlige timetal under sygefraværet og den timefortjeneste,

som lønmodtageren ville have været berettiget til under fraværet efter

betaling

af arbejdsmarkedsbidrag. Hvis denne indtægt i det enkelte tilfælde ikke er

egnet til beregning af sygedagpenge, anvendes i stedet den gennemsnitlige

indtjening inden for de seneste 4 uger før sygdommens indtræden. Sygedagpenge

fra arbejdsgiveren beregnes dog kun på grundlag af indtjening hos den

pågældende arbejdsgiver.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om,

1)

i hvilke tilfælde den

gennemsnitlige indtjening inden for de seneste 4 uger kan anvendes, jf.

stk. 1,

2)

i hvilke tilfælde der

kan anvendes andre beregningsperioder end fastsat i nr. 1, og

3)

at reglerne i stk. 1

og § 50, stk. 1, kan fraviges for lønmodtagere med skiftende

arbejdstid.

§ 48.

For

personer, der har pådraget sig en arbejdsskade omfattet af lov om

arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade, men som

ikke er fuldt beskæftiget ved erhvervsmæssigt arbejde, eller som normalt er

uden erhvervsmæssig beskæftigelse, fastsættes den indtægt, sygedagpengene

beregnes på grundlag af, efter et skøn.

§ 49.

Sygedagpenge

til lønmodtagere i fleksjob, jf. kapitel 13 i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats,

beregnes på grundlag af det timetal gange den timefortjeneste, som er lagt

til

grund ved beregningen af kommunens tilskud til arbejdsgiveren.

Kapitel 18

Sygedagpengenes størrelse

§ 50.

Sygedagpenge

til lønmodtagere efter § 47 kan ikke udgøre mere end 3.332 kr. divideret

med den normale overenskomstmæssige arbejdstid i timer pr. uge.

Stk. 2.

Ved

udbetaling af sygedagpenge fra kommunen, bortset fra sygedagpenge ved

arbejdsturnus,

jf. § 47, stk. 2, kan den samlede sygedagpengeudbetaling pr. uge

ikke

overstige det beløb, der er nævnt i stk. 1.

Stk. 3.

Medmindre

andet er oplyst, udbetales sygedagpenge til lønmodtagere efter en 5-dages-uge

med lige store andele pr. dag.

Stk. 4.

Udbetaler

arbejdsgiveren løn under sygdom med et beløb, der overstiger de sygedagpenge,

som beregnes efter stk. 1 og 2, og §§ 47, 49 og 51, falder

sygedagpengene

fra arbejdsgiveren bort. Er lønnen mindre end de beregnede sygedagpenge,

udbetales det manglende beløb som supplement til lønnen.

§ 51.

Sygedagpenge

til et ledigt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse udgør samme beløb,

som

personen kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge, hvis den pågældende

ikke

havde været syg. Til personer, der ved deltagelse i aktiviteter efter lov om

en

aktiv beskæftigelsesindsats modtager ydelser, som træder i stedet for

arbejdsløshedsdagpenge, udgør sygedagpengene et beløb svarende til den

aktuelle

indtjening, dog maksimalt det højeste sygedagpengebeløb.

§ 52.

Sygedagpenge

til selvstændige erhvervsdrivende kan pr. uge ikke udgøre mere end det beløb,

der er nævnt i § 50, stk. 1. Er der tegnet en

sygedagpengeforsikring

efter reglerne i kapitel 16, udgør sygedagpengene mindst 2/3 af det beløb,

der

er nævnt i § 50, stk. 1.

Stk. 2.

Til selvstændige

erhvervsdrivende udbetales sygedagpenge efter en 5-dages-uge fra mandag til

fredag med lige store andele pr. dag.

§ 53.

Til

lønmodtagere, der er delvis uarbejdsdygtige på grund af sygdom, udbetales

nedsatte sygedagpenge med samme beløb pr. fraværstime som ved fuldt fravær.

For

arbejdsledige nedsættes sygedagpengene i sygdomstilfælde i forhold til graden

af den sygemeldtes uarbejdsdygtighed.

Stk. 2.

Til

selvstændige erhvervsdrivende, der er delvis uarbejdsdygtige på grund af

sygdom, udbetales nedsatte sygedagpenge med et beløb pr. uge, som svarer til

halvdelen af sygedagpengebeløbet pr. uge ved fuldt fravær.

Afsnit VI

Refusion og finansiering m.v.

Kapitel 19

Arbejdsgivers ret til refusion af sygedagpenge

§ 54.

En

arbejdsgiver, der udbetaler løn under sygefravær fra arbejdet, er berettiget

til at få udbetalt de sygedagpenge, som lønmodtageren ellers ville have ret

til

fra kommunen vedrørende samme arbejdsforhold, dog højst med et beløb svarende

til den udbetalte løn for samme tidsrum.

Stk. 2.

Får lønmodtageren

udbetalt løn under fravær fra flere arbejdsgivere, deles sygedagpengene

mellem

arbejdsgiverne i forhold til de dagpengebeløb, som de enkelte arbejdsforhold

berettiger til.

Kapitel 20

Sygedagpengeforsikring for private

arbejdsgivere

§ 55.

En

privat arbejdsgiver kan tegne en forsikring, som giver arbejdsgiveren ret til

fra lønmodtagerens 2. fraværsdag at få refunderet et beløb fra kommunen, som

svarer til de sygedagpenge, som lønmodtageren har ret til fra arbejdsgiveren.

Refusionsbeløbet kan dog ikke overstige det beløb, som lønmodtageren efter

§ 50,

stk. 2, har ret til fra kommunen.

Stk. 2.

Private

arbejdsgivere er

1)

alle arbejdsgivere,

bortset fra offentlige myndigheder og private institutioner, hvis udgifter

dækkes med mindst 50 pct. af offentlige midler, og

2)

forældre, der har

valgt at få et økonomisk tilskud til privat pasning, jf. § 26 i lov om

social service.

Stk. 3.

De samlede

præmier til sygedagpengeforsikringen fastsættes således, at de dækker 70 pct.

af udgifterne til ordningen. Det er en betingelse for optagelse i

sygedagpengeforsikringen, at virksomhedens samlede årlige lønsum ikke

overstiger et beløb, hvis størrelse fastsættes af direktøren for

Arbejdsdirektoratet, jf. stk. 4.

Stk. 4.

Direktøren

for Arbejdsdirektoratet fastsætter nærmere regler om sygedagpengeforsikringen

for private arbejdsgivere, herunder grænser for virksomhedens årlige lønsum,

beregning af lønsum og præmie, optagelse, udtræden, udelukkelse m.v.

Stk. 5.

Præmiebidragene samt påløbne renter kan inddrives efter reglerne for

inddrivelse af personlige skatter. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan

eftergive skyldige beløb efter reglerne i opkrævningsloven.

Kapitel 21

Aftale om refusion af sygedagpenge ved

langvarig eller kronisk sygdom m.v.

§ 56.

En

arbejdsgiver kan ved aftale med en lønmodtager opnå ret til fra kommunen at

få

refusion med et beløb, der svarer til de sygedagpenge, som lønmodtageren har

ret til fra arbejdsgiveren i de første 2 uger af sygefraværet. Refusionen kan

dog højst ske med det beløb, som lønmodtageren har ret til efter § 50,

stk. 2.

Stk. 2.

En aftale

efter stk. 1 kan indgås,

1)

når lønmodtagerens

sygdomsrisiko er væsentligt forøget på grund af en langvarig eller kronisk

lidelse og fraværet på grund af lidelsen skønnes at medføre mindst 10

fraværsdage inden for 1 år,

2)

når lønmodtageren

skal indlægges eller behandles ambulant på sygehus eller tilsvarende

behandlingsinstitution

og indlæggelsen eller behandlingen var besluttet på ansættelsestidspunktet,

eller

3)

når arbejdsgiveren

under det bestående arbejdsforhold allerede har udbetalt sygedagpenge eller

løn

i 2 uger for samme lidelse inden for de seneste 12 måneder før indlæggelsen

eller behandlingen.

Stk. 3.

Aftalen

skal være skriftlig og indeholde oplysning om arbejdsgiverens og

lønmodtagerens

navn og adresse samt sygdommens art. Aftalen skal godkendes af lønmodtagerens

opholdskommune.

Stk. 4.

Aftalen kan

indgås for 2 år ad gangen og vedrører kun fravær på grund af den lidelse, der

er omfattet af aftalen. Aftalen kan ikke fornyes, når lønmodtagerens fravær

på

grund af lidelsen i det seneste år ikke har medført mindst 10 fraværsdage,

medmindre der ved aftalens udløb er sket væsentlige ændringer i

lønmodtagerens

arbejdsmæssige eller helbredsmæssige forhold.

§ 57.

Arbejdsgiverens ret til refusion har virkning fra aftalens indgåelse og

omfatter kun det bestående ansættelsesforhold.

Stk. 2.

Refusionsretten

omfatter sygedagpenge udbetalt i forbindelse med fravær ved indlæggelser,

behandlinger, efterbehandlinger, kontrolundersøgelser og nødvendig rekreation

i

forbindelse hermed.

Stk. 3.

Ved

arbejdsbetingede lidelser gælder arbejdsgiverens ret til refusion dog ikke,

hvis den aktuelle sygeperiode skyldes arbejdsgiverens tilsidesættelse af

bestemmelser i arbejdsmiljøloven.

§ 58.

Kommunen kan forud for godkendelse af aftalen indhente lægeerklæring som

dokumentation for, at lønmodtagerens langvarige eller kroniske lidelse i

væsentligt omfang forøger den normale fraværsrisiko, og for, hvornår

indlæggelse eller behandling er besluttet og har fundet sted. Erklæringen

betales

af kommunen.

Stk. 2.

Kommunen

kan endvidere i det enkelte fraværstilfælde indhente lægeerklæring til

belysning

af, om fraværet skyldes den pågældende lidelse. Erklæringen betales af

kommunen.

Kapitel 22

Anmeldelse af refusionskrav

§ 59.

En

arbejdsgiver, der efter §§ 54-57 er berettiget til refusion af

sygedagpenge,

skal anmelde refusionskravet til lønmodtagerens opholdskommune.

Stk. 2.

Har

arbejdsgiveren anmeldt sygefraværet senest 4 uger efter 1. fraværsdag, jf.

§ 40,

stk. 1, kan der ydes refusion for tidsrum, der ligger indtil 3 måneder

forud for fremsættelsen af kravet.

Stk. 3.

Har

arbejdsgiveren ikke anmeldt sygefraværet senest 4 uger efter 1. fraværsdag,

kan

der alene ydes refusion fra det tidspunkt, hvor sygefraværet er anmeldt, jf.

dog

stk. 4.

Stk. 4.

Har

arbejdsgiveren ikke anmeldt sygefraværet senest 4 uger efter 1. fraværsdag,

fordi fraværet er afsluttet inden for 2 uger fra 1. fraværsdag, kan der ydes

refusion for tidsrum, der ligger indtil 3 måneder forud for fremsættelsen af

kravet.

Stk. 5.

Ved en

lønmodtagers fortsatte sygefravær kan der alene ydes refusion for tidsrum,

der

ligger indtil 3 måneder forud for fremsættelsen af kravet. Krav om refusion

kan

ikke fremsættes med mindre end 1 måneds mellemrum.

Stk. 6.

Kommunen

kan dog udbetale refusion, når overskridelsen af fristen skyldes forhold, som

i

det væsentlige må tilskrives lønmodtageren, eller skyldes forkert vejledning

fra offentlige myndigheder eller andre, der må antages at have særligt

kendskab

til forholdene, eller når særlige omstændigheder i øvrigt taler derfor. Dette

gælder dog ikke, når anmodningen om refusion indgives senere end 6 måneder

efter 1. fraværsdag.

Stk. 7.

Anmeldelse

af refusionskrav til kommunen skal ske

1)

via den landsdækkende

digitale løsning på Virk.dk eller

2)

på en papirblanket,

som anvises af kommunen.

Stk. 8.

Vælger

arbejdsgiveren at anmelde refusionskravet via den landsdækkende digitale

løsning, sker det uden lønmodtagerens underskrift.

Stk. 9.

Vælger

arbejdsgiveren at anmelde refusionskravet på en papirblanket, skal både

arbejdsgiveren og lønmodtageren underskrive blanketten, inden den sendes til

kommunen.

Der kan ses bort fra lønmodtagerens bekræftelse af arbejdsgiverens

oplysninger

på blanketten, når ganske særlige grunde taler for det og arbejdsgiveren på

anden

fyldestgørende måde dokumenterer fravær og krav på refusion.

Kapitel 23

Bortfald af arbejdsgivers refusionsret

§ 60.

En arbejdsgivers ret til refusion

af sygedagpenge fra kommunen efter § 54, § 55, stk. 1, og

§ 56 bortfalder i det pågældende arbejdsforhold fra den dag, hvor

lønmodtageren i forbindelse med et kontrolbesøg træffes i arbejde hos

arbejdsgiveren, og indtil det tidspunkt, hvor der foreligger dokumentation

for,

at lønmodtageren fortsat er uarbejdsdygtig på grund af sygdom.

Stk. 2.

Hvis arbejdsgiveren mod bedre

vidende uberettiget har modtaget refusion af sygedagpenge i et

arbejdsforhold,

udelukkes arbejdsgiveren ved lønmodtagerens efterfølgende sygemeldinger i det

pågældende arbejdsforhold fra retten til refusion af sygedagpenge fra

kommunen

i en periode på 6 måneder.

Stk. 3.

En udelukkelse fra retten til

refusion af sygedagpenge fra kommunen efter stk. 2 sker med virkning fra

den dag, hvor arbejdsgiveren i det pågældende arbejdsforhold mod bedre

vidende

uberettiget har modtaget refusion af sygedagpenge.

Kapitel 24

Finansiering

§ 61.

Arbejdsgiveren

afholder udgifterne til sygedagpenge i de første 2 uger af en fraværsperiode

under sygdom, jf. dog § 62, stk. 1.

§ 62.

Staten afholder 100 pct. af kommunens udgifter til sygedagpenge i de første 4

uger af en fraværsperiode under sygdom, jf. § 61.

Stk. 2.

Staten

afholder 50 pct. af kommunens udgifter til sygedagpenge fra og med 5. uge og

til og med 52. uge regnet fra 1. sygedag i det aktuelle sygefravær og

ansættelsesforhold.

Stk. 3.

Kommunen

afholder 100 pct. af udgifterne til sygedagpenge efter 52. uge.

Stk. 4.

Der kan

ikke ydes refusion, så længe kommunen ikke opfylder sin pligt til at følge op

efter kapitel 6. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

§ 63.

Staten yder forskudsrefusion af en kommunes refusionsberettigede udgifter

efter

denne lov.

Kapitel 25

Regulering af sygedagpengebeløb

§ 64.

Det

sygedagpengebeløb, der er nævnt i § 50, stk. 1, reguleres en gang

om

året pr. den første mandag i januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om

en

satsreguleringsprocent. Det regulerede beløb afrundes til det nærmeste hele

kronebeløb, der kan deles med 5. Det afrundede beløb danner grundlag for det

kommende års satsregulering.

Stk. 2.

Direktøren

for Arbejdsdirektoratet offentliggør de regulerede beløb.

Kapitel 26

Bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension

§ 65.

Ved udbetaling af sygedagpenge til lønmodtagere i alderen 16-66 år indbetales

det dobbelte af det bidrag, der er fastsat efter § 15, stk. 1,

sammenholdt med § 2 a og § 4 a i lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension. Arbejdsgivere, der udbetaler sygedagpenge efter § 6,

indbetaler dog kun det bidrag, der er fastsat efter § 15, stk. 1,

sammenholdt med § 2 a og § 4 a i lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension. Der indbetales ikke bidrag, når personen har valgt at få

tillægspensionen udbetalt fra det 65. år eller senere.

Stk. 2.

De nærmere

regler for beregningen af bidraget fastsættes af bestyrelsen for

Arbejdsmarkedets

Tillægspension efter principperne i § 15 i lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension.

Stk. 3.

Lønmodtageren betaler 1/3 af bidraget, mens 2/3 betales af arbejdsgiveren

eller, når der udbetales sygedagpenge efter § 32 eller § 34, af

kommunen.

Stk. 4.

Det

lønmodtagerbidrag, der beregnes af kommunen, afrundes til nærmeste hele

kronebeløb. Kommunens andel af bidraget udgør det dobbelte heraf.

Stk. 5.

Lønmodtagerens del af bidraget tilbageholdes ved sygedagpengeudbetalingen.

§ 66.

Kommunens indbetaling til Arbejdsmarkedets Tillægspension dækkes af et bidrag

fra arbejdsgiveren. Kommunens udgifter til indbetaling efter § 65,

stk. 3,

afholdes af staten.

Stk. 2.

Arbejdsgiverbidraget beregnes i forhold til antallet af lønmodtagere fra

arbejdsgivere, der modtager sygedagpenge fra kommunen.

Stk. 3.

Til dækning

af arbejdsgiverens del af ATP-bidraget, jf. stk. 1, skal private

arbejdsgivere, der er registreret efter merværdiafgiftsloven (momsloven)

eller

lov om afgift af lønsum m.v., betale finansieringsbidrag. Kravet om

registrering gælder ikke for udenlandske virksomheder og virksomheder på

Færøerne og i Grønland.

Stk. 4.

Finansieringsbidraget skal indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension,

som

forestår opkrævning og inddrivelse af finansieringsbidrag fra arbejdsgiverne.

Stk. 5.

Finansieringsbidrag efter stk. 4 kan opkræves sammen med andre

finansieringsbidrag,

der af Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræves fra arbejdsgiverne.

Stk. 6.

Finansieringsbidrag, der skal opkræves efter stk. 4, og som er under 100

kr. i en betalingsperiode, falder bort. Opkræves finansieringsbidrag sammen

med

andre finansieringsbidrag fra arbejdsgivere, jf. stk. 5, udgør bidraget

i

1. pkt. summen af de samlede finansieringsbidrag.

Stk. 7.

Finansieringsbidraget fra arbejdsgiverne efter stk. 1 og 3 fastsættes af

beskæftigelsesministeren efter indstilling fra Arbejdsmarkedets

Tillægspension.

I finansieringsbidraget indgår administrationsomkostninger, herunder

administrationsomkostninger til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om finansieringsbidragets

størrelse.

Stk. 8.

Finansieringsbidraget

beregnes af Arbejdsmarkedets Tillægspension på grundlag af de samlede bidrag,

som Arbejdsmarkedets Tillægspension har modtaget fra arbejdsgiveren i en

forudgående

periode, hvis længde svarer til den periode, som betaling af

finansieringsbidrag

vedrører. Bidraget udgør årligt det af beskæftigelsesministeren fastsatte

finansieringsbidrag, for hver gang arbejdsgiveren indbetaler et beløb, der

svarer til årsbidraget efter § 15, stk. 1, i lov om

Arbejdsmarkedets

Tillægspension.

Stk. 9.

Arbejdsmarkedets

Tillægspension kan indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og andre

offentlige myndigheder om den pågældende arbejdsgiver, som er nødvendige for

at

varetage opkrævningen og inddrivelsen af skyldige finansieringsbidrag, renter

og ekspeditionsgebyrer, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.

Til

brug ved beregning, opkrævning og behandling af finansieringsbidrag er der i

nødvendigt omfang adgang til oplysninger i Arbejdsmarkedets Tillægspensions

registre.

Stk. 10.

Sker

indbetaling af finansieringsbidrag ikke rettidigt, skal arbejdsgiveren betale

renter af finansieringsbidraget med 1½ pct. for hver påbegyndt måned fra

forfaldsdagen.

Stk. 11.

Arbejdsmarkedets Tillægspension har udpantningsret for finansieringsbidrag,

renter og ekspeditionsgebyr.

Stk. 12.

Krav på

finansieringsbidrag forældes efter reglerne i lov nr. 274 af 22. december

1908

om forældelse af visse fordringer.

Stk. 13.

Afgørelser

om finansieringsbidragspligt og finansieringsbidrag, herunder beregning og

opkrævning, kan inden for en frist af 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er

meddelt, indbringes for Ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf.

§ 28

i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 14.

Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Arbejdsmarkedets

Tillægspension nærmere regler om beregningsperioder og indbetaling af

finansieringsbidrag m.v., herunder om forfaldstid og frist for

arbejdsgiverens

indbetaling. Det kan ved disse regler bestemmes, at Arbejdsmarkedets

Tillægspension kan give henstand med indbetaling, opkræve et

ekspeditionsgebyr

ved påkrav på grund af manglende betaling samt eftergive finansieringsbidrag,

renter og eventuelle ekspeditionsgebyrer.

§ 67.

Ved udbetaling af sygedagpenge til lønmodtagere indbetales en særlig

pensionsopsparing, der udgør det i § 17 f, stk. 3, i lov om

Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsatte.

Stk. 2.

Kommunen

eller arbejdsgiveren fratrækker opsparingen af de beregnede sygedagpenge med

henblik på indbetaling af beløbet til Arbejdsmarkedets Tillægspension efter

hvert kvartals udløb. Hver beløbsandel for 1 uge nedrundes til nærmeste hele

kronebeløb.

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen for

Arbejdsmarkedets Tillægspension nærmere regler om indbetaling af beløbet

efter

stk. 1 og 2 samt om indberetning herom til Arbejdsmarkedets

Tillægspension, herunder at beløb tilbageholdt af arbejdsgivere betragtes som

og indbetales og indberettes sammen med bidrag efter § 65, stk. 1.

Stk. 4.

Indbetales

opsparingsbeløb ikke rettidigt, gælder de i lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension

§ 17, stk. 2-5 og 7, fastsatte regler.

Afsnit VII

Øvrige bestemmelser

Kapitel 27

Administration m.v.

§ 68.

Kommunen

træffer afgørelse om retten til sygedagpenge, jf. reglerne om opholds- og

handlekommune

i kapitel 3 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren

fastsætter regler om, hvilken kommune der har handleforpligtelsen i sager om

sygedagpenge

til personer med ophold eller bopæl i udlandet.

§ 69.

Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med ministeren for familie- og

forbrugeranliggender fastsætte regler om muligheden for at anvende digital

kommunikation inden for området for denne lov og barselloven og om de nærmere

vilkår herfor.

§ 70.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan til brug for kommunernes

administration

af denne lov indhente oplysninger fra andre offentlige myndigheder, private

firmaer og arbejdsløshedskasser, herunder oplysninger om enkeltpersoners

indkomstforhold i elektronisk form, med henblik på registersamkøring i

kontroløjemed. Resultatet af sammenkøringen kan videregives til den kommune,

der behandler sagen om retten til dagpenge.

§ 71.

Personer, der modtager ydelser efter denne lov, skal underrette

arbejdsgiveren

om forandringer i deres forhold eller andre omstændigheder, der kan medføre

ændring i eller bortfald af sygedagpengene, herunder arbejdsgiverens mulighed

for at kunne modtage refusion.

Stk. 2.

En person, herunder

en juridisk person, der har tilsidesat sin oplysningspligt efter stk. 1

eller

efter § 11 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale

område

eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har modtaget ydelser efter denne

lov, skal tilbagebetale det beløb, der er modtaget med urette.

Stk. 3.

Tilbagebetalingskrav

opkræves af kommunen efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren i

samråd

med skatteministeren.

Stk. 4.

Inddrivelsen sker efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter.

Stk. 5.

Krav på

tilbagebetaling af for meget udbetalte ydelser efter denne lov kan modregnes

i

ydelser efter loven, i delpension og i førtidspension.

§ 72.

Kommunen

udbetaler forskud på sygedagpenge, herunder bidrag til Arbejdsmarkedets

Tillægspension,

hvis en arbejdsgiver helt eller delvis undlader at udbetale sygedagpenge og

kommunen skønner, at dette er uberettiget. Kommunen underretter

arbejdsgiveren

om udbetalingen af forskud.

Stk. 2.

Når

kommunen har udbetalt forskud efter stk. 1, skal arbejdsgiveren

refundere

forskuddet inden 4 uger efter, at underretning herom er modtaget. Beløbet kan

ved udpantning og ved indeholdelse i løn m.v. inddrives efter reglerne for

inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven. Tilsvarende gælder, når

det sociale nævn eller Ankestyrelsen træffer afgørelse om, at arbejdsgiveren

har pligt til at udbetale sygedagpenge, når kommunen har udbetalt forskud

efter

stk. 1.

Stk. 3.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive skyldige beløb efter reglerne i

opkrævningsloven.

§ 73.

Krav

på ydelser efter denne lov kan ikke gøres til genstand for udlæg eller anden

retsforfølgning, medmindre der er forløbet 3 måneder fra den dag, hvor

ydelsen

kunne kræves udbetalt. Aftaler om sådanne krav er ugyldige.

Sygedagpenge under frihedsberøvelse m.v.

§ 74.

Udbetalingen af sygedagpenge

ophører for en person, som efter domstolsafgørelse eller administrativ

afgørelse er frihedsberøvet. Udføres der under frihedsberøvelsen arbejde på

det

almindelige arbejdsmarked med tilladelse fra kriminalforsorgen, er der dog

ret

til sygedagpenge efter de almindelige regler.

Stk. 2.

Kriminalforsorgen skal

underrette kommunen, hvis en sygedagpengemodtager undergives strafafsoning

eller andre frihedsberøvende foranstaltninger, herunder varetægtsfængsling.

§ 75.

U

dbetalingen af sygedagpenge ophører for en person, som bevidst

unddrager sig strafforfølgning her i landet, i tilfælde, hvor

1)

den pågældende er

varetægtsfængslet,

2)

politiet eftersøger

den pågældende med henblik på varetægtsfængsling eller

3)

der foreligger en

varetægtsfængslingskendelse.

Stk. 2.

U

dbetalingen af sygedagpenge ophører endvidere for en person,

som bevidst unddrager sig straffuldbyrdelse her i landet, hvis den pågældende

er idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der

indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse.

Stk. 3.

Når politiet eller

kriminalforsorgen får formodning om, at en person, der bevidst unddrager sig

strafforfølgning, jf. stk. 1, eller straffuldbyrdelse, jf. stk. 2,

samtidig modtager sygedagpenge, skal kommunen underrettes herom.

§ 76.

Efterfølges en strafforfølgning,

jf. § 75, stk. 1, ikke af en domfældelse, udbetaler kommunen

sygedagpenge

for den periode, hvor personen var frihedsberøvet eller unddrog sig

strafforfølgning. Sygedagpengene efterbetales dog ikke til afdødes bo, hvis

personen afgår ved døden, inden der er afsagt dom i sagen.

Kapitel 28

Klageregler

§ 77.

Kommunens

afgørelser efter denne lov kan indbringes for det sociale nævn, jf. kapitel

10

i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Kapitel 29

Regreskrav over for ansvarlig skadevolder

§ 78.

Hvis en person modtager sygedagpenge fra kommunen, jf. § 2, stk. 1,

nr. 4, og §§ 32, 41 og 54, som følge af en lidelse forvoldt af en

ansvarlig

skadevolder, kan kommunen gøre regreskrav gældende for de udbetalte

sygedagpenge,

i det omfang de erstatningsretlige betingelser herfor er opfyldt. Kommunen

kan

dog ikke gøre regres gældende over for arbejdsgiveren i sager, hvor en person

ansat hos den pågældende arbejdsgiver har pådraget sig en arbejdsskade, der

er

omfattet af lov om arbejdsskadesikring.

Stk. 2.

Forsikringsselskaber har pligt til inden 4 uger at orientere skadelidtes

opholdskommune, når der udbetales erstatning til den pågældende som følge af

en

personskade. Manglende overholdelse af 4-ugers-fristen medfører, at

forældelsen

af regreskravet suspenderes i tidsrummet frem til, at orienteringen af

kommunen

sker.

Kapitel 30

Beskæftigelsesrådet

§ 79.

Beskæftigelsesrådet,

jf. § 29 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive

beskæftigelsesindsats,

er rådgivende for beskæftigelsesministeren i spørgsmål om ydelser efter denne

lov.

Kapitel 31

Forsøgsordninger

§ 80.

Beskæftigelsesministeren

kan efter aftale med en kommune tillade, at der bliver lavet

forsøgsordninger,

herunder forsøgsordninger med digital administration, der fraviger reglerne i

§§ 8-17, 35-40 og 54-58.

Kapitel 32

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 81.

Loven

træder i kraft den 3. juli 2006.

Stk. 2.

§§ 1-10,

§ 12, stk. 2-4, og §§ 18 a, 20-24, 24 a-24 g, 25-28, 28 a,

29-36, 36 a-36 b og 37-43 i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1047 af 28. oktober 2004, ophæves.

§ 82.

Loven

finder anvendelse på sygdomstilfælde, hvor 1. fraværsdag er den 3. juli 2006

eller senere.

Stk. 2.

Ved

opgørelsen af beskæftigelsesperioder efter §§ 30, 32 og 42 medregnes

beskæftigelse, der ligger før lovens ikrafttræden.

Stk. 3.

For

sygdomstilfælde, hvor 1. fraværsdag er før den 3. juli 2006, og hvor fraværet

fortsætter ud over denne dato, anvendes de hidtil gældende regler.

Stk. 4.

Satsreguleringen

efter § 64 af det sygedagpengebeløb, der er nævnt i § 50,

stk. 1, sker den første mandag i januar 2007 på grundlag af satsen pr.

1.

januar 2006 for arbejdsløshedsdagpenge.

§ 83.

Loven

gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Givet på Fredensborg Slot, den 9. juni

2006

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

Margrethe R.

/Claus Hjort Frederiksen

Lignende dokumenter