Spring til indhold

Retsinformation

Nyt fra Ankestyrelsen - praksisundersøgelse om hjælpeordning, jf. § 77 i lov om social service - af fuldmægtig Helle Østergaard Stisen og fuldmægtig Britta Maar

KEN nr 9522 af 31/08/2004Endelig adm. afgørelseSocial- og Boligministeriet6. september 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Nyt

fra Ankestyrelsen - praksisundersøgelse om hjælpeordning, jf. § 77 i lov

om social service - af fuldmægtig Helle Østergaard Stisen og fuldmægtig

Britta

Maar

Formålet med undersøgelsen var blandt andet at undersøge og

belyse visitationskriterierne for tildeling af hjælp efter servicelovens

§ 77

i en række udvalgte kommuner og nævn samt belyse omfanget af den tildelte

hjælp.

Formålet var ligeledes at belyse tendenser i kommunernes praksis

i 2000 sammenholdt med 2003.

I undersøgelsen er indgået i alt 140 sager om bevilling eller

afslag på hjælpeordning efter § 77 i serviceloven. Heraf er 119

afgørelser

truffet af 26 kommuner, dertil kommer 21 ankesager fra 5 sociale nævn.

Akterne i de enkelte sager er gennemgået af Ankestyrelsen med

henblik på at vurdere, om de trufne afgørelser er i overensstemmelse med

lovgivningen og Ankestyrelsens praksis – den materielle vurdering.

Ankestyrelsen har alene erklæret sig uenig i afgørelser, der er

truffet af de lokale myndigheder, hvis afgørelserne efter Ankestyrelsens

vurdering er i klar modstrid med lovgivningen og Ankestyrelsens praksis.

Ankestyrelsen har herudover foretaget en formalitetsvurdering af

sagerne, herunder en vurdering af de særlige krav til skriftlighed, borgerens

inddragelse mv., som de konkrete typer af sager giver anledning til. I

formalitetsvurderingen indgår ligeledes en vurdering af, om de

forvaltningsmæssige og retssikkerhedsmæssige regler overholdes.

Resultatet af undersøgelsen

Kommunesagerne

Undersøgelsen viser for de kommunale sagers vedkommende, at

Læs alt

kommunerne i 64 pct. af sagerne (76 sager) har truffet afgørelser, der er i

overensstemmelse med lovgivningen og Ankestyrelsens praksis.

I 6 pct. af de kommunale sager (7 sager) har Ankestyrelsen

erklæret sig uenig i afgørelsen.

I de resterende 30 pct. (36 sager) har Ankestyrelsen været i

tvivl om afgørelsens rigtighed på grundlag af de foreliggende oplysninger.

Ankestyrelsen har som anført i en del af de modtagne sager haft

vanskeligt ved at vurdere afgørelsernes overensstemmelse med lovgivningen og

praksis, og har derfor udtrykt tvivl om afgørelsens materielle rigtighed. Den

primære årsag hertil har været, at der i mange sager har været for få

oplysninger

om, hvorvidt betingelserne for hjælp efter servicelovens § 77 har været

opfyldt.

I en del af de sager, hvor Ankestyrelsen har været i tvivl om,

hvorvidt sagen var tilstrækkeligt oplyst, og/eller har været i tvivl om

afgørelsens lovmedholdelighed, har tvivlen videre været understøttet af, at

det

bevilgede antal hjælpetimer har været af forholdsvis begrænset omfang.

Ankestyrelsen har herudover i flere sager konstateret, at der

enten ikke var foretaget fradrag eller ikke forelå oplysninger om, hvorvidt

der, i forbindelse med bevilling af en hjælpeordning, var foretaget fradrag

for

bistands- og/eller plejetillæg.

I forhold til formalitetsvurderingen konstaterede Ankestyrelsen,

at lidt over halvdelen af de målte afgørelser var opfølgninger på en allerede

bevilget hjælpeordning. I en del af disse opfølgningssager forelå der ikke

dokumentation for, at kommunen foretog opfølgning mindst 1 gang årligt.

Den overvejende del af afgørelserne vedrørende hjælpeordning var

skriftlige, hvorimod en del af afgørelserne om fradrag for bistands- og

plejetillæg i forbindelse med bevilling af hjælpeordning ikke var meddelt

skriftligt til borgeren. Oplysning om fradrag var ofte alene noteret i

kommunens journal.

Undersøgelsens resultater giver ikke noget entydigt billede af

tendenserne i den kommunale sagsbehandling i perioden fra 2000 til 2003.

Der ses dog en tendens til, at antallet af bevillinger er

dalende i perioden, og at afslag og delvise afslag er stigende. Tilsvarende

ses

et fald i dokumentationen for de fire væsentligste betingelser for at få

bevilget en hjælpeordning. Der ses desuden en stigende tendens til, at

hjælpeordningen kombineres med hjælp efter servicelovens § 71.

Det bemærkes dog, at der er tale om et relativt lille

talmateriale, hvorfor resultaterne, for så vidt angår tendenser i kommunernes

sagsbehandling i perioden, skal tages med et vist forbehold.

Nævnssagerne

For de sociale nævnssagers vedkommende har nævnene i 81 pct. af

sagerne truffet afgørelser, der er i overensstemmelse med lovgivningen og

Ankestyrelsens praksis.

I 19 pct. af nævnssagerne har Ankestyrelsen været i tvivl om

afgørelsernes rigtighed på grundlag af de foreliggende oplysninger.

Ankestyrelsen har ikke erklæret sig uenig i nogle af nævnssagerne.

Nævnet har i 38 pct. af sagerne stadfæstet kommunens afslag på

en hjælpeordning, og i 19 pct. af sagerne har nævnet stadfæstet kommunens

afslag på at yde flere ugentlige hjælpetimer.

I 10 pct. af sagerne har nævnet ændret kommunens afslag til en

bevilling af hjælpeordning.

I 29 pct. af sagerne har nævnet været nødsaget til at hjemvise

kommunens afgørelse til fornyet behandling i kommunen.

I 10 pct. af sagerne fandt Ankestyrelsen anledning til at knytte

nogle bemærkninger til nævnets sagsbehandling for så vidt angik begrundelse,

partshøring, helhedsvurdering og borgerinddragelse.

Ankestyrelsens anbefalinger

På baggrund af undersøgelsen har Ankestyrelsen anbefalet, at

kommunerne særligt må have øget opmærksomhed på følgende forhold:

Oplysningsgrundlag

Ankestyrelsen finder, at undersøgelsens resultat giver anledning

til at gøre opmærksom på nødvendigheden af et fyldestgørende

oplysningsgrundlag, herunder anvendelse af bestemmelsen i offentlighedslovens

§ 6

om notatpligt.

Specifikation af hjælpeordningens omfang

Ankestyrelsen finder, at det af hensyn til såvel borgeren som

til dokumentation i forbindelse med senere opfølgning af bevillingen vil være

hensigtsmæssigt, at kommunerne i videst muligt omfang redegør for

sammenhængen

mellem borgerens behov for hjælp og omfanget af den bevilgede hjælp.

Antallet af udmålte hjælpetimer

Ankestyrelsen vurderer, at undersøgelsens resultat giver

anledning til at fremhæve, at kommunerne bør være særligt opmærksomme på om

betingelserne i servicelovens § 77 er opfyldt i tilfælde, hvor det

overvejes at udmåle et forholdsvis begrænset antal hjælpetimer.

Ledsagebehov/aktivitetsniveau

Ankestyrelsen finder, at undersøgelsens resultat giver anledning

til at gøre opmærksom på, at der alene kan bevilges en hjælpeordning hvis

borgeren har et pleje- og ledsagebehov af et sådant omfang, at det ikke kan

dækkes efter andre bestemmelser.

Ankestyrelsen anbefaler, at kommunerne er opmærksomme på, at der

i de tilfælde, hvor der ikke er dokumenteret et aktivitetsniveau af et vist

omfang, eventuelt alternativt kan være grundlag for at yde hjælp efter

servicelovens § 76 kombineret med hjælp efter servicelovens § 78.

Bistands- og plejetillæg

Ankestyrelsen finder, at undersøgelsens resultat giver anledning

til at gøre opmærksom på, at kommunerne i hvert enkelt tilfælde skal foretage

en konkret individuel vurdering af, hvorvidt og i givet fald i hvilket omfang

der er grundlag for at foretage fradrag på grund af et bistands- og/eller

plejetillæg i forbindelse med bevilling af hjælpeordning.

Opfølgning

Ankestyrelsen finder, at undersøgelsens resultat giver anledning

til at understrege kommunernes forpligtelse til løbende at sikre sig, at

bevillingerne er i overensstemmelse med lovgivningen. Ankestyrelsen

anbefaler,

at kommunerne foretager opfølgning mindst 1 gang årligt.

Borgerinddragelse

Ankestyrelsen finder, at kommunerne skal være opmærksomme på om

borgeren i tilstrækkelig grad er inddraget i sagsbehandlingen.

Skriftlighed

Ankestyrelsen anbefaler, at alle afgørelser meddeles borgeren i

en skriftlig afgørelse.

Partshøring, begrundelse og klagevejledning

Kommunerne bør i højere grad være opmærksom på disse regler,

herunder hvorvidt afgørelsen er udtryk for et delvist afslag, hvor der skal

gives klagevejledning.

Nævnenes afgørelser gav ikke anledning til særlige anbefalinger.

Rapporten om praksisundersøgelsen er offentliggjort på

Ankestyrelsens hjemmeside www.ast.dk under nyheder.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter