Nyt fra Ankestyrelsen - praksisundersøgelse om hjælpeordning, jf. § 77 i lov om social service - af fuldmægtig Helle Østergaard Stisen og fuldmægtig Britta Maar
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
- Serviceloven (gælder indtil kommunalreformen) § 77 ophævet
- Serviceloven (gælder indtil kommunalreformen) § 71 ophævet 7 afgørelser
- Offentlighedsloven § 6 ophævet 43 afgørelser
- Serviceloven (gælder indtil kommunalreformen) § 76 ophævet 2 afgørelser
- Serviceloven (gælder indtil kommunalreformen) § 78 ophævet 3 afgørelser
Teksten
Nyt
fra Ankestyrelsen - praksisundersøgelse om hjælpeordning, jf. § 77 i lov
om social service - af fuldmægtig Helle Østergaard Stisen og fuldmægtig
Britta
Maar
Formålet med undersøgelsen var blandt andet at undersøge og
belyse visitationskriterierne for tildeling af hjælp efter servicelovens
§ 77
i en række udvalgte kommuner og nævn samt belyse omfanget af den tildelte
hjælp.
Formålet var ligeledes at belyse tendenser i kommunernes praksis
i 2000 sammenholdt med 2003.
I undersøgelsen er indgået i alt 140 sager om bevilling eller
afslag på hjælpeordning efter § 77 i serviceloven. Heraf er 119
afgørelser
truffet af 26 kommuner, dertil kommer 21 ankesager fra 5 sociale nævn.
Akterne i de enkelte sager er gennemgået af Ankestyrelsen med
henblik på at vurdere, om de trufne afgørelser er i overensstemmelse med
lovgivningen og Ankestyrelsens praksis – den materielle vurdering.
Ankestyrelsen har alene erklæret sig uenig i afgørelser, der er
truffet af de lokale myndigheder, hvis afgørelserne efter Ankestyrelsens
vurdering er i klar modstrid med lovgivningen og Ankestyrelsens praksis.
Ankestyrelsen har herudover foretaget en formalitetsvurdering af
sagerne, herunder en vurdering af de særlige krav til skriftlighed, borgerens
inddragelse mv., som de konkrete typer af sager giver anledning til. I
formalitetsvurderingen indgår ligeledes en vurdering af, om de
forvaltningsmæssige og retssikkerhedsmæssige regler overholdes.
Resultatet af undersøgelsen
Kommunesagerne
Undersøgelsen viser for de kommunale sagers vedkommende, at
Læs alt
kommunerne i 64 pct. af sagerne (76 sager) har truffet afgørelser, der er i
overensstemmelse med lovgivningen og Ankestyrelsens praksis.
I 6 pct. af de kommunale sager (7 sager) har Ankestyrelsen
erklæret sig uenig i afgørelsen.
I de resterende 30 pct. (36 sager) har Ankestyrelsen været i
tvivl om afgørelsens rigtighed på grundlag af de foreliggende oplysninger.
Ankestyrelsen har som anført i en del af de modtagne sager haft
vanskeligt ved at vurdere afgørelsernes overensstemmelse med lovgivningen og
praksis, og har derfor udtrykt tvivl om afgørelsens materielle rigtighed. Den
primære årsag hertil har været, at der i mange sager har været for få
oplysninger
om, hvorvidt betingelserne for hjælp efter servicelovens § 77 har været
opfyldt.
I en del af de sager, hvor Ankestyrelsen har været i tvivl om,
hvorvidt sagen var tilstrækkeligt oplyst, og/eller har været i tvivl om
afgørelsens lovmedholdelighed, har tvivlen videre været understøttet af, at
det
bevilgede antal hjælpetimer har været af forholdsvis begrænset omfang.
Ankestyrelsen har herudover i flere sager konstateret, at der
enten ikke var foretaget fradrag eller ikke forelå oplysninger om, hvorvidt
der, i forbindelse med bevilling af en hjælpeordning, var foretaget fradrag
for
bistands- og/eller plejetillæg.
I forhold til formalitetsvurderingen konstaterede Ankestyrelsen,
at lidt over halvdelen af de målte afgørelser var opfølgninger på en allerede
bevilget hjælpeordning. I en del af disse opfølgningssager forelå der ikke
dokumentation for, at kommunen foretog opfølgning mindst 1 gang årligt.
Den overvejende del af afgørelserne vedrørende hjælpeordning var
skriftlige, hvorimod en del af afgørelserne om fradrag for bistands- og
plejetillæg i forbindelse med bevilling af hjælpeordning ikke var meddelt
skriftligt til borgeren. Oplysning om fradrag var ofte alene noteret i
kommunens journal.
Undersøgelsens resultater giver ikke noget entydigt billede af
tendenserne i den kommunale sagsbehandling i perioden fra 2000 til 2003.
Der ses dog en tendens til, at antallet af bevillinger er
dalende i perioden, og at afslag og delvise afslag er stigende. Tilsvarende
ses
et fald i dokumentationen for de fire væsentligste betingelser for at få
bevilget en hjælpeordning. Der ses desuden en stigende tendens til, at
hjælpeordningen kombineres med hjælp efter servicelovens § 71.
Det bemærkes dog, at der er tale om et relativt lille
talmateriale, hvorfor resultaterne, for så vidt angår tendenser i kommunernes
sagsbehandling i perioden, skal tages med et vist forbehold.
Nævnssagerne
For de sociale nævnssagers vedkommende har nævnene i 81 pct. af
sagerne truffet afgørelser, der er i overensstemmelse med lovgivningen og
Ankestyrelsens praksis.
I 19 pct. af nævnssagerne har Ankestyrelsen været i tvivl om
afgørelsernes rigtighed på grundlag af de foreliggende oplysninger.
Ankestyrelsen har ikke erklæret sig uenig i nogle af nævnssagerne.
Nævnet har i 38 pct. af sagerne stadfæstet kommunens afslag på
en hjælpeordning, og i 19 pct. af sagerne har nævnet stadfæstet kommunens
afslag på at yde flere ugentlige hjælpetimer.
I 10 pct. af sagerne har nævnet ændret kommunens afslag til en
bevilling af hjælpeordning.
I 29 pct. af sagerne har nævnet været nødsaget til at hjemvise
kommunens afgørelse til fornyet behandling i kommunen.
I 10 pct. af sagerne fandt Ankestyrelsen anledning til at knytte
nogle bemærkninger til nævnets sagsbehandling for så vidt angik begrundelse,
partshøring, helhedsvurdering og borgerinddragelse.
Ankestyrelsens anbefalinger
På baggrund af undersøgelsen har Ankestyrelsen anbefalet, at
kommunerne særligt må have øget opmærksomhed på følgende forhold:
Oplysningsgrundlag
Ankestyrelsen finder, at undersøgelsens resultat giver anledning
til at gøre opmærksom på nødvendigheden af et fyldestgørende
oplysningsgrundlag, herunder anvendelse af bestemmelsen i offentlighedslovens
§ 6
om notatpligt.
Specifikation af hjælpeordningens omfang
Ankestyrelsen finder, at det af hensyn til såvel borgeren som
til dokumentation i forbindelse med senere opfølgning af bevillingen vil være
hensigtsmæssigt, at kommunerne i videst muligt omfang redegør for
sammenhængen
mellem borgerens behov for hjælp og omfanget af den bevilgede hjælp.
Antallet af udmålte hjælpetimer
Ankestyrelsen vurderer, at undersøgelsens resultat giver
anledning til at fremhæve, at kommunerne bør være særligt opmærksomme på om
betingelserne i servicelovens § 77 er opfyldt i tilfælde, hvor det
overvejes at udmåle et forholdsvis begrænset antal hjælpetimer.
Ledsagebehov/aktivitetsniveau
Ankestyrelsen finder, at undersøgelsens resultat giver anledning
til at gøre opmærksom på, at der alene kan bevilges en hjælpeordning hvis
borgeren har et pleje- og ledsagebehov af et sådant omfang, at det ikke kan
dækkes efter andre bestemmelser.
Ankestyrelsen anbefaler, at kommunerne er opmærksomme på, at der
i de tilfælde, hvor der ikke er dokumenteret et aktivitetsniveau af et vist
omfang, eventuelt alternativt kan være grundlag for at yde hjælp efter
servicelovens § 76 kombineret med hjælp efter servicelovens § 78.
Bistands- og plejetillæg
Ankestyrelsen finder, at undersøgelsens resultat giver anledning
til at gøre opmærksom på, at kommunerne i hvert enkelt tilfælde skal foretage
en konkret individuel vurdering af, hvorvidt og i givet fald i hvilket omfang
der er grundlag for at foretage fradrag på grund af et bistands- og/eller
plejetillæg i forbindelse med bevilling af hjælpeordning.
Opfølgning
Ankestyrelsen finder, at undersøgelsens resultat giver anledning
til at understrege kommunernes forpligtelse til løbende at sikre sig, at
bevillingerne er i overensstemmelse med lovgivningen. Ankestyrelsen
anbefaler,
at kommunerne foretager opfølgning mindst 1 gang årligt.
Borgerinddragelse
Ankestyrelsen finder, at kommunerne skal være opmærksomme på om
borgeren i tilstrækkelig grad er inddraget i sagsbehandlingen.
Skriftlighed
Ankestyrelsen anbefaler, at alle afgørelser meddeles borgeren i
en skriftlig afgørelse.
Partshøring, begrundelse og klagevejledning
Kommunerne bør i højere grad være opmærksom på disse regler,
herunder hvorvidt afgørelsen er udtryk for et delvist afslag, hvor der skal
gives klagevejledning.
Nævnenes afgørelser gav ikke anledning til særlige anbefalinger.
Rapporten om praksisundersøgelsen er offentliggjort på
Ankestyrelsens hjemmeside www.ast.dk under nyheder.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Hjælp til udgifter til samvær - af fuldmægtig Lise Gry Beder (Nyt fra Ankestyrelsen, nr. 2 af maj 2003) Retsinformation · 21. juli 2003
- Nyt fra Ankestyrelsen - klagesager på hjemmehjælpsområdet - af ankechef Bo Antonsen Retsinformation · 15. april 1999
Lignende dokumenter
- Nyt fra Ankestyrelsen - beregning af merudgifter efter servicelovens § 28 - af fuldmægtig Britta Maar Retsinformation · 8. juni 1999
- Nyt fra Ankestyrelsen - forbrugsgoder efter servicelovens § 98 - af fuldmægtig Britta Maar Retsinformation · 1. oktober 1999
- Nyt fra Ankestyrelsen - hjælp til boligændring og boligskift - af fuldmægtig Helle Østergaard Stisen Retsinformation · 11. november 2002
- Tendenser i afgørelser efter serviceloven - af fuldmægtig Maria Teresa Raaschou-Jensen og fuldmægtig Nanna Margrethe Krusaa (Nyt fra Ankestyrelsen, nr. 4, december 2005) Retsinformation · 1. februar 2006
- Praksisundersøgelse om nødvendige merudgifter, jf. § 84 i lov om social service - af fuldmægtig Tina Hansen (Nyt fra Ankestyrelsen, nr. 2, juni 2005) Retsinformation · 2. august 2005
- Personer med insulinkrævende diabetes - omfattet af persongruppen for merudgifter - af fuldmægtig Helle Østergaard Stisen (Nyt fra Ankestyrelsen nr. 4, november 2004) Retsinformation · 25. januar 2005