Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om social service

Ikke gældende siden 24. februar 2005 LBK nr 708 af 29/06/2004LovbekendtgørelseSocial- og Boligministeriet9. juli 2004

Gældende udgave: LBK nr 641 af 01/07/2026

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 57 afgørelser

Retsinformation 52, Klagenævn (Nævnenes Hus) 3, Datatilsynet 2

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse af lov om social service

Herved bekendtgøres lov om social service, jf.

lovbekendtgørelse nr. 764 af 26. august 2003, med de ændringer der følger af

lov nr. 1165 af 19. december 2003 (§ 3), lov nr. 1168 af 19. december

2003

(§ 2), lov nr. 222 af 31. marts 2004 (§ 1), lov nr. 223 af 31.

marts

2004, lov nr. 224 af 31. marts 2004, lov nr. 318 af 5. maj 2004, lov nr. 319

af

5. maj 2004 (§ 2) og lov nr. 320 af 5. maj 2004.

Afsnit I

Indledning

Kapitel 1

Formål

§ 1.

Formålet med denne lov er

1)

at tilbyde rådgivning

og støtte for at forebygge sociale problemer,

2)

at tilbyde en række

almene serviceydelser, der også kan have et forebyggende sigte, og

3)

at tilgodese behov,

der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale

problemer.

Stk. 2.

Formålet med

hjælpen efter denne lov er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig

selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten.

Læs alt

Stk. 3.

Hjælpen efter

denne lov bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Hjælpen

tilrettelægges ud fra den enkelte persons behov og forudsætninger og i

samarbejde med den enkelte.

Lovens område

§ 2.

Enhver, der opholder sig lovligt her i landet, har ret til hjælp efter denne

lov.

Stk. 2.

Socialministeren

fastsætter regler om betingelserne for i særlige tilfælde at få hjælp efter

denne lov under midlertidige ophold i udlandet.

Stk. 3.

Der kan ved

aftale med andre stater eller internationale organisationer gives kommunen og

amtskommunen mulighed for at yde hjælp til behandling eller pleje m.v. af

længere varighed her i landet til personer, som har særlig tilknytning til

landet, men som på ansøgningstidspunktet ikke har ophold her i landet. Det

samme gælder til herboende personers behandling eller pleje m.v., når de

tager

ophold i et andet land, hvortil de pågældende har særlig tilknytning.

Kapitel 2

Rådgivning

§ 3.

Kommunen sørger for, at enhver har mulighed for at få gratis rådgivning.

Formålet med rådgivningen er at forebygge sociale problemer og at hjælpe

borgeren over øjeblikkelige vanskeligheder og på længere sigt sætte denne i

stand til at løse opståede problemer ved egen hjælp. Rådgivning skal kunne

gives som et anonymt og åbent tilbud. Rådgivningen kan gives særskilt eller i

forbindelse med anden hjælp efter denne eller anden lovgivning.

Stk. 2.

Kommunen skal i

forbindelse med rådgivningen være opmærksom på, om den enkelte har behov for

anden form for hjælp efter denne eller anden lovgivning.

Afsnit II

Børn og unge

Kapitel 3

Generelle bestemmelser

§ 4.

Kommunen og amtskommunen sørger for, at de opgaver og tilbud, der omfatter

børn, unge og deres familier, udføres i samarbejde med forældrene og på en

sådan måde, at det fremmer børns og unges udvikling, trivsel og

selvstændighed.

Dette gælder både ved udførelsen af det generelle og forebyggende arbejde og

ved den målrettede indsats over for børn og unge med nedsat fysisk eller

psykisk funktionsevne eller med et andet særligt behov for støtte.

Stk. 2.

Kommunen og

amtskommunen sørger for, at den indsats, der iværksættes efter denne lov over

for børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med et

andet særligt behov for støtte, sættes i sammenhæng med den indsats, der

iværksættes over for de samme børn og unge efter anden lovgivning.

Rådgivning

§ 5.

Kommunen

sørger for, at forældre med børn og unge eller andre, der faktisk sørger for

et

barn eller en ung, kan få en gratis familieorienteret rådgivning til løsning

af

vanskeligheder i familien. Kommunen er forpligtet til ved opsøgende arbejde

at

tilbyde denne rådgivning til enhver, som på grund af særlige forhold må

antages

at have behov for det.

Stk. 2.

Såvel forældre

som børn og unge, der alene søger rådgivning, skal kunne modtage denne

anonymt

og som et åbent tilbud.

Tilsyn

§ 6.

Kommunen fører tilsyn med de forhold, hvorunder børn og unge under 18 år i

kommunen lever, jf. § 33.

Kapitel 4

Dagtilbud til børn

§ 7.

Kommunen sørger for, at der er det nødvendige antal pladser i dagtilbud til

børn, jf. dog § 16, med henblik på at give pædagogiske, sociale og

pasningsmæssige tilbud. Kommunen har det overordnede ansvar for dagtilbudene.

Stk. 2.

Dagtilbudene kan

etableres som daginstitutioner, dagpleje og puljeordninger. Tilrettelæggelse

af

dagtilbudene skal fastlægges i overensstemmelse med § 4.

Formål

§ 8.

Kommunen fastsætter mål og rammer for dagtilbudenes arbejde som en integreret

del både af kommunens samlede generelle tilbud til børn og af den

forebyggende

og støttende indsats over for børn, herunder børn med nedsat fysisk eller

psykisk funktionsevne eller med andet behov for støtte.

Stk. 2.

Dagtilbudene

skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og støtte det enkelte barns

tilegnelse og udvikling af sociale og almene færdigheder med henblik på at

styrke det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd og at bidrage til, at

børn får en god og tryg opvækst.

Stk. 3.

Dagtilbudene

skal give muligheder for oplevelser og aktiviteter, der bidrager til at

stimulere barnets fantasi, kreativitet og sproglige udvikling, samt give

barnet

rum til at lege og lære og til fysisk udfoldelse, samvær og mulighed for

udforskning af omgivelserne.

Stk. 4.

Dagtilbudene

skal give børn mulighed for medbestemmelse og medansvar og som led heri

bidrage

til at udvikle børns selvstændighed og evner til at indgå i forpligtende

fællesskaber.

Stk. 5.

Dagtilbudene

skal medvirke til at give børn forståelse for kulturelle værdier og for

samspillet med naturen.

§ 8 a.

Det

enkelte dagtilbud skal udarbejde en pædagogisk læreplan for børn i

aldersgruppen ½-2 år og aldersgruppen fra 3 år til skolealderen, der giver

rum

for leg, læring og udvikling. For den kommunale dagpleje udarbejdes

læreplanen

samlet for alle dagplejehjem tilknyttet den kommunale dagpleje.

Stk. 2.

Den pædagogiske

læreplan skal med udgangspunkt i sammensætningen af børnegruppen beskrive

dagtilbuddets arbejde med mål for læring og indeholde overordnede pædagogiske

beskrivelser af relevante mulige aktiviteter og metoder. Herudover skal det

beskrives, hvordan udsatte børns læring understøttes. Læringsmålene er fælles

overordnede mål for, hvilke kompetencer den pædagogiske læringsproces i

dagtilbuddet skal lede frem imod, jf. stk. 1. Socialministeren fastsætter

nærmere regler for indhold af og overordnede mål for læring i dagtilbuddene.

Stk. 3.

Dagtilbuddets

forældrebestyrelse samt kommunalbestyrelsen godkender den pædagogiske

læreplan.

Læreplanen skal evalueres årligt af forældrebestyrelsen i dagtilbuddet med

henblik på eventuel revision.

Daginstitutioner

§ 9.

Daginstitutioner kan drives af en eller flere kommuner eller som selvejende

institutioner efter aftale med kommunen.

Kommunal dagpleje

§ 10.

Kommunen kan tilbyde pladser til børn i kommunal dagpleje etableret i private

hjem og andre lokaler i børnenes hjemlige miljø, der forud er godkendt af

kommunen til dette formål. Der kan i den enkelte dagpleje modtages op til 5

børn. Varetages dagplejen af flere personer, kan kommunen beslutte, at der i

dagplejen kan modtages op til 10 børn.

Stk. 2.

Kommunen kan

beslutte, at dagplejerens egne børn under 3 år kan indgå i det antal børn,

dagplejeren modtager betaling for. Kommunens afgørelse herom kan ikke

indbringes for anden administrativ myndighed.

Puljeordninger

§ 11.

Kommunen kan til puljeordninger til børn yde et tilskud pr. barn.

Stk. 2.

Kommunen indgår

aftale med puljeordningen om drift af ordningen.

Optagelse

§ 12.

Kommunen træffer afgørelse om optagelse i et dagtilbud. Afgørelsen kan ikke

indbringes for anden administrativ myndighed. Kommunen kan bestemme, at

selvejende daginstitutioner efter § 9 og puljeordninger efter § 11

ikke er omfattet af 1. pkt.

Stk. 2.

Kommunen

fastsætter retningslinjer for optagelse af børn i dagtilbud. Forældre skal

have

mulighed for at tilkendegive ønsker om optagelse i konkrete dagtilbud.

Stk. 3.

Alle børn har

adgang til at blive optaget i et dagtilbud. Kommuner uden pasningsgaranti

efter

§ 15 a fastsætter en forventet længste ventetid for optagelse i

dagtilbud.

Kommunen kan ikke opsige børn fra et dagtilbud, uden at der tilbydes et andet

tilsvarende dagtilbud eller anden relevant foranstaltning.

Stk. 4.

Alle børn har

adgang til at blive optaget i et dagtilbud i en anden kommune end

opholdskommunen fra det tidspunkt, hvor forældrene har fået tilsagn om et

tilskud fra opholdskommunen til brug for dagtilbud. En kommune kan afvise at

optage børn fra andre kommuner, hvis det er begrundet i kapacitetsmæssige

årsager, og hvis væsentlige hensyn til børn fra kommunen ellers ville blive

tilsidesat. Socialministeren fastsætter nærmere regler om 2. pkt.

Forældrebestyrelser i kommunale dagtilbud

§ 13.

Ved alle kommunale daginstitutioner og den kommunale dagpleje oprettes en

bestyrelse med et flertal af valgte forældre. Medarbejderne i dagtilbudene

skal

være repræsenteret i bestyrelsen. Kommunen kan beslutte, at

medarbejderrepræsentanterne skal have stemmeret.

Stk. 2.

Forældrebestyrelsen

i daginstitutionen fastsætter principper for institutionens arbejde og for

anvendelsen af en budgetramme for hver enkelt institution inden for de af

kommunen fastsatte mål og rammer. Forældrebestyrelsen har indstillingsret til

kommunen i forbindelse med ansættelse af personale i daginstitutionen.

Forældrebestyrelsen i den kommunale dagpleje fastsætter overordnede

principper

for dagplejens arbejde og for anvendelsen af en budgetramme for dagplejen

inden

for de af kommunen fastsatte mål og rammer.

Stk. 3.

Dagtilbudets

leder har den administrative og pædagogiske ledelse af tilbudet og er

ansvarlig

for tilbudets arbejde over for forældrebestyrelsen og kommunen.

Stk. 4.

Kommunen kan

ikke til en forældrebestyrelse overlade

1)

opgaver med at føre

tilsyn efter § 16 i lov om retssikkerhed og administration på det

sociale

område, og

2)

beføjelser, der

følger af kommunens bevillings- og arbejdsgiverkompetence.

Stk. 5.

Kommunen

fastsætter efter indhentet udtalelse fra forældrebestyrelserne vedtægter for

styrelsen af de kommunale dagtilbud.

Forældrebestyrelser i selvejende daginstitutioner

§ 14.

Ved alle selvejende daginstitutioner for børn skal der oprettes en

forældrebestyrelse med et flertal af valgte forældre og med repræsentation af

institutionens medarbejdere. Dette gælder dog ikke i tilfælde, hvor den

selvejende institutions bestyrelse består af et flertal af valgte forældre.

Den

selvejende daginstitutions bestyrelse udarbejder efter indhentet udtalelse

fra

en forældrebestyrelse en vedtægt for styrelsen af institutionen. Vedtægten

godkendes af kommunen.

Stk. 2.

I selvejende

daginstitutioner, hvor der oprettes en forældrebestyrelse, skal det

fastlægges

i vedtægten, at forældrebestyrelsen fastsætter principper for institutionens

arbejde og for anvendelse af en budgetramme for institutionen samt har

indstillingsret i forbindelse med ansættelse af personale i institutionen.

Forældrebestyrelsen varetager sine opgaver inden for de af kommunen fastsatte

mål og rammer og det i vedtægten fastsatte formål og idegrundlag.

Stk. 3.

Lederen af den

selvejende daginstitution har den administrative og pædagogiske ledelse af

institutionen og er ansvarlig for daginstitutionens arbejde over for

forældrebestyrelsen og for bestyrelsen for den selvejende institution.

Stk. 4.

Begrænsningerne

i § 13, stk. 4, om, at visse beføjelser ikke kan overlades til en

forældrebestyrelse, gælder også i forhold til en forældrebestyrelse i

selvejende daginstitutioner.

Tilskud til dagtilbud

§ 15.

Opholdskommunen giver forældre med børn et tilskud til brug for dagtilbud

efter

§§ 9-11. Opholdskommunens tilskud svarer til 70 pct. og forældrenes

egenbetaling til 30 pct. af de budgetterede udgifter ved ophold i

dagtilbuddet

i opholdskommunen, bortset fra ejendomsudgifter, herunder husleje og

vedligeholdelse,

jf. dog stk. 4, 5 og 6.

Stk. 2.

Ved optagelse i

daginstitution i opholdskommunen beregnes tilskud på grundlag af udgifterne

ved

driften af den enkelte daginstitution eller på grundlag af de gennemsnitlige

udgifter ved driften af daginstitutioner af samme type i kommunen. Tilskud

for

ophold i ordninger efter § 11 beregnes dog på grundlag af udgifterne ved

driften af den enkelte ordning, jf. § 144, stk. 3.

Stk. 3.

Ved optagelse i

kommunal dagpleje i opholdskommunen beregnes tilskud på grundlag af de

gennemsnitlige udgifter ved ophold i den kommunale dagpleje.

Stk. 4.

Ved optagelse i

dagtilbud i en anden kommune end opholdskommunen beregnes opholdskommunens

tilskud således, at det svarer til 70 pct. af de gennemsnitlige

driftsudgifter

pr. plads for dagtilbud i opholdskommunen beregnet for den aldersgruppe, som

barnet tilhører. Tilskuddet kan dog højst udgøre 70 pct. af de budgetterede

driftsudgifter pr. plads i det benyttede dagtilbud som beregnet af

udførerkommunen, jf. dog stk. 5 og 6. Opholdskommunen betaler tilskuddet

direkte til udførerkommunen. Forældrene betaler forskellen mellem tilskuddet

fra opholdskommunen og driftsudgiften pr. plads i det benyttede dagtilbud som

beregnet i udførerkommunen.

Stk. 5.

Opholdskommunen

kan, hvis forældre vælger et dagtilbud i en anden kommune end

opholdskommunen,

beslutte at give et ekstra tilskud til udførerkommunen for enten at reducere

udførerkommunens udgifter, reducere egenbetalingen eller begge dele.

Opholdskommunen betaler det ekstra tilskud direkte til udførerkommunen.

Stk. 6.

Socialministeren

fastsætter nærmere regler om tilskud og egenbetaling efter stk. 1 og 4 samt

§ 26 og kan herunder bestemme, at tilskuddet skal forhøjes under hensyn

til forældrenes økonomiske forhold og børnenes særlige behov for ophold i

dagtilbud.

Stk. 7.

Tilskud og

egenbetaling efter stk. 1 fastsættes for et regnskabsår ad gangen på grundlag

af dagtilbuddenes budgetter. Dette gælder dog ikke for puljeordninger, jf.

§ 11.

§ 15 a.

Kommuner, som tilbyder en pasningsgaranti i dagtilbud efter §§ 9-11, kan

nedsætte tilskuddet for ophold i dagtilbud til minimum 67 pct. af de

budgetterede udgifter, jf. § 15, stk. 1 og 4.

Stk. 2.

Pasningsgarantien indebærer, at kommunen har pligt til at anvise plads i et

dagtilbud, jf. §§ 9-11, til alle børn i aldersgruppen over 26 uger og

indtil barnets skolestart. Socialministeren fastsætter nærmere regler om

pasningsgarantien, herunder frister for anvisning af plads og om nedsættelse

af

tilskuddet.

Stk. 3.

Hvis kommunen

ikke kan anvise en plads i et dagtilbud fra den dato, hvor barnet efter de

regler, der er fastsat efter stk. 2, skal anvises en plads, betragtes det som

brud på pasningsgarantien. Kommunen har herefter pligt til med virkning fra

den

1. i den følgende måned at ophøre med at give nedsat tilskud efter stk. 1.

Stk. 4.

I ganske særlige

og enkeltstående tilfælde, hvor kommunen ikke kan tilbyde en plads inden for

fristerne, kan kommunen uanset stk. 3 fortsat give nedsat tilskud, hvis

kommunen inden for yderligere 1 måned kan anvise en plads til barnet.

§ 15 b.

Kommunen kan beslutte at give mulighed for madordninger i dagtilbud efter

§ 7 til børn i alderen fra 3 år og derover.

Stk. 2.

Forældrebestyrelsen i det enkelte dagtilbud beslutter, om der skal oprettes

en

madordning efter stk. 1, og hvordan den skal tilrettelægges. I puljeordninger

efter § 11, hvor der ikke er en forældrebestyrelse, træffer

puljeordningen

beslutningen.

Stk. 3.

De enkelte

forældre med børn i et dagtilbud med madordning efter stk. 1 beslutter, om de

vil benytte madordningen, og betaler den fulde udgift til madordningen.

§ 16.

Amtskommunen sørger for, at der er det nødvendige antal pladser i særlige

dagtilbud til børn, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller

psykisk funktionsevne har et særligt behov for støtte, behandling m.v., der

ikke kan dækkes gennem ophold i et af de almindelige dagtilbud, jf. §§ 7

og 8.

Stk. 2.

Tilbud efter

stk. 1 kan oprettes og drives af en amtskommune, af en kommune efter aftale

med

amtskommunen eller af en selvejende institution, som amtskommunen indgår

aftale

med.

Stk. 3.

Socialministeren

fastsætter regler om forældrebestyrelser i særlige dagtilbud.

§ 17.

Amtskommunen træffer afgørelse om optagelse i et særligt dagtilbud efter

indstilling fra opholdskommunen, jf. § 131 b.

§ 18

.

Til

Tilskud og egenbetaling for opholdet i de særlige dagtilbud beregnes efter

regler, der fastsættes af socialministeren.

Kapitel 5

Klubtilbud og andre socialpædagogiske

fritidstilbud til større børn og unge

§ 19.

Kommunen sørger for, at der er de nødvendige klubtilbud og andre

socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge, jf. dog § 23.

Stk. 2.

Tilbudene skal i

samarbejde med de større børn og unge skabe aktiviteter og samværsformer, der

fremmer den enkeltes alsidige udvikling og selvstændighed samt evne til at

indgå i et forpligtende fællesskab.

Stk. 3.

Tilbudene indgår

som led i kommunens generelle fritidstilbud til børn og unge og skal efter

kommunens beslutning også kunne rette sit arbejde mod børn og unge med behov

for støtte.

Stk. 4.

Kommunen

fastsætter mål og rammer for tilbudenes arbejde som en integreret del af

kommunens samlede fritidsmæssige, forebyggende og støttende indsats over for

børn og unge.

Stk. 5.

Kommunen

fastsætter retningslinjer, der sikrer børn og unge indflydelse på indholdet i

det enkelte tilbud. Kommunen kan beslutte, at reglerne om

forældrebestyrelser,

jf. §§ 13 og 14, finder anvendelse på visse tilbud.

§ 20.

Klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud kan oprettes og drives af en

eller flere kommuner eller som selvejende institutioner med aftale med

kommunen. Kommunen kan til private klubordninger for større børn og unge yde

et

tilskud pr. barn eller ung.

Optagelse og udmeldelse

§ 21.

Kommunen træffer afgørelse om optagelse i og udmeldelse af klubber og andre

socialpædagogiske fritidstilbud. Afgørelsen kan ikke indbringes for anden

administrativ myndighed.

Stk. 2.

Kommunen kan for

selvejende institutioner og private klubordninger efter § 20 bestemme,

at

lederen af den enkelte ordning træffer afgørelse om optagelse og udmeldelse

efter retningslinjer fastsat af kommunen.

Tilskud til klubtilbud

§ 22.

Kommunen fastsætter tilskud og egenbetaling for deltagelse i klubber og andre

socialpædagogiske fritidstilbud og kan beslutte at yde 100 pct. tilskud til

deltagelse i enkelte tilbud eller typer af tilbud. Tilskuddet skal mindst

udgøre 80 pct. af udgifterne ved driften af det enkelte tilbud eller af de

gennemsnitlige udgifter ved driften af samme type af tilbud i kommunen, som

disse opgøres efter § 15, stk. 1. For private klubordninger, jf.

§ 20,

2. pkt., beregnes tilskud og egenbetaling på grundlag af udgifterne ved

driften

af den enkelte ordning.

Stk. 2.

Socialministeren

fastsætter nærmere regler om tilskud og egenbetaling efter stk. 1 og kan

bestemme, at der kan opkræves særskilt egenbetaling for materialeforbrug og

forplejning. Socialministeren kan endvidere fastsætte, at tilskuddet skal

forhøjes under hensyn til forældrenes økonomiske forhold og barnets eller den

unges særlige behov for deltagelse i tilbuddet.

Særlige klubtilbud

§ 23.

Amtskommunen sørger for, at der er det nødvendige antal pladser i særlige

klubtilbud til større børn og unge, der på grund af betydelig og varigt

nedsat

fysisk eller psykisk funktionsevne har et særligt behov for støtte,

behandling

m.v., der ikke kan dækkes gennem deltagelse i et af de i § 19 nævnte

tilbud.

Stk. 2.

Tilbud efter

stk. 1 kan oprettes og drives af en amtskommune, en kommune efter aftale med

amtskommunen eller af en selvejende institution, som amtskommunen indgår

aftale

med.

§ 24.

Amtskommunen træffer afgørelse om optagelse i et særligt klubtilbud efter

indstilling fra opholdskommunen, jf. § 131 b.

§ 25.

Tilskud

og egenbetaling for opholdet i de særlige klubtilbud beregnes efter regler,

der

fastsættes af socialministeren.

Kapitel 6

Økonomiske tilskud m.v.

Tilskud til forældre, der vælger privat pasning

§ 26.

Kommunen giver forældre med børn i alderen 24 uger og indtil det tidspunkt,

hvor børn almindeligvis optages i børnehaveklasse, mulighed for at vælge et

økonomisk tilskud til brug for en privat pasningsordning i stedet for at

benytte en plads i et dagtilbud, jf. § 7, stk. 1. Kommunen kan beslutte,

at der kun gives tilskud til forældre med børn i en bestemt del af

aldersgruppen.

Stk. 2.

Tilskud efter

stk. 1 kan ydes fra det tidspunkt, hvor barnet optages i et dagtilbud, jf.

§ 7, stk. 1. Der kan maksimalt udbetales tre tilskud til samme husstand.

Stk. 3.

Hvis kommunen i

forbindelse med iværksættelse af hjælpeforanstaltninger efter § 40 anser

det for nødvendigt, at et barn er optaget i et dagtilbud, kan kommunen

beslutte, at forældrene ikke kan få tilskud efter stk. 1.

Stk. 4.

Kommunen

fastsætter størrelsen af tilskuddet efter stk. 1. Tilskuddet fastsættes ens

for

alle børn inden for samme aldersgruppe. Tilskuddet kan højst udgøre 70 pct.

af

forældrenes dokumenterede udgifter til den private pasningsordning, dog

maksimalt 85 pct. af den billigste nettoudgift pr. plads i et dagtilbud til

samme aldersgruppe i kommunen.

Stk. 5.

Tilskuddet efter

stk. 1 udbetales første gang for den måned, hvor den private pasning

påbegyndes. Tilskuddet udbetales sidste gang for den måned, i hvilken retten

til tilskuddet ophører.

Stk. 6.

Kommunen

fastsætter retningslinjer for optagelse af børn i et dagtilbud, når

tilskuddet

til privat pasning bortfalder.

Stk. 7.

Tilskuddet efter

stk. 1 indgår ikke ved beregning af ydelser efter den sociale lovgivning

eller

lovgivningen om uddannelsesstøtte.

Stk. 8.

Kommunen

godkender aftalen mellem forældrene og den private pasningsordning og fører

løbende tilsyn med ordningen.

§ 26 a.

Kommunen kan beslutte at give forældre med børn i alderen 24 uger og indtil

det

tidspunkt, hvor børn almindeligvis optages i børnehaveklasse, mulighed for at

vælge et økonomisk tilskud til pasning af egne børn i stedet for at benytte

en

plads i et dagtilbud, jf. § 7, stk. 1. Kommunen kan beslutte, at der kun

gives tilskud til forældre med børn i en bestemt del af aldersgruppen.

Stk. 2.

Tilskud efter

stk. 1 kan ydes fra det tidspunkt, hvor barnet optages i et dagtilbud, jf.

§ 7, stk. 1. Der kan maksimalt udbetales 3 tilskud til samme husstand.

Det

samlede tilskud pr. husstand kan ikke overstige beløbet for maksimale

dagpenge.

Stk. 3.

Hvis kommunen i

forbindelse med iværksættelse af hjælpeforanstaltninger efter § 40 anser

det for nødvendigt, at et barn er optaget i et dagtilbud, kan kommunen

beslutte, at forældrene ikke kan få tilskud efter stk. 1.

Stk. 4.

Kommunen

fastsætter størrelsen af tilskuddet efter stk. 1. Tilskuddet fastsættes ens

for

alle børn inden for samme aldersgruppe. Tilskuddet kan højst udgøre 85 pct.

af

den billigste nettoudgift pr. plads i et dagtilbud til samme aldersgruppe i

kommunen.

Stk. 5.

Tilskuddet til

det enkelte barn ydes efter ansøgning og kan ydes for én samlet periode på

minimum 8 uger og maksimalt 1 år. Kommunen kan beslutte at fastsætte en

længere

minimumsperiode og en kortere maksimumsperiode.

Stk. 6.

Det er en

betingelse for at få tilskud efter stk. 1,

1)

at ansøgeren ikke

samtidig modtager offentlig overførselsindkomst eller har arbejdsindtægt,

eller

2)

at ansøgerens

ægtefælle ikke samtidig modtager hjælp efter § 26, stk. 6, i lov om

aktiv

socialpolitik, og

3)

at ansøgeren har

opholdt sig her i landet i 7 ud af de sidste 8 år. Kravet gælder ikke for

EU/EØS-borgere, i det omfang de efter EU-retten er berettiget til ydelsen.

Stk. 7.

Kommunen oplyser

forældrene om retningslinjer for optagelse af børn i dagtilbud efter udløb af

tilskudsperioden samt ved afbrydelse af den aftalte tilskudsperiode.

Tilskud til forældre med børnepasningsorlov

§ 27.

Kommunen kan beslutte at give et supplerende tilskud til forældre, der

modtager

orlovsydelse til børnepasning, jf. lov om børnepasningsorlov. Kommunen kan

beslutte, at der kun gives tilskud til forældre med børn i en bestemt

aldersgruppe.

Stk. 2.

Kommunen

fastsætter størrelsen af tilskuddene, der maksimalt kan udgøre 35.000 kr.

årligt. Tilskuddene kan fastsættes, så de varierer med barnets alder.

Stk. 3.

For beskæftigede

orlovshavere kan tilskuddet og orlovsydelsen tilsammen ikke overstige 80 pct.

af den hidtidige indtægt. For beskæftigede dagpengeberettigede orlovshavere

skal tilskuddet og orlovsydelsen dog tilsammen mindst udgøre et beløb

svarende

til de arbejdsløshedsdagpenge, som orlovshaveren ville være berettiget til

ved

fuld ledighed umiddelbart forud for orloven, jf. lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., medmindre tilskuddet hermed overstiger

størrelsen af det tilskud, der er fastsat af kommunen, jf. stk. 2.

Stk. 4.

For ledige

orlovshavere kan tilskuddet og orlovsydelsen tilsammen ikke overstige et

beløb

svarende til de arbejdsløshedsdagpenge, som orlovshaveren var berettiget til

ved fuld ledighed umiddelbart forud for orloven, jf. lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 5.

For ledige

orlovshavere, hvis grundlag for orlovsydelse er modtagelse af kontanthjælp,

kan

tilskuddet og orlovsydelsen tilsammen ikke overstige et beløb svarende til

den

kontanthjælp, som orlovshaveren ville være berettiget til efter § 25 i

lov

om aktiv socialpolitik.

Stk. 6.

Tilskuddet

udbetales af kommunen mod dokumentation for modtagelse af orlovsydelse til

børnepasning.

§ 27 a.

Kommunen giver et særligt supplerende tilskud til enlige

forældre, der

1)

er beskæftigede som lønmodtagere eller selvstændige

erhvervsdrivende,

2)

har børn i alderen fra 24 uger og indtil det fyldte 5. år,

som kommunen ikke kan anvise plads i et dagtilbud, jf. § 7, stk. 1, og

3)

vælger børnepasningsorlov med orlovsydelse, jf. lov om

børnepasningsorlov.

Stk. 2.

Der kan

alene udbetales særligt supplerende tilskud til den af forældrene, barnet bor

mest hos. Hvis et barn bor lige meget hos begge forældre, udbetales særligt

supplerende tilskud alene til den af forældrene, hvor barnet er tilmeldt

folkeregistret.

Stk. 3.

Det særligt

supplerende tilskud efter stk. 1 udgør forskellen mellem orlovsydelsen

og

kontanthjælpens forsørgersats, jf. lov om aktiv socialpolitik § 25.

Stk. 4.

Det

særligt supplerende tilskud og orlovsydelsen tilsammen kan ikke overstige 80

pct. af den hidtidige indtægt.

Stk. 5.

Hvis

kommunen efter § 27 giver et supplerende tilskud, der er højere end

eller

lig med tilskud efter stk. 1, udbetales alene tilskud efter § 27.

Hvis det særligt supplerende tilskud efter stk. 1 er højere end tilskud

efter § 27, udbetales alene tilskud efter stk. 1.

Stk. 6.

Tilskuddet udbetales af kommunen mod dokumentation for, at

modtageren modtager orlovsydelse til børnepasning.

Merudgiftsydelse

§ 28.

Kommunen yder dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af

et

barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Det er en

forudsætning, at merudgifterne er en følge af den nedsatte funktionsevne.

Stk. 2.

Til dækning af

merudgifter beregnes en merudgiftsydelse, der fastsættes med udgangspunkt i

et

månedligt standardbeløb på 2.000 kr. Ydelsen beregnes på grundlag af det

konkrete behov og udbetales med én eller flere ottendedele af

standardbeløbet.

Merudgiftsydelsen kan tildeles med mere end ét standardbeløb.

Stk. 3.

Merudgiftsydelsen udgør mindst 1/8 af standardbeløbet nævnt i stk. 2. Der

skal

sandsynliggøres merudgifter svarende til 12 gange 1/8 af standardbeløbet

inden

for et år, før merudgiftsydelsen kan komme til udbetaling.

Stk. 4.

Hjælpen efter

stk. 1 er betinget af, at kommunens anvisninger med hensyn til pasning m.v.

følges.

Stk. 5.

Socialministeren

kan fastsætte nærmere regler om, hvilke udgifter der kan ydes hjælp til og

betingelserne herfor.

Tabt arbejdsfortjeneste

§ 29.

Kommunen yder hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der

i

hjemmet forsørger et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk

eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig

lidelse.

Ydelsen er betinget af, at det er en nødvendig følge af den nedsatte

funktionsevne, at barnet passes i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt,

at det er moderen eller faderen, der passer det. Ydelsen fastsættes på

baggrund

af den tidligere bruttoindtægt. Der indregnes bidrag til pensionsordning, der

udgør 6 pct. af bruttoydelsen pr. 1. januar 2003 og 10 pct. af bruttoydelsen

pr. 1. januar 2004. Bidraget kan dog højst udgøre et beløb svarende til det

hidtidige arbejdsgiverbidrag. Kommunen indbetaler efter reglerne i lov om

Arbejdsmarkedets Tillægspension ATP-bidrag af hjælp til dækning af tabt

arbejdsfortjeneste. Ydelsesmodtager skal betale 1/3 af ATP-bidraget, og

kommunen skal betale 2/3 af bidraget.

Stk. 2.

Socialministeren

fastsætter nærmere regler om beregning og regulering af tabt

arbejdsfortjeneste

efter stk. 1, herunder efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension

regler om betaling af udgifter til ATP-bidrag.

§ 29 a.

I tilfælde af ledighed udbetaler kommunen en særlig supplerende ydelse til

personer, der modtager hjælp efter § 29, i op til 3 måneder efter

udgangen

af den måned, hvor ledigheden indtræffer. Betingelserne for udbetaling af

ydelsen er, at personen

1)

er

arbejdsløshedsforsikret,

2)

ikke er berettiget

til at modtage dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

3)

ikke er selvforskyldt

ledig,

4)

ikke har et rimeligt

tilbud om ansættelse i et deltidsarbejde og

5)

ikke modtager andre

ydelser til forsørgelse efter anden lovgivning.

Stk. 2.

Kommunen

udbetaler den særlige supplerende ydelse uden hensyn til modtagerens og

ægtefællens indtægts- og formueforhold.

Stk. 3.

Ydelsen udgør et

beløb svarende til højeste dagpengebeløb, jf. § 9, stk. 2, i lov om

dagpenge ved sygdom eller fødsel. Ydelsen kan dog højst udbetales med et

beløb,

der udgør 90 pct. af personens arbejdsfortjeneste i det tidligere arbejde.

Stk. 4.

Den særlige

supplerende ydelse nedsættes med det beløb, som den ansatte eventuelt

modtager

fra arbejdsgiveren eller fra Lønmodtagernes Garantifond i forbindelse med

ophør

af ansættelsen.

Stk. 5.

Kommunen

indbetaler efter reglerne i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension ATP-bidrag

af den særlige supplerende ydelse. Ydelsesmodtager skal betale 1/3 af

ATP-bidraget, og kommunen skal betale 2/3 af bidraget. Socialministeren kan

efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætte regler om

bidragsbetaling.

Stk. 6.

Der indbetales

af kommunen efter § 17 f, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension

bidrag til den særlige pensionsopsparing af den særlige supplerende ydelse.

Socialministeren kan efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension

fastsætte nærmere regler om bidragsbetaling og indberetning. Indbetales

opsparingsbeløbet ikke rettidigt, finder reglerne i § 17, stk. 2-5 og 7,

i

lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension tilsvarende anvendelse.

Kapitel 7

Personlig hjælp og ledsagelse

§ 30.

Bestemmelserne i § 71 om personlig hjælp og pleje m.v. finder

tilsvarende

anvendelse, når der er behov for personlig hjælp og pleje m.v. vedrørende

børn.

§ 31.

Kommunen yder 15 timers ledsagelse om måneden til unge mellem 16 og 18 år,

som

ikke kan færdes alene på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller

psykisk funktionsevne. Dette gælder dog ikke for unge mellem 16 og 18 år, som

har et døgnophold efter § 40, stk. 2, nr. 4, 5 og 11.

Stk. 2.

Modtageren kan opspare timer inden for en periode på 6 måneder. Kommunen

fastsætter retningslinjer herfor.

Stk. 3.

Modtagerens

udgifter til ledsagerens befordring og andre aktiviteter med tilknytning til

ledsageordningen kan dækkes med et beløb på op til 650 kr. årligt. Beløbet

ydes

af kommunen efter anmodning fra modtageren.

Stk. 4.

Socialministeren

kan fastsætte regler om betingelser for ledsageordningen.

Kapitel 8

Særlig støtte til børn og unge

Formål

§ 32.

Formålet med at yde støtte til de børn og unge, der har et særligt behov for

dette, er at skabe de bedst mulige opvækstvilkår for disse børn og unge, så

de

på trods af deres individuelle vanskeligheder kan opnå de samme muligheder

for

personlig udfoldelse, udvikling og sundhed som deres jævnaldrende.

Stk. 2.

Støtten må ydes

tidligt og sammenhængende, så begyndende problemer hos barnet eller den unge

så

vidt muligt kan afhjælpes i hjemmet eller i det nære miljø. Støtten må i

hvert

enkelt tilfælde udformes på baggrund af en konkret vurdering af det enkelte

barns eller den enkelte unges og familiens forhold.

Stk. 3.

Barnets eller

den unges synspunkter skal altid inddrages og tillægges passende vægt i

overensstemmelse med alder og modenhed.

Stk. 4.

Barnets eller

den unges vanskeligheder skal så vidt muligt løses i samarbejde med familien

og

med dennes medvirken. Hvor dette ikke er muligt, må foranstaltningens

baggrund,

formål og indhold tydeliggøres for forældremyndighedsindehaveren, barnet

eller

den unge.

Stk. 5.

Ved anvendelse

af bestemmelserne i dette kapitel skal der lægges afgørende vægt på, at

støtten

ydes ud fra barnets eller den unges bedste, herunder skal der lægges vægt på

at

give barnet eller den unge en stabil og god voksenkontakt og kontinuitet i

opvæksten.

Tilsyn

§ 33.

Kommunen fører sit tilsyn, jf. § 6, på en sådan måde, at kommunen så

tidligt som muligt kan få kendskab til tilfælde, hvor der må antages at være

behov for særlig støtte til et barn eller en ung under 18 år.

Tværkommunal underretningspligt

§ 33 a.

Hvis en familie med et eller flere børn under 18 år flytter fra én kommune

til

en anden kommune og fraflytningskommunen finder, at et eller flere børn har

behov for særlig støtte, skal fraflytningskommunen underrette

tilflytningskommunen herom.

Amtskommunal rådgivning

§ 34.

Amtskommunen tilbyder gratis rådgivning, undersøgelse og behandling af børn

og

unge med adfærdsvanskeligheder eller betydelig nedsat fysisk og psykisk

funktionsevne samt deres familier. Opgaverne kan varetages i samarbejde med

andre amtskommuner.

Enkeltpersoners underretningspligt m.v.

§ 35.

Socialministeren kan fastsætte regler, hvorefter personer, der udøver

offentlig

tjeneste eller hverv, skal underrette kommunen, hvis de under udøvelsen af

tjenesten eller hvervet får kendskab til forhold, der giver formodning om, at

et barn eller en ung under 18 år har behov for særlig støtte.

Stk. 2.

Socialministeren

kan fastsætte regler om underretningspligt for andre grupper af personer, der

under udøvelse af deres erhverv får kendskab til forhold, som bevirker, at

der

kan være anledning til foranstaltninger efter denne lov.

Stk. 3.

Socialministeren

kan fastsætte regler, hvorefter personer, der udøver offentlig tjeneste eller

hverv, skal underrette kommunen, hvis de under udøvelsen af deres tjeneste

eller hverv får kendskab til en gravid kvinde med alvorlige

misbrugsproblemer,

der giver formodning om, at der er behov for støtte. Socialministeren kan

fastsætte tilsvarende regler for andre grupper, der under udøvelsen af deres

erhverv får kendskab til sådanne forhold.

Stk. 4.

Socialministeren

kan fastsætte regler, hvorefter

1)

praktiserende læger,

speciallæger og andre, der virker inden for social- og sundhedsvæsenet, kan

videregive oplysninger om børn og unge under 18 år med nedsat synsfunktion

til

Statens Øjenklinik, for at klinikken kan varetage sine behandlingsmæssige og

administrative

aktiviteter, og

2)

Statens Øjenklinik

kan videregive de i nr. 1 nævnte oplysninger til social-, sundheds- og

undervisningsmyndigheder for at sikre, at nødvendige foranstaltninger til

afhjælpning af nedsat synsfunktion kan iværksættes.

§ 36.

Den, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældres

eller andre opdrageres side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende

behandling

eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare,

har

pligt til at underrette kommunen.

§ 37.

Hvis ingen har forældremyndigheden over et barn eller en ung, skal kommunen i

fornødent omfang medvirke til, at der udpeges en egnet indehaver af

forældremyndigheden.

Undersøgelser

§ 37 a.

For at tilgodese børn og unge med behov for særlig støtte opretter kommunen

en tværfaglig gruppe, der skal sikre, at støtten ydes tidligt og

sammenhængende, og at der i tilstrækkeligt omfang formidles kontakt til

lægelig, social, pædagogisk, psykologisk og anden sagkundskab.

Stk. 2.

Et af gruppens

medlemmer udpeges som ansvarlig for at koordinere indsatsen over for det

enkelte barn og den enkelte unge.

§ 38.

Må

det antages, at et barn eller en ung trænger til særlig støtte, herunder på

grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, skal kommunen sørge for,

at

barnets eller den unges forhold undersøges. Afgørelse herom træffes i

forståelse med forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år,

jf. dog § 39. Kommunen skal som led i denne undersøgelse inddrage de

fagfolk, som allerede har viden om barnets eller den unges og familiens

forhold. Dette kan ske ved at inddrage sundhedsplejerske, pædagoger,

psykologer, lærere eller andre, jf. § 37 a. Hvis det er nødvendigt,

skal kommunen lade barnet eller den unge undersøge af en læge eller en

psykolog.

Stk. 2.

En undersøgelse

skal resultere i en begrundet stillingtagen til, om der er grundlag for at

iværksætte foranstaltninger, og i bekræftende fald af hvilken art disse bør

være. Der skal være oplysning om, hvordan forældremyndighedens indehaver og

barnet eller den unge stiller sig til foranstaltninger, og om de forhold i

familien eller i dennes omgivelser, som kan bidrage til at klare

vanskelighederne.

Stk. 3.

Undersøgelsen må

ikke være mere omfattende, end formålet tilsiger, og skal i øvrigt

gennemføres

så skånsomt, som forholdene tillader.

§ 39.

Når det må anses for nødvendigt for at afgøre, om der er åbenbar risiko for

alvorlig skade på et barns eller en ungs sundhed eller udvikling, kan børn og

unge-udvalget uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge,

der

er fyldt 15 år, beslutte at gennemføre undersøgelsen under ophold på en

institution eller indlæggelse på sygehus, herunder psykiatrisk afdeling. En

sådan undersøgelse skal være afsluttet inden 2 måneder efter børn og

unge-udvalgets afgørelse.

Stk. 2.

En afgørelse

efter stk. 1 kan træffes foreløbigt efter reglerne i § 45, når

betingelserne herfor er opfyldt.

Foranstaltninger

§ 40.

Kommunen kan træffe afgørelse om foranstaltninger efter stk. 2, når det må

anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller en ungs

særlige behov for støtte. Blandt de i stk. 2 nævnte foranstaltninger vælges

den

eller de mindst indgribende formålstjenlige foranstaltninger. Afgørelsen

træffes med samtykke fra forældremyndighedens indehaver, jf. dog § 41.

En

afgørelse efter stk. 2, nr. 11, kræver tillige samtykke fra den unge, der er

fyldt 15 år.

Stk. 2.

Kommunen kan

beslutte

1)

at yde

konsulentbistand med hensyn til barnets eller den unges forhold og kan

herunder

bestemme, at barnet eller den unge skal søge et dagtilbud, en ungdomsklub, et

uddannelsessted eller lignende,

2)

at yde praktisk, pædagogisk eller anden

støtte i hjemmet,

3)

at yde familiebehandling eller lignende

støtte,

4)

at tilbyde døgnophold, jf. § 40 b, for

både forældremyndighedens indehaver, barnet eller den unge og andre medlemmer

af familien på en døgninstitution, i en plejefamilie, på et andet godkendt

opholdssted, i et kommunalt døgntilbud eller i et botilbud godkendt af

amtskommunen efter reglerne i § 94 a,

5)

at tilbyde en aflastningsordning, jf.

§ 40 b, på en døgninstitution, i en plejefamilie, i et kommunalt

døgntilbud eller på et godkendt opholdssted,

6)

at udpege en personlig rådgiver for barnet

eller den unge,

7)

at udpege en fast kontaktperson for barnet

eller den unge og for hele familien,

8)

at yde økonomisk støtte til udgifter, der

følger af foranstaltninger nævnt i nr. 1-5, når forældremyndighedsindehaveren

ikke selv har midler dertil,

9)

at yde økonomisk støtte til udgifter, der

bevirker, at en anbringelse uden for hjemmet kan undgås, at en hjemgivelse

kan

fremskyndes, eller at støtten i væsentlig grad kan bidrage til en stabil

kontakt mellem forældre og børn under et eller flere børns anbringelse uden

for

hjemmet,

10)

at yde økonomisk støtte til ophold på kost-

eller efterskole, når forældremyndighedsindehaveren ikke selv har midler

dertil,

11)

at anbringe barnet eller den unge uden for

hjemmet, på en døgninstitution, i en plejefamilie, i et kommunalt døgntilbud

eller på et godkendt opholdssted, som må anses for egnet til at imødekomme

barnets eller den unges særlige behov, jf. §§ 40 b, 49, 49 a og 51, og

12)

at formidle et

praktiktilbud hos en offentlig eller privat arbejdsgiver for den unge og i

den

forbindelse udbetale en godtgørelse til den unge.

Stk. 3.

Hvis kommunen

ønsker, at amtskommunen efter § 131 a medfinansierer udgifter ved

foranstaltninger efter § 40, stk. 2, skal kommunen følge fremgangsmåden

i

§ 131 b.

§ 40 a.

Kommunen tilbyder forældremyndighedens indehaver en støtteperson i

forbindelse

med barnets eller den unges anbringelse uden for hjemmet, jf. § 40, stk.

2, nr. 11, og §§ 42 og 42 a.

§ 40 b.

Under et døgnophold efter § 40, stk. 2, nr. 4, 5 og 11, og efter

§ 62

a, stk. 3, nr. 1 og 4, modtager barnet eller den unge omsorg, personlig

støtte,

socialpædagogisk rådgivning og behandling. Ved særlige behov kan der

endvidere

foretages undersøgelser og observation samt ydes terapi eller anden

behandling.

Stk. 2.

Et

aflastningsophold, som ydes under et døgnophold, indgår som en ydelse efter

stk. 1.

Stk. 3.

Hjælp efter stk.

1 vil kunne ydes af det sted, hvor barnet eller den unge har døgnophold,

eller

på anden måde.

Stk. 4.

Socialministeren

kan efter forhandling med Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen i

Danmark fastsætte regler om, hvilke ydelser der indgår i døgnophold.

§ 41.

Afgørelse efter § 40, stk. 2, nr. 1, 6 og 7, jf. § 40, stk. 1, kan

træffes, selv om forældremyndighedens indehaver ikke ønsker foranstaltningen

iværksat, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til

barnets eller den unges særlige behov for støtte, og når formålet med

foranstaltningen skønnes at kunne opnås uanset det manglende samtykke.

Afgørelse herom skal træffes i et møde i det personsagsudvalg, der efter

§ 17 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

varetager det pågældende sagsområde. I kommuner med magistratsordning træffes

afgørelsen

af vedkommende magistratsmedlem.

Anbringelse uden for hjemmet uden samtykke

§ 42.

Er

der en åbenbar risiko for, at barnets eller den unges sundhed eller udvikling

lider alvorlig skade på grund af

1)

utilstrækkelig omsorg

for eller behandling af barnet eller den unge,

2)

vold eller andre

alvorlige overgreb,

3)

misbrugsproblemer,

kriminel adfærd eller andre svære sociale vanskeligheder hos barnet eller den

unge eller

4)

andre adfærds eller

tilpasningsproblemer hos barnet eller den unge,

kan børn og unge- udvalget uden samtykke

fra forældremyndighedens indehaver og den unge, der er fyldt 15 år, træffe

afgørelse om, at barnet eller den unge anbringes uden for hjemmet, jf.

§ 40, stk. 2, nr. 11. Der kan kun træffes en afgørelse efter 1. pkt.,

når

der er begrundet formodning for, at problemerne ikke kan løses under barnets

eller den unges fortsatte ophold i hjemmet.

Stk. 2.

Når hensynet til

barnet eller den unge på afgørende måde taler for det, kan børn og

unge-udvalget beslutte, at barnet eller den unge skal anbringes uden for

hjemmet efter stk. 1, selv om forældremyndighedens indehaver og den unge

giver

samtykke til anbringelse efter § 40, stk. 2, nr. 11.

Stk. 3.

Såfremt en ung,

der er fyldt 15 år, erklærer sig enig i anbringelsen, kan børn og unge-

udvalget uanset betingelserne i stk. 1 træffe afgørelse om at anbringe den

unge

uden for hjemmet, jf. § 40, stk. 2, nr. 11, når anbringelsen må anses

for

at være af væsentlig betydning af hensyn til den unges særlige behov og

problemerne ikke kan løses under den unges fortsatte ophold i hjemmet.

Stk. 4.

Afgørelser efter

stk. 1-3 kan træffes foreløbigt efter reglerne i § 45, når betingelserne

herfor er opfyldt.

§ 42 a.

Er et barn eller en ung med samtykke fra forældremyndighedens indehaver og

den unge, der er fyldt 15 år, anbragt uden for hjemmet, og tilbagekaldes

samtykket, kan børn og unge-udvalget beslutte, at barnet eller den unge i op

til 3 måneder fra tilbagekaldelsen af samtykket ikke skal kunne hjemtages,

uanset at betingelserne i § 42 ikke er opfyldt. En sådan beslutning om

en

hjemtagelsesperiode kan træffes, hvis det må antages, at en øjeblikkelig

hjemtagelse kan skade barnet eller den unge.

Stk. 2.

En afgørelse

efter stk. 1 kan træffes foreløbigt efter reglerne i § 45, når

betingelserne herfor er opfyldt.

§ 43.

Hvis barnet eller den unge ikke har været anbragt uden for hjemmet inden for

det seneste år før datoen for den aktuelle anbringelse, forudsætter

opretholdelse af en foranstaltning efter § 42 ud over et år fra børn og

unge-udvalgets afgørelse fornyet afgørelse i udvalget.

Stk. 2.

Hvis barnet

eller den unge har været anbragt uden for hjemmet inden for det seneste år

før

datoen for den aktuelle anbringelse, forudsætter opretholdelse af en

foranstaltning efter § 42 ud over 2 år fra børn og unge-udvalgets

afgørelse

fornyet afgørelse i udvalget.

Stk. 3.

Er sagen efter

stk. 1 og 2 indbragt for Ankestyrelsen eller forelagt landsretten eller

Højesteret, regnes fristen fra den endelige afgørelse eller dom. Uanset

bestemmelsen i stk. 1 og 2 kan børn og unge-udvalget, Ankestyrelsen eller

retten fastsætte en kortere frist for fornyet behandling i udvalget.

Stk. 4.

Børn og

unge-udvalget kan ved afgørelser efter § 42 undtagelsesvis fastsætte en

længere frist end nævnt i stk. 1-3, når de forhold, der ligger til grund for

afgørelsen,

med overvejende sandsynlighed må antages at vedvare ud over fristen. Samme

beføjelser har Ankestyrelsen og retten.

Stk. 5.

Stk. 1-4 finder

tilsvarende anvendelse ved afgørelser, som Ankestyrelsen træffer efter

§ 47, stk. 3.

Lægelig undersøgelse og behandling uden samtykke

§ 44.

Hvis forældremyndighedsindehaveren undlader at lade et barn eller en ung

undersøge eller behandle for en livstruende sygdom eller en sygdom, der

udsætter barnet eller den unge for betydelig og varigt nedsat funktionsevne,

kan

børn og unge-udvalget træffe afgørelse om at gennemføre undersøgelsen eller

behandlingen.

Stk. 2.

En afgørelse

efter stk. 1 kan træffes foreløbigt efter reglerne i § 45, når

betingelserne herfor er opfyldt.

Foreløbige afgørelser

§ 45.

Afgørelser efter §§ 39, 42, 42 a, 44, § 57, stk. 3, § 64,

stk. 4, og § 108, stk. 2, som af hensyn til barnets eller den unges

øjeblikkelige behov ikke kan afvente, at sagen behandles i børn og

unge-udvalget, kan træffes foreløbigt af formanden eller i dennes fravær

næstformanden for børn og unge-udvalget.

Stk. 2.

Forældremyndighedens indehaver og eventuelle andre parter, jf. § 60,

skal

inden 24 timer efter iværksættelsen af en foreløbig afgørelse have skriftlig

meddelelse om afgørelsen samt en begrundelse for afgørelsen. Meddelelsen skal

tillige indeholde oplysning om retten til efter forvaltningsloven at se

sagens

akter og til at udtale sig om sagen samt om retten til vederlagsfri

advokatbistand.

Stk. 3.

En foreløbig

afgørelse efter stk. 1 skal snarest muligt og senest inden 7 dage efter

iværksættelsen af afgørelsen forelægges børn og unge-udvalget til

godkendelse,

uanset om foranstaltningen er ophørt.

Stk. 4.

En afgørelse,

der er godkendt efter stk. 3, har gyldighed i 1 måned. En afgørelse

vedrørende

§ 39 har gyldighed, indtil undersøgelsen er afsluttet, dog højst 2

måneder

regnet fra den foreløbige afgørelse efter stk. 1. En afgørelse vedrørende

§ 42 a

har gyldighed for hjemtagelsesperioden, dog højst 3 måneder regnet fra

tilbagekaldelsen af samtykket. En afgørelse vedrørende § 64, stk. 4, har

gyldighed, indtil der træffes en ny afgørelse om flytning eller hjemtagelse.

Stk. 5.

Chefen for Den

Sociale Ankestyrelse har samme beføjelser som formanden for børn og

unge-udvalget, jf. stk. 1 og 2, og kan pålægge kommunen at gennemføre

afgørelsen. Den foreløbige afgørelse har gyldighed i en måned, jf. dog de i

stk. 4, 2.-4. pkt., nævnte frister. Styrelseschefen kan undtagelsesvis

bestemme, at den foreløbige afgørelse skal godkendes af Ankestyrelsen inden

for

den i stk. 3 nævnte frist.

Stk. 6.

Hvis børn og

unge-udvalget ikke inden 1 måned træffer afgørelse i overensstemmelse med

styrelseschefens foreløbige afgørelse, jf. stk. 5, skal børn og unge-udvalget

umiddelbart orientere Ankestyrelsen herom. Børn og unge-udvalgets afgørelse

har

ikke virkning, før styrelseschefen snarest muligt og senest inden 10 dage har

taget stilling til, om afgørelsen skal have virkning. Hvis styrelseschefen

træffer afgørelse om, at børn og unge-udvalgets afgørelse ikke skal have

virkning, træffer Ankestyrelsen afgørelse efter reglen i § 47, stk. 3,

inden 8 uger fra børn og unge-udvalgets afgørelse.

Ophør af foranstaltninger

§ 46.

Foranstaltninger efter §§ 40, 41, 42 og 42 a skal ophøre, når formålet

er

nået, når de ikke længere opfylder deres formål under hensyn til barnets

eller

den unges særlige behov, eller når den unge fylder 18 år.

Stk. 2.

Kommunen træffer

afgørelse om hjemgivelse, uanset om barnet eller den unge er anbragt uden for

hjemmet efter § 40, stk. 2, nr. 11, § 42 eller 42 a. Hvis kommunen

træffer afgørelse om hjemgivelse af et barn eller en ung, der er anbragt

efter

§ 42, skal kommunen umiddelbart orientere børn og unge-udvalget herom.

Hvis kommunen ikke kan imødekomme en begæring om hjemgivelse, forelægges

sagen

til afgørelse i børn og unge-udvalget, jf. § 42.

Stk. 3.

Forud for en

hjemgivelse skal kommunen så vidt muligt i samarbejde med

forældremyndighedens

indehaver og barnet eller den unge i handleplanen, jf. § 58 a, angive

den

videre indsats i forbindelse med hjemgivelsen.

Stk. 4.

Tilsvarende skal

kommunen i samarbejde med den unge senest 6 måneder forud for ophør af en

anbringelse ved det fyldte 18. år i handleplanen, jf. § 58 a, angive,

hvilken form for støtte og vejledning der ydes den unge med hensyn til

boligforhold, uddannelse og arbejde samt personlig rådgivning.

Det sociale nævns og Den Sociale Ankestyrelses

beføjelser uden klage

§ 47.

Såfremt kommunen ikke foretager fornødne undersøgelser, kan det sociale nævn

træffe afgørelse om, at der skal iværksættes undersøgelse, og pålægge

kommunen

at gennemføre afgørelsen.

Stk. 2.

Hvis der er

behov for foranstaltninger efter § 40 og kommunen undlader at iværksætte

disse, kan det sociale nævn pålægge kommunen at træffe en afgørelse eller

træffe en foreløbig afgørelse om foranstaltninger og pålægge kommunen at

gennemføre afgørelsen.

Stk. 3.

Den Sociale

Ankestyrelse har samme beføjelser som det sociale nævn og kan tillige træffe

afgørelse efter §§ 39, 42, 42 a og 44 og pålægge kommunen at

gennemføre afgørelsen.

Fuldbyrdelse

§ 48.

Afgørelser efter §§ 39, 42 og 44 fuldbyrdes af kommunen.

Stk. 2.

Kommunen har mod

behørig legitimation og uden retskendelse adgang til forældremyndighedens

indehavers bolig, rum eller gemmer for at eftersøge og medtage et barn eller

en

ung med henblik på at fuldbyrde de i stk. 1 nævnte afgørelser.

Stk. 3.

Politiet yder

bistand til kommunen ved udøvelsen af beføjelser efter stk. 2.

Socialministeren

fastsætter efter aftale med justitsministeren nærmere regler herom.

Anbringelsessteder for børn og unge

Plejefamilier, opholdssteder og kommunale døgntilbud

§ 49.

Plejefamilier for børn og unge skal være godkendt som generelt egnede af den

stedlige kommune.

Stk. 2.

Opholdssteder

for børn og unge skal være godkendt som generelt egnede af den stedlige

amtskommune.

Stk. 3.

Afgørelser efter

stk. 1 og 2 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 49 a.

Kommunen kan etablere døgntilbud til

børn og unge, der har brug for særlig støtte, hvor der ikke er behov for et

specialiseret behandlingstilbud, og hvor andre tilbud er utilstrækkelige.

Stk. 2

. Kommunen

orienterer den stedlige amtskommune om etablering af døgntilbud efter stk. 1.

§ 49 b.

Ministeren kan fastsætte nærmere regler

for godkendelse af og tilsyn med plejefamilier og opholdssteder efter

§ 49, stk. 1 og 2. Ministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler for

tilsyn med de kommunale døgntilbud efter § 49 a.

§ 50.

Kommunen betaler for barnets eller den unges ophold. Socialministeren kan

fastsætte satser for godtgørelse for udgifter til kost og logi i forbindelse

med opholdet.

Døgninstitutioner

§ 51.

Amtskommunen sørger for, at der er det nødvendige antal pladser på

institutioner for børn og unge, der skal anbringes uden for hjemmet herunder

på

grund af en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Endvidere skal amtskommunen sørge for, at der er det nødvendige antal pladser

og mulighed for ambulant behandling på institutioner for børn og unge med

sociale adfærdsproblemer.

Stk. 2.

Institutionerne

kan oprettes og drives af en eller flere amtskommuner, kommuner eller som

selvejende institutioner, som amtskommunen indgår aftale med.

Betaling

§ 52.

Forældrene og barnet eller den unge betaler for døgnopholdet efter regler,

der

fastsættes af socialministeren.

Valg af anbringelsessted m.v.

§ 53.

(Ophævet)

§ 54.

Samtykke fra forældremyndighedens indehaver og den unge, der er fyldt 15 år,

til en afgørelse efter § 40, stk. 2, nr. 11, skal omfatte formålet med

anbringelsen, jf. § 58 a, stk. 4, 1. pkt.

§ 55.

Kommunen træffer afgørelse om valg af anbringelsessted i overensstemmelse med

den i § 58 a eller § 59 nævnte handleplan. Kommunen fører løbende

tilsyn med barnets eller den unges forhold under opholdet uden for hjemmet og

træffer afgørelse om ændret anbringelsessted, behandling, uddannelse m.v.

under

opholdet, i det omfang det må anses for nødvendigt under hensyn til formålet

med anbringelsen.

Stk. 2.

Ændring af

anbringelsesstedet kræver samtykke fra forældremyndighedens indehaver og den

unge, der er fyldt 15 år, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk.

3.

Er anbringelsen sket efter § 40, stk. 2, nr. 11, eller § 42 a,

og kan samtykke til ændret anbringelsessted ikke opnås, kan

anbringelsesstedet

kun ændres ved, at der træffes afgørelse efter § 42.

Stk. 4.

Er anbringelsen

sket efter § 42, og kan samtykke til ændret anbringelsessted ikke opnås,

kan anbringelsesstedet kun ændres ved, at der træffes fornyet afgørelse efter

§ 42. Forældremyndighedens indehaver og den unge, der er fyldt 15 år,

kan

dog meddele samtykke til, at der ikke skal træffes fornyet afgørelse efter

§ 42.

§ 56.

Kommunen skal senest 3 måneder efter, at barnet eller den unge har fået

ophold

uden for hjemmet, vurdere, om den i § 58 a eller § 59 nævnte

handleplan skal revideres, og skal herefter med højst 6 måneders mellemrum

foretage en sådan vurdering. Vurderingen af handleplanen skal ske på baggrund

af det løbende tilsyn med barnet eller den unge på anbringelsesstedet, jf.

§ 55, og efter kontakt med forældremyndighedens indehaver. Vurderingen

skal omfatte såvel de dele af handleplanen, som retter sig mod barnet eller

den

unge, som de dele, der omhandler indsatsen over for familien under

anbringelsen. Afgørelse om revision af handleplanen træffes så vidt muligt i

forståelse med forældremyndighedens indehaver og barnet eller den unge.

Stk. 2

. Er der

udarbejdet en særskilt plan for støtten til forældrene efter § 58 a,

stk.

8, skal kommunen tilbyde at revidere denne plan, når der er behov for det.

Kommunen skal vurdere, om der er behov for at tilbyde en revision af planen

senest 3 måneder efter, at barnet eller den unge har fået ophold uden for

hjemmet. Herefter skal kommunen med højst 6 måneders mellemrum foretage en

vurdering af, om der er behov for at tilbyde en revision af planen.

Stk. 3.

Er

anbringelsesstedet beliggende i en anden kommune end barnets eller den unges

opholdskommune, underrettes den stedlige kommune forud for anbringelsen.

Samvær og kontakt

§ 57.

Forældrene og barnet eller den unge har ret til samvær og kontakt under

barnets

eller den unges anbringelse uden for hjemmet. Kommunen skal sørge for, at

forbindelsen mellem forældrene og barnet eller den unge holdes ved lige. En

ret

til samvær og kontakt, der er aftalt mellem forældrene eller er fastsat i

medfør af §§ 17, 18 og 26 i lov om forældremyndighed og samvær,

opretholdes under barnets eller den unges anbringelse uden for hjemmet, men

kan

reguleres eller midlertidigt ophæves efter reglerne i stk. 2- 4.

Stk. 2.

Kommunen træffer

om fornødent afgørelse om omfanget og udøvelsen af samværet og kontakten og

kan

fastsætte nærmere vilkår for samværet og kontakten. Ved afgørelsen lægges

særlig vægt på hensynet til barnet eller den unge og formålet med

anbringelsen.

Der kan ikke efter 1. pkt. træffes afgørelser, som medfører, at samvær og

kontakt kun må finde sted mindre end en gang om måneden. En sådan afgørelse

sidestilles med en afbrydelse af forbindelsen og skal træffes af børn og

unge-udvalget efter stk. 3.

Stk. 3.

Når det er

nødvendigt af hensyn til barnets eller den unges sundhed eller udvikling, kan

børn og unge-udvalget for en bestemt periode træffe afgørelse om, at samvær

kun

må foregå under tilstedeværelse af en repræsentant for kommunen. Under de

samme

betingelser og ligeledes for en bestemt periode kan der træffes afgørelse om

at

afbryde forbindelsen mellem forældrene og barnet eller den unge, ligesom der

kan træffes afgørelse om, at barnets eller den unges anbringelsessted ikke må

oplyses over for forældrene.

Stk. 4.

En afgørelse

efter stk. 3 kan træffes foreløbigt efter reglerne i § 45, når

betingelserne herfor er opfyldt.

Stk. 5.

En afgørelse om

kontrol med barnets eller den unges brevveksling, telefonsamtaler eller anden

kommunikation med forældrene kan alene træffes efter § 108, stk. 2.

Kapitel 9

Sagsbehandling ved foranstaltninger for børn og

unge

§ 58

.

Forinden

myndigheden træffer afgørelse i en sag om foranstaltninger efter kapitel 8,

og

forinden der træffes afgørelse i en sag om ophør af en anbringelse, skal der

finde en samtale sted med barnet eller den unge herom.

Stk. 2.

Samtalen kan

undlades, i det omfang barnets modenhed eller sagens karakter i afgørende

grad

taler imod samtalens gennemførelse. Kan samtalen ikke gennemføres, skal

barnets

holdning til den påtænkte foranstaltning og til spørgsmålet om ophør af

anbringelse søges tilvejebragt.

§ 58 a.

Kommunen skal skønne, om det er hensigtsmæssigt som led i tilbud til børn og

unge efter afsnit II at tilbyde at udarbejde en handleplan, jf. dog stk. 2, 4

og 5. Vurderingen skal ske ud fra barnets, den unges eller forældrenes ønske

og

karakteren og omfanget af det pågældende tilbud.

Stk. 2

. Inden der

træffes afgørelse om forebyggende foranstaltninger efter §§ 40 og 62 a,

skal kommunen tilbyde at udarbejde en handleplan, jf. dog stk. 4 og 5.

Stk. 3

. Er der

udarbejdet en handleplan efter stk. 1 eller 2, skal kommunen tilbyde at

revidere denne plan, når der er behov for dette. Kommunen skal med højst 6

måneders mellemrum vurdere, om der er behov for at tilbyde en revision af

planen.

Stk. 4.

Inden der

træffes afgørelse om at anbringe et

barn eller en ung uden for hjemmet, jf. § 40, stk. 2, nr. 11, og

§ 42, skal der udarbejdes en handleplan. Kan anbringelsen ikke afvente

udarbejdelsen af en handleplan, er en kortfattet angivelse af formålet med

anbringelsen tilstrækkelig. Det påhviler da kommunen snarest muligt at

opstille

en handleplan.

Stk. 5.

For unge under

18 år, der har begået voldskriminalitet eller anden alvorlig kriminalitet,

skal

kommunen udarbejde en handleplan for en indsats, der kan modvirke yderligere

kriminalitet og yde den nødvendige støtte til den unge. Handleplanen

udarbejdes

i samarbejde med den unge og dennes familie.

Stk. 6.

Kommunen skal

udarbejde en foreløbig handleplan, jf. stk. 5, senest 7 dage efter, at

kommunen

har modtaget dokumentation fra politiet om den begåede kriminalitet.

Stk. 7.

En handleplan

skal angive formålet med indsatsen, og hvilken indsats der er nødvendig for

at

opnå formålet. Handleplanen skal under hensyn til dette formål tillige angive

indsatsens forventede varighed og særlige forhold vedrørende barnet eller den

unge, herunder behandling, uddannelse m.v. I sager om anbringelse uden for

hjemmet, jf. stk. 4, skal handleplanen endvidere angive, hvilke former for

støtte der selvstændigt skal iværksættes over for familien i forbindelse med,

at barnet eller den unge opholder sig uden for hjemmet, og i tiden efter

barnets eller den unges hjemgivelse.

Stk. 8

. Kommunen skal

tilbyde forældrene at udarbejde en særskilt plan for støtten til forældrene i

forbindelse med en anbringelse uden for hjemmet.

§ 58 b

.

Soc

Socialministeren kan fastsætte regler om, at kommunen og amtskommunen skal

træffe beslutninger om indhold og udførelse af støtte efter kapitel 8.

Indstilling vedrørende anbringelse uden samtykke og om

fortsat anbringelse uden samtykke

§ 59.

En

indstilling om anbringelse uden for hjemmet efter § 42 skal indeholde en

redegørelse for

1)

grundlaget for, at

betingelserne i § 42 anses for opfyldt,

2)

de foranstaltninger

efter § 40, stk. 2, der har været iværksat eller har været tilbudt

familien, og grundene til, at foranstaltninger af denne karakter nu må anses

for utilstrækkelige eller uanvendelige,

3)

de forhold i familien

og hos barnet eller den unge eller i dennes omgivelser, som under barnets

eller

den unges anbringelse uden for hjemmet kan bidrage til at klare

vanskelighederne,

4)

den handleplan for

anbringelsen, jf. § 58 a, stk. 5, herunder den støtte og de initiativer,

som er påtænkt for barnet eller den unge og dennes familie under anbringelsen

uden for hjemmet og i tiden derefter, og

5)

barnets eller den unges holdning til den

påtænkte foranstaltning.

§ 59 a.

En indstilling om, at et barn eller en ung ikke kan hjemtages i op til 3

måneder efter § 42 a, skal indeholde en redegørelse for

1)

grundlaget for, at betingelserne i

§ 42 a anses for opfyldt,

2)

de forhold i familien og hos barnet eller den

unge eller i dennes omgivelser, som i en hjemtagelsesperiode på op til 3

måneder kan bidrage til at klare vanskelighederne,

3)

den handleplan for anbringelsen, jf.

§ 58 a, stk. 5, herunder den støtte og de initiativer, som er påtænkt

for

barnet eller den unge og dennes familie i hjemtagelsesperioden og i tiden

derefter, og

4)

barnets eller den unges holdning til den

påtænkte foranstaltning

Advokatbistand, aktindsigt m.v.

§ 60.

Kommunen tilbyder forældremyndighedens indehaver gratis advokatbistand under

en

sag om

1)

gennemførelse af en undersøgelse som nævnt i

§ 39,

2)

anbringelse uden for hjemmet efter § 42,

3)

opretholdelse af en anbringelse i op til 3

måneder efter § 42 a,

4)

opretholdelse af en anbringelse efter

§ 43,

5)

gennemførelse af lægelig undersøgelse eller

behandling efter § 44,

6)

godkendelse af en foreløbig afgørelse efter

§ 45, stk. 3,

7)

ændring af anbringelsessted efter § 55,

stk. 3 eller 4, jf. § 42,

8)

afbrydelse af forbindelsen m.v. efter

§ 57, stk. 3 og

9)

brev og telefonkontrol, jf. § 108, stk.

2.

Stk. 2.

Såvel

forældremyndighedens indehaver som plejeforældrene skal have tilbud om gratis

advokatbistand under en sag om flytning eller hjemtagelse af et barn eller en

ung i privat familiepleje efter § 64, stk. 4.

Stk. 3.

En ung, der er

fyldt 15 år, skal have tilbud om gratis advokatbistand under en sag som nævnt

i

stk. 1, nr. 1-7.

Stk. 4.

Under en sag om

afbrydelse af forbindelsen m.v. efter § 57, stk. 3, og en sag om brev-

og

telefonkontrol efter § 108, stk. 2, med den af forældrene, der ikke har

del i forældremyndigheden, skal denne have tilbud om gratis advokatbistand.

Stk. 5.

Om salær og

godtgørelse for udlæg til advokater gælder samme regler som i tilfælde, hvor

der er meddelt fri proces, jf. retsplejelovens kapitel 31.

§ 61.

Forinden der træffes afgørelse i en sag som nævnt i § 60, påhviler det

kommunen at gøre indehaveren af forældremyndigheden bekendt med retten til

efter forvaltningsloven at se sagens akter og retten til at udtale sig om

sagen, forinden der træffes afgørelse.

Stk. 2.

Tilsvarende

forpligtelse har kommunen over for de i § 60, stk. 2-4, nævnte personer,

for så vidt angår de heri nævnte afgørelser.

§ 62.

Børn

og unge-udvalget efter § 18 i lov om retssikkerhed og administration på

det sociale område træffer i et møde afgørelse om

1)

gennemførelse af en undersøgelse efter

§ 39,

2)

anbringelse uden for hjemmet efter § 42,

3)

opretholdelse af en anbringelse i op til 3

måneder efter § 42 a,

4)

opretholdelse af en anbringelse efter

§ 43,

5)

gennemførelse af lægelig undersøgelse eller

behandling efter § 44,

6)

godkendelse af en foreløbig afgørelse efter

§ 45, stk. 3,

7)

ændring af anbringelsessted efter § 55,

stk. 3 eller 4, jf. § 42,

8)

afbrydelse af forbindelsen m.v. efter

§ 57, stk. 3,

9)

flytning eller hjemtagelse efter § 64,

stk. 4,

10)

brev- og telefonkontrol efter § 108, stk.

2, og

11)

anbefaling til Den Sociale Ankestyrelse af

adoption uden samtykke, jf. adoptionsloven.

Stk. 2.

Inden der

træffes afgørelse, skal indehaveren af forældremyndigheden, barnet eller den

unge, advokaten og eventuel anden bisidder for forældremyndighedens indehaver

eller barnet eller den unge have lejlighed til at udtale sig over for børn og

unge-udvalget. Tilbud efter 1. pkt. til barnet eller den unge kan undlades,

hvis barnet er under 12 år, eller hvis det må antages at være til skade for

barnet eller den unge.

Stk. 3.

Inden der

træffes afgørelse efter § 57, stk. 3, og § 108, stk. 2, der angår

den

af forældrene, der ikke har del i forældremyndigheden, finder stk. 2

tilsvarende anvendelse. Stk. 2 finder ligeledes anvendelse på plejeforældre

inden en afgørelse efter § 64, stk. 4.

Stk. 4.

Til vedtagelse

af en afgørelse efter § 39, §§ 42-44, § 45, stk. 3, § 55,

stk. 2, § 57, stk. 3, § 108, stk. 2, samt afgørelse om anbefaling

af

adoption, jf. stk. 1, nr. 11, kræves, at mindst 4 af børn og unge-udvalgets 5

medlemmer stemmer for afgørelsen. Afgørelser efter § 64, stk. 4, træffes

ved almindelig stemmeflerhed.

Stk. 5.

Såfremt dommeren

ikke er enig i den trufne afgørelse, skal dette tilføres udvalgets protokol,

og

meddelelsen om udvalgets afgørelse skal indeholde oplysning om dommerens

afvigende opfattelse.

Stk. 6.

Børn og

unge-udvalgets afgørelser skal meddeles skriftligt. Afgørelserne skal være

begrundede og indeholde oplysning om klageadgang.

Kapitel 9 a

Tilbud til unge fra 18 til 22 år

§ 62 a.

Kommunen

yder hjælp efter stk. 2 og 3 til unge i alderen fra 18 til 22 år, når det må

anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til den unges behov for

støtte, og hvis den unge er indforstået hermed.

Stk. 2.

Kommunen kan

træffe afgørelse om, at en tildelt personlig rådgiver eller en fast

kontaktperson, jf. § 40, stk. 2, nr. 6 og 7, kan opretholdes.

Stk. 3.

Til unge, der er

eller var anbragt uden for hjemmet i et anbringelsessted efter reglerne i

kapitel 8 umiddelbart inden det fyldte 18. år, kan kommunen træffe afgørelse

om,

1)

at døgnophold, jf.

§ 40 b, i et anbringelsessted, jf. §§ 49, 49 a og 51, kan

opretholdes,

2)

at udpege en

personlig rådgiver for den unge, jf. § 40, stk. 2, nr. 6,

3)

at udpege en fast

kontaktperson for den unge, jf. § 40, stk. 2, nr. 7, og

4)

at etablere en

udslusningsordning, jf. § 40 b, i det hidtidige anbringelsessted.

Stk. 4.

Tilbud efter

stk. 2 og 3 skal ophøre, når de ikke længere opfylder deres formål under

hensyn

til den unges behov for støtte, eller når den unge fylder 23 år.

Stk. 5.

Hvis kommunen

ønsker, at amtskommunen efter § 131 a medfinansierer udgifter ved

foranstaltninger efter stk. 3, skal kommunen følge fremgangsmåden i

§ 131

b.

§ 62 b.

Den unge betaler for døgnophold efter § 62 a, stk. 3, nr. 1, og for

udslusningsophold efter § 62 a, stk. 3, nr. 4, efter regler, der

fastsættes af socialministeren.

Kapitel 10

Private pasningsordninger uden offentlige

tilskud

Privat dagpasning

§ 63.

Oprettelse og drift af privat dagpasning mod betaling, som drives uden

offentlige midler, kræver tilladelse fra kommunen, hvis der modtages flere

end

2 børn under 14 år.

Stk. 2.

Foregår

pasningen i et privat hjem, kan der gives tilladelse til pasning af op til 5

børn. Varetages pasningen af flere personer, kan kommunen give tilladelse

til,

at der kan modtages op til 10 børn.

Stk. 3.

Kommunen fører

tilsyn med forholdene i den private dagpasning.

Privat døgnpleje

§ 64.

Ingen må modtage et barn under 14 år til døgnophold i privat familiepleje i

en

sammenhængende periode ud over 3 måneder uden at have tilladelse dertil fra

den

stedlige kommune.

Stk. 2.

Plejetilladelse

kan kun udstedes, når det efter en undersøgelse af familieplejen må antages,

at

opholdet vil være til gavn for barnet. Ved udstedelse af plejetilladelse skal

kommunen gøre forældremyndighedens indehaver opmærksom på bestemmelserne i

stk.

4.

Stk. 3.

Det påhviler

forældremyndighedens indehaver at sikre sig, at plejehjemmet har fornøden

plejetilladelse.

Stk. 4.

Børn og

unge-udvalget i forældremyndighedsindehaverens opholdskommune kan efter

begæring af plejeforældrene eller barnet eller den unge beslutte, at et barn

eller en ung ikke må flyttes eller hjemtages fra en privat familiepleje,

såfremt det må antages at skade barnet eller den unge. Forud for afgørelsen

indhentes en udtalelse fra den stedlige kommune.

Stk. 5.

En afgørelse

efter stk. 4 kan træffes foreløbigt efter reglerne i § 45, når

betingelserne herfor er opfyldt.

Stk. 6.

Reglerne i stk.

1-5 gælder ikke i tilfælde, hvor kun den ene af forældrene har

forældremyndigheden, men barnet eller den unge får døgnophold hos den anden

af

forældrene.

Stk. 7.

Døgnplejehjem,

der modtager børn og unge under 18 år, og som drives af private uden

offentlige

midler, må kun oprettes og drives med tilladelse af amtskommunen.

Amtskommunen

fører tilsyn med forholdene i hjemmet.

Afsnit III

Voksne

Kapitel 11

Almene tilbud

§ 65.

Kommunen kan iværksætte eller give tilskud til generelle tilbud med

aktiverende

og forebyggende sigte. Kommunen fastsætter retningslinjer for, hvilke

persongrupper der kan benytte tilbudene.

Stk. 2.

Afgørelser efter

stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 3.

Socialministeren

fastsætter regler om betaling for tilbud efter stk. 1.

Husvilde

§ 66.

Kommunen

anviser husly mod betaling, hvis en enlig eller en familie er husvild.

Betalingen må ikke overstige lejeværdien af den beboelse, der anvises, eller

den sædvanlige boligudgift på stedet for en enlig eller for en familie af

denne

størrelse.

Kapitel 12

Formål m.v.

§ 67.

Til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige

sociale problemer, skal der ydes en særlig indsats. Formålet med indsatsen er

1)

at forebygge, at

problemerne for den enkelte forværres,

2)

at forbedre den

enkeltes sociale og personlige funktion samt udviklingsmuligheder,

3)

at forbedre

mulighederne for den enkeltes livsudfoldelse gennem kontakt, tilbud om

samvær,

aktivitet, behandling, omsorg og pleje og

4)

at yde en

helhedsorienteret indsats med servicetilbud afpasset efter den enkeltes

særlige

behov i egen bolig, herunder i botilbud efter lov om almene boliger m.v.,

eller

i botilbud efter denne lov.

§ 67 a.

Kommunen eller amtskommunen skal yde hjælp efter denne lov i overensstemmelse

med formålet, jf. § 67, til personer med betydelig nedsat psykisk

funktionsevne, der ikke kan tage vare på deres egne interesser, uanset om der

foreligger samtykke fra den enkelte. Hjælpen kan dog ikke ydes ved brug af

fysisk tvang.

Stk. 2.

Kommunen

eller amtskommunen skal påse, om der er pårørende eller andre, der kan

varetage

den pågældendes interesser. Kommunen eller amtskommunen skal være opmærksom

på,

om der er behov for at bede statsamtet om at beskikke en værge efter

værgemålsloven.

Kapitel 13

Rådgivning

§ 68.

Kommunen sørger for tilbud om gratis rådgivning til personer med nedsat

fysisk

eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Tilbudet om

rådgivning skal også omfatte opsøgende arbejde.

§ 69.

Amtskommunen yder gratis rådgivning til personer med betydelig nedsat fysisk

eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer i tilslutning

til de opgaver, der påhviler amtskommunen efter denne lov.

Stk. 2.

Amtskommunen

stiller nødvendig rådgivning og konsulentstøtte til rådighed for kommunerne i

deres arbejde med personer med særlige behov og påtager sig i specielle

tilfælde selv rådgivningen.

Stk. 3.

Opgaverne efter

stk. 1 og 2 kan varetages i samarbejde med andre amtskommuner.

§ 70.

Amtskommunen tilvejebringer grundlaget for varetagelsen af rådgivningen efter

§§ 34 og 69. Amtskommunen sikrer i tilslutning hertil en systematisk

indsamling, udvikling, bearbejdning og formidling af den faglige viden på

områderne. Opgaverne kan varetages i samarbejde med andre amtskommuner.

§ 70 a.

En uvildig konsulentordning yder gratis rådgivning og vejledning i sager om

hjælp til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsniveau.

Kapitel 14

Personlig hjælp, omsorg og pleje m.v.

§ 71.

Kommunalbestyrelsen har pligt til at tilbyde

1)

personlig hjælp og

pleje og

2)

hjælp eller støtte

til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet.

Stk.

2.

Tilbuddene efter stk. 1 gives til personer, som på grund af midlertidigt

eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale

problemer ikke selv kan udføre disse opgaver.

Stk. 3.

Tilbuddene efter

stk. 1 kan ikke gives som generelle tilbud efter § 65.

§ 72.

Kommunen sørger for tilbud om afløsning eller aflastning til ægtefælle,

forældre eller andre nære pårørende, der passer en person med nedsat fysisk

eller psykisk funktionsevne.

§ 73.

Kommunen sørger for tilbud om hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og

hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på

grund

af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale

problemer.

§ 73 a.

Kommunalbestyrelsen har pligt til at tilbyde genoptræning til afhjælpning af

fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i

tilknytning til en sygehusindlæggelse.

Stk. 2.

Kommunen sørger

for tilbud om hjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder

til

personer, som på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller

særlige sociale problemer har behov herfor.

§ 74.

Kommunen sørger for, at de opgaver, der er nævnt i §§ 71-73, i fornødent

omfang kan varetages døgnet rundt.

Kvalitetsstandarder

§ 74 a.

Socialministeren fastsætter regler om kvalitetsstandarder, hvori

kommunalbestyrelsen bl.a. skal redegøre nærmere for de beslutninger, der er

truffet om indhold, omfang og udførelse af hjælp efter §§ 71 og 73 a

samt

om opfølgningen på disse beslutninger.

Afgørelse m.v.

§ 75.

Kommunen træffer afgørelse om tildeling af personlig hjælp og pleje m.v.

efter

dette kapitel. Kommunen behandler anmodninger om hjælp efter § 71 ved en

konkret, individuel vurdering af behovet for hjælp til de opgaver, som

modtageren ikke selv kan udføre. Ved vurderingen af behovet for hjælp skal

kommunen tage stilling til alle anmodninger om hjælp fra ansøgeren.

Stk. 2.

Tilbuddene om

hjælp efter § 71 skal bidrage dels til at vedligeholde fysiske eller

psykiske færdigheder, dels til at afhjælpe væsentlige følger af nedsat fysisk

eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Tilbuddene skal

løbende tilpasses modtagerens behov.

Stk.

3.

Tilbud efter § 73 a gives efter en konkret, individuel vurdering af

træningsbehovet. Genoptræningstilbud efter § 73 a, stk. 1, gives med

henblik på så vidt muligt at bringe personen op på det funktionsniveau, som

den

pågældende havde inden sygdommen. Tilbud efter § 73 a, stk. 2, gives til

personer, som har brug for en individuel træningsindsats med henblik på at

kunne vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder.

§ 75 a.

Afgørelsen skal meddeles ansøgeren skriftligt og skal være ledsaget af en

skriftlig begrundelse. Af afgørelsen skal det fremgå, hvilke af ansøgerens

anmodninger om hjælp kommunen har kunnet eller ikke har kunnet imødekomme,

jf.

§ 75, stk. 1, samt hvilke krav der stilles til leverancesikkerheden i

forbindelse med effektueringen af afgørelsen, jf. § 75 b, stk. 1.

Stk.

2.

Til brug for afgørelsen efter stk. 1 udarbejder kommunen et skema. Skemaet

skal som minimum indeholde oplysninger om, hvilke opgaver hjælpen omfatter,

formålet med hjælpen, og for hvilken periode hjælpen gives. Skemaet udfyldes

i

samarbejde med ansøgeren og udleveres til ansøgeren som supplement til

afgørelsen.

Stk.

3.

For beboere i plejehjem m.v., jf. § 140, lejere i

plejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om almene boliger samt støttede

private andelsboliger m.v. eller lov om boliger for ældre og personer med

handicap, og lejere i tilsvarende boligenheder skal skemaet efter stk. 2

endvidere indeholde oplysninger om den samlede plan for pleje- og

omsorgsindsatsen for ansøgeren. 1. pkt. omfatter alene de beboere og lejere i

de nævnte boligformer, der modtager kommunale serviceydelser. Skemaet

udfyldes

i samarbejde med ansøgeren, nærmeste pårørende eller anden nærtstående og

eventuelt ansøgerens egen praktiserende læge. Skemaet udleveres til ansøgeren

i

forbindelse med afgørelsen.

§ 75 b.

Hjælp efter §§ 71 og 73 a skal leveres i overensstemmelse med den

afgørelse, kommunen har truffet efter §§ 75 og 75 a. Kommunalbestyrelsen

skal sørge for, at den tildelte hjælp efter § 71 leveres inden for en

rimelig frist, hvis leverandøren ikke kan overholde de aftaler, der i

forbindelse med afgørelsen efter § 75, stk. 1, er indgået om levering af

hjælpen.

Stk.

2

. Kommunen skal i forbindelse med afgørelsen om hjælp efter § 71

oplyse modtageren af hjælpen om, hvilken person der på myndighedens vegne kan

kontaktes, hvis den tildelte hjælp ikke leveres i overensstemmelse med

afgørelsen.

Tilrettelæggelse og levering af hjælpen

§ 75 c.

Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre de kvalitets- og

prismæssige krav, der stilles til leverandører af personlig og praktisk hjælp

efter § 71, jf. § 74 a, herunder hvilket beredskab der, jf.

§ 75

b, stk. 1, kræves af leverandørerne for at sikre, at de afgørelser, der er

truffet efter § 71, kan effektueres.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen har pligt til at godkende og indgå kontrakt med enhver

leverandør, der opfylder kravene i stk. 1, jf. dog stk. 7.

Stk. 3.

En privat

leverandør, der har indgået kontrakt med en eller flere kommuner, jf. stk. 1

og

2, anses som udgangspunkt for generelt kvalificeret til at udføre opgaver

efter

§ 71. Kommunalbestyrelsen kan dog afvise at indgå kontrakt med

leverandøren, hvis dennes kvalifikationer ikke opfylder den pågældende

kommunalbestyrelses kvalitetskrav m.v., jf. stk. 1. Kommunalbestyrelsen skal

skriftligt informere leverandørerne om baggrunden for, at der ikke kan indgås

kontrakt.

Stk. 4.

En person, der

er berettiget til hjælp eller støtte efter § 71, jf. § 75, stk. 1,

skal vælge, hvilken af de efter stk. 2 godkendte leverandører der skal udføre

hjælpen. Til brug herfor skal kommunalbestyrelsen i samarbejde med de

godkendte

leverandører udarbejde informationsmateriale om leverandørerne. Det

udarbejdede

informationsmateriale skal i forbindelse med afgørelsen, jf. § 75, stk.

1,

udleveres til de personer, der er tilkendt hjælp efter § 71. Når

informationsmaterialet i forbindelse med indgåelse eller opsigelse af

kontrakter med leverandører, jf. stk. 2, udarbejdes eller revideres, skal

personer, der modtager hjælp efter § 71, have det nye

informationsmateriale udleveret.

Stk. 5.

Kommunalbestyrelsen skal indgå skriftlig aftale med den valgte leverandør om

udførelsen af den hjælp, der er truffet afgørelse om efter § 75, stk. 1,

om leverancesikkerhed efter § 75 b, stk. 1, samt om betaling m.v.

Stk. 6.

En person, som

er berettiget til hjælp eller støtte efter § 71, kan vælge selv at

udpege

en person til at udføre opgaverne. Den udpegede person skal godkendes af

kommunen, som herefter skal indgå kontrakt med den pågældende om omfang og

indhold af opgaverne, leverancesikkerhed, jf. § 75 b, stk. 1, samt om

betaling m.v.

Stk. 7.

Socialministeren

fastsætter regler for opgørelse, offentliggørelse m.v. af de kommunale

kvalitets- og priskrav efter stk. 1, samt regler for, hvornår

kommunalbestyrelsen kan undtages fra pligten til at indgå kontrakt, jf. stk.

2.

§ 75 d.

Bestemmelserne i § 75 c omfatter ikke beboere i plejehjem m.v., jf.

§ 140, lejere i plejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om almene

boliger samt støttede private andelsboliger m.v. eller lov om boliger for

ældre

og personer med handicap, og lejere i tilsvarende boligenheder.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre de kvalitetskrav, der

stilles til leverandører af kommunale serviceydelser til de i stk. 1 nævnte

persongrupper, jf. § 74 a. Hvis kommunalbestyrelsen har ansvaret for

andre

dele af driften af de i stk. 1 nævnte boliger, skal kommunalbestyrelsen

endvidere fastsætte og offentliggøre de kvalitetskrav, der stilles i

forbindelse med varetagelsen af disse opgaver.

Stk. 3.

Socialministeren

fastsætter regler for opgørelse, offentliggørelse m.v. af de kommunale

kvalitetskrav efter stk. 2.

§ 75 e.

Den kommunale myndighed kan fravige bestemmelserne i § 75 c, stk. 1-5,

jf.

stk. 7, og § 75 d, hvis kommunalbestyrelsen på anden måde, under

hensyntagen til de konkurrenceretlige regler, sikrer valgfrihed mellem

forskellige leverandører af hjælp efter § 71. Socialministeren

fastsætter

nærmere regler herom, herunder om, under hvilke betingelser de i 1. pkt.

nævnte

bestemmelser kan fraviges.

§ 75 f.

Personer, der modtager hjælp efter § 71, kan vælge en helt eller delvis

anden hjælp end den, der er truffet afgørelse om, jf. §§ 75 og 75 a. En

tilkendt ydelse, der fravælges efter 1. pkt., kan ikke efterfølgende kræves

leveret efter § 75 b, stk. 1.

Klage, opfølgning og tilsyn

§ 75 g.

En klage over en afgørelse om hjælp efter §§ 71 og 72 kan først

indbringes

for det sociale nævn, når

1)

klagen har været

behandlet af klagerådet, jf. § 34, stk. 1, nr. 1, i lov om retssikkerhed

og administration på det sociale område, og

2)

kommunalbestyrelsen

har taget stilling til klagerådets indstilling.

§ 75 h.

Ud over pligten til løbende at følge op på enkeltsager, jf. § 113, har

kommunalbestyrelsen pligt til at føre tilsyn med, at de kommunale opgaver

efter

§§ 71 og 73 a løses i overensstemmelse med de afgørelser, kommunen har

truffet efter disse bestemmelser og i henhold til kommunalbestyrelsens

vedtagne

kvalitetsstandarder, jf. § 74 a.

Stk. 2.

Som led i

tilsynsforpligtelsen efter stk. 1 skal kommunalbestyrelsen hvert år foretage

mindst ét anmeldt og ét uanmeldt tilsynsbesøg i plejehjem m.v., jf.

§ 140,

i plejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om almene boliger samt

støttede

private andelsboliger m.v. eller lov om boliger for ældre og personer med

handicap, og i andre tilsvarende boligenheder i kommunen. Tilsynet omfatter

indsatsen over for de beboere og lejere, der modtager kommunale

serviceydelser.

Tilsynet skal ligesom de øvrige kommunale myndighedsopgaver på området

udføres

af personer, der alene varetager kommunale myndighedsopgaver. Tilsynet må

ikke

varetages af leverandører eller personer, der udfører opgaver på området.

Stk. 3.

Efter hvert

tilsynsbesøg udarbejder kommunalbestyrelsen en tilsynsrapport til brug for

opfølgningen på tilsynsbesøget. Tilsynsrapporterne offentliggøres og sendes

til

høring i bruger- og pårørenderådet, jf. § 112 a, samt i det kommunale

ældreråd, jf. § 30 i lov om retssikkerhed og administration på det

sociale

område. Den enkelte bruger eller pårørende skal endvidere have tilbud om

løbende at få tilsendt tilsynsrapporterne. Kommunalbestyrelsen har pligt til

på

anmodning fra bruger- og pårørenderådet eller det kommunale ældreråd at

tilbyde

det pågældende råd en mundtlig præsentation og drøftelse af

tilsynsrapporterne.

Stk. 4.

Mindst én gang

årligt udarbejder og offentliggør kommunalbestyrelsen en samlet redegørelse

om

tilsynet efter stk. 2 og 3 samt om det sundhedsfaglige tilsyn efter § 6

a

i lov om embedslægeinstitutioner m.v. Redegørelsen skal endvidere indeholde

en

opgørelse over, hvad der i forbindelse med tilsynet er blevet afdækket om

sammenhængen mellem de ydelser, der er truffet afgørelse om, og de faktisk

leverede ydelser. Redegørelsen offentliggøres og sendes til høring i bruger-

og

pårørenderådet, jf. § 112 a, samt i det kommunale ældreråd.

Kommunalbestyrelsen drøfter herefter redegørelsen på et møde med henblik på

opfølgning af tilsynet.

Kontant tilskud m.v.

§ 76.

Hvis kommunen ikke kan stille den nødvendige hjælp til rådighed for en

person,

der har behov for hjælp efter §§ 71 og 72, kan kommunen i stedet

udbetale

et tilskud til hjælp, som den pågældende selv antager.

Stk. 2.

En person med

betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov

for personlig hjælp og pleje og for støtte til løsning af nødvendige

praktiske

opgaver i hjemmet i mere end 20 timer ugentlig, kan vælge at få udbetalt et

kontant tilskud til hjælp, som den pågældende selv antager.

Stk. 3.

Kommunen kan dog

i særlige tilfælde beslutte, at hjælpen efter stk. 2 fortsat skal gives som

naturalhjælp eller udbetales til en nærstående person, som passer den

pågældende.

Stk. 4.

Kommunen kan

udbetale tilskuddet efter stk. 1, 2 og 3 som et fast beløb på grundlag af

anslåede udgifter.

§ 77.

Kommunen yder et tilskud til dækning af udgifter ved ansættelse af hjælpere

til

pleje, overvågning og ledsagelse til personer med betydelig og varigt nedsat

fysisk eller psykisk funktionsevne, der har et aktivitetsniveau, som gør det

nødvendigt at yde en ganske særlig støtte.

Stk. 2.

Tilskud efter

stk. 1 forudsætter, at modtageren selv er i stand til at administrere

hjælpeordningen, herunder at ansætte den nødvendige hjælp og være ansvarlig

for

den daglige arbejdstilrettelæggelse.

Stk. 3.

Hvis kommunen

ønsker, at amtskommunen efter § 131 a medfinansierer udgifter ved

foranstaltninger efter stk. 1, skal kommunen følge fremgangsmåden i

§ 131

b.

Ledsagelse og kontaktperson

§ 78.

Kommunen yder 15 timers ledsagelse om måneden til personer under 67 år, der

ikke kan færdes alene på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller

psykisk funktionsevne.

Stk. 2.

Personer, der er

visiteret til 15 timers ledsagelse om måneden ved det fyldte 67. år, jf. stk.

1, bevarer denne ret efter det fyldte 67. år.

Stk. 3.

Modtageren kan

opspare timer inden for en periode på 6 måneder. Kommunen fastsætter

retningslinjer herfor.

Stk. 4.

Modtagerens

udgifter til ledsagerens befordring og andre aktiviteter med tilknytning til

ledsageordningen kan dækkes med et beløb på op til 650 kr. årligt. Beløbet

ydes

af kommunen efter anmodning fra modtageren.

Stk. 5.

Der kan ikke

ydes ledsagelse efter denne bestemmelse til personer, der har hjælpeordning

efter § 77.

Stk. 6.

Socialministeren

kan fastsætte regler om betingelser for ledsageordningen.

§ 79.

Kommunen yder i fornødent omfang hjælp i form af en særlig kontaktperson til

personer, som er døvblinde.

§ 80.

Kommunen sørger for tilbud om en støtte- og kontaktperson til personer med

sindslidelser.

Amtskommunale opgaver

§ 81.

Amtskommunen yder hjælp efter §§ 71-73 a, 74, 75,

78, 79 og 86 til personer, der har ophold i amtskommunale boformer efter

§§ 92-94 eller boliger efter § 115, stk. 4, jf. § 105, stk. 2,

i

lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., såfremt

boligen

er oprettet af eller efter aftale med amtskommunen.

Stk. 2.

En klage over en

amtskommunes afgørelse efter §§ 71 og 72 kan først indbringes for det

sociale nævn, når

1)

klagen har været behandlet

af det amtslige brugerråd, jf. § 41, stk. 3, i lov om retssikkerhed og

administration på det sociale område, og

2)

amtsrådet har taget

stilling til brugerrådets indstilling.

Betaling

§ 82.

Socialministeren fastsætter regler om betaling for tilbud efter dette kapitel

samt om opgørelse af indkomstgrundlaget for betalingen.

Stk. 2.

Der opkræves

ikke betaling for udgifter til personale, når hjælpen efter § 71, stk.

1,

og §§ 72 og 73 er varig.

Stk. 3.

Uanset

bestemmelsen i stk. 2 kan der opkræves betaling for personaleudgifter til

madserviceordninger.

§ 83.

Personer,

der har ophold i boformer efter § 92, og som får pension efter

§ 14,

stk. 1 eller 2, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og

almindelig

førtidspension m.v., betaler henholdsvis 15.204 kr. og 7.596 kr. om året for

den særlige service m.v., som følger af opholdet.

Stk. 2.

For personer,

der på grund af nedsat funktionsevne har nødvendige udgifter i forbindelse

med

individuelle aktiviteter, som ikke dækkes af opholdet i boformen, nedsættes

eller bortfalder betalingen efter stk. 1.

Stk. 3.

Personer, der er

tilkendt førtidspension efter de fra 1. januar 2003 gældende regler, er ikke

omfattet af bestemmelsen om servicebetaling efter § 83, stk. 1.

Kapitel 15

Dækning af nødvendige merudgifter

§ 84.

Kommunen yder dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse

til

personer mellem 18 og 65 år med varigt nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne og til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne, der efter § 15 a i lov om social pension har opsat

udbetalingen af folkepensionen. Det er en betingelse, at merudgiften er en

følge af den nedsatte funktionsevne og ikke kan dækkes efter anden lovgivning

eller andre bestemmelser i denne lov.

Stk. 2.

Udmålingen af

tilskuddet sker på grundlag af de sandsynliggjorte merudgifter for den

enkelte,

f. eks merudgifter til individuel befordring, håndsrækninger og

fritidsaktiviteter.

Stk. 3.

Tilskud til

nødvendige merudgifter kan ydes, når de skønnede merudgifter udgør mindst

6.000

kr. pr. år, svarende til 500 kr. pr. måned. Tilskuddet beregnes med et

basisbeløb på 1.500 kr. pr. måned. Basisbeløbet øges første gang med 500 kr.

pr. måned til 2.000 kr. pr. måned, når de skønnede merudgifter overstiger

21.000 kr. pr. år, svarende til 1.750 kr. pr. måned. Herefter øges

basisbeløbet

med 500 kr. pr. måned, hver gang merudgifterne stiger henholdsvis 6.000 kr.

pr.

år og 500 kr. pr. måned. Tilskuddet afrundes til nærmeste hele beløb, der er

deleligt med 500.

Stk. 4.

Socialministeren

fastsætter regler om, hvilke udgifter der kan ydes hjælp til, og

betingelserne

herfor.

Stk. 5.

Personer, der

modtager førtidspension tilkendt efter de før 1. januar 2003 gældende regler,

er ikke berettigede til ydelser efter denne bestemmelse, medmindre de tillige

er bevilget personlig hjælpeordning efter § 77.

Kapitel 16

Behandling m.v.

§ 85.

Amtskommunen sørger for tilbud om behandling af stofmisbrugere.

Stk. 2.

Tilbud efter

stk. 1 skal iværksættes senest 14 dage efter henvendelsen til amtskommunen.

Stk. 3.

En person, der

er visiteret til behandling, kan vælge at blive behandlet i et andet

offentligt

behandlingstilbud eller godkendt privat behandlingstilbud af tilsvarende

karakter som det, der er visiteret til efter stk. 1.

Stk. 4.

Fristen efter

stk. 2 kan fraviges, hvis personen vælger at blive behandlet i et andet

offentligt eller godkendt privat behandlingstilbud end det, amtskommunen har

visiteret til efter stk. 1.

Stk. 5.

Retten til at

vælge efter stk. 3 kan begrænses, hvis hensynet til vedkommende taler herfor.

§ 86.

Kommunen kan ud over tilbud efter § 73 give tilbud af behandlingsmæssig

karakter til personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne eller med særlige sociale problemer, når dette er nødvendigt

med

henblik på at bevare eller forbedre den pågældendes fysiske, psykiske eller

sociale funktioner, og når dette ikke kan opnås gennem de behandlingstilbud,

der kan tilbydes efter anden lovgivning.

Kapitel 17

Beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og

samværstilbud

§ 87.

Amtskommunen sørger for tilbud om beskyttet beskæftigelse til personer under

65

år, for personer, der den 1. juli 1999 er fyldt 60 år, dog 67 år, som på

grund

af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale

problemer ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på

arbejdsmarkedet, og som ikke kan benytte tilbud efter anden lovgivning.

Stk. 2.

Amtskommunen kan

tilbyde særligt tilrettelagt beskæftigelsesforløb til personer med særlige

sociale problemer.

Stk. 3.

Amtskommunen

træffer efter indstilling fra kommunen afgørelse om beskyttet beskæftigelse

efter stk. 1, jf. § 131 b.

Stk. 4.

Kommunen kan

træffe afgørelse om beskyttet beskæftigelse, når tilbudene især er beregnet

for

personer med bopæl i kommunen.

§ 88.

Amtskommunen sørger for aktivitets- og samværstilbud til personer med

betydelig

nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer

til opretholdelse eller forbedring af personlige færdigheder eller af

livsvilkårene.

Stk. 2.

Amtskommunen

træffer efter indstilling fra kommunen afgørelse om aktivitets- og

samværstilbud, jf. § 131 b. Amtskommunen giver dog tilbud til personer,

der især har problemer med at opholde sig i egen bolig.

Stk. 3.

Kommunen kan

træffe afgørelse om aktivitets- og samværstilbud, når tilbudene især er

beregnet for personer med bopæl i kommunen.

§ 89.

Der aflønnes efter indsats under beskæftigelse efter §§ 87 og 88.

Stk. 2.

Socialministeren

fastsætter regler om løn m.v. efter stk. 1 samt regler om støtte til

befordringsudgifter i tilknytning til tilbud efter §§ 87 og 88.

§ 90.

En

produktion, der udføres ved beskyttet beskæftigelse og i aktivitets- og

samværstilbud, må ikke påføre andre virksomheder ubillig konkurrence.

Stk. 2.

Amtsrådsforeningen udarbejder vejledning om kalkulationsregler for

produktionen

i beskyttet beskæftigelse og i aktivitets- og samværstilbud.

Kapitel 18

Botilbud

§ 91.

Kommunen kan tilbyde midlertidige ophold i boformer til personer, som på

grund

af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale

problemer har behov herfor.

§ 92.

Amtskommunen sørger for, at der er det nødvendige antal pladser i boformer,

der

er egnet til længerevarende ophold til personer, som på grund af betydelig og

varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for omfattende

hjælp

i almindelige daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behandling, og som

ikke kan få dækket disse behov på anden vis.

Stk. 2.

Amtskommunen

træffer efter indstilling fra opholdskommunen afgørelser om optagelse i

boformer efter stk. 1, jf. § 131 b.

Stk. 3.

Personer, som

modtager tilbud efter stk. 1, og som ønsker at flytte til en anden

amtskommune,

har ret til et tilsvarende tilbud i en anden amtskommune. Det er en

forudsætning, at den pågældende opfylder betingelserne for at blive optaget i

både fraflytningsamtskommunen og tilflytningsamtskommunen.

Stk. 4.

Retten til frit

valg efter stk. 3 omfatter ret til, at ens ægtefælle, samlever eller

registrerede partner fortsat kan indgå i husstanden. Hvis en person ønsker,

at

en ægtefælle, samlever eller registreret partner fortsat skal indgå i

husstanden, skal det tilbud, der gives efter stk. 1, være egnet til to

personer. Hvis den pågældende person med handicap eller sindslidelse, jf.

stk.

3, dør, har den efterlevende person ret til at blive boende.

Stk. 5.

Socialministeren

fastsætter nærmere regler om betingelserne for at få tilbud om boform efter

stk. 3.

Stk. 6.

Ved den konkrete

vurdering af amtskommunens forpligtelse efter stk. 1 lægges vægt på borgerens

behov og hjælpens specialiserede karakter, herunder behovet for specialiseret

støtte til genoptræning, hjælp til udvikling af færdigheder og

socialpædagogisk

bistand m.v. Uanset 1. pkt. omfatter den amtskommunale forpligtelse efter

denne

paragraf de tilfælde, hvor en persons behov for hjælp og støtte samlet udgør

en

årlig udgift på 635.300 kr. eller mere.

§ 93.

Amtskommunen sørger for, at der er det nødvendige antal pladser til

midlertidigt ophold i boformer

1)

til personer med

betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for

omfattende hjælp i almindelige daglige funktioner eller for pleje, eller som

i

en periode har behov for særlig behandlingsmæssig støtte, og

2)

til personer med

nedsat psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer, der har

behov

for pleje eller behandling, og som på grund af disse vanskeligheder ikke kan

klare sig uden støtte.

Stk. 2.

Amtskommunen kan

oprette pladser til midlertidigt ophold i døgnhuse med

behandlingsunderstøttende rammer til personer med sindslidelser, som for en

kortere periode har behov for behandlingsmæssig støtte og pleje, mens deres

situation stabiliseres.

Stk. 3.

Ved den konkrete

vurdering af amtskommunens forpligtelse efter stk. 1 lægges vægt på borgerens

behov og hjælpens specialiserede karakter, herunder behovet for specialiseret

støtte til genoptræning, hjælp til udvikling af færdigheder og

socialpædagogisk

bistand m.v. Uanset 1. pkt. omfatter den amtskommunale forpligtelse efter

denne

paragraf de tilfælde, hvor en persons behov for hjælp og støtte samlet udgør

en

årlig udgift på 635.300 kr. eller mere.

Stk. 4.

Amtskommunen

træffer efter indstilling fra opholdskommunen afgørelse om optagelse i

boformer

efter stk. 1, jf. § 131 b. Amtskommunen træffer dog afgørelse om

optagelse, for så vidt angår tilbud efter stk. 1, nr. 2, til stofmisbrugere i

behandling. Amtskommunen træffer afgørelse om optagelse i døgnhuse efter stk.

2.

1)

§ 93 a.

Amtskommunen

sørger for, at der er det nødvendige antal pladser til midlertidigt ophold i

boformer til kvinder, som har været udsat for vold, trusler om vold eller

tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold. Kvinderne kan

være ledsaget af børn, og de modtager under opholdet omsorg og støtte.

Optagelse i boformen kan ske anonymt ved egen henvendelse eller ved

henvisning

fra offentlige myndigheder. Lederen træffer afgørelse om optagelse.

§ 94.

Amtskommunen sørger for, at der er det nødvendige antal pladser til

midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer,

som

ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for

botilbud

og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp.

Stk. 2.

Optagelse i

boformer efter stk. 1 kan ske ved egen henvendelse eller ved henvisning fra

offentlige myndigheder. Lederen træffer afgørelse om optagelse.

§ 94 a.

Private botilbud efter § 40, stk. 2, nr. 4, og §§ 91 og 93 skal

være

godkendt som generelt egnede af den stedlige amtskommune. Godkendelsen skal

også omfatte den hjælp efter loven, der ydes af det private botilbud under

opholdet. Dette gælder dog ikke for sådanne tilbud, med hvilke en kommune

eller

en amtskommune har indgået en generel aftale om anvendelse af botilbudet,

herunder om tilsyn.

Stk. 2.

Afgørelser

efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 94 b.

Socialministeren fastsætter regler om godkendelse og tilsyn for botilbud

til voksne.

§ 95.

Ved ophold i boformer efter §§ 91-94 gælder de almindelige regler for

hjælp efter denne lov.

Stk. 2.

Beboerne betaler

for ophold i boformer efter §§ 91-94, jf. dog stk. 3. For beboere i

vedvarende botilbud, jf. § 92, fastsættes betalingen med udgangspunkt i

bygningens omkostninger. Beboere i midlertidige botilbud, der bevarer egen

bolig under opholdet, betaler som udgangspunkt ikke for boligen.

Stk. 3.

Beboerne i

døgnhuse efter § 93, stk. 2, betaler ikke for ophold eller for den

øvrige

hjælp, der tilbydes under opholdet.

Stk. 4.

Socialministeren

fastsætter regler om betaling og om nedsættelse af betalingen med et beløb,

der

opgøres efter så vidt muligt lignende regler som i lov om boligstøtte.

§ 96.

Boformer, der er tilvejebragt efter denne lov, er ikke omfattet af

lejelovgivningen.

Afsnit IV

Hjælpemidler m.v.

Kapitel 19

Hjælpemidler, boligindretning og befordring

Hjælpemidler

§ 97.

Kommunen yder støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk

eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet

1)

i væsentlig grad kan

afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne,

2)

i væsentlig grad kan

lette den daglige tilværelse i hjemmet eller

3)

er nødvendigt for, at

den pågældende kan udøve et erhverv.

Stk. 2.

Amtskommunen

yder støtte til

1)

optiske

synshjælpemidler og optikunderstøttende synshjælpemidler til personer med en

varigt nedsat synsfunktion eller medicinsk-optisk definerede, varige

øjenlidelser,

2)

arm- og benproteser,

3)

høreapparater og

4)

særlige

informationsteknologiske hjælpemidler og dertil understøttende hjælpemidler.

Stk. 3.

Kommunen eller

amtskommunen kan bestemme, at et hjælpemiddel skal leveres af bestemte

leverandører. I forbindelse med kommunens eller amtskommunens indgåelse af

leverandøraftaler inddrages repræsentanter for brugerne ved udarbejdelse af

kravspecifikationerne.

Stk. 4.

For særligt

personlige hjælpemidler kan ansøgeren, såfremt den pågældende ønsker at

benytte

en anden leverandør end den af kommunen eller amtskommunen valgte, vælge selv

at indkøbe hjælpemidlet og få udgifterne hertil refunderet, dog højst med et

beløb svarende til den pris, kommunen eller amtskommunen kunne have erhvervet

hjælpemidlet til hos sin leverandør. Har kommunen eller amtskommunen ikke

indgået leverandøraftale, kan ansøgeren vælge leverandør. Ved særligt

personlige hjælpemidler forstås kørestole, som forudsætter individuel

tilpasning og nødvendigvis må benyttes i hovedparten af dagens timer,

ortopædisk fodtøj, arm- og benproteser, støttekorsetter og bandager m.v.,

parykker, brystproteser, stomihjælpemidler og kropsbårne synshjælpemidler til

personer med en varigt nedsat synsfunktion eller medicinskoptisk definerede,

varige øjenlidelser. Kørestole, hvortil der er ydet støtte efter denne lov,

betragtes som udlån og skal tilbageleveres til kommunen, når brugerne ikke

har

brug for dem mere.

Stk. 5.

Når en ansøger,

der er fyldt 18 år, vælger en anden leverandør end den, som amtskommunen

anviser, ydes et tilskud på indtil kr. 5.000 pr. høreapparat, hvis ansøgeren

er

henvist til høreapparatbehandling af en speciallæge i øre-, næse- og

halssygdomme. Tilskuddet omfatter høreprøve, høreapparat, tilpasning, service

og garanti og er inkl. moms. Tilskuddet kan ikke udgøre mere end de faktiske

udgifter og kan alene ydes til høreapparater, der udleveres fra en godkendt

leverandør.

Stk. 6.

Sundhedsministeren fastsætter regler om sikring af kvaliteten af ydelserne

hos

private høreapparatleverandører, herunder regler om godkendelse af private

leverandører og opkrævning af betaling for omkostninger ved udstedelse og

vedligeholdelse af godkendelse.

Stk. 7.

Socialministeren

kan fastsætte regler om

1)

afgrænsningen af de

hjælpemidler, hvortil der kan ydes støtte, og adgangen til genanskaffelse,

2)

i hvilket omfang

modtageren selv betaler en del af udgiften til anskaffelse, reparation og

drift

af et hjælpemiddel,

3)

hvornår støtte til et

hjælpemiddel kan ydes som udlån eller udleveres som naturalydelse,

4)

hvorvidt der skal

gælde særlige betingelser for støtte til visse hjælpemidler, herunder

muligheden for udlevering af visse hjælpemidler fra en offentlig institution,

5)

hvorvidt visse

hjælpemidler kan stilles til rådighed som led i et botilbud og

6)

afgrænsningen mellem

de hjælpemidler, der ydes af kommunen efter stk. 1, og hjælpemidler, der ydes

af amtskommunen efter stk. 2.

Forbrugsgoder

§ 98.

Kommunen yder hjælp til køb af forbrugsgoder, når betingelserne i § 97,

stk. 1, er opfyldt. Der kan dog ikke ydes hjælp til forbrugsgoder, der

normalt

indgår i sædvanligt indbo.

Stk. 2.

Amtskommunen

yder hjælpen efter denne bestemmelse, hvis forbrugsgodet er en del af et

informationsteknologisk hjælpemiddel, jf. § 97, stk. 2, nr. 4.

Stk. 3.

Der kan kun ydes

hjælp, når udgiften er over 500 kr.

Stk. 4.

Hjælpen udgør 50

pct. af prisen på et almindeligt standardprodukt af den pågældende art.

Stk. 5.

Hvis det på

grund af den nedsatte funktionsevne er nødvendigt med et forbrugsgode, der er

dyrere end et almindeligt standardprodukt, eller hvis den nedsatte

funktionsevne nødvendiggør særlig indretning af forbrugsgodet, betaler

kommunen

henholdsvis amtskommunen, jf. stk. 1 og 2, de nødvendige merudgifter.

Stk. 6.

Hvis

forbrugsgodet udelukkende fungerer som et hjælpemiddel til at afhjælpe den

nedsatte funktionsevne, betaler kommunen henholdsvis amtskommunen, jf. stk. 1

og 2, de fulde anskaffelsesudgifter. Hjælpen kan ydes som udlån.

Stk. 7.

Socialministeren

kan fastsætte nærmere regler om

1)

afgrænsningen af de

forbrugsgoder, der kan ydes hjælp til, og adgangen til genanskaffelse, og

2)

i hvilket omfang

modtageren selv skal betale en del af udgiften til reparation og drift af et

forbrugsgode.

Støtte til bil

§ 99.

Der ydes støtte til køb af bil til personer med en varigt nedsat fysisk eller

psykisk funktionsevne, der i væsentlig grad forringer evnen til at færdes

eller

i væsentlig grad vanskeliggør muligheden for at opnå eller fastholde et

arbejde

eller gennemføre en uddannelse uden brug af bil. Støtten ydes som rentefrit

lån

inden for en ramme på 114.000 kr.

Stk. 2.

Foreligger der

ganske særlige forhold i forbindelse med den nedsatte funktionsevne, kan der

ydes et rente- og afdragsfrit lån til betaling af forskellen mellem støtte

efter stk. 1 og anskaffelsesprisen.

Stk. 3.

Socialministeren

fastsætter regler om

1)

betingelserne for at

opnå støtte efter stk. 1 og 2 og om vilkårene for støtten,

2)

tilbagebetaling af

lån, herunder om henstand med tilbagebetaling og eftergivelse af lån samt

indkomstgrundlaget for tilbagebetalingen,

3)

adgangen til at

modtage støtte til udskiftning af en bil, hvortil der er ydet støtte, jf.

stk.

1 og 2,

4)

støtte til nødvendig

indretning m.v., herunder i hvilket omfang ansøgeren selv skal betale en del

af

udgiften til indretningen,

5)

i hvilket omfang der

kan ydes tilskud til betaling af køreundervisning m.v., og

6)

støtte til personer,

der ved indrejse her i landet medbringer en bil.

Stk. 4.

Amtskommunen

træffer afgørelser om støtte efter denne bestemmelse efter indstilling fra

kommunen. Afgørelser om henstand med tilbagebetaling og eftergivelse af lån

træffes dog af kommunen. Kommunen varetager de administrative opgaver i

forbindelse med afgørelser efter bestemmelsen.

Fælles bestemmelser

§ 100.

Det er en forudsætning for støtte efter §§ 97-99, at hjælpemidlet,

forbrugsgodet

eller bilen ikke kan bevilges efter anden lovgivning.

§ 101.

Kommunen yder rådgivning om valg af hjælpemidler og forbrugsgoder samt

instruktion i brugen heraf m.v.

Stk. 2.

Amtskommunen

yder rådgivning om valg af hjælpemidler efter § 97, stk. 2, samt

instruktion i brugen heraf m.v. Til støtte for kommunens rådgivning stiller

amtskommunen endvidere i fornødent omfang sagkyndige til rådighed og påtager

sig i specielle tilfælde selv rådgivningsarbejdet. Amtskommunerne medvirker

til

at tilvejebringe hensigtsmæssige og sikre hjælpemidler. Amtskommunerne sørger

for at koordinere samt deltage i prøvnings-, forsknings- og

informationsvirksomhed på hjælpemiddelområdet.

Boligindretning

§ 102.

Kommunen yder hjælp til indretning af bolig til personer med varigt nedsat

fysisk eller psykisk funktionsevne, når indretning er nødvendig for at gøre

boligen bedre egnet som opholdssted for den pågældende.

Stk. 2.

I de ganske

særlige tilfælde, hvor hjælp efter stk. 1 ikke er tilstrækkelig til at gøre

boligen egnet som opholdssted, kan kommunen yde hjælp til dækning af udgifter

til anskaffelse af anden bolig til personer med betydelig og varigt nedsat

fysisk eller psykisk funktionsevne. Det er en betingelse, at der ikke kan

anvises anden bolig, som dækker den pågældendes behov.

Stk. 3.

Personer, der

modtager social pension, kan ikke få hjælp efter stk. 2, medmindre det drejer

sig om personer, der har en hjælpeordning efter § 77.

Stk. 4.

Hvis kommunen

ønsker, at amtskommunen efter § 131 a medfinansierer udgifter efter stk.

1

og 2, skal kommunen følge fremgangsmåden i § 131 b.

Stk. 5.

Socialministeren

fastsætter nærmere regler om, i hvilket omfang hjælp efter stk. 1 og 2 skal

tilbagebetales, herunder i hvilket omfang det tilbagebetalingspligtige beløb

kan sikres ved pant i ejendommen.

Støtte til individuel befordring

§ 103.

Kommunen kan yde tilskud til personer, som på grund af varigt nedsat fysisk

eller psykisk funktionsevne har behov for befordring med individuelle

transportmidler.

Stk. 2.

Kommunens

afgørelser om hjælp efter denne bestemmelse kan ikke indbringes for anden

administrativ myndighed.

Kapitel 19 a

Pasning af nærtstående med handicap eller

alvorlig sygdom

§ 103 a.

En person med tilknytning til arbejdsmarkedet, der ønsker at passe

nærtstående

med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller

indgribende kronisk eller langvarig lidelse i hjemmet, ansættes af kommunen,

hvis følgende betingelser er opfyldt:

1)

At alternativet til

pasning i hjemmet er døgnophold uden for hjemmet, eller plejebehovet svarer

til

et fuldtidsarbejde,

2)

at der er enighed

mellem parterne om etablering af pasningsforholdet, og

3)

at kommunen vurderer,

at der ikke er afgørende hensyn, der taler imod, at det er den pågældende

person, der passer den nærtstående.

Stk. 2.

Personen

ansættes af den kommune, hvor den nærtstående bor. Lønnen udgør 14.875 kr. om

måneden. Der betales pensionsbidrag med i alt 12 pct., hvoraf de 4 pct.

tilbageholdes i lønnen, mens arbejdsgiveren betaler 8 pct. af lønnen.

Stk. 3.

Personen kan

ansættes i op til 6 måneder i sammenhæng til at passe den nærtstående. Aftale

om en ansættelsesperiode på mindre end 6 måneder kan ikke efterfølgende

ændres.

Ansættelsesperioden kan efter ønske fra personen opdeles i 2 perioder af

indtil

3 måneder. En deling af ansættelsesperioden, eller aftale om

ansættelsesperioder på mindre end 3 måneder, kan ikke efterfølgende ændres.

Den

samlede ansættelsesperiode kan højst være 6 måneder i alt for den pågældende

nærtstående.

Stk. 4.

Der indgås en

ansættelsesaftale mellem personen og kommunen, hvor de nærmere vilkår i

forbindelse med ansættelsesforholdet beskrives, herunder angivelse af, hvem

den

nærtstående er, periodens længde, arbejdsopgaverne, opsigelsesvarsler m.v.

Hvis

ansættelsen på grund af undskyldelige omstændigheder afbrydes i

ansættelsesperioden, udbetaler kommunen løn til den ansatte i én måned efter

udgangen af den måned, hvor ophøret finder sted. Såfremt personen får et

andet

forsørgelsesgrundlag inden for denne periode, bortfalder kommunens

forpligtelse.

Kapitel 20

Pasning af døende

§ 104.

Personer, som passer en nærstående, der ønsker at dø i eget hjem, er efter

ansøgning berettiget til at få godtgørelse for tabt arbejdsindtægt

(plejevederlag). Det er en betingelse for at yde plejevederlag, at

hospitalsbehandling efter en lægelig vurdering må anses for udsigtsløs, og at

den syges tilstand ikke i øvrigt nødvendiggør indlæggelse eller forbliven på

sygehus, ophold i plejehjem, plejebolig eller lignende. Det er endvidere en

betingelse, at den syge er indforstået med etableringen af plejeforholdet.

§ 105.

Plejevederlag efter § 104 svarer til 1,5 gange det dagpengebeløb, som

modtageren i tilfælde af egen sygdom ville have ret til efter lov om dagpenge

ved sygdom eller fødsel. Til selvstændige, som ikke er tilmeldt den

frivillige

forsikring, kan der udbetales plejevederlag fra 1. fraværsdag.

Plejevederlaget

kan ikke overstige den hidtidige indtægt, jf. § 9 i lov om dagpenge ved

sygdom eller fødsel.

Stk. 2.

I ganske særlige

tilfælde kan kommunen beslutte at yde plejevederlag med et højere beløb end

anført i stk. 1.

§ 106.

Retten til plejevederlag ophører ved plejeforholdets afslutning. Ved den

plejekrævendes død bevares retten til plejevederlag i indtil 14 dage efter

dødsfaldet. Den plejekrævendes indlæggelse af kortere varighed på sygehus

eller

lignende medfører ikke i sig selv bortfald af plejevederlag.

Stk. 2.

Kommunen kan

undtagelsesvis træffe afgørelse om ophør af retten til plejevederlag, hvis

pleje i hjemmet ikke fortsat kan anses for hensigtsmæssig.

Sygeplejeartikler og lignende

§ 107.

Kommunen kan, såfremt udgiften ikke dækkes på anden vis, yde hjælp til

sygeplejeartikler og lignende, når

1)

nærstående i

forbindelse med et etableret plejeforhold, jf. § 104, passer en døende,

2)

kommunen varetager

plejen helt eller delvis eller yder tilskud efter § 76 til hjælp, som

familien selv antager, eller

3)

et hospice varetager

plejen.

Stk. 2.

Hjælpen ydes

uden hensyn til den pågældendes eller familiens økonomiske forhold.

Afsnit V

Magtanvendelse og andre indgreb i

selvbestemmelsesretten

Kapitel 21

Magtanvendelse

Børn og unge

§ 108.

Sikrede afdelinger, isolation, fiksering m.v. i institutioner beregnet for

døgnophold for børn og unge må alene anvendes, når forholdene i det enkelte

tilfælde gør det absolut påkrævet. Socialministeren fastsætter regler om

betingelserne herfor. Aflåsning om natten af værelser i sikrede afdelinger

betragtes ikke som isolation.

Stk. 2.

Under ophold i

institutioner beregnet til døgnophold for børn og unge kan børn og

unge-udvalget, såfremt det er nødvendigt af hensyn til barnets eller den

unges

sundhed eller udvikling, uden retskendelse træffe afgørelse om kontrol med

barnets eller den unges brevveksling, telefonsamtaler og anden kommunikation

med nærmere angivne personer uden for institutionen. Kontrol af breve og

andre

henvendelser til og fra offentlige myndigheder og til og fra en eventuel

advokat, jf. § 60, stk. 3, må ikke finde sted. En afgørelse efter 1.

pkt.

kan træffes foreløbigt efter reglerne i § 45, når betingelserne herfor

er

opfyldt. Socialministeren fastsætter regler om kontrol med brevveksling,

telefonsamtaler og anden kommunikation.

Stk. 3.

Under andre

døgnophold uden for hjemmet end nævnt i stk. 1, som er formidlet af kommunen,

må magtanvendelse kun ske, når forholdene i det enkelte tilfælde gør det

absolut påkrævet. Socialministeren fastsætter regler herom.

Stk. 4.

Over for unge,

der efter reglerne i retsplejeloven er anbragt i sikrede afdelinger i stedet

for varetægtsfængsling, kan politiet, hvor hensyn til efterforskningen gør

det

påkrævet, modsætte sig, at den unge modtager besøg, eller forlange, at besøg

finder sted under kontrol. Den unge har altid ret til ukontrolleret besøg af

sin forsvarer. Hvor hensyn til efterforskningen gør det påkrævet, kan

politiet

endvidere forlange at gennemse og, hvis det findes påkrævet, standse den

unges

breve inden modtagelsen eller afsendelsen samt forbyde den unge at foretage

telefonsamtaler eller anden kommunikation med personer uden for institutionen

eller betinge telefonsamtaler og anden kommunikation af, at samtalen

overhøres.

Den unge har ret til ukontrolleret brevveksling med retten, forsvareren,

justitsministeren og Folketingets Ombudsmand. Den unge skal underrettes om

politiets afgørelse og kan forlange den forelagt for retten til afgørelse.

Socialministeren fastsætter efter forhandling med justitsministeren regler om

besøg, brevveksling, telefonsamtaler og anden kommunikation.

Voksne

Anvendelsesområde m.v.

§ 109.

Formålet med bestemmelserne i dette afsnit er at begrænse magtanvendelse og

andre indgreb i selvbestemmelsesretten til det absolut nødvendige. Disse

indgreb må aldrig erstatte omsorg, pleje og socialpædagogisk bistand.

Stk. 2.

Bestemmelserne i dette afsnit gælder for personer med betydelig og varigt

nedsat psykisk funktionsevne, der får personlig og praktisk hjælp samt

socialpædagogisk bistand m.v. efter §§ 71-74, behandling efter

§§ 85

og 86 eller aktiverende tilbud efter §§ 87 og 88, og som ikke samtykker

i

en foranstaltning efter §§ 109 a-e. Det er en forudsætning, at der

foreligger den fornødne faglige dokumentation for den nedsatte psykiske

funktionsevne.

Stk. 3.

Forud for

enhver form for magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten skal

kommunen eller amtskommunen foretage, hvad der er muligt for at opnå

personens

frivillige medvirken til en nødvendig foranstaltning.

Stk. 4.

Anvendelse

af magt skal stå i rimeligt forhold til det, der søges opnået. Er mindre

indgribende foranstaltninger tilstrækkelige, skal disse anvendes.

Stk. 5.

Magtanvendelse

skal udøves så skånsomt og kortvarigt som muligt og med størst mulig

hensyntagen til den pågældende og andre tilstedeværende, således at der ikke

forvoldes unødig krænkelse eller ulempe.

Alarmsystemer m.v.

§ 109 a.

Kommunen

eller amtskommunen kan træffe afgørelse om at anvende personlige alarm- eller

pejlesystemer for en person i en afgrænset periode, når

1)

der er risiko for, at

personen ved at forlade bo- eller dagtilbuddet udsætter sig selv eller andre

for at lide personskade, og

2)

forholdene i det

enkelte tilfælde gør det påkrævet for at afværge denne risiko.

Stk. 2.

Kommunen eller

amtskommunen kan træffe afgørelse om at anvende særlige døråbnere ved

yderdøre

for en eller flere personer i en afgrænset periode, når

1)

der er nærliggende

risiko for, at en eller flere personer ved at forlade bo- eller dagtilbuddet

udsætter sig selv eller andre for at lide væsentlig personskade, og

2)

forholdene i det

enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet for at afværge denne risiko og

3)

lovens øvrige

muligheder forgæves har været anvendt.

Stk. 3.

Hvis foranstaltninger

efter stk. 2 iværksættes, skal der af hensyn til beboernes frie færden

opsættes

en døralarm, som sikrer, at beboere, der ikke selv kan betjene den særlige

døråbner, får den nødvendige hjælp hertil. Beboere, der er omfattet af

foranstaltningen efter stk. 2, vil således alene kunne tilbageholdes, hvis

bestemmelsen i § 109 c samtidig hermed finder anvendelse.

Fastholdelse

§ 109 b.

Kommunen

eller amtskommunen kan træffe afgørelse om at anvende fysisk magt i form af

at

fastholde en person eller føre denne til et andet opholdsrum, når

1)

der er nærliggende

risiko for, at personen udsætter sig selv eller andre for at lide væsentlig

personskade, og

2)

forholdene i det

enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet.

Stk. 2.

Kommunen eller

amtskommunen kan undtagelsesvis for en afgrænset periode træffe afgørelse om

at

anvende fysisk magt i form af at fastholde en person, hvis dette må anses for

en absolut nødvendighed for at udøve omsorgspligten i personlige

hygiejnesituationer. Det skal samtidig gennem den faglige handlingsplan, jf.

§ 109 l, stk. 2, søges sikret, at magtanvendelse i personlige

hygiejnesituationer i fremtiden kan undgås.

Tilbageholdelse i boligen m.v.

§ 109 c.

Under samme betingelser som i § 109 a kan kommunen eller amtskommunen

træffe afgørelse om at anvende fysisk magt i form af at fastholde en person

for

at forhindre denne i at forlade boligen eller for at føre denne tilbage til

boligen.

Stk. 2.

Kommunen

eller amtskommunen træffer afgørelse om, for hvilken periode tilbageholdelse

i

boligen kan anvendes, og vurderer løbende, om en mindre indgribende

foranstaltning kan anvendes.

Anvendelse af beskyttelsesmidler

§ 109 d.

Kommunen eller amtskommunen kan træffe afgørelse om at anvende fastspænding

med

stofseler til kørestol eller andet hjælpemiddel, seng, stol eller toilet for

at

hindre fald, når der er nærliggende risiko for, at en person udsætter sig

selv

for at lide væsentlig personskade, og forholdene i det enkelte tilfælde gør

det

absolut påkrævet.

Stk. 2.

Kommunen

eller amtskommunen træffer afgørelse om, for hvilken periode de i stk. 1

omhandlede beskyttelsesmidler kan anvendes, og vurderer løbende, om en mindre

indgribende foranstaltning kan anvendes.

Optagelse i særlige botilbud uden samtykke

§ 109 e.

Kommunen eller amtskommunen kan, jf. § 109 g, indstille til det

sociale nævn at træffe afgørelse om, at en person, der modsætter sig flytning

eller mangler evnen til at give informeret samtykke hertil, jf. dog stk. 2,

skal optages i et bestemt botilbud efter denne lov, botilbud i boliger opført

efter

den nu ophævede lov nr. 378 af 10. juni 1987 om boliger for ældre og personer

med handicap eller botilbud efter lov om almene boliger samt støttede private

andelsboliger m.v., når

1)

det er absolut

påkrævet for, at den pågældende kan få den nødvendige hjælp, og

2)

hjælpen ikke kan

gennemføres i personens hidtidige bolig og

3)

den pågældende ikke

kan overskue konsekvenserne af sine handlinger og

4)

udsætter sig selv for

at lide væsentlig personskade og

5)

det er uforsvarligt

ikke at sørge for flytning.

Stk. 2.

For personer med

betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, jf. § 109, stk. 2, der

ikke modsætter sig flytning, men som mangler evnen til at give informeret

samtykke til en flytning, og hvor den

psykiske funktionsnedsættelse er en følge af en aldersbetinget eller senere

erhvervet mental svækkelse, som er fremadskridende, kan kommunen eller

amtskommunen træffe afgørelse om optagelse i et bestemt botilbud, hvis

kommunens eller amtskommunens indstilling tiltrædes af den af statsamtet

beskikkede værge, jf. § 109 g, når

1)

ophold i et botilbud

med tilknyttet service er påkrævet for, at den pågældende kan få den

nødvendige

hjælp, og

2)

det i det konkrete

tilfælde omsorgsmæssigt vurderes at være mest hensigtsmæssigt for den

pågældende.

Stk. 3.

Det skal indgå i

kommunens eller amtskommunens vurdering efter stk. 1 og 2, hvis en eventuel

ægtefælle, samlever eller anden pårørende ikke længere kan varetage den

nødvendige hjælp samt opsyn i forhold til den pågældende.

Stk. 4.

Kommunens eller

amtskommunens afgørelse efter stk. 2 vil kunne påklages til det sociale nævn

efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det

sociale område. Kan kommunens eller amtskommunens indstilling ikke tiltrædes

af

den af statsamtet beskikkede værge, jf. § 109 g, indstiller kommunen

eller

amtskommunen til det sociale nævn at træffe afgørelse om optagelse eller

flytning til et bestemt botilbud efter stk. 2.

Sagsbehandling, administration m.v.

Det sociale nævns godkendelse

§ 109 f.

Kommunens eller amtskommunens beslutninger efter §§ 109 a, c og d skal

forelægges det sociale nævn til godkendelse, såfremt de træffes mod

pågældendes

vilje.

Stk. 2.

Forelæggelse for det sociale nævn i de tilfælde, der er nævnt i stk. 1,

skal indeholde en redegørelse for

1)

grundlaget for, at

betingelserne for at sætte foranstaltningerne i værk anses for opfyldt,

2)

den nødvendige

faglige dokumentation for den nedsatte funktionsevne,

3)

den socialpædagogiske

hjælp og pleje efter kapitel 14, der har været iværksat før indstilling om

iværksættelse af foranstaltningerne,

4)

den forventede

periode, i hvilken foranstaltningerne vil være nødvendige, og

5)

pårørendes og den

eventuelle værges bemærkninger til foranstaltningen.

Stk. 3.

Nævnets

afgørelse om, hvorvidt beslutningerne efter stk. 1 kan godkendes, skal

foreligge inden 1 uge efter, at nævnet har modtaget kommunens eller

amtskommunens beslutning. Hvis nævnet ikke kan træde sammen, inden fristen er

udløbet, kan formanden for nævnet afgøre sagen efter § 71, stk. 4,

i

lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Ved det

førstkommende møde i nævnet skal nævnet tage stilling til formandens

afgørelse.

Stk. 4.

Nævnet skal

have godkendt beslutningerne efter stk. 1, inden de kan sættes i værk.

Hvis det i særlige tilfælde er påkrævet at sætte foranstaltningen i værk,

inden

det sociale nævns afgørelse foreligger, skal beslutningen snarest muligt og

senest inden 2 uger efter, at den er sat i værk, forelægges til godkendelse

efter reglerne i stk. 1 og 2.

Det sociale nævns afgørelser om optagelse i særlige

botilbud uden samtykke

§ 109 g.

Det sociale nævn træffer afgørelse om optagelse i særlige botilbud uden

samtykke efter § 109 e efter indstilling fra kommunen eller

amtskommunen.

Nævnets afgørelse skal træffes senest 2 uger efter modtagelse af kommunens

eller amtskommunens indstilling.

Stk. 2.

Indstillingen

skal indeholde en redegørelse for

1)

grundlaget for, at

betingelserne i § 109 e anses for opfyldt,

2)

den nødvendige

faglige dokumentation for den nedsatte funktionsevne,

3)

den hjælp og pleje

efter kapitel 14, der har været iværksat eller har været tilbudt den

pågældende

eller familien, før indstilling om optagelse i et særligt botilbud blev

besluttet,

4)

indretning af den nye

bolig og den personlige hjælp, pleje og støtte m.v., som herefter vil kunne

stilles til rådighed, og

5)

personens egne samt

de pårørendes og den eventuelle værges bemærkninger til flytningen.

Stk. 3.

En

ægtefælle eller anden nærtstående person, der deler bolig med den person, som

sagen vedrører, er berettiget til at klage over kommunens eller amtskommunens

afslag på at indstille til optagelse i særlige botilbud efter denne

bestemmelse. Klagen kan indbringes for det sociale nævn efter reglerne i

kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område,

men

ikke for anden administrativ klagemyndighed.

Stk. 4.

Har

pågældende ikke allerede en værge, skal kommunen eller amtskommunen, når der

indstilles til flytning, anmode statsamtet om at beskikke en værge efter

værgemålsloven.

Stk. 5.

Kommunen eller

amtskommunen kan om fornødent anmode om bistand af politiet til at gennemføre

en afgørelse om flytning.

Advokatbistand

§ 109 h.

Kommunen eller amtskommunen skal sørge for, at personen under sagen får

bistand

fra en advokat til at varetage sine interesser, i sager om

1)

tilbageholdelse i

boligen m.v. efter § 109 c mod den pågældendes vilje eller

2)

optagelse i særlige

botilbud efter § 109 e, stk. 1.

Stk. 2.

Myndigheden

betaler udgifterne til advokaten, der modtager salær og godtgørelse for udlæg

efter samme regler, som gælder i de tilfælde, hvor der er meddelt fri proces,

jf. kapitel 31 i retsplejeloven.

Klage til det sociale nævn

§ 109 i.

Kommunens og amtskommunens beslutninger efter §§ 109 a, c og d, der ikke

træffes mod pågældendes vilje, samt beslutninger efter § 109 b kan

indbringes for det sociale nævn efter reglerne i kapitel 10 i lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område.

Stk. 2.

En

ægtefælle, en pårørende, en værge eller en anden repræsentant for den person,

som foranstaltningen vedrører, kan klage over kommunens eller amtskommunens

beslutning, når den person, som afgørelsen vedrører, ikke selv er i stand til

at klage.

Klage til Den Sociale Ankestyrelse

§ 109 j.

Det sociale nævns godkendelse efter § 109 f af beslutninger om

alarmsystemer m.v. efter § 109 a, tilbageholdelse i boligen m.v. efter

§ 109 c, anvendelse af beskyttelsesmidler efter § 109 d samt

nævnets

afgørelser om optagelse i særlige botilbud efter § 109 e kan indbringes

for Den Sociale Ankestyrelse inden 4 uger efter, at klageren har fået

meddelelse om afgørelsen.

Stk. 2.

Det er den

person, som afgørelsen vedrører, kommunen eller amtskommunen, der kan klage

over de afgørelser, der er nævnt i stk. 1.

Stk. 3.

En

ægtefælle, en pårørende, en værge eller en anden repræsentant for den person,

som foranstaltningen vedrører, kan klage over det sociale nævns godkendelse

samt det sociale nævns afgørelse, når den person, som afgørelsen vedrører,

ikke

selv er i stand til at klage.

Stk. 4.

Når

Ankestyrelsen behandler klagen, gælder reglerne i kapitel 9 og 10 i lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område, bortset fra §§ 63

og 66 i lovens kapitel 10.

Domstolsprøvelse

§ 109 k.

Ved henvendelse til Ankestyrelsen inden 4 uger efter, at klageren har fået

meddelelse om afgørelsen, kan klageren kræve afgørelsen forelagt landsretten

efter reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a, når Ankestyrelsens afgørelse

omhandler

1)

tilbageholdelse i

boligen m.v. efter § 109 c eller

2)

optagelse i særlige

botilbud efter § 109 e.

Stk. 2.

Landsrettens

afgørelse kan ikke indbringes for Højesteret. Procesbevillingsnævnet kan dog

give tilladelse til anke eller kære af landsrettens afgørelse, hvis sagen har

principiel karakter. Ansøgninger om tilladelse til anke eller kære skal

fremsættes henholdsvis inden 6 eller 3 måneder efter afgørelsen.

Registrering, indberetning og handleplaner

§ 109 l.

Optagelse i særlige botilbud efter § 109 e og enhver form for

magtanvendelse, herunder magtanvendelse i forbindelse med foranstaltninger

efter §§ 109 a-d, skal registreres og indberettes til

kommunalbestyrelsen

eller amtsrådet.

Stk. 2.

Kommunen

eller amtskommunen skal udarbejde handleplaner i overensstemmelse med

§ 111 for personer, for hvem der foretages foranstaltninger som nævnt i

stk. 1.

Bemyndigelser

§ 109 m.

Socialministeren fastsætter regler om iværksættelse af foranstaltninger,

registrering, indberetning, godkendelse og udarbejdelse af handleplaner, jf.

§§ 109 a-g og § 109 l.

Stk. 2.

Socialministeren fastsætter regler om udpegning af advokater, der yder hjælp

i

sager efter §§ 109 c og 109 e og om advokaternes medvirken ved

sagens behandling, jf. § 109 h.

Afsnit VI

Administration m.v.

Kapitel 22

Sagsbehandling og brugerindflydelse

§ 110.

(Ophævet)

Kvalitetsstandarder

§ 110 a.

Socialministeren fastsætter regler om, at kommunen og amtskommunen skal

træffe

beslutninger om indhold, omfang og udførelse af tilbud til voksne efter loven

samt følge disse beslutninger op.

Handleplaner

§ 111.

Kommunen eller amtskommunen skal, når der ydes hjælp til personer under 67 år

efter afsnit III, som led i indsatsen skønne, om det er hensigtsmæssigt at

tilbyde at udarbejde en handleplan for indsatsen, jf. dog stk. 2. Ved denne

vurdering skal der tages hensyn til brugerens ønske om en handleplan samt

karakteren og omfanget af indsatsen.

Stk. 2.

Kommunen eller

amtskommunen skal tilbyde at udarbejde en handleplan, når hjælpen ydes til

personer med betydeligt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller til

personer med alvorlige sociale problemer, der ikke eller kun med betydelig

støtte kan opholde sig i egen bolig, eller som i øvrigt har behov for

betydelig

støtte for at forbedre de personlige udviklingsmuligheder.

Stk. 3.

Handleplanen

angiver formålet med indsatsen. Handleplanen angiver endvidere, hvilken

indsats

der er nødvendig for at opnå formålet, den forventede varighed af indsatsen

samt andre særlige forhold om boform, beskæftigelse, personlig hjælp,

behandling, hjælpemidler m.v. Handleplanen bør udarbejdes ud fra modtagerens

forudsætninger og så vidt muligt i samarbejde med denne.

Brugerinddragelse

§ 112.

Kommunen eller amtskommunen sørger for, at brugerne af tilbud efter denne lov

får mulighed for indflydelse på tilrettelæggelsen og udnyttelsen af

tilbudene.

Amtskommunen eller kommunen fastsætter retningslinjer for brugerindflydelsen.

§ 112 a.

Kommunen nedsætter bruger- og pårørenderåd i tilknytning til plejehjem m.v.,

jf. § 140, plejeboligbebyggelser omfattet af lov om almene boliger samt

støttede private andelsboliger m.v. eller lov om boliger for ældre og

personer

med handicap og andre tilsvarende boligenheder. Kommunen fastsætter

sammensætningen af rådet under hensyntagen til lokale forhold, dog således at

brugere og pårørende udgør et flertal i rådet. Rådets opgave er at

repræsentere

beboernes og lejernes interesser, og rådet skal inddrages ved fastlæggelsen

af

retningslinjerne for den daglige pleje- og omsorgsindsats i de pågældende

boligenheder, herunder retningslinjer for kostplaner, arbejdsrutiner,

aktiviteter, samvær m.v. Bestemmelsen omfatter alene de beboere og lejere i

de

nævnte boligformer, der modtager kommunale serviceydelser.

Stk. 2.

Kommunen

fastsætter i samarbejde med rådet vedtægterne for dets arbejde. I vedtægterne

fastsættes bl.a. regler for valg af medlemmer, valgperiode samt rådets

arbejdsområde og kompetence.

Opfølgning og tilsyn

§ 113.

Kommunen eller amtskommunen skal løbende følge de enkelte sager for at sikre

sig, at hjælpen fortsat opfylder sit formål. Kommunen eller amtskommunen skal

herunder være opmærksom på, om der er behov for at yde andre former for

hjælp.

Opfølgningen skal ske ud fra modtagerens forudsætninger og så vidt muligt i

samarbejde med denne.

§ 113 a.

(Ophævet)

Rådgivende samarbejdsorganer m.v.

§ 114.

Kommunen eller amtskommunen kan hver især eller i fællesskab nedsætte et

eller

flere råd, der rådgiver kommunen eller amtskommunen vedrørende

tilrettelæggelsen af indsatsen efter denne lov. Kommunen eller amtskommunen

fastsætter rammerne for og omfanget af rådenes opgaver.

§ 115.

Kommunen og amtskommunen samarbejder med frivillige sociale organisationer og

foreninger.

Stk. 2.

Kommunen og

amtskommunen afsætter årligt et beløb til støtte af frivilligt socialt

arbejde.

Stk. 3.

Rammerne for

samarbejdet fastlægges i den enkelte kommune og amtskommune.

Stk. 4.

Socialministeren

fastsætter retningslinjer for kommunens og amtskommunens indsendelse af

redegørelser om den lokale udvikling i det frivillige sociale arbejde og

retningslinjer for den centrale opfølgning.

Kapitel 23

Straffebestemmelser

§ 116.

Den, som tilskynder eller hjælper et barn eller en ung, der er anbragt uden

for

hjemmet efter denne lov, til at undvige eller holder den undvegne skjult,

straffes med hæfte eller fængsel i indtil 2 år eller under formildende

omstændigheder med bøde.

§ 117.

Den, der i strid med reglerne i denne lov anbringer eller modtager et barn

eller en ung i pleje eller fjerner et barn eller en ung fra familiepleje,

straffes med bøde.

Kapitel 24

Betaling og tilbagebetaling

Betaling

§ 118.

Den, der modtager hjælp efter denne lov til sig selv, sin ægtefælle eller

sine børn,

skal, medmindre andet er bestemt i denne lov, betale for den hjælp, der

modtages.

Stk. 2.

Er der ikke

betalt rettidigt, inddrives betalingen efter reglerne for inddrivelse af

personlige skatter.

Stk. 3.

Er der ikke

betalt rettidigt, indtræder kommunen henholdsvis amtskommunen for et beløb,

der

svarer til den skyldige betaling, i retten til udbetaling af overskydende

skat

og arbejdsmarkedsbidrag med godtgørelse og renter samt tilbagebetaling efter

kildeskattelovens § 55.

Stk. 4.

Socialministeren

kan fastsætte regler om opkrævning af et gebyr ved ikke rettidig betaling for

ydelser efter denne lov.

Tilbagebetaling

§ 119.

Kommunen og amtskommunen træffer afgørelse om tilbagebetaling,

1)

når en person mod

bedre vidende har undladt at give oplysninger som krævet i lov om

retssikkerhed

og administration på det sociale område, eller

2)

når en person mod

bedre vidende uberettiget har modtaget hjælp efter denne lov.

§ 120.

Tilbagebetalingskravet gennemføres ved en betalingsordning. Fastsættelse af

betalingsordning og inddrivelse af gæld sker efter reglerne i lov om aktiv

socialpolitik.

Kapitel 25

Klage og domstolsprøvelse

§ 121.

Kommunens og amtskommunens afgørelser efter denne lov kan, medmindre andet er

fastsat i denne lov eller i lov om retssikkerhed og administration på det

sociale område, indbringes for det sociale nævn efter reglerne i kapitel 10 i

lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

§ 122.

Afgørelser efter § 55, stk. 1, og § 57, stk. 2, kan af

forældremyndighedens indehaver eller den unge, der er fyldt 15 år, indbringes

for det sociale nævn efter reglerne i lov om retssikkerhed og administration

på

det sociale område.

Stk. 2.

Afgørelser efter

§ 57, stk. 2, kan, i det omfang de angår den af forældrene, som ikke har

del i forældremyndigheden, af denne indbringes for det sociale nævn efter

reglerne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Børn og unge-udvalgets afgørelser

Klage til Den Sociale Ankestyrelse

§ 123.

Afgørelser truffet af børn og unge-udvalget, jf. § 62, kan indbringes

for

Den Sociale Ankestyrelse inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse

om

afgørelsen. En klage over en afgørelse efter § 45, stk. 3, kan dog ikke

behandles af Ankestyrelsen, så længe der verserer en sag om anbringelse efter

§ 42 for børn og unge- udvalget.

Stk. 2.

Berettiget til

at indbringe en sag for Ankestyrelsen er forældremyndighedens indehaver og

den

unge, der er fyldt 15 år. Afgørelser efter § 57, stk. 3, og § 108,

stk. 2, der angår den af forældrene, der ikke har del i forældremyndigheden,

kan tillige af denne indbringes for Ankestyrelsen. Endvidere kan

plejeforældrene indbringe afgørelser efter § 64, stk. 4.

Stk. 3.

Indbringelse af

sagen for Ankestyrelsen hindrer ikke iværksættelse af de besluttede

foranstaltninger m.v. Dog kan styrelseschefen under ganske særlige

omstændigheder bestemme, at en afgørelse ikke må iværksættes, før

Ankestyrelsen

har truffet afgørelse i sagen.

Stk. 4.

Ved behandlingen

i Ankestyrelsen finder § 60, § 61 og § 62, stk. 2 og 3,

tilsvarende anvendelse. Dette gælder også, når Ankestyrelsen behandler en sag

efter § 47, stk. 3.

Domstolsprøvelse

§ 124.

Ankestyrelsens afgørelser efter § 47, stk. 3, og § 123 kan ved

henvendelse til Ankestyrelsen inden 4 uger efter, at klageren har fået

meddelelse om afgørelsen, kræves forelagt for landsretten.

Stk. 2.

Er

Ankestyrelsens afgørelse stadfæstet ved dom, kan fornyet prøvelse for retten

kun kræves, hvis sagen på ny har været forelagt Ankestyrelsen til afgørelse.

§ 125.

Landsretten tiltrædes af en dommer, der er sagkyndig i børneforsorg, og en

dommer, der er sagkyndig i børne- eller ungdomspsykiatri eller i psykologi.

Stk. 2.

Sagerne

behandles efter retsplejelovens regler om borgerlige sager, herunder kapitel

43

a om prøvelse af administrativt bestemt frihedsberøvelse med de i dette

kapitel

angivne ændringer.

Stk. 3.

Som parter anses

forældremyndighedens indehaver og den unge, der er fyldt 15 år, uanset om den

pågældende har krævet afgørelsen forelagt for landsretten.

Stk. 4.

Retten kan

bestemme, at retsmøderne skal foregå for lukkede døre.

Stk. 5.

Ved offentlig

gengivelse af forhandlingerne i retten eller af dommen må der ikke uden

rettens

tilladelse ske offentliggørelse af navn, stilling eller bopæl for nogen af de

under sagen nævnte personer eller på anden måde offentliggørelse af de

pågældendes identitet. Overtrædelse af forbudet straffes med bøde.

Stk. 6.

Ved afgivelse af

dissens angives dommernes navne ikke.

§ 126.

Landsrettens afgørelse kan ikke indbringes for Højesteret.

Procesbevillingsnævnet kan dog give tilladelse til anke eller kære af

landsrettens afgørelse til Højesteret, hvis sagen er af principiel karakter.

Ansøgning om tilladelse til anke eller kære må fremsættes henholdsvis inden 6

og 3 måneder efter afgørelsen.

§ 127.

De i § 125 nævnte dommere beskikkes af domstolsstyrelsen efter

forhandling

med socialministeren. Domstolsstyrelsen fastsætter deres antal og træffer

bestemmelse om vederlag og rejsegodtgørelse. De beskikkede skal være myndige,

må ikke være under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under

samværgemål efter værgemålslovens § 7 og skal være uberygtede og

vederhæftige.

Stk. 2.

Beskikkelse

gælder for 4 år. En dommer afgår ved udgangen af den måned, i hvilken den

pågældende fylder 70 år.

Stk. 3.

Ingen, der

opfylder betingelserne i stk. 1, kan afslå at modtage beskikkelse, medmindre

den pågældende er over 65 år eller har anden rimelig fritagelsesgrund.

Stk. 4.

Udtagelsen for

den enkelte sag blandt de beskikkede dommere foretages af præsidenten for

vedkommende landsret. Ingen kan udtages, som ifølge §§ 60 og 61 i

retsplejeloven ville være udelukket fra at handle som dommer i sagen.

Kapitel 26

Refusion og finansiering

§ 128.

Opholdskommunen har adgang til refusion fra en tidligere opholdskommune efter

§ 9 c i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

§ 128 a.

(Ophævet)

§ 129.

Kommunen afholder endeligt udgifter, der påhviler kommunen efter denne lov

til

rådgivning, tilsyn og administration, herunder udgifter til lægeerklæringer,

advokatbistand efter § 109 h m.v., jf. dog § 131, stk. 1, nr. 3.

Stk. 2.

Kommunen

afholder endeligt udgifter til dag- og klubtilbud til børn og unge efter

§§ 7 og 19 samt til tilskud efter §§ 26 og 26 a til forældre, der

vælger privat pasning, og til supplerende orlovstilskud efter § 27 og

særligt supplerende tilskud efter § 27 a.

Stk. 3.

Kommunen

afholder, medmindre foranstaltningerne m.v. er omfattet af grundtakster, jf.

§§ 131 a og 131 c, endeligt udgifterne til følgende:

1)

Foranstaltninger for

børn og unge med særlige behov for støtte efter § 40, stk. 2, nr. 1-3,

6-10 og 12, § 40 a, § 62 a, stk. 2, og stk. 3, nr. 2 og 3.

2)

Udgifter til den

særlige supplerende ydelse efter § 29 a.

3)

Personlig hjælp og

pleje m.v. efter § 30 og ledsagelse efter § 31.

4)

Almene tilbud efter

§ 65.

5)

Udgifter til husly

efter § 66.

6)

Personlig hjælp efter

§§ 71-73 a og 76.

7)

Tilskud til

ansættelse af hjælpere til pleje m.v. efter § 77.

8)

Ledsageordning efter

§ 78.

9)

Støtte- og

kontaktperson efter §§ 79 og 80.

10)

Kommunale tilbud efter

§ 86, § 87, stk. 4, § 88, stk. 3, og § 89.

11)

Ophold i boformer

efter § 91.

12)

Ophold for personer

fyldt 67 år i amtskommunale tilbud efter §§ 92 og 93.

13)

Hjælpemidler og

forbrugsgoder, der bevilges af kommunen, jf. § 97, stk. 1, og § 98,

stk. 1.

14)

Støtte til individuel

befordring efter § 103.

15)

Løn til pasning af

nærtstående med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne

eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse efter § 103 a.

16)

Hjælp i forbindelse

med pasning af døende efter kapitel 20.

17)

Ophold i plejehjem og

beskyttede boliger efter § 140, stk. 1, ophold i ustøttede private

plejeboliger, jf. § 1, stk. 4, i lov om leje, og ophold i ustøttede

almene

plejeboliger, jf. § 143 i i lov om almene boliger samt støttede

private andelsboliger m.v.

§ 130.

Amtskommunen afholder endeligt udgifter til rådgivning, tilsyn og

administration samt udgifter til lægeerklæringer, advokatbistand m.v., som

påhviler amtskommunen efter denne lov. For specialrådgivning, som varetages

som

lands- og landsdelsdækkende funktioner, herunder for den virksomhed, der er

nævnt i § 70 og i § 101, stk. 2, kan socialministeren fastsætte

særlige regler om fordelingen af udgifterne mellem amtskommunerne.

Stk. 2.

Amtskommunen

afholder endeligt udgifterne til:

1)

Amtskommunale

dagbehandlingstilbud efter § 85.

2)

Amtskommunale tilbud

efter § 87, stk. 2, og § 88, stk. 2, 2. pkt., jf. dog §§ 131

og

131 c.

3)

Amtskommunale

døgnhuse efter § 93, stk. 2.

4)

Hjælpemidler og

forbrugsgoder, der bevilges af amtskommunen, jf. § 97, stk. 2, og

§ 98, stk. 2.

5)

Støtte til bil efter

§ 99.

§ 131.

Staten refunderer 50 pct. af kommunens udgifter til:

1)

Tilskud efter

§ 28 til merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af barn under 18 år med

betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

2)

Hjælp efter § 29

til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet forsørger

et

barn under 18 år med betydeligt og varigt nedsat fysik eller psykisk

funktionsevne m.v.

3)

Gratis

advokatbistand, jf. § 60.

4)

Tilskud efter

§ 84 til dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelsen af personer

med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Stk. 2.

Staten

refunderer 50 pct. af amtskommunens udgifter vedrørende boformer efter

§ 93 a og § 94, herunder udgifter til bistands-, støtte-,

beskæftigelses- og aktivitetstilbud m.v. i forbindelse med boformen.

§ 131 a.

For følgende tilbud eller ophold i boformer m.v. til personer under 67 år

betaler kommunen en grundtakst, dog højst de faktiske udgifter. Grundtaksten

svarer årligt til følgende beløb:

1)

283.000 kr. for

særlige dag- og klubtilbud efter §§ 16 og 23.

2)

390.000 kr. for

døgnophold for børn og unge under 18 år efter § 40 b, for

familiebehandling dog 390.000 kr. for første barn eller ung og 195.000 kr.

for

hver yderligere person, uanset om denne er barn, ung eller voksen.

3)

282.000 kr. for

døgnophold for unge over 18 år efter § 40 b.

4)

282.000 kr. for

tilskud til ansættelse af hjælpere til pleje m.v. efter § 77.

5)

61.000 kr. for

amtskommunale tilbud efter § 87, stk. 3, og § 88, stk. 2, 1. pkt.,

og

inklusive udgifter afholdt efter § 89.

6)

282.000 kr. for

ophold i amtskommunale boformer efter §§ 92 og 93 eller i boliger, der

er

oprettet af eller efter aftale med amtskommunen efter § 115, stk. 4, jf.

§ 105, stk. 2, i lov om almene boliger samt støttede private

andelsboliger

m.v. Dette gælder dog ikke amtskommunale døgntilbud omfattet af § 131 c,

stk. 1.

7)

100.000 kr. ved

boligindretning m.v. efter § 102.

8)

282.000 kr. for

ophold i plejehjem og beskyttede boliger efter § 140, stk. 1,

ophold

i ustøttede private plejeboliger, jf. § 1, stk. 4, i lov om leje,

og

ophold i ustøttede almene plejeboliger, jf. § 143 i i lov om almene

boliger samt støttede private andelsboliger m.v.

Stk. 2.

Amtskommunen

afholder udgiften over grundtaksten, jf. stk. 1, når amtskommunen har

forpligtet sig hertil, jf. § 131 b.

Stk. 3.

I grundtaksten

for tilbud efter stk. 1, nr. 2 og 3, indgår udgifter til ydelser omfattet af

§ 40 b.

Stk. 4.

I grundtaksten

efter stk. 1, nr. 4, 6 og 8 indgår udgifter til støtte efter §§ 71-73 a,

78, 79 og 86 samt efter lov om hjemmesygeplejerskeordninger.

Stk. 5.

Forældrenes,

barnets eller den unges betaling efter §§ 18, 25 og 52 tilkommer

kommunen.

Betaling efter §§ 62 b, 82, 83 og 140 nedbringer de faktiske udgifter

efter stk. 1.

Stk. 6.

Kommuner og

amtskommuner kan aftale, hvorledes udgifterne i stk. 1 opgøres.

§ 131 b.

Når en kommune ønsker, at amtskommunen skal medvirke ved tilbud omfattet af

§ 131 a, stk. 1, sender kommunen en indstilling herom til amtskommunen.

Stk. 2.

Amtskommunen

tager stilling til indstillingen i stk. 1. Hvis amtskommunen ikke kan

imødekomme indstillingen, skal meddelelse herom til kommunen indeholde et

forslag til et andet tilbud.

Stk. 3.

Kommunen og

amtskommunen samarbejder om at tilrettelægge hjælpen, indtil der er plads på

en

foranstaltning, som er omfattet af § 131 a, og som kommunen og

amtskommunen er enige om, at der er behov for. Når der er enighed om hjælpen

efter 1. pkt., betaler amtskommunen den del af udgifterne til hjælpen, der

overstiger grundtaksten.

§ 131 c.

Amtskommunen

afholder udgifter til amtskommunale døgntilbud efter § 85 og § 93,

stk. 1, nr. 2, til stofmisbrugere. Dog betaler kommunen for personer, hvis

ophold har varet mere end 120 dage inden for de seneste 365 dage, en

grundtakst

svarende til 100.000 kr. årligt, dog højst de faktiske udgifter.

Stk. 2.

I grundtaksten

efter stk. 1 indgår udgifter til støtte efter §§ 71, 73, 73 a, 86, 87 og

88 samt efter lov om hjemmesygeplejerskeordninger.

Stk. 3.

Beboerbetaling

efter § 95 nedbringer de faktiske udgifter efter stk. 1.

§ 131 d.

En amtskommune kan

medfinansiere udgifter

til en kommunal opgaveløsning, der overstiger grundtaksterne i §§ 131 a

og

131 c, når

foranstaltningen skønnes at nedsætte amtskommunens udgifter

efter disse bestemmelser.

Stk. 2.

Hvis en kommune og en amtskommune er enige om, at en

borger opfylder betingelserne for at være omfattet af det amtskommunale

forsyningsansvar, og borgeren ikke ønsker at flytte fra eget hjem eller et

kommunalt tilbud, så er amtskommunen forpligtet til at medvirke til at finde

frem til og finansiere et relevant alternativt tilbud til borgeren

.

Stk. 3.

I ganske særlige

tilfælde kan en amtskommune aftale at medfinansiere udgifter til en kommunal

opgaveløsning, selv om betingelserne i stk. 1 ikke er opfyldt.

§ 132.

Socialministeren kan bestemme, at udgifterne vedrørende midlertidige boformer

efter § 93 a og § 94, stk. 1, herunder udgifter til bistands-,

støtte-, beskæftigelses- og aktivitetstilbud m.v. i forbindelse med boformen,

i

særlige tilfælde afholdes fuldt ud af staten enten i form af tilskud eller

som

rente og afdragsfrit lån.

Stk. 2.

Socialministeren

kan bestemme, at udgifterne vedrørende beskæftigelses-, aktivitets- og

samværstilbud efter §§ 87 og 88 for personer med særlige sociale

problemer

i ganske særlige tilfælde afholdes fuldt ud af staten enten i form af tilskud

eller som rente- og afdragsfrit lån.

Stk. 3.

Socialministeren

kan fastsætte regler om fordeling af udgifterne ved ophold i sikrede

afdelinger

i døgntilbud for børn og unge mellem amtskommunerne og kommunerne samt mellem

disse indbyrdes.

§ 133.

Staten

afholder efter reglerne i stk. 2 og 3 udgifter til en udlænding, der har fået

opholdstilladelse efter

1)

udlændingelovens

§§ 7 eller 8,

2)

udlændingelovens

§ 9 b,

3)

udlændingelovens

§ 9 c, stk. 1, i umiddelbar forlængelse af en opholdstilladelse efter

udlændingelovens § 9 b,

4)

udlændingelovens

§ 9, stk. 1, nr. 1 eller 2, som følge af tilknytning til en i Danmark

fastboende person, når denne person selv har fået opholdstilladelse efter en

af

de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1-3, eller når tilknytningen kan føres

tilbage til en sådan person,

5)

udlændingelovens

§ 9 c, stk. 1, når tilladelsen er givet til personer over 18 år, hvis

fader eller moder har fået opholdstilladelse efter en af de bestemmelser, der

er nævnt i nr. 1,

6)

udlændingelovens

§ 9 c, stk. 1, når tilladelsen er meddelt en ægtefælle til eller et barn

af en person med opholdstilladelse som nævnt i nr. 2 og 3,

7)

udlændingelovens

§ 9 c, når tilladelsen er meddelt en asylsøgende udlænding,

8)

udlændingelovens

§ 9 c, stk. 1, når tilladelsen er givet som følge af en tilknytning til

en

mindreårig asylansøgende udlænding, som har fået opholdstilladelse efter

udlændingelovens § 7 eller § 9 c, eller

9)

udlændingelovens

§ 9 e.

Stk. 2.

Staten afholder

fuldt ud udgifter til hjælp efter § 28, § 29, § 40, stk. 2,

nr.

1-10, § 40, stk. 2, nr. 12, § 40 a, § 62 a, stk. 2

og

stk. 3, nr. 2 og 3, § 77, § 79 og § 84 i de første 3 år efter

datoen

for opholdstilladelsen.

Stk. 3.

Uanset

bestemmelserne i stk. 2 afholder staten en kommunes udgifter til

1)

udlændinge, som inden

12 måneder efter datoen fra opholdstilladelsen på grund af betydelig og

varigt

nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne anbringes i døgnophold, dog kun

indtil den pågældende i en sammenhængende periode på 2 år har klaret sig

selv, og

2)

udlændinge, når

tilladelsen er meddelt en mindreårig asylsøger, dog længst indtil modtageren

fylder 18 år eller barnets forældre får lovligt ophold her i landet.

§ 134.

Staten yder forskudsrefusion af en kommunes eller en amtskommunes

refusionsberettigende udgifter efter denne lov.

§ 135.

Staten afholder udgifterne vedrørende de tilbud m.v., der forbliver under

staten efter lov om udlægning af åndssvageforsorgen og den øvrige særforsorg

m.v.

Stk. 2.

Staten afholder

udgifterne til den uvildige konsulentfunktion efter § 70 a.

§ 135 a

.

Sta

Staten udbetaler fra 2004 et fast tilskud til kommunerne svarende til det

beløb, som kommunerne modtog vedrørende 2002, jf. § 5, stk. 1-5, i lov

nr.

489 af 7. juni 2001.

Stk. 2.

Hver

kommune modtager fra 2004 for tilbud efter denne lov et tilskud på 75.000 kr.

pr.

1)

barn eller ung i et

særligt dagtilbud eller klubtilbud efter §§ 16 og 23,

2)

barn eller ung

anbragt uden for hjemmet efter § 40, stk. 2, nr. 11, og §§ 42 og 45

og

3)

familie i døgnophold

efter § 40, stk. 2, nr. 4.

Stk. 3.

Beregningen af

tilskud efter stk. 2 sker på grundlag af de oplysninger om antallet af børn

og

unge anbragt uden for hjemmet pr. 31. december 2001, som kommunerne har

indberettet til Danmarks Statistiks Bistand til børn og unge, og på grundlag

af

oplysninger om antallet af børn og unge i særlige dagtilbud og klubtilbud og

om

antallet af familier i døgnophold pr. 31. december 2000, som kommunerne har

indberettet til Socialministeriet.

Stk. 4.

Fra 2004

oprettes en pulje på 140 mio. kr., der efter ansøgning fordeles til kommuner,

der kan dokumentere særlig høje merudgifter som følge af

finansieringsomlægningen. Socialministeren fastsætter efter drøftelse med

Kommunernes Landsforening retningslinjerne for udbetaling fra puljen.

Stk. 5.

Socialministeren

kan fastsætte regler om tilskud efter stk. 1-4.

Stk. 6.

Københavns og

Frederiksberg Kommuner er ikke omfattet af reglerne i stk. 1-4. Indenrigs- og

sundhedsministeren bemyndiges til fra 2004 at yde Københavns og Frederiksberg

Kommuner et særligt tilskud for at afbøde de økonomiske konsekvenser af

finansieringsomlægningen, herunder overgangsordningen, for de to kommuner.

Indenrigs- og sundhedsministeren bemyndiges endvidere til at foretage

eventuelle senere efterreguleringer i disse tilskud.

Stk. 7.

Bornholms

Kommune er ikke omfattet af reglerne i stk. 1-4. Socialministeren kan

fastsætte

særlige regler for tilskud til Bornholms Kommune fra 2004.

Regulering

§ 136.

Fradragsbeløb og den maksimale betaling pr. time, der fastsættes i medfør af

§ 82, stk. 1, reguleres en gang årligt den 1. januar med

satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Fradragsbeløb

afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100. Den maksimale

betaling pr. time afrundes til nærmeste kronebeløb.

Stk. 2.

De beløb, der er

nævnt i § 83, reguleres en gang årligt den 1. januar med

satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet

afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 12.

Stk. 3.

Det beløb, der

er nævnt i § 99, stk. 1, reguleres en gang årligt den 1. januar med

satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet

afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 1.000.

Stk. 4.

Det beløb, der

er nævnt i § 28, reguleres en gang årligt den 1. januar med

satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet

afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 8.

Stk. 5.

Det beløb, der

er nævnt i § 97, stk. 5, reguleres en gang årligt den 1. januar med

satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet

afrundes til nærmeste kronebeløb.

Stk. 6.

De beløb, der er

nævnt i §§ 131 a og 131 c, reguleres en gang årligt den 1. januar,

første

gang pr. 1. januar 2002, med den faktiske udvikling i lønninger og priser i

den

kommunale sektor i året 2 år forud for det år, hvor beløbene skal gælde.

Beløbene afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100.

Socialministeren bekendtgør de regulerede beløb.

Stk. 7.

Det beløb, der

er nævnt i § 103 a, stk. 2, reguleres én gang årligt pr. 1. januar med

2,0

pct. tillagt eller fratrukket en tilpasningsprocent for det pågældende

finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det beløb, der fremkommer

efter

regulering, afrundes til nærmeste kronebeløb. Regulering foretages første

gang

pr. 1. januar 2003.

Stk. 8.

Beløbet i

§ 135 a, stk. 1 og 2, reguleres fra og med 2004 med

satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Stk. 9.

Det beløb, der

er nævnt i § 31, stk. 3, og § 78, stk. 4, reguleres en gang årligt

den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en

satsreguleringsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste kronebeløb. Regulering

foretages første gang den 1. januar 2005.

§ 137.

Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed til brug for opgørelse af

indkomstgrundlaget, jf. §§ 82 og 99.

Stk. 2.

Skatteministeren

træffer bestemmelse om, hvilke myndigheder der skal opgøre

indkomstgrundlaget.

Kapitel 27

Forsøgsbestemmelser

§ 138.

Socialministeren kan efter indstilling fra kommunen eller amtskommunen

godkende, at der for en forsøgsperiode oprettes andre tilbud end dem, der er

omtalt i denne lov.

Stk. 2.

Socialministeren

kan endvidere efter indstilling fra kommunen eller amtskommunen for en

forsøgsperiode godkende ordninger, der fraviger reglerne om visitation,

ydelser

og finansiering. Der kan dog ikke godkendes forsøgsordninger om tilbud til

børn

og unge, der medfører fravigelse fra de almindelige regler om

forældrebetaling.

Stk. 3.

Såfremt der ikke

kan opnås enighed mellem amtsrådet og en eller flere kommunalbestyrelser om

oprettelse eller drift af tilbud, kan socialministeren efter ansøgning give

tilladelse til, at forpligtelser efter denne lov, der påhviler den ene part,

kan overlades til den anden. Det er en betingelse for godkendelsen, at

opgavevaretagelsen skønnes fagligt forsvarlig og økonomisk bæredygtig inden

for

vedkommende lokalområde og i amtet.

Stk. 4.

Socialministeren

kan i forbindelse med tilladelse efter stk. 3 godkende visitations- og

udgiftsfordelingsordninger, selv om ordningerne fraviger de i loven fastsatte

regler herom.

Kapitel 28

Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser

§ 139.

Loven træder i kraft den 1. juli 1998, jf. dog § 142, stk. 1 og 2. Dog

fastsætter socialministeren tidspunktet for ikrafttræden af reglerne om

beskyttet beskæftigelse i §§ 87 og 88.

§ 140.

Amtskommunen og kommunen driver de bestående plejehjem og beskyttede boliger

efter de hidtil gældende regler i lov om social bistand. Socialministeren

fastsætter regler herom, herunder regler, der er tilnærmet reglerne for

ældreboliger og plejeboliger efter lov om almene boliger m.v., og efter

forhandling med de kommunale organisationer ændrede regler om fordeling

mellem

kommune og amtskommune af udgifter til personer under 67 år og personer, der

er

fyldt 67 år, samt regler om beskyttelse mod ufrivillig flytning inden for et

plejehjem eller en beskyttet bolig.

Stk. 2.

Før den 1.

januar 2001 har § 97, stk. 4, ikke virkning for hjælpemidler, der er

omfattet af en leverandøraftale indgået i henhold til § 58 i lov om

social

bistand, hvis aftalen er indgået eller der er foretaget udbud før den 22. maj

1996. Fra den 1. januar 2001 har § 97, stk. 4, virkning, uanset om der

efter reglerne i lov om social bistand er indgået leverandøraftaler, som

rækker

ud over den 31. december 2000.

Stk. 3.

Sager efter

§ 58 i lov om social bistand vedrørende de hjælpemidler, der er nævnt i

denne lovs § 97, stk. 2, herunder sager om forbrugsgoder, der indgår som

en del af et informationsteknologisk hjælpemiddel, jf. § 98, stk. 2, og

som ikke er afgjort senest den 30. juni 1998, afgøres efter de hidtidige

regler. Finansieringen af udgifter forbundet hermed sker ligeledes efter de

hidtil gældende regler. Afgørelserne kan indbringes for det sociale nævn

efter

reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale

område.

Stk. 4.

§ 99, stk.

4, finder anvendelse på sager efter § 58 i lov om social bistand

vedrørende støtte til erhvervelse af motorkøretøj, i hvilke

kommunalbestyrelsen

ikke senest den 30. juni 1998 har afgivet indstilling til revaliderings- og

pensionsnævnet, eller truffet afgørelse for så vidt angår de kommuner, der

efter § 138 c i lov om social bistand har fået overført revaliderings-

og

pensionsnævnets kompetence.

§ 141.

(Ophævet)

§ 142.

Bestemmelsen i § 134 har virkning fra og med udbetaling af

forskudsrefusion, der finder sted ultimo juni 1998.

Stk. 2.

Bestemmelsen i

§ 140, stk. 1, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende

og

har virkning fra den 1. januar 1997.

§ 143.

Krav mod en tidligere opholdskommune vedrørende udgifter til ydelser efter

lov

om social bistand og tidligere lovgivning skal være rejst eller fremsat

senest

1 år efter lovens ikrafttræden.

§ 144.

Kommunen skal til puljeordninger oprettet i perioden 27. juni 1992 til 31.

december 1993 i tilknytning til virksomheder beliggende i andre kommuner yde

et

fast tilskud pr. barn, der er optaget i ordningen.

Stk. 2.

Tilskuddet skal

svare til halvdelen af ordningens driftsudgifter pr. plads, dog højst

halvdelen

af de gennemsnitlige driftsudgifter til dagtilbud for den pågældende

aldersgruppe i kommunen. Kommunen kan efter aftale med virksomheden yde et

højere tilskud.

Stk. 3.

Bestemmelsen i

§ 15, stk. 2, sidste pkt., finder anvendelse på aftaler om tilskud til

puljeordninger for børn, som er indgået efter ikrafttræden af lov nr. 1124 af

22. december 1993 om ændring af lov om social bistand.

§ 145.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Stk. 2.

Socialministeren

fastsætter efter aftale med Færøernes landsstyre og Grønlands hjemmestyre

regler om visitation, betaling og refusion samt besøgsrejser m.v., når

personer

på foranledning af færøske eller grønlandske sociale myndigheder får ophold i

Danmark og modtager tilbud efter denne lov. Tilsvarende kan der efter aftale

fastsættes regler for personer, der fra Danmark får ophold på Færøerne eller

i

Grønland på foranledning af danske sociale myndigheder.

Stk. 3.

Uenighed mellem

færøske eller grønlandske sociale myndigheder og danske sociale myndigheder

om

deres forpligtelser efter disse regler afgøres af Den Sociale Ankestyrelse.

§ 146.

(Ophævet).

§ 147.

Forslag om revision af § 80 fremsættes for Folketinget senest ved

folketingsåret 2004-05.

§ 148.

(Ophævet)

§ 149.

Forslag om revision af § 75 g og § 81, stk. 2, fremsættes for

Folketinget senest i folketingsåret 2004-05.

§ 150.

Forslag til revision af §§ 71, 73 a, 75-75 f og 75 h fremsættes for

Folketinget i første halvdel af folketingsåret 2004-05.

———————

Lov nr. 402 af 6. juni 2002 indeholder nedenstående

ikrafttrædelsesbestemmelse. (Lovændringen vedrører §§ 129, 131 a.

Overførsel af tidssvarende plejehjem og beskyttede boliger til

boliglovgivningen.)

§ 7

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. januar 2003.

Stk. 2

.

Kom

Kommunalbestyrelsen skal senest den 31. december 2004 træffe beslutning om,

at tidssvarende

plejehjem og beskyttede boliger i kommunen omdannes til ustøttede almene

plejeboliger, jf. § 143 a i lov om almene boliger samt støttede private

andelsboliger m.v. som affattet ved denne lovs § 6, nr. 2, eller

ustøttede

private plejeboliger, jf. § 1, stk. 5, i lov om leje som affattet ved

denne lovs § 2, nr. 2. Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde

træffe beslutning som nævnt i 1. pkt. efter udløbet af fristen.

Stk. 3

.

Kom

Kommunalbestyrelsen skal samtidig med beslutningen efter stk. 2 indberette

beslutningen til Økonomi- og Erhvervsministeriet.

§ 8

Stk. 1

. Til

personer, der på omdannelsestidspunktet bor i en bolig, der omdannes til en

ustøttet almen plejebolig, jf. § 143 a i lov om almene boliger samt

støttede private andelsboliger m.v. som affattet ved denne lovs § 6, nr.

2, eller en ustøttet privat plejebolig, jf. § 1, stk. 5, i lov om leje

som

affattet ved denne lovs § 2, nr. 2, og hvis nettoboligudgift efter

fradrag

af individuel boligstøtte forøges ved omdannelsen, udbetales en supplerende

kompensation. Kompensationen beregnes som differencen mellem den hidtidige

nettoboligudgift i måneden umiddelbart forud for omdannelsen og boligudgiften

efter fradrag af individuel boligstøtte beregnet og udbetalt efter lov om

individuel boligstøtte umiddelbart efter omdannelsen. Kompensationen

udbetales

månedligt, så længe den pågældende bebor den pågældende bolig. Kommunen

udbetaler kompensationsbeløbet og afholder udgifterne hertil. Staten

refunderer

kommunens udgifter til kompensation efter § 75 i lov om individuel

boligstøtte med 75 pct. for pensionister, jf. § 2, stk. 3, i lov om

individuel boligstøtte, og med 50 pct. for andre.

Stk. 2.

Bestemmelsen i

lov om individuel boligstøtte § 14, stk. 4 og 5, og § 23, stk. 2 og

3, som affattet ved denne lovs § 4, nr. 6-9, gælder for personer, der

bor

i en ustøttet plejebolig, uanset om den pågældende var anvist til boligen før

lovens ikrafttræden eller før boligens omdannelse til ustøttet plejebolig

efter

lovens ikrafttræden.

Stk. 3

. Personer, der på

omdannelsestidspunktet bor i en bolig, der omdannes til en ustøttet almen

plejebolig, jf. § 143 a i lov om almene boliger samt støttede private

andelsboliger m.v. som affattet ved denne lovs § 6, nr. 2, eller en

ustøttet privat plejebolig, jf. § 1, stk. 5, i lov om leje som affattet

ved denne lovs § 2, nr. 2, kan umiddelbart efter omdannelsen til

ustøttede

plejeboliger beslutte, om de vil blive boende på de hidtil gældende vilkår.

Kommunen kan leje disse boliger og stille dem til rådighed for den i 1. pkt.

nævnte personkreds. Kommunen betaler et beløb, som svarer til lejen for de

pågældende boliger. Ved lejekontraktens ophør skal boligen afleveres i samme

stand som ved kontraktens indgåelse.

Stk. 4.

Udlejer kan ikke

opkræve depositum, jf. § 46 i lov om leje af almene boliger eller

§ 34, stk. 1, 1. pkt., i lov om leje, hvis lejeren boede i den

pågældende

bolig, mens den var omfattet af § 140 i lov om social service.

———————

Lov nr. 1092 af 16. december 2002 indeholder

nedenstående ikrafttrædelsesbestemmelse. (Lovændringen vedrører §§ 129,

131 a.. Rettelse af redaktionel fejl.)

Information til nedenstående § 4, stk. 2:

Bekendtgørelsen i Lovtidende fandt sted

den

17. december 2002.

§ 4

Stk. 1.

§§ 1 og 2 træder i kraft den 1. januar 2003.

Stk. 2.

§ 3 træder

i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

———————

Lov nr. 1066 af 17. december 2002 indeholder

nedenstående ikrafttrædelsesbestemmelse. (Lovændringen vedrører §§ 29,

29

a, 129 a. Forbedring af regler om pasning i hjemmet af børn med handicap.)

§ 6

Loven træder i kraft den 1. januar 2003.

———————

Lov nr. 1067 af 17. december 2002 indeholder

nedenstående ikrafttrædelsesbestemmelse. (Lovændringen vedrører § 147.

Revision af støtte- og kontaktpersonordningen for personer med

sindslidelser.)

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2003.

———————

Lov nr. 1070 af 17. december 2002 indeholder

nedenstående ikrafttrædelsesbestemmelse. (Lovændringen vedrører § 85.

Garanti for social behandling for stofmisbrug)

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2003.

———————

Lov nr. 1071 af 17. december 2002 indeholder

nedenstående ikrafttrædelsesbestemmelse. (Lovændringen vedrører § 12.

Ophævelse af anciennitetsprincippet ved optagelse i dagtilbud til børn)

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2003.

———————

Lov nr. 342 af 14. maj 2003 indeholder nedenstående

ikrafttrædelsesbestemmelse. (Lovændringen vedrører §§ 12, 15, 15 a, 18,

22, 25, 26. Frit valg af dagtilbud til børn over kommunegrænser m.v.)

§ 2

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. januar 2004.

Stk. 2

. For forældre,

som er omfattet af aftaler om brug af dagtilbud i andre kommuner, der er

indgået inden lovens ikrafttræden, gælder de hidtidige bestemmelser i

§ 15

i lov om social service.

Stk. 3

. Ændringen i

§ 1, nr. 7, træder i kraft den 1. august 2003.

———————

Lov nr. 343 af 14. maj 2003 indeholder nedenstående

ikrafttrædelsesbestemmelse. (Lovændringen vedrører §§ 67 a, 109 a, 109

b,

109 e, 109 h. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten –

særlige døråbnere, fastholdelse og flytning.)

§ 2

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. juli 2003.

Stk. 2

. Socialministeren

fremsætter senest i folketingsåret 2006-07 forslag til revision af kapitel 21

i

lov om social service.

———————

Lov nr. 380 af 28. maj 2003 indeholder nedenstående

ikrafttrædelsesbestemmelse. (Lovændringen vedrører §§ 135 a, 136.

Indførsel af udligningstillæg, omlægning af refusionsordningen vedrørende

grundtakstmodellen og andre justeringer i kommunernes finansiering.)

§ 4

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. juli 2003 og har virkning fra og med tilskudsåret 2004.

Stk. 2

. Fastsættelse og

afregning af tilskud i henhold til lov om kommunal udligning og generelle

tilskud for kommuner og amtskommuner og tilskud efter § 2, stk. 4, i lov

om beskatning til kommunerne af faste ejendomme, for 2003 sker efter de

hidtil

gældende regler.

Stk. 3

. Statens

generelle tilskud til kommunerne efter § 10 i lov om kommunal udligning

og

generelle tilskud til kommuner og amtskommuner nedsættes med virkning fra og

med tilskudsåret 2004 med 288 mio. kr. beregnet i 2003-pris- og lønniveau.

———————

Lov nr. 396 af 28. maj 2003 indeholder nedenstående

ikrafttrædelsesbestemmelse. (Lovændringen vedrører § 15 b. Mulighed for

madordninger i børnehaver mod fuld forældrebetaling.)

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 2003.

———————

Lov nr. 397 af 28. maj 2003 indeholder nedenstående

ikrafttrædelsesbestemmelse. (Lovændringen vedrører §§ 53, 58.

Selvstændig

handlekommune for anbragte børn samt høring og inddragelse af børn i

sagsbehandlingen.)

§ 3

Stk. 1

. Loven

træder i kraft den 1. juli 2003 og anvendes på sager, hvor barnet anbringes

denne dato eller senere. § 2, stk. 2, anvendes også på sager, hvor der

skal træffes afgørelse efter kapitel 8 i lov om social service, uanset og der

i

sagen er truffet afgørelse om anbringelse før den 1. juli 2003.

Stk. 2. Børn og unge, der var anbragt før den 1. juli 2003, har

selvstændig opholdskommune i den kommune, der den 30. juni 2003 var

opholdskommune for barnet eller den unge, selv om barnets eller den unges

forældre senere flytter til en anden kommune, jf. dog § 9, stk. 4, 2. og

3. pkt. i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område som

affattet ved § 1, nr. 1.

———————

Lov nr. 417 af 10. juni 2003 indeholder

nedenstående

ikrafttrædelsesbestemmelse. (Lovændringen vedrører §§ 26 a, 132. Loft

over

kontanthjælpen, hjælp til unge og forsørgere, flytning af reglerne og aktive

tilbud m.v.)

§ 9

Stk. 1

. Loven

træder i kraft den 1. juli 2003.

Stk. 2

. Personer, som

har fået tilsagn om eller har påbegyndt et aktiveringstilbud eller anden

beskæftigelsesfremmende foranstaltning efter de hidtil gældende regler i lov

om

aktiv socialpolitik, kan påbegynde eller gennemføre tilbuddet efter de hidtil

gældende regler, jf. dog stk. 3 og 4. Kommunernes udgifter hertil refunderes

efter de hidtil gældende regler.

Stk. 3

. Den øvre grænse

for hjælp efter § 25 b, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 22,

har

virkning fra 1. januar 2004. I beregningen af den øvre grænse indgår perioder

med hjælp fra den 1. juli 2003.

Stk. 4

. Ved opgørelsen

af perioden med kontanthjælp efter § 25 f, stk. 1, nr. 1, som affattet

ved

denne lovs § 1, nr. 22, medregnes perioder med kontanthjælp før 1. juli

2003 opgjort efter reglerne i § 25, stk. 8-10. § 25 f, stk. 1, nr.

2,

som affattet ved denne lovs § 1, nr. 22, finder tilsvarende anvendelse

på

personer, der i henhold til stk. 2 påbegynder eller gennemfører tilbud efter

de

hidtil gældende regler.

Stk. 5.

§ 25 f, som

affattet ved denne lovs § 1, nr. 22, finder tilsvarende anvendelse i

forhold til de udlændinge, som kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret

for,

jf. integrationslovens § 4, før den 1. juli 2002, jf. § 3, stk. 4,

2.

pkt., i lov nr. 361 af 6. juni 2002 om ændring af lov om aktiv socialpolitik

og

integrationsloven.

Stk. 6

. Staten

refunderer 75 pct. af kommunernes udgifter til behovsbestemte tillæg, jf.

§ 25 f, stk. 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 22, til

udlændinge, som kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for, jf.

integrationslovens § 4, før den 1. juli 2002, jf. § 3, stk. 4, 2.

pkt., i lov nr. 361 af 6. juni 2002 om ændring af lov om aktiv socialpolitik

og

integrationsloven.

———————

Lov nr. 1165 af 19. december 2003indeholder

nedenstående

ikrafttrædelsesbestemmelse. (Lovændringen vedrører § 83. Loven angår

konsekvensændringer som følge af lov om højeste, mellemste, forhøjet

almindelig

og almindelig førtidspension m.v.)

§ 6

Loven

træder i

kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

———————

Lov nr. 1168 af 19. december 2003 indeholder

nedenstående ikrafttrædelsesbestemmelse. (Lovændringen vedrører §§ 53,

59,

128 og 128 c. Loven angår præcisering af opholdskommune, mellemkommunal

refusion ved ophold uden for opholdskommunen og mellemkommunal refusion af

førtidspension ved flytning, tilladelse til kommunalt samarbejde om sociale

rådighedsvagter samt godtgørelse til medlemmer af de regionale

udviklingsråd.)

§ 4

Stk. 1

. Loven træder i kraft den 1. januar 2004.

Stk. 2.

Refusion efter § 9 c,

stk. 5, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, omfatter udgifter til

førtidspension tilkendt den 1. januar 2004 eller senere. Forhøjelser efter 1.

januar 2004 af førtidspension tilkendt før 1. januar 2004 er ikke omfattet af

§ 9 c, stk. 5.

Stk. 3.

Refusion efter § 9 c,

stk. 6, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, omfatter udgifter til

hjælp, der er ydet den 1. januar 2004 eller senere, selv om ydelsen er

tilkendt

og iværksat forud for denne dato.

Stk. 4.

§ 9 a, stk. 4, omfatter

børn og unge under 18 år anbragt uden for hjemmet den 1. juli 2003 eller

senere. Børn og unge under 18 år anbragt uden for hjemmet før den 1. juli

2003

har opholdskommune i den kommune, der den 30. juni 2003 var opholdskommune

for

barnet eller den unge. Denne kommune har ret til refusion fra den kommune,

som

var refusionspligtig den 30. juni 2003 for udgifter til anbringelsessteder

for

børn og unge efter §§ 49 og 51 i lov om social service.

———————

Lov nr. 222 af 31. marts 2004 indeholder nedenstående

ikrafttrædelsesbestemmelse. (Lovændringen vedrører §§ 29 a, 31, 78, 93,

93

a, 95, 130-131, 132 og 136. Loven angår forbedringer af ledsageordningen,

præcisering af kvindekrisecentrenes virksomhed, indførelse af hjemmel til at

drive døgnhuse m.v.)

§ 3

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

———————

Lov nr. 223 af 31. marts 2004 indeholder nedenstående

ikrafttrædelsesbestemmelse. (Lovændringen vedrører §§ 92, 93 og 131 d.

Loven angår præcisering af kommuners og amtskommuners forpligtelse til at

levere tilbud på det sociale område)

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende og har virkning til og med den 31. december 2004.

———————

Lov nr. 224 af 31. marts 2004 indeholder nedenstående

ikrafttrædelsesbestemmelse. (Lovændringen vedrører § 8 a. Loven angår

pædagogiske læreplaner i dagtilbud til børn)

§ 2

Loven træder i kraft den 1. august 2004.

———————

Lov nr. 318 af 5. maj 2004 indeholder nedenstående

ikrafttrædelsesbestemmelse. (Lovændringen vedrører §§ 75 e og 149. Loven

angår ændring i reglerne om udbud og frit valg og revision af reglerne om

klageråd)

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

———————

Lov nr. 319 af 5. maj 2004 indeholder nedenstående

ikrafttrædelsesbestemmelse. (Lovændringen vedrører § 84. Loven angår

opsat

pension og justering af optjeningsregler)

§ 4

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. juli 2004.

Stk. 2.

Anmodning om

opsætning af folkepension efter § 1, nr. 7, der indgives inden udgangen

af

juli måned 2004, kan få virkning fra den 1. juli 2004, dog tidligst fra det

tidspunkt, hvor folkepension kan udbetales, jf. § 33, stk. 1, i lov om

social pension.

———————

Lov nr. 320 af 5. maj 2004 indeholder nedenstående

ikrafttrædelsesbestemmelse. (Lovændringen vedrører § 84. Loven angår

pligt

til at tilbyde handleplaner og etablering af døgntilbud til børn og unge

m.v.)

§ 2

Stk. 1.

Loven

træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2.

Ændringerne i

§ 1, nr. 6-11, træder i kraft den 1. august 2004 og gælder for alle

afgørelser, der træffes efter denne dato.

Socialministeriet, den 29. juni 2004

P.M.V.

Thomas Børner

/Aksel Meyer

Officielle noter

1)

Ved lov nr. 223 af 31/03/2004 indsættes den nuværende ordlyd af § 93 stk. 3,

uden at ændringsloven dog tager stilling til hvad der skal ske med den

oprindelige § 93 stk. 3.

Lignende dokumenter