Spring til indhold

Retsinformation

Personer med insulinkrævende diabetes - omfattet af persongruppen for merudgifter - af fuldmægtig Helle Østergaard Stisen (Nyt fra Ankestyrelsen nr. 4, november 2004)

KEN nr 9762 af 30/11/2004Endelig adm. afgørelseSocial- og Boligministeriet25. januar 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Personer

med insulinkrævende diabetes - omfattet af persongruppen for merudgifter - af

fuldmægtig Helle Østergaard Stisen

(Nyt fra Ankestyrelsen nr. 4, november 2004)

Servicelovens nugældende § 84 om hjælp til dækning af

nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse trådte som led i

førtidspensionsreformen i kraft den 1. januar 2003.

Det fremgår af lovbemærkningerne til førtidspensionsreformen, at

Ankestyrelsen som led i sin praksiskoordinerende virksomhed skal være særligt

opmærksom på at følge praksis på reformens område.

Ankestyrelsen har herefter indtil videre offentliggjort 4

principielle afgørelser om hjælp efter servicelovens § 84. Det drejer

sig

om SM C-55-03 om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste og udgifter til

tegnsprogskursus, SM C-57-03 om hjælp til dækning af udgifter til advokat, SM

C-59-03 om cøliaki og senest SM C-29-04 om hjælp til dækning af merudgifter

som

følge af diabetes.

SM C-29-04

SM C-29-04 drejede sig om en ansøger, som havde diabetes og

hjerteproblemer. Diabeteslidelsen blev behandlet med insulin og tabletter

samt

diætkost. Hjertelidelsen blev behandlet medicinsk. Det var oplyst, at ansøger

var bevilget kronikertilskud i henhold til sygesikringsloven.

Ansøger havde herefter søgt om hjælp til dækning af

egenbetalingen for medicin til såvel sukkersygen som hjertelidelsen og hjælp

til dækning af merudgifter til diætkost som følge af sukkersygen.

Ankestyrelsen fandt, at ansøger som følge af sin insulinkrævende

diabetes var omfattet af personkredsen i servicelovens § 84.

Begrundelsen var, at ansøger som følge af sin insulinkrævende

Læs alt

diabetes var omfattet af personkredsen i servicelovens § 84, stk. 1,

hvorefter der skal være tale om en varigt nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne.

Begrundelsen var videre, at insulinkrævende diabetes er en

langvarig lidelse, hvis konsekvenser for den enkelte er af indgribende

karakter

i den daglige tilværelse og som medfører, at der må sættes ind med betydelige

hjælpeforanstaltninger, jf. § 1, stk. 2 i Socialministeriets

bekendtgørelse om hjælp efter servicelovens § 84.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at vurderingen af om

betingelserne i servicelovens § 84 og den tilhørende bekendtgørelse er

opfyldt skulle foretages uafhængigt af den løbende eller varige behandling,

herunder medicinske behandling, som ansøgeren modtog som følge af sin

diabetes.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på en naturlig sproglig

forståelse af servicelovens § 84, stk. 1. Videre blev der lagt vægt på

formålet med bestemmelsen i Socialministeriets vejledning vedrørende

servicelovens § 84.

Det indgik videre i Ankestyrelsens vurdering, at

Socialministeriet vejledende havde udtalt, at det ikke efter ministeriets

opfattelse var udelukket, at personer med insulinkrævende diabetes kunne være

omfattet af servicelovens § 84.

Ved vurderingen af, om ansøger var omfattet af personkredsen i

servicelovens § 84 lagde Ankestyrelsen vægt på, at ansøger havde en

insulinkrævende diabetes, som uden relevant behandling i form af insulin mv.

og

diætkost ville være livstruende for ansøger.

Ankestyrelsen tilbagesendte spørgsmålet om hvorvidt ansøger

herefter ville være berettiget til at få hjælp til egenbetalingen til insulin

og diætkost til kommunen.

Ankestyrelsen anmodede samtidig kommunen om at indhente

yderligere oplysninger om ansøgerens hjerteproblemer med henblik på at

foretage

en vurdering af om hjertelidelsen også kunne begrunde hjælp til dækning af

merudgifter efter servicelovens § 84.

Bemærkninger til SM C-29-04

Det skal indledningsvis bemærkes, at Ankestyrelsen ikke i den

konkrete sag tog stilling til i hvilket omfang ansøger herefter reelt kunne

få

dækket de ansøgte udgifter til medicin og diætkost.

En sådan vurdering ville afhænge af, hvorvidt de samlede

merudgifter oversteg bagatelgrænsen i servicelovens § 84, stk. 3.

Det skal videre bemærkes, at Ankestyrelsen ikke ved afgørelsen

refereret i SM C-29-04 direkte har forholdt sig til, i hvilket omfang

diabetespatienter eventuelt vil kunne få hjælp til dækning af andre

merudgifter

som følge af deres lidelse – udover egenbetaling til medicin og

diætkost.

I det omfang behandling med medicin og diætkost indebærer, at

ansøgeren bliver velfungerende i dagligdagen er det spørgsmålet om ansøgeren

vil kunne anses for omfattet af personkredsen i servicelovens § 84 i

forhold til andre ansøgninger om hjælp til merudgifter som følge af sin

diabetes.

Der henvises i den forbindelse til § 1, stk. 2 i

Socialministeriets bekendtgørelse om hjælp efter servicelovens § 84,

hvorefter forudsætningen for at få hjælp er, at der skal være tale om en

langvarig

lidelse, hvis konsekvenser for den enkelte er af indgribende karakter i den

daglige tilværelse og som medfører, at der må sættes ind med betydelige

hjælpeforanstaltninger.

Ankestyrelsen har umiddelbart ikke forholdt sig hertil.

Det skal afslutningsvis bemærkes, at der i princippet skal

foretages en ny samlet vurdering af ansøgerens funktionsniveau hvis en

ansøger,

som er velbehandlet med medicin og diætkost, tillige har merudgifter som er

opstået som følge af en anden/andre lidelser.

Det skal i sådanne tilfælde vurderes hvorvidt disse øvrige

lidelser og de deraf følgende begrænsninger i funktionsevnen indebærer, at

pågældende herefter vil være omfattet af personkredsen i servicelovens

§ 84

i forhold til de merudgifter der er opstået som følge heraf.

Som eksempel herpå kan nævnes ansøgningen om dækning af udgifter

til medicin som følge af hjertelidelsen i SM C-29-04.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter