Hjælp til udgifter til samvær - af fuldmægtig Lise Gry Beder (Nyt fra Ankestyrelsen, nr. 2 af maj 2003)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
- Aktivloven § 83 19 afgørelser
- Forældremyndighedsloven § 16 ophævet
- Serviceloven (gælder indtil kommunalreformen) § 49 ophævet 4 afgørelser
- Serviceloven (gælder indtil kommunalreformen) § 71 ophævet 7 afgørelser
- Pensionsloven § 17 107 afgørelser
- Serviceloven (gælder indtil kommunalreformen) § 78 ophævet 3 afgørelser
- Aktivloven § 14 37 afgørelser
Teksten
Hjælp
til udgifter til samvær - af fuldmægtig Lise Gry Beder
(Nyt fra
Ankestyrelsen, nr. 2 af maj 2003)
Lovgrundlaget
Det fremgår af lov om aktiv socialpolitik § 83, stk. 1, at
kommunen kan yde hjælp til udgifter ved udøvelse af samvær med egne børn
under
18 år, som ikke bor hos ansøgeren.
Det er en betingelse for at yde hjælp, at ansøgeren ikke har
økonomisk mulighed for at betale udgiften.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lov om forældremyndighed
og samvær § 16, hvorefter et barns forbindelse med begge forældre skal
søges bevaret ved, at den af forældrene, der ikke har barnet boende hos sig,
har ret til samvær, uanset om der er fælles forældremyndighed eller ej.
Barnets behov er omdrejningspunktet for vurderingen. Med
muligheden for at yde hjælp efter § 83, stk. 1 kan det sikres, at også
børn af forældre i økonomisk trang får mulighed for at opretholde kontakten
gennem samværet.
Personkreds
Selvom bestemmelsen er placeret i lov om aktiv socialpolitik, er
den ikke forbeholdt kontanthjælpsmodtagere. Andre lavtlønsgrupper kan også få
hjælp efter bestemmelsen. Det samme gælder pensionister og studerende.
Indsatte kan få hjælp til samværsudgifter efter bekendtgørelse
nr. 559 af 21. juni 2000 om kontanthjælp til varetægtsfængslede eller
indsatte
i fængsler og arresthuse, § 6. For personer omfattet af
integrationsloven
ydes hjælp til samværsudgifter efter lovens § 37.
Behovsvurderingen
Læs alt
Hjælpen skal udmåles efter en konkret og individuel vurdering. I
vurderingen skal indgå barnets behov, omfanget af det faktiske samvær før det
økonomiske behov opstod, og udgifternes størrelse.
Der findes ikke regler for udgiftsarten eller vejledende takster
for udmålingen. Efter fast praksis kan der ydes hjælp til fx kost, transport
og
deltagelse i aktiviteter, fx entre til museum. Der kan ydes hjælp til både
barnets og forælderens udgifter.
Ankestyrelsen har ikke fundet grundlag for en generel kritik af,
at kommuner i skønsvurderingen inddrager de vejledende satser i
KL/Amtsrådsforeningens skrivelse om
»vederlag
.m.v. jf. § 49 i serviceloven samt vejledende satser for lommepenge,
arbejdsvederlag m.v. til børn og unge i formidlet døgnophold og i
døgninstitution
«
. Det er dog vigtigt at
understrege, at en sådan anvendelse ikke må erstatte det frie skøn.
Kostudgifter
Ankestyrelsen behandlede spørgsmålet i SM A-37-02, hvor kommunen
ved den konkrete anvendelse havde sat skønnet under regel ved udelukkende at
bruge de vejledende satser for udmålingen.
En ansøger, der havde samvær med 5 børn i alderen fra 3 til 12
år hver anden lørdag fra kl. 12 til kl. 17 fik udbetalt i alt 82,50 kroner
pr.
samvær. Det fremgik af journalen, at der blev udmålt
»halv takst
«
kr. 16.50
pr. barn.
Ansøgeren havde anført, at der for det bevilgede beløb ikke
engang kunne købes mad til børnene, og at han derudover også havde ønsket
hjælp
til lidt aktiviteter en gang i mellem.
Ankestyrelsen hjemviste sagen til kommunen, idet man ikke fandt,
at kommunen, ved udelukkende at anvende den faste takst for kost, havde taget
det fornødne individuelle hensyn til ansøgerens mulighed for at gennemføre
samværet.
Det kan her tilføjes, at en kommune som forvaltningsmyndighed
har pligt til at vejlede en ansøger om mulighederne for hjælp. Er der
tilstrækkelig anledning til det, bør kommunen som følge af god
forvaltningsskik
efter omstændighederne på eget initiativ vejlede en ansøger om, hvilke
muligheder der er for at få hjælp efter en given bestemmelse.
Normal lønindtægt
Når der ansøges om særlig store udgifter, fx til transport, kan
der opstå tvivl om, hvordan vurderingen skal foretages set i lyset af, at der
ikke ydes hjælp til udgifter, som ikke vil kunne afholdes af en normal
lønindtægt.
Betingelsen om at udgifterne skal vurderes i forhold til en
normal lønindtægt fremgår ikke af selve loven, men af lovbemærkningerne til
§ 83 og af Socialministeriets vejledning til aktivloven, pkt. 411.
Bemærkningen har til formål at forhindre, at ansøgere bliver
bedre stillet end personer, som på grund af deres indtægtsforhold ikke vil
kunne modtage hjælp efter § 83.
Store transportudgifter
Spørgsmålet er behandlet i SM A-9-03.
En far havde igennem 3 år haft regelmæssigt samvær hver 14. dag
med sin søn, da han efter en ulykke blev blind. Efter ulykken søgte han om
hjælp til kørsel med taxa frem og tilbage hver 2. weekend.
Han henviste til, at han ikke selv var i stand til at hente
sønnen, som endnu ikke selv kunne tage offentlige transportmidler, da der var
tale om flere skift.
Det fremgik af udtalelser fra skole og familieterapeut, at
sønnen, der var 11 år, var meget umoden og usikker af sin alder og blandt
andet
endnu ikke kunne klokken. Han kunne derfor ikke selv tage offentlig transport
endnu.
Kommunen var enig i behovet for taxatransport og bevilgede den
ansøgte kørsel, men begrænsede hjælpen til hjælp hver 4. weekend, med den
begrundelse, at en udgift på 2.491 kr. pr. måned til kørsel hver 2. weekend
ikke ville kunne afholdes af en normalindtægt.
Særlig når der skal bevilges hjælp til transport kan der opstå
tvivl om, hvor tit det er rimeligt at have samvær.
Civilretsdirektoratets udgangspunkt for fastsættelse af samvær
er hver 2. weekend fra fredag eftermiddag til søndag eftermiddag/aften samt 1
hverdag hver 2. uge.
Der fastsættes også normalt samvær nogle dage i julen og i
påsken, 1-2 uger i sommerferien, samt i efterårs/vinterferien, medmindre
konkrete omstændigheder taler imod dette.
Konkret kan samværet fastsættes i større eller mindre omfang.
Der lægges især vægt på den samværsberettigedes hidtidige kontakt med barnet
og
barnets alder.
Ankestyrelsen fandt, at kommunen ikke kunne begrænse hjælpen til
hver 4. uge alene ved at henvise til udgifternes størrelse.
I den konkrete sag burde der lægges vægt på, at der forud for
ulykken havde været et regelmæssigt samvær hver 2. weekend og at samværet lå
indenfor Civilretsdirektoratets generelle udgangspunkt, når de fastsætter
samvær.
Ankestyrelsen bemærkede i afgørelsen, at udgangspunktet for at
yde hjælp efter § 83 er en konkret og individuel vurdering af
mulighederne
for at gennemføre samværet. Der kan derfor uanset betingelsen om
normalindtægt
ydes hjælp til (også) store udgifter, når forholdene i øvrigt taler herfor.
Inddragelser af hensyn til udgifternes størrelse og muligheden
for at afholde udgiften af en normalindtægt er et lovligt kriterium, der bør
indgå i den samlede vurdering, men afvejningerne må ikke føre til, at en
hidtidig regelmæssig kontakt (som i SM A-9-03) på denne måde reelt begrænses.
Det er vigtigt at holde fast i det overordnede princip om, at
hjælpen skal udmåles efter en konkret og individuel vurdering af mulighederne
for at gennemføre samværet.
Det kan tilføjes, at en kommune imidlertid ikke er forpligtet
til at yde hjælp til samvær, der går ud over det generelle udgangspunkt for
fastsættelse af samvær, uanset om forældrene selv måtte have indgået en anden
aftale. Ankestyrelsen har for nylig haft spørgsmålet oppe i SM A-4-03.
Store udgifter på grund af handicap
Hvis en forælder på grund af handicap har et særligt behov for
hjælp til samværet kan det give anledning til særlige overvejelser.
Udgifterne
kan i disse tilfælde være ganske store.
Pligten til at foretage en vurdering af mulighederne for at bevilge
hjælp efter hele den sociale lovgivning fremgår af retssikkerhedslovens
§ 5.
Hverken serviceloven eller pensionsloven indeholder imidlertid
bestemmelser om udgifter i forbindelse med samvær. Det må således antages, at
aktivlovens § 83 som specialbestemmelse skal anvendes forud for
serviceloven og pensionsloven, når det gælder de rene samværsudgifter.
Anderledes gælder det, når der ikke direkte er tale om rene
samværsudgifter, men i stedet udgifter, der relaterer sig til forælderens
handicap.
Behov for personlig hjælper
Ankestyrelsen behandlede spørgsmålet i SM A-6-03.
En far søgte om hjælp til udgifterne til en personlig hjælper
til samværet med sit 5-årige barn. Ansøgeren var lam i benene og delvis
lammet
i hænder og arme. Han modtog højeste førtidspension og plejetillæg og havde
fået bevilget ledsagerordning med 15 timer om måneden.
Ankestyrelsen har i en tidligere afgørelse (SM A-14-01) afgjort,
at et plejetillæg kan anvendes til betaling af hjælper, fordi behovet for
personlig hjælp er begrundet i forælderens handicap.
I A-6-03 anførte ansøgeren, at plejetillægget ikke kunne dække
alle udgifterne til den personlige hjælper, fordi det også blev anvendt til
andre formål.
I en sådan situation er det Ankestyrelsens opfattelse, at
kommunen bør overveje mulighederne for at bevilge hjælpen efter servicelovens
§ 71, jf. blandt andet SM C-17-01, hvoraf fremgår, at handicappede
forældre efter en konkret vurdering kan være berettiget til at modtage
hjemmehjælp til at klare opgaver i forhold til deres børn, og subsidiært
pensionslovens § 17, stk. 2 som personligt tillæg.
Hvis der er bevilget ledsagerordning gøres opmærksom på, at
Ankestyrelsen for nylig har afgjort, at en ledsagerordning efter
servicelovens
§ 78 ikke kan anvendes til socialpædagogisk bistand (SM C-2-03).
For så vidt angår den økonomiske vurdering bemærkes det, at
eventuelle særlige tillæg på grund af handicap, fx bistands- og plejetillæg
eller invaliditetsydelse skal holdes udenfor indtægtsberegningen ved
beregningen af samværsudgifterne efter § 83, fx kost og transport, fordi
disse ydelser er bevilget til et andet formål end samværet.
Trangsvurderingen
Kommunen kan kun yde hjælp, hvis ansøgeren ikke har indtægter
eller formue, som kan dække behovet.
Ved bevillinger og afslag på grund af økonomiske forhold skal
der derfor altid ske en afdækning af indtægter og samtlige rimelige udgifter
med henblik på en vurdering af ansøgerens økonomiske forhold. Ankestyrelsen
har
for nylig behandlet spørgsmålet i 2 afgørelser.
Indtægtsvurderingen
Det kan overvejes, hvordan en kontanthjælpsmodtager med
forsørgertillæg skal vurderes. Spørgsmålet har været oppe i SM A-4-03.
Ankestyrelsen fandt, at et eventuelt forsørgertillæg, som ydes
til forsørgere over 25 år, uanset om de har barnet boende hos sig eller ej,
ikke fører til, at der skal foretages en anden behovsvurdering. Uanset det
ydede forsørgertillæg er der er tale om en normal behovsvurdering.
Rådighedsbeløbet skal beregnes på baggrund af den samlede
indtægt, inklusiv forsørgertillægget, fratrukket rimelige faste udgifter.
Formue
I SM A-44-02 fandt Ankestyrelsen, at en udbetalt erstatning for
tab af erhvervsevne for en arbejdsskade ikke skulle medregnes ved vurderingen
af ansøgers formue.
Begrundelsen for afgørelsen var, at erstatning for tab af
erhvervsevne ikke har indflydelse på kontanthjælpsreglerne i lov om aktiv
socialpolitik, hverken ved beregning, tilbagebetaling eller betydning af
formue. Dette gælder uanset om denne erstatning udbetales som et kapitalbeløb
eller som en løbende ydelse.
Efter Ankestyrelsens opfattelse er der for disse erstatningers
vedkommende ikke grundlag for at skelne mellem forsørgelsesydelser og
enkeltydelser efter aktivloven.
Der er dog med afgørelsen ikke taget generel stilling til
spørgsmålet om, hvorvidt aktivlovens § 14 om formuegrænserne gælder
analogt.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Nyt fra Ankestyrelsen - praksisundersøgelse om hjælpeordning, jf. § 77 i lov om social service - af fuldmægtig Helle Østergaard Stisen og fuldmægtig Britta Maar Retsinformation · 6. september 2004
- Nyt fra Ankestyrelsen tendenser i indsendte afgørelser efter aktivloven af ankechef Kirsten Hannibal Retsinformation · 8. november 2001
- Tendenser i afgørelser efter serviceloven samt retssikkerhedslovens §§ 9 og 9 a - af fuldmægtig Birgitte Bjerg Pedersen (Nyt fra Ankestyrelsen, nr. 2 af maj 2003) Retsinformation · 21. juli 2003
- Ankestyrelsens principafgørelse A-15-01 om samværsudgifter - invaliditetsbeløb - bistandstillæg - førtidspension Retsinformation · 12. juli 2013
- Ankestyrelsens principafgørelse A-6-03 om kontanthjælp - samværsudgifter - personlig hjælper - ledsagerordning - hjemmehjælp - helhedsvurdering Retsinformation · 10. juli 2013
Lignende dokumenter
- RÅDETS BESLUTNING af 5. juni 2008 om bemyndigelse af visse medlemsstater til i Det Europæiske Fællesskabs interesse at ratificere eller tiltræde Haagerkonventionen af 1996 om kompetence, lovvalg, anerkendelse, fuldbyrdelse og samarbejde vedrørende forældreansvar og foranstaltninger til beskyttelse af børn og om bemyndigelse af visse medlemsstater til at fremsætte en erklæring om anvendelsen af de relevante interne fællesskabsretlige regler (2008/431/EF) KONVENTION OM KOMPETENCE, LOVVALG, ANERKENDELSE, FULDBYRDELSE OG SAMARBEJDE VEDRØRENDE FORÆLDREANSVAR OG FORANSTALTNINGER TIL BESKYTTELSE AF BØRN (Indgået den 19. oktober 1996) EU-lovgivning · 5. juni 2008
- Ankestyrelsens principafgørelse 40-10 om rejseudgifter - børn - udlandet - uden samtykke - politianmeldelse - ansøgning Retsinformation · 10. juli 2013
- Ankestyrelsens principafgørelse A-20-05 om kontanthjælp - transportudgifter - samværsudgifter - anbragt barn Retsinformation · 10. juli 2013
- Støtte til handicappet mands normalsamvær med sine børn. Kompensationsprincippet Retsinformation · 4. oktober 2006
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat J. Kokott fremsat den 7. maj 2015. — Kuldip Singh m.fl. mod Minister for Justice and Equality. EU-domme · 7. maj 2015
- Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 9. januar 2015. — RG mod SF. EU-domme · 9. januar 2015