Praksisundersøgelse om nødvendige merudgifter, jf. § 84 i lov om social service - af fuldmægtig Tina Hansen (Nyt fra Ankestyrelsen, nr. 2, juni 2005)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Praksisundersøgelse om
nødvendige merudgifter, jf. § 84 i lov om social service - af fuldmægtig
Tina Hansen
(Nyt fra Ankestyrelsen, nr. 2, juni 2005)
Ankestyrelsen har gennemført en praksisundersøgelse om
nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse, jf. § 84 i lov om
social service (serviceloven).
Ankestyrelsen har vurderet legaliteten af kommunernes og de
sociale nævns afgørelser om merudgiftsydelse.
Formålet med undersøgelsen var primært at vurdere, om
kommunernes og de sociale nævns afgørelser om merudgiftsydelse var i
overensstemmelse med lovgivningen og Ankestyrelsens praksis, herunder vurdere
kommunernes anvendelse af funktionsevnemetoden.
I undersøgelsen er indgået i alt 122 sager om bevilling, delvis
bevilling eller afslag på merudgifter efter servicelovens § 84. Heraf
indgår 82 sager fra 25 kommuner og 40 ankesager fra de 15 sociale nævn.
Akterne i de enkelte sager er gennemgået af Ankestyrelsen med
henblik på at vurdere, om de trufne afgørelser er i overensstemmelse med
lovgivningen og Ankestyrelsens praksis – den materielle vurdering.
Ankestyrelsen har alene erklæret sig uenig i afgørelser, der er
truffet af de lokale myndigheder, hvis afgørelserne efter Ankestyrelsens
vurdering er i klar modstrid med lovgivningen og Ankestyrelsens praksis.
Ankestyrelsen har herudover gennemgået sagerne med henblik på en
vurdering af kommunernes anvendelse af funktionsevnemetoden, herunder
borgerinddragelse.
Ankestyrelsen har endelig gennemgået sagerne med henblik på en
vurdering af, om myndighederne har overholdt de forvaltningsmæssige og
retssikkerhedsmæssige krav til sagsbehandlingen –
formalitetsvurderingen.
Resultatet af undersøgelsen - kommunesagerne
Læs alt
Undersøgelsen viser for de kommunale sagers vedkommende, at
kommunerne i 73 procent af sagerne har truffet afgørelser, der er i
overensstemmelse med lovgivningen og Ankestyrelsens praksis.
Ankestyrelsen har erklæret sig uenig i 5 procent af sagerne –
alle var helt eller delvis bevillingssager.
Ankestyrelsen har været i tvivl om afgørelsens rigtighed på
grundlag af de foreliggende oplysninger i 22 procent af sagerne.
Ankestyrelsen har som anført i en del af de modtagne sager haft
vanskeligt ved at vurdere afgørelsernes overensstemmelse med lovgivning og
praksis og har derfor udtrykt tvivl om afgørelsens materielle rigtighed.
En af hovedårsagerne hertil har været, at Ankestyrelsens praksis
vedrørende merudgiftsydelse efter servicelovens § 84 endnu er ret
begrænset, hvorfor Ankestyrelsen ikke med tilstrækkelig sikkerhed har kunnet
vurdere afgørelsens lovmedholdelighed.
En anden hovedårsag har været, at der i mange sager har været
for få oplysninger om, hvorvidt betingelserne for hjælp efter servicelovens
§ 84
har været opfyldt.
Det manglende oplysningsgrundlag har overvejende relateret sig
til kravet om, at den nødvendige merudgift skal være en følge af den nedsatte
funktionsevne, og kravet om, at merudgiften ikke må kunne dækkes efter anden
lovgivning eller andre bestemmelser i serviceloven.
I forhold til Ankestyrelsens vurdering af kommunernes anvendelse
af funktionsevnemetoden, herunder borgerinddragelse, viser undersøgelsen, at
kommunerne i 71 procent af sagerne har anvendt funktionsevnemetoden forud for
afgørelsen om merudgiftsydelse efter servicelovens § 84.
Kommunerne har i 20 procent af sagerne ikke anvendt
funktionsevnemetoden. Det var ikke relevant at anvende metoden i 10 procent
af
sagerne. Borgerinddragelsen var i 74 procent af sagerne samlet set
tilstrækkelig.
I forhold til formalitetsvurderingen konstaterede Ankestyrelsen
bl.a., at 85 procent af de kommunale afgørelser var skriftlige. 84 procent af
afgørelserne var begrundet i overensstemmelse med de forvaltningsretlige krav
til en begrundelse. 89 procent af afgørelserne var forsynet med korrekt
klagevejledning.
Resultatet af undersøgelsen – nævnssagerne
For de sociale nævnssagers vedkommende viser undersøgelsen, at
nævnene i 83 procent af sagerne har truffet afgørelser, der er i
overensstemmelse med lovgivningen og Ankestyrelsens praksis.
Ankestyrelsen har erklæret sig uenig i 3 procent af sagerne (1
sag). Ankestyrelsen har i 15 procent af sagerne været i tvivl om
afgørelsernes
rigtighed på grundlag af de foreliggende oplysninger.
Vedrørende nævnenes påsyn af kommunernes anvendelse af
funktionsevnemetoden viser undersøgelsen blandt andet, at det fremgår af
sagerne, at nævnene i 28 procent af sagerne (11 sager) havde påset
kommunernes
anvendelse af funktionsevnemetoden. I 10 af disse sager vedrørte nævnenes
påtale i den anledning kommunernes manglende anvendelse af metoden.
Hvor nævnene ikke havde påset eller påtalt kommunernes
anvendelse af funktionsevnemetoden, skyldtes dette enten, at metoden var
anvendt fuldt ud (9 sager), eller at sagen, således som den var indbragt for
nævnet, ikke nødvendiggjorde påsyn/påtale af forhold vedrørende
funktionsevnemetoden.
Vedrørende nævnenes sagsbehandling – formalitetsvurderingen –
viser undersøgelsen bl.a., at alle nævnenes afgørelser var begrundet i
overensstemmelse med de forvaltningsretlige krav til begrundelse.
I alle sager, hvor der skulle være foretaget partshøring, var
dette sket, og i alle sager var klagevejledningen i overensstemmelse med
forvaltningslovens krav hertil. I 83 procent af sagerne var afgørelsen
truffet
på baggrund af en helhedsvurdering, og i 83 procent af sagerne var
borgerinddragelsen samlet set tilstrækkelig.
Ankestyrelsens anbefalinger
På baggrund af undersøgelsen har Ankestyrelsen anbefalet, at
kommunerne særligt må have øget opmærksomhed på følgende forhold:
Oplysningsgrundlag
Ankestyrelsen finder, at undersøgelsens resultat giver anledning
til at gøre opmærksom på nødvendigheden af et fyldestgørende
oplysningsgrundlag, herunder at oplysninger om borgerne, som kommunerne er
bekendt med fra andre/tidligere sager, kort refereres i sagen.
Nødvendige merudgifter som følge af
funktionsnedsættelsen
Ankestyrelsen finder, at undersøgelsens resultat giver anledning
til at gøre opmærksom på, at der alene kan bevilges merudgiftsydelse, hvis
der
er tale om nødvendige merudgifter, som er en følge af den nedsatte
funktionsevne.
I forlængelse heraf anbefaler Ankestyrelsen, at kommunerne har
øget opmærksomhed på at notere i sagerne, hvorvidt alle eller nogle af de
ansøgte merudgifter vurderes at opfylde denne betingelse samt hvorfor.
Hjælp efter anden lovgivning eller andre bestemmelser
i serviceloven
Ankestyrelsen finder, at undersøgelsens resultat giver anledning
til at gøre opmærksom på, at der kun kan bevilges merudgiftsydelse efter
servicelovens § 84, hvis merudgifterne ikke kan dækkes efter anden
lovgivning eller andre bestemmelser i serviceloven.
Ankestyrelsen anbefaler i forlængelse heraf, at kommunerne har
øget opmærksomhed på alternative muligheder for at yde hjælp, herunder f.eks.
hjælp efter servicelovens § 71 om personlig og praktisk bistand i
hjemmet
eller servicelovens § 103 om individuel befordring.
Specifikation af, hvad den udmålte merudgiftsydelse
dækker
Ankestyrelsen finder, at det af hensyn til såvel borgeren som
dokumentation ved senere opfølgning af bevillingen vil være hensigtsmæssigt,
at
kommunen i videst muligt omfang redegør for, hvilke ydelser den udmålte hjælp
dækker.
Funktionsevnemetoden, herunder borgerinddragelse
Ankestyrelsen finder, at kommunerne må være opmærksomme på, om
borgeren i tilstrækkelig grad er inddraget i sagsbehandlingen. Dette kan ske
ved en optimering af kommunernes anvendelse af funktionsevnemetoden sammen
med
de øvrige regler om borgerens retssikkerhed.
Ankestyrelsen anbefaler i forlængelse heraf vedrørende
kommunernes anvendelse af funktionsevnemetoden, at kommunerne bør være
opmærksomme på i hver sag at dokumentere anvendelsen af metodens enkelte led.
Skriftlighed
Ankestyrelsen anbefaler, at alle afgørelser meddeles borgeren i
en skriftlig afgørelse.
Partshøring, begrundelse og klagevejledning
Kommunerne bør være opmærksomme på disse regler, herunder
hvorvidt afgørelsen er udtryk for en delvis bevilling, hvor der skal gives
klagevejledning.
Nævnenes afgørelser gav ikke anledning til særlige anbefalinger.
Rapporten om praksisundersøgelsen er offentliggjort på
Ankestyrelsens hjemmeside www.ast.dk under Praksisundersøgelser.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Moms ydelser udført for en kommune i form af tilbud til ledige efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ikke anset for momsfritaget social forsorg og bistand Retsinformation · 18. juli 2007
- Sagen omhandler fastsættelse af afregningspris for hjemmepleje omfattet af frit valg efter servicelovens § 83, jf. § 91 Domsdatabasen · 5. juli 2021
- Ankestyrelsens principafgørelse C-1-05 om afgrænsning - rengøring - rask ægtefælle - merudgifter til voksne - praktisk hjælp Retsinformation · 11. juli 2013
- Ankestyrelsens principafgørelse C-17-01 om hjemmehjælp - handicappet forælder - personlig og praktisk hjælp til børn Retsinformation · 10. juli 2013
Lignende dokumenter
- Tendenser i afgørelser efter serviceloven - af fuldmægtig Maria Teresa Raaschou-Jensen og fuldmægtig Nanna Margrethe Krusaa (Nyt fra Ankestyrelsen, nr. 4, december 2005) Retsinformation · 1. februar 2006
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social service (Merudgiftsydelse og øget fleksibilitet ved pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom) Retsinformation · 4. februar 2009
- Ankestyrelsens principafgørelse 50-19 om sagsbehandling - udrednings- og sagsbehandlingsmetode - oplysningspligt - merudgifter til voksne Retsinformation · 7. november 2019
- Nyt fra Ankestyrelsen - tendenser i afgørelser efter serviceloven samt boligstøtteloven - af fuldmægtig Birgitte Bjerg Pedersen Retsinformation · 6. september 2004
- Vejledning om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse Retsinformation · 22. december 2017
- 2011 16-1. Kvinde fik ikke fyldestgørende begrundelse for ændret vurdering af om hun var omfattet af personkredsen i servicelovens § 100 Retsinformation · 6. december 2011