Spring til indhold

Retsinformation

Praksisundersøgelse om nødvendige merudgifter, jf. § 84 i lov om social service - af fuldmægtig Tina Hansen (Nyt fra Ankestyrelsen, nr. 2, juni 2005)

KEN nr 9477 af 30/06/2005Endelig adm. afgørelseSocial- og Boligministeriet2. august 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Praksisundersøgelse om

nødvendige merudgifter, jf. § 84 i lov om social service - af fuldmægtig

Tina Hansen

(Nyt fra Ankestyrelsen, nr. 2, juni 2005)

Ankestyrelsen har gennemført en praksisundersøgelse om

nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse, jf. § 84 i lov om

social service (serviceloven).

Ankestyrelsen har vurderet legaliteten af kommunernes og de

sociale nævns afgørelser om merudgiftsydelse.

Formålet med undersøgelsen var primært at vurdere, om

kommunernes og de sociale nævns afgørelser om merudgiftsydelse var i

overensstemmelse med lovgivningen og Ankestyrelsens praksis, herunder vurdere

kommunernes anvendelse af funktionsevnemetoden.

I undersøgelsen er indgået i alt 122 sager om bevilling, delvis

bevilling eller afslag på merudgifter efter servicelovens § 84. Heraf

indgår 82 sager fra 25 kommuner og 40 ankesager fra de 15 sociale nævn.

Akterne i de enkelte sager er gennemgået af Ankestyrelsen med

henblik på at vurdere, om de trufne afgørelser er i overensstemmelse med

lovgivningen og Ankestyrelsens praksis – den materielle vurdering.

Ankestyrelsen har alene erklæret sig uenig i afgørelser, der er

truffet af de lokale myndigheder, hvis afgørelserne efter Ankestyrelsens

vurdering er i klar modstrid med lovgivningen og Ankestyrelsens praksis.

Ankestyrelsen har herudover gennemgået sagerne med henblik på en

vurdering af kommunernes anvendelse af funktionsevnemetoden, herunder

borgerinddragelse.

Ankestyrelsen har endelig gennemgået sagerne med henblik på en

vurdering af, om myndighederne har overholdt de forvaltningsmæssige og

retssikkerhedsmæssige krav til sagsbehandlingen –

formalitetsvurderingen.

Resultatet af undersøgelsen - kommunesagerne

Læs alt

Undersøgelsen viser for de kommunale sagers vedkommende, at

kommunerne i 73 procent af sagerne har truffet afgørelser, der er i

overensstemmelse med lovgivningen og Ankestyrelsens praksis.

Ankestyrelsen har erklæret sig uenig i 5 procent af sagerne –

alle var helt eller delvis bevillingssager.

Ankestyrelsen har været i tvivl om afgørelsens rigtighed på

grundlag af de foreliggende oplysninger i 22 procent af sagerne.

Ankestyrelsen har som anført i en del af de modtagne sager haft

vanskeligt ved at vurdere afgørelsernes overensstemmelse med lovgivning og

praksis og har derfor udtrykt tvivl om afgørelsens materielle rigtighed.

En af hovedårsagerne hertil har været, at Ankestyrelsens praksis

vedrørende merudgiftsydelse efter servicelovens § 84 endnu er ret

begrænset, hvorfor Ankestyrelsen ikke med tilstrækkelig sikkerhed har kunnet

vurdere afgørelsens lovmedholdelighed.

En anden hovedårsag har været, at der i mange sager har været

for få oplysninger om, hvorvidt betingelserne for hjælp efter servicelovens

§ 84

har været opfyldt.

Det manglende oplysningsgrundlag har overvejende relateret sig

til kravet om, at den nødvendige merudgift skal være en følge af den nedsatte

funktionsevne, og kravet om, at merudgiften ikke må kunne dækkes efter anden

lovgivning eller andre bestemmelser i serviceloven.

I forhold til Ankestyrelsens vurdering af kommunernes anvendelse

af funktionsevnemetoden, herunder borgerinddragelse, viser undersøgelsen, at

kommunerne i 71 procent af sagerne har anvendt funktionsevnemetoden forud for

afgørelsen om merudgiftsydelse efter servicelovens § 84.

Kommunerne har i 20 procent af sagerne ikke anvendt

funktionsevnemetoden. Det var ikke relevant at anvende metoden i 10 procent

af

sagerne. Borgerinddragelsen var i 74 procent af sagerne samlet set

tilstrækkelig.

I forhold til formalitetsvurderingen konstaterede Ankestyrelsen

bl.a., at 85 procent af de kommunale afgørelser var skriftlige. 84 procent af

afgørelserne var begrundet i overensstemmelse med de forvaltningsretlige krav

til en begrundelse. 89 procent af afgørelserne var forsynet med korrekt

klagevejledning.

Resultatet af undersøgelsen – nævnssagerne

For de sociale nævnssagers vedkommende viser undersøgelsen, at

nævnene i 83 procent af sagerne har truffet afgørelser, der er i

overensstemmelse med lovgivningen og Ankestyrelsens praksis.

Ankestyrelsen har erklæret sig uenig i 3 procent af sagerne (1

sag). Ankestyrelsen har i 15 procent af sagerne været i tvivl om

afgørelsernes

rigtighed på grundlag af de foreliggende oplysninger.

Vedrørende nævnenes påsyn af kommunernes anvendelse af

funktionsevnemetoden viser undersøgelsen blandt andet, at det fremgår af

sagerne, at nævnene i 28 procent af sagerne (11 sager) havde påset

kommunernes

anvendelse af funktionsevnemetoden. I 10 af disse sager vedrørte nævnenes

påtale i den anledning kommunernes manglende anvendelse af metoden.

Hvor nævnene ikke havde påset eller påtalt kommunernes

anvendelse af funktionsevnemetoden, skyldtes dette enten, at metoden var

anvendt fuldt ud (9 sager), eller at sagen, således som den var indbragt for

nævnet, ikke nødvendiggjorde påsyn/påtale af forhold vedrørende

funktionsevnemetoden.

Vedrørende nævnenes sagsbehandling – formalitetsvurderingen –

viser undersøgelsen bl.a., at alle nævnenes afgørelser var begrundet i

overensstemmelse med de forvaltningsretlige krav til begrundelse.

I alle sager, hvor der skulle være foretaget partshøring, var

dette sket, og i alle sager var klagevejledningen i overensstemmelse med

forvaltningslovens krav hertil. I 83 procent af sagerne var afgørelsen

truffet

på baggrund af en helhedsvurdering, og i 83 procent af sagerne var

borgerinddragelsen samlet set tilstrækkelig.

Ankestyrelsens anbefalinger

På baggrund af undersøgelsen har Ankestyrelsen anbefalet, at

kommunerne særligt må have øget opmærksomhed på følgende forhold:

Oplysningsgrundlag

Ankestyrelsen finder, at undersøgelsens resultat giver anledning

til at gøre opmærksom på nødvendigheden af et fyldestgørende

oplysningsgrundlag, herunder at oplysninger om borgerne, som kommunerne er

bekendt med fra andre/tidligere sager, kort refereres i sagen.

Nødvendige merudgifter som følge af

funktionsnedsættelsen

Ankestyrelsen finder, at undersøgelsens resultat giver anledning

til at gøre opmærksom på, at der alene kan bevilges merudgiftsydelse, hvis

der

er tale om nødvendige merudgifter, som er en følge af den nedsatte

funktionsevne.

I forlængelse heraf anbefaler Ankestyrelsen, at kommunerne har

øget opmærksomhed på at notere i sagerne, hvorvidt alle eller nogle af de

ansøgte merudgifter vurderes at opfylde denne betingelse samt hvorfor.

Hjælp efter anden lovgivning eller andre bestemmelser

i serviceloven

Ankestyrelsen finder, at undersøgelsens resultat giver anledning

til at gøre opmærksom på, at der kun kan bevilges merudgiftsydelse efter

servicelovens § 84, hvis merudgifterne ikke kan dækkes efter anden

lovgivning eller andre bestemmelser i serviceloven.

Ankestyrelsen anbefaler i forlængelse heraf, at kommunerne har

øget opmærksomhed på alternative muligheder for at yde hjælp, herunder f.eks.

hjælp efter servicelovens § 71 om personlig og praktisk bistand i

hjemmet

eller servicelovens § 103 om individuel befordring.

Specifikation af, hvad den udmålte merudgiftsydelse

dækker

Ankestyrelsen finder, at det af hensyn til såvel borgeren som

dokumentation ved senere opfølgning af bevillingen vil være hensigtsmæssigt,

at

kommunen i videst muligt omfang redegør for, hvilke ydelser den udmålte hjælp

dækker.

Funktionsevnemetoden, herunder borgerinddragelse

Ankestyrelsen finder, at kommunerne må være opmærksomme på, om

borgeren i tilstrækkelig grad er inddraget i sagsbehandlingen. Dette kan ske

ved en optimering af kommunernes anvendelse af funktionsevnemetoden sammen

med

de øvrige regler om borgerens retssikkerhed.

Ankestyrelsen anbefaler i forlængelse heraf vedrørende

kommunernes anvendelse af funktionsevnemetoden, at kommunerne bør være

opmærksomme på i hver sag at dokumentere anvendelsen af metodens enkelte led.

Skriftlighed

Ankestyrelsen anbefaler, at alle afgørelser meddeles borgeren i

en skriftlig afgørelse.

Partshøring, begrundelse og klagevejledning

Kommunerne bør være opmærksomme på disse regler, herunder

hvorvidt afgørelsen er udtryk for en delvis bevilling, hvor der skal gives

klagevejledning.

Nævnenes afgørelser gav ikke anledning til særlige anbefalinger.

Rapporten om praksisundersøgelsen er offentliggjort på

Ankestyrelsens hjemmeside www.ast.dk under Praksisundersøgelser.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter