Spring til indhold

Retsinformation

Nyt fra Ankestyrelsen - sommerhuskommune som handlekommune - af fuldmægtig Trine L. Møller

KEN nr 11287 af 31/05/2000Endelig adm. afgørelseSocial- og Boligministeriet8. juni 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Nyt fra Ankestyrelsen - sommerhuskommune som

handlekommune - af fuldmægtig Trine L. Møller

Opholdskommunen har pligt til at yde hjælp,

fastslås det i § 9, stk. 1, i lov om retssikkerhed og

administration på det sociale område (i det følgende:

Retssikkerhedsloven).

Opholdskommunen er normalt den kommune, hvor borgeren har

sin faste bopæl.

Ved midlertidigt ophold i sommerhus udenfor den faste

opholdskommun er det fortsat opholdskommunen, der skal yde hjælp.

Der er dog enkelte undtagelser fra denne hovedregel.

Ankestyrelsen har for nyligt i tre principielle sager

taget stilling til nogle undtagelser.

I den første sag (SM R-3-00) traf Ankestyrelsen

afgørelse om, at en sommerhuskommune skulle sørge for

hjemmehjælp til et pensionistægtepar under deres ophold i

sommerhuset året rundt.

Sommerhuskommunen havde besluttet at yde hjælp i den

periode, hvor man efter de almindelige regler i planloven lovligt kan opholde

sig fast i sit sommerhus, d.v.s. april-september, men ikke uden for denne

periode, da kommunen ikke fandt at den var opholdskommune efter

retssikkerhedslovens § 9.

Sagen drejede sig om fortolkning af begreberne fast

opholdskommune og midlertidig opholdskommune og hvilke pligter, det

medfører efter den sociale lovgivning.

Pensionistægteparret havde folkeregisteradresse i A

kommune, hvor de havde en lejlighed som deres faste bopæl. A kommune

var deres faste opholdskommune, der også udbetalte deres pension.

Som pensionister havde de lov til også at opholde

sig i sommerhuset uden for sommerhalvåret. På grund af svigtende

Læs alt

helbred søgte ægteparret sommerhuskommunen om hjemmehjælp

under ophold i sommerhuset.

Ankestyrelsen var enig med sommer-huskommunen i, at A

kommune måtte betragtes som den faste opholdskommune uanset de lange

ophold i sommerhuset, da ægteparret ønskede at bevare

lejligheden som fast bopæl.

Sommerhuskommunen betragtes derfor i retssikerhedslovens

forstand som midlertidig opholdskommune og har dermed begrænsede

forpligtelser.

Med til disse forpligtelser hører efter praksis

pligten til at yde nødvendig hjemmehjælp under ophold i

sommerhuset. Der er ikke hjemmel til at begrænse hjælpen til

bestemte dele af året.

Sommerhuskommunen skulle derfor yde den nødvendige

hjemmehjælp til ægteparret under ophold i sommerhuset uanset

hvilken periode af året, de valgte at opholde sig dér og hvor

længe.

De to øvrige sager drejede sig om, hvilken kommune,

der skal behandle ansøgning om elektrisk plejeseng til brug i

sommerhus i en anden kommune end den faste opholdskommune.

I den første sag (SM R-4-00) fandt

Ankestyrelsen, at den faste opholdskommune skulle behandle ansøgningen

om elektrisk plejeseng til anvendelse i sommerhus.

Der var tale om en svært handicappet og tung mand,

som havde behov for el-sengen af hensyn til den daglige pleje. Han havde

hjælpere, som bl.a. skulle kunne flytte ham fra seng til

kørestol, og hjælpe ham med at sidde op, når han skulle

anvende kateter.

For denne sag gælder hovedreglen om, at

ansøgningen skal behandles af den faste opholdskommune, idet behovet

for plejeseng ikke angik sommerhuskommunen, men derimod alene hensynet til

den handicappedes daglige pleje, som blev udført af hjælpere

ansat af den handicappede med støtte fra den faste opholdskommune.

Den anden sag

om el-seng var meget speciel og

derfor ikke udsendt som SM.

Her fandt Ankestyrelsen ikke fornødent grundlag for

at pålægge den faste opholds- kommune at bevilge støtte

til den el-betjente seng. Derimod burde hjælpemidlet ydes af den

midlertidige opholdskommune.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at behovet for en

plejeseng i sommerhuset i denne sag primært var opstået som

følge af hjemmehjælpens arbejdstilrettelæggelse under

ansøgers midlertidige ophold i sit sommerhus.

Hjemmehjælp efter servicelovens § 71 er som

nævnt én af de former for hjælp, der efter praksis ydes af

den midlertidige opholdskommune.

Hjælpemidler, som primært søges

på grund af arbejdstilrettelæggelsen vedrørende denne

hjemmehjælp, bør derfor ydes af den midlertidige opholdskommune,

der skal stille hjemmehjælpen til disposition.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter