Bekendtgørelse af lov om social service
Gældende udgave: LBK nr 641 af 01/07/2026
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 57 afgørelser
Retsinformation 52, Klagenævn (Nævnenes Hus) 3, Datatilsynet 2
- § 97 13
- § 98 10
- § 102 8
- § 40 8
- § 28 8
- § 71 7
- § 84 6
- § 49 4
- § 38 4
- § 99 4
- § 29 4
- § 110 3
- § 57 3
- § 56 3
- § 46 3
De nyeste afgørelser
- Landsskatteretskendelse vedr. beregningsgrundlag for standardfradrag for dagplejer Retsinformation · 7. juni 2005
- Nr. 369, november 2005 - NATURKLAGENÆVNET ORIENTERER Klagenævn (Nævnenes Hus) · 19. maj 2005
- Nr. 369, november 2005 - NATURKLAGENÆVNET ORIENTERER - Socialpædagogisk opholdssted i ejendom udlagt til boligformål Klagenævn (Nævnenes Hus) · 19. maj 2005
- Nr. 369, november 2005 - NATURKLAGENÆVNET ORIENTERER - Socialpædagogisk opholdssted i ejendom udlagt til boligformål Klagenævn (Nævnenes Hus) · 19. maj 2005
- Vedrørende behandling af oplysninger hos Projekt Janus Datatilsynet · 18. marts 2005
- Beregning af transportgodtgørelse ved § 38-undersøgelse kan ikke påklages til det sociale nævn - af specialkonsulent Marie Høeg (Nyt fra Ankestyrelsen, nr. 1, februar 2005) Retsinformation · 28. februar 2005
- Ny antagelsespraksis i Ankestyrelsen - af fuldmægtig Birgitte Bjerg Pedersen (Nyt fra Ankestyrelsen nr. 4, november 2004) Retsinformation · 25. januar 2005
- Personer med insulinkrævende diabetes - omfattet af persongruppen for merudgifter - af fuldmægtig Helle Østergaard Stisen (Nyt fra Ankestyrelsen nr. 4, november 2004) Retsinformation · 25. januar 2005
- Landsskatteretskendelse vedr. lønsumsafgift i selvejende institution Retsinformation · 6. december 2004
- Ekspropriationskommissionen vedrørende anlægget af motorvej mellem Odense og Svendborg (Rute 9) Retsinformation · 22. september 2004
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse af lov om social
service
Herved bekendtgøres lov om social service, jf.
lovbekendtgørelse nr. 581 af 6. august 1998, med de ændringer
der følger af lov nr. 1036 af 23. december 1998, lov nr. 1045 af 23.
december 1998, lov nr. 117 af 2. marts 1999, lov nr. 288 af 12. maj 1999, lov
nr. 392 af 2. juni 1999 og lov nr. 1111 af 29. december 1999.
Ikrafttrædelsestidspunktet for ændringerne i medfør af lov
nr. 1045 af 23. december 1998 fastsættes af sundhedsministeren, jf.
lovens § 3.
Afsnit I
Indledning
Kapitel 1
Formål
§ 1. Formålet med denne lov er
1) at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge
sociale problemer,
2) at tilbyde en række almene serviceydelser, der også kan
have et forebyggende sigte, og
3) at tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne eller særlige sociale problemer.
Stk. 2. Formålet med hjælpen efter denne lov
er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den
daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten.
Stk. 3. Hjælpen efter denne lov bygger på den
enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Hjælpen
tilrettelægges ud fra den enkelte persons behov og forudsætninger
og i samarbejde med den enkelte.
Lovens område
§ 2. Enhver, der opholder sig lovligt her i
Læs alt
landet, har ret til hjælp efter denne lov.
Stk. 2. Socialministeren fastsætter regler om
betingelserne for i særlige tilfælde at få hjælp
efter denne lov under midlertidige ophold i udlandet.
Stk. 3. Der kan ved aftale med andre stater eller
internationale organisationer gives kommunen og amtskommunen mulighed for at
yde hjælp til behandling eller pleje m.v. af længere varighed her
i landet til personer, som har særlig tilknytning til landet, men som
på ansøgningstidspunktet ikke har ophold her i landet. Det samme
gælder til herboende personers behandling eller pleje m.v., når
de tager ophold i et andet land, hvortil de pågældende har
særlig tilknytning.
Kapitel 2
Rådgivning
§ 3. Kommunen sørger for, at enhver har
mulighed for at få gratis rådgivning. Formålet med
rådgivningen er at forebygge sociale problemer og at hjælpe
borgeren over øjeblikkelige vanskeligheder og på længere
sigt sætte denne i stand til at løse opståede problemer
ved egen hjælp. Rådgivning skal kunne gives som et anonymt og
åbent tilbud. Rådgivningen kan gives særskilt eller i
forbindelse med anden hjælp efter denne eller anden lovgivning.
Stk. 2. Kommunen skal i forbindelse med
rådgivningen være opmærksom på, om den enkelte har
behov for anden form for hjælp efter denne eller anden lovgivning.
Afsnit II
Børn og unge
Kapitel 3
Generelle bestemmelser
§ 4. Kommunen og amtskommunen sørger for,
at de opgaver og tilbud, der omfatter børn, unge og deres familier,
udføres i samarbejde med forældrene og på en sådan
måde, at det fremmer børns og unges udvikling, trivsel og
selvstændighed. Dette gælder både ved udførelsen af
det generelle og forebyggende arbejde og ved den målrettede indsats
over for børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
eller med et andet særligt behov for støtte.
Stk. 2. Kommunen og amtskommunen sørger for, at
den indsats, der iværksættes efter denne lov over for børn
og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med et andet
særligt behov for støtte, sættes i sammenhæng med
den indsats, der iværksættes over for de samme børn og
unge efter anden lovgivning.
Rådgivning
§ 5. Kommunen sørger for, at forældre
med børn og unge eller andre, der faktisk sørger for et barn
eller en ung, kan få en gratis familieorienteret rådgivning til
løsning af vanskeligheder i familien. Kommunen er forpligtet til ved
opsøgende arbejde at tilbyde denne rådgivning til enhver, som
på grund af særlige forhold må antages at have behov for
det.
Stk. 2. Såvel forældre som børn og
unge, der alene søger rådgivning, skal kunne modtage denne
anonymt og som et åbent tilbud.
Tilsyn
§ 6. Kommunen fører tilsyn med de forhold,
hvorunder børn og unge under 18 år i kommunen lever, jf.
§ 33.
Kapitel 4
Dagtilbud til børn
§ 7. Kommunen sørger for, at der er det
nødvendige antal pladser i dagtilbud til børn, jf. dog
§ 16, med henblik på at give pædagogiske, sociale og
pasningsmæssige tilbud. Kommunen har det overordnede ansvar for
dagtilbudene.
Stk. 2. Dagtilbudene kan etableres som daginstitutioner,
dagpleje og puljeordninger. Tilrettelæggelse af dagtilbudene skal
fastlægges i overensstemmelse med § 4.
Formål
§ 8. Kommunen fastsætter mål og rammer
for dagtilbudenes arbejde som en integreret del både af kommunens
samlede generelle tilbud til børn og af den forebyggende og
støttende indsats over for børn, herunder børn med
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med andet behov for
støtte.
Stk. 2. Dagtilbudene skal i samarbejde med
forældrene give børn omsorg og støtte det enkelte barns
tilegnelse og udvikling af sociale og almene færdigheder med henblik
på at styrke det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd og
at bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst.
Stk. 3. Dagtilbudene skal give muligheder for oplevelser
og aktiviteter, der bidrager til at stimulere barnets fantasi, kreativitet og
sproglige udvikling, samt give barnet rum til at lege og lære og til
fysisk udfoldelse, samvær og mulighed for udforskning af
omgivelserne.
Stk. 4. Dagtilbudene skal give børn mulighed for
medbestemmelse og medansvar og som led heri bidrage til at udvikle
børns selvstændighed og evner til at indgå i forpligtende
fællesskaber.
Stk. 5. Dagtilbudene skal medvirke til at give
børn forståelse for kulturelle værdier og for samspillet
med naturen.
Daginstitutioner
§ 9. Daginstitutioner kan drives af en eller flere
kommuner eller som selvejende institutioner efter aftale med kommunen.
Kommunal dagpleje
§ 10. Kommunen kan tilbyde pladser til børn
i kommunal dagpleje etableret i private hjem og andre lokaler i
børnenes hjemlige miljø, der forud er godkendt af kommunen til
dette formål. Der kan i den enkelte dagpleje modtages op til 5
børn. Varetages dagplejen af flere personer, kan kommunen beslutte, at
der i dagplejen kan modtages op til 10 børn.
Stk. 2. Kommunen kan beslutte, at dagplejerens egne
børn under 3 år kan indgå i det antal børn,
dagplejeren modtager betaling for. Kommunens afgørelse herom kan ikke
indbringes for anden administrativ myndighed.
Puljeordninger
§ 11. Kommunen kan til puljeordninger til
børn yde et tilskud pr. barn.
Stk. 2. Kommunen indgår aftale med puljeordningen
om drift af ordningen.
Optagelse
§ 12. Kommunen træffer afgørelse om
optagelse i et dagtilbud. Afgørelsen kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed. Kommunen kan bestemme, at selvejende
daginstitutioner efter § 9 og puljeordninger efter § 11 ikke er
omfattet af 1. pkt.
Stk. 2. Anvisning af pladser sker efter anciennitet.
Stk. 3. Anvisning efter anciennitet kan dog fraviges,
hvis et barn af sociale eller pædagogiske grunde har et særligt
behov for en plads i et dagtilbud.
Stk. 4. I andre særlige tilfælde, hvor der er
et akut behov for en plads i et dagtilbud, vil anvisning efter anciennitet
kunne fraviges i begrænset omfang.
Stk. 5. Kommunen kan hverken permanent eller midlertidigt
opsige et barn af et dagtilbud, fordi en eller begge forældre bliver
ledige.
Forældrebestyrelser i kommunale dagtilbud
§ 13. Ved alle kommunale daginstitutioner og den
kommunale dagpleje oprettes en bestyrelse med et flertal af valgte
forældre. Medarbejderne i dagtilbudene skal være
repræsenteret i bestyrelsen. Kommunen kan beslutte, at
medarbejderrepræsentanterne skal have stemmeret.
Stk. 2. Forældrebestyrelsen i daginstitutionen
fastsætter principper for institutionens arbejde og for anvendelsen af
en budgetramme for hver enkelt institution inden for de af kommunen fastsatte
mål og rammer. Forældrebestyrelsen har indstillingsret til
kommunen i forbindelse med ansættelse af personale i daginstitutionen.
Forældrebestyrelsen i den kommunale dagpleje fastsætter
overordnede principper for dagplejens arbejde og for anvendelsen af en
budgetramme for dagplejen inden for de af kommunen fastsatte mål og
rammer.
Stk. 3. Dagtilbudets leder har den administrative og
pædagogiske ledelse af tilbudet og er ansvarlig for tilbudets arbejde
over for forældrebestyrelsen og kommunen.
Stk. 4. Kommunen kan ikke til en forældrebestyrelse
overlade
1) opgaver med at føre tilsyn efter § 16 i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område, og
2) beføjelser, der følger af kommunens bevillings- og
arbejdsgiverkompetence.
Stk. 5. Kommunen fastsætter efter indhentet
udtalelse fra forældrebestyrelserne vedtægter for styrelsen af de
kommunale dagtilbud.
Forældrebestyrelser i selvejende
daginstitutioner
§ 14. Ved alle selvejende daginstitutioner for
børn skal der oprettes en forældrebestyrelse med et flertal af
valgte forældre og med repræsentation af institutionens
medarbejdere. Dette gælder dog ikke i tilfælde, hvor den
selvejende institutions bestyrelse består af et flertal af valgte
forældre. Den selvejende daginstitutions bestyrelse udarbejder efter
indhentet udtalelse fra en forældrebestyrelse en vedtægt for
styrelsen af institutionen. Vedtægten godkendes af kommunen.
Stk. 2. I selvejende daginstitutioner, hvor der oprettes
en forældrebestyrelse, skal det fastlægges i vedtægten, at
forældrebestyrelsen fastsætter principper for institutionens
arbejde og for anvendelse af en budgetramme for institutionen samt har
indstillingsret i forbindelse med ansættelse af personale i
institutionen. Forældrebestyrelsen varetager sine opgaver inden for de
af kommunen fastsatte mål og rammer og det i vedtægten fastsatte
formål og idegrundlag.
Stk. 3. Lederen af den selvejende daginstitution har den
administrative og pædagogiske ledelse af institutionen og er ansvarlig
for daginstitutionens arbejde over for forældrebestyrelsen og for
bestyrelsen for den selvejende institution.
Stk. 4. Begrænsningerne i § 13, stk. 4, om, at
visse beføjelser ikke kan overlades til en forældrebestyrelse,
gælder også i forhold til en forældrebestyrelse i
selvejende daginstitutioner.
Betaling
§ 15. Forældrene betaler for opholdet i
dagtilbudet med et beløb, der svarer til 30 pct. af de budgetterede
udgifter ved ophold i dagtilbudet, bortset fra ejendomsudgifter, herunder
husleje og vedligeholdelse, jf. dog stk. 4.
Stk. 2. Kommunen afgør, om betalingen skal
beregnes på grundlag af udgifterne ved driften af den enkelte
daginstitution eller på grundlag af de gennemsnitlige udgifter ved
driften af daginstitutioner af samme type i kommunen. Betalingen for ophold i
ordninger efter § 11 beregnes dog på grundlag af udgifterne ved
driften af den enkelte ordning, jf. § 144, stk. 3.
Stk. 3. For den kommunale dagpleje beregnes betalingen
på grundlag af de gennemsnitlige udgifter ved opholdet i den kommunale
dagpleje.
Stk. 4. Socialministeren fastsætter nærmere
regler om betalingen efter stk. 1 og kan herunder bestemme, at der skal ske
nedsættelse eller bortfald af betalingen under hensyn til
forældrenes økonomiske forhold og børnenes særlige
behov for ophold i dagtilbud.
Stk. 5. Betalingen fastsættes for et
regnskabsår ad gangen på grundlag af dagtilbudenes budgetter.
Dette gælder dog ikke for puljeordninger, jf. § 11.
§ 15 a. Kommuner, som tilbyder en
pasningsgaranti i dagtilbud efter §§ 9-11, kan ud over
forældrebetalingen efter § 15, stk. 1, opkræve en
særlig forhøjet forældrebetaling for ophold i dagtilbud.
Den forhøjede betaling udgør højst 1 pct. i år
2000, 2 pct. i år 2001 og 3 pct. i år 2002 og de følgende
år af de budgetterede udgifter efter § 15, stk. 1.
Stk. 2. Pasningsgarantien indebærer, at kommunen
har pligt til at anvise plads i et dagtilbud, jf. §§ 9-11, til alle
børn i aldersgruppen over 26 uger og indtil barnets skolestart.
Socialministeren fastsætter nærmere regler om pasningsgarantien,
herunder om frister for anvisning af plads og om særlig forhøjet
forældrebetaling.
Stk. 3. Hvis kommunen ikke kan anvise en plads i et
dagtilbud fra den dato, hvor barnet efter de regler, der er fastsat efter
stk. 2, skal anvises en plads, betragtes det som brud på
pasningsgarantien. Kommunen har herefter pligt til med virkning fra den 1. i
den følgende måned at ophøre med at opkræve den
forhøjede betaling efter stk. 1.
Stk. 4. I ganske særlige og enkeltstående
tilfælde, hvor kommunen ikke kan tilbyde en plads inden for fristerne,
kan kommunen uanset stk. 3 fortsat opkræve den forhøjede
forældrebetaling, hvis kommunen inden for yderligere én
måned kan anvise en plads til barnet.
Særlige dagtilbud
§ 16. Amtskommunen sørger for, at der er
det nødvendige antal pladser i særlige dagtilbud til
børn, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne har et særligt behov for støtte,
behandling m.v., der ikke kan dækkes gennem ophold i et af de
almindelige dagtilbud, jf. §§ 7 og 8.
Stk. 2. Tilbud efter stk. 1 kan oprettes og drives af en
amtskommune, af en kommune efter aftale med amtskommunen eller af en
selvejende institution, som amtskommunen indgår aftale med.
Stk. 3. Socialministeren fastsætter regler om
forældrebestyrelser i særlige dagtilbud.
§ 17. Amtskommunen træffer afgørelse
om optagelse i et særligt dagtilbud efter indstilling fra
opholdskommunen.
§ 18. Forældrene betaler for opholdet i de
særlige dagtilbud efter regler, der fastsættes af
socialministeren.
Kapitel 5
Klubtilbud og andre socialpædagogiske
fritidstilbud til større børn og unge
§ 19. Kommunen sørger for, at der er de
nødvendige klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud
til større børn og unge, jf. dog § 23.
Stk. 2. Tilbudene skal i samarbejde med de større
børn og unge skabe aktiviteter og samværsformer, der fremmer den
enkeltes alsidige udvikling og selvstændighed samt evne til at
indgå i et forpligtende fællesskab.
Stk. 3. Tilbudene indgår som led i kommunens
generelle fritidstilbud til børn og unge og skal efter kommunens
beslutning også kunne rette sit arbejde mod børn og unge med
behov for støtte.
Stk. 4. Kommunen fastsætter mål og rammer for
tilbudenes arbejde som en integreret del af kommunens samlede
fritidsmæssige, forebyggende og støttende indsats over for
børn og unge.
Stk. 5. Kommunen fastsætter retningslinjer, der
sikrer børn og unge indflydelse på indholdet i det enkelte
tilbud. Kommunen kan beslutte, at reglerne om forældrebestyrelser, jf.
§§ 13 og 14, finder anvendelse på visse tilbud.
§ 20. Klubber og andre socialpædagogiske
fritidstilbud kan oprettes og drives af en eller flere kommuner eller som
selvejende institutioner med aftale med kommunen. Kommunen kan til private
klubordninger for større børn og unge yde et tilskud pr. barn
eller ung.
Optagelse og udmeldelse
§ 21. Kommunen træffer afgørelse om
optagelse i og udmeldelse af klubber og andre socialpædagogiske
fritidstilbud. Afgørelsen kan ikke indbringes for anden administrativ
myndighed.
Stk. 2. Kommunen kan for selvejende institutioner og
private klubordninger efter § 20 bestemme, at lederen af den enkelte
ordning træffer afgørelse om optagelse og udmeldelse efter
retningslinjer fastsat af kommunen.
Betaling
§ 22. Kommunen fastsætter betaling for
deltagelse i klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud og kan
beslutte, at der ikke skal ydes betaling for deltagelse i enkelte tilbud
eller typer af tilbud. Betalingen kan højst udgøre 20 pct. af
udgifterne ved driften af det enkelte tilbud eller af de gennemsnitlige
udgifter ved driften af samme type af tilbud i kommunen, som disse
opgøres efter § 15, stk. 1. For private klubordninger, jf.
§ 20, 2. pkt., beregnes betalingen på grundlag af udgifterne ved
driften af den enkelte ordning.
Stk. 2. Socialministeren fastsætter nærmere
regler om betalingen efter stk. 1 og kan bestemme, at der kan opkræves
særskilt betaling for materialeforbrug og forplejning. Socialministeren
kan endvidere fastsætte, at der skal ske nedsættelse eller
bortfald af betaling under hensyn til forældrenes økonomiske
forhold og barnets eller den unges særlige behov for deltagelse i
tilbudet.
Særlige klubtilbud
§ 23. Amtskommunen sørger for, at der er
det nødvendige antal pladser i særlige klubtilbud til
større børn og unge, der på grund af betydelig og varigt
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har et særligt behov for
støtte, behandling m.v., der ikke kan dækkes gennem deltagelse i
et af de i § 19 nævnte tilbud.
Stk. 2. Tilbud efter stk. 1 kan oprettes og drives af en
amtskommune, en kommune efter aftale med amtskommunen eller af en selvejende
institution, som amtskommunen indgår aftale med.
§ 24. Amtskommunen træffer afgørelse
om optagelse i et særligt klubtilbud efter indstilling fra
opholdskommunen.
§ 25. Forældrene betaler for opholdet i de
særlige klubtilbud efter regler, der fastsættes af
socialministeren.
Kapitel 6
Økonomiske tilskud m.v.
Tilskud til forældre, der vælger privat
pasning
§ 26. Kommunen kan beslutte at give forældre
med børn i alderen 24 uger og indtil det tidspunkt, hvor børn
almindeligvis optages i børnehaveklasse, mulighed for at vælge
et økonomisk tilskud til brug for en privat pasningsordning i stedet
for at benytte en plads i et dagtilbud, jf. § 7, stk. 1. Kommunen kan
beslutte, at der kun gives tilskud til forældre med børn i en
bestemt del af aldersgruppen.
Stk. 2. Tilskud efter stk. 1 kan ydes fra det tidspunkt,
hvor barnet optages i et dagtilbud, jf. § 7, stk. 1. Der kan maksimalt
udbetales tre tilskud til samme husstand.
Stk. 3. Hvis kommunen i forbindelse med
iværksættelse af hjælpeforanstaltninger efter § 40
anser det for nødvendigt, at et barn er optaget i et dagtilbud, kan
kommunen beslutte, at forældrene ikke kan få tilskud efter stk.
1.
Stk. 4. Kommunen fastsætter størrelsen af
tilskuddet efter stk. 1. Tilskuddet fastsættes ens for alle børn
inden for samme aldersgruppe. Tilskuddet kan højst udgøre 70
pct. af forældrenes dokumenterede udgifter til den private
pasningsordning, dog maksimalt 85 pct. af den billigste nettoudgift pr. plads
i et dagtilbud til samme aldersgruppe i kommunen.
Stk. 5. Tilskuddet efter stk. 1 udbetales første
gang for den måned, hvor den private pasning påbegyndes.
Tilskuddet udbetales sidste gang for den måned, i hvilken retten til
tilskuddet ophører.
Stk. 6. Kommunen fastsætter retninglinjer for
optagelse af børn i et dagtilbud, når tilskuddet til privat
pasning bortfalder.
Stk. 7. Tilskuddet efter stk. 1 indgår ikke ved
beregning af ydelser efter den sociale lovgivning eller lovgivningen om
uddannelsesstøtte.
Stk. 8. Kommunen godkender aftalen mellem
forældrene og den private pasningsordning og fører
løbende tilsyn med ordningen.
Tilskud til forældre med
børnepasningsorlov
§ 27. Kommunen kan beslutte at give et supplerende
tilskud til forældre, der modtager orlovsydelse til
børnepasning, jf. lov om orlov. Kommunen kan beslutte, at der kun
gives tilskud til forældre med børn i en bestemt
aldersgruppe.
Stk. 2. Kommunen fastsætter størrelsen af
tilskuddene, der maksimalt kan udgøre 35.000 kr. årligt.
Tilskuddene kan fastsættes, så de varierer med barnets alder.
Stk. 3. For beskæftigede orlovshavere kan
tilskuddet og orlovsydelsen tilsammen ikke overstige 80 pct. af den hidtidige
indtægt. For beskæftigede dagpengeberettigede orlovshavere skal
tilskuddet og orlovsydelsen dog tilsammen mindst udgøre et
beløb svarende til de arbejdsløshedsdagpenge, som orlovshaveren
ville være berettiget til ved fuld ledighed umiddelbart forud for
orloven, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., medmindre
tilskuddet hermed overstiger størrelsen af det tilskud, der er fastsat
af kommunen, jf. stk. 2.
Stk. 4. For ledige orlovshavere kan tilskuddet og
orlovsydelsen tilsammen ikke overstige et beløb svarende til de
arbejdsløshedsdagpenge, som orlovshaveren var berettiget til ved fuld
ledighed umiddelbart forud for orloven, jf. lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
Stk. 5. For ledige orlovshavere, hvis grundlag for
orlovsydelse er modtagelse af kontanthjælp, kan tilskuddet og
orlovsydelsen tilsammen ikke overstige et beløb svarende til den
kontanthjælp, som orlovshaveren ville være berettiget til efter
§ 25 i lov om aktiv socialpolitik.
Stk. 6. Tilskuddet udbetales af kommunen mod
dokumentation for modtagelse af orlovsydelse til børnepasning.
§ 27 a.
Kommunen giver et særligt
supplerende tilskud til enlige forældre, der
1) er beskæftigede som lønmodtagere eller
selvstændige erhvervsdrivende,
2) har børn i alderen fra 24 uger og indtil det
fyldte 5. år, som kommunen ikke kan anvise plads i et dagtilbud, jf.
§ 7, stk. 1, og
3) vælger børnepasningsorlov med
orlovsydelse, jf. lov om orlov.
Stk. 2.
Der kan alene udbetales særligt
supplerende tilskud til den af forældrene, barnet bor mest hos. Hvis et
barn bor lige meget hos begge forældre, udbetales særligt
supplerende tilskud alene til den af forældrene, hvor barnet er
tilmeldt folkeregistret.
Stk. 3.
Det særligt supplerende tilskud efter
stk. 1 udgør forskellen mellem orlovsydelsen og
kontanthjælpens forsørgersats, jf. lov om aktiv socialpolitik
§ 25.
Stk. 4.
Det særligt supplerende tilskud
og orlovsydelsen tilsammen kan ikke overstige 80 pct. af den hidtidige
indtægt.
Stk. 5.
Hvis kommunen efter § 27 giver et
supplerende tilskud, der er højere end eller lig med tilskud efter
stk. 1, udbetales alene tilskud efter § 27. Hvis det særligt
supplerende tilskud efter stk. 1 er højere end tilskud efter
§ 27, udbetales alene tilskud efter stk. 1.
Stk. 6.
Tilskuddet udbetales af kommunen mod
dokumentation for, at modtageren modtager orlovsydelse til
børnepasning.
Merudgiftsydelse
§ 28. Kommunen yder dækning af
nødvendige merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af et barn
under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Det er en
forudsætning, at merudgifterne er en følge af den nedsatte
funktionsevne.
Stk. 2. Til dækning af merudgifter beregnes en
merudgiftsydelse, der fastsættes med udgangspunkt i et månedligt
standardbeløb på 2.000 kr. Ydelsen beregnes på grundlag af
det konkrete behov og udbetales med én eller flere ottendedele af
standardbeløbet. Merudgiftsydelsen kan tildeles med mere end ét
standardbeløb.
Stk. 3. Merudgiftsydelsen udgør mindst 1/8 af
standardbeløbet.
Stk. 4. Hjælpen efter stk. 1 er betinget af, at
kommunens anvisninger med hensyn til pasning m.v. følges.
Stk. 5. Socialministeren kan fastsætte
nærmere regler om, hvilke udgifter der kan ydes hjælp til og
betingelserne herfor.
Tabt arbejdsfortjeneste
§ 29. Kommunen yder hjælp til dækning
af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet forsørger et
barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Ydelsen er
betinget af, at det er en nødvendig følge af den nedsatte
funktionsevne, at barnet passes i hjemmet, og at det er mest
hensigtsmæssigt, at det er moderen eller faderen, der passer det.
Ydelsen fastsættes på baggrund af den tidligere
bruttoindtægt.
Stk. 2. Socialministeren fastsætter nærmere
regler om beregning og regulering af tabt arbejdsfortjeneste efter stk.
1.
Kapitel 7
Personlig hjælp og ledsagelse
§ 30. Bestemmelserne i § 71 om personlig
hjælp og pleje m.v. finder tilsvarende anvendelse, når der er
behov for personlig hjælp og pleje m.v. vedrørende
børn.
§ 31. Kommunen kan efter en konkret vurdering
tilbyde op til 15 timers ledsagelse om måneden til unge mellem 16 og 18
år, som på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne ikke kan færdes alene.
Kapitel 8
Særlig støtte til børn og unge
Formål
§ 32. Formålet med at yde støtte til
de børn og unge, der har et særligt behov for dette, er at skabe
de bedst mulige opvækstvilkår for disse børn og unge,
så de på trods af deres individuelle vanskeligheder kan
opnå de samme muligheder for personlig udfoldelse, udvikling og sundhed
som deres jævnaldrende.
Stk. 2. Støtten må ydes tidligt og
sammenhængende, så begyndende problemer hos barnet eller den unge
så vidt muligt kan afhjælpes i eget miljø. Støtten
må i hvert enkelt tilfælde udformes på baggrund af en
konkret vurdering af det enkelte barns eller den enkelte unges og familiens
forhold.
Stk. 3. Barnets eller den unges synspunkter skal altid
inddrages og tillægges passende vægt i overensstemmelse med alder
og modenhed.
Stk. 4. Barnets eller den unges vanskeligheder skal
så vidt muligt løses i samarbejde med familien og med dennes
medvirken. Hvor dette ikke er muligt, må foranstaltningens baggrund,
formål og indhold tydeliggøres for
forældremyndighedsindehaveren, barnet eller den unge.
Tilsyn
§ 33. Kommunen fører sit tilsyn, jf.
§ 6, på en sådan måde, at kommunen så tidligt
som muligt kan få kendskab til tilfælde, hvor der må
antages at være behov for særlig støtte til et barn eller
en ung under 18 år.
Amtskommunal rådgivning
§ 34. Amtskommunen tilbyder gratis
rådgivning, undersøgelse og behandling af børn og unge
med adfærdsvanskeligheder eller betydelig nedsat fysisk og psykisk
funktionsevne samt deres familier. Opgaverne kan varetages i samarbejde med
andre amtskommuner.
Underretningspligt m.v.
§ 35. Socialministeren kan fastsætte regler,
hvorefter personer, der udøver offentlig tjeneste eller hverv, skal
underrette kommunen, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller
hvervet får kendskab til forhold, der giver formodning om, at et barn
eller en ung under 18 år har behov for særlig støtte.
Stk. 2. Socialministeren kan fastsætte regler om
underretningspligt for andre grupper af personer, der under udøvelse
af deres erhverv får kendskab til forhold, som bevirker, at der kan
være anledning til foranstaltninger efter denne lov.
Stk. 3. Socialministeren kan fastsætte regler,
hvorefter
1) praktiserende læger, speciallæger og andre, der virker
inden for social- og sundhedsvæsenet, kan videregive oplysninger om
børn og unge under 18 år med nedsat synsfunktion til Statens
Øjenklinik, for at klinikken kan varetage sine
behandlingsmæssige og administrative aktiviteter, og
2) Statens Øjenklinik kan videregive de i nr. 1 nævnte
oplysninger til social-, sundheds- og undervisningsmyndigheder for at sikre,
at nødvendige foranstaltninger til afhjælpning af nedsat
synsfunktion kan iværksættes.
§ 36. Den, der får kendskab til, at et barn
eller en ung under 18 år fra forældres eller andre opdrageres
side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling
eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare,
har pligt til at underrette kommunen.
§ 37. Hvis ingen har forældremyndigheden
over et barn eller en ung, skal kommunen i fornødent omfang medvirke
til, at der udpeges en egnet indehaver af forældremyndigheden.
Undersøgelser
§ 38. Må det antages, at et barn eller en
ung trænger til særlig støtte, herunder på grund af
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, skal kommunen sørge for, at
barnets eller den unges forhold undersøges. Afgørelse herom
træffes i forståelse med forældremyndighedsindehaveren og
den unge, der er fyldt 15 år, jf. dog § 39. Kommunen skal som led
i denne undersøgelse inddrage de fagfolk, som allerede har viden om
barnets eller den unges og familiens forhold. Dette kan ske ved at inddrage
sundhedsplejerske, pædagoger, psykologer, lærere eller andre.
Hvis det er nødvendigt, skal kommunen lade barnet eller den unge
undersøge af en læge eller en psykolog.
Stk. 2. En undersøgelse skal resultere i en
begrundet stillingtagen til, om der er grundlag for at iværksætte
foranstaltninger, og i bekræftende fald af hvilken art disse bør
være. Der skal være oplysning om, hvordan
forældremyndighedens indehaver og barnet eller den unge stiller sig til
foranstaltninger, og om de forhold i familien eller i dennes omgivelser, som
kan bidrage til at klare vanskelighederne.
Stk. 3. Undersøgelsen må ikke være
mere omfattende, end formålet tilsiger, og skal i øvrigt
gennemføres så skånsomt, som forholdene tillader.
§ 39. Når det må anses for
nødvendigt for at afgøre, om der er åbenbar risiko for
alvorlig skade på et barns eller en ungs sundhed eller udvikling, kan
børn og ungeudvalget uden samtykke fra
forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år,
beslutte at gennemføre undersøgelsen under ophold på en
institution eller indlæggelse på sygehus, herunder psykiatrisk
afdeling. En sådan undersøgelse skal være afsluttet inden
2 måneder efter børn og ungeudvalgets afgørelse.
Stk. 2. En afgørelse efter stk. 1 kan
træffes foreløbigt efter reglerne i § 45, når
betingelserne herfor er opfyldt.
Foranstaltninger
§ 40. Kommunen kan træffe afgørelse
om foranstaltninger efter stk. 2, når det må anses for at
være af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller en ungs
særlige behov for støtte. Det bør tilstræbes, at
barnet eller den unge kan blive i hjemmet. Afgørelsen træffes
med samtykke fra forældremyndighedens indehaver, jf. dog § 41. En
afgørelse efter stk. 2, nr. 11, kræver tillige samtykke fra den
unge, der er fyldt 15 år.
Stk. 2. Kommunen kan beslutte
1) at yde konsulentbistand med hensyn til barnets eller den unges
forhold og kan herunder bestemme, at barnet eller den unge skal søge
et dagtilbud, en ungdomsklub, et uddannelsessted eller lignende,
2) at yde praktisk, pædagogisk eller anden støtte i
hjemmet,
3) at yde familiebehandling eller lignende støtte,
4) at etablere døgnophold for både
forældremyndighedens indehaver, barnet eller den unge og andre
medlemmer af familien,
5) at etablere en aflastningsordning på en
døgninstitution, i en plejefamilie eller på et andet godkendt
opholdssted,
6) at udpege en personlig rådgiver for barnet eller den unge,
7) at udpege en fast kontaktperson for barnet eller den unge,
8) at yde økonomisk støtte til udgifter, der
følger af foranstaltninger nævnt i nr. 1-5, når
forældremyndighedsindehaveren ikke selv har midler dertil,
9) at yde økonomisk støtte til udgifter, der bevirker, at
en anbringelse uden for hjemmet kan undgås, at en hjemgivelse kan
fremskyndes, eller at støtten i væsentlig grad kan bidrage til
en stabil kontakt mellem forældre og børn under et eller flere
børns anbringelse uden for hjemmet,
10) at yde økonomisk støtte til ophold på kost-
eller efterskole, når forældremyndighedsindehaveren ikke selv har
midler dertil, og
11) at anbringe barnet eller den unge uden for hjemmet, på en
døgninstitution, i en plejefamilie eller på andet godkendt
opholdssted, som må anses for egnet til at imødekomme barnets
eller den unges særlige behov, jf. §§ 49 og 51.
§ 41. Afgørelse efter § 40, stk. 2,
nr. 1, 6 og 7, jf. § 40, stk. 1, kan træffes, selv om
forældremyndighedens indehaver ikke ønsker foranstaltningen
iværksat, når det må anses for at være af
væsentlig betydning af hensyn til barnets eller den unges særlige
behov for støtte, og når formålet med foranstaltningen
skønnes at kunne opnås uanset det manglende samtykke.
Afgørelse herom skal træffes i et møde i det
personsagsudvalg, der efter § 17 i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område varetager det
pågældende sagsområde. I kommuner med magistratsordning
træffes afgørelsen af vedkommende magistratsmedlem.
Anbringelse uden for hjemmet uden samtykke
§ 42. Er der en åbenbar risiko for, at
barnets eller den unges sundhed eller udvikling lider alvorlig skade på
grund af
1) utilstrækkelig omsorg for eller behandling af barnet eller den
unge,
2) vold eller andre alvorlige overgreb,
3) misbrugsproblemer, kriminel adfærd eller andre svære
sociale vanskeligheder hos barnet eller den unge eller
4) andre adfærds eller tilpasningsproblemer hos barnet eller den
unge,
kan børn og unge- udvalget uden samtykke fra
forældremyndighedens indehaver og den unge, der er fyldt 15 år,
træffe afgørelse om, at barnet eller den unge anbringes uden for
hjemmet, jf. § 40, stk. 2, nr. 11. Der kan kun træffes en
afgørelse efter 1. pkt., når det må anses for godtgjort,
at problemerne ikke kan løses under barnets eller den unges fortsatte
ophold i hjemmet.
Stk. 2. Når hensynet til barnet eller den unge
på afgørende måde taler for det, kan børn og
ungeudvalget beslutte, at barnet eller den unge skal anbringes uden for
hjemmet efter stk. 1, selv om forældremyndighedens indehaver og den
unge giver samtykke til anbringelse efter § 40, stk. 2, nr. 11.
Stk. 3. Såfremt en ung, der er fyldt 15 år,
erklærer sig enig i anbringelsen, kan børn og unge- udvalget
uanset betingelserne i stk. 1 træffe afgørelse om at anbringe
den unge uden for hjemmet, jf. § 40, stk. 2, nr. 11, når
anbringelsen må anses for at være af væsentlig betydning af
hensyn til den unges særlige behov og problemerne ikke kan løses
under den unges fortsatte ophold i hjemmet.
Stk. 4. Afgørelser efter stk. 1-3 kan
træffes foreløbigt efter reglerne i § 45, når
betingelserne herfor er opfyldt.
§ 43. Opretholdelse af en foranstaltning efter
§ 42 ud over 1 år fra børn og ungeudvalgets
afgørelse forudsætter fornyet afgørelse i udvalget. Er
sagen indbragt for Ankestyrelsen eller forelagt for landsretten eller
Højesteret, regnes fristen fra den endelige afgørelse eller
dom. Uanset bestemmelsen i 1. og 2. pkt. kan børn og unge- udvalget,
Ankestyrelsen eller retten fastsætte en kortere frist for fornyet
behandling i udvalget.
Stk. 2. Børn og ungeudvalget kan undtagelsesvis
fastsætte en længere frist end nævnt i stk. 1, 1. og 2.
pkt., når de forhold, der ligger til grund for afgørelsen, med
stor sikkerhed må antages at vedvare ud over fristen og hensynet til
barnet eller den unge afgørende tilsiger, at fristen forlænges.
Samme beføjelse har Ankestyrelsen og retten.
Lægelig undersøgelse og behandling uden
samtykke
§ 44. Hvis forældremyndighedsindehaveren
undlader at lade et barn eller en ung undersøge eller behandle for en
livstruende sygdom eller en sygdom, der udsætter barnet eller den unge
for betydelig og varigt nedsat funktionsevne, kan børn og ungeudvalget
træffe afgørelse om at gennemføre undersøgelsen
eller behandlingen.
Stk. 2. En afgørelse efter stk. 1 kan
træffes foreløbigt efter reglerne i § 45, når
betingelserne herfor er opfyldt.
Foreløbige afgørelser
§ 45. Afgørelser efter §§ 39, 42, 44,
§ 57, stk. 3, § 64, stk. 4, og § 108, stk. 2, som af hensyn
til barnets eller den unges øjeblikkelige behov ikke kan afvente, at
sagen behandles i børn og unge- udvalget, kan træffes
foreløbigt af formanden eller i dennes fravær
næstformanden for børn og ungeudvalget.
Stk. 2. Forældremyndighedens indehaver og
eventuelle andre parter, jf. § 60, skal inden 24 timer efter
iværksættelsen af en foreløbig afgørelse have
skriftlig meddelelse om afgørelsen samt en begrundelse for
afgørelsen. Meddelelsen skal tillige indeholde oplysning om retten til
efter forvaltningsloven at se sagens akter og til at udtale sig om sagen samt
om retten til vederlagsfri advokatbistand.
Stk. 3. En foreløbig afgørelse efter stk. 1
skal snarest muligt og senest inden 7 dage efter iværksættelsen
af afgørelsen forelægges børn og ungeudvalget til
godkendelse, uanset om foranstaltningen er ophørt.
Stk. 4. En afgørelse, der er godkendt efter stk.
3, har gyldighed i 1 måned. En afgørelse vedrørende
§ 39 har gyldighed, indtil undersøgelsen er afsluttet, dog
højst 2 måneder regnet fra den foreløbige
afgørelse efter stk. 1. En afgørelse vedrørende
§ 64, stk. 4, har gyldighed, indtil der træffes en ny
afgørelse om flytning eller hjemtagelse.
Stk. 5. Chefen for Den Sociale Ankestyrelse kan give
pålæg om iværksættelse af en foreløbig
afgørelse efter stk. 1. Det kan undtagelsesvis bestemmes, at
afgørelsen skal godkendes af Ankestyrelsen inden for den i stk. 3
nævnte frist.
Ophør af foranstaltninger
§ 46. Foranstaltninger efter §§ 40, 41 og 42
skal ophøre, når formålet er nået, når de ikke
længere opfylder deres formål under hensyn til barnets eller den
unges særlige behov, eller når den unge fylder 18 år.
Kommunen træffer afgørelse om hjemgivelse, uanset at barnet
eller den unge er anbragt uden for hjemmet efter § 42. Såfremt
kommunen ikke kan imødekomme en begæring om hjemgivelse,
forelægges sagen til afgørelse i børn og ungeudvalget
efter § 42.
Stk. 2. Foranstaltninger i form af en personlig
rådgiver, en fast kontaktperson eller døgnophold i institution,
plejefamilie eller andet egnet opholdssted kan dog opretholdes, indtil den
unge fylder 20 år, hvis den unge er indforstået hermed.
Stk. 3. Forud for en hjemgivelse skal kommunen så
vidt muligt i samarbejde med forældremyndighedens indehaver og barnet
eller den unge i planen, jf. § 53, angive den videre indsats i
forbindelse med hjemgivelsen.
Stk. 4. Tilsvarende skal kommunen i samarbejde med den
unge forud for ophør af en anbringelse ved det fyldte 18. år i
planen, jf. § 53, angive, hvilken form for støtte og vejledning
der ydes den unge med hensyn til boligforhold, uddannelse og arbejde samt
personlig rådgivning.
Det sociale nævns og Den Sociale Ankestyrelses
beføjelser uden klage
§ 47. Såfremt kommunen ikke foretager
fornødne undersøgelser, kan det sociale nævn træffe
afgørelse om, at der skal iværksættes undersøgelse,
og pålægge kommunen at gennemføre afgørelsen.
Stk. 2. Hvis der er behov for foranstaltninger efter
§ 40 og kommunen undlader at iværksætte disse, kan det
sociale nævn pålægge kommunen at træffe en
afgørelse eller træffe en foreløbig afgørelse om
foranstaltninger og pålægge kommunen at gennemføre
afgørelsen.
Stk. 3. Den Sociale Ankestyrelse har samme
beføjelser som det sociale nævn og kan tillige træffe
afgørelse efter §§ 39, 42 og 44 og pålægge kommunen
at gennemføre afgørelsen.
Fuldbyrdelse
§ 48. Kommunen kan om fornødent forlange
bistand af politiet til at gennemføre afgørelser efter
§§ 39, 42 og 44.
Anbringelsessteder for børn og unge
Plejefamilier og opholdssteder
§ 49. Plejefamilier for børn og unge skal
være godkendt som generelt egnede af den stedlige kommune.
Stk. 2. Opholdssteder for børn og unge skal
være godkendt som generelt egnede af den stedlige amtskommune.
Stk. 3. Afgørelser efter stk. 1 og 2 kan ikke
indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 50. Kommunen betaler for barnets eller den unges
ophold. Socialministeren kan fastsætte satser for godtgørelse
for udgifter til kost og logi i forbindelse med opholdet.
Døgninstitutioner
§ 51. Amtskommunen sørger for, at der er
det nødvendige antal pladser på institutioner for børn og
unge, der skal anbringes uden for hjemmet herunder på grund af en
betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Endvidere skal
amtskommunen sørge for, at der er det nødvendige antal pladser
og mulighed for ambulant behandling på institutioner for børn og
unge med sociale adfærdsproblemer.
Stk. 2. Institutionerne kan oprettes og drives af en
eller flere amtskommuner, kommuner eller som selvejende institutioner, som
amtskommunen indgår aftale med.
Betaling
§ 52. Forældrene og barnet eller den unge
betaler for døgnopholdet efter regler, der fastsættes af
socialministeren.
Udarbejdelse af planer og valg af anbringelsessted
m.v.
§ 53. Kommunen udarbejder en plan for barnets
eller den unges ophold uden for hjemmet, inden der træffes
afgørelse om at anbringe et barn eller en ung uden for hjemmet, jf.
§ 40, stk. 2, nr. 11, og § 42.
Stk. 2. Planen skal angive formålet med
anbringelsen. Planen skal under hensyn til dette formål tillige angive
anbringelsens forventede varighed, særlige forhold vedrørende
barnets eller den unges pleje, behandling, uddannelse m.v. Planen skal
endvidere angive, hvilke former for støtte der selvstændigt skal
iværksættes over for familien i forbindelse med, at barnet eller
den unge opholder sig uden for hjemmet og i tiden efter barnets eller den
unges hjemgivelse.
Stk. 3. Kan anbringelsen ikke afvente udarbejdelsen af en
plan som nævnt i stk. 2, er en kortfattet angivelse af formålet
med anbringelsen tilstrækkelig. Det påhviler da kommunen snarest
muligt at opstille en plan.
§ 54. Samtykke fra forældremyndighedens
indehaver og den unge, der er fyldt 15 år, til en afgørelse
efter § 40, stk. 2, nr. 11, skal omfatte formålet med
anbringelsen, jf. § 53, stk. 2, 1. pkt.
§ 55. Kommunen træffer afgørelse om
valg af anbringelsessted i overensstemmelse med den i § 53 eller
§ 59 nævnte plan. Kommunen fører løbende tilsyn med
barnets eller den unges forhold under opholdet uden for hjemmet og
træffer afgørelse om ændret anbringelsessted, behandling,
uddannelse m.v. under opholdet, i det omfang det må anses for
nødvendigt under hensyn til formålet med anbringelsen.
Stk. 2. Ændring af anbringelsessted kræver,
hvad enten anbringelsen er sket efter § 40, stk. 2, nr. 11, eller
§ 42, samtykke fra forældremyndighedens indehaver og den unge, der
er fyldt 15 år. Kan samtykke ikke opnås, kan anbringelsesstedet
kun ændres ved, at der træffes afgørelse, henholdsvis en
fornyet afgørelse efter § 42.
§ 56. Kommunen skal senest 3 måneder efter,
at barnet eller den unge har fået ophold uden for hjemmet, vurdere, om
den i § 53 eller § 59 nævnte plan skal revideres, og skal
herefter med højst 6 måneders mellemrum foretage en sådan
vurdering. Vurderingen af planen skal ske på baggrund af det
løbende tilsyn med barnet eller den unge på anbringelsesstedet,
jf. § 55, og efter kontakt med forældremyndighedens indehaver.
Vurderingen skal omfatte såvel de dele af planen, som retter sig mod
barnet eller den unge, som de dele, der omhandler indsatsen over for familien
under anbringelsen. Afgørelse om revision af planen træffes
så vidt muligt i forståelse med forældremyndighedens
indehaver og barnet eller den unge.
Stk. 2. Er anbringelsesstedet beliggende i en anden
kommune end barnets eller den unges opholdskommune, underrettes den stedlige
kommune forud for anbringelsen.
Samvær og kontakt
§ 57. Forældrene og barnet eller den unge
har ret til samvær og kontakt under barnets eller den unges anbringelse
uden for hjemmet. Kommunen skal sørge for, at forbindelsen mellem
forældrene og barnet eller den unge holdes ved lige. En ret til
samvær og kontakt, der er aftalt mellem forældrene eller er
fastsat i medfør af §§ 17, 18 og 26 i lov om
forældremyndighed og samvær, opretholdes under barnets eller den
unges anbringelse uden for hjemmet, men kan reguleres eller midlertidigt
ophæves efter reglerne i stk. 2- 4.
Stk. 2. Kommunen træffer om fornødent
afgørelse om omfanget og udøvelsen af samværet og
kontakten og kan fastsætte nærmere vilkår for
samværet og kontakten. Ved afgørelsen lægges særlig
vægt på hensynet til barnet eller den unge og formålet med
anbringelsen. Der kan ikke efter 1. pkt. træffes afgørelser, som
medfører, at samvær og kontakt kun må finde sted mindre
end en gang om måneden. En sådan afgørelse sidestilles med
en afbrydelse af forbindelsen og skal træffes af børn og
ungeudvalget efter stk. 3.
Stk. 3. Når det er nødvendigt af hensyn til
barnets eller den unges sundhed eller udvikling, kan børn og
ungeudvalget for en bestemt periode træffe afgørelse om, at
samvær kun må foregå under tilstedeværelse af en
repræsentant for kommunen. Under de samme betingelser og ligeledes for
en bestemt periode kan der træffes afgørelse om at afbryde
forbindelsen mellem forældrene og barnet eller den unge, ligesom der
kan træffes afgørelse om, at barnets eller den unges
anbringelsessted ikke må oplyses over for forældrene.
Stk. 4. En afgørelse efter stk. 3 kan
træffes foreløbigt efter reglerne i § 45, når
betingelserne herfor er opfyldt.
Stk. 5. En afgørelse om kontrol med barnets eller
den unges brevveksling, telefonsamtaler eller anden kommunikation med
forældrene kan alene træffes efter § 108, stk. 2.
Kapitel 9
Sagsbehandling ved foranstaltninger for børn og
unge
§ 58. Er et barn fyldt 12 år, skal der,
forinden der træffes afgørelse i en sag om foranstaltninger
efter kapitel 8, finde en samtale sted med barnet herom.
Stk. 2. For børn under 12 år skal der
foreligge oplysning om barnets holdning til den påtænkte
foranstaltning, i det omfang barnets modenhed og sagens art tilsiger det.
Indstilling vedrørende anbringelse uden
samtykke
§ 59. En indstilling om anbringelse uden for
hjemmet efter § 42 skal indeholde en redegørelse for
1) grundlaget for, at betingelserne i § 42 anses for opfyldt,
2) de foranstaltninger efter § 40, stk. 2, der har været
iværksat eller har været tilbudt familien, og grundene til, at
foranstaltninger af denne karakter nu må anses for
utilstrækkelige,
3) de forhold i familien og hos barnet eller den unge eller i dennes
omgivelser, som under barnets eller den unges anbringelse uden for hjemmet
kan bidrage til at klare vanskelighederne,
4) den plan for anbringelsen, jf. § 53, stk. 2, herunder den
støtte og de initiativer, som er påtænkt for barnet eller
den unge og dennes familie under anbringelsen uden for hjemmet og i tiden
derefter, og
5) barnets eller den unges holdning til den påtænkte
foranstaltning.
Advokatbistand, aktindsigt m.v.
§ 60. Kommunen tilbyder forældremyndighedens
indehaver gratis advokatbistand under en sag om
1) gennemførelse af en undersøgelse som nævnt i
§ 39,
2) anbringelse uden for hjemmet efter § 42,
3) opretholdelse af en anbringelse efter § 43,
4) gennemførelse af lægelig undersøgelse eller
behandling efter § 44,
5) godkendelse af en foreløbig afgørelse efter § 45,
stk. 3,
6) ændring af anbringelsessted efter § 55, stk. 2, jf.
§ 42,
7) afbrydelse af forbindelsen m.v. efter § 57, stk. 3, og
8) brev- og telefonkontrol, jf. § 108, stk. 2.
Stk. 2. Såvel forældremyndighedens indehaver
som plejeforældrene skal have tilbud om gratis advokatbistand under en
sag om flytning eller hjemtagelse af et barn eller en ung i privat
familiepleje efter § 64, stk. 4.
Stk. 3. En ung, der er fyldt 15 år, skal have
tilbud om gratis advokatbistand under en sag som nævnt i stk. 1, nr.
1-6.
Stk. 4. Under en sag om afbrydelse af forbindelsen m.v.
efter § 57, stk. 3, og en sag om brev- og telefonkontrol efter
§ 108, stk. 2, med den af forældrene, der ikke har del i
forældremyndigheden, skal denne have tilbud om gratis
advokatbistand.
Stk. 5. Om salær og godtgørelse for
udlæg til advokater gælder samme regler som i tilfælde,
hvor der er meddelt fri proces, jf. retsplejelovens kapitel 31.
§ 61. Forinden der træffes afgørelse
i en sag som nævnt i § 60, påhviler det kommunen at
gøre indehaveren af forældremyndigheden bekendt med retten til
efter forvaltningsloven at se sagens akter og retten til at udtale sig om
sagen, forinden der træffes afgørelse.
Stk. 2. Tilsvarende forpligtelse har kommunen over for de
i § 60, stk. 2-4, nævnte personer, for så vidt angår
de heri nævnte afgørelser.
§ 62. Børn og ungeudvalget efter § 18
i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område
træffer i et møde afgørelse om
1) gennemførelse af undersøgelse efter § 39,
2) anbringelse uden for hjemmet efter § 42,
3) opretholdelse af anbringelse efter § 43,
4) gennemførelse af lægelig undersøgelse eller
behandling efter § 44,
5) godkendelse af foreløbig afgørelse efter § 45,
stk. 3,
6) ændring af anbringelsessted efter § 55, stk. 2, jf.
§ 42,
7) afbrydelse af forbindelsen m.v. efter § 57, stk. 3,
8) flytning eller hjemtagelse efter § 64, stk. 4, og
9) brev- og telefonkontrol efter § 108, stk. 2.
Stk. 2. Inden der træffes afgørelse, skal
indehaveren af forældremyndigheden, barnet eller den unge, advokaten og
eventuel anden bisidder for forældremyndighedens indehaver eller barnet
eller den unge have lejlighed til at udtale sig over for børn og
ungeudvalget. Tilbud efter 1. pkt. til barnet eller den unge kan undlades,
hvis barnet er under 12 år, eller hvis det må antages at
være til skade for barnet eller den unge.
Stk. 3. Inden der træffes afgørelse efter
§ 57, stk. 3, og § 108, stk. 2, der angår den af
forældrene, der ikke har del i forældremyndigheden, finder stk. 2
tilsvarende anvendelse. Stk. 2 finder ligeledes anvendelse på
plejeforældre inden en afgørelse efter § 64, stk. 4.
Stk. 4. Til vedtagelse af en afgørelse efter
§ 39, §§ 42-44, § 45, stk. 3, § 55, stk. 2, § 57,
stk. 3, og § 108, stk. 2, kræves, at mindst 4 af børn og
ungeudvalgets 5 medlemmer stemmer for afgørelsen. Afgørelser
efter § 64, stk. 4, træffes ved almindelig stemmeflerhed.
Stk. 5. Såfremt dommeren ikke er enig i den trufne
afgørelse, skal dette tilføres udvalgets protokol, og
meddelelsen om udvalgets afgørelse skal indeholde oplysning om
dommerens afvigende opfattelse.
Stk. 6. Børn og ungeudvalgets afgørelser
skal meddeles skriftligt. Afgørelserne skal være begrundede og
indeholde oplysning om klageadgang.
Kapitel 10
Private pasningsordninger uden offentlige tilskud
Privat dagpasning
§ 63. Oprettelse og drift af privat dagpasning mod
betaling, som drives uden offentlige midler, kræver tilladelse fra
kommunen, hvis der modtages flere end 2 børn under 14 år.
Stk. 2. Foregår pasningen i et privat hjem, kan der
gives tilladelse til pasning af op til 5 børn. Varetages pasningen af
flere personer, kan kommunen give tilladelse til, at der kan modtages op til
10 børn.
Stk. 3. Kommunen fører tilsyn med forholdene i den
private dagpasning.
Privat døgnpleje
§ 64. Ingen må modtage et barn under 14
år til døgnophold i privat familiepleje i en
sammenhængende periode ud over 3 måneder uden at have tilladelse
dertil fra den stedlige kommune.
Stk. 2. Plejetilladelse kan kun udstedes, når det
efter en undersøgelse af familieplejen må antages, at opholdet
vil være til gavn for barnet. Ved udstedelse af plejetilladelse skal
kommunen gøre forældremyndighedens indehaver opmærksom
på bestemmelserne i stk. 4.
Stk. 3. Det påhviler forældremyndighedens
indehaver at sikre sig, at plejehjemmet har fornøden
plejetilladelse.
Stk. 4. Børn og ungeudvalget i
forældremyndighedsindehaverens opholdskommune kan efter begæring
af plejeforældrene eller barnet eller den unge beslutte, at et barn
eller en ung ikke må flyttes eller hjemtages fra en privat
familiepleje, såfremt det må antages at skade barnet eller den
unge. Forud for afgørelsen indhentes en udtalelse fra den stedlige
kommune.
Stk. 5. En afgørelse efter stk. 4 kan
træffes foreløbigt efter reglerne i § 45, når
betingelserne herfor er opfyldt.
Stk. 6. Reglerne i stk. 1-5 gælder ikke i
tilfælde, hvor kun den ene af forældrene har
forældremyndigheden, men barnet eller den unge får
døgnophold hos den anden af forældrene.
Stk. 7. Døgnplejehjem, der modtager børn og
unge under 18 år, og som drives af private uden offentlige midler,
må kun oprettes og drives med tilladelse af amtskommunen. Amtskommunen
fører tilsyn med forholdene i hjemmet.
Afsnit III
Voksne
Kapitel 11
Almene tilbud
§ 65. Kommunen kan iværksætte eller
give tilskud til generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte.
Kommunen fastsætter retningslinjer for, hvilke persongrupper der kan
benytte tilbudene.
Stk. 2. Afgørelser efter stk. 1 kan ikke
indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 3. Socialministeren fastsætter regler om
betaling for tilbud efter stk. 1.
Husvilde
§ 66. Kommunen anviser husly mod betaling,
hvis en enlig eller en familie er husvild. Betalingen må ikke overstige
lejeværdien af den beboelse, der anvises, eller den sædvanlige
boligudgift på stedet for en enlig eller for en familie af denne
størrelse.
Kapitel 12
Formål m.v.
§ 67. Til voksne med nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne eller med særlige sociale problemer, skal der ydes en
særlig indsats. Formålet med indsatsen er
1) at forebygge, at problemerne for den enkelte forværres,
2) at forbedre den enkeltes sociale og personlige funktion samt
udviklingsmuligheder,
3) at forbedre mulighederne for den enkeltes livsudfoldelse gennem
kontakt, tilbud om samvær, aktivitet, behandling, omsorg og pleje
og
4) at yde en helhedsorienteret indsats med servicetilbud afpasset efter
den enkeltes særlige behov i egen bolig, herunder i botilbud efter lov
om almene boliger m.v., eller i botilbud efter denne lov.
§ 67 a. Kommunen eller amtskommunen skal yde
hjælp efter denne lov i overensstemmelse med formålet, jf.
§ 67, til personer med betydelig nedsat psykisk funktionsevne, der ikke
kan tage vare på deres egne interesser, uanset om der foreligger
samtykke fra den enkelte.
Stk. 2.
Kommunen eller amtskommunen skal påse, om der er
pårørende eller andre, der kan varetage den
pågældendes interesser. Kommunen eller amtskommunen skal
være opmærksom på, om der er behov for at bede statsamtet
om at beskikke en værge efter værgemålsloven.
Kapitel 13
Rådgivning
§ 68. Kommunen sørger for tilbud om gratis
rådgivning til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
eller med særlige sociale problemer. Tilbudet om rådgivning skal
også omfatte opsøgende arbejde.
§ 69. Amtskommunen yder gratis rådgivning
til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller
med særlige sociale problemer i tilslutning til de opgaver, der
påhviler amtskommunen efter denne lov.
Stk. 2. Amtskommunen stiller nødvendig
rådgivning og konsulentstøtte til rådighed for kommunerne
i deres arbejde med personer med særlige behov og påtager sig i
specielle tilfælde selv rådgivningen.
Stk. 3. Opgaverne efter stk. 1 og 2 kan varetages i
samarbejde med andre amtskommuner.
§ 70. Amtskommunen tilvejebringer grundlaget for
varetagelsen af rådgivningen efter §§ 34 og 69. Amtskommunen
sikrer i tilslutning hertil en systematisk indsamling, udvikling,
bearbejdning og formidling af den faglige viden på områderne.
Opgaverne kan varetages i samarbejde med andre amtskommuner.
Kapitel 14
Personlig hjælp, omsorg og pleje m.v.
§ 71. Kommunen sørger for tilbud
om
1) personlig hjælp og pleje,
2) hjælp eller støtte til nødvendige praktiske
opgaver i hjemmet og
3) hjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske
færdigheder.
Stk. 2. Tilbudene efter stk. 1 gives til personer, som
på grund af midlertidig eller varigt nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan
udføre disse opgaver.
Stk. 3. En person, som efter en afgørelse truffet
af kommunen er berettiget til hjælp eller støtte efter stk. 1,
nr. 2, skal kunne vælge selv at udpege en person til at udføre
opgaverne. Den udpegede person skal godkendes af kommunen, som herefter skal
indgå skriftlig aftale med den pågældende om omfang og
indhold af opgaverne samt om betaling m.v.
Stk. 4. Tilbudene efter stk. 1, nr. 1 og 2, kan ikke
gives som generelle tilbud efter § 65.
§ 72. Kommunen sørger for tilbud om
afløsning eller aflastning til ægtefælle, forældre
eller andre nære pårørende, der passer en person med
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
§ 73. Kommunen sørger for tilbud om
hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp
til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor
på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller
særlige sociale problemer.
§ 74. Kommunen sørger for, at de opgaver,
der er nævnt i §§ 71-73, i fornødent omfang kan varetages
døgnet rundt.
§ 75. Tilbudene i §§ 71-73 gives efter en
konkret individuel vurdering af behovet til opgaver, som modtageren ikke selv
kan udføre. Tilbudene skal løbende tilpasses modtagerens
behov.
Stk. 2. Tilbudene i §§ 71-73 skal bidrage til at
afhjælpe væsentlige følger af nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne eller særlige sociale problemer.
Stk. 3. En klage over en afgørelse efter
§§ 71 og 72 kan først indbringes for det sociale nævn,
når
1) klagen har været behandlet af klagerådet, jf. § 34,
stk. 1, nr. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område, og
2) kommunalbestyrelsen har taget stilling til klagerådets
indstilling.
Kontant tilskud m.v.
§ 76. Hvis kommunen ikke kan stille den
nødvendige hjælp til rådighed for en person, der har behov
for hjælp efter §§ 71 og 72, kan kommunen i stedet udbetale et
tilskud til hjælp, som den pågældende selv antager.
Stk. 2. En person under 67 år med betydelig og
varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for personlig
hjælp og pleje og for støtte til løsning af
nødvendige praktiske opgaver i hjemmet i mere end 20 timer ugentlig,
kan vælge at få udbetalt et kontant tilskud til hjælp, som
den pågældende selv antager.
Stk. 3. Kommunen kan dog i særlige tilfælde
beslutte, at hjælpen efter stk. 2 fortsat skal gives som
naturalhjælp eller udbetales til en nærstående person, som
passer den pågældende.
Stk. 4. Kommunen kan udbetale tilskuddet efter stk. 1, 2
og 3 som et fast beløb på grundlag af anslåede
udgifter.
§ 77. Kommunen yder et tilskud til dækning
af udgifter ved ansættelse af hjælpere til pleje,
overvågning og ledsagelse til personer med betydelig og varigt nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne, der har et aktivitetsniveau, som
gør det nødvendigt at yde en ganske særlig
støtte.
Stk. 2. Tilskud efter stk. 1 forudsætter, at
modtageren selv er i stand til at administrere hjælpeordningen,
herunder at ansætte den nødvendige hjælp og være
ansvarlig for den daglige arbejdstilrettelæggelse.
Ledsagelse og kontaktperson
§ 78. Kommunen yder 15 timers ledsagelse om
måneden til personer under 67 år, der ikke kan færdes alene
på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne.
Stk. 2. Modtageren kan opspare timer inden for en periode
på 6 måneder. Kommunen fastsætter retningslinjer
herfor.
Stk. 3. Der kan ikke ydes ledsagelse efter denne
bestemmelse til personer, der har hjælpeordning efter § 77.
Stk. 4. Socialministeren kan fastsætte regler om
betingelser for ledsageordningen.
§ 79. Kommunen yder i fornødent omfang
hjælp i form af en særlig kontaktperson til personer, som er
døvblinde.
§ 80. Kommunen sørger for tilbud om en
støtte- og kontaktperson til personer med sindslidelser.
Amtskommunale opgaver
§ 81. Amtskommunen yder hjælp efter
§§ 71- 75, 78 og 79 til personer, der har ophold i boformer efter
§§ 92-94.
Stk. 2. Amtskommunen kan yde hjælp efter
§§ 71-75, 78 og 79 til personer, der har ophold i boliger efter
§ 115, stk. 4, jf. § 105, stk. 2, i lov om almene boliger m.v.,
såfremt boligen er oprettet af eller efter aftale med amtskommunen.
Stk. 3. En klage over en amtskommunes afgørelse
efter §§ 71 og 72 kan først indbringes for det sociale
nævn, når
1) klagen har været behandlet af det amtslige brugerråd,
jf. § 41, stk. 3, i lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område, og
2) amtsrådet har taget stilling til brugerrådets
indstilling.
Betaling
§ 82. Socialministeren fastsætter regler om
betaling for tilbud efter dette kapitel samt om opgørelse af
indkomstgrundlaget for betalingen.
Stk. 2. Der opkræves ikke betaling for udgifter til
personale, når hjælpen efter § 71, stk. 1, og §§ 72 og
73 er varig.
Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 2 kan der
opkræves betaling for personaleudgifter til madserviceordninger.
§ 83. Personer, der har ophold i boformer efter
§ 92, og som får pension efter § 14, stk. 1 eller 2, i lov om
social pension, betaler henholdsvis 15.204 kr. og 7.596 kr. om året for
den særlige service m.v., som følger af opholdet.
Stk. 2. For personer, der på grund af nedsat
funktionsevne har nødvendige udgifter i forbindelse med individuelle
aktiviteter, som ikke dækkes af opholdet i boformen, nedsættes
eller bortfalder betalingen efter stk. 1.
Kapitel 15
Dækning af nødvendige merudgifter
§ 84. Kommunen yder dækning af de
nødvendige merudgifter ved forsørgelsen til personer med
betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, hvor
merudgiften er en følge af den nedsatte funktionsevne.
Stk. 2. Personer, der modtager social pension, kan ikke
samtidig få hjælp efter denne bestemmelse, medmindre det drejer
sig om personer, der har hjælpeordning efter § 77.
Stk. 3. Socialministeren kan fastsætte
nærmere regler om afgrænsningen af den personkreds, der har ret
til hjælp efter denne bestemmelse.
Kapitel 16
Behandling m.v.
§ 85. Amtskommunen sørger for tilbud om
behandling af stofmisbrugere.
§ 86. Kommunen kan ud over tilbud efter § 73
give tilbud af behandlingsmæssig karakter til personer med betydelig og
varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige
sociale problemer, når dette er nødvendigt med henblik på
at bevare eller forbedre den pågældendes fysiske, psykiske eller
sociale funktioner, og når dette ikke kan opnås gennem de
behandlingstilbud, der kan tilbydes efter anden lovgivning.
Stk. 2. Amtskommunen sørger for tilbud efter stk.
1 til personer, som amtskommunen i øvrigt efter loven har
forpligtelser over for.
Stk. 3. Amtskommunen sørger for tilbud efter stk.
1 til personer, der har ophold i boliger efter § 115, stk. 4, jf.
§ 105, stk. 2, i lov om almene boliger m.v., såfremt boligen er
oprettet af eller efter aftale med amtskommunen.
Kapitel 17
Beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og
samværstilbud
§ 87. Amtskommunen sørger for tilbud om
beskyttet beskæftigelse til personer under 65 år, for personer,
der den 1. juli 1999 er fyldt 60 år, dog 67 år, som på
grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller
særlige sociale problemer ikke kan opnå eller fastholde
beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet,
og som ikke kan benytte tilbud efter anden lovgivning.
Stk. 2. Amtskommunen kan tilbyde særligt
tilrettelagt beskæftigelsesforløb til personer med særlige
sociale problemer.
Stk. 3. Amtskommunen træffer efter indstilling fra
kommunen afgørelse om beskyttet beskæftigelse efter stk. 1.
Stk. 4. Kommunen kan træffe afgørelse om
beskyttet beskæftigelse, når tilbudene især er beregnet for
personer med bopæl i kommunen.
§ 88. Amtskommunen sørger for aktivitets-
og samværstilbud til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne eller med særlige sociale problemer til opretholdelse
eller forbedring af personlige færdigheder eller af
livsvilkårene.
Stk. 2. Amtskommunen træffer efter indstilling fra
kommunen afgørelse om aktivitets- og samværstilbud. Amtskommunen
giver dog tilbud til personer, der især har problemer med at opholde
sig i egen bolig.
Stk. 3. Kommunen kan træffe afgørelse om
aktivitets- og samværstilbud, når tilbudene især er
beregnet for personer med bopæl i kommunen.
§ 89. Der aflønnes efter indsats under
beskæftigelse efter §§ 87 og 88.
Stk. 2. Socialministeren fastsætter regler om
løn m.v. efter stk. 1 samt regler om støtte til
befordringsudgifter i tilknytning til tilbud efter §§ 87 og 88.
§ 90. En produktion, der udføres ved
beskyttet beskæftigelse og i aktivitets- og samværstilbud,
må ikke påføre andre virksomheder ubillig
konkurrence.
Stk. 2. Amtsrådsforeningen udarbejder vejledning om
kalkulationsregler for produktionen i beskyttet beskæftigelse og i
aktivitets- og samværstilbud.
Kapitel 18
Botilbud
§ 91. Kommunen kan tilbyde midlertidige ophold i
boformer til personer, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov
herfor.
§ 92. Amtskommunen sørger for, at der er
det nødvendige antal pladser i boformer, der er egnet til
længerevarende ophold til personer, som på grund af betydelig og
varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for omfattende
hjælp i almindelige daglige funktioner eller pleje, omsorg eller
behandling, og som ikke kan få dækket disse behov på anden
vis.
Stk. 2. Amtskommunen træffer efter indstilling fra
opholdskommunen afgørelser om optagelse i boformer efter stk. 1.
Stk. 3. Personer, som modtager tilbud efter stk. 1, og
som ønsker at flytte til en anden amtskommune, har, når ganske
særlige forhold taler for det, ret til et tilsvarende tilbud i en anden
amtskommune. Det er en forudsætning, at den pågældende
opfylder betingelserne for at blive optaget både i
fraflytningsamtskommunen og i tilflytningsamtskommunen.
Stk. 4. Socialministeren fastsætter nærmere
regler om betingelserne for at få tilbud om boform efter stk. 3.
§ 93. Amtskommunen sørger for, at der er
det nødvendige antal pladser til midlertidigt ophold i
boformer
1) til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne, der har behov for omfattende hjælp i almindelige daglige
funktioner eller for pleje, eller som i en periode har behov for særlig
behandlingsmæssig støtte, og
2) til personer med nedsat psykisk funktionsevne eller med
særlige sociale problemer, der har behov for pleje eller behandling, og
som på grund af disse vanskeligheder ikke kan klare sig uden
støtte.
Stk. 2. Amtskommunen træffer efter indstilling fra
opholdskommunen afgørelse om optagelse i boformer efter stk. 1.
Amtskommunen træffer dog afgørelse om optagelse, for så
vidt angår tilbud efter stk. 1, nr. 2, til stofmisbrugere i
behandling.
§ 94. Amtskommunen sørger for, at der er
det nødvendige antal pladser til midlertidigt ophold i boformer til
personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan
opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om
aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp.
Stk. 2. Optagelse i boformer efter stk. 1 kan ske ved
egen henvendelse eller ved henvisning fra offentlige myndigheder. Lederen
træffer afgørelse om optagelse.
§ 95. Ved ophold i boformer efter §§ 91-94
gælder de almindelige regler for hjælp efter denne lov.
Stk. 2. Beboerne betaler for ophold i boformer efter
§§ 91-94. For beboere i vedvarende botilbud, jf. § 92,
fastsættes betalingen med udgangspunkt i bygningens omkostninger.
Beboere i midlertidige botilbud, der bevarer egen bolig under opholdet,
betaler som udgangspunkt ikke for boligen.
Stk. 3. Socialministeren fastsætter regler om
betaling og om nedsættelse af betalingen med et beløb, der
opgøres efter så vidt muligt lignende regler som i lov om
boligstøtte.
§ 96. Boformer, der er tilvejebragt efter denne
lov, er ikke omfattet af lejelovgivningen.
Afsnit IV
Hjælpemidler m.v.
Kapitel 19
Hjælpemidler, boligindretning og befordring
Hjælpemidler
§ 97. Kommunen yder støtte til
hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne, når hjælpemidlet
1) i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af
den nedsatte funktionsevne,
2) i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i
hjemmet eller
3) er nødvendigt for, at den pågældende kan
udøve et erhverv.
Stk. 2. Amtskommunen yder støtte til
1) optiske synshjælpemidler til personer med en varigt nedsat
synsfunktion eller medicinsk-optisk definerede, varige
øjenlidelser,
2) arm- og benproteser,
3) høreapparater og
4) særlige informationsteknologiske hjælpemidler.
Stk. 3. Kommunen eller amtskommunen kan bestemme, at et
hjælpemiddel skal leveres af bestemte leverandører. I
forbindelse med kommunens eller amtskommunens indgåelse af
leverandøraftaler inddrages repræsentanter for brugerne ved
udarbejdelse af kravspecifikationerne.
Stk. 4. For særligt personlige hjælpemidler
kan ansøgeren, såfremt den pågældende ønsker
at benytte en anden leverandør end den af kommunen eller amtskommunen
valgte, vælge selv at indkøbe hjælpemidlet og få
udgifterne hertil refunderet, dog højst med et beløb svarende
til den pris, kommunen eller amtskommunen kunne have erhvervet
hjælpemidlet til hos sin leverandør. Har kommunen eller
amtskommunen ikke indgået leverandøraftale, kan ansøgeren
vælge leverandør. Ved særligt personlige
hjælpemidler forstås ortopædisk fodtøj, arm- og
benproteser, tandproteser, støttekorsetter og bandager m.v., parykker,
brystproteser, stomihjælpemidler og kropsbårne
synshjælpemidler til personer med en varigt nedsat synsfunktion eller
medicinskoptisk definerede, varige øjenlidelser.
Stk. 5. Socialministeren kan fastsætte regler
om
1) afgrænsningen af de hjælpemidler, hvortil der kan ydes
støtte, og adgangen til genanskaffelse,
2) i hvilket omfang modtageren selv betaler en del af udgiften til
anskaffelse, reparation og drift af et hjælpemiddel,
3) hvornår støtte til et hjælpemiddel kan ydes som
udlån eller udleveres som naturalydelse,
4) hvorvidt der skal gælde særlige betingelser for
støtte til visse hjælpemidler, herunder muligheden for
udlevering af visse hjælpemidler fra en offentlig institution,
5) hvorvidt visse hjælpemidler kan stilles til rådighed som
led i et botilbud og
6) afgrænsningen mellem de hjælpemidler, der ydes af
kommunen efter stk. 1, og hjælpemidler, der ydes af amtskommunen efter
stk. 2.
Forbrugsgoder
§ 98. Kommunen yder hjælp til køb af
forbrugsgoder, når betingelserne i § 97, stk. 1, er opfyldt. Der
kan dog ikke ydes hjælp til forbrugsgoder, der normalt indgår i
sædvanligt indbo.
Stk. 2. Amtskommunen yder hjælpen efter denne
bestemmelse, hvis forbrugsgodet er en del af et informationsteknologisk
hjælpemiddel, jf. § 97, stk. 2, nr. 4.
Stk. 3. Der kan kun ydes hjælp, når udgiften
er over 500 kr.
Stk. 4. Hjælpen udgør 50 pct. af prisen
på et almindeligt standardprodukt af den pågældende
art.
Stk. 5. Hvis det på grund af den nedsatte
funktionsevne er nødvendigt med et forbrugsgode, der er dyrere end et
almindeligt standardprodukt, eller hvis den nedsatte funktionsevne
nødvendiggør særlig indretning af forbrugsgodet, betaler
kommunen henholdsvis amtskommunen, jf. stk. 1 og 2, de nødvendige
merudgifter.
Stk. 6. Hvis forbrugsgodet udelukkende fungerer som et
hjælpemiddel til at afhjælpe den nedsatte funktionsevne, betaler
kommunen henholdsvis amtskommunen, jf. stk. 1 og 2, de fulde
anskaffelsesudgifter. Hjælpen kan ydes som udlån.
Stk. 7. Socialministeren kan fastsætte
nærmere regler om
1) afgrænsningen af de forbrugsgoder, der kan ydes hjælp
til, og adgangen til genanskaffelse, og
2) i hvilket omfang modtageren selv skal betale en del af udgiften til
reparation og drift af et forbrugsgode.
Støtte til bil
§ 99. Der ydes støtte til køb af bil
til personer med en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der i
væsentlig grad forringer evnen til at færdes eller i
væsentlig grad vanskeliggør muligheden for at opnå eller
fastholde et arbejde eller gennemføre en uddannelse uden brug af bil.
Støtten ydes som rentefrit lån inden for en ramme på
114.000 kr.
Stk. 2. Foreligger der ganske særlige forhold i
forbindelse med den nedsatte funktionsevne, kan der ydes et rente- og
afdragsfrit lån til betaling af forskellen mellem støtte efter
stk. 1 og anskaffelsesprisen.
Stk. 3. Socialministeren fastsætter regler
om
1) betingelserne for at opnå støtte efter stk. 1 og 2 og
om vilkårene for støtten,
2) tilbagebetaling af lån, herunder om henstand med
tilbagebetaling og eftergivelse af lån samt indkomstgrundlaget for
tilbagebetalingen,
3) adgangen til at modtage støtte til udskiftning af en bil,
hvortil der er ydet støtte, jf. stk. 1 og 2,
4) støtte til nødvendig indretning m.v., herunder i
hvilket omfang ansøgeren selv skal betale en del af udgiften til
indretningen,
5) i hvilket omfang der kan ydes tilskud til betaling af
køreundervisning m.v., og
6) støtte til personer, der ved indrejse her i landet medbringer
en bil.
Stk. 4. Amtskommunen træffer afgørelser om
støtte efter denne bestemmelse efter indstilling fra kommunen.
Afgørelser om henstand med tilbagebetaling og eftergivelse af
lån træffes dog af kommunen. Kommunen varetager de administrative
opgaver i forbindelse med afgørelser efter bestemmelsen.
Fælles bestemmelser
§ 100. Det er en forudsætning for
støtte efter §§ 97-99, at hjælpemidlet, forbrugsgodet eller
bilen ikke kan bevilges efter anden lovgivning.
§ 101. Kommunen yder rådgivning om valg af
hjælpemidler og forbrugsgoder samt instruktion i brugen heraf m.v.
Stk. 2. Amtskommunen yder rådgivning om valg af
hjælpemidler efter § 97, stk. 2, samt instruktion i brugen heraf
m.v. Til støtte for kommunens rådgivning stiller amtskommunen
endvidere i fornødent omfang sagkyndige til rådighed og
påtager sig i specielle tilfælde selv rådgivningsarbejdet.
Amtskommunerne medvirker til at tilvejebringe hensigtsmæssige og sikre
hjælpemidler. Amtskommunerne sørger for at koordinere samt
deltage i prøvnings-, forsknings- og informationsvirksomhed på
hjælpemiddelområdet.
Boligindretning
§ 102. Kommunen yder hjælp til indretning af
bolig til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne,
når indretning er nødvendig for at gøre boligen bedre
egnet som opholdssted for den pågældende.
Stk. 2. I de ganske særlige tilfælde, hvor
hjælp efter stk. 1 ikke er tilstrækkelig til at gøre
boligen egnet som opholdssted, kan kommunen yde hjælp til dækning
af udgifter til anskaffelse af anden bolig til personer med betydelig og
varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det er en betingelse, at
der ikke kan anvises anden bolig, som dækker den
pågældendes behov.
Stk. 3. Personer, der modtager social pension, kan ikke
få hjælp efter stk. 2, medmindre det drejer sig om personer, der
har en hjælpeordning efter § 77.
Stk. 4. Socialministeren fastsætter nærmere
regler om, i hvilket omfang hjælp efter stk. 1 og 2 skal
tilbagebetales, herunder i hvilket omfang det tilbagebetalingspligtige
beløb kan sikres ved pant i ejendommen.
Støtte til individuel befordring
§ 103. Kommunen kan yde tilskud til personer, som
på grund af varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov
for befordring med individuelle transportmidler.
Stk. 2. Kommunens afgørelser om hjælp efter
denne bestemmelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Kapitel 20
Pasning af døende
§ 104. Personer, som passer en
nærstående, der ønsker at dø i eget hjem, er efter
ansøgning berettiget til at få godtgørelse for tabt
arbejdsindtægt (plejevederlag). Det er en betingelse for at yde
plejevederlag, at hospitalsbehandling efter en lægelig vurdering
må anses for udsigtsløs, og at den syges tilstand ikke i
øvrigt nødvendiggør indlæggelse eller forbliven
på sygehus, ophold i plejehjem, plejebolig eller lignende. Det er
endvidere en betingelse, at den syge er indforstået med etableringen af
plejeforholdet.
§ 105. Plejevederlag efter § 104 svarer til
1,5 gange det dagpengebeløb, som modtageren i tilfælde af egen
sygdom ville have ret til efter lov om dagpenge ved sygdom eller
fødsel. Til selvstændige, som ikke er tilmeldt den frivillige
forsikring, kan der udbetales plejevederlag fra 1. fraværsdag.
Plejevederlaget kan ikke overstige den hidtidige indtægt, jf. § 9
i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.
Stk. 2. I ganske særlige tilfælde kan
kommunen beslutte at yde plejevederlag med et højere beløb end
anført i stk. 1.
§ 106. Retten til plejevederlag ophører ved
plejeforholdets afslutning. Ved den plejekrævendes død bevares
retten til plejevederlag i indtil 14 dage efter dødsfaldet. Den
plejekrævendes indlæggelse af kortere varighed på sygehus
eller lignende medfører ikke i sig selv bortfald af
plejevederlag.
Stk. 2. Kommunen kan undtagelsesvis træffe
afgørelse om ophør af retten til plejevederlag, hvis pleje i
hjemmet ikke fortsat kan anses for hensigtsmæssig.
Sygeplejeartikler og lignende
§ 107.1)
Kommunen kan, såfremt udgiften ikke dækkes på anden
vis, yde hjælp til sygeplejeartikler og lignende, når
1) nærstående i forbindelse med et etableret plejeforhold,
jf. § 104, passer en døende,
2) kommunen varetager plejen helt eller delvis eller yder tilskud efter
§ 76 til hjælp, som familien selv antager, eller
3) et hospice varetager plejen.
Stk. 2. Hjælpen ydes uden hensyn til den
pågældendes eller familiens økonomiske forhold.
Afsnit V
Magtanvendelse og andre indgreb i
selvbestemmelsesretten
Kapitel 21
Magtanvendelse
Børn og unge
§ 108. Sikrede afdelinger, isolation, fiksering
m.v. i institutioner beregnet for døgnophold for børn og unge
må alene anvendes, når forholdene i det enkelte tilfælde
gør det absolut påkrævet. Socialministeren
fastsætter regler om betingelserne herfor.
Stk. 2. Under ophold i institutioner beregnet til
døgnophold for børn og unge kan børn og unge-udvalget,
såfremt det er nødvendigt af hensyn til barnets eller den unges
sundhed eller udvikling, uden retskendelse træffe afgørelse om
kontrol med barnets eller den unges brevveksling, telefonsamtaler og anden
kommunikation med nærmere angivne personer uden for institutionen.
Kontrol af breve og andre henvendelser til og fra offentlige myndigheder og
til og fra en eventuel advokat, jf. § 60, stk. 3, må ikke finde
sted. En afgørelse efter 1. pkt. kan træffes foreløbigt
efter reglerne i § 45, når betingelserne herfor er opfyldt.
Socialministeren fastsætter regler om kontrol med brevveksling,
telefonsamtaler og anden kommunikation.
Stk. 3. Under andre døgnophold uden for hjemmet
end nævnt i stk. 1, som er formidlet af kommunen, må
magtanvendelse kun ske, når forholdene i det enkelte tilfælde
gør det absolut påkrævet. Socialministeren
fastsætter regler herom.
Stk. 4. Over for unge, der efter reglerne i
retsplejeloven er anbragt i sikrede afdelinger i stedet for
varetægtsfængsling, kan politiet, hvor hensyn til
efterforskningen gør det påkrævet, modsætte sig, at
den unge modtager besøg, eller forlange, at besøg finder sted
under kontrol. Den unge har altid ret til ukontrolleret besøg af sin
forsvarer. Hvor hensyn til efterforskningen gør det
påkrævet, kan politiet endvidere forlange at gennemse og, hvis
det findes påkrævet, standse den unges breve inden modtagelsen
eller afsendelsen samt forbyde den unge at foretage telefonsamtaler eller
anden kommunikation med personer uden for institutionen eller betinge
telefonsamtaler og anden kommunikation af, at samtalen overhøres. Den
unge har ret til ukontrolleret brevveksling med retten, forsvareren,
justitsministeren og Folketingets Ombudsmand. Den unge skal underrettes om
politiets afgørelse og kan forlange den forelagt for retten til
afgørelse. Socialministeren fastsætter efter forhandling med
justitsministeren regler om besøg, brevveksling, telefonsamtaler og
anden kommunikation.
Voksne
Anvendelsesområde m.v.
§ 109. Formålet med bestemmelserne i dette
afsnit er at begrænse magtanvendelse og andre indgreb i
selvbestemmelsesretten til det absolut nødvendige. Disse indgreb
må aldrig erstatte omsorg, pleje og socialpædagogisk
bistand.
Stk. 2.
Bestemmelserne i dette afsnit gælder for
personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, der får
personlig og praktisk hjælp samt socialpædagogisk bistand m.v.
efter §§ 71-74, behandling efter §§ 85 og 86 eller aktiverende
tilbud efter §§ 87 og 88, og som ikke samtykker i en foranstaltning
efter §§ 109 a-e. Det er en forudsætning, at der foreligger den
fornødne faglige dokumentation for den nedsatte psykiske
funktionsevne.
Stk. 3.
Forud for enhver form for magtanvendelse og andre
indgreb i selvbestemmelsesretten skal kommunen eller amtskommunen foretage,
hvad der er muligt for at opnå personens frivillige medvirken til en
nødvendig foranstaltning.
Stk. 4.
Anvendelse af magt skal stå i rimeligt forhold
til det, der søges opnået. Er mindre indgribende
foranstaltninger tilstrækkelige, skal disse anvendes.
Stk. 5.
Magtanvendelse skal udøves så
skånsomt og kortvarigt som muligt og med størst mulig
hensyntagen til den pågældende og andre tilstedeværende,
således at der ikke forvoldes unødig krænkelse eller
ulempe.
Alarmsystemer m.v.
§ 109 a. Kommunen eller amtskommunen kan
træffe afgørelse om at anvende personlige alarm- eller
pejlesystemer for en person, når der er nærliggende risiko for,
at denne ved at forlade boligen udsætter sig selv eller andre for at
lide væsentlig personskade, og forholdene i det enkelte tilfælde
gør det absolut påkrævet for at afværge denne
risiko.
Stk. 2.
Kommunen eller amtskommunen træffer
afgørelse om, for hvilken periode de personlige alarm- eller
pejlesystemer anvendes, og vurderer løbende, om en mindre indgribende
foranstaltning kan anvendes.
Fastholdelse
§ 109 b. Kommunen eller amtskommunen kan
træffe afgørelse om at anvende fysisk magt i form af at
fastholde en person eller føre denne til et andet opholdsrum,
når der er nærliggende risiko for, at personen udsætter sig
selv eller andre for at lide væsentlig personskade, og forholdene i det
enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet.
Tilbageholdelse i boligen m.v.
§ 109 c. Under samme betingelser som i
§ 109 a kan kommunen eller amtskommunen træffe afgørelse om
at anvende fysisk magt i form af at fastholde en person for at forhindre
denne i at forlade boligen eller for at føre denne tilbage til
boligen.
Stk. 2.
Kommunen eller amtskommunen træffer
afgørelse om, for hvilken periode tilbageholdelse i boligen kan
anvendes, og vurderer løbende, om en mindre indgribende foranstaltning
kan anvendes.
Anvendelse af beskyttelsesmidler
§ 109 d. Kommunen eller amtskommunen kan
træffe afgørelse om at anvende fastspænding med stofseler
til kørestol eller andet hjælpemiddel, seng, stol eller toilet
for at hindre fald, når der er nærliggende risiko for, at en
person udsætter sig selv for at lide væsentlig personskade, og
forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut
påkrævet.
Stk. 2.
Kommunen eller amtskommunen træffer
afgørelse om, for hvilken periode de i stk. 1 omhandlede
beskyttelsesmidler kan anvendes, og vurderer løbende, om en mindre
indgribende foranstaltning kan anvendes.
Optagelse i særlige botilbud uden samtykke
§ 109 e. Kommunen eller amtskommunen kan, jf.
§ 109 g, indstille til det sociale nævn at træffe
afgørelse om, at en person skal optages i et bestemt botilbud efter
denne lov, botilbud i boliger opført efter den nu ophævede lov
nr. 378 af 10. juni 1987 om boliger for ældre og personer med handicap
eller efter lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger
m.v., når det er absolut påkrævet for, at den
pågældende kan få den nødvendige hjælp, og
hjælpen ikke kan gennemføres i personens hidtidige bolig.
Stk. 2.
Det er en betingelse, at den pågældende
ikke kan overskue konsekvenserne af sine handlinger og udsætter sig for
alvorlig personskade, og at det derfor er uforsvarligt ikke at sørge
for flytning.
Sagsbehandling, administration m.v.
Det sociale nævns godkendelse
§ 109 f. Kommunens eller amtskommunens
beslutninger efter §§ 109 a, c og d skal forelægges det sociale
nævn til godkendelse, såfremt de træffes mod
pågældendes vilje.
Stk. 2.
Forelæggelse for det sociale nævn i de
tilfælde, der er nævnt i stk. 1, skal indeholde en
redegørelse for
1) grundlaget for, at betingelserne for at sætte
foranstaltningerne i værk anses for opfyldt,
2) den nødvendige faglige dokumentation for den nedsatte
funktionsevne,
3) den socialpædagogiske hjælp og pleje efter kapitel 14,
der har været iværksat før indstilling om
iværksættelse af foranstaltningerne,
4) den forventede periode, i hvilken foranstaltningerne vil være
nødvendige, og
5) pårørendes og den eventuelle værges
bemærkninger til foranstaltningen.
Stk. 3.
Nævnets afgørelse om, hvorvidt
beslutningerne efter stk. 1 kan godkendes, skal foreligge inden 1 uge
efter, at nævnet har modtaget kommunens eller amtskommunens beslutning.
Hvis nævnet ikke kan træde sammen, inden fristen er
udløbet, kan formanden for nævnet afgøre sagen efter
§ 71, stk. 4, i lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område. Ved det førstkommende møde i nævnet
skal nævnet tage stilling til formandens afgørelse.
Stk. 4.
Nævnet skal have godkendt beslutningerne efter
stk. 1, inden de kan sættes i værk. Hvis det i særlige
tilfælde er påkrævet at sætte foranstaltningen i
værk, inden det sociale nævns afgørelse foreligger, skal
beslutningen snarest muligt og senest inden 2 uger efter, at den er sat i
værk, forelægges til godkendelse efter reglerne i stk. 1 og
2.
Det sociale nævns afgørelser om optagelse i
særlige botilbud uden samtykke
§ 109 g. Det sociale nævn træffer
afgørelse om optagelse i særlige botilbud uden samtykke efter
§ 109 e efter indstilling fra kommunen eller amtskommunen. Nævnets
afgørelse skal træffes senest 2 uger efter modtagelse af
kommunens eller amtskommunens indstilling.
Stk. 2.
Indstillingen skal indeholde en redegørelse
for
1) grundlaget for, at betingelserne i § 109 e anses for
opfyldt,
2) den nødvendige faglige dokumentation for den nedsatte
funktionsevne,
3) den hjælp og pleje efter kapitel 14, der har været
iværksat eller har været tilbudt den pågældende eller
familien, før indstilling om optagelse i et særligt botilbud
blev besluttet,
4) indretning af den nye bolig og den personlige hjælp, pleje og
støtte m.v., som herefter vil kunne stilles til rådighed, og
5) personens egne samt de pårørendes og den eventuelle
værges bemærkninger til flytningen.
Stk. 3.
En ægtefælle eller anden
nærtstående person, der deler bolig med den person, som sagen
vedrører, er berettiget til at klage over kommunens eller
amtskommunens afslag på at indstille til optagelse i særlige
botilbud efter denne bestemmelse. Klagen kan indbringes for det sociale
nævn efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område, men ikke for anden
administrativ klagemyndighed.
Stk. 4.
Har pågældende ikke allerede en
værge, skal kommunen eller amtskommunen, når der indstilles til
flytning, anmode statsamtet om at beskikke en værge efter
værgemålsloven.
Stk. 5.
Kommunen eller amtskommunen kan om fornødent
anmode om bistand af politiet til at gennemføre en afgørelse om
flytning.
Advokatbistand
§ 109 h. Kommunen eller amtskommunen skal
sørge for, at personen under sagen får bistand fra en advokat
til at varetage sine interesser, i sager om
1) tilbageholdelse i boligen m.v. efter § 109 c mod den
pågældendes vilje eller
2) optagelse i særlige botilbud efter § 109 e.
Stk. 2.
Myndigheden betaler udgifterne til advokaten, der
modtager salær og godtgørelse for udlæg efter samme
regler, som gælder i de tilfælde, hvor der er meddelt fri proces,
jf. kapitel 31 i retsplejeloven.
Klage til det sociale nævn
§ 109 i. Kommunens og amtskommunens
beslutninger efter §§ 109 a, c og d, der ikke træffes mod
pågældendes vilje, samt beslutninger efter § 109 b kan
indbringes for det sociale nævn efter reglerne i kapitel 10 i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område.
Stk. 2.
En ægtefælle, en pårørende,
en værge eller en anden repræsentant for den person, som
foranstaltningen vedrører, kan klage over kommunens eller
amtskommunens beslutning, når den person, som afgørelsen
vedrører, ikke selv er i stand til at klage.
Klage til Den Sociale Ankestyrelse
§ 109 j. Det sociale nævns godkendelse
efter § 109 f af beslutninger om alarmsystemer m.v. efter § 109 a,
tilbageholdelse i boligen m.v. efter § 109 c, anvendelse af
beskyttelsesmidler efter § 109 d samt nævnets afgørelser om
optagelse i særlige botilbud efter § 109 e kan indbringes for Den
Sociale Ankestyrelse inden 4 uger efter, at klageren har fået
meddelelse om afgørelsen.
Stk. 2.
En ægtefælle, en pårørende,
en værge eller en anden repræsentant for den person, som
foranstaltningen vedrører, kan klage over det sociale nævns
godkendelse samt det sociale nævns afgørelse, når den
person, som afgørelsen vedrører, ikke selv er i stand til at
klage.
Stk. 3.
Når Ankestyrelsen behandler klagen, gælder
reglerne i kapitel 9 og 10 i lov om retssikkerhed og administration på
det sociale område, bortset fra §§ 63 og 66 i lovens kapitel
10.
Domstolsprøvelse
§ 109 k. Ved henvendelse til Ankestyrelsen
inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om
afgørelsen, kan klageren kræve afgørelsen forelagt
landsretten efter reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a, når
Ankestyrelsens afgørelse omhandler
1) tilbageholdelse i boligen m.v. efter § 109 c eller
2) optagelse i særlige botilbud efter § 109 e.
Stk. 2.
Landsrettens afgørelse kan ikke indbringes for
Højesteret. Procesbevillingsnævnet kan dog give tilladelse til
anke eller kære af landsrettens afgørelse, hvis sagen har
principiel karakter. Ansøgninger om tilladelse til anke eller
kære skal fremsættes henholdsvis inden 6 eller 3 måneder
efter afgørelsen.
Registrering, indberetning og planer
§ 109 l. Optagelse i særlige botilbud
efter § 109 e og enhver form for magtanvendelse, herunder magtanvendelse
i forbindelse med foranstaltninger efter §§ 109 a-d, skal registreres og
indberettes til kommunalbestyrelsen eller amtsrådet.
Stk. 2.
Kommunen eller amtskommunen skal udarbejde planer i
overensstemmelse med § 111 for personer, for hvem der foretages
foranstaltninger som nævnt i stk. 1.
Bemyndigelser
§ 109 m. Socialministeren fastsætter
regler om iværksættelse af foranstaltninger, registrering,
indberetning, godkendelse og udarbejdelse af planer, jf. §§ 109 a-g og
§ 109 l.
Afsnit VI
Administration m.v.
Kapitel 22
Sagsbehandling og brugerindflydelse
§ 110. Kommunens eller amtskommunens
afgørelser om tildeling af personlig hjælp og pleje m.v. efter
kapitel 14 skal meddeles ansøgeren i skriftlig form. Til brug for
afgørelsen udarbejder kommunen eller amtskommunen et skema. Skemaet
skal som minimum indeholde oplysning om, hvilke opgaver hjælpen
omfatter, formålet med hjælpen, og for hvilken periode
hjælpen gives. Skemaet udfyldes i samarbejde med ansøgeren og
udleveres til ansøgeren i forbindelse med afgørelsen.
Stk. 2. Socialministeren kan fastsætte regler om,
at kommunen skal træffe beslutninger om indhold, omfang og
udførelse af hjælp efter §§ 71 og 72 samt følge
disse beslutninger op.
Planer
§ 111. Kommunen eller amtskommunen tilbyder
udarbejdelse af en skriftlig plan for indsatsen for personer med betydelig
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller personer med alvorlige
sociale problemer, der ikke har eller kun med betydelig støtte kan
opholde sig i egen bolig, eller som i øvrigt har behov for betydelig
støtte for at forbedre de personlige udviklingsmuligheder.
Stk. 2. Kommunen eller amtskommunen udarbejder i
øvrigt, når den skønner det hensigtsmæssigt for at
inddrage brugeren eller for at opnå en sammenhængende indsats, en
skriftlig plan for indsatsen for andre personer med nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer.
Stk. 3. Planen angiver formålet med indsatsen.
Planen angiver endvidere, hvilken indsats der er nødvendig for at
opnå formålet, den forventede varighed af indsatsen samt andre
særlige forhold om boform, beskæftigelse, personlig hjælp,
behandling, hjælpemidler m.v. Planen bør udarbejdes ud fra
modtagerens forudsætninger og så vidt muligt i samarbejde med
denne.
Brugerinddragelse
§ 112. Kommunen eller amtskommunen sørger
for, at brugerne af tilbud efter denne lov får mulighed for indflydelse
på tilrettelæggelsen og udnyttelsen af tilbudene. Amtskommunen
eller kommunen fastsætter retningslinjer for brugerindflydelsen.
Opfølgning
§ 113. Kommunen eller amtskommunen skal
løbende følge de enkelte sager for at sikre sig, at
hjælpen fortsat opfylder sit formål. Kommunen eller amtskommunen
skal herunder være opmærksom på, om der er behov for at yde
andre former for hjælp. Opfølgningen skal ske ud fra modtagerens
forudsætninger og så vidt muligt i samarbejde med denne.
Rådgivende samarbejdsorganer m.v.
§ 114. Kommunen eller amtskommunen kan hver
især eller i fællesskab nedsætte et eller flere råd,
der rådgiver kommunen eller amtskommunen vedrørende
tilrettelæggelsen af indsatsen efter denne lov. Kommunen eller
amtskommunen fastsætter rammerne for og omfanget af rådenes
opgaver.
§ 115. Kommunen og amtskommunen samarbejder med
frivillige sociale organisationer og foreninger.
Stk. 2. Kommunen og amtskommunen afsætter
årligt et beløb til støtte af frivilligt socialt
arbejde.
Stk. 3. Rammerne for samarbejdet fastlægges i den
enkelte kommune og amtskommune.
Stk. 4. Socialministeren fastsætter retningslinjer
for kommunens og amtskommunens indsendelse af redegørelser om den
lokale udvikling i det frivillige sociale arbejde og retningslinjer for den
centrale opfølgning.
Kapitel 23
Straffebestemmelser
§ 116. Den, som tilskynder eller hjælper et
barn eller en ung, der er anbragt uden for hjemmet efter denne lov, til at
undvige eller holder den undvegne skjult, straffes med hæfte eller
fængsel i indtil 2 år eller under formildende
omstændigheder med bøde.
§ 117. Den, der i strid med reglerne i denne lov
anbringer eller modtager et barn eller en ung i pleje eller fjerner et barn
eller en ung fra familiepleje, straffes med bøde.
Kapitel 24
Betaling og tilbagebetaling
Betaling
§ 118. Den, der modtager hjælp efter denne
lov til sig selv, sin ægtefælle eller sine børn, skal,
medmindre andet er bestemt i denne lov, betale for den hjælp, der
modtages.
Stk. 2. Er der ikke betalt rettidigt, inddrives
betalingen efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter.
Stk. 3. Er der ikke betalt rettidigt, indtræder
kommunen henholdsvis amtskommunen for et beløb, der svarer til den
skyldige betaling, i retten til udbetaling af overskydende skat og
arbejdsmarkedsbidrag med godtgørelse og renter samt tilbagebetaling
efter kildeskattelovens § 55.
Stk. 4. Socialministeren kan fastsætte regler om
opkrævning af et gebyr ved ikkerettidig betaling for ydelser efter
denne lov.
Tilbagebetaling
§ 119. Kommunen og amtskommunen træffer
afgørelse om tilbagebetaling,
1) når en person mod bedre vidende har undladt at give
oplysninger som krævet i lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område, eller
2) når en person mod bedre vidende uberettiget har modtaget
hjælp efter denne lov.
§ 120. Tilbagebetalingskravet gennemføres
ved en betalingsordning. Fastsættelse af betalingsordning og
inddrivelse af gæld sker efter reglerne i lov om aktiv
socialpolitik.
Kapitel 25
Klage og domstolsprøvelse
§ 121. Kommunens og amtskommunens
afgørelser efter denne lov kan, medmindre andet er fastsat i denne lov
eller i lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område, indbringes for det sociale nævn efter reglerne i kapitel
10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område.
§ 122. Afgørelser efter § 55, stk. 1,
og § 57, stk. 2, kan af forældremyndighedens indehaver eller den
unge, der er fyldt 15 år, indbringes for det sociale nævn efter
reglerne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område.
Stk. 2. Afgørelser efter § 57, stk. 2, kan, i
det omfang de angår den af forældrene, som ikke har del i
forældremyndigheden, af denne indbringes for det sociale nævn
efter reglerne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område.
Børn og unge-udvalgets afgørelser
Klage til Den Sociale Ankestyrelse
§ 123. Afgørelser truffet af børn og
unge-ud-valget, jf. § 62, kan indbringes for Den Sociale Ankestyrelse
inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om
afgørelsen. En klage over en afgørelse efter § 45, stk. 3,
kan dog ikke behand-les af Ankestyrelsen, så længe der verserer
en sag om anbringelse efter § 42 for børn og unge- udvalget.
Stk. 2. Berettiget til at indbringe en sag for
Ankestyrelsen er forældremyndighedens indehaver og den unge, der er
fyldt 15 år. Afgørelser efter § 57, stk. 3, og § 108,
stk. 2, der angår den af forældrene, der ikke har del i
forældremyndigheden, kan tillige af denne indbringes for Ankestyrelsen.
Endvidere kan plejeforældrene indbringe afgørelser efter
§ 64, stk. 4.
Stk. 3. Indbringelse af sagen for Ankestyrelsen hindrer
ikke iværksættelse af de besluttede foranstaltninger m.v. Dog kan
styrelseschefen under ganske særlige omstændigheder bestemme, at
en afgørelse ikke må iværksættes, før
Ankestyrelsen har truffet afgørelse i sagen.
Stk. 4. Ved behandlingen i Ankestyrelsen finder
§ 60, § 61 og § 62, stk. 2 og 3, tilsvarende anvendelse.
Domstolsprøvelse
§ 124. Ankestyrelsens afgørelser efter
§ 123 kan ved henvendelse til Ankestyrelsen inden 4 uger efter, at
klageren har fået meddelelse om afgørelsen, kræves
forelagt for landsretten.
Stk. 2. Er Ankestyrelsens afgørelse
stadfæstet ved dom, kan fornyet prøvelse for retten kun
kræves, hvis sagen på ny har været forelagt Ankestyrelsen
til afgørelse.
§ 125. Landsretten tiltrædes af en dommer,
der er sagkyndig i børneforsorg, og en dommer, der er sagkyndig i
børne- eller ungdomspsykiatri eller i psykologi.
Stk. 2. Sagerne behandles efter retsplejelovens regler om
borgerlige sager, herunder kapitel 43 a om prøvelse af administrativt
bestemt frihedsberøvelse med de i dette kapitel angivne
ændringer.
Stk. 3. Som parter anses forældremyndighedens
indehaver og den unge, der er fyldt 15 år, uanset om den
pågældende har krævet afgørelsen forelagt for
landsretten.
Stk. 4. Retten kan bestemme, at retsmøderne skal
foregå for lukkede døre.
Stk. 5. Ved offentlig gengivelse af forhandlingerne i
retten eller af dommen må der ikke uden rettens tilladelse ske
offentliggørelse af navn, stilling eller bopæl for nogen af de
under sagen nævnte personer eller på anden måde
offentliggørelse af de pågældendes identitet.
Overtrædelse af forbudet straffes med bøde.
Stk. 6. Ved afgivelse af dissens angives dommernes navne
ikke.
§ 126. Landsrettens afgørelse kan ikke
indbringes for Højesteret. Procesbevillingsnævnet kan dog give
tilladelse til anke eller kære af landsrettens afgørelse til
Højesteret, hvis sagen er af principiel karakter. Ansøgning om
tilladelse til anke eller kære må fremsættes henholdsvis
inden 6 og 3 måneder efter afgørelsen.
§ 127. De i § 125 nævnte dommere
beskikkes af domstolsstyrelsen efter forhandling med socialministeren.
Domstolsstyrelsen fastsætter deres antal og træffer bestemmelse
om vederlag og rejsegodtgørelse. De beskikkede skal være
myndige, må ikke være under værgemål efter
værgemålslovens § 5 eller under samværgemål
efter værgemålslovens § 7 og skal være uberygtede og
vederhæftige.
Stk. 2. Beskikkelse gælder for 4 år. En
dommer afgår ved udgangen af den måned, i hvilken den
pågældende fylder 70 år.
Stk. 3. Ingen, der opfylder betingelserne i stk. 1, kan
afslå at modtage beskikkelse, medmindre den pågældende er
over 65 år eller har anden rimelig fritagelsesgrund.
Stk. 4. Udtagelsen for den enkelte sag blandt de
beskikkede dommere foretages af præsidenten for vedkommende landsret.
Ingen kan udtages, som ifølge §§ 60 og 61 i retsplejeloven ville
være udelukket fra at handle som dommer i sagen.
Kapitel 26
Refusion og finansiering
§ 128. Opholdskommunen har adgang til refusion fra
en tidligere opholdskommune efter § 9 a i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område.
§ 129. Kommunen afholder endeligt udgifter, der
efter den sociale lovgivning påhviler kommunen til rådgivning,
tilsyn og administration, herunder udgifter til lægeerklæringer,
advokatbistand efter § 109 h m.v. efter denne lov, samt udgifter til
husly, jf. § 66. Dog refunderer staten 50 pct. af en kommunes udgifter
til gratis advokatbistand, jf. § 60.
Stk. 2. Kommunen afholder endeligt udgifter til dag- og
klubtilbud til børn og unge efter §§ 7 og 19 samt til tilskud
efter § 26 til forældre, der vælger privat pasning, og til
supplerende orlovstilskud efter § 27 og særligt supplerende
tilskud efter § 27 a.
Stk. 3. Af en kommunes udgifter til økonomisk
tilskud efter §§ 28, 29, 77, 79 og 84 refunderer staten 50 pct.
§ 130. Amtskommunen afholder endeligt udgifter til
rådgivning, tilsyn og administration samt udgifter til
lægeerklæringer, advokatbistand m.v., som påhviler
amtskommunen efter denne lov. For specialrådgivning, som varetages som
lands- og landsdelsdækkende funktioner, herunder for den virksomhed,
der er nævnt i § 70 og i § 101, stk. 2, kan socialministeren
fastsætte særlige regler om fordelingen af udgifterne mellem
amtskommunerne.
§ 131. Staten refunderer 50 pct. af
amtskommunernes udgifter vedrørende boformer efter § 94, stk. 1,
herunder udgifter til bistands-, støtte-, beskæftigelses- og
aktivitetstilbud m.v. i forbindelse med boformen.
Stk. 2. Af udgifterne vedrørende ophold i andre
amtskommunale boformer end dem, der er nævnt i stk. 1, samt
amtskommunale tilbud efter kapitel 16 og 17 betaler kommunen en takst, der
fastsættes for et regnskabsår ad gangen på grundlag af
tilbudets budgetter. Taksten for personer, der er fyldt 67 år, svarer
til 100 pct. af udgifterne ved opholdet, og for personer under 67 år
svarer taksten til 50 pct. af udgifterne ved opholdet.
Stk. 3. For personer, der er fyldt 67 år, afholder
kommunen endeligt udgifterne vedrørende:
1) Almene tilbud efter § 65.
2) Personlig hjælp m.v. efter §§ 71-73 og 76 samt
støtte- og kontaktperson efter § 80.
3) Ophold i boformer efter § 91.
4) Hjælpemidler m.v. efter kapitel 19, jf. dog stk. 6.
5) Hjælp i forbindelse med pasning af døende i hjemmet
efter kapitel 20.
Stk. 4. For personer under 67 år afholder kommunen
og amtskommunen hver 50 pct. af de udgifter til tilbud, der er nævnt i
stk. 3, jf. dog stk. 6. Har de nævnte personer ophold i kommunale
boformer, der er nævnt i stk. 3, betaler amtskommunen en takst, der
fastsættes for et regnskabsår ad gangen på grundlag af
boformens budgetter. Taksten er 50 pct. af udgifterne ved opholdet. Kommunen
og amtskommunen afholder ligeledes hver 50 pct. af udgifterne til
ledsageordning efter §§ 31 og 78 og til hjælp efter § 30.
Stk. 5. Kommunen og amtskommunen afholder hver 50 pct. af
udgifterne vedrørende foranstaltninger efter § 40, stk. 2. Dette
gælder dog ikke udgifterne vedrørende dag- og klubtilbud efter
§§ 7 og 19, der afholdes endeligt af kommunen. For ophold i
særlige dag- og klubtilbud efter §§ 16 og 23 samt
døgnophold efter § 51 afholder kommunen og amtskommunen hver 50
pct. af udgifterne. Taksten fastsættes for et regnskabsår ad
gangen på grundlag af tilbudenes budgetter.
Stk. 6. Amtskommunen afholder endeligt udgifterne til
kontaktperson efter § 79, der bevilges af amtskommunen efter § 81,
samt til hjælpemidler og forbrugsgoder, der bevilges af amtskommunen,
jf. § 97, stk. 2, og § 98, stk. 2.
§ 132. Socialministeren kan bestemme, at
udgifterne vedrørende midlertidige boformer efter § 94, stk. 1,
herunder udgifter til bistands-, støtte-, beskæftigelses- og
aktivitetstilbud m.v. i forbindelse med boformen, i særlige
tilfælde afholdes fuldt ud af staten enten i form af tilskud eller som
rente og afdragsfrit lån.
Stk. 2. Socialministeren kan fastsætte regler om
fordeling af udgifterne ved ophold i sikrede afdelinger i døgntilbud
for børn og unge mellem amtskommunerne og kommunerne samt mellem disse
indbyrdes.
§ 133. Staten afholder efter reglerne i stk.
2 og 3 udgifter til en udlænding, der har fået opholdstilladelse
efter
1) udlændingelovens §§ 7 eller 8,
2) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 2,
3) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, i umiddelbar
forlængelse af en opholdstilladelse efter udlændingelovens
§ 9, stk. 2, nr. 2,
4) udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2-4, som følge
af tilknytning til en i Danmark fastboende person, når denne person
selv har fået opholdstilladelse efter en af de bestemmelser, der er
nævnt i nr. 1-3, eller når tilknytningen kan føres tilbage
til en sådan person,
5) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når
tilladelsen er givet til personer over 18 år, hvis fader eller moder
har fået opholdstilladelse efter en af de bestemmelser, der er
nævnt i nr. 1,
6) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når
tilladelsen er meddelt en ægtefælle til eller et barn af en
person med opholdstilladelse som nævnt i nr. 2 og 3,
7) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når
tilladelsen er meddelt en asylsøgende udlænding,
8) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når
tilladelsen er givet som følge af tilknytning til en mindreårig
asylsøgende udlænding, som har fået opholdstilladelse
efter udlændingelovens § 7 eller efter udlændingelovens
§ 9, stk. 2, nr. 4,
9) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 5, eller
10) udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 6.
Stk. 2. Staten afholder fuldt ud udgifter til hjælp
efter § 28, § 29, § 40, stk. 2, nr. 1-10, § 77, § 79
og § 84 i de første 3 år efter datoen for
opholdstilladelsen.
Stk. 3. Uanset bestemmelserne i stk. 2 afholder staten en
kommunes udgifter til
1) udlændinge, som inden 12 måneder efter datoen fra
opholdstilladelsen på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne anbringes i døgnophold, dog kun indtil den
pågældende i en sammenhængende periode på 2 år
har klaret sig selv, og
2) udlændinge, når tilladelsen er meddelt en
mindreårig asylsøger, dog længst indtil modtageren fylder
18 år eller barnets forældre får lovligt ophold her i
landet.
§ 134. Staten yder forskudsrefusion af en kommunes
eller en amtskommunes refusionsberettigende udgifter efter denne lov.
§ 135. Staten afholder udgifterne
vedrørende de tilbud m.v., der forbliver under staten efter lov om
udlægning af åndssvageforsorgen og den øvrige
særforsorg m.v.
Regulering
§ 136. Fradragsbeløb og den maksimale
betaling pr. time, der fastsættes i medfør af § 82, stk. 1,
reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten,
jf. lov om en satsreguleringsprocent. Fradragsbeløb afrundes til
nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100. Den maksimale
betaling pr. time afrundes til nærmeste kronebeløb.
Stk. 2. De beløb, der er nævnt i § 83,
reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten,
jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet afrundes til
nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 12.
Stk. 3. Det beløb, der er nævnt i § 99,
stk. 1, reguleres en gang årligt den 1. januar med
satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Beløbet afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt
med 1.000.
Stk. 4. Det beløb, der er nævnt i § 28,
reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten,
jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet afrundes til
nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 8.
§ 137. Skatteministeren stiller oplysninger til
rådighed til brug for opgørelse af indkomstgrundlaget, jf.
§§ 82 og 99.
Stk. 2. Skatteministeren træffer bestemmelse om,
hvilke myndigheder der skal opgøre indkomstgrundlaget.
Kapitel 27
Forsøgsbestemmelser
§ 138. Socialministeren kan efter indstilling fra
kommunen eller amtskommunen godkende, at der for en forsøgsperiode
oprettes andre tilbud end dem, der er omtalt i denne lov.
Stk. 2. Socialministeren kan endvidere efter indstilling
fra kommunen eller amtskommunen for en forsøgsperiode godkende
ordninger, der fraviger reglerne om visitation, ydelser og finansiering. Der
kan dog ikke godkendes forsøgsordninger om tilbud til børn og
unge, der medfører fravigelse fra de almindelige regler om
forældrebetaling.
Stk. 3. Såfremt der ikke kan opnås enighed
mellem amtsrådet og en eller flere kommunalbestyrelser om oprettelse
eller drift af tilbud, kan socialministeren efter ansøgning give
tilladelse til, at forpligtelser efter denne lov, der påhviler den ene
part, kan overlades til den anden. Det er en betingelse for godkendelsen, at
opgavevaretagelsen skønnes fagligt forsvarlig og økonomisk
bæredygtig inden for vedkommende lokalområde og i amtet.
Stk. 4. Socialministeren kan i forbindelse med tilladelse
efter stk. 3 godkende visitations- og udgiftsfordelingsordninger, selv om
ordningerne fraviger de i loven fastsatte regler herom.
Kapitel 28
Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser
§ 139. Loven træder i kraft den 1. juli
1998, jf. dog § 142, stk. 1 og 2. Dog fastsætter socialministeren
tidspunktet for ikrafttræden af reglerne om beskyttet
beskæftigelse i §§ 87 og 88. 2)
§ 140. Amtskommunen og kommunen driver de
bestående plejehjem og beskyttede boliger efter de hidtil
gældende regler i lov om social bistand. Socialministeren
fastsætter regler herom, herunder regler, der er tilnærmet
reglerne for ældreboliger og plejeboliger efter lov om almene boliger
m.v., og efter forhandling med de kommunale organisationer ændrede
regler om fordeling mellem kommune og amtskommune af udgifter til personer
under 67 år og personer, der er fyldt 67 år, samt regler om
beskyttelse mod ufrivillig flytning inden for et plejehjem eller en beskyttet
bolig.
Stk. 2. Før den 1. januar 2001 har § 97, stk.
4, ikke virkning for hjælpemidler, der er omfattet af en
leverandøraftale indgået i henhold til § 58 i lov om social
bistand, hvis aftalen er indgået eller der er foretaget udbud
før den 22. maj 1996. Fra den 1. januar 2001 har § 97, stk. 4,
virkning, uanset om der efter reglerne i lov om social bistand er
indgået leverandøraftaler, som rækker ud over den 31.
december 2000.
Stk. 3. Sager efter § 58 i lov om social bistand
vedrørende de hjælpemidler, der er nævnt i denne lovs
§ 97, stk. 2, herunder sager om forbrugsgoder, der indgår som en
del af et informationsteknologisk hjælpemiddel, jf. § 98, stk. 2,
og som ikke er afgjort senest den 30. juni 1998, afgøres efter de
hidtidige regler. Finansieringen af udgifter forbundet hermed sker ligeledes
efter de hidtil gældende regler. Afgørelserne kan indbringes for
det sociale nævn efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område.
Stk. 4. § 99, stk. 4, finder anvendelse på
sager efter § 58 i lov om social bistand vedrørende støtte
til erhvervelse af motorkøretøj, i hvilke kommunalbestyrelsen
ikke senest den 30. juni 1998 har afgivet indstilling til revaliderings- og
pensionsnævnet, eller truffet afgørelse for så vidt
angår de kommuner, der efter § 138 c i lov om social bistand har
fået overført revaliderings- og pensionsnævnets
kompetence.
§ 141. (Ophævet).3)
§ 142. Bestemmelsen i § 134 har virkning fra
og med udbetaling af forskudsrefusion, der finder sted ultimo juni 1998.
Stk. 2. Bestemmelsen i § 140, stk. 1, træder i
kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra den
1. januar 1997.
Stk. 3. - - -4)
§ 143. Krav mod en tidligere opholdskommune
vedrørende udgifter til ydelser efter lov om social bistand og
tidligere lovgivning skal være rejst eller fremsat senest 1 år
efter lovens ikrafttræden.
§ 144. Kommunen skal til puljeordninger oprettet i
perioden 27. juni 1992 til 31. december 1993 i tilknytning til virksomheder
beliggende i andre kommuner yde et fast tilskud pr. barn, der er optaget i
ordningen.
Stk. 2. Tilskuddet skal svare til halvdelen af ordningens
driftsudgifter pr. plads, dog højst halvdelen af de gennemsnitlige
driftsudgifter til dagtilbud for den pågældende aldersgruppe i
kommunen. Kommunen kan efter aftale med virksomheden yde et højere
tilskud.
Stk. 3. Bestemmelsen i § 15, stk. 2, sidste pkt.,
finder anvendelse på aftaler om tilskud til puljeordninger for
børn, som er indgået efter ikrafttræden af lov nr. 1124 af
22. december 1993 om ændring af lov om social bistand.
§ 145. Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland.
Stk. 2. Socialministeren fastsætter efter aftale
med Færøernes landsstyre og Grønlands hjemmestyre regler
om visitation, betaling og refusion samt besøgsrejser m.v., når
personer på foranledning af færøske eller
grønlandske sociale myndigheder får ophold i Danmark og modtager
tilbud efter denne lov. Tilsvarende kan der efter aftale fastsættes
regler for personer, der fra Danmark får ophold på
Færøerne eller i Grønland på foranledning af danske
sociale myndigheder.
Stk. 3. Uenighed mellem færøske eller
grønlandske sociale myndigheder og danske sociale myndigheder om deres
forpligtelser efter disse regler afgøres af Den Sociale
Ankestyrelse.
§ 146. Forslag om revision af bestemmelserne i
§ 97, stk. 3 og 4, fremsættes for Folketinget senest i
folketingsåret 1999-2000.
§ 147. Forslag om revision af § 80
fremsættes for Folketinget senest ved begyndelsen af
folketingsåret 1999-2000.
§ 148. Forslag om revision af §§ 31 og 78
fremsættes for Folketinget senest i folketingsåret 2001-02.
§ 149. Forslag om revision af § 75, stk. 3,
og § 81, stk. 3, fremsættes for Folketinget senest i
folketingsåret 2001-02.
§ 42 i lov nr. 980 af 17. december 1997 indeholder følgende
bestemmelser:
§ 42
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1998, jf.
dog stk. 2, 3 og 4.
Stk. 2. - - -
Stk. 3. - - -
Stk. 4. - - -
Stk. 5. Den 1. juli 1998 ophæves lov om social
bistand, jf. lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996, lov om
kommunal aktivering, jf. lovbekendtgørelse nr. 36 af 26. januar 1996,
lov om styrelse af sociale og visse sundhedsmæssige anliggender, jf.
lovbekendtgørelse nr. 552 af 10. juli 1991, og lov om Den Sociale
Ankestyrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 530 af 13. august 1986.
§ 2 i lov nr. 1110 af 29. december 1997 indeholder følgende
bestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 1998.
§ 3 i lov nr. 279 af 13. maj 1998 indeholder følgende
bestemmelser:
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1998, jf.
dog stk. 2.
Stk. 2. § 2 træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.5)
Stk. 3. Amtskommunen overtager fra den 1. juli 1998
forpligtelsen til at føre tilsyn med de i amtskommunen beliggende
opholdsteder for børn og unge, der efter de hidtidige regler er
godkendt af kommunen.
§ 3 i lov nr. 410 af 26. juni 1998 indeholder følgende
bestemmelse:
§ 3
Loven træder i kraft den 1. juli 1998.
§ 58 i lov nr. 474 af 1. juli 1998 indeholder følgende
bestemmelse:
§ 58
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1999,
jf. dog stk. 2-4.6)
§ 3 i lov nr. 1036 af 23. december 1998 indeholder følgende
bestemmelse:
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar
1999.
Stk. 2.
- - -
§ 3 i lov nr. 1045 af 23. december 1998 indeholder følgende
bestemmelse:
§ 3
Sundhedsministeren fastsætter tidspunktet for lovens
ikrafttræden. Ikrafttræden kan tidligst ske den 1. oktober 1999.
Reglen i § 7 b i lov om offentlig sygesikring som affattet ved denne
lovs § 1, nr. 2, finder anvendelse på recepter indleveret på
apoteksudsalg, håndkøbsudsalg eller medicinudleveringssted fra
og med dagen for lovens ikrafttræden.7)
§ 6 i lov nr. 117 af 2. marts 1999 indeholder følgende
bestemmelser:
§ 6
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelse i Lovtidende og har virkning fra den 1. juli 1998, jf.
dog stk. 2-5.
Stk. 2. ---
Stk. 3. § 3, nr. 1, 2 og 4, træder i kraft den
1. juli 1999.8)
Stk. 4. § 27 a, stk. 1, i lov om social service som
affattet ved denne lovs § 3, nr. 2, har virkning for forældre, der
begynder orlov til børnepasning fra og med den 1. juli 1999.
Stk. 5. ---
§ 17 i lov nr. 288 af 12. maj 1999 indeholder følgende
bestemmelse:
§ 179)
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1998, jf.
dog stk. 2-5.
Stk. 2. ---
Stk. 3. ---
Stk. 4. ---
Stk. 5. ---
§§ 3 og 4 i lov nr. 392 af 2. juni 1999 indeholder følgende
bestemmelser:
§ 310)10)
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2000,
jf. dog stk. 2.
Stk. 2. ---
§ 4
Forslag om revision af loven, bortset fra § 211) , nr. 1-5, 8, 10, 13, samt § 72,
stk. 2, som den er affattet ved denne lov, fremsættes for
Folketinget senest i folketingsåret 2002-2003.
§ 2 i lov nr. 1111 af 29. december 1999 indeholder
følgende bestemmelse:
§ 212)
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar
2000.
Stk. 2. Uanset bestemmelsen i § 15, stk. 5, kan
kommunen i år 2000 fastsætte betalingen efter §§ 15 og 15 a
senest med udgangen af februar måned 2000. Forældrene skal have
meddelelse om betalingens størrelse senest 1 måned, før
en ændring af betalingen træder i kraft.
Socialministeriet, den 17. januar
2000
Karen Jespersen
/Aksel Meyer
Officielle noter
1) Bestemmelsen er ændret med lov
nr. 1045 af 23. december 1998, se note 7 nedenfor. Bestemmelsens overskrift
»Medicin« blev ved en redaktionel fejl i loven ikke ændret. I denne
lovbekendtgørelse er den pågældende redaktionelle fejl
rettet, og rettelsen vil senere blive formaliseret ved lov.
2) Reglerne om beskyttet
beskæftigelse i §§ 87 og 88 gælder fra den 1. juli 1998, jf.
bekendtgørelse nr. 340 af 10. juni 1998.
3) § 141 vedrører en
ændring af lov om social bistand, der er ophævet med virkning fra
1. juli 1998.
4) § 142, stk. 3, vedrører en
ændring af lov om social bistand, der er ophævet med virkning fra
1. juli 1998.
5) § 2 vedrører en
ændring af lov om social bistand, der er ophævet med virkning fra
den 1. juli 1998.
6) Vedrører § 66, hvor stk. 2
ophæves, og § 133. § 58, stk. 2-4, i lov nr. 474 af 1. juli
1998 om integration af udlændinge i Danmark vedrører
bestemmelser i lov nr. 474 og i lov om kommunal udligning og generelle
tilskud til kommuner og amtskommuner.
7) Vedrører
§ 107, stk. 1. Indtil lovens ikrafttræden har bestemmelsen denne
udformning:
»§ 107. Kommunen kan, såfremt udgiften ikke dækkes
på anden vis, yde hjælp til lægeordineret medicin,
sygeplejeartikler og lignende, når - - - «
8) Vedrører
§ 27, § 27 a og § 129, stk. 2.
9) Vedrører § 87, stk. 1.
10) Vedrører § 67 a,
§§ 109 - 109 m samt § 129, stk. 1, 1. pkt. og § 130.
11) § 2 vedrører lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område.
12)
Vedrører § 15 a
Lignende dokumenter
- RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2021/1710 af 21. september 2021 om fastlæggelse af den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Specialudvalget vedrørende Koordinering af Sociale Sikringsordninger, som er nedsat ved handels- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den anden side, for så vidt angår vedtagelsen af en afgørelse om ændring af bilagene til protokollen om koordinering af sociale sikringsordninger UDKAST TIL AFGØRELSE nr. 1/2021 VEDTAGET AF SPECIALUDVALGET, SOM ER NEDSAT VED ARTIKEL 8, STK. 1, LITRA P), I HANDELS- OG SAMARBEJDSAFTALEN MELLEM DEN EUROPÆISKE UNION OG DET EUROPÆISKE ATOMENERGIFÆLLESSKAB PÅ DEN ENE SIDE OG DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG NORDIRLAND PÅ DEN ANDEN SIDE, den … om ændring af bilagene til protokollen om koordinering af sociale sikringsordninger EU-lovgivning · 21. september 2021
- Forslag til Lov om ændring af lov om social service Retsinformation · 21. januar 1999
- Forslag til Lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om social service og forskellige andre love Retsinformation · 25. februar 1999
- Forslag til Lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og forskellige andre love Retsinformation · 27. april 1999
- KOMMISSIONENS BESLUTNING af 19. maj 2004 om Danmarks foranstaltninger til fordel for TV2/Danmark (meddelt under nummer K(2004) 1814) (Kun den danske udgave er autentisk) (EØS-relevant tekst) (2005/217/EF) EU-lovgivning · 19. maj 2004
- KOMMISSIONENS BESLUTNING af 15. oktober 2003 om ad hoc-foranstaltninger iværksat af Portugal til fordel for RTP (meddelt under nummer K(2003) 3526) (Kun den portugisiske udgave er autentisk) (EØS-relevant tekst) (2005/406/EF) EU-lovgivning · 15. oktober 2003