Spring til indhold

Retsinformation

Nyt fra Ankestyrelsen - hjælp til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet - af fuldmægtig Bodil Irgens Hansen

KEN nr 11155 af 31/03/2000Endelig adm. afgørelseIndenrigs- og Sundhedsministeriet4. april 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Nyt fra Ankestyrelsen - hjælp til

nødvendige praktiske opgaver i hjemmet - af fuldmægtig Bodil

Irgens Hansen

I sager om hjemmehjælp er der med servicelovens

ikrafttræden med virkning fra 1. juli 1998 givet ankeadgang til de

sociale nævn og i principielle sager og sager af generel betydning

yderligere til Den Sociale Ankestyrelse.

Ankestyrelsen har på et principielt møde i

oktober 1999 behandlet 4 sager om »praktisk«

hjemmehjælp.

Sagerne var antaget til principiel behandling med henblik

på en fortolkning af reglerne i servicelovens §§ 71 og 75

sammenholdt med de af kommunen udmeldte kriterier for hjælp

(kvalitetsstandarder) fastsat med hjemmel i Socialministeriets

bekendtgørelse nr. 328 af 22. april 1998 om kvalitetsstandarder m.v.

for hjælp efter §§ 71 og 72 i lov om social service, samt

vurderingsmodellen »Fælles

sprog på ældre- og handicapområdet, okt. 98«,

Afgørelserne er offentliggjort som Sociale

Meddelelser, SM C-17-99, udsendt den 15. december 1999. Om de enkelte

afgørelser henvises til denne SM, hvori er gengivet en udførlig

sagsredegørelse for de enkelte sager.

I de 4 sager havde kommunen frataget klagerne en hidtil

bevilget hjælp til rengøring.

Ankestyrelsen lagde i sagerne til grund, at den omhandlede

rengøring måtte anses for at være en nødvendig

praktisk opgave.

Kommunernes kriterier

I 2 af sagerne fandt Ankestyrelsen, at hjælpen var

frataget under henvisning til kriterier i kommunernes serviceniveau/

Læs alt

kvalitetsstandarder, som var i strid med servicelovens §§ 71 og 75.

De kriterier, som kommunerne havde anvendt, og som

Ankestyrelsen fandt var i strid med loven, var dels at almindelig aldring med

heraf følgende svækkelse ikke gav adgang til hjemmehjælp

til rengøring, og dels at man kun var berettiget til hjælp til

rengøring, såfremt man (dagligt) modtog hjælp til

personlig pleje.

I disse sager fandt Ankestyrelsen yderligere, at der ikke

var foretaget en konkret individuel vurdering som foreskrevet i § 75,

ligesom afgørelserne ikke opfyldte de forvaltningsretlige krav om

begrundelse m.m. Ankestyrelsen fandt således, at afgørelserne

var ulovlige.

Desuden fandt Ankestyrelsen i en 3. sag, at det var i

strid med servicelovens §§ 71 og 75, at en kommune havde besluttet, at

man ikke kunne modtage hjælp til rengøring, hvis man var

vurderet til funktionsniveau 2, hvilket betød, at man kunne klare de

fleste opgaver selv, når det samtidig ved en konkret individuel

vurdering var konstateret, at ingen i husstanden var i stand til at foretage

støvsugning og gulvvask.

Forvaltningsretlige spørgsmål

I en 4. sag fandt Ankestyrelsen, at sagen ikke havde

været tilstrækkeligt oplyst og heller ikke tilstrækkeligt

konkret beskrevet med henblik på evnen til selv at kunne udføre

rengøringsarbejde.

Desuden udtalte Ankestyrelsen, at alle sagens akter

herunder journalnotater og vurderingsskema burde have været fremsendt

til det sociale nævn.

Ankestyrelsen udtalte yderligere i en af sagerne, at

allerede socialforvaltningens første meddelelse til ansøger om,

at hjælpen ophørte, burde have været skriftlig og med

anførelse af lovgrundlag og begrundelse.

Yderligere konklusioner

Af Ankestyrelsens afgørelser kan man udover

ovenstående yderligere udlede, at Ankestyrelsen ikke finder det

tilstrækkeligt, at kommunen i et brev eller flere til nævnet

redegør for kommunens vurdering af en ansøgers evne til selv at

gøre rent.

Klagemyndigheden bør altid have sagens bilag i form

af f.eks. journalnotater, funktionsskemaer, de lægelige oplysninger,

som eventuelt foreligger, og ansøgernes egne oplysninger til sagen. I

modsat fald kan en ankemulighed blive illusorisk.

Yderligere kan man af Ankestyrelsens afgørelser

udlede, at der til brug for afgørelsen i sådanne sager skal

foreligge relevante konkrete beskrivelser af ansøgers funktionsniveau

i forhold til de opgaver, som der søges om hjælp til.

Endelig kan udledes, at en ankemyndigheds afgørelse

om, at man ikke finder grundlag for at tilsidesætte kommunens

skøn, ikke er tilstrækkeligt, når man af kommunens

begrundelse i sagen kan se, at kommunen har afgjort sagen under henvisning

til (evt. ulovlige) generelle kriterier, som kommunen har vedtaget, og

kommunen således ikke har foretaget et individuelt konkret skøn

af den enkeltes behov og evne til selv at udføre opgaverne.

De sociale nævns praksis, som Ankestyrelsen har

valgt at offentliggøre i Sociale Meddelser, SM C-7-99, er på

linie med de af Ankestyrelsen trufne afgørelser. Nævnenes

praksis er omtalt i Nyt fra Ankestyrelsen nr. 3, august 1999.

Lovgrundlaget

Udgangspunktet for afgørelserne var reglerne i lov

om social service § 71, stk. 1, nr. 2), og stk. 2, § 75 og

§ 110, stk. 1 og stk. 2, og Socialministeriets bekendtgørelse nr.

328 af 22. april 1998 om kvalitetsstandarder m.v. for hjælp efter

§§ 71 og 72 i lov om social service.

Ifølge servicelovens §§ 71 og 75 skal tilbud

om hjælp til nødvendige praktiske opgaver gives til personer,

der ikke selv kan udføre opgaverne på grund af nedsat

funktionsevne eller særlige sociale problemer, og tilbuddene skal gives

efter en konkret individuel vurdering af behovet til opgaver, som modtageren

ikke selv kan udføre.

Af bemærkningerne til lovforslaget vedrørende

servicelovens § 71 fremgår, at der ikke er tilsigtet

ændringer i kommunernes tilbud om hjælp i forhold til de

hidtidige regler i bistandsloven.

Afgørelserne skal være skriftlige, jf.

servicelovens § 110, stk. 1.

Kvalitetsstandarder

Socialministeren har med bemyndigelse i servicelovens

§ 110, stk. 2, fastsat regler i ovennævnte bekendtgørelse

om, at kommunalbestyrelsen skal udarbejde en kvalitetsstandard (mindst

én gang årligt) for personlig og praktisk hjælp m.v.

Kvalitetsstandarderne skal indeholde generel

serviceinformation til borgerne om den hjælp, de kan forvente fra

kommunen, d.v.s., at den skal indeholde en beskrivelse af det serviceniveau,

som kommunen træffer beslutning om, jf. bekendtgørelsens

§ 1, stk. 1 og 2.

Det fremgår af lovbemærkningerne til

§ 110, stk. 2, at det var hensigten med kommunernes kvalitetsstandarder

at forbedre kvaliteten i kommunernes hjælp efter §§ 71 og 72 og

klargøre de ældres rettigheder og sikre ensartede

afgørelser.

En kvalitetsstandard eller fastlæggelse af et

serviceniveau må således ikke være i strid med reglerne i

servicelovens §§ 71 og 75 og kan ikke medføre, at der ikke skal

ske en konkret individuel vurdering af behovet hos den enkelte og den enkelte

borgers/husstands evne til selv at udføre opgaverne.

En kvalitetsstandard vil således ikke kunne

indskrænke borgernes ret efter §§ 71 og 75.

Kvalitetsstandarderne kan på den anden side

præcisere niveauet for den hjælp, som borgerne kan forvente.

Begrundelse

Kommunens afgørelser om hjemmehjælp skal

iøvrigt opfylde de forvaltningsretlige regler om begrundelse.

Det betyder efter forvaltningslovens § 24, at

afgørelsen skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold

til hvilken afgørelsen er truffet, og i det omfang afgørelsen

beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige

angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for

skønsudøvelsen.

Andre sager om praktisk hjælp

Ankestyrelsen har på nuværende tidspunkt

antaget yderligere 2 sager til principiel behandling med henblik på

rækkevidden af ordene "ikke selv kan udføre nødvendige

praktiske opgaver" jf. §§ 71, stk. 1 og 2 og 75, stk. 1, herunder

spørgsmålet om dokumentation.

Desuden er antaget en sag med henblik på afklaring

af, om et nævns afgørelse om at hjemvise en sag til kommunen,

medfører at hjemmehjælpen skal genoptages i det omfang den var

tilkendt, før kommunen traf den nu hjemviste afgørelse om at

frakende hjemmehjælp.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter