Spring til indhold

Retsinformation

Skrivelse med orientering om ny bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område (Til alle kommuner m.fl.)

SKR nr 9275 af 08/06/2004SkrivelseSkatte- og Vækstministeriet8. juni 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Skrivelse

med orientering om ny bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på

det

sociale område

(Til alle kommuner m.fl.)

Bekendtgørelse nr. 1187 af 17. december 2002 om retssikkerhed og

administration på det sociale område afløses af vedlagte bekendtgørelse.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2004.

I forhold til bekendtgørelse nr. 1187 af 17. december 2002 er

der foretaget ændringer på følgende områder.

Sager efter lov om højeste, mellemste, forhøjet

almindelig og almindelig førtidspension behandles efter retssikkerhedslovens

regler

Det er præciseret, at lov om retssikkerhed og administration på

det sociale område og bekendtgørelsen også gælder ved behandling og afgørelse

af sager efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig

førtidspension

mv.

Ankestyrelsens behandling af arbejdsskadesager

Der findes ikke længere regler i retssikkerhedsbekendtgørelsen

om Ankestyrelsens behandling af sager efter lov om sikring mod følger af

arbejdsskade, da lov om sikring mod følger af arbejdsskade er ophævet. Der er

ikke fastsat regler om Ankestyrelsens behandling af sager efter lov om

arbejdsskadesikring,

da lov om arbejdsskadesikring ikke bemyndiger socialministeren til at

fastsætte

regler. Som konsekvens heraf er bestemmelsen om lægekonsulenters inhabilitet

i

arbejdsskadesager (§ 26 i bekendtgørelse nr. 1187 af 17. december 2002)

ikke længere medtaget i bekendtgørelsen.

Læs alt

Lov om erstatning for vaccinationsskader

Der er ikke længere regler i bekendtgørelsen, som henviser til

lov om erstatning for vaccinationsskader, da denne lov er ophævet.

Lov om gebyrer og morarenter

Det er præciseret, at retssikkerhedslovens regler gælder både

når de sociale nævn og når Ankestyrelsen behandler sager og træffer

afgørelser

efter lov om gebyrer og morarenter vedrørende visse ydelser, der opkræves

eller

inddrives af amtskommuner og kommuner. § 2, stk. 1, nr. 9 og stk. 2 nr.

5.

Konsekvensrettelse i forhold til lov om aktiv

socialpolitik

I § 9, stk. 2, er der foretaget en konsekvensrettelse.

Henvisningen til § 13, stk. 2 i lov om aktiv socialpolitik er ændret til

§ 13,

stk. 3 i lov om aktiv socialpolitik. Der er ingen indholdsmæssige ændringer.

Klageinstanserne skal informere om lovens § 11 b,

hvorefter afgørelsen træffes på det foreliggende grundlag

§ 12 er ændret som følge af § 11 a, stk. 3 i lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område, hvorefter det sociale

nævn eller Ankestyrelsen i den skriftlige bekræftelse af modtagelsen af

sagen,

kan anmode borgeren om at samtykke til indhentelse af nødvendige oplysninger.

§ 12

indeholder derfor kun en bestemmelse om, at det sociale nævn eller

Ankestyrelsen skal gøre klageren opmærksom på, at sagen vil blive afgjort på

det foreliggende grundlag efter lovens § 11 b, hvis klageren gør

indsigelse mod, at nævnet eller Ankestyrelsen indhenter oplysninger til brug

for sagens behandling.

Nævnets sammensætning i sager efter lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats og i sager efter integrationsloven

Det er fastsat i § 14, stk. 1, at samtlige medlemmer af det

sociale nævn skal deltage ved behandlingen af sager efter lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats. Ved behandling af sager efter lov om integration af

udlændinge i Danmark (integrationsloven) skal samtlige medlemmer af nævnet

deltage

i behandlingen af sagerne, medmindre der er tale om behandlingen af sager om

hjælp i særlige tilfælde efter lovens kapitel 6. Nævnsbehandlingen er

herefter

ensartet uanset om der er tale om behandling af sager om hjælp i særlige

tilfælde efter kapitel 6 i integrationsloven eller efter §§ 81 – 84

i lov

om aktiv socialpolitik.

Statistik vedrørende døgntilbud til stofmisbrugere i

behandling

Der er indsat en ny bestemmelse i § 49, stk. 3, hvorefter

amtskommunerne skal sørge for, at offentlige og private godkendte døgntilbud

indsender statistik og oplysninger vedrørende stofmisbrugere i døgnbehandling

til Dansk Registrerings- og Informationssystem (DANRIS) under Center for

Rusmiddelforskning.

Ankestyrelsen

Da ”Den Sociale Ankestyrelsen” har ændret navn til

”Ankestyrelsen”, er styrelsens navn rettet i bekendtgørelsen.

Ændringen er en

konsekvens af, at Ankestyrelsen ved ikrafttrædelsen den 1. april 2004 af lov

nr. 191 af 24. marts 2004 sekretariatsbetjener Arbejdsmarkedets Ankenævn og

Arbejdsmiljøklagenævnet.

Sekr

etariatsbetjeningen af de to nævn er

omtalt i bekendtgørelsens § 56.

Socialministeriet, den 8. juni 2004

Aksel Meyer

Bilag 1

Bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på

det sociale område

(Regler om anvendelsesområdet for lov om retssikkerhed og

administration på det sociale område, behandling af klager,

praksiskoordinering,

amtskommunale brugerråd, statistik m.v.)

I medfør af § 2, stk. 4, § 41, stk. 1 og 3, § 48,

stk. 2, § 52, stk. 1, § 58, § 74, § 84 og § 86 i lov

om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf.

lovbekendtgørelse

nr. 72 af 6. februar 2004, og § 115, stk. 4, i lov om social service,

jf.

lovbekendtgørelse nr. 764 af 26. august 2003, fastsættes følgende:

Kapitel 1

Anvendelsesområdet for lov om retssikkerhed og

administration på det sociale område m.v

.

§ 1.

Lov

om retssikkerhed og administration på det sociale område gælder ved

behandling

og afgørelse af sager efter:

1)

lov om social

pension,

2)

lov om højeste,

mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.,

3)

lov om individuel

boligstøtte,

4)

lov om dagpenge ved

sygdom eller fødsel,

5)

lov om aktiv

socialpolitik,

6)

lov om aktiv

beskæftigelsesindsats,

7)

lov om social

service,

8)

lov om børnetilskud

og forskudsvis udbetaling af børnebidrag,

9)

lov om delpension,

10)

lov om tilbageholdelse

af stofmisbrugere i behandling og

11)

lov om forebyggende

hjemmebesøg til ældre mv.

Stk. 2.

Lovens § 9

om handlekommune gælder ikke for lov om forebyggende hjemmebesøg til ældre

m.v., idet det efter denne lov er pågældendes bopælskommune, der skal tilbyde

forebyggende hjemmebesøg.

§ 2.

Medmindre andet følger af de i nr. 1 – 9 nævnte love, gælder lovens

§§ 10

- 12 og lovens kapitel 7, 8 og 10 samt kapitel 2, 3 og 5 i denne

bekendtgørelse, når det sociale nævn behandler og træffer afgørelse efter:

1)

lov om offentlig

sygesikring,

2)

lov om en børnefamilieydelse,

bortset fra sager om skattepligt efter kildeskattelovens § 1,

3)

lov om almene boliger

samt støttede private andelsboliger m.v. og den tidligere lov om boliger for

ældre og personer med handicap,

4)

lov om repatriering,

5)

lov om inddrivelse af underholdsbidrag,

6)

lov om integration af udlændinge i Danmark,

7)

lov om folkeskolen (afgørelser om

søskendemoderation og fripladser),

8)

lov om kommunalt samarbejde om opkrævning og

inddrivelse og

9)

lov om gebyrer og

morarenter vedrørende visse ydelser, der opkræves eller inddrives af

amtskommuner

og kommuner.

Stk. 2.

Medmindre andet

følger af de i nr. 1 – 6 nævnte love gælder lovens §§ 10 - 12 samt

lovens

kapitel 9 og §§ 67 – 70 og 72, stk. 1 og 6, samt kapitel 2, 4 og 5

i denne

bekendtgørelse, når Ankestyrelsen behandler og afgør sager efter de i stk. 1

nævnte love og efter:

1)

lov om erstatning til

skadelidte værnepligtige m.fl.,

2)

lov om erstatning til

besættelsestidens ofre,

3)

lov om fleksydelse,

4)

lov om repatriering,

5)

lov om gebyrer og

morarenter vedrørende visse ydelser, der opkræves eller inddrives af

amtskommuner

og kommuner og

6)

lov om

sygehusvæsenet. Ved behandling af en klage over en afgørelse truffet af

kommunalbestyrelsen i medfør af § 8, stk. 2, i lov om sygehusvæsenet

skal Ankestyrelsen

indhente en udtalelse fra vedkommende amtsråd.

§ 3.

I

Københavns og Frederiksberg Kommuner samt Bornholms Regionskommune varetager

kommunalbestyrelsen de opgaver, som er henlagt til amtsrådene.

Kapitel 2

Fælles regler for behandlingen af klagesager

Behandling af klager over personlig hjælp og pleje

m.v.

§ 4.

Klage

over en kommunes afgørelse om personlig hjælp og pleje efter §§ 71 og 72

i

lov om social service skal ske til klagerådet, jf. § 75 g, i lov om

social

service. Der er ingen klagefrist. Klagerådet sender sin indstilling i sagen

til

kommunalbestyrelsen, der giver klageren besked om kommunalbestyrelsens

afgørelse ud fra klagerådets indstilling.

Stk. 2.

Klage over en

amtskommunes afgørelse om personlig hjælp og pleje efter §§ 71 og 72 i

lov

om social service skal ske til brugerrådet, jf. § 81, stk. 2, i lov om

social service. Der er ingen klagefrist. Brugerrådet sender sin indstilling i

sagen til amtsrådet, der giver klageren besked om amtsrådets afgørelse ud fra

brugerrådets indstilling.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsens

og amtsrådets afgørelse efter stk. 1, 3. pkt., og stk. 2, 3. pkt., kan

indbringes for de sociale klagemyndigheder efter de almindelige regler.

Klagefristen er 4 uger, jf. lovens § 67.

Stk. 4.

Klage til de

sociale klagemyndigheder, jf. stk. 3, indgives til den myndighed, der har

truffet afgørelsen. Myndigheden sender straks klagen videre uden at

genvurdere,

idet kommunalbestyrelsen eller amtsrådet med den ny afgørelse på baggrund af

klagerådets eller brugerrådets indstilling har foretaget en genvurdering

efter

lovens § 66. Hvis der er nye oplysninger i klagen, skal der dog

foretages

en ny genvurdering, inden klagen sendes videre.

Stk. 5.

Kommunen og

amtskommunen skal i afgørelser efter §§ 71 og 72 i lov om social service

oplyse, hvor klagen skal sendes til.

Indsendelse af klager og genvurdering

§ 5.

Kommunen,

amtskommunen, det sociale nævn og Den Sociale Sikringsstyrelse skal

genvurdere

en afgørelse, jf. dog § 4, stk. 4, som der klages over. Derfor skal

klagen

indgives til den myndighed, der har truffet afgørelsen. Myndigheden skal i

afgørelsen oplyse, hvor klagen skal sendes til.

Stk. 2.

Hvis klageren

sender sin klage direkte til nævnet eller Ankestyrelsen, sendes klagen straks

videre til 1. instansen med anmodning om genvurdering, med mindre

klagefristen

ikke er overholdt.

Stk. 3.

Hvis en klage

ikke er indgivet inden for fristen, skal myndigheden straks sende klagen til

ankeinstansen med angivelse af, at klagefristen ikke er overholdt.

§ 6.

Børn og unge-udvalgets afgørelser i sager om særlig støtte til børn og unge,

jf. § 62, stk. 1, i lov om social service, skal ikke genvurderes, men

sendes straks videre til Ankestyrelsen.

Stk. 2.

Det sociale

nævns godkendelser af kommunens og amtskommunens beslutninger efter

§§ 109

a, 109 c og 109 d i lov om social service, jf. § 109 f, samt det sociale

nævns afgørelser om optagelse i særlige botilbud uden samtykke efter

§ 109

e i lov om social service, jf. § 109 g, skal ikke genvurderes, men

sendes

straks videre til Ankestyrelsen.

§ 7.

Hvis

myndigheden efter genvurderingen fuldt ud giver klageren medhold, sendes der

en

ny afgørelse inden 4 uger efter, at klagen er modtaget.

Stk. 2.

Hvis myndigheden

kun delvist kan give klageren medhold, skal klageren inden 4 uger meddele, om

klagen fastholdes. Hvis klageren fastholder klagen, sendes denne inden 14

dage

til ankeinstansen med begrundelse for afgørelsen.

Stk. 3.

Hvis myndigheden

ikke kan færdiggøre sin genvurdering inden for fristen på 4 uger på grund af,

at der skal skaffes yderligere oplysninger, vurderinger og lignende, skal

klageren have besked herom, og om hvornår genvurderingen kan forventes

afsluttet.

§ 8.

Hvis

myndigheden vurderer, at afgørelsen ikke skal ændres, sendes genvurderingen

med

begrundelse til ankeinstansen inden 4 uger efter, at klagen er modtaget.

§ 9.

Hvis

en klage efter en konkret vurdering må anses for hastende, skal myndigheden

straks genvurdere sagen og give klageren meddelelse om resultatet. Hvis

myndigheden vurderer, at afgørelsen ikke skal ændres, sendes sagen straks til

ankeinstansen.

Stk. 2.

Hvis klagen

handler om, hvorvidt et aktiveringstilbud eller en anden

beskæftigelsesfremmende

foranstaltning efter § 13, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik er

rimeligt, skal myndigheden straks genvurdere afgørelsen og sende den med

begrundelse

for afgørelsen til formanden for nævnet, jf. § 18, stk. 2.

Øvrige fælles regler

§ 10.

Når

en klage modtages, afgør formanden eller ankechefen straks, om nævnet eller

Ankestyrelsen er kompetent til at behandle klagen.

Stk. 2.

Hvis dette ikke

er tilfældet, får klageren meddelelse om det, og så vidt muligt sendes klagen

videre til den rigtige myndighed.

Stk. 3.

Formanden eller

ankechefen påser, om klagefristen er overholdt. Hvis en klagefrist er

overskredet,

og der ikke er grundlag for at dispensere for overskridelsen, afvises klagen,

og meddelelse herom sendes til klageren.

§ 11.

Formanden

eller ankechefen sørger for, at sagen bliver forsvarligt oplyst og forberedt,

herunder med hensyn til lægelige udtalelser og udtalelser fra andre

sagkyndige,

klageren samt eventuelle andre parter.

Stk. 2.

En sags parter,

eller repræsentanter for disse, har ikke krav på at være til stede under

mødet

i nævnet eller i Ankestyrelsen jf. dog § 28.

§ 12.

I

ansøgningssager skal det sociale nævn eller Ankestyrelsen i den skriftlige

bekræftelse efter lovens § 11 a, stk. 3, gøre klagere opmærksom på, at

sagen vil blive afgjort på det foreliggende grundlag efter lovens § 11

b,

hvis klageren gør indsigelse mod, at nævnet eller Ankestyrelsen indhenter

oplysninger til brug for sagens behandling.

§ 13.

Nævnets

og Ankestyrelsens afgørelser skrives ind i et beslutningsreferat. Et medlem

kan

kræve at få en kort begrundelse for sit standpunkt skrevet ned.

Stk. 2.

Nævnet og

Ankestyrelsen har pligt til at informere Socialministeriet,

Beskæftigelsesministeriet

eller andre relevante ministerier om regler, som giver anledning til

administrative vanskeligheder eller fortolkningstvivl.

Stk. 3.

Nævnet

orienterer Ankestyrelsen om sine afgørelser af principiel eller generel

betydning.

Kapitel 3

Det sociale nævn

Nævnets sammensætning i de enkelte sager

§ 14.

Samtlige

medlemmer af nævnet deltager i afgørelser efter

1)

lov om dagpenge ved

sygdom eller fødsel,

2)

lov om aktiv

socialpolitik, bortset fra sager om hjælp til enkeltudgifter efter lovens

§ 81,

sager om hjælp til udgifter til sygebehandling m.v. efter lovens § 82 og

sager om særlig hjælp vedrørende børn efter lovens § 83 og § 84,

3)

lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats,

4)

lov om social

pension, bortset fra sager om personligt tillæg efter lovens § 14 og

sager

om helbredstillæg efter lovens § 14 a,

5)

lov om højeste,

mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., bortset fra

sager om personligt tillæg efter lovens § 17 og sager om helbredstillæg

efter lovens § 18,

6)

lov om delpension,

7)

§ 99 i lov om

social service om hjælp til biler og

8)

lov om integration af

udlændinge i Danmark (integrationsloven), bortset fra sager om hjælp i

særlige

tilfælde efter lovens kapitel 6.

Stk. 2.

Nævnet er

beslutningsdygtigt, når formanden og 3 andre medlemmer er til stede.

Stk. 3.

I andre sager

deltager ud over formanden medlemmet indstillet af henholdsvis

kommuneforeningen,

amtskommunen og De samvirkende Invalideorganisationer. Nævnet er i disse

sager

beslutningsdygtigt, når formanden og 2 andre medlemmer er til stede.

Stk. 4.

§§ 25 og 27

om inhabilitet finder tilsvarende anvendelse i sager, som behandles i det

sociale

nævn.

Sagsbehandlingen

§ 15.

Formanden

for det sociale nævn kan overlade formandskabet og sine øvrige beføjelser til

medarbejdere fra sekretariatet.

§ 16.

Formanden

bestemmer, at en sag kan afgøres uden forelæggelse i et møde, hvis formanden

skønner, at der er tilvejebragt et forsvarligt grundlag, og at der ikke er

tvivl om afgørelsen.

Stk. 2.

Formanden

orienterer medlemmerne om nævnets praksis i disse sager.

Stk. 3.

Hvis en

afgørelse, der er truffet uden forelæggelse i et møde, antages til behandling

af Ankestyrelsen, skal sagen forelægges i et møde i nævnet, der kan fastholde

den afgørelse, der tidligere er truffet eller træffe en ny afgørelse.

Forenklet mødebehandling

§ 17.

Sager,

som formanden skønner egnet til forenklet mødebehandling, udsendes til

medlemmerne

med indstilling om afgørelsen. Disse sager drøftes på et møde, hvis et medlem

anmoder herom.

Foreløbige afgørelser

§ 18.

Formanden

kan træffe en foreløbig afgørelse i tilfælde, hvor det skønnes, at der er

tale

om en pludseligt opstået trangssituation, hvor der kan ske en væsentlig skade

for klageren, hvis sagen skal afvente mødebehandlingen.

Stk. 2.

Klage over

afgørelser om rimeligheden af aktiveringstilbud eller andre

beskæftigelsesfremmende

foranstaltninger efter § 13, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik

behandles efter stk. 1.

Stk. 3.

Formandens

afgørelser efter stk. 1 og 2 kan ikke indbringes for Ankestyrelsen, men skal

hurtigst muligt behandles i et møde i nævnet. Det henstilles, at afgørelsen

efter stk. 2 så vidt muligt behandles i et møde inden 14 dage.

§ 19.

En

afgørelse, der er truffet på et møde i det sociale nævn, kan kun ændres på et

nyt møde i nævnet.

Kapitel 4

Ankestyrelsen

Sager efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel

§ 20.

Afgørelser

i sager efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel træffes på et møde,

hvori

der deltager 3 medlemmer og 2 ankechefer.

Stk. 2.

Socialministeren

udpeger de 3 medlemmer efter indstilling fra Landsorganisationen i Danmark,

Dansk Arbejdsgiverforening, Kommunernes Landsforening samt Københavns og

Frederiksberg Kommuner.

Stk. 3.

På samme måde

som i stk. 2 udpeges 3 stedfortrædere for hvert medlem. En af hver af

stedfortræderne for de medlemmer, der er indstillet af Landsorganisationen i

Danmark og Dansk Arbejdsgiverforening, udpeges efter indstilling fra

henholdsvis en rederiorganisation og en organisation for søfarende.

Stk. 4.

I afgørelser om

ret til dagpenge efter bekendtgørelsen om dagpenge til søfarende ved sygdom

eller fødsel deltager de stedfortrædende medlemmer, der er udpeget efter stk.

3, 2. pkt. Endvidere deltager et medlem fra Kommunernes Landsforening samt

fra

Københavns og Frederiksberg Kommuner.

Forenklet mødebehandling m.v.

§ 21.

Sager, der skal behandles efter lovens § 53, stk. 1, kan efter

ankechefens

bestemmelse afgøres ved forenklet mødebehandling. Sagen udsendes i så fald

til

medlemmerne med indstilling om afgørelsen og kan kun kræves drøftet på mødet,

hvis et medlem giver Ankestyrelsen meddelelse herom, så vidt muligt senest 2

hverdage før det fastsatte møde.

§ 22.

Hvis anmodningen kommer for sent, jf. § 21, 2. pkt., kan ankechefen

udsætte sagen til afgørelse i et senere møde. Ankechefen kan, selv om fristen

efter

§ 21, 2. pkt., ikke er overholdt, tillade, at sagen behandles i det

aktuelle møde. De almindelige regler om sagsbehandlingen i lovens § 53,

stk.1, finder anvendelse i denne situation.

Mødedeltager uden stemmeret m.v.

§ 23.

Der kan på møderne uden stemmeret deltage konsulenter med særlig sagkundskab

om

de forhold, som sagerne vedrører. I sager afgjort af børn og unge-udvalget,

hvor Ankestyrelsens afgørelser kan indbringes for domstolene efter reglerne i

retsplejelovens kapitel 43 a, skal der på møderne uden stemmeret deltage en

konsulent, der er kyndig i børne- eller ungdomspsykiatri.

§ 24.

Parterne kan efter anmodning få oplyst navnet på formanden, de beskikkede

medlemmer og lægekonsulenten, som deltager i sagens afgørelse.

Inhabilitet

§ 25.

Lægekonsulenterne må ikke gennem deres arbejde have kendskab til den, som

sagen

vedrører.

§ 26.

Lægekonsulenterne

må ikke medvirke ved behandlingen af en sag, hvor den, som sagen vedrører, er

behandlet på en sygehusafdeling, som konsulenten har ansvaret for, selv om

konsulenten ikke personligt har haft med behandlingen at gøre.

§ 27.

Hvis

der i et ankemøde rejses tvivl om en deltagers eller den rådgivende

lægekonsulents habilitet, afgøres det i ankemødet om pågældende er inhabil.

Stk. 2.

En deltager i

ankemødet, deltager selv i afgørelsen af, hvorvidt pågældende er inhabil, jf.

forvaltningslovens § 6, stk. 3, sidste punktum, sammenholdt med

§ 53,

stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, da

mødet kun er beslutningsdygtigt efter lovens § 53, stk. 1, § 54,

stk.

1, § 55, stk. 1, og § 56, stk. 1, når alle stemmeberettigede

deltagere i mødet er til stede.

Fremmøde

§ 28.

I

sager om særlig støtte til børn og unge, jf. § 62, stk. 1, i lov om

social

service, skal indehaveren af forældremyndigheden m.fl., barnet eller den

unge,

advokaten og eventuel anden bisidder for forældremyndighedens indehaver eller

barnet eller den unge have lejlighed til at udtale sig overfor Ankestyrelsen,

jf. § 62, stk. 2 og 3, jf. § 123, stk. 4, i lov om social service.

Kapitel 5

Udgifter ved sagernes behandling

§ 29.

Kommunen,

amtskommunen, statsamtet, Den Sociale Sikringsstyrelse og Ankestyrelsen

betaler

nødvendige udgifter til lægeerklæringer, undersøgelser, behandlinger,

transport

o.lign., som myndigheden pålægger borgeren eller klageren, og som ikke

afholdes

efter anden lovgivning.

Kapitel 6

Praksiskoordinering og vejledning

Praksiskoordinering

§ 30.

Ankestyrelsen

har pligt til på landsplan at koordinere, at afgørelser, som efter de sociale

love kan indbringes for Ankestyrelsen og de sociale nævn, træffes i

overensstemmelse med lovgivningen.

Stk. 2.

Det sociale nævn

har pligt til inden for sit område at koordinere, at afgørelser, som efter de

sociale love kan indbringes for nævnet, træffes i overensstemmelse med

lovgivningen.

§ 31.

Ankestyrelsen

og nævnene gennemgår som led i opgaven med at koordinere praksis en række

ensartede typer af sager i forhold til gældende ret, som fastlagt ved lov,

bekendtgørelser og landsdækkende praksis.

Samarbejde og vejledning

§ 32.

Ankestyrelsen

og nævnene samarbejder om praksiskoordineringen. Nævnene foretager efter

drøftelse med Ankestyrelsen praksiskoordinering inden for amtet (Københavns

og

Frederiksberg Kommuner samt Bornholms Regionskommune).

§ 33.

Hvis

Ankestyrelsens og nævnenes undersøgelser viser, at kommunernes og

amtskommunernes

praksis ikke er i overensstemmelse med gældende ret, skal de problemer, som

undersøgelsen har vist drøftes af Ankestyrelsen og nævnene med kommunerne og

amtskommunerne. Ankestyrelsen kan tilsvarende drøfte resultatet af en

undersøgelse af nævnenes praksis med nævnene.

§ 34.

Ankestyrelsen

og nævnene kan ikke som led i opgaven med at koordinere praksis tage

underinstansernes

afgørelser op af egen drift.

§ 35.

Ankestyrelsen

udsender generel vejledning om praksis inden for Ankestyrelsens

kompetenceområde

og offentliggør afgørelser i anonymiseret form, som har principiel eller

generel betydning.

Stk. 2.

Ankestyrelsen

yder af egen drift eller efter anmodning konkret vejledning til nævnene om

styrelsens praksis samt om fortolkning af retsregler. Vejledning kan også ske

i

forbindelse med praksiskoordinering.

§ 36.

De

sociale nævn vejleder af egen drift eller efter anmodning inden for deres

område kommunerne og amtskommunerne om praksis. Vejledningen kan også ske i

forbindelse med praksiskoordinering.

Kapitel 7

Det Rådgivende Praksisudvalg

§ 37.

Ankestyrelsen

nedsætter et centralt rådgivende udvalg til støtte for sin indsats med at

koordinere

praksis i afgørelser efter den sociale lovgivning, jf. lovens § 80.

Stk. 2.

Udvalget har til

opgave at følge og rådgive Ankestyrelsen om den koordinering af praksis, som

Ankestyrelsen og de sociale nævn har pligt til at foretage. Udvalget kan ikke

behandle enkeltsager.

Stk. 3

. Ankestyrelsens

chef er formand for udvalget, og Ankestyrelsen udpeger medlemmer efter

indstilling fra de organisationer, kommuner, foreninger og myndigheder, der

er

nævnt i lovens § 81.

Stk. 4.

Ankestyrelsen er

sekretariat for udvalget.

Kapitel 8

Brugerråd i amtskommunerne og i Københavns og

Frederiksberg Kommuner samt Bornholms Regionskommune

§ 38.

I

hver amtskommune nedsættes brugerråd, der er rådgivende for amtsrådet og de

tre

kommuner i sociale anliggender, der henhører under deres kompetence.

Stk. 2.

Initiativet til

at nedsætte brugerrådene påhviler amtsrådene.

§ 39.

Brugerrådet

består af indtil 7 medlemmer samt stedfortrædere. 3 medlemmer udpeges af De

samvirkende Invalideorganisationer i amtskommunen. 2 medlemmer udpeges af

amtsrådet efter forhandling med henholdsvis forældrebestyrelserne og

forældrerådene som repræsentanter for forældre til børn på henholdsvis dag-

og

døgninstitutioner under amtskommunerne, jf. dog § 46. 1 medlem udpeges

af

amtsrådet efter forhandling med beboerrådene som repræsentant for beboere i

amtskommunale botilbud efter lov om social service. Der kan yderligere af

amtsrådet efter forhandling med brugergrupperne i amtskommunen udpeges 1

medlem

som repræsentant for andre brugergrupper i amtskommunen.

Stk. 2.

Repræsentanter,

der udpeges for de enkelte brugergrupper, skal have bopæl i amtskommunen, med

mindre der er tale om repræsentanter for forældre til børn på lands- eller

landsdelsdækkende institutioner. Amtsrådet skal, når der udpeges medlemmer,

drage omsorg for, at repræsentationen er så bred og dækkende som muligt.

Stk. 3.

Medlemmer af

amtsrådet kan ikke være medlemmer af brugerrådet, jf. dog § 46.

Stk. 4.

Brugerrådet

virker i en 4-årig periode, svarende til de kommunale råds valgperiode, dog

således

at medlemmerne fungerer, indtil nye medlemmer udpeges.

Brugerrådets opgaver

§ 40.

Det

påhviler amtsrådet at informere brugerrådet om udviklingen i amtskommunen

inden

for det sociale område og inden for tilgrænsende områder, der har betydning

for

rådets virksomhed.

§ 41.

Brugerrådet

kan tage spørgsmål af mere generel karakter vedrørende sociale anliggender op

til drøftelse og komme med forslag til initiativer herunder om samordning med

andre områder inden for den amtskommunale forvaltning eller i amtets

kommuner.

§ 42.

Amtsrådet

kan forelægge alle spørgsmål af mere generel eller principiel karakter

vedrørende sociale anliggender og samordning med tilgrænsende områder for

brugerrådet.

§ 43.

Brugerrådet

kan ikke behandle spørgsmål om enkeltpersoners forhold, herunder

personalesager

eller konkrete klagesager, jf. dog § 4, stk. 2 og §§ 46 – 47.

Brugerrådets forretningsorden

§ 44.

Brugerrådet

udpeger selv sin formand og fastsætter sin forretningsorden.

Stk. 2.

Indkaldelse til

møde kan ske på formandens, et medlems eller amtsrådets initiativ.

Stk. 3.

Amtsrådets

orientering efter § 40 skal finde sted mindst 2 gange årligt.

§ 45.

Amtsrådet

yder i fornødent omfang sekretariatsmæssig bistand til brugerrådet.

Stk. 2.

Amtsrådet kan

beslutte, at brugerrådets medlemmer skal have diæter, erstatning for

dokumenteret

tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse efter reglerne i § 16a i

lov

om kommunernes styrelse.

Stk. 3.

Amtsrådet

afholder udgifterne ved brugerrådets virksomhed.

Brugerrådets sammensætning ved behandling af klager

§ 46.

Ved

behandlingen af klager over afgørelser efter §§ 71 og 72, jf. § 81,

stk. 2, i lov om social service, jf. § 4, stk. 2, tiltræder 2 medlemmer

af

amtsrådet brugerrådet. De 2 medlemmer, der er repræsentanter for forældre til

børn på henholdsvis dag- og døgninstitutioner under amtskommunerne, deltager

ikke i behandlingen af klagesager.

Brugerrådets opgaver ved behandling af klager

§ 47.

Rådet

skal behandle og videreformidle klager over tildelingen af personlig hjælp og

pleje m.v. efter §§ 71 og 72 i lov om social service samt over omfanget

og

udførelsen af opgaverne. I rådets arbejde indgår en samlet vurdering af den

enkeltes behov, set i lyset af boform, familiemæssig situation og eventuelle

andre muligheder for at få afhjulpet de konkrete behov. Rådet har ikke

kompetence til at omgøre amtsrådets afgørelser om hjælpen. Men rådet kan ved

forelæggelse for amtsrådet udtale kritik, komme med forslag til og

henstillinger om ændringer m.v. Rådet har mulighed for at tage alle spørgsmål

på området vedrørende hjælp og pleje m.v. efter §§ 71 og 72 i lov om

social service op til vurdering, både spørgsmål af generel karakter og

spørgsmål, der udspringer af konkrete klager.

Kapitel 9

Statistik

§ 48.

Kommunerne

og de sociale nævn skal til Ankestyrelsen indsende statistikoplysninger om

afgørelser i sager om:

1)

Førtidspension.

2)

Invaliditetsydelse.

3)

Bistands- eller

plejetillæg til førtidspension eller invaliditetsydelse.

4)

Ændring af

førtidspension, invaliditetsydelse og tillæg.

Stk. 2.

For personer med

ophold i udlandet indsender Den Sociale Sikringsstyrelse til Ankestyrelsen

statistikoplysninger som anført i stk. 1.

§ 49.

Amtskommunerne

og de sociale nævn indsender statistikoplysninger om afgørelser i sager om

støtte til køb af bil m.v. efter § 99 i lov om social service til

Ankestyrelsen.

Stk. 2.

Amtskommunerne

indsender statistikoplysninger om brugere af boformer efter § 94 i lov

om

social service til Ankestyrelsen. Oplysningerne indsendes i elektronisk form.

Stk. 3.

Amtskommunerne

sørger for at offentlige og private godkendte døgntilbud indsender statistik

og

oplysninger vedrørende stofmisbrugere i døgnbehandling til Dansk

Registrerings-

og Informationssystem (DANRIS) under Center for Rusmiddelforskning.

§ 50.

Oplysningerne

efter §§ 48 og 49, stk. 1 og 2 skal afgives på særlige skemaer, som

udsendes af Ankestyrelsen.

Stk. 2.

Skemaerne skal

sendes til Ankestyrelsen samlet en gang om måneden og skal omfatte alle

sager,

der blev afsluttet den foregående måned. Afslutningsdatoen er den dato, hvor

afgørelsen er sendt til ansøgeren. Samtidig sendes oplysninger om antallet af

indgåede nye sager om pension m.v., jf. § 48, i afgørelsesmåneden.

Særlig

fremsendelsesblanket til opgørelse heraf udsendes af Ankestyrelsen.

Blanketten

og statistikskemaerne sendes senest den 7. i måneden efter

afslutningsmåneden.

§ 51.

Kommunerne

og Den Sociale Sikringsstyrelse skal indsende statistikoplysninger om

udbetaling

af personlige tillæg efter lov om social pension til Socialministeriet om:

1)

Beløbets størrelse.

2)

Antal modtagere inden

for hver pensionistgruppe.

3)

Ydelsesart:

varmetillæg, tandproteser og tandpleje, briller, fysioterapi,

kiropraktorbehandling og fodpleje, medicintillæg, supplerende pension og

andet.

Stk. 2.

Oplysningerne

kan afgives over det fælleskommunale system for social pension i KMD efter

indberetning til KMD af kommunernes statistikkoder for personlige tillæg.

§ 52.

De

sociale nævn og Den Sociale Sikringsstyrelse indsender senest i februar måned

hvert år en opgørelse til Ankestyrelsen over det foregående års sagsantal og

gennemsnitlige sagsbehandlingstid fordelt på sagstyper og afgørelsesart.

Stk. 2.

Oplysningerne

kan efter aftale med Ankestyrelsen afgives som led i de sociale nævns

indberetning

af antallet af ankesager.

Kapitel 10

Den Sociale Database

§ 53.

I

Den Sociale Database i Socialministeriet samles og formidles oplysninger om

det

sociale område.

Stk. 2.

Ankestyrelsen

administrerer de centrale funktioner i forbindelse med Den Sociale Database.

§ 54.

Kommuner og amtskommuner har pligt til

at medvirke ved særlige undersøgelser, temaplanlægning, kommunepaneler mv.

med

oplysninger til Den Sociale Database. Der medtages oplysninger om private,

samt

frivillige foreninger mv., der udfører opgaver på det sociale område.

Endvidere

medtages i fornødent omfang vurderinger af og beslutninger om den fremtidige

udvikling.

Stk. 2.

I forbindelse

med de undersøgelser m.v., der er nævnt i stk. 1, ajourfører kommuner og

amtskommuner tidligere indberettede oplysninger herom i Den Sociale Database.

Hvis kommuner eller amtskommuner ikke benytter sig af muligheden for at

ajourføre oplysningerne, kan Ankestyrelsen lægge til grund, at disse fortsat

er

gældende.

Stk. 3.

Med udgangspunkt

i oplysningerne i Den Sociale Database udsender Ankestyrelsen

tilbagemeldinger

til de kommuner og amtskommuner, der har deltaget. Tilbagemeldingerne lægges

ind i Den Sociale Database.

Stk. 4.

Indberetningerne

til

Den Sociale Database

tilrettelægges i samspil med andre centrale og fælleskommunale

informationssystemer, således at dobbelt indberetning af oplysninger søges

undgået.

§ 55.

I

kommuner og amtskommuner, hvor beslutningskompetencen for dele af det sociale

område er lagt til særlige organer, herunder lokaludvalg, eller kommunale

fællesskaber, jf. §§ 60 og 65 d i lov om kommunernes styrelse, medvirker

disse organer efter reglerne i denne bekendtgørelse

Kapitel 11

Andre funktioner i Ankestyrelsen

§ 56.

Ankestyrelsen er sekretariat for Ankenævnet for Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring, for Arbejdsmarkedets Ankenævn og for

Arbejdsmiljøklagenævnet.

Kapitel 12

Kommuners og amtskommuners indsendelse af

redegørelser om udviklingen på det frivillige sociale område

§ 57.

Kommuner

og amtskommuner udarbejder en redegørelse for udviklingen på det frivillige

sociale område. Redegørelsen skal belyse udviklingen på området og omfatte de

aktiviteter, som har fået støtte efter § 115 i lov om social service med

specifikation på de enkelte støttemodtagere. Herudover skal redegørelsen

indeholde en opgørelse af den samlede udbetalte støtte.

Stk. 2.

De frivillige

sociale organisationer i kommunen og amtskommunen skal have mulighed for at

afgive en kortfattet udtalelse til den kommunale og amtskommunale

redegørelse.

De indkomne udtalelser vedlægges redegørelsen som bilag til

Socialministeriet.

Stk. 3.

Redegørelsen

sendes til Socialministeriet senest den 1. juli 2003. De tilhørende skemaer

indsendes dog senest den 1. maj 2003.

§ 58.

Socialministeren kan i særlige tilfælde anmode udvalgte kommuner eller

amtskommuner om en redegørelse for udviklingen på det frivillige sociale

område. Redegørelsen kan vedrøre den samlede udbetalte støtte eller begrænses

til særlige indsatsområder.

Kapitel 13

Ikrafttrædelsesbestemmelse

59.

Bekendtgørelsen

træder i kraft den 1. juli 2004.

Stk. 2.

Bekendtgørelse

nr. 1187 af 17. december 2002 om retssikkerhed og administration på det

sociale

område ophæves.

Socialministeriet, den 3. juni 2004

Henriette

Kjær

/Aksel Meyer

Lignende dokumenter