Landsskatteretskendelse vedr. Befordringsfradrag for skatteyder befordring i ægtefællens fri bil
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse vedr. Befordringsfradrag for
skatteyder – befordring i ægtefællens fri bil
Klagen vedrører befordringsfradrag for
skatteyder, der er ansat i ægtefællens virksomhed, og hvor der er fælles
befordring
i ægtefællens fri bil.
Klageren har bedt om et
bindende ligningssvar. Hun har stillet følgende spørgsmål:
”Er klager berettiget til
fradrag for befordring mellem hjem og arbejde, jf. ligningsvejledningen
afsnit
A.B.1.9.17.”
Både skattemyndigheden og
skatteankenævnet har besvaret spørgsmålet med:
”Ja, men under forudsætning
af, at et tilsvarende beløb beskattes som personlig indkomst, jf.
ligningslovens § 9C, stk. 7.”
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten stadfæster
skatteankenævnets afgørelse, og besvarer spørgsmålet med:
”Ja, men under forudsætning
af, at et tilsvarende beløb beskattes som personlig indkomst, jf.
ligningslovens § 9C, stk. 7.”
Sagens oplysninger
Klageren er ansat som
klinikassistent i sin ægtefælles tandlægepraksis. Ægtefællen er tandlæge og
selvstændig erhvervsdrivende og bliver beskattet af værdi af fri bil for
Toyota
Avensis 2,0, reg.nr. xx, da bilen indgår i virksomhedsordningen og anvendes
privat. Udover ægtefællen og klageren er der ansat én yderligere
Læs alt
klinikassistent
i virksomheden.
Afstanden mellem bopælen på
adressen B, og arbejdsstedet er 100 km tur/retur og med en samlet
transporttid
i bil på 1 time og 36 minutter (www.krak.dk). Klageren og ægtefællen
foretager
fælles befordring fra bopælen til arbejdsstedet i virksomhedens bil. Klageren
er ikke pålagt, at hun skal benytte ægtefællens fri bil til befordring mellem
bopælen og arbejdsstedet. Hverken klageren eller ægtefællen ejer bil privat.
Skatteankenævnets afgørelse
Skatteankenævnet har
stadfæstet skattemyndighedens bindende ligningssvar på klagerens
spørgsmål. Besvarelsen er
bindende for skattemyndigheden i indkomstårene 2005 til 2009, med mindre der
sker ændringer i de forudsætninger, som har været afgørende for besvarelsen.
Af ligningsvejledningen
afsnit A.B.1.9.17 fremgår det, at en ansats kørsel med en kollega, der har
firmabil, kun beskattes, såfremt arbejdsgiveren har pålagt kollegaen at
befordre den pågældende. Uanset det forhold, at klageren ikke er pålagt at
befordre sig mellem bopæl og arbejde i ægtefællens firmabil, er klageren
naturligt henvist til at køre sammen med ægtefællen på arbejde. Der er herved
henset til, at husstanden kun har én bil til rådighed, og at det stort set er
umuligt at transportere sig med offentlige transportmidler mellem bopæl og
arbejdsplads. På grundlag heraf finder nævnet, at klageren har
arbejdsgiverbetalt befordring. Der henvises desuden til Landsskatterettens
kendelse af 31. oktober 2000, offentliggjort som SKM.2001.32.LSR
(www.skat.dk).
Klagerens påstand og argumenter
Der er nedlagt påstand om, at
spørgsmålet besvares således, at klageren kan foretage fradrag for
befordring,
jf. ligningslovens § 9C, uden at hun samtidigt skal beskattes af et
tilsvarende
beløb i den personlige indkomst.
På grund af afstanden mellem bopælen
og arbejdsstedet, har klageren og ægtefællen af naturlige årsager valgt at
have
fælles befordring. Ægtefællen er beskattet af værdi af fri bil, og da han som
arbejdsgiver ikke pålægger klageren at befordre sig i bilen, kan klagerens
befordring ikke anses for at være arbejdsgiverbetalt.
Da ægtefællen bliver
beskattet af værdi af fri bil, påvirker beskatningen parrets privatforbrug på
lige fod med almindelige driftsomkostninger (brændstof, vedligeholdelse, skat
og forsikring m.v.).
Parret har dermed en privat
udgift til autodrift, og virksomhedens udgifter til autodrift påvirkes ikke
af,
at klageren er passager i bilen. Hvad angår skatteankenævnets henvisning til
SKM.2001.32.LSR bemærkes, at denne afgørelse bygger på andre forudsætninger,
herunder især, at arbejdsgiveren i denne sag havde påtaget sig merudgifter.
Dette er ikke tilfældet hvad angår klageren, idet
arbejdsgiverens udgifter er
ens uanset om klageren befordre sig i bilen eller ej.
Det bemærkes, at i
forbindelse med lønmodtagerforhold, hvor én af parterne har firmabil, har den
anden part ret til at fratrække kørsel mellem hjem og arbejdssted, samt
modtage
befordringsgodtgørelse ved
erhvervsmæssig kørsel. Klagerens forhold er sammenlignelige hermed, og der
henvises til ligningsvejledningen afsnit A.B.1.9.17.
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Efter skattestyrelseslovens §
20E kan enhver få et bindende ligningssvar hos den kommunale
skattemyndighed på spørgsmål
om den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition, når den
kommunale skattemyndighed har kompetence til at afgøre spørgsmålet efter § 2,
stk. 1-5.
Befordring mellem sædvanlig
bopæl og arbejdsplads har som udgangspunkt privat karakter og er derfor ikke
fradragsberettiget. Der er dog adgang til at foretage standardiserede fradrag
for
befordring mellem bopæl og
arbejdsplads efter satser, som fastsættes af Ligningsrådet (i dag
Skatterådet), jf.
ligningslovens § 9C. Såfremt den skattepligtige har adgang til en af
arbejdsgiveren betalt befordring, og den skattepligtige har foretaget fradrag
for befordring efter ligningslovens § 9C, stk. 1-4, skal den skattepligtige
ved
indkomstopgørelsen medregne værdi af fri befordring. Værdien ansættes til et
beløb, der modsvarer fradraget efter stk. 1-3 for den del af strækningen,
hvor
der er adgang til fri befordring, jf. ligningslovens § 9C, stk. 7.
Arbejdsgiverbetalt befordring
medfører således, at der
reelt ikke er adgang til fradrag for befordring mellem den private bopæl og
arbejdspladsen,
og i praksis kan beskatningen gennemføres ved, at der ikke godkendes fradrag
for befordring.
Retsformanden og ét
retsmedlem udtaler, at virksomheden har stillet fri bil til rådighed for
klagerens ægtefælle, som også
er beskattet heraf og sammen med ægtefællen foretager klageren befordring til
og fra det fælles arbejdssted i virksomhedens bil. På denne baggrund anses
klageren for at have adgang til at gøre brug af arbejdsgiverbetalt
befordring,
og hun kan derfor kun foretage fradrag for befordring, såfremt et tilsvarende
beløb tillægges den personlige indkomst. Disse retsmedlemmer stemmer derfor
for
stadfæstelse.
Ét retsmedlem udtaler, at en
lønmodtager kun er skattepligtig af værdien af en af arbejdsgiveren betalt
befordring for en kollega mellem hjem og arbejdsplads, såfremt arbejdsgiveren
har påbudt kollegaen at medtage skatteyderen. I den nærværende sag har
arbejdsgiveren/ægtefællen ikke
påbudt klageren at befordre
sig i ægtefællens fri bil, og spørgsmålet må derfor besvares med ”Ja, og
uden
at et tilsvarende beløb beskattes som personlig indkomst, jf. ligningslovens
§
9C, stk. 7.”
Der træffes afgørelse efter
stemmeflertallet.
Lignende dokumenter
- Landsskatteretskendelse vedr. Fradrag for befordring sædvanlig bopæl Retsinformation · 19. april 2007
- Landsskatteretskendelse vedr. rejse- og opholdsudgifter - brobizz - arbejdssted i Danmark og Sverige - kost og logi Retsinformation · 23. oktober 2006
- Landsskatteretskendelse vedr. brobizz betalt af arbejdsgiver samt fri bil Retsinformation · 20. april 2005
- Fri befordring Modregning i løn Retsinformation · 19. august 2004
- Beskatning af betalt broafgift/brobizz over Storebæltsbroen Retsinformation · 28. april 2003
- Landsskatteretskendelse vedr. fradrag for rejseudgifter og kost og logi-godtgørelse under turnusophold – bindende svar Retsinformation · 12. januar 2010