Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse vedr. Befordringsfradrag for skatteyder befordring i ægtefællens fri bil

KEN nr 11233 af 07/04/2006Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet16. marts 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse vedr. Befordringsfradrag for

skatteyder – befordring i ægtefællens fri bil

Klagen vedrører befordringsfradrag for

skatteyder, der er ansat i ægtefællens virksomhed, og hvor der er fælles

befordring

i ægtefællens fri bil.

Klageren har bedt om et

bindende ligningssvar. Hun har stillet følgende spørgsmål:

”Er klager berettiget til

fradrag for befordring mellem hjem og arbejde, jf. ligningsvejledningen

afsnit

A.B.1.9.17.”

Både skattemyndigheden og

skatteankenævnet har besvaret spørgsmålet med:

”Ja, men under forudsætning

af, at et tilsvarende beløb beskattes som personlig indkomst, jf.

ligningslovens § 9C, stk. 7.”

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæster

skatteankenævnets afgørelse, og besvarer spørgsmålet med:

”Ja, men under forudsætning

af, at et tilsvarende beløb beskattes som personlig indkomst, jf.

ligningslovens § 9C, stk. 7.”

Sagens oplysninger

Klageren er ansat som

klinikassistent i sin ægtefælles tandlægepraksis. Ægtefællen er tandlæge og

selvstændig erhvervsdrivende og bliver beskattet af værdi af fri bil for

Toyota

Avensis 2,0, reg.nr. xx, da bilen indgår i virksomhedsordningen og anvendes

privat. Udover ægtefællen og klageren er der ansat én yderligere

Læs alt

klinikassistent

i virksomheden.

Afstanden mellem bopælen på

adressen B, og arbejdsstedet er 100 km tur/retur og med en samlet

transporttid

i bil på 1 time og 36 minutter (www.krak.dk). Klageren og ægtefællen

foretager

fælles befordring fra bopælen til arbejdsstedet i virksomhedens bil. Klageren

er ikke pålagt, at hun skal benytte ægtefællens fri bil til befordring mellem

bopælen og arbejdsstedet. Hverken klageren eller ægtefællen ejer bil privat.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har

stadfæstet skattemyndighedens bindende ligningssvar på klagerens

spørgsmål. Besvarelsen er

bindende for skattemyndigheden i indkomstårene 2005 til 2009, med mindre der

sker ændringer i de forudsætninger, som har været afgørende for besvarelsen.

Af ligningsvejledningen

afsnit A.B.1.9.17 fremgår det, at en ansats kørsel med en kollega, der har

firmabil, kun beskattes, såfremt arbejdsgiveren har pålagt kollegaen at

befordre den pågældende. Uanset det forhold, at klageren ikke er pålagt at

befordre sig mellem bopæl og arbejde i ægtefællens firmabil, er klageren

naturligt henvist til at køre sammen med ægtefællen på arbejde. Der er herved

henset til, at husstanden kun har én bil til rådighed, og at det stort set er

umuligt at transportere sig med offentlige transportmidler mellem bopæl og

arbejdsplads. På grundlag heraf finder nævnet, at klageren har

arbejdsgiverbetalt befordring. Der henvises desuden til Landsskatterettens

kendelse af 31. oktober 2000, offentliggjort som SKM.2001.32.LSR

(www.skat.dk).

Klagerens påstand og argumenter

Der er nedlagt påstand om, at

spørgsmålet besvares således, at klageren kan foretage fradrag for

befordring,

jf. ligningslovens § 9C, uden at hun samtidigt skal beskattes af et

tilsvarende

beløb i den personlige indkomst.

På grund af afstanden mellem bopælen

og arbejdsstedet, har klageren og ægtefællen af naturlige årsager valgt at

have

fælles befordring. Ægtefællen er beskattet af værdi af fri bil, og da han som

arbejdsgiver ikke pålægger klageren at befordre sig i bilen, kan klagerens

befordring ikke anses for at være arbejdsgiverbetalt.

Da ægtefællen bliver

beskattet af værdi af fri bil, påvirker beskatningen parrets privatforbrug på

lige fod med almindelige driftsomkostninger (brændstof, vedligeholdelse, skat

og forsikring m.v.).

Parret har dermed en privat

udgift til autodrift, og virksomhedens udgifter til autodrift påvirkes ikke

af,

at klageren er passager i bilen. Hvad angår skatteankenævnets henvisning til

SKM.2001.32.LSR bemærkes, at denne afgørelse bygger på andre forudsætninger,

herunder især, at arbejdsgiveren i denne sag havde påtaget sig merudgifter.

Dette er ikke tilfældet hvad angår klageren, idet

arbejdsgiverens udgifter er

ens uanset om klageren befordre sig i bilen eller ej.

Det bemærkes, at i

forbindelse med lønmodtagerforhold, hvor én af parterne har firmabil, har den

anden part ret til at fratrække kørsel mellem hjem og arbejdssted, samt

modtage

befordringsgodtgørelse ved

erhvervsmæssig kørsel. Klagerens forhold er sammenlignelige hermed, og der

henvises til ligningsvejledningen afsnit A.B.1.9.17.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Efter skattestyrelseslovens §

20E kan enhver få et bindende ligningssvar hos den kommunale

skattemyndighed på spørgsmål

om den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition, når den

kommunale skattemyndighed har kompetence til at afgøre spørgsmålet efter § 2,

stk. 1-5.

Befordring mellem sædvanlig

bopæl og arbejdsplads har som udgangspunkt privat karakter og er derfor ikke

fradragsberettiget. Der er dog adgang til at foretage standardiserede fradrag

for

befordring mellem bopæl og

arbejdsplads efter satser, som fastsættes af Ligningsrådet (i dag

Skatterådet), jf.

ligningslovens § 9C. Såfremt den skattepligtige har adgang til en af

arbejdsgiveren betalt befordring, og den skattepligtige har foretaget fradrag

for befordring efter ligningslovens § 9C, stk. 1-4, skal den skattepligtige

ved

indkomstopgørelsen medregne værdi af fri befordring. Værdien ansættes til et

beløb, der modsvarer fradraget efter stk. 1-3 for den del af strækningen,

hvor

der er adgang til fri befordring, jf. ligningslovens § 9C, stk. 7.

Arbejdsgiverbetalt befordring

medfører således, at der

reelt ikke er adgang til fradrag for befordring mellem den private bopæl og

arbejdspladsen,

og i praksis kan beskatningen gennemføres ved, at der ikke godkendes fradrag

for befordring.

Retsformanden og ét

retsmedlem udtaler, at virksomheden har stillet fri bil til rådighed for

klagerens ægtefælle, som også

er beskattet heraf og sammen med ægtefællen foretager klageren befordring til

og fra det fælles arbejdssted i virksomhedens bil. På denne baggrund anses

klageren for at have adgang til at gøre brug af arbejdsgiverbetalt

befordring,

og hun kan derfor kun foretage fradrag for befordring, såfremt et tilsvarende

beløb tillægges den personlige indkomst. Disse retsmedlemmer stemmer derfor

for

stadfæstelse.

Ét retsmedlem udtaler, at en

lønmodtager kun er skattepligtig af værdien af en af arbejdsgiveren betalt

befordring for en kollega mellem hjem og arbejdsplads, såfremt arbejdsgiveren

har påbudt kollegaen at medtage skatteyderen. I den nærværende sag har

arbejdsgiveren/ægtefællen ikke

påbudt klageren at befordre

sig i ægtefællens fri bil, og spørgsmålet må derfor besvares med ”Ja, og

uden

at et tilsvarende beløb beskattes som personlig indkomst, jf. ligningslovens

§

9C, stk. 7.”

Der træffes afgørelse efter

stemmeflertallet.

Lignende dokumenter