Bekendtgørelse af skattestyrelsesloven
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 1.571 afgørelser
Landsskatteretten 1.232, Retsinformation 315, Domsdatabasen 21, Klagenævn (Nævnenes Hus) 3
- § 35 732
- § 34 273
- § 35 c 213
- § 35 b 149
- § 3 95
- § 37 d 85
- § 37 c 79
- § 27 54
- § 21 52
- § 4 43
- § 14 41
- § 15 40
- § 26 28
- § 30 27
- § 33 a 25
De nyeste afgørelser
- Omstødelse af gave fra et uskiftet bo – forhøjelse af salgssum for ejendom - beskatningstidspunkt Retsinformation · 18. november 2026
- Skattestyrelsen har forhøjet klagerens aktieindkomst for indkomståret 2017 med 480.000 kr Landsskatteretten · 5. november 2026
- Skattestyrelsen har ikke imødekommet selskabets anmodning om ekstraordinær genoptagelse af afgiftstilsvaret for perioderne 1. og 2. halvår 2020 Landsskatteretten · 5. november 2026
- Forhøjet afskrivningsgrundlag efter afskrivningslovens § 5 D Landsskatteretten · 5. november 2026
- Forhøjet afskrivningsgrundlag efter afskrivningslovens § 5 D Landsskatteretten · 5. november 2026
- Skattestyrelsen har ikke imødekommet selskabets anmodning om ekstraordinær genoptagelse af momstilsvaret for perioden fra den 1. januar 2016 til den 31.… Landsskatteretten · 5. november 2026
- Skattestyrelsen har ikke imødekommet selskabets anmodning om ekstraordinær genoptagelse af momstilsvaret for perioden fra den 1. januar 2016 til den 31. marts… Landsskatteretten · 5. november 2026
- Skattestyrelsen har ikke imødekommet selskabets anmodning om ekstraordinær genoptagelse af momstilsvaret for perioden fra den 1. januar 2016 til den 31.… Landsskatteretten · 5. november 2026
- Skattestyrelsen har ikke imødekommet selskabets anmodning om ekstraordinær genoptagelse af momstilsvaret for perioden fra den 1. januar 2016 til den 31.… Landsskatteretten · 5. november 2026
- Skattestyrelsen har ikke imødekommet anmodningen om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2021 med henblik på ændring af klagerens… Landsskatteretten · 14. oktober 2026
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse af skattestyrelsesloven
Herved bekendtgøres lov om skattemyndighedernes
organisation og opgaver m.v. (skattestyrelsesloven), jf. lovbekendtgørelse
nr.
805 af 24. september 2003, med de ændringer, der følger af § 1 i lov nr.
357 af 19. maj 2004 og lov nr. 467 af 9. juni 2004.
1)
Kapitel 1
De lokale skattemyndigheder
Kommunalbestyrelsen
§ 1.
Kommunalbestyrelsen
er ansvarlig for, at der hvert år udarbejdes en plan for den kommunale
skattemyndigheds ligningsarbejde, og at planen følges. Planen skal tage
hensyn
til de anvisninger og de planer, der er nævnt i § 13.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen udpeger en person, der er ansat i kommunen, til at have
det
øverste ansvar for den kommunale skattemyndigheds arbejde.
Kommunalbestyrelsen
kan ikke behandle den kommunale skattemyndigheds afgørelser.
Samarbejde om skatteforvaltning
§ 1 A.
To eller flere kommunalbestyrelser kan i fællesskab udpege en person, der er
ansat i en af kommunerne, til at have det øverste ansvar for den kommunale
skattemyndigheds arbejde vedrørende alle eller grupper af skattepligtige i de
pågældende kommuner, jf. § 1, stk. 2.
Stk. 2.
Etablering,
Læs alt
ophævelse eller ændring af et samarbejde kan kun ske fra en 1. januar eller
en
1. juli.
Stk. 3.
Den
centrale told- og skatteforvaltning, jf. § 12, skal skriftligt orienteres om
samarbejdsaftalen, jf. stk. 1, senest en måned før samarbejdet iværksættes.
Det
samme gælder, hvis kredsen af deltagere i samarbejdet eller kredsen af
skattepligtige, der er henført under samarbejdet, ændres, eller hvis
samarbejdet ophæves.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelser, der samarbejder om ligning, kan lade udarbejde en fælles
ligningsplan, jf. § 1, stk. 1.
Ligningscentre
§ 1 B.
To
eller flere kommunalbestyrelser kan overføre den kompetence, der tilkommer
kommunalbestyrelsen som skattemyndighed, til bestyrelsen for et kommunalt
fællesskab, der er oprettet efter § 60 i lov om kommunernes styrelse.
Stk. 2.
Etablering,
ophævelse eller ændring af et kommunalt fællesskab kan kun ske fra en 1.
januar
eller en 1. juli.
Stk. 3.
Den
centrale told- og skatteforvaltning, jf. § 12, skal skriftligt orienteres om
samarbejdsaftalen, senest en måned før det kommunale fællesskab begynder sit
virke. Det samme gælder ændringer i samarbejdsaftalen, herunder opsigelse af
aftalen.
Stk. 4.
Det
kommunale fællesskabs overordnede ledelse varetages af en bestyrelse.
Bestyrelsen sammensættes af mindst én repræsentant for hver af de deltagende
kommunalbestyrelser.
Stk. 5.
Bestyrelsen er ansvarlig for, at der udarbejdes en plan som nævnt i § 1, stk.
1. Planen udarbejdes som en fælles plan for det kommunale fællesskabs
ligningsarbejde.
Stk. 6.
Bestyrelsen
udpeger en person, der er ansat i det kommunale fællesskab eller i en af de
samarbejdende kommuner, til at have det øverste ansvar for det arbejde,
fællesskabet udøver som en kommunal skattemyndighed. Bestyrelsen kan ikke
behandle den kommunale skattemyndigheds afgørelser.
Stk. 7.
Fællesskabet kan udveksle oplysninger med den øvrige forvaltning i de
samarbejdende kommuner i samme omfang, som der i en kommune kan udveksles
oplysninger mellem kommunens skatteforvaltning og kommunens øvrige
forvaltning.
Stk. 8.
Bestyrelsen
kan indgå aftale med skatteministeren om forvaltning af grænsegængere, jf. §
1
C, sekretariatsbetjening af skatteankenævn, jf. § 11, eller udførelse af
selskabsligning, jf. § 12 A.
Grænsegængercentre
§ 1 C.
Skatteministeren kan efter forhandling med Kommunernes Landsforening,
Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune bestemme, at der oprettes et
center
i Øresundsområdet til forvaltning af de skattemæssige forhold vedrørende
personer som nævnt i stk. 3 og 4. Tilsvarende kan skatteministeren efter
forhandling med Kommunernes Landsforening bestemme, at der i andre
grænseområder oprettes et sådant center. Munder forhandlingerne ud i, at
centeret oprettes som et statsligt center, kan skatteministeren indgå aftale
med kommunalbestyrelser eller med bestyrelsen for et center som nævnt i § 1 B
om at udføre denne opgave mod et vederlag.
Stk. 2.
Skatteministeren kan bestemme den måde, hvorpå centeret, jf. stk. 1, skal
organiseres.
Stk. 3.
Efter
skatteministerens nærmere bestemmelse kan personer, der opfylder et af
følgende
kriterier, henføres til skattemæssig forvaltning i centeret, jf. stk. 1:
1)
Skattepligtige efter
kildeskattelovens § 1, hvis primære indkomst hidrører fra personligt arbejde
eller selvstændig erhvervsvirksomhed, der kan beskattes i nabolandet. Det
samme
gælder indkomst som nævnt i kildeskattelovens § 5 A, stk. 2 og 3.
2)
Skattepligtige, der
er hjemmehørende i nabolandet, herunder efter
dobbeltbeskatningsoverenskomsten,
og hvis primære indkomst hidrører fra personligt arbejde eller selvstændig
erhvervsvirksomhed, der kan beskattes her i landet. Det samme gælder indkomst
som
nævnt i kildeskattelovens § 5 A, stk. 2 og 3.
Stk. 4.
Ægtefæller
til personer som nævnt i stk. 3, nr. 1, der er henført til forvaltning i
centeret, jf. stk. 1, skal, når de er omfattet af kildeskattelovens § 4, stk.
2, have deres skattemæssige forhold behandlet af samme center som deres
ægtefælle.
Stk. 5.
Centeret
kan udveksle oplysninger med den øvrige forvaltning i de kommuner, der
henhører
under centret, i samme omfang, som der i en kommune kan udveksles oplysninger
mellem kommunens skatteforvaltning og kommunens øvrige forvaltning.
Stk. 6.
På samme
måde som nævnt i stk. 1 kan skatteministeren bestemme, hvilket skatteankenævn
der skal behandle klager over centerets afgørelser. Det kan herunder
bestemmes,
at kommunalbestyrelser i kommuner, der henhører under centeret, efter regler,
der svarer til § 6, skal vælge et fælles skatteankenævn til at behandle
klager
over centerets afgørelser.
Stk. 7.
Centeret,
jf. stk. 1, og skatteankenævnet som nævnt i stk. 6 finansieres af de
kommuner,
der henhører under centeret, respektive nævnet. Oprettes centeret helt eller
delvis som et statsligt center, bestemmer skatteministeren på samme måde som
nævnt i stk. 1, hvorledes statens udgift ved centerets etablering og drift
skal
finansieres af de kommuner, der henhører under centeret, jf. 1. pkt.
Den kommunale skattemyndighed
§ 2.
Den
kommunale skattemyndighed foretager:
1)
Skatteansættelsen af
indkomst for fysiske personer og dødsboer.
2)
Efterprøvelse af
passivposter efter boafgiftslovens § 13 a, der ikke vedrører
værdiansættelsen efter boafgiftslovens § 12.
3)
Beregning af passivposter
efter kildeskattelovens § 33 D i de tilfælde, hvor en gave er
indkomstskattepligtig efter statsskattelovens § 4, litra c.
4)
Skatteansættelse
efter lov om en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat.
5)
Ansættelse for
fysiske personer og dødsboer af underskud og tab, der kun kan modregnes i
skattepligtig indkomst fra kilder af samme art, som underskuddet eller tabet
vedrører.
6)
Behandling af
anmodning om bindende ligningssvar efter kapitel 2 B.
§ 3.
Skatteansættelsen skal være foretaget senest den 30. juni i det andet
kalenderår efter udløbet af det pågældende indkomstår (ligningsfristen). Den
kommunale skattemyndighed kan ændre skatteansættelser inden for
ligningsfristen.
Stk. 2.
Skatteministeren kan fastsætte regler, hvorefter den kommunale
skattemyndighed
efter ligningsfristens udløb kan foretage skatteansættelser, hvor disse med
urette ikke er foretaget tidligere, eller ændre skatteansættelser.
Stk. 3.
Den
kommunale skattemyndighed kan ikke foretage eller ændre en skatteansættelse i
det omfang, hvor en anden skattemyndighed har taget stilling til ansættelsen.
Den kommunale skattemyndighed kan heller ikke foretage eller ændre en
skatteansættelse, i det omfang en anden skattemyndighed har ansættelsen under
behandling. I tilfælde som nævnt i 2. pkt. skal den kommunale skattemyndighed
underrette denne anden skattemyndighed om den påtænkte ansættelsesændring i
rimelig tid før ansættelsesændringens foretagelse.
Stk. 4.
Agter den
kommunale skattemyndighed at foretage en skatteansættelse på et andet
grundlag
end det, der er selvangivet, herunder tilfælde, hvor behørig selvangivelse
ikke
foreligger, eller agter den kommunale skattemyndighed at ændre den del af
grundlaget for en skatteansættelse, der skal selvangives, skal den
skattepligtige underrettes skriftligt derom. Den skattepligtige skal samtidig
underrettes om, at skatteansættelsen vil blive foretaget som varslet, hvis
den
skattepligtige ikke over for skattemyndigheden fremkommer med en begrundet
skriftlig eller mundtlig udtalelse imod skatteansættelsen inden en nærmere
angiven frist, der ikke må være på mindre end 15 dage regnet fra skrivelsens
datering. Har den skattepligtige ikke udtalt sig inden fristens udløb, kan
skattemyndigheden foretage skatteansættelsen i overensstemmelse med forslaget
uden yderligere underretning. Har den skattepligtige udtalt sig inden
fristens
udløb, skal der gives skriftlig underretning om skatteansættelsen (kendelse).
Stk. 5.
Underretning som nævnt i stk. 4, 1. og 2. pkt., kan undlades i tilfælde,
hvor skatteansættelsen foretages efter anmodning fra den skattepligtige og
afgørelsen fuldt ud imødekommer anmodningen. I givet fald skal der gives
skriftlig underretning om skatteansættelsen (kendelse).
§ 4.
(Ophævet).
Skatteankenævnene
§ 5.
Skatteankenævnene behandler efter reglerne i § 21, § 21 A, § 22 og
§
24 klager over de kommunale skattemyndigheders afgørelser som nævnt i
§ 2.
Skatteministeren kan fastsættes regler om henlæggelse af afgørelsen af klager
over afgørelser efter § 12 A, stk. 1, til skatteankenævnene.
§ 6.
I
hver kommune vælger kommunalbestyrelsen et skatteankenævn. Nævnets medlemstal
fastsættes i kommunens styrelsesvedtægt. Medlemstallet skal være ulige og
skal
udgøre mindst 5 og højst 15. Samtidig med valget til skatteankenævnet udpeges
for hvert medlem en stedfortræder, som kan indkaldes, når et medlem er
forhindret i at deltage.
Stk. 2.
To eller
flere kommunalbestyrelser kan etablere et fælles skatteankenævn, hvis de er
enige om antallet af medlemmer i nævnet og fordelingen af pladserne i nævnet
mellem de berørte kommuner. Herudover er det en betingelse for nævnets
oprettelse, at den centrale told- og skatteforvaltning skriftligt er
orienteret
om samarbejdsaftalen senest 3 måneder før funktionsperiodens begyndelse, jf.
stk. 3, medmindre den centrale told- og skatteforvaltning har dispenseret fra
fristens overholdelse.
Stk. 3.
Skatteankenævnets medlemmer og stedfortrædere vælges blandt de personer, der
er
valgbare til kommunalbestyrelsen. Valget sker på kommunalbestyrelsens
konstituerende møde og har virkning for kommunalbestyrelsens
funktionsperiode.
Uanset 1. og 2. pkt. kan et fælles skatteankenævn etableres i den ordinære
funktionsperioden for resten af denne periode. Funktionsperioden for
medlemmerne af de skatteankenævn, der erstattes af det fælles skatteankenævn,
afkortes tilsvarende.
Stk. 4.
Personer,
der er valgbare, har pligt til at modtage valg, jf. dog stk. 5 og 6.
Stk. 5.
Medlemmer
af kommunalbestyrelsen har ikke pligt til at modtage valg til
skatteankenævnet.
Stk. 6.
Personer,
der på tiltrædelsestidspunktet er fyldt 60 år eller har været medlem af
skatteankenævnet i 2 hele sammenhængende valgperioder, har ikke pligt til at
modtage valg til skatteankenævnet. Personer, der på tiltrædelsestidspunktet
opfylder betingelserne for at blive fritaget for hvervet som medlem eller
stedfortræder i funktionsperioden, jf. § 8, har heller ikke pligt til at
modtage valg.
§ 7.
Mister et medlem eller en stedfortræder sin valgbarhed, udtræder den
pågældende
af skatteankenævnet.
Stk. 2.
Spørgsmålet, om et medlem eller en stedfortræder har mistet sin valgbarhed,
afgøres af kommunalbestyrelsen, jf. dog stk. 3 og 5.
Stk. 3.
Gør et
medlem af kommunalbestyrelsen gældende, at en person, som ønskes valgt til
medlem af eller stedfortræder i skatteankenævnet, på grund af straf ikke er
valgbar, skal kommunalbestyrelsen forelægge spørgsmålet for
Valgbarhedsnævnet,
jf. § 105 i lov om kommunale valg. Valgbarhedsnævnet afgør, om den
pågældende som følge heraf har mistet sin valgbarhed.
Stk. 4.
Indsigelse
mod et medlems eller en stedfortræders valgbarhed på grund af straf skal
fremsættes senest 3 måneder efter, at valget har fundet sted.
Stk. 5.
Bliver et
medlem eller en stedfortræder straffet, skal kommunalbestyrelsen indberette
dette til Valgbarhedsnævnet, der afgør, om den pågældende som følge heraf har
mistet sin valgbarhed.
§ 8.
Et
medlem eller en stedfortræder skal efter anmodning fritages for sit
medlemskab
henholdsvis sit stedfortræderhverv, såfremt den pågældende på grund af sin
helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller
lignende har rimelig grund til at ønske sig fritaget. Afgørelse om, hvorvidt
en
anmodning om fritagelse skal imødekommes, træffes af kommunalbestyrelsen.
§ 9.
Udtræder et medlem eller en stedfortræder af skatteankenævnet, vælges der et
nyt medlem henholdsvis en ny stedfortræder for den resterende del af nævnets
funktionsperiode.
§ 10.
Skatteankenævnet vælger en formand og en eller to næstformænd blandt nævnets
medlemmer. Nævnet kan opdele sig i besluttende led bestående af mindst 3
medlemmer,
deriblandt formanden eller en næstformand. Ved opdelingen skal de besluttende
led så vidt muligt sikres en alsidig sammensætning.
Stk. 2.
For at det
samlede skatteankenævn kan afsige kendelse, skal mindst halvdelen af nævnets
medlemmer eller deres stedfortrædere deltage i afgørelsen. For at et
besluttende led kan afsige kendelse, skal mindst 3 medlemmer eller deres
stedfortrædere deltage i afgørelsen. Formanden eller en næstformand skal
deltage i alle afgørelser. I tilfælde af stemmelighed er formandens eller,
hvis
formanden ikke deltager, næstformandens stemme afgørende. Ethvert medlem kan
kræve en sag forelagt for det samlede skatteankenævn.
Stk. 3.
Hvis et
medlem er uenig i en ansættelse, der er foretaget af skatteankenævnet, kan
medlemmet kræve sine indvendinger imod afgørelsen tilført
beslutningsprotokollen og en kopi af protokollatet indsendt til den centrale
told- og skatteforvaltning.
Stk. 4.
Selv om
skatteankenævnet er opdelt i besluttende led, har alle nævnets medlemmer ret
til at deltage i ethvert møde. Et medlem af skatteankenævnet kan over for
formanden fremsætte begæring om at få tilsendt indkaldelser til møder i
besluttende led, hvoraf vedkommende ikke selv er medlem. De nævnsmedlemmer,
der
ikke er medlem af det besluttende led, har ikke stemmeret, men har ret til at
udtale sig.
Stk. 5.
Skatteministeren fastsætter regler om vederlæggelse af skatteankenævnenes
formænd og medlemmer.
Stk. 6.
Skatteministeren kan fastsætte regler for skatteankenævnenes virksomhed.
Skatteministeren kan fastsætte afvigende regler om skatteankenævnet i
København.
§ 11.
Skatteministeren stiller sekretariatsbetjening til rådighed for
skatteankenævnene.
Stk. 2.
Sekretariatsbetjeningen skal organisatorisk være adskilt fra den myndighed,
hvis afgørelser skatteankenævnet kan prøve.
Stk. 3.
Skatteministeren kan indgå aftaler om udførelse af sekretariatsbetjening af
skatteankenævn med kommunalbestyrelser eller bestyrelser for kommunale
fællesskaber, der er oprettet efter § 60 i lov om kommunernes styrelse,
herunder bestyrelser for ligningscentre som nævnt i § 1 B eller bestyrelser
for
fællesskaber som nævnt i stk. 4.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen kan oprette kommunale fællesskaber efter § 60 i lov om
kommunernes styrelse til udelukkende at udføre sekretariatsbetjening af
skatteankenævn efter aftale med skatteministeren, jf. stk. 3.
Kapitel 2
De statslige told- og skattemyndigheder samt
vurderingsmyndighederne
Told- og skatteforvaltningen
§ 12.
Den centrale told- og skatteforvaltning skal føre tilsyn med, at
skatteansættelse af indkomst og ejendomsværdi, værdiansættelse m.v. i
dødsboer,
vurdering af fast ejendom samt afgivelse af bindende ligningssvar sker på
behørig og ensartet måde over hele landet.
Stk. 2.
Told- og
skatteforvaltningen opgør afgiftsgrundlaget i gaveafgiftssager og beregner
gaveafgift.
§ 12 A.
2)
Told-
og skatteforvaltningen foretager skatteansættelser af indkomst og ansættelse
af
underskud og tab, der kun kan modregnes i skattepligtig indkomst fra kilder
af
samme art, som underskuddet eller tabet vedrører, for juridiske personer
bortset fra dødsboer. Told- og skatteforvaltningen behandler desuden
anmodning
om bindende ligningssvar efter kapitel 2 B, i det omfang kompetencen ikke er
henlagt til de kommunale skattemyndigheder efter stk. 2. § 3, stk. 4 og 5, og
§
21, stk. 3, 1.-4. pkt., finder tilsvarende anvendelse, bortset fra på
bindende
ligningssvar. Afgørelser i 1. instans efter 1. og 2. pkt. påklages til
Landsskatteretten, med mindre andet er bestemt efter § 5.
Stk. 2.
Skatteministeren kan indgå aftale med en kommunalbestyrelse eller en
bestyrelse
for et kommunalt fællesskab som nævnt i § 1 B om udførelse af ligning af
juridiske personer, bortset fra dødsboer, med dertil hørende administrative
opgaver. I aftalen kan indgå bestemmelser om ydelse af vederlag til kommunen.
§ 13.
Den centrale told- og skatteforvaltning udarbejder hvert år et- eller
flerårige
planer for den almindelige ligning af fysiske personer og dødsboer samt
planer
for tilsynet med dette arbejde.
Stk. 2.
Told-
og skatteforvaltningen forsyner de lokale skattemyndigheder og
vurderingsankenævnene med oplysninger til brug ved ligningen af fysiske
personer og dødsboer eller vurderingen og giver de lokale skattemyndigheder
anvisninger med hensyn til den formelle fremgangsmåde, tilrettelæggelsen og
gennemførelsen såvel af besvarelsen af anmodninger om bindende ligningssvar
som
af selve ligningen af fysiske personer og dødsboer.
Stk. 3.
De i
stk. 1 og 2 nævnte planer og anvisninger skal godkendes af
Ligningsrådet.
Når Ligningsrådet har godkendt anvisninger som nævnt i stk. 2, skal de
følges af de lokale skattemyndigheder.
§ 14.
Den centrale told- og skatteforvaltning skal undersøge rigtigheden af de
lokale
skattemyndigheders afgørelser i de i § 2 nævnte sager og af
vurderingsankenævnenes afgørelser vedrørende de i vurderingsloven nævnte
vurderinger. Dette sker efter regler, der udarbejdes af told- og
skatteforvaltningen og godkendes af Ligningsrådet.
Stk. 2.
Told- og
skatteforvaltningen har adgang til indsigt i de lokale skattemyndigheders og
vurderingsankenævnenes konkrete arbejde, herunder til at deltage i
skatteankenævnenes og vurderingsankenævnenes møder og forhandlinger uden
stemmeret.
Stk. 3.
Told- og
skatteforvaltningen kan udtage bindende ligningssvar, selvangivelser,
ansættelser og vurderingssager til gennemgang.
Stk. 4.
Told- og
skatteforvaltningen kan foretage en ansættelse, hvor denne ikke tidligere er
foretaget. Anser told- og skatteforvaltningen en ansættelse, der er foretaget
af de lokale skattemyndigheder, for urigtig, kan told- og skatteforvaltningen
ændre ansættelsen. Dette gælder dog ikke, i det omfang et skatteankenævn,
Ligningsrådet eller Landsskatteretten har taget stilling til ansættelsen.
§ 3, stk. 4 og 5, og § 21, stk. 3, 1.-4. pkt., anvendes
tilsvarende.
Stk. 5.
Anser told-
og skatteforvaltningen en kendelse afsagt af et skatteankenævn for urigtig,
kan
told- og skatteforvaltningen forelægge kendelsen for Ligningsrådet, jf.
§ 19. På tilsvarende måde kan told- og skatteforvaltningen forelægge
vurderinger foretaget af et vurderingsankenævn for Ligningsrådet.
Stk. 6.
Told- og
skatteforvaltningen kan pålægge de kommunale skattemyndigheder at foretage
ansættelser, hvor disse med urette ikke er foretaget tidligere.
§ 15.
De
forvaltningsorganer, der er oprettet efter § 38 A, stk. 1, varetager, i det
omfang det bestemmes af den centrale told- og skatteforvaltning, de opgaver,
der påhviler denne efter §§ 12, 13 og 14, samt selskabsligning efter § 12 A,
stk. 1, og ejendomsvurdering efter § 16.
Vurderingsmyndighederne
§ 16.
Told- og skatteforvaltningen vurderer landets faste ejendomme efter reglerne
i
vurderingsloven.
§ 16 A.
Når en almindelig vurdering er afsluttet, udfærdiger told- og
skatteforvaltningen en fortegnelse over de foretagne ansættelser.
Stk. 2.
Ved
almindelig vurdering giver told- og skatteforvaltningen offentligheden adgang
til oplysninger om resultatet af vurderingerne inden for en periode af mindst
4
uger. Samtidig kan told- og skatteforvaltningen give offentligheden adgang
til
oplysninger om tidspunktet for salg af fast ejendom, der er foretaget siden
den
senest forudgående almindelige vurdering, den beregnede kontante købesum ved
disse salg og eventuelle beregningsoplysninger for den konkrete ejendom, der
har ligget til grund for told- og skatteforvaltningens skøn. Told- og
skatteforvaltningen giver endvidere offentligheden adgang til de oplysninger
om
ejendomsværdier for 2001 og 2002, der lægges til grund ved beregningen af
ejendomsværdiskatten, jf. ejendomsværdiskattelovens § 4 A, stk. 1, nr. 2 og
3,
og stk. 2.
Vurderingsankenævnene
§ 16 B.
Vurderingsankenævnene behandler efter reglerne i §§ 22 A-22 C klager over
told-
og skatteforvaltningens vurderinger af fast ejendom efter § 16.
§ 16 C.
2)
For hvert amt udnævner skatteministeren et vurderingsankenævn. Endvidere
udnævner skatteministeren et vurderingsankenævn for Bornholms Kommune og et
fælles vurderingsankenævn for Københavns og Frederiksberg Kommuner. Nævnenes
medlemstal fastsættes af skatteministeren. Skatteministeren udnævner
endvidere
en suppleant for hvert medlem af et nævn.
Stk. 2.
2)
Forud for udnævnelsen indhentes indstilling fra vedkommende amtsråd eller,
for
så vidt angår vurderingsankenævnet for Bornholms Kommune og
vurderingsankenævnet for Københavns og Frederiksberg Kommuner, fra
vedkommende
kommunalbestyrelser. Der skal indstilles to personer sideordnet for hvert
hverv
i vurderingsankenævnet. Alene personer, der er valgbare til amtsrådet, kan
indstilles. Indstillingen skal være ledsaget af en angivelse af de
pågældendes
kvalifikationer til at bestride hvervet. Opfylder den hidtidige formand for
vurderingsankenævnet eller et hidtidigt medlem af nævnet betingelserne for at
kunne fortsætte hvervet, skal den pågældende, hvis den pågældende ønsker det,
være en af de to indstillede personer. Udnævnelserne gælder for en periode på
4
år, således at funktionsperioden starter den 1. juli i det år, hvor den
kommunale valgperiode starter.
Stk. 3.
Afgår
et medlem af vurderingsankenævn eller en suppleant i løbet af
funktionsperioden, udnævnes en efterfølger for den tilbageværende del af
perioden. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4.
Medlemmer af et vurderingsankenævn eller suppleanter kan, dersom deres vandel
eller den måde, hvorpå de udfører deres arbejde, giver anledning dertil,
afskediges af skatteministeren.
§ 16 D.
Vurderingsankenævnet vælger en formand og en eller to næstformænd blandt
nævnets medlemmer.
Stk. 2.
For
at vurderingsankenævnet kan afsige kendelse, skal mindst halvdelen af nævnets
medlemmer eller deres stedfortrædere deltage i afgørelsen. Formanden eller en
næstformand skal deltage i alle afgørelser. I tilfælde af stemmelighed er
formandens eller næstformandens stemme afgørende.
Stk. 3.
Hvis
et medlem er uenig i en ansættelse, der er foretaget af vurderingsankenævnet,
kan medlemmet kræve sine indvendinger imod afgørelsen tilført
beslutningsprotokollen og en kopi af protokollatet indsendt til den centrale
told- og skatteforvaltning.
Stk. 4.
Skatteministeren kan fastsætte regler for vurderingsankenævnenes virksomhed.
Stk. 5.
Skatteministeren fastsætter regler om vederlæggelse af vurderingsankenævnenes
formænd og medlemmer.
§ 16 E.
Told- og skatteforvaltningen stiller sekretariatsbistand til rådighed for
vurderingsankenævnene.
Ligningsrådet
§ 17.
Ligningsrådet fastlægger retningslinier for den centrale told- og
skatteforvaltnings administration af personligningen, ligningen af dødsboer
og
ejendomsvurderingen og udøver sammen med denne tilsyn med de lokale
skattemyndigheders virksomhed.
Stk. 2.
Ligningsrådet består af 19 medlemmer. Folketinget vælger 6 medlemmer, og
skatteministeren beskikker 13 medlemmer, herunder formanden. Af de medlemmer,
der beskikkes af skatteministeren, skal 4 medlemmer være repræsentanter for
henholdsvis landbruget, industrien eller håndværket, handelen og
lønmodtagerne.
2 medlemmer beskikkes efter indstilling fra Kommunernes Landsforening, 1
medlem
beskikkes efter indstilling fra Københavns kommune, og 1 medlem beskikkes
efter
indstilling fra Frederiksberg kommune. Med undtagelse af formanden vælges
eller
beskikkes medlemmerne for 6 år. Udtræder et medlem af rådet, vælges eller
beskikkes et nyt medlem for den resterende del af valgperioden.
Stk. 3.
Skatteministeren kan efter indstilling fra Ligningsrådet bemyndige de
statslige
skattemyndigheder til at træffe afgørelser efter § 27, stk. 1 og 7,
og § 29, stk. 1, i pensionsafkastbeskatningsloven. Ligningsrådet
bemyndiges til at henlægge kompetence til at træffe afgørelser efter
§ 20
A til de statslige skattemyndigheder. Skatteministeren kan fastsætte regler
om
adgangen til at klage over afgørelser, der er udlagt efter 1. og 2. pkt.
Stk. 4.
Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser for Ligningsrådets virksomhed.
§ 18.
Ligningsrådet skal godkende de planer og anvisninger, som udarbejdes af den
centrale told- og skatteforvaltning efter § 13.
Stk. 2.
Ligningsrådet skal godkende de regler, efter hvilke told- og
skatteforvaltningen undersøger rigtigheden af de afgørelser, som træffes af
de
lokale skattemyndigheder og vurderingsankenævnene, jf. § 14.
Stk. 3.
I de
tilfælde, hvor en kommune gentagne gange ikke har opnået de forventede
resultater af ligningsarbejdet, kan Ligningsrådet efter indstilling fra den
centrale told- og skatteforvaltning give kommunen bindende direktiver for
ligningsarbejdet, herunder pålæg om, at nærmere angivne dele af dette arbejde
skal udføres af eksterne sagkyndige for kommunens regning. Det samme gælder
bestyrelsen for et kommunalt fællesskab som nævnt i § 1 B eller bestyrelsen
for
et center som nævnt i § 1 C.
Stk. 4.
I de
tilfælde, hvor en kommune gentagne gange har afgivet åbenbart urigtige
bindende
ligningssvar eller tilsidesat sine forpligtelser efter kapitel 2 B, kan
Ligningsrådet efter indstilling fra den centrale told- og skatteforvaltning
give kommunen pålæg om, at bindende ligningssvar indtil videre udarbejdes af
eksterne sagkyndige for kommunens regning.
Stk. 5.
Ligningsrådet afgiver indstilling til skatteministeren angående udformningen
af
skemaerne til selvangivelsen.
§ 19.
Ligningsrådet kan efter indstilling fra den centrale told- og
skatteforvaltning
optage ansættelser og vurderinger til påkendelse og kan foretage ændringer
deri, jf. dog § 36, stk. 2. Ved påkendelsen træffes der for
ejendomsvurderingernes vedkommende bestemmelse om, fra hvilket tidspunkt
ændringen skal følges ved beregningen af indkomstskat, ejendomsværdiskat og
kommunale ejendomsskatter. § 3, stk. 4 og 5, og § 21, stk. 3, 1.-4. pkt.,
anvendes tilsvarende.
Stk. 2.
For at
Ligningsrådet kan afsige kendelse, skal mindst 3 medlemmer deltage i
afgørelsen. Formanden skal deltage i alle afgørelser. I tilfælde af
stemmelighed er formandens stemme afgørende.
Landsskatteretten
§ 20.
Landsskatteretten behandler efter reglerne i §§ 23-30 klager over
afgørelser truffet af de lokale skattemyndigheder, vurderingsankenævn og
told-
og skatteforvaltningen.
Stk. 2.
Landsskatteretten består af en retspræsident, et antal retsformænd samt 28
andre medlemmer. Folketinget vælger 11 medlemmer, og skatteministeren
beskikker
17 medlemmer. Herudover beskikker skatteministeren til afgørelse af klager
efter § 29 a i lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. 2
medlemmer, hvoraf det ene skal repræsentere bilbranchen og det andet være
indstillet af Færdselsstyrelsen, samt på samme måde en suppleant for hver af
disse medlemmer.
Stk. 3.
De
medlemmer, der er beskikket af skatteministeren eller valgt af Folketinget,
har
en funktionsperiode på 6 år. Udtræder et medlem, beskikkes eller vælges et
nyt
medlem for den resterende del af perioden.
Stk. 4.
Landsskatterettens præsident, dens retsformænd samt mindst 9 af de medlemmer,
der er beskikket af skatteministeren, skal opfylde de almindelige betingelser
for at kunne blive landsdommer. Blandt de medlemmer, der beskikkes af
skatteministeren, skal endvidere landbruget, industrien, håndværket og
handelen
være repræsenteret med hver 1 medlem og lønmodtagerne med 2 medlemmer.
Stk. 5.
For at
retten kan afsige kendelse, skal mindst 3 medlemmer deltage i afgørelsen. Af
de
deltagende skal mindst 1 være retspræsident eller retsformand og mindst 2
være
beskikket af skatteministeren eller valgt af Folketinget. I tilfælde af
stemmelighed er retspræsidentens stemme afgørende. Deltager retspræsidenten
ikke, er retsformandens eller, hvor flere retsformænd deltager, den efter
udnævnelse ældstes stemme afgørende.
Stk. 6.
Landsskatterettens præsident kan bestemme, at kontorchefer eller fuldmægtige
ved retten kan deltage i afgørelsen af klager. I sådanne tilfælde har den
pågældende samme beføjelser som en retsformand. Er voteringen ikke enstemmig,
overgår klagen dog til behandling efter reglerne i stk. 5.
Stk. 7.
Afgørelser,
der vedrører afvisning af en indkommen klage eller genoptagelse af en påkendt
klage efter § 29, kan træffes af retspræsidenten, en retsformand eller
en
kontorchef.
Stk. 8.
Landsskatterettens forretningsorden fastsættes af skatteministeren.
Kapitel 2 A
Bindende forhåndsbesked m.v.
§ 20 A.
Enhver, for hvem det skønnes at være af væsentlig betydning, kan hos
Ligningsrådet, jf. dog § 17, stk. 3, 2. pkt., få et bindende svar
på
spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørgeren af en af denne påtænkt
disposition (forhåndsbesked), når Ligningsrådet i øvrigt har kompetence til
at
afgøre spørgsmålet med klageadgang til Landsskatteretten.
Stk. 2.
Enhver, for
hvem det skønnes at være af væsentlig betydning, kan hos Ligningsrådet, jf.
dog
§ 17, stk. 3, 2. pkt., få en bindende forhåndsbesked om de
skattemæssige virkninger for andre af en disposition, som spørgeren påtænker
at
foretage, når Ligningsrådet i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet
med klageadgang til Landsskatteretten.
Stk. 3.
Forhåndsbesked efter stk. 1 eller 2 gives endvidere om afgift efter
pensionsbeskatningsloven.
Stk. 4.
Skønner
Ligningsrådet, jf. dog § 17, stk. 3, 2. pkt., at det stillede
spørgsmål er af en sådan karakter, at det ikke kan besvares med fornøden
sikkerhed, eller at andre hensyn taler afgørende mod en besvarelse, afvises
spørgsmålet med fornøden begrundelse. Bindende forhåndsbesked gives i
almindelighed ikke om den skattemæssige virkning af en disposition, der er
gennemført.
§ 20 B.
En anmodning om bindende forhåndsbesked skal være skriftlig og indgives til
den
centrale told- og skatteforvaltning. Anmodningen skal indeholde alle de
oplysninger af betydning for svaret, som står til rådighed for spørgeren.
Stk. 2.
Samtidig
med indgivelse af anmodningen skal der betales et gebyr. Gebyret for en
anmodning om egne forhold som nævnt i § 20 A, stk. 1, er på 1.100
kr.
Gebyret for en anmodning om andres forhold som nævnt i § 20 A,
stk. 2, er på 5.500 kr. Gebyrerne reguleres efter personskattelovens
§ 20. Gebyrerne tilbagebetales, hvis anmodningen afvises.
Stk. 3.
Udover
gebyret efter stk. 2 skal der i tilfælde som nævnt i § 20 A,
stk. 2, betales for det tidsforbrug, de statslige skattemyndigheder
samlet
har anvendt til besvarelse af anmodningen. Betalingen udgør 1.100 kr. for
hver
5 timers tidsforbrug. Beløbet reguleres efter personskattelovens § 20.
Beløbet tilbagebetales, hvis anmodningen trækkes tilbage eller afvises.
Bestemmelserne i 1.-4. pkt., finder tilsvarende anvendelse ved besvarelse af
anmodninger som nævnt i § 20 A, stk. 1, i det omfang de statslige
skattemyndigheder samlet har anvendt mere end 50 timer til besvarelse af
anmodningen, men kun for tidsforbrug udover 45 timer. I sidstnævnte tilfælde
skal spørgeren underrettes om, at tidsforbruget vil overstige 50 timer og
dermed udløse betaling for tidsforbrug, før anmodningen besvares, således at
spørgeren får mulighed for at trække anmodningen tilbage.
Stk. 4.
Skønner
told- og skatteforvaltningen, at spørgsmålet ikke er tilstrækkeligt oplyst,
kan
told- og skatteforvaltningen anmode spørgeren om yderligere oplysninger eller
dokumentation. Efterkommes anmodningen ikke, kan spørgsmålet afvises, eller
svaret begrænses til de forhold, der skønnes tilstrækkeligt oplyst.
Stk. 5.
Reglerne i
§ 30 om syn og skøn i landsskatteretssager finder tilsvarende anvendelse
i
sager om bindende forhåndsbesked. Told- og skatteforvaltningen kan i den
enkelte sag fastsætte en frist for fremsættelse af en begæring om syn og
skøn.
§ 20 C.
Opgørelsen af tidsforbruget efter § 20 B, stk. 3, kan ikke påklages
til anden administrativ myndighed.
Stk. 2. En
forhåndsbesked efter § 20 A eller en afgørelse efter § 207 i lov om
finansiel virksomhed er bindende for skattemyndighederne ved behandlingen af
det beskrevne forhold. En bindende forhåndsbesked efter § 20 A,
stk. 2, er kun bindende for skattemyndighederne ved stillingtagen til
dispositioner foretaget efter forhåndsbeskedens afgivelse.
Stk. 3.
En
forhåndsbesked m.v. er ikke bindende i det omfang, der er sket ændringer i
forudsætninger, som har været afgørende for indholdet af forhåndsbeskeden,
herunder ændringer i love eller bekendtgørelser, der har ligget til grund for
forhåndsbeskeden.
§ 20 D.
En
afgørelse om størrelsen af hensatte beløb eller størrelsen af lidte tab i et
penge- eller realkreditinstitut m.v., der er meddelt af tilsynsmyndigheden
efter skattekontrollovens § 6 D, er bindende for skattemyndighederne og
Landsskatteretten.
Stk. 2.
Afgørelsen er
ikke bindende i det omfang, der er sket ændringer i forudsætninger, som har
været afgørende for indholdet af afgørelsen, herunder ændringer i love eller
bekendtgørelser, der har ligget til grund for afgørelsen.
Kapitel 2 B
Bindende ligningssvar
§ 20 E.
2)
Enhver kan hos den kommunale skattemyndighed få et bindende ligningssvar på
spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition, når
den kommunale skattemyndighed har kompetence til at afgøre spørgsmålet efter
§
2, nr. 1-5, eller kommunen er skatteansættende myndighed i henhold til en
aftale omfattet af §12 A, stk. 2.
Stk. 2.
Hvor told-
og skatteforvaltningen efter § 12 A, stk. 1, foretager skatteansættelsen af
indkomst for juridiske personer, kan disse hos den skatteansættende myndighed
få et bindende ligningssvar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for
spørgeren af en disposition.
Stk. 3.
Inden den
skatteansættende myndighed afgiver bindende ligningssvar vedrørende en
kontrolleret transaktion omfattet af skattekontrollovens § 3 B, skal den
indhente en godkendelse fra den centrale told- og skatteforvaltning.
§ 20 F.
2)
En anmodning om et bindende ligningssvar skal indgives skriftligt til den
skatteansættende myndighed, der forestår ligningen af spørgeren. Anmodningen
skal indeholde alle de oplysninger af betydning for svaret, som står til
rådighed for spørgeren. Anmodningen om bindende ligningssvar for et
indkomstår
skal indgives senest 1 måned efter udløbet af det pågældende indkomstår.
Såfremt der bliver anmodet om bindende ligningssvar om en gennemført
disposition, der er omfattet af enten § 20 H, stk. 2 eller stk. 3, skal
anmodning om et bindende ligningssvar indgives senest en måned efter udløbet
af
det tidligste indkomstår. For dødsboer skal anmodningen indgives senest 1
måned
efter skæringsdatoen.
Stk. 2.
2)
Samtidig med indgivelse af anmodningen skal der betales et gebyr på 150 kr.
(i
1987-niveau) pr. disposition, der ønskes vurderet som bindende ligningssvar.
Gebyret reguleres efter personskattelovens § 20. Gebyret tilbagebetales,
såfremt anmodningen afvises efter § 20 G. Hvis der er flere parter, der i
forbindelse
med den samme disposition anmoder om bindende ligningssvar, skal hver af
parterne indgive anmodningen til vedkommendes skatteansættende myndighed samt
betale det i 1. pkt. nævnte gebyr.
Stk. 3.
Skønner den
skatteansættende myndighed, at spørgsmålet ikke er tilstrækkeligt oplyst, kan
den anmode spørgeren om yderligere oplysninger eller dokumentation.
Efterkommes
anmodningen ikke inden rimelig tid, kan spørgsmålet afvises eller svaret
begrænses til de forhold, der skønnes tilstrækkeligt oplyst.
§ 20 G.
Den skatteansættende myndighed kan i særlige tilfælde afvise at give et
bindende ligningssvar, såfremt det skønnes,
1)
at spørgsmålet i
sagen er af mere vidtrækkende betydning,
2)
at sagen angår et
betydeligt beløb, eller
3)
at spørgsmålet er af
en sådan karakter, at det ikke kan besvares med fornøden sikkerhed, eller
andre
hensyn taler afgørende imod en besvarelse.
Stk. 2.
En
afgørelse om afvisning af en anmodning om bindende ligningssvar kan ikke
påklages til anden administrativ myndighed.
§ 20 H.
2)
Et bindende ligningssvar efter § 20 E er bindende for skattemyndighederne i
forhold til spørgeren ved behandlingen af det beskrevne forhold i 5
indkomstår.
Den skatteansættende myndighed kan dog efter en konkret vurdering i
forbindelse
med afgivelse af et bindende ligningssvar begrænse den bindende virkning til
en
kortere periode end 5 indkomstår.
Stk. 2.
Såfremt
spørgsmålet angår opgørelsen af afståelsessum og fordelingen heraf efter
afskrivningslovens § 45, stk. 1 og 2, eller ejendomsavancebeskatningslovens §
4, stk. 4 og 5, mellem parter, der efter § 20 E kan få et bindende
ligningssvar, skal samtlige parter i købsaftalen anmode om bindende
ligningssvar. Er den skatteansættende myndighed for sælger og køber ikke den
samme, behandler den skatteansættende myndighed for sælger anmodningen med
direkte bindende virkning for samtlige parter i købsaftalen, jf. dog stk. 3.
Er
der mere end én sælger, og har disse ikke samme skatteansættende myndighed,
eller er sælger ikke skattepligtig her til landet, bestemmer skatteministeren
hvilken skatteansættende myndighed, der behandler anmodningen. Den
skatteansættende myndighed for sælger kan ikke træffe afgørelse uden
forudgående høring af den eller de skatteansættende myndigheder, der i øvrigt
foretager skatteansættelsen af sælger eller køber. Meddelelsen om det
bindende
ligningssvar skal sendes til samtlige parter i købsaftalen. Et bindende
ligningssvar kan, hvis det er et selskabs skatteansættende myndighed, der har
behandlet anmodningen, påklages til Landsskatteretten. Hvis det er en
kommunal
skattemyndighed, der har afgivet det bindende ligningssvar til en fysisk
person, skal klagen over svaret dog rettes til den pågældende kommunes
skatteankenævn. Skatteankenævnet eller Landsskatterettens afgørelse binder
samtlige parter i købsaftalen. Tilsvarende gælder, hvis et skatteankenævns
afgørelse påklages til Landsskatteretten. Såfremt en eller flere parter i
købsaftalen ikke lægger det bindende ligningssvar til grund ved
selvangivelsen,
bortfalder den bindende virkning i forhold til alle parter i købsaftalen.
Stk. 3.
2)
Såfremt spørgsmålet angår den skattemæssige virkning af en kontrolleret
transaktion eller en transaktion mellem en hovedaktionær og et selskab, skal
alle parter i transaktionen anmode om bindende ligningssvar. Ved afgørelsen
af
om der er tale om en kontrolleret transaktion, finder ligningslovens § 2
anvendelse. Ved afgørelsen af om der er tale om en hovedaktionær, finder
aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2 og 3, anvendelse. Hvis spørgsmålet
angår den skattemæssige virkning af en transaktion mellem en hovedaktionær og
et selskab, vil den skatteansættende myndighed for selskabet uanset stk. 2
behandle anmodningen med direkte virkning for alle parter. Tilsvarende
gælder,
hvis der er mere end en hovedaktionær. Hvis en person er hovedaktionær i mere
end et selskab, og disse ikke har samme skatteansættende myndighed, eller
juridiske personer, der foretager en kontrolleret transaktion, ikke har den
samme skatteansættende myndighed, eller en juridisk person ikke er
skattepligtig
her til landet, bestemmer skatteministeren hvilken skatteansættende
myndighed,
der behandler anmodningen. Den skatteansættende myndighed kan ikke træffe
afgørelse uden forudgående høring af den eller de skatteansættende
myndigheder,
der i øvrigt foretager skatteansættelsen af hovedaktionærer eller øvrige
juridiske personer. Meddelelsen om det bindende ligningssvar skal sendes til
samtlige parter i transaktionen. Et bindende ligningssvar kan påklages til
Landsskatteretten. Landsskatterettens afgørelse binder samtlige parter.
Såfremt
en eller flere parter ikke lægger det bindende ligningssvar til grund ved
selvangivelsen, bortfalder den bindende virkning i forhold til alle parter.
Stk. 4.
Et bindende
ligningssvar er ikke bindende, i det omfang der er sket ændringer i
forudsætninger, som har været afgørende for indholdet af ligningssvaret,
herunder ændringer i love eller bekendtgørelser, der har ligget til grund for
det bindende ligningssvar. Tilsvarende gælder i sager, der vedrører
fortoldningen af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, såfremt en udenlandsk,
færøsk eller grønlandsk skattemyndighed lægger en anden vurdering af det
pågældende spørgsmål til grund.
Stk. 5.
2)
Hvis en skattepligtig har fået et bindende ligningssvar og efterfølgende får
en
bindende forhåndsbesked vedrørende det samme spørgsmål, bortfalder det
bindende
ligningssvar med fremadrettet virkning.
Kapitel 3
Klage og domstolsprøvelse
Klage til skatteankenævnet
§ 21.
Klager, der efter § 5 kan påklages til skatteankenævnet, skal indgives
skriftligt
og begrundet til skatteankenævnet. Klagen skal være modtaget i
skatteankenævnet
senest en måned fra modtagelsen af den afgørelse, der klages over, eller,
hvor
særskilt underretning om afgørelsen er undladt, jf. § 3, stk. 4,
fra
modtagelsen af årsopgørelsen. For sømænd m.v., der sejler i udenrigsfart, er
klagefristen dog 3 måneder regnet fra afgørelsens dato.
Stk. 2.
Forinden
skatteankenævnet afgør en klage, skal der indhentes en udtalelse over klagen
fra den myndighed, som har truffet den påklagede afgørelse. Udtalelsen skal
afgives inden 14 dage. Skatteankenævnet kan efter anmodning give en længere
frist, hvis omstændighederne ved den påklagede afgørelse i særlig grad taler
derfor.
Stk. 3.
Forinden
skatteankenævnet afgør en klage, skal der udarbejdes en sagsfremstilling.
Sagsfremstillingen skal indeholde en redegørelse for de oplysninger
vedrørende
sagens faktiske forhold, der påtænkes tillagt betydning ved afgørelsen. Hvis
ikke nævnet fuldt ud kan imødekomme klagerens påstand, sendes
sagsfremstillingen
til klageren med opfordring til at fremkomme med bemærkninger til
fremstillingen inden 14 dage. Stk. 2, 3. pkt., finder tilsvarende
anvendelse. Klageren oplyses samtidig om, at klageren i øvrigt har ret til at
udtale sig skriftligt eller mundtligt over for skatteankenævnet, før klagen
afgøres. Skatteankenævnet kan, hvis udtalelsen ikke er afgivet inden for en
rimelig tid, fastsætte en frist på ikke under 14 dage for afgivelse af
udtalelsen.
Stk.4.
Skatteankenævnets
afgørelser træffes ved kendelse. Ved klage over en skatteansættelse eller et
bindende ligningssvar er skatteankenævnet berettiget til at foretage sådanne
ændringer af ansættelsen eller det bindende ligningssvar, der er en følge af
klagen.
Stk. 5.
Har
skatteankenævnet ikke afgjort klagen inden 3 måneder efter klagens
modtagelse,
kan den påklagede afgørelse påklages direkte til Landsskatteretten.
§ 21 A.
Ved klage over afslag på en anmodning efter § 34, stk. 2, eller § 35, om
genoptagelse af en skatteansættelse kan skatteankenævnet vælge, hvis klageren
er enig deri og genoptagelse findes berettiget, at genoptage
skatteansættelsen
i stedet for at pålægge den myndighed, der har givet afslaget, at genoptage
skatteansættelsen.
§ 22.
Skatteankenævnet kan efter anmodning fra klageren genoptage en sag, der er
påkendt eller afvist af skatteankenævnet, når der forelægges nævnet
oplysninger, som ikke tidligere har været fremme under sagen, og det skønnes,
at de nye oplysninger ville have medført et væsentligt ændret udfald af
sagen,
hvis de havde foreligget tidligere. De nye oplysninger skal forelægges nævnet
inden for følgende frister:
1)
Fristen efter § 34,
stk. 2, jf. § 35, for fremsættelse af en anmodning om genoptagelse.
2)
Fristen efter § 25,
stk. 1, for indgivelse af klage over skatteankenævnets afgørelse til
Landsskatteretten, eller inden Landsskatterettens behandling af sagen er
afsluttet.
3)
Fristen efter § 31,
stk. 3, for indbringelse af sagen for landsretten, eller inden landsrettens
behandling af sagen er afsluttet.
4)
Fristen for
indbringelse af landsrettens dom for Højesteret, eller inden Højesterets
behandling af sagen er afsluttet.
Stk. 2.
Skatteankenævnet kan imødekomme en ansøgning om genoptagelse, selv om
betingelserne i stk. 1 ikke er opfyldt, hvis nævnet skønner, at ganske
særlige omstændigheder taler derfor.
Klage til vurderingsankenævnene
§ 22 A.
Klage over told- og skatteforvaltningens afgørelser efter § 16 kan indgives
af
ejeren af den faste ejendom. Er en vurdering foretaget efter begæring af en
anden end ejeren, kan klage desuden indgives af den, der har anmodet om
vurderingen. I de tilfælde, der er omhandlet i vurderingslovens § 8, stk. 3,
3.
pkt., kan både køber og sælger klage over vurderingen. En ejer kan også klage
over vurderingen af en andens ejendom, når ejeren har en retlig og økonomisk
interesse deri. En kommune kan klage over vurderingen af en ejendom, som
kommunen i medfør af lovgivningen vil kunne tilpligtes at overtage.
Stk. 2.
Klagen skal
være skriftlig og begrundet. Klagen indgives til told- og
skatteforvaltningen.
Told- og skatteforvaltningen videresender uden unødig forsinkelse klagen
tillige med en udtalelse om sagen til vurderingsankenævnet. Hvis told- og
skatteforvaltningen på grundlag af klagen finder anledning til at genoptage
ansættelsen og i den forbindelse opnår enighed med klageren om at fastholde
eller ændre ansættelsen, kan told- og skatteforvaltningen undlade at
videresende klagen til vurderingsankenævnet.
Stk. 3.
2)
Ved de almindelige vurderinger og omvurderinger efter vurderingslovens § 3
skal
klage være indgivet senest den 1. juli i året efter vurderingsåret. For
ansættelser, der foretages efter vurderingslovens §§ 4, 4 A eller 33 A eller
skattestyrelseslovens § 34, stk. 2, eller § 35 A, er klagefristen 1 måned fra
modtagelsen af den afgørelse, der klages over. Skatteministeren kan, hvor
ganske særlige omstændigheder taler derfor, forlænge den i 1. pkt. fastsatte
frist.
Stk. 4.
Vurderingsankenævnet kan se bort fra en overskridelse af klagefristen efter
stk. 3, når særlige omstændigheder taler derfor.
§ 22 B.
Hvis vurderingsankenævnet ændrer en ansættelse, for hvilken der foreligger
afgørelse eller fordeling i medfør af vurderingslovens § 33, skal
vurderingsankenævnet samtidig træffe bestemmelse om, hvilken indflydelse
ændringen får på afgørelsen eller fordelingen.
§ 22 C.
Klageren eller andre klageberettigede har ret til at udtale sig skriftligt
eller mundtligt over for vurderingsankenævnet, før klagen afgøres.
Klage til Landsskatteretten
§ 23.
2)
Landsskatteretten påkender klager over afgørelser af:
1)
Spørgsmål om
skatteansættelse af indkomst efter § 2, nr. 1, jf. § 5, § 12 A,
§ 14, stk. 4, og § 19, stk. 1.
2)
Spørgsmål om
efterprøvelse af passivposter efter § 2, nr. 2, jf. § 5, § 14,
stk. 4, og § 19, stk. 1.
3)
Spørgsmål om
beregning af passivposter efter § 2, nr. 3, jf. § 5, § 14,
stk. 4, og § 19, stk. 1.
4)
Spørgsmål om
skatteansættelse efter lov om en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat.
5)
Spørgsmål om
vurdering af fast ejendom efter § 16 B, § 19, stk. 1, og § 22 B.
6)
Spørgsmål om bindende
forhåndsbesked efter § 20 A, jf. § 17, stk. 3, 2. pkt.
7)
Spørgsmål, der efter
anden lovgivning kan påklages til Landsskatteretten.
8)
Spørgsmål om
ansættelse efter § 2, nr. 5, jf. § 5, og § 12 A af underskud og tab, der kun
kan modregnes i skattepligtig indkomst fra kilder af samme art, som
underskuddet eller tabet vedrører.
9)
Afgørelser, der efter
skatteministerens bestemmelse efter § 38 A, stk. 2, kan påklages til
Landsskatteretten.
10)
Spørgsmål om bindende
ligningssvar efter § 20 E, jf. § 5.
Stk. 2.
En klage
afvises, hvis en lovhjemlet adgang til klage til en anden administrativ
myndighed på området ikke er udnyttet. Landsskatteretten kan dog beslutte at
behandle klagen, hvis særlige omstændigheder taler derfor.
§ 23 A.
I de i § 23, stk. 1, nr. 5, nævnte tilfælde kan klage indgives af de i § 22
A,
stk. 1, nævnte personer og kommuner.
Stk. 2.
Er
der klaget over en vurdering af en fast ejendom, kan den centrale told- og
skatteforvaltning indbringe andre vurderinger vedrørende ejendommen, der er
en
følge af klagen, for Landsskatteretten, der påkender disse vurderinger i
forbindelse med klagen.
§ 24.
En
skatteansættelse af indkomst kan påklages, når den klageberettigede mener,
1)
at det pågældende
ikke er skattepligtig efter reglerne om indkomstskat til staten,
2)
at skatteansættelsen
er ugyldig på grund af formelle fejl,
3)
at indkomsten er
ansat forkert,
4)
at indkomstskatten er
beregnet forkert,
5)
at skatteansættelsen
er uvirksom, fordi det afledte skattekrav var forældet på tidspunktet for
skatteansættelsens foretagelse,
6)
at underskud og tab,
der kun kan modregnes i skattepligtig indkomst fra kilder af samme art, som
underskuddet eller tabet vedrører, er ansat forkert.
Stk. 2.
Tilsvarende
gælder skatteansættelse efter lov om en kommunal og amtskommunal
ejendomsværdiskat.
§ 25.
Klagen skal være modtaget i Landsskatteretten senest 3 måneder fra
modtagelsen
af den afgørelse, der klages om. Klagen afvises, hvis den indgives efter
udløbet af fristen. Landsskatteretten kan dog se bort fra en
fristoverskridelse, hvis særlige omstændigheder taler derfor.
Stk. 2.
Klage til
Landsskatteretten skal ske skriftligt. Den afgørelse, der påklages, samt den
til grund for afgørelsen udarbejdede sagsfremstilling skal følge med
klageskrivelsen i original eller kopi. Klagen skal angive, på hvilke punkter
afgørelsen anses for urigtig og begrundelsen herfor. Dokumenter, som ønskes
anvendt som beviser, skal følge med klageskrivelsen i original eller kopi.
Stk. 3.
Hvis en
klage er udformet eller begrundet på en sådan måde, at den ikke kan tjene som
grundlag for sagens videre behandling, kan Landsskatteretten give klageren en
frist til at udbedre mangelen. Det samme gælder, hvis den påklagede afgørelse
og sagsfremstillingen ikke følger med klageskrivelsen. Hvis klageren ikke
udbedrer mangelen inden fristens udløb, afvises sagen.
Stk. 4 .
Ved
fremsendelsen af klagen betales en afgift på et grundbeløb på 400 kr. Det
nævnte grundbeløb reguleres efter personskattelovens § 20. Hvis
afgiftsbeløbet ikke følger med klagen og heller ikke indbetales inden en
frist,
som Landsskatteretten fastsætter, betragtes klagen som bortfaldet. I så fald
bortfalder også afgiften. Den indbetalte afgift tilbagebetales til klageren,
når denne får helt eller delvis medhold i klagen af Landsskatteretten eller
ved
en efterfølgende domstolsprøvelse af Landsskatterettens afgørelse. Afgiften
tilbagebetales ikke, hvis klagen afvises, hvis klagen indbringes for
domstolene
efter § 31, stk. 2, eller hvis klagen tilbagekaldes, medmindre
tilbagekaldelsen
sker i forbindelse med, at den myndighed, der har truffet den påklagede
afgørelse, genoptager sagen.
§ 26.
Klageren har adgang til at udtale sig ved en mundtlig forhandling.
Stk. 2.
Landsskatteretten kan anmode den myndighed, der har truffet den påklagede
afgørelse, om at være repræsenteret ved den mundtlige forhandling.
Stk. 3.
Landsskatteretten kan tilkalde sagkyndige til at yde bistand ved påkendelsen
af
en klage over en vurdering.
Stk. 4.
I sager som
nævnt i § 21, stk. 5, samt i andre særlige tilfælde, hvor et
skatteankenævn ikke har taget stilling til en klage, kan Landsskatteretten
anmode nævnet om en sagsfremstilling som nævnt i § 21, stk. 3, samt
om nævnets forslag til sagens afgørelse.
§ 27.
Klageren kan anmode om at få lejlighed til at udtale sig mundtligt for retten
under et retsmøde. Klageren kan på et hvilket som helst tidspunkt frafalde en
anmodning om retsmøde.
Stk. 2.
Den
centrale told- og skatteforvaltning kan i den enkelte sag anmode om at få
lejlighed til at udtale sig mundtligt for retten under et retsmøde. Klageren
tilsiges til dette retsmøde.
Stk. 3.
Landsskatteretten kan undlade at efterkomme en begæring om afholdelse af
retsmøde, hvor denne fremgangsmåde efter forholdene må anses for åbenbart
overflødig.
§ 28.
Landsskatteretten afgør de indkomne klager ved en kendelse. Ved klage over en
skatteansættelse, et bindende ligningssvar eller en ejendomsvurdering er
Landsskatteretten berettiget til at foretage sådanne ændringer af
ansættelsen,
det bindende ligningssvar eller vurderingen, der er en følge af klagen.
Stk. 2.
Kendelsen
skal indeholde oplysninger om forskellige meninger under afstemningen både
vedrørende resultatet og begrundelsen. Kendelsen skal desuden angive
stemmetallet for hver opfattelse, og det skal fremgå, om retsformanden har
afgivet dissens. Kendelsen skal i øvrigt angive navnene på dem, der har
deltaget i afgørelsen.
§ 29.
Landsskatteretten kan efter anmodning fra klageren genoptage en sag, der er
påkendt eller afvist af Landsskatteretten, når der forelægges retten
oplysninger, som ikke tidligere har været fremme under sagen, uden at dette
kan
lægges klageren til last, og det skønnes, at de nye oplysninger kunne have
medført et væsentligt andet udfald af sagen, hvis de havde foreligget
tidligere.
Stk. 2.
Landsskatteretten kan imødekomme en anmodning om genoptagelse, selv om
betingelserne i stk. 1 ikke er opfyldt, hvis retten skønner, at ganske
særlige omstændigheder taler derfor.
Stk. 3.
Reglerne om
klageafgift i § 25, stk. 4, anvendes tilsvarende i disse sager.
§ 30.
Reglen i retsplejelovens § 343 om adgang til at kræve syn og skøn
udmeldt
ved de almindelige domstoles foranstaltning finder tilsvarende anvendelse,
når
sagen er indbragt for Landsskatteretten. Dette gælder dog ikke i sager
vedrørende efterprøvelse af passivposter efter boafgiftslovens § 13 a og
i
sager vedrørende vurdering af fast ejendom.
Stk. 2.
Landsskatteretten kan fastsætte en frist, inden for hvilken klageren og den
myndighed, hvis afgørelse klagen vedrører, skal tage stilling til, om der
begæres syn og skøn i sagen.
Stk. 3.
Hvis en part
begærer syn og skøn, udsætter Landsskatteretten behandlingen af sagen, indtil
klageren efter modtagelsen af skønserklæringen meddeler Landsskatteretten,
hvorvidt klagen opretholdes. I samme periode er 6-månedersfristen i
§ 31,
stk. 2, suspenderet.
Stk. 4.
Begæres syn
og skøn udmeldt, indtræder told- og skatteforvaltningen som part i sagen.
Domstolsprøvelse
§ 31.
Medmindre andet er bestemt efter anden lovgivning, kan en afgørelse truffet
af
en skatte-, afgifts- eller toldmyndighed først indbringes for domstolene, når
afgørelsen er blevet prøvet eller afvist af den øverste administrative
klageinstans på området. Retten kan dog tillade, at et nyt spørgsmål
inddrages
under retssagen, hvis det har en klar sammenhæng med det spørgsmål, som har
givet grundlag for retssagen, og det må anses for undskyldeligt, at
spørgsmålet
ikke har været inddraget tidligere, eller der er grund til at antage, at en
nægtelse af tilladelse vil medføre et uforholdsmæssigt retstab for parten.
Stk. 2.
Er der
forløbet mere end 6 måneder efter sagens indbringelse for den endelige
administrative instans, kan sagen dog indbringes for domstolene, selv om der
endnu ikke er truffet en afgørelse.
Stk. 3.
En endelig
administrativ afgørelse kan ikke indbringes for domstolene senere end 3
måneder
efter, at afgørelsen er truffet. Har den endelige administrative instans
afvist
at behandle sagen, kan afvisningen ikke indbringes for domstolene senere end
3
måneder efter, at afvisningen er sket.
§ 32.
Sager
om spørgsmål, som er påkendt af Landsskatteretten, kan skatteministeren
indbringe for domstolene senest 3 måneder efter kendelsens afsigelse.
Skatteministeren kan ligeledes vedrørende et spørgsmål, der er påkendt af
Landsskatteretten, træffe beslutning om, at sagen genoptages med henblik på
ændring af afgørelsen til fordel for den skatte- eller afgiftspligtige,
såfremt
Skatteministeriet ikke kan forventes at opnå medhold i sagen, hvis den
indbringes for domstolene. 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse vedrørende
spørgsmål om godtgørelse af afgift.
§ 33.
En
sag, der indbringes for domstolene efter § 31 eller § 32, anlægges
ved landsret som 1. instans.
Stk. 2.
Sagen
anlægges ved den landsret, i hvis kreds den skattepligtige eller
forespørgeren
har hjemting ved sagens anlæg. Sager, der vedrører dødsboer, anlægges i den
kreds, hvori den skifteret ligger, som boet henhører under, og sager, der
vedrører gaveafgift, hvor den regionale told- og skatteforvaltning ligger,
hvortil gaveanmeldelse skal indgives. Sager, der anlægges efter
stempelafgiftsloven og lov om afgift af tinglysning og registrering af ejer-
og
panterettigheder m.v., anlægges ved den landsret, i hvis kreds tinglysning
eller registrering er sket. Retsplejelovens § 241 og § 245,
stk. 1, anvendes dog tilsvarende.
Stk. 3.
Har den
skattepligtige eller forespørgeren ikke hjemting her i landet, anlægges sagen
ved Østre Landsret, jf. dog retsplejelovens § 241 og § 245,
stk. 1.
Kapitel 3 A
Omkostningsgodtgørelse
§ 33 A.
Der ydes en godtgørelse på 50 pct. af de udgifter, som en person omfattet af
§
33 B ifølge regning skal betale eller har betalt til sagkyndig bistand m.v.
som
nævnt i § 33 C i de sager, som er nævnt i § 33 D. Dog ydes en godtgørelse på
100 pct., såfremt den pågældende person i sagen har fået fuldt medhold eller
medhold i overvejende grad.
Stk. 2.
Godtgørelsen er på 100 pct. af de godtgørelsesberettigede udgifter, hvis
udgifterne ifølge regning skal betales eller er betalt i anledning af, at
told-
og skatteforvaltningen vil ændre en kommunal ansættelse, jf. § 14, stk. 4, 2.
pkt., eller den centrale told- og skatteforvaltning af egen drift vil ændre
en
afgørelse truffet af den regionale told- og skatteforvaltning eller told- og
skatteforvaltningen forelægger en skatteankenævnskendelse eller en
ejendomsvurdering for Ligningsrådet til ændring, jf. § 14, stk. 5, eller
Skatteministeriet indbringer en landsskatteretskendelse for landsretten eller
Skatteministeriet anker en landsretsdom til Højesteret. Godtgørelsen efter
1. pkt. ydes kun til dækning af de godtgørelsesberettigede udgifter, som
afholdes til sagens behandling ved henholdsvis told- og skatteforvaltningen,
Ligningsrådet, landsretten eller Højesteret.
Stk. 3.
Landsskatteretten kan bestemme, at udgifter, der er eller vil blive afholdt
til
syn og skøn i en landsskatteretssag, jf. § 30, skal godtgøres fuldt ud.
Tilsvarende kan Ligningsrådet bestemme, at udgifter, der er eller vil blive
afholdt til syn og skøn i en sag om bindende forhåndsbesked ved
Ligningsrådet,
jf. § 20 B, stk. 5, skal godtgøres fuldt ud.
Stk. 4.
Krav på
godtgørelse efter stk. 1-3 kan ikke sælges, pantsættes eller på anden
måde
overdrages. Kravet kan dog overdrages, herunder pantsættes, til den
sagkyndige.
Kravet kan i øvrigt ikke gøres til genstand for retsforfølgning eller
modregning.
§ 33 B.
Den godtgørelsesberettigede er, uanset om denne er en fysisk eller en
juridisk
person, herunder et dødsbo:
1)
Den, der ifølge
lovgivningen er berettiget til at klage over en afgørelse i en sag, som er
nævnt i § 33 D, eller som kan indbringe en sådan afgørelse for
domstolene.
2)
Den, som i øvrigt må
anerkendes som part i en sag, som er nævnt i § 33 D.
3)
Den, som en myndighed
inddrager i en sag omfattet af § 33 D, fordi myndigheden skønner,
at
den pågældende har en direkte retlig interesse i sagens udfald.
§ 33 C.
Godtgørelsesberettigede
er følgende udgifter, når de ifølge regning skal betales eller er betalt:
1)
Udgifter til
sagkyndig bistand, medmindre den sagkyndige er ansat hos den
godtgørelsesberettigede.
2)
Retsafgifter, bortset
fra gebyret til Landsskatteretten, jf. § 25, stk. 4.
3)
Udgifter til syn og
skøn.
4)
Udgifter til
sagkyndige erklæringer og andet bevismateriale.
5)
Pålagte
sagsomkostninger.
6)
Udgifter til en
sagkyndigs udtalelse om, hvorvidt en afgørelse i en klage- eller retssag bør
påklages eller prøves ved domstolene.
Stk. 2.
De
godtgørelsesberettigede udgifter reduceres med:
1)
Tilkendte
sagsomkostninger.
2)
Offentlig retshjælp.
3)
Afgiftstilsvar, der
kan fradrages som indgående moms efter lov om merværdiafgift (momsloven).
§ 33 D.
Godtgørelse ydes
1)
ved klage til skatteankenævnet
eller til Landsskatteretten
2)
ved klage til en
told- og skatteregion, Told- og Skattestyrelsen eller Ligningsrådet over en
afgørelse, som er truffet efter bemyndigelse fra skatteministeren
3)
i forbindelse med en
anmodning til skatteankenævnet eller Landsskatteretten om genoptagelse af
vedkommende myndigheds egen tidligere afgørelse
4)
i en sag vedrørende
skatter eller afgifter for EF-Domstolen, hvor den godtgørelsesberettigede er
part, og
5)
i en klagesag, hvor
den godtgørelsesberettigede er part, om ophævelse af dobbeltbeskatning i
forbindelse med regulering af forbundne foretagenders overskud
(EF-voldgiftskonventionen).
Stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, gælder dog ikke klager til Told- og
Skattestyrelsen i sager vedrørende told eller afgifter samt i sager om
arbejdsgiverkontrol bortset fra hæftelsessager.
Stk. 3.
Godtgørelse
ydes endvidere ved domstolsprøvelse af afgørelser i sager, som er
godtgørelsesberettigede efter stk. 1, nr. 1-3, og stk. 2.
§ 33 E.
I sager, der afgøres administrativt, afgiver den instans, der træffer
afgørelse
i den godtgørelsesberettigede sag, samtidig med afgørelsen i sagen en
begrundet
udtalelse om, i hvilket omfang den godtgørelsesberettigede har fået medhold i
det eller de godtgørelsesberettigede spørgsmål, som er forelagt den. Denne
udtalelse indgår i vurderingen af størrelsen af den godtgørelse, den
godtgørelsesberettigede er berettiget til. Udtalelsen er dog ikke bindende
for
afgørelsen af spørgsmålet om godtgørelsens størrelse.
Stk.
2.
Afgøres sagen af et skatteankenævn, Landsskatteretten
eller Ligningsrådet, kan udtalelsen i stk. 1 afgives henholdsvis af den
kommunale skattemyndighed som sekretariat for skatteankenævnet, af en
kontorchef i Landsskatteretten og af formanden for Ligningsrådet.
§ 33 F.
Giver en ansøgning om omkostningsgodtgørelse anledning til nærmere at
undersøge, i hvilket omfang den godtgørelsesberettigede har fået medhold i
sin
sag, udbetales forskudsvis 50 pct. af det ansøgte godtgørelsesbeløb.
Stk.
2.
Er godtgørelsesbeløbet større end det beløb, som efter
stk. 1 er udbetalt forskudsvis, udbetales restbeløbet med en rente. Renten
beregnes med rentesatsen i kildeskattelovens § 62, stk. 3, pr. påbegyndt
måned
regnet fra dagen for modtagelsen af ansøgningen om omkostningsgodtgørelse.
Stk.
3.
Giver en ansøgning om omkostningsgodtgørelse alene
anledning til nærmere at undersøge størrelsen af udgifterne til behandling af
sagen, herunder den sagkyndiges honorar, udbetales godtgørelsen ifølge
ansøgningen med forbehold for eventuel tilbagebetaling.
Stk.
4.
Er godtgørelsesbeløbet mindre end det beløb, som efter
stk. 3 er udbetalt med forbehold, skal den godtgørelsesberettigede
tilbagebetale det for meget udbetalte godtgørelsesbeløb. Den
godtgørelsesberettigede har ret til henstand, såfremt afgørelsen om
godtgørelsens
tilbagebetaling påklages eller indbringes for domstolene.
Stk.
5.
Har den godtgørelsesberettigede tilbagebetalt
godtgørelsesbeløbet efter stk. 4, 1. pkt., og findes dette beløb senere at
være
blevet tilbagebetalt med urette, udbetales beløbet med en rente. Renten
beregnes med rentesatsen i kildeskattelovens § 62, stk. 3, pr. påbegyndt
måned
regnet fra dagen for indbetaling af det opkrævede godtgørelsesbeløb.
§ 33 G.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om, hvilke oplysninger
der
skal følge en ansøgning om omkostningsgodtgørelse.
§ 33 H.
Skatteministeren afgiver årligt en redegørelse til Folketinget om den
udgiftsmæssige udvikling m.v. i de sager, hvortil der kan ydes
omkostningsgodtgørelse.
§ 33 I.
Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde
den, der forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende
oplysninger eller fortier oplysninger til brug for beregningen af
omkostningsgodtgørelse.
Stk.
2.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 33 J.
Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan
skatteministeren tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden
retslig
forfølgning, såfremt denne erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer
sig
rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter anmodning kan
forlænges,
at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.
Stk.
2.
Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse
finder bestemmelserne i retsplejeloven om indholdet af et anklageskrift i
politisager tilsvarende anvendelse.
Stk.
3.
Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter
vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.
Skattekontrollovens § 23 A om opkrævning og inddrivelse finder tilsvarende
anvendelse.
§ 33 K.
Bestemmelserne i dette kapitel tages op til revision senest i folketingsåret
2006-07.
Kapitel 4
Ansættelsesfrister
Ordinær skatteansættelse
§ 34.
Den kommunale skattemyndighed, told- og skatteforvaltningen og Ligningsrådet
kan ikke afsende varsel som nævnt i § 3, stk. 4, om foretagelse eller ændring
af en skatteansættelse senere end den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets
udløb. Skatteansættelsen skal foretages senest den 1. august i det 4. år
efter
indkomstårets udløb. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er
en
følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for
at
varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges,
skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes.
Stk. 2.
En skattepligtig
eller en klageberettiget, jf. § 22 A, stk. 1, der ønsker at få ændret sin
ansættelse, skal senest den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets
henholdsvis
vurderingsårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter,
der kan begrunde ændringen.
Stk. 3.
En
skatteansættelse, der beror på en ændret bedømmelse af et
afskrivningsgrundlag
for et indkomstår, der ligger uden for fristerne efter denne bestemmelse, kan
foretages eller ændres efter stk. 1, medmindre ansættelsen beror på et skøn.
Stk. 4.
En
skatteansættelse kan ikke foretages eller ændres efter stk. 1, i det omfang
ansættelsen beror på en ændret bedømmelse af et fremførselsberettiget
underskud
eller tab, der er selvangivet i et indkomstår, der ligger uden for fristerne
eller denne bestemmelse. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse vedrørende
opgørelserne efter selskabsskattelovens § 13, stk. 8-14.
Stk. 5.
Fristerne efter
stk. 1 og 2 udløber først i det 6. år efter indkomstårets udløb for
skattepligtige omfattet af § 3 B i skattekontrolloven, for så vidt angår de
kontrollerede transaktioner.
Stk. 6.
Er den
skattepligtiges indkomstår ikke sammenfaldende med kalenderåret, regnes
fristerne fra udløbet af det år, som indkomståret træder i stedet for.
Stk. 7.
3)
Vedrører en
skatteansættelse efter stk. 1 eller 2 opgørelsen af en balancepost, kan
opgørelsen primo indkomståret alene foretages eller ændres, såfremt
skatteansættelsen for det foregående indkomstår ændres tilsvarende vedrørende
opgørelsen ultimo for dette indkomstår.
Ekstraordinær skatteansættelse
§ 35.
Uanset fristerne i § 34 kan en skatteansættelse foretages eller ændres efter
anmodning fra den skattepligtige eller efter skattemyndighedernes bestemmelse
i
følgende tilfælde:
1)
Der er indtrådt en
ændring i det privatretlige eller offentligretlige grundlag for ansættelsen.
2)
Ansættelsen er en
direkte følge af en skatteansættelse vedrørende den skattepligtige for et
andet
indkomstår. Tilsvarende gælder, hvis ansættelsen er en direkte følge af en
skatteansættelse for det samme eller et andet indkomstår vedrørende den
skattepligtiges ægtefælle, hvormed den skattepligtige var samlevende ved
indkomstårets udløb, jf. § 4 i kildeskatteloven, eller vedrørende et selskab,
hvormed den skattepligtige var sambeskattet.
3)
En ansættelse af
overdragelsessummen for et aktiv, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 4,
stk.
6, eller afskrivningslovens § 45, stk. 3, vedrørende en anden skattepligtig
er
ændret.
4)
En udenlandsk
skattemyndighed har truffet en afgørelse, der har betydning for beskatningen
af
den skattepligtige. Det er en betingelse, at den danske skattemyndighed
anerkender afgørelsen.
5)
Den skattepligtige
eller nogen på dennes vegne har forsætligt eller groft uagtsomt bevirket, at
skattemyndighederne har foretaget en skatteansættelse på et urigtigt eller
ufuldstændigt grundlag.
6)
De statslige
skattemyndigheder udnytter deres revisionskompetence, jf. §§ 14 og 19, til at
ændre en skatteankenævnskendelse, en ordinær skatteansættelse foretaget efter
anmodning fra den skattepligtige, jf. § 34, stk. 2, eller en ekstraordinær
skatteansættelse foretaget efter denne paragraf. Det er en betingelse, at den
skattepligtige inden 3 måneder efter skatteankenævnskendelsens afsigelse
henholdsvis den kommunale skattemyndigheds skatteansættelse underrettes om,
at
sagen er under revision.
7)
Hidtidig praksis er
endeligt underkendt ved en dom, en landsskatteretskendelse, skatteministerens
beslutning efter § 32, 2. pkt., eller en praksisændring offentliggjort af
Skatteministeriet. I disse tilfælde kan genoptagelse foretages til gunst for
den skattepligtige fra og med det indkomstår, der har været til prøvelse i
den
første sag, der resulterede i underkendelse af praksis, eller fra og med det
indkomstår, der er påbegyndt, men endnu ikke udløbet 5 år forud for
underkendelsen af praksis.
8)
Skatteministeren
giver efter anmodning fra den skattepligtige tilladelse til ændring af
skatteansættelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder.
Stk. 2.
En
ansættelse kan kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles
af
myndighederne eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige
inden 6 måneder efter, at den skatteansættende myndighed henholdsvis den
skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder
fravigelsen
af fristerne i § 34. Skatteministeren kan efter anmodning fra den
skattepligtige dispensere fra fristen, hvis der foreligger særlige
omstændigheder.
Stk. 3.
Et forhold
i en skatteansættelse kan, hvis den skattepligtige ikke udtaler sig imod
ansættelsen, ændres af en skatteansættende myndighed af de grunde, der er
nævnt
i stk. 1, selv om skatteankenævnet, Ligningsrådet eller Landsskatteretten
tidligere har truffet afgørelse om forholdet.
Stk. 4. Krav afledt
af en skatteansættelse foretaget efter stk. 1, nr. 4, 7 og 8, er ikke
undergivet forældelse efter lov nr. 274 af 22. december 1908 om forældelse af
visse fordringer.
Stk. 5.
3)
Vedrører en skatteansættelse efter stk. 1 opgørelsen af en balancepost, kan
opgørelsen primo indkomståret alene foretages eller ændres, såfremt
skatteansættelsen for det foregående indkomstår ændres tilsvarende vedrørende
opgørelsen ultimo for dette indkomstår.
§ 35 A.
Når et vurderingsankenævn eller Landsskatteretten har påkendt en vurdering,
kan
told- og skatteforvaltningen genoptage nyere vurderinger af den pågældende
ejendom, i det omfang vurderingsankenævnets eller Landsskatterettens
afgørelse
giver anledning til ændring heraf.
Ordinær fastsættelse af afgiftstilsvar og godtgørelse
af afgift
§ 35 B.
De statslige told- og skattemyndigheder kan ikke afsende varsel om
fastsættelse
eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens
udløb.
Tilsvarende kan varsel om ændring af godtgørelse af afgift ikke afsendes
senere
end 3 år efter, at kravet om godtgørelse tidligst kan gøres gældende.
Fastsættelsen af afgiftstilsvaret henholdsvis godtgørelsen skal foretages
senest 3 måneder efter udløbet af fristen efter 1. og 2. pkt. Har det
betydning
for den afgiftspligtiges henholdsvis den godtgørelsesberettigedes mulighed
for
at varetage sine interesser, at fristen efter 3. pkt. forlænges, skal en
anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes.
Stk. 2.
En
afgiftspligtig, der ønsker afgiftstilsvaret ændret, skal senest 3 år efter
angivelsesfristens udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig
karakter, der kan begrunde ændringen. Tilsvarende skal en virksomhed eller
person, der ønsker godtgørelse af afgift, senest 3 år efter det tidspunkt,
hvor
kravet om godtgørelse tidligst kan gøres gældende, fremlægge oplysninger af
faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde godtgørelse af afgiften.
Ekstraordinær fastsættelse af afgiftstilsvar og
godtgørelse af afgift
§ 35 C.
Uanset fristerne i § 35 B kan et afgiftstilsvar eller en godtgørelse af
afgift fastsættes eller ændres efter anmodning fra den afgiftspligtige
henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller efter told- og
skattemyndighedernes bestemmelse i følgende tilfælde:
1)
Hidtidig praksis er
endeligt underkendt ved en dom, en landsskatteretskendelse, skatteministerens
beslutning efter § 32, 2. pkt., eller en praksisændring offentliggjort af
Skatteministeriet. I disse tilfælde kan genoptagelse foretages til gunst for
den afgiftspligtige fra og med den afgiftsperiode, der er helt eller delvis
sammenfaldende med den afgiftsperiode, der var til prøvelse i den første sag,
der resulterede i underkendelse af praksis, eller den afgiftsperiode, der er
påbegyndt, men endnu ikke udløbet, 5 år forud for underkendelsen af praksis.
Tilsvarende kan genoptagelse ske til gunst for den godtgørelsesberettigede
vedrørende godtgørelse af afgift, der kunne være gjort gældende fra og med
det
tidspunkt, der var til prøvelse i den første sag, der resulterede i
underkendelse
af praksis, eller 5 år forud for underkendelsen af praksis.
2)
Ændringen er en
direkte følge af en ændring af et afgiftstilsvar eller godtgørelse af afgift
vedrørende den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede for samme
eller en anden afgiftsperiode.
3)
Den afgiftspligtige
henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller nogen på dennes vegne har
forsætligt eller groft uagtsomt bevirket, at afgiftstilsvaret eller
godtgørelsen er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.
4)
Skatteministeren
giver efter anmodning fra den afgiftspligtige eller den
godtgørelsesberettigede
tilladelse til ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen som følge af,
at
der foreligger særlige omstændigheder.
Stk. 2.
En ændring
af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen af afgift kan kun foretages efter stk.
1, hvis den varsles af myndighederne eller anmodningen fra den
afgiftspligtige
henholdsvis den godtgørelsesberettigede fremsættes inden 6 måneder efter, at
told- og skattemyndighederne henholdsvis den afgiftspligtige eller den
godtgørelsesberettigede er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder
fravigelsen af fristerne i § 35 B. Skatteministeren kan efter anmodning fra
den
afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede dispensere fra
fristen,
hvis der foreligger særlige omstændigheder.
Stk. 3.
Et forhold
i opgørelsen af et afgiftstilsvar eller godtgørelsen af afgift kan, hvis den
afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede ikke udtaler sig imod
ændringen, ændres af de grunde, der er nævnt i stk. 1, af en regional told-
og
skattemyndighed, selv om Told- og Skattestyrelsen eller Landsskatteretten
tidligere har truffet afgørelse om forholdet.
Stk. 4.
Krav afledt
af en ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen af afgift efter stk. 1,
nr. 1 og 4, er ikke undergivet forældelse efter lov nr. 274 af 22. december
1908 om forældelse af visse fordringer.
Kapitel 4 A
Særlige bestemmelser
§ 36.
De
lokale skattemyndigheder, de statslige told- og skattemyndigheder,
vurderingsmyndighederne samt vurderingsankenævnene kan ikke træffe afgørelse
i
sager, i det omfang Ligningsrådet eller Landsskatteretten har taget stilling
til sagen ved kendelse.
Stk. 2.
Ligningsrådet kan ikke træffe afgørelse i sager, i det omfang
Landsskatteretten
har taget stilling til sagen ved kendelse.
§ 36 A.
Ingen kan samtidig være medlem af eller stedfortræder i et skatteankenævn,
Ligningsrådet eller Landsskatteretten.
Stk. 2.
Medlemmer af kommunalbestyrelser, skatteankenævn, Ligningsrådet eller
Landsskatteretten kan ikke udnævnes som medlemmer af et vurderingsankenævn.
Et
medlem af et vurderingsankenævn, der indvælges i en kommunalbestyrelse eller
bliver medlem af et skatteankenævn, Ligningsrådet eller Landsskatteretten,
skal
fratræde.
§ 36 B.
Told- og skatteforvaltningen kan foretage fornøden besigtigelse af en ejendom
i
forbindelse med vurderingen af ejendommen efter § 16 og som led i udøvelsen
af
tilsynsfunktionen efter § 12 eller i forbindelse med Ligningsrådets revision
af
ejendomsvurderinger efter § 19, stk. 1.
Stk. 2.
Vurderingsankenævnet
kan foretage fornøden besigtigelse af en ejendom. Vurderingsankenævnet kan
bemyndige told- og skatteforvaltningen, jf. § 16 E, til på sine vegne at
foretage besigtigelse af ejendommen.
§ 37.
De
kommunale og statslige skattemyndigheder skal under ansvar efter
§§ 152-152 a, og §§ 152 c-152 f, i straffeloven iagttage ubetinget
tavshed overfor uvedkommende med hensyn til oplysninger om en fysisk eller en
juridisk persons økonomiske, erhvervsmæssige eller privatlivet tilhørende
forhold, som de under varetagelsen af deres arbejde bliver bekendt med. Det
samme gælder de kommunale myndigheder, der forestår opkrævning og inddrivelse
af skatter, for så vidt angår dette arbejde. Forpligtelsen gælder tillige for
sagkyndige medhjælpere samt i øvrigt enhver, der som følge af et i henhold
til
aftale med det offentlige påtaget arbejde kommer til kundskab om sådanne
forhold. Er aftalen indgået med en virksomhed, gælder forpligtelsen alle, der
under deres arbejde i virksomheden får kundskab om forhold som de ovennævnte.
§ 37 A.
Ægtefæller og forhenværende ægtefæller har hver især ret til ved henvendelse
til den kommunale skattemyndighed at få oplyst indholdet af ægtefællens
selvangivelse og skatteansættelsen af denne for indkomstår, hvori de var
ægtefæller og samlevende.
Stk. 2.
Ægtefæller og
forhenværende ægtefæller kan hver især klage over skatteansættelsen af den
anden ægtefælle for indkomstår, hvori de var ægtefæller og samlevende.
§ 37 B.
Er en privatretlig disposition betinget af, at dispositionen tillægges
nærmere
angivne skatteretlige virkninger (skatteforbehold), tillægges
skatteforbeholdet
kun virkning for en skatteansættelse, hvis det er klart, skriftligt og oplyst
over for den skatteansættende myndighed senest samtidig med, at
skattemyndigheden oplyses om dispositionens øvrige indhold.
Stk. 2.
Den
skatteansættende myndighed kan afvise at tillægge et skatteforbehold virkning
for en skatteansættelse, hvis de privatretlige virkninger af
skatteforbeholdet
ikke er klare og overskuelige.
§ 37 C.
I det omfang en skatteansættelse hviler på en privatretlig disposition, kan
skatteministeren tillade, at en efterfølgende ændring af dispositionen
tillægges virkning for skatteansættelsen (omgørelse), hvis følgende
betingelser
er opfyldt:
1)
Dispositionen må ikke
i overvejende grad have været båret af hensyn til at spare eller udskyde
skatter eller afgifter.
2)
Dispositionen skal
utvivlsomt have haft utilsigtede skattemæssige virkninger, der er væsentlige.
3)
Dispositionen skal
have været lagt klart frem for myndighederne.
4)
De privatretlige
virkninger af den ændring af dispositionen, der ønskes tillagt skattemæssig
virkning, skal være enkle og overskuelige.
5)
At alle, der
skatteretligt vil blive berørt af en tilladelse til omgørelse, tiltræder
omgørelsesanmodningen.
Stk. 2.
For at få
behandlet en anmodning om omgørelse skal der betales et gebyr af samme
størrelse som det, der efter § 20 B, jf. § 20 A, stk. 1, skal betales for at
få
en bindende forhåndsbesked om egne forhold. Gebyret som nævnt i § 20 B, stk.
2,
skal betales samtidig med indgivelse af omgørelsesanmodningen. Et betalt
gebyr
tilbagebetales, hvis anmodningen trækkes tilbage.
§ 37 D.
Skatteministeren kan tillade, at en skattepligtig kan ændre et valg i
selvangivelsen, i det omfang skattemyndighederne har foretaget en
skatteansættelse af betydning for valget og valget som følge heraf har fået
utilsigtede skattemæssige konsekvenser.
Stk. 2.
Anmodning
om tilladelse efter stk. 1 skal fremsættes af den skattepligtige inden 6
måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om den
skatteansættelse, der begrunder anmodningen. Skatteministeren kan efter
anmodning fra den skattepligtige dispensere fra fristen, hvis der foreligger
særlige omstændigheder.
§ 38.
Skatteministeren kan på sit forretningsområde fastsætte regler om henstand i
forbindelse med klage.
§ 38 A.
Skatteministeren fastsætter landets inddeling i told- og skattekredse og
placeringen af regionale told- og skatteforvaltninger. Skatteministeren kan i
øvrigt oprette særlige centrale eller regionale forvaltningsorganer under den
centrale told- og skatteforvaltning.
Stk. 2.
Skatteministeren kan bemyndige statslige told- og skatteforvaltninger eller
kommunale myndigheder til at træffe afgørelse på ministerens
forretningsområde.
Endvidere kan ministeren fastsætte regler om adgang til at klage, herunder
om,
at der ikke kan klages til anden administrativ myndighed.
§ 38 B.
Skatteministeren kan på sit sagsområde fastsætte regler om anvendelse af
digital kommunikation ved henvendelser fra den offentlige forvaltning,
herunder
fravige formkrav i lovgivningen, der hindrer anvendelsen af digital
kommunikation.
Stk. 2.
Skatteministeren kan på sit sagsområde fastsætte regler om udstedelse af
dokumenter uden underskrift eller med maskinelt gengivet underskrift eller på
tilsvarende måde, således at et sådant dokument i retlig henseende
sidestilles
med et dokument med personlig underskrift.
Kapitel 5
Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser
§ 39.
Loven træder i kraft den 1. april 1990.
Stk. 2.
Lov om
skattemyndighedernes organisation og om klageadgang m.v., jf.
lovbekendtgørelse
nr. 573 af 14. november 1984, som ændret ved § 7 i lov nr. 363 af 1.
juli
1988, ophæves.
§ 40.
2)
(Ophævet).
§ 41.
Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler for lovens gennemførelse.
§ 42.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Skatteministeriet, den 12. august
2004
Kristian Jensen
/K.-H. Ludolph
Officielle noter
1)
Denne bekendtgørelse indeholder bemærkninger til de ændringer af
skattestyrelsesloven, der er gennemført efter den 24. september 2003.
2)
Lov nr. 357 af 19. maj 2004 (Bindende ligningssvar for selskaber og
hovedaktionærer m.v.) trådte i kraft den 1. juli 2004.
3)
Lov nr. 467 af 9. juni 2004 (Primo/ultimo-regulering af balanceposter) trådte
i
kraft den 11. juni 2004. Loven har virkning for anmodninger om genoptagelse,
som den skattepligtige indgiver den 1. juli 2004 eller senere. Loven har
tilsvarende virkning for foretagelse eller ændring af en ansættelse, som
skattemyndighederne varsler over for den skattepligtige den 1. juli 2004
eller
senere.
Lignende dokumenter
- PERSONBESKATNING 1992 AFSNIT AJ - SKATTEMYNDIGHEDERNES ORGANISATION OG OPGAVER Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1991 AFSNIT AJ - SKATTEMYNDIGHEDERNES ORGANISATION OG OPGAVER Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1993 AFSNIT AJ - SKATTEMYNDIGHEDERNES ORGANISATION OG OPGAVER Retsinformation · 5. februar 2008
- PROCESSUELLE REGLER PÅ TOLD SKATS OMRÅDE 2001 A. SKATTE- OG AFGIFTSMYNDIGHEDERNES ORGANISATION, OPGAVER OG KOMPETENCEFORDELING Retsinformation · 5. februar 2008
- PROCESSUELLE REGLER PÅ TOLD SKATS OMRÅDE 2003 A. SKATTE- OG AFGIFTSMYNDIGHEDERNES ORGANISATION, OPGAVER OG KOMPETENCEFORDELING Retsinformation · 5. februar 2008
- Forslag til Lov om ændring af skattestyrelsesloven og lov om vurdering af landets faste ejendomme Retsinformation · 24. oktober 2001