Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af skattestyrelsesloven

Ikke gældende siden 6. juni 2005 LBK nr 868 af 12/08/2004LovbekendtgørelseSkatte- og Vækstministeriet31. august 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 1.571 afgørelser

Landsskatteretten 1.232, Retsinformation 315, Domsdatabasen 21, Klagenævn (Nævnenes Hus) 3

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse af skattestyrelsesloven

Herved bekendtgøres lov om skattemyndighedernes

organisation og opgaver m.v. (skattestyrelsesloven), jf. lovbekendtgørelse

nr.

805 af 24. september 2003, med de ændringer, der følger af § 1 i lov nr.

357 af 19. maj 2004 og lov nr. 467 af 9. juni 2004.

1)

Kapitel 1

De lokale skattemyndigheder

Kommunalbestyrelsen

§ 1.

Kommunalbestyrelsen

er ansvarlig for, at der hvert år udarbejdes en plan for den kommunale

skattemyndigheds ligningsarbejde, og at planen følges. Planen skal tage

hensyn

til de anvisninger og de planer, der er nævnt i § 13.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen udpeger en person, der er ansat i kommunen, til at have

det

øverste ansvar for den kommunale skattemyndigheds arbejde.

Kommunalbestyrelsen

kan ikke behandle den kommunale skattemyndigheds afgørelser.

Samarbejde om skatteforvaltning

§ 1 A.

To eller flere kommunalbestyrelser kan i fællesskab udpege en person, der er

ansat i en af kommunerne, til at have det øverste ansvar for den kommunale

skattemyndigheds arbejde vedrørende alle eller grupper af skattepligtige i de

pågældende kommuner, jf. § 1, stk. 2.

Stk. 2.

Etablering,

Læs alt

ophævelse eller ændring af et samarbejde kan kun ske fra en 1. januar eller

en

1. juli.

Stk. 3.

Den

centrale told- og skatteforvaltning, jf. § 12, skal skriftligt orienteres om

samarbejdsaftalen, jf. stk. 1, senest en måned før samarbejdet iværksættes.

Det

samme gælder, hvis kredsen af deltagere i samarbejdet eller kredsen af

skattepligtige, der er henført under samarbejdet, ændres, eller hvis

samarbejdet ophæves.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelser, der samarbejder om ligning, kan lade udarbejde en fælles

ligningsplan, jf. § 1, stk. 1.

Ligningscentre

§ 1 B.

To

eller flere kommunalbestyrelser kan overføre den kompetence, der tilkommer

kommunalbestyrelsen som skattemyndighed, til bestyrelsen for et kommunalt

fællesskab, der er oprettet efter § 60 i lov om kommunernes styrelse.

Stk. 2.

Etablering,

ophævelse eller ændring af et kommunalt fællesskab kan kun ske fra en 1.

januar

eller en 1. juli.

Stk. 3.

Den

centrale told- og skatteforvaltning, jf. § 12, skal skriftligt orienteres om

samarbejdsaftalen, senest en måned før det kommunale fællesskab begynder sit

virke. Det samme gælder ændringer i samarbejdsaftalen, herunder opsigelse af

aftalen.

Stk. 4.

Det

kommunale fællesskabs overordnede ledelse varetages af en bestyrelse.

Bestyrelsen sammensættes af mindst én repræsentant for hver af de deltagende

kommunalbestyrelser.

Stk. 5.

Bestyrelsen er ansvarlig for, at der udarbejdes en plan som nævnt i § 1, stk.

1. Planen udarbejdes som en fælles plan for det kommunale fællesskabs

ligningsarbejde.

Stk. 6.

Bestyrelsen

udpeger en person, der er ansat i det kommunale fællesskab eller i en af de

samarbejdende kommuner, til at have det øverste ansvar for det arbejde,

fællesskabet udøver som en kommunal skattemyndighed. Bestyrelsen kan ikke

behandle den kommunale skattemyndigheds afgørelser.

Stk. 7.

Fællesskabet kan udveksle oplysninger med den øvrige forvaltning i de

samarbejdende kommuner i samme omfang, som der i en kommune kan udveksles

oplysninger mellem kommunens skatteforvaltning og kommunens øvrige

forvaltning.

Stk. 8.

Bestyrelsen

kan indgå aftale med skatteministeren om forvaltning af grænsegængere, jf. §

1

C, sekretariatsbetjening af skatteankenævn, jf. § 11, eller udførelse af

selskabsligning, jf. § 12 A.

Grænsegængercentre

§ 1 C.

Skatteministeren kan efter forhandling med Kommunernes Landsforening,

Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune bestemme, at der oprettes et

center

i Øresundsområdet til forvaltning af de skattemæssige forhold vedrørende

personer som nævnt i stk. 3 og 4. Tilsvarende kan skatteministeren efter

forhandling med Kommunernes Landsforening bestemme, at der i andre

grænseområder oprettes et sådant center. Munder forhandlingerne ud i, at

centeret oprettes som et statsligt center, kan skatteministeren indgå aftale

med kommunalbestyrelser eller med bestyrelsen for et center som nævnt i § 1 B

om at udføre denne opgave mod et vederlag.

Stk. 2.

Skatteministeren kan bestemme den måde, hvorpå centeret, jf. stk. 1, skal

organiseres.

Stk. 3.

Efter

skatteministerens nærmere bestemmelse kan personer, der opfylder et af

følgende

kriterier, henføres til skattemæssig forvaltning i centeret, jf. stk. 1:

1)

Skattepligtige efter

kildeskattelovens § 1, hvis primære indkomst hidrører fra personligt arbejde

eller selvstændig erhvervsvirksomhed, der kan beskattes i nabolandet. Det

samme

gælder indkomst som nævnt i kildeskattelovens § 5 A, stk. 2 og 3.

2)

Skattepligtige, der

er hjemmehørende i nabolandet, herunder efter

dobbeltbeskatningsoverenskomsten,

og hvis primære indkomst hidrører fra personligt arbejde eller selvstændig

erhvervsvirksomhed, der kan beskattes her i landet. Det samme gælder indkomst

som

nævnt i kildeskattelovens § 5 A, stk. 2 og 3.

Stk. 4.

Ægtefæller

til personer som nævnt i stk. 3, nr. 1, der er henført til forvaltning i

centeret, jf. stk. 1, skal, når de er omfattet af kildeskattelovens § 4, stk.

2, have deres skattemæssige forhold behandlet af samme center som deres

ægtefælle.

Stk. 5.

Centeret

kan udveksle oplysninger med den øvrige forvaltning i de kommuner, der

henhører

under centret, i samme omfang, som der i en kommune kan udveksles oplysninger

mellem kommunens skatteforvaltning og kommunens øvrige forvaltning.

Stk. 6.

På samme

måde som nævnt i stk. 1 kan skatteministeren bestemme, hvilket skatteankenævn

der skal behandle klager over centerets afgørelser. Det kan herunder

bestemmes,

at kommunalbestyrelser i kommuner, der henhører under centeret, efter regler,

der svarer til § 6, skal vælge et fælles skatteankenævn til at behandle

klager

over centerets afgørelser.

Stk. 7.

Centeret,

jf. stk. 1, og skatteankenævnet som nævnt i stk. 6 finansieres af de

kommuner,

der henhører under centeret, respektive nævnet. Oprettes centeret helt eller

delvis som et statsligt center, bestemmer skatteministeren på samme måde som

nævnt i stk. 1, hvorledes statens udgift ved centerets etablering og drift

skal

finansieres af de kommuner, der henhører under centeret, jf. 1. pkt.

Den kommunale skattemyndighed

§ 2.

Den

kommunale skattemyndighed foretager:

1)

Skatteansættelsen af

indkomst for fysiske personer og dødsboer.

2)

Efterprøvelse af

passivposter efter boafgiftslovens § 13 a, der ikke vedrører

værdiansættelsen efter boafgiftslovens § 12.

3)

Beregning af passivposter

efter kildeskattelovens § 33 D i de tilfælde, hvor en gave er

indkomstskattepligtig efter statsskattelovens § 4, litra c.

4)

Skatteansættelse

efter lov om en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat.

5)

Ansættelse for

fysiske personer og dødsboer af underskud og tab, der kun kan modregnes i

skattepligtig indkomst fra kilder af samme art, som underskuddet eller tabet

vedrører.

6)

Behandling af

anmodning om bindende ligningssvar efter kapitel 2 B.

§ 3.

Skatteansættelsen skal være foretaget senest den 30. juni i det andet

kalenderår efter udløbet af det pågældende indkomstår (ligningsfristen). Den

kommunale skattemyndighed kan ændre skatteansættelser inden for

ligningsfristen.

Stk. 2.

Skatteministeren kan fastsætte regler, hvorefter den kommunale

skattemyndighed

efter ligningsfristens udløb kan foretage skatteansættelser, hvor disse med

urette ikke er foretaget tidligere, eller ændre skatteansættelser.

Stk. 3.

Den

kommunale skattemyndighed kan ikke foretage eller ændre en skatteansættelse i

det omfang, hvor en anden skattemyndighed har taget stilling til ansættelsen.

Den kommunale skattemyndighed kan heller ikke foretage eller ændre en

skatteansættelse, i det omfang en anden skattemyndighed har ansættelsen under

behandling. I tilfælde som nævnt i 2. pkt. skal den kommunale skattemyndighed

underrette denne anden skattemyndighed om den påtænkte ansættelsesændring i

rimelig tid før ansættelsesændringens foretagelse.

Stk. 4.

Agter den

kommunale skattemyndighed at foretage en skatteansættelse på et andet

grundlag

end det, der er selvangivet, herunder tilfælde, hvor behørig selvangivelse

ikke

foreligger, eller agter den kommunale skattemyndighed at ændre den del af

grundlaget for en skatteansættelse, der skal selvangives, skal den

skattepligtige underrettes skriftligt derom. Den skattepligtige skal samtidig

underrettes om, at skatteansættelsen vil blive foretaget som varslet, hvis

den

skattepligtige ikke over for skattemyndigheden fremkommer med en begrundet

skriftlig eller mundtlig udtalelse imod skatteansættelsen inden en nærmere

angiven frist, der ikke må være på mindre end 15 dage regnet fra skrivelsens

datering. Har den skattepligtige ikke udtalt sig inden fristens udløb, kan

skattemyndigheden foretage skatteansættelsen i overensstemmelse med forslaget

uden yderligere underretning. Har den skattepligtige udtalt sig inden

fristens

udløb, skal der gives skriftlig underretning om skatteansættelsen (kendelse).

Stk. 5.

Underretning som nævnt i stk. 4, 1. og 2. pkt., kan undlades i tilfælde,

hvor skatteansættelsen foretages efter anmodning fra den skattepligtige og

afgørelsen fuldt ud imødekommer anmodningen. I givet fald skal der gives

skriftlig underretning om skatteansættelsen (kendelse).

§ 4.

(Ophævet).

Skatteankenævnene

§ 5.

Skatteankenævnene behandler efter reglerne i § 21, § 21 A, § 22 og

§

24 klager over de kommunale skattemyndigheders afgørelser som nævnt i

§ 2.

Skatteministeren kan fastsættes regler om henlæggelse af afgørelsen af klager

over afgørelser efter § 12 A, stk. 1, til skatteankenævnene.

§ 6.

I

hver kommune vælger kommunalbestyrelsen et skatteankenævn. Nævnets medlemstal

fastsættes i kommunens styrelsesvedtægt. Medlemstallet skal være ulige og

skal

udgøre mindst 5 og højst 15. Samtidig med valget til skatteankenævnet udpeges

for hvert medlem en stedfortræder, som kan indkaldes, når et medlem er

forhindret i at deltage.

Stk. 2.

To eller

flere kommunalbestyrelser kan etablere et fælles skatteankenævn, hvis de er

enige om antallet af medlemmer i nævnet og fordelingen af pladserne i nævnet

mellem de berørte kommuner. Herudover er det en betingelse for nævnets

oprettelse, at den centrale told- og skatteforvaltning skriftligt er

orienteret

om samarbejdsaftalen senest 3 måneder før funktionsperiodens begyndelse, jf.

stk. 3, medmindre den centrale told- og skatteforvaltning har dispenseret fra

fristens overholdelse.

Stk. 3.

Skatteankenævnets medlemmer og stedfortrædere vælges blandt de personer, der

er

valgbare til kommunalbestyrelsen. Valget sker på kommunalbestyrelsens

konstituerende møde og har virkning for kommunalbestyrelsens

funktionsperiode.

Uanset 1. og 2. pkt. kan et fælles skatteankenævn etableres i den ordinære

funktionsperioden for resten af denne periode. Funktionsperioden for

medlemmerne af de skatteankenævn, der erstattes af det fælles skatteankenævn,

afkortes tilsvarende.

Stk. 4.

Personer,

der er valgbare, har pligt til at modtage valg, jf. dog stk. 5 og 6.

Stk. 5.

Medlemmer

af kommunalbestyrelsen har ikke pligt til at modtage valg til

skatteankenævnet.

Stk. 6.

Personer,

der på tiltrædelsestidspunktet er fyldt 60 år eller har været medlem af

skatteankenævnet i 2 hele sammenhængende valgperioder, har ikke pligt til at

modtage valg til skatteankenævnet. Personer, der på tiltrædelsestidspunktet

opfylder betingelserne for at blive fritaget for hvervet som medlem eller

stedfortræder i funktionsperioden, jf. § 8, har heller ikke pligt til at

modtage valg.

§ 7.

Mister et medlem eller en stedfortræder sin valgbarhed, udtræder den

pågældende

af skatteankenævnet.

Stk. 2.

Spørgsmålet, om et medlem eller en stedfortræder har mistet sin valgbarhed,

afgøres af kommunalbestyrelsen, jf. dog stk. 3 og 5.

Stk. 3.

Gør et

medlem af kommunalbestyrelsen gældende, at en person, som ønskes valgt til

medlem af eller stedfortræder i skatteankenævnet, på grund af straf ikke er

valgbar, skal kommunalbestyrelsen forelægge spørgsmålet for

Valgbarhedsnævnet,

jf. § 105 i lov om kommunale valg. Valgbarhedsnævnet afgør, om den

pågældende som følge heraf har mistet sin valgbarhed.

Stk. 4.

Indsigelse

mod et medlems eller en stedfortræders valgbarhed på grund af straf skal

fremsættes senest 3 måneder efter, at valget har fundet sted.

Stk. 5.

Bliver et

medlem eller en stedfortræder straffet, skal kommunalbestyrelsen indberette

dette til Valgbarhedsnævnet, der afgør, om den pågældende som følge heraf har

mistet sin valgbarhed.

§ 8.

Et

medlem eller en stedfortræder skal efter anmodning fritages for sit

medlemskab

henholdsvis sit stedfortræderhverv, såfremt den pågældende på grund af sin

helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller

lignende har rimelig grund til at ønske sig fritaget. Afgørelse om, hvorvidt

en

anmodning om fritagelse skal imødekommes, træffes af kommunalbestyrelsen.

§ 9.

Udtræder et medlem eller en stedfortræder af skatteankenævnet, vælges der et

nyt medlem henholdsvis en ny stedfortræder for den resterende del af nævnets

funktionsperiode.

§ 10.

Skatteankenævnet vælger en formand og en eller to næstformænd blandt nævnets

medlemmer. Nævnet kan opdele sig i besluttende led bestående af mindst 3

medlemmer,

deriblandt formanden eller en næstformand. Ved opdelingen skal de besluttende

led så vidt muligt sikres en alsidig sammensætning.

Stk. 2.

For at det

samlede skatteankenævn kan afsige kendelse, skal mindst halvdelen af nævnets

medlemmer eller deres stedfortrædere deltage i afgørelsen. For at et

besluttende led kan afsige kendelse, skal mindst 3 medlemmer eller deres

stedfortrædere deltage i afgørelsen. Formanden eller en næstformand skal

deltage i alle afgørelser. I tilfælde af stemmelighed er formandens eller,

hvis

formanden ikke deltager, næstformandens stemme afgørende. Ethvert medlem kan

kræve en sag forelagt for det samlede skatteankenævn.

Stk. 3.

Hvis et

medlem er uenig i en ansættelse, der er foretaget af skatteankenævnet, kan

medlemmet kræve sine indvendinger imod afgørelsen tilført

beslutningsprotokollen og en kopi af protokollatet indsendt til den centrale

told- og skatteforvaltning.

Stk. 4.

Selv om

skatteankenævnet er opdelt i besluttende led, har alle nævnets medlemmer ret

til at deltage i ethvert møde. Et medlem af skatteankenævnet kan over for

formanden fremsætte begæring om at få tilsendt indkaldelser til møder i

besluttende led, hvoraf vedkommende ikke selv er medlem. De nævnsmedlemmer,

der

ikke er medlem af det besluttende led, har ikke stemmeret, men har ret til at

udtale sig.

Stk. 5.

Skatteministeren fastsætter regler om vederlæggelse af skatteankenævnenes

formænd og medlemmer.

Stk. 6.

Skatteministeren kan fastsætte regler for skatteankenævnenes virksomhed.

Skatteministeren kan fastsætte afvigende regler om skatteankenævnet i

København.

§ 11.

Skatteministeren stiller sekretariatsbetjening til rådighed for

skatteankenævnene.

Stk. 2.

Sekretariatsbetjeningen skal organisatorisk være adskilt fra den myndighed,

hvis afgørelser skatteankenævnet kan prøve.

Stk. 3.

Skatteministeren kan indgå aftaler om udførelse af sekretariatsbetjening af

skatteankenævn med kommunalbestyrelser eller bestyrelser for kommunale

fællesskaber, der er oprettet efter § 60 i lov om kommunernes styrelse,

herunder bestyrelser for ligningscentre som nævnt i § 1 B eller bestyrelser

for

fællesskaber som nævnt i stk. 4.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen kan oprette kommunale fællesskaber efter § 60 i lov om

kommunernes styrelse til udelukkende at udføre sekretariatsbetjening af

skatteankenævn efter aftale med skatteministeren, jf. stk. 3.

Kapitel 2

De statslige told- og skattemyndigheder samt

vurderingsmyndighederne

Told- og skatteforvaltningen

§ 12.

Den centrale told- og skatteforvaltning skal føre tilsyn med, at

skatteansættelse af indkomst og ejendomsværdi, værdiansættelse m.v. i

dødsboer,

vurdering af fast ejendom samt afgivelse af bindende ligningssvar sker på

behørig og ensartet måde over hele landet.

Stk. 2.

Told- og

skatteforvaltningen opgør afgiftsgrundlaget i gaveafgiftssager og beregner

gaveafgift.

§ 12 A.

2)

Told-

og skatteforvaltningen foretager skatteansættelser af indkomst og ansættelse

af

underskud og tab, der kun kan modregnes i skattepligtig indkomst fra kilder

af

samme art, som underskuddet eller tabet vedrører, for juridiske personer

bortset fra dødsboer. Told- og skatteforvaltningen behandler desuden

anmodning

om bindende ligningssvar efter kapitel 2 B, i det omfang kompetencen ikke er

henlagt til de kommunale skattemyndigheder efter stk. 2. § 3, stk. 4 og 5, og

§

21, stk. 3, 1.-4. pkt., finder tilsvarende anvendelse, bortset fra på

bindende

ligningssvar. Afgørelser i 1. instans efter 1. og 2. pkt. påklages til

Landsskatteretten, med mindre andet er bestemt efter § 5.

Stk. 2.

Skatteministeren kan indgå aftale med en kommunalbestyrelse eller en

bestyrelse

for et kommunalt fællesskab som nævnt i § 1 B om udførelse af ligning af

juridiske personer, bortset fra dødsboer, med dertil hørende administrative

opgaver. I aftalen kan indgå bestemmelser om ydelse af vederlag til kommunen.

§ 13.

Den centrale told- og skatteforvaltning udarbejder hvert år et- eller

flerårige

planer for den almindelige ligning af fysiske personer og dødsboer samt

planer

for tilsynet med dette arbejde.

Stk. 2.

Told-

og skatteforvaltningen forsyner de lokale skattemyndigheder og

vurderingsankenævnene med oplysninger til brug ved ligningen af fysiske

personer og dødsboer eller vurderingen og giver de lokale skattemyndigheder

anvisninger med hensyn til den formelle fremgangsmåde, tilrettelæggelsen og

gennemførelsen såvel af besvarelsen af anmodninger om bindende ligningssvar

som

af selve ligningen af fysiske personer og dødsboer.

Stk. 3.

De i

stk. 1 og 2 nævnte planer og anvisninger skal godkendes af

Ligningsrådet.

Når Ligningsrådet har godkendt anvisninger som nævnt i stk. 2, skal de

følges af de lokale skattemyndigheder.

§ 14.

Den centrale told- og skatteforvaltning skal undersøge rigtigheden af de

lokale

skattemyndigheders afgørelser i de i § 2 nævnte sager og af

vurderingsankenævnenes afgørelser vedrørende de i vurderingsloven nævnte

vurderinger. Dette sker efter regler, der udarbejdes af told- og

skatteforvaltningen og godkendes af Ligningsrådet.

Stk. 2.

Told- og

skatteforvaltningen har adgang til indsigt i de lokale skattemyndigheders og

vurderingsankenævnenes konkrete arbejde, herunder til at deltage i

skatteankenævnenes og vurderingsankenævnenes møder og forhandlinger uden

stemmeret.

Stk. 3.

Told- og

skatteforvaltningen kan udtage bindende ligningssvar, selvangivelser,

ansættelser og vurderingssager til gennemgang.

Stk. 4.

Told- og

skatteforvaltningen kan foretage en ansættelse, hvor denne ikke tidligere er

foretaget. Anser told- og skatteforvaltningen en ansættelse, der er foretaget

af de lokale skattemyndigheder, for urigtig, kan told- og skatteforvaltningen

ændre ansættelsen. Dette gælder dog ikke, i det omfang et skatteankenævn,

Ligningsrådet eller Landsskatteretten har taget stilling til ansættelsen.

§ 3, stk. 4 og 5, og § 21, stk. 3, 1.-4. pkt., anvendes

tilsvarende.

Stk. 5.

Anser told-

og skatteforvaltningen en kendelse afsagt af et skatteankenævn for urigtig,

kan

told- og skatteforvaltningen forelægge kendelsen for Ligningsrådet, jf.

§ 19. På tilsvarende måde kan told- og skatteforvaltningen forelægge

vurderinger foretaget af et vurderingsankenævn for Ligningsrådet.

Stk. 6.

Told- og

skatteforvaltningen kan pålægge de kommunale skattemyndigheder at foretage

ansættelser, hvor disse med urette ikke er foretaget tidligere.

§ 15.

De

forvaltningsorganer, der er oprettet efter § 38 A, stk. 1, varetager, i det

omfang det bestemmes af den centrale told- og skatteforvaltning, de opgaver,

der påhviler denne efter §§ 12, 13 og 14, samt selskabsligning efter § 12 A,

stk. 1, og ejendomsvurdering efter § 16.

Vurderingsmyndighederne

§ 16.

Told- og skatteforvaltningen vurderer landets faste ejendomme efter reglerne

i

vurderingsloven.

§ 16 A.

Når en almindelig vurdering er afsluttet, udfærdiger told- og

skatteforvaltningen en fortegnelse over de foretagne ansættelser.

Stk. 2.

Ved

almindelig vurdering giver told- og skatteforvaltningen offentligheden adgang

til oplysninger om resultatet af vurderingerne inden for en periode af mindst

4

uger. Samtidig kan told- og skatteforvaltningen give offentligheden adgang

til

oplysninger om tidspunktet for salg af fast ejendom, der er foretaget siden

den

senest forudgående almindelige vurdering, den beregnede kontante købesum ved

disse salg og eventuelle beregningsoplysninger for den konkrete ejendom, der

har ligget til grund for told- og skatteforvaltningens skøn. Told- og

skatteforvaltningen giver endvidere offentligheden adgang til de oplysninger

om

ejendomsværdier for 2001 og 2002, der lægges til grund ved beregningen af

ejendomsværdiskatten, jf. ejendomsværdiskattelovens § 4 A, stk. 1, nr. 2 og

3,

og stk. 2.

Vurderingsankenævnene

§ 16 B.

Vurderingsankenævnene behandler efter reglerne i §§ 22 A-22 C klager over

told-

og skatteforvaltningens vurderinger af fast ejendom efter § 16.

§ 16 C.

2)

For hvert amt udnævner skatteministeren et vurderingsankenævn. Endvidere

udnævner skatteministeren et vurderingsankenævn for Bornholms Kommune og et

fælles vurderingsankenævn for Københavns og Frederiksberg Kommuner. Nævnenes

medlemstal fastsættes af skatteministeren. Skatteministeren udnævner

endvidere

en suppleant for hvert medlem af et nævn.

Stk. 2.

2)

Forud for udnævnelsen indhentes indstilling fra vedkommende amtsråd eller,

for

så vidt angår vurderingsankenævnet for Bornholms Kommune og

vurderingsankenævnet for Københavns og Frederiksberg Kommuner, fra

vedkommende

kommunalbestyrelser. Der skal indstilles to personer sideordnet for hvert

hverv

i vurderingsankenævnet. Alene personer, der er valgbare til amtsrådet, kan

indstilles. Indstillingen skal være ledsaget af en angivelse af de

pågældendes

kvalifikationer til at bestride hvervet. Opfylder den hidtidige formand for

vurderingsankenævnet eller et hidtidigt medlem af nævnet betingelserne for at

kunne fortsætte hvervet, skal den pågældende, hvis den pågældende ønsker det,

være en af de to indstillede personer. Udnævnelserne gælder for en periode på

4

år, således at funktionsperioden starter den 1. juli i det år, hvor den

kommunale valgperiode starter.

Stk. 3.

Afgår

et medlem af vurderingsankenævn eller en suppleant i løbet af

funktionsperioden, udnævnes en efterfølger for den tilbageværende del af

perioden. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4.

Medlemmer af et vurderingsankenævn eller suppleanter kan, dersom deres vandel

eller den måde, hvorpå de udfører deres arbejde, giver anledning dertil,

afskediges af skatteministeren.

§ 16 D.

Vurderingsankenævnet vælger en formand og en eller to næstformænd blandt

nævnets medlemmer.

Stk. 2.

For

at vurderingsankenævnet kan afsige kendelse, skal mindst halvdelen af nævnets

medlemmer eller deres stedfortrædere deltage i afgørelsen. Formanden eller en

næstformand skal deltage i alle afgørelser. I tilfælde af stemmelighed er

formandens eller næstformandens stemme afgørende.

Stk. 3.

Hvis

et medlem er uenig i en ansættelse, der er foretaget af vurderingsankenævnet,

kan medlemmet kræve sine indvendinger imod afgørelsen tilført

beslutningsprotokollen og en kopi af protokollatet indsendt til den centrale

told- og skatteforvaltning.

Stk. 4.

Skatteministeren kan fastsætte regler for vurderingsankenævnenes virksomhed.

Stk. 5.

Skatteministeren fastsætter regler om vederlæggelse af vurderingsankenævnenes

formænd og medlemmer.

§ 16 E.

Told- og skatteforvaltningen stiller sekretariatsbistand til rådighed for

vurderingsankenævnene.

Ligningsrådet

§ 17.

Ligningsrådet fastlægger retningslinier for den centrale told- og

skatteforvaltnings administration af personligningen, ligningen af dødsboer

og

ejendomsvurderingen og udøver sammen med denne tilsyn med de lokale

skattemyndigheders virksomhed.

Stk. 2.

Ligningsrådet består af 19 medlemmer. Folketinget vælger 6 medlemmer, og

skatteministeren beskikker 13 medlemmer, herunder formanden. Af de medlemmer,

der beskikkes af skatteministeren, skal 4 medlemmer være repræsentanter for

henholdsvis landbruget, industrien eller håndværket, handelen og

lønmodtagerne.

2 medlemmer beskikkes efter indstilling fra Kommunernes Landsforening, 1

medlem

beskikkes efter indstilling fra Københavns kommune, og 1 medlem beskikkes

efter

indstilling fra Frederiksberg kommune. Med undtagelse af formanden vælges

eller

beskikkes medlemmerne for 6 år. Udtræder et medlem af rådet, vælges eller

beskikkes et nyt medlem for den resterende del af valgperioden.

Stk. 3.

Skatteministeren kan efter indstilling fra Ligningsrådet bemyndige de

statslige

skattemyndigheder til at træffe afgørelser efter § 27, stk. 1 og 7,

og § 29, stk. 1, i pensionsafkastbeskatningsloven. Ligningsrådet

bemyndiges til at henlægge kompetence til at træffe afgørelser efter

§ 20

A til de statslige skattemyndigheder. Skatteministeren kan fastsætte regler

om

adgangen til at klage over afgørelser, der er udlagt efter 1. og 2. pkt.

Stk. 4.

Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser for Ligningsrådets virksomhed.

§ 18.

Ligningsrådet skal godkende de planer og anvisninger, som udarbejdes af den

centrale told- og skatteforvaltning efter § 13.

Stk. 2.

Ligningsrådet skal godkende de regler, efter hvilke told- og

skatteforvaltningen undersøger rigtigheden af de afgørelser, som træffes af

de

lokale skattemyndigheder og vurderingsankenævnene, jf. § 14.

Stk. 3.

I de

tilfælde, hvor en kommune gentagne gange ikke har opnået de forventede

resultater af ligningsarbejdet, kan Ligningsrådet efter indstilling fra den

centrale told- og skatteforvaltning give kommunen bindende direktiver for

ligningsarbejdet, herunder pålæg om, at nærmere angivne dele af dette arbejde

skal udføres af eksterne sagkyndige for kommunens regning. Det samme gælder

bestyrelsen for et kommunalt fællesskab som nævnt i § 1 B eller bestyrelsen

for

et center som nævnt i § 1 C.

Stk. 4.

I de

tilfælde, hvor en kommune gentagne gange har afgivet åbenbart urigtige

bindende

ligningssvar eller tilsidesat sine forpligtelser efter kapitel 2 B, kan

Ligningsrådet efter indstilling fra den centrale told- og skatteforvaltning

give kommunen pålæg om, at bindende ligningssvar indtil videre udarbejdes af

eksterne sagkyndige for kommunens regning.

Stk. 5.

Ligningsrådet afgiver indstilling til skatteministeren angående udformningen

af

skemaerne til selvangivelsen.

§ 19.

Ligningsrådet kan efter indstilling fra den centrale told- og

skatteforvaltning

optage ansættelser og vurderinger til påkendelse og kan foretage ændringer

deri, jf. dog § 36, stk. 2. Ved påkendelsen træffes der for

ejendomsvurderingernes vedkommende bestemmelse om, fra hvilket tidspunkt

ændringen skal følges ved beregningen af indkomstskat, ejendomsværdiskat og

kommunale ejendomsskatter. § 3, stk. 4 og 5, og § 21, stk. 3, 1.-4. pkt.,

anvendes tilsvarende.

Stk. 2.

For at

Ligningsrådet kan afsige kendelse, skal mindst 3 medlemmer deltage i

afgørelsen. Formanden skal deltage i alle afgørelser. I tilfælde af

stemmelighed er formandens stemme afgørende.

Landsskatteretten

§ 20.

Landsskatteretten behandler efter reglerne i §§ 23-30 klager over

afgørelser truffet af de lokale skattemyndigheder, vurderingsankenævn og

told-

og skatteforvaltningen.

Stk. 2.

Landsskatteretten består af en retspræsident, et antal retsformænd samt 28

andre medlemmer. Folketinget vælger 11 medlemmer, og skatteministeren

beskikker

17 medlemmer. Herudover beskikker skatteministeren til afgørelse af klager

efter § 29 a i lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. 2

medlemmer, hvoraf det ene skal repræsentere bilbranchen og det andet være

indstillet af Færdselsstyrelsen, samt på samme måde en suppleant for hver af

disse medlemmer.

Stk. 3.

De

medlemmer, der er beskikket af skatteministeren eller valgt af Folketinget,

har

en funktionsperiode på 6 år. Udtræder et medlem, beskikkes eller vælges et

nyt

medlem for den resterende del af perioden.

Stk. 4.

Landsskatterettens præsident, dens retsformænd samt mindst 9 af de medlemmer,

der er beskikket af skatteministeren, skal opfylde de almindelige betingelser

for at kunne blive landsdommer. Blandt de medlemmer, der beskikkes af

skatteministeren, skal endvidere landbruget, industrien, håndværket og

handelen

være repræsenteret med hver 1 medlem og lønmodtagerne med 2 medlemmer.

Stk. 5.

For at

retten kan afsige kendelse, skal mindst 3 medlemmer deltage i afgørelsen. Af

de

deltagende skal mindst 1 være retspræsident eller retsformand og mindst 2

være

beskikket af skatteministeren eller valgt af Folketinget. I tilfælde af

stemmelighed er retspræsidentens stemme afgørende. Deltager retspræsidenten

ikke, er retsformandens eller, hvor flere retsformænd deltager, den efter

udnævnelse ældstes stemme afgørende.

Stk. 6.

Landsskatterettens præsident kan bestemme, at kontorchefer eller fuldmægtige

ved retten kan deltage i afgørelsen af klager. I sådanne tilfælde har den

pågældende samme beføjelser som en retsformand. Er voteringen ikke enstemmig,

overgår klagen dog til behandling efter reglerne i stk. 5.

Stk. 7.

Afgørelser,

der vedrører afvisning af en indkommen klage eller genoptagelse af en påkendt

klage efter § 29, kan træffes af retspræsidenten, en retsformand eller

en

kontorchef.

Stk. 8.

Landsskatterettens forretningsorden fastsættes af skatteministeren.

Kapitel 2 A

Bindende forhåndsbesked m.v.

§ 20 A.

Enhver, for hvem det skønnes at være af væsentlig betydning, kan hos

Ligningsrådet, jf. dog § 17, stk. 3, 2. pkt., få et bindende svar

på

spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørgeren af en af denne påtænkt

disposition (forhåndsbesked), når Ligningsrådet i øvrigt har kompetence til

at

afgøre spørgsmålet med klageadgang til Landsskatteretten.

Stk. 2.

Enhver, for

hvem det skønnes at være af væsentlig betydning, kan hos Ligningsrådet, jf.

dog

§ 17, stk. 3, 2. pkt., få en bindende forhåndsbesked om de

skattemæssige virkninger for andre af en disposition, som spørgeren påtænker

at

foretage, når Ligningsrådet i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet

med klageadgang til Landsskatteretten.

Stk. 3.

Forhåndsbesked efter stk. 1 eller 2 gives endvidere om afgift efter

pensionsbeskatningsloven.

Stk. 4.

Skønner

Ligningsrådet, jf. dog § 17, stk. 3, 2. pkt., at det stillede

spørgsmål er af en sådan karakter, at det ikke kan besvares med fornøden

sikkerhed, eller at andre hensyn taler afgørende mod en besvarelse, afvises

spørgsmålet med fornøden begrundelse. Bindende forhåndsbesked gives i

almindelighed ikke om den skattemæssige virkning af en disposition, der er

gennemført.

§ 20 B.

En anmodning om bindende forhåndsbesked skal være skriftlig og indgives til

den

centrale told- og skatteforvaltning. Anmodningen skal indeholde alle de

oplysninger af betydning for svaret, som står til rådighed for spørgeren.

Stk. 2.

Samtidig

med indgivelse af anmodningen skal der betales et gebyr. Gebyret for en

anmodning om egne forhold som nævnt i § 20 A, stk. 1, er på 1.100

kr.

Gebyret for en anmodning om andres forhold som nævnt i § 20 A,

stk. 2, er på 5.500 kr. Gebyrerne reguleres efter personskattelovens

§ 20. Gebyrerne tilbagebetales, hvis anmodningen afvises.

Stk. 3.

Udover

gebyret efter stk. 2 skal der i tilfælde som nævnt i § 20 A,

stk. 2, betales for det tidsforbrug, de statslige skattemyndigheder

samlet

har anvendt til besvarelse af anmodningen. Betalingen udgør 1.100 kr. for

hver

5 timers tidsforbrug. Beløbet reguleres efter personskattelovens § 20.

Beløbet tilbagebetales, hvis anmodningen trækkes tilbage eller afvises.

Bestemmelserne i 1.-4. pkt., finder tilsvarende anvendelse ved besvarelse af

anmodninger som nævnt i § 20 A, stk. 1, i det omfang de statslige

skattemyndigheder samlet har anvendt mere end 50 timer til besvarelse af

anmodningen, men kun for tidsforbrug udover 45 timer. I sidstnævnte tilfælde

skal spørgeren underrettes om, at tidsforbruget vil overstige 50 timer og

dermed udløse betaling for tidsforbrug, før anmodningen besvares, således at

spørgeren får mulighed for at trække anmodningen tilbage.

Stk. 4.

Skønner

told- og skatteforvaltningen, at spørgsmålet ikke er tilstrækkeligt oplyst,

kan

told- og skatteforvaltningen anmode spørgeren om yderligere oplysninger eller

dokumentation. Efterkommes anmodningen ikke, kan spørgsmålet afvises, eller

svaret begrænses til de forhold, der skønnes tilstrækkeligt oplyst.

Stk. 5.

Reglerne i

§ 30 om syn og skøn i landsskatteretssager finder tilsvarende anvendelse

i

sager om bindende forhåndsbesked. Told- og skatteforvaltningen kan i den

enkelte sag fastsætte en frist for fremsættelse af en begæring om syn og

skøn.

§ 20 C.

Opgørelsen af tidsforbruget efter § 20 B, stk. 3, kan ikke påklages

til anden administrativ myndighed.

Stk. 2. En

forhåndsbesked efter § 20 A eller en afgørelse efter § 207 i lov om

finansiel virksomhed er bindende for skattemyndighederne ved behandlingen af

det beskrevne forhold. En bindende forhåndsbesked efter § 20 A,

stk. 2, er kun bindende for skattemyndighederne ved stillingtagen til

dispositioner foretaget efter forhåndsbeskedens afgivelse.

Stk. 3.

En

forhåndsbesked m.v. er ikke bindende i det omfang, der er sket ændringer i

forudsætninger, som har været afgørende for indholdet af forhåndsbeskeden,

herunder ændringer i love eller bekendtgørelser, der har ligget til grund for

forhåndsbeskeden.

§ 20 D.

En

afgørelse om størrelsen af hensatte beløb eller størrelsen af lidte tab i et

penge- eller realkreditinstitut m.v., der er meddelt af tilsynsmyndigheden

efter skattekontrollovens § 6 D, er bindende for skattemyndighederne og

Landsskatteretten.

Stk. 2.

Afgørelsen er

ikke bindende i det omfang, der er sket ændringer i forudsætninger, som har

været afgørende for indholdet af afgørelsen, herunder ændringer i love eller

bekendtgørelser, der har ligget til grund for afgørelsen.

Kapitel 2 B

Bindende ligningssvar

§ 20 E.

2)

Enhver kan hos den kommunale skattemyndighed få et bindende ligningssvar på

spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition, når

den kommunale skattemyndighed har kompetence til at afgøre spørgsmålet efter

§

2, nr. 1-5, eller kommunen er skatteansættende myndighed i henhold til en

aftale omfattet af §12 A, stk. 2.

Stk. 2.

Hvor told-

og skatteforvaltningen efter § 12 A, stk. 1, foretager skatteansættelsen af

indkomst for juridiske personer, kan disse hos den skatteansættende myndighed

få et bindende ligningssvar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for

spørgeren af en disposition.

Stk. 3.

Inden den

skatteansættende myndighed afgiver bindende ligningssvar vedrørende en

kontrolleret transaktion omfattet af skattekontrollovens § 3 B, skal den

indhente en godkendelse fra den centrale told- og skatteforvaltning.

§ 20 F.

2)

En anmodning om et bindende ligningssvar skal indgives skriftligt til den

skatteansættende myndighed, der forestår ligningen af spørgeren. Anmodningen

skal indeholde alle de oplysninger af betydning for svaret, som står til

rådighed for spørgeren. Anmodningen om bindende ligningssvar for et

indkomstår

skal indgives senest 1 måned efter udløbet af det pågældende indkomstår.

Såfremt der bliver anmodet om bindende ligningssvar om en gennemført

disposition, der er omfattet af enten § 20 H, stk. 2 eller stk. 3, skal

anmodning om et bindende ligningssvar indgives senest en måned efter udløbet

af

det tidligste indkomstår. For dødsboer skal anmodningen indgives senest 1

måned

efter skæringsdatoen.

Stk. 2.

2)

Samtidig med indgivelse af anmodningen skal der betales et gebyr på 150 kr.

(i

1987-niveau) pr. disposition, der ønskes vurderet som bindende ligningssvar.

Gebyret reguleres efter personskattelovens § 20. Gebyret tilbagebetales,

såfremt anmodningen afvises efter § 20 G. Hvis der er flere parter, der i

forbindelse

med den samme disposition anmoder om bindende ligningssvar, skal hver af

parterne indgive anmodningen til vedkommendes skatteansættende myndighed samt

betale det i 1. pkt. nævnte gebyr.

Stk. 3.

Skønner den

skatteansættende myndighed, at spørgsmålet ikke er tilstrækkeligt oplyst, kan

den anmode spørgeren om yderligere oplysninger eller dokumentation.

Efterkommes

anmodningen ikke inden rimelig tid, kan spørgsmålet afvises eller svaret

begrænses til de forhold, der skønnes tilstrækkeligt oplyst.

§ 20 G.

Den skatteansættende myndighed kan i særlige tilfælde afvise at give et

bindende ligningssvar, såfremt det skønnes,

1)

at spørgsmålet i

sagen er af mere vidtrækkende betydning,

2)

at sagen angår et

betydeligt beløb, eller

3)

at spørgsmålet er af

en sådan karakter, at det ikke kan besvares med fornøden sikkerhed, eller

andre

hensyn taler afgørende imod en besvarelse.

Stk. 2.

En

afgørelse om afvisning af en anmodning om bindende ligningssvar kan ikke

påklages til anden administrativ myndighed.

§ 20 H.

2)

Et bindende ligningssvar efter § 20 E er bindende for skattemyndighederne i

forhold til spørgeren ved behandlingen af det beskrevne forhold i 5

indkomstår.

Den skatteansættende myndighed kan dog efter en konkret vurdering i

forbindelse

med afgivelse af et bindende ligningssvar begrænse den bindende virkning til

en

kortere periode end 5 indkomstår.

Stk. 2.

Såfremt

spørgsmålet angår opgørelsen af afståelsessum og fordelingen heraf efter

afskrivningslovens § 45, stk. 1 og 2, eller ejendomsavancebeskatningslovens §

4, stk. 4 og 5, mellem parter, der efter § 20 E kan få et bindende

ligningssvar, skal samtlige parter i købsaftalen anmode om bindende

ligningssvar. Er den skatteansættende myndighed for sælger og køber ikke den

samme, behandler den skatteansættende myndighed for sælger anmodningen med

direkte bindende virkning for samtlige parter i købsaftalen, jf. dog stk. 3.

Er

der mere end én sælger, og har disse ikke samme skatteansættende myndighed,

eller er sælger ikke skattepligtig her til landet, bestemmer skatteministeren

hvilken skatteansættende myndighed, der behandler anmodningen. Den

skatteansættende myndighed for sælger kan ikke træffe afgørelse uden

forudgående høring af den eller de skatteansættende myndigheder, der i øvrigt

foretager skatteansættelsen af sælger eller køber. Meddelelsen om det

bindende

ligningssvar skal sendes til samtlige parter i købsaftalen. Et bindende

ligningssvar kan, hvis det er et selskabs skatteansættende myndighed, der har

behandlet anmodningen, påklages til Landsskatteretten. Hvis det er en

kommunal

skattemyndighed, der har afgivet det bindende ligningssvar til en fysisk

person, skal klagen over svaret dog rettes til den pågældende kommunes

skatteankenævn. Skatteankenævnet eller Landsskatterettens afgørelse binder

samtlige parter i købsaftalen. Tilsvarende gælder, hvis et skatteankenævns

afgørelse påklages til Landsskatteretten. Såfremt en eller flere parter i

købsaftalen ikke lægger det bindende ligningssvar til grund ved

selvangivelsen,

bortfalder den bindende virkning i forhold til alle parter i købsaftalen.

Stk. 3.

2)

Såfremt spørgsmålet angår den skattemæssige virkning af en kontrolleret

transaktion eller en transaktion mellem en hovedaktionær og et selskab, skal

alle parter i transaktionen anmode om bindende ligningssvar. Ved afgørelsen

af

om der er tale om en kontrolleret transaktion, finder ligningslovens § 2

anvendelse. Ved afgørelsen af om der er tale om en hovedaktionær, finder

aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2 og 3, anvendelse. Hvis spørgsmålet

angår den skattemæssige virkning af en transaktion mellem en hovedaktionær og

et selskab, vil den skatteansættende myndighed for selskabet uanset stk. 2

behandle anmodningen med direkte virkning for alle parter. Tilsvarende

gælder,

hvis der er mere end en hovedaktionær. Hvis en person er hovedaktionær i mere

end et selskab, og disse ikke har samme skatteansættende myndighed, eller

juridiske personer, der foretager en kontrolleret transaktion, ikke har den

samme skatteansættende myndighed, eller en juridisk person ikke er

skattepligtig

her til landet, bestemmer skatteministeren hvilken skatteansættende

myndighed,

der behandler anmodningen. Den skatteansættende myndighed kan ikke træffe

afgørelse uden forudgående høring af den eller de skatteansættende

myndigheder,

der i øvrigt foretager skatteansættelsen af hovedaktionærer eller øvrige

juridiske personer. Meddelelsen om det bindende ligningssvar skal sendes til

samtlige parter i transaktionen. Et bindende ligningssvar kan påklages til

Landsskatteretten. Landsskatterettens afgørelse binder samtlige parter.

Såfremt

en eller flere parter ikke lægger det bindende ligningssvar til grund ved

selvangivelsen, bortfalder den bindende virkning i forhold til alle parter.

Stk. 4.

Et bindende

ligningssvar er ikke bindende, i det omfang der er sket ændringer i

forudsætninger, som har været afgørende for indholdet af ligningssvaret,

herunder ændringer i love eller bekendtgørelser, der har ligget til grund for

det bindende ligningssvar. Tilsvarende gælder i sager, der vedrører

fortoldningen af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, såfremt en udenlandsk,

færøsk eller grønlandsk skattemyndighed lægger en anden vurdering af det

pågældende spørgsmål til grund.

Stk. 5.

2)

Hvis en skattepligtig har fået et bindende ligningssvar og efterfølgende får

en

bindende forhåndsbesked vedrørende det samme spørgsmål, bortfalder det

bindende

ligningssvar med fremadrettet virkning.

Kapitel 3

Klage og domstolsprøvelse

Klage til skatteankenævnet

§ 21.

Klager, der efter § 5 kan påklages til skatteankenævnet, skal indgives

skriftligt

og begrundet til skatteankenævnet. Klagen skal være modtaget i

skatteankenævnet

senest en måned fra modtagelsen af den afgørelse, der klages over, eller,

hvor

særskilt underretning om afgørelsen er undladt, jf. § 3, stk. 4,

fra

modtagelsen af årsopgørelsen. For sømænd m.v., der sejler i udenrigsfart, er

klagefristen dog 3 måneder regnet fra afgørelsens dato.

Stk. 2.

Forinden

skatteankenævnet afgør en klage, skal der indhentes en udtalelse over klagen

fra den myndighed, som har truffet den påklagede afgørelse. Udtalelsen skal

afgives inden 14 dage. Skatteankenævnet kan efter anmodning give en længere

frist, hvis omstændighederne ved den påklagede afgørelse i særlig grad taler

derfor.

Stk. 3.

Forinden

skatteankenævnet afgør en klage, skal der udarbejdes en sagsfremstilling.

Sagsfremstillingen skal indeholde en redegørelse for de oplysninger

vedrørende

sagens faktiske forhold, der påtænkes tillagt betydning ved afgørelsen. Hvis

ikke nævnet fuldt ud kan imødekomme klagerens påstand, sendes

sagsfremstillingen

til klageren med opfordring til at fremkomme med bemærkninger til

fremstillingen inden 14 dage. Stk. 2, 3. pkt., finder tilsvarende

anvendelse. Klageren oplyses samtidig om, at klageren i øvrigt har ret til at

udtale sig skriftligt eller mundtligt over for skatteankenævnet, før klagen

afgøres. Skatteankenævnet kan, hvis udtalelsen ikke er afgivet inden for en

rimelig tid, fastsætte en frist på ikke under 14 dage for afgivelse af

udtalelsen.

Stk.4.

Skatteankenævnets

afgørelser træffes ved kendelse. Ved klage over en skatteansættelse eller et

bindende ligningssvar er skatteankenævnet berettiget til at foretage sådanne

ændringer af ansættelsen eller det bindende ligningssvar, der er en følge af

klagen.

Stk. 5.

Har

skatteankenævnet ikke afgjort klagen inden 3 måneder efter klagens

modtagelse,

kan den påklagede afgørelse påklages direkte til Landsskatteretten.

§ 21 A.

Ved klage over afslag på en anmodning efter § 34, stk. 2, eller § 35, om

genoptagelse af en skatteansættelse kan skatteankenævnet vælge, hvis klageren

er enig deri og genoptagelse findes berettiget, at genoptage

skatteansættelsen

i stedet for at pålægge den myndighed, der har givet afslaget, at genoptage

skatteansættelsen.

§ 22.

Skatteankenævnet kan efter anmodning fra klageren genoptage en sag, der er

påkendt eller afvist af skatteankenævnet, når der forelægges nævnet

oplysninger, som ikke tidligere har været fremme under sagen, og det skønnes,

at de nye oplysninger ville have medført et væsentligt ændret udfald af

sagen,

hvis de havde foreligget tidligere. De nye oplysninger skal forelægges nævnet

inden for følgende frister:

1)

Fristen efter § 34,

stk. 2, jf. § 35, for fremsættelse af en anmodning om genoptagelse.

2)

Fristen efter § 25,

stk. 1, for indgivelse af klage over skatteankenævnets afgørelse til

Landsskatteretten, eller inden Landsskatterettens behandling af sagen er

afsluttet.

3)

Fristen efter § 31,

stk. 3, for indbringelse af sagen for landsretten, eller inden landsrettens

behandling af sagen er afsluttet.

4)

Fristen for

indbringelse af landsrettens dom for Højesteret, eller inden Højesterets

behandling af sagen er afsluttet.

Stk. 2.

Skatteankenævnet kan imødekomme en ansøgning om genoptagelse, selv om

betingelserne i stk. 1 ikke er opfyldt, hvis nævnet skønner, at ganske

særlige omstændigheder taler derfor.

Klage til vurderingsankenævnene

§ 22 A.

Klage over told- og skatteforvaltningens afgørelser efter § 16 kan indgives

af

ejeren af den faste ejendom. Er en vurdering foretaget efter begæring af en

anden end ejeren, kan klage desuden indgives af den, der har anmodet om

vurderingen. I de tilfælde, der er omhandlet i vurderingslovens § 8, stk. 3,

3.

pkt., kan både køber og sælger klage over vurderingen. En ejer kan også klage

over vurderingen af en andens ejendom, når ejeren har en retlig og økonomisk

interesse deri. En kommune kan klage over vurderingen af en ejendom, som

kommunen i medfør af lovgivningen vil kunne tilpligtes at overtage.

Stk. 2.

Klagen skal

være skriftlig og begrundet. Klagen indgives til told- og

skatteforvaltningen.

Told- og skatteforvaltningen videresender uden unødig forsinkelse klagen

tillige med en udtalelse om sagen til vurderingsankenævnet. Hvis told- og

skatteforvaltningen på grundlag af klagen finder anledning til at genoptage

ansættelsen og i den forbindelse opnår enighed med klageren om at fastholde

eller ændre ansættelsen, kan told- og skatteforvaltningen undlade at

videresende klagen til vurderingsankenævnet.

Stk. 3.

2)

Ved de almindelige vurderinger og omvurderinger efter vurderingslovens § 3

skal

klage være indgivet senest den 1. juli i året efter vurderingsåret. For

ansættelser, der foretages efter vurderingslovens §§ 4, 4 A eller 33 A eller

skattestyrelseslovens § 34, stk. 2, eller § 35 A, er klagefristen 1 måned fra

modtagelsen af den afgørelse, der klages over. Skatteministeren kan, hvor

ganske særlige omstændigheder taler derfor, forlænge den i 1. pkt. fastsatte

frist.

Stk. 4.

Vurderingsankenævnet kan se bort fra en overskridelse af klagefristen efter

stk. 3, når særlige omstændigheder taler derfor.

§ 22 B.

Hvis vurderingsankenævnet ændrer en ansættelse, for hvilken der foreligger

afgørelse eller fordeling i medfør af vurderingslovens § 33, skal

vurderingsankenævnet samtidig træffe bestemmelse om, hvilken indflydelse

ændringen får på afgørelsen eller fordelingen.

§ 22 C.

Klageren eller andre klageberettigede har ret til at udtale sig skriftligt

eller mundtligt over for vurderingsankenævnet, før klagen afgøres.

Klage til Landsskatteretten

§ 23.

2)

Landsskatteretten påkender klager over afgørelser af:

1)

Spørgsmål om

skatteansættelse af indkomst efter § 2, nr. 1, jf. § 5, § 12 A,

§ 14, stk. 4, og § 19, stk. 1.

2)

Spørgsmål om

efterprøvelse af passivposter efter § 2, nr. 2, jf. § 5, § 14,

stk. 4, og § 19, stk. 1.

3)

Spørgsmål om

beregning af passivposter efter § 2, nr. 3, jf. § 5, § 14,

stk. 4, og § 19, stk. 1.

4)

Spørgsmål om

skatteansættelse efter lov om en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat.

5)

Spørgsmål om

vurdering af fast ejendom efter § 16 B, § 19, stk. 1, og § 22 B.

6)

Spørgsmål om bindende

forhåndsbesked efter § 20 A, jf. § 17, stk. 3, 2. pkt.

7)

Spørgsmål, der efter

anden lovgivning kan påklages til Landsskatteretten.

8)

Spørgsmål om

ansættelse efter § 2, nr. 5, jf. § 5, og § 12 A af underskud og tab, der kun

kan modregnes i skattepligtig indkomst fra kilder af samme art, som

underskuddet eller tabet vedrører.

9)

Afgørelser, der efter

skatteministerens bestemmelse efter § 38 A, stk. 2, kan påklages til

Landsskatteretten.

10)

Spørgsmål om bindende

ligningssvar efter § 20 E, jf. § 5.

Stk. 2.

En klage

afvises, hvis en lovhjemlet adgang til klage til en anden administrativ

myndighed på området ikke er udnyttet. Landsskatteretten kan dog beslutte at

behandle klagen, hvis særlige omstændigheder taler derfor.

§ 23 A.

I de i § 23, stk. 1, nr. 5, nævnte tilfælde kan klage indgives af de i § 22

A,

stk. 1, nævnte personer og kommuner.

Stk. 2.

Er

der klaget over en vurdering af en fast ejendom, kan den centrale told- og

skatteforvaltning indbringe andre vurderinger vedrørende ejendommen, der er

en

følge af klagen, for Landsskatteretten, der påkender disse vurderinger i

forbindelse med klagen.

§ 24.

En

skatteansættelse af indkomst kan påklages, når den klageberettigede mener,

1)

at det pågældende

ikke er skattepligtig efter reglerne om indkomstskat til staten,

2)

at skatteansættelsen

er ugyldig på grund af formelle fejl,

3)

at indkomsten er

ansat forkert,

4)

at indkomstskatten er

beregnet forkert,

5)

at skatteansættelsen

er uvirksom, fordi det afledte skattekrav var forældet på tidspunktet for

skatteansættelsens foretagelse,

6)

at underskud og tab,

der kun kan modregnes i skattepligtig indkomst fra kilder af samme art, som

underskuddet eller tabet vedrører, er ansat forkert.

Stk. 2.

Tilsvarende

gælder skatteansættelse efter lov om en kommunal og amtskommunal

ejendomsværdiskat.

§ 25.

Klagen skal være modtaget i Landsskatteretten senest 3 måneder fra

modtagelsen

af den afgørelse, der klages om. Klagen afvises, hvis den indgives efter

udløbet af fristen. Landsskatteretten kan dog se bort fra en

fristoverskridelse, hvis særlige omstændigheder taler derfor.

Stk. 2.

Klage til

Landsskatteretten skal ske skriftligt. Den afgørelse, der påklages, samt den

til grund for afgørelsen udarbejdede sagsfremstilling skal følge med

klageskrivelsen i original eller kopi. Klagen skal angive, på hvilke punkter

afgørelsen anses for urigtig og begrundelsen herfor. Dokumenter, som ønskes

anvendt som beviser, skal følge med klageskrivelsen i original eller kopi.

Stk. 3.

Hvis en

klage er udformet eller begrundet på en sådan måde, at den ikke kan tjene som

grundlag for sagens videre behandling, kan Landsskatteretten give klageren en

frist til at udbedre mangelen. Det samme gælder, hvis den påklagede afgørelse

og sagsfremstillingen ikke følger med klageskrivelsen. Hvis klageren ikke

udbedrer mangelen inden fristens udløb, afvises sagen.

Stk. 4 .

Ved

fremsendelsen af klagen betales en afgift på et grundbeløb på 400 kr. Det

nævnte grundbeløb reguleres efter personskattelovens § 20. Hvis

afgiftsbeløbet ikke følger med klagen og heller ikke indbetales inden en

frist,

som Landsskatteretten fastsætter, betragtes klagen som bortfaldet. I så fald

bortfalder også afgiften. Den indbetalte afgift tilbagebetales til klageren,

når denne får helt eller delvis medhold i klagen af Landsskatteretten eller

ved

en efterfølgende domstolsprøvelse af Landsskatterettens afgørelse. Afgiften

tilbagebetales ikke, hvis klagen afvises, hvis klagen indbringes for

domstolene

efter § 31, stk. 2, eller hvis klagen tilbagekaldes, medmindre

tilbagekaldelsen

sker i forbindelse med, at den myndighed, der har truffet den påklagede

afgørelse, genoptager sagen.

§ 26.

Klageren har adgang til at udtale sig ved en mundtlig forhandling.

Stk. 2.

Landsskatteretten kan anmode den myndighed, der har truffet den påklagede

afgørelse, om at være repræsenteret ved den mundtlige forhandling.

Stk. 3.

Landsskatteretten kan tilkalde sagkyndige til at yde bistand ved påkendelsen

af

en klage over en vurdering.

Stk. 4.

I sager som

nævnt i § 21, stk. 5, samt i andre særlige tilfælde, hvor et

skatteankenævn ikke har taget stilling til en klage, kan Landsskatteretten

anmode nævnet om en sagsfremstilling som nævnt i § 21, stk. 3, samt

om nævnets forslag til sagens afgørelse.

§ 27.

Klageren kan anmode om at få lejlighed til at udtale sig mundtligt for retten

under et retsmøde. Klageren kan på et hvilket som helst tidspunkt frafalde en

anmodning om retsmøde.

Stk. 2.

Den

centrale told- og skatteforvaltning kan i den enkelte sag anmode om at få

lejlighed til at udtale sig mundtligt for retten under et retsmøde. Klageren

tilsiges til dette retsmøde.

Stk. 3.

Landsskatteretten kan undlade at efterkomme en begæring om afholdelse af

retsmøde, hvor denne fremgangsmåde efter forholdene må anses for åbenbart

overflødig.

§ 28.

Landsskatteretten afgør de indkomne klager ved en kendelse. Ved klage over en

skatteansættelse, et bindende ligningssvar eller en ejendomsvurdering er

Landsskatteretten berettiget til at foretage sådanne ændringer af

ansættelsen,

det bindende ligningssvar eller vurderingen, der er en følge af klagen.

Stk. 2.

Kendelsen

skal indeholde oplysninger om forskellige meninger under afstemningen både

vedrørende resultatet og begrundelsen. Kendelsen skal desuden angive

stemmetallet for hver opfattelse, og det skal fremgå, om retsformanden har

afgivet dissens. Kendelsen skal i øvrigt angive navnene på dem, der har

deltaget i afgørelsen.

§ 29.

Landsskatteretten kan efter anmodning fra klageren genoptage en sag, der er

påkendt eller afvist af Landsskatteretten, når der forelægges retten

oplysninger, som ikke tidligere har været fremme under sagen, uden at dette

kan

lægges klageren til last, og det skønnes, at de nye oplysninger kunne have

medført et væsentligt andet udfald af sagen, hvis de havde foreligget

tidligere.

Stk. 2.

Landsskatteretten kan imødekomme en anmodning om genoptagelse, selv om

betingelserne i stk. 1 ikke er opfyldt, hvis retten skønner, at ganske

særlige omstændigheder taler derfor.

Stk. 3.

Reglerne om

klageafgift i § 25, stk. 4, anvendes tilsvarende i disse sager.

§ 30.

Reglen i retsplejelovens § 343 om adgang til at kræve syn og skøn

udmeldt

ved de almindelige domstoles foranstaltning finder tilsvarende anvendelse,

når

sagen er indbragt for Landsskatteretten. Dette gælder dog ikke i sager

vedrørende efterprøvelse af passivposter efter boafgiftslovens § 13 a og

i

sager vedrørende vurdering af fast ejendom.

Stk. 2.

Landsskatteretten kan fastsætte en frist, inden for hvilken klageren og den

myndighed, hvis afgørelse klagen vedrører, skal tage stilling til, om der

begæres syn og skøn i sagen.

Stk. 3.

Hvis en part

begærer syn og skøn, udsætter Landsskatteretten behandlingen af sagen, indtil

klageren efter modtagelsen af skønserklæringen meddeler Landsskatteretten,

hvorvidt klagen opretholdes. I samme periode er 6-månedersfristen i

§ 31,

stk. 2, suspenderet.

Stk. 4.

Begæres syn

og skøn udmeldt, indtræder told- og skatteforvaltningen som part i sagen.

Domstolsprøvelse

§ 31.

Medmindre andet er bestemt efter anden lovgivning, kan en afgørelse truffet

af

en skatte-, afgifts- eller toldmyndighed først indbringes for domstolene, når

afgørelsen er blevet prøvet eller afvist af den øverste administrative

klageinstans på området. Retten kan dog tillade, at et nyt spørgsmål

inddrages

under retssagen, hvis det har en klar sammenhæng med det spørgsmål, som har

givet grundlag for retssagen, og det må anses for undskyldeligt, at

spørgsmålet

ikke har været inddraget tidligere, eller der er grund til at antage, at en

nægtelse af tilladelse vil medføre et uforholdsmæssigt retstab for parten.

Stk. 2.

Er der

forløbet mere end 6 måneder efter sagens indbringelse for den endelige

administrative instans, kan sagen dog indbringes for domstolene, selv om der

endnu ikke er truffet en afgørelse.

Stk. 3.

En endelig

administrativ afgørelse kan ikke indbringes for domstolene senere end 3

måneder

efter, at afgørelsen er truffet. Har den endelige administrative instans

afvist

at behandle sagen, kan afvisningen ikke indbringes for domstolene senere end

3

måneder efter, at afvisningen er sket.

§ 32.

Sager

om spørgsmål, som er påkendt af Landsskatteretten, kan skatteministeren

indbringe for domstolene senest 3 måneder efter kendelsens afsigelse.

Skatteministeren kan ligeledes vedrørende et spørgsmål, der er påkendt af

Landsskatteretten, træffe beslutning om, at sagen genoptages med henblik på

ændring af afgørelsen til fordel for den skatte- eller afgiftspligtige,

såfremt

Skatteministeriet ikke kan forventes at opnå medhold i sagen, hvis den

indbringes for domstolene. 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse vedrørende

spørgsmål om godtgørelse af afgift.

§ 33.

En

sag, der indbringes for domstolene efter § 31 eller § 32, anlægges

ved landsret som 1. instans.

Stk. 2.

Sagen

anlægges ved den landsret, i hvis kreds den skattepligtige eller

forespørgeren

har hjemting ved sagens anlæg. Sager, der vedrører dødsboer, anlægges i den

kreds, hvori den skifteret ligger, som boet henhører under, og sager, der

vedrører gaveafgift, hvor den regionale told- og skatteforvaltning ligger,

hvortil gaveanmeldelse skal indgives. Sager, der anlægges efter

stempelafgiftsloven og lov om afgift af tinglysning og registrering af ejer-

og

panterettigheder m.v., anlægges ved den landsret, i hvis kreds tinglysning

eller registrering er sket. Retsplejelovens § 241 og § 245,

stk. 1, anvendes dog tilsvarende.

Stk. 3.

Har den

skattepligtige eller forespørgeren ikke hjemting her i landet, anlægges sagen

ved Østre Landsret, jf. dog retsplejelovens § 241 og § 245,

stk. 1.

Kapitel 3 A

Omkostningsgodtgørelse

§ 33 A.

Der ydes en godtgørelse på 50 pct. af de udgifter, som en person omfattet af

§

33 B ifølge regning skal betale eller har betalt til sagkyndig bistand m.v.

som

nævnt i § 33 C i de sager, som er nævnt i § 33 D. Dog ydes en godtgørelse på

100 pct., såfremt den pågældende person i sagen har fået fuldt medhold eller

medhold i overvejende grad.

Stk. 2.

Godtgørelsen er på 100 pct. af de godtgørelsesberettigede udgifter, hvis

udgifterne ifølge regning skal betales eller er betalt i anledning af, at

told-

og skatteforvaltningen vil ændre en kommunal ansættelse, jf. § 14, stk. 4, 2.

pkt., eller den centrale told- og skatteforvaltning af egen drift vil ændre

en

afgørelse truffet af den regionale told- og skatteforvaltning eller told- og

skatteforvaltningen forelægger en skatteankenævnskendelse eller en

ejendomsvurdering for Ligningsrådet til ændring, jf. § 14, stk. 5, eller

Skatteministeriet indbringer en landsskatteretskendelse for landsretten eller

Skatteministeriet anker en landsretsdom til Højesteret. Godtgørelsen efter

1. pkt. ydes kun til dækning af de godtgørelsesberettigede udgifter, som

afholdes til sagens behandling ved henholdsvis told- og skatteforvaltningen,

Ligningsrådet, landsretten eller Højesteret.

Stk. 3.

Landsskatteretten kan bestemme, at udgifter, der er eller vil blive afholdt

til

syn og skøn i en landsskatteretssag, jf. § 30, skal godtgøres fuldt ud.

Tilsvarende kan Ligningsrådet bestemme, at udgifter, der er eller vil blive

afholdt til syn og skøn i en sag om bindende forhåndsbesked ved

Ligningsrådet,

jf. § 20 B, stk. 5, skal godtgøres fuldt ud.

Stk. 4.

Krav på

godtgørelse efter stk. 1-3 kan ikke sælges, pantsættes eller på anden

måde

overdrages. Kravet kan dog overdrages, herunder pantsættes, til den

sagkyndige.

Kravet kan i øvrigt ikke gøres til genstand for retsforfølgning eller

modregning.

§ 33 B.

Den godtgørelsesberettigede er, uanset om denne er en fysisk eller en

juridisk

person, herunder et dødsbo:

1)

Den, der ifølge

lovgivningen er berettiget til at klage over en afgørelse i en sag, som er

nævnt i § 33 D, eller som kan indbringe en sådan afgørelse for

domstolene.

2)

Den, som i øvrigt må

anerkendes som part i en sag, som er nævnt i § 33 D.

3)

Den, som en myndighed

inddrager i en sag omfattet af § 33 D, fordi myndigheden skønner,

at

den pågældende har en direkte retlig interesse i sagens udfald.

§ 33 C.

Godtgørelsesberettigede

er følgende udgifter, når de ifølge regning skal betales eller er betalt:

1)

Udgifter til

sagkyndig bistand, medmindre den sagkyndige er ansat hos den

godtgørelsesberettigede.

2)

Retsafgifter, bortset

fra gebyret til Landsskatteretten, jf. § 25, stk. 4.

3)

Udgifter til syn og

skøn.

4)

Udgifter til

sagkyndige erklæringer og andet bevismateriale.

5)

Pålagte

sagsomkostninger.

6)

Udgifter til en

sagkyndigs udtalelse om, hvorvidt en afgørelse i en klage- eller retssag bør

påklages eller prøves ved domstolene.

Stk. 2.

De

godtgørelsesberettigede udgifter reduceres med:

1)

Tilkendte

sagsomkostninger.

2)

Offentlig retshjælp.

3)

Afgiftstilsvar, der

kan fradrages som indgående moms efter lov om merværdiafgift (momsloven).

§ 33 D.

Godtgørelse ydes

1)

ved klage til skatteankenævnet

eller til Landsskatteretten

2)

ved klage til en

told- og skatteregion, Told- og Skattestyrelsen eller Ligningsrådet over en

afgørelse, som er truffet efter bemyndigelse fra skatteministeren

3)

i forbindelse med en

anmodning til skatteankenævnet eller Landsskatteretten om genoptagelse af

vedkommende myndigheds egen tidligere afgørelse

4)

i en sag vedrørende

skatter eller afgifter for EF-Domstolen, hvor den godtgørelsesberettigede er

part, og

5)

i en klagesag, hvor

den godtgørelsesberettigede er part, om ophævelse af dobbeltbeskatning i

forbindelse med regulering af forbundne foretagenders overskud

(EF-voldgiftskonventionen).

Stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, gælder dog ikke klager til Told- og

Skattestyrelsen i sager vedrørende told eller afgifter samt i sager om

arbejdsgiverkontrol bortset fra hæftelsessager.

Stk. 3.

Godtgørelse

ydes endvidere ved domstolsprøvelse af afgørelser i sager, som er

godtgørelsesberettigede efter stk. 1, nr. 1-3, og stk. 2.

§ 33 E.

I sager, der afgøres administrativt, afgiver den instans, der træffer

afgørelse

i den godtgørelsesberettigede sag, samtidig med afgørelsen i sagen en

begrundet

udtalelse om, i hvilket omfang den godtgørelsesberettigede har fået medhold i

det eller de godtgørelsesberettigede spørgsmål, som er forelagt den. Denne

udtalelse indgår i vurderingen af størrelsen af den godtgørelse, den

godtgørelsesberettigede er berettiget til. Udtalelsen er dog ikke bindende

for

afgørelsen af spørgsmålet om godtgørelsens størrelse.

Stk.

2.

Afgøres sagen af et skatteankenævn, Landsskatteretten

eller Ligningsrådet, kan udtalelsen i stk. 1 afgives henholdsvis af den

kommunale skattemyndighed som sekretariat for skatteankenævnet, af en

kontorchef i Landsskatteretten og af formanden for Ligningsrådet.

§ 33 F.

Giver en ansøgning om omkostningsgodtgørelse anledning til nærmere at

undersøge, i hvilket omfang den godtgørelsesberettigede har fået medhold i

sin

sag, udbetales forskudsvis 50 pct. af det ansøgte godtgørelsesbeløb.

Stk.

2.

Er godtgørelsesbeløbet større end det beløb, som efter

stk. 1 er udbetalt forskudsvis, udbetales restbeløbet med en rente. Renten

beregnes med rentesatsen i kildeskattelovens § 62, stk. 3, pr. påbegyndt

måned

regnet fra dagen for modtagelsen af ansøgningen om omkostningsgodtgørelse.

Stk.

3.

Giver en ansøgning om omkostningsgodtgørelse alene

anledning til nærmere at undersøge størrelsen af udgifterne til behandling af

sagen, herunder den sagkyndiges honorar, udbetales godtgørelsen ifølge

ansøgningen med forbehold for eventuel tilbagebetaling.

Stk.

4.

Er godtgørelsesbeløbet mindre end det beløb, som efter

stk. 3 er udbetalt med forbehold, skal den godtgørelsesberettigede

tilbagebetale det for meget udbetalte godtgørelsesbeløb. Den

godtgørelsesberettigede har ret til henstand, såfremt afgørelsen om

godtgørelsens

tilbagebetaling påklages eller indbringes for domstolene.

Stk.

5.

Har den godtgørelsesberettigede tilbagebetalt

godtgørelsesbeløbet efter stk. 4, 1. pkt., og findes dette beløb senere at

være

blevet tilbagebetalt med urette, udbetales beløbet med en rente. Renten

beregnes med rentesatsen i kildeskattelovens § 62, stk. 3, pr. påbegyndt

måned

regnet fra dagen for indbetaling af det opkrævede godtgørelsesbeløb.

§ 33 G.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om, hvilke oplysninger

der

skal følge en ansøgning om omkostningsgodtgørelse.

§ 33 H.

Skatteministeren afgiver årligt en redegørelse til Folketinget om den

udgiftsmæssige udvikling m.v. i de sager, hvortil der kan ydes

omkostningsgodtgørelse.

§ 33 I.

Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde

den, der forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende

oplysninger eller fortier oplysninger til brug for beregningen af

omkostningsgodtgørelse.

Stk.

2.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)

strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 33 J.

Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan

skatteministeren tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden

retslig

forfølgning, såfremt denne erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer

sig

rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter anmodning kan

forlænges,

at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

Stk.

2.

Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse

finder bestemmelserne i retsplejeloven om indholdet af et anklageskrift i

politisager tilsvarende anvendelse.

Stk.

3.

Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter

vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

Skattekontrollovens § 23 A om opkrævning og inddrivelse finder tilsvarende

anvendelse.

§ 33 K.

Bestemmelserne i dette kapitel tages op til revision senest i folketingsåret

2006-07.

Kapitel 4

Ansættelsesfrister

Ordinær skatteansættelse

§ 34.

Den kommunale skattemyndighed, told- og skatteforvaltningen og Ligningsrådet

kan ikke afsende varsel som nævnt i § 3, stk. 4, om foretagelse eller ændring

af en skatteansættelse senere end den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets

udløb. Skatteansættelsen skal foretages senest den 1. august i det 4. år

efter

indkomstårets udløb. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er

en

følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for

at

varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges,

skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes.

Stk. 2.

En skattepligtig

eller en klageberettiget, jf. § 22 A, stk. 1, der ønsker at få ændret sin

ansættelse, skal senest den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets

henholdsvis

vurderingsårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter,

der kan begrunde ændringen.

Stk. 3.

En

skatteansættelse, der beror på en ændret bedømmelse af et

afskrivningsgrundlag

for et indkomstår, der ligger uden for fristerne efter denne bestemmelse, kan

foretages eller ændres efter stk. 1, medmindre ansættelsen beror på et skøn.

Stk. 4.

En

skatteansættelse kan ikke foretages eller ændres efter stk. 1, i det omfang

ansættelsen beror på en ændret bedømmelse af et fremførselsberettiget

underskud

eller tab, der er selvangivet i et indkomstår, der ligger uden for fristerne

eller denne bestemmelse. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse vedrørende

opgørelserne efter selskabsskattelovens § 13, stk. 8-14.

Stk. 5.

Fristerne efter

stk. 1 og 2 udløber først i det 6. år efter indkomstårets udløb for

skattepligtige omfattet af § 3 B i skattekontrolloven, for så vidt angår de

kontrollerede transaktioner.

Stk. 6.

Er den

skattepligtiges indkomstår ikke sammenfaldende med kalenderåret, regnes

fristerne fra udløbet af det år, som indkomståret træder i stedet for.

Stk. 7.

3)

Vedrører en

skatteansættelse efter stk. 1 eller 2 opgørelsen af en balancepost, kan

opgørelsen primo indkomståret alene foretages eller ændres, såfremt

skatteansættelsen for det foregående indkomstår ændres tilsvarende vedrørende

opgørelsen ultimo for dette indkomstår.

Ekstraordinær skatteansættelse

§ 35.

Uanset fristerne i § 34 kan en skatteansættelse foretages eller ændres efter

anmodning fra den skattepligtige eller efter skattemyndighedernes bestemmelse

i

følgende tilfælde:

1)

Der er indtrådt en

ændring i det privatretlige eller offentligretlige grundlag for ansættelsen.

2)

Ansættelsen er en

direkte følge af en skatteansættelse vedrørende den skattepligtige for et

andet

indkomstår. Tilsvarende gælder, hvis ansættelsen er en direkte følge af en

skatteansættelse for det samme eller et andet indkomstår vedrørende den

skattepligtiges ægtefælle, hvormed den skattepligtige var samlevende ved

indkomstårets udløb, jf. § 4 i kildeskatteloven, eller vedrørende et selskab,

hvormed den skattepligtige var sambeskattet.

3)

En ansættelse af

overdragelsessummen for et aktiv, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 4,

stk.

6, eller afskrivningslovens § 45, stk. 3, vedrørende en anden skattepligtig

er

ændret.

4)

En udenlandsk

skattemyndighed har truffet en afgørelse, der har betydning for beskatningen

af

den skattepligtige. Det er en betingelse, at den danske skattemyndighed

anerkender afgørelsen.

5)

Den skattepligtige

eller nogen på dennes vegne har forsætligt eller groft uagtsomt bevirket, at

skattemyndighederne har foretaget en skatteansættelse på et urigtigt eller

ufuldstændigt grundlag.

6)

De statslige

skattemyndigheder udnytter deres revisionskompetence, jf. §§ 14 og 19, til at

ændre en skatteankenævnskendelse, en ordinær skatteansættelse foretaget efter

anmodning fra den skattepligtige, jf. § 34, stk. 2, eller en ekstraordinær

skatteansættelse foretaget efter denne paragraf. Det er en betingelse, at den

skattepligtige inden 3 måneder efter skatteankenævnskendelsens afsigelse

henholdsvis den kommunale skattemyndigheds skatteansættelse underrettes om,

at

sagen er under revision.

7)

Hidtidig praksis er

endeligt underkendt ved en dom, en landsskatteretskendelse, skatteministerens

beslutning efter § 32, 2. pkt., eller en praksisændring offentliggjort af

Skatteministeriet. I disse tilfælde kan genoptagelse foretages til gunst for

den skattepligtige fra og med det indkomstår, der har været til prøvelse i

den

første sag, der resulterede i underkendelse af praksis, eller fra og med det

indkomstår, der er påbegyndt, men endnu ikke udløbet 5 år forud for

underkendelsen af praksis.

8)

Skatteministeren

giver efter anmodning fra den skattepligtige tilladelse til ændring af

skatteansættelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder.

Stk. 2.

En

ansættelse kan kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles

af

myndighederne eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige

inden 6 måneder efter, at den skatteansættende myndighed henholdsvis den

skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder

fravigelsen

af fristerne i § 34. Skatteministeren kan efter anmodning fra den

skattepligtige dispensere fra fristen, hvis der foreligger særlige

omstændigheder.

Stk. 3.

Et forhold

i en skatteansættelse kan, hvis den skattepligtige ikke udtaler sig imod

ansættelsen, ændres af en skatteansættende myndighed af de grunde, der er

nævnt

i stk. 1, selv om skatteankenævnet, Ligningsrådet eller Landsskatteretten

tidligere har truffet afgørelse om forholdet.

Stk. 4. Krav afledt

af en skatteansættelse foretaget efter stk. 1, nr. 4, 7 og 8, er ikke

undergivet forældelse efter lov nr. 274 af 22. december 1908 om forældelse af

visse fordringer.

Stk. 5.

3)

Vedrører en skatteansættelse efter stk. 1 opgørelsen af en balancepost, kan

opgørelsen primo indkomståret alene foretages eller ændres, såfremt

skatteansættelsen for det foregående indkomstår ændres tilsvarende vedrørende

opgørelsen ultimo for dette indkomstår.

§ 35 A.

Når et vurderingsankenævn eller Landsskatteretten har påkendt en vurdering,

kan

told- og skatteforvaltningen genoptage nyere vurderinger af den pågældende

ejendom, i det omfang vurderingsankenævnets eller Landsskatterettens

afgørelse

giver anledning til ændring heraf.

Ordinær fastsættelse af afgiftstilsvar og godtgørelse

af afgift

§ 35 B.

De statslige told- og skattemyndigheder kan ikke afsende varsel om

fastsættelse

eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens

udløb.

Tilsvarende kan varsel om ændring af godtgørelse af afgift ikke afsendes

senere

end 3 år efter, at kravet om godtgørelse tidligst kan gøres gældende.

Fastsættelsen af afgiftstilsvaret henholdsvis godtgørelsen skal foretages

senest 3 måneder efter udløbet af fristen efter 1. og 2. pkt. Har det

betydning

for den afgiftspligtiges henholdsvis den godtgørelsesberettigedes mulighed

for

at varetage sine interesser, at fristen efter 3. pkt. forlænges, skal en

anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes.

Stk. 2.

En

afgiftspligtig, der ønsker afgiftstilsvaret ændret, skal senest 3 år efter

angivelsesfristens udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig

karakter, der kan begrunde ændringen. Tilsvarende skal en virksomhed eller

person, der ønsker godtgørelse af afgift, senest 3 år efter det tidspunkt,

hvor

kravet om godtgørelse tidligst kan gøres gældende, fremlægge oplysninger af

faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde godtgørelse af afgiften.

Ekstraordinær fastsættelse af afgiftstilsvar og

godtgørelse af afgift

§ 35 C.

Uanset fristerne i § 35 B kan et afgiftstilsvar eller en godtgørelse af

afgift fastsættes eller ændres efter anmodning fra den afgiftspligtige

henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller efter told- og

skattemyndighedernes bestemmelse i følgende tilfælde:

1)

Hidtidig praksis er

endeligt underkendt ved en dom, en landsskatteretskendelse, skatteministerens

beslutning efter § 32, 2. pkt., eller en praksisændring offentliggjort af

Skatteministeriet. I disse tilfælde kan genoptagelse foretages til gunst for

den afgiftspligtige fra og med den afgiftsperiode, der er helt eller delvis

sammenfaldende med den afgiftsperiode, der var til prøvelse i den første sag,

der resulterede i underkendelse af praksis, eller den afgiftsperiode, der er

påbegyndt, men endnu ikke udløbet, 5 år forud for underkendelsen af praksis.

Tilsvarende kan genoptagelse ske til gunst for den godtgørelsesberettigede

vedrørende godtgørelse af afgift, der kunne være gjort gældende fra og med

det

tidspunkt, der var til prøvelse i den første sag, der resulterede i

underkendelse

af praksis, eller 5 år forud for underkendelsen af praksis.

2)

Ændringen er en

direkte følge af en ændring af et afgiftstilsvar eller godtgørelse af afgift

vedrørende den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede for samme

eller en anden afgiftsperiode.

3)

Den afgiftspligtige

henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller nogen på dennes vegne har

forsætligt eller groft uagtsomt bevirket, at afgiftstilsvaret eller

godtgørelsen er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

4)

Skatteministeren

giver efter anmodning fra den afgiftspligtige eller den

godtgørelsesberettigede

tilladelse til ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen som følge af,

at

der foreligger særlige omstændigheder.

Stk. 2.

En ændring

af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen af afgift kan kun foretages efter stk.

1, hvis den varsles af myndighederne eller anmodningen fra den

afgiftspligtige

henholdsvis den godtgørelsesberettigede fremsættes inden 6 måneder efter, at

told- og skattemyndighederne henholdsvis den afgiftspligtige eller den

godtgørelsesberettigede er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder

fravigelsen af fristerne i § 35 B. Skatteministeren kan efter anmodning fra

den

afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede dispensere fra

fristen,

hvis der foreligger særlige omstændigheder.

Stk. 3.

Et forhold

i opgørelsen af et afgiftstilsvar eller godtgørelsen af afgift kan, hvis den

afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede ikke udtaler sig imod

ændringen, ændres af de grunde, der er nævnt i stk. 1, af en regional told-

og

skattemyndighed, selv om Told- og Skattestyrelsen eller Landsskatteretten

tidligere har truffet afgørelse om forholdet.

Stk. 4.

Krav afledt

af en ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen af afgift efter stk. 1,

nr. 1 og 4, er ikke undergivet forældelse efter lov nr. 274 af 22. december

1908 om forældelse af visse fordringer.

Kapitel 4 A

Særlige bestemmelser

§ 36.

De

lokale skattemyndigheder, de statslige told- og skattemyndigheder,

vurderingsmyndighederne samt vurderingsankenævnene kan ikke træffe afgørelse

i

sager, i det omfang Ligningsrådet eller Landsskatteretten har taget stilling

til sagen ved kendelse.

Stk. 2.

Ligningsrådet kan ikke træffe afgørelse i sager, i det omfang

Landsskatteretten

har taget stilling til sagen ved kendelse.

§ 36 A.

Ingen kan samtidig være medlem af eller stedfortræder i et skatteankenævn,

Ligningsrådet eller Landsskatteretten.

Stk. 2.

Medlemmer af kommunalbestyrelser, skatteankenævn, Ligningsrådet eller

Landsskatteretten kan ikke udnævnes som medlemmer af et vurderingsankenævn.

Et

medlem af et vurderingsankenævn, der indvælges i en kommunalbestyrelse eller

bliver medlem af et skatteankenævn, Ligningsrådet eller Landsskatteretten,

skal

fratræde.

§ 36 B.

Told- og skatteforvaltningen kan foretage fornøden besigtigelse af en ejendom

i

forbindelse med vurderingen af ejendommen efter § 16 og som led i udøvelsen

af

tilsynsfunktionen efter § 12 eller i forbindelse med Ligningsrådets revision

af

ejendomsvurderinger efter § 19, stk. 1.

Stk. 2.

Vurderingsankenævnet

kan foretage fornøden besigtigelse af en ejendom. Vurderingsankenævnet kan

bemyndige told- og skatteforvaltningen, jf. § 16 E, til på sine vegne at

foretage besigtigelse af ejendommen.

§ 37.

De

kommunale og statslige skattemyndigheder skal under ansvar efter

§§ 152-152 a, og §§ 152 c-152 f, i straffeloven iagttage ubetinget

tavshed overfor uvedkommende med hensyn til oplysninger om en fysisk eller en

juridisk persons økonomiske, erhvervsmæssige eller privatlivet tilhørende

forhold, som de under varetagelsen af deres arbejde bliver bekendt med. Det

samme gælder de kommunale myndigheder, der forestår opkrævning og inddrivelse

af skatter, for så vidt angår dette arbejde. Forpligtelsen gælder tillige for

sagkyndige medhjælpere samt i øvrigt enhver, der som følge af et i henhold

til

aftale med det offentlige påtaget arbejde kommer til kundskab om sådanne

forhold. Er aftalen indgået med en virksomhed, gælder forpligtelsen alle, der

under deres arbejde i virksomheden får kundskab om forhold som de ovennævnte.

§ 37 A.

Ægtefæller og forhenværende ægtefæller har hver især ret til ved henvendelse

til den kommunale skattemyndighed at få oplyst indholdet af ægtefællens

selvangivelse og skatteansættelsen af denne for indkomstår, hvori de var

ægtefæller og samlevende.

Stk. 2.

Ægtefæller og

forhenværende ægtefæller kan hver især klage over skatteansættelsen af den

anden ægtefælle for indkomstår, hvori de var ægtefæller og samlevende.

§ 37 B.

Er en privatretlig disposition betinget af, at dispositionen tillægges

nærmere

angivne skatteretlige virkninger (skatteforbehold), tillægges

skatteforbeholdet

kun virkning for en skatteansættelse, hvis det er klart, skriftligt og oplyst

over for den skatteansættende myndighed senest samtidig med, at

skattemyndigheden oplyses om dispositionens øvrige indhold.

Stk. 2.

Den

skatteansættende myndighed kan afvise at tillægge et skatteforbehold virkning

for en skatteansættelse, hvis de privatretlige virkninger af

skatteforbeholdet

ikke er klare og overskuelige.

§ 37 C.

I det omfang en skatteansættelse hviler på en privatretlig disposition, kan

skatteministeren tillade, at en efterfølgende ændring af dispositionen

tillægges virkning for skatteansættelsen (omgørelse), hvis følgende

betingelser

er opfyldt:

1)

Dispositionen må ikke

i overvejende grad have været båret af hensyn til at spare eller udskyde

skatter eller afgifter.

2)

Dispositionen skal

utvivlsomt have haft utilsigtede skattemæssige virkninger, der er væsentlige.

3)

Dispositionen skal

have været lagt klart frem for myndighederne.

4)

De privatretlige

virkninger af den ændring af dispositionen, der ønskes tillagt skattemæssig

virkning, skal være enkle og overskuelige.

5)

At alle, der

skatteretligt vil blive berørt af en tilladelse til omgørelse, tiltræder

omgørelsesanmodningen.

Stk. 2.

For at få

behandlet en anmodning om omgørelse skal der betales et gebyr af samme

størrelse som det, der efter § 20 B, jf. § 20 A, stk. 1, skal betales for at

få

en bindende forhåndsbesked om egne forhold. Gebyret som nævnt i § 20 B, stk.

2,

skal betales samtidig med indgivelse af omgørelsesanmodningen. Et betalt

gebyr

tilbagebetales, hvis anmodningen trækkes tilbage.

§ 37 D.

Skatteministeren kan tillade, at en skattepligtig kan ændre et valg i

selvangivelsen, i det omfang skattemyndighederne har foretaget en

skatteansættelse af betydning for valget og valget som følge heraf har fået

utilsigtede skattemæssige konsekvenser.

Stk. 2.

Anmodning

om tilladelse efter stk. 1 skal fremsættes af den skattepligtige inden 6

måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om den

skatteansættelse, der begrunder anmodningen. Skatteministeren kan efter

anmodning fra den skattepligtige dispensere fra fristen, hvis der foreligger

særlige omstændigheder.

§ 38.

Skatteministeren kan på sit forretningsområde fastsætte regler om henstand i

forbindelse med klage.

§ 38 A.

Skatteministeren fastsætter landets inddeling i told- og skattekredse og

placeringen af regionale told- og skatteforvaltninger. Skatteministeren kan i

øvrigt oprette særlige centrale eller regionale forvaltningsorganer under den

centrale told- og skatteforvaltning.

Stk. 2.

Skatteministeren kan bemyndige statslige told- og skatteforvaltninger eller

kommunale myndigheder til at træffe afgørelse på ministerens

forretningsområde.

Endvidere kan ministeren fastsætte regler om adgang til at klage, herunder

om,

at der ikke kan klages til anden administrativ myndighed.

§ 38 B.

Skatteministeren kan på sit sagsområde fastsætte regler om anvendelse af

digital kommunikation ved henvendelser fra den offentlige forvaltning,

herunder

fravige formkrav i lovgivningen, der hindrer anvendelsen af digital

kommunikation.

Stk. 2.

Skatteministeren kan på sit sagsområde fastsætte regler om udstedelse af

dokumenter uden underskrift eller med maskinelt gengivet underskrift eller på

tilsvarende måde, således at et sådant dokument i retlig henseende

sidestilles

med et dokument med personlig underskrift.

Kapitel 5

Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 39.

Loven træder i kraft den 1. april 1990.

Stk. 2.

Lov om

skattemyndighedernes organisation og om klageadgang m.v., jf.

lovbekendtgørelse

nr. 573 af 14. november 1984, som ændret ved § 7 i lov nr. 363 af 1.

juli

1988, ophæves.

§ 40.

2)

(Ophævet).

§ 41.

Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler for lovens gennemførelse.

§ 42.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Skatteministeriet, den 12. august

2004

Kristian Jensen

/K.-H. Ludolph

Officielle noter

1)

Denne bekendtgørelse indeholder bemærkninger til de ændringer af

skattestyrelsesloven, der er gennemført efter den 24. september 2003.

2)

Lov nr. 357 af 19. maj 2004 (Bindende ligningssvar for selskaber og

hovedaktionærer m.v.) trådte i kraft den 1. juli 2004.

3)

Lov nr. 467 af 9. juni 2004 (Primo/ultimo-regulering af balanceposter) trådte

i

kraft den 11. juni 2004. Loven har virkning for anmodninger om genoptagelse,

som den skattepligtige indgiver den 1. juli 2004 eller senere. Loven har

tilsvarende virkning for foretagelse eller ændring af en ansættelse, som

skattemyndighederne varsler over for den skattepligtige den 1. juli 2004

eller

senere.

Lignende dokumenter