Beskatning af betalt broafgift/brobizz over Storebæltsbroen
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Beskatning af
betalt broafgift/brobizz over Storebæltsbroen
Spørgsmål
1. Kan virksomheden yde medarbejderen fri
offentlig befordring mellem medarbejderens faste bopæl vest for Storebælt til
virksomhedens adresse i X, uden at dette medfører beskatning for
medarbejderen
(medarbejderen tager ikke fradrag for befordring hjem-arbejde-retur og
fratrækker ikke passageafgiftsfradraget over Storebæltsbroen på 15 kr. pr.
tur)
?
2. Kan virksomheden stille en bil til rådighed for
medarbejderen og yde denne fri befordring inkl. broafgift til kørsel mellem
hjem-arbejde-retur, hvis medarbejderen på strækningen medtager en eller flere
andre medarbejdere, når disse ønsker det - samkørsel - uden dette medfører
beskatning for medarbejderen (medarbejderen tager ikke fradrag for befordring
hjem-arbejde-retur og fratrækker ikke passageafgiftsfradraget over
Storebæltsbroen) ?
3. Kan virksomheden yde medarbejderen fri brobizz
over Storebæltsbroen, som en del af den skattefri befordring
hjem-arbejde-retur, når medarbejderen får stillet fri bil rådighed og
samtidig
bliver beskattet af den fri bil (medarbejderen tager ikke fradrag for
befordring hjem-arbejde-retur og fratrækker ikke passageafgiftsfradraget over
Storebæltsbroen på 90 kr. pr. tur) ?
4. Såfremt medarbejderen ikke skattefrit kan
modtage fri brobizz til befordring hjem-arbejde-retur, kan medarbejderen så
mod
beskatning af fri brobizz fratrække det standardiserede passagefradrag på
henholdsvis 15 kr. og 90 kr. pr. passage som ligningsmæssigt fradrag ?
Læs alt
5. Hvis medarbejderen i spm. 2 og 3 selv
afholder udgiften til brobizz, og får stillet arbejdsgiverbetalt befordring
til
rådighed, kan medarbejderen så fratrække standardfradraget på 90 kr. pr.
passage ?
Svar
1. Ja, se sagsfremstilling og begrundelse.
2. Nej, se sagsfremstilling og begrundelse.
3. Nej, se sagsfremstilling og begrundelse.
4. Nej, se sagsfremstilling og begrundelse.
5. Ja, se dog sagsfremstilling og begrundelse.
Beskrivelse
af de faktiske forhold
Repræsentanten har oplyst følgende:
Virksomheden består koncernmæssigt af 2
forretningsområder, hvor det ene omsætter for ca. 80 % af den samlede
koncernomsætning og det andet for de resterende ca. 20 % af
koncernomsætningen.
Koncernens hovedaktivitet foregår i X. En
beliggenhed, der medarbejdermæssigt ikke er nær så attraktivt som ved
storbyerne. Det kan derfor være nødvendigt med utraditionelle
aflønningspakker
for at fastholde og tiltrække dygtige medarbejdere.
På en af virksomhedens nøglefunktioner påtænkes
ansat en yderst velkvalificeret medarbejder. Denne medarbejder har i dag både
bopæl og arbejde vest for Storebæltsbroen. Et jobskifte til virksomheden vil
derfor være forbundet med en daglig dobbelt tur over Storebæltsbroen.
For at kunne være en økonomisk attraktiv
arbejdsplads set fra medarbejderens synsvinkel, ønsker virksomheden at
tilbyde
medarbejderen fri befordring mellem hjem og arbejdsplads.
En fri befordring kan ske enten ved en af de i
ligningslovens § 9 C, stk. 7, anførte måder for fri arbejdsgiverbetalt
befordring eller ved at der ydes medarbejderne fri bil, som beskattes efter
reglerne i ligningsloven § 16.
Ad. spm. 1. Fri offentlig befordring.
Det påtænkes, at yde medarbejderen betalt
offentlig befordring, hvori broafgift er inkluderet i billetprisen. Det
ligningsmæssige fradrag for medarbejderen udgør ved brug af offentlig
befordring 15 kr. pr. tur. Medarbejderen er indstillet på ikke at tage
ligningsmæssige fradrag under forudsætning af, at den modtagne fri befordring
inkl. passage over Storebælt er skattefri for medarbejderen. Den fri
befordring
må kun anvendes ved befordring mellem hjem-arbejde-retur, og virksomheden
fører
kontrol hermed.
Ad. spm. 2. Fri befordring i bil - samkørsel.
Alternativt til den offentlige befordring påtænkes
det, at medarbejderen får stillet en bil til rådighed til kørsel mellem hjem
og
arbejde. Medarbejderen vil på strækningen mellem sin bopæl vest for Storebælt
og arbejdspladsen i X samt retur skulle medtage en eller flere andre
medarbejdere, når disse ønsker det (samkørsel). Udover betaling af driften af
bilen vil virksomheden betale broafgiften. Det forudsættes, at betalingen af
broafgiften udelukkende vedrører kørsel mellem hjem-arbejde-retur, samt at
virksomheden fører kontrol hermed. Medarbejderen er indstillet på ikke at
tage
ligningsmæssige fradrag under forudsætning af, at den modtagne fri befordring
inkl. passage over Storebælt er skattefri for medarbejderen.
Ad. spm. 3. Fri bil med brobizz.
Virksomheden forhandler med medarbejderen om at
stille fri bil til dennes rådighed. En fri bil som både skal anvendes
erhvervsmæssigt og privat - også udover kørsel hjem-arbejde-retur. Hvis der
stilles fri bil til rådighed, vil medarbejderen beskattes af værdi af fri bil
efter de almindelige procentregler i ligningsloven § 16, stk. 4.
Herudover vil medarbejderen få stillet et brobizz
månedskort til rådighed for kørsel mellem hjem-arbejde-retur. Et sådan
månedskort kan anvendes til 25 dobbelt ture over Storebæltsbroen, det kan
alene
anvendes til den bil som tilmeldes (den fri bil). Via de modtagne udskrifter
over benyttelsen, vil der blive ført kontrol med, at brobizzen udelukkende
anvendes til betaling ved kørsel mellem hjem-arbejde-retur for medarbejderen.
Medarbejderen er indstillet på ikke at tage
ligningsmæssige fradrag for befordring hjem-arbejde-retur under forudsætning
af, at den modtagne fri befordring inkl. brobizz er skattefri for
medarbejderen.
Ad. spm 4. Fradragsmulighed.
Såfremt, der under spm. 2 og/eller 3 svares
benægtende ønskes oplyst, om medarbejderen vil kunne opnå fradrag for
broafgift
efter standardfradraget på 90 kr. pr. passage. Det forudsættes, at
virksomheden
afholder udgiften til broafgiften, at kun selve broafgiften er skattepligtig
for medarbejderen, samt at medarbejderen i øvrigt ikke foretager fradrag for
befordring hjem-arbejde-retur efter de almindelige standardregler i
Ligningsloven § 9 C, og dermed heller ikke bliver skattepligtig af den fri
befordring.
Repræsentantens bemærkninger
Det er repræsentantens opfattelse, at såfremt en
arbejdsgiver yder den ansatte fri befordring, er denne skattefri for
medarbejderen blot han ikke tager fradrag efter reglerne i ligningsloven § 9
C.
Alt andet vil være i modstrid med lovens intention og dennes ordlyd.
Samtidig har repræsentanten gjort gældende, at det
ikke kan være afgørende for skattefritagelsen for medarbejderen, om
arbejdsgiveren yder den fri befordring som offentlig fri befordring eller ved
at stille et køretøj til medarbejderens fri disposition til befordringen.
I situationen hvor der stilles fri brobizz mellem
hjem-arbejde-retur til rådighed sammen med den i øvrigt ydede fri befordring
i
køretøj, er passagen over Storebælt en tvingende nødvendighed for at komme på
arbejde. Nøjagtig på samme måde som når passagen sker med offentlig
transport.
Det er repræsentantens vurdering, at udgifterne
til færge og brobizz skattemæssig må behandles ens. Her er i begge
situationer
tale om både betydelige og nødvendige omkostninger ved den daglige transport
til og fra arbejde. Repræsentanten henviser til ligningsvejledningen afsnit
A.F.3.1.5, hvor det står anført, at ligningsloven § 9 C, stk. 7, omhandler
enhver form for befordring, der betales af arbejdsgiveren, ligesom
bestemmelsen
omfatter alle skattepligtige, der kan foretage fradrag efter ligningsloven §
9
C. Der nævnes samtidig en række forskellige transportmåder, som er omfattet
af
reglerne, herunder betalt flyrejse og taxa. Når medarbejderen bliver
transporteret i arbejdsgiverbetalt taxa, vil taxaen i lighed med personbilen,
skulle betale broafgift, og broafgiften vil indgå i den samlede regning til
arbejdsgiveren,
hvorved den bliver en del af den fri befordring.
Efterfølgende har repræsentanten gjort gældende,
at der ved flyrejser er en statsafgift på hver enkelt rejse, uden at denne
direkte har noget med rejsen at gøre (ved broafgiften betales en
passageafgift
uden denne har noget med selve transporten over broen at gøre). Det er derfor
repræsentantens opfattelse, at disse to afgifter er identiske - man får lov
at
transporter sig, hvis man betaler afgiften. Så hvis der ikke skal ske
beskatning af afgiften i det ene tilfælde (flyrejsen), så bør der heller ikke
ske beskatning i den anden situation (broafgift). Ved flyrejse fra Kastrup
betales statsafgift med 221,- kr., altså tæt på broafgiften.
Styrelsens
indstilling og begrundelse
For privat befordring mellem sædvanlig bopæl og
arbejdsplads, kan der foretages fradrag efter ligningsloven § 9 C. Fradraget
beregnes på grundlag af den normale transportvej i bil, uanset hvilken
transportform skatteyderen har valgt at benytte. Fradraget beregnes efter
satser fastsat af ligningsrådet på grundlag af udgifterne til transport i
bil.
Satsen tilsigter således at dække de variable omkostninger ved kørsel i bil.
Hvis Storebæltsbroen indgår som en del af den
normale transportvej i bil frem og tilbage mellem en given sædvanlig bopæl og
arbejdsplads, kan der foretages befordringsfradrag også for den del af
strækningen, der tilbagelægges på broen.
Pendlere der som led i den normale transportvej i
bil, må benytte færgetransport e.l. kan foretage fradrag for de faktiske
udgifter hertil, herunder for udgifterne til at medbringe eget
transportmiddel
med færgen jf. § 6 i bekendtgørelse nr. 873 af 17. oktober 1994. Der kan ikke
foretages fradrag for den afstand (antal km) færgen tilbagelægger.
Pendlere der som led i den normale transportvej,
benytter Storebæltsbroen, kan udover det almindelige befordringsfradrag mod
dokumentation foretage fradrag for udgifter afholdt til benyttelse af
Storbæltsforbindelsen. Fradraget kan foretages med 90 kr. pr. passage ved
benyttelsen af bil og med 15 kr. pr. passage for brugere af kollektiv trafik
jf. ligningsloven § 9 C, stk. 9.
Fri befordring er i følge ligningsloven § 9 C,
stk. 7, "en af arbejdsgiveren betalt befordring med offentlige eller
private transportmidler". Fri befordring foreligger således, når
arbejdsgiveren betaler for, at den ansatte bliver befordret eller
transporteret
med et transportmiddel.
Fri befordring mellem hjem og arbejdsplads
beskattes efter ligningsloven § 9 C, stk. 7, alene, hvis der foretages
befordringsfradrag efter ligningsloven § 9 C, stk. 1. Den skattepligtige skal
medregne værdien af fri befordring til den skattepligtige indkomst, svarende
til værdien af befordringsfradraget efter ligningsloven § 9 C, stk. 1, for
den
pågældende strækning, hvor der er adgang til fri befordring. Hvis den
skattepligtige ikke foretager befordringsfradraget sker beskatningen af den
fri
befordring ved den manglende udnyttelse af fradragsretten.
Hvis den skattepligtige fravælger den fri
befordring, kan den pågældende foretage fradrag for befordring hjem og
arbejde
efter de almindelige regler i ligningslovens § 9 C.
Ad. spm. 1. Fri offentlig befordring.
Arbejdsgiverbetalt befordring kan f.eks. være fri
bil, frikort eller frirejse, herunder fri flyrejse, til offentlige eller
private transportmidler. Herunder falder eksempelvis fri befordring i
firmabus,
fri kørsel i mandskabsvogn eller fællesbefordring i privat bil der betales af
arbejdsgiveren, samt arbejdsgiverbetalt taxa.
Ansatte, der har frikort til offentlige
transportmidler beskattes, hvis frikortet anvendes til befordring mellem hjem
og arbejdsplads, med et beløb der svarer til befordringsfradraget for denne
strækning. Hvis medarbejderen ikke foretager dette befordringsfradrag, sker
der
ikke beskatning af den fri befordring jf. ligningsloven § 9 C, stk. 7 og i
øvrigt Ligningsvejledningen 2002 A.B.1.9.17.
Det særlige storebæltsfradrag på 15. kr. pr.
passage ved brug af kollektive transportmidler blev fastsat på baggrund af
gennemsnitsbetragtninger over merudgifter til passage af Storebælt.
Storebæltsfradraget
forudsætter altså, at betalingen for en togbillet via Storebælt er dyrere end
andre togstrækninger, fordi man også betaler for at passere Storebælt.
Betaling for at passere Storebælt med tog vil dog
være en integreret del af den samlede billetpris, som kun vanskeligt kan
udskilles. Værdifastsættelsen på 15. kr. pr. passage er alene fastsat i
forbindelse med fradragsretten.
Det er styrelsens vurdering, at fri befordring med
offentlig transportmiddel over broen (tog) er en befordringsudgift i
ligningslovens § 9 C, stk. 7's forstand på linie med f.eks.
arbejdsgiverbetalt
taxa, firmabus eller et almindelig frikort til offentlig transportmiddel.
Styrelsen har lagt vægt på, at der ikke er tale om en direkte broafgift, men
derimod en integreret del af den samlede billetpris.
Det indstilles, at Ligningsrådet svarer ja til
spørgsmål 1.
Ad. spm. 2. Fri befordring i bil/transportmiddel -
samkørsel.
Ved samkørsel i bil kan fradrag efter
ligningsloven § 9 C, stk. 9, 1 pkt., alene foretages af den af de samkørende,
som har afholdt udgiften til A/S Storebælt for benyttelsen af forbindelsen.
Modtager den pågældende udgiftsgodtgørelse for passageudgiften fra
medkørende,
er den pågældende ikke skattepligtig heraf, og de medkørende har ikke
fradragsret for godtgørelsen jf. ligningsloven § 9 C, stk. 9, 3 og 4 pkt.
Chauffører, hvis opgave er at transportere
personer, materialer eller værktøj, kan starte og slutte det daglige arbejde
ved at køre fra og til hjemme i bilen uden at det udløser beskatning af fri
firmabil, Der må ikke være tale om tilfældigt chauffør arbejde for
virksomheden, eller chaufførarbejde, der er en sekundær opgave i forhold til
den pågældendes øvrige arbejdsopgaver. Det skal således kunne godtgøres, at
den
pågældende primære opgave er at være chauffør af bilen jf. cirkulære nr. 72
af
17. april 1996, pkt. 12.4.6.4.
Den 10. december 1997 afsagde Landsskatteretten en
kendelse, hvor en person ikke blev beskattet af fri bil, uanset at han havde
en
bil stillet til rådighed fra arbejdsgiveren til kørsel mellem hjemmet og
arbejdspladsen. Han skulle ikke beskattes af fri bil, fordi han samtidig var
forpligtet til at tage kollegaer med til og fra arbejdet. Skatteyderen havde
desuden afgivet en erklæring om, at han ikke ville anvende bilen privat, men
alene erhvervsmæssigt og til daglig transport af kollegaer fra
opsamlingssteder
mellem bopælen og arbejdsstedet, og omvendt, samt eventuelt firmaberoede
ærinder. Skatteyderen havde forpligtet sig til at føre kørebog, ligesom han
kun
måtte bruge benzinkortet til benzin, olie og vask til/af bilen.
Landsskatteretten fandt, at firmabilen ikke var stillet til klagerens private
rådighed. Der var herved henset til, at klagerens eneste anvendelse af bilen
ubestridt havde været at fungere som chauffør for arbejdsgiveren, og at
kørslen
mellem bopælen og arbejdsstedet under disse vilkår herefter ikke kunne anses
som privat kørsel.
På baggrund af kendelsen udsendte Told- og
Skattestyrelsen et genoptagelsescirkulære (TSS 2002-14), hvorefter den
gældende
praksis nu er den, at personer, der får stillet en bil til rådighed til brug
for at virke som chauffør for arbejdsgivere, ikke beskattes, hvis vedkommende
dagligt befordrer personer mellem opsamlingssteder beliggende mellem
vedkommendes hjem og arbejdsplads og omvendt. Det forudsættes dog, at bilen
ikke anvendes privat, og at der underskrives en erklæring herom, samt at der
føres kørebog med dagligt kilometerregnskab.
Efter styrelsens opfattelse kan
landsskatteretskendelsen og den udmøntning af kendelsen, som er beskrevet i
genoptagelsescirkulæret
ikke anvendes på nærværende situation, idet det er tilfældigt om
medarbejderen
har kollegaer med i bilen. Medarbejderen fungerer ikke som en egentlig
chauffør, og det er ikke konsekvent, om der skal køre nogle med dagligt, idet
det er op til medarbejderne selv at bestemme dette.
Der er derfor tale om befordring mellem hjem og
arbejde og derfor privat kørsel. Den skattemæssige behandling skal herefter
ske
med udgangspunkt i den almindelige regel om beskatning af personalegoder i
ligningsloven § 16, stk. 4, om firmabilbeskatning, idet arbejdsgiveren
betaler
medarbejderens private udgift.
Det indstilles, at Ligningsrådet svarer nej til
spørgsmål 2.
Spørgsmålet om den skattemæssige behandling af den
arbejdsgiverbetalte broafgift behandles i spørgsmål 3.
Ad. spm. 3. Fri bil med brobizz.
Ved fastlæggelsen af Ligningsrådets sats for
befordringsfradrag efter ligningsloven § 9 C, skal udgiften til befordring
med
bil lægges til grund jf. ligningsloven § 9 C, stk. 1, 2 pkt. Ligningsrådets
sats dækker således de variable driftsudgifter ved kørsel i bil. Broafgiften
kan imidlertid ikke betragtes som en driftsudgift vedrørende bilen, idet
broafgiften ikke er en udgift, der skal afholdes for at få bilen til at køre,
men en udgift, der skal afholdes for at få lov til at køre bilen en bestemt
strækning jf. TfS 2000, 851 Dep. Broafgiften udgør således ikke betaling for
en
befordring, men er i stedet en betaling for at få lov til at befordre sig
over
en bestemt strækning. Broafgiften er dermed ikke en befordringsudgift i
ligningsloven § 9 C’s forstand, og er derfor ikke dækket af det
almindelige
kilometerfradrag efter ligningsloven § 9 C, stk. 1.
Når arbejdsgiveren stiller fri bil til rådighed,
er der tale om, at arbejdsgiveren har betalt for befordring med et
transportmiddel, jf. ligningsloven § 9 C, stk. 7, idet arbejdgiveren afholder
alle udgifter til bilen. Hvis arbejdsgiveren herudover betaler broafgiften
(brobizz) for den ansatte, når denne pendler via Storebæltsforbindelsen, er
der
derimod ikke tale om at arbejdsgiveren har "har betalt befordring med
offentlige eller private transportmidler" jf. ligningsloven § 9 C, stk.
7.
Arbejdsgiveren har betalt for et transportmiddels passage over broen.
Det er herefter styrelsens opfattelse, at
virksomheden ikke kan yde medarbejderen fri brobizz som en del af den
skattefri
befordring hjem-arbejde-retur, når medarbejderen får stillet fri bil til
rådighed, idet den arbejsgiverbetalte brobizz ikke har karakter af fri
befordring.
Den skattemæssige behandling skal herefter ske med
udgangspunkt i den almindelige regel om beskatning af personalegoder i
ligningsloven § 16, idet der er tale om, at arbejdsgiveren betaler
medarbejderens private udgift dvs. værdifastsættelsen skal ske i henhold til
markedsværdien
Det indstilles, at Ligningsrådet svarer nej til
spørgsmål 3.
Ad. spm. 4. Fradragsmulighed.
For at medarbejderen kan foretage fradrag for
broafgiften over Storebæltsbroen kræves det, at han kan fremvise
dokumentation
for den afholdte udgift jf. ligningsloven § 9 C, stk. 9. Ved dokumentation
forstås kvittering for betaling af broafgift til A/S Storebæltsforbindelsen.
Da det er arbejdsgiveren, der har afholdt udgiften
til broafgiften, er medarbejderen ikke i besiddelse af den fornødne
dokumentation, hvorefter han ikke kan tage fradrag herfor. Dette gør sig
gældende både ved fri befordring med offentlig transportmidler og ved
befordring med fri bil.
Det indstilles, at Ligningsrådet svarer nej til
spørgsmål 4.
Ad. spm. 5. Fradrag ved egenbetaling af brobizz.
Af ligningsloven § 9 C, stk. 9, fremgår følgende:
"Den skattepligtige kan ved opgørelsen af fradrag for befordring hjem og
tilbage mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads mod dokumentation foretage
fradrag for udgifter afholdt til benyttelse af Storebæltsforbindelsen.
Fradraget for benyttelsen af Storebæltsforbindelsen kan foretages med 90 kr.
pr. passage ved benyttelsen af bil og med 15 kr. pr. passage for brugere af
kollektiv trafik".
Af ordlyden fremgår det således, at fradrag for
passage forudsætter, at der foretages opgørelse af et befordringsfradrag.
Medarbejderen har fri arbejdsgiverbetalt
befordring, og han tager derfor ikke umiddelbart befordringsfradrag efter
ligningsloven § 9 C, stk. 1. Såfremt medarbejderen ønsker at fratrække
standardfradraget på 90 kr. pr. passage, er det jf. ligningsloven § 9 C, stk
7,
en betingelse, at han medregner værdien af fri befordring til den
skattepligtige indkomst, svarende til værdien af befordringsfradraget efter
ligningsloven § 9 C, stk. 1, for den pågældende strækning, hvor der er adgang
til fri befordring.
Under denne forudsætning indstilles det, at
Ligningsrådet svarer ja til spørgsmål 5.
Ligningsrådet
tiltræder indstillingen.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Beskatning af udbetalt befordringsgodtgørelse og værdi af fri bil Landsskatteretten · 22. maj 2012
- Beskatning af modtaget kørselsgodtgørelse samt beskatning af værdi af fri bil Landsskatteretten · 14. juni 2010
- SKAT har svaret følgende Landsskatteretten · 22. maj 2012
- Klageren for indkomstårene 2008 og 2009 er anset for skattepligtig af værdi af fri bil, at han for indkomståret 2008 er anset for skattepligtig af udbetalt… Landsskatteretten · 22. november 2012
- SKAT har givet afslag på anmodning om ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2011 og ordinær genoptagelse af klagerens… Landsskatteretten · 3. august 2020
- Klageren, som har diabetes, type 1, har ikke fået godkendt fradrag for befordring efter ligningslovens § 9 D, og alene er blevet tilkendt et skønsmæssigt… Landsskatteretten · 24. september 2008
Lignende dokumenter
- Landsskatteretskendelse vedr. beskatning af udgift til brobizz. Retsinformation · 26. juli 2005
- Landsskatteretskendelse vedr. brobizz betalt af arbejdsgiver samt fri bil Retsinformation · 20. april 2005
- Fri brobizz befordringsfradrag - bruttotrækordning Retsinformation · 28. april 2005
- C.A.5.14.4.5 Broafgift og færgeudgift Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Befordringsfradrag – usædvanlig lang afstand – skærpet bevisbyrde SKM-databasen · 1. februar 2023
- Landsskatteretskendelse vedr. rejse- og opholdsudgifter - brobizz - arbejdssted i Danmark og Sverige - kost og logi Retsinformation · 23. oktober 2006