Spring til indhold

Retsinformation

Beskatning af betalt broafgift/brobizz over Storebæltsbroen

AFG nr 9194 af 22/04/2003AfgørelseSkatte- og Vækstministeriet28. april 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Beskatning af

betalt broafgift/brobizz over Storebæltsbroen

Spørgsmål

1. Kan virksomheden yde medarbejderen fri

offentlig befordring mellem medarbejderens faste bopæl vest for Storebælt til

virksomhedens adresse i X, uden at dette medfører beskatning for

medarbejderen

(medarbejderen tager ikke fradrag for befordring hjem-arbejde-retur og

fratrækker ikke passageafgiftsfradraget over Storebæltsbroen på 15 kr. pr.

tur)

?

2. Kan virksomheden stille en bil til rådighed for

medarbejderen og yde denne fri befordring inkl. broafgift til kørsel mellem

hjem-arbejde-retur, hvis medarbejderen på strækningen medtager en eller flere

andre medarbejdere, når disse ønsker det - samkørsel - uden dette medfører

beskatning for medarbejderen (medarbejderen tager ikke fradrag for befordring

hjem-arbejde-retur og fratrækker ikke passageafgiftsfradraget over

Storebæltsbroen) ?

3. Kan virksomheden yde medarbejderen fri brobizz

over Storebæltsbroen, som en del af den skattefri befordring

hjem-arbejde-retur, når medarbejderen får stillet fri bil rådighed og

samtidig

bliver beskattet af den fri bil (medarbejderen tager ikke fradrag for

befordring hjem-arbejde-retur og fratrækker ikke passageafgiftsfradraget over

Storebæltsbroen på 90 kr. pr. tur) ?

4. Såfremt medarbejderen ikke skattefrit kan

modtage fri brobizz til befordring hjem-arbejde-retur, kan medarbejderen så

mod

beskatning af fri brobizz fratrække det standardiserede passagefradrag på

henholdsvis 15 kr. og 90 kr. pr. passage som ligningsmæssigt fradrag ?

Læs alt

5. Hvis medarbejderen i spm. 2 og 3 selv

afholder udgiften til brobizz, og får stillet arbejdsgiverbetalt befordring

til

rådighed, kan medarbejderen så fratrække standardfradraget på 90 kr. pr.

passage ?

Svar

1. Ja, se sagsfremstilling og begrundelse.

2. Nej, se sagsfremstilling og begrundelse.

3. Nej, se sagsfremstilling og begrundelse.

4. Nej, se sagsfremstilling og begrundelse.

5. Ja, se dog sagsfremstilling og begrundelse.

Beskrivelse

af de faktiske forhold

Repræsentanten har oplyst følgende:

Virksomheden består koncernmæssigt af 2

forretningsområder, hvor det ene omsætter for ca. 80 % af den samlede

koncernomsætning og det andet for de resterende ca. 20 % af

koncernomsætningen.

Koncernens hovedaktivitet foregår i X. En

beliggenhed, der medarbejdermæssigt ikke er nær så attraktivt som ved

storbyerne. Det kan derfor være nødvendigt med utraditionelle

aflønningspakker

for at fastholde og tiltrække dygtige medarbejdere.

På en af virksomhedens nøglefunktioner påtænkes

ansat en yderst velkvalificeret medarbejder. Denne medarbejder har i dag både

bopæl og arbejde vest for Storebæltsbroen. Et jobskifte til virksomheden vil

derfor være forbundet med en daglig dobbelt tur over Storebæltsbroen.

For at kunne være en økonomisk attraktiv

arbejdsplads set fra medarbejderens synsvinkel, ønsker virksomheden at

tilbyde

medarbejderen fri befordring mellem hjem og arbejdsplads.

En fri befordring kan ske enten ved en af de i

ligningslovens § 9 C, stk. 7, anførte måder for fri arbejdsgiverbetalt

befordring eller ved at der ydes medarbejderne fri bil, som beskattes efter

reglerne i ligningsloven § 16.

Ad. spm. 1. Fri offentlig befordring.

Det påtænkes, at yde medarbejderen betalt

offentlig befordring, hvori broafgift er inkluderet i billetprisen. Det

ligningsmæssige fradrag for medarbejderen udgør ved brug af offentlig

befordring 15 kr. pr. tur. Medarbejderen er indstillet på ikke at tage

ligningsmæssige fradrag under forudsætning af, at den modtagne fri befordring

inkl. passage over Storebælt er skattefri for medarbejderen. Den fri

befordring

må kun anvendes ved befordring mellem hjem-arbejde-retur, og virksomheden

fører

kontrol hermed.

Ad. spm. 2. Fri befordring i bil - samkørsel.

Alternativt til den offentlige befordring påtænkes

det, at medarbejderen får stillet en bil til rådighed til kørsel mellem hjem

og

arbejde. Medarbejderen vil på strækningen mellem sin bopæl vest for Storebælt

og arbejdspladsen i X samt retur skulle medtage en eller flere andre

medarbejdere, når disse ønsker det (samkørsel). Udover betaling af driften af

bilen vil virksomheden betale broafgiften. Det forudsættes, at betalingen af

broafgiften udelukkende vedrører kørsel mellem hjem-arbejde-retur, samt at

virksomheden fører kontrol hermed. Medarbejderen er indstillet på ikke at

tage

ligningsmæssige fradrag under forudsætning af, at den modtagne fri befordring

inkl. passage over Storebælt er skattefri for medarbejderen.

Ad. spm. 3. Fri bil med brobizz.

Virksomheden forhandler med medarbejderen om at

stille fri bil til dennes rådighed. En fri bil som både skal anvendes

erhvervsmæssigt og privat - også udover kørsel hjem-arbejde-retur. Hvis der

stilles fri bil til rådighed, vil medarbejderen beskattes af værdi af fri bil

efter de almindelige procentregler i ligningsloven § 16, stk. 4.

Herudover vil medarbejderen få stillet et brobizz

månedskort til rådighed for kørsel mellem hjem-arbejde-retur. Et sådan

månedskort kan anvendes til 25 dobbelt ture over Storebæltsbroen, det kan

alene

anvendes til den bil som tilmeldes (den fri bil). Via de modtagne udskrifter

over benyttelsen, vil der blive ført kontrol med, at brobizzen udelukkende

anvendes til betaling ved kørsel mellem hjem-arbejde-retur for medarbejderen.

Medarbejderen er indstillet på ikke at tage

ligningsmæssige fradrag for befordring hjem-arbejde-retur under forudsætning

af, at den modtagne fri befordring inkl. brobizz er skattefri for

medarbejderen.

Ad. spm 4. Fradragsmulighed.

Såfremt, der under spm. 2 og/eller 3 svares

benægtende ønskes oplyst, om medarbejderen vil kunne opnå fradrag for

broafgift

efter standardfradraget på 90 kr. pr. passage. Det forudsættes, at

virksomheden

afholder udgiften til broafgiften, at kun selve broafgiften er skattepligtig

for medarbejderen, samt at medarbejderen i øvrigt ikke foretager fradrag for

befordring hjem-arbejde-retur efter de almindelige standardregler i

Ligningsloven § 9 C, og dermed heller ikke bliver skattepligtig af den fri

befordring.

Repræsentantens bemærkninger

Det er repræsentantens opfattelse, at såfremt en

arbejdsgiver yder den ansatte fri befordring, er denne skattefri for

medarbejderen blot han ikke tager fradrag efter reglerne i ligningsloven § 9

C.

Alt andet vil være i modstrid med lovens intention og dennes ordlyd.

Samtidig har repræsentanten gjort gældende, at det

ikke kan være afgørende for skattefritagelsen for medarbejderen, om

arbejdsgiveren yder den fri befordring som offentlig fri befordring eller ved

at stille et køretøj til medarbejderens fri disposition til befordringen.

I situationen hvor der stilles fri brobizz mellem

hjem-arbejde-retur til rådighed sammen med den i øvrigt ydede fri befordring

i

køretøj, er passagen over Storebælt en tvingende nødvendighed for at komme på

arbejde. Nøjagtig på samme måde som når passagen sker med offentlig

transport.

Det er repræsentantens vurdering, at udgifterne

til færge og brobizz skattemæssig må behandles ens. Her er i begge

situationer

tale om både betydelige og nødvendige omkostninger ved den daglige transport

til og fra arbejde. Repræsentanten henviser til ligningsvejledningen afsnit

A.F.3.1.5, hvor det står anført, at ligningsloven § 9 C, stk. 7, omhandler

enhver form for befordring, der betales af arbejdsgiveren, ligesom

bestemmelsen

omfatter alle skattepligtige, der kan foretage fradrag efter ligningsloven §

9

C. Der nævnes samtidig en række forskellige transportmåder, som er omfattet

af

reglerne, herunder betalt flyrejse og taxa. Når medarbejderen bliver

transporteret i arbejdsgiverbetalt taxa, vil taxaen i lighed med personbilen,

skulle betale broafgift, og broafgiften vil indgå i den samlede regning til

arbejdsgiveren,

hvorved den bliver en del af den fri befordring.

Efterfølgende har repræsentanten gjort gældende,

at der ved flyrejser er en statsafgift på hver enkelt rejse, uden at denne

direkte har noget med rejsen at gøre (ved broafgiften betales en

passageafgift

uden denne har noget med selve transporten over broen at gøre). Det er derfor

repræsentantens opfattelse, at disse to afgifter er identiske - man får lov

at

transporter sig, hvis man betaler afgiften. Så hvis der ikke skal ske

beskatning af afgiften i det ene tilfælde (flyrejsen), så bør der heller ikke

ske beskatning i den anden situation (broafgift). Ved flyrejse fra Kastrup

betales statsafgift med 221,- kr., altså tæt på broafgiften.

Styrelsens

indstilling og begrundelse

For privat befordring mellem sædvanlig bopæl og

arbejdsplads, kan der foretages fradrag efter ligningsloven § 9 C. Fradraget

beregnes på grundlag af den normale transportvej i bil, uanset hvilken

transportform skatteyderen har valgt at benytte. Fradraget beregnes efter

satser fastsat af ligningsrådet på grundlag af udgifterne til transport i

bil.

Satsen tilsigter således at dække de variable omkostninger ved kørsel i bil.

Hvis Storebæltsbroen indgår som en del af den

normale transportvej i bil frem og tilbage mellem en given sædvanlig bopæl og

arbejdsplads, kan der foretages befordringsfradrag også for den del af

strækningen, der tilbagelægges på broen.

Pendlere der som led i den normale transportvej i

bil, må benytte færgetransport e.l. kan foretage fradrag for de faktiske

udgifter hertil, herunder for udgifterne til at medbringe eget

transportmiddel

med færgen jf. § 6 i bekendtgørelse nr. 873 af 17. oktober 1994. Der kan ikke

foretages fradrag for den afstand (antal km) færgen tilbagelægger.

Pendlere der som led i den normale transportvej,

benytter Storebæltsbroen, kan udover det almindelige befordringsfradrag mod

dokumentation foretage fradrag for udgifter afholdt til benyttelse af

Storbæltsforbindelsen. Fradraget kan foretages med 90 kr. pr. passage ved

benyttelsen af bil og med 15 kr. pr. passage for brugere af kollektiv trafik

jf. ligningsloven § 9 C, stk. 9.

Fri befordring er i følge ligningsloven § 9 C,

stk. 7, "en af arbejdsgiveren betalt befordring med offentlige eller

private transportmidler". Fri befordring foreligger således, når

arbejdsgiveren betaler for, at den ansatte bliver befordret eller

transporteret

med et transportmiddel.

Fri befordring mellem hjem og arbejdsplads

beskattes efter ligningsloven § 9 C, stk. 7, alene, hvis der foretages

befordringsfradrag efter ligningsloven § 9 C, stk. 1. Den skattepligtige skal

medregne værdien af fri befordring til den skattepligtige indkomst, svarende

til værdien af befordringsfradraget efter ligningsloven § 9 C, stk. 1, for

den

pågældende strækning, hvor der er adgang til fri befordring. Hvis den

skattepligtige ikke foretager befordringsfradraget sker beskatningen af den

fri

befordring ved den manglende udnyttelse af fradragsretten.

Hvis den skattepligtige fravælger den fri

befordring, kan den pågældende foretage fradrag for befordring hjem og

arbejde

efter de almindelige regler i ligningslovens § 9 C.

Ad. spm. 1. Fri offentlig befordring.

Arbejdsgiverbetalt befordring kan f.eks. være fri

bil, frikort eller frirejse, herunder fri flyrejse, til offentlige eller

private transportmidler. Herunder falder eksempelvis fri befordring i

firmabus,

fri kørsel i mandskabsvogn eller fællesbefordring i privat bil der betales af

arbejdsgiveren, samt arbejdsgiverbetalt taxa.

Ansatte, der har frikort til offentlige

transportmidler beskattes, hvis frikortet anvendes til befordring mellem hjem

og arbejdsplads, med et beløb der svarer til befordringsfradraget for denne

strækning. Hvis medarbejderen ikke foretager dette befordringsfradrag, sker

der

ikke beskatning af den fri befordring jf. ligningsloven § 9 C, stk. 7 og i

øvrigt Ligningsvejledningen 2002 A.B.1.9.17.

Det særlige storebæltsfradrag på 15. kr. pr.

passage ved brug af kollektive transportmidler blev fastsat på baggrund af

gennemsnitsbetragtninger over merudgifter til passage af Storebælt.

Storebæltsfradraget

forudsætter altså, at betalingen for en togbillet via Storebælt er dyrere end

andre togstrækninger, fordi man også betaler for at passere Storebælt.

Betaling for at passere Storebælt med tog vil dog

være en integreret del af den samlede billetpris, som kun vanskeligt kan

udskilles. Værdifastsættelsen på 15. kr. pr. passage er alene fastsat i

forbindelse med fradragsretten.

Det er styrelsens vurdering, at fri befordring med

offentlig transportmiddel over broen (tog) er en befordringsudgift i

ligningslovens § 9 C, stk. 7's forstand på linie med f.eks.

arbejdsgiverbetalt

taxa, firmabus eller et almindelig frikort til offentlig transportmiddel.

Styrelsen har lagt vægt på, at der ikke er tale om en direkte broafgift, men

derimod en integreret del af den samlede billetpris.

Det indstilles, at Ligningsrådet svarer ja til

spørgsmål 1.

Ad. spm. 2. Fri befordring i bil/transportmiddel -

samkørsel.

Ved samkørsel i bil kan fradrag efter

ligningsloven § 9 C, stk. 9, 1 pkt., alene foretages af den af de samkørende,

som har afholdt udgiften til A/S Storebælt for benyttelsen af forbindelsen.

Modtager den pågældende udgiftsgodtgørelse for passageudgiften fra

medkørende,

er den pågældende ikke skattepligtig heraf, og de medkørende har ikke

fradragsret for godtgørelsen jf. ligningsloven § 9 C, stk. 9, 3 og 4 pkt.

Chauffører, hvis opgave er at transportere

personer, materialer eller værktøj, kan starte og slutte det daglige arbejde

ved at køre fra og til hjemme i bilen uden at det udløser beskatning af fri

firmabil, Der må ikke være tale om tilfældigt chauffør arbejde for

virksomheden, eller chaufførarbejde, der er en sekundær opgave i forhold til

den pågældendes øvrige arbejdsopgaver. Det skal således kunne godtgøres, at

den

pågældende primære opgave er at være chauffør af bilen jf. cirkulære nr. 72

af

17. april 1996, pkt. 12.4.6.4.

Den 10. december 1997 afsagde Landsskatteretten en

kendelse, hvor en person ikke blev beskattet af fri bil, uanset at han havde

en

bil stillet til rådighed fra arbejdsgiveren til kørsel mellem hjemmet og

arbejdspladsen. Han skulle ikke beskattes af fri bil, fordi han samtidig var

forpligtet til at tage kollegaer med til og fra arbejdet. Skatteyderen havde

desuden afgivet en erklæring om, at han ikke ville anvende bilen privat, men

alene erhvervsmæssigt og til daglig transport af kollegaer fra

opsamlingssteder

mellem bopælen og arbejdsstedet, og omvendt, samt eventuelt firmaberoede

ærinder. Skatteyderen havde forpligtet sig til at føre kørebog, ligesom han

kun

måtte bruge benzinkortet til benzin, olie og vask til/af bilen.

Landsskatteretten fandt, at firmabilen ikke var stillet til klagerens private

rådighed. Der var herved henset til, at klagerens eneste anvendelse af bilen

ubestridt havde været at fungere som chauffør for arbejdsgiveren, og at

kørslen

mellem bopælen og arbejdsstedet under disse vilkår herefter ikke kunne anses

som privat kørsel.

På baggrund af kendelsen udsendte Told- og

Skattestyrelsen et genoptagelsescirkulære (TSS 2002-14), hvorefter den

gældende

praksis nu er den, at personer, der får stillet en bil til rådighed til brug

for at virke som chauffør for arbejdsgivere, ikke beskattes, hvis vedkommende

dagligt befordrer personer mellem opsamlingssteder beliggende mellem

vedkommendes hjem og arbejdsplads og omvendt. Det forudsættes dog, at bilen

ikke anvendes privat, og at der underskrives en erklæring herom, samt at der

føres kørebog med dagligt kilometerregnskab.

Efter styrelsens opfattelse kan

landsskatteretskendelsen og den udmøntning af kendelsen, som er beskrevet i

genoptagelsescirkulæret

ikke anvendes på nærværende situation, idet det er tilfældigt om

medarbejderen

har kollegaer med i bilen. Medarbejderen fungerer ikke som en egentlig

chauffør, og det er ikke konsekvent, om der skal køre nogle med dagligt, idet

det er op til medarbejderne selv at bestemme dette.

Der er derfor tale om befordring mellem hjem og

arbejde og derfor privat kørsel. Den skattemæssige behandling skal herefter

ske

med udgangspunkt i den almindelige regel om beskatning af personalegoder i

ligningsloven § 16, stk. 4, om firmabilbeskatning, idet arbejdsgiveren

betaler

medarbejderens private udgift.

Det indstilles, at Ligningsrådet svarer nej til

spørgsmål 2.

Spørgsmålet om den skattemæssige behandling af den

arbejdsgiverbetalte broafgift behandles i spørgsmål 3.

Ad. spm. 3. Fri bil med brobizz.

Ved fastlæggelsen af Ligningsrådets sats for

befordringsfradrag efter ligningsloven § 9 C, skal udgiften til befordring

med

bil lægges til grund jf. ligningsloven § 9 C, stk. 1, 2 pkt. Ligningsrådets

sats dækker således de variable driftsudgifter ved kørsel i bil. Broafgiften

kan imidlertid ikke betragtes som en driftsudgift vedrørende bilen, idet

broafgiften ikke er en udgift, der skal afholdes for at få bilen til at køre,

men en udgift, der skal afholdes for at få lov til at køre bilen en bestemt

strækning jf. TfS 2000, 851 Dep. Broafgiften udgør således ikke betaling for

en

befordring, men er i stedet en betaling for at få lov til at befordre sig

over

en bestemt strækning. Broafgiften er dermed ikke en befordringsudgift i

ligningsloven § 9 C’s forstand, og er derfor ikke dækket af det

almindelige

kilometerfradrag efter ligningsloven § 9 C, stk. 1.

Når arbejdsgiveren stiller fri bil til rådighed,

er der tale om, at arbejdsgiveren har betalt for befordring med et

transportmiddel, jf. ligningsloven § 9 C, stk. 7, idet arbejdgiveren afholder

alle udgifter til bilen. Hvis arbejdsgiveren herudover betaler broafgiften

(brobizz) for den ansatte, når denne pendler via Storebæltsforbindelsen, er

der

derimod ikke tale om at arbejdsgiveren har "har betalt befordring med

offentlige eller private transportmidler" jf. ligningsloven § 9 C, stk.

7.

Arbejdsgiveren har betalt for et transportmiddels passage over broen.

Det er herefter styrelsens opfattelse, at

virksomheden ikke kan yde medarbejderen fri brobizz som en del af den

skattefri

befordring hjem-arbejde-retur, når medarbejderen får stillet fri bil til

rådighed, idet den arbejsgiverbetalte brobizz ikke har karakter af fri

befordring.

Den skattemæssige behandling skal herefter ske med

udgangspunkt i den almindelige regel om beskatning af personalegoder i

ligningsloven § 16, idet der er tale om, at arbejdsgiveren betaler

medarbejderens private udgift dvs. værdifastsættelsen skal ske i henhold til

markedsværdien

Det indstilles, at Ligningsrådet svarer nej til

spørgsmål 3.

Ad. spm. 4. Fradragsmulighed.

For at medarbejderen kan foretage fradrag for

broafgiften over Storebæltsbroen kræves det, at han kan fremvise

dokumentation

for den afholdte udgift jf. ligningsloven § 9 C, stk. 9. Ved dokumentation

forstås kvittering for betaling af broafgift til A/S Storebæltsforbindelsen.

Da det er arbejdsgiveren, der har afholdt udgiften

til broafgiften, er medarbejderen ikke i besiddelse af den fornødne

dokumentation, hvorefter han ikke kan tage fradrag herfor. Dette gør sig

gældende både ved fri befordring med offentlig transportmidler og ved

befordring med fri bil.

Det indstilles, at Ligningsrådet svarer nej til

spørgsmål 4.

Ad. spm. 5. Fradrag ved egenbetaling af brobizz.

Af ligningsloven § 9 C, stk. 9, fremgår følgende:

"Den skattepligtige kan ved opgørelsen af fradrag for befordring hjem og

tilbage mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads mod dokumentation foretage

fradrag for udgifter afholdt til benyttelse af Storebæltsforbindelsen.

Fradraget for benyttelsen af Storebæltsforbindelsen kan foretages med 90 kr.

pr. passage ved benyttelsen af bil og med 15 kr. pr. passage for brugere af

kollektiv trafik".

Af ordlyden fremgår det således, at fradrag for

passage forudsætter, at der foretages opgørelse af et befordringsfradrag.

Medarbejderen har fri arbejdsgiverbetalt

befordring, og han tager derfor ikke umiddelbart befordringsfradrag efter

ligningsloven § 9 C, stk. 1. Såfremt medarbejderen ønsker at fratrække

standardfradraget på 90 kr. pr. passage, er det jf. ligningsloven § 9 C, stk

7,

en betingelse, at han medregner værdien af fri befordring til den

skattepligtige indkomst, svarende til værdien af befordringsfradraget efter

ligningsloven § 9 C, stk. 1, for den pågældende strækning, hvor der er adgang

til fri befordring.

Under denne forudsætning indstilles det, at

Ligningsrådet svarer ja til spørgsmål 5.

Ligningsrådet

tiltræder indstillingen.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter