Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse vedr. Fradrag for befordring sædvanlig bopæl

KEN nr 9333 af 17/01/2007Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet19. april 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse vedr. Fradrag for befordring –

sædvanlig bopæl

Klagen vedrører

fradrag for befordring mellem bopæl i Finland og

arbejdssted i Danmark. Spørgsmål om sædvanlig bopæl.

Landsskatterettens afgørelse

Ligningsmæssige fradrag

Befordring

Skattemyndigheden har ikke

godkendt

fradrag for befordring, jf.

ligningslovens § 9C,

selvangivet med 80.417 kr.

Landsskatteretten

stadfæster skattemyndighedens afgørelse.

Sagens oplysninger

Den 18. juni 2004 flyttede

klageren fra X i Danmark til Y i Finland, hvor hans kæreste boede.

Klageren bibeholdt sin

lejelejlighed i X, som blev ved med at være hans folkeregisteradresse, og han

fortsatte med at arbejde for B A/S, Z, i X, hvori han er advokat og medejer.

I

Finland boede han i kærestens lejlighed. Den 1. juni 2005 flyttede klageren

tilbage til Danmark, og kæresten flyttede til Danmark i august 2005.

Klageren har ønsket fradrag

for befordring mellem bopælen i Finland og arbejdsstedet i X. Der er fremlagt

en række bilag i form af kopier af flybilletter m.v.

Den 25. juni 2004 har

skattemyndigheden truffet afgørelse vedrørende bindende ligningssvar, som er

stadfæstet af skatteankenævnet den 4. oktober 2004. Af nævnets

Læs alt

sagsfremstilling

fremgår blandt andet:

( )

2. Det påklagede

ligningssvar

( ) I brev af 2. juni 2004

har De anmodet om bindende ligningssvar på følgende: ( )

1. Vil spørgeren fra og med

1. juli 2004 være hjemmehørende i Finland i relation til den nordiske

dobbeltbeskatningsoverenskomst artikel 4?

2. Vil sædvanlig bopæl -

uanset besvarelsen på bilag 1 - i relation til Ligningslovens § 9C være i Y,

Finland fra og med 1. juli 2004 uanset besvarelsen af spørgsmål 1? ( ) Svar

1. Nej

2. Nej ( )

4. Sagens faktiske forhold

( ) Klager vil bibeholde

bolig og arbejde i Danmark. Klager forventer at arbejde i Danmark 3 - 4 dage

om

ugen. I den forbindelse vil der ske overnatning i boligen i X.

Klager har endvidere oplyst,

at der ikke vil ske ændring af folkeregisteradresse, konsekvensen er, at

klager

skal have et sted at overnatte i Danmark, hvorfor klagers nuværende bolig

alene

vil kunne erstattes af en anden bolig, og at klager på grund af den

lejekontrakt

der forefindes, er nødsaget til at opretholde en folkeregisteradresse for at

bevare lejligheden.

Klager er aktionær (partner)

i B A/S, Klager ejer nom. kr. 40.000 af aktiekapitalen i B A/S ud af en

samlet

aktiekapital på i alt kr. 700.000. Ifølge aktionæroverenskomsten mellem

aktionærerne i B A/S er klager bestyrelsesmedlem i selskabet.

Klager er ansat som advokat i

B A/S under Erhvervsafdelingen.

Klager har endvidere oplyst,

at klager sammen med familien påtænker at flytte tilbage til Danmark senest

til

september 2005.

At det påtænkes at klager og

familie flytter tilbage til Danmark senest den 1. september 2005

hænger sammen med, at klagers

indkomst som partner i B A/S er væsentligt højere end kærestens indkomst,

samt

at medpartnere alene har kunnet acceptere, at klager er bosiddende i Finland

længst frem til 1. september 2005.

Af personlige forhold har

klager oplyst til skatteadministrationen, at klager er fraskilt, og har et

barn

fra det tidligere ægteskab. Klager har ikke forældremyndigheden over barnet.

6. Klagers bemærkninger

til sagsfremstillingen

( ) Ad 1: skattemæssigt

domicil:

Uenigheden går ikke på, om

klager er fuld skattepligtig til Danmark. Dette erkender klager at være, som

følge af at klager har beholdt bopæl i Danmark. Men klager har også bopæl til

rådighed i Finland.

Uenigheden går derimod på

midtpunktet for klagers livsinteresser, medmindre skatteankenævnet vil lægge

til grund, at klager sædvanligvis opholder sig i Finland. I denne vurdering

har

skatteankenævnet valgt at bortse fra, at klagers kæreste og klager skal være

forældre den 5. oktober 2004 - og dermed den væsentligste begrundelse for at

klager er flyttet til Finland - og herefter lagt til grund, at den stærkeste

personlige tilknytning er til Danmark på baggrund af samkvemsretten med

klagers

søn fra et tidligere ægteskab. Herudover har skatteankenævnet fundet, at

klagers økonomiske forbindelser til Danmark er så stærke, at de sammen med

den

nævnte samkvemsret medfører, at centrum for klagers livsinteresser er i

Danmark.

I den af skatteankenævnet

foretagne vurdering er de personlige interessers styrke overset. De

personlige

interesser går på at grunde en husstand med klagers kæreste og fælles barnet.

Dette er baggrunden for, at klager er flyttet til Finland. Det har yderligere

været vurderingen, at der for klager og klagers kæreste ville være fordele

forbundet med at starte samlivet i Finland.

Det gøres gældende, at

styrken af klagers personlige interesser i Finland er så stærke, at de

overskygger

klagers økonomiske interesser i Danmark ved afgørelsen af hvor midtpunktet

for

livsinteresser er. ( )

Ad 2: ( )

Af de tidligere anførte

grunde, skrivelse af 2. juni 2004 og skrivelse af 5. juli 2004, er det

klagers

opfattelse, at klager i relation til ligningslovens § 9C har sædvanlig bopæl

i

Y.

Når hertil kommer, at

skatteankenævnets begrundelse, for at Danmark er domicilland i relation til

den

nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst art. 4, udelukkende er knyttet til

andre fysiske lokaliteter end (klagers lejlighed) i X, bliver det evident, at

klagers sædvanlige bopæl er i Y. Der erindres herved om, at B A/S, hvorfra

klager har lønindkomst, klager er partner, har sæde i bestyrelsen, har

adresse

Z og ikke Ø. Klager kan ligeledes oplyse, at klager har samkvem med søn fra

tidligere ægteskab i klagers ekskones lejlighed i Æ på hverdage, da klager er

i

Finland i weekends, og da det giver klager mere tid til sønnen at have

samkvem

i Æ end at bringe sønnen frem og tilbage mellem Æ og X.

7. Skatteankenævnets

afgørelse

Ud fra det oplyste i sagen

finder skatteankenævnet, at klager er fuld skattepligtig til Danmark efter

kildeskattelovens § 1, stk. 1 ( ), idet klager har bopæl her i landet. ( )

Skatteankenævnet henviser

herefter til den Nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst artikel 4 stk. 2,

som

har følgende ordlyd:

“Såfremt en fysisk person

efter bestemmelserne i stk. 1 er hjemmehørende i flere kontraherende stater,

bestemmes hans status efter følgende regler:”

a) han skal anses for kun at

være hjemmehørende i den stat, i hvilken han har fast bolig til sin rådighed;

hvis han har en fast bolig til sin rådighed i flere stater, skal han anses

for

kun at være hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste

personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser);

Ud fra punkt a) kan klager

anses for hjemmehørende i både Danmark og Finland.

b) hvis det ikke kan afgøres,

i hvilken stat han har midtpunkt for sine livsinteresser, eller hvis han ikke

har en fast bolig til sin rådighed i nogen af staterne, skal han anses for

kun

at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han sædvanligvis har ophold;

Ud fra punkt b) kan klager

anses for hjemmehørende i både Danmark og Finland, da klager ud fra det

oplyste

opholder sig i begge stater.

c) hvis han sædvanligvis har

ophold i flere stater, eller hvis han ikke har sådant ophold i nogen af dem,

skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han er

statsborger.

Ud fra punkt c) anses klager

for hjemmehørende i Danmark, idet klager er dansk statsborger.

Skatteankenævnet anser

herefter ud fra ovenstående vedrørende spørgsmål 1, at klager er

hjemmehørende

i Danmark.

Angående klagers spørgsmål 2

“vil sædvanlig bopæl - uanset besvarelsen af spørgsmål 1 - i relation

til

Ligningslovens § 9C være i Y, Finland fra og med 1. juli 2004 uanset

besvarelsen af spørgsmål 1?“

Skatteankenævnet henviser til

ovenstående, at klager anses for hjemmehørende i Danmark, og at befordring

mellem hjem og arbejde opgøres efter ligningslovens § 9C mellem sædvanlig

bopæl

og arbejdsplads, herudover henviser skatteankenævnet til Landsskatterettens

kendelse af 15. november 2002. Herefter anses klagers sædvanlige bopæl at

være

i X i relation til ligningslovens § 9C. ( )

Herefter er det

skatteankenævnets afgørelse, at klager anses for fuld skattepligtig til

Danmark

efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, samt den Nordiske

dobbeltbeskatningsoverenskomst artikel 4, stk. 2, litra c og at klagers bopæl

i

X anses for sædvanlig bopæl i forbindelse med beregning af evt.

befordringsfradrag.

( )

Skattemyndighedens afgørelse

Skattemyndigheden har ikke

godkendt fradrag for befordring, jf. ligningslovens § 9C, selvangivet med

80.417 kr. Klagerens sædvanlige bopæl er beliggende i X, og da den normale

transportvej mellem bopælen og arbejdsstedet ikke overstiger 24 km dagligt,

kan

der ikke foretages fradrag for befordring. Der er lagt vægt på, at klageren

ikke har været frameldt adressen i X og at bopælen er bevaret, samt at han

har

været fuld skattepligtig til Danmark.

Af Skattemyndighedens

udtalelse til Landsskatteretten fremgår blandt andet:

( ) Klager anfører, at det er

muligt at have flere bopæle og henviser i den forbindelse til

TfS.1999.803.ØLD.

Skattecenteret bemærker

hertil, at den nævnte dom (stadfæstet af Højesteret ved SKM.2004.257.HR ) og

Ligningsvejledningen afsnit A.F.3.l.3.1 skelner mellem den sædvanlige bopæl

og

andre opholdssteder. Hvis en skatteyder har flere samtidige bopæle, skal det

afgøres, hvilken af dem der er den sædvanlige bopæl. Der kan kun godkendes

befordringsfradrag fra den sædvanlige bopæl.

SKAT er fortsat af den

opfattelse, at klagers sædvanlige bopæl er i X.

Subsidiært bemærkes, at

klager har taget befordringsfradrag ved transportvej ad landevejen gennem

Nordsverige og Nordfinland. SKAT bemærker hertil, at den normale transportvej

ikke i alle tilfælde kan beregnes udelukkende ad landevejen, men under visse

omstændigheder anses for at omfatte færgetransport.

I SKM2001.580.TSS udtalte

Told- og Skattestyrelsen således, at den normale transportvej fra Æ til Å

efter

en konkret vurdering måtte anses for at inkludere færgetransport mellem XX og

Å. Transportvejen blev således ikke beregnet ad landevejen over

Storebæltsbroen.

Det er ikke i denne sag

oplyst, hvor meget færgeudgifterne Y - Stockholm ville udgøre.

Skattecenter X bemærker

derfor, at hvis der kan godkendes befordringsfradrag, bør fradraget nedsættes

i

overensstemmelse med SKM.2001.580.TSS.

Endelig bemærkes, at

skatteyder i 2004 bad om bindende ligningssvar om bl.a. spørgsmålet om

befordringsfradrag

for strækningen Y - X. Skatteadministrationen besvarede spørgsmålet

benægtende.

Skatteyder påklagede svaret til Skatteankenævnet, som stadfæstede svaret. ( )

Klagerens påstand og argumenter

Der er nedlagt påstand om, at

der godkendes fradrag for befordring mellem Finland og Danmark, opgjort til i

alt 80.417 kr. Opgørelsen er foretaget således:

Hver rejse er i alt 4.912

km tur/retur og der er foretaget 20 returrejser.

0 – 24 km

0 kr.

76 km x 1,62 kr. pr. km

123,12 kr.

4812 km x 0,81 kr. pr. km

3.897,72 kr.

I alt pr. returrejse

4.020,84 kr.

20 rejser x 4.020,84 kr.

80.417 kr.

Klageren og dennes samlever

har været kærester siden årsskiftet 2000/2001, og primo 2004 blev kæresten

gravid. På daværende tidspunkt boede de i henholdsvis X og Y. Kæresten

forsøgte

at få ansættelse i Danmark, men dette lykkedes ikke forinden graviditeten var

synlig, hvorfor parret besluttede, at hun skulle føde i Finland, og at

klageren

skulle flytte til Y inden fødslen. Fra sine medpartnere i B A/S opnåede

klageren tilslutning til, at han kunne tage bopæl i Finland i maksimalt et

år,

dog således at han skulle bestride en del af sine arbejdsopgaver i og fra Y,

idet flytningen det ikke måtte gå ud over bestridelsen af stillingen som

advokat og partner hos B A/S. I X boede klageren i en lejlighed, der dengang

var en lejelejlighed som ikke måtte fremlejes. Herudover havde han behov for

et

sted at overnatte i forbindelse med udførelse af arbejde for B A/S.

Klageren flyttede til Finland

den 18. juni 2004, og hans søn blev født den 22. oktober 2004. Sønnen blev

døbt

den 19. december 2004. Klageren boede i Y frem til 1. juni 2005, og kæresten

flyttede til Danmark primo august 2005.

I perioden fra den 18. juni

til den 31. december 2004 har klageren haft sædvanlig bopæl i Y, da hans

personlige, sociale og familiemæssige tilknytning i alt overvejende grad har

været i Finland. Den boligmæssige tilknytning har været til såvel Y som X, og

som anført ovenfor har den boligmæssige tilknytning til X dels været

begrundet

i, at det ikke var muligt at leje lejligheden ud, og dels at

klageren på grund af

afstanden mellem X og Y måtte have et sted at overnatte, når han udførte

arbejde

i X. Den boligmæssige tilknytning til Y har bestået af samleverens lejlighed

i

Y, som var af samme størrelse som lejligheden i X. At det i relation til

befordringsfradrag er muligt at have flere bopæle, fremgår af SKM2004.257.HR

(TfS.2004.411.H).

Med hensyn til opholdenes

hyppighed fremgår det af de vedlagte bilag, at klageren har opholdt sig i

Finland i meget videre omfang end han har opholdt sig i Danmark. Han har

været

i Finland i 120 dage i perioden, som har i alt 197 dage, og har stort set

været

i Finland hver eneste weekend i perioden fra den 18. juni til den 31.

december

2004. Om de enkelte weekends, hvor han ikke har været i Finland, har han

oplyst, at han i weekenden den 3. og 4. juli har haft private gøremål i

Danmark. Klageren og samleveren har i weekenden den 10. og 11. juli, og frem

til den 16. juli holdt ferie i Danmark. Lørdag den 21. august 2004 blev

klagerens søns (fra tidligere ægteskab) fødselsdag fejret. Klagerens samlever

var i Danmark i weekenden den 28. og 29. august, da det var den sidste

mulighed

for at flyve til Danmark før hun var sat til at nedkomme i oktober. Parret

var

i Danmark den 4. og 5. december 2004 i forbindelse med planlægning af dåb,

idet

de blandt andet havde et møde med præsten den 5. december. At klagerens

folkeregisteradresse har været i X hænger sammen med, at det i henhold til

lejekontrakten ikke var muligt at fremleje lejligheden. I øvrigt spiller

folkeregisteradressen ingen selvstændig rolle, idet der ikke er taget hensyn

til dette i den retspraksis, der findes om skatteyderes fradrag for

befordring

over lange afstande.

Repræsentanten har desuden

henvist til SKM2001.580.TSS (www.skat.dk) og til Ligningsrådets bindende

forhåndsbesked af 29. september 1986, offentliggjort i Tidsskrift for Skatter

og afgifter TfS.1986.477.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Efter ligningslovens § 9C,

stk. 1 til stk. 3, kan der foretages fradrag for befordring mellem sædvanlig

bopæl og arbejdspladsen. Fradraget beregnes på baggrund af den normale

transportvej ved bilkørsel, og ud fra satser der fastsættes af Skatterådet

(tidligere Ligningsrådet). Det er uden betydning for fradraget, hvordan

befordringen foretages. Efter praksis gives der dog kun fradrag i det omfang

befordringen rent faktisk er foretaget. Der kan således ikke beregnes fradrag

for fridage, feriedage, sygedage og helligdage.

Er afstanden mellem den

sædvanlige bopæl og arbejdspladsen usædvanligt lang, stilles der skærpede

krav

til skatteyderens dokumentation eller sandsynliggørelse af, at befordringen

rent faktisk er foretaget, herunder at godtgøre omfanget af befordringen, jf.

Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i Tidsskrift for Skatter og

Afgifter 2004.308 ( SKM2004.162.HR ). Dette kan ske ved fremlæggelse af for

eksempel arbejdssedler, lønsedler, brændstofkvitteringer, bus- og

togbilletter

og lignende.

Tvivlsspørgsmål om, hvad der

må anses for den skattepligtiges sædvanlige bopæl, afgøres efter praksis ud

fra

en samlet vurdering af, hvor den pågældende har centrum for sine livs-

interesser. I vurderingen indgår blandt andet forhold som personlig, social,

familie- og boligmæssig tilknytning til stedet, opholdenes hyppighed og

tilmelding til Folkeregisteret. Spørgsmålet kan således ikke afgøres ud fra

et

enkelt kriterium.

Efter en konkret vurdering

anses klageren ikke for at have flyttet sin sædvanlige bopæl fra X i Danmark

til Y i Finland i den pågældende periode. Der er herved lagt vægt på, at

klageren er anset for hjemmehørende i og fuld skattepligtig til Danmark, samt

at han har haft folkeregisteradresse i X. Der er desuden lagt vægt på, at han

i

hele perioden har opretholdt sin lejlighed i X, såvel som sit arbejde, samt

at

han selv har oplyst, at han har opholdt sig cirka 40% af tiden i Danmark i

perioden i 2004. Derudover er der lagt vægt på, at klageren og dennes kæreste

har været sammen siden

årsskiftet 2000/2001, og at

parret forud for den 18. juni 2004 i flere år har haft bopæl hver for sig i

henholdsvis

X og Y. Klagerens personlige, sociale, familie- og arbejdsmæssige tilknytning

m.v. til Danmark kan dermed ikke siges at være blevet ændret i en sådan grad,

at hans centrum for livsinteresser efter den 18. juni 2004 er flyttet fra

Danmark til Finland.

På denne baggrund stadfæster

Landsskatteretten afgørelse fra skattemyndigheden.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter