Landsskatteretskendelse vedr. Fradrag for befordring sædvanlig bopæl
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse vedr. Fradrag for befordring –
sædvanlig bopæl
Klagen vedrører
fradrag for befordring mellem bopæl i Finland og
arbejdssted i Danmark. Spørgsmål om sædvanlig bopæl.
Landsskatterettens afgørelse
Ligningsmæssige fradrag
Befordring
Skattemyndigheden har ikke
godkendt
fradrag for befordring, jf.
ligningslovens § 9C,
selvangivet med 80.417 kr.
Landsskatteretten
stadfæster skattemyndighedens afgørelse.
Sagens oplysninger
Den 18. juni 2004 flyttede
klageren fra X i Danmark til Y i Finland, hvor hans kæreste boede.
Klageren bibeholdt sin
lejelejlighed i X, som blev ved med at være hans folkeregisteradresse, og han
fortsatte med at arbejde for B A/S, Z, i X, hvori han er advokat og medejer.
I
Finland boede han i kærestens lejlighed. Den 1. juni 2005 flyttede klageren
tilbage til Danmark, og kæresten flyttede til Danmark i august 2005.
Klageren har ønsket fradrag
for befordring mellem bopælen i Finland og arbejdsstedet i X. Der er fremlagt
en række bilag i form af kopier af flybilletter m.v.
Den 25. juni 2004 har
skattemyndigheden truffet afgørelse vedrørende bindende ligningssvar, som er
stadfæstet af skatteankenævnet den 4. oktober 2004. Af nævnets
Læs alt
sagsfremstilling
fremgår blandt andet:
( )
2. Det påklagede
ligningssvar
( ) I brev af 2. juni 2004
har De anmodet om bindende ligningssvar på følgende: ( )
1. Vil spørgeren fra og med
1. juli 2004 være hjemmehørende i Finland i relation til den nordiske
dobbeltbeskatningsoverenskomst artikel 4?
2. Vil sædvanlig bopæl -
uanset besvarelsen på bilag 1 - i relation til Ligningslovens § 9C være i Y,
Finland fra og med 1. juli 2004 uanset besvarelsen af spørgsmål 1? ( ) Svar
1. Nej
2. Nej ( )
4. Sagens faktiske forhold
( ) Klager vil bibeholde
bolig og arbejde i Danmark. Klager forventer at arbejde i Danmark 3 - 4 dage
om
ugen. I den forbindelse vil der ske overnatning i boligen i X.
Klager har endvidere oplyst,
at der ikke vil ske ændring af folkeregisteradresse, konsekvensen er, at
klager
skal have et sted at overnatte i Danmark, hvorfor klagers nuværende bolig
alene
vil kunne erstattes af en anden bolig, og at klager på grund af den
lejekontrakt
der forefindes, er nødsaget til at opretholde en folkeregisteradresse for at
bevare lejligheden.
Klager er aktionær (partner)
i B A/S, Klager ejer nom. kr. 40.000 af aktiekapitalen i B A/S ud af en
samlet
aktiekapital på i alt kr. 700.000. Ifølge aktionæroverenskomsten mellem
aktionærerne i B A/S er klager bestyrelsesmedlem i selskabet.
Klager er ansat som advokat i
B A/S under Erhvervsafdelingen.
Klager har endvidere oplyst,
at klager sammen med familien påtænker at flytte tilbage til Danmark senest
til
september 2005.
At det påtænkes at klager og
familie flytter tilbage til Danmark senest den 1. september 2005
hænger sammen med, at klagers
indkomst som partner i B A/S er væsentligt højere end kærestens indkomst,
samt
at medpartnere alene har kunnet acceptere, at klager er bosiddende i Finland
længst frem til 1. september 2005.
Af personlige forhold har
klager oplyst til skatteadministrationen, at klager er fraskilt, og har et
barn
fra det tidligere ægteskab. Klager har ikke forældremyndigheden over barnet.
6. Klagers bemærkninger
til sagsfremstillingen
( ) Ad 1: skattemæssigt
domicil:
Uenigheden går ikke på, om
klager er fuld skattepligtig til Danmark. Dette erkender klager at være, som
følge af at klager har beholdt bopæl i Danmark. Men klager har også bopæl til
rådighed i Finland.
Uenigheden går derimod på
midtpunktet for klagers livsinteresser, medmindre skatteankenævnet vil lægge
til grund, at klager sædvanligvis opholder sig i Finland. I denne vurdering
har
skatteankenævnet valgt at bortse fra, at klagers kæreste og klager skal være
forældre den 5. oktober 2004 - og dermed den væsentligste begrundelse for at
klager er flyttet til Finland - og herefter lagt til grund, at den stærkeste
personlige tilknytning er til Danmark på baggrund af samkvemsretten med
klagers
søn fra et tidligere ægteskab. Herudover har skatteankenævnet fundet, at
klagers økonomiske forbindelser til Danmark er så stærke, at de sammen med
den
nævnte samkvemsret medfører, at centrum for klagers livsinteresser er i
Danmark.
I den af skatteankenævnet
foretagne vurdering er de personlige interessers styrke overset. De
personlige
interesser går på at grunde en husstand med klagers kæreste og fælles barnet.
Dette er baggrunden for, at klager er flyttet til Finland. Det har yderligere
været vurderingen, at der for klager og klagers kæreste ville være fordele
forbundet med at starte samlivet i Finland.
Det gøres gældende, at
styrken af klagers personlige interesser i Finland er så stærke, at de
overskygger
klagers økonomiske interesser i Danmark ved afgørelsen af hvor midtpunktet
for
livsinteresser er. ( )
Ad 2: ( )
Af de tidligere anførte
grunde, skrivelse af 2. juni 2004 og skrivelse af 5. juli 2004, er det
klagers
opfattelse, at klager i relation til ligningslovens § 9C har sædvanlig bopæl
i
Y.
Når hertil kommer, at
skatteankenævnets begrundelse, for at Danmark er domicilland i relation til
den
nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst art. 4, udelukkende er knyttet til
andre fysiske lokaliteter end (klagers lejlighed) i X, bliver det evident, at
klagers sædvanlige bopæl er i Y. Der erindres herved om, at B A/S, hvorfra
klager har lønindkomst, klager er partner, har sæde i bestyrelsen, har
adresse
Z og ikke Ø. Klager kan ligeledes oplyse, at klager har samkvem med søn fra
tidligere ægteskab i klagers ekskones lejlighed i Æ på hverdage, da klager er
i
Finland i weekends, og da det giver klager mere tid til sønnen at have
samkvem
i Æ end at bringe sønnen frem og tilbage mellem Æ og X.
7. Skatteankenævnets
afgørelse
Ud fra det oplyste i sagen
finder skatteankenævnet, at klager er fuld skattepligtig til Danmark efter
kildeskattelovens § 1, stk. 1 ( ), idet klager har bopæl her i landet. ( )
Skatteankenævnet henviser
herefter til den Nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst artikel 4 stk. 2,
som
har følgende ordlyd:
“Såfremt en fysisk person
efter bestemmelserne i stk. 1 er hjemmehørende i flere kontraherende stater,
bestemmes hans status efter følgende regler:”
a) han skal anses for kun at
være hjemmehørende i den stat, i hvilken han har fast bolig til sin rådighed;
hvis han har en fast bolig til sin rådighed i flere stater, skal han anses
for
kun at være hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste
personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser);
Ud fra punkt a) kan klager
anses for hjemmehørende i både Danmark og Finland.
b) hvis det ikke kan afgøres,
i hvilken stat han har midtpunkt for sine livsinteresser, eller hvis han ikke
har en fast bolig til sin rådighed i nogen af staterne, skal han anses for
kun
at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han sædvanligvis har ophold;
Ud fra punkt b) kan klager
anses for hjemmehørende i både Danmark og Finland, da klager ud fra det
oplyste
opholder sig i begge stater.
c) hvis han sædvanligvis har
ophold i flere stater, eller hvis han ikke har sådant ophold i nogen af dem,
skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han er
statsborger.
Ud fra punkt c) anses klager
for hjemmehørende i Danmark, idet klager er dansk statsborger.
Skatteankenævnet anser
herefter ud fra ovenstående vedrørende spørgsmål 1, at klager er
hjemmehørende
i Danmark.
Angående klagers spørgsmål 2
“vil sædvanlig bopæl - uanset besvarelsen af spørgsmål 1 - i relation
til
Ligningslovens § 9C være i Y, Finland fra og med 1. juli 2004 uanset
besvarelsen af spørgsmål 1?“
Skatteankenævnet henviser til
ovenstående, at klager anses for hjemmehørende i Danmark, og at befordring
mellem hjem og arbejde opgøres efter ligningslovens § 9C mellem sædvanlig
bopæl
og arbejdsplads, herudover henviser skatteankenævnet til Landsskatterettens
kendelse af 15. november 2002. Herefter anses klagers sædvanlige bopæl at
være
i X i relation til ligningslovens § 9C. ( )
Herefter er det
skatteankenævnets afgørelse, at klager anses for fuld skattepligtig til
Danmark
efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, samt den Nordiske
dobbeltbeskatningsoverenskomst artikel 4, stk. 2, litra c og at klagers bopæl
i
X anses for sædvanlig bopæl i forbindelse med beregning af evt.
befordringsfradrag.
( )
Skattemyndighedens afgørelse
Skattemyndigheden har ikke
godkendt fradrag for befordring, jf. ligningslovens § 9C, selvangivet med
80.417 kr. Klagerens sædvanlige bopæl er beliggende i X, og da den normale
transportvej mellem bopælen og arbejdsstedet ikke overstiger 24 km dagligt,
kan
der ikke foretages fradrag for befordring. Der er lagt vægt på, at klageren
ikke har været frameldt adressen i X og at bopælen er bevaret, samt at han
har
været fuld skattepligtig til Danmark.
Af Skattemyndighedens
udtalelse til Landsskatteretten fremgår blandt andet:
( ) Klager anfører, at det er
muligt at have flere bopæle og henviser i den forbindelse til
TfS.1999.803.ØLD.
Skattecenteret bemærker
hertil, at den nævnte dom (stadfæstet af Højesteret ved SKM.2004.257.HR ) og
Ligningsvejledningen afsnit A.F.3.l.3.1 skelner mellem den sædvanlige bopæl
og
andre opholdssteder. Hvis en skatteyder har flere samtidige bopæle, skal det
afgøres, hvilken af dem der er den sædvanlige bopæl. Der kan kun godkendes
befordringsfradrag fra den sædvanlige bopæl.
SKAT er fortsat af den
opfattelse, at klagers sædvanlige bopæl er i X.
Subsidiært bemærkes, at
klager har taget befordringsfradrag ved transportvej ad landevejen gennem
Nordsverige og Nordfinland. SKAT bemærker hertil, at den normale transportvej
ikke i alle tilfælde kan beregnes udelukkende ad landevejen, men under visse
omstændigheder anses for at omfatte færgetransport.
I SKM2001.580.TSS udtalte
Told- og Skattestyrelsen således, at den normale transportvej fra Æ til Å
efter
en konkret vurdering måtte anses for at inkludere færgetransport mellem XX og
Å. Transportvejen blev således ikke beregnet ad landevejen over
Storebæltsbroen.
Det er ikke i denne sag
oplyst, hvor meget færgeudgifterne Y - Stockholm ville udgøre.
Skattecenter X bemærker
derfor, at hvis der kan godkendes befordringsfradrag, bør fradraget nedsættes
i
overensstemmelse med SKM.2001.580.TSS.
Endelig bemærkes, at
skatteyder i 2004 bad om bindende ligningssvar om bl.a. spørgsmålet om
befordringsfradrag
for strækningen Y - X. Skatteadministrationen besvarede spørgsmålet
benægtende.
Skatteyder påklagede svaret til Skatteankenævnet, som stadfæstede svaret. ( )
Klagerens påstand og argumenter
Der er nedlagt påstand om, at
der godkendes fradrag for befordring mellem Finland og Danmark, opgjort til i
alt 80.417 kr. Opgørelsen er foretaget således:
Hver rejse er i alt 4.912
km tur/retur og der er foretaget 20 returrejser.
0 – 24 km
0 kr.
76 km x 1,62 kr. pr. km
123,12 kr.
4812 km x 0,81 kr. pr. km
3.897,72 kr.
I alt pr. returrejse
4.020,84 kr.
20 rejser x 4.020,84 kr.
80.417 kr.
Klageren og dennes samlever
har været kærester siden årsskiftet 2000/2001, og primo 2004 blev kæresten
gravid. På daværende tidspunkt boede de i henholdsvis X og Y. Kæresten
forsøgte
at få ansættelse i Danmark, men dette lykkedes ikke forinden graviditeten var
synlig, hvorfor parret besluttede, at hun skulle føde i Finland, og at
klageren
skulle flytte til Y inden fødslen. Fra sine medpartnere i B A/S opnåede
klageren tilslutning til, at han kunne tage bopæl i Finland i maksimalt et
år,
dog således at han skulle bestride en del af sine arbejdsopgaver i og fra Y,
idet flytningen det ikke måtte gå ud over bestridelsen af stillingen som
advokat og partner hos B A/S. I X boede klageren i en lejlighed, der dengang
var en lejelejlighed som ikke måtte fremlejes. Herudover havde han behov for
et
sted at overnatte i forbindelse med udførelse af arbejde for B A/S.
Klageren flyttede til Finland
den 18. juni 2004, og hans søn blev født den 22. oktober 2004. Sønnen blev
døbt
den 19. december 2004. Klageren boede i Y frem til 1. juni 2005, og kæresten
flyttede til Danmark primo august 2005.
I perioden fra den 18. juni
til den 31. december 2004 har klageren haft sædvanlig bopæl i Y, da hans
personlige, sociale og familiemæssige tilknytning i alt overvejende grad har
været i Finland. Den boligmæssige tilknytning har været til såvel Y som X, og
som anført ovenfor har den boligmæssige tilknytning til X dels været
begrundet
i, at det ikke var muligt at leje lejligheden ud, og dels at
klageren på grund af
afstanden mellem X og Y måtte have et sted at overnatte, når han udførte
arbejde
i X. Den boligmæssige tilknytning til Y har bestået af samleverens lejlighed
i
Y, som var af samme størrelse som lejligheden i X. At det i relation til
befordringsfradrag er muligt at have flere bopæle, fremgår af SKM2004.257.HR
(TfS.2004.411.H).
Med hensyn til opholdenes
hyppighed fremgår det af de vedlagte bilag, at klageren har opholdt sig i
Finland i meget videre omfang end han har opholdt sig i Danmark. Han har
været
i Finland i 120 dage i perioden, som har i alt 197 dage, og har stort set
været
i Finland hver eneste weekend i perioden fra den 18. juni til den 31.
december
2004. Om de enkelte weekends, hvor han ikke har været i Finland, har han
oplyst, at han i weekenden den 3. og 4. juli har haft private gøremål i
Danmark. Klageren og samleveren har i weekenden den 10. og 11. juli, og frem
til den 16. juli holdt ferie i Danmark. Lørdag den 21. august 2004 blev
klagerens søns (fra tidligere ægteskab) fødselsdag fejret. Klagerens samlever
var i Danmark i weekenden den 28. og 29. august, da det var den sidste
mulighed
for at flyve til Danmark før hun var sat til at nedkomme i oktober. Parret
var
i Danmark den 4. og 5. december 2004 i forbindelse med planlægning af dåb,
idet
de blandt andet havde et møde med præsten den 5. december. At klagerens
folkeregisteradresse har været i X hænger sammen med, at det i henhold til
lejekontrakten ikke var muligt at fremleje lejligheden. I øvrigt spiller
folkeregisteradressen ingen selvstændig rolle, idet der ikke er taget hensyn
til dette i den retspraksis, der findes om skatteyderes fradrag for
befordring
over lange afstande.
Repræsentanten har desuden
henvist til SKM2001.580.TSS (www.skat.dk) og til Ligningsrådets bindende
forhåndsbesked af 29. september 1986, offentliggjort i Tidsskrift for Skatter
og afgifter TfS.1986.477.
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Efter ligningslovens § 9C,
stk. 1 til stk. 3, kan der foretages fradrag for befordring mellem sædvanlig
bopæl og arbejdspladsen. Fradraget beregnes på baggrund af den normale
transportvej ved bilkørsel, og ud fra satser der fastsættes af Skatterådet
(tidligere Ligningsrådet). Det er uden betydning for fradraget, hvordan
befordringen foretages. Efter praksis gives der dog kun fradrag i det omfang
befordringen rent faktisk er foretaget. Der kan således ikke beregnes fradrag
for fridage, feriedage, sygedage og helligdage.
Er afstanden mellem den
sædvanlige bopæl og arbejdspladsen usædvanligt lang, stilles der skærpede
krav
til skatteyderens dokumentation eller sandsynliggørelse af, at befordringen
rent faktisk er foretaget, herunder at godtgøre omfanget af befordringen, jf.
Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i Tidsskrift for Skatter og
Afgifter 2004.308 ( SKM2004.162.HR ). Dette kan ske ved fremlæggelse af for
eksempel arbejdssedler, lønsedler, brændstofkvitteringer, bus- og
togbilletter
og lignende.
Tvivlsspørgsmål om, hvad der
må anses for den skattepligtiges sædvanlige bopæl, afgøres efter praksis ud
fra
en samlet vurdering af, hvor den pågældende har centrum for sine livs-
interesser. I vurderingen indgår blandt andet forhold som personlig, social,
familie- og boligmæssig tilknytning til stedet, opholdenes hyppighed og
tilmelding til Folkeregisteret. Spørgsmålet kan således ikke afgøres ud fra
et
enkelt kriterium.
Efter en konkret vurdering
anses klageren ikke for at have flyttet sin sædvanlige bopæl fra X i Danmark
til Y i Finland i den pågældende periode. Der er herved lagt vægt på, at
klageren er anset for hjemmehørende i og fuld skattepligtig til Danmark, samt
at han har haft folkeregisteradresse i X. Der er desuden lagt vægt på, at han
i
hele perioden har opretholdt sin lejlighed i X, såvel som sit arbejde, samt
at
han selv har oplyst, at han har opholdt sig cirka 40% af tiden i Danmark i
perioden i 2004. Derudover er der lagt vægt på, at klageren og dennes kæreste
har været sammen siden
årsskiftet 2000/2001, og at
parret forud for den 18. juni 2004 i flere år har haft bopæl hver for sig i
henholdsvis
X og Y. Klagerens personlige, sociale, familie- og arbejdsmæssige tilknytning
m.v. til Danmark kan dermed ikke siges at være blevet ændret i en sådan grad,
at hans centrum for livsinteresser efter den 18. juni 2004 er flyttet fra
Danmark til Finland.
På denne baggrund stadfæster
Landsskatteretten afgørelse fra skattemyndigheden.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Ikke godkendt rejsefradrag og delvis godkendt befordringsfradrag for ansat fra Polen. Spørgsmål om tidsbegrænset ansættelse Landsskatteretten · 13. september 2011
- Klageren er anset for fuldt skattepligtig og hjemmehørende i Danmark. Der er tale om en klage over årsopgørelserne Landsskatteretten · 27. juni 2011
- Opgørelse af befordringsfradrag vedrørende kørsel til Polen, ægtefællefradrag i henhold til den dagældende bestemmelse i ligningslovens § 9 F samt spørgsmål om… Landsskatteretten · 6. september 2011
- Fradrag for befordring og rejseudgifter for rumæner, der er anset for skattemæssigt hjemmehørende i Danmark Landsskatteretten · 16. januar 2012
- Det selvangivne fradrag for befordring mellem klagerens adresse i Sverige og hans arbejdssted i Danmark ikke er godkendt Landsskatteretten · 12. december 2012
- Skattestyrelsen har anset klageren for skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, i indkomståret 2023 Landsskatteretten · 13. februar 2026
Lignende dokumenter
- Landsskatteretskendelse af 15. november 2002 vedr. Befordringsfradrag politibetjent under uddannelse - bopæl Retsinformation · 24. september 2003
- Landsskatteretskendelse vedr. Befordringsfradrag for skatteyder befordring i ægtefællens fri bil Retsinformation · 16. marts 2007
- Landsskatteretskendelse vedr. rejse- og opholdsudgifter - brobizz - arbejdssted i Danmark og Sverige - kost og logi Retsinformation · 23. oktober 2006
- Landsskatteretskendelse Retsinformation · 5. oktober 2001
- Landsskatteretskendelse vedr. Rejsegodtgørelse Retsinformation · 20. marts 2007
- Landsskatteretskendelse vedr. befordring mellem hjem og arbejde Retsinformation · 26. september 2006