Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven) 1) 2)

Ikke gældende siden 12. marts 2009 LBK nr 1061 af 24/10/2006LovbekendtgørelseSkatte- og Vækstministeriet3. november 2006

Gældende udgave: LBK nr 1500 af 24/11/2025

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 9.334 afgørelser

Landsskatteretten 6.831, Retsinformation 2.368, Domsdatabasen 104, Det finansielle ankenævn 20, Klagenævn (Nævnenes Hus) 6, Arbejdsretten m.fl. 5

De nyeste afgørelser om § 9 c

Vis alle bestemmelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse

af

lov om påligningen af indkomstskat til staten

(ligningsloven)

1)

2)

Herved bekendtgøres lov om påligningen af indkomstskat til

staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 887 af 20. september 2005,

med

de ændringer, der følger af § 3 i lov nr. 1182 af 12. december 2005,

§ 1 i lov nr. 1411 af 21. december 2005, § 11 i lov nr. 1414 af 21.

december

2005, § 2 i lov nr. 1419 af 21. december 2005, § 6 i lov nr. 1421

af

21. december 2005, § 1 i lov nr. 68 af 7. februar 2006, § 1 i lov

nr.

306 af 19. april 2006, § 6 i lov nr. 308 af 19. april 2006, § 2 i

lov

nr. 405 af 8. maj 2006, § 5 i lov nr. 406 af 8. maj 2006, § 7 i lov

nr. 514 af 7. juni 2006, §§ 13 og 32 i lov nr. 515 af 7. juni 2006,

§ 2 i lov nr. 519 af 7. juni 2006 og § 6 i lov nr. 565 af 9. juni

2006.

Den bekendtgjorte lovtekst

indeholder ikke de ændringer, der følger af § 2, nr. 1-3, 5 og 6, i lov

nr. 405 af 8. maj 2006, da bestemmelserne endnu ikke er trådt i kraft.

§ 1.

Ved påligningen af indkomstskat

til staten anvendes reglerne i lov nr. 149 af 10. april 1922 om indkomstskat

til staten med de ændringer og tilføjelser, der fastsættes i denne lov.

§ 2.

Læs alt

3)

Skattepligtige,

1)

hvorover fysiske

eller juridiske personer udøver en bestemmende indflydelse,

2)

der udøver en

bestemmende indflydelse over juridiske personer,

3)

der er

koncernforbundet med en juridisk person,

4)

der har et fast

driftssted beliggende i udlandet, eller

5)

der er en udenlandsk

fysisk eller juridisk person med et fast driftssted i Danmark,

skal ved opgørelsen af den skatte- eller

udlodningspligtige indkomst anvende priser og vilkår for handelsmæssige eller

økonomiske transaktioner med ovennævnte fysiske og juridiske personer og

faste

driftssteder (kontrollerede transaktioner) i overensstemmelse med, hvad der

kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige

parter.

Med juridiske personer i 1. pkt., nr. 1, sidestilles selskaber og foreninger

m.v., der efter danske skatteregler ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt,

men hvis forhold er reguleret af selskabsretlige regler, en selskabsaftale

eller en foreningsvedtægt.

Stk. 2.

4)

Ved

bestemmende indflydelse forstås ejerskab eller rådighed over

stemmerettigheder,

således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af

aktiekapitalen

eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne. Ved bedømmelsen af, om den

skattepligtige anses for at have bestemmende indflydelse på en juridisk

person,

eller om der udøves en bestemmende indflydelse over den skattepligtige af en

juridisk eller fysisk person, medregnes aktier og stemmerettigheder, som

indehaves af koncernforbundne selskaber, jf. stk. 3, af personlige

aktionærer og deres nærtstående, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 2,

eller af en fond eller trust stiftet af moderselskabet selv eller af de

nævnte

koncernforbundne selskaber, nærtstående m.v. eller af fonde eller truster

stiftet af disse. Tilsvarende medregnes ejerandele og stemmerettigheder, som

indehaves af andre selskabsdeltagere, med hvem selskabsdeltageren har en

aftale

om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse. Tilsvarende medregnes

ejerandele

og stemmerettigheder, som indehaves af en person omfattet af

kildeskattelovens

§ 1 eller et dødsbo omfattet af dødsboskattelovens § l,

stk. 2,

i fællesskab med nærtstående eller i fællesskab med en fond eller trust

stiftet

af den skattepligtige eller dennes nærtstående eller fonde eller truster

stiftet af disse. Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle,

forældre

og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer

efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med

oprindeligt slægtskabsforhold.

Stk. 3.

4)

Ved

koncernforbundne juridiske personer forstås juridiske personer, hvor samme

kreds af selskabsdeltagere har bestemmende indflydelse, eller hvor der er

fælles ledelse.

Stk. 4.

En juridisk eller fysisk person

anses for udenlandsk, hvis personen er hjemmehørende i en fremmed stat,

Færøerne eller Grønland, herunder efter bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Stk. 5.

Ved ændringer i ansættelsen af

den skatte- eller udlodningspligtige indkomst i henhold til stk. 1, kan

den skattepligtige undgå yderligere følgeændringer (sekundære justeringer)

ved

at forpligte sig til betaling i overensstemmelse med de i stk. 1

anvendte

priser og vilkår. Ved kontrollerede transaktioner med udenlandske fysiske og

juridiske personer og faste driftssteder finder 1. pkt. kun anvendelse,

såfremt

den pågældende udenlandske skattemyndighed foretager en beskatning, der er i

overensstemmelse med de priser og vilkår, der er lagt til grund ved

ansættelsen

af den skattepligtige indkomst i henhold til stk. 1.

§§ 2 A, 2 B, 2

C, 3,

3 A

og

4.

(Ophævet)

§ 4 A.

(Ophævet)

§ 4 B.

(Ophævet)

§ 5.

Renteudgifter vedrørende gæld

fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår,

hvori

renten forfalder til betaling, jf. dog stk. 2, 5, 6 og 7. Det samme

gælder

for udgifter til løbende provisioner eller præmier for lån, som den

skattepligtige optager, og for præmier og lignende løbende ydelser for

kaution

for den skattepligtiges gæld, jf. § 8, stk. 3, litra a og b.

Stk. 2.

Fradrag for renteudgifter m.v.,

jf. stk. 1, som vedrører en længere periode end 6 måneder, og som

forfalder mere end 6 måneder før udløbet af perioden, fordeles ved opgørelsen

af den skattepligtige indkomst over den periode, renteudgiften m.v. vedrører.

Stk. 3.

Stiftelsesprovisioner,

engangspræmier og lignende engangsydelser for lån eller kaution, der omfattes

af § 8, stk. 3, litra c, fradrages med højst 2,5 pct. af lånets

hovedstol i det indkomstår, hvori provisionen m.v. forfalder til betaling.

Fradraget for overskydende provision m.v. fordeles over den resterende

låneperiode.

Stk. 4.

Følgende selskaber m.v. fordeler

renteudgifter og renteindtægter på den i stk. 5 nævnte måde:

1)

Selskaber omfattet af

lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskaber m.v.,

2)

banker,

3)

sparekasser,

4)

forsikringsselskaber

omfattet af lov om finansiel virksomhed,

5)

investeringsforeninger,

der er skattepligtige efter reglerne i selskabsskattelovens § 1,

stk. 1, nr.

5 a,

6)

fonde omfattet af lov

om erhvervsdrivende fonde,

7)

fonde og foreninger

m.v., der er skattepligtige efter reglerne i selskabsskattelovens § 1,

stk. l, nr. 5 b, og

8)

andelskasser og

sammenslutninger af andelskasser efter §§ 89-96 i lov om finansiel

virksomhed.

Tilsvarende gælder personer, der er hovedaktionærer

eller hovedanpartshavere i selskaber som nævnt i nr. 1-8, og som har

mellemregning med disse.

Stk. 5.

En skattepligtig, der driver

erhvervsmæssig virksomhed, kan vælge at fordele alle sine renteindtægter og

renteudgifter over den periode, de vedrører. Valget skal træffes i

forbindelse

med indgivelse af selvangivelse for det pågældende år. En skattepligtig, der

fordeler renteindtægter og renteudgifter over den periode, de vedrører, skal

følge samme princip i de efterfølgende år. En skattepligtig, der ophører med

at

drive erhvervsmæssig virksomhed, kan med virkning for ophørsåret eller senere

år vælge at overgå til at medtage forfaldne renteindtægter og renteudgifter.

Valget skal træffes i forbindelse med indgivelse af selvangivelse for det

første år, der berøres af valget.

Stk. 6.

En skattepligtig, der modtager

et kapitalbeløb som erstatning for en lidt skade på sin person med tillæg af

renter fra skadesbegivenheden og indtil udbetalingen, kan, senest i

forbindelse

med indgivelsen af selvangivelsen for det år, hvori kapitalerstatningen

modtages, vælge at fordele renteindtægten over den periode, den vedrører,

såfremt skatteansættelsen for de berørte år genoptages.

Stk. 7.

Ved indtræden eller ophør af

skattepligt efter kildeskattelovens § 1 af anden grund end ved død

fradrages den del af renteudgifterne m.v. efter stk. 1, som vedrører den

periode, hvor den pågældende er skattepligtig, ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst. Fradraget fordeles over den periode, renteudgifterne

m.v. vedrører. Fordelingen omfatter kun renter for den periode, hvori

skattepligten

indtræder eller ophører.

Stk. 8.

Renteudgifter m.v., jf.

stk. 1, kan først fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst

i det indkomstår, hvori betaling sker, hvis renteudgifter m.v. for tidligere

indkomstår i samme gældsforhold ikke er betalt inden udgangen af

indkomståret.

Dette gælder dog ikke, hvis den skattepligtige godtgør, at han ved udgangen

af

det år, indkomstopgørelsen vedrører, var i stand til at betale forfalden gæld

eller stille betryggende sikkerhed herfor i sine aktiver. Renteudgifter m.v.

anses ved anvendelsen af reglerne i dette stykke for betalt, når de af et

pengeinstitut, en bankier eller vekselerer tilskrives den skattepligtiges

kassekredit

eller lignende løbende mellemværende, uden at kreditten herved overstiger det

aftalte maksimum.

Stk. 9.

Hvis en skattepligtig opnår

nedsættelse af gæld ved en gældseftergivelse, kan renter, der er påløbet på

tidspunktet for gældseftergivelsen, fradrages ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst med en andel, der svarer til forholdet mellem den del

af gælden, der skal betales efter nedsættelsen, og den samlede gæld før

nedsættelsen. Indgår der i den gæld, som nedsættes, påløbne renter, som den

skattepligtige før nedsættelsen har foretaget fradrag for efter stk. 1,

kan den skattepligtige opretholde det foretagne fradrag i det omfang, det kan

rummes i gælden efter den opnåede nedsættelse, uanset om fradraget overstiger

størrelsen af det fradrag, den skattepligtige er berettiget til efter 1. pkt.

§ 5 A.

5)

Personer,

der er skattepligtige efter kildeskattelovens § 1, kan ved opgørelsen af

den skattepligtige indkomst nedskrive de i et indkomstår forfaldne, ikke

betalte renteindtægter til 0, selv om renteindtægten ikke kan anses for

uerholdelig. Det er dog en betingelse, at det pågældende rentetilgodehavende

ikke er betalt inden for fristen for rettidig indgivelse af selvangivelsen

for

det pågældende indkomstår, og at den manglende betaling er udtryk for

skyldnerens misligholdelse. Nedskrivning efter 1. pkt. kan ikke ske, hvis den

skattepligtige fordeler renteudgifter m.v. og renteindtægter efter § 5,

stk. 5. Når et tilgodehavende, der er nedskrevet efter 1. pkt., bliver

betalt, medregnes betalingen ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

for

det indkomstår, hvori den finder sted. Hvis skattepligten efter

kildeskattelovens § 1 ophører af anden grund end ved død, medregnes

tilgodehavendet dog efter sin værdi ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst senest for det indkomstår, hvori skattepligten ophører.

§ 5 B.

Ved indtræden eller ophør af

skattepligt efter kildeskattelovens § 1 af anden grund end ved død

fordeles renteindtægter over den periode, de vedrører, på den måde, som er

nævnt i § 5, stk. 7, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Tilsvarende gælder, hvis en skattepligtig efter bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende her i landet eller i en

fremmed stat, Færøerne eller Grønland.

§ 5 C.

Vederlag for vedhængende eller

godskrevne renter i forbindelse med overdragelse af rentebærende fordringer

medregnes ved indkomstopgørelsen hos den, der har krav på vederlaget.

Vederlaget

fradrages ved indkomstopgørelsen hos den, der er forpligtet til at betale

vederlaget. Vederlaget medregnes, henholdsvis fradrages, ved opgørelsen af

den

skattepligtiges renteindtægter for det indkomstår, hvori handelen afvikles.

De

til vederlaget svarende vedhængende eller godskrevne renter medregnes ved

opgørelsen af den skattepligtiges renteindtægter for det indkomstår, hvori de

forfalder til betaling.

Stk. 2.

Stk. 1 gælder ikke for

skattepligtige, der fordeler renteudgifter og renteindtægter på den måde, der

er nævnt i § 5, stk. 5.

Stk. 3.

Vederlag for vedhængende renter

i forbindelse med erhvervelse af rentebærende fordringer kan ikke fradrages,

såfremt renteindtægter af fordringen eller gevinster på fordringen omfattet

af

kursgevinstloven som følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal

medregnes ved opgørelse af den skattepligtige indkomst.

§ 5 D.

Ved opgørelsen af renteindkomst,

som berettiger til lempelse efter ligningslovens § 33 eller efter en med

fremmed stat, med Grønland eller Færøerne indgået overenskomst til undgåelse

af

dobbeltbeskatning, jf. § 33 F, skal renteindtægter og renteudgifter, som

vedrører renteindkomsten, fordeles over den periode, renteindtægten og

renteudgiften vedrører. Hvis anden kapitalindkomst eller indkomst i form af

udbytte, som berettiger til lempelse efter ligningslovens § 33 eller

efter

en med fremmed stat, med Grønland eller Færøerne indgået overenskomst til

undgåelse af dobbeltbeskatning, jf. § 33 F, ikke forfalder i samme år

som

den udgift, der vedrører indkomsten, skal udgiften uanset bestemmelsen i

§ 5, stk. 2, henføres til forfaldsåret for indkomsten. Provisioner

m.v. som nævnt i § 5, stk. 3, fordeles over låneperioden uanset

størrelsen.

§ 5 E.

(Ophævet)

§ 5 F.

Såfremt en fordring er erhvervet

for lånte midler og renteindtægter eller gevinster omfattet af

kursgevinstloven

som følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes ved

opgørelse

af den skattepligtige indkomst, kan renteudgifter, kurstab, provisioner,

præmier eller andre udgifter vedrørende lånet ikke fradrages ved

indkomstopgørelsen.

Stk. 2.

Stk. 1 finder tilsvarende

anvendelse ved erhvervelse af aktier i selskaber, der direkte eller indirekte

i

væsentligt omfang ejer fordringer som nævnt i stk. 1.

Stk. 3.

Erhvervelse af fordringer for

lånte midler efter stk. 1 anses for at foreligge, hvis den

skattepligtige

i forbindelse med erhvervelsen har optaget lån, der står i åbenbart

misforhold

til det kapitalbehov, som den skattepligtiges øvrige virksomhed betinger,

eller

hvis sammenhængen mellem erhvervelse og låneoptagelse klart fremgår af

omstændighederne ved erhvervelsen. Opnåelse af usædvanlig kredit sidestilles

med låneoptagelse.

§ 5 G.

Skattepligtige omfattet af

kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2,

selskabsskattelovens

§ 1 eller fondsbeskatningslovens § 1 kan ikke opnå fradrag for

udgifter, der efter udenlandske skatteregler kan fradrages i indkomst, som

ikke

indgår ved beregning af dansk skat. Tilsvarende gælder, hvis fradrag for

udgiften efter udenlandske skatteregler kan overføres til fradrag i indkomst

oppebåret af koncernforbundne selskaber m.v., jf. kursgevinstlovens § 4,

stk. 2, hvis indkomst ikke indgår ved beregningen af dansk skat.

Stk. 2.

Såfremt en skattepligtig i en

kontrolleret transaktion, jf. skattekontrollovens § 3 B, udlejer

afskrivningsberettigede aktiver til en udenlandsk fysisk eller juridisk

person

og den udenlandske fysiske eller juridiske person efter udenlandske regler

kan

afskrive på samme aktiv, kan underskud fra sådan udlejning ikke fratrækkes i

anden skattepligtig indkomst, men kan fremføres til modregning i positiv

skattepligtig indkomst fra samme udlejning i et senere indkomstår.

Tilsvarende

gælder også for forskudsafskrivninger efter afskrivningsloven på aktiver, der

udlejes efter færdiggørelsen eller leveringen.

§ 5 H.

(Ophævet)

§ 5 I.

Afskrivninger eller udgifter, som

efter skatteyderens valg efter de almindelige regler kan vælges fradraget i

det

pågældende indkomstår eller i senere indkomstår, skal fradrages ved

opgørelsen

af den skattepligtige indkomst fra et fast driftssted eller et udenlandsk

sambeskattet selskab i det omfang, den skattepligtige indkomst overstiger

beregningsgrundlaget for den udenlandske skat i det land, hvor det faste

driftssted er beliggende eller datterselskabet er hjemmehørende, omregnet til

danske kroner ved udløbet af samme indkomstår.

Stk. 2.

Stk. 1 finder tilsvarende

anvendelse på faste ejendomme beliggende i en fremmed stat, Færøerne eller

Grønland.

§ 6.

Ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst kan kurstab ved indfrielse af kontantlån, der er optaget i et

realkreditinstitut før 19. maj 1993, fradrages efter reglerne i stk. 2.

Fradragsretten efter 1. pkt. er betinget af, at indfrielsen sker ved

optagelse

inden 1. januar 1996 af et realkreditlån med mindst samme løbetid som

restløbetiden på det lån, der indfries. Indfries flere kontantlån optaget før

19. maj 1993 ved optagelse af ét realkreditlån, er fradragsretten efter 1.

pkt.

betinget af, at løbetiden på det nye lån mindst svarer til et vejet

gennemsnit

af restløbetiden på de lån, der indfries, sammenvejet efter størrelsen af de

pågældende låns obligationsrestgæld på indfrielsestidspunktet. Endvidere er

fradragsretten efter 1. pkt. betinget af, at der maksimalt forløber 1 år

mellem

de to transaktioner - indfrielse og optagelse - samt at der, hvor

indfrielsen af kontantlånet sker før optagelsen af det nye realkreditlån, er

afgivet et lånetilbud på det nye realkreditlån forinden indfrielsen.

Stk. 2.

Kurstabet ved indfrielse af

kontantlånet fordeles over det nye låns samlede antal terminer med lige store

beløb pr. termin. Det årlige fradrag udgør summen af kurstabsbeløb pr.

forfalden termin. Udgør det til det nye lån knyttede årlige fradrag under 100

kr., bortfalder fradraget dog. Ved kurstabet ved indfrielse af kontantlånet

forstås saldoen på indfrielsestidspunktet på den til det indfriede kontantlån

knyttede amortisationskonto.

Stk. 3.

Foretages der hel eller delvis

ekstraordinær indfrielse af det nye lån, jf. stk. 1, nedsættes de efter

stk. 2

opgjorte årlige fradragsbeløb med en forholdsmæssig andel, jf. dog

stk. 4.

For kontantlån sker nedsættelsen med en forholdsmæssig andel, der svarer til

forholdet mellem det ekstraordinære afdrag og kursværdien af

pantebrevsrestgælden på indfrielsestidspunktet. For andre lån sker

nedsættelsen

med en forholdsmæssig andel, der svarer til forholdet mellem det til det

ekstraordinære afdrag svarende obligationsafdrag og lånets

obligationsrestgæld

på indfrielsestidspunktet. Nedsættelsen sker med virkning fra sidste

forfaldne

termin inden indfrielsestidspunktet.

Stk. 4.

Stk. 3 finder ikke

anvendelse ved hel eller delvis ekstraordinær indfrielse af det nye lån

(omlægningslånet), jf. stk. 1, eller ved hel eller delvis ekstraordinær

indfrielse af lån, der gennem en eller flere lånomlægninger fremtræder som

erstatning for omlægningslånet, såfremt indfrielsen sker ved optagelse af et

realkreditlån med mindst samme restløbetid som restløbetiden på det lån, der

indfries. Hvor flere lån indfries ved optagelse af ét realkreditlån, er det

en

betingelse, at løbetiden på det nye lån mindst svarer til et vejet gennemsnit

af restløbetiden på de lån, der indfries, sammenvejet efter størrelsen af

kursværdien af pantebrevsrestgælden på indfrielsestidspunktet, hvor der er

tale

om kontantlån, og efter størrelsen af obligationsrestgælden på

indfrielsestidspunktet,

hvor der er tale om andre lån. Anvendelse af reglen i 1. pkt. er endvidere

betinget af, at der maksimalt forløber 1 år mellem de to transaktioner

-

indfrielse og optagelse. Det resterende kurstab på tidspunktet for den

ekstraordinære

indfrielse fordeles over det nye låns samlede antal terminer med lige store

beløb pr. termin. Ved det resterende kurstab på indfrielsestidspunktet

forstås

saldoen på amortisationskontoen ved den første omlægning, jf. stk. 2,

sidste pkt., med fradrag af alle de kurstabsbeløb, der kan henføres til

forfaldne terminer på omlægningslånet eller senere lån, som ligger før

indfrielsen. Stk. 2, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 5.

Ved debitorskifte overgår

fradragsretten efter stk. 1 til den nye debitor. Fradraget i

overdragelsesåret

fordeles i forhold til antal dage, de pågældende har været debitorer, opgjort

med udgangspunkt i overtagelsesdagen (skæringsdatoen).

Stk. 6.

Stk. 1-5 finder ikke

anvendelse i det omfang, kurstabet efter stk. 2 medregnes ved opgørelsen

af den skattepligtige indkomst efter kursgevinstloven.

§ 6 A.

Ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst kan skattepligtige personer fradrage

1)

beløb som nævnt i

§ 19 a, stk. 1, litra b og c, § 46, stk. 1, litra c, og

§ 46 a, stk. 1, litra b, i lov om arbejderboliger på landet,

forudsat

at beløbet er betalt, og

2)

beløb som nævnt i

§ 9 i bekendtgørelse nr. 662 af 14. august 1997 om statshusmandsbrug

m.m.

og jordrente, forudsat at beløbet er betalt.

§ 6 B.

Ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst behandles renter af gæld, der ikke forfalder på et

forud aftalt tidspunkt, som renter af anden gæld, såfremt følgende

betingelser

er opfyldt:

1)

Gældsforholdet skal

være fastlagt ved udstedelse af et gældsinstrument. Gældsinstrumenter, der

udstedes i papirløs form (dematerialiseret), skal være registreret i en

værdipapircentral.

2)

Debitor i henhold til

gældsinstrumentet skal enten være en stat, et kreditinstitut som omhandlet i

artikel 1, nr. l, litra a, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2000/12/EF

af 20. marts 2000, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2000/28/EF af 18. september 2000, et fondsmæglerselskab,

investeringsforvaltningsselskab eller forsikringsselskab som omhandlet i lov

om

finansiel virksomhed eller et tilsvarende fondsmæglerselskab,

investeringsforvaltningsselskab eller forsikringsselskab hjemmehørende i et

land inden for EU/EØS.

3)

Kreditor i henhold

til gældsinstrumentet skal have en årlig rente. Vilkårene for rentens

størrelse

og variation skal være fastlagt ved udstedelsen af gældsinstrumentet, og

vilkårene kan efterfølgende alene ændres som følge af forhold, hvorpå såvel

debitor som kreditor i henhold til gældsinstrumentet er uden indflydelse.

Stk. 2.

Ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst behandles renteindtægter af pengefordringer, der ikke

forfalder til et forud aftalt tidspunkt, som renteindtægter af andre

pengefordringer, såfremt betingelserne i stk. 1, nr. 1-3, er opfyldt.

§ 7.

Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke:

1)

Gaver, der hidrører

fra indsamlede bidrag, forudsat at gaven alene har karakter af en

anerkendelse

af modtagerens fortjenester eller er ydet i anledning af modtagerens

alvorlige

sygdom eller tilskadekomst eller er ydet til personer, der har været udsat

for

en ulykke, forbrydelse eller katastrofe, eller til disses efterladte. Det er

ligeledes en forudsætning, at gaven er oppebåret én gang for alle og ikke har

karakter af vederlag, samt at indsamlingen ikke er sket på modtagerens

initiativ.

2)

Hædersgaver udbetalt

i henhold til lov nr. 93 af 20. marts 1940 om udbetaling af hæders- gaver til

danske sømænd og fiskere og deres efterladte.

3)

Hædersgaver udbetalt

i henhold til lov nr. 383 af 9. august 1945 om visse hædersgaver til danske

søfarende og fiskere og deres efterladte.

4)

Hædersgaver udbetalt

i henhold til lov nr. 378 af 10. juli 1940 om udbetaling af hædersgaver til

efterladte efter faldne og til sårede den 9. april 1940.

5)

Hædersgaver, der i

henhold til lov udbetales til sårede og til efterladte efter faldne af hær og

flåde ved begivenhederne den 29. august 1943.

6)

Ydelser udbetalt i

henhold til lov nr. 795 af 30. november 1990 om udbetaling af ydelser til

militære invalider og deres efterladte i de sønderjyske landsdele samt

understøttelser af tilsvarende art, der ydes fra tysk side.

7)

Ydelser udbetalt i

henhold til lov nr. 475 af 1. oktober 1945 om erstatning til

besættelsestidens

ofre, bortset fra de i nævnte lovs §§ 14-18 ommeldte dagpenge, den i

§§ 19-21

ommeldte invaliditetserstatning, for så vidt denne ydes i overensstemmelse

med

reglerne i § 20 som en årlig rente, samt de i § 22 ommeldte

renteydelser til efterladte.

8)

6)

Invaliditetsbeløb,

invaliditetsydelse, førtidsbeløb, ekstra tillægsydelse, personlige tillæg og

helbredstillæg,

bistands- og plejetillæg samt tillæg efter § 62, der udbetales i henhold

til lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig

førtidspension

m.v., og personlige tillæg, helbredstillæg, invaliditetstillæg og tillæg

efter

§ 72 c, der udbetales i henhold til lov om social pension.

9)

7)

8)

Ydelser

efter lov om social service, lov om aktiv socialpolitik og lov om integration

af udlændinge i Danmark (integrationslov) til dækning af nærmere bestemte

udgifter for modtageren, ydelser efter § 45, stk. 5, § 97,

stk. 7, og § 100 i lov om social service, ydelser efter § 34 i

lov om aktiv socialpolitik, andre ydelser efter lov om aktiv socialpolitik, i

det omfang disse ydelser beregnes på grundlag af hjælp ydet efter lovens

§ 34, ydelser efter § 28 a i integrationsloven, andre ydelser efter

integrationsloven, i det omfang disse ydelser beregnes på grundlag af hjælp

ydet efter lovens § 28 a, ydelser efter lov om specialpædagogisk støtte

ved videregående uddannelser, ydelser efter §§ 74, 76 og 100 i lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats, ydelser efter § 82 i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, i det omfang modtageren er omfattet af lovens

§ 2,

nr. 4 eller nr. 5 eller 7, samt ydelser efter lov om repatriering.

10)

Understøttelser, der

udbetales i henhold til fundatsen for Hvide Sande Fondet.

11)

9)

Beløb, der af

kommunen ydes som lommepenge eller til beklædning til børn og unge under 18

år,

som er anbragt uden for hjemmet, jf. lov om social service § 52,

stk. 3, nr. 3, i det omfang beløbene ikke overstiger de vejledende

satser

udsendt af Kommunernes Landsforening. Skattefriheden omfatter ikke beløb, der

udbetales som honorering af personligt arbejde på opholdsstedet m.v.

12)

Beløb udbetalt én gang

for alle i henhold til lov nr. 179 af 7. juni 1958 om fordelingen af visse

fra

udlandet modtagne erstatninger, for så vidt erstatningerne udredes for

legemsskade eller krænkelse af den personlige frihed.

13)

Beløb, der hidrører

fra udbetaling af beboerindskud (boligandele eller boligindskud) samt

indekstillæg

hertil, for så vidt indskuddet vedrører lejligheder, der omfattes af de i lov

om almene boliger m.v. fastsatte regler om almen boligvirksomhed.

14)

Børnetilskud og ydelser

omfattet af §§ 10 a og 10 b i lov om børnetilskud og forskudsvis

udbetaling

af børnebidrag, forskudsvis udbetaling af børnebidrag og af særlige bidrag

som

nævnt i denne lovs § 10, stk. 1, 5. pkt., og § 11,

stk. 1,

3. pkt.

15)

Udetillæg,

hjemflytningstillæg og bosættelsespenge, som oppebæres af danske

statsborgere,

der af den danske stat er udsendt til tjeneste uden for riget, samt andre

lignende ydelser, der tjener til dækning af merudgifter som følge af

tjenesten

i udlandet. Beløb, der af Europa-Kommissionen er udbetalt til personer, der

af

den danske stat er udstationeret til midlertidig tjeneste ved

Europa-Kommissionen til dækning af merudgifter i forbindelse med

udstationeringen.

16)

Naturalydelser og

kostpenge, der ydes værnepligtige i forsvaret og civilforsvaret i den

periode,

der er fastsat som den første samlede tjenestetid, samt frivilligt personel i

den periode, der er fastsat som uddannelsestid. Det samme gælder

naturalydelser

og kostpenge, der ydes ved aftjening af civil værnepligt.

17)

Erstatninger, der

udredes i henhold til forligsaftale af 5. november 1969 mellem det svenske

aktieselskab Astra og repræsentanter for neurosedynskadede børn.

18)

Statslig godtgørelse

til hiv-smittede personer eller disses efterladte, når godtgørelsen ydes i

sammenhæng med, at de pågældende er blevet behandlet ved danske sygehuse

eller

er smittet af personer, der er blevet behandlet ved danske sygehuse, samt

støtte, der udbetales af Blødererstatningsfonden til blødere, der efter

behandling med blodprodukter ved danske sygehuse er blevet konstateret

hiv-smittede, eller til disses efterladte.

19)

Hæderspriser, der

udbetales i henhold til Nobelstiftelsens Grundstadgar eller ydes af

mellemstatslige

organisationer og institutioner, hvori Danmark deltager eller er medlem, når

hædersprisen udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens

fortjenester. Hæderspriser, som ydes af offentlige midler, legater samt

kulturelle fonde og lignende her i landet eller i udlandet, når hædersprisen

udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens kunstneriske

fortjenester. Det er en betingelse, at hædersprisen er ydet som et uansøgt

engangsbeløb.

20)

7)

Engangsbeløb, der udbetales til den erstatningsberettigede efter § 32,

stk. 7 eller 8, eller § 36, stk. 4 eller 5, i lov om sikring

mod

følger af arbejdsskade, jf. § 85 a, stk. 2, i lov om

arbejdsskadesikring,

samt kapitalbeløb, der udbetales til den erstatningsberettigede efter

§ 17, stk. 7, 2. pkt., og § 85, stk. 7, i lov om

arbejdsskadesikring.

21)

Præmie efter lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v. § 74 k eller § 75 c, stk. 10-13.

22)

Ydelser til en person

fra en fond, stiftelse, forening m.v., som er godkendt af socialministeren,

og

hvis formål er at støtte socialt eller sygdomsbekæmpende arbejde. Ydelser fra

en fond m.v., der overstiger 10.000 kr. inden for et kalenderår, medregnes

dog

til den skattepligtige indkomst med den del af værdien, der overstiger 10.000

kr.

23)

Eftergivet studiegæld

efter kapitel 3 i lov om tilskud til afvikling af studiegæld og om

eftergivelse

af studiegæld samt for meget ud betalt uddannelsesstøtte, der eftergives

efter

lov om statens uddannelsesstøtte.

24)

Elevstøtte ydet i

henhold til lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og

håndarbejdsskoler

til personer, som, når støtten modtages, opfylder aldersbetingelsen efter lov

om social pension for at modtage folkepension, som modtager eller får forskud

på førtidspension, eller som modtager invaliditetsydelse med bistands- eller

plejetillæg i henhold til § 6, stk. 4, i lov nr. 285 af 25. april

2001 om ændring af lov om social pension og andre love.

(Førtidspensionsreform).

25)

Bidrag efter lov om

hjemmeservice.

26)

Værdien af eget

arbejde samt en i den forbindelse ikke-realiseret avance ved udtagning af

varer

og tjenesteydelser fra ejerens virksomhed, når arbejdet udføres på egne

formuegoder til privat brug for den pågældende.

27)

Naturalydelser og

kontantbeløb, der ydes til indsatte i kriminalforsorgens institutioner i

medfør

af lov om fuldbyrdelse af straf m.v.

28)

Findeløn og godtgørelser,

som udbetales i henhold til lov om hittegods eller bestemmelserne om danefæ

og

danekræ i museumsloven, samt dusører og belønninger for indsats for at redde

mennesker eller medvirken til at opklare eller forhindre en forbrydelse, når

de

pågældende indsatser ikke hører til den pågældendes erhverv.

29)

10)

Tilskud til

dækning af flytteudgifter efter § 63 c i lov om almene boliger m.v.

§ 7 A.

11)

Følgende ydelser skal ikke medregnes

til den skattepligtige indkomst:

1)

12)

13)

14)

Værdien af den ret, som et selskab giver til

egne ansatte eller ansatte i selskabets datter- eller datterdatterselskaber

til

at købe eller tegne aktier eller andelsbeviser i selskabet. Ved et datter-

eller

datterdatterselskab forstås et selskab, hvori moderselskabet direkte eller

indirekte har en ejerandel, der mindst svarer til den procentsats, der er

fastsat i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2. Det er en

betingelse, at værdien af denne ret ikke overstiger 10 pct. pr. år af den

ansattes

løn. Det er endvidere en betingelse, at der ikke kan ske overdragelse,

pantsætning eller anden råden over aktierne m.v. før 5 år efter udløbet af

det

kalenderår, hvor erhvervelsen har fundet sted. Hvis det selskab, der har

givet

den ansatte ret til at købe eller tegne aktier eller andelsbeviser, indgår i

en

fusion, spaltning, tilførsel af aktiver eller aktieombytning, inden den

ansatte

udnytter købe- eller tegningsretten, anses den ansatte ikke for at have

afstået

aftalen om vederlaget. Uanset reglen i 4. pkt. kan aktierne m.v. stilles til

sikkerhed efter reglerne i kildeskattelovens § 73 E, stk. 3, når

der

er ydet henstand med betalingen af skatter pålignet efter

aktieavancebeskatningslovens § 38. Ved senere afståelse anses aktierne

m.v. for anskaffet til den pris, som den ansatte har erhvervet dem for.

2)

12) 13) 14)

Værdien af udbytteandele

eller lignende, som et selskab udlodder til egne ansatte eller ansatte i

selskabets

datter- eller datterdatterselskaber i form af aktier. Ved et datter- eller

datterdatterselskab forstås et selskab, hvori moderselskabet direkte eller

indirekte har en ejerandel, der mindst svarer til den procentsats, der er

fastsat i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2.

lndkomstskattefritagelsen omfatter højst en udlodning på et grundbeløb på

12.450 kr. årligt til hver ansat. Det er endvidere en betingelse, at der ikke

kan ske overdragelse, pantsætning eller anden råden over aktierne m.v. før 7

år

efter udløbet af det kalenderår, hvor erhvervelsen har fundet sted. Hvis det

selskab, der har forpligtet sig til at udlodde udbytteandele el. lign.,

indgår

i en fusion, spaltning, tilførsel af aktiver eller aktieombytning inden

udlodningen til den ansatte, anses den ansatte ikke for at have afstået

aftalen

om vederlaget. Uanset reglen i 4. pkt. kan aktierne m.v. stilles til

sikkerhed

efter reglerne i kildeskattelovens § 73 E, stk. 3, når der er ydet

henstand med betalingen af skatter pålignet efter

aktieavancebeskatningslovens

§ 38. Beløbet i 3. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20.

3)

Værdien af

udbytteandele eller lignende, som udloddes til de ansatte i form af

obligationer udstedt af virksomheden. Hvis værdien for en eller flere af de

ansatte overstiger et grundbeløb på 2.800 kr., skal virksomheden for den

ansatte

senest en måned efter tildelingen af obligationerne til statskassen indbetale

en afgift på 45 pct. af det beløb, hvormed ydelsens værdi overstiger et

grundbeløb på 2.800 kr. Det er en betingelse, at der ikke kan ske

overdragelse,

pantsætning eller anden råden over obligationerne m.v. før 5 år efter udløbet

af det kalenderår, hvor erhvervelsen har fundet sted. Det er endvidere en

betingelse, at værdien af obligationen inklusive afgift efter 2. pkt. ikke må

overstige 10 pct. af den ansattes løn. Virksomheden kan fradrage en eventuel

afgift efter 2. pkt. ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Beløbet i

2. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20.

Stk. 2.

13)

Det er en betingelse for skattefritagelse efter stk. 1, at adgangen til

at erhverve aktier eller obligationer står åben for alle ansatte i

virksomheden. Begrænsninger, der er fastsat efter almene kriterier, kan dog

anerkendes. Det er endvidere en betingelse, at de ansatte på

erhvervelsestidspunktet er ansat i uopsagt stilling i virksomheden. Det

gælder

dog ikke for medarbejdere, der er ansat på erhvervelsestidspunktet, men som

på

grund af alder er opsagt til pensionering. Endvidere kan ordningerne efter

stk. 1 omfatte medarbejdere, som er opsagt på erhvervelsestidspunktet på

grund af virksomhedens aktivitet, men som forventes genansat

(sæsonarbejdere).

For ordninger omfattet af stk. 1, nr. 1 og 2, gælder det endvidere, at

medarbejderaktierne skal have samme rettigheder som selskabets øvrige aktier

af

samme klasse, idet der dog ses bort fra en eventuel pligt til at afstå

aktierne

til det udstedende selskab til værdien,

og at medarbejderaktierne ikke

må udgøre en særlig aktieklasse.

Stk. 3.

13)

Stk. 1,

nr. 1, 4. pkt., og nr. 2, 4. pkt., gælder ikke ansatte, der hverken er eller

inden

for de seneste 2 år før tildelingen har været omfattet af kildeskattelovens

§ 1 eller kildeskattelovens § 2 af den indkomst, der ligger til

grund

for den ansattes deltagelse i medarbejderaktieordningen.

Stk. 4.

15)

Det er betingelse for skattefritagelse efter

stk. 1, at oplysninger herom forsynet med en attestation fra

virksomhedens

revisor eller advokat om rigtigheden af de afgivne oplysninger indsendes til

told- og skatteforvaltningen senest den 20. januar i året efter udlodning

m.v. efter

stk. 1, eller hvis denne dag er en lørdag eller søndag, senest den

følgende mandag. Told- og skatteforvaltningen kan se bort fra overskridelse

af

fristen i 1. pkt.

§ 7 B.

Beløb, som Garantifonden for

indskydere og investorer udbetaler til et institut som fastsat i lov om en

garantifond for indskydere og investorer § 3 til hel eller delvis

udligning af en regnskabsmæssig underbalance i forbindelse med overdragelse

af

aktiver og passiver fra et institut til et andet institut, medregnes ikke til

den skattepligtige indkomst. Den del af underbalancen, der er dækket af et

tilskud eller en garanti fra Garantifonden for indskydere og investorer, kan

derefter ikke anses for en del af det overtagende instituts anskaffelsessum

for

de overtagne aktiver.

Stk. 2.

Såfremt Garantifonden for

indskydere og investorer har udbetalt beløb omfattet af stk. 1 eller

stillet garanti, der kan føre til udbetaling af beløb omfattet af

stk. 1,

og et overdragende institut omfattet af stk. 1 påbegynder ny aktivitet,

kan et underskud for tidligere indkomstår ikke føres til fradrag i den

skattepligtige indkomst for det pågældende indkomstår eller senere

indkomstår,

ligesom underskud for det pågældende indkomstår ikke kan føres til fradrag i

den skattepligtige indkomst for senere indkomstår.

§ 7 C.

16)

(Ophævet)

§ 7 D.

Ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst behandles lån, der ydes efter § 2, stk. 7,

i

lov om VækstFonden, og som kun er tilbagebetalingspligtige i tilfælde af

kommerciel udnyttelse af projektet, som lån.

§ 7 E.

Tilskud ydet i henhold til

§ 16, stk. 1, i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og

bymiljøer til bygningsarbejder på fredede og bevaringsværdige bygninger

medregnes ikke til modtagerens skattepligtige indkomst. Det samme gælder

andre

offentlige tilskud, der ydes til samme formål. Den del af udgifterne til

bygningsarbejder, som dækkes af tilskudsbeløbet, kan ikke fradrages ved

indkomstopgørelsen eller medregnes ved opgørelsen af grundlaget for

skattemæssige afskrivninger og medregnes ikke til anskaffelsessummen ved

opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste eller tab ved afståelse af

ejendommen.

Stk. 2.

Hvis der til et bygningsarbejde

på en fredet eller bevaringsværdig bygning er ydet offentligt tilskud, der

omfattes af bestemmelsen i stk. 1, kan Skatterådet tillade, at andre

tilskud, der ydes til det samme bygningsarbejde, skattemæssigt behandles

efter

reglerne i stk. 1.

§ 7 F.

Til den skattepligtige indkomst

medregnes ikke:

1)

boligstøtte ydet

efter lov om individuel boligstøtte samt efter § 19 i lov om boliger for

ældre og personer med handicap,

2)

støtte ydet efter

§ 37, stk. 1, 2 og 4, § 40, stk. 1 og 2, § 44,

stk. 2, § 44 a, stk. 2, § 45, stk. 1, § 47,

stk. 1, § 62, stk. 2 og 3, og § 74 a i lov om byfornyelse

og boligforbedring og § 62, § 134, stk. 1, § 145,

stk. 3, §§ 148-150, § 151, stk. 2 og 5, § 153,

stk. 1 og 3, § 154, stk. 1, § 161, stk. 1,

§ 168,

stk. 4 og 5, § 169, stk. 1, og § 174, stk. 4, i lov

om

byfornyelse samt § 14, § 26, stk. 1, § 53, stk. 3,

§ 63, stk. 3, § 67, § 68, § 69, stk. 1,

§ 70, § 71, stk. 1, § 72, stk. 1, § 77,

stk. 5 og 7, og § 78, stk. 1, i lov om byfornyelse og

udvikling

af byer,

3)

tilskud efter lov om

statstilskud til omstilling af ældre boliger til kraftvarme,

4)

tilskud efter lov om

statstilskud til energibesparende foranstaltninger i pensionisters boliger,

5)

tilskud efter lov om

statstilskud til omstilling af elopvarmede bygninger,

6)

17)

tilskud, som i medfør af § 9,

stk. 2, i lov om jordfordeling og offentligt køb og salg af fast ejendom

til jordbrugsmæssige formål m.m. (jordfordelingsloven) ydes til udgifter, som

afholdes af lodsejerne, samt tilskud, som i medfør af § 9, stk. 2,

i

lov om jordfordeling mellem landejendomme ydes til udgifter, som afholdes af

lodsejerne, jf. § 28, stk. 3, i jordfordelingsloven,

7)

tilskud til

bygningsejere til installationsarbejder som nævnt i § 4, stk. 1,

nr.

1, i lov om Elsparefonden,

8)

tilskud til

forbrugere ved køb af nye energieffektive apparater og udstyr som nævnt i

§ 4, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., i lov om Elsparefonden,

9)

beløb, der i henhold

til miljølovgivningen udbetales af det offentlige til oprensning m.v. af

forurenede

ejendomme,

10)

beløb, der udbetales

af Oliebranchens Miljøpulje i henhold til aftale af 21. december 1992 til

oprensning m.v. af forurenede ejendomme,

11)

tilskud til forbrugere

ved køb af nye energieffektive produkter samt installation af disse som nævnt

i

§ 1, stk. 2, nr. 2, i lov om statstilskud til produktrettede

energibesparelser.

12)

Beløb, som sælgeren af

en fast ejendom betaler til køberen til hel eller delvis dækning af præmie

for

ejerskifteforsikring i medfør af § 2, stk. 3, i lov om

forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v.

Stk. 2.

Den del af udgifterne, som

svarer til tilskud m.v., der er skattefri efter stk. 1, kan ikke

fradrages

ved indkomstopgørelsen eller medregnes ved opgørelsen af grundlaget for

skattemæssige afskrivninger og medregnes ikke til anskaffelsessummen ved

opgørelse af skattepligtig fortjeneste eller tab ved afståelse af fast

ejendom.

Stk. 3.

Tilskud, der er ydet til

nedsættelse af lejeforhøjelsen i henhold til lov om privat byfornyelse

§ 6

a eller i henhold til lov om byfornyelse § 106, skal ikke medregnes til

lejerens skattepligtige indkomst.

Stk. 4.

Kompensation i henhold til lov

om statstilskud til fremme af tilslutning til kulkraftvarme skal ikke

medregnes

til forbrugerens skattepligtige indkomst. Stk. 2 finder tilsvarende

anvendelse for den del af udgifterne, som svarer til kompensation, som er

skattefri efter 1. pkt.

§ 7 G.

Til den skattepligtige indkomst

medregnes ikke udlodning af beløb fra en andelsboligforening til

andelshaverne,

i det omfang beløbet hidrører fra et tilskud i henhold til

byfornyelses-

og boligforbedringslovens § 56, stk. 1, eller saneringslovens

§ 64 c eller lov om byfornyelse § 161, stk. 1.

§ 7 H.

13)

15)

Personer, der som led i et ansættelsesforhold modtager vederlag i

form af aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, skal

ikke medregne værdien heraf ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst,

såfremt betingelserne i stk. 2 er opfyldt. Vurderingen af, om

betingelsen

i stk. 2, nr. 2, er opfyldt, foretages ud fra forholdene på det

tidspunkt,

hvor den faktiske udnyttelseskurs i henhold til de ydede købe- eller

tegningsretter henholdsvis den faktiske købskurs for ydede aktier foreligger,

dog senest på det tidspunkt, hvor den ansatte erhverver ubetinget ret til den

modtagne aktie, køberet eller tegningsret. Det er uden betydning for, hvornår

den faktiske udnyttelseskurs i henhold til de ydede købe- eller

tegningsretter

henholdsvis den faktiske købskurs for ydede aktier skal anses at foreligge,

at

udnyttelseskursen eller antallet af købe- eller tegningsretter henholdsvis

købskursen eller antallet af aktier skal reguleres ved en kapitalforhøjelse

til

andet end markedskursen, fondsaktieudstedelse, udlodning i forbindelse med

kapitalnedsættelse, udbytteudlodning el.lign., når reguleringen er indeholdt

i

aftalen, og når reguleringen alene har til formål at fastholde værdien af

købe-

eller tegningsretten henholdsvis aktien uændret. Hvis den ansatte erhverver

ubetinget ret til den modtagne aktie eller købe- eller tegningsret før det

tidspunkt, hvor den faktiske købskurs henholdsvis den faktiske

udnyttelseskurs

foreligger, kan vurderingen af, om betingelserne i stk. 2, nr. 2, er

opfyldt, ske ud fra forholdene på det tidspunkt, hvor den faktiske

udnyttelseskurs henholdsvis den faktiske købskurs foreligger. Hvis

udnyttelseskursen for en købe- eller tegningsret i henhold til aftalen er

fastsat som en fast procentdel af markedskursen på aktien ved begyndelsen

henholdsvis afslutningen af en nærmere bestemt periode, skal vurderingen af,

om

betingelserne i stk. 2, nr. 2, er opfyldt, ske ud fra forholdene ved

begyndelsen af perioden, når udnyttelseskursen er en procentdel af kursen

denne

dag henholdsvis ved afslutningen af perioden, når udnyttelseskursen er en

procentdel af kursen denne dag. Hvis vurderingen af, om betingelserne i

stk. 2, nr. 2, litra a, er opfyldt, skal ske ud fra forholdene på det

tidspunkt, hvor den faktiske udnyttelseskurs for ydede købe- eller

tegningsretter henholdsvis den faktiske købskurs for ydede aktier ligger

fast,

og overstiger værdien 10 pct. af den ansattes årsløn i det år, hvor

vederlaget

modtages, kan den samlede værdi fordeles på de respektive år, hvori

retserhvervelsen sker. Vurderingen af, om betingelserne i stk. 2, nr. 3,

4, 6 og 7, er opfyldt, foretages ud fra forholdene på det tidspunkt, hvor den

ansatte erhverver ubetinget ret til den modtagne aktie, køberet eller

tegningsret.

Stk. 2.

Skattefriheden efter stk. 1 af et vederlag er betinget af:

1)

At den ansatte og det

selskab, hvor den pågældende er ansat, har aftalt, at reglerne i denne

bestemmelse

skal finde anvendelse. I aftalen skal vederlaget være entydigt identificeret.

Det skal fremgå, om vederlaget består af en aktie eller en købe- eller

tegningsret, i hvilket selskab der er erhvervet eller kan erhverves aktier,

den

nominelle størrelse af aktien eller den nominelle størrelse af den aktie, som

en købe- eller tegningsret giver ret til. Er der stillet vilkår for

vederlagets

erhvervelse, herunder givet den ansatte en valgmulighed inden for et nærmere

fastsat tidsrum til udnyttelse af vederlaget, skal disse vilkår fremgå af

aftalen.

2)

At den ansatte i

samme år enten

a)

modtager aktier og

købe- og tegningsretter, hvor værdien af de modtagne aktier m.v. ikke

overstiger 10 pct. af den ansattes årsløn, eller

b)

modtager købe- eller

tegningsretter, hvor udnyttelseskursen maksimalt er 15 pct. lavere end

markedskursen på de aktier, som de modtagne retter giver ret til at erhverve

eller tegne, og aktier, hvor værdien heraf ikke overstiger 10 pct. af den

ansattes årsløn.

3)

At aktierne,

køberetterne eller tegningsretterne ydes af det selskab, hvor personen er

ansat, eller af et selskab, der er koncernforbundet med dette selskab, jf.

kursgevinstlovens § 4, stk. 2.

4)

At de modtagne

aktier, køberetter eller tegningsretter er aktier i det selskab, hvor

personen

er ansat, eller i et selskab, der er koncernforbundet med dette selskab, jf.

kursgevinstlovens § 4, stk. 2, eller giver ret til at erhverve

eller

tegne aktier i de nævnte selskaber.

5)

At aktier, der

modtages af ansatte, herunder aktier, den ansatte kan erhverve eller tegne i

henhold

til modtagne købe- eller tegningsretter, ikke udgør en særlig aktieklasse.

6)

13)

At

modtagne købe- og tegningsretter ikke overdrages. Det anses ikke for en

overdragelse, hvis retten udløber uudnyttet eller overdrages ved arv.

7)

At modtagne

køberetter indeholder en ret for enten den ansatte eller det selskab, der har

ydet køberetten, til at erhverve eller levere aktier.

Stk. 3.

13)

Hvis opfyldelse af betingelserne i stk. 2 kræver ændring i en

aftale, der er indgået ved tildelingen af aktier m.v., af udnyttelses- eller

købskursen, af antallet af aktier eller købe- og tegningsretter eller af den

aktieklasse, hvori den ansatte erhverver aktier, for at tilpasse aftalen til

en

anvendelse af reglerne i denne paragraf, anses en sådan ændring ikke for at

indebære en afståelse eller erhvervelse af nye aktier, købe- eller

tegningsretter.

Det er en betingelse, at ændringen udelukkende har til formål at tilpasse

aftalen således, at betingelserne i stk. 2 kan opfyldes.

Stk. 4.

14)

Hvis det selskab efter stk. 2, nr. 3, der yder aktier eller købe-

eller tegningsretter, eller det selskab efter stk. 2, nr. 4, hvori

den ansatte kan erhverve aktier, inden den ansattes udnyttelse af retten

eller

erhvervelse af aktien indgår i en fusion, spaltning, tilførsel af aktiver

eller

aktieombytning og der som følge af denne omstrukturering foretages en ændring

af den aftale om vederlaget, som selskabet og den ansatte har indgået, anses

den ansatte ikke for at have afstået aftalen om vederlaget. Det er en

betingelse herfor, at det selskab, hvori den pågældende er ansat efter

fusionen, spaltningen, tilførslen af aktiver eller aktieombytningen, og den

ansatte efter stk. 2, nr. 1, aftaler, at reglerne i denne

bestemmelse

skal finde anvendelse på det vederlag, som den ansatte modtager efter

omstruktureringen som nævnt i 1. pkt. Der indtræder efter stk. 1 et

nyt tidspunkt for vurderingen af, om betingelserne i stk. 2,

nr. 2-4,

6 og 7, er opfyldt. Betingelsen i stk. 2, nr. 2, litra a, om, at værdien

af de modtagne købe- eller tegningsretter ikke må overstige 10 pct. af den

ansattes årsløn, gælder dog ikke, i det omfang værdien af de modtagne købe-

eller tegningsretter efter omstruktureringen svarer til værdien før

omstruktureringen. Betingelsen i stk. 2, nr. 2, litra b, om, at

udnyttelseskursen maksimalt må være 15 pct. lavere end markedskursen på de

aktier, som de modtagne retter giver ret til at erhverve eller tegne, gælder

tilsvarende ikke i tilfælde, hvor den faktiske udnyttelseskurs foreligger, i

det omfang værdien af købe- eller tegningsretten efter omstruktureringen

svarer

til værdien før omstruktureringen. 3. pkt. finder ikke anvendelse i tilfælde

som nævnt i 4. og 5. pkt. 4. og 5. pkt. finder tilsvarende anvendelse på

tilsagn om aktier.

Stk. 5.

Såfremt en

tegningsret omfattet af stk. 1 udløber uudnyttet, bortfalder en eventuel

beskatning efter aktieavancebeskatningsloven. Ved senere afståelse af

modtagne

aktier og aktier, der er erhvervet på grundlag af modtagne købe- eller

tegningsretter, anses aktierne for anskaffet til det beløb, som den ansatte

har

erhvervet dem for.

Stk. 6

. Når en ydelse

af aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier er omfattet

af

reglerne i stk. 1, kan der ikke foretages fradrag efter

statsskattelovens

§ 6, stk. 1, litra a, af værdien af de aktier, køberetter eller

tegningsretter, der er skattefri efter stk. l. Ved afståelse af aktier

m.v., der er skattefri for modtageren efter stk 1, og afståelse af aktier til

opfyldelse af tildelte køberetter, der er skattefri for den ansatte efter

stk. 1, skal aktierne m.v. ved opgørelse af gevinst og tab efter

aktieavancebeskatningsloven

henholdsvis kursgevinstloven anses for afstået til handelsværdien på

afståelsestidspunktet.

Stk. 7.

13)

Revisor eller advokat for det selskab, hvor modtageren er ansat, skal,

når der er indgået en aftale som nævnt i stk. 2, nr. 1, attestere, at

aftalen

opfylder betingelserne i stk. 2. Er selskabet ikke skattepligtigt til

Danmark,

kan en anden revisor eller advokat attestere aftalen. Er de fastsatte vilkår

i

to eller flere aftaler identiske, kan revisoren eller advokaten samlet

attestere aftalerne. Attesten skal indeholde oplysning om det tidspunkt, hvor

den faktiske købs- eller udnyttelseskurs foreligger, hvis denne oplysning

ikke

fremgår af aftalen. Består vederlaget af aktier, der ikke er børsnoterede,

skal

attesten tillige indeholde oplysning om aktiens handelsværdi på det

tidspunkt,

der er nævnt i 4. pkt. Består vederlaget af købe- og tegningsretter, der ikke

er børsnoterede, og anvendes reglen i stk. 2, nr. 2, litra a, skal

attesten tillige indeholde oplysninger om købe- eller tegningsrettens værdi

på

det tidspunkt, der er nævnt i 4. pkt. Består vederlaget af købe- eller

tegningsretter, der ikke er børsnoterede, og anvendes reglen i stk. 2,

nr.

2, litra b, skal attesten tillige indeholde oplysning om den faktiske

udnyttelseskurs

i henhold til købe- eller tegningsretten og om markedskursen på det

tidspunkt,

der er nævnt i 4. pkt., af den aktie, som købe- eller tegningsretten giver

ret

til, hvis aktien ikke er børsnoteret. En kopi af aftalen med den afgivne

attest

skal indgives til told- og skatteforvaltningen senest samtidig med indgivelse

af selskabets regnskab efter skattekontrollovens § 3, stk. 2, for

det

år, hvor den ansatte erhverver ubetinget ret til de modtagne aktier m.v. Har

selskabet ingen dansk told- og skatteforvaltning, skal revisoren eller

advokaten i stedet sende de samlede aftaler og attester til en af de ansattes

told- og skatteforvaltninger. Hvis vurderingen af, om betingelserne i

stk. 2 er opfyldt, først sker på det tidspunkt, hvor den faktiske

udnyttelseskurs for købe- eller tegningsretten henholdsvis købskursen for

aktien foreligger, skal kopien af aftalen og attesten først indgives for det

år, hvor den faktiske udnyttelseskurs henholdsvis købskurs foreligger.

Udløber

selskabets regnskabsår i perioden 1. august – 30. december, skal kopien

dog

indgives senest den 20. januar i det efterfølgende år eller, hvis denne dag

er

en lørdag eller søndag, den følgende mandag.

Stk. 8.

13)

Hvis en køberet, der er omfattet af reglerne i stk. 1-7, udnyttes

ved kontant udbetaling til den ansatte af køberettens værdi

(differenceafregning), finder reglerne i § 28 anvendelse. Er betingelsen

i

§ 28, stk. 1, 5. pkt., ikke opfyldt, finder reglerne i § 16,

jf.

statsskattelovens § 4, dog anvendelse. Endvidere finder reglerne i

§ 28 anvendelse for købe- og tegningsretter omfattet af reglerne i

stk. 1-7, såfremt den ansattes skattepligt her til landet ophører, jf.

§ 28, stk. 4 og 5.

Stk. 9.

13)

I tilfælde, der er omfattet af stk. 1-7, finder reglerne i § 16

eller

§ 28, jf. statsskattelovens § 4, ikke anvendelse, jf. dog

stk. 8. Stk. 1-7 finder ikke anvendelse, såfremt tildelingen af

aktier m.v. er omfattet af § 7 A.

Stk. 10.

13)

Skatteministeren afgiver årligt en redegørelse til Folketinget om anvendelsen

af reglerne i stk. 1-7.

§ 7 I.

Beløb, der af staten udbetales

som inflationsgaranti i forbindelse med Danmarks Skibskreditfonds udstedelse

af

indeksregulerede obligationer til finansiering af ny- og ombygning af

skibe, er skattefri for låntager.

§ 7 J.

Afdragsbidrag, der efter

§ 13 i lov om refinansiering af realkreditlån m.v. i landbrugsejendomme

og

§§ 2 b-d i lov om indeksregulerede realkreditlån af staten ydes til

jordbrugslån, er skattefri for låntager. Afdragsbidrag ydet i henhold til

§ 6, stk. 1, jf. stk. 3, i lov nr. 850 af 20. december 1989 om

Dansk Landbrugs Realkreditfond er ligeledes skattefri for låntager.

§ 7 K.

Legater, som er betinget af, at

de anvendes til studierejser i udlandet, Færøerne eller Grønland, medregnes

ikke ved indkomstopgørelsen for modtageren, i det omfang de medgår til

dækning

af sædvanlige udgifter til rejse mellem Danmark og studiestedet. Legater, som

er betinget af, at de anvendes til studierejser i udlandet, på Færøerne eller

i

Grønland, medregnes ikke ved indkomstopgørelsen for modtageren, i det omfang

de

medgår til dækning af sædvanlige omkostninger til logi, kost og

småfornødenheder på studiestedet, jf. stk. 2.

Stk. 2.

Ved

befordring i egen bil eller motorcykel beregnes beløbet for sædvanlige

udgifter

til rejse på grundlag af satsen, som Skatterådet fastsætter efter § 9 C,

stk. 1,

i stedet for de faktiske udgifter. For sædvanlige omkostninger til logi, kost

og småfornødenheder på studiestedet i udlandet kan satserne i § 9 A,

stk. 2, anvendes i stedet for de faktiske udgifter. Standardsatserne i

§ 9 A, stk. 2, til dækning af omkostninger til kost og

småfornødenheder kan kun benyttes i de første 12 måneder af opholdet på

studiestedet.

Stk. 3.

Legater til dækning af

dokumenterede udgifter i forbindelse med studierejsen i udlandet, Færøerne

eller Grønland er indkomstskattefri, når de udgifter, der dækkes, er betaling

af undervisning, deltagerafgifter og lign., herunder betaling for kurser i

studiestedets sprog.

Stk. 4.

Legater er indkomstskattefri,

såfremt de er betinget af, at de anvendes til dækning af omkostninger ved

videnskabelige arbejder, herunder en højere uddannelsesinstitutions udgifter

til ph.d.-studerendes studier.

Stk. 5.

Legater er indkomstskattefri,

når de ydes til en stipendiat under midlertidigt ophold her i landet, såfremt

stipendiaten, når denne påbegynder opholdet her i landet, både var

statsborger

og hjemmehørende i et udviklingsland. Skatterådet fastsætter, hvilke lande

der

efter denne bestemmelse skal anses for udviklingslande.

Stk. 6.

Stipendier i øvrigt efter lov om

statens uddannelsesstøtte er ikke indkomstskattefri.

Stk. 7.

Udgifter, som dækkes af et

indkomstskattefrit legat som nævnt i stk. 1, 3, 4 og 5, kan ikke

fradrages

eller afskrives i den skattepligtige indkomst. Skattefriheden for ellers

skattefri godtgørelser bortfalder, i det omfang udgifterne kan dækkes af den

skattefri del af legater.

§ 7 L.

Ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst og indkomst omfattet af kildeskattelovens § 48

E,

stk. 4 og 5, medregnes ikke beregnede bidrag omfattet af

indeholdelsespligten i § 11, stk. 9, i lov om en arbejdsmarkedsfond

for personer, der er omfattet af bidragspligten efter lovens § 7,

stk. 1, jf. § 8, stk. 1.

Stk. 2.

Stk. 1 finder tilsvarende

anvendelse på beregnet pensionsopsparing opkrævet efter § 17 b,

stk. 1, og indbetalt pensionsopsparing efter § 17 b, stk. 4, i

lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 5 af 4.

januar

2001, henholdsvis efter § 17 f, stk. 1 og 3, i samme lov, jf. dog

2.

og 3. pkt. Der bortses ikke fra beregnet pensionsopsparing, der udbetales i

medfør af § 17 c, stk. 5, 2. pkt., og § 17 d, stk. 3, i

lov

om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 5 af 4. januar

2001, og i medfør af § 17 i, stk. 2, i samme lov. Såfremt told- og

skatteforvaltningen i medfør af § 17 b, stk. 3, i lov om

Arbejdsmarkedets

Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 5 af 4. januar 2001, eller

§ 17

f, stk. 6, i samme lov ikke foretager opkrævning af restbeløb eller

udbetaling af overskydende beløb i forbindelse med ændring af den

skattemæssige

opgørelse for 1998 henholdsvis 2001 og senere år, bortses alene fra de

beregnede beløb i de skattemæssige årsopgørelser, som dannede grundlag for

godskrivning på særskilte konti i Arbejdsmarkedets Tillægspension.

§ 7 M.

Godtgørelser, der af en forening

udbetales til ulønnede bestyrelsesmedlemmer eller til frivillige, ulønnede

medhjælpere, der yder bistand som led i foreningens skattefri virksomhed, er

skattefri for modtageren. Skattefriheden er betinget af, at godtgørelsen

udbetales til dækning af udgifter, som modtageren afholder på foreningens

vegne, samt at godtgørelsen ikke overstiger satser, der fastsættes af

Skatterådet.

Stk. 2.

Godtgørelser, der udbetales af

hjemmeværnet til frivilligt ulønnet personel, der deltager i hjemmeværnets

virksomhed, er skattefrie for modtageren, når godtgørelsen ikke overstiger

satser, der fastsættes af Skatterådet.

§ 7 N.

(Ophævet)

§ 7 O.

Skattepligtige personer skal ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne følgende indkomster efter

reglerne i stk. 2:

1)

Gave- og legatbeløb,

der er ydet som et engangsbeløb af offentlige midler, legater, kulturelle

fonds

og lignende her i landet eller i udlandet, når gaven eller legatet

udelukkende

har karakter af en anerkendelse af modtagerens fortjenester, jf. dog

§ 7,

nr. 19.

2)

Beløb efter § 16

G, der ved en pensionsordnings opløsning eller bortfald tilfalder

arbejdsgiveren,

når denne i sin skattepligtige indkomst har fradraget de af arbejdsgiveren

præsterede tilskud til ordningen, medmindre beløbet beskattes efter

pensionsbeskatningslovens § 24.

3)

Vederlag for

afløsning af pensionstilsagn, der ikke er afdækket i et pensionsinstitut, jf.

afskrivningslovens § 40, stk. 9, jf. stk. 3.

4)

Den skattepligtiges

indkomst i et indkomstår fra et af den skattepligtige udført opfinderarbejde,

arbejde af litterær karakter, skabende kunstnerisk eller videnskabelig

karakter, som efter at være nedsat med arbejdsmarkedsbidrag overstiger et

sammenligningsbeløb. Arbejdet må ikke være udført i ansættelsesforhold.

Indkomsten må ikke hidrøre fra stipendier eller legater.

Sammenligningsbeløbet

opgøres som 25 pct. af gennemsnittet af den pågældendes indkomst, jf. 6.-10.

pkt., i de 3 år, der ligger umiddelbart forud for det år, hvori de i 1. pkt.

nævnte indtægter erhverves. Hvis den øvrige indkomst i det år, hvori den i 1.

pkt. nævnte indkomst erhverves, er mindre end det anførte gennemsnit,

forhøjes

sammenligningsbeløbet med forskellen. Indkomsten i hvert af de tre år, der

indgår i gennemsnitsberegningen, opgøres som indkomstårets skattepligtige

indkomst. Hvis den skattepligtige anvender virksomhedsordningen, forhøjes den

skattepligtige indkomst med virksomhedsindkomsten, jf.

virksomhedsskattelovens

§ 6, hvis denne er positiv, eller nedsættes, hvis denne er negativ.

Forhøjelsen skal dog ikke ske med virksomhedsindkomst, som i et af de tre år

er

overført til skattepligtig indkomst. Hvis den skattepligtige foretager

henlæggelser til konjunkturudligning, jf. virksomhedsskattelovens § 22

b,

eller indkomstudligning, jf. virksomhedsskattelovens § 22 d, forhøjes

den

skattepligtige indkomst med disse. Forhøjelsen sker dog ikke med

henlæggelser,

der er hævet i et af de tre år. Den øvrige indkomst i det år, hvori den i 1.

pkt. nævnte indkomst erhverves, opgøres uden hensyn til denne indkomst, men i

øvrigt på grundlag af den skattepligtige indkomst med regulering for

virksomhedsindkomst

og henlæggelser til konjunkturudligning efter § 22 b, og

indkomstudligning

efter § 22 d.

Stk. 2.

Af den del af summen af de i

stk. 1 nævnte indkomster, der overstiger et grundbeløb på 7.900 kr.,

medregnes 85 pct. til den skattepligtige indkomst. Grundbeløbet reguleres

efter

personskattelovens § 20.

§ 7 P.

(Ophævet)

§ 7 Q.

18)

Til

den skattepligtige indkomst medregnes ikke:

1)

Godtgørelse efter

skatteforvaltningslovens § 52 samt renter efter samme lovs § 57,

stk. 2 og 5.

2)

Beløb, som betales

til en godtgørelsesberettiget person efter skatteforvaltningslovens kapitel

19

til dækning af dennes udgifter til sagkyndig bistand m.v. Det gælder dog

ikke,

i det omfang beløbet med tillæg af omkostningsgodtgørelsen og andre

godtgjorte

udgifter overstiger personens samlede udgifter til sagkyndig bistand m.v. i

sagen, eller i det omfang beløbet ikke må anses for ydet som følge af yderens

retlige interesse i sagen.

Stk. 2.

Beløb, som er nævnt i

stk. 1, nr. 2, kan ikke fradrages i den skattepligtige indkomst,

medmindre

yderen er en fond eller forening m.v., der efter lovgivningens almindelige

regler har fradrag for udlodninger eller uddelinger. Ydes beløbet som led i

et

ansættelsesforhold eller som led i en aftale om personligt arbejde i øvrigt

til

dækning af modtagerens udgifter til sagkyndig bistand m.v., og fradrager

arbejdsgiveren m.v. beløbet i sin skattepligtige indkomst, medregnes beløbet

til modtagerens skattepligtige indkomst.

Stk. 3.

Udgifter til bistand i skattesager

kan ikke fradrages ved indkomstopgørelsen. I øvrigt kan udgifter, hvortil der

kan ydes godtgørelse efter skatteforvaltningslovens kapitel 19, ikke

fradrages

ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

§ 7 R.

Renter, udbytter efter § 16

A, afståelsessummer efter § 16 B, gevinst og tab som omhandlet i

kursgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven samt gevinst og tab, der

skyldes kursændringer på beholdninger af værdipapirer, i forbindelse med en

opsparingsordning, som er oprettet i henhold til lov om boligopsparing, skal

ikke medregnes i den skattepligtige indkomst.

Stk. 2.

Der skal ske genbeskatning efter

stk. 3 i følgende tilfælde:

1)

Ved udbetaling af

indeståendet, uden at de frigivne beløb skal anvendes til formål som nævnt i

§ 2 i lov om boligopsparing.

2)

Efter udløbet af 10-års-perioden,

jf. § 4, stk. 2, i lov om boligopsparing.

3)

Ved opsparerens

konkurs, jf. § 5, stk. 3, i lov om boligopsparing.

4)

Når det opsparede

beløb frigives på grund af opsparerens død, jf. § 5, stk. 4, i lov

om

boligopsparing.

5)

Når det opsparede

beløb frigives under skifte af ægtefællers fællesbo, jf. § 5,

stk. 4,

i lov om boligopsparing.

6)

Når opsparerens

skattepligt efter kildeskattelovens § 1 ophører som følge af fraflytning

til udlandet, jf. § 5, stk. 3, i lov om boligopsparing.

7)

Når opspareren bliver

hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland efter bestemmelserne

i

en dobbeltbeskatningsoverenskomst, jf. § 5, stk. 3, i lov om

boligopsparing.

Stk. 3.

I tilfælde som nævnt i

stk. 2 medregnes renter, udbytter efter § 16 A, afståelsessummer

efter

§ 16 B, gevinst og tab som omhandlet i kursgevinstloven og

aktieavancebeskatningsloven, gevinst og tab, der skyldes kursændringer på

beholdninger af værdipapirer, samt et tillæg i den skattepligtige indkomst

efter

reglerne i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 1, for det

indkomstår,

hvori en genbeskatningssituation er indtrådt. Tillægget udgør 5 pct. af

beløbet

angivet i stk. 1 for hvert år fra udløbet af de indkomstår, hvori

tilskrivning eller realisation er sket, og indtil udløbet af det indkomstår,

hvori genbeskatningssituationen er indtrådt. Beløbet efter 1. pkt. kan dog

ikke

være negativt.

§ 7 S.

Tilskud, der ydes af

Banestyrelsen til foranstaltninger til begrænsning af støj fra jernbaner,

medregnes ikke til den skattepligtige indkomst.

Stk. 2.

Tilskud, der ydes af

Vejdirektoratet eller af andre offentlige myndigheder til foranstaltninger

til

begrænsning af støj fra veje, medregnes ikke til den skattepligtige indkomst.

Stk. 3.

Hvis der til foranstaltninger til

begrænsning af støj er ydet offentligt tilskud, der omfattes af

bestemmelserne

i stk. 1 eller stk. 2, behandles andre tilskud, der ydes til de

samme

foranstaltninger, skattemæssigt efter reglerne i stk.1 eller stk. 2.

Stk. 4.

Den del af udgifterne til foranstaltninger

til begrænsning af støj, som dækkes af tilskudsbeløb efter stk. 1-3, kan

ikke fradrages ved indkomstopgørelsen eller medregnes ved opgørelsen af

grundlaget for skattemæssige afskrivninger og medregnes ikke til

anskaffelsessummen ved opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste eller tab

ved afståelse af ejendommen.

§ 7 T.

Til den skattepligtige indkomst

medregnes ikke udbetalinger m.v. fra stater, fonde, organisationer m.v.,

såfremt de er udbetalt som følge af nazistiske overgreb mod personer under

Anden Verdenskrig.

§ 7 U.

Gaver, godtgørelser og gratialer

fra den skattepligtiges arbejdsgiver, der ydes i forbindelse med en

medarbejders fratræden af stilling eller i forbindelse med arbejdsgiverens

eller medarbejderens jubilæum, medregnes til den skattepligtige indkomst med

det beløb, hvormed de samlede erhvervelser i løbet af indkomståret overstiger

8.000 kr., jf. dog stk. 2-4 og § 31. Det er en forudsætning for

skattefriheden, at den skattepligtige person, der modtager gaven,

godtgørelsen

eller gratialet, er ansat som lønmodtager i den virksomhed, der foretager

udbetalingen. Reglen i 1. pkt. gælder ikke, i det omfang beløbet træder i

stedet

for, hvad modtageren ville have oppebåret i indtægt af stillingen for tiden

efter fratrædelsen og indtil det tidspunkt, til hvilket modtageren kunne være

opsagt

i henhold til sin kontrakt eller lovgivningens almindelige regler.

Stk. 2.

For fratrædelsesgodtgørelser er

det en betingelse for skattefriheden efter stk. 1, at

1)

den skattepligtige

person, der modtager godtgørelsen, fuldstændig ophører med at være ansat i

den

udbetalende virksomhed, og at

2)

godtgørelsesbeløbet

udbetales i tidsmæssig tilknytning til fratrædelsen.

Stk. 3.

For gaver og gratialer, der

udbetales i anledning af en medarbejders jubilæum i virksomheden, er det en

betingelse for skattefriheden efter stk. 1, at ansættelsen har bestået i

25, 35 eller et større antal år deleligt med 5.

Stk. 4.

For gaver og gratialer, der ydes

i forbindelse med en virksomheds jubilæum, er det en betingelse for

skattefriheden

efter stk. 1, at

1)

virksomheden har

bestået i 25 år eller i et antal år, der er deleligt med 25, og at

2)

virksomheden

beløbsmæssigt udbetaler det samme jubilæumsgratiale til samtlige

fuldtidsansatte

medarbejdere og en forholdsmæssig andel heraf til deltidsansatte

medarbejdere.

§ 7 V.

For modtagere af uddelinger, som

efter fondens eller foreningens valg fradrages på de tidspunkter, hvor de

enkelte rater forfalder, jf. fondsbeskatningslovens § 4, stk. 3, 2.

pkt., udskydes beskatningstidspunktet for uddelingen tilsvarende.

§ 7 X.

Til den skattepligtige indkomst

medregnes ikke tilskud, der ydes og anvendes i henhold til lov om fremme af

privat udlejningsbyggeri eller lov om støttede private ungdomsboliger.

Stk. 2

. Ved opgørelse

af fortjeneste og tab på fast ejendom, hvortil der er ydet tilskud efter lov

om

fremme af privat udlejningsbyggeri eller lov om støttede private

ungdomsboliger, anvendes anskaffelsessummen opgjort efter de almindelige

regler

fratrukket tilskuddet.

§ 7 Y.

19)

Værdien af kvoter og

betalingsrettigheder, som er omfattet af afskrivningslovens §§ 40 A-

40 C, og som er tildelt vederlagsfrit,

medregnes ikke ved opgørelsen af modtagerens skattepligtige indkomst.

Stk. 2.

20)

En forpagter, som har indgået forpagtningsaftale

inden den 1. januar 2006, kan overdrage betalingsrettigheder med en pålydende

værdi højst svarende til værdien af betalingsrettigheder, som forpagteren har

fået tildelt vederlagsfrit ved førstegangstildelingen, til bortforpagteren

uden

skattemæssige konsekvenser for forpagteren og bortforpagteren, hvis

overdragelsen er vederlagsfri, jf. afskrivningslovens § 40 C. Ved

aftaler

indgået inden den 1. januar 2006, hvor forpagteren (primære forpagter) har

forpagtet ejendom videre til en anden landbruger (sekundære forpagter),

finder

reglerne i 1. pkt. tilsvarende anvendelse ved overdragelse af

betalingsrettigheder fra den sekundære forpagter til den primære forpagter.

§ 7 Z.

21)

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

skal kloakforsyningsselskaber ikke medregne beløb, som selskabet indregner i

sine priser som følge af, at selskabet er forpligtet til at refundere en

kommune et beløb svarende til den aktuarmæssigt opgjorte værdi af de

tjenestemandsforpligtelser, som er optjent forud for selskabets overtagelse

af

driften af kloakforsyningen, og hvortil kommunen ikke har hensat midler.

§ 8.

Ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst fradrages udgifter, som i forbindelse med den

skattepligtiges erhverv er afholdt til rejser, reklame og lignende med det

formål at opnå salg af varer og tjenesteydelser i det pågældende og senere

indkomstår.

Stk. 2.

Bestemmelserne i stk. 1

finder ikke anvendelse i de tilfælde, hvor den skattepligtige indkomst

opgøres

som en procentdel af en forenings formue efter reglerne i lov om

indkomstbeskatning

af aktieselskaber m.v.

Stk. 3.

Ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst fradrages:

a)

løbende provisioner

eller præmier for lån, som den skattepligtige optager, eller for sikring af

hans tilgodehavende,

b)

præmier og lignende

løbende ydelser for kaution for den skattepligtiges gæld, og

c)

stiftelsesprovisioner,

engangspræmier og lignende engangsydelser for lån, sikring af tilgodehavender

eller kaution, som nævnt under a) og b), såfremt løbetiden er mindre end 2

år.

Stk. 4.

Ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst fradrages udgifter til repræsentation dog kun med et

beløb svarende til 25 pct. af de afholdte udgifter. Reglen i 1. pkt. omfatter

dog ikke den skattepligtiges udgifter til udenlandske

forretningsforbindelsers

rejse og ophold, når udgifterne afholdes med det formål at opnå salg af varer

eller tjenesteydelser til udlandet.

§ 8 A.

Ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst kan fradrages gaver, som det godtgøres, at giveren

har

ydet til foreninger, stiftelser, institutioner m.v., hvis midler anvendes i

almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt øjemed til fordel for en

større kreds af personer. Det er en forudsætning for fradrag, at gaven til

den

enkelte forening, stiftelse, institution m.v. i det pågældende indkomstår har

andraget mindst 500 kr. Fradrag kan endvidere kun indrømmes for det beløb,

hvormed

de gaver, som herefter kommer i betragtning, tilsammen overstiger 500 kr.

årligt, og det kan ikke udgøre mere end et grundbeløb på 3.900 kr., som

reguleres efter personskattelovens § 20.

Stk. 2.

Den i stk. 1 omhandlede

fradragsret er betinget af, at told- og skatteforvaltningen for det

kalenderår,

hvori gaven ydes, har godkendt den pågældende forening m.v. som berettiget

til

at modtage gaver med den virkning, at gavebeløbet kan fradrages ved

opgørelsen

af den skattepligtige indkomst efter reglerne i stk. 1. Godkendelse kan

første gang meddeles med virkning for gaver ydet i kalenderåret 1960.

Andragende om godkendelse for 1961 og følgende kalenderår skal fremsættes

inden

den 1. oktober i det kalenderår, for hvilket godkendelsen første gang skal

have

virkning.

Stk. 3.

22)

Gaver, der er fradraget efter § 8

S, kan ikke fradrages efter stk. 1 og 2.

§ 8 B.

Ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst kan udgifter, som afholdes til forsøgs- og forskningsvirksomhed i

tilknytning til den skattepligtiges erhverv, bortset fra udgifter til

efterforskning

efter råstoffer, jf. stk. 2, efter den skattepligtiges valg enten

fradrages fuldt ud i det indkomstår, hvori de er afholdt, eller afskrives med

lige store årlige beløb over dette og de følgende 4 indkomstår. Det samme

gælder udgifter til grundforskning, der afholdes af en igangværende

virksomhed.

Hvis udgifter som nævnt i 1. pkt. er afholdt, før den skattepligtige

påbegyndte

erhvervet, kan udgifterne først fradrages i det indkomstår, hvori erhvervet

er

påbegyndt, eller afskrives som anført fra og med dette indkomstår, medmindre

der er tale om et aktie- eller anpartsselskab. Told- og skatteforvaltningen

kan

dog tillade, at udgifterne fradrages eller afskrives som anført før

påbegyndelsen af erhvervet.

Stk. 2.

23)

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

kan fradrages udgifter, som afholdes til efterforskning efter råstoffer i

tilknytning til den skattepligtiges erhverv. Hvis udgifterne er afholdt, før

den skattepligtige påbegyndte erhvervet, afskrives udgifterne dog med lige

store årlige beløb over 5 år fra og med det indkomstår, hvori erhvervet blev

påbegyndt. Det samme gælder, hvis udgifterne i det indkomstår, hvori de er

afholdt, overstiger 30 pct. af den skattepligtiges overskud ved selvstændig

erhvervsvirksomhed, opgjort uden fradrag og afskrivning efter dette stykke,

men

med tillæg af renteudgifter og valutakurstab og med fradrag af rente-

og

udbytteindtægter, samt valutakursgevinst, som indgår i opgørelsen af

overskuddet. Told- og skatteforvaltningen kan tillade, at udgifter som

omhandlet i 2. pkt. fradrages eller afskrives før igangsættelsen af den

erhvervsvirksomhed, hvorpå efterforskningen tager sigte. Når omstændighederne

taler derfor, kan told- og skatteforvaltningen desuden tillade, at udgifter

som

omhandlet i 3. pkt. fradrages på én gang.

Stk. 3.

7)

Uanset stk. 1 og 2 kan udgifter til anskaffelse af maskiner, inventar

og lignende driftsmidler, skibe og fast ejendom kun fradrages eller afskrives

efter lov om skattemæssige afskrivninger m.v.

§ 8 C.

Ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst kan fradrages udlodninger efter lov om gevinstgivende

spilleautomaters § 25, stk. 1, 1. pkt. Det samme gælder for

overførsler efter lov om gevinstgivende spilleautomaters § 25,

stk. 1, 2. pkt.

§ 8 D.

Ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst gives der ikke fradrag for udgifter til bestikkelse

som

nævnt i straffelovens § 144 til en person, der er ansat, udnævnt eller

valgt til tjeneste eller hverv ved lovgivende, administrative og dømmende

organer, uanset om det er for Danmark, Færøerne eller Grønland eller en

fremmed

stat, herunder lokale myndigheder eller politiske underafdelinger, eller for

en

international organisation, som er dannet af stater, regeringer eller andre

internationale organisationer.

§ 8 E.

Ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst skal landbrugeres fradrag efter § 6,

stk. 1,

litra a, i statsskatteloven for udgifter til bjærgning og opbevaring m.v. af

halm ikke begrænses under hensyn til, at halmen benyttes til fyring i anlæg,

som forsyner den private bolig med varme.

§ 8 F.

7)

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan skattepligtige personer,

der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, selskaber, som er skattepligtige

efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-

2 a

og 3 a-6, samt § 2, stk. 1,

litra a, og fonde, som er skattepligtige efter fondsbeskatningsloven,

fradrage

et beløb svarende til 25 pct. af de fradrags- eller afskrivningsberettigede

udgifter, som afholdes til aktiviteter i tilknytning til grundforskning og

anvendt forskning. Det er en betingelse for ekstrafradraget, at den

pågældende

aktivitet efter lov om godkendelse af visse forskningsaktiviteter på forhånd

er

godkendt af ministeren for videnskab, teknologi og udvikling eller den, der

bemyndiges dertil. Det er endvidere en betingelse, at den pågældende

aktivitet

er afholdt inden for det budget, som virksomheden opstiller med henblik på at

opnå

godkendelse af ministeren for videnskab, teknologi og udvikling eller den,

der

bemyndiges dertil.

Stk. 2.

Ekstrafradraget efter

stk. 1 berører ikke den skattepligtiges adgang til fradrag for

driftsomkostninger

og afskrivninger efter skattelovgivningens almindelige regler. Der indrømmes

ikke ekstrafradrag for udgifter, for hvilke der gives ekstrafradrag efter

§ 8 G, stk. 1 eller 2.

Stk. 3.

Ekstrafradraget efter

stk. 1 gives kun for udgifter til aktiviteter, der er godkendt inden

udgangen

af 1995.

§ 8 G.

Ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst kan selskaber, som er skattepligtige efter

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 d-2 e,

2 g

og 3 a-6, samt § 2,

stk. 1, litra a, og fonde, som er skattepligtige efter

fondsbeskatningsloven, fradrage et beløb svarende til 25 pct. af de udgifter,

som afholdes i tilknytning til den skattepligtiges deltagelse i det

fælleseuropæiske forskningsprojekt Eureka eller i tilknytning til den

skattepligtiges deltagelse i EU-forskningsprojekterne Esprit, Brite eller

Race.

Det er en betingelse for ekstrafradraget, at det pågældende forskningsprojekt

ved udgangen af indkomståret er godkendt som enten Eureka-projekt af

Teknologistyrelsen eller som Esprit-projekt, Brite-projekt eller Race-projekt

af Europa-Kommissionen. Det er endvidere en betingelse for fradraget, at

udgifterne er afholdt inden for det budget, som virksomheden opstiller med

henblik på at opnå godkendelse fra Teknologistyrelsen, henholdsvis EU.

Stk. 2.

7)

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan selskaber, som er

skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.

1-2

a, 2 d-2 e,

2 g

og 3

a-6, samt § 2, stk. 1, litra a, og fonde, som er skattepligtige

efter

fondsbeskatningsloven, fradrage et beløb svarende til 25 pct. af de udgifter,

som afholdes i tilknytning til den skattepligtiges deltagelse i det

fælleseuropæiske forskningsprojekt Eureka, i programmer under Nordisk

Industrifond, i EU-programmer i henhold til rammeprogrammet for Fællesskabets

aktioner inden for forskning og teknologisk udvikling eller i EU-programmet

Thermie. Det er en betingelse for ekstrafradraget, at det pågældende

forskningsprojekt på forhånd er godkendt af økonomi- og erhvervsministeren

eller den, der bemyndiges dertil. Det er endvidere en betingelse, at det

pågældende forskningsprojekt ved udgangen af indkomståret er godkendt enten

som

Eureka-projekt af Erhvervs- og Byggestyrelsen, som projekt af Nordisk

Industrifond

eller som EU-projekt af Europa-Kommissionen. Det er endelig en betingelse for

fradraget, at udgifterne er afholdt inden for det budget, som virksomheden

opstiller med henblik på at opnå godkendelse af Erhvervsfremmestyrelsen,

Nordisk Industrifond eller Europa-Kommissionen.

Stk. 3.

Ekstrafradraget efter

stk. 1 og 2 berører ikke den skattepligtiges adgang til fradrag for

driftsomkostninger og afskrivninger efter skattelovgivningens almindelige

regler.

Stk. 4.

Ekstrafradraget efter

stk. 1 ydes kun på grundlag af udgifter, der er afholdt til projekter,

der

er godkendt inden udgangen af 1989.

Stk. 5.

Ekstrafradraget efter

stk. 2 ydes kun på grundlag af udgifter, der er afholdt til projekter,

der

er godkendt inden udgangen af 1995.

Stk. 6.

7)

Økonomi- og erhvervsministeren eller den, der bemyndiges dertil, kan

fastsætte nærmere regler for gennemførelsen af den i stk. 2 nævnte

forhåndsgodkendelse

af projekter.

§ 8 H.

Ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst kan selskaber, som er skattepligtige efter

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 d-2 e,

2 g

og 3 a-6, samt § 2,

stk. 1, litra a, fradrage gaver, som det godtgøres at selskabet har ydet

til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger, stiftelser,

institutioner m.v., der anvender deres midler, herunder de modtagne ydelser,

til forskning. Foreningerne, stiftelserne og institutionerne skal være

hjemmehørende

her i landet.

Stk. 2.

Fradrag

efter stk. 1 er betinget af, at Danmarks Forskningspolitiske Råd for det

kalenderår, hvori gaven ydes, har godkendt den pågældende forening,

stiftelse,

institution m.v. som berettiget til at modtage gaver med den virkning, at

gavebeløbet kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Rådets

afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 8 I.

Ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst kan fradrages udgifter til undersøgelse af nye

markeder

med henblik på etablering af en erhvervsvirksomhed eller udvidelse af en

bestående erhvervsvirksomhed.

Stk. 2.

Udgifter til undersøgelse af nye

markeder, der er afholdt før etableringen af en erhvervsvirksomhed, kan kun

fradrages efter stk. 1, hvis undersøgelsen er medvirkende til etablering

af erhvervsvirksomheden.

Stk. 3.

Udgifter efter stk. 1 og

stk. 2 kan efter den skattepligtiges valg enten fradrages fuldt ud i det

indkomstår, hvori udgifterne er afholdt, dog tidligst i det indkomstår, hvori

etableringen af erhvervsvirksomheden finder sted, eller afskrives med lige

store årlige beløb over dette og de følgende 4 indkomstår.

Stk. 4.

Udgifter til repræsentation kan

kun fradrages efter reglerne i § 8, stk. 4.

§ 8 J.

16)

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages udgifter til

advokat og revisor, der er afholdt i forbindelse med etablering af en

erhvervsvirksomhed eller udvidelse af en bestående erhvervsvirksomhed. Det

samme gælder gebyrer til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Stk. 2.

Udgifter, der er afholdt inden

etableringen eller udvidelsen af erhvervsvirksomheden, kan først fradrages i

det indkomstår, hvori etableringen eller udvidelsen af erhvervsvirksomheden

finder sted.

Stk. 3.

Udgifter, der må anses for

tillæg til en købesum eller et fradrag i en salgssum for et aktiv, kan ikke

fradrages efter stk. 1.

§ 8 K.

Ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst kan udgifter, der afholdes til nyplantning af

fredskov,

fradrages med indtil 20 pct. årligt. Overstiger udgifterne ikke 25.000 kr.

pr.

år pr. ejendom, kan beløbet dog fradrages i det indkomstår, hvori udgiften er

afholdt. Såfremt ejendommen sælges, eller det tilplantede areal ryddes efter

brand, kan udgifter, der endnu ikke er fradraget efter 1. pkt., fratrækkes i

det indkomstår, hvori salget eller rydningen sker. Det er en betingelse for

fradrag,

at det tilplantede areal pålægges fredskovspligt efter skovlovens

bestemmelser

herom, og at fredskovspligten registreres i matrikelregisteret og på

matrikelkortet. Udgifter til genplantning af skov kan fradrages straks.

Stk. 2.

Ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst kan udgifter til plantning af træer, der er bestemt

til

erhvervsmæssig anvendelse som juletræer eller pyntegrønt i kort omdrift, samt

frugttræer og frugtbuske fradrages med indtil 20 pct. årligt. Overstiger

udgifterne ikke 25.000 kr. pr. år pr. ejendom, kan beløbet dog fradrages i

det

indkomstår, hvori udgiften er afholdt. Udgifter til genplantning i skov af

træer, der er bestemt til erhvervsmæssig anvendelse som juletræer eller

pyntegrønt,

kan dog uanset 1. pkt. fradrages straks. Såfremt ejendommen sælges, eller det

tilplantede areal ryddes, kan udgifter, der endnu ikke er fradraget efter 1.

pkt., fratrækkes i det indkomstår, hvori salget eller rydningen sker.

Stk. 3.

Ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst kan udgifter, der afholdes til anlæg af læhegn samt

supplerende lægivende løvtræplantning, jf. lov om læhegn og tilskud til

læplantning, fradrages fuldt ud i den skattepligtige indkomst i det

indkomstår,

hvori udgiften er afholdt. Tilskud til læplantning ydet efter lov om læhegn

medregnes i den skattepligtige indkomst i samme indkomstår, hvori udgifter

efter 1. pkt. afholdes.

Stk. 4.

Anskaffelsessummer og

afståelsessummer for træer m.v. omfattet af stk. 1-3 omregnes til

kontantværdi.

Stk. 5.

Stk. 1-4 finder tilsvarende

anvendelse på udgifter til plantning på lejet eller forpagtet jord. Det

gælder

dog ikke adgangen til straksfradrag for udgifter, der ikke overstiger 25.000

kr. pr. år pr. ejendom, jf. stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 2. pkt.,

samt

adgangen til at fratrække udgifter, der endnu ikke er fradraget ved salg af

ejendommen, jf. stk. 1, 3. pkt., og stk. 2, 4. pkt. Ophører et

leje-

eller forpagtningsforhold, kan lejeren eller forpagteren fratrække udgifter,

der

endnu ikke er fradraget efter stk. 1 eller stk. 2, 1. pkt., i det

år,

hvori leje- eller forpagtningsforholdet ophører.

Stk. 6.

Udgifter, der er fratrukket

efter stk. 1-4, medregnes ikke til anskaffelsessummen ved opgørelsen af

skattepligtig fortjeneste eller tab ved afståelse af fast ejendom.

Stk. 7.

Uanset stk. 1-3 kan

udgifter til anskaffelse af maskiner, inventar og lignende driftsmidler og

fast

ejendom kun fradrages eller afskrives efter lov om skattemæssige

afskrivninger

m.v.

§ 8 L.

(Ophævet)

§ 8 M.

For personer omfattet af

§ 7, stk. 1, litra c og e, og § 10 i lov om en

arbejdsmarkedsfond

fragår arbejdsmarkedsbidraget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

for

det indkomstår, som bidraget vedrører. Det samme gælder for personer omfattet

af § 7, stk. 1, litra a, i samme lov, for hvilke arbejdsgiveren

ikke

er indeholdelsespligtig af udbetalt løn, vederlag, honorarer m.v. til den

ansatte, bortset fra tilfælde, hvor de pågældende anses for hjemmehørende i

en

fremmed stat, i Grønland eller på Færøerne efter bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst og erhverver bidragspligtig indkomst ved

beskæftigelse

udført i udlandet for en udenlandsk arbejdsgiver.

Stk. 2.

For personer omfattet af

kildeskattelovens § 1, der efter en eventuel

dobbeltbeskatningsoverenskomst

ikke er hjemmehørende i en fremmed stat, Grønland eller Færøerne, og som er

omfattet af social sikringslovgivning i udlandet, jf. § 7, stk. 3

eller 4, i lov om en arbejdsmarkedsfond, fragår obligatoriske udenlandske

sociale bidrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det

indkomstår, som bidraget vedrører. De pågældende personer gives endvidere ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrag på 2,5 pct., jf. dog 3.

pkt.,

af vederlag m.v. som nævnt i § 8, stk. 1, litra a, b, d, e og g, og

§ 10 i lov om en arbejdsmarkedsfond med fradrag af bidrag og præmier til

pensionsordninger m.v. omfattet af § 18 i pensionsbeskatningsloven.

Såfremt beregningen medfører, at fradraget er negativt, sættes fradraget til

0

kr. for det pågældende indkomstår. Fradraget opgjort efter 2. og 3. pkt. kan

sammen med et eventuelt fradrag efter § 9 J højst udgøre et grundbeløb

på

4.350 kr. Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20.

Stk. 3.

Stk. 1

finder tilsvarende anvendelse på pensionsopsparing efter § 17 b,

stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse

nr. 5 af 4. januar 2001, og § 17 f, stk. 1, i samme lov, jf. dog 2.

og 3. pkt. Beregnet pensionsopsparing, der udbetales i medfør af § 17 c,

stk. 5, 2. pkt., og § 17 d, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 5 af 4. januar 2001, og i medfør af

§ 17 i, stk. 2, i samme lov, fragår ikke ved opgørelsen af den

skattepligtige

indkomst. Såfremt told- og skatteforvaltningen i medfør af § 17 b,

stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse

nr. 5 af 4. januar 2001, eller § 17 f, stk. 6, i samme lov ikke

foretager opkrævning af restbeløb eller udbetaling af overskydende beløb i

forbindelse med ændring af den skattemæssige årsopgørelse for 1998

henholdsvis

2001 og senere år, fragår alene de beregnede beløb i de skattemæssige

årsopgørelser, som dannede grundlag for godskrivning på særskilte konti i

Arbejdsmarkedets Tillægspension.

§ 8 N.

16)

(Ophævet)

§ 8 O.

Skattepligtig kontanthjælp og

introduktionsydelse m.v., der er tilbagebetalingspligtig efter kapitel 12 i

lov

om aktiv socialpolitik eller kapitel 7 i integrationsloven, fradrages ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori beløbet

tilbagebetales.

§ 8 P.

Fysiske personer, der ejer

vindmøller eller vindmølleandele, kan ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst én gang for alle vælge at medregne indkomst ved vindmølledriften

efter

reglerne i stk. 2 og 3.

Stk. 2.

Af den del af bruttoindkomsten

fra vindmølledriften, der overstiger 3.000 kr., medregnes 60 pct. til den

skattepligtige indkomst.

Stk. 3.

Såfremt bruttoindkomst ved

vindmølledriften medregnes til den skattepligtige indkomst efter reglen i

stk. 2, kan der ikke foretages fradrag for udgifter forbundet med

vindmølledriften, herunder afskrivninger.

Stk. 4.

Hvis den skattepligtige vælger

at anvende reglerne i stk. 2 og 3, anses vindmøllerne eller

vindmølleandelene for udelukkende benyttet til private formål.

Stk. 5.

Hvis den skattepligtige vælger

at medregne indkomst fra vindmølledriften efter skattelovgivningens

almindelige

regler i stedet for efter reglerne i stk. 2 og 3, anses vindmøllerne

eller

vindmølleandelene for udelukkende erhvervsmæssigt benyttet.

§ 8 Q.

Ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst kan skattepligtige personer, der driver selvstændig

erhvervsvirksomhed, selskaber, som er skattepligtige efter

selskabsskattelovens

§ 1, stk. 1, nr. 1-

2 a

og 3 a-6, og stk. 6, samt § 2, stk. 1, litra a, og fonde, som

er

skattepligtige efter fondsbeskatningsloven, fradrage et beløb svarende til 50

pct. af de fradrags- eller afskrivningsberettigede udgifter, som afholdes i

forbindelse med et samfinansieret forskningsprojekt mellem en

erhvervsvirksomhed

og en offentlig forskningsinstitution. Der er alene fradragsret for beløb,

som

virksomheden ifølge en samarbejdskontrakt med forskningsinstitutionen

udbetaler

direkte til denne. For små og mellemstore virksomheder er der herudover

fradragsret for beløb svarende til de lønudgifter, som virksomheden afholder

i

forbindelse med det konkrete samfinansierede forskningsprojekt. Der er ikke

fradragsret, hvis det samlede beløb efter 2. og 3. pkt. er mindre end 0,5

mio.

kr. ifølge aftalen. Fradragsretten gælder kun for beløb efter 2. og 3. pkt.

på

i alt højst 5 mio. kr. inden for et indkomstår. Ekstrafradraget kan kun gives

for den betaling til forskningsinstitutionen eller den lønudgift afholdt af

virksomheden, som er angivet i den aftale, der har været forelagt for

ministeren for videnskab, teknologi og udvikling eller den, ministeren

bemyndiger til at godkende forskningsprojektet. Efter samme vilkår er der

fradrag for samfinansierede forskerskoleaktiviteter.

Stk. 2

. Det er en

betingelse for ekstrafradraget, at det pågældende forskningsprojekt på

forhånd

er godkendt af ministeren for videnskab, teknologi og udvikling eller den,

ministeren bemyndiger hertil, inden for en ramme, som afsættes på de årlige

offentlige bevillingslove. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling

fastsætter nærmere regler for godkendelsen og administrationen af ordningen,

herunder hvad der i stk. 1 forstås ved små og mellemstore virksomheder.

Stk. 3.

Ekstrafradraget efter

stk. 1 berører ikke den skattepligtiges adgang til fradrag for

driftsomkostninger

og afskrivninger efter skattelovgivningens almindelige regler. Der er ikke

fradragsret, hvis virksomheden får offentligt tilskud, herunder tilskud fra

EU,

til forskningsprojektet. Der indrømmes endvidere ikke ekstrafradrag for

udgifter, for hvilke der gives ekstrafradrag efter § 8 F, stk. 1,

eller § 8 G, stk. 1 eller 2.

§ 8 R.

Ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvor den faste ejendom er taget i

brug, efter at der er opnået ibrugtagningstilladelse efter byggelovgivningen,

kan skattepligtige efter selskabsskatteloven fradrage et beløb svarende til

anskaffelsessummen, opgjort efter § 1 f i lov om fremme af privat

udlejningsbyggeri som affattet ved § 1 i lov nr. 903 af 17. november

2003

for nyopført fast ejendom, der udelukkende er bestemt til udlejning som

helårsbeboelse,

når betingelserne i nr. 1-5 er opfyldt:

1)

Den skattepligtige

skal have fået tilsagn om andel i den for 2003 fastsatte investeringsramme på

1,0 mia. kr., jf. § 1 i lov om fremme af privat udlejningsbyggeri som

affattet ved lov nr. 1090 af 17. december 2002 eller § 1 c i lov om

fremme

af privat udlejningsbyggeri som affattet ved § 1 i lov nr. 903 af 17.

november 2003, og sørge for, at byggeriet opføres i overensstemmelse med

tilsagnet, og at det holder sig inden for den tildelte andel af rammen.

2)

Den faste ejendom

skal opføres på den byggegrund, der fremgår af tilsagnet.

3)

Den skattepligtige

skal have opnået byggetilladelse til byggeriet senest 9 måneder efter

modtagelsen

af tilsagn om andel i investeringsrammen.

4)

Den faste ejendom skal

ved første ibrugtagning efter, at der er opnået ibrugtagningstilladelse efter

byggelovgivningen, mindst indeholde det antal beboelseslejligheder, der

fremgår

af tilsagnet.

5)

Ibrugtagningstilladelse

til byggeriet skal foreligge senest 4 år efter, at der er givet

bygetilladelse.

Stk. 2.

Stk. 1 gælder ikke for

skattepligtige, der tillige er skattepligtige efter

pensionsafkastbeskatningsloven,

samt aktieselskaber omfattet af selskabsskattelovens § 3 A.

Skattepligtige, der tillige er skattepligtige efter

pensionsafkastbeskatningsloven,

kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage et beløb svarende

til det fradrag i beskatningsgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningsloven,

som den skattepligtige i det pågældende indkomstår har foretaget efter

pensionsafkastbeskatningslovens § 5 b, stk. 1-3, ganget med satsen

efter

pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 1. Hvis fradraget efter

2.

pkt. beregnes på grundlag af fradraget efter pensionsafkastbeskatningslovens

§ 5 b, stk. 3, fradrages dog et beløb, der ikke tager hensyn til

nedsættelsen efter § 5 b, stk. 3, 2. pkt. Ved opgørelse af

fortjeneste og tab på fast ejendom omfattet af

pensionsafkastbeskatningslovens

§ 5 b anvender skattepligtige som nævnt i 2. pkt. en anskaffelsessum

opgjort efter almindelige regler fratrukket det beløb, som er nævnt i 2. og

3.

pkt.

Stk. 3

. Ved opgørelse

af fortjeneste og tab på fast ejendom for skattepligtige, der har fået

fradrag

efter stk. 1, anvendes anskaffelsessummen opgjort efter de almindelige

regler fratrukket anskaffelsessummen efter stk. 1 ganget med den sats,

der

efter selskabsskattelovens § 17, stk. 1, gælder for det indkomstår,

hvori fradraget er foretaget.

§ 8 S.

21)

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan skattepligtige personer og

dødsboer, der driver erhvervsmæssig virksomhed, selskaber, som er

skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1 eller § 2, og fonde,

der er skattepligtige efter fondsbeskatningslovens § 1, fradrage gaver i

form af pengebeløb, som den skattepligtige har ydet til kulturinstitutioner,

der i det foregående kalenderår har modtaget direkte driftstilskud fra stat

eller kommune. Hvis den modtagende institution er nyetableret, kan denne på

tilsvarende vilkår modtage gaver, såfremt der foreligger et skriftligt

tilsagn

om driftstilskud fra stat eller kommune.

Stk. 2.

Ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst kan skattepligtige personer, dødsboer, selskaber og

fonde fradrage handelsværdien af gaver i form af kunstværker samt kultur- og

naturhistoriske genstande, som giveren har ydet til kulturinstitutioner, der

i

det foregående kalenderår har modtaget direkte driftstilskud fra stat eller

kommune. Gavens handelsværdi fastsættes af en af Kulturministeriet udpeget

skønsmand. Skønsmandens honorar betales af den kulturinstitution, der

modtager

gaven. Hvis gavegiveren selv frembringer eller forhandler kunstværker eller

kultur- og naturhistoriske genstande, kan dog alene fradrages de

omkostninger,

der har været afholdt for at frembringe eller erhverve genstanden. I tilfælde

af tvivl om, hvorvidt genstanden kan kvalificeres som et kunstværk, indhenter

told- og skatteforvaltningen en vurdering af genstanden fra Akademiraadet. I

tilfælde af tvivl om, hvorvidt genstanden kan kvalificeres som en kultur- og

naturhistorisk genstand, indhenter told- og skatteforvaltningen en vurdering

af

genstanden gennem Kulturarvsstyrelsen. Hvis den modtagende institution er

nyetableret, kan denne på tilsvarende vilkår modtage gaver, såfremt der

foreligger et skriftligt tilsagn om driftstilskud fra stat eller kommune.

Stk. 3.

Det er en betingelse for fradrag

efter stk. 1 og 2, at

1)

gaven til

kulturinstitutionen ikke er forbunden med nogen form for modydelse til eller

klausulering fra gavegiver,

2)

gaven gives til

kulturinstitutionens kulturelle virksomhed,

3)

kulturinstitutionen

ønsker at modtage gaven, og at

4)

kulturinstitutionen

indberetter værdien af gaven efter skattekontrollovens § 7 K.

Stk. 4.

Det er en betingelse for fradrag

efter stk. 1 og 2, at gaven til den enkelte kulturinstitution i det

pågældende indkomstår har en værdi på mindst 500 kr. Der indrømmes dog kun

fradrag for det beløb, hvorved de samlede gaver efter stk. 1 og 2

overstiger 500 kr. årligt.

Stk. 5.

Fradragsretten kan ikke udnyttes

af skattepligtige, der på tidspunktet for ydelsen af gaven er nærtstående til

medlemmer af ledelsen eller bestyrelsen af kulturinstitutionen, eller af

selskaber, som de samme personer eller nærtstående til disse udøver en

bestemmende indflydelse over, jf. ligningslovens § 2, stk. 2. Som

nærtstående anses ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og

børnebørn

og disses ægtefæller eller dødsboer efter disse personer. Stedbarns- og

adoptivforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold.

Stk. 6.

Skattepligtige kan i stedet for

fradrag efter denne bestemmelse vælge at fradrage en gave efter

bestemmelserne

i § 8 A.

Stk. 7.

Hvis den skattepligtige efter en

anden bestemmelse i skattelovgivningen får eller har fået fradrag for en del

af

eller hele værdien af gaven eller de omkostninger, der har været afholdt for

at

frembringe eller erhverve kunstværket eller den kultur- og naturhistoriske

genstand, reduceres fradraget efter stk. 1 og 2 tilsvarende.

§ 9.

Ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst for lønmodtagere fradrages udgifter i forbindelse med

udførelsen af det indtægtsgivende arbejde i det omfang, de samlede

fradragsberettigede udgifter overstiger et grundbeløb på 3.000 kr.

Grundbeløbet

på 3.000 kr. reguleres efter personskattelovens § 20.

Befordringsudgifter

omfattet af § 9 B eller statsskattelovens § 6, litra a, kan dog

ikke

fradrages ved indkomstopgørelsen, jf. dog § 9 B, stk. 3.

Stk. 2.

Begrænsningen af fradraget efter

stk. 1 omfatter ikke udgifter, som lønmodtagere kan fradrage efter

§ 9 B, stk. 3, § 9 C, § 9 D, § 13 og § 16,

stk. 12, i denne lov eller § 49, stk. 1, § 49 A,

stk. 1, og § 49 B, stk. 1, i lov om beskatningen af

pensionsordninger m.v. Udgifter, der er fradragsberettiget efter stk. 1,

§ 9 B, stk. 3, og §§ 9 C og 9 D, i forbindelse med udførelse

af

indtægtsgivende arbejde i udlandet kan ikke fradrages ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst for lønmodtagere, i det omfang de nævnte udgifter

overstiger den udenlandske lønindkomst, der skal medregnes i den danske

indkomstopgørelse.

Stk. 3.

Ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst fradrages udgifter til repræsentation dog kun med et

beløb svarende til 25 pct. af de afholdte udgifter.

Stk. 4.

Udgifter, der efter § 9 A,

stk. 7, jf. § 9 A, stk. 2, eller Skatterådets anvisning kan

fradrages uden dokumentation for størrelsen, kan indgå i opgørelsen af de

samlede udgifter efter stk. 1 med de af Skatterådet eller i § 9 A,

stk. 2, fastsatte satser.

Stk. 5.

Godtgørelse, der udbetales af

arbejdsgiveren for udgifter, som lønmodtageren påføres som følge af arbejdet,

medregnes ved indkomstopgørelsen. Dette gælder dog ikke godtgørelse for

rejseudgifter

m.v. omfattet af § 9 A eller § 31, stk. 4, og

befordringsudgifter omfattet af § 9 B eller § 31, stk. 5.

Godtgørelsen

skal dog medregnes ved indkomstopgørelsen, hvis den fragår i en forud aftalt

bruttoløn. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om kontrol og

administrationen af godtgørelsesreglerne. 3. og 4. pkt. finder tilsvarende

anvendelse

på godtgørelser, jf. 2. pkt., der udbetales til medlemmer af eller

medhjælpere

for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende.

Stk. 6.

Godtgørelser til hotelophold og

befordring, der ydes til lægdommere, vidner og personer, der efter

indkaldelse

har afgivet forklaring til politiet i henhold til § 3 i bekendtgørelse

nr.

712 af 17. november 1987, medregnes ikke ved indkomstopgørelsen.

Stk. 7.

24)

Godtgørelse,

der ydes for udgifter til kost og logi i forbindelse med formidlet døgnophold

omfattet af § 142, stk. 1 og 2, i lov om social service, medregnes

ikke ved indkomstopgørelsen. Dette gælder dog kun den del af godtgørelsen,

der

ikke overstiger satser, som fastsættes efter § 142, stk. 8, i lov

om

social service.

Udgifter, der er godtgjort efter 1. pkt., kan ikke

fradrages ved indkomstopgørelsen. Reglerne i 1.-3. pkt. finder ikke

anvendelse, hvis formidlet døgnophold udøves som selvstændig

erhvervsvirksomhed.

§ 9 A.

Godtgørelser til dækning af

rejseudgifter, der påføres lønmodtageren, fordi lønmodtageren på grund af

afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for

at

overnatte på sin sædvanlige bopæl, medregnes ikke ved indkomstopgørelsen,

såfremt godtgørelsen ikke overstiger satser, der er fastsat i stk. 2.

Stk. 2.

Følgende

satser kan anvendes til dækning af udgifter til logi, kost og

småfornødenheder

i stedet for de faktiske beløb:

1)

Ved rejse med

overnatning i Danmark eller i udlandet et grundbeløb på 320 kr. pr. døgn til

kost og småfornødenheder. Skatterådet kan fra og med 1. januar 2001 forhøje

satsen efter 1. pkt. med et grundbeløb på 100 kr. pr. døgn ved overnatning i

lande,

hvor leveomkostningerne er væsentligt højere end i Danmark.

2)

For turistchauffører

med overnatning i udlandet 150 kr. pr. døgn.

3)

For turistchauffører

med overnatning i Danmark 75 kr. pr. døgn.

4)

Ved rejser med

overnatning i Danmark eller i udlandet et grundbeløb på 137 kr. pr. døgn til

logi, medmindre den ansatte i sit hverv medvirker til transport af varer

eller

personer, gør tjeneste om bord på skibe (herunder fiskerfartøjer), arbejder

på

luftfartøjer, i fartøjer og installationer, der anvendes i tilknytning til

efterforskning og udnyttelse af naturforekomster. Der kan ikke foretages

afskrivninger i den skattepligtige indkomst på driftsmidler m.v., der

anvendes

i forbindelse med logiet, når der modtages godtgørelse med satsen til logi.

Stk. 3.

Satserne i stk. 2, nr. 1-3,

udbetales pr. døgn, og derefter kan der udbetales 1/24 af satserne pr.

påbegyndt time. Hvis der modtages fri kost, reduceres satsen efter

stk. 2,

nr. 1, med henholdsvis 15, 30 og 30 pct. for morgenmad, frokost og aftensmad.

Uanset reduktionen i foregående punktum kan arbejdsgiveren dog altid til

dækning af udgifter til småfornødenheder udbetale et beløb på indtil 25 pct.

af

satsen i stk. 2, nr. 1, beregnet for den samlede rejse. De nævnte

grundbeløb i stk. 2 reguleres årligt svarende til den procent, hvormed

reguleringstallet efter personskattelovens § 20 er ændret i forhold til

reguleringstallet for 1997. Procenten beregnes med én decimal. Det således

regulerede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb.

Stk. 4.

Såfremt arbejdsgiveren afholder

lønmodtagerens udgifter omfattet af stk. 1 efter regning, kan

arbejdsgiveren til dækning af udgifter til småfornødenheder udbetale et

skattefrit beløb på indtil 25 pct. af satsen i stk. 2, nr. 1, beregnet

for

den samlede rejse.

Stk. 5.

Stk. 1-4 finder kun

anvendelse, når rejsen varer mindst 24 timer. Et arbejdssted, jf.

stk. 1,

kan ved anvendelsen af standardsatserne i stk. 2, nr. 1-3, og

stk. 4

højst anses for midlertidigt i de første 12 måneder. 2. pkt. finder ikke

anvendelse,

når arbejdsstedet i takt med arbejdets udførelse eller færdiggørelse flyttes

over en strækning på mindst

8 km.

En ny 12-månedersperiode påbegyndes, når der foretages et arbejdsstedsskifte.

Et arbejdsstedsskifte anses for foretaget,

1)

når der skiftes til

en ny arbejdsplads mindst

8 km

ad normal transportvej fra den tidligere arbejdsplads,

2)

når der skiftes til

et andet arbejdsprojekt eller

3)

ved

arbejdsgiverskifte.

Stk. 6.

Når tilbagevenden til et

arbejdssted ikke var upåregnelig, er det en betingelse for

arbejdsstedsskifte,

at der er forløbet 20 arbejdsdage, siden den pågældende sidst har været på

arbejdsstedet.

Stk. 7.

Rejseudgifter, jf. stk. 1,

kan fradrages ved indkomstopgørelsen enten med standardsatserne i stk. 2

og 3 eller med de faktiske udgifter. De faktiske udgifter til kost skal ikke

reduceres med værdien af et sparet hjemmeforbrug. Såfremt arbejdsgiveren

afholder lønmodtagerens udgifter omfattet af stk. 1 efter regning, kan

lønmodtageren ved indkomstopgørelsen fradrage udgifter til småfornødenheder

med

standardsatsen i stk. 4. Udgifter efter 1. og 3. pkt. kan dog ikke

fradrages, i det omfang de er godtgjort efter stk. 1-4. Der kan ikke

foretages afskrivninger i den skattepligtige indkomst på driftsmidler m.v.,

der

anvendes i forbindelse med logiet, når der foretages fradrag med satsen til

logi.

Stk. 8.

Selvstændigt erhvervsdrivende,

der på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke

har

mulighed for at overnatte på deres sædvanlige bopæl, kan vælge at foretage

fradrag med de i stk. 2 og 3 fastsatte satser i stedet for de faktiske

udgifter.

Stk. 9.

Reglerne i stk. 1-6 finder

tilsvarende anvendelse på rejsegodtgørelser, der udbetales til medlemmer af

eller medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende.

Bestemmelsen

i stk. 7 finder tilsvarende anvendelse for lønnede medlemmer af eller

medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende.

Stk. 10.

Stk. 7 finder tilsvarende

anvendelse for modtagere af tilskudsbevillinger til forskning, som er

A-indkomst. Det er en betingelse, at den skattepligtige på grund af afstanden

mellem bopæl og det sted, hvor den pågældende midlertidigt udfører et

forskningsprojekt, ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige

bopæl.

Der kan alene foretages fradrag, i det omfang de fradragsberettigede udgifter

overstiger grundbeløbet i § 9, stk. 1. § 9, stk. 4,

finder

tilsvarende anvendelse.

Stk. 11.

Personer, der modtager ydelser

efter § 7, nr. 15, eller § 31, stk. 4, er ikke omfattet af

stk. 1-9. Personer, der aftjener værnepligt, samt frivilligt personel i

den periode, der er fastsat som uddannelsestid, kan ikke foretage fradrag med

standardsatserne. Reglerne i stk. 1-8 finder ikke anvendelse for

personer,

der for et indkomstår har valgt fradrag efter § 9 G ved fangstture i det

pågældende indkomstår.

§ 9 B.

Følgende udgifter til befordring

til og fra en arbejdsplads kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst:

a)

Befordring mellem

sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage inden for de

forudgående

24 måneder,

b)

befordring mellem

arbejdspladser og

c)

befordring inden for

samme arbejdsplads.

Stk. 2.

Når der er forløbet 60 på

hinanden følgende arbejdsdage, siden den pågældende sidst har været på en

arbejdsplads som nævnt i stk. 1, litra a, påbegyndes en ny

60-dages-periode.

Stk. 3.

Befordringsgodtgørelse medregnes

ikke ved indkomstopgørelsen, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satser, som

fastsættes af Skatterådet. Udbetaler arbejdsgiveren ikke hel eller delvis

skattefri godtgørelse, kan fradrag for befordring foretages efter § 9 C.

Uanset 2. pkt. kan lønmodtagere fradrage befordringsudgifter som nævnt i

stk. 1, hvis de i forbindelse med kundeopsøgende aktiviteter afholder

udgifter til befordring, der vedrører flere arbejdsgivere på én gang. Fradrag

efter 3. pkt. er betinget af, at eventuelle befordringsgodtgørelser efter 1.

pkt. medregnes ved indkomstopgørelsen.

Stk. 4.

Reglerne i stk. 1-3 finder

tilsvarende anvendelse på befordringsgodtgørelser, der udbetales til

medlemmer

af eller medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende.

§ 9 C.

Ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst kan fradrag for befordring frem og tilbage mellem

sædvanlig bopæl og arbejdsplads foretages med et beløb, som beregnes på

grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst,

der

fastsættes af Skatterådet. Ved fastsættelsen af denne takst lægges udgiften

til

befordring med bil til grund.

Stk. 2.

Fradrag kan dog kun foretages

for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger

24 kilometer.

Stk. 3.

Udgør befordringen pr.

arbejdsdag til og med

100

kilometer, beregnes fradraget med den kilometertakst,

Skatterådet fastsætter. For befordring herudover beregnes fradraget med 50

pct.

af den fastsatte kilometertakst, jf. dog 3. pkt. For indkomstårene 2004-2006

beregnes fradraget for befordring over

100

km

med den kilometertakst, Skatterådet fastsætter, jf.

1. pkt., når den skattepligtiges sædvanlige bopæl er beliggende i en af

følgende kommuner: Arden, Bornholms Regionskommune, Bredebro, Egebjerg,

Fjends,

Frederikshavn, Grenå, Gudme, Hirtshals, Hjørring, Holeby, Holsted, Højer,

Højreby, Lundtoft, Læsø, Løgumkloster, Løkken-Vrå, Maribo, Marstal, Morsø,

Nakskov, Nørre Alslev, Nørre Djurs, Nykøbing-Falster, Nysted, Nørager,

Ravnsborg, Rougsø, Rudbjerg, Rudkøbing, Rødby, Sakskøbing, Sallingsund,

Samsø,

Sejlflod, Sindal, Skagen, Skærbæk, Spøttrup, Stubbekøbing, Svendborg,

Sydfalster, Sydlangeland, Sæby, Tinglev, Tranekær, Tønder, Ærøskøbing og

Aalestrup. Har den skattepligtige inden udgangen af indkomståret 2006 opnået

ret til fradrag efter 3. pkt., kan den skattepligtige anvende reglen i 5 år

fra

det tidspunkt, hvor retten hertil første gang opnås, for så vidt den

skattepligtige fortsat har sin sædvanlige bopæl i en af de kommuner, der er

nævnt i 3. pkt., og de almindelige betingelser for at foretage

befordringsfradrag i øvrigt er opfyldt.

Stk. 4.

Skattepligtige med en indkomst,

der ikke overstiger 136.100 kr., kan fra og med indkomståret 2002 yderligere

fratrække 25 pct. af befordringsfradraget som opgjort efter stk. 1-3 og

9,

dog højst 6.000 kr. Skattepligtige med en indkomst, der overstiger 136.100

kr.,

kan fra og med indkomståret 2002 yderligere fratrække 25 pct. af

befordringsfradraget som opgjort efter stk. 1-3 og 9, dog højst 6.000

kr.

Procentsatsen og maksimumsbeløbet på 6.000 kr. efter 2. pkt. reduceres med

henholdsvis 0,5 procentpoint og 2,0 pct. pr. 1.000 kr., som indkomsten

overstiger 136.100 kr. Indkomsten efter 1.-3. pkt. opgøres efter lov om en

arbejdsmarkedsfond § 8, stk. 1, litra a, b, d og e, og § 10,

samt ydelser, der udbetales af en arbejdsløshedskasse efter lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., dagpengegodtgørelser for 1. og 2.

ledighedsdag,

der udbetales af arbejdsgivere i henhold til § 84 i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., og dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom

eller fødsel bortset fra dagpenge, der erstatter B-indkomst eller ydes som

frivillig sikring efter lovens § 20. Indkomstbeløbet på 136.100 kr.

reguleres efter personskattelovens § 20.

Stk. 5.

Skatteministeren kan fastsætte

nærmere regler om administrationen af stk. 1-3, herunder regler

om,

hvorledes den normale transportvej efter stk. 1 fastlægges. Hvor ganske

særlige hensyn til de skattepligtige taler derfor, kan ministeren endvidere

fastsætte regler, hvorefter bestemmelserne i stk. 1-3 fraviges.

Stk. 6.

Modtages hel eller delvis

skattefri befordringsgodtgørelse efter § 9, stk. 5, kan der ikke

foretages

fradrag for den befordring, der har dannet grundlag for godtgørelsen.

Stk. 7.

7)

Har den

skattepligtige adgang til en af arbejdsgiveren betalt befordring med

offentlige

eller private transportmidler, og har den skattepligtige foretaget fradrag

for

befordring efter stk. 1-4, skal den skattepligtige ved

indkomstopgørelsen

medregne værdi af fri befordring svarende til fradraget efter stk. 1-3

for

den del af strækningen, hvor der er adgang til fri befordring. 1. pkt. finder

også anvendelse, når arbejdsgiverbetalt befordring modtages som led i en

aftale

om ydelse af personligt arbejde i øvrigt, samt for skattepligtige, der er

valgt

til medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn

eller andre kollektive organer, herunder kommunalbestyrelser og regionsråd.

1.

pkt. finder ligeledes anvendelse for medlemmer af en fagforening,

arbejdsløshedskasse

eller pensionskasse samt for personer, der modtager befordringstilskud fra

staten i jobcenteret.

Stk. 8.

Medlemmer af Folketinget,

ministre og danske medlemmer af Europa-Parlamentet kan ikke foretage fradrag

efter stk. 1-4 for befordring i forbindelse med folketingshvervet. Det

samme gælder, hvis de ovennævnte anvender et frikort eller frirejse til

offentlige transportmidler i forbindelse med andre hverv eller andet arbejde.

Stk. 9.

Den

skattepligtige kan ved opgørelsen af fradrag for befordring frem og tilbage

mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads mod dokumentation foretage fradrag for

udgifter afholdt til benyttelse af Storebæltsforbindelsen og

Øresundsforbindelsen. Fradraget for benyttelse af Storebæltsforbindelsen kan

foretages med 90 kr. pr. passage ved benyttelse af bil eller motorcykel, og

med

15 kr. pr. passage for brugere af kollektiv trafik. Fradraget for benyttelse

af

Øresundsforbindelsen kan foretages med 50 kr. pr. passage ved benyttelse af

bil

eller motorcykel og med 8 kr. pr. passage for brugere af kollektiv trafik.

Ved

samkørsel i bil eller på motorcykel kan fradrag efter 1. pkt. alene foretages

af den af de samkørende, som har afholdt udgiften til A/S Storebælts eller

Øresundsbro

Konsortiet for benyttelsen af forbindelsen. Modtager den pågældende

udgiftsgodtgørelse for passageudgiften fra medkørende, er den pågældende ikke

skattepligtig heraf, og de medkørende har ikke fradragsret for godtgørelsen.

§ 9 D.

Godtgør den skattepligtige, at

vedkommende som følge af varigt nedsat funktionsevne eller kronisk sygdom har

særlige udgifter til befordring mellem hjem og arbejdsplads, finder reglerne

i

§ 9 C ikke anvendelse. Den skattepligtige kan i stedet fradrage normal

befordringsudgift i det omfang, den overstiger 2.000 kr., samt den del af den

faktiske befordringsudgift, der overstiger normal befordringsudgift i det

pågældende tilfælde. Normal befordringsudgift opgøres, hvor offentlig

befordring

kan anvendes, som udgiften til billigste offentlige befordringsmiddel og

ellers

som udgiften ved brug af eget befordringsmiddel efter kilometertakster, der

fastsættes af Skatterådet.

§ 9 E.

Ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst kan eksportmedarbejdere uanset § 9 A,

stk. 7,

4. pkt., foretage fradrag for merudgifter i forbindelse med rejser og ophold

i

udlandet uden dokumentation for udgifterne. Det er en betingelse, at den

pågældende i indkomståret enten har haft uafbrudt ophold i udlandet i 2

måneder, eller at opholdene i udlandet i løbet af indkomståret i alt har

omfattet mindst 100 døgn.

Stk. 2.

Som eksportmedarbejdere anses

efter denne bestemmelse lønmodtagere, der for en dansk arbejdsgiver udfører

arbejde i udlandet med sigte på at opnå salg til udlandet af arbejdsgiverens

varer og tjenesteydelser eller at opfylde sådanne aftaler. Bestemmelsen

omfatter ikke medarbejdere, der forestår transport af varer m.v. eller er

medlem af et selskabs direktion eller bestyrelse bortset fra

medarbejdervalgte

repræsentanter.

Stk. 3.

Fradraget opgøres på grundlag af

lønindkomsten for udlandsarbejdet efter de af Skatterådet fastsatte

anvisninger

for fradrag for merudgifter ved lønarbejde i udlandet.

Stk. 4.

5)

Den

skattepligtige skal vedlægge selvangivelsen en erklæring fra arbejdsgiveren

om

karakteren af udlandsarbejdet, opholdenes varighed og om lønindkomsten under

udlandsopholdene.

§ 9 F.

Personer, der er skattepligtige

efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, og som er gift ved

udløbet af indkomståret, kan fradrage et grundbeløb på 22.900 kr. ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Omfatter indkomstansættelsen en

kortere periode end 1 år, er fradraget højst 1/12 af 22.900 kr. for hver

måned,

ved hvis begyndelse skattepligt foreligger. Beløbene på 22.900 kr. reguleres

efter personskattelovens § 20. Fradraget gives kun i indkomst efter

kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, og kan ikke overstige sådan

indkomst.

Stk. 2.

Det er en betingelse, at den

skattepligtige har samme bopæl som ægtefællen ved udgangen af indkomståret,

og

at ægtefællen ikke for dette indkomstår har opnået skattenedsættelse gennem

personfradrag efter personskattelovens § 10.

Stk. 3.

Stk. 1 og 2 finder ikke

anvendelse på personer, der ansøger om opholdstilladelse efter

udlændingelovens

§ 7.

§ 9 G.

Personer, der ved indkomstårets

udløb er, eller som i løbet af indkomståret har været registreret som

erhvervsfiskere

efter fiskeriloven, kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

fradrage

190 kr. pr. påbegyndt havdag ved fangstture af mindst 12 timers varighed.

Fradraget vælges for hele indkomståret og kan højst udgøre 41.800 kr. årligt.

Stk. 2.

Hvis fradrag foretages efter

stk. 1, kan udgifter i forbindelse med erhvervelsen af indkomsten som

registreret erhvervsfisker ikke fradrages efter §§ 9 A-9 D. Der

indrømmes heller ikke fradrag efter § 13 eller efter § 49,

stk. 1, i lov om beskatningen af pensionsordninger m.v., hvis

medlemskabet

af fagforeningen m.v. eller arbejdsløshedskassen har tilknytning til

beskæftigelsen som erhvervsfisker. For ansatte fiskere træder fradraget

endvidere i stedet for fradrag efter § 9, stk. 1. Selvstændige

fiskere kan ikke fradrage driftsudgifter, som kan sidestilles med

lønmodtagerudgifter efter § 9, stk. 1.

§ 9 H.

7)

Ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst kan dagplejere, der udfører privat dagpasning

omfattet

af kapitel 13 i lov om social service eller kommunalt formidlet dagpleje

omfattet af kapitel 7 i lov om social service, i stedet for at fradrage

faktiske udgifter forbundet med dagplejen foretage et standardfradrag, jf.

stk. 2 og 3. Standardfradraget kan foretages uanset den beløbsmæssige

begrænsning i § 9, stk. 1.

Stk. 2.

Standardfradraget beregnes med

den i stk. 3 anførte procent af den skattepligtige del af det vederlag,

der modtages for dagplejen. Ved sammenhængende sygeperioder på mere end 3

måneder inden for et indkomstår beregnes der kun standardfradrag af vederlag,

der er modtaget i de første 90 dage af sygeperioden.

Stk. 3.

For indkomståret 1998 og til og

med indkomståret 2001 udgør procenten 40. For indkomståret 2002 udgør

procenten

42. For indkomståret 2003 udgør procenten 44. For indkomståret 2004 og

følgende

indkomstår udgør procenten 46.

§ 9 J.

Ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst kan lønmodtagere m.fl. og selvstændigt

erhvervsdrivende

omfattet af bidragspligten efter § 7, stk. 1 og 2, i lov om en

arbejdsmarkedsfond fradrage 2,5 pct., jf. dog stk. 2, af

bidragsgrundlaget

efter § 8, stk. l, litra a, b, d, e og g, og § 10 i samme lov

med fradrag af bidrag og præmier til pensionsordninger m.v. omfattet af

§ 18 i pensionsbeskatningsloven. 1. pkt. finder ikke anvendelse for

bidragspligtige, som anses for hjemmehørende i en fremmed stat, i Grønland

eller på Færøerne efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst,

og

som erhverver bidragspligtig indkomst ved beskæftigelse udført i udlandet for

en udenlandsk arbejdsgiver. Såfremt beregningen medfører, at fradraget er

negativt, sættes fradraget til 0 kr. for det pågældende indkomstår.

Stk. 2.

Fradraget opgjort efter stk. 1 kan

højst udgøre et grundbeløb på 4.350 kr. Grundbeløbet reguleres efter

personskattelovens § 20.

§ 10.

Bidrag, som i anledning af

skilsmisse eller separation udredes af den ene af ægtefællerne til underhold

af

den anden ægtefælle, kan fradrages i bidragsyderens skattepligtige indkomst.

Bidrag, som i anledning af skilsmisse eller separation udredes af den ene af

ægtefællerne til underhold af børn, der ikke opholder sig hos bidragsyderen,

kan fradrages i bidragsyderens skattepligtige indkomst efter reglerne i

stk. 2. Bidragene til underhold af den anden ægtefælle medregnes til

denne

ægtefælles skattepligtige indkomst. Bidragene til underhold af et barn

medregnes til barnets skattepligtige indkomst for den del af bidragene, der

overstiger det af socialministeren fastsatte normalbidrag. Særlige bidrag til

barnets dåb og bidrag i anledning af, at barnet når konfirmationsalderen,

medregnes

dog ikke til barnets skattepligtige indkomst, i det omfang bidragene ikke

overstiger for dåb 1 gang det månedlige normalbidrags grundbeløb og for

bidrag

i anledning af, at barnet når konfirmationsalderen, 3 gange det månedlige

normalbidrags

grundbeløb.

Stk. 2.

Fradragsretten for bidrag til

underhold af børn er betinget af, at bidragyderen har forsørgerpligt over for

det offentlige for barnet. Bidrag for tiden efter barnets fyldte 18. år kan

ikke fradrages. Bidrag for tiden indtil barnets fyldte 18. år kan fradrages i

det omfang, de overstiger et beløb svarende til det tillæg, der er fastsat i

§ 4, stk. 5, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af

børnebidrag. Betaler en bidragsskyldig til det offentlige et beløb til

dækning

af forskudsvis udbetalte børnebidrag, anses beløbet fortrinsvis at vedrøre de

først forskudsvis udbetalte børnebidrag. I det omfang, beløbet herved anses

at

vedrøre perioder, der omfattes af den bidragspligtiges indkomstår 2000 og

senere indkomstår, finder 3. pkt. tilsvarende anvendelse.

Stk. 3.

Bestemmelserne i stk. 1

finder tillige anvendelse på underholdsbidrag fra den ene ægtefælle til den

anden ægtefælle og til børn, der ikke opholder sig hos bidragyderen, når

ægtefællerne på grund af faktisk adskillelse er ansat selvstændigt til

statsskat, og bidraget er fastsat eller godkendt af det offentlige.

Stk. 4.

Bestemmelserne i stk. 1

finder, for så vidt angår bidrag i anledning af separation, kun anvendelse på

bidrag, hvis størrelse er fastsat eller ændret efter ikrafttrædelsen af lov

nr.

517 af 19. december 1942. Med hensyn til bidrag i anledning af skilsmisse

finder bestemmelserne kun anvendelse på bidrag, der er fastsat eller ændret

efter ikrafttrædelsen af lov nr. 538 af 22. december 1941.

§ 11.

Bidrag til underhold af børn uden

for ægteskab kan fradrages i bidragyderens skattepligtige indkomst efter

reglerne i stk. 2. Bidragene medregnes til barnets skattepligtige

indkomst

for den del af bidragene, der overstiger det af socialministeren fastsatte

normalbidrag. Særlige bidrag til barnets dåb og bidrag i anledningen af, at

barnet når konfirmationsalderen, medregnes dog ikke til barnets

skattepligtige

indkomst, i det omfang bidragene ikke overstiger for dåb 1 gang det månedlige

normalbidrags grundbeløb og for bidrag i anledning af konfirmationsalderen, 3

gange det månedlige normalbidragsgrundbeløb.

Stk. 2.

Fradragsretten efter

stk. 1, 1. pkt., er betinget af, at der påhviler den skattepligtige

forsørger-

eller bidragspligt over for det offentlige med hensyn til det pågældende

barn,

og af, at barnet ikke opholder sig hos den skattepligtige. Bidrag for tiden

efter barnets fyldte 18. år kan ikke fradrages. Bidrag for tiden indtil

barnets

fyldte 18. år kan fradrages i det omfang, de overstiger et beløb svarende til

det tillæg, der er fastsat i § 4, stk. 5, i lov om børnetilskud og

forskudsvis

udbetaling af børnebidrag. Betaler en bidragsskyldig til det offentlige et

beløb til dækning af forskudsvis udbetalte børnebidrag, anses beløbet

fortrinsvis

at vedrøre de først forskudsvis udbetalte børnebidrag. I det omfang, beløbet

herved anses at vedrøre perioder, der omfattes af den skattepligtiges

indkomstår

2000 og senere indkomstår, finder 3. pkt. tilsvarende anvendelse.

§ 12.

Udgifter til løbende ydelser, som

den skattepligtige ensidigt har forpligtet sig til at udrede, kan fradrages

ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i stk. 2-6.

Stk. 2.

Udgifter til ensidigt påtagne

forpligtelser som nævnt i stk. 1 kan fradrages, hvis ydelsen tilfalder

foreninger, stiftelser, institutioner m.v. eller religiøse samfund som

godkendt

efter stk. 3. Fradrag indrømmes kun for årlige ydelser, der ikke

overstiger 15 pct. af yderens personlige indkomst med tillæg af positiv

kapitalindkomst. For selskaber og andre skattepligtige institutioner

indrømmes

fradrag kun for årlige ydelser, der ikke overstiger 15 pct. af yderens

skattepligtige indkomst. Årlige ydelser, der ikke overstiger 15.000 kr., kan

dog fradrages fuldt ud uanset begrænsningen i 2. og 3. pkt.

Stk. 3.

Fradragsret efter stk. 2 er

betinget af, at told- og skatteforvaltningen har godkendt foreningen,

stiftelsen, institutionen m.v. eller det religiøse samfund som berettiget til

at modtage løbende ydelser med den virkning, at yderen får fradrag for dem.

Religiøse samfund kan godkendes, hvis de er hjemmehørende her i landet.

Foreninger, stiftelser, institutioner m.v. kan godkendes, hvis de er

hjemmehørende her i landet, er almenvelgørende eller på anden måde

almennyttige

og anvender deres midler, herunder de modtagne ydelser, til humanitære

formål,

til forskning eller til beskyttelse af naturmiljøet.

Stk. 4.

Udgifter til ydelser som nævnt i

stk. 1 kan fradrages, hvis ydelsen udredes i form af hel eller delvis

fribolig for modtageren. Begrænsningen af fradragsretten i stk. 2 finder

ikke anvendelse på sådanne ydelser.

Stk. 5.

De i stk. 4 nævnte ydelser

kan ikke fradrages i det omfang, yderen som gave eller arveforskud har

forpligtet sig til at udrede dem til livsarvinger eller disses ægtefæller.

Stedbørn og plejebørn sidestilles med livsarvinger. Bestemmelserne i 1. og 2.

pkt. medfører ingen begrænsning i adgangen til at fradrage de i §§ 10 og

11 nævnte underholdsbidrag.

Stk. 6.

Uanset begrænsningen i

stk. 5 kan der indrømmes fradrag for ydelser som nævnt i stk. 4,

hvis

ydelsen tilfalder den skattepligtiges barnebarn. Fradrag indrømmes endvidere

for ydelser, der tilfalder et barnebarn af den med den skattepligtige

samlevende ægtefælle. Udgifter til sådanne ydelser kan fradrages med i alt

højst 3.000 kr. årligt pr. barnebarn. Fradragsretten er betinget af, at en af

barnebarnets

forældre er afgået ved døden før indkomstårets begyndelse. Fradrag indrømmes

ikke for ydelser, der forfalder til betaling efter udgangen af det

kalenderår,

hvori barnebarnet fylder 18 år.

Stk. 7.

Udgifter til løbende ydelser,

som den skattepligtige ifølge en gensidigt bebyrdende aftale indgået før den

1.

juli 1999 har forpligtet sig til at udrede, kan fradrages ved opgørelsen af

den

skattepligtige indkomst. Udgifter til sådanne ydelser kan dog ikke fradrages,

når yderen er forpligtet til at udrede dem til selvejende institutioner,

stiftelser, fonde m.v., som er stiftet af den skattepligtige. Det samme

gælder,

hvis institutionen m.v. er stiftet af den skattepligtiges ægtefælle, af

disses

forældre eller livsarvinger, eller hvis disse personer har en indflydelse,

der

er egnet til at påvirke de beslutninger, institutionen m.v. træffer. Stedbørn

og plejebørn sidestilles med livsarvinger.

§ 12 A.

I tilfælde, hvor en bolig, som

ville være omfattet af ejendomsværdiskatteloven, såfremt ejeren selv

benyttede

boligen, stilles til rådighed for ejerens eller dennes ægtefælles forældre,

stedforældre

eller bedsteforældre, betales der ejendomsværdiskat svarende til, hvad der

skulle være betalt i ejendomsværdiskat, såfremt ejeren selv beboede boligen.

Til den skattepligtige indkomst medregnes kun den del af en eventuel

lejebetaling, der overstiger 250 pct. af ejendomsværdiskatten. Det er en

betingelse, at boligen, der stilles til rådighed, findes i tilknytning til en

bolig, som den skattepligtige eller dennes ægtefælle bebor. Det er endvidere

en

betingelse, at en af forældrene, stedforældrene eller bedsteforældrene er

førtidspensionist, efterlønsmodtager, fleksydelsesmodtager eller er fyldt 65

år, for så vidt angår personer, der den 1. juli 1999 er fyldt 60 år, dog 67

år

inden udgangen af indkomståret.

Stk. 2.

Den skattepligtiges samlever

gennem de sidste to år, inden friboligen stilles til rådighed, sidestilles

med

en ægtefælle.

§ 12 B.

Udgør en løbende ydelse helt

eller delvist vederlag i en gensidigt bebyrdende aftale om overdragelse af et

eller flere aktiver, gælder reglerne i stk. 2-11, såfremt aftalen er

indgået den 1. juli 1999 eller senere. Der er tale om en løbende ydelse, når

der hersker usikkerhed om enten ydelsens varighed eller ydelsens årlige

størrelse, når ydelsen løber ud over aftaleåret. Er beskatningen af den

løbende

ydelse reguleret i anden lovgivning, er det dog de deri fastsatte

bestemmelser,

der finder anvendelse.

Stk. 2.

5)

Parterne

skal til brug for opgørelsen af den skattepligtige indkomst foretage en

kapitalisering af den løbende ydelse. Kapitaliseringen skal foretages i

forbindelse med indgåelsen af den gensidigt bebyrdende aftale. Den af

parterne

foretagne kapitalisering er undergivet told- og skatteforvaltningens

prøvelse.

Det skal endvidere fremgå af parternes aftale, hvilke aktiver der vederlægges

med en løbende ydelse. Parterne skal senest samtidig med udløbet af fristen

for

indgivelse af selvangivelse for det indkomstår, hvori aftalen indgås, indgive

meddelelse til told- og skatteforvaltningen om den indgåede aftale, herunder

oplyse om kapitaliseringen og den efter 4. pkt., foretagne fordeling.

Stk. 3.

5)

25)

Parterne, der har indgået aftale om den

løbende ydelse, skal hver især føre en saldo, hvor den kapitaliserede værdi i

aftaleåret, som opgjort efter stk. 2, anvendes som indgangsværdi. For

hvert indkomstår reduceres saldoen med de i det pågældende indkomstår betalte

ydelsers nominelle værdi. Den således nedskrevne saldo videreføres til det

efterfølgende år. Saldoen føres til og med det indkomstår, hvori den løbende

ydelse endeligt ophører, eller hvori saldoen bliver negativ. Parterne skal

senest samtidig med udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelse for

det

enkelte indkomstår oplyse saldoen til told- og skatteforvaltningen.

Stk. 4.

Så længe saldoen er positiv,

beskattes de betalte ydelser ikke hos modtageren. I det indkomstår, hvor

saldoen bliver negativ, skal modtageren medregne det negative beløb til den

skattepligtige indkomst for dette indkomstår. I efterfølgende indkomstår

medregnes de i det pågældende indkomstår betalte ydelser til den

skattepligtige

indkomst. Hvis den løbende ydelse endeligt ophører, inden saldoen bliver nul

eller negativ, kan et beløb svarende til saldoen fradrages ved opgørelsen af

modtagerens skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori den løbende

ydelse

er ophørt. Der kan dog ikke foretages fradrag for den del af saldoen, som

svarer til et beløb, der er fastsat som vederlag for et aktiv, hvor avancen

ved

den efter stk. 1 foretagne overdragelse af et sådant aktiv ikke er

skattepligtig, eller til et beløb, der svarer til grundlaget for et ikke

betalt

henstandsbeløb efter afskrivningslovens § 40, stk. 7.

Stk. 5.

12)

Så længe saldoen er positiv, kan yderen ikke foretage fradrag for de

betalte ydelser. I det indkomstår, hvori saldoen bliver negativ, kan yderen

fradrage

det negative beløb i den skattepligtige indkomst. I efterfølgende indkomstår

kan de i det pågældende indkomstår betalte ydelser fradrages i den

skattepligtige

indkomst. Hvis den løbende ydelse endeligt ophører, inden saldoen bliver nul

eller negativ, skal et beløb svarende til saldoen medregnes ved opgørelsen af

yderens skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori den løbende ydelse er

ophørt. Beløbet skal dog ikke medregnes i det omfang, det svarer til et

beløb,

der er fastsat som vederlag for et aktiv, hvis anskaffelsessum yderen hverken

kan afskrive, fradrage eller lade indgå i opgørelsen af skattepligtig avance

ved en afståelse af aktivet, eller til et beløb, der er fastsat som vederlag

for et aktiv, der er overdraget med skattemæssig succession efter reglerne i

aktieavancebeskatningslovens § 34 og § 35 eller kildeskattelovens

§ 33 C. I det omfang beløbet er fastsat som vederlag for et aktiv, hvis

anskaffelsessum yderen ikke kan afskrive eller fradrage, men som vil kunne

indgå i opgørelsen af skattepligtig avance ved en afståelse af aktivet, og

yderen ikke har afstået aktivet på tidspunktet for den løbende ydelses ophør,

medregnes beløbet ikke efter 4. pkt., men nedsætter i stedet

anskaffelsessummen

for aktivet til det faktisk betalte beløb.

Stk. 6.

Afstår modtageren retten til den

løbende ydelse, beskattes modtageren efter 2. og 3. pkt. Modtagerens saldo

reduceres med det kontantomregnede vederlag for retten til den løbende

ydelse,

og stk. 4 finder tilsvarende anvendelse. Føres der ikke saldo, jf.

stk. 3, 4. pkt., medregnes vederlaget til modtagerens skattepligtige

indkomst. Sker afståelsen af retten til den løbende ydelse ved gave, arv

eller

arveforskud, sættes vederlaget til rettens handelsværdi på

overdragelsestidspunktet.

Stk. 7.

Sker den i stk. 6 nævnte

afståelse af den løbende ydelse til yderen, fragår den kontantomregnede værdi

af det af yderen betalte vederlag på dennes saldo, og stk. 5 finder

tilsvarende

anvendelse. Føres der ikke saldo, jf. stk. 3, 4. pkt., fradrages

vederlaget i yderens skattepligtige indkomst. Sker afståelsen af retten til

den

løbende ydelse ved gave, arv eller arveforskud, sættes vederlaget til rettens

handelsværdi på overdragelsestidspunktet.

Stk. 8.

Sker den i stk. 6 nævnte

afståelse af den løbende ydelse til tredjemand, skal denne samt senere

erhververe medregne ydelserne i den skattepligtige indkomst i de indkomstår,

hvori ydelserne betales.

Stk. 9.

Overdrager yderen forpligtelsen

til at betale de løbende ydelser, fragår det af yderen herfor betalte

vederlag

på yderens saldo, og stk. 5 finder tilsvarende anvendelse. Føres der

ikke

saldo, jf. stk. 3, 4. pkt., fradrages vederlaget i yderens

skattepligtige

indkomst. Den, der påtager sig forpligtelsen, skal føre saldo efter reglen i

stk. 3, idet det vederlag, yderen betaler, dog anvendes som

indgangsværdi.

Stk. 5, 1.-4. pkt., og stk. 7 finder tilsvarende anvendelse, dog

således

at henvisningen til stk. 5 i stk. 7 i disse tilfælde alene gælder

stk. 5, 1.-4. pkt.

Stk. 10.

26)

Reglerne i stk. 2-9 kan kun anvendes for

en løbende ydelse, hvis mindst den ene af de parter, der indgår aftalen om

denne ydelse, på tidspunktet for aftalens indgåelse er omfattet af

kildeskattelovens

§ 1, eller § 2, stk. 1, nr. 4, eller selskabsskattelovens

§ 1 eller § 2, stk. 1, litra a. Hvis den anden part

efterfølgende

bliver omfattet af kildeskattelovens § 1 eller selskabsskattelovens

§ 1, anvendes reglerne i stk. 2-9. Den kapitaliserede værdi ved

aftalens indgåelse nedsættes med de løbende ydelser, der er betalt i perioden

mellem dette tidspunkt og tidspunktet for indtræden af skattepligten.

Stk. 11.

Stk. 3-10 finder ikke

anvendelse, hvis yderen er forpligtet til at udrede de løbende ydelser til

selvejende institutioner, stiftelser, fonde m.v., som er stiftet af yderen

selv

eller yderens ægtefælle, disses forældre eller livsarvinger. Det samme

gælder,

hvis de i 1. pkt. nævnte personer har en indflydelse, der er egnet til at

påvirke de beslutninger, institutionen m.v. træffer. Stedbørn og plejebørn

sidestilles med livsarvinger.

§ 13.

Ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst kan fradrages udgifter til kontingenter til

arbejdsgiverforeninger,

fagforeninger og andre faglige sammenslutninger, der har til hovedformål at

varetage de økonomiske interesser for den erhvervsgruppe, hvortil den

skattepligtige hører. Erstatninger eller ydelser, der udbetales til

medlemmerne

af sådanne sammenslutninger, medregnes til modtagerens skattepligtige

indkomst,

jf. dog §§ 30 og 31.

Stk. 2.

Fradrag

efter stk. 1 er betinget af, at den faglige forening, hvis den er

indberetningspligtig efter skattekontrollovens § 8 T, har indberettet

kontingentudgiften til told- og skatteforvaltningen.

§ 14.

Ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst kan fradrages beløb, som i indkomståret er anvendt til skatter og

afgifter, bortset fra ejendomsværdiskatter, på fast ejendom og næring, til

forpagtningsafgifter

og lignende byrder, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

Udgifter til ejendomsskatter på

ejendomme, der indeholder en eller to selvstændige lejligheder, kan ikke

fradrages, hvis ejendommen i indkomståret har tjent til bolig for ejeren.

Fradrag indrømmes endvidere ikke for udgifter til ejendomsskatter, som

vedrører

et stuehus med tilhørende grund og have, hvis stuehuset i indkomståret har

tjent til bolig for ejeren. Begrænsningen i 2. pkt. gælder, når stuehuset er

beliggende på en ejendom, der benyttes til landbrug, gartneri, planteskole

eller frugtplantage. Fradrag indrømmes tilsvarende ikke for ejendomme

omfattet

af ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 4 og 6-10. Fradrag indrømmes

heller

ikke for udgifter til ejendomsskatter på ubebyggede grunde, der er erhvervet

med henblik på privat benyttelse, og som ikke senere er overgået til

erhvervsmæssig

benyttelse. Tilsvarende gælder ejendomme af den art, der er nævnt i

ejendomsværdiskattelovens

§ 4, nr. 4, 9 og 10, som er beliggende i udlandet, på Færøerne eller i

Grønland.

Stk. 3.

Begrænsningen i stk. 2, 1.-4.

pkt., gælder ikke i det omfang, ejendommen eller stuehuset er benyttet

erhvervsmæssigt i indkomståret. Der bortses dog fra uvæsentlig erhvervsmæssig

benyttelse.

§ 14 A.

Beløb, som låntager betaler til

et realkreditinstitut efter § 10 b, stk. 3, 4. pkt., i

bekendtgørelse

nr. 571 af 15. august 1989 af lov om realkreditinstitutter og § 4 b i

bekendtgørelse nr. 699 af 5. november 1987 af lov om et finansieringsinstitut

for landbrug m.v., som ændret ved lov nr. 373 af 6. juli 1988, kan fradrages

i

den skattepligtige indkomst for indbetalingsåret.

Stk. 2.

Beløb, som udbetales fra en

restgældsreguleringsfond som nævnt i § 23 g, stk. 1, i

bekendtgørelse

nr. 571 af 15. august 1989 af lov om realkreditinstitutter og § 4 b i

bekendtgørelse nr. 699 af 5. november 1987 af lov om et finansieringsinstitut

for landbrug m.v., som ændret ved lov nr. 373 af 6. juli 1988, medregnes ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

§ 14 B.

(Ophævet)

§ 14 C.

(Ophævet)

§ 14 D.

(Ophævet)

§ 14 E.

(Ophævet)

§ 14 F.

Ved opgørelsen af en

arbejdsgivers skattepligtige indkomst kan fradrages bidrag til en fond, hvis

formål er at betrygge eller forbedre kårene for personer, der er eller har

været ansat i arbejdsgiverens virksomhed, eller deres pårørende. Fonden må

ikke

udbetale ydelser af pensionslignende karakter. Hvis arbejdsgiveren yder

bidraget ved at påtage sig en gældsforpligtelse over for fonden, fradrages et

beløb svarende til fordringens kursværdi ved stiftelsen.

Stk. 2.

Et flertal af fondsbestyrelsens

medlemmer skal vælges af og blandt de af virksomhedens ansatte, der kan nyde

godt af fondens virke.

Stk. 3.

Bidrag til fonde efter

stk. 1 kan ikke fradrages efter reglerne i § 12, stk. 2.

§ 14 G.

Ejeren af en udlejningsejendom

skal ikke medregne den del af lejeindtægten, der svarer til beløb, der skal

afsættes efter lejelovens § 63 a eller efter boligreguleringslovens

§ 18 b, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det samme gælder

for godtgørelser, der efter § 4 i lov om kommunal anvisningsret afsættes

på ejendommens konto i Grundejernes Investeringsfond efter

boligreguleringslovens

§ 18 b.

Stk. 2.

Renter af beløb, der er bundet

efter lejelovens § 63 a eller boligreguleringslovens § 18 b,

medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 3.

Beløb til vedligeholdelse og

forbedring af ejendommen, som fradrages i den årlige indbetaling til

ejendommens konto i Grundejernes Investeringsfond efter

boligreguleringslovens

§ 22 a, stk. 2, og udgifter, der afholdes af beløb, der udbetales

af

kontoen efter lejelovens § 63 e eller boligreguleringslovens § 22

b, kan

ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst eller medregnes

ved opgørelsen af grundlaget for skattemæssige afskrivninger og til

anskaffelsessummen

ved opgørelse af skattepligtig fortjeneste ved afståelse af ejendommen.

Udgifter til vedligeholdelse og forbedring af ejendommen anses for

fortrinsvis

at være afholdt af de beløb, der er nævnt i 1. pkt.

Stk. 4.

Hvis de samlede udgifter til

vedligeholdelse og forbedring af en udlejningsejendom, som ejeren har afholdt

i

et indkomstår, overstiger summen af de fratrukne og udbetalte beløb efter

stk. 3 vedrørende samme indkomstår, anses de i stk. 3 nævnte beløb

for fortrinsvis at være anvendt til forbedring af ejendommen.

Stk. 5.

Hvis summen af de fratrukne og

udbetalte beløb efter stk. 3 vedrørende et indkomstår overstiger de

samlede udgifter til vedligeholdelse og forbedring af ejendommen i samme

indkomstår, medregnes det overskydende beløb i ejerens skattepligtige

indkomst

for dette indkomstår. Beløb, der udbetales efter lejelovens § 63 f,

eller boligreguleringslovens

§ 22 e, medregnes i ejerens skattepligtige indkomst i det indkomstår,

hvori beløbet kan kræves udbetalt. Det beløb, der herefter kommer til

beskatning efter 1. og 2. pkt., nedsættes dog først med et beløb svarende til

de udgifter, der er afholdt til forbedring af ejendommen efter den 1. januar

1983, i det omfang disse i de enkelte indkomstår har oversteget summen af de

i

stk. 3 nævnte beløb og ikke i tidligere indkomstår er anvendt til

nedsættelse af de beløb, der kommer til beskatning efter 1. og 2. pkt. i

disse

eller senere indkomstår.

Stk. 6.

Skatteministeren kan bestemme,

at der for ejendomme, der er omfattet af lejelovens § 63 a eller

boligreguleringslovens § 18 b, føres en særlig konto over beløb, der

anvendes til ejendommens vedligeholdelse og forbedring, og over de beløb, der

er nævnt i stk. 3 og 5.

Stk. 7.

Skatteministeren kan fastsætte

bestemmelser om, at Grundejernes Investeringsfond skal give

skattemyndighederne

underretning om ind- og udbetalinger af beløb på ejendommens konto

efter

lejelovens § 63 a og boligreguleringslovens § 18 b samt om kontoens

indestående. I denne forbindelse kan skatteministeren fastsætte bestemmelser

om, at kontohaverne skal give Grundejernes Investeringsfond oplysninger om

personnummer (CPR-nr.) eller arbejdsgivernummer efter

kildeskatteordningen

(SE- eller cvr-nr.).

§ 14 H.

(Ophævet)

§ 14 I.

(Ophævet)

§ 14 J.

(Ophævet)

§ 15.

Såfremt den for et indkomstår

opgjorte skattepligtige indkomst udviser underskud, kan dette underskud

fradrages i den skattepligtige indkomst for de følgende indkomstår. Fradraget

kan kun overføres til et senere indkomstår, i det omfang det ikke kan rummes

i

tidligere års indkomst.

Stk. 2.

12)

Hvis en skattepligtig i et indkomstår opnår en tvangsakkord, nedsættes

uudnyttede, fradragsberettigede underskud og dernæst uudnyttede,

fradragsberettigede

tab, der kan fremføres efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens

§ 8,

stk. 3, kursgevinstlovens § 31, stk. 3, og

ejendomsavancebeskatningslovens

§ 6, stk. 5, fra det pågældende og tidligere indkomstår med det

beløb, hvormed gælden er nedsat. Nedsættelsesbeløbet formindskes med den del

af

skyldnerens indkomst, der hidrører fra den pågældendes frigørelse for

gældsforpligtelser. Den resterende del af nedsættelsesbeløbet formindskes

endvidere i det omfang, skyldneren efter reglerne i kursgevinstlovens

§ 8

ikke skal medregne gevinsten på gælden ved indkomstopgørelsen. Nedsættelsen

sker med virkning for det indkomstår, hvori tvangsakkorden stadfæstes, og for

senere indkomstår. Med gældsnedsættelse sidestilles hel eller delvis

konvertering af gælden til aktier eller konvertible obligationer.

Underskuddet

nedsættes i disse tilfælde med det beløb, hvormed den konverterede fordrings

pålydende overstiger den konverterede fordrings kursværdi på tidspunktet for

konverteringen.

Stk. 3.

Stk. 2 finder tilsvarende

anvendelse på aftaler om en samlet ordning mellem en skyldner og dennes

kreditorer om bortfald eller nedsættelse af skyldnerens gæld (frivillig

akkord).

Stk. 4.

27)

Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse, i

det omfang nedbringelse eller indfrielse af en fordring sker i forbindelse

med

et kapitalindskud til skyldneren eller til et selskab m.v., hvori skyldneren

ejer mere end 10 pct. af aktie- eller anpartskapitalen (i kalenderåret 2006

udgør den nævnte ejerandel dog 20 pct., og i kalenderårene 2007 og 2008 udgør

den nævnte ejerandel 15 pct.), når kapitalindskuddet direkte eller indirekte

foretages:

1)

Af kreditor for

fordringen eller kreditors ægtefælle.

2)

Af et selskab, hvori

kreditor eller kreditors ægtefælle direkte eller indirekte ejer mere end 50

pct. af aktie- eller anpartskapitalen eller direkte eller indirekte råder

over

mere end 50 pct. af stemmerne.

3)

Af en person, som

alene eller sammen med sin ægtefælle direkte eller indirekte ejer mere end 50

pct. af aktie- eller anpartskapitalen i kreditorselskabet eller råder over

mere

end 50 pct. af stemmerne.

4)

Af et selskab, der er

koncernforbundet med kreditorselskabet, jf. kursgevinstlovens § 4,

stk. 2.

5)

Af en kautionist for

fordringen samt af personer og selskaber m.v., der har den i nr. 1-4 nævnte

tilknytning til kautionisten.

6)

Af en tidligere

kreditor eller kautionist for fordringen samt af personer og selskaber m.v.,

der har den i nr. 1-4 nævnte tilknytning til den tidligere kreditor eller

kautionist. Det er dog en betingelse, at fordringens eller

kautionsforpligtelsens overdragelse må anses for at være sket i forbindelse

med

kapitalindskuddet.

Stk. 5.

Stk. 4 finder kun

anvendelse, hvis nedbringelsen eller indfrielsen svarer til en samlet ordning

mellem en skyldner og dennes kreditorer. Såfremt kapitalindskuddet sker i

forbindelse med erhvervelse af aktier eller konvertible obligationer i

skyldnerselskabet, finder § 15, stk. 2, sidste pkt., tilsvarende

anvendelse. Ved opgørelsen af nedsættelsesbeløbet bortses fra det foretagne

kapitalindskud.

Nedsættelsesbeløbet formindskes med den del af skyldnerens indkomst, der

hidrører

fra det foretagne kapitalindskud. Den resterende del af nedsættelsesbeløbet

formindskes endvidere i det omfang, skyldneren efter reglerne i

kursgevinstlovens

§ 8 på tidspunktet for nedbringelsen eller indfrielsen af fordringen

eller

den regresfordring, kautionisten ville have opnået ved en eventuel

kautionsbetaling, ikke skulle medregne en eventuel gevinst på fordringen

eller

regresfordringen ved indkomstopgørelsen. Formindskelsen efter 5. pkt. opgøres

som forskellen mellem på den ene side kreditors anskaffelsessum for den

pågældende fordring eller den anskaffelsessum for regresfordringen,

kautionisten ville have efter en eventuel kautionsbetaling vedrørende den

pågældende fordring, og på den anden side fordringens kursværdi på

indfrielsestidspunktet, idet der bortses fra det foretagne kapitalindskud.

Stk. 6.

For personer anvendes

personskattelovens § 13 og § 13 a og virksomhedsskattelovens

§ 13.

Stk. 7.

Såfremt mere end 50 pct. af

aktiekapitalen i et selskab eller andelene i en forening omfattet af

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 4, eller et

tilsvarende selskab m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 2 A,

stk. 1, ved indkomstårets udløb ejes af andre aktionærer eller deltagere

end ved begyndelsen af et tidligere indkomstår, hvori den skattepligtige

indkomst udviste underskud, kan underskuddet ikke nedbringe den

skattepligtige

indkomst til et beløb mindre end selskabets positive nettokapitalindtægter,

jf.

stk. 8, med tillæg af indkomst fra udlejning af afskrivningsberettigede

driftsmidler og skibe. Tilsvarende gælder, såfremt andre aktionærer eller

deltagere ved indkomstårets udløb end ved begyndelsen af underskudsåret råder

over mere end 50 pct. af den samlede stemmeværdi. Ved ændring af ejerkredsen

som nævnt i 1. pkt. eller ændring af stemmeværdien som nævnt i 2. pkt. kan

underskuddet endvidere ikke nedbringe den skattepligtige indkomst, såfremt

selskabet

eller foreningen på tidspunktet for ændring i ejerforhold til kapitalandele

eller andele eller for ændring af råden over stemmeværdien i det væsentlige

er

uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet eller ved erhvervsmæssig

aktivitet i et eller flere datterselskaber, hvori selskabet ejer mindst 25

pct.

af aktiekapitalen. 3. pkt. finder dog ikke anvendelse, såfremt selskabet

eller

foreningen fra stiftelsen og indtil tidspunktet for ændring i ejerforhold til

kapitalandele eller andele eller for ændring af råden over stemmeværdien ikke

har drevet erhvervsmæssig virksomhed.

Stk. 8.

Nettokapitalindtægterne opgøres

som summen af

1)

renteindtægter og

renteudgifter samt fradrag efter § 6,

2)

skattepligtige

gevinster og fradragsberettigede tab efter kursgevinstloven,

3)

udbytter efter

§ 16 A,

4)

skattepligtig

fortjeneste eller fradragsberettigede tab ved afståelse af aktier efter

aktieavancebeskatningsloven og ligningslovens § 16 B og

5)

de i ligningslovens

§ 8, stk. 3, omhandlede provisioner m.v.

Stk. 9.

Stk. 7 og 8 finder ikke

anvendelse

1)

på selskaber, hvis

aktier er børsnoterede eller

2)

såfremt den i

stk. 7 nævnte ændring i selskabets ejerkreds skyldes overdragelse af

kapitalandele m.v. til personer, som er nævnt i lov om afgift af dødsboer og

gaver § 1, stk. 2, litra a-f, en ægtefælle, forældres afkom

eller stedforældre.

Stk. 10.

Såfremt et selskab eller en

forening omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2

eller

4, eller et tilsvarende selskab m.v. omfattet af selskabsskattelovens

§ 2

A, stk. 1, ejer 25 pct. eller derover (moderselskabet eller

moderforeningen) af aktiekapitalen i et andet selskab (datterselskabet) eller

af andelene i en anden forening (datterforeningen), anses ikke moderselskabet

eller moderforeningen, men aktionærerne i moderselskabet eller deltagerne i

moderforeningen ved anvendelsen af stk. 7 for at eje aktierne i

datterselskabet eller andelene i datterforeningen efter deres forholdsmæssige

andel af moderselskabets aktiekapital eller af moderforeningens andele. Dette

gælder dog ikke moderselskaber, hvis aktier er børsnoterede. Et moderselskab,

hvis aktier er blevet børsnoterede mellem begyndelsen af underskudsåret og

afslutningen af det indkomstår, hvori underskuddet ønskes fradraget, kan med

fremtidig virkning dog vælge at anvende reglerne i 1. pkt., såfremt aktierne

i

moderselskabet er noteret på navn. Hvis aktierne i et moderselskab i samme

periode

som nævnt i 3. pkt. ophører med at være børsnoterede, anses dette ikke for et

ejerskifte ved anvendelsen af stk. 7. Ved en aktieombytning, hvor et

selskabs ejerkreds efter 2. pkt. skifter fra aktionærerne i et ikke

børsnoteret

selskab til et børsnoteret selskab, kan det børsnoterede selskab med

fremtidig

virkning vælge at anvende reglerne i 1. pkt., såfremt aktierne er noteret på

navn. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for ikke-børsnoterede

moderselskaber og moderforeninger, der har hjemsted i en stat, med hvilken

Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst, Grønland eller

Færøerne

eller i et land inden for Den Europæiske Union. Det gælder dog kun, såfremt

ejerandele i datterselskabet mellem begyndelsen af underskudsåret og

afslutningen af det indkomstår, hvori underskuddet ønskes fradraget, er

overdraget til enten moderselskabet efter 6. pkt. eller et andet

datterselskab,

hvori moderselskabet i den nævnte periode ejer mindst 25 pct. af

ejerandelene.

6. og 7. pkt. finder tilsvarende anvendelse for foreninger.

Stk. 11.

Stk. 2 og 3 gælder ikke for

dødsboer.

Stk. 12.

Begrænsningen i stk. 7,1.

pkt., hvorefter underskuddet ikke kan nedbringe den skattepligtige indkomst

til

et beløb mindre end selskabets positive nettokapitalindtægter, gælder ikke

for

underskud hidrørende fra indkomstår, hvori selskabet i hele indkomståret drev

virksomhed som pengeinstitut, forsikringsselskab, investeringsforening eller

realkreditinstitut eller i øvrigt udøvede næring ved køb og salg af

fordringer

eller drev næringsvirksomhed ved finansiering.

§ 15 A.

7)

Ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst medregnes lejeværdien af bolig i egen ejendom efter

statsskattelovens § 4, litra b, 2. pkt., jf. dog

ejendomsværdiskatteloven.

Stk. 2.

Lejeværdien kan dog ikke

overstige lejeværdien efter statsskattelovens § 4, litra b, 2. pkt., for

indkomståret 2001, medmindre der er sket en ombygning, tilbygning eller

nybygning af boligen den 1. januar 2002 eller senere, der begrunder en

huslejestigning. I så fald forhøjes lejeværdien med den pågældende

huslejestigning. Hvis den skattepligtige har fået bolig i egen ejendom 1.

januar 2002 eller senere, anvendes lejeværdien i indflytningsåret i stedet

for

lejeværdien i 2001. Hvis der er sket en ombygning, tilbygning eller nybygning

af boligen, der ikke er taget hensyn til ved fastsættelsen af lejeværdien i

indflytningsåret, og som begrunder en huslejestigning, finder bestemmelsen om

forhøjelse af lejeværdien i 2. pkt. tilsvarende anvendelse.

§ 15 B.

(Ophævet)

§ 15 C.

(Ophævet)

§ 15 D.

(Ophævet)

§ 15 E.

(Ophævet)

§ 15 F.

(Ophævet)

§ 15 G.

(Ophævet)

§ 15 H.

(Ophævet)

§ 15 I.

(Ophævet)

§ 15 J.

Ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst kan ejere af ejendomme som nævnt i ejendomsværdiskattelovens

§ 4,

nr. 1-5 og 9-11, der tjener til bolig for ejeren, alene foretage fradrag for

renter af indestående prioriteter samt reservefonds- og administrationsbidrag

til realkreditinstitutter. Øvrige udgifter vedrørende ejendommen kan ikke

fradrages, jf. dog § 15 K.

Stk. 2.

Stk. 1 gælder, uanset om

den skattepligtige har udlejet sin bolig i ejendommen en del af indkomståret.

Stk. 3.

Ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst kan ejere af en udlejningsejendom omfattet af

ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 6 og 7, bortset fra renter af

indestående prioriteter samt reservefonds- og administrationsbidrag til

realkreditinstitutter, ikke fradrage den efter 2. pkt. beregnede del af de

til

ejendommen knyttede udgifter, herunder afskrivninger på særlige

installationer.

Denne del beregnes som summen af de ved vurderingen fremkomne værdier af de

af

ejerne beboede lejligheder i ejendommen divideret med summen af samme værdi

og

den ved vurderingen fremkomne værdi af den øvrige del af ejendommen.

Stk. 4.

Deltagere i et fællesskab som

nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 8, kan bortset fra renter af

indestående prioriteter samt reservefonds- og administrationsbidrag til

realkreditinstitutter ikke fradrage ejendommens udgifter, herunder

afskrivninger på særlige installationer, hvis denne udelukkende tjener til

bolig for deltagerne. Er en del af ejendommen udlejet, kan deltagerne ikke

fradrage den efter 3. pkt. beregnede del af ejendommens udgifter, herunder

afskrivninger

på særlige installationer. Denne del beregnes som summen af de ved

vurderingen

fremkomne værdier af de af deltagerne beboede lejligheder i ejendommen

divideret med summen af samme værdi og den ved vurderingen fremkomne værdi af

den øvrige del af ejendommen.

§ 15 K.

For bygninger, der er undergivet

fredning i henhold til lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og

bymiljøer, kan der foretages fradrag for de faktiske driftsudgifter

vedrørende

ejendommen. Ophæves fredningen for en bygning, kan der foretages fradrag for

sådanne udgifter afholdt i resten af det indkomstår, hvori fredningen er

ophævet, og i de 5 efterfølgende indkomstår, jf. dog stk. 3. For

vedligeholdelsesudgifter kan der kun foretages fradrag efter 2. pkt., i det

omfang udgifterne vedrører bygningens ydre fremtræden (klimaskærmen). 1.-3.

pkt. gælder ikke for fredede ejerlejligheder. For ejere af en

udlejningsejendom

omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 6-8, gælder dog § 15

J, stk. 3 og 4.

Stk. 2.

I det omfang ejeren af en hidtil

fredet bygning forud for ophævelsen af fredningen har kunnet fratrække

istandsættelsesudgifter, kan ejeren efter ophævelsen af fredningen fortsat

fratrække sådanne udgifter, som er afholdt inden ophævelsen af fredningen.

Ejeren

kan desuden efter ophævelsen af fredningen foretage fradrag for

istandsættelsesudgifter vedrørende bygningens ydre fremtræden (klimaskærmen)

ved indkomstopgørelsen for resten af det indkomstår, hvori fredningen er

ophævet, og de efterfølgende 5 indkomstår.

Stk. 3.

Det er en betingelse for fradrag

efter stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 2. pkt., at bygningen er udpeget

som bevaringsværdig, jf. lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og

bymiljøer § 17 og § 19.

Stk. 4.

For ejendomme som nævnt i

ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 5, foretages fradrag for de faktiske

driftsudgifter, der kan henføres til den del af ejendommen, der benyttes

erhvervsmæssigt. Tilsvarende gælder ejendomme af den art, der er nævnt i

ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 5, som er beliggende i udlandet, på

Færøerne eller i Grønland.

§ 15 L.

(Ophævet)

§ 15 M.

(Ophævet)

§ 15 N.

(Ophævet)

§ 15 O.

Ejere af en fritidsbolig bortset

fra sommerhus, der efter tilladelse anvendes som helårsbolig, og som udlejes

en

del af året, kan fradrage 7.000 kr. i bruttolejeindtægten pr. fritidsbolig

ved

indkomstopgørelsen. Bundfradraget kan dog ikke overstige bruttolejeindtægten.

Af den reducerede lejeindtægt kan endvidere fradrages 40 pct., som dækker

samtlige udgifter m.v., der er forbundet med udlejningen, jf. stk. 2.

Vælger ejeren at foretage fradrag efter 1.-3. pkt., medregnes

ejendomsværdiskat

efter ejendomsværdiskatteloven for hele indkomståret.

Stk. 2.

Ejere, der ikke anvender

stk. 1, kan fradrage faktiske udgifter afholdt til vedligeholdelse af

indbo

og inventar, foretage skattemæssige afskrivninger efter reglerne om delvis

erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler som nævnt i afskrivningslovens kapitel

2

samt fradrage ejendomsskatter efter § 14, stk. 3. Fradrag kan

foretages med så stor en del af henholdsvis den afholdte

vedligeholdelsesudgift,

det beregnede afskrivningsbeløb og de betalte ejendomsskatter, som svarer til

den del af året, hvor udlejning har fundet sted. Herudover kan der foretages

fradrag for udgifter, der er direkte forbundet med udlejningen. Det samlede

fradragsbeløb efter dette stykke kan ikke overstige bruttolejeindtægten.

Foretages

fradrag efter 1.-4. pkt., kan ejeren ikke senere overgå til fradrag efter

stk. 1.

§ 15 P.

Lejere, der fremlejer en del af

værelserne i egen lejet lejlighed til beboelse, kan ved indkomstopgørelsen

vælge kun at medregne den del af bruttolejeindtægten, der overstiger et

bundfradrag

på 2/3 af fremlejers egen årlige leje for hele lejligheden. Andelshavere i

private andelsboligforeninger anses i denne forbindelse som lejere, og

andelshaveres boligafgift anses som leje. Ejere, der udlejer en del af

værelserne i en lejlighed i egen ejendom omfattet af

ejendomsværdiskattelovens

§ 4, til beboelse, kan ved indkomstopgørelsen vælge kun at medregne den

del af bruttolejeindtægten, der overstiger et bundfradrag på 1 1/3 pct. af

ejendomsværdien, jf. § 4 a, stk. 1, nr. 1, i

ejendomsværdiskatteloven,

dog altid mindst 24.000 kr., jf. dog 5. pkt. For ejendomme beliggende i

udlandet

m.v. udgør bundfradraget 1 1/3 pct. af handelsværdien, jf. § 4 a,

stk. 4, 2. pkt., i ejendomsværdiskatteloven. For fremlejere,

andelshavere

og ejere, der kun har lejet eller ejet lejligheden en del af indkomståret,

beregnes der kun bundfradrag af denne del af den årlige leje eller

ejendomsværdiskat.

Bundfradraget dækker samtlige udgifter og afskrivninger, der ellers ville

være

fradragsberettigede i forbindelse med fremlejningen eller udlejningen. For

ejere beregnes ejendomsværdiskat efter ejendomsværdiskatteloven for den

udlejede del af boligen.

Stk. 2.

Lejere, der fremlejer

lejligheden en del af indkomståret til beboelse, kan ved indkomstopgørelsen

vælge kun at medregne den del af bruttolejeindtægten, der overstiger et

bundfradrag på 2/3 af fremlejers egen årlige leje. Andelshavere i private

andelsboligforeninger anses i denne forbindelse som lejere, og andelshaveres

boligafgift anses som leje. Ejere af en helårsbolig, som er omfattet af

ejendomsværdiskattelovens § 4, der udlejer boligen en del af

indkomståret

til beboelse, kan ved indkomstopgørelsen vælge kun at medregne den del af

bruttolejeindtægten, der overstiger et bundfradrag som nævnt i stk. 1,

3.

pkt. Stk. 1, 4. pkt., finder dog tilsvarende anvendelse. For fremlejere,

andelshavere og ejere, der kun har lejet eller ejet lejligheden eller

ejendommen

en del af indkomståret, beregnes der kun bundfradrag af denne del af den

årlige

leje eller ejendomsværdiskat. Bundfradraget dækker samtlige udgifter og

afskrivninger, der ellers ville være fradragsberettigede i forbindelse med

fremlejningen eller udlejningen. For ejere beregnes ejendomsværdiskat efter

ejendomsværdiskatteloven

i udlejningsperioden.

Stk. 3.

Lejere og ejere som nævnt i

stk. 1 og 2, der ikke anvender bundfradragsreglen i stk. 1 eller 2,

kan ved indkomstopgørelsen foretage fradrag for udgifter m.v. som nævnt i

stk. 1, 6. pkt., og stk. 2, 6. pkt. Det samlede fradragsbeløb kan

dog

ikke overstige bruttolejeindtægten. Foretages fradraget efter 1. pkt., kan

den

pågældende lejer eller ejer ikke senere overgå til bundfradrag efter

stk. 1 eller 2.

§ 16.

7)

Ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst medregnes tilskud til telefon uden for arbejdsstedet,

jf. stk. 2, samt efter reglerne i stk. 3-13 vederlag i form

af

formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller

delvis

vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens

§§ 4-6,

når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som

led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Tilsvarende gælder

personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg,

kommissioner, råd, nævn eller andre kollektive organer, herunder Folketinget,

regionsråd

og kommunalbestyrelser.

Stk. 2.

Udgifter til telefonabonnement

uden for arbejdsstedet kan ikke fradrages ved opgørelsen af den

skattepligtige

indkomst. Tilskud til telefonudgifter anses fortrinsvis at dække

abonnementsudgiften.

Erhvervsmæssige samtaleudgifter vedrørende telefon uden for arbejdsstedet kan

for erhvervsdrivende fradrages efter reglen om driftsomkostninger i

statsskattelovens

§ 6, litra a, og for lønmodtagere fradrages efter ligningslovens

§ 9,

stk. 1.

Stk. 3.

Den skattepligtige værdi af de i

stk. 1 omhandlede goder skal ved skatteansættelsen, medmindre andet

følger

af stk. 4-13, fastsættes til den værdi, som det måtte antages at koste

den

skattepligtige at erhverve godet i almindelig fri handel. Rabat på indkøb af

varer og tjenesteydelser, som arbejdsgiveren m.v. udbyder til salg som led i

sin virksomhed, skal dog alene beskattes i det omfang, rabatten overstiger

avancen hos den pågældende arbejdsgiver m.v. Goder, som arbejdsgiveren i

overvejende grad har ydet af hensyn til den ansattes arbejde, beskattes kun,

hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere m.v.

overstiger et grundbeløb på 3.000 kr., der reguleres efter personskattelovens

§ 20. Hvis godernes samlede værdi i indkomståret overstiger

grundbeløbet,

beskattes hele den samlede værdi. Værdien af følgende goder beskattes uden

hensyn til grundbeløbet, og værdien af disse goder medregnes ikke ved

beregningen

af, om grundbeløbet er overskredet:

1)

Fri bil, fri

sommerbolig og fri lystbåd, jf. stk. 4-6.

2)

Fri kost og logi, når

værdiansættelsen kan foretages efter de af Skatterådet fastsatte

normalværdier.

3)

Fri telefon, herunder

arbejdsgiverbetalt datakommunikation, jf. dog stk. 13. Ved fri telefon

forstås,

at en telefon enten er oprettet i arbejdsgiverens navn, eller at

arbejdsgiveren

fuldstændigt eller op til et bestemt beløb betaler eller refunderer den

skattepligtiges telefonudgifter.

4)

Fri helårsbolig,

personalelån, samt tv- og radiolicens.

Stk. 4.

28)

Den skattepligtige værdi af en bil, der er

stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse af en

arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes til en årlig værdi på 25 pct. af

den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 20 pct. af

resten.

Bilens skattepligtige værdi beregnes dog mindst af 160.000 kr. For biler, der

er anskaffet af arbejdsgiveren højst tre år efter første indregistrering,

opgøres bilens værdi i det indkomstår, hvori første indregistrering er

foretaget, og i de to følgende indkomstår til den oprindelige nyvognspris og

herefter

til 75 pct. af nyvognsprisen. For biler, der er anskaffet mere end tre år

efter

første indregistrering, og for tidligere hyrevogne, der anskaffes uden

berigtigelse af registreringsafgift, opgøres bilens værdi til arbejdsgiverens

købspris inklusive eventuelle istandsættelsesudgifter. Ved værdiansættelsen

af

biler, der ikke indregistreres her i landet, og ved værdiansættelsen af

biler,

der er omfattet af registreringsafgiftslovens § 1, stk. 4, skal den

værdi anvendes, som efter 3. og 4. pkt. ville blive lagt til grund ved

værdiansættelsen af en tilsvarende bil, der er anskaffet her i landet og

indregistreret her. Er bilen kun til rådighed en del af året, nedsættes den

skattepligtige værdi svarende til det antal hele måneder, hvori bilen ikke

har

været til rådighed. Hvis en bil, der af arbejdsgiveren m.v. er stillet til

rådighed for den skattepligtige udelukkende for erhvervsmæssig kørsel,

benyttes

privat, beskattes værdien af den private benyttelse i det pågældende år efter

reglerne i 1.-5. pkt. Kørsel mellem hjem og virksomheden højst 1 dag om ugen

anses ved anvendelsen af reglerne i 7. pkt. ikke for privat kørsel for

skattepligtige,

der som led i kundeopsøgende arbejde fra hjemmet i øvrigt udelukkende kører

erhvervsmæssigt. Den skattepligtige værdi efter 1.-7. pkt. nedsættes

med

den skattepligtiges betaling i indkomståret til arbejdsgiveren m.v. for

råderetten,

men nedsættes ikke med eventuelle beløb, der beskattes efter reglen i

§ 9

C, stk. 7. For biler omfattet af § 4, stk. 1, II, A, i lov om

vægtafgift af køretøjer m.v. finder 1.-9. pkt. kun anvendelse, såfremt der

skal

betales tillægsafgift for privat anvendelse efter § 2 i lov om

vægtafgift

af køretøjer m.v. For biler, der er indregistreret første gang den 2. juni

1998

eller tidligere finder 1.-9. pkt. ikke anvendelse på biler, hvor

merværdiafgift

vedrørende anskaffelsen er fradraget ifølge merværdiafgiftsloven § 37,

stk. 1, § 38, stk. 1, eller § 41, fordi bilen udelukkende

anvendes erhvervsmæssigt.

Stk. 5.

Den skattepligtige værdi af en

sommerbolig, der er stillet til rådighed af en arbejdsgiver som nævnt i

stk. 1, sættes til 1/2 pct. pr. uge af ejendomsværdien pr. 1. oktober

året

før rådighedsåret eller i tilfælde, hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi,

handelsværdien pr. 1. oktober året før rådighedsåret, for hver af ugerne

22-34

og 1/4 pct. for hver af årets øvrige uger. Såfremt en sommerbolig som led i

et

ansættelsesforhold er stillet til rådighed for en ansat direktør eller en

anden

medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, anses den

pågældende at have sommerboligen til rådighed hele året. Hvis sommerboligen

er

stillet til rådighed for flere direktører eller andre medarbejdere med

væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, fordeles den skattepligtige

værdi

ligeligt. Den skattepligtige værdi nedsættes i forhold til antallet af dage,

sommerboligen stilles til rådighed for eller udlejes til andre personer, som

ikke er omfattet af 3. pkt., eller som ikke er nærtstående. 2.-4. pkt. finder

dog ikke anvendelse, såfremt sommerboligen som led i et ansættelsesforhold

stilles til rådighed for andre ansatte, som er uden væsentlig indflydelse på

egen

aflønningsform, eller som ikke er nærtstående, i 13 uger eller mere pr. år,

heraf mindst 8 uger i perioden uge 22-34. Som nærtstående anses den

skattepligtiges

ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses

ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og

adoptivforhold

sidestilles med ægte slægtskabsforhold. Den skattepligtige værdi efter 1. og

2.

pkt. nedsættes med den skattepligtiges betaling i indkomståret til

arbejdsgiveren

m.v. for råderetten.

Stk. 6.

Den skattepligtige værdi af en

lystbåd, der er stillet til rådighed af en arbejdsgiver som nævnt i

stk. 1, sættes til 2 pct. pr. uge af bådens anskaffelsessum inkl. moms

og

levering. Såfremt en lystbåd som led i et ansættelsesforhold er stillet til

rådighed for en ansat direktør eller anden medarbejder med væsentlig

indflydelse på egen aflønningsform, anses den pågældende at have lystbåden

til

rådighed hele året. Hvis lystbåden er stillet til rådighed for flere

direktører

eller andre medarbejdere med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform,

fordeles

den skattepligtige værdi ligeligt. Den skattepligtige værdi nedsættes i

forhold

til antallet af dage, lystbåden stilles til rådighed for eller udlejes til

andre personer, som ikke er omfattet af 3. pkt., eller som ikke er

nærtstående.

2.-4. pkt. finder dog ikke anvendelse, såfremt lystbåden som led i et

ansættelsesforhold stilles til rådighed for andre ansatte, som er uden

væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, eller som ikke er nærtstående,

i

13 uger eller mere pr. år, heraf mindst 8 uger i perioden uge 22-34. Som

nærtstående

anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og

børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer.

Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold. 2.-4.

pkt.

finder heller ikke anvendelse, såfremt den arbejdsgiver, der som led i et

ansættelsesforhold stiller en lystbåd til rådighed, har det som hovederhverv

at

producere lystbåde eller dele af lystbåde, og hvor det er et nødvendigt led i

produktionen heraf at testsejle virksomhedens lystbåde og den ansatte

direktør

eller medarbejderen med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform har det

som overvejende beskæftigelse at producere og afsætte lystbåde eller dele af

lystbåde.

Den skattepligtige værdi efter 1. og 2. pkt. nedsættes med den

skattepligtiges

betaling i indkomståret til arbejdsgiveren m.v. for råderetten.

Stk. 7.

Den skattepligtige værdi efter

stk. 3 af en helårsbolig, der er stillet til rådighed af en arbejdsgiver

som nævnt i stk. 1, og som det af hensyn til udførelsen af arbejdet

skønnes nødvendigt at den ansatte har pligt til at bebo under ansættelsen og

til at fraflytte ved ansættelsens ophør, herunder i forbindelse med

forflyttelse (tjenestebolig), nedsættes med 30 pct. Den skattepligtige værdi

af

en sådan helårsbolig efter nedsættelse efter 1. pkt. kan dog højst sættes til

et maksimumsbeløb, der beregnes som 15 pct. af den ansattes faste pengeløn

for

den tilsvarende periode fra den pågældende arbejdsgiver. Maksimumsbeløbet

skal

dog mindst beregnes som 15 pct. af 160.000 kr. Er boligen kun til rådighed en

del af året, nedsættes de 160.000 kr. svarende til det antal hele måneder,

hvori boligen ikke har været til rådighed. Den skattepligtige værdi nedsættes

med

den skattepligtiges betaling i indkomståret til arbejdsgiveren m.v. for

råderetten.

Stk. 8.

Den skattepligtige værdi efter

stk. 3 af en helårsbolig, der er stillet til rådighed af en arbejdsgiver

som nævnt i stk. 1, og som den ansatte har pligt til at fraflytte ved

ansættelsens ophør, men ikke pligt til at bebo under ansættelsen (lejebolig),

nedsættes med 10 pct. Den skattepligtige værdi efter 1. pkt. nedsættes med

den

skattepligtiges betaling i indkomståret til arbejdsgiveren m.v. for

råderetten.

Stk. 9.

Stk. 7 og 8 omfatter ikke

boliger, der er stillet til rådighed som led i et ansættelsesforhold, hvis

den

ansatte er direktør eller en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på

egen aflønningsform. For denne persongruppe sættes den skattepligtige værdi

til

5 pct. af beregningsgrundlaget med tillæg efter 10. pkt. Beregningsgrundlaget

er det største beløb af enten ejendomsværdien pr. 1. oktober året før

indkomståret eller i tilfælde, hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi,

handelsværdien

pr. 1. oktober året før indkomståret eller anskaffelsessummen opgjort i

henhold

til ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 2 eller 3, med tillæg

af forbedringer foretaget efter anskaffelsen, dog kun forbedringer foretaget

inden den 1. januar i indkomståret. Såfremt anskaffelsessummen er opgjort

efter

ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 3, 1. eller 2. pkt.,

medregnes kun forbedringer foretaget efter den 19. maj 1993.

Forbedringsudgifter på bygninger, der er undergivet fredning i henhold til

bygningsfredningsloven eller forbedringsudgifter, som modsvares af tilskud

m.v., der er skattefrie, skal ikke tillægges. Når anskaffelsessummen opgøres

efter ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 3, er selskabets

valg

af anskaffelsessum bindende i forhold til senere opgørelser efter denne

bestemmelse. Ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for boliger, for hvilke

ejendomsværdien fordeles efter vurderingslovens § 33, stk. 5, 2.

pkt., § 33, stk. 6, 2. pkt., eller § 33, stk. 7, 2. pkt.,

skal kun den del, der tjener til bolig for den ansatte, medregnes. Ved

opgørelsen

af beregningsgrundlaget for andre boliger skal den del, der udelukkende

anvendes erhvervsmæssigt, ikke medregnes. Hvis arbejdsgiveren m.v., jf.

stk. 1, sælger helårsboligen til en ny arbejdsgiver m.v., jf.

stk. 1,

hvor den ansatte direktør m.v., jf. 1. pkt., også har væsentlig indflydelse

på

egen aflønning, anvendes anskaffelsessummen fra ansættelsesforholdet hos den

sælgende arbejdsgiver m.v., såfremt den er højest. Den skattepligtige værdi

forhøjes med 1 pct. af den del af beregningsgrundlaget efter

ejendomsværdiskattelovens

§ 4 a, der ikke overstiger 3.040.000 kr., og 3 pct. af resten, svarende

til det beregningsgrundlag for ejendommen, der skulle have været anvendt,

hvis

ejendommen havde været omfattet af ejendomsværdiskatteloven. Herudover

medregnes udgifter til ejendomsskatter, som afholdes af arbejdsgiveren m.v.,

jf. stk. 1, til den skattepligtige indkomst. Den skattepligtige værdi

efter 2.-11. pkt. nedsættes med den skattepligtiges betaling i indkomståret

til

arbejdsgiveren m.v. for råderetten. 2.-11. pkt. finder ikke anvendelse,

såfremt

en ansat direktør eller en medarbejder med væsentlig indflydelse på egen

aflønningsform ifølge anden lovgivning er omfattet af og opfylder en pligt

til

at bebo helårsboligen.

Stk. 10.

Værdien af helt eller delvis

vederlagsfri privat benyttelse af parkeringsplads, der af hensyn til arbejdet

er stillet til rådighed af arbejdsgiveren, beskattes ikke.

Stk. 11.

Værdien af sparet hjemmeforbrug

til kost, når lønmodtageren af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1

modtager

fri kost eller får kosten dækket efter regning i forbindelse med arbejde på

et

midlertidigt arbejdssted, beskattes ikke.

Stk. 12.

Værdien af helt eller delvis

vederlagsfri privat benyttelse af en computer med tilbehør, der er stillet

til

rådighed til brug ved arbejdet, beskattes ikke. Engangsudgiften til

etablering

af en højhastigheds- eller bredbåndsadgang hos arbejdstageren kan i denne

forbindelse anses som tilbehør. I det omfang arbejdstageren betaler

arbejdsgiveren for at få stillet computer med tilbehør til rådighed, kan

arbejdstageren fradrage udgifterne, dog højst 3.500 kr. årligt, i sin

skattepligtige indkomst. Adgangen til fradrag efter 3. pkt. er betinget af,

at

arbejdsgiveren afholder minimum 25 pct. af udgifterne ved at stille

computeren

med tilbehør til rådighed. Ved beregningen af, hvorvidt arbejdsgiveren

opfylder

forpligtelsen til at afholde minimum 25 pct. af udgifterne, kan medregnes

arbejdsgiverens direkte omkostninger til erhvervelse eller leje af hard- og

software,

arbejdsgiverens engangsudgift til etablering af en højhastigheds- eller

bredbåndsadgang hos arbejdstageren samt arbejdsgiverens udgifter til

deltagelse

i pc-kurser m.v. for den enkelte arbejdstager, som får computer med tilbehør

stillet til rådighed. Skattefriheden efter 1. pkt. og adgang til fradrag

efter

3. pkt. gælder dog ikke, hvis arbejdstageren ved reduktion i sin bruttoløn

har

kompenseret arbejdsgiveren m.v. for at få stillet udstyret til rådighed. Har

arbejdstageren kompenseret arbejdsgiveren som nævnt i 6. pkt., medregnes et

beløb svarende til 50 pct. af udstyrets nypris ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst i det eller de indkomstår, hvor udstyret er til

rådighed. Har udstyret kun været til rådighed en del af året, nedsættes den

skattepligtige

værdi svarende til det antal hele måneder, hvori udstyret ikke har været til

rådighed.

Stk. 13.

Værdien af helt eller delvis

vederlagsfri privat arbejdsgiverbetalt datakommunikation via en

dataforbindelse

tilsluttet en arbejdstagers computer beskattes ikke, når arbejdstageren fra

sin

computer har adgang til arbejdsstedets netværk.

§ 16 A.

12)

29)

Ved opgørelsen

af den skattepligtige almindelige indkomst medregnes udbytte af aktier,

andelsbeviser og lignende værdipapirer, jf. dog stk. 4. Til udbytte

henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller

andelshavere, med undtagelse af friaktier og friandele samt udlodning af

likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt

opløses.

Til udbytte henregnes også den del af minimumsudlodningen efter § 16 C,

stk. 2 eller 15, der ikke udloddes. Uanset 1. og 2. pkt. henregnes

udlodning af likvidationsprovenu for tiden fra begyndelsen af det indkomstår,

i

hvilket ophør sker, til ophørstidspunktet fra en investeringsforening

omfattet

af aktieavancebeskatningslovens § 21 til udbytte, i det omfang

udlodningen

ikke overstiger minimumsudlodningen, jf. § 16 C, stk. 2 og 15.

Stk. 2.

Told- og

skatteforvaltningen kan tillade, at beløb, der udloddes i forbindelse med en

nedsættelse

af aktiekapitalen eller andelskapitalen i et selskab, der ikke er under

likvidation, fritages for beskatning efter reglerne i stk. 1.

Fortjeneste

eller tab ved den pågældende udlodning behandles i så fald efter de

almindelige

regler om beskatning af fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier m.v.

Stk. 3.

Finder

udlodning af likvidationsprovenu fra aktieselskaber og andelsselskaber sted

forud for det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, kan told- og

skatteforvaltningen tillade, at de udbetalte beløb eller en del af disse ikke

skal medregnes i modtagerens skattepligtige almindelige indkomst, når særlige

omstændigheder taler derfor. I så fald behandles de beløb, der fritages for

almindelig indkomstbeskatning, efter de almindelige regler om beskatning af

fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier m.v.

Stk. 4.

Udlodninger af beløb, som er

skattepligtige for foreninger og selskaber efter selskabsskattelovens

§ 5

B, stk. 4, og fusionsskattelovens § 12, stk. 3, er skattefri

for

modtageren.

Stk. 5.

Udlodninger fra udloddende

investeringsforeninger, jf. § 16 C, stk. 1, er skattefri i det

omfang,

der fremgår af stk. 6 og 7, hvis udlodningerne modtages af personer

m.v.,

der er skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller

dødsboskattelovens

§ 1, stk. 2. Skattefriheden gælder dog ikke, hvis modtageren af

udlodningen

omfattes af kursgevinstlovens § 13.

Stk. 6.

12)

Den

skattefri del af udlodningerne efter stk. 5 opgøres som forskellen

mellem

på den ene side udlodningerne og på den anden side den del af udlodningerne,

som hidrører fra investeringsforeningens nettoindtægter som nævnt i § 16

C, stk. 3, nr. 1-9, nedsat efter § 16 C, stk. 4, 1.-5. pkt.,

stk. 5, nr. 1-3, og stk. 6, jf. stk. 4, 1.-5. pkt.

Stk. 7.

12)

Uanset

stk. 6 kan den skattefri del af udlodningerne efter stk. 5 ikke

overstige den del af udlodningerne, som hidrører fra investeringsforeningens

nettogevinster som nævnt i § 16 C, stk. 3, nr. 10, nedsat efter

§ 16 C, stk. 5, nr. 4.

Stk. 8.

12)

Uanset

stk. 1 skal beløb, der udloddes i forbindelse med en kapitalnedsættelse

i

anpartsselskaber med en anpartskapital, der ikke overstiger nominelt 225.000

kr., ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis

anpartskapitalen i selskabet er forhøjet ved kontant indskud, apportindskud

eller konvertering af gæld i perioden fra og med den 6. december 1991 til og

med den 31. maj 1996 eller selskabet er stiftet i denne periode. 1. pkt.

finder

ikke anvendelse, hvis anparterne i selskabet er erhvervet som led i den

skattepligtiges næringsvej, jf. aktieavancebeskatningslovens § 17, hvis

kapitalnedsættelsen medfører, at anpartshavernes indflydelse i selskabet

forrykkes, eller hvis det udloddede beløb helt eller delvis er fritaget for

beskatning efter stk. 1, jf. stk. 2. 1. pkt. finder endvidere kun

anvendelse på den del af det udloddede beløb, der ikke overstiger den

nominelle

værdi af de annullerede anparter.

Stk. 9.

12)

En hovedaktionær som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4, der

modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en bil, en

sommerbolig, en lystbåd eller en helårsbolig til rådighed, skal ved

opgørelsen

af den skattepligtige indkomst medregne værdien af godet tillagt eventuelt

sparet privatforbrug i relation til godet. Godernes værdi ansættes efter

reglerne i henholdsvis § 16, stk. 4, 5, 6 og 9. 1. og 2. pkt.

finder

dog ikke anvendelse for udbytte i form af en helårsbolig, der stilles til

rådighed for en hovedaktionær, som nævnt i ligningslovens § 16,

stk. 9, sidste pkt.

Stk. 10.

Ti1

udbytte medregnes udbytteskat, der tilbagebetales fra udlandet, Færøerne

eller

Grønland vedrørende aktier, der tilhører et selskab eller en

investeringsforening, bortset fra en kontoførende investeringsforening, og

som

ikke tilfalder selskabet eller investeringsforeningen.

Stk. 11.

12)

Ved

et selskabs annullering af egne aktier fordeles anskaffelsessummen for hele

selskabets beholdning af egne aktier forholdsmæssigt mellem de annullerede

aktier og de aktier, som selskabet beholder. Den del af anskaffelsessummen,

der

henføres til de annullerede aktier, kan ikke anvendes ved opgørelse af

fortjeneste og tab, når selskabet efterfølgende afstår egne aktier. Anvender

selskabet lagerprincippet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 23,

stk. 2, udgår de annullerede aktiers kursværdi ved indkomstårets

begyndelse af kursværdien af selskabets beholdning af de pågældende aktier

ved

indkomstårets begyndelse. Annulleres aktier, som er erhvervet i indkomstårets

løb, fordeles anskaffelsessummen for hele selskabets beholdning af egne

aktier

erhvervet i indkomstårets løb forholdsmæssigt mellem de annullerede aktier og

de aktier, som selskabet beholder. Annullering af egne aktier anses for at

ske

forholdsmæssigt mellem aktier ejet ved indkomstårets begyndelse og aktier

erhvervet i indkomståret.

§ 16 B.

12)

30)

Afstår en aktionær eller andelshaver aktier,

andelsbeviser og lignende værdipapirer, herunder konvertible obligationer,

samt

tegningsret til sådanne værdipapirer til det selskab, der har udstedt de

pågældende værdipapirer, medregnes afståelsessummen i den pågældendes

skattepligtige almindelige indkomst. Dette gælder ikke ved afståelse af

aktier

m.v., der er omfattet af § 7 A, aktier omfattet af § 7 H, aktier

erhvervet ved udnyttelse af en købe- eller tegningsret omfattet af § 7 H

og aktier erhvervet ved udnyttelse af en købe- eller tegningsret omfattet af

§ 28, og når det ved udstedelsen af aktierne er betinget, at aktierne

ved

afståelse eller ved medarbejderens død tilbagesælges til selskabet, der i så

fald er forpligtet til at erhverve disse. Det er dog en betingelse, at

medarbejderaktionæren ikke er hovedaktionær i selskabet efter

aktieavancebeskatningslovens

§ 4.

Stk. 2.

Told- og skatteforvaltningen kan

tillade, at afståelsessummer fritages for beskatning efter stk. 1.

Fortjeneste eller tab ved afståelsen behandles i så fald efter samme regler

som

fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier m.v. til andre end det i

stk. 1 nævnte selskab.

Stk. 3.

Stk. 1 finder ikke

anvendelse, såfremt aktier m.v. afstås til et selskab i likvidation i det

kalenderår,

hvori selskabet endeligt opløses. Stk. 1 finder endvidere ikke

anvendelse

ved afståelse af investeringsbeviser.

Stk. 4.

31)

Stk. 1 omfatter ikke tegningsretter til

aktier omfattet af § 28, der afstås ved tilbagesalg til det udstedende

selskab.

Stk. 5.

5)

Stk. l

finder ikke anvendelse, såfremt en aktionær afstår børsnoterede aktier til

det

selskab, som har udstedt dem. I de tilfælde, der ikke er omfattet af

stk. 3, kan sælger dog tilkendegive over for skattemyndighederne, at

salget

er omfattet af stk. 1. Det er en betingelse, at tilkendegivelsen

fremkommer i forbindelse med indgivelse af selvangivelse for det år, hvor

afståelsen sker.

Stk. 6.

12)

I tilfælde omfattet af stk. 3

og 5, hvor stk. 1 ikke finder anvendelse, og i tilfælde omfattet af

stk. 1, 2. pkt., behandles gevinst og tab ved afståelsen efter samme

regler som gevinst og tab ved afståelse til andre end det udstedende selskab.

Stk. 7.

Uanset stk. 1 er beløb, som

er skattepligtige for foreninger og selskaber efter selskabsskattelovens

§ 5 B, stk. 4, og fusionsskattelovens § 12, stk. 3,

skattefri

for modtageren.

§ 16 C.

Ved en udloddende

investeringsforening forstås en investeringsforening, der udsteder

omsættelige

beviser for medlemmernes indskud, og som opgør en minimumsudlodning, der

beskattes

i overensstemmelse med, at foreningen har valgt, at foreningens indkomst skal

beskattes hos medlemmerne efter reglerne for udloddende foreninger. En

udloddende investeringsforening kan dog undlade at opgøre udlodningen, hvis

minimumsudlodningen er mindre end 1 pct. af investeringsbevisets pålydende.

En

udloddende investeringsforening kan endvidere nedrunde minimumsudlodningen

til

nærmeste beløb, som er fuldt ud deleligt med 0,25 pct. af

investeringsbevisets

pålydende. Beløb, der som følge af nedrundingen ikke skal medtages i

minimumsudlodningen, fordeles forholdsmæssigt mellem de indkomstarter, hvoraf

minimumsudlodningen opgøres. Beløb efter 2. og 3. pkt., der ikke skal

medtages

i minimumsudlodningen, overføres i stedet til minimumsudlodningen i det

følgende år. Beløbene overføres til de indkomstarter, som de vedrører. En

eventuel acontoudlodning opgøres altid som det faktisk udloddede beløb.

Stk. 2.

Minimumsudlodningen udgør summen

af indkomstårets indtægter og nettobeløb som nævnt i stk. 3 med fradrag

for tab og udgifter efter stk. 4-6. Ved ophør af foreningens

skattemæssige

status som udloddende forening opgøres minimumsudlodningen for tiden fra

indkomstårets begyndelse indtil ophørstidspunktet.

Stk. 3.

I beregningen af minimumsudlodningen

indgår følgende indtægter:

1)

Indtjente renter og

løbende ydelser, begge fordelt over den periode, som indtægten vedrører, samt

vederlag for udlån af værdipapirer.

2)

Indtjente udbytter

efter § 16 A fratrukket indeholdt udbytteskat og tillagt tilbagebetalt

udbytteskat og afståelsessummer efter § 16 B samt låntagers betaling til

långiver af dennes manglende udbytte ved aktieudlån, i det omfang de nævnte

indtægter ikke er omfattet af nr. 9.

3)

Gevinst på fordringer

i fremmed valuta som omhandlet i kursgevinstlovens § 16.

4)

Gevinst på

fordringer, der ikke udstedes med en pålydende rente, der opfylder

mindsterentekravet efter kursgevinstlovens § 38, jf. § 14, og

gevinst

på gæld omfattet af kursgevinstlovens § 6.

5)

Gevinst på

finansielle kontrakter som omhandlet i kursgevinstlovens §§ 29-33

fratrukket tab på finansielle kontrakter efter reglerne i kursgevinstlovens

§ 31, stk. 2-4, og § 32, stk. 2 og 3.

6)

32)

Gevinst fratrukket tab ved afståelse af

aktier m.v., som for skattepligtige personer ville være aktieindkomst efter

personskattelovens § 4 a, og som investeringsforeningen har erhvervet

mindre

end 3 år forud for afståelsen. Gevinst og tab opgøres under anvendelse af

aktieavancebeskatningslovens § 8, § 25 og § 26, stk. 2-4

og

6.

7)

12)

Gevinst på aktier opgjort efter

aktieavancebeskatningslovens § 19 samt udbytter og afståelsessummer

efter

§ 16 B vedrørende samme aktier.

8)

12)

Gevinst efter aktieavancebeskatningslovens

§ 22, stk. 1, ved afståelse af beviser for indskud i

investeringsforeninger.

9)

Indtjente udbytter

efter § 16 A fratrukket indeholdt udbytteskat og tillagt tilbagebetalt

udbytteskat og afståelsessummer efter § 16 B samt låntagers betaling til

långiver af dennes manglende udbytte ved aktieudlån, i det omfang de nævnte

indtægter for skattepligtige personer ville være omfattet af § 4 a,

stk. 1, nr. 1 eller 2, uden at være omfattet af § 4 a, stk. 2.

10)

Gevinst på fordringer,

der udstedes med en pålydende rente, der opfylder mindsterentekravet efter

kursgevinstlovens § 38, jf. § 14, fratrukket tab på sådanne

fordringer. Dog kan tab alene fratrækkes, i det omfang tabene ikke overstiger

gevinsterne.

Stk. 4.

32)

I det samlede nettobeløb efter stk. 3, nr. 1-5, 7 og 8, fradrages tab

på fordringer i fremmed valuta som omhandlet i kursgevinstlovens § 16 og

tab på aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19. For

investeringsforeninger omfattet af selskabsskattelovens § 1,

stk. 8,

gælder dette dog ikke tab på fordringer på selskaber, med hvilke et medlem af

foreningen er koncernforbundet, jf. kursgevinstlovens § 4, når

fordringen

også er omfattet af kursgevinstlovens § 4. Endvidere fradrages tab ved

afståelse af beviser for indskud i investeringsforeninger, som for

skattepligtige omfattet af kildeskattelovens § 1 eller

dødsboskattelovens

§ 1, stk. 2, er fradragsberettiget efter

aktieavancebeskatningslovens

§ 22, stk. 3. Et negativt beløb opgjort efter 1. pkt. kan fradrages

i

nettobeløb efter stk. 3, nr. 6. Et eventuelt overskydende beløb kan

herefter fradrages i indtægter efter stk. 3, nr. 9. Et eventuelt

overskydende negativt beløb kan herefter fradrages i nettobeløb efter

stk. 3, nr. 10.

Stk. 5.

32)

Investeringsforeningen kan ved opgørelsen af minimumsudlodningen fradrage

udgifter til administration, i det omfang udgifterne ikke overstiger et

eventuelt positivt nettobeløb opgjort efter stk. 3 og 4. Fradraget efter

1. pkt. fordeles forholdsmæssigt mellem positive nettobeløb opgjort efter

1)

stk. 3, nr. 1-5,

7 og 8, nedsat efter stk. 4, 1.-3. pkt.,

2)

stk. 3, nr. 6,

nedsat efter stk. 4, 4. pkt.,

3)

stk. 3, nr. 9,

nedsat efter stk. 4, 5. pkt.,

4)

stk. 3, nr. 10,

nedsat efter stk. 4, 6. pkt.

Stk. 6.

Er det samlede beløb, der

opgøres til udlodning efter stk. 3 og 4, negativt, kan dette for

investeringsforeningens

følgende indkomstår fradrages ved opgørelsen af de beløb, der skal udloddes

efter stk. 3-5. Fradrag kan kun fremføres til et senere

indkomstår,

såfremt det ikke for et tidligere indkomstår kan rummes i det beløb, der skal

udloddes. Fremførte fradrag fordeles efter reglerne i stk. 4 i det år,

hvori fradrag foretages.

Stk. 7.

12)

Skattepligtige

efter kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1,

stk. 2, der har erhvervet investeringsbeviser i en pengemarkedsforening,

jf. lov om investeringsforeninger og specialforeninger § 2, stk. 2,

nr. 2, kan nedsætte den førstkommende skattepligtige udlodning efter

erhvervelsen

med tab ved afståelse af beviset. Nedsættelsesadgangen efter 1. pkt. er

betinget af, at investeringsbeviset afstås i det samme indkomstår, hvori den

førstkommende udlodning efter erhvervelsen finder sted, og at

investeringsbeviset er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 22.

Reglerne i 1. pkt. finder ikke anvendelse, såfremt tab ved afståelse af

investeringsbeviset kan fradrages efter reglerne i

aktieavancebeskatningslovens

§ 22, stk. 3.

Stk. 8.

Ved udstedelse af nye

investeringsbeviser (emission) forøges de indtægter og udgifter, jf.

stk. 3-6, indtil emissionstidspunktet, som skal tages i betragtning ved

opgørelsen af en udloddende investeringsforenings udlodningspligt efter

emissionen. Forøgelsen af de enkelte indtægter og udgifter sker efter

forholdet

mellem den pålydende værdi af alle andele efter emissionen og den pålydende

værdi af alle andele inden emissionen. Forøgelse af tab sker dog ikke,

såfremt

foreningen er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 8, og har

mindre end 8 medlemmer på tidspunktet, hvor tabet opstår. Koncernforbundne

medlemmer,

jf. kursgevinstlovens § 4, regnes i denne sammenhæng for et medlem.

Stk. 9.

Ved indløsning af

investeringsbeviser nedsættes de indtægter og udgifter, jf. stk. 3-6,

indtil indløsningstidspunktet, som skal tages i betragtning ved opgørelsen af

en udloddende investeringsforenings udlodningspligt efter indløsningen.

Nedsættelsen af de enkelte indtægter og udgifter sker efter forholdet mellem

den pålydende værdi af alle andele efter indløsningen og den pålydende værdi

af

alle andele inden indløsningen.

Stk. 10.

Beløb efter stk. 1, 5.

pkt., samt tab, der kan fremføres til indtægt henholdsvis fradrag ved

opgørelse

af foreningens udlodningspligt, efter at emission eller indløsning har fundet

sted, sidestilles ved anvendelse af stk. 8 og 9 med foreningens

indtægter

og udgifter, selv om de hidrører fra tidligere år.

Stk. 11.

Ved ændring fra en forening, der

er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.

5 a, til en udloddende forening, uden at

foreningen opløses, anses aktiver og passiver for anskaffet på det tidspunkt

og

til den pris, hvortil de var anskaffet før ændringen. Uudnyttet tab på aktier

ejet under 3 år, som foreligger ved ændringen, kan fremføres til fradrag ved

opgørelse af udlodningspligtige gevinster fra salg af aktier ejet under 3 år.

Stk. 12.

Valget i stk. 1 af

skattemæssig status som udloddende forening skal være truffet inden det

første

år, som valget gælder for. I en nystiftet forening skal valget være truffet i

forbindelse med stiftelsen, hvis det skal gælde fra første år. Oplysning om

valget skal indsendes til told- og skatteforvaltningen senest den 31.

december

i det første år, som valget gælder for. Valget må ikke være tidsbegrænset i

sin

varighed eller betinget af ændringer i foreningens indkomstforhold. Valget

kan

kun træffes med virkning for hele indkomstår. Endvidere skal foreningen inden

2

måneder efter generalforsamlingens årlige godkendelse af udbytte m.v., dog

senest den 31. december i samme år, indsende oplysning til told- og

skatteforvaltningen om størrelsen af minimumsudlodningen og dens

sammensætning,

indsende oplysning om det faktisk udloddede beløb fordelt på indkomsttyper,

jf.

stk. 3, og indsende oplysning om sammensætningen af en eventuel

difference, hvis det udloddede overstiger minimumsudlodningen, samt

dokumentation for minimumsudlodningen og eventuelle merudloddede beløbs

sammenhæng med foreningens indkomst i det år, som udlodningen hidrører fra.

Skatteministeren fastsætter de nærmere regler om oplysningspligten og om den

fornødne dokumentation.

Stk. 13.

12)

Hvis oplysninger eller dokumentation efter stk. 12 ikke indsendes

rettidigt, eller der ikke gives rettidige og korrekte oplysninger om

minimumsudlodning

m.v. og disses sammensætning til medlemmernes værdipapircentral eller

pengeinstitut m.v. her i landet, jf. skattekontrollovens § 10 A, og

depositarer

eller kontoførere i udlandet, jf. skattekontrollovens § 11 B, således at

disse kan indsende rettidig indberetning, beskattes medlemmerne af gevinst og

tab på investeringsbeviser i foreningen, der hidrører fra indkomstårene fra

og

med indkomståret forud for rettidig indsendelse af oplysninger efter 2. pkt.

og

de derefter følgende 4 indkomstår efter reglerne i

aktieavancebeskatningslovens

§ 19. Såfremt der mangler rettidige og korrekte oplysninger fra flere på

hinanden følgende år som udloddende forening, fastholdes beskatningen efter

aktieavancebeskatningslovens § 19 fra og med det første år, der mangler

rettidige og korrekte oplysninger for, til og med 4 år efter det seneste år,

der mangler rettidige og korrekte oplysninger for.

Stk. 14.

12)

Gevinst

og tab på investeringsbeviser i foreningen, der hidrører fra indkomstårene

fra

og med det år, som valget gælder for, og de derefter følgende 4 indkomstår,

beskattes ligeledes efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 19,

hvis foreningen vælger skattemæssig status som investeringsselskab, jf.

aktieavancebeskatningslovens § 19.

Et sådant valg kan ikke træffes

med tilbagevirkende kraft for år, for hvilken fristen for rettidig

indsendelse

af oplysninger som nævnt i stk. 13 er overskredet.

Stk. 15.

12)

En udloddende investeringsforening kan i stedet for at opgøre

minimumsudlodningen

efter stk. 2 vælge at opgøre minimumsudlodningen som årets

nettofortjeneste opgjort efter aktieavancebeskatningslovens § 23,

stk. 2. Tab fra tidligere år kan ikke fremføres til nedsættelse af

fortjeneste

i senere år. § 16 C, stk. 1, 2.-4. pkt., gælder ikke. Beslutning om

beskatning

efter denne bestemmelse skal være truffet i forbindelse med foreningens

stiftelse eller inden markedsføring her i landet. Hvis foreningen tidligere

har

været omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.

5 a

og 6, jf. lovbekendtgørelse nr. 111

af 19. februar 2004, skal beslutningen være truffet inden den 31. december

2006. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler om oplysningspligt m.v.

En

beslutning om at ophøre med at være omfattet af nærværende bestemmelse kan

først tillægges virkning fra begyndelsen af indkomståret efter, at

beslutningen

er taget. Foreningen kan ikke herefter igen vælge at opgøre

minimumsudlodningen

som nettofortjenesten.

§ 16 D.

Bestemmelserne i §§ 16 A og

16 B finder anvendelse på indtægter, der erhverves, og tab, der konstateres

den

1. januar 1962 eller senere, og bestemmelserne træder fra nævnte dato i

stedet

for bestemmelserne i statsskattelovens § 4 e og § 5 a om udbytte af

aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer samt om fortjeneste og tab på

de

nævnte værdipapirer.

§ 16 E.

(Ophævet)

§ 16 F.

(Ophævet)

§ 16 G.

Til den skattepligtige indkomst

medregnes beløb, der ved en pensionsordnings opløsning eller bortfald

tilfalder

arbejdsgiveren, når denne i sin skattepligtige indkomst har fradraget de af

ham

præsterede tilskud til ordningen, medmindre beløbet beskattes efter

pensionsbeskatningslovens § 24.

§ 16 H.

33)

Såfremt en skattepligtig omfattet af

kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2,

kontrollerer eller har væsentlig indflydelse på et udenlandsk selskab eller

en

forening m.v. (selskabet), skal den skattepligtige medregne selskabets

indkomst

opgjort efter selskabsskattelovens § 32, stk. 7 og 8, når følgende

betingelser er til stede:

1)

Selskabets samlede

udenlandske indkomstskat er mindre end 3/4 af skatten beregnet på grundlag af

satsen i selskabsskattelovens § 17, stk. 1, af selskabets samlede

skattepligtige indkomst opgjort efter selskabsskattelovens § 32,

stk. 3 og 4, for det pågældende indkomstår.

2)

Selskabets

CFC-indkomst, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 3 og 5, nr. 1-9,

for samme periode udgør mere end 1/3 af selskabets skattepligtige indkomst

opgjort efter selskabsskattelovens § 32, stk. 3. Ved bedømmelsen

ses

der bort fra skattepligtig indkomst hidrørende fra selskaber kontrolleret af

selskabet, eller som selskabet har væsentlig indflydelse på, hvis selskaberne

er hjemmehørende i samme land som selskabet. I stedet inddrages skattepligtig

indkomst i de pågældende selskaber forholdsmæssigt efter selskabets direkte

eller indirekte ejerandele.

3)

33)

Den

skattepligtiges aktier, investeringsforeningsbeviser m.v. i selskabet er ikke

aktier eller investeringsforeningsbeviser m.v. i investeringsselskaber efter

aktieavancebeskatningslovens regler.

Stk. 2.

34)

Stk. 1 finder tilsvarende

anvendelse, hvis den skattepligtige i fællesskab med nærtstående eller i

fællesskab med en fond eller trust stiftet af den skattepligtige eller dennes

nærtstående eller fonde eller truster stiftet af disse kontrollerer eller har

væsentlig indflydelse på et udenlandsk selskab som nævnt i stk. 1. Den

skattepligtige anses for at kontrollere eller have væsentlig indflydelse på

et

selskab, hvis vedkommende direkte eller indirekte eller i fællesskab med

nærtstående

ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen i selskabet eller råder over mere end

50

pct. af stemmerne i selskabet. Som nærtstående anses den skattepligtiges

ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses

ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og

adoptivforhold

sidestilles med ægte slægtskabsforhold. Ejerandele og stemmerettigheder, som

indehaves af selskabsdeltagere, med hvem den skattepligtige har en aftale om

udøvelse af fælles væsentlig indflydelse, eller som indehaves af et selskab

eller

en forening m.v. som nævnt i § 2, stk. 1, 2. pkt. (transparent

enhed), hvori den skattepligtige deltager, medregnes ved opgørelsen i 2. pkt.

Stk. 3.

34)

Selskabsskattelovens

§ 32, stk. 6, 4. pkt., og stk. 9-11, finder tilsvarende

anvendelse på skattepligtige omfattet af stk. 1, for så vidt de efter

deres indhold er anvendelige. Den skattepligtige beskattes dog ikke af

indkomsten i udenlandske selskaber som nævnt i stk. 1, i det omfang

indkomsten

skal medregnes til et selskabs eller en fonds skattepligtige indkomst efter

selskabsskattelovens § 32 eller fondsbeskatningslovens § 12.

Stk. 4.

For skattepligtige omfattet af

stk. 1 medregnes udbytte fra selskaber m.v. omfattet af stk. 1 ikke

til den skattepligtige indkomst, i det omfang udbyttet ikke overstiger den

danske skat, som den skattepligtige skal betale af indkomsten i selskabet.

Stk. 5.

Har den skattepligtige for et

indkomstår betalt dansk CFC-skat efter denne bestemmelse, kan CFC-skatten

udbetales kontant i et senere indkomstår, i det omfang summen af udenlandske

betalte skatter af indkomst omfattet af stk. 1, jf. selskabsskattelovens

§ 32, stk. 10, og den faktisk betalte danske CFC-skat som følge af

denne bestemmelse overstiger summen af den danske skat af indkomst efter

stk. 1, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 5, for de

pågældende

og mellemliggende år. I det omfang den skattepligtige har modtaget udbytter,

som ikke er medregnet til den skattepligtige indkomst som følge af

stk. 4,

medregnes den kontante udbetaling til den skattepligtige indkomst i det

indkomstår, hvor CFC-skatten tilbagebetales.

§ 17.

Renter af gæld kan ikke fradrages

ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det omfang, skyldneren som

gave

eller som arveforskud har påtaget sig gælden over for livsarvinger eller

disses

ægtefæller eller over for fonds, legater eller lignende, der helt eller

delvis

er oprettet til fordel for bestemte familier. Stedbørn og plejebørn

sidestilles

med livsarvinger.

§ 17 A.

Ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst kan udgifter til renter af skatter samt told- og

forbrugsafgifter ikke fradrages bortset fra renter ved henstand efter

§ 36

i lov om afgift af dødsboer og gaver og § 12 i lov om beskatning af

fortjeneste ved afståelse af fast ejendom.

Stk. 2.

Renter af lån, der er ydet i

henhold til lov om lån til betaling af ejendomsskatter for visse parcel- og

rækkehuse og lov om lån til betaling af ejendomsskatter, kan ikke fradrages

ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det samme gælder renter af lån

ydet

efter § 33 i lov om forurenet jord.

Stk. 3.

Renter af boligydelseslån, der

er ydet i henhold til lov om boligydelse til pensionister eller lov om

individuel boligstøtte, kan ikke fradrages ved opgørelsen af den

skattepligtige

indkomst.

Stk. 4.

Renter som

følge af for sen betaling af told- og skatteforvaltningens udlæg for honorar

til revisor efter skattekontrollovens § 3 D, stk. 3, eller

opkrævningslovens § 5 a, stk. 3, kan ikke fradrages ved opgørelsen

af

den skattepligtige indkomst.

§ 17 B.

Beløb, der udbetales efter lov om

beskatning til kommunerne af faste ejendomme § 29 A medregnes ikke ved

opgørelsen af modtagerens skattepligtige indkomst og giver ikke anledning til

ændring af modtagerens indkomstansættelser for tidligere indkomstår.

§ 17 C.

Udgifter til depotgebyrer,

boksleje, kontooversigter samt administration i øvrigt vedrørende

værdipapirer

og bankindeståender, der er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde

kapitalindkomst,

jf. personskattelovens § 4, eller aktieindkomst, jf. personskattelovens

§ 4 a, kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

§ 17 D.

Gevinster, som bortloddes af

pengeinstitutter til indehavere af gevinstkonti efter lov om

gevinstopsparing,

kan ikke fradrages ved opgørelsen af pengeinstituttets skattepligtige

indkomst.

§ 17 E.

35)

(Ophævet)

§ 18.

Renter af lån, der optages mod

sikkerhed i livsforsikringspolicer, tegnede i tiden efter den 30. november

1939, kan kun bringes til fradrag ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst, for så vidt angår den del af lånesummen, der overstiger

forsikringens

tilbagekøbsværdi.

Stk. 2.

Bestemmelsen kommer ikke til

anvendelse på forsikringer, for hvis vedkommende præmiebetalingen strækker

sig

over mindst 10 år, og hvis tilbagekøbsværdi ikke er vilkårligt forøget ved

ekstraordinære præmieindskud.

§ 18 A.

(Ophævet)

§ 18 B.

(Ophævet)

§ 18 C.

(Ophævet)

§ 19.

(Ophævet)

§ 20.

(Ophævet)

§ 21.

(Ophævet)

§ 21 A.

(Ophævet)

§§ 22-26.

(Ophævet)

§ 27.

(Ophævet)

§ 27 A.

Skattepligtige personer, der skal

svare almindelig indkomstskat af vederlag for afhændelse af patentret,

ophavsret til litterære og kunstneriske værker, ret til mønster eller

varemærke

eller lignende tidsbegrænsede rettigheder eller af vederlag for afhændelse af

en særlig fremstillingsmetode eller lignende (knowhow), kan, hvis vederlaget

efter aftalen ikke skal betales fuldt ud i afhændelsesåret, vælge i dette og

senere år alene at indtægtsføre de vederlagsbeløb, som efter den oprindelige

aftale kunne kræves betalt i det pågældende år. Vederlagsbeløbene skal dog

senest indtægtsføres i det år, hvori de betales. Det er en betingelse for

anvendelse af reglerne i 1.-2. pkt., at den skattepligtige er ophavsmand til

den afhændede rettighed eller knowhow, eller at den pågældende rettighed

eller

knowhow er erhvervet som led i den skattepligtiges næringsvej eller i

spekulationsøjemed.

Stk. 2.

Det samme gælder for selskaber

og foreninger, der skal beskattes af vederlag som nævnt i stk. 1 efter

reglerne i lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.

§ 27 B.

Den skattepligtige del af

tilskudsbevillinger til forskning, som administreres af Forskningsstyrelsen,

og

som er tildelt i indkomstårene 1998, 1999, 2000 og 2001, skal mod behørig

dokumentation

medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det eller de

indkomstår, hvor udbetalingen har fundet sted, hvis den skattepligtige

anmoder

om det. Anmodningen skal være indgivet til told- og skatteforvaltningen

senest

den 1. maj 2005. Anmodningen sidestilles med en tilbagekaldelse af en

eventuel

klage til skatteankenævnet eller Landsskatteretten over spørgsmål vedrørende

periodiseringen af tilskudsbevillinger som nævnt i 1. pkt. Told- og

skatteforvaltningen skal orientere skatteankenævnet eller Landsskatteretten

om

den skattepligtiges anmodning. Den skattepligtige kan tilbagekalde sin

anmodning om ændret periodisering senest en måned fra modtagelsen af de som

følge af anmodningen ændrede årsopgørelser.

Stk. 2.

18)

Der ydes en godtgørelse på 100 pct. af de

udgifter, som den skattepligtige ifølge regning skal betale eller har betalt

til sagkyndig bistand m.v. som nævnt i skatteforvaltningslovens § 54 i

sager som nævnt i skatteforvaltningslovens § 55 vedrørende

periodiseringen

af tilskudsbevillinger som nævnt i stk. 1. Dette gælder, selv om den

skattepligtige ikke har fået fuldt medhold eller medhold i overvejende grad.

Godtgørelse efter 1. pkt. reduceres med godtgørelse, som den skattepligtige

har

modtaget i medfør af skatteforvaltningslovens kapitel 19. Godtgørelse efter

1.

pkt. skal ikke medregnes til den skattepligtige indkomst. Udgifter, hvortil

der

ydes godtgørelse efter 1. pkt., kan ikke fratrækkes ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst. Anmodning om godtgørelse efter 1. pkt. skal opfylde

de

krav, som følger af regler fastsat i medfør af skatteforvaltningslovens

§ 58. Anmodningen skal indgives til told- og skatteforvaltningen

samtidig

med anmodningen som nævnt i stk. 1.

Stk. 3.

Modtagere af tilskudsbevillinger som

nævnt i stk. 1 kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det

eller de indkomstår, hvor udbetalingen af tilskudsbevillingen har fundet

sted,

foretage fradrag for udgifter til logi, kost og småfornødenheder efter de

regler og under de betingelser, som for de pågældende indkomstår gjaldt for

lønmodtagere. Der kan dog ikke foretages fradrag, i det omfang udgifterne er

dækket af et indkomstskattefrit legat efter reglerne i § 7 K, ligesom

der

ikke kan foretages fradrag, i det omfang udgifterne er dækket skattefrit som

udlæg efter regning. Anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen med

henblik

på fradrag efter 1. pkt. skal indgives til told- og skatteforvaltningen

samtidig med anmodningen som nævnt i stk. 1.

§ 27 C.

(Ophævet)

§ 27 D.

(Ophævet)

§ 27 E.

Vederlag, som en person modtager

ved afhændelse af et forsknings- eller udviklingsarbejde, kan medregnes

ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst inden for en

10-års-periode,

der begynder med det indkomstår, hvori afhændelsen sker. Det er en

betingelse,

at afhændelsen sker til et aktie- eller anpartsselskab med henblik på

en

videreudvikling af ovennævnte arbejde, og at hele vederlaget ydes i form af

aktier eller anparter i det nævnte selskab.

Stk. 2.

Den skattepligtige bestemmer

selv, hvor stor en del af vederlaget der skal medregnes i indkomsten for det

enkelte år inden for 10-års-perioden, jf. dog stk. 3 og 4.

Beløb, der er medregnet i indkomsten for ét år, kan ikke senere overføres til

et andet år. Ved selvangivelsen skal der gives oplysning om den del af

vederlaget, der endnu ikke er medregnet i den skattepligtige indkomst.

Stk. 3.

Ved afståelse af de i

stk. 1 nævnte aktier eller anparter skal en til afståelsen svarende

forholdsmæssig

del af vederlaget være medregnet ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst

senest for det indkomstår, hvori afståelsen sker.

Stk. 4.

Ophører den skattepligtiges

skattepligt efter kildeskattelovens § 1 som følge af fraflytning, eller

bliver den skattepligtige efter bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne

eller

Grønland, skal vederlag som nævnt i stk. 2, 3. pkt., medregnes ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori

indkomstskattepligten ophører, eller hvor der sker flytning af det

skattemæssige hjemsted.

§ 28.

14)

For personer, der som vederlag modtager køberetter til aktier eller

tegningsretter

til aktier af det selskab, hvor de er ansat, indtræder beskatningen af den

modtagne køberet eller tegningsret først på det tidspunkt, hvor køberetten

henholdsvis tegningsretten udnyttes eller afstås. Tilsvarende gælder

beskatning

af køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, der modtages som

led

i en aftale om personligt arbejde i øvrigt, samt for køberetter til aktier

eller tegningsretter til aktier, som personer, der er valgt til medlem af

eller

medhjælp for selskabets bestyrelse, modtager som vederlag. Personen anses for

at have modtaget et vederlag, såfremt vedkommende betaler et beløb, der er

lavere end købe- eller tegningsrettens handelsværdi opgjort på det tidspunkt,

hvor der erhverves ubetinget ret til den modtagne købe- eller tegningsret.

For

køberetter forudsætter anvendelsen af reglerne i 1. og 2. pkt., at den

modtagne

køberet indeholder en ret for enten den ansatte m.m. eller det selskab, der

har

ydet køberetten, til at erhverve eller levere aktier. Endvidere er anvendelse

af reglerne i 1. og 2. pkt. betinget af, at det selskab, hvor modtageren er

ansat m.m., enten selv har udstedt køberetten eller tegningsretten eller har

erhvervet køberetten eller tegningsretten fra et selskab, der er

koncernforbundet med selskabet, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2,

og

som har udstedt køberetten henholdsvis tegningsretten. Beskatningen sker på

grundlag af køberettens eller tegningsrettens værdi på udnyttelsestidspunktet

henholdsvis afståelsestidspunktet. Hvis det selskab, der har udstedt købe-

eller tegningsretten, eller det selskab, hvori personen i henhold til købe-

eller tegningsretten kan erhverve aktier, inden personens udnyttelse eller

afståelse af retten indgår i en fusion, spaltning, tilførsel af aktiver eller

aktieombytning, anses personen ikke for at have afstået aftalen ved fusionen,

spaltningen, tilførslen af aktiver eller aktieombytningen. Såfremt den

modtagne

køberet eller tegningsret udløber uudnyttet, bortfalder beskatningen efter

§ 16, jf. statsskattelovens § 4.

Stk. 2.

Stk. 1

finder tilsvarende anvendelse for køberetter til aktier eller tegningsretter

til aktier, der modtages fra et selskab, der er koncernforbundet med det

selskab, hvor personen er ansat m.m., jf. kursgevinstlovens § 4,

stk. 2. Det er en betingelse, at køberetten henholdsvis tegningsretten

er

udstedt af det selskab, der yder køberetten henholdsvis tegningsretten.

Stk. 3.

Er der ydet

køberetter eller tegningsretter omfattet af stk. 1 eller 2, og er der i

øvrigt efter reglerne i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a,

fradragsret for de hermed forbundne udgifter, kan den del af den

fradragsberettigede udgift, der svarer til køberettens henholdsvis

tegningsrettens værdi på udnyttelsestidspunktet, først fradrages ved

opgørelsen

af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvor køberetten

henholdsvis

tegningsretten udnyttes. Er køberetten eller tegningsretten ydet af et

selskab,

der er koncernforbundet med det selskab, hvor modtageren er ansat m.m., jf.

kursgevinstlovens § 4, stk. 2, indtræder en eventuel beskatning af

det selskab, hvor modtageren er ansat m.m., først i det indkomstår, hvor

køberetten henholdsvis tegningsretten udnyttes.

Stk. 4.

36)

Ophører den skattepligtiges skattepligt efter

kildeskattelovens § 1, uden at der samtidig indtræder skattepligt efter

kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1 eller 2, skal vederlag som

nævnt

i stk. 1, 1. og 2. pkt., medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst for det indkomstår, hvori skattepligten ophører. Bliver den

skattepligtige efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst

hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, sidestilles dette

ved

anvendelse af reglerne i 1. pkt. med ophør af skattepligt. Beskatningen sker

på

grundlag af køberettens eller tegningsrettens værdi på tidspunktet for

skattepligtens ophør.

Stk. 5.

36)

Ophører den skattepligtiges skattepligt efter kildeskattelovens § 2,

stk. 1, nr. 1 eller 2, uden at den skattepligtige samtidig bliver

skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, skal vederlag som nævnt i

stk. 1, 1. og 2. pkt., medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst for det indkomstår, hvori skattepligten ophører. Beskatningen sker

på

grundlag af køberettens eller tegningsrettens værdi på tidspunktet for

skattepligtens ophør.

Stk. 6.

Den

skattepligtige kan efter reglerne i kildeskattelovens § 73 E få henstand

med betaling af skatter og arbejdsmarkedsbidrag beregnet efter stk. 4.

Stk. 7.

Ved

udnyttelse eller afståelse af købe- eller tegningsretter, efter at der er

indtrådt skattepligt efter stk. 4 eller 5, kan den skattepligtige vælge

for disse købe- eller tegningsretter at opgøre det skattepligtige vederlag på

grundlag af købe- eller tegningsrettens værdi på dette tidspunkt. Adgang til

omberegning efter 1. pkt. er betinget af, at der ved fraflytningen m.v. er

indgivet selvangivelse til told- og skatteforvaltningen, og at der ved den

senere udnyttelse eller afståelse indgives selvangivelse herom til told- og

skatteforvaltningen.

Stk. 8.

Såfremt

købe- eller tegningsretter udløber uudnyttet, efter at der er indtrådt

skattepligt efter stk. 4 eller 5, bortfalder pligten til betale skat og

arbejdsmarkedsbidrag af disse købe- og tegningsretter. Bortfald af skatten og

arbejdsmarkedsbidrag efter 1. pkt. er betinget af, at der ved fraflytningen

m.v. er indgivet selvangivelse til told- og skatteforvaltningen inden

selvangivelsesfristens udløb, og at der ved det senere udløb indgives

meddelelse herom til told- og skatteforvaltningen inden

selvangivelsesfristens

udløb.

Stk. 9.

For

køberetter og tegningsretter, hvor der er indtrådt skattepligt efter

stk. 4 eller 5, men som på ny omfattes af skattepligt her i landet,

bortfalder pligten til at betale skat og arbejdsmarkedsbidrag af køberetter

og

tegningsretter, der ikke er udnyttet eller afstået ved skattepligtens

genindtræden.

De pågældende købe- eller tegningsretter behandles efter reglerne i

stk. 1-3, idet beskatningen ved en senere udnyttelse eller afståelse

sker

på grundlag af købe- eller tegningsrettens værdi på dette tidspunkt.

Stk. 10.

Nedsættes

skatten og arbejdsmarkedsbidrag efter stk. 7, eller bortfalder pligten

til

at betale skat og arbejdsmarkedsbidrag efter stk. 8 og 9, tilbagebetales

eventuel for meget betalt skat og arbejdsmarkedsbidrag efter anmodning med en

rentegodtgørelse på 6 pct. årligt fra betalingstidspunktet. Rentegodtgørelsen

medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 11.

13)

Stk. 1-10

finder ikke anvendelse, såfremt tildelingen af køberetter eller

tegningsretter

er omfattet af reglerne i § 7 A eller § 7 H, jf. dog

§ 7 H,

stk. 8.

§ 28 A.

(Ophævet)

§ 28 B.

(Ophævet)

§ 28 C.

(Ophævet)

§ 29.

Har en selvstændig

erhvervsvirksomhed flere end 10 personer som ejere, hvoraf nogle ejere ikke

deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang, skal virksomheden for

sidstnævnte ejere udarbejde et fælles skatteregnskab efter

skattelovgivningens

almindelige regler. Dog skal renteindtægter og renteudgifter m.v., jf.

§ 5, fordeles over den periode, renterne vedrører. Afskrivninger og

nedskrivninger skal foretages med samme satser for de pågældende ejere, jf.

dog

stk. 3, 2. pkt.

Stk. 2.

Det fælles

skatteregnskab opgøres for kalenderåret, medmindre Skatterådet tillader

anvendelsen

af et andet regnskabsår.

Stk. 3.

Det fælles skatteregnskab

opgjort efter stk. 1 og 2 skal anvendes af den skattepligtige ved

indkomstopgørelsen. Det gælder dog ikke for afskrivningsgrundlag og

afskrivningssatser, hvis den skattepligtige har afskrevet forskelligt fra de

øvrige ejere.

Stk. 4.

Ejere af vindmøller eller

vindmølleandele, der anvender reglerne i § 8 P, stk. 2 og 3,

medregnes

ikke ved opgørelsen af antallet af ejere i stk. 1.

§ 30.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes ikke ydelser, som

afholdes af arbejdsgiveren til lægefagligt begrundet behandling af

medarbejderen ved sygdom eller ulykke, herunder behandling af psykiske

lidelser

hos en psykolog eller psykiater, til tilsvarende sygdomsforebyggende

behandling, til behandling hos en kiropraktor eller til behandling af

medarbejderens misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler, jf. dog

stk. 2. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes heller

ikke ydelser, som afholdes af arbejdsgiveren til medarbejderens

rygeafvænning.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes heller ikke den

rentefordel, som en medarbejder måtte opnå ved, at arbejdsgiveren yder denne

et

lån til dækning af udgifterne ved behandlingen. Rentefordelen medregnes

heller

ikke, hvis arbejdsgiveren yder medarbejderen et lån til dækning af udgifterne

ved rygeafvænning. Såfremt arbejdsgiveren har valgt at tegne en forsikring

til

dækning af udgifter i forbindelse med medarbejderens behandling eller

rygeafvænning, eller såfremt medarbejderen har tegnet en sådan forsikring og

arbejdsgiveren dækker medarbejderens udgifter hertil, medregnes tilsvarende

ikke forsikringspræmien eller det fra arbejdsgiveren modtagne beløb til

medarbejderens skattepligtige indkomst.

Stk. 2

. Skattefriheden

for ydelser til dækning af medicinudgifter, som afholdes af arbejdsgiveren i

forbindelse med en behandling omfattet af stk. 1, 1. pkt., er begrænset

til udgifter afholdt i en periode på højst 6 måneder fra 1. behandlingsdag,

bortset fra udgifter afholdt under indlæggelse på hospital, klinik og

lignende.

Tilsvarende gælder for skattefriheden for rentefordelen ved et lån,

forsikringspræmier

eller beløb til dækning heraf, jf. stk. 1, 3. og 5. pkt., i det omfang

medicinudgifter dækkes af lånet eller forsikringen ud over den nævnte

periode.

Stk. 3.

Det er en betingelse for

skattefriheden efter stk. 1, at udgiften afholdes som led i

arbejdsgiverens

generelle personalepolitik for alle virksomhedens medarbejdere, herunder at

en

forsikring tegnet af arbejdsgiveren tilbydes samtlige virksomhedens

medarbejdere. Tilbuddet kan dog begrænses efter generelle kriterier om

anciennitet og antal arbejdstimer.

Stk. 4.

Det er endvidere en betingelse

for skattefriheden efter stk. 1, 1. eller 3. pkt., at der foreligger en

lægehenvisning til behandling. Skattefriheden for ydelser til behandling af

misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler er dog alene betinget af,

at

der foreligger en skriftlig lægeerklæring om, at medarbejderen har behov for

behandlingen, og skattefriheden for ydelser til kiropraktorbehandling er

alene

betinget af, at der foreligger en skriftlig erklæring fra en kiropraktor, der

har autorisation efter dansk ret eller, hvis kiropraktoren er etableret i

udlandet, tilsvarende kvalifikationer, om, at medarbejderen har behov for

behandlingen.

Ved behandling af psykiske lidelser hos en psykolog er der endvidere en

betingelse, at den pågældende psykolog har autorisation efter dansk ret

eller,

hvis psykologen er etableret i udlandet, tilsvarende kvalifikationer.

Stk. 5.

Det er en betingelse for

skattefriheden for forsikringspræmier efter stk. 1, 5. pkt., at det af

forsikringsbetingelserne fremgår, at forsikringen kun dækker behandling efter

stk. 1, 1. pkt., der enten sker efter lægelig henvisning, er lægeligt

godkendt, eller, for så vidt angår behandling af misbrug af medicin, alkohol

og

andre rusmidler samt kiropraktorbehandling, opfylder kravene i stk. 4,

2.

pkt. For behandling af psykiske lidelser hos en psykolog er skattefriheden

betinget af, at det af forsikringsbetingelserne fremgår, at den pågældende

psykolog skal opfylde kravene i stk. 4, 3. pkt.

Stk. 6.

7)

Stk. 1-5 gælder

tilsvarende for ydelser til behandling eller rygeafvænning, som i tilfælde,

hvor virksomhedens medarbejdere omfattes af en ordning som nævnt i

stk. 1,

gives til personer som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i

øvrigt

samt til personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for bestyrelser,

udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollektive organer, herunder

Folketinget, regionsråd og kommunalbestyrelser. Stk. 1-3, stk. 4,

2.

pkt., og stk. 5 gælder tilsvarende for ydelser til alkoholafvænning, som

gives til medlemmer af en fagforening, pensionskasse eller lignende.

§ 30 A.

37)

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

kan skattepligtige personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed,

fradrage udgifter til egne sundhedsbehandlinger m.v. og sundhedsbehandlinger

m.v. af en ægtefælle, som ikke i overvejende grad driver virksomheden, men

som

modtager en del af virksomhedens overskud, jf. kildeskattelovens § 25 A,

stk. 3, efter reglerne i stk. 2-5. Fradragsretten er betinget af,

at

1)

den person, som

sundhedsbehandlingen m.v. vedrører, deltager i virksomhedens drift med en

personlig arbejdsindsats af ikke uvæsentligt omfang og

2)

eventuelle

medarbejdere i virksomheder, der drives af den selvstændigt erhvervsdrivende,

bortset fra virksomheder omfattet af personskattelovens § 4,

stk. 1,

nr. 10 eller 12, med mindst to ejere, som led i virksomhedernes generelle

personalepolitik senest samtidig med etableringen af ordningen for den

selvstændigt erhvervsdrivende er tilbudt en tilsvarende ordning med

skattefrihed

for arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger m.v., jf. § 30. Hvis der

efter § 30, stk. 3, 2. pkt., er fastsat generelle anciennitetskrav,

skal den selvstændigt erhvervsdrivende og en eventuel ægtefælle opfylde et

tilsvarende

anciennitetskrav.

Stk. 2.

37)

Fradragsretten efter stk. 1 omfatter

ydelser, som afholdes til lægefagligt begrundet behandling ved sygdom eller

ulykke, herunder behandling af psykiske lidelser hos en psykolog eller

psykiater, til tilsvarende sygdomsforebyggende behandling, til behandling hos

en kiropraktor eller til behandling af misbrug af medicin, alkohol eller

andre

rusmidler, jf. dog stk. 3. Fradragsretten efter stk. 1 omfatter

ligeledes ydelser til rygeafvænning. Hvis den selvstændigt erhvervsdrivende

har

valgt at tegne en forsikring til dækning af udgifter i forbindelse med sådan

behandling eller rygeafvænning og der for eventuelle medarbejdere i

virksomheden er tegnet en tilsvarende forsikring efter § 30,

stk. 1,

5. pkt., er forsikringspræmien fradragsberettiget. Hvis der for medarbejderne

i

en virksomhed er tegnet en forsikring som nævnt i § 30, stk. 1, 5.

pkt., og den selvstændigt erhvervsdrivende eller en eventuel ægtefælle

omfattet

af kildeskattelovens § 25 A, stk. 3, af forsikringsmæssige grunde

ikke kan blive omfattet af forsikringen, kan der fradrages ydelser som nævnt

i

1. og 2. pkt., forudsat at disse ydelser svarer til de ydelser, der for

medarbejdernes vedkommende er omfattet af forsikringen.

Stk. 3.

Fradragsretten for udgifter til medicin, som afholdes i forbindelse med en

behandling omfattet af stk. 2, 1. pkt., er begrænset til udgifter

afholdt

i en periode på højst 6 måneder fra 1. behandlingsdag, bortset fra udgifter

afholdt under indlæggelse på hospital, klinik og lignende. Tilsvarende gælder

for fradragsretten for forsikringspræmier, i det omfang medicinudgifter

dækkes

af forsikringen ud over den nævnte periode.

Stk. 4.

Det er en

betingelse for fradragsretten efter stk. 2, 1. pkt., at der foreligger

en

lægehenvisning til behandling. Fradragsretten for udgifter til behandling af

misbrug af medicin, alkohol og andre rusmidler er dog alene betinget af, at

der

foreligger en skriftlig lægeerklæring om, at den pågældende har behov for

behandling. Fradragsretten for udgifter til kiropraktorbehandling er alene

betinget af, at der foreligger en skriftlig erklæring fra en kiropraktor, der

har autorisation efter dansk ret eller, hvis kiropraktoren er etableret i

udlandet, tilsvarende kvalifikationer, om, at personen har behov for

behandlingen. Ved behandling af psykiske lidelser hos en psykolog er det

endvidere en betingelse, at den pågældende psykolog har autorisation efter

dansk ret eller, hvis psykologen er etableret i udlandet, tilsvarende

kvalifikationer.

Stk. 5.

37)

Det er en betingelse for fradragsretten

for forsikringspræmier efter stk. 2, 3. pkt., at det af

forsikringsbetingelserne

fremgår, at forsikringen kun dækker behandling efter stk. 2, 1. pkt.,

der

enten sker efter lægelig henvisning, er lægeligt godkendt eller, for så vidt

angår behandling af misbrug af medicin, alkohol og andre rusmidler samt

kiropraktorbehandling, opfylder kravene i henholdsvis stk. 4, 2. og 3.

pkt. For behandling af psykiske lidelser hos en psykolog er skattefriheden

betinget af, at det af forsikringsbetingelserne fremgår, at den pågældende

psykolog skal opfylde kravene i stk. 4, 4. pkt.

Stk. 6.

Ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst for en ægtefælle, der ikke i

overvejende grad driver virksomheden, men som modtager en del af

virksomhedens

overskud, jf. kildeskattelovens § 25 A, stk. 3, medregnes ikke

ydelser

fra den anden ægtefælle eller udbetalinger fra forsikringer som nævnt i

stk. 1, 2, 4 og 5. § 30, stk. 2, finder tilsvarende

anvendelse.

§ 31.

7)

38)

39)

Ved opgørelsen

af den skattepligtige indkomst medregnes ikke ydelser til dækning af udgifter

i

forbindelse med uddannelser og kurser, når ydelserne modtages fra en

arbejdsgiver som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om

ydelse af personligt arbejde i øvrigt og ydelserne er omfattet af

stk. 3.

Ydelser omfattet af stk. 3 til dækning af udgifter i forbindelse med

uddannelser

og kurser medregnes ligeledes ikke, når de modtages ved ophør af et

ansættelsesforhold.

1. pkt. gælder ligeledes for ydelser omfattet af stk. 3, som gives til

personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg,

kommissioner, råd, nævn eller andre kollegiale organer, herunder Folketinget,

regionsråd og kommunalbestyrelser, samt gives til medlemmer af en

fagforening,

arbejdsløshedskasse eller pensionskasse. Tilsvarende gælder for ydelser

omfattet af stk. 3, som personer modtager fra staten i jobcenteret,

eller

som elever modtager fra Arbejdsgivernes Elevrefusion. Tilsvarende gælder for

ydelser omfattet af stk. 3, der ydes af et uddannelsessted eller i

medfør

af § 73 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til personer, der

deltager i uddannelse efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. Tilsvarende

gælder for tildeling af friplads efter lov om universiteter

(universitetsloven)

eller lov om stipendier til visse udenlandske studerende ved korte og

mellemlange videregående uddannelser. Tilsvarende gælder for tilskud til

deltagerbetaling, som ydes efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte

(SVU),

samt for tilskud til deltagerbetaling, som ydes efter lov om støtte til

voksenuddannelse (VUS), herunder støtte, der ydes efter § 23,

stk. 3

og 4, jf. stk. 2, i lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU).

Tilsvarende gælder for tilskud til deltagerbetaling, som ydes efter § 73

b

i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til personer, der deltager i

uddannelse, som er omfattet af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU)

eller lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og

efteruddannelse.

Stk. 2.

Stk. 1 finder ikke

anvendelse, når uddannelsen eller kurset udelukkende har privat karakter for

modtageren.

Stk. 3.

Følgende ydelser medregnes efter

stk. 1 ikke til den skattepligtige indkomst:

1)

Skole- eller

deltagerbetaling. Ydelser til dækning af udgifter til erhvervelse af kørekort

til almindelig bil kan dog ikke ydes skattefrit, medmindre arbejdsgiveren

m.v.,

jf. stk. 1, har pligt til at afholde ydelsen i henhold til gældende

lovgivning.

2)

Ydelser til dækning

af bog- og materialeudgifter, som er relevante for uddannelsen eller kurset.

3)

Godtgørelser til

dækning af udgifter til logi, kost og småfornødenheder, jf. stk. 4.

4)

Befordringsgodtgørelser,

såfremt godtgørelsen ikke overstiger satsen i stk. 5.

Stk. 4.

Udgifter til logi, kost og

småfornødenheder kan dækkes skattefrit af arbejdsgiveren m.v., jf.

stk. 1,

når modtageren af ydelsen på grund af afstanden mellem bopæl og

uddannelsesstedet eller kursusstedet ikke har mulighed for at overnatte på

sin

sædvanlige bopæl. Når opholdet på uddannelses- eller kursusstedet varer

mindst

24 timer, kan satserne i § 9 A, stk. 2, nr. 1 og 4, jf. § 9 A,

stk. 3, for sædvanlige udgifter til logi, kost og småfornødenheder på

uddannelses- eller kursusstedet anvendes i stedet for de faktiske udgifter.

Satsen i 2. pkt. til kost og småfornødenheder kan kun benyttes i de første 12

måneder af opholdet på uddannelses- eller kursusstedet. Uanset 1. pkt. kan

arbejdsgiveren

m.v., jf. stk. 1, skattefrit dække de faktiske udgifter til kost, når

kosten indtages på uddannelses- eller kursusstedet.

Stk. 5.

Der

kan for befordringen frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og

uddannelsesstedet eller kursusstedet eller mellem arbejdsstedet og

uddannelsesstedet

eller kursusstedet i egen bil eller motorcykel ad den normale transportvej

udbetales en befordringsgodtgørelse beregnet på grundlag af satsen, som

Skatterådet

fastsætter efter § 9 C, stk. 1. Tilsvarende gælder for befordringen

mellem uddannelses- eller kursussteder eller inden for samme uddannelses-

eller

kursussted. Arbejdsgiveren m.v., jf. stk. 1, kan skattefrit dække de

faktiske udgifter til anden befordring. Har den uddannelsessøgende eller

kursisten adgang til en af arbejdsgiveren m.v., jf. stk. 1, betalt

befordring med offentlige eller private transportmidler, medregnes udbetalt

godtgørelse efter 1. og 2. pkt. til den skattepligtige indkomst for den del

af

strækningen, hvor der er adgang til fri befordring. Har den

uddannelsessøgende

eller kursisten modtaget befordringsgodtgørelse efter § 9 B for den

samme

strækning, medregnes udbetalt godtgørelse efter 1. og 2. pkt. til den

skattepligtige indkomst. Har den uddannelsessøgende eller kursisten modtaget

befordringsgodtgørelse efter § 9 B til befordring i forbindelse med en

uddannelse eller et kursus, kan der ikke senere overgås til godtgørelse efter

1. og 2. pkt. til befordring i forbindelse med samme uddannelse eller kursus.

Stk. 6.

Udgifter omfattet af

stk. 3, der ikke dækkes af en arbejdsgiver m.v., jf. stk. 1, kan

ikke

fradrages ved indkomstopgørelsen, medmindre dette følger af

skattelovgivningens

almindelige regler.

§ 31 A.

(Ophævet)

§ 32.

(Ophævet)

§ 32 A.

(Ophævet)

§§ 32 B og 32 C.

(Ophævet)

§ 32 D.

Skatteministeren fastsætter

regler om:

1)

Optagelse af mandtal

over skattepligtige personer og dødsboer.

2)

I hvilken kommune en

skattepligtig person eller et skattepligtigt dødsbo skal ansættes til

statsskat.

3)

5)

Indgivelse

af selvangivelse og skatteligning samt opkrævning, inddrivelse og forrentning

m.v. af skat i følgende tilfælde:

a)

Hvor der for en

person i årets løb er sket ændringer i skattepligtsforholdene.

b)

Hvor en person efter

bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i en

fremmed stat, Færøerne eller Grønland.

c)

Vedrørende dødsboer.

§ 32 E.

(Ophævet)

§ 32 F.

Ved beregningen af forældelsesfristen for krav på skat af fortjenester

omfattet

af ejendomsavancebeskatningsloven og afskrivningslovens §§ 9, 21 og 40

bortses fra den tid, i hvilken told- og skatteforvaltningen på grund af den

skattepligtiges ophold i udlandet har været ude af stand til at gøre kravet

gældende

ved dansk domstol.

§ 33.

7)

Skat, der er betalt til

fremmed stat, til Grønland eller til Færøerne og opkrævet af indkomst fra

kilder dér, det være sig ved direkte påligning eller ved indeholdelse, kan

fradrages i de indkomstskatter til stat og kommune der skal svares af denne

indkomst i Danmark, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 19,

stk. 2.

Fradragsbeløbet skal dog ikke kunne overstige den del af den samlede danske

skat, der efter forholdet mellem den i fremmed stat, i Grønland eller på

Færøerne beskattede del af indkomsten og hele den i Danmark beskattede

indkomst

falder på førstnævnte del af indkomsten.

Stk. 2.

Såfremt der med den fremmede

stat, med Grønland eller med Færøerne er indgået en overenskomst til

undgåelse

af dobbeltbeskatning, skal der dog ikke gives fradrag for et større

skattebeløb

end det, som denne stat, Grønland eller Færøerne efter overenskomsten har et

ubetinget krav på at oppebære.

Stk. 3.

Når et indskydende selskab, der

er hjemmehørende her i landet, i forbindelse med fusion, spaltning eller

tilførsel af aktiver overdrager aktiver i et fast driftssted eller faste

ejendomme, som er beliggende i en anden stat, der er medlem af Den Europæiske

Union, til et modtagende selskab, der er hjemmehørende i en anden

medlemsstat,

nedsættes den danske beskatning ved overdragelsen. Den danske beskatning

nedsættes efter stk. 1 og 2 eller efter reglerne i

dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den medlemsstat, hvor det faste

driftssted

eller den faste ejendom er beliggende, med den skat, som denne medlemsstat

kunne have pålignet overskud eller kapitalvinding i det faste driftssted

eller

den faste ejendom ved overdragelsen, såfremt fusionen, spaltningen eller

tilførslen ikke var omfattet af direktiv 90/434/EØF.

Stk. 4.

40)

Når

et indskydende selskab, der er hjemmehørende i udlandet, og som ved

beskatningen her i landet anses for at være en transparent enhed, i

forbindelse

med fusion, spaltning, tilførsel af aktiver eller aktieombytning overdrager

aktiver og passiver til et modtagende selskab, der er omfattet af begrebet

selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv 90/434/EØF, nedsættes den

danske beskatning ved overdragelsen. Den danske beskatning nedsættes efter

stk. 1 og 2 eller efter reglerne i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med

den relevante medlemsstat med den skat, som denne medlemsstat kunne have

pålignet overskud eller kapitalvinding i det indskydende selskab ved

overdragelsen,

såfremt selskabet ikke var omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i

artikel 3 i direktiv 90/434/EØF.

Stk. 5.

41)

Hvis et selskab eller forening m.v. efter

selskabsskattelovens § 5, stk. 7 og 8, ved indkomstopgørelsen skal

medregne

fortjeneste på aktiver og passiver, nedsættes den danske skat efter

stk. 1

og 2 eller efter reglerne i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den skat,

som

den pågældende stat, Grønland eller Færøerne kunne have pålignet overskud

eller

kapitalvinding i et fast driftssted eller en fast ejendom, såfremt det faste

driftssted eller den faste ejendom var afstået på samme tidspunkt.

Stk. 6.

Skat betalt

til fremmed stat, Færøerne eller Grønland af sambeskattede selskaber, der

ikke

er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, kan alene fradrages i

den danske skat efter stk. 1. Danske skatter, som er opkrævet hos

sambeskattede udenlandske selskaber efter selskabsskattelovens § 2,

medregnes i de udenlandske skatter efter 1. pkt. Reglerne i eventuelle

dobbeltbeskatningsoverenskomster anvendes ikke. Indgår flere selskaber, som

er

hjemmehørende i samme land, i sambeskatningen, opgøres disse selskabers

indkomst

samlet. Den samlede indkomstopgørelse efter 4. pkt. omfatter tillige danske

selskabers faste driftssteder, som er beliggende i samme land, og som indgår

i

sambeskatningen, når der lempes for overskud i de faste driftssteder efter

creditmetoden. Vælger et sambeskattet selskab, der har haft underskud, som er

fradraget i andre selskabers skattepligtige indkomst, og som ikke modsvares

af

senere års overskud, at undlade at udnytte samtlige sine fradragsmuligheder

ved

indkomstopgørelsen til fremmed stat, Færøerne eller Grønland, medregnes den

herved forøgede udenlandske skattebetaling for det pågældende indkomstår ikke

ved beregningen efter stk. 1.

Stk. 7.

Stk. 1

gælder ikke med hensyn til lønindkomst, der er omfattet af § 33 A eller

§ 5 eller § 8 i lov om beskatning af søfolk.

Stk. 8.

Fragtskat

betalt til en fremmed stat, som overstiger den danske skat, der falder på

indkomsten

fra den fremmede stat, jf. stk. 1, 2. pkt., kan fremføres til fradrag i

skatten i de følgende indkomstår. En fremført fragtskat, jf. 1. pkt., kan kun

fradrages i et senere år i det omfang, den med tillæg af den i dette år

betalte

fragtskat ikke overstiger den danske skat, der i dette år falder på den

udenlandske indkomst. Som fragtskat anses skat på bruttofortjenesten ved

international skibstrafik.

§ 33 A.

Har en person, der er

skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, under ophold uden for riget i

mindst 6 måneder uden andre afbrydelser af opholdet end nødvendigt arbejde

her

i riget i direkte forbindelse med udlandsopholdet, ferie eller lignende af en

sammenlagt varighed på højst 42 dage, erhvervet lønindkomst ved personligt

arbejde i tjenesteforhold, nedsættes den samlede indkomstskat med det beløb,

der forholdsmæssigt falder på den udenlandske indkomst. Nedsættelsen omfatter

ikke den del af lønindkomsten, der kan henføres til arbejde her i landet. Ved

opgørelsen af den nævnte 6-måneders-periode anses ophold om bord

på

et dansk skib, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, jf.

lov

om beskatning af søfolk, for at være ophold uden for riget. Ophører

skattepligten efter kildeskattelovens § 1 inden udløbet af

6-måneders-perioden, finder reglerne i denne bestemmelse tilsvarende

anvendelse

på lønindkomst erhvervet i den periode, hvor skattepligten bestod, såfremt

betingelserne i 1. pkt. i øvrigt er opfyldt.

Stk. 2.

42)

Stk. 1 finder ikke anvendelse for

lønindkomst ved tjeneste uden for riget for den danske stat eller anden dansk

offentlig myndighed, såfremt erhververen af den nævnte lønindkomst modtager

ydelser efter § 7, nr. 15, eller § 9 A. Tilsvarende finder

stk. 1 ikke anvendelse for lønindkomst erhvervet fra den danske stat

eller

anden offentlig myndighed, hvis lønnen er fastsat i henhold til en kollektiv

aftale og det ikke udtrykkeligt fremgår af denne aftale, at lønnen er fastsat

under hensyn til lempelse efter stk. 1.

Stk. 3.

Har en

dobbeltbeskatningsoverenskomst for en person, der ikke er udsendt af den

danske

stat eller en anden offentlig myndighed, tillagt Danmark beskatningsretten

til

indkomsten, nedsættes den samlede indkomstskat med halvdelen af det beløb,

der

forholdsmæssigt falder på den udenlandske indkomst. Tilsvarende gælder for

personer udsendt til udførelse af systemeksport for den danske stat eller

anden

dansk offentlig myndighed.

Stk. 4.

Skatteministeren kan fastsætte

regler om henstand med opkrævning af skatten.

Stk. 5.

Stk. 1-4 finder

tilsvarende anvendelse på dødsboer omfattet af dødsboskattelovens § 1,

stk. 2.

§ 33 B.

(Ophævet)

§ 33 C.

(Ophævet)

§ 33 D.

43)

Overskud eller underskud i et fast drifssted

i en fremmed stat behandles efter reglerne i stk. 2-4, hvis

Danmarks

dobbeltbeskatningsoverenskomst med den pågældende stat medfører, at Danmark

skal lempe dobbeltbeskatning af overskud i det faste driftssted efter

eksemptionsmetoden. Med fast driftssted i en fremmed stat sidestilles fast

ejendom i en fremmed stat. Såfremt en person eller et selskab m.v. har flere

faste driftssteder i samme stat, anses de i denne henseende som et fast

driftssted. Som underskud anses også benyttelse af henlæggelser til

investeringsfonde og indskud på etableringskonti til forlods afskrivning på

et

aktiv. Ved eksemptionsmetoden forstås, at Danmark skal nedsætte den danske

skat

med den del deraf, som efter forholdet mellem overskuddet i det faste

driftssted og den samlede beskattede indkomst falder på førstnævnte del af

indkomsten uanset størrelsen af den skat, der er betalt til den fremmede

stat.

Stk. 2.

Har en person eller et selskab

m.v. ved opgørelsen af skattepligtig indkomst foretaget fradrag for underskud

i

et fast driftssted i en fremmed stat, skal der i efterfølgende indkomstår,

hvor

der er overskud heraf, eller hvor det faste driftssted eller en del heraf

afhændes eller ophører, ske genbeskatning af et beløb svarende til det

tidligere fradragne underskud. I efterfølgende indkomstår skal der ved

opgørelsen af skattepligtig indkomst medregnes et beløb svarende til det

fradragne underskud, indtil der er sket beskatning af et beløb svarende til

det

fradragne underskud. Der skal dog højst medregnes et beløb svarende til

overskud eller fortjeneste i det faste driftssted, som medregnes ved

indkomstopgørelsen

eller skatteberegningen for samme indkomstår.

Stk. 3.

Har en person eller et selskab

m.v. underskud i fast driftssted i en fremmed stat, kan dette underskud kun

fradrages ved opgørelsen af skattepligtig indkomst, i det omfang underskuddet

overstiger overskud eller fortjeneste i det faste driftssted for tidligere

indkomstår, som ikke er indgået ved beregningen efter stk. 2 eller dette

stykke.

Stk. 4.

Reglen i stk. 2 om

genbeskatning af tidligere fradragne underskud og reglen i stk. 3 om

begrænsning

af fradrag for underskud gælder dog ikke, i det omfang overskuddet eller

fortjenesten for efterfølgende henholdsvis tidligere indkomstår modsvares af

personens eller selskabets negative indkomst ved anden virksomhed i samme

indkomstår.

Stk. 5.

43)

Ophører selskabet med at være

skattepligtigt efter § 1, jf. selskabsskattelovens § 5,

stk. 7,

skal fratrukket underskud, der ikke modsvares af senere års overskud,

medregnes

ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Stk. 1, 2.-4. pkt.,

finder

tilsvarende anvendelse. 1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis selskabet

umiddelbart efter ophøret af skattepligt omfattes af sambeskatning efter

selskabsskattelovens § 31 A.

Stk. 6.

43)

Eventuelt underskud, der ikke er

genbeskattet efter stk. 1-4, medregnes ved opgørelsen af den

tidligere ejers skattepligtige indkomst, hvis det faste driftssted er solgt

til

et selskab, som den tidligere ejer alene eller sammen med koncernforbundne

selskaber

m.v. inden 5 år efter salget opnår kontrol over, jf. kursgevinstlovens

§ 4, stk. 2. Tilsvarende gælder, hvis en fast ejendom inden 5 år

efter salget generhverves af den tidligere ejer eller et hermed

koncernforbundet selskab, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2.

Stk. 7.

43)

Stk. 2 finder ikke anvendelse på

afhændelser og ved ophør, når et selskab fusionerer efter reglerne i

fusionsskatteloven, hvis underskud for det faste driftssted efter udenlandske

regler overføres til det modtagende selskab og det modtagende selskabs

overskud

beskattes her i landet efter lovgivningens almindelige regler. I så fald

foretages genbeskatning af underskud og fradragsbegrænsning efter stk. 2

og 3 hos det modtagende selskab.

§ 33 E.

44)

(Ophævet)

§ 33 F.

Ved beregning af den maksimale

nedsættelse af dansk skat enten i henhold til reglerne i ligningslovens

§ 33 eller i henhold til bestemmelserne i en med fremmed stat, med

Grønland eller Færøerne indgået overenskomst til undgåelse af

dobbeltbeskatning

skal der ved opgørelsen af den indkomst, der oppebæres fra udlandet,

fratrækkes

de udgifter, der anses for at vedrøre sådan indkomst, jf. dog stk. 3.

Stk. 2.

Udgifter, der ikke kan henføres

til enten den danske eller den udenlandske indkomst, skal fordeles efter

forholdet

mellem den danske og den udenlandske bruttoindkomst, jf. dog stk. 3.

Stk. 3.

Såfremt en eksportør yder lån

til sin aftager i forbindelse med kreditsalg af varer m.v., skal

renteudgifter

m.v. som nævnt i § 5, stk. 1, i forbindelse hermed ikke fragå ved

opgørelsen af den udenlandske indkomst.

§ 33 G.

12)

Såfremt der i den skattepligtige indkomst for en skattepligtig omfattet af

kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2,

indgår aktieudbytte efter § 16 A fra selskaber, hvis aktier er omfattet

af

aktieavancebeskatningslovens § 19, og som er eller har været

hjemmehørende

i udlandet, kan told- og skatteforvaltningen, efter ansøgning eftergive den

skattepligtige en del af skatten. Der kan dog ikke eftergives et større beløb

end det beløb, hvormed summen af det beløb, som det udbyttegivende selskab

har

udredet i skat af den del af indkomsten, der ligger til grund for udbyttet,

og

det beløb, som den skattepligtige har udredet i skat af den til udbyttet

svarende del af indkomsten, overstiger summen af de beløb, der skulle have

været udredet i skat af henholdsvis det udbyttegivende selskab og den

skattepligtige, såfremt det udbyttegivende selskab skulle have været

beskattet

her i landet af den til grund for udbyttet liggende indkomst.

Stk. 2.

Såfremt der med den fremmede

stat, med Grønland eller med Færøerne er indgået en overenskomst til

undgåelse

af dobbeltbeskatning, skal der dog ikke ved opgørelsen af det beløb, der kan

eftergives, jf. stk. 1, kunne indregnes større skattebeløb end dem, som

denne stat, Grønland eller Færøerne efter overenskomsten har et ubetinget

krav

på at oppebære.

§ 33 H.

Ved opgørelse af den

skattepligtige indkomst kan et selskab eller en fond m.v., der er

skattepligtig

efter selskabsskattelovens § 1 eller fondsbeskatningslovens § 1,

vælge at se bort fra underskud ved virksomhed her i landet eller i en fremmed

stat, Færøerne eller Grønland, herunder underskud, der er overført fra

tidligere indkomstår. Der ses bort fra så stor en del af de samlede

underskud,

at den skattepligtige indkomst svarer til de samlede positive indkomster fra

fremmede stater, Færøerne og Grønland, der er omfattet af

dobbeltbeskatningslempelse efter § 33 eller en tilsvarende bestemmelse i

en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Det beløb, der ses bort fra, overføres i

stedet til senere indkomstår efter reglerne i § 15. Hvis der ses bort

fra

et mindre beløb end de samlede underskud, fordeles beløbet forholdsmæssigt på

de enkelte underskudsgivende kilder.

Stk. 2.

For en person, der er

skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, finder reglerne i stk. 1

tilsvarende anvendelse på underskud, der indgår i virksomhedsordningen.

§ 34.

Skatteministeren fastsætter de

nærmere regler for gennemførelsen af denne lov og bemyndiges til at afholde

de

dermed forbundne omkostninger.

Skatteministeriet, den 24. oktober

2006

P.M.V.

Peter Loft

/Birgitte Christensen

Officielle noter

1)

Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv

90/434/EØF af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning ved fusion,

spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier vedrørende selskaber i

forskellige medlemsstater (EF-Tidende 1990 nr. L 225, s. 1), som ændret ved

Rådets direktiv 2005/19/EF af 17. februar 2005 (EU-Tidende 2005 nr. L 58, s.

19).

2)

Denne lovbekendtgørelse indeholder bemærkninger om ikrafttrædelses- og

overgangsbestemmelser, der er vedtaget i folketingsåret 2005-2006.

Bemærkningerne om ikrafttrædelsesbestemmelser for tidligere vedtagne

ændringer

af ligningsloven er som hovedregel ikke medtaget. Bemærkninger om

ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser for love, der er vedtaget i

folketingsåret 2004-2005, findes i lovbekendtgørelse nr. 887 af 20. september

2005.

3)

Indsættelsen af nyt 2. pkt. i § 2, stk. 1, trådte i kraft den 21. april

2006 og har virkning for transaktioner, der foretages den 1. januar 2006

eller

senere, jf. § 12, stk. 1, 1. pkt., og § 12, stk. 5, i lov nr. 308 af 19.

april

2006.

4)

Ændringen af § 2, stk. 2, 2. pkt., indsættelsen af nyt 3. pkt. i § 2, stk.

2, og nyaffattelsen af § 2, stk. 3, trådte i kraft den 21. april 2006 og har

virkning fra og med den 1. maj 2006, men har dog virkning for transaktioner,

der foretages den 1. januar 2006 eller senere, når selskabsdeltagerne direkte

eller indirekte er selskaber og foreninger m.v. som nævnt i ligningslovens §

2,

stk. 1, 2. pkt., jf. § 12, stk. 1, 1. pkt., og § 12, stk. 5, 2. og 3. pkt., i

lov nr. 308 af 19. april 2006.

5)

Ved lov nr. 405 af 8. maj 2006 ændres i § 5 A, 2. pkt., »indgivelse af

selvangivelsen« til : »selvangivelse«, i § 9 E, stk. 4, »vedlægge

selvangivelsen«

til: »inden selvangivelsesfristens udløb indsende«, i § 12 B, stk. 2, 5.

pkt.,

og i stk. 3, 5. pkt., »indgivelse af selvangivelse« til »selvangivelse«, i §

16

B, stk. 5, 3. pkt., »i forbindelse med indgivelsen af selvangivelse« til:

»inden selvangivelsesfristens udløb« og i § 32 D, nr. 3, »Indgivelse af

selvangivelse« til: »Selvangivelse«. Skatteministeren fastsætter tidspunktet

for ændringernes ikrafttræden, jf. § 6, stk. 2, i lov nr. 405 af 8. maj 2006.

6)

Ændringen af § 7, nr. 8, trådte i kraft den 1. januar 2006, jf. § 3, stk.

1, i lov nr. 1419 af 21. december 2005.

7)

Ændringen af § 7, nr. 9 og nr. 20, § 8 B, stk. 3, § 8 F, stk. 1, 2. og 3.

pkt., § 8 G, stk. 2, 2. og 3. pkt., § 8 G, stk. 6, § 9 C, stk. 7, 2. og 3.

pkt., § 9 H, stk. 1, 1. pkt., § 15 A, stk. 1, § 16, stk. 1, 2. pkt., § 30,

stk.

6, 1. pkt., § 31, stk. 1, 3. og 4. pkt., og § 33, stk. 1, 1. pkt., trådte i

kraft den 9. juni 2006 og har virkning fra den 1. januar 2007, jf. § 31, stk.

1

og 2, i lov nr. 515 af 7. juni 2006.

8)

Ændringen af § 7, nr. 9, træder i kraft den 1. januar 2007, jf. § 7, stk.

2, i lov 565 af 9. juni 2006.

9)

Ændringen af § 7, nr. 11, 1. pkt., trådte i kraft den 9. juni 2006 og har

virkning fra den 1. januar 2007, jf. § 31, stk. 1 og 2, i lov nr. 515 af 7.

juni 2006. Fra den 1. januar 2006 og til den 1. januar 2007 har § 7, nr. 11,

1.

pkt., i medfør af § 32, stk. 1, i lov nr. 515 af 7. juni 2006, følgende

ordlyd:

»Beløb, der af kommunen ydes som lommepenge eller til beklædning til børn og

unge under 18 år, som er anbragt uden for hjemmet, jf. lov om social service

§

40, stk. 3, nr. 8, i det omfang beløbene ikke overstiger de vejledende satser

udstedt af Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen i Danmark«.

10)

Indsættelsen af nyt nr. 29 i § 7 trådte i kraft den 1. januar 2006, jf. §

7, stk. 1, i lov nr. 1421 af 21. december 2005.

11)

§ 7 A, stk. 4, som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 887 af 20. september

2005, er ophævet ved lov nr. 514 af 7. juni 2006. Stk. 5 blev herefter til

stk.

4. Loven trådte i kraft den 9. juni 2006 og har virkning fra indkomståret

2007,

jf. lovens § 13, stk. 1.

12)

Ændringerne i § 7 A, stk. 1, nr. 1 og 2, § 12 B, stk. 5, § 15, stk. 2, § 16

A, stk. 1, 4. pkt., § 16 A, stk. 6, 7, 8, 9 og 11, § 16 B, stk. 1, 3. pkt., §

16 C, stk. 3, nr. 7 og 8, § 16 C, stk. 7, 13 og 14, § 16 C, stk. 15, 1. og 5.

pkt., og § 33 G, stk. 1, samt indsættelsen af nyt stk. 6 i § 16 B, trådte i

kraft den 23. december 2005 og har virkning fra og med den 1. januar 2006,

jf.

§ 28, stk. 1, i lov nr. 1414 af 21. december 2006.

13)

Indsættelsen af nyt 2. pkt. i § 7 A, stk. 1, nr. 1 og 2, nyt 3. pkt. i § 7

H, stk. 1, og nyt stk. 3 i § 7 H, ændringen af § 7 A, stk. 1, nr. 1, 6. pkt.,

§

7 A, stk. 1, nr. 2., 6. og 7. pkt., § 7 A, stk. 2, 6. pkt., § 7 A, stk. 3, §

7

H, stk. 8, 9, og 10, og § 28, stk. 11, samt nyaffattelsen af § 7 H, stk. 2,

nr.

6, og § 7 H, stk. 7, trådte i kraft den 23. december 2005, og har virkning

for

aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier, der tildeles den

1.

januar 2006 eller senere. Den ansatte og det selskab, hvor

den pågældende er ansat, kan dog aftale, at

ligningslovens § 7 H, stk. 1, 3. pkt., som affattet ved lov nr. 1411 af 21.

december 2005, skal have virkning for aktier, køberetter til aktier og

tegningsretter til aktier, der er tildelt den 1. juli 2003 eller senere. Den

ansatte og det selskab, der har ydet de pågældende aktier m.v., eller det

selskab, hvor den pågældende er ansat, kan endvidere aftale, at

ligningslovens

§ 7 H, stk. 1, 3. pkt., som affattet ved lov nr. 1411 af 21. december 2005,

skal have virkning for aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til

aktier, der er tildelt før den 1. juli 2003, og hvor tidspunktet for den

ansattes beskatning af de modtagne aktier m.v. indtræder den 1. januar 2003

eller senere, jf. § 3, stk. 1 og 2, i lov nr. 1411 af 21. december 2005.

14)

Indsættelsen af nyt 5. pkt. i § 7 A, stk. 1, nr. 1, nyt 5. pkt. i § 7 A,

stk. 1, nr. 2, nyt stk. 4 i § 7 H og nyt 7. pkt. i § 28, stk. 1, trådte i

kraft

den 23. december 2005 og har virkning for fusioner, spaltninger, tilførsler

af

aktiver og aktieombytninger, der sker den 1. januar 2006 eller senere, jf. §

3,

stk. 1 og

3, i lov nr. 1411 af 21. december

2005.

15)

§ 7 A, stk. 5, 2. pkt., som ved lov nr. 514 af 7. juni 2006 blev til stk.

4, og § 7 H, stk. 9, som ved lov nr. 1411 af 21. december 2005 blev til stk.

11, er ophævet ved lov nr. 1411 af 21. december 2005. Loven trådte i kraft

den

23. december 2005, jf. § 3, stk. 1, i lov nr. 1411 af 21. december 2005.

16)

Ophævelsen af § 7 C, § 8 J, stk. 4, og § 8 N trådte i kraft den

9. juni 2006 og har virkning fra den 1.

januar 2007, jf. § 31, stk. 1 og 2, i lov nr. 515 af 7. juni 2006.

17)

Ændringen af § 7 F, stk. 1, nr. 6, trådte i kraft den 9. juni 2006 og har

virkning fra den 1. juli 2005, jf. § 31, stk. 1 og 3, i lov nr. 515 af 7.

juni

2006.

18)

Ændringen af § 7 Q, stk. 1, nr. 1, og § 27 B, stk. 2, trådte i kraft den 9.

juni 2006 og har virkning fra den 1. november 2005, jf. § 31, stk. 1 og 4, i

lov nr. 515 af 7. juni 2006.

19)

Bestemmelsen i § 7 Y, stk. 1, er indsat ved § 2 i lov nr. 464 af 9. juni

2004 og er den 6. oktober 2005 trådt i kraft for sildekvoter med virkning fra

og med den 1. januar 2003 til og med den 31. december 2004, jf. § 1 og § 3,

stk. 1 og 2, i bekendtgørelse nr. 913 af 30. september 2005. Ved § 4 i lov

nr.

1386 af 20. december 2004 blev bestemmelsen nyaffattet således, at den blev

udvidet til generelt at omfatte kvoter og betalingsrettigheder. Den

nyaffattede

bestemmelse trådte i kraft den 6. oktober 2005 med virkning fra og med den 1.

januar 2005, dog ikke for betalingsrettigheder og mælkekvoter, jf. § 2 og §

3,

stk. 1 og 3, i bekendtgørelse nr. 913 af 30. september 2005. Den nyaffattede

bestemmelse

trådte i kraft for betalingsrettigheder og mælkekvoter den 15. juni 2006 med

virkning fra og med den 1. januar 2005, jf. bekendtgørelse nr. 589 af 12.

juni

2006.

20)

Bestemmelsen i § 7 Y, stk. 2, blev indsat ved § 4 i lov nr. 1386 af 20.

december 2004 og er trådt i kraft den 15. juni 2006 med virkning fra og med

den

1. januar 2005, jf. bekendtgørelse nr. 589 af 12. juni 2006.

21)

Indsættelsen af § 7 Z trådte i kraft den 9. februar 2006 og har virkning

for indkomståret 2005 og senere indkomstår, jf. § 2, stk. 1 og 2, i lov nr.

68

af 7. februar 2006.

22)

Bestemmelsen i § 8 A, stk. 3, og § 8 S trådte i kraft den 21. august 2005,

jf. bekendtgørelse nr. 798 af 12. august 2005. Bestemmelserne har virkning

for

gaver, der ydes den 1. januar 2005 eller senere, jf. § 4, stk. 2, i lov nr.

1389 af 20. december 2004.

23)

Nyaffattelsen af § 8 B, stk. 2, 2. pkt., trådte i kraft den 10. maj 2006 og

har virkning for udgifter, der afholdes den 1. januar 2006 eller senere, jf.

§

12, stk. 1 og 3, i lov nr. 406 af 8. maj 2006.

24)

Nyaffattelsen af § 9, stk. 7, 1. og 2. pkt., trådte i kraft den 9. juni

2006 og har virkning fra den 1. januar 2007, jf. § 31, stk. 1 og 2, i lov nr.

515 af 7. juni 2006. Fra den 1. januar 2006 og til den 1. januar 2007 har §

9,

stk. 7, 1. og 2. pkt., i medfør af § 32, stk. 2, i lov nr. 515 af 7. juni

2006,

følgende ordlyd: »Godtgørelse, der ydes for udgifter til kost og logi i

forbindelse med formidlet døgnophold omfattet af § 49, stk. 1 og 2 i lov om

social service samt godtgørelse for midlertidigt ophold, familiepleje og

lign.

efter § 91 og § 93, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 2, 2. pkt., i lov om social

service, medregnes ikke ved indkomstopgørelsen. Dette gælder dog kun den del

af

godtgørelsen, der ikke overstiger satser, som fastsættes efter lovens § 50,

stk. 3.«

25)

Ændringen af § 12 B, stk. 3, 5. pkt., trådte i kraft den 10. maj 2006, jf.

§ 6, stk. 1, i lov nr. 405 af 8. maj 2006.

26)

§ 12 B, stk. 10, i den her anførte affattelse trådte i kraft den 8. juni

2005 og har virkning fra og med indkomståret 2006, jf. § 18, stk. 1 og 2, i

lov

nr. 425 af 6. juni 2005.

27)

Ændringen af § 15, stk. 4, 1. pkt., trådte i kraft den 21. april 2006, jf.

§ 12, stk. 1, 1. pkt., i lov nr. 308 af 19. april 2006.

28)

Nyaffattelsen af § 16, stk. 4, 5. pkt., trådte i kraft den 9. juni 2006,

jf. § 3, stk. 1, i lov nr. 519 af 7. juni 2006.

29)

Ændringen af § 16 A, stk. 1, 2. pkt., trådte i kraft den 23. december 2005,

og har virkning for udlodninger, der sker den 1. januar 2006 eller senere,

jf.

§ 28, stk. 1 og 5, i lov nr. 1414 af

21.

december 2006.

30)

Ændringen af § 16 B, stk. 1, 2. pkt., trådte i kraft den 23. december 2005

og har virkning for aktier og tegningsretter til aktier, der afstås til det

udstedende selskab den 1. januar 2006 eller senere, jf. § 3, stk. 1 og 4, i

lov

nr. 1411 af 21. december 2005.

31)

Indsættelsen af nyt stk. 4 i § 16 B trådte i kraft den 23. december 2005 og

har virkning for tegningsretter til aktier, der afstås til det udstedende

selskab den 1. januar 2001 eller senere, jf. § 3, stk. 1 og 5, i lov nr. 1411

af 21. december 2005.

32)

Nyaffattelsen af § 16 C, stk. 3, nr. 6, § 16 C, stk. 4, og § 16 C, stk. 5,

2. pkt., trådte i kraft den 23. december 2005 og har virkning for udloddende

investeringsforeningers udlodninger af indtjening i foreningens regnskabsår,

der begynder den 1. januar 2006 eller senere, jf. § 28, stk. 1 og 6, i lov

nr.

1414 af 21. december 2005.

33)

Ændringen af § 16 H, stk. 1, og indsættelsen af nyt nr. 3 i § 16 H, stk. 1,

trådte i kraft den 23. december 2006 og har virkning fra og med selskabets

indkomstår 2005, jf. § 28, stk. 1 og 11, i lov nr. 1414 af 21. december 2005.

34)

Indsættelsen af nyt 5. pkt. i § 16 H, stk. 2, og ændringen af § 16 H, stk.

3, trådte i kraft den 21. april 2006 og har virkning fra og med den 1. maj

2006, jf. § 12, stk. 1, og § 12, stk. 5, 2. pkt., i lov nr. 308 af 19. april

2006.

35)

§ 17 E er ophævet ved lov nr. 306 af 19. april 2006. Loven trådte i kraft

den 21. april 2006 og har virkning fra og med afgiftsåret 2006, jf. lovens §

2.

36)

§ 28, stk. 4 og 5, i den her anførte affattelse trådte i kraft den 8. juni

2005, og har virkning fra og med indkomståret 2006, jf. § 18, stk. 1 og 2, i

lov nr. 425 af 6. juni 2005.

37)

§ 30 A, stk. 1, 2 og 5, er ændret ved lov nr. 1392 af 20. december 2004.

Ændringerne trådte i kraft den 1. januar 2005, jf. § 6, stk. 1, i lov nr.

1392

af 20. december 2004. § 30 A, stk. 1, nr. 2, er tillige ændret ved lov nr.

425

af 6. juni 2005. Ændringen trådte i kraft den 8. juni 2005, og har virkning

for

indkomst fra en virksomhed eller en del af en virksomhed, som den

skattepligtige erhverver i indkomståret 2006 eller senere indkomstår, jf. §

18,

stk. 1 og 3, i lov nr. 425 af 6. juni 2005.

38)

§ 31, stk. 1, i den her anførte affattelse trådte i kraft den 8. juni 2005,

og har virkning fra og med indkomståret 2006, jf. § 18, stk. 1 og 2, i lov

nr.

425 af 6. juni 2005.

39)

Nyaffattelsen af § 31, stk. 1, 5. pkt., og indsættelsen af nyt 8. pkt. i §

31, stk. 1, trådte i kraft den 1. juli 2006, jf. § 7, stk. 1, i lov nr. 565

af

9. juni 2006.

40)

Indsættelsen af nyt stk. 4 i § 33 trådte i kraft den 1. januar 2006 og har

virkning for fusioner, spaltninger, tilførsel af aktiver og aktieombytninger

med fusionsdato, spaltningsdato, tilførselsdato og ombygningsdato den 1.

januar

2006 eller senere, jf. § 6, stk. 1 og 2, i lov nr. 1182 af 12. december 2005.

41)

Ændringen af § 33, stk. 5 trådte i kraft den 1. januar 2006 og har virkning

for europæiske selskaber (SE-selskaber) og europæiske andelsselskaber

(SCE-selskaber), der flytter vedtægtsmæssigt hjemsted den 1. januar 2006

eller

senere, jf. § 6, stk. 1 og 3, i lov nr. 1182 af 12. december 2005.

42)

§ 33 A, stk. 2, i den her anførte affattelse trådte i kraft den 8. juni

2005 og har virkning fra og med indkomståret 2006, jf. § 18, stk. 1 og 2, i

lov

nr. 425 af 6. juni 2005.

43)

§ 33 D, stk. 1 og stk. 5-7, i den her anførte affattelse trådte i kraft den

8. juni 2005, og har virkning for underskud, der vedrører indkomstår, der

påbegyndes den 15. december 2004 eller senere, jf. § 15, stk. 1 og stk. 2, 1.

pkt., i lov nr. 426 af 6. juni 2006. Indgiver et selskab en ansøgning om

omlægning af indkomstår den 15. december 2004 eller senere, således at

indkomståret 2005 begynder før den 15. december 2004, anses indkomståret for

påbegyndt den 15. december 2004 eller senere, jf. § 15, stk. 2, 2. pkt., i

lov

nr. 426 af 6. juni 2005. Hvis en koncern har valgt international

sambeskatning,

finder § 33 D anvendelse på overskud og underskud i faste driftssteder, hvor

en

dobbeltbeskatningsoverenskomst medfører, at Danmark skal lempe efter

eksemptionmetoden, jf. selskabsskattelovens § 31 A, stk. 12. Er et fast

driftssteds skattepligt ophørt som følge af § 1, nr. 5, i lov nr.

426

af 6. juni 2005, kan underskud i det faste driftssted opstået før

skattepligtens ophør ikke fremføres. Selskabets indkomst forhøjes med

overskud

i det faste driftssted i efterfølgende indkomstår, så længe der er en

genbeskatningssaldo. Gen

beskatningssaldoen for faste

driftssteder, hvor der lempes efter creditprincippet, opgøres som et beløb

svarende til 28 procent af de genbeskatningspligtige underskud på tidspunktet

for skattepligtens ophør. Genbeskatningssaldoen, som nævnt i denne notes 6.

pkt., nedbringes med skatteværdien af senere års overskud fratrukket eventuel

creditlempelse og skatteværdien af eventuel genbeskatning efter denne notes

11.

og 12. pkt. Indgår flere faste driftssteder fra samme land, opgøres disse

faste

driftssteders saldi samlet.

Selvangivelsen skal indeholde opgørelse af

genbeskatningssaldi. Selvangivne saldi udgør efter foretagelsen af en

skatteansættelse

en del af denne. Genbeskatningsreglerne i ligningslovens § 33 D, jf.

lovbekendtgørelse nr. 995 af 7. oktober 2004, finder fortsat anvendelse,

indtil

genbeskatningssaldiene er udlignet. For så vidt angår underskud, der er

fradraget

for indkomståret 1992 og senere indkomstår, som er påbegyndt den 6. december

1995 eller tidligere, finder § 33 D som indsat ved lov nr. 219 af 3.

april

1992 og som ændret ved § 3 i lov nr. 312 af 17. maj 1995, fortsat

anvendelse. Overgangsreglen i denne note fremgår af § 15, stk. 9, i lov nr.

426

af 6. juni 2005.

44)

§ 33 E er ophævet med virkning for underskud, der vedrører indkomstår, der

påbegyndes den 15. december 2004 eller senere, jf. § 15, stk. 2, 1. pkt., i

lov

nr. 426 af 6. juni 2005. Indgiver et selskab en ansøgning om omlægning af

indkomstår

den 15. december 2004 eller senere, således at indkomståret 2005 begynder før

den 15. december 2004, anses indkomståret for påbegyndt den 15. december 2004

eller senere, jf. § 15, stk. 2, 2. pkt., i lov nr. 426 af 6. juni 2005. Loven

trådte i kraft den 8. juni 2005, jf. lovens § 15, stk. 1. Er en sambeskatning

tilladt efter den hidtidige affattelse af selskabsskattelovens § 31, jf.

lovbekendtgørelse nr. 111 af 19. februar 2004, som ændret ved § 10 i lov nr.

221 af 31. marts 2004, § 1 i lov nr. 465 af 9. juni 2004 og § 33, nr. 8, i

lov

nr. 1384 af 20. december 2004, med et udenlandsk datterselskab ophørt i det

førstkommende indkomstår, der påbegyndes den 15. december 2004 eller senere,

forhøjes moderselskabets indkomst med overskud i det udenlandske

datterselskab

i efterfølgende indkomstår, så længe der er en genbeskatningssaldo. Såfremt

et

andet datterselskab opfylder betingelserne for at have deltaget i

sambeskatningen

efter de hidtidige regler, finder reglerne i ligningslovens § 33 E,

jf. lovbekendtgørelse nr. 995 af 7. oktober 2004, om videreførelse af

genbeskatningssaldoen

i dette andet datterselskab tilsvarende anvendelse, således at moderselskabet

i

givet fald genbeskattes af overskud i dette andet datterselskab. Ved

medregningen af overskud i efterfølgende indkomstår opgøres indkomsten i

overensstemmelse med skattelovgivningens almindelige regler med de

undtagelser,

der inden denne lov fandtes for sambeskattede selskaber.

Indgår

flere selskaber fra samme land, opgøres disse selskabers indkomst samlet.

Underskud

i efterfølgende indkomstår kan uanset ligningslovens § 15 ikke

fremføres.

Skat betalt til fremmed stat, Grønland eller Færøerne og danske skatter

opkrævet efter selskabsskattelovens § 2 kan fradrages i den danske skat

efter ligningslovens § 33, stk. 5, jf. lovbekendtgørelse nr. 995 af

7. oktober 2004. Skatteværdien af nettooverskud efter creditlempelse fordeles

forholdsmæssigt mellem de overskudsgivende selskaber. Gen

beskatningssaldoen

opgøres pr. selskab som et beløb svarende til den i selskabsskattelovens

§ 17, stk. 1, nævnte procent af de genbeskatningspligtige underskud

på tidspunktet for sambeskatningsophøret. Genbeskatningssaldoen nedbringes

med

skatteværdien af senere års overskud fratrukket creditlempelsen.

Selvangivelsen

skal indeholde opgørelse af genbeskatningssaldi. Selvangivne saldi udgør

efter

foretagelsen af en skatteansættelse en del af denne. Dispositioner, som ville

udløse genbeskatning efter reglerne i ligningslovens § 33 E, jf.

lovbekendtgørelse nr. 995 af 7. oktober 2004, udløser fortsat genbeskatning,

indtil genbeskatningssaldiene er udlignet. Ved genbeskatningen, bortset fra

genbeskatning efter § 33 E, stk. 3, medregnes en indkomst svarende

til genbeskatningssaldoen divideret med den i

selskabsskattelovens

§ 17, stk. 1, nævnte procent, der gælder for det indkomstår, hvor

genbeskatningen sker.

For så vidt angår underskud, der er fradraget i

andre selskabers skattepligtige indkomst for indkomståret 1992 og senere

indkomstår, som er påbegyndt den 6. december 1995 eller tidligere, finder

§ 33 E som indsat ved lov nr. 219 af 3. april 1992 og som ændret ved

§ 3 i lov nr. 312 af 17. maj 1995, fortsat anvendelse. For

transaktioner,

som udløser genbeskatning vedrørende underskud, der er fradraget i andre

selskabers skattepligtige indkomst i indkomstår påbegyndt den 6. december

1995 eller

tidligere, kan selskabet vælge at anvende § 33 E som affattet ved

§ 2, nr. 12, i lov nr. 487 af 12. juni 1996. Overgangsreglen i denne

note

fremgår af § 15, stk. 8, i lov nr. 426 af 6. juni 2005.

Lignende dokumenter