Fri befordring Modregning i løn
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Fri befordring – Modregning i løn
Spørgsmål
Kan medarbejderne i
virksomheden undlade at lade sig beskatte af arbejdsgiverbetalt periodekort
til tog og bus til brug for transport mellem hjem og arbejde, hvis de
undlader
at tage fradrag for befordring mellem hjem og arbejde på selvangivelsen?
Hvis spørgsmål 1 besvares
bekræftende, vil det så også gælde for medarbejdere, hvis daglige
transport mellem hjem, arbejde og retur er under 24 km?
Hvis periodekortet af
medarbejderen anvendes sporadisk til anden transport end mellem hjem og
arbejde, f.eks. i weekenden, vil dette så medføre en ændret besvarelse af
spørgsmål 1?
Hvis besvarelse af
spørgsmål 3 medfører skattepligt, kan medarbejderen så undgå beskatning,
hvis medarbejderen afgiver en skriftlig erklæring til virksomheden, hvori
medarbejderen på tro og love erklærer ikke at anvende periodekortet til
anden transport end transport mellem hjem og arbejde?
Hvis spørgsmål 1 og/eller
2 besvares bekræftende, vil spørgsmålene også blive besvaret bekræftende,
hvis medarbejdere og virksomheden indgår aftale om reduktion i den
kontante løn med et beløb, der delvist dækker de udgifter, som det skønnes
at koste virksomheden at stille arbejdsgiverbetalt transport til rådighed
for medarbejderne?
Hvis spørgsmål 5 besvares
bekræftende, vil det så også gælde, hvis virksomheden fuldt ud dækker de
skønnede udgifter?
Svar
Ja.
Læs alt
Ja.
Se styrelsens indstilling
og begrundelse
Se styrelsens indstilling
og begrundelse.
Ja.
Ja.
Beskrivelse af de faktiske forhold
En virksomhed
overvejer, som en del af sin personalepolitik, at tilbyde sine medarbejdere
betalt
transport med offentlige transportmidler mellem hjem og arbejde. Virksomheden
har derfor rettet henvendelse til Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) om
levering
af periodekort til sine medarbejdere.
HUR er imidlertid ikke fuldt ud bekendt
med de skattemæssige konsekvenser for medarbejderne, hvilket er baggrunden
for
de rejste spørgsmål.
Ordningen skal i givet fald etableres som
et led i en række velfærdsordninger, som virksomheden tilbyder sine
medarbejdere, med henblik på at fremstå som en attraktiv arbejdsplads for
nuværende og potentielle medarbejdere.
Med en central placering af virksomhedens
kontor, tæt ved en station og tæt ved centrale buslinier, vil mange af
virksomhedens medarbejdere kunne få en kvalitativ bedre transport til og fra
arbejde ved anvendelse af offentlig transport til forskel fra anvendelse af
privat bil.
Yderligere anvendelse af offentlig transport
ville også mindske belastningen af virksomhedens parkeringspladser.
Virksomheden vil derfor gerne motivere sine medarbejdere til at benytte
offentlig transport.
Aftalen med medarbejderne.
Som nævnt vil ordningen indgå som et led i
en række velfærdsordninger, som virksomheden tilbyder sine medarbejdere.
Der kan blive tale om en ordning, som
mange medarbejdere vil benytte sig af, og som derfor kan medføre, at
ordningen
overskrider de økonomiske rammer, som er til rådighed for ordningens
etablering.
Det indgår derfor som en overvejelse at etablere ordningen således, at de
medarbejdere, som vil benytte sig af den, samtidig må tåle en nedgang i deres
kontante løn.
Overvejelserne går på at aftale en
reduceret kontant løn svarende til 80-100 % af de omkostninger, som
virksomheden skønner at få til indkøb af periodekort til den enkelte
medarbejder.
Aftalerne med medarbejderne om nedgang i
den kontante løn vil i givet fald blive indgået inden for rammerne af
almindelige arbejdsretlige aftaleregler. Der udarbejdes i den forbindelse et
tillæg til medarbejdernes eksisterende ansættelsesaftaler. Det skal for
fuldstændighedens skyld nævnes, at virksomheden og deres medarbejdere ikke er
bundet af kollektive aftaler, som afskærer dem fra at indgå sådanne aftaler
om
nedgang i den kontante løn.
Aftalen vil indebære, at den lavere
kontante løn lægges til grund i alle henseender, f.eks. i relation til
beregning af pensionsbidrag, feriepenge, overtidsbetaling, fremtidige
lønreguleringer m.v.
Hvis en medarbejder og virksomheden har
indgået aftale om medarbejderens deltagelse i ordningen, vil medarbejderen
ikke
umiddelbart kunne få reguleret sin kontante løn op igen mod at udtræde af
ordningen. Medarbejderne vil dog ved den årlige lønregulering/forhandling
have
mulighed for at fremsætte ønske om at udtræde af ordningen. Et sådant ønske
vil
virksomheden være positivt indstillet overfor, og den vil normalt acceptere
en
regulering af den kontante løn tilbage til et niveau, som ville være
gældende,
hvis medarbejderen ikke deltog i ordningen.
Det er ikke hensigten, at virksomheden vil
kræve dokumentation for, om kortet eventuelt også bruges i fritiden, da det
med
den nuværende teknologi ikke er muligt at registrere, om kortet benyttes til
privat transport eller til transport mellem hjem og arbejde.
Aftalen mellem virksomheden og Hovedstadens Udviklingsråd (HUR)
Som bekendt udbyder HUR på nuværende
tidspunkt en ydelse til private personer, hvor private brugere kan købe
periodekort til offentlig transport i hovedstadsområdet. Det er hensigten, at
denne ydelse fremover også skal tilbydes virksomheder, som ønsker at stille
arbejdsgiverbetalt transport til rådighed for deres medarbejdere, som et
alternativ til f.eks. at stille skattefri parkeringsplads til rådighed, jf.
Ligningslovens § 16, stk. 10.
Den påtænkte prisstruktur for denne ydelse
er sammensat således, at virksomhederne kan erhverve periodekort til deres
medarbejdere til en lavere pris end den pris, der gælder for privatpersoner.
HUR er i stand til at yde denne rabat, fordi kortet købes og betales
elektronisk og fordi, der ventes at være tale om salg af store mængder af
periodekort. Virksomheden vil i kraft af denne ordning opnå en rabat, som
indebærer, at et 6 måneders periodekort kan erhverves til en pris, som svarer
til et 5 måneders kort købt af en privat.
Der vil blive indgået en rammeaftale
mellem HUR og virksomheden om levering af periodekort til bus og tog til
deres
medarbejdere. Rammeaftalen vil være uopsigelig fra begge sider i 6 måneder.
Fakturering vil ske direkte til virksomheden, og det er således virksomheden,
der betaler HUR direkte.
Når virksomheden
først har købt et 6 måneders kort til en medarbejder, vil der ikke være
mulighed
for at få kortet helt eller delvist refunderet igen, f.eks. hvis en
medarbejder
forlader sin ansættelse i virksomheden.
Revisionsfirmaets bemærkninger til sagen
Aftalen set i relation til skatteregler på området
Arbejdsgiverbetalt
transport mellem medarbejdernes sædvanlige bopæl og arbejdspladsen er som
udgangspunkt skattepligtig, jf. Ligningslovens § 9 C, stk. 7. Værdien
beskattes
som personlig indkomst. Virksomheden vil være pligtig til på den årlige
lønoplysningsseddel at rapportere til skattemyndighederne, hvis en
medarbejder
har arbejdsgiverbetalt transport. Der vil ikke være pligt til at indeholde
skat
og AM/SP bidrag af beløbet, da der er tale om en ikke AM/SP pligtig
B-indkomst.
Ligningslovens § 9
C, stk. 7 indebærer også, at beskatning af arbejdsgiverbetalt transport
mellem
hjem og arbejde falder væk, hvis medarbejderen undlader at anvende
bestemmelserne i Ligningslovens § 9 C, stk. 1-4 (fradrag for transport mellem
hjem og arbejde). Det er revisionsfirmaets opfattelse, at dette skal være
gældende i alle situationer, også selvom strækningen mellem hjem - arbejde er
mindre end 24 km. - og dermed ikke afstedkommer et transportfradrag.
Revisionsfirmaet baserer denne opfattelse på, at alle med en daglig transport
til og fra arbejde som udgangspunkt er omfattet af Ligningslovens § 9 C, stk.
1-4. Det gælder også skatteydere, som har en daglig transport på mindre end
24
km. For sådanne skatteydere har ligningslovens § 9, stk. 1-4 blot den
konsekvens, at de ikke er berettiget til et fradrag.
Ligningslovens § 9
C, stk. 7 fastslår, at dette stykke finder anvendelse, hvis skatteyderen
undlader
at anvende bestemmelserne i stk. 1-4 i paragraffen. Anvendelse af stk. 7
synes
ikke at fordre, at en anvendelse af stk. 1-4 rent faktisk ville have
afstedkommet et fradrag for skatteyderen.
Revisionsfirmaets
opfattelse af, at der ikke skal ske beskatning, selvom transportafstanden
hjem
- arbejde er mindre end 24 km., underbygges ifølge revisionsfirmaet
yderligere
af, at beskatningsgrundlaget af arbejdsgiverbetalt transport efter
Ligningslovens § 9 C, stk. 7 i givet fald skulle udgøre et beløb svarende til
fradraget i stk. 1-3. Hvis transporten mellem hjem-arbejde er mindre end 24
km.
dagligt, er fradraget 0. Det vil beskatningsgrundlaget så i givet fald også
være efter stk. 7.
For så vidt angår
anvendelse af kortet til privat transport, er udgangspunktet, at beskatning
af
dette skal ske efter reglerne i Ligningslovens § 16, stk. 1, hvis
medarbejderen
opnår et sparet privatforbrug ved at få godet stillet til rådighed af sin
arbejdsgiver.
Hvis periodekortet
alene anvendes sporadisk til anden privat transport, er det revisionsfirmaets
opfattelse,
at der ikke skal ske beskatning af denne transport, da det sparede
privatforbrug vil være af meget begrænset omfang. Det er revisionsfirmaets
indtryk, at forholdet også i praksis administreres på denne måde.
Hvis ligningsrådet
ikke kan acceptere dette synspunkt, vil revisionsfirmaet forvente, at
beskatning
i givet fald kan undgås ved, at medarbejderen undlader at anvende kortet til
private formål, kombineret med en tro og love erklæring til arbejdsgiveren
om,
at der ikke finder privat anvendelse sted. Denne fremgangsmåde er
skattemæssigt
accepteret i andre sammenhænge, f.eks. i relation til mobiltelefon, jf.
Ligningsvejledningen 2002 A.B.1.9.4 side 132 og firmabil, jf. cirk. nr. 72 af
17.4.1996 til Ligningsloven.
Aftalerne set i relation til gældende regler og praksis for regulering af
den kontante løn
Det er
udgangspunktet, at arbejdsgiver og medarbejder frit - inden for de rammer som
arbejdsretlige
regler fastlægger - kan aftale aflønningens sammensætning mellem kontant løn
og
goder. Det er derfor revisionsfirmaets opfattelse, at det er muligt for
virksomheden at indgå en ny lønaftale med medarbejderne, hvor det aftales, at
medarbejderen går ned i løn for at få stillet arbejdsgiverbetalt transport
til rådighed.
Revisionsfirmaet
finder heller ikke, at der inden for skattelovgivningen er nogen hindring for
at indgå en sådan aftale med medarbejderne, da der alene findes
modregningsforbud i Ligningslovens § 9 (skattefri befordringsgodtgørelse)
samt
værnsreglen i Ligningslovens § 16, stk. 12 (hjemme pc til rådighed).
Det er endvidere
en forudsætning, at følgende to forhold er opfyldt, for at en ordning med
lønnedgang
kan accepteres skattemæssigt:
arbejdsgiveren skal have
en økonomisk risiko ved at stille godet (her arbejdsgiverbetalt transport)
til rådighed for medarbejderne.
aftalen om den lavere
kontante løn skal være reel, forstået på den måde, at den skal slå igennem
ved beregning af alle variable løndele, f.eks. feriepenge,
overarbejdsbetaling.
I relation til
punkt 1 har ordningen, som det fremgår af beskrivelsen ovenfor, en række
økonomiske
konsekvenser for virksomheden. Virksomheden har således en økonomisk risiko
ved
aftalen, hvis f.eks. en medarbejder fratræder med 1 måneds varsel. Da
virksomheden erhverver periodekortene for en 6 måneders periode, uden
mulighed
for refusion af det betalte beløb, kan virksomheden i denne situation have en
udgift svarende til køb af 5 måneders periodekort. Den økonomiske risiko er
endvidere til stede i forbindelse med prisstigninger fra HUR's side, idet
virksomheden også hæfter for dette.
Ved vurdering af,
om kravene i punkt 2 (reel lønnedgang) er opfyldt, kan der bl.a. tages
udgangspunkt
i Ligningsvejledningen 2001 A.B.1.9.13, side 160, der fastslår følgende:
"Ved lønnedgang
forstås, at der indgås en aftale mellem den ansatte og arbejdsgiveren om, at
den pågældende får mindre i løn. Lønnedgangen skal ske i alle relationer
såsom
lønmodtagerbidrag, feriegodtgørelsesgrundlag, pensionsgrundlag m.v., ligesom
fremtidige procentuelle lønreguleringer, skal tage udgangspunkt i den
nedsatte
løn."
Kriteriet for at
vurdere om dette krav er opfyldt, blev endvidere i vidt omfang fastlagt i
slutningen
af 1990'erne med en række bindende forhåndsbeskeder fra ligningsrådet og
tilkendegivelser fra Told- og Skattestyrelsen i forbindelse med etablering af
hjemme pc ordninger mod nedgang i den kontante løn. Af den seneste praksis på
området kan vi endvidere henvise til den bindende forhåndsbesked fra
ligningsrådet
SKM2003.182.LR
om medarbejderbredbånd.
Med udgangspunkt i
ovennævnte, er det således revisionsfirmaets opfattelse, at den påtænkte
ordning
falder inden for rammerne af de krav, der stilles for at anse, at der
foreligger en reel lønnedgang.
Styrelsens indstilling og begrundelse
Som anført af
forespørgerens repræsentant indebærer reglen i ligningslovens § 9 C, stk. 7,
at
fri befordring er skattepligtig som personlig indkomst for medarbejderen,
såfremt medarbejderen har foretaget befordringsfradrag efter de øvrige
retningslinier i ligningslovens § 9 C. Hvis medarbejderen derimod undlader at
tage et befordringsfradrag, sker beskatningen af den fri befordring i
realiteten
ved bortfald af fradragsretten.
I det omfang,
virksomheden betaler for befordring mellem hjem og arbejdsplads, er
medarbejderen
således skattefri af ydelsen og spørgsmål 1 kan besvares med ja.
Spørgsmål 2 kan
ligeledes besvares med ja, selvom medarbejderen har kørsel på en kortere
strækning
end bundgrænsen på 24 km. for befordringsfradrag. Der henvises til, at
ligningslovens § 9C, stk. 7, alene hjemler beskatning, såfremt medarbejderen
faktisk tager et befordringsfradrag efter reglerne derom. Man sondrer således
ikke mellem kørselsstrækninger, som berettiger til fradrag og kortere
strækninger, som ikke berettiger til fradrag på grund af bundgrænsen.
For så vidt angår
spørgsmål 3 bemærker styrelsen, at hvis frikortet benyttes til privat
befordring,
der ikke er befordring mellem hjem og arbejde, er denne benyttelse
principielt
skattepligtig, hvis frikortet medfører et sparet privatforbrug. Betaler
arbejdsgiveren for denne private kørsel i form af et periodekort til bus og
tog, er der tale om et personalegode, omfattet af reglerne i ligningslovens §
16. Værdien ansættes til markedsværdien, jf. ligningslovens § 16, stk. 3.
I TfS 1994, 68 har
skatteministeren redegjort for beskatningsforholdene hos DSB-ansatte, der har
frikort til DSB. Det slås fast, at frikortet ikke medfører anden beskatning
end
beskatningen af fri befordring mellem hjem og arbejdsplads (dvs. bortfald af
fradraget), medmindre frikortet i væsentligt omfang benyttes til anden privat
befordring. I så fald beskattes værdien efter de gældende regler. Der vil kun
ske beskatning af den faktiske benyttelse af frikortet i det omfang,
benyttelsen har medført et sparet privatforbrug. Dette er ligeledes gengivet
i
Ligningsvejledningen Alm. del, afsnit
A.B.1.9.17
om fri
befordring m.m.
Styrelsen finder
ligeledes at medarbejdere hos nærværende virksomhed alene vil være
skattepligtige,
såfremt frikortet benyttes i væsentligt omfang til anden befordring end
befordring mellem bopæl og arbejde og således har medført et sparet
privatforbrug.
Det vil afhænge af
en konkret vurdering, om der er tale om væsentligt omfang. Hvis frikortet
dækker
en længere strækning end strækningen mellem hjem og arbejde, vil der være en
formodning
om anden privat benyttelse, som vil være skattepligtig.
En eventuel
skattepligtig værdi af anden privat benyttelse er B-indkomst, som skal
selvangives af medarbejderen.
Såfremt det
arbejdsgiverbetalte periode-/frikort benyttes i et sådant omfang, at der kan
være tale om beskatning af et sparet privatforbrug, vil denne beskatning
efter
styrelsens opfattelse alene kunne undgås ved, at medarbejderen helt
fraskriver
sig adgangen til ordningen med arbejdsgiverbetalt periode-/frikort til
offentlige transportmidler. I en situation med en væsentlig benyttelse af
frikortet til anden privat befordring vil der efter styrelsens opfattelse
ikke
være mulighed for en ordning med en erklæring på tro og love og svaret på
spørgsmål 4 vil i denne situation være nej. Der henvises til, at dette ifølge
praksis er vilkåret for DSB-ansatte, som ikke ønsker at blive beskattet af
fri
befordring m.v..
I relation til
spørgsmål 5 og 6 kan styrelsen tilføje, at den beskrevne ordning, hvor
virksomhedens
udgift til frikort til medarbejderne modregnes i medarbejdernes løn,
medfører,
at medarbejdernes befordringsfradrag ændres fra et ligningsmæssigt fradrag
til
et fradrag i den personlige indkomst og dermed får en højere fradrags værdi.
De
medarbejdere, som har befordring under 25 km. mellem hjem og arbejdsplads og
dermed ikke opfylder betingelserne for befordringsfradrag efter de gældende
regler, har ligeledes et fradrag i den personlige indkomst svarende til det
modregnede beløb.
I overensstemmelse
med den eksisterende praksis vedrørende bruttotrækordninger indstiller
styrelsen,
at der svares ja på spørgsmålene. Der henvises til det af repræsentanten
anførte, herunder henvisningen til
SKM2003.182.LR
om
medarbejderbredbånd. Endvidere henvises til
SKM2004.46.LSR
om
arbejdsgivers betaling af udgifter til et MBA-studium.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Beskatning af udbetalt befordringsgodtgørelse og værdi af fri bil Landsskatteretten · 22. maj 2012
- Beskatning af modtaget kørselsgodtgørelse samt beskatning af værdi af fri bil Landsskatteretten · 14. juni 2010
- SKAT har svaret følgende Landsskatteretten · 22. maj 2012
- Klageren for indkomstårene 2008 og 2009 er anset for skattepligtig af værdi af fri bil, at han for indkomståret 2008 er anset for skattepligtig af udbetalt… Landsskatteretten · 22. november 2012
- SKAT har givet afslag på anmodning om ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2011 og ordinær genoptagelse af klagerens… Landsskatteretten · 3. august 2020
- Klageren, som har diabetes, type 1, har ikke fået godkendt fradrag for befordring efter ligningslovens § 9 D, og alene er blevet tilkendt et skønsmæssigt… Landsskatteretten · 24. september 2008
Lignende dokumenter
- C.A.5.14.4.4 Frikort til offentlige transportmidler til transport mellem hjem og arbejdsplads Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Fri brobizz befordringsfradrag - bruttotrækordning Retsinformation · 28. april 2005
- C.A.5.14.4.2 Befordring Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- C.A.5.14.4.3 Arbejdsgiverbetalt befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads mv. Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Arbejdsgiverbetalt transport i et RIB-fartøj Retsinformation · 10. oktober 2019
- Transport af fly Retsinformation · 31. oktober 2020