Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse vedr. pristalsregulering ved opgørelse af ejendomsavance.

KEN nr 9783 af 05/10/2004Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet20. april 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse vedr. pristalsregulering ved

opgørelse af ejendomsavance.

Klagen vedrører Ligningsrådets bindende forhåndsbesked dateret

den 17. juni 2003.

Klagerens repræsentant har stillet følgende spørgsmål til

Ligningsrådet :

Spørgsmål 1

Kan forbedringsudgifter afholdt på ejendommen forud for 1.

januar 1993 pristalsreguleres frem til 1993 efter reglerne i den dengang

gældende ejendomsavancebeskatningslov i forbindelse med opgørelse af den

faktiske anskaffelsessum (indgangsværdien) pr. 19. maj 1993 til brug for

opgørelse af ejendomsavancen ?

Spørgsmål 3

Ved opgørelse af den regulerede anskaffelsessum er det da de

faktiske foretagne afskrivninger, der skal reducere indgangsværdien opgjort

på

grundlag af den pristalsregulerede faktiske anskaffelsessum ?

Ligningsrådet har svaret ”nej” til de to spørgsmål.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæster Ligningsrådets afgørelse vedrørende

spørgsmål 1.

Landsskatteretten ændrer svaret på spørgsmål 3 til et ja.

Sagens oplysninger

Klageren købte ved slutseddel af 28. januar 1982 ejendommen B,

med henblik på at drive ejendommen med minkproduktion.

Op igennem firserne foretog klageren betydelige investeringer på

ejendommen, så der i dag er en minkproduktion på ca. 17.000 avlsdyr og skind

samt ca. 3.000 tæver.

Investeringerne på ejendommen bestod i udgifter til

driftsbygninger, minkhaller, gylletank og vejanlæg. I 1997 købte klageren

Læs alt

yderligere jord til ejendommen og afholdt udgifter til jordfaste

markvandingsanlæg.

Klageren har solgt ejendommen til sin søn den 11. marts 2002.

Ligningsrådets afgørelse

Ad spørgsmål 1:

Efter ejendomsavancebeskatningslovens § 4 opgøres fortjeneste

ved afståelse af fast ejendom som forskellen mellem på den ene side

afståelsessummen omregnet efter stk. 4 og på den anden side

anskaffelsessummen

opgjort efter stk. 2 eller stk. 3 og reguleret efter § 5 eller § 5 A, jf. dog

ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 10.

Det følger af lovens § 4, stk. 3, at hvis den afståede ejendom

er erhvervet før den 19. maj 1993, kan den skattepligtige anskaffelsessum

opgøres enten som

·

ejendomsværdien pr. 1. januar 1993 med et

tillæg på 10 pct. eller

·

ejendomsværdien pr. 1. januar 1993 med et

tillæg på 10 pct. og med tillæg af et beløb opgjort som halvdelen af

forskellen

mellem den værdi og ejendomsværdien pr. 1. januar 1996.

Den skattepligtige kan inden den 31. december 1993 begære en

vurdering efter den dagældende bestemmelse i vurderingslovens § 4.

Uanset 1. og 2. pkt. kan den skattepligtige, hvis den faktiske

anskaffelsessum omregnet til kontantværdi efter stk. 2 og tillagt

vedligeholdelses- og forbedringsudgifter afholdt inden den 1. januar 1993 er

højere end værdien efter 1. og 2. pkt., i stedet vælge at benytte denne

anskaffelsessum.

Efter de indtil 1993 gældende regler i

ejendomsavancebeskatningsloven var der mulighed for at pristalsregulere den

faktiske anskaffelsessum samt afholdte udgifter til vedligeholdelse og

forbedringer

i forbindelse med opgørelsen af den skattepligtig fortjeneste efter de

dagældende regler.

Reglerne om pristalsregulering blev ophævet ved lov nr. 427 af

25. juni 1993.

Det fremgår hverken af lovteksten eller af bemærkningerne

hertil, at der fortsat skulle være mulighed for at pristalsregulerer

anskaffelsessummen mv.

Muligheden for at pristalsregulere den faktiske anskaffelsessum

fremgår alene af den vejledning om ejendomsavancebeskatningsloven, der er

udsendt af Skatteministeriet i maj 1999 og af Ligningsvejledningen for 1999

og

følgende år, samt af Told- og Skattestyrelsens cirkulære nr. 18 af 28. maj

2002.

Told- og Skattestyrelsen udsendte det nævnte cirkulære for at

præcisere den adgang til pristalsregulering, der var omtalt i

Ligningsvejledningen fra og med 1999.

Det fremgår af cirkulæret, at reglerne om pristalsregulering kun

omfatter den faktiske anskaffelsessum og ikke afholdte vedligeholdelses- og

forbedringsudgifter.

På den baggrund har Ligningsrådet ikke fundet, at der er hjemmel

til at pristalsregulere afholdte vedligeholdelses- og forbedringsudgifter,

jf.

SKM2003.173 LSR.

Ad spørgsmål 3 :

Efter § 5, stk. 4, i ejendomsavancebeskatningsloven skal

anskaffelsessummen for en fast ejendom - ved opgørelsen af den skattepligtige

avance - nedsættes i afståelsesåret med foretagne afskrivninger, herunder

forskudsafskrivninger efter afskrivningsloven, fradragsbeløb efter

afskrivningslovens § 24, stk. 5, 1. og 2. pkt., og forlods afskrivninger

efter

etableringskontoloven eller investeringsfondsloven på bygninger og

installationer, såfremt de nævnte afskrivninger m.v. ikke er beskattet som

genvundne afskrivninger.

Nedsættelsen af anskaffelsessummen omfatter også beløb, som

ejeren har fradraget for indkomståret 1998 eller tidligere år efter reglerne

i

de dagældende afskrivningslove, jf. Ligningsvejledningen 2002, afsnit

E.J.2.2.3.3.

Det gælder også for afskrivninger, der er foretaget på

ejendomme, der er erhvervet før 19. maj 1993, og som ikke er genbeskattet

efter

afskrivningslovens regler, og hvor den faktiske anskaffelsessum tillagt

vedligeholdelses- og forbedringsudgifter, afholdt før 1. januar 1993,

anvendes

om indgangsværdi, jf. modsætningsvis § 5, stk. 8, 1. pkt. i

ejendomsavancebeskatningsloven.

Efter § 5, stk. 4, i ejendomsavancebeskatningslovens opgøres de

foretagne afskrivninger efter reglerne i afskrivningsloven.

For så vidt angår afskrivninger der er foretaget på bygninger,

som er erhvervet i perioden 1. januar 1982 – indkomståret 1990, er der i

afskrivningslovens § 56, stk. 3 fastsat særlige regler for opgørelsen af de

foretagne afskrivninger. Det fremgår således af bestemmelsen, at de foretagne

afskrivninger på bygninger, der er anskaffet i perioden 1. januar 1982 –

indkomståret 1990, og for udgifter til ombygning og forbedring af bygninger

og

installationer, der er afholdt i perioden 1. januar 1982 – indkomståret

1990,

opgøres som de til og med indkomståret 1990 foretagne afskrivninger

pristalsreguleret

til og med indkomståret 1990. Forlods afskrivninger og forskudsafskrivninger

pristalsreguleres fra året efter forlodsafskrivningen eller anskaffelsen til

og

med indkomståret 1990. Hertil lægges summen af afskrivninger foretaget med

virkning for indkomståret 1991 og senere indkomstår.

Da anskaffelsessummen efter ejendomsavancebeskatningsloven skal

nedsættes med foretagne afskrivninger, opgjort efter reglerne i

afskrivningsloven, skal de foretagne afskrivninger på bygninger, erhvervet i

perioden 1. januar 1982-indkomståret 1990, opgøres efter reglerne i § 56,

stk.

3 i afskrivningsloven. Den regulerede anskaffelsessum skal derfor nedsættes

med

de nævnte pristalsregulerede foretagne afskrivninger.

Klagerens påstand og argumenter

Ad spørgsmål 1 :

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at der kan ske

pristalsregulering af forbedringsudgifter efter de før 1993 gældende regler,

når den pristalsregulerede faktiske anskaffelsessum anvendes ved opgørelse af

ejendomsavance.

Ved opgørelse af ejendomsavance i forbindelse med afståelse af

en ejendom, der er erhvervet før 19. maj 1993, kan skatteyderen ifølge

ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 3, vælge at opgøre ejendommens

anskaffelsessum som en af følgende værdier :

·

ejendomsværdien pr. 1. januar 1993 med et

tillæg på 10 pct., eller

·

ejendomsværdien pr. 1. januar 1993 med et

tillæg på 10 pct. og med tillæg af et beløb opgjort som halvdelen af

forskellen

mellem denne værdi og ejendomsværdien pr. 1. januar 1996, eller

·

værdien af ejendommen den 19. maj 1993

fastsat efter dagældende bestemmelse i vurderingslovens § 4 B, eller

·

den faktiske anskaffelsessum tillagt

vedligeholdelses- og forbedringsudgifter afholdt inden den 1. januar 1993,

såfremt denne værdi er højere end værdien opgjort efter pkt. 1, 2 eller 3.

Af Ligningsvejledningen 1999, afsnit E.J.2.2.2.1.1 fremgår det

vedrørende den faktiske anskaffelsessum, at denne eventuelt kan

pristalsreguleres, hvilket er præciseret i Ligningsvejledningen for de

efterfølgende indkomstår.

Told- og Skattestyrelsen har i cirkulære 2002-18 af 28. maj 2002

præciseret, at der ikke kan ske pristalsregulering af forbedringsudgifter

afholdt i perioden forud for 1993.

Ved anvendelsen af den faktiske anskaffelsessum, må denne kunne

opgøres på samme måde, som hvis skatteyder havde solgt sin ejendom pr. 18.

maj

1993. Overgangsbestemmelserne i ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 3,

3.

pkt., hvorefter den faktiske anskaffelsessum med tillæg af vedligeholdelses-

og

forbedringsudgifter afholdt før 1. januar 1993 kan anvendes, når denne er

højere

end de øvrige indgangsværdier, må fortolkes således, at det er den samlede

indgangsværdi, der kan pristalsreguleres efter de regler, der var gældende

forud for 1993.

Ved lov nr. 427 af 25. juni 1993 blev

ejendomsavancebeskatningsloven ændret, hvorved konjunkturstigninger på fast

ejendom, der afstås den 19. maj 1993 eller senere, kommer til beskatning,

også

i den udstrækning ejendommene har været ejet i mere end 8 år. For ejendomme

afstået før 19. maj 1993 bevirkede de dagældende regler om ejertidsfradrag,

at

konjunkturstigninger på ejendomme ejet i mere end 8 år ikke blev beskattet.

I forbindelse med ændringerne af ejendomsavancebeskatningsloven

blev reglerne om pristalsregulering af anskaffelsessummer for ejendomme, der

endnu ikke havde været ejet i 8 år, afskaffet.

For at imødegå at lovændringen skulle havde tilbagevirkende

kraft, blev der indsat en overgangsbestemmelse, hvorefter anskaffelsessummen

for ejendomme erhvervet før 19. maj 1993 kan opgøres til en teknisk opgjort

indgangsværdi baseret på vurderingen 1. januar 1993 eller en særlig § 4 B

vurdering, der skulle være udtryk for ejendommens handelsværdi pr. 19. maj

1993. Den skattepligtige kan dog vælge at opgøre anskaffelsessummen som den

faktiske anskaffelsessum omregnet til kontantværdi og med tillæg af

vedligeholdelses-

og forbedringsudgifter afholdt inden den 1. januar 1993, såfremt denne værdi

er højere end de øvrige opgjorte indgangsværdier.

Denne overgangsregel har til formål at sikre, at

konjunkturstigninger eller -tab, der vedrører tiden før 19. maj 1993, ikke

påvirker indkomstansættelsen for det indkomstår, hvori ejendommen sælges.

Af bemærkningerne til lovforslag L 295, Folketingsåret 1992/1993

fremgår det, at:

"Det foreslås samtidigt, at de gældende regler om

regulering efter reguleringstallet i personskattelovens § 20 ophæves. Efter

de

gældende regler reguleres anskaffelsessummen med den procent, beregnet med en

decimal, hvormed reguleringstallet i personskattelovens § 20 er ændret fra

anskaffelsesåret til afståelsesåret. Pristalsreguleringen blev indført

samtidig

med ejendomsavancebeskatningsloven i 1982, hvor inflationen var høj, så der

hurtigt opstod en stor forskel mellem anskaffelsespris og salgspris. Da

prisstigningstaksten nu er bragt på et meget lavere niveau, er der ikke

længere

det samme behov for indeksering af anskaffelsessummen. Endvidere indebærer

den

foreslåede aftrapningsordning, hvorefter fortjeneste efter en årrække alene

skal medregnes med 70 pct. til den skattepligtige indkomst, en kompensation

for

fremtidige prisstigninger. Bestemmelsen foreslås derfor ophævet. Indeksering

i

afskrivningsloven, som også blev indført i 1982, blev af samme årsag ophævet

med virkning fra og med indkomståret 1991."

Af bemærkningerne fremgår det, at begrundelsen for ophævelse af

pristalsreguleringen var, at prisstigningstaksten var bragt på et meget

lavere

niveau, hvorved behovet for at kunne pristalsregulere anskaffelsessummen ikke

længere var til stede. Bemærkningerne omtaler således alene, at behovet for

at

kunne pristalsregulerer for indkomståret 1993 og fremover ikke længere er til

stede. Behovet for at kunne pristalsregulere anskaffelsessummen fra

anskaffelsestidspunktet og frem til 1993 er uændret, da der i årene forud for

1993 var en højere prisstigningstakst.

I bemærkningerne henvises der til ophævelsen af

pristalsreguleringen i afskrivningsloven, hvorved der fra og med indkomståret

1991 ikke længere kunne foretages pristalsreguleringen af

afskrivningsgrundlaget.

Ophævelsen af pristalsreguleringen i afskrivningsloven medførte alene, at der

fremover ikke kunne ske pristalsregulering, hvorimod den pristalsregulering

der

var foretaget af afskrivningsgrundlaget frem til og med indkomståret 1990

ikke

blev ophævet.

I bemærkningerne hedder der videre, at:

"Da lovforslaget er en skærpelse af de gældende regler, er

der foreslået overgangsregler, der tager hensyn til, at fortjenester før

lovens

indførelse ikke beskattes, og at tab, der vedrører tiden før lovens

indførelse,

ikke kan fradrages ved indkomstopgørelsen. Der er derfor foreslået at

gennemføre en indgangsværdi ved lovens fremsættelsesdato den 19. maj

1993."

Formålet med overgangsreglen vedrørende opgørelse af

anskaffelsessummen for ejendomme erhvervet før 19. maj 1993 har således været

at sikre, at en ejendom, der sælges efter 19. maj 1993, alene beskattes af

den

konjunkturgevinst, der vedrører tiden 19. maj 1993 og senere.

Opgørelsen af anskaffelsessummen frem til og med 18. maj 1993 må

således efter overgangsbestemmelserne og under hensyn til lovbemærkningerne

kunne ske på samme måde, som hvis ejendommen havde været solgt den 18. maj

1993.

Af den dagældende ejendomsavancebeskatningslov (lov nr. 247 af

9. juni 1982) fremgik det af § 5, stk. 3, at: "Den del af

vedligeholdelses- og forbedringsudgifterne, som den pristalsregulerede

anskaffelsessum herefter kan forhøjes med, pristalsreguleres efter stk. 1,

fra

kalenderåret for vedligeholdelsesarbejdets eller forbedringens fuldførelse

til

det kalenderår, hvori ejendommen afstås."

Overgangsbestemmelsen i den nugældende

ejendomsavancebeskatningslovs § 4, stk. 3, skal fortolkes således, at

indgangsværdien

opgjort på grundlag af den faktiske anskaffelsessum med tillæg af

vedligeholdelses- og forbedringsudgifter kan pristalsreguleres fra det

kalenderår, hvori de enkelte udgifter er afholdt, og frem til 1993.

Det bemærkes endvidere, at både TSS-cirkulære nr. 2002-18 samt

Styrelsens vejledninger for indkomståret 1999 og senere indkomstår er udtryk

for en fortolkning af overgangsreglen i ejendomsavancebeskatningslovens § 4,

stk. 3. Efterfølgende er TSS-cirkulære nr. 2002-18 ophævet ved TSS-cirkulære

nr. 2003-28 med den begrundelse, at der ikke har været den fornødne hjemmel.

Skatteministeren har i svar af 17. juli 2003 på spørgsmål S 3853

anført:

"De overgangsregler, der blev indført ved lovændringen i

1993 havde til formål at sikre, at de gevinster, som under de hidtidige

regler

kunne realiseres skattefrit, fortsat ikke skulle beskattes. Med den fortsatte

adgang til pristalsregulering af den faktiske anskaffelsessum frem til 1993

tilgodeses dette formål.

Nævnte forhold giver efter min opfattelse belæg for at anse

praksis for at være i overensstemmelse med loven...”

Ophævelsen af cirkulære nr. 2002-18 skete efter, at

Kammeradvokaten havde vurderet lovmedholdeligheden. Det fremgår bl.a. af

Skatteministerens svar af 7. oktober 2003 på spørgsmål S 4430, at:

"Kammeradvokaten udtaler, at der efter hans opfattelse ikke

er den fornødne lovhjemmel til den administrative praksis om

pristalsregulering

af ældre anskaffelsessummer. Samtidig udtales, at selvom vurderingen er, at

den

begunstigende praksis ikke har den fornødne lovhjemmel, vil borgerne kunne

støtte ret herpå, indtil praksis måtte blive ændret, idet der ikke er tale om

en åbenbar lovstridig praksis".

Kammeradvokaten bygger i notat af 1. oktober 2003 sin

argumentation dels på en ordlydsfortolkning og dels på en formålsfortolkning.

Det er korrekt at det ikke fremgår af ordlyden i

ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 3, at der kan ske

pristalsregulering.

Kammeradvokaten understøtter sin begrundelse med en henvisning til reglerne

om

indeksering i § 5 A. Da denne bestemmelse vedrører indeksering fra 1993 og

fremefter,

kan den ikke inddrages i fortolkningen af § 4, stk. 3.

Bestemmelsen i § 5 A vedrører en regulering af fortjenesten, som

ejere af visse ejendomme kan vælge at anvende ved opgørelsen af den

skattepligtige ejendomsavance og ikke en opgørelse af en teknisk beregnet

anskaffelsessum. Bestemmelsen i § 5 A kom først med i lovforslaget under

behandlingen

i Folketinget, jf. Betænkning afgivet af skatteudvalget den 18. juni 1993. Af

bemærkningerne fremgår det, at adgangen til at foretage indeksering fra 1993

og

frem til salget for visse typer ejendomme, er hensynet til en forventet

indkomstudvikling

i landbruget m.m. Den forventede indkomstudvikling sammenholdt med

landbrugets

gældssætning er baggrunden for at friholde landbrug m.v. for

ejendomsavancebeskatning

for en del af prisudviklingen svarende til den almindelige prisudvikling i

samfundet.

Indekseringen efter § 5 A sker således alene under hensyn til

fremtidige prisstigninger set i forhold til 19. maj 1993.

Overgangsbestemmelse i § 4, stk. 3 vedrører derimod en opgørelse

af en indgangsværdi, der skal udtrykke en ejendoms handelsværdi på

tidspunktet

for ikrafttrædelse af ændringer i ejendomsavancebeskatningsloven pr. 19. maj

1993.

Skatteministeriet har tidligere givet udtryk for, at det var

deres opfattelse, at ejendomsavancebeskatningsloven giver hjemmel til

pristalsregulering af både anskaffelsessummen og vedligeholdelses- og

forbedringsudgifter.

Af Skatteministeriets høringsudtalelse til Told- og

Skattestyrelsens udkast til cirkulære 2002-18 fremgår det således:

”Det fremgår af Jeres udkast til cirkulære, at det kun er den

faktiske anskaffelsessum og ikke afholdte vedligeholdelses- og

forbedringsudgifter, der kan pristalsreguleres.

Vi er ikke helt enige heri. Efter ebl § 4, stk. 3 kan

anskaffelsessummen for ejendomme, der er købt før den 19. maj 1993 opgøres

som:

3) Den faktiske anskaffelsessum tillagt vedligeholdelses- og

forbedringsudgifter afholdt inden den 1. januar 1993 dog ikke

vedligeholdelsesudgifter, der har kunnet fradrages ved indkomstopgørelsen,

jf.

ebl § 4, stk. 3, 3. og 4. pkt.

Da vedligeholdelses- og forbedringsudgifter afholdt inden den 1.

januar 1993 efter loven udgør en integreret del af den

"indgangsværdi"

der består i anvendelse af den faktiske anskaffelsessum, kan det efter vores

opfattelse ikke begrundes, at kun en del af denne indgangsværdi skal kunne

pristalsreguleres."

Ad spørgsmål 3 :

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at der ved opgørelsen

af den regulerede anskaffelsessum alene skal ske nedsættelse med de faktiske

foretagne afskrivninger i den udstrækning, at disse ikke er blevet beskattet

som genvundne afskrivninger. De foretagne afskrivninger, der ikke beskattes

som

genvundne afskrivninger skal således ikke pristalsreguleres i perioden

1982-1990 efter afskrivningslovens regler.

Ved opgørelsen af den regulerede anskaffelsessum til brug for

ejendomsavanceopgørelsen skal der ske nedsættelse med foretagne

afskrivninger,

herunder forlods afskrivninger, i den udstrækning de foretagne afskrivninger

ikke er beskattet som genvundne afskrivninger, jf.

ejendomsavancebeskatningslovens

§ 5, stk. 4, nr. 1.

Ejendomsavancebeskatningsloven omhandler alene de faktiske

foretagne afskrivninger i den udstrækning, de ikke genbeskattes, og ikke de

pristalsregulerede foretagen afskrivninger opgjort på baggrund af

overgangsreglen i afskrivningslovens § 56, stk. 3.

Da der i ejendomsavancebeskatningslovens regler alene er anført

”foretagne afskrivninger”, kan der ikke være tale om, at de her

omhandlede

nedsættelsesbeløb skal opgøres som de efter de ifølge afskrivningslovens

regler

pristalsregulerede ikke-genvundne afskrivninger.

For afskrivningsberettigede aktiver erhvervet i indkomstårene

1982 til og med 1990 foretages afskrivninger på grundlag af den

pristalsregulerede anskaffelsessum, hvor pristalsreguleringen sker fra

anskaffelsesåret og frem til og med 1990.

Ved opgørelsen af genvundne afskrivninger efter

afskrivningsloven foretages opgørelsen på grundlag af det pristalsregulerede

afskrivningsgrundlag og de pristalsregulerede foretagne afskrivninger,

pristalsreguleret fra det indkomstår hvori fradraget er foretaget og til og

med

1990, jf. afskrivningslovens § 56, stk. 3.

Bestemmelsen om at foretagne afskrivninger skal

pristalsreguleres, sikrer, at der ikke kan ske afskrivning på

pristalsreguleringen af allerede foretagne afskrivninger. Der kan således

maksimalt foretages afskrivninger svarende til 100 pct. af det til enhver tid

opgjorte afskrivningsgrundlag.

Hensynet bag ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 4, nr. 1,

er at sikre, at en udgift alene fradrages en gang i indkomstopgørelsen.

I bemærkningerne til lovforslag L 103, 1997-1998 (2. samling) er

der til § 2, nr. 8 anført:

"Som anført i de almindelige bemærkninger foreslås det at

indføre et generelt og overordnet princip om, at anskaffelsessummen for en

fast

ejendom i afståelsesåret skal nedsættes med de af skatteyderen efter

afskrivningsloven foretagne fradrag for afskrivninger (der ikke beskattes som

genvundne afskrivninger), nedrivningsfradrag, tabsfradrag m.v. på ejendommen.

Dermed sikres, at den værdiforringelse, som eksempelvis afskrivningerne m.v.

er

udtryk for - og som skatteyderen allerede ved den almindelige

indkomstopgørelse

er givet fradrag for -

ikke påvirker

avanceopgørelsen efter ejendomsavancebeskatningsloven."

Da formålet med bestemmelsen er at sikre, at et fradrag kun

gives én gang, må den regulering af anskaffelsessummen, der skal finde sted,

alene skulle ske med de fradrag, der allerede er foretaget i den løbende

indkomstopgørelse, i den udstrækning disse fradrag ikke er blevet

genbeskattet

efter afskrivningslovens regler.

Det fremgår endvidere af lovbemærkningerne, at det er en

forudsætning, at afskrivninger m.v. ikke efter afskrivningslovens § 29, der i

forslag til lov om skattemæssige afskrivninger (afskrivningsloven) bliver §

21,

er beskattet som genvundne afskrivninger.

Denne bemærkning indikerer også, at det alene er de faktiske

foretagne afskrivninger der skal reguleres for, og ikke det residuale produkt

der fremkommer ved opgørelsen af genvundne afskrivninger.

Problematikken kan belyses med følgende eksempel :

En minkhal opføres for 500.000 kr. i 1982 og forlods afskrives

fuldt ud i 1982. I 2002 nedrives hallen, hvorefter den samlede ejendom

sælges.

Minkhallen vil i den forbindelse påvirke den samlede ejendomsavanceopgørelse

som følgende :

Uden pristalsregulering efter AL:

Anskaffelsessum

500.000 kr.

Foretagen afskrivninger, der ikke genbeskattes

500.000 kr.

Påvirkning af den samlede anskaffelsessum for ejendommen

0 kr.

Med pristalsregulering efter AL:

Anskaffelsessum

500.000 kr.

Pristalsregulerede foretaget afskrivninger, der ikke

genbeskattes(reguleringsprocenten

fra 1982 til 1990 udgør 49,03 pct.)

745.150 kr.

Påvirkning af den samlede anskaffelsessum for ejendommen

245.150 kr.

Eksemplet viser, at den erhvervsmæssige afholdte udgift på

500.000 kr., som skatteyder har fået fradrag for i den løbende

indkomstopgørelse, vil have en negativ påvirkning på

ejendomsavanceopgørelsen,

idet minkhallen vil indgå med en negativ anskaffelsessum på – 245.150

kr.

Såfremt Ligningsrådet har ret i, at nedsættelsesbeløbene opgjort

efter ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 4, nr. 1 skal

pristalsreguleres

efter reglerne i afskrivningsloven, vil skatteyder i ovennævnte eksempel

blive

beskattet af en fiktiv fortjeneste på 245.150 kr., der alene kan henføres til

de foretagne beregninger og ikke til konjunkturgevinster.

En beskatning af sådanne fiktive beregnede fortjenester har næppe

være lovgivers intentioner med koblingen mellem afskrivningslovens og

ejendomsavancebeskatningslovens regler.

I nærværende sag har klageren opført en gyllebeholder på sin

ejendom i 1986 for en anskaffelsessum på 157.130 kr. Beløbet er fuldt ud

forlods afskrevet i 1986. De pristalsregulerede foretagne forlods

afskrivninger

svarende til det pristalsregulerede afskrivningsgrundlag udgør 185.570 kr.

Ved salget af ejendommen i 2002 indgik gyllebeholderen i den

samlede overdragelsessum med 100.000 kr., jf. § 8 i betingede skøde af 11.

marts 2002.

Fortjenesten opgjort efter afskrivningslovens regler udgør

100.000 kr., opgjort som salgssummen med fradrag af den nedskrevne værdi, der

udgør 0 kr., da hele anskaffelsesudgiften er forlods afskrevet. De genvundne

afskrivninger

udgør 53,89 pct. af de samlede foretagne pristalsregulerede afskrivninger,

hvorved de ikke genvundne afskrivninger kan opgøres til 46,11 pct.

Ved opgørelse af ejendomsavancen indgår gyllebeholderen i den

samlede anskaffelsessum med de faktisk afholdte udgifter på 157.130 kr.,

såfremt der ikke kan ske pristalsregulering efter reglerne i den før 19. maj

1993 gældende ejendomsavancebeskatningslov.

Anskaffelsessummen skal derefter nedsættes med foretagne

afskrivninger i den udstrækning, disse ikke er beskattet som genvundne

afskrivninger. Den samlede fortjeneste vedrørende gyllebeholderen bliver

herefter:

Genvundne afskrivninger:

Salgssum

100.000 kr.

Nedskrevne værdi

0 kr.

Fortjeneste

100.000 kr.

Ejendomsavance inden regulering af fortjenesten:

Salgssum

100.000 kr.

Anskaffelsessum før regulering

157.130 kr.

Ikke genvundne afskrivninger

85.570 kr.

Reguleret anskaffelsessum

71.580 kr.

Fortjeneste til beskatning

28.420 kr.

Den samlede fortjeneste til beskatning udgør således 128.420 kr.

Hvis der alene skal ske nedsættelse med de faktisk foretagne

afskrivninger i den udstrækning, disse ikke genbeskattes, udgør de ikke

genvunde afskrivninger 46,11 pct. af 157.130 kr. svarende til 72.452 kr.

Ejendomsavancen kan herefter opgøres til:

Ejendomsavance inden regulering af fortjenesten:

Salgssum

100.000 kr.

Anskaffelsessum før regulering

157.130 kr.

Ikke genvundne afskrivninger

72.452 kr.

Reguleret anskaffelsessum

84.678 kr.

Fortjeneste til beskatning

15.322 kr.

Den samlede fortjeneste til beskatning vil i dette tilfælde

udgøre 115.322 kr.

Differencen mellem de to opgjorte fortjenester på 13.098 kr.

skyldes alene den pristalsregulering, der er foretaget af

afskrivningsgrundlaget efter afskrivningslovens regler, og som ikke indgår i

opgørelsen

af ejendommens anskaffelsessum vedrørende den afholdte forbedringsudgift til

gyllebeholderen.

Skatteyder har således ikke kun fået fradrag for den afholdte

udgift én gang men bliver derudover beskattet af en fortjeneste på 13.098,

som

alene skyldes pristalsreguleringen af de 72.452 kr., som der var foretaget

fradrag for i 1986, og som ikke blev beskattet som genvundne afskrivninger

ved

afståelse i 2002.

Bestemmelsen i ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 4, nr.

1 skal således ikke

fortolkes i

overensstemmelse med overgangsreglerne i afskrivningslovens § 56, stk. 3, men

derimod i overensstemmelse med bemærkningerne til lovforslag L 103, 1997/1998

(2. samling), hvorefter det er de faktiske foretagne fradrag, der er

udgangspunktet for opgørelsen af de ikke genvundne afskrivninger og dermed

nedsættelsesbeløbene efter § 5, stk. 4, nr. 1 i

ejendomsavancebeskatningsloven.

Told- og Skattestyrelsens indstilling

Told- og Skattestyrelsen har indstillet

afgørelsen stadfæstet på begge punkter.

Landsskatterettens bemærkninger og

begrundelse

Ad spørgsmål 1:

Fortjeneste ved afståelse af fast ejendom opgøres som forskellen

mellem på den ene side afståelsessummen omregnet efter

ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 4 og på den anden side

anskaffelsessummen

opgjort efter lovens § 4, stk. 2 eller 3, reguleret efter § 5 og § 5 A, jf.

lovens § 4, stk. 1.

Det følger af lovens § 4, stk. 3, at hvis den afståede ejendom

er erhvervet før den 19. maj 1993, kan den skattepligtiges anskaffelsessum

opgøres som enten

·

ejendomsværdien pr. 1. januar 1993 med et

tillæg på 10 pct. eller

·

ejendomsværdien pr. 1. januar 1993 med et

tillæg på 10 pct. og med tillæg af et beløb opgjort som halvdelen af

forskellen

mellem denne værdi og ejendomsværdien pr. 1. januar 1996.

Den skattepligtige kan i stedet for opgørelse af

anskaffelsessummen efter 1. pkt. vælge at anvende en ansættelse af værdien af

den faste ejendom pr. 19. maj 1993, der er foretaget efter den dagældende

bestemmelse i vurderingslovens § 4 B. Uanset 1. og 2. pkt. kan den

skattepligtige, hvis den faktiske anskaffelsessum omregnet til kontantværdi

efter stk. 2 og tillagt vedligeholdelses- og forbedringsudgifter afholdt

inden

den 1. januar 1993 er højere end værdien efter 1. og 2. pkt., i stedet vælge

at

benytte denne anskaffelsessum.

Pristalsregulering blev indført i § 5 med

ejendomsavancebeskatningsloven i 1982 og blev ophævet ved lov nr. 427 af 25.

juni 1993. Det fremgår hverken af lovteksten eller af bemærkningerne hertil,

at

det fortsat skulle være muligt at pristalsregulere anskaffelsessummen mv.

Muligheden for at pristalsregulere den faktiske

anskaffelsessum

når denne anvendes som

indgangsværdi, fremgår således alene af en vejledning om

ejendomsavancebeskatningsloven, udsendt af Skatteministeriet i maj 1999 og af

Ligningsvejledningen for 1999 og efterfølgende år, samt af TSS-cirkulære nr.

2002-18.

TSS-cirkulære nr. 2002-18 er ophævet ved TSS-cirkulære nr.

2003-28, med virkning for aftaler om afståelse af fast ejendom der indgås den

11. oktober 2003 og senere. Som begrundelse er det anført, at der ikke har

været den fornødne hjemmel til praksis, som beskrevet i TSS-cirkulære nr.

2002-18.

I punkt 3 i TSS-cirkulære nr. 2002-18 er det præciseret, at der

ved afståelse af ejendomme, der er erhvervet før den 19. maj 1993, kan ske

pristalsregulering af den faktiske anskaffelsessum, når den anvendes som

indgangsværdi, dog tidligst fra 1975, og frem til og med 1993. Reglerne om

pristalsregulering gælder kun for den faktiske anskaffelsessum og ikke for

afholdte vedligeholdelses- og forbedringsudgifter.

Landsskatteretten finder ikke, at der er grundlag for en udvidet

fortolkning af muligheden for at pristalsregulere, til at omfatte

vedligeholdelses- eller forbedringsudgifter, jf. SKM 2003.173 LSR.

Besvarelsen af spørgsmål 1 med et nej stadfæstes.

Ad spørgsmål 3 :

Ifølge ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 4, nr. 1, skal

anskaffelsessummen nedsættes i afståelsesåret på samme ejendom med foretagne

afskrivninger, herunder forskudsafskrivninger efter afskrivningsloven,

fradragsbeløb

efter afskrivningslovens § 24, stk. 5, 1. og 2. pkt., og forlods

afskrivninger

efter etableringskontoloven eller investeringsfondsloven på bygninger og

installationer, såfremt de nævnte afskrivninger m.v. ikke er beskattet som

genvundne afskrivninger.

Efter bestemmelsens ordlyd, sammenholdt med lovbemærkningerne

til henholdsvis ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 4, nr. 1, og

afskrivningslovens § 56, stk. 3, anses det beløb anskaffelsessummen skal

nedsættes med, for at skulle opgøres som de faktiske foretagne afskrivninger,

i

det omfang de ikke er beskattet som genvundne.

Besvarelsen af spørgsmål 3 ændres herefter til et ja.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter