Landsskatteretskendelse vedr. pristalsregulering ved opgørelse af ejendomsavance.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
- Ejendomsavancebeskatningsloven § 4 627 afgørelser
- Ejendomsavancebeskatningsloven § 5 318 afgørelser
- Afskrivningsloven § 56 5 afgørelser
- Afskrivningsloven § 24 26 afgørelser
- Vurderingsloven § 4 b ophævet 27 afgørelser
- Personskatteloven § 20 349 afgørelser
- Vurderingsloven § 4 ophævet 68 afgørelser
- Afskrivningsloven § 29 23 afgørelser
Teksten
Landsskatteretskendelse vedr. pristalsregulering ved
opgørelse af ejendomsavance.
Klagen vedrører Ligningsrådets bindende forhåndsbesked dateret
den 17. juni 2003.
Klagerens repræsentant har stillet følgende spørgsmål til
Ligningsrådet :
Spørgsmål 1
Kan forbedringsudgifter afholdt på ejendommen forud for 1.
januar 1993 pristalsreguleres frem til 1993 efter reglerne i den dengang
gældende ejendomsavancebeskatningslov i forbindelse med opgørelse af den
faktiske anskaffelsessum (indgangsværdien) pr. 19. maj 1993 til brug for
opgørelse af ejendomsavancen ?
Spørgsmål 3
Ved opgørelse af den regulerede anskaffelsessum er det da de
faktiske foretagne afskrivninger, der skal reducere indgangsværdien opgjort
på
grundlag af den pristalsregulerede faktiske anskaffelsessum ?
Ligningsrådet har svaret ”nej” til de to spørgsmål.
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten stadfæster Ligningsrådets afgørelse vedrørende
spørgsmål 1.
Landsskatteretten ændrer svaret på spørgsmål 3 til et ja.
Sagens oplysninger
Klageren købte ved slutseddel af 28. januar 1982 ejendommen B,
med henblik på at drive ejendommen med minkproduktion.
Op igennem firserne foretog klageren betydelige investeringer på
ejendommen, så der i dag er en minkproduktion på ca. 17.000 avlsdyr og skind
samt ca. 3.000 tæver.
Investeringerne på ejendommen bestod i udgifter til
driftsbygninger, minkhaller, gylletank og vejanlæg. I 1997 købte klageren
Læs alt
yderligere jord til ejendommen og afholdt udgifter til jordfaste
markvandingsanlæg.
Klageren har solgt ejendommen til sin søn den 11. marts 2002.
Ligningsrådets afgørelse
Ad spørgsmål 1:
Efter ejendomsavancebeskatningslovens § 4 opgøres fortjeneste
ved afståelse af fast ejendom som forskellen mellem på den ene side
afståelsessummen omregnet efter stk. 4 og på den anden side
anskaffelsessummen
opgjort efter stk. 2 eller stk. 3 og reguleret efter § 5 eller § 5 A, jf. dog
ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 10.
Det følger af lovens § 4, stk. 3, at hvis den afståede ejendom
er erhvervet før den 19. maj 1993, kan den skattepligtige anskaffelsessum
opgøres enten som
·
ejendomsværdien pr. 1. januar 1993 med et
tillæg på 10 pct. eller
·
ejendomsværdien pr. 1. januar 1993 med et
tillæg på 10 pct. og med tillæg af et beløb opgjort som halvdelen af
forskellen
mellem den værdi og ejendomsværdien pr. 1. januar 1996.
Den skattepligtige kan inden den 31. december 1993 begære en
vurdering efter den dagældende bestemmelse i vurderingslovens § 4.
Uanset 1. og 2. pkt. kan den skattepligtige, hvis den faktiske
anskaffelsessum omregnet til kontantværdi efter stk. 2 og tillagt
vedligeholdelses- og forbedringsudgifter afholdt inden den 1. januar 1993 er
højere end værdien efter 1. og 2. pkt., i stedet vælge at benytte denne
anskaffelsessum.
Efter de indtil 1993 gældende regler i
ejendomsavancebeskatningsloven var der mulighed for at pristalsregulere den
faktiske anskaffelsessum samt afholdte udgifter til vedligeholdelse og
forbedringer
i forbindelse med opgørelsen af den skattepligtig fortjeneste efter de
dagældende regler.
Reglerne om pristalsregulering blev ophævet ved lov nr. 427 af
25. juni 1993.
Det fremgår hverken af lovteksten eller af bemærkningerne
hertil, at der fortsat skulle være mulighed for at pristalsregulerer
anskaffelsessummen mv.
Muligheden for at pristalsregulere den faktiske anskaffelsessum
fremgår alene af den vejledning om ejendomsavancebeskatningsloven, der er
udsendt af Skatteministeriet i maj 1999 og af Ligningsvejledningen for 1999
og
følgende år, samt af Told- og Skattestyrelsens cirkulære nr. 18 af 28. maj
2002.
Told- og Skattestyrelsen udsendte det nævnte cirkulære for at
præcisere den adgang til pristalsregulering, der var omtalt i
Ligningsvejledningen fra og med 1999.
Det fremgår af cirkulæret, at reglerne om pristalsregulering kun
omfatter den faktiske anskaffelsessum og ikke afholdte vedligeholdelses- og
forbedringsudgifter.
På den baggrund har Ligningsrådet ikke fundet, at der er hjemmel
til at pristalsregulere afholdte vedligeholdelses- og forbedringsudgifter,
jf.
SKM2003.173 LSR.
Ad spørgsmål 3 :
Efter § 5, stk. 4, i ejendomsavancebeskatningsloven skal
anskaffelsessummen for en fast ejendom - ved opgørelsen af den skattepligtige
avance - nedsættes i afståelsesåret med foretagne afskrivninger, herunder
forskudsafskrivninger efter afskrivningsloven, fradragsbeløb efter
afskrivningslovens § 24, stk. 5, 1. og 2. pkt., og forlods afskrivninger
efter
etableringskontoloven eller investeringsfondsloven på bygninger og
installationer, såfremt de nævnte afskrivninger m.v. ikke er beskattet som
genvundne afskrivninger.
Nedsættelsen af anskaffelsessummen omfatter også beløb, som
ejeren har fradraget for indkomståret 1998 eller tidligere år efter reglerne
i
de dagældende afskrivningslove, jf. Ligningsvejledningen 2002, afsnit
E.J.2.2.3.3.
Det gælder også for afskrivninger, der er foretaget på
ejendomme, der er erhvervet før 19. maj 1993, og som ikke er genbeskattet
efter
afskrivningslovens regler, og hvor den faktiske anskaffelsessum tillagt
vedligeholdelses- og forbedringsudgifter, afholdt før 1. januar 1993,
anvendes
om indgangsværdi, jf. modsætningsvis § 5, stk. 8, 1. pkt. i
ejendomsavancebeskatningsloven.
Efter § 5, stk. 4, i ejendomsavancebeskatningslovens opgøres de
foretagne afskrivninger efter reglerne i afskrivningsloven.
For så vidt angår afskrivninger der er foretaget på bygninger,
som er erhvervet i perioden 1. januar 1982 – indkomståret 1990, er der i
afskrivningslovens § 56, stk. 3 fastsat særlige regler for opgørelsen af de
foretagne afskrivninger. Det fremgår således af bestemmelsen, at de foretagne
afskrivninger på bygninger, der er anskaffet i perioden 1. januar 1982 –
indkomståret 1990, og for udgifter til ombygning og forbedring af bygninger
og
installationer, der er afholdt i perioden 1. januar 1982 – indkomståret
1990,
opgøres som de til og med indkomståret 1990 foretagne afskrivninger
pristalsreguleret
til og med indkomståret 1990. Forlods afskrivninger og forskudsafskrivninger
pristalsreguleres fra året efter forlodsafskrivningen eller anskaffelsen til
og
med indkomståret 1990. Hertil lægges summen af afskrivninger foretaget med
virkning for indkomståret 1991 og senere indkomstår.
Da anskaffelsessummen efter ejendomsavancebeskatningsloven skal
nedsættes med foretagne afskrivninger, opgjort efter reglerne i
afskrivningsloven, skal de foretagne afskrivninger på bygninger, erhvervet i
perioden 1. januar 1982-indkomståret 1990, opgøres efter reglerne i § 56,
stk.
3 i afskrivningsloven. Den regulerede anskaffelsessum skal derfor nedsættes
med
de nævnte pristalsregulerede foretagne afskrivninger.
Klagerens påstand og argumenter
Ad spørgsmål 1 :
Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at der kan ske
pristalsregulering af forbedringsudgifter efter de før 1993 gældende regler,
når den pristalsregulerede faktiske anskaffelsessum anvendes ved opgørelse af
ejendomsavance.
Ved opgørelse af ejendomsavance i forbindelse med afståelse af
en ejendom, der er erhvervet før 19. maj 1993, kan skatteyderen ifølge
ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 3, vælge at opgøre ejendommens
anskaffelsessum som en af følgende værdier :
·
ejendomsværdien pr. 1. januar 1993 med et
tillæg på 10 pct., eller
·
ejendomsværdien pr. 1. januar 1993 med et
tillæg på 10 pct. og med tillæg af et beløb opgjort som halvdelen af
forskellen
mellem denne værdi og ejendomsværdien pr. 1. januar 1996, eller
·
værdien af ejendommen den 19. maj 1993
fastsat efter dagældende bestemmelse i vurderingslovens § 4 B, eller
·
den faktiske anskaffelsessum tillagt
vedligeholdelses- og forbedringsudgifter afholdt inden den 1. januar 1993,
såfremt denne værdi er højere end værdien opgjort efter pkt. 1, 2 eller 3.
Af Ligningsvejledningen 1999, afsnit E.J.2.2.2.1.1 fremgår det
vedrørende den faktiske anskaffelsessum, at denne eventuelt kan
pristalsreguleres, hvilket er præciseret i Ligningsvejledningen for de
efterfølgende indkomstår.
Told- og Skattestyrelsen har i cirkulære 2002-18 af 28. maj 2002
præciseret, at der ikke kan ske pristalsregulering af forbedringsudgifter
afholdt i perioden forud for 1993.
Ved anvendelsen af den faktiske anskaffelsessum, må denne kunne
opgøres på samme måde, som hvis skatteyder havde solgt sin ejendom pr. 18.
maj
1993. Overgangsbestemmelserne i ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 3,
3.
pkt., hvorefter den faktiske anskaffelsessum med tillæg af vedligeholdelses-
og
forbedringsudgifter afholdt før 1. januar 1993 kan anvendes, når denne er
højere
end de øvrige indgangsværdier, må fortolkes således, at det er den samlede
indgangsværdi, der kan pristalsreguleres efter de regler, der var gældende
forud for 1993.
Ved lov nr. 427 af 25. juni 1993 blev
ejendomsavancebeskatningsloven ændret, hvorved konjunkturstigninger på fast
ejendom, der afstås den 19. maj 1993 eller senere, kommer til beskatning,
også
i den udstrækning ejendommene har været ejet i mere end 8 år. For ejendomme
afstået før 19. maj 1993 bevirkede de dagældende regler om ejertidsfradrag,
at
konjunkturstigninger på ejendomme ejet i mere end 8 år ikke blev beskattet.
I forbindelse med ændringerne af ejendomsavancebeskatningsloven
blev reglerne om pristalsregulering af anskaffelsessummer for ejendomme, der
endnu ikke havde været ejet i 8 år, afskaffet.
For at imødegå at lovændringen skulle havde tilbagevirkende
kraft, blev der indsat en overgangsbestemmelse, hvorefter anskaffelsessummen
for ejendomme erhvervet før 19. maj 1993 kan opgøres til en teknisk opgjort
indgangsværdi baseret på vurderingen 1. januar 1993 eller en særlig § 4 B
vurdering, der skulle være udtryk for ejendommens handelsværdi pr. 19. maj
1993. Den skattepligtige kan dog vælge at opgøre anskaffelsessummen som den
faktiske anskaffelsessum omregnet til kontantværdi og med tillæg af
vedligeholdelses-
og forbedringsudgifter afholdt inden den 1. januar 1993, såfremt denne værdi
er højere end de øvrige opgjorte indgangsværdier.
Denne overgangsregel har til formål at sikre, at
konjunkturstigninger eller -tab, der vedrører tiden før 19. maj 1993, ikke
påvirker indkomstansættelsen for det indkomstår, hvori ejendommen sælges.
Af bemærkningerne til lovforslag L 295, Folketingsåret 1992/1993
fremgår det, at:
"Det foreslås samtidigt, at de gældende regler om
regulering efter reguleringstallet i personskattelovens § 20 ophæves. Efter
de
gældende regler reguleres anskaffelsessummen med den procent, beregnet med en
decimal, hvormed reguleringstallet i personskattelovens § 20 er ændret fra
anskaffelsesåret til afståelsesåret. Pristalsreguleringen blev indført
samtidig
med ejendomsavancebeskatningsloven i 1982, hvor inflationen var høj, så der
hurtigt opstod en stor forskel mellem anskaffelsespris og salgspris. Da
prisstigningstaksten nu er bragt på et meget lavere niveau, er der ikke
længere
det samme behov for indeksering af anskaffelsessummen. Endvidere indebærer
den
foreslåede aftrapningsordning, hvorefter fortjeneste efter en årrække alene
skal medregnes med 70 pct. til den skattepligtige indkomst, en kompensation
for
fremtidige prisstigninger. Bestemmelsen foreslås derfor ophævet. Indeksering
i
afskrivningsloven, som også blev indført i 1982, blev af samme årsag ophævet
med virkning fra og med indkomståret 1991."
Af bemærkningerne fremgår det, at begrundelsen for ophævelse af
pristalsreguleringen var, at prisstigningstaksten var bragt på et meget
lavere
niveau, hvorved behovet for at kunne pristalsregulere anskaffelsessummen ikke
længere var til stede. Bemærkningerne omtaler således alene, at behovet for
at
kunne pristalsregulerer for indkomståret 1993 og fremover ikke længere er til
stede. Behovet for at kunne pristalsregulere anskaffelsessummen fra
anskaffelsestidspunktet og frem til 1993 er uændret, da der i årene forud for
1993 var en højere prisstigningstakst.
I bemærkningerne henvises der til ophævelsen af
pristalsreguleringen i afskrivningsloven, hvorved der fra og med indkomståret
1991 ikke længere kunne foretages pristalsreguleringen af
afskrivningsgrundlaget.
Ophævelsen af pristalsreguleringen i afskrivningsloven medførte alene, at der
fremover ikke kunne ske pristalsregulering, hvorimod den pristalsregulering
der
var foretaget af afskrivningsgrundlaget frem til og med indkomståret 1990
ikke
blev ophævet.
I bemærkningerne hedder der videre, at:
"Da lovforslaget er en skærpelse af de gældende regler, er
der foreslået overgangsregler, der tager hensyn til, at fortjenester før
lovens
indførelse ikke beskattes, og at tab, der vedrører tiden før lovens
indførelse,
ikke kan fradrages ved indkomstopgørelsen. Der er derfor foreslået at
gennemføre en indgangsværdi ved lovens fremsættelsesdato den 19. maj
1993."
Formålet med overgangsreglen vedrørende opgørelse af
anskaffelsessummen for ejendomme erhvervet før 19. maj 1993 har således været
at sikre, at en ejendom, der sælges efter 19. maj 1993, alene beskattes af
den
konjunkturgevinst, der vedrører tiden 19. maj 1993 og senere.
Opgørelsen af anskaffelsessummen frem til og med 18. maj 1993 må
således efter overgangsbestemmelserne og under hensyn til lovbemærkningerne
kunne ske på samme måde, som hvis ejendommen havde været solgt den 18. maj
1993.
Af den dagældende ejendomsavancebeskatningslov (lov nr. 247 af
9. juni 1982) fremgik det af § 5, stk. 3, at: "Den del af
vedligeholdelses- og forbedringsudgifterne, som den pristalsregulerede
anskaffelsessum herefter kan forhøjes med, pristalsreguleres efter stk. 1,
fra
kalenderåret for vedligeholdelsesarbejdets eller forbedringens fuldførelse
til
det kalenderår, hvori ejendommen afstås."
Overgangsbestemmelsen i den nugældende
ejendomsavancebeskatningslovs § 4, stk. 3, skal fortolkes således, at
indgangsværdien
opgjort på grundlag af den faktiske anskaffelsessum med tillæg af
vedligeholdelses- og forbedringsudgifter kan pristalsreguleres fra det
kalenderår, hvori de enkelte udgifter er afholdt, og frem til 1993.
Det bemærkes endvidere, at både TSS-cirkulære nr. 2002-18 samt
Styrelsens vejledninger for indkomståret 1999 og senere indkomstår er udtryk
for en fortolkning af overgangsreglen i ejendomsavancebeskatningslovens § 4,
stk. 3. Efterfølgende er TSS-cirkulære nr. 2002-18 ophævet ved TSS-cirkulære
nr. 2003-28 med den begrundelse, at der ikke har været den fornødne hjemmel.
Skatteministeren har i svar af 17. juli 2003 på spørgsmål S 3853
anført:
"De overgangsregler, der blev indført ved lovændringen i
1993 havde til formål at sikre, at de gevinster, som under de hidtidige
regler
kunne realiseres skattefrit, fortsat ikke skulle beskattes. Med den fortsatte
adgang til pristalsregulering af den faktiske anskaffelsessum frem til 1993
tilgodeses dette formål.
Nævnte forhold giver efter min opfattelse belæg for at anse
praksis for at være i overensstemmelse med loven...”
Ophævelsen af cirkulære nr. 2002-18 skete efter, at
Kammeradvokaten havde vurderet lovmedholdeligheden. Det fremgår bl.a. af
Skatteministerens svar af 7. oktober 2003 på spørgsmål S 4430, at:
"Kammeradvokaten udtaler, at der efter hans opfattelse ikke
er den fornødne lovhjemmel til den administrative praksis om
pristalsregulering
af ældre anskaffelsessummer. Samtidig udtales, at selvom vurderingen er, at
den
begunstigende praksis ikke har den fornødne lovhjemmel, vil borgerne kunne
støtte ret herpå, indtil praksis måtte blive ændret, idet der ikke er tale om
en åbenbar lovstridig praksis".
Kammeradvokaten bygger i notat af 1. oktober 2003 sin
argumentation dels på en ordlydsfortolkning og dels på en formålsfortolkning.
Det er korrekt at det ikke fremgår af ordlyden i
ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 3, at der kan ske
pristalsregulering.
Kammeradvokaten understøtter sin begrundelse med en henvisning til reglerne
om
indeksering i § 5 A. Da denne bestemmelse vedrører indeksering fra 1993 og
fremefter,
kan den ikke inddrages i fortolkningen af § 4, stk. 3.
Bestemmelsen i § 5 A vedrører en regulering af fortjenesten, som
ejere af visse ejendomme kan vælge at anvende ved opgørelsen af den
skattepligtige ejendomsavance og ikke en opgørelse af en teknisk beregnet
anskaffelsessum. Bestemmelsen i § 5 A kom først med i lovforslaget under
behandlingen
i Folketinget, jf. Betænkning afgivet af skatteudvalget den 18. juni 1993. Af
bemærkningerne fremgår det, at adgangen til at foretage indeksering fra 1993
og
frem til salget for visse typer ejendomme, er hensynet til en forventet
indkomstudvikling
i landbruget m.m. Den forventede indkomstudvikling sammenholdt med
landbrugets
gældssætning er baggrunden for at friholde landbrug m.v. for
ejendomsavancebeskatning
for en del af prisudviklingen svarende til den almindelige prisudvikling i
samfundet.
Indekseringen efter § 5 A sker således alene under hensyn til
fremtidige prisstigninger set i forhold til 19. maj 1993.
Overgangsbestemmelse i § 4, stk. 3 vedrører derimod en opgørelse
af en indgangsværdi, der skal udtrykke en ejendoms handelsværdi på
tidspunktet
for ikrafttrædelse af ændringer i ejendomsavancebeskatningsloven pr. 19. maj
1993.
Skatteministeriet har tidligere givet udtryk for, at det var
deres opfattelse, at ejendomsavancebeskatningsloven giver hjemmel til
pristalsregulering af både anskaffelsessummen og vedligeholdelses- og
forbedringsudgifter.
Af Skatteministeriets høringsudtalelse til Told- og
Skattestyrelsens udkast til cirkulære 2002-18 fremgår det således:
”Det fremgår af Jeres udkast til cirkulære, at det kun er den
faktiske anskaffelsessum og ikke afholdte vedligeholdelses- og
forbedringsudgifter, der kan pristalsreguleres.
Vi er ikke helt enige heri. Efter ebl § 4, stk. 3 kan
anskaffelsessummen for ejendomme, der er købt før den 19. maj 1993 opgøres
som:
3) Den faktiske anskaffelsessum tillagt vedligeholdelses- og
forbedringsudgifter afholdt inden den 1. januar 1993 dog ikke
vedligeholdelsesudgifter, der har kunnet fradrages ved indkomstopgørelsen,
jf.
ebl § 4, stk. 3, 3. og 4. pkt.
Da vedligeholdelses- og forbedringsudgifter afholdt inden den 1.
januar 1993 efter loven udgør en integreret del af den
"indgangsværdi"
der består i anvendelse af den faktiske anskaffelsessum, kan det efter vores
opfattelse ikke begrundes, at kun en del af denne indgangsværdi skal kunne
pristalsreguleres."
Ad spørgsmål 3 :
Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at der ved opgørelsen
af den regulerede anskaffelsessum alene skal ske nedsættelse med de faktiske
foretagne afskrivninger i den udstrækning, at disse ikke er blevet beskattet
som genvundne afskrivninger. De foretagne afskrivninger, der ikke beskattes
som
genvundne afskrivninger skal således ikke pristalsreguleres i perioden
1982-1990 efter afskrivningslovens regler.
Ved opgørelsen af den regulerede anskaffelsessum til brug for
ejendomsavanceopgørelsen skal der ske nedsættelse med foretagne
afskrivninger,
herunder forlods afskrivninger, i den udstrækning de foretagne afskrivninger
ikke er beskattet som genvundne afskrivninger, jf.
ejendomsavancebeskatningslovens
§ 5, stk. 4, nr. 1.
Ejendomsavancebeskatningsloven omhandler alene de faktiske
foretagne afskrivninger i den udstrækning, de ikke genbeskattes, og ikke de
pristalsregulerede foretagen afskrivninger opgjort på baggrund af
overgangsreglen i afskrivningslovens § 56, stk. 3.
Da der i ejendomsavancebeskatningslovens regler alene er anført
”foretagne afskrivninger”, kan der ikke være tale om, at de her
omhandlede
nedsættelsesbeløb skal opgøres som de efter de ifølge afskrivningslovens
regler
pristalsregulerede ikke-genvundne afskrivninger.
For afskrivningsberettigede aktiver erhvervet i indkomstårene
1982 til og med 1990 foretages afskrivninger på grundlag af den
pristalsregulerede anskaffelsessum, hvor pristalsreguleringen sker fra
anskaffelsesåret og frem til og med 1990.
Ved opgørelsen af genvundne afskrivninger efter
afskrivningsloven foretages opgørelsen på grundlag af det pristalsregulerede
afskrivningsgrundlag og de pristalsregulerede foretagne afskrivninger,
pristalsreguleret fra det indkomstår hvori fradraget er foretaget og til og
med
1990, jf. afskrivningslovens § 56, stk. 3.
Bestemmelsen om at foretagne afskrivninger skal
pristalsreguleres, sikrer, at der ikke kan ske afskrivning på
pristalsreguleringen af allerede foretagne afskrivninger. Der kan således
maksimalt foretages afskrivninger svarende til 100 pct. af det til enhver tid
opgjorte afskrivningsgrundlag.
Hensynet bag ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 4, nr. 1,
er at sikre, at en udgift alene fradrages en gang i indkomstopgørelsen.
I bemærkningerne til lovforslag L 103, 1997-1998 (2. samling) er
der til § 2, nr. 8 anført:
"Som anført i de almindelige bemærkninger foreslås det at
indføre et generelt og overordnet princip om, at anskaffelsessummen for en
fast
ejendom i afståelsesåret skal nedsættes med de af skatteyderen efter
afskrivningsloven foretagne fradrag for afskrivninger (der ikke beskattes som
genvundne afskrivninger), nedrivningsfradrag, tabsfradrag m.v. på ejendommen.
Dermed sikres, at den værdiforringelse, som eksempelvis afskrivningerne m.v.
er
udtryk for - og som skatteyderen allerede ved den almindelige
indkomstopgørelse
er givet fradrag for -
ikke påvirker
avanceopgørelsen efter ejendomsavancebeskatningsloven."
Da formålet med bestemmelsen er at sikre, at et fradrag kun
gives én gang, må den regulering af anskaffelsessummen, der skal finde sted,
alene skulle ske med de fradrag, der allerede er foretaget i den løbende
indkomstopgørelse, i den udstrækning disse fradrag ikke er blevet
genbeskattet
efter afskrivningslovens regler.
Det fremgår endvidere af lovbemærkningerne, at det er en
forudsætning, at afskrivninger m.v. ikke efter afskrivningslovens § 29, der i
forslag til lov om skattemæssige afskrivninger (afskrivningsloven) bliver §
21,
er beskattet som genvundne afskrivninger.
Denne bemærkning indikerer også, at det alene er de faktiske
foretagne afskrivninger der skal reguleres for, og ikke det residuale produkt
der fremkommer ved opgørelsen af genvundne afskrivninger.
Problematikken kan belyses med følgende eksempel :
En minkhal opføres for 500.000 kr. i 1982 og forlods afskrives
fuldt ud i 1982. I 2002 nedrives hallen, hvorefter den samlede ejendom
sælges.
Minkhallen vil i den forbindelse påvirke den samlede ejendomsavanceopgørelse
som følgende :
Uden pristalsregulering efter AL:
Anskaffelsessum
500.000 kr.
Foretagen afskrivninger, der ikke genbeskattes
500.000 kr.
Påvirkning af den samlede anskaffelsessum for ejendommen
0 kr.
Med pristalsregulering efter AL:
Anskaffelsessum
500.000 kr.
Pristalsregulerede foretaget afskrivninger, der ikke
genbeskattes(reguleringsprocenten
fra 1982 til 1990 udgør 49,03 pct.)
745.150 kr.
Påvirkning af den samlede anskaffelsessum for ejendommen
245.150 kr.
Eksemplet viser, at den erhvervsmæssige afholdte udgift på
500.000 kr., som skatteyder har fået fradrag for i den løbende
indkomstopgørelse, vil have en negativ påvirkning på
ejendomsavanceopgørelsen,
idet minkhallen vil indgå med en negativ anskaffelsessum på – 245.150
kr.
Såfremt Ligningsrådet har ret i, at nedsættelsesbeløbene opgjort
efter ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 4, nr. 1 skal
pristalsreguleres
efter reglerne i afskrivningsloven, vil skatteyder i ovennævnte eksempel
blive
beskattet af en fiktiv fortjeneste på 245.150 kr., der alene kan henføres til
de foretagne beregninger og ikke til konjunkturgevinster.
En beskatning af sådanne fiktive beregnede fortjenester har næppe
være lovgivers intentioner med koblingen mellem afskrivningslovens og
ejendomsavancebeskatningslovens regler.
I nærværende sag har klageren opført en gyllebeholder på sin
ejendom i 1986 for en anskaffelsessum på 157.130 kr. Beløbet er fuldt ud
forlods afskrevet i 1986. De pristalsregulerede foretagne forlods
afskrivninger
svarende til det pristalsregulerede afskrivningsgrundlag udgør 185.570 kr.
Ved salget af ejendommen i 2002 indgik gyllebeholderen i den
samlede overdragelsessum med 100.000 kr., jf. § 8 i betingede skøde af 11.
marts 2002.
Fortjenesten opgjort efter afskrivningslovens regler udgør
100.000 kr., opgjort som salgssummen med fradrag af den nedskrevne værdi, der
udgør 0 kr., da hele anskaffelsesudgiften er forlods afskrevet. De genvundne
afskrivninger
udgør 53,89 pct. af de samlede foretagne pristalsregulerede afskrivninger,
hvorved de ikke genvundne afskrivninger kan opgøres til 46,11 pct.
Ved opgørelse af ejendomsavancen indgår gyllebeholderen i den
samlede anskaffelsessum med de faktisk afholdte udgifter på 157.130 kr.,
såfremt der ikke kan ske pristalsregulering efter reglerne i den før 19. maj
1993 gældende ejendomsavancebeskatningslov.
Anskaffelsessummen skal derefter nedsættes med foretagne
afskrivninger i den udstrækning, disse ikke er beskattet som genvundne
afskrivninger. Den samlede fortjeneste vedrørende gyllebeholderen bliver
herefter:
Genvundne afskrivninger:
Salgssum
100.000 kr.
Nedskrevne værdi
0 kr.
Fortjeneste
100.000 kr.
Ejendomsavance inden regulering af fortjenesten:
Salgssum
100.000 kr.
Anskaffelsessum før regulering
157.130 kr.
Ikke genvundne afskrivninger
85.570 kr.
Reguleret anskaffelsessum
71.580 kr.
Fortjeneste til beskatning
28.420 kr.
Den samlede fortjeneste til beskatning udgør således 128.420 kr.
Hvis der alene skal ske nedsættelse med de faktisk foretagne
afskrivninger i den udstrækning, disse ikke genbeskattes, udgør de ikke
genvunde afskrivninger 46,11 pct. af 157.130 kr. svarende til 72.452 kr.
Ejendomsavancen kan herefter opgøres til:
Ejendomsavance inden regulering af fortjenesten:
Salgssum
100.000 kr.
Anskaffelsessum før regulering
157.130 kr.
Ikke genvundne afskrivninger
72.452 kr.
Reguleret anskaffelsessum
84.678 kr.
Fortjeneste til beskatning
15.322 kr.
Den samlede fortjeneste til beskatning vil i dette tilfælde
udgøre 115.322 kr.
Differencen mellem de to opgjorte fortjenester på 13.098 kr.
skyldes alene den pristalsregulering, der er foretaget af
afskrivningsgrundlaget efter afskrivningslovens regler, og som ikke indgår i
opgørelsen
af ejendommens anskaffelsessum vedrørende den afholdte forbedringsudgift til
gyllebeholderen.
Skatteyder har således ikke kun fået fradrag for den afholdte
udgift én gang men bliver derudover beskattet af en fortjeneste på 13.098,
som
alene skyldes pristalsreguleringen af de 72.452 kr., som der var foretaget
fradrag for i 1986, og som ikke blev beskattet som genvundne afskrivninger
ved
afståelse i 2002.
Bestemmelsen i ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 4, nr.
1 skal således ikke
fortolkes i
overensstemmelse med overgangsreglerne i afskrivningslovens § 56, stk. 3, men
derimod i overensstemmelse med bemærkningerne til lovforslag L 103, 1997/1998
(2. samling), hvorefter det er de faktiske foretagne fradrag, der er
udgangspunktet for opgørelsen af de ikke genvundne afskrivninger og dermed
nedsættelsesbeløbene efter § 5, stk. 4, nr. 1 i
ejendomsavancebeskatningsloven.
Told- og Skattestyrelsens indstilling
Told- og Skattestyrelsen har indstillet
afgørelsen stadfæstet på begge punkter.
Landsskatterettens bemærkninger og
begrundelse
Ad spørgsmål 1:
Fortjeneste ved afståelse af fast ejendom opgøres som forskellen
mellem på den ene side afståelsessummen omregnet efter
ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 4 og på den anden side
anskaffelsessummen
opgjort efter lovens § 4, stk. 2 eller 3, reguleret efter § 5 og § 5 A, jf.
lovens § 4, stk. 1.
Det følger af lovens § 4, stk. 3, at hvis den afståede ejendom
er erhvervet før den 19. maj 1993, kan den skattepligtiges anskaffelsessum
opgøres som enten
·
ejendomsværdien pr. 1. januar 1993 med et
tillæg på 10 pct. eller
·
ejendomsværdien pr. 1. januar 1993 med et
tillæg på 10 pct. og med tillæg af et beløb opgjort som halvdelen af
forskellen
mellem denne værdi og ejendomsværdien pr. 1. januar 1996.
Den skattepligtige kan i stedet for opgørelse af
anskaffelsessummen efter 1. pkt. vælge at anvende en ansættelse af værdien af
den faste ejendom pr. 19. maj 1993, der er foretaget efter den dagældende
bestemmelse i vurderingslovens § 4 B. Uanset 1. og 2. pkt. kan den
skattepligtige, hvis den faktiske anskaffelsessum omregnet til kontantværdi
efter stk. 2 og tillagt vedligeholdelses- og forbedringsudgifter afholdt
inden
den 1. januar 1993 er højere end værdien efter 1. og 2. pkt., i stedet vælge
at
benytte denne anskaffelsessum.
Pristalsregulering blev indført i § 5 med
ejendomsavancebeskatningsloven i 1982 og blev ophævet ved lov nr. 427 af 25.
juni 1993. Det fremgår hverken af lovteksten eller af bemærkningerne hertil,
at
det fortsat skulle være muligt at pristalsregulere anskaffelsessummen mv.
Muligheden for at pristalsregulere den faktiske
anskaffelsessum
når denne anvendes som
indgangsværdi, fremgår således alene af en vejledning om
ejendomsavancebeskatningsloven, udsendt af Skatteministeriet i maj 1999 og af
Ligningsvejledningen for 1999 og efterfølgende år, samt af TSS-cirkulære nr.
2002-18.
TSS-cirkulære nr. 2002-18 er ophævet ved TSS-cirkulære nr.
2003-28, med virkning for aftaler om afståelse af fast ejendom der indgås den
11. oktober 2003 og senere. Som begrundelse er det anført, at der ikke har
været den fornødne hjemmel til praksis, som beskrevet i TSS-cirkulære nr.
2002-18.
I punkt 3 i TSS-cirkulære nr. 2002-18 er det præciseret, at der
ved afståelse af ejendomme, der er erhvervet før den 19. maj 1993, kan ske
pristalsregulering af den faktiske anskaffelsessum, når den anvendes som
indgangsværdi, dog tidligst fra 1975, og frem til og med 1993. Reglerne om
pristalsregulering gælder kun for den faktiske anskaffelsessum og ikke for
afholdte vedligeholdelses- og forbedringsudgifter.
Landsskatteretten finder ikke, at der er grundlag for en udvidet
fortolkning af muligheden for at pristalsregulere, til at omfatte
vedligeholdelses- eller forbedringsudgifter, jf. SKM 2003.173 LSR.
Besvarelsen af spørgsmål 1 med et nej stadfæstes.
Ad spørgsmål 3 :
Ifølge ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 4, nr. 1, skal
anskaffelsessummen nedsættes i afståelsesåret på samme ejendom med foretagne
afskrivninger, herunder forskudsafskrivninger efter afskrivningsloven,
fradragsbeløb
efter afskrivningslovens § 24, stk. 5, 1. og 2. pkt., og forlods
afskrivninger
efter etableringskontoloven eller investeringsfondsloven på bygninger og
installationer, såfremt de nævnte afskrivninger m.v. ikke er beskattet som
genvundne afskrivninger.
Efter bestemmelsens ordlyd, sammenholdt med lovbemærkningerne
til henholdsvis ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 4, nr. 1, og
afskrivningslovens § 56, stk. 3, anses det beløb anskaffelsessummen skal
nedsættes med, for at skulle opgøres som de faktiske foretagne afskrivninger,
i
det omfang de ikke er beskattet som genvundne.
Besvarelsen af spørgsmål 3 ændres herefter til et ja.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Landsskatteretskendelse vedr. ugyldighed – formelle fejl Retsinformation · 20. juli 2011
- Landsskatteretskendelse af 8. april 2002 vedr. avanceopgørelse ved delsalg af landbrugsejendom. Retsinformation · 28. august 2003
- Skønsmæssig forhøjelse af anden personlig indkomst grundet negativt privatforbrug – Skønsmæssig forhøjelse af anden personlig indkomst grundet bankindsætninger m.fl. Landsskatteretten · 23. maj 2023
- Landsskatteretskendelse vedr. salg af vindmølleparcel samt opgørelse af anskaffelsessum ved salg af stamparcel Retsinformation · 19. maj 2004
- Succession - nedrivning - afskrivning - ejendomsavance Retsinformation · 27. marts 2003
- Spørgsmål om ugyldighed af skattecentrets afgørelse som følge af formelle fejl Landsskatteretten · 9. marts 2011
Lignende dokumenter
- Landsskatteretskendelse vedr. pristalsregulering af vedligeholdelses og forbedringsudgifter ved ejendomssalg. Retsinformation · 22. marts 2004
- Landsskatteretskendelse af 7. april 2003 vedr. Avance ved salg af ejendom Retsinformation · 24. oktober 2003
- Landsskatteretskendelse af 20. oktober 2003 vedr. nægtelse af genoptagelse Retsinformation · 19. februar 2004
- 1992 BTL 295 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM OM ÆNDRING AF LOV OM BESKATNING AF FORTJENESTE VED AFSTÅELSE AF FAST EJENDOM (EJENDOMSAVANCEBESKATNINGSLOVEN) OG FORSKELLIGE ANDRE SKATTELOVE (ÆNDRET BESKATNING AF ERHVERVSEJENDOMME M.V.) NR L 295 1992-93, 1. SAMLING Retsinformation · 20. august 1993
- Landsskatteretskendelse af 31. maj 2002 vedr. landbrugsejendom, afstået før salg af mælkekvote. Retsinformation · 1. september 2003
- Landsskatteretskendelse vedr. salg af vindmølleparcel samt opgørelse af anskaffelsessum ved salg af stamparcel Retsinformation · 19. maj 2004