Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om vurdering af landets faste ejendomme

Ikke gældende siden 4. september 2013 LBK nr 740 af 03/09/2002LovbekendtgørelseSkatte- og Vækstministeriet13. september 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 686 afgørelser

Landsskatteretten 367, Retsinformation 291, Domsdatabasen 27, Klagenævn (Nævnenes Hus) 1

De nyeste afgørelser om § 4

Vis alle bestemmelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse af lov om vurdering af landets faste

ejendomme

1)

Herved bekendtgøres lov om vurdering af landets faste

ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 823 af 18. september 2001 med de

ændringer, der følger af § 2 i lov nr. 290 af 15. maj 2002 og § 1 i

lov nr. 292 af 15. maj 2002. Ændringerne, der følger af § 51 i lov nr. 145 af

25. marts 2002, er ikke medtaget.

A. Almindelige regler for vurderingen

§ 1.

2)

Almindelig vurdering af landets

faste ejendomme finder sted hvert andet år, jf. dog § 7. Ejerboliger

vurderes i ulige år. Andre ejendomme vurderes i lige år. Skatteministeren

fastsætter den nærmere afgrænsning mellem ejerboliger og andre ejendomme.

§ 2.

2)

Ved de almindelige vurderinger er vurderingsterminen den 1. oktober i det år,

hvori vurderingen foretages. Ejendommens tilstand og prisforholdene pr.

vedkommende 1. oktober lægges til grund ved ansættelsen, jf. dog § 12,

§ 14, stk. 3, og § 39, stk. 3.

§ 2 A.

(Ophævet).

§ 3.

2)

Året efter den almindelige vurdering foretages der omvurdering

1)

af ejendomme, fra

hvilke der er afhændet eller til hvilke der er lagt et særskilt matrikuleret

areal, når erhvervelsesdokumentet er blevet tinglyst som adkomst,

Læs alt

2)

af ejendomme, ved

hvilke der uden forandring af matrikelbetegnelsen er sket arealændring som

følge af arealoverførsel, for så vidt ændringen har påviselig virkning på

ejendomsværdien eller grundværdien,

3)

af ejendomme, fra

hvilke der er udskilt et areal, når dette er blevet ansat ved en vurdering i

henhold til § 4, stk. 1, eller når arealet i overensstemmelse med

reglerne i § 8, stk. 3, skal vurderes som en selvstændig ejendom,

4)

af ejendomme, fra

hvilke der er eksproprieret areal, eller til hvilke der er lagt eksproprieret

areal, for så vidt arealændringen har påviselig indvirkning på

ejendomsværdien

eller grundværdien, samt af ejendomme, der er omfattet af en foreløbig

kendelse

i henhold til lov om jordfordeling mellem landejendomme,

5)

af ejendomme, der har

lidt væsentlig skade ved brand, storm eller lignende, eller hvis

ejendomsværdi

må antages at være gået væsentligt ned som følge af nedrivning af bygninger,

6)

af ejendomme, der som

følge af offentlige foranstaltninger er undergået værdiforringelse, og hvor

der

ved forlig eller kendelse af vedkommende myndighed er tillagt ejeren

erstatning

herfor, samt ejendomme, der overføres fra byzone eller sommerhusområde til

landzone,

7)

af nye ejendomme,

herunder ejendomme, som er opstået ved opfyldning, ved en ejendoms opdeling i

ejerlejligheder eller ved opførelse af en bygning på lejet grund,

8)

af ejendomme, på

hvilke der er foretaget om- eller tilbygning,

9)

af nybyggede

ejendomme,

10)

af ejendomme, der har

ændret anvendelse.

Stk. 2.

Årsagen til

omvurderingen skal være indtrådt i det første år efter ejendommens sidste

vurdering ved en almindelig vurdering.

Stk. 3.

Offentlige

myndigheder skal efter bestemmelse af skatteministeren være pligtige til uden

betaling at meddele vurderingsmyndigheden oplysninger til brug ved afgørelsen

af, om omvurdering i henhold til stk. 1 skal finde sted.

Stk. 4.

Ved

vurderingen i henhold til stk. 1 er vurderingsterminen 1. oktober i det

år, hvori omvurderingen foretages. Ejendommens tilstand pr. vedkommende 1.

oktober og prisforholdene pr. vurderingsterminen ved senest forudgående

almindelige vurdering lægges til grund, jf. dog § 12, § 14,

stk. 3, og § 39, stk. 3.

§ 3 A.

2)

Året efter den almindelige vurdering foretages ved den centrale told- og

skatteforvaltnings foranstaltning pr. 1. oktober en regulering af

ansættelserne

af ejendoms- og grundværdi samt fordelingerne heraf under hensyn til den

ændring i prisforholdene, der er sket siden den seneste almindelige

vurdering.

Reguleringen sker på grundlag af statistiske oplysninger om salgsprisen for

ejendomme af den pågældende art inden for det pågældende amt henholdsvis

Bornholms Kommune og Københavns og Frederiksberg Kommuner. Ejendomsværdier og

fordelinger heraf reguleres med den konstaterede prisudvikling inden for

ejendomme af den benyttelse, som ejendommen er henført til efter § 33,

stk. 1, jf. dog 5. pkt. Grundværdier og fordelinger heraf reguleres med

den konstaterede prisudvikling af ubebyggede grunde inden for den udnyttelse,

der i henhold til planlovgivningen kan ske af tilsvarende grunde i ubebygget

stand, jf. dog 5. pkt. De beregnede fremskrivningssatser, jf. 3. og 4. pkt.,

nedrundes til en med 5 procentpoint delelig reguleringssats.

Reguleringssatserne skal godkendes af Ligningsrådet.

§ 4.

3)

Enhver

selvstændigt vurderet ejendom samt ethvert ikke selvstændigt vurderet areal,

der opfylder betingelserne i § 8, stk. 1, 2 eller 3, for at kunne

vurderes selvstændigt, kan på begæring af ejeren - når de i § 8,

stk. 3, 3. pkt., omhandlede betingelser foreligger, på begæring af hver

af

parterne i salget - forlanges optaget til vurdering (omvurdering) til enhver

tid uden for de almindelige vurderinger. Begæring om en sådan vurdering skal

fremsættes skriftligt, og såfremt der for ejendommen skal indgives

vurderingsskema, jf. § 38, stk. 2, er foretagelsen af vurderingen

betinget af, at skema indgives inden en af vurderingsmyndigheden fastsat

frist.

Stk. 2.

Såfremt en

begæring om vurdering i henhold til stk. 1 angår et areal, der hidtil

har

været vurderet som del af en ejendom, men sådant areal som følge af

sammenlægning skal vurderes sammen med andet areal, jf. § 8,

stk. 1,

2, 3 og 4, må den sammenlagte ejendom optages til vurdering.

Stk. 3.

2)

Ved vurderingerne i henhold til stk. 1 og 2 er det med de af

bestemmelserne i § 12 og § 14, stk. 3, følgende modifikationer

ejendommens tilstand på vurderingstidspunktet, der skal lægges til grund ved

ansættelsen. Ansættelserne foretages efter prisforholdene pr.

vurderingsterminen ved senest forudgående almindelige vurdering reguleret i

henhold til § 3 A.

Stk. 4.

3)

Begæring om vurdering i henhold til stk. 1 skal indgives til

vurderingsmyndigheden. Skatteministeren kan træffe bestemmelse om formen for

begæringen og om, hvilke dokumenter og oplysninger der skal medfølge.

Vurderingerne skal foretages uden ufornødent ophold.

Stk. 5.

3)

Udgifterne ved vurderinger, der finder sted efter begæring i henhold til

stk. 1, afholdes af den, der har begæret vurderingen. Ansættes

ejendomsværdien eller grundværdien mindst 10 pct. lavere end ved nærmest

forudgående vurdering, afholdes udgifterne dog af det offentlige. For hver

vurdering

efter 1. pkt. betales et grundbeløb på 358,12 kr. Grundbeløbet er i niveau 1.

oktober 1997 og reguleres efter reglerne for generelle reguleringer af

tjenestemandslønninger.

§ 4 A

2)

Når en ejendom, som omfattes af § 1 i lov om frigørelsesafgift m.v. af

fast ejendom, helt eller delvis er blevet inddraget under byzone eller

sommerhusområde, jf. lov om planlægning, optages den til omvurdering.

Vurderingen skal foretages uden ufornødent ophold, efter at inddragelsen i

byzone eller sommerhusområde er bekendtgjort, og uden for de almindelige

vurderinger. Ved vurderingen lægges ejendommens tilstand på tidspunktet for

zoneinddragelsen samt prisforholdene pr. vurderingsterminen ved seneste

almindelige vurdering forud for dette tidspunkt reguleret i henhold til

§ 3 A til grund for ansættelsen.

§ 4 B.

(Ophævet).

§ 5.

3)

Ved vurderingen ansættes ejendomsværdien og grundværdien samt et eventuelt

fradrag i grundværdien for forbedringer.

Stk. 2.

Forskellen

mellem ejendomsværdien og grundværdien benævnes forskelsværdien.

Stk. 3.

Hvor der i

den øvrige lovgivning bruges udtrykket vurderingssummen til ejendomsskyld

eller

ejendomsskyldværdien, træder ejendomsværdien i stedet herfor.

§ 6.

2)

3)

Vurderingen foretages på grundlag af værdien i handel og vandel,

såfremt købesummen skulle erlægges kontant, jf. nærmere bestemmelserne i

afsnit

B og C. For ejerboliger, jf. § 1, 2. pkt., fastlægges vurderingen med

udgangspunkt i den gennemsnitlige handelspris for ejendomme af samme

størrelse,

alder, stand og beliggenhed i et sammenligneligt område.

§ 7.

Undtaget fra vurdering er:

1)

Kirker og kirkegårde,

2)

De staten og

kommunerne tilhørende torve, gader, veje og parkanlæg bortset fra arealer,

der

udnyttes erhvervsmæssigt,

3)

Befæstningsanlæg

bortset fra arealer og bygninger inden for befæstningsanlæggets rammer, der

udnyttes erhvervsmæssigt,

4)

Fyranlæg,

5)

Jernbaneanlæg,

havne-, kanal- og lufthavnsanlæg, der i henhold til reglementariske

bestemmelser er til benyttelse af almenheden, for så vidt arealerne og

bygningerne direkte tjener eller er bestemt til at tjene trafikkens formål.

Det

samme gælder under de i 1. pkt. nævnte betingelser for rutebilstationer, der

betjener publikum på flere busruter, der udfører rutetrafik med tilladelse i

medfør af lovgivningen om buskørsel. Stations-, administrations-,

værkstedsbygninger og lignende bygninger med tilhørende grund skal ikke

vurderes, selv om bygningen og grunden til dels også benyttes til andre

formål,

6)

De grunde, bygninger

og anlæg på Københavns frihavns område, som omfattes af § 7,

stk. 1,

i lov nr. 141 af 31. marts 1960 om Københavns Frihavn.

Stk. 2.

2)

Vurderingsmyndigheden kan undlade at ansætte ejendomsværdi eller grundværdi

for

ejendomme, der ikke er omfattet af stk. 1, hvor en sådan ansættelse er

uden betydning for påligningen af ejendomsværdiskat eller grundskyld, jf. dog

§ 23, stk. 4, § 23 A, stk. 5, og § 23 C i lov om

beskatning til kommunerne af faste ejendomme.

§ 8.

Arealer, der i forening udgør en samlet fast ejendom, jf. § 2 i lov om

udstykning og anden registrering i matriklen, skal vurderes sammen. Arealer,

der tilhører samme ejer og udgør en driftsenhed, skal vurderes som en

ejendom.

Landbrugsejendomme, der drives sammen, jf. §§ 9 og 10 i landbrugsloven,

skal dog vurderes hver for sig.

Stk. 2.

Ejerlejligheder, der er oprettet i henhold til loven om ejerlejligheder,

anses

som selvstændige faste ejendomme, når der er sket anmeldelse til

tinglysningsmyndighederne af ejendommens opdeling i ejerlejligheder,

medmindre

anmeldelsen afvises. Justitsministeren kan bestemme, at der ved anmeldelsen

til

tinglysningsmyndighederne skal vedlægges en ekstra genpart af anmeldelsen og

af

fortegnelsen over ejerlejlighederne til brug for vedkommende

oppebørselsmyndighed.

Stk. 3.

Når der har

fundet matrikulær udstykning sted, kan ejeren under forudsætning af, at der

ikke er sket notering i matriklen om, at de pågældende matrikelnumre

(artikelnumre) skal holdes forenet som en samlet ejendom, såvel ved en

almindelig vurdering som ved en vurdering i henhold til § 4 eller

§ 4

A, forlange, at de nye matr. nr.e (art. nr.e) vurderes hver for sig som

selvstændige ejendomme, uanset at de vedblivende tilhører samme ejer og

drives

under et. Består en ejendom af flere matr. nr.e (art. nr.e), kan under

ovennævnte forudsætning ejeren, når han påtænker at sælge et af disse,

forlange

det pågældende matr. nr. (art. nr.) særskilt vurderet. Er der ved frivillig

overdragelse mod vederlag sket salg af et areal, der opfylder betingelserne

for

at kunne vurderes selvstændigt, kan såvel sælgeren som køberen, når

erhvervelsesdokumentet

er udstedt, forlange det pågældende areal særskilt vurderet, medmindre

arealet

er blevet sammenlagt med andet køberen tilhørende areal, og de sammenlagte

arealer skal samvurderes i medfør af bestemmelserne i stk. 1 og 4. Et

areal, der er vurderet under en landbrugsejendom, kan dog kun vurderes

særskilt, når arealet efter 1. september 1960 af landbrugsministeren er

tilladt

fraskilt den pågældende ejendom.

Stk. 4.

Når en fast

ejendom eller en del af en sådan overdrages, kan det overdragne areal først

vurderes som tilhørende den nye ejer, når denne har fået tinglyst adkomst på

det overdragne, medmindre overdragelsen finder sted i forbindelse med en

ekspropriation af arealet.

Stk. 5.

I

tvivlstilfælde træffer skatteministeren den endelige administrative afgørelse

af, om et areal skal vurderes som en selvstændig ejendom, og i benægtende

fald,

under hvilken ejendom arealet skal vurderes.

B. Ejendomsværdien

§ 9.

Ved

ejendomsværdien forstås værdien af den faste ejendom i dens helhed.

Stk. 2.

Sædvanligt

tilbehør til ejendommen medtages ved ansættelsen. Derimod medtages ikke

besætning, inventar, maskiner og andet driftsmateriel.

§ 10.

Ved ansættelsen af ejendomsværdien skal der tages hensyn til de til den faste

ejendom (grund og bygninger m.v.) knyttede rettigheder og byrder af

offentligretlig karakter.

Stk. 2.

Fremdeles

skal der tages hensyn til privatretlige servitutter, der er pålagt en ejendom

til fordel for anden ejendom, såvel ved vurderingen af den herskende som af

den

tjenende ejendom. I øvrigt bortses der fra rettigheder og forpligtelser af

privatretlig karakter, jf. dog herved § 11.

Stk. 3.

3)

Ved ansættelsen af ejendomsværdien regnes der for udlejningsejendommes

vedkommende med sædvanlige udlejningsforhold.

§ 11.

Ejes bygningerne på en ejendom af en anden end grundens ejer, og der således

foreligger to selvstændige ejendomme, vurderes bygningerne for sig og grunden

for sig, og ved ansættelsen af ejendomsværdien tages der for begge ejendomme

hensyn til kontraktforholdet mellem parterne.

§ 12.

Hvor ejendommens driftstilstand efter ejendommens karakter svinger i årets

løb,

ansættes ejendommen i årets middeltilstand.

C. Grundværdien

§ 13.

Ved grundværdien forstås værdien af grunden (med grundforbedringer) i

ubebygget

stand under hensyn til beskaffenhed og beliggenhed og til en i økonomisk

henseende god anvendelse.

Stk. 2.

Ved

ansættelsen af grundværdien skal der tages hensyn til de til grunden knyttede

rettigheder og byrder af offentligretlig karakter.

Stk. 3.

Fremdeles

skal der tages hensyn til privatretlige servitutter, der er pålagt et

grundareal til fordel for et areal under en anden ejendom, såvel ved

vurderingen af den herskende som af den tjenende ejendom. I øvrigt bortses

der

fra rettigheder og forpligtelser af privatretlig karakter.

§ 14.

For landbrugsejendomme og ejendomme, som efter § 33, stk. 1,

sidestilles hermed, skal jord, for hvilken forholdene er ensartede, ansættes

til samme beløb pr. arealenhed uden hensyn til, om jorden hører til en større

eller mindre ejendom.

Stk. 2.

Til

opnåelse heraf vil jorden til disse ejendomme være at ansætte pr. arealenhed

efter, hvad jord af beskaffenhed og beliggenhed som det pågældende jordstykke

må antages efter egnens priser at ville koste ved salg i ubebygget stand, når

jorden tænkes at høre til en middelstor bondegård i middelgod kultur. Er

ejendommens tilliggende af væsentlig forskellig beskaffenhed eller

beliggenhed,

ansættes hver af de pågældende dele for sig.

Stk. 3.

Ansættelsen

af grundværdien foretages på grundlag af jordens tilstand lige efter høst.

Stk. 4.

Hvis

benyttelse til andet end landbrug o.lign. for dele af ejendommen må anses for

at være den i økonomisk henseende gode anvendelse, må værdien af jorden for

disse dele ansættes skønsmæssigt efter de priser, som antages at kunne opnås

ved salg af den til den pågældende anvendelse, jf. § 16.

Stk. 5.

Inden for

områder, der er beliggende i landzone, jf. lov om planlægning, ansættes

grundværdien af de i § 33, stk. 1, nævnte ejendomme efter reglerne

i

stk. 1-4, således at der ved vurderingen ses bort fra den højere værdi,

der er en følge af forventninger om ejendommens overgang til anden

zonestatus.

Efter samme regler ansættes grundværdien af ejendomme, beliggende i landzone,

som ved 14. alm. vurdering var omfattet af § 33, stk. 1, men som

efter dette tidspunkt enten er blevet tilplantet, uden at arealet er

undergivet

fredskovspligt, eller som ikke længere bliver benyttet. Såfremt arealet er

tilplantet med skov, og skovdrift er den økonomisk gode anvendelse, ansættes

grundværdien dog efter § 15.

Stk. 6.

3)

I de tilfælde, hvor grundværdien ansættes efter reglerne i stk. 5, skal

der tillige angives et særligt differencebeløb, der udgør forskellen mellem

det

beløb, hvortil grundværdien ville være blevet ansat efter § 16, og den i

medfør af stk. 5 ansatte grundværdi.

§ 15.

Ved skovbrugsejendomme skal skovens grund ansættes til den værdi, som jorden

antages at have, når ejendommen anvendes til almindelig god skovdrift.

Stk. 2.

Til

opnåelse heraf ansættes først skovens normalværdi, hvorved forstås den værdi,

som skoven vil have, når der gås ud fra følgende forudsætninger:

a)

den foreliggende

træartsfordeling under hensyntagen til muligheden for overgang til bevoksning

med de træsorter, som jorden efter alle foreliggende forhold må anses for

egnet

til at frembringe,

b)

at

aldersklasseforholdet er regelmæssigt,

c)

at jorden er

forsynet med de til almindelig god skovdrift fornødne hegn, veje og grøfter,

d)

at skoven er

almindelig godt plejet og behandlet og som følge heraf har den træmasse, som

de

anførte forudsætninger betinger.

Stk. 3.

Når

normalværdien er udfundet, sættes grundværdien til en af Ligningsrådet

fastsat

procent af normalværdien. Ved hede- og klitplantager samt andre lignende

nyplantninger skal grundværdien sættes til samme procent af ejendomsværdien,

så

længe ejendomsværdien for plantagen m.v. bortset fra bygningsværdier og andre

værdier af den i stk. 4 nævnte art, ikke har nået eller ved normal drift

kunne have nået normalværdien. Den nævnte procent fastsættes hvert fjerde år

af

Ligningsrådet.

Stk. 4.

Knytter der

sig til et skovareal særlige værdier ud over de egentlige skovbrugsmæssige,

f.eks. hvor der med skoven er forbundet særlige indtægter ved udlejning til

sommerbeboelse, restauration, forlystelsesetablissement el. lign., skal disse

værdier tillægges det efter stk. 3 udfundne beløb. Det samme gælder

værdier af arealer under ejendommen, der ikke indgår under skovdrift i

egentlig

forstand, såsom jord til tjenestesteder, ager, eng, tørvemoser m.v., hvilke

arealer skal ansættes efter de i §§ 14 eller 16 anførte regler, dog

under

hensyntagen til påhvilende fredskovspligt.

Stk. 5.

Såfremt

benyttelse til andet end skovbrug må anses for at være den i økonomisk

henseende gode anvendelse, og der ikke hviler fredskovsforpligtelse på

jorden,

sker ansættelsen af grundværdien efter de i §§ 14 eller 16 anførte

regler.

Grundværdien for hede- og klitplantager eller andre lignende nyplantninger

må,

når disse ikke er fredskovspligtige, ikke ansættes lavere end grundværdien

for

den omgivende jord af samme beskaffenhed.

§ 16.

Ved

andre ejendomme, hvorpå de i §§ 14 og 15 givne regler ikke kan anvendes,

ansættes grundværdien til det beløb, som efter de gældende handelspriser

antages at kunne opnås for den pågældende ejendom i ubebygget stand ved salg

til en efter samtlige forhold økonomisk god anvendelse, i hvilken henseende

hensyn må tages såvel til ejendommens form og størrelse som til udstyknings-

og

omlægningsmuligheder.

§ 16 A.

I forbindelse med ansættelsen af ejerlejligheder ansættes grundværdien for

grundarealet ifølge matriklen for den ejendom, som er opdelt i

ejerlejligheder.

Ansættelsen af de enkelte ejerlejligheders grundværdi sker ved fordeling af

den

i 1. pkt. omhandlede grundværdi. Fordelingerne foretages efter det for

ejerlejlighederne i ejendommen fastsatte fordelingstal. Er der intet

fordelingstal fastsat, fordeles grundværdien ligeligt på samtlige

ejerlejligheder. Reglerne i 3. og 4. pkt. kan fraviges, hvis de fører til en

åbenbart urimelig fordeling.

§ 16 B.

2)

Ved ansættelsen af grundværdien for arealer udlagt til beboelsesformål eller

sommerhusformål, hvor beboelsesbygningens placering eller størrelse den 1.

januar 2002 var og fortsat er til hinder for en udstykning til to

beboelsesparceller, bortses der fra denne udstykningsmulighed.

D. Fradrag i grundværdien for grundforbedringer

§ 17.

3)

Såfremt de fornødne oplysninger foreligger, skal der ved vurderingen med de

af

§§ 18 og 21 følgende begrænsninger gives fradrag i grundværdien for

forbedringer, der bevirker en stigning i grundværdien, hvad enten

forbedringerne består i kapitalanvendelse eller i ejers arbejde.

§ 18.

Fradrag i grundværdien for forbedringer må kun gives i det omfang, hvori

forbedringerne må antages at virke værdiforøgende ved ansættelse af

grundværdien, og må ikke overstige de af ejeren anvendte bekostninger, heri

medregnet værdien af ejers eget arbejde.

Stk. 2.

Fradrag må

ikke gives for forbedringer, som er fuldført længere tilbage end 30 år - for

skov, der vurderes i henhold til § 15, stk. 1-3, dog 60 år - før

vurderingen.

§ 19.

(Ophævet).

§ 20.

(Ophævet).

§ 21.

Når ejendommen er erhvervet fra staten eller en kommune på jordrentevilkår,

må

der ikke gives fradrag for forbedringer foretaget før erhvervelsen, når

erhververen i kontrakten har fraskrevet sig retten til sådant fradrag.

§ 21 A.

For ejerlejligheder finder reglerne i § 16 A tilsvarende anvendelse ved

ansættelsen af fradrag i grundværdien for forbedringer.

E. Vurderingsmyndighederne

3)

(Udgået)

§§ 22-29 A.

3)

(Ophævet).

F. Vurderingsmyndighedernes opgaver

§ 30.

3)

I forbindelse med vurderingen afgøres det, om en ejendom må anses for helt

eller delvis undtaget fra vurdering i henhold til § 7, stk. 1,

eller

vurdering helt eller delvis skal undlades i henhold til § 7,

stk. 2.

§ 31.

3)

(Ophævet).

§ 32.

(Ophævet).

§ 33.

3)

4)

6)

I

forbindelse med vurderingen træffer vurderingsmyndigheden bestemmelse om,

hvorvidt en ejendom helt eller delvis må anses for benyttet til landbrug,

gartneri, planteskole eller frugtplantage, eller til hvilken benyttelse

ejendommen i øvrigt henføres. I forbindelse med vurderingen af ejendomme

omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 1-4, træffes

ligeledes bestemmelse om, hvorvidt en nybygning er færdigbygget. En ejendom

skal vurderes som færdigbygget, når den kan anvendes som bolig.

Stk. 2.

3)

Vurderingsmyndigheden foretager de fordelinger af ejendomsværdi, grundværdi,

eventuelt fradrag i grundværdien for forbedringer og eventuelt

differencebeløb,

som i øvrigt er fornødne til gennemførelsen af bestemmelser i loven om

beskatning til kommunerne af faste ejendomme, loven om lån til betaling af

ejendomsskatter, loven om afgift af dødsboer og gaver og loven om

frigørelsesafgift m.v. af fast ejendom.

Stk. 3.

3)

Er en ejendom delvis jordrentepligtig, foretages fordeling af grundværdien og

eventuelt fradrag i grundværdien for forbedringer på det jordrentepligtige

areal og den øvrige del af arealet.

Stk. 4.

3)

I forbindelse med vurderingen af ejendomme, der er omfattet af stk. 1,

1.

pkt., foretages en fordeling af ejendomsværdien og grundværdien på

henholdsvis

stuehuset med tilhørende grund og have og på den øvrige ejendom.

Stk. 5.

3)

For ejendomme, som indeholder en eller to selvstændige lejligheder, og som,

uden at være omfattet af stk. 4, både tjener til bolig for ejeren og

benyttes erhvervsmæssigt i væsentligt omfang, foretages fordeling af

ejendomsværdien på den del, der tjener til bolig for ejeren, og på den øvrige

ejendom. For ejendomme omfattet af ligningslovens § 16, stk. 9,

eller

§ 16 A, stk. 10, hvor en væsentlig del af ejendommen anvendes

erhvervsmæssigt, foretages ligeledes en fordeling af ejendomsværdien på den

del, der tjener til bolig for den ansatte eller hovedaktionæren og på den

øvrige ejendom.

Stk. 6.

3)

For ejendomme, som indeholder to selvstændige lejligheder, og som tjener til

bolig for ejeren uden at være omfattet af stk. 4 eller 5, foretages

fordeling af ejendomsværdien på de to selvstændige lejligheder. For ejendomme

omfattet af ligningslovens § 16, stk. 9, eller § 16 A,

stk. 10, som indeholder to selvstændige lejligheder, foretages ligeledes

en fordeling af ejendomsværdien på de to selvstændige lejligheder.

Stk. 7.

For

skovbrugsejendomme foretages i forbindelse med vurderingen fordeling af

ejendomsværdien på den del, der tjener til bolig for ejeren, og på den øvrige

ejendom. For skovejendomme omfattet af ligningslovens § 16, stk. 9,

eller § 16 A, stk. 10, foretages ligeledes en fordeling af

ejendomsværdien på den del, der tjener til bolig for den ansatte eller

hovedaktionæren og på den øvrige ejendom.

Stk. 8.

3)

For ejendomme over 5.000 m

2

, der helt eller delvis er beliggende i

landzone, og hvor der ikke skal foretages en fordeling efter stk. 4-7,

foretages en fordeling af ejendomsværdien på den del, der knytter sig til

ejerboligdelen, og på den øvrige del af ejendommen. Ved fordelingen anses

5.000

m

2

af grundarealet for at høre til boligdelen, jf. dog stk. 11.

Den øvrige del af grundarealet medregnes til restejendommen.

Stk. 9.

3)

For ejendomme, der er samnoteret med en vindmølleparcel, jf. § 8,

stk. 1, og hvor der ikke skal foretages en fordeling efter

stk. 4-7,

foretages en fordeling af ejendomsværdien på henholdsvis den del, der knytter

sig til ejerboligen, og den del, der knytter sig til vindmølleparcellen.

Stk. 10.

3)

Fordelingen af grundværdien og fradraget i samme eller af ejendomsværdien

foretages i alle andre tilfælde, hvor lovgivningen forudsætter en sådan

fordeling (f.eks. hvor brugeren af en del af en ejendom ifølge lovgivningen

skal udrede skatterne af den pågældende del af ejendommen), og der inden

vurderingen er fremsat begæring herom under meddelelse af de fornødne

oplysninger.

Stk. 11.

Hvis det

grundareal, der efter stk. 8 ligger i umiddelbart forbindelse med

boligen,

er mindre end 5.000 m

2

, anses kun dette grundareal for at høre til

boligdelen.

Stk. 12.

4)

Hvor der på en ejendom omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, nr.

1-10, er foretaget en om- eller tilbygning, der ikke er omfattet af

2001-vurderingen, foretages ved den almindelige vurdering eller omvurderingen

efter § 3 en ansættelse af ejendomsværdien inkl. om- eller tilbygningen

på

samme niveau som 2001-vurderingen. Desuden foretages en tilsvarende

ansættelse

på samme niveau som 2002-vurderingen. Ejeren modtager meddelelse om de to

ansættelser. Ved om- eller tilbygninger i 1. pkt., forstås en om- eller

tilbygning, der kræver byggetilladelse.

Stk. 13.

4)

Hvor der på en ejendom foretages en nybygning, der ikke er omfattet af

2001-vurderingen, og således at ejendommen efterfølgende omfattes af

ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-10, foretages ved den almindelige

vurdering eller omvurderingen efter § 3 en ansættelse af ejendomsværdien

inkl. nybygningen, jf. stk. 1, 2. pkt., på samme niveau som

2001-vurderingen. Stk. 12, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 14.

4)

Hvor der på en ejendom omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, nr.

1-10, er foretaget frasalg eller tilkøb af et areal til ejendommen, og hvis

denne ændring ikke er omfattet af 2001-vurderingen, foretages ved den

almindelige vurdering eller omvurderingen efter § 3 en ansættelse af

ejendomsværdien inkl. det ændrede grundareal på samme niveau som

2001-vurderingen. Stk. 12, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 15.

4)

Hvis en ejendom omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-10, har

ændret anvendelse og denne ændrede anvendelse ikke er omfattet af

2001-vurderingen, foretages ved den almindelige vurdering eller omvurderingen

efter § 3 en ansættelse af ejendomsværdien inkl. fordelinger af denne

efter den ændrede anvendelse på samme niveau som 2001-vurderingen. Hvis

ejeren

af ejendommen både før og efter den ændrede anvendelse har beboet ejendommen,

foretages ansættelsen dog først ved den almindelige vurdering eller

omvurderingen efter § 3 i året efter, at denne ejer har overdraget

ejendommen til en ny ejer. Stk. 12, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende

anvendelse.

§ 33 A

5)

For

ejendomme, hvor der er anmodet om vurdering efter ejendomsværdiskattelovens

§ 4, nr. 6, ansættes efter stk. 3 en særskilt ejendomsværdi for den

del af ejendommen, der tjener til bolig for ejeren, og efter stk. 4 en

særskilt ejendomsværdi for den resterende del af ejendommen. De nævnte

særskilte ansættelser kan tilsammen afvige fra den ejendomsværdi, der

ansættes

for den samlede ejendom.

Stk. 2.

5)

For ejendomme, hvor der er anmodet om vurdering efter

ejendomsværdiskattelovens

§ 4, nr. 7 og 8, ansættes efter stk. 3 en særskilt ejendomsværdi

for

hver enkelt af de lejligheder m.v., der tjener til bolig for en ejer af

ejendommen, og efter stk. 4 en særskilt ejendomsværdi for den resterende

del af ejendommen. Reglen i stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende

anvendelse.

Stk. 3.

2)

Den særskilte ansættelse af ejendomsværdi som nævnt i stk. 1 og 2 for

den

del af en ejendom, som tjener til bolig for en ejer, foretages, som om den

pågældende bolig var tinglyst som en selvstændig ejerlejlighed. Ved

vurderingen

i henhold til 1. pkt. er vurderingsterminen 1. oktober i det år, hvori

vurderingen foretages. Ejendommens tilstand pr. vedkommende 1. oktober og

prisforholdene pr. vurderingsterminen ved senest forudgående almindelige

vurdering

lægges til grund. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om

vurderingen.

Stk. 4.

2)

Den særskilte ansættelse af ejendomsværdi som nævnt i stk. 1 og 2 for

den

del af en ejendom, som ikke tjener til bolig for en ejer, foretages, som om

den

pågældende del af ejendommen var en selvstændig fast ejendom. Ved vurderingen

i

henhold til 1. pkt. er vurderingsterminen 1. oktober i det år, hvori

vurderingen foretages. Ejendommens tilstand pr. vurderingsterminen ved senest

forudgående almindelige vurdering lægges til grund. Skatteministeren kan

fastsætte nærmere regler om vurderingen.

Stk. 5.

Ved

anmodning om vurdering efter stk. 1 eller 2 betales et gebyr på et

grundbeløb på 450 kr. for hver enkelt særskilte ansættelse. Det samme gælder,

hvis der som følge af ændret benyttelse af ejendommen eller ændrede

ejerforhold

for ejendommen senere er behov for ny vurdering efter stk. 1 eller 2.

Beløbet i 1. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20.

§ 34.

3)

Vurderingsmyndigheden har pligt til på begæring af offentlige myndigheder at

afgive erklæringer på områder, der vedrører vurdering af ejendomme. Er

vurderingsmyndighedens pligt til at afgive erklæringer ikke udtrykkeligt

hjemlet i særlig lov, afgøres spørgsmålet om omfanget af

vurderingsmyndighedens

pligt endeligt af skatteministeren, ligesom denne i samme tilfælde, hvor

omstændighederne taler derfor, kan bestemme, at den pågældende myndighed skal

betale vurderingsmyndigheden for afgivelse af erklæringen.

§§ 35 – 36.

3)

(Ophævet).

§ 37.

(Ophævet).

G. Vurderingen

§ 38.

Vurderingsmyndighederne kan i forbindelse med forberedelsen af den

almindelige

vurdering bestemme, at der skal rettes henvendelse til en eller flere ejere

af

fast ejendom.

Stk. 2.

Til brug

for denne henvendelse kan vurderingsmyndighederne anvende et skema, som

ejeren

skal udfylde med oplysninger om ejendommen, der kan være af betydning for

dens

vurdering. Skemaet indsendes til vurderingsmyndighederne.

Stk. 3.

Vurderingsmyndighederne kan bestemme, at ejere af ejendomme, på hvis grund

eller bygninger, der er afholdt udgifter til forbedring, skal indsende

oplysninger om disse udgifter på et særligt skema.

Stk. 4.

For

ejendomme, som er opdelt i ejerlejligheder, skal ejerforeningen efter

vurderingsmyndighedernes nærmere bestemmelse udfylde og underskrive et skema

med de oplysninger, der er nødvendige for ansættelsen af grundværdien.

Stk. 5.

Af de

skemaer, som vurderingsmyndighederne udsender, skal det fremgå, til hvem og

inden for hvilken frist skemaet skal tilbagesendes i udfyldt og underskrevet

stand. Fristen skal være mindst 1 måned. Fristen kan dog forlænges af

vurderingsmyndighederne, når omstændighederne taler herfor.

§ 39.

3)

Vurderingerne foretages på grundlag af oplysninger fra det i stk. 2

nævnte

register, fra bygnings- og boligregistret, fra andre registre med oplysninger

om fast ejendom og fra de indkomne udfyldte skemaer vedrørende ejendommene.

Stk. 2.

3)

Skatteministeren kan pålægge kommunalbestyrelserne at opretholde og ajourføre

et register indeholdende de for vurderingen nødvendige oplysninger, herunder

oplysninger om matriklen, de vurderede ejendomme og ejerforholdene.

Skatteministeren fastsætter de nærmere regler for registrets førelse samt for

adgangen til at benytte registret.

Stk. 3.

2)

3)

Ved bedømmelse af prisforholdene pr. 1. oktober, jf. § 2,

anvendes de af den centrale told- og skatteforvaltning senest indsamlede

oplysninger om salgsprisen for sammenlignelige ejendomme suppleret med en

fremskrivning af prisniveauet til den 1. oktober. Den anvendte fremskrivning

af

prisniveauet skal godkendes af Ligningsrådet.

§§ 39 A- 46

A.

3)

(Ophævet).

H. Særlige bestemmelser

§ 47.

Ligningsrådet kan bestemme, at offentlige myndigheder og selskaber, fonde,

foreninger, selvejende institutioner m.v. efter anmodning er forpligtet til

uden betaling at meddele vurderingsmyndighederne de oplysninger, der kan

tjene

dem til vejledning ved udførelse af deres hverv. Det samme gælder oplysninger

til Landsskatteretten. Vægrer nogen sig ved at meddele de begærede

oplysninger,

kan skatteministeren om fornødent fremtvinge meddelelse af oplysningerne ved

pålæg af daglige bøder.

§ 47 A.

Når et dokument om overdragelse af fast ejendom indleveres til påtegning

efter

tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 2, 2.-5. pkt., skal erhververen

give oplysning om overdragelsen og vilkårene for denne i en

salgsindberetning.

Dokumentet må ikke forsynes med påtegning om ejendomsværdien, før behørig

salgsindberetning er modtaget.

Stk. 2.

Skatteministeren bestemmer indberetningsskemaernes udformning og kan

fastsætte

bestemmelser, hvorefter de skal afgives i indtil 3 eksemplarer.

Stk. 3.

De

myndigheder, der giver påtegning efter tinglysningsafgiftslovens § 4,

stk. 2, 2.-5. pkt., sender salgsindberetningerne til den centrale told-

og

skatteforvaltning og andre myndigheder efter regler, der fastsættes af

skatteministeren.

§ 47 B.

Med bøde straffes den, der er pålagt at afgive oplysninger efter § 38,

og

som forsætligt eller ved grov uagtsomhed afgiver disse oplysninger til

vurderingsmyndighederne urigtigt eller vildledende.

Stk. 2.

Der kan

pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i

straffelovens 5. kapitel.

§ 47 C.

I sager om overtrædelse af § 47 B kan de statslige told- og

skattemyndigheder tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden

retslig forfølgning, såfremt den pågældende erkender sig skyldig i

overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist,

der

efter anmodning kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

Stk. 2.

Med hensyn

til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelsen om

tiltalerejsning i retsplejelovens § 930, jf. § 926, tilsvarende

anvendelse.

Stk. 3.

Betales

bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelse inddrevet eller afsonet,

bortfalder videre forfølgning.

§ 47 D.

Bøder i sager, der afgøres administrativt, opkræves af de statslige told- og

skattemyndigheder til betaling senest 14 dage efter påkrav.

Stk. 2.

Betales

bøden ikke rettidigt, kan bødebeløbet m.v. inddrives ved udpantning efter

reglerne i lov om inddrivelse af skatter og afgifter m.v. og ved

lønindeholdelse efter reglerne i § 14 i lov om opkrævning af skatter og

afgifter m.v.

Stk. 3.

Eftergivelse og henstand for ubetalte bøder m.v., der skal betales efter

denne

lov, kan meddeles skyldneren efter reglerne i § 15 i lov om opkrævning

af

skatter og afgifter m.v.

§ 48.

3)

(Ophævet).

§ 49.

Skatteministeren fastsætter de nærmere regler for denne lovs gennemførelse.

§ 50.

Denne lov træder i stedet for lov nr. 352 af 7. august 1922 om beskatning til

staten af faste ejendomme, således som denne er ændret ved lov nr. 47 af 6.

marts 1936, lov nr. 102 af 14. april 1937, § 22 i lov nr. 108 af 31.

marts

1938, lov nr. 289 af 3. juli 1942, lov nr. 88 af 7. marts 1951 og lov nr. 61

af

12. marts 1955. Reglerne om vurderingen og vurderingsmyndighederne er som lov

nr. 179 af 23. juni 1956 om vurdering af landets faste ejendomme, trådt i

kraft

den 1. september 1956.

§ 51.

Denne lov gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Skatteministeriet, den 3. september

2002

Svend Erik Hovmand

/Lise Bo Nielsen

Officielle noter

1)

Denne lovbekendtgørelse indeholder noter til ændringer af vurderingsloven,

der

er vedtaget i folketingsåret 2001-2002. Ved lov nr. 145 af 25. marts 2002 er

§

22 og § 23 ændret. Disse ændringer skal træde i kraft den 1. januar 2003. Ved

lov nr. 292 af 15. maj 2002 er § 22 og § 23 ophævet med virkning fra og med

1.

maj 2002. Bemærkninger om ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser for

tidligere ændringer af vurderingsloven er kun medtaget i det omfang de

skønnes

at have betydning.

2)

Bestemmelsen i § 1, indsættelsen af § 2, bestemmelsen i § 3,

indsættelsen af § 3 A, bestemmelserne i § 4, stk. 3, 2. pkt.,

§ 4 A, 3. pkt., indsættelsen af § 6, 2. pkt., § 7,

stk. 2,

og § 16 B, og bestemmelserne i § 33 A, stk. 3 og 4, træder i

kraft den 17. maj 2002, jf. § 11, stk. 1, i lov nr. 292 af 15. maj

2002. Ved samme lov ændres i § 39, stk. 3, »1. januar, jf.

§ 3«

til: »1. oktober, jf. § 2«, og »1. januar« ændres til: »1. oktober«.

Ændringerne har virkning fra og med vurderingsåret 2003, jf. § 11,

stk. 2, i lov nr. 292 af 15. maj 2002. I lov nr. 292 af 15. maj 2002 er

i

§ 11, stk. 5-7, bestemt følgende:

»Stk. 5.

I vurderingsåret 2003

foretages ved den centrale told- og skatteforvaltnings foranstaltning pr. 1.

januar en maskinel fremskrivning af ansættelserne af grundværdi under hensyn

til den ændring af prisforholdene, der er sket siden den almindelige

vurdering

pr. 1. januar 2002. Reguleringen sker på grundlag af statistiske oplysninger

om

salgsprisen for ejendomme af den pågældende art inden for det pågældende amt

henholdsvis Bornholms Kommune og Københavns og Frederiksberg Kommuner.

Grundværdier og fordelinger heraf reguleres med den konstaterede

prisudvikling

af ubebyggede grunde inden for den udnyttelse, der i henhold til

planlovgivningen kan ske af tilsvarende grunde i ubebygget stand, jf. dog 4.

pkt. De beregnede fremskrivningssatser nedrundes til en med 5 procentpoint

delelig reguleringssats. Reguleringssatserne skal godkendes af Ligningsrådet.

Den maskinelt fremskrevne ansættelse af grundværdien lægges til grund ved

beregningen af grundskyld for skatteåret 2004, jf. § 26, stk. 2, i lov om

beskatning til kommunerne af faste ejendomme.

Stk. 6.

På kommunalbestyrelsens

begæring foretages i vurderingsåret 2003 ved den centrale told- og

skatteforvaltnings foranstaltning pr. 1. januar en maskinel fremskrivning af

ansættelserne af ejendomsværdi samt fordelingerne heraf under hensyn til den

ændring i prisforholdene, der er sket siden den almindelige vurdering pr. 1.

januar 2002. Reguleringen sker på grundlag af statistiske oplysninger om

salgsprisen for ejendomme af den pågældende art inden for det pågældende amt

henholdsvis Bornholms Kommune og Københavns og Frederiksberg Kommuner.

Ejendomsværdier og fordelinger heraf reguleres med den konstaterede

prisudvikling inden for ejendomme af den benyttelse, som ejendommen er

henført til

efter vurderingslovens § 33, stk. 1, jf. dog 4. pkt. De beregnede

fremskrivningssatser, jf. 3. pkt., nedrundes til en med 5 procentpoint

delelig

reguleringssats. Reguleringssatserne skal godkendes af Ligningsrådet. Den

maskinelt fremskrevne ansættelse af ejendomsværdien lægges til grund ved

beregningen af dækningsafgift for kalenderåret 2004.

Stk. 7.

På kommunalbestyrelsens

begæring foretager vurderingsmyndighederne i vurderingsåret 2003 pr. 1.

januar

omvurdering af nybyggede ejendomme, ejendomme med byggeri under opførelse og

ejendomme, på hvilke der er foretaget om- eller tilbygning. Ejendommens

tilstand

pr. 1. januar 2003 og prisforholdene pr. 1. januar 2002 lægges til grund ved

ansættelsen. Vurderingslovens § 3, stk. 2 og 3, som affattet ved denne lovs §

1, nr. 3, finder tilsvarende anvendelse. Skattestyrelseslovens regler om

vurderingsmyndighedernes vurdering af landets faste ejendomme og om klage

over

vurderingen som affattet ved denne lovs § 2 finder tilsvarende anvendelse,

dog

skal klage være indgivet senest den 1. juli i vurderingsåret.

Skatteministeren

fastsætter det vederlag, som kommunerne skal betale til

vurderingsmyndighederne

for foretagelse af den i 1. pkt. nævnte omvurdering. Ansættelsen ved den i 1.

pkt. nævnte omvurdering lægges til grund ved beregning af dækningsafgift for

kalenderåret 2004.«

3)

Bestemmelserne i § 4, stk. 1, § 4, stk. 4, 1. pkt., § 4,

stk. 5, 3. og 4. pkt., § 5, stk. 1, § 6, 1. pkt., § 10, stk. 3, §

14,

stk. 6, § 17, ophævelsen af §§ 22 – 29 A, bestemmelsen i § 30,

ophævelsen af §

31, bestemmelserne i § 33, stk. 1 – 6, 8 – 10, § 34, ophævelsen af

§§ 35 og 36,

bestemmelserne i § 39, stk. 1, § 39, stk. 2, 1. pkt., ophævelsen af §§

39

A – 46 A og § 48, træder i kraft den 17. maj 2002, jf. § 11, stk. 1, i

lov nr.

292 af 1. maj 2002. Ved samme lov ændres i § 39, stk. 3, »anvender

vurderingsrådene« til: »anvendes«. Bestemmelserne har virkning fra og med 1.

maj 2002, jf. § 11, stk. 3, i lov nr. 292 af 16. maj 2002, jf. dog denne lovs

stk. 9 – 13. I § 11, stk. 9 – 13, i lov nr. 292 af 15. maj

2002 er bestemt

følgende:

»Stk. 9.

Ansættelser, afgørelser

og fordelinger, der er foretaget af et vurderingsråd efter de før den 1. maj

2002 gældende regler, anses ved anvendelsen af de fra og med den 1. maj 2002

gældende regler for foretaget af told- og skatteforvaltningen, jf.

skattestyrelseslovens § 16 som affattet ved denne lovs § 2, nr. 13.

Stk. 10.

Klager over

vurderingsrådets ansættelser, afgørelser og fordelinger, der er indgivet

efter

de før den 1. maj 2002 gældende regler, men ikke afgjort af skyldrådet inden

den 1. maj 2002, afgøres af vurderingsankenævnet, jf. skattestyrelseslovens

§ 16 B som affattet ved denne lovs § 2, nr. 13, efter de fra og med

den 1. maj 2002 gældende regler.

Stk. 11.

Ved den almindelige

vurdering for vurderingsåret 2002 skal klage være indgivet senest den 1. juli

i

vurderingsåret.

Stk. 12.

De kommunale

sekretariater for vurderingsrådene, jf. de før den 1. maj 2002 gældende

regler

i vurderingslovens § 39 A, opretholdes indtil udgangen af 2002 og bistår

told- og skatteforvaltningen med behandlingen af klager over

vurderingsrådenes

ansættelser m.v. for vurderingsåret 2002 og med overtagelsen af

vurderingsopgaven med henblik på vurderingen for vurderingsåret 2003.

Stk. 13.

Told- og

skatteforvaltningen kan efter aftale med kommunerne pr. 1. januar 2003

overtage

de for vurderingen af fast ejendom nødvendige dele af det kommunale

edb-system.«

Bestemmelserne om vurderingsmyndighederne, vurderingsankenævn og klage til

vurderingsmyndighederne er fastsat i skattestyrelsesloven, jf. § 2 i lov nr.

292 af 15. maj 2002.

4)

Ved lov nr. 290 af 15. maj 2002 ændres i § 33, stk. 1, »§ 4,

stk. 2« til: »§ 4 a, stk. 1 – 3«. Ved samme lov er

§ 33,

stk. 12 – 15, indsat. Disse bestemmelser træder i kraft den 17. maj

2002,

jf. § 6, stk. 1, i lov nr. 290 af 15. maj 2002, og har virkning fra og med

den

1. januar 2002, jf. § 6, stk. 2, i lov nr. 290 af 15. maj 2002. Ved

lov nr. 292 af 15. maj 2002 indsættes i § 33, stk. 12, 1. pkt.,

stk. 13, 1. pkt., stk. 14, 1. pkt., og stk. 15, 1. og 2. pkt.,

efter »foretages ved den almindelige vurdering«: »eller omvurderingen efter

§ 3«. Ændringerne har virkning fra og med vurderingsåret 2003.

5)

Ved lov nr. 290 af 15. maj 2002 ændres i § 33 A, stk. 1, 1. pkt.,

»§ 4, stk. 1, nr. 6« til: »§ 4, nr. 6«, og i § 33 A, stk. 2,

1.

pkt., »§ 4, stk. 1, nr. 7 og 8« til: »§ 4 nr. 7 og 8«. Disse

ændringer har virkning fra og med den 1. januar 2002, jf. § 6, stk. 2, i

lov nr. 290 af 15. maj 2002. Ved lov nr. 292 af 15. maj 2002 ændres i

§ 33

A, stk. 1 og 2, »ansætter vurderingsrådet« til: »ansættes«. Disse ændringer

har

virkning fra og med 1. maj 2002, jf. § 11, stk. 3, i lov nr. 292 af 15.

maj 2002.

6)

Ved lov nr. 292 af 15. maj 2002 er § 33, stk. 1, 2. pkt., ændret med

virkning fra og med 1. maj 2002. I den pågældende bestemmelse er der henvist

til ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 1-4. Henvisningen er korrekt

fra

og med indkomståret 2004, men henvisningen skulle til og med indkomståret

2003

rettelig have været til ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 1-3, jf.

§ 11, stk. 4, i lov nr. 292 af 15. maj 2002.

Lignende dokumenter