Bekendtgørelse af lov om vurdering af landets faste ejendomme
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 686 afgørelser
Landsskatteretten 367, Retsinformation 291, Domsdatabasen 27, Klagenævn (Nævnenes Hus) 1
- § 33 392
- § 6 117
- § 4 68
- § 13 60
- § 2 a 48
- § 4 a 42
- § 17 40
- § 18 34
- § 4 b 27
- § 14 26
- § 3 20
- § 16 19
- § 1 18
- § 9 17
- § 8 14
De nyeste afgørelser om § 4
- Sag om hvorvidt Vurderingsstyrelsen er erstatningsansvarlig overfor købere af projektsalgsejendomme, hvor grundværdien for ejendommene i sidste ende blev vurderet væsentligt højere end da ejendommene blev udbudt til salg Domsdatabasen · 21. oktober 2026
- Tab ved overdragelse af ejendommen [adresse1], [by1] Landsskatteretten · 7. september 2026
- Handelsværdi ved overdragelse af [adresse1] [by1] til klagerens søn Landsskatteretten · 7. september 2026
- Om det er i strid med EU-retten, at Skattestyrelsen har beregnet gaveafgiften til 170.739 kr. efter boafgiftslovens regler uden at tage hensyn til… Landsskatteretten · 25. august 2026
- Gave – værdiansættelse – fast ejendom – faktisk og retlig ændring Retsinformation · 28. juli 2026
- Gave – fast ejendom – værdiansættelse – faktiske og retlige ændring Retsinformation · 28. juli 2026
- Værdi af ejendom overdraget til klagerens søn. (Klagerens ejerandel er 50% heraf) Landsskatteretten · 13. juli 2026
- Værdi af ejendom overdraget fra klagerens forældre Landsskatteretten · 13. juli 2026
- Overdragelse af ejendom med succession til 85 % af ejendomsværdien Retsinformation · 20. maj 2026
- Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at klageren er skattepligtig af en maskeret udlodning på 754.354 kr. i medfør af ligningslovens § 16 A i forbindelse… Landsskatteretten · 4. maj 2026
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse af lov om vurdering af landets faste
ejendomme
1)
Herved bekendtgøres lov om vurdering af landets faste
ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 823 af 18. september 2001 med de
ændringer, der følger af § 2 i lov nr. 290 af 15. maj 2002 og § 1 i
lov nr. 292 af 15. maj 2002. Ændringerne, der følger af § 51 i lov nr. 145 af
25. marts 2002, er ikke medtaget.
A. Almindelige regler for vurderingen
§ 1.
2)
Almindelig vurdering af landets
faste ejendomme finder sted hvert andet år, jf. dog § 7. Ejerboliger
vurderes i ulige år. Andre ejendomme vurderes i lige år. Skatteministeren
fastsætter den nærmere afgrænsning mellem ejerboliger og andre ejendomme.
§ 2.
2)
Ved de almindelige vurderinger er vurderingsterminen den 1. oktober i det år,
hvori vurderingen foretages. Ejendommens tilstand og prisforholdene pr.
vedkommende 1. oktober lægges til grund ved ansættelsen, jf. dog § 12,
§ 14, stk. 3, og § 39, stk. 3.
§ 2 A.
(Ophævet).
§ 3.
2)
Året efter den almindelige vurdering foretages der omvurdering
1)
af ejendomme, fra
hvilke der er afhændet eller til hvilke der er lagt et særskilt matrikuleret
areal, når erhvervelsesdokumentet er blevet tinglyst som adkomst,
Læs alt
2)
af ejendomme, ved
hvilke der uden forandring af matrikelbetegnelsen er sket arealændring som
følge af arealoverførsel, for så vidt ændringen har påviselig virkning på
ejendomsværdien eller grundværdien,
3)
af ejendomme, fra
hvilke der er udskilt et areal, når dette er blevet ansat ved en vurdering i
henhold til § 4, stk. 1, eller når arealet i overensstemmelse med
reglerne i § 8, stk. 3, skal vurderes som en selvstændig ejendom,
4)
af ejendomme, fra
hvilke der er eksproprieret areal, eller til hvilke der er lagt eksproprieret
areal, for så vidt arealændringen har påviselig indvirkning på
ejendomsværdien
eller grundværdien, samt af ejendomme, der er omfattet af en foreløbig
kendelse
i henhold til lov om jordfordeling mellem landejendomme,
5)
af ejendomme, der har
lidt væsentlig skade ved brand, storm eller lignende, eller hvis
ejendomsværdi
må antages at være gået væsentligt ned som følge af nedrivning af bygninger,
6)
af ejendomme, der som
følge af offentlige foranstaltninger er undergået værdiforringelse, og hvor
der
ved forlig eller kendelse af vedkommende myndighed er tillagt ejeren
erstatning
herfor, samt ejendomme, der overføres fra byzone eller sommerhusområde til
landzone,
7)
af nye ejendomme,
herunder ejendomme, som er opstået ved opfyldning, ved en ejendoms opdeling i
ejerlejligheder eller ved opførelse af en bygning på lejet grund,
8)
af ejendomme, på
hvilke der er foretaget om- eller tilbygning,
9)
af nybyggede
ejendomme,
10)
af ejendomme, der har
ændret anvendelse.
Stk. 2.
Årsagen til
omvurderingen skal være indtrådt i det første år efter ejendommens sidste
vurdering ved en almindelig vurdering.
Stk. 3.
Offentlige
myndigheder skal efter bestemmelse af skatteministeren være pligtige til uden
betaling at meddele vurderingsmyndigheden oplysninger til brug ved afgørelsen
af, om omvurdering i henhold til stk. 1 skal finde sted.
Stk. 4.
Ved
vurderingen i henhold til stk. 1 er vurderingsterminen 1. oktober i det
år, hvori omvurderingen foretages. Ejendommens tilstand pr. vedkommende 1.
oktober og prisforholdene pr. vurderingsterminen ved senest forudgående
almindelige vurdering lægges til grund, jf. dog § 12, § 14,
stk. 3, og § 39, stk. 3.
§ 3 A.
2)
Året efter den almindelige vurdering foretages ved den centrale told- og
skatteforvaltnings foranstaltning pr. 1. oktober en regulering af
ansættelserne
af ejendoms- og grundværdi samt fordelingerne heraf under hensyn til den
ændring i prisforholdene, der er sket siden den seneste almindelige
vurdering.
Reguleringen sker på grundlag af statistiske oplysninger om salgsprisen for
ejendomme af den pågældende art inden for det pågældende amt henholdsvis
Bornholms Kommune og Københavns og Frederiksberg Kommuner. Ejendomsværdier og
fordelinger heraf reguleres med den konstaterede prisudvikling inden for
ejendomme af den benyttelse, som ejendommen er henført til efter § 33,
stk. 1, jf. dog 5. pkt. Grundværdier og fordelinger heraf reguleres med
den konstaterede prisudvikling af ubebyggede grunde inden for den udnyttelse,
der i henhold til planlovgivningen kan ske af tilsvarende grunde i ubebygget
stand, jf. dog 5. pkt. De beregnede fremskrivningssatser, jf. 3. og 4. pkt.,
nedrundes til en med 5 procentpoint delelig reguleringssats.
Reguleringssatserne skal godkendes af Ligningsrådet.
§ 4.
3)
Enhver
selvstændigt vurderet ejendom samt ethvert ikke selvstændigt vurderet areal,
der opfylder betingelserne i § 8, stk. 1, 2 eller 3, for at kunne
vurderes selvstændigt, kan på begæring af ejeren - når de i § 8,
stk. 3, 3. pkt., omhandlede betingelser foreligger, på begæring af hver
af
parterne i salget - forlanges optaget til vurdering (omvurdering) til enhver
tid uden for de almindelige vurderinger. Begæring om en sådan vurdering skal
fremsættes skriftligt, og såfremt der for ejendommen skal indgives
vurderingsskema, jf. § 38, stk. 2, er foretagelsen af vurderingen
betinget af, at skema indgives inden en af vurderingsmyndigheden fastsat
frist.
Stk. 2.
Såfremt en
begæring om vurdering i henhold til stk. 1 angår et areal, der hidtil
har
været vurderet som del af en ejendom, men sådant areal som følge af
sammenlægning skal vurderes sammen med andet areal, jf. § 8,
stk. 1,
2, 3 og 4, må den sammenlagte ejendom optages til vurdering.
Stk. 3.
2)
Ved vurderingerne i henhold til stk. 1 og 2 er det med de af
bestemmelserne i § 12 og § 14, stk. 3, følgende modifikationer
ejendommens tilstand på vurderingstidspunktet, der skal lægges til grund ved
ansættelsen. Ansættelserne foretages efter prisforholdene pr.
vurderingsterminen ved senest forudgående almindelige vurdering reguleret i
henhold til § 3 A.
Stk. 4.
3)
Begæring om vurdering i henhold til stk. 1 skal indgives til
vurderingsmyndigheden. Skatteministeren kan træffe bestemmelse om formen for
begæringen og om, hvilke dokumenter og oplysninger der skal medfølge.
Vurderingerne skal foretages uden ufornødent ophold.
Stk. 5.
3)
Udgifterne ved vurderinger, der finder sted efter begæring i henhold til
stk. 1, afholdes af den, der har begæret vurderingen. Ansættes
ejendomsværdien eller grundværdien mindst 10 pct. lavere end ved nærmest
forudgående vurdering, afholdes udgifterne dog af det offentlige. For hver
vurdering
efter 1. pkt. betales et grundbeløb på 358,12 kr. Grundbeløbet er i niveau 1.
oktober 1997 og reguleres efter reglerne for generelle reguleringer af
tjenestemandslønninger.
§ 4 A
2)
Når en ejendom, som omfattes af § 1 i lov om frigørelsesafgift m.v. af
fast ejendom, helt eller delvis er blevet inddraget under byzone eller
sommerhusområde, jf. lov om planlægning, optages den til omvurdering.
Vurderingen skal foretages uden ufornødent ophold, efter at inddragelsen i
byzone eller sommerhusområde er bekendtgjort, og uden for de almindelige
vurderinger. Ved vurderingen lægges ejendommens tilstand på tidspunktet for
zoneinddragelsen samt prisforholdene pr. vurderingsterminen ved seneste
almindelige vurdering forud for dette tidspunkt reguleret i henhold til
§ 3 A til grund for ansættelsen.
§ 4 B.
(Ophævet).
§ 5.
3)
Ved vurderingen ansættes ejendomsværdien og grundværdien samt et eventuelt
fradrag i grundværdien for forbedringer.
Stk. 2.
Forskellen
mellem ejendomsværdien og grundværdien benævnes forskelsværdien.
Stk. 3.
Hvor der i
den øvrige lovgivning bruges udtrykket vurderingssummen til ejendomsskyld
eller
ejendomsskyldværdien, træder ejendomsværdien i stedet herfor.
§ 6.
2)
3)
Vurderingen foretages på grundlag af værdien i handel og vandel,
såfremt købesummen skulle erlægges kontant, jf. nærmere bestemmelserne i
afsnit
B og C. For ejerboliger, jf. § 1, 2. pkt., fastlægges vurderingen med
udgangspunkt i den gennemsnitlige handelspris for ejendomme af samme
størrelse,
alder, stand og beliggenhed i et sammenligneligt område.
§ 7.
Undtaget fra vurdering er:
1)
Kirker og kirkegårde,
2)
De staten og
kommunerne tilhørende torve, gader, veje og parkanlæg bortset fra arealer,
der
udnyttes erhvervsmæssigt,
3)
Befæstningsanlæg
bortset fra arealer og bygninger inden for befæstningsanlæggets rammer, der
udnyttes erhvervsmæssigt,
4)
Fyranlæg,
5)
Jernbaneanlæg,
havne-, kanal- og lufthavnsanlæg, der i henhold til reglementariske
bestemmelser er til benyttelse af almenheden, for så vidt arealerne og
bygningerne direkte tjener eller er bestemt til at tjene trafikkens formål.
Det
samme gælder under de i 1. pkt. nævnte betingelser for rutebilstationer, der
betjener publikum på flere busruter, der udfører rutetrafik med tilladelse i
medfør af lovgivningen om buskørsel. Stations-, administrations-,
værkstedsbygninger og lignende bygninger med tilhørende grund skal ikke
vurderes, selv om bygningen og grunden til dels også benyttes til andre
formål,
6)
De grunde, bygninger
og anlæg på Københavns frihavns område, som omfattes af § 7,
stk. 1,
i lov nr. 141 af 31. marts 1960 om Københavns Frihavn.
Stk. 2.
2)
Vurderingsmyndigheden kan undlade at ansætte ejendomsværdi eller grundværdi
for
ejendomme, der ikke er omfattet af stk. 1, hvor en sådan ansættelse er
uden betydning for påligningen af ejendomsværdiskat eller grundskyld, jf. dog
§ 23, stk. 4, § 23 A, stk. 5, og § 23 C i lov om
beskatning til kommunerne af faste ejendomme.
§ 8.
Arealer, der i forening udgør en samlet fast ejendom, jf. § 2 i lov om
udstykning og anden registrering i matriklen, skal vurderes sammen. Arealer,
der tilhører samme ejer og udgør en driftsenhed, skal vurderes som en
ejendom.
Landbrugsejendomme, der drives sammen, jf. §§ 9 og 10 i landbrugsloven,
skal dog vurderes hver for sig.
Stk. 2.
Ejerlejligheder, der er oprettet i henhold til loven om ejerlejligheder,
anses
som selvstændige faste ejendomme, når der er sket anmeldelse til
tinglysningsmyndighederne af ejendommens opdeling i ejerlejligheder,
medmindre
anmeldelsen afvises. Justitsministeren kan bestemme, at der ved anmeldelsen
til
tinglysningsmyndighederne skal vedlægges en ekstra genpart af anmeldelsen og
af
fortegnelsen over ejerlejlighederne til brug for vedkommende
oppebørselsmyndighed.
Stk. 3.
Når der har
fundet matrikulær udstykning sted, kan ejeren under forudsætning af, at der
ikke er sket notering i matriklen om, at de pågældende matrikelnumre
(artikelnumre) skal holdes forenet som en samlet ejendom, såvel ved en
almindelig vurdering som ved en vurdering i henhold til § 4 eller
§ 4
A, forlange, at de nye matr. nr.e (art. nr.e) vurderes hver for sig som
selvstændige ejendomme, uanset at de vedblivende tilhører samme ejer og
drives
under et. Består en ejendom af flere matr. nr.e (art. nr.e), kan under
ovennævnte forudsætning ejeren, når han påtænker at sælge et af disse,
forlange
det pågældende matr. nr. (art. nr.) særskilt vurderet. Er der ved frivillig
overdragelse mod vederlag sket salg af et areal, der opfylder betingelserne
for
at kunne vurderes selvstændigt, kan såvel sælgeren som køberen, når
erhvervelsesdokumentet
er udstedt, forlange det pågældende areal særskilt vurderet, medmindre
arealet
er blevet sammenlagt med andet køberen tilhørende areal, og de sammenlagte
arealer skal samvurderes i medfør af bestemmelserne i stk. 1 og 4. Et
areal, der er vurderet under en landbrugsejendom, kan dog kun vurderes
særskilt, når arealet efter 1. september 1960 af landbrugsministeren er
tilladt
fraskilt den pågældende ejendom.
Stk. 4.
Når en fast
ejendom eller en del af en sådan overdrages, kan det overdragne areal først
vurderes som tilhørende den nye ejer, når denne har fået tinglyst adkomst på
det overdragne, medmindre overdragelsen finder sted i forbindelse med en
ekspropriation af arealet.
Stk. 5.
I
tvivlstilfælde træffer skatteministeren den endelige administrative afgørelse
af, om et areal skal vurderes som en selvstændig ejendom, og i benægtende
fald,
under hvilken ejendom arealet skal vurderes.
B. Ejendomsværdien
§ 9.
Ved
ejendomsværdien forstås værdien af den faste ejendom i dens helhed.
Stk. 2.
Sædvanligt
tilbehør til ejendommen medtages ved ansættelsen. Derimod medtages ikke
besætning, inventar, maskiner og andet driftsmateriel.
§ 10.
Ved ansættelsen af ejendomsværdien skal der tages hensyn til de til den faste
ejendom (grund og bygninger m.v.) knyttede rettigheder og byrder af
offentligretlig karakter.
Stk. 2.
Fremdeles
skal der tages hensyn til privatretlige servitutter, der er pålagt en ejendom
til fordel for anden ejendom, såvel ved vurderingen af den herskende som af
den
tjenende ejendom. I øvrigt bortses der fra rettigheder og forpligtelser af
privatretlig karakter, jf. dog herved § 11.
Stk. 3.
3)
Ved ansættelsen af ejendomsværdien regnes der for udlejningsejendommes
vedkommende med sædvanlige udlejningsforhold.
§ 11.
Ejes bygningerne på en ejendom af en anden end grundens ejer, og der således
foreligger to selvstændige ejendomme, vurderes bygningerne for sig og grunden
for sig, og ved ansættelsen af ejendomsværdien tages der for begge ejendomme
hensyn til kontraktforholdet mellem parterne.
§ 12.
Hvor ejendommens driftstilstand efter ejendommens karakter svinger i årets
løb,
ansættes ejendommen i årets middeltilstand.
C. Grundværdien
§ 13.
Ved grundværdien forstås værdien af grunden (med grundforbedringer) i
ubebygget
stand under hensyn til beskaffenhed og beliggenhed og til en i økonomisk
henseende god anvendelse.
Stk. 2.
Ved
ansættelsen af grundværdien skal der tages hensyn til de til grunden knyttede
rettigheder og byrder af offentligretlig karakter.
Stk. 3.
Fremdeles
skal der tages hensyn til privatretlige servitutter, der er pålagt et
grundareal til fordel for et areal under en anden ejendom, såvel ved
vurderingen af den herskende som af den tjenende ejendom. I øvrigt bortses
der
fra rettigheder og forpligtelser af privatretlig karakter.
§ 14.
For landbrugsejendomme og ejendomme, som efter § 33, stk. 1,
sidestilles hermed, skal jord, for hvilken forholdene er ensartede, ansættes
til samme beløb pr. arealenhed uden hensyn til, om jorden hører til en større
eller mindre ejendom.
Stk. 2.
Til
opnåelse heraf vil jorden til disse ejendomme være at ansætte pr. arealenhed
efter, hvad jord af beskaffenhed og beliggenhed som det pågældende jordstykke
må antages efter egnens priser at ville koste ved salg i ubebygget stand, når
jorden tænkes at høre til en middelstor bondegård i middelgod kultur. Er
ejendommens tilliggende af væsentlig forskellig beskaffenhed eller
beliggenhed,
ansættes hver af de pågældende dele for sig.
Stk. 3.
Ansættelsen
af grundværdien foretages på grundlag af jordens tilstand lige efter høst.
Stk. 4.
Hvis
benyttelse til andet end landbrug o.lign. for dele af ejendommen må anses for
at være den i økonomisk henseende gode anvendelse, må værdien af jorden for
disse dele ansættes skønsmæssigt efter de priser, som antages at kunne opnås
ved salg af den til den pågældende anvendelse, jf. § 16.
Stk. 5.
Inden for
områder, der er beliggende i landzone, jf. lov om planlægning, ansættes
grundværdien af de i § 33, stk. 1, nævnte ejendomme efter reglerne
i
stk. 1-4, således at der ved vurderingen ses bort fra den højere værdi,
der er en følge af forventninger om ejendommens overgang til anden
zonestatus.
Efter samme regler ansættes grundværdien af ejendomme, beliggende i landzone,
som ved 14. alm. vurdering var omfattet af § 33, stk. 1, men som
efter dette tidspunkt enten er blevet tilplantet, uden at arealet er
undergivet
fredskovspligt, eller som ikke længere bliver benyttet. Såfremt arealet er
tilplantet med skov, og skovdrift er den økonomisk gode anvendelse, ansættes
grundværdien dog efter § 15.
Stk. 6.
3)
I de tilfælde, hvor grundværdien ansættes efter reglerne i stk. 5, skal
der tillige angives et særligt differencebeløb, der udgør forskellen mellem
det
beløb, hvortil grundværdien ville være blevet ansat efter § 16, og den i
medfør af stk. 5 ansatte grundværdi.
§ 15.
Ved skovbrugsejendomme skal skovens grund ansættes til den værdi, som jorden
antages at have, når ejendommen anvendes til almindelig god skovdrift.
Stk. 2.
Til
opnåelse heraf ansættes først skovens normalværdi, hvorved forstås den værdi,
som skoven vil have, når der gås ud fra følgende forudsætninger:
a)
den foreliggende
træartsfordeling under hensyntagen til muligheden for overgang til bevoksning
med de træsorter, som jorden efter alle foreliggende forhold må anses for
egnet
til at frembringe,
b)
at
aldersklasseforholdet er regelmæssigt,
c)
at jorden er
forsynet med de til almindelig god skovdrift fornødne hegn, veje og grøfter,
d)
at skoven er
almindelig godt plejet og behandlet og som følge heraf har den træmasse, som
de
anførte forudsætninger betinger.
Stk. 3.
Når
normalværdien er udfundet, sættes grundværdien til en af Ligningsrådet
fastsat
procent af normalværdien. Ved hede- og klitplantager samt andre lignende
nyplantninger skal grundværdien sættes til samme procent af ejendomsværdien,
så
længe ejendomsværdien for plantagen m.v. bortset fra bygningsværdier og andre
værdier af den i stk. 4 nævnte art, ikke har nået eller ved normal drift
kunne have nået normalværdien. Den nævnte procent fastsættes hvert fjerde år
af
Ligningsrådet.
Stk. 4.
Knytter der
sig til et skovareal særlige værdier ud over de egentlige skovbrugsmæssige,
f.eks. hvor der med skoven er forbundet særlige indtægter ved udlejning til
sommerbeboelse, restauration, forlystelsesetablissement el. lign., skal disse
værdier tillægges det efter stk. 3 udfundne beløb. Det samme gælder
værdier af arealer under ejendommen, der ikke indgår under skovdrift i
egentlig
forstand, såsom jord til tjenestesteder, ager, eng, tørvemoser m.v., hvilke
arealer skal ansættes efter de i §§ 14 eller 16 anførte regler, dog
under
hensyntagen til påhvilende fredskovspligt.
Stk. 5.
Såfremt
benyttelse til andet end skovbrug må anses for at være den i økonomisk
henseende gode anvendelse, og der ikke hviler fredskovsforpligtelse på
jorden,
sker ansættelsen af grundværdien efter de i §§ 14 eller 16 anførte
regler.
Grundværdien for hede- og klitplantager eller andre lignende nyplantninger
må,
når disse ikke er fredskovspligtige, ikke ansættes lavere end grundværdien
for
den omgivende jord af samme beskaffenhed.
§ 16.
Ved
andre ejendomme, hvorpå de i §§ 14 og 15 givne regler ikke kan anvendes,
ansættes grundværdien til det beløb, som efter de gældende handelspriser
antages at kunne opnås for den pågældende ejendom i ubebygget stand ved salg
til en efter samtlige forhold økonomisk god anvendelse, i hvilken henseende
hensyn må tages såvel til ejendommens form og størrelse som til udstyknings-
og
omlægningsmuligheder.
§ 16 A.
I forbindelse med ansættelsen af ejerlejligheder ansættes grundværdien for
grundarealet ifølge matriklen for den ejendom, som er opdelt i
ejerlejligheder.
Ansættelsen af de enkelte ejerlejligheders grundværdi sker ved fordeling af
den
i 1. pkt. omhandlede grundværdi. Fordelingerne foretages efter det for
ejerlejlighederne i ejendommen fastsatte fordelingstal. Er der intet
fordelingstal fastsat, fordeles grundværdien ligeligt på samtlige
ejerlejligheder. Reglerne i 3. og 4. pkt. kan fraviges, hvis de fører til en
åbenbart urimelig fordeling.
§ 16 B.
2)
Ved ansættelsen af grundværdien for arealer udlagt til beboelsesformål eller
sommerhusformål, hvor beboelsesbygningens placering eller størrelse den 1.
januar 2002 var og fortsat er til hinder for en udstykning til to
beboelsesparceller, bortses der fra denne udstykningsmulighed.
D. Fradrag i grundværdien for grundforbedringer
§ 17.
3)
Såfremt de fornødne oplysninger foreligger, skal der ved vurderingen med de
af
§§ 18 og 21 følgende begrænsninger gives fradrag i grundværdien for
forbedringer, der bevirker en stigning i grundværdien, hvad enten
forbedringerne består i kapitalanvendelse eller i ejers arbejde.
§ 18.
Fradrag i grundværdien for forbedringer må kun gives i det omfang, hvori
forbedringerne må antages at virke værdiforøgende ved ansættelse af
grundværdien, og må ikke overstige de af ejeren anvendte bekostninger, heri
medregnet værdien af ejers eget arbejde.
Stk. 2.
Fradrag må
ikke gives for forbedringer, som er fuldført længere tilbage end 30 år - for
skov, der vurderes i henhold til § 15, stk. 1-3, dog 60 år - før
vurderingen.
§ 19.
(Ophævet).
§ 20.
(Ophævet).
§ 21.
Når ejendommen er erhvervet fra staten eller en kommune på jordrentevilkår,
må
der ikke gives fradrag for forbedringer foretaget før erhvervelsen, når
erhververen i kontrakten har fraskrevet sig retten til sådant fradrag.
§ 21 A.
For ejerlejligheder finder reglerne i § 16 A tilsvarende anvendelse ved
ansættelsen af fradrag i grundværdien for forbedringer.
E. Vurderingsmyndighederne
3)
(Udgået)
§§ 22-29 A.
3)
(Ophævet).
F. Vurderingsmyndighedernes opgaver
§ 30.
3)
I forbindelse med vurderingen afgøres det, om en ejendom må anses for helt
eller delvis undtaget fra vurdering i henhold til § 7, stk. 1,
eller
vurdering helt eller delvis skal undlades i henhold til § 7,
stk. 2.
§ 31.
3)
(Ophævet).
§ 32.
(Ophævet).
§ 33.
3)
4)
6)
I
forbindelse med vurderingen træffer vurderingsmyndigheden bestemmelse om,
hvorvidt en ejendom helt eller delvis må anses for benyttet til landbrug,
gartneri, planteskole eller frugtplantage, eller til hvilken benyttelse
ejendommen i øvrigt henføres. I forbindelse med vurderingen af ejendomme
omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 1-4, træffes
ligeledes bestemmelse om, hvorvidt en nybygning er færdigbygget. En ejendom
skal vurderes som færdigbygget, når den kan anvendes som bolig.
Stk. 2.
3)
Vurderingsmyndigheden foretager de fordelinger af ejendomsværdi, grundværdi,
eventuelt fradrag i grundværdien for forbedringer og eventuelt
differencebeløb,
som i øvrigt er fornødne til gennemførelsen af bestemmelser i loven om
beskatning til kommunerne af faste ejendomme, loven om lån til betaling af
ejendomsskatter, loven om afgift af dødsboer og gaver og loven om
frigørelsesafgift m.v. af fast ejendom.
Stk. 3.
3)
Er en ejendom delvis jordrentepligtig, foretages fordeling af grundværdien og
eventuelt fradrag i grundværdien for forbedringer på det jordrentepligtige
areal og den øvrige del af arealet.
Stk. 4.
3)
I forbindelse med vurderingen af ejendomme, der er omfattet af stk. 1,
1.
pkt., foretages en fordeling af ejendomsværdien og grundværdien på
henholdsvis
stuehuset med tilhørende grund og have og på den øvrige ejendom.
Stk. 5.
3)
For ejendomme, som indeholder en eller to selvstændige lejligheder, og som,
uden at være omfattet af stk. 4, både tjener til bolig for ejeren og
benyttes erhvervsmæssigt i væsentligt omfang, foretages fordeling af
ejendomsværdien på den del, der tjener til bolig for ejeren, og på den øvrige
ejendom. For ejendomme omfattet af ligningslovens § 16, stk. 9,
eller
§ 16 A, stk. 10, hvor en væsentlig del af ejendommen anvendes
erhvervsmæssigt, foretages ligeledes en fordeling af ejendomsværdien på den
del, der tjener til bolig for den ansatte eller hovedaktionæren og på den
øvrige ejendom.
Stk. 6.
3)
For ejendomme, som indeholder to selvstændige lejligheder, og som tjener til
bolig for ejeren uden at være omfattet af stk. 4 eller 5, foretages
fordeling af ejendomsværdien på de to selvstændige lejligheder. For ejendomme
omfattet af ligningslovens § 16, stk. 9, eller § 16 A,
stk. 10, som indeholder to selvstændige lejligheder, foretages ligeledes
en fordeling af ejendomsværdien på de to selvstændige lejligheder.
Stk. 7.
For
skovbrugsejendomme foretages i forbindelse med vurderingen fordeling af
ejendomsværdien på den del, der tjener til bolig for ejeren, og på den øvrige
ejendom. For skovejendomme omfattet af ligningslovens § 16, stk. 9,
eller § 16 A, stk. 10, foretages ligeledes en fordeling af
ejendomsværdien på den del, der tjener til bolig for den ansatte eller
hovedaktionæren og på den øvrige ejendom.
Stk. 8.
3)
For ejendomme over 5.000 m
2
, der helt eller delvis er beliggende i
landzone, og hvor der ikke skal foretages en fordeling efter stk. 4-7,
foretages en fordeling af ejendomsværdien på den del, der knytter sig til
ejerboligdelen, og på den øvrige del af ejendommen. Ved fordelingen anses
5.000
m
2
af grundarealet for at høre til boligdelen, jf. dog stk. 11.
Den øvrige del af grundarealet medregnes til restejendommen.
Stk. 9.
3)
For ejendomme, der er samnoteret med en vindmølleparcel, jf. § 8,
stk. 1, og hvor der ikke skal foretages en fordeling efter
stk. 4-7,
foretages en fordeling af ejendomsværdien på henholdsvis den del, der knytter
sig til ejerboligen, og den del, der knytter sig til vindmølleparcellen.
Stk. 10.
3)
Fordelingen af grundværdien og fradraget i samme eller af ejendomsværdien
foretages i alle andre tilfælde, hvor lovgivningen forudsætter en sådan
fordeling (f.eks. hvor brugeren af en del af en ejendom ifølge lovgivningen
skal udrede skatterne af den pågældende del af ejendommen), og der inden
vurderingen er fremsat begæring herom under meddelelse af de fornødne
oplysninger.
Stk. 11.
Hvis det
grundareal, der efter stk. 8 ligger i umiddelbart forbindelse med
boligen,
er mindre end 5.000 m
2
, anses kun dette grundareal for at høre til
boligdelen.
Stk. 12.
4)
Hvor der på en ejendom omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, nr.
1-10, er foretaget en om- eller tilbygning, der ikke er omfattet af
2001-vurderingen, foretages ved den almindelige vurdering eller omvurderingen
efter § 3 en ansættelse af ejendomsværdien inkl. om- eller tilbygningen
på
samme niveau som 2001-vurderingen. Desuden foretages en tilsvarende
ansættelse
på samme niveau som 2002-vurderingen. Ejeren modtager meddelelse om de to
ansættelser. Ved om- eller tilbygninger i 1. pkt., forstås en om- eller
tilbygning, der kræver byggetilladelse.
Stk. 13.
4)
Hvor der på en ejendom foretages en nybygning, der ikke er omfattet af
2001-vurderingen, og således at ejendommen efterfølgende omfattes af
ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-10, foretages ved den almindelige
vurdering eller omvurderingen efter § 3 en ansættelse af ejendomsværdien
inkl. nybygningen, jf. stk. 1, 2. pkt., på samme niveau som
2001-vurderingen. Stk. 12, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 14.
4)
Hvor der på en ejendom omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, nr.
1-10, er foretaget frasalg eller tilkøb af et areal til ejendommen, og hvis
denne ændring ikke er omfattet af 2001-vurderingen, foretages ved den
almindelige vurdering eller omvurderingen efter § 3 en ansættelse af
ejendomsværdien inkl. det ændrede grundareal på samme niveau som
2001-vurderingen. Stk. 12, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 15.
4)
Hvis en ejendom omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-10, har
ændret anvendelse og denne ændrede anvendelse ikke er omfattet af
2001-vurderingen, foretages ved den almindelige vurdering eller omvurderingen
efter § 3 en ansættelse af ejendomsværdien inkl. fordelinger af denne
efter den ændrede anvendelse på samme niveau som 2001-vurderingen. Hvis
ejeren
af ejendommen både før og efter den ændrede anvendelse har beboet ejendommen,
foretages ansættelsen dog først ved den almindelige vurdering eller
omvurderingen efter § 3 i året efter, at denne ejer har overdraget
ejendommen til en ny ejer. Stk. 12, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende
anvendelse.
§ 33 A
5)
For
ejendomme, hvor der er anmodet om vurdering efter ejendomsværdiskattelovens
§ 4, nr. 6, ansættes efter stk. 3 en særskilt ejendomsværdi for den
del af ejendommen, der tjener til bolig for ejeren, og efter stk. 4 en
særskilt ejendomsværdi for den resterende del af ejendommen. De nævnte
særskilte ansættelser kan tilsammen afvige fra den ejendomsværdi, der
ansættes
for den samlede ejendom.
Stk. 2.
5)
For ejendomme, hvor der er anmodet om vurdering efter
ejendomsværdiskattelovens
§ 4, nr. 7 og 8, ansættes efter stk. 3 en særskilt ejendomsværdi
for
hver enkelt af de lejligheder m.v., der tjener til bolig for en ejer af
ejendommen, og efter stk. 4 en særskilt ejendomsværdi for den resterende
del af ejendommen. Reglen i stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 3.
2)
Den særskilte ansættelse af ejendomsværdi som nævnt i stk. 1 og 2 for
den
del af en ejendom, som tjener til bolig for en ejer, foretages, som om den
pågældende bolig var tinglyst som en selvstændig ejerlejlighed. Ved
vurderingen
i henhold til 1. pkt. er vurderingsterminen 1. oktober i det år, hvori
vurderingen foretages. Ejendommens tilstand pr. vedkommende 1. oktober og
prisforholdene pr. vurderingsterminen ved senest forudgående almindelige
vurdering
lægges til grund. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om
vurderingen.
Stk. 4.
2)
Den særskilte ansættelse af ejendomsværdi som nævnt i stk. 1 og 2 for
den
del af en ejendom, som ikke tjener til bolig for en ejer, foretages, som om
den
pågældende del af ejendommen var en selvstændig fast ejendom. Ved vurderingen
i
henhold til 1. pkt. er vurderingsterminen 1. oktober i det år, hvori
vurderingen foretages. Ejendommens tilstand pr. vurderingsterminen ved senest
forudgående almindelige vurdering lægges til grund. Skatteministeren kan
fastsætte nærmere regler om vurderingen.
Stk. 5.
Ved
anmodning om vurdering efter stk. 1 eller 2 betales et gebyr på et
grundbeløb på 450 kr. for hver enkelt særskilte ansættelse. Det samme gælder,
hvis der som følge af ændret benyttelse af ejendommen eller ændrede
ejerforhold
for ejendommen senere er behov for ny vurdering efter stk. 1 eller 2.
Beløbet i 1. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20.
§ 34.
3)
Vurderingsmyndigheden har pligt til på begæring af offentlige myndigheder at
afgive erklæringer på områder, der vedrører vurdering af ejendomme. Er
vurderingsmyndighedens pligt til at afgive erklæringer ikke udtrykkeligt
hjemlet i særlig lov, afgøres spørgsmålet om omfanget af
vurderingsmyndighedens
pligt endeligt af skatteministeren, ligesom denne i samme tilfælde, hvor
omstændighederne taler derfor, kan bestemme, at den pågældende myndighed skal
betale vurderingsmyndigheden for afgivelse af erklæringen.
§§ 35 – 36.
3)
(Ophævet).
§ 37.
(Ophævet).
G. Vurderingen
§ 38.
Vurderingsmyndighederne kan i forbindelse med forberedelsen af den
almindelige
vurdering bestemme, at der skal rettes henvendelse til en eller flere ejere
af
fast ejendom.
Stk. 2.
Til brug
for denne henvendelse kan vurderingsmyndighederne anvende et skema, som
ejeren
skal udfylde med oplysninger om ejendommen, der kan være af betydning for
dens
vurdering. Skemaet indsendes til vurderingsmyndighederne.
Stk. 3.
Vurderingsmyndighederne kan bestemme, at ejere af ejendomme, på hvis grund
eller bygninger, der er afholdt udgifter til forbedring, skal indsende
oplysninger om disse udgifter på et særligt skema.
Stk. 4.
For
ejendomme, som er opdelt i ejerlejligheder, skal ejerforeningen efter
vurderingsmyndighedernes nærmere bestemmelse udfylde og underskrive et skema
med de oplysninger, der er nødvendige for ansættelsen af grundværdien.
Stk. 5.
Af de
skemaer, som vurderingsmyndighederne udsender, skal det fremgå, til hvem og
inden for hvilken frist skemaet skal tilbagesendes i udfyldt og underskrevet
stand. Fristen skal være mindst 1 måned. Fristen kan dog forlænges af
vurderingsmyndighederne, når omstændighederne taler herfor.
§ 39.
3)
Vurderingerne foretages på grundlag af oplysninger fra det i stk. 2
nævnte
register, fra bygnings- og boligregistret, fra andre registre med oplysninger
om fast ejendom og fra de indkomne udfyldte skemaer vedrørende ejendommene.
Stk. 2.
3)
Skatteministeren kan pålægge kommunalbestyrelserne at opretholde og ajourføre
et register indeholdende de for vurderingen nødvendige oplysninger, herunder
oplysninger om matriklen, de vurderede ejendomme og ejerforholdene.
Skatteministeren fastsætter de nærmere regler for registrets førelse samt for
adgangen til at benytte registret.
Stk. 3.
2)
3)
Ved bedømmelse af prisforholdene pr. 1. oktober, jf. § 2,
anvendes de af den centrale told- og skatteforvaltning senest indsamlede
oplysninger om salgsprisen for sammenlignelige ejendomme suppleret med en
fremskrivning af prisniveauet til den 1. oktober. Den anvendte fremskrivning
af
prisniveauet skal godkendes af Ligningsrådet.
§§ 39 A- 46
A.
3)
(Ophævet).
H. Særlige bestemmelser
§ 47.
Ligningsrådet kan bestemme, at offentlige myndigheder og selskaber, fonde,
foreninger, selvejende institutioner m.v. efter anmodning er forpligtet til
uden betaling at meddele vurderingsmyndighederne de oplysninger, der kan
tjene
dem til vejledning ved udførelse af deres hverv. Det samme gælder oplysninger
til Landsskatteretten. Vægrer nogen sig ved at meddele de begærede
oplysninger,
kan skatteministeren om fornødent fremtvinge meddelelse af oplysningerne ved
pålæg af daglige bøder.
§ 47 A.
Når et dokument om overdragelse af fast ejendom indleveres til påtegning
efter
tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 2, 2.-5. pkt., skal erhververen
give oplysning om overdragelsen og vilkårene for denne i en
salgsindberetning.
Dokumentet må ikke forsynes med påtegning om ejendomsværdien, før behørig
salgsindberetning er modtaget.
Stk. 2.
Skatteministeren bestemmer indberetningsskemaernes udformning og kan
fastsætte
bestemmelser, hvorefter de skal afgives i indtil 3 eksemplarer.
Stk. 3.
De
myndigheder, der giver påtegning efter tinglysningsafgiftslovens § 4,
stk. 2, 2.-5. pkt., sender salgsindberetningerne til den centrale told-
og
skatteforvaltning og andre myndigheder efter regler, der fastsættes af
skatteministeren.
§ 47 B.
Med bøde straffes den, der er pålagt at afgive oplysninger efter § 38,
og
som forsætligt eller ved grov uagtsomhed afgiver disse oplysninger til
vurderingsmyndighederne urigtigt eller vildledende.
Stk. 2.
Der kan
pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens 5. kapitel.
§ 47 C.
I sager om overtrædelse af § 47 B kan de statslige told- og
skattemyndigheder tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden
retslig forfølgning, såfremt den pågældende erkender sig skyldig i
overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist,
der
efter anmodning kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.
Stk. 2.
Med hensyn
til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelsen om
tiltalerejsning i retsplejelovens § 930, jf. § 926, tilsvarende
anvendelse.
Stk. 3.
Betales
bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelse inddrevet eller afsonet,
bortfalder videre forfølgning.
§ 47 D.
Bøder i sager, der afgøres administrativt, opkræves af de statslige told- og
skattemyndigheder til betaling senest 14 dage efter påkrav.
Stk. 2.
Betales
bøden ikke rettidigt, kan bødebeløbet m.v. inddrives ved udpantning efter
reglerne i lov om inddrivelse af skatter og afgifter m.v. og ved
lønindeholdelse efter reglerne i § 14 i lov om opkrævning af skatter og
afgifter m.v.
Stk. 3.
Eftergivelse og henstand for ubetalte bøder m.v., der skal betales efter
denne
lov, kan meddeles skyldneren efter reglerne i § 15 i lov om opkrævning
af
skatter og afgifter m.v.
§ 48.
3)
(Ophævet).
§ 49.
Skatteministeren fastsætter de nærmere regler for denne lovs gennemførelse.
§ 50.
Denne lov træder i stedet for lov nr. 352 af 7. august 1922 om beskatning til
staten af faste ejendomme, således som denne er ændret ved lov nr. 47 af 6.
marts 1936, lov nr. 102 af 14. april 1937, § 22 i lov nr. 108 af 31.
marts
1938, lov nr. 289 af 3. juli 1942, lov nr. 88 af 7. marts 1951 og lov nr. 61
af
12. marts 1955. Reglerne om vurderingen og vurderingsmyndighederne er som lov
nr. 179 af 23. juni 1956 om vurdering af landets faste ejendomme, trådt i
kraft
den 1. september 1956.
§ 51.
Denne lov gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Skatteministeriet, den 3. september
2002
Svend Erik Hovmand
/Lise Bo Nielsen
Officielle noter
1)
Denne lovbekendtgørelse indeholder noter til ændringer af vurderingsloven,
der
er vedtaget i folketingsåret 2001-2002. Ved lov nr. 145 af 25. marts 2002 er
§
22 og § 23 ændret. Disse ændringer skal træde i kraft den 1. januar 2003. Ved
lov nr. 292 af 15. maj 2002 er § 22 og § 23 ophævet med virkning fra og med
1.
maj 2002. Bemærkninger om ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser for
tidligere ændringer af vurderingsloven er kun medtaget i det omfang de
skønnes
at have betydning.
2)
Bestemmelsen i § 1, indsættelsen af § 2, bestemmelsen i § 3,
indsættelsen af § 3 A, bestemmelserne i § 4, stk. 3, 2. pkt.,
§ 4 A, 3. pkt., indsættelsen af § 6, 2. pkt., § 7,
stk. 2,
og § 16 B, og bestemmelserne i § 33 A, stk. 3 og 4, træder i
kraft den 17. maj 2002, jf. § 11, stk. 1, i lov nr. 292 af 15. maj
2002. Ved samme lov ændres i § 39, stk. 3, »1. januar, jf.
§ 3«
til: »1. oktober, jf. § 2«, og »1. januar« ændres til: »1. oktober«.
Ændringerne har virkning fra og med vurderingsåret 2003, jf. § 11,
stk. 2, i lov nr. 292 af 15. maj 2002. I lov nr. 292 af 15. maj 2002 er
i
§ 11, stk. 5-7, bestemt følgende:
»Stk. 5.
I vurderingsåret 2003
foretages ved den centrale told- og skatteforvaltnings foranstaltning pr. 1.
januar en maskinel fremskrivning af ansættelserne af grundværdi under hensyn
til den ændring af prisforholdene, der er sket siden den almindelige
vurdering
pr. 1. januar 2002. Reguleringen sker på grundlag af statistiske oplysninger
om
salgsprisen for ejendomme af den pågældende art inden for det pågældende amt
henholdsvis Bornholms Kommune og Københavns og Frederiksberg Kommuner.
Grundværdier og fordelinger heraf reguleres med den konstaterede
prisudvikling
af ubebyggede grunde inden for den udnyttelse, der i henhold til
planlovgivningen kan ske af tilsvarende grunde i ubebygget stand, jf. dog 4.
pkt. De beregnede fremskrivningssatser nedrundes til en med 5 procentpoint
delelig reguleringssats. Reguleringssatserne skal godkendes af Ligningsrådet.
Den maskinelt fremskrevne ansættelse af grundværdien lægges til grund ved
beregningen af grundskyld for skatteåret 2004, jf. § 26, stk. 2, i lov om
beskatning til kommunerne af faste ejendomme.
Stk. 6.
På kommunalbestyrelsens
begæring foretages i vurderingsåret 2003 ved den centrale told- og
skatteforvaltnings foranstaltning pr. 1. januar en maskinel fremskrivning af
ansættelserne af ejendomsværdi samt fordelingerne heraf under hensyn til den
ændring i prisforholdene, der er sket siden den almindelige vurdering pr. 1.
januar 2002. Reguleringen sker på grundlag af statistiske oplysninger om
salgsprisen for ejendomme af den pågældende art inden for det pågældende amt
henholdsvis Bornholms Kommune og Københavns og Frederiksberg Kommuner.
Ejendomsværdier og fordelinger heraf reguleres med den konstaterede
prisudvikling inden for ejendomme af den benyttelse, som ejendommen er
henført til
efter vurderingslovens § 33, stk. 1, jf. dog 4. pkt. De beregnede
fremskrivningssatser, jf. 3. pkt., nedrundes til en med 5 procentpoint
delelig
reguleringssats. Reguleringssatserne skal godkendes af Ligningsrådet. Den
maskinelt fremskrevne ansættelse af ejendomsværdien lægges til grund ved
beregningen af dækningsafgift for kalenderåret 2004.
Stk. 7.
På kommunalbestyrelsens
begæring foretager vurderingsmyndighederne i vurderingsåret 2003 pr. 1.
januar
omvurdering af nybyggede ejendomme, ejendomme med byggeri under opførelse og
ejendomme, på hvilke der er foretaget om- eller tilbygning. Ejendommens
tilstand
pr. 1. januar 2003 og prisforholdene pr. 1. januar 2002 lægges til grund ved
ansættelsen. Vurderingslovens § 3, stk. 2 og 3, som affattet ved denne lovs §
1, nr. 3, finder tilsvarende anvendelse. Skattestyrelseslovens regler om
vurderingsmyndighedernes vurdering af landets faste ejendomme og om klage
over
vurderingen som affattet ved denne lovs § 2 finder tilsvarende anvendelse,
dog
skal klage være indgivet senest den 1. juli i vurderingsåret.
Skatteministeren
fastsætter det vederlag, som kommunerne skal betale til
vurderingsmyndighederne
for foretagelse af den i 1. pkt. nævnte omvurdering. Ansættelsen ved den i 1.
pkt. nævnte omvurdering lægges til grund ved beregning af dækningsafgift for
kalenderåret 2004.«
3)
Bestemmelserne i § 4, stk. 1, § 4, stk. 4, 1. pkt., § 4,
stk. 5, 3. og 4. pkt., § 5, stk. 1, § 6, 1. pkt., § 10, stk. 3, §
14,
stk. 6, § 17, ophævelsen af §§ 22 – 29 A, bestemmelsen i § 30,
ophævelsen af §
31, bestemmelserne i § 33, stk. 1 – 6, 8 – 10, § 34, ophævelsen af
§§ 35 og 36,
bestemmelserne i § 39, stk. 1, § 39, stk. 2, 1. pkt., ophævelsen af §§
39
A – 46 A og § 48, træder i kraft den 17. maj 2002, jf. § 11, stk. 1, i
lov nr.
292 af 1. maj 2002. Ved samme lov ændres i § 39, stk. 3, »anvender
vurderingsrådene« til: »anvendes«. Bestemmelserne har virkning fra og med 1.
maj 2002, jf. § 11, stk. 3, i lov nr. 292 af 16. maj 2002, jf. dog denne lovs
stk. 9 – 13. I § 11, stk. 9 – 13, i lov nr. 292 af 15. maj
2002 er bestemt
følgende:
»Stk. 9.
Ansættelser, afgørelser
og fordelinger, der er foretaget af et vurderingsråd efter de før den 1. maj
2002 gældende regler, anses ved anvendelsen af de fra og med den 1. maj 2002
gældende regler for foretaget af told- og skatteforvaltningen, jf.
skattestyrelseslovens § 16 som affattet ved denne lovs § 2, nr. 13.
Stk. 10.
Klager over
vurderingsrådets ansættelser, afgørelser og fordelinger, der er indgivet
efter
de før den 1. maj 2002 gældende regler, men ikke afgjort af skyldrådet inden
den 1. maj 2002, afgøres af vurderingsankenævnet, jf. skattestyrelseslovens
§ 16 B som affattet ved denne lovs § 2, nr. 13, efter de fra og med
den 1. maj 2002 gældende regler.
Stk. 11.
Ved den almindelige
vurdering for vurderingsåret 2002 skal klage være indgivet senest den 1. juli
i
vurderingsåret.
Stk. 12.
De kommunale
sekretariater for vurderingsrådene, jf. de før den 1. maj 2002 gældende
regler
i vurderingslovens § 39 A, opretholdes indtil udgangen af 2002 og bistår
told- og skatteforvaltningen med behandlingen af klager over
vurderingsrådenes
ansættelser m.v. for vurderingsåret 2002 og med overtagelsen af
vurderingsopgaven med henblik på vurderingen for vurderingsåret 2003.
Stk. 13.
Told- og
skatteforvaltningen kan efter aftale med kommunerne pr. 1. januar 2003
overtage
de for vurderingen af fast ejendom nødvendige dele af det kommunale
edb-system.«
Bestemmelserne om vurderingsmyndighederne, vurderingsankenævn og klage til
vurderingsmyndighederne er fastsat i skattestyrelsesloven, jf. § 2 i lov nr.
292 af 15. maj 2002.
4)
Ved lov nr. 290 af 15. maj 2002 ændres i § 33, stk. 1, »§ 4,
stk. 2« til: »§ 4 a, stk. 1 – 3«. Ved samme lov er
§ 33,
stk. 12 – 15, indsat. Disse bestemmelser træder i kraft den 17. maj
2002,
jf. § 6, stk. 1, i lov nr. 290 af 15. maj 2002, og har virkning fra og med
den
1. januar 2002, jf. § 6, stk. 2, i lov nr. 290 af 15. maj 2002. Ved
lov nr. 292 af 15. maj 2002 indsættes i § 33, stk. 12, 1. pkt.,
stk. 13, 1. pkt., stk. 14, 1. pkt., og stk. 15, 1. og 2. pkt.,
efter »foretages ved den almindelige vurdering«: »eller omvurderingen efter
§ 3«. Ændringerne har virkning fra og med vurderingsåret 2003.
5)
Ved lov nr. 290 af 15. maj 2002 ændres i § 33 A, stk. 1, 1. pkt.,
»§ 4, stk. 1, nr. 6« til: »§ 4, nr. 6«, og i § 33 A, stk. 2,
1.
pkt., »§ 4, stk. 1, nr. 7 og 8« til: »§ 4 nr. 7 og 8«. Disse
ændringer har virkning fra og med den 1. januar 2002, jf. § 6, stk. 2, i
lov nr. 290 af 15. maj 2002. Ved lov nr. 292 af 15. maj 2002 ændres i
§ 33
A, stk. 1 og 2, »ansætter vurderingsrådet« til: »ansættes«. Disse ændringer
har
virkning fra og med 1. maj 2002, jf. § 11, stk. 3, i lov nr. 292 af 15.
maj 2002.
6)
Ved lov nr. 292 af 15. maj 2002 er § 33, stk. 1, 2. pkt., ændret med
virkning fra og med 1. maj 2002. I den pågældende bestemmelse er der henvist
til ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 1-4. Henvisningen er korrekt
fra
og med indkomståret 2004, men henvisningen skulle til og med indkomståret
2003
rettelig have været til ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 1-3, jf.
§ 11, stk. 4, i lov nr. 292 af 15. maj 2002.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af lov om vurdering af landets faste ejendomme og tinglysningsafgiftsloven (Vurderingerne i 2013-2015 og tinglysningsafgift af handelsprisen) Retsinformation · 21. november 2013
- Forslag til Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykning af beskatningsgrundlaget m.v.) Retsinformation · 21. november 2018
- Forslag til Lov om ændring af lov om vurdering af landets faste ejendomme (Vurderingerne i årene 2015 og 2016) Retsinformation · 20. november 2014
- Forslag til Lov om ændring af vurderingsloven, skattestyrelsesloven og andre skattelove (Forenkling og modernisering af vurderingsorganisationen og vurderingsprocessen m.v.) Retsinformation · 20. marts 2002
- VURDERINGSVEJLEDNING 2003 A ALMINDELIG DEL Retsinformation · 5. februar 2008
- KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2023/2693 af 30. november 2023 om afgørelse af, at de oplysninger, der skal udveksles automatisk i henhold til den aftale, der er undertegnet af de kompetente myndigheder i New Zealand og visse medlemsstater, er ækvivalente med de oplysninger, der er angivet i visse bestemmelser i Rådets direktiv 2011/16/EU EU-lovgivning · 30. november 2023