Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse af 8. april 2002 vedr. avanceopgørelse ved delsalg af landbrugsejendom.

KEN nr 10071 af 08/04/2002Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet28. august 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse af 8. april 2002 vedr.

avanceopgørelse ved delsalg af landbrugsejendom.

A klager for indkomståret 1999 over, at skatteankenævnet har

ansat avance ved frasalg af 5,5 ha af et samlet areal på 12,7 ha fra

landbrugsejendom til 43.267 kr.

Det fremgår af sagen, at klageren den 1. september 1969

erhvervede landbrugsejendommen for 85.000 kr., som af revisor er fordelt

således:

Jord

30.000 kr.

Driftsbygninger

30.000 kr.

Stuehus

25.000 kr.

I alt

85.000 kr.

Med overtagelse den 1. oktober 1999 solgte klageren 5,5 ha for

netto 258.894 kr. Ifølge BBR er der følgende bygninger på ejendommen:

Stuehus fra 1907

103 m

2

Lade fra 1907

119 m

2

Kostald fra 1907

111 m

2

Udhus/garage fra 1952

124 m

2

Læs alt

Værksted fra 1907

39 m

2

Ejendommen var pr. 1. januar 1993 vurderet til 650.000 kr.

specificeret således:

Stuehus

230.000 kr.

Grundværdi stuehus

- 6.000 kr.

Grundværdi

158.000 kr.

Forskelsværdi

268.000 kr.

Skatteankenævnet har ansat avancen til 43.267 kr. Som begrundelse

har skatteankenævnet bl.a. anført, at det efter Ligningsvejledningen er

normal

praksis, at driftsbygningerne ansættes til en skønnet garageværdi på mellem

50.000 – 100.000 kr. Hvad afskrivningsgrundlaget tidligere kunne have

været er

uinteressant, idet det er driftsbygningernes værdi pr. 1. januar 1993 ud af

den

samlede værdi på 650.000 kr., der er interessant efter frasalget af jorden.

Ud

fra at ejendommen er fra 1907, skønnes det, at garageværdien ligger i den

lave

ende af skalaen, hvorfor skatteforvaltningens skøn på 80.000 kr. nedsættes

til

50.000 kr.

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at avancen skal

ansættes til 26.488 kr., hvor driftsbygningernes nedskrevne værdi pr. 1.

januar

1993 er sat til 30.000 kr. svarende til driftsbygningernes skønnede

anskaffelsessum ved købet i 1969. Subsidiært har repræsentanten nedlagt

påstand

om, at ejendomsavancen opgøres til det selvangivne beløb på 10.586, hvor

driftsbygningernes nedskrevne værdi pr. 1. januar 1993 er sat til 0. Hertil

har

repræsentanten bl.a. anført, at der ikke er foretaget forbedringer på

driftsbygningerne siden 1969, ligesom der ikke er afskrevet på

driftsbygningerne.

Ved delsalg skal ejendommens anskaffelsessum fordeles mellem

jorden og bygningsparcellen. Med virkning fra den 2. juni 1998 har man i

ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 6, indført en særlig delsalgsregel

for landbrugsejendomme, hvor anskaffelsessummen udgøres af 1993-vurderingen

eller § 4 B-vurderingen. Den oprindelige lovtekst blev ændret af L 85 af 3/11

1999. Af bemærkningerne hertil fremgår:

”

Der er tale om en omskrivning af bestemmelsen for at gøre den

mere læsevenlig. Det er derudover præciseret, at det er den højeste af

henholdsvis tillægsparcelværdien og den tekniske værdi, der danner grundlag

for

opgørelsen af det overførelsesberettigede beløb. Endvidere præciseres det, at

tillægsparcelværdien/den tekniske værdi kun skal nedsættes med afskrivninger

m.v. og den nedskrevne værdi for bygninger og installationer, der er indgået

i

den valgte indgangsværdi. Det vil sige bygninger og installationer, der er

indgået i ejendomsværdien pr. 1. januar 1993 eller – hvor denne

indgangsværdi

er valgt – er indgået i vurderingen efter vurderingslovens § 4 B.

Endelig er

der tale om en konsekvensrettelse som følge af forslagets § 4, nr. 8,

hvorefter

foretagne afskrivninger m.v. på nedskrevne bygninger og installationer ved

delsalg fremover skal fragå, når det jordareal, hvor bygningerne m.v. har

været

beliggende, sælges.

Det skal bemærkes, at ved et delsalg fra en landbrugsejendom

m.v., hvorpå der befinder sig driftsbygninger, der ikke har været anvendt til

et afskrivningsberettiget formål i hele den periode, hvori ejeren har ejet

ejendommen, er det hele den forholdsmæssige andel af tillægsparcelværdien

eller

den tekniske værdi for disse driftsbygninger, der overføres til jordens

anskaffelsessum. Dette skyldes, at nedsættelsen efter nr. 1-3 ikke er

relevant,

når driftsbygningerne ikke har været anvendt til et afskrivningsberettiget

formål.

Har driftsbygningerne været anvendt til et

afskrivningsberettiget formål i den periode, hvori ejeren har ejet

ejendommen,

men har ejeren ikke afskrevet på bygningerne, skal tillægsparcelværdien eller

den tekniske værdi nedsættes med driftsbygningernes nedskrevne værdi. Den

nedskrevne værdi vil her være anskaffelsessummen, dvs. den værdi hvormed

driftsbygningerne indgår i den valgte indgangsværdi efter

ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 3, 1. eller 2. pkt.

”

Det fremgår således af bemærkningerne, at den nye formulering

alene er en omskrivning og præcisering af den tidligere lovtekst, og da der

ikke er sket nogen ændring i regelsættets principper anvendes den mere

læsevenlige formulering af ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 6. De

reguleringer, der skal foretages i anskaffelsessummen skal foretages i

anskaffelsessummen efter § 4, stk. 3. Det fremgår også af de enkelte

bestemmelser om regulering, fx § 5, stk. 4, hvor der anvendes ordet

”anskaffelsessummen”. Tilsvarende gælder efter § 5, stk. 5. I § 5,

stk. 6, står

der i begyndelsen dog tekniske værdi/tillægsparcelværdien, men i 4. pkt.

anvendes igen ordet ”anskaffelsessummen”. (Alle bestemmelser er

anvendt som

formuleret efter justeringen af pinsepakken.)

I bemærkningerne til pinsepakken (L 103) eks. 6 anføres det,

efter at det er anført, hvad der ses bort fra, at ”anskaffelsessummen er

fastsat efter ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 3, 1. pkt. (vurdering

pr. 1. januar 1993 plus 10 pct.). I det efterfølgende taleksempel anvendes

fordelingen af anskaffelsessummen, som er inkl. 10 %, og det er det der

reguleres på. Ud fra lovteksten og lovforslagets bemærkninger medfører reglen

følgende fordeling af anskaffelsessummen, hvis 1993-vurderingen anvendes som

anskaffelsessum:

Jordens anskaffelsessum:

Grundværdi + 10 % + evt. halvdelsregel

Forskelsværdi + 1+ % + evt. halvdelsregel

Nedskreven værdi (afskrivningsberettigede bygninger m.v.

primo 1993

Anskaffelsessum i alt for jorden

Bygningernes

anskaffelsessum:

Stuehusværdi + 1+ % + evt. halvdelsregel

+ nedskreven værdi (afskrivningsberettigede bygninger m.m.)

primo 1993

Anskaffelsessum i alt bygningerne

Driftsbygningernes nedskrevne værdi pr. 1. januar 1993 skal

principalt sættes til 30.000 kr., svarende til driftsbygningernes skønnede

anskaffelsessum ved købet i 1969. Det har været normal kutyme til og med

1998,

at afskrivningsgrundlaget for driftsbygninger m.v. fastsættes ud fra

forholdene

på købstidspunktet, jf. SD-cirkulære 1978-40 samt Ligningsvejledningen 1998

afsnit E.C.1.9.3. Dette princip må stadig være gældende, også efter

Pinsepakkens

ændrede regler i afskrivningsloven og ejendomsavancebeskatningsloven. Da der

er

tale om afskrivningsberettigede bygninger, der har været anvendt af ejeren i

ejertiden, men hvor ejeren ikke har afskrevet på bygningerne, må den

nedskreven

værdi pr. 1. januar 1993 svare til driftsbygningernes (skønnede)

anskaffelsessum ved købet i 1969. Anskaffelsessummen for de frasolgte 5,5 ha

kan herefter opgøres således:

Grundværdi pr. 1.1.93 inkl. 10 % tillæg

173.800 kr.

Forskelsværdi pr. 1.1.93 inkl. 10 % tillæg

294.800 kr.

Nedskreven værdi for driftsbygninger pr. 1.1.93

-30.000 kr.

Samlet anskaffelsessum for 12,7 ha

438.600 kr.

Heraf sælges 5,5 ha svarende til 43,307 %. Anskaffelsessummen

for den frasolgte jord kan herefter opgøres til 43,307 % af 438.600 kr. eller

189.945 kr.

Ejendomsavancen kan herefter opgørelses således:

Salgspris

274.850 kr.

Handelsomkostninger

-15.956 kr.

Nettosalgspris

258.894 kr.

Anskaffelsessum:

Anskaffelsessum solgt jord, jf. ovenfor

189.945 kr.

Indeksering: 189.945 x 13,3 %

25.263 kr.

10.000 kr. tillæg: 64.740 x 189.945/

15.000

17.199 kr.

232.406 kr.

Fortjeneste til beskatning

26.488 kr.

Efter den subsidiære påstand kan

avancen opgøres således:

Salgspris

274.850 kr.

Handelsomkostninger

-15.956 kr.

Nettosalgspris

258.894 kr.

Anskaffelsessum:

Grundværdi: 158.000 x 5,5 ha/12,7 ha

68.425 kr.

Forskelsværdi: 268.000 x 5,5 ha/12,7 ha

116.063 kr.

10 % tillæg: (68.425 + 116.063) x 10 %

18.449 kr.

Indeksering: (68.425 + 116.083 + 18.449) x 13,3 %

26.991 kr.

10.000 kr. tillæg: 64.740 x 184.488/650.000

18.380 kr.

248.308 kr.

Fortjeneste til beskatning

10.586 kr.

Landsskatteretten skal

udtale:

Idet afståelsen af jorden er sket

efter den 2. juni 1998 finder retten, at

bestemmelserne i lovbekendtgørelse nr. 631 af 4. september 1998 finder

anvendelse ved opgørelse af den skattepligtige avance.

Herefter bemærker retten, at efter

ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 6, skal der ved afståelse af en del

af en fast ejendom, der på afståelsestidspunktet helt eller delvist benyttes

til landbrug m.v., jf. vurderingslovens § 33, stk. 1, og hvor bestemmelserne

i

ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 3, 1. eller 2. pkt. anvendes ved

opgørelsen af anskaffelsessummen, overføres en forholdsmæssig andel af

tillægsparcelværdien eller den tekniske værdi til anskaffelsessummen for

jorden. Det overførselsberettigede beløb opgøres som forskellen mellem

tillægsparcelværdien eller den tekniske værdi og restværdien. Beløbet

nedsættes

dog med foretagne afskrivninger, herunder forskudsafskrivninger efter

afskrivningsloven, fradragsbeløb efter afskrivningslovens § 24, stk. 5, 1. og

2. pkt., og forlods afskrivninger efter etableringskontoloven eller

investeringsfondsloven, på bygninger og installationer beliggende på

ejendommen. Beløbet nedsættes endvidere med forskellen mellem den nedskrevne

værdi på ejendommens bygninger og installationer og disses restværdi samt med

det i stk. 4, nr. 2, nævnte beløb.

Herefter kan det overførselsberettigede beløb i et tilfælde som

det foreliggende opgøres således, jf. herved endvidere

ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 5, litra 1 e.c. og § 5, stk. 8:

Forskelsværdi

- restværdi

- afskrivninger siden 1993

- nedskrevne værdi - restværdi

- nedrivningsfradrag m.m.

Overførselsberettiget beløb

Jordens samlede anskaffelsessum kan herefter opgøres således:

Grundværdien

+ forskelsværdien

- driftsbygningernes nedskrevne værdi primo 1993

Samlet anskaffelsessum

Det bemærkes herved, at det overførselsberettigede beløb efter

ordlyden af bestemmelsen i § 5, stk. 6, skal opgøres med udgangspunkt i

tillægsparcelværdien henholdsvis den tekniske værdi. Henset til lovens

ordlyd,

samt til bemærkningerne til bestemmelsen, findes tillægget efter § 4, stk. 3,

på 10 %, først at skulle gives efter opgørelsen af det overførselsberettigede

beløb. Der kan herved endvidere henvises til bemærkningerne til lovforslag

nr.

L 85 af 3/11 1999. Henset til eksempel 4 i Ligningsvejledningen 1999, afsnit

E.J.2.11, samt til praksis om Ligningsvejledningens bindende virkning, finder

retten dog, at klageren er berettiget til at opgøre det

overførselsberettigede

beløb med udgangspunkt i tillægsparcelværdien henholdsvis den tekniske værdi

inkl. tillægget på 10 %.

Jordens samlede anskaffelsessum kan herefter beregnes således,

idet retten lægger til grund, at driftsbygningerne er anvendt til

afskrivningsberettigede formål, hvorfor den nedskrevne værdi primo 1993 må

ansættes skønsmæssigt til 30.000 kr., da afskrivningsgrundlaget for

ejendommen

udgør en del af den faktiske anskaffelsessum evt. tillagt forbedringer:

173.800 kr.

294.800 kr.

- 30.000 kr.

438.600 kr.

Den samlede anskaffelsessum for jorden skal herefter fordeles

forholdsmæssigt, og avancen ved salget kan herefter beregnes således:

Salgspris

258.894 kr.

Anskaffelsessum jord

5,5/12,7*438.600

189.945 kr.

Indeksering

189.945*13,3 %

25.263 kr.

10.000 kr. tillæg

64.740*189.945/715.000

17.199 kr.

232.406 kr.

Avance

26.488 kr.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter