Landsskatteretskendelse af 31. maj 2002 vedr. landbrugsejendom, afstået før salg af mælkekvote.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse af 31. maj 2002 vedr.
landbrugsejendom, afstået før salg af mælkekvote.
A’s klage vedrører spørgsmålet, om der er hjemmel i
ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 4, til at nedsætte
anskaffelsessummen
for en ejendom med vederlaget for afståelse af en mælkekvote, når ejendommen
afstås før mælkekvoten.
Klagen vedrører som konsekvens heraf tillige spørgsmålet om
kursfastsættelse af inkonvertible lån skal ansættes til kurs 100 eller til de
historiske priser.
Det er oplyst, at klageren gennem en årrække har drevet en
landbrugsejendom. Ejendommen er på 39,5 ha og drevet med en malkebesætning
indtil 1997. Klagerens regnskab løber fra den 1. juli til den 30. juni.
Det er videre oplyst, at klageren ved aftale underskrevet den 8.
november 1997 har afhændet i alt ca. 25 ha. til B mod en berigtigelsessum på
1.665.000 kr., der skulle berigtiges ved kontant betaling samt overtagelse af
obligationslån til kreditselskab til restgælden og inkonvertible lån til C
til
kursværdien pr. 31. oktober 1997. Overdragelsesdato blev fastsat til den 1.
april 1998. Det fremgår desuden af aftalen, at en person ved navn D skulle
erhverve et areal på 10 ha. af jorden. Følgende fremgår videre af
salgsaftalen:
”Ejendommens mælkekvote bortsælges før overdragelsen, og salget
er betinget af at sælger får afhændet mælkekvoten før overtagelsen.”
Indtil udgangen af 1997 blev værdien af mælkekvote ansat af
mælkeudvalget, der i 1997 fastsatte prisen til 1,60 kr. pr. kg. Pr. 1. januar
1998 blev der oprettet en mælkebørs, hvor mælkekvoter kunne sælges, og hvor
prisen blev bestemt ud fra udbud og efterspørgsel. Mælkeudvalget har oplyst,
at
man ikke kan beholde en mælkekvote samtidig med, at man frasælger jorden fra
Læs alt
sin landbrugsejendom, og at en sådan mælkekvote uden jord vederlagsfrit
bliver
inddraget af mælkeudvalget. Dog accepteres det, at en mælkekvote indsendes
til
den førstkommende kvotebørs, efter at jorden er frasolgt. For 1998, der var
det
første år med kvotebørs, blev det dog accepteret, at såfremt kvoten ikke blev
solgt på den første børs, fik man lov til at sælge den på den efterfølgende
børs et halvt år senere.
Klageren har forklaret, at han ved indgivelse af mælkekvoten til
mælkeudvalget forlangte en mindstepris på 1,44 kr. pr. kg mælk.
Det fremgår af skrivelse af 11. marts 1998 fra Danske Mejeriers
Mælkeudvalg, at den af klageren udbudte mælkekvote på 450.396 kg er solgt.
Ligevægtsprisen blev 2,2877 kr. pr. kg mælkekvote ved en fedtprocent på 4,36
%.
Afregning ved klagerens bedrift med en fedtprocent på 4,17 % er beregnet til
2,2330 kr. pr. kg, således at klageren har fået udbetalt i alt 1.005.746 kr.
Den 23. marts 1998 er der udfærdiget skøde på salg af jorden med
salg af 10,5355 ha. til D i alt 619.167 kr. og salg af 26,5466 ha. til B i
alt
1.497.423 kr., hvilket til sammen andrager i alt 2.116.590 kr. Klageren har
beholdt bygninger samt 2,4246 ha. landbrugsjord.
Klageren har ved opgørelse af afståelsessummen for jorden lagt
kursværdien på anskaffelsestidspunktet til grund ved kursfastsættelse af
kontantværdien for inkonvertible kontantlån. Klageren har videre ikke
modregnet
salg af mælkekvote i jordens anskaffelsespris.
Skatteankenævnet har anset frasalg af jord fra ejendommen for
suspensivt betinget af, at mælkekvoten bliver solgt, hvorfor salg af jord og
mælkekvote skal anses for sket samtidigt i 1998, således at
afståelsesvederlaget for mælkekvoten skal modregnes i jordens
anskaffelsespris
i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 4. Skatteankenævnet har
ved sin afgørelse henset til, at det af salgsaftalen, der er underskrevet den
8. november 1997, fremgår, at ejendommens mælkekvote bortsælges før
overdragelsen, og at salget af jorden er betinget af, at sælger får afhændet
mælkekvoten. Aftalen om frasalg af jord er dermed først opfyldt i 1998, hvor
mælkekvoten sælges på mælkebørsen.
Skatteankenævnet har bemærket, at eftersom det ikke i aftalen er
anført, hvad der skal ske, såfremt mælkekvoten ikke er solgt inden den 1.
april
1998, må det betyde, at handlen dermed annulleres eller skal genforhandles.
Vedrørende kursfastsættelse af inkonvertible lån har
skatteankenævnet fundet, at eftersom ejendomsafståelsen først er sket i 1998,
skal reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven § 3, stk. 4, som er gældende
fra
1. januar 1998, anvendes. Dette medfører, at de inkonvertible lån skal
ansættes
til kurs 100, der herefter kan ansættes til restgælden. Skatteankenævnet har
ved opgørelsen medtaget en mælkekvote indkøbt i 1993, der ikke er medtaget i
ejendomsvurderingen pr. 1. januar 1993.
Skatteankenævnet har herefter opgjort ejendomsavancen for salg
af ca. 37 ha. jord som følger:
kr.
Hele ejendommen
Solgt jordareal
37,0843 ha
Bygninger +
2,3777 ha
Mælkekvote
Stuehus
340.000
340.000
Grund
425.000
400.050
25.650
Forskelsværdi
1.313.830
1.234.668
79.162
Mælkekvote
416.376 kg á 1,25
520.470
1.634.718
444.812
520.470
I alt
2.600.000
Køb af mælkekvote efter 1993
53.663
53.663
I alt
2.653.663
1.634.718
444.812
574.133
Af ejendomsværdien uden mælkekvote har den frasolgte jordparcel
udgjort 1.6.34.718 / (1.634.718 + 444.812) = 78,61 %.
Anskaffelsessum for den
frasolgte jordparcel:
- 87,61 % af ejendomsvurderingen på 2.653.663 kr.
2.086.045 kr.
- 10 %
208.605 kr.
2.294.650 kr.
Pristalsregulering 1993-1998 10,2 %
234.405 kr.
5 år á 10.000 kr. pristalsreguleret i alt 55.100 kr., hvoraf
solgte andel udgør 78,61 %
43.314 kr.
Reguleret anskaffelsespris
2.572.369 kr.
78,61 % af mælkekvote solgt for 1.005.746 kr.
790.616 kr.
Reguleret anskaffelsessum
1.781.753 kr.
Kontant salgspris – handelsomkostninger
2.002.654 kr.
Ejendomsavance
220.901 kr.
Klagerens repræsentant har over for Landsskatteretten nedlagt
påstand om, at aftalen vedrørende salg af jord skal anses for resolutivt
betinget, således at der ikke ved opgørelsen af ejendomsavance ved salget af
jorden skal ske en forholdsmæssig nedsættelse i anskaffelsessummen for jorden
med salgsprisen for mælkekvoten. Afståelsen af 37 ha jord må anses for
indgået
ved slutsedlens underskrivelse den 8. november 1997, hvorimod mælkekvoten
først
er afstået efterfølgende den 11. marts 1998.
Repræsentanten har desuden nedlagt påstand om, at kursen på
inkonvertible lån kan fastsættes til de historiske kurser, jr.
ikrafttrædelsesbestemmelserne til § 3 i lov nr. 440 af 10. juni 1997.
Repræsentanten har anført, at skatteretten følger den
civilretlige behandling af aftaler. Afståelse anses for at foreligge på det
tidspunkt, hvor der mellem køber og sælger er indgået en endelig og bindende
aftale. Aftaler om overdragelse af fast ejendom er normalt resolutive, og
retsvirkningerne indtræder på tidspunktet for indgåelse af den bindende
aftale
ved slutsedlens underskrivelse. Det tillægges som hovedregel ikke
skattemæssig
virkning, såfremt aftalens betingelser ikke overholdes.
På denne baggrund kan det ikke være afgørende for, hvorvidt en
aftale skal anses for suspensivt eller resolutivt betinget, om der i aftalen
er
truffet bestemmelse om, hvad der skal ske i tilfælde af, at betingelserne i
aftalen ikke bliver opfyldt. Det, der er afgørende for, om aftalen er
resolutiv
eller suspensiv, er, om betingelserne anses for en ren formsag, eller om der
hersker reel usikkerhed om, hvorvidt aftalen bliver gennemført.
Repræsentanten har videre anført, at årsagen til, at klageren
ønskede at ophøre med sin malkekvægsbesætning, var, at helbredet ikke længere
kunne holde til det hårde arbejde. Samtidig var det vanskeligt at få en
ordentlig medhjælper, hvorfor det var nødvendigt at ophøre. Der var derfor
ingen tvivl om, at kvoten skulle sælges, og da køber af jorden ikke var
interesseret, blev kvoten sat til salg på mælkekvotebørsen.
Mælkekvoten blev sat til salg på mælkekvotebørsen mod en
mindstepris på 1,44 kr., fordi klageren ville være sikker på, at kvoten blev
solgt. Indtil udgangen af 1997 blev værdien af mælkekvoter ansat af
mælkeudvalget, og prisen var i 1997 1,60 kr. pr. kg. Ligevægtsprisen på
mælkekvotebørsen blev i marts 1998 fastsat til 2,2813 kr. pr. kg. Var kvoten
ikke blevet solgt på den pågældende børs, ville klageren ikke have mistet
kvoten, men han ville have haft mulighed for at afsætte den på en af de to
efterfølgende mælkekvotebørser i henholdsvis juni 1998 og december 1998.
Repræsentanten har derudover anført, at det er en formsag, at
der som en betingelse i skødet er henvist til vejledning om leveranceforhold,
hvoraf fremgår, at hvis mælkeleverancen ophører fra en ejendom, skal der
inden
udløbet af det efterfølgende kvoteår ske genoptagelse af mælkeleverancen,
eller
mælkekvoten skal være overdraget ved salg eller bortforpagtning af hele
bedriften, eller der skal ske salg på kvotebørsen. At der alene er tale om en
formsag kan blandt andet ses derved, at klageren solgte sin maskinpark den
20.
december 1997 for 300.000 kr. Derudover begyndte klageren at sælge køerne i
januar 1998, altså forud for offentliggørelse af ligevægtsprisen pr. 11.
marts
1998. Klageren har dermed været sikker på, at mælkekvoten blev afstået på
mælkekvotebørsen.
Repræsentanten har ydermere anført, at eftersom salget af
mælkekvoten er foretaget efter salget af jorden, er anskaffelsessummen for
jorden ikke reguleret forholdsmæssigt med salgssummen for mælkekvoten i
relation til beregning af ejendomsavance for salget af jorden. Dette er
begrundet med, at det i § 5, stk. 4, nr. 6, i ejendomsavancebeskatningsloven
er
anført, at anskaffelsessummen nedsættes med vederlag for kvote, som er solgt,
hvorfor der ifølge bestemmelsen ikke er hjemmel til at kræve
anskaffelsessummen
nedsat med en salgspris for en kvote, der først sælges efterfølgende.
Der er henvist til skattemeddelelse, SKATM 1998, 02-18, fra Told
og Skattestyrelsen, der udtaler, at en mælkekvote skal anses for afstået på
tidspunktet for offentliggørelsen af ligevægtsprisen.
Repræsentanten har desuden anført, at der ikke er hjemmel i
ejendomsavancebeskatningsloven til at kræve, at flere delsalg foretaget i et
indkomstår skal opgøres ved den samme ejendomsavance. Ligningsrådet har i en
bindende forhåndsbesked af 17. august 1999 tilkendegivet, at hvert salg, det
være sig af helsalg eller delsalg, skal behandles for sig i relation til
ejendomsavancebeskatningslovens regler.
Repræsentanten har henvist til Højesterets dom af 17. februar
1982, hvor retten fandt, at afståelse af en fast ejendom, der blev solgt til
tre forskellige købere med efterfølgende udstykning i tre ejendomme i
skattemæssig henseende skulle betragtes som tre uafhængige salg.
Repræsentanten
har hertil anført, at rækkefølgen af de enkelte delafståelser dermed må være
afgørende for, om anskaffelsessummen ved salg af jordparcellen skal nedsættes
med en forholdsmæssig andel af salgssummen opnået ved salg af mælkekvote.
Til det i Ligningsvejledningen E.J.2.3.1.2 nævnte om, at
ejendommens anskaffelsessum skal nedsættes med vederlaget for salget af
kvoten,
har repræsentanten anført, at denne regel må forudsætte, at kvoten er solgt
inden salget af ejendommen eller i det mindste sammen med salget af
ejendommen,
jf. Ligningsvejledningen E.E.3.10.2, hvoraf fremgår følgende:
”I konsekvens heraf kan den landmand, der køber en mælkekvote
via Mælkekvotebørsen hverken fradrage eller afskrive mælkekvotens
anskaffelsessum, idet han herved erhverver en indtægtskilde. Ved et eventuelt
senere salg af ejendommen nedsættes ejendommens anskaffelsessum med det
vederlag, der er modtaget for afståelse af mælkekvote, mens
anskaffelsessummen
forhøjes med det beløb, som er betalt for erhvervelse af mælkekvote, jf. EBL
§
5, stk. 3 og 4.”
Repræsentanten har derudover henvist til bemærkningerne til
ændringen af ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 4, lovforslag nr. L
85,
1999/00, hvoraf det i relation til den indtil 1. januar 2000 gældende
bestemmelse er anført, at reglerne for køb og salg af mælkekvoter særligt
efter
indførelsen af mælkekvotebørsen har fået et sådant indhold, at køb og salg
kan
være løsrevet fra salget af ejendommen, samt at med de gældende regler vil
vederlag betalt ved køb og tildeling af mælkekvoten i sådanne situationer
indgå
i avanceopgørelsen ved delsalget i form af en forhøjelse af
anskaffelsessummen,
mens afståelsesvederlaget ikke vil indebære en skattemæssig påvirkning, da
vederlaget skal nedsættes med anskaffelsessummen ved et skattefrit salg,
således at en eventuel fortjeneste på mælkekvoten ikke vil blive beskattet.
Dette gælder blandt andet i de tilfælde, hvor man ved delsalg først sælger
jorden, dernæst sælger mælkekvoten og slutteligt sælger den resterende
ejendom
skattefrit som parcelhus.
Repræsentanten har herefter opgjort ejendomsavancen for salget
af ca. 37 ha jord som følger:
kr.
Hele ejendommen
Solgt jordareal
37,0843 ha
Bygninger +
2,3777 ha
Mælkekvote
Stuehus
340.000
340.000
Grund
425.000
400.050
25.650
Forskelsværdi
1.313.830
1.234.668
79.162
Mælkekvote
416.376 kg á 1,25
520.470
1.634.718
444.812
520.470
I alt
2.600.000
Køb af mælkekvote efter 1993
53.663
I alt
2.600.000
1.634.718
444.812
574.133
Den frasolgte jordparcel har herefter udgjort
1.634.718/2.600.000 i alt 62,87 % af den samlede ejendomsvurdering.
Ved opgørelsen er anvendt reglerne om indeksering i
ejendomsavancebeskatningslovens § 5 a, og indekseringsprocenten er fastsat ud
fra, at jordsalget er foregået den 8. november 1997.
Anskaffelsessum
1.634.718 kr.
10 %
163.472 kr.
1.798.190 kr.
Pristalsregulering 7,3 %
131.268 kr.
Forholdsmæssig andel af 10.000 kr.’s tillæg
inkl. pristalsregulering 3,85 %
26.116 kr.
Reguleret anskaffelsessum
1.955.574 kr.
Tab kan herefter opgøres som følger:
Kontant salgssum ved anvendelse af
historiske kurser for inkonvertible lån
1.945.187 kr.
Andel af handelsomkostninger
23.004 kr.
Reguleret anskaffelsessum
1.955.574 kr.
Tab
¸
33.391 kr.
Landsskatteretten skal
udtale:
Det følger af § 5, stk. 4, i den dagældende
ejendomsavancebeskatningslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 640 af 2. august
1997,
at anskaffelsessummen for en ejendom nedsættes i afståelsesåret med det
vederlag, der modtages ved afståelsen af en mælkekvote.
Følgende fremgår af forarbejderne til lov nr. 958 af 20.
december 1999:
”Reglerne for køb og salg af mælkekvoter har særligt efter
indførelsen af mælkekvotebørsen fået et sådant indhold, at køb og salg kan
være
løsrevet fra salget af ejendommen. Det er således muligt først at sælge en
del
af ejendommen og derefter sælge mælkekvoten for endelig at sælge
restejendommen
skattefrit efter parcelhusreglen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8. Med
de
gældende regler vil vederlag betalt ved køb eller tildeling af mælkekvoten i
sådanne situationer indgå i avanceopgørelsen ved delsalget i form af en
forhøjelse af anskaffelsessummen, mens afståelsesvederlaget ikke vil indebære
nogen skattemæssig påvirkning, da vederlaget skal nedsætte anskaffelsessummen
ved et skattefrit salg. Det vil sige, at en eventuel fortjeneste på
mælkekvoten
ikke vil blive beskattet.”
Ligningsrådet har i en ikke offentliggjort bindende
forhåndsbesked, j.nr. 99/01-482-00214 af 19. februar 2002, fundet, at der
ikke
er hjemmel til at reducere anskaffelsessummen for en ejendom med vederlag for
mælkekvote, når ejendommen afstås, inden mælkekvoten sælges. I denne
situation
skal vederlaget for mælkekvoten ikke indgå i opgørelsen efter
ejendomsavancebeskatningsloven. Der er nærmere henset til, at mælkekvotens
tilknytning til ejendommen først kan anses at ophøre på tidspunktet for
afståelsen - det vil sige på tidspunktet for modtagelsen af brevet fra
Mælkeudvalget om salg af mælkekvoten.
Retten finder efter det oplyste i sagen, at betingelsen om salg
af mælkekvoten må tillægges virkning som en resolutiv betingelse, idet sælger
af ejendommen må anses for i fornødent omfang at have rådigheden over,
hvorvidt
mælkekvoten bliver afstået på førstkommende kvotebørs. Ejendommen kan derfor
ikke anses for først at være afstået sammen med mælkekvoten. Som følge heraf
finder retten ikke, at kursfastsættelse af inkonvertible lån skal ansættes
til
kurs 100, men derimod til historiske kurser som anført af klagerens
repræsentant, idet ejendommen må anses for afstået ved slutseddel af 8.
november 1997.
Henset til blandt andet det i forarbejderne anførte vedrørende
beskatning af afståelsesvederlag for mælkekvoter finder retten endvidere
ikke,
at der er hjemmel i ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 4, til at
nedsætte anskaffelsessummen for ejendommen med afståelsesvederlaget for en
mælkekvote, der tidsmæssigt er afstået efter den faste ejendom, til hvilken
mælkekvoten er knyttet.
Den påklagede afgørelse ændres derfor i overensstemmelse hermed,
således at afståelsesvederlaget for mælkekvoten ikke skal nedsætte
anskaffelsessummen for ejendommen.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Ejendomsavanceopgørelse ved overdragelse af ejendom efter franske regler om donation partage Retsinformation · 14. oktober 2023
- Klageren er blevet beskattet af maskeret udlodning af et surroundsystem med højtaler til tilstødende rum, havetraktor og løvsuger samt ejendomsavance ved salg… Landsskatteretten · 12. december 2012
- Landsskatteretskendelse vedr. adgang til at indeksere anskaffelsessum mv. – adgang til at opnå skattefritagelse for stuehusandel ved salg af udenlandsk ejendom Retsinformation · 6. november 2009
- Nedlukningserstatning til minkavler - beskatning af genvundne afskrivninger og ejendomsavance mv. - ikke ekspropriation Retsinformation · 1. august 2024
- SKAT har fundet, at betingelserne for at anvende indekseringsreglen i ejendomsavancebeskatningslovens § 5 A ikke er opfyldt i relation til opgørelsen af… Landsskatteretten · 15. januar 2024
- Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for en række udgifter vedr. klagerens ejendom, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a., samt at ankenævnet har… Landsskatteretten · 5. november 2012
Lignende dokumenter
- 07-01670 Retsinformation · 21. juli 2009
- Landsskatteretskendelse af 30. april 2003 vedr. Afståelse af fast ejendom opgørelse af avance Retsinformation · 27. oktober 2003
- Landsskatteretskendelse vedr. værdi af dyrkningsretter til sukkerroer – nedsættelse af afståelsessum for en landbrugsejendom ved opgørelse af ejendomsavance på baggrund af en ændret fordeling af overdragelsessummen Retsinformation · 6. november 2009
- Landsskatteretskendelse vedr. Landbrugsejendom udbetalinger fra EU - enkeltbetalingsordning Retsinformation · 4. april 2007
- Sagen vedrører spørgsmålet om opgørelse og værdiansættelse af fællesbo. Domsdatabasen · 20. december 2012
- Landsskatteretskendelse af 27. oktober 2003 vedr. afståelsessum for landbrugsejendom Retsinformation · 18. februar 2004