Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse af 31. maj 2002 vedr. landbrugsejendom, afstået før salg af mælkekvote.

KEN nr 10089 af 31/05/2002Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet1. september 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse af 31. maj 2002 vedr.

landbrugsejendom, afstået før salg af mælkekvote.

A’s klage vedrører spørgsmålet, om der er hjemmel i

ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 4, til at nedsætte

anskaffelsessummen

for en ejendom med vederlaget for afståelse af en mælkekvote, når ejendommen

afstås før mælkekvoten.

Klagen vedrører som konsekvens heraf tillige spørgsmålet om

kursfastsættelse af inkonvertible lån skal ansættes til kurs 100 eller til de

historiske priser.

Det er oplyst, at klageren gennem en årrække har drevet en

landbrugsejendom. Ejendommen er på 39,5 ha og drevet med en malkebesætning

indtil 1997. Klagerens regnskab løber fra den 1. juli til den 30. juni.

Det er videre oplyst, at klageren ved aftale underskrevet den 8.

november 1997 har afhændet i alt ca. 25 ha. til B mod en berigtigelsessum på

1.665.000 kr., der skulle berigtiges ved kontant betaling samt overtagelse af

obligationslån til kreditselskab til restgælden og inkonvertible lån til C

til

kursværdien pr. 31. oktober 1997. Overdragelsesdato blev fastsat til den 1.

april 1998. Det fremgår desuden af aftalen, at en person ved navn D skulle

erhverve et areal på 10 ha. af jorden. Følgende fremgår videre af

salgsaftalen:

”Ejendommens mælkekvote bortsælges før overdragelsen, og salget

er betinget af at sælger får afhændet mælkekvoten før overtagelsen.”

Indtil udgangen af 1997 blev værdien af mælkekvote ansat af

mælkeudvalget, der i 1997 fastsatte prisen til 1,60 kr. pr. kg. Pr. 1. januar

1998 blev der oprettet en mælkebørs, hvor mælkekvoter kunne sælges, og hvor

prisen blev bestemt ud fra udbud og efterspørgsel. Mælkeudvalget har oplyst,

at

man ikke kan beholde en mælkekvote samtidig med, at man frasælger jorden fra

Læs alt

sin landbrugsejendom, og at en sådan mælkekvote uden jord vederlagsfrit

bliver

inddraget af mælkeudvalget. Dog accepteres det, at en mælkekvote indsendes

til

den førstkommende kvotebørs, efter at jorden er frasolgt. For 1998, der var

det

første år med kvotebørs, blev det dog accepteret, at såfremt kvoten ikke blev

solgt på den første børs, fik man lov til at sælge den på den efterfølgende

børs et halvt år senere.

Klageren har forklaret, at han ved indgivelse af mælkekvoten til

mælkeudvalget forlangte en mindstepris på 1,44 kr. pr. kg mælk.

Det fremgår af skrivelse af 11. marts 1998 fra Danske Mejeriers

Mælkeudvalg, at den af klageren udbudte mælkekvote på 450.396 kg er solgt.

Ligevægtsprisen blev 2,2877 kr. pr. kg mælkekvote ved en fedtprocent på 4,36

%.

Afregning ved klagerens bedrift med en fedtprocent på 4,17 % er beregnet til

2,2330 kr. pr. kg, således at klageren har fået udbetalt i alt 1.005.746 kr.

Den 23. marts 1998 er der udfærdiget skøde på salg af jorden med

salg af 10,5355 ha. til D i alt 619.167 kr. og salg af 26,5466 ha. til B i

alt

1.497.423 kr., hvilket til sammen andrager i alt 2.116.590 kr. Klageren har

beholdt bygninger samt 2,4246 ha. landbrugsjord.

Klageren har ved opgørelse af afståelsessummen for jorden lagt

kursværdien på anskaffelsestidspunktet til grund ved kursfastsættelse af

kontantværdien for inkonvertible kontantlån. Klageren har videre ikke

modregnet

salg af mælkekvote i jordens anskaffelsespris.

Skatteankenævnet har anset frasalg af jord fra ejendommen for

suspensivt betinget af, at mælkekvoten bliver solgt, hvorfor salg af jord og

mælkekvote skal anses for sket samtidigt i 1998, således at

afståelsesvederlaget for mælkekvoten skal modregnes i jordens

anskaffelsespris

i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 4. Skatteankenævnet har

ved sin afgørelse henset til, at det af salgsaftalen, der er underskrevet den

8. november 1997, fremgår, at ejendommens mælkekvote bortsælges før

overdragelsen, og at salget af jorden er betinget af, at sælger får afhændet

mælkekvoten. Aftalen om frasalg af jord er dermed først opfyldt i 1998, hvor

mælkekvoten sælges på mælkebørsen.

Skatteankenævnet har bemærket, at eftersom det ikke i aftalen er

anført, hvad der skal ske, såfremt mælkekvoten ikke er solgt inden den 1.

april

1998, må det betyde, at handlen dermed annulleres eller skal genforhandles.

Vedrørende kursfastsættelse af inkonvertible lån har

skatteankenævnet fundet, at eftersom ejendomsafståelsen først er sket i 1998,

skal reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven § 3, stk. 4, som er gældende

fra

1. januar 1998, anvendes. Dette medfører, at de inkonvertible lån skal

ansættes

til kurs 100, der herefter kan ansættes til restgælden. Skatteankenævnet har

ved opgørelsen medtaget en mælkekvote indkøbt i 1993, der ikke er medtaget i

ejendomsvurderingen pr. 1. januar 1993.

Skatteankenævnet har herefter opgjort ejendomsavancen for salg

af ca. 37 ha. jord som følger:

kr.

Hele ejendommen

Solgt jordareal

37,0843 ha

Bygninger +

2,3777 ha

Mælkekvote

Stuehus

340.000

340.000

Grund

425.000

400.050

25.650

Forskelsværdi

1.313.830

1.234.668

79.162

Mælkekvote

416.376 kg á 1,25

520.470

1.634.718

444.812

520.470

I alt

2.600.000

Køb af mælkekvote efter 1993

53.663

53.663

I alt

2.653.663

1.634.718

444.812

574.133

Af ejendomsværdien uden mælkekvote har den frasolgte jordparcel

udgjort 1.6.34.718 / (1.634.718 + 444.812) = 78,61 %.

Anskaffelsessum for den

frasolgte jordparcel:

- 87,61 % af ejendomsvurderingen på 2.653.663 kr.

2.086.045 kr.

- 10 %

208.605 kr.

2.294.650 kr.

Pristalsregulering 1993-1998 10,2 %

234.405 kr.

5 år á 10.000 kr. pristalsreguleret i alt 55.100 kr., hvoraf

solgte andel udgør 78,61 %

43.314 kr.

Reguleret anskaffelsespris

2.572.369 kr.

78,61 % af mælkekvote solgt for 1.005.746 kr.

790.616 kr.

Reguleret anskaffelsessum

1.781.753 kr.

Kontant salgspris – handelsomkostninger

2.002.654 kr.

Ejendomsavance

220.901 kr.

Klagerens repræsentant har over for Landsskatteretten nedlagt

påstand om, at aftalen vedrørende salg af jord skal anses for resolutivt

betinget, således at der ikke ved opgørelsen af ejendomsavance ved salget af

jorden skal ske en forholdsmæssig nedsættelse i anskaffelsessummen for jorden

med salgsprisen for mælkekvoten. Afståelsen af 37 ha jord må anses for

indgået

ved slutsedlens underskrivelse den 8. november 1997, hvorimod mælkekvoten

først

er afstået efterfølgende den 11. marts 1998.

Repræsentanten har desuden nedlagt påstand om, at kursen på

inkonvertible lån kan fastsættes til de historiske kurser, jr.

ikrafttrædelsesbestemmelserne til § 3 i lov nr. 440 af 10. juni 1997.

Repræsentanten har anført, at skatteretten følger den

civilretlige behandling af aftaler. Afståelse anses for at foreligge på det

tidspunkt, hvor der mellem køber og sælger er indgået en endelig og bindende

aftale. Aftaler om overdragelse af fast ejendom er normalt resolutive, og

retsvirkningerne indtræder på tidspunktet for indgåelse af den bindende

aftale

ved slutsedlens underskrivelse. Det tillægges som hovedregel ikke

skattemæssig

virkning, såfremt aftalens betingelser ikke overholdes.

På denne baggrund kan det ikke være afgørende for, hvorvidt en

aftale skal anses for suspensivt eller resolutivt betinget, om der i aftalen

er

truffet bestemmelse om, hvad der skal ske i tilfælde af, at betingelserne i

aftalen ikke bliver opfyldt. Det, der er afgørende for, om aftalen er

resolutiv

eller suspensiv, er, om betingelserne anses for en ren formsag, eller om der

hersker reel usikkerhed om, hvorvidt aftalen bliver gennemført.

Repræsentanten har videre anført, at årsagen til, at klageren

ønskede at ophøre med sin malkekvægsbesætning, var, at helbredet ikke længere

kunne holde til det hårde arbejde. Samtidig var det vanskeligt at få en

ordentlig medhjælper, hvorfor det var nødvendigt at ophøre. Der var derfor

ingen tvivl om, at kvoten skulle sælges, og da køber af jorden ikke var

interesseret, blev kvoten sat til salg på mælkekvotebørsen.

Mælkekvoten blev sat til salg på mælkekvotebørsen mod en

mindstepris på 1,44 kr., fordi klageren ville være sikker på, at kvoten blev

solgt. Indtil udgangen af 1997 blev værdien af mælkekvoter ansat af

mælkeudvalget, og prisen var i 1997 1,60 kr. pr. kg. Ligevægtsprisen på

mælkekvotebørsen blev i marts 1998 fastsat til 2,2813 kr. pr. kg. Var kvoten

ikke blevet solgt på den pågældende børs, ville klageren ikke have mistet

kvoten, men han ville have haft mulighed for at afsætte den på en af de to

efterfølgende mælkekvotebørser i henholdsvis juni 1998 og december 1998.

Repræsentanten har derudover anført, at det er en formsag, at

der som en betingelse i skødet er henvist til vejledning om leveranceforhold,

hvoraf fremgår, at hvis mælkeleverancen ophører fra en ejendom, skal der

inden

udløbet af det efterfølgende kvoteår ske genoptagelse af mælkeleverancen,

eller

mælkekvoten skal være overdraget ved salg eller bortforpagtning af hele

bedriften, eller der skal ske salg på kvotebørsen. At der alene er tale om en

formsag kan blandt andet ses derved, at klageren solgte sin maskinpark den

20.

december 1997 for 300.000 kr. Derudover begyndte klageren at sælge køerne i

januar 1998, altså forud for offentliggørelse af ligevægtsprisen pr. 11.

marts

1998. Klageren har dermed været sikker på, at mælkekvoten blev afstået på

mælkekvotebørsen.

Repræsentanten har ydermere anført, at eftersom salget af

mælkekvoten er foretaget efter salget af jorden, er anskaffelsessummen for

jorden ikke reguleret forholdsmæssigt med salgssummen for mælkekvoten i

relation til beregning af ejendomsavance for salget af jorden. Dette er

begrundet med, at det i § 5, stk. 4, nr. 6, i ejendomsavancebeskatningsloven

er

anført, at anskaffelsessummen nedsættes med vederlag for kvote, som er solgt,

hvorfor der ifølge bestemmelsen ikke er hjemmel til at kræve

anskaffelsessummen

nedsat med en salgspris for en kvote, der først sælges efterfølgende.

Der er henvist til skattemeddelelse, SKATM 1998, 02-18, fra Told

og Skattestyrelsen, der udtaler, at en mælkekvote skal anses for afstået på

tidspunktet for offentliggørelsen af ligevægtsprisen.

Repræsentanten har desuden anført, at der ikke er hjemmel i

ejendomsavancebeskatningsloven til at kræve, at flere delsalg foretaget i et

indkomstår skal opgøres ved den samme ejendomsavance. Ligningsrådet har i en

bindende forhåndsbesked af 17. august 1999 tilkendegivet, at hvert salg, det

være sig af helsalg eller delsalg, skal behandles for sig i relation til

ejendomsavancebeskatningslovens regler.

Repræsentanten har henvist til Højesterets dom af 17. februar

1982, hvor retten fandt, at afståelse af en fast ejendom, der blev solgt til

tre forskellige købere med efterfølgende udstykning i tre ejendomme i

skattemæssig henseende skulle betragtes som tre uafhængige salg.

Repræsentanten

har hertil anført, at rækkefølgen af de enkelte delafståelser dermed må være

afgørende for, om anskaffelsessummen ved salg af jordparcellen skal nedsættes

med en forholdsmæssig andel af salgssummen opnået ved salg af mælkekvote.

Til det i Ligningsvejledningen E.J.2.3.1.2 nævnte om, at

ejendommens anskaffelsessum skal nedsættes med vederlaget for salget af

kvoten,

har repræsentanten anført, at denne regel må forudsætte, at kvoten er solgt

inden salget af ejendommen eller i det mindste sammen med salget af

ejendommen,

jf. Ligningsvejledningen E.E.3.10.2, hvoraf fremgår følgende:

”I konsekvens heraf kan den landmand, der køber en mælkekvote

via Mælkekvotebørsen hverken fradrage eller afskrive mælkekvotens

anskaffelsessum, idet han herved erhverver en indtægtskilde. Ved et eventuelt

senere salg af ejendommen nedsættes ejendommens anskaffelsessum med det

vederlag, der er modtaget for afståelse af mælkekvote, mens

anskaffelsessummen

forhøjes med det beløb, som er betalt for erhvervelse af mælkekvote, jf. EBL

§

5, stk. 3 og 4.”

Repræsentanten har derudover henvist til bemærkningerne til

ændringen af ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 4, lovforslag nr. L

85,

1999/00, hvoraf det i relation til den indtil 1. januar 2000 gældende

bestemmelse er anført, at reglerne for køb og salg af mælkekvoter særligt

efter

indførelsen af mælkekvotebørsen har fået et sådant indhold, at køb og salg

kan

være løsrevet fra salget af ejendommen, samt at med de gældende regler vil

vederlag betalt ved køb og tildeling af mælkekvoten i sådanne situationer

indgå

i avanceopgørelsen ved delsalget i form af en forhøjelse af

anskaffelsessummen,

mens afståelsesvederlaget ikke vil indebære en skattemæssig påvirkning, da

vederlaget skal nedsættes med anskaffelsessummen ved et skattefrit salg,

således at en eventuel fortjeneste på mælkekvoten ikke vil blive beskattet.

Dette gælder blandt andet i de tilfælde, hvor man ved delsalg først sælger

jorden, dernæst sælger mælkekvoten og slutteligt sælger den resterende

ejendom

skattefrit som parcelhus.

Repræsentanten har herefter opgjort ejendomsavancen for salget

af ca. 37 ha jord som følger:

kr.

Hele ejendommen

Solgt jordareal

37,0843 ha

Bygninger +

2,3777 ha

Mælkekvote

Stuehus

340.000

340.000

Grund

425.000

400.050

25.650

Forskelsværdi

1.313.830

1.234.668

79.162

Mælkekvote

416.376 kg á 1,25

520.470

1.634.718

444.812

520.470

I alt

2.600.000

Køb af mælkekvote efter 1993

53.663

I alt

2.600.000

1.634.718

444.812

574.133

Den frasolgte jordparcel har herefter udgjort

1.634.718/2.600.000 i alt 62,87 % af den samlede ejendomsvurdering.

Ved opgørelsen er anvendt reglerne om indeksering i

ejendomsavancebeskatningslovens § 5 a, og indekseringsprocenten er fastsat ud

fra, at jordsalget er foregået den 8. november 1997.

Anskaffelsessum

1.634.718 kr.

10 %

163.472 kr.

1.798.190 kr.

Pristalsregulering 7,3 %

131.268 kr.

Forholdsmæssig andel af 10.000 kr.’s tillæg

inkl. pristalsregulering 3,85 %

26.116 kr.

Reguleret anskaffelsessum

1.955.574 kr.

Tab kan herefter opgøres som følger:

Kontant salgssum ved anvendelse af

historiske kurser for inkonvertible lån

1.945.187 kr.

Andel af handelsomkostninger

23.004 kr.

Reguleret anskaffelsessum

1.955.574 kr.

Tab

¸

33.391 kr.

Landsskatteretten skal

udtale:

Det følger af § 5, stk. 4, i den dagældende

ejendomsavancebeskatningslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 640 af 2. august

1997,

at anskaffelsessummen for en ejendom nedsættes i afståelsesåret med det

vederlag, der modtages ved afståelsen af en mælkekvote.

Følgende fremgår af forarbejderne til lov nr. 958 af 20.

december 1999:

”Reglerne for køb og salg af mælkekvoter har særligt efter

indførelsen af mælkekvotebørsen fået et sådant indhold, at køb og salg kan

være

løsrevet fra salget af ejendommen. Det er således muligt først at sælge en

del

af ejendommen og derefter sælge mælkekvoten for endelig at sælge

restejendommen

skattefrit efter parcelhusreglen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8. Med

de

gældende regler vil vederlag betalt ved køb eller tildeling af mælkekvoten i

sådanne situationer indgå i avanceopgørelsen ved delsalget i form af en

forhøjelse af anskaffelsessummen, mens afståelsesvederlaget ikke vil indebære

nogen skattemæssig påvirkning, da vederlaget skal nedsætte anskaffelsessummen

ved et skattefrit salg. Det vil sige, at en eventuel fortjeneste på

mælkekvoten

ikke vil blive beskattet.”

Ligningsrådet har i en ikke offentliggjort bindende

forhåndsbesked, j.nr. 99/01-482-00214 af 19. februar 2002, fundet, at der

ikke

er hjemmel til at reducere anskaffelsessummen for en ejendom med vederlag for

mælkekvote, når ejendommen afstås, inden mælkekvoten sælges. I denne

situation

skal vederlaget for mælkekvoten ikke indgå i opgørelsen efter

ejendomsavancebeskatningsloven. Der er nærmere henset til, at mælkekvotens

tilknytning til ejendommen først kan anses at ophøre på tidspunktet for

afståelsen - det vil sige på tidspunktet for modtagelsen af brevet fra

Mælkeudvalget om salg af mælkekvoten.

Retten finder efter det oplyste i sagen, at betingelsen om salg

af mælkekvoten må tillægges virkning som en resolutiv betingelse, idet sælger

af ejendommen må anses for i fornødent omfang at have rådigheden over,

hvorvidt

mælkekvoten bliver afstået på førstkommende kvotebørs. Ejendommen kan derfor

ikke anses for først at være afstået sammen med mælkekvoten. Som følge heraf

finder retten ikke, at kursfastsættelse af inkonvertible lån skal ansættes

til

kurs 100, men derimod til historiske kurser som anført af klagerens

repræsentant, idet ejendommen må anses for afstået ved slutseddel af 8.

november 1997.

Henset til blandt andet det i forarbejderne anførte vedrørende

beskatning af afståelsesvederlag for mælkekvoter finder retten endvidere

ikke,

at der er hjemmel i ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 4, til at

nedsætte anskaffelsessummen for ejendommen med afståelsesvederlaget for en

mælkekvote, der tidsmæssigt er afstået efter den faste ejendom, til hvilken

mælkekvoten er knyttet.

Den påklagede afgørelse ændres derfor i overensstemmelse hermed,

således at afståelsesvederlaget for mælkekvoten ikke skal nedsætte

anskaffelsessummen for ejendommen.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter