Bekendtgørelse af lov om skattemæssige afskrivninger (afskrivningsloven)
Gældende udgave: LBK nr 1222 af 13/10/2025
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 1.971 afgørelser
Landsskatteretten 1.477, Retsinformation 481, Domsdatabasen 12, Klagenævn (Nævnenes Hus) 1
- § 45 597
- § 5 315
- § 14 295
- § 17 215
- § 40 213
- § 1 209
- § 21 204
- § 6 181
- § 2 134
- § 9 129
- § 18 127
- § 15 94
- § 39 85
- § 3 68
- § 11 66
De nyeste afgørelser
- Grænseoverskridende lodret fusion med fransk moderselskab - fusionsdato - fremførsel af underskud - værdiansættelse af varemærkerettigheder Retsinformation · 18. november 2026
- Skattestyrelsen har forhøjet klagerens aktieindkomst for indkomståret 2017 med 480.000 kr Landsskatteretten · 5. november 2026
- Manglende grundlag for ekstraordinær genoptagelse – Fradrag for udgifter til konsulentbistand Landsskatteretten · 5. november 2026
- Forhøjet afskrivningsgrundlag efter afskrivningslovens § 5 D Landsskatteretten · 5. november 2026
- Forhøjet afskrivningsgrundlag efter afskrivningslovens § 5 D Landsskatteretten · 5. november 2026
- Skattestyrelsen har forhøjet klagerens indkomst i virksomheden med beskatning af fri bil for indkomståret 2021 og 2022 Landsskatteretten · 14. oktober 2026
- Forhøjelse af skattepligtig indkomst – Nedsættelse af straksafskrivninger på selvudviklet software – Forhøjelse af straksafskrivninger på selvudviklet software Landsskatteretten · 14. oktober 2026
- Finansiel leasing og EBITDA-indkomsten Retsinformation · 2. oktober 2026
- Yderligere omsætning: [virksomhed1] og [virksomhed2] – Yderligere omsætning: [virksomhed3] – Skønnet yderligere lønudgift m.fl. Landsskatteretten · 24. september 2026
- Fradrag i kapitalindkomst for uudnyttet underskud fra tidligere år – Fradrag i personlig indkomst for uudnyttet underskud fra tidligere år Landsskatteretten · 24. september 2026
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse
af
lov om skattemæssige afskrivninger
(afskrivningsloven)
Herved bekendtgøres lov om skattemæssige afskrivninger
(afskrivningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 973 af 22. november 2002, med
de
ændringer, der følger af § 1 i lov nr. 458 af 9. juni 2004 og § 1 i
lov nr. 464 af 9. juni 2004.
1)
Kapitel 1
Lovens anvendelsesområde
§ 1.
Efter reglerne i denne lov kan skattemæssig afskrivning foretages på udgifter
til anskaffelse og forbedring af aktiver, der benyttes erhvervsmæssigt af den
skattepligtige, samt på visse andre udgifter.
Kapitel 2
Driftsmidler og skibe
Fælles bestemmelser
§ 2.
Maskiner, inventar og andre driftsmidler samt skibe afskrives efter reglerne
i
dette kapitel, såfremt de udelukkende eller delvis benyttes erhvervsmæssigt.
Stk. 2.
Udgifter
til anskaffelse af edb-software afskrives efter reglerne i dette kapitel,
uanset om der er tale om erhvervelse af en tidsubegrænset brugsrettighed i
henhold til en softwarelicensaftale eller lignende.
Stk. 3.
Antikviteter og andre aktiver, der efter deres art og anvendelse normalt ikke
Læs alt
udsættes for værdiforringelse, kan ikke afskrives. Kunstværker kan dog
afskrives efter §§ 44 A og 44 B.
§ 3.
Driftsmidler og skibe anses for anskaffet, når driftsmidlet eller skibet er
1)
leveret til en
igangværende virksomhed,
2)
bestemt til at indgå
i virksomhedens drift og
3)
færdiggjort i et
sådant omfang, at det kan indgå i driften.
§ 4.
Ændrer en skattepligtig benyttelsen af driftsmidler eller skibe fra
udelukkende
erhvervsmæssig benyttelse til privat benyttelse eller omvendt, behandles
dette
som salg henholdsvis køb af de pågældende aktiver. Det samme gælder ved
ændring
fra eller til delvis erhvervsmæssig benyttelse. Som salgssum eller købesum
anvendes handelsværdien på det tidspunkt, hvor benyttelsen ændres.
Udelukkende erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler og
skibe
§ 5.
Driftsmidler
og skibe, som en skattepligtig udelukkende benytter erhvervsmæssigt, skal
afskrives
på en samlet saldo for den enkelte virksomhed
,
jf. dog § 5 B.
Stk. 2.
Indkomstårets
afskrivninger foretages på grundlag af den afskrivningsberettigede saldoværdi
ved indkomstårets udgang. Denne værdi opgøres som saldoværdien ved
indkomstårets begyndelse med tillæg af anskaffelsessummen for driftsmidler og
skibe, der er anskaffet i indkomståret, og med fradrag af salgssummen for
driftsmidler og skibe, der er solgt og leveret i indkomstårets løb. Udgifter
til forbedring behandles på samme måde som anskaffelsessummer. Saldoværdien
ved
indkomstårets begyndelse udgør det beløb, hvortil driftsmidler og skibe
anskaffet i tidligere indkomstår er nedbragt ved afskrivninger.
Stk. 3.
Afskrivning
kan højst udgøre 25 pct. af den afskrivningsberettigede saldoværdi efter
stk. 2. Udgør den afskrivningsberettigede saldoværdi før indkomstårets
afskrivning et grundbeløb (i 1987-niveau) på 6.700 kr. eller derunder, kan
beløbet fradrages fuldt ud i den skattepligtige indkomst.
Stk. 4.
For
selskaber og foreninger omfattet af selskabsskattelovens § 1,
stk. 1,
nr. 1, 2 og 4, indgår anskaffelsessummen for driftsmidler og skibe omfattet
af
stk. 1, som enten erhverves med henblik på udlejning, eller som allerede
ved erhvervelsen er udlejet, ikke i den afskrivningsberettigede saldoværdi
for
anskaffelsesåret eller indkomståret efter anskaffelsesåret. For indkomståret
efter anskaffelsesåret kan der særskilt afskrives indtil 50 pct. af
anskaffelsessummen for udlejningsdriftsmidlet eller -skibet. Den del af
anskaffelsessummen, der ikke er afskrevet, tillægges den
afskrivningsberettigede
saldoværdi for det andet indkomstår efter anskaffelsesåret.
Stk. 5.
Sælges et
udlejningsdriftsmiddel eller -skib omfattet af stk. 4 i anskaffelsesåret
eller indkomståret efter anskaffelsesåret, fradrages henholdsvis medregnes
fortjeneste eller tab i den afskrivningsberettigede saldoværdi for det
indkomstår, hvori salget finder sted, jf. dog § 9. Bestemmelserne i
stk. 4, 2. og 3. pkt., finder ikke anvendelse.
Stk. 6.
Skatteministeren kan tillade, at
bestemmelsen i stk. 4 ikke skal finde anvendelse, når det efter
skatteministerens skøn må anses for godtgjort, at anskaffelsen af aktiver til
udlejning er et led i normal forretningsmæssigt drevet udlejningsvirksomhed
og
i det væsentlige ikke har til formål at opnå adgang til at foretage
skattemæssige afskrivninger på de anskaffede aktiver. Er der givet tilladelse
efter 1. pkt. for et indkomstår, kan reglerne om udskydelse af selskabers og
foreningers førsteårsafskrivninger på udlejningsaktiver ikke finde anvendelse
for efterfølgende indkomstår for udlejningsaktiver omfattet af tilladelsen,
medmindre tilladelsen bortfalder efter 3. pkt. En tilladelse efter 1. pkt.
bortfalder med virkning for det pågældende og efterfølgende indkomstår ved
væsentlige ændringer i de forudsætninger, der har været afgørende for
tilladelsen.
§ 5 A.
Har en skattepligtig solgt et driftsmiddel eller et skib omfattet af dette
kapitel til et beløb, der er mindre end anskaffelsessummen med fradrag af
samtlige foretagne afskrivninger, kan tabet fradrages i det indkomstår, hvori
driftsmidlet eller skibet er solgt. Opgørelsen af foretagne afskrivninger
sker
med den procentsats, som den skattepligtige har anvendt efter § 5,
stk. 3. Skrotning og lignende sidestilles med salg. Vælger den
skattepligtige at fradrage tabet, kan der ikke afskrives på det pågældende
aktiv i salgsåret. Saldoværdien efter § 5 ved indkomstårets begyndelse
skal i dette tilfælde formindskes med den uafskrevne del af
anskaffelsessummen
for aktivet. Den skattepligtige kan kun opnå fradrag for tab, i det omfang
formindskelsen med den uafskrevne del af anskaffelsessummen efter 5. pkt.
ikke
fører til en negativ saldo efter § 5.
§ 5 B.
Skibe med en bruttotonnage på 20 t eller derover, der anvendes til
erhvervsmæssig transport af passagerer eller gods, afskrives på en særskilt
saldo, når
1)
den skattepligtige er
omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, eller
stk. 6,
2)
den skattepligtige er
omfattet af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, og er
hjemmehørende i en anden EU-medlemsstat, eller
3)
skibet udlejes uden
besætning (bareboat) eller erhverves med henblik på sådan udlejning.
Stk. 2.
Afskrivning
kan højst udgøre 12 pct. af den afskrivningsberettigede saldoværdi. For
nybyggede
skibe, som alene er omfattet stk. 1, nr. 1 og 2, og som ikke undergives
beskatning efter tonnageskatteloven, kan afskrivning det første år, hvori der
kan foretages afskrivninger, dog udgør indtil 20 pct. af anskaffelsessummen,
hvorefter den resterede del af anskaffelsessummen tillægges den
afskrivningsberettigede saldoværdi for det efterfølgende indkomstår.
§ 5,
stk. 4-6, og § 6 finder ikke anvendelse.
Stk. 3.
For skibe,
som er omfattet af § 5, og som bliver omfattet af stk. 1 og 2,
beregnes saldoen efter disse stykker ved en forholdsmæssig fordeling af den
eksisterende saldo på grundlag af den regnskabsmæssige værdi af de pågældende
skibe og den regnskabsmæssige værdi af øvrige aktiver. Reglerne i 1. pkt.
finder tilsvarende anvendelse, når skibe omfattet af stk. 1 og 2 bliver
omfattet af § 5.
§ 6.
Den
skattepligtige kan i stedet for at afskrive efter § 5 vælge at fradrage
(straksafskrive)
hele anskaffelsessummen for nedennævnte driftsmidler m.v. i den
skattepligtige
indkomst for det indkomstår, hvori anskaffelsen finder sted, jf. dog
stk. 3:
1)
Driftsmidler, hvis
fysiske levealder må antages ikke at overstige 3 år.
2)
Driftsmidler med en
anskaffelsessum på et grundbeløb (i 1987-niveau) på 6.700 kr. eller derunder.
Aktiver i et samlesæt eller lignende samt aktiver, der er bestemt til at
fungere samlet, anses for ét driftsmiddel. Aktiver, der er bestemt til at
fungere sammen med allerede anskaffede aktiver, kan ikke straksafskrives,
såfremt den samlede anskaffelsessum overstiger grundbeløbet.
Forbedringsudgifter sidestilles med udgifter til anskaffelse af aktiver, der
er
bestemt til at fungere sammen med allerede anskaffede aktiver.
3)
Driftsmidler og skibe
til forsøgs- og forskningsvirksomhed bortset fra driftsmidler og skibe, der
anvendes til efterforskning efter råstoffer.
4)
Edb-software.
Stk. 2.
Sælges et aktiv, hvis anskaffelsessum
efter stk. 1 fuldt ud er fradraget i den skattepligtige indkomst for
anskaffelsesåret, skal salgssummen medregnes i den skattepligtige indkomst
for
det indkomstår, hvori leveringen finder sted, jf. dog § 9.
Stk. 3.
Selskaber
og foreninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1,
2
og 4, kan først fradrage udgifter til anskaffelse af aktiver omfattet af
stk. 1, nr. 1, 2 og 4, som erhverves med henblik på udlejning, eller som
allerede ved erhvervelsen er udlejet, i den skattepligtige indkomst for
indkomståret efter anskaffelsesåret. Skatteministeren kan efter reglerne i
§ 5, stk. 6, tillade, at 1. pkt. ikke skal finde anvendelse.
Stk. 4.
Sælges et
aktiv omfattet af stk. 3, skal salgssummen med fradrag af en eventuel
anskaffelsessum, der ikke fuldt ud er fradraget i den skattepligtige
indkomst,
medregnes i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori leveringen
finder sted, jf. dog § 9.
§ 7.
Udgift til reparation af et skadelidt driftsmiddel eller skib fradrages i den
skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori reparationen foretages.
Stk. 2.
Er der
udbetalt en forsikring eller erstatning i anledning af skaden, udgør
fradraget
dog kun det beløb, hvormed reparationsudgiften overstiger forsikrings- eller
erstatningssummen. Hvis forsikrings- eller erstatningssummen er større end
reparationsudgiften,
skal det overskydende beløb fradrages i saldoværdien efter § 5.
Stk. 3.
Som
reparationsudgifter betragtes udgifter, der medgår til at sætte aktivet i den
stand, det var i ved skadens indtræden.
§ 8.
I
det omfang en negativ saldo, der er fremkommet som følge af, at salgssummer
m.v. skal fradrages i afskrivningsgrundlaget, jf. § 5, stk. 2, ikke
medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår,
hvori den er opstået, skal den udlignes ved anskaffelser eller medregnes ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det følgende indkomstår.
Stk. 2.
Fristen for
udligning af et negativt saldobeløb kan efter tilladelse fra skatteministeren
forlænges, når der er indgået aftale om bestilling af aktiver til levering
inden udløbet af fristen efter stk. 1 og anskaffelsen af disse aktiver
kan
udligne den negative saldo. Tilladelse gives, såfremt aktiverne på grund af
leverandørens forhold først kan leveres efter fristens udløb og den
skattepligtige ikke har kunnet forudse eller afværge en overskridelse af
fristen efter stk. 1. Tilladelsen kan gøres betinget af, at der stilles
sikkerhed for skattebetalingen.
§ 9.
I
det indkomstår, hvori en virksomhed sælges eller i øvrigt ophører
(ophørsåret),
kan der ikke afskrives eller straksafskrives på driftsmidler eller skibe
omfattet af dette kapitel. Fortjeneste eller tab medregnes ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst for ophørsåret og opgøres som forskellen mellem
på
den ene side salgssummen for de i ophørsåret solgte driftsmidler og skibe,
herunder
salgssummen for straksafskrevne driftsmidler og skibe, og på den anden side
saldoværdien ved ophørsårets begyndelse med tillæg af beløb, der i ophørsåret
er anvendt til nyanskaffelser. Såfremt saldoværdien ved ophørsårets
begyndelse
er negativ, opgøres fortjeneste eller tab som forskellen mellem på den ene
side
salgssummerne med tillæg af et positivt beløb lig den negative saldo og på
den
anden side udgifterne til nyanskaffelser i ophørsåret.
Stk. 2.
Såfremt
saldoværdien ved ophørsårets udgang er positiv og der fortsat er driftsmidler
eller skibe, der ikke er solgt, videreføres den positive saldo for
efterfølgende indkomstår. Salgssummen for driftsmidler og skibe, der sælges
efter ophørsåret, fradrages i saldoværdien. Tab kan først fradrages i den
skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori det sidste driftsmiddel
eller
skib er solgt.
Stk. 3.
I de i
stk. 1 nævnte salgssummer fradrages eventuelle anskaffelsessummer, der
som
følge af reglerne i § 5, stk. 4, og § 6, stk. 3, ikke
fuldt
ud er fradraget i den skattepligtige indkomst, og som ikke i forvejen er
medregnet i saldoen.
Stk. 4.
For personer medregnes fortjeneste
eller tab opgjort efter stk. 1 og 2 med 90 pct. ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst.
Stk. 5.
Sælges et
driftsmiddel eller skib efter ophørsåret ud over de i stk. 2 nævnte
tilfælde, medregnes salgssummen fuldt ud i den skattepligtige indkomst for
det
indkomstår, hvori salget finder sted. For personer finder stk. 4
tilsvarende anvendelse på salgssummen.
§ 10.
Afskrivningsreglerne i §§ 5-9 kan anvendes på dok- og beddingsanlæg, der
er beregnet til bygning og reparation af skibe, samt på de bygninger,
installationer og lignende, der hører til selve dokken eller beddingen.
Anvendelsen af reglerne er betinget af, at der i et indkomstår anskaffes
aktiver som nævnt i 1. pkt. til en samlet anskaffelsessum af et grundbeløb (i
1987-niveau) på mindst 385.000 kr. og af, at fortjeneste m.v. på de
pågældende
aktiver også behandles efter de nævnte regler.
Delvis erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler og skibe
§ 11.
Driftsmidler og skibe, som en skattepligtig benytter både til erhvervsmæssige
og til private formål, skal afskrives særskilt for hvert enkelt driftsmiddel
eller skib.
Stk. 2.
Afskrivning
kan i anskaffelsesåret beregnes med indtil 25 pct. af anskaffelsessummen. For
hvert af de følgende indkomstår kan afskrivning beregnes med indtil 25 pct.
af
det beløb, der henstår uafskrevet ved indkomstårets begyndelse. Af den
således
beregnede afskrivning kan fradrages et beløb, der svarer til den
erhvervsmæssige benyttelse i det pågældende indkomstår.
Stk. 3.
Udgør
anskaffelsessummen, eller er den inden afskrivning nedbragt til et grundbeløb
(i 1987-niveau) på 6.700 kr. eller derunder, kan det beløb, der svarer til
den
erhvervsmæssige benyttelse, fradrages fuldt ud i den skattepligtige indkomst.
Stk. 4.
Forbedringsudgifter vedrørende driftsmidler eller skibe som nævnt i
stk. 1
behandles som anskaffelsessummer og afskrives på samme måde og sammen med det
driftsmiddel eller skib, som udgiften vedrører.
Stk. 5.
For
driftsmidler med en anskaffelsessum på et grundbeløb (i 1987-niveau) på 6.700
kr. eller derunder, finder § 6, stk. 1, nr. 2, 2.-4. pkt.,
tilsvarende anvendelse.
§ 12.
Sælges et driftsmiddel eller skib som nævnt i § 11, kan der ikke for
salgsåret beregnes afskrivning på det solgte driftsmiddel eller skib.
Fortjeneste eller tab opgøres som forskellen mellem salgssummen og det
uafskrevne beløb ved salgsårets begyndelse forhøjet med eventuelle
forbedringsudgifter
afholdt i salgsåret. Ved beregningen af det uafskrevne beløb ved salgsårets
begyndelse fragår de afskrivninger, der er beregnet for de enkelte
indkomstår.
Fortjeneste eller tab medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
for salgsåret med en så stor del, som svarer til forholdet mellem de ved
indkomstopgørelsen i alt fratrukne afskrivninger og de samlede beregnede
afskrivninger.
§ 13.
Udgår et driftsmiddel eller skib som nævnt i § 11 af driften på grund af
en skade, kan der ikke afskrives på driftsmidlet eller skibet i det
indkomstår,
hvori skaden er indtruffet. For dette indkomstår behandles driftsmidlet eller
skibet, som om det er solgt. Fortjeneste eller tab, jf. § 48, opgøres
efter § 12.
Stk. 2.
Såfremt der
til reparation af et skadelidt driftsmiddel eller skib afholdes udgifter, der
overstiger en i anledning af skaden udbetalt forsikrings- eller
erstatningssum,
kan den del af det overskydende beløb, der svarer til den erhvervsmæssige
andel
i driftsmidlets eller skibets benyttelse i det pågældende indkomstår,
fradrages
i den skattepligtige indkomst. Overstiger forsikrings- eller
erstatningssummen
reparationsudgifterne, skal en så stor del af det overskydende beløb, som
svarer til forholdet mellem de for tidligere indkomstår foretagne
afskrivninger
og de samlede beregnede afskrivninger på driftsmidlet eller skibet for disse
indkomstår, medregnes i den skattepligtige indkomst.
Kapitel 3
Bygninger, installationer og drænings- og
markvandingsanlæg på jordbrugsbedrifter
Bygninger og installationer
§ 14.
Erhvervsmæssigt benyttede bygninger afskrives særskilt for hver enkelt
bygning
efter reglerne i dette kapitel.
Stk. 2.
Uanset
bestemmelsen i stk. 1 kan afskrivning ikke foretages på bygninger, der
anvendes til
1)
kontor,
2)
virksomhed som
pengeinstitut, realkreditinstitut, kreditinstitut, garantifond,
forsikringsselskab, værdipapircentral, fondsbørs, fondsmæglerselskab samt
lignende virksomhed inden for den finansielle sektor, herunder
betalingsformidling,
3)
drift af
postvirksomhed, bortset fra bygninger, hvori der sker postsortering med
industrielt præg,
4)
beboelse eller hertil
knyttede formål, bortset fra hoteller og campinghytter samt døgninstitutioner
og bygninger, der er omfattet af lov om social service, og som udsættes for
et
tilsvarende slid, jf. dog nr. 5,
5)
hoteller og
plejehjem, der er opdelt i ejerlejligheder, eller
6)
hospitaler,
fødeklinikker, lægeklinikker og -huse, tandlægeklinikker, klinikker for
fysioterapi samt anden virksomhed med sygdomsbehandling.
Stk. 3.
Uanset
stk. 2, nr. 1-3, kan bygninger eller lokaler, der er beliggende i
tilknytning til erhvervsmæssigt benyttede bygninger afskrives, når de
pågældende bygninger eller lokaler tjener driften af den virksomhed, hvortil
de
afskrivningsberettigede bygninger anvendes. Under samme betingelser omfatter
bestemmelsen
i 1. pkt. også udgravninger, veje, gårdspladser, parkeringspladser, hegn
eller
lignende, dog ikke udgifter til erhvervelse af grund. Uanset stk. 1 kan
bygninger eller lokaler, dog bortset fra garager og laboratorier, der er
beliggende i tilknytning til erhvervsmæssigt benyttede bygninger, hvorpå der
ikke kan afskrives efter stk. 2, heller ikke afskrives, når de
pågældende
bygninger eller lokaler tjener driften af den virksomhed, hvortil de
ikkeafskrivningsberettigede bygninger anvendes. Under samme betingelser
omfatter bestemmelsen i 3. pkt. også udgravninger, veje, gårdspladser,
parkeringspladser, hegn eller lignende.
§ 15.
Installationer, der udelukkende tjener bygninger, hvorpå der kan afskrives
efter § 14, behandles og afskrives som de nævnte bygninger. Det gælder
dog
ikke installationer, hvorpå der har kunnet afskrives efter stk. 2 eller
3.
Stk. 2.
Installationer, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, og som ikke er
omfattet af stk. 1, afskrives særskilt for hver enkelt installation
efter reglerne
i dette kapitel. Såfremt flere installationer vedrørende en bygning er
anskaffet i samme indkomstår, kan de pågældende installationer dog afskrives
under ét.
Stk. 3.
Installationer, der benyttes til både
erhvervsmæssige og private formål, afskrives særskilt. Afskrivning beregnes
af
den samlede anskaffelsessum. Af den beregnede afskrivning kan ved opgørelsen
af
den skattepligtige indkomst fradrages et beløb, der svarer til den
erhvervsmæssige benyttelse i det pågældende indkomstår.
Stk. 4.
Der kan ikke
afskrives på installationer i beboelsesejendomme med en eller to selvstændige
lejligheder (en- eller tofamilieshuse). Ejere af ejerlejligheder, der
benyttes
til beboelse, kan ikke afskrive på installationer i den bygning, hvori
ejerlejligheden findes.
§ 16.
En
bygning eller en installation anses for anskaffet i det indkomstår, hvori
bygningen eller installationen erhverves eller opføres og benyttes
erhvervsmæssigt. Udgift til ombygning og forbedring er afskrivningsberettiget
fra og med det indkomstår, hvori udgiften er afholdt, og ombygningen eller
forbedringen benyttes erhvervsmæssigt.
§ 17.
Afskrivning på bygninger efter § 14 og installationer efter § 15,
stk. 1 og 2, kan fra og med anskaffelsesåret foretages med indtil 5 pct.
årligt af anskaffelsessummen. Afskrivning på installationer omfattet af
§ 15, stk. 3, beregnes med indtil 5 pct. af anskaffelsessummen.
Stk. 2.
Den i
stk. 1 nævnte afskrivningssats forhøjes, når det må antages, at
bygningen
eller installationen er udsat for en sådan fysisk forringelse, at den trods
normal vedligeholdelse vil have mistet sin værdi senest 25 år efter
opførelsen.
Afskrivningssatsen forhøjes til en sats lig med summen af 3 pct. og en sats,
der svarer til, at bygningen eller installationen afskrives med lige store
årlige
beløb over den antagelige levetid.
Stk. 3.
Såfremt en
bygning, hvorpå der kan afskrives efter § 14, stk. 3, knytter sig
til
en bygning, for hvilken afskrivningssatsen forhøjes efter stk. 2, gælder
den forhøjede sats også for den tilknyttede bygning.
§ 18.
Udgifter til ombygning eller forbedring afskrives særskilt, jf. § 17.
Såfremt udgifterne er afholdt i samme indkomstår, kan afskrivning dog
foretages
under ét.
Stk. 2.
Udgifter
til ombygning eller forbedring af afskrivningsberettigede bygninger og
installationer
omfattet af § 15, stk. 2 eller 3, kan i stedet fradrages straks, i
det omfang indkomstårets udgift til vedligeholdelse, ombygning og forbedring
ikke overstiger 5 pct. af afskrivningsgrundlaget for den bygning eller
installation, som udgifterne vedrører, for året før det indkomstår, hvori
udgiften kan fradrages. Ved opgørelsen af, om udgifterne overstiger 5 pct. af
afskrivningsgrundlaget, medregnes først udgift til vedligeholdelse. Udgifter
til tilbygning behandles kun som ombygnings- eller forbedringsudgifter, når
tilbygningen udgør en naturlig del af den eksisterende bygning. Ved ombygning
eller forbedring af installationer omfattet af § 15, stk. 3,
fradrages alene den del af det opgjorte beløb efter 1. og 2. pkt., der svarer
til den erhvervsmæssige benyttelse i det pågældende indkomstår.
Stk. 3.
Fradrag
efter stk. 2 foretages i det indkomstår, hvori udgiften afholdes, uanset
om ombygningen eller forbedringen endnu ikke benyttes erhvervsmæssigt efter
§ 16, 2. pkt. Fradraget kan dog ikke foretages i indkomstår, hvori der
ikke kan afskrives på bygningen eller installationen, jf. § 20, eller i
det indkomstår, hvori bygningen eller installationen anskaffes, jf.
§ 16,
1. pkt.
Stk. 4.
Udgifter,
der er fratrukket efter stk. 2, anses ikke som afskrivninger og
medregnes
ikke til anskaffelsessummen ved opgørelsen af skattepligtig fortjeneste eller
tab efter § 21. Ved ombygning eller forbedring af installationer
omfattet
af § 15, stk. 3, finder 1. pkt. anvendelse på det beløb, der er
opgjort efter stk. 2, 1. og 2. pkt.
Stk. 5.
I det
omfang udgift til ombygning eller forbedring modsvares af en forsikrings-
eller
erstatningssum, kan udgiften ikke fradrages efter reglen i stk. 2.
§ 19.
Anvendes kun en del af en bygning til formål, der berettiger til afskrivning
efter § 14, kan der kun afskrives på den del af anskaffelsessummen, der
forholdsmæssigt svarer til den nævnte bygningsdels etageareal. Ved en
forøgelse
af den del af den samlede anskaffelsessum, der berettiger til afskrivning
efter
1. pkt., udgør den del af anskaffelsessummen, der før ændringen var
afskrivningsberettiget,
og den del af anskaffelsessummen, hvormed den afskrivningsberettigede del af
anskaffelsessummen
forøges, særskilte afskrivningsgrundlag. Ved en reduktion af den del af den
samlede
anskaffelsessum, der berettiger til afskrivning efter 1. pkt., udgør den
reducerede afskrivningsberettigede del af anskaffelsessummen et særskilt
afskrivningsgrundlag. Den del af anskaffelsessummen, som der herefter ikke
kan
afskrives på, udgør et særskilt grundlag. Summen af de anvendte
afskrivningsprocenter for hver enkelt særskilte afskrivningsgrundlag kan ikke
overstige 100.
Stk. 2.
Udgifter
til ombygning og forbedring kan afskrives efter § 18, når udgiften
direkte
vedrører den afskrivningsberettigede del af bygningen.
Stk. 3.
Udgifter
til ombygning og forbedring, som ikke direkte kan henføres til den
afskrivningsberettigede
eller den ikkeafskrivningsberettigede del af bygningen, kan afskrives efter
§ 18 efter forholdet mellem den afskrivningsberettigede bygningsdels
etageareal og bygningens samlede etageareal.
Stk. 4.
Anvendes
under 25 pct. af bygningens etageareal til afskrivningsberettiget formål,
herunder afskrivning efter § 14, stk. 3, kan der dog kun afskrives
på
bygningen, såfremt det nævnte etageareal udgør mindst 300 kvadratmeter.
Stk. 5.
Er den del af bygningens samlede
anskaffelsessum, der kan henføres til bolig, fastsat efter § 45, indgår
denne del ikke i den del af anskaffelsessummen, der berettiger til
afskrivning
efter stk. 1. I andre tilfælde indgår i anskaffelsessummen efter
stk. 1 ikke den del, der efter en ejerboligfordeling på ejendommen efter
vurderingslovens § 33 kan henføres til ejerboligen. Tilsvarende
medregnes
etagearealet af denne bygningsdel ikke efter stk. 1.
§ 20.
Afskrivning
kan ikke foretages i det indkomstår, hvori bygningen sælges eller nedrives.
Det
samme gælder, når en installation omfattet af § 15, stk. 2 eller 3,
sælges, udskiftes eller nedtages endeligt.
Stk. 2.
Ophører den
skattepligtige med at anvende bygningen eller installationen erhvervsmæssigt,
kan bygningen eller installationen ikke afskrives i de indkomstår, hvori
sådan
anvendelse ikke har fundet sted.
§ 21.
Genvundne afskrivninger eller tab ved salg af bygninger eller installationer,
hvorpå der er afskrevet efter § 14 eller § 15, medregnes i den
skattepligtige indkomst for salgsåret efter reglerne i stk. 2-7,
medmindre
§ 24 finder anvendelse.
Stk. 2.
Fortjenesten opgøres for hver bygning eller installation omfattet af
§ 15,
stk. 2, som forskellen mellem salgssummen og den nedskrevne værdi.
Sidstnævnte værdi opgøres som de afskrivningsberettigede udgifter til
anskaffelse, forbedringer m.v. med fradrag af samtlige foretagne
afskrivninger,
herunder forlods afskrivninger og forskudsafskrivninger. For bygninger som
nævnt i § 19 opgøres den gennemsnitlige andel af den samlede
anskaffelsessum, som de afskrivningsberettigede udgifter til anskaffelse og
forbedringer m.v. udgør. Den gennemsnitlige andel kan dog altid fastsættes
til
mindst det beløb, der kunne være afskrevet, såfremt der var foretaget
maksimale
afskrivninger på bygningen i den periode, hvor bygningen har været
afskrivningsberettiget. Den andel af den samlede salgssum, der skal indgå ved
opgørelsen efter 1. pkt. og stk. 3, udgøres af den andel, der er opgjort
efter 3. og 4. pkt. Som genvundne afskrivninger medregnes højst de foretagne
afskrivninger,
herunder forlods afskrivninger og forskudsafskrivninger, på det solgte aktiv.
Stk. 3.
Tab opgøres
for hver bygning eller installation omfattet af § 15, stk. 2, som
forskellen mellem den nedskrevne værdi og salgssummen.
Stk. 4.
For
installationer, der er afskrevet efter § 15, stk. 3, opgøres
fortjeneste eller tab som forskellen mellem salgssummen og den nedskrevne
værdi
ved salgsårets begyndelse forhøjet med eventuelle forbedringsudgifter afholdt
i
salgsåret. Ved opgørelsen af den nedskrevne værdi ved salgsårets begyndelse
fragår de afskrivninger, der er beregnet for de enkelte indkomstår.
Fortjeneste
eller tab medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for
salgsåret
med en så stor del, som svarer til forholdet mellem de ved indkomstopgørelsen
i
alt fratrukne afskrivninger og de samlede beregnede afskrivninger. Som
genvundne afskrivninger beskattes i alt højst de fratrukne afskrivninger.
Stk. 5.
2)
Sælges en bygning eller
installation ejet af en eller flere personer til et selskab m.v., og har
sælgerne bestemmende indflydelse på selskabets handlemåde på grund af
aktiebesiddelse, anden form for ejerskab, vedtægtsbestemmelse, aftale eller
fælles ledelse, kan tab efter stk. 3 eller 4 ikke fradrages. Ved
bestemmende indflydelse på grund af aktiebesiddelse forstås ejerskab eller
rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes
mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af
stemmerne. I øvrige tilfælde foreligger der bestemmende indflydelse ved
ejerskab, såfremt der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. i
ejerandel.
Stk. 6.
For
personer medregnes genvundne afskrivninger med 90 pct. ved opgørelsen af den
skattepligtige
indkomst.
Stk. 7.
Ved salg af
en bygning, hvorpå den skattepligtige før erhvervelsen af bygningen har
afskrevet
efter reglerne i § 39, medregnes til anskaffelsessummen ved opgørelsen
af
fortjeneste eller tab tillige den del af de afholdte udgifter til ombygning
af
lejede lokaler, der svarer til de i lejeperioden foretagne afskrivninger. Ved
opgørelsen af samtlige foretagne afskrivninger medregnes de efter § 39,
stk. 1 og 2, foretagne afskrivninger.
§ 22.
Når en bygning, hvorpå der er afskrevet efter § 14, nedrives, kan der
foretages et fradrag i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori
nedrivningen sker. Fradraget opgøres som bygningens nedskrevne værdi efter
§ 21, stk. 2, nedsat med den eventuelle salgssum for bygninger
eller
materialer m.v. Det samme gælder, når en installation, hvorpå der er
afskrevet
efter § 15, stk. 2 eller 3, udskiftes eller nedtages endeligt. For
installationer, hvorpå der er afskrevet efter § 15, stk. 3, opgøres
fradraget som den del af den nedskrevne værdi efter § 21, stk. 4,
nedsat med en eventuel salgssum, som svarer til forholdet mellem de
afskrivninger, der i alt er fratrukket ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst, og de samlede beregnede afskrivninger. Fradrag efter 1. pkt. kan
dog
kun foretages, når den skattepligtige i mindst 5 år før nedrivningen har ejet
bygningen eller installationen og i en periode af mindst samme længde, mens
den
skattepligtige her ejet bygningen eller installationen, har anvendt den til
et
afskrivningsberettiget formål.
Stk. 2.
Hvis
betingelsen i stk. 1, 5. pkt., ikke er opfyldt, kan tabet fradrages i
det
indkomstår, hvori ejendommen eller den del af ejendommen, hvor bygningen
eller
installationer var beliggende, sælges. Tabet opgøres som bygningens eller
installationens nedskrevne værdi på tidspunktet for nedrivningen nedsat med
den
eventuelle salgssum for bygninger, installationer eller materialer m.v.
§ 23.
Hvis
der på en bygning eller installation sker en skade, der ikke kan udbedres ved
normal vedligeholdelse, kan afskrivning fra og med det indkomstår, hvori
skaden
indtræffer, kun beregnes af den del af anskaffelsessummen, som svarer til
forholdet mellem bygningens eller installationens værdi efter skadens
indtræden
og værdien umiddelbart forinden. Den værdiforringelse, der er sket som følge
af
en skade, kan fradrages i det indkomstår, hvori skaden er sket. Med hensyn
til
udgifter, der anvendes til udbedring af en sådan skade, finder § 18,
stk. 1, anvendelse.
§ 24.
Såfremt en skattepligtig ved en skade på sin ejendom har modtaget en
erstatnings- eller forsikringssum og foretager genopførelse eller ombygning
af
den skadelidte bygning, anvendes reglerne i stk. 2-11, når
1)
de genopførte
bygninger m.v. findes på den samme ejendom som de skaderamte bygninger, jf.
dog
stk. 6, og
2)
genopførelsen m.v.
sker enten i det indkomstår, hvori skaden indtræffer, eller i det nærmest
følgende indkomstår, idet fristen for genopførelse dog tidligst udløber med
det
førstkommende indkomstår efter det indkomstår, hvori erstatningssummen er
fastsat
endeligt.
Stk. 2.
Når særlige
omstændigheder taler derfor, kan fristerne i stk. 1 forlænges efter
tilladelse fra skatteministeren.
Stk. 3.
Afskrivningerne og afskrivningsgrundlaget videreføres uanset den skete skade
og
påvirkes ikke af de udgifter, der afholdes til genopførelsen m.v., eller af
erstatnings- eller forsikringssummen, såfremt de afholdte udgifter svarer til
den modtagne erstatnings- eller forsikringssum.
Stk. 4.
Er det
beløb, der anvendes til genopførelse m.v., større end forsikrings- eller
erstatningssummen, kan den skattepligtige ud over de i stk. 3 nævnte
afskrivninger foretage afskrivninger på den del af det overskydende beløb,
der
kan anses for anvendt på afskrivningsberettigede bygninger eller
installationer. Afskrivningerne på det overskydende beløb foretages efter
reglerne i § 18, stk. 1, om afskrivning på ombygnings- og
forbedringsudgifter.
Stk. 5.
Er det
beløb, der anvendes til genopførelse m.v., mindre end forsikrings- eller
erstatningssummen, fragår forskelsbeløbet i afskrivningsgrundlaget efter
stk. 3. Ved senere salg af bygningen anses beløbet som en foretagen
afskrivning ved opgørelse af genvundne afskrivninger eller tab efter
§ 21.
Overstiger forskelsbeløbet den nedskrevne værdi på tidspunktet for skadens
indtræden, medregnes den overskydende del af forskelsbeløbet i den
skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori genopførelsen senest skal
være sket, jf. stk. 1, nr. 2, og stk. 2. For personer medregnes dog
kun 90 pct. af den overskydende del af forskelsbeløbet.
Stk. 6.
Uanset
bestemmelsen i stk. 1, nr. 1, ikke er opfyldt, finder stk. 2-5
anvendelse, såfremt
1)
en lov eller en
offentlig myndigheds bestemmelse hindrer, at genopførelse sker på den
ejendom,
hvor de skaderamte bygninger m.v. fandtes, eller
2)
skaden har ramt en
eller flere erhvervsejendomme, der tilhører samme ejer og udgør en
driftsenhed,
og ejeren ønsker at foretage genopførelse på en anden af disse ejendomme end
den skaderamte.
Stk. 7.
Bestemmelsen i stk. 6 gælder dog kun, såfremt den skattepligtige inden
for
fristerne efter stk. 1, nr. 2, og stk. 2, foretager genopførelse
for
et beløb, der mindst svarer til erstatnings- eller forsikringssummen.
Stk. 8.
Overstiger
de samlede udgifter ved en genopførelse på en anden ejendom end den ejendom,
hvor de skaderamte bygninger fandtes, erstatnings- eller forsikringssummen,
tillægges det overskydende beløb afskrivningsgrundlaget for den genopførte
bygning m.v. Sker genopførelse af flere bygninger m.v., fordeles det
overskydende beløb til afskrivningsgrundlagene for de genopførte bygninger
m.v.
efter andelen af de samlede udgifter til genopførelse af de enkelte bygninger
m.v.
Stk. 9.
Ved
genopførelse af bygninger m.v. på en anden ejendom end den ejendom, hvor de
skaderamte bygninger m.v. fandtes, overføres den del af
afskrivningsgrundlaget
for og de foretagne afskrivninger på bygninger m.v. på den skaderamte
ejendom,
der kan henføres til det skaderamte. Sker genopførelse af flere bygninger
m.v.,
fordeles den del af afskrivningsgrundlaget og de foretagne afskrivninger, der
kan
henføres til det skaderamte, efter andelen af de samlede udgifter til
genopførelse
af de enkelte bygninger m.v.
Stk. 10.
Ved
anvendelse af reglerne i stk. 2-9, skal reglerne i
ejendomsavancebeskatningslovens § 10 samtidig anvendes.
Stk. 11.
Finder
genopførelse eller genanskaffelse ikke sted inden for de i stk. 1 og 2
nævnte frister, skal de genvundne afskrivninger, jf. § 21, med tillæg af
5
pct. for hvert år fra udløbet af det indkomstår, hvori de genvundne
afskrivninger konstateres, og indtil udløbet af det indkomstår, hvori
genopførelsen senest skulle være sket, medregnes i den skattepligtige
indkomst
for sidstnævnte indkomstår.
§ 25.
Udgifter til anskaffelse og forbedring af bygninger, som ikke opfylder
betingelserne for afskrivning i § 14, kan afskrives, såfremt bygningen
er
opført på lejet grund, bortset fra bygninger, der anvendes til beboelse eller
ikkeerhvervsmæssige formål. Afskrivningen kan fra og med anskaffelsesåret
eller
året for forbedringen foretages med indtil 5 pct. årligt af
anskaffelsessummen
eller forbedringsudgiften. Den årlige afskrivning kan dog ikke overstige et
beløb svarende til, at afskrivning sker med lige store årlige beløb over
lejeperioden, hvis lejemålet er indgået for et bestemt tidsrum eller over en
periode, hvori lejeren er sikret uopsigelighed. Såfremt der ved lejemålets
ophør ydes erstatning for bygningerne med et beløb, der er fastsat på
forhånd,
reduceres afskrivningsgrundlaget med dette beløb.
Stk. 2.
For fast
ejendom, hvorpå der hviler en nedlæggelses- eller nedrivningsklausul, og som
ikke opfylder betingelserne for afskrivning i § 14, finder reglerne i
stk. 1 tilsvarende anvendelse.
Stk. 3.
Anskaffelsessummen
for fast ejendom, hvorpå der hviler en hjemfaldsforpligtelse eller anden
forpligtelse af lignende art, jf. dog stk. 2, kan fra og med
anskaffelsesåret afskrives over antallet af år indtil det tidspunkt, hvor
hjemfaldsretten kan gøres gældende, bortset fra fast ejendom, der anvendes
til
beboelse eller ikkeerhvervsmæssige formål. Såfremt ejendommens bygninger
opfylder
betingelserne for afskrivning i § 14, skal anskaffelsessummen for
bygningerne afskrives efter den nævnte bestemmelse. Afskrivningen efter 1.
pkt.
sker efter en progressivt stigende skala, der fastsættes af Ligningsrådet.
Hvis
der ved hjemfaldet skal ske tilbagebetaling eller ydes erstatning med et på
forhånd fastsat beløb, reduceres afskrivningsgrundlaget med beløbet.
Stk. 4.
Anvendes en
væsentlig del af en ejendom, der omfattes af stk. 1, 2 eller 3,
erhvervsmæssigt til andre formål end beboelse, kan der foretages afskrivning
på
så stor en del af anskaffelsessummen, som forholdsmæssigt svarer til denne
del
af ejendommen.
Stk. 5.
Installationer, der udelukkende tjener bygninger, hvorpå der kan afskrives
efter stk. 1, 2 eller 3, behandles og afskrives som de nævnte bygninger.
Stk. 6.
Der kan
ikke afskrives efter stk. 1 eller 2 i det indkomstår, hvori lejemålet er
ophørt eller nedlæggelsen eller nedrivningen er sket. Der kan heller ikke
afskrives i det indkomstår, hvori en nedlæggelsesklausul, nedrivningsklausul
eller hjemfaldsforpligtelse opgives. Ligeledes kan der ikke afskrives i det
indkomstår, hvori en bygning eller ejendom omfattet af stk. 1, 2 eller 3
sælges.
Stk. 7.
2)
Der kan ikke afskrives efter stk. 1 eller 2, hvis der som følge af, at
den
ene part har bestemmende indflydelse på den anden parts handlemåde eller ved
lejemål mellem nærtstående, ikke består en reel risiko for opsigelse af
lejemålet. Endvidere kan der ikke afskrives ved lejemål, hvor lejemålet er
indgået mellem selskaber eller mellem personer og selskaber, i det omfang
nærtstående har bestemmende indflydelse i det eller de selskaber, der er part
i
lejemålet. Bestemmende indflydelse vil altid foreligge, såfremt en eller
flere
personer på grund af ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder direkte
eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller råder over mere
end 50 pct. af stemmerne i et selskab, der er part i lejemålet. I øvrige
tilfælde foreligger der bestemmende indflydelse, såfremt der direkte eller
indirekte ejes mere end 50 pct. i ejerandel. Som nærtstående anses den
skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn
og
disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og
adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold. Tilsvarende kan der
ikke
afskrives, hvis der ikke består en reel risiko for, at en nedlæggelses- eller
nedrivningsklausul vil blive gjort gældende. Der kan ikke afskrives, hvis der
ydes erstatning efter vurdering for bygninger eller ejendom omfattet af
stk. 1, 2 eller 3, eller hvis lejeren er tillagt en køberet til den
lejede
grund ved lejeperiodens udløb på vilkår, der afviger fra markedsvilkår.
§ 26.
Ved ophør af lejemålet eller nedlæggelse af en lejlighed m.v., inden der er
foretaget fuld afskrivning af anskaffelsessummen for bygningerne m.v. efter
§ 25, stk. 1 eller 2, kan det uafskrevne beløb fradrages i den
skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori lejemålet ophører eller
nedlæggelsen
sker. Dette gælder dog ikke, hvis lejemålet ophører som følge af, at lejeren
køber grunden.
Stk. 2.
Bestemmelserne i § 21 finder tilsvarende anvendelse ved salg af
bygninger
og ejendomme, hvorpå der er afskrevet efter § 25, stk. 1-3. Tab kan
dog ikke fradrages.
Stk. 3.
Nedrives en
bygning, der er afskrevet, som følge af, at den er opført på lejet grund,
eller
der påhviler ejendommen en hjemfaldsforpligtelse eller anden forpligtelse af
lignende art, kan der i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori
nedrivning sker, foretages et nedrivningsfradrag. Fradraget udgør det
uafskrevne beløb nedsat med eventuelle salgssummer for materialer m.v. For
bygninger omfattet af § 25, stk. 4, beregnes det uafskrevne beløb
på
grundlag af den gennemsnitlige andel af anskaffelsessummen, som de
afskrivningsberettigede udgifter til anskaffelse og forbedring udgør.
Drænings- og markvandingsanlæg på jordbrugsbedrifter
§ 27.
Udgifter afholdt til opførelse af dræningsanlæg og jordfaste dele af
markvandingsanlæg på jordbrugsbedrifter afskrives med indtil 20 pct. årligt i
den skattepligtige indkomst fra og med det indkomstår, hvori anlægget er
færdiggjort og benyttes erhvervsmæssigt. Det er en betingelse, at anlægget og
den bedrift, som anlægget skal tjene, har samme ejer, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Afholdes
udgiften til opførelse af et dræningsanlæg eller jordfaste dele af et
markvandingsanlæg af forpagteren af den bedrift, som anlægget skal tjene, kan
forpagteren afskrive udgiften efter reglerne i stk. 1, 1. pkt.
Stk. 3.
Ved salg af
den ejendom, hvor anlægget findes, inden udgiften er afskrevet fuldt ud,
indtræder
erhververen i overdragerens skattemæssige stilling vedrørende afskrivningen.
Stk. 4.
Ved ophør
af forpagtningsaftalen, inden forpagteren har afskrevet udgiften fuldt ud,
indtræder
ejeren i forpagterens skattemæssige stilling vedrørende afskrivningen. I
tilfælde, hvor der er sket videreforpagtning fra en forpagter til en anden
forpagter, indtræder den anden forpagter i den første forpagters
skattemæssige
stilling vedrørende afskrivningen.
Kapitel 4
Forskudsafskrivning
§ 28.
Forskudsafskrivning
kan foretages efter reglerne i dette kapitel på driftsmidler og skibe, der
udelukkende skal benyttes erhvervsmæssigt, og hvorpå der kan afskrives efter
kapitel 2.
Stk. 2.
Forskudsafskrivning på driftsmidler kan alene foretages, når den
skattepligtige
senest den 3. oktober 2000 har indgået bindende aftale om levering af
driftsmidler, eller når den skattepligtige senest den 3. oktober 2000 har
planlagt fremstilling af et sådant aktiv i egen virksomhed.
Stk. 3.
Der kan
ikke foretages forskudsafskrivninger på skibe, som er omfattet af § 5 B.
§ 29.
Forskudsafskrivning kan foretages, når
1)
den skattepligtige
enten har truffet bindende aftale om levering af driftsmidlerne eller bygning
af skibet eller har planlagt at fremstille dem i egen virksomhed,
2)
levering eller
færdiggørelse af driftsmidlerne eller skibene ifølge aftalen eller planerne
tidligst skal ske i det første og senest i det fjerde indkomstår efter
bestillings- eller planlægningsåret og
3)
den samlede aftalte
anskaffelsessum eller, hvis aktiverne skal fremstilles i egen virksomhed, den
beregnede anskaffelsessum for aktiver med samme bestillings- eller
planlægningsår overstiger et grundbeløb (i 1987-niveau) på 770.000 kr.
Stk. 2.
Tilkommer
retten til afskrivning på aktiverne flere skattepligtige, kan den enkelte
skattepligtige
kun forskudsafskrive, hvis den enkeltes andel i den aftalte eller beregnede
anskaffelsessum for aktiver med samme bestillings- eller planlægningsår
overstiger grundbeløbet efter stk. 1, nr. 3. Skal aktiverne benyttes i
forskellige virksomheder, kan den skattepligtige kun forskudsafskrive, når
anskaffelsessummen for aktiverne for hver enkelt virksomhed overstiger
grundbeløbet.
§ 30.
Forskudsafskrivning kan første gang foretages ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst for bestillings- eller planlægningsåret og sidste
gang
ved indkomstopgørelsen for det tredje indkomstår efter bestillings- eller
planlægningsåret. Selskaber og foreninger omfattet af selskabsskattelovens
§ 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 4, kan dog tidligst forskudsafskrive på
driftsmidler og skibe, der erhverves med henblik på udlejning, eller som ved
indgåelse af bindende aftale om levering er udlejet, i året efter det
indkomstår, hvori bestilling eller planlægning er sket. Skatteministeren kan
efter reglerne i § 5, stk. 6, tillade, at 2. pkt. ikke skal finde
anvendelse.
Stk. 2.
Forskudsafskrivning kan kun foretages på aktiver, der ved indkomstårets udløb
endnu ikke opfylder betingelserne i § 3 for at kunne afskrives.
§ 31.
Forskudsafskrivning foretages på grundlag af den del af den samlede aftalte
eller beregnede anskaffelsessum, der overstiger grundbeløbet efter § 29,
stk. 1, nr. 3 (forskudsafskrivningsgrundlaget), dog kun i det omfang,
anskaffelsessummen kan afskrives efter denne lov. Eventuelle senere
prisstigninger indgår ikke i forskudsafskrivningsgrundlaget.
Stk. 2.
Forskudsafskrivningen kan foretages med indtil 15 pct. årligt af
forskudsafskrivningsgrundlaget. Forskudsafskrivningen kan dog i alt højst
udgøre 30 pct. af det nævnte grundlag.
§ 32.
Når
driftsmidler eller skibe, hvorpå der er forskudsafskrevet, bliver
afskrivningsberettigede efter § 5, fragår aktivernes faktiske
anskaffelsessum i den samlede aftalte eller beregnede anskaffelsessum,
efterhånden som aktiverne anskaffes. Anskaffelsessummen fragår først i
grundbeløbet, jf. § 29, stk. 1, nr. 3. Herefter fragår den
overskydende del af anskaffelsessummen i forskudsafskrivningsgrundlaget, jf.
§ 31, stk. 1. Der kan i det enkelte indkomstår alene
forskudsafskrives på den del af forskudsafskrivningsgrundlaget, der resterer
ved indkomstårets udløb.
§ 33.
I
det omfang et aktivs anskaffelsessum efter bestemmelsen i § 32 fragår i
forskudsafskrivningsgrundlaget, opgøres de forskudsafskrivninger, der er
foretaget på aktivet. Forskudsafskrivningerne for det enkelte aktiv beregnes
ved at gange den samlede forskudsafskrivningsprocent med den del af den
faktiske anskaffelsessum, der fragår i forskudsafskrivningsgrundlaget.
Såfremt
flere aktiver bliver afskrivningsberettigede i samme indkomstår, fordeles den
del af den faktiske anskaffelsessum, der fragår i
forskudsafskrivningsgrundlaget, forholdsmæssigt på aktiverne.
Stk. 2.
De
forskudsafskrivninger, der efter stk. 1 er foretaget på det enkelte
aktiv,
fratrækkes i aktivets afskrivningsberettigede anskaffelsessum. Den resterende
anskaffelsessum behandles efter reglerne i § 5, stk. 1-3.
§ 34.
Opfyldes forudsætningerne for forskudsafskrivning ikke, forhøjes den
skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori dette viser sig, dog senest
ved udløbet af det fjerde indkomstår efter bestillings- eller
planlægningsåret.
Forhøjelsen foretages med tillæg efter reglerne i stk. 2.
Stk. 2.
Såfremt der
ved udløbet af den i stk. 1, 1. pkt., nævnte frist resterer en del af
eller hele forskudsafskrivningsgrundlaget efter § 32, jf. § 31,
stk. 1, ganges for hvert enkelt forskudsafskriv-ningsår det resterende
forskudsafskrivningsgrundlag med den forskudsafskrivningssats, der er anvendt
i
vedkommende forskudsafskrivningsår. Hvert af de fremkomne beløb tillægges 5
pct. for hvert år fra udløbet af vedkommende forskudsafskrivningsår og indtil
udløbet af den i stk. 1, 1. pkt., nævnte frist. Forhøjelsen med tillæg
udgør summen af de nævnte beløb.
Stk. 3.
Reglerne i
stk. 1 og 2 anvendes tilsvarende for aktiver, der omfattes af
skattepligt
her i landet, når denne skattepligt ophører af anden grund end den
skattepligtiges død. Når en person eller et selskab m.v., som er fuldt
skattepligtig i Danmark, efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst
indgået mellem Danmark og en fremmed stat, Færøerne eller Grønland bliver
hjemmehørende
uden for Danmark, sidestilles dette med ophør af skattepligt.
§ 35.
Såfremt den skattepligtige dør eller går konkurs og der resterer en del af
eller hele forskudsafskrivningsgrundlaget efter § 32, jf. § 31,
stk. 1, forhøjes den skattepligtige indkomst for de indkomstår, hvori
der
er forskudsafskrevet, uanset den i skattestyrelseslovens § 34,
stk. 1, nævnte frist. Forhøjelsen beregnes for hvert enkelt
forskudsafskrivningsår som den resterende del af
forskudsafskrivningsgrundlaget
ganget med den forskudsafskrivningssats, der er anvendt i vedkommende
forskudsafskrivningsår
med tillæg af 5 pct. for hvert år fra forskudsafskrivningsårets udløb til
udløbet af døds- eller konkursåret.
Stk. 2.
Reglerne i
stk. 1 anvendes tilsvarende for en virksomhed, der ophører eller sælges.
Stk. 3.
Stk. 1
finder ikke anvendelse, i det omfang forskudsafskrivningerne overtages efter
dødsboskattelovens § 39, stk. 1, nr. 1, eller § 45,
stk. 1,
nr. 1, eller en efterlevende ægtefælle indtræder i afdødes skattemæssige
stilling efter dødsboskattelovens § 59, stk. 1, jf. dog § 59,
stk. 2, nr. 1.
§ 36.
Fristen for forhøjelse af den skattepligtige indkomst efter § 34 kan
efter
tilladelse fra skatteministeren forlænges med indtil 3 år, hvis aktiverne
ikke
er blevet afskrivningsberettigede inden udløbet af det fjerde indkomstår
efter
bestillings- eller planlægningsåret, når forsinkelsen skyldes tekniske
forhold
eller leverandørens konkurs og den skattepligtige ikke har kunnet forudse
eller
afværge forsinkelsen eller forsinkelsen skyldes skattemyndighedernes eller
andre myndigheders egne forhold.
§ 37.
(Ophævet)
Kapitel 5
Andre afskrivninger
§ 38.
På
ejendomme med forekomster af grus, ler, kalk m.v. kan ejeren afskrive den
værdiforringelse af ejendommen, der sker som følge af udnyttelsen af disse
forekomster. Værdiforringelsen udgør den del af anskaffelsessummen, der kan
henføres til forekomsterne. Afskrivningen sker i takt med værdiforringelsen.
§ 39.
Udgifter til ombygning, forbedring eller indretning af lejede lokaler, der
anvendes erhvervsmæssigt til andet formål end beboelse, afskrives med indtil
20
pct. årligt. Hvis lejemålet er indgået for et bestemt tidsrum, kan den årlige
afskrivning dog ikke overstige et beløb svarende til, at afskrivning sker med
lige store årlige beløb over lejeperioden.
Stk. 2.
2)
Ved lejemål, hvor der som følge af, at den ene part har en bestemmende
indflydelse på den anden parts handlemåde eller ved lejemål mellem
nærtstående,
ikke er en reel risiko for opsigelse, kan der ikke afskrives. Endvidere kan
der
ikke afskrives ved lejemål, hvor lejemålet er indgået mellem selskaber eller
mellem personer og selskaber, i det omfang nærtstående har bestemmende
indflydelse i det eller de selskaber, der er part i lejemålet. Bestemmende
indflydelse vil altid foreligge, såfremt en eller flere personer på grund af
ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder direkte eller indirekte ejer
mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller råder over mere end 50 pct. af
stemmerne i et selskab, der er part i lejemålet. I øvrige tilfælde foreligger
der bestemmende indflydelse, såfremt der direkte eller indirekte ejes mere
end
50 pct. i ejerandel. Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle,
forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller
dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles
med
ægte slægtskabsforhold. Der kan ligeledes ikke afskrives, hvis lejeren er
tillagt en køberet til de lejede lokaler ved lejeperiodens udløb på vilkår,
der
afviger fra markedsvilkår. Er lokalerne efter deres anvendelse omfattet af
§ 14, kan lejeren dog afskrive med de i § 17 nævnte satser.
Stk. 3.
Der kan
ikke afskrives i det indkomstår, hvori lejemålet er ophørt.
Stk. 4.
I tilfælde
af nedrivning, inden udgifterne er afskrevet fuldt ud, kan restbeløbet
fradrages i nedrivningsåret. Dette gælder dog ikke for lejemål omfattet af
stk. 2.
Stk. 5.
Hvis lejer
erhverver den bygning, hvori de lejede lokaler befinder sig, kan et
uafskrevet
restbeløb på udgifter til ombygning af lejede lokaler, der ikke indgår i
købesummen for bygningen, tillægges anskaffelsessummen for bygningen og
afskrives sammen med denne med de i § 17 nævnte satser.
Stk. 6.
Ved
afståelse af lejede lokaler medregnes fortjeneste eller tab på ombygnings- og
forbedringsudgifter, indretninger m.v. ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst. Fortjenesten eller tabet opgøres som forskellen mellem på den ene
side afståelsessummen og på den anden side de afskrivningsberettigede
udgifter
til anskaffelse, forbedring m.v. med fradrag af samtlige foretagne
afskrivninger.
§ 40.
Ved erhvervelse af goodwill kan erhververen fra og med det indkomstår, hvori
der er indgået endelig aftale om overdragelsen, afskrive anskaffelsessummen i
sin skattepligtige indkomst med indtil1
/7
årligt.
Stk. 2.
Ved erhvervelse af andre immaterielle
aktiver såsom særlig fremstillingsmetode eller lignende (knowhow), patentret,
forfatter- og kunstnerret og ret til mønster eller varemærke eller ved
erhvervelse af retten ifølge en udbytte-, forpagtnings- eller lejekontrakt
kan
erhververen fra og med det indkomstår, hvori der er indgået endelig aftale om
overdragelsen, afskrive anskaffelsessummen i sin skattepligtige indkomst med
indtil1
/7
årligt. Er overdragelsen af en udbytteret
omfattet af ligningslovens § 12 B, stk. 7, kan erhververen ikke
afskrive efter 1. pkt. Ved erhvervelse af rettigheder, der er beskyttet efter
anden lovgivning, og hvor beskyttelsesperioden på aftaletidspunktet er mindre
end 7 år, erstattes den sats, der er nævnt i 1. pkt., med en sats, der svarer
til, at anskaffelsessummen afskrives med lige store årlige beløb over
beskyttelsesperioden.
Stk. 3.
Godtgørelse
i anledning af opgivelse af agentur eller lignende, vederlag for påtagelse af
indskrænkninger i adgangen til fri erhvervsudøvelse (konkurrenceklausuler),
når
vederlaget ydes én gang for alle, samt vederlag for afløsning af
pensionstilsagn, der ikke er afdækket i et pensionsinstitut, afskrives i
yderens skattepligtige indkomst med indtil1
/7
årligt.
Udgør ydelser af denne art tilsammen mindre end 5 pct. af den samlede
lønudgift
i yderens virksomhed i det pågældende indkomstår, fradrages de dog fuldt ud
ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst for dette indkomstår.
Stk. 4.
Der kan
ikke foretages afskrivning i det indkomstår, hvori et aktiv som nævnt i
stk. 1 og 2 sælges eller opgives.
Stk. 5.
2)
Ved overdragelse mellem en person og et selskab m.v. eller mellem selskaber
m.v. indbyrdes, hvor den ene af parterne i overdragelsen på grund af
aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse, aftale eller fælles ledelse har
bestemmende indflydelse på den anden parts handlemåde, nedsættes erhververens
afskrivningsgrundlag efter stk. 1 med et beløb svarende til den
ikkeafskrivningsberettigede del af overdragerens anskaffelsessum. Ved
bestemmende
indflydelse på grund af aktiebesiddelse forstås ejerskab eller rådighed over
stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50
pct.
af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne. I øvrige
tilfælde
foreligger der bestemmende indflydelse ved ejerskab, såfremt der direkte
eller
indirekte ejes mere end 50 pct. i ejerandel.
Stk. 6.
Ved salg
eller opgivelse af aktiver omfattet af stk. 1 og 2 medregnes fortjeneste
eller tab ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Fortjeneste eller
tab
opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen med
fradrag for samtlige foretagne afskrivninger, herunder forlods afskrivninger.
Er aftalen om salg eller opgivelsen af en udbytteret omfattet af
ligningslovens
§ 12 B, stk. 6, finder 1. og 2. pkt. ikke anvendelse.
Stk. 7.
Skatteministeren giver efter den
skattepligtiges begæring rentefri henstand med betaling af skatten af
fortjenesten efter stk. 6, 1. og 2. pkt., såfremt vederlaget udgøres af
en
løbende ydelse som omfattet af ligningslovens § 12 B, stk. 1-5.
Udgøres vederlaget for et aktiv omfattet af stk. 1 og 2 kun delvis af en
sådan løbende ydelse, kan der gives henstand for den del af skatten af
fortjenesten,
som svarer til forholdet mellem den kapitaliserede værdi af den løbende
ydelse
og afståelsessummen for det pågældende aktiv. I det indkomstår, hvor
fortjenesten medregnes til den skattepligtige indkomst, fragår
henstandsbeløbet
i den slutskat, der indgår ved opgørelsen af restskat og overskydende skal
efter kildeskattelovens §§ 60-62, jf. § 62 A, eller
selskabsskattelovens § 29 B, stk. 4 og 5. Udgøres vederlaget for et
aktiv omfattet af stk. 1 og 2 kun delvis af en sådan løbende ydelse, kan
der gives henstand for den del af skatten af fortjenesten, som svarer til
forholdet mellem den kapitaliserede værdi af den løbende ydelse og
afståelsessummen for det pågældende aktiv. Der kan i samme omfang gives
henstand med arbejdsmarkedsbidrag efter § 10 i lov om en
arbejdsmarkedsfond.
Det er en betingelse for opnåelse af henstand, at begæringen indsendes inden
udløbet af selvangivelsesfristen for aftaleåret. De modtagne ydelser skal
betales som afdrag på henstandsbeløbet. Beløbet forfalder til betaling den 1.
i
måneden efter modtagelsen af ydelsen med sidste rettidige betalingsdag den
10.
i forfaldsmåneden. Betales beløbet ikke rettidigt, skal der betales rente i
henhold
til § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.
med
tillæg af 0,4 procentpoint for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen at
regne,
dog mindst 25 kr. Renten kan ikke fratrækkes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst. Der betales et rykkergebyr på 65 kr. for
erindringsskrivelser
vedrørende manglende betaling af afdrag på henstandsbeløbet. Grov og gentagen
misligholdelse af henstandsordningen medfører, at det resterende
henstandsbeløb
forfalder til betaling efter påkrav. Er hele henstandsbeløbet ikke betalt
senest 7 år efter indgåelsen af overdragelsesaftalen, forfalder restbeløbet
til
betaling ved udløbet af dette indkomstår, med sidste rettidige betalingsdag
den
10. i den efterfølgende måned. Såfremt de løbende ydelser endeligt ophører
inden 7 år, uden at modtageren fra yderen har opnået et tilstrækkeligt beløb
til dækning af henstandsbeløbet, frafaldes kravet på det ikke betalte
henstandsbeløb. Uanset eventuel henstand skal de kommunale andele af skatten
af
fortjenesten efter stk. 6, 1. og 2. pkt., afregnes i indkomståret efter
reglerne i lov om kommunal indkomstskat.
Stk. 8.
Reglerne i
§ 26 A, stk. 2, og § 26 B i kildeskatteloven gælder ikke for
overdragelse af aktiver omfattet af stk. 1 og 2 mellem ægtefæller, der
efter reglerne i kildeskattelovens § 4 anses for samlevende, hvis en af
ægtefællerne skattemæssigt er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller
Grønland.
Stk. 9.
Godtgørelser og vederlag omfattet af stk. 3 medregnes ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst.
§ 40 A.
3)
Ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan anskaffelsessummen til
erhvervelse af en kvote omfattet af lov om CO2
-kvoter eller en
andel af denne kvote fradrages med den forholdsmæssige andel i det
indkomstår,
hvori kvoten eller andelen af kvoten er anvendt i produktionen.
Stk. 2.
Fortjeneste
eller tab ved salg eller udløb af en kvote som nævnt i stk. 1 medregnes
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori en
CO2
-kvote eller en andel af denne sælges eller udløber uden at være anvendt
i produktionen. Fortjeneste eller tab opgøres som forskellen mellem
afståelsessummen og anskaffelsessummen.
Stk. 3.
Anskaffelsessummen
som nævnt i stk. 1 og 2 sættes til nul for en kvote, der er tildelt
vederlagsfrit
efter lov om CO2
-kvoter. Anskaffelsessummen for en købt CO2
-kvote
sættes til købsprisen. Anskaffelsessummen for en andel af en købt
CO2
-kvote
sættes til købsprisen for hele kvoten med fradrag af eventuelt forbrug af
andel
som nævnt i stk. 1.
Stk. 4.
Afståelsessummen
sættes til nul for en CO2
-kvote eller en andel af denne, der er
anvendt i produktionen. Afståelsessummen for en CO2
-kvote eller en
andel af denne, der udløber uden at være anvendt i produktionen, sættes
ligeledes til nul.
Stk. 5.
Hvis en
skattepligtig ejer CO2
-kvoter med samme rettigheder, men erhvervet
på forskellige tidspunkter, anses de først erhvervede kvoter for de først
afståede.
§ 40 B.
4)
Ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan anskaffelsessummen til
erhvervelse af en sildekvote eller en andel af denne kvote fra og med det
indkomstår, hvori der er indgået aftale om overdragelsen (aftaleåret),
afskrives
med anskaffelsessummen med indtil 1/7 årligt.
Stk. 2.
Ved
erhvervelse af en kvote eller en andel af en kvote omfattet af stk. 1,
hvor kvotens eller kvoteandelens varighed på aftaletidspunktet er mindre end
7
år, erstattes den sats, der er nævnt i stk. 1, med en sats, der svarer
til, at anskaffelsessummen afskrives med lige store årlige beløb over den
periode, som kvoten eller kvoteandelen gælder for, regnet fra og med
aftaleåret.
Stk. 3.
Fortjeneste
eller tab ved salg eller udløb af en kvote eller en kvoteandel omfattet af
stk. 1 eller 2 medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
for
det indkomstår, hvori kvoten eller kvoteandelen sælges eller udløber.
Fortjeneste eller tab opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og den
nedskrevne værdi. Sidstnævnte værdi opgøres som anskaffelsessummen med
fradrag
af samtlige foretagne afskrivninger, herunder forlodsafskrivninger.
Stk. 4.
Anskaffelsessummen
som nævnt i stk. 1-3 sættes til nul for en kvote eller kvoteandel, der
er
tildelt vederlagsfrit.
Stk. 5.
Afståelsessummen
som nævnt i stk. 3 sættes til nul for en kvote eller kvoteandel, der er
udløbet.
Stk. 6.
Hvis en
skattepligtig ejer kvoter eller kvoteandele omfattet af stk. 1-5 med
samme
rettigheder, men erhvervet på forskellige tidspunkter, anses de først
erhvervede kvoter eller kvoteandele for de først afståede.
§ 41.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan udgifter til erhvervelse af
knowhow eller patentrettigheder i tilknytning til den skattepligtiges erhverv
i
stedet for at afskrives efter § 40, stk. 2, fradrages fuldt ud i
det
indkomstår, hvori udgifterne er afholdt. Det samme gælder for udgifter til
erhvervelse af licens- eller brugsrettigheder til knowhow eller
patentrettigheder.
Stk. 2.
Sælges
knowhow eller patentrettigheder eller licens- eller brugsrettigheder hertil i
tilfælde, hvor anskaffelsesudgiften efter stk. 1 er fradraget fuldt ud i
den skattepligtige indkomst, skal salgssummen fuldt ud medregnes i den
skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori salget finder sted.
§ 42.
Udgifter afholdt til ombygning og forbedring i eksisterende bygninger i
landbrugsejendomme af værelser, der anvendes til udlejning til turister, kan
afskrives med indtil 20 pct. årligt efter stk. 2-5. Afholdes udgiften af
en forpagter, kan forpagteren afskrive med indtil 20 pct. årligt efter
stk. 2-5.
Stk. 2.
Udgør
udgiften et grundbeløb (i 1987- niveau) på 6.700 kr. eller derunder, kan den
skattepligtige vælge at fradrage (straksafskrive) hele udgiften i den
skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori udgiften afholdes.
Stk. 3.
Afskrivning
kan kun foretages, såfremt udlejningen er afgiftspligtig efter
merværdiafgiftsloven.
Stk. 4.
Afskrivningerne kan ikke overstige årets skattepligtige indtægter fra
udlejningen.
Stk. 5.
Ved
afståelse af værelser som nævnt i stk. 1 medregnes fortjeneste eller tab
på ombygnings- og forbedringsudgifter ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst. Fortjenesten eller tabet opgøres som forskellen mellem på den ene
side afståelsessummen og på den anden side de afskrivningsberettigede
udgifter
til ombygning og forbedring med fradrag af samtlige foretagne afskrivninger.
Som genvundne afskrivninger medregnes højst de foretagne afskrivninger,
herunder forlods afskrivninger.
§ 43.
Afgifter, der afholdes i anledning af en virksomheds tilslutning til
offentligt
eller privat ejede anlæg, som har erhvervsmæssig betydning for virksomheden,
herunder anlæg, der tjener til forebyggelse eller bekæmpelse af forurening
eller støjulemper, afskrives med indtil 20 pct. årligt.
Stk. 2.
Udgør
tilslutningsafgiften et grundbeløb (i 1987-niveau) på 6.700 kr. eller
derunder,
kan den skattepligtige vælge at fradrage (straksafskrive) hele afgiften i den
skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori afgiften afholdes.
Stk. 3.
Tilslutningsafgiften anses for afholdt efter stk. 1 og 2, når den er
forfalden til betaling.
Stk. 4.
I tilfælde
af, at det aktiv, som er blevet tilsluttet anlægget, sælges, inden afgiften
er
afskrevet fuldt ud, kan den skattepligtige fradrage restbeløbet i den
skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori salget sker.
Stk. 5.
Afgifter,
der er afskrevet efter stk. 1 eller 2, medregnes ikke til
anskaffelsessummen ved opgørelsen af skattepligtig fortjeneste eller tab ved
et
salg, der omfatter tilslutningen til anlægget.
Stk. 6.
Anses en
del af en afståelsessum som betaling for værdien af tilslutning som nævnt i
stk. 1 skal denne del medregnes til afståelsessummen for det aktiv, der
er
blevet tilsluttet anlægget, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for
det indkomstår, hvori salget finder sted.
§ 44.
Reglerne i denne bestemmelse gælder for anskaffelse af
afskrivningsberettigede
aktiver, når udgiften helt eller delvist er betalt ved et eller flere af
følgende tilskud m.v.:
1)
Finansieringstilskud,
der er ydet til danske dagblade af Dagspressens Finansieringsinstitut.
2)
Tilskud, der er ydet
efter lov om tilskud til strukturprojekter inden for jordbruget.
3)
Tilskud, der er ydet
af det finansielle instrument til udvikling af fiskeriet (FIUF) i henhold til
rådsforordning nr. 2080/93 af 20. juni 1993.
4)
Tilskud, der er ydet
af det finansielle instrument til udvikling af fiskeriet (FIUF) i henhold til
rådsforordning nr. 3699/93 af 21. december 1993 med senere ændringer. Det
gælder dog ikke tilskud efter art. 8, stk. 2, til fiskerfartøjers
endelige
ophør med fiskeri.
5)
Tilskud, der er ydet
efter lov om strukturforanstaltninger vedrørende fiskerisektoren. Det gælder
dog ikke tilskud, der er ydet efter lovens bestemmelser om støtte til
fiskerfartøjers endelige ophør i dansk erhvervsfiskeri.
6)
Tilskud, der er ydet
efter § 13 i lov om arbejdsmiljø til etablering af
bedriftssundhedstjenester.
7)
Mål 5 b-tilskud, der
er ydet af EF's strukturfonde i henhold til rådsforordning nr. 2052/ 88 af
24.
juni 1988, som ændret bl.a. ved rådsforordning nr. 2081/93 af 20. juli 1993,
til fremme af udviklingen i særlige landdistrikter, samt tilhørende nationale
tilskud.
8)
Mål 2-tilskud, der er
ydet af EF's strukturfonde i henhold til rådsforordning nr. 2052/ 88 af 24.
juni 1988, som ændret bl.a. ved rådsforordning nr. 2081/93 af 20. juli 1993,
til områder i industriel tilbagegang, samt tilhørende nationale tilskud.
9)
Interreg-tilskud, der
er ydet af EF's strukturfonde i henhold til rådsforordning nr. 4253/ 88 af
19.
december 1988, artikel 11, som ændret bl.a. ved rådsforordning nr. 2082/93 af
20. juli 1993, til samarbejdsprojekter, der rækker over landegrænser, samt
tilhørende nationale tilskud.
10)
Leader-tilskud, der er
ydet af EF's strukturfonde i henhold til rådsforordning nr. 4253/ 88 af 19.
december
1988, artikel 11, som ændret bl.a. ved rådsforordning nr. 2082/93 af 20. juli
1993, til fremme af udviklingen i særlige landdistrikter, samt tilhørende
nationale tilskud.
11)
Tilskud, der er ydet
efter lov om statstilskud til energibesparelser m.v. i erhvervsvirksomheder.
Stk. 2.
Udgifter
til anskaffelse af afskrivningsberettigede aktiver kan uanset reglerne i
denne
lov straksafskrives i den skattepligtige indkomst for anskaffelsesåret, i det
omfang udgiften er betalt ved tilskud som nævnt i stk. 1.
Stk. 3.
De
straksafskrivninger, der er foretaget efter stk. 2, behandles som
afskrivninger.
Stk. 4.
Når der er
foretaget straksafskrivning på anskaffelsessummen for et aktiv efter
stk. 2, kan afskrivning på dette aktiv kun foretages på
anskaffelsessummen
med fradrag af det straksafskrevne beløb.
§ 44 A.
2)
Udgifter afholdt til kunstnerisk udsmykning af bygninger, der udelukkende
benyttes erhvervsmæssigt, bortset fra bygninger, der anvendes til beboelse,
jf.
§ 14, stk. 2, nr. 4, kan fra og med anskaffelsesåret afskrives med
indtil 5 pct. årligt af anskaffelsessummen for den kunstneriske udsmykning.
Det
er en betingelse for afskrivningsretten, at den kunstneriske udsmykning
indføjes i bygningen eller dens nære omgivelser. Afskrivningsretten kan ikke
udnyttes af skattepligtige, der på købstidspunktet er nærtstående til
kunstneren, eller af selskaber,
som kunstneren selv eller kunstnerens nærtstående
udøver en bestemmende indflydelse over, jf. ligningslovens § 2,
stk. 2.
Som nærtstående anses ægtefælle, forældre og
bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer
efter
disse personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med naturligt
slægtskabsforhold.
Stk. 2.
Udgifter
til kunstnerisk udsmykning, der kan afskrives efter andre bestemmelser i
denne
lov, kan ikke afskrives efter stk. 1.
Stk. 3.
Afskrivning
efter stk. 1 kan alene ske for førstegangskøb af original billedkunst. I
tilfælde af tvivl om, hvorvidt den kunstneriske udsmykning kan kvalificeres
som
kunst, indhenter skattemyndighederne en vurdering af den kunstneriske
udsmykning fra Akademiraadet.
Stk. 4.
Udgifterne
til kunsternisk udsmykning afskrives særskilt for den enkelte kunstneriske
udsmykning.
Stk. 5.
Såfremt den
kunstneriske udsmykning fjernes fra den bygning, den er indføjet i eller
knytter sig til efter stk. 1, 2. pkt., sidestilles dette med salg efter
stk. 9.
Stk. 6.
Afskrivninger kan ikke foretages i det indkomstår, hvor den kunstneriske
udsmykning sælges, nedrives eller bortskaffes på anden vis. Ophører
bygningen,
den kunstneriske udsmykning er indføjet i eller knytter sig til efter
stk. 1, 2. pkt., med udelukkende at være anvendt erhvervsmæssigt,
bortfalder afskrivningsretten, fra og med det indkomstår, hvor den rent
erhvervsmæssige benyttelse ophører.
Stk. 7.
Hvis der sker
en skade på den kunstneriske udsmykning, der ikke kan udbedres ved normal
vedligeholde, reguleres afskrivningen af den kunstneriske udsmykning efter
reglerne i § 23.
Stk. 8.
Såfremt den
skattepligtige ved en skade på den kunstneriske udsmykning har modtaget en
erstatnings- eller forsikringssum og foretager genopførelse af den
kunstneriske
udsmykning anvendes reglerne i § 24, stk. 1-5.
Stk. 9.
Fortjeneste
eller tab ved salg af den kunstneriske udsmykning medregnes i den
skattepligtige
indkomst for salgsåret efter reglerne i § 21, stk. 2, 1. og 2.
pkt.,
og stk. 3 og 5. Nedrivning af bygningen, hvor den kunstneriske
udsmykning
indgår, og ophør med udelukkende erhvervsmæssig anvendelse af bygningen samt
andre former for ophør af den kunstneriske udsmykning sidestilles med salg
efter 1. pkt.
Stk. 10.
Ved køb af
en kunstnerisk udsmykning, der kan afskrives efter stk. 1, kan køber
afskrive på anskaffelsessummen for den kunstneriske udsmykning efter denne
bestemmelse, såfremt den kunstneriske udsmykning købes sammen med den
bygning,
den kunstneriske udsmykning er indføjet i eller knytter sig til efter
stk. 1, 2. pkt.
§ 44 B.
2)
Udgifter afholdt til kunstnerisk udsmykning, der ophænges eller opstilles i
udelukkende erhvervsmæssigt benyttede bygninger, bortset fra bygninger, jf.
§ 14, stk. 2, nr. 4, der anvendes til beboelse, kan afskrives efter
reglerne i kapitel 2. Dog finder reglerne om delvis erhvervsmæssigt benyttede
driftsmidler og skibe i §§ 11-13 ikke anvendelse. Udgifterne skal
endvidere afskrives på en særskilt saldo. Afskrivningsretten kan ikke
udnyttes
af skattepligtige, der er nærtstående til kunstneren, eller af selskaber,
som kunstneren selv
eller kunstnerens nærtstående udøver en bestemmende indflydelse over, jf.
ligningslovens § 2, stk. 2.
Som nærtstående anses
ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses
ægtefæller eller dødsboer efter disse personer. Stedsbarns- og adoptivforhold
sidestilles med naturligt slægtskabsforhold.
Stk. 2.
Udgifter
til kunstnerisk udsmykning, der kan afskrives efter andre bestemmelser i
denne
lov, kan ikke afskrives efter stk. 1.
Stk. 3.
Afskrivning
efter stk. 1 kan alene ske for førstegangskøb af original billedkunst. I
tilfælde af tvivl om, hvorvidt den kunstneriske udsmykning kan kvalificeres
som
kunst, indhenter skattemyndighederne en vurdering af den kunstneriske
udsmykning fra Akademiraadet.
Stk. 4.
Ophører
bygningen, hvori den kunstneriske udsmykning er ophængt eller opstillet, med
at
være anvendt erhvervsmæssigt, anses den kunstneriske udsmykning for at være
solgt.
Kapitel 6
Almindelige bestemmelser
§ 45.
Anskaffelses- og salgssummer samt godtgørelser og vederlag for aktiver
omfattet
af denne lov omregnes til kontantværdi, der beregnes ved, at den kontante del
af anskaffelsessummen henholdsvis salgssummen lægges sammen med kursværdien
af
aktivets gældsposter. Afskrivninger foretages på grundlag af den således
omregnede anskaffelsessum m.v. Medmindre kursen på afståelsestidspunktet er
under 100, omregnes inkonverterbare lån for fiskerfartøjer, der af sælger er
stiftet eller overtaget før den 19. maj 1993, til kurs 100, såfremt lånet er
stiftet eller overtaget til en kurs på 100 eller derunder.
Stk. 2.
Ved salg af aktiver omfattet af denne
lov skal sælger og køber i købsaftale, skøde eller på anden skriftlig måde
foretage en fordeling af den samlede kontantomregnede salgssum på de aktiver,
der er omfattet af overdragelsen. Fordelingen skal foretages for
driftsmidler,
bygninger, installationer, kunstnerisk udsmykning, goodwill og andre
immaterielle aktiver. For driftsmidler og skibe foretages fordelingen under
ét
og for øvrige aktiver på hvert enkelt aktiv. Omfatter overdragelsen grund,
bolig, mælkekvote eller beholdninger, skal fordelingen tillige omfatte disse
aktiver.
Stk. 3.
Såvel den samlede kontantomregnede salgssum som den
fordeling på aktiver efter stk. 2, som parterne har aftalt, er
undergivet
de skatteansættende myndigheders prøvelse.
Stk. 4.
Er den skatteansættende myndighed for sælger og køber
ikke den samme, træffer dén skatteansættende myndighed for sælger, der i
øvrigt
foretager skatteansættelsen af sælger, afgørelse om den samlede salgssum og
fordelingen som nævnt i stk. 2 også med direkte bindende virkning for
køber. Er der mere end én sælger, og har disse ikke samme skatteansættende
myndighed,
eller er sælger ikke skattepligtig her til landet, bestemmer
skatteministeren,
hvilken skatteansættende myndighed der træffer afgørelsen.
Stk. 5.
Afgørelser om den samlede salgssum og fordelingen
efter stk. 4 kan ikke træffes uden forudgående høring af den eller de
skatteansættende myndigheder, der i øvrigt foretager skatteansættelsen af
sælger eller køber. Afgørelsen er direkte bindende for såvel sælger som
køber.
Afgørelsen kan af såvel sælger som køber påklages efter de regler, der efter
skattestyrelsesloven gælder for klage over den pågældende skatteansættende
myndigheds afgørelser af skatteansættelser.
Stk. 6.
Ved enhver ændring af sælgers salgssum for et aktiv
som følge af en ændret skatteansættelse skal købers anskaffelsessum for det
pågældende aktiv ændres tilsvarende. Ved enhver ændring af købers
anskaffelsessum for et aktiv, skal sælgers salgssum for det pågældende aktiv
ændres tilsvarende. Ændringen foretages af den skatteansættende myndighed for
sælger, jf. stk. 4.
§ 46.
Grundbeløbene i § 5, stk. 3, § 6, stk. 1, nr. 2,
§ 10,
§ 11, stk. 3, § 29, stk. 1, nr. 3, § 42,
stk. 2,
og § 43, stk. 2, reguleres efter personskattelovens § 20.
§ 47.
Med
salg sidestilles i denne lov andre former for afhændelse og afståelse.
§ 48.
Hvor andet ikke er særskilt fastsat, behandles forsikrings- og
erstatningssummer, herunder ekspropriationserstatninger, som salgssummer.
§ 49.
Erhvervelse og afståelse af aktiver ved gave, arv eller arveforskud
sidestilles
i denne lov med køb henholdsvis salg. Som anskaffelsessum eller salgssum
betragtes i disse tilfælde det beløb, der er lagt til grund ved beregningen
af
gaveafgift, boafgift eller indkomstskat af den pågældende erhvervelse. Har
denne ikke været afgifts- eller indkomstskattepligtig, betragtes som
anskaffelsessum eller salgssum det pågældende aktivs handelsværdi på
overdragelsestidspunktet. Reglerne i 1.-3. pkt. gælder ikke i det omfang,
erhververen efter skattelovgivningens regler herom indtræder i overdragerens
skattemæssige stilling.
§ 50.
Ved salg af aktiver omfattet af denne lov medregnes fortjeneste eller tab
fuldt
ud i den skattepligtige indkomst i salgsåret i tilfælde, hvor aktiverne hører
til den skattepligtiges næringsvej. Beskatningen sker efter statsskattelovens
§ 5, litra a.
Stk. 2.
I de
tilfælde, der er nævnt i stk. 1, formindskes saldoværdien for
udelukkende
erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler eller skibe med den del af den
afskrivningsberettigede saldoværdi, som vedrører det solgte aktiv. Denne del
af
saldoen beregnes ved, at anskaffelsessummen afskrives med de
afskrivningsprocenter, der er anvendt i de enkelte indkomstår.
§ 51.
Anskaffes aktiver, der er afskrivningsberettigede efter denne lov, til brug
for
forsøgs- eller forskningsvirksomhed, kan afskrivning påbegyndes før
igangsættelsen af den erhvervsvirksomhed, hvorpå forsøgene eller forskningen
tager sigte. Medmindre der er tale om et aktie- eller anpartsselskab kræves
dog
tilladelse fra skatteministeren.
§ 52.
En
skattepligtig, der har afskrevet efter denne lov, kan ændre den selvangivne
afskrivningssats, når meddelelse herom er indgivet til den skatteansættende
myndighed senest 3 måneder efter udløbet af selvangivelsesfristen.
Stk. 2.
I andre
tilfælde kan den selvangivne afskrivningssats kun ændres efter tilladelse fra
skatteministeren.
§ 53.
Skatteministeren kan bemyndige de statslige eller kommunale skattemyndigheder
til at træffe afgørelser efter denne lov. Ministeren kan fastsætte regler om
adgang til at klage over afgørelserne, herunder om, at afgørelserne ikke kan
indbringes for højere administrativ myndighed.
Kapitel 7
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 54.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning
fra og med indkomståret 1999, jf. dog stk. 3-8.
Stk. 2.
Lov om
skattemæssige afskrivninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 932 af 24.
oktober
1996, ophæves med virkning fra og med indkomståret 1999, jf. dog stk. 3,
4
og 6.
Stk. 3.
På
nybygninger, anlæg og installationer som nævnt i afsnit IV A i lov om
skattemæssige afskrivninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 932 af 24.
oktober
1996, kan der ikke foretages forskudsafskrivning efter nævnte lov, når den
bindende aftale om opførelse af aktivet indgås den 2. juni 1998 eller senere,
eller når planlægning af fremstilling af et sådant aktiv i egen virksomhed
foretages
den 2. juni 1998 eller senere.
Stk. 4.
For bindende aftaler om levering af
skibe, maskiner, inventar og lignende driftsmidler, nybygninger, anlæg og
installationer eller for planlægning af fremstilling af maskiner, inventar og
lignende driftsmidler samt nybygninger, anlæg og installationer i egen
virksomhed, finder § 14 og afsnit IV A i lov om skattemæssige
afskrivninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996, dog
fortsat anvendelse i indkomståret 1999 og senere indkomstår, når den bindende
aftale er indgået eller planlægningen er foretaget i indkomståret 1998 eller
tidligere indkomstår, jf. dog stk. 3. Det gælder dog ikke reguleringer
efter den tidligere afskrivningslovs § 29 P, stk. 8, for så vidt
angår reguleringer vedrørende indkomståret 1998 og senere indkomstår. I det
indkomstår, hvori der sker levering eller færdigfremstilling af et aktiv,
hvorpå der er foretaget forskudsafskrivninger efter reglerne i 1. pkt.,
fragår
de foretagne forskudsafskrivninger i aktivets afskrivningsberettigede
anskaffelsessum efter reglerne i § 5, stk. 1-3, for driftsmidler og
skibe, og efter reglerne i § 17 for bygninger og installationer.
Stk. 5.
§ 45,
stk. 1, 3. pkt., har virkning for overdragelser, der foretages den 1.
januar 1999 eller senere, udlodninger fra dødsboer, der foretages den 1.
januar
1999 eller senere eller ved skifte af uskiftet bo, når skiftebegæringen er
indgivet den 1. januar 1999 eller senere. Bestemmelsen kan dog anvendes ved
overdragelser i perioden fra og med den 2. juni 1998 til den 1. januar 1999,
hvis reglerne fører til en lavere beskatning end efter de hidtil gældende
regler.
Stk. 6.
Skatteministerens kompetence efter
§ 51 omfatter tillige ansøgninger vedrørende indkomstår forud for 1999
efter § 34 i den tidligere afskrivningslov, som indgives den 1. januar
2000 eller senere.
Stk. 7.
§ 52
har virkning for meddelelser og anmodninger om efterfølgende afskrivninger,
der
indgives den 1. januar 1999 eller senere, og § 30, stk. 3, i lov om
skattemæssige afskrivninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 932 af 24.
oktober
1996, ophæves med virkning fra samme dato.
Stk. 8.
Med
virkning for perioden fra den 1. juli 1998 til udløbet af indkomståret 1998,
jf. stk. 2, ændres i
§ 18,
stk. 1, litra b,
i lov om skattemæssige afskrivninger m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996, »plejehjem, der omfattes af
kapitel 16 i lov om social bistand,« til: »døgninstitutioner og bygninger,
der
er omfattet af lov om social service, og som udsættes for et tilsvarende
slid,«.
§ 55.
På
bygninger, der i indkomståret 1998 er omfattet af lov om skattemæssige
afskrivninger m.v. § 18, stk. 1, litra a, jf. lovbekendtgørelse nr.
932 af 24. oktober 1996, og hvor summen af anvendte afskrivningsprocenter i
indkomståret 1999 overskrider eller er over 60, kan afskrivning for
indkomståret 1999 kun foretages med indtil 4 pct. af anskaffelsessummen. Hvis
summen af anvendte afskrivningsprocenter i indkomståret 2000 overskrider
eller
er over 60, kan afskrivning for indkomståret 2000 ligeledes kun foretages med
indtil 4 pct. af anskaffelsessummen. Tilsvarende gælder for bygninger
omfattet
af lov om skattemæssige afskrivninger m.v. § 18, stk. 1, litra b,
jf.
lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996, hvor summen af anvendte
afskrivningsprocenter i indkomståret 1999 eller 2000 overskrider eller er
over
40.
§ 56.
Samtlige afskrivninger, herunder
forskudsafskrivninger og forlods afskrivninger, der efter de hidtil gældende
regler er foretaget for indkomståret 1998 og tidligere indkomstår, indgår ved
opgørelsen af foretagne afskrivninger efter denne lov. Afskrivninger som
nævnt
i 1. pkt., jf. dog stk. 3, medregnes ved opgørelsen af fortjeneste og
tab
efter denne lov.
Stk. 2.
Bestemmelserne i §§ 21 og 22 finder endvidere anvendelse på bygninger og
installationer, hvorpå der efter afsnit IV i den tidligere afskrivningslov
eller statsskattelovens § 6, litra a, er foretaget skattemæssig
afskrivning.
Stk. 3.
For
bygninger og installationer, der er anskaffet i perioden den 1. januar
1982-indkomståret 1990, og for udgifter til ombygning og forbedring af
bygninger og installationer, der er afholdt i perioden den 1. januar
1982-indkomståret 1990, opgøres de foretagne afskrivninger som de til og med
indkomståret 1990 foretagne afskrivninger pristalsreguleret til og med
indkomståret 1990. Forlods afskrivninger og forskudsafskrivninger
pristalsreguleres fra året efter forlodsafskrivningen eller anskaffelsen til
og
med indkomståret 1990. Hertil lægges summen af afskrivninger foretaget med
virkning for indkomståret 1991 og senere indkomstår.
§ 57.
Den afskrivningsberettigede saldoværdi for skibe ved udgangen af indkomståret
1998 efter den hidtil gældende § 12 i lov om skattemæssige afskrivninger
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996, overføres til den i
§ 5 nævnte samlede saldo for driftsmidler og skibe ved begyndelsen af
indkomståret 1999. Tilsvarende gælder for den særskilte afskrivningssaldo for
dok- og beddingsanlæg ved udgangen af indkomståret 1998 efter den hidtil
gældende § 29 D i lov om skattemæssige afskrivninger m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996.
§ 58.
Bestemmelserne
i § 25, stk. 1-3, afskærer ikke adgangen til at afskrive på bygning
eller fast ejendom anskaffet i indkomståret 1998 eller tidligere indkomstår,
herunder bygning og fast ejendom, der anvendes til sommer- eller fritidsbolig
for ejeren, når der har kunnet afskrives herpå efter de hidtil gældende
regler,
jf. § 29 C, stk. 1-3, i lov om skattemæssige afskrivninger m.v.,
jf.
lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996, samt statsskattelovens
§ 6,
litra a.
Stk. 2.
Medfører
salg af en ejendom eller bygning, hvorpå der hidtil har kunnet afskrives, jf.
stk. 1, at der ikke længere kan afskrives på ejendommen eller bygningen,
fordi denne anvendes til beboelse eller ikkeerhvervsmæssige formål, jf.
§ 25, stk. 1-3, kan et eventuelt tab ved salget uanset bestemmelsen
i
§ 26, stk. 2, fradrages i den skattepligtige indkomst for
afståelsesåret. Tabet opgøres som forskellen mellem salgssummen og det
uafskrevne beløb.
§ 58 A.
Udgifter til ombygning og forbedring af afskrivningsberettigede bygninger
og installationer, som er afholdt, men ikke fradraget i den skattepligtige
indkomst i indkomståret 1998 eller et tidligere indkomstår, kan fradrages, i
det omfang årets udgift ikke overstiger 5 pct. af det i stk. 2 anførte
beregningsgrundlag. Fradraget kan foretages, når ombygningen eller
forbedringen
er fuldført og tages i brug til et afskrivningsberettiget formål. Fradraget
kan
dog ikke foretages i det indkomstår, hvori bygningen afhændes eller nedrives,
eller installationen afhændes, udskiftes eller nedtages endeligt.
Stk. 2.
Er udgiften
til ombygning eller forbedring afholdt på en bygning m.v., der er anskaffet
den
1. januar 1982 eller senere, er beregningsgrundlaget afskrivningsgrundlaget
for
året før det indkomstår, hvori udgiften kan fradrages. Er bygningen m.v.
anskaffet før denne dato, opgøres beregningsgrundlaget som den del af
ejendomsværdien, der kan henføres til afskrivningsberettigede bygninger m.v.
Ved opgørelsen benyttes ejendomsværdien pr. seneste 1. oktober forud for det
indkomstår,
hvori udgiften eller forbedringen afholdes. I tilfælde, hvor der ikke er
ansat
en ejendomsværdi, benyttes handelsværdien pr. seneste 1. oktober forud for
det
indkomstår, hvori udgiften eller forbedringen afholdes.
Stk. 3.
Udgifter,
der i medfør af bestemmelsen i stk. 1 fuldt ud er fradraget i den
skattepligtige indkomst for ombygnings- eller forbedringsåret, indgår ikke i
afskrivningsgrundlaget.
§ 59.
Bestemmelsen i § 27 afskærer ikke adgangen til at afskrive på
dræningsanlæg
anskaffet i indkomståret 1998 eller tidligere, og hvorpå der har kunnet
afskrives efter den tidligere afskrivningslovs § 29 S, jf.
lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996, og på jordfaste dele af
markvandingsanlæg
anskaffet i indkomståret 1998 eller tidligere, og hvorpå der har kunnet
afskrives efter den tidligere afskrivningslovs § 18, stk. 1, litra
c,
jf. lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996, eller statsskattelovens
§ 6, litra a.
§ 60.
Uanset § 40 kan aktiver, der er erhvervet før den 1. januar 1998, og
godtgørelser og vederlag, hvor pligten til at udrede de omhandlede ydelser er
indtrådt før den 1. januar 1998, kun afskrives med indtil 10 pct. årligt. Ved
erhvervelse før den 1. januar 1998 af rettigheder, der er beskyttet efter
anden
lovgivning, og hvor den resterende beskyttelsesperiode på aftaletidspunktet
er
mindre end 10 år, afskrives med en sats, der svarer til, at
anskaffelsessummen
afskrives med lige store årlige beløb over den resterende
beskyttelsesperiode.
Stk. 2.
Stk. 1
gælder for goodwill, der er afskrivningsberettiget efter den hidtil gældende
bestemmelse i ligningslovens § 16 F som affattet ved lovbekendtgørelse
nr.
819 af 3. november 1997.
§ 61.
Uanset § 45 skal der ikke ske kontantomregning af anskaffelsessummen
m.v.
for aktiver, der er anskaffet i indkomståret 1998 eller tidligere indkomstår,
når anskaffelsessummen efter de hidtil gældende regler ikke skulle
kontantomregnes.
§ 62.
Salgssummer vedrørende miljøforbedrende driftsmidler i landbrug m.v., hvorpå
der er straksafskrevet efter den tidligere afskrivningslovs § 3 A, jf.
lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996, behandles efter reglerne i
denne
lovs § 6, stk. 2.
Stk. 2.
Udgifter
til miljøforbedrende anlæg i landbrug m.v., hvorpå der er straksafskrevet
efter
den tidligere afskrivningslovs § 21 A, jf. lovbekendtgørelse nr. 932 af
24. oktober 1996, medregnes i den sum af afskrivninger, der i forbindelse med
salg opgøres efter reglerne i denne lovs § 21. Udgifterne indgår ikke i
afskrivningsgrundlaget.
§ 63.
Driver
en skattepligtig inden udgangen af kalenderåret 1994 erhvervsvirksomhed i et
område, der er udpeget til erhvervszone efter § 3 i lov om planlægning,
finder bestemmelserne i stk. 2-8 anvendelse.
Stk. 2.
Samtlige de
til virksomheden hørende driftsmidler, der udelukkende benyttes
erhvervsmæssigt
i erhvervszonen, og som er anskaffet, efter at erhvervszonen blev udpeget,
afskrives på en særskilt saldo for det indkomstår, hvori virksomhed i
erhvervszonen påbegyndes, og for senere indkomstår, dog senest for
indkomståret
1999, jf. dog stk. 3-5. Afskrivning på særskilt saldo giver adgang til
anvendelse af forhøjet afskrivningssats efter stk. 6. Det er dog et
vilkår
for afskrivning på særskilt saldo, at virksomheden har været i uafbrudt drift
i
erhvervszonen i hele vedkommende indkomstår.
Stk. 3.
Bestemmelsen i stk. 2 finder ikke anvendelse på driftsmidler inden for
landbrug og fiskeri, herunder forædlingsindustrien vedrørende landbrugsvarer
og
fiskeforædlingsindustrien, såfremt der ydes eller er ydet offentlig støtte
til
anskaffelsen af de pågældende driftsmidler og der opstår tilbagebetalingskrav
herfor, der ikke er endeligt indfriet.
Stk. 4.
Bestemmelsen i stk. 2 finder ikke anvendelse på driftsmidler i
landbruget
og forædlingsindustrien vedrørende landbrugsvarer, hvor betingelserne for
støtte i forordning nr. 2328/91 om forbedring af landbrugsstrukturernes
effektivitet og forordning nr. 866/90 om forbedring af vilkårene for
forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter ikke er opfyldt. Såfremt der
ikke søges støtte efter forordning nr. 866/90, skal alene de materielle
betingelser i forordningen være opfyldt. Skatteministeren bemyndiges til at
fastsætte en fortegnelse over EF-retsakter med tilhørende
gennemførelsesregler,
som måtte udfylde, ændre, afløse eller supplere de i 1. pkt. nævnte
forordninger. Bestemmelsen i stk. 2 finder ikke anvendelse på
driftsmidler, hvor betingelserne for støtte i medfør af de i fortegnelsen
nævnte forskrifter ikke er opfyldt.
Stk. 5.
Bestemmelsen i stk. 2 finder ikke anvendelse på driftsmidler i
1)
skibsbygningsindustrien,
2)
kunstfiberindustrien,
3)
motorkøretøjsindustrien,
for så vidt angår projekter over 90 mio. kr., eller
4)
kul- og
stålindustrien.
Stk. 6.
Afskrivning
på særskilt saldo efter stk. 2 kan udgøre indtil 60 pct. af den
afskrivningsberettigede saldoværdi.
Stk. 7.
Foretager
en virksomhed afskrivning på såvel en særskilt saldo som på ordinær saldo,
jf.
§ 5, kan et fremkommet negativt saldobeløb efter den skattepligtiges
valg
udlignes ved, at det fradrages i den anden saldo.
Stk. 8.
Det på
særskilt saldo nedskrevne beløb, som er opgjort ved slutningen af
indkomståret
1999, tillægges saldoværdien på ordinær saldo, jf. § 5, ved begyndelsen
af
indkomståret 2000.
§ 64.
Såfremt et driftsmiddel, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt i en
erhvervszone og afskrives på særskilt saldo som nævnt i § 63, flyttes
uden
for erhvervszonen til fortsat udelukkende erhvervsmæssig benyttelse,
nedsættes
den afskrivningsberettigede saldoværdi på den særskilte driftsmiddelsaldo med
driftsmidlets handelsværdi. Handelsværdien tillægges samtidig virksomhedens
ordinære driftsmiddelsaldo.
Stk. 2.
Såfremt et
driftsmiddel, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt uden for en
erhvervszone,
flyttes til en erhvervszone og betingelserne for afskrivning på særskilt
saldo
som nævnt i § 63 er opfyldt, nedsættes den afskrivningsberettigede
saldoværdi på den ordinære driftsmiddelsaldo med driftsmidlets handelsværdi.
Handelsværdien tillægges samtidig den særskilte driftsmiddelsaldo.
§ 65.
For bygninger og installationer som nævnt i §§ 14 og 15, der er
beliggende
i en erhvervszone, og som er anskaffet, efter at erhvervszonen blev udpeget,
og
som benyttes erhvervsmæssigt af en virksomhed etableret i erhvervszonen inden
udgangen af kalenderåret 1994, fordobles de i § 17 nævnte
afskrivningssatser gældende for det indkomstår, hvori erhvervsmæssig
benyttelse
i erhvervszonen påbegyndes, og for senere indkomstår, dog senest for
indkomståret 1999.
Stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på bygninger og
installationer
m.v. inden for landbrug og fiskeri, herunder forædlingsindustrien vedrørende
landbrugsvarer og fiskeforædlingsindustrien, såfremt der ydes eller er ydet
offentlig støtte til anskaffelsen af de pågældende bygninger og
installationer
m.v. og der opstår tilbagebetalingskrav herfor, der ikke er endeligt
indfriet.
Stk. 3.
Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på bygninger og
installationer m.v. i landbruget og forædlingsindustrien vedrørende
landbrugsvarer, hvor betingelserne for støtte i forordning nr. 2328/91 om
forbedring af landbrugsstrukturernes effektivitet og forordning nr. 866/90 om
forbedring af vilkårene for forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter
ikke er opfyldt. Såfremt der ikke søges støtte efter forordning nr. 866/90,
skal alene de materielle betingelser i forordningen være opfyldt.
Skatteministeren bemyndiges til at fastsætte, hvilke EF- retsakter med
tilhørende gennemførelsesregler der måtte udfylde, ændre, afløse eller
supplere
de i 1. pkt. nævnte forordninger. Bestemmelsen i stk. 1 finder herefter
ikke anvendelse på bygninger og installationer m.v., hvor betingelserne for
støtte i medfør af de i fortegnelsen nævnte forskrifter ikke er opfyldt.
Stk. 4.
Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på bygninger og
installationer
m.v. i
1)
skibsbygningsindustrien,
2)
kunstfiberindustrien,
3)
motorkøretøjsindustrien,
for så vidt angår projekter over 90 mio. kr., eller
4)
kul- og
stålindustrien.
§ 66.
I
øvrigt finder reglerne i kapitel 2 og 3 tilsvarende anvendelse for aktiver,
der
afskrives efter reglerne i §§ 63-65.
§ 67.
Benytter et selskab eller en forening omfattet af selskabsskattelovens
§ 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 4, henlæggelser til investeringsfonds
til
forlods afskrivning på aktiver nævnt i § 6, stk. 1, nr. 1, 2 eller
4,
og som erhverves med henblik på udlejning, eller som allerede ved
erhvervelsen
er udlejet, kan selskabet ikke tillige fradrage udgiften til anskaffelsen
efter
§ 6, stk. 3.
§ 68.
For aktiver, der er anskaffet før den 12. maj 1989 til erhvervsmæssig
udlejning,
og som hidtil har været omfattet af reglerne i afsnit V A i lov om
skattemæssige afskrivninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 758 af 12.
december
1988, finder bestemmelserne i det nævnte afsnit fortsat anvendelse i stedet
for
reglerne i kapitel 2-4.
Stk. 2.
Overfører
en skattepligtig driftsmidler eller skibe, der er omfattet af afsnit V A i
den
i stk. 1 nævnte lov, til afskrivningsberettiget benyttelse efter kapitel
2
eller til udelukkende privat benyttelse, sidestilles sådan overførsel med
salg
og køb af driftsmidlerne eller skibene.
Stk. 3.
Som
salgssum og købesum anvendes handelsværdien på overførselstidspunktet.
§ 69.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Skatteministeriet, den 21. september
2004
Kristian Jensen
/Lise Bo Nielsen
Officielle noter
1)
Denne lovbekendtgørelse indeholder bemærkninger om ikrafttrædelsesregler, der
er ved taget i folketingsåret 2003-2004.
2)
Bestemmelsen i § 21, stk. 5, i den her anførte affattelse og
ændringer af § 25, stk. 7, § 39, stk. 2, § 40,
stk. 5, § 44 A, 1, 3. pkt., og § 44 B, stk. 1, 4. pkt.,
trådte i kraft den 11. juni 2004, jf. § 19, stk. 1, i lov nr. 458
af
9. juni 2004.
3)
Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af den nye
bestemmelse
i § 40 A, jf. § 5, stk. 1, i lov nr. 464 af 9. juni 2004.
Bestemmelsen har virkning fra den 1. januar 2005, jf. § 5, stk. 2,
i
lov nr. 464 af 9. juni 2004.
4)
Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af den nye
bestemmelse
i § 40 B, jf. § 5, stk. 1, i lov nr. 464 af 9. juni 2004.
Bestemmelsen har virkning fra den 1. januar 2003, jf. § 5, stk. 3,
1.
pkt., i lov nr. 464 af 9. juni 2004.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af afskrivningsloven og virksomhedsskatteloven (Justeringer af erhvervsbeskatningen) Retsinformation · 7. oktober 2004
- KOMMISSIONENS BESLUTNING af 30. juni 2004 om Belgiens påtænkte iværksættelse af en række fiskale foranstaltninger til fordel for søtransportsektoren (meddelt under nummer K(2004) 2040) (Kun den franske og den nederlandske udgave er autentiske) (EØS-relevant tekst) (2005/417/EF) EU-lovgivning · 30. juni 2004
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE (EU) 2024/2467 af 13. februar 2024 om foranstaltningerne Statsstøtte SA.52162 (2019/C) (ex 2018/FC) – Danmark og Statsstøtte SA.52617 (2019/C) (ex 2018/FC) – Sverige gennemført af Danmark og Sverige til fordel for Øresundsbro Konsortiet (Meddelt under nummer C(2024) 959) (Kun den engelske udgave er autentisk) (EØS-relevant tekst) EU-lovgivning · 13. februar 2024
- Energinet.dk's afgørelse om afslag på ansøgning om tilskud til produktion af elektricitet fra industrielle krafvarmeværker hjemvist Klagenævn (Nævnenes Hus) · 2. juli 2018
- Forslag til Lov om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven og andre skattelove (Kvoter og betalingsrettigheder) Retsinformation · 7. oktober 2004
- Forslag til Lov om ændring af afskrivningsloven, ejendomsavancebeskatningsloven og tonnageskatteloven (Beskatning ved afståelse af kontrakter om levering af skibe og andre driftsmidler samt entreprisekontrakter. Beskatning ved afståelse af skibe og andre driftsmidler, der endnu ikke er færdige til at indgå i driften af en virksomhed) Retsinformation · 4. marts 2005