Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om skattemæssige afskrivninger (afskrivningsloven)

Ikke gældende siden 22. september 2005 LBK nr 976 af 21/09/2004LovbekendtgørelseSkatte- og Vækstministeriet5. oktober 2004

Gældende udgave: LBK nr 1222 af 13/10/2025

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 1.971 afgørelser

Landsskatteretten 1.477, Retsinformation 481, Domsdatabasen 12, Klagenævn (Nævnenes Hus) 1

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse

af

lov om skattemæssige afskrivninger

(afskrivningsloven)

Herved bekendtgøres lov om skattemæssige afskrivninger

(afskrivningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 973 af 22. november 2002, med

de

ændringer, der følger af § 1 i lov nr. 458 af 9. juni 2004 og § 1 i

lov nr. 464 af 9. juni 2004.

1)

Kapitel 1

Lovens anvendelsesområde

§ 1.

Efter reglerne i denne lov kan skattemæssig afskrivning foretages på udgifter

til anskaffelse og forbedring af aktiver, der benyttes erhvervsmæssigt af den

skattepligtige, samt på visse andre udgifter.

Kapitel 2

Driftsmidler og skibe

Fælles bestemmelser

§ 2.

Maskiner, inventar og andre driftsmidler samt skibe afskrives efter reglerne

i

dette kapitel, såfremt de udelukkende eller delvis benyttes erhvervsmæssigt.

Stk. 2.

Udgifter

til anskaffelse af edb-software afskrives efter reglerne i dette kapitel,

uanset om der er tale om erhvervelse af en tidsubegrænset brugsrettighed i

henhold til en softwarelicensaftale eller lignende.

Stk. 3.

Antikviteter og andre aktiver, der efter deres art og anvendelse normalt ikke

Læs alt

udsættes for værdiforringelse, kan ikke afskrives. Kunstværker kan dog

afskrives efter §§ 44 A og 44 B.

§ 3.

Driftsmidler og skibe anses for anskaffet, når driftsmidlet eller skibet er

1)

leveret til en

igangværende virksomhed,

2)

bestemt til at indgå

i virksomhedens drift og

3)

færdiggjort i et

sådant omfang, at det kan indgå i driften.

§ 4.

Ændrer en skattepligtig benyttelsen af driftsmidler eller skibe fra

udelukkende

erhvervsmæssig benyttelse til privat benyttelse eller omvendt, behandles

dette

som salg henholdsvis køb af de pågældende aktiver. Det samme gælder ved

ændring

fra eller til delvis erhvervsmæssig benyttelse. Som salgssum eller købesum

anvendes handelsværdien på det tidspunkt, hvor benyttelsen ændres.

Udelukkende erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler og

skibe

§ 5.

Driftsmidler

og skibe, som en skattepligtig udelukkende benytter erhvervsmæssigt, skal

afskrives

på en samlet saldo for den enkelte virksomhed

,

jf. dog § 5 B.

Stk. 2.

Indkomstårets

afskrivninger foretages på grundlag af den afskrivningsberettigede saldoværdi

ved indkomstårets udgang. Denne værdi opgøres som saldoværdien ved

indkomstårets begyndelse med tillæg af anskaffelsessummen for driftsmidler og

skibe, der er anskaffet i indkomståret, og med fradrag af salgssummen for

driftsmidler og skibe, der er solgt og leveret i indkomstårets løb. Udgifter

til forbedring behandles på samme måde som anskaffelsessummer. Saldoværdien

ved

indkomstårets begyndelse udgør det beløb, hvortil driftsmidler og skibe

anskaffet i tidligere indkomstår er nedbragt ved afskrivninger.

Stk. 3.

Afskrivning

kan højst udgøre 25 pct. af den afskrivningsberettigede saldoværdi efter

stk. 2. Udgør den afskrivningsberettigede saldoværdi før indkomstårets

afskrivning et grundbeløb (i 1987-niveau) på 6.700 kr. eller derunder, kan

beløbet fradrages fuldt ud i den skattepligtige indkomst.

Stk. 4.

For

selskaber og foreninger omfattet af selskabsskattelovens § 1,

stk. 1,

nr. 1, 2 og 4, indgår anskaffelsessummen for driftsmidler og skibe omfattet

af

stk. 1, som enten erhverves med henblik på udlejning, eller som allerede

ved erhvervelsen er udlejet, ikke i den afskrivningsberettigede saldoværdi

for

anskaffelsesåret eller indkomståret efter anskaffelsesåret. For indkomståret

efter anskaffelsesåret kan der særskilt afskrives indtil 50 pct. af

anskaffelsessummen for udlejningsdriftsmidlet eller -skibet. Den del af

anskaffelsessummen, der ikke er afskrevet, tillægges den

afskrivningsberettigede

saldoværdi for det andet indkomstår efter anskaffelsesåret.

Stk. 5.

Sælges et

udlejningsdriftsmiddel eller -skib omfattet af stk. 4 i anskaffelsesåret

eller indkomståret efter anskaffelsesåret, fradrages henholdsvis medregnes

fortjeneste eller tab i den afskrivningsberettigede saldoværdi for det

indkomstår, hvori salget finder sted, jf. dog § 9. Bestemmelserne i

stk. 4, 2. og 3. pkt., finder ikke anvendelse.

Stk. 6.

Skatteministeren kan tillade, at

bestemmelsen i stk. 4 ikke skal finde anvendelse, når det efter

skatteministerens skøn må anses for godtgjort, at anskaffelsen af aktiver til

udlejning er et led i normal forretningsmæssigt drevet udlejningsvirksomhed

og

i det væsentlige ikke har til formål at opnå adgang til at foretage

skattemæssige afskrivninger på de anskaffede aktiver. Er der givet tilladelse

efter 1. pkt. for et indkomstår, kan reglerne om udskydelse af selskabers og

foreningers førsteårsafskrivninger på udlejningsaktiver ikke finde anvendelse

for efterfølgende indkomstår for udlejningsaktiver omfattet af tilladelsen,

medmindre tilladelsen bortfalder efter 3. pkt. En tilladelse efter 1. pkt.

bortfalder med virkning for det pågældende og efterfølgende indkomstår ved

væsentlige ændringer i de forudsætninger, der har været afgørende for

tilladelsen.

§ 5 A.

Har en skattepligtig solgt et driftsmiddel eller et skib omfattet af dette

kapitel til et beløb, der er mindre end anskaffelsessummen med fradrag af

samtlige foretagne afskrivninger, kan tabet fradrages i det indkomstår, hvori

driftsmidlet eller skibet er solgt. Opgørelsen af foretagne afskrivninger

sker

med den procentsats, som den skattepligtige har anvendt efter § 5,

stk. 3. Skrotning og lignende sidestilles med salg. Vælger den

skattepligtige at fradrage tabet, kan der ikke afskrives på det pågældende

aktiv i salgsåret. Saldoværdien efter § 5 ved indkomstårets begyndelse

skal i dette tilfælde formindskes med den uafskrevne del af

anskaffelsessummen

for aktivet. Den skattepligtige kan kun opnå fradrag for tab, i det omfang

formindskelsen med den uafskrevne del af anskaffelsessummen efter 5. pkt.

ikke

fører til en negativ saldo efter § 5.

§ 5 B.

Skibe med en bruttotonnage på 20 t eller derover, der anvendes til

erhvervsmæssig transport af passagerer eller gods, afskrives på en særskilt

saldo, når

1)

den skattepligtige er

omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, eller

stk. 6,

2)

den skattepligtige er

omfattet af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, og er

hjemmehørende i en anden EU-medlemsstat, eller

3)

skibet udlejes uden

besætning (bareboat) eller erhverves med henblik på sådan udlejning.

Stk. 2.

Afskrivning

kan højst udgøre 12 pct. af den afskrivningsberettigede saldoværdi. For

nybyggede

skibe, som alene er omfattet stk. 1, nr. 1 og 2, og som ikke undergives

beskatning efter tonnageskatteloven, kan afskrivning det første år, hvori der

kan foretages afskrivninger, dog udgør indtil 20 pct. af anskaffelsessummen,

hvorefter den resterede del af anskaffelsessummen tillægges den

afskrivningsberettigede saldoværdi for det efterfølgende indkomstår.

§ 5,

stk. 4-6, og § 6 finder ikke anvendelse.

Stk. 3.

For skibe,

som er omfattet af § 5, og som bliver omfattet af stk. 1 og 2,

beregnes saldoen efter disse stykker ved en forholdsmæssig fordeling af den

eksisterende saldo på grundlag af den regnskabsmæssige værdi af de pågældende

skibe og den regnskabsmæssige værdi af øvrige aktiver. Reglerne i 1. pkt.

finder tilsvarende anvendelse, når skibe omfattet af stk. 1 og 2 bliver

omfattet af § 5.

§ 6.

Den

skattepligtige kan i stedet for at afskrive efter § 5 vælge at fradrage

(straksafskrive)

hele anskaffelsessummen for nedennævnte driftsmidler m.v. i den

skattepligtige

indkomst for det indkomstår, hvori anskaffelsen finder sted, jf. dog

stk. 3:

1)

Driftsmidler, hvis

fysiske levealder må antages ikke at overstige 3 år.

2)

Driftsmidler med en

anskaffelsessum på et grundbeløb (i 1987-niveau) på 6.700 kr. eller derunder.

Aktiver i et samlesæt eller lignende samt aktiver, der er bestemt til at

fungere samlet, anses for ét driftsmiddel. Aktiver, der er bestemt til at

fungere sammen med allerede anskaffede aktiver, kan ikke straksafskrives,

såfremt den samlede anskaffelsessum overstiger grundbeløbet.

Forbedringsudgifter sidestilles med udgifter til anskaffelse af aktiver, der

er

bestemt til at fungere sammen med allerede anskaffede aktiver.

3)

Driftsmidler og skibe

til forsøgs- og forskningsvirksomhed bortset fra driftsmidler og skibe, der

anvendes til efterforskning efter råstoffer.

4)

Edb-software.

Stk. 2.

Sælges et aktiv, hvis anskaffelsessum

efter stk. 1 fuldt ud er fradraget i den skattepligtige indkomst for

anskaffelsesåret, skal salgssummen medregnes i den skattepligtige indkomst

for

det indkomstår, hvori leveringen finder sted, jf. dog § 9.

Stk. 3.

Selskaber

og foreninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1,

2

og 4, kan først fradrage udgifter til anskaffelse af aktiver omfattet af

stk. 1, nr. 1, 2 og 4, som erhverves med henblik på udlejning, eller som

allerede ved erhvervelsen er udlejet, i den skattepligtige indkomst for

indkomståret efter anskaffelsesåret. Skatteministeren kan efter reglerne i

§ 5, stk. 6, tillade, at 1. pkt. ikke skal finde anvendelse.

Stk. 4.

Sælges et

aktiv omfattet af stk. 3, skal salgssummen med fradrag af en eventuel

anskaffelsessum, der ikke fuldt ud er fradraget i den skattepligtige

indkomst,

medregnes i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori leveringen

finder sted, jf. dog § 9.

§ 7.

Udgift til reparation af et skadelidt driftsmiddel eller skib fradrages i den

skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori reparationen foretages.

Stk. 2.

Er der

udbetalt en forsikring eller erstatning i anledning af skaden, udgør

fradraget

dog kun det beløb, hvormed reparationsudgiften overstiger forsikrings- eller

erstatningssummen. Hvis forsikrings- eller erstatningssummen er større end

reparationsudgiften,

skal det overskydende beløb fradrages i saldoværdien efter § 5.

Stk. 3.

Som

reparationsudgifter betragtes udgifter, der medgår til at sætte aktivet i den

stand, det var i ved skadens indtræden.

§ 8.

I

det omfang en negativ saldo, der er fremkommet som følge af, at salgssummer

m.v. skal fradrages i afskrivningsgrundlaget, jf. § 5, stk. 2, ikke

medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår,

hvori den er opstået, skal den udlignes ved anskaffelser eller medregnes ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det følgende indkomstår.

Stk. 2.

Fristen for

udligning af et negativt saldobeløb kan efter tilladelse fra skatteministeren

forlænges, når der er indgået aftale om bestilling af aktiver til levering

inden udløbet af fristen efter stk. 1 og anskaffelsen af disse aktiver

kan

udligne den negative saldo. Tilladelse gives, såfremt aktiverne på grund af

leverandørens forhold først kan leveres efter fristens udløb og den

skattepligtige ikke har kunnet forudse eller afværge en overskridelse af

fristen efter stk. 1. Tilladelsen kan gøres betinget af, at der stilles

sikkerhed for skattebetalingen.

§ 9.

I

det indkomstår, hvori en virksomhed sælges eller i øvrigt ophører

(ophørsåret),

kan der ikke afskrives eller straksafskrives på driftsmidler eller skibe

omfattet af dette kapitel. Fortjeneste eller tab medregnes ved opgørelsen af

den skattepligtige indkomst for ophørsåret og opgøres som forskellen mellem

på

den ene side salgssummen for de i ophørsåret solgte driftsmidler og skibe,

herunder

salgssummen for straksafskrevne driftsmidler og skibe, og på den anden side

saldoværdien ved ophørsårets begyndelse med tillæg af beløb, der i ophørsåret

er anvendt til nyanskaffelser. Såfremt saldoværdien ved ophørsårets

begyndelse

er negativ, opgøres fortjeneste eller tab som forskellen mellem på den ene

side

salgssummerne med tillæg af et positivt beløb lig den negative saldo og på

den

anden side udgifterne til nyanskaffelser i ophørsåret.

Stk. 2.

Såfremt

saldoværdien ved ophørsårets udgang er positiv og der fortsat er driftsmidler

eller skibe, der ikke er solgt, videreføres den positive saldo for

efterfølgende indkomstår. Salgssummen for driftsmidler og skibe, der sælges

efter ophørsåret, fradrages i saldoværdien. Tab kan først fradrages i den

skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori det sidste driftsmiddel

eller

skib er solgt.

Stk. 3.

I de i

stk. 1 nævnte salgssummer fradrages eventuelle anskaffelsessummer, der

som

følge af reglerne i § 5, stk. 4, og § 6, stk. 3, ikke

fuldt

ud er fradraget i den skattepligtige indkomst, og som ikke i forvejen er

medregnet i saldoen.

Stk. 4.

For personer medregnes fortjeneste

eller tab opgjort efter stk. 1 og 2 med 90 pct. ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst.

Stk. 5.

Sælges et

driftsmiddel eller skib efter ophørsåret ud over de i stk. 2 nævnte

tilfælde, medregnes salgssummen fuldt ud i den skattepligtige indkomst for

det

indkomstår, hvori salget finder sted. For personer finder stk. 4

tilsvarende anvendelse på salgssummen.

§ 10.

Afskrivningsreglerne i §§ 5-9 kan anvendes på dok- og beddingsanlæg, der

er beregnet til bygning og reparation af skibe, samt på de bygninger,

installationer og lignende, der hører til selve dokken eller beddingen.

Anvendelsen af reglerne er betinget af, at der i et indkomstår anskaffes

aktiver som nævnt i 1. pkt. til en samlet anskaffelsessum af et grundbeløb (i

1987-niveau) på mindst 385.000 kr. og af, at fortjeneste m.v. på de

pågældende

aktiver også behandles efter de nævnte regler.

Delvis erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler og skibe

§ 11.

Driftsmidler og skibe, som en skattepligtig benytter både til erhvervsmæssige

og til private formål, skal afskrives særskilt for hvert enkelt driftsmiddel

eller skib.

Stk. 2.

Afskrivning

kan i anskaffelsesåret beregnes med indtil 25 pct. af anskaffelsessummen. For

hvert af de følgende indkomstår kan afskrivning beregnes med indtil 25 pct.

af

det beløb, der henstår uafskrevet ved indkomstårets begyndelse. Af den

således

beregnede afskrivning kan fradrages et beløb, der svarer til den

erhvervsmæssige benyttelse i det pågældende indkomstår.

Stk. 3.

Udgør

anskaffelsessummen, eller er den inden afskrivning nedbragt til et grundbeløb

(i 1987-niveau) på 6.700 kr. eller derunder, kan det beløb, der svarer til

den

erhvervsmæssige benyttelse, fradrages fuldt ud i den skattepligtige indkomst.

Stk. 4.

Forbedringsudgifter vedrørende driftsmidler eller skibe som nævnt i

stk. 1

behandles som anskaffelsessummer og afskrives på samme måde og sammen med det

driftsmiddel eller skib, som udgiften vedrører.

Stk. 5.

For

driftsmidler med en anskaffelsessum på et grundbeløb (i 1987-niveau) på 6.700

kr. eller derunder, finder § 6, stk. 1, nr. 2, 2.-4. pkt.,

tilsvarende anvendelse.

§ 12.

Sælges et driftsmiddel eller skib som nævnt i § 11, kan der ikke for

salgsåret beregnes afskrivning på det solgte driftsmiddel eller skib.

Fortjeneste eller tab opgøres som forskellen mellem salgssummen og det

uafskrevne beløb ved salgsårets begyndelse forhøjet med eventuelle

forbedringsudgifter

afholdt i salgsåret. Ved beregningen af det uafskrevne beløb ved salgsårets

begyndelse fragår de afskrivninger, der er beregnet for de enkelte

indkomstår.

Fortjeneste eller tab medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

for salgsåret med en så stor del, som svarer til forholdet mellem de ved

indkomstopgørelsen i alt fratrukne afskrivninger og de samlede beregnede

afskrivninger.

§ 13.

Udgår et driftsmiddel eller skib som nævnt i § 11 af driften på grund af

en skade, kan der ikke afskrives på driftsmidlet eller skibet i det

indkomstår,

hvori skaden er indtruffet. For dette indkomstår behandles driftsmidlet eller

skibet, som om det er solgt. Fortjeneste eller tab, jf. § 48, opgøres

efter § 12.

Stk. 2.

Såfremt der

til reparation af et skadelidt driftsmiddel eller skib afholdes udgifter, der

overstiger en i anledning af skaden udbetalt forsikrings- eller

erstatningssum,

kan den del af det overskydende beløb, der svarer til den erhvervsmæssige

andel

i driftsmidlets eller skibets benyttelse i det pågældende indkomstår,

fradrages

i den skattepligtige indkomst. Overstiger forsikrings- eller

erstatningssummen

reparationsudgifterne, skal en så stor del af det overskydende beløb, som

svarer til forholdet mellem de for tidligere indkomstår foretagne

afskrivninger

og de samlede beregnede afskrivninger på driftsmidlet eller skibet for disse

indkomstår, medregnes i den skattepligtige indkomst.

Kapitel 3

Bygninger, installationer og drænings- og

markvandingsanlæg på jordbrugsbedrifter

Bygninger og installationer

§ 14.

Erhvervsmæssigt benyttede bygninger afskrives særskilt for hver enkelt

bygning

efter reglerne i dette kapitel.

Stk. 2.

Uanset

bestemmelsen i stk. 1 kan afskrivning ikke foretages på bygninger, der

anvendes til

1)

kontor,

2)

virksomhed som

pengeinstitut, realkreditinstitut, kreditinstitut, garantifond,

forsikringsselskab, værdipapircentral, fondsbørs, fondsmæglerselskab samt

lignende virksomhed inden for den finansielle sektor, herunder

betalingsformidling,

3)

drift af

postvirksomhed, bortset fra bygninger, hvori der sker postsortering med

industrielt præg,

4)

beboelse eller hertil

knyttede formål, bortset fra hoteller og campinghytter samt døgninstitutioner

og bygninger, der er omfattet af lov om social service, og som udsættes for

et

tilsvarende slid, jf. dog nr. 5,

5)

hoteller og

plejehjem, der er opdelt i ejerlejligheder, eller

6)

hospitaler,

fødeklinikker, lægeklinikker og -huse, tandlægeklinikker, klinikker for

fysioterapi samt anden virksomhed med sygdomsbehandling.

Stk. 3.

Uanset

stk. 2, nr. 1-3, kan bygninger eller lokaler, der er beliggende i

tilknytning til erhvervsmæssigt benyttede bygninger afskrives, når de

pågældende bygninger eller lokaler tjener driften af den virksomhed, hvortil

de

afskrivningsberettigede bygninger anvendes. Under samme betingelser omfatter

bestemmelsen

i 1. pkt. også udgravninger, veje, gårdspladser, parkeringspladser, hegn

eller

lignende, dog ikke udgifter til erhvervelse af grund. Uanset stk. 1 kan

bygninger eller lokaler, dog bortset fra garager og laboratorier, der er

beliggende i tilknytning til erhvervsmæssigt benyttede bygninger, hvorpå der

ikke kan afskrives efter stk. 2, heller ikke afskrives, når de

pågældende

bygninger eller lokaler tjener driften af den virksomhed, hvortil de

ikkeafskrivningsberettigede bygninger anvendes. Under samme betingelser

omfatter bestemmelsen i 3. pkt. også udgravninger, veje, gårdspladser,

parkeringspladser, hegn eller lignende.

§ 15.

Installationer, der udelukkende tjener bygninger, hvorpå der kan afskrives

efter § 14, behandles og afskrives som de nævnte bygninger. Det gælder

dog

ikke installationer, hvorpå der har kunnet afskrives efter stk. 2 eller

3.

Stk. 2.

Installationer, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, og som ikke er

omfattet af stk. 1, afskrives særskilt for hver enkelt installation

efter reglerne

i dette kapitel. Såfremt flere installationer vedrørende en bygning er

anskaffet i samme indkomstår, kan de pågældende installationer dog afskrives

under ét.

Stk. 3.

Installationer, der benyttes til både

erhvervsmæssige og private formål, afskrives særskilt. Afskrivning beregnes

af

den samlede anskaffelsessum. Af den beregnede afskrivning kan ved opgørelsen

af

den skattepligtige indkomst fradrages et beløb, der svarer til den

erhvervsmæssige benyttelse i det pågældende indkomstår.

Stk. 4.

Der kan ikke

afskrives på installationer i beboelsesejendomme med en eller to selvstændige

lejligheder (en- eller tofamilieshuse). Ejere af ejerlejligheder, der

benyttes

til beboelse, kan ikke afskrive på installationer i den bygning, hvori

ejerlejligheden findes.

§ 16.

En

bygning eller en installation anses for anskaffet i det indkomstår, hvori

bygningen eller installationen erhverves eller opføres og benyttes

erhvervsmæssigt. Udgift til ombygning og forbedring er afskrivningsberettiget

fra og med det indkomstår, hvori udgiften er afholdt, og ombygningen eller

forbedringen benyttes erhvervsmæssigt.

§ 17.

Afskrivning på bygninger efter § 14 og installationer efter § 15,

stk. 1 og 2, kan fra og med anskaffelsesåret foretages med indtil 5 pct.

årligt af anskaffelsessummen. Afskrivning på installationer omfattet af

§ 15, stk. 3, beregnes med indtil 5 pct. af anskaffelsessummen.

Stk. 2.

Den i

stk. 1 nævnte afskrivningssats forhøjes, når det må antages, at

bygningen

eller installationen er udsat for en sådan fysisk forringelse, at den trods

normal vedligeholdelse vil have mistet sin værdi senest 25 år efter

opførelsen.

Afskrivningssatsen forhøjes til en sats lig med summen af 3 pct. og en sats,

der svarer til, at bygningen eller installationen afskrives med lige store

årlige

beløb over den antagelige levetid.

Stk. 3.

Såfremt en

bygning, hvorpå der kan afskrives efter § 14, stk. 3, knytter sig

til

en bygning, for hvilken afskrivningssatsen forhøjes efter stk. 2, gælder

den forhøjede sats også for den tilknyttede bygning.

§ 18.

Udgifter til ombygning eller forbedring afskrives særskilt, jf. § 17.

Såfremt udgifterne er afholdt i samme indkomstår, kan afskrivning dog

foretages

under ét.

Stk. 2.

Udgifter

til ombygning eller forbedring af afskrivningsberettigede bygninger og

installationer

omfattet af § 15, stk. 2 eller 3, kan i stedet fradrages straks, i

det omfang indkomstårets udgift til vedligeholdelse, ombygning og forbedring

ikke overstiger 5 pct. af afskrivningsgrundlaget for den bygning eller

installation, som udgifterne vedrører, for året før det indkomstår, hvori

udgiften kan fradrages. Ved opgørelsen af, om udgifterne overstiger 5 pct. af

afskrivningsgrundlaget, medregnes først udgift til vedligeholdelse. Udgifter

til tilbygning behandles kun som ombygnings- eller forbedringsudgifter, når

tilbygningen udgør en naturlig del af den eksisterende bygning. Ved ombygning

eller forbedring af installationer omfattet af § 15, stk. 3,

fradrages alene den del af det opgjorte beløb efter 1. og 2. pkt., der svarer

til den erhvervsmæssige benyttelse i det pågældende indkomstår.

Stk. 3.

Fradrag

efter stk. 2 foretages i det indkomstår, hvori udgiften afholdes, uanset

om ombygningen eller forbedringen endnu ikke benyttes erhvervsmæssigt efter

§ 16, 2. pkt. Fradraget kan dog ikke foretages i indkomstår, hvori der

ikke kan afskrives på bygningen eller installationen, jf. § 20, eller i

det indkomstår, hvori bygningen eller installationen anskaffes, jf.

§ 16,

1. pkt.

Stk. 4.

Udgifter,

der er fratrukket efter stk. 2, anses ikke som afskrivninger og

medregnes

ikke til anskaffelsessummen ved opgørelsen af skattepligtig fortjeneste eller

tab efter § 21. Ved ombygning eller forbedring af installationer

omfattet

af § 15, stk. 3, finder 1. pkt. anvendelse på det beløb, der er

opgjort efter stk. 2, 1. og 2. pkt.

Stk. 5.

I det

omfang udgift til ombygning eller forbedring modsvares af en forsikrings-

eller

erstatningssum, kan udgiften ikke fradrages efter reglen i stk. 2.

§ 19.

Anvendes kun en del af en bygning til formål, der berettiger til afskrivning

efter § 14, kan der kun afskrives på den del af anskaffelsessummen, der

forholdsmæssigt svarer til den nævnte bygningsdels etageareal. Ved en

forøgelse

af den del af den samlede anskaffelsessum, der berettiger til afskrivning

efter

1. pkt., udgør den del af anskaffelsessummen, der før ændringen var

afskrivningsberettiget,

og den del af anskaffelsessummen, hvormed den afskrivningsberettigede del af

anskaffelsessummen

forøges, særskilte afskrivningsgrundlag. Ved en reduktion af den del af den

samlede

anskaffelsessum, der berettiger til afskrivning efter 1. pkt., udgør den

reducerede afskrivningsberettigede del af anskaffelsessummen et særskilt

afskrivningsgrundlag. Den del af anskaffelsessummen, som der herefter ikke

kan

afskrives på, udgør et særskilt grundlag. Summen af de anvendte

afskrivningsprocenter for hver enkelt særskilte afskrivningsgrundlag kan ikke

overstige 100.

Stk. 2.

Udgifter

til ombygning og forbedring kan afskrives efter § 18, når udgiften

direkte

vedrører den afskrivningsberettigede del af bygningen.

Stk. 3.

Udgifter

til ombygning og forbedring, som ikke direkte kan henføres til den

afskrivningsberettigede

eller den ikkeafskrivningsberettigede del af bygningen, kan afskrives efter

§ 18 efter forholdet mellem den afskrivningsberettigede bygningsdels

etageareal og bygningens samlede etageareal.

Stk. 4.

Anvendes

under 25 pct. af bygningens etageareal til afskrivningsberettiget formål,

herunder afskrivning efter § 14, stk. 3, kan der dog kun afskrives

på

bygningen, såfremt det nævnte etageareal udgør mindst 300 kvadratmeter.

Stk. 5.

Er den del af bygningens samlede

anskaffelsessum, der kan henføres til bolig, fastsat efter § 45, indgår

denne del ikke i den del af anskaffelsessummen, der berettiger til

afskrivning

efter stk. 1. I andre tilfælde indgår i anskaffelsessummen efter

stk. 1 ikke den del, der efter en ejerboligfordeling på ejendommen efter

vurderingslovens § 33 kan henføres til ejerboligen. Tilsvarende

medregnes

etagearealet af denne bygningsdel ikke efter stk. 1.

§ 20.

Afskrivning

kan ikke foretages i det indkomstår, hvori bygningen sælges eller nedrives.

Det

samme gælder, når en installation omfattet af § 15, stk. 2 eller 3,

sælges, udskiftes eller nedtages endeligt.

Stk. 2.

Ophører den

skattepligtige med at anvende bygningen eller installationen erhvervsmæssigt,

kan bygningen eller installationen ikke afskrives i de indkomstår, hvori

sådan

anvendelse ikke har fundet sted.

§ 21.

Genvundne afskrivninger eller tab ved salg af bygninger eller installationer,

hvorpå der er afskrevet efter § 14 eller § 15, medregnes i den

skattepligtige indkomst for salgsåret efter reglerne i stk. 2-7,

medmindre

§ 24 finder anvendelse.

Stk. 2.

Fortjenesten opgøres for hver bygning eller installation omfattet af

§ 15,

stk. 2, som forskellen mellem salgssummen og den nedskrevne værdi.

Sidstnævnte værdi opgøres som de afskrivningsberettigede udgifter til

anskaffelse, forbedringer m.v. med fradrag af samtlige foretagne

afskrivninger,

herunder forlods afskrivninger og forskudsafskrivninger. For bygninger som

nævnt i § 19 opgøres den gennemsnitlige andel af den samlede

anskaffelsessum, som de afskrivningsberettigede udgifter til anskaffelse og

forbedringer m.v. udgør. Den gennemsnitlige andel kan dog altid fastsættes

til

mindst det beløb, der kunne være afskrevet, såfremt der var foretaget

maksimale

afskrivninger på bygningen i den periode, hvor bygningen har været

afskrivningsberettiget. Den andel af den samlede salgssum, der skal indgå ved

opgørelsen efter 1. pkt. og stk. 3, udgøres af den andel, der er opgjort

efter 3. og 4. pkt. Som genvundne afskrivninger medregnes højst de foretagne

afskrivninger,

herunder forlods afskrivninger og forskudsafskrivninger, på det solgte aktiv.

Stk. 3.

Tab opgøres

for hver bygning eller installation omfattet af § 15, stk. 2, som

forskellen mellem den nedskrevne værdi og salgssummen.

Stk. 4.

For

installationer, der er afskrevet efter § 15, stk. 3, opgøres

fortjeneste eller tab som forskellen mellem salgssummen og den nedskrevne

værdi

ved salgsårets begyndelse forhøjet med eventuelle forbedringsudgifter afholdt

i

salgsåret. Ved opgørelsen af den nedskrevne værdi ved salgsårets begyndelse

fragår de afskrivninger, der er beregnet for de enkelte indkomstår.

Fortjeneste

eller tab medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for

salgsåret

med en så stor del, som svarer til forholdet mellem de ved indkomstopgørelsen

i

alt fratrukne afskrivninger og de samlede beregnede afskrivninger. Som

genvundne afskrivninger beskattes i alt højst de fratrukne afskrivninger.

Stk. 5.

2)

Sælges en bygning eller

installation ejet af en eller flere personer til et selskab m.v., og har

sælgerne bestemmende indflydelse på selskabets handlemåde på grund af

aktiebesiddelse, anden form for ejerskab, vedtægtsbestemmelse, aftale eller

fælles ledelse, kan tab efter stk. 3 eller 4 ikke fradrages. Ved

bestemmende indflydelse på grund af aktiebesiddelse forstås ejerskab eller

rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes

mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af

stemmerne. I øvrige tilfælde foreligger der bestemmende indflydelse ved

ejerskab, såfremt der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. i

ejerandel.

Stk. 6.

For

personer medregnes genvundne afskrivninger med 90 pct. ved opgørelsen af den

skattepligtige

indkomst.

Stk. 7.

Ved salg af

en bygning, hvorpå den skattepligtige før erhvervelsen af bygningen har

afskrevet

efter reglerne i § 39, medregnes til anskaffelsessummen ved opgørelsen

af

fortjeneste eller tab tillige den del af de afholdte udgifter til ombygning

af

lejede lokaler, der svarer til de i lejeperioden foretagne afskrivninger. Ved

opgørelsen af samtlige foretagne afskrivninger medregnes de efter § 39,

stk. 1 og 2, foretagne afskrivninger.

§ 22.

Når en bygning, hvorpå der er afskrevet efter § 14, nedrives, kan der

foretages et fradrag i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori

nedrivningen sker. Fradraget opgøres som bygningens nedskrevne værdi efter

§ 21, stk. 2, nedsat med den eventuelle salgssum for bygninger

eller

materialer m.v. Det samme gælder, når en installation, hvorpå der er

afskrevet

efter § 15, stk. 2 eller 3, udskiftes eller nedtages endeligt. For

installationer, hvorpå der er afskrevet efter § 15, stk. 3, opgøres

fradraget som den del af den nedskrevne værdi efter § 21, stk. 4,

nedsat med en eventuel salgssum, som svarer til forholdet mellem de

afskrivninger, der i alt er fratrukket ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst, og de samlede beregnede afskrivninger. Fradrag efter 1. pkt. kan

dog

kun foretages, når den skattepligtige i mindst 5 år før nedrivningen har ejet

bygningen eller installationen og i en periode af mindst samme længde, mens

den

skattepligtige her ejet bygningen eller installationen, har anvendt den til

et

afskrivningsberettiget formål.

Stk. 2.

Hvis

betingelsen i stk. 1, 5. pkt., ikke er opfyldt, kan tabet fradrages i

det

indkomstår, hvori ejendommen eller den del af ejendommen, hvor bygningen

eller

installationer var beliggende, sælges. Tabet opgøres som bygningens eller

installationens nedskrevne værdi på tidspunktet for nedrivningen nedsat med

den

eventuelle salgssum for bygninger, installationer eller materialer m.v.

§ 23.

Hvis

der på en bygning eller installation sker en skade, der ikke kan udbedres ved

normal vedligeholdelse, kan afskrivning fra og med det indkomstår, hvori

skaden

indtræffer, kun beregnes af den del af anskaffelsessummen, som svarer til

forholdet mellem bygningens eller installationens værdi efter skadens

indtræden

og værdien umiddelbart forinden. Den værdiforringelse, der er sket som følge

af

en skade, kan fradrages i det indkomstår, hvori skaden er sket. Med hensyn

til

udgifter, der anvendes til udbedring af en sådan skade, finder § 18,

stk. 1, anvendelse.

§ 24.

Såfremt en skattepligtig ved en skade på sin ejendom har modtaget en

erstatnings- eller forsikringssum og foretager genopførelse eller ombygning

af

den skadelidte bygning, anvendes reglerne i stk. 2-11, når

1)

de genopførte

bygninger m.v. findes på den samme ejendom som de skaderamte bygninger, jf.

dog

stk. 6, og

2)

genopførelsen m.v.

sker enten i det indkomstår, hvori skaden indtræffer, eller i det nærmest

følgende indkomstår, idet fristen for genopførelse dog tidligst udløber med

det

førstkommende indkomstår efter det indkomstår, hvori erstatningssummen er

fastsat

endeligt.

Stk. 2.

Når særlige

omstændigheder taler derfor, kan fristerne i stk. 1 forlænges efter

tilladelse fra skatteministeren.

Stk. 3.

Afskrivningerne og afskrivningsgrundlaget videreføres uanset den skete skade

og

påvirkes ikke af de udgifter, der afholdes til genopførelsen m.v., eller af

erstatnings- eller forsikringssummen, såfremt de afholdte udgifter svarer til

den modtagne erstatnings- eller forsikringssum.

Stk. 4.

Er det

beløb, der anvendes til genopførelse m.v., større end forsikrings- eller

erstatningssummen, kan den skattepligtige ud over de i stk. 3 nævnte

afskrivninger foretage afskrivninger på den del af det overskydende beløb,

der

kan anses for anvendt på afskrivningsberettigede bygninger eller

installationer. Afskrivningerne på det overskydende beløb foretages efter

reglerne i § 18, stk. 1, om afskrivning på ombygnings- og

forbedringsudgifter.

Stk. 5.

Er det

beløb, der anvendes til genopførelse m.v., mindre end forsikrings- eller

erstatningssummen, fragår forskelsbeløbet i afskrivningsgrundlaget efter

stk. 3. Ved senere salg af bygningen anses beløbet som en foretagen

afskrivning ved opgørelse af genvundne afskrivninger eller tab efter

§ 21.

Overstiger forskelsbeløbet den nedskrevne værdi på tidspunktet for skadens

indtræden, medregnes den overskydende del af forskelsbeløbet i den

skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori genopførelsen senest skal

være sket, jf. stk. 1, nr. 2, og stk. 2. For personer medregnes dog

kun 90 pct. af den overskydende del af forskelsbeløbet.

Stk. 6.

Uanset

bestemmelsen i stk. 1, nr. 1, ikke er opfyldt, finder stk. 2-5

anvendelse, såfremt

1)

en lov eller en

offentlig myndigheds bestemmelse hindrer, at genopførelse sker på den

ejendom,

hvor de skaderamte bygninger m.v. fandtes, eller

2)

skaden har ramt en

eller flere erhvervsejendomme, der tilhører samme ejer og udgør en

driftsenhed,

og ejeren ønsker at foretage genopførelse på en anden af disse ejendomme end

den skaderamte.

Stk. 7.

Bestemmelsen i stk. 6 gælder dog kun, såfremt den skattepligtige inden

for

fristerne efter stk. 1, nr. 2, og stk. 2, foretager genopførelse

for

et beløb, der mindst svarer til erstatnings- eller forsikringssummen.

Stk. 8.

Overstiger

de samlede udgifter ved en genopførelse på en anden ejendom end den ejendom,

hvor de skaderamte bygninger fandtes, erstatnings- eller forsikringssummen,

tillægges det overskydende beløb afskrivningsgrundlaget for den genopførte

bygning m.v. Sker genopførelse af flere bygninger m.v., fordeles det

overskydende beløb til afskrivningsgrundlagene for de genopførte bygninger

m.v.

efter andelen af de samlede udgifter til genopførelse af de enkelte bygninger

m.v.

Stk. 9.

Ved

genopførelse af bygninger m.v. på en anden ejendom end den ejendom, hvor de

skaderamte bygninger m.v. fandtes, overføres den del af

afskrivningsgrundlaget

for og de foretagne afskrivninger på bygninger m.v. på den skaderamte

ejendom,

der kan henføres til det skaderamte. Sker genopførelse af flere bygninger

m.v.,

fordeles den del af afskrivningsgrundlaget og de foretagne afskrivninger, der

kan

henføres til det skaderamte, efter andelen af de samlede udgifter til

genopførelse

af de enkelte bygninger m.v.

Stk. 10.

Ved

anvendelse af reglerne i stk. 2-9, skal reglerne i

ejendomsavancebeskatningslovens § 10 samtidig anvendes.

Stk. 11.

Finder

genopførelse eller genanskaffelse ikke sted inden for de i stk. 1 og 2

nævnte frister, skal de genvundne afskrivninger, jf. § 21, med tillæg af

5

pct. for hvert år fra udløbet af det indkomstår, hvori de genvundne

afskrivninger konstateres, og indtil udløbet af det indkomstår, hvori

genopførelsen senest skulle være sket, medregnes i den skattepligtige

indkomst

for sidstnævnte indkomstår.

§ 25.

Udgifter til anskaffelse og forbedring af bygninger, som ikke opfylder

betingelserne for afskrivning i § 14, kan afskrives, såfremt bygningen

er

opført på lejet grund, bortset fra bygninger, der anvendes til beboelse eller

ikkeerhvervsmæssige formål. Afskrivningen kan fra og med anskaffelsesåret

eller

året for forbedringen foretages med indtil 5 pct. årligt af

anskaffelsessummen

eller forbedringsudgiften. Den årlige afskrivning kan dog ikke overstige et

beløb svarende til, at afskrivning sker med lige store årlige beløb over

lejeperioden, hvis lejemålet er indgået for et bestemt tidsrum eller over en

periode, hvori lejeren er sikret uopsigelighed. Såfremt der ved lejemålets

ophør ydes erstatning for bygningerne med et beløb, der er fastsat på

forhånd,

reduceres afskrivningsgrundlaget med dette beløb.

Stk. 2.

For fast

ejendom, hvorpå der hviler en nedlæggelses- eller nedrivningsklausul, og som

ikke opfylder betingelserne for afskrivning i § 14, finder reglerne i

stk. 1 tilsvarende anvendelse.

Stk. 3.

Anskaffelsessummen

for fast ejendom, hvorpå der hviler en hjemfaldsforpligtelse eller anden

forpligtelse af lignende art, jf. dog stk. 2, kan fra og med

anskaffelsesåret afskrives over antallet af år indtil det tidspunkt, hvor

hjemfaldsretten kan gøres gældende, bortset fra fast ejendom, der anvendes

til

beboelse eller ikkeerhvervsmæssige formål. Såfremt ejendommens bygninger

opfylder

betingelserne for afskrivning i § 14, skal anskaffelsessummen for

bygningerne afskrives efter den nævnte bestemmelse. Afskrivningen efter 1.

pkt.

sker efter en progressivt stigende skala, der fastsættes af Ligningsrådet.

Hvis

der ved hjemfaldet skal ske tilbagebetaling eller ydes erstatning med et på

forhånd fastsat beløb, reduceres afskrivningsgrundlaget med beløbet.

Stk. 4.

Anvendes en

væsentlig del af en ejendom, der omfattes af stk. 1, 2 eller 3,

erhvervsmæssigt til andre formål end beboelse, kan der foretages afskrivning

på

så stor en del af anskaffelsessummen, som forholdsmæssigt svarer til denne

del

af ejendommen.

Stk. 5.

Installationer, der udelukkende tjener bygninger, hvorpå der kan afskrives

efter stk. 1, 2 eller 3, behandles og afskrives som de nævnte bygninger.

Stk. 6.

Der kan

ikke afskrives efter stk. 1 eller 2 i det indkomstår, hvori lejemålet er

ophørt eller nedlæggelsen eller nedrivningen er sket. Der kan heller ikke

afskrives i det indkomstår, hvori en nedlæggelsesklausul, nedrivningsklausul

eller hjemfaldsforpligtelse opgives. Ligeledes kan der ikke afskrives i det

indkomstår, hvori en bygning eller ejendom omfattet af stk. 1, 2 eller 3

sælges.

Stk. 7.

2)

Der kan ikke afskrives efter stk. 1 eller 2, hvis der som følge af, at

den

ene part har bestemmende indflydelse på den anden parts handlemåde eller ved

lejemål mellem nærtstående, ikke består en reel risiko for opsigelse af

lejemålet. Endvidere kan der ikke afskrives ved lejemål, hvor lejemålet er

indgået mellem selskaber eller mellem personer og selskaber, i det omfang

nærtstående har bestemmende indflydelse i det eller de selskaber, der er part

i

lejemålet. Bestemmende indflydelse vil altid foreligge, såfremt en eller

flere

personer på grund af ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder direkte

eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller råder over mere

end 50 pct. af stemmerne i et selskab, der er part i lejemålet. I øvrige

tilfælde foreligger der bestemmende indflydelse, såfremt der direkte eller

indirekte ejes mere end 50 pct. i ejerandel. Som nærtstående anses den

skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn

og

disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og

adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold. Tilsvarende kan der

ikke

afskrives, hvis der ikke består en reel risiko for, at en nedlæggelses- eller

nedrivningsklausul vil blive gjort gældende. Der kan ikke afskrives, hvis der

ydes erstatning efter vurdering for bygninger eller ejendom omfattet af

stk. 1, 2 eller 3, eller hvis lejeren er tillagt en køberet til den

lejede

grund ved lejeperiodens udløb på vilkår, der afviger fra markedsvilkår.

§ 26.

Ved ophør af lejemålet eller nedlæggelse af en lejlighed m.v., inden der er

foretaget fuld afskrivning af anskaffelsessummen for bygningerne m.v. efter

§ 25, stk. 1 eller 2, kan det uafskrevne beløb fradrages i den

skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori lejemålet ophører eller

nedlæggelsen

sker. Dette gælder dog ikke, hvis lejemålet ophører som følge af, at lejeren

køber grunden.

Stk. 2.

Bestemmelserne i § 21 finder tilsvarende anvendelse ved salg af

bygninger

og ejendomme, hvorpå der er afskrevet efter § 25, stk. 1-3. Tab kan

dog ikke fradrages.

Stk. 3.

Nedrives en

bygning, der er afskrevet, som følge af, at den er opført på lejet grund,

eller

der påhviler ejendommen en hjemfaldsforpligtelse eller anden forpligtelse af

lignende art, kan der i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori

nedrivning sker, foretages et nedrivningsfradrag. Fradraget udgør det

uafskrevne beløb nedsat med eventuelle salgssummer for materialer m.v. For

bygninger omfattet af § 25, stk. 4, beregnes det uafskrevne beløb

på

grundlag af den gennemsnitlige andel af anskaffelsessummen, som de

afskrivningsberettigede udgifter til anskaffelse og forbedring udgør.

Drænings- og markvandingsanlæg på jordbrugsbedrifter

§ 27.

Udgifter afholdt til opførelse af dræningsanlæg og jordfaste dele af

markvandingsanlæg på jordbrugsbedrifter afskrives med indtil 20 pct. årligt i

den skattepligtige indkomst fra og med det indkomstår, hvori anlægget er

færdiggjort og benyttes erhvervsmæssigt. Det er en betingelse, at anlægget og

den bedrift, som anlægget skal tjene, har samme ejer, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Afholdes

udgiften til opførelse af et dræningsanlæg eller jordfaste dele af et

markvandingsanlæg af forpagteren af den bedrift, som anlægget skal tjene, kan

forpagteren afskrive udgiften efter reglerne i stk. 1, 1. pkt.

Stk. 3.

Ved salg af

den ejendom, hvor anlægget findes, inden udgiften er afskrevet fuldt ud,

indtræder

erhververen i overdragerens skattemæssige stilling vedrørende afskrivningen.

Stk. 4.

Ved ophør

af forpagtningsaftalen, inden forpagteren har afskrevet udgiften fuldt ud,

indtræder

ejeren i forpagterens skattemæssige stilling vedrørende afskrivningen. I

tilfælde, hvor der er sket videreforpagtning fra en forpagter til en anden

forpagter, indtræder den anden forpagter i den første forpagters

skattemæssige

stilling vedrørende afskrivningen.

Kapitel 4

Forskudsafskrivning

§ 28.

Forskudsafskrivning

kan foretages efter reglerne i dette kapitel på driftsmidler og skibe, der

udelukkende skal benyttes erhvervsmæssigt, og hvorpå der kan afskrives efter

kapitel 2.

Stk. 2.

Forskudsafskrivning på driftsmidler kan alene foretages, når den

skattepligtige

senest den 3. oktober 2000 har indgået bindende aftale om levering af

driftsmidler, eller når den skattepligtige senest den 3. oktober 2000 har

planlagt fremstilling af et sådant aktiv i egen virksomhed.

Stk. 3.

Der kan

ikke foretages forskudsafskrivninger på skibe, som er omfattet af § 5 B.

§ 29.

Forskudsafskrivning kan foretages, når

1)

den skattepligtige

enten har truffet bindende aftale om levering af driftsmidlerne eller bygning

af skibet eller har planlagt at fremstille dem i egen virksomhed,

2)

levering eller

færdiggørelse af driftsmidlerne eller skibene ifølge aftalen eller planerne

tidligst skal ske i det første og senest i det fjerde indkomstår efter

bestillings- eller planlægningsåret og

3)

den samlede aftalte

anskaffelsessum eller, hvis aktiverne skal fremstilles i egen virksomhed, den

beregnede anskaffelsessum for aktiver med samme bestillings- eller

planlægningsår overstiger et grundbeløb (i 1987-niveau) på 770.000 kr.

Stk. 2.

Tilkommer

retten til afskrivning på aktiverne flere skattepligtige, kan den enkelte

skattepligtige

kun forskudsafskrive, hvis den enkeltes andel i den aftalte eller beregnede

anskaffelsessum for aktiver med samme bestillings- eller planlægningsår

overstiger grundbeløbet efter stk. 1, nr. 3. Skal aktiverne benyttes i

forskellige virksomheder, kan den skattepligtige kun forskudsafskrive, når

anskaffelsessummen for aktiverne for hver enkelt virksomhed overstiger

grundbeløbet.

§ 30.

Forskudsafskrivning kan første gang foretages ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst for bestillings- eller planlægningsåret og sidste

gang

ved indkomstopgørelsen for det tredje indkomstår efter bestillings- eller

planlægningsåret. Selskaber og foreninger omfattet af selskabsskattelovens

§ 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 4, kan dog tidligst forskudsafskrive på

driftsmidler og skibe, der erhverves med henblik på udlejning, eller som ved

indgåelse af bindende aftale om levering er udlejet, i året efter det

indkomstår, hvori bestilling eller planlægning er sket. Skatteministeren kan

efter reglerne i § 5, stk. 6, tillade, at 2. pkt. ikke skal finde

anvendelse.

Stk. 2.

Forskudsafskrivning kan kun foretages på aktiver, der ved indkomstårets udløb

endnu ikke opfylder betingelserne i § 3 for at kunne afskrives.

§ 31.

Forskudsafskrivning foretages på grundlag af den del af den samlede aftalte

eller beregnede anskaffelsessum, der overstiger grundbeløbet efter § 29,

stk. 1, nr. 3 (forskudsafskrivningsgrundlaget), dog kun i det omfang,

anskaffelsessummen kan afskrives efter denne lov. Eventuelle senere

prisstigninger indgår ikke i forskudsafskrivningsgrundlaget.

Stk. 2.

Forskudsafskrivningen kan foretages med indtil 15 pct. årligt af

forskudsafskrivningsgrundlaget. Forskudsafskrivningen kan dog i alt højst

udgøre 30 pct. af det nævnte grundlag.

§ 32.

Når

driftsmidler eller skibe, hvorpå der er forskudsafskrevet, bliver

afskrivningsberettigede efter § 5, fragår aktivernes faktiske

anskaffelsessum i den samlede aftalte eller beregnede anskaffelsessum,

efterhånden som aktiverne anskaffes. Anskaffelsessummen fragår først i

grundbeløbet, jf. § 29, stk. 1, nr. 3. Herefter fragår den

overskydende del af anskaffelsessummen i forskudsafskrivningsgrundlaget, jf.

§ 31, stk. 1. Der kan i det enkelte indkomstår alene

forskudsafskrives på den del af forskudsafskrivningsgrundlaget, der resterer

ved indkomstårets udløb.

§ 33.

I

det omfang et aktivs anskaffelsessum efter bestemmelsen i § 32 fragår i

forskudsafskrivningsgrundlaget, opgøres de forskudsafskrivninger, der er

foretaget på aktivet. Forskudsafskrivningerne for det enkelte aktiv beregnes

ved at gange den samlede forskudsafskrivningsprocent med den del af den

faktiske anskaffelsessum, der fragår i forskudsafskrivningsgrundlaget.

Såfremt

flere aktiver bliver afskrivningsberettigede i samme indkomstår, fordeles den

del af den faktiske anskaffelsessum, der fragår i

forskudsafskrivningsgrundlaget, forholdsmæssigt på aktiverne.

Stk. 2.

De

forskudsafskrivninger, der efter stk. 1 er foretaget på det enkelte

aktiv,

fratrækkes i aktivets afskrivningsberettigede anskaffelsessum. Den resterende

anskaffelsessum behandles efter reglerne i § 5, stk. 1-3.

§ 34.

Opfyldes forudsætningerne for forskudsafskrivning ikke, forhøjes den

skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori dette viser sig, dog senest

ved udløbet af det fjerde indkomstår efter bestillings- eller

planlægningsåret.

Forhøjelsen foretages med tillæg efter reglerne i stk. 2.

Stk. 2.

Såfremt der

ved udløbet af den i stk. 1, 1. pkt., nævnte frist resterer en del af

eller hele forskudsafskrivningsgrundlaget efter § 32, jf. § 31,

stk. 1, ganges for hvert enkelt forskudsafskriv-ningsår det resterende

forskudsafskrivningsgrundlag med den forskudsafskrivningssats, der er anvendt

i

vedkommende forskudsafskrivningsår. Hvert af de fremkomne beløb tillægges 5

pct. for hvert år fra udløbet af vedkommende forskudsafskrivningsår og indtil

udløbet af den i stk. 1, 1. pkt., nævnte frist. Forhøjelsen med tillæg

udgør summen af de nævnte beløb.

Stk. 3.

Reglerne i

stk. 1 og 2 anvendes tilsvarende for aktiver, der omfattes af

skattepligt

her i landet, når denne skattepligt ophører af anden grund end den

skattepligtiges død. Når en person eller et selskab m.v., som er fuldt

skattepligtig i Danmark, efter bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst

indgået mellem Danmark og en fremmed stat, Færøerne eller Grønland bliver

hjemmehørende

uden for Danmark, sidestilles dette med ophør af skattepligt.

§ 35.

Såfremt den skattepligtige dør eller går konkurs og der resterer en del af

eller hele forskudsafskrivningsgrundlaget efter § 32, jf. § 31,

stk. 1, forhøjes den skattepligtige indkomst for de indkomstår, hvori

der

er forskudsafskrevet, uanset den i skattestyrelseslovens § 34,

stk. 1, nævnte frist. Forhøjelsen beregnes for hvert enkelt

forskudsafskrivningsår som den resterende del af

forskudsafskrivningsgrundlaget

ganget med den forskudsafskrivningssats, der er anvendt i vedkommende

forskudsafskrivningsår

med tillæg af 5 pct. for hvert år fra forskudsafskrivningsårets udløb til

udløbet af døds- eller konkursåret.

Stk. 2.

Reglerne i

stk. 1 anvendes tilsvarende for en virksomhed, der ophører eller sælges.

Stk. 3.

Stk. 1

finder ikke anvendelse, i det omfang forskudsafskrivningerne overtages efter

dødsboskattelovens § 39, stk. 1, nr. 1, eller § 45,

stk. 1,

nr. 1, eller en efterlevende ægtefælle indtræder i afdødes skattemæssige

stilling efter dødsboskattelovens § 59, stk. 1, jf. dog § 59,

stk. 2, nr. 1.

§ 36.

Fristen for forhøjelse af den skattepligtige indkomst efter § 34 kan

efter

tilladelse fra skatteministeren forlænges med indtil 3 år, hvis aktiverne

ikke

er blevet afskrivningsberettigede inden udløbet af det fjerde indkomstår

efter

bestillings- eller planlægningsåret, når forsinkelsen skyldes tekniske

forhold

eller leverandørens konkurs og den skattepligtige ikke har kunnet forudse

eller

afværge forsinkelsen eller forsinkelsen skyldes skattemyndighedernes eller

andre myndigheders egne forhold.

§ 37.

(Ophævet)

Kapitel 5

Andre afskrivninger

§ 38.

På

ejendomme med forekomster af grus, ler, kalk m.v. kan ejeren afskrive den

værdiforringelse af ejendommen, der sker som følge af udnyttelsen af disse

forekomster. Værdiforringelsen udgør den del af anskaffelsessummen, der kan

henføres til forekomsterne. Afskrivningen sker i takt med værdiforringelsen.

§ 39.

Udgifter til ombygning, forbedring eller indretning af lejede lokaler, der

anvendes erhvervsmæssigt til andet formål end beboelse, afskrives med indtil

20

pct. årligt. Hvis lejemålet er indgået for et bestemt tidsrum, kan den årlige

afskrivning dog ikke overstige et beløb svarende til, at afskrivning sker med

lige store årlige beløb over lejeperioden.

Stk. 2.

2)

Ved lejemål, hvor der som følge af, at den ene part har en bestemmende

indflydelse på den anden parts handlemåde eller ved lejemål mellem

nærtstående,

ikke er en reel risiko for opsigelse, kan der ikke afskrives. Endvidere kan

der

ikke afskrives ved lejemål, hvor lejemålet er indgået mellem selskaber eller

mellem personer og selskaber, i det omfang nærtstående har bestemmende

indflydelse i det eller de selskaber, der er part i lejemålet. Bestemmende

indflydelse vil altid foreligge, såfremt en eller flere personer på grund af

ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder direkte eller indirekte ejer

mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller råder over mere end 50 pct. af

stemmerne i et selskab, der er part i lejemålet. I øvrige tilfælde foreligger

der bestemmende indflydelse, såfremt der direkte eller indirekte ejes mere

end

50 pct. i ejerandel. Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle,

forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller

dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles

med

ægte slægtskabsforhold. Der kan ligeledes ikke afskrives, hvis lejeren er

tillagt en køberet til de lejede lokaler ved lejeperiodens udløb på vilkår,

der

afviger fra markedsvilkår. Er lokalerne efter deres anvendelse omfattet af

§ 14, kan lejeren dog afskrive med de i § 17 nævnte satser.

Stk. 3.

Der kan

ikke afskrives i det indkomstår, hvori lejemålet er ophørt.

Stk. 4.

I tilfælde

af nedrivning, inden udgifterne er afskrevet fuldt ud, kan restbeløbet

fradrages i nedrivningsåret. Dette gælder dog ikke for lejemål omfattet af

stk. 2.

Stk. 5.

Hvis lejer

erhverver den bygning, hvori de lejede lokaler befinder sig, kan et

uafskrevet

restbeløb på udgifter til ombygning af lejede lokaler, der ikke indgår i

købesummen for bygningen, tillægges anskaffelsessummen for bygningen og

afskrives sammen med denne med de i § 17 nævnte satser.

Stk. 6.

Ved

afståelse af lejede lokaler medregnes fortjeneste eller tab på ombygnings- og

forbedringsudgifter, indretninger m.v. ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst. Fortjenesten eller tabet opgøres som forskellen mellem på den ene

side afståelsessummen og på den anden side de afskrivningsberettigede

udgifter

til anskaffelse, forbedring m.v. med fradrag af samtlige foretagne

afskrivninger.

§ 40.

Ved erhvervelse af goodwill kan erhververen fra og med det indkomstår, hvori

der er indgået endelig aftale om overdragelsen, afskrive anskaffelsessummen i

sin skattepligtige indkomst med indtil1

/7

årligt.

Stk. 2.

Ved erhvervelse af andre immaterielle

aktiver såsom særlig fremstillingsmetode eller lignende (knowhow), patentret,

forfatter- og kunstnerret og ret til mønster eller varemærke eller ved

erhvervelse af retten ifølge en udbytte-, forpagtnings- eller lejekontrakt

kan

erhververen fra og med det indkomstår, hvori der er indgået endelig aftale om

overdragelsen, afskrive anskaffelsessummen i sin skattepligtige indkomst med

indtil1

/7

årligt. Er overdragelsen af en udbytteret

omfattet af ligningslovens § 12 B, stk. 7, kan erhververen ikke

afskrive efter 1. pkt. Ved erhvervelse af rettigheder, der er beskyttet efter

anden lovgivning, og hvor beskyttelsesperioden på aftaletidspunktet er mindre

end 7 år, erstattes den sats, der er nævnt i 1. pkt., med en sats, der svarer

til, at anskaffelsessummen afskrives med lige store årlige beløb over

beskyttelsesperioden.

Stk. 3.

Godtgørelse

i anledning af opgivelse af agentur eller lignende, vederlag for påtagelse af

indskrænkninger i adgangen til fri erhvervsudøvelse (konkurrenceklausuler),

når

vederlaget ydes én gang for alle, samt vederlag for afløsning af

pensionstilsagn, der ikke er afdækket i et pensionsinstitut, afskrives i

yderens skattepligtige indkomst med indtil1

/7

årligt.

Udgør ydelser af denne art tilsammen mindre end 5 pct. af den samlede

lønudgift

i yderens virksomhed i det pågældende indkomstår, fradrages de dog fuldt ud

ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst for dette indkomstår.

Stk. 4.

Der kan

ikke foretages afskrivning i det indkomstår, hvori et aktiv som nævnt i

stk. 1 og 2 sælges eller opgives.

Stk. 5.

2)

Ved overdragelse mellem en person og et selskab m.v. eller mellem selskaber

m.v. indbyrdes, hvor den ene af parterne i overdragelsen på grund af

aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse, aftale eller fælles ledelse har

bestemmende indflydelse på den anden parts handlemåde, nedsættes erhververens

afskrivningsgrundlag efter stk. 1 med et beløb svarende til den

ikkeafskrivningsberettigede del af overdragerens anskaffelsessum. Ved

bestemmende

indflydelse på grund af aktiebesiddelse forstås ejerskab eller rådighed over

stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50

pct.

af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne. I øvrige

tilfælde

foreligger der bestemmende indflydelse ved ejerskab, såfremt der direkte

eller

indirekte ejes mere end 50 pct. i ejerandel.

Stk. 6.

Ved salg

eller opgivelse af aktiver omfattet af stk. 1 og 2 medregnes fortjeneste

eller tab ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Fortjeneste eller

tab

opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen med

fradrag for samtlige foretagne afskrivninger, herunder forlods afskrivninger.

Er aftalen om salg eller opgivelsen af en udbytteret omfattet af

ligningslovens

§ 12 B, stk. 6, finder 1. og 2. pkt. ikke anvendelse.

Stk. 7.

Skatteministeren giver efter den

skattepligtiges begæring rentefri henstand med betaling af skatten af

fortjenesten efter stk. 6, 1. og 2. pkt., såfremt vederlaget udgøres af

en

løbende ydelse som omfattet af ligningslovens § 12 B, stk. 1-5.

Udgøres vederlaget for et aktiv omfattet af stk. 1 og 2 kun delvis af en

sådan løbende ydelse, kan der gives henstand for den del af skatten af

fortjenesten,

som svarer til forholdet mellem den kapitaliserede værdi af den løbende

ydelse

og afståelsessummen for det pågældende aktiv. I det indkomstår, hvor

fortjenesten medregnes til den skattepligtige indkomst, fragår

henstandsbeløbet

i den slutskat, der indgår ved opgørelsen af restskat og overskydende skal

efter kildeskattelovens §§ 60-62, jf. § 62 A, eller

selskabsskattelovens § 29 B, stk. 4 og 5. Udgøres vederlaget for et

aktiv omfattet af stk. 1 og 2 kun delvis af en sådan løbende ydelse, kan

der gives henstand for den del af skatten af fortjenesten, som svarer til

forholdet mellem den kapitaliserede værdi af den løbende ydelse og

afståelsessummen for det pågældende aktiv. Der kan i samme omfang gives

henstand med arbejdsmarkedsbidrag efter § 10 i lov om en

arbejdsmarkedsfond.

Det er en betingelse for opnåelse af henstand, at begæringen indsendes inden

udløbet af selvangivelsesfristen for aftaleåret. De modtagne ydelser skal

betales som afdrag på henstandsbeløbet. Beløbet forfalder til betaling den 1.

i

måneden efter modtagelsen af ydelsen med sidste rettidige betalingsdag den

10.

i forfaldsmåneden. Betales beløbet ikke rettidigt, skal der betales rente i

henhold

til § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.

med

tillæg af 0,4 procentpoint for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen at

regne,

dog mindst 25 kr. Renten kan ikke fratrækkes ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst. Der betales et rykkergebyr på 65 kr. for

erindringsskrivelser

vedrørende manglende betaling af afdrag på henstandsbeløbet. Grov og gentagen

misligholdelse af henstandsordningen medfører, at det resterende

henstandsbeløb

forfalder til betaling efter påkrav. Er hele henstandsbeløbet ikke betalt

senest 7 år efter indgåelsen af overdragelsesaftalen, forfalder restbeløbet

til

betaling ved udløbet af dette indkomstår, med sidste rettidige betalingsdag

den

10. i den efterfølgende måned. Såfremt de løbende ydelser endeligt ophører

inden 7 år, uden at modtageren fra yderen har opnået et tilstrækkeligt beløb

til dækning af henstandsbeløbet, frafaldes kravet på det ikke betalte

henstandsbeløb. Uanset eventuel henstand skal de kommunale andele af skatten

af

fortjenesten efter stk. 6, 1. og 2. pkt., afregnes i indkomståret efter

reglerne i lov om kommunal indkomstskat.

Stk. 8.

Reglerne i

§ 26 A, stk. 2, og § 26 B i kildeskatteloven gælder ikke for

overdragelse af aktiver omfattet af stk. 1 og 2 mellem ægtefæller, der

efter reglerne i kildeskattelovens § 4 anses for samlevende, hvis en af

ægtefællerne skattemæssigt er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller

Grønland.

Stk. 9.

Godtgørelser og vederlag omfattet af stk. 3 medregnes ved opgørelsen af

den skattepligtige indkomst.

§ 40 A.

3)

Ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan anskaffelsessummen til

erhvervelse af en kvote omfattet af lov om CO2

-kvoter eller en

andel af denne kvote fradrages med den forholdsmæssige andel i det

indkomstår,

hvori kvoten eller andelen af kvoten er anvendt i produktionen.

Stk. 2.

Fortjeneste

eller tab ved salg eller udløb af en kvote som nævnt i stk. 1 medregnes

ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori en

CO2

-kvote eller en andel af denne sælges eller udløber uden at være anvendt

i produktionen. Fortjeneste eller tab opgøres som forskellen mellem

afståelsessummen og anskaffelsessummen.

Stk. 3.

Anskaffelsessummen

som nævnt i stk. 1 og 2 sættes til nul for en kvote, der er tildelt

vederlagsfrit

efter lov om CO2

-kvoter. Anskaffelsessummen for en købt CO2

-kvote

sættes til købsprisen. Anskaffelsessummen for en andel af en købt

CO2

-kvote

sættes til købsprisen for hele kvoten med fradrag af eventuelt forbrug af

andel

som nævnt i stk. 1.

Stk. 4.

Afståelsessummen

sættes til nul for en CO2

-kvote eller en andel af denne, der er

anvendt i produktionen. Afståelsessummen for en CO2

-kvote eller en

andel af denne, der udløber uden at være anvendt i produktionen, sættes

ligeledes til nul.

Stk. 5.

Hvis en

skattepligtig ejer CO2

-kvoter med samme rettigheder, men erhvervet

på forskellige tidspunkter, anses de først erhvervede kvoter for de først

afståede.

§ 40 B.

4)

Ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan anskaffelsessummen til

erhvervelse af en sildekvote eller en andel af denne kvote fra og med det

indkomstår, hvori der er indgået aftale om overdragelsen (aftaleåret),

afskrives

med anskaffelsessummen med indtil 1/7 årligt.

Stk. 2.

Ved

erhvervelse af en kvote eller en andel af en kvote omfattet af stk. 1,

hvor kvotens eller kvoteandelens varighed på aftaletidspunktet er mindre end

7

år, erstattes den sats, der er nævnt i stk. 1, med en sats, der svarer

til, at anskaffelsessummen afskrives med lige store årlige beløb over den

periode, som kvoten eller kvoteandelen gælder for, regnet fra og med

aftaleåret.

Stk. 3.

Fortjeneste

eller tab ved salg eller udløb af en kvote eller en kvoteandel omfattet af

stk. 1 eller 2 medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

for

det indkomstår, hvori kvoten eller kvoteandelen sælges eller udløber.

Fortjeneste eller tab opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og den

nedskrevne værdi. Sidstnævnte værdi opgøres som anskaffelsessummen med

fradrag

af samtlige foretagne afskrivninger, herunder forlodsafskrivninger.

Stk. 4.

Anskaffelsessummen

som nævnt i stk. 1-3 sættes til nul for en kvote eller kvoteandel, der

er

tildelt vederlagsfrit.

Stk. 5.

Afståelsessummen

som nævnt i stk. 3 sættes til nul for en kvote eller kvoteandel, der er

udløbet.

Stk. 6.

Hvis en

skattepligtig ejer kvoter eller kvoteandele omfattet af stk. 1-5 med

samme

rettigheder, men erhvervet på forskellige tidspunkter, anses de først

erhvervede kvoter eller kvoteandele for de først afståede.

§ 41.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan udgifter til erhvervelse af

knowhow eller patentrettigheder i tilknytning til den skattepligtiges erhverv

i

stedet for at afskrives efter § 40, stk. 2, fradrages fuldt ud i

det

indkomstår, hvori udgifterne er afholdt. Det samme gælder for udgifter til

erhvervelse af licens- eller brugsrettigheder til knowhow eller

patentrettigheder.

Stk. 2.

Sælges

knowhow eller patentrettigheder eller licens- eller brugsrettigheder hertil i

tilfælde, hvor anskaffelsesudgiften efter stk. 1 er fradraget fuldt ud i

den skattepligtige indkomst, skal salgssummen fuldt ud medregnes i den

skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori salget finder sted.

§ 42.

Udgifter afholdt til ombygning og forbedring i eksisterende bygninger i

landbrugsejendomme af værelser, der anvendes til udlejning til turister, kan

afskrives med indtil 20 pct. årligt efter stk. 2-5. Afholdes udgiften af

en forpagter, kan forpagteren afskrive med indtil 20 pct. årligt efter

stk. 2-5.

Stk. 2.

Udgør

udgiften et grundbeløb (i 1987- niveau) på 6.700 kr. eller derunder, kan den

skattepligtige vælge at fradrage (straksafskrive) hele udgiften i den

skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori udgiften afholdes.

Stk. 3.

Afskrivning

kan kun foretages, såfremt udlejningen er afgiftspligtig efter

merværdiafgiftsloven.

Stk. 4.

Afskrivningerne kan ikke overstige årets skattepligtige indtægter fra

udlejningen.

Stk. 5.

Ved

afståelse af værelser som nævnt i stk. 1 medregnes fortjeneste eller tab

på ombygnings- og forbedringsudgifter ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst. Fortjenesten eller tabet opgøres som forskellen mellem på den ene

side afståelsessummen og på den anden side de afskrivningsberettigede

udgifter

til ombygning og forbedring med fradrag af samtlige foretagne afskrivninger.

Som genvundne afskrivninger medregnes højst de foretagne afskrivninger,

herunder forlods afskrivninger.

§ 43.

Afgifter, der afholdes i anledning af en virksomheds tilslutning til

offentligt

eller privat ejede anlæg, som har erhvervsmæssig betydning for virksomheden,

herunder anlæg, der tjener til forebyggelse eller bekæmpelse af forurening

eller støjulemper, afskrives med indtil 20 pct. årligt.

Stk. 2.

Udgør

tilslutningsafgiften et grundbeløb (i 1987-niveau) på 6.700 kr. eller

derunder,

kan den skattepligtige vælge at fradrage (straksafskrive) hele afgiften i den

skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori afgiften afholdes.

Stk. 3.

Tilslutningsafgiften anses for afholdt efter stk. 1 og 2, når den er

forfalden til betaling.

Stk. 4.

I tilfælde

af, at det aktiv, som er blevet tilsluttet anlægget, sælges, inden afgiften

er

afskrevet fuldt ud, kan den skattepligtige fradrage restbeløbet i den

skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori salget sker.

Stk. 5.

Afgifter,

der er afskrevet efter stk. 1 eller 2, medregnes ikke til

anskaffelsessummen ved opgørelsen af skattepligtig fortjeneste eller tab ved

et

salg, der omfatter tilslutningen til anlægget.

Stk. 6.

Anses en

del af en afståelsessum som betaling for værdien af tilslutning som nævnt i

stk. 1 skal denne del medregnes til afståelsessummen for det aktiv, der

er

blevet tilsluttet anlægget, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for

det indkomstår, hvori salget finder sted.

§ 44.

Reglerne i denne bestemmelse gælder for anskaffelse af

afskrivningsberettigede

aktiver, når udgiften helt eller delvist er betalt ved et eller flere af

følgende tilskud m.v.:

1)

Finansieringstilskud,

der er ydet til danske dagblade af Dagspressens Finansieringsinstitut.

2)

Tilskud, der er ydet

efter lov om tilskud til strukturprojekter inden for jordbruget.

3)

Tilskud, der er ydet

af det finansielle instrument til udvikling af fiskeriet (FIUF) i henhold til

rådsforordning nr. 2080/93 af 20. juni 1993.

4)

Tilskud, der er ydet

af det finansielle instrument til udvikling af fiskeriet (FIUF) i henhold til

rådsforordning nr. 3699/93 af 21. december 1993 med senere ændringer. Det

gælder dog ikke tilskud efter art. 8, stk. 2, til fiskerfartøjers

endelige

ophør med fiskeri.

5)

Tilskud, der er ydet

efter lov om strukturforanstaltninger vedrørende fiskerisektoren. Det gælder

dog ikke tilskud, der er ydet efter lovens bestemmelser om støtte til

fiskerfartøjers endelige ophør i dansk erhvervsfiskeri.

6)

Tilskud, der er ydet

efter § 13 i lov om arbejdsmiljø til etablering af

bedriftssundhedstjenester.

7)

Mål 5 b-tilskud, der

er ydet af EF's strukturfonde i henhold til rådsforordning nr. 2052/ 88 af

24.

juni 1988, som ændret bl.a. ved rådsforordning nr. 2081/93 af 20. juli 1993,

til fremme af udviklingen i særlige landdistrikter, samt tilhørende nationale

tilskud.

8)

Mål 2-tilskud, der er

ydet af EF's strukturfonde i henhold til rådsforordning nr. 2052/ 88 af 24.

juni 1988, som ændret bl.a. ved rådsforordning nr. 2081/93 af 20. juli 1993,

til områder i industriel tilbagegang, samt tilhørende nationale tilskud.

9)

Interreg-tilskud, der

er ydet af EF's strukturfonde i henhold til rådsforordning nr. 4253/ 88 af

19.

december 1988, artikel 11, som ændret bl.a. ved rådsforordning nr. 2082/93 af

20. juli 1993, til samarbejdsprojekter, der rækker over landegrænser, samt

tilhørende nationale tilskud.

10)

Leader-tilskud, der er

ydet af EF's strukturfonde i henhold til rådsforordning nr. 4253/ 88 af 19.

december

1988, artikel 11, som ændret bl.a. ved rådsforordning nr. 2082/93 af 20. juli

1993, til fremme af udviklingen i særlige landdistrikter, samt tilhørende

nationale tilskud.

11)

Tilskud, der er ydet

efter lov om statstilskud til energibesparelser m.v. i erhvervsvirksomheder.

Stk. 2.

Udgifter

til anskaffelse af afskrivningsberettigede aktiver kan uanset reglerne i

denne

lov straksafskrives i den skattepligtige indkomst for anskaffelsesåret, i det

omfang udgiften er betalt ved tilskud som nævnt i stk. 1.

Stk. 3.

De

straksafskrivninger, der er foretaget efter stk. 2, behandles som

afskrivninger.

Stk. 4.

Når der er

foretaget straksafskrivning på anskaffelsessummen for et aktiv efter

stk. 2, kan afskrivning på dette aktiv kun foretages på

anskaffelsessummen

med fradrag af det straksafskrevne beløb.

§ 44 A.

2)

Udgifter afholdt til kunstnerisk udsmykning af bygninger, der udelukkende

benyttes erhvervsmæssigt, bortset fra bygninger, der anvendes til beboelse,

jf.

§ 14, stk. 2, nr. 4, kan fra og med anskaffelsesåret afskrives med

indtil 5 pct. årligt af anskaffelsessummen for den kunstneriske udsmykning.

Det

er en betingelse for afskrivningsretten, at den kunstneriske udsmykning

indføjes i bygningen eller dens nære omgivelser. Afskrivningsretten kan ikke

udnyttes af skattepligtige, der på købstidspunktet er nærtstående til

kunstneren, eller af selskaber,

som kunstneren selv eller kunstnerens nærtstående

udøver en bestemmende indflydelse over, jf. ligningslovens § 2,

stk. 2.

Som nærtstående anses ægtefælle, forældre og

bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer

efter

disse personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med naturligt

slægtskabsforhold.

Stk. 2.

Udgifter

til kunstnerisk udsmykning, der kan afskrives efter andre bestemmelser i

denne

lov, kan ikke afskrives efter stk. 1.

Stk. 3.

Afskrivning

efter stk. 1 kan alene ske for førstegangskøb af original billedkunst. I

tilfælde af tvivl om, hvorvidt den kunstneriske udsmykning kan kvalificeres

som

kunst, indhenter skattemyndighederne en vurdering af den kunstneriske

udsmykning fra Akademiraadet.

Stk. 4.

Udgifterne

til kunsternisk udsmykning afskrives særskilt for den enkelte kunstneriske

udsmykning.

Stk. 5.

Såfremt den

kunstneriske udsmykning fjernes fra den bygning, den er indføjet i eller

knytter sig til efter stk. 1, 2. pkt., sidestilles dette med salg efter

stk. 9.

Stk. 6.

Afskrivninger kan ikke foretages i det indkomstår, hvor den kunstneriske

udsmykning sælges, nedrives eller bortskaffes på anden vis. Ophører

bygningen,

den kunstneriske udsmykning er indføjet i eller knytter sig til efter

stk. 1, 2. pkt., med udelukkende at være anvendt erhvervsmæssigt,

bortfalder afskrivningsretten, fra og med det indkomstår, hvor den rent

erhvervsmæssige benyttelse ophører.

Stk. 7.

Hvis der sker

en skade på den kunstneriske udsmykning, der ikke kan udbedres ved normal

vedligeholde, reguleres afskrivningen af den kunstneriske udsmykning efter

reglerne i § 23.

Stk. 8.

Såfremt den

skattepligtige ved en skade på den kunstneriske udsmykning har modtaget en

erstatnings- eller forsikringssum og foretager genopførelse af den

kunstneriske

udsmykning anvendes reglerne i § 24, stk. 1-5.

Stk. 9.

Fortjeneste

eller tab ved salg af den kunstneriske udsmykning medregnes i den

skattepligtige

indkomst for salgsåret efter reglerne i § 21, stk. 2, 1. og 2.

pkt.,

og stk. 3 og 5. Nedrivning af bygningen, hvor den kunstneriske

udsmykning

indgår, og ophør med udelukkende erhvervsmæssig anvendelse af bygningen samt

andre former for ophør af den kunstneriske udsmykning sidestilles med salg

efter 1. pkt.

Stk. 10.

Ved køb af

en kunstnerisk udsmykning, der kan afskrives efter stk. 1, kan køber

afskrive på anskaffelsessummen for den kunstneriske udsmykning efter denne

bestemmelse, såfremt den kunstneriske udsmykning købes sammen med den

bygning,

den kunstneriske udsmykning er indføjet i eller knytter sig til efter

stk. 1, 2. pkt.

§ 44 B.

2)

Udgifter afholdt til kunstnerisk udsmykning, der ophænges eller opstilles i

udelukkende erhvervsmæssigt benyttede bygninger, bortset fra bygninger, jf.

§ 14, stk. 2, nr. 4, der anvendes til beboelse, kan afskrives efter

reglerne i kapitel 2. Dog finder reglerne om delvis erhvervsmæssigt benyttede

driftsmidler og skibe i §§ 11-13 ikke anvendelse. Udgifterne skal

endvidere afskrives på en særskilt saldo. Afskrivningsretten kan ikke

udnyttes

af skattepligtige, der er nærtstående til kunstneren, eller af selskaber,

som kunstneren selv

eller kunstnerens nærtstående udøver en bestemmende indflydelse over, jf.

ligningslovens § 2, stk. 2.

Som nærtstående anses

ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses

ægtefæller eller dødsboer efter disse personer. Stedsbarns- og adoptivforhold

sidestilles med naturligt slægtskabsforhold.

Stk. 2.

Udgifter

til kunstnerisk udsmykning, der kan afskrives efter andre bestemmelser i

denne

lov, kan ikke afskrives efter stk. 1.

Stk. 3.

Afskrivning

efter stk. 1 kan alene ske for førstegangskøb af original billedkunst. I

tilfælde af tvivl om, hvorvidt den kunstneriske udsmykning kan kvalificeres

som

kunst, indhenter skattemyndighederne en vurdering af den kunstneriske

udsmykning fra Akademiraadet.

Stk. 4.

Ophører

bygningen, hvori den kunstneriske udsmykning er ophængt eller opstillet, med

at

være anvendt erhvervsmæssigt, anses den kunstneriske udsmykning for at være

solgt.

Kapitel 6

Almindelige bestemmelser

§ 45.

Anskaffelses- og salgssummer samt godtgørelser og vederlag for aktiver

omfattet

af denne lov omregnes til kontantværdi, der beregnes ved, at den kontante del

af anskaffelsessummen henholdsvis salgssummen lægges sammen med kursværdien

af

aktivets gældsposter. Afskrivninger foretages på grundlag af den således

omregnede anskaffelsessum m.v. Medmindre kursen på afståelsestidspunktet er

under 100, omregnes inkonverterbare lån for fiskerfartøjer, der af sælger er

stiftet eller overtaget før den 19. maj 1993, til kurs 100, såfremt lånet er

stiftet eller overtaget til en kurs på 100 eller derunder.

Stk. 2.

Ved salg af aktiver omfattet af denne

lov skal sælger og køber i købsaftale, skøde eller på anden skriftlig måde

foretage en fordeling af den samlede kontantomregnede salgssum på de aktiver,

der er omfattet af overdragelsen. Fordelingen skal foretages for

driftsmidler,

bygninger, installationer, kunstnerisk udsmykning, goodwill og andre

immaterielle aktiver. For driftsmidler og skibe foretages fordelingen under

ét

og for øvrige aktiver på hvert enkelt aktiv. Omfatter overdragelsen grund,

bolig, mælkekvote eller beholdninger, skal fordelingen tillige omfatte disse

aktiver.

Stk. 3.

Såvel den samlede kontantomregnede salgssum som den

fordeling på aktiver efter stk. 2, som parterne har aftalt, er

undergivet

de skatteansættende myndigheders prøvelse.

Stk. 4.

Er den skatteansættende myndighed for sælger og køber

ikke den samme, træffer dén skatteansættende myndighed for sælger, der i

øvrigt

foretager skatteansættelsen af sælger, afgørelse om den samlede salgssum og

fordelingen som nævnt i stk. 2 også med direkte bindende virkning for

køber. Er der mere end én sælger, og har disse ikke samme skatteansættende

myndighed,

eller er sælger ikke skattepligtig her til landet, bestemmer

skatteministeren,

hvilken skatteansættende myndighed der træffer afgørelsen.

Stk. 5.

Afgørelser om den samlede salgssum og fordelingen

efter stk. 4 kan ikke træffes uden forudgående høring af den eller de

skatteansættende myndigheder, der i øvrigt foretager skatteansættelsen af

sælger eller køber. Afgørelsen er direkte bindende for såvel sælger som

køber.

Afgørelsen kan af såvel sælger som køber påklages efter de regler, der efter

skattestyrelsesloven gælder for klage over den pågældende skatteansættende

myndigheds afgørelser af skatteansættelser.

Stk. 6.

Ved enhver ændring af sælgers salgssum for et aktiv

som følge af en ændret skatteansættelse skal købers anskaffelsessum for det

pågældende aktiv ændres tilsvarende. Ved enhver ændring af købers

anskaffelsessum for et aktiv, skal sælgers salgssum for det pågældende aktiv

ændres tilsvarende. Ændringen foretages af den skatteansættende myndighed for

sælger, jf. stk. 4.

§ 46.

Grundbeløbene i § 5, stk. 3, § 6, stk. 1, nr. 2,

§ 10,

§ 11, stk. 3, § 29, stk. 1, nr. 3, § 42,

stk. 2,

og § 43, stk. 2, reguleres efter personskattelovens § 20.

§ 47.

Med

salg sidestilles i denne lov andre former for afhændelse og afståelse.

§ 48.

Hvor andet ikke er særskilt fastsat, behandles forsikrings- og

erstatningssummer, herunder ekspropriationserstatninger, som salgssummer.

§ 49.

Erhvervelse og afståelse af aktiver ved gave, arv eller arveforskud

sidestilles

i denne lov med køb henholdsvis salg. Som anskaffelsessum eller salgssum

betragtes i disse tilfælde det beløb, der er lagt til grund ved beregningen

af

gaveafgift, boafgift eller indkomstskat af den pågældende erhvervelse. Har

denne ikke været afgifts- eller indkomstskattepligtig, betragtes som

anskaffelsessum eller salgssum det pågældende aktivs handelsværdi på

overdragelsestidspunktet. Reglerne i 1.-3. pkt. gælder ikke i det omfang,

erhververen efter skattelovgivningens regler herom indtræder i overdragerens

skattemæssige stilling.

§ 50.

Ved salg af aktiver omfattet af denne lov medregnes fortjeneste eller tab

fuldt

ud i den skattepligtige indkomst i salgsåret i tilfælde, hvor aktiverne hører

til den skattepligtiges næringsvej. Beskatningen sker efter statsskattelovens

§ 5, litra a.

Stk. 2.

I de

tilfælde, der er nævnt i stk. 1, formindskes saldoværdien for

udelukkende

erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler eller skibe med den del af den

afskrivningsberettigede saldoværdi, som vedrører det solgte aktiv. Denne del

af

saldoen beregnes ved, at anskaffelsessummen afskrives med de

afskrivningsprocenter, der er anvendt i de enkelte indkomstår.

§ 51.

Anskaffes aktiver, der er afskrivningsberettigede efter denne lov, til brug

for

forsøgs- eller forskningsvirksomhed, kan afskrivning påbegyndes før

igangsættelsen af den erhvervsvirksomhed, hvorpå forsøgene eller forskningen

tager sigte. Medmindre der er tale om et aktie- eller anpartsselskab kræves

dog

tilladelse fra skatteministeren.

§ 52.

En

skattepligtig, der har afskrevet efter denne lov, kan ændre den selvangivne

afskrivningssats, når meddelelse herom er indgivet til den skatteansættende

myndighed senest 3 måneder efter udløbet af selvangivelsesfristen.

Stk. 2.

I andre

tilfælde kan den selvangivne afskrivningssats kun ændres efter tilladelse fra

skatteministeren.

§ 53.

Skatteministeren kan bemyndige de statslige eller kommunale skattemyndigheder

til at træffe afgørelser efter denne lov. Ministeren kan fastsætte regler om

adgang til at klage over afgørelserne, herunder om, at afgørelserne ikke kan

indbringes for højere administrativ myndighed.

Kapitel 7

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 54.

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning

fra og med indkomståret 1999, jf. dog stk. 3-8.

Stk. 2.

Lov om

skattemæssige afskrivninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 932 af 24.

oktober

1996, ophæves med virkning fra og med indkomståret 1999, jf. dog stk. 3,

4

og 6.

Stk. 3.

På

nybygninger, anlæg og installationer som nævnt i afsnit IV A i lov om

skattemæssige afskrivninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 932 af 24.

oktober

1996, kan der ikke foretages forskudsafskrivning efter nævnte lov, når den

bindende aftale om opførelse af aktivet indgås den 2. juni 1998 eller senere,

eller når planlægning af fremstilling af et sådant aktiv i egen virksomhed

foretages

den 2. juni 1998 eller senere.

Stk. 4.

For bindende aftaler om levering af

skibe, maskiner, inventar og lignende driftsmidler, nybygninger, anlæg og

installationer eller for planlægning af fremstilling af maskiner, inventar og

lignende driftsmidler samt nybygninger, anlæg og installationer i egen

virksomhed, finder § 14 og afsnit IV A i lov om skattemæssige

afskrivninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996, dog

fortsat anvendelse i indkomståret 1999 og senere indkomstår, når den bindende

aftale er indgået eller planlægningen er foretaget i indkomståret 1998 eller

tidligere indkomstår, jf. dog stk. 3. Det gælder dog ikke reguleringer

efter den tidligere afskrivningslovs § 29 P, stk. 8, for så vidt

angår reguleringer vedrørende indkomståret 1998 og senere indkomstår. I det

indkomstår, hvori der sker levering eller færdigfremstilling af et aktiv,

hvorpå der er foretaget forskudsafskrivninger efter reglerne i 1. pkt.,

fragår

de foretagne forskudsafskrivninger i aktivets afskrivningsberettigede

anskaffelsessum efter reglerne i § 5, stk. 1-3, for driftsmidler og

skibe, og efter reglerne i § 17 for bygninger og installationer.

Stk. 5.

§ 45,

stk. 1, 3. pkt., har virkning for overdragelser, der foretages den 1.

januar 1999 eller senere, udlodninger fra dødsboer, der foretages den 1.

januar

1999 eller senere eller ved skifte af uskiftet bo, når skiftebegæringen er

indgivet den 1. januar 1999 eller senere. Bestemmelsen kan dog anvendes ved

overdragelser i perioden fra og med den 2. juni 1998 til den 1. januar 1999,

hvis reglerne fører til en lavere beskatning end efter de hidtil gældende

regler.

Stk. 6.

Skatteministerens kompetence efter

§ 51 omfatter tillige ansøgninger vedrørende indkomstår forud for 1999

efter § 34 i den tidligere afskrivningslov, som indgives den 1. januar

2000 eller senere.

Stk. 7.

§ 52

har virkning for meddelelser og anmodninger om efterfølgende afskrivninger,

der

indgives den 1. januar 1999 eller senere, og § 30, stk. 3, i lov om

skattemæssige afskrivninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 932 af 24.

oktober

1996, ophæves med virkning fra samme dato.

Stk. 8.

Med

virkning for perioden fra den 1. juli 1998 til udløbet af indkomståret 1998,

jf. stk. 2, ændres i

§ 18,

stk. 1, litra b,

i lov om skattemæssige afskrivninger m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996, »plejehjem, der omfattes af

kapitel 16 i lov om social bistand,« til: »døgninstitutioner og bygninger,

der

er omfattet af lov om social service, og som udsættes for et tilsvarende

slid,«.

§ 55.

På

bygninger, der i indkomståret 1998 er omfattet af lov om skattemæssige

afskrivninger m.v. § 18, stk. 1, litra a, jf. lovbekendtgørelse nr.

932 af 24. oktober 1996, og hvor summen af anvendte afskrivningsprocenter i

indkomståret 1999 overskrider eller er over 60, kan afskrivning for

indkomståret 1999 kun foretages med indtil 4 pct. af anskaffelsessummen. Hvis

summen af anvendte afskrivningsprocenter i indkomståret 2000 overskrider

eller

er over 60, kan afskrivning for indkomståret 2000 ligeledes kun foretages med

indtil 4 pct. af anskaffelsessummen. Tilsvarende gælder for bygninger

omfattet

af lov om skattemæssige afskrivninger m.v. § 18, stk. 1, litra b,

jf.

lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996, hvor summen af anvendte

afskrivningsprocenter i indkomståret 1999 eller 2000 overskrider eller er

over

40.

§ 56.

Samtlige afskrivninger, herunder

forskudsafskrivninger og forlods afskrivninger, der efter de hidtil gældende

regler er foretaget for indkomståret 1998 og tidligere indkomstår, indgår ved

opgørelsen af foretagne afskrivninger efter denne lov. Afskrivninger som

nævnt

i 1. pkt., jf. dog stk. 3, medregnes ved opgørelsen af fortjeneste og

tab

efter denne lov.

Stk. 2.

Bestemmelserne i §§ 21 og 22 finder endvidere anvendelse på bygninger og

installationer, hvorpå der efter afsnit IV i den tidligere afskrivningslov

eller statsskattelovens § 6, litra a, er foretaget skattemæssig

afskrivning.

Stk. 3.

For

bygninger og installationer, der er anskaffet i perioden den 1. januar

1982-indkomståret 1990, og for udgifter til ombygning og forbedring af

bygninger og installationer, der er afholdt i perioden den 1. januar

1982-indkomståret 1990, opgøres de foretagne afskrivninger som de til og med

indkomståret 1990 foretagne afskrivninger pristalsreguleret til og med

indkomståret 1990. Forlods afskrivninger og forskudsafskrivninger

pristalsreguleres fra året efter forlodsafskrivningen eller anskaffelsen til

og

med indkomståret 1990. Hertil lægges summen af afskrivninger foretaget med

virkning for indkomståret 1991 og senere indkomstår.

§ 57.

Den afskrivningsberettigede saldoværdi for skibe ved udgangen af indkomståret

1998 efter den hidtil gældende § 12 i lov om skattemæssige afskrivninger

m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996, overføres til den i

§ 5 nævnte samlede saldo for driftsmidler og skibe ved begyndelsen af

indkomståret 1999. Tilsvarende gælder for den særskilte afskrivningssaldo for

dok- og beddingsanlæg ved udgangen af indkomståret 1998 efter den hidtil

gældende § 29 D i lov om skattemæssige afskrivninger m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996.

§ 58.

Bestemmelserne

i § 25, stk. 1-3, afskærer ikke adgangen til at afskrive på bygning

eller fast ejendom anskaffet i indkomståret 1998 eller tidligere indkomstår,

herunder bygning og fast ejendom, der anvendes til sommer- eller fritidsbolig

for ejeren, når der har kunnet afskrives herpå efter de hidtil gældende

regler,

jf. § 29 C, stk. 1-3, i lov om skattemæssige afskrivninger m.v.,

jf.

lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996, samt statsskattelovens

§ 6,

litra a.

Stk. 2.

Medfører

salg af en ejendom eller bygning, hvorpå der hidtil har kunnet afskrives, jf.

stk. 1, at der ikke længere kan afskrives på ejendommen eller bygningen,

fordi denne anvendes til beboelse eller ikkeerhvervsmæssige formål, jf.

§ 25, stk. 1-3, kan et eventuelt tab ved salget uanset bestemmelsen

i

§ 26, stk. 2, fradrages i den skattepligtige indkomst for

afståelsesåret. Tabet opgøres som forskellen mellem salgssummen og det

uafskrevne beløb.

§ 58 A.

Udgifter til ombygning og forbedring af afskrivningsberettigede bygninger

og installationer, som er afholdt, men ikke fradraget i den skattepligtige

indkomst i indkomståret 1998 eller et tidligere indkomstår, kan fradrages, i

det omfang årets udgift ikke overstiger 5 pct. af det i stk. 2 anførte

beregningsgrundlag. Fradraget kan foretages, når ombygningen eller

forbedringen

er fuldført og tages i brug til et afskrivningsberettiget formål. Fradraget

kan

dog ikke foretages i det indkomstår, hvori bygningen afhændes eller nedrives,

eller installationen afhændes, udskiftes eller nedtages endeligt.

Stk. 2.

Er udgiften

til ombygning eller forbedring afholdt på en bygning m.v., der er anskaffet

den

1. januar 1982 eller senere, er beregningsgrundlaget afskrivningsgrundlaget

for

året før det indkomstår, hvori udgiften kan fradrages. Er bygningen m.v.

anskaffet før denne dato, opgøres beregningsgrundlaget som den del af

ejendomsværdien, der kan henføres til afskrivningsberettigede bygninger m.v.

Ved opgørelsen benyttes ejendomsværdien pr. seneste 1. oktober forud for det

indkomstår,

hvori udgiften eller forbedringen afholdes. I tilfælde, hvor der ikke er

ansat

en ejendomsværdi, benyttes handelsværdien pr. seneste 1. oktober forud for

det

indkomstår, hvori udgiften eller forbedringen afholdes.

Stk. 3.

Udgifter,

der i medfør af bestemmelsen i stk. 1 fuldt ud er fradraget i den

skattepligtige indkomst for ombygnings- eller forbedringsåret, indgår ikke i

afskrivningsgrundlaget.

§ 59.

Bestemmelsen i § 27 afskærer ikke adgangen til at afskrive på

dræningsanlæg

anskaffet i indkomståret 1998 eller tidligere, og hvorpå der har kunnet

afskrives efter den tidligere afskrivningslovs § 29 S, jf.

lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996, og på jordfaste dele af

markvandingsanlæg

anskaffet i indkomståret 1998 eller tidligere, og hvorpå der har kunnet

afskrives efter den tidligere afskrivningslovs § 18, stk. 1, litra

c,

jf. lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996, eller statsskattelovens

§ 6, litra a.

§ 60.

Uanset § 40 kan aktiver, der er erhvervet før den 1. januar 1998, og

godtgørelser og vederlag, hvor pligten til at udrede de omhandlede ydelser er

indtrådt før den 1. januar 1998, kun afskrives med indtil 10 pct. årligt. Ved

erhvervelse før den 1. januar 1998 af rettigheder, der er beskyttet efter

anden

lovgivning, og hvor den resterende beskyttelsesperiode på aftaletidspunktet

er

mindre end 10 år, afskrives med en sats, der svarer til, at

anskaffelsessummen

afskrives med lige store årlige beløb over den resterende

beskyttelsesperiode.

Stk. 2.

Stk. 1

gælder for goodwill, der er afskrivningsberettiget efter den hidtil gældende

bestemmelse i ligningslovens § 16 F som affattet ved lovbekendtgørelse

nr.

819 af 3. november 1997.

§ 61.

Uanset § 45 skal der ikke ske kontantomregning af anskaffelsessummen

m.v.

for aktiver, der er anskaffet i indkomståret 1998 eller tidligere indkomstår,

når anskaffelsessummen efter de hidtil gældende regler ikke skulle

kontantomregnes.

§ 62.

Salgssummer vedrørende miljøforbedrende driftsmidler i landbrug m.v., hvorpå

der er straksafskrevet efter den tidligere afskrivningslovs § 3 A, jf.

lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996, behandles efter reglerne i

denne

lovs § 6, stk. 2.

Stk. 2.

Udgifter

til miljøforbedrende anlæg i landbrug m.v., hvorpå der er straksafskrevet

efter

den tidligere afskrivningslovs § 21 A, jf. lovbekendtgørelse nr. 932 af

24. oktober 1996, medregnes i den sum af afskrivninger, der i forbindelse med

salg opgøres efter reglerne i denne lovs § 21. Udgifterne indgår ikke i

afskrivningsgrundlaget.

§ 63.

Driver

en skattepligtig inden udgangen af kalenderåret 1994 erhvervsvirksomhed i et

område, der er udpeget til erhvervszone efter § 3 i lov om planlægning,

finder bestemmelserne i stk. 2-8 anvendelse.

Stk. 2.

Samtlige de

til virksomheden hørende driftsmidler, der udelukkende benyttes

erhvervsmæssigt

i erhvervszonen, og som er anskaffet, efter at erhvervszonen blev udpeget,

afskrives på en særskilt saldo for det indkomstår, hvori virksomhed i

erhvervszonen påbegyndes, og for senere indkomstår, dog senest for

indkomståret

1999, jf. dog stk. 3-5. Afskrivning på særskilt saldo giver adgang til

anvendelse af forhøjet afskrivningssats efter stk. 6. Det er dog et

vilkår

for afskrivning på særskilt saldo, at virksomheden har været i uafbrudt drift

i

erhvervszonen i hele vedkommende indkomstår.

Stk. 3.

Bestemmelsen i stk. 2 finder ikke anvendelse på driftsmidler inden for

landbrug og fiskeri, herunder forædlingsindustrien vedrørende landbrugsvarer

og

fiskeforædlingsindustrien, såfremt der ydes eller er ydet offentlig støtte

til

anskaffelsen af de pågældende driftsmidler og der opstår tilbagebetalingskrav

herfor, der ikke er endeligt indfriet.

Stk. 4.

Bestemmelsen i stk. 2 finder ikke anvendelse på driftsmidler i

landbruget

og forædlingsindustrien vedrørende landbrugsvarer, hvor betingelserne for

støtte i forordning nr. 2328/91 om forbedring af landbrugsstrukturernes

effektivitet og forordning nr. 866/90 om forbedring af vilkårene for

forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter ikke er opfyldt. Såfremt der

ikke søges støtte efter forordning nr. 866/90, skal alene de materielle

betingelser i forordningen være opfyldt. Skatteministeren bemyndiges til at

fastsætte en fortegnelse over EF-retsakter med tilhørende

gennemførelsesregler,

som måtte udfylde, ændre, afløse eller supplere de i 1. pkt. nævnte

forordninger. Bestemmelsen i stk. 2 finder ikke anvendelse på

driftsmidler, hvor betingelserne for støtte i medfør af de i fortegnelsen

nævnte forskrifter ikke er opfyldt.

Stk. 5.

Bestemmelsen i stk. 2 finder ikke anvendelse på driftsmidler i

1)

skibsbygningsindustrien,

2)

kunstfiberindustrien,

3)

motorkøretøjsindustrien,

for så vidt angår projekter over 90 mio. kr., eller

4)

kul- og

stålindustrien.

Stk. 6.

Afskrivning

på særskilt saldo efter stk. 2 kan udgøre indtil 60 pct. af den

afskrivningsberettigede saldoværdi.

Stk. 7.

Foretager

en virksomhed afskrivning på såvel en særskilt saldo som på ordinær saldo,

jf.

§ 5, kan et fremkommet negativt saldobeløb efter den skattepligtiges

valg

udlignes ved, at det fradrages i den anden saldo.

Stk. 8.

Det på

særskilt saldo nedskrevne beløb, som er opgjort ved slutningen af

indkomståret

1999, tillægges saldoværdien på ordinær saldo, jf. § 5, ved begyndelsen

af

indkomståret 2000.

§ 64.

Såfremt et driftsmiddel, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt i en

erhvervszone og afskrives på særskilt saldo som nævnt i § 63, flyttes

uden

for erhvervszonen til fortsat udelukkende erhvervsmæssig benyttelse,

nedsættes

den afskrivningsberettigede saldoværdi på den særskilte driftsmiddelsaldo med

driftsmidlets handelsværdi. Handelsværdien tillægges samtidig virksomhedens

ordinære driftsmiddelsaldo.

Stk. 2.

Såfremt et

driftsmiddel, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt uden for en

erhvervszone,

flyttes til en erhvervszone og betingelserne for afskrivning på særskilt

saldo

som nævnt i § 63 er opfyldt, nedsættes den afskrivningsberettigede

saldoværdi på den ordinære driftsmiddelsaldo med driftsmidlets handelsværdi.

Handelsværdien tillægges samtidig den særskilte driftsmiddelsaldo.

§ 65.

For bygninger og installationer som nævnt i §§ 14 og 15, der er

beliggende

i en erhvervszone, og som er anskaffet, efter at erhvervszonen blev udpeget,

og

som benyttes erhvervsmæssigt af en virksomhed etableret i erhvervszonen inden

udgangen af kalenderåret 1994, fordobles de i § 17 nævnte

afskrivningssatser gældende for det indkomstår, hvori erhvervsmæssig

benyttelse

i erhvervszonen påbegyndes, og for senere indkomstår, dog senest for

indkomståret 1999.

Stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på bygninger og

installationer

m.v. inden for landbrug og fiskeri, herunder forædlingsindustrien vedrørende

landbrugsvarer og fiskeforædlingsindustrien, såfremt der ydes eller er ydet

offentlig støtte til anskaffelsen af de pågældende bygninger og

installationer

m.v. og der opstår tilbagebetalingskrav herfor, der ikke er endeligt

indfriet.

Stk. 3.

Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på bygninger og

installationer m.v. i landbruget og forædlingsindustrien vedrørende

landbrugsvarer, hvor betingelserne for støtte i forordning nr. 2328/91 om

forbedring af landbrugsstrukturernes effektivitet og forordning nr. 866/90 om

forbedring af vilkårene for forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter

ikke er opfyldt. Såfremt der ikke søges støtte efter forordning nr. 866/90,

skal alene de materielle betingelser i forordningen være opfyldt.

Skatteministeren bemyndiges til at fastsætte, hvilke EF- retsakter med

tilhørende gennemførelsesregler der måtte udfylde, ændre, afløse eller

supplere

de i 1. pkt. nævnte forordninger. Bestemmelsen i stk. 1 finder herefter

ikke anvendelse på bygninger og installationer m.v., hvor betingelserne for

støtte i medfør af de i fortegnelsen nævnte forskrifter ikke er opfyldt.

Stk. 4.

Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på bygninger og

installationer

m.v. i

1)

skibsbygningsindustrien,

2)

kunstfiberindustrien,

3)

motorkøretøjsindustrien,

for så vidt angår projekter over 90 mio. kr., eller

4)

kul- og

stålindustrien.

§ 66.

I

øvrigt finder reglerne i kapitel 2 og 3 tilsvarende anvendelse for aktiver,

der

afskrives efter reglerne i §§ 63-65.

§ 67.

Benytter et selskab eller en forening omfattet af selskabsskattelovens

§ 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 4, henlæggelser til investeringsfonds

til

forlods afskrivning på aktiver nævnt i § 6, stk. 1, nr. 1, 2 eller

4,

og som erhverves med henblik på udlejning, eller som allerede ved

erhvervelsen

er udlejet, kan selskabet ikke tillige fradrage udgiften til anskaffelsen

efter

§ 6, stk. 3.

§ 68.

For aktiver, der er anskaffet før den 12. maj 1989 til erhvervsmæssig

udlejning,

og som hidtil har været omfattet af reglerne i afsnit V A i lov om

skattemæssige afskrivninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 758 af 12.

december

1988, finder bestemmelserne i det nævnte afsnit fortsat anvendelse i stedet

for

reglerne i kapitel 2-4.

Stk. 2.

Overfører

en skattepligtig driftsmidler eller skibe, der er omfattet af afsnit V A i

den

i stk. 1 nævnte lov, til afskrivningsberettiget benyttelse efter kapitel

2

eller til udelukkende privat benyttelse, sidestilles sådan overførsel med

salg

og køb af driftsmidlerne eller skibene.

Stk. 3.

Som

salgssum og købesum anvendes handelsværdien på overførselstidspunktet.

§ 69.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Skatteministeriet, den 21. september

2004

Kristian Jensen

/Lise Bo Nielsen

Officielle noter

1)

Denne lovbekendtgørelse indeholder bemærkninger om ikrafttrædelsesregler, der

er ved taget i folketingsåret 2003-2004.

2)

Bestemmelsen i § 21, stk. 5, i den her anførte affattelse og

ændringer af § 25, stk. 7, § 39, stk. 2, § 40,

stk. 5, § 44 A, 1, 3. pkt., og § 44 B, stk. 1, 4. pkt.,

trådte i kraft den 11. juni 2004, jf. § 19, stk. 1, i lov nr. 458

af

9. juni 2004.

3)

Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af den nye

bestemmelse

i § 40 A, jf. § 5, stk. 1, i lov nr. 464 af 9. juni 2004.

Bestemmelsen har virkning fra den 1. januar 2005, jf. § 5, stk. 2,

i

lov nr. 464 af 9. juni 2004.

4)

Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af den nye

bestemmelse

i § 40 B, jf. § 5, stk. 1, i lov nr. 464 af 9. juni 2004.

Bestemmelsen har virkning fra den 1. januar 2003, jf. § 5, stk. 3,

1.

pkt., i lov nr. 464 af 9. juni 2004.

Lignende dokumenter