Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse vedr. salg af vindmølleparcel samt opgørelse af anskaffelsessum ved salg af stamparcel

KEN nr 9245 af 03/11/2003Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet19. maj 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse vedr. salg af vindmølleparcel samt

opgørelse af anskaffelsessum ved salg af stamparcel

Klagen vedrører:

Indkomståret 1996 - Virksomhedsindkomst

Fortjeneste ved salg af vindmølleparcel fra landbrugsejendom

ansat til 96.458 kr.

Fortjeneste ved salg af stamparcel fra landbrugsejendom

ansat til 31.136 kr.

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 1996 - Virksomhedsindkomst

Fortjeneste ved salg af vindmølleparcel fra landbrugsejendom

nedsættes til 80.888 kr.

Fortjeneste ved salg af stamparcel fra landbrugsejendom

nedsættes til 0 kr.

Salg af vindmølleparcel

Sagens oplysninger

Klageren gav ved kontrakt af 9. februar 1995 B ret til at

opstille og drive 5 vindmøller på max. 600 kW på ejendommen matr. nr. X. B

fik

endvidere en færdselsret på ejendommen. Kontrakten var gældende fra møllernes

idriftsættelse og 30 år frem. Aftalen var uopsigelig fra klagerens side.

Klageren ville dog være frigjort fra kontrakten, hvis ansøgning om

byggetilladelse ikke blev indgivet senest 2 måneder efter kontraktens

indgåelse, hvis byggearbejdet ikke blev startet, senest 3 år efter tilladelse

til påbegyndelse var givet, eller hvis ikke aftale om erstatning i henhold

til

§ 6 kunne opnås eller var indgået senest

3 år efter opnåelse af endelig byggetilladelse.

Ifølge kontraktens § 6 skulle der – inden byggearbejdet

påbegyndtes – aftales et beløb mellem klageren og B for placering af den

Læs alt

enkelte mølle samt rettighederne i henhold til kontrakten. Erstatningsbeløb

skulle betales ved påbegyndelse af fundamentet. Erstatning for færdselsret

skulle betales ved påbegyndelse af det første fundament.

Den 20. juli 1996 blev der indgået aftale om erstatningens

størrelse i henhold til § 6 i kontrakten af 9. februar 1995. For placering af

en mølle skulle B betale klageren 50.000 kr. ved fundamentets påbegyndelse

samt

et årligt beløb svarende til 4 % af, hvad vindmøllen kørte ind fra 1. januar

til 31. december det enkelte år. For etablering af vej og færdselsretten

skulle

B betale et engangsbeløb på 40.000 kr. Erstatningen omfattede fremføring af

nødvendige kabler og midlertidige ulemper, markskader, afgrødetab m.v. i

forbindelse med byggearbejdet.

Ved slutseddel af 23. juli 1996 solgte klageren et delareal

på 2.500 m

2

af ejendommen til B, som ville rejse en vindmølle på

arealet. Prisen blev aftalt til et engangsbeløb på 50.000 kr. Slutsedlen var

betinget af, at sammenmatrikulering med B’s ejendom kunne finde sted.

Ifølge endeligt skøde 18. september 1996 overdrog klageren

delarealet til B med overtagelse den 18. september 1996. Den kontante købesum

blev aftalt til 50.000 kr. Handelen var betinget af, at Jordbrugskommissionen

gav tilladelse til B’s erhvervelse af ejendommen, og at der blev givet

tilladelse til arealoverførsel til Bs ejendom matr. nr. Y.

Lokalplan for området blev godkendt den 15. oktober 1997.

Det fremgår af købekontrakt af 1. juli 1997 mellem klageren

og C A/S om køb af en vindmølle, at vindmøllen er estimeret til at kunne

producere

1.190.000 kWt pr. år. Ifølge det oplyste er den vindmølle, som B har

opstillet

på ejendommen, af samme type.

Klagerens repræsentant har oplyst, at afregningsprisen i

1996 var 0,60 kr. pr. kWh, og at afregningsprisen over årene har været

faldende.

For 1998 har B betalt klageren en årlig erstatning på 15.646

kr., svarende til 4 % af 662.996 kW til en afregningspris på 59 øre pr. kW.

Ejendommen var pr. 1. januar 1993 vurderet således:

Grundværdi, vurderet areal 966.278 m

2

2.064.100 kr.

Tillægsparcelværdi (200 %)

4.216.074 kr.

6.280.174 kr.

Stuehus (Eget)

500.000 kr.

Stuehus

450.000 kr.

7.230.174 kr.

Afrundet

7.050.000 kr.

Skatteforvaltningen har ved kendelse af 13. juni 2000

forhøjet skatteansættelsen for indkomståret 1996 med avance ved salg af

vindmølleparcel.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har skønsmæssigt ansat fortjeneste ved salg

af vindmølleparcellen til 96.458 kr. efter følgende beregning:

Skønnet salgspris for vindmølleparcel:

Kontant afståelsessum

50.000 kr.

Nutidsværdi af løbende ydelse, afrundet

275.000 kr.

Afståelsessum i alt

325.000 kr.

Reguleret anskaffelsespris:

Grundværdi pr. 1/1 1993

2.064.100 kr.

Tillægsparcelværdi

4.216.074 kr.

6.280.174 kr.

+ 10 %

628.017 kr.

+ 10.000 kr.´s tillæg, 1993, 1994 og 1995

30.000 kr.

Reguleret anskaffelsespris

6.938.191 kr.

Samlet vurderet areal, 966.278 m

2

6.938.191 kr.

Værdi af solgt areal, 2.500 m

2

17.951 kr.

Værdiforringelse af restejendommen

10.000 kr.

Anskaffelsesværdi for 2.500 m

2

27.951 kr.

Fortjeneste

297.049 kr.

Genanbringelse af fortjeneste i ny maskinhal

159.252 kr.

Fortjeneste til beskatning

137.797 kr.

Ejertidsnedslag, 30 %

41.339 kr.

Skattepligtig fortjeneste

96.458 kr.

Avancen er delvis genanbragt i anskaffelsesprisen på 159.252

kr. for en i 1997 opført maskinhal. jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 6

C.

Nutidsværdien af den løbende ydelse er ved kapitaliseringen

beregnet således:

Årsproduktion 1.190.000 kwh

Pris pr. kwh 0,504 kr.

Årsindtægt, anslået

600.000 kr.

4 % heraf

24.000 kr.

Annuitetstabel

Årlig ydelse 24.000 kr.

Løbetid20 år

Renteprocent 6 %

Annuitetsfaktor 11,4699

Ydelsernes nutidsværdi

275.277 kr.

Kontrakten fra 1995 er en aftale mellem klageren og B om

retten til at opstille og drive vindmøller på klagerens ejendom på nærmere

aftalte vilkår. Klageren har herved påtaget sig en forpligtigelse til at

afstå

en del af ejendommen til B. Forpligtigelsen er dog betinget af, at der opnås

enighed om erstatningen i henhold til kontraktens § 6, da klageren ellers vil

være frigjort ifølge kontraktens § 10. Der er således i 1995 indgået en

køberet

vedrørende en del af den faste ejendom. Køberetsaftalen er ikke overdragelse

i

lovens forstand, idet retten er suspensivt betinget af, at B ønsker at

udnytte

køberetten, da der skal opnås enighed om erstatningen. Først i forbindelse

med

underskrivelsen af aftalen den 20. juli 1996 er der indgået en gensidigt

bebyrdende aftale, hvor begge parter har bundet sig. Klageren har forpligtet

sig til at afstå et jordareal til opstillelse af en vindmølle, og B har

forpligtet sig til at betale 50.000 kr. ved fundamentets påbegyndelse, 40.000

kr. for etablering af vej og færdselsret og 4 % af vindmøllens drift pr. år.

Beskatningsåret er derfor 1996, hvor endelig pris for møllegrunden

fastsættes.

Aftaler indgået før 1. juli 1999 er ikke omfattet af

ligningslovens § 12 B. Aftalen om salg af jordparcel til opsætning af en

vindmølle, hvor klageren modtager et engangsbeløb på 50.000 kr. samt en

løbende

ydelse på 4 % af den årlige el-afregning i det enkelte produktionsår, er

indgået 20. juli 1996. Aftalen er derfor omfattet af de før 1. juli 1999

gældende regler, hvorfor der skal ske kapitalisering af ydelserne, der

tillægges salgsprisen, samt indtægtsføring af ydelserne. Ydelsens varighed er

kendt, da aftalen løber i 30 år. Det er den periode, hvor klageren vil

modtage

4 % af det beløb, som møllen kører ind fra 1. januar til 31. december det

enkelte år. Ved kapitaliseringen af de løbende ydelser er den anvendte

periode/levetid

ikke en ukendt faktor, da Landsskatteretten har anset en afskrivningsperiode

på

20 år for rimelig. Kapitaliseringen fastholdes, da perioden anses for fast,

så

det kun er afregningsprisen på el, der er usikkerhed om. Der er herved

henvist

til Landsskatterettens kendelse af 22. februar 1988, offentliggjort i TfS

1988.283, hvor der både var usikkerhed om størrelse og længde, men hvor der

skulle kapitaliseres.

Værdiforringelsen af restejendommen er skønnet til 10.000

kr. på trods af, at klagerens egen vindmølle kan anses for at medføre større

gener end den afståede vindmølleparcel.

Sagen kan ikke anses for forældet, selv om afståelsesåret og

dermed beskatningsåret skulle være 1995, da klageren først har selvangivet

salget af møllegrunden i regnskabet for 1998. Oplysningerne om salget er

derfor

først kommet til skattemyndighedernes kendskab i forbindelse med regnskabet

og

selvangivelsen for 1998, jf. skattestyrelseslovens § 35, stk. 4.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har påklaget skatteankenævnets

afgørelse til Landsskatteretten og har til støtte for klagen bl.a. anført, at

salgsåret for vindmøllegrunden er 1995, og at sagen derfor er forældet. Det

bestrides, at kontrakten fra 1995 alene var en køberet. B var juridisk

forpligtet til at føre reelle forhandlinger om erstatningens størrelse, idet

hans adfærd ellers kunne betragtes som kontraktbrud. Der skal ifølge praksis

om

beskatningstidspunktet ved afståelse af fast ejendom meget til, før en

ejendomshandel er suspensivt betinget i skatteretlig henseende. Det afvises,

at

der er suspensionsadgang med henvisning til, at klageren har handlet

forsætligt

eller groft uagtsomt. Subsidiært er beskatningsåret 1997 på grund af endelig

vedtagelse af lokalplan. Uden en endelig vedtaget lokalplan, ville parternes

aftale aldrig få virkning, idet aftalens forudsætninger ikke blev opfyldt.

Ved

vedtagelse af lokalplan i 1997 fik aftalen derimod virkning.

Det årlige beløb på 4 % af, hvad vindmøllen kører ind fra 1.

januar til 31. december det enkelte år, er ikke et vederlag for afståelse af

vindmølleparcellen, men et vederlag for retten til at opstille en vindmølle

på

parcellen. Der er derfor ingen sammenhæng mellem delafståelsen af

vindmølleparcellen og den løbende, årlige ydelse. Vederlaget for afståelsen

af

vindmølleparcellen udgjorde i henhold til slutsedlen af 23. juli 1996 50.000

kr.

Der vil blive tale om dobbeltbeskatning, hvis der sker

kapitalisering af den løbende ydelse, idet den årlige ydelse tillige skal

medregnes ved opgørelsen af klagerens skattepligtige indkomst. Ifølge

Retssikkerhedsudvalgets redegørelse om løbende ydelser fra 1995 er en løbende

ydelse en ydelse, hvor der hersker usikkerhed om enten ydelsens varighed

eller

ydelsens årlige størrelse. Der skal således ifølge praksis kun ske

kapitalisering af en løbende ydelse, hvis der hersker usikkerhed om enten

ydelsens varighed eller ydelsens årlige størrelse. Hvis der hersker

usikkerhed

om begge disse faktorer, er der ikke ifølge den før 1. juli 1999 gældende

praksis hjemmel til kapitalisering. Ved fastsættelsen af ydelsens varighed og

ydelsens årlige størrelse i denne sag er der tale om skøn i begge

vurderinger,

da både elprisen og vindmøllens levetid er usikkerhedsmomenter. Der er derfor

grund til at beskatte med forsigtighed. Varigheden af aftalen står helt åben,

og det er meget tvivlsomt, hvor stor en årlig ydelse, der bliver tale om.

30-års perioden i brugsretsaftalen skyldes alene udstykningslovens krav.

Skattemyndighedernes skøn er udelukkende baseret på ukendte faktorer, da der

er

skønnet over både størrelsen af de løbende ydelser og varigheden. Der skal

derfor ikke ske kapitalisering af den løbende ydelse. Reglerne om

kapitalisering blev endvidere ændret med virkning fra 1. juli 1999 ved

indsættelse af ligningslovens § 12 B, bl.a. fordi den før 1. juli 1999

gældende

praksis fandtes urimelig. Landsskatterettens kendelse af 22. februar 1988,

offentliggjort i TfS 1988.283, har ingen præjudikatsværdi, når henses til

bl.a.

Retssikkerhedsudvalgets redegørelse fra 1995.

Da ydelsen er af ubestemt varighed, bør værdien i givet fald

opgøres til det 6-dobbelte af ydelsens årlige værdi, jf. cirkulære nr. 166 af

12. september 1994 om ejendomsavancebeskatningsloven afsnit 4, jf. § 2

bekendtgørelse nr. 699 af 16. oktober 1991 om arve- og gaveafgift og

bekendtgørelse nr. 935 af 7. december 1995 om fastsættelse af værdien af

brugs-, rente- eller indtægtsnydelser ved beregning af arve- og gaveafgift.

Der

er derfor ikke grundlag for at anvende en kapitaliseringsfaktor på 20. Ved

anvendelse af faktor 6 og en årlig ydelse på 28.000 kr., kan den

kapitaliserede

værdi opgøres til 160.000 kr.

Det er forbundet med betydelig usikkerhed at opgøre en

værdiforringelse på restejendommen. Anskaffelsesprisen for jordarealet solgt

til vindmøller kan dog skønsmæssigt opgøres til 50.000 kr. i overensstemmelse

med Landsskatterettens praksis, jf. herved Landsskatterettens kendelser af

henholdsvis 19. januar 1999, offentliggjort i TfS 1999.350 og en ikke

offentliggjort kendelse af 17. september 1999, j.nr. 641-1847-0209.

Skatteankenævnets og Told- og Skattestyrelsens indstilling

Skatteankenævnet har i forbindelse med sagens behandling i

Landsskatteretten indstillet, at anskaffelsesværdien for den solgte

vindmøllegrund i overensstemmelse med Landsskatterettens praksis skønsmæssigt

ansættes til 50.000 kr., da der er usikkerhed med at opgøre værdiforringelsen

af restejendommen ved salg af f.eks. en møllegrund.

Told- og Skattestyrelsen har tiltrådt skatteankenævnets

indstilling, således at vindmølleparcellens andel af ejendomsværdien pr. 1.

januar 1993 udgør 50.000 kr.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Der er ved kontrakten af 9. februar 1995 mellem klageren og

B indgået en aftale om køberet vedrørende en del af klagerens ejendom.

Køberetten er bl.a. suspensivt betinget af, at B ønsker at udnytte

køberetten,

og at der mellem parterne opnås enighed om erstatningens størrelse. Der er

derfor ikke tale om en overdragelse af fast ejendom i

ejendomsavancebeskatningslovens forstand.

Ved slutseddel af 23. juli 1996 og skøde af 18. september

1996 er der indgået en gensidigt bebyrdende aftale mellem klageren og B om,

at

klageren skal overdrage et delareal på 2.500 m

2

af ejendommen til B,

mod at B betaler en købesum på 50.000 kr.

Der er endvidere ved aftale af 20. juli 1996 indgået en

gensidigt bebyrdende aftale mellem klageren og B om, at B for placering af en

vindmølle på arealet skal betale 50.000 kr. ved fundamentets påbegyndelse og

et

årligt beløb på 4 % af, hvad vindmøllen kører ind fra 1. januar til 31.

december det enkelte år.

Der er derfor først ved aftalen af 20. juli 1996 og

slutsedlen af 23. juli 1996 indgået en endelig og bindende aftale om

overdragelse af vindmølleparcellen til B. Aftale om overdragelse af en del af

klagerens faste ejendom er derfor indgået i 1996.

De i aftalerne opstillede betingelser for handlens

gennemførelse, herunder vedtagelse af lokalplan, er på aftaletidspunktet

objektivt konstaterbare betingelser, som må anses for resolutive, og som

derfor

ikke udskyder retserhvervelsestidspunktet.

Skatteforvaltningen har ændret skatteansættelsen for

indkomståret 1996 ved kendelse af 13. juni 2000. Skatteansættelsen for

indkomståret 1996 er derfor foretaget inden for de i skattestyrelseslovens §

34, stk. 3, fastsatte frister, og dermed ikke forældet.

Den i henhold til aftalen af 20. juli 1996 aftalte løbende

ydelse må anses som en del af vederlaget for det solgte delareal. Købesummen

består derfor dels af en kontant betaling dels af en løbende, årlig ydelse.

Det fremgår af punkt 4 i cirkulære nr. 166 af 12. september

1994 om ejendomsavancebeskatningsloven, at brugs-, rente- og indtægtsnydelser

medtages til den kapitaliserede værdi ved opgørelsen af afståelsesvederlaget

ved salg af fast ejendom. Kapitalværdien opgøres efter ydelsens årlige værdi

og

kapitaliseringsfaktorerne på overdragelsestidspunktet.

Ved en løbende ydelse forstås en ydelse, der løber ud over

aftaleåret, og hvor der hersker usikkerhed om enten ydelsens varighed

og/eller

ydelsens årlige størrelse.

Det bemærkes herved, at reglerne i ligningslovens § 12 B

alene finder anvendelse på aftaler, der er indgået den 1. juli 1999 eller

senere.

Den kapitaliserede værdi af den løbende ydelse skal derfor

medregnes som en del af afståelsessummen ved opgørelsen af fortjenesten ved

delsalget. Afståelsessummen skal således ved avanceopgørelsen opgøres som den

kontante betaling på 50.000 kr. med tillæg af den kapitaliserede værdi af den

løbende ydelse på 4 % af, hvad vindmøllen kører ind fra 1. januar til 31.

januar det enkelte år.

Ved kapitaliseringen af den løbende ydelse finder retten, at

levetiden for en vindmølle ifølge administrativ praksis må antages at være 20

år, at nutidsværdien af den løbende ydelse kan opgøres med udgangspunkt i

købekontrakten af 1. juli 1997 mellem klageren og C A/S, der omhandler en

vindmølle af samme type, som B har opstillet på ejendommen, og at

el-afregningsprisen på aftaletidspunktet skal anvendes ved kapitaliseringen.

Retten finder derfor ikke grundlag for at tilsidesætte det

af skatteankenævnet udøvede skøn over den kapitaliserede værdi af den løbende

ydelse på aftaletidspunktet.

Vindmølleparcellens andel af ejendomsværdien pr. 1. januar

1993 findes i overensstemmelse med Told- og Skattestyrelsens indstilling

passende at kunne ansættes til 50.000 kr.

Fortjenesten ved salg af vindmølleparcellen kan herefter

opgøres til 80.888 kr. efter følgende beregning:

Skønnet salgspris for vindmølleparcel:

Kontant afståelsessum

50.000 kr.

Nutidsværdi af løbende ydelse

275.000 kr.

Afståelsessum i alt

325.000 kr.

Reguleret anskaffelsespris:

Værdi af solgt areal, 2.500 m

2

50.000 kr.

10.000 kr.´s tillæg, 1993, 1994, 1995 (30.000 kr. x

50.000/7.755.000)

194 kr.

50.194 kr.

Fortjeneste

274.806 kr.

Genanbringelse af fortjeneste i ny maskinhal

159.252 kr.

Fortjeneste til beskatning

115.554 kr.

Ejertidsnedslag, 30 %

Skattepligtig fortjeneste

34.666 kr.

80.888 kr.

Fortjenesten ved salg af vindmølleparcel nedsættes derfor

fra 96.458 kr. til 80.888 kr.

Salg af stamparcel

Sagens oplysninger

Klageren købte med

overtagelsesdato 1. august 1990 ejendommen X, for en nominel købesum på

1.515.000 kr. og en kontant købesum på 1.726.000 kr. Ejendommen var på

købstidspunktet vurderet som en landbrugsejendom med et areal på 210.643 m

2

,

et stuehus opført i 1939 med et bebygget areal på 88 m

2

og et beboet

areal på 140 m

2

, en landbrugsbygning opført i 1898 på 150 m

2

og en landbrugsbygning opført i 1980 på 400 m

2

. Der blev ikke mellem

køber og sælger foretaget en fordeling af købesummen på jord, stuehus og

driftsbygninger.

Ejendommen var pr. 1. januar 1990 og pr. 1. januar 1991

vurderet til 1.660.000 kr., heraf grundværdi på 476.200 kr., stuehusværdi på

303.500 kr. og forskelsværdi på 880.300 kr. Tillægsparcelværdien udgjorde 190

%, eller 904.780 kr. Driftsbygningernes tekniske værdi udgjorde ifølge det

oplyste 95 % af 480.000 kr., eller 456.000 kr.

Pr. 1. januar 1992 og pr. 1. januar 1993 var ejendommen

vurderet til 1.550.000 kr., heraf grundværdi på 476.100 kr., stuehusværdi på

250.000 kr. og forskelsværdi på 823.900 kr. Tillægsparcelværdien udgjorde 175

%, eller 833.175 kr.

I ejendomsvurderingerne for 1990, 1991, 1992 og 1993 indgår

tillægsparcelværdien, da denne er større end driftsbygningernes tekniske

værdi,

og jorden er ansat til henholdsvis 23.800 kr., 23.800 kr., 22.600 kr. og

22.600

kr. pr. ha.

Klagerens revisor har i 1990 opgjort et afskrivningsgrundlag

for driftsbygningerne på 1.050.000 kr. baseret på tekniske værdier.

Told- og Skatteregionen har i 1992 gennem skyldrådet fastsat

afskrivningsgrundlaget for driftsbygningerne på overdragelsestidspunktet den

10. august 1990 til 1.100.000 kr. ud af en købesum på 1.726.000 kr.

Skattemyndighederne godkendte herefter det selvangivne afskrivningsgrundlag

på

1.050.000 kr.

Ved købsaftale af 26. maj 1996 og med overtagelsesdato 1.

juli 1996 solgte klageren stuehuset med et tilhørende grundareal på 2.903 m

2

for en prioriteret købesum på 370.000 kr. og en kontant købesum på 389.832

kr.

Klageren har opgjort tab ved frasalg af stamparcellen til

138 kr. før ejertidsnedslag. Klagerens revisor har ved avanceopgørelsen

fordelt

købsprisen således:

Driftsbygningernes værdi

1.050.000 kr. (60,8

%)

Stuehusets værdi

315.566 kr. (18,3 %)

Jordens værdi ( 17.111 kr. pr. ha)

360.434 kr. (20,9

%)

Kontant købspris

1.726.000 kr.

(100 %)

Revisoren har beregnet den kontante anskaffelsessum for

stuehuset til 303.500/1.660.000 af 1.726.000 kr., eller 315.566 kr.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har opgjort avancen ved frasalget af

stamparcellen til 31.136 kr. efterfølgende beregning:

Vurdering pr. 1/1 1993

Stuehus

250.000 kr.

Tillæg jordparcel, skønsmæssigt anslået

5.000 kr.

255.000 kr.

10 % tillæg

25.500 kr.

10.000 kr.´s tillæg ( 30.000 x 255.000/1.550.000)

4.935 kr.

Reguleret anskaffelsespris

285.435 kr.

Salgspris

370.000 kr.

salgsomkostninger (36.250 kr. + 3.835 kr.)

40.085 kr.

329.915 kr.

Reguleret anskaffelsespris

285.435 kr.

30% ejertidsnedslag

Skattepligtig fortjeneste

13.344 kr

31.136 kr.

Klagerens revisor har beregnet en købspris for stuehuset på

303.500/1.660.000 af 1.726.000 kr., eller 315.567 kr. Samme beregning vil for

grunden give en købspris på 476.200/1.660.000 af 1.726.000 kr., eller 495.133

kr. Da afskrivningsgrundlaget for driftsbygningerne er selvangivet og

godkendt

med 1.050.000 kr., medfører dette en samlet anskaffelsespris på 1.860.700

kr.,

og dermed en større købspris end kontantprisen på 1.726.000 kr. Differencen

mellem den kontante anskaffelsessum på 1.726.000 kr. og

afskrivningsgrundlaget

på driftsbygningerne på 1.050.000 kr., eller 676.000 kr., skal fordeles

forholdsmæssigt på stuehus og grund, da en ændret fordeling skal påvirke alle

dele i vurderingen. Når der – forholdsvis – er overført en større

andel af den

kontante købspris til de afskrivningsberettigede driftsbygninger, bliver der

mindre til fordeling på jord og stuehus, men fordelingen skal påvirke alle

dele

af vurderingen, og ikke kun jorden som i revisors beregning, hvor hele

differencen er overført til jorden, og hvor jordens købspris er opgjort til

360.433 kr. Revisors værdi på 17.111 kr. pr. ha er lavere end vurderingen pr.

1. januar 1990, hvor værdien er 23.800 kr. pr. ha. Der er overført 60,8 % af

den kontante købspris til driftsbygninger i forhold til forskelsværdien på 53

%

af vurderingen, hvilket er en øget overførsel på 7,8 %. Differencen skal

påvirke stuehus og jord procenterne negativt med 3,9 % til hver. Den samlede

anskaffelsessum på 1.726.000 kr. kan derfor i forhold til ejendomsvurderingen

pr. 1. januar 1990 fordeles på driftsbygningerne med 1.050.000 kr. (60,8 %),

på

stuehuset med 248.000 kr. (14,4 %) og på jorden med 408.000 kr. (24,8 %).

Dette

giver en mindre anskaffelsespris for stuehuset end vurderingen pr. 1. januar

1993, hvor stuehuset er vurderet til 250.000 kr. Ejendomsvurderingen pr. 1.

januar 1993 er derfor anvendt som indgangsværdi i avanceopgørelsen, jf.

ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 3.

Det bemærkes herved, at ekspropriationserstatninger på ren

landbrugsjord udgør 60.000 kr. pr. ha i 1991 ifølge oplysninger fra amtet, og

at handler af ren landbrugsjord i 1991 skete til ca. 61.800 kr. pr. ha.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har principalt fremsat påstand om, at

den kontante anskaffelsessum for stuehuset ansættes til 315.566 kr. før

reguleringer., og at tabet derfor ansættes til 138 kr. før ejertidsnedslag i

overensstemmelse med det selvangivne.

Til støtte for den principale påstand har repræsentanten

bl.a. anført, at klageren har opgjort anskaffelsessummen for stuehuset på

basis

af ejendomsvurderingen pr. 1. januar 1990, som er anskaffelsesåret, sat i

forhold til den kontante købspris. Ifølge ejendomsavancebeskatningslovens §

4,

stk. 3, kan den faktiske anskaffelsessum benyttes, hvis denne er større end

ejendomsvurderingen pr. 1. januar 1993. Stuehuset var pr. 1. januar 1990

selvstændigt vurderet til 303.500 kr. I forhold til den kontante

anskaffelsessum på 1.726.000 kr. for hele ejendommen udgjorde stuehusets

andel

303.500/1.660.000 af 1.726.000 kr., eller 315.566 kr. før reguleringer.

Ejendommen blev vurderet som en produktionsejendom med svinehold.

Bygningsmassen overstiger derfor værdimæssigt jordværdien med tillæg af

tillægsparcelværdien. En del af jordens værdi er derved gemt i

driftsbygningernes tekniske værdi. Både tekniske værdier på driftsbygninger

og

tillægsparcelværdier for landbrug bevirker, at en ejendom med stor

bygningsmasse og et relativ lille jordtilliggende vil få et stort

afskrivningsgrundlag, fordi de tekniske værdier overstiger

tillægsværdiprocenten. De tekniske værdier bliver dermed synlige og har

indvirkning på vurderingen. Omvendt vil tillægsparcelværdiprocenten bevirke,

at

de tekniske værdier drukner i tillægsparcelværdien og dermed ikke har

indvirkning på vurderingen, hvis der er en relativ lille bygningsmasse og et

stort jordtilliggende. Vurderingen af jorden og driftsbygningerne hænger

derfor

nøje sammen og relaterer sig til hinanden, hvorimod stuehuset er uberørt af

disse vurderingssammenhænge, da stuehuset er særskilt vurderet. Stuehusets

værdi udgjorde 303.500 kr. ved vurderingen pr. 1. januar 1990, og den

kontante

anskaffelsessum må derfor udgøre 315.566 kr. før reguleringer.

Subsidiært har repræsentanten nedlagt påstand om, at

indgangsværdien på stamparcellen med henvisning til Told- og Skattestyrelsens

cirkulære nr. 2002-18 opgøres til 349.983 kr. efter følgende beregning:

Kontant købesum for stamparcel i 1990

300.000 kr.

+ pristalsregulering fra 1990 til og med 1992, 7,7 %

23.100 kr.

Indgangsværdi til brug for indeksering fra 1993 til 1996

323.100 kr.

+ indeksering fra 1993 til 1996 6,6%

21.325 kr.

+ indeksering af 10.000 kr.´s tillægget, 6,6% af 5.214 kr.

5.558 kr.

Indgangsværdi på stamparcellen

349.983 kr.

Der er dermed ingen ejendomsavance til beskatning.

Told- og Skattestyrelsens indstilling

Stuehusets andel af anskaffelsessummen i 1990 skal opgøres

på grundlag af den korrigerede ejendomsværdi på 1.850.000 kr., som Told- og

Skatteregionen i 1992 anvendte ved fastsættelsen af driftsbygningernes andel

af

anskaffelsessummen. Stuehusets andel udgør herefter afrundet 300.000 kr.

(1.726.000

x 320.000/1.850.000)

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Fortjeneste ved afståelse af fast ejendom medregnes til den

skattepligtige indkomst efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven, jf.

lovens § 1. Fortjenesten opgøres som forskellen mellem på den ene side

afståelsessummen omregnet efter stk. 4 og på den anden side

anskaffelsessummen

opgjort efter stk. 2 og reguleret efter § 5 eller § 5 A, jf. § 4, stk. 1.

Da ejendommen er anskaffet før den 19. maj 1993, og da

klageren ikke har fået foretaget en vurdering pr. 1. januar 1993 efter

vurderingslovens § 4 B, opgøres den skattepligtige anskaffelsessum enten som

ejendomsværdien pr. 1. januar 1993 med et tillæg på 10 %, ejendomsværdien pr.

1. januar 1993 med et tillæg på 10 % og med tillæg af et beløb opgjort som

halvdelen af forskellen mellem denne værdi og ejendomsværdien pr. 1. januar

1996 eller den faktiske anskaffelsessum tillagt vedligeholdelses- og

forbedringsudgifter afholdt inden den 1. januar 1993, såfremt denne er

højere, jf.

ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 3.

Klageren er derfor berettiget til at anvende den faktiske

anskaffelsessum ved opgørelsen af den skattepligtige anskaffelsessum, da den

kontante anskaffelsessum på 1.726.000 kr. er højere end vurderingen pr. 1.

januar 1993 med et tillæg på 10 %, eller i alt 1.705.000 kr.

Ved afståelse af en del af en ejendom skal der som

anskaffelsessum ved beregning af avancen anvendes en forholdsmæssig andel af

den opgjorte anskaffelsessum.

Ved fastsættelsen af stamparcellens forholdsmæssige andel af

anskaffelsessummen finder retten herefter, at der kan tages udgangspunkt i

ejendomsvurderingen pr. 1. januar 1990 og den deri angivne indbyrdes

fordeling

af værdierne på de enkelte dele af ejendommen. Ejendommen er vurderet efter

”bondegårdsreglen”, hvorfor det alene er den højeste af

tillægsparcelværdien

henholdsvis driftsbygningernes tekniske værdi, der indgår i den samlede

ejendomsværdi. Forskelsværdien indeholder således såvel tillægsparcelværdien

som driftsbygningernes tekniske værdi. Som følge heraf indgår

driftsbygningernes tekniske værdi ikke i den samlede vurdering pr. 1. januar

1990. Grundværdien svarer endvidere ikke til jordarealernes handelsværdi,

idet

tillægsparcelværdien må anses som et udtryk for den yderligere værdi, hvormed

arealerne indgår i ejendomsværdien.

Stamparcellens forholdsmæssige andel af anskaffelsessummen

findes herefter skønsmæssigt at kunne opgøres på grundlag af stuehusværdien

og

det solgte areals forholdsmæssige andel af grundværdien og

tillægsparcelværdien

set i forhold til ejendomsvurderingen pr. 1. januar 1990 tillagt

driftsbygningernes tekniske værdi. Da afskrivningsgrundlaget for

driftsbygningerne i 1990 blev opgjort til 1.050.000 kr. baseret på tekniske

værdier, må værdien af driftsbygningerne antages at have været til stede på

anskaffelsestidspunktet, uanset at denne værdi som følge af

”bondegårdsreglen”

ikke indgik i vurderingen pr. 1. januar 1990.

Retten bemærker herved, at ejendommen pr. 1. januar 1990 var

vurderet til 1.660.000 kr. efter tillægsværdiprincippet, at stuehusværdien

udgjorde 303.500 kr., at grundværdien og tillægsparcelværdien udgjorde

henholdsvis 476.200 kr. og 904.780 kr., at driftsbygningernes tekniske værdi

udgjorde 456.000 kr., og at der ved delsalget blev solgt 2.903 m

2

af

ejendommens samlede areal på 210.643 m

2

.

Da stamparcellens forholdsmæssige andel af

anskaffelsessummen beror på et skøn, finder retten herefter, at

stamparcellens

andel af anskaffelsessummen efter ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk.

3,

med udgangspunkt i ovennævnte retningslinier skønsmæssigt kan ansættes til

300.000 kr. i overensstemmelse med Told- og Skattestyrelsens indstilling.

Pristalsregulering blev indført samtidig med

ejendomsavancebeskatningsloven i 1982 og blev ophævet ved lov nr. 427 af 25.

juni 1993. Det fremgår hverken af lovteksten eller af bemærkningerne hertil,

at

det fortsat skulle være muligt at pristalsregulere anskaffelsessummen m.v.

Muligheden for at pristalsregulere den faktiske

anskaffelsessum, når denne anvendes som indgangsværdi, fremgår af en

vejledning

om ejendomsavancebeskatningsloven, udsendt af Skatteministeriet i maj 1999,

og

af Told- og Skattestyrelsens cirkulære nr. 18. af 28. maj 2002.

Klageren er derfor berettiget til ved avanceopgørelsen at

pristalsregulere stamparcellens forholdsmæssige andel af den kontantomregnede

anskaffelsessum. Pristalsreguleringen kan for 1990 – 1993 opgøres til

7,7 % af

300.000 kr., eller 23.100 kr.

Ifølge ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 1, forhøjes

anskaffelsessummen med et tillæg på 10.000 kr. for anskaffelsesåret og hvert

af

de efterfølgende kalenderår, hvori den skattepligtige har ejet ejendommen.

Tillægget gives dog ikke for det kalenderår, hvor ejendommen afstås. Såfremt

der kun afstås en del af en fast ejendom, nedsættes tillægget efter forholdet

mellem anskaffelsessummen for hele ejendommen og anskaffelsessummen for den

afståede del af ejendommen.

Tillæggene for 1993, 1994 og 1995 kan herefter beregnes til

30.000 kr. x 300.000/1.726.000, eller 5.214 kr.

Er ejendommen omfattet af vurderingslovens § 33, stk. 4

eller stk. 7, på afståelsestidspunktet, kan den skattepligtige regulere

anskaffelsessummen efter § 4, stk. 2, med den procent beregnet med en

decimal,

hvormed reguleringspristallet i personskattelovens § 20 er ændret fra

anskaffelsesåret til afståelsesåret. For ejendomme, der er omfattet af § 4,

stk. 3, reguleres anskaffelsessummen fra og med kalenderåret 1993, jf.

ejendomsavancebeskatningslovens § 5 A, stk. 1.

Det beløb, som anskaffelsessummen forhøjes med efter § 5,

stk. 1, reguleres efter stk. 1 fra det kalenderår, tillægget vedrører, til

det

kalenderår, hvori ejendommen afstås, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 5

A,

stk. 2.

Da ejendommen på tidspunktet for delafståelsen var vurderet

som en landbrugsejendom, jf. vurderingslovens § 33, stk. 1 og 4, og da

ejendommen er erhvervet før den 19. maj 1993, finder retten herefter, at

klageren er berettiget til at regulere den faktiske anskaffelsessum omregnet

til kontantværdi, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 5 A, stk. 1, jf. § 4,

stk. 3.

Det er ifølge ordlyden af ejendomsavancebeskatningslovens §

5 A, stk. 1, sammenholdt med ordlyden af lovens § 4, stk. 3, den faktiske

anskaffelsessum omregnet til kontantværdi, der kan reguleres med den

procentvise ændring i reguleringspristallet i personskattelovens § 20.

Da pristalsreguleringen ikke har hjemmel i

ejendomsavancebeskatningsloven, finder retten derfor, at anskaffelsessummen

efter ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 3, på 300.000 kr. – og

ikke den

pristalsregulerede anskaffelsessum på 323.100 kr. – kan reguleres efter

ejendomsavancebeskatningslovens § 5 A, stk. 1.

Retten finder endvidere, at 10.000 kr.´s tillæggene efter

ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 1, for 1993, 1994 og 1995 skal

indekseres hver for sig med henholdsvis 6,6 %, 3,5 % og 2,7 %.

Fortjenesten kan herefter opgøres således:

Afståelsessum

329.915 kr.

Anskaffelsessum

300.000 kr.

Pristalsregulering, 1990 – 1993, 7,7 %

23.100 kr.

Andel af 10.000 kr.´s tillæg, ebl § 5, stk. 1, 1993, 1994

og 1995: 30.000 x 300.000/1.726.000

5.214 kr.

Indeksering, 1993 – 1996, ebl § 5 A, stk. 1,

300.000 kr. x

6,6 %

19.800 kr.

Indeksering, ebl § 5 A, stk. 2, 10.000 kr., 1993 – 1996:

(10.000 x 300.000/1.726.000) x 6,6 %

115 kr.

10.000 kr., 1994 – 1996: (10.000 x 300.000/1.726.000) x

3,5 %

61 kr.

10.000 kr., 1995 – 1996: (10.000 x 300.000/1.726.000) x

2,7 %

47 kr.

Reguleret anskaffelsessum

348.337 kr.

Tab

-18.422 kr.

Fortjeneste ved salg af stamparcel nedsættes derfor fra

31.136 kr. til 0 kr.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter