Landsskatteretskendelse vedr. salg af vindmølleparcel samt opgørelse af anskaffelsessum ved salg af stamparcel
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
- Ejendomsavancebeskatningsloven § 4 627 afgørelser
- Ejendomsavancebeskatningsloven § 5 a 55 afgørelser
- Ligningsloven § 12 b 118 afgørelser
- Ejendomsavancebeskatningsloven § 5 318 afgørelser
- Vurderingsloven § 33 ophævet 392 afgørelser
- Personskatteloven § 20 349 afgørelser
- Ejendomsavancebeskatningsloven § 6 194 afgørelser
- Skattestyrelsesloven § 35 ophævet 732 afgørelser
- Skattestyrelsesloven § 34 ophævet 273 afgørelser
- Vurderingsloven § 4 b ophævet 27 afgørelser
Teksten
Landsskatteretskendelse vedr. salg af vindmølleparcel samt
opgørelse af anskaffelsessum ved salg af stamparcel
Klagen vedrører:
Indkomståret 1996 - Virksomhedsindkomst
Fortjeneste ved salg af vindmølleparcel fra landbrugsejendom
ansat til 96.458 kr.
Fortjeneste ved salg af stamparcel fra landbrugsejendom
ansat til 31.136 kr.
Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 1996 - Virksomhedsindkomst
Fortjeneste ved salg af vindmølleparcel fra landbrugsejendom
nedsættes til 80.888 kr.
Fortjeneste ved salg af stamparcel fra landbrugsejendom
nedsættes til 0 kr.
Salg af vindmølleparcel
Sagens oplysninger
Klageren gav ved kontrakt af 9. februar 1995 B ret til at
opstille og drive 5 vindmøller på max. 600 kW på ejendommen matr. nr. X. B
fik
endvidere en færdselsret på ejendommen. Kontrakten var gældende fra møllernes
idriftsættelse og 30 år frem. Aftalen var uopsigelig fra klagerens side.
Klageren ville dog være frigjort fra kontrakten, hvis ansøgning om
byggetilladelse ikke blev indgivet senest 2 måneder efter kontraktens
indgåelse, hvis byggearbejdet ikke blev startet, senest 3 år efter tilladelse
til påbegyndelse var givet, eller hvis ikke aftale om erstatning i henhold
til
§ 6 kunne opnås eller var indgået senest
3 år efter opnåelse af endelig byggetilladelse.
Ifølge kontraktens § 6 skulle der – inden byggearbejdet
påbegyndtes – aftales et beløb mellem klageren og B for placering af den
Læs alt
enkelte mølle samt rettighederne i henhold til kontrakten. Erstatningsbeløb
skulle betales ved påbegyndelse af fundamentet. Erstatning for færdselsret
skulle betales ved påbegyndelse af det første fundament.
Den 20. juli 1996 blev der indgået aftale om erstatningens
størrelse i henhold til § 6 i kontrakten af 9. februar 1995. For placering af
en mølle skulle B betale klageren 50.000 kr. ved fundamentets påbegyndelse
samt
et årligt beløb svarende til 4 % af, hvad vindmøllen kørte ind fra 1. januar
til 31. december det enkelte år. For etablering af vej og færdselsretten
skulle
B betale et engangsbeløb på 40.000 kr. Erstatningen omfattede fremføring af
nødvendige kabler og midlertidige ulemper, markskader, afgrødetab m.v. i
forbindelse med byggearbejdet.
Ved slutseddel af 23. juli 1996 solgte klageren et delareal
på 2.500 m
2
af ejendommen til B, som ville rejse en vindmølle på
arealet. Prisen blev aftalt til et engangsbeløb på 50.000 kr. Slutsedlen var
betinget af, at sammenmatrikulering med B’s ejendom kunne finde sted.
Ifølge endeligt skøde 18. september 1996 overdrog klageren
delarealet til B med overtagelse den 18. september 1996. Den kontante købesum
blev aftalt til 50.000 kr. Handelen var betinget af, at Jordbrugskommissionen
gav tilladelse til B’s erhvervelse af ejendommen, og at der blev givet
tilladelse til arealoverførsel til Bs ejendom matr. nr. Y.
Lokalplan for området blev godkendt den 15. oktober 1997.
Det fremgår af købekontrakt af 1. juli 1997 mellem klageren
og C A/S om køb af en vindmølle, at vindmøllen er estimeret til at kunne
producere
1.190.000 kWt pr. år. Ifølge det oplyste er den vindmølle, som B har
opstillet
på ejendommen, af samme type.
Klagerens repræsentant har oplyst, at afregningsprisen i
1996 var 0,60 kr. pr. kWh, og at afregningsprisen over årene har været
faldende.
For 1998 har B betalt klageren en årlig erstatning på 15.646
kr., svarende til 4 % af 662.996 kW til en afregningspris på 59 øre pr. kW.
Ejendommen var pr. 1. januar 1993 vurderet således:
Grundværdi, vurderet areal 966.278 m
2
2.064.100 kr.
Tillægsparcelværdi (200 %)
4.216.074 kr.
6.280.174 kr.
Stuehus (Eget)
500.000 kr.
Stuehus
450.000 kr.
7.230.174 kr.
Afrundet
7.050.000 kr.
Skatteforvaltningen har ved kendelse af 13. juni 2000
forhøjet skatteansættelsen for indkomståret 1996 med avance ved salg af
vindmølleparcel.
Skatteankenævnets afgørelse
Skatteankenævnet har skønsmæssigt ansat fortjeneste ved salg
af vindmølleparcellen til 96.458 kr. efter følgende beregning:
Skønnet salgspris for vindmølleparcel:
Kontant afståelsessum
50.000 kr.
Nutidsværdi af løbende ydelse, afrundet
275.000 kr.
Afståelsessum i alt
325.000 kr.
Reguleret anskaffelsespris:
Grundværdi pr. 1/1 1993
2.064.100 kr.
Tillægsparcelværdi
4.216.074 kr.
6.280.174 kr.
+ 10 %
628.017 kr.
+ 10.000 kr.´s tillæg, 1993, 1994 og 1995
30.000 kr.
Reguleret anskaffelsespris
6.938.191 kr.
Samlet vurderet areal, 966.278 m
2
6.938.191 kr.
Værdi af solgt areal, 2.500 m
2
17.951 kr.
Værdiforringelse af restejendommen
10.000 kr.
Anskaffelsesværdi for 2.500 m
2
27.951 kr.
Fortjeneste
297.049 kr.
Genanbringelse af fortjeneste i ny maskinhal
159.252 kr.
Fortjeneste til beskatning
137.797 kr.
Ejertidsnedslag, 30 %
41.339 kr.
Skattepligtig fortjeneste
96.458 kr.
Avancen er delvis genanbragt i anskaffelsesprisen på 159.252
kr. for en i 1997 opført maskinhal. jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 6
C.
Nutidsværdien af den løbende ydelse er ved kapitaliseringen
beregnet således:
Årsproduktion 1.190.000 kwh
Pris pr. kwh 0,504 kr.
Årsindtægt, anslået
600.000 kr.
4 % heraf
24.000 kr.
Annuitetstabel
Årlig ydelse 24.000 kr.
Løbetid20 år
Renteprocent 6 %
Annuitetsfaktor 11,4699
Ydelsernes nutidsværdi
275.277 kr.
Kontrakten fra 1995 er en aftale mellem klageren og B om
retten til at opstille og drive vindmøller på klagerens ejendom på nærmere
aftalte vilkår. Klageren har herved påtaget sig en forpligtigelse til at
afstå
en del af ejendommen til B. Forpligtigelsen er dog betinget af, at der opnås
enighed om erstatningen i henhold til kontraktens § 6, da klageren ellers vil
være frigjort ifølge kontraktens § 10. Der er således i 1995 indgået en
køberet
vedrørende en del af den faste ejendom. Køberetsaftalen er ikke overdragelse
i
lovens forstand, idet retten er suspensivt betinget af, at B ønsker at
udnytte
køberetten, da der skal opnås enighed om erstatningen. Først i forbindelse
med
underskrivelsen af aftalen den 20. juli 1996 er der indgået en gensidigt
bebyrdende aftale, hvor begge parter har bundet sig. Klageren har forpligtet
sig til at afstå et jordareal til opstillelse af en vindmølle, og B har
forpligtet sig til at betale 50.000 kr. ved fundamentets påbegyndelse, 40.000
kr. for etablering af vej og færdselsret og 4 % af vindmøllens drift pr. år.
Beskatningsåret er derfor 1996, hvor endelig pris for møllegrunden
fastsættes.
Aftaler indgået før 1. juli 1999 er ikke omfattet af
ligningslovens § 12 B. Aftalen om salg af jordparcel til opsætning af en
vindmølle, hvor klageren modtager et engangsbeløb på 50.000 kr. samt en
løbende
ydelse på 4 % af den årlige el-afregning i det enkelte produktionsår, er
indgået 20. juli 1996. Aftalen er derfor omfattet af de før 1. juli 1999
gældende regler, hvorfor der skal ske kapitalisering af ydelserne, der
tillægges salgsprisen, samt indtægtsføring af ydelserne. Ydelsens varighed er
kendt, da aftalen løber i 30 år. Det er den periode, hvor klageren vil
modtage
4 % af det beløb, som møllen kører ind fra 1. januar til 31. december det
enkelte år. Ved kapitaliseringen af de løbende ydelser er den anvendte
periode/levetid
ikke en ukendt faktor, da Landsskatteretten har anset en afskrivningsperiode
på
20 år for rimelig. Kapitaliseringen fastholdes, da perioden anses for fast,
så
det kun er afregningsprisen på el, der er usikkerhed om. Der er herved
henvist
til Landsskatterettens kendelse af 22. februar 1988, offentliggjort i TfS
1988.283, hvor der både var usikkerhed om størrelse og længde, men hvor der
skulle kapitaliseres.
Værdiforringelsen af restejendommen er skønnet til 10.000
kr. på trods af, at klagerens egen vindmølle kan anses for at medføre større
gener end den afståede vindmølleparcel.
Sagen kan ikke anses for forældet, selv om afståelsesåret og
dermed beskatningsåret skulle være 1995, da klageren først har selvangivet
salget af møllegrunden i regnskabet for 1998. Oplysningerne om salget er
derfor
først kommet til skattemyndighedernes kendskab i forbindelse med regnskabet
og
selvangivelsen for 1998, jf. skattestyrelseslovens § 35, stk. 4.
Klagerens påstand og argumenter
Klagerens repræsentant har påklaget skatteankenævnets
afgørelse til Landsskatteretten og har til støtte for klagen bl.a. anført, at
salgsåret for vindmøllegrunden er 1995, og at sagen derfor er forældet. Det
bestrides, at kontrakten fra 1995 alene var en køberet. B var juridisk
forpligtet til at føre reelle forhandlinger om erstatningens størrelse, idet
hans adfærd ellers kunne betragtes som kontraktbrud. Der skal ifølge praksis
om
beskatningstidspunktet ved afståelse af fast ejendom meget til, før en
ejendomshandel er suspensivt betinget i skatteretlig henseende. Det afvises,
at
der er suspensionsadgang med henvisning til, at klageren har handlet
forsætligt
eller groft uagtsomt. Subsidiært er beskatningsåret 1997 på grund af endelig
vedtagelse af lokalplan. Uden en endelig vedtaget lokalplan, ville parternes
aftale aldrig få virkning, idet aftalens forudsætninger ikke blev opfyldt.
Ved
vedtagelse af lokalplan i 1997 fik aftalen derimod virkning.
Det årlige beløb på 4 % af, hvad vindmøllen kører ind fra 1.
januar til 31. december det enkelte år, er ikke et vederlag for afståelse af
vindmølleparcellen, men et vederlag for retten til at opstille en vindmølle
på
parcellen. Der er derfor ingen sammenhæng mellem delafståelsen af
vindmølleparcellen og den løbende, årlige ydelse. Vederlaget for afståelsen
af
vindmølleparcellen udgjorde i henhold til slutsedlen af 23. juli 1996 50.000
kr.
Der vil blive tale om dobbeltbeskatning, hvis der sker
kapitalisering af den løbende ydelse, idet den årlige ydelse tillige skal
medregnes ved opgørelsen af klagerens skattepligtige indkomst. Ifølge
Retssikkerhedsudvalgets redegørelse om løbende ydelser fra 1995 er en løbende
ydelse en ydelse, hvor der hersker usikkerhed om enten ydelsens varighed
eller
ydelsens årlige størrelse. Der skal således ifølge praksis kun ske
kapitalisering af en løbende ydelse, hvis der hersker usikkerhed om enten
ydelsens varighed eller ydelsens årlige størrelse. Hvis der hersker
usikkerhed
om begge disse faktorer, er der ikke ifølge den før 1. juli 1999 gældende
praksis hjemmel til kapitalisering. Ved fastsættelsen af ydelsens varighed og
ydelsens årlige størrelse i denne sag er der tale om skøn i begge
vurderinger,
da både elprisen og vindmøllens levetid er usikkerhedsmomenter. Der er derfor
grund til at beskatte med forsigtighed. Varigheden af aftalen står helt åben,
og det er meget tvivlsomt, hvor stor en årlig ydelse, der bliver tale om.
30-års perioden i brugsretsaftalen skyldes alene udstykningslovens krav.
Skattemyndighedernes skøn er udelukkende baseret på ukendte faktorer, da der
er
skønnet over både størrelsen af de løbende ydelser og varigheden. Der skal
derfor ikke ske kapitalisering af den løbende ydelse. Reglerne om
kapitalisering blev endvidere ændret med virkning fra 1. juli 1999 ved
indsættelse af ligningslovens § 12 B, bl.a. fordi den før 1. juli 1999
gældende
praksis fandtes urimelig. Landsskatterettens kendelse af 22. februar 1988,
offentliggjort i TfS 1988.283, har ingen præjudikatsværdi, når henses til
bl.a.
Retssikkerhedsudvalgets redegørelse fra 1995.
Da ydelsen er af ubestemt varighed, bør værdien i givet fald
opgøres til det 6-dobbelte af ydelsens årlige værdi, jf. cirkulære nr. 166 af
12. september 1994 om ejendomsavancebeskatningsloven afsnit 4, jf. § 2
bekendtgørelse nr. 699 af 16. oktober 1991 om arve- og gaveafgift og
bekendtgørelse nr. 935 af 7. december 1995 om fastsættelse af værdien af
brugs-, rente- eller indtægtsnydelser ved beregning af arve- og gaveafgift.
Der
er derfor ikke grundlag for at anvende en kapitaliseringsfaktor på 20. Ved
anvendelse af faktor 6 og en årlig ydelse på 28.000 kr., kan den
kapitaliserede
værdi opgøres til 160.000 kr.
Det er forbundet med betydelig usikkerhed at opgøre en
værdiforringelse på restejendommen. Anskaffelsesprisen for jordarealet solgt
til vindmøller kan dog skønsmæssigt opgøres til 50.000 kr. i overensstemmelse
med Landsskatterettens praksis, jf. herved Landsskatterettens kendelser af
henholdsvis 19. januar 1999, offentliggjort i TfS 1999.350 og en ikke
offentliggjort kendelse af 17. september 1999, j.nr. 641-1847-0209.
Skatteankenævnets og Told- og Skattestyrelsens indstilling
Skatteankenævnet har i forbindelse med sagens behandling i
Landsskatteretten indstillet, at anskaffelsesværdien for den solgte
vindmøllegrund i overensstemmelse med Landsskatterettens praksis skønsmæssigt
ansættes til 50.000 kr., da der er usikkerhed med at opgøre værdiforringelsen
af restejendommen ved salg af f.eks. en møllegrund.
Told- og Skattestyrelsen har tiltrådt skatteankenævnets
indstilling, således at vindmølleparcellens andel af ejendomsværdien pr. 1.
januar 1993 udgør 50.000 kr.
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Der er ved kontrakten af 9. februar 1995 mellem klageren og
B indgået en aftale om køberet vedrørende en del af klagerens ejendom.
Køberetten er bl.a. suspensivt betinget af, at B ønsker at udnytte
køberetten,
og at der mellem parterne opnås enighed om erstatningens størrelse. Der er
derfor ikke tale om en overdragelse af fast ejendom i
ejendomsavancebeskatningslovens forstand.
Ved slutseddel af 23. juli 1996 og skøde af 18. september
1996 er der indgået en gensidigt bebyrdende aftale mellem klageren og B om,
at
klageren skal overdrage et delareal på 2.500 m
2
af ejendommen til B,
mod at B betaler en købesum på 50.000 kr.
Der er endvidere ved aftale af 20. juli 1996 indgået en
gensidigt bebyrdende aftale mellem klageren og B om, at B for placering af en
vindmølle på arealet skal betale 50.000 kr. ved fundamentets påbegyndelse og
et
årligt beløb på 4 % af, hvad vindmøllen kører ind fra 1. januar til 31.
december det enkelte år.
Der er derfor først ved aftalen af 20. juli 1996 og
slutsedlen af 23. juli 1996 indgået en endelig og bindende aftale om
overdragelse af vindmølleparcellen til B. Aftale om overdragelse af en del af
klagerens faste ejendom er derfor indgået i 1996.
De i aftalerne opstillede betingelser for handlens
gennemførelse, herunder vedtagelse af lokalplan, er på aftaletidspunktet
objektivt konstaterbare betingelser, som må anses for resolutive, og som
derfor
ikke udskyder retserhvervelsestidspunktet.
Skatteforvaltningen har ændret skatteansættelsen for
indkomståret 1996 ved kendelse af 13. juni 2000. Skatteansættelsen for
indkomståret 1996 er derfor foretaget inden for de i skattestyrelseslovens §
34, stk. 3, fastsatte frister, og dermed ikke forældet.
Den i henhold til aftalen af 20. juli 1996 aftalte løbende
ydelse må anses som en del af vederlaget for det solgte delareal. Købesummen
består derfor dels af en kontant betaling dels af en løbende, årlig ydelse.
Det fremgår af punkt 4 i cirkulære nr. 166 af 12. september
1994 om ejendomsavancebeskatningsloven, at brugs-, rente- og indtægtsnydelser
medtages til den kapitaliserede værdi ved opgørelsen af afståelsesvederlaget
ved salg af fast ejendom. Kapitalværdien opgøres efter ydelsens årlige værdi
og
kapitaliseringsfaktorerne på overdragelsestidspunktet.
Ved en løbende ydelse forstås en ydelse, der løber ud over
aftaleåret, og hvor der hersker usikkerhed om enten ydelsens varighed
og/eller
ydelsens årlige størrelse.
Det bemærkes herved, at reglerne i ligningslovens § 12 B
alene finder anvendelse på aftaler, der er indgået den 1. juli 1999 eller
senere.
Den kapitaliserede værdi af den løbende ydelse skal derfor
medregnes som en del af afståelsessummen ved opgørelsen af fortjenesten ved
delsalget. Afståelsessummen skal således ved avanceopgørelsen opgøres som den
kontante betaling på 50.000 kr. med tillæg af den kapitaliserede værdi af den
løbende ydelse på 4 % af, hvad vindmøllen kører ind fra 1. januar til 31.
januar det enkelte år.
Ved kapitaliseringen af den løbende ydelse finder retten, at
levetiden for en vindmølle ifølge administrativ praksis må antages at være 20
år, at nutidsværdien af den løbende ydelse kan opgøres med udgangspunkt i
købekontrakten af 1. juli 1997 mellem klageren og C A/S, der omhandler en
vindmølle af samme type, som B har opstillet på ejendommen, og at
el-afregningsprisen på aftaletidspunktet skal anvendes ved kapitaliseringen.
Retten finder derfor ikke grundlag for at tilsidesætte det
af skatteankenævnet udøvede skøn over den kapitaliserede værdi af den løbende
ydelse på aftaletidspunktet.
Vindmølleparcellens andel af ejendomsværdien pr. 1. januar
1993 findes i overensstemmelse med Told- og Skattestyrelsens indstilling
passende at kunne ansættes til 50.000 kr.
Fortjenesten ved salg af vindmølleparcellen kan herefter
opgøres til 80.888 kr. efter følgende beregning:
Skønnet salgspris for vindmølleparcel:
Kontant afståelsessum
50.000 kr.
Nutidsværdi af løbende ydelse
275.000 kr.
Afståelsessum i alt
325.000 kr.
Reguleret anskaffelsespris:
Værdi af solgt areal, 2.500 m
2
50.000 kr.
10.000 kr.´s tillæg, 1993, 1994, 1995 (30.000 kr. x
50.000/7.755.000)
194 kr.
50.194 kr.
Fortjeneste
274.806 kr.
Genanbringelse af fortjeneste i ny maskinhal
159.252 kr.
Fortjeneste til beskatning
115.554 kr.
Ejertidsnedslag, 30 %
Skattepligtig fortjeneste
34.666 kr.
80.888 kr.
Fortjenesten ved salg af vindmølleparcel nedsættes derfor
fra 96.458 kr. til 80.888 kr.
Salg af stamparcel
Sagens oplysninger
Klageren købte med
overtagelsesdato 1. august 1990 ejendommen X, for en nominel købesum på
1.515.000 kr. og en kontant købesum på 1.726.000 kr. Ejendommen var på
købstidspunktet vurderet som en landbrugsejendom med et areal på 210.643 m
2
,
et stuehus opført i 1939 med et bebygget areal på 88 m
2
og et beboet
areal på 140 m
2
, en landbrugsbygning opført i 1898 på 150 m
2
og en landbrugsbygning opført i 1980 på 400 m
2
. Der blev ikke mellem
køber og sælger foretaget en fordeling af købesummen på jord, stuehus og
driftsbygninger.
Ejendommen var pr. 1. januar 1990 og pr. 1. januar 1991
vurderet til 1.660.000 kr., heraf grundværdi på 476.200 kr., stuehusværdi på
303.500 kr. og forskelsværdi på 880.300 kr. Tillægsparcelværdien udgjorde 190
%, eller 904.780 kr. Driftsbygningernes tekniske værdi udgjorde ifølge det
oplyste 95 % af 480.000 kr., eller 456.000 kr.
Pr. 1. januar 1992 og pr. 1. januar 1993 var ejendommen
vurderet til 1.550.000 kr., heraf grundværdi på 476.100 kr., stuehusværdi på
250.000 kr. og forskelsværdi på 823.900 kr. Tillægsparcelværdien udgjorde 175
%, eller 833.175 kr.
I ejendomsvurderingerne for 1990, 1991, 1992 og 1993 indgår
tillægsparcelværdien, da denne er større end driftsbygningernes tekniske
værdi,
og jorden er ansat til henholdsvis 23.800 kr., 23.800 kr., 22.600 kr. og
22.600
kr. pr. ha.
Klagerens revisor har i 1990 opgjort et afskrivningsgrundlag
for driftsbygningerne på 1.050.000 kr. baseret på tekniske værdier.
Told- og Skatteregionen har i 1992 gennem skyldrådet fastsat
afskrivningsgrundlaget for driftsbygningerne på overdragelsestidspunktet den
10. august 1990 til 1.100.000 kr. ud af en købesum på 1.726.000 kr.
Skattemyndighederne godkendte herefter det selvangivne afskrivningsgrundlag
på
1.050.000 kr.
Ved købsaftale af 26. maj 1996 og med overtagelsesdato 1.
juli 1996 solgte klageren stuehuset med et tilhørende grundareal på 2.903 m
2
for en prioriteret købesum på 370.000 kr. og en kontant købesum på 389.832
kr.
Klageren har opgjort tab ved frasalg af stamparcellen til
138 kr. før ejertidsnedslag. Klagerens revisor har ved avanceopgørelsen
fordelt
købsprisen således:
Driftsbygningernes værdi
1.050.000 kr. (60,8
%)
Stuehusets værdi
315.566 kr. (18,3 %)
Jordens værdi ( 17.111 kr. pr. ha)
360.434 kr. (20,9
%)
Kontant købspris
1.726.000 kr.
(100 %)
Revisoren har beregnet den kontante anskaffelsessum for
stuehuset til 303.500/1.660.000 af 1.726.000 kr., eller 315.566 kr.
Skatteankenævnets afgørelse
Skatteankenævnet har opgjort avancen ved frasalget af
stamparcellen til 31.136 kr. efterfølgende beregning:
Vurdering pr. 1/1 1993
Stuehus
250.000 kr.
Tillæg jordparcel, skønsmæssigt anslået
5.000 kr.
255.000 kr.
10 % tillæg
25.500 kr.
10.000 kr.´s tillæg ( 30.000 x 255.000/1.550.000)
4.935 kr.
Reguleret anskaffelsespris
285.435 kr.
Salgspris
370.000 kr.
salgsomkostninger (36.250 kr. + 3.835 kr.)
40.085 kr.
329.915 kr.
Reguleret anskaffelsespris
285.435 kr.
30% ejertidsnedslag
Skattepligtig fortjeneste
13.344 kr
31.136 kr.
Klagerens revisor har beregnet en købspris for stuehuset på
303.500/1.660.000 af 1.726.000 kr., eller 315.567 kr. Samme beregning vil for
grunden give en købspris på 476.200/1.660.000 af 1.726.000 kr., eller 495.133
kr. Da afskrivningsgrundlaget for driftsbygningerne er selvangivet og
godkendt
med 1.050.000 kr., medfører dette en samlet anskaffelsespris på 1.860.700
kr.,
og dermed en større købspris end kontantprisen på 1.726.000 kr. Differencen
mellem den kontante anskaffelsessum på 1.726.000 kr. og
afskrivningsgrundlaget
på driftsbygningerne på 1.050.000 kr., eller 676.000 kr., skal fordeles
forholdsmæssigt på stuehus og grund, da en ændret fordeling skal påvirke alle
dele i vurderingen. Når der – forholdsvis – er overført en større
andel af den
kontante købspris til de afskrivningsberettigede driftsbygninger, bliver der
mindre til fordeling på jord og stuehus, men fordelingen skal påvirke alle
dele
af vurderingen, og ikke kun jorden som i revisors beregning, hvor hele
differencen er overført til jorden, og hvor jordens købspris er opgjort til
360.433 kr. Revisors værdi på 17.111 kr. pr. ha er lavere end vurderingen pr.
1. januar 1990, hvor værdien er 23.800 kr. pr. ha. Der er overført 60,8 % af
den kontante købspris til driftsbygninger i forhold til forskelsværdien på 53
%
af vurderingen, hvilket er en øget overførsel på 7,8 %. Differencen skal
påvirke stuehus og jord procenterne negativt med 3,9 % til hver. Den samlede
anskaffelsessum på 1.726.000 kr. kan derfor i forhold til ejendomsvurderingen
pr. 1. januar 1990 fordeles på driftsbygningerne med 1.050.000 kr. (60,8 %),
på
stuehuset med 248.000 kr. (14,4 %) og på jorden med 408.000 kr. (24,8 %).
Dette
giver en mindre anskaffelsespris for stuehuset end vurderingen pr. 1. januar
1993, hvor stuehuset er vurderet til 250.000 kr. Ejendomsvurderingen pr. 1.
januar 1993 er derfor anvendt som indgangsværdi i avanceopgørelsen, jf.
ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 3.
Det bemærkes herved, at ekspropriationserstatninger på ren
landbrugsjord udgør 60.000 kr. pr. ha i 1991 ifølge oplysninger fra amtet, og
at handler af ren landbrugsjord i 1991 skete til ca. 61.800 kr. pr. ha.
Klagerens påstand og argumenter
Klagerens repræsentant har principalt fremsat påstand om, at
den kontante anskaffelsessum for stuehuset ansættes til 315.566 kr. før
reguleringer., og at tabet derfor ansættes til 138 kr. før ejertidsnedslag i
overensstemmelse med det selvangivne.
Til støtte for den principale påstand har repræsentanten
bl.a. anført, at klageren har opgjort anskaffelsessummen for stuehuset på
basis
af ejendomsvurderingen pr. 1. januar 1990, som er anskaffelsesåret, sat i
forhold til den kontante købspris. Ifølge ejendomsavancebeskatningslovens §
4,
stk. 3, kan den faktiske anskaffelsessum benyttes, hvis denne er større end
ejendomsvurderingen pr. 1. januar 1993. Stuehuset var pr. 1. januar 1990
selvstændigt vurderet til 303.500 kr. I forhold til den kontante
anskaffelsessum på 1.726.000 kr. for hele ejendommen udgjorde stuehusets
andel
303.500/1.660.000 af 1.726.000 kr., eller 315.566 kr. før reguleringer.
Ejendommen blev vurderet som en produktionsejendom med svinehold.
Bygningsmassen overstiger derfor værdimæssigt jordværdien med tillæg af
tillægsparcelværdien. En del af jordens værdi er derved gemt i
driftsbygningernes tekniske værdi. Både tekniske værdier på driftsbygninger
og
tillægsparcelværdier for landbrug bevirker, at en ejendom med stor
bygningsmasse og et relativ lille jordtilliggende vil få et stort
afskrivningsgrundlag, fordi de tekniske værdier overstiger
tillægsværdiprocenten. De tekniske værdier bliver dermed synlige og har
indvirkning på vurderingen. Omvendt vil tillægsparcelværdiprocenten bevirke,
at
de tekniske værdier drukner i tillægsparcelværdien og dermed ikke har
indvirkning på vurderingen, hvis der er en relativ lille bygningsmasse og et
stort jordtilliggende. Vurderingen af jorden og driftsbygningerne hænger
derfor
nøje sammen og relaterer sig til hinanden, hvorimod stuehuset er uberørt af
disse vurderingssammenhænge, da stuehuset er særskilt vurderet. Stuehusets
værdi udgjorde 303.500 kr. ved vurderingen pr. 1. januar 1990, og den
kontante
anskaffelsessum må derfor udgøre 315.566 kr. før reguleringer.
Subsidiært har repræsentanten nedlagt påstand om, at
indgangsværdien på stamparcellen med henvisning til Told- og Skattestyrelsens
cirkulære nr. 2002-18 opgøres til 349.983 kr. efter følgende beregning:
Kontant købesum for stamparcel i 1990
300.000 kr.
+ pristalsregulering fra 1990 til og med 1992, 7,7 %
23.100 kr.
Indgangsværdi til brug for indeksering fra 1993 til 1996
323.100 kr.
+ indeksering fra 1993 til 1996 6,6%
21.325 kr.
+ indeksering af 10.000 kr.´s tillægget, 6,6% af 5.214 kr.
5.558 kr.
Indgangsværdi på stamparcellen
349.983 kr.
Der er dermed ingen ejendomsavance til beskatning.
Told- og Skattestyrelsens indstilling
Stuehusets andel af anskaffelsessummen i 1990 skal opgøres
på grundlag af den korrigerede ejendomsværdi på 1.850.000 kr., som Told- og
Skatteregionen i 1992 anvendte ved fastsættelsen af driftsbygningernes andel
af
anskaffelsessummen. Stuehusets andel udgør herefter afrundet 300.000 kr.
(1.726.000
x 320.000/1.850.000)
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Fortjeneste ved afståelse af fast ejendom medregnes til den
skattepligtige indkomst efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven, jf.
lovens § 1. Fortjenesten opgøres som forskellen mellem på den ene side
afståelsessummen omregnet efter stk. 4 og på den anden side
anskaffelsessummen
opgjort efter stk. 2 og reguleret efter § 5 eller § 5 A, jf. § 4, stk. 1.
Da ejendommen er anskaffet før den 19. maj 1993, og da
klageren ikke har fået foretaget en vurdering pr. 1. januar 1993 efter
vurderingslovens § 4 B, opgøres den skattepligtige anskaffelsessum enten som
ejendomsværdien pr. 1. januar 1993 med et tillæg på 10 %, ejendomsværdien pr.
1. januar 1993 med et tillæg på 10 % og med tillæg af et beløb opgjort som
halvdelen af forskellen mellem denne værdi og ejendomsværdien pr. 1. januar
1996 eller den faktiske anskaffelsessum tillagt vedligeholdelses- og
forbedringsudgifter afholdt inden den 1. januar 1993, såfremt denne er
højere, jf.
ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 3.
Klageren er derfor berettiget til at anvende den faktiske
anskaffelsessum ved opgørelsen af den skattepligtige anskaffelsessum, da den
kontante anskaffelsessum på 1.726.000 kr. er højere end vurderingen pr. 1.
januar 1993 med et tillæg på 10 %, eller i alt 1.705.000 kr.
Ved afståelse af en del af en ejendom skal der som
anskaffelsessum ved beregning af avancen anvendes en forholdsmæssig andel af
den opgjorte anskaffelsessum.
Ved fastsættelsen af stamparcellens forholdsmæssige andel af
anskaffelsessummen finder retten herefter, at der kan tages udgangspunkt i
ejendomsvurderingen pr. 1. januar 1990 og den deri angivne indbyrdes
fordeling
af værdierne på de enkelte dele af ejendommen. Ejendommen er vurderet efter
”bondegårdsreglen”, hvorfor det alene er den højeste af
tillægsparcelværdien
henholdsvis driftsbygningernes tekniske værdi, der indgår i den samlede
ejendomsværdi. Forskelsværdien indeholder således såvel tillægsparcelværdien
som driftsbygningernes tekniske værdi. Som følge heraf indgår
driftsbygningernes tekniske værdi ikke i den samlede vurdering pr. 1. januar
1990. Grundværdien svarer endvidere ikke til jordarealernes handelsværdi,
idet
tillægsparcelværdien må anses som et udtryk for den yderligere værdi, hvormed
arealerne indgår i ejendomsværdien.
Stamparcellens forholdsmæssige andel af anskaffelsessummen
findes herefter skønsmæssigt at kunne opgøres på grundlag af stuehusværdien
og
det solgte areals forholdsmæssige andel af grundværdien og
tillægsparcelværdien
set i forhold til ejendomsvurderingen pr. 1. januar 1990 tillagt
driftsbygningernes tekniske værdi. Da afskrivningsgrundlaget for
driftsbygningerne i 1990 blev opgjort til 1.050.000 kr. baseret på tekniske
værdier, må værdien af driftsbygningerne antages at have været til stede på
anskaffelsestidspunktet, uanset at denne værdi som følge af
”bondegårdsreglen”
ikke indgik i vurderingen pr. 1. januar 1990.
Retten bemærker herved, at ejendommen pr. 1. januar 1990 var
vurderet til 1.660.000 kr. efter tillægsværdiprincippet, at stuehusværdien
udgjorde 303.500 kr., at grundværdien og tillægsparcelværdien udgjorde
henholdsvis 476.200 kr. og 904.780 kr., at driftsbygningernes tekniske værdi
udgjorde 456.000 kr., og at der ved delsalget blev solgt 2.903 m
2
af
ejendommens samlede areal på 210.643 m
2
.
Da stamparcellens forholdsmæssige andel af
anskaffelsessummen beror på et skøn, finder retten herefter, at
stamparcellens
andel af anskaffelsessummen efter ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk.
3,
med udgangspunkt i ovennævnte retningslinier skønsmæssigt kan ansættes til
300.000 kr. i overensstemmelse med Told- og Skattestyrelsens indstilling.
Pristalsregulering blev indført samtidig med
ejendomsavancebeskatningsloven i 1982 og blev ophævet ved lov nr. 427 af 25.
juni 1993. Det fremgår hverken af lovteksten eller af bemærkningerne hertil,
at
det fortsat skulle være muligt at pristalsregulere anskaffelsessummen m.v.
Muligheden for at pristalsregulere den faktiske
anskaffelsessum, når denne anvendes som indgangsværdi, fremgår af en
vejledning
om ejendomsavancebeskatningsloven, udsendt af Skatteministeriet i maj 1999,
og
af Told- og Skattestyrelsens cirkulære nr. 18. af 28. maj 2002.
Klageren er derfor berettiget til ved avanceopgørelsen at
pristalsregulere stamparcellens forholdsmæssige andel af den kontantomregnede
anskaffelsessum. Pristalsreguleringen kan for 1990 – 1993 opgøres til
7,7 % af
300.000 kr., eller 23.100 kr.
Ifølge ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 1, forhøjes
anskaffelsessummen med et tillæg på 10.000 kr. for anskaffelsesåret og hvert
af
de efterfølgende kalenderår, hvori den skattepligtige har ejet ejendommen.
Tillægget gives dog ikke for det kalenderår, hvor ejendommen afstås. Såfremt
der kun afstås en del af en fast ejendom, nedsættes tillægget efter forholdet
mellem anskaffelsessummen for hele ejendommen og anskaffelsessummen for den
afståede del af ejendommen.
Tillæggene for 1993, 1994 og 1995 kan herefter beregnes til
30.000 kr. x 300.000/1.726.000, eller 5.214 kr.
Er ejendommen omfattet af vurderingslovens § 33, stk. 4
eller stk. 7, på afståelsestidspunktet, kan den skattepligtige regulere
anskaffelsessummen efter § 4, stk. 2, med den procent beregnet med en
decimal,
hvormed reguleringspristallet i personskattelovens § 20 er ændret fra
anskaffelsesåret til afståelsesåret. For ejendomme, der er omfattet af § 4,
stk. 3, reguleres anskaffelsessummen fra og med kalenderåret 1993, jf.
ejendomsavancebeskatningslovens § 5 A, stk. 1.
Det beløb, som anskaffelsessummen forhøjes med efter § 5,
stk. 1, reguleres efter stk. 1 fra det kalenderår, tillægget vedrører, til
det
kalenderår, hvori ejendommen afstås, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 5
A,
stk. 2.
Da ejendommen på tidspunktet for delafståelsen var vurderet
som en landbrugsejendom, jf. vurderingslovens § 33, stk. 1 og 4, og da
ejendommen er erhvervet før den 19. maj 1993, finder retten herefter, at
klageren er berettiget til at regulere den faktiske anskaffelsessum omregnet
til kontantværdi, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 5 A, stk. 1, jf. § 4,
stk. 3.
Det er ifølge ordlyden af ejendomsavancebeskatningslovens §
5 A, stk. 1, sammenholdt med ordlyden af lovens § 4, stk. 3, den faktiske
anskaffelsessum omregnet til kontantværdi, der kan reguleres med den
procentvise ændring i reguleringspristallet i personskattelovens § 20.
Da pristalsreguleringen ikke har hjemmel i
ejendomsavancebeskatningsloven, finder retten derfor, at anskaffelsessummen
efter ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 3, på 300.000 kr. – og
ikke den
pristalsregulerede anskaffelsessum på 323.100 kr. – kan reguleres efter
ejendomsavancebeskatningslovens § 5 A, stk. 1.
Retten finder endvidere, at 10.000 kr.´s tillæggene efter
ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 1, for 1993, 1994 og 1995 skal
indekseres hver for sig med henholdsvis 6,6 %, 3,5 % og 2,7 %.
Fortjenesten kan herefter opgøres således:
Afståelsessum
329.915 kr.
Anskaffelsessum
300.000 kr.
Pristalsregulering, 1990 – 1993, 7,7 %
23.100 kr.
Andel af 10.000 kr.´s tillæg, ebl § 5, stk. 1, 1993, 1994
og 1995: 30.000 x 300.000/1.726.000
5.214 kr.
Indeksering, 1993 – 1996, ebl § 5 A, stk. 1,
300.000 kr. x
6,6 %
19.800 kr.
Indeksering, ebl § 5 A, stk. 2, 10.000 kr., 1993 – 1996:
(10.000 x 300.000/1.726.000) x 6,6 %
115 kr.
10.000 kr., 1994 – 1996: (10.000 x 300.000/1.726.000) x
3,5 %
61 kr.
10.000 kr., 1995 – 1996: (10.000 x 300.000/1.726.000) x
2,7 %
47 kr.
Reguleret anskaffelsessum
348.337 kr.
Tab
-18.422 kr.
Fortjeneste ved salg af stamparcel nedsættes derfor fra
31.136 kr. til 0 kr.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Skønsmæssig forhøjelse af anden personlig indkomst grundet negativt privatforbrug – Skønsmæssig forhøjelse af anden personlig indkomst grundet bankindsætninger m.fl. Landsskatteretten · 23. maj 2023
- Landsskatteretskendelse vedr. adgang til at indeksere anskaffelsessum mv. – adgang til at opnå skattefritagelse for stuehusandel ved salg af udenlandsk ejendom Retsinformation · 6. november 2009
- Om SKATs afgørelse er ugyldig, om fortjeneste ved salg af ejendom er skattefri i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 9, stk. 1, og hvilken avancen der… Landsskatteretten · 15. september 2008
- Avance ved salg af stuehus til landbrugsejendom er anset som skattepligtig, og at Skatteankenævnet ikke har godkendt beskatning efter virksomhedsordningen på… Landsskatteretten · 1. oktober 2010
- Avance ved salg af stuehus til landbrugsejendom er anset som skattepligtig, og at skatteankenævnet ikke har godkendt beskatning efter virksomhedsordningen på… Landsskatteretten · 1. oktober 2010
- Landsskatteretskendelse af 31. oktober 2003 vedr. avance ved salg af ejendom, der var erhvervet ved flere delerhvervelser. Retsinformation · 19. februar 2004
Lignende dokumenter
- Landsskatteretskendelse vedr. Landbrug avanceopgørelse ved delsalg nr. 2 - indgangsværdi Retsinformation · 19. april 2007
- Landsskatteretskendelse af 11. december 2001 vedrørende frasalg af vindmølleparcel Retsinformation · 27. august 2003
- Landsskatteretskendelse Retsinformation · 13. august 2001
- Sag om fortolkning af boafgiftslovens § 1 a, stk. 2, nr. 2, herunder særligt om bestemmelsen kan opfyldes ved afdødes succession i sin afdøde ægtefælles retsstilling, jf. dødsboskattelovens § 59, stk. 1. Domsdatabasen · 3. maj 2023
- Landsskatteretskendelse vedr. opgørelse af ejendomsavance ved salg af jordstykke Retsinformation · 27. juli 2010
- Landsskatteretskendelse vedr. avanceopgørelse ved delsalg af landbrugsejendom. Retsinformation · 25. juli 2005