Bekendtgørelse af lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom (Ejendomsavancebeskatningsloven)1)
Gældende udgave: LBK nr 132 af 25/01/2019
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 1.714 afgørelser
Landsskatteretten 1.223, Retsinformation 469, Domsdatabasen 11, Klagenævn (Nævnenes Hus) 8, Det finansielle ankenævn 2, Advokatnævnet 1
- § 4 627
- § 1 627
- § 8 573
- § 5 318
- § 6 194
- § 11 151
- § 6 a 144
- § 9 136
- § 6 c 56
- § 5 a 55
- § 2 52
- § 3 27
- § 10 20
- § 3 a 16
- § 6 b 14
De nyeste afgørelser
- Virksomhedsomdannelse ikke skattefri Retsinformation · 18. november 2026
- Grænseoverskridende lodret fusion med fransk moderselskab - fusionsdato - fremførsel af underskud - værdiansættelse af varemærkerettigheder Retsinformation · 18. november 2026
- Omstødelse af gave fra et uskiftet bo – forhøjelse af salgssum for ejendom - beskatningstidspunkt Retsinformation · 18. november 2026
- Skattestyrelsen har forhøjet klagerens aktieindkomst for indkomståret 2017 med 480.000 kr Landsskatteretten · 5. november 2026
- Skattepligtig kursgevinst ved gældseftergivelse i fremmed valuta – Fradrag for låneomkostninger efter indfrielse af gæld i fremmed valuta Landsskatteretten · 5. november 2026
- Manglende grundlag for ekstraordinær genoptagelse – Fradrag for udgifter til konsulentbistand Landsskatteretten · 5. november 2026
- Forhøjelse af selskabets skattepligtige indkomst ved salg af ejendomme til underpris Landsskatteretten · 14. oktober 2026
- Frivillig afståelse af del af ejendom til offentlig formål – betinget købsaftale – salg af stuehus Retsinformation · 11. september 2026
- Tab ved overdragelse af ejendommen [adresse1], [by1] Landsskatteretten · 7. september 2026
- Handelsværdi ved overdragelse af [adresse1] [by1] til klagerens søn Landsskatteretten · 7. september 2026
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse af
lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom
(Ejendomsavancebeskatningsloven)
1)
Herved bekendtgøres lov om beskatning af fortjeneste ved
afståelse af fast ejendom, jf. lovbekendtgørelse nr. 693 af 20. august 2002,
med de ændringer der følger af § 3 i lov nr. 221 af 31. marts 2004,
§ 5 i lov nr. 458 af 9. juni 2004 og § 4 i lov nr. 488 af 9. juni
2004.
§ 1.
2)
Fortjeneste
ved afståelse af fast ejendom medregnes til den skattepligtige indkomst efter
reglerne i denne lov.
Stk. 2.
Loven
gælder ikke for fortjeneste eller tab ved afståelse af fast ejendom, der er
erhvervet som led i den skattepligtiges næringsvej.
§ 2.
Erstatnings-
og forsikringssummer sidestilles med salgssummer, jf. dog §§ 10 og 11.
Stk. 2.
Overdragelse af fast ejendom som gave eller arveforskud sidestilles med salg.
Erhvervelse af fast ejendom ved gave eller arveforskud sidestilles med køb.
§ 3.
Er
en afstået fast ejendom erhvervet ved gave eller arveforskud, benyttes den
værdi, der er lagt til grund ved beregningen af gaveafgift eller indkomstskat
af erhvervelsen, som udgangspunkt for beregningen af fortjeneste ved
afståelsen. Har erhvervelsen ikke været gaveafgifts- eller
Læs alt
indkomstskattepligtig, anvendes den pågældende faste ejendoms værdi i handel
og
vandel på erhvervelsestidspunktet som udgangspunkt.
Stk. 2.
Er
afståelse sket ved gave eller arveforskud, betragtes den værdi, der lægges
til
grund ved beregningen af gaveafgift eller indkomstskat i forbindelse med
overdragelsen, som afståelsessum. Er overdragelsen hverken gaveafgifts-
eller indkomstskattepligtig, betragtes værdien i handel og vandel på
overdragelsestidspunktet som overdragelsessum.
§ 3 A.
3)
Ved
afståelse af en del af en fast ejendom forstås afståelser, hvor et areal
overdrages efter reglerne om arealoverførsel, eller hvor der overdrages en
del
af en fast ejendom betinget af udstykning.
§ 4.
Fortjeneste ved afståelse af fast ejendom opgøres som forskellen mellem på
den
ene side afståelsessummen omregnet efter stk. 4 og på den anden side
anskaffelsessummen opgjort efter stk. 2 eller stk. 3 og reguleret
efter § 5 eller § 5 A,
jf.
dog stk. 10.
Stk. 2.
Anskaffelsessummen omregnes til kontantværdi, der beregnes ved, at den
kontante
del af anskaffelsessummen lægges sammen med kursværdien af ejendommens
gældsposter på anskaffelsestidspunktet.
Stk. 3.
4)
Er
den afståede ejendom erhvervet før den 19. maj 1993, opgøres den
skattepligtiges anskaffelsessum som enten
1)
ejendomsværdien pr.
1. januar 1993 med et tillæg på 10 pct. eller
2)
ejendomsværdien pr.
1. januar 1993 med et tillæg på 10 pct. og med tillæg af et beløb opgjort som
halvdelen af forskellen mellem denne værdi og ejendomsværdien pr. 1. januar
1996.
Den skattepligtige kan i stedet for
opgørelse af anskaffelsessummen efter 1. pkt. vælge at anvende en ansættelse
af
værdien af den faste ejendom pr. 19. maj 1993, der er foretaget efter den
dagældende bestemmelse i vurderingslovens § 4 B. Uanset 1. og 2. pkt.
kan
den skattepligtige, hvis den faktiske anskaffelsessum omregnet til
kontantværdi
efter stk. 2 og reguleret efter § 4 A samt tillagt
vedligeholdelses-
og forbedringsudgifter afholdt inden den 1. januar 1993 er højere end værdien
efter 1. og 2. pkt., i stedet vælge at benytte denne anskaffelsessum.
Udgifter
som nævnt i § 5, stk. 2, 4.-7. pkt., medregnes ikke.
Anskaffelsessummen for ejendomme, der er beliggende i udlandet, er værdien i
handel og vandel den 19. maj 1993. Den i 3. og 4. pkt. nævnte faktiske
anskaffelsessum kan dog anvendes, hvis denne er højere end værdien i handel
og
vandel den 19. maj 1993. For ejendomme, der er eller har været omfattet af
ligningslovens § 16, stk. 9, eller § 16 A, stk. 10, skal
den skattepligtige ved opgørelse af fortjenesten efter denne lov benytte den
anskaffelsessum, som anvendes eller har været anvendt ved opgørelsen af
beregningsgrundlaget efter ligningslovens § 16, stk. 9.
Stk. 4.
Afståelsessummen omregnes til kontantværdi, der beregnes ved, at den kontante
del af afståelsessummen lægges sammen med kursværdien af de overdragne
gældsposter på afståelsestidspunktet. Medmindre kursen på
afståelsestidspunktet
er under 100, omregnes inkonverterbare lån, der af sælger er stiftet eller
overtaget før den 19. maj 1993, til kurs 100, såfremt lånet er stiftet eller
overtaget
til en kurs på 100 eller derunder.
Stk. 5.
Ved
afståelse af fast ejendom skal sælger og køber i købsaftale, skøde eller på
anden skriftlig måde foretage en fordeling af den samlede kontantomregnede
afståelsessum på grund, bygninger, ejerbolig, herunder stuehus samt
mælkekvoter.
Stk. 6.
Såvel den
samlede kontantomregnede afståelsessum som den fordeling på aktiver efter
stk. 5, som parterne har aftalt, er undergivet de skatteansættende
myndigheders prøvelse.
Stk. 7.
Er den
skatteansættende myndighed for sælger og køber ikke den samme, træffer den
skatteansættende myndighed for sælger, der i øvrigt foretager
skatteansættelsen
af sælger, afgørelse om den samlede afståelsessum og fordelingen som nævnt i
stk. 5 også med direkte bindende virkning for køber. Er der mere end én
sælger, og har disse ikke den samme skatteansættende myndighed, eller er
sælger
ikke skattepligtig her til landet, bestemmer skatteministeren, hvilken
skatteansættende myndighed, der træffer afgørelsen.
Stk. 8.
Afgørelser
om den samlede afståelsessum og fordelingen efter stk. 5 kan ikke
træffes
uden forudgående høring af den eller de skatteansættende myndigheder, der i
øvrigt foretager skatteansættelsen af sælger eller køber. Afgørelsen er
direkte
bindende for såvel sælger som køber. Afgørelsen kan af såvel sælger som køber
påklages efter de regler, der efter skattestyrelsesloven gælder for klage
over
den pågældende skatteansættende myndigheds afgørelser af skatteansættelser.
Stk. 9.
Ved enhver
ændring af sælgers afståelsessum for et aktiv som følge af en ændret
skatteansættelse skal købers anskaffelsessum for det pågældende aktiv ændres
tilsvarende. Ved enhver ændring af købers anskaffelsessum for et aktiv, skal
sælgers afståelsessum for det pågældende aktiv ændres tilsvarende. Ændringen
foretages
af den skatteansættende myndighed for sælger, jf. stk. 7.
Stk. 10.
Udgifter til kunstnerisk
udsmykning, der er en del af bygningen, og som er omfattet af
afskrivningslovens § 44 A, samt foretagne afskrivninger på sådanne
udgifter eller tab ved salg af den kunstneriske udsmykning indgår ikke ved
opgørelsen af anskaffelsessummen for den pågældende bygning efter reglerne i
denne lov. Tilsvarende medregnes værdien af sådanne udsmykninger ikke ved
opgørelsen af afståelsessummen for bygningen ved anvendelse af reglerne i
denne
lov.
§ 4 A.
4)
Er den afståede ejendom erhvervet før
den 19. maj 1993, kan den skattepligtige regulere den faktiske,
kontantomregnede anskaffelsessum fra anskaffelsesåret, dog tidligst fra 1975
og
til og med 1993. Reguleringen foretages med følgende procentsatser:
Anskaffelsesår
Regulerings-
procent
1975 eller
tidligere
182,4
1976
158,6
1977
140,0
1978
120,2
1979
108,0
1980
93,5
1981
79,9
1982
62,6
1983
49,3
1984
40,2
1985
32,5
1986
27,7
1987
23,6
1988
18,1
1989
12,5
1990
7,7
1991
5,6
1992
3,5
1993
0,0
§ 5.
Anskaffelsessummen forhøjes med et tillæg på 10.000 kr. for anskaffelsesåret
og
hvert af de efterfølgende kalenderår, hvori den skattepligtige har ejet
ejendommen. For ejendomme, som er omfattet af § 4, stk. 3, ydes
tillægget fra og med 1993. Tillægget gives dog ikke for det kalenderår, hvori
ejendommen afstås, medmindre afståelsen sker i samme kalenderår som
anskaffelsen. Såfremt den skattepligtige kun afstår en del af en fast
ejendom,
nedsættes tillægget efter forholdet mellem anskaffelsessummen for hele
ejendommen og anskaffelsessummen for den del af ejendommen, der afstås, jf.
dog
§ 9, stk. 3. Såfremt den skattepligtige ejede ejendommen i sameje
med
andre, udgør tillægget kun så stort en del af 10.000 kr. årlig, som svarer
til
den skattepligtiges andel af ejendommen.
Stk. 2.
3)
Anskaffelsessummen forhøjes endvidere med afholdte udgifter til
vedligeholdelse
eller forbedring, i det omfang disse har oversteget 10.000 kr. pr.
kalenderår.
For ejendomme, som er omfattet af § 4, stk. 3, medtages alene
udgifter, der er afholdt den 1. januar 1993 eller senere. Såfremt ejendommen
er
vurderet efter den dagældende bestemmelse i vurderingslovens § 4 B eller
er omfattet af § 4, stk. 3, 5. pkt., medtages alene udgifter, der
er
afholdt efter 19. maj 1993.
Vedligeholdelsesudgifter,
der har kunnet fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, samt
udgifter, der er straksfradraget eller straksafskrevet, og som ikke er
omfattet
af afskrivningslovens § 21, stk. 2, kan ikke medregnes. Ved
afgørelsen af, om udgifter har kunnet fradrages ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst, ses der bort fra standardfradrag, der er foretaget
frem til og med indkomståret 1999 efter den dagældende bestemmelse i
ligningslovens § 15 J. Udgifter, der modsvares af tilskud m.v., der er
skattefrie, kan heller ikke medregnes. Tilsvarende gælder udgifter, der er
fradraget i 1992 og 1993 efter den dagældende bestemmelse i ligningslovens
§ 15 N. Såfremt den skattepligtige kun afstår en del af en fast ejendom,
medregnes kun udgifter til vedligeholdelse og forbedring, der vedrører den
afståede del af ejendommen. Udgifterne medregnes i disse tilfælde i det
omfang,
de i det enkelte kalenderår overstiger tillægget efter stk. 1, 4. pkt.
Reglerne i 4.-7. pkt. gælder tilsvarende. Såfremt den skattepligtige ejede
ejendommen i sameje med andre, medregnes kun udgifter til vedligeholdelse og
forbedring, som den skattepligtige har afholdt. Udgifterne medregnes i disse
tilfælde i det omfang, de i det enkelte kalenderår overstiger tillægget efter
stk. 1, 5. pkt. Reglerne i 4.-7. pkt. gælder tilsvarende. For ejendomme,
der er eller har været omfattet af ligningslovens § 16, stk. 9,
eller
§ 16 A, stk. 10, kan anskaffelsessummen kun forhøjes med
forbedringer, der er tillagt ved opgørelsen af beregningsgrundlaget efter
ligningslovens § 16, stk. 9. Dette gælder dog ikke for forbedringer
foretaget efter det tidspunkt, hvor ejendommen senest har været omfattet af
ligningslovens § 16, stk. 9, eller § 16 A, stk. 10. 14.
pkt. finder dog ikke anvendelse for vedligeholdelses- og forbedringsudgifter
på
bygninger, der er undergivet fredning i henhold til bygningsfredningsloven,
og
som ikke kan fradrages ved indkomstopgørelsen.
Stk. 3.
Anskaffelsessummen
forhøjes tillige med vederlag betalt ved køb eller tildeling af mælkekvoter.
Såfremt den skattepligtige er blevet beskattet af kvotens værdi ved
tildelingen, kan det beskattede beløb tillægges anskaffelsessummen. Er
ejendommen omfattet af § 5 A, forhøjes den regulerede anskaffelsessum
efter § 5 A, stk. 1, i det år, hvor mælkekvoten erhverves.
Forhøjelse
af anskaffelsessummen efter 1. pkt., jf. 3. pkt., er betinget af, at der for
den pågældende mælkekvote samtidig skal ske en nedsættelse af
anskaffelsessummen efter reglerne i stk. 4, nr. 6, stk. 5, nr. 5,
stk. 6 eller stk. 7. Reglen i 4. pkt., finder kun anvendelse,
såfremt
mælkekvoten er købt eller tildelt den 19. maj 1993 eller senere og afstås den
18. juni 1993 eller senere. Såfremt den skattepligtige kun afstår en del af
en
fast ejendom, nedsættes det betalte vederlag efter forholdet mellem
anskaffelsessummen for den del af ejendommen, der ikke udgør boligdelen, og
anskaffelsessummen for den del af ejendommen, der afstås.
Stk. 4.
Anskaffelsessummen nedsættes i afståelsesåret på samme ejendom med
1)
foretagne
afskrivninger, herunder forskudsafskrivninger efter afskrivningsloven,
fradragsbeløb efter afskrivningslovens § 24, stk. 5, 1. og 2. pkt.,
og forlods afskrivninger efter etableringskontoloven eller
investeringsfondsloven på bygninger og installationer, såfremt de nævnte
afskrivninger m.v. ikke er beskattet som genvundne afskrivninger,
2)
foretagne
afskrivninger, herunder forskudsafskrivninger efter afskrivningsloven,
fradragsbeløb efter afskrivningslovens § 24, stk. 5, 1. og 2. pkt.,
og forlods afskrivninger efter etableringskontoloven eller
investeringsfondsloven, og værdiforringelser fradraget efter
afskrivningslovens
§ 23, på nedrevne bygninger og installationer samt nedrivningsfradrag
efter afskrivningslovens § 22,
3)
tab efter
afskrivningslovens § 21 og værdiforringelser fradraget efter
afskrivningslovens § 23, der ikke er omfattet af nr. 2,
4)
beløb, som er
fradraget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst som værdiforringelse
af
ejendommen som følge af udnyttelse af forekomster af grus, ler og kalk m.v.
på
ejendommen, jf. afskrivningslovens § 38, eller som følge af nedgang i
jordens landbrugsmæssige værdi ved den nævnte udnyttelse,
5)
udgifter afskrevet
efter afskrivningslovens § 27, og
6)
vederlag, der
modtages for afståelsen af en mælkekvote.
Stk. 5.
Stk. 4
finder tilsvarende anvendelse i tilfælde, hvor der afstås en del af en
ejendom.
Nedsættelse foretages efter følgende principper:
1)
Nedsættelse efter
stk. 4, nr. 1 og 3, foretages kun, hvis der afstås
afskrivningsberettiget
bygning eller installation, hvorpå der er foretaget afskrivninger, herunder
forskudsafskrivninger efter afskrivningsloven, fradragsbeløb efter
afskrivningslovens § 24, stk. 5, 1. og 2. pkt., og forlods
afskrivninger efter etableringskontoloven eller investeringsfondsloven, eller
givet fradrag for tab eller værdiforringelse. Det nedsættelsespligtige beløb
henføres til den del af ejendommen, hvorpå afskrivningerne m.v. er foretaget
eller tabet eller værdiforringelsen vedrører.
2)
Nedsættelse efter stk. 4,
nr. 2, foretages kun, hvis der afstås jordarealer, hvor de nedrev- ne
bygninger
og installationer har været beliggende. Det nedsættelsespligtige beløb
henføres
til denne del af jorden.
3)
Nedsættelse efter
stk. 4, nr. 4, foretages kun, hvis der afstås jordarealer, hvorpå der er
sket udnyttelse af forekomster af grus, ler og kalk m.v. Det
nedsættelsespligtige beløb henføres til denne del af jorden.
4)
Nedsættelse efter
stk. 4, nr. 5, foretages kun, hvis der afstås jordarealer, hvorpå der er
opført drænings- eller markvandingsanlæg, som er afskrevet efter
afskrivningslovens § 27. Det nedsættelsespligtige beløb henføres til
denne
del af jorden.
5)
Nedsættelse efter
stk. 4, nr. 6, foretages ved, at det nedsættelsespligtige beløb
forholds-
mæssigt henføres til den afståede del af ejendommen og den del af
restejendommen, der ikke udgør boligdelen, efter forholdet mellem
anskaffelsessummen for den afståede del af ejendommen og anskaffelsessummen
for
den af ejendommen, der ikke udgør boligdelen.
Stk. 6.
Afstås en
del af en fast ejendom, der på afståelsestidspunktet helt eller delvis
benyttes
til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, jf. vurderingslovens
§ 33, stk. 1, og anvendes reglerne i § 4, stk. 3, 1.
eller
2. pkt., ved opgørelsen af anskaffelsessummen, overføres en forholdsmæssig
andel af tillægsparcelværdien eller den tekniske værdi, hvis denne er højere,
til anskaffelsessummen for jorden. Det overførselsberettigede beløb opgøres
som
tillægsparcelværdien/den tekniske værdi nedsat med
1)
foretagne
afskrivninger, herunder forskudsafskrivninger efter afskrivningsloven,
fradragsbeløb efter afskrivningslovens § 24, stk. 5, 1. og 2. pkt.,
og forlodsafskrivninger efter etableringskontoloven eller
investeringsfondsloven, på bygninger og installationer beliggende på
ejendommen.
2)
foretagne
afskrivninger m.v. som nævnt i stk. 4, nr. 2, og
3)
den nedskrevne værdi
på ejendommens bygninger og installationer.
Nedsættelse efter nr. 1-3 foretages
alene med afskrivninger m.v. og den nedskrevne værdi på bygninger og
installationer, der er indgået i ejendomsværdien pr. 1. januar 1993 eller en
vurdering efter den dagældende bestemmelse
i vurderingslovens § 4 B. Anskaffelsessummen for den del af
ejendommen, hvorfra der overføres en del af anskaffelsessummen, nedsættes med
det overførte beløb. Stk. 4 og 5 finder tilsvarende anvendelse, idet
nedsættelsen efter stk. 5, nr. 5, foretages efter overførslen efter 1.
og
2. pkt.
Stk. 7.
Er
ejendommen omfattet af § 5 A, foretages nedsættelsen med beløb efter
stk. 4-6, jf. stk. 8, i den regulerede anskaffelsessum efter
§ 5
A i det år, hvori beløbet er fradraget ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst. Nedsættelsespligtige beløb efter stk. 4, nr. 1, henføres til
de
år, hvor der er afskrevet på ejendommens bygninger eller installationer efter
forholdet mellem de samlede foretagne afskrivninger m.v. i de pågældende år.
Nedsættelse efter stk. 4, nr. 6, ved afståelse af mælkekvoter foretages
dog i det år, hvor mælkekvoten afstås.
Stk. 8.
For
ejendomme omfattet af § 4, stk. 3, 1., 2., eller 5. pkt., skal
nedsættelse af anskaffelsessummen efter stk. 4, nr. 1, jf.
stk. 5-7,
med foretagne afskrivninger, herunder forskudsafskrivninger efter
afskrivningsloven, fradragsbeløb efter afskrivningslovens § 24,
stk. 5, 1. og 2. pkt., og forlods afskrivninger efter
etableringskontoloven eller investeringsfondsloven, kun ske med afskrivninger
m.v. foretaget i indkomståret 1993 eller senere. Nedsættelsespligtige beløb
efter stk. 4, nr. 1, jf. stk. 5-7, henføres til indkomståret 1993
eller
senere efter forholdet mellem de samlede foretagne afskrivninger m.v. på
ejendommens bygninger og installationer og de afskrivninger m.v., der er
foretaget i indkomståret 1993 eller senere. 1. pkt. finder tilsvarende
anvendelse for nedsættelsespligtige beløb efter stk. 4, nr. 2-5, jf.
stk. 5-7. Nedsættelse af anskaffelsessummen med vederlag for afståelse
af
en mælkekvote, jf. stk. 4, nr. 6, og stk. 5-7, skal kun ske for
mælkekvoter afstået den 18. juni 1993 eller senere.
§ 5 A.
3)
Er ejendommen omfattet af vurderingslovens § 33, stk. 1 og 7, på
afståelsestidspunktet, kan den skattepligtige regulere anskaffelsessummen
efter
§ 4, stk. 2, med den procent beregnet med en decimal, hvormed
reguleringstallet i personskattelovens § 20 er ændret fra
anskaffelsesåret
til afståelsesåret. For ejendomme, der er omfattet af § 4, stk. 3,
reguleres anskaffelsessummen fra og med kalenderåret 1993.
Stk. 2.
Det beløb,
som anskaffelsessummen forhøjes med efter § 5, stk. 1, reguleres
efter stk. 1 fra det kalenderår, tillægget vedrører, til det kalenderår,
hvori ejendommen afstås.
Stk. 3.
Det beløb,
som anskaffelsessummen forhøjes med efter § 5, stk. 2, reguleres
efter stk. 1 fra kalenderåret for vedligeholdelsesarbejdets eller
forbedringens fuldførelse til det kalenderår, hvori ejendommen afstås.
§ 6.
Den
opgjorte fortjeneste ved afståelse af fast ejendom medregnes ved opgørelsen
af
den skattepligtige indkomst, jf. dog stk. 2-7.
Stk. 2.
5)
Ved
afståelse af ejendomme, der på afståelsestidspunktet er omfattet af
vurderingslovens § 33, stk. 1, 5 eller 7, 1. pkt., medregnes den
opgjorte fortjeneste efter fradrag efter stk. 4, dog kun i det omfang,
denne overstiger et bundfradrag med et grundbeløb (i 1987-niveau) på 147.000
kr. Anvendelse af reglerne i 1. pkt. er betinget af, at ejendommen på
afståelsestidspunktet har været ejet i mindst 5 år, og at afståelsen omfatter
stuehuset med tilhørende grund og have eller ejerboligen. Endvidere er
anvendelse af reglerne i 1. pkt. betinget af, at ejendommen har tjent som
bolig
for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori
denne har ejet ejendommen, og hvor ejendommen har været omfattet af
vurderingslovens § 33, stk. 1, 5 eller 7, 1. pkt. Der kan anvendes
ét
bundfradrag pr. ejendom. Såfremt den skattepligtige ejer ejendommen i sameje
med andre, kan vedkommende kun anvende så stor en del af bundfradraget, som
forholdsmæssigt svarer til vedkommendes ejerandel. Reglerne i 1.-5. pkt.
finder
ikke anvendelse, såfremt anskaffelsessummen er opgjort efter § 5 A.
Endvidere
finder reglerne i 1.-5. pkt. ikke anvendelse, såfremt der er afstået en del
af
ejendommen, hvor anskaffelsessummen blev opgjort efter § 5 A, eller hvor
den opgjorte fortjeneste blev nedsat efter stk. 3. Grundbeløbet i 1.
pkt.
reguleres efter personskattelovens § 20.
Stk. 3.
Er
ejendommen erhvervet før den 1. januar 1999 og på et tidspunkt, der ligger 3
år
eller mere forud for afståelsen, kan den opgjorte fortjeneste nedsættes med 5
pct. for hvert år, den skattepligtige har ejet ejendommen ud over 3 år. Ved
afståelse
i det niende år efter ejendommens erhvervelse eller senere nedsættes den
opgjorte fortjeneste med 30 pct. Den efter 1. og 2. pkt. opgjorte procentsats
nedsættes med 3 procentpoint pr. kalenderår regnet fra og med kalenderåret
1999. Reglerne i 1.-3. pkt. finder ikke anvendelse, såfremt reglen i
stk. 2 anvendes eller såfremt anskaffelsessummen er opgjort efter
§ 5
A.
Stk. 4.
5)
I fortjeneste, der i et givet indkomstår er skattepligtig efter stk. 1
og
3, kan den skattepligtige fradrage indkomstårets tab ved afståelse af fast
ejendom, jf. dog stk. 5. Overstiger årets tab årets fortjenester, kan
det
overskydende tab fradrages i fortjeneste efter stk. 1 og 3 i de følgende
indkomstår, jf. dog stk. 7.
Tabet kan kun overføres til fradrag i
et senere indkomstår, i det omfang det ikke kan rummes i nettofortjeneste ved
afståelse af fast ejendom i et tidligere indkomstår.
Stk. 5.
Tab ved
afståelse af ejendomme, som er omfattet af § 8, kan ikke fradrages, mens
tab ved afståelse af ejendomme, som er omfattet af § 9, ikke kan
fradrages, for så vidt angår den del af tabet, som vedrører stuehuset med
tilhørende grund og have eller ejerboligen. Er tabet opgjort på grundlag af
anskaffelsessummen efter § 4, stk. 3, 3. pkt., kan tabet ikke
overstige det tab, der kan opgøres ved anvendelse af ejendomsværdien efter
§ 4, stk. 3, 1. og 2. pkt.
Stk. 6.
Overstiger
en ægtefælles tab dennes fortjenester ved afståelse af fast ejendom, kan det
overskydende beløb i indkomståret overføres til fradrag i den anden
ægtefælles
fortjenester ved afståelse af fast ejendom, såfremt ægtefællerne er
samlevende
ved indkomstårets udgang, jf. kildeskattelovens § 4. Tabet kan ligeledes
overføres til fradrag i den anden ægtefælles fortjenester ved afståelse af
fast
ejendom i de følgende
indkomstår,
hvis tabet ikke kan indeholdes i den skattepligtiges nettofortjeneste ved
afståelse af fast ejendom i det pågældende indkomstår, og hvis ægtefællerne
er
samlevende ved indkomstårets udgang.
Stk. 7.
6)
Har
den skattepligtige i et indkomstår konstateret en skattepligtig fortjeneste
ved
afståelse af en del af en fast ejendom, jf. § 3 A, og konstaterer den
skattepligtige i det første eller andet indkomstår efter afståelsen et
fradragsberettiget tab ved et eller flere yderligere delsalg, jf. § 3 A,
af den oprindelig samme ejendom eller ved afståelse af den resterende del af
den oprindelig samme ejendom, kan den skattepligtige modregne tabet i denne
fortjeneste, i det omfang fortjenesten ikke allerede er udnyttet ved
modregning
efter § 6, stk. 5 eller ved nedsættelse af anskaffelsessummen efter
reglerne i § 6 A eller § 6 C. Tabet skal modregnes i en
skattepligtig
fortjeneste som nævnt i 1. pkt. for det tidligst mulige forudgående
indkomstår.
Reglerne i 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse, når den faste
ejendom,
hvorpå der er konstateret et fradragsberettiget tab, er udstykket fra den
faste
ejendom, hvorpå den skattepligtige inden for de to senest forudgående
indkomstår har konstateret en skattepligtig fortjeneste. Reglerne i 1.-3.
pkt.
finder ikke anvendelse for fast ejendom, der udstykkes i ejerlejligheder.
§ 6 A.
Såfremt den skattepligtige erhverver en ejendom, der er omfattet af lovens
regler, med undtagelse af ejendomme, der er omfattet af § 8, kan den
skattepligtige i stedet for at medregne fortjeneste ved afståelse af fast
ejendom til den skattepligtige indkomst, vælge at nedsætte anskaffelsessummen
for den erhvervede ejendom med fortjenesten. Reglerne i 1. pkt. gælder alene
for fortjeneste, der vedrører den del af den afståede ejendom, som blev
anvendt
erhvervsmæssigt i ejerens eller den samlevede ægtefælles erhvervsvirksomhed,
og
det er kun den del af anskaffelsessummen, der vedrører den del af den
erhvervede ejendom, som skal anvendes erhvervsmæssigt i ejerens eller den
samlevende ægtefælles erhvervsvirksomhed, der kan nedsættes med fortjenesten.
Stk. 3, 2. pkt., gælder tilsvarende. Udlejning af anden fast ejendom end
fast ejendom som nævnt i vurderingslovens § 33, stk. 1 og 7, anses
ikke i denne forbindelse for erhvervsvirksomhed. Endvidere anses den del af
den
afståede ejendom henholdsvis den erhvervede ejendom, som udgør boligdelen,
ikke
i denne forbindelse for anvendt erhvervsmæssigt. Nedsættelsen efter 1. pkt.
skal ske med hele den del af fortjenesten opgjort uden fradrag efter
§ 6, stk. 2
og 3, der vedrører den erhvervsmæssigt anvendte del af den afståede ejendom,
dog højst med et beløb svarende til den del af den kontante anskaffelsessum
for
den erhvervede ejendom, der vedrører den del, der skal anvendes
erhvervsmæssigt. Overstiger den opgjorte fortjeneste den kontante
anskaffelsessum, beskattes den overskydende fortjeneste efter lovens
almindelige regler.
Stk. 2.
Nedsættelse
af anskaffelsessummen efter stk. 1 er betinget af, at
1)
den skattepligtige
enten erhverver fast ejendom i samme indkomstår, hvori den skattepligtige
afstår fast ejendom, eller erhverver fast ejendom senest i det indkomstår,
der
følger efter afståelsesåret, eller erhverver fast ejendom i det seneste
indkomstår forud for afståelsesåret og
2)
den skattepligtige
senest for det indkomstår, hvori erhvervelsen finder sted, begærer reglen i
stk. 1 anvendt ved indsendelse af rettidig selvangivelse eller, såfremt
erhvervelsen af fast ejendom finder sted i det seneste indkomstår forud for
afståelsesåret, begærer reglen i stk. 1 anvendt senest ved indsendelse
af
rettidig selvangivelse for afståelsesåret. Hvis skattemyndighederne ændrer
ansættelse vedrørende afståelse af fast ejendom, kan den skattepligtige
begære
reglen i stk. 1 anvendt, dog senest 3 måneder efter, at meddelelsen om
ansættelsesændringen er modtaget.
Stk. 3.
Stk. 1
og 2 finder tilsvarende anvendelse, hvis den ene ægtefælle afstår fast
ejendom
og den anden ægtefælle erhverver fast ejendom. Det er en betingelse, at
ægtefællerne er samlevende ved udgangen af både det indkomstår, hvori
afståelsen finder sted, og det indkomstår, hvori erhvervelsen finder sted.
Stk. 4.
7)
Nedsættelse
af anskaffelsessummen efter stk. 1 er betinget af, at den erhvervede
ejendom ikke er beliggende i en fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland,
medmindre ejeren på nedsættelsestidspunktet er skattepligtig til Danmark
efter
kildeskattelovens § 1, selskabsskattelovens § 1 eller
fondsbeskatningslovens § 1 uden at være hjemmehørende i en fremmed stat,
på Færøerne eller i Grønland i henhold til bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst. Den fortjeneste, der stammer fra nedsættelse
af
anskaffelsessummen, er fortjeneste fra fast ejendom beliggende i den stat,
hvor
den afståede ejendom lå.
§ 6 B.
8)
Ophører
en persons skattepligt efter kildeskattelovens § 1 som følge af
fraflytning, eller bliver en person efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst hjemmehørende i en fremmed stat, på Færøerne
eller i Grønland, beskattes fortjeneste, der nedsætter anskaffelsessummen
efter
§ 6 A, stk. 1, på tidspunktet for skattepligtsophøret eller
flytningen af skattemæssigt hjemsted. Det gælder dog kun, hvis den erhvervede
ejendom er beliggende i en fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland. Den
fortjeneste, der stammer fra nedsættelse af anskaffelsessummen, er
fortjeneste
fra fast ejendom beliggende i den stat, hvor den afståede ejendom lå.
Stk. 2.
Der kan
gives henstand med skatten efter stk. 1 efter reglerne i
kildeskattelovens
§ 73 E.
Stk. 3.
Hvis det
ved afståelse af den erhvervede ejendom eller ved ejerens død, efter at der
er
indtrådt skattepligt efter stk. 1, konstateres, at afståelsessummen
henholdsvis handelsværdien ved død er mindre end anskaffelsessummen,
nedsættes
det skattepligtige beløb efter stk. 1 med forskellen. Det skattepligtige
beløb kan ikke blive negativt.
Stk. 4.
Får ejeren
igen skattemæssigt hjemsted her, inden den erhvervede ejendom er afstået,
bortfalder pligten til at svare skat efter stk. 1, indtil ejeren på ny
opfylder betingelserne i stk. 1, 1. pkt.
§ 6 C.
9)
Såfremt
den skattepligtige ombygger, tilbygger eller nybygger på en ejendom, der er
omfattet af § 6 A, kan den skattepligtige i stedet for at medregne
fortjeneste ved afståelse af fast ejendom til den skattepligtige indkomst
vælge
at nedsætte anskaffelsessummen for ombygningen, tilbygningen eller
nybygningen
med fortjenesten. Reglerne i §§ 6 A og 6 B finder tilsvarende
anvendelse.
§ 7.
Ved
jordombytning som led i en jordfordelingssag efter lov om jordfordeling
mellem
landejendomme samt ved jordombytning som led i en ekspropriation efter lov
nr.
186 af 4. juni 1964, efter lov om offentlige veje eller efter lov om
planlægning kan den skattepligtige forlange, at der ved opgørelsen af
fortjenesten ses bort fra den afståelse af ubebygget areal, der efter
værdiforholdene på tidspunktet for jordombytningen modsvares af modtaget
ubebygget areal. Skatteministeren fastsætter regler om opgørelsen af
fortjenesten. Ved senere afståelse af et tilbyttet areal, der efter
værdiforholdene på tidspunktet for jordbyttet blev modsvaret af afgivet
areal,
opgøres anskaffelsessummen for det tilbyttede areal, som om det var erhvervet
på samme tidspunkt og for samme beløb som det i sin tid afgivne areal.
Udgifter
til vedligeholdelse og forbedring, der inden jordombytningen er afholdt
vedrørende det i sin tid afgivne areal, tages herved i betragtning i det i
§ 5, stk. 2, angivne omfang. For ejendomme, hvor der er foretaget
jordombytning før den 19. maj 1993, opgøres anskaffelsessummen for det
tilbyttede
areal efter reglerne i § 4, stk. 3. Ved opgørelsen af
anskaffelsessummen efter § 4, stk. 3, 3. pkt., opgøres
anskaffelsessummen for det tilbyttede areal, som om det var erhvervet på
samme
tidspunkt og for samme beløb som det i sin tid afgivne areal. Hertil kan
lægges
udgifter til vedligeholdelse og forbedring, der inden jordombytningen er
afholdt vedrørende det i sin tid afgivne areal, og tilsvarende udgifter, der
er
afholdt på det tilbyttede areal inden den 1. januar 1993. Udgifter som nævnt
i
§ 5, stk. 2, 4.-7. pkt., medregnes ikke.
Stk. 2.
Uden for de
i stk. 1 anførte tilfælde kan den skattepligtige vælge ikke at medregne
fortjeneste, der indvindes ved mageskifte til den skattepligtige indkomst.
Det
er dog en betingelse, at der er tale om mageskifte af ubebyggede arealer, og
at
der fra en af parterne ud over arealet ydes et vederlag på højst 10.000 kr.
Det
er endvidere en betingelse, at der er tale om en enkelt handel indgået mellem
to parter. Såfremt den skattepligtige vælger ikke at medregne fortjenesten,
jf.
1. pkt., skal anskaffelsessummen for den ejendom, der erhverves ved
mageskiftet, ved senere afståelse opgøres, som om ejendommen var erhvervet på
samme tidspunkt og for samme beløb som den ejendom, der afstås ved
mageskiftet.
Udgifter til vedligeholdelse og forbedring, der inden mageskiftet er afholdt
vedrørende den ved mageskiftet afståede ejendom, tages herved i betragtning i
det i § 5, stk. 2, angivne omfang. For ejendomme, der er
mageskiftet
før den 19. maj 1993, opgøres anskaffelsessummen for den mageskiftede ejendom
efter reglerne i § 4, stk. 3. Ved opgørelsen af anskaffelsessummen
efter § 4, stk. 3, 3. pkt., opgøres anskaffelsessummen for den
mageskiftede ejendom, som om den var erhvervet på samme tidspunkt og for
samme
beløb som den i sin tid afståede ejendom ved mageskiftet. Hertil kan lægges
udgifter til vedligeholdelse og forbedring, der er afholdt vedrørende den ved
mageskiftet afståede ejendom, og tilsvarende udgifter, der er afholdt på den
ved mageskiftet erhvervede ejendom inden den 1. januar 1993. Udgifter som
nævnt
i § 5, stk. 2, 4.-7. pkt., medregnes ikke.
Stk. 3.
For
ejendomme, der har fået afløst jordrentepligt, opgøres anskaffelsessummen som
afløsningssummen for jordrenten med et tillæg for bygningsværdien.
Skatteministeren fastsætter regler om beregning af dette tillæg.
Anskaffelsessummen omregnes efter § 4, stk. 1, og reguleres efter
§ 5 og § 5 A. For ejendomme, der har fået afløst jordrentepligt før
den 19. maj 1993, opgøres anskaffelsessummen efter reglerne i § 4,
stk. 3. Ved opgørelsen af anskaffelsessummen efter § 4,
stk. 3,
3. pkt., benyttes afløsningssummen for jordrenten med et tillæg for
bygningsværdien samt udgifter til vedligeholdelse og forbedring, der er
afholdt
inden den 1. januar 1993. Udgifter som nævnt i § 5, stk. 2, 4.-7.
pkt., medregnes ikke.
§ 8.
Fortjeneste
ved afståelse af en- og tofamilieshuse og ejerlejligheder skal ikke
medregnes, hvis huset eller lejligheden har tjent til bolig for ejeren eller
dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet
ejendommen, og hvor ejendommen har opfyldt betingelserne for at kunne afstås
skattefrit efter nærværende stykke. Med hensyn til en- og
tofamilieshuse
gælder denne fritagelse dog kun, såfremt
1)
ejendommens samlede
grundareal er mindre end 1.400 m2
eller
2)
der ifølge offentlig
myndigheds bestemmelse ikke fra ejendommen kan udstykkes grund til
selvstændig
bebyggelse eller
3)
udstykning ifølge
erklæring fra skatteministeren vil medføre væsentlig værdiforringelse af
restarealet eller den bestående bebyggelse.
Stk. 2.
Reglerne i
stk. 1 gælder også for sommerhusejendomme og lign., som ejeren eller
dennes husstand har benyttet til privat formål i en del af eller hele den
periode, hvori denne har ejet ejendommen, og hvor ejendommen har opfyldt
betingelserne for at kunne afstås skattefrit efter nærværende stykke.
Stk. 3.
10)
Reglerne i stk. 1 gælder også ved
afståelse af en anpart af en fast ejendom med flere beboelseslejligheder,
såfremt anparten er forbundet med brugsret til en beboelseslejlighed i
ejendommen, og lejligheden har tjent til bolig for ejeren af anparten eller
dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet
anparten, og hvor betingelserne for at kunne afstå anparten skattefrit efter
nærværende stykke har været opfyldt.
Stk. 4.
10)
Fortjeneste eller tab ved afståelse, herunder ved udlodning af
likvidationsprovenu i det kalenderår, hvori selskabet m.v. endeligt opløses,
af
aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, der er forbundet med brugsret
til en beboelseslejlighed i en ejendom med flere beboelseslejligheder,
medregnes ikke ved opgørelsen af skattepligtig indkomst efter
aktieavancebeskatningsloven, hvis lejligheden har tjent til bolig for ejeren
af
værdipapiret eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori
denne har ejet værdipapiret, og hvor betingelserne for at kunne afstå
værdipapiret skattefrit efter nærværende stykke har været opfyldt.
Stk. 1,
2. pkt., finder tilsvarende anvendelse, såfremt der hører et bestemt
grundareal
til lejligheden.
§ 9.
Ved
afståelse af ejendomme, der på afståelsestidspunktet helt eller delvis
benyttes
til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, jf. vurderingslovens
§ 33, stk. 1, ved afståelse af skovbrugsejendomme, jf.
vurderingslovens § 33, stk. 7, 1. pkt., og ved afståelse af
ejendomme, der indeholder én eller to selvstændige lejligheder, hvor
ejendommen
både tjener eller har tjent til bolig for ejeren og i væsentligt omfang
benyttes erhvervsmæssigt, jf. vurderingslovens § 33, stk. 5, skal
den
del af fortjenesten, som vedrører stuehuset med tilhørende grund og have
eller
ejerboligen, ikke medregnes. Anvendelse af reglen i 1. pkt. er betinget af,
at
ejendommen har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af
eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen, og hvor ejendommen
har
været omfattet af vurderingslovens § 33, stk. 1, 5 eller 7, 1. pkt.
§ 8, stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2.
Den del af
fortjenesten, der ikke skal medregnes, jf. stk. 1, opgøres som
forskellen
mellem den del af den samlede kontantomregnede afståelsessum, der vedrører
stuehuset med tilhørende grund og have eller ejerboligen, og den del af den
samlede anskaffelsessum opgjort efter § 4, stk. 2 eller 3, der
vedrører stuehuset med tilhørende grund og have eller ejerboligen.
Stk. 3.
Den del af
fortjenesten, der skal medregnes, opgøres som forskellen mellem på den ene
side
den del af afståelsessummen omregnet efter § 4, stk. 4, der
vedrører
den del af ejendommen, der ikke omfattes af stk. 1 og 2, og på den anden
side anskaffelsessummen for den del af ejendommen, der ikke omfattes af
stk. 1 og 2, opgjort efter § 4, stk. 2 eller 3, og reguleret
efter § 5 eller § 5 A.
§ 10.
Såfremt
den skattepligtige i anledning af indtruffen skade på en ejendom, der ikke er
omfattet af § 8, har modtaget en erstatnings- eller forsikringssum
og foretager genopførelse af den skadelidte ejendom, kan den skattepligtige
for
den del af erstatnings- eller forsikringssummen, der ikke er skattefri efter
§ 9, i stedet for at anvende reglerne i § 4, jf. § 2,
stk. 1, anvende reglerne i stk. 2-6, såfremt
1)
de genopførte
bygninger eller installationer findes på den samme ejendom som de skaderamte
bygninger, jf. dog stk. 5, og
2)
genopførelsen sker
enten i det indkomstår, hvori skaden indtræffer, eller i det nærmest følgende
indkomstår, dog således, at fristen for genopførelse tidligst udløber med det
indkomstår, som følger nærmest efter det, hvori erstatningssummen er fastsat
endeligt.
Stk. 2.
Når særlige
omstændigheder taler derfor, kan fristerne i stk. 1 forlænges efter
tilladelse fra skatteministeren.
Stk. 3.
Er det
beløb, der anvendes til genopførelse m.v., mindre end forsikrings- eller
erstatningssummen, fradrages forskelsbeløbet i ejendommens anskaffelsessum i
det indkomstår, hvori skaden sker. Der kan dog højst fradrages et beløb
svarende til ejendommens anskaffelsessum på tidspunktet for skadens
indtræden.
Et overskydende beløb beskattes i det indkomstår, hvori genopførelsen senest
skal være sket, jf. stk. 1, nr. 2, og stk. 2. Forskelsbeløb, der
fragår i afskrivningsgrundlaget eller beskattes efter afskrivningslovens
§ 24, stk. 5, påvirker ikke ejendommens anskaffelsessum, jf. dog
§ 5, stk. 4-8.
Stk. 4.
Ved senere
afståelse af den genopførte ejendom kan den skattepligtige ved opgørelsen af
den regulerede anskaffelsessum efter § 5 og § 5 A kun medregne
1)
anskaffelsesudgifter,
der er afholdt før skaden,
2)
vedligeholdelses-
og forbedringsudgifter, der er afholdt før skaden, i det omfang de kan
medregnes efter § 5, stk. 2,
3)
beløb, hvormed
udgifterne til genopførelsen måtte overstige forsikrings- eller
erstatningssummen, og
4)
udgifter til
vedligeholdelse og forbedring af den genopførte ejendom, i det omfang de kan
medregnes efter § 5, stk. 2.
Stk. 5.
Uanset
bestemmelsen i stk. 1, nr. 1, ikke er opfyldt, finder reglerne i
stk. 2-4 anvendelse, såfremt
1)
en lov eller en
offentlig myndigheds bestemmelse hindrer, at genopførelse sker på den
ejendom,
hvor de skaderamte goder fandtes, eller
2)
skaden har ramt en
eller flere erhvervsejendomme, som tilhører samme ejer, og som udgør en
driftsenhed, og ejeren ønsker at foretage genopførelse på en anden af disse
ejendomme end den skaderamte.
Stk. 6.
Bestemmelsen i stk. 5 gælder dog kun, såfremt den skattepligtige inden
for
de i stk. 1, nr. 2, og stk. 2 nævnte frister foretager genopførelse
på en anden ejendom, der mindst svarer til erstatnings- eller
forsikringssummen. Den skattepligtige skal efter genopførelse indgive
meddelelse herom sammen med indkomstårets selvangivelse. Hvis
skattemyndighederne
ændrer ansættelse vedrørende afståelse af en fast ejendom, kan ejeren begære
reglen anvendt, dog senest 3 måneder efter, at meddelelsen om
ansættelsesændringen er modtaget.
Stk. 7.
Overstiger
de samlede udgifter ved en genopførelse på en anden ejendom erstatnings-
eller
forsikringssummen, tillægges det overskydende beløb anskaffelsessummen for
den
genopførte bygning m.v. Sker genopførelse på flere ejendomme, fordeles det
overskydende beløb til anskaffelsessummerne for de pågældende ejendomme efter
andelen af de samlede udgifter til genopførelse på de enkelte ejendomme.
Stk. 8.
Ved
genopførelse af bygninger m.v. på en anden ejendom, overføres til denne
ejendom
den del af anskaffelsessummen for den oprindelige ejendom, der kan henføres
til
det skaderamte. Sker genopførelse på flere ejendomme, fordeles den del af
anskaffelsessummen for den oprindelige ejendom, der kan henføres til det
skaderamte, efter andelen af de samlede udgifter til genopførelse på de
enkelte
ejendomme.
Stk. 9.
Erstatnings- og forsikringssummer, der vedrører den del af ejendommen, der
ikke
tjener eller har tjent som bolig for ejeren eller dennes husstand, og som
anvendes til opførelse af bygninger, der tjener til bolig for ejeren eller
dennes husstand, skal uanset bestemmelsen i stk. 1 medregnes til den
skattepligtige indkomst.
Stk. 10.
Såfremt en
skattepligtig anvender reglerne i stk. 1-9 og en eller flere af
ejendommens bygninger er afskrivningsberettigede, skal reglerne i
afskrivningslovens § 24 samtidig anvendes.
§ 11.
Fortjeneste, der er indvundet ved modtagelse af en erstatningssum i anledning
af ekspropriation, medregnes ikke. Det samme gælder fortjeneste ved salg til
en
erhverver, der efter formålet med erhvervelsen opfylder betingelserne for at
ekspropriere ejendommen. Fortjeneste indvundet ved afhændelse efter § 34
i
lov om forurenet jord medregnes heller ikke.
§ 12.
Skatteministeren
eller den, ministeren bemyndiger dertil, kan tillade, at der ydes henstand
med
betalingen af skatten af fortjenesten, når omstændighederne, herunder navnlig
hensynet til videreførelsen af en erhvervsvirksomhed, taler derfor.
Stk. 2.
Henstand
kan kun gives, såfremt den skattepligtige genanskaffer en eller flere faste
ejendomme for et beløb, som svarer til vederlaget for den afståede ejendom.
Det
er en betingelse, at både den afståede og den genanskaffede ejendom eller en
ikke uvæsentlig del af begge ejendomme indgår i driften af en
erhvervsvirksomhed.
Stk. 3.
3)
Henstanden kan omfatte den del af den pålignede skat, som efter et skøn kan
henføres til fortjenesten på den afståede ejendom. Henstanden skal betinges
af,
at den skattepligtige stiller sikkerhed for det skyldige beløb og afvikler
dette efter skatteministerens nærmere bestemmelse. Henstandsbeløbet forrentes
med en rentesats på 1 pct. p.a. over Nationalbankens diskonto, dog mindst med
6
pct. p.a.
Stk. 4.
Genanskaffelsen skal ske enten i det indkomstår, hvori fortjenesten
konstateres, eller i det nærmest følgende indkomstår. Når ganske særlige
omstændigheder taler derfor, kan fristen forlænges efter ansøgning fra den
skattepligtige.
§ 13.
Afstår
en ejer af fast ejendom denne på sådanne vilkår, at der ved senere afståelser
tilfalder ejeren et yderligere vederlag for ejendommen, skal der, når dette
vederlag erhverves, foretages en ny opgørelse af fortjenesten for det
indkomstår, i hvilket den førstnævnte afståelse fandt sted. Ved denne
opgørelse
betragtes det yderligere vederlag som indvundet i det nævnte indkomstår.
§ 14.
(Ophævet).
§ 14 A.
(Ophævet).
§ 14 B.
Skatteministeren
kan bemyndige de statslige eller kommunale skattemyndigheder til at træffe
afgørelser efter denne lov. Ministeren kan fastsætte regler om adgang til at
klage over afgørelserne, herunder om at afgørelserne ikke kan indbringes for
højere administrativ myndighed.
§ 15.
Loven
træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Den har virkning for
afståelser, der sker den 1. juli 1982 eller senere.
§ 16.
Loven
gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Skatteministeriet, den 21. september
2004
Kristian Jensen
/Lise Bo Nielsen
Officielle noter
1)
Denne lovbekendtgørelse indeholder bemærkninger om ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser for love, der er vedtaget i folketingsåret 2003-2004.
Bemærkninger om ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser for tidligere
ændringer er kun medtaget i det omfang, de skønnes at have betydning.
2)
Ophævelsen af bestemmelsen i § 1, stk. 3, er trådt i kraft den 11. juni 2004,
jf. § 19, stk. 1, i lov nr. 458 af 9. juni 2004. Ophævelsen har
virkning for afståelser af ejerlejligheder, der sker 1. januar 2004 eller
senere, og hvor ejerlejligheden ikke før den 1. januar 2004 er blevet
skattepligtig efter lov om beskatning af fortjeneste ved
førstegangsafståelser
af visse ejerlejligheder jf. § 19, stk. 3, i lov nr. 458 af 9. juni
2004.
3)
Bestemmelserne i § 3A, § 5, stk. 2, § 5 A, stk. 1,
1.
pkt. og § 12, stk. 3, 2.-3.pkt., er i de her anførte affattelser
trådt i kraft den 11. juni 2004, jf. § 19, stk. 1, i lov nr. 458 af
9. juni 2004.
4)
Bestemmelserne i § 4, stk. 3, 3. pkt. og § 4 A, er i de her
anførte affattelser trådt i kraft den 11. juni 2004, jf. § 19,
stk. 1, i lov nr. 458 af 9. juni 2004. Bestemmelserne har virkning for
ejendomme, der er afstået i indkomståret 1999 eller senere, jf. § 19,
stk. 8.
5)
Bestemmelserne i § 6, stk. 2, 1. pkt. og § 6, stk. 4,
1.-2.pkt., i de her anførte affattelser og ophævelsen af den tidligere
bestemmelse i § 6, stk. 4, er trådt i kraft den 11. juni 2004, jf. § 19,
stk. 1, i lov nr. 458 af 9. juni 2004. Bestemmelserne har virkning for
ejendomme, der overføres fra landzone til byzone eller sommerhusområde den 1.
januar 2004 eller senere. Såfremt der er ydet henstand med betaling af
frigørelsesafgift efter § 6 i lov om frigørelsesafgift m.v. af fast
ejendom for afståelser, der er foretaget før den 1. januar 2004, er
henstanden
og betingelserne for henstanden fortsat gældende. Henstandsbeløbet er
rentefrit
i 4 år efter forfaldsdagen og forrentes derefter med 6 pct. p.a. Renterne
betales halvårsvis den 1. april og den 1. oktober for det da forløbne halvår.
Renterne er fradragsberettiget ved opgørelsen af kapitalindkomsten.
Henstandsbeløbet forfalder til betaling ved ejerskifte. Ved afståelse af en
del
af den afgiftspligtige ejendom forfalder en forholdsmæssig del af
henstandsbeløbet. Henstandsbeløbet forfalder ikke ved ejerskifte, hvis
erhververen
er den afgiftspligtiges ægtefælle. Henstanden bortfalder, i det omfang den
afgiftspligtige ejendom ikke længere benyttes som landbrug, gartneri,
planteskole eller frugtplantage. Beløbet forfalder til betaling 6 måneder
efter
tidspunktet for den vurdering, hvor den ændrede benyttelse konstateres.
Henstandsfristen udløber senest 12 år efter forfaldsdagen. Skatteministeren
kan
i særlige tilfælde indrømme yderligere henstand med betalingen af
frigørelsesafgiften. Ejere af ejendomme, der er overført eller overføres fra
landzone til byzone eller sommerhusområde inden den 1. januar 2004, og som
har
fået henstand med betalingen af frigørelsesafgiften, kan vælge at få
henstanden
erstattet med beskatning af fortjenesten på afståelsestidspunktet efter
reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven. Henstandsrenter tilbagebetales dog
ikke, jf. § 19, stk. 4, 5 og 6, i lov nr. 458 af 9. juni 2004.
6)
Bestemmelsen i § 6, stk. 7, er i den her anførte affattelse trådt i
kraft den 11. juni 2004, jf. § 19, stk. 1, i lov nr. 458 af 9. juni
2004. Bestemmelsen har virkning for tab, der konstateres i indkomståret 2004
eller senere, jf. § 19, stk. 7.
7)
Bestemmelsen i § 6 A, stk. 4, er i den her anførte affattelse trådt
i
kraft den 2. april 2004, jf. § 12, stk. 1, i lov nr. 221 af 31.
marts
2004. Bestemmelsen har virkning for nedsættelse af anskaffelsessummer på
erhvervelser den 1. januar 2002 eller senere, jf. § 12, stk. 4.
8)
Bestemmelsen i § 6 B, er trådt i kraft den 2. april 2004, jf. § 12,
stk. 1, i lov nr. 221 af 31. marts 2004. Bestemmelsen har virkning i
tilfælde, hvor ejeren ophører med at have skattemæssigt hjemsted her i landet
den 1. januar 2002 eller senere, jf. § 12, stk. 5.
9)
Bestemmelsen i § 6 C, 2. pkt., er i den her anførte affattelse trådt i
kraft den 2. april 2004, jf. § 12, stk. 1, i lov nr. 221 af 31.
marts
2004.
10)
Bestemmelsen i § 8, stk. 3 og 4, er i den her anførte affattelse
trådt i kraft den 1. juli 2004, jf. § 7, stk. 1, i lov nr. 488 af
9.
juni 2004.
Lignende dokumenter
- Genanbringelse – erstatning for manglende opfyldelse af kontrakt Retsinformation · 15. juli 2009
- Tilskud til permanent ekstensivering af landbrugsjord – beskatning efter ejendomsavancebeskatningsloven Retsinformation · 22. januar 2025
- 1992 LSF 296 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE (BESKATNING AF GOODWILL M.V.) Retsinformation · 25. juni 1993
- Forslag til Lov om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven og andre skattelove (Kvoter og betalingsrettigheder) Retsinformation · 7. oktober 2004
- Landsskatteretskendelse vedr. salg af nyudstykkede parceller. Retsinformation · 20. juli 2005
- 1985 LSF 180 FORSLAG TIL LOV OM BESKATNING AF FORTJENESTE VED FØRSTEGANGSAFSTÅELSE AF VISSE EJERLEJLIGHEDER M.V. Retsinformation · 21. maj 1988