Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom (Ejendomsavancebeskatningsloven)1)

Ikke gældende siden 6. oktober 2005 LBK nr 975 af 21/09/2004LovbekendtgørelseSkatte- og Vækstministeriet5. oktober 2004

Gældende udgave: LBK nr 132 af 25/01/2019

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 1.714 afgørelser

Landsskatteretten 1.223, Retsinformation 469, Domsdatabasen 11, Klagenævn (Nævnenes Hus) 8, Det finansielle ankenævn 2, Advokatnævnet 1

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse af

lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom

(Ejendomsavancebeskatningsloven)

1)

Herved bekendtgøres lov om beskatning af fortjeneste ved

afståelse af fast ejendom, jf. lovbekendtgørelse nr. 693 af 20. august 2002,

med de ændringer der følger af § 3 i lov nr. 221 af 31. marts 2004,

§ 5 i lov nr. 458 af 9. juni 2004 og § 4 i lov nr. 488 af 9. juni

2004.

§ 1.

2)

Fortjeneste

ved afståelse af fast ejendom medregnes til den skattepligtige indkomst efter

reglerne i denne lov.

Stk. 2.

Loven

gælder ikke for fortjeneste eller tab ved afståelse af fast ejendom, der er

erhvervet som led i den skattepligtiges næringsvej.

§ 2.

Erstatnings-

og forsikringssummer sidestilles med salgssummer, jf. dog §§ 10 og 11.

Stk. 2.

Overdragelse af fast ejendom som gave eller arveforskud sidestilles med salg.

Erhvervelse af fast ejendom ved gave eller arveforskud sidestilles med køb.

§ 3.

Er

en afstået fast ejendom erhvervet ved gave eller arveforskud, benyttes den

værdi, der er lagt til grund ved beregningen af gaveafgift eller indkomstskat

af erhvervelsen, som udgangspunkt for beregningen af fortjeneste ved

afståelsen. Har erhvervelsen ikke været gaveafgifts- eller

Læs alt

indkomstskattepligtig, anvendes den pågældende faste ejendoms værdi i handel

og

vandel på erhvervelsestidspunktet som udgangspunkt.

Stk. 2.

Er

afståelse sket ved gave eller arveforskud, betragtes den værdi, der lægges

til

grund ved beregningen af gaveafgift eller indkomstskat i forbindelse med

overdragelsen, som afståelsessum. Er overdragelsen hverken gaveafgifts-

eller indkomstskattepligtig, betragtes værdien i handel og vandel på

overdragelsestidspunktet som overdragelsessum.

§ 3 A.

3)

Ved

afståelse af en del af en fast ejendom forstås afståelser, hvor et areal

overdrages efter reglerne om arealoverførsel, eller hvor der overdrages en

del

af en fast ejendom betinget af udstykning.

§ 4.

Fortjeneste ved afståelse af fast ejendom opgøres som forskellen mellem på

den

ene side afståelsessummen omregnet efter stk. 4 og på den anden side

anskaffelsessummen opgjort efter stk. 2 eller stk. 3 og reguleret

efter § 5 eller § 5 A,

jf.

dog stk. 10.

Stk. 2.

Anskaffelsessummen omregnes til kontantværdi, der beregnes ved, at den

kontante

del af anskaffelsessummen lægges sammen med kursværdien af ejendommens

gældsposter på anskaffelsestidspunktet.

Stk. 3.

4)

Er

den afståede ejendom erhvervet før den 19. maj 1993, opgøres den

skattepligtiges anskaffelsessum som enten

1)

ejendomsværdien pr.

1. januar 1993 med et tillæg på 10 pct. eller

2)

ejendomsværdien pr.

1. januar 1993 med et tillæg på 10 pct. og med tillæg af et beløb opgjort som

halvdelen af forskellen mellem denne værdi og ejendomsværdien pr. 1. januar

1996.

Den skattepligtige kan i stedet for

opgørelse af anskaffelsessummen efter 1. pkt. vælge at anvende en ansættelse

af

værdien af den faste ejendom pr. 19. maj 1993, der er foretaget efter den

dagældende bestemmelse i vurderingslovens § 4 B. Uanset 1. og 2. pkt.

kan

den skattepligtige, hvis den faktiske anskaffelsessum omregnet til

kontantværdi

efter stk. 2 og reguleret efter § 4 A samt tillagt

vedligeholdelses-

og forbedringsudgifter afholdt inden den 1. januar 1993 er højere end værdien

efter 1. og 2. pkt., i stedet vælge at benytte denne anskaffelsessum.

Udgifter

som nævnt i § 5, stk. 2, 4.-7. pkt., medregnes ikke.

Anskaffelsessummen for ejendomme, der er beliggende i udlandet, er værdien i

handel og vandel den 19. maj 1993. Den i 3. og 4. pkt. nævnte faktiske

anskaffelsessum kan dog anvendes, hvis denne er højere end værdien i handel

og

vandel den 19. maj 1993. For ejendomme, der er eller har været omfattet af

ligningslovens § 16, stk. 9, eller § 16 A, stk. 10, skal

den skattepligtige ved opgørelse af fortjenesten efter denne lov benytte den

anskaffelsessum, som anvendes eller har været anvendt ved opgørelsen af

beregningsgrundlaget efter ligningslovens § 16, stk. 9.

Stk. 4.

Afståelsessummen omregnes til kontantværdi, der beregnes ved, at den kontante

del af afståelsessummen lægges sammen med kursværdien af de overdragne

gældsposter på afståelsestidspunktet. Medmindre kursen på

afståelsestidspunktet

er under 100, omregnes inkonverterbare lån, der af sælger er stiftet eller

overtaget før den 19. maj 1993, til kurs 100, såfremt lånet er stiftet eller

overtaget

til en kurs på 100 eller derunder.

Stk. 5.

Ved

afståelse af fast ejendom skal sælger og køber i købsaftale, skøde eller på

anden skriftlig måde foretage en fordeling af den samlede kontantomregnede

afståelsessum på grund, bygninger, ejerbolig, herunder stuehus samt

mælkekvoter.

Stk. 6.

Såvel den

samlede kontantomregnede afståelsessum som den fordeling på aktiver efter

stk. 5, som parterne har aftalt, er undergivet de skatteansættende

myndigheders prøvelse.

Stk. 7.

Er den

skatteansættende myndighed for sælger og køber ikke den samme, træffer den

skatteansættende myndighed for sælger, der i øvrigt foretager

skatteansættelsen

af sælger, afgørelse om den samlede afståelsessum og fordelingen som nævnt i

stk. 5 også med direkte bindende virkning for køber. Er der mere end én

sælger, og har disse ikke den samme skatteansættende myndighed, eller er

sælger

ikke skattepligtig her til landet, bestemmer skatteministeren, hvilken

skatteansættende myndighed, der træffer afgørelsen.

Stk. 8.

Afgørelser

om den samlede afståelsessum og fordelingen efter stk. 5 kan ikke

træffes

uden forudgående høring af den eller de skatteansættende myndigheder, der i

øvrigt foretager skatteansættelsen af sælger eller køber. Afgørelsen er

direkte

bindende for såvel sælger som køber. Afgørelsen kan af såvel sælger som køber

påklages efter de regler, der efter skattestyrelsesloven gælder for klage

over

den pågældende skatteansættende myndigheds afgørelser af skatteansættelser.

Stk. 9.

Ved enhver

ændring af sælgers afståelsessum for et aktiv som følge af en ændret

skatteansættelse skal købers anskaffelsessum for det pågældende aktiv ændres

tilsvarende. Ved enhver ændring af købers anskaffelsessum for et aktiv, skal

sælgers afståelsessum for det pågældende aktiv ændres tilsvarende. Ændringen

foretages

af den skatteansættende myndighed for sælger, jf. stk. 7.

Stk. 10.

Udgifter til kunstnerisk

udsmykning, der er en del af bygningen, og som er omfattet af

afskrivningslovens § 44 A, samt foretagne afskrivninger på sådanne

udgifter eller tab ved salg af den kunstneriske udsmykning indgår ikke ved

opgørelsen af anskaffelsessummen for den pågældende bygning efter reglerne i

denne lov. Tilsvarende medregnes værdien af sådanne udsmykninger ikke ved

opgørelsen af afståelsessummen for bygningen ved anvendelse af reglerne i

denne

lov.

§ 4 A.

4)

Er den afståede ejendom erhvervet før

den 19. maj 1993, kan den skattepligtige regulere den faktiske,

kontantomregnede anskaffelsessum fra anskaffelsesåret, dog tidligst fra 1975

og

til og med 1993. Reguleringen foretages med følgende procentsatser:

Anskaffelsesår

Regulerings-

procent

1975 eller

tidligere

182,4

1976

158,6

1977

140,0

1978

120,2

1979

108,0

1980

93,5

1981

79,9

1982

62,6

1983

49,3

1984

40,2

1985

32,5

1986

27,7

1987

23,6

1988

18,1

1989

12,5

1990

7,7

1991

5,6

1992

3,5

1993

0,0

§ 5.

Anskaffelsessummen forhøjes med et tillæg på 10.000 kr. for anskaffelsesåret

og

hvert af de efterfølgende kalenderår, hvori den skattepligtige har ejet

ejendommen. For ejendomme, som er omfattet af § 4, stk. 3, ydes

tillægget fra og med 1993. Tillægget gives dog ikke for det kalenderår, hvori

ejendommen afstås, medmindre afståelsen sker i samme kalenderår som

anskaffelsen. Såfremt den skattepligtige kun afstår en del af en fast

ejendom,

nedsættes tillægget efter forholdet mellem anskaffelsessummen for hele

ejendommen og anskaffelsessummen for den del af ejendommen, der afstås, jf.

dog

§ 9, stk. 3. Såfremt den skattepligtige ejede ejendommen i sameje

med

andre, udgør tillægget kun så stort en del af 10.000 kr. årlig, som svarer

til

den skattepligtiges andel af ejendommen.

Stk. 2.

3)

Anskaffelsessummen forhøjes endvidere med afholdte udgifter til

vedligeholdelse

eller forbedring, i det omfang disse har oversteget 10.000 kr. pr.

kalenderår.

For ejendomme, som er omfattet af § 4, stk. 3, medtages alene

udgifter, der er afholdt den 1. januar 1993 eller senere. Såfremt ejendommen

er

vurderet efter den dagældende bestemmelse i vurderingslovens § 4 B eller

er omfattet af § 4, stk. 3, 5. pkt., medtages alene udgifter, der

er

afholdt efter 19. maj 1993.

Vedligeholdelsesudgifter,

der har kunnet fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, samt

udgifter, der er straksfradraget eller straksafskrevet, og som ikke er

omfattet

af afskrivningslovens § 21, stk. 2, kan ikke medregnes. Ved

afgørelsen af, om udgifter har kunnet fradrages ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst, ses der bort fra standardfradrag, der er foretaget

frem til og med indkomståret 1999 efter den dagældende bestemmelse i

ligningslovens § 15 J. Udgifter, der modsvares af tilskud m.v., der er

skattefrie, kan heller ikke medregnes. Tilsvarende gælder udgifter, der er

fradraget i 1992 og 1993 efter den dagældende bestemmelse i ligningslovens

§ 15 N. Såfremt den skattepligtige kun afstår en del af en fast ejendom,

medregnes kun udgifter til vedligeholdelse og forbedring, der vedrører den

afståede del af ejendommen. Udgifterne medregnes i disse tilfælde i det

omfang,

de i det enkelte kalenderår overstiger tillægget efter stk. 1, 4. pkt.

Reglerne i 4.-7. pkt. gælder tilsvarende. Såfremt den skattepligtige ejede

ejendommen i sameje med andre, medregnes kun udgifter til vedligeholdelse og

forbedring, som den skattepligtige har afholdt. Udgifterne medregnes i disse

tilfælde i det omfang, de i det enkelte kalenderår overstiger tillægget efter

stk. 1, 5. pkt. Reglerne i 4.-7. pkt. gælder tilsvarende. For ejendomme,

der er eller har været omfattet af ligningslovens § 16, stk. 9,

eller

§ 16 A, stk. 10, kan anskaffelsessummen kun forhøjes med

forbedringer, der er tillagt ved opgørelsen af beregningsgrundlaget efter

ligningslovens § 16, stk. 9. Dette gælder dog ikke for forbedringer

foretaget efter det tidspunkt, hvor ejendommen senest har været omfattet af

ligningslovens § 16, stk. 9, eller § 16 A, stk. 10. 14.

pkt. finder dog ikke anvendelse for vedligeholdelses- og forbedringsudgifter

på

bygninger, der er undergivet fredning i henhold til bygningsfredningsloven,

og

som ikke kan fradrages ved indkomstopgørelsen.

Stk. 3.

Anskaffelsessummen

forhøjes tillige med vederlag betalt ved køb eller tildeling af mælkekvoter.

Såfremt den skattepligtige er blevet beskattet af kvotens værdi ved

tildelingen, kan det beskattede beløb tillægges anskaffelsessummen. Er

ejendommen omfattet af § 5 A, forhøjes den regulerede anskaffelsessum

efter § 5 A, stk. 1, i det år, hvor mælkekvoten erhverves.

Forhøjelse

af anskaffelsessummen efter 1. pkt., jf. 3. pkt., er betinget af, at der for

den pågældende mælkekvote samtidig skal ske en nedsættelse af

anskaffelsessummen efter reglerne i stk. 4, nr. 6, stk. 5, nr. 5,

stk. 6 eller stk. 7. Reglen i 4. pkt., finder kun anvendelse,

såfremt

mælkekvoten er købt eller tildelt den 19. maj 1993 eller senere og afstås den

18. juni 1993 eller senere. Såfremt den skattepligtige kun afstår en del af

en

fast ejendom, nedsættes det betalte vederlag efter forholdet mellem

anskaffelsessummen for den del af ejendommen, der ikke udgør boligdelen, og

anskaffelsessummen for den del af ejendommen, der afstås.

Stk. 4.

Anskaffelsessummen nedsættes i afståelsesåret på samme ejendom med

1)

foretagne

afskrivninger, herunder forskudsafskrivninger efter afskrivningsloven,

fradragsbeløb efter afskrivningslovens § 24, stk. 5, 1. og 2. pkt.,

og forlods afskrivninger efter etableringskontoloven eller

investeringsfondsloven på bygninger og installationer, såfremt de nævnte

afskrivninger m.v. ikke er beskattet som genvundne afskrivninger,

2)

foretagne

afskrivninger, herunder forskudsafskrivninger efter afskrivningsloven,

fradragsbeløb efter afskrivningslovens § 24, stk. 5, 1. og 2. pkt.,

og forlods afskrivninger efter etableringskontoloven eller

investeringsfondsloven, og værdiforringelser fradraget efter

afskrivningslovens

§ 23, på nedrevne bygninger og installationer samt nedrivningsfradrag

efter afskrivningslovens § 22,

3)

tab efter

afskrivningslovens § 21 og værdiforringelser fradraget efter

afskrivningslovens § 23, der ikke er omfattet af nr. 2,

4)

beløb, som er

fradraget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst som værdiforringelse

af

ejendommen som følge af udnyttelse af forekomster af grus, ler og kalk m.v.

på

ejendommen, jf. afskrivningslovens § 38, eller som følge af nedgang i

jordens landbrugsmæssige værdi ved den nævnte udnyttelse,

5)

udgifter afskrevet

efter afskrivningslovens § 27, og

6)

vederlag, der

modtages for afståelsen af en mælkekvote.

Stk. 5.

Stk. 4

finder tilsvarende anvendelse i tilfælde, hvor der afstås en del af en

ejendom.

Nedsættelse foretages efter følgende principper:

1)

Nedsættelse efter

stk. 4, nr. 1 og 3, foretages kun, hvis der afstås

afskrivningsberettiget

bygning eller installation, hvorpå der er foretaget afskrivninger, herunder

forskudsafskrivninger efter afskrivningsloven, fradragsbeløb efter

afskrivningslovens § 24, stk. 5, 1. og 2. pkt., og forlods

afskrivninger efter etableringskontoloven eller investeringsfondsloven, eller

givet fradrag for tab eller værdiforringelse. Det nedsættelsespligtige beløb

henføres til den del af ejendommen, hvorpå afskrivningerne m.v. er foretaget

eller tabet eller værdiforringelsen vedrører.

2)

Nedsættelse efter stk. 4,

nr. 2, foretages kun, hvis der afstås jordarealer, hvor de nedrev- ne

bygninger

og installationer har været beliggende. Det nedsættelsespligtige beløb

henføres

til denne del af jorden.

3)

Nedsættelse efter

stk. 4, nr. 4, foretages kun, hvis der afstås jordarealer, hvorpå der er

sket udnyttelse af forekomster af grus, ler og kalk m.v. Det

nedsættelsespligtige beløb henføres til denne del af jorden.

4)

Nedsættelse efter

stk. 4, nr. 5, foretages kun, hvis der afstås jordarealer, hvorpå der er

opført drænings- eller markvandingsanlæg, som er afskrevet efter

afskrivningslovens § 27. Det nedsættelsespligtige beløb henføres til

denne

del af jorden.

5)

Nedsættelse efter

stk. 4, nr. 6, foretages ved, at det nedsættelsespligtige beløb

forholds-

mæssigt henføres til den afståede del af ejendommen og den del af

restejendommen, der ikke udgør boligdelen, efter forholdet mellem

anskaffelsessummen for den afståede del af ejendommen og anskaffelsessummen

for

den af ejendommen, der ikke udgør boligdelen.

Stk. 6.

Afstås en

del af en fast ejendom, der på afståelsestidspunktet helt eller delvis

benyttes

til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, jf. vurderingslovens

§ 33, stk. 1, og anvendes reglerne i § 4, stk. 3, 1.

eller

2. pkt., ved opgørelsen af anskaffelsessummen, overføres en forholdsmæssig

andel af tillægsparcelværdien eller den tekniske værdi, hvis denne er højere,

til anskaffelsessummen for jorden. Det overførselsberettigede beløb opgøres

som

tillægsparcelværdien/den tekniske værdi nedsat med

1)

foretagne

afskrivninger, herunder forskudsafskrivninger efter afskrivningsloven,

fradragsbeløb efter afskrivningslovens § 24, stk. 5, 1. og 2. pkt.,

og forlodsafskrivninger efter etableringskontoloven eller

investeringsfondsloven, på bygninger og installationer beliggende på

ejendommen.

2)

foretagne

afskrivninger m.v. som nævnt i stk. 4, nr. 2, og

3)

den nedskrevne værdi

på ejendommens bygninger og installationer.

Nedsættelse efter nr. 1-3 foretages

alene med afskrivninger m.v. og den nedskrevne værdi på bygninger og

installationer, der er indgået i ejendomsværdien pr. 1. januar 1993 eller en

vurdering efter den dagældende bestemmelse

i vurderingslovens § 4 B. Anskaffelsessummen for den del af

ejendommen, hvorfra der overføres en del af anskaffelsessummen, nedsættes med

det overførte beløb. Stk. 4 og 5 finder tilsvarende anvendelse, idet

nedsættelsen efter stk. 5, nr. 5, foretages efter overførslen efter 1.

og

2. pkt.

Stk. 7.

Er

ejendommen omfattet af § 5 A, foretages nedsættelsen med beløb efter

stk. 4-6, jf. stk. 8, i den regulerede anskaffelsessum efter

§ 5

A i det år, hvori beløbet er fradraget ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst. Nedsættelsespligtige beløb efter stk. 4, nr. 1, henføres til

de

år, hvor der er afskrevet på ejendommens bygninger eller installationer efter

forholdet mellem de samlede foretagne afskrivninger m.v. i de pågældende år.

Nedsættelse efter stk. 4, nr. 6, ved afståelse af mælkekvoter foretages

dog i det år, hvor mælkekvoten afstås.

Stk. 8.

For

ejendomme omfattet af § 4, stk. 3, 1., 2., eller 5. pkt., skal

nedsættelse af anskaffelsessummen efter stk. 4, nr. 1, jf.

stk. 5-7,

med foretagne afskrivninger, herunder forskudsafskrivninger efter

afskrivningsloven, fradragsbeløb efter afskrivningslovens § 24,

stk. 5, 1. og 2. pkt., og forlods afskrivninger efter

etableringskontoloven eller investeringsfondsloven, kun ske med afskrivninger

m.v. foretaget i indkomståret 1993 eller senere. Nedsættelsespligtige beløb

efter stk. 4, nr. 1, jf. stk. 5-7, henføres til indkomståret 1993

eller

senere efter forholdet mellem de samlede foretagne afskrivninger m.v. på

ejendommens bygninger og installationer og de afskrivninger m.v., der er

foretaget i indkomståret 1993 eller senere. 1. pkt. finder tilsvarende

anvendelse for nedsættelsespligtige beløb efter stk. 4, nr. 2-5, jf.

stk. 5-7. Nedsættelse af anskaffelsessummen med vederlag for afståelse

af

en mælkekvote, jf. stk. 4, nr. 6, og stk. 5-7, skal kun ske for

mælkekvoter afstået den 18. juni 1993 eller senere.

§ 5 A.

3)

Er ejendommen omfattet af vurderingslovens § 33, stk. 1 og 7, på

afståelsestidspunktet, kan den skattepligtige regulere anskaffelsessummen

efter

§ 4, stk. 2, med den procent beregnet med en decimal, hvormed

reguleringstallet i personskattelovens § 20 er ændret fra

anskaffelsesåret

til afståelsesåret. For ejendomme, der er omfattet af § 4, stk. 3,

reguleres anskaffelsessummen fra og med kalenderåret 1993.

Stk. 2.

Det beløb,

som anskaffelsessummen forhøjes med efter § 5, stk. 1, reguleres

efter stk. 1 fra det kalenderår, tillægget vedrører, til det kalenderår,

hvori ejendommen afstås.

Stk. 3.

Det beløb,

som anskaffelsessummen forhøjes med efter § 5, stk. 2, reguleres

efter stk. 1 fra kalenderåret for vedligeholdelsesarbejdets eller

forbedringens fuldførelse til det kalenderår, hvori ejendommen afstås.

§ 6.

Den

opgjorte fortjeneste ved afståelse af fast ejendom medregnes ved opgørelsen

af

den skattepligtige indkomst, jf. dog stk. 2-7.

Stk. 2.

5)

Ved

afståelse af ejendomme, der på afståelsestidspunktet er omfattet af

vurderingslovens § 33, stk. 1, 5 eller 7, 1. pkt., medregnes den

opgjorte fortjeneste efter fradrag efter stk. 4, dog kun i det omfang,

denne overstiger et bundfradrag med et grundbeløb (i 1987-niveau) på 147.000

kr. Anvendelse af reglerne i 1. pkt. er betinget af, at ejendommen på

afståelsestidspunktet har været ejet i mindst 5 år, og at afståelsen omfatter

stuehuset med tilhørende grund og have eller ejerboligen. Endvidere er

anvendelse af reglerne i 1. pkt. betinget af, at ejendommen har tjent som

bolig

for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori

denne har ejet ejendommen, og hvor ejendommen har været omfattet af

vurderingslovens § 33, stk. 1, 5 eller 7, 1. pkt. Der kan anvendes

ét

bundfradrag pr. ejendom. Såfremt den skattepligtige ejer ejendommen i sameje

med andre, kan vedkommende kun anvende så stor en del af bundfradraget, som

forholdsmæssigt svarer til vedkommendes ejerandel. Reglerne i 1.-5. pkt.

finder

ikke anvendelse, såfremt anskaffelsessummen er opgjort efter § 5 A.

Endvidere

finder reglerne i 1.-5. pkt. ikke anvendelse, såfremt der er afstået en del

af

ejendommen, hvor anskaffelsessummen blev opgjort efter § 5 A, eller hvor

den opgjorte fortjeneste blev nedsat efter stk. 3. Grundbeløbet i 1.

pkt.

reguleres efter personskattelovens § 20.

Stk. 3.

Er

ejendommen erhvervet før den 1. januar 1999 og på et tidspunkt, der ligger 3

år

eller mere forud for afståelsen, kan den opgjorte fortjeneste nedsættes med 5

pct. for hvert år, den skattepligtige har ejet ejendommen ud over 3 år. Ved

afståelse

i det niende år efter ejendommens erhvervelse eller senere nedsættes den

opgjorte fortjeneste med 30 pct. Den efter 1. og 2. pkt. opgjorte procentsats

nedsættes med 3 procentpoint pr. kalenderår regnet fra og med kalenderåret

1999. Reglerne i 1.-3. pkt. finder ikke anvendelse, såfremt reglen i

stk. 2 anvendes eller såfremt anskaffelsessummen er opgjort efter

§ 5

A.

Stk. 4.

5)

I fortjeneste, der i et givet indkomstår er skattepligtig efter stk. 1

og

3, kan den skattepligtige fradrage indkomstårets tab ved afståelse af fast

ejendom, jf. dog stk. 5. Overstiger årets tab årets fortjenester, kan

det

overskydende tab fradrages i fortjeneste efter stk. 1 og 3 i de følgende

indkomstår, jf. dog stk. 7.

Tabet kan kun overføres til fradrag i

et senere indkomstår, i det omfang det ikke kan rummes i nettofortjeneste ved

afståelse af fast ejendom i et tidligere indkomstår.

Stk. 5.

Tab ved

afståelse af ejendomme, som er omfattet af § 8, kan ikke fradrages, mens

tab ved afståelse af ejendomme, som er omfattet af § 9, ikke kan

fradrages, for så vidt angår den del af tabet, som vedrører stuehuset med

tilhørende grund og have eller ejerboligen. Er tabet opgjort på grundlag af

anskaffelsessummen efter § 4, stk. 3, 3. pkt., kan tabet ikke

overstige det tab, der kan opgøres ved anvendelse af ejendomsværdien efter

§ 4, stk. 3, 1. og 2. pkt.

Stk. 6.

Overstiger

en ægtefælles tab dennes fortjenester ved afståelse af fast ejendom, kan det

overskydende beløb i indkomståret overføres til fradrag i den anden

ægtefælles

fortjenester ved afståelse af fast ejendom, såfremt ægtefællerne er

samlevende

ved indkomstårets udgang, jf. kildeskattelovens § 4. Tabet kan ligeledes

overføres til fradrag i den anden ægtefælles fortjenester ved afståelse af

fast

ejendom i de følgende

indkomstår,

hvis tabet ikke kan indeholdes i den skattepligtiges nettofortjeneste ved

afståelse af fast ejendom i det pågældende indkomstår, og hvis ægtefællerne

er

samlevende ved indkomstårets udgang.

Stk. 7.

6)

Har

den skattepligtige i et indkomstår konstateret en skattepligtig fortjeneste

ved

afståelse af en del af en fast ejendom, jf. § 3 A, og konstaterer den

skattepligtige i det første eller andet indkomstår efter afståelsen et

fradragsberettiget tab ved et eller flere yderligere delsalg, jf. § 3 A,

af den oprindelig samme ejendom eller ved afståelse af den resterende del af

den oprindelig samme ejendom, kan den skattepligtige modregne tabet i denne

fortjeneste, i det omfang fortjenesten ikke allerede er udnyttet ved

modregning

efter § 6, stk. 5 eller ved nedsættelse af anskaffelsessummen efter

reglerne i § 6 A eller § 6 C. Tabet skal modregnes i en

skattepligtig

fortjeneste som nævnt i 1. pkt. for det tidligst mulige forudgående

indkomstår.

Reglerne i 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse, når den faste

ejendom,

hvorpå der er konstateret et fradragsberettiget tab, er udstykket fra den

faste

ejendom, hvorpå den skattepligtige inden for de to senest forudgående

indkomstår har konstateret en skattepligtig fortjeneste. Reglerne i 1.-3.

pkt.

finder ikke anvendelse for fast ejendom, der udstykkes i ejerlejligheder.

§ 6 A.

Såfremt den skattepligtige erhverver en ejendom, der er omfattet af lovens

regler, med undtagelse af ejendomme, der er omfattet af § 8, kan den

skattepligtige i stedet for at medregne fortjeneste ved afståelse af fast

ejendom til den skattepligtige indkomst, vælge at nedsætte anskaffelsessummen

for den erhvervede ejendom med fortjenesten. Reglerne i 1. pkt. gælder alene

for fortjeneste, der vedrører den del af den afståede ejendom, som blev

anvendt

erhvervsmæssigt i ejerens eller den samlevede ægtefælles erhvervsvirksomhed,

og

det er kun den del af anskaffelsessummen, der vedrører den del af den

erhvervede ejendom, som skal anvendes erhvervsmæssigt i ejerens eller den

samlevende ægtefælles erhvervsvirksomhed, der kan nedsættes med fortjenesten.

Stk. 3, 2. pkt., gælder tilsvarende. Udlejning af anden fast ejendom end

fast ejendom som nævnt i vurderingslovens § 33, stk. 1 og 7, anses

ikke i denne forbindelse for erhvervsvirksomhed. Endvidere anses den del af

den

afståede ejendom henholdsvis den erhvervede ejendom, som udgør boligdelen,

ikke

i denne forbindelse for anvendt erhvervsmæssigt. Nedsættelsen efter 1. pkt.

skal ske med hele den del af fortjenesten opgjort uden fradrag efter

§ 6, stk. 2

og 3, der vedrører den erhvervsmæssigt anvendte del af den afståede ejendom,

dog højst med et beløb svarende til den del af den kontante anskaffelsessum

for

den erhvervede ejendom, der vedrører den del, der skal anvendes

erhvervsmæssigt. Overstiger den opgjorte fortjeneste den kontante

anskaffelsessum, beskattes den overskydende fortjeneste efter lovens

almindelige regler.

Stk. 2.

Nedsættelse

af anskaffelsessummen efter stk. 1 er betinget af, at

1)

den skattepligtige

enten erhverver fast ejendom i samme indkomstår, hvori den skattepligtige

afstår fast ejendom, eller erhverver fast ejendom senest i det indkomstår,

der

følger efter afståelsesåret, eller erhverver fast ejendom i det seneste

indkomstår forud for afståelsesåret og

2)

den skattepligtige

senest for det indkomstår, hvori erhvervelsen finder sted, begærer reglen i

stk. 1 anvendt ved indsendelse af rettidig selvangivelse eller, såfremt

erhvervelsen af fast ejendom finder sted i det seneste indkomstår forud for

afståelsesåret, begærer reglen i stk. 1 anvendt senest ved indsendelse

af

rettidig selvangivelse for afståelsesåret. Hvis skattemyndighederne ændrer

ansættelse vedrørende afståelse af fast ejendom, kan den skattepligtige

begære

reglen i stk. 1 anvendt, dog senest 3 måneder efter, at meddelelsen om

ansættelsesændringen er modtaget.

Stk. 3.

Stk. 1

og 2 finder tilsvarende anvendelse, hvis den ene ægtefælle afstår fast

ejendom

og den anden ægtefælle erhverver fast ejendom. Det er en betingelse, at

ægtefællerne er samlevende ved udgangen af både det indkomstår, hvori

afståelsen finder sted, og det indkomstår, hvori erhvervelsen finder sted.

Stk. 4.

7)

Nedsættelse

af anskaffelsessummen efter stk. 1 er betinget af, at den erhvervede

ejendom ikke er beliggende i en fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland,

medmindre ejeren på nedsættelsestidspunktet er skattepligtig til Danmark

efter

kildeskattelovens § 1, selskabsskattelovens § 1 eller

fondsbeskatningslovens § 1 uden at være hjemmehørende i en fremmed stat,

på Færøerne eller i Grønland i henhold til bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst. Den fortjeneste, der stammer fra nedsættelse

af

anskaffelsessummen, er fortjeneste fra fast ejendom beliggende i den stat,

hvor

den afståede ejendom lå.

§ 6 B.

8)

Ophører

en persons skattepligt efter kildeskattelovens § 1 som følge af

fraflytning, eller bliver en person efter bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst hjemmehørende i en fremmed stat, på Færøerne

eller i Grønland, beskattes fortjeneste, der nedsætter anskaffelsessummen

efter

§ 6 A, stk. 1, på tidspunktet for skattepligtsophøret eller

flytningen af skattemæssigt hjemsted. Det gælder dog kun, hvis den erhvervede

ejendom er beliggende i en fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland. Den

fortjeneste, der stammer fra nedsættelse af anskaffelsessummen, er

fortjeneste

fra fast ejendom beliggende i den stat, hvor den afståede ejendom lå.

Stk. 2.

Der kan

gives henstand med skatten efter stk. 1 efter reglerne i

kildeskattelovens

§ 73 E.

Stk. 3.

Hvis det

ved afståelse af den erhvervede ejendom eller ved ejerens død, efter at der

er

indtrådt skattepligt efter stk. 1, konstateres, at afståelsessummen

henholdsvis handelsværdien ved død er mindre end anskaffelsessummen,

nedsættes

det skattepligtige beløb efter stk. 1 med forskellen. Det skattepligtige

beløb kan ikke blive negativt.

Stk. 4.

Får ejeren

igen skattemæssigt hjemsted her, inden den erhvervede ejendom er afstået,

bortfalder pligten til at svare skat efter stk. 1, indtil ejeren på ny

opfylder betingelserne i stk. 1, 1. pkt.

§ 6 C.

9)

Såfremt

den skattepligtige ombygger, tilbygger eller nybygger på en ejendom, der er

omfattet af § 6 A, kan den skattepligtige i stedet for at medregne

fortjeneste ved afståelse af fast ejendom til den skattepligtige indkomst

vælge

at nedsætte anskaffelsessummen for ombygningen, tilbygningen eller

nybygningen

med fortjenesten. Reglerne i §§ 6 A og 6 B finder tilsvarende

anvendelse.

§ 7.

Ved

jordombytning som led i en jordfordelingssag efter lov om jordfordeling

mellem

landejendomme samt ved jordombytning som led i en ekspropriation efter lov

nr.

186 af 4. juni 1964, efter lov om offentlige veje eller efter lov om

planlægning kan den skattepligtige forlange, at der ved opgørelsen af

fortjenesten ses bort fra den afståelse af ubebygget areal, der efter

værdiforholdene på tidspunktet for jordombytningen modsvares af modtaget

ubebygget areal. Skatteministeren fastsætter regler om opgørelsen af

fortjenesten. Ved senere afståelse af et tilbyttet areal, der efter

værdiforholdene på tidspunktet for jordbyttet blev modsvaret af afgivet

areal,

opgøres anskaffelsessummen for det tilbyttede areal, som om det var erhvervet

på samme tidspunkt og for samme beløb som det i sin tid afgivne areal.

Udgifter

til vedligeholdelse og forbedring, der inden jordombytningen er afholdt

vedrørende det i sin tid afgivne areal, tages herved i betragtning i det i

§ 5, stk. 2, angivne omfang. For ejendomme, hvor der er foretaget

jordombytning før den 19. maj 1993, opgøres anskaffelsessummen for det

tilbyttede

areal efter reglerne i § 4, stk. 3. Ved opgørelsen af

anskaffelsessummen efter § 4, stk. 3, 3. pkt., opgøres

anskaffelsessummen for det tilbyttede areal, som om det var erhvervet på

samme

tidspunkt og for samme beløb som det i sin tid afgivne areal. Hertil kan

lægges

udgifter til vedligeholdelse og forbedring, der inden jordombytningen er

afholdt vedrørende det i sin tid afgivne areal, og tilsvarende udgifter, der

er

afholdt på det tilbyttede areal inden den 1. januar 1993. Udgifter som nævnt

i

§ 5, stk. 2, 4.-7. pkt., medregnes ikke.

Stk. 2.

Uden for de

i stk. 1 anførte tilfælde kan den skattepligtige vælge ikke at medregne

fortjeneste, der indvindes ved mageskifte til den skattepligtige indkomst.

Det

er dog en betingelse, at der er tale om mageskifte af ubebyggede arealer, og

at

der fra en af parterne ud over arealet ydes et vederlag på højst 10.000 kr.

Det

er endvidere en betingelse, at der er tale om en enkelt handel indgået mellem

to parter. Såfremt den skattepligtige vælger ikke at medregne fortjenesten,

jf.

1. pkt., skal anskaffelsessummen for den ejendom, der erhverves ved

mageskiftet, ved senere afståelse opgøres, som om ejendommen var erhvervet på

samme tidspunkt og for samme beløb som den ejendom, der afstås ved

mageskiftet.

Udgifter til vedligeholdelse og forbedring, der inden mageskiftet er afholdt

vedrørende den ved mageskiftet afståede ejendom, tages herved i betragtning i

det i § 5, stk. 2, angivne omfang. For ejendomme, der er

mageskiftet

før den 19. maj 1993, opgøres anskaffelsessummen for den mageskiftede ejendom

efter reglerne i § 4, stk. 3. Ved opgørelsen af anskaffelsessummen

efter § 4, stk. 3, 3. pkt., opgøres anskaffelsessummen for den

mageskiftede ejendom, som om den var erhvervet på samme tidspunkt og for

samme

beløb som den i sin tid afståede ejendom ved mageskiftet. Hertil kan lægges

udgifter til vedligeholdelse og forbedring, der er afholdt vedrørende den ved

mageskiftet afståede ejendom, og tilsvarende udgifter, der er afholdt på den

ved mageskiftet erhvervede ejendom inden den 1. januar 1993. Udgifter som

nævnt

i § 5, stk. 2, 4.-7. pkt., medregnes ikke.

Stk. 3.

For

ejendomme, der har fået afløst jordrentepligt, opgøres anskaffelsessummen som

afløsningssummen for jordrenten med et tillæg for bygningsværdien.

Skatteministeren fastsætter regler om beregning af dette tillæg.

Anskaffelsessummen omregnes efter § 4, stk. 1, og reguleres efter

§ 5 og § 5 A. For ejendomme, der har fået afløst jordrentepligt før

den 19. maj 1993, opgøres anskaffelsessummen efter reglerne i § 4,

stk. 3. Ved opgørelsen af anskaffelsessummen efter § 4,

stk. 3,

3. pkt., benyttes afløsningssummen for jordrenten med et tillæg for

bygningsværdien samt udgifter til vedligeholdelse og forbedring, der er

afholdt

inden den 1. januar 1993. Udgifter som nævnt i § 5, stk. 2, 4.-7.

pkt., medregnes ikke.

§ 8.

Fortjeneste

ved afståelse af en- og tofamilieshuse og ejerlejligheder skal ikke

medregnes, hvis huset eller lejligheden har tjent til bolig for ejeren eller

dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet

ejendommen, og hvor ejendommen har opfyldt betingelserne for at kunne afstås

skattefrit efter nærværende stykke. Med hensyn til en- og

tofamilieshuse

gælder denne fritagelse dog kun, såfremt

1)

ejendommens samlede

grundareal er mindre end 1.400 m2

eller

2)

der ifølge offentlig

myndigheds bestemmelse ikke fra ejendommen kan udstykkes grund til

selvstændig

bebyggelse eller

3)

udstykning ifølge

erklæring fra skatteministeren vil medføre væsentlig værdiforringelse af

restarealet eller den bestående bebyggelse.

Stk. 2.

Reglerne i

stk. 1 gælder også for sommerhusejendomme og lign., som ejeren eller

dennes husstand har benyttet til privat formål i en del af eller hele den

periode, hvori denne har ejet ejendommen, og hvor ejendommen har opfyldt

betingelserne for at kunne afstås skattefrit efter nærværende stykke.

Stk. 3.

10)

Reglerne i stk. 1 gælder også ved

afståelse af en anpart af en fast ejendom med flere beboelseslejligheder,

såfremt anparten er forbundet med brugsret til en beboelseslejlighed i

ejendommen, og lejligheden har tjent til bolig for ejeren af anparten eller

dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet

anparten, og hvor betingelserne for at kunne afstå anparten skattefrit efter

nærværende stykke har været opfyldt.

Stk. 4.

10)

Fortjeneste eller tab ved afståelse, herunder ved udlodning af

likvidationsprovenu i det kalenderår, hvori selskabet m.v. endeligt opløses,

af

aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, der er forbundet med brugsret

til en beboelseslejlighed i en ejendom med flere beboelseslejligheder,

medregnes ikke ved opgørelsen af skattepligtig indkomst efter

aktieavancebeskatningsloven, hvis lejligheden har tjent til bolig for ejeren

af

værdipapiret eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori

denne har ejet værdipapiret, og hvor betingelserne for at kunne afstå

værdipapiret skattefrit efter nærværende stykke har været opfyldt.

Stk. 1,

2. pkt., finder tilsvarende anvendelse, såfremt der hører et bestemt

grundareal

til lejligheden.

§ 9.

Ved

afståelse af ejendomme, der på afståelsestidspunktet helt eller delvis

benyttes

til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, jf. vurderingslovens

§ 33, stk. 1, ved afståelse af skovbrugsejendomme, jf.

vurderingslovens § 33, stk. 7, 1. pkt., og ved afståelse af

ejendomme, der indeholder én eller to selvstændige lejligheder, hvor

ejendommen

både tjener eller har tjent til bolig for ejeren og i væsentligt omfang

benyttes erhvervsmæssigt, jf. vurderingslovens § 33, stk. 5, skal

den

del af fortjenesten, som vedrører stuehuset med tilhørende grund og have

eller

ejerboligen, ikke medregnes. Anvendelse af reglen i 1. pkt. er betinget af,

at

ejendommen har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af

eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen, og hvor ejendommen

har

været omfattet af vurderingslovens § 33, stk. 1, 5 eller 7, 1. pkt.

§ 8, stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2.

Den del af

fortjenesten, der ikke skal medregnes, jf. stk. 1, opgøres som

forskellen

mellem den del af den samlede kontantomregnede afståelsessum, der vedrører

stuehuset med tilhørende grund og have eller ejerboligen, og den del af den

samlede anskaffelsessum opgjort efter § 4, stk. 2 eller 3, der

vedrører stuehuset med tilhørende grund og have eller ejerboligen.

Stk. 3.

Den del af

fortjenesten, der skal medregnes, opgøres som forskellen mellem på den ene

side

den del af afståelsessummen omregnet efter § 4, stk. 4, der

vedrører

den del af ejendommen, der ikke omfattes af stk. 1 og 2, og på den anden

side anskaffelsessummen for den del af ejendommen, der ikke omfattes af

stk. 1 og 2, opgjort efter § 4, stk. 2 eller 3, og reguleret

efter § 5 eller § 5 A.

§ 10.

Såfremt

den skattepligtige i anledning af indtruffen skade på en ejendom, der ikke er

omfattet af § 8, har modtaget en erstatnings- eller forsikringssum

og foretager genopførelse af den skadelidte ejendom, kan den skattepligtige

for

den del af erstatnings- eller forsikringssummen, der ikke er skattefri efter

§ 9, i stedet for at anvende reglerne i § 4, jf. § 2,

stk. 1, anvende reglerne i stk. 2-6, såfremt

1)

de genopførte

bygninger eller installationer findes på den samme ejendom som de skaderamte

bygninger, jf. dog stk. 5, og

2)

genopførelsen sker

enten i det indkomstår, hvori skaden indtræffer, eller i det nærmest følgende

indkomstår, dog således, at fristen for genopførelse tidligst udløber med det

indkomstår, som følger nærmest efter det, hvori erstatningssummen er fastsat

endeligt.

Stk. 2.

Når særlige

omstændigheder taler derfor, kan fristerne i stk. 1 forlænges efter

tilladelse fra skatteministeren.

Stk. 3.

Er det

beløb, der anvendes til genopførelse m.v., mindre end forsikrings- eller

erstatningssummen, fradrages forskelsbeløbet i ejendommens anskaffelsessum i

det indkomstår, hvori skaden sker. Der kan dog højst fradrages et beløb

svarende til ejendommens anskaffelsessum på tidspunktet for skadens

indtræden.

Et overskydende beløb beskattes i det indkomstår, hvori genopførelsen senest

skal være sket, jf. stk. 1, nr. 2, og stk. 2. Forskelsbeløb, der

fragår i afskrivningsgrundlaget eller beskattes efter afskrivningslovens

§ 24, stk. 5, påvirker ikke ejendommens anskaffelsessum, jf. dog

§ 5, stk. 4-8.

Stk. 4.

Ved senere

afståelse af den genopførte ejendom kan den skattepligtige ved opgørelsen af

den regulerede anskaffelsessum efter § 5 og § 5 A kun medregne

1)

anskaffelsesudgifter,

der er afholdt før skaden,

2)

vedligeholdelses-

og forbedringsudgifter, der er afholdt før skaden, i det omfang de kan

medregnes efter § 5, stk. 2,

3)

beløb, hvormed

udgifterne til genopførelsen måtte overstige forsikrings- eller

erstatningssummen, og

4)

udgifter til

vedligeholdelse og forbedring af den genopførte ejendom, i det omfang de kan

medregnes efter § 5, stk. 2.

Stk. 5.

Uanset

bestemmelsen i stk. 1, nr. 1, ikke er opfyldt, finder reglerne i

stk. 2-4 anvendelse, såfremt

1)

en lov eller en

offentlig myndigheds bestemmelse hindrer, at genopførelse sker på den

ejendom,

hvor de skaderamte goder fandtes, eller

2)

skaden har ramt en

eller flere erhvervsejendomme, som tilhører samme ejer, og som udgør en

driftsenhed, og ejeren ønsker at foretage genopførelse på en anden af disse

ejendomme end den skaderamte.

Stk. 6.

Bestemmelsen i stk. 5 gælder dog kun, såfremt den skattepligtige inden

for

de i stk. 1, nr. 2, og stk. 2 nævnte frister foretager genopførelse

på en anden ejendom, der mindst svarer til erstatnings- eller

forsikringssummen. Den skattepligtige skal efter genopførelse indgive

meddelelse herom sammen med indkomstårets selvangivelse. Hvis

skattemyndighederne

ændrer ansættelse vedrørende afståelse af en fast ejendom, kan ejeren begære

reglen anvendt, dog senest 3 måneder efter, at meddelelsen om

ansættelsesændringen er modtaget.

Stk. 7.

Overstiger

de samlede udgifter ved en genopførelse på en anden ejendom erstatnings-

eller

forsikringssummen, tillægges det overskydende beløb anskaffelsessummen for

den

genopførte bygning m.v. Sker genopførelse på flere ejendomme, fordeles det

overskydende beløb til anskaffelsessummerne for de pågældende ejendomme efter

andelen af de samlede udgifter til genopførelse på de enkelte ejendomme.

Stk. 8.

Ved

genopførelse af bygninger m.v. på en anden ejendom, overføres til denne

ejendom

den del af anskaffelsessummen for den oprindelige ejendom, der kan henføres

til

det skaderamte. Sker genopførelse på flere ejendomme, fordeles den del af

anskaffelsessummen for den oprindelige ejendom, der kan henføres til det

skaderamte, efter andelen af de samlede udgifter til genopførelse på de

enkelte

ejendomme.

Stk. 9.

Erstatnings- og forsikringssummer, der vedrører den del af ejendommen, der

ikke

tjener eller har tjent som bolig for ejeren eller dennes husstand, og som

anvendes til opførelse af bygninger, der tjener til bolig for ejeren eller

dennes husstand, skal uanset bestemmelsen i stk. 1 medregnes til den

skattepligtige indkomst.

Stk. 10.

Såfremt en

skattepligtig anvender reglerne i stk. 1-9 og en eller flere af

ejendommens bygninger er afskrivningsberettigede, skal reglerne i

afskrivningslovens § 24 samtidig anvendes.

§ 11.

Fortjeneste, der er indvundet ved modtagelse af en erstatningssum i anledning

af ekspropriation, medregnes ikke. Det samme gælder fortjeneste ved salg til

en

erhverver, der efter formålet med erhvervelsen opfylder betingelserne for at

ekspropriere ejendommen. Fortjeneste indvundet ved afhændelse efter § 34

i

lov om forurenet jord medregnes heller ikke.

§ 12.

Skatteministeren

eller den, ministeren bemyndiger dertil, kan tillade, at der ydes henstand

med

betalingen af skatten af fortjenesten, når omstændighederne, herunder navnlig

hensynet til videreførelsen af en erhvervsvirksomhed, taler derfor.

Stk. 2.

Henstand

kan kun gives, såfremt den skattepligtige genanskaffer en eller flere faste

ejendomme for et beløb, som svarer til vederlaget for den afståede ejendom.

Det

er en betingelse, at både den afståede og den genanskaffede ejendom eller en

ikke uvæsentlig del af begge ejendomme indgår i driften af en

erhvervsvirksomhed.

Stk. 3.

3)

Henstanden kan omfatte den del af den pålignede skat, som efter et skøn kan

henføres til fortjenesten på den afståede ejendom. Henstanden skal betinges

af,

at den skattepligtige stiller sikkerhed for det skyldige beløb og afvikler

dette efter skatteministerens nærmere bestemmelse. Henstandsbeløbet forrentes

med en rentesats på 1 pct. p.a. over Nationalbankens diskonto, dog mindst med

6

pct. p.a.

Stk. 4.

Genanskaffelsen skal ske enten i det indkomstår, hvori fortjenesten

konstateres, eller i det nærmest følgende indkomstår. Når ganske særlige

omstændigheder taler derfor, kan fristen forlænges efter ansøgning fra den

skattepligtige.

§ 13.

Afstår

en ejer af fast ejendom denne på sådanne vilkår, at der ved senere afståelser

tilfalder ejeren et yderligere vederlag for ejendommen, skal der, når dette

vederlag erhverves, foretages en ny opgørelse af fortjenesten for det

indkomstår, i hvilket den førstnævnte afståelse fandt sted. Ved denne

opgørelse

betragtes det yderligere vederlag som indvundet i det nævnte indkomstår.

§ 14.

(Ophævet).

§ 14 A.

(Ophævet).

§ 14 B.

Skatteministeren

kan bemyndige de statslige eller kommunale skattemyndigheder til at træffe

afgørelser efter denne lov. Ministeren kan fastsætte regler om adgang til at

klage over afgørelserne, herunder om at afgørelserne ikke kan indbringes for

højere administrativ myndighed.

§ 15.

Loven

træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Den har virkning for

afståelser, der sker den 1. juli 1982 eller senere.

§ 16.

Loven

gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Skatteministeriet, den 21. september

2004

Kristian Jensen

/Lise Bo Nielsen

Officielle noter

1)

Denne lovbekendtgørelse indeholder bemærkninger om ikrafttrædelses- og

overgangsbestemmelser for love, der er vedtaget i folketingsåret 2003-2004.

Bemærkninger om ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser for tidligere

ændringer er kun medtaget i det omfang, de skønnes at have betydning.

2)

Ophævelsen af bestemmelsen i § 1, stk. 3, er trådt i kraft den 11. juni 2004,

jf. § 19, stk. 1, i lov nr. 458 af 9. juni 2004. Ophævelsen har

virkning for afståelser af ejerlejligheder, der sker 1. januar 2004 eller

senere, og hvor ejerlejligheden ikke før den 1. januar 2004 er blevet

skattepligtig efter lov om beskatning af fortjeneste ved

førstegangsafståelser

af visse ejerlejligheder jf. § 19, stk. 3, i lov nr. 458 af 9. juni

2004.

3)

Bestemmelserne i § 3A, § 5, stk. 2, § 5 A, stk. 1,

1.

pkt. og § 12, stk. 3, 2.-3.pkt., er i de her anførte affattelser

trådt i kraft den 11. juni 2004, jf. § 19, stk. 1, i lov nr. 458 af

9. juni 2004.

4)

Bestemmelserne i § 4, stk. 3, 3. pkt. og § 4 A, er i de her

anførte affattelser trådt i kraft den 11. juni 2004, jf. § 19,

stk. 1, i lov nr. 458 af 9. juni 2004. Bestemmelserne har virkning for

ejendomme, der er afstået i indkomståret 1999 eller senere, jf. § 19,

stk. 8.

5)

Bestemmelserne i § 6, stk. 2, 1. pkt. og § 6, stk. 4,

1.-2.pkt., i de her anførte affattelser og ophævelsen af den tidligere

bestemmelse i § 6, stk. 4, er trådt i kraft den 11. juni 2004, jf. § 19,

stk. 1, i lov nr. 458 af 9. juni 2004. Bestemmelserne har virkning for

ejendomme, der overføres fra landzone til byzone eller sommerhusområde den 1.

januar 2004 eller senere. Såfremt der er ydet henstand med betaling af

frigørelsesafgift efter § 6 i lov om frigørelsesafgift m.v. af fast

ejendom for afståelser, der er foretaget før den 1. januar 2004, er

henstanden

og betingelserne for henstanden fortsat gældende. Henstandsbeløbet er

rentefrit

i 4 år efter forfaldsdagen og forrentes derefter med 6 pct. p.a. Renterne

betales halvårsvis den 1. april og den 1. oktober for det da forløbne halvår.

Renterne er fradragsberettiget ved opgørelsen af kapitalindkomsten.

Henstandsbeløbet forfalder til betaling ved ejerskifte. Ved afståelse af en

del

af den afgiftspligtige ejendom forfalder en forholdsmæssig del af

henstandsbeløbet. Henstandsbeløbet forfalder ikke ved ejerskifte, hvis

erhververen

er den afgiftspligtiges ægtefælle. Henstanden bortfalder, i det omfang den

afgiftspligtige ejendom ikke længere benyttes som landbrug, gartneri,

planteskole eller frugtplantage. Beløbet forfalder til betaling 6 måneder

efter

tidspunktet for den vurdering, hvor den ændrede benyttelse konstateres.

Henstandsfristen udløber senest 12 år efter forfaldsdagen. Skatteministeren

kan

i særlige tilfælde indrømme yderligere henstand med betalingen af

frigørelsesafgiften. Ejere af ejendomme, der er overført eller overføres fra

landzone til byzone eller sommerhusområde inden den 1. januar 2004, og som

har

fået henstand med betalingen af frigørelsesafgiften, kan vælge at få

henstanden

erstattet med beskatning af fortjenesten på afståelsestidspunktet efter

reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven. Henstandsrenter tilbagebetales dog

ikke, jf. § 19, stk. 4, 5 og 6, i lov nr. 458 af 9. juni 2004.

6)

Bestemmelsen i § 6, stk. 7, er i den her anførte affattelse trådt i

kraft den 11. juni 2004, jf. § 19, stk. 1, i lov nr. 458 af 9. juni

2004. Bestemmelsen har virkning for tab, der konstateres i indkomståret 2004

eller senere, jf. § 19, stk. 7.

7)

Bestemmelsen i § 6 A, stk. 4, er i den her anførte affattelse trådt

i

kraft den 2. april 2004, jf. § 12, stk. 1, i lov nr. 221 af 31.

marts

2004. Bestemmelsen har virkning for nedsættelse af anskaffelsessummer på

erhvervelser den 1. januar 2002 eller senere, jf. § 12, stk. 4.

8)

Bestemmelsen i § 6 B, er trådt i kraft den 2. april 2004, jf. § 12,

stk. 1, i lov nr. 221 af 31. marts 2004. Bestemmelsen har virkning i

tilfælde, hvor ejeren ophører med at have skattemæssigt hjemsted her i landet

den 1. januar 2002 eller senere, jf. § 12, stk. 5.

9)

Bestemmelsen i § 6 C, 2. pkt., er i den her anførte affattelse trådt i

kraft den 2. april 2004, jf. § 12, stk. 1, i lov nr. 221 af 31.

marts

2004.

10)

Bestemmelsen i § 8, stk. 3 og 4, er i den her anførte affattelse

trådt i kraft den 1. juli 2004, jf. § 7, stk. 1, i lov nr. 488 af

9.

juni 2004.

Lignende dokumenter