Landsskatteretskendelse af 30 april. 2003 vedr. Aktieoverdragelse avance beskatning af udbytte
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse af 30 april. 2003 vedr.
Aktieoverdragelse – avance – beskatning af udbytte
A A/S klager for indkomståret 1996 over, at de stedlige
skattemyndigheder har anset udbytte fra B B.V., 5.025.371 kr., for
skattepligtigt samt over, at avance ved salg af aktier i koncernen opgjort
til
22.000.000 kr., er anset for skattepligtigt.
Udlodning af udbytte:
Det er oplyst, at A A/S er en del af en koncern, der fremstiller
bølgepap og emballage af pap og papir. Pr. 31.12.1995 var koncernen
organiseret
således, at moderselskabet var C, Finland, der ejede hele aktiekapitalen i A,
der bl.a. ejede 67 % af aktiekapitalen i B B.V., Holland, der ejede hele
aktiekapitalen i D S.A., Grækenland, der ejede yderligere et datterselskab, D
S.A., i Grækenland.
De resterende 33 % af aktiekapitalen i B var ejet af F AG
(herefter benævnt FP), der ikke var en del af koncernen. I punkt 6 i
vedtægterne for B er det bl.a. bestemt, at en aktionær kun kan sælge sine
aktier efter at have tilbudt dem til de øvrige aktionærer, samt at en
overdragelse skal gennemføres ved ”an instrument of transfer”, der
skal
indsendes til B og registreres i aktiebøgerne.
Det fremgår af A’s regnskab for regnskabsåret 1995, at det var
besluttet at udlodde aktierne i B til C som årets udbytte.
Der foreligger et brev af 1.3.1996 fra A til selskabets advokat,
hvoraf bl.a. fremgår følgende:
”Ledelsen for C har nu besluttet sig for, at vi udlodder
aktierne i B til den værdi, vi har foreslået, 71,5 mio. DKK, og at dividende,
som vil blive udbetalt af D til B og videre til os i 1996, tilfalder os.
Jeg vil derfor bede dig udarbejde den tekst, dansk og engelsk,
Læs alt
som vi skal beslutte på kommende generalforsamling i A. Generalforsamlingen
vil
finde sted i maj måned.”
Der foreligger kopi af en telefax af 13.3.1996 fra F til A,
hvori det som svar på en telefax af 6.3.1996 meddeles, at F ikke havde nogen
indvendinger imod overdragelsen af aktierne i B til C, idet det blev anset
for
en overdragelse indenfor koncernen.
Af referatet af den ordinære generalforsamling i A fra maj 1996
fremgår bl.a., at det blev besluttet at deklarere et udbytte på i alt
90.500.000 kr., hvoraf aktierne i B udgjorde nom. kr. 71.500.000 kr. og
resten
skulle udloddes kontant. Videre fremgår følgende:
”Aktionærerne erklærede sig indforstået med, at udbytte i form
af aktier i B blev modtaget under den forudsætning, at A ikke i forbindelse
med
udlodningen af udbytte skulle beskattes af avance på aktierne. Aktionærerne
erklærede sig indforstået med at tilbagebetale udbyttet, såfremt sådan
beskatning måtte ske.”
Ved brev af 20.5.1996 fra A til B blev det oplyst, at det ved
A’s generalforsamling i maj 1996 var besluttet at udlodde A’s
aktier i B til C,
som herefter skulle anses som ejer af 67 % af B’s aktiekapital. Det blev
videre
bl.a. anført i brevet, at C og A var blevet enige om, at det udbytte, som
senere på året skulle betales fra D til B skulle udloddes til A med den
begrundelse, at A havde været aktionær i perioden.
Ved brev af 15.8.1996 fra B til A fremsendtes en ”Confirmation
with respect to previous share transactions”, som skulle underskrives og
bekræftes af en hollandsk notar for at gennemføre overdragelsen, idet det
samtidig blev bemærket, at F’s godkendelse af overdragelsen var mere end
tre
måneder gammel, og A blev af hensyn til notarens godkendelse anmodet om at
fremskaffe en nyere accept fra F. Der foreligger en telefax af 22.8.1996 fra
F
med samme indhold som telefaxen af 13.3.1996.
Ved en resolution af 21.8.1996 besluttede direktionen i B at
udlodde a conto udbytte på i alt 2.179.000 NLG til sine aktionærer med
henholdsvis 1.459.930 NLG til A og 719.070 NLG til F. Den 27.8.1996 blev et
beløb på i alt 1.472.876,66 NLG, eller i alt 5.069.936,04 kr., overført fra B
til A, idet beløbet dækkede dividende på 1.459.930 NLG, ”advance”
på 10.000 NLG
og renter 2946,66 NLG.
Der er fremlagt en kopi af en ”Deed of transfer of shares”
dateret den 15.11.1996 vedrørende overdragelsen af aktierne i B fra A til C.
Af
dette dokument fremgår bl.a., at beslutning om overførslen af aktierne som
udlodning af udbytte blev truffet i maj 1996 på A’s ordinære
generalforsamling.
Det fremgår videre, at den anden aktionær i B i overensstemmelse med
omsætningsbegrænsningen i vedtægterne havde accepteret overdragelsen af
aktierne den 22.8.1996.
Af årsberetningen i A’s årsregnskab for 1996 fremgår bl.a., at
resultaterne fra B ikke efter 31.12.1995 er indgået i A’s
koncernregnskab.
Den kommunale skattemyndighed har anset det beløb på 5.025.371
kr., som blev udbetalt som udbytte fra B for skattepligtigt efter
statsskattelovens § 4. Det er ikke anset for dokumenteret, at A har ejet
aktierne i B frem til det tidspunkt, hvor udbyttet modtages, og alene af den
grund kan udbyttet ikke anses for skattefrit, men er anset for et tilskud
skattepligtigt efter statsskattelovens § 4. Videre er selskabet ikke anset
for
omfattet af selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, og stk. 3, idet den
faktisk betalte skat i D ikke opfylder kravet om, at den til grund for
udbyttet
liggende selskabsindkomst beskattes efter regler, der ikke i væsentlig grad
afviger fra reglerne her i landet.
Det er vedrørende spørgsmålet om tidspunktet for overdragelsen
af aktierne til C yderligere bl.a. anført, at F allerede ved telefax af
13.3.1996 accepterede overdragelsen af aktierne i B, og at
generalforsamlingen
i A i 1996 vedtog at udlodde 90.500.000 kr., der bestod af aktierne i B,
71.500.000 kr., og kontant 19.000.000 kr. Der er ikke ved generalforsamlingen
taget forbehold for, at F skal acceptere overdragelsen, hvilket heller ikke
var
nødvendigt, idet F allerede havde tilkendegivet sin accept. Hvis beløbet
anses
for forbeholdt udbytte, er betingelserne for at anse udbyttet for skattefrit
efter selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, ikke opfyldt, idet
udbytteudlodningstidspunktet ikke lå inden for en periode, hvor A havde ejet
aktierne i B i mindst 1 år.
Selskabets revisor har nedlagt principal påstand om, at udbytte
modtaget i 1996 er skattefrit i henhold til selskabsskattelovens § 13, stk.
1,
nr. 2, og stk. 3, idet A på udlodningstidspunktet må anses at eje den
pågældende aktiepost på 67 % af aktiekapitalen i B, og idet det må anses for
godtgjort, at den selskabsindkomst, der ligger til grund for det modtagne
udbytte, er beskattet efter regler, der ikke afviger væsentligt fra en dansk
beskatning. Subsidiært er der nedlagt påstand om, at udbyttet anses for at
være
skattefrit i henhold til selskabsskattelovens § 13, stk. 3, idet der er tale
om
forbeholdt udbytte, og mere subsidiært påstand om, at udbyttet må anses for
at
være afståelsessum for aktierne.
Revisor har til støtte for den principale påstand bl.a. gjort
gældende, at A på tidspunktet for udlodningen af det modtagne udbytte var
ejer
af B, og at det græske skattesystem anses for at opfylde kravet om ikke at
afvige væsentligt i forhold til en dansk beskatning, hvilket har fundet
støtte
i en meddelelser fra Skatteministeriet. For så vidt angår spørgsmålet om
ejerskabet til B har revisor yderligere bl.a. henvist til, at beslutningen om
udbytte blev truffet den 21.8.1996, og videre er der henvist til vedtægterne
for B, hvoraf bl.a. fremgår, at de øvrige aktionærer har forkøbsret til
aktierne og at overdragelsen skal gennemføres ved et overdragelsesdokument. I
henhold til ”Deed of transfer of shares”, dateret den 15.11.1996,
fremgår det,
at F har accepteret aktieoverdragelsen den 22.8.1996. Det er på denne
baggrund
revisors opfattelse, at aktieoverdragelsen kan anses for at have fundet sted
den 22.8.1996, idet A ifølge B’s vedtægter ikke har kunnet overdrage
aktierne
til C inden der var opnået tilkendegivelse fra den anden aktionær. Den
vedtagne
udlodning af aktierne til C må således anses for at være betinget af den
anden
aktionærs accept. Da udlodningen af udbytte er besluttet den 21.8.1996 var A
således stadig ejer af den pågældende aktiepost i B på udlodningstidspunktet.
Herefter må betingelsen i selskabsskattelovens
§ 13, stk. 2,
jf. stk. 3, om, at
det modtagende selskab har ejet mindst 25 % af aktiekapitalen i det
udbyttegivende selskab frem til det tidspunkt, hvor udbyttet modtages, anses
for opfyldt.
Revisor er endvidere af den opfattelse, at indkomstgrundlaget
for det modtagne udbytte beskattes efter regler, der ikke afviger væsentligt
fra danske regler i henhold til selskabsskattelovens § 13, stk. 3. En
beregning
af den faktiske græske skat, som D har betalt vedrørende 1995, viser et beløb
svarende til 25,41 % af indkomsten opgjort efter danske regler. Endvidere
fremgår, at den faktiske græske skat, som D og E har betalt for perioden
1994-1996 udgør ca. 31 % af indkomsten opgjort efter danske regler.
Det afgørende må være, hvorledes den indkomst, der ligger til
grund for udbyttet, er beskattet. Ved vurderingen bør der således ses bort
fra
den del af indkomsten, der henlægges til skattefrie reserver, idet denne
indkomst ikke kan udloddes og dermed ikke ligger til grund for det udloddede
udbytte. Den del af indkomst, der faktisk blev udloddet i 1994 og 1995, har
været udsat for en græsk beskatning på ca. 37 % målt i forhold til en
”dansk”
indkomstopgørelse. Det er denne skatteprocent, der skal danne grundlag for
vurderingen af, om beskatningen afviger væsentligt fra en beskatning efter
danske regler. Der er i denne forbindelse henvist til cirkulære nr. 136 af
7.11.1988, punkt 48, hvoraf fremgår, at
”Bestemmelsen i § 13, stk. 3, tilsigter at eliminere den
økonomiske dobbeltbeskatning, der ville blive resultatet, såfremt den del af
datterselskabets indkomst, der udloddes som udbytte, blev beskattet fuldt ud
i
både datterselskabet og moderselskabet.”
Det fremgår af denne ordlyd, at det som skattemyndighederne skal
vurdere, er den beskatning, der har fundet sted af netop den indkomst, der
modtages som udbytte. Det er derfor ikke korrekt, at henlæggelser til frie
reserver medregnes ved beregningen af den græske skatteprocent.
Til støtte for den subsidiære påstand er det bl.a. anført, at
udbytte, der som følge af en aftalt om forbeholdt udbytte tilfalder den
sælgende aktionær efter aktieoverdragelsen har fundet sted, behandles
skattemæssigt som udbytte, jf. bl.a. LV 1996 S.G.2.4.8.6. A har forbeholdt
sig
ret til det af udbyttet, der blev udloddet i 1996. Aftalen herom blev indgået
i
forbindelse med aftalen om overdragelsen af aktierne. Det modtagne udbytte er
derfor
skattefrit i henhold til selskabsskattelovens
§ 13, stk. 3.
Endelig er det til støtte for den mere subsidiære påstand bl.a.
anført, at såfremt beløbet ikke kan anses for skattefrit udbytte, må det
anses
at være skattefrit afståelsesvederlag for aktierne. Dette er begrundet i, at
det beror på parternes aftale i forbindelse med aktieoverdragelsen, at den
nye
aktionær overfor A ikke har gjort krav på at modtage det omhandlede udbytte.
Told- og Skattestyrelsen har indstillet, at beløbet i
overensstemmelse med den mere subsidiære påstand anses for at være en del af
salgssummen for aktierne. Ligningslovens § 16 A definerer udbytte som alt,
hvad
der af selskabet udloddes til aktionærer eller andelshavere. Aktierne er
endeligt overdraget den 25.5.1996, og på tidspunktet for udlodningen af
udbytte
i august 1996 er A derfor ikke aktionær i B. Udbyttet lever derfor ikke op
til
definitionen af udbytte i ligningslovens § 16 A.
Ved opgørelsen af avance ved salg af aktier skal
afståelsessummen defineres som de beløb, der på baggrund af parternes aftale
udgør vederlaget for aktierne, handelsværdien. En forbeholdt udbytteret ville
mellem uafhængige parter havde haft indvirkning på kursen af aktierne og
dermed
på overdragelsessummen. A’s afståelsessum bør derfor tillægges den
modtagne
udlodning.
Behandles udlodningen derimod som udbytte er Told- og
Skattestyrelsen af den opfattelse, at udbyttet ikke kan modtages skattefrit
efter selskabsskattelovens 13, stk. 1, nr. 2, idet A ikke på
udlodningstidspunktet opfyldte betingelsen om ejerskab af aktierne.
Landsskatteretten skal
udtale:
Da der er tale om beskatning af et i Danmark hjemmehørende
selskab efter danske regler, skal spørgsmålet om, hvornår aktierne i B blev
overdraget til C afgøres efter danske regler, og det er i denne forbindelse
afgørende, hvornår der blev indgået en endelig og bindende aftale om
overdragelsen.
Retten finder, at aktierne i B må anses at være overdraget fra A
til C ved den beslutning, der blev truffet på A’s generalforsamling den
2.5.1996, idet C ved denne beslutning fik en endelig ret til aktierne. Det
bemærkes i denne forbindelse, at F i overensstemmelse med reglerne om
forkøbsret i B’s vedtægter allerede den 13.3.1996 havde meddelt, at man
accepterede overdragelsen.
Retten vil videre lægge til grund, at der samtidig med
beslutningen om at udlodde aktierne i B til C blev indgået en aftale om, at
en
eventuel a conto udlodning fra B i løbet af 1996 skulle tilfalde A, uanset at
dette selskab herefter ikke længere var aktionær i B. Denne aftale om
uddeling
af udbytte må anses at indgå i den samlede aftale om overdragelse af aktierne
i
B og udgøre en del af finansieringen af C’ erhvervelse af aktierne. Det
beløb,
der blev udbetalt til A i august 1996, kan således ikke anses at udgøre
udbytte
fra B til A, men må anses at være en del af A’s vederlag for aktierne i
B.
Beløbet skal dermed indgå ved opgørelsen af A’s avance ved afståelsen af
aktierne i B.
Avance ved overdragelse
af aktier:
Det er oplyst, at A
anskaffede 11 % af aktiekapitalen i B i 1984 og yderligere 56 % i 1985. B har
i
hele perioden frem til overdragelsen i 1996 udelukkende været et
holdingselskab, der har ejet et antal datterselskaber i Grækenland, siden
1992
alene D.
Det er oplyst, at efter de hollandske skatteregler er B ikke
skattepligtig af udbytter og aktieavancer fra datterselskaber, hvori B ejer
mere end 5 % af aktiekapitalen, såfremt datterselskabet er undergivet en
egentlig indkomstbeskatning. Der stilles ikke krav om, at
indkomstbeskatningen
i datterselskabet skal være af en vis størrelse.
Det er yderligere oplyst, at grundlaget for den skattepligtige
indkomst for et selskab hjemmehørende i Grækenland er selskabets årlige
globale
indkomst efter fradrag, og at selskabsskatteprocenten er 35. Det er nærmere
bl.a. oplyst, at kapitalgevinst, der stammer fra salg af anlægsaktiver, er
skattepligtig almindelig indkomst, medmindre gevinsten hensættes i en særlig
reserve til brug for erhvervelse af erstatningsaktiver inden for 2 år fra
salget. Ikke udnyttede hensættelser er skattepligtige enten i det sidste år,
hvor de skulle have været anvendt eller ved selskabets likvidation.
Driftsmidler anskaffet ved brug af sådanne hensættelser er ikke
afskrivningsberettigede.
I lov 1892/1990 om ansporing af investering tillades det for
produktions-, håndværks-, minedrifts- og hotelvirksomheder at forøge
afskrivningsraterne
for visse aktiver, erhvervet mellem 1.7.1990 og 31.12.1994 (senere udvidet
til
31.12.2004). Landet er i henhold til denne lov opdelt i 5 områder efter
niveauet for økonomisk udvikling, idet der sondres mellem industri- og
hotelvirksomhed. De normale afskrivningsrater er forøget afhængig af
udviklingsområdet og antallet af arbejdshold med følgende procenter:
Udviklingsområde:
1 arbejdshold
2 arbejdshold
3 arbejdshold
A
-
20 %
40 %
B
20 %
40 %
80 %
C
35 %
70 %
120 %
D
50 %
100 %
150 %
E
50 %
100 %
150 %
D og dette selskabs datterselskaber har efter det oplyste
fabrikker i distrikterne A og C.
Den samme lov indrømmer endvidere investeringsfradrag for nye
produktive investeringer i udviklingsområderne B, C, D og E for mellem 40 og
100 % af det investerede beløb, afhængig af udviklingsområdet i
nettooverskuddet for det år, hvor investeringen foretages. Fradraget kan
anvendes til modregning
af 60 til 100 %
af nettooverskuddet i investeringsåret, igen afhængig af udviklingsområdet.
Ved lov 1828/89 om tilskyndelser til investering er det bl.a.
bestemt, at op til 25 % af det totale ikke udloddede nettooverskud for årene
1988 – 1991 skal være undtaget for indkomstskat med det formål at
oprette en
speciel skattefri reserve, der skal bruges til produktive investeringer, som
påbegyndes mellem 1989 og 1992 og er afsluttet inden 3 år fra stiftelsen af
den
skattefri reserve. Ved undtagelse skal op til 35 % af indkomstskatten af det
samlede
ikke udloddede nettooverskud i perioden 1988-1991 i virksomheder, som
foretager
investeringer, der involverer avanceret teknologi ved produktion, være
undtaget
for indkomstskat. Det totale skattefri reservebeløb, der bruges til
udbyttegivende investeringer over en 3-årig periode fra stiftelsen af den
skattefri reserve, skal overføres til forhøjelse af virksomhedens kapital og
skal være undtaget fra indkomstskat.
Den kommunale skattemyndighed har anset overdragelsen af
aktierne i B for omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a, idet
beskatningen af de udenlandske selskaber er anset at afvige i væsentlig grad
fra beskatning efter danske regler. Skattemyndighederne har herefter opgjort
avancen til 22.000.000 kr., idet skattemyndigheden har tilsidesat den aftalte
overdragelsessum, der er anset at afvige væsentligt fra aktiernes
handelsværdi
på overdragelsestidspunktet, idet værdien skønsmæssigt er anset til i alt
93.000.000 kr. Skattemyndigheden har endvidere skønsmæssigt ansat aktiernes
indgangsværdi pr. 6.4.1995 til 73.000.000 kr., således at avancen er opgjort
til 20.000.000 kr. og tillægget efter aktieavancebeskatningslovens § 6, stk.
5,
til 10 % heraf eller 2.000.000 kr.
Vedrørende vurderingen af, om de udenlandske selskaber har været
undergivet en beskatning, der kan anses at afvige i væsentlig grad fra
beskatning efter danske regler, har skattemyndigheden bl.a. henvist til, at
de
hollandske regler for hjemtagelse af skattefrit udbytte fra et udenlandsk
datterselskab må anses at være langt lempeligere end de tilsvarende danske
regler, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 3, samt til,
at
selskabet ikke har dokumenteret, at der er betalt skat af hjemtaget udbytte i
Holland. For så vidt angår beskatningen af de græske selskaber har
skattemyndigheden bl.a. henvist til TfS 1993.512, hvor Skatteministeriet
udtalte, at det græske selskabsskattesystem som udgangspunkt opfylder
betingelserne efter selskabsskattelovens § 13, stk. 3, men at dette dog ikke
er
tilfældet, såfremt datterselskabet er omfattet af de særlige græske
erhvervsfremmeregler i udviklingszonerne. Ved gennemgang af regnskaberne for
de
græske selskaber har skattemyndigheden bl.a. konstateret, at der er sket
hensættelser efter reglerne i Lov 1928/89 og Lov 1892/90. Der er videre
henvist
til, at revisor alene har indsendt regnskaberne, men ikke specifikationer til
regnskaberne, således at det ikke har været muligt at konstatere om der er
andre forhold, der kunne medføre en regulering af ansættelsen eller andre
særlige græske skattebegunstigelsesregler, der ikke har tilsvarende hjemmel i
dansk skattelovgivning. Skattemyndighederne er således ikke overbevist om, at
indkomsten i D med tilhørende datterselskab er opgjort efter regler, der ikke
i
væsentlig grad afviger fra reglerne her i landet, således at avancen ved
afståelse af aktierne i B må anses for omfattet af
aktieavancebeskatningslovens
§ 2 a.
Skattemyndigheden har videre bl.a. anført, at ved overdragelse
af aktiver mellem interesseforbundne parter skal aktiverne overdrages til
handelsværdien, og det kan ikke anses for godtgjort, at overdragelsessummen
på
71.500.000 kr. for aktierne, der svarer til A’s registrerede
anskaffelsessum,
svarer til handelsværdien pr. 2.5.1996. Skattemyndighederne har derfor
skønsmæssigt ansat aktiernes handelsværdi pr. denne dato efter reglerne i
cirkulære nr. 9 af 28.3.2000 til 93.000.000 kr. som den afrundede sum af den
regnskabsmæssige indre værdi pr. 31.12.1995 med tillæg af goodwill beregnet
til
i alt 28.210.594 kr. Det er hertil yderligere bemærket, at en beregning af
goodwill efter de tidligere gældende regler fører til en værdi på 48.218.380
kr., således at den samlede værdi af aktierne efter disse regler kan opgøres
til 112.807.720 kr.
Skattemyndighederne har videre fundet, at der alene er
dokumentation for en faktisk anskaffelsessum for aktierne på i alt 65.368.000
kr. Selskabet kan i stedet for den faktiske anskaffelsessum anvende aktiernes
handelsværdi den 6.4.1995 som anskaffelsessum, jf. Lov nr. 312, 1995, § 11,
stk. 13, og cirkulære om lov nr. 312 af 17.5.1995, punkt 5.4. Handelsværdien
for aktierne pr. 6.4.1995 er herefter opgjort efter reglerne i cirkulære nr.
9
af 28.3.2000 og skønsmæssigt ansat til 73.000.000 kr., idet det er bemærket,
at
en opgørelse efter de tidligere gældende regler vil føre til en værdi på
70.500.000 kr.
Selskabets revisor har nedlagt påstand om, at aktierne i B ikke
kan anses for omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a, hvorfor en
eventuel aktieavance er skattefri, jf. lovens § 4, stk. 6. Subsidiært er der
nedlagt påstand om, at der rent faktisk ikke kan anses at være konstateret en
gevinst på aktierne, idet aktiernes værdi på afståelsestidspunktet ikke kan
antages at overstige anskaffelsessummen. Der er nedlagt en mere subsidiær
påstand om, at avancen skal opgøres til 0 kr.
Det er til støtte for den principale påstand bl.a. anført, at
det afgørende for muligheden for beskatning efter
aktieavancebeskatningslovens
§ 2 a er, hvorvidt det samlede afkast i perioden fra 5.4.1995 til
afståelsesdagen i 1996 kan anses for at være beskattet væsentligt lavere end
efter danske regler. Da der ved vurderingen skal henses såvel til
beskatningen
af B som de underliggende græske selskaber, må der ved vurderingen henses til
den græske beskatning i 1994 af den indkomst, der er udloddet til B den
29.6.1995, da denne er modtaget af B efter den 5.4.1995. Endvidere må der
henses til beskatningen af B og de græske selskaber i 1995 og eventuelt også
i
1996. Skatteafdelingen har tidligere ved afgørelse af 7.1.1998 taget stilling
til, at udbytte på 2.290.000 kr. fra D anses at opfylde kravene i
selskabsskattelovens § 13, stk. 3, idet det blev anset for godtgjort, at
indkomsten i det græske selskab i indkomståret 1994 og den hollandske
beskatning i 1995 ikke i væsentlig grad afveg fra reglerne her i landet.
Dermed
har skattevæsenet taget stilling til, at det udbytte A modtog i august 1995
ikke kunne antages at hidrøre fra aktier omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 2 a. Der er ikke sket ændringer i det græske
beskatningssystem eller –niveau, som kan begrunde en ændret vurdering af
det
græske beskatningssystem. I cirkulære nr. 137 af 19.7.1994 af beskatning
efter
aktieavancebeskatningslovens § 2 a henvises der til praksis efter
selskabsskattelovens § 13, stk. 3. Udgangspunktet er således, at der er tale
om
samme vurdering. Det er revisors opfattelse, at det græske skattesystem
opfylder betingelserne i selskabsskattelovens § 13, stk. 3, hvilket ligeledes
understøttes af meddelelsen fra Skatteministeriet, hvor det fremgår, at det
græske skattesystem som udgangspunkt opfylder betingelserne i
selskabsskattelovens § 13, stk. 3. Der er videre henvist til TfS 2002.185,
hvor
Landsretten fandt, at der skulle foretages en samlet vurdering af det
udenlandske skattesystem, og at det afgørende ved sammenligningen af det
udenlandske og det danske skattesystem var de generelle beskatningsregler.
Landsretten fandt videre, at lighedspunkter mellem et udenlandsk og det
danske
skattesystem betød, at betingelsen om skattefrihed i henhold til
selskabsskattelovens
§ 13, stk. 3, var opfyldt.
Til støtte for den subsidiære påstand har revisor bl.a. anført,
at det er skattevæsenet, der har bevisbyrden for, at den mellem parterne
fastsatte overdragelsessum ikke svarer til handelsværdien, og at
skattemyndighederne kun er berettiget til at korrigere, hvis den fastsatte
overdragelsessum er åbenbar urimelig, jf. bl.a. LV 1996 S.G.2.4.8.1.
Skattemyndighedernes fastsættelse af værdien af aktierne på
afståelsestidspunktet er sket efter reglerne i cirkulære nr. 9 af 28.3.2000,
men dette cirkulære kan ikke finde anvendelse, da det ikke var gældende på
tidspunktet for afståelsen af aktierne.
Landsskatteretten skal
udtale:
Ifølge dagældende aktieavancebeskatningslovs § 2 a, stk. 1, er
avance ved afståelse af aktier i selskaber, hjemmehørende i udlandet,
skattepligtig, hvis det må antages, at virksomheden i selskabet overvejende
har
været af finansiel karakter, og det samlede afkast heraf er beskattet
væsentligt lavere end efter danske beskatningsregler. Fortjenesten opgøres i
givet fald efter reglerne i samme lovs § 6, jf. § 2 a, stk. 3, idet avancen
opgøres med udgangspunkt i en anskaffelsessum svarende til aktiernes
handelsværdi pr. 6.4.1995, jf. § 11, stk. 13 i lov nr. 312 af 17.5.1995.
Retten finder i overensstemmelse med TfS 2002.185 VLD/SKM
2002.61.VLR, at det afgørende ved vurderingen af om, det samlede afkast af
det
udenlandske selskab og dette datterselskaber er beskattet væsentligt lavere
end
efter danske beskatningsregler, må være de generelle beskatningsregler og
ikke
den konkret foretagne ligning. Ligeledes i overensstemmelse med TfS 2002.185
VLD/SKM 2002.61.VLR finder retten videre, at der ikke kan anses at være
hjemmel
til at inddrage de græske særregler om yderligere afskrivninger på eller
særlige fradrag for visse investeringer eller fradrag for henlæggelser til
sådanne investeringer ved vurderingen af, om Grækenlands
selskabsbeskatningsregler i væsentlig grad afviger fra de danske. Herefter og
efter en samlet vurdering af de græske selskabsbeskatningsregler finder
retten
ikke grundlag for at antage, at det samlede afkast af B og dette
datterselskaber har været beskattet væsentligt lavere end efter danske
beskatningsregler, således at de omhandlede aktier i B ikke kan anses at være
omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a.
Avancen ved overdragelsen af disse aktier må derimod anses for
omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 6, da A havde ejet
aktierne
i mere end 3 år på tidspunktet for overdragelsen, og den påklagede ansættelse
nedsættes derfor med 22.000.000 kr. og det yderligere vederlag 5.025.371 kr.
eller i alt 27.025.371 kr.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Landsskatteretskendelse Retsinformation · 22. marts 2002
- Avance ved likvidation Retsinformation · 3. maj 2001
- Landsskatteretskendelse vedr. avanceopgørelse ved salg af anparter. Retsinformation · 9. august 2004
- Beskatning af låntagers avance ved aktielån samt andre spørgsmål vedrørende aktielån Retsinformation · 21. august 2002
- Landsskatteretskendelse af 4/2 2002 vedr. Erstatning ikke udnyttet køberet til aktier. Retsinformation · 22. august 2003
- Landsskatteretskendelse af 26. februar 2002 vedrørende salg af investeringsbeviser Retsinformation · 27. august 2003
Lignende dokumenter
- Sag om, hvorvidt et selskab med hjemsted i anden EU-medlemsstat er skattepligtig af udbytte udloddet af dansk datterselskab ("beneficial owner") samt særskilt afgørelse om kravets forrentning Domsdatabasen · 3. maj 2021
- Sag om, hvorvidt fristreglen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 finder anvendelse, herunder om SKAT's afgørelse er ugyldig Domsdatabasen · 12. juni 2023
- Tvisten i sagen angår i første række, om der i medfør af moder-/datterselskabsdirektivet eller dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Luxembourg er pligt til at frafalde eller nedsætte beskatningen Domsdatabasen · 31. marts 2022
- Landsskatteretskendelse vedr. Salg af aktier - udstedende selskab - reelt anset for salg direkte til tredjemand Retsinformation · 27. marts 2007
- Højesteret stadfæster landsrettens dom i sag om, hvorvidt fristreglen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 finder anvendelse, herunder om SKAT's afgørelse er ugyldig Domsdatabasen · 16. juni 2026
- Overdragelsessum omfattet af selskabsskattelovens § 2 D Retsinformation · 17. juli 2025