Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse af 30 april. 2003 vedr. Aktieoverdragelse avance beskatning af udbytte

KEN nr 9652 af 30/04/2003Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet28. oktober 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse af 30 april. 2003 vedr.

Aktieoverdragelse – avance – beskatning af udbytte

A A/S klager for indkomståret 1996 over, at de stedlige

skattemyndigheder har anset udbytte fra B B.V., 5.025.371 kr., for

skattepligtigt samt over, at avance ved salg af aktier i koncernen opgjort

til

22.000.000 kr., er anset for skattepligtigt.

Udlodning af udbytte:

Det er oplyst, at A A/S er en del af en koncern, der fremstiller

bølgepap og emballage af pap og papir. Pr. 31.12.1995 var koncernen

organiseret

således, at moderselskabet var C, Finland, der ejede hele aktiekapitalen i A,

der bl.a. ejede 67 % af aktiekapitalen i B B.V., Holland, der ejede hele

aktiekapitalen i D S.A., Grækenland, der ejede yderligere et datterselskab, D

S.A., i Grækenland.

De resterende 33 % af aktiekapitalen i B var ejet af F AG

(herefter benævnt FP), der ikke var en del af koncernen. I punkt 6 i

vedtægterne for B er det bl.a. bestemt, at en aktionær kun kan sælge sine

aktier efter at have tilbudt dem til de øvrige aktionærer, samt at en

overdragelse skal gennemføres ved ”an instrument of transfer”, der

skal

indsendes til B og registreres i aktiebøgerne.

Det fremgår af A’s regnskab for regnskabsåret 1995, at det var

besluttet at udlodde aktierne i B til C som årets udbytte.

Der foreligger et brev af 1.3.1996 fra A til selskabets advokat,

hvoraf bl.a. fremgår følgende:

”Ledelsen for C har nu besluttet sig for, at vi udlodder

aktierne i B til den værdi, vi har foreslået, 71,5 mio. DKK, og at dividende,

som vil blive udbetalt af D til B og videre til os i 1996, tilfalder os.

Jeg vil derfor bede dig udarbejde den tekst, dansk og engelsk,

Læs alt

som vi skal beslutte på kommende generalforsamling i A. Generalforsamlingen

vil

finde sted i maj måned.”

Der foreligger kopi af en telefax af 13.3.1996 fra F til A,

hvori det som svar på en telefax af 6.3.1996 meddeles, at F ikke havde nogen

indvendinger imod overdragelsen af aktierne i B til C, idet det blev anset

for

en overdragelse indenfor koncernen.

Af referatet af den ordinære generalforsamling i A fra maj 1996

fremgår bl.a., at det blev besluttet at deklarere et udbytte på i alt

90.500.000 kr., hvoraf aktierne i B udgjorde nom. kr. 71.500.000 kr. og

resten

skulle udloddes kontant. Videre fremgår følgende:

”Aktionærerne erklærede sig indforstået med, at udbytte i form

af aktier i B blev modtaget under den forudsætning, at A ikke i forbindelse

med

udlodningen af udbytte skulle beskattes af avance på aktierne. Aktionærerne

erklærede sig indforstået med at tilbagebetale udbyttet, såfremt sådan

beskatning måtte ske.”

Ved brev af 20.5.1996 fra A til B blev det oplyst, at det ved

A’s generalforsamling i maj 1996 var besluttet at udlodde A’s

aktier i B til C,

som herefter skulle anses som ejer af 67 % af B’s aktiekapital. Det blev

videre

bl.a. anført i brevet, at C og A var blevet enige om, at det udbytte, som

senere på året skulle betales fra D til B skulle udloddes til A med den

begrundelse, at A havde været aktionær i perioden.

Ved brev af 15.8.1996 fra B til A fremsendtes en ”Confirmation

with respect to previous share transactions”, som skulle underskrives og

bekræftes af en hollandsk notar for at gennemføre overdragelsen, idet det

samtidig blev bemærket, at F’s godkendelse af overdragelsen var mere end

tre

måneder gammel, og A blev af hensyn til notarens godkendelse anmodet om at

fremskaffe en nyere accept fra F. Der foreligger en telefax af 22.8.1996 fra

F

med samme indhold som telefaxen af 13.3.1996.

Ved en resolution af 21.8.1996 besluttede direktionen i B at

udlodde a conto udbytte på i alt 2.179.000 NLG til sine aktionærer med

henholdsvis 1.459.930 NLG til A og 719.070 NLG til F. Den 27.8.1996 blev et

beløb på i alt 1.472.876,66 NLG, eller i alt 5.069.936,04 kr., overført fra B

til A, idet beløbet dækkede dividende på 1.459.930 NLG, ”advance”

på 10.000 NLG

og renter 2946,66 NLG.

Der er fremlagt en kopi af en ”Deed of transfer of shares”

dateret den 15.11.1996 vedrørende overdragelsen af aktierne i B fra A til C.

Af

dette dokument fremgår bl.a., at beslutning om overførslen af aktierne som

udlodning af udbytte blev truffet i maj 1996 på A’s ordinære

generalforsamling.

Det fremgår videre, at den anden aktionær i B i overensstemmelse med

omsætningsbegrænsningen i vedtægterne havde accepteret overdragelsen af

aktierne den 22.8.1996.

Af årsberetningen i A’s årsregnskab for 1996 fremgår bl.a., at

resultaterne fra B ikke efter 31.12.1995 er indgået i A’s

koncernregnskab.

Den kommunale skattemyndighed har anset det beløb på 5.025.371

kr., som blev udbetalt som udbytte fra B for skattepligtigt efter

statsskattelovens § 4. Det er ikke anset for dokumenteret, at A har ejet

aktierne i B frem til det tidspunkt, hvor udbyttet modtages, og alene af den

grund kan udbyttet ikke anses for skattefrit, men er anset for et tilskud

skattepligtigt efter statsskattelovens § 4. Videre er selskabet ikke anset

for

omfattet af selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, og stk. 3, idet den

faktisk betalte skat i D ikke opfylder kravet om, at den til grund for

udbyttet

liggende selskabsindkomst beskattes efter regler, der ikke i væsentlig grad

afviger fra reglerne her i landet.

Det er vedrørende spørgsmålet om tidspunktet for overdragelsen

af aktierne til C yderligere bl.a. anført, at F allerede ved telefax af

13.3.1996 accepterede overdragelsen af aktierne i B, og at

generalforsamlingen

i A i 1996 vedtog at udlodde 90.500.000 kr., der bestod af aktierne i B,

71.500.000 kr., og kontant 19.000.000 kr. Der er ikke ved generalforsamlingen

taget forbehold for, at F skal acceptere overdragelsen, hvilket heller ikke

var

nødvendigt, idet F allerede havde tilkendegivet sin accept. Hvis beløbet

anses

for forbeholdt udbytte, er betingelserne for at anse udbyttet for skattefrit

efter selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, ikke opfyldt, idet

udbytteudlodningstidspunktet ikke lå inden for en periode, hvor A havde ejet

aktierne i B i mindst 1 år.

Selskabets revisor har nedlagt principal påstand om, at udbytte

modtaget i 1996 er skattefrit i henhold til selskabsskattelovens § 13, stk.

1,

nr. 2, og stk. 3, idet A på udlodningstidspunktet må anses at eje den

pågældende aktiepost på 67 % af aktiekapitalen i B, og idet det må anses for

godtgjort, at den selskabsindkomst, der ligger til grund for det modtagne

udbytte, er beskattet efter regler, der ikke afviger væsentligt fra en dansk

beskatning. Subsidiært er der nedlagt påstand om, at udbyttet anses for at

være

skattefrit i henhold til selskabsskattelovens § 13, stk. 3, idet der er tale

om

forbeholdt udbytte, og mere subsidiært påstand om, at udbyttet må anses for

at

være afståelsessum for aktierne.

Revisor har til støtte for den principale påstand bl.a. gjort

gældende, at A på tidspunktet for udlodningen af det modtagne udbytte var

ejer

af B, og at det græske skattesystem anses for at opfylde kravet om ikke at

afvige væsentligt i forhold til en dansk beskatning, hvilket har fundet

støtte

i en meddelelser fra Skatteministeriet. For så vidt angår spørgsmålet om

ejerskabet til B har revisor yderligere bl.a. henvist til, at beslutningen om

udbytte blev truffet den 21.8.1996, og videre er der henvist til vedtægterne

for B, hvoraf bl.a. fremgår, at de øvrige aktionærer har forkøbsret til

aktierne og at overdragelsen skal gennemføres ved et overdragelsesdokument. I

henhold til ”Deed of transfer of shares”, dateret den 15.11.1996,

fremgår det,

at F har accepteret aktieoverdragelsen den 22.8.1996. Det er på denne

baggrund

revisors opfattelse, at aktieoverdragelsen kan anses for at have fundet sted

den 22.8.1996, idet A ifølge B’s vedtægter ikke har kunnet overdrage

aktierne

til C inden der var opnået tilkendegivelse fra den anden aktionær. Den

vedtagne

udlodning af aktierne til C må således anses for at være betinget af den

anden

aktionærs accept. Da udlodningen af udbytte er besluttet den 21.8.1996 var A

således stadig ejer af den pågældende aktiepost i B på udlodningstidspunktet.

Herefter må betingelsen i selskabsskattelovens

§ 13, stk. 2,

jf. stk. 3, om, at

det modtagende selskab har ejet mindst 25 % af aktiekapitalen i det

udbyttegivende selskab frem til det tidspunkt, hvor udbyttet modtages, anses

for opfyldt.

Revisor er endvidere af den opfattelse, at indkomstgrundlaget

for det modtagne udbytte beskattes efter regler, der ikke afviger væsentligt

fra danske regler i henhold til selskabsskattelovens § 13, stk. 3. En

beregning

af den faktiske græske skat, som D har betalt vedrørende 1995, viser et beløb

svarende til 25,41 % af indkomsten opgjort efter danske regler. Endvidere

fremgår, at den faktiske græske skat, som D og E har betalt for perioden

1994-1996 udgør ca. 31 % af indkomsten opgjort efter danske regler.

Det afgørende må være, hvorledes den indkomst, der ligger til

grund for udbyttet, er beskattet. Ved vurderingen bør der således ses bort

fra

den del af indkomsten, der henlægges til skattefrie reserver, idet denne

indkomst ikke kan udloddes og dermed ikke ligger til grund for det udloddede

udbytte. Den del af indkomst, der faktisk blev udloddet i 1994 og 1995, har

været udsat for en græsk beskatning på ca. 37 % målt i forhold til en

”dansk”

indkomstopgørelse. Det er denne skatteprocent, der skal danne grundlag for

vurderingen af, om beskatningen afviger væsentligt fra en beskatning efter

danske regler. Der er i denne forbindelse henvist til cirkulære nr. 136 af

7.11.1988, punkt 48, hvoraf fremgår, at

”Bestemmelsen i § 13, stk. 3, tilsigter at eliminere den

økonomiske dobbeltbeskatning, der ville blive resultatet, såfremt den del af

datterselskabets indkomst, der udloddes som udbytte, blev beskattet fuldt ud

i

både datterselskabet og moderselskabet.”

Det fremgår af denne ordlyd, at det som skattemyndighederne skal

vurdere, er den beskatning, der har fundet sted af netop den indkomst, der

modtages som udbytte. Det er derfor ikke korrekt, at henlæggelser til frie

reserver medregnes ved beregningen af den græske skatteprocent.

Til støtte for den subsidiære påstand er det bl.a. anført, at

udbytte, der som følge af en aftalt om forbeholdt udbytte tilfalder den

sælgende aktionær efter aktieoverdragelsen har fundet sted, behandles

skattemæssigt som udbytte, jf. bl.a. LV 1996 S.G.2.4.8.6. A har forbeholdt

sig

ret til det af udbyttet, der blev udloddet i 1996. Aftalen herom blev indgået

i

forbindelse med aftalen om overdragelsen af aktierne. Det modtagne udbytte er

derfor

skattefrit i henhold til selskabsskattelovens

§ 13, stk. 3.

Endelig er det til støtte for den mere subsidiære påstand bl.a.

anført, at såfremt beløbet ikke kan anses for skattefrit udbytte, må det

anses

at være skattefrit afståelsesvederlag for aktierne. Dette er begrundet i, at

det beror på parternes aftale i forbindelse med aktieoverdragelsen, at den

nye

aktionær overfor A ikke har gjort krav på at modtage det omhandlede udbytte.

Told- og Skattestyrelsen har indstillet, at beløbet i

overensstemmelse med den mere subsidiære påstand anses for at være en del af

salgssummen for aktierne. Ligningslovens § 16 A definerer udbytte som alt,

hvad

der af selskabet udloddes til aktionærer eller andelshavere. Aktierne er

endeligt overdraget den 25.5.1996, og på tidspunktet for udlodningen af

udbytte

i august 1996 er A derfor ikke aktionær i B. Udbyttet lever derfor ikke op

til

definitionen af udbytte i ligningslovens § 16 A.

Ved opgørelsen af avance ved salg af aktier skal

afståelsessummen defineres som de beløb, der på baggrund af parternes aftale

udgør vederlaget for aktierne, handelsværdien. En forbeholdt udbytteret ville

mellem uafhængige parter havde haft indvirkning på kursen af aktierne og

dermed

på overdragelsessummen. A’s afståelsessum bør derfor tillægges den

modtagne

udlodning.

Behandles udlodningen derimod som udbytte er Told- og

Skattestyrelsen af den opfattelse, at udbyttet ikke kan modtages skattefrit

efter selskabsskattelovens 13, stk. 1, nr. 2, idet A ikke på

udlodningstidspunktet opfyldte betingelsen om ejerskab af aktierne.

Landsskatteretten skal

udtale:

Da der er tale om beskatning af et i Danmark hjemmehørende

selskab efter danske regler, skal spørgsmålet om, hvornår aktierne i B blev

overdraget til C afgøres efter danske regler, og det er i denne forbindelse

afgørende, hvornår der blev indgået en endelig og bindende aftale om

overdragelsen.

Retten finder, at aktierne i B må anses at være overdraget fra A

til C ved den beslutning, der blev truffet på A’s generalforsamling den

2.5.1996, idet C ved denne beslutning fik en endelig ret til aktierne. Det

bemærkes i denne forbindelse, at F i overensstemmelse med reglerne om

forkøbsret i B’s vedtægter allerede den 13.3.1996 havde meddelt, at man

accepterede overdragelsen.

Retten vil videre lægge til grund, at der samtidig med

beslutningen om at udlodde aktierne i B til C blev indgået en aftale om, at

en

eventuel a conto udlodning fra B i løbet af 1996 skulle tilfalde A, uanset at

dette selskab herefter ikke længere var aktionær i B. Denne aftale om

uddeling

af udbytte må anses at indgå i den samlede aftale om overdragelse af aktierne

i

B og udgøre en del af finansieringen af C’ erhvervelse af aktierne. Det

beløb,

der blev udbetalt til A i august 1996, kan således ikke anses at udgøre

udbytte

fra B til A, men må anses at være en del af A’s vederlag for aktierne i

B.

Beløbet skal dermed indgå ved opgørelsen af A’s avance ved afståelsen af

aktierne i B.

Avance ved overdragelse

af aktier:

Det er oplyst, at A

anskaffede 11 % af aktiekapitalen i B i 1984 og yderligere 56 % i 1985. B har

i

hele perioden frem til overdragelsen i 1996 udelukkende været et

holdingselskab, der har ejet et antal datterselskaber i Grækenland, siden

1992

alene D.

Det er oplyst, at efter de hollandske skatteregler er B ikke

skattepligtig af udbytter og aktieavancer fra datterselskaber, hvori B ejer

mere end 5 % af aktiekapitalen, såfremt datterselskabet er undergivet en

egentlig indkomstbeskatning. Der stilles ikke krav om, at

indkomstbeskatningen

i datterselskabet skal være af en vis størrelse.

Det er yderligere oplyst, at grundlaget for den skattepligtige

indkomst for et selskab hjemmehørende i Grækenland er selskabets årlige

globale

indkomst efter fradrag, og at selskabsskatteprocenten er 35. Det er nærmere

bl.a. oplyst, at kapitalgevinst, der stammer fra salg af anlægsaktiver, er

skattepligtig almindelig indkomst, medmindre gevinsten hensættes i en særlig

reserve til brug for erhvervelse af erstatningsaktiver inden for 2 år fra

salget. Ikke udnyttede hensættelser er skattepligtige enten i det sidste år,

hvor de skulle have været anvendt eller ved selskabets likvidation.

Driftsmidler anskaffet ved brug af sådanne hensættelser er ikke

afskrivningsberettigede.

I lov 1892/1990 om ansporing af investering tillades det for

produktions-, håndværks-, minedrifts- og hotelvirksomheder at forøge

afskrivningsraterne

for visse aktiver, erhvervet mellem 1.7.1990 og 31.12.1994 (senere udvidet

til

31.12.2004). Landet er i henhold til denne lov opdelt i 5 områder efter

niveauet for økonomisk udvikling, idet der sondres mellem industri- og

hotelvirksomhed. De normale afskrivningsrater er forøget afhængig af

udviklingsområdet og antallet af arbejdshold med følgende procenter:

Udviklingsområde:

1 arbejdshold

2 arbejdshold

3 arbejdshold

A

-

20 %

40 %

B

20 %

40 %

80 %

C

35 %

70 %

120 %

D

50 %

100 %

150 %

E

50 %

100 %

150 %

D og dette selskabs datterselskaber har efter det oplyste

fabrikker i distrikterne A og C.

Den samme lov indrømmer endvidere investeringsfradrag for nye

produktive investeringer i udviklingsområderne B, C, D og E for mellem 40 og

100 % af det investerede beløb, afhængig af udviklingsområdet i

nettooverskuddet for det år, hvor investeringen foretages. Fradraget kan

anvendes til modregning

af 60 til 100 %

af nettooverskuddet i investeringsåret, igen afhængig af udviklingsområdet.

Ved lov 1828/89 om tilskyndelser til investering er det bl.a.

bestemt, at op til 25 % af det totale ikke udloddede nettooverskud for årene

1988 – 1991 skal være undtaget for indkomstskat med det formål at

oprette en

speciel skattefri reserve, der skal bruges til produktive investeringer, som

påbegyndes mellem 1989 og 1992 og er afsluttet inden 3 år fra stiftelsen af

den

skattefri reserve. Ved undtagelse skal op til 35 % af indkomstskatten af det

samlede

ikke udloddede nettooverskud i perioden 1988-1991 i virksomheder, som

foretager

investeringer, der involverer avanceret teknologi ved produktion, være

undtaget

for indkomstskat. Det totale skattefri reservebeløb, der bruges til

udbyttegivende investeringer over en 3-årig periode fra stiftelsen af den

skattefri reserve, skal overføres til forhøjelse af virksomhedens kapital og

skal være undtaget fra indkomstskat.

Den kommunale skattemyndighed har anset overdragelsen af

aktierne i B for omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a, idet

beskatningen af de udenlandske selskaber er anset at afvige i væsentlig grad

fra beskatning efter danske regler. Skattemyndighederne har herefter opgjort

avancen til 22.000.000 kr., idet skattemyndigheden har tilsidesat den aftalte

overdragelsessum, der er anset at afvige væsentligt fra aktiernes

handelsværdi

på overdragelsestidspunktet, idet værdien skønsmæssigt er anset til i alt

93.000.000 kr. Skattemyndigheden har endvidere skønsmæssigt ansat aktiernes

indgangsværdi pr. 6.4.1995 til 73.000.000 kr., således at avancen er opgjort

til 20.000.000 kr. og tillægget efter aktieavancebeskatningslovens § 6, stk.

5,

til 10 % heraf eller 2.000.000 kr.

Vedrørende vurderingen af, om de udenlandske selskaber har været

undergivet en beskatning, der kan anses at afvige i væsentlig grad fra

beskatning efter danske regler, har skattemyndigheden bl.a. henvist til, at

de

hollandske regler for hjemtagelse af skattefrit udbytte fra et udenlandsk

datterselskab må anses at være langt lempeligere end de tilsvarende danske

regler, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 3, samt til,

at

selskabet ikke har dokumenteret, at der er betalt skat af hjemtaget udbytte i

Holland. For så vidt angår beskatningen af de græske selskaber har

skattemyndigheden bl.a. henvist til TfS 1993.512, hvor Skatteministeriet

udtalte, at det græske selskabsskattesystem som udgangspunkt opfylder

betingelserne efter selskabsskattelovens § 13, stk. 3, men at dette dog ikke

er

tilfældet, såfremt datterselskabet er omfattet af de særlige græske

erhvervsfremmeregler i udviklingszonerne. Ved gennemgang af regnskaberne for

de

græske selskaber har skattemyndigheden bl.a. konstateret, at der er sket

hensættelser efter reglerne i Lov 1928/89 og Lov 1892/90. Der er videre

henvist

til, at revisor alene har indsendt regnskaberne, men ikke specifikationer til

regnskaberne, således at det ikke har været muligt at konstatere om der er

andre forhold, der kunne medføre en regulering af ansættelsen eller andre

særlige græske skattebegunstigelsesregler, der ikke har tilsvarende hjemmel i

dansk skattelovgivning. Skattemyndighederne er således ikke overbevist om, at

indkomsten i D med tilhørende datterselskab er opgjort efter regler, der ikke

i

væsentlig grad afviger fra reglerne her i landet, således at avancen ved

afståelse af aktierne i B må anses for omfattet af

aktieavancebeskatningslovens

§ 2 a.

Skattemyndigheden har videre bl.a. anført, at ved overdragelse

af aktiver mellem interesseforbundne parter skal aktiverne overdrages til

handelsværdien, og det kan ikke anses for godtgjort, at overdragelsessummen

på

71.500.000 kr. for aktierne, der svarer til A’s registrerede

anskaffelsessum,

svarer til handelsværdien pr. 2.5.1996. Skattemyndighederne har derfor

skønsmæssigt ansat aktiernes handelsværdi pr. denne dato efter reglerne i

cirkulære nr. 9 af 28.3.2000 til 93.000.000 kr. som den afrundede sum af den

regnskabsmæssige indre værdi pr. 31.12.1995 med tillæg af goodwill beregnet

til

i alt 28.210.594 kr. Det er hertil yderligere bemærket, at en beregning af

goodwill efter de tidligere gældende regler fører til en værdi på 48.218.380

kr., således at den samlede værdi af aktierne efter disse regler kan opgøres

til 112.807.720 kr.

Skattemyndighederne har videre fundet, at der alene er

dokumentation for en faktisk anskaffelsessum for aktierne på i alt 65.368.000

kr. Selskabet kan i stedet for den faktiske anskaffelsessum anvende aktiernes

handelsværdi den 6.4.1995 som anskaffelsessum, jf. Lov nr. 312, 1995, § 11,

stk. 13, og cirkulære om lov nr. 312 af 17.5.1995, punkt 5.4. Handelsværdien

for aktierne pr. 6.4.1995 er herefter opgjort efter reglerne i cirkulære nr.

9

af 28.3.2000 og skønsmæssigt ansat til 73.000.000 kr., idet det er bemærket,

at

en opgørelse efter de tidligere gældende regler vil føre til en værdi på

70.500.000 kr.

Selskabets revisor har nedlagt påstand om, at aktierne i B ikke

kan anses for omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a, hvorfor en

eventuel aktieavance er skattefri, jf. lovens § 4, stk. 6. Subsidiært er der

nedlagt påstand om, at der rent faktisk ikke kan anses at være konstateret en

gevinst på aktierne, idet aktiernes værdi på afståelsestidspunktet ikke kan

antages at overstige anskaffelsessummen. Der er nedlagt en mere subsidiær

påstand om, at avancen skal opgøres til 0 kr.

Det er til støtte for den principale påstand bl.a. anført, at

det afgørende for muligheden for beskatning efter

aktieavancebeskatningslovens

§ 2 a er, hvorvidt det samlede afkast i perioden fra 5.4.1995 til

afståelsesdagen i 1996 kan anses for at være beskattet væsentligt lavere end

efter danske regler. Da der ved vurderingen skal henses såvel til

beskatningen

af B som de underliggende græske selskaber, må der ved vurderingen henses til

den græske beskatning i 1994 af den indkomst, der er udloddet til B den

29.6.1995, da denne er modtaget af B efter den 5.4.1995. Endvidere må der

henses til beskatningen af B og de græske selskaber i 1995 og eventuelt også

i

1996. Skatteafdelingen har tidligere ved afgørelse af 7.1.1998 taget stilling

til, at udbytte på 2.290.000 kr. fra D anses at opfylde kravene i

selskabsskattelovens § 13, stk. 3, idet det blev anset for godtgjort, at

indkomsten i det græske selskab i indkomståret 1994 og den hollandske

beskatning i 1995 ikke i væsentlig grad afveg fra reglerne her i landet.

Dermed

har skattevæsenet taget stilling til, at det udbytte A modtog i august 1995

ikke kunne antages at hidrøre fra aktier omfattet af

aktieavancebeskatningslovens § 2 a. Der er ikke sket ændringer i det græske

beskatningssystem eller –niveau, som kan begrunde en ændret vurdering af

det

græske beskatningssystem. I cirkulære nr. 137 af 19.7.1994 af beskatning

efter

aktieavancebeskatningslovens § 2 a henvises der til praksis efter

selskabsskattelovens § 13, stk. 3. Udgangspunktet er således, at der er tale

om

samme vurdering. Det er revisors opfattelse, at det græske skattesystem

opfylder betingelserne i selskabsskattelovens § 13, stk. 3, hvilket ligeledes

understøttes af meddelelsen fra Skatteministeriet, hvor det fremgår, at det

græske skattesystem som udgangspunkt opfylder betingelserne i

selskabsskattelovens § 13, stk. 3. Der er videre henvist til TfS 2002.185,

hvor

Landsretten fandt, at der skulle foretages en samlet vurdering af det

udenlandske skattesystem, og at det afgørende ved sammenligningen af det

udenlandske og det danske skattesystem var de generelle beskatningsregler.

Landsretten fandt videre, at lighedspunkter mellem et udenlandsk og det

danske

skattesystem betød, at betingelsen om skattefrihed i henhold til

selskabsskattelovens

§ 13, stk. 3, var opfyldt.

Til støtte for den subsidiære påstand har revisor bl.a. anført,

at det er skattevæsenet, der har bevisbyrden for, at den mellem parterne

fastsatte overdragelsessum ikke svarer til handelsværdien, og at

skattemyndighederne kun er berettiget til at korrigere, hvis den fastsatte

overdragelsessum er åbenbar urimelig, jf. bl.a. LV 1996 S.G.2.4.8.1.

Skattemyndighedernes fastsættelse af værdien af aktierne på

afståelsestidspunktet er sket efter reglerne i cirkulære nr. 9 af 28.3.2000,

men dette cirkulære kan ikke finde anvendelse, da det ikke var gældende på

tidspunktet for afståelsen af aktierne.

Landsskatteretten skal

udtale:

Ifølge dagældende aktieavancebeskatningslovs § 2 a, stk. 1, er

avance ved afståelse af aktier i selskaber, hjemmehørende i udlandet,

skattepligtig, hvis det må antages, at virksomheden i selskabet overvejende

har

været af finansiel karakter, og det samlede afkast heraf er beskattet

væsentligt lavere end efter danske beskatningsregler. Fortjenesten opgøres i

givet fald efter reglerne i samme lovs § 6, jf. § 2 a, stk. 3, idet avancen

opgøres med udgangspunkt i en anskaffelsessum svarende til aktiernes

handelsværdi pr. 6.4.1995, jf. § 11, stk. 13 i lov nr. 312 af 17.5.1995.

Retten finder i overensstemmelse med TfS 2002.185 VLD/SKM

2002.61.VLR, at det afgørende ved vurderingen af om, det samlede afkast af

det

udenlandske selskab og dette datterselskaber er beskattet væsentligt lavere

end

efter danske beskatningsregler, må være de generelle beskatningsregler og

ikke

den konkret foretagne ligning. Ligeledes i overensstemmelse med TfS 2002.185

VLD/SKM 2002.61.VLR finder retten videre, at der ikke kan anses at være

hjemmel

til at inddrage de græske særregler om yderligere afskrivninger på eller

særlige fradrag for visse investeringer eller fradrag for henlæggelser til

sådanne investeringer ved vurderingen af, om Grækenlands

selskabsbeskatningsregler i væsentlig grad afviger fra de danske. Herefter og

efter en samlet vurdering af de græske selskabsbeskatningsregler finder

retten

ikke grundlag for at antage, at det samlede afkast af B og dette

datterselskaber har været beskattet væsentligt lavere end efter danske

beskatningsregler, således at de omhandlede aktier i B ikke kan anses at være

omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a.

Avancen ved overdragelsen af disse aktier må derimod anses for

omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 6, da A havde ejet

aktierne

i mere end 3 år på tidspunktet for overdragelsen, og den påklagede ansættelse

nedsættes derfor med 22.000.000 kr. og det yderligere vederlag 5.025.371 kr.

eller i alt 27.025.371 kr.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter