Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse vedr. medlemsudlodning.

KEN nr 9809 af 30/11/2004Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet31. maj 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse vedr. medlemsudlodning.

Der klages over, at merværdi ved

Foreningenen B’s tegning af aktier til overkurs ved kapitaludvidelse i

datterselskab er anset for en skattepligtig medlemsuddeling efter

statsskattelovens

§ 4.

Landsskatterettens afgørelse

Merværdi af aktier ved tegning til

overkurs anset for skattepligtig medlemsuddeling, 7.238.979 kr.

Landsskatteretten anser A A/S for at

have modtaget en skattepligtig medlemsudlodning for indkomståret 2001 på

7.239.235 kr.

Sagens oplysninger

A A/S´s hovedaktivitet er salg af

forarbejdede frø en gros og detail. A A/S er ejet af fonden C. Indkomståret

2001 vedrører perioden 1. juli 2000 til 30. juni 2001.

Foreningen B blev stiftet i 1977 af en

kreds af danske frøvirksomheder, hvor der i 2000 var 4 virksomheder herunder

A

A/S, tilbage som medlemmer. Det fremgår af foreningens vedtægter, at

”Foreningens

formål er at forvalte formuen bedst mulig og igennem tilskud at billiggøre

medlemmernes udgifter til basisfrø og licensudgifter”. Foreningen har

igennem

de senere år alene haft kontingentindtægter og afkast af værdipapirer. Pr.

31.

marts 2000 udgjorde foreningens aktiver på 12.774.216 kr. af

værdipapirbeholdninger og tilgodehavender, mens gælden bestod af skyldig skat

på 128.000 kr. og anden gæld på 7.000 kr.

Efter forgæves forsøg på at få 2 af

Læs alt

medlemmerne ekskluderet af foreningen, blev der indgået forlig, således at

der

blev udbetalt 3.539.982 kr. i perioden 1. april 2000 til 31. marts 2001 til

de

to medlemmer i forbindelse med deres udtræden af foreningen.

Ifølge vedtægter af 18. november 2000

punkt 3.1 består Foreningen B nu af medlemmerne A A/S med 82,59 % og A/S D

med

17,41 %. Af vedtægternes punkt 11.3 fremgår det, at ved opløsning af

foreningen

fordeles formue og gæld til medlemmer i forhold til deres forholdsmæssige

indbetaling på likvidationstidspunktet og i overensstemmelse med den i punkt

3.1 anførte fordelingsnøgle.

Den 1. oktober 2000 stiftede A A/S og

A/S D selskabet A/S E med en nom. aktiekapital på 500.000 kr. På samme dag

som

A/S E blev stiftet, foretog Foreningen B en kapitalforhøjelse i A/S E på nom.

25.000 kr. til kurs 36.000, således at aktiekapitalen herefter udgjorde nom.

525.000 kr. Foreningens kapitalforhøjelse blev foretaget dels kontant med

56.000 kr. og dels ved apportindskud i form af værdipapirer, i alt 9.000.000

kr. Af foreningens regnskab for indkomståret 2000 fremgår det, at

egenkapitalen

blev reduceret fra primo 12.666.176 kr. til ultimo 614.056 kr. De to

væsentligste poster for nedgangen skyldes betaling af afståelsesvederlag på

3.539.982 kr. til de to udtrædende medlemmer, samt nedskrivning på 8.547.619

kr. af aktier (fra anskaffelsessum til indre værdi) for de tegnede aktier til

overkurs 36.000 i A/S E.

Af fremlagt stiftelsesoverenskomst

mellem A A/S og A/S D vedrørende A/S E fremgår bl.a. følgende:

”Selskabets aktiekapital er kr.

525.000,00 – skriver kroner femhundredeogtotitusinde øre 00 – som

tegnes ved

tilførsel af nærværende stiftelsesoverenskomst. Selskabets aktiekapital

tegnes

af:

A A/S, nominelt kr.

423.450,00

A/S D, nominelt kr.

76.550,00

Foreningen B, nominelt

kr. 25.000,00

I alt nominelt

kr. 525.000,00

Den af stifterne – A A/S og A/S D -

tegnede aktiekapital – i alt kr. 500.000,00 – tegnes til kurs 100

og indbetales

kontant. Den af foreningen B tegnede aktiekapital – nominelt kr.

25.000,00 – tegnes

til kurs 36.000 og indskydes dels i kontanter, dels ved apportindskud i form

af

danske børsnoterede obligationer og aktier.”

Det fremgår af A/S E’s vedtægter, at

dets formål er køb og salg af basisfrø, licenser og dermed beslægtet

virksomhed

samt formueforvaltning. A A/S har oplyst, at A/S E har overtaget Foreningen

B’s

formål og aktivitet.

Efter den foretagne kapitaludvidelse er

aktiekapitalen i A/S E på nom. 525.000 kr. fordelt således:

Nom. kr.

Ejer %

Tegningskurs

Indskud kr.

A A/S

423.450

80,66

100

423.450

A/S D

76.550

14,58

100

76.550

Foreningen B

25.000

4,76

36.000

9.000.000

I alt

525.000

100

9.500.000

A A/S har i regnskabet for indkomståret

2001 anført værdi af aktier i A/S E med 7.682.586 kr., idet faktisk

anskaffelsessum på 423.450 kr. er reguleret til indre værdi.

Følgende fremgår af referat af

bestyrelsesmøde af 5. maj 1999:

”2 medlemmer ville på et bestyrelsesmøde

den 19. maj 1999, blive ekskluderet af B, og B ville herefter blive omdannet

til et A/S med henblik på at få formuen skattefrit udbetalt indenfor 3 år.

Formuefordelingen

var 84,68 % til A og 15,32 % til D.”

Følgende fremgår af referat af

bestyrelsesmøde af 25. august 2000:

”Fordelingen af B’s midler er herefter

8.767.796 kr. til A og 1.585.015 kr. til D. Det er planen at omdanne B til et

aktieselskab for at kunne hæve formuen skattefrit i løbet af 3. år.”

Det fremgår af revisionsprotokollat af

17. oktober 2001 for A A/S, at ejerskab af kapitalandele i A/S E forventes

opretholdt

i mindst 3 år og efter 3 års ejerskab vil en fortjeneste ved salg af aktierne

være skattefri.

Følgende fremgår af aktionæroverenskomst

af 22. december 2000 mellem A A/S, A/S D og Foreningen B.

”11.1. Beslutning om selskabets

likvidation kan i de første 3 år fra stiftelsen alene træffes ved en

enstemmig

beslutning blandt samtlige aktionærer. Efter udløbet af 3 års perioden kan

beslutning herom træffes ved kvalificeret majoritet som anført i selskabets

vedtægter.”

A A/S´s repræsentant har oplyst, at

efter etableringen af A/S E har Foreningen B været uden aktivitet, og

foreningen har alene ejet aktier i A/S E.

A A/S´s repræsentant har endvidere

oplyst, at formuen i Foreningen B er kommet fra salg af foreningens

forædlingsaktivitet i 1990. Det var herefter foreningens hensigt at lade

pengene blive stående i foreningen, og på et passende tidspunkt investere i

nye

planteforædlingsaktiviteter sammen med en ekstern partner.

Vedrørende stiftelsen af A/S E har A

A/S´s repræsentant oplyst, at aktieselskabsformen skulle være medvirkende til

at tiltrække eksterne partnere til et forædlingssamarbejde. Endvidere er det

oplyst,

at der i efteråret 2001 blev afholdt møder mellem F, Tyskland A/S D og A A/S

om

opbygningen af en fælles forædlingsaktivitet, og at det var tanken, at A/S E

skulle investere i denne aktivitet. F meddelte efter længere overvejelse, at

de

alligevel ikke ville være med til det drøftede samarbejde. Endvidere er det

oplyst, at ved A A/S´s køb af F i 2003 blev det meddelt partnerne i F, at det

kunne blive A/S E, der ville investere i F’s græsforædling.

A/S E’s regnskaber for 2000/2001,

2001/2002 og 2002/2003 er fremlagt. De fremgår af regnskaberne, at A/S

E’s

aktivitet består i investering i værdipapirer, primært obligationer og aktier

og dermed beslægtet virksomhed.

Af regnskabet for 2000/2001 fremgår det,

at der var indtægter på 597.569 kr. bestående af ”renteindtægter og

lignede

indtægter”, ”renteudgifter og lignende udgifter” på 224.659

kr., og administrationsudgifter

på 28.226 kr. Vedrørende finansielle anlægsaktiver (aktier og obligationer)

fremgår det, at der har været en tilgang på 16.647.400 kr. og en afgang på

7.048.547 kr.

Af regnskabet for 2001/2002 fremgår det,

at der var indtægter på 478.542 kr. bestående af ”renteindtægter og

lignede

indtægter”, ”renteudgifter og lignende udgifter” på 896.302

kr., og administrationsudgifter

på 47.106 kr. Vedrørende finansielle anlægsaktiver (aktier og obligationer)

fremgår det, at der har været en tilgang på 7.132.730 kr. og en afgang på

7.062.441 kr.

Af regnskabet for 2002/2003 fremgår det,

at der var finansielle indtægter på 824.443 kr. bestående af renteindtægter,

kursregulering af aktier og fortjeneste på obligationer. Finansielle udgifter

udgjorde

245.166 kr., og eksterne udgifter udgjorde 13.840 kr. Værdipapirer,

kapitalandele og likvide beholdninger, i alt 9.478.670 kr. er anset for

omsætningsaktiver.

Den kommunale skattemyndigheds

afgørelse

Merværdien af A A/S´s aktier på

7.238.979 kr. i forbindelse med kapitaludvidelsen i A/S E må reelt anses for

værende en skattepligtig medlemsuddeling efter statsskattelovens § 4.

Ifølge praksis kan vilkår i civilretlige

gyldige aftaler alene tilsidesættes skattemæssigt, såfremt aftaleparterne

er interesseforbundne, og de indgåede vilkår

ikke svarer til markedsvilkårene for den pågældende aftale.

Uanset aftalernes civilretlige gyldighed

findes dispositionerne ud fra en samlet vurdering af arrangementet ikke

skattemæssigt at kunne kvalificeres som selvangivet af selskabsdeltagerne.

Allerede på tidspunktet for stiftelsen af A/S E kan det konstateres, at

investeringen vil medføre en ikke ubetydelig skattebesparelse, der alene kan

finde sted på grund af et interessefællesskab mellem aftaleparterne, og at

arrangementet afviger fra markedsbestemte vilkår. Dispositionerne savner

således et egentligt forretningsmæssigt grundlag, og er alene begrundet i

skattemæssige hensyn.

Dispositionerne må vurderes i deres

helhed, således at man i stedet for at aftale en uddeling af foreningens

formue

på almindelige vilkår, aftaler dels stiftelse (herunder kapitaludvidelse) af

et

selskab og dels betingelser for senere likvidation heraf.

Det må lægges til grund, at parterne ved stiftelsen

af selskabet mod andel i foreningsformuen har elimineret den økonomiske

risiko

ved investeringen. Foreningen B’s formue bestod af likvide midler

(værdipapirer), og E A/S´s formue og virksomhed består ligeledes af likvide

midler. Intensiteten og rentabiliteten i Foreningen B og E A/S er således den

samme.

Under disse omstændigheder må det

antages, at interessefællesskabet mellem A A/S og A/S D har været afgørende

for

ordningens tilvejebringelse, og det må anses for usandsynligt, at selskaberne

ville være indstillet på at lade andre være med til stiftelsen af E A/S.

Endvidere må der henses til, at det set ud fra Foreningen B’s synspunkt

ikke er

nogen rentabilitet i tegningen. Ved en fortsættelse af den etablerede ordning

vil det i løbet af 3 år være muligt for A A/S og A/S D at hæve deres andel af

foreningsformuen skattefrit, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 6.

A A/S har ikke påvist, at der er

forretningsmæssige formål med stiftelsen af A/S E, at der er

forretningsmæssige

formål med Foreningen B’s deltagelse i A/S E, bl.a. under hensyn til at

Foreningen B var likviditetsmoden. Endvidere er der ikke påvist

forretningsmæssige formål med Foreningen B’s foretagelse af

kapitaludvidelsen

af A/S E, samt forretningsmæssig begrundelse for størrelsen af den tegnede

overkurs. Yderligere bemærkes, at A A/S kunne forudse det skattemæssige

resultat allerede på tidspunktet for stiftelsen af A/S E, idet der henvises

til

aktionæroverenskomsten og bestyrelsesmødereferater. Der er således samlet set

tale om en række forud fastlagte dispositioner uden reelle økonomiske risici

for de implicerede parter.

A A/S og A/S D opnår en samlet

fortjeneste på arrangementet på 2.564.285 kr. svarende til skattebesparelsen

på

30 % af tilført merkursværdi 8.547.619 kr. fra Foreningen B.

Ved en samlet skattemæssig kvalificering

af arrangementet må der foretages en delvis tilsidesættelse af indholdet af

nytegningen. Der henvises til TfS 1996.399, SKM2002.286.LSR og TfS 1999.950.

Det anerkendes, at der er sket stiftelse af A/S E, idet alle aktionærerne har

tegnet til kurs 105 (markedskursen). Der henvises til Ligningsvejledningen

for

2001, afsnit S.F.2.3 – 2.3.5 og S.G.2.4.4 samt TfS 2002.437.

De af A A/S´s repræsentant nævnte

afgørelser kan ikke anses for sammenlignelige med nærværende sag, da disse

ikke

omhandler et samlet skattearrangement, men derimod angiver om der skal ske

udlodningsbeskatning i forbindelse med indkomstoverførsel (rette

indkomstmodtager) eller planlagt skatteudskydelse. Forholdene i afgørelsen

TfS

1995.803 kan ikke anses for sammenlignelige med nærværende sag, idet det i

TfS

1995.803 kan konstateres, at kapitaludvidelsen blev tegnet af de hidtidige

aktionærer, at der forelå forretningsmæssige formål for kapitaludvidelse, at

der forelå forretningsmæssige formål til grund for at kapitaludvidelse alene

blev foretaget af en af aktionærerne, at tegningen af kapitaludvidelsen skete

på markedsmæssige vilkår, at kapitaludvidelsen ikke sket samtidig med

stiftelsen af selskabet, og at kapitaludvidelsen ikke blev båret af

skattemæssige hensyn.

Merværdien af A A/S´s aktier på

7.238.979 kr. beregnes som differencen mellem tegningsindskuddet på 423.450

kr.

og aktieværdien efter kapitaludvidelsen på 7.662.429 kr.

Såfremt arrangementet ikke kan

tilsidesættes via realitetsgrundsætningen, må det skattemæssige resultat

anses

at være det samme, idet aktieavancebeskatningsloven kun anses at være

gældende

for kapitaludvidelsen for kursen op til markedskursen. Den tegnede

kapitaludvidelse over kurs 105 anses for værende medlemsuddeling, da A A/S

har

givet afkald på en ret af økonomisk værdi (7.238.979 kr.), idet

merkursværdien

er fragået Foreningen B’s formue (uddelingen er realiseret). Uddelingen

er

omfattet af statsskattelovens § 4 og dermed skattepligtig for A A/S.

Klagerens påstand og argumenter

A A/S´s repræsentant har fremsat påstand

om, at der hverken er hjemmel eller grundlag for at anse merværdien på

aktierne

i A/S E, der opstod i forbindelse med, at Foreningen B tegnede aktier til

overkurs for en skattepligtig medlemsudbetaling, der skal beskattes efter

statsskattelovens § 4. Der er endvidere fremsat påstand om, at der ikke er

grundlag for at tilsidesætte den gennemførte etablering af A/S E efter

realitetsgrundsætningen.

Der henvises til TfS 1995.803, hvor Landsskatteretten

fastslog, at aktionærerne i et selskab ikke kunne beskattes af en

kursstigning

på deres aktier, der var fremkommet som følge af en kapitaludvidelse

foretaget

af en af de øvrige aktionærer. Der forelå efter Landsskatterettens opfattelse

ikke den fornødne hjemmel til at beskatte disse urealiserede avancer hverken

som udbytte eller gave. Avancen vil først kunne beskattes, når aktierne

afhændes eller selskabet likvideres. Landsskatterettens afgørelse er

kommenteret af Ole Bjørn i SR Skat 1996, hvor det bl.a. fremgår, at ”der

ikke

er noget hjemmelmæssigt grundlag for at statuere beskatning af urealiserede

avancer på aktier i forbindelse med, at andre gennem kapitaludvidelse

tilfører

selskabet yderligere værdier”. Endvidere henvises der til advokat Bent

Ramskov

i hans Pf.D.-afhandling ”Intern Selskabsomstrukturering fra 2001, s. 518

samt

Lærebog om indkomstskat, Lida Hulgaard m.fl., s. 527 ff.

Der henvises endvidere til retsforliget

i TfS 2001.173, der er kommenteret af Departementet i TfS 2001.181, hvor

ministeriet

tiltrådte, at der ikke kunne ske udlodningsbeskatning i et tilfælde, hvor der

var sket et apportindskud til en for lav værdi. Der skulle alene ske

regulering

af anparternes anskaffelsessum. Yderligere kan der henvises til TfS 2001.510

/SKM2001.248.LSR.

Såvel praksis som den relevante teori

bekræfter således, at kapitaludvidelsen der er gennemført i A/S E, ikke er

forbundet med skattemæssige konsekvenser for selskabsdeltagerne.

Skatteforvaltningen har på trods af, at

etableringen af A/S E er sket på et civilretligt gyldigt grundlag gennemført

beskatningen af merværdien på aktierne efter realitetsgrundsætningen.

Hovedindholdet

i realitetsgrundsætningen er, at beskatningen under visse betingelser kan

rettes mod den faktiske økonomiske realitet på bekostning af den modstående

civilretlige formalitet. Domstolene sikrer, at realitetsgrundsætningen ikke

misbruges til gennemførelse af en uhjemlet beskatning. Dette sikres ved

kravet

om, at den civilretlige disposition alene kan tilsidesættes, hvis den nævnte

form slet ikke svarer til de realøkonomiske motiver. I nærværende sag er der

ikke tale om fiktive aftaler eller aftaler, hvor der er uoverensstemmelser

mellem form og indhold. Aftalerne, der omfatter etableringen af A/S E, er af

”kød og blod” og et produkt af almindelig aftalefrihed.

Skattemyndighederne

skal løfte bevisbyrden for, at realitetsgrundsætningen kan anvendes. Denne

bevisbyrde har skatteforvaltningen ikke løftet.

Ved aftalerne er der sket en reel

stiftelse af et aktieselskab med udstedelse af aktier, der i nøje

overensstemmelse

med de selskabsretlige regler er anmeldt og registeret i Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen. Udlodningen af A/S E’s frie midler (overkursfonden)

til

aktionærerne kræver nye selskabsretlige beslutninger. Det vil enten kunne ske

som udlodning af udbytte på en ordinær generalforsamling eller ved en

likvidation af selskabet.

Der henvises til afgørelserne fra

Landsskatteretten og Vestre Landsret offentliggjort i TfS 2002.720

/SKM2002.380.LSR, TFS 2002.760 og TfS 2002.1022 /SKM2002.588.LSR, hvor

henholdsvis

en lejeaftale og en række leasingaftaler efter at være blevet tilsidesat af

de

lokale skattemyndigheder efter realitetsgrundsætningen blev anset for at være

reelle aftaler af ”kød og blod”, der kunne lægges til grund

skattemæssigt. Der

henvises endvidere til Jan Pedersens doktorafhandling

”Skatteudnyttelse” samt

artikel af samme i TfS 2000.142 om realitetsgrundsætningen i 10 år.

For så vidt angår spørgsmålet om der er

sket omgåelse, er det efter praksis tilsvarende skattemyndighederne, der skal

kunne løfte bevisbyrden herfor. Denne bevisbyrde har skatteforvaltningen

heller

ikke løftet. Der henvises til ”Skatteretten” af Jan Pedersen m.fl.

side 126 ff.

og ”Lærebog om indkomstskat” af Lida Hulgaard m.fl., side 74 ff.

Der henvises

endvidere til Vestre Landsrets afgørelse i TfS 1999.45, hvor der blev

godkendt

fradragsret

for et tilrettelagt tab på

driftsmidler, idet tilrettelæggelsen af salget af sidste driftsmiddel unde de

anførte forudsætninger ikke kunne anses for at have karakter af en omgåelse

af

afskrivningsretten.

I nærværende sag er der hverken tale om

fiktive aftaler, hvor der er uoverensstemmelse mellem form og indhold eller

om

aftaler, hvor der foreligger en sådan omgåelse, at aftalen mangler fornøden

skatteretlig realitet. Skatteforvaltningen savner derfor hjemmel til at

tilsidesætte de gennemførte dispositioner og foretage beskatning som en

medlemsudlodning. Det forhold, at der ved stiftelsen af A/S E alene er

indskudt

likvide midler (værdipapirer) kan hverken isoleret set eller ud fra en samlet

vurdering begrunde tilsidesættelsen af de gennemførte dispositioner og derved

statuere udlodningsbeskatning af nogle ikke realiserede midler.

Skatteforvaltningen påstår med

henvisning til, at aktionærerne efter 3 års ejertid af aktierne vil kunne

likvidere A/S E skattefrit, at der reelt er tale om en medlemsudlodning

allerede

ved stiftelsen. Denne påstand er helt hypotetisk og ikke dokumenteret med

støtte i hverken lovgivning eller relevant retspraksis på området.

Til støtte for tilsidesættelsen af de

gennemførte dispositioner henviser skatteforvaltningen til flere

offentliggjorte afgørelser. Fælles for de omhandlede afgørelser er, at der

var

tale om andre situationer end i nærværende sag samt skattearrangement af

forskellig art uden reelt indhold. Afgørelserne er derfor ikke

sammenlignelige

med nærværende sag, hvor der såvel selskabsretligt som skattemæssigt

gennemføres en stiftelse af et aktieselskab. Skatteforvaltningen finder ikke,

at den gennemførte tegning til overkurs kan anses for at være

forretningsmæssigt begrundet. Synspunktet er irrelevant, da tegning til

overkurs ikke har nogen skattemæssige konsekvenser hverken for selskabet

eller

for de deltagende aktionærer, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 1

samt

Landsskatterettens afgørelse i TfS 1995.803. Det er i øvrigt ikke rigtigt,

når

skatteforvaltningen anfører, at der ikke er nogen økonomisk risiko forbundet

med tegninger, der omfattede indskud af værdipapir. Dette bekræftes direkte

af

de seneste års kursændringer på aktier og obligationer.

Slutteligt henvises der til professor

Aage Michelsens artikel i TfS 2003.777, der sætter fokus på Højesterets krav

om

lovhjemmel til beskatning (legalitetsprincippet) i forbindelse med såvel

transaktioner,

der udelukkende eller hovedsagligt er foretaget i skattebesparelsesøjemed og

i

skattearrangementssager, der er søgt tilsidesat efter

realitetsgrundsætningen.

Endvidere henvises til Højesterets dom af 30. oktober 2003 i

”Over-Hold” sagen,

hvor Højesteret anerkendte, at der ikke var grundlag for at anse de

gennemførte

civil- og selskabsretlige transaktioner for at være uden realitet eller for

at

fastslå, at der er sket en vilkårlig forvridning af selskabernes

indkomstgrundlag.

Landsskatterettens bemærkninger og

begrundelse

Det bemærkes, at Foreningen B’s tegning

af aktier i A/S E til overkurs tilfører midler til selskabet, hvorved de

øvrige

aktionærers aktier, som er tegnet til pari, stiger kraftigt i værdi. En sådan

værdiforøgelse er ikke skattepligtig i medfør af aktieavancebeskatningsloven,

jf. TfS 1995.803.

Det bemærkes endvidere, at størrelsen af

den af foreningen tegnede aktiepost tillige med de af de 2 foreningsmedlemmer

tegnede aktieposter medfører en direkte og indirekte ejerandel af selskabet

svarende til medlemmernes andel i foreningen, således som den opgøres ved

foreningens ophør jf. vedtægternes § 3 jf. § 11. Foreningens tegningsbeløb i

selskabet

udgjorde i det væsentligste hele foreningens formue, og indskuddet må anses

som

uden risiko for foreningen, hvorved bl.a. henses til selskabets formål –

videreførelse af foreningens virksomhed, og selskabets faktiske virksomhed

–

fortsat varetagelse af foreningens ved apportindskud indskudte

investeringsaktiver.

Den indgåede aftale og den ved

apportindskud af foreningen indbetalte overkurs kan efter det foreliggende

alene anses for aftalt som følge af stifternes sammenfaldende skattemæssige

interesser i at omdanne foreningen til selskab - at konvertere skattepligtig

udbetaling fra foreningen til mulighed for erhvervelse af skattefri

aktieavance, og stifternes bestemmende indflydelse i foreningen, hvorved

bemærkes, at en opløsning af foreningen ikke ville kunne ske uden beskatning

af

medlemmerne. Under disse omstændigheder må foreningens indbetaling af

overkurs

anses som udlodning fra foreningen til medlemmerne, skattepligtig efter

statsskattelovens § 4.

Den skattepligtige medlemsudlodning til

A A/S for indkomståret 2001 opgøres herefter til 7.239.235 kr., svarende til

80,66 % af 8.975.000 kr.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter