Landsskatteretskendelse vedr. medlemsudlodning.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse vedr. medlemsudlodning.
Der klages over, at merværdi ved
Foreningenen B’s tegning af aktier til overkurs ved kapitaludvidelse i
datterselskab er anset for en skattepligtig medlemsuddeling efter
statsskattelovens
§ 4.
Landsskatterettens afgørelse
Merværdi af aktier ved tegning til
overkurs anset for skattepligtig medlemsuddeling, 7.238.979 kr.
Landsskatteretten anser A A/S for at
have modtaget en skattepligtig medlemsudlodning for indkomståret 2001 på
7.239.235 kr.
Sagens oplysninger
A A/S´s hovedaktivitet er salg af
forarbejdede frø en gros og detail. A A/S er ejet af fonden C. Indkomståret
2001 vedrører perioden 1. juli 2000 til 30. juni 2001.
Foreningen B blev stiftet i 1977 af en
kreds af danske frøvirksomheder, hvor der i 2000 var 4 virksomheder herunder
A
A/S, tilbage som medlemmer. Det fremgår af foreningens vedtægter, at
”Foreningens
formål er at forvalte formuen bedst mulig og igennem tilskud at billiggøre
medlemmernes udgifter til basisfrø og licensudgifter”. Foreningen har
igennem
de senere år alene haft kontingentindtægter og afkast af værdipapirer. Pr.
31.
marts 2000 udgjorde foreningens aktiver på 12.774.216 kr. af
værdipapirbeholdninger og tilgodehavender, mens gælden bestod af skyldig skat
på 128.000 kr. og anden gæld på 7.000 kr.
Efter forgæves forsøg på at få 2 af
Læs alt
medlemmerne ekskluderet af foreningen, blev der indgået forlig, således at
der
blev udbetalt 3.539.982 kr. i perioden 1. april 2000 til 31. marts 2001 til
de
to medlemmer i forbindelse med deres udtræden af foreningen.
Ifølge vedtægter af 18. november 2000
punkt 3.1 består Foreningen B nu af medlemmerne A A/S med 82,59 % og A/S D
med
17,41 %. Af vedtægternes punkt 11.3 fremgår det, at ved opløsning af
foreningen
fordeles formue og gæld til medlemmer i forhold til deres forholdsmæssige
indbetaling på likvidationstidspunktet og i overensstemmelse med den i punkt
3.1 anførte fordelingsnøgle.
Den 1. oktober 2000 stiftede A A/S og
A/S D selskabet A/S E med en nom. aktiekapital på 500.000 kr. På samme dag
som
A/S E blev stiftet, foretog Foreningen B en kapitalforhøjelse i A/S E på nom.
25.000 kr. til kurs 36.000, således at aktiekapitalen herefter udgjorde nom.
525.000 kr. Foreningens kapitalforhøjelse blev foretaget dels kontant med
56.000 kr. og dels ved apportindskud i form af værdipapirer, i alt 9.000.000
kr. Af foreningens regnskab for indkomståret 2000 fremgår det, at
egenkapitalen
blev reduceret fra primo 12.666.176 kr. til ultimo 614.056 kr. De to
væsentligste poster for nedgangen skyldes betaling af afståelsesvederlag på
3.539.982 kr. til de to udtrædende medlemmer, samt nedskrivning på 8.547.619
kr. af aktier (fra anskaffelsessum til indre værdi) for de tegnede aktier til
overkurs 36.000 i A/S E.
Af fremlagt stiftelsesoverenskomst
mellem A A/S og A/S D vedrørende A/S E fremgår bl.a. følgende:
”Selskabets aktiekapital er kr.
525.000,00 – skriver kroner femhundredeogtotitusinde øre 00 – som
tegnes ved
tilførsel af nærværende stiftelsesoverenskomst. Selskabets aktiekapital
tegnes
af:
A A/S, nominelt kr.
423.450,00
A/S D, nominelt kr.
76.550,00
Foreningen B, nominelt
kr. 25.000,00
I alt nominelt
kr. 525.000,00
Den af stifterne – A A/S og A/S D -
tegnede aktiekapital – i alt kr. 500.000,00 – tegnes til kurs 100
og indbetales
kontant. Den af foreningen B tegnede aktiekapital – nominelt kr.
25.000,00 – tegnes
til kurs 36.000 og indskydes dels i kontanter, dels ved apportindskud i form
af
danske børsnoterede obligationer og aktier.”
Det fremgår af A/S E’s vedtægter, at
dets formål er køb og salg af basisfrø, licenser og dermed beslægtet
virksomhed
samt formueforvaltning. A A/S har oplyst, at A/S E har overtaget Foreningen
B’s
formål og aktivitet.
Efter den foretagne kapitaludvidelse er
aktiekapitalen i A/S E på nom. 525.000 kr. fordelt således:
Nom. kr.
Ejer %
Tegningskurs
Indskud kr.
A A/S
423.450
80,66
100
423.450
A/S D
76.550
14,58
100
76.550
Foreningen B
25.000
4,76
36.000
9.000.000
I alt
525.000
100
9.500.000
A A/S har i regnskabet for indkomståret
2001 anført værdi af aktier i A/S E med 7.682.586 kr., idet faktisk
anskaffelsessum på 423.450 kr. er reguleret til indre værdi.
Følgende fremgår af referat af
bestyrelsesmøde af 5. maj 1999:
”2 medlemmer ville på et bestyrelsesmøde
den 19. maj 1999, blive ekskluderet af B, og B ville herefter blive omdannet
til et A/S med henblik på at få formuen skattefrit udbetalt indenfor 3 år.
Formuefordelingen
var 84,68 % til A og 15,32 % til D.”
Følgende fremgår af referat af
bestyrelsesmøde af 25. august 2000:
”Fordelingen af B’s midler er herefter
8.767.796 kr. til A og 1.585.015 kr. til D. Det er planen at omdanne B til et
aktieselskab for at kunne hæve formuen skattefrit i løbet af 3. år.”
Det fremgår af revisionsprotokollat af
17. oktober 2001 for A A/S, at ejerskab af kapitalandele i A/S E forventes
opretholdt
i mindst 3 år og efter 3 års ejerskab vil en fortjeneste ved salg af aktierne
være skattefri.
Følgende fremgår af aktionæroverenskomst
af 22. december 2000 mellem A A/S, A/S D og Foreningen B.
”11.1. Beslutning om selskabets
likvidation kan i de første 3 år fra stiftelsen alene træffes ved en
enstemmig
beslutning blandt samtlige aktionærer. Efter udløbet af 3 års perioden kan
beslutning herom træffes ved kvalificeret majoritet som anført i selskabets
vedtægter.”
A A/S´s repræsentant har oplyst, at
efter etableringen af A/S E har Foreningen B været uden aktivitet, og
foreningen har alene ejet aktier i A/S E.
A A/S´s repræsentant har endvidere
oplyst, at formuen i Foreningen B er kommet fra salg af foreningens
forædlingsaktivitet i 1990. Det var herefter foreningens hensigt at lade
pengene blive stående i foreningen, og på et passende tidspunkt investere i
nye
planteforædlingsaktiviteter sammen med en ekstern partner.
Vedrørende stiftelsen af A/S E har A
A/S´s repræsentant oplyst, at aktieselskabsformen skulle være medvirkende til
at tiltrække eksterne partnere til et forædlingssamarbejde. Endvidere er det
oplyst,
at der i efteråret 2001 blev afholdt møder mellem F, Tyskland A/S D og A A/S
om
opbygningen af en fælles forædlingsaktivitet, og at det var tanken, at A/S E
skulle investere i denne aktivitet. F meddelte efter længere overvejelse, at
de
alligevel ikke ville være med til det drøftede samarbejde. Endvidere er det
oplyst, at ved A A/S´s køb af F i 2003 blev det meddelt partnerne i F, at det
kunne blive A/S E, der ville investere i F’s græsforædling.
A/S E’s regnskaber for 2000/2001,
2001/2002 og 2002/2003 er fremlagt. De fremgår af regnskaberne, at A/S
E’s
aktivitet består i investering i værdipapirer, primært obligationer og aktier
og dermed beslægtet virksomhed.
Af regnskabet for 2000/2001 fremgår det,
at der var indtægter på 597.569 kr. bestående af ”renteindtægter og
lignede
indtægter”, ”renteudgifter og lignende udgifter” på 224.659
kr., og administrationsudgifter
på 28.226 kr. Vedrørende finansielle anlægsaktiver (aktier og obligationer)
fremgår det, at der har været en tilgang på 16.647.400 kr. og en afgang på
7.048.547 kr.
Af regnskabet for 2001/2002 fremgår det,
at der var indtægter på 478.542 kr. bestående af ”renteindtægter og
lignede
indtægter”, ”renteudgifter og lignende udgifter” på 896.302
kr., og administrationsudgifter
på 47.106 kr. Vedrørende finansielle anlægsaktiver (aktier og obligationer)
fremgår det, at der har været en tilgang på 7.132.730 kr. og en afgang på
7.062.441 kr.
Af regnskabet for 2002/2003 fremgår det,
at der var finansielle indtægter på 824.443 kr. bestående af renteindtægter,
kursregulering af aktier og fortjeneste på obligationer. Finansielle udgifter
udgjorde
245.166 kr., og eksterne udgifter udgjorde 13.840 kr. Værdipapirer,
kapitalandele og likvide beholdninger, i alt 9.478.670 kr. er anset for
omsætningsaktiver.
Den kommunale skattemyndigheds
afgørelse
Merværdien af A A/S´s aktier på
7.238.979 kr. i forbindelse med kapitaludvidelsen i A/S E må reelt anses for
værende en skattepligtig medlemsuddeling efter statsskattelovens § 4.
Ifølge praksis kan vilkår i civilretlige
gyldige aftaler alene tilsidesættes skattemæssigt, såfremt aftaleparterne
er interesseforbundne, og de indgåede vilkår
ikke svarer til markedsvilkårene for den pågældende aftale.
Uanset aftalernes civilretlige gyldighed
findes dispositionerne ud fra en samlet vurdering af arrangementet ikke
skattemæssigt at kunne kvalificeres som selvangivet af selskabsdeltagerne.
Allerede på tidspunktet for stiftelsen af A/S E kan det konstateres, at
investeringen vil medføre en ikke ubetydelig skattebesparelse, der alene kan
finde sted på grund af et interessefællesskab mellem aftaleparterne, og at
arrangementet afviger fra markedsbestemte vilkår. Dispositionerne savner
således et egentligt forretningsmæssigt grundlag, og er alene begrundet i
skattemæssige hensyn.
Dispositionerne må vurderes i deres
helhed, således at man i stedet for at aftale en uddeling af foreningens
formue
på almindelige vilkår, aftaler dels stiftelse (herunder kapitaludvidelse) af
et
selskab og dels betingelser for senere likvidation heraf.
Det må lægges til grund, at parterne ved stiftelsen
af selskabet mod andel i foreningsformuen har elimineret den økonomiske
risiko
ved investeringen. Foreningen B’s formue bestod af likvide midler
(værdipapirer), og E A/S´s formue og virksomhed består ligeledes af likvide
midler. Intensiteten og rentabiliteten i Foreningen B og E A/S er således den
samme.
Under disse omstændigheder må det
antages, at interessefællesskabet mellem A A/S og A/S D har været afgørende
for
ordningens tilvejebringelse, og det må anses for usandsynligt, at selskaberne
ville være indstillet på at lade andre være med til stiftelsen af E A/S.
Endvidere må der henses til, at det set ud fra Foreningen B’s synspunkt
ikke er
nogen rentabilitet i tegningen. Ved en fortsættelse af den etablerede ordning
vil det i løbet af 3 år være muligt for A A/S og A/S D at hæve deres andel af
foreningsformuen skattefrit, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 6.
A A/S har ikke påvist, at der er
forretningsmæssige formål med stiftelsen af A/S E, at der er
forretningsmæssige
formål med Foreningen B’s deltagelse i A/S E, bl.a. under hensyn til at
Foreningen B var likviditetsmoden. Endvidere er der ikke påvist
forretningsmæssige formål med Foreningen B’s foretagelse af
kapitaludvidelsen
af A/S E, samt forretningsmæssig begrundelse for størrelsen af den tegnede
overkurs. Yderligere bemærkes, at A A/S kunne forudse det skattemæssige
resultat allerede på tidspunktet for stiftelsen af A/S E, idet der henvises
til
aktionæroverenskomsten og bestyrelsesmødereferater. Der er således samlet set
tale om en række forud fastlagte dispositioner uden reelle økonomiske risici
for de implicerede parter.
A A/S og A/S D opnår en samlet
fortjeneste på arrangementet på 2.564.285 kr. svarende til skattebesparelsen
på
30 % af tilført merkursværdi 8.547.619 kr. fra Foreningen B.
Ved en samlet skattemæssig kvalificering
af arrangementet må der foretages en delvis tilsidesættelse af indholdet af
nytegningen. Der henvises til TfS 1996.399, SKM2002.286.LSR og TfS 1999.950.
Det anerkendes, at der er sket stiftelse af A/S E, idet alle aktionærerne har
tegnet til kurs 105 (markedskursen). Der henvises til Ligningsvejledningen
for
2001, afsnit S.F.2.3 – 2.3.5 og S.G.2.4.4 samt TfS 2002.437.
De af A A/S´s repræsentant nævnte
afgørelser kan ikke anses for sammenlignelige med nærværende sag, da disse
ikke
omhandler et samlet skattearrangement, men derimod angiver om der skal ske
udlodningsbeskatning i forbindelse med indkomstoverførsel (rette
indkomstmodtager) eller planlagt skatteudskydelse. Forholdene i afgørelsen
TfS
1995.803 kan ikke anses for sammenlignelige med nærværende sag, idet det i
TfS
1995.803 kan konstateres, at kapitaludvidelsen blev tegnet af de hidtidige
aktionærer, at der forelå forretningsmæssige formål for kapitaludvidelse, at
der forelå forretningsmæssige formål til grund for at kapitaludvidelse alene
blev foretaget af en af aktionærerne, at tegningen af kapitaludvidelsen skete
på markedsmæssige vilkår, at kapitaludvidelsen ikke sket samtidig med
stiftelsen af selskabet, og at kapitaludvidelsen ikke blev båret af
skattemæssige hensyn.
Merværdien af A A/S´s aktier på
7.238.979 kr. beregnes som differencen mellem tegningsindskuddet på 423.450
kr.
og aktieværdien efter kapitaludvidelsen på 7.662.429 kr.
Såfremt arrangementet ikke kan
tilsidesættes via realitetsgrundsætningen, må det skattemæssige resultat
anses
at være det samme, idet aktieavancebeskatningsloven kun anses at være
gældende
for kapitaludvidelsen for kursen op til markedskursen. Den tegnede
kapitaludvidelse over kurs 105 anses for værende medlemsuddeling, da A A/S
har
givet afkald på en ret af økonomisk værdi (7.238.979 kr.), idet
merkursværdien
er fragået Foreningen B’s formue (uddelingen er realiseret). Uddelingen
er
omfattet af statsskattelovens § 4 og dermed skattepligtig for A A/S.
Klagerens påstand og argumenter
A A/S´s repræsentant har fremsat påstand
om, at der hverken er hjemmel eller grundlag for at anse merværdien på
aktierne
i A/S E, der opstod i forbindelse med, at Foreningen B tegnede aktier til
overkurs for en skattepligtig medlemsudbetaling, der skal beskattes efter
statsskattelovens § 4. Der er endvidere fremsat påstand om, at der ikke er
grundlag for at tilsidesætte den gennemførte etablering af A/S E efter
realitetsgrundsætningen.
Der henvises til TfS 1995.803, hvor Landsskatteretten
fastslog, at aktionærerne i et selskab ikke kunne beskattes af en
kursstigning
på deres aktier, der var fremkommet som følge af en kapitaludvidelse
foretaget
af en af de øvrige aktionærer. Der forelå efter Landsskatterettens opfattelse
ikke den fornødne hjemmel til at beskatte disse urealiserede avancer hverken
som udbytte eller gave. Avancen vil først kunne beskattes, når aktierne
afhændes eller selskabet likvideres. Landsskatterettens afgørelse er
kommenteret af Ole Bjørn i SR Skat 1996, hvor det bl.a. fremgår, at ”der
ikke
er noget hjemmelmæssigt grundlag for at statuere beskatning af urealiserede
avancer på aktier i forbindelse med, at andre gennem kapitaludvidelse
tilfører
selskabet yderligere værdier”. Endvidere henvises der til advokat Bent
Ramskov
i hans Pf.D.-afhandling ”Intern Selskabsomstrukturering fra 2001, s. 518
samt
Lærebog om indkomstskat, Lida Hulgaard m.fl., s. 527 ff.
Der henvises endvidere til retsforliget
i TfS 2001.173, der er kommenteret af Departementet i TfS 2001.181, hvor
ministeriet
tiltrådte, at der ikke kunne ske udlodningsbeskatning i et tilfælde, hvor der
var sket et apportindskud til en for lav værdi. Der skulle alene ske
regulering
af anparternes anskaffelsessum. Yderligere kan der henvises til TfS 2001.510
/SKM2001.248.LSR.
Såvel praksis som den relevante teori
bekræfter således, at kapitaludvidelsen der er gennemført i A/S E, ikke er
forbundet med skattemæssige konsekvenser for selskabsdeltagerne.
Skatteforvaltningen har på trods af, at
etableringen af A/S E er sket på et civilretligt gyldigt grundlag gennemført
beskatningen af merværdien på aktierne efter realitetsgrundsætningen.
Hovedindholdet
i realitetsgrundsætningen er, at beskatningen under visse betingelser kan
rettes mod den faktiske økonomiske realitet på bekostning af den modstående
civilretlige formalitet. Domstolene sikrer, at realitetsgrundsætningen ikke
misbruges til gennemførelse af en uhjemlet beskatning. Dette sikres ved
kravet
om, at den civilretlige disposition alene kan tilsidesættes, hvis den nævnte
form slet ikke svarer til de realøkonomiske motiver. I nærværende sag er der
ikke tale om fiktive aftaler eller aftaler, hvor der er uoverensstemmelser
mellem form og indhold. Aftalerne, der omfatter etableringen af A/S E, er af
”kød og blod” og et produkt af almindelig aftalefrihed.
Skattemyndighederne
skal løfte bevisbyrden for, at realitetsgrundsætningen kan anvendes. Denne
bevisbyrde har skatteforvaltningen ikke løftet.
Ved aftalerne er der sket en reel
stiftelse af et aktieselskab med udstedelse af aktier, der i nøje
overensstemmelse
med de selskabsretlige regler er anmeldt og registeret i Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen. Udlodningen af A/S E’s frie midler (overkursfonden)
til
aktionærerne kræver nye selskabsretlige beslutninger. Det vil enten kunne ske
som udlodning af udbytte på en ordinær generalforsamling eller ved en
likvidation af selskabet.
Der henvises til afgørelserne fra
Landsskatteretten og Vestre Landsret offentliggjort i TfS 2002.720
/SKM2002.380.LSR, TFS 2002.760 og TfS 2002.1022 /SKM2002.588.LSR, hvor
henholdsvis
en lejeaftale og en række leasingaftaler efter at være blevet tilsidesat af
de
lokale skattemyndigheder efter realitetsgrundsætningen blev anset for at være
reelle aftaler af ”kød og blod”, der kunne lægges til grund
skattemæssigt. Der
henvises endvidere til Jan Pedersens doktorafhandling
”Skatteudnyttelse” samt
artikel af samme i TfS 2000.142 om realitetsgrundsætningen i 10 år.
For så vidt angår spørgsmålet om der er
sket omgåelse, er det efter praksis tilsvarende skattemyndighederne, der skal
kunne løfte bevisbyrden herfor. Denne bevisbyrde har skatteforvaltningen
heller
ikke løftet. Der henvises til ”Skatteretten” af Jan Pedersen m.fl.
side 126 ff.
og ”Lærebog om indkomstskat” af Lida Hulgaard m.fl., side 74 ff.
Der henvises
endvidere til Vestre Landsrets afgørelse i TfS 1999.45, hvor der blev
godkendt
fradragsret
for et tilrettelagt tab på
driftsmidler, idet tilrettelæggelsen af salget af sidste driftsmiddel unde de
anførte forudsætninger ikke kunne anses for at have karakter af en omgåelse
af
afskrivningsretten.
I nærværende sag er der hverken tale om
fiktive aftaler, hvor der er uoverensstemmelse mellem form og indhold eller
om
aftaler, hvor der foreligger en sådan omgåelse, at aftalen mangler fornøden
skatteretlig realitet. Skatteforvaltningen savner derfor hjemmel til at
tilsidesætte de gennemførte dispositioner og foretage beskatning som en
medlemsudlodning. Det forhold, at der ved stiftelsen af A/S E alene er
indskudt
likvide midler (værdipapirer) kan hverken isoleret set eller ud fra en samlet
vurdering begrunde tilsidesættelsen af de gennemførte dispositioner og derved
statuere udlodningsbeskatning af nogle ikke realiserede midler.
Skatteforvaltningen påstår med
henvisning til, at aktionærerne efter 3 års ejertid af aktierne vil kunne
likvidere A/S E skattefrit, at der reelt er tale om en medlemsudlodning
allerede
ved stiftelsen. Denne påstand er helt hypotetisk og ikke dokumenteret med
støtte i hverken lovgivning eller relevant retspraksis på området.
Til støtte for tilsidesættelsen af de
gennemførte dispositioner henviser skatteforvaltningen til flere
offentliggjorte afgørelser. Fælles for de omhandlede afgørelser er, at der
var
tale om andre situationer end i nærværende sag samt skattearrangement af
forskellig art uden reelt indhold. Afgørelserne er derfor ikke
sammenlignelige
med nærværende sag, hvor der såvel selskabsretligt som skattemæssigt
gennemføres en stiftelse af et aktieselskab. Skatteforvaltningen finder ikke,
at den gennemførte tegning til overkurs kan anses for at være
forretningsmæssigt begrundet. Synspunktet er irrelevant, da tegning til
overkurs ikke har nogen skattemæssige konsekvenser hverken for selskabet
eller
for de deltagende aktionærer, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 1
samt
Landsskatterettens afgørelse i TfS 1995.803. Det er i øvrigt ikke rigtigt,
når
skatteforvaltningen anfører, at der ikke er nogen økonomisk risiko forbundet
med tegninger, der omfattede indskud af værdipapir. Dette bekræftes direkte
af
de seneste års kursændringer på aktier og obligationer.
Slutteligt henvises der til professor
Aage Michelsens artikel i TfS 2003.777, der sætter fokus på Højesterets krav
om
lovhjemmel til beskatning (legalitetsprincippet) i forbindelse med såvel
transaktioner,
der udelukkende eller hovedsagligt er foretaget i skattebesparelsesøjemed og
i
skattearrangementssager, der er søgt tilsidesat efter
realitetsgrundsætningen.
Endvidere henvises til Højesterets dom af 30. oktober 2003 i
”Over-Hold” sagen,
hvor Højesteret anerkendte, at der ikke var grundlag for at anse de
gennemførte
civil- og selskabsretlige transaktioner for at være uden realitet eller for
at
fastslå, at der er sket en vilkårlig forvridning af selskabernes
indkomstgrundlag.
Landsskatterettens bemærkninger og
begrundelse
Det bemærkes, at Foreningen B’s tegning
af aktier i A/S E til overkurs tilfører midler til selskabet, hvorved de
øvrige
aktionærers aktier, som er tegnet til pari, stiger kraftigt i værdi. En sådan
værdiforøgelse er ikke skattepligtig i medfør af aktieavancebeskatningsloven,
jf. TfS 1995.803.
Det bemærkes endvidere, at størrelsen af
den af foreningen tegnede aktiepost tillige med de af de 2 foreningsmedlemmer
tegnede aktieposter medfører en direkte og indirekte ejerandel af selskabet
svarende til medlemmernes andel i foreningen, således som den opgøres ved
foreningens ophør jf. vedtægternes § 3 jf. § 11. Foreningens tegningsbeløb i
selskabet
udgjorde i det væsentligste hele foreningens formue, og indskuddet må anses
som
uden risiko for foreningen, hvorved bl.a. henses til selskabets formål –
videreførelse af foreningens virksomhed, og selskabets faktiske virksomhed
–
fortsat varetagelse af foreningens ved apportindskud indskudte
investeringsaktiver.
Den indgåede aftale og den ved
apportindskud af foreningen indbetalte overkurs kan efter det foreliggende
alene anses for aftalt som følge af stifternes sammenfaldende skattemæssige
interesser i at omdanne foreningen til selskab - at konvertere skattepligtig
udbetaling fra foreningen til mulighed for erhvervelse af skattefri
aktieavance, og stifternes bestemmende indflydelse i foreningen, hvorved
bemærkes, at en opløsning af foreningen ikke ville kunne ske uden beskatning
af
medlemmerne. Under disse omstændigheder må foreningens indbetaling af
overkurs
anses som udlodning fra foreningen til medlemmerne, skattepligtig efter
statsskattelovens § 4.
Den skattepligtige medlemsudlodning til
A A/S for indkomståret 2001 opgøres herefter til 7.239.235 kr., svarende til
80,66 % af 8.975.000 kr.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Landsskatteretskendelse af 30 april. 2003 vedr. Aktieoverdragelse avance beskatning af udbytte Retsinformation · 28. oktober 2003
- Landsskatteretskendelse af 24. oktober 2003 vedr. aktieavancebeskatning ved salg. Retsinformation · 17. februar 2004
- Landsskatteretskendelse vedr. aktielåneaftaler Retsinformation · 22. marts 2004
- Beskatning af låntagers avance ved aktielån samt andre spørgsmål vedrørende aktielån Retsinformation · 21. august 2002
- Landsskatteretskendelse af 4/2 2002 vedr. Erstatning ikke udnyttet køberet til aktier. Retsinformation · 22. august 2003
- Sag om, hvorvidt sagsøgte, i indkomstårene 2013-2017, skal beskattes af maskeret udlodning fra selskaber Domsdatabasen · 14. november 2025
Lignende dokumenter
- Landsskatteretskendelse vedr. Kapitalforhøjelse nytegning af anparter overkurs efterfølgende dispositioner Retsinformation · 20. marts 2007
- Investeringsselskab, mellemholding, kapital- og venturefond Retsinformation · 19. oktober 2016
- Kapitaludvidelse med forlodsudbytte medførte overførsel af gevinstmulighed til børn Retsinformation · 31. januar 2019
- Kapitalforhøjelse skattemæssige konsekvenser for aktionærer og selskaber Retsinformation · 1. november 2017
- Sag om fradrag for tab på aktier i datterselskab Domsdatabasen · 7. august 2012
- Landsskatteretskendelse vedr. Kapitalindskud fra polsk datterselskab til dette selskabs datterselskab uden kapitalforhøjelse - sambeskatning Retsinformation · 30. marts 2007