Bekendtgørelse af lov om påligningen af indkomstskat til staten
Gældende udgave: LBK nr 1500 af 24/11/2025
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 9.336 afgørelser
Landsskatteretten 6.831, Retsinformation 2.370, Domsdatabasen 104, Det finansielle ankenævn 20, Klagenævn (Nævnenes Hus) 6, Arbejdsretten m.fl. 5
- § 16 a 2.471
- § 16 1.957
- § 2 1.701
- § 9 983
- § 9 c 846
- § 9 b 808
- § 9 a 760
- § 8 554
- § 16 e 412
- § 33 a 385
- § 8 j 362
- § 33 302
- § 5 275
- § 15 246
- § 16 b 239
De nyeste afgørelser
- Fradrag for serviceaftaleordning efter BoligJobordningen Retsinformation · 19. november 2026
- Aktivitet i AMBA – virksomhedsordning – beskatningstidspunkt for deltagere Retsinformation · 19. november 2026
- Afdelingsspecifikke investeringsanalyser leveret til investeringsrådgiver – momsfritaget forvaltning af investeringsforeninger Retsinformation · 18. november 2026
- Moms af færgebilletter – transport af personer og biler Retsinformation · 18. november 2026
- Virksomhedsomdannelse ikke skattefri Retsinformation · 18. november 2026
- Grænseoverskridende lodret fusion med fransk moderselskab - fusionsdato - fremførsel af underskud - værdiansættelse af varemærkerettigheder Retsinformation · 18. november 2026
- Forening – kontingenter og donationer skattefrie - formål anset for almennyttig Retsinformation · 18. november 2026
- Hjemmekontor i Danmark Retsinformation · 18. november 2026
- Beskatning af Partner Retirement Payments fra USA Retsinformation · 18. november 2026
- Skattestyrelsen har forhøjet klagerens aktieindkomst for indkomståret 2017 med 480.000 kr Landsskatteretten · 5. november 2026
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse af
lov om påligningen af indkomstskat til staten
(ligningsloven)1)
Herved bekendtgøres lov om påligningen af indkomstskat til
staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 28 af 18. januar
2000 med de ændringer, der følger af § 2 i lov nr. 57 af 25.
januar 2000, § 3 i lov nr. 105 af 14. februar 2000, § 2 i lov nr. 410 af 31.
maj 2000, § 2 i lov nr. 413 af 31. maj 2000, § 2 i lov nr. 437 af 31. maj
2000, § 7 i lov nr. 452 af 31. maj 2000, § 1 i lov nr. 453 af 31. maj 2000, §
3 i lov nr. 458 af 31. maj 2000, § 6 i lov nr. 459 af 31. maj 2000, § 48 i
lov nr. 462 af 31. maj 2000, § 2 i lov nr. 464 af 31. maj 2000 og § 25 i lov
nr. 490 af 31. maj 2000.
§ 1. Ved påligningen af indkomstskat til
staten anvendes reglerne i lov nr. 149 af 10. april 1922 om indkomstskat til
staten med de ændringer og tilføjelser, der fastsættes i
denne lov.
§ 2. Skattepligtige, der
1) kontrolleres af fysiske eller juridiske personer eller
2) kontrollerer juridiske personer eller
3) er koncernforbundet med en juridisk person eller
4) har et fast driftssted beliggende i udlandet eller
5) er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med et fast driftssted
i Danmark,
skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
anvende priser og vilkår for handelsmæssige eller
økonomiske transaktioner med ovennævnte fysiske og juridiske
personer og faste driftssteder (kontrollerede transaktioner) i
overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis
transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter.
Stk. 2.
Læs alt
Ved kontrol forstås ejerskab eller
rådighed over stemmerettigheder som nævnt i § 32,
stk. 1, 2. og 3. pkt. i selskabsskatteloven, og § 16 H,
stk. 1, 2.-5. pkt., dog således at der direkte eller indirekte
skal ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end
50 pct. af stemmerne. Ved koncernforbundne juridiske personer forstås
juridiske personer, der kontrolleres af samme kreds af aktionærer.
Stk. 3.
En juridisk eller fysisk person anses for udenlandsk,
hvis personen er hjemmehørende i en fremmed stat,
Færøerne eller Grønland, herunder efter bestemmelserne i
en dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Stk. 4.
Ved ændringer i ansættelsen af den
skattepligtige indkomst i henhold til stk. 1, kan den skattepligtige
undgå yderligere følgeændringer (sekundære
justeringer) ved at forpligte sig til betaling i overensstemmelse med de i
stk. 1 anvendte priser og vilkår. 1. pkt. finder alene anvendelse
for en kontrolleret transaktion omfattet af skattekontrollovens § 3 B,
såfremt den pågældende udenlandske skattemyndighed
foretager en beskatning, der er i overensstemmelse med de priser og
vilkår, der er lagt til grund ved ansættelsen af den
skattepligtige indkomst i henhold til stk. 1.
§§ 2 A, 2 B, 2 C, 3, 3 A
og 4. (Ophævet)
§ 4 A. Ved opgørelsen af fortjeneste eller
tab ved salg af fast ejendom efter § 5, stk. 1, litra a, i
statsskattelov nr. 149 af 10. april 1922 kan sælgeren fradrage
frigørelsesafgift, der i henhold til lov om frigørelsesafgift
m.v. af fast ejendom er pålagt ejendommen i hans ejertid.
Stk. 2.
En erhverver, der efter reglerne i kildeskattelovens
§ 33 C indtræder i overdragerens skattemæssige stilling med
hensyn til ejendommen, kan ved senere salg på samme måde fradrage
frigørelsesafgift, som er pålagt, mens ejendommen var i
overdragerens besiddelse. Ved beregningen efter kildeskattelovens § 33 D
af passivposten vedrørende ejendommen skal der tages hensyn til dette
fradrag.
Stk. 3.
Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse, hvis
frigørelsesafgiften er tilbagebetalt eller bortfaldet i medfør
af lov om frigørelsesafgift m.v. af fast ejendom § 8 A.
§ 4 B. (Ophævet)
§ 5. Renteudgifter vedrørende gæld
fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det
indkomstår, hvori renten forfalder til betaling, jf. dog stk. 2,
5, 6 og 7. Det samme gælder for udgifter til løbende provisioner
eller præmier for lån, som den skattepligtige optager, og for
præmier og lignende løbende ydelser for kaution for den
skattepligtiges gæld, jf. § 8, stk. 3, litra a og b.
Stk. 2.
Fradrag for renteudgifter m.v., jf. stk. 1, som
vedrører en længere periode end 6 måneder, og som
forfalder mere end 6 måneder før udløbet af perioden,
fordeles ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst over den
periode, renteudgiften m.v. vedrører.
Stk. 3.
Stiftelsesprovisioner, engangspræmier og
lignende engangsydelser for lån eller kaution, der omfattes af
§ 8, stk. 3, litra c, fradrages med højst 2,5 pct. af
lånets hovedstol i det indkomstår, hvori provisionen m.v.
forfalder til betaling. Fradraget for overskydende provision m.v. fordeles
over den resterende låneperiode.
Stk. 4.
Følgende selskaber m.v. fordeler renteudgifter
og renteindtægter på den i stk. 5 nævnte
måde:
1) selskaber omfattet af lov om visse selskabers aflæggelse af
årsregnskab m.v.,
2) banker,
3) sparekasser,
4) selskaber omfattet af kapitel 3 b i lov om banker og sparekasser
m.v.,
5) forsikringsselskaber omfattet af lov om forsikringsvirksomhed,
6) investeringsforeninger, der er skattepligtige efter reglerne i
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a,
7) fonde omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde,
8) institutter, der er skattepligtige efter reglerne i
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 b, og
9) andelskasser og sammenslutninger af andelskasser efter kapitel 4 D i
lov om banker og sparekasser m.v.
Tilsvarende gælder personer, der er
hovedaktionærer eller hovedanpartshavere i selskaber som nævnt i
1. pkt., og som har mellemregning med disse.
Stk. 5.
2) En
skattepligtig, der driver erhvervsmæssig virksomhed, kan vælge at
fordele alle sine renteindtægter og renteudgifter over den periode, de
vedrører. Valget skal træffes i forbindelse med indgivelse af
selvangivelse for det pågældende år. En skattepligtig, der
fordeler renteindtægter og renteudgifter over den periode, de
vedrører, skal følge samme princip i de efterfølgende
år. En skattepligtig, der ophører med at drive
erhvervsmæssig virksomhed, kan med virkning for ophørsåret
eller senere år vælge at overgå til at medtage forfaldne
renteindtægter og renteudgifter. Valget skal træffes i
forbindelse med indgivelse af selvangivelse for det første år,
der berøres af valget.
Stk. 6.
2) En skattepligtig, der modtager et
kapitalbeløb som erstatning for en lidt skade på sin person med
tillæg af renter fra skadesbegivenheden og indtil udbetalingen, kan,
senest i forbindelse med indgivelsen af selvangivelsen for det år,
hvori kapitalerstatningen modtages, vælge at fordele
renteindtægten over den periode, den vedrører, såfremt
skatteansættelsen for de berørte år genoptages.
Stk. 7.
2) Ved indtræden eller ophør af
skattepligt efter kildeskattelovens § 1 af anden grund end ved
død fradrages den del af renteudgifterne m.v. efter stk. 1, som
vedrører den periode, hvor den pågældende er
skattepligtig, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Fradraget fordeles over den periode, renteudgifterne m.v. vedrører.
Fordelingen omfatter kun renter for den periode, hvori skattepligten
indtræder eller ophører.
Stk. 8.
2) Renteudgifter m.v., jf. stk. 1, kan
først fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i
det indkomstår, hvori betaling sker, hvis renteudgifter m.v. for
tidligere indkomstår i samme gældsforhold ikke er betalt inden
udgangen af indkomståret. Dette gælder dog ikke, hvis den
skattepligtige godtgør, at han ved udgangen af det år,
indkomstopgørelsen vedrører, var i stand til at betale
forfalden gæld eller stille betryggende sikkerhed herfor i sine
aktiver. Renteudgifter m.v. anses ved anvendelsen af reglerne i dette stykke
for betalt, når de af et pengeinstitut, en bankier eller vekselerer
tilskrives den skattepligtiges kassekredit eller lignende løbende
mellemværende, uden at kreditten herved overstiger det aftalte
maksimum.
Stk. 9.
2) Hvis en skattepligtig opnår
nedsættelse af gæld ved en gældseftergivelse, kan renter,
der er påløbet på tidspunktet for
gældseftergivelsen, fradrages ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst med en andel, der svarer til forholdet mellem den del
af gælden, der skal betales efter nedsættelsen, og den samlede
gæld før nedsættelsen. Indgår der i den gæld,
som nedsættes, påløbne renter, som den skattepligtige
før nedsættelsen har foretaget fradrag for efter stk. 1,
kan den skattepligtige opretholde det foretagne fradrag i det omfang, det kan
rummes i gælden efter den opnåede nedsættelse, uanset om
fradraget overstiger størrelsen af det fradrag, den skattepligtige er
berettiget til efter 1. pkt.
§ 5 A. Personer, der er skattepligtige efter
kildeskattelovens § 1, kan ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst nedskrive de i et indkomstår forfaldne, ikke betalte
renteindtægter til 0, selv om renteindtægten ikke kan anses for
uerholdelig. Det er dog en betingelse, at det pågældende
rentetilgodehavende ikke er betalt inden for fristen for rettidig indgivelse
af selvangivelsen for det pågældende indkomstår, og at den
manglende betaling er udtryk for skyldnerens misligholdelse. Nedskrivning
efter 1. pkt. kan ikke ske, hvis den skattepligtige fordeler renteudgifter
m.v. og renteindtægter efter § 5, stk. 5. Når et
tilgodehavende, der er nedskrevet efter 1. pkt., bliver betalt, medregnes
betalingen ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det
indkomstår, hvori den finder sted. Hvis skattepligten efter
kildeskattelovens § 1 ophører af anden grund end ved død,
medregnes tilgodehavendet dog efter sin værdi ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst senest for det indkomstår, hvori
skattepligten ophører.
§ 5 B.2) Ved indtræden eller
ophør af skattepligt efter kildeskattelovens § 1 af anden grund end
ved død fordeles renteindtægter over den periode, de
vedrører, på den måde, som er nævnt i § 5, stk. 7,
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Tilsvarende
gælder, hvis en skattepligtig efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende her i landet eller
i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland.
§ 5 C. Vederlag for vedhængende eller
godskrevne renter i forbindelse med overdragelse af rentebærende
fordringer medregnes ved indkomstopgørelsen hos den, der har krav
på vederlaget. Vederlaget fradrages ved indkomstopgørelsen hos
den, der er forpligtet til at betale vederlaget. Vederlaget medregnes,
henholdsvis fradrages, ved opgørelsen af den skattepligtiges
renteindtægter for det indkomstår, hvori handelen afvikles. De
til vederlaget svarende vedhængende eller godskrevne renter medregnes
ved opgørelsen af den skattepligtiges renteindtægter for det
indkomstår, hvori de forfalder til betaling.
Stk. 2.
Stk. 1 gælder ikke for skattepligtige, der
fordeler renteudgifter og renteindtægter på den måde, der
er nævnt i § 5, stk. 5.
Stk. 3.
Vederlag for vedhængende renter i forbindelse
med erhvervelse af rentebærende fordringer kan ikke fradrages,
såfremt renteindtægter af fordringen eller gevinster på
fordringen omfattet af kursgevinstloven som følge af en
dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes ved opgørelse af
den skattepligtige indkomst.
§ 5 D. Ved opgørelsen af renteindkomst, som
berettiger til lempelse efter ligningslovens § 33 eller efter en med
fremmed stat, med Grønland eller Færøerne indgået
overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning, jf. § 33 F, skal
renteindtægter og renteudgifter, som vedrører renteindkomsten,
fordeles over den periode, renteindtægten og renteudgiften
vedrører. Hvis anden kapitalindkomst eller indkomst i form af udbytte,
som berettiger til lempelse efter ligningslovens § 33 eller efter en med
fremmed stat, med Grønland eller Færøerne indgået
overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning, jf. § 33 F, ikke
forfalder i samme år som den udgift, der vedrører indkomsten,
skal udgiften uanset bestemmelsen i § 5, stk. 2, henføres
til forfaldsåret for indkomsten. Provisioner m.v. som nævnt i
§ 5, stk. 3, fordeles over låneperioden uanset
størrelsen.
§ 5 E.3) Har
skattepligtige omfattet af selskabsskatteloven eller fondsbeskatningsloven
for lånte midler erhvervet aktier i selskaber, der er
hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i
Grønland, herunder efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, kan renteudgifter, kurstab, provisioner,
præmier eller andre udgifter vedrørende lånet ikke
fradrages ved indkomstopgørelsen, såfremt det må
antages,
1) at virksomheden i sidstnævnte selskab m.v. overvejende er af
finansiel karakter,
2) at det samlede afkast heraf beskattes væsentlig lavere end
efter danske regler, og
3) at eventuelle udbytter eller fortjeneste ved salg af aktierne som
følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst samlet beskattes med en
procentsats, der er lavere end den i selskabsskattelovens § 17,
stk. 1, nævnte.
Stk. 2.
Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse ved
erhvervelse af aktier i selskaber, der direkte eller indirekte i
væsentligt omfang ejer aktier som nævnt i stk. 1.
Stk. 3.
Erhvervelse for lånte midler efter stk. 1
anses for at foreligge, hvis den skattepligtige i forbindelse med
erhvervelsen har optaget lån, der står i åbenbart
misforhold til det kapitalbehov, som den skattepligtiges øvrige
virksomhed betinger, eller hvis sammenhængen mellem erhvervelse og
lånoptagelse klart fremgår af omstændighederne ved
erhvervelsen. Opnåelse af usædvanlig kredit sidestilles med
lånoptagelse.
§ 5 F.3) Såfremt en fordring er
erhvervet for lånte midler og renteindtægter eller gevinster
omfattet af kursgevinstloven som følge af en
dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes ved opgørelse af
den skattepligtige indkomst, kan renteudgifter, kurstab, provisioner,
præmier eller andre udgifter vedrørende lånet ikke
fradrages ved indkomstopgørelsen.
Stk. 2.
Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse ved
erhvervelse af aktier i selskaber, der direkte eller indirekte i
væsentligt omfang ejer fordringer som nævnt i stk. 1.
Stk. 3.
Erhvervelse af fordringer for lånte midler efter
stk. 1 anses for at foreligge, hvis den skattepligtige i forbindelse med
erhvervelsen har optaget lån, der står i åbenbart
misforhold til det kapitalbehov, som den skattepligtiges øvrige
virksomhed betinger, eller hvis sammenhængen mellem erhvervelse og
låneoptagelse klart fremgår af omstændighederne ved
erhvervelsen. Opnåelse af usædvanlig kredit sidestilles med
låneoptagelse.
§ 5 G. Skattepligtige omfattet af
kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1,
stk. 2, selskabsskattelovens § 1 eller fondsbeskatningslovens
§ 1 kan ikke opnå fradrag for udgifter, der efter udenlandske
skatteregler kan fradrages i indkomst, som ikke indgår ved beregning af
dansk skat. Tilsvarende gælder, hvis fradrag for udgiften efter
udenlandske skatteregler kan overføres til fradrag i indkomst
oppebåret af koncernforbundne selskaber m.v., jf. kursgevinstlovens
§ 4, stk. 2, hvis indkomst ikke indgår ved beregningen af
dansk skat.
Stk. 2.
Såfremt en skattepligtig i en kontrolleret
transaktion, jf. skattekontrollovens § 3 B, udlejer
afskrivningsberettigede aktiver til en udenlandsk fysisk eller juridisk
person og den udenlandske fysiske eller juridiske person efter udenlandske
regler kan afskrive på samme aktiv, kan underskud fra sådan
udlejning ikke fratrækkes i anden skattepligtig indkomst, men kan
fremføres til modregning i positiv skattepligtig indkomst fra samme
udlejning i et senere indkomstår. Tilsvarende gælder også
for forskudsafskrivninger efter afskrivningsloven på aktiver, der
udlejes efter færdiggørelsen eller leveringen.
§ 5 H. Underskud fra et fast driftssted eller en
fast ejendom beliggende i en fremmed stat, Færøerne eller
Grønland, erhvervet af skattepligtige omfattet af selskabsskattelovens
§ 1 eller fondsbeskatningslovens § 1 fra et koncernforbundet
selskab m.v., jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, kan alene
fremføres efter § 15 til modregning i senere overskud fra samme
faste driftssted eller faste ejendom.
Stk. 2.
Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis overskud i
selskabet m.v., hvorfra det faste driftssted eller den faste ejendom blev
erhvervet, på overdragelsestidspunktet beskattes her i landet efter
skattelovgivningens almindelige regler, og selskabet ikke selv har erhvervet
det faste driftssted eller den faste ejendom fra et koncernforbundet selskab
m.v., jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2.
§ 5 I. Afskrivninger eller udgifter, som efter
skatteyderens valg efter de almindelige regler kan vælges fradraget i
det pågældende indkomstår eller i senere indkomstår,
skal fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fra et
fast driftssted eller et udenlandsk sambeskattet datterselskab i det omfang,
den skattepligtige indkomst overstiger beregningsgrundlaget for den
udenlandske skat i det land, hvor det faste driftssted er beliggende eller
datterselskabet er hjemmehørende, omregnet til danske kroner ved
udløbet af samme indkomstår.
Stk. 2.
Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på
faste ejendomme beliggende i en fremmed stat, Færøerne eller
Grønland.
§ 6. Ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst kan kurstab ved indfrielse af kontantlån, der er optaget i et
realkreditinstitut før 19. maj 1993, fradrages efter reglerne i
stk. 2. Fradragsretten efter 1. pkt. er betinget af, at indfrielsen sker
ved optagelse inden 1. januar 1996 af et realkreditlån med mindst samme
løbetid som restløbetiden på det lån, der indfries.
Indfries flere kontantlån optaget før 19. maj 1993 ved optagelse
af ét realkreditlån, er fradragsretten efter 1. pkt. betinget
af, at løbetiden på det nye lån mindst svarer til et vejet
gennemsnit af restløbetiden på de lån, der indfries,
sammenvejet efter størrelsen af de pågældende låns
obligationsrestgæld på indfrielsestidspunktet. Endvidere er
fradragsretten efter 1. pkt. betinget af, at der maksimalt forløber 1
år mellem de to transaktioner - indfrielse og optagelse - samt at der,
hvor indfrielsen af kontantlånet sker før optagelsen af det nye
realkreditlån, er afgivet et lånetilbud på det nye
realkreditlån forinden indfrielsen.
Stk. 2.
Kurstabet ved indfrielse af kontantlånet
fordeles over det nye låns samlede antal terminer med lige store
beløb pr. termin. Det årlige fradrag udgør summen af
kurstabsbeløb pr. forfalden termin. Udgør det til det nye
lån knyttede årlige fradrag under 100 kr., bortfalder fradraget
dog. Ved kurstabet ved indfrielse af kontantlånet forstås saldoen
på indfrielsestidspunktet på den til det indfriede
kontantlån knyttede amortisationskonto.
Stk. 3.
Foretages der hel eller delvis ekstraordinær
indfrielse af det nye lån, jf. stk. 1, nedsættes de efter
stk. 2 opgjorte årlige fradragsbeløb med en
forholdsmæssig andel, jf. dog stk. 4. For kontantlån sker
nedsættelsen med en forholdsmæssig andel, der svarer til
forholdet mellem det ekstraordinære afdrag og kursværdien af
pantebrevsrestgælden på indfrielsestidspunktet. For andre
lån sker nedsættelsen med en forholdsmæssig andel, der
svarer til forholdet mellem det til det ekstraordinære afdrag svarende
obligationsafdrag og lånets obligationsrestgæld på
indfrielsestidspunktet. Nedsættelsen sker med virkning fra sidste
forfaldne termin inden indfrielsestidspunktet.
Stk. 4.
Stk. 3 finder ikke anvendelse ved hel eller
delvis ekstraordinær indfrielse af det nye lån
(omlægningslånet), jf. stk. 1, eller ved hel eller delvis
ekstraordinær indfrielse af lån, der gennem en eller flere
lånomlægninger fremtræder som erstatning for
omlægningslånet, såfremt indfrielsen sker ved optagelse af
et realkreditlån med mindst samme restløbetid som
restløbetiden på det lån, der indfries. Hvor flere
lån indfries ved optagelse af ét realkreditlån, er det en
betingelse, at løbetiden på det nye lån mindst svarer til
et vejet gennemsnit af restløbetiden på de lån, der
indfries, sammenvejet efter størrelsen af kursværdien af
pantebrevsrestgælden på indfrielsestidspunktet, hvor der er tale
om kontantlån, og efter størrelsen af
obligationsrestgælden på indfrielsestidspunktet, hvor der er tale
om andre lån. Anvendelse af reglen i 1. pkt. er endvidere betinget af,
at der maksimalt forløber 1 år mellem de to transaktioner -
indfrielse og optagelse. Det resterende kurstab på tidspunktet for den
ekstraordinære indfrielse fordeles over det nye låns samlede
antal terminer med lige store beløb pr. termin. Ved det resterende
kurstab på indfrielsestidspunktet forstås saldoen på
amortisationskontoen ved den første omlægning, jf. stk. 2,
sidste pkt., med fradrag af alle de kurstabsbeløb, der kan
henføres til forfaldne terminer på omlægningslånet
eller senere lån, som ligger før indfrielsen. Stk. 2, 2. og
3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 5.
Ved debitorskifte overgår fradragsretten efter
stk. 1 til den nye debitor. Fradraget i overdragelsesåret fordeles
i forhold til antal dage, de pågældende har været
debitorer, opgjort med udgangspunkt i overtagelsesdagen
(skæringsdatoen).
Stk. 6.
Stk. 1-5 finder ikke anvendelse i det omfang,
kurstabet efter stk. 2 medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst efter kursgevinstloven.
§ 6 A. Ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst kan skattepligtige personer fradrage
1) beløb som nævnt i § 19 a, stk. 1, litra b og
c, § 46, stk. 1, litra c, og § 46 a, stk. 1, litra b, i
lov om arbejderboliger på landet, forudsat at beløbet er betalt,
og
2) beløb som nævnt i § 9 i bekendtgørelse nr.
662 af 14. august 1997 om statshusmandsbrug m.m. og jordrente, forudsat at
beløbet er betalt.
§ 7. Til den skattepligtige indkomst medregnes
ikke:
a) Gaver, der hidrører fra indsamlede bidrag, forudsat at gaven
er oppebåret én gang for alle og alene har karakter af en
anerkendelse af modtagerens fortjenester.
b) Hædersgaver udbetalt i henhold til lov nr. 93 af 20. marts
1940 om udbetaling af hædersgaver til danske sømænd og
fiskere og deres efterladte.
c) (Ophævet)
d) Hædersgaver udbetalt i henhold til lov nr. 383 af 9. august
1945 om visse hædersgaver til danske søfarende og fiskere og
deres efterladte.
e) Hædersgaver udbetalt i henhold til lov nr. 378 af 10. juni
1940 om udbetaling af hædersgaver til efterladte efter faldne og til
sårede den 9. april 1940.
f) Hædersgaver, der i henhold til lov udbetales til sårede
og til efterladte efter faldne af hær og flåde ved begivenhederne
den 29. august 1943.
g) Ydelser udbetalt i henhold til lov om udbetaling af ydelser til
militære invalider og deres efterladte i de sønderjyske
landsdele samt understøttelser af tilsvarende art, der ydes fra tysk
side.
h) Ydelser udbetalt i henhold til lov nr. 475 af 1. oktober 1945 om
erstatning til besættelsestidens ofre, bortset fra de i nævnte
lovs §§ 14-18 ommeldte dagpenge, den i §§ 19-21 ommeldte
invaliditetserstatning, for så vidt denne ydes i overensstemmelse med
reglerne i § 20 som en årlig rente, samt de i § 22 ommeldte
renteydelser til efterladte.
i) Invaliditetsbeløb, invaliditetsydelse,
førtidsbeløb, personlige tillæg, invaliditets-, bistands-
og plejetillæg samt tillæg efter § 72 c, der udbetales i
henhold til lov om social pension.
j)4) Ydelser efter lov om social
service, lov om aktiv socialpolitik og lov om integration af udlændinge
i Danmark (integrationslov) til dækning af nærmere bestemte
udgifter for modtageren, ydelser efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik,
andre ydelser efter lov om aktiv socialpolitik, i det omfang disse ydelser
beregnes på grundlag af hjælp ydet efter lovens § 34, ydelser
efter § 28 a i integrationsloven, andre ydelser efter integrationsloven,
i det omfang disse ydelser beregnes på grundlag af hjælp ydet
efter lovens § 28 a samt ydelser efter lov om repatriering.
k) Understøttelser, der udbetales i henhold til fundatsen for
»Hvide Sande Fondet«.
l) (Ophævet)
m) Beløb udbetalt én gang for alle i henhold til lov nr.
179 af 7. juni 1958 om fordelingen af visse fra udlandet modtagne
erstatninger, for så vidt erstatningerne udredes for legemsskade eller
krænkelse af den personlige frihed.
n) (Ophævet)
o) Beløb, der hidrører fra udbetaling af beboerindskud
(boligandele eller boligindskud) samt indekstillæg hertil, for så
vidt indskuddet vedrører lejligheder, der omfattes af de i lov om
almene boliger m.v. fastsatte regler om almen boligvirksomhed.
p) Børnetilskud, forskudsvis udbetaling af børnebidrag og
af særlige bidrag som nævnt i § 10, stk. 1, 5. pkt.,
§ 10 a, § 10 b og § 11, 4. pkt., samt overgangsbeløb
efter § 28 i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af
børnebidrag.
r) Udetillæg, hjemflytningstillæg og
bosættelsespenge, som oppebæres af danske statsborgere, der af
den danske stat er udsendt til tjeneste uden for riget, samt andre lignende
ydelser, der tjener til dækning af merudgifter som følge af
tjenesten i udlandet. Beløb, der af EU-Kommissionen er udbetalt til
personer, der af den danske stat er udstationeret til midlertidig tjeneste
ved EU-Kommissionen til dækning af merudgifter i forbindelse med
udstationeringen.
s) Naturalydelser og kostpenge, der ydes værnepligtige i
forsvaret og civilforsvaret i den periode, der er fastsat som den
første samlede tjenestetid, samt frivilligt personel i den periode,
der er fastsat som uddannelsestid. Det samme gælder naturalydelser og
kostpenge, der ydes ved aftjening af civil værnepligt.
t) Erstatninger, der udredes i henhold til forligsaftale af 5. november
1969 mellem det svenske aktieselskab Astra og repræsentanter for
neurosedynskadede børn.
u) Statslig godtgørelse til HIV-smittede personer eller disses
efterladte, når godtgørelsen ydes i sammenhæng med, at de
pågældende er blevet behandlet ved danske sygehuse eller er
smittet af personer, der er blevet behandlet ved danske sygehuse, samt
støtte, der udbetales af Blødererstatningsfonden, til
blødere, der efter behandling med blodprodukter ved danske sygehuse er
blevet konstateret HIV-smittede, eller til disses efterladte.
v) Hæderspriser, der udbetales i henhold til Nobelstiftelsens
Grundstadgar, samt hæderspriser ydet som et uansøgt
engangsbeløb af mellemstatslige organisationer og institutioner, hvori
Danmark deltager eller er medlem, når hædersprisen udelukkende
har karakter af en anderkendelse af modtagerens fortjenester.
w) (Ophævet)
x) Engangsbeløb, der udbetales til den erstatningsberettigede
efter § 32, stk. 7 eller 8, eller § 36, stk. 4 eller 5, i
lov om sikring mod følger af arbejdsskade.
y) Præmie efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
§ 74 k eller § 75 c, stk. 10-13.
z)5) Ydelser til en person fra en
fond, stiftelse, forening m.v., som er godkendt af socialministeren, og hvis
formål er at støtte socialt eller sygdomsbekæmpende
arbejde. Ydelser fra en fond m.v., der overstiger 10.000 kr. inden for et
kalenderår, medregnes dog til den skattepligtige indkomst med den del
af værdien, der overstiger 10.000 kr.
æ) Eftergivet studiegæld efter kapitel 3 i lov om tilskud
til afvikling af studiegæld og om eftergivelse af studiegæld samt
for meget udbetalt uddannelsesstøtte, der eftergives efter lov om
statens uddannelsesstøtte.
ø) Elevstøtte ydet i henhold til lov om
folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og
håndarbejdsskoler til personer, som, når støtten modtages,
opfylder aldersbetingelsen efter lov om social pension for at modtage
folkepension, som modtager eller får forskud på
førtidspension, eller som modtager invaliditetsydelse med bistands-
eller plejetillæg.
å) Bidrag efter lov om hjemmeservice.
§ 7 A.6)
Følgende ydelser, som en arbejdsgiver giver sine ansatte, skal
ikke medregnes til den ansattes skattepligtige indkomst:
1) Værdien af den ret, som et selskab giver de ansatte til at
købe eller tegne aktier eller andelsbeviser i selskabet. Det er en
betingelse, at værdien af denne ret ikke overstiger 10 pct. pr.
år af den ansattes løn. Det er endvidere en betingelse, at der
ikke kan ske overdragelse, pantsætning eller anden råden over
aktierne m.v. før 5 år efter udløbet af det
kalenderår, hvor erhvervelsen har fundet sted. Ved senere
afståelse anses aktierne m.v. for anskaffet til den pris, som den
ansatte har erhvervet dem for. Uanset aktieavancebeskatningslovens
bestemmelser anses selskabets øvrige aktionærer ikke for at have
afstået tegningsretter til aktier, der tildeles den ansatte efter denne
bestemmelse.
2) Værdien af udbytteandele eller lignende, som et selskab
udlodder til de ansatte i form af aktier. Indkomstskattefritagelsen omfatter
højst en udlodning på 8.000 kr. årligt til hver ansat. Det
er endvidere en betingelse, at der ikke kan ske overdragelse,
pantsætning eller anden råden over aktierne m.v. før 7
år efter udløbet af det kalenderår, hvor erhvervelsen har
fundet sted. Det er endvidere en betingelse, at de udloddede aktier har
mindst samme stemmeværdi som de aktier i selskabet, der har
størst stemmeværdi. Sidstnævnte betingelse gælder
dog ikke for selskaber, der står i koncernforbindelse med en fond, jf.
aktieselskabslovens § 2, stk. 1 og 2. Selskabet kan ved opgørelsen af
sin skattepligtige indkomst fratrække de udloddede udbytteandele som
driftsudgift.
3) Værdien af udbytteandele eller lignende, som udloddes i form
af obligationer udstedt af arbejdsgivere. Hvis værdien for en eller
flere af de ansatte overstiger 1.800 kr., skal arbejdsgiveren for den ansatte
inden udløbet af en af skatteministeren fastsat frist til statskassen
indbetale en afgift på 45 pct. af det beløb, hvormed ydelsens
værdi overstiger 1.800 kr. Det er en betingelse, at der ikke kan ske
overdragelse, pantsætning eller anden råden over obligationerne
m.v. før 5 år efter udløbet af det kalenderår, hvor
erhvervelsen har fundet sted. Det er endvidere en betingelse, at
værdien af obligationen inklusiv afgift efter 2. pkt. ikke må
overstige 10 pct. af den ansattes løn. Virksomheden kan både
fradrage værdien af de udloddede obligationer og en eventuel afgift
efter 2. pkt. som driftsomkostning ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst.
Stk. 2. Det er en betingelse for skattefritagelse efter
stk. 1, at adgangen til at erhverve aktier eller obligationer står
åben for alle ansatte i virksomheden. Begrænsninger, der er
fastsat efter almene kriterier, kan dog anerkendes. Det er endvidere en
betingelse, at de ansatte på erhvervelsestidspunktet er ansat i uopsagt
stilling i virksomheden. Det gælder dog ikke for medarbejdere, der er
ansat på erhvervelsestidspunktet, men som på grund af alder er
opsagt til pensionering. Endvidere kan ordningerne efter stk. 1 omfatte
medarbejdere, som er opsagt på erhvervelsestidspunktet på grund
af virksomhedens aktivitet, men som forventes genansat
(sæsonarbejdere). For ordninger omfattet af stk. 1, nr. 1 og 2,
gælder det endvidere, at medarbejderaktierne skal have samme
rettigheder som selskabets øvrige aktier af samme klasse. Som ansatte
i et selskab medregnes også ansatte i dette selskabs datter- og
datterdatterselskaber, herunder disses udenlandske filialer.
Stk. 3. Stk. 1, nr. 1, 3. pkt., og nr. 2, 3. pkt.,
gælder ikke ansatte, der hverken er eller inden for de seneste 2
år før tildelingen har været omfattet af kildeskattelovens
§ 1 eller kildeskattelovens § 2 af den indkomst, der ligger til grund for den
ansattes deltagelse i medarbejderaktieordningen.
Stk. 4. Afhænder et selskab aktier m.v. af dets
egen beholdning til de ansatte, skal selskabet opgøre en avance eller
et tab svarende til forskellen mellem aktiernes handelsværdi på
afhændelsestidspunktet og den kursværdi, hvortil selskabet har
erhvervet aktierne, efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven.
Stk. 5. Selskabet kan, når det afhænder
aktier m.v. af dets egen beholdning til de ansatte, ved opgørelsen af
sin skattepligtige indkomst fratrække forskellen mellem
handelsværdien på afhændelsestidspunktet og den
kursværdi, medarbejderne erhverver aktierne til, som driftsudgift.
Stk. 6. Af den i stk. 1, nr. 3, omhandlede afgift
tilfalder 1/3 den kommune, hvortil den afgiftspligtige svarer kommuneskat
efter § 2 i lov om kommunal indkomstskat ved begyndelsen af det
kalenderår, hvori udbytteandelen er udredet. Er den afgiftspligtige
ikke pligtig at svare kommuneskat som nævnt i 1. pkt., tilfalder
andelen af afgiften den kommune, hvori ansættelsen til statsskat finder
sted. Den kommunale andel af afgiften afregnes efter lov om kommunal
indkomstskat. Ved eventuel nedsættelse af afgiften eller ved delvis
uerholdelighed fordeles reduktionen forholdsmæssigt på de
statskassen og kommunen tilfaldende andele af afgiften. Afgiftsbeløbet
er den ansattes indkomstopgørelse uvedkommende.
Stk. 7. Det er betingelse for skattefritagelse efter stk.
1, at oplysninger herom forsynet med en attestation fra virksomhedens revisor
om rigtigheden af de afgivne oplysninger indsendes til de statslige told- og
skattemyndigheder, hvor selskabet er hjemmehørende, senest den 20.
januar i året efter udlodning m.v. efter stk. 1, eller hvis denne dag
er en lørdag eller søndag, senest den følgende mandag.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler herom.
§ 7 B. Beløb, som Garantifonden for
indskydere og investorer udbetaler til et institut som fastsat i lov om en
garantifond for indskydere og investorer § 3 til hel eller delvis
udligning af en regnskabsmæssig underbalance i forbindelse med
overdragelse af aktiver og passiver fra et institut til et andet institut,
medregnes ikke til den skattepligtige indkomst. Den del af underbalancen, der
er dækket af et tilskud eller en garanti fra Garantifonden for
indskydere og investorer, kan derefter ikke anses for en del af det
overtagende instituts anskaffelsessum for de overtagne aktiver.
Stk. 2.
Såfremt Garantifonden for indskydere og
investorer har udbetalt beløb omfattet af stk. 1 eller stillet
garanti, der kan føre til udbetaling af beløb omfattet af
stk. 1, og et overdragende institut omfattet af stk. 1
påbegynder ny aktivitet, kan et underskud for tidligere
indkomstår ikke føres til fradrag i den skattepligtige indkomst
for det pågældende indkomstår eller senere
indkomstår, ligesom underskud for det pågældende
indkomstår ikke kan føres til fradrag i den skattepligtige
indkomst for senere indkomstår.
§ 7 C. Tilskud efter lov om statstilskud til
produktudvikling samt beløb, der efter lov om »Fondet til fremme af
teknisk og industriel udvikling« ydes i form af tilskud eller
gældsnedskrivning, medregnes ikke til den skattepligtige indkomst.
§ 7 D.7) Ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst behandles medfinansiering
som nævnt i § 2, stk. 9, 1. og 2. pkt., og lån som
nævnt i § 2, stk. 9, 3. pkt., i lov om VækstFonden som
lån.
§ 7 E. Tilskud ydet i henhold til § 16,
stk. 1, i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og
bymiljøer til bygningsarbejder på fredede og
bevaringsværdige bygninger medregnes ikke til modtagerens
skattepligtige indkomst. Det samme gælder andre offentlige tilskud, der
ydes til samme formål. Den del af udgifterne til bygningsarbejder, som
dækkes af tilskudsbeløbet, kan ikke fradrages ved
indkomstopgørelsen eller medregnes ved opgørelsen af grundlaget
for skattemæssige afskrivninger og medregnes ikke til
anskaffelsessummen ved opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste
eller tab ved afståelse af ejendommen.
Stk. 2.
Hvis der til et bygningsarbejde på en
fredet eller bevaringsværdig bygning er ydet offentligt tilskud, der
omfattes af bestemmelsen i stk. 1, kan Ligningsrådet tillade, at
andre tilskud, der ydes til det samme bygningsarbejde, skattemæssigt
behandles efter reglerne i stk. 1.
§ 7 F. Til den skattepligtige indkomst medregnes
ikke:
1) boligstøtte ydet efter lov om individuel boligstøtte
samt efter § 19 i lov om boliger for ældre og personer med
handicap,
2)8) ydelsesbidrag og
ydelsesstøtte efter lov om byfornyelse § 62, stk. 1 og 2,
erstatning efter lov om byfornyelse § 62, stk. 3, støtte
efter lov om byfornyelse § 134, stk. 1, godtgørelse efter
lov om byfornyelse § 145, stk. 3, § 148, § 149,
§ 150, § 151, stk. 2 og 5, og § 153, stk. 1 og 3,
tilskud efter lov om byfornyelse § 154, stk. 1, og § 161,
stk. 1, godtgørelse efter lov om byfornyelse § 168,
stk. 4 og 5, og tilskud efter lov om byfornyelse § 169,
stk. 1, og § 174, stk. 4,
3) tilskud efter lov om statstilskud til omstilling af ældre
boliger til kraftvarme,
4) tilskud efter lov om statstilskud til energibesparende
foranstaltninger i pensionisters boliger,
5) tilskud efter lov om statstilskud til omstilling af elopvarmede
bygninger,
6) tilskud, som i medfør af § 9, stk. 2, i lov om
jordfordeling mellem landejendomme ydes til udgifter, som afholdes af
lodsejerne,
7) tilskud til bygningsejere til installationsarbejder som nævnt
i § 4, stk. 1, nr. 1, i lov om Elsparefonden,
8) tilskud til forbrugere ved køb af nye energieffektive
apparater og udstyr som nævnt i § 4, stk. 1, nr. 3, 2. pkt.,
i lov om Elsparefonden,
9) beløb, der i henhold til miljølovgivningen udbetales
af det offentlige til oprensning m.v. af forurenede ejendomme,
10) beløb, der udbetales af Oliebranchens Miljøpulje i
henhold til aftale af 21. december 1992 til oprensning m.v. af forurenede
ejendomme,
11) tilskud til forbrugere ved køb af nye energieffektive
produkter samt installation af disse som nævnt i § 1, stk. 2,
nr. 2, i lov om statstilskud til produktrettede energibesparelser.
12)9) Beløb, som sælgeren
af en fast ejendom betaler til køberen til hel eller delvis
dækning af præmie for ejerskifteforsikring i medfør af
§ 2, stk. 3, i lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast
ejendom m.v.
Stk. 2.
Den del af udgifterne, som svarer til tilskud m.v.,
der er skattefri efter stk. 1, kan ikke fradrages ved
indkomstopgørelsen eller medregnes ved opgørelsen af grundlaget
for skattemæssige afskrivninger og medregnes ikke til
anskaffelsessummen ved opgørelse af skattepligtig fortjeneste eller
tab ved afståelse af fast ejendom.
Stk. 3.
Tilskud, der er ydet til nedsættelse af
lejeforhøjelsen i henhold til lov om privat byfornyelse § 6 a
eller i henhold til lov om byfornyelse § 106, skal ikke medregnes til
lejerens skattepligtige indkomst.
Stk. 4.
Kompensation i henhold til lov om statstilskud til
fremme af tilslutning til kulkraftvarme skal ikke medregnes til forbrugerens
skattepligtige indkomst. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse for den
del af udgifterne, som svarer til kompensation, som er skattefri efter 1.
pkt.
§ 7 G. Til den skattepligtige indkomst medregnes
ikke udlodning af beløb fra en andelsboligforening til andelshaverne,
i det omfang beløbet hidrører fra et tilskud i henhold til
byfornyelses- og boligforbedringslovens § 56, stk. 1, eller
saneringslovens § 64 c eller lov om byfornyelse § 161,
stk. 1.
§ 7 H. (Ophævet)
§ 7 I. Beløb, der af staten udbetales som
inflationsgaranti i forbindelse med Danmarks Skibskreditfonds udstedelse af
indeksregulerede obligationer til finansiering af ny- og ombygning af skibe,
er skattefri for låntager.
§ 7 J. Afdragsbidrag, der efter § 13 i lov om
refinansiering af realkreditlån m.v. i landbrugsejendomme og §§ 2
b-d i lov om indeksregulerede realkreditlån af staten ydes til
jordbrugslån, er skattefri for låntager. Afdragsbidrag ydet i
henhold til § 6, stk. 1, jf. stk. 3, i lov nr. 850 af 20.
december 1989 om Dansk Landbrugs Realkreditfond er ligeledes skattefri for
låntager.
§ 7 K.10)
Legater, som er betinget af, at de anvendes til studierejser i
udlandet, Færøerne eller Grønland, medregnes ikke ved
indkomstopgørelsen for modtageren, i det omfang de medgår til
dækning af sædvanlige udgifter til rejse mellem Danmark og
studiestedet. Legater bortset fra stipendium og legater m.v. efter stk. 3 og
4, som er betinget af, at de anvendes til studierejser i udlandet,
Færøerne eller Grønland, medregnes ikke ved
indkomstopgørelsen for modtageren, i det omfang de medgår til
dækning af sædvanlige omkostninger til logi, kost og
småfornødenheder på studiestedet, jf. stk. 2.
Stk. 2.10) Ved befordring i egen bil eller
motorcykel beregnes beløbet for sædvanlige udgifter til rejse
på grundlag af satsen, som Ligningsrådet fastsætter efter §
9 C, stk. 1, i stedet for de faktiske udgifter. For sædvanlige
omkostninger til logi, kost og småfornødenheder på
studiestedet i udlandet kan satserne i § 9 A, stk. 2, anvendes i stedet for
de faktiske udgifter. Standardsatserne i § 9 A, stk. 2, til dækning af
omkostninger til kost og småfornødenheder kan kun benyttes i de
første 12 måneder af opholdet på studiestedet.
Stk. 3.
11) Stipendium
til ph.d.-uddannelse efter lov om statens uddannelsesstøtte, afsnit
II, som en ph.d.-studerende oppebærer under studieophold i udlandet,
Færøerne eller Grønland, er indkomstskattefri for den
dels vedkommende, der ikke overstiger et grundbeløb på 8.500 kr.
pr. måned, når studierne sker som et led i en ph.d.-uddannelse.
Indkomstskattefrihed i samme omfang gælder for legater til
ph.d.-studerende efter 1. pkt., der er betinget af, at de anvendes til
studieophold i udlandet, Færøerne eller Grønland.
Stk. 4.
11) Beløb bortset fra stipendium
efter stk. 3, der udbetales til en ph.d.-studerende efter afsnit II i
lov om statens uddannelsesstøtte af den pågældendes
uddannelsesinstitution, og som anvendes til studieophold i udlandet, er
indkomstskattefri, i det omfang beløbet ikke overstiger de efter
stk. 2 fastsatte beløb for sædvanlige meromkostninger ved
opholdet på studiestedet reduceret med den indkomstskattefri del af
stipendium efter stk. 3.
Stk. 5.
Legater til dækning af dokumenterede udgifter i
forbindelse med studierejsen i udlandet, Færøerne eller
Grønland er indkomstskattefri, når de udgifter, der
dækkes, er betaling af undervisning, deltagerafgifter og lign.,
herunder betaling for kurser i studiestedets sprog.
Stk. 6.
Legater er indkomstskattefri, såfremt de er
betinget af, at de anvendes til dækning af omkostninger ved
videnskabelige arbejder, herunder en højere uddannelsesinstitutions
udgifter til ph.d.-studerendes studier.
Stk. 7.
Legater er indkomstskattefri, når de ydes til en
stipendiat under midlertidigt ophold her i landet, såfremt
stipendiaten, når denne påbegynder opholdet her i landet,
både var statsborger og hjemmehørende i et udviklingsland.
Ligningrådet fastsætter, hvilke lande der efter denne bestemmelse
skal anses for udviklingslande.
Stk. 8.
Stipendier i øvrigt efter lov om statens
uddannelsesstøtte er ikke indkomstskattefri.
Stk. 9.
11) Udgifter, som dækkes af et
indkomstskattefri legat som nævnt i stk. 1, 5, 6 og 7, kan ikke
fradrages eller afskrives i den skattepligtige indkomst. Skattefriheden for
ellers skattefri godtgørelser bortfalder, i det omfang udgifterne kan
dækkes af den skattefri del af legater. Udgifter i forbindelse med
studier uden for landet for ph.d.-studerende efter afsnit II i lov om statens
uddannelsesstøtte kan ikke fradrages, ud over hvad der følger
af stk. 3 og 4. Skattefriheden for ellers skattefri stipendier efter lov
om statens uddannelsesstøtte bortfalder, i det omfang det skattefri
beløb efter stk. 3 kan dækkes af den indkomstskattefri del
af andre legater.
Stk. 10.
11) Grundbeløbet i stk. 3
reguleres efter personskattelovens § 20.
§ 7 L.12)
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes ikke
beregnede bidrag omfattet af indeholdelsespligten i § 11, stk. 9, i lov om en
arbejdsmarkedsfond for personer, der er omfattet af bidragspligten efter
lovens § 7, stk. 1, jf. § 8, stk. 1.
Stk. 2.
Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse
på beregnet pensionsopsparing opkrævet efter § 17 b,
stk. 1, og § 17 f, stk. 1, og indbetalt pensionsopsparing
efter § 17 b, stk. 4, og § 17 f, stk. 3, i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. dog 2. og 3. pkt. Der bortses ikke
fra beregnet pensionsopsparing, der udbetales i medfør af samme lovs
§ 17 c, stk. 5, 2. pkt., § 17 d, stk. 3, og § 17 h,
stk. 4, 2. pkt. Såfremt de statslige told- og skattemyndigheder i
medfør af § 17 b, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension ikke foretager opkrævning af restbeløb
eller udbetaling af overskydende beløb i forbindelse med ændring
af den skattemæssige årsopgørelse for 1998, bortses alene
fra de beregnede beløb i de skattemæssige
årsopgørelser, som dannede grundlag for godskrivning på
særskilte konti i Arbejdsmarkedets Tillægspension.
§ 7 M. Godtgørelser, der af en forening
udbetales til ulønnede bestyrelsesmedlemmer eller til frivillige,
ulønnede medhjælpere, der yder bistand som led i foreningens
skattefri virksomhed, er skattefri for modtageren. Skattefriheden er betinget
af, at godtgørelsen udbetales til dækning af udgifter, som
modtageren afholder på foreningens vegne, samt at godtgørelsen
ikke overstiger satser, der fastsættes af Ligningsrådet.
Stk. 2.
Godtgørelser, der udbetales af
hjemmeværnet til frivilligt ulønnet personel, der deltager i
hjemmeværnets virksomhed, er skattefrie for modtageren, når
godtgørelsen ikke overstiger satser, der fastsættes af
Ligningsrådet.
§ 7 N.13)
(Ophævet)
§ 7 O.14)
Skattepligtige personer skal ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst medregne følgende indkomster efter reglerne i
stk. 2:
1) Gave- og legatbeløb, der er ydet som et engangsbeløb
af offentlige midler, legater, kulturelle fonds og lignende her i landet
eller i udlandet, når gaven eller legatet udelukkende har karakter af
en anerkendelse af modtagerens fortjenester, jf. dog § 7, litra v.
2) Beløb efter § 16 G, der ved en pensionsordnings
opløsning eller bortfald tilfalder arbejdsgiveren, når denne i
sin skattepligtige indkomst har fradraget de af arbejdsgiveren
præsterede tilskud til ordningen, medmindre beløbet beskattes
efter pensionsbeskatningslovens § 24.
3) Vederlag for afløsning af pensionstilsagn, der ikke er
afdækket i et pensionsinstitut, jf. afskrivningslovens § 40,
stk. 9, jf. stk. 3.
4) Den skattepligtiges indkomst i et indkomstår fra et af den
skattepligtige udført opfinderarbejde, arbejde af litterær
karakter, skabende kunstnerisk eller videnskabelig karakter, som efter at
være nedsat med arbejdsmarkedsbidrag overstiger et
sammenligningsbeløb. Arbejdet må ikke være udført i
ansættelsesforhold. Indkomsten må ikke hidrøre fra
stipendier eller legater. Sammenligningsbeløbet opgøres som 25
pct. af gennemsnittet af den pågældendes indkomst, jf. 6.-10.
pkt., i de 3 år, der ligger umiddelbart forud for det år, hvori
de i 1. pkt. nævnte indtægter erhverves. Hvis den øvrige
indkomst i det år, hvori den i 1. pkt. nævnte indkomst erhverves,
er mindre end det anførte gennemsnit, forhøjes
sammenligningsbeløbet med forskellen. Indkomsten i hvert af de tre
år, der indgår i gennemsnitsberegningen, opgøres som
indkomstårets skattepligtige indkomst. Hvis den skattepligtige anvender
virksomhedsordningen, forhøjes den skattepligtige indkomst med
virksomhedsindkomsten, jf. virksomhedsskattelovens § 6, hvis denne er
positiv, eller nedsættes, hvis denne er negativ. Forhøjelsen
skal dog ikke ske med virksomhedsindkomst, som i et af de tre år er
overført til skattepligtig indkomst. Hvis den skattepligtige foretager
henlæggelser til konjunkturudligning, jf. virksomhedsskattelovens § 22
b, forhøjes den skattepligtige indkomst med disse. Forhøjelsen
sker dog ikke med henlæggelser, der er hævet i et af de tre
år. Den øvrige indkomst i det år, hvori den i 1. pkt.
nævnte indkomst erhverves, opgøres uden hensyn til denne
indkomst, men i øvrigt på grundlag af den skattepligtige
indkomst med regulering for virksomhedsindkomst og henlæggelser til
konjunkturudligning.
5) Dusører og belønninger for indsats for at redde
mennesker eller medvirken til at opklare en forbrydelse, når de
pågældende indsatser ikke hører til den
pågældendes erhverv.
Stk. 2.
Af den del af summen af de i stk. 1 nævnte
indkomster, der overstiger et grundbeløb på 7.900 kr., medregnes
85 pct. til den skattepligtige indkomst. Grundbeløbet reguleres efter
personskattelovens § 20.
§ 7 P. (Ophævet)
§ 7 Q.15)
Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke:
1) Godtgørelse efter § 33 A i skattestyrelsesloven.
2) Beløb, som betales til en godtgørelsesberettiget
person efter skattestyrelseslovens kapitel 3 A til dækning af dennes
udgifter til sagkyndig bistand m.v. Det gælder dog ikke, i det omfang
beløbet med tillæg af omkostningsgodtgørelsen og andre
godtgjorte udgifter overstiger personens samlede udgifter til sagkyndig
bistand m.v. i sagen, eller i det omfang beløbet ikke må anses
for ydet som følge af yderens retlige interesse i sagen.
Stk. 2.15) Beløb, som er nævnt i
stk. 1, nr. 2, kan ikke fradrages i den skattepligtige indkomst, medmindre
yderen er en fond eller forening m.v., der efter lovgivningens almindelige
regler har fradrag for udlodninger eller uddelinger. Ydes beløbet som
led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om personligt
arbejde i øvrigt til dækning af modtagerens udgifter til
sagkyndig bistand m.v., og fradrager arbejdsgiveren m.v. beløbet i sin
skattepligtige indkomst, medregnes beløbet til modtagerens
skattepligtige indkomst.
Stk. 3.
15) Udgifter til bistand i skattesager
kan ikke fradrages ved indkomstopgørelsen. I øvrigt kan
udgifter, hvortil der kan ydes godtgørelse efter kapitel 3 A i
skattestyrelsesloven, ikke fradrages ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst.
§ 7 R. Renter, udbytter efter § 16 A,
afståelsessummer efter § 16 B, gevinst og tab som omhandlet i
kursgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven samt gevinst og tab, der
skyldes kursændringer på beholdninger af værdipapirer, i
forbindelse med en opsparingsordning, som er oprettet i henhold til lov om
boligopsparing, skal ikke medregnes i den skattepligtige indkomst.
Stk. 2.
Der skal ske genbeskatning efter stk. 3 i
følgende tilfælde:
1) Ved udbetaling af indeståendet, uden at de frigivne
beløb skal anvendes til formål som nævnt i § 2 i lov
om boligopsparing.
2) Efter udløbet af 10-års-perioden, jf. § 4,
stk. 2, i lov om boligopsparing.
3) Ved opsparerens konkurs, jf. § 5, stk. 3, i lov om
boligopsparing.
4) Når det opsparede beløb frigives på grund af
opsparerens død, jf. § 5, stk. 4, i lov om
boligopsparing.
5) Når det opsparede beløb frigives under skifte af
ægtefællers fællesbo, jf. § 5, stk. 4, i lov om
boligopsparing.
6) Når opsparerens skattepligt efter kildeskattelovens § 1
ophører som følge af fraflytning til udlandet, jf. § 5,
stk. 3, i lov om boligopsparing.
7) Når opspareren bliver hjemmehørende i en fremmed stat,
Færøerne eller Grønland efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, jf. § 5, stk. 3, i lov om
boligopsparing.
Stk. 3.
I tilfælde som nævnt i stk. 2
medregnes renter, udbytter efter § 16 A, afståelsessummer efter
§ 16 B, gevinst og tab som omhandlet i kursgevinstloven og
aktieavancebeskatningsloven, gevinst og tab, der skyldes kursændringer
på beholdninger af værdipapirer, samt et tillæg i den
skattepligtige indkomst efter reglerne i personskattelovens § 4,
stk. 1, nr. 1, for det indkomstår, hvori en
genbeskatningssituation er indtrådt. Tillægget udgør 5
pct. af beløbet angivet i stk. 1 for hvert år fra
udløbet af de indkomstår, hvori tilskrivning eller realisation
er sket, og indtil udløbet af det indkomstår, hvori
genbeskatningssituationen er indtrådt. Beløbet efter 1. pkt. kan
dog ikke være negativt.
§ 7 S.16)
Tilskud, der ydes af Banestyrelsen til foranstaltninger til
begrænsning af støj fra jernbaner, medregnes ikke til den
skattepligtige indkomst.
Stk. 2. Tilskud, der ydes af Vejdirektoratet eller af
andre offentlige myndigheder til foranstaltninger til begrænsning af
støj fra veje, medregnes ikke til den skattepligtige indkomst.
Stk. 3. Hvis der til foranstaltninger til
begrænsning af støj er ydet offentligt tilskud, der omfattes af
bestemmelserne i stk. 1 eller stk. 2, behandles andre tilskud, der ydes til
de samme foranstaltninger, skattemæssigt efter reglerne i stk.1 eller
stk. 2.
Stk. 4. Den del af udgifterne til foranstaltninger til
begrænsning af støj, som dækkes af tilskudsbeløb
efter stk. 1-3, kan ikke fradrages ved indkomstopgørelsen eller
medregnes ved opgørelsen af grundlaget for skattemæssige
afskrivninger og medregnes ikke til anskaffelsessummen ved opgørelsen
af den skattepligtige fortjeneste eller tab ved afståelse af
ejendommen.
§ 7 T.17)
Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke udbetalinger m.v. fra
stater, fonde, organisationer m.v., såfremt de er udbetalt som
følge af nazistiske overgreb mod personer under Anden
Verdenskrig.
§ 7 U.18)
Gaver, godtgørelser og gratialer fra den skattepligtiges
arbejdsgiver, der ydes i forbindelse med en medarbejders fratræden af
stilling eller i forbindelse med arbejdsgiverens eller medarbejderens
jubilæum, medregnes til den skattepligtige indkomst med det
beløb, hvormed de samlede erhvervelser i løbet af
indkomståret overstiger 8.000 kr., jf. dog stk. 2-4 og § 31. Det er en
forudsætning for skattefriheden, at den skattepligtige person, der
modtager gaven, godtgørelsen eller gratialet, er ansat som
lønmodtager i den virksomhed, der foretager udbetalingen. Reglen i 1.
pkt. gælder ikke, i det omfang beløbet træder i stedet
for, hvad modtageren ville have oppebåret i indtægt af stillingen
for tiden efter fratrædelsen og indtil det tidspunkt, til hvilket
modtageren kunne være opsagt i henhold til sin kontrakt eller
lovgivningens almindelige regler.
Stk. 2. For fratrædelsesgodtgørelser er det
en betingelse for skattefriheden efter stk. 1, at
1) den skattepligtige person, der modtager godtgørelsen,
fuldstændig ophører med at være ansat i den udbetalende
virksomhed, og at
2) godtgørelsesbeløbet udbetales i tidsmæssig
tilknytning til fratrædelsen.
Stk. 3. For gaver og gratialer, der udbetales i anledning
af en medarbejders jubilæum i virksomheden, er det en betingelse for
skattefriheden efter stk. 1, at ansættelsen har bestået i 25, 35
eller et større antal år deleligt med 5.
Stk. 4. For gaver og gratialer, der ydes i forbindelse
med en virksomheds jubilæum, er det en betingelse for skattefriheden
efter stk. 1, at
1) virksomheden har bestået i 25 år eller i et antal
år, der er deleligt med 25, og at
2) virksomheden beløbsmæssigt udbetaler det samme
jubilæumsgratiale til samtlige fuldtidsansatte medarbejdere og en
forholdsmæssig andel heraf til deltidsansatte medarbejdere.
§ 7 V.19)
For modtagere af uddelinger, som efter fondens eller foreningens valg
fradrages på de tidspunkter, hvor de enkelte rater forfalder, jf.
fondsbeskatningslovens § 4, stk. 3, 2. pkt., udskydes beskatningstidspunktet
for uddelingen tilsvarende.
§ 8. Ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst fradrages udgifter, som i forbindelse med den skattepligtiges
erhverv er afholdt til rejser, reklame og lignende med det formål at
opnå salg af varer og tjenesteydelser i det pågældende og
senere indkomstår.
Stk. 2.
Bestemmelserne i stk. 1 finder ikke anvendelse i
de tilfælde, hvor den skattepligtige indkomst opgøres som en
procentdel af en forenings formue efter reglerne i lov om indkomstbeskatning
af aktieselskaber m.v.
Stk. 3.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
fradrages:
a) løbende provisioner eller præmier for lån, som
den skattepligtige optager, eller for sikring af hans tilgodehavende,
b) præmier og lignende løbende ydelser for kaution for den
skattepligtiges gæld, og
c) stiftelsesprovisioner, engangspræmier og lignende
engangsydelser for lån, sikring af tilgodehavender eller kaution, som
nævnt under a) og b), såfremt løbetiden er mindre end 2
år.
Stk. 4.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
fradrages udgifter til repræsentation dog kun med et beløb
svarende til 25 pct. af de afholdte udgifter. Reglen i 1. pkt. omfatter dog
ikke den skattepligtiges udgifter til udenlandske forretningsforbindelsers
rejse og ophold, når udgifterne afholdes med det formål at
opnå salg af varer eller tjenesteydelser til udlandet.
§ 8 A. Ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst kan fradrages gaver, som det godtgøres, at giveren har ydet
til foreninger, stiftelser, institutioner m.v., hvis midler anvendes i
almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt
øjemed til fordel for en større kreds af personer. Det er en
forudsætning for fradrag, at gaven til den enkelte forening, stiftelse,
institution m.v. i det pågældende indkomstår har andraget
mindst 500 kr. Fradrag kan endvidere kun indrømmes for det
beløb, hvormed de gaver, som herefter kommer i betragtning, tilsammen
overstiger 500 kr. årligt, og det kan ikke udgøre mere end 5.000
kr.
Stk. 2.
Den i stk. 1 omhandlede fradragsret er betinget
af, at skatteministeren for det kalenderår, hvori gaven ydes, har
godkendt den pågældende forening m.v. som berettiget til at
modtage gaver med den virkning, at gavebeløbet kan fradrages ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i
stk. 1. Godkendelse kan første gang meddeles med virkning for
gaver ydet i kalenderåret 1960. Andragende om godkendelse for 1961 og
følgende kalenderår skal fremsættes inden den 1. oktober i
det kalenderår, for hvilket godkendelsen første gang skal have
virkning.
§ 8 B.20)
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan udgifter, som
afholdes til forsøgs- og forskningsvirksomhed i tilknytning til den
skattepligtiges erhverv, bortset fra udgifter til efterforskning efter
råstoffer, jf. stk. 2, efter den skattepligtiges valg enten fradrages
fuldt ud i det indkomstår, hvori de er afholdt, eller afskrives med
lige store årlige beløb over dette og de følgende 4
indkomstår. Det samme gælder udgifter til grundforskning, der
afholdes af en igangværende virksomhed. Hvis udgifter som nævnt i
1. pkt. er afholdt, før den skattepligtige påbegyndte erhvervet,
kan udgifterne først fradrages i det indkomstår, hvori erhvervet
er påbegyndt, eller afskrives som anført fra og med dette
indkomstår, medmindre der er tale om et aktie- eller anpartsselskab.
Skatteministeren kan dog tillade, at udgifterne fradrages eller afskrives som
anført før påbegyndelsen af erhvervet.
Stk. 2.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
kan fradrages udgifter, som afholdes til efterforskning efter råstoffer
i tilknytning til den skattepligtiges erhverv. Hvis udgifterne er afholdt,
før den skattepligtige påbegyndte erhvervet, afskrives de over
en årrække efter regler, der fastsættes af
skatteministeren. Det samme gælder, hvis udgifterne i det
indkomstår, hvori de er afholdt, overstiger 30 pct. af den
skattepligtiges overskud ved selvstændig erhvervsvirksomhed, opgjort
uden fradrag og afskrivning efter dette stykke, men med tillæg af
renteudgifter og valutakurstab og med fradrag af rente- og
udbytteindtægter, samt valutakursgevinst, som indgår i
opgørelsen af overskuddet. Ligningsrådet kan tillade, at
udgifter som omhandlet i 2. pkt. fradrages eller afskrives før
igangsættelsen af den erhvervsvirksomhed, hvorpå efterforskningen
tager sigte. Når omstændighederne taler derfor, kan
Ligningsrådet desuden tillade, at udgifter som omhandlet i 3. pkt.
fradrages på én gang.
Stk. 3.
Uanset stk. 1 og 2 kan udgifter til anskaffelse
af maskiner, inventar og lignende driftsmidler, skibe og fast ejendom kun
fradrages eller afskrives efter loven om skattemæssige afskrivninger
m.v.
§ 8 C.21)
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages
udlodninger efter lov om gevinstgivende spilleautomaters § 25, stk. 1,
1. pkt. Det samme gælder for overførsler efter lov om
gevinstgivende spilleautomaters § 25, stk. 1, 2. pkt.
§ 8 D. Ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst gives der ikke fradrag for udgifter til bestikkelse
som nævnt i straffelovens § 144 til en person, der er ansat,
udnævnt eller valgt til tjeneste eller hverv ved lovgivende,
administrative og dømmende organer, uanset om det er for Danmark,
Færøerne eller Grønland eller en fremmed stat, herunder
lokale myndigheder eller politiske underafdelinger, eller for en
international organisation, som er dannet af stater, regeringer eller andre
internationale organisationer.
§ 8 E. Ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst skal landbrugeres fradrag efter § 6, stk. 1, litra a, i
statsskatteloven for udgifter til bjærgning og opbevaring m.v. af halm
ikke begrænses under hensyn til, at halmen benyttes til fyring i
anlæg, som forsyner den private bolig med varme.
§ 8 F. Ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst kan skattepligtige personer, der driver selvstændig
erhvervsvirksomhed, selskaber, som er skattepligtige efter
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 a og 3 a-6, samt
§ 2, stk. 1, litra a, og fonde, som er skattepligtige efter
fondsbeskatningsloven, fradrage et beløb svarende til 25 pct. af de
fradrags- eller afskrivningsberettigede udgifter, som afholdes til
aktiviteter i tilknytning til grundforskning og anvendt forskning. Det er en
betingelse for ekstrafradraget, at den pågældende aktivitet efter
lov om godkendelse af visse forskningsaktiviteter på forhånd er
godkendt af forskningsministeren eller den, der bemyndiges dertil. Det er
endvidere en betingelse, at den pågældende aktivitet er afholdt
inden for det budget, som virksomheden opstiller med henblik på at
opnå godkendelse af forskningsministeren eller den, der bemyndiges
dertil.
Stk. 2.
Ekstrafradraget efter stk. 1 berører ikke
den skattepligtiges adgang til fradrag for driftsomkostninger og
afskrivninger efter skattelovgivningens almindelige regler. Der
indrømmes ikke ekstrafradrag for udgifter, for hvilke der gives
ekstrafradrag efter § 8 G, stk. 1 eller 2.
Stk. 3.
Ekstrafradraget efter stk. 1 gives kun for
udgifter til aktiviteter, der er godkendt inden udgangen af 1995.
§ 8 G.22)
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan selskaber, som
er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 e
og 3 a-6, samt § 2, stk. 1, litra a, og fonde, som er
skattepligtige efter fondsbeskatningsloven, fradrage et beløb svarende
til 25 pct. af de udgifter, som afholdes i tilknytning til den
skattepligtiges deltagelse i det fælleseuropæiske
forskningsprojekt Eureka eller i tilknytning til den skattepligtiges
deltagelse i EU-forskningsprojekterne Esprit, Brite eller Race. Det er en
betingelse for ekstrafradraget, at det pågældende
forskningsprojekt ved udgangen af indkomståret er godkendt som enten
Eureka-projekt af Teknologistyrelsen eller som Esprit-projekt, Brite-projekt
eller Race-projekt af Europa-Kommissionen. Det er endvidere en betingelse for
fradraget, at udgifterne er afholdt inden for det budget, som virksomheden
opstiller med henblik på at opnå godkendelse fra
Teknologistyrelsen, henholdsvis EU.
Stk. 2.
22) Ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst kan selskaber, som er skattepligtige efter
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 e og 3 a-6, samt
§ 2, stk. 1, litra a, og fonde, som er skattepligtige efter
fondsbeskatningsloven, fradrage et beløb svarende til 25 pct. af de
udgifter, som afholdes i tilknytning til den skattepligtiges deltagelse i det
fælleseuropæiske forskningsprojekt Eureka, i programmer under
Nordisk Industrifond, i EU-programmer i henhold til rammeprogrammet for
Fællesskabets aktioner inden for forskning og teknologisk udvikling
eller i EU-programmet Thermie. Det er en betingelse for ekstrafradraget, at
det pågældende forskningsprojekt på forhånd er
godkendt af industriministeren eller den, der bemyndiges dertil. Det er
endvidere en betingelse, at det pågældende forskningsprojekt ved
udgangen af indkomståret er godkendt enten som Eureka-projekt af
Erhvervsfremmestyrelsen, som projekt af Nordisk Industrifond eller som
EU-projekt af Europa-Kommissionen. Det er endelig en betingelse for
fradraget, at udgifterne er afholdt inden for det budget, som virksomheden
opstiller med henblik på at opnå godkendelse af
Erhvervsfremmestyrelsen, Nordisk Industrifond eller Europa-Kommissionen.
Stk. 3.
Ekstrafradraget efter stk. 1 og 2 berører
ikke den skattepligtiges adgang til fradrag for driftsomkostninger og
afskrivninger efter skattelovgivningens almindelige regler.
Stk. 4.
Ekstrafradraget efter stk. 1 ydes kun på
grundlag af udgifter, der er afholdt til projekter, der er godkendt inden
udgangen af 1989.
Stk. 5.
Ekstrafradraget efter stk. 2 ydes kun på
grundlag af udgifter, der er afholdt til projekter, der er godkendt inden
udgangen af 1995.
Stk. 6.
Industriministeren eller den, der bemyndiges dertil,
kan fastsætte nærmere regler for gennemførelsen af den i
stk. 2 nævnte forhåndsgodkendelse af projekter.
§ 8 H.22) Ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst kan selskaber, som er skattepligtige efter
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 e og 3 a-6, samt
§ 2, stk. 1, litra a, fradrage gaver, som det godtgøres at
selskabet har ydet til almenvelgørende eller på anden måde
almennyttige foreninger, stiftelser, institutioner m.v., der anvender deres
midler, herunder de modtagne ydelser, til forskning. Foreningerne,
stiftelserne og institutionerne skal være hjemmehørende her i
landet.
Stk. 2.
Fradrag efter stk. 1 er betinget af, at Danmarks
Forskningsråd for det kalenderår, hvori gaven ydes, har godkendt
den pågældende forening, stiftelse, institution m.v. som
berettiget til at modtage gaver med den virkning, at gavebeløbet kan
fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Rådets
afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 8 I. Ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst kan fradrages udgifter til undersøgelse af nye markeder med
henblik på etablering af en erhvervsvirksomhed eller udvidelse af en
bestående erhvervsvirksomhed.
Stk. 2.
Udgifter til undersøgelse af nye markeder, der
er afholdt før etableringen af en erhvervsvirksomhed, kan kun
fradrages efter stk. 1, hvis undersøgelsen er medvirkende til
etablering af erhvervsvirksomheden.
Stk. 3.
Udgifter efter stk. 1 og stk. 2 kan efter
den skattepligtiges valg enten fradrages fuldt ud i det indkomstår,
hvori udgifterne er afholdt, dog tidligst i det indkomstår, hvori
etableringen af erhvervsvirksomheden finder sted, eller afskrives med lige
store årlige beløb over dette og de følgende 4
indkomstår.
Stk. 4.
Udgifter til repræsentation kan kun fradrages
efter reglerne i § 8, stk. 4.
§ 8 J. Ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst kan fradrages udgifter til advokat og revisor, der er afholdt i
forbindelse med etablering af en erhvervsvirksomhed eller udvidelse af en
bestående erhvervsvirksomhed. Det samme gælder gebyrer til
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Stk. 2.
Udgifter, der er afholdt inden etableringen eller
udvidelsen af erhvervsvirksomheden, kan først fradrages i det
indkomstår, hvori etableringen eller udvidelsen af erhvervsvirksomheden
finder sted.
Stk. 3.
Udgifter, der må anses for tillæg til en
købesum eller et fradrag i en salgssum for et aktiv, kan ikke
fradrages efter stk. 1.
Stk. 4.
Udgifter, der er omfattet af § 8 N, kan ikke
fradrages efter stk. 1-3.
§ 8 K. Ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst kan udgifter, der afholdes til nyplantning af fredskov, fradrages
med indtil 20 pct. årligt. Overstiger udgifterne ikke 25.000 kr. pr.
år pr. ejendom, kan beløbet dog fradrages i det
indkomstår, hvori udgiften er afholdt. Såfremt ejendommen
sælges, eller det tilplantede areal ryddes efter brand, kan udgifter,
der endnu ikke er fradraget efter 1. pkt., fratrækkes i det
indkomstår, hvori salget eller rydningen sker. Det er en betingelse for
fradrag, at det tilplantede areal pålægges fredskovspligt efter
skovlovens bestemmelser herom, og at fredskovspligten tinglyses på
ejendommen. Udgifter til genplantning af skov kan fradrages straks.
Stk. 2.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
kan udgifter til plantning af træer, der er bestemt til
erhvervsmæssig anvendelse som juletræer eller pyntegrønt i
kort omdrift, samt frugttræer og frugtbuske fradrages med indtil 20
pct. årligt. Overstiger udgifterne ikke 25.000 kr. pr. år pr.
ejendom, kan beløbet dog fradrages i det indkomstår, hvori
udgiften er afholdt. Udgifter til genplantning i skov af træer, der er
bestemt til erhvervsmæssig anvendelse som juletræer eller
pyntegrønt, kan dog uanset 1. pkt. fradrages straks. Såfremt
ejendommen sælges, eller det tilplantede areal ryddes, kan udgifter,
der endnu ikke er fradraget efter 1. pkt., fratrækkes i det
indkomstår, hvori salget eller rydningen sker.
Stk. 3.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
kan udgifter, der afholdes til anlæg af læhegn samt supplerende
lægivende løvtræplantning, jf. lov om læhegn og
tilskud til læplantning, fradrages fuldt ud i den skattepligtige
indkomst i det indkomstår, hvori udgiften er afholdt. Tilskud til
læplantning ydet efter lov om læhegn medregnes i den
skattepligtige indkomst i samme indkomstår, hvori udgifter efter 1.
pkt. afholdes.
Stk. 4.
13) Anskaffelsessummer og
afståelsessummer for træer m.v. omfattet af stk. 1-3
omregnes til kontantværdi.
Stk. 5.
Stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse på
udgifter til plantning på lejet eller forpagtet jord. Det gælder
dog ikke adgangen til straksfradrag for udgifter, der ikke overstiger 25.000
kr. pr. år pr. ejendom, jf. stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 2.
pkt., samt adgangen til at fratrække udgifter, der endnu ikke er
fradraget ved salg af ejendommen, jf. stk. 1, 3. pkt., og stk. 2,
4. pkt. Ophører et leje- eller forpagtningsforhold, kan lejeren eller
forpagteren fratrække udgifter, der endnu ikke er fradraget efter
stk. 1 eller stk. 2, 1. pkt., i det år, hvori leje- eller
forpagtningsforholdet ophører.
Stk. 6.
Udgifter, der er fratrukket efter stk. 1-4,
medregnes ikke til anskaffelsessummen ved opgørelsen af skattepligtig
fortjeneste eller tab ved afståelse af fast ejendom.
Stk. 7.
Uanset stk. 1-3 kan udgifter til anskaffelse af
maskiner, inventar og lignende driftsmidler og fast ejendom kun fradrages
eller afskrives efter lov om skattemæssige afskrivninger m.v.
§ 8 L. (Ophævet)
§ 8 M.23)
For personer omfattet af § 7, stk. 1, litra c og e, og
§ 10 i lov om en arbejdsmarkedsfond fragår arbejdsmarkedsbidraget
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det
indkomstår, som bidraget vedrører. Det samme gælder for
personer omfattet af § 7, stk. 1, litra a, i samme lov, for hvilke
arbejdsgiveren ikke er indeholdelsespligtig af udbetalt løn, vederlag,
honorarer m.v. til den ansatte.
Stk. 2.
12) For personer omfattet af
kildeskattelovens § 1, der efter en eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst
ikke er hjemmehørende i en fremmed stat, Grønland eller
Færøerne, og som er omfattet af social sikringslovgivning i
udlandet, jf. § 7, stk. 3 eller 4, i lov om en arbejdsmarkedsfond,
fragår obligatoriske udenlandske sociale bidrag ved opgørelsen
af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, som bidraget
vedrører.
Stk. 3.
Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på
pensionsopsparing efter § 17 b, stk. 1, og § 17 f,
stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. dog 2. og 3.
pkt. Beregnet pensionsopsparing, der udbetales i medfør af samme lovs
§ 17 c, stk. 5, 2. pkt., § 17 d, stk. 3, og § 17 h,
stk. 4, 2. pkt., fragår ikke ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst. Såfremt de statslige told- og
skattemyndigheder i medfør af § 17 b, stk. 3, i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke foretager opkrævning af
restbeløb eller udbetaling af overskydende beløb i forbindelse
med ændring af den skattemæssige årsopgørelse for
1998, fragår alene de beregnede beløb i de skattemæssige
årsopgørelser, som dannede grundlag for godskrivning på
særskilte konti i Arbejdsmarkedets Tillægspension.
§ 8 N. Ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst kan fradrages udgifter i forbindelse med udarbejdelse af
forretningsplan, for hvilke der ydes tilskud efter § 2, stk. 2, i
lov om tilskud til iværksættere.
Stk. 2.
Ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst kan fradrages udgifter i forbindelse med ordningen med gratis
rådgivning før virksomhedsstart, i det omfang der ydes tilskud
efter § 2 i lov om erhvervsfremme.
§ 8 O. Skattepligtig kontanthjælp, der er
tilbagebetalingspligtig efter kapitel 12 i lov om aktiv socialpolitik,
fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det
indkomstår, hvori beløbet tilbagebetales.
§ 8 P. Fysiske personer, der ejer
vindmøller eller vindmølleandele, kan ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst én gang for alle vælge at medregne
indkomst ved vindmølledriften efter reglerne i stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Af den del af bruttoindkomsten fra
vindmølledriften, der overstiger 3.000 kr., medregnes 60 pct. til den
skattepligtige indkomst.
Stk. 3.
Såfremt bruttoindkomst ved
vindmølledriften medregnes til den skattepligtige indkomst efter
reglen i stk. 2, kan der ikke foretages fradrag for udgifter forbundet
med vindmølledriften, herunder afskrivninger.
Stk. 4.
Hvis den skattepligtige vælger at anvende
reglerne i stk. 2 og 3, anses vindmøllerne eller
vindmølleandelene for udelukkende benyttet til private
formål.
Stk. 5.
Hvis den skattepligtige vælger at medregne
indkomst fra vindmølledriften efter skattelovgivningens almindelige
regler i stedet for efter reglerne i stk. 2 og 3, anses
vindmøllerne eller vindmølleandelene for udelukkende
erhvervsmæssigt benyttet.
§ 9. Ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst for lønmodtagere fradrages udgifter i forbindelse med
udførelsen af det indtægtsgivende arbejde i det omfang, de
samlede fradragsberettigede udgifter overstiger et grundbeløb på
3.000 kr. Grundbeløbet på 3.000 kr. reguleres efter
personskattelovens § 20. Befordringsudgifter omfattet af § 9 B
eller statsskattelovens § 6, litra a, kan dog ikke fradrages ved
indkomstopgørelsen, jf. dog § 9 B, stk. 3.
Stk. 2.
24)
Begrænsningen af fradraget efter stk. 1 omfatter ikke
udgifter, som lønmodtagere kan fradrage efter § 9 B, stk. 3,
og §§ 9 C og 9 D, § 13 i denne lov eller § 49, stk. 1, og
§ 49 A, stk. 1, i lov om beskatningen af pensionsordninger m.v.
Udgifter, der er fradragsberettiget efter stk. 1, § 9 B, stk. 3, og §§ 9 C og
9 D, i forbindelse med udførelse af indtægtsgivende arbejde i
udlandet kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst for lønmodtagere, i det omfang de nævnte udgifter
overstiger den udenlandske lønindkomst, der skal medregnes i den
danske indkomstopgørelse.
Stk. 3.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
fradrages udgifter til repræsentation dog kun med et beløb
svarende til 25 pct. af de afholdte udgifter.
Stk. 4.
25) Udgifter, der
efter § 9 A, stk. 7, jf. § 9 A, stk. 2, eller Ligningsrådets anvisning
kan fradrages uden dokumentation for størrelsen, kan indgå i
opgørelsen af de samlede udgifter efter stk. 1 med de af
Ligningsrådet eller i § 9 A, stk. 2, fastsatte regler.
Stk. 5.25) Godtgørelse, der udbetales
af arbejdsgiveren for udgifter, som lønmodtageren påføres
som følge af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Dette
gælder dog ikke godtgørelse for rejseudgifter m.v. omfattet af §
9 A eller § 31, stk. 4, og befordringsudgifter omfattet af § 9 B eller § 31,
stk. 5. Godtgørelsen skal dog medregnes ved indkomstopgørelsen,
hvis den fragår i en forud aftalt bruttoløn. Skatteministeren
kan fastsætte nærmere regler om kontrol og administrationen af
godtgørelsesreglerne.
Stk. 6.25) Godtgørelser til hotelophold
og befordring, der ydes til lægdommere, vidner og personer, der efter
indkaldelse har afgivet forklaring til politiet i henhold til § 3 i
bekendtgørelse nr. 712 af 17. november 1987, medregnes ikke ved
indkomstopgørelsen.
Stk. 7.
25) Godtgørelse, der ydes for
udgifter til kost og logi i forbindelse med formidlet døgnophold
omfattet af § 49 i lov om social service samt godtgørelse for
midlertidigt ophold, familiepleje og lign. efter § 91 og § 93,
stk. 1, nr. 2, jf. stk. 2, 2. pkt., i lov om social service,
medregnes ikke ved indkomstopgørelsen. Dette gælder dog kun den
del af godtgørelsen, der ikke overstiger satser, som fastsættes
efter lovens § 50. Udgifter, der er godtgjort efter 1. pkt., kan ikke
fradrages ved indkomstopgørelsen. Reglerne i 1.-3. pkt. finder ikke
anvendelse, hvis formidlet døgnophold udøves som
selvstændig erhvervsvirksomhed.
§ 9 A.26)
Godtgørelser til dækning af rejseudgifter, der
påføres lønmodtageren, fordi lønmodtageren
på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted
ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl,
medregnes ikke ved indkomstopgørelsen, såfremt
godtgørelsen ikke overstiger satser, der er fastsat i stk. 2.
Stk. 2. Følgende satser kan anvendes til
dækning af udgifter til logi, kost og småfornødenheder i
stedet for de faktiske beløb:
1) Ved rejse med overnatning i Danmark eller i udlandet et
grundbeløb på 320 kr. pr. døgn til kost og
småfornødenheder. Ligningsrådet kan fra og med 1. januar
2001 forhøje satsen efter 1. pkt. med et grundbeløb på
100 kr. pr. døgn ved overnatning i lande, hvor leveomkostningerne er
væsentligt højere end i Danmark.
2) For turistchauffører med overnatning i udlandet 150 kr. pr.
døgn.
3) For turistchauffører med overnatning i Danmark 75 kr. pr.
døgn.
4) Ved rejser med overnatning i Danmark eller i udlandet et
grundbeløb på 137 kr. pr. døgn til logi, medmindre den
ansatte i sit hverv medvirker til transport af varer eller personer,
gør tjeneste om bord på skibe (herunder fiskerfartøjer),
arbejder på luftfartøjer, i fartøjer og installationer,
der anvendes i tilknytning til efterforskning og udnyttelse af
naturforekomster. Der kan ikke foretages afskrivninger i den skattepligtige
indkomst på driftsmidler m.v., der anvendes i forbindelse med logiet,
når der modtages godtgørelse med satsen til logi.
Stk. 3. Satserne i stk. 2, nr. 1-3, udbetales pr.
døgn, og derefter kan der udbetales 1/24 af satserne pr.
påbegyndt time. Hvis der modtages fri kost, reduceres satsen efter stk.
2, nr. 1, med henholdsvis 15, 30 og 30 pct. for morgenmad, frokost og
aftensmad. Uanset reduktionen i foregående punktum kan arbejdsgiveren
dog altid til dækning af udgifter til småfornødenheder
udbetale et beløb på indtil 25 pct. at satsen i stk. 2, nr. 1,
beregnet for den samlede rejse. De nævnte grundbeløb i stk. 2
reguleres årligt svarende til den procent, hvormed reguleringstallet
efter personskattelovens § 20 er ændret i forhold til reguleringstallet
for 1997. Procenten beregnes med én decimal. Det således
regulerede beløb afrundes opad til nærmeste
kronebeløb.
Stk. 4. Såfremt arbejdsgiveren afholder
lønmodtagerens udgifter omfattet af stk. 1 efter regning, kan
arbejdsgiveren til dækning af udgifter til
småfornødenheder udbetale et skattefrit beløb på
indtil 25 pct. af satsen i stk. 2, nr. 1, beregnet for den samlede rejse.
Stk. 5. Stk. 1-4 finder kun anvendelse, når rejsen
varer mindst 24 timer. Et arbejdssted, jf. stk. 1, kan ved anvendelsen af
standardsatserne i stk. 2, nr. 1-3, og stk. 4 højst anses for
midlertidigt i de første 12 måneder. 2. pkt. finder ikke
anvendelse, når arbejdsstedet i takt med arbejdets udførelse
eller færdiggørelse flyttes over en strækning op mindst 8
km. En ny 12-månedersperiode påbegyndes, når der foretages
et arbejdsstedsskifte. Et arbejdsstedsskifte anses for foretaget,
1) når der skiftes til en ny arbejdsplads mindst 8 km ad normal
transportvej fra den tidligere arbejdsplads,
2) når der skiftes til et andet arbejdsprojekt eller
3) ved arbejdsgiverskifte.
Stk. 6. Når tilbagevenden til et arbejdssted ikke
var upåregnelig, er det en betingelse for arbejdsstedsskifte, at der er
forløbet 20 arbejdsdage, siden den pågældende sidst har
været på arbejdsstedet.
Stk. 7. Rejseudgifter, jf. stk. 1, kan fradrages ved
indkomstopgørelsen enten med standardsatserne i stk. 2 og 3 eller med
de faktiske udgifter. De faktiske udgifter til kost skal ikke reduceres med
værdien af et sparet hjemmeforbrug. Såfremt arbejdsgiveren
afholder lønmodtagerens udgifter omfattet af stk. 1 efter regning, kan
lønmodtageren ved indkomstopgørelsen fradrage udgifter til
småfornødenheder med standardsatsen i stk. 4. Udgifter efter 1.
og 3. pkt. kan dog ikke fradrages, i det omfang de er godtgjort efter stk.
1-4. Der kan ikke foretages afskrivninger i den skattepligtige indkomst
på driftsmidler m.v., der anvendes i forbindelse med logiet, når
der foretages fradrag med satsen til logi.
Stk. 8. Selvstændigt erhvervsdrivende, der på
grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted i
udlandet ikke har mulighed for at overnatte på deres sædvanlige
bopæl, kan vælge at foretage fradrag med de i stk. 2 og 3
fastsatte satser i stedet for de faktiske udgifter.
Stk. 9. Reglerne i stk. 1-7 finder tilsvarende anvendelse
på rejsegodtgørelser, der udbetales til medlemmer af eller
medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og
lignende.
Stk. 10. Personer, der kan anvende § 9 G, § 33 C eller
lov om særlige fradrag til sømænd eller modtager ydelser
efter § 7, litra r, eller § 31, stk. 4, er ikke omfattet af stk. 1-8.
Personer, der aftjener værnepligt, samt frivilligt personel i den
periode, der er fastsat som uddannelsestid, kan ikke foretage fradrag med
standardsatserne.
§ 9 B. Følgende udgifter til befordring til
og fra en arbejdsplads kan fradrages ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst:
a) Befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i
indtil 60 arbejdsdage inden for de forudgående 24 måneder,
b) befordring mellem arbejdspladser og
c) befordring inden for samme arbejdsplads.
Stk. 2.
Når der er forløbet 60 på hinanden
følgende arbejdsdage, siden den pågældende sidst har
været på en arbejdsplads som nævnt i stk. 1, litra a,
påbegyndes en ny 60-dages-periode.
Stk. 3.
24) Befordringsgodtgørelse medregnes
ikke ved indkomstopgørelsen, såfremt godtgørelsen ikke
overstiger satser, som fastsættes af Ligningsrådet. Udbetaler
arbejdsgiveren ikke hel eller delvis skattefri godtgørelse, kan
fradrag for befordring foretages efter § 9 C. Uanset 2. pkt. kan
lønmodtagere fradrage befordringsudgifter som nævnt i stk. 1,
hvis de i forbindelse med kundeopsøgende aktiviteter afholder udgifter
til befordring, der vedrører flere arbejdsgivere på én
gang. Fradrag efter 3. pkt. er betinget af, at eventuelle
befordringsgodtgørelser efter 1. pkt. medregnes ved
indkomstopgørelsen.
Stk. 4.24) Reglerne i stk. 1-3 finder
tilsvarende anvendelse på befordringsgodtgørelser, der udbetales
til medlemmer af eller medhjælpere for bestyrelser, udvalg,
kommissioner, råd og lignende.
§ 9 C. Ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst kan fradrag for befordring frem og tilbage mellem sædvanlig
bopæl og arbejdsplads foretages med et beløb, som beregnes
på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel efter en
kilometertakst, der fastsættes af Ligningsrådet. Ved
fastsættelsen af denne takst lægges udgiften til befordring med
bil til grund.
Stk. 2.
Fradrag kan dog kun foretages for den del af
befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 kilometer.
Stk. 3.
Udgør befordringen pr. arbejdsdag til og med
100 kilometer, beregnes fradraget med den kilometertakst, Ligningsrådet
fastsætter. For befordring herudover beregnes fradraget med 50 pct. af
den fastsatte kilometertakst.
Stk. 4.
27)
Skattepligtige med en indkomst, der ikke overstiger 136.100 kr., kan
fra og med indkomståret 2002 yderligere fratrække 25 pct. af
befordringsfradraget som opgjort efter stk. 1-3, dog højst 6.000 kr.
Skattepligtige med en indkomst, der overstiger 136.100 kr., kan fra og med
indkomståret 2002 yderligere fratrække 25 pct. af
befordringsfradraget som opgjort efter stk. 1-3, dog højst 6.000 kr.
Procentsatsen og maksimumsbeløbet på 6.000 kr. efter 2. pkt.
reduceres med henholdsvis 0,5 procentpoint og 2,0 pct. pr. 1.000 kr., som
indkomsten overstiger 136.100 kr. Indkomsten efter 1.-3. pkt. opgøres
efter lov om en arbejdsmarkedsfond § 8, stk. 1, litra a, b, d og e, og § 10
samt ydelser, der udbetales af en arbejdsløshedskasse efter lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., dagpengegodtgørelser for 1. og
2. ledighedsdag, der udbetales af arbejdsgivere i henhold til § 84 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., og dagpenge efter lov om dagpenge ved
sygdom eller fødsel bortset fra dagpenge, der erstatter B-indkomst
eller ydes som frivillig sikring efter lovens § 20. Indkomstbeløbet
på 136.100 kr. reguleres efter personskattelovens § 20.
Stk. 5.
27) Skatteministeren kan
fastsætte nærmere regler om administrationen af stk. 1-3,
herunder regler om, hvorledes den normale transportvej efter stk. 1
fastlægges. Hvor ganske særlige hensyn til de skattepligtige
taler derfor, kan ministeren endvidere fastsætte regler, hvorefter
bestemmelserne i stk. 1-3 fraviges.
Stk. 6.
27) Modtages hel eller delvis skattefri
befordringsgodtgørelse efter § 9, stk. 5, kan der ikke
foretages fradrag for den befordring, der har dannet grundlag for
godtgørelsen.
Stk. 7.
27) Har den skattepligtige adgang til en af
arbejdsgiveren betalt befordring med offentlige eller private
transportmidler, og har den skattepligtige foretaget fradrag for befordring
efter stk. 1-4, skal den skattepligtige ved indkomstopgørelsen
medregne værdi af fri befordring svarende til fradraget efter
stk. 1-3 for den del af strækningen, hvor der er adgang til fri
befordring. 1. pkt. finder også anvendelse, når
arbejdsgiverbetalt befordring modtages som led i en aftale om ydelse af
personligt arbejde i øvrigt, samt for skattepligtige, der er valgt til
medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner,
råd, nævn eller andre kollektive organer, herunder
kommunalbestyrelser. 1. pkt. finder ligeledes anvendelse for medlemmer af en
fagforening, arbejdsløshedskasse eller pensionskasse samt for
personer, der modtager befordringstilskud fra et
arbejdsformidlingskontor.
Stk. 8.
27) Medlemmer af Folketinget, ministre og
danske medlemmer af Europa-Parlamentet kan ikke foretage fradrag efter
stk. 1-4 for befordring i forbindelse med folketingshvervet. Det samme
gælder, hvis de ovennævnte anvender et frikort eller frirejse til
offentlige transportmidler i forbindelse med andre hverv eller andet
arbejde.
§ 9 D. Godtgør den skattepligtige, at han
som følge af invaliditet eller kronisk sygdom har særlige
udgifter til befordring mellem hjem og arbejdsplads, finder reglerne i
§ 9 C ikke anvendelse. Den skattepligtige kan i stedet fradrage normal
befordringsudgift i det omfang, den overstiger 2.000 kr., samt den del af den
faktiske befordringsudgift, der overstiger normal befordringsudgift i det
pågældende tilfælde. Normal befordringsudgift
opgøres, hvor offentlig befordring kan anvendes, som udgiften til
billigste offentlige befordringsmiddel og ellers som udgiften ved brug af
eget befordringsmiddel efter kilometertakster, der fastsættes af
Ligningsrådet.
§ 9 E.24) Ved opgørelsen
af den skattepligtige indkomst kan eksportmedarbejdere uanset § 9 A,
stk. 7, 4. pkt., foretage fradrag for merudgifter i forbindelse med
rejser og ophold i udlandet uden dokumentation for udgifterne. Det er en
betingelse, at den pågældende i indkomståret enten har haft
uafbrudt ophold i udlandet i 2 måneder, eller at opholdene i udlandet i
løbet af indkomståret i alt har omfattet mindst 100
døgn.
Stk. 2.
Som eksportmedarbejdere anses efter denne bestemmelse
lønmodtagere, der for en dansk arbejdsgiver udfører arbejde i
udlandet med sigte på at opnå salg til udlandet af
arbejdsgiverens varer og tjenesteydelser eller at opfylde sådanne
aftaler. Bestemmelsen omfatter ikke medarbejdere, der forestår
transport af varer m.v. eller er medlem af et selskabs direktion eller
bestyrelse bortset fra medarbejdervalgte repræsentanter.
Stk. 3.
Fradraget opgøres på grundlag af
lønindkomsten for udlandsarbejdet efter de af Ligningsrådet
fastsatte anvisninger for fradrag for merudgifter ved lønarbejde i
udlandet.
Stk. 4.
Den skattepligtige skal vedlægge selvangivelsen
en erklæring fra arbejdsgiveren om karakteren af udlandsarbejdet,
opholdenes varighed og om lønindkomsten under udlandsopholdene.
§ 9 F. Personer, der er skattepligtige efter
kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a, og som er gift ved
udløbet af indkomståret, kan fradrage et grundbeløb
på 23.700 kr. ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Omfatter indkomstansættelsen en kortere periode end 1 år, er
fradraget højst 1/12 af 23.700 kr. for hver måned, ved hvis
begyndelse skattepligt foreligger. Beløbene på 23.700 kr.
reguleres efter personskattelovens § 20. Fradraget gives kun i indkomst
efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a, og kan ikke overstige
sådan indkomst.
Stk. 2.
Det er en betingelse, at den skattepligtige har samme
bopæl som ægtefællen ved udgangen af indkomståret, og
at ægtefællen ikke for dette indkomstår har opnået
skattenedsættelse gennem personfradrag efter personskattelovens
§ 10.
Stk. 3.
Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på
personer, der ansøger om opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 7, samt personer omfattet af lov om midlertidig
opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v. eller
lov om midlertidig opholdstilladelse til nødstedte fra Kosovoprovinsen
i Forbundsrepublikken Jugoslavien (Kosovonødloven).
§ 9 G. Personer, der ved indkomstårets
udløb er, eller som i løbet af indkomståret har
været registreret som erhvervsfiskere efter saltvandsfiskeriloven, kan
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage 190 kr. pr.
påbegyndt havdag ved fangstture af mindst 12 timers varighed. Fradraget
vælges for hele indkomståret og kan højst udgøre
41.800 kr. årligt.
Stk. 2.
Hvis fradrag foretages efter stk. 1, kan udgifter
i forbindelse med erhvervelsen af indkomsten som registreret erhvervsfisker
ikke fradrages efter §§ 9 B-9 D. Der indrømmes heller ikke
fradrag efter § 13 eller efter § 49, stk. 1, i lov om
beskatningen af pensionsordninger m.v., hvis medlemskabet af fagforeningen
m.v. eller arbejdsløshedskassen har tilknytning til
beskæftigelsen som erhvervsfisker. For ansatte fiskere træder
fradraget endvidere i stedet for fradrag efter § 9, stk. 1.
Selvstændige fiskere kan ikke fradrage driftsudgifter, som kan
sidestilles med lønmodtagerudgifter efter § 9, stk. 1.
§ 9 H. Ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst kan dagplejere, der udfører privat dagpasning omfattet af
kapitel 10 i lov om social service eller kommunalt formidlet dagpleje
omfattet af kapitel 4 i lov om social service, i stedet for at fradrage
faktiske udgifter forbundet med dagplejen foretage et standardfradrag, jf.
stk. 2 og 3. Standardfradraget kan foretages uanset den
beløbsmæssige begrænsning i § 9, stk. 1.
Stk. 2.
Standardfradraget beregnes med den i stk. 3
anførte procent af den skattepligtige del af det vederlag, der
modtages for dagplejen. Ved sammenhængende sygeperioder på mere
end 3 måneder inden for et indkomstår beregnes der kun
standardfradrag af vederlag, der er modtaget i de første 90 dage af
sygeperioden.
Stk. 3.
For indkomståret 1998 og til og med
indkomståret 2001 udgør procenten 40. For indkomståret
2002 udgør procenten 42. For indkomståret 2003 udgør
procenten 44. For indkomståret 2004 og følgende indkomstår
udgør procenten 46.
§ 10.28)
Bidrag, som i anledning af skilsmisse eller separation udredes
af den ene af ægtefællerne til underhold af den anden
ægtefælle, kan fradrages i bidragsyderens skattepligtige
indkomst. Bidrag, som i anledning af skilsmisse eller separation udredes af
den ene af ægtefællerne til underhold af børn, der ikke
opholder sig hos bidragsyderen, kan fradrages i bidragsyderens skattepligtige
indkomst efter reglerne i stk. 2. Bidragene til underhold af den anden
ægtefælle medregnes til denne ægtefælles
skattepligtige indkomst. Bidragene til underhold af et barn medregnes til
barnets skattepligtige indkomst for den del af bidragene, der overstiger det
af socialministeren fastsatte normalbidrag. Særlige bidrag til barnets
dåb og bidrag i anledning af, at barnet når konfirmationsalderen,
medregnes dog ikke til barnets skattepligtige indkomst, i det omfang
bidragene ikke overstiger for dåb 1 gang det månedlige
normalbidrags grundbeløb og for bidrag i anledning af, at barnet
når konfirmationsalderen, 3 gange det månedlige normalbidrags
grundbeløb.
Stk. 2.28) Fradragsretten for bidrag til
underhold af børn er betinget af, at bidragyderen har
forsørgerpligt over for det offentlige for barnet. Bidrag for tiden
efter barnets fyldte 18. år kan ikke fradrages. Bidrag for tiden indtil
barnets fyldte 18. år kan fradrages i det omfang, de overstiger et
beløb svarende til det tillæg, der er fastsat i § 4, stk. 5, i
lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.
Betaler en bidragsskyldig til det offentlige et beløb til
dækning af forskudsvis udbetalte børnebidrag, anses
beløbet fortrinsvis at vedrøre de først forskudsvis
udbetalte børnebidrag. Idet omfang, beløbet herved anses at
vedrøre perioder, der omfattes af den bidragspligtiges
indkomstår 2000 og senere indkomstår, finder 3. pkt. tilsvarende
anvendelse.
Stk. 3.
28) Bestemmelserne i stk. 1 finder
tillige anvendelse på underholdsbidrag fra den ene
ægtefælle til den anden ægtefælle og til børn,
der ikke opholder sig hos bidragyderen, når ægtefællerne
på grund af faktisk adskillelse er ansat selvstændigt til
statsskat, og bidraget er fastsat eller godkendt af det offentlige.
Stk. 4.
22) Bestemmelserne i stk. 1 finder, for
så vidt angår bidrag i anledning af separation, kun anvendelse
på bidrag, hvis størrelse er fastsat eller ændret efter
ikrafttrædelsen af lov nr. 517 af 19. december 1942. Med hensyn til
bidrag i anledning af skilsmisse finder bestemmelserne kun anvendelse
på bidrag, der er fastsat eller ændret efter
ikrafttrædelsen af lov nr. 538 af 22. december 1941.
§ 11.28) Bidrag til underhold af
børn uden for ægteskab kan fradrages i bidragyderens
skattepligtige indkomst efter reglerne i stk. 2. Bidragene medregnes til
barnets skattepligtige indkomst for den del af bidragene, der overstiger det
af socialministeren fastsatte normalbidrag. Særlige bidrag til barnets
dåb og bidrag i anledningen af, at barnet når
konfirmationsalderen, medregnes dog ikke til barnets skattepligtige indkomst,
i det omfang bidragene ikke overstiger for dåb 1 gang det
månedlige normalbidrags grundbeløb og for bidrag i anledning af
konfirmationsalderen, 3 gange det månedlige
normalbidragsgrundbeløb.
Stk. 2. Fradragsretten efter stk. 1, 1. pkt., er betinget
af, at der påhviler den skattepligtige forsørger- eller
bidragspligt over for det offentlige med hensyn til det
pågældende barn, og af, at barnet ikke opholder sig hos den
skattepligtige. Bidrag for tiden efter barnets fyldte 18. år kan ikke
fradrages. Bidrag for tiden indtil barnets fyldte 18. år kan fradrages
i det omfang, de overstiger et beløb svarende til det tillæg,
der er fastsat i § 4, stk. 5, i lov om børnetilskud og forskudsvis
udbetaling af børnebidrag. Betaler en bidragsskyldig til det
offentlige et beløb til dækning af forskudsvis udbetalte
børnebidrag, anses beløbet fortrinsvis at vedrøre de
først forskudsvis udbetalte børnebidrag. I det omfang,
beløbet herved anses at vedrøre perioder, der omfattes af den
skattepligtiges indkomstår 2000 og senere indkomstår, finder 3.
pkt. tilsvarende anvendelse.
§ 12. Udgifter til løbende ydelser, som den
skattepligtige ensidigt har forpligtet sig til at udrede, kan fradrages ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i
stk. 2-6.
Stk. 2.
Udgifter til ensidigt påtagne forpligtelser som
nævnt i stk. 1 kan fradrages, hvis ydelsen tilfalder foreninger,
stiftelser, institutioner m.v. eller religiøse samfund som godkendt
efter stk. 3. Fradrag indrømmes kun for årlige ydelser, der
ikke overstiger 15 pct. af yderens personlige indkomst med tillæg af
positiv kapitalindkomst. For selskaber og andre skattepligtige institutioner
indrømmes fradrag kun for årlige ydelser, der ikke overstiger 15
pct. af yderens skattepligtige indkomst. Årlige ydelser, der ikke
overstiger 15.000 kr., kan dog fradrages fuldt ud uanset begrænsningen
i 2. og 3. pkt.
Stk. 3.
Fradragsret efter stk. 2 er betinget af, at
skatteministeren har godkendt foreningen, stiftelsen, institutionen m.v.
eller det religiøse samfund som berettiget til at modtage
løbende ydelser med den virkning, at yderen får fradrag for dem.
Religiøse samfund kan godkendes, hvis de er hjemmehørende her i
landet. Foreninger, stiftelser, institutioner m.v. kan godkendes, hvis de er
hjemmehørende her i landet, er almenvelgørende eller på
anden måde almennyttige og anvender deres midler, herunder de modtagne
ydelser, til humanitære formål, til forskning eller til
beskyttelse af naturmiljøet.
Stk. 4.
Udgifter til ydelser som nævnt i stk. 1 kan
fradrages, hvis ydelsen udredes i form af hel eller delvis fribolig for
modtageren. Begrænsningen af fradragsretten i stk. 2 finder ikke
anvendelse på sådanne ydelser.
Stk. 5.
De i stk. 4 nævnte ydelser kan ikke
fradrages i det omfang, yderen som gave eller arveforskud har forpligtet sig
til at udrede dem til livsarvinger eller disses ægtefæller.
Stedbørn og plejebørn sidestilles med livsarvinger.
Bestemmelserne i 1. og 2. pkt. medfører ingen begrænsning i
adgangen til at fradrage de i §§ 10 og 11 nævnte
underholdsbidrag.
Stk. 6.
Uanset begrænsningen i stk. 5 kan der
indrømmes fradrag for ydelser som nævnt i stk. 4, hvis
ydelsen tilfalder den skattepligtiges barnebarn. Fradrag indrømmes
endvidere for ydelser, der tilfalder et barnebarn af den med den
skattepligtige samlevende ægtefælle. Udgifter til sådanne
ydelser kan fradrages med i alt højst 3.000 kr. årligt pr.
barnebarn. Fradragsretten er betinget af, at en af barnebarnets
forældre er afgået ved døden før
indkomstårets begyndelse. Fradrag indrømmes ikke for ydelser,
der forfalder til betaling efter udgangen af det kalenderår, hvori
barnebarnet fylder 18 år.
Stk. 7.
Udgifter til løbende ydelser, som den
skattepligtige ifølge en gensidigt bebyrdende aftale indgået
før den 1. juli 1999 har forpligtet sig til at udrede, kan fradrages
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Udgifter til
sådanne ydelser kan dog ikke fradrages, når yderen er forpligtet
til at udrede dem til selvejende institutioner, stiftelser, fonde m.v., som
er stiftet af den skattepligtige. Det samme gælder, hvis institutionen
m.v. er stiftet af den skattepligtiges ægtefælle, af disses
forældre eller livsarvinger, eller hvis disse personer har en
bestemmende indflydelse over institutionen m.v. Stedbørn og
plejebørn sidestilles med livsarvinger.
§ 12 A.29)
I tilfælde, hvor en bolig, som ville være omfattet
af ejendomsværdiskatteloven, såfremt ejeren selv benyttede
boligen, stilles til rådighed for ejerens eller dennes
ægtefælles forældre, stedforældre eller
bedsteforældre, betales der ejendomsværdiskat svarende til, hvad
der skulle være betalt i ejendomsværdiskat, såfremt ejeren
selv beboede boligen. Til den skattepligtige indkomst medregnes kun den del
af en eventuel lejebetaling, der overstiger 250 pct. af
ejendomsværdiskatten. Det er en betingelse, at boligen, der stilles til
rådighed, findes i tilknytning til en bolig, som den skattepligtige
eller dennes ægtefælle bebor. Det er endvidere en betingelse, at
en af forældrene, stedforældrene eller bedsteforældrene er
førtidspensionist, efterlønsmodtager eller fyldt 65 år,
for så vidt angår personer, der den 1. juli 1999 er fyldt 60
år, dog 67 år inden udgangen af indkomståret.
Stk. 2.
Den skattepligtiges samlever gennem de sidste to
år, inden friboligen stilles til rådighed, sidestilles med en
ægtefælle.
§ 12 B. Udgør en løbende ydelse helt
eller delvist vederlag i en gensidigt bebyrdende aftale om overdragelse af et
eller flere aktiver, gælder reglerne i stk. 2-11, såfremt
aftalen er indgået den 1. juli 1999 eller senere. Der er tale om en
løbende ydelse, når der hersker usikkerhed om enten ydelsens
varighed eller ydelsens årlige størrelse, når ydelsen
løber ud over aftaleåret. Er beskatningen af den løbende
ydelse reguleret i anden lovgivning, er det dog de deri fastsatte
bestemmelser, der finder anvendelse.
Stk. 2.
Parterne skal til brug for opgørelsen af den
skattepligtige indkomst foretage en kapitalisering af den løbende
ydelse. Kapitaliseringen skal foretages i forbindelse med indgåelsen af
den gensidigt bebyrdende aftale. Den af parterne foretagne kapitalisering er
undergivet de skatteansættende myndigheders prøvelse. Er den
skatteansættende myndighed for modtager og yder af den løbende
ydelse ikke den samme, foretages prøvelsen af den
skatteansættende myndighed for modtager efter høring af den
skatteansættende myndighed for yder. Det skal endvidere fremgå af
parternes aftale, hvilke aktiver der vederlægges med en løbende
ydelse. Parterne skal senest samtidig med udløbet af fristen for
indgivelse af selvangivelse for det indkomstår, hvori aftalen
indgås, til de skatteansættende myndigheder indsende meddelelse
om den indgåede aftale, herunder oplysning om kapitaliseringen og den
efter 5. pkt. foretagne fordeling.
Stk. 3.
Parterne, der har indgået aftale om den
løbende ydelse, skal hver især føre en saldo, hvor den
kapitaliserede værdi i aftaleåret, som opgjort efter stk. 2,
anvendes som indgangsværdi. For hvert indkomstår reduceres
saldoen med de i det pågældende indkomstår betalte ydelsers
nominelle værdi. Den således nedskrevne saldo videreføres
til det efterfølgende år. Saldoen føres til og med det
indkomstår, hvori den løbende ydelse endeligt ophører,
eller hvori saldoen bliver negativ. Parterne skal senest samtidig med
udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelse for det enkelte
indkomstår oplyse saldoen til de skatteansættende
myndigheder.
Stk. 4.
Så længe saldoen er positiv, beskattes de
betalte ydelser ikke hos modtageren. I det indkomstår, hvor saldoen
bliver negativ, skal modtageren medregne det negative beløb til den
skattepligtige indkomst for dette indkomstår. I efterfølgende
indkomstår medregnes de i det pågældende indkomstår
betalte ydelser til den skattepligtige indkomst. Hvis den løbende
ydelse endeligt ophører, inden saldoen bliver nul eller negativ, kan
et beløb svarende til saldoen fradrages ved opgørelsen af
modtagerens skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori den
løbende ydelse er ophørt. Der kan dog ikke foretages fradrag
for den del af saldoen, som svarer til et beløb, der er fastsat som
vederlag for et aktiv, hvor avancen ved afståelsen af et sådant
aktiv ikke er skattepligtig, eller til et beløb, der svarer til
grundlaget for et ikke betalt henstandsbeløb efter afskrivningslovens
§ 40, stk. 7.
Stk. 5.
Så længe saldoen er positiv, kan yderen
ikke foretage fradrag for de betalte ydelser. I det indkomstår, hvori
saldoen bliver negativ, kan yderen fradrage det negative beløb i den
skattepligtige indkomst. I efterfølgende indkomstår kan de i det
pågældende indkomstår betalte ydelser fradrages i den
skattepligtige indkomst. Hvis den løbende ydelse endeligt
ophører, inden saldoen bliver nul eller negativ, skal et beløb
svarende til saldoen medregnes ved opgørelsen af yderens
skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori den løbende
ydelse er ophørt. Beløbet skal dog ikke medregnes i det omfang,
det svarer til et beløb, der er fastsat som vederlag for et aktiv,
hvis anskaffelsessum yderen hverken kan afskrive, fradrage eller lade
indgå i opgørelsen af skattepligtig avance ved en
afståelse af aktivet. I det omfang beløbet er fastsat som
vederlag for et aktiv, hvis anskaffelsessum yderen ikke kan afskrive eller
fradrage, men som vil kunne indgå i opgørelsen af skattepligtig
avance ved en afståelse af aktivet, og yderen ikke har afstået
aktivet på tidspunktet for den løbende ydelses ophør,
medregnes beløbet ikke efter 4. pkt., men nedsætter i stedet
anskaffelsessummen for aktivet til det faktisk betalte beløb.
Stk. 6.
Afstår modtageren retten til den løbende
ydelse, beskattes modtageren efter 2. og 3. pkt. Modtagerens saldo reduceres
med det kontantomregnede vederlag for retten til den løbende ydelse,
og stk. 4 finder tilsvarende anvendelse. Føres der ikke saldo,
jf. stk. 3, 4. pkt., medregnes vederlaget til modtagerens skattepligtige
indkomst. Sker afståelsen af retten til den løbende ydelse ved
gave, arv eller arveforskud, sættes vederlaget til rettens
handelsværdi på overdragelsestidspunktet.
Stk. 7.
Sker den i stk. 6 nævnte afståelse af
den løbende ydelse til yderen, fragår den kontantomregnede
værdi af det af yderen betalte vederlag på dennes saldo, og
stk. 5 finder tilsvarende anvendelse. Føres der ikke saldo, jf.
stk. 3, 4. pkt., fradrages vederlaget i yderens skattepligtige indkomst.
Sker afståelsen af retten til den løbende ydelse ved gave, arv
eller arveforskud, sættes vederlaget til rettens handelsværdi
på overdragelsestidspunktet.
Stk. 8.
Sker den i stk. 6 nævnte afståelse af
den løbende ydelse til tredjemand, skal denne samt senere erhververe
medregne ydelserne i den skattepligtige indkomst i de indkomstår, hvori
ydelserne betales.
Stk. 9.
Overdrager yderen forpligtelsen til at betale de
løbende ydelser, fragår det af yderen herfor betalte vederlag
på yderens saldo. Føres der ikke saldo, jf. stk. 3, 4.
pkt., fradrages vederlaget i yderens skattepligtige indkomst. Erhververen af
forpligtelsen skal kapitalisere og føre saldo over de overtagne
ydelser efter reglerne i stk. 2-11.
Stk. 10.
Reglerne i stk. 2-9 kan kun anvendes for en
løbende ydelse, hvis mindst den ene af de parter, der indgår
aftalen om denne ydelse, på tidspunktet for aftalens indgåelse er
omfattet af kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra d, eller
selskabsskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra a. Hvis den
anden part efterfølgende bliver omfattet af kildeskattelovens § 1
eller selskabsskattelovens § 1, anvendes reglerne i stk. 2-9. Den
kapitaliserede værdi ved aftalens indgåelse nedsættes med
de løbende ydelser, der er betalt i perioden mellem dette tidspunkt og
tidspunktet for indtræden af skattepligten.
Stk. 11.
Stk. 3-10 finder ikke anvendelse, hvis yderen er
forpligtet til at udrede de løbende ydelser til selvejende
institutioner, stiftelser, fonde m.v., som er stiftet af yderen selv eller
yderens ægtefælle, disses forældre eller livsarvinger. Det
samme gælder, hvis de i 1. pkt. nævnte personer har en
bestemmende indflydelse over institutionen m.v. Stedbørn og
plejebørn sidestilles med livsarvinger.
§ 13.30) Ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages udgifter til
kontingenter til arbejdsgiverforeninger, fagforeninger og andre faglige
sammenslutninger, der har til hovedformål at varetage de
økonomiske interesser for den erhvervsgruppe, hvortil den
skattepligtige hører. Erstatninger eller ydelser, der udbetales til
medlemmerne af sådanne sammenslutninger, medregnes til modtagerens
skattepligtige indkomst, jf. dog §§ 30 og 31.
Stk. 2.
Fradrag efter stk. 1 er betinget af, at den
faglige forening, hvis den er indberetningspligtig efter skattekontrollovens
§ 8 T, har indberettet kontingentudgiften til de statslige told- og
skattemyndigheder.
§ 14.31) Ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages beløb,
som i indkomståret er anvendt til skatter og afgifter, bortset fra
ejendomsværdiskatter, på fast ejendom og næring, til
forpagtningsafgifter og lignende byrder, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.31) Udgifter til ejendomsskatter
på ejendomme, der indeholder en eller to selvstændige
lejligheder, kan ikke fradrages, hvis ejendommen i indkomståret har
tjent til bolig for ejeren. Fradrag indrømmes endvidere ikke for
udgifter til ejendomsskatter, som vedrører et stuehus med
tilhørende grund og have, hvis stuehuset i indkomståret har
tjent til bolig for ejeren. Begrænsningen i 2. pkt. gælder,
når stuehuset er beliggende på en ejendom, der benyttes til
landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage. Fradrag indrømmes
tilsvarende ikke for ejendomme omfattet af ejendomsværdiskattelovens §
4, stk. 1, nr. 4 og 6-10. Fradrag indrømmes heller ikke for udgifter
til ejendomsskatter på ubebyggede grunde, der er erhvervet med henblik
på privat benyttelse, og som ikke senere er overgået til
erhvervsmæssig benyttelse. Tilsvarende gælder ejendomme af den
art, der er nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 4,
9 og 10, som er beliggende i udlandet, på Færøerne eller i
Grønland.
Stk. 3.
Begrænsningen i stk. 2, 1.-4. pkt.,
gælder ikke i det omfang, ejendommen eller stuehuset er benyttet
erhvervsmæssigt i indkomståret. Der bortses dog fra
uvæsentlig erhvervsmæssig benyttelse.
§ 14 A. Beløb, som låntager betaler
til et realkreditinstitut efter § 10 b, stk. 3, 4. pkt., i
bekendtgørelse nr. 571 af 15. august 1989 af lov om
realkreditinstitutter og § 4 b i bekendtgørelse nr. 699 af 5.
november 1987 af lov om et finansieringsinstitut for landbrug m.v., som
ændret ved lov nr. 373 af 6. juli 1988, kan fradrages i den
skattepligtige indkomst for indbetalingsåret.
Stk. 2.
Beløb, som udbetales fra en
restgældsreguleringsfond som nævnt i § 23 g, stk. 1, i
bekendtgørelse nr. 571 af 15. august 1989 af lov om
realkreditinstitutter og § 4 b i bekendtgørelse nr. 699 af 5.
november 1987 af lov om et finansieringsinstitut for landbrug m.v., som
ændret ved lov nr. 373 af 6. juli 1988, medregnes ved opgørelsen
af den skattepligtige indkomst.
§ 14 B. Beløb, som den skattepligtige har
indbetalt til binding efter kapitel V i lov af 14. februar 1967 om
midlertidig regulering af boligforholdene (boligreguleringsloven), kan
fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for
indbetalingsåret.
Stk. 2.
Renter af de i stk. 1 omhandlede beløb
medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det
indkomstår, hvori renterne kan kræves udbetalt.
Stk. 3.
Beløb, der frigives ved bindingsperiodens
udløb, samt beløb, der frigives eller tilbagebetales efter
boligreguleringslovens § 55 b, stk. 2, medregnes ved
opgørelsen af den berettigedes skattepligtige indkomst for det
indkomstår, hvori beløbet kan kræves udbetalt.
Beløb, der frigives efter boligreguleringslovens § 55 b,
stk. 1, medregnes ikke i den skattepligtige indkomst, jf. § 14
C.
§ 14 C. Af beløb, der frigives efter
boligreguleringslovens § 55 b, stk. 1, svares en afgift til
statskassen på 40 pct. Afgiften beregnes af det frigivne beløb,
afrundet nedad til nærmeste med 100 delelige kronebeløb.
Stk. 2.
Afgiften kan ikke fradrages ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst.
Stk. 3.
Afgiftspligten påhviler den eller dem, der kan
kræve bundne beløb frigivet. Afgiften beregnes og indeholdes af
det i henhold til boligreguleringsloven oprettede institut og indbetales til
statskassen inden 4 uger, efter at beløbet er frigivet. Hvis
indbetaling ikke finder sted inden udløbet af den i 2. pkt.
nævnte frist, skal den indeholdelsespligtige svare renter fra fristens
udløb med den rentesats, der gælder ved for sen indbetaling af
beløb, som de indeholdelsespligtige skal indbetale efter
kildeskatteloven.
Stk. 4.
Undlader det i stk. 3 nævnte institut helt
eller delvis at indeholde afgift, er instituttet over for statskassen
umiddelbart ansvarlig for betaling af det manglende beløb, medmindre
det godtgør, at det ikke har udvist forsømmelighed ved
iagttagelsen af afgiftsbestemmelserne. Instituttet hæfter over for
statskassen for betaling af de indeholdte afgiftsbeløb.
Beløbene kan inddrives ved udpantning efter reglerne om inddrivelse af
skyldige skatter.
Stk. 5.
For lidt erlagte afgiftsbeløb kan inddrives hos
den afgiftspligtige i overensstemmelse med lovgivningens almindelige regler
om inddrivelse af skyldige skatter.
Stk. 6.
Skatteministeren fastsætter nærmere regler
om afgiftens indbetaling til statskassen.
§ 14 D. De statslige told- og skattemyndigheder
fører tilsyn med afgiftsberegningen efter § 14 C.
Stk. 2.
En afgiftsberegning efter § 14 C kan senest 3
måneder fra modtagelsen af afgørelsen påklages til de
statslige told- og skattemyndigheder.
Stk. 3.
Landsskatteretten påkender klager over de
statslige told- og skattemyndigheders afgørelser i 1. instans efter
stk. 1 og 2. Reglerne i skattestyrelseslovens kapitel 3 og 3 A finder
anvendelse.
Stk. 4.
I øvrigt anvendes skattestyrelseslovens regler
om klage over beregninger af indkomstskat til staten tilsvarende.
§ 14 E. Af den i § 14 C nævnte afgift
tilfalder en tredjedel den kommune, der efter lov om kommunal indkomstskat er
skattekommune for afdøde, fallenten eller den akkordsøgende
på det tidspunkt, hvor dødsfaldet, konkursen eller
tvangsakkorden er indtruffet. Den kommunale andel af afgiften afregnes efter
lov om kommunal indkomstskat.
Stk. 2.
Såfremt fallenten eller den akkordsøgende
for det pågældende indkomstår er skattepligtig i henhold
til lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., tilfalder tredjedelen
den eller de kommuner, der for det nævnte indkomstår er
berettiget til at oppebære andel af selskabets skat i henhold til
bestemmelserne i afsnit V i lov vedrørende personlig skat til
kommunen. Eventuel fordeling af tredjedelen mellem flere kommuner foretages
efter samme forhold som fordelingen af andelen af selskabsskatten. Samme
regler gælder i tilfælde af et boligselskabs likvidation.
Stk. 3.
Hvis ingen kommune efter stk. 1-2 har krav
på andel i afgiften, tilfalder denne fuldt ud statskassen.
§ 14 F. Ved opgørelsen af en arbejdsgivers
skattepligtige indkomst kan fradrages bidrag til en fond, hvis formål
er at betrygge eller forbedre kårene for personer, der er eller har
været ansat i arbejdsgiverens virksomhed, eller deres
pårørende. Fonden må ikke udbetale ydelser af
pensionslignende karakter. Hvis arbejdsgiveren yder bidraget ved at
påtage sig en gældsforpligtelse over for fonden, fradrages et
beløb svarende til fordringens kursværdi ved stiftelsen.
Stk. 2.
Et flertal af fondsbestyrelsens medlemmer skal
vælges af og blandt de af virksomhedens ansatte, der kan nyde godt af
fondens virke.
Stk. 3.
Bidrag til fonde efter stk. 1 kan ikke fradrages
efter reglerne i § 12, stk. 2.
§ 14 G. Ejeren af en udlejningsejendom skal ikke
medregne den del af lejeindtægten, der svarer til beløb, der
skal afsættes efter lejelovens § 63 a eller efter
boligreguleringslovens § 18 b, ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst. Det samme gælder for godtgørelser, der
efter § 4 i lov om kommunal anvisningsret afsættes på
ejendommens konto i Grundejernes Investeringsfond efter
boligreguleringslovens § 18 b. Beløb, der frigives efter
boligreguleringslovens § 55 a, medregnes ikke ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst.
Stk. 2.
Renter af beløb, der er bundet efter lejelovens
§ 63 a eller boligreguleringslovens § 18 b, medregnes ikke ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Stk. 3.
Beløb til vedligeholdelse og forbedring af
ejendommen, som fradrages i den årlige indbetaling til ejendommens
konto i Grundejernes Investeringsfond efter boligreguleringslovens § 22
a, stk. 2, og udgifter, der afholdes af beløb, der udbetales af
kontoen efter lejelovens § 63 e eller boligreguleringslovens § 22
b, kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
eller medregnes ved opgørelsen af grundlaget for skattemæssige
afskrivninger og til anskaffelsessummen ved opgørelse af skattepligtig
fortjeneste ved afståelse af ejendommen. 1. pkt. finder tilsvarende
anvendelse på udgifter, der afholdes af beløb, der frigives
efter boligreguleringslovens § 55 a. Udgifter til vedligeholdelse og
forbedring af ejendommen anses for fortrinsvis at være afholdt af de
beløb, der er nævnt i 1. og 2. pkt.
Stk. 4.
Hvis de samlede udgifter til vedligeholdelse og
forbedring af en udlejningsejendom, som ejeren har afholdt i et
indkomstår, overstiger summen af de fratrukne og udbetalte beløb
efter stk. 3 vedrørende samme indkomstår, anses de i
stk. 3 nævnte beløb for fortrinsvis at være anvendt
til forbedring af ejendommen.
Stk. 5.
Hvis summen af de fratrukne og udbetalte beløb
efter stk. 3 vedrørende et indkomstår overstiger de samlede
udgifter til vedligeholdelse og forbedring af ejendommen i samme
indkomstår, medregnes det overskydende beløb i ejerens
skattepligtige indkomst for dette indkomstår. Beløb, der
udbetales efter lejelovens § 63 f, boligreguleringslovens § 22 e
eller § 4, stk. 8, i lov nr. 419 af 1. juni 1994 om ændring
af lov om leje, lov om midlertidig regulering af boligforholdene og lov om
individuel boligstøtte, medregnes i ejerens skattepligtige indkomst i
det indkomstår, hvori beløbet kan kræves udbetalt. Det
beløb, der herefter kommer til beskatning efter 1. og 2. pkt.,
nedsættes dog først med et beløb svarende til de
udgifter, der er afholdt til forbedring af ejendommen efter den 1. januar
1983, i det omfang disse i de enkelte indkomstår har oversteget summen
af de i stk. 3 nævnte beløb og ikke i tidligere
indkomstår er anvendt til nedsættelse af de beløb, der
kommer til beskatning efter 1. og 2. pkt. i disse eller senere
indkomstår.
Stk. 6.
Skatteministeren kan bestemme, at der for ejendomme,
der er omfattet af lejelovens § 63 a eller boligreguleringslovens
§§ 18 b eller 55 a, føres en særlig konto over
beløb, der anvendes til ejendommens vedligeholdelse og forbedring, og
over de beløb, der er nævnt i stk. 3 og 5.
Stk. 7.
Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om,
at Grundejernes Investeringsfond skal give skattemyndighederne underretning
om ind- og udbetalinger af beløb på ejendommens konto efter
lejelovens § 63 a og boligreguleringslovens § 18 b samt om kontoens
indestående. Det samme gælder for beløb, der udbetales
efter boligreguleringslovens § 55 a. I denne forbindelse kan
skatteministeren fastsætte bestemmelser om, at kontohaverne skal give
Grundejernes Investeringsfond oplysninger om personnummer (CPR-nr.) eller
arbejdsgivernummer efter kildeskatteordningen (CIRnr.).
§ 14 H. (Ophævet)
§ 14 I. (Ophævet)
§ 14 J. (Ophævet)
§ 15. Såfremt den for et indkomstår
opgjorte skattepligtige indkomst udviser underskud, kan dette underskud
fradrages i den skattepligtige indkomst for de nærmest
efterfølgende fem indkomstår. Inden for denne periode kan
fradraget dog kun overføres til et senere indkomstår,
såfremt det ikke kan rummes i et tidligere års skattepligtige
indkomst.
Stk. 2.
32) Hvis en
skattepligtig i et indkomstår opnår en tvangsakkord,
nedsættes uudnyttede, fradragsberettigede underskud og dernæst
uudnyttede, fradragsberettigede tab, der kan fremføres efter reglerne
i aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2, kursgevinstlovens
§ 31, stk. 3, og ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 5,
fra det pågældende og tidligere indkomstår med det
beløb, hvormed gælden er nedsat.
Nedsættelsesbeløbet formindskes med den del af skyldnerens
indkomst, der hidrører fra den pågældendes
frigørelse for gældsforpligtelser. Den resterende del af
nedsættelsesbeløbet formindskes endvidere i det omfang,
skyldneren efter reglerne i kursgevinstlovens § 8 ikke skal medregne
gevinsten på gælden ved indkomstopgørelsen.
Nedsættelsen sker med virkning for det indkomstår, hvori
tvangsakkorden stadfæstes, og for senere indkomstår. Hvis
underskud fra flere indkomstår skal nedsættes efter 1.-3. pkt.,
nedsættes underskud fra et tidligere år før underskud fra
et senere år. Med gældsnedsættelse sidestilles hel eller
delvis konvertering af gælden til aktier eller konvertible
obligationer. Underskuddet nedsættes i disse tilfælde med det
beløb, hvormed den konverterede fordrings pålydende overstiger
den konverterede fordrings kursværdi på tidspunktet for
konverteringen.
Stk. 3.
Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse på
aftaler om en samlet ordning mellem en skyldner og dennes kreditorer om
bortfald eller nedsættelse af skyldnerens gæld (frivillig
akkord).
Stk. 4.
Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse, i det
omfang nedbringelse eller indfrielse af en fordring sker i forbindelse med et
kapitalindskud til skyldneren eller til et selskab m.v., hvori skyldneren
ejer mere end 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen, når
kapitalindskuddet direkte eller indirekte foretages:
1) Af kreditor for fordringen eller kreditors
ægtefælle.
2) Af et selskab, hvori kreditor eller kreditors ægtefælle
direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktie- eller
anpartskapitalen eller direkte eller indirekte råder over mere end 50
pct. af stemmerne.
3) Af en person, som alene eller sammen med sin ægtefælle
direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktie- eller
anpartskapitalen i kreditorselskabet eller råder over mere end 50 pct.
af stemmerne.
4) Af et selskab, der er koncernforbundet med kreditorselskabet, jf.
kursgevinstlovens § 4, stk. 2.
5) Af en kautionist for fordringen samt af personer og selskaber m.v.,
der har den i nr. 1-4 nævnte tilknytning til kautionisten.
6) Af en tidligere kreditor eller kautionist for fordringen samt af
personer og selskaber m.v., der har den i nr. 1-4 nævnte tilknytning
til den tidligere kreditor eller kautionist. Det er dog en betingelse, at
fordringens eller kautionsforpligtelsens overdragelse må anses for at
være sket i forbindelse med kapitalindskuddet.
Stk. 5.
Stk. 4 finder kun anvendelse, hvis nedbringelsen
eller indfrielsen svarer til en samlet ordning mellem en skyldner og dennes
kreditorer. Såfremt kapitalindskuddet sker i forbindelse med
erhvervelse af aktier eller konvertible obligationer i skyldnerselskabet,
finder § 15, stk. 2, sidste pkt., tilsvarende anvendelse. Ved
opgørelsen af nedsættelsesbeløbet bortses fra det
foretagne kapitalindskud. Nedsættelsesbeløbet formindskes med
den del af skyldnerens indkomst, der hidrører fra det foretagne
kapitalindskud. Den resterende del af nedsættelsesbeløbet
formindskes endvidere i det omfang, skyldneren efter reglerne i
kursgevinstlovens § 8 på tidspunktet for nedbringelsen eller
indfrielsen af fordringen eller den regresfordring, kautionisten ville have
opnået ved en eventuel kautionsbetaling, ikke skulle medregne en
eventuel gevinst på fordringen eller regresfordringen ved
indkomstopgørelsen. Formindskelsen efter 5. pkt. opgøres som
forskellen mellem på den ene side kreditors anskaffelsessum for den
pågældende fordring eller den anskaffelsessum for
regresfordringen, kautionisten ville have efter en eventuel kautionsbetaling
vedrørende den pågældende fordring, og på den anden
side fordringens kursværdi på indfrielsestidspunktet, idet der
bortses fra det foretagne kapitalindskud.
Stk. 6.
For personer anvendes personskattelovens § 13 og
§ 13 a og virksomhedsskattelovens § 13.
Stk. 7.
Såfremt mere end 50 pct. af aktiekapitalen i et
selskab eller andelene i en forening omfattet af selskabsskattelovens
§ 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 4, ved indkomstårets udløb
ejes af andre aktionærer eller deltagere end ved begyndelsen af et
tidligere indkomstår, hvori den skattepligtige indkomst udviste
underskud, kan underskuddet ikke nedbringe den skattepligtige indkomst til et
beløb mindre end selskabets positive nettokapitalindtægter, jf.
stk. 8, med tillæg af indkomst fra udlejning af
afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe. Tilsvarende gælder,
såfremt andre aktionærer eller deltagere ved indkomstårets
udløb end ved begyndelsen af underskudsåret råder over
mere end 50 pct. af den samlede stemmeværdi. Ved ændring af
ejerkredsen som nævnt i 1. pkt. eller ændring af
stemmeværdien som nævnt i 2. pkt. kan underskuddet endvidere ikke
nedbringe den skattepligtige indkomst, såfremt selskabet eller
foreningen på tidspunktet for ændring i ejerforhold til
kapitalandele eller andele eller for ændring af råden over
stemmeværdien i det væsentlige er uden økonomisk risiko
ved erhvervsmæssig aktivitet eller ved erhvervsmæssig aktivitet i
et eller flere datterselskaber, hvori selskabet ejer mindst 25 pct. af
aktiekapitalen. 3. pkt. finder dog ikke anvendelse, såfremt selskabet
eller foreningen fra stiftelsen og indtil tidspunktet for ændring i
ejerforhold til kapitalandele eller andele eller for ændring af
råden over stemmeværdien ikke har drevet erhvervsmæssig
virksomhed.
Stk. 8.
Nettokapitalindtægterne opgøres som
summen af
1) renteindtægter og renteudgifter samt fradrag efter
§ 6,
2) skattepligtige gevinster og fradragsberettigede tab efter
kursgevinstloven,
3) udbytter efter § 16 A,
4) skattepligtig fortjeneste eller fradragsberettigede tab ved
afståelse af aktier efter aktieavancebeskatningsloven og ligningslovens
§ 16 B og
5) de i ligningslovens § 8, stk. 3, omhandlede provisioner
m.v.
Stk. 9.
Stk. 7 og 8 finder ikke anvendelse
1) på selskaber, hvis aktier er børsnoterede eller
2) såfremt den i stk. 7 nævnte ændring i
selskabets ejerkreds skyldes overdragelse af kapitalandele m.v. til personer,
som er nævnt i lov om afgift af dødsboer og gaver § 1,
stk. 2, litra a-f, en ægtefælle, forældres afkom eller
stedforældre.
Stk. 10.
Såfremt et selskab eller en forening omfattet
af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 4, ejer 25 pct.
eller derover (moderselskabet eller moderforeningen) af aktiekapitalen i et
andet selskab (datterselskabet) eller af andelene i en anden forening
(datterforeningen), anses ikke moderselskabet eller moderforeningen, men
aktionærerne i moderselskabet eller deltagerne i moderforeningen ved
anvendelsen af stk. 7 for at eje aktierne i datterselskabet eller
andelene i datterforeningen efter deres forholdsmæssige andel af
moderselskabets aktiekapital eller af moderforeningens andele. Dette
gælder dog ikke moderselskaber, hvis aktier er børsnoterede. Et
moderselskab, hvis aktier er blevet børsnoterede mellem begyndelsen af
underskudsåret og afslutningen af det indkomstår, hvori
underskuddet ønskes fradraget, kan med fremtidig virkning dog
vælge at anvende reglerne i 1. pkt., såfremt aktierne i
moderselskabet er noteret på navn. Hvis aktierne i et moderselskab i
samme periode som nævnt i 3. pkt. ophører med at være
børsnoterede, anses dette ikke for et ejerskifte ved anvendelsen af
stk. 7. Ved en aktieombytning, hvor et selskabs ejerkreds efter 2. pkt.
skifter fra aktionærerne i et ikke børsnoteret selskab til et
børsnoteret selskab, kan det børsnoterede selskab med fremtidig
virkning vælge at anvende reglerne i 1. pkt., såfremt aktierne er
noteret på navn. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for
ikke-børsnoterede moderselskaber og moderforeninger, der har hjemsted
i en stat, med hvilken Danmark har indgået en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, Grønland eller Færøerne
eller i et land inden for Den Europæiske Union. Det gælder dog
kun, såfremt ejerandele i datterselskabet mellem begyndelsen af
underskudsåret og afslutningen af det indkomstår, hvori
underskuddet ønskes fradraget, er overdraget til enten moderselskabet
efter 6. pkt. eller et andet datterselskab, hvori moderselskabet i den
nævnte periode ejer mindst 25 pct. af ejerandelene. 6. og 7. pkt.
finder tilsvarende anvendelse for foreninger.
Stk. 11.
Stk. 2 og 3 gælder ikke for
dødsboer.
Stk. 12.
Begrænsningen i stk. 7, 1. pkt., hvorefter
underskuddet ikke kan nedbringe den skattepligtige indkomst til et
beløb mindre end selskabets positive nettokapitalindtægter,
gælder ikke for underskud hidrørende fra indkomstår, hvori
selskabet i hele indkomståret drev virksomhed som pengeinstitut,
forsikringsselskab eller investeringsforening, eller hvor selskabet var
omfattet af realkreditloven, af kapitel 3 b i lov om banker og sparekasser
m.v. eller i øvrigt udøvede næring ved køb og salg
af fordringer eller drev næringsvirksomhed ved finansiering.
§ 15 A.29) Ved opgørelsen
af den skattepligtige indkomst medregnes lejeværdien af bolig i egen
ejendom efter statsskattelovens § 4, litra b, 2. pkt., jf. dog lov om en
kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat.
§ 15 B.29) (Ophævet)
§ 15 C.29) (Ophævet)
§ 15 D. (Ophævet)
§ 15 E.31) (Ophævet)
§ 15 F.29) (Ophævet)
§ 15 G.29) (Ophævet)
§ 15 H.29) (Ophævet)
§ 15 I.29) (Ophævet)
§ 15 J.33)
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan ejere af
ejendomme som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr.
1-5 og 9-11, der tjener til bolig for ejeren, alene foretage fradrag for
renter af indestående prioriteter samt reservefonds- og
administrationsbidrag til realkreditinstitutter. Øvrige udgifter
vedrørende ejendommen kan ikke fradrages, jf. dog § 15 K.
Stk. 2. Stk. 1 gælder, uanset om den skattepligtige
har udlejet sin bolig i ejendommen en del af indkomståret.
Stk. 3. Ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst kan ejere af en udlejningsejendom omfattet af
ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6 og 7, bortset fra renter
af indestående prioriteter samt reservefonds- og administrationsbidrag
til realkreditinstitutter, ikke fradrage den efter 2. pkt. beregnede del af
de til ejendommen knyttede udgifter, herunder afskrivninger på
særlige installationer. Denne del beregnes som summen af de ved
vurderingen fremkomne værdier af de af ejerne beboede lejligheder i
ejendommen divideret med summen af samme værdi og den ved vurderingen
fremkomne værdi af den øvrige del af ejendommen.
Stk. 4. Deltagere i et fællesskab som nævnt i
ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 8, kan bortset fra renter af
indestående prioriteter samt reservefonds- og administrationsbidrag til
realkreditinstitutter ikke fradrage ejendommens udgifter, herunder
afskrivninger på særlige installationer, hvis denne udelukkende
tjener til bolig for deltagerne. Er en del af ejendommen udlejet, kan
deltagerne ikke fradrage den efter 3. pkt. beregnede del af ejendommens
udgifter, herunder afskrivninger på særlige installationer. Denne
del beregnes som summen af de ved vurderingen fremkomne værdier af de
af deltagerne beboede lejligheder i ejendommen divideret med summen af samme
værdi og den ved vurderingen fremkomne værdi af den øvrige
del af ejendommen.
§ 15 K.33) For bygninger, der er
undergivet fredning i henhold til bygningsfredningsloven, kan der foretages
fradrag for de faktiske driftsudgifter vedrørende ejendommen. 1. pkt.
gælder ikke for fredede ejerlejligheder. For ejere af en
udlejningsejendom omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1,
nr. 6-8, gælder dog § 15 J, stk. 3 og 4.
Stk. 2.27) For ejendomme som nævnt i
ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 5, foretages fradrag for de
faktiske driftsudgifter, der kan henføres til den del af ejendommen,
der benyttes erhvervsmæssigt. Tilsvarende gælder ejendomme af den
art, der er nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 5,
som er beliggende i udlandet, på Færøerne eller i
Grønland.
§ 15 L. (Ophævet)
§ 15 M. (Ophævet)
§ 15 N. (Ophævet)
§ 15 O.31) Ejere af en fritidsbolig
bortset fra sommerhus, der efter tilladelse anvendes som helårsbolig,
og som udlejes en del af året, kan fradrage 7.000 kr. i
bruttolejeindtægten pr. fritidsbolig ved indkomstopgørelsen.
Bundfradraget kan dog ikke overstige bruttolejeindtægten. Af den
reducerede lejeindtægt kan endvidere fradrages 40 pct., som
dækker samtlige udgifter m.v., der er forbundet med udlejningen, jf.
stk. 2. Vælger ejeren at foretage fradrag efter 1.-3. pkt., medregnes
ejendomsværdiskat efter ejendomsværdiskatteloven for hele
indkomståret.
Stk. 2. Ejere, der ikke anvender stk. 1, kan fradrage
faktiske udgifter afholdt til vedligeholdelse af indbo og inventar, foretage
skattemæssige afskrivninger efter reglerne om delvis
erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler som nævnt i
afskrivningslovens kapitel 2 samt fradrage ejendomsskatter efter § 14, stk.
3. Fradrag kan foretages med så stor en del af henholdsvis den afholdte
vedligeholdelsesudgift, det beregnede afskrivningsbeløb og de betalte
ejendomsskatter, som svarer til den del af året, hvor udlejning har
fundet sted. Herudover kan der foretages fradrag for udgifter, der er direkte
forbundet med udlejningen. Det samlede fradragsbeløb efter dette
stykke kan ikke overstige bruttolejeindtægten. Foretages fradrag efter
1.-4. pkt., kan ejeren ikke senere overgå til fradrag efter stk. 1.
§ 15 P.33) Lejere, der fremlejer en del
af værelserne i egen lejet lejlighed til beboelse, kan ved
indkomstopgørelsen vælge kun at medregne den del af
bruttolejeindtægten, der overstiger et bundfradrag på 2/3 af
fremlejers egen årlige leje for hele lejligheden. Andelshavere i
private andelsboligforeninger anses i denne forbindelse som lejere, og
andelshaveres boligafgift anses som leje. Ejere, der udlejer en del af
værelserne i en lejlighed i egen ejendom omfattet af
ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 1-5 og 9-11, til beboelse,
kan ved indkomstopgørelsen vælge kun at medregne den del af
bruttolejeindtægten, der overstiger et bundfradrag på 1 1/3 pct.
af ejendomsværdien, jf. § 4, stk. 2, i ejendomsværdiskatteloven.
For ejendomme beliggende i udlandet m.v. udgør bundfradraget 1 1/3
pct. af handelsværdien, jf. § 4, stk. 3, i
ejendomsværdiskatteloven. For fremlejere, andelshavere og ejere, der
kun har lejet eller ejet lejligheden en del af indkomståret, beregnes
der kun bundfradrag af denne del af den årlige leje eller
ejendomsværdiskat. Bundfradraget dækker samtlige udgifter og
afskrivninger, der ellers ville være fradragsberettigede i forbindelse
med fremlejningen eller udlejningen. For ejere beregnes
ejendomsværdiskat efter ejendomsværdiskatteloven for den udlejede
del af boligen.
Stk. 2.
Lejere, der fremlejer lejligheden en del af
indkomståret til beboelse, kan ved indkomstopgørelsen
vælge kun at medregne den del af bruttolejeindtægten, der
overstiger et bundfradrag på 2/3 af fremlejers egen årlige leje.
Andelshavere i private andelsboligforeninger anses i denne forbindelse som
lejere, og andelshaveres boligafgift anses som leje. Ejere af en
helårsbolig, som er omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4,
stk. 1, nr. 1-5 og 9-11, der udlejer boligen en del af indkomståret til
beboelse, kan ved indkomstopgørelsen vælge kun at medregne den
del af bruttolejeindtægten, der overstiger et bundfradrag på 1
1/3 pct. af ejendomsværdien, jf. § 4, stk. 2, i
ejendomsværdiskatteloven. Stk. 1, 4. pkt., finder dog tilsvarende
anvendelse. For fremlejere, andelshavere og ejere, der kun har lejet eller
ejet lejligheden eller ejendommen en del af indkomståret, beregnes der
kun bundfradrag af denne del af den årlige leje eller
ejendomsværdiskat. Bundfradraget dækker samtlige udgifter og
afskrivninger, der ellers ville være fradragsberettigede i forbindelse
med fremlejningen eller udlejningen. For ejere beregnes
ejendomsværdiskat efter ejendomsværdiskatteloven i
udlejningsperioden.
Stk. 3.
Lejere og ejere som nævnt i stk. 1-3, der ikke
anvender bundfradragsreglen i stk. 1 eller 2, kan ved
indkomstopgørelsen foretage fradrag for udgifter m.v. som nævnt
i stk. 1, 6. pkt., og stk. 2, 6. pkt. Det samlede fradragsbeløb kan
dog ikke overstige bruttolejeindtægten. Foretages fradraget efter 1.
pkt., kan den pågældende lejer eller ejer ikke senere
overgå til bundfradrag efter stk. 1 eller 2.
§ 16. Ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst medregnes tilskud til telefon uden for arbejdsstedet, jf.
stk. 2, samt efter reglerne i stk. 3-10 vederlag i form af
formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af
helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf.
statsskattelovens §§ 4-6, når tilskuddet eller godet modtages som
led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af
personligt arbejde i øvrigt. Tilsvarende gælder personer, der er
valgt til medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg,
kommissioner, råd, nævn eller andre kollektive organer, herunder
Folketinget og kommunalbestyrelser.
Stk. 2.
Udgifter til telefonabonnement uden for arbejdsstedet
kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Tilskud til telefonudgifter anses fortrinsvis at dække
abonnementsudgiften. Erhvervsmæssige samtaleudgifter vedrørende
telefon uden for arbejdsstedet kan for erhvervsdrivende fradrages efter
reglen om driftsomkostninger i statsskattelovens § 6, litra a, og for
lønmodtagere fradrages efter ligningslovens § 9, stk. 1.
Stk. 3.
Den skattepligtige værdi af de i stk. 1
omhandlede goder skal ved skatteansættelsen, medmindre andet
følger af stk. 4-10, fastsættes til den værdi, som
det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve godet i
almindelig fri handel. Rabat på indkøb af varer og
tjenesteydelser, som arbejdsgiveren m.v. udbyder til salg som led i sin
virksomhed, skal dog alene beskattes i det omfang, rabatten overstiger
avancen hos den pågældende arbejdsgiver m.v. Goder, som
arbejdsgiveren i overvejende grad har ydet af hensyn til den ansattes
arbejde, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder fra en
eller flere arbejdsgivere m.v. overstiger et grundbeløb på 3.000
kr., der reguleres efter personskattelovens § 20. Hvis godernes samlede
værdi i indkomståret overstiger grundbeløbet, beskattes
hele den samlede værdi. Værdien af følgende goder
beskattes uden hensyn til grundbeløbet, og værdien af disse
goder medregnes ikke ved beregningen af, om grundbeløbet er
overskredet:
1) Fri bil, fri sommerbolig og fri lystbåd, jf.
stk. 4-6.
2) Fri kost og logi, når værdiansættelsen kan
foretages efter de af Ligningsrådet fastsatte normalværdier.
3) Fri telefon.
4) Fri helårsbolig, personalelån, samt tv- og
radiolicens.
Stk. 4.
34) Den
skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed for
den skattepligtiges private benyttelse af en arbejdsgiver som nævnt i
stk. 1, sættes til en årlig værdi på 25 pct. af den
del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 20 pct. af
resten. Bilens skattepligtige værdi beregnes dog mindst af 160.000 kr.
For biler, der er anskaffet af arbejdsgiveren højst tre år efter
første indregistrering, opgøres bilens værdi i det
indkomstår, hvori første indregistrering er foretaget, og i de
to følgende indkomstår til den oprindelige nyvognspris og
herefter til 75 pct. af nyvognsprisen. For biler, der er anskaffet mere end
tre år efter første indregistrering, og for tidligere hyrevogne,
der anskaffes uden berigtigelse af registreringsafgift, opgøres bilens
værdi til arbejdsgiverens købspris inklusive eventuelle
istandsættelsesudgifter. Ved værdiansættelsen af biler, der
ikke indregistreres her i landet eller er omfattet af
registreringsafgiftslovens § 3 a, stk. 6, skal den værdi
anvendes, som ville blive lagt til grund ved værdiansættelsen af
en tilsvarende bil efter 3. eller 4. pkt. Er bilen kun til rådighed en
del af året, nedsættes den skattepligtige værdi svarende
til det antal hele måneder, hvori bilen ikke har været til
rådighed. Hvis en bil, der af arbejdsgiveren m.v. er stillet til
rådighed for den skattepligtige udelukkende for erhvervsmæssig
kørsel, benyttes privat, beskattes værdien af den private
benyttelse i det pågældende år efter reglerne i 1.-5. pkt.
Kørsel mellem hjem og virksomheden højst 1 dag om ugen anses
ved anvendelsen af reglerne i 7. pkt. ikke for privat kørsel for
skattepligtige, der som led i kundeopsøgende arbejde fra hjemmet i
øvrigt udelukkende kører erhvervsmæssigt. Den
skattepligtige værdi efter 1.-7. pkt. nedsættes med den
skattepligtiges betaling i indkomståret til arbejdsgiveren m.v. for
råderetten, men nedsættes ikke med eventuelle beløb, der
beskattes efter reglen i § 9 C, stk. 7.
Stk. 5.
35) Den
skattepligtige værdi af en sommerbolig, der er stillet til
rådighed af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes
til 1/2 pct. pr. uge af ejendomsværdien pr. 1.
januar i rådighedsåret for hver af ugerne 22-34 og
1/4 pct. for hver af årets øvrige uger.
Såfremt en sommerbolig som led i et ansættelsesforhold er stillet
til rådighed for en ansat direktør eller en anden medarbejder
med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, anses
den pågældende at have sommerboligen til rådighed hele
året. Hvis sommerboligen er stillet til rådighed for flere
direktører eller andre medarbejdere med væsentlig indflydelse
på egen aflønningsform, fordeles den skattepligtige værdi
ligeligt. Den skattepligtige værdi nedsættes i forhold til
antallet af dage, sommerboligen stilles til rådighed for eller udlejes
til andre personer, som ikke er omfattet af 3. pkt., eller som ikke er
nærtstående. 2.-4. pkt. finder dog ikke anvendelse, såfremt
sommerboligen som led i et ansættelsesforhold stilles til
rådighed for andre ansatte, som er uden væsentlig indflydelse
på egen aflønningsform, eller som ikke er
nærtstående, i 13 uger eller mere pr. år, heraf mindst 8
uger i perioden uge 22-34. Som nærtstående anses den
skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre
samt børn og børnebørn og disses ægtefæller
eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og
adoptivforhold sidestilles med ægte slægtsskabsforhold. Den
skattepligtige værdi efter 1. og 2. pkt. nedsættes med den
skattepligtiges betaling i indkomståret til arbejdsgiveren m.v. for
råderetten.
Stk. 6.
36) Den
skattepligtige værdi af en lystbåd, der er stillet til
rådighed af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes
til 2 pct. pr. uge af bådens anskaffelsessum inkl. moms og levering.
Såfremt en lystbåd som led i et ansættelsesforhold er
stillet til rådighed for en ansat direktør eller anden
medarbejder med væsentlig indflydelse på egen
aflønningsform, anses den pågældende at have
lystbåden til rådighed hele året. Hvis lystbåden er
stillet til rådighed for flere direktører eller andre
medarbejdere med væsentlig indflydelse på egen
aflønningsform, fordeles den skattepligtige værdi ligeligt. Den
skattepligtige værdi nedsættes i forhold til antallet af dage,
lystbåden stilles til rådighed for eller udlejes til andre
personer, som ikke er omfattet af 3. pkt., eller som ikke er
nærtstående. 2.-4. pkt. finder dog ikke anvendelse, såfremt
lystbåden som led i et ansættelsesforhold stilles til
rådighed for andre ansatte, som er uden væsentlig indflydelse
på egen aflønningsform, eller som ikke er
nærtstående, i 13 uger eller mere pr. år, heraf mindst 8
uger i perioden uge 22-34. Som nærtstående anses den
skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre
samt børn og børnebørn og disses ægtefæller
eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og
adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold. 2.-4. pkt.
finder heller ikke anvendelse, såfremt den arbejdsgiver, der som led i
et ansættelsesforhold stiller en lystbåd til rådighed, har
det som hovederhverv at producere lystbåde eller dele af
lystbåde, og hvor det er et nødvendigt led i produktionen heraf
at testsejle virksomhedens lystbåde og den ansatte direktør
eller medarbejderen med væsentlig indflydelse på egen
aflønningsform har det som overvejende beskæftigelse at
producere og afsætte lystbåde eller dele af lystbåde. Den
skattepligtige værdi efter 1. og 2. pkt. nedsættes med den
skattepligtiges betaling i indkomståret til arbejdsgiveren m.v. for
råderetten.
Stk. 7.
Den skattepligtige værdi efter stk. 3 af en
helårsbolig, der er stillet til rådighed af en arbejdsgiver som
nævnt i stk. 1, og som det af hensyn til udførelsen af
arbejdet skønnes nødvendigt at den ansatte har pligt til at
bebo under ansættelsen og til at fraflytte ved ansættelsens
ophør, herunder i forbindelse med forflyttelse (tjenestebolig),
nedsættes med 30 pct. Den skattepligtige værdi af en sådan
helårsbolig efter nedsættelse efter 1. pkt. kan dog højst
sættes til et maksimumsbeløb, der beregnes som 15 pct. af den
ansattes faste pengeløn for den tilsvarende periode fra den
pågældende arbejdsgiver. Maksimumsbeløbet skal dog mindst
beregnes som 15 pct. af 160.000 kr. Er boligen kun til rådighed en del
af året, nedsættes de 160.000 kr. svarende til det antal hele
måneder, hvori boligen ikke har været til rådighed. Den
skattepligtige værdi nedsættes med den skattepligtiges betaling i
indkomståret til arbejdsgiveren m.v. for råderetten.
Stk. 8.
Den skattepligtige værdi efter stk. 3 af en
helårsbolig, der er stillet til rådighed af en arbejdsgiver som
nævnt i stk. 1, og som den ansatte har pligt til at fraflytte ved
ansættelsens ophør, men ikke pligt til at bebo under
ansættelsen (lejebolig), nedsættes med 10 pct. Den skattepligtige
værdi efter 1. pkt. nedsættes med den skattepligtiges betaling i
indkomståret til arbejdsgiveren m.v. for råderetten.
Stk. 9.
35) Stk. 7 og 8 omfatter ikke boliger, der
er stillet til rådighed som led i et ansættelsesforhold, hvis den
ansatte er direktør eller en anden medarbejder med væsentlig
indflydelse på egen aflønningsform. For denne persongruppe
sættes den skattepligtige værdi til 6 pct. af den del af
beregningsgrundlaget, der ikke overstiger et grundbeløb på
2.150.000 kr., og 8 pct. af resten. Grundbeløbet i 2. pkt. reguleres
efter ejendomsværdiskattelovens § 14. Beregningsgrundlaget er det
største beløb af enten ejendomsværdien pr. 1. januar i
indkomståret eller anskaffelsessummen opgjort i henhold til
ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 2 eller 3, med tillæg af
forbedringer foretaget efter anskaffelsen, dog kun forbedringer foretaget
inden den 1. januar i indkomståret. Såfremt anskaffelsessummen er
opgjort efter ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 3, 1. eller 2.
pkt., medregnes kun forbedringer foretaget efter den 19. maj 1993.
Forbedringsudgifter på bygninger, der er undergivet fredning i henhold
til bygningsfredningslovens eller forbedringsudgifter, som modsvares af
tilskud m.v., der er skattefrie, skal ikke tillægges. Når
anskaffelsessummen opgøres efter ejendomsavancebeskatningslovens
§ 4, stk. 3, er selskabets valg af anskaffelsessum bindende i forhold
til senere opgørelser efter denne bestemmelse. Ved opgørelsen
af beregningsgrundlaget for boliger, for hvilke ejendomsværdien
fordeles efter vurderingslovens § 33, stk. 5, 2. pkt., § 33, stk.
6, 2. pkt., eller § 33, stk. 7, 2. pkt., skal kun den del, der tjener
til bolig for den ansatte, medregnes. Ved opgørelsen af
beregningsgrundlaget for andre boliger skal den del, der udelukkende anvendes
erhvervsmæssigt, ikke medregnes. Hvis arbejdsgiveren m.v., jf. stk. 1,
sælger helårsboligen til en ny arbejdsgiver m.v., jf. stk. 1,
hvor den ansatte direktør m.v., jf. 1. pkt., også har
væsentlig indflydelse på egen aflønning, anvendes
anskaffelsessummen fra ansættelsesforholdet hos den sælgende
arbejdsgiver m.v., såfremt den er højest. Herudover medregnes
udgifter til ejendomsskatter, som afholdes af arbejdsgiveren m.v., jf. stk.
1, til den skattepligtige indkomst. Den skattepligtige værdi
nedsættes med den skattepligtiges betaling i indkomståret til
arbejdsgiveren m.v. for råderetten. 2.-11. pkt. finder ikke anvendelse,
såfremt en ansat direktør eller en medarbejder med
væsentlig indflydelse på egen aflønningsform ifølge
anden lovgivning er omfattet af og opfylder en pligt til at bebo
helårsboligen.
Stk. 10.
Værdien af helt eller delvis vederlagsfri
privat benyttelse af en computer med tilbehør, der er stillet til
rådighed til brug ved arbejdet, samt benyttelse af parkeringsplads, der
af hensyn til arbejdet er stillet til rådighed af arbejdsgiveren,
beskattes ikke.
Stk. 11.36) Værdien af sparet
hjemmeforbrug til kost, når lønmodtageren af en arbejdsgiver som
nævnt i stk. 1 modtager fri kost eller får kosten dækket
efter regning i forbindelse med arbejde på et midlertidigt arbejdssted,
beskattes ikke.
§ 16 A. Ved opgørelsen af den
skattepligtige almindelige indkomst medregnes udbytte af aktier,
andelsbeviser og lignende værdipapirer, jf. dog stk. 4. Til
udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer
eller andelshavere, med undtagelse af friaktier og friandele samt udlodning
af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori selskabet
endeligt opløses.
Stk. 2.
Skatteministeren kan tillade, at beløb, der
udloddes i forbindelse med en nedsættelse af aktiekapitalen eller
andelskapitalen i et selskab, der ikke er under likvidation, fritages for
beskatning efter reglerne i stk. 1. Fortjeneste eller tab ved den
pågældende udlodning behandles i så fald efter de
almindelige regler om beskatning af fortjeneste eller tab ved afståelse
af aktier m.v.
Stk. 3.
Finder udlodning af likvidationsprovenu fra
aktieselskaber og andelsselskaber sted forud for det kalenderår, hvori
selskabet endeligt opløses, kan skatteministeren tillade, at de
udbetalte beløb eller en del af disse ikke skal medregnes i
modtagerens skattepligtige almindelige indkomst, når særlige
omstændigheder taler derfor. I så fald behandles de beløb,
der fritages for almindelig indkomstbeskatning, efter de almindelige regler
om beskatning af fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier m.v.
Stk. 4.
Udlodninger af beløb, som er skattepligtige for
foreninger og selskaber efter selskabsskattelovens § 5 B, stk. 4,
og fusionsskattelovens § 12, stk. 3, er skattefri for
modtageren.
Stk. 5.
Udlodninger fra udloddende investeringsforeninger, jf.
§ 16 C, stk. 1, er skattefri i det omfang, der fremgår af
stk. 6 og 7, hvis udlodningerne modtages af personer m.v., der er
skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller
dødsboskattelovens § 1, stk. 2. Skattefriheden gælder
dog ikke, hvis modtageren af udlodningen omfattes af kursgevinstlovens
§ 13.
Stk. 6.
Den skattefri del af udlodningerne efter stk. 5
opgøres som forskellen mellem på den ene side udlodningerne og
på den anden side den del af udlodningerne, som hidrører fra
investeringsforeningens nettoindtægter som nævnt i § 16 C,
stk. 3, nr. 1-9, nedsat efter § 16 C, stk. 4, 1. og 2. pkt.,
stk. 5, nr. 1 og 2, og stk. 6, jf. stk. 4, 1. og 2. pkt.
Stk. 7.
Uanset stk. 6 kan den skattefri del af
udlodningerne efter stk. 5 ikke overstige den del af udlodningerne, som
hidrører fra investeringsforeningens nettogevinster som nævnt i
§ 16 C, stk. 3, nr. 10, nedsat efter § 16 C, stk. 5, nr.
3.
Stk. 8.37) Gevinst
fra aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a, der udloddes
af en udloddende investeringsforening, jf. § 16 C, medtages i den
skattepligtige indkomst med et antal pct. af den del af udlodningen, der
modsvarer avancen på aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens
§ 2 a uden særlig forhøjelse efter
aktieavancebeskatningslovens § 6. Procentantallet udgør 100 med
tillæg af én for hvert år, hvori foreningen har ejet
aktien, dog mindst 110.
Stk. 9.
37) Uanset stk. 1 skal beløb,
der udloddes i forbindelse med en kapitalnedsættelse i anpartsselskaber
med en anpartskapital, der ikke overstiger nominelt 225.000 kr., ikke
medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis
anpartskapitalen i selskabet er forhøjet ved kontant indskud,
apportindskud eller konvertering af gæld i perioden fra og med den 6.
december 1991 til og med den 31. maj 1996 eller selskabet er stiftet i denne
periode. 1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis anparterne i selskabet er
erhvervet som led i den skattepligtiges næringsvej, jf.
aktieavancebeskatningslovens § 3, hvis kapitalnedsættelsen
medfører, at anpartshavernes indflydelse i selskabet forrykkes, eller
hvis det udloddede beløb helt eller delvis er fritaget for beskatning
efter stk. 1, jf. stk. 2. 1. pkt. finder endvidere kun anvendelse
på den del af det udloddede beløb, der ikke overstiger den
nominelle værdi af de annullerede anparter.
Stk. 10.38) En
hovedaktionær som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 11,
stk. 2-4, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en
bil, en sommerbolig, en lystbåd eller en helårsbolig til
rådighed, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
medregne værdien af godet tillagt eventuelt sparet privatforbrug i
relation til godet. Godernes værdi ansættes efter reglerne i
henholdsvis § 16, stk. 4, 5, 6 og 9. 1. og 2. pkt. finder dog ikke
anvendelse for udbytte i form af en helårsbolig, der stilles til
rådighed for en hovedaktionær, som nævnt i ligningslovens
§ 16, stk. 9, sidste pkt.
§ 16 B. Afstår en aktionær eller
andelshaver aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, herunder
konvertible obligationer, samt tegningsret til sådanne
værdipapirer til det selskab, der har udstedt de pågældende
værdipapirer, medregnes afståelsessummen i den
pågældendes skattepligtige almindelige indkomst. Dette
gælder ikke ved afståelse af aktier m.v., der kun kan
tilbagesælges til selskabet efter § 31, stk. 2, i lov om
indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. Det er dog en betingelse, at
medarbejderaktionæren ikke er hovedaktionær i selskabet efter
aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4.
Stk. 2.
Skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil, kan
tillade, at afståelsessummer fritages for beskatning efter stk. 1.
Fortjeneste eller tab ved afståelsen behandles i så fald efter
samme regler som fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier m.v. til
andre end det i stk. 1 nævnte selskab.
Stk. 3.
Stk. 1 finder ikke anvendelse, såfremt
aktier m.v. afstås til et selskab i likvidation i det kalenderår,
hvori selskabet endeligt opløses.
Stk. 4.
Uanset stk. 1 er beløb, som er
skattepligtige for foreninger og selskaber efter selskabsskattelovens
§ 5 B, stk. 4, og fusionsskattelovens § 12, stk. 3,
skattefri for modtageren.
§ 16 C.39)
Ved udloddende investeringsforeninger forstås
investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for
medlemmernes indskud, og som inden fristen for indgivelse af selvangivelse
for et indkomstår foretager en udlodning, der mindst skal udgøre
det efter stk. 2-6 opgjorte beløb (minimumsudlodningen), og som
ifølge deres vedtægter er forpligtet til at foretage en
sådan udlodning. En udloddende investeringsforening kan undlade at
foretage udlodningen, hvis minimumsudlodningen er mindre end 1 pct. af
investeringsbevisets pålydende. En udloddende investeringsforening kan
endvidere nedrunde minimumsudlodningen til nærmeste beløb, som
er fuldt ud deleligt med 0,25 pct. af investeringsbevisets pålydende.
Beløb, der som følge af nedrundingen ikke skal udloddes,
fordeles forholdsmæssigt mellem de indkomstarter, hvoraf der udloddes.
Beløb efter 2. og 3. pkt., der ikke skal udloddes, overføres i
stedet til minimumsudlodningen i det følgende år.
Beløbene overføres til de indkomstarter, som de
vedrører.
Stk. 2.
Minimumsudlodningen udgør summen af
indkomstårets indtægter og nettobeløb som nævnt i
stk. 3 med fradrag for tab og udgifter efter stk. 4-6.
Stk. 3.
I beregningen af minimumsudlodningen indgår
følgende indtægter:
1) Indtjente renter fordelt over den periode, renteindtægten
vedrører.
2) Indtjente udbytter efter § 16 A og afståelsessummer efter
§ 16 B, som ikke omfattes af nr. 9.
3) Gevinst på fordringer i fremmed valuta som omhandlet i
kursgevinstlovens § 16.
4) Gevinst på fordringer, der ikke udstedes med en
pålydende rente, der opfylder mindsterentekravet efter
kursgevinstlovens § 38, jf. § 14.
5) Gevinst på finansielle kontrakter som omhandlet i
kursgevinstlovens §§ 29-33 fratrukket tab på finansielle
kontrakter efter reglerne i kursgevinstlovens § 31, stk. 2-4, og
§ 32, stk. 2 og 3.
6) Gevinst ved afståelse af aktier efter
aktieavancebeskatningslovens § 2 fratrukket tab efter
aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2.
7)37) Gevinst ved afståelse af aktier efter
aktieavancebeskatningslovens § 2 a uden særlig forhøjelse
efter aktieavancebeskatningslovens § 6.
8) Gevinst efter aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 1,
ved afståelse af beviser for indskud i investeringsforeninger.
9) Indtjente udbytter efter § 16 A og afståelsessummer efter
§ 16 B, som for skattepligtige personer ville være omfattet af
personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1, 2, 5 eller 6.
10) Gevinst på fordringer, der udstedes med en pålydende
rente, der opfylder mindsterentekravet efter kursgevinstlovens § 38, jf.
§ 14, fratrukket tab på sådanne fordringer. Dog kan tab
alene fratrækkes, i det omfang tabene ikke overstiger
gevinsterne.
Stk. 4.
I det samlede nettobeløb efter stk. 3, nr.
1-8, fradrages tab på fordringer i fremmed valuta som omhandlet i
kursgevinstlovens § 16 samt tab ved afståelse af beviser for
indskud i investeringsforeninger, som for skattepligtige omfattet af
kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1,
stk. 2, ville have været fradragsberettigede efter
aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 3. Et negativt
beløb opgjort efter 1. pkt. kan fradrages i indtægter efter
stk. 3, nr. 9. Et eventuelt overskydende negativt beløb kan
herefter fradrages i nettobeløb efter stk. 3, nr. 10.
Stk. 5.
Investeringsforeningen kan ved opgørelsen af
minimumsudlodningen fradrage udgifter til administration, i det omfang
udgifterne ikke overstiger et eventuelt positivt nettobeløb opgjort
efter stk. 3 og 4. Fradraget efter 1. pkt. fordeles
forholdsmæssigt mellem positive nettobeløb opgjort
efter
1) stk. 3, nr. 1-8, nedsat efter stk. 4, 1. pkt.,
2) stk. 3, nr. 9, nedsat efter stk. 4, 2. pkt., og
3) stk. 3, nr. 10, nedsat efter stk. 4, 3. pkt.
Stk. 6.
40) Er det
samlede beløb, der opgøres til udlodning efter stk. 3 og
4, negativt, kan dette for investeringsforeningens fem efterfølgende
indkomstår fradrages ved opgørelsen af de beløb, der skal
udloddes efter stk. 3-5. Fradrag kan kun fremføres til et senere
indkomstår, såfremt det ikke for et tidligere indkomstår
kan rummes i det beløb, der skal udloddes. Fremførte fradrag
fordeles efter reglerne i stk. 4 i det år, hvori fradrag
foretages.
Stk. 7.
Skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller
dødsboskattelovens § 1, stk. 2, der har erhvervet
investeringsbeviser i en pengemarkedsforening, jf. lov om
investeringsforeninger og specialforeninger § 2, stk. 2, nr. 2, kan
nedsætte den førstkommende skattepligtige udlodning efter
erhvervelsen med tab ved afståelse af beviset.
Nedsættelsesadgangen efter 1. pkt. er betinget af, at
investeringsbeviset afstås i det samme indkomstår, hvori den
førstkommende udlodning efter erhvervelsen finder sted, og at
investeringsbeviset er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 d.
Reglerne i 1. pkt. finder ikke anvendelse, såfremt tab ved
afståelse af investeringsbeviset kan fradrages efter reglerne i
aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 3.
Stk. 8. 41) Ved
udstedelse af nye investeringsbeviser (emission) forøges de
indtægter og udgifter, jf. stk. 3-6, indtil emissionstidspunktet, som
skal tages i betragtning ved opgørelsen af en udloddende
investeringsforenings udlodningspligt efter emissionen. Forøgelsen af
de enkelte indtægter og udgifter sker efter forholdet mellem den
pålydende værdi af alle andele efter emissionen og den
pålydende værdi af alle andele inden emissionen.
Stk. 9.41) Ved indløsning af
investeringsbeviser nedsættes de indtægter og udgifter, jf. stk.
3-6, indtil indløsningstidspunktet, som skal tages i betragtning ved
opgørelsen af en udloddende investeringsforenings udlodningspligt
efter indløsningen. Nedsættelsen af de enkelte indtægter
og udgifter sker efter forholdet mellem den pålydende værdi af
alle andele efter indløsningen og den pålydende værdi af
alle andele inden indløsningen.
Stk. 10.41) Beløb efter stk. 1, 5.
pkt., samt tab, der kan fremføres til indtægt henholdsvis
fradrag ved opgørelse af foreningens udlodningspligt, efter at
emission eller indløsning har fundet sted, sidestilles ved anvendelse
af stk. 8 og 9 med foreningens indtægter og udgifter, selv om de
hidrører fra tidligere år.
§ 16 D. Bestemmelserne i §§ 16 A og 16 B
finder anvendelse på indtægter, der erhverves, og tab, der
konstateres den 1. januar 1962 eller senere, og bestemmelserne træder
fra nævnte dato i stedet for bestemmelserne i statsskattelovens
§ 4 e og § 5 a om udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende
værdipapirer samt om fortjeneste og tab på de nævnte
værdipapirer.
§ 16 E. (Ophævet)
§ 16 F. (Ophævet)
§ 16 G. Til den skattepligtige indkomst medregnes
beløb, der ved en pensionsordnings opløsning eller bortfald
tilfalder arbejdsgiveren, når denne i sin skattepligtige indkomst har
fradraget de af ham præsterede tilskud til ordningen, medmindre
beløbet beskattes efter pensionsbeskatningslovens § 24.
§ 16 H. Såfremt en skattepligtig omfattet af
kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1,
stk. 2, kontrollerer eller har væsentlig indflydelse på et
udenlandsk selskab eller en forening m.v. (selskabet), hvis virksomhed i
væsentlig grad er af finansiel karakter, og hvis afkast beskattes
væsentlig lavere end efter danske regler, medregnes selskabets indkomst
opgjort efter danske regler ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst. Tilsvarende gælder, hvis den skattepligtige i
fællesskab med nærtstående eller i fællesskab med en
fond eller trust stiftet af den skattepligtige eller dennes
nærtstående eller fonde eller truster stiftet af disse
kontrollerer eller har væsentlig indflydelse på et udenlandsk
selskab som nævnt i 1. pkt. Den skattepligtige anses for at kontrollere
eller have væsentlig indflydelse på et selskab, hvis vedkommende
direkte eller indirekte eller i fællesskab med nærtstående
ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen i selskabet eller råder over mere
end 50 pct. af stemmerne i selskabet. Som nærtstående anses den
skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre
samt børn og børnebørn og disses ægtefæller
eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og
adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold.
Stk. 2.
Selskabsskattelovens § 32, stk. 1, sidste
pkt., og stk. 2-7, finder tilsvarende anvendelse på skattepligtige
omfattet af stk. 1, for så vidt de efter deres indhold er
anvendelige. Den skattepligtige beskattes dog ikke af indkomsten i
udenlandske selskaber som nævnt i stk. 1, i det omfang indkomsten
skal medregnes til et selskabs eller en fonds skattepligtige indkomst efter
selskabsskattelovens § 32 eller fondsbeskatningslovens § 12.
Stk. 3.
For skattepligtige omfattet af stk. 1 medregnes
udbytte fra selskaber m.v. omfattet af stk. 1 ikke til den
skattepligtige indkomst i det omfang, udbyttet ikke overstiger den danske
skat, som den skattepligtige skal betale af indkomsten i selskabet.
§ 17. Renter af gæld kan ikke fradrages ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det omfang, skyldneren som
gave eller som arveforskud har påtaget sig gælden over for
livsarvinger eller disses ægtefæller eller over for fonds,
legater eller lignende, der helt eller delvis er oprettet til fordel for
bestemte familier. Stedbørn og plejebørn sidestilles med
livsarvinger.
§ 17 A. Ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst kan udgifter til renter af skatter samt told- og
forbrugsafgifter ikke fradrages bortset fra renter ved henstand efter
§ 6 i lov om frigørelsesafgift m.v. af fast ejendom, § 36 i
lov om afgift af dødsboer og gaver og § 12 i lov om beskatning af
fortjeneste ved afståelse af fast ejendom.
Stk. 2.
42) Renter
af lån, der er ydet i henhold til lov om lån til betaling af
ejendomsskatter for visse parcel- og rækkehuse og lov om lån til
betaling af ejendomsskatter, kan ikke fradrages ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst. Det samme gælder renter af lån ydet
efter § 33 i lov om forurenet jord.
Stk. 3.
Renter af boligydelseslån, der er ydet i henhold
til lov om boligydelse til pensionister eller lov om individuel
boligstøtte, kan ikke fradrages ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst.
§ 17 B. Beløb, der udbetales efter lov om
frigørelsesafgift m.v. af fast ejendom § 8 A, stk. 1, 2 og
3, medregnes ikke ved opgørelsen af modtagerens skattepligtige
almindelige indkomst. Henstandsbeløb, der bortfalder, og
henstandsrenter, der tilbagebetales efter frigørelsesafgiftslovens
§ 8 A, stk. 4, medregnes ikke ved opgørelsen af modtagerens
skattepligtige indkomst og giver ikke anledning til ændring af
modtagerens indkomstansættelser for tidligere indkomstår.
Stk. 2.
Beløb, der udbetales efter lov om beskatning
til kommunerne af faste ejendomme § 29 A eller lov om grundskyld til
staten af landbrugsejendomme § 5 A medregnes ikke ved opgørelsen
af modtagerens skattepligtige indkomst og giver ikke anledning til
ændring af modtagerens indkomstansættelser for tidligere
indkomstår.
§ 17 C. Udgifter til depotgebyrer, boksleje,
kontooversigter samt administration i øvrigt vedrørende
værdipapirer og bankindeståender, der er anvendt til at erhverve,
sikre og vedligeholde kapitalindkomst, jf. personskattelovens § 4, eller
aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4 a, kan ikke fradrages ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
§ 17 D. Gevinster, som bortloddes af
pengeinstitutter til indehavere af gevinstkonti efter lov om
gevinstopsparing, kan ikke fradrages ved opgørelsen af
pengeinstituttets skattepligtige indkomst.
§ 18. Renter af lån, der optages mod
sikkerhed i livsforsikringspolicer, tegnede i tiden efter den 30. november
1939, kan kun bringes til fradrag ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst, for så vidt angår den del af lånesummen, der
overstiger forsikringens tilbagekøbsværdi.
Stk. 2.
Bestemmelsen kommer ikke til anvendelse på
forsikringer, for hvis vedkommende præmiebetalingen strækker sig
over mindst 10 år, og hvis tilbagekøbsværdi ikke er
vilkårligt forøget ved ekstraordinære
præmieindskud.
§ 18 A. (Ophævet)
§ 18 B. (Ophævet)
§ 18 C. (Ophævet)
§ 19. (Ophævet)
§ 20. (Ophævet)
§ 21. (Ophævet)
§ 21 A. (Ophævet)
§§ 22-26.
(Ophævet)
§ 27. (Ophævet)
§ 27 A. Skattepligtige personer, der skal svare
almindelig indkomstskat af vederlag for afhændelse af patentret,
ophavsret til litterære og kunstneriske værker, ret til
mønster eller varemærke eller lignende tidsbegrænsede
rettigheder eller af vederlag for afhændelse af en særlig
fremstillingsmetode eller lignende (knowhow), kan, hvis vederlaget efter
aftalen ikke skal betales fuldt ud i afhændelsesåret, vælge
i dette og senere år alene at indtægtsføre de
vederlagsbeløb, som efter den oprindelige aftale kunne kræves
betalt i det pågældende år. Vederlagsbeløbene skal
dog senest indtægtsføres i det år, hvori de betales. Det
er en betingelse for anvendelse af reglerne i 1.-2. pkt., at den
skattepligtige er ophavsmand til den afhændede rettighed eller knowhow,
eller at den pågældende rettighed eller knowhow er erhvervet som
led i den skattepligtiges næringsvej eller i
spekulationsøjemed.
Stk. 2.
Det samme gælder for selskaber og foreninger,
der skal beskattes af vederlag som nævnt i stk. 1 efter reglerne i
lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.
§ 27 B. (Ophævet)
§ 27 C. (Ophævet)
§ 27 D. (Ophævet)
§ 27 E. Vederlag, som en person modtager ved
afhændelse af et forsknings- eller udviklingsarbejde, kan medregnes ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst inden for en
10-års-periode, der begynder med det indkomstår, hvori
afhændelsen sker. Det er en betingelse, at afhændelsen sker til
et aktie- eller anpartsselskab med henblik på en videreudvikling af
ovennævnte arbejde, og at hele vederlaget ydes i form af aktier eller
anparter i det nævnte selskab.
Stk. 2.
Den skattepligtige bestemmer selv, hvor stor en del af
vederlaget der skal medregnes i indkomsten for det enkelte år inden for
10-års-perioden, jf. dog stk. 3 og 4. Beløb, der er
medregnet i indkomsten for ét år, kan ikke senere
overføres til et andet år. Ved selvangivelsen skal der gives
oplysning om den del af vederlaget, der endnu ikke er medregnet i den
skattepligtige indkomst.
Stk. 3.
Ved afståelse af de i stk. 1 nævnte
aktier eller anparter skal en til afståelsen svarende
forholdsmæssig del af vederlaget være medregnet ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst senest for det
indkomstår, hvori afståelsen sker.
Stk. 4.
Ophører den skattepligtiges skattepligt efter
kildeskattelovens § 1 som følge af fraflytning, eller bliver den
skattepligtige efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst
hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller
Grønland, skal vederlag som nævnt i stk. 2, 3. pkt.,
medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det
indkomstår, hvori indkomstskattepligten ophører, eller hvor der
sker flytning af det skattemæssige hjemsted.
§ 28. For personer, der som vederlag modtager
køberetter til aktier af det selskab, hvor de er ansat,
indtræder beskatningen af den modtagne køberet først
på det tidspunkt, hvor køberetten udnyttes eller afstås.
Tilsvarende gælder beskatning af køberetter til aktier, der
modtages som led i en aftale om personligt arbejde i øvrigt, samt for
køberetter til aktier, som personer, der er valgt til medlem af eller
medhjælp for selskabets bestyrelse, modtager som vederlag. Anvendelse
af reglerne i 1. og 2. pkt. er betinget af, at det selskab, hvor modtageren
er ansat m.m., enten selv har udstedt køberetten eller har erhvervet
køberetten fra et selskab, der er koncernforbundet med selskabet, jf.
kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og som har udstedt
køberetten. Beskatningen sker på grundlag af køberettens
værdi på udnyttelsestidspunktet henholdsvis
afståelsestidspunktet. Såfremt den modtagne køberet
udløber uudnyttet, bortfalder beskatningen efter § 16, jf.
statsskattelovens § 4.
Stk. 2.
Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for
køberetter til aktier, der modtages fra et selskab, der er
koncernforbundet med det selskab, hvor personen er ansat m.m., jf.
kursgevinstlovens § 4, stk. 2. Det er en betingelse, at
køberetten er udstedt af det selskab, der yder køberetten.
Stk. 3.
Er der ydet køberetter omfattet af stk. 1 eller
2, og er der i øvrigt efter reglerne i statsskattelovens § 6,
litra a, fradragsret for de herved forbundne udgifter, kan den del af den
fradragsberettigede udgift, der svarer til køberettens værdi
på udnyttelsestidspunktet, først fradrages ved opgørelsen
af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvor
køberetten udnyttes. Er køberetten ydet af et selskab, der er
koncernforbundet med det selskab, hvor modtageren er ansat m.m., jf.
kursgevinstlovens § 4, stk. 2, indtræder en eventuel
beskatning af det selskab, hvor modtageren er ansat m.m., først i det
indkomstår, hvor køberetten udnyttes.
Stk. 4.
Afstår et selskab aktier til opfyldelse af
køberetter omfattet af stk. 1 eller 2, og er selskabet omfattet
af reglen i stk. 3, 1. pkt., skal selskabet opgøre en fortjeneste
eller et tab svarende til forskellen mellem aktiernes handelsværdi
på afståelsestidspunktet og den kursværdi, hvortil
selskabet har erhvervet aktierne, efter reglerne i
aktieavancebeskatningsloven.
Stk. 5.
Stk. 1-4 kan ikke anvendes, såfremt
reglerne i § 7 A om medarbejderaktieordninger finder anvendelse.
§ 29. Har en selvstændig erhvervsvirksomhed
flere end 10 personer som ejere, hvoraf nogle ejere ikke deltager i
virksomhedens drift i væsentligt omfang, skal virksomheden for
sidstnævnte ejere udarbejde et fælles skatteregnskab efter
skattelovgivningens almindelige regler. Dog skal renteindtægter og
renteudgifter m.v., jf. § 5, fordeles over den periode, renterne
vedrører. Afskrivninger og nedskrivninger skal foretages med samme
satser for de pågældende ejere, jf. dog stk. 3, 2. pkt.
Stk. 2.
Det fælles skatteregnskab opgøres for
kalenderåret, medmindre Ligningsrådet tillader anvendelsen af et
andet regnskabsår.
Stk. 3.
Det fælles skatteregnskab opgjort efter
stk. 1 og 2 skal anvendes af den skattepligtige ved
indkomstopgørelsen. Det gælder dog ikke for afskrivningsgrundlag
og afskrivningssatser, hvis den skattepligtige har afskrevet forskelligt fra
de øvrige ejere.
Stk. 4.
Ejere af vindmøller eller
vindmølleandele, der anvender reglerne i § 8 P, stk. 2 og 3,
medregnes ikke ved opgørelsen af antallet af ejere i stk. 1.
§ 30. Ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst medregnes ikke ydelser, som afholdes af arbejdsgiveren til
medarbejderens alkoholafvænning. Ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst medregnes heller ikke den rentefordel, som en
medarbejder måtte opnå ved, at arbejdsgiveren yder denne et
lån til dækning af udgifterne ved alkoholafvænning.
Såfremt arbejdsgiveren har valgt at tegne en forsikring til
dækning af udgifter i forbindelse med medarbejderens
alkoholafvænning, medregnes tilsvarende ikke forsikringspræmien
hertil.
Stk. 2.
Det er en betingelse for skattefriheden efter
stk. 1, at der foreligger en skriftlig lægeerklæring om, at
medarbejderen har behov for alkoholafvænningsbehandling. Det er
endvidere en betingelse, at udgiften afholdes som led i arbejdsgiverens
generelle personalepolitik for alle virksomhedens medarbejdere, herunder at
en af arbejdsgiveren tegnet forsikring omfatter samtlige virksomhedens
medarbejdere.
Stk. 3.
Stk. 1 og 2 gælder tilsvarende for ydelser
til alkoholafvænning, som gives til personer som led i en aftale om
ydelse af personligt arbejde i øvrigt samt til personer, der er valgt
til medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner,
råd, nævn eller andre kollektive organer, herunder Folketinget og
kommunalbestyrelser. Stk. 1 og 2 gælder ligeledes for ydelser til
alkoholafvænning, som gives til medlemmer af en fagforening,
pensionskasse eller lignende.
§ 31.43) Ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes ikke ydelser til
dækning af udgifter i forbindelse med uddannelser og kurser, når
ydelserne modtages fra en arbejdsgiver som led i et ansættelsesforhold
eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt og
ydelserne er omfattet af stk. 3. Ydelser omfattet af stk. 3 til dækning
af udgifter i forbindelse med uddannelser og kurser medregnes ligeledes ikke,
når de modtages ved ophør af et ansættelsesforhold. 1.
pkt. gælder ligeledes for ydelser omfattet af stk. 3, som gives til
personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for bestyrelser,
udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollegiale organer,
herunder Folketinget og kommunalbestyrelser, samt gives til medlemmer af en
fagforening, arbejdsløshedskasse eller pensionskasse. Tilsvarende
gælder for ydelser omfattet af stk. 3, som personer modtager fra et
arbejdsformidlingskontor, eller som elever modtager fra Arbejdsgivernes
Elevrefusion. Tilsvarende gælder for tilskud til deltagerbetaling, som
ydes til lønmodtagere efter lov om statens
voksenuddannelsesstøtte (SVU).
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, når
uddannelsen eller kurset udelukkende har privat karakter for modtageren.
Stk. 3. Følgende ydelser medregnes efter stk. 1
ikke til den skattepligtige indkomst:
1) Skole- eller deltagerbetaling. Ydelser til dækning af
udgifter til erhvervelse af kørekort til almindelig bil kan dog ikke
ydes skattefrit, medmindre arbejdsgiveren m.v., jf. stk. 1, har pligt til at
afholde ydelsen i henhold til gældende lovgivning.
2) Ydelser til dækning af bog- og materialeudgifter, som er
relevante for uddannelsen eller kurset.
3) Godtgørelser til dækning af udgifter til logi, kost og
småfornødenheder, jf. stk. 4.
4) Befordringsgodtgørelser, såfremt godtgørelsen
ikke overstiger satsen i stk. 5.
Stk. 4. Udgifter til logi, kost og
småfornødenheder kan dækkes skattefrit af arbejdsgiveren
m.v., jf. stk. 1, når modtageren af ydelsen på grund af afstanden
mellem bopæl og uddannelsesstedet eller kursusstedet ikke har mulighed
for at overnatte på sin sædvanlige bopæl. Når
opholdet på uddannelses- eller kursusstedet varer mindst 24 timer, kan
satserne i § 9 A, stk. 2, nr. 1 og 4, jf. § 9 A, stk. 3, for sædvanlige
udgifter til logi, kost og småfornødenheder på
uddannelses- eller kursusstedet anvendes i stedet for de faktiske udgifter.
Satsen i 2. pkt. til kost og småfornødenheder kan kun benyttes i
de første 12 måneder af opholdet på uddannelses- eller
kursusstedet. Uanset 1. pkt. kan arbejdsgiveren m.v., jf. stk. 1, skattefrit
dække de faktiske udgifter til kost, når kosten indtages på
uddannelses- eller kursusstedet.
Stk. 5.43) Der kan for befordringen frem og
tilbage mellem sædvanlig bopæl og uddannelsesstedet eller
kursusstedet eller mellem arbejdsstedet og uddannelsesstedet eller
kursusstedet i egen bil eller motorcykel ad den normale transportvej
udbetales en befordringsgodtgørelse beregnet på grundlag af
satsen, som Ligningsrådet fastsætter efter § 9 C, stk. 1.
Tilsvarende gælder for befordringen mellem uddannelses- eller
kursussteder eller inden for samme uddannelses- eller kursussted.
Arbejdsgiveren m.v., jf. stk. 1, kan skattefrit dække de faktiske
udgifter til anden befordring. Har den uddannelsessøgende eller
kursisten adgang til en af arbejdsgiveren m.v., jf. stk. 1, betalt befordring
med offentlige eller private transportmidler, medregnes udbetalt
godtgørelse efter 1. og 2. pkt. til den skattepligtige indkomst for
den del af strækningen, hvor der er adgang til fri befordring. Har den
uddannelsessøgende eller kursisten modtaget
befordringsgodtgørelse efter § 9 B for den samme strækning,
medregnes udbetalt godtgørelse efter 1. og 2. pkt. til den
skattepligtige indkomst. Har den uddannelsessøgende eller kursisten
modtaget befordringsgodtgørelse efter § 9 B til befordring i
forbindelse med en uddannelse eller et kursus, kan der ikke senere
overgås til godtgørelse efter 1. og 2. pkt. til befordring i
forbindelse med samme uddannelse eller kursus.
Stk. 6. Udgifter omfattet af stk. 3, der ikke
dækkes af en arbejdsgiver m.v., jf. stk. 1, kan fradrages efter
skattelovgivningens almindelige regler.
§ 31 A. (Ophævet)
§ 32. (Ophævet)
§ 32 A. (Ophævet)
§§ 32 B og 32 C.
(Ophævet)
§ 32 D. Skatteministeren fastsætter regler
om:
1) Optagelse af mandtal over skattepligtige personer og
dødsboer.
2) I hvilken kommune en skattepligtig person eller et skattepligtigt
dødsbo skal ansættes til statsskat.
3) Indgivelse af selvangivelse og skatteligning samt opkrævning,
inddrivelse og forrentning m.v. af skat i følgende
tilfælde:
a) Hvor der for en person i årets løb er sket
ændringer i skattepligtsforholdene.
b) Hvor en person efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i en fremmed stat,
Færøerne eller Grønland.
c) Vedrørende dødsboer.
4) (Ophævet)
§ 32 E. Skatteministeren kan bemyndige de
statslige eller kommunale skattemyndigheder til at træffe
afgørelser efter denne lov. Ministeren kan fastsætte regler om
adgang til at klage over afgørelserne, herunder om at
afgørelserne ikke kan indbringes for højere administrativ
myndighed.
§ 32 F. Ved beregningen af
forældelsesfristen for krav på skat af fortjenester omfattet af
ejendomsavancebeskatningsloven og afskrivningslovens §§ 9, 21 og 40
bortses fra den tid, i hvilken skattemyndighederne på grund af den
skattepligtiges ophold i udlandet har været ude af stand til at
gøre kravet gældende ved dansk domstol.
§ 33.44)
Skat, der er betalt til fremmed stat, til Grønland eller
til Færøerne og opkrævet af indkomst fra kilder
dér, det være sig ved direkte påligning eller ved
indeholdelse, kan fradrages i de indkomstskatter til stat, kommune og
amtskommune, der skal svares af denne indkomst i Danmark, jf.
pensionsafkastbeskatningslovens § 19, stk. 2. Fradragsbeløbet skal dog
ikke kunne overstige den del af den samlede danske skat, der efter forholdet
mellem den i fremmed stat, i Grønland eller på
Færøerne beskattede del af indkomsten og hele den i Danmark
beskattede indkomst falder på førstnævnte del af
indkomsten.
Stk. 2.
Såfremt der med den fremmede stat, med
Grønland eller med Færøerne er indgået en
overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning, skal der dog ikke
gives fradrag for et større skattebeløb end det, som denne
stat, Grønland eller Færøerne efter overenskomsten har et
ubetinget krav på at oppebære.
Stk. 3.
Når et modtagende selskab, der er
hjemmehørende her i landet, i forbindelse med fusion, spaltning eller
tilførsel af aktiver vedrørende et indskydende selskab, der er
hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller
Grønland, har overtaget aktiver, der som følge af fusionen,
spaltningen eller tilførslen er knyttet til et fast driftssted i en
fremmed stat, Færøerne eller Grønland, og disse aktiver
ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst her i landet er
anset for anskaffet til handelsværdien på datoen for fusionen,
spaltningen eller tilførslen, skal der ved senere afståelse af
disse aktiver alene gives lempelse for den del af den skat, som i forbindelse
med afståelsen er pålignet i den fremmede stat,
Færøerne eller Grønland på fortjeneste, der
vedrører perioden efter fusionen, spaltningen eller tilførslen
af aktiverne.
Stk. 4.
Når et indskydende selskab, der er
hjemmehørende her i landet, i forbindelse med fusion, spaltning eller
tilførsel af aktiver overdrager aktiver i et fast driftssted eller
faste ejendomme, som er beliggende i en anden stat, der er medlem af Den
Europæiske Union, til et modtagende selskab, der er
hjemmehørende i en anden medlemsstat, nedsættes den danske
beskatning ved overdragelsen. Den danske beskatning nedsættes efter
stk. 1 og 2 eller efter reglerne i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med
den medlemsstat, hvor det faste driftssted eller den faste ejendom er
beliggende, med den skat, som denne medlemsstat kunne have pålignet
overskud eller kapitalvinding i det faste driftssted eller den faste ejendom
ved overdragelsen, såfremt fusionen, spaltningen eller
tilførslen ikke var omfattet af direktiv 90/434/EØF.
Stk. 5.
Hvis et selskab eller forening m.v. efter
selskabsskattelovens § 5, stk. 7, ved indkomstopgørelsen
skal medregne fortjeneste på aktiver og passiver, nedsættes den
danske skat efter stk. 1 og 2 eller efter reglerne i
dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den skat, som den pågældende
stat, Grønland eller Færøerne kunne have pålignet
overskud eller kapitalvinding i et fast driftssted eller en fast ejendom,
såfremt det faste driftssted eller den faste ejendom var afstået
på samme tidspunkt.
Stk. 6.
Skat betalt til fremmed stat, Grønland eller
Færøerne af sambeskattede selskaber, der ikke er skattepligtige
efter selskabsskattelovens § 1, kan alene fradrages i den danske skat
efter stk. 1. Reglerne i eventuelle dobbeltbeskatningsoverenskomster
anvendes ikke.
Stk. 7.
Stk. 1 gælder ikke med hensyn til
lønindkomst, der er omfattet af § 33 A eller § 33 C.
Stk. 8.
Fragtskat betalt til en fremmed stat, som overstiger
den danske skat, der falder på indkomsten fra den fremmede stat, jf.
stk. 1, 2. pkt., kan fremføres til fradrag i skatten i de
nærmest efterfølgende 5 indkomstår. En fremført
fragtskat, jf. 1. pkt., kan kun fradrages i et senere år i det omfang,
den med tillæg af den i dette år betalte fragtskat ikke
overstiger den danske skat, der i dette år falder på den
udenlandske indkomst. Sidstnævnte fragtskat fradrages først.
Fremføres der fragtskatter fra flere indkomstår, fradrages de
ældste fragtskatter først, jf. dog 3. pkt. Som fragtskat anses
skat på bruttofortjenesten ved international skibstrafik.
§ 33 A.45)
Har en person, der er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1,
under ophold uden for riget i mindst 6 måneder uden andre afbrydelser
af opholdet end nødvendigt arbejde her i riget i direkte forbindelse
med udlandsopholdet, ferie eller lignende af en sammenlagt varighed på
højst 42 dage, erhvervet lønindkomst ved personligt arbejde i
tjenesteforhold, nedsættes den samlede indkomstskat med det
beløb, der forholdsmæssigt falder på den udenlandske
indkomst. Nedsættelsen omfatter ikke den del af lønindkomsten,
der kan henføres til arbejde her i landet. Ved opgørelsen af
den nævnte 6-måneders-periode anses ophold om bord på et
dansk skib, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, jf.
§ 33 C, for at være ophold uden for riget. Ophører
skattepligten efter kildeskattelovens § 1 inden udløbet af
6-måneders-perioden, finder reglerne i denne bestemmelse tilsvarende
anvendelse på lønindkomst erhvervet i den periode, hvor
skattepligten bestod, såfremt betingelserne i 1. pkt. i øvrigt
er opfyldt.
Stk. 2.
24) Stk. 1 finder ikke anvendelse for
lønindkomst ved tjeneste uden for riget for den danske stat eller
anden dansk offentlig myndighed, såfremt erhververen af den
nævnte lønindkomst modtager ydelser efter § 7, litra r,
eller § 9 A.
Stk. 3.
Har en dobbeltbeskatningsoverenskomst for en person,
der ikke er udsendt af den danske stat eller en anden offentlig myndighed,
tillagt Danmark beskatningsretten til indkomsten, nedsættes den samlede
indkomstskat med halvdelen af det beløb, der forholdsmæssigt
falder på den udenlandske indkomst. Tilsvarende gælder for
personer udsendt til udførelse af systemeksport for den danske stat
eller anden dansk offentlig myndighed.
Stk. 4.
Skatteministeren kan fastsætte regler om
henstand med opkrævning af skatten.
Stk. 5.
Stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse på
dødsboer omfattet af dødsboskattelovens § 1,
stk. 2.
§ 33 B. (Ophævet)
§ 33 C. Har en person, der er skattepligtig efter
kildeskattelovens § 1, erhvervet lønindkomst ved tjeneste om bord
på et dansk skib, der er registreret i Dansk Internationalt
Skibsregister, nedsættes den samlede indkomstskat med det beløb,
der forholdsmæssigt falder på denne lønindkomst. Om et
skib er et dansk skib, afgøres efter reglerne i lov om særlige
fradrag til sømænd m.v.
Stk. 2.
Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for
dødsboer omfattet af dødsboskattelovens § 1,
stk. 2.
§ 33 D. Overskud eller underskud i et fast
drifssted i en fremmed stat behandles efter reglerne i stk. 2-4, hvis
Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomst med den pågældende stat
medfører, at Danmark skal lempe dobbeltbeskatning af overskud i det
faste driftssted efter eksemptionsmetoden, jf. dog stk. 5 og 6. Med fast
driftssted i en fremmed stat sidestilles fast ejendom i en fremmed stat.
Såfremt en person eller et selskab m.v. har flere faste driftssteder i
samme stat, anses de i denne henseende som et fast driftssted. Som underskud
anses også benyttelse af henlæggelser til investeringsfonde og
indskud på etableringskonti til forlods afskrivning på et aktiv.
Ved eksemptionsmetoden forstås, at Danmark skal nedsætte den
danske skat med den del deraf, som efter forholdet mellem overskuddet i det
faste driftssted og den samlede beskattede indkomst falder på
førstnævnte del af indkomsten uanset størrelsen af den
skat, der er betalt til den fremmede stat.
Stk. 2.
Har en person eller et selskab m.v. ved
opgørelsen af skattepligtig indkomst foretaget fradrag for underskud i
et fast driftssted i en fremmed stat, skal der i efterfølgende
indkomstår, hvor der er overskud heraf, eller hvor det faste driftssted
eller en del heraf afhændes eller ophører, ske genbeskatning af
et beløb svarende til det tidligere fradragne underskud. I
efterfølgende indkomstår skal der ved opgørelsen af
skattepligtig indkomst medregnes et beløb svarende til det fradragne
underskud, indtil der er sket beskatning af et beløb svarende til det
fradragne underskud. Der skal dog højst medregnes et beløb
svarende til overskud eller fortjeneste i det faste driftssted, som medregnes
ved indkomstopgørelsen eller skatteberegningen for samme
indkomstår.
Stk. 3.
Har en person eller et selskab m.v. underskud i fast
driftssted i en fremmed stat, kan dette underskud kun fradrages ved
opgørelsen af skattepligtig indkomst, i det omfang underskuddet
overstiger overskud eller fortjeneste i det faste driftssted for tidligere
indkomstår, som ikke er indgået ved beregningen efter stk. 2
eller dette stykke.
Stk. 4.
Reglen i stk. 2 om genbeskatning af tidligere
fradragne underskud og reglen i stk. 3 om begrænsning af fradrag
for underskud gælder dog ikke, i det omfang overskuddet eller
fortjenesten for efterfølgende henholdsvis tidligere indkomstår
modsvares af personens eller selskabets negative indkomst ved anden
virksomhed i samme indkomstår.
Stk. 5.
Afhændes et fast driftssted eller en del heraf
beliggende i fremmed stat, Færøerne eller Grønland til et
koncernforbundet selskab m.v., jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2,
eller flyttes ledelsens sæde, jf. selskabsskattelovens § 5,
stk. 7, skal fratrukket underskud, der ikke modsvares af senere
års overskud, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst. Dette gælder, uanset hvilken lempelsesmetode der anvendes.
Stk. 1, 2.-4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 6.
Stk. 5 finder ikke anvendelse, hvis det faste
driftssted, jf. stk. 1, 2. og 3. pkt., overdrages til et selskab
omfattet af sambeskatning med det overdragende selskab, jf.
selskabsskattelovens § 31, hvis underskud fra det faste driftssted efter
udenlandske regler overføres til det erhvervende selskab. I så
fald foretages genbeskatning af fratrukne underskud, der ikke modsvares af
senere års overskud, efter bestemmelserne i ligningslovens § 33 E
hos det erhvervende selskab. Tilsvarende finder stk. 5 ikke anvendelse,
hvis selskabet, efter at ledelsens sæde er flyttet, jf.
selskabsskattelovens § 5, stk. 7, omfattes af sambeskatning efter
selskabsskattelovens § 31.
Stk. 7.
Eventuelt underskud, der ikke er genbeskattet efter
stk. 1-4, medregnes ved opgørelsen af den tidligere ejers
skattepligtige indkomst, hvis det faste driftssted er solgt til et selskab,
som den tidligere ejer alene eller sammen med koncernforbundne selskaber m.v.
inden 5 år efter salget opnår kontrol over, jf. kursgevinstlovens
§ 4, stk. 2. Tilsvarende gælder, hvis en fast ejendom inden 5
år efter salget generhverves af den tidligere ejer eller et hermed
koncernforbundet selskab, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2.
Stk. 8.
Stk. 2 finder ikke anvendelse på
afhændelser og ved ophør, når et selskab fusionerer efter
reglerne i fusionsskatteloven, hvis underskud for det faste driftssted efter
udenlandske regler overføres til det modtagende selskab og det
modtagende selskabs overskud beskattes her i landet efter lovgivningens
almindelige regler. I så fald foretages genbeskatning af underskud og
fradragsbegrænsning efter stk. 2 og 3 hos det modtagende
selskab.
Stk. 9.
Hvis et overskud har medført beskatning i
henhold til § 33 E, stk. 9, 4. pkt., finder stk. 2 og 3 ikke
anvendelse.
§ 33 E.46)
Hvis et udenlandsk selskab, som udtræder af sambeskatning efter
selskabsskattelovens § 31, i sambeskatningsperioden har haft underskud,
som er fradraget i andre selskabers skattepligtige indkomst, og som ikke
modsvares af senere års overskud, forhøjes moderselskabets
skattepligtige indkomst med et tilsvarende beløb i det
indkomstår, hvor selskabet udtræder af sambeskatningen.
Indgår flere selskaber fra samme land i sambeskatningen, opgøres
disse selskabers indkomst samlet. Nettounderskud fordeles
forholdsmæssigt mellem de underskudsgivende selskaber, og nettooverskud
fordeles forholdsmæssigt mellem de overskudsgivende selskaber.
Stk. 2.
47) Stk. 1,
1. pkt., finder tilsvarende anvendelse, hvis et udenlandsk sambeskattet
selskab afhænder aktier eller anparter i selskaber, hvor det direkte
eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen, eller
helt eller delvis afhænder virksomheden til et koncernforbundet selskab
m.v., jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2. Dette gælder dog
ikke, hvis samtlige aktiver overdrages til et datterselskab omfattet af
sambeskatningen, jf. selskabsskattelovens § 31, og underskuddet for det
overdragende selskab efter udenlandske regler overføres til det
erhvervende selskab. I så fald genbeskattes underskuddet hos det
erhvervende selskab.
Stk. 3.
Hvis sambeskatningen ophører som følge
af salg af aktier, således at moderselskabet sammen med
koncernforbundne selskaber m.v., jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2,
ikke længere kontrollerer det udtrædende selskab, eller hvis
sambeskatningen ophører som følge af datterselskabets konkurs
eller likvidation, uden at datterselskabets virksomhed helt eller delvis
overføres til koncernforbundne selskaber, jf. kursgevinstlovens
§ 4, stk. 2, medregnes højst et beløb svarende til
den fortjeneste, som datterselskabet ville have opnået ved ophør
af virksomhed og salg til handelsværdi af aktiver, der er i behold hos
selskabet ved udløbet af det sidste indkomstår under
sambeskatningen, med tillæg af et beløb svarende til skattefri
udbytter og aktieavancer hidrørende fra det udenlandske selskab i de
seneste fem år af sambeskatningsperioden.
Stk. 4.
Underskud, som ikke er genbeskattet efter stk. 3,
anses for genbeskattet, efterhånden som udbytter eller aktieavancer
hidrørende fra det udenlandske selskab medregnes ved opgørelsen
af moderselskabets eller andre hermed koncernforbundne selskabers
skattepligtige indkomst, jf. dog stk. 5 og 6. Hvis moderselskabet eller
det hermed koncernforbundne selskab ikke skal beskattes i Danmark af udbytter
eller aktieavancer hidrørende fra det udenlandske selskab, sker
genbeskatning ved, at et beløb svarende til disse udbytter og avancer
medregnes ved opgørelsen af moderselskabets skattepligtige indkomst.
Tilsvarende gælder, hvis en dobbeltbeskatningsoverenskomst
nedsætter dansk beskatning af udbytter eller avancer efter
eksemptionsmetoden, jf. § 33 D. Avancer opgøres efter
aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 2 og 3.
Stk. 5.
Eventuelt underskud, der ikke er genbeskattet efter
stk. 3 og 4, medregnes ved opgørelsen af moderselskabets
skattepligtige indkomst, hvis moderselskabet alene eller sammen med
koncernforbundne selskaber m.v. inden 5 år efter ophør af
sambeskatning genvinder kontrol med det udtrædende selskab.
Stk. 6.
48) Hvis
moderselskabet ophører med at være skattepligtigt efter
selskabsskattelovens § 1, eller hvis moderselskabet efter bestemmelserne
i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i en fremmed
stat, Færøerne eller Grønland, medregnes et beløb
svarende til genbeskatningssaldoen på ophørstidspunktet ved
opgørelsen af moderselskabets skattepligtige indkomst for dets sidste
indkomstår.
Stk. 7.
Stk. 1-6 finder ikke anvendelse, når et
moderselskab fusionerer efter reglerne i fusionsskatteloven, hvor det
modtagende selskab er hjemmehørende her i landet og det udenlandske
datterselskab efter fusionen er omfattet af sambeskatning efter
selskabsskattelovens § 31. I så fald videreføres
genbeskatningssaldoen på udenlandske sambeskattede datterselskaber i
det modtagende selskab.
Stk. 8.
Stk. 1-5 finder ikke anvendelse, hvis
datterselskaber omfattet af sambeskatning efter selskabsskattelovens
§ 31 fusionerer og underskud efter udenlandske regler overføres
til det modtagende selskab. I så fald genbeskattes underskud i det
modtagende selskab.
Stk. 9.
Stk. 1-8 finder tilsvarende anvendelse på
danske sambeskattede datterselskaber, der har været
hjemmehørende i udlandet, for så vidt angår underskud for
denne periode. Det samme gælder, hvis selskabet har erhvervet samtlige
aktiver fra et udenlandsk sambeskattet selskab, jf. stk. 2, eller et
fast driftssted fra et sambeskattet selskab, jf. § 33 D, stk. 6.
Det genbeskatningspligtige underskud reduceres med udenlandsk skattepligtig
indkomst indtjent efter, at selskabet er blevet hjemmehørende her i
landet. Oppebærer datterselskabet overskud fra et fast driftssted eller
en fast ejendom omfattet af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvorefter
Danmark skal lempe dobbeltbeskatning efter eksemptionsmetoden, jf. § 33
D, stk. 1, sker genbeskatningen ved, at et beløb svarende til
dette overskud medregnes ved opgørelsen af selskabets skattepligtige
indkomst.
Stk. 10.49)
Skatteministeren kan tillade, at stk. 1-6 ikke finder anvendelse,
når et moderselskab spaltes efter reglerne i fusionsskatteloven og
aktierne i et udenlandsk sambeskattet datterselskab som led i spaltningen
overføres til et modtagende selskab, som er hjemmehørende her i
landet. Det er en betingelse, at det udenlandske selskab efter spaltningen
sambeskattes med det modtagende selskab efter selskabsskattelovens § 31.
I så fald videreføres genbeskatningssaldoen på det
udenlandske sambeskattede selskab i det modtagende selskab. 1.-3. pkt. finder
tilsvarende anvendelse for et udenlandsk sambeskattet selskab, der
udtræder af sambeskatning med moderselskabet som følge af, at
aktier i et sambeskattet datterselskab som led i spaltningen overføres
til det modtagende selskab.
Stk. 11.49) Skatteministeren kan tillade, at
stk. 2, 1. pkt., ikke finder anvendelse, når et moderselskab spaltes
efter reglerne i fusionsskatteloven og et udenlandsk sambeskattet selskab i
den forbindelse overdrager samtlige selskabets aktiver til et udenlandsk
selskab, der er sambeskattet med det modtagende selskab efter reglerne i
selskabsskattelovens § 31. Det er en betingelse, at underskud i det
overdragende selskab efter udenlandske regler overføres til det
erhvervende selskab. I så fald videreføres genbeskatningssaldoen
på det overdragende selskab i det erhvervende selskab.
Stk. 12.49) Stk. 10 og 11 finder tilsvarende
anvendelse ved tilførsel af aktiver fra et moderselskab efter reglerne
i fusionsskatteloven.
§ 33 F. Ved beregning af den maksimale
nedsættelse af dansk skat enten i henhold til reglerne i ligningslovens
§ 33 eller i henhold til bestemmelserne i en med fremmed stat, med
Grønland eller Færøerne indgået overenskomst til
undgåelse af dobbeltbeskatning skal der ved opgørelsen af den
indkomst, der oppebæres fra udlandet, fratrækkes de udgifter, der
anses for at vedrøre sådan indkomst, jf. dog stk. 3.
Stk. 2.
Udgifter, der ikke kan henføres til enten den
danske eller den udenlandske indkomst, skal fordeles efter forholdet mellem
den danske og den udenlandske bruttoindkomst, jf. dog stk. 3.
Stk. 3.
Såfremt en eksportør yder lån til
sin aftager i forbindelse med kreditsalg af varer m.v., skal renteudgifter
m.v. som nævnt i § 5, stk. 1, i forbindelse hermed ikke
fragå ved opgørelsen af den udenlandske indkomst.
§ 33 G. Såfremt der i den skattepligtige
indkomst for en skattepligtig omfattet af kildeskattelovens § 1 eller
dødsboskattelovens § 1, stk. 2, indgår aktieudbytte
efter § 16 A fra selskaber, hvis aktier er omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 2 a, og som er eller har været
hjemmehørende i udlandet, kan skatteministeren eller den, der
bemyndiges dertil, efter ansøgning eftergive den skattepligtige en del
af skatten. Der kan dog ikke eftergives et større beløb end det
beløb, hvormed summen af det beløb, som det udbyttegivende
selskab har udredet i skat af den del af indkomsten, der ligger til grund for
udbyttet, og det beløb, som den skattepligtige har udredet i skat af
den til udbyttet svarende del af indkomsten, overstiger summen af de
beløb, der skulle have været udredet i skat af henholdsvis det
udbyttegivende selskab og den skattepligtige, såfremt det
udbyttegivende selskab skulle have været beskattet her i landet af den
til grund for udbyttet liggende indkomst.
Stk. 2.
Såfremt der med den fremmede stat, med
Grønland eller med Færøerne er indgået en
overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning, skal der dog ikke ved
opgørelsen af det beløb, der kan eftergives, jf. stk. 1,
kunne indregnes større skattebeløb end dem, som denne stat,
Grønland eller Færøerne efter overenskomsten har et
ubetinget krav på at oppebære.
§ 33 H. Ved opgørelse af den skattepligtige
indkomst kan et selskab eller en fond m.v., der er skattepligtig efter
selskabsskattelovens § 1 eller fondsbeskatningslovens § 1,
vælge at se bort fra underskud ved virksomhed her i landet eller i en
fremmed stat, Færøerne eller Grønland, herunder
underskud, der er overført fra tidligere indkomstår. Der ses
bort fra så stor en del af de samlede underskud, at den skattepligtige
indkomst svarer til de samlede positive indkomster fra fremmede stater,
Færøerne og Grønland, der er omfattet af
dobbeltbeskatningslempelse efter § 33 eller en tilsvarende bestemmelse i
en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Det beløb, der ses bort fra,
overføres i stedet til senere indkomstår efter reglerne i
§ 15. Hvis der ses bort fra et mindre beløb end de samlede
underskud, fordeles beløbet forholdsmæssigt på de enkelte
underskudsgivende kilder.
Stk. 2.
For en person, der er skattepligtig efter
kildeskattelovens § 1, finder reglerne i stk. 1 tilsvarende
anvendelse på underskud, der indgår i virksomhedsordningen.
§ 34. Skatteministeren fastsætter de
nærmere regler for gennemførelsen af denne lov og bemyndiges til
at afholde de dermed forbundne omkostninger.
Skatteministeriet, den 16. august
2000
Ole Stavad
/Birgitte Christensen
Officielle noter
1) Denne lovbekendtgørelse
indeholder bemærkninger om ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser, der er vedtaget i folketingsåret 1999-2000.
Bemærkningerne om ikrafttrædelsesbestemmelser for tidligere
vedtagne ændringer af ligningsloven er som hovedregel ikke medtaget.
Bemærkninger om ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser for
love, der er vedtaget i folketingsårene 1997-98 og 1998-99, findes i
lovbekendtgørelse nr. 754 af 28. september 1999.
2) § 5 B i den her anførte
affattelse samt ophævelsen af § 5, stk. 5, og den samtidige
indsættelse af ny § 5, stk. 5-6, trådte i kraft den 1. januar
2000, jf. lov nr. 166 af 24. marts 1999.
3) Ophævelsen af § 5 E, stk. 4, og
§ 5 F, stk. 4, er trådt i kraft den 1. januar 2000 og har virkning fra
og med indkomståret 2000, jf. § 25, stk. 1 og 8, i lov nr. 166 af 24.
marts 1999.
4) § 7, litra j, i den her anførte
affattelse trådte i kraft den 1. februar 2000, jf. § 4, stk. 1, i lov
nr. 57 af 25. januar 2000.
5) § 7, litra z, i den her anførte
affattelse, trådte i kraft den 22. december 1999 og har virkning for
ydelser, der udbetales fra og med den 1. januar 2000, jf. § 3, stk. 1 og 3, i
lov nr. 946 af 20. december 1999.
6) § 7 A i den her anførte
affattelse er trådt i kraft den 1. januar 2000 og har virkning for
erhvervelser, afståelser, indskud, tildelinger henholdsvis udlodninger,
der foretages fra og med den 1. januar 2000. Tildelinger og udlodninger, der
foretages i henhold til en før 1. januar 2000 meddelt godkendelse af
en medarbejderordning, er dog omfattet af de hidtil gældende regler,
jf. lov nr. 166 af 24. marts 1999. § 7 A, stk. 1, nr. 1, er ændret og
stk. 3 indsat ved § 6 i lov nr. 283 af 12. maj 1999. Ophævelsen af
bestemmelsen i ligningslovens § 7 A, stk. 9, som affattet ved lov nr. 360 af
10. juni 1987, har virkning fra den 1. januar 2000.
7) § 7 D i den her anførte
affattelse trådte i kraft den 1. august 2000, jf. § 3 i lov nr. 410 af
31. maj 2000, § 3 i lov nr. 413 af 31. maj 2000 og Erhvervsministeriets
bekendtgørelse nr. 671 af 11. juli 2000.
8) § 7 F, stk. 1, nr. 2, i den her
anførte affattelse, trådte i kraft den 22. december 1999 og har
virkning fra og med 1. juli 1999, jf. § 3, stk. 1 og 4, i lov nr. 946 af 20.
december 1999.
9) Indsættelsen af § 7 F, stk. 1,
nr. 12, trådte i kraft den 1. juli 2000 og har virkning for
indkomståret 2000 og senere indkomstår, jf. § 4, stk. 1, og stk.
2, 2. pkt., i lov nr. 437 af 31. maj 2000.
10) § 7 K, stk. 1 og 2, i den her
anførte affattelse, er trådt i kraft den 1. januar 2000, jf. §
5, stk. 1, i lov nr. 955 af 20. december 1999. De i § 2, stk. 3, 2. pkt., i
lov nr. 452 af 10. juni 1997 om ændring af ligningsloven (Ændrede
satser og regler for skattefri rejsegodtgørelse m.v.) nævnte
satser pr. 1. januar 2000 finder, i det omfang de overstiger satsen i
ligningslovens § 9 A, stk. 2, nr. 1, jf. § 9 A, stk. 3, som affattet ved § 1,
nr. 6, i lov nr. 955 af 20. december 1999, tilsvarende anvendelse, jf. § 5,
stk. 2, 2. pkt., i lov nr. 955 af 20. december 1999.
11) § 7 K, stk. 3, stk. 4, stk. 9, 3. og
4. pkt., og stk. 10, i den her anførte affattelse har virkning for
beløb, der er ydet for indkomstårene 1998-2000, såfremt
beløbsmodtagerne den 31. december 1997 havde Ph.D.-stipendium efter
afsnit II i lov om statens uddannelsesstøtte, jf.
lovbekendtgørelse nr. 430 af 23. maj 1996, har opnået
kandidatgrad senest den 28. februar 1998 og opfylder betingelserne for at
få lønnet Ph.D.-stipendium efter "Aftale om lønnede
Ph.D.-stipendiater" mellem Finansministeriet og Akademikernes
Centralorganisation (AC), men undlader at overgå til lønnet
Ph.D.-stipendium.
12) § 7 L, stk. 1, og § 8 M, stk. 2, i
den her anførte affattelse er trådt i kraft den 29. december
1998 og har virkning fra den 1. januar 2000, jf. lov nr. 1033 af 23. december
1998.
13) Ophævelsen af § 7 N og § 8 K,
stk. 4, 2. pkt., er trådt i kraft den 1. januar 2000 og har virkning
for erhvervelser, afståelser, indskud, tildelinger henholdsvis
udlodninger, der foretages fra og med den 1. januar 2000. Tildelinger og
udlodninger, der foretages i de i § 7 N omtalte tilfælde i henhold til
en før 1. januar 2000 meddelt godkendelse af en medarbejderordning er
dog omfattet af de hidtil gældende regler, jf. lov nr. 166 af 24. marts
1999.
14) § 7 O i den her anførte
affattelse er trådt i kraft den 1. januar 2000 og har virkning fra og
med indkomståret 2000, jf. lov nr. 166 af 24. marts 1999 samt § 5, stk.
1, i lov nr. 955 af 20. december 1999, hvorved den hidtidige § 7 O, stk. 1,
nr. 2, er ophævet med virkning for udbetalinger, der er sket den 1.
januar 2000 eller senere. Ophævelsen har dog ikke virkning for gaver og
godtgørelser fra den skattepligtiges arbejdsgiver, der ydes i
forbindelse med en medarbejders fratræden af stilling, såfremt
aftalen om fratræden er indgået inden 1. januar 2000, jf. § 5,
stk. 3, i lov nr. 955 af 20. december 1999.
15) § 7 Q, stk. 1, nr. 1 og 2, og stk. 3,
i den her anførte affattelse og indsættelsen af § 7 Q, stk. 2,
trådte i kraft den 3. juni 2000 og har virkning for udgifter, der er
betalt den 5. april 2000 eller senere, jf. § 4 i lov nr. 464 af 31. maj
2000.
16) Indsættelsen af § 7 S
trådte i kraft den 22. december 1999. Stk. 1 har virkning fra og med
den 1. januar 2000. Stk. 2-4 har virkning fra og med den 1. januar 1999, jf.
§ 3, stk. 1 og 5, i lov nr. 946 af 20. december 1999.
17) Indsættelsen af § 7 T
trådte i kraft den 22. december 1999 og har virkning for udbetalinger,
som har fundet sted den 1. januar 1998 eller senere, jf. § 3, stk. 1 og 2, i
lov nr. 946 af 20. december 1999.
18) Indsættelsen af § 7 U
trådte i kraft den 1. januar 2000 og har virkning for udbetalinger, der
er sket den 1. januar 2000 eller senere, jf. § 5, stk. 1, og stk. 3, 1. pkt.,
i lov nr. 955 af 20. december 1999.
19) Indsættelsen af § 7 V
trådte i kraft den 22. december 1999 og har virkning for uddelinger,
som fonden eller foreningen er eller bliver retligt forpligtet til at
præstere i indkomståret 1999 eller senere, jf. § 21, stk. 1 og
17, i lov nr. 958 af 20. december 1999.
20) § 8 B, stk. 1, i den her
anførte affattelse, er trådt i kraft den 1. januar 2000, jf. lov
nr. 166 af 24. marts 1999. Ansøgninger, der inden 1. januar 2000 er
indgivet til Ligningsrådet, fra hvilken kompetencen til at give
tilladelse flyttes til skatteministeren, færdigbehandles af
Ligningsrådet. De regler, der i øvrigt gælder for
Ligningsrådets tilladelser og afgørelser af den omhandlede art,
finder tilsvarende anvendelse på afgørelser truffet efter den 1.
januar 2000.
21) Indsættelsen af § 8 C
træder i kraft den 1. januar 2001, jf. § 42 i lov nr. 462 af 31. maj
2000.
22) § 8 G, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1.
pkt., og § 8 H, stk. 1, 1. pkt., i den her anførte affattelse
trådte i kraft den 3. juni 2000 og har virkning fra og med
regnskabsår, der påbegyndes den 1. januar 2000 eller senere. De
hidtil gældende regler finder anvendelse til og med det sidste
regnskabsår inden overgangen til skattepligt, jf. § 10, stk. 1, i lov
nr. 452 af 31. maj 2000.
23) § 8 M, stk. 1, 1. pkt., i den her
anførte affattelse trådte i kraft den 3. juni 2000 og har
virkning fra og med indkomståret 2001, jf. § 6, stk. 1 og 2, i lov nr.
458 af 31. maj 2000.
24) § 9 E, stk. 1, og § 33 A, stk. 2, i
den her anførte affattelse, indsættelsen af § 9, stk. 2, 2.
pkt., samt ophævelsen af § 9 B, stk. 3, og den samtidige
indsættelse af ny § 9 B, stk. 3-4, trådte i kraft den 1. januar
2000, jf. § 5, stk. 1, i lov nr. 955 af 20. december 1999.
25) Ophævelsen af § 9, stk. 4-9, og
den samtidige indsættelse af ny § 9, stk. 4-6, trådte i kraft den
1. januar 2000, jf. § 5, stk. 1, i lov nr. 955 af 20. december 1999. § 9,
stk. 6, har virkning fra og med 1. april 1999. § 9, stk. 5, 4. pkt., som
affattet i lovbekendtgørelse nr. 754 af 28. september 1999, finder
ikke anvendelse på godtgørelser udbetalt i perioden 1. april
1999 til 31. december 1999. Ansatte, der er påmønstret skibe
(herunder fiskerfartøjer), arbejder i fartøjer og
installationer, der anvendes i tilknytning til efterforskning og udnyttelse
af naturforekomster, kan i perioden 1. april 1999 til 31. december 1999
modtage skattefri godtgørelse efter § 9, stk. 5 og 6, som affattet i
lovbekendtgørelse nr. 754 af 28. september 1999. Dette gælder
dog ikke, hvis de ansatte kan anvende ligningslovens § 9 G, ligningslovens §
33 C eller lov om særlige fradrag til sømænd.
Godtgørelser, som vedrører perioden 1. april 1999 til 31.
december 1999, og som er omfattet af ovenstående, dog ikke
godtgørelser efter § 9, stk. 6, kan efterreguleres og udbetales
skattefrit til og med 31. marts 2000. Disse udbetalinger skal indberettes
særskilt til de statslige told- og skattemyndigheder senest den 1. juni
2000, jf. § 5, stk. 4, i lov nr. 955 af 20. december 1999.
26) § 9 A i den her anførte
affattelse trådte i kraft den 1. januar 2000, jf. § 5, stk. 1, i lov
nr. 955 af 20. december 1999. De i § 2, stk. 3, 2. pkt., i lov nr. 452 af 10.
juni 1997 om ændring af ligningsloven (Ændrede satser og regler
for skattefri rejsegodtgørelse m.v.) nævnte satser pr. 1. januar
2000 finder dog anvendelse til og med 31. december 2000, i det omfang de
overstiger satsen i § 9 A, stk. 2, nr. 1, jf. § 9 A, stk. 3, jf. § 5, stk. 2,
1. pkt., i lov nr. 955 af 20. december 1999. § 9 A, stk. 2, nr. 4, og stk. 5,
2. pkt., har virkning fra og med 1. april 1999. I perioden 1. april 1999 til
31. december 1999 er grundbeløbet i § 9 A, stk. 2, nr. 4, 91 kr. pr.
døgn. Godtgørelser, som er omfattet af ovenstående, kan
efterreguleres og udbetales skattefrit til og med 31. marts 2000. Disse
udbetalinger skal indberettes særskilt til de statslige told- og
skattemyndigheder senest den 1. juni 2000, jf. § 5, stk. 4, i lov nr. 955 af
20. december 1999.
27) Indsættelsen af § 9 C, stk. 4,
hvorefter stk. 4-7 bliver stk. 5-8, er trådt i kraft den 28. juni 1998
og har virkning fra og med indkomståret 2002, jf. § 3, stk. 1 og 2, i
lov nr. 427 af 26. juni 1998. § 9 C, stk. 4, 4. pkt., er ændret ved lov
nr. 218 af 14. april 1999. Ændringen er trådt i kraft den 16.
april 1999. § 9 C, stk. 7, er ændret ved lov nr. 955 af 20. december
1999. Ændringen trådte i kraft den 1. januar 2000 og har virkning
for udgifter afholdt i indkomståret 2000 eller senere, jf. § 5, stk. 1,
og stk. 5, 1. pkt., i lov nr. 955 af 20. december 1999.
28) § 10, stk. 1, og § 11 i den her
anførte affattelse og indsættelsen af § 10, stk. 2, trådte
i kraft den 1. januar 2000 og har virkning fra og med indkomståret
2000, jf. § 5, stk. 1 og 2, i lov nr. 966 af 20. december 1999.
29) § 12 A, stk. 1, og § 15 A i den her
anførte affattelse samt ophævelsen af § 15 B, § 15 C, § 15 F, §
15 G, §15 H og § 15 I er trådt i kraft den 28. juni 1998 og har
virkning fra og med indkomståret 2000, jf. lov nr. 426 af 26. juni
1998. § 12 A, stk. 1, 4. pkt., er ændret ved lov nr. 288 af 12. maj
1999.
30) § 13, stk. 1, i den her
anførte affattelse, trådte i kraft den 1. januar 2000 og har
virkning for udgifter afholdt i indkomståret 2000 eller senere, jf. §
5, stk. 1, og stk. 5, 1. pkt., i lov nr. 955 af 20. december 1999.
31) § 14, stk. 1 og 2, og § 15 O i den
her anførte affattelse, og ophævelsen af § 15 E er trådt i
kraft den 28. juni 1998 og har virkning fra og med indkomståret 2000,
jf. lov nr. 426 af 26. juni 1998. § 14, stk. 2, er ændret ved lov nr.
384 af 2. juni 1999, som trådte i kraft den 4. juni 1999, og ved lov
nr. 958 af 20. december 1999, som trådte i kraft den 22. december
1999.
32) § 15, stk. 2, i den her
anførte affattelse, trådte i kraft den 22. december 1999 og har
virkning fra og med indkomståret 1999, jf. § 21, stk. 1 og 3, i lov nr.
958 af 20. december 1999.
33) § 15 J, § 15 K og § 15 P i den her
anførte affattelse er trådt i kraft den 4. juni 1999 og har
virkning fra og med den 1. januar 2000. § 15 J, stk. 1, § 15 K, stk. 2, og §
15 P, stk. 1 og 2, er ændret ved lov nr. 958 af 20. december 1999, der
er trådt i kraft den 22. december 1999, jf. § 21, stk. 1, i lov nr. 958
af 20. december 1999.
34) § 16, stk. 4, i den her
anførte affattelse trådte i kraft den 3. juni 2000 og har
virkning fra og med indkomståret 2001. For biler, som ved endelig
bindende aftale om køb, leje m.v. er anskaffet af arbejdsgiveren m.v.
inden 29. marts 2000, har bestemmelsen først virkning fra og med
indkomståret 2003. Ansatte, der har en bil stillet til rådighed
for privat benyttelse, hvor bilen er omfattet af reglerne i det
forudgående punktum, kan vælge at anvende bestemmelserne allerede
fra indkomståret 2001, jf. § 6, stk. 1 og 3, i lov nr. 458 af 31. maj
2000.
35) § 16, stk. 5, 6 og 9, i den her
anførte affattelse trådte i kraft den 3. juni 2000 og har
virkning fra og med indkomståret 2001, jf. § 9, stk. 1 og 2, i lov nr.
459 af 31. maj 2000.
36) Indsættelsen af § 16, stk. 11,
trådte i kraft den 1. januar 2000, jf. § 5, stk. 1, i lov nr. 955 af
20. december 1999.
37) § 16 C, stk. 3, nr. 7, i den her
anførte affattelse og indsættelsen af § 16 A, stk. 8,
trådte i kraft den 16. februar 2000 og har virkning for udlodninger,
der sker i indkomståret 2001 og senere indkomstår, jf. § 8, stk.
1, og stk. 6, 2. pkt., i lov nr. 105 af 14. februar 2000.
38) § 16 A, stk. 10, er indsat ved lov
nr. 458 af 31. maj 2000 og ændret til den her anførte affattelse
ved lov nr. 459 af 31. maj 2000. Såvel indsættelsen som den
ændrede affattelse trådte i kraft den 3. juni 2000 og har
virkning for udlodninger, der foretages i indkomståret 2001 eller
senere, jf. henholdsvis § 6, stk. 1 og 3, i lov nr. 458 af 31. maj 2000 og §
9, stk. 1 og 4, i lov nr. 459 af 31. maj 2000.
39) § 16 C, stk. 1, i den her
anførte affattelse trådte i kraft den 16. februar 2000 og har
virkning for udlodninger, der sker i indkomståret 2000 og senere
indkomstår, jf. § 8, stk. 1, og stk. 6, 1. pkt., i lov nr. 105 af 16.
februar 2000.
40) Indsættelsen af § 16 C
trådte i kraft den 24. maj 1996 og havde virkning fra og med den 1.
januar 1996. Et negativt beløb, som efter selskabsskattelovens § 1,
stk. 4, 2. og 3. pkt., ville kunne fremføres til fradrag efter den 1.
januar 1996, kan fradrages efter § 16 C, stk. 6, i indtil det femte
indkomstår efter det indkomstår, hvori det negative beløb
er opstået. Dette gælder dog kun, i det omfang det negative
beløb udgøres af tab som omhandlet i kursgevinstlovens § 6, jf.
§ 11, stk. 2 og 4, i lov nr. 399 af 22. maj 1996.
41) Indsættelsen af § 16 C, stk.
8-10, trådte i kraft den 16. februar 2000, jf. § 8, stk. 1, i lov nr.
105 af 14. februar 2000.
42) § 17 A, stk. 2, i den her
anførte affattelse, er trådt i kraft den 1. januar 2000, jf. §
94 i lov nr. 370 af 2. juni 1999.
43) Indsættelsen af § 31
trådte i kraft den 1. januar 2000 og har virkning for udgifter afholdt
i indkomståret 2000 eller senere. § 31, stk. 5, sidste pkt., har dog
kun virkning, når den uddannelsessøgende eller kursisten efter
den 1. januar 2000 har modtaget befordringsgodtgørelse efter § 9 B til
befordring i forbindelse med en uddannelse eller et kursus, jf. § 5, stk. 1
og 5, i lov nr. 955 af 20. december 1999. § 31, stk. 1, sidste pkt., i den
her anførte affattelse træder i kraft den 1. januar 2001, jf. §
23, stk. 1, i lov nr. 490 af 31. maj 2000.
44) § 33, stk. 1, 1. pkt., i den her
anførte affattelse, trådte i kraft den 22. december 1999 og har
virkning fra og med indkomståret 2000, jf. § 5, stk. 1, i lov nr. 959
af 20. december 1999.
45) § 33 A finder dog ikke anvendelse for
lønindkomst oppebåret fra den danske stat eller anden offentlig
myndighed, hvis lønnen er fastsat i henhold til en kollektiv aftale,
og det ikke udtrykkeligt fremgår af denne aftale, at lønnen er
fastsat under hensyn til, at den er skattefri, jf. § 3, stk. 4, i lov nr.
1115 af 21. december 1994, som ændret ved lov nr. 312 af 17. maj
1995.
1996. For transaktioner vedrørende indkomstår, der
påbegyndes senest den 6. december 1995, som udløser
genbeskatning, der gennemføres i indkomståret 2000 eller senere,
kan selskabet vælge at anvende § 33 E som affattet ved § 2, nr. 12, i
lov nr. 487 af 12. juni 1996, jf. § 3 og § 4, stk. 6, i lov nr. 453 af 31.
maj 2000.
46) For indkomstår, der
påbegyndes senest den 6. december 1995, finder § 33 E som ændret
ved § 3 i lov nr. 312 af 17. maj 1995 fortsat anvendelse, jf. § 12, stk. 12,
i lov nr. 487 af 12. juni
47) § 33 E,
stk. 2, 1. pkt., i den her anførte affattelse trådte i kraft den
3. juni 2000 og har virkning for afhændelser, der finder sted den 29.
marts 2000 eller senere, jf. § 4, stk. 1 og 2, i lov nr. 453 af 31. maj
2000.
48) § 33 E, stk. 6, i den her
anførte affattelse trådte i kraft den 3. juni 2000 og har
virkning for moderselskaber, der ophører med at være
skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1 eller efter bestemmelsen i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i en fremmed stat,
Færøerne eller Grønland den 29. marts 2000 eller senere,
jf. § 4, stk. 1 og 3, i lov nr. 453 af 31. maj 2000.
49)
Indsættelsen af § 33 E, stk. 10-12, trådte i kraft den 3. juni
2000 og har virkning for spaltninger og tilførsler af aktiver, der
foretages med spaltningsdato henholdsvis tilførselsdato den 1. januar
2000 eller senere, jf. § 4, stk. 1 og 4, i lov nr. 453 af 31. maj 2000.
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse om ikrafttræden af love om ændring af lov om VækstFonden og lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven) Retsinformation · 14. juli 2000
- Sag om hvorvidt sagsøgte er berettiget til fuld eller halv lempelse i den samlede indkomstskat efter ligningslovens § 33 A, stk. 1 eller 3, for den udenlandske lønindkomst, han oppebar ved arbejde på et norsk skib ud for Angolas kyst Domsdatabasen · 22. april 2024
- Domstolens dom (Store Afdeling) af 17. juli 2014. — Nordea Bank Danmark A/S mod Skatteministeriet. EU-domme · 17. juli 2014
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat P. Mengozzi fremsat den 20. december 2017. — Fidelity Funds m.fl. mod Skatteministeriet. EU-domme · 20. december 2017
- Forslag til Lov om ophævelse af lov om indkomstskat til staten og lov om midlertidig formueafgift af visse pensionskapitaler m.v. og om ændring af ligningsloven, ejendomsværdiskatteloven, dødsboskatteloven, kursgevinstloven, afskrivningsloven, skattestyrelsesloven, kildeskatteloven, lov om en arbejdsmarkedsfond og personskatteloven Retsinformation · 6. april 2001
- generaladvokat Kokotts forslag til afgørelse X Denmark EU-domme · 1. marts 2018