Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse

KEN nr 11182 af 13/10/1999Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet16. august 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse

Leasingvirksomhed

- fradrag for underskud

- ejerforhold

Reference:

SL § 6

A klagede for indkomståret 1993 - 1995 over, at

skatteankenævnet ikke havde godkendt fradrag for underskud ved

udlejningsvirksomhed.

Vedrørende resultat af udlejningsvirksomhed.

Det fremgik af sagens oplysninger, at told- og

skatteregionen ved brev af 23. oktober 1995 havde henledt de stedlige

skattemyndigheders opmærksomhed på, at klageren ved faktura den

31. december 1992 havde erhvervet leasingaktiver for 2 mio kr. plus

omkostninger på 35.000 kr. hos B ApS, idet klageren havde anskaffet en

andel af en leasingkontrakt, slutbrugeren var C Inc.

Konstruktionen var i brevet fra regionen nærmere

beskrevet således:

Klageren købte leasingaktiverne hos B ApS og

leasede tilbage.

B ApS havde erhvervet leasingaktiverne hos D ApS og leaset

tilbage.

D ApS havde erhvervet leasingaktiverne hos E og leaset

tilbage.

E havde erhvervet leasingaktiverne af F Inc. og leaset

tilbage.

Der var ikke erlagt nogen kontant købesum, men alle

betalinger var sket ved gældsbrev, hvor leasingydelser skulle modregnes

i renter og afdrag.

Der var alene i kontanter erlagt omkostninger,

Læs alt

provisioner.

Leasingaktiverne var af F Inc. leaset til C Inc.

Såvel B ApS og D ApS var en del af G-koncernen, der

var ejet og blev ledt af H.

B ApS og D ApS havde ikke andre aktiviteter end

køb, salg og leasing til ti personer.

Ingen af selskaberne kunne anses for slutbruger.

Det var af F Inc. oplyst, at selskabet ikke havde

afhændet de pågældende aktiver til E, men alene

udlånt kontrakterne til gennemsyn og modtaget et honorar herfor.

F Inc. havde oplyst, at der ikke var bogført salg,

og at gældsbrev ikke var medtaget i regnskabet.

Slutbrugeren C Inc. havde fortsat betalingen af

leasingydelserne til F Inc. eller det finansieringsinstitut, hvor kontrakten

var diskonteret.

Der havde mellem F Inc., E, D ApS, B ApS og klageren alene

været erlagt nogle omkostninger. Der var ikke erlagt leasingydelser,

renter eller afdrag.

Regionen havde konkluderet, at E ikke havde erhvervet

ejendomsretten til leasingaktiverne, og derfor ikke havde kunnet

videresælge disse. Klageren havde derfor ikke erhvervet ejendomsretten,

og dermed heller ikke afskrivningsretten til aktiverne. Såfremt det

lages til grund, at klageren havde afskrivningsretten, ville forholdet efter

regionens opfattelse være omfattet af personskattelovens § 4, stk. 1,

nr. 13, idet hverken D ApS eller B ApS kunne anses for at være

slutbruger. E havde, såfremt ejerforholdet blev erkendt, leaset hos

flere end ti danske personer.

Skatteankenævnet havde ved den påklagede

afgørelse nægtet klageren fradrag for underskud ved

udlejningsvirksomhed for indkomstårene 1993 og 1994.

Nævnet havde anført, at afgørelsen var

en opfølgning på de stedlige skattemyndigheders afgørelse

for tidligere indkomstår.

Klageren ansås således ikke at hæfte

personligt for virksomhedens forpligtelser, og det var derfor lagt til grund,

at virksomheden var skattepligtig i henhold til selskabsskattelovens § 1,

stk. 1, nr. 2.

Nævnet havde videre anført, at klagen ikke

havde tilført oplysninger eller dokumentation, der imødegik

regionens brev af 23. oktober 1995, og at klageren - da han ikke ansås

at hæfte personligt for virksomhedens forpligtelser - ikke var

skattepligtig af indtægter og udgifter vedrørende

arrangementet.

Klagerens advokat havde over for Landsskatteretten nedlagt

påstand om, at fradrag for underskud ved udlejningsvirksomheden blev

godkendt som selvangivet.

Advokaten havde til støtte for påstanden

blandt andet anført, at klageren foretog udlejning til et dansk

selskab, som videreudlejede i USA, og at det ikke var dokumenteret, at der

var lejet aktiver hos flere end 10 danske personer, således at

forholdet eventuelt måtte være omfattet af bestemmelsen i

personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 13.

Advokaten havde videre anført, at begrebet

secondary invest ikke var spørgsmålet om sekundært

ejerskab, ret til at kopiere dokumenter m.v., således som det var

anført af Told- og Skattestyrelsen. Det var derimod et fuldt gyldigt

ejerskab med respekt af de pantehæftelser, der måtte være i

det pågældende aktiv. Det var efter hans opfattelse

beskæmmende, at Told- og Skattestyrelsen foretog alvorlige

skattemæssige indgreb over for klageren uden at have sikret sig, at

kontraktgrundlaget var oversat på behørig måde.

Landsskatteretten havde den 25. februar 1999 afsagt

kendelse for indkomståret 1992 vedrørende klagerens investering

i hospitalsudstyr. Af kendelsen fremgik følgende:

"I henhold til aftale af 31. december 1992 har klageren

købt allerede udlejet hospitalsudstyr af B A/S. En sådan

konstruktion er anerkendt i såvel civil- som skatteretlig praksis

forudsat, at der er sket en reel overdragelse af udstyret.

Landsskatteretten bemærker, at klageren i relation

til projektet alene har påtaget sig to forpligtelser, som han

hæfter for, dels forpligtelsen som leasinggiver og dels forpligtelsen

til at tilbagebetale lånet.

Klageren har vedrørende forpligtelsen som

leasinggiver i realiteten alene forpligtet sig til at stille aktiverne til

rådighed for leasingtager, hvorved bemærkes at leasingtager ikke

kan gøre mangelsansvar gældende over for klageren, ligesom

leasingtager bærer risikoen for udstyrets hændelige undergang.

Klageren har således i henhold til kontraktsgrundlaget ikke

sædvanlige ejerbeføjelser over leasingaktivet. Vedrørende

forpligtelsen til at tilbagebetale købesummen bemærkes, at

leasingydelser og ydelser på lånet løbende præcist

modsvarer hinanden. Endelig bemærkes, at det amerikanske hospital

købte udstyret i 1994 for 1 $, men at klageren uanset dette fortsatte

i 1995 med udskrive fakturaer på halvårlige leasingydelser

på 215.014 kr.

Landsskatteretten må under hensyn hertil være

af den opfattelse, at der alene er etableret en formel ejendomsret til de

omhandlede leasingaktiver. Der er derfor ikke adgang til fradrag for

underskud ved virksomhed, og den påklagede ansættelse vil derfor

være at stadfæste."

Landsskatteretten udtalte:

Landsskatteretten fandt, i konsekvens af rettens kendelse

af 25. februar 1999, at der alene var stiftet en formel ejendomsret til det

omhandlede udstyr.

De påklagede ansættelser blev stadfæstet

på dette punkt, hvilket var tiltrådt af Told- og

Skattestyrelsen.

Vedrørende resultatandel af I/S I.

Det fremgik af sagens oplysninger, at klageren havde

tegnet 4 interessentskabsandele à 100.000 kr. i I/S I. Den kontante

indbetaling havde ifølge brev af 31. december 1994 til klageren

udgjort 11.000 kr. pr. andel.

Af prospektet for I/S I fremgik blandt andet, at

interessentskabet havde til formål at investere i udvikling af

software, der blev solgt til brugere via en distributionsaftale med et eller

flere anerkendte software-huse. Der var tale om software, hvor blandt andre

et større firma havde fremstillet grundplatformen, som I/S I

foranledigede færdigudviklet således, at softwaren blev

anvendelig for en lang række andre virksomheder. Softwaren var,

når den var færdigudviklet af interessentskabet, udviklet til

brug på større mainframe anlæg, hvorfor softwarens levetid

var betydeligt længere end almindelig software, udviklet til brug

på pc-niveau.

Det fremgik, at der var udbudt 100 andele à 100.000

kr. frem til den 31. december 1994, til maksimalt 10 personer.

Den kontante indbetaling udgjorde 16.000 kr. pr. andel, og

den resterende del af kapitalen var finansieret ved interessentskabets

optagelse af non-recourse lån.

Når softwaren var færdigudviklet, ville den

blive udbudt til salg via en række anerkendte softwarehuse, hvor der

var garanteret en minimumsindtjening. Indtjeningen stammede fra det vederlag,

som interessentskabet modtog, når der blev solgt en licens på det

pågældende software. Det var i budgetterne forudsat, at

ejerperioden var 10 år.

Vedrørende finansieringen fremgik det, at

udviklingsomkostningerne til softwaren finansieredes dels ved investorernes

kontante indbetaling, dels ved optagelse af lån i en anerkendt bank.

Lånet var ydet på non-recourse vilkår, der medførte,

at man ikke hæftede for mere end afkastet fra distributionsaftalen

på softwaren. I tilfælde af, at betalingerne udeblev, var man

ikke forpligtet til at betale låneydelser.

Det fremgik, at prospektet byggede på

afskrivningsmuligheden i afskrivningslovens § 3, stk. 1, og der var angivet

driftsbudget og likviditetsbudget ved interessentskabet.

Af vedtægterne for I/S I fremgik blandt andet, at

der blev afholdt stiftende generalforsamling med 6 stiftere den 31. december

1994.

Der var indgået en administrationsaftale mellem I/S

I og K.

Det skattemæssige resultat af I/S I var i bilag til

selvangivelsen for indkomståret 1994 blevet opgjort således:

1. OVER-/UNDERSKUD AF VIRKSOMHED

Salg af software

754

Administrationsomkostninger

-37.830

Skattemæssige afskrivninger

-1.128.119

RESULTAT AF VIRKSOMHED FØR RENTER

-1.165.195

De skattemæssige afskrivninger var opgjort som 100%

af anskaffelsessummen for software på 1.128.119 kr.

Klageren havde ved opgørelsen af sin personlige

indkomst for indkomståret 1994 fratrukket sin andel af virksomhedens

underskud før renter med 221.944 kr. svarende til 4/21 af 1.165.195

kr.

Der havde ifølge regnskabet været en

leverandørgæld på 1.030.259 kr., der den 20/1 1995 var

blevet indfriet med et lån hos L Inc., USA. Lånet var optaget

på non-recourse vilkår og forrentet med en rente på 9,54%

p.a. fra den 20/1 1995.

Det skattemæssige resultat af I/S I var i bilag til

selvangivelsen for indkomståret 1995 blevet opgjort således:

1. OVER-/UNDERSKUD AF VIRKSOMHED

Salg af software

157.296

Administrationsomkostninger

-13.500

Skattemæssige afskrivninger

-770.898

RESULTAT AF VIRKSOMHED FØR RENTER

-627.102

De skattemæssige afskrivninger var opgjort som 100%

af tilgangen af software i 1995.

Klageren havde ved opgørelsen af sin personlige

indkomst for indkomståret 1995 fratrukket sin andel af virksomhedens

underskud før renter med 119.448 kr., svarende til 4/21 af 627.102 kr.

Han havde ved opgørelsen af kapitalindkomsten for indkomståret

1995 endvidere fratrukket renteudgifter vedrørende I/S I med 15.500

kr., svarende til 4/21 af interessentskabets samlede renteudgifter

ifølge regnskab.

Told- og Skattestyrelsen havde i samarbejde med

skatteforvaltningen gennemført en undersøgelse af et

større antal ensartede projekter. Styrelsen havde på baggrund af

undersøgelsen udarbejdet to sålydende redegørelser:

"SKATTEMINISTERIET

Told- og Skattestyrelsen

International Kontrolafdeling

24. september 1996

INDLEDNING

Told- og Skattestyrelsen har med betydelig bistand fra X

Kommunes Skatteforvaltning foretaget en undersøgelse af et

større antal skattearrangementer, der er udbudt af K.

Selskabet har i december 1994 udbudt skattearrangementer

til et antal interessentskaber med maksimalt 10 deltagere. Firmaet M har

udbudt et mindre antal identiske produkter. Det bemærkes i den

forbindelse, at personerne bag M er tidligere medarbejdere hos K.

1. PROJEKTERNE

Projekterne bygger på udnyttelse af bestemmelsen i

afskrivningslovens § 3, stk. 1, om straksafskrivning af driftsmidler mv. I

praksis er anskaffelse af edb-software anset for omfattet af denne

bestemmelse.

Interessentskaberne har erhvervet en såkaldt

runtimelicens til et edb-system hos et amerikansk softwarefirma. Købet

finansieres ved et lån hos et amerikansk finansieringsselskab L Inc.

Lånet er optaget på non-recourse vilkår. Der optages i de 9

interessentskaber et lån, der svarer til 9% af anskaffelsessummen for

runtimelicensen; i de resterende 5 interessentskaber finansieres hele

anskaffelsessummen med non-recourse lån. Lånene forrentes med

9,45% p.a.

De danske interessentskaber indgår samtidig med

erhvervelsen af runtimelicensen en distributionsaftale med sælgeren,

der giver dette selskab en eksklusiv ret til i 10 år at distribuere de

serviceydelser, der frembringes ved hjælp af den software, der er

omfattet af licensen.

Distributionsaftalen garanterer de danske

interessentskaber en minimumsroyalty, der beløbsmæssigt svarer

til forrentningen af de optagne non-recourse lån, dvs. 9,54% af

lånenes hovedstol.

De optagne lån løber i 10 år og skal

indfries ved afståelse af softwaren. Restgælden (og dermed

afståelsesprisen) efter 10 år vil være afhængig af,

hvorvidt softwaren har haft en indtjening, der overstiger

minimumsroyaltien.

1.1. Udbudsprospekterne

Det bemærkes, at disse 14 projekter oprindelig blev

udbudt med investering i edb-software, der skulle købes hos et

hollandske firma og med finansiering gennem en bank i England. Denne

idé blev opgivet, formentlig fordi det hollandske firma, bl.a.

på grund af negativ presseomtale her i landet, trak sig ud af

projektet.

2. KØBSAFTALEN

I henhold til en købsaftale af 30. december 1994

køber interessentskaberne hos selskabet i USA en runtimelicens med

tilhørende ydelser og modifikationer. Aftalen er angiveligt

under-skrevet den 31. december 1994. For selskabet underskrives aftalerne af

N.

Købsprisen skal betales ved levering af softwaren

eller senest 20 dage efter. Det fremgår af aftalen, at køberne

kun skal betale i det omfang, at alle softwaremedier er leveret.

Det er således aftalt, at levering af

softwaremedier, der skal henføres til 1994, leveres samtidig med

underskrivelsen af købsaftalen. Den resterende del skal leveres senest

den 1. maj 1995.

3. LÅNEAFTALEN

Købet af den ovenfor omtalte software finansieres

ved lån, der optages hos L Inc. Låneaftalerne er underskrevet i

London den 18. januar 1995. For L Inc. underskrives dokumenterne af N.

Lånene er optaget på non-recourse

vilkår, hvorfor de danske interessenter ikke hæfter personligt

for lånene. Långiver har alene sikkerhed i softwaren samt

transport i de ydelser, som det amerikanske selskab skal betale til

interessentskaberne i henhold til distributionsaftalen.

De danske interessentskaber skal tilbagebetale

lånene på følgende vilkår:

1)

Der erlægges halvårlige ydelser, der svarer

til den aftalte royalty.

2)

Det fremgår endvidere, at tilbagebetaling af

lånets hovedstol og renter kun skal ske i samme omfang som,

* debitor modtager indkomst fra salg af serviceydelser

frembragt ved softwaren i henhold til (og som beskrevet i)

distributionsaftalen, som samtidig er indgået mellem

interessentskaberne og det amerikanske selskab.

** debitor modtager andre indtægter fra salg af

serviceydelser frembragt ved softwaren eller enhver anden indkomst som

debitor måtte oppebære som følge af debitors ejerskab til

softwaren.

4. DISTRIBUTIONSAFTALEN

Den 31. december 1994 indgår interessentskaberne en

distributionsaftale med det amerikanske selskab, der som nævnt

også er sælger af softwaren. Distributionsaftalerne underskrives

af N.

I henhold til denne aftale giver de danske

interessentskaber det amerikanske selskab en eksklusiv ret til at distribuere

de serviceydelser som selskabet kan frembringe ved hjælp af den

software, der angiveligt nu tilhører de danske interessentskaber.

Aftalen løber i 10 år.

Det er aftalt, at markedsføring og distribution

skal ske i henhold til de almindelige vilkår og bestemmelser for

markeds-føring af O-produkter som beskrevet i Value Added Remar-keter

Agreement (VAR-aftale) indgået mellem det amerikanske selskab og O.

Det amerikanske selskab fastsætter selv priser og

salgsbetingelser for serviceydelser, der frembringes ved softwaren.

Selskabet skal i henhold til distributionsaftalen betale

en royalty til de danske interessentskaber på 50% af ethvert salg, der

overstiger et nærmere fastsat årligt beløb i US$.

Aftalen indeholder tillige omtalte garanti for, at de

danske interessentskaber altid vil modtage en minimumsroyalty, der skal

andrage samme beløb, som interessentskaberne skal betale rente af

hovedstolen på lånet hos L Inc.

Det amerikanske selskab har således godskrevet

interessentskaberne en andel sit salg af serviceydelser i 1994 (kun den 31.

december 1994). Dette salg stammer angiveligt fra interessentskabernes

købte software.

5. ADMINISTRATIONSAFTALE

Det er aftalt, at K forestår den samlede

administration af interessentskabernes forhold, herunder indgåelse af

aftaler og kontrakter, forestår finansiering af projekter,

forstår den daglige drift i forbindelse med indgåede kontrakter,

herunder påser at indbetalinger i henhold til disse indgår

korrekt og at interessentskabernes forpligtelser betales ved forfald.

K modtager et administrationsvederlag på 500 kr. pr.

anpart a 100.000 kr.

Endvidere skal investorerne betale et vederlag i 1994

(udbudsåret) på 23.000 kr. pr. anpart a 100.000 kr. Dette

beløb dækker formidlingshonorar vedrørende

investeringsarrangementet samt honorarer til revisorer og advokater.

Told- og Skattestyrelsen er ikke bekendt med, at der

skulle være indgået en lignende administrationsaftale for de 5

projekter, der er formidlet af M.

6. PENGESTRØMME

I lighed med andre skattearrangementer er de kontante

pengestrømme i disse projekter af beskeden størrelse. Bortset

fra betaling af formidlingshonoraret på 23.000 kr. pr. anpart vil der

stort set ikke ske kontante pengebevægelser i disse projekter.

Interessentskabernes købspris betales ved optagelse

af lån i et amerikansk selskab, der formentlig er økonomisk

forbundet med det sælgende selskab. Det formodes, at der heller ikke

her har været kontante pengebevægelser, men at beløbene

blot er posteret i de respektive selskabers regnskabssystem.

7. PROJEKTERNES REALITET

Som omtalt foran var det oprindeligt meningen, at disse

projekter skulle investere i edb-software udviklet af et hollandsk firma og

med finansiering ved lån i en bank i England.

Formentlig på grund af en negativ presseomtale i

Danmark af disse projekter trak det hollandske firma sig ud af arrangementet

den 28. december 1994 og efterlod udbyderne med et betydeligt antal

underskrevne aftaler. Udbyderne undlod at oplyse investorerne om, at

projekterne blev ændret i forhold til prospektet.

I begyndelsen af januar 1995 etableres en kontakt mellem

udbyderne og ledende medarbejdere i selskabet O Danmark A/S. Der blev

indgået en VAR-aftale om, at det amerikanske selskab på grundlag

af noget O-software måtte videreudvikle og sælge runtime-licenser

til sine kunder. Denne aftale er fundamentet for disse

skattearrangementer.

En ledende medarbejder i O Danmark A/S har også -

formentlig mod bedre vidende - over for interessentskabernes revisor

bekræftet, at interessentskabernes software eksisterede pr. 31.

december 1994.

En medarbejder ansat i O Danmark A/S har i 1995 efter

aftale med udbyderen programmeret et databasesystem, der angiveligt skulle

tage sig ud for at være det SCMS-system, der indgår i disse

projekter. Programmet har - som det kan ses af tidsangivelsen - ikke

været anvendt af det amerikanske selskab i 1994.

Der eksisterer således reelt intet software, der kan

danne grundlag for kommerciel udnyttelse hos det amerikanske selskab og

dermed heller ikke noget grundlag for fradrag ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst.

7.1. Det amerikanske selskab.

Det fremgår af de foreliggende oplysninger, at den

tekniske udvikling og kommercielle udnyttelse af edb-softwaren skal

forestås af det amerikanske selskab. Dette selskab er søgt

fremstillet som et amerikansk softwarehus med muligheder for at drive

forretning som aftalt med de danske investorer, allerede fra den 31. december

1994.

Det forekommer dog tvivlsomt, om selskabet kan opfylde

kontrakterne med de danske investorer. Selskabet er stiftet den 14. oktober

1994 med en kapital på 30.000 US$. Det vides ikke om kapitalen er

indbetalt. Det har dog ikke været muligt at få bekræftet

selskabets edb-virksomhed. Selskabet har heller ikke kunnet lokaliseres

på den opgivne forretningsadresse.

Det må betvivles, at selskabet skulle have et

personale eller en organisation, der vil være i stand til at

videreudvikle systemet og at markedsføre dette.

7.2. L Inc.

Finansieringen af investorernes køb af softwaren

skal i følge prospektet finansieres af L Inc. Selskabet er fremstillet

som et aktivt finansieringsselskab, der skulle være i stand til at

kunne finansiere disse projekter.

Det synes dog som om, at også dette selskab mangler

forretningsmæssig realitet. Det har ikke været muligt at

fremskaffe oplysninger om firmaets seriøsitet herunder oplysninger,

der kan bekræfte, at selskabet skulle kunne finansiere en investering

på ca. 42 mio. DKK.

Det er anført, at L Inc. har refinansieret

arrangementerne med de danske interessentskaber ved lån hos et selskab

på Madeira. Dette selskab har sin kapital fra salg af

programmeringsydelser til det amerikanske selskab.

7.3. Sammenfatning

De 2 ovennævnte selskaber tegnes af Mr. N, der i en

årrække har bistået direktør H med etablering af

skattearrangementer, der foretager investeringer i forskellige former for

aktiver i USA.

Madeiraselskabet beherskes af H og har efter Told- og

Skattestyrelsens oplysninger ikke faciliteter til fx at levere

programmeringsydelser.

Det er Told- og Skattestyrelsens opfattelse, at disse

arrangementer bygger på en række transaktioner, der er

udført af flere skuffeselskaber, der beherskes af udbyderne. Alle

økonomiske transaktioner er foregået i et lukket kredsløb

og anses at være uden noget reelt indhold.

8. PROJEKTERNES ØKONOMI

De danske investorer har som nævnt erhvervet noget

software hos det amerikanske selskab. Den samlede investering skulle, for de

14 danske interessentskaber, andrage ca. 7 mio. US$, eller omkring 42 mio.

DKK.

Dette beløb skal ses på baggrund af, at det

amerikanske selskab angiveligt har erhvervet VAR-aftalen og det hertil

hørende udviklingssoftware fra et dansk anpartsselskab, D ApS, for 0

kr. D ApS indgår i K gruppen.

Det amerikanske selskab skulle som nævnt levere

interessenternes software i to omgange henholdsvis den 30. december 1994 og

resten den 30. maj 1995. Betalingen for ydelserne i 1994 udgør

3.830.084 US$. Dette beløb indgår i det amerikanske selskabs

regnskab for 1994, men indtægten elimineres imidlertid ved

modgående poster.

Regnskabet er opgjort således:

Salg af runtime-licenser til

danske interessentskaber

3.830.084 US$

Udgifter til programmering i

h.t. faktura

3.466.152 US$

Honorar for markedsanalyse i

h.t. faktura

87.596 US$

Faktura for 800 europæiske

adresser i h.t. faktura

86.632 US$

Honorar for SCMS-systemet i

h.t. faktura

189.624 US$

Fortjeneste

0

Det skal bemærkes, at alle selskaber, der

fremtræder som leverandører til projektet, er udenlandske

selskaber, der beherskes af udbyderne eller deres samarbejdspartnere.

Det er Told- og Skattestyrelsens opfattelse, at alle

ovennævnte beløb er uden reelt indhold og ikke i noget

tilfælde dækker over leverede produkter eller

tjenesteydelser.

Det skal blot nævnes, at alle dokumenter er

konciperet hos K i 1995, men fremtræder med dateringer tilbage i

1994.

8.1. Selskabet på Madeira

Selskabet er som nævnt hjemmehørende på

Madeira. Selskabet er et datterselskab af P A/S, der administreres af K.

Selskabet skulle angiveligt have leveret

programmeringsarbejde til det amerikanske selskab for det anførte

beløb, og har med den bogførte betaling herfor medvirket til at

refinansiere L's lån til interessenterne.

Selskabet er efter Told- og Skattestyrelsens opfattelse

ikke i stand til at levere disse ydelser. Fakturaen er alene udarbejdet for

at udligne det amerikanske selskabs fortjeneste ved salg af softwaren til de

danske interessentskaber og dækker ikke over reelle leverede

ydelser.

8.2. Øvrige selskaber

De øvrige selskaber i regnskabsopstillingen

indehaves af personer, der har samarbejdet med K om udbuddet af disse

projekter.

Nogle af disse personer er kendt fra

selskabstømmermiljøet.

9. SKATTEMÆSSIG VURDERING

På grundlag af det foran beskrevne om de danske

interessentskabers anskaffelse af edb-software fra det amerikanske selskab

har vi foretaget følgende skattemæssige vurdering af

projekterne.

Ved denne vurdering er indgået oplysninger, der er

tilvejebragt ved politiets efterforskning af formodede overtrædelser af

straffelovens bestemmelser. Disse oplysninger er i overensstemmelse med

forvaltningslovens regler stillet til skattemyndighedernes rådighed til

brug ved den ligningsmæssige gennemgang af investorerne.

9.1. Projekternes realitet

De danske investorer skulle angiveligt have anskaffet

edb-software, der skulle kunne anvendes kommercielt ved salg af licenser til

brugen.

Det har imidlertid vist sig, at der ikke eksisterer noget

færdigudviklet software i 1994. Der er i 1995 alene gennemført

et vist programmeringsarbejde i et databaseprogram. Dette program er

først afleveret til det amerikanske selskab ultimo 1995 og har ikke

været solgt eksternt og dermed kunnet afkaste indtægter.

Der er således ikke grundlag for at anerkende

investorernes fradrag for anskaffelsessummen for edb-softwaren, jf.

afskrivningslovens § 3, stk. 1, da der ikke foreligger noget

færdig-udviklet og anvendeligt software.

Det er tillige Told- og Skattestyrelsens opfattelse, at

der ikke er nogen realitet i projektet, da det alene bygger på formelle

aftaler uden noget reelt indhold, der er indgået mellem en kreds af

indbyrdes sammenhængende skuffeselskaber. Der er i den forbindelse lagt

vægt på, at disse selskaber ikke vil være i stand til at

opfylde de kontrakter, der indgår i det samlede arrangement.

Projekterne har heller ikke noget reelt økonomisk

indhold, men bygger på en række indholdsløse transaktioner

og posteringer.

9.2. Finansieringen

I forbindelse med den angivelige erhvervelse af

edb-software i disse arrangementer har de danske investorer optaget lån

hos det amerikanske selskab L Inc.

Lånene er optaget på non-recourse

vilkår, dvs., at låntager ikke hæfter direkte og personligt

for gælden. Kreditor har alene sikkerhed i det aktiv, der indgår

i skattearrangementet. Endvidere har långiver sikret sig transport i de

royaltyydelser, der skal betales til de danske investorer.

Der påhviler således ikke de danske investorer

en aktuel eller reel gældsforpligtelse eller en reel pligt til at

forrente lånet. Der er alene etableret et formelt mellemværende

og ikke en reel forpligtelse til at forrente og afdrage

mellemværendet.

Derfor er betingelserne for fradrag for renteudgifter, jf.

statsskattelovens § 6 e ikke opfyldt i disse arrangementer.

Tiltrådt af Ligningsrådet den 24. september

1996."

...

"25. februar 1997

K - SKATTEPROJEKTER MED EDB-SOFTWARE

INDLEDNING

Told- og Skattestyrelsen har forelagt en beskrivelse af en

række ensartede skatteprojekter for Ligningsrådet og

efterfølgende udsendt dette materiale til kommunerne til brug ved den

ligningsmæssige gennemgang af investorernes selvangivelser.

Som følge heraf er der fremkommet en række

indsigelser mod agterskrivelser eller klager til skatteankenævnene. I

de fleste sager er der fremsendt en skrivelse, der angiveligt er udarbejdet

af udbyderen af projekterne, K.

Flere kommuner har anmodet Told- og Skattestyrelsen om at

kommentere indholdet i skrivelsen fra K.

1. SAGSBEHANDLINGEN

Der stilles spørgsmålstegn ved

Ligningsrådets rolle i forbindelse med undersøgelsen af disse

projekter, ligesom der rejses tvivl om, hvorvidt kommunerne har foretaget en

selvstændig sagsbehandling inden, der er truffet afgørelse i

sagerne.

Der henvises i den forbindelse indledningsvis til det

anførte i Told- og Skattestyrelsens fremsendelsesskrivelse til

kommunerne af 10. oktober 1996.

Det skal tillige anføres, at Ligningsrådet

har godkendt den fremgangsmåde, Told- og Skattestyrelsen har

foreslået i forbindelse med den videre sagsbehandling og

ansættelsesændringer. Ligningsrådet har i øvrigt

ikke haft bemærkninger til Told- og Skattestyrelsens

revisionsmæssige gennemgang eller de materielle vurderinger af

projekterne.

Told- og Skattestyrelsen har iværksat sin

undersøgelse af disse projekter, der involverer et betydeligt antal

skatteydere, for at sikre en ensartet skattemæssig behandling af

investorerne, jf. skattestyrelseslovens § 12, stk. 1, der angiver, at Told-

og Skattestyrelsen skal føre tilsyn med, at skatteansættelsen

sker på behørig ensartet måde i hele landet.

Dette sikres bl.a. ved, at Told- og Skattestyrelsen

forestår koordinerede undersøgelser af skatteprojekter og lign.,

der omfatter et større antal skatteydere med investering i ensartede

projekter.

Resultatet af undersøgelserne og styrelsens

skattemæssige vurdering forelægges som hovedregel for

Ligningsrådet, der sammen med Told- og Skattestyrelsen fører

tilsyn med de kommunale skattemyndigheders virksomhed, jf.

skattestyrelseslovens § 17, stk. 1.

Det materiale, der har været forelagt for

Ligningsrådet tilsendes herefter de lokale skattemyndigheder med

oplysninger til brug ved ligningen, jf. skattestyrelseslovens § 13, stk.

2.

Ligningsrådet eller Told- og Skattestyrelsen har

således ikke truffet afgørelse i sagerne eller givet de lokale

skattemyndigheder anvisninger eller påbud om sagernes afgørelse.

Der er tale om en beskrivelse og gennemgang af væsentlige

karakteristika og elementer i de foreliggende projekter.

Det kan derfor ikke medføre ugyldighed på

grund af manglende sagsbehandling, at afgørelsen baserer sig på

det herfra udsendte materiale, hvis den kommunale skattemyndighed har sikret

sig sammenfald mellem den konkrete sag og den herfra udsendte

sagsfremstilling. Der kan fx henvises til landsskatterettens kendelser, TfS

1996.430, 1996.919 og 1996.920.

2. SAGENS INDHOLD

K fremsætter en række anbringender omkring

etableringen af projekterne. Det hævdes gentagne gange, at der er

indgået bindende aftaler med en software-leverandør i

kalenderåret 1994.

Som anført i Ligningsrådets sagsfremstilling

er dette ikke korrekt.

2.1. Indkomståret 1994

Projekterne byggede oprindeligt på en aftale om

levering af software fra Der henvises bl.a. til vedlagte kopi af brev af 27.

december 1994 til bank i England. Det fremgår endvidere af skrivelse af

2. januar 1995, at K har en alternativ leverandør (til R), som man vil

indgå aftale med i første uge af januar måned 1995. I

samme skrivelse anmoder H banken om at tilbagedatere pengebevægelser

vedrørende projekterne til 31/12 1994.

Den alternative leverandør viser sig at være

O A/S, som K imidlertid først indgik aftale med i begyndelsen af 1995.

Dette underbygges af politiets afhøringer af ledende medarbejdere hos

O A/S. Der henvises til ekstraktudskrifter fra politiets

afhøringsrapporter fra afhøringen af 2 medarbejdere hos den

alternative leverandør, O A/S.

Det er (fortsat) efter Told- og Skattestyrelsens

opfattelse hermed fuldt ud dokumenteret, at interessentskaberne ikke i 1994

har indgået bindende aftaler om levering af software. Interessenterne

har følgelig ikke noget grundlag for fradrag i henhold til

afskrivningslovens § 3, stk. 1, for indkomståret 1994.

2.2. Indkomståret 1995

Det er tillige (fortsat) Told- og Skattestyrelsens

opfattelse, at der heller ikke er grundlag for sådanne fradrag i

indkomst-året 1995. Det er ikke dokumenteret, at der i 1995 er leveret

softwareprodukter, der kan tjene som afskrivningsgrundlag eller som kan skabe

indtægter i samme år.

I det omfang, der er leveret software, er det sket

så sent på året, at det ikke har været muligt at

udnytte denne i kommercielt øjemed. Det fremgår af bilag, at

SCMS-systemet, som blev programmeret af en ledende medarbejder hos O A/S,

blev udleveret til det amerikanske selskab via selskabets amerikanske advokat

den 22. december 1995. Ud fra foreliggende oplysninger er det endvidere

tvivlsomt om, der er tale om et færdigt produkt, der umiddelbart kan

skabe indtægter.

2.2.1. Salgsindtægter

Det fremgår af regnskaberne for interessentskaberne,

at der er registreret indtægter fra salg af ydelser, fra softwaren i

henhold til royaltyaftalen for såvel 1994 som for 1995. Som det

fremgår af det foranstående har softwaren ikke kunnet frembringe

sådanne indtægter, hverken i 1994 eller 1995.

De registrerede indtægter er derfor ikke udtryk for

egentlige salgsindtægter eller kontakte pengestrømme, men alene

udtryk for bogholderimæssige posteringer.

Posteringerne medfører ingen egentlige

pengetransaktioner, da indtægterne anvendes til betaling af renter og

afdrag på lån optaget hos L Inc.

2.3. Softwarens eksistens og værdi

I den forbindelse kan vi tilbagevise påstande fra K

om, at politiet og anklagemyndigheden skulle have godkendt, at softwaren

eksisterer i en form, der muliggør kommerciel anvendelse. Dette er en

ufuldstændig angivelse, idet der er tale om en løsreven

betragtning, der er trukket ud af en større sammenhæng.

Anklagemyndigheden har i en skrivelse den 22. november

1996 (ikke af 26. november 1996, som anført i skrivelsen fra K) til en

forsvarsadvokat skrevet følgende:

"Anklagemyndigheden bestrider ikke, at interessentskaberne

har opnået rettigheder til edb-software. Anklagemyndigheden er

imidlertid af den opfattelse, at interessentskaberne ikke havde opnået

rettigheder til de omhandlede edb-produkter den 31. december 1994.

Anklagemyndigheden har ikke taget endelig stilling til indholdet og

værdien af de omhandlede edb-rettigheder, ligesom der ikke af

anklagemyndigheden er taget stilling til indholdet og værdien af det

omhandlede edb-program."

Det ses heraf, at politiets påståede

godkendelse af softwaren er forsynet med en række væsentlige

forbehold.

2.4. Økonomiske transaktioner

Det anføres i skrivelse fra K:

"Softwaren er af det amerikanske selskab erhvervet

på kredit hos O A/S og videresolgt for en pris, der stort set modsvarer

indkøbsprisen. Det amerikanske selskab har i dag en skyld til O A/S

på den udbetalte del af købesummen, hvilket er en normal

leverandørfinansiering."

Denne udtalelse er i klar modstrid med flere faktiske

kendsgerninger. Der kan henvises til en opgørelse af det amerikanske

selskabs angivelige omkostninger, jf. Ligningsrådets sagsfremstilling

side 7. Der henvises tillige til udtalelser fra ledende medarbejdere hos O

A/S, der har oplyst, at det amerikanske selskabs salg af licenser ikke er

rapporteret til O A/S, som derfor heller ikke har opkrævet

licensafgifter.

Der henvises endvidere til aftale mellem det amerikanske

selskab og selskabet på Madeira om levering af programmeringsydelse.

Aftalen er underskrevet af H på vegne selskabet på Madeira.

Endvidere vedlægges kopi af faktura på den aftalte

programmeringsydelse (US$ 3.655.857) samt bekræftelse fra N fra det

amerikanske selskab, på, at det amerikanske selskabs indtægter

ved salg af licenser til de danske interessentskaber skulle udlignes ved

fakturaer fra bl.a. selskabet på Madeira. Disse transaktioner er

faktisk gennemført, jf. vedlagte bekræftelse af 29. november

1995.

2.4. Selskaber i USA

Projekterne bygger bl.a. på samarbejde med 2

amerikanske selskaber. K anfører en række oplysninger om de

nævnte selskaber. Disse oplysninger stemmer ikke overens med vore

oplysninger, jf. vedlagte kopi af kreditrapport af 16. marts 1995. L Inc.

findes ikke på den pågældende adresse, der er domicil for

et advokatkontor, der indehaves af O's far.

Det anføres, at K har besøgt det amerikanske

selskab på samme adresse. Det synes ikke at kunne bekræftes ud

fra ovennævnte kreditrapport, at selskabet skulle have

forretningslokaler på adressen. Det bemærkes, at det amerikanske

selskab ifølge fx. Purchase Agreement har forretningsadresse ......

Selskabet har heller ikke kunnet lokaliseres på denne adresse.

2.5. Lukket kredsløb

Det er fortsat Told- og Skattestyrelsens opfattelse, at

der er tale om et arrangement i et lukket kredsløb. Der er

således ikke dokumenteret nogen form for reelt cash-flow, bortset fra

investorernes indbetalinger. De øvrige økonomiske transaktioner

består alene i aftaler og bogholderimæssige registreringer, der

udligner hinanden.

Dette bekræftes til fulde af O's tilkendegivelser i

bilag og K's anvisninger til en bank af 19. januar 1995.

Se tillige det ovenfor anførte under 2.2

vedrørende bogførte indtægter og betaling af renter og

afdrag på non-recourse lånene.

3. Afslutning

Efter Told- og Skattestyrelsens opfattelse indeholder

skrivelsen fra K ikke nye oplysninger, der kan ændre den tidligere

vurdering af projekternes skattemæssige status."

Skatteankenævnet havde ved den påklagede

afgørelse foretaget forhøjelse vedrørende ikke godkendt

fradrag for underskud vedrørende I/S I. Skatteansættelserne for

indkomstårene 1994 og 1995 var under henvisning hertil forhøjet

med 221.944 kr. henholdsvis 19.448 kr.

Nævnet havde videre forhøjet

skatteansættelsen for indkomståret 1995 med 15.500 kr.

vedrørende ikke godkendt fradrag for klagerens andel af renteudgifter

vedrørende interessentskabet.

Nævnet har som begrundelse for forhøjelserne

henvist til, at virksomheden ifølge oplysningerne fra Told- og

Skattestyrelsen alene byggede på en række indholdsløse

transaktioner og posteringer, således at virksomheden ikke havde noget

reelt økonomisk indhold. Nævnet havde herved henvist til

Ligningsrådets beslutning om at tiltræde Told- og

Skattestyrelsens skattemæssige vurdering af skattearrangementer med

investering i edb-software udbudt af K/M, samt til Told- og Skattestyrelsens

brev af 10.10.1996 og notat af 25.2.1997.

Nævnet havde i afgørelsen anført, at

de stedlige skattemyndigheder havde foretaget en selvstændig vurdering

af det modtagne materiale vedrørende investeringsarrangementet, og at

de stedlige skattemyndigheder på baggrund heraf havde foretaget den

konkrete ansættelse. Nævnet havde herefter ikke fundet grundlag

for at tilsidesætte ansættelsen som ugyldig som følge af

manglende individuel sagsbehandling.

Klagerens advokat havde over for Landsskatteretten

principalt nedlagt påstand om, at forvaltningens afgørelse

måtte tilsidesættes som ugyldig.

Han havde til støtte herfor anført, at

skatteforvaltningen ikke havde foretaget nogen selvstændige

undersøgelser, men alene havde støttet sig til

Ligningsrådets vedtagelse, som var udsendt til myndighederne. Han havde

i den forbindelse bemærket, at det udsendte materiale ikke indeholdt

samtlige dokumenter, der var gennemgået af Told- og

Skattestyrelsen/Ligningsrådet, men alene enkeltstående kopier

uden sammenhæng med det samlede kontraktsmateriale.

Advokaten havde videre henvist til, at de fremsendte

ekstrakter af afhøringsrapporter var foretaget af styrelsen, og at der

dels var ekstraheret således, at man ikke kunne se sammenhængen

med kontraktsgrundlaget i øvrigt, dels ikke var angivet navnene

på de personer, som havde afgivet forklaring. Man havde således

ikke fra klagerens side haft mulighed for at checke og/eller

imødegå de afhøringsrapporter, der angiveligt var

refereret i Told- og Skattestyrelsens ekstraktudskrifter.

Advokaten havde over for Landsskatteretten

subsidiært nedlagt påstand om godkendelse af fradrag i

overensstemmelse med det selvangivne.

Han havde til støtte herfor bl.a. anført, at

der ikke var tale om en række "formelle" aftaler mellem en kreds af

indbyrdes "sammenhængende skuffeselskaber". Skattemyndighedernes udsagn

herom var genbrug fra det af Told- og Skattestyrelsen fremførte, og

udsagnene var udokumenterede og ikke nærmere definerede i forhold til

skattelovgivningen. Begrebet "skuffeselskaber" var et anerkendt begreb i

dansk skatteret, også fra Told- og Skattestyrelsens side. Det var gjort

gældende, at I/S I var et interessentskab i såvel civilretlig som

skatteretlig henseende, og at klageren under henvisning hertil var berettiget

til fradrag i overensstemmelse med det selvangivne.

Der var til belysning af dette punkt i afgørelsen

fremlagt følgende dokumenter i sagen:

1.

Bekræftelsesskrivelse af 31. december 1994 fra K

vedrørende tegning af andele.

2.

Purchase Agreement med bilag A.

3.

Distribution Agreement med bilag A.

4.

Long Term Installment Promisory Note.

5.

Prospektmateriale.

6.

Originale vedtægter.

7.

Administrationsaftale.

8.

Momsregistreringsblanket.

9.

Skrivelse af 31. december 1994 fra K tillige med

låneaftale nr. ....

10.

Kontoudskrift vedrørende samme lån.

Under henvisning til, at der ikke var fremlagt

dokumentation for de i styrelsens redegørelser fremsatte synspunkter,

fandt advokaten herefter, at der manglede grundlag for at nægte

fradragsret i overensstemmelse med det selvangivne.

Advokaten havde til støtte herfor bl.a.

anført, at der ved købsaftale ultimo 1994 var

indgået endelig og bindende aftale om køb af edb-software,

at soft-ware meget sjældent ville være at anse som

"færdigudviklet", at der i indkomståret 1994 såvel

som i indkomståret 1995 var medregnet indtægter ved udlejning af

omhandlede software, og at det var udokumenteret, at dokumentationen i

sagen ikke havde kunnet lægges til grund efter sit indhold. Han havde i

den forbindelse fremlagt brev af 19. april 1999 fra Finanstilsynet til ham,

ved hvilket Finanstilsynet havde bekræftet, at prospektet havde

været indsendt til Fondsrådets gennemgang med hensyn til

opfyldelse af formelle indholdsmæssige krav, og han havde

fremhævet, at Fondsrådet ikke ved gennemgangen havde fundet

anledning til at bestride, at dokumenterne kunne lægges til grund efter

deres indhold.

Landsskatteretten udtalte:

Det fulgte af forvaltningslovens § 19, stk. 1, at

partshøring skulle finde sted, når en part i en sag ikke kunne

antages at være bekendt med, at myndighederne var i besiddelse af

bestemte oplysninger vedrørende faktiske omstændigheder, der var

til ugunst for klageren og samtidig af væsentlig betydning for sagens

afgørelse. Pligten til partshøring gjaldt dog i henhold til

bestemmelsens stk. 2, nr. 4, alene for oplysninger, der var omfattet af

partens ret til aktindsigt, jf. reglerne i forvaltningslovens kapitel 4.

Det fremgik af forvaltningslovens § 15, stk. 1, at retten

til aktindsigt kunne begrænses, i det omfang partens interesse i at

kunne benytte kendskab til sagens dokumenter til varetagelse af sit tarv

fandtes at burde vige for afgørende hensyn til den

pågældende selv eller til andre private eller offentlige

interesser, herunder til forebyggelse, opklaring og opfølgning af

lovovertrædelser, straffuldbyrdelse og lignende samt beskyttelse af

sigtede, vidner eller andre i sager om strafferetlig eller disciplinær

forfølgning, jf. bestemmelsens 3. pkt., samt hensynet til

gennemførelse af offentlig kontrol-, regulerings- eller

planlægningsvirksomhed eller af påtænkte foranstaltninger i

henhold til skatte- eller afgiftslovgivningen, jf. bestemmelsens 5. pkt.

Såfremt hensyn som nævnt i stk. 1 alene gjorde sig gældende

for en del af et dokument skulle parten dog i henhold til bestemmelsens stk.

2 gøres bekendt med dokumentets øvrige indhold.

Efter de foreliggende oplysninger fandt Landsskatteretten,

at det ikke var godtgjort, at klageren ikke var blevet gjort bekendt med de

oplysninger, som myndighederne i henhold til de ovennævnte bestemmelser

havde været forpligtet til at forelægge for ham, hvorfor

ansættelsen ikke på dette grundlag var ugyldig.

Det bemærkedes videre, at det ved Told- og

Skattestyrelsens breve af 24. september 1996 og 25. februar 1997 med bilag

til forvaltningen fremsendte materiale havde dannet tilstrækkeligt

grundlag for at vurdere arrangementet, og at der med materialet var rejst

begrundet tvivl om arrangementets økonomiske og skattemæssige

realitet. Det havde herefter i henhold til almindelige bevisbyrderegler

påhvilet klageren at løfte bevisbyrden for, at der var

økonomisk realitet i arrangementet. Retten fandt ikke, at klagerens

advokat på baggrund af det over for Landsskatteretten anførte

havde løftet denne bevisbyrde, og retten fandt derfor heller ikke, at

der var grundlag for at tilsidesætte afgørelsen som følge

af manglende individuel behandling af sagen, jf. skattestyrelseslovens § 2,

stk. 1.

Det fulgte af afskrivningslovens § 3, stk. 1, at

anskaffelsessummen for driftsmidler, hvis levealder måtte antages ikke

at overstige 3 år, og for edb-software - uanset bestemmelsen i

lovens § 2 - kunne afskrives fuldt ud i den skattepligtige indkomst for det

indkomstår, hvori anskaffelsen fandt sted, jf. dog stk. 7. Retten

måtte efter det foreliggende tage udgangspunkt i det af Told- og

Skattestyrelsen herom anførte, og det kunne ikke overfor retten anses

godtgjort, at interessentskabet i indkomståret 1994 havde indgået

endelig og bindende aftale om levering af software, hvorfor der ikke kunne

godkendes fradrag efter denne bestemmelse.

Ret til fradrag for skattemæssige afskrivninger

forudsatte i henhold til afskrivningslovens § 1 endvidere

erhvervsmæssig benyttelse af aktiverne.

Retten fandt ikke, at det var godtgjort, at denne

betingelse var opfyldt, og klageren blev derfor allerede under henvisning

hertil nægtet fradrag for skattemæssige afskrivninger på

aktiverne. Der var ved vurderingen henset til, at der ikke på

tidspunktet for anskaffelsen af det omhandlede software havde været

tale om en igangværende virksomhed, samt til at der ikke efter

anskaffelsen havde været genereret nogen indtægter heraf. Der var

videre henset til, at der efter de foreliggende oplysninger ikke havde

foreligget et færdigudviklet softwareprodukt, der umiddelbart havde

kunnet anvendes kommercielt.

Landsskatteretten bemærkede, at det hos E optagne

lån var optaget på non-recourse vilkår, hvorfor

långiver i tilfælde af misligholdelse alene kunne søge sig

fyldestgjort i de for lånet erhvervede aktiver, mens der ikke var

mulighed for at forfølge kravet hos låntager. Retten fandt

derfor, at det optagne lån ikke påhvilede klageren som en reel

retlig forpligtelse, hvorfor rentefradrag ikke kunne godkendes, jf.

statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e.

Det var en betingelse for at anerkende en virksomhed som

erhvervsmæssig, at der for egen regning og risiko var udøvet en

økonomisk virksomhed med det formål at opnå overskud.

Retten fandt efter det oplyste og med henvisning til det af Told- og

Skattestyrelsen anførte, at projektet var uden reelt økonomisk

indhold, men alene byggede på indholdsløse transaktioner og

bogholderimæssige posteringer. Projektet måtte anses alene at

have tilsigtet at skabe skattemæssige fordele for investorerne. Retten

fandt på denne baggrund, at virksomheden herefter ikke opfyldte

betingelserne for at kunne anerkendes som erhvervsmæssig. Der manglede

herefter tillige grundlag for at anerkende fradrag for skattemæssige

afskrivninger og driftsomkostninger.

Herefter, og idet der ikke var hjemmel til at godkende

fradrag for indskudsandelen, blev den påklagede afgørelse

stadfæstet, hvilket var tiltrådt af Told- og Skattestyrelsen.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter