Landsskatteretskendelse
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
- Afskrivningsloven § 3 68 afgørelser
- Personskatteloven § 4 866 afgørelser
- Selskabsskatteloven § 1 1.520 afgørelser
- Statsskatteloven § 6 e 47 afgørelser
- Skattestyrelsesloven § 12 ophævet 6 afgørelser
- Skattestyrelsesloven § 17 ophævet 2 afgørelser
- Skattestyrelsesloven § 13 ophævet 8 afgørelser
- Forvaltningsloven § 19 2.620 afgørelser
- Forvaltningsloven § 15 69 afgørelser
- Skattestyrelsesloven § 2 ophævet 25 afgørelser
- Afskrivningsloven § 1 209 afgørelser
- Statsskatteloven § 6 5.794 afgørelser
Teksten
Landsskatteretskendelse
Leasingvirksomhed
- fradrag for underskud
- ejerforhold
Reference:
SL § 6
A klagede for indkomståret 1993 - 1995 over, at
skatteankenævnet ikke havde godkendt fradrag for underskud ved
udlejningsvirksomhed.
Vedrørende resultat af udlejningsvirksomhed.
Det fremgik af sagens oplysninger, at told- og
skatteregionen ved brev af 23. oktober 1995 havde henledt de stedlige
skattemyndigheders opmærksomhed på, at klageren ved faktura den
31. december 1992 havde erhvervet leasingaktiver for 2 mio kr. plus
omkostninger på 35.000 kr. hos B ApS, idet klageren havde anskaffet en
andel af en leasingkontrakt, slutbrugeren var C Inc.
Konstruktionen var i brevet fra regionen nærmere
beskrevet således:
Klageren købte leasingaktiverne hos B ApS og
leasede tilbage.
B ApS havde erhvervet leasingaktiverne hos D ApS og leaset
tilbage.
D ApS havde erhvervet leasingaktiverne hos E og leaset
tilbage.
E havde erhvervet leasingaktiverne af F Inc. og leaset
tilbage.
Der var ikke erlagt nogen kontant købesum, men alle
betalinger var sket ved gældsbrev, hvor leasingydelser skulle modregnes
i renter og afdrag.
Der var alene i kontanter erlagt omkostninger,
Læs alt
provisioner.
Leasingaktiverne var af F Inc. leaset til C Inc.
Såvel B ApS og D ApS var en del af G-koncernen, der
var ejet og blev ledt af H.
B ApS og D ApS havde ikke andre aktiviteter end
køb, salg og leasing til ti personer.
Ingen af selskaberne kunne anses for slutbruger.
Det var af F Inc. oplyst, at selskabet ikke havde
afhændet de pågældende aktiver til E, men alene
udlånt kontrakterne til gennemsyn og modtaget et honorar herfor.
F Inc. havde oplyst, at der ikke var bogført salg,
og at gældsbrev ikke var medtaget i regnskabet.
Slutbrugeren C Inc. havde fortsat betalingen af
leasingydelserne til F Inc. eller det finansieringsinstitut, hvor kontrakten
var diskonteret.
Der havde mellem F Inc., E, D ApS, B ApS og klageren alene
været erlagt nogle omkostninger. Der var ikke erlagt leasingydelser,
renter eller afdrag.
Regionen havde konkluderet, at E ikke havde erhvervet
ejendomsretten til leasingaktiverne, og derfor ikke havde kunnet
videresælge disse. Klageren havde derfor ikke erhvervet ejendomsretten,
og dermed heller ikke afskrivningsretten til aktiverne. Såfremt det
lages til grund, at klageren havde afskrivningsretten, ville forholdet efter
regionens opfattelse være omfattet af personskattelovens § 4, stk. 1,
nr. 13, idet hverken D ApS eller B ApS kunne anses for at være
slutbruger. E havde, såfremt ejerforholdet blev erkendt, leaset hos
flere end ti danske personer.
Skatteankenævnet havde ved den påklagede
afgørelse nægtet klageren fradrag for underskud ved
udlejningsvirksomhed for indkomstårene 1993 og 1994.
Nævnet havde anført, at afgørelsen var
en opfølgning på de stedlige skattemyndigheders afgørelse
for tidligere indkomstår.
Klageren ansås således ikke at hæfte
personligt for virksomhedens forpligtelser, og det var derfor lagt til grund,
at virksomheden var skattepligtig i henhold til selskabsskattelovens § 1,
stk. 1, nr. 2.
Nævnet havde videre anført, at klagen ikke
havde tilført oplysninger eller dokumentation, der imødegik
regionens brev af 23. oktober 1995, og at klageren - da han ikke ansås
at hæfte personligt for virksomhedens forpligtelser - ikke var
skattepligtig af indtægter og udgifter vedrørende
arrangementet.
Klagerens advokat havde over for Landsskatteretten nedlagt
påstand om, at fradrag for underskud ved udlejningsvirksomheden blev
godkendt som selvangivet.
Advokaten havde til støtte for påstanden
blandt andet anført, at klageren foretog udlejning til et dansk
selskab, som videreudlejede i USA, og at det ikke var dokumenteret, at der
var lejet aktiver hos flere end 10 danske personer, således at
forholdet eventuelt måtte være omfattet af bestemmelsen i
personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 13.
Advokaten havde videre anført, at begrebet
secondary invest ikke var spørgsmålet om sekundært
ejerskab, ret til at kopiere dokumenter m.v., således som det var
anført af Told- og Skattestyrelsen. Det var derimod et fuldt gyldigt
ejerskab med respekt af de pantehæftelser, der måtte være i
det pågældende aktiv. Det var efter hans opfattelse
beskæmmende, at Told- og Skattestyrelsen foretog alvorlige
skattemæssige indgreb over for klageren uden at have sikret sig, at
kontraktgrundlaget var oversat på behørig måde.
Landsskatteretten havde den 25. februar 1999 afsagt
kendelse for indkomståret 1992 vedrørende klagerens investering
i hospitalsudstyr. Af kendelsen fremgik følgende:
"I henhold til aftale af 31. december 1992 har klageren
købt allerede udlejet hospitalsudstyr af B A/S. En sådan
konstruktion er anerkendt i såvel civil- som skatteretlig praksis
forudsat, at der er sket en reel overdragelse af udstyret.
Landsskatteretten bemærker, at klageren i relation
til projektet alene har påtaget sig to forpligtelser, som han
hæfter for, dels forpligtelsen som leasinggiver og dels forpligtelsen
til at tilbagebetale lånet.
Klageren har vedrørende forpligtelsen som
leasinggiver i realiteten alene forpligtet sig til at stille aktiverne til
rådighed for leasingtager, hvorved bemærkes at leasingtager ikke
kan gøre mangelsansvar gældende over for klageren, ligesom
leasingtager bærer risikoen for udstyrets hændelige undergang.
Klageren har således i henhold til kontraktsgrundlaget ikke
sædvanlige ejerbeføjelser over leasingaktivet. Vedrørende
forpligtelsen til at tilbagebetale købesummen bemærkes, at
leasingydelser og ydelser på lånet løbende præcist
modsvarer hinanden. Endelig bemærkes, at det amerikanske hospital
købte udstyret i 1994 for 1 $, men at klageren uanset dette fortsatte
i 1995 med udskrive fakturaer på halvårlige leasingydelser
på 215.014 kr.
Landsskatteretten må under hensyn hertil være
af den opfattelse, at der alene er etableret en formel ejendomsret til de
omhandlede leasingaktiver. Der er derfor ikke adgang til fradrag for
underskud ved virksomhed, og den påklagede ansættelse vil derfor
være at stadfæste."
Landsskatteretten udtalte:
Landsskatteretten fandt, i konsekvens af rettens kendelse
af 25. februar 1999, at der alene var stiftet en formel ejendomsret til det
omhandlede udstyr.
De påklagede ansættelser blev stadfæstet
på dette punkt, hvilket var tiltrådt af Told- og
Skattestyrelsen.
Vedrørende resultatandel af I/S I.
Det fremgik af sagens oplysninger, at klageren havde
tegnet 4 interessentskabsandele à 100.000 kr. i I/S I. Den kontante
indbetaling havde ifølge brev af 31. december 1994 til klageren
udgjort 11.000 kr. pr. andel.
Af prospektet for I/S I fremgik blandt andet, at
interessentskabet havde til formål at investere i udvikling af
software, der blev solgt til brugere via en distributionsaftale med et eller
flere anerkendte software-huse. Der var tale om software, hvor blandt andre
et større firma havde fremstillet grundplatformen, som I/S I
foranledigede færdigudviklet således, at softwaren blev
anvendelig for en lang række andre virksomheder. Softwaren var,
når den var færdigudviklet af interessentskabet, udviklet til
brug på større mainframe anlæg, hvorfor softwarens levetid
var betydeligt længere end almindelig software, udviklet til brug
på pc-niveau.
Det fremgik, at der var udbudt 100 andele à 100.000
kr. frem til den 31. december 1994, til maksimalt 10 personer.
Den kontante indbetaling udgjorde 16.000 kr. pr. andel, og
den resterende del af kapitalen var finansieret ved interessentskabets
optagelse af non-recourse lån.
Når softwaren var færdigudviklet, ville den
blive udbudt til salg via en række anerkendte softwarehuse, hvor der
var garanteret en minimumsindtjening. Indtjeningen stammede fra det vederlag,
som interessentskabet modtog, når der blev solgt en licens på det
pågældende software. Det var i budgetterne forudsat, at
ejerperioden var 10 år.
Vedrørende finansieringen fremgik det, at
udviklingsomkostningerne til softwaren finansieredes dels ved investorernes
kontante indbetaling, dels ved optagelse af lån i en anerkendt bank.
Lånet var ydet på non-recourse vilkår, der medførte,
at man ikke hæftede for mere end afkastet fra distributionsaftalen
på softwaren. I tilfælde af, at betalingerne udeblev, var man
ikke forpligtet til at betale låneydelser.
Det fremgik, at prospektet byggede på
afskrivningsmuligheden i afskrivningslovens § 3, stk. 1, og der var angivet
driftsbudget og likviditetsbudget ved interessentskabet.
Af vedtægterne for I/S I fremgik blandt andet, at
der blev afholdt stiftende generalforsamling med 6 stiftere den 31. december
1994.
Der var indgået en administrationsaftale mellem I/S
I og K.
Det skattemæssige resultat af I/S I var i bilag til
selvangivelsen for indkomståret 1994 blevet opgjort således:
1. OVER-/UNDERSKUD AF VIRKSOMHED
Salg af software
754
Administrationsomkostninger
-37.830
Skattemæssige afskrivninger
-1.128.119
RESULTAT AF VIRKSOMHED FØR RENTER
-1.165.195
De skattemæssige afskrivninger var opgjort som 100%
af anskaffelsessummen for software på 1.128.119 kr.
Klageren havde ved opgørelsen af sin personlige
indkomst for indkomståret 1994 fratrukket sin andel af virksomhedens
underskud før renter med 221.944 kr. svarende til 4/21 af 1.165.195
kr.
Der havde ifølge regnskabet været en
leverandørgæld på 1.030.259 kr., der den 20/1 1995 var
blevet indfriet med et lån hos L Inc., USA. Lånet var optaget
på non-recourse vilkår og forrentet med en rente på 9,54%
p.a. fra den 20/1 1995.
Det skattemæssige resultat af I/S I var i bilag til
selvangivelsen for indkomståret 1995 blevet opgjort således:
1. OVER-/UNDERSKUD AF VIRKSOMHED
Salg af software
157.296
Administrationsomkostninger
-13.500
Skattemæssige afskrivninger
-770.898
RESULTAT AF VIRKSOMHED FØR RENTER
-627.102
De skattemæssige afskrivninger var opgjort som 100%
af tilgangen af software i 1995.
Klageren havde ved opgørelsen af sin personlige
indkomst for indkomståret 1995 fratrukket sin andel af virksomhedens
underskud før renter med 119.448 kr., svarende til 4/21 af 627.102 kr.
Han havde ved opgørelsen af kapitalindkomsten for indkomståret
1995 endvidere fratrukket renteudgifter vedrørende I/S I med 15.500
kr., svarende til 4/21 af interessentskabets samlede renteudgifter
ifølge regnskab.
Told- og Skattestyrelsen havde i samarbejde med
skatteforvaltningen gennemført en undersøgelse af et
større antal ensartede projekter. Styrelsen havde på baggrund af
undersøgelsen udarbejdet to sålydende redegørelser:
"SKATTEMINISTERIET
Told- og Skattestyrelsen
International Kontrolafdeling
24. september 1996
INDLEDNING
Told- og Skattestyrelsen har med betydelig bistand fra X
Kommunes Skatteforvaltning foretaget en undersøgelse af et
større antal skattearrangementer, der er udbudt af K.
Selskabet har i december 1994 udbudt skattearrangementer
til et antal interessentskaber med maksimalt 10 deltagere. Firmaet M har
udbudt et mindre antal identiske produkter. Det bemærkes i den
forbindelse, at personerne bag M er tidligere medarbejdere hos K.
1. PROJEKTERNE
Projekterne bygger på udnyttelse af bestemmelsen i
afskrivningslovens § 3, stk. 1, om straksafskrivning af driftsmidler mv. I
praksis er anskaffelse af edb-software anset for omfattet af denne
bestemmelse.
Interessentskaberne har erhvervet en såkaldt
runtimelicens til et edb-system hos et amerikansk softwarefirma. Købet
finansieres ved et lån hos et amerikansk finansieringsselskab L Inc.
Lånet er optaget på non-recourse vilkår. Der optages i de 9
interessentskaber et lån, der svarer til 9% af anskaffelsessummen for
runtimelicensen; i de resterende 5 interessentskaber finansieres hele
anskaffelsessummen med non-recourse lån. Lånene forrentes med
9,45% p.a.
De danske interessentskaber indgår samtidig med
erhvervelsen af runtimelicensen en distributionsaftale med sælgeren,
der giver dette selskab en eksklusiv ret til i 10 år at distribuere de
serviceydelser, der frembringes ved hjælp af den software, der er
omfattet af licensen.
Distributionsaftalen garanterer de danske
interessentskaber en minimumsroyalty, der beløbsmæssigt svarer
til forrentningen af de optagne non-recourse lån, dvs. 9,54% af
lånenes hovedstol.
De optagne lån løber i 10 år og skal
indfries ved afståelse af softwaren. Restgælden (og dermed
afståelsesprisen) efter 10 år vil være afhængig af,
hvorvidt softwaren har haft en indtjening, der overstiger
minimumsroyaltien.
1.1. Udbudsprospekterne
Det bemærkes, at disse 14 projekter oprindelig blev
udbudt med investering i edb-software, der skulle købes hos et
hollandske firma og med finansiering gennem en bank i England. Denne
idé blev opgivet, formentlig fordi det hollandske firma, bl.a.
på grund af negativ presseomtale her i landet, trak sig ud af
projektet.
2. KØBSAFTALEN
I henhold til en købsaftale af 30. december 1994
køber interessentskaberne hos selskabet i USA en runtimelicens med
tilhørende ydelser og modifikationer. Aftalen er angiveligt
under-skrevet den 31. december 1994. For selskabet underskrives aftalerne af
N.
Købsprisen skal betales ved levering af softwaren
eller senest 20 dage efter. Det fremgår af aftalen, at køberne
kun skal betale i det omfang, at alle softwaremedier er leveret.
Det er således aftalt, at levering af
softwaremedier, der skal henføres til 1994, leveres samtidig med
underskrivelsen af købsaftalen. Den resterende del skal leveres senest
den 1. maj 1995.
3. LÅNEAFTALEN
Købet af den ovenfor omtalte software finansieres
ved lån, der optages hos L Inc. Låneaftalerne er underskrevet i
London den 18. januar 1995. For L Inc. underskrives dokumenterne af N.
Lånene er optaget på non-recourse
vilkår, hvorfor de danske interessenter ikke hæfter personligt
for lånene. Långiver har alene sikkerhed i softwaren samt
transport i de ydelser, som det amerikanske selskab skal betale til
interessentskaberne i henhold til distributionsaftalen.
De danske interessentskaber skal tilbagebetale
lånene på følgende vilkår:
1)
Der erlægges halvårlige ydelser, der svarer
til den aftalte royalty.
2)
Det fremgår endvidere, at tilbagebetaling af
lånets hovedstol og renter kun skal ske i samme omfang som,
* debitor modtager indkomst fra salg af serviceydelser
frembragt ved softwaren i henhold til (og som beskrevet i)
distributionsaftalen, som samtidig er indgået mellem
interessentskaberne og det amerikanske selskab.
** debitor modtager andre indtægter fra salg af
serviceydelser frembragt ved softwaren eller enhver anden indkomst som
debitor måtte oppebære som følge af debitors ejerskab til
softwaren.
4. DISTRIBUTIONSAFTALEN
Den 31. december 1994 indgår interessentskaberne en
distributionsaftale med det amerikanske selskab, der som nævnt
også er sælger af softwaren. Distributionsaftalerne underskrives
af N.
I henhold til denne aftale giver de danske
interessentskaber det amerikanske selskab en eksklusiv ret til at distribuere
de serviceydelser som selskabet kan frembringe ved hjælp af den
software, der angiveligt nu tilhører de danske interessentskaber.
Aftalen løber i 10 år.
Det er aftalt, at markedsføring og distribution
skal ske i henhold til de almindelige vilkår og bestemmelser for
markeds-føring af O-produkter som beskrevet i Value Added Remar-keter
Agreement (VAR-aftale) indgået mellem det amerikanske selskab og O.
Det amerikanske selskab fastsætter selv priser og
salgsbetingelser for serviceydelser, der frembringes ved softwaren.
Selskabet skal i henhold til distributionsaftalen betale
en royalty til de danske interessentskaber på 50% af ethvert salg, der
overstiger et nærmere fastsat årligt beløb i US$.
Aftalen indeholder tillige omtalte garanti for, at de
danske interessentskaber altid vil modtage en minimumsroyalty, der skal
andrage samme beløb, som interessentskaberne skal betale rente af
hovedstolen på lånet hos L Inc.
Det amerikanske selskab har således godskrevet
interessentskaberne en andel sit salg af serviceydelser i 1994 (kun den 31.
december 1994). Dette salg stammer angiveligt fra interessentskabernes
købte software.
5. ADMINISTRATIONSAFTALE
Det er aftalt, at K forestår den samlede
administration af interessentskabernes forhold, herunder indgåelse af
aftaler og kontrakter, forestår finansiering af projekter,
forstår den daglige drift i forbindelse med indgåede kontrakter,
herunder påser at indbetalinger i henhold til disse indgår
korrekt og at interessentskabernes forpligtelser betales ved forfald.
K modtager et administrationsvederlag på 500 kr. pr.
anpart a 100.000 kr.
Endvidere skal investorerne betale et vederlag i 1994
(udbudsåret) på 23.000 kr. pr. anpart a 100.000 kr. Dette
beløb dækker formidlingshonorar vedrørende
investeringsarrangementet samt honorarer til revisorer og advokater.
Told- og Skattestyrelsen er ikke bekendt med, at der
skulle være indgået en lignende administrationsaftale for de 5
projekter, der er formidlet af M.
6. PENGESTRØMME
I lighed med andre skattearrangementer er de kontante
pengestrømme i disse projekter af beskeden størrelse. Bortset
fra betaling af formidlingshonoraret på 23.000 kr. pr. anpart vil der
stort set ikke ske kontante pengebevægelser i disse projekter.
Interessentskabernes købspris betales ved optagelse
af lån i et amerikansk selskab, der formentlig er økonomisk
forbundet med det sælgende selskab. Det formodes, at der heller ikke
her har været kontante pengebevægelser, men at beløbene
blot er posteret i de respektive selskabers regnskabssystem.
7. PROJEKTERNES REALITET
Som omtalt foran var det oprindeligt meningen, at disse
projekter skulle investere i edb-software udviklet af et hollandsk firma og
med finansiering ved lån i en bank i England.
Formentlig på grund af en negativ presseomtale i
Danmark af disse projekter trak det hollandske firma sig ud af arrangementet
den 28. december 1994 og efterlod udbyderne med et betydeligt antal
underskrevne aftaler. Udbyderne undlod at oplyse investorerne om, at
projekterne blev ændret i forhold til prospektet.
I begyndelsen af januar 1995 etableres en kontakt mellem
udbyderne og ledende medarbejdere i selskabet O Danmark A/S. Der blev
indgået en VAR-aftale om, at det amerikanske selskab på grundlag
af noget O-software måtte videreudvikle og sælge runtime-licenser
til sine kunder. Denne aftale er fundamentet for disse
skattearrangementer.
En ledende medarbejder i O Danmark A/S har også -
formentlig mod bedre vidende - over for interessentskabernes revisor
bekræftet, at interessentskabernes software eksisterede pr. 31.
december 1994.
En medarbejder ansat i O Danmark A/S har i 1995 efter
aftale med udbyderen programmeret et databasesystem, der angiveligt skulle
tage sig ud for at være det SCMS-system, der indgår i disse
projekter. Programmet har - som det kan ses af tidsangivelsen - ikke
været anvendt af det amerikanske selskab i 1994.
Der eksisterer således reelt intet software, der kan
danne grundlag for kommerciel udnyttelse hos det amerikanske selskab og
dermed heller ikke noget grundlag for fradrag ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst.
7.1. Det amerikanske selskab.
Det fremgår af de foreliggende oplysninger, at den
tekniske udvikling og kommercielle udnyttelse af edb-softwaren skal
forestås af det amerikanske selskab. Dette selskab er søgt
fremstillet som et amerikansk softwarehus med muligheder for at drive
forretning som aftalt med de danske investorer, allerede fra den 31. december
1994.
Det forekommer dog tvivlsomt, om selskabet kan opfylde
kontrakterne med de danske investorer. Selskabet er stiftet den 14. oktober
1994 med en kapital på 30.000 US$. Det vides ikke om kapitalen er
indbetalt. Det har dog ikke været muligt at få bekræftet
selskabets edb-virksomhed. Selskabet har heller ikke kunnet lokaliseres
på den opgivne forretningsadresse.
Det må betvivles, at selskabet skulle have et
personale eller en organisation, der vil være i stand til at
videreudvikle systemet og at markedsføre dette.
7.2. L Inc.
Finansieringen af investorernes køb af softwaren
skal i følge prospektet finansieres af L Inc. Selskabet er fremstillet
som et aktivt finansieringsselskab, der skulle være i stand til at
kunne finansiere disse projekter.
Det synes dog som om, at også dette selskab mangler
forretningsmæssig realitet. Det har ikke været muligt at
fremskaffe oplysninger om firmaets seriøsitet herunder oplysninger,
der kan bekræfte, at selskabet skulle kunne finansiere en investering
på ca. 42 mio. DKK.
Det er anført, at L Inc. har refinansieret
arrangementerne med de danske interessentskaber ved lån hos et selskab
på Madeira. Dette selskab har sin kapital fra salg af
programmeringsydelser til det amerikanske selskab.
7.3. Sammenfatning
De 2 ovennævnte selskaber tegnes af Mr. N, der i en
årrække har bistået direktør H med etablering af
skattearrangementer, der foretager investeringer i forskellige former for
aktiver i USA.
Madeiraselskabet beherskes af H og har efter Told- og
Skattestyrelsens oplysninger ikke faciliteter til fx at levere
programmeringsydelser.
Det er Told- og Skattestyrelsens opfattelse, at disse
arrangementer bygger på en række transaktioner, der er
udført af flere skuffeselskaber, der beherskes af udbyderne. Alle
økonomiske transaktioner er foregået i et lukket kredsløb
og anses at være uden noget reelt indhold.
8. PROJEKTERNES ØKONOMI
De danske investorer har som nævnt erhvervet noget
software hos det amerikanske selskab. Den samlede investering skulle, for de
14 danske interessentskaber, andrage ca. 7 mio. US$, eller omkring 42 mio.
DKK.
Dette beløb skal ses på baggrund af, at det
amerikanske selskab angiveligt har erhvervet VAR-aftalen og det hertil
hørende udviklingssoftware fra et dansk anpartsselskab, D ApS, for 0
kr. D ApS indgår i K gruppen.
Det amerikanske selskab skulle som nævnt levere
interessenternes software i to omgange henholdsvis den 30. december 1994 og
resten den 30. maj 1995. Betalingen for ydelserne i 1994 udgør
3.830.084 US$. Dette beløb indgår i det amerikanske selskabs
regnskab for 1994, men indtægten elimineres imidlertid ved
modgående poster.
Regnskabet er opgjort således:
Salg af runtime-licenser til
danske interessentskaber
3.830.084 US$
Udgifter til programmering i
h.t. faktura
3.466.152 US$
Honorar for markedsanalyse i
h.t. faktura
87.596 US$
Faktura for 800 europæiske
adresser i h.t. faktura
86.632 US$
Honorar for SCMS-systemet i
h.t. faktura
189.624 US$
Fortjeneste
0
Det skal bemærkes, at alle selskaber, der
fremtræder som leverandører til projektet, er udenlandske
selskaber, der beherskes af udbyderne eller deres samarbejdspartnere.
Det er Told- og Skattestyrelsens opfattelse, at alle
ovennævnte beløb er uden reelt indhold og ikke i noget
tilfælde dækker over leverede produkter eller
tjenesteydelser.
Det skal blot nævnes, at alle dokumenter er
konciperet hos K i 1995, men fremtræder med dateringer tilbage i
1994.
8.1. Selskabet på Madeira
Selskabet er som nævnt hjemmehørende på
Madeira. Selskabet er et datterselskab af P A/S, der administreres af K.
Selskabet skulle angiveligt have leveret
programmeringsarbejde til det amerikanske selskab for det anførte
beløb, og har med den bogførte betaling herfor medvirket til at
refinansiere L's lån til interessenterne.
Selskabet er efter Told- og Skattestyrelsens opfattelse
ikke i stand til at levere disse ydelser. Fakturaen er alene udarbejdet for
at udligne det amerikanske selskabs fortjeneste ved salg af softwaren til de
danske interessentskaber og dækker ikke over reelle leverede
ydelser.
8.2. Øvrige selskaber
De øvrige selskaber i regnskabsopstillingen
indehaves af personer, der har samarbejdet med K om udbuddet af disse
projekter.
Nogle af disse personer er kendt fra
selskabstømmermiljøet.
9. SKATTEMÆSSIG VURDERING
På grundlag af det foran beskrevne om de danske
interessentskabers anskaffelse af edb-software fra det amerikanske selskab
har vi foretaget følgende skattemæssige vurdering af
projekterne.
Ved denne vurdering er indgået oplysninger, der er
tilvejebragt ved politiets efterforskning af formodede overtrædelser af
straffelovens bestemmelser. Disse oplysninger er i overensstemmelse med
forvaltningslovens regler stillet til skattemyndighedernes rådighed til
brug ved den ligningsmæssige gennemgang af investorerne.
9.1. Projekternes realitet
De danske investorer skulle angiveligt have anskaffet
edb-software, der skulle kunne anvendes kommercielt ved salg af licenser til
brugen.
Det har imidlertid vist sig, at der ikke eksisterer noget
færdigudviklet software i 1994. Der er i 1995 alene gennemført
et vist programmeringsarbejde i et databaseprogram. Dette program er
først afleveret til det amerikanske selskab ultimo 1995 og har ikke
været solgt eksternt og dermed kunnet afkaste indtægter.
Der er således ikke grundlag for at anerkende
investorernes fradrag for anskaffelsessummen for edb-softwaren, jf.
afskrivningslovens § 3, stk. 1, da der ikke foreligger noget
færdig-udviklet og anvendeligt software.
Det er tillige Told- og Skattestyrelsens opfattelse, at
der ikke er nogen realitet i projektet, da det alene bygger på formelle
aftaler uden noget reelt indhold, der er indgået mellem en kreds af
indbyrdes sammenhængende skuffeselskaber. Der er i den forbindelse lagt
vægt på, at disse selskaber ikke vil være i stand til at
opfylde de kontrakter, der indgår i det samlede arrangement.
Projekterne har heller ikke noget reelt økonomisk
indhold, men bygger på en række indholdsløse transaktioner
og posteringer.
9.2. Finansieringen
I forbindelse med den angivelige erhvervelse af
edb-software i disse arrangementer har de danske investorer optaget lån
hos det amerikanske selskab L Inc.
Lånene er optaget på non-recourse
vilkår, dvs., at låntager ikke hæfter direkte og personligt
for gælden. Kreditor har alene sikkerhed i det aktiv, der indgår
i skattearrangementet. Endvidere har långiver sikret sig transport i de
royaltyydelser, der skal betales til de danske investorer.
Der påhviler således ikke de danske investorer
en aktuel eller reel gældsforpligtelse eller en reel pligt til at
forrente lånet. Der er alene etableret et formelt mellemværende
og ikke en reel forpligtelse til at forrente og afdrage
mellemværendet.
Derfor er betingelserne for fradrag for renteudgifter, jf.
statsskattelovens § 6 e ikke opfyldt i disse arrangementer.
Tiltrådt af Ligningsrådet den 24. september
1996."
...
"25. februar 1997
K - SKATTEPROJEKTER MED EDB-SOFTWARE
INDLEDNING
Told- og Skattestyrelsen har forelagt en beskrivelse af en
række ensartede skatteprojekter for Ligningsrådet og
efterfølgende udsendt dette materiale til kommunerne til brug ved den
ligningsmæssige gennemgang af investorernes selvangivelser.
Som følge heraf er der fremkommet en række
indsigelser mod agterskrivelser eller klager til skatteankenævnene. I
de fleste sager er der fremsendt en skrivelse, der angiveligt er udarbejdet
af udbyderen af projekterne, K.
Flere kommuner har anmodet Told- og Skattestyrelsen om at
kommentere indholdet i skrivelsen fra K.
1. SAGSBEHANDLINGEN
Der stilles spørgsmålstegn ved
Ligningsrådets rolle i forbindelse med undersøgelsen af disse
projekter, ligesom der rejses tvivl om, hvorvidt kommunerne har foretaget en
selvstændig sagsbehandling inden, der er truffet afgørelse i
sagerne.
Der henvises i den forbindelse indledningsvis til det
anførte i Told- og Skattestyrelsens fremsendelsesskrivelse til
kommunerne af 10. oktober 1996.
Det skal tillige anføres, at Ligningsrådet
har godkendt den fremgangsmåde, Told- og Skattestyrelsen har
foreslået i forbindelse med den videre sagsbehandling og
ansættelsesændringer. Ligningsrådet har i øvrigt
ikke haft bemærkninger til Told- og Skattestyrelsens
revisionsmæssige gennemgang eller de materielle vurderinger af
projekterne.
Told- og Skattestyrelsen har iværksat sin
undersøgelse af disse projekter, der involverer et betydeligt antal
skatteydere, for at sikre en ensartet skattemæssig behandling af
investorerne, jf. skattestyrelseslovens § 12, stk. 1, der angiver, at Told-
og Skattestyrelsen skal føre tilsyn med, at skatteansættelsen
sker på behørig ensartet måde i hele landet.
Dette sikres bl.a. ved, at Told- og Skattestyrelsen
forestår koordinerede undersøgelser af skatteprojekter og lign.,
der omfatter et større antal skatteydere med investering i ensartede
projekter.
Resultatet af undersøgelserne og styrelsens
skattemæssige vurdering forelægges som hovedregel for
Ligningsrådet, der sammen med Told- og Skattestyrelsen fører
tilsyn med de kommunale skattemyndigheders virksomhed, jf.
skattestyrelseslovens § 17, stk. 1.
Det materiale, der har været forelagt for
Ligningsrådet tilsendes herefter de lokale skattemyndigheder med
oplysninger til brug ved ligningen, jf. skattestyrelseslovens § 13, stk.
2.
Ligningsrådet eller Told- og Skattestyrelsen har
således ikke truffet afgørelse i sagerne eller givet de lokale
skattemyndigheder anvisninger eller påbud om sagernes afgørelse.
Der er tale om en beskrivelse og gennemgang af væsentlige
karakteristika og elementer i de foreliggende projekter.
Det kan derfor ikke medføre ugyldighed på
grund af manglende sagsbehandling, at afgørelsen baserer sig på
det herfra udsendte materiale, hvis den kommunale skattemyndighed har sikret
sig sammenfald mellem den konkrete sag og den herfra udsendte
sagsfremstilling. Der kan fx henvises til landsskatterettens kendelser, TfS
1996.430, 1996.919 og 1996.920.
2. SAGENS INDHOLD
K fremsætter en række anbringender omkring
etableringen af projekterne. Det hævdes gentagne gange, at der er
indgået bindende aftaler med en software-leverandør i
kalenderåret 1994.
Som anført i Ligningsrådets sagsfremstilling
er dette ikke korrekt.
2.1. Indkomståret 1994
Projekterne byggede oprindeligt på en aftale om
levering af software fra Der henvises bl.a. til vedlagte kopi af brev af 27.
december 1994 til bank i England. Det fremgår endvidere af skrivelse af
2. januar 1995, at K har en alternativ leverandør (til R), som man vil
indgå aftale med i første uge af januar måned 1995. I
samme skrivelse anmoder H banken om at tilbagedatere pengebevægelser
vedrørende projekterne til 31/12 1994.
Den alternative leverandør viser sig at være
O A/S, som K imidlertid først indgik aftale med i begyndelsen af 1995.
Dette underbygges af politiets afhøringer af ledende medarbejdere hos
O A/S. Der henvises til ekstraktudskrifter fra politiets
afhøringsrapporter fra afhøringen af 2 medarbejdere hos den
alternative leverandør, O A/S.
Det er (fortsat) efter Told- og Skattestyrelsens
opfattelse hermed fuldt ud dokumenteret, at interessentskaberne ikke i 1994
har indgået bindende aftaler om levering af software. Interessenterne
har følgelig ikke noget grundlag for fradrag i henhold til
afskrivningslovens § 3, stk. 1, for indkomståret 1994.
2.2. Indkomståret 1995
Det er tillige (fortsat) Told- og Skattestyrelsens
opfattelse, at der heller ikke er grundlag for sådanne fradrag i
indkomst-året 1995. Det er ikke dokumenteret, at der i 1995 er leveret
softwareprodukter, der kan tjene som afskrivningsgrundlag eller som kan skabe
indtægter i samme år.
I det omfang, der er leveret software, er det sket
så sent på året, at det ikke har været muligt at
udnytte denne i kommercielt øjemed. Det fremgår af bilag, at
SCMS-systemet, som blev programmeret af en ledende medarbejder hos O A/S,
blev udleveret til det amerikanske selskab via selskabets amerikanske advokat
den 22. december 1995. Ud fra foreliggende oplysninger er det endvidere
tvivlsomt om, der er tale om et færdigt produkt, der umiddelbart kan
skabe indtægter.
2.2.1. Salgsindtægter
Det fremgår af regnskaberne for interessentskaberne,
at der er registreret indtægter fra salg af ydelser, fra softwaren i
henhold til royaltyaftalen for såvel 1994 som for 1995. Som det
fremgår af det foranstående har softwaren ikke kunnet frembringe
sådanne indtægter, hverken i 1994 eller 1995.
De registrerede indtægter er derfor ikke udtryk for
egentlige salgsindtægter eller kontakte pengestrømme, men alene
udtryk for bogholderimæssige posteringer.
Posteringerne medfører ingen egentlige
pengetransaktioner, da indtægterne anvendes til betaling af renter og
afdrag på lån optaget hos L Inc.
2.3. Softwarens eksistens og værdi
I den forbindelse kan vi tilbagevise påstande fra K
om, at politiet og anklagemyndigheden skulle have godkendt, at softwaren
eksisterer i en form, der muliggør kommerciel anvendelse. Dette er en
ufuldstændig angivelse, idet der er tale om en løsreven
betragtning, der er trukket ud af en større sammenhæng.
Anklagemyndigheden har i en skrivelse den 22. november
1996 (ikke af 26. november 1996, som anført i skrivelsen fra K) til en
forsvarsadvokat skrevet følgende:
"Anklagemyndigheden bestrider ikke, at interessentskaberne
har opnået rettigheder til edb-software. Anklagemyndigheden er
imidlertid af den opfattelse, at interessentskaberne ikke havde opnået
rettigheder til de omhandlede edb-produkter den 31. december 1994.
Anklagemyndigheden har ikke taget endelig stilling til indholdet og
værdien af de omhandlede edb-rettigheder, ligesom der ikke af
anklagemyndigheden er taget stilling til indholdet og værdien af det
omhandlede edb-program."
Det ses heraf, at politiets påståede
godkendelse af softwaren er forsynet med en række væsentlige
forbehold.
2.4. Økonomiske transaktioner
Det anføres i skrivelse fra K:
"Softwaren er af det amerikanske selskab erhvervet
på kredit hos O A/S og videresolgt for en pris, der stort set modsvarer
indkøbsprisen. Det amerikanske selskab har i dag en skyld til O A/S
på den udbetalte del af købesummen, hvilket er en normal
leverandørfinansiering."
Denne udtalelse er i klar modstrid med flere faktiske
kendsgerninger. Der kan henvises til en opgørelse af det amerikanske
selskabs angivelige omkostninger, jf. Ligningsrådets sagsfremstilling
side 7. Der henvises tillige til udtalelser fra ledende medarbejdere hos O
A/S, der har oplyst, at det amerikanske selskabs salg af licenser ikke er
rapporteret til O A/S, som derfor heller ikke har opkrævet
licensafgifter.
Der henvises endvidere til aftale mellem det amerikanske
selskab og selskabet på Madeira om levering af programmeringsydelse.
Aftalen er underskrevet af H på vegne selskabet på Madeira.
Endvidere vedlægges kopi af faktura på den aftalte
programmeringsydelse (US$ 3.655.857) samt bekræftelse fra N fra det
amerikanske selskab, på, at det amerikanske selskabs indtægter
ved salg af licenser til de danske interessentskaber skulle udlignes ved
fakturaer fra bl.a. selskabet på Madeira. Disse transaktioner er
faktisk gennemført, jf. vedlagte bekræftelse af 29. november
1995.
2.4. Selskaber i USA
Projekterne bygger bl.a. på samarbejde med 2
amerikanske selskaber. K anfører en række oplysninger om de
nævnte selskaber. Disse oplysninger stemmer ikke overens med vore
oplysninger, jf. vedlagte kopi af kreditrapport af 16. marts 1995. L Inc.
findes ikke på den pågældende adresse, der er domicil for
et advokatkontor, der indehaves af O's far.
Det anføres, at K har besøgt det amerikanske
selskab på samme adresse. Det synes ikke at kunne bekræftes ud
fra ovennævnte kreditrapport, at selskabet skulle have
forretningslokaler på adressen. Det bemærkes, at det amerikanske
selskab ifølge fx. Purchase Agreement har forretningsadresse ......
Selskabet har heller ikke kunnet lokaliseres på denne adresse.
2.5. Lukket kredsløb
Det er fortsat Told- og Skattestyrelsens opfattelse, at
der er tale om et arrangement i et lukket kredsløb. Der er
således ikke dokumenteret nogen form for reelt cash-flow, bortset fra
investorernes indbetalinger. De øvrige økonomiske transaktioner
består alene i aftaler og bogholderimæssige registreringer, der
udligner hinanden.
Dette bekræftes til fulde af O's tilkendegivelser i
bilag og K's anvisninger til en bank af 19. januar 1995.
Se tillige det ovenfor anførte under 2.2
vedrørende bogførte indtægter og betaling af renter og
afdrag på non-recourse lånene.
3. Afslutning
Efter Told- og Skattestyrelsens opfattelse indeholder
skrivelsen fra K ikke nye oplysninger, der kan ændre den tidligere
vurdering af projekternes skattemæssige status."
Skatteankenævnet havde ved den påklagede
afgørelse foretaget forhøjelse vedrørende ikke godkendt
fradrag for underskud vedrørende I/S I. Skatteansættelserne for
indkomstårene 1994 og 1995 var under henvisning hertil forhøjet
med 221.944 kr. henholdsvis 19.448 kr.
Nævnet havde videre forhøjet
skatteansættelsen for indkomståret 1995 med 15.500 kr.
vedrørende ikke godkendt fradrag for klagerens andel af renteudgifter
vedrørende interessentskabet.
Nævnet har som begrundelse for forhøjelserne
henvist til, at virksomheden ifølge oplysningerne fra Told- og
Skattestyrelsen alene byggede på en række indholdsløse
transaktioner og posteringer, således at virksomheden ikke havde noget
reelt økonomisk indhold. Nævnet havde herved henvist til
Ligningsrådets beslutning om at tiltræde Told- og
Skattestyrelsens skattemæssige vurdering af skattearrangementer med
investering i edb-software udbudt af K/M, samt til Told- og Skattestyrelsens
brev af 10.10.1996 og notat af 25.2.1997.
Nævnet havde i afgørelsen anført, at
de stedlige skattemyndigheder havde foretaget en selvstændig vurdering
af det modtagne materiale vedrørende investeringsarrangementet, og at
de stedlige skattemyndigheder på baggrund heraf havde foretaget den
konkrete ansættelse. Nævnet havde herefter ikke fundet grundlag
for at tilsidesætte ansættelsen som ugyldig som følge af
manglende individuel sagsbehandling.
Klagerens advokat havde over for Landsskatteretten
principalt nedlagt påstand om, at forvaltningens afgørelse
måtte tilsidesættes som ugyldig.
Han havde til støtte herfor anført, at
skatteforvaltningen ikke havde foretaget nogen selvstændige
undersøgelser, men alene havde støttet sig til
Ligningsrådets vedtagelse, som var udsendt til myndighederne. Han havde
i den forbindelse bemærket, at det udsendte materiale ikke indeholdt
samtlige dokumenter, der var gennemgået af Told- og
Skattestyrelsen/Ligningsrådet, men alene enkeltstående kopier
uden sammenhæng med det samlede kontraktsmateriale.
Advokaten havde videre henvist til, at de fremsendte
ekstrakter af afhøringsrapporter var foretaget af styrelsen, og at der
dels var ekstraheret således, at man ikke kunne se sammenhængen
med kontraktsgrundlaget i øvrigt, dels ikke var angivet navnene
på de personer, som havde afgivet forklaring. Man havde således
ikke fra klagerens side haft mulighed for at checke og/eller
imødegå de afhøringsrapporter, der angiveligt var
refereret i Told- og Skattestyrelsens ekstraktudskrifter.
Advokaten havde over for Landsskatteretten
subsidiært nedlagt påstand om godkendelse af fradrag i
overensstemmelse med det selvangivne.
Han havde til støtte herfor bl.a. anført, at
der ikke var tale om en række "formelle" aftaler mellem en kreds af
indbyrdes "sammenhængende skuffeselskaber". Skattemyndighedernes udsagn
herom var genbrug fra det af Told- og Skattestyrelsen fremførte, og
udsagnene var udokumenterede og ikke nærmere definerede i forhold til
skattelovgivningen. Begrebet "skuffeselskaber" var et anerkendt begreb i
dansk skatteret, også fra Told- og Skattestyrelsens side. Det var gjort
gældende, at I/S I var et interessentskab i såvel civilretlig som
skatteretlig henseende, og at klageren under henvisning hertil var berettiget
til fradrag i overensstemmelse med det selvangivne.
Der var til belysning af dette punkt i afgørelsen
fremlagt følgende dokumenter i sagen:
1.
Bekræftelsesskrivelse af 31. december 1994 fra K
vedrørende tegning af andele.
2.
Purchase Agreement med bilag A.
3.
Distribution Agreement med bilag A.
4.
Long Term Installment Promisory Note.
5.
Prospektmateriale.
6.
Originale vedtægter.
7.
Administrationsaftale.
8.
Momsregistreringsblanket.
9.
Skrivelse af 31. december 1994 fra K tillige med
låneaftale nr. ....
10.
Kontoudskrift vedrørende samme lån.
Under henvisning til, at der ikke var fremlagt
dokumentation for de i styrelsens redegørelser fremsatte synspunkter,
fandt advokaten herefter, at der manglede grundlag for at nægte
fradragsret i overensstemmelse med det selvangivne.
Advokaten havde til støtte herfor bl.a.
anført, at der ved købsaftale ultimo 1994 var
indgået endelig og bindende aftale om køb af edb-software,
at soft-ware meget sjældent ville være at anse som
"færdigudviklet", at der i indkomståret 1994 såvel
som i indkomståret 1995 var medregnet indtægter ved udlejning af
omhandlede software, og at det var udokumenteret, at dokumentationen i
sagen ikke havde kunnet lægges til grund efter sit indhold. Han havde i
den forbindelse fremlagt brev af 19. april 1999 fra Finanstilsynet til ham,
ved hvilket Finanstilsynet havde bekræftet, at prospektet havde
været indsendt til Fondsrådets gennemgang med hensyn til
opfyldelse af formelle indholdsmæssige krav, og han havde
fremhævet, at Fondsrådet ikke ved gennemgangen havde fundet
anledning til at bestride, at dokumenterne kunne lægges til grund efter
deres indhold.
Landsskatteretten udtalte:
Det fulgte af forvaltningslovens § 19, stk. 1, at
partshøring skulle finde sted, når en part i en sag ikke kunne
antages at være bekendt med, at myndighederne var i besiddelse af
bestemte oplysninger vedrørende faktiske omstændigheder, der var
til ugunst for klageren og samtidig af væsentlig betydning for sagens
afgørelse. Pligten til partshøring gjaldt dog i henhold til
bestemmelsens stk. 2, nr. 4, alene for oplysninger, der var omfattet af
partens ret til aktindsigt, jf. reglerne i forvaltningslovens kapitel 4.
Det fremgik af forvaltningslovens § 15, stk. 1, at retten
til aktindsigt kunne begrænses, i det omfang partens interesse i at
kunne benytte kendskab til sagens dokumenter til varetagelse af sit tarv
fandtes at burde vige for afgørende hensyn til den
pågældende selv eller til andre private eller offentlige
interesser, herunder til forebyggelse, opklaring og opfølgning af
lovovertrædelser, straffuldbyrdelse og lignende samt beskyttelse af
sigtede, vidner eller andre i sager om strafferetlig eller disciplinær
forfølgning, jf. bestemmelsens 3. pkt., samt hensynet til
gennemførelse af offentlig kontrol-, regulerings- eller
planlægningsvirksomhed eller af påtænkte foranstaltninger i
henhold til skatte- eller afgiftslovgivningen, jf. bestemmelsens 5. pkt.
Såfremt hensyn som nævnt i stk. 1 alene gjorde sig gældende
for en del af et dokument skulle parten dog i henhold til bestemmelsens stk.
2 gøres bekendt med dokumentets øvrige indhold.
Efter de foreliggende oplysninger fandt Landsskatteretten,
at det ikke var godtgjort, at klageren ikke var blevet gjort bekendt med de
oplysninger, som myndighederne i henhold til de ovennævnte bestemmelser
havde været forpligtet til at forelægge for ham, hvorfor
ansættelsen ikke på dette grundlag var ugyldig.
Det bemærkedes videre, at det ved Told- og
Skattestyrelsens breve af 24. september 1996 og 25. februar 1997 med bilag
til forvaltningen fremsendte materiale havde dannet tilstrækkeligt
grundlag for at vurdere arrangementet, og at der med materialet var rejst
begrundet tvivl om arrangementets økonomiske og skattemæssige
realitet. Det havde herefter i henhold til almindelige bevisbyrderegler
påhvilet klageren at løfte bevisbyrden for, at der var
økonomisk realitet i arrangementet. Retten fandt ikke, at klagerens
advokat på baggrund af det over for Landsskatteretten anførte
havde løftet denne bevisbyrde, og retten fandt derfor heller ikke, at
der var grundlag for at tilsidesætte afgørelsen som følge
af manglende individuel behandling af sagen, jf. skattestyrelseslovens § 2,
stk. 1.
Det fulgte af afskrivningslovens § 3, stk. 1, at
anskaffelsessummen for driftsmidler, hvis levealder måtte antages ikke
at overstige 3 år, og for edb-software - uanset bestemmelsen i
lovens § 2 - kunne afskrives fuldt ud i den skattepligtige indkomst for det
indkomstår, hvori anskaffelsen fandt sted, jf. dog stk. 7. Retten
måtte efter det foreliggende tage udgangspunkt i det af Told- og
Skattestyrelsen herom anførte, og det kunne ikke overfor retten anses
godtgjort, at interessentskabet i indkomståret 1994 havde indgået
endelig og bindende aftale om levering af software, hvorfor der ikke kunne
godkendes fradrag efter denne bestemmelse.
Ret til fradrag for skattemæssige afskrivninger
forudsatte i henhold til afskrivningslovens § 1 endvidere
erhvervsmæssig benyttelse af aktiverne.
Retten fandt ikke, at det var godtgjort, at denne
betingelse var opfyldt, og klageren blev derfor allerede under henvisning
hertil nægtet fradrag for skattemæssige afskrivninger på
aktiverne. Der var ved vurderingen henset til, at der ikke på
tidspunktet for anskaffelsen af det omhandlede software havde været
tale om en igangværende virksomhed, samt til at der ikke efter
anskaffelsen havde været genereret nogen indtægter heraf. Der var
videre henset til, at der efter de foreliggende oplysninger ikke havde
foreligget et færdigudviklet softwareprodukt, der umiddelbart havde
kunnet anvendes kommercielt.
Landsskatteretten bemærkede, at det hos E optagne
lån var optaget på non-recourse vilkår, hvorfor
långiver i tilfælde af misligholdelse alene kunne søge sig
fyldestgjort i de for lånet erhvervede aktiver, mens der ikke var
mulighed for at forfølge kravet hos låntager. Retten fandt
derfor, at det optagne lån ikke påhvilede klageren som en reel
retlig forpligtelse, hvorfor rentefradrag ikke kunne godkendes, jf.
statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e.
Det var en betingelse for at anerkende en virksomhed som
erhvervsmæssig, at der for egen regning og risiko var udøvet en
økonomisk virksomhed med det formål at opnå overskud.
Retten fandt efter det oplyste og med henvisning til det af Told- og
Skattestyrelsen anførte, at projektet var uden reelt økonomisk
indhold, men alene byggede på indholdsløse transaktioner og
bogholderimæssige posteringer. Projektet måtte anses alene at
have tilsigtet at skabe skattemæssige fordele for investorerne. Retten
fandt på denne baggrund, at virksomheden herefter ikke opfyldte
betingelserne for at kunne anerkendes som erhvervsmæssig. Der manglede
herefter tillige grundlag for at anerkende fradrag for skattemæssige
afskrivninger og driftsomkostninger.
Herefter, og idet der ikke var hjemmel til at godkende
fradrag for indskudsandelen, blev den påklagede afgørelse
stadfæstet, hvilket var tiltrådt af Told- og Skattestyrelsen.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- En række ændringer af klagerens indkomst, som Skatteforvaltningen har foretaget Landsskatteretten · 20. januar 2009
- Opførselse og drift af stort anlægsprojekt Retsinformation · 25. januar 2025
- Ligningsvejledningens bindende virkning Retsinformation · 26. september 2000
- Hybrid kernekapital - kapitalinstrument anset for anlægskapital Retsinformation · 10. september 2021
- Forhøjelse af aktieindkomst: Forhøjelse af kapitalindkomst Landsskatteretten · 2. marts 2026
- Fradrag for underskud af virksomhed – Overskud ved udlejning af [adresse1] [by1] Landsskatteretten · 2. april 2019
Lignende dokumenter
- Sale- and lease back-arrangement Retsinformation · 8. juni 2000
- Sale and lease back-arrangement Retsinformation · 8. juni 2000
- 10-personers anpartsprojekt Retsinformation · 19. september 2000
- Landsskatteretskendelse af 15/11 2001 vedr. 10-mandsprojekt, hvor indbetalinger er blevet tilbagebetalt. Retsinformation · 18. august 2003
- Landsskatteretskendelse vedr. anmodning om betaling af forholdsmæssig registreringsafgift Retsinformation · 28. marts 2013
- Dels indsigelse om ugyldighed på grund af manglende partshøring, dels at afskrivninger i et leasingarrangement ikke er godkendt Landsskatteretten · 12. oktober 2010