Bekendtgørelse af Skattestyrelsesloven
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 1.571 afgørelser
Landsskatteretten 1.232, Retsinformation 315, Domsdatabasen 21, Klagenævn (Nævnenes Hus) 3
- § 35 732
- § 34 273
- § 35 c 213
- § 35 b 149
- § 3 95
- § 37 d 85
- § 37 c 79
- § 27 54
- § 21 52
- § 4 43
- § 14 41
- § 15 40
- § 26 28
- § 30 27
- § 33 a 25
De nyeste afgørelser
- Omstødelse af gave fra et uskiftet bo – forhøjelse af salgssum for ejendom - beskatningstidspunkt Retsinformation · 18. november 2026
- Skattestyrelsen har forhøjet klagerens aktieindkomst for indkomståret 2017 med 480.000 kr Landsskatteretten · 5. november 2026
- Skattestyrelsen har ikke imødekommet selskabets anmodning om ekstraordinær genoptagelse af afgiftstilsvaret for perioderne 1. og 2. halvår 2020 Landsskatteretten · 5. november 2026
- Forhøjet afskrivningsgrundlag efter afskrivningslovens § 5 D Landsskatteretten · 5. november 2026
- Forhøjet afskrivningsgrundlag efter afskrivningslovens § 5 D Landsskatteretten · 5. november 2026
- Skattestyrelsen har ikke imødekommet selskabets anmodning om ekstraordinær genoptagelse af momstilsvaret for perioden fra den 1. januar 2016 til den 31.… Landsskatteretten · 5. november 2026
- Skattestyrelsen har ikke imødekommet selskabets anmodning om ekstraordinær genoptagelse af momstilsvaret for perioden fra den 1. januar 2016 til den 31. marts… Landsskatteretten · 5. november 2026
- Skattestyrelsen har ikke imødekommet selskabets anmodning om ekstraordinær genoptagelse af momstilsvaret for perioden fra den 1. januar 2016 til den 31.… Landsskatteretten · 5. november 2026
- Skattestyrelsen har ikke imødekommet selskabets anmodning om ekstraordinær genoptagelse af momstilsvaret for perioden fra den 1. januar 2016 til den 31.… Landsskatteretten · 5. november 2026
- Skattestyrelsen har ikke imødekommet anmodningen om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2021 med henblik på ændring af klagerens… Landsskatteretten · 14. oktober 2026
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse af
Skattestyrelsesloven
Herved bekendtgøres skattestyrelsesloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 526 af 3. juli 1998, med de ændringer, der
følger af lov nr. 910 af 16. december 1998, lov nr. 911 af 16.
december 1998, lov nr. 1051 af 23. december 1998, lov nr. 166 af 25. marts
1999, lov nr. 381 af 2 juni 1999 og lov nr. 383 af 2. juni 1999.1)
Kapitel 1
De lokale skattemyndigheder
Kommunalbestyrelsen
§ 1. Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der
hvert år udarbejdes en plan for den kommunale skattemyndigheds
ligningsarbejde, og at planen følges. Planen skal tage hensyn til de
anvisninger og den plan, der er nævnt i § 13.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen udpeger en person, der er ansat i
kommunen, til at have det øverste ansvar for den kommunale
skattemyndigheds ligningsarbejde, jf. § 2. Kommunalbestyrelsen kan ikke
behandle den kommunale skattemyndigheds afgørelser.
Stk. 3.6) Med
skatteministerens godkendelse kan to eller flere kommunalbestyrelser udpege
en person, der er ansat i en af kommunerne, til at have det øverste
ansvar for den kommunale skattemyndigheds ligningsarbejde vedrørende
alle eller grupper af skattepligtige i de pågældende kommuner.
Skatteministeren kan med et passende varsel tilbagekalde en godkendelse af en
fælleskommunal administration, hvis skatteministeren skønner, at
forudsætninger for godkendelsen ikke opfyldes.
Den kommunale skattemyndighed
§ 2. Den kommunale skattemyndighed
foretager:
Læs alt
1) Skatteansættelsen af indkomst for fysiske personer og
dødsboer.
2) Efterprøvelse af passivposter efter boafgiftslovens § 13
a, der ikke vedrører værdiansættelsen efter
boafgiftslovens § 12.
3) Beregning af passivposter efter kildeskattelovens § 33 D i de
tilfælde, hvor en gave er indkomstskattepligtig efter statsskattelovens
§ 4, litra c.
4) Skatteansættelse efter lov om en kommunal og amtskommunal
ejendomsværdiskat.
§ 3. Skatteansættelsen skal være
foretaget senest den 30. juni i det andet kalenderår efter
udløbet af det pågældende indkomstår
(ligningsfristen). Den kommunale skattemyndighed kan ændre
skatteansættelser inden for ligningsfristen.
Stk. 2.
Skatteministeren kan fastsætte regler, hvorefter
den kommunale skattemyndighed efter ligningsfristens udløb kan
foretage skatteansættelser, hvor disse med urette ikke er foretaget
tidligere, eller ændre skatteansættelser.
Stk. 3.
Den kommunale skattemyndighed kan ikke foretage eller
ændre en skatteansættelse i det omfang, hvor en anden
skattemyndighed har taget stilling til ansættelsen. Den kommunale
skattemyndighed kan heller ikke foretage eller ændre en
skatteansættelse, i det omfang en anden skattemyndighed har
ansættelsen under behandling. I tilfælde som nævnt i 2.
pkt. skal den kommunale skattemyndighed underrette denne anden
skattemyndighed om den påtænkte ansættelsesændring i
rimelig tid før ansættelsesændringens foretagelse.
Stk. 4.
6) Agter den kommunale skattemyndighed at
foretage en skatteansættelse på et andet grundlag end det, der er
selvangivet, herunder tilfælde, hvor behørig selvangivelse ikke
foreligger, eller agter den kommunale skattemyndighed at ændre den del
af grundlaget for en skatteansættelse, der skal selvangives, skal den
skattepligtige underrettes skriftligt derom. Den skattepligtige skal samtidig
underrettes om, at skatteansættelsen vil blive foretaget som varslet,
hvis den skattepligtige ikke over for skattemyndigheden fremkommer med en
begrundet skriftlig eller mundtlig udtalelse imod skatteansættelsen
inden en nærmere angiven frist, der ikke må være på
mindre end 15 dage regnet fra skrivelsens datering. Har den skattepligtige
ikke udtalt sig inden fristens udløb, kan skattemyndigheden foretage
skatteansættelsen i overensstemmelse med forslaget uden yderligere
underretning. Har den skattepligtige udtalt sig inden fristens udløb,
skal der gives skriftlig underretning om skatteansættelsen
(kendelse).
Stk. 5.
Underretning som nævnt i stk. 4, 1. og 2.
pkt., kan undlades i tilfælde, hvor skatteansættelsen foretages
efter anmodning fra den skattepligtige og afgørelsen fuldt ud
imødekommer anmodningen. I givet fald skal der gives skriftlig
underretning om skatteansættelsen (kendelse).
§ 4.6) (Ophævet).
Skatteankenævnene
§ 5.6) Skatteankenævnene
behandler efter reglerne i § 21, § 21 A, § 22 og § 24 klager over
de kommunale skattemyndigheders afgørelser som nævnt i
§ 2.
§ 6. I hver kommune vælger
kommunalbestyrelsen et skatteankenævn. Nævnets medlemstal
fastsættes i kommunens styrelsesvedtægt. Medlemstallet skal
være ulige og skal udgøre mindst 5 og højst 15. Samtidig
med valget til skatteankenævnet udpeges for hvert medlem en
stedfortræder, som kan indkaldes, når et medlem er forhindret i
at deltage.
Stk. 2.
Skatteministeren kan efter anmodning godkende
etablering af et fælleskommunalt skatteankenævn for en
funktionsperiode. Følgende betingelser skal alle være opfyldte,
for at en godkendelse kan gives:
1) At kommunalbestyrelserne i samtlige de kommuner, der vil blive
omfattet af det fælleskommunale skatteankenævn, er enige om
etableringen.
2) At det fælleskommunale skatteankenævn alene dækker
kommuner, der ligger i samme told- og skatteregion.
3) At kommunalbestyrelserne er enige om antallet af medlemmer i det
fælleskommunale skatteankenævn og om fordelingen af pladserne
mellem de berørte kommuner i forhold til antallet af indbyggere i
kommunerne.
4) At kommunalbestyrelserne er enige om, hvorledes det
fælleskommunale skatteankenævn sekretariatsbetjenes, herunder om
afholdelse af udgifterne til sekretariatsbetjeningen.
Stk. 3.
Skatteankenævnets medlemmer og
stedfortrædere vælges blandt de personer, der er valgbare til
kommunalbestyrelsen. Valget sker på kommunalbestyrelsens konstituerende
møde og har virkning for kommunalbestyrelsens funktionsperiode.
Stk. 4.
Personer, der er valgbare, har pligt til at modtage
valg, jf. dog stk. 5 og 6.
Stk. 5.
Medlemmer af kommunalbestyrelsen har ikke pligt til at
modtage valg til skatteankenævnet.
Stk. 6.
Personer, der på tiltrædelsestidspunktet
er fyldt 60 år eller har været medlem af skatteankenævnet i
2 hele sammenhængende valgperioder, har ikke pligt til at modtage valg
til skatteankenævnet. Personer, der på
tiltrædelsestidspunktet opfylder betingelserne for at blive fritaget
for hvervet som medlem eller stedfortræder i funktionsperioden, jf.
§ 8, har heller ikke pligt til at modtage valg.
§ 7. Mister et medlem eller en stedfortræder
sin valgbarhed, udtræder den pågældende af
skatteankenævnet.
Stk. 2.
Spørgsmålet, om et medlem eller en
stedfortræder har mistet sin valgbarhed, afgøres af
kommunalbestyrelsen, jf. dog stk. 3 og 5.
Stk. 3.
Gør et medlem af kommunalbestyrelsen
gældende, at en person, som ønskes valgt til medlem af eller
stedfortræder i skatteankenævnet, på grund af straf ikke er
valgbar, skal kommunalbestyrelsen forelægge spørgsmålet
for Valgbarhedsnævnet, jf. § 105 i lov om kommunale valg.
Valgbarhedsnævnet afgør, om den pågældende som
følge heraf har mistet sin valgbarhed.
Stk. 4.
Indsigelse mod et medlems eller en
stedfortræders valgbarhed på grund af straf skal fremsættes
senest 3 måneder efter, at valget har fundet sted.
Stk. 5.
Bliver et medlem eller en stedfortræder
straffet, skal kommunalbestyrelsen indberette dette til
Valgbarhedsnævnet, der afgør, om den pågældende som
følge heraf har mistet sin valgbarhed.
§ 8. Et medlem eller en stedfortræder skal
efter anmodning fritages for sit medlemskab henholdsvis sit
stedfortræderhverv, såfremt den pågældende på
grund af sin helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt hverv,
forretninger eller lignende har rimelig grund til at ønske sig
fritaget. Afgørelse om, hvorvidt en anmodning om fritagelse skal
imødekommes, træffes af kommunalbestyrelsen.
§ 9. Udtræder et medlem eller en
stedfortræder af skatteankenævnet, vælges der et nyt medlem
henholdsvis en ny stedfortræder for den resterende del af nævnets
funktionsperiode.
§ 10. Skatteankenævnet vælger en
formand og en eller to næstformænd blandt nævnets
medlemmer. Nævnet kan opdele sig i besluttende led bestående af
mindst 3 medlemmer, deriblandt formanden. Ved opdelingen skal de besluttende
led så vidt muligt sikres en alsidig sammensætning.
Stk. 2.
For at det samlede skatteankenævn kan afsige
kendelse, skal mindst halvdelen af nævnets medlemmer eller deres
stedfortrædere deltage i afgørelsen. For at et besluttende led
kan afsige kendelse, skal mindst 3 medlemmer eller deres stedfortrædere
deltage i afgørelsen. Formanden eller, hvor denne er forhindret, en
næstformand skal deltage i alle afgørelser. I tilfælde af
stemmelighed er formandens eller næstformandens stemme
afgørende. Ethvert medlem kan kræve en sag forelagt for det
samlede skatteankenævn.
Stk. 3.
Hvis et medlem er uenig i en ansættelse, der er
foretaget af skatteankenævnet, kan medlemmet kræve sine
indvendinger imod afgørelsen tilført beslutningsprotokollen og
en kopi af protokollatet indsendt til den centrale told- og
skatteforvaltning.
Stk. 4.
Selv om skatteankenævnet er opdelt i besluttende
led, har alle nævnets medlemmer ret til at deltage i ethvert
møde. Et medlem af skatteankenævnet kan over for formanden
fremsætte begæring om at få tilsendt indkaldelser til
møder i besluttende led, hvoraf vedkommende ikke selv er medlem. De
nævnsmedlemmer, der ikke er medlem af det besluttende led, har ikke
stemmeret, men har ret til at udtale sig.
Stk. 5.
Skatteministeren fastsætter regler om
vederlæggelse af skatteankenævnenes formænd og
medlemmer.
Stk. 6.
Skatteministeren kan fastsætte regler for
skatteankenævnenes virksomhed. Skatteministeren kan fastsætte
afvigende regler om skatteankenævnet i København.
§ 11. Den kommunale skattemyndighed yder
sekretariatsbistand til skatteankenævnet. Nævnet kan anmode
sekretariatet om at være repræsenteret ved nævnets
møder.
Stk. 2.
Den, som tidligere har deltaget i en afgørelse
om ansættelse eller i øvrigt har medvirket ved behandlingen af
en sag efter § 2, må ikke yde sekretariatsbistand til
skatteankenævnet ved behandling af en klage til skatteankenævnet
over samme afgørelse.
Stk. 3.
En kommune, der ikke kan sikre den i stk. 2
foreskrevne habilitet hos sit personale, skal anvende ekstern
sekretariatsbistand.
Kapitel 2
De statslige skattemyndigheder
Told- og skatteforvaltningen
§ 12. Den centrale told- og skatteforvaltning skal
føre tilsyn med, at skatteansættelse af indkomst og
ejendomsværdi, værdiansættelse m.v. i dødsboer samt
vurdering af fast ejendom sker på behørig og ensartet måde
over hele landet.
Stk. 2.
Told- og skatteforvaltningen opgør
afgiftsgrundlaget i gaveafgiftssager og beregner gaveafgift.
§ 12 A.6) Told- og skatteforvaltningen
foretager skatteansættelser af indkomst for juridiske personer bortset
fra dødsboer. § 3, stk. 4 og 5, § 21, stk. 3,
1.-4. pkt., og § 38 finder tilsvarende anvendelse. Afgørelser i
1. instans efter 1. pkt. påklages til Landsskatteretten.
13.
Den centrale told- og skatteforvaltning udarbejder hvert
år planer for den almindelige ligning af fysiske personer og
dødsboer samt ejendomsvurdering og planer for tilsynet med dette
arbejde.
Stk. 2.
Told- og skatteforvaltningen forsyner de lokale
skattemyndigheder og vurderingsmyndighederne med oplysninger til brug ved
ligningen af fysiske personer og dødsboer eller vurderingen og giver
dem anvisninger med hensyn til den formelle fremgangsmåde og
tilrettelæggelsen og gennemførelsen af selve ligningen af
fysiske personer og dødsboer eller vurderingen.
Stk. 3.
De i stk. 1 og 2 nævnte planer og
anvisninger skal godkendes af Ligningsrådet. Når
Ligningsrådet har godkendt anvisninger som nævnt i stk. 2,
skal de følges af de lokale skattemyndigheder og
vurderingsmyndighederne.
§ 14. Den centrale told- og skatteforvaltning skal
undersøge rigtigheden af de lokale skattemyndigheders
afgørelser i de i § 2 nævnte sager og af vurderings- og
skyldrådenes afgørelser vedrørende de i vurderingsloven
nævnte vurderinger. Dette sker efter regler, der udarbejdes af told- og
skatteforvaltningen og godkendes af Ligningsrådet.
Stk. 2.
Told- og skatteforvaltningen har adgang til indsigt i
de lokale skattemyndigheders og vurderingsmyndighedernes konkrete arbejde,
herunder til at deltage i skatteankenævnenes, vurderingsrådenes
og skyldrådenes møder og forhandlinger uden stemmeret.
Stk. 3.
Told- og skatteforvaltningen kan udtage
selvangivelser, ansættelser og vurderingssager til gennemgang.
Stk. 4.
Told- og skatteforvaltningen kan foretage en
ansættelse, hvor denne ikke tidligere er foretaget. Anser told- og
skatteforvaltningen en ansættelse, der er foretaget af de lokale
skattemyndigheder, for urigtig, kan told- og skatteforvaltningen ændre
ansættelsen. Dette gælder dog ikke, i det omfang et
skatteankenævn, Ligningsrådet eller Landsskatteretten har taget
stilling til ansættelsen. § 3, stk. 4 og 5, og § 21,
stk. 3, 1.-4. pkt., anvendes tilsvarende.
Stk. 5.
Anser told- og skatteforvaltningen en kendelse afsagt
af et skatteankenævn for urigtig, kan told- og skatteforvaltningen
forelægge kendelsen for Ligningsrådet, jf. § 19. På
tilsvarende måde kan told- og skatteforvaltningen forelægge
vurderinger foretaget af et vurderingsråd eller et skyldråd for
Ligningsrådet.
Stk. 6.
Told- og skatteforvaltningen kan pålægge
de kommunale skattemyndigheder eller vurderingsmyndighederne at foretage
ansættelser eller vurderinger, hvor disse med urette ikke er foretaget
tidligere. For vurderingernes vedkommende kan told- og skatteforvaltningen
bestemme, at nyvurdering kun skal foretages med skattemæssig virkning
for fremtiden.
§ 15. Skatteministeren fastsætter landets
inddeling i told- og skattekredse og placeringen af regionale told- og
skatteforvaltninger.
§ 16. De regionale told- og skatteforvaltninger
varetager, i det omfang det bestemmes af den centrale told- og
skatteforvaltning, de opgaver, der påhviler denne, herunder tilsyn med,
at skatteansættelse af indkomst og ejendomsværdi,
værdiansættelse m.v. i dødsboer samt vurdering af fast
ejendom sker på en behørig og ensartet måde inden for
told- og skattekredsene.
Stk. 2.
Skatteministeren fastsætter bestemmelser for, i
hvilket omfang Københavns og Frederiksberg Kommuner varetager opgaver
af den karakter, der påhviler de regionale told- og
skatteforvaltninger.
Ligningsrådet
§ 17. Ligningsrådet fastlægger
retningslinier for den centrale told- og skatteforvaltnings administration af
personligningen, ligningen af dødsboer og ejendomsvurderingen og
udøver sammen med denne tilsyn med de lokale skattemyndigheders
virksomhed.
Stk. 2.
Ligningsrådet består af 19 medlemmer.
Folketinget vælger 6 medlemmer, og skatteministeren beskikker 13
medlemmer, herunder formanden. Af de medlemmer, der beskikkes af
skatteministeren, skal 4 medlemmer være repræsentanter for
henholdsvis landbruget, industrien eller håndværket, handelen og
lønmodtagerne. 2 medlemmer beskikkes efter indstilling fra Kommunernes
Landsforening, 1 medlem beskikkes efter indstilling fra Københavns
kommune, og 1 medlem beskikkes efter indstilling fra Frederiksberg kommune.
Med undtagelse af formanden vælges eller beskikkes medlemmerne for 6
år. Udtræder et medlem af rådet, vælges eller
beskikkes et nyt medlem for den resterende del af valgperioden.
Stk. 3.
5)
Skatteministeren kan efter indstilling fra Ligningsrådet
bemyndige de statslige skattemyndigheder til at træffe
afgørelser efter § 27, stk. 1 og 7, og § 29,
stk. 1, i pensionsafkastbeskatningsloven og om ejendomsvurderinger efter
§ 19, stk. 1, 1. pkt., i skattestyrelsesloven. Ligningsrådet
bemyndiges til at henlægge kompetence til at træffe
afgørelser efter § 20 A til de statslige skattemyndigheder.
Skatteministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage over
afgørelser, der er udlagt efter 1. og 2. pkt.
Stk. 4.
Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser for
Ligningsrådets virksomhed.
§ 18. Ligningsrådet skal godkende de planer
og anvisninger, som udarbejdes af den centrale told- og skatteforvaltning
efter § 13.
Stk. 2.
Ligningsrådet skal godkende de regler, efter
hvilke told- og skatteforvaltningen undersøger rigtigheden af de
afgørelser, som træffes af de lokale skattemyndigheder og
vurderingsmyndighederne, jf. § 14.
Stk. 3.
I de tilfælde, hvor en kommune gentagne gange
ikke har opnået de forventede resultater af ligningsarbejdet, kan
Ligningsrådet efter indstilling fra den centrale told- og
skatteforvaltning give kommunen bindende direktiver for ligningsarbejdet,
herunder pålæg om, at nærmere angivne dele af dette arbejde
skal udføres af eksterne sagkyndige for kommunens regning.
Stk. 4.
Ligningsrådet afgiver indstilling til
skatteministeren angående udformningen af skemaerne til
selvangivelsen.
§ 19. Ligningsrådet kan efter indstilling
fra den centrale told- og skatteforvaltning optage ansættelser og
vurderinger til påkendelse og kan foretage ændringer deri, jf.
dog § 36, stk. 2. Ligningsrådet kan for
ejendomsvurderingernes vedkommende bestemme, fra hvilket tidspunkt
ændringen skal følges ved skatteberegningen. § 3,
stk. 4 og 5, og § 21, stk. 3, 1.-4. pkt., anvendes
tilsvarende.
Stk. 2.
For at Ligningsrådet kan afsige kendelse, skal
mindst 3 medlemmer deltage i afgørelsen. Formanden skal deltage i alle
afgørelser. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme
afgørende.
Landsskatteretten
§ 20.6) Landsskatteretten behandler
efter reglerne i §§ 23-30 klager over afgørelser truffet af de
lokale skattemyndigheder, vurderingsråd, skyldråd og told- og
skatteforvaltningen.
Stk. 2.
6) Landsskatteretten består af en
retspræsident, et antal retsformænd samt 28 andre medlemmer.
Folketinget vælger 11 medlemmer, og skatteministeren beskikker 17
medlemmer. Herudover beskikker skatteministeren til afgørelse af
klager efter § 29 a i lov om registreringsafgift af
motorkøretøjer m.v. 2 medlemmer, hvoraf det ene skal
repræsentere bilbranchen og det andet være indstillet af
Færdselsstyrelsen, samt på samme måde en suppleant for hver
af disse medlemmer.
Stk. 3.
De medlemmer, der er beskikket af skatteministeren
eller valgt af Folketinget, har en funktionsperiode på 6 år.
Udtræder et medlem, beskikkes eller vælges et nyt medlem for den
resterende del af perioden.
Stk. 4.
Landsskatterettens præsident, dens
retsformænd samt mindst 9 af de medlemmer, der er beskikket af
skatteministeren, skal opfylde de almindelige betingelser for at kunne blive
landsdommer. Blandt de medlemmer, der beskikkes af skatteministeren, skal
endvidere landbruget, industrien, håndværket og handelen
være repræsenteret med hver 1 medlem og lønmodtagerne med
2 medlemmer.
Stk. 5.
For at retten kan afsige kendelse, skal mindst 3
medlemmer deltage i afgørelsen. Af de deltagende skal mindst 1
være retspræsident eller retsformand og mindst 2 være
beskikket af skatteministeren eller valgt af Folketinget. I tilfælde af
stemmelighed er retspræsidentens stemme afgørende. Deltager
retspræsidenten ikke, er retsformandens eller, hvor flere
retsformænd deltager, den efter udnævnelse ældstes stemme
afgørende.
Stk. 6.
Landsskatterettens præsident kan bestemme, at
kontorchefer eller fuldmægtige ved retten kan deltage i
afgørelsen af klager. I sådanne tilfælde har den
pågældende samme beføjelser som en retsformand. Er
voteringen ikke enstemmig, overgår klagen dog til behandling efter
reglerne i stk. 5.
Stk. 7.
Afgørelser, der vedrører afvisning af en
indkommen klage eller genoptagelse af en påkendt klage efter § 29,
kan træffes af retspræsidenten, en retsformand eller en
kontorchef.
Stk. 8.
Landsskatterettens forretningsorden fastsættes
af skatteministeren.
Kapitel 2 A
Bindende forhåndsbesked m.v.3)
§ 20 A.
Enhver, for hvem det skønnes at
være af væsentlig betydning, kan hos Ligningsrådet, jf. dog
§ 17, stk. 3, 2. pkt., få et bindende svar på
spørgsmål om den skattemæssige virkning for
spørgeren af en af denne påtænkt disposition
(forhåndsbesked), når Ligningsrådet i øvrigt har
kompetence til at afgøre spørgsmålet med klageadgang til
Landsskatteretten.
Stk. 2.
Enhver, for hvem det skønnes at være af
væsentlig betydning, kan hos Ligningsrådet, jf. dog § 17,
stk. 3, 2. pkt., få en bindende forhåndsbesked om de
skattemæssige virkninger for andre af en disposition, som
spørgeren påtænker at foretage, når
Ligningsrådet i øvrigt har kompetence til at afgøre
spørgsmålet med klageadgang til Landsskatteretten.
Stk. 3.
Forhåndsbesked efter stk. 1 eller 2 gives
endvidere om afgift efter pensionsbeskatningsloven.
Stk. 4.
Skønner Ligningsrådet, jf. dog § 17,
stk. 3, 2. pkt., at det stillede spørgsmål er af en
sådan karakter, at det ikke kan besvares med fornøden sikkerhed,
eller at andre hensyn taler afgørende mod en besvarelse, afvises
spørgsmålet med fornøden begrundelse. Bindende
forhåndsbesked gives i almindelighed ikke om den skattemæssige
virkning af en disposition, der er gennemført.
§ 20 B. En anmodning om bindende
forhåndsbesked skal være skriftlig og indgives til den centrale
told- og skatteforvaltning. Anmodningen skal indeholde alle de oplysninger af
betydning for svaret, som står til rådighed for
spørgeren.
Stk. 2.
Samtidig med indgivelse af anmodningen skal der
betales et gebyr. Gebyret for en anmodning om egne forhold som nævnt i
§ 20 A, stk. 1, er på 1.100 kr. Gebyret for en anmodning om
andres forhold som nævnt i § 20 A, stk. 2, er på 5.500
kr. Gebyrerne reguleres efter personskattelovens § 20. Gebyrerne
tilbagebetales, hvis anmodningen afvises.
Stk. 3.
Udover gebyret efter stk. 2 skal der i
tilfælde som nævnt i § 20 A, stk. 2, betales for det
tidsforbrug, de statslige skattemyndigheder samlet har anvendt til besvarelse
af anmodningen. Betalingen udgør 1.100 kr. for hver 5 timers
tidsforbrug. Beløbet reguleres efter personskattelovens § 20.
Beløbet tilbagebetales, hvis anmodningen trækkes tilbage eller
afvises. Bestemmelserne i 1.-4. pkt., finder tilsvarende anvendelse ved
besvarelse af anmodninger som nævnt i § 20 A, stk. 1, i det
omfang de statslige skattemyndigheder samlet har anvendt mere end 50 timer
til besvarelse af anmodningen, men kun for tidsforbrug udover 45 timer. I
sidstnævnte tilfælde skal spørgeren underrettes om at
tidsforbruget vil overstige 50 timer og dermed udløse betaling for
tidsforbrug, før anmodningen besvares, således at
spørgeren får mulighed for at trække anmodningen
tilbage.
Stk. 4.
Skønner told- og skatteforvaltningen, at
spørgsmålet ikke er tilstrækkeligt oplyst, kan told- og
skatteforvaltningen anmode spørgeren om yderligere oplysninger eller
dokumentation. Efterkommes anmodningen ikke, kan spørgsmålet
afvises, eller svaret begrænses til de forhold, der skønnes
tilstrækkeligt oplyst.
Stk. 5.
Reglerne i § 30 om syn og skøn i
landsskatteretssager finder tilsvarende anvendelse i sager om bindende
forhåndsbesked. Told- og skatteforvaltningen kan i den enkelte sag
fastsætte en frist for fremsættelse af en begæring om syn
og skøn.
§ 20 C. Afslag på en anmodning om bindende
forhåndsbesked og opgørelsen af tidsforbruget efter § 20 B,
stk. 3, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Stk. 2.
4) En
forhåndsbesked efter § 20 A eller en afgørelse efter § 48 a
i lov om banker og sparekasser m.v. er bindende for skattemyndighederne ved
behandlingen af det beskrevne forhold. En bindende forhåndsbesked efter
§ 20 A, stk. 2, er kun bindende for skattemyndighederne ved
stillingtagen til dispositioner foretaget efter forhåndsbeskedens
afgivelse.
Stk. 3.
4) En forhåndsbesked m.v. er ikke
bindende i det omfang, der er sket ændringer i forudsætninger,
som har været afgørende for indholdet af forhåndsbeskeden,
herunder ændringer i love eller bekendtgørelser, der har ligget
til grund for forhåndsbeskeden.
20. D.
3) En afgørelse
om størrelsen af hensatte beløb eller størrelsen af
lidte tab i et penge- eller realkreditinstitut m.v., der er meddelt af
tilsynsmyndigheden efter skattekontrollovens § 6 D, er bindende for
skattemyndighederne og Landsskatteretten.
Stk. 2. Afgørelsen er ikke bindende i det omfang,
der er sket ændringer i forudsætninger, som har været
afgørende for indholdet af afgørelsen, herunder ændringer
i love eller bekendtgørelser, der har ligget til grund for
afgørelsen.
Kapitel 3
Klage og domstolsprøvelse
Klage til skatteankenævnet
§ 21. Klager over den kommunale skattemyndigheds
afgørelse efter § 2 indgives til skatteankenævnet. Klagen
skal være skriftlig og begrundet. Klagen skal være modtaget i
skatteankenævnet senest en måned fra modtagelsen af den
afgørelse, der klages over, eller, hvor særskilt underretning om
afgørelsen er undladt, jf. § 3, stk. 4, fra modtagelsen af
årsopgørelsen. For sømænd m.v., der sejler i
udenrigsfart, er klagefristen dog 3 måneder regnet fra
afgørelsens dato.
Stk. 2.
Forinden skatteankenævnet afgør en klage,
skal der indhentes en udtalelse over klagen fra den kommunale
skattemyndighed. Udtalelsen skal afgives inden 14 dage.
Skatteankenævnet kan efter anmodning give en længere frist, hvis
omstændighederne ved den påklagede afgørelse i
særlig grad taler derfor.
Stk. 3.
Forinden skatteankenævnet afgør en klage,
skal der udarbejdes en sagsfremstilling. Sagsfremstillingen skal indeholde en
redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske
forhold, der påtænkes tillagt betydning ved afgørelsen.
Hvis ikke nævnet fuldt ud kan imødekomme klagerens
påstand, sendes sagsfremstillingen til klageren med opfordring til at
fremkomme med bemærkninger til fremstillingen inden 14 dage.
Stk. 2, 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Klageren oplyses
samtidig om, at klageren i øvrigt har ret til at udtale sig skriftligt
eller mundtligt over for skatteankenævnet, før klagen
afgøres.
Stk.4.
6) Skatteankenævnets afgørelser
træffes ved kendelse. Ved klage over en skatteansættelse er
skatteankenævnet berettiget til at foretage sådanne
ændringer af ansættelsen, der er en følge af klagen.
Stk. 5.
Har skatteankenævnet ikke afgjort klagen inden 3
måneder efter klagens modtagelse, kan den påklagede
afgørelse påklages direkte til Landsskatteretten.
§ 21 A.6) Ved klage over den kommunale
skattemyndigheds afslag på en anmodning efter § 34, stk. 2, eller § 35,
om genoptagelse af en skatteansættelse kan skatteankenævnet
vælge, hvis klageren er enig deri og genoptagelse findes berettiget, at
genoptage skatteansættelsen i stedet for at pålægge den
kommunale skattemyndighed at genoptage skatteansættelsen.
§ 22.6) Skatteankenævnet kan
efter anmodning fra klageren genoptage en sag, der er påkendt eller
afvist af skatteankenævnet, når der forelægges nævnet
oplysninger, som ikke tidligere har været fremme under sagen, og det
skønnes, at de nye oplysninger ville have medført et
væsentligt ændret udfald af sagen, hvis de havde foreligget
tidligere. De nye oplysninger skal forelægges nævnet inden for
følgende frister:
1) Fristen efter § 34, stk. 2, jf. § 35, for fremsættelse af en
anmodning om genoptagelse.
2) Fristen efter § 25, stk. 1, for indgivelse af klage over
skatteankenævnets afgørelse til Landsskatteretten, eller inden
Landsskatterettens behandling af sagen er afsluttet.
3) Fristen efter § 31, stk. 3, for indbringelse af sagen for
landsretten, eller landsrettens behandling af sagen er afslutte.
4) Fristen for indbringelse af landsrettens dom for Højesteret,
eller inden Højesterets behandling af sagen er afsluttet.
Stk. 2.
6) Skatteankenævnet kan
imødekomme en ansøgning om genoptagelse, selv om betingelserne
i stk. 1 ikke er opfyldt, hvis nævnet skønner, at ganske
særlige omstændigheder taler derfor.
Klage til Landsskatteretten
§ 23.6) Landsskatteretten
påkender klager over afgørelser af:
1) Spørgsmål om skatteansættelse af indkomst efter
§ 2, nr. 1, jf. § 5, § 12 A, jf. § 38, stk. 3, § 14,
stk. 4, og § 19, stk. 1.
2) Spørgsmål om efterprøvelse af passivposter efter
§ 2, nr. 2, jf. § 5, § 14, stk. 4, og § 19,
stk. 1.
3) Spørgsmål om beregning af passivposter efter § 2,
nr. 3, jf. § 5, § 14, stk. 4, og § 19, stk. 1.
4)3) Spørgsmål om skatteansættelse efter
lov om en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat.
5) Spørgsmål om vurdering af fast ejendom efter § 19,
stk. 1, jf. § 17, stk. 3, 1. pkt.
6) Spørgsmål om bindende forhåndsbesked efter
§ 20 A, jf. § 17, stk. 3, 2. pkt., og § 20 C,
stk. 1.
7) Spørgsmål, der efter anden lovgivning kan
påklages til Landsskatteretten.
Stk. 2.
En klage afvises, hvis en lovhjemlet adgang til klage
til en anden administrativ myndighed på området ikke er udnyttet.
Landsskatteretten kan dog beslutte at behandle klagen, hvis særlige
omstændigheder taler derfor.
§ 24.6) En skatteansættelse af
indkomst kan påklages, når den klageberettigede mener,
1) at det pågældende ikke er skattepligtig efter reglerne
om indkomstskat til staten,
2) at skatteansættelsen er ugyldig på grund af formelle
fejl,
3) at indkomsten er ansat forkert,
4) at indkomstskatten er beregnet forkert,
5) at skatteansættelsen er uvirksom, fordi det afledte skattekrav
var forældet på tidspunktet for skatteansættelsens
foretagelse.
Stk. 2.
Tilsvarende gælder skatteansættelse efter
lov om en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat.
§ 25. Klagen skal være modtaget i
Landsskatteretten senest 3 måneder fra modtagelsen af den
afgørelse, der klages om. Klagen afvises, hvis den indgives efter
udløbet af fristen. Landsskatteretten kan dog se bort fra en
fristoverskridelse, hvis særlige omstændigheder taler
derfor.
Stk. 2.
Klage til Landsskatteretten skal ske skriftligt. Den
afgørelse, der påklages, samt den til grund for
afgørelsen udarbejdede sagsfremstilling skal følge med
klageskrivelsen i original eller kopi. Klagen skal angive, på hvilke
punkter afgørelsen anses for urigtig og begrundelsen herfor.
Dokumenter, som ønskes anvendt som beviser, skal følge med
klageskrivelsen i original eller kopi.
Stk. 3.
Hvis en klage er udformet eller begrundet på en
sådan måde, at den ikke kan tjene som grundlag for sagens videre
behandling, kan Landsskatteretten give klageren en frist til at udbedre
mangelen. Det samme gælder, hvis den påklagede afgørelse
og sagsfremstillingen ikke følger med klageskrivelsen. Hvis klageren
ikke udbedrer mangelen inden fristens udløb, afvises sagen.
Stk. 4 .
6) Ved fremsendelsen af klagen betales en
afgift på et grundbeløb på 400 kr. Det nævnte
grundbeløb reguleres efter personskattelovens § 20. Hvis
afgiftsbeløbet ikke følger med klagen og heller ikke indbetales
inden en frist, som Landsskatteretten fastsætter, betragtes klagen som
bortfaldet. I så fald bortfalder også afgiften. Den indbetalte
afgift tilbagebetales til klageren, når denne får helt eller
delvis medhold i klagen af Landsskatteretten eller ved en
efterfølgende domstolsprøvelse af Landsskatterettens
afgørelse. Afgiften tilbagebetales ikke, hvis klagen afvises, hvis
klagen indbringes for domstolene efter § 31, stk. 2, eller hvis klagen
tilbagekaldes, medmindre tilbagekaldelsen sker i forbindelse med, at den
myndighed, der har truffet den påklagede afgørelse, genoptager
sagen.
§ 26. Klageren har adgang til at udtale sig ved en
mundtlig forhandling.
Stk. 2.
Landsskatteretten kan anmode den myndighed, der har
truffet den påklagede afgørelse, om at være
repræsenteret ved den mundtlige forhandling.
Stk. 3.
Landsskatteretten kan tilkalde sagkyndige til at yde
bistand ved påkendelsen af en klage over en vurdering.
Stk. 4.
I sager som nævnt i § 21, stk. 5, samt
i andre særlige tilfælde, hvor et skatteankenævn ikke har
taget stilling til en klage, kan Landsskatteretten anmode nævnet om en
sagsfremstilling som nævnt i § 21, stk. 3, samt om
nævnets forslag til sagens afgørelse.
§ 27. Klageren kan anmode om at få lejlighed
til at udtale sig mundtligt for retten under et retsmøde. Klageren kan
på et hvilket som helst tidspunkt frafalde en anmodning om
retsmøde.
Stk. 2.
Den centrale told- og skatteforvaltning kan i den
enkelte sag anmode om at få lejlighed til at udtale sig mundtligt for
retten under et retsmøde. Klageren tilsiges til dette
retsmøde.
Stk. 3.
Landsskatteretten kan undlade at efterkomme en
begæring om afholdelse af retsmøde, hvor denne
fremgangsmåde efter forholdene må anses for åbenbart
overflødig.
§ 28.6) Landsskatteretten afgør
de indkomne klager ved en kendelse. Ved klage over en skatteansættelse
eller en ejendomsvurdering er Landsskatteretten berettiget til at foretage
sådanne ændringer af ansættelsen eller vurdering, der er en
følge af klagen.
Stk. 2.
Kendelsen skal indeholde oplysninger om forskellige
meninger under afstemningen både vedrørende resultatet og
begrundelsen. Kendelsen skal desuden angive stemmetallet for hver opfattelse,
og det skal fremgå, om retsformanden har afgivet dissens. Kendelsen
skal i øvrigt angive navnene på dem, der har deltaget i
afgørelsen.
§ 29. Landsskatteretten kan efter anmodning fra
klageren genoptage en sag, der er påkendt eller afvist af
Landsskatteretten, når der forelægges retten oplysninger, som
ikke tidligere har været fremme under sagen, uden at dette kan
lægges klageren til last, og det skønnes, at de nye oplysninger
kunne have medført et væsentligt andet udfald af sagen, hvis de
havde foreligget tidligere.
Stk. 2.
Landsskatteretten kan imødekomme en anmodning
om genoptagelse, selv om betingelserne i stk. 1 ikke er opfyldt, hvis
retten skønner, at ganske særlige omstændigheder taler
derfor.
Stk. 3.
Reglerne om klageafgift i § 25, stk. 4,
anvendes tilsvarende i disse sager.
§ 30. Reglen i retsplejelovens § 343 om
adgang til at kræve syn og skøn udmeldt ved de almindelige
domstoles foranstaltning finder tilsvarende anvendelse, når sagen er
indbragt for Landsskatteretten. Dette gælder dog ikke i sager
vedrørende efterprøvelse af passivposter efter boafgiftslovens
§ 13 a og i sager vedrørende vurdering af fast ejendom.
Stk. 2.
Landsskatteretten kan fastsætte en frist, inden
for hvilken klageren og den myndighed, hvis afgørelse klagen
vedrører, skal tage stilling til, om der begæres syn og
skøn i sagen.
Stk. 3.
6) Hvis en part begærer syn og
skøn, udsætter Landsskatteretten behandlingen af sagen, indtil
klageren efter modtagelsen af skønserklæringen meddeler
Landsskatteretten, hvorvidt klagen opretholdes. I samme periode er
6-månedersfristen i § 31, stk. 2, suspenderet.
Stk. 4.
Begæres syn og skøn udmeldt,
indtræder told- og skatteforvaltningen som part i sagen.
Domstolsprøvelse
§ 31. Medmindre andet er bestemt efter anden
lovgivning, kan en afgørelse truffet af en skatte-, afgifts- eller
toldmyndighed først indbringes for domstolene, når
afgørelsen er blevet prøvet eller afvist af den øverste
administrative klageinstans på området. Retten kan dog tillade,
at et nyt spørgsmål inddrages under retssagen, hvis det har en
klar sammenhæng med det spørgsmål, som har givet grundlag
for retssagen, og det må anses for undskyldeligt, at
spørgsmålet ikke har været inddraget tidligere, eller der
er grund til at antage, at en nægtelse af tilladelse vil medføre
et uforholdsmæssigt retstab for parten.
Stk. 2.
Er der forløbet mere end 6 måneder efter
sagens indbringelse for den endelige administrative instans, kan sagen dog
indbringes for domstolene, selv om der endnu ikke er truffet en
afgørelse.
Stk. 3.
En endelig administrativ afgørelse kan ikke
indbringes for domstolene senere end 3 måneder efter, at
afgørelsen er truffet. Har den endelige administrative instans afvist
at behandle sagen, kan afvisningen ikke indbringes for domstolene senere end
3 måneder efter, at afvisningen er sket.
§ 32. Sager om spørgsmål, som er
påkendt af Landsskatteretten, kan skatteministeren indbringe for
domstolene senest 3 måneder efter kendelsens afsigelse.
§ 33. En sag, der indbringes for domstolene efter
§ 31 eller § 32, anlægges ved landsret som 1. instans.
Stk. 2.
7) Sagen
anlægges ved den landsret, i hvis kreds den skattepligtige eller
forespørgeren har hjemting ved sagens anlæg. Sager, der
vedrører dødsboer, anlægges i den kreds, hvori den
skifteret ligger, som boet henhører under, og sager, der
vedrører gaveafgift, hvor den regionale told- og skatteforvaltning
ligger, hvortil gaveanmeldelse skal indgives. Sager, der anlægges efter
stempelafgiftsloven og lov om afgift af tinglysning og registrering af ejer-
og panterettigheder m.v., anlægges ved den landsret, i hvis kreds
tinglysning eller registrering er sket. Retsplejelovens § 241 og
§ 245, stk. 1, anvendes dog tilsvarende.
Stk. 3.
Har den skattepligtige eller forespørgeren ikke
hjemting her i landet, anlægges sagen ved Østre Landsret, jf.
dog retsplejelovens § 241 og § 245, stk. 1.
Kapitel 3 A
Omkostningsdækning
§ 33 A. Der ydes et tilskud til dækning af
udgifter, som den skattepligtige har betalt for sagkyndig bistand m.v. ved
klage til skatteankenævnet, bortset fra klagen som nævnt i
§ 55 B i kildeskatteloven, eller til Landsskatteretten, eller ved
domstolsprøvelse af en sådan afgørelse. Tilskud ydes dog
ikke vedrørende afgørelser om vurdering af fast ejendom.
Stk. 2.
Krav på tilskud efter stk. 1 kan ikke
sælges, pantsættes eller på anden måde overdrages.
Kravet kan heller ikke gøres til genstand for retsforfølgning
eller modregning.
§ 33 B. Tilskudsberettiget er følgende
udgifter, når de er betalt:
1) Udgifter til sagkyndig bistand, medmindre den sagkyndige er ansat
hos den, som skattesagen vedrører.
2) Retsafgifter, bortset fra gebyret til Landsskatteretten, jf.
§ 25, stk. 4.
3) Udgifter til syn og skøn.
4) Udgifter til sagkyndige erklæringer og andet
bevismateriale.
Stk. 2.
De tilskudsberettigede udgifter reduceres
med:
1) Tilkendte eller på anden måde godtgjorte udgifter som
nævnt i stk. 1.
2) Afgiftstilsvar, der kan fradrages som indgående moms efter lov
om merværdiafgift (momsloven).
§ 33 C.2)
For skattepligtige fysiske personer og dødsboer udgør
tilskuddet 38 pct. for udgifter, der er betalt inden udgangen af
kalenderåret 2001, og derefter 32 pct. For andre skattepligtige
udgør tilskuddet 34 pct. for udgifter, der er betalt inden for
udgangen af kalenderåret 1999, og derefter 32 pct.
Stk. 2.
Landsskatteretten kan bestemme, at udgifter, der er
afholdt til syn og skøn i en landsskatteretssag, jf. § 30, skal
dækkes fuldt ud.
§ 33 D. Medmindre højere straf er forskyldt
efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der forsætligt
eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller
fortier oplysninger til brug for beregningen af
omkostningsdækning.
Stk. 2.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske
personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 33 E. Skønnes en overtrædelse ikke
at ville medføre højere straf end bøde, kan
skatteministeren tilkendegive den pågældende, at sagen kan
afgøres uden retslig forfølgning, såfremt denne erkender
sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til indenfor en
nærmere angiven frist, der efter begæring kan forlænges, at
betale en i tilkendegivelsen angiven bøde.
Stk. 2.
Med hensyn til den i stk. 1 nævnte
tilkendegivelse finder bestemmelserne i retsplejeloven om indholdet af et
anklageskrift i politisager tilsvarende anvendelse.
Stk. 3.
Betales bøden i rette tid, eller bliver den
efter vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre
forfølgning. Skattekontrollovens § 23 A om opkrævning og
inddrivelse finder tilsvarende anvendelse.
Kapitel 46)
Ansættelsesfrister
§ 34. Den kommunale skattemyndighed, told- og
skatteforvaltningen og Ligningsrådet kan ikke afsende varsel som
nævnt i § 3, stk. 4, om foretagelse eller forhøjelse af en
skatteansættelse senere end den 1. maj i det 4. år efter
indkomstårets udløb.
Stk. 2. Ønsker en skattepligtig at få
ændret sin skatteansættelse, skal den skattepligtige senest 3
år efter udløbet af det pågældende indkomstår
fremlægge nye oplysninger, der kan begrunde ændringen.
Stk. 3. De i stk. 1 nævnte myndigheder kan ikke af
egen drift foretage en ansættelse af den indkomst eller den
ejerboligværdi, der skal lægges til grund for en
skatteansættelse, efter den 1. august i det 4. år efter
indkomstårets udløb. Fristen kan dog forlænges efter
anmodning fra den skattepligtige, i det omfang den skattepligtige
påviser, at det vil være forbundet med uforholdsmæssige
vanskeligheder for denne at varetage sine interesser i sagen inden for
fristen. Den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen,
skal, hvis beregningen foretages efter udløbet af fristen, foretages
inden rimelig tid efter, at ansættelsen er foretaget.
Stk. 4. For skattepligtige omfattet af § 3 B i
skattekontrolloven udløber fristerne efter stk. 1 og 3, for så
vidt angår de kontrollerede transaktioner, først i det 6.
år efter indkomstårets udløb.
Stk. 5. Er den skattepligtiges indkomstår ikke
sammenfaldende med kalenderåret, regnes fristerne fra udløbet af
det år, som indkomståret træder i stedet for.
§ 35. Uanset fristerne i § 34 kan en
skatteansættelse foretages eller ændres såvel efter
anmodning fra den skattepligtige som efter skattemyndighedernes bestemmelse i
følgende tilfælde:
1) I det omfang skatteansættelsen er en følge af, at der
efter indkomstårets udløb er indtrådt en ændring i
grundlaget for opgørelsen af den indkomst eller den
ejerboligværdi, der skal lægges til grund for
skatteansættelsen.
2) I det omfang skatteansættelsen skyldes en ændret
bedømmelse af grundlaget for en skatteansættelse eller et
fremførselsberettiget underskud for indkomstår, der ligger uden
for fristerne efter § 34, og skatteansættelsen foretages inden for
fristerne efter § 34 og ikke beror på et skøn.
3) I det omfang skatteansættelsen er en følge af en
skatteansættelse af den skattepligtige vedrørende et andet
indkomstår.
4) I det omfang skatteansættelsen er en følge af en
skatteansættelse af en ægtefælle, hvormed den
skattepligtige var samlevende ved indkomstårets udløb, jf. § 4 i
kildeskatteloven, vedrørende samme eller et andet
indkomstår.
5) I det omfang skatteansættelsen er en følge af en
udenlandsk skattemyndigheds ændring vedrørende en kontrolleret
transaktion, jf. § 3 B i skattekontrolloven, således at priser og
vilkår vedrørende den kontrollerede transaktion bliver i
overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis
transaktionen var afsluttet mellem uafhængige parter.
6) I det omfang skatteansættelsen er en følge af, at den
skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft
uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en
skatteansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt
grundlag.
7) I det omfang skatteansættelsen er en følge af, at
hidtidig praksis er endeligt underkendt ved en landsskatteretskendelse eller
ved en dom. I disse tilfælde kan genoptagelse foretages fra og med det
indkomstår, der har været til prøvelse i den første
sag, der resulterede i underkendelse af praksis, eller fra og med det
indkomstår, der er påbegyndt, men endnu ikke udløbet 5
år forud for underkendelsen af praksis.
8) I det omfang skatteansættelsen består i, at de statslige
skattemyndigheder har udnyttet deres revisionskompetence efter § 14 eller §
19 til at ændre en skatteansættelse foretaget af den lokal
skattemyndighed, jf. kapitel 1.
9) I det omfang skatteministeren tillader, at skatteansættelsen
ændres som følge af fejl begået af en
skatteansættende myndighed.
Stk. 2. En ansættelse kan kun foretages efter stk.
1, hvis den indebærer en indkomstændring på mindst 5.000
kr.
Stk. 3. En ansættelse kan kun foretages efter stk.
1, hvis den varsles af myndighederne eller genoptagelsesanmodning
fremsættes af den skattepligtige inden rimelig tid efter, at den
skatteansættende myndighed, henholdsvis den skattepligtige, er kommet
til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 34. §
34, stk. 3, 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Et punkt i en skatteansættelse kan
ændres af de grunde, der er nævnt i stk. 1, af en
skatteansættende myndighed, selv om skatteankenævnet,
Landsskatteretten eller Ligningsrådet tidligere har truffet
afgørelse om punktet.
Kapitel 4 A6)
Særlige bestemmelser
§ 36. De lokale og statslige skattemyndigheder kan
ikke træffe afgørelse i sager, som er nævnt i § 2, i
det omfang Ligningsrådet eller Landsskatteretten har taget stilling til
sagen ved kendelse.
Stk. 2.
Ligningsrådet kan ikke træffe
afgørelse i sager, som er nævnt i § 2, i det omfang
Landsskatteretten har taget stilling til sagen ved kendelse.
§ 36 A.6) Ingen kan samtidig være
medlem af eller stedfortræder i et skatteankenævn,
Ligningsrådet eller Landsskatteretten.
§ 37. De kommunale og statslige skattemyndigheder
skal under ansvar efter §§ 152-152 a, og §§ 152 c-152 f, i
straffeloven iagttage ubetinget tavshed overfor uvedkommende med hensyn til
oplysninger om en fysisk eller en juridisk persons økonomiske,
erhvervsmæssige eller privatlivet tilhørende forhold, som de
under varetagelsen af deres arbejde bliver bekendt med. Det samme
gælder de kommunale myndigheder, der forestår opkrævning og
inddrivelse af skatter, for så vidt angår dette arbejde.
§ 37 A.6) Ægtefæller og
forhenværende ægtefæller har hver især ret til ved
henvendelse til den kommunale skattemyndighed at få oplyst indholdet af
ægtefællens selvangivelse og skatteansættelsen af denne for
indkomstår, hvori de var ægtefæller og samlevende.
Stk. 2. Ægtefæller og forhenværende
ægtefæller kan hver især klage over skatteansættelsen
af den anden ægtefælle for indkomstår, hvori de var
ægtefæller og samlevende.
§ 37 B.6) Er en privatretlig
disposition betinget af, at dispositionen tillægges nærmere
angivne skatteretlige virkninger (skatteforbehold), tillægges
skatteforbeholdet kun virkning for en skatteansættelse, hvis det er
klart, skriftligt og oplyst over for den skatteansættende myndighed
senest samtidig med, at skattemyndigheden oplyses om dispositionens
øvrige indhold.
Stk. 2. Den skatteansættende myndighed kan afvise
at tillægge et skatteforbehold virkning for en skatteansættelse,
hvis de privatretlige virkninger af skatteforbeholdet ikke er klare og
overskuelige.
§ 37 C.6) I det omfang en
skatteansættelse hviler på en privatretlig disposition, kan
skatteministeren tillade, at en efterfølgende ændring af
dispositionen tillægges virkning for skatteansættelsen
(omgørelse), hvis følgende betingelser er opfyldt:
1) Dispositionen må ikke i overvejende grad have været
båret af hensyn til at spare eller udskyde skatter eller afgifter.
2) Dispositionen skal utvivlsomt have haft utilsigtede
skattemæssige virkninger, der er væsentlige.
3) Dispositionen skal have været lagt klart frem for
myndighederne.
4) De privatretlige virkninger af den ændring af dispositionen,
der ønskes tillagt skattemæssig virkning, skal være enkle
og overskuelige.
5) At alle, der skatteretligt vil blive berørt af en tilladelse
til omgørelse, tiltræder omgørelsesanmodningen.
Stk. 2. For at få behandlet en anmodning om
omgørelse skal der betales et gebyr af samme størrelse som det,
der efter § 20 B, jf. § 20 A, stk. 1, skal betales for at få en
bindende forhåndsbesked om egne forhold. Gebyret som nævnt i § 20
B, stk. 2, skal betales samtidig med indgivelse af
omgørelsesanmodningen. Et betalt gebyr tilbagebetales, hvis
anmodningen trækkes tilbage.
§ 38. Skatteministeren kan bemyndige de statslige
eller kommunale skattemyndigheder til at træffe afgørelser efter
denne lov. Det samme gælder afgørelser på ministerens
forretningsområde i øvrigt. Endvidere kan ministeren
fastsætte regler om adgang til at klage over afgørelserne,
herunder om, at afgørelserne ikke kan indbringes for højere
administrativ myndighed.
Stk. 2.
Skatteministeren kan på sit
forretningsområde fastsætte regler om henstand i forbindelse med
klage.
Stk. 3 .
Skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger
dertil, kan indgå aftaler med en kommualbestyrelse om udførelsen
af ligning af juridiske personer bortset fra dødsboer med dertil
hørende administrative opgaver. I aftalen, der kan være et-
eller flerårig, kan indgå bestemmelser om ydelse af vederlag til
kommunen.
Kapitel 5
Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser
§ 39. Loven træder i kraft den 1. april
1990.
Stk. 2.
Lov om skattemyndighedernes organisation og om
klageadgang m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 573 af 14. november 1984,
som ændret ved § 7 i lov nr. 363 af 1. juli 1988,
ophæves.
§ 40.8)
§ 4, stk. 1, § 31, stk. 3 og 4, og § 35 har
virkning for skatteansættelser, der vedrører indkomståret
1990 og senere indkomstår. For skatteansættelser, der
vedrører tidligere indkomstår, finder de hidtidige regler
anvendelse.
§ 41. Skatterministeren kan fastsætte de
nærmere regler for lovens gennemførelse.
§ 42. Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland.
Lov nr. 1106 af 29. december 1997 indeholder i § 9
følgende bestemmelse:
§ 9
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter lovens
bekendtgørelse i Lovtidende.
Stk. 2.
Lovens § 1 og §§ 3-8 har virkning fra og med
den 1. juli 1998. Den kommunale skattemyndighed træffer dog efter de
hidtidige processuelle regler afgørelse om foretagelse af
skatteansættelser og ændring af skatteansættelser
vedrørende juridiske personer bortset fra dødsboer, i det
omfang der inden den 1. juli 1998 er udsendt en agterskrivelse efter
§ 3, stk. 4, i skattestyrelsesloven. Klager over den kommunale
skattemyndigheds afgørelser efter § 2, nr. 1, i
skattestyrelsesloven i sager vedrørende juridiske personer bortset fra
dødsboer skal indgives til skatteankenævnet, hvis
afgørelsen er truffet før den 1. juli 1998, eller
afgørelsen er truffet i en sag som nævnt i 2. pkt.
Stk. 3.
Lovens § 2 har virkning for selvangivelser m.v.,
der efter skattekontrolloven skal indgives den 1. oktober 1998 eller
senere.
Stk. 4.
6) Såfremt enighed om en aftale som
nævnt i skattestyrelseslovens § 38, stk. 3, ikke kan
opnås, kan skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil,
for tiden indtil 30. juni 2002 pålægge kommunen i nærmere
angivet omfang at udføre ligning af juridiske personer bortset fra
dødsboer med dertil hørende administrative opgaver. Eventuelt
vederlag efter § 38, stk. 3, 2. pkt., for opgaver pålagt
efter stk. 1, aftales mellem kommunen og skatteministeren eller den,
ministeren bemyndiger dertil.
Skatteministeriet, den 25. juni 1999
Ole Stavad
/Claus Kargo
Officielle noter
1) Denne bekendtgørelse indeholder
noter til de ændringer af skattestyrelsesloven, der er foretaget siden
den 3. juli 1998. Noter til tidligere ændringer af skattestyrelsesloven
kan findes i lovbekendtgørelse nr. 526 af 3. juli 1998.
2) Ved lov nr. 910 af 16. december 1998
(nedsættelse af skattesatsen for selskaber og fonde samt
virksomhedsskatteprocenten) er § 33 C, stk. 1, 2. pkt., ændret. Loven
trådte i kraft d. 17. december 1998.
3) Ved lov nr. 911 af 16. december 1998
(Hensættelser i penge- og realkreditinstitutter m.fl.) er overskriften
i kapitel 2 A ændret og ny § 20 D indsat. Skatteministeren
fastsætter tidspunktet for ikrafttræden og det er endnu ikke
sket.
4) Ved lov nr. 1051 af 23. december 1998
(Forbedring af mulighederne for at videreføre aktiviteterne i et
kriseramt institut, tavshedspligt, partsbegreb m.v.) ændres § 20 C,
stk. 2, 1. pkt. og § 20 C, stk. 3. Loven trådte i kraft den 1. januar
1999.
5) Ved lov nr. 166 af 25. marts 1999
(Objektiveringer, justering af reglerne for beskatning ved død samt
afgrænsning af told- og afgiftsområdet m.v.) ændres § 17,
stk. 3. Loven træder i kraft den 1. januar 2000.
6) Ved lov nr. 381 af 2. juni 1999
(Justering af ansættelsesfrister m.v. og fælleskommunal
administration) indsættes § 1, stk. 3. § 3, stk.4, 1. pkt. og § 3, stk.
4, 2. pkt. ændres. § 4 ophæves. § 5, § 12 A, 2. pkt., § 12 A, 3.
pkt., § 20, stk. 1, § 20, stk. 3, 3. pkt., § 21, stk. 4, 2. pkt., § 21, stk.
4, 2. pkt., § 21 A, § 22, § 23, stk. 1, nr. 1,§ 24, stk. 1, § 25, stk. 4, 6.
pkt, § 28, stk. 1, 2. pkt. og § 30, stk. 3, 2. pkt. ændres.
Overskriften i Kapitel 4, § 34 og § 35 ændres. Før § 36
indsættes Kapitel 4 A, Særlige bestemmelser. Ny § 36 A, §
37 A, § 37 B og § 37 C. Loven træder i kraft den 1. juli 1999. § 34 og
§ 35, har virkning for skatteansættelser, der foretages
vedrørende indkomståret 1997 og følgende år.
Skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 7, har dog virkning for underkendende
landsskatteretskendelser eller domme, der afsiges efter lovens
ikrafttræden, men genoptagelse af skatteansættelser for
indkomståret før 1997 er betinget af, at eventuelle afledte
konsekvensændringer af skatteansættelser af den skattepligtige
eller dennes ægtefælle for samme eller andre indkomstår
gennemføres. § 9, stk. 4 i lov nr. 1106 af 29. december 1997 (Statens
overtagelse af selskabsligningen) er ændret.
7) Ved lov nr. 383 af 2. juni 1999
(Ophævelse af stempelafgift på livsforsikringsdokumenter,
forhøjelse af skadesforsikringsstempel m.v. samt
konsekvensændringer som følge af lov om afgift af tinglysning og
registrering af ejer- og panterettigheder) ændres § 33, stk. 2. Loven
træder i kraft den 1. januar 2000.
8) Henvisningerne
til § 4, stk. 1, § 31, stk. 3 og 4 og § 35 er til tidligere affattelser af
disse bestemmelser.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af skattestyrelsesloven og andre love Retsinformation · 21. maj 1999
- PROCESSUELLE REGLER PÅ TOLD SKATS OMRÅDE 2001 A. SKATTE- OG AFGIFTSMYNDIGHEDERNES ORGANISATION, OPGAVER OG KOMPETENCEFORDELING Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1992 AFSNIT AJ - SKATTEMYNDIGHEDERNES ORGANISATION OG OPGAVER Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1991 AFSNIT AJ - SKATTEMYNDIGHEDERNES ORGANISATION OG OPGAVER Retsinformation · 5. februar 2008
- PROCESSUELLE REGLER PÅ TOLD SKATS OMRÅDE 2003 A. SKATTE- OG AFGIFTSMYNDIGHEDERNES ORGANISATION, OPGAVER OG KOMPETENCEFORDELING Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1993 AFSNIT AJ - SKATTEMYNDIGHEDERNES ORGANISATION OG OPGAVER Retsinformation · 5. februar 2008