Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af Skattestyrelsesloven

Ikke gældende LBK nr 531 af 25/06/1999LovbekendtgørelseSkatte- og Vækstministeriet6. juli 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 1.571 afgørelser

Landsskatteretten 1.232, Retsinformation 315, Domsdatabasen 21, Klagenævn (Nævnenes Hus) 3

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse af

Skattestyrelsesloven

Herved bekendtgøres skattestyrelsesloven, jf.

lovbekendtgørelse nr. 526 af 3. juli 1998, med de ændringer, der

følger af lov nr. 910 af 16. december 1998, lov nr. 911 af 16.

december 1998, lov nr. 1051 af 23. december 1998, lov nr. 166 af 25. marts

1999, lov nr. 381 af 2 juni 1999 og lov nr. 383 af 2. juni 1999.1)

Kapitel 1

De lokale skattemyndigheder

Kommunalbestyrelsen

§ 1. Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der

hvert år udarbejdes en plan for den kommunale skattemyndigheds

ligningsarbejde, og at planen følges. Planen skal tage hensyn til de

anvisninger og den plan, der er nævnt i § 13.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen udpeger en person, der er ansat i

kommunen, til at have det øverste ansvar for den kommunale

skattemyndigheds ligningsarbejde, jf. § 2. Kommunalbestyrelsen kan ikke

behandle den kommunale skattemyndigheds afgørelser.

Stk. 3.6) Med

skatteministerens godkendelse kan to eller flere kommunalbestyrelser udpege

en person, der er ansat i en af kommunerne, til at have det øverste

ansvar for den kommunale skattemyndigheds ligningsarbejde vedrørende

alle eller grupper af skattepligtige i de pågældende kommuner.

Skatteministeren kan med et passende varsel tilbagekalde en godkendelse af en

fælleskommunal administration, hvis skatteministeren skønner, at

forudsætninger for godkendelsen ikke opfyldes.

Den kommunale skattemyndighed

§ 2. Den kommunale skattemyndighed

foretager:

Læs alt

1) Skatteansættelsen af indkomst for fysiske personer og

dødsboer.

2) Efterprøvelse af passivposter efter boafgiftslovens § 13

a, der ikke vedrører værdiansættelsen efter

boafgiftslovens § 12.

3) Beregning af passivposter efter kildeskattelovens § 33 D i de

tilfælde, hvor en gave er indkomstskattepligtig efter statsskattelovens

§ 4, litra c.

4) Skatteansættelse efter lov om en kommunal og amtskommunal

ejendomsværdiskat.

§ 3. Skatteansættelsen skal være

foretaget senest den 30. juni i det andet kalenderår efter

udløbet af det pågældende indkomstår

(ligningsfristen). Den kommunale skattemyndighed kan ændre

skatteansættelser inden for ligningsfristen.

Stk. 2.

Skatteministeren kan fastsætte regler, hvorefter

den kommunale skattemyndighed efter ligningsfristens udløb kan

foretage skatteansættelser, hvor disse med urette ikke er foretaget

tidligere, eller ændre skatteansættelser.

Stk. 3.

Den kommunale skattemyndighed kan ikke foretage eller

ændre en skatteansættelse i det omfang, hvor en anden

skattemyndighed har taget stilling til ansættelsen. Den kommunale

skattemyndighed kan heller ikke foretage eller ændre en

skatteansættelse, i det omfang en anden skattemyndighed har

ansættelsen under behandling. I tilfælde som nævnt i 2.

pkt. skal den kommunale skattemyndighed underrette denne anden

skattemyndighed om den påtænkte ansættelsesændring i

rimelig tid før ansættelsesændringens foretagelse.

Stk. 4.

6) Agter den kommunale skattemyndighed at

foretage en skatteansættelse på et andet grundlag end det, der er

selvangivet, herunder tilfælde, hvor behørig selvangivelse ikke

foreligger, eller agter den kommunale skattemyndighed at ændre den del

af grundlaget for en skatteansættelse, der skal selvangives, skal den

skattepligtige underrettes skriftligt derom. Den skattepligtige skal samtidig

underrettes om, at skatteansættelsen vil blive foretaget som varslet,

hvis den skattepligtige ikke over for skattemyndigheden fremkommer med en

begrundet skriftlig eller mundtlig udtalelse imod skatteansættelsen

inden en nærmere angiven frist, der ikke må være på

mindre end 15 dage regnet fra skrivelsens datering. Har den skattepligtige

ikke udtalt sig inden fristens udløb, kan skattemyndigheden foretage

skatteansættelsen i overensstemmelse med forslaget uden yderligere

underretning. Har den skattepligtige udtalt sig inden fristens udløb,

skal der gives skriftlig underretning om skatteansættelsen

(kendelse).

Stk. 5.

Underretning som nævnt i stk. 4, 1. og 2.

pkt., kan undlades i tilfælde, hvor skatteansættelsen foretages

efter anmodning fra den skattepligtige og afgørelsen fuldt ud

imødekommer anmodningen. I givet fald skal der gives skriftlig

underretning om skatteansættelsen (kendelse).

§ 4.6) (Ophævet).

Skatteankenævnene

§ 5.6) Skatteankenævnene

behandler efter reglerne i § 21, § 21 A, § 22 og § 24 klager over

de kommunale skattemyndigheders afgørelser som nævnt i

§ 2.

§ 6. I hver kommune vælger

kommunalbestyrelsen et skatteankenævn. Nævnets medlemstal

fastsættes i kommunens styrelsesvedtægt. Medlemstallet skal

være ulige og skal udgøre mindst 5 og højst 15. Samtidig

med valget til skatteankenævnet udpeges for hvert medlem en

stedfortræder, som kan indkaldes, når et medlem er forhindret i

at deltage.

Stk. 2.

Skatteministeren kan efter anmodning godkende

etablering af et fælleskommunalt skatteankenævn for en

funktionsperiode. Følgende betingelser skal alle være opfyldte,

for at en godkendelse kan gives:

1) At kommunalbestyrelserne i samtlige de kommuner, der vil blive

omfattet af det fælleskommunale skatteankenævn, er enige om

etableringen.

2) At det fælleskommunale skatteankenævn alene dækker

kommuner, der ligger i samme told- og skatteregion.

3) At kommunalbestyrelserne er enige om antallet af medlemmer i det

fælleskommunale skatteankenævn og om fordelingen af pladserne

mellem de berørte kommuner i forhold til antallet af indbyggere i

kommunerne.

4) At kommunalbestyrelserne er enige om, hvorledes det

fælleskommunale skatteankenævn sekretariatsbetjenes, herunder om

afholdelse af udgifterne til sekretariatsbetjeningen.

Stk. 3.

Skatteankenævnets medlemmer og

stedfortrædere vælges blandt de personer, der er valgbare til

kommunalbestyrelsen. Valget sker på kommunalbestyrelsens konstituerende

møde og har virkning for kommunalbestyrelsens funktionsperiode.

Stk. 4.

Personer, der er valgbare, har pligt til at modtage

valg, jf. dog stk. 5 og 6.

Stk. 5.

Medlemmer af kommunalbestyrelsen har ikke pligt til at

modtage valg til skatteankenævnet.

Stk. 6.

Personer, der på tiltrædelsestidspunktet

er fyldt 60 år eller har været medlem af skatteankenævnet i

2 hele sammenhængende valgperioder, har ikke pligt til at modtage valg

til skatteankenævnet. Personer, der på

tiltrædelsestidspunktet opfylder betingelserne for at blive fritaget

for hvervet som medlem eller stedfortræder i funktionsperioden, jf.

§ 8, har heller ikke pligt til at modtage valg.

§ 7. Mister et medlem eller en stedfortræder

sin valgbarhed, udtræder den pågældende af

skatteankenævnet.

Stk. 2.

Spørgsmålet, om et medlem eller en

stedfortræder har mistet sin valgbarhed, afgøres af

kommunalbestyrelsen, jf. dog stk. 3 og 5.

Stk. 3.

Gør et medlem af kommunalbestyrelsen

gældende, at en person, som ønskes valgt til medlem af eller

stedfortræder i skatteankenævnet, på grund af straf ikke er

valgbar, skal kommunalbestyrelsen forelægge spørgsmålet

for Valgbarhedsnævnet, jf. § 105 i lov om kommunale valg.

Valgbarhedsnævnet afgør, om den pågældende som

følge heraf har mistet sin valgbarhed.

Stk. 4.

Indsigelse mod et medlems eller en

stedfortræders valgbarhed på grund af straf skal fremsættes

senest 3 måneder efter, at valget har fundet sted.

Stk. 5.

Bliver et medlem eller en stedfortræder

straffet, skal kommunalbestyrelsen indberette dette til

Valgbarhedsnævnet, der afgør, om den pågældende som

følge heraf har mistet sin valgbarhed.

§ 8. Et medlem eller en stedfortræder skal

efter anmodning fritages for sit medlemskab henholdsvis sit

stedfortræderhverv, såfremt den pågældende på

grund af sin helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt hverv,

forretninger eller lignende har rimelig grund til at ønske sig

fritaget. Afgørelse om, hvorvidt en anmodning om fritagelse skal

imødekommes, træffes af kommunalbestyrelsen.

§ 9. Udtræder et medlem eller en

stedfortræder af skatteankenævnet, vælges der et nyt medlem

henholdsvis en ny stedfortræder for den resterende del af nævnets

funktionsperiode.

§ 10. Skatteankenævnet vælger en

formand og en eller to næstformænd blandt nævnets

medlemmer. Nævnet kan opdele sig i besluttende led bestående af

mindst 3 medlemmer, deriblandt formanden. Ved opdelingen skal de besluttende

led så vidt muligt sikres en alsidig sammensætning.

Stk. 2.

For at det samlede skatteankenævn kan afsige

kendelse, skal mindst halvdelen af nævnets medlemmer eller deres

stedfortrædere deltage i afgørelsen. For at et besluttende led

kan afsige kendelse, skal mindst 3 medlemmer eller deres stedfortrædere

deltage i afgørelsen. Formanden eller, hvor denne er forhindret, en

næstformand skal deltage i alle afgørelser. I tilfælde af

stemmelighed er formandens eller næstformandens stemme

afgørende. Ethvert medlem kan kræve en sag forelagt for det

samlede skatteankenævn.

Stk. 3.

Hvis et medlem er uenig i en ansættelse, der er

foretaget af skatteankenævnet, kan medlemmet kræve sine

indvendinger imod afgørelsen tilført beslutningsprotokollen og

en kopi af protokollatet indsendt til den centrale told- og

skatteforvaltning.

Stk. 4.

Selv om skatteankenævnet er opdelt i besluttende

led, har alle nævnets medlemmer ret til at deltage i ethvert

møde. Et medlem af skatteankenævnet kan over for formanden

fremsætte begæring om at få tilsendt indkaldelser til

møder i besluttende led, hvoraf vedkommende ikke selv er medlem. De

nævnsmedlemmer, der ikke er medlem af det besluttende led, har ikke

stemmeret, men har ret til at udtale sig.

Stk. 5.

Skatteministeren fastsætter regler om

vederlæggelse af skatteankenævnenes formænd og

medlemmer.

Stk. 6.

Skatteministeren kan fastsætte regler for

skatteankenævnenes virksomhed. Skatteministeren kan fastsætte

afvigende regler om skatteankenævnet i København.

§ 11. Den kommunale skattemyndighed yder

sekretariatsbistand til skatteankenævnet. Nævnet kan anmode

sekretariatet om at være repræsenteret ved nævnets

møder.

Stk. 2.

Den, som tidligere har deltaget i en afgørelse

om ansættelse eller i øvrigt har medvirket ved behandlingen af

en sag efter § 2, må ikke yde sekretariatsbistand til

skatteankenævnet ved behandling af en klage til skatteankenævnet

over samme afgørelse.

Stk. 3.

En kommune, der ikke kan sikre den i stk. 2

foreskrevne habilitet hos sit personale, skal anvende ekstern

sekretariatsbistand.

Kapitel 2

De statslige skattemyndigheder

Told- og skatteforvaltningen

§ 12. Den centrale told- og skatteforvaltning skal

føre tilsyn med, at skatteansættelse af indkomst og

ejendomsværdi, værdiansættelse m.v. i dødsboer samt

vurdering af fast ejendom sker på behørig og ensartet måde

over hele landet.

Stk. 2.

Told- og skatteforvaltningen opgør

afgiftsgrundlaget i gaveafgiftssager og beregner gaveafgift.

§ 12 A.6) Told- og skatteforvaltningen

foretager skatteansættelser af indkomst for juridiske personer bortset

fra dødsboer. § 3, stk. 4 og 5, § 21, stk. 3,

1.-4. pkt., og § 38 finder tilsvarende anvendelse. Afgørelser i

1. instans efter 1. pkt. påklages til Landsskatteretten.

13.

Den centrale told- og skatteforvaltning udarbejder hvert

år planer for den almindelige ligning af fysiske personer og

dødsboer samt ejendomsvurdering og planer for tilsynet med dette

arbejde.

Stk. 2.

Told- og skatteforvaltningen forsyner de lokale

skattemyndigheder og vurderingsmyndighederne med oplysninger til brug ved

ligningen af fysiske personer og dødsboer eller vurderingen og giver

dem anvisninger med hensyn til den formelle fremgangsmåde og

tilrettelæggelsen og gennemførelsen af selve ligningen af

fysiske personer og dødsboer eller vurderingen.

Stk. 3.

De i stk. 1 og 2 nævnte planer og

anvisninger skal godkendes af Ligningsrådet. Når

Ligningsrådet har godkendt anvisninger som nævnt i stk. 2,

skal de følges af de lokale skattemyndigheder og

vurderingsmyndighederne.

§ 14. Den centrale told- og skatteforvaltning skal

undersøge rigtigheden af de lokale skattemyndigheders

afgørelser i de i § 2 nævnte sager og af vurderings- og

skyldrådenes afgørelser vedrørende de i vurderingsloven

nævnte vurderinger. Dette sker efter regler, der udarbejdes af told- og

skatteforvaltningen og godkendes af Ligningsrådet.

Stk. 2.

Told- og skatteforvaltningen har adgang til indsigt i

de lokale skattemyndigheders og vurderingsmyndighedernes konkrete arbejde,

herunder til at deltage i skatteankenævnenes, vurderingsrådenes

og skyldrådenes møder og forhandlinger uden stemmeret.

Stk. 3.

Told- og skatteforvaltningen kan udtage

selvangivelser, ansættelser og vurderingssager til gennemgang.

Stk. 4.

Told- og skatteforvaltningen kan foretage en

ansættelse, hvor denne ikke tidligere er foretaget. Anser told- og

skatteforvaltningen en ansættelse, der er foretaget af de lokale

skattemyndigheder, for urigtig, kan told- og skatteforvaltningen ændre

ansættelsen. Dette gælder dog ikke, i det omfang et

skatteankenævn, Ligningsrådet eller Landsskatteretten har taget

stilling til ansættelsen. § 3, stk. 4 og 5, og § 21,

stk. 3, 1.-4. pkt., anvendes tilsvarende.

Stk. 5.

Anser told- og skatteforvaltningen en kendelse afsagt

af et skatteankenævn for urigtig, kan told- og skatteforvaltningen

forelægge kendelsen for Ligningsrådet, jf. § 19. På

tilsvarende måde kan told- og skatteforvaltningen forelægge

vurderinger foretaget af et vurderingsråd eller et skyldråd for

Ligningsrådet.

Stk. 6.

Told- og skatteforvaltningen kan pålægge

de kommunale skattemyndigheder eller vurderingsmyndighederne at foretage

ansættelser eller vurderinger, hvor disse med urette ikke er foretaget

tidligere. For vurderingernes vedkommende kan told- og skatteforvaltningen

bestemme, at nyvurdering kun skal foretages med skattemæssig virkning

for fremtiden.

§ 15. Skatteministeren fastsætter landets

inddeling i told- og skattekredse og placeringen af regionale told- og

skatteforvaltninger.

§ 16. De regionale told- og skatteforvaltninger

varetager, i det omfang det bestemmes af den centrale told- og

skatteforvaltning, de opgaver, der påhviler denne, herunder tilsyn med,

at skatteansættelse af indkomst og ejendomsværdi,

værdiansættelse m.v. i dødsboer samt vurdering af fast

ejendom sker på en behørig og ensartet måde inden for

told- og skattekredsene.

Stk. 2.

Skatteministeren fastsætter bestemmelser for, i

hvilket omfang Københavns og Frederiksberg Kommuner varetager opgaver

af den karakter, der påhviler de regionale told- og

skatteforvaltninger.

Ligningsrådet

§ 17. Ligningsrådet fastlægger

retningslinier for den centrale told- og skatteforvaltnings administration af

personligningen, ligningen af dødsboer og ejendomsvurderingen og

udøver sammen med denne tilsyn med de lokale skattemyndigheders

virksomhed.

Stk. 2.

Ligningsrådet består af 19 medlemmer.

Folketinget vælger 6 medlemmer, og skatteministeren beskikker 13

medlemmer, herunder formanden. Af de medlemmer, der beskikkes af

skatteministeren, skal 4 medlemmer være repræsentanter for

henholdsvis landbruget, industrien eller håndværket, handelen og

lønmodtagerne. 2 medlemmer beskikkes efter indstilling fra Kommunernes

Landsforening, 1 medlem beskikkes efter indstilling fra Københavns

kommune, og 1 medlem beskikkes efter indstilling fra Frederiksberg kommune.

Med undtagelse af formanden vælges eller beskikkes medlemmerne for 6

år. Udtræder et medlem af rådet, vælges eller

beskikkes et nyt medlem for den resterende del af valgperioden.

Stk. 3.

5)

Skatteministeren kan efter indstilling fra Ligningsrådet

bemyndige de statslige skattemyndigheder til at træffe

afgørelser efter § 27, stk. 1 og 7, og § 29,

stk. 1, i pensionsafkastbeskatningsloven og om ejendomsvurderinger efter

§ 19, stk. 1, 1. pkt., i skattestyrelsesloven. Ligningsrådet

bemyndiges til at henlægge kompetence til at træffe

afgørelser efter § 20 A til de statslige skattemyndigheder.

Skatteministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage over

afgørelser, der er udlagt efter 1. og 2. pkt.

Stk. 4.

Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser for

Ligningsrådets virksomhed.

§ 18. Ligningsrådet skal godkende de planer

og anvisninger, som udarbejdes af den centrale told- og skatteforvaltning

efter § 13.

Stk. 2.

Ligningsrådet skal godkende de regler, efter

hvilke told- og skatteforvaltningen undersøger rigtigheden af de

afgørelser, som træffes af de lokale skattemyndigheder og

vurderingsmyndighederne, jf. § 14.

Stk. 3.

I de tilfælde, hvor en kommune gentagne gange

ikke har opnået de forventede resultater af ligningsarbejdet, kan

Ligningsrådet efter indstilling fra den centrale told- og

skatteforvaltning give kommunen bindende direktiver for ligningsarbejdet,

herunder pålæg om, at nærmere angivne dele af dette arbejde

skal udføres af eksterne sagkyndige for kommunens regning.

Stk. 4.

Ligningsrådet afgiver indstilling til

skatteministeren angående udformningen af skemaerne til

selvangivelsen.

§ 19. Ligningsrådet kan efter indstilling

fra den centrale told- og skatteforvaltning optage ansættelser og

vurderinger til påkendelse og kan foretage ændringer deri, jf.

dog § 36, stk. 2. Ligningsrådet kan for

ejendomsvurderingernes vedkommende bestemme, fra hvilket tidspunkt

ændringen skal følges ved skatteberegningen. § 3,

stk. 4 og 5, og § 21, stk. 3, 1.-4. pkt., anvendes

tilsvarende.

Stk. 2.

For at Ligningsrådet kan afsige kendelse, skal

mindst 3 medlemmer deltage i afgørelsen. Formanden skal deltage i alle

afgørelser. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme

afgørende.

Landsskatteretten

§ 20.6) Landsskatteretten behandler

efter reglerne i §§ 23-30 klager over afgørelser truffet af de

lokale skattemyndigheder, vurderingsråd, skyldråd og told- og

skatteforvaltningen.

Stk. 2.

6) Landsskatteretten består af en

retspræsident, et antal retsformænd samt 28 andre medlemmer.

Folketinget vælger 11 medlemmer, og skatteministeren beskikker 17

medlemmer. Herudover beskikker skatteministeren til afgørelse af

klager efter § 29 a i lov om registreringsafgift af

motorkøretøjer m.v. 2 medlemmer, hvoraf det ene skal

repræsentere bilbranchen og det andet være indstillet af

Færdselsstyrelsen, samt på samme måde en suppleant for hver

af disse medlemmer.

Stk. 3.

De medlemmer, der er beskikket af skatteministeren

eller valgt af Folketinget, har en funktionsperiode på 6 år.

Udtræder et medlem, beskikkes eller vælges et nyt medlem for den

resterende del af perioden.

Stk. 4.

Landsskatterettens præsident, dens

retsformænd samt mindst 9 af de medlemmer, der er beskikket af

skatteministeren, skal opfylde de almindelige betingelser for at kunne blive

landsdommer. Blandt de medlemmer, der beskikkes af skatteministeren, skal

endvidere landbruget, industrien, håndværket og handelen

være repræsenteret med hver 1 medlem og lønmodtagerne med

2 medlemmer.

Stk. 5.

For at retten kan afsige kendelse, skal mindst 3

medlemmer deltage i afgørelsen. Af de deltagende skal mindst 1

være retspræsident eller retsformand og mindst 2 være

beskikket af skatteministeren eller valgt af Folketinget. I tilfælde af

stemmelighed er retspræsidentens stemme afgørende. Deltager

retspræsidenten ikke, er retsformandens eller, hvor flere

retsformænd deltager, den efter udnævnelse ældstes stemme

afgørende.

Stk. 6.

Landsskatterettens præsident kan bestemme, at

kontorchefer eller fuldmægtige ved retten kan deltage i

afgørelsen af klager. I sådanne tilfælde har den

pågældende samme beføjelser som en retsformand. Er

voteringen ikke enstemmig, overgår klagen dog til behandling efter

reglerne i stk. 5.

Stk. 7.

Afgørelser, der vedrører afvisning af en

indkommen klage eller genoptagelse af en påkendt klage efter § 29,

kan træffes af retspræsidenten, en retsformand eller en

kontorchef.

Stk. 8.

Landsskatterettens forretningsorden fastsættes

af skatteministeren.

Kapitel 2 A

Bindende forhåndsbesked m.v.3)

§ 20 A.

Enhver, for hvem det skønnes at

være af væsentlig betydning, kan hos Ligningsrådet, jf. dog

§ 17, stk. 3, 2. pkt., få et bindende svar på

spørgsmål om den skattemæssige virkning for

spørgeren af en af denne påtænkt disposition

(forhåndsbesked), når Ligningsrådet i øvrigt har

kompetence til at afgøre spørgsmålet med klageadgang til

Landsskatteretten.

Stk. 2.

Enhver, for hvem det skønnes at være af

væsentlig betydning, kan hos Ligningsrådet, jf. dog § 17,

stk. 3, 2. pkt., få en bindende forhåndsbesked om de

skattemæssige virkninger for andre af en disposition, som

spørgeren påtænker at foretage, når

Ligningsrådet i øvrigt har kompetence til at afgøre

spørgsmålet med klageadgang til Landsskatteretten.

Stk. 3.

Forhåndsbesked efter stk. 1 eller 2 gives

endvidere om afgift efter pensionsbeskatningsloven.

Stk. 4.

Skønner Ligningsrådet, jf. dog § 17,

stk. 3, 2. pkt., at det stillede spørgsmål er af en

sådan karakter, at det ikke kan besvares med fornøden sikkerhed,

eller at andre hensyn taler afgørende mod en besvarelse, afvises

spørgsmålet med fornøden begrundelse. Bindende

forhåndsbesked gives i almindelighed ikke om den skattemæssige

virkning af en disposition, der er gennemført.

§ 20 B. En anmodning om bindende

forhåndsbesked skal være skriftlig og indgives til den centrale

told- og skatteforvaltning. Anmodningen skal indeholde alle de oplysninger af

betydning for svaret, som står til rådighed for

spørgeren.

Stk. 2.

Samtidig med indgivelse af anmodningen skal der

betales et gebyr. Gebyret for en anmodning om egne forhold som nævnt i

§ 20 A, stk. 1, er på 1.100 kr. Gebyret for en anmodning om

andres forhold som nævnt i § 20 A, stk. 2, er på 5.500

kr. Gebyrerne reguleres efter personskattelovens § 20. Gebyrerne

tilbagebetales, hvis anmodningen afvises.

Stk. 3.

Udover gebyret efter stk. 2 skal der i

tilfælde som nævnt i § 20 A, stk. 2, betales for det

tidsforbrug, de statslige skattemyndigheder samlet har anvendt til besvarelse

af anmodningen. Betalingen udgør 1.100 kr. for hver 5 timers

tidsforbrug. Beløbet reguleres efter personskattelovens § 20.

Beløbet tilbagebetales, hvis anmodningen trækkes tilbage eller

afvises. Bestemmelserne i 1.-4. pkt., finder tilsvarende anvendelse ved

besvarelse af anmodninger som nævnt i § 20 A, stk. 1, i det

omfang de statslige skattemyndigheder samlet har anvendt mere end 50 timer

til besvarelse af anmodningen, men kun for tidsforbrug udover 45 timer. I

sidstnævnte tilfælde skal spørgeren underrettes om at

tidsforbruget vil overstige 50 timer og dermed udløse betaling for

tidsforbrug, før anmodningen besvares, således at

spørgeren får mulighed for at trække anmodningen

tilbage.

Stk. 4.

Skønner told- og skatteforvaltningen, at

spørgsmålet ikke er tilstrækkeligt oplyst, kan told- og

skatteforvaltningen anmode spørgeren om yderligere oplysninger eller

dokumentation. Efterkommes anmodningen ikke, kan spørgsmålet

afvises, eller svaret begrænses til de forhold, der skønnes

tilstrækkeligt oplyst.

Stk. 5.

Reglerne i § 30 om syn og skøn i

landsskatteretssager finder tilsvarende anvendelse i sager om bindende

forhåndsbesked. Told- og skatteforvaltningen kan i den enkelte sag

fastsætte en frist for fremsættelse af en begæring om syn

og skøn.

§ 20 C. Afslag på en anmodning om bindende

forhåndsbesked og opgørelsen af tidsforbruget efter § 20 B,

stk. 3, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Stk. 2.

4) En

forhåndsbesked efter § 20 A eller en afgørelse efter § 48 a

i lov om banker og sparekasser m.v. er bindende for skattemyndighederne ved

behandlingen af det beskrevne forhold. En bindende forhåndsbesked efter

§ 20 A, stk. 2, er kun bindende for skattemyndighederne ved

stillingtagen til dispositioner foretaget efter forhåndsbeskedens

afgivelse.

Stk. 3.

4) En forhåndsbesked m.v. er ikke

bindende i det omfang, der er sket ændringer i forudsætninger,

som har været afgørende for indholdet af forhåndsbeskeden,

herunder ændringer i love eller bekendtgørelser, der har ligget

til grund for forhåndsbeskeden.

20. D.

3) En afgørelse

om størrelsen af hensatte beløb eller størrelsen af

lidte tab i et penge- eller realkreditinstitut m.v., der er meddelt af

tilsynsmyndigheden efter skattekontrollovens § 6 D, er bindende for

skattemyndighederne og Landsskatteretten.

Stk. 2. Afgørelsen er ikke bindende i det omfang,

der er sket ændringer i forudsætninger, som har været

afgørende for indholdet af afgørelsen, herunder ændringer

i love eller bekendtgørelser, der har ligget til grund for

afgørelsen.

Kapitel 3

Klage og domstolsprøvelse

Klage til skatteankenævnet

§ 21. Klager over den kommunale skattemyndigheds

afgørelse efter § 2 indgives til skatteankenævnet. Klagen

skal være skriftlig og begrundet. Klagen skal være modtaget i

skatteankenævnet senest en måned fra modtagelsen af den

afgørelse, der klages over, eller, hvor særskilt underretning om

afgørelsen er undladt, jf. § 3, stk. 4, fra modtagelsen af

årsopgørelsen. For sømænd m.v., der sejler i

udenrigsfart, er klagefristen dog 3 måneder regnet fra

afgørelsens dato.

Stk. 2.

Forinden skatteankenævnet afgør en klage,

skal der indhentes en udtalelse over klagen fra den kommunale

skattemyndighed. Udtalelsen skal afgives inden 14 dage.

Skatteankenævnet kan efter anmodning give en længere frist, hvis

omstændighederne ved den påklagede afgørelse i

særlig grad taler derfor.

Stk. 3.

Forinden skatteankenævnet afgør en klage,

skal der udarbejdes en sagsfremstilling. Sagsfremstillingen skal indeholde en

redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske

forhold, der påtænkes tillagt betydning ved afgørelsen.

Hvis ikke nævnet fuldt ud kan imødekomme klagerens

påstand, sendes sagsfremstillingen til klageren med opfordring til at

fremkomme med bemærkninger til fremstillingen inden 14 dage.

Stk. 2, 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Klageren oplyses

samtidig om, at klageren i øvrigt har ret til at udtale sig skriftligt

eller mundtligt over for skatteankenævnet, før klagen

afgøres.

Stk.4.

6) Skatteankenævnets afgørelser

træffes ved kendelse. Ved klage over en skatteansættelse er

skatteankenævnet berettiget til at foretage sådanne

ændringer af ansættelsen, der er en følge af klagen.

Stk. 5.

Har skatteankenævnet ikke afgjort klagen inden 3

måneder efter klagens modtagelse, kan den påklagede

afgørelse påklages direkte til Landsskatteretten.

§ 21 A.6) Ved klage over den kommunale

skattemyndigheds afslag på en anmodning efter § 34, stk. 2, eller § 35,

om genoptagelse af en skatteansættelse kan skatteankenævnet

vælge, hvis klageren er enig deri og genoptagelse findes berettiget, at

genoptage skatteansættelsen i stedet for at pålægge den

kommunale skattemyndighed at genoptage skatteansættelsen.

§ 22.6) Skatteankenævnet kan

efter anmodning fra klageren genoptage en sag, der er påkendt eller

afvist af skatteankenævnet, når der forelægges nævnet

oplysninger, som ikke tidligere har været fremme under sagen, og det

skønnes, at de nye oplysninger ville have medført et

væsentligt ændret udfald af sagen, hvis de havde foreligget

tidligere. De nye oplysninger skal forelægges nævnet inden for

følgende frister:

1) Fristen efter § 34, stk. 2, jf. § 35, for fremsættelse af en

anmodning om genoptagelse.

2) Fristen efter § 25, stk. 1, for indgivelse af klage over

skatteankenævnets afgørelse til Landsskatteretten, eller inden

Landsskatterettens behandling af sagen er afsluttet.

3) Fristen efter § 31, stk. 3, for indbringelse af sagen for

landsretten, eller landsrettens behandling af sagen er afslutte.

4) Fristen for indbringelse af landsrettens dom for Højesteret,

eller inden Højesterets behandling af sagen er afsluttet.

Stk. 2.

6) Skatteankenævnet kan

imødekomme en ansøgning om genoptagelse, selv om betingelserne

i stk. 1 ikke er opfyldt, hvis nævnet skønner, at ganske

særlige omstændigheder taler derfor.

Klage til Landsskatteretten

§ 23.6) Landsskatteretten

påkender klager over afgørelser af:

1) Spørgsmål om skatteansættelse af indkomst efter

§ 2, nr. 1, jf. § 5, § 12 A, jf. § 38, stk. 3, § 14,

stk. 4, og § 19, stk. 1.

2) Spørgsmål om efterprøvelse af passivposter efter

§ 2, nr. 2, jf. § 5, § 14, stk. 4, og § 19,

stk. 1.

3) Spørgsmål om beregning af passivposter efter § 2,

nr. 3, jf. § 5, § 14, stk. 4, og § 19, stk. 1.

4)3) Spørgsmål om skatteansættelse efter

lov om en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat.

5) Spørgsmål om vurdering af fast ejendom efter § 19,

stk. 1, jf. § 17, stk. 3, 1. pkt.

6) Spørgsmål om bindende forhåndsbesked efter

§ 20 A, jf. § 17, stk. 3, 2. pkt., og § 20 C,

stk. 1.

7) Spørgsmål, der efter anden lovgivning kan

påklages til Landsskatteretten.

Stk. 2.

En klage afvises, hvis en lovhjemlet adgang til klage

til en anden administrativ myndighed på området ikke er udnyttet.

Landsskatteretten kan dog beslutte at behandle klagen, hvis særlige

omstændigheder taler derfor.

§ 24.6) En skatteansættelse af

indkomst kan påklages, når den klageberettigede mener,

1) at det pågældende ikke er skattepligtig efter reglerne

om indkomstskat til staten,

2) at skatteansættelsen er ugyldig på grund af formelle

fejl,

3) at indkomsten er ansat forkert,

4) at indkomstskatten er beregnet forkert,

5) at skatteansættelsen er uvirksom, fordi det afledte skattekrav

var forældet på tidspunktet for skatteansættelsens

foretagelse.

Stk. 2.

Tilsvarende gælder skatteansættelse efter

lov om en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat.

§ 25. Klagen skal være modtaget i

Landsskatteretten senest 3 måneder fra modtagelsen af den

afgørelse, der klages om. Klagen afvises, hvis den indgives efter

udløbet af fristen. Landsskatteretten kan dog se bort fra en

fristoverskridelse, hvis særlige omstændigheder taler

derfor.

Stk. 2.

Klage til Landsskatteretten skal ske skriftligt. Den

afgørelse, der påklages, samt den til grund for

afgørelsen udarbejdede sagsfremstilling skal følge med

klageskrivelsen i original eller kopi. Klagen skal angive, på hvilke

punkter afgørelsen anses for urigtig og begrundelsen herfor.

Dokumenter, som ønskes anvendt som beviser, skal følge med

klageskrivelsen i original eller kopi.

Stk. 3.

Hvis en klage er udformet eller begrundet på en

sådan måde, at den ikke kan tjene som grundlag for sagens videre

behandling, kan Landsskatteretten give klageren en frist til at udbedre

mangelen. Det samme gælder, hvis den påklagede afgørelse

og sagsfremstillingen ikke følger med klageskrivelsen. Hvis klageren

ikke udbedrer mangelen inden fristens udløb, afvises sagen.

Stk. 4 .

6) Ved fremsendelsen af klagen betales en

afgift på et grundbeløb på 400 kr. Det nævnte

grundbeløb reguleres efter personskattelovens § 20. Hvis

afgiftsbeløbet ikke følger med klagen og heller ikke indbetales

inden en frist, som Landsskatteretten fastsætter, betragtes klagen som

bortfaldet. I så fald bortfalder også afgiften. Den indbetalte

afgift tilbagebetales til klageren, når denne får helt eller

delvis medhold i klagen af Landsskatteretten eller ved en

efterfølgende domstolsprøvelse af Landsskatterettens

afgørelse. Afgiften tilbagebetales ikke, hvis klagen afvises, hvis

klagen indbringes for domstolene efter § 31, stk. 2, eller hvis klagen

tilbagekaldes, medmindre tilbagekaldelsen sker i forbindelse med, at den

myndighed, der har truffet den påklagede afgørelse, genoptager

sagen.

§ 26. Klageren har adgang til at udtale sig ved en

mundtlig forhandling.

Stk. 2.

Landsskatteretten kan anmode den myndighed, der har

truffet den påklagede afgørelse, om at være

repræsenteret ved den mundtlige forhandling.

Stk. 3.

Landsskatteretten kan tilkalde sagkyndige til at yde

bistand ved påkendelsen af en klage over en vurdering.

Stk. 4.

I sager som nævnt i § 21, stk. 5, samt

i andre særlige tilfælde, hvor et skatteankenævn ikke har

taget stilling til en klage, kan Landsskatteretten anmode nævnet om en

sagsfremstilling som nævnt i § 21, stk. 3, samt om

nævnets forslag til sagens afgørelse.

§ 27. Klageren kan anmode om at få lejlighed

til at udtale sig mundtligt for retten under et retsmøde. Klageren kan

på et hvilket som helst tidspunkt frafalde en anmodning om

retsmøde.

Stk. 2.

Den centrale told- og skatteforvaltning kan i den

enkelte sag anmode om at få lejlighed til at udtale sig mundtligt for

retten under et retsmøde. Klageren tilsiges til dette

retsmøde.

Stk. 3.

Landsskatteretten kan undlade at efterkomme en

begæring om afholdelse af retsmøde, hvor denne

fremgangsmåde efter forholdene må anses for åbenbart

overflødig.

§ 28.6) Landsskatteretten afgør

de indkomne klager ved en kendelse. Ved klage over en skatteansættelse

eller en ejendomsvurdering er Landsskatteretten berettiget til at foretage

sådanne ændringer af ansættelsen eller vurdering, der er en

følge af klagen.

Stk. 2.

Kendelsen skal indeholde oplysninger om forskellige

meninger under afstemningen både vedrørende resultatet og

begrundelsen. Kendelsen skal desuden angive stemmetallet for hver opfattelse,

og det skal fremgå, om retsformanden har afgivet dissens. Kendelsen

skal i øvrigt angive navnene på dem, der har deltaget i

afgørelsen.

§ 29. Landsskatteretten kan efter anmodning fra

klageren genoptage en sag, der er påkendt eller afvist af

Landsskatteretten, når der forelægges retten oplysninger, som

ikke tidligere har været fremme under sagen, uden at dette kan

lægges klageren til last, og det skønnes, at de nye oplysninger

kunne have medført et væsentligt andet udfald af sagen, hvis de

havde foreligget tidligere.

Stk. 2.

Landsskatteretten kan imødekomme en anmodning

om genoptagelse, selv om betingelserne i stk. 1 ikke er opfyldt, hvis

retten skønner, at ganske særlige omstændigheder taler

derfor.

Stk. 3.

Reglerne om klageafgift i § 25, stk. 4,

anvendes tilsvarende i disse sager.

§ 30. Reglen i retsplejelovens § 343 om

adgang til at kræve syn og skøn udmeldt ved de almindelige

domstoles foranstaltning finder tilsvarende anvendelse, når sagen er

indbragt for Landsskatteretten. Dette gælder dog ikke i sager

vedrørende efterprøvelse af passivposter efter boafgiftslovens

§ 13 a og i sager vedrørende vurdering af fast ejendom.

Stk. 2.

Landsskatteretten kan fastsætte en frist, inden

for hvilken klageren og den myndighed, hvis afgørelse klagen

vedrører, skal tage stilling til, om der begæres syn og

skøn i sagen.

Stk. 3.

6) Hvis en part begærer syn og

skøn, udsætter Landsskatteretten behandlingen af sagen, indtil

klageren efter modtagelsen af skønserklæringen meddeler

Landsskatteretten, hvorvidt klagen opretholdes. I samme periode er

6-månedersfristen i § 31, stk. 2, suspenderet.

Stk. 4.

Begæres syn og skøn udmeldt,

indtræder told- og skatteforvaltningen som part i sagen.

Domstolsprøvelse

§ 31. Medmindre andet er bestemt efter anden

lovgivning, kan en afgørelse truffet af en skatte-, afgifts- eller

toldmyndighed først indbringes for domstolene, når

afgørelsen er blevet prøvet eller afvist af den øverste

administrative klageinstans på området. Retten kan dog tillade,

at et nyt spørgsmål inddrages under retssagen, hvis det har en

klar sammenhæng med det spørgsmål, som har givet grundlag

for retssagen, og det må anses for undskyldeligt, at

spørgsmålet ikke har været inddraget tidligere, eller der

er grund til at antage, at en nægtelse af tilladelse vil medføre

et uforholdsmæssigt retstab for parten.

Stk. 2.

Er der forløbet mere end 6 måneder efter

sagens indbringelse for den endelige administrative instans, kan sagen dog

indbringes for domstolene, selv om der endnu ikke er truffet en

afgørelse.

Stk. 3.

En endelig administrativ afgørelse kan ikke

indbringes for domstolene senere end 3 måneder efter, at

afgørelsen er truffet. Har den endelige administrative instans afvist

at behandle sagen, kan afvisningen ikke indbringes for domstolene senere end

3 måneder efter, at afvisningen er sket.

§ 32. Sager om spørgsmål, som er

påkendt af Landsskatteretten, kan skatteministeren indbringe for

domstolene senest 3 måneder efter kendelsens afsigelse.

§ 33. En sag, der indbringes for domstolene efter

§ 31 eller § 32, anlægges ved landsret som 1. instans.

Stk. 2.

7) Sagen

anlægges ved den landsret, i hvis kreds den skattepligtige eller

forespørgeren har hjemting ved sagens anlæg. Sager, der

vedrører dødsboer, anlægges i den kreds, hvori den

skifteret ligger, som boet henhører under, og sager, der

vedrører gaveafgift, hvor den regionale told- og skatteforvaltning

ligger, hvortil gaveanmeldelse skal indgives. Sager, der anlægges efter

stempelafgiftsloven og lov om afgift af tinglysning og registrering af ejer-

og panterettigheder m.v., anlægges ved den landsret, i hvis kreds

tinglysning eller registrering er sket. Retsplejelovens § 241 og

§ 245, stk. 1, anvendes dog tilsvarende.

Stk. 3.

Har den skattepligtige eller forespørgeren ikke

hjemting her i landet, anlægges sagen ved Østre Landsret, jf.

dog retsplejelovens § 241 og § 245, stk. 1.

Kapitel 3 A

Omkostningsdækning

§ 33 A. Der ydes et tilskud til dækning af

udgifter, som den skattepligtige har betalt for sagkyndig bistand m.v. ved

klage til skatteankenævnet, bortset fra klagen som nævnt i

§ 55 B i kildeskatteloven, eller til Landsskatteretten, eller ved

domstolsprøvelse af en sådan afgørelse. Tilskud ydes dog

ikke vedrørende afgørelser om vurdering af fast ejendom.

Stk. 2.

Krav på tilskud efter stk. 1 kan ikke

sælges, pantsættes eller på anden måde overdrages.

Kravet kan heller ikke gøres til genstand for retsforfølgning

eller modregning.

§ 33 B. Tilskudsberettiget er følgende

udgifter, når de er betalt:

1) Udgifter til sagkyndig bistand, medmindre den sagkyndige er ansat

hos den, som skattesagen vedrører.

2) Retsafgifter, bortset fra gebyret til Landsskatteretten, jf.

§ 25, stk. 4.

3) Udgifter til syn og skøn.

4) Udgifter til sagkyndige erklæringer og andet

bevismateriale.

Stk. 2.

De tilskudsberettigede udgifter reduceres

med:

1) Tilkendte eller på anden måde godtgjorte udgifter som

nævnt i stk. 1.

2) Afgiftstilsvar, der kan fradrages som indgående moms efter lov

om merværdiafgift (momsloven).

§ 33 C.2)

For skattepligtige fysiske personer og dødsboer udgør

tilskuddet 38 pct. for udgifter, der er betalt inden udgangen af

kalenderåret 2001, og derefter 32 pct. For andre skattepligtige

udgør tilskuddet 34 pct. for udgifter, der er betalt inden for

udgangen af kalenderåret 1999, og derefter 32 pct.

Stk. 2.

Landsskatteretten kan bestemme, at udgifter, der er

afholdt til syn og skøn i en landsskatteretssag, jf. § 30, skal

dækkes fuldt ud.

§ 33 D. Medmindre højere straf er forskyldt

efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der forsætligt

eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller

fortier oplysninger til brug for beregningen af

omkostningsdækning.

Stk. 2.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske

personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 33 E. Skønnes en overtrædelse ikke

at ville medføre højere straf end bøde, kan

skatteministeren tilkendegive den pågældende, at sagen kan

afgøres uden retslig forfølgning, såfremt denne erkender

sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til indenfor en

nærmere angiven frist, der efter begæring kan forlænges, at

betale en i tilkendegivelsen angiven bøde.

Stk. 2.

Med hensyn til den i stk. 1 nævnte

tilkendegivelse finder bestemmelserne i retsplejeloven om indholdet af et

anklageskrift i politisager tilsvarende anvendelse.

Stk. 3.

Betales bøden i rette tid, eller bliver den

efter vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre

forfølgning. Skattekontrollovens § 23 A om opkrævning og

inddrivelse finder tilsvarende anvendelse.

Kapitel 46)

Ansættelsesfrister

§ 34. Den kommunale skattemyndighed, told- og

skatteforvaltningen og Ligningsrådet kan ikke afsende varsel som

nævnt i § 3, stk. 4, om foretagelse eller forhøjelse af en

skatteansættelse senere end den 1. maj i det 4. år efter

indkomstårets udløb.

Stk. 2. Ønsker en skattepligtig at få

ændret sin skatteansættelse, skal den skattepligtige senest 3

år efter udløbet af det pågældende indkomstår

fremlægge nye oplysninger, der kan begrunde ændringen.

Stk. 3. De i stk. 1 nævnte myndigheder kan ikke af

egen drift foretage en ansættelse af den indkomst eller den

ejerboligværdi, der skal lægges til grund for en

skatteansættelse, efter den 1. august i det 4. år efter

indkomstårets udløb. Fristen kan dog forlænges efter

anmodning fra den skattepligtige, i det omfang den skattepligtige

påviser, at det vil være forbundet med uforholdsmæssige

vanskeligheder for denne at varetage sine interesser i sagen inden for

fristen. Den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen,

skal, hvis beregningen foretages efter udløbet af fristen, foretages

inden rimelig tid efter, at ansættelsen er foretaget.

Stk. 4. For skattepligtige omfattet af § 3 B i

skattekontrolloven udløber fristerne efter stk. 1 og 3, for så

vidt angår de kontrollerede transaktioner, først i det 6.

år efter indkomstårets udløb.

Stk. 5. Er den skattepligtiges indkomstår ikke

sammenfaldende med kalenderåret, regnes fristerne fra udløbet af

det år, som indkomståret træder i stedet for.

§ 35. Uanset fristerne i § 34 kan en

skatteansættelse foretages eller ændres såvel efter

anmodning fra den skattepligtige som efter skattemyndighedernes bestemmelse i

følgende tilfælde:

1) I det omfang skatteansættelsen er en følge af, at der

efter indkomstårets udløb er indtrådt en ændring i

grundlaget for opgørelsen af den indkomst eller den

ejerboligværdi, der skal lægges til grund for

skatteansættelsen.

2) I det omfang skatteansættelsen skyldes en ændret

bedømmelse af grundlaget for en skatteansættelse eller et

fremførselsberettiget underskud for indkomstår, der ligger uden

for fristerne efter § 34, og skatteansættelsen foretages inden for

fristerne efter § 34 og ikke beror på et skøn.

3) I det omfang skatteansættelsen er en følge af en

skatteansættelse af den skattepligtige vedrørende et andet

indkomstår.

4) I det omfang skatteansættelsen er en følge af en

skatteansættelse af en ægtefælle, hvormed den

skattepligtige var samlevende ved indkomstårets udløb, jf. § 4 i

kildeskatteloven, vedrørende samme eller et andet

indkomstår.

5) I det omfang skatteansættelsen er en følge af en

udenlandsk skattemyndigheds ændring vedrørende en kontrolleret

transaktion, jf. § 3 B i skattekontrolloven, således at priser og

vilkår vedrørende den kontrollerede transaktion bliver i

overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis

transaktionen var afsluttet mellem uafhængige parter.

6) I det omfang skatteansættelsen er en følge af, at den

skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft

uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en

skatteansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt

grundlag.

7) I det omfang skatteansættelsen er en følge af, at

hidtidig praksis er endeligt underkendt ved en landsskatteretskendelse eller

ved en dom. I disse tilfælde kan genoptagelse foretages fra og med det

indkomstår, der har været til prøvelse i den første

sag, der resulterede i underkendelse af praksis, eller fra og med det

indkomstår, der er påbegyndt, men endnu ikke udløbet 5

år forud for underkendelsen af praksis.

8) I det omfang skatteansættelsen består i, at de statslige

skattemyndigheder har udnyttet deres revisionskompetence efter § 14 eller §

19 til at ændre en skatteansættelse foretaget af den lokal

skattemyndighed, jf. kapitel 1.

9) I det omfang skatteministeren tillader, at skatteansættelsen

ændres som følge af fejl begået af en

skatteansættende myndighed.

Stk. 2. En ansættelse kan kun foretages efter stk.

1, hvis den indebærer en indkomstændring på mindst 5.000

kr.

Stk. 3. En ansættelse kan kun foretages efter stk.

1, hvis den varsles af myndighederne eller genoptagelsesanmodning

fremsættes af den skattepligtige inden rimelig tid efter, at den

skatteansættende myndighed, henholdsvis den skattepligtige, er kommet

til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 34. §

34, stk. 3, 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Et punkt i en skatteansættelse kan

ændres af de grunde, der er nævnt i stk. 1, af en

skatteansættende myndighed, selv om skatteankenævnet,

Landsskatteretten eller Ligningsrådet tidligere har truffet

afgørelse om punktet.

Kapitel 4 A6)

Særlige bestemmelser

§ 36. De lokale og statslige skattemyndigheder kan

ikke træffe afgørelse i sager, som er nævnt i § 2, i

det omfang Ligningsrådet eller Landsskatteretten har taget stilling til

sagen ved kendelse.

Stk. 2.

Ligningsrådet kan ikke træffe

afgørelse i sager, som er nævnt i § 2, i det omfang

Landsskatteretten har taget stilling til sagen ved kendelse.

§ 36 A.6) Ingen kan samtidig være

medlem af eller stedfortræder i et skatteankenævn,

Ligningsrådet eller Landsskatteretten.

§ 37. De kommunale og statslige skattemyndigheder

skal under ansvar efter §§ 152-152 a, og §§ 152 c-152 f, i

straffeloven iagttage ubetinget tavshed overfor uvedkommende med hensyn til

oplysninger om en fysisk eller en juridisk persons økonomiske,

erhvervsmæssige eller privatlivet tilhørende forhold, som de

under varetagelsen af deres arbejde bliver bekendt med. Det samme

gælder de kommunale myndigheder, der forestår opkrævning og

inddrivelse af skatter, for så vidt angår dette arbejde.

§ 37 A.6) Ægtefæller og

forhenværende ægtefæller har hver især ret til ved

henvendelse til den kommunale skattemyndighed at få oplyst indholdet af

ægtefællens selvangivelse og skatteansættelsen af denne for

indkomstår, hvori de var ægtefæller og samlevende.

Stk. 2. Ægtefæller og forhenværende

ægtefæller kan hver især klage over skatteansættelsen

af den anden ægtefælle for indkomstår, hvori de var

ægtefæller og samlevende.

§ 37 B.6) Er en privatretlig

disposition betinget af, at dispositionen tillægges nærmere

angivne skatteretlige virkninger (skatteforbehold), tillægges

skatteforbeholdet kun virkning for en skatteansættelse, hvis det er

klart, skriftligt og oplyst over for den skatteansættende myndighed

senest samtidig med, at skattemyndigheden oplyses om dispositionens

øvrige indhold.

Stk. 2. Den skatteansættende myndighed kan afvise

at tillægge et skatteforbehold virkning for en skatteansættelse,

hvis de privatretlige virkninger af skatteforbeholdet ikke er klare og

overskuelige.

§ 37 C.6) I det omfang en

skatteansættelse hviler på en privatretlig disposition, kan

skatteministeren tillade, at en efterfølgende ændring af

dispositionen tillægges virkning for skatteansættelsen

(omgørelse), hvis følgende betingelser er opfyldt:

1) Dispositionen må ikke i overvejende grad have været

båret af hensyn til at spare eller udskyde skatter eller afgifter.

2) Dispositionen skal utvivlsomt have haft utilsigtede

skattemæssige virkninger, der er væsentlige.

3) Dispositionen skal have været lagt klart frem for

myndighederne.

4) De privatretlige virkninger af den ændring af dispositionen,

der ønskes tillagt skattemæssig virkning, skal være enkle

og overskuelige.

5) At alle, der skatteretligt vil blive berørt af en tilladelse

til omgørelse, tiltræder omgørelsesanmodningen.

Stk. 2. For at få behandlet en anmodning om

omgørelse skal der betales et gebyr af samme størrelse som det,

der efter § 20 B, jf. § 20 A, stk. 1, skal betales for at få en

bindende forhåndsbesked om egne forhold. Gebyret som nævnt i § 20

B, stk. 2, skal betales samtidig med indgivelse af

omgørelsesanmodningen. Et betalt gebyr tilbagebetales, hvis

anmodningen trækkes tilbage.

§ 38. Skatteministeren kan bemyndige de statslige

eller kommunale skattemyndigheder til at træffe afgørelser efter

denne lov. Det samme gælder afgørelser på ministerens

forretningsområde i øvrigt. Endvidere kan ministeren

fastsætte regler om adgang til at klage over afgørelserne,

herunder om, at afgørelserne ikke kan indbringes for højere

administrativ myndighed.

Stk. 2.

Skatteministeren kan på sit

forretningsområde fastsætte regler om henstand i forbindelse med

klage.

Stk. 3 .

Skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger

dertil, kan indgå aftaler med en kommualbestyrelse om udførelsen

af ligning af juridiske personer bortset fra dødsboer med dertil

hørende administrative opgaver. I aftalen, der kan være et-

eller flerårig, kan indgå bestemmelser om ydelse af vederlag til

kommunen.

Kapitel 5

Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 39. Loven træder i kraft den 1. april

1990.

Stk. 2.

Lov om skattemyndighedernes organisation og om

klageadgang m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 573 af 14. november 1984,

som ændret ved § 7 i lov nr. 363 af 1. juli 1988,

ophæves.

§ 40.8)

§ 4, stk. 1, § 31, stk. 3 og 4, og § 35 har

virkning for skatteansættelser, der vedrører indkomståret

1990 og senere indkomstår. For skatteansættelser, der

vedrører tidligere indkomstår, finder de hidtidige regler

anvendelse.

§ 41. Skatterministeren kan fastsætte de

nærmere regler for lovens gennemførelse.

§ 42. Loven gælder ikke for

Færøerne og Grønland.

Lov nr. 1106 af 29. december 1997 indeholder i § 9

følgende bestemmelse:

§ 9

Stk. 1.

Loven træder i kraft dagen efter lovens

bekendtgørelse i Lovtidende.

Stk. 2.

Lovens § 1 og §§ 3-8 har virkning fra og med

den 1. juli 1998. Den kommunale skattemyndighed træffer dog efter de

hidtidige processuelle regler afgørelse om foretagelse af

skatteansættelser og ændring af skatteansættelser

vedrørende juridiske personer bortset fra dødsboer, i det

omfang der inden den 1. juli 1998 er udsendt en agterskrivelse efter

§ 3, stk. 4, i skattestyrelsesloven. Klager over den kommunale

skattemyndigheds afgørelser efter § 2, nr. 1, i

skattestyrelsesloven i sager vedrørende juridiske personer bortset fra

dødsboer skal indgives til skatteankenævnet, hvis

afgørelsen er truffet før den 1. juli 1998, eller

afgørelsen er truffet i en sag som nævnt i 2. pkt.

Stk. 3.

Lovens § 2 har virkning for selvangivelser m.v.,

der efter skattekontrolloven skal indgives den 1. oktober 1998 eller

senere.

Stk. 4.

6) Såfremt enighed om en aftale som

nævnt i skattestyrelseslovens § 38, stk. 3, ikke kan

opnås, kan skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil,

for tiden indtil 30. juni 2002 pålægge kommunen i nærmere

angivet omfang at udføre ligning af juridiske personer bortset fra

dødsboer med dertil hørende administrative opgaver. Eventuelt

vederlag efter § 38, stk. 3, 2. pkt., for opgaver pålagt

efter stk. 1, aftales mellem kommunen og skatteministeren eller den,

ministeren bemyndiger dertil.

Skatteministeriet, den 25. juni 1999

Ole Stavad

/Claus Kargo

Officielle noter

1) Denne bekendtgørelse indeholder

noter til de ændringer af skattestyrelsesloven, der er foretaget siden

den 3. juli 1998. Noter til tidligere ændringer af skattestyrelsesloven

kan findes i lovbekendtgørelse nr. 526 af 3. juli 1998.

2) Ved lov nr. 910 af 16. december 1998

(nedsættelse af skattesatsen for selskaber og fonde samt

virksomhedsskatteprocenten) er § 33 C, stk. 1, 2. pkt., ændret. Loven

trådte i kraft d. 17. december 1998.

3) Ved lov nr. 911 af 16. december 1998

(Hensættelser i penge- og realkreditinstitutter m.fl.) er overskriften

i kapitel 2 A ændret og ny § 20 D indsat. Skatteministeren

fastsætter tidspunktet for ikrafttræden og det er endnu ikke

sket.

4) Ved lov nr. 1051 af 23. december 1998

(Forbedring af mulighederne for at videreføre aktiviteterne i et

kriseramt institut, tavshedspligt, partsbegreb m.v.) ændres § 20 C,

stk. 2, 1. pkt. og § 20 C, stk. 3. Loven trådte i kraft den 1. januar

1999.

5) Ved lov nr. 166 af 25. marts 1999

(Objektiveringer, justering af reglerne for beskatning ved død samt

afgrænsning af told- og afgiftsområdet m.v.) ændres § 17,

stk. 3. Loven træder i kraft den 1. januar 2000.

6) Ved lov nr. 381 af 2. juni 1999

(Justering af ansættelsesfrister m.v. og fælleskommunal

administration) indsættes § 1, stk. 3. § 3, stk.4, 1. pkt. og § 3, stk.

4, 2. pkt. ændres. § 4 ophæves. § 5, § 12 A, 2. pkt., § 12 A, 3.

pkt., § 20, stk. 1, § 20, stk. 3, 3. pkt., § 21, stk. 4, 2. pkt., § 21, stk.

4, 2. pkt., § 21 A, § 22, § 23, stk. 1, nr. 1,§ 24, stk. 1, § 25, stk. 4, 6.

pkt, § 28, stk. 1, 2. pkt. og § 30, stk. 3, 2. pkt. ændres.

Overskriften i Kapitel 4, § 34 og § 35 ændres. Før § 36

indsættes Kapitel 4 A, Særlige bestemmelser. Ny § 36 A, §

37 A, § 37 B og § 37 C. Loven træder i kraft den 1. juli 1999. § 34 og

§ 35, har virkning for skatteansættelser, der foretages

vedrørende indkomståret 1997 og følgende år.

Skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 7, har dog virkning for underkendende

landsskatteretskendelser eller domme, der afsiges efter lovens

ikrafttræden, men genoptagelse af skatteansættelser for

indkomståret før 1997 er betinget af, at eventuelle afledte

konsekvensændringer af skatteansættelser af den skattepligtige

eller dennes ægtefælle for samme eller andre indkomstår

gennemføres. § 9, stk. 4 i lov nr. 1106 af 29. december 1997 (Statens

overtagelse af selskabsligningen) er ændret.

7) Ved lov nr. 383 af 2. juni 1999

(Ophævelse af stempelafgift på livsforsikringsdokumenter,

forhøjelse af skadesforsikringsstempel m.v. samt

konsekvensændringer som følge af lov om afgift af tinglysning og

registrering af ejer- og panterettigheder) ændres § 33, stk. 2. Loven

træder i kraft den 1. januar 2000.

8) Henvisningerne

til § 4, stk. 1, § 31, stk. 3 og 4 og § 35 er til tidligere affattelser af

disse bestemmelser.

Lignende dokumenter