Spring til indhold

Retsinformation

Lov om skattemæssige afskrivninger (afskrivningsloven)

Ikke gældende LOV nr 433 af 26/06/1998LovSkatte- og Vækstministeriet27. juni 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 1.971 afgørelser

Landsskatteretten 1.477, Retsinformation 481, Domsdatabasen 12, Klagenævn (Nævnenes Hus) 1

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Lov om skattemæssige afskrivninger

(afskrivningsloven)

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning,

gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet

følgende lov:

Kapitel 1

Lovens anvendelsesområde

§ 1. Efter reglerne i denne lov kan skattemæssig

afskrivning foretages på udgifter til anskaffelse og forbedring af aktiver,

der benyttes erhvervsmæssigt af den skattepligtige, samt på visse andre

udgifter.

Kapitel 2

Driftsmidler og skibe

Fælles bestemmelser

§ 2. Maskiner, inventar og andre driftsmidler samt

skibe afskrives efter reglerne i dette kapitel, såfremt de udelukkende eller

delvis benyttes erhvervsmæssigt.

Stk. 2. Udgifter til anskaffelse af edb-software

afskrives efter reglerne i dette kapitel, uanset om der er tale om

erhvervelse af en tidsubegrænset brugsrettighed i henhold til en

softwarelicensaftale eller lignende.

Stk. 3. Antikviteter, kunstværker og andre aktiver, der

efter deres art og anvendelse normalt ikke udsættes for værdiforringelse, kan

ikke afskrives.

§ 3. Driftsmidler og skibe anses for anskaffet, når

driftsmidlet eller skibet er

1) leveret til en igangværende virksomhed,

2) bestemt til at indgå i virksomhedens drift og

3) færdiggjort i et sådant omfang, at det kan indgå i driften.

§ 4. Ændrer en skattepligtig benyttelsen af

Læs alt

driftsmidler eller skibe fra udelukkende erhvervsmæssig benyttelse til privat

benyttelse eller omvendt, behandles dette som salg henholdsvis køb af de

pågældende aktiver. Det samme gælder ved ændring fra eller til delvis

erhvervsmæssig benyttelse. Som salgssum eller købesum anvendes handelsværdien

på det tidspunkt, hvor benyttelsen ændres.

Udelukkende erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler og skibe

§ 5. Driftsmidler og skibe, som en skattepligtig

udelukkende benytter erhvervsmæssigt, skal afskrives på en samlet saldo for

den enkelte virksomhed.

Stk. 2. Indkomstårets afskrivninger foretages på

grundlag af den afskrivningsberettigede saldoværdi ved indkomstårets udgang.

Denne værdi opgøres som saldoværdien ved indkomstårets begyndelse med tillæg

af anskaffelsessummen for driftsmidler og skibe, der er anskaffet i

indkomståret, og med fradrag af salgssummen for driftsmidler og skibe, der er

solgt og leveret i indkomstårets løb. Udgifter til forbedring behandles på

samme måde som anskaffelsessummer. Saldoværdien ved indkomstårets begyndelse

udgør det beløb, hvortil driftsmidler og skibe anskaffet i tidligere

indkomstår er nedbragt ved afskrivninger.

Stk. 3. Afskrivning kan højst udgøre 30 pct. af den

afskrivningsberettigede saldoværdi efter stk. 2. Udgør den

afskrivningsberettigede saldoværdi før indkomstårets afskrivning et

grundbeløb (i 1987-niveau) på 6.700 kr. eller derunder, kan beløbet fradrages

fuldt ud i den skattepligtige indkomst.

Stk. 4. For selskaber og foreninger omfattet af

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, indgår anskaffelsessummen

for driftsmidler og skibe omfattet af stk. 1, som enten erhverves med henblik

på udlejning, eller som allerede ved erhvervelsen er udlejet, ikke i den

afskrivningsberettigede saldoværdi for anskaffelsesåret eller indkomståret

efter anskaffelsesåret. For indkomståret efter anskaffelsesåret kan der

særskilt afskrives indtil 60 pct. af anskaffelsessummen for

udlejningsdriftsmidlet eller -skibet. Den del af anskaffelsessummen, der ikke

er afskrevet, tillægges den afskrivningsberettigede saldoværdi for det andet

indkomstår efter anskaffelsesåret.

Stk. 5. Sælges et udlejningsdriftsmiddel eller -skib

omfattet af stk. 4 i anskaffelsesåret eller indkomståret efter

anskaffelsesåret, fradrages henholdsvis medregnes fortjeneste eller tab i den

afskrivningsberettigede saldoværdi for det indkomstår, hvori salget finder

sted, jf. dog § 9. Bestemmelserne i stk. 4, 2. og 3. pkt., finder ikke

anvendelse.

Stk. 6. Ligningsrådet kan tillade, at bestemmelsen i

stk. 4 ikke skal finde anvendelse, når det efter rådets skøn må anses for

godtgjort, at anskaffelsen af aktiver til udlejning er et led i normal

forretningsmæssigt drevet udlejningsvirksomhed og i det væsentlige ikke har

til formål at opnå adgang til at foretage skattemæssige afskrivninger på de

anskaffede aktiver.

§ 6. Den skattepligtige kan i stedet for at afskrive

efter § 5 vælge at fradrage (straksafskrive) hele anskaffelsessummen for

nedennævnte driftsmidler m.v. i den skattepligtige indkomst for det

indkomstår, hvori anskaffelsen finder sted, jf. dog stk. 3:

1) Driftsmidler, hvis fysiske levealder må antages ikke at overstige 3

år.

2) Driftsmidler med en anskaffelsessum på et grundbeløb (i 1987-niveau)

på 6.700 kr. eller derunder. Aktiver i et samlesæt eller lignende samt

aktiver, der er bestemt til at fungere samlet, anses for eet driftsmiddel.

Aktiver, der er bestemt til at fungere sammen med allerede anskaffede

aktiver, kan ikke straksafskrives, såfremt den samlede anskaffelsessum

overstiger grundbeløbet. Forbedringsudgifter sidestilles med udgifter til

anskaffelse af aktiver, der er bestemt til at fungere sammen med allerede

anskaffede aktiver.

3) Driftsmidler og skibe til forsøgs- og forskningsvirksomhed bortset fra

driftsmidler og skibe, der anvendes til efterforskning efter råstoffer.

4) Edb-software.

Stk. 2. Sælges et aktiv, hvis anskaffelsessum efter

stk. 1 fuldt ud er fradraget i den skattepligtige indkomst for

anskaffelsesåret, skal salgssummen medregnes i den skattepligtige indkomst

for det indkomstår, hvori leveringen finder sted, jf. dog § 9.

Stk. 3. Selskaber og foreninger omfattet af

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, kan først fradrage udgifter

til anskaffelse af aktiver omfattet af stk. 1, nr. 1, 2 og 4, som erhverves

med henblik på udlejning, eller som allerede ved erhvervelsen er udlejet, i

den skattepligtige indkomst for indkomståret efter anskaffelsesåret.

Ligningsrådet kan efter reglerne i § 5, stk. 6, tillade, at 1. pkt. ikke skal

finde anvendelse.

Stk. 4. Sælges et aktiv omfattet af stk. 3, skal

salgssummen med fradrag af en eventuel anskaffelsessum, der ikke fuldt ud er

fradraget i den skattepligtige indkomst, medregnes i den skattepligtige

indkomst for det indkomstår, hvori leveringen finder sted, jf. dog § 9.

§ 7. Udgift til reparation af et skadelidt

driftsmiddel eller skib fradrages i den skattepligtige indkomst for det

indkomstår, hvori reparationen foretages.

Stk. 2. Er der udbetalt en forsikring eller erstatning

i anledning af skaden, udgør fradraget dog kun det beløb, hvormed

reparationsudgiften overstiger forsikrings- eller erstatningssummen. Hvis

forsikrings- eller erstatningssummen er større end reparationsudgiften, skal

det overskydende beløb fradrages i saldoværdien efter § 5.

Stk. 3. Som reparationsudgifter betragtes udgifter, der

medgår til at sætte aktivet i den stand, det var i ved skadens indtræden.

§ 8. I det omfang en negativ saldo, der er fremkommet

som følge af, at salgssummer m.v. skal fradrages i afskrivningsgrundlaget,

jf. § 5, stk. 2, ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

for det indkomstår, hvori den er opstået, skal den udlignes ved anskaffelser

eller medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det

følgende indkomstår.

Stk. 2. Fristen for udligning af et negativt saldobeløb

kan efter tilladelse fra skatteministeren forlænges, når der er indgået

aftale om bestilling af aktiver til levering inden udløbet af fristen efter

stk. 1 og anskaffelsen af disse aktiver kan udligne den negative saldo.

Tilladelse gives, såfremt aktiverne på grund af leverandørens forhold først

kan leveres efter fristens udløb og den skattepligtige ikke har kunnet

forudse eller afværge en overskridelse af fristen efter stk. 1. Tilladelsen

kan gøres betinget af, at der stilles sikkerhed for skattebetalingen.

§ 9. I det indkomstår, hvori en virksomhed sælges

eller i øvrigt ophører (ophørsåret), kan der ikke afskrives eller

straksafskrives på driftsmidler eller skibe omfattet af dette kapitel.

Fortjeneste eller tab medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

for ophørsåret og opgøres som forskellen mellem på den ene side salgssummen

for de i ophørsåret solgte driftsmidler og skibe, herunder salgssummen for

straksafskrevne driftsmidler og skibe, og på den anden side saldoværdien ved

ophørsårets begyndelse med tillæg af beløb, der i ophørsåret er anvendt til

nyanskaffelser. Såfremt saldoværdien ved ophørsårets begyndelse er negativ,

opgøres fortjeneste eller tab som forskellen mellem på den ene side

salgssummerne med tillæg af et positivt beløb lig den negative saldo og på

den anden side udgifterne til nyanskaffelser i ophørsåret.

Stk. 2. Såfremt saldoværdien ved ophørsårets udgang er

positiv og der fortsat er driftsmidler eller skibe, der ikke er solgt,

videreføres den positive saldo for efterfølgende indkomstår. Salgssummen for

driftsmidler og skibe, der sælges efter ophørsåret, fradrages i saldoværdien.

Tab kan først fradrages i den skattepligtige indkomst for det indkomstår,

hvori det sidste driftsmiddel eller skib er solgt.

Stk. 3. I de i stk. 1 nævnte salgssummer fradrages

eventuelle anskaffelsessummer, der som følge af reglerne i § 5, stk. 4, og §

6, stk. 3, ikke fuldt ud er fradraget i den skattepligtige indkomst, og som

ikke i forvejen er medregnet i saldoen.

Stk. 4. For personer medregnes fortjeneste eller tab

opgjort efter stk. 1 og 2 med 90 pct. ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst for ophørsåret.

Stk. 5. Sælges et driftsmiddel eller skib efter

ophørsåret ud over de i stk. 2 nævnte tilfælde, medregnes salgssummen fuldt

ud i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori salget finder

sted. For personer finder stk. 4 tilsvarende anvendelse på salgssummen.

§ 10. Afskrivningsreglerne i §§ 5-9 kan anvendes på

dok- og beddingsanlæg, der er beregnet til bygning og reparation af skibe,

samt på de bygninger, installationer og lignende, der hører til selve dokken

eller beddingen. Anvendelsen af reglerne er betinget af, at der i et

indkomstår anskaffes aktiver som nævnt i 1. pkt. til en samlet

anskaffelsessum af et grundbeløb (i 1987-niveau) på mindst 385.000 kr. og af,

at fortjeneste m.v. på de pågældende aktiver også behandles efter de nævnte

regler.

Delvis erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler og skibe

§ 11. Driftsmidler og skibe, som en skattepligtig

benytter både til erhvervsmæssige og til private formål, skal afskrives

særskilt for hvert enkelt driftsmiddel eller skib.

Stk. 2. Afskrivning kan i anskaffelsesåret beregnes med

indtil 30 pct. af anskaffelsessummen. For hvert af de følgende indkomstår kan

afskrivning beregnes med indtil 30 pct. af det beløb, der henstår uafskrevet

ved indkomstårets begyndelse. Af den således beregnede afskrivning kan

fradrages et beløb, der svarer til den erhvervsmæssige benyttelse i det

pågældende indkomstår.

Stk. 3. Udgør anskaffelsessummen, eller er den inden

afskrivning nedbragt til et grundbeløb (i 1987-niveau) på 6.700 kr. eller

derunder, kan det beløb, der svarer til den erhvervsmæssige benyttelse,

fradrages fuldt ud i den skattepligtige indkomst.

Stk. 4. Forbedringsudgifter vedrørende driftsmidler

eller skibe som nævnt i stk. 1 behandles som anskaffelsessummer og afskrives

på samme måde og sammen med det driftsmiddel eller skib, som udgiften

vedrører.

Stk. 5. For driftsmidler med en anskaffelsessum på et

grundbeløb (i 1987-niveau) på 6.700 kr. eller derunder, finder § 6, stk. 1,

nr. 2, 2.-4. pkt., tilsvarende anvendelse.

§ 12. Sælges et driftsmiddel eller skib som nævnt i §

11, kan der ikke for salgsåret beregnes afskrivning på det solgte

driftsmiddel eller skib. Fortjeneste eller tab opgøres som forskellen mellem

salgssummen og det uafskrevne beløb ved salgsårets begyndelse forhøjet med

eventuelle forbedringsudgifter afholdt i salgsåret. Ved beregningen af det

uafskrevne beløb ved salgsårets begyndelse fragår de afskrivninger, der er

beregnet for de enkelte indkomstår. Fortjeneste eller tab medregnes ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst for salgsåret med en så stor del,

som svarer til forholdet mellem de ved indkomstopgørelsen i alt fratrukne

afskrivninger og de samlede beregnede afskrivninger.

§ 13. Udgår et driftsmiddel eller skib som nævnt i §

11 af driften på grund af en skade, kan der ikke afskrives på driftsmidlet

eller skibet i det indkomstår, hvori skaden er indtruffet. For dette

indkomstår behandles driftsmidlet eller skibet, som om det er solgt.

Fortjeneste eller tab, jf. § 48, opgøres efter § 12.

Stk. 2. Såfremt der til reparation af et skadelidt

driftsmiddel eller skib afholdes udgifter, der overstiger en i anledning af

skaden udbetalt forsikrings- eller erstatningssum, kan den del af det

overskydende beløb, der svarer til den erhvervsmæssige andel i driftsmidlets

eller skibets benyttelse i det pågældende indkomstår, fradrages i den

skattepligtige indkomst. Overstiger forsikrings- eller erstatningssummen

reparationsudgifterne, skal en så stor del af det overskydende beløb, som

svarer til forholdet mellem de for tidligere indkomstår foretagne

afskrivninger og de samlede beregnede afskrivninger på driftsmidlet eller

skibet for disse indkomstår, medregnes i den skattepligtige indkomst.

Kapitel 3

Bygninger, installationer og drænings- og

markvandingsanlæg på

jordbrugsbedrifter

Bygninger og installationer

§ 14. Erhvervsmæssigt benyttede bygninger afskrives

særskilt for hver enkelt bygning efter reglerne i dette kapitel.

Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan afskrivning

ikke foretages på bygninger, der anvendes til

1) kontor,

2) virksomhed som pengeinstitut, realkreditinstitut, kreditinstitut,

garantifond, forsikringsselskab, værdipapircentral, fondsbørs,

fondsmæglerselskab samt lignende virksomhed inden for den finansielle sektor,

herunder betalingsformidling,

3) drift af postvirksomhed, bortset fra bygninger, hvori der sker

postsortering med industrielt præg,

4) beboelse eller hertil knyttede formål, bortset fra hoteller og

campinghytter samt døgninstitutioner og bygninger, der er omfattet af lov om

social service, og som udsættes for et tilsvarende slid, jf. dog nr. 5,

5) hoteller og plejehjem, der er opdelt i ejerlejligheder, eller

6) hospitaler, fødeklinikker, lægeklinikker og -huse, tandlægeklinikker,

klinikker for fysioterapi samt anden virksomhed med sygdomsbehandling.

Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 2, nr. 1, kan

afskrivning dog foretages på kontorbygninger eller kontorlokaler, der er

beliggende i tilknytning til erhvervsmæssigt benyttede bygninger, hvorpå der

kan afskrives efter stk. 1, når de pågældende kontorbygninger eller

kontorlokaler tjener driften af den virksomhed, hvortil de

afskrivningsberettigede bygninger anvendes. Under samme betingelser omfatter

bestemmelsen i 1. pkt. også udgravninger, veje, gårdspladser,

parkeringspladser, hegn og lignende, dog ikke udgift til erhvervelse af

grund.

§ 15. Installationer, der udelukkende tjener

bygninger, hvorpå der kan afskrives efter § 14, behandles og afskrives som de

nævnte bygninger.

Stk. 2. Installationer, der udelukkende benyttes

erhvervsmæssigt, og som ikke er omfattet af stk. 1, afskrives særskilt for

hver enkelt installation efter reglerne i dette kapitel. Såfremt flere

installationer vedrørende en bygning er anskaffet i samme indkomstår, kan de

pågældende installationer dog afskrives under eet.

Stk. 3. Installationer, der benyttes til både

erhvervsmæssige og private formål, afskrives særskilt og i forhold til den

erhvervsmæssige benyttelse.

Stk. 4. Der kan ikke afskrives på installationer i

beboelsesejendomme med en eller to selvstændige lejligheder (en- eller

tofamilieshuse). Ejere af ejerlejligheder, der benyttes til beboelse, kan

ikke afskrive på installationer i den bygning, hvori ejerlejligheden findes.

§ 16. En bygning eller en installation anses for

anskaffet i det indkomstår, hvori bygningen eller installationen erhverves

eller opføres og benyttes erhvervsmæssigt. Udgift til ombygning og forbedring

er afskrivningsberettiget fra og med det indkomstår, hvori udgiften er

afholdt, og ombygningen eller forbedringen benyttes erhvervsmæssigt.

§ 17. Afskrivning på bygninger og installationer

efter §§ 14 og 15 kan fra og med anskaffelsesåret foretages med indtil 5 pct.

årligt af anskaffelsessummen.

Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte afskrivningssats forhøjes,

når det må antages, at bygningen eller installationen er udsat for en sådan

fysisk forringelse, at den trods normal vedligeholdelse vil have mistet sin

værdi senest 25 år efter opførelsen. Afskrivningssatsen forhøjes til en sats

lig med summen af 3 pct. og en sats, der svarer til, at bygningen eller

installationen afskrives med lige store årlige beløb over den antagelige

levetid.

Stk. 3. Såfremt en bygning, hvorpå der kan afskrives

efter § 14, stk. 3, knytter sig til en bygning, for hvilken

afskrivningssatsen forhøjes efter stk. 2, gælder den forhøjede sats også for

den tilknyttede bygning.

§ 18. Udgifter til ombygning eller forbedring

afskrives særskilt, jf. § 17. Såfremt udgifterne er afholdt i samme

indkomstår, kan afskrivning dog foretages under eet.

Stk. 2. Udgifter til ombygning eller forbedring af

afskrivningsberettigede bygninger kan i stedet fradrages straks, i det omfang

indkomstårets udgift til vedligeholdelse, ombygning og forbedring ikke

overstiger 5 pct. af afskrivningsgrundlaget for den bygning, som udgifterne

vedrører, for året før det indkomstår, hvori udgiften kan fradrages. Ved

opgørelsen af, om udgifterne overstiger 5 pct. af afskrivningsgrundlaget,

medregnes først udgift til vedligeholdelse. Udgifter til tilbygning behandles

kun som ombygnings- eller forbedringsudgifter, når tilbygningen udgør en

naturlig del af den eksisterende bygning.

Stk. 3. Fradrag efter stk. 2 foretages i det

indkomstår, hvori udgiften afholdes, uanset om ombygningen eller forbedringen

endnu ikke benyttes erhvervsmæssigt efter § 16, 2. pkt. Fradraget kan dog

ikke foretages i indkomstår, hvori der ikke kan afskrives på bygningen, jf. §

20, eller i det indkomstår, hvori bygningen anskaffes, jf. § 16, 1. pkt.

Stk. 4. Udgifter, der er fratrukket efter stk. 2, anses

ikke som afskrivninger og medregnes ikke til anskaffelsessummen ved

opgørelsen af skattepligtig fortjeneste eller tab efter § 21.

Stk. 5. I det omfang udgift til ombygning eller

forbedring modsvares af en forsikrings- eller erstatningssum, kan udgiften

ikke fradrages efter reglen i stk. 2.

§ 19. Anvendes kun en del af en bygning til formål,

der berettiger til afskrivning efter § 14, kan der kun afskrives på den del

af anskaffelsessummen, der forholdsmæssigt svarer til den nævnte bygningsdels

etageareal.

Stk. 2. Udgifter til ombygning og forbedring kan

afskrives efter § 18, når udgiften direkte vedrører den

afskrivningsberettigede del af bygningen.

Stk. 3. Udgifter til ombygning og forbedring, som ikke

direkte kan henføres til den afskrivningsberettigede eller den

ikkeafskrivningsberettigede del af bygningen, kan afskrives efter § 18 efter

forholdet mellem den afskrivningsberettigede bygningsdels etageareal og

bygningens samlede etageareal.

Stk. 4. Anvendes under 25 pct. af bygningens etageareal

til afskrivningsberettiget formål, herunder afskrivning efter § 14, stk. 3,

kan der dog kun afskrives på bygningen, såfremt det nævnte etageareal udgør

mindst 300 kvadratmeter.

Stk. 5. Såfremt der er foretaget ejerboligfordeling på

en ejendom, indgår den del af en bygnings anskaffelsessum, der kan henføres

til ejerboligen, ikke i afskrivningsgrundlaget. Tilsvarende medregnes

etagearealet af denne bygningsdel ikke.

§ 20. Afskrivning kan ikke foretages i det

indkomstår, hvori bygningen sælges eller nedrives. Det samme gælder, når en

installation omfattet af § 15, stk. 2 eller 3, sælges, udskiftes eller

nedtages endeligt.

Stk. 2. Ophører den skattepligtige med at anvende

bygningen eller installationen erhvervsmæssigt, kan bygningen eller

installationen ikke afskrives i de indkomstår, hvori sådan anvendelse ikke

har fundet sted.

§ 21. Genvundne afskrivninger eller tab ved salg af

bygninger eller installationer, hvorpå der er afskrevet efter § 14 eller §

15, medregnes i den skattepligtige indkomst for salgsåret efter reglerne i

stk. 2-6, medmindre § 24 finder anvendelse.

Stk. 2. Fortjenesten opgøres for hver bygning eller

installation som forskellen mellem salgssummen og den nedskrevne værdi.

Sidstnævnte værdi opgøres som de afskrivningsberettigede udgifter til

anskaffelse, forbedringer m.v. med fradrag af samtlige foretagne

afskrivninger, herunder forlods afskrivninger og forskudsafskrivninger. Som

genvundne afskrivninger medregnes højst de foretagne afskrivninger, herunder

forlods afskrivninger og forskudsafskrivninger, på det solgte aktiv.

Stk. 3. Tab opgøres for hver bygning eller installation

som forskellen mellem den nedskrevne værdi og salgssummen.

Stk. 4. Når en person sælger en bygning eller

installation til et selskab, som personen kontrollerer, opnås der ikke

fradrag for tab efter stk. 3. En person anses for at kontrollere et selskab,

hvis vedkommende direkte eller indirekte eller i fællesskab med nærtstående

ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i selskabet eller råder over mere end

50 pct. af stemmerne i selskabet. Som nærtstående anses den skattepligtiges

ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses

ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og

adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold.

Stk. 5. For personer medregnes genvundne afskrivninger

med 90 pct. ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 6. Ved salg af en bygning, hvorpå den

skattepligtige før erhvervelsen af bygningen har afskrevet efter reglerne i §

39, medregnes til anskaffelsessummen ved opgørelsen af fortjeneste eller tab

tillige den del af de afholdte udgifter til ombygning af lejede lokaler, der

svarer til de i lejeperioden foretagne afskrivninger. Ved opgørelsen af

samtlige foretagne afskrivninger medregnes de efter § 39, stk. 1 og 2,

foretagne afskrivninger.

§ 22. Når en afskrivningsberettiget bygning nedrives,

kan der foretages et fradrag i den skattepligtige indkomst for det

indkomstår, hvori nedrivningen sker. Fradraget opgøres som bygningens

nedskrevne værdi nedsat med den eventuelle salgssum for bygninger eller

materialer m.v. Det samme gælder, når en afskrivningsberettiget installation

i en ikkeafskrivningsberettiget bygning udskiftes eller nedtages endeligt.

Fradrag efter 1. pkt. kan dog kun foretages, når den skattepligtige i mindst

5 år før nedrivningen har ejet bygningen og i en periode af mindst samme

længde, mens den skattepligtige har ejet bygningen, har anvendt den til et

afskrivningsberettiget formål.

Stk. 2. Hvis betingelsen i stk. 1, 4. pkt., ikke er

opfyldt, kan tabet fradrages i det indkomstår, hvori ejendommen eller den del

af ejendommen, hvor bygningen var beliggende, sælges. Tabet opgøres som

bygningens nedskrevne værdi på tidspunktet for nedrivningen nedsat med den

eventuelle salgssum for bygninger eller materialer m.v.

§ 23. Hvis der på en bygning eller installation sker

en skade, der ikke kan udbedres ved normal vedligeholdelse, kan afskrivning

fra og med det indkomstår, hvori skaden indtræffer, kun beregnes af den del

af anskaffelsessummen, som svarer til forholdet mellem bygningens eller

installationens værdi efter skadens indtræden og værdien umiddelbart

forinden. Den værdiforringelse, der er sket som følge af en skade, kan

fradrages i det indkomstår, hvori skaden er sket. Med hensyn til udgifter,

der anvendes til udbedring af en sådan skade, finder § 18, stk. 1,

anvendelse.

§ 24. Såfremt en skattepligtig ved en skade på sin

ejendom har modtaget en erstatnings- eller forsikringssum og foretager

genopførelse eller ombygning af den skadelidte bygning, anvendes reglerne i

stk. 2-11, når

1) de genopførte bygninger m.v. findes på den samme ejendom som de

skaderamte bygninger, jf. dog stk. 6, og

2) genopførelsen m.v. sker enten i det indkomstår, hvori skaden

indtræffer, eller i det nærmest følgende indkomstår, idet fristen for

genopførelse dog tidligst udløber med det førstkommende indkomstår efter det

indkomstår, hvori erstatningssummen er fastsat endeligt.

Stk. 2. Når særlige omstændigheder taler derfor, kan

fristerne i stk. 1 forlænges efter tilladelse fra skatteministeren.

Stk. 3. Afskrivningerne og afskrivningsgrundlaget

videreføres uanset den skete skade og påvirkes ikke af de udgifter, der

afholdes til genopførelsen m.v., eller af erstatnings- eller

forsikringssummen, såfremt de afholdte udgifter svarer til den modtagne

erstatnings- eller forsikringssum.

Stk. 4. Er det beløb, der anvendes til genopførelse

m.v., større end forsikrings- eller erstatningssummen, kan den skattepligtige

ud over de i stk. 3 nævnte afskrivninger foretage afskrivninger på den del af

det overskydende beløb, der kan anses for anvendt på afskrivningsberettigede

bygninger eller installationer. Afskrivningerne på det overskydende beløb

foretages efter reglerne i § 18, stk. 1, om afskrivning på ombygnings- og

forbedringsudgifter.

Stk. 5. Er det beløb, der anvendes til genopførelse

m.v., mindre end forsikrings- eller erstatningssummen, fragår forskelsbeløbet

i afskrivningsgrundlaget efter stk. 3. Ved senere salg af bygningen anses

beløbet som en foretagen afskrivning ved opgørelse af genvundne afskrivninger

eller tab efter § 21. Overstiger forskelsbeløbet den nedskrevne værdi på

tidspunktet for skadens indtræden, medregnes den overskydende del af

forskelsbeløbet i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori

genopførelsen senest skal være sket, jf. stk. 1, nr. 2, og stk. 2. For

personer medregnes dog kun 90 pct. af den overskydende del af

forskelsbeløbet.

Stk. 6. Uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 1, ikke er

opfyldt, finder stk. 2-5 anvendelse, såfremt

1) en lov eller en offentlig myndigheds bestemmelse hindrer, at

genopførelse sker på den ejendom, hvor de skaderamte bygninger m.v. fandtes,

eller

2) skaden har ramt en eller flere erhvervsejendomme, der tilhører samme

ejer og udgør en driftsenhed, og ejeren ønsker at foretage genopførelse på en

anden af disse ejendomme end den skaderamte.

Stk. 7. Bestemmelsen i stk. 6 gælder dog kun, såfremt

den skattepligtige inden for fristerne efter stk. 1, nr. 2, og stk. 2,

foretager genopførelse for et beløb, der mindst svarer til erstatnings- eller

forsikringssummen.

Stk. 8. Overstiger de samlede udgifter ved en

genopførelse på en anden ejendom end den ejendom, hvor de skaderamte

bygninger fandtes, erstatnings- eller forsikringssummen, tillægges det

overskydende beløb afskrivningsgrundlaget for den genopførte bygning m.v.

Sker genopførelse af flere bygninger m.v., fordeles det overskydende beløb

til afskrivningsgrundlagene for de genopførte bygninger m.v. efter andelen af

de samlede udgifter til genopførelse af de enkelte bygninger m.v.

Stk. 9. Ved genopførelse af bygninger m.v. på en anden

ejendom end den ejendom, hvor de skaderamte bygninger m.v. fandtes, overføres

den del af afskrivningsgrundlaget for og de foretagne afskrivninger på

bygninger m.v. på den skaderamte ejendom, der kan henføres til det

skaderamte. Sker genopførelse af flere bygninger m.v., fordeles den del af

afskrivningsgrundlaget og de foretagne afskrivninger, der kan henføres til

det skaderamte, efter andelen af de samlede udgifter til genopførelse af de

enkelte bygninger m.v.

Stk. 10. Ved anvendelse af reglerne i stk. 2-9, skal

reglerne i ejendomsavancebeskatningslovens § 10 samtidig anvendes.

Stk. 11. Finder genopførelse eller genanskaffelse ikke

sted inden for de i stk. 1 og 2 nævnte frister, skal de genvundne

afskrivninger, jf. § 21, med tillæg af 5 pct. for hvert år fra udløbet af det

indkomstår, hvori de genvundne afskrivninger konstateres, og indtil udløbet

af det indkomstår, hvori genopførelsen senest skulle være sket, medregnes i

den skattepligtige indkomst for sidstnævnte indkomstår.

§ 25. Udgifter til anskaffelse og forbedring af

bygninger, som ikke opfylder betingelserne for afskrivning i § 14, kan

afskrives, såfremt bygningen er opført på lejet grund, bortset fra bygninger,

der anvendes til beboelse eller ikkeerhvervsmæssige formål. Afskrivningen kan

fra og med anskaffelsesåret eller året for forbedringen foretages med indtil

5 pct. årligt af anskaffelsessummen eller forbedringsudgiften. Den årlige

afskrivning kan dog ikke overstige et beløb svarende til, at afskrivning sker

med lige store årlige beløb over lejeperioden, hvis lejemålet er indgået for

et bestemt tidsrum eller over en periode, hvori lejeren er sikret

uopsigelighed. Såfremt der ved lejemålets ophør ydes erstatning for

bygningerne med et beløb, der er fastsat på forhånd, reduceres

afskrivningsgrundlaget med dette beløb.

Stk. 2. For fast ejendom, hvorpå der hviler en

nedlæggelses- eller nedrivningsklausul, og som ikke opfylder betingelserne

for afskrivning i § 14, finder reglerne i stk. 1 tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Anskaffelsessummen for fast ejendom, hvorpå der

hviler en hjemfaldsforpligtelse eller anden forpligtelse af lignende art, jf.

dog stk. 2, kan fra og med anskaffelsesåret afskrives over antallet af år

indtil det tidspunkt, hvor hjemfaldsretten kan gøres gældende, bortset fra

fast ejendom, der anvendes til beboelse eller ikkeerhvervsmæssige formål.

Såfremt ejendommens bygninger opfylder betingelserne for afskrivning i § 14,

skal anskaffelsessummen for bygningerne afskrives efter den nævnte

bestemmelse. Afskrivningen efter 1. pkt. sker efter en progressivt stigende

skala, der fastsættes af Ligningsrådet. Hvis der ved hjemfaldet skal ske

tilbagebetaling eller ydes erstatning med et på forhånd fastsat beløb,

reduceres afskrivningsgrundlaget med beløbet.

Stk. 4. Anvendes en væsentlig del af en ejendom, der

omfattes af stk. 1, 2 eller 3, erhvervsmæssigt til andre formål end beboelse,

kan der foretages afskrivning på så stor en del af anskaffelsessummen, som

forholdsmæssigt svarer til denne del af ejendommen.

Stk. 5. Installationer, der udelukkende tjener

bygninger, hvorpå der kan afskrives efter stk. 1, 2 eller 3, behandles og

afskrives som de nævnte bygninger.

Stk. 6. Der kan ikke afskrives efter stk. 1 eller 2 i

det indkomstår, hvori lejemålet er ophørt eller nedlæggelsen eller

nedrivningen er sket. Der kan heller ikke afskrives i det indkomstår, hvori

en nedlæggelsesklausul, nedrivningsklausul eller hjemfaldsforpligtelse

opgives. Ligeledes kan der ikke afskrives i det indkomstår, hvori en bygning

eller ejendom omfattet af stk. 1, 2 eller 3 sælges.

Stk. 7. Der kan ikke afskrives efter stk. 1 eller 2,

hvis der som følge af, at den ene part har bestemmende indflydelse på den

anden parts handlemåde, ikke består en reel risiko for opsigelse af

lejemålet. Tilsvarende kan der ikke afskrives, hvis der ikke består en reel

risiko for, at en nedlæggelses- eller nedrivningsklausul vil blive gjort

gældende. Der kan ikke afskrives, hvis der ydes erstatning efter vurdering

for bygninger eller ejendom omfattet af stk. 1, 2 eller 3, eller hvis lejeren

er tillagt en køberet til den lejede grund ved lejeperiodens udløb på vilkår,

der afviger fra markedsvilkår.

§ 26. Ved ophør af lejemålet eller nedlæggelse af en

lejlighed m.v., inden der er foretaget fuld afskrivning af anskaffelsessummen

for bygningerne m.v. efter § 25, stk. 1 eller 2, kan det uafskrevne beløb

fradrages i den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori lejemålet

ophører eller nedlæggelsen sker. Dette gælder dog ikke, hvis lejemålet

ophører som følge af, at lejeren køber grunden.

Stk. 2. Bestemmelserne i § 21 finder tilsvarende

anvendelse ved salg af bygninger og ejendomme, hvorpå der er afskrevet efter

§ 25, stk. 1-3. Tab kan dog ikke fradrages.

Stk. 3. Nedrives en bygning, der er afskrevet, som

følge af, at den er opført på lejet grund, eller der påhviler ejendommen en

hjemfaldsforpligtelse eller anden forpligtelse af lignende art, kan der i den

skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori nedrivning sker, foretages

et nedrivningsfradrag. Fradraget udgør så stor en del af det uafskrevne beløb

nedsat med den eventuelle salgssum for materialer m.v., som svarer til

forholdet mellem de i alt foretagne afskrivninger og fuld afskrivning for den

forløbne del af afskrivningsperioden.

Drænings- og markvandingsanlæg på jordbrugsbedrifter

§ 27. Udgifter afholdt til opførelse af dræningsanlæg

og jordfaste dele af markvandingsanlæg på jordbrugsbedrifter afskrives med

indtil 20 pct. årligt i den skattepligtige indkomst fra og med det

indkomstår, hvori anlægget er færdiggjort og benyttes erhvervsmæssigt. Det er

en betingelse, at anlægget og den bedrift, som anlægget skal tjene, har samme

ejer, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Afholdes udgiften til opførelse af et

dræningsanlæg eller jordfaste dele af et markvandingsanlæg af forpagteren af

den bedrift, som anlægget skal tjene, kan forpagteren afskrive udgiften efter

reglerne i stk. 1, 1. pkt.

Stk. 3. Ved salg af den ejendom, hvor anlægget findes,

inden udgiften er afskrevet fuldt ud, indtræder erhververen i overdragerens

skattemæssige stilling vedrørende afskrivningen.

Stk. 4. Ved ophør af forpagtningsaftalen, inden

forpagteren har afskrevet udgiften fuldt ud, indtræder ejeren i forpagterens

skattemæssige stilling vedrørende afskrivningen. I tilfælde, hvor der er sket

videreforpagtning fra en forpagter til en anden forpagter, indtræder den

anden forpagter i den første forpagters skattemæssige stilling vedrørende

afskrivningen.

Kapitel 4

Forskudsafskrivning

§ 28. Forskudsafskrivning kan foretages efter

reglerne i dette kapitel på driftsmidler og skibe, der udelukkende skal

benyttes erhvervsmæssigt, og hvorpå der kan afskrives efter kapitel 2.

§ 29. Forskudsafskrivning kan foretages, når

1) den skattepligtige enten har truffet bindende aftale om levering af

driftsmidlerne eller bygning af skibet eller har planlagt at fremstille dem i

egen virksomhed,

2) levering eller færdiggørelse af driftsmidlerne eller skibene ifølge

aftalen eller planerne tidligst skal ske i det første og senest i det fjerde

indkomstår efter bestillings- eller planlægningsåret og

3) den samlede aftalte anskaffelsessum eller, hvis aktiverne skal

fremstilles i egen virksomhed, den beregnede anskaffelsessum for aktiver med

samme bestillings- eller planlægningsår overstiger et grundbeløb (i

1987-niveau) på 770.000 kr.

Stk. 2. Tilkommer retten til afskrivning på aktiverne

flere skattepligtige, kan den enkelte skattepligtige kun forskudsafskrive,

hvis den enkeltes andel i den aftalte eller beregnede anskaffelsessum for

aktiver med samme bestillings- eller planlægningsår overstiger grundbeløbet

efter stk. 1, nr. 3. Skal aktiverne benyttes i forskellige virksomheder, kan

den skattepligtige kun forskudsafskrive, når anskaffelsessummen for aktiverne

for hver enkelt virksomhed overstiger grundbeløbet.

§ 30. Forskudsafskrivning kan første gang foretages

ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for bestillings- eller

planlægningsåret og sidste gang ved indkomstopgørelsen for det tredje

indkomstår efter bestillings- eller planlægningsåret. Selskaber og foreninger

omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 4, kan dog

tidligst forskudsafskrive på driftsmidler og skibe, der erhverves med henblik

på udlejning, eller som ved indgåelse af bindende aftale om levering er

udlejet, i året efter det indkomstår, hvori bestilling eller planlægning er

sket. Ligningsrådet kan efter reglerne i § 5, stk. 6, tillade, at 2. pkt.

ikke skal finde anvendelse.

Stk. 2. Forskudsafskrivning kan kun foretages på

aktiver, der ved indkomstårets udløb endnu ikke opfylder betingelserne i § 3

for at kunne afskrives.

§ 31. Forskudsafskrivning foretages på grundlag af

den del af den samlede aftalte eller beregnede anskaffelsessum, der

overstiger grundbeløbet efter § 29, stk. 1, nr. 3

(forskudsafskrivningsgrundlaget), dog kun i det omfang, anskaffelsessummen

kan afskrives efter denne lov. Eventuelle senere prisstigninger indgår ikke i

forskudsafskrivningsgrundlaget.

Stk. 2. Forskudsafskrivningen kan foretages med indtil

15 pct. årligt af forskudsafskrivningsgrundlaget. Forskudsafskrivningen kan

dog i alt højst udgøre 30 pct. af det nævnte grundlag.

§ 32. Når driftsmidler eller skibe, hvorpå der er

forskudsafskrevet, bliver afskrivningsberettigede efter § 5, fragår

aktivernes faktiske anskaffelsessum i den samlede aftalte eller beregnede

anskaffelsessum, efterhånden som aktiverne anskaffes. Anskaffelsessummen

fragår først i grundbeløbet, jf. § 29, stk. 1, nr. 3. Herefter fragår den

overskydende del af anskaffelsessummen i forskudsafskrivningsgrundlaget, jf.

§ 31, stk. 1. Der kan i det enkelte indkomstår alene forskudsafskrives på den

del af forskudsafskrivningsgrundlaget, der resterer ved indkomstårets udløb.

§ 33. I det omfang et aktivs anskaffelsessum efter

bestemmelsen i § 32 fragår i forskudsafskrivningsgrundlaget, opgøres de

forskudsafskrivninger, der er foretaget på aktivet. Forskudsafskrivningerne

for det enkelte aktiv beregnes ved at gange den samlede

forskudsafskrivningsprocent med den del af den faktiske anskaffelsessum, der

fragår i forskudsafskrivningsgrundlaget. Såfremt flere aktiver bliver

afskrivningsberettigede i samme indkomstår, fordeles den del af den faktiske

anskaffelsessum, der fragår i forskudsafskrivningsgrundlaget, forholdsmæssigt

på aktiverne.

Stk. 2. De forskudsafskrivninger, der efter stk. 1 er

foretaget på det enkelte aktiv, fratrækkes i aktivets afskrivningsberettigede

anskaffelsessum. Den resterende anskaffelsessum behandles efter reglerne i §

5, stk. 1-3.

§ 34. Opfyldes forudsætningerne for

forskudsafskrivning ikke, forhøjes den skattepligtige indkomst for det

indkomstår, hvori dette viser sig, dog senest ved udløbet af det fjerde

indkomstår efter bestillings- eller planlægningsåret. Forhøjelsen foretages

med tillæg efter reglerne i stk. 2.

Stk. 2. Såfremt der ved udløbet af den i stk. 1, 1.

pkt., nævnte frist resterer en del af eller hele

forskudsafskrivningsgrundlaget efter § 32, jf. § 31, stk. 1, ganges for hvert

enkelt forskudsafskrivningsår det resterende forskudsafskrivningsgrundlag med

den forskudsafskrivningssats, der er anvendt i vedkommende

forskudsafskrivningsår. Hvert af de fremkomne beløb tillægges 5 pct. for

hvert år fra udløbet af vedkommende forskudsafskrivningsår og indtil udløbet

af den i stk. 1, 1. pkt., nævnte frist. Forhøjelsen med tillæg udgør summen

af de nævnte beløb.

Stk. 3. Reglerne i stk. 1 og 2 anvendes tilsvarende for

aktiver, der omfattes af skattepligt her i landet, når denne skattepligt

ophører af anden grund end den skattepligtiges død. Når en person eller et

selskab m.v., som er fuldt skattepligtig i Danmark, efter bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået mellem Danmark og en fremmed stat,

Færøerne eller Grønland bliver hjemmehørende uden for Danmark, sidestilles

dette med ophør af skattepligt.

§ 35. Såfremt den skattepligtige dør eller går

konkurs og der resterer en del af eller hele forskudsafskrivningsgrundlaget

efter § 32, jf. § 31, stk. 1, forhøjes den skattepligtige indkomst for de

indkomstår, hvori der er forskudsafskrevet, uanset den i

skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nævnte frist. Forhøjelsen beregnes for

hvert enkelt forskudsafskrivningsår som den resterende del af

forskudsafskrivningsgrundlaget ganget med den forskudsafskrivningssats, der

er anvendt i vedkommende forskudsafskrivningsår med tillæg af 5 pct. for

hvert år fra forskudsafskrivningsårets udløb til udløbet af døds- eller

konkursåret.

Stk. 2. Reglerne i stk. 1 anvendes tilsvarende for en

virksomhed, der ophører eller sælges.

Stk. 3. Stk. 1 finder ikke anvendelse, i det omfang

forskudsafskrivningerne overtages efter dødsboskattelovens § 39, stk. 1, nr.

1, eller § 45, stk. 1, nr. 1, eller en efterlevende ægtefælle indtræder i

afdødes skattemæssige stilling efter dødsboskattelovens § 59, stk. 1, jf. dog

§ 59, stk. 2, nr. 1.

§ 36. Fristen for forhøjelse af den skattepligtige

indkomst efter § 34 kan efter tilladelse fra skatteministeren forlænges med

indtil 3 år, hvis aktiverne ikke er blevet afskrivningsberettigede inden

udløbet af det fjerde indkomstår efter bestillings- eller planlægningsåret,

når forsinkelsen skyldes tekniske forhold eller leverandørens konkurs og den

skattepligtige ikke har kunnet forudse eller afværge forsinkelsen eller

forsinkelsen skyldes skattemyndighedernes eller andre myndigheders egne

forhold.

§ 37. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler

om opgørelse af de aktiver, der omfattes af forskudsafskrivningen, om

regnskab over forskudsafskrivningerne og om attestation af opgørelsen og

regnskab med specifikationer.

Kapitel 5

Andre afskrivninger

§ 38. På ejendomme med forekomster af grus, ler, kalk

m.v. kan ejeren afskrive den værdiforringelse af ejendommen, der sker som

følge af udnyttelsen af disse forekomster. Værdiforringelsen udgør den del af

anskaffelsessummen, der kan henføres til forekomsterne. Afskrivningen sker i

takt med værdiforringelsen.

§ 39. Udgifter til ombygning, forbedring eller

indretning af lejede lokaler, der anvendes erhvervsmæssigt til andet formål

end beboelse, afskrives med indtil 20 pct. årligt. Hvis lejemålet er indgået

for et bestemt tidsrum, kan den årlige afskrivning dog ikke overstige et

beløb svarende til, at afskrivning sker med lige store årlige beløb over

lejeperioden.

Stk. 2. Ved lejemål, hvor der som følge af, at den ene

part har en bestemmende indflydelse på den anden parts handlemåde, ikke er en

reel risiko for opsigelse, kan der ikke afskrives. Der kan ligeledes ikke

afskrives, hvis lejeren er tillagt en køberet til de lejede lokaler ved

lejeperiodens udløb på vilkår, der afviger fra markedsvilkår. Er lokalerne

efter deres anvendelse omfattet af § 14, kan lejeren dog afskrive med de i §

17 nævnte satser.

Stk. 3. Der kan ikke afskrives i det indkomstår, hvori

lejemålet er ophørt.

Stk. 4. I tilfælde af nedrivning, inden udgifterne er

afskrevet fuldt ud, kan restbeløbet fradrages i nedrivningsåret. Dette gælder

dog ikke for lejemål omfattet af stk. 2.

Stk. 5. Hvis lejer erhverver den bygning, hvori de

lejede lokaler befinder sig, kan et uafskrevet restbeløb på udgifter til

ombygning af lejede lokaler, der ikke indgår i købesummen for bygningen,

tillægges anskaffelsessummen for bygningen og afskrives sammen med denne med

de i § 17 nævnte satser.

Stk. 6. Ved afståelse af lejede lokaler medregnes

fortjeneste eller tab på ombygnings- og forbedringsudgifter, indretninger

m.v. ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Fortjenesten eller tabet

opgøres som forskellen mellem på den ene side afståelsessummen og på den

anden side de afskrivningsberettigede udgifter til anskaffelse, forbedring

m.v. med fradrag af samtlige foretagne afskrivninger.

§ 40. Ved erhvervelse af goodwill kan erhververen fra

og med det indkomstår, hvori der er indgået endelig aftale om overdragelsen,

afskrive anskaffelsessummen i sin skattepligtige indkomst med indtil 1/7

årligt.

Stk. 2. Ved erhvervelse af andre immaterielle aktiver

såsom særlig fremstillingsmetode eller lignende (knowhow), patentret,

forfatter- og kunstnerret og ret til mønster eller varemærke eller ved

erhvervelse af retten ifølge en udbytte-, forpagtnings- eller lejekontrakt

kan erhververen fra og med det indkomstår, hvori der er indgået endelig

aftale om overdragelsen, afskrive anskaffelsessummen i sin skattepligtige

indkomst med indtil 1/7 årligt. Ved erhvervelse af rettigheder, der er

beskyttet efter anden lovgivning, og hvor den resterende beskyttelsesperiode

på aftaletidspunktet er mindre end 7 år, erstattes den i 1. pkt. nævnte sats

med en sats, der svarer til, at anskaffelsessummen afskrives med lige store

årlige beløb over den resterende beskyttelsesperiode.

Stk. 3. Godtgørelse i anledning af opgivelse af agentur

eller lignende, vederlag for påtagelse af indskrænkninger i adgangen til fri

erhvervsudøvelse (konkurrenceklausuler), når vederlaget ydes een gang for

alle, samt vederlag for afløsning af pensionstilsagn, der ikke er afdækket i

et pensionsinstitut, afskrives i yderens skattepligtige indkomst med indtil

1/7 årligt. Udgør ydelser af denne art tilsammen mindre end 5 pct. af den

samlede lønudgift i yderens virksomhed i det pågældende indkomstår, fradrages

de dog fuldt ud ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for dette

indkomstår.

Stk. 4. Der kan ikke foretages afskrivning i det

indkomstår, hvori et aktiv som nævnt i stk. 1 og 2 sælges eller opgives.

Stk. 5. Ved overdragelse mellem en person og et selskab

m.v. eller mellem selskaber m.v. indbyrdes, hvor den ene af parterne i

overdragelsen på grund af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse, aftale eller

fælles ledelse har bestemmende indflydelse på den anden parts handlemåde,

nedsættes erhververens afskrivningsgrundlag efter stk. 1 med et beløb

svarende til den ikkeafskrivningsberettigede del af overdragerens

anskaffelsessum.

Stk. 6. Ved salg eller opgivelse af aktiver omfattet af

stk. 1 og 2 medregnes fortjeneste eller tab ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst. Fortjeneste eller tab opgøres som forskellen mellem

afståelsessummen og anskaffelsessummen med fradrag for samtlige foretagne

afskrivninger, herunder forlods afskrivninger.

Stk. 7. Reglerne i § 26 A, stk. 2, og § 26 B i

kildeskatteloven gælder ikke for overdragelse af aktiver omfattet af stk. 1

og 2 mellem ægtefæller, der efter reglerne i kildeskattelovens § 4 anses for

samlevende, hvis en af ægtefællerne skattemæssigt er hjemmehørende i en

fremmed stat, Færøerne eller Grønland.

Stk. 8. Godtgørelser og vederlag omfattet af stk. 3

medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

§ 41. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

kan udgifter til erhvervelse af knowhow eller patentrettigheder i tilknytning

til den skattepligtiges erhverv i stedet for at afskrives efter § 40, stk. 2,

fradrages fuldt ud i det indkomstår, hvori udgifterne er afholdt. Det samme

gælder for udgifter til erhvervelse af licens- eller brugsrettigheder til

knowhow eller patentrettigheder.

Stk. 2. Sælges knowhow eller patentrettigheder eller

licens- eller brugsrettigheder hertil i tilfælde, hvor anskaffelsesudgiften

efter stk. 1 er fradraget fuldt ud i den skattepligtige indkomst, skal

salgssummen fuldt ud medregnes i den skattepligtige indkomst for det

indkomstår, hvori salget finder sted.

§ 42. Udgifter afholdt til ombygning og forbedring i

eksisterende bygninger i landbrugsejendomme af værelser, der anvendes til

udlejning til turister, kan afskrives med indtil 20 pct. årligt efter stk.

2-5.

Stk. 2. Udgør udgiften et grundbeløb (i 1987-niveau) på

6.700 kr. eller derunder, kan den skattepligtige vælge at fradrage

(straksafskrive) hele udgiften i den skattepligtige indkomst i det

indkomstår, hvori udgiften afholdes.

Stk. 3. Afskrivning kan kun foretages, såfremt

udlejningen er afgiftspligtig efter merværdiafgiftsloven.

Stk. 4. Afskrivningerne kan ikke overstige årets

skattepligtige indtægter fra udlejningen.

Stk. 5. Ved afståelse af værelser som nævnt i stk. 1

medregnes fortjeneste eller tab på ombygnings- og forbedringsudgifter ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Fortjenesten eller tabet opgøres

som forskellen mellem på den ene side afståelsessummen og på den anden side

de afskrivningsberettigede udgifter til ombygning og forbedring med fradrag

af samtlige foretagne afskrivninger.

§ 43. Afgifter, der afholdes i anledning af en

virksomheds tilslutning til offentligt eller privat ejede anlæg, som har

erhvervsmæssig betydning for virksomheden, herunder anlæg, der tjener til

forebyggelse eller bekæmpelse af forurening eller støjulemper, afskrives med

indtil 20 pct. årligt.

Stk. 2. Udgør tilslutningsafgiften et grundbeløb (i

1987-niveau) på 6.700 kr. eller derunder, kan den skattepligtige vælge at

fradrage (straksafskrive) hele afgiften i den skattepligtige indkomst i det

indkomstår, hvori afgiften afholdes.

Stk. 3. Tilslutningsafgiften anses for afholdt efter

stk. 1 og 2, når den er forfalden til betaling.

Stk. 4. I tilfælde af, at det aktiv, som er blevet

tilsluttet anlægget, sælges, inden afgiften er afskrevet fuldt ud, kan den

skattepligtige fradrage restbeløbet i den skattepligtige indkomst i det

indkomstår, hvori salget sker.

Stk. 5. Afgifter, der er afskrevet efter stk. 1 eller

2, medregnes ikke til anskaffelsessummen ved opgørelsen af skattepligtig

fortjeneste eller tab ved et salg, der omfatter tilslutningen til anlægget.

Stk. 6. Anses en del af en afståelsessum som betaling

for værdien af tilslutning som nævnt i stk. 1 skal denne del medregnes til

afståelsessummen for det aktiv, der er blevet tilsluttet anlægget, ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori salget

finder sted.

§ 44. Reglerne i denne bestemmelse gælder for

anskaffelse af afskrivningsberettigede aktiver, når udgiften helt eller

delvist er betalt ved et eller flere af følgende tilskud m.v.:

1) Finansieringstilskud, der er ydet til danske dagblade af Dagspressens

Finansieringsinstitut.

2) Tilskud, der er ydet efter lov om tilskud til strukturprojekter inden

for jordbruget.

3) Tilskud, der er ydet af det finansielle instrument til udvikling af

fiskeriet (FIUF) i henhold til rådsforordning nr. 2080/93 af 20. juni 1993.

4) Tilskud, der er ydet af det finansielle instrument til udvikling af

fiskeriet (FIUF) i henhold til rådsforordning nr. 3699/93 af 21. december

1993 med senere ændringer. Det gælder dog ikke tilskud efter art. 8, stk. 2,

til fiskerfartøjers endelige ophør med fiskeri.

5) Tilskud, der er ydet efter lov om strukturforanstaltninger vedrørende

fiskerisektoren. Det gælder dog ikke tilskud, der er ydet efter lovens

bestemmelser om støtte til fiskerfartøjers endelige ophør i dansk

erhvervsfiskeri.

6) Tilskud, der er ydet efter § 13 i lov om arbejdsmiljø til etablering

af bedriftssundhedstjenester.

7) Mål 5 b-tilskud, der er ydet af EF's strukturfonde i henhold til

rådsforordning nr. 2052/88 af 24. juni 1988, som ændret bl.a. ved

rådsforordning nr. 2081/93 af 20. juli 1993, til fremme af udviklingen i

særlige landdistrikter, samt tilhørende nationale tilskud.

8) Mål 2-tilskud, der er ydet af EF's strukturfonde i henhold til

rådsforordning nr. 2052/88 af 24. juni 1988, som ændret bl.a. ved

rådsforordning nr. 2081/93 af 20. juli 1993, til områder i industriel

tilbagegang, samt tilhørende nationale tilskud.

9) Interreg-tilskud, der er ydet af EF's strukturfonde i henhold til

rådsforordning nr. 4253/88 af 19. december 1988, artikel 11, som ændret bl.a.

ved rådsforordning nr. 2082/93 af 20. juli 1993, til samarbejdsprojekter, der

rækker over landegrænser, samt tilhørende nationale tilskud.

10) Leader-tilskud, der er ydet af EF's strukturfonde i henhold til

rådsforordning nr. 4253/88 af 19. december 1988, artikel 11, som ændret bl.a.

ved rådsforordning nr. 2082/93 af 20. juli 1993, til fremme af udviklingen i

særlige landdistrikter, samt tilhørende nationale tilskud.

11) Tilskud, der er ydet efter lov om statstilskud til energibesparelser

m.v. i erhvervsvirksomheder.

Stk. 2. Udgifter til anskaffelse af

afskrivningsberettigede aktiver kan uanset reglerne i denne lov

straksafskrives i den skattepligtige indkomst for anskaffelsesåret, i det

omfang udgiften er betalt ved tilskud som nævnt i stk. 1.

Stk. 3. De straksafskrivninger, der er foretaget efter

stk. 2, behandles som afskrivninger.

Stk. 4. Når der er foretaget straksafskrivning på

anskaffelsessummen for et aktiv efter stk. 2, kan afskrivning på dette aktiv

kun foretages på anskaffelsessummen med fradrag af det straksafskrevne beløb.

Kapitel 6

Almindelige bestemmelser

§ 45. Anskaffelses- og salgssummer samt godtgørelser

og vederlag for aktiver omfattet af denne lov omregnes til kontantværdi, der

beregnes ved, at den kontante del af anskaffelsessummen henholdsvis

salgssummen lægges sammen med kursværdien af aktivets gældsposter.

Afskrivninger foretages på grundlag af den således omregnede anskaffelsessum

m.v. Medmindre kursen på afståelsestidspunktet er under 100, omregnes

inkonverterbare lån for fiskerfartøjer, der af sælger er stiftet eller

overtaget før den 19. maj 1993, til kurs 100, såfremt lånet er stiftet eller

overtaget til en kurs på 100 eller derunder.

Stk. 2. Ved salg af fast ejendom anvendes ved

opgørelsen af sælgers afståelsessum henholdsvis købers anskaffelsessum den

fordeling af den samlede salgssum på afskrivningsberettigede bygninger og

installationer, grundværdi, stuehus, mælkekvoter og beholdninger, som sælger

og køber har aftalt i købsaftale, skøde eller på anden skriftlig måde.

Stk. 3. Har parterne ikke foretaget en fordeling af den

samlede salgssum efter stk. 2, foretager den skatteansættende myndighed

fordelingen. Er den skatteansættende myndighed for sælger og køber ikke den

samme, foretages fordelingen af den skatteansættende myndighed for sælger

efter høring af den skatteansættende myndighed for køber.

Stk. 4. Ved en senere ændring af anskaffelsessummen for

køber eller afståelsessummen for sælger for aktiver som nævnt i stk. 2 skal

afståelsessummen for sælger henholdsvis anskaffelsessummen for køber for

samme aktiv ændres tilsvarende.

§ 46. Grundbeløbene i § 5, stk. 3, § 6, stk. 1, nr.

2, § 10, § 11, stk. 3, § 29, stk. 1, nr. 3, § 42, stk. 2, og § 43, stk. 2,

reguleres efter personskattelovens § 20.

§ 47. Med salg sidestilles i denne lov andre former

for afhændelse og afståelse.

§ 48. Hvor andet ikke er særskilt fastsat, behandles

forsikrings- og erstatningssummer, herunder ekspropriationserstatninger, som

salgssummer.

§ 49. Erhvervelse og afståelse af aktiver ved gave,

arv eller arveforskud sidestilles i denne lov med køb henholdsvis salg. Som

anskaffelsessum eller salgssum betragtes i disse tilfælde det beløb, der er

lagt til grund ved beregningen af gaveafgift, boafgift eller indkomstskat af

den pågældende erhvervelse. Har denne ikke været afgifts- eller

indkomstskattepligtig, betragtes som anskaffelsessum eller salgssum det

pågældende aktivs handelsværdi på overdragelsestidspunktet. Reglerne i 1.-3.

pkt. gælder ikke i det omfang, erhververen efter skattelovgivningens regler

herom indtræder i overdragerens skattemæssige stilling.

§ 50. Ved salg af aktiver omfattet af denne lov

medregnes fortjeneste eller tab fuldt ud i den skattepligtige indkomst i

salgsåret i tilfælde, hvor aktiverne hører til den skattepligtiges

næringsvej. Beskatningen sker efter statsskattelovens § 5, litra a.

Stk. 2. I de tilfælde, der er nævnt i stk. 1,

formindskes saldoværdien for udelukkende erhvervsmæssigt benyttede

driftsmidler eller skibe med den del af den afskrivningsberettigede

saldoværdi, som vedrører det solgte aktiv. Denne del af saldoen beregnes ved,

at anskaffelsessummen afskrives med de afskrivningsprocenter, der er anvendt

i de enkelte indkomstår.

§ 51. Anskaffes aktiver, der er

afskrivningsberettigede efter denne lov, til brug for forsøgs- eller

forskningsvirksomhed, kan skatteministeren tillade, at afskrivning påbegyndes

før igangsættelsen af den erhvervsvirksomhed, hvorpå forsøgene eller

forskningen tager sigte.

§ 52. En skattepligtig, der har afskrevet efter denne

lov, kan ændre den selvangivne afskrivningssats, når meddelelse herom er

indgivet til den skatteansættende myndighed senest 3 måneder efter udløbet af

selvangivelsesfristen.

Stk. 2. I andre tilfælde kan den selvangivne

afskrivningssats kun ændres efter tilladelse fra skatteministeren.

§ 53. Skatteministeren kan bemyndige de statslige

eller kommunale skattemyndigheder til at træffe afgørelser efter denne lov.

Ministeren kan fastsætte regler om adgang til at klage over afgørelserne,

herunder om, at afgørelserne ikke kan indbringes for højere administrativ

myndighed.

Kapitel 7

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 54. Loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra og med indkomståret 1999,

jf. dog stk. 3-7.

Stk. 2. Lov om skattemæssige afskrivninger m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996, ophæves med virkning fra og

med indkomståret 1999, jf. dog stk. 3, 4 og 6.

Stk. 3. På nybygninger, anlæg og installationer som

nævnt i afsnit IV A i lov om skattemæssige afskrivninger m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996, kan der ikke foretages

forskudsafskrivning efter nævnte lov, når den bindende aftale om opførelse af

aktivet indgås den 2. juni 1998 eller senere, eller når planlægning af

fremstilling af et sådant aktiv i egen virksomhed foretages den 2. juni 1998

eller senere.

Stk. 4. For bindende aftaler om levering af skibe,

maskiner, inventar og lignende driftsmidler, nybygninger, anlæg og

installationer eller for planlægning af fremstilling af maskiner, inventar og

lignende driftsmidler samt nybygninger, anlæg og installationer i egen

virksomhed, finder § 14 og afsnit IV A i lov om skattemæssige afskrivninger

m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996, dog fortsat

anvendelse i indkomståret 1999 og senere indkomstår, når den bindende aftale

er indgået eller planlægningen er foretaget i indkomståret 1998 eller

tidligere indkomstår, jf. dog stk. 3. I det indkomstår, hvori der sker

levering eller færdigfremstilling af et aktiv, hvorpå der er foretaget

forskudsafskrivninger efter reglerne i 1. pkt., fragår de foretagne

forskudsafskrivninger i aktivets afskrivningsberettigede anskaffelsessum

efter reglerne i § 5, stk. 1-3, for driftsmidler og skibe, og efter reglerne

i § 17 for bygninger og installationer.

Stk. 5. § 45, stk. 1, 3. pkt., har virkning for

overdragelser, der foretages den 1. januar 1999 eller senere, udlodninger fra

dødsboer, der foretages den 1. januar 1999 eller senere eller ved skifte af

uskiftet bo, når skiftebegæringen er indgivet den 1. januar 1999 eller

senere. Bestemmelsen kan dog anvendes ved overdragelser i perioden fra og med

den 2. juni 1998 til den 1. januar 1999, hvis reglerne fører til en lavere

beskatning end efter de hidtil gældende regler.

Stk. 6. § 52 har virkning for meddelelser og

anmodninger om efterfølgende afskrivninger, der indgives den 1. januar 1999

eller senere, og § 30, stk. 3, i lov om skattemæssige afskrivninger m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996, ophæves med virkning fra samme

dato.

Stk. 7. Med virkning for perioden fra den 1. juli 1998

til udløbet af indkomståret 1998, jf. stk. 2, ændres i § 18, stk. 1, litra

b, i lov om skattemæssige afskrivninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.

932 af 24. oktober 1996, »plejehjem, der omfattes af kapitel 16 i lov om

social bistand,» til: »døgninstitutioner og bygninger, der er

omfattet af lov om social service, og som udsættes for et tilsvarende

slid,».

§ 55. På bygninger, der i indkomståret 1998 er

omfattet af lov om skattemæssige afskrivninger m.v. § 18, stk. 1, litra a,

jf. lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996, og hvor summen af anvendte

afskrivningsprocenter i indkomståret 1999 overskrider eller er over 60, kan

afskrivning for indkomståret 1999 kun foretages med indtil 4 pct. af

anskaffelsessummen. Hvis summen af anvendte afskrivningsprocenter i

indkomståret 2000 overskrider eller er over 60, kan afskrivning for

indkomståret 2000 ligeledes kun foretages med indtil 4 pct. af

anskaffelsessummen. Tilsvarende gælder for bygninger omfattet af lov om

skattemæssige afskrivninger m.v. § 18, stk. 1, litra b, jf. lovbekendtgørelse

nr. 932 af 24. oktober 1996, hvor summen af anvendte afskrivningsprocenter i

indkomståret 1999 eller 2000 overskrider eller er over 40.

§ 56. Samtlige afskrivninger, herunder

forskudsafskrivninger og forlods afskrivninger, der efter de hidtil gældende

regler er foretaget for indkomståret 1998 og tidligere indkomstår, indgår ved

opgørelsen af foretagne afskrivninger efter denne lov. Afskrivninger som

nævnt i 1. pkt., jf. dog stk. 2, medregnes ved opgørelsen af fortjeneste og

tab efter denne lov.

Stk. 2. For bygninger og installationer, der er

anskaffet i perioden den 1. januar 1982-indkomståret 1990, og for udgifter

til ombygning og forbedring af bygninger og installationer, der er afholdt i

perioden den 1. januar 1982-indkomståret 1990, opgøres de foretagne

afskrivninger som de til og med indkomståret 1990 foretagne afskrivninger

pristalsreguleret til og med indkomståret 1990. Forlods afskrivninger og

forskudsafskrivninger pristalsreguleres fra året efter forlodsafskrivningen

eller anskaffelsen til og med indkomståret 1990. Hertil lægges summen af

afskrivninger foretaget med virkning for indkomståret 1991 og senere

indkomstår.

§ 57. Den afskrivningsberettigede saldoværdi for

skibe ved udgangen af indkomståret 1998 efter den hidtil gældende § 12 i lov

om skattemæssige afskrivninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 932 af 24.

oktober 1996, overføres til den i § 5 nævnte samlede saldo for driftsmidler

og skibe ved begyndelsen af indkomståret 1999. Tilsvarende gælder for den

særskilte afskrivningssaldo for dok- og beddingsanlæg ved udgangen af

indkomståret 1998 efter den hidtil gældende § 29 D i lov om skattemæssige

afskrivninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996.

§ 58. Bestemmelserne i § 25, stk. 1-3, afskærer ikke

adgangen til at afskrive på bygning eller fast ejendom anskaffet i

indkomståret 1998 eller tidligere indkomstår, herunder bygning og fast

ejendom, der anvendes til sommer- eller fritidsbolig for ejeren, når der har

kunnet afskrives herpå efter de hidtil gældende regler, jf. § 29 C, stk. 1-3,

i lov om skattemæssige afskrivninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 932 af

24. oktober 1996, samt statsskattelovens § 6, litra a.

Stk. 2. Medfører salg af en ejendom eller bygning,

hvorpå der hidtil har kunnet afskrives, jf. stk. 1, at der ikke længere kan

afskrives på ejendommen eller bygningen, fordi denne anvendes til beboelse

eller ikkeerhvervsmæssige formål, jf. § 25, stk. 1-3, kan et eventuelt tab

ved salget uanset bestemmelsen i § 26, stk. 2, fradrages i den skattepligtige

indkomst for afståelsesåret. Tabet opgøres som forskellen mellem salgssummen

og det uafskrevne beløb.

§ 59. Bestemmelsen i § 27 afskærer ikke adgangen til

at afskrive på dræningsanlæg anskaffet i indkomståret 1998 eller tidligere,

og hvorpå der har kunnet afskrives efter den tidligere afskrivningslovs § 29

S, jf. lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996, og på jordfaste dele af

markvandingsanlæg anskaffet i indkomståret 1998 eller tidligere, og hvorpå

der har kunnet afskrives efter den tidligere afskrivningslovs § 18, stk. 1,

litra c, jf. lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996, eller

statsskattelovens § 6, litra a.

§ 60. Uanset § 40 kan aktiver, der er erhvervet før

den 1. januar 1998, og godtgørelser og vederlag, hvor pligten til at udrede

de omhandlede ydelser er indtrådt før den 1. januar 1998, kun afskrives med

indtil 10 pct. årligt. Ved erhvervelse før den 1. januar 1998 af rettigheder,

der er beskyttet efter anden lovgivning, og hvor den resterende

beskyttelsesperiode på aftaletidspunktet er mindre end 10 år, afskrives med

en sats, der svarer til, at anskaffelsessummen afskrives med lige store

årlige beløb over den resterende beskyttelsesperiode.

Stk. 2. Stk. 1 gælder for goodwill, der er

afskrivningsberettiget efter den hidtil gældende bestemmelse i ligningslovens

§ 16 F som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997.

§ 61. Uanset § 45 skal der ikke ske kontantomregning

af anskaffelsessummen m.v. for aktiver, der er anskaffet i indkomståret 1998

eller tidligere indkomstår, når anskaffelsessummen efter de hidtil gældende

regler ikke skulle kontantomregnes.

§ 62. Salgssummer vedrørende miljøforbedrende

driftsmidler i landbrug m.v., hvorpå der er straksafskrevet efter den

tidligere afskrivningslovs § 3 A, jf. lovbekendtgørelse nr. 932 af 24.

oktober 1996, behandles efter reglerne i denne lovs § 6, stk. 2.

Stk. 2. Udgifter til miljøforbedrende anlæg i landbrug

m.v., hvorpå der er straksafskrevet efter den tidligere afskrivningslovs § 21

A, jf. lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996, medregnes i den sum af

afskrivninger, der i forbindelse med salg opgøres efter reglerne i denne lovs

§ 21. Udgifterne indgår ikke i afskrivningsgrundlaget.

§ 63. Driver en skattepligtig inden udgangen af

kalenderåret 1994 erhvervsvirksomhed i et område, der er udpeget til

erhvervszone efter § 3 i lov om planlægning, finder bestemmelserne i stk. 2-8

anvendelse.

Stk. 2. Samtlige de til virksomheden hørende

driftsmidler, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt i erhvervszonen, og

som er anskaffet, efter at erhvervszonen blev udpeget, afskrives på en

særskilt saldo for det indkomstår, hvori virksomhed i erhvervszonen

påbegyndes, og for senere indkomstår, dog senest for indkomståret 1999, jf.

dog stk. 3-5. Afskrivning på særskilt saldo giver adgang til anvendelse af

forhøjet afskrivningssats efter stk. 6. Det er dog et vilkår for afskrivning

på særskilt saldo, at virksomheden har været i uafbrudt drift i erhvervszonen

i hele vedkommende indkomstår.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 2 finder ikke anvendelse på

driftsmidler inden for landbrug og fiskeri, herunder forædlingsindustrien

vedrørende landbrugsvarer og fiskeforædlingsindustrien, såfremt der ydes

eller er ydet offentlig støtte til anskaffelsen af de pågældende driftsmidler

og der opstår tilbagebetalingskrav herfor, der ikke er endeligt indfriet.

Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 2 finder ikke anvendelse på

driftsmidler i landbruget og forædlingsindustrien vedrørende landbrugsvarer,

hvor betingelserne for støtte i forordning nr. 2328/91 om forbedring af

landbrugsstrukturernes effektivitet og forordning nr. 866/90 om forbedring af

vilkårene for forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter ikke er

opfyldt. Såfremt der ikke søges støtte efter forordning nr. 866/90, skal

alene de materielle betingelser i forordningen være opfyldt. Skatteministeren

bemyndiges til at fastsætte en fortegnelse over EF-retsakter med tilhørende

gennemførelsesregler, som måtte udfylde, ændre, afløse eller supplere de i 1.

pkt. nævnte forordninger. Bestemmelsen i stk. 2 finder ikke anvendelse på

driftsmidler, hvor betingelserne for støtte i medfør af de i fortegnelsen

nævnte forskrifter ikke er opfyldt.

Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 2 finder ikke anvendelse på

driftsmidler i

1) skibsbygningsindustrien,

2) kunstfiberindustrien,

3) motorkøretøjsindustrien, for så vidt angår projekter over 90 mio. kr.,

eller

4) kul- og stålindustrien.

Stk. 6. Afskrivning på særskilt saldo efter stk. 2 kan

udgøre indtil 60 pct. af den afskrivningsberettigede saldoværdi.

Stk. 7. Foretager en virksomhed afskrivning på såvel en

særskilt saldo som på ordinær saldo, jf. § 5, kan et fremkommet negativt

saldobeløb efter den skattepligtiges valg udlignes ved, at det fradrages i

den anden saldo.

Stk. 8. Det på særskilt saldo nedskrevne beløb, som er

opgjort ved slutningen af indkomståret 1999, tillægges saldoværdien på

ordinær saldo, jf. § 5, ved begyndelsen af indkomståret 2000.

§ 64. Såfremt et driftsmiddel, der udelukkende

benyttes erhvervsmæssigt i en erhvervszone og afskrives på særskilt saldo som

nævnt i § 63, flyttes uden for erhvervszonen til fortsat udelukkende

erhvervsmæssig benyttelse, nedsættes den afskrivningsberettigede saldoværdi

på den særskilte driftsmiddelsaldo med driftsmidlets handelsværdi.

Handelsværdien tillægges samtidig virksomhedens ordinære driftsmiddelsaldo.

Stk. 2. Såfremt et driftsmiddel, der udelukkende

benyttes erhvervsmæssigt uden for en erhvervszone, flyttes til en

erhvervszone og betingelserne for afskrivning på særskilt saldo som nævnt i §

63 er opfyldt, nedsættes den afskrivningsberettigede saldoværdi på den

ordinære driftsmiddelsaldo med driftsmidlets handelsværdi. Handelsværdien

tillægges samtidig den særskilte driftsmiddelsaldo.

§ 65. For bygninger og installationer som nævnt i §§

14 og 15, der er beliggende i en erhvervszone, og som er anskaffet, efter at

erhvervszonen blev udpeget, og som benyttes erhvervsmæssigt af en virksomhed

etableret i erhvervszonen inden udgangen af kalenderåret 1994, fordobles de i

§ 17 nævnte afskrivningssatser gældende for det indkomstår, hvori

erhvervsmæssig benyttelse i erhvervszonen påbegyndes, og for senere

indkomstår, dog senest for indkomståret 1999.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på

bygninger og installationer m.v. inden for landbrug og fiskeri, herunder

forædlingsindustrien vedrørende landbrugsvarer og fiskeforædlingsindustrien,

såfremt der ydes eller er ydet offentlig støtte til anskaffelsen af de

pågældende bygninger og installationer m.v. og der opstår

tilbagebetalingskrav herfor, der ikke er endeligt indfriet.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på

bygninger og installationer m.v. i landbruget og forædlingsindustrien

vedrørende landbrugsvarer, hvor betingelserne for støtte i forordning nr.

2328/91 om forbedring af landbrugsstrukturernes effektivitet og forordning

nr. 866/90 om forbedring af vilkårene for forarbejdning og afsætning af

landbrugsprodukter ikke er opfyldt. Såfremt der ikke søges støtte efter

forordning nr. 866/90, skal alene de materielle betingelser i forordningen

være opfyldt. Skatteministeren bemyndiges til at fastsætte, hvilke

EF-retsakter med tilhørende gennemførelsesregler der måtte udfylde, ændre,

afløse eller supplere de i 1. pkt. nævnte forordninger. Bestemmelsen i stk. 1

finder herefter ikke anvendelse på bygninger og installationer m.v., hvor

betingelserne for støtte i medfør af de i fortegnelsen nævnte forskrifter

ikke er opfyldt.

Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på

bygninger og installationer m.v. i

1) skibsbygningsindustrien,

2) kunstfiberindustrien,

3) motorkøretøjsindustrien, for så vidt angår projekter over 90 mio. kr.,

eller

4) kul- og stålindustrien.

§ 66. I øvrigt finder reglerne i kapitel 2 og 3

tilsvarende anvendelse for aktiver, der afskrives efter reglerne i §§ 63-65.

§ 67. Benytter et selskab eller en forening omfattet

af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 4, henlæggelser til

investeringsfonds til forlods afskrivning på aktiver nævnt i § 6, stk. 1, nr.

1, 2 eller 4, og som erhverves med henblik på udlejning, eller som allerede

ved erhvervelsen er udlejet, kan selskabet ikke tillige fradrage udgiften til

anskaffelsen efter § 6, stk. 3.

§ 68. For aktiver, der er anskaffet før den 12. maj

1989 til erhvervsmæssig udlejning, og som hidtil har været omfattet af

reglerne i afsnit V A i lov om skattemæssige afskrivninger m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 758 af 12. december 1988, finder bestemmelserne i det

nævnte afsnit fortsat anvendelse i stedet for reglerne i kapitel 2-4.

Stk. 2. Overfører en skattepligtig driftsmidler eller

skibe, der er omfattet af afsnit V A i den i stk. 1 nævnte lov, til

afskrivningsberettiget benyttelse efter kapitel 2 eller til udelukkende

privat benyttelse, sidestilles sådan overførsel med salg og køb af

driftsmidlerne eller skibene.

Stk. 3. Som salgssum og købesum anvendes handelsværdien

på overførselstidspunktet.

§ 69. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Givet på Amalienborg, den 26. juni 1998

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

Margrethe R.

/ Ole Stavad

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter