Lov om skattemæssige afskrivninger (afskrivningsloven)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 1.971 afgørelser
Landsskatteretten 1.477, Retsinformation 481, Domsdatabasen 12, Klagenævn (Nævnenes Hus) 1
- § 45 597
- § 5 315
- § 14 295
- § 17 215
- § 40 213
- § 1 209
- § 21 204
- § 6 181
- § 2 134
- § 9 129
- § 18 127
- § 15 94
- § 39 85
- § 3 68
- § 11 66
De nyeste afgørelser
- Grænseoverskridende lodret fusion med fransk moderselskab - fusionsdato - fremførsel af underskud - værdiansættelse af varemærkerettigheder Retsinformation · 18. november 2026
- Skattestyrelsen har forhøjet klagerens aktieindkomst for indkomståret 2017 med 480.000 kr Landsskatteretten · 5. november 2026
- Manglende grundlag for ekstraordinær genoptagelse – Fradrag for udgifter til konsulentbistand Landsskatteretten · 5. november 2026
- Forhøjet afskrivningsgrundlag efter afskrivningslovens § 5 D Landsskatteretten · 5. november 2026
- Forhøjet afskrivningsgrundlag efter afskrivningslovens § 5 D Landsskatteretten · 5. november 2026
- Skattestyrelsen har forhøjet klagerens indkomst i virksomheden med beskatning af fri bil for indkomståret 2021 og 2022 Landsskatteretten · 14. oktober 2026
- Forhøjelse af skattepligtig indkomst – Nedsættelse af straksafskrivninger på selvudviklet software – Forhøjelse af straksafskrivninger på selvudviklet software Landsskatteretten · 14. oktober 2026
- Finansiel leasing og EBITDA-indkomsten Retsinformation · 2. oktober 2026
- Yderligere omsætning: [virksomhed1] og [virksomhed2] – Yderligere omsætning: [virksomhed3] – Skønnet yderligere lønudgift m.fl. Landsskatteretten · 24. september 2026
- Fradrag i kapitalindkomst for uudnyttet underskud fra tidligere år – Fradrag i personlig indkomst for uudnyttet underskud fra tidligere år Landsskatteretten · 24. september 2026
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Lov om skattemæssige afskrivninger
(afskrivningsloven)
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning,
gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet
følgende lov:
Kapitel 1
Lovens anvendelsesområde
§ 1. Efter reglerne i denne lov kan skattemæssig
afskrivning foretages på udgifter til anskaffelse og forbedring af aktiver,
der benyttes erhvervsmæssigt af den skattepligtige, samt på visse andre
udgifter.
Kapitel 2
Driftsmidler og skibe
Fælles bestemmelser
§ 2. Maskiner, inventar og andre driftsmidler samt
skibe afskrives efter reglerne i dette kapitel, såfremt de udelukkende eller
delvis benyttes erhvervsmæssigt.
Stk. 2. Udgifter til anskaffelse af edb-software
afskrives efter reglerne i dette kapitel, uanset om der er tale om
erhvervelse af en tidsubegrænset brugsrettighed i henhold til en
softwarelicensaftale eller lignende.
Stk. 3. Antikviteter, kunstværker og andre aktiver, der
efter deres art og anvendelse normalt ikke udsættes for værdiforringelse, kan
ikke afskrives.
§ 3. Driftsmidler og skibe anses for anskaffet, når
driftsmidlet eller skibet er
1) leveret til en igangværende virksomhed,
2) bestemt til at indgå i virksomhedens drift og
3) færdiggjort i et sådant omfang, at det kan indgå i driften.
§ 4. Ændrer en skattepligtig benyttelsen af
Læs alt
driftsmidler eller skibe fra udelukkende erhvervsmæssig benyttelse til privat
benyttelse eller omvendt, behandles dette som salg henholdsvis køb af de
pågældende aktiver. Det samme gælder ved ændring fra eller til delvis
erhvervsmæssig benyttelse. Som salgssum eller købesum anvendes handelsværdien
på det tidspunkt, hvor benyttelsen ændres.
Udelukkende erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler og skibe
§ 5. Driftsmidler og skibe, som en skattepligtig
udelukkende benytter erhvervsmæssigt, skal afskrives på en samlet saldo for
den enkelte virksomhed.
Stk. 2. Indkomstårets afskrivninger foretages på
grundlag af den afskrivningsberettigede saldoværdi ved indkomstårets udgang.
Denne værdi opgøres som saldoværdien ved indkomstårets begyndelse med tillæg
af anskaffelsessummen for driftsmidler og skibe, der er anskaffet i
indkomståret, og med fradrag af salgssummen for driftsmidler og skibe, der er
solgt og leveret i indkomstårets løb. Udgifter til forbedring behandles på
samme måde som anskaffelsessummer. Saldoværdien ved indkomstårets begyndelse
udgør det beløb, hvortil driftsmidler og skibe anskaffet i tidligere
indkomstår er nedbragt ved afskrivninger.
Stk. 3. Afskrivning kan højst udgøre 30 pct. af den
afskrivningsberettigede saldoværdi efter stk. 2. Udgør den
afskrivningsberettigede saldoværdi før indkomstårets afskrivning et
grundbeløb (i 1987-niveau) på 6.700 kr. eller derunder, kan beløbet fradrages
fuldt ud i den skattepligtige indkomst.
Stk. 4. For selskaber og foreninger omfattet af
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, indgår anskaffelsessummen
for driftsmidler og skibe omfattet af stk. 1, som enten erhverves med henblik
på udlejning, eller som allerede ved erhvervelsen er udlejet, ikke i den
afskrivningsberettigede saldoværdi for anskaffelsesåret eller indkomståret
efter anskaffelsesåret. For indkomståret efter anskaffelsesåret kan der
særskilt afskrives indtil 60 pct. af anskaffelsessummen for
udlejningsdriftsmidlet eller -skibet. Den del af anskaffelsessummen, der ikke
er afskrevet, tillægges den afskrivningsberettigede saldoværdi for det andet
indkomstår efter anskaffelsesåret.
Stk. 5. Sælges et udlejningsdriftsmiddel eller -skib
omfattet af stk. 4 i anskaffelsesåret eller indkomståret efter
anskaffelsesåret, fradrages henholdsvis medregnes fortjeneste eller tab i den
afskrivningsberettigede saldoværdi for det indkomstår, hvori salget finder
sted, jf. dog § 9. Bestemmelserne i stk. 4, 2. og 3. pkt., finder ikke
anvendelse.
Stk. 6. Ligningsrådet kan tillade, at bestemmelsen i
stk. 4 ikke skal finde anvendelse, når det efter rådets skøn må anses for
godtgjort, at anskaffelsen af aktiver til udlejning er et led i normal
forretningsmæssigt drevet udlejningsvirksomhed og i det væsentlige ikke har
til formål at opnå adgang til at foretage skattemæssige afskrivninger på de
anskaffede aktiver.
§ 6. Den skattepligtige kan i stedet for at afskrive
efter § 5 vælge at fradrage (straksafskrive) hele anskaffelsessummen for
nedennævnte driftsmidler m.v. i den skattepligtige indkomst for det
indkomstår, hvori anskaffelsen finder sted, jf. dog stk. 3:
1) Driftsmidler, hvis fysiske levealder må antages ikke at overstige 3
år.
2) Driftsmidler med en anskaffelsessum på et grundbeløb (i 1987-niveau)
på 6.700 kr. eller derunder. Aktiver i et samlesæt eller lignende samt
aktiver, der er bestemt til at fungere samlet, anses for eet driftsmiddel.
Aktiver, der er bestemt til at fungere sammen med allerede anskaffede
aktiver, kan ikke straksafskrives, såfremt den samlede anskaffelsessum
overstiger grundbeløbet. Forbedringsudgifter sidestilles med udgifter til
anskaffelse af aktiver, der er bestemt til at fungere sammen med allerede
anskaffede aktiver.
3) Driftsmidler og skibe til forsøgs- og forskningsvirksomhed bortset fra
driftsmidler og skibe, der anvendes til efterforskning efter råstoffer.
4) Edb-software.
Stk. 2. Sælges et aktiv, hvis anskaffelsessum efter
stk. 1 fuldt ud er fradraget i den skattepligtige indkomst for
anskaffelsesåret, skal salgssummen medregnes i den skattepligtige indkomst
for det indkomstår, hvori leveringen finder sted, jf. dog § 9.
Stk. 3. Selskaber og foreninger omfattet af
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, kan først fradrage udgifter
til anskaffelse af aktiver omfattet af stk. 1, nr. 1, 2 og 4, som erhverves
med henblik på udlejning, eller som allerede ved erhvervelsen er udlejet, i
den skattepligtige indkomst for indkomståret efter anskaffelsesåret.
Ligningsrådet kan efter reglerne i § 5, stk. 6, tillade, at 1. pkt. ikke skal
finde anvendelse.
Stk. 4. Sælges et aktiv omfattet af stk. 3, skal
salgssummen med fradrag af en eventuel anskaffelsessum, der ikke fuldt ud er
fradraget i den skattepligtige indkomst, medregnes i den skattepligtige
indkomst for det indkomstår, hvori leveringen finder sted, jf. dog § 9.
§ 7. Udgift til reparation af et skadelidt
driftsmiddel eller skib fradrages i den skattepligtige indkomst for det
indkomstår, hvori reparationen foretages.
Stk. 2. Er der udbetalt en forsikring eller erstatning
i anledning af skaden, udgør fradraget dog kun det beløb, hvormed
reparationsudgiften overstiger forsikrings- eller erstatningssummen. Hvis
forsikrings- eller erstatningssummen er større end reparationsudgiften, skal
det overskydende beløb fradrages i saldoværdien efter § 5.
Stk. 3. Som reparationsudgifter betragtes udgifter, der
medgår til at sætte aktivet i den stand, det var i ved skadens indtræden.
§ 8. I det omfang en negativ saldo, der er fremkommet
som følge af, at salgssummer m.v. skal fradrages i afskrivningsgrundlaget,
jf. § 5, stk. 2, ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
for det indkomstår, hvori den er opstået, skal den udlignes ved anskaffelser
eller medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det
følgende indkomstår.
Stk. 2. Fristen for udligning af et negativt saldobeløb
kan efter tilladelse fra skatteministeren forlænges, når der er indgået
aftale om bestilling af aktiver til levering inden udløbet af fristen efter
stk. 1 og anskaffelsen af disse aktiver kan udligne den negative saldo.
Tilladelse gives, såfremt aktiverne på grund af leverandørens forhold først
kan leveres efter fristens udløb og den skattepligtige ikke har kunnet
forudse eller afværge en overskridelse af fristen efter stk. 1. Tilladelsen
kan gøres betinget af, at der stilles sikkerhed for skattebetalingen.
§ 9. I det indkomstår, hvori en virksomhed sælges
eller i øvrigt ophører (ophørsåret), kan der ikke afskrives eller
straksafskrives på driftsmidler eller skibe omfattet af dette kapitel.
Fortjeneste eller tab medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
for ophørsåret og opgøres som forskellen mellem på den ene side salgssummen
for de i ophørsåret solgte driftsmidler og skibe, herunder salgssummen for
straksafskrevne driftsmidler og skibe, og på den anden side saldoværdien ved
ophørsårets begyndelse med tillæg af beløb, der i ophørsåret er anvendt til
nyanskaffelser. Såfremt saldoværdien ved ophørsårets begyndelse er negativ,
opgøres fortjeneste eller tab som forskellen mellem på den ene side
salgssummerne med tillæg af et positivt beløb lig den negative saldo og på
den anden side udgifterne til nyanskaffelser i ophørsåret.
Stk. 2. Såfremt saldoværdien ved ophørsårets udgang er
positiv og der fortsat er driftsmidler eller skibe, der ikke er solgt,
videreføres den positive saldo for efterfølgende indkomstår. Salgssummen for
driftsmidler og skibe, der sælges efter ophørsåret, fradrages i saldoværdien.
Tab kan først fradrages i den skattepligtige indkomst for det indkomstår,
hvori det sidste driftsmiddel eller skib er solgt.
Stk. 3. I de i stk. 1 nævnte salgssummer fradrages
eventuelle anskaffelsessummer, der som følge af reglerne i § 5, stk. 4, og §
6, stk. 3, ikke fuldt ud er fradraget i den skattepligtige indkomst, og som
ikke i forvejen er medregnet i saldoen.
Stk. 4. For personer medregnes fortjeneste eller tab
opgjort efter stk. 1 og 2 med 90 pct. ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst for ophørsåret.
Stk. 5. Sælges et driftsmiddel eller skib efter
ophørsåret ud over de i stk. 2 nævnte tilfælde, medregnes salgssummen fuldt
ud i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori salget finder
sted. For personer finder stk. 4 tilsvarende anvendelse på salgssummen.
§ 10. Afskrivningsreglerne i §§ 5-9 kan anvendes på
dok- og beddingsanlæg, der er beregnet til bygning og reparation af skibe,
samt på de bygninger, installationer og lignende, der hører til selve dokken
eller beddingen. Anvendelsen af reglerne er betinget af, at der i et
indkomstår anskaffes aktiver som nævnt i 1. pkt. til en samlet
anskaffelsessum af et grundbeløb (i 1987-niveau) på mindst 385.000 kr. og af,
at fortjeneste m.v. på de pågældende aktiver også behandles efter de nævnte
regler.
Delvis erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler og skibe
§ 11. Driftsmidler og skibe, som en skattepligtig
benytter både til erhvervsmæssige og til private formål, skal afskrives
særskilt for hvert enkelt driftsmiddel eller skib.
Stk. 2. Afskrivning kan i anskaffelsesåret beregnes med
indtil 30 pct. af anskaffelsessummen. For hvert af de følgende indkomstår kan
afskrivning beregnes med indtil 30 pct. af det beløb, der henstår uafskrevet
ved indkomstårets begyndelse. Af den således beregnede afskrivning kan
fradrages et beløb, der svarer til den erhvervsmæssige benyttelse i det
pågældende indkomstår.
Stk. 3. Udgør anskaffelsessummen, eller er den inden
afskrivning nedbragt til et grundbeløb (i 1987-niveau) på 6.700 kr. eller
derunder, kan det beløb, der svarer til den erhvervsmæssige benyttelse,
fradrages fuldt ud i den skattepligtige indkomst.
Stk. 4. Forbedringsudgifter vedrørende driftsmidler
eller skibe som nævnt i stk. 1 behandles som anskaffelsessummer og afskrives
på samme måde og sammen med det driftsmiddel eller skib, som udgiften
vedrører.
Stk. 5. For driftsmidler med en anskaffelsessum på et
grundbeløb (i 1987-niveau) på 6.700 kr. eller derunder, finder § 6, stk. 1,
nr. 2, 2.-4. pkt., tilsvarende anvendelse.
§ 12. Sælges et driftsmiddel eller skib som nævnt i §
11, kan der ikke for salgsåret beregnes afskrivning på det solgte
driftsmiddel eller skib. Fortjeneste eller tab opgøres som forskellen mellem
salgssummen og det uafskrevne beløb ved salgsårets begyndelse forhøjet med
eventuelle forbedringsudgifter afholdt i salgsåret. Ved beregningen af det
uafskrevne beløb ved salgsårets begyndelse fragår de afskrivninger, der er
beregnet for de enkelte indkomstår. Fortjeneste eller tab medregnes ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst for salgsåret med en så stor del,
som svarer til forholdet mellem de ved indkomstopgørelsen i alt fratrukne
afskrivninger og de samlede beregnede afskrivninger.
§ 13. Udgår et driftsmiddel eller skib som nævnt i §
11 af driften på grund af en skade, kan der ikke afskrives på driftsmidlet
eller skibet i det indkomstår, hvori skaden er indtruffet. For dette
indkomstår behandles driftsmidlet eller skibet, som om det er solgt.
Fortjeneste eller tab, jf. § 48, opgøres efter § 12.
Stk. 2. Såfremt der til reparation af et skadelidt
driftsmiddel eller skib afholdes udgifter, der overstiger en i anledning af
skaden udbetalt forsikrings- eller erstatningssum, kan den del af det
overskydende beløb, der svarer til den erhvervsmæssige andel i driftsmidlets
eller skibets benyttelse i det pågældende indkomstår, fradrages i den
skattepligtige indkomst. Overstiger forsikrings- eller erstatningssummen
reparationsudgifterne, skal en så stor del af det overskydende beløb, som
svarer til forholdet mellem de for tidligere indkomstår foretagne
afskrivninger og de samlede beregnede afskrivninger på driftsmidlet eller
skibet for disse indkomstår, medregnes i den skattepligtige indkomst.
Kapitel 3
Bygninger, installationer og drænings- og
markvandingsanlæg på
jordbrugsbedrifter
Bygninger og installationer
§ 14. Erhvervsmæssigt benyttede bygninger afskrives
særskilt for hver enkelt bygning efter reglerne i dette kapitel.
Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan afskrivning
ikke foretages på bygninger, der anvendes til
1) kontor,
2) virksomhed som pengeinstitut, realkreditinstitut, kreditinstitut,
garantifond, forsikringsselskab, værdipapircentral, fondsbørs,
fondsmæglerselskab samt lignende virksomhed inden for den finansielle sektor,
herunder betalingsformidling,
3) drift af postvirksomhed, bortset fra bygninger, hvori der sker
postsortering med industrielt præg,
4) beboelse eller hertil knyttede formål, bortset fra hoteller og
campinghytter samt døgninstitutioner og bygninger, der er omfattet af lov om
social service, og som udsættes for et tilsvarende slid, jf. dog nr. 5,
5) hoteller og plejehjem, der er opdelt i ejerlejligheder, eller
6) hospitaler, fødeklinikker, lægeklinikker og -huse, tandlægeklinikker,
klinikker for fysioterapi samt anden virksomhed med sygdomsbehandling.
Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 2, nr. 1, kan
afskrivning dog foretages på kontorbygninger eller kontorlokaler, der er
beliggende i tilknytning til erhvervsmæssigt benyttede bygninger, hvorpå der
kan afskrives efter stk. 1, når de pågældende kontorbygninger eller
kontorlokaler tjener driften af den virksomhed, hvortil de
afskrivningsberettigede bygninger anvendes. Under samme betingelser omfatter
bestemmelsen i 1. pkt. også udgravninger, veje, gårdspladser,
parkeringspladser, hegn og lignende, dog ikke udgift til erhvervelse af
grund.
§ 15. Installationer, der udelukkende tjener
bygninger, hvorpå der kan afskrives efter § 14, behandles og afskrives som de
nævnte bygninger.
Stk. 2. Installationer, der udelukkende benyttes
erhvervsmæssigt, og som ikke er omfattet af stk. 1, afskrives særskilt for
hver enkelt installation efter reglerne i dette kapitel. Såfremt flere
installationer vedrørende en bygning er anskaffet i samme indkomstår, kan de
pågældende installationer dog afskrives under eet.
Stk. 3. Installationer, der benyttes til både
erhvervsmæssige og private formål, afskrives særskilt og i forhold til den
erhvervsmæssige benyttelse.
Stk. 4. Der kan ikke afskrives på installationer i
beboelsesejendomme med en eller to selvstændige lejligheder (en- eller
tofamilieshuse). Ejere af ejerlejligheder, der benyttes til beboelse, kan
ikke afskrive på installationer i den bygning, hvori ejerlejligheden findes.
§ 16. En bygning eller en installation anses for
anskaffet i det indkomstår, hvori bygningen eller installationen erhverves
eller opføres og benyttes erhvervsmæssigt. Udgift til ombygning og forbedring
er afskrivningsberettiget fra og med det indkomstår, hvori udgiften er
afholdt, og ombygningen eller forbedringen benyttes erhvervsmæssigt.
§ 17. Afskrivning på bygninger og installationer
efter §§ 14 og 15 kan fra og med anskaffelsesåret foretages med indtil 5 pct.
årligt af anskaffelsessummen.
Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte afskrivningssats forhøjes,
når det må antages, at bygningen eller installationen er udsat for en sådan
fysisk forringelse, at den trods normal vedligeholdelse vil have mistet sin
værdi senest 25 år efter opførelsen. Afskrivningssatsen forhøjes til en sats
lig med summen af 3 pct. og en sats, der svarer til, at bygningen eller
installationen afskrives med lige store årlige beløb over den antagelige
levetid.
Stk. 3. Såfremt en bygning, hvorpå der kan afskrives
efter § 14, stk. 3, knytter sig til en bygning, for hvilken
afskrivningssatsen forhøjes efter stk. 2, gælder den forhøjede sats også for
den tilknyttede bygning.
§ 18. Udgifter til ombygning eller forbedring
afskrives særskilt, jf. § 17. Såfremt udgifterne er afholdt i samme
indkomstår, kan afskrivning dog foretages under eet.
Stk. 2. Udgifter til ombygning eller forbedring af
afskrivningsberettigede bygninger kan i stedet fradrages straks, i det omfang
indkomstårets udgift til vedligeholdelse, ombygning og forbedring ikke
overstiger 5 pct. af afskrivningsgrundlaget for den bygning, som udgifterne
vedrører, for året før det indkomstår, hvori udgiften kan fradrages. Ved
opgørelsen af, om udgifterne overstiger 5 pct. af afskrivningsgrundlaget,
medregnes først udgift til vedligeholdelse. Udgifter til tilbygning behandles
kun som ombygnings- eller forbedringsudgifter, når tilbygningen udgør en
naturlig del af den eksisterende bygning.
Stk. 3. Fradrag efter stk. 2 foretages i det
indkomstår, hvori udgiften afholdes, uanset om ombygningen eller forbedringen
endnu ikke benyttes erhvervsmæssigt efter § 16, 2. pkt. Fradraget kan dog
ikke foretages i indkomstår, hvori der ikke kan afskrives på bygningen, jf. §
20, eller i det indkomstår, hvori bygningen anskaffes, jf. § 16, 1. pkt.
Stk. 4. Udgifter, der er fratrukket efter stk. 2, anses
ikke som afskrivninger og medregnes ikke til anskaffelsessummen ved
opgørelsen af skattepligtig fortjeneste eller tab efter § 21.
Stk. 5. I det omfang udgift til ombygning eller
forbedring modsvares af en forsikrings- eller erstatningssum, kan udgiften
ikke fradrages efter reglen i stk. 2.
§ 19. Anvendes kun en del af en bygning til formål,
der berettiger til afskrivning efter § 14, kan der kun afskrives på den del
af anskaffelsessummen, der forholdsmæssigt svarer til den nævnte bygningsdels
etageareal.
Stk. 2. Udgifter til ombygning og forbedring kan
afskrives efter § 18, når udgiften direkte vedrører den
afskrivningsberettigede del af bygningen.
Stk. 3. Udgifter til ombygning og forbedring, som ikke
direkte kan henføres til den afskrivningsberettigede eller den
ikkeafskrivningsberettigede del af bygningen, kan afskrives efter § 18 efter
forholdet mellem den afskrivningsberettigede bygningsdels etageareal og
bygningens samlede etageareal.
Stk. 4. Anvendes under 25 pct. af bygningens etageareal
til afskrivningsberettiget formål, herunder afskrivning efter § 14, stk. 3,
kan der dog kun afskrives på bygningen, såfremt det nævnte etageareal udgør
mindst 300 kvadratmeter.
Stk. 5. Såfremt der er foretaget ejerboligfordeling på
en ejendom, indgår den del af en bygnings anskaffelsessum, der kan henføres
til ejerboligen, ikke i afskrivningsgrundlaget. Tilsvarende medregnes
etagearealet af denne bygningsdel ikke.
§ 20. Afskrivning kan ikke foretages i det
indkomstår, hvori bygningen sælges eller nedrives. Det samme gælder, når en
installation omfattet af § 15, stk. 2 eller 3, sælges, udskiftes eller
nedtages endeligt.
Stk. 2. Ophører den skattepligtige med at anvende
bygningen eller installationen erhvervsmæssigt, kan bygningen eller
installationen ikke afskrives i de indkomstår, hvori sådan anvendelse ikke
har fundet sted.
§ 21. Genvundne afskrivninger eller tab ved salg af
bygninger eller installationer, hvorpå der er afskrevet efter § 14 eller §
15, medregnes i den skattepligtige indkomst for salgsåret efter reglerne i
stk. 2-6, medmindre § 24 finder anvendelse.
Stk. 2. Fortjenesten opgøres for hver bygning eller
installation som forskellen mellem salgssummen og den nedskrevne værdi.
Sidstnævnte værdi opgøres som de afskrivningsberettigede udgifter til
anskaffelse, forbedringer m.v. med fradrag af samtlige foretagne
afskrivninger, herunder forlods afskrivninger og forskudsafskrivninger. Som
genvundne afskrivninger medregnes højst de foretagne afskrivninger, herunder
forlods afskrivninger og forskudsafskrivninger, på det solgte aktiv.
Stk. 3. Tab opgøres for hver bygning eller installation
som forskellen mellem den nedskrevne værdi og salgssummen.
Stk. 4. Når en person sælger en bygning eller
installation til et selskab, som personen kontrollerer, opnås der ikke
fradrag for tab efter stk. 3. En person anses for at kontrollere et selskab,
hvis vedkommende direkte eller indirekte eller i fællesskab med nærtstående
ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i selskabet eller råder over mere end
50 pct. af stemmerne i selskabet. Som nærtstående anses den skattepligtiges
ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses
ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og
adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold.
Stk. 5. For personer medregnes genvundne afskrivninger
med 90 pct. ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Stk. 6. Ved salg af en bygning, hvorpå den
skattepligtige før erhvervelsen af bygningen har afskrevet efter reglerne i §
39, medregnes til anskaffelsessummen ved opgørelsen af fortjeneste eller tab
tillige den del af de afholdte udgifter til ombygning af lejede lokaler, der
svarer til de i lejeperioden foretagne afskrivninger. Ved opgørelsen af
samtlige foretagne afskrivninger medregnes de efter § 39, stk. 1 og 2,
foretagne afskrivninger.
§ 22. Når en afskrivningsberettiget bygning nedrives,
kan der foretages et fradrag i den skattepligtige indkomst for det
indkomstår, hvori nedrivningen sker. Fradraget opgøres som bygningens
nedskrevne værdi nedsat med den eventuelle salgssum for bygninger eller
materialer m.v. Det samme gælder, når en afskrivningsberettiget installation
i en ikkeafskrivningsberettiget bygning udskiftes eller nedtages endeligt.
Fradrag efter 1. pkt. kan dog kun foretages, når den skattepligtige i mindst
5 år før nedrivningen har ejet bygningen og i en periode af mindst samme
længde, mens den skattepligtige har ejet bygningen, har anvendt den til et
afskrivningsberettiget formål.
Stk. 2. Hvis betingelsen i stk. 1, 4. pkt., ikke er
opfyldt, kan tabet fradrages i det indkomstår, hvori ejendommen eller den del
af ejendommen, hvor bygningen var beliggende, sælges. Tabet opgøres som
bygningens nedskrevne værdi på tidspunktet for nedrivningen nedsat med den
eventuelle salgssum for bygninger eller materialer m.v.
§ 23. Hvis der på en bygning eller installation sker
en skade, der ikke kan udbedres ved normal vedligeholdelse, kan afskrivning
fra og med det indkomstår, hvori skaden indtræffer, kun beregnes af den del
af anskaffelsessummen, som svarer til forholdet mellem bygningens eller
installationens værdi efter skadens indtræden og værdien umiddelbart
forinden. Den værdiforringelse, der er sket som følge af en skade, kan
fradrages i det indkomstår, hvori skaden er sket. Med hensyn til udgifter,
der anvendes til udbedring af en sådan skade, finder § 18, stk. 1,
anvendelse.
§ 24. Såfremt en skattepligtig ved en skade på sin
ejendom har modtaget en erstatnings- eller forsikringssum og foretager
genopførelse eller ombygning af den skadelidte bygning, anvendes reglerne i
stk. 2-11, når
1) de genopførte bygninger m.v. findes på den samme ejendom som de
skaderamte bygninger, jf. dog stk. 6, og
2) genopførelsen m.v. sker enten i det indkomstår, hvori skaden
indtræffer, eller i det nærmest følgende indkomstår, idet fristen for
genopførelse dog tidligst udløber med det førstkommende indkomstår efter det
indkomstår, hvori erstatningssummen er fastsat endeligt.
Stk. 2. Når særlige omstændigheder taler derfor, kan
fristerne i stk. 1 forlænges efter tilladelse fra skatteministeren.
Stk. 3. Afskrivningerne og afskrivningsgrundlaget
videreføres uanset den skete skade og påvirkes ikke af de udgifter, der
afholdes til genopførelsen m.v., eller af erstatnings- eller
forsikringssummen, såfremt de afholdte udgifter svarer til den modtagne
erstatnings- eller forsikringssum.
Stk. 4. Er det beløb, der anvendes til genopførelse
m.v., større end forsikrings- eller erstatningssummen, kan den skattepligtige
ud over de i stk. 3 nævnte afskrivninger foretage afskrivninger på den del af
det overskydende beløb, der kan anses for anvendt på afskrivningsberettigede
bygninger eller installationer. Afskrivningerne på det overskydende beløb
foretages efter reglerne i § 18, stk. 1, om afskrivning på ombygnings- og
forbedringsudgifter.
Stk. 5. Er det beløb, der anvendes til genopførelse
m.v., mindre end forsikrings- eller erstatningssummen, fragår forskelsbeløbet
i afskrivningsgrundlaget efter stk. 3. Ved senere salg af bygningen anses
beløbet som en foretagen afskrivning ved opgørelse af genvundne afskrivninger
eller tab efter § 21. Overstiger forskelsbeløbet den nedskrevne værdi på
tidspunktet for skadens indtræden, medregnes den overskydende del af
forskelsbeløbet i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori
genopførelsen senest skal være sket, jf. stk. 1, nr. 2, og stk. 2. For
personer medregnes dog kun 90 pct. af den overskydende del af
forskelsbeløbet.
Stk. 6. Uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 1, ikke er
opfyldt, finder stk. 2-5 anvendelse, såfremt
1) en lov eller en offentlig myndigheds bestemmelse hindrer, at
genopførelse sker på den ejendom, hvor de skaderamte bygninger m.v. fandtes,
eller
2) skaden har ramt en eller flere erhvervsejendomme, der tilhører samme
ejer og udgør en driftsenhed, og ejeren ønsker at foretage genopførelse på en
anden af disse ejendomme end den skaderamte.
Stk. 7. Bestemmelsen i stk. 6 gælder dog kun, såfremt
den skattepligtige inden for fristerne efter stk. 1, nr. 2, og stk. 2,
foretager genopførelse for et beløb, der mindst svarer til erstatnings- eller
forsikringssummen.
Stk. 8. Overstiger de samlede udgifter ved en
genopførelse på en anden ejendom end den ejendom, hvor de skaderamte
bygninger fandtes, erstatnings- eller forsikringssummen, tillægges det
overskydende beløb afskrivningsgrundlaget for den genopførte bygning m.v.
Sker genopførelse af flere bygninger m.v., fordeles det overskydende beløb
til afskrivningsgrundlagene for de genopførte bygninger m.v. efter andelen af
de samlede udgifter til genopførelse af de enkelte bygninger m.v.
Stk. 9. Ved genopførelse af bygninger m.v. på en anden
ejendom end den ejendom, hvor de skaderamte bygninger m.v. fandtes, overføres
den del af afskrivningsgrundlaget for og de foretagne afskrivninger på
bygninger m.v. på den skaderamte ejendom, der kan henføres til det
skaderamte. Sker genopførelse af flere bygninger m.v., fordeles den del af
afskrivningsgrundlaget og de foretagne afskrivninger, der kan henføres til
det skaderamte, efter andelen af de samlede udgifter til genopførelse af de
enkelte bygninger m.v.
Stk. 10. Ved anvendelse af reglerne i stk. 2-9, skal
reglerne i ejendomsavancebeskatningslovens § 10 samtidig anvendes.
Stk. 11. Finder genopførelse eller genanskaffelse ikke
sted inden for de i stk. 1 og 2 nævnte frister, skal de genvundne
afskrivninger, jf. § 21, med tillæg af 5 pct. for hvert år fra udløbet af det
indkomstår, hvori de genvundne afskrivninger konstateres, og indtil udløbet
af det indkomstår, hvori genopførelsen senest skulle være sket, medregnes i
den skattepligtige indkomst for sidstnævnte indkomstår.
§ 25. Udgifter til anskaffelse og forbedring af
bygninger, som ikke opfylder betingelserne for afskrivning i § 14, kan
afskrives, såfremt bygningen er opført på lejet grund, bortset fra bygninger,
der anvendes til beboelse eller ikkeerhvervsmæssige formål. Afskrivningen kan
fra og med anskaffelsesåret eller året for forbedringen foretages med indtil
5 pct. årligt af anskaffelsessummen eller forbedringsudgiften. Den årlige
afskrivning kan dog ikke overstige et beløb svarende til, at afskrivning sker
med lige store årlige beløb over lejeperioden, hvis lejemålet er indgået for
et bestemt tidsrum eller over en periode, hvori lejeren er sikret
uopsigelighed. Såfremt der ved lejemålets ophør ydes erstatning for
bygningerne med et beløb, der er fastsat på forhånd, reduceres
afskrivningsgrundlaget med dette beløb.
Stk. 2. For fast ejendom, hvorpå der hviler en
nedlæggelses- eller nedrivningsklausul, og som ikke opfylder betingelserne
for afskrivning i § 14, finder reglerne i stk. 1 tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Anskaffelsessummen for fast ejendom, hvorpå der
hviler en hjemfaldsforpligtelse eller anden forpligtelse af lignende art, jf.
dog stk. 2, kan fra og med anskaffelsesåret afskrives over antallet af år
indtil det tidspunkt, hvor hjemfaldsretten kan gøres gældende, bortset fra
fast ejendom, der anvendes til beboelse eller ikkeerhvervsmæssige formål.
Såfremt ejendommens bygninger opfylder betingelserne for afskrivning i § 14,
skal anskaffelsessummen for bygningerne afskrives efter den nævnte
bestemmelse. Afskrivningen efter 1. pkt. sker efter en progressivt stigende
skala, der fastsættes af Ligningsrådet. Hvis der ved hjemfaldet skal ske
tilbagebetaling eller ydes erstatning med et på forhånd fastsat beløb,
reduceres afskrivningsgrundlaget med beløbet.
Stk. 4. Anvendes en væsentlig del af en ejendom, der
omfattes af stk. 1, 2 eller 3, erhvervsmæssigt til andre formål end beboelse,
kan der foretages afskrivning på så stor en del af anskaffelsessummen, som
forholdsmæssigt svarer til denne del af ejendommen.
Stk. 5. Installationer, der udelukkende tjener
bygninger, hvorpå der kan afskrives efter stk. 1, 2 eller 3, behandles og
afskrives som de nævnte bygninger.
Stk. 6. Der kan ikke afskrives efter stk. 1 eller 2 i
det indkomstår, hvori lejemålet er ophørt eller nedlæggelsen eller
nedrivningen er sket. Der kan heller ikke afskrives i det indkomstår, hvori
en nedlæggelsesklausul, nedrivningsklausul eller hjemfaldsforpligtelse
opgives. Ligeledes kan der ikke afskrives i det indkomstår, hvori en bygning
eller ejendom omfattet af stk. 1, 2 eller 3 sælges.
Stk. 7. Der kan ikke afskrives efter stk. 1 eller 2,
hvis der som følge af, at den ene part har bestemmende indflydelse på den
anden parts handlemåde, ikke består en reel risiko for opsigelse af
lejemålet. Tilsvarende kan der ikke afskrives, hvis der ikke består en reel
risiko for, at en nedlæggelses- eller nedrivningsklausul vil blive gjort
gældende. Der kan ikke afskrives, hvis der ydes erstatning efter vurdering
for bygninger eller ejendom omfattet af stk. 1, 2 eller 3, eller hvis lejeren
er tillagt en køberet til den lejede grund ved lejeperiodens udløb på vilkår,
der afviger fra markedsvilkår.
§ 26. Ved ophør af lejemålet eller nedlæggelse af en
lejlighed m.v., inden der er foretaget fuld afskrivning af anskaffelsessummen
for bygningerne m.v. efter § 25, stk. 1 eller 2, kan det uafskrevne beløb
fradrages i den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori lejemålet
ophører eller nedlæggelsen sker. Dette gælder dog ikke, hvis lejemålet
ophører som følge af, at lejeren køber grunden.
Stk. 2. Bestemmelserne i § 21 finder tilsvarende
anvendelse ved salg af bygninger og ejendomme, hvorpå der er afskrevet efter
§ 25, stk. 1-3. Tab kan dog ikke fradrages.
Stk. 3. Nedrives en bygning, der er afskrevet, som
følge af, at den er opført på lejet grund, eller der påhviler ejendommen en
hjemfaldsforpligtelse eller anden forpligtelse af lignende art, kan der i den
skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori nedrivning sker, foretages
et nedrivningsfradrag. Fradraget udgør så stor en del af det uafskrevne beløb
nedsat med den eventuelle salgssum for materialer m.v., som svarer til
forholdet mellem de i alt foretagne afskrivninger og fuld afskrivning for den
forløbne del af afskrivningsperioden.
Drænings- og markvandingsanlæg på jordbrugsbedrifter
§ 27. Udgifter afholdt til opførelse af dræningsanlæg
og jordfaste dele af markvandingsanlæg på jordbrugsbedrifter afskrives med
indtil 20 pct. årligt i den skattepligtige indkomst fra og med det
indkomstår, hvori anlægget er færdiggjort og benyttes erhvervsmæssigt. Det er
en betingelse, at anlægget og den bedrift, som anlægget skal tjene, har samme
ejer, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Afholdes udgiften til opførelse af et
dræningsanlæg eller jordfaste dele af et markvandingsanlæg af forpagteren af
den bedrift, som anlægget skal tjene, kan forpagteren afskrive udgiften efter
reglerne i stk. 1, 1. pkt.
Stk. 3. Ved salg af den ejendom, hvor anlægget findes,
inden udgiften er afskrevet fuldt ud, indtræder erhververen i overdragerens
skattemæssige stilling vedrørende afskrivningen.
Stk. 4. Ved ophør af forpagtningsaftalen, inden
forpagteren har afskrevet udgiften fuldt ud, indtræder ejeren i forpagterens
skattemæssige stilling vedrørende afskrivningen. I tilfælde, hvor der er sket
videreforpagtning fra en forpagter til en anden forpagter, indtræder den
anden forpagter i den første forpagters skattemæssige stilling vedrørende
afskrivningen.
Kapitel 4
Forskudsafskrivning
§ 28. Forskudsafskrivning kan foretages efter
reglerne i dette kapitel på driftsmidler og skibe, der udelukkende skal
benyttes erhvervsmæssigt, og hvorpå der kan afskrives efter kapitel 2.
§ 29. Forskudsafskrivning kan foretages, når
1) den skattepligtige enten har truffet bindende aftale om levering af
driftsmidlerne eller bygning af skibet eller har planlagt at fremstille dem i
egen virksomhed,
2) levering eller færdiggørelse af driftsmidlerne eller skibene ifølge
aftalen eller planerne tidligst skal ske i det første og senest i det fjerde
indkomstår efter bestillings- eller planlægningsåret og
3) den samlede aftalte anskaffelsessum eller, hvis aktiverne skal
fremstilles i egen virksomhed, den beregnede anskaffelsessum for aktiver med
samme bestillings- eller planlægningsår overstiger et grundbeløb (i
1987-niveau) på 770.000 kr.
Stk. 2. Tilkommer retten til afskrivning på aktiverne
flere skattepligtige, kan den enkelte skattepligtige kun forskudsafskrive,
hvis den enkeltes andel i den aftalte eller beregnede anskaffelsessum for
aktiver med samme bestillings- eller planlægningsår overstiger grundbeløbet
efter stk. 1, nr. 3. Skal aktiverne benyttes i forskellige virksomheder, kan
den skattepligtige kun forskudsafskrive, når anskaffelsessummen for aktiverne
for hver enkelt virksomhed overstiger grundbeløbet.
§ 30. Forskudsafskrivning kan første gang foretages
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for bestillings- eller
planlægningsåret og sidste gang ved indkomstopgørelsen for det tredje
indkomstår efter bestillings- eller planlægningsåret. Selskaber og foreninger
omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 4, kan dog
tidligst forskudsafskrive på driftsmidler og skibe, der erhverves med henblik
på udlejning, eller som ved indgåelse af bindende aftale om levering er
udlejet, i året efter det indkomstår, hvori bestilling eller planlægning er
sket. Ligningsrådet kan efter reglerne i § 5, stk. 6, tillade, at 2. pkt.
ikke skal finde anvendelse.
Stk. 2. Forskudsafskrivning kan kun foretages på
aktiver, der ved indkomstårets udløb endnu ikke opfylder betingelserne i § 3
for at kunne afskrives.
§ 31. Forskudsafskrivning foretages på grundlag af
den del af den samlede aftalte eller beregnede anskaffelsessum, der
overstiger grundbeløbet efter § 29, stk. 1, nr. 3
(forskudsafskrivningsgrundlaget), dog kun i det omfang, anskaffelsessummen
kan afskrives efter denne lov. Eventuelle senere prisstigninger indgår ikke i
forskudsafskrivningsgrundlaget.
Stk. 2. Forskudsafskrivningen kan foretages med indtil
15 pct. årligt af forskudsafskrivningsgrundlaget. Forskudsafskrivningen kan
dog i alt højst udgøre 30 pct. af det nævnte grundlag.
§ 32. Når driftsmidler eller skibe, hvorpå der er
forskudsafskrevet, bliver afskrivningsberettigede efter § 5, fragår
aktivernes faktiske anskaffelsessum i den samlede aftalte eller beregnede
anskaffelsessum, efterhånden som aktiverne anskaffes. Anskaffelsessummen
fragår først i grundbeløbet, jf. § 29, stk. 1, nr. 3. Herefter fragår den
overskydende del af anskaffelsessummen i forskudsafskrivningsgrundlaget, jf.
§ 31, stk. 1. Der kan i det enkelte indkomstår alene forskudsafskrives på den
del af forskudsafskrivningsgrundlaget, der resterer ved indkomstårets udløb.
§ 33. I det omfang et aktivs anskaffelsessum efter
bestemmelsen i § 32 fragår i forskudsafskrivningsgrundlaget, opgøres de
forskudsafskrivninger, der er foretaget på aktivet. Forskudsafskrivningerne
for det enkelte aktiv beregnes ved at gange den samlede
forskudsafskrivningsprocent med den del af den faktiske anskaffelsessum, der
fragår i forskudsafskrivningsgrundlaget. Såfremt flere aktiver bliver
afskrivningsberettigede i samme indkomstår, fordeles den del af den faktiske
anskaffelsessum, der fragår i forskudsafskrivningsgrundlaget, forholdsmæssigt
på aktiverne.
Stk. 2. De forskudsafskrivninger, der efter stk. 1 er
foretaget på det enkelte aktiv, fratrækkes i aktivets afskrivningsberettigede
anskaffelsessum. Den resterende anskaffelsessum behandles efter reglerne i §
5, stk. 1-3.
§ 34. Opfyldes forudsætningerne for
forskudsafskrivning ikke, forhøjes den skattepligtige indkomst for det
indkomstår, hvori dette viser sig, dog senest ved udløbet af det fjerde
indkomstår efter bestillings- eller planlægningsåret. Forhøjelsen foretages
med tillæg efter reglerne i stk. 2.
Stk. 2. Såfremt der ved udløbet af den i stk. 1, 1.
pkt., nævnte frist resterer en del af eller hele
forskudsafskrivningsgrundlaget efter § 32, jf. § 31, stk. 1, ganges for hvert
enkelt forskudsafskrivningsår det resterende forskudsafskrivningsgrundlag med
den forskudsafskrivningssats, der er anvendt i vedkommende
forskudsafskrivningsår. Hvert af de fremkomne beløb tillægges 5 pct. for
hvert år fra udløbet af vedkommende forskudsafskrivningsår og indtil udløbet
af den i stk. 1, 1. pkt., nævnte frist. Forhøjelsen med tillæg udgør summen
af de nævnte beløb.
Stk. 3. Reglerne i stk. 1 og 2 anvendes tilsvarende for
aktiver, der omfattes af skattepligt her i landet, når denne skattepligt
ophører af anden grund end den skattepligtiges død. Når en person eller et
selskab m.v., som er fuldt skattepligtig i Danmark, efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået mellem Danmark og en fremmed stat,
Færøerne eller Grønland bliver hjemmehørende uden for Danmark, sidestilles
dette med ophør af skattepligt.
§ 35. Såfremt den skattepligtige dør eller går
konkurs og der resterer en del af eller hele forskudsafskrivningsgrundlaget
efter § 32, jf. § 31, stk. 1, forhøjes den skattepligtige indkomst for de
indkomstår, hvori der er forskudsafskrevet, uanset den i
skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nævnte frist. Forhøjelsen beregnes for
hvert enkelt forskudsafskrivningsår som den resterende del af
forskudsafskrivningsgrundlaget ganget med den forskudsafskrivningssats, der
er anvendt i vedkommende forskudsafskrivningsår med tillæg af 5 pct. for
hvert år fra forskudsafskrivningsårets udløb til udløbet af døds- eller
konkursåret.
Stk. 2. Reglerne i stk. 1 anvendes tilsvarende for en
virksomhed, der ophører eller sælges.
Stk. 3. Stk. 1 finder ikke anvendelse, i det omfang
forskudsafskrivningerne overtages efter dødsboskattelovens § 39, stk. 1, nr.
1, eller § 45, stk. 1, nr. 1, eller en efterlevende ægtefælle indtræder i
afdødes skattemæssige stilling efter dødsboskattelovens § 59, stk. 1, jf. dog
§ 59, stk. 2, nr. 1.
§ 36. Fristen for forhøjelse af den skattepligtige
indkomst efter § 34 kan efter tilladelse fra skatteministeren forlænges med
indtil 3 år, hvis aktiverne ikke er blevet afskrivningsberettigede inden
udløbet af det fjerde indkomstår efter bestillings- eller planlægningsåret,
når forsinkelsen skyldes tekniske forhold eller leverandørens konkurs og den
skattepligtige ikke har kunnet forudse eller afværge forsinkelsen eller
forsinkelsen skyldes skattemyndighedernes eller andre myndigheders egne
forhold.
§ 37. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler
om opgørelse af de aktiver, der omfattes af forskudsafskrivningen, om
regnskab over forskudsafskrivningerne og om attestation af opgørelsen og
regnskab med specifikationer.
Kapitel 5
Andre afskrivninger
§ 38. På ejendomme med forekomster af grus, ler, kalk
m.v. kan ejeren afskrive den værdiforringelse af ejendommen, der sker som
følge af udnyttelsen af disse forekomster. Værdiforringelsen udgør den del af
anskaffelsessummen, der kan henføres til forekomsterne. Afskrivningen sker i
takt med værdiforringelsen.
§ 39. Udgifter til ombygning, forbedring eller
indretning af lejede lokaler, der anvendes erhvervsmæssigt til andet formål
end beboelse, afskrives med indtil 20 pct. årligt. Hvis lejemålet er indgået
for et bestemt tidsrum, kan den årlige afskrivning dog ikke overstige et
beløb svarende til, at afskrivning sker med lige store årlige beløb over
lejeperioden.
Stk. 2. Ved lejemål, hvor der som følge af, at den ene
part har en bestemmende indflydelse på den anden parts handlemåde, ikke er en
reel risiko for opsigelse, kan der ikke afskrives. Der kan ligeledes ikke
afskrives, hvis lejeren er tillagt en køberet til de lejede lokaler ved
lejeperiodens udløb på vilkår, der afviger fra markedsvilkår. Er lokalerne
efter deres anvendelse omfattet af § 14, kan lejeren dog afskrive med de i §
17 nævnte satser.
Stk. 3. Der kan ikke afskrives i det indkomstår, hvori
lejemålet er ophørt.
Stk. 4. I tilfælde af nedrivning, inden udgifterne er
afskrevet fuldt ud, kan restbeløbet fradrages i nedrivningsåret. Dette gælder
dog ikke for lejemål omfattet af stk. 2.
Stk. 5. Hvis lejer erhverver den bygning, hvori de
lejede lokaler befinder sig, kan et uafskrevet restbeløb på udgifter til
ombygning af lejede lokaler, der ikke indgår i købesummen for bygningen,
tillægges anskaffelsessummen for bygningen og afskrives sammen med denne med
de i § 17 nævnte satser.
Stk. 6. Ved afståelse af lejede lokaler medregnes
fortjeneste eller tab på ombygnings- og forbedringsudgifter, indretninger
m.v. ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Fortjenesten eller tabet
opgøres som forskellen mellem på den ene side afståelsessummen og på den
anden side de afskrivningsberettigede udgifter til anskaffelse, forbedring
m.v. med fradrag af samtlige foretagne afskrivninger.
§ 40. Ved erhvervelse af goodwill kan erhververen fra
og med det indkomstår, hvori der er indgået endelig aftale om overdragelsen,
afskrive anskaffelsessummen i sin skattepligtige indkomst med indtil 1/7
årligt.
Stk. 2. Ved erhvervelse af andre immaterielle aktiver
såsom særlig fremstillingsmetode eller lignende (knowhow), patentret,
forfatter- og kunstnerret og ret til mønster eller varemærke eller ved
erhvervelse af retten ifølge en udbytte-, forpagtnings- eller lejekontrakt
kan erhververen fra og med det indkomstår, hvori der er indgået endelig
aftale om overdragelsen, afskrive anskaffelsessummen i sin skattepligtige
indkomst med indtil 1/7 årligt. Ved erhvervelse af rettigheder, der er
beskyttet efter anden lovgivning, og hvor den resterende beskyttelsesperiode
på aftaletidspunktet er mindre end 7 år, erstattes den i 1. pkt. nævnte sats
med en sats, der svarer til, at anskaffelsessummen afskrives med lige store
årlige beløb over den resterende beskyttelsesperiode.
Stk. 3. Godtgørelse i anledning af opgivelse af agentur
eller lignende, vederlag for påtagelse af indskrænkninger i adgangen til fri
erhvervsudøvelse (konkurrenceklausuler), når vederlaget ydes een gang for
alle, samt vederlag for afløsning af pensionstilsagn, der ikke er afdækket i
et pensionsinstitut, afskrives i yderens skattepligtige indkomst med indtil
1/7 årligt. Udgør ydelser af denne art tilsammen mindre end 5 pct. af den
samlede lønudgift i yderens virksomhed i det pågældende indkomstår, fradrages
de dog fuldt ud ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for dette
indkomstår.
Stk. 4. Der kan ikke foretages afskrivning i det
indkomstår, hvori et aktiv som nævnt i stk. 1 og 2 sælges eller opgives.
Stk. 5. Ved overdragelse mellem en person og et selskab
m.v. eller mellem selskaber m.v. indbyrdes, hvor den ene af parterne i
overdragelsen på grund af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse, aftale eller
fælles ledelse har bestemmende indflydelse på den anden parts handlemåde,
nedsættes erhververens afskrivningsgrundlag efter stk. 1 med et beløb
svarende til den ikkeafskrivningsberettigede del af overdragerens
anskaffelsessum.
Stk. 6. Ved salg eller opgivelse af aktiver omfattet af
stk. 1 og 2 medregnes fortjeneste eller tab ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst. Fortjeneste eller tab opgøres som forskellen mellem
afståelsessummen og anskaffelsessummen med fradrag for samtlige foretagne
afskrivninger, herunder forlods afskrivninger.
Stk. 7. Reglerne i § 26 A, stk. 2, og § 26 B i
kildeskatteloven gælder ikke for overdragelse af aktiver omfattet af stk. 1
og 2 mellem ægtefæller, der efter reglerne i kildeskattelovens § 4 anses for
samlevende, hvis en af ægtefællerne skattemæssigt er hjemmehørende i en
fremmed stat, Færøerne eller Grønland.
Stk. 8. Godtgørelser og vederlag omfattet af stk. 3
medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
§ 41. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
kan udgifter til erhvervelse af knowhow eller patentrettigheder i tilknytning
til den skattepligtiges erhverv i stedet for at afskrives efter § 40, stk. 2,
fradrages fuldt ud i det indkomstår, hvori udgifterne er afholdt. Det samme
gælder for udgifter til erhvervelse af licens- eller brugsrettigheder til
knowhow eller patentrettigheder.
Stk. 2. Sælges knowhow eller patentrettigheder eller
licens- eller brugsrettigheder hertil i tilfælde, hvor anskaffelsesudgiften
efter stk. 1 er fradraget fuldt ud i den skattepligtige indkomst, skal
salgssummen fuldt ud medregnes i den skattepligtige indkomst for det
indkomstår, hvori salget finder sted.
§ 42. Udgifter afholdt til ombygning og forbedring i
eksisterende bygninger i landbrugsejendomme af værelser, der anvendes til
udlejning til turister, kan afskrives med indtil 20 pct. årligt efter stk.
2-5.
Stk. 2. Udgør udgiften et grundbeløb (i 1987-niveau) på
6.700 kr. eller derunder, kan den skattepligtige vælge at fradrage
(straksafskrive) hele udgiften i den skattepligtige indkomst i det
indkomstår, hvori udgiften afholdes.
Stk. 3. Afskrivning kan kun foretages, såfremt
udlejningen er afgiftspligtig efter merværdiafgiftsloven.
Stk. 4. Afskrivningerne kan ikke overstige årets
skattepligtige indtægter fra udlejningen.
Stk. 5. Ved afståelse af værelser som nævnt i stk. 1
medregnes fortjeneste eller tab på ombygnings- og forbedringsudgifter ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Fortjenesten eller tabet opgøres
som forskellen mellem på den ene side afståelsessummen og på den anden side
de afskrivningsberettigede udgifter til ombygning og forbedring med fradrag
af samtlige foretagne afskrivninger.
§ 43. Afgifter, der afholdes i anledning af en
virksomheds tilslutning til offentligt eller privat ejede anlæg, som har
erhvervsmæssig betydning for virksomheden, herunder anlæg, der tjener til
forebyggelse eller bekæmpelse af forurening eller støjulemper, afskrives med
indtil 20 pct. årligt.
Stk. 2. Udgør tilslutningsafgiften et grundbeløb (i
1987-niveau) på 6.700 kr. eller derunder, kan den skattepligtige vælge at
fradrage (straksafskrive) hele afgiften i den skattepligtige indkomst i det
indkomstår, hvori afgiften afholdes.
Stk. 3. Tilslutningsafgiften anses for afholdt efter
stk. 1 og 2, når den er forfalden til betaling.
Stk. 4. I tilfælde af, at det aktiv, som er blevet
tilsluttet anlægget, sælges, inden afgiften er afskrevet fuldt ud, kan den
skattepligtige fradrage restbeløbet i den skattepligtige indkomst i det
indkomstår, hvori salget sker.
Stk. 5. Afgifter, der er afskrevet efter stk. 1 eller
2, medregnes ikke til anskaffelsessummen ved opgørelsen af skattepligtig
fortjeneste eller tab ved et salg, der omfatter tilslutningen til anlægget.
Stk. 6. Anses en del af en afståelsessum som betaling
for værdien af tilslutning som nævnt i stk. 1 skal denne del medregnes til
afståelsessummen for det aktiv, der er blevet tilsluttet anlægget, ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori salget
finder sted.
§ 44. Reglerne i denne bestemmelse gælder for
anskaffelse af afskrivningsberettigede aktiver, når udgiften helt eller
delvist er betalt ved et eller flere af følgende tilskud m.v.:
1) Finansieringstilskud, der er ydet til danske dagblade af Dagspressens
Finansieringsinstitut.
2) Tilskud, der er ydet efter lov om tilskud til strukturprojekter inden
for jordbruget.
3) Tilskud, der er ydet af det finansielle instrument til udvikling af
fiskeriet (FIUF) i henhold til rådsforordning nr. 2080/93 af 20. juni 1993.
4) Tilskud, der er ydet af det finansielle instrument til udvikling af
fiskeriet (FIUF) i henhold til rådsforordning nr. 3699/93 af 21. december
1993 med senere ændringer. Det gælder dog ikke tilskud efter art. 8, stk. 2,
til fiskerfartøjers endelige ophør med fiskeri.
5) Tilskud, der er ydet efter lov om strukturforanstaltninger vedrørende
fiskerisektoren. Det gælder dog ikke tilskud, der er ydet efter lovens
bestemmelser om støtte til fiskerfartøjers endelige ophør i dansk
erhvervsfiskeri.
6) Tilskud, der er ydet efter § 13 i lov om arbejdsmiljø til etablering
af bedriftssundhedstjenester.
7) Mål 5 b-tilskud, der er ydet af EF's strukturfonde i henhold til
rådsforordning nr. 2052/88 af 24. juni 1988, som ændret bl.a. ved
rådsforordning nr. 2081/93 af 20. juli 1993, til fremme af udviklingen i
særlige landdistrikter, samt tilhørende nationale tilskud.
8) Mål 2-tilskud, der er ydet af EF's strukturfonde i henhold til
rådsforordning nr. 2052/88 af 24. juni 1988, som ændret bl.a. ved
rådsforordning nr. 2081/93 af 20. juli 1993, til områder i industriel
tilbagegang, samt tilhørende nationale tilskud.
9) Interreg-tilskud, der er ydet af EF's strukturfonde i henhold til
rådsforordning nr. 4253/88 af 19. december 1988, artikel 11, som ændret bl.a.
ved rådsforordning nr. 2082/93 af 20. juli 1993, til samarbejdsprojekter, der
rækker over landegrænser, samt tilhørende nationale tilskud.
10) Leader-tilskud, der er ydet af EF's strukturfonde i henhold til
rådsforordning nr. 4253/88 af 19. december 1988, artikel 11, som ændret bl.a.
ved rådsforordning nr. 2082/93 af 20. juli 1993, til fremme af udviklingen i
særlige landdistrikter, samt tilhørende nationale tilskud.
11) Tilskud, der er ydet efter lov om statstilskud til energibesparelser
m.v. i erhvervsvirksomheder.
Stk. 2. Udgifter til anskaffelse af
afskrivningsberettigede aktiver kan uanset reglerne i denne lov
straksafskrives i den skattepligtige indkomst for anskaffelsesåret, i det
omfang udgiften er betalt ved tilskud som nævnt i stk. 1.
Stk. 3. De straksafskrivninger, der er foretaget efter
stk. 2, behandles som afskrivninger.
Stk. 4. Når der er foretaget straksafskrivning på
anskaffelsessummen for et aktiv efter stk. 2, kan afskrivning på dette aktiv
kun foretages på anskaffelsessummen med fradrag af det straksafskrevne beløb.
Kapitel 6
Almindelige bestemmelser
§ 45. Anskaffelses- og salgssummer samt godtgørelser
og vederlag for aktiver omfattet af denne lov omregnes til kontantværdi, der
beregnes ved, at den kontante del af anskaffelsessummen henholdsvis
salgssummen lægges sammen med kursværdien af aktivets gældsposter.
Afskrivninger foretages på grundlag af den således omregnede anskaffelsessum
m.v. Medmindre kursen på afståelsestidspunktet er under 100, omregnes
inkonverterbare lån for fiskerfartøjer, der af sælger er stiftet eller
overtaget før den 19. maj 1993, til kurs 100, såfremt lånet er stiftet eller
overtaget til en kurs på 100 eller derunder.
Stk. 2. Ved salg af fast ejendom anvendes ved
opgørelsen af sælgers afståelsessum henholdsvis købers anskaffelsessum den
fordeling af den samlede salgssum på afskrivningsberettigede bygninger og
installationer, grundværdi, stuehus, mælkekvoter og beholdninger, som sælger
og køber har aftalt i købsaftale, skøde eller på anden skriftlig måde.
Stk. 3. Har parterne ikke foretaget en fordeling af den
samlede salgssum efter stk. 2, foretager den skatteansættende myndighed
fordelingen. Er den skatteansættende myndighed for sælger og køber ikke den
samme, foretages fordelingen af den skatteansættende myndighed for sælger
efter høring af den skatteansættende myndighed for køber.
Stk. 4. Ved en senere ændring af anskaffelsessummen for
køber eller afståelsessummen for sælger for aktiver som nævnt i stk. 2 skal
afståelsessummen for sælger henholdsvis anskaffelsessummen for køber for
samme aktiv ændres tilsvarende.
§ 46. Grundbeløbene i § 5, stk. 3, § 6, stk. 1, nr.
2, § 10, § 11, stk. 3, § 29, stk. 1, nr. 3, § 42, stk. 2, og § 43, stk. 2,
reguleres efter personskattelovens § 20.
§ 47. Med salg sidestilles i denne lov andre former
for afhændelse og afståelse.
§ 48. Hvor andet ikke er særskilt fastsat, behandles
forsikrings- og erstatningssummer, herunder ekspropriationserstatninger, som
salgssummer.
§ 49. Erhvervelse og afståelse af aktiver ved gave,
arv eller arveforskud sidestilles i denne lov med køb henholdsvis salg. Som
anskaffelsessum eller salgssum betragtes i disse tilfælde det beløb, der er
lagt til grund ved beregningen af gaveafgift, boafgift eller indkomstskat af
den pågældende erhvervelse. Har denne ikke været afgifts- eller
indkomstskattepligtig, betragtes som anskaffelsessum eller salgssum det
pågældende aktivs handelsværdi på overdragelsestidspunktet. Reglerne i 1.-3.
pkt. gælder ikke i det omfang, erhververen efter skattelovgivningens regler
herom indtræder i overdragerens skattemæssige stilling.
§ 50. Ved salg af aktiver omfattet af denne lov
medregnes fortjeneste eller tab fuldt ud i den skattepligtige indkomst i
salgsåret i tilfælde, hvor aktiverne hører til den skattepligtiges
næringsvej. Beskatningen sker efter statsskattelovens § 5, litra a.
Stk. 2. I de tilfælde, der er nævnt i stk. 1,
formindskes saldoværdien for udelukkende erhvervsmæssigt benyttede
driftsmidler eller skibe med den del af den afskrivningsberettigede
saldoværdi, som vedrører det solgte aktiv. Denne del af saldoen beregnes ved,
at anskaffelsessummen afskrives med de afskrivningsprocenter, der er anvendt
i de enkelte indkomstår.
§ 51. Anskaffes aktiver, der er
afskrivningsberettigede efter denne lov, til brug for forsøgs- eller
forskningsvirksomhed, kan skatteministeren tillade, at afskrivning påbegyndes
før igangsættelsen af den erhvervsvirksomhed, hvorpå forsøgene eller
forskningen tager sigte.
§ 52. En skattepligtig, der har afskrevet efter denne
lov, kan ændre den selvangivne afskrivningssats, når meddelelse herom er
indgivet til den skatteansættende myndighed senest 3 måneder efter udløbet af
selvangivelsesfristen.
Stk. 2. I andre tilfælde kan den selvangivne
afskrivningssats kun ændres efter tilladelse fra skatteministeren.
§ 53. Skatteministeren kan bemyndige de statslige
eller kommunale skattemyndigheder til at træffe afgørelser efter denne lov.
Ministeren kan fastsætte regler om adgang til at klage over afgørelserne,
herunder om, at afgørelserne ikke kan indbringes for højere administrativ
myndighed.
Kapitel 7
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 54. Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra og med indkomståret 1999,
jf. dog stk. 3-7.
Stk. 2. Lov om skattemæssige afskrivninger m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996, ophæves med virkning fra og
med indkomståret 1999, jf. dog stk. 3, 4 og 6.
Stk. 3. På nybygninger, anlæg og installationer som
nævnt i afsnit IV A i lov om skattemæssige afskrivninger m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996, kan der ikke foretages
forskudsafskrivning efter nævnte lov, når den bindende aftale om opførelse af
aktivet indgås den 2. juni 1998 eller senere, eller når planlægning af
fremstilling af et sådant aktiv i egen virksomhed foretages den 2. juni 1998
eller senere.
Stk. 4. For bindende aftaler om levering af skibe,
maskiner, inventar og lignende driftsmidler, nybygninger, anlæg og
installationer eller for planlægning af fremstilling af maskiner, inventar og
lignende driftsmidler samt nybygninger, anlæg og installationer i egen
virksomhed, finder § 14 og afsnit IV A i lov om skattemæssige afskrivninger
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996, dog fortsat
anvendelse i indkomståret 1999 og senere indkomstår, når den bindende aftale
er indgået eller planlægningen er foretaget i indkomståret 1998 eller
tidligere indkomstår, jf. dog stk. 3. I det indkomstår, hvori der sker
levering eller færdigfremstilling af et aktiv, hvorpå der er foretaget
forskudsafskrivninger efter reglerne i 1. pkt., fragår de foretagne
forskudsafskrivninger i aktivets afskrivningsberettigede anskaffelsessum
efter reglerne i § 5, stk. 1-3, for driftsmidler og skibe, og efter reglerne
i § 17 for bygninger og installationer.
Stk. 5. § 45, stk. 1, 3. pkt., har virkning for
overdragelser, der foretages den 1. januar 1999 eller senere, udlodninger fra
dødsboer, der foretages den 1. januar 1999 eller senere eller ved skifte af
uskiftet bo, når skiftebegæringen er indgivet den 1. januar 1999 eller
senere. Bestemmelsen kan dog anvendes ved overdragelser i perioden fra og med
den 2. juni 1998 til den 1. januar 1999, hvis reglerne fører til en lavere
beskatning end efter de hidtil gældende regler.
Stk. 6. § 52 har virkning for meddelelser og
anmodninger om efterfølgende afskrivninger, der indgives den 1. januar 1999
eller senere, og § 30, stk. 3, i lov om skattemæssige afskrivninger m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996, ophæves med virkning fra samme
dato.
Stk. 7. Med virkning for perioden fra den 1. juli 1998
til udløbet af indkomståret 1998, jf. stk. 2, ændres i § 18, stk. 1, litra
b, i lov om skattemæssige afskrivninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
932 af 24. oktober 1996, »plejehjem, der omfattes af kapitel 16 i lov om
social bistand,» til: »døgninstitutioner og bygninger, der er
omfattet af lov om social service, og som udsættes for et tilsvarende
slid,».
§ 55. På bygninger, der i indkomståret 1998 er
omfattet af lov om skattemæssige afskrivninger m.v. § 18, stk. 1, litra a,
jf. lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996, og hvor summen af anvendte
afskrivningsprocenter i indkomståret 1999 overskrider eller er over 60, kan
afskrivning for indkomståret 1999 kun foretages med indtil 4 pct. af
anskaffelsessummen. Hvis summen af anvendte afskrivningsprocenter i
indkomståret 2000 overskrider eller er over 60, kan afskrivning for
indkomståret 2000 ligeledes kun foretages med indtil 4 pct. af
anskaffelsessummen. Tilsvarende gælder for bygninger omfattet af lov om
skattemæssige afskrivninger m.v. § 18, stk. 1, litra b, jf. lovbekendtgørelse
nr. 932 af 24. oktober 1996, hvor summen af anvendte afskrivningsprocenter i
indkomståret 1999 eller 2000 overskrider eller er over 40.
§ 56. Samtlige afskrivninger, herunder
forskudsafskrivninger og forlods afskrivninger, der efter de hidtil gældende
regler er foretaget for indkomståret 1998 og tidligere indkomstår, indgår ved
opgørelsen af foretagne afskrivninger efter denne lov. Afskrivninger som
nævnt i 1. pkt., jf. dog stk. 2, medregnes ved opgørelsen af fortjeneste og
tab efter denne lov.
Stk. 2. For bygninger og installationer, der er
anskaffet i perioden den 1. januar 1982-indkomståret 1990, og for udgifter
til ombygning og forbedring af bygninger og installationer, der er afholdt i
perioden den 1. januar 1982-indkomståret 1990, opgøres de foretagne
afskrivninger som de til og med indkomståret 1990 foretagne afskrivninger
pristalsreguleret til og med indkomståret 1990. Forlods afskrivninger og
forskudsafskrivninger pristalsreguleres fra året efter forlodsafskrivningen
eller anskaffelsen til og med indkomståret 1990. Hertil lægges summen af
afskrivninger foretaget med virkning for indkomståret 1991 og senere
indkomstår.
§ 57. Den afskrivningsberettigede saldoværdi for
skibe ved udgangen af indkomståret 1998 efter den hidtil gældende § 12 i lov
om skattemæssige afskrivninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 932 af 24.
oktober 1996, overføres til den i § 5 nævnte samlede saldo for driftsmidler
og skibe ved begyndelsen af indkomståret 1999. Tilsvarende gælder for den
særskilte afskrivningssaldo for dok- og beddingsanlæg ved udgangen af
indkomståret 1998 efter den hidtil gældende § 29 D i lov om skattemæssige
afskrivninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996.
§ 58. Bestemmelserne i § 25, stk. 1-3, afskærer ikke
adgangen til at afskrive på bygning eller fast ejendom anskaffet i
indkomståret 1998 eller tidligere indkomstår, herunder bygning og fast
ejendom, der anvendes til sommer- eller fritidsbolig for ejeren, når der har
kunnet afskrives herpå efter de hidtil gældende regler, jf. § 29 C, stk. 1-3,
i lov om skattemæssige afskrivninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 932 af
24. oktober 1996, samt statsskattelovens § 6, litra a.
Stk. 2. Medfører salg af en ejendom eller bygning,
hvorpå der hidtil har kunnet afskrives, jf. stk. 1, at der ikke længere kan
afskrives på ejendommen eller bygningen, fordi denne anvendes til beboelse
eller ikkeerhvervsmæssige formål, jf. § 25, stk. 1-3, kan et eventuelt tab
ved salget uanset bestemmelsen i § 26, stk. 2, fradrages i den skattepligtige
indkomst for afståelsesåret. Tabet opgøres som forskellen mellem salgssummen
og det uafskrevne beløb.
§ 59. Bestemmelsen i § 27 afskærer ikke adgangen til
at afskrive på dræningsanlæg anskaffet i indkomståret 1998 eller tidligere,
og hvorpå der har kunnet afskrives efter den tidligere afskrivningslovs § 29
S, jf. lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996, og på jordfaste dele af
markvandingsanlæg anskaffet i indkomståret 1998 eller tidligere, og hvorpå
der har kunnet afskrives efter den tidligere afskrivningslovs § 18, stk. 1,
litra c, jf. lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996, eller
statsskattelovens § 6, litra a.
§ 60. Uanset § 40 kan aktiver, der er erhvervet før
den 1. januar 1998, og godtgørelser og vederlag, hvor pligten til at udrede
de omhandlede ydelser er indtrådt før den 1. januar 1998, kun afskrives med
indtil 10 pct. årligt. Ved erhvervelse før den 1. januar 1998 af rettigheder,
der er beskyttet efter anden lovgivning, og hvor den resterende
beskyttelsesperiode på aftaletidspunktet er mindre end 10 år, afskrives med
en sats, der svarer til, at anskaffelsessummen afskrives med lige store
årlige beløb over den resterende beskyttelsesperiode.
Stk. 2. Stk. 1 gælder for goodwill, der er
afskrivningsberettiget efter den hidtil gældende bestemmelse i ligningslovens
§ 16 F som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997.
§ 61. Uanset § 45 skal der ikke ske kontantomregning
af anskaffelsessummen m.v. for aktiver, der er anskaffet i indkomståret 1998
eller tidligere indkomstår, når anskaffelsessummen efter de hidtil gældende
regler ikke skulle kontantomregnes.
§ 62. Salgssummer vedrørende miljøforbedrende
driftsmidler i landbrug m.v., hvorpå der er straksafskrevet efter den
tidligere afskrivningslovs § 3 A, jf. lovbekendtgørelse nr. 932 af 24.
oktober 1996, behandles efter reglerne i denne lovs § 6, stk. 2.
Stk. 2. Udgifter til miljøforbedrende anlæg i landbrug
m.v., hvorpå der er straksafskrevet efter den tidligere afskrivningslovs § 21
A, jf. lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996, medregnes i den sum af
afskrivninger, der i forbindelse med salg opgøres efter reglerne i denne lovs
§ 21. Udgifterne indgår ikke i afskrivningsgrundlaget.
§ 63. Driver en skattepligtig inden udgangen af
kalenderåret 1994 erhvervsvirksomhed i et område, der er udpeget til
erhvervszone efter § 3 i lov om planlægning, finder bestemmelserne i stk. 2-8
anvendelse.
Stk. 2. Samtlige de til virksomheden hørende
driftsmidler, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt i erhvervszonen, og
som er anskaffet, efter at erhvervszonen blev udpeget, afskrives på en
særskilt saldo for det indkomstår, hvori virksomhed i erhvervszonen
påbegyndes, og for senere indkomstår, dog senest for indkomståret 1999, jf.
dog stk. 3-5. Afskrivning på særskilt saldo giver adgang til anvendelse af
forhøjet afskrivningssats efter stk. 6. Det er dog et vilkår for afskrivning
på særskilt saldo, at virksomheden har været i uafbrudt drift i erhvervszonen
i hele vedkommende indkomstår.
Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 2 finder ikke anvendelse på
driftsmidler inden for landbrug og fiskeri, herunder forædlingsindustrien
vedrørende landbrugsvarer og fiskeforædlingsindustrien, såfremt der ydes
eller er ydet offentlig støtte til anskaffelsen af de pågældende driftsmidler
og der opstår tilbagebetalingskrav herfor, der ikke er endeligt indfriet.
Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 2 finder ikke anvendelse på
driftsmidler i landbruget og forædlingsindustrien vedrørende landbrugsvarer,
hvor betingelserne for støtte i forordning nr. 2328/91 om forbedring af
landbrugsstrukturernes effektivitet og forordning nr. 866/90 om forbedring af
vilkårene for forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter ikke er
opfyldt. Såfremt der ikke søges støtte efter forordning nr. 866/90, skal
alene de materielle betingelser i forordningen være opfyldt. Skatteministeren
bemyndiges til at fastsætte en fortegnelse over EF-retsakter med tilhørende
gennemførelsesregler, som måtte udfylde, ændre, afløse eller supplere de i 1.
pkt. nævnte forordninger. Bestemmelsen i stk. 2 finder ikke anvendelse på
driftsmidler, hvor betingelserne for støtte i medfør af de i fortegnelsen
nævnte forskrifter ikke er opfyldt.
Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 2 finder ikke anvendelse på
driftsmidler i
1) skibsbygningsindustrien,
2) kunstfiberindustrien,
3) motorkøretøjsindustrien, for så vidt angår projekter over 90 mio. kr.,
eller
4) kul- og stålindustrien.
Stk. 6. Afskrivning på særskilt saldo efter stk. 2 kan
udgøre indtil 60 pct. af den afskrivningsberettigede saldoværdi.
Stk. 7. Foretager en virksomhed afskrivning på såvel en
særskilt saldo som på ordinær saldo, jf. § 5, kan et fremkommet negativt
saldobeløb efter den skattepligtiges valg udlignes ved, at det fradrages i
den anden saldo.
Stk. 8. Det på særskilt saldo nedskrevne beløb, som er
opgjort ved slutningen af indkomståret 1999, tillægges saldoværdien på
ordinær saldo, jf. § 5, ved begyndelsen af indkomståret 2000.
§ 64. Såfremt et driftsmiddel, der udelukkende
benyttes erhvervsmæssigt i en erhvervszone og afskrives på særskilt saldo som
nævnt i § 63, flyttes uden for erhvervszonen til fortsat udelukkende
erhvervsmæssig benyttelse, nedsættes den afskrivningsberettigede saldoværdi
på den særskilte driftsmiddelsaldo med driftsmidlets handelsværdi.
Handelsværdien tillægges samtidig virksomhedens ordinære driftsmiddelsaldo.
Stk. 2. Såfremt et driftsmiddel, der udelukkende
benyttes erhvervsmæssigt uden for en erhvervszone, flyttes til en
erhvervszone og betingelserne for afskrivning på særskilt saldo som nævnt i §
63 er opfyldt, nedsættes den afskrivningsberettigede saldoværdi på den
ordinære driftsmiddelsaldo med driftsmidlets handelsværdi. Handelsværdien
tillægges samtidig den særskilte driftsmiddelsaldo.
§ 65. For bygninger og installationer som nævnt i §§
14 og 15, der er beliggende i en erhvervszone, og som er anskaffet, efter at
erhvervszonen blev udpeget, og som benyttes erhvervsmæssigt af en virksomhed
etableret i erhvervszonen inden udgangen af kalenderåret 1994, fordobles de i
§ 17 nævnte afskrivningssatser gældende for det indkomstår, hvori
erhvervsmæssig benyttelse i erhvervszonen påbegyndes, og for senere
indkomstår, dog senest for indkomståret 1999.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på
bygninger og installationer m.v. inden for landbrug og fiskeri, herunder
forædlingsindustrien vedrørende landbrugsvarer og fiskeforædlingsindustrien,
såfremt der ydes eller er ydet offentlig støtte til anskaffelsen af de
pågældende bygninger og installationer m.v. og der opstår
tilbagebetalingskrav herfor, der ikke er endeligt indfriet.
Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på
bygninger og installationer m.v. i landbruget og forædlingsindustrien
vedrørende landbrugsvarer, hvor betingelserne for støtte i forordning nr.
2328/91 om forbedring af landbrugsstrukturernes effektivitet og forordning
nr. 866/90 om forbedring af vilkårene for forarbejdning og afsætning af
landbrugsprodukter ikke er opfyldt. Såfremt der ikke søges støtte efter
forordning nr. 866/90, skal alene de materielle betingelser i forordningen
være opfyldt. Skatteministeren bemyndiges til at fastsætte, hvilke
EF-retsakter med tilhørende gennemførelsesregler der måtte udfylde, ændre,
afløse eller supplere de i 1. pkt. nævnte forordninger. Bestemmelsen i stk. 1
finder herefter ikke anvendelse på bygninger og installationer m.v., hvor
betingelserne for støtte i medfør af de i fortegnelsen nævnte forskrifter
ikke er opfyldt.
Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på
bygninger og installationer m.v. i
1) skibsbygningsindustrien,
2) kunstfiberindustrien,
3) motorkøretøjsindustrien, for så vidt angår projekter over 90 mio. kr.,
eller
4) kul- og stålindustrien.
§ 66. I øvrigt finder reglerne i kapitel 2 og 3
tilsvarende anvendelse for aktiver, der afskrives efter reglerne i §§ 63-65.
§ 67. Benytter et selskab eller en forening omfattet
af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 4, henlæggelser til
investeringsfonds til forlods afskrivning på aktiver nævnt i § 6, stk. 1, nr.
1, 2 eller 4, og som erhverves med henblik på udlejning, eller som allerede
ved erhvervelsen er udlejet, kan selskabet ikke tillige fradrage udgiften til
anskaffelsen efter § 6, stk. 3.
§ 68. For aktiver, der er anskaffet før den 12. maj
1989 til erhvervsmæssig udlejning, og som hidtil har været omfattet af
reglerne i afsnit V A i lov om skattemæssige afskrivninger m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 758 af 12. december 1988, finder bestemmelserne i det
nævnte afsnit fortsat anvendelse i stedet for reglerne i kapitel 2-4.
Stk. 2. Overfører en skattepligtig driftsmidler eller
skibe, der er omfattet af afsnit V A i den i stk. 1 nævnte lov, til
afskrivningsberettiget benyttelse efter kapitel 2 eller til udelukkende
privat benyttelse, sidestilles sådan overførsel med salg og køb af
driftsmidlerne eller skibene.
Stk. 3. Som salgssum og købesum anvendes handelsværdien
på overførselstidspunktet.
§ 69. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Givet på Amalienborg, den 26. juni 1998
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
Margrethe R.
/ Ole Stavad
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- AFSKRIVNINGSLOVEN 1999 AFSNIT 3 DRIFTSMIDLER OG SKIBE Retsinformation · 5. februar 2008
- 1996 LSF 244 FORSLAG TIL LOV OM SKATTEMÆSSIGE AFSKRIVNINGER (AFSKRIVNINGSLOVEN) Retsinformation · 24. april 1997
- Fradragsret for børnedagplejere - konsekvens af brugen af standardfradrag (LL § 9 H) Retsinformation · 20. maj 2021
- 1997 LSF 102 FORSLAG TIL LOV OM SKATTEMÆSSIGE AFSKRIVNINGER (AFSKRIVNINGSLOVEN) Retsinformation · 30. juni 1998
- Forslag til Lov om ændring af afskrivningsloven og pensionsafkastbeskatningsloven (Midlertidig forhøjelse af afskrivningsgrundlaget for nye driftsmidler) Retsinformation · 10. april 2025
- PERSONBESKATNING 1996 AFSNIT EC - SKATTEMÆSSIGE AFSKRIVNINGER Retsinformation · 5. februar 2008