10-personers anpartsprojekt
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
10-personers anpartsprojekt
- selskab med begrænset ansvar
- fradrag for underskud
- undergrundstogvogne
- udlejning
- sale and lease back
- fradrag for renter af banklån på limited
recourse vilkår
- ejendomsrettens overgang
- manglende økonomisk indsats og risiko
- skattemæssig realitet
- tidligere praksis
- anpartsreglerne
- fælles udlejning og administration ved anden
virksomhed for flere end 10 personer
- fælles udlejning af aktiver fra flere end 10
personer til samme lejer
- endelig lejer
Ligningsrådet anså ikke den
skattemæssige tilsidesættelse af anpartsprojektet for at stride
imod eller indebære en skærpelse med tilbagevirkende kraft af
hidtidig administrativ praksis vedr. den skattemæssige behandling af
sale and lease back arrangementer. Begrundelsen herfor var deltagernes
manglende økonomiske indsats i projektet, manglende økonomisk
hæftelse for deltagerne, manglende risiko, manglende udlodning af
overskud, usædvanlig tilbagekøbspligt for leasingtager og
udbudsformens systematiske karakter. Ligningsrådet anså
indkomsten fra udlejningen af togvognene for under alle omstændigheder
at være omfattet af anpartsreglerne i personskattelovens § 4, stk. 1,
nr. 12, 1. pkt. (formidling af fælles udlejning og administration for
Læs alt
flere end 10 personer) og nr. 13 (leje af aktiver af flere end 10 personer
som led i en fælles udlejning), som disse bestemmelser er affattet ved
lov nr. 364 af 6. juni 1991 om ændring af forskellige skattelove
(mindre udlejningsvirksomheder m.v).
Reference: SEL § 1, stk. 1, nr. 2, SL § 6, stk. 1, e, PSL
§ 4, stk. 1, nr. 12 og 13.
LV 1994 S.A.1.2, A.E.1.1.1, A.E.1.1.3, A.E.1.4.4,
E.F.1.4.1, E.F.1.4.3, E.F.1.5, E.F.1.5.1, E.F.1.5.2.
Skatteankenævnets kendelse
Skatteankenævnet godkendte ved kendelse af 31.
oktober 1994, at A som interessent i I/S S for indkomstårene 1992 og
1993 kunne foretage fradrag for skattemæssige underskud inkl.
finansieringsudgifter samt overføre virksomhedsunderskud til
ægtefællen.
Hermed underkendte Skatteankenævnet de
indkomstforhøjelser, der var foretaget af Skatteforvaltningen.
Et mindretal i Skatteankenævnet indbragte under
henvisning til Skattestyrelseslovens § 10, stk. 3 sagen for
Ligningsrådet.
Sagens omstændigheder
A indgik d. 4. december 1991 en tegningsaftale om
investering i I/S S, med køb af en andel på kr. 2.500.000 i
interessentskabet. 14 pct. af investeringsbeløbet skulle indbetales.
Interessentskabet har hjemsted i B Kommune. Interessentskabets formål
er ifølge interessentskabskontrakten "at erhverve mobile aktiver
til erhvervsmæssig brug, herunder aktiver, der er erhvervsmæssigt
udlejet".
Ifølge faktura af den 30. december 1992 blev to
undergrundstogvogne af nærmere angivet type og serienumre overdraget
til interessentskabet. Overdrageren er C Leasing Limited, et selskab med
postboksadresse i Nassau, Bahamas.
C Leasing Limited havde den 24. november 1992 købt
vognene af D.
C Leasing Limited havde ved en leasingaftale samme dag,
den 24. november 1992, leaset de samme to vogne til E Industrial Leasing
Limited, (registreret hjemsted Hampshire, England), der er et datterselskab
af F Bank.
E Industrial Leasing Limited leasede vognene videre
(tilbage) til D, som den 31. december 1992 atter videreleasede vognene til G,
der er et driftsselskab under hovedtrafikselskabet H.
Interessentskabet har finansieret købet af vognene
ved at optage et lån i F Bank. Lånet tilbagebetales dels ved at
leasingydelserne indbetales til interessenternes lånekonto i F Bank, og
dels ved at vognene afstås ved leasingperiodens udløb, og
afståelsessummen godskrives lånekontoen. Lånet
påregnes herefter at være tilbagebetalt.
Lånet er en integreret del af et samlet sæt
salg-køb-leje-lånedispositioner, der strækker sig fra D's
salg af togvogne til D's tilbagelejning af de samme vogne.
Lånet er et såkaldt "limited
recourse"-lån. Långiveren har kun sikkerhed i
leasingydelserne og aktiverne, og interessenterne hæfter således
ikke personligt for lånet. Dog hæfter interessentskabsformanden
personligt i særlige tilfælde.
Lejeren har i hele lejeperioden, ca. 9 år, ret til
at købe vognene til en forud aftalt fast pris, der svarer til
restgælden på lånet.
Skatteyderens påstand
Skatteyderen har gjort gældende, at
Skatteankenævnets afgørelse af d. 31. oktober 1994 vedr.
skatteansættelserne for indkomstårene 1992 og 1993 er i
overensstemmelse med gældende skattelovgivning og skattepraksis.
Sale and lease back ordninger har i en lang
årrække været anerkendt af Ligningsrådet, også
selvom det har forekommet selvfølgeligt, at det leasede skulle
forblive hos den oprindelige sælger.
Sale and lease back har klart været accepteret som
erhvervsmæssig virksomhed.
Der har i ingen af de mange sale and lease
back-arrangementer, som Ligningsrådet har godkendt siden begyndelsen af
1980'erne, været nævneværdig, reel risiko for investorerne.
Det har i hvert fald ikke været tilfældet, hvor stat, amt eller
kommune stod som udbyder, eller hvor der har været bankgaranti.
Ingen af de hidtil forekommende interessentskaber er
blevet lignet som selskaber efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.
2.
Non-recourse eller limited-recourse vilkår har
foreligget i mange anpartsprojekter, som Ligningsrådet har godkendt
forudgående eller efterfølgende.
Der kan derfor ikke nægtes fradrag for renteudgifter
til lånet, som interessenterne har optaget i F Bank eller nægtes
fradrag for underskud i øvrigt. Da der er tale om erhvervsvirksomhed,
er der fradrag for renteudgifter både efter statsskattelovens § 6, stk.
1, litra a og litra e.
Kreditaftalelovens § 6, stk. 2, hvorefter en lejeaftale
kan anses som en købeaftale, hvis det må antages at have
været meningen, at modtageren af tingen skal blive ejer af den, finder
ikke anvendelse på sale and lease back aftaler, og bestemmelsen har
således med rette aldrig i den mangeårige praksis været
anvendt ved sale and lease back.
Vedr. personskattelovens anpartsregler gøres det
gældende, at der ikke foreligger formidling af udlejning efter § 4,
stk. 1, nr. 12, fordi der sker indtræden i en bestående kontrakt,
hvor aktiverne allerede er udlejet.
Salgsformidling er ikke omfattet af formidlingsbegrebet i
anpartsreglerne. Der er henvist til cirkulære nr. 198 af d. 4. december
1991, pkt. 4.4.1.2 og til en udtalelse af 16. september 1991 fra
Skatteministeriet, Departementet.
Der foreligger heller ikke administration af udlejning ved
en anden virksomhed for flere end 10 personer, idet en af kommanditisterne
forestår administrationen.
Der foreligger endvidere ikke udlejning fra flere end 10
personer, der som led i en fælles udlejning udlejer aktiver til samme
lejer, jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 13.
Den overtagne leasingkontrakt er indgået med et
selvstændigt leasingselskab, der driver leasingvirksomhed som led i
selskabets normale aktivitet. Det er derfor dette leasingselskab, der
må anses for at være lejer. Leasingselskabet er ikke
koncernforbundet med C Leasing Ltd. eller I/S S eller med
hovedtrafikselskabet H.
Ligningsrådet har i en bindende
forhåndsbesked, TfS 1990,45 om udlejning til flere end 10 personer
udtalt, at oprettelsen af 10 selvstændige selskaber ikke fører
til, at de pågældende danske bådejere er omfattet af
personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 12 eller nr. 13.
Skatteministeren har i et svar til Folketingets
Skatteudvalg (T & S Nyt 1991.3.107 og 108) udtalt, at denne bindende
forhåndsbesked ikke udhuler anpartsindgrebet.
Der foreligger således fast praksis på
området, således at I/S S ikke kan betragtes som omfattet af nr.
13.
Endelig har skatteyderen gjort gældende, at det er
meget sjældent, at Ligningsrådet ændrer en ansættelse
foretaget af et skatteankenævn.
Ligningsrådets afgørelse og begrundelse
herfor
Ligningsrådet anser sammenslutningen I/S S, uanset
at deltagerne benævner den et "interessentskab", som et
selskab med begrænset ansvar og dermed som et selvstændigt
skattesubjekt, der beskattes efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.
2.
Som følge af en generel
hæftelsesbegrænsning over for selskabets to eneste kreditorer,
leasingta geren og den långivende bank, hæfter deltagerne hverken
personligt, direkte eller solidarisk for selskabets forpligtelser, hvilket er
et helt grundlæggende krav for at anse selskabet som et
interessentskab.
Det følger allerede heraf, at deltagerne ikke er
berettiget til at overføre selskabets skattemæssige underskud og
rentefradrag til deres personlige indkomstopgørelse.
I/S S har endvidere efter kreditaftalelovens § 6, stk. 2
ikke erhvervet ejendomsret i civilretlig henseende til, togvognene, da de
leasingaftaler, som I/S S er part i, må anses som
kreditkøbsaftaler. Dette er en følge af leasingtagerens
købepligt til togvognene og de øvrige lejevilkår,
hvorefter I/S S har fraskrevet sig alle ejerbeføjelser over
vognene.
Det medfører, at I/S S, hverken som
selvstændigt skattesubjekt efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.
2 eller som interessentskab med de enkelte deltagere som skattesubjekter har
ret til at foretage skattemæssige afskrivninger og fradrag for
underskud ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Det er Ligningsrådets opfattelse, at der også
i skattemæssig henseende alene er etableret en formel ejendomsret for
I/S S uden juridisk og økonomisk realitet, og arrangementet er dermed
også uden skattemæssig realitet. Deltagerne har ingen
sædvanlige ejerbeføjelser over leasingaktiverne, men har reelt
alene erhvervet en ret til passivt medlemskab af I/S S og deraf
følgende forventet ret til skattemæssige afskrivninger og
rentefradrag.
Også som følge heraf har hverken selskabet
omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 eller deltagerne, hvis
der bortses fra beskatningen af I/S S som et selskab, fradragsret for
afskrivninger, renter og underskud.
Anpartsprojektet opfylder herudover ikke de i praksis
opstillede betingelser for at blive anset som erhvervsmæssigt, idet
enhver økonomisk indsats og risiko for deltagerne er elimineret, og
idet virksomheden ikke drives med systematisk indtægtserhvervelse for
øje.
Endelig er det Ligningsrådets opfattelse, at der
ikke er fradragsret for renterne af I/S S'limited-recourse banklån
efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e, da der ikke påhviler I/S
S eller den enkelte deltager heri en aktuel retlig forpligtelse til at
tilbagebetale og forrente det pågældende banklån. Der er
således reelt ikke tale om en gældsforpligtelse over for banken,
som medfører rentefradragsret.
Ligningsrådet anser ikke den skattemæssige
tilsidesættelse af anpartsprojektet med virkning for deltagernes
personlige indkomstopgørelse for at stride imod eller indebære
en skærpelse med tilbagevirkende kraft af hidtidig administrativ
praksis vedrørende den skattemæssige behandling af sale and
lease back-arrangementer.
Denne konklusion støttes på, at det
foreliggende anpartsprojekt på flere væsentlige punkter afviger
fra hidtil anerkendte, sædvanlige sale and lease back-arrangementer,
således:
- Investorernes manglende økonomiske indsats i
projektet.
Der foretages alene et kontantindskud på 14 pct. af
anskaffelsessummen for leasingaktiverne til dækning af omkostninger i
forbindelse med etableringen af og deltagelsen i projektet. De resterende 86
pct. finansieres ved limited-recourse banklån.
- Den manglende økonomiske hæftelse for
investorerne.
Der er ingen personlig hæftelse for investorerne i
projektet, hverken over for leasingtager, der har fraskrevet sig ethvert
mangelskrav eller krav på reduktion i leasingydelser over for
investorerne, eller over for den långivende bank. Der er ydet lån
på limited-recourse vilkår, hvilket reelt svarer til non-recourse
vilkår, dvs. uden personlig hæftelse for investorerne.
- Manglende risiko.
I/S S projektet har efter kontraktsgrundlaget helt
elimineret enhver risiko, hvilket fratager arrangementet karakter af
erhvervsmæssig virksomhed.
- Manglende udlodning af overskud.
Der udloddes ikke overskud fra leasingydelser til
deltagerne. Der er etableret et lukket økonomisk kredsløb uden
om investorerne, hvor leasingydelserne indbetales direkte til den
långivende bank som renter og afdrag på I/S S' banklån.
Arrangementet tilsigter ikke at skabe et overskud, men er udelukkende
tilrettelagt med store, forventede skattemæssige underskud for
øje.
- Usædvanlig tilbagekøbspligt for
leasingtager.
Ved leasingperiodens udløb efter 8 1/2 år har
leasingtager tilbagekøbspligt til en på forhånd fastsat
pris, svarende til 95 pct. af investorernes anskaffelsessum, og endelig
- Udbudsformens systematiske karakter.
Der foreligger et systematisk organiseret udbud af
færdiglavede projekter, udbudt til en vid kreds af 10-personers
selskaber/personer, med standardiserede stiftelseskontrakter,
overdragelseskontrakter og leasingkontrakter.
Ligningsrådet anser indkomsten fra I/S S' udlejning
af togvogne til D for under alle omstændigheder at være omfattet
af anpartsreglerne i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 12, 1. pkt. og nr.
13, som affattet ved lov nr. 364 af 6. juni 1991 om ændring af
forskellige skattelove (mindre udlejningsvirksomheder m.v).
Heraf følger at underskud fra virksomheden er
omfattet af underskudsbegrænsningsreglen i personskattelovens § 13,
stk. 6, indføjet ved lov nr. 388 af 7. juni 1989 om ændring af
forskellige skattelove (anparter).
Deltagerne kan derfor ikke fratrække underskud og
renteudgifter vedr. virksomheden i deres øvrige særlige eller
almindelige indkomst. Fradrag kan alene ske i eventuel positiv særlig
eller almindelig indkomst fra samme virksomhed i samme indkomstår eller
fremføres til modregning i positiv indkomst fra virksomheden i et
senere indkomstår.
Ligningsrådet er bekendt med, at der er udbudt i alt
28 togvognsprojekter, formidlet af K A/S.
Leje- eller leasingaftalen er en væsentlig del af
arrangementet, idet tilbagebetaling af lånet hos F Bank udelukkende
skal finansieres ved leasingydelserne. Lejeaftalen er således en
integrerende del af arrangementet.
Der henvises til cirkulære nr. 198 af den 4.
december 1991 om ændringer i afskrivningsloven, personskatteloven
m.fl., pkt. 4.4.1.2., hvorefter en virksomhed der forestår formidling
af salg af aktiver, anses for en virksomhed, der formidler udlejning af
aktiver, såfremt der til salget er knyttet en ny lejeaftale, hvis
virkning er afhængig af salget. Hvis der til salget af aktivet er
knyttet en lejeaftale med den tidligere ejer, vil der normalt altid foreligge
aftale om såvel salgsformidling som formidling af udlejning.
Ligningsrådet anser købe- og lejeaftalerne
vedr. togvognene som et samlet arrangement, hvor K A/S foretager både
salgsformidling og formidling af lejekontrakter (fælles udlejning) for
flere end 10 personer, dvs. deltagerne i de 28 udbudte togvognsprojekter.
Ligningsrådet forudsætter i den forbindelse,
at deltagerne ikke selv ville have kunnet opnå sådanne
aftaler.
Det er endvidere Ligningsrådets opfattelse, at den
praktiske administration med opkrævning af leasingydelser fra D for
leje af de i alt 43 togvogne og overførsel af leasingydelserne til de
28 10-personers projekters lånekonti i banken er varetaget af 28
datterselskaber i F-koncernen i samarbejde med et søsterselskab i
samme koncern, som har stillet personale til rådighed, og
moderselskabet F Bank.
Der foreligger således administration af udlejning
ved en anden virksomhed for flere end 10 personer, således at
arrangementet er omfattet af personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 12.
Ligningsrådet anser D (H) som den endelige lejer i
projekterne, og det er for anvendelsen af § 4, stk. 1, nr. 13 uden betydning,
at der fra projektudbydernes side formelt er indskudt 28 datterselskaber af F
Bank som umiddelbare lejere af togvognene. Det konkluderes, at det for
anvendelsen af bestemmelsen er afgørende, hvem der reelt er den
endelige lejer, og at denne lejer aktiver af flere end 10 personer som led i
en fælles udlejning.
H-koncernen med underliggende driftsselskaber anses derfor
for den endelige lejer efter person skattelovens § 4, stk. 1, nr. 13 (som
affattet ved lov nr. 364 af 6. juni 1991).
Ligningsrådet ændrede herefter
Skatteankenævnets ansættelser således:
De af Skatteankenævnet godkendte fradrag, for
indkomståret 1992 underskud vedr. deltagelse i I/S S kr. 749.547 og
renteudgift kr. 117.453, for indkomståret 1993 underskud kr. 382.581 og
renteudgift kr. 371.470, ophæves efter de ovenfor anførte
synspunkter.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Leasing, containere, udlejning Retsinformation · 13. september 2000
- Spekulationstab ej personlig indkomst Retsinformation · 15. december 2022
- Forældelse af skatteansættelsen for indkomståret 2009 som følge af skatteforvaltningslovens § 26 – Fradrag for underskud af virksomhed i indkomståret 2009 m.fl. Landsskatteretten · 17. oktober 2016
- Working interest afskrivning virksomhedsordningen - anpartsreglerne Retsinformation · 18. juli 2007
- Fradrag i kapitalindkomst for uudnyttet underskud fra tidligere år – Fradrag i personlig indkomst for uudnyttet underskud fra tidligere år Landsskatteretten · 24. september 2026
- Skattestyrelsen har ikke imødekommet klagerens anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2017 og 2018 Landsskatteretten · 16. maj 2025
Lignende dokumenter
- 1991 LSF 280 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF PERSONSKATTELOVEN (LIGNINGSRÅDETS DISPENSATIONSBEFØJELSE FOR MINDRE UDLEJNINGSVIRKSOMHEDER) Retsinformation · 25. juni 1992
- PERSONBESKATNING 1990 AFSNIT PV - LEASING OG ANPARTER Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1989 AFSNIT PV - LEASING OG ANPARTER Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1993 AFSNIT EF - ANPARTER, KOMMANDITISTER OG LEASING Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1994 AFSNIT EF - ANPARTER, KOMMANDITISTER OG LEASING Retsinformation · 5. februar 2008
- Forslag til folketingsbeslutning om Folketingets adgang til indsigt i visse dokumenter af hensyn til retssikkerheden Retsinformation · 7. februar 2003