Spring til indhold

Retsinformation

10-personers anpartsprojekt

KEN nr 17076 af 21/11/1995Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet19. september 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

10-personers anpartsprojekt

- selskab med begrænset ansvar

- fradrag for underskud

- undergrundstogvogne

- udlejning

- sale and lease back

- fradrag for renter af banklån på limited

recourse vilkår

- ejendomsrettens overgang

- manglende økonomisk indsats og risiko

- skattemæssig realitet

- tidligere praksis

- anpartsreglerne

- fælles udlejning og administration ved anden

virksomhed for flere end 10 personer

- fælles udlejning af aktiver fra flere end 10

personer til samme lejer

- endelig lejer

Ligningsrådet anså ikke den

skattemæssige tilsidesættelse af anpartsprojektet for at stride

imod eller indebære en skærpelse med tilbagevirkende kraft af

hidtidig administrativ praksis vedr. den skattemæssige behandling af

sale and lease back arrangementer. Begrundelsen herfor var deltagernes

manglende økonomiske indsats i projektet, manglende økonomisk

hæftelse for deltagerne, manglende risiko, manglende udlodning af

overskud, usædvanlig tilbagekøbspligt for leasingtager og

udbudsformens systematiske karakter. Ligningsrådet anså

indkomsten fra udlejningen af togvognene for under alle omstændigheder

at være omfattet af anpartsreglerne i personskattelovens § 4, stk. 1,

nr. 12, 1. pkt. (formidling af fælles udlejning og administration for

Læs alt

flere end 10 personer) og nr. 13 (leje af aktiver af flere end 10 personer

som led i en fælles udlejning), som disse bestemmelser er affattet ved

lov nr. 364 af 6. juni 1991 om ændring af forskellige skattelove

(mindre udlejningsvirksomheder m.v).

Reference: SEL § 1, stk. 1, nr. 2, SL § 6, stk. 1, e, PSL

§ 4, stk. 1, nr. 12 og 13.

LV 1994 S.A.1.2, A.E.1.1.1, A.E.1.1.3, A.E.1.4.4,

E.F.1.4.1, E.F.1.4.3, E.F.1.5, E.F.1.5.1, E.F.1.5.2.

Skatteankenævnets kendelse

Skatteankenævnet godkendte ved kendelse af 31.

oktober 1994, at A som interessent i I/S S for indkomstårene 1992 og

1993 kunne foretage fradrag for skattemæssige underskud inkl.

finansieringsudgifter samt overføre virksomhedsunderskud til

ægtefællen.

Hermed underkendte Skatteankenævnet de

indkomstforhøjelser, der var foretaget af Skatteforvaltningen.

Et mindretal i Skatteankenævnet indbragte under

henvisning til Skattestyrelseslovens § 10, stk. 3 sagen for

Ligningsrådet.

Sagens omstændigheder

A indgik d. 4. december 1991 en tegningsaftale om

investering i I/S S, med køb af en andel på kr. 2.500.000 i

interessentskabet. 14 pct. af investeringsbeløbet skulle indbetales.

Interessentskabet har hjemsted i B Kommune. Interessentskabets formål

er ifølge interessentskabskontrakten "at erhverve mobile aktiver

til erhvervsmæssig brug, herunder aktiver, der er erhvervsmæssigt

udlejet".

Ifølge faktura af den 30. december 1992 blev to

undergrundstogvogne af nærmere angivet type og serienumre overdraget

til interessentskabet. Overdrageren er C Leasing Limited, et selskab med

postboksadresse i Nassau, Bahamas.

C Leasing Limited havde den 24. november 1992 købt

vognene af D.

C Leasing Limited havde ved en leasingaftale samme dag,

den 24. november 1992, leaset de samme to vogne til E Industrial Leasing

Limited, (registreret hjemsted Hampshire, England), der er et datterselskab

af F Bank.

E Industrial Leasing Limited leasede vognene videre

(tilbage) til D, som den 31. december 1992 atter videreleasede vognene til G,

der er et driftsselskab under hovedtrafikselskabet H.

Interessentskabet har finansieret købet af vognene

ved at optage et lån i F Bank. Lånet tilbagebetales dels ved at

leasingydelserne indbetales til interessenternes lånekonto i F Bank, og

dels ved at vognene afstås ved leasingperiodens udløb, og

afståelsessummen godskrives lånekontoen. Lånet

påregnes herefter at være tilbagebetalt.

Lånet er en integreret del af et samlet sæt

salg-køb-leje-lånedispositioner, der strækker sig fra D's

salg af togvogne til D's tilbagelejning af de samme vogne.

Lånet er et såkaldt "limited

recourse"-lån. Långiveren har kun sikkerhed i

leasingydelserne og aktiverne, og interessenterne hæfter således

ikke personligt for lånet. Dog hæfter interessentskabsformanden

personligt i særlige tilfælde.

Lejeren har i hele lejeperioden, ca. 9 år, ret til

at købe vognene til en forud aftalt fast pris, der svarer til

restgælden på lånet.

Skatteyderens påstand

Skatteyderen har gjort gældende, at

Skatteankenævnets afgørelse af d. 31. oktober 1994 vedr.

skatteansættelserne for indkomstårene 1992 og 1993 er i

overensstemmelse med gældende skattelovgivning og skattepraksis.

Sale and lease back ordninger har i en lang

årrække været anerkendt af Ligningsrådet, også

selvom det har forekommet selvfølgeligt, at det leasede skulle

forblive hos den oprindelige sælger.

Sale and lease back har klart været accepteret som

erhvervsmæssig virksomhed.

Der har i ingen af de mange sale and lease

back-arrangementer, som Ligningsrådet har godkendt siden begyndelsen af

1980'erne, været nævneværdig, reel risiko for investorerne.

Det har i hvert fald ikke været tilfældet, hvor stat, amt eller

kommune stod som udbyder, eller hvor der har været bankgaranti.

Ingen af de hidtil forekommende interessentskaber er

blevet lignet som selskaber efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.

2.

Non-recourse eller limited-recourse vilkår har

foreligget i mange anpartsprojekter, som Ligningsrådet har godkendt

forudgående eller efterfølgende.

Der kan derfor ikke nægtes fradrag for renteudgifter

til lånet, som interessenterne har optaget i F Bank eller nægtes

fradrag for underskud i øvrigt. Da der er tale om erhvervsvirksomhed,

er der fradrag for renteudgifter både efter statsskattelovens § 6, stk.

1, litra a og litra e.

Kreditaftalelovens § 6, stk. 2, hvorefter en lejeaftale

kan anses som en købeaftale, hvis det må antages at have

været meningen, at modtageren af tingen skal blive ejer af den, finder

ikke anvendelse på sale and lease back aftaler, og bestemmelsen har

således med rette aldrig i den mangeårige praksis været

anvendt ved sale and lease back.

Vedr. personskattelovens anpartsregler gøres det

gældende, at der ikke foreligger formidling af udlejning efter § 4,

stk. 1, nr. 12, fordi der sker indtræden i en bestående kontrakt,

hvor aktiverne allerede er udlejet.

Salgsformidling er ikke omfattet af formidlingsbegrebet i

anpartsreglerne. Der er henvist til cirkulære nr. 198 af d. 4. december

1991, pkt. 4.4.1.2 og til en udtalelse af 16. september 1991 fra

Skatteministeriet, Departementet.

Der foreligger heller ikke administration af udlejning ved

en anden virksomhed for flere end 10 personer, idet en af kommanditisterne

forestår administrationen.

Der foreligger endvidere ikke udlejning fra flere end 10

personer, der som led i en fælles udlejning udlejer aktiver til samme

lejer, jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 13.

Den overtagne leasingkontrakt er indgået med et

selvstændigt leasingselskab, der driver leasingvirksomhed som led i

selskabets normale aktivitet. Det er derfor dette leasingselskab, der

må anses for at være lejer. Leasingselskabet er ikke

koncernforbundet med C Leasing Ltd. eller I/S S eller med

hovedtrafikselskabet H.

Ligningsrådet har i en bindende

forhåndsbesked, TfS 1990,45 om udlejning til flere end 10 personer

udtalt, at oprettelsen af 10 selvstændige selskaber ikke fører

til, at de pågældende danske bådejere er omfattet af

personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 12 eller nr. 13.

Skatteministeren har i et svar til Folketingets

Skatteudvalg (T & S Nyt 1991.3.107 og 108) udtalt, at denne bindende

forhåndsbesked ikke udhuler anpartsindgrebet.

Der foreligger således fast praksis på

området, således at I/S S ikke kan betragtes som omfattet af nr.

13.

Endelig har skatteyderen gjort gældende, at det er

meget sjældent, at Ligningsrådet ændrer en ansættelse

foretaget af et skatteankenævn.

Ligningsrådets afgørelse og begrundelse

herfor

Ligningsrådet anser sammenslutningen I/S S, uanset

at deltagerne benævner den et "interessentskab", som et

selskab med begrænset ansvar og dermed som et selvstændigt

skattesubjekt, der beskattes efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.

2.

Som følge af en generel

hæftelsesbegrænsning over for selskabets to eneste kreditorer,

leasingta geren og den långivende bank, hæfter deltagerne hverken

personligt, direkte eller solidarisk for selskabets forpligtelser, hvilket er

et helt grundlæggende krav for at anse selskabet som et

interessentskab.

Det følger allerede heraf, at deltagerne ikke er

berettiget til at overføre selskabets skattemæssige underskud og

rentefradrag til deres personlige indkomstopgørelse.

I/S S har endvidere efter kreditaftalelovens § 6, stk. 2

ikke erhvervet ejendomsret i civilretlig henseende til, togvognene, da de

leasingaftaler, som I/S S er part i, må anses som

kreditkøbsaftaler. Dette er en følge af leasingtagerens

købepligt til togvognene og de øvrige lejevilkår,

hvorefter I/S S har fraskrevet sig alle ejerbeføjelser over

vognene.

Det medfører, at I/S S, hverken som

selvstændigt skattesubjekt efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.

2 eller som interessentskab med de enkelte deltagere som skattesubjekter har

ret til at foretage skattemæssige afskrivninger og fradrag for

underskud ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Det er Ligningsrådets opfattelse, at der også

i skattemæssig henseende alene er etableret en formel ejendomsret for

I/S S uden juridisk og økonomisk realitet, og arrangementet er dermed

også uden skattemæssig realitet. Deltagerne har ingen

sædvanlige ejerbeføjelser over leasingaktiverne, men har reelt

alene erhvervet en ret til passivt medlemskab af I/S S og deraf

følgende forventet ret til skattemæssige afskrivninger og

rentefradrag.

Også som følge heraf har hverken selskabet

omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 eller deltagerne, hvis

der bortses fra beskatningen af I/S S som et selskab, fradragsret for

afskrivninger, renter og underskud.

Anpartsprojektet opfylder herudover ikke de i praksis

opstillede betingelser for at blive anset som erhvervsmæssigt, idet

enhver økonomisk indsats og risiko for deltagerne er elimineret, og

idet virksomheden ikke drives med systematisk indtægtserhvervelse for

øje.

Endelig er det Ligningsrådets opfattelse, at der

ikke er fradragsret for renterne af I/S S'limited-recourse banklån

efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e, da der ikke påhviler I/S

S eller den enkelte deltager heri en aktuel retlig forpligtelse til at

tilbagebetale og forrente det pågældende banklån. Der er

således reelt ikke tale om en gældsforpligtelse over for banken,

som medfører rentefradragsret.

Ligningsrådet anser ikke den skattemæssige

tilsidesættelse af anpartsprojektet med virkning for deltagernes

personlige indkomstopgørelse for at stride imod eller indebære

en skærpelse med tilbagevirkende kraft af hidtidig administrativ

praksis vedrørende den skattemæssige behandling af sale and

lease back-arrangementer.

Denne konklusion støttes på, at det

foreliggende anpartsprojekt på flere væsentlige punkter afviger

fra hidtil anerkendte, sædvanlige sale and lease back-arrangementer,

således:

- Investorernes manglende økonomiske indsats i

projektet.

Der foretages alene et kontantindskud på 14 pct. af

anskaffelsessummen for leasingaktiverne til dækning af omkostninger i

forbindelse med etableringen af og deltagelsen i projektet. De resterende 86

pct. finansieres ved limited-recourse banklån.

- Den manglende økonomiske hæftelse for

investorerne.

Der er ingen personlig hæftelse for investorerne i

projektet, hverken over for leasingtager, der har fraskrevet sig ethvert

mangelskrav eller krav på reduktion i leasingydelser over for

investorerne, eller over for den långivende bank. Der er ydet lån

på limited-recourse vilkår, hvilket reelt svarer til non-recourse

vilkår, dvs. uden personlig hæftelse for investorerne.

- Manglende risiko.

I/S S projektet har efter kontraktsgrundlaget helt

elimineret enhver risiko, hvilket fratager arrangementet karakter af

erhvervsmæssig virksomhed.

- Manglende udlodning af overskud.

Der udloddes ikke overskud fra leasingydelser til

deltagerne. Der er etableret et lukket økonomisk kredsløb uden

om investorerne, hvor leasingydelserne indbetales direkte til den

långivende bank som renter og afdrag på I/S S' banklån.

Arrangementet tilsigter ikke at skabe et overskud, men er udelukkende

tilrettelagt med store, forventede skattemæssige underskud for

øje.

- Usædvanlig tilbagekøbspligt for

leasingtager.

Ved leasingperiodens udløb efter 8 1/2 år har

leasingtager tilbagekøbspligt til en på forhånd fastsat

pris, svarende til 95 pct. af investorernes anskaffelsessum, og endelig

- Udbudsformens systematiske karakter.

Der foreligger et systematisk organiseret udbud af

færdiglavede projekter, udbudt til en vid kreds af 10-personers

selskaber/personer, med standardiserede stiftelseskontrakter,

overdragelseskontrakter og leasingkontrakter.

Ligningsrådet anser indkomsten fra I/S S' udlejning

af togvogne til D for under alle omstændigheder at være omfattet

af anpartsreglerne i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 12, 1. pkt. og nr.

13, som affattet ved lov nr. 364 af 6. juni 1991 om ændring af

forskellige skattelove (mindre udlejningsvirksomheder m.v).

Heraf følger at underskud fra virksomheden er

omfattet af underskudsbegrænsningsreglen i personskattelovens § 13,

stk. 6, indføjet ved lov nr. 388 af 7. juni 1989 om ændring af

forskellige skattelove (anparter).

Deltagerne kan derfor ikke fratrække underskud og

renteudgifter vedr. virksomheden i deres øvrige særlige eller

almindelige indkomst. Fradrag kan alene ske i eventuel positiv særlig

eller almindelig indkomst fra samme virksomhed i samme indkomstår eller

fremføres til modregning i positiv indkomst fra virksomheden i et

senere indkomstår.

Ligningsrådet er bekendt med, at der er udbudt i alt

28 togvognsprojekter, formidlet af K A/S.

Leje- eller leasingaftalen er en væsentlig del af

arrangementet, idet tilbagebetaling af lånet hos F Bank udelukkende

skal finansieres ved leasingydelserne. Lejeaftalen er således en

integrerende del af arrangementet.

Der henvises til cirkulære nr. 198 af den 4.

december 1991 om ændringer i afskrivningsloven, personskatteloven

m.fl., pkt. 4.4.1.2., hvorefter en virksomhed der forestår formidling

af salg af aktiver, anses for en virksomhed, der formidler udlejning af

aktiver, såfremt der til salget er knyttet en ny lejeaftale, hvis

virkning er afhængig af salget. Hvis der til salget af aktivet er

knyttet en lejeaftale med den tidligere ejer, vil der normalt altid foreligge

aftale om såvel salgsformidling som formidling af udlejning.

Ligningsrådet anser købe- og lejeaftalerne

vedr. togvognene som et samlet arrangement, hvor K A/S foretager både

salgsformidling og formidling af lejekontrakter (fælles udlejning) for

flere end 10 personer, dvs. deltagerne i de 28 udbudte togvognsprojekter.

Ligningsrådet forudsætter i den forbindelse,

at deltagerne ikke selv ville have kunnet opnå sådanne

aftaler.

Det er endvidere Ligningsrådets opfattelse, at den

praktiske administration med opkrævning af leasingydelser fra D for

leje af de i alt 43 togvogne og overførsel af leasingydelserne til de

28 10-personers projekters lånekonti i banken er varetaget af 28

datterselskaber i F-koncernen i samarbejde med et søsterselskab i

samme koncern, som har stillet personale til rådighed, og

moderselskabet F Bank.

Der foreligger således administration af udlejning

ved en anden virksomhed for flere end 10 personer, således at

arrangementet er omfattet af personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 12.

Ligningsrådet anser D (H) som den endelige lejer i

projekterne, og det er for anvendelsen af § 4, stk. 1, nr. 13 uden betydning,

at der fra projektudbydernes side formelt er indskudt 28 datterselskaber af F

Bank som umiddelbare lejere af togvognene. Det konkluderes, at det for

anvendelsen af bestemmelsen er afgørende, hvem der reelt er den

endelige lejer, og at denne lejer aktiver af flere end 10 personer som led i

en fælles udlejning.

H-koncernen med underliggende driftsselskaber anses derfor

for den endelige lejer efter person skattelovens § 4, stk. 1, nr. 13 (som

affattet ved lov nr. 364 af 6. juni 1991).

Ligningsrådet ændrede herefter

Skatteankenævnets ansættelser således:

De af Skatteankenævnet godkendte fradrag, for

indkomståret 1992 underskud vedr. deltagelse i I/S S kr. 749.547 og

renteudgift kr. 117.453, for indkomståret 1993 underskud kr. 382.581 og

renteudgift kr. 371.470, ophæves efter de ovenfor anførte

synspunkter.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter