Sømandsfradrag
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
- Lov om sømandsskat § 2 ophævet 4 afgørelser
- Ligningsloven § 7 l 2 afgørelser
- Pensionsbeskatningsloven § 19 75 afgørelser
- Skattestyrelsesloven § 5 ophævet 8 afgørelser
- Skattestyrelsesloven § 4 ophævet 43 afgørelser
- Skattestyrelsesloven § 23 ophævet 24 afgørelser
- Lov om sømandsskat § 4 ophævet
- ATP-loven § 17 b
- Ligningsloven § 7 h 89 afgørelser
- Lov om arbejdsmarkedsfonde § 7 ophævet 17 afgørelser
- Lov om arbejdsmarkedsfonde § 8 ophævet 7 afgørelser
Teksten
Sømandsfradrag
beregningsgrundlag
Reference:
Lov nr. 362 af 1. juli 1988 om særlige fradrag
til sømænd m.v., § 3.
LV 1997 A.B.3.1.1.2
A's klage til Landsskatteretten for
indkomstårene 1993, 1994 og 1995 vedrørte det af de stedlige
skattemyndigheder
beregnede sømandsfradrag, hvor det var anført:
"Forinden beregning af sømandsfradragets
størrelse efter sømandsfradragsloven skal ATP, AUD og pensionsordninger fragå
i
grundlaget.
Indkomståret 1993 er dog ikke realitetsbehandlet
under henvisning til, at klager over beregningen skulle have været påklaget
inden 4 uger efter underretning om beregningen, jf. bekendtgørelse nr. 768 af
19. september 1995 § 17."
De stedlige skattemyndigheder havde anført, at
klagen vedrørte årsopgørelserne for indkomstårene 1993-1995 vedrørende
beregning af sømandsfradrag i henhold til lov nr. 362 af 1. juli 1988 om
særlige fradrag til sømænd mv.
Årsopgørelse vedrørende indkomståret 1993 var
udskrevet den 17. maj 1994.
Vedrørende ansættelsen for indkomståret 1994
havde klageren tidligere påklaget spørgsmålet om arbejdsmarkedsbidragets
betydning for beregningsgrundlaget vedrørende sømandsfradraget.
Landsskatteretten havde, i TfS 1996.873, bl.a. givet følgende begrundelse:
"Videre bemærker Landsskatteretten, at
klageren er omfattet af sømandsfradragslovens § 1, stk. 1, nr. 1, litra b,
Læs alt
idet
han har erhvervet lønindtægt ved tjeneste ombord på et dansk skib i nærfart,
jf. lovens § 1.
Fradrag foretages efter
lovens § 3 ved opgørelse af den skattepligtige indkomst, sammenholdt med § 4,
og det opgøres som summen af et fast beløbsfradrag og et procentfradrag
beregnet af lønindtægten, jf. lovens § 3, stk. 2, jf. stk. 1.
I henhold til bemærkninger til § 1 i lovforslag
L22 af 8. juni 1988 Folketingstidende 1987/88 Tillæg A, afgrænses lønindkomst
efter sømandsfradragsloven således:
"Fradrag gives i lønindtægt erhvervet ved
tjeneste om bord. Der tænkes herved på lønindtægt som efter gældende regler
er
omfattet af sømandsskattelovens § 2, stk. 5, nemlig enhver skattepligtig
indtægt i penge eller penges værdi, herunder hyre, lønnings- eller andet
arbejdsvederlag, værdien af fri kost, provision, drikkepenge o.lign., som en
sømand erhverver i forbindelse med sit arbejde eller tjeneste ombord.
Hertil henregnes også beløb, der udbetales
sømanden under midlertidigt ophold i land, samt dagpenge, som rederiet
udbetaler efter lovgivningen om dagpenge ved sygdom eller fødsel, og
bjærgeløn."
(udhævning)
Landsskatteretten finder det uomtvisteligt, at
selve sømandsfradraget, når det er beregnet, skal fragå i den skattepligtige
indkomst efter fradrag af bidrag, jf. ligningslovens § 7 L.
(Udhævning)
Der findes herefter ikke indført særlig hjemmel
til at mindske fradragsværdien af sømandsfradraget, der i henhold til
sømandsfradragslovens § 3 fortsat skal opgøres på grundlag af lønindtægten
opgjort efter sømandsfradragslovens § 1
Sømandsfradrag
Opgørelse af fradrag i henhold til
sømandsfradragsloven tager udgangspunkt i lønindtægten om bord før fradrag af
arbejdsmarkedsbidrag".
På baggrund af ovennævnte kendelse fra
Landsskatteretten havde klageren den 2. oktober 1996 fremsendt følgende
anmodning om genoptagelse:
"Emne: Årsopgørelse 1991, 1993, 1994 og
1995.
Ved Landsskatterettens kendelse af 23.09.96, J.
nr. 641-1229-0002, er det fastslået, at sømandsfradrag skal beregnes af
sømandens bruttoløn. Da jeg i ovennævnte indkomstår har fået beregnet
sømandsfradrag efter fradrag af ATP, AUD, kapitalpension, eget bidrag til
firmapension og AM-bidrag, skal jeg hermed anmode om at få tilsendt nye
årsopgørelser for ovennævnte indkomstår. 1992 er ikke aktuel, da jeg dette år
havde max. sømandsfradrag.
Før 1991 var
jeg ikke omfattet af sømandsskat."
Klageren modtog ny årsopgørelse vedrørende
indkomståret 1994 den 23. december 1996.
Årsopgørelse for indkomståret 1995 var modtaget den 21. april 1997.
Den kommunale skattemyndighed havde foretaget
høring af Told- og Skatteregionen, der ved brev af 6. januar 1997 havde
afgivet
følgende svar, hvilket var sendt til klageren:
"De anfører i Deres brev, at
Landsskatteretten i sin kendelse af 23. september 1996 har ændret praksis,
således at sømandsfradraget skal beregnes af bruttoindkomsten, d.v.s. før
fradrag af såvel arbejdsmarkedsbidrag som ATP og arbejdsgivers indbetalinger
på
en pensionsordning mv.
De henviser herunder bl.a. til kendelsens side
5, linje 15-24.
I klagen til Landsskatteretten har Deres revisor
nedlagt subsidiær påstand om, at fradrag i henhold til sømandsfradragslovens
§
3 skal anerkendes beregnet på grundlag af lønindtægten forinden reduktion af
arbejdsmarkedsbidrag.
Regionen skal gøre opmærksom på, at det citat,
De nævner er en del af Deres revisors procedure til den subsidiære påstand.
Regionen mener i lighed med den kommunale
skatteforvaltning, at Landsskatteretten alene i sin kendelse har taget
stilling
til det spørgsmål, der er rejst under den subsidiære påstand.
Dette følger også af Landsskatterettens
præmisser.
Det bemærkes herunder, at Landsskatteretten i
sin afgørelse udtaler, at sømandsfradraget i henhold til
sømandsfradragslovens
§ 3 fortsat skal opgøres efter sømandsfradragslovens § 1.
Regionen mener derfor ikke, at kendelsen er
udtryk for en praksisændring med hensyn til ATP, arbejdsgivers indbetalinger
på
pensionsordninger mv., som Deres revisor giver udtryk for i sin artikel i
"Navigatør".
Det kan i øvrigt
oplyses, at Told- og Skattestyrelsen vil foranstalte en automatisk ændring af
beregningen af søfradraget for de foregående år som følge af, at fradraget
skal
beregnes af lønindtægten før arbejdsmarkedsbidrag".
Skatteankenævnet havde ved afgørelse af 8.
august 1997 vedrørende indkomstårene 1991 og 1993 fundet, at ansættelsen for
disse år skulle have været påklaget senest 4 uger efter henholdsvis 14.
december 1992 og 17. maj 1994, jf. bekendtgørelse nr. 768 af 19. september
1995
§ 17, hvilket ikke var sket. I henhold til nævnte bekendtgørelse kunne
beregning af skatterne påklages til ankenævnet inden 4 uger efter, at
underretning om beregningen var modtaget, hvilket ikke var sket. Nævnet havde
hertil bemærket, at et skatteankenævn ikke kunne genoptage ansættelser, som
den
kommunale skattemyndighed ikke havde taget stilling til, jf.
skattestyrelseslovens § 5.
Endelig havde
nævnet bemærket, at den kommunale skattemyndighed ikke kunne genoptage
ansættelsen for indkomståret 1993, da der ikke skulle foretages nogen ændring
af ansættelsen, idet der var tale om et beregningsfradrag. Vedrørende
indkomstårene 1994 og 1995 havde skatteankenævnet fundet, at fradrag efter
lov
om sømandsfradrag § 3 skulle beregnes af lønindtægt, der var erhvervet ved
tjeneste ombord på et skib i nærfart, efter fradrag af ATP, AUD og
pensionsordninger, hvor der efter pensionsbeskatningslovens § 19 var
bortseelsesret for bidraget.
Den
tidligere sømandsskattelov med sin § 2, stk. 5, indeholdt ifølge nævnet alene
en opremsning af de forskellige indtægtskategorier, der indgik i indtægten,
hvorfor der også måtte ses på lovens § 4, som afklarede hvorledes indtægten
om
bord skulle opgøres. Nævnet fandt således ikke, at det havde været lovgivers
hensigt, at det tidligere grundlag for sømandsskattens beregning ved overgang
til den nye lov om sømandsfradrag skulle forøges med ATP, AUD og
pensionsordninger.
Nævnet havde
endvidere henvist til cirkulære nr. 144 af 30. november 1988 pkt. 1 og 18.
Klagerens repræsentant havde over for
Landsskatteretten nedlagt påstand om, at sømandsfradraget for indkomstårene
1993, 1994 og 1995 beregnedes korrekt i henhold sømandsfradragsloven, idet
fradraget skulle beregnes af bruttolønnen, dvs. løn uden fradrag af nogen
art.
Til støtte herfor var bl.a. anført, at klageren
for så vidt angik indkomståret 1993 den 2. oktober 1996 havde anmodet om
genoptagelse hos den kommunale skattemyndighed, hvilken anmodning af
forvaltningen blev videresendt til Told- og Skattestyrelsen, hvorfor der ikke
var sket realitetsbehandling, og der forelå derfor ingen afgørelse. Anmodning
om genoptagelse var gentaget rejst over for den kommunale skattemyndighed, og
anmodningen måtte anses at ligge inden for den i skattestyrelseslovens § 4
hjemlede 3 års-frist. Ankenævnet havde imidlertid ved sin begrundelse anført,
at forvaltningen ikke kunne genoptage ansættelsen, idet der var tale om et
beregningsfradrag, og dermed ikke en ændring af skatteansættelsen. Dette
kunne
ikke være en korrekt antagelse, idet fradragets størrelse påvirkede den
skattepligtige indkomst og dermed skatteansættelsen. Under hensyntagen til
nævnte betragtninger burde Landsskatteretten tillige påkende indkomståret
1993.
I det mindste burde indkomståret 1993 medtages i klagebehandlingen efter
skattestyrelseslovens § 23, stk. 6.
Der
var henvist til Landsskatterettens kendelse af 23. september 1996,
offentliggjort i Tidsskrift for Skatteret 1996, nr. 873,
vedrørende klageren, hvoraf fremgik, at
sømandsfradraget skulle beregnes på grundlag af lønindtægten om bord før
fradrag af arbejdsmarkedsbidrag.
Kendelsen tog alene direkte stilling til, at sømandsfradraget skulle
beregnes før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag, hvor det anførtes:
"..at sømandsfradraget skal opgøres på
grundlag af lønindtægten opgjort efter sømandsfradragslovens § 1".
Det var dog umiddelbart afgørende, hvad der
erhvervedes som følge af arbejdet ombord. Af bemærkningerne til § 1 fremgik
følgende:
"Fradrag gives i lønindtægt erhvervet ved
tjeneste om bord.
Der tænkes her på
lønindtægt, som efter gældende regler er omfattet af sømandsskattelovens § 2,
stk. 5, nemlig enhver skattepligtig indtægt i penge eller penges værdi --,
som
en sømand erhverver i forbindelse med sit arbejde eller tjeneste om
bord".
Det måtte herefter anses utvivlsomt, at
fradraget blev beregnet på grundlag af alt, hvad der kontraktretligt blev
erhvervet som følge af arbejdet ombord, og det var derfor ikke tilfældigt, at
bemærkningerne henviste til den tidligere gældende sømandsskattelovs § 2,
stk.
5 og ikke til § 4.
Efter
sømandsskatteloven betalte man skat på grundlag af en indtægt, der blev
opdelt
henholdsvis om bord og i land. Der sondredes mellem lønindtægten og
opgørelsen
af den indtægt, der dannede grundlag for beregning af sømandsskat. I
sidstnævnte opgørelse skete reduktion med egne bidrag til pensionsordninger,
når disse indbetaltes via arbejdsgiveren mv. Skatten blev naturligvis
beregnet
af et nettobeløb uden, at det deraf kunne udledes, at indtægten også skulle
opgøres som et nettobeløb. Den samlede bruttoindtægt var skattepligtig, og
der
kunne alene foretages de angivne fradrag i den skattepligtige indkomst, og
således skulle sømandsfradraget beregnes af bruttoindtægten, d.v.s. den
samlede
indkomst før fradrag af bidrag til ATP, AUD, pensionsordninger og
arbejdsmarkedsbidrag. Der var intet belæg for en fortolkning af loven, der
kunne medføre en beregning af sømandsfradrag af nettoløn, dvs. efter
ovennævnte
bidrag m.v.
En anvendelse af nettolønnen som
beregningsgrundlag ville endvidere have den effekt, at f.eks. en sømand, som
valgte at lade sin arbejdsgiver indbetale pensionsbidrag, ville få et mindre
sømandsfradrag, end hvis han selv indbetalte pensionsbidraget på en privat
ordning. Dette ville være helt urimeligt og støttede klart et synspunkt om,
at
fradraget skulle beregnes af bruttolønnen. Til skatteankenævnets bemærkning
om,
at den tidligere sømandsskattelovs § 4 også skulle anvendes ved tolkning af
begrebet indtægt, var det anført, at bestemmelsen fandtes i lovens kapitel,
der
indeholdt anvisning af, hvorledes sømandsskatten skulle beregnes, idet
skatten
blev beregnet og indeholdt af skibets fører på rederiernes vegne, jf. lovens
§
10. Det pågældende kapitel var en vejledning til arbejdsgiveren om, af hvilke
beløb, der skulle trækkes kildeskat på samme måde som i kildeskattelovens
afsnit V. Nævnets fortolkning var derfor fejlagtig, idet støtte for den givne
begrundelse ikke kunne hentes i § 4.
Formuleringen af ligningslovens § 7 L og 7 H var identisk, idet begge
udtalte, at de omhandlede bidrag ikke skulle medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst, og de to bestemmelser skulle derfor tolkes ens. Ved
lov nr. 803 af 24. oktober 1997 var § 7 L udvidet til også at omfatte den
særlige pensionsopsparing i ATP-lovens § 17 b, stk. 1.
Det syntes derfor som om lovgiver ikke havde
haft til hensigt at sondre mellem bortseelsesret og fradragsret. Begrebet
bortseelsesret anvendtes i relation til en arbejdsgivers forpligtelse til
skattetræk, og skulle i realiteten ikke have betydning for den enkeltes
endelige beskatning.
Med
sømandsfradragslovens indførelse og samtidig ophævelse af sømandsskatteloven
var der ikke tale om en ændring vedrørende beregningen. Selve skatten blev
efter sømandsskatteloven - nu efter kildeskatteloven - beregnet og trukket
efter fradrag af de omhandlede bidrag til pensionsordninger m.v., men det i
nærværende sag foreliggende spørgsmål var alene et spørgsmål om opgørelse af
sømandsfradraget. Endelig havde repræsentanten henvist til domme vedrørende
opgørelse af fratrædelsesgodtgørelse og erstatning for tabt erhvervsevne,
således Højesterets dom af 28. september 1994 og Vestre Landsrets dom af 30.
oktober 1996, der begge for nævnte krav tog sit beregningsmæssige
udgangspunkt
i bruttoindtægten uden fradrag af pensionsindbetalinger mv.
Told- og Skattestyrelsen havde under sagens
behandling i Landsskatteretten indstillet skatteankenævnets afgørelse
stadfæstet. Styrelsen havde herved gjort gældende, at man samtidig med
ophævelse af sømandsskatteloven i 1988 indførte den særlige
sømandsfradragsordning.
Sømandsfradraget trådte i stedet for andre ligningsmæssige fradrag, og der
var
ifølge formålet med lovgivningen ikke tilsigtet nogen ændring af det
generelle
beskatningsniveau for sømænd. Administrativt var den hidtidige praksis
omkring
opgørelse af indkomsten om bord fortsat som defineret i den tidligere
sømandsskattelovs kapitel 2 med § 4.
Sømandsfradraget efter sømandsfradragsloven skulle derfor beregnes efter
bortseelse af AUD, ATP og pensionsbidrag.
Landsskatteretten udtalte:
Begrebet "lønindtægt ved tjeneste om
bord" efter sømandsfradragslovens § 1, havde betydning for opgørelse af
det særlige procentfradrag efter sømandsfradragslovens § 3.
Begrebsfastsættelsen, der i overensstemmelse med
den hidtidige definition i sømandsskatteloven, jf. dennes kapitel 2 med § 4
samt overskriften til denne bestemmelse "Opgørelse af indtægten om
bord" var ved tolkningen af sømandsfradragslovens § 3, jf. § 1,
videreført
i administrativ praksis.
Af forarbejderne til såvel lov om ophævelse af
sømandsskatteloven, jf. L21 Folketingstidende 1987/88 2. samling, tillæg A
spalte 383 ff, som til lov om særlige sømandsfradrag, jf. L22 Folketings
Tidende 1987/88 2. samling, tillæg A, spalte 425 ff, fremgik, at det ved
fastsættelse af fradragets størrelse var tilstræbt, at danske sømænd i
gennemsnit blev stillet skattemæssigt nogenlunde uændret efter afskaffelse af
sømandsskatteordningen.
Landsskatteretten henviste til den tidligere
sømandsskattelov, hvor det ved opgørelse af indtægten om bord direkte fremgik
af § 4, stk. 1, 2. pkt.:
"Ved opgørelsen skal bortses fra den del af
lønnen, som er tilbageholdt af rederiet eller anden arbejdsgiver til dækning
af
sømandens egen udgift til bidrag eller præmier til en pensionsordning m.v.,
der
er omfattet af afsnit I i lov om beskatningen af pensionsordninger mv. samt
for
tilbageholdte bidrag til arbejdsmarkedsuddannelsesfonden."
Landsskatteretten fandt, at der ikke ved omtalte
lovændring var tilsigtet nogen ændring ved opgørelse af indtægten om bord,
hvorfor udgifter til bidrag til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger,
samt bidrag til ATP og til AUD skulle fragå ved opgørelse af indkomsten om
bord
forinden det særlige sømandsfradrag efter sømandsfradragslovens § 3 blev
beregnet, sammenholdt med pensionsbeskatningslovens § 19, samt ligningslovens
§
7 H.
I tilknytning til Landsskatterettens kendelse af
23. september 1996 vedrørende klageren, offentliggjort i Tidsskrift for
Skatteret 1996, nr. 873, bemærkedes, at denne kendelse alene tog stilling til
spørgsmålet om opgørelse af sømandsfradraget efter sømandsfradragslovens § 3
og
dennes samspil med lov om arbejdsmarkedsfonde §§ 7 og 8, jf.
bortseelsesreglen
i ligningslovens § 7 L, samt at der ikke for så vidt angik dette forhold
fandtes støtte i de foran omtalte lovbestemmelser m.v. for en reduktion af
grundlaget for beregning af sømandsfradraget.
Den påklagede afgørelse blev stadfæstet.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Landsskatteretskendelse Retsinformation · 11. juli 2000
- Landsskatteretskendelse vedr. genoptagelse af en § 4 vurdering af en ejendom Retsinformation · 20. april 2005
- Landsskatteretskendelse af 19. juni 2002 vedr. arbejdsmarkedsbidrag udenlandsk arbejdsgiver uden hjemting i Danmark. Retsinformation · 3. september 2003
- Told- og skatteforvaltningen har ikke imødekommet klagerens anmodning om ekstraordinær genoptagelse af beregningsgrundlaget for arbejdsmarkedsbidrag for… Landsskatteretten · 6. november 2008
- Ekstraordinær genoptagelse Landsskatteretten · 26. juli 2011
Lignende dokumenter
- Landsskatteretskendelse Retsinformation · 16. august 2000
- Skattepligtig befordringsgodtgørelse - Sømandsfradrag SKM-databasen · 13. marts 2025
- Forslag til Lov om beskatning af søfolk Retsinformation · 23. februar 2005
- PERSONBESKATNING 1995 AFSNIT AB - PERSONLIG INDKOMST, FRATRÆDELSESGODTGØRELSE MV. OG SKATTEFRI REJSE- OG BEFORDRINGSGODTGØRELSE Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1996 AFSNIT AB - PERSONLIG INDKOMST, FRATRÆDELSESGODTGØRELSE MV. OG SKATTEFRI REJSE- OG BEFORDRINGSGODTGØRELSE Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1997 AFSNIT AB - PERSONLIG INDKOMST, FRATRÆDELSESGODTGØRELSE MV. OG SKATTEFRI REJSE- OG BEFORDRINGSGODTGØRELSE Retsinformation · 5. februar 2008