Spring til indhold

Retsinformation

Sømandsfradrag

KEN nr 60561 af 03/11/1998Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet24. maj 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Sømandsfradrag

beregningsgrundlag

Reference:

Lov nr. 362 af 1. juli 1988 om særlige fradrag

til sømænd m.v., § 3.

LV 1997 A.B.3.1.1.2

A's klage til Landsskatteretten for

indkomstårene 1993, 1994 og 1995 vedrørte det af de stedlige

skattemyndigheder

beregnede sømandsfradrag, hvor det var anført:

"Forinden beregning af sømandsfradragets

størrelse efter sømandsfradragsloven skal ATP, AUD og pensionsordninger fragå

i

grundlaget.

Indkomståret 1993 er dog ikke realitetsbehandlet

under henvisning til, at klager over beregningen skulle have været påklaget

inden 4 uger efter underretning om beregningen, jf. bekendtgørelse nr. 768 af

19. september 1995 § 17."

De stedlige skattemyndigheder havde anført, at

klagen vedrørte årsopgørelserne for indkomstårene 1993-1995 vedrørende

beregning af sømandsfradrag i henhold til lov nr. 362 af 1. juli 1988 om

særlige fradrag til sømænd mv.

Årsopgørelse vedrørende indkomståret 1993 var

udskrevet den 17. maj 1994.

Vedrørende ansættelsen for indkomståret 1994

havde klageren tidligere påklaget spørgsmålet om arbejdsmarkedsbidragets

betydning for beregningsgrundlaget vedrørende sømandsfradraget.

Landsskatteretten havde, i TfS 1996.873, bl.a. givet følgende begrundelse:

"Videre bemærker Landsskatteretten, at

klageren er omfattet af sømandsfradragslovens § 1, stk. 1, nr. 1, litra b,

Læs alt

idet

han har erhvervet lønindtægt ved tjeneste ombord på et dansk skib i nærfart,

jf. lovens § 1.

Fradrag foretages efter

lovens § 3 ved opgørelse af den skattepligtige indkomst, sammenholdt med § 4,

og det opgøres som summen af et fast beløbsfradrag og et procentfradrag

beregnet af lønindtægten, jf. lovens § 3, stk. 2, jf. stk. 1.

I henhold til bemærkninger til § 1 i lovforslag

L22 af 8. juni 1988 Folketingstidende 1987/88 Tillæg A, afgrænses lønindkomst

efter sømandsfradragsloven således:

"Fradrag gives i lønindtægt erhvervet ved

tjeneste om bord. Der tænkes herved på lønindtægt som efter gældende regler

er

omfattet af sømandsskattelovens § 2, stk. 5, nemlig enhver skattepligtig

indtægt i penge eller penges værdi, herunder hyre, lønnings- eller andet

arbejdsvederlag, værdien af fri kost, provision, drikkepenge o.lign., som en

sømand erhverver i forbindelse med sit arbejde eller tjeneste ombord.

Hertil henregnes også beløb, der udbetales

sømanden under midlertidigt ophold i land, samt dagpenge, som rederiet

udbetaler efter lovgivningen om dagpenge ved sygdom eller fødsel, og

bjærgeløn."

(udhævning)

Landsskatteretten finder det uomtvisteligt, at

selve sømandsfradraget, når det er beregnet, skal fragå i den skattepligtige

indkomst efter fradrag af bidrag, jf. ligningslovens § 7 L.

(Udhævning)

Der findes herefter ikke indført særlig hjemmel

til at mindske fradragsværdien af sømandsfradraget, der i henhold til

sømandsfradragslovens § 3 fortsat skal opgøres på grundlag af lønindtægten

opgjort efter sømandsfradragslovens § 1

Sømandsfradrag

Opgørelse af fradrag i henhold til

sømandsfradragsloven tager udgangspunkt i lønindtægten om bord før fradrag af

arbejdsmarkedsbidrag".

På baggrund af ovennævnte kendelse fra

Landsskatteretten havde klageren den 2. oktober 1996 fremsendt følgende

anmodning om genoptagelse:

"Emne: Årsopgørelse 1991, 1993, 1994 og

1995.

Ved Landsskatterettens kendelse af 23.09.96, J.

nr. 641-1229-0002, er det fastslået, at sømandsfradrag skal beregnes af

sømandens bruttoløn. Da jeg i ovennævnte indkomstår har fået beregnet

sømandsfradrag efter fradrag af ATP, AUD, kapitalpension, eget bidrag til

firmapension og AM-bidrag, skal jeg hermed anmode om at få tilsendt nye

årsopgørelser for ovennævnte indkomstår. 1992 er ikke aktuel, da jeg dette år

havde max. sømandsfradrag.

Før 1991 var

jeg ikke omfattet af sømandsskat."

Klageren modtog ny årsopgørelse vedrørende

indkomståret 1994 den 23. december 1996.

Årsopgørelse for indkomståret 1995 var modtaget den 21. april 1997.

Den kommunale skattemyndighed havde foretaget

høring af Told- og Skatteregionen, der ved brev af 6. januar 1997 havde

afgivet

følgende svar, hvilket var sendt til klageren:

"De anfører i Deres brev, at

Landsskatteretten i sin kendelse af 23. september 1996 har ændret praksis,

således at sømandsfradraget skal beregnes af bruttoindkomsten, d.v.s. før

fradrag af såvel arbejdsmarkedsbidrag som ATP og arbejdsgivers indbetalinger

på

en pensionsordning mv.

De henviser herunder bl.a. til kendelsens side

5, linje 15-24.

I klagen til Landsskatteretten har Deres revisor

nedlagt subsidiær påstand om, at fradrag i henhold til sømandsfradragslovens

§

3 skal anerkendes beregnet på grundlag af lønindtægten forinden reduktion af

arbejdsmarkedsbidrag.

Regionen skal gøre opmærksom på, at det citat,

De nævner er en del af Deres revisors procedure til den subsidiære påstand.

Regionen mener i lighed med den kommunale

skatteforvaltning, at Landsskatteretten alene i sin kendelse har taget

stilling

til det spørgsmål, der er rejst under den subsidiære påstand.

Dette følger også af Landsskatterettens

præmisser.

Det bemærkes herunder, at Landsskatteretten i

sin afgørelse udtaler, at sømandsfradraget i henhold til

sømandsfradragslovens

§ 3 fortsat skal opgøres efter sømandsfradragslovens § 1.

Regionen mener derfor ikke, at kendelsen er

udtryk for en praksisændring med hensyn til ATP, arbejdsgivers indbetalinger

på

pensionsordninger mv., som Deres revisor giver udtryk for i sin artikel i

"Navigatør".

Det kan i øvrigt

oplyses, at Told- og Skattestyrelsen vil foranstalte en automatisk ændring af

beregningen af søfradraget for de foregående år som følge af, at fradraget

skal

beregnes af lønindtægten før arbejdsmarkedsbidrag".

Skatteankenævnet havde ved afgørelse af 8.

august 1997 vedrørende indkomstårene 1991 og 1993 fundet, at ansættelsen for

disse år skulle have været påklaget senest 4 uger efter henholdsvis 14.

december 1992 og 17. maj 1994, jf. bekendtgørelse nr. 768 af 19. september

1995

§ 17, hvilket ikke var sket. I henhold til nævnte bekendtgørelse kunne

beregning af skatterne påklages til ankenævnet inden 4 uger efter, at

underretning om beregningen var modtaget, hvilket ikke var sket. Nævnet havde

hertil bemærket, at et skatteankenævn ikke kunne genoptage ansættelser, som

den

kommunale skattemyndighed ikke havde taget stilling til, jf.

skattestyrelseslovens § 5.

Endelig havde

nævnet bemærket, at den kommunale skattemyndighed ikke kunne genoptage

ansættelsen for indkomståret 1993, da der ikke skulle foretages nogen ændring

af ansættelsen, idet der var tale om et beregningsfradrag. Vedrørende

indkomstårene 1994 og 1995 havde skatteankenævnet fundet, at fradrag efter

lov

om sømandsfradrag § 3 skulle beregnes af lønindtægt, der var erhvervet ved

tjeneste ombord på et skib i nærfart, efter fradrag af ATP, AUD og

pensionsordninger, hvor der efter pensionsbeskatningslovens § 19 var

bortseelsesret for bidraget.

Den

tidligere sømandsskattelov med sin § 2, stk. 5, indeholdt ifølge nævnet alene

en opremsning af de forskellige indtægtskategorier, der indgik i indtægten,

hvorfor der også måtte ses på lovens § 4, som afklarede hvorledes indtægten

om

bord skulle opgøres. Nævnet fandt således ikke, at det havde været lovgivers

hensigt, at det tidligere grundlag for sømandsskattens beregning ved overgang

til den nye lov om sømandsfradrag skulle forøges med ATP, AUD og

pensionsordninger.

Nævnet havde

endvidere henvist til cirkulære nr. 144 af 30. november 1988 pkt. 1 og 18.

Klagerens repræsentant havde over for

Landsskatteretten nedlagt påstand om, at sømandsfradraget for indkomstårene

1993, 1994 og 1995 beregnedes korrekt i henhold sømandsfradragsloven, idet

fradraget skulle beregnes af bruttolønnen, dvs. løn uden fradrag af nogen

art.

Til støtte herfor var bl.a. anført, at klageren

for så vidt angik indkomståret 1993 den 2. oktober 1996 havde anmodet om

genoptagelse hos den kommunale skattemyndighed, hvilken anmodning af

forvaltningen blev videresendt til Told- og Skattestyrelsen, hvorfor der ikke

var sket realitetsbehandling, og der forelå derfor ingen afgørelse. Anmodning

om genoptagelse var gentaget rejst over for den kommunale skattemyndighed, og

anmodningen måtte anses at ligge inden for den i skattestyrelseslovens § 4

hjemlede 3 års-frist. Ankenævnet havde imidlertid ved sin begrundelse anført,

at forvaltningen ikke kunne genoptage ansættelsen, idet der var tale om et

beregningsfradrag, og dermed ikke en ændring af skatteansættelsen. Dette

kunne

ikke være en korrekt antagelse, idet fradragets størrelse påvirkede den

skattepligtige indkomst og dermed skatteansættelsen. Under hensyntagen til

nævnte betragtninger burde Landsskatteretten tillige påkende indkomståret

1993.

I det mindste burde indkomståret 1993 medtages i klagebehandlingen efter

skattestyrelseslovens § 23, stk. 6.

Der

var henvist til Landsskatterettens kendelse af 23. september 1996,

offentliggjort i Tidsskrift for Skatteret 1996, nr. 873,

vedrørende klageren, hvoraf fremgik, at

sømandsfradraget skulle beregnes på grundlag af lønindtægten om bord før

fradrag af arbejdsmarkedsbidrag.

Kendelsen tog alene direkte stilling til, at sømandsfradraget skulle

beregnes før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag, hvor det anførtes:

"..at sømandsfradraget skal opgøres på

grundlag af lønindtægten opgjort efter sømandsfradragslovens § 1".

Det var dog umiddelbart afgørende, hvad der

erhvervedes som følge af arbejdet ombord. Af bemærkningerne til § 1 fremgik

følgende:

"Fradrag gives i lønindtægt erhvervet ved

tjeneste om bord.

Der tænkes her på

lønindtægt, som efter gældende regler er omfattet af sømandsskattelovens § 2,

stk. 5, nemlig enhver skattepligtig indtægt i penge eller penges værdi --,

som

en sømand erhverver i forbindelse med sit arbejde eller tjeneste om

bord".

Det måtte herefter anses utvivlsomt, at

fradraget blev beregnet på grundlag af alt, hvad der kontraktretligt blev

erhvervet som følge af arbejdet ombord, og det var derfor ikke tilfældigt, at

bemærkningerne henviste til den tidligere gældende sømandsskattelovs § 2,

stk.

5 og ikke til § 4.

Efter

sømandsskatteloven betalte man skat på grundlag af en indtægt, der blev

opdelt

henholdsvis om bord og i land. Der sondredes mellem lønindtægten og

opgørelsen

af den indtægt, der dannede grundlag for beregning af sømandsskat. I

sidstnævnte opgørelse skete reduktion med egne bidrag til pensionsordninger,

når disse indbetaltes via arbejdsgiveren mv. Skatten blev naturligvis

beregnet

af et nettobeløb uden, at det deraf kunne udledes, at indtægten også skulle

opgøres som et nettobeløb. Den samlede bruttoindtægt var skattepligtig, og

der

kunne alene foretages de angivne fradrag i den skattepligtige indkomst, og

således skulle sømandsfradraget beregnes af bruttoindtægten, d.v.s. den

samlede

indkomst før fradrag af bidrag til ATP, AUD, pensionsordninger og

arbejdsmarkedsbidrag. Der var intet belæg for en fortolkning af loven, der

kunne medføre en beregning af sømandsfradrag af nettoløn, dvs. efter

ovennævnte

bidrag m.v.

En anvendelse af nettolønnen som

beregningsgrundlag ville endvidere have den effekt, at f.eks. en sømand, som

valgte at lade sin arbejdsgiver indbetale pensionsbidrag, ville få et mindre

sømandsfradrag, end hvis han selv indbetalte pensionsbidraget på en privat

ordning. Dette ville være helt urimeligt og støttede klart et synspunkt om,

at

fradraget skulle beregnes af bruttolønnen. Til skatteankenævnets bemærkning

om,

at den tidligere sømandsskattelovs § 4 også skulle anvendes ved tolkning af

begrebet indtægt, var det anført, at bestemmelsen fandtes i lovens kapitel,

der

indeholdt anvisning af, hvorledes sømandsskatten skulle beregnes, idet

skatten

blev beregnet og indeholdt af skibets fører på rederiernes vegne, jf. lovens

§

10. Det pågældende kapitel var en vejledning til arbejdsgiveren om, af hvilke

beløb, der skulle trækkes kildeskat på samme måde som i kildeskattelovens

afsnit V. Nævnets fortolkning var derfor fejlagtig, idet støtte for den givne

begrundelse ikke kunne hentes i § 4.

Formuleringen af ligningslovens § 7 L og 7 H var identisk, idet begge

udtalte, at de omhandlede bidrag ikke skulle medregnes ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst, og de to bestemmelser skulle derfor tolkes ens. Ved

lov nr. 803 af 24. oktober 1997 var § 7 L udvidet til også at omfatte den

særlige pensionsopsparing i ATP-lovens § 17 b, stk. 1.

Det syntes derfor som om lovgiver ikke havde

haft til hensigt at sondre mellem bortseelsesret og fradragsret. Begrebet

bortseelsesret anvendtes i relation til en arbejdsgivers forpligtelse til

skattetræk, og skulle i realiteten ikke have betydning for den enkeltes

endelige beskatning.

Med

sømandsfradragslovens indførelse og samtidig ophævelse af sømandsskatteloven

var der ikke tale om en ændring vedrørende beregningen. Selve skatten blev

efter sømandsskatteloven - nu efter kildeskatteloven - beregnet og trukket

efter fradrag af de omhandlede bidrag til pensionsordninger m.v., men det i

nærværende sag foreliggende spørgsmål var alene et spørgsmål om opgørelse af

sømandsfradraget. Endelig havde repræsentanten henvist til domme vedrørende

opgørelse af fratrædelsesgodtgørelse og erstatning for tabt erhvervsevne,

således Højesterets dom af 28. september 1994 og Vestre Landsrets dom af 30.

oktober 1996, der begge for nævnte krav tog sit beregningsmæssige

udgangspunkt

i bruttoindtægten uden fradrag af pensionsindbetalinger mv.

Told- og Skattestyrelsen havde under sagens

behandling i Landsskatteretten indstillet skatteankenævnets afgørelse

stadfæstet. Styrelsen havde herved gjort gældende, at man samtidig med

ophævelse af sømandsskatteloven i 1988 indførte den særlige

sømandsfradragsordning.

Sømandsfradraget trådte i stedet for andre ligningsmæssige fradrag, og der

var

ifølge formålet med lovgivningen ikke tilsigtet nogen ændring af det

generelle

beskatningsniveau for sømænd. Administrativt var den hidtidige praksis

omkring

opgørelse af indkomsten om bord fortsat som defineret i den tidligere

sømandsskattelovs kapitel 2 med § 4.

Sømandsfradraget efter sømandsfradragsloven skulle derfor beregnes efter

bortseelse af AUD, ATP og pensionsbidrag.

Landsskatteretten udtalte:

Begrebet "lønindtægt ved tjeneste om

bord" efter sømandsfradragslovens § 1, havde betydning for opgørelse af

det særlige procentfradrag efter sømandsfradragslovens § 3.

Begrebsfastsættelsen, der i overensstemmelse med

den hidtidige definition i sømandsskatteloven, jf. dennes kapitel 2 med § 4

samt overskriften til denne bestemmelse "Opgørelse af indtægten om

bord" var ved tolkningen af sømandsfradragslovens § 3, jf. § 1,

videreført

i administrativ praksis.

Af forarbejderne til såvel lov om ophævelse af

sømandsskatteloven, jf. L21 Folketingstidende 1987/88 2. samling, tillæg A

spalte 383 ff, som til lov om særlige sømandsfradrag, jf. L22 Folketings

Tidende 1987/88 2. samling, tillæg A, spalte 425 ff, fremgik, at det ved

fastsættelse af fradragets størrelse var tilstræbt, at danske sømænd i

gennemsnit blev stillet skattemæssigt nogenlunde uændret efter afskaffelse af

sømandsskatteordningen.

Landsskatteretten henviste til den tidligere

sømandsskattelov, hvor det ved opgørelse af indtægten om bord direkte fremgik

af § 4, stk. 1, 2. pkt.:

"Ved opgørelsen skal bortses fra den del af

lønnen, som er tilbageholdt af rederiet eller anden arbejdsgiver til dækning

af

sømandens egen udgift til bidrag eller præmier til en pensionsordning m.v.,

der

er omfattet af afsnit I i lov om beskatningen af pensionsordninger mv. samt

for

tilbageholdte bidrag til arbejdsmarkedsuddannelsesfonden."

Landsskatteretten fandt, at der ikke ved omtalte

lovændring var tilsigtet nogen ændring ved opgørelse af indtægten om bord,

hvorfor udgifter til bidrag til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger,

samt bidrag til ATP og til AUD skulle fragå ved opgørelse af indkomsten om

bord

forinden det særlige sømandsfradrag efter sømandsfradragslovens § 3 blev

beregnet, sammenholdt med pensionsbeskatningslovens § 19, samt ligningslovens

§

7 H.

I tilknytning til Landsskatterettens kendelse af

23. september 1996 vedrørende klageren, offentliggjort i Tidsskrift for

Skatteret 1996, nr. 873, bemærkedes, at denne kendelse alene tog stilling til

spørgsmålet om opgørelse af sømandsfradraget efter sømandsfradragslovens § 3

og

dennes samspil med lov om arbejdsmarkedsfonde §§ 7 og 8, jf.

bortseelsesreglen

i ligningslovens § 7 L, samt at der ikke for så vidt angik dette forhold

fandtes støtte i de foran omtalte lovbestemmelser m.v. for en reduktion af

grundlaget for beregning af sømandsfradraget.

Den påklagede afgørelse blev stadfæstet.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter