Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse aflov om påligningen af indkomstskat til staten

Ikke gældende LBK nr 28 af 18/01/2000LovbekendtgørelseSkatte- og Vækstministeriet28. januar 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 9.334 afgørelser

Landsskatteretten 6.831, Retsinformation 2.368, Domsdatabasen 104, Det finansielle ankenævn 20, Klagenævn (Nævnenes Hus) 6, Arbejdsretten m.fl. 5

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse af

lov om påligningen af indkomstskat til staten

(ligningsloven)1)

Herved bekendtgøres lov om påligningen af indkomstskat til

staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 754 af 28. september

1999 med de ændringer, der følger af § 2 i lov nr. 946 af 20.

december 1999, §§ 1 og 4 i lov nr. 955 af 20. december 1999, § 12 i lov nr.

958 af 20. december 1999, § 3 i lov nr. 959 af 20. december 1999 og § 3 i lov

nr. 966 af 20. december 1999.

§ 1. Ved påligningen af indkomstskat til

staten anvendes reglerne i lov nr. 149 af 10. april 1922 om indkomstskat til

staten med de ændringer og tilføjelser, der fastsættes i

denne lov.

§ 2. Skattepligtige, der

1) kontrolleres af fysiske eller juridiske personer eller

2) kontrollerer juridiske personer eller

3) er koncernforbundet med en juridisk person eller

4) har et fast driftssted beliggende i udlandet eller

5) er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med et fast driftssted

i Danmark,

skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

anvende priser og vilkår for handelsmæssige eller

økonomiske transaktioner med ovennævnte fysiske og juridiske

personer og faste driftssteder (kontrollerede transaktioner) i

overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis

transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter.

Stk. 2.

Ved kontrol forstås ejerskab eller

rådighed over stemmerettigheder som nævnt i § 32,

stk. 1, 2. og 3. pkt. i selskabsskatteloven, og § 16 H,

Læs alt

stk. 1, 2.-5. pkt., dog således at der direkte eller indirekte

skal ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end

50 pct. af stemmerne. Ved koncernforbundne juridiske personer forstås

juridiske personer, der kontrolleres af samme kreds af aktionærer.

Stk. 3.

En juridisk eller fysisk person anses for udenlandsk,

hvis personen er hjemmehørende i en fremmed stat,

Færøerne eller Grønland, herunder efter bestemmelserne i

en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Stk. 4.

Ved ændringer i ansættelsen af den

skattepligtige indkomst i henhold til stk. 1, kan den skattepligtige

undgå yderligere følgeændringer (sekundære

justeringer) ved at forpligte sig til betaling i overensstemmelse med de i

stk. 1 anvendte priser og vilkår. 1. pkt. finder alene anvendelse

for en kontrolleret transaktion omfattet af skattekontrollovens § 3 B,

såfremt den pågældende udenlandske skattemyndighed

foretager en beskatning, der er i overensstemmelse med de priser og

vilkår, der er lagt til grund ved ansættelsen af den

skattepligtige indkomst i henhold til stk. 1.

§§ 2 A, 2 B, 2 C, 3, 3 A

og 4. (Ophævet)

§ 4 A. Ved opgørelsen af fortjeneste eller

tab ved salg af fast ejendom efter § 5, stk. 1, litra a, i

statsskattelov nr. 149 af 10. april 1922 kan sælgeren fradrage

frigørelsesafgift, der i henhold til lov om frigørelsesafgift

m.v. af fast ejendom er pålagt ejendommen i hans ejertid.

Stk. 2.

En erhverver, der efter reglerne i kildeskattelovens

§ 33 C indtræder i overdragerens skattemæssige stilling med

hensyn til ejendommen, kan ved senere salg på samme måde fradrage

frigørelsesafgift, som er pålagt, mens ejendommen var i

overdragerens besiddelse. Ved beregningen efter kildeskattelovens § 33 D

af passivposten vedrørende ejendommen skal der tages hensyn til dette

fradrag.

Stk. 3.

Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse, hvis

frigørelsesafgiften er tilbagebetalt eller bortfaldet i medfør

af lov om frigørelsesafgift m.v. af fast ejendom § 8 A.

§ 4 B. (Ophævet)

§ 5. Renteudgifter vedrørende gæld

fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det

indkomstår, hvori renten forfalder til betaling, jf. dog stk. 2,

5, 6 og 7. Det samme gælder for udgifter til løbende provisioner

eller præmier for lån, som den skattepligtige optager, og for

præmier og lignende løbende ydelser for kaution for den

skattepligtiges gæld, jf. § 8, stk. 3, litra a og b.

Stk. 2.

Fradrag for renteudgifter m.v., jf. stk. 1, som

vedrører en længere periode end 6 måneder, og som

forfalder mere end 6 måneder før udløbet af perioden,

fordeles ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst over den

periode, renteudgiften m.v. vedrører.

Stk. 3.

Stiftelsesprovisioner, engangspræmier og

lignende engangsydelser for lån eller kaution, der omfattes af

§ 8, stk. 3, litra c, fradrages med højst 2,5 pct. af

lånets hovedstol i det indkomstår, hvori provisionen m.v.

forfalder til betaling. Fradraget for overskydende provision m.v. fordeles

over den resterende låneperiode.

Stk. 4.

Følgende selskaber m.v. fordeler renteudgifter

og renteindtægter på den i stk. 5 nævnte

måde:

1) selskaber omfattet af lov om visse selskabers aflæggelse af

årsregnskab m.v.,

2) banker,

3) sparekasser,

4) selskaber omfattet af kapitel 3 b i lov om banker og sparekasser

m.v.,

5) forsikringsselskaber omfattet af lov om forsikringsvirksomhed,

6) investeringsforeninger, der er skattepligtige efter reglerne i

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a,

7) fonde omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde,

8) institutter, der er skattepligtige efter reglerne i

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 b, og

9) andelskasser og sammenslutninger af andelskasser efter kapitel 4 D i

lov om banker og sparekasser m.v.

Tilsvarende gælder personer, der er

hovedaktionærer eller hovedanpartshavere i selskaber som nævnt i

1. pkt., og som har mellemregning med disse.

Stk. 5.

2) En

skattepligtig, der driver erhvervsmæssig virksomhed, kan vælge at

fordele alle sine renteindtægter og renteudgifter over den periode, de

vedrører. Valget skal træffes i forbindelse med indgivelse af

selvangivelse for det pågældende år. En skattepligtig, der

fordeler renteindtægter og renteudgifter over den periode, de

vedrører, skal følge samme princip i de efterfølgende

år. En skattepligtig, der ophører med at drive

erhvervsmæssig virksomhed, kan med virkning for ophørsåret

eller senere år vælge at overgå til at medtage forfaldne

renteindtægter og renteudgifter. Valget skal træffes i

forbindelse med indgivelse af selvangivelse for det første år,

der berøres af valget.

Stk. 6.

2) En skattepligtig, der modtager et

kapitalbeløb som erstatning for en lidt skade på sin person med

tillæg af renter fra skadesbegivenheden og indtil udbetalingen, kan,

senest i forbindelse med indgivelsen af selvangivelsen for det år,

hvori kapitalerstatningen modtages, vælge at fordele

renteindtægten over den periode, den vedrører, såfremt

skatteansættelsen for de berørte år genoptages.

Stk. 7.

2) Ved indtræden eller ophør af

skattepligt efter kildeskattelovens § 1 af anden grund end ved

død fradrages den del af renteudgifterne m.v. efter stk. 1, som

vedrører den periode, hvor den pågældende er

skattepligtig, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Fradraget fordeles over den periode, renteudgifterne m.v. vedrører.

Fordelingen omfatter kun renter for den periode, hvori skattepligten

indtræder eller ophører.

Stk. 8.

2) Renteudgifter m.v., jf. stk. 1, kan

først fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i

det indkomstår, hvori betaling sker, hvis renteudgifter m.v. for

tidligere indkomstår i samme gældsforhold ikke er betalt inden

udgangen af indkomståret. Dette gælder dog ikke, hvis den

skattepligtige godtgør, at han ved udgangen af det år,

indkomstopgørelsen vedrører, var i stand til at betale

forfalden gæld eller stille betryggende sikkerhed herfor i sine

aktiver. Renteudgifter m.v. anses ved anvendelsen af reglerne i dette stykke

for betalt, når de af et pengeinstitut, en bankier eller vekselerer

tilskrives den skattepligtiges kassekredit eller lignende løbende

mellemværende, uden at kreditten herved overstiger det aftalte

maksimum.

Stk. 9.

2) Hvis en skattepligtig opnår

nedsættelse af gæld ved en gældseftergivelse, kan renter,

der er påløbet på tidspunktet for

gældseftergivelsen, fradrages ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst med en andel, der svarer til forholdet mellem den del

af gælden, der skal betales efter nedsættelsen, og den samlede

gæld før nedsættelsen. Indgår der i den gæld,

som nedsættes, påløbne renter, som den skattepligtige

før nedsættelsen har foretaget fradrag for efter stk. 1,

kan den skattepligtige opretholde det foretagne fradrag i det omfang, det kan

rummes i gælden efter den opnåede nedsættelse, uanset om

fradraget overstiger størrelsen af det fradrag, den skattepligtige er

berettiget til efter 1. pkt.

§ 5 A. Personer, der er skattepligtige efter

kildeskattelovens § 1, kan ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst nedskrive de i et indkomstår forfaldne, ikke betalte

renteindtægter til 0, selv om renteindtægten ikke kan anses for

uerholdelig. Det er dog en betingelse, at det pågældende

rentetilgodehavende ikke er betalt inden for fristen for rettidig indgivelse

af selvangivelsen for det pågældende indkomstår, og at den

manglende betaling er udtryk for skyldnerens misligholdelse. Nedskrivning

efter 1. pkt. kan ikke ske, hvis den skattepligtige fordeler renteudgifter

m.v. og renteindtægter efter § 5, stk. 5. Når et

tilgodehavende, der er nedskrevet efter 1. pkt., bliver betalt, medregnes

betalingen ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det

indkomstår, hvori den finder sted. Hvis skattepligten efter

kildeskattelovens § 1 ophører af anden grund end ved død,

medregnes tilgodehavendet dog efter sin værdi ved opgørelsen af

den skattepligtige indkomst senest for det indkomstår, hvori

skattepligten ophører.

§ 5 B.2) Ved indtræden eller

ophør af skattepligt efter kildeskattelovens § 1 af anden grund end

ved død fordeles renteindtægter over den periode, de

vedrører, på den måde, som er nævnt i § 5, stk. 7,

ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Tilsvarende

gælder, hvis en skattepligtig efter bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende her i landet eller

i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland.

§ 5 C. Vederlag for vedhængende eller

godskrevne renter i forbindelse med overdragelse af rentebærende

fordringer medregnes ved indkomstopgørelsen hos den, der har krav

på vederlaget. Vederlaget fradrages ved indkomstopgørelsen hos

den, der er forpligtet til at betale vederlaget. Vederlaget medregnes,

henholdsvis fradrages, ved opgørelsen af den skattepligtiges

renteindtægter for det indkomstår, hvori handelen afvikles. De

til vederlaget svarende vedhængende eller godskrevne renter medregnes

ved opgørelsen af den skattepligtiges renteindtægter for det

indkomstår, hvori de forfalder til betaling.

Stk. 2.

Stk. 1 gælder ikke for skattepligtige, der

fordeler renteudgifter og renteindtægter på den måde, der

er nævnt i § 5, stk. 5.

Stk. 3.

Vederlag for vedhængende renter i forbindelse

med erhvervelse af rentebærende fordringer kan ikke fradrages,

såfremt renteindtægter af fordringen eller gevinster på

fordringen omfattet af kursgevinstloven som følge af en

dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes ved opgørelse af

den skattepligtige indkomst.

§ 5 D. Ved opgørelsen af renteindkomst, som

berettiger til lempelse efter ligningslovens § 33 eller efter en med

fremmed stat, med Grønland eller Færøerne indgået

overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning, jf. § 33 F, skal

renteindtægter og renteudgifter, som vedrører renteindkomsten,

fordeles over den periode, renteindtægten og renteudgiften

vedrører. Hvis anden kapitalindkomst eller indkomst i form af udbytte,

som berettiger til lempelse efter ligningslovens § 33 eller efter en med

fremmed stat, med Grønland eller Færøerne indgået

overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning, jf. § 33 F, ikke

forfalder i samme år som den udgift, der vedrører indkomsten,

skal udgiften uanset bestemmelsen i § 5, stk. 2, henføres

til forfaldsåret for indkomsten. Provisioner m.v. som nævnt i

§ 5, stk. 3, fordeles over låneperioden uanset

størrelsen.

§ 5 E.3) Har

skattepligtige omfattet af selskabsskatteloven eller fondsbeskatningsloven

for lånte midler erhvervet aktier i selskaber, der er

hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i

Grønland, herunder efter bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst, kan renteudgifter, kurstab, provisioner,

præmier eller andre udgifter vedrørende lånet ikke

fradrages ved indkomstopgørelsen, såfremt det må

antages,

1) at virksomheden i sidstnævnte selskab m.v. overvejende er af

finansiel karakter,

2) at det samlede afkast heraf beskattes væsentlig lavere end

efter danske regler, og

3) at eventuelle udbytter eller fortjeneste ved salg af aktierne som

følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst samlet beskattes med en

procentsats, der er lavere end den i selskabsskattelovens § 17,

stk. 1, nævnte.

Stk. 2.

Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse ved

erhvervelse af aktier i selskaber, der direkte eller indirekte i

væsentligt omfang ejer aktier som nævnt i stk. 1.

Stk. 3.

Erhvervelse for lånte midler efter stk. 1

anses for at foreligge, hvis den skattepligtige i forbindelse med

erhvervelsen har optaget lån, der står i åbenbart

misforhold til det kapitalbehov, som den skattepligtiges øvrige

virksomhed betinger, eller hvis sammenhængen mellem erhvervelse og

lånoptagelse klart fremgår af omstændighederne ved

erhvervelsen. Opnåelse af usædvanlig kredit sidestilles med

lånoptagelse.

§ 5 F.3) Såfremt en fordring er

erhvervet for lånte midler og renteindtægter eller gevinster

omfattet af kursgevinstloven som følge af en

dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes ved opgørelse af

den skattepligtige indkomst, kan renteudgifter, kurstab, provisioner,

præmier eller andre udgifter vedrørende lånet ikke

fradrages ved indkomstopgørelsen.

Stk. 2.

Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse ved

erhvervelse af aktier i selskaber, der direkte eller indirekte i

væsentligt omfang ejer fordringer som nævnt i stk. 1.

Stk. 3.

Erhvervelse af fordringer for lånte midler efter

stk. 1 anses for at foreligge, hvis den skattepligtige i forbindelse med

erhvervelsen har optaget lån, der står i åbenbart

misforhold til det kapitalbehov, som den skattepligtiges øvrige

virksomhed betinger, eller hvis sammenhængen mellem erhvervelse og

låneoptagelse klart fremgår af omstændighederne ved

erhvervelsen. Opnåelse af usædvanlig kredit sidestilles med

låneoptagelse.

§ 5 G. Skattepligtige omfattet af

kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1,

stk. 2, selskabsskattelovens § 1 eller fondsbeskatningslovens

§ 1 kan ikke opnå fradrag for udgifter, der efter udenlandske

skatteregler kan fradrages i indkomst, som ikke indgår ved beregning af

dansk skat. Tilsvarende gælder, hvis fradrag for udgiften efter

udenlandske skatteregler kan overføres til fradrag i indkomst

oppebåret af koncernforbundne selskaber m.v., jf. kursgevinstlovens

§ 4, stk. 2, hvis indkomst ikke indgår ved beregningen af

dansk skat.

Stk. 2.

Såfremt en skattepligtig i en kontrolleret

transaktion, jf. skattekontrollovens § 3 B, udlejer

afskrivningsberettigede aktiver til en udenlandsk fysisk eller juridisk

person og den udenlandske fysiske eller juridiske person efter udenlandske

regler kan afskrive på samme aktiv, kan underskud fra sådan

udlejning ikke fratrækkes i anden skattepligtig indkomst, men kan

fremføres til modregning i positiv skattepligtig indkomst fra samme

udlejning i et senere indkomstår. Tilsvarende gælder også

for forskudsafskrivninger efter afskrivningsloven på aktiver, der

udlejes efter færdiggørelsen eller leveringen.

§ 5 H. Underskud fra et fast driftssted eller en

fast ejendom beliggende i en fremmed stat, Færøerne eller

Grønland, erhvervet af skattepligtige omfattet af selskabsskattelovens

§ 1 eller fondsbeskatningslovens § 1 fra et koncernforbundet

selskab m.v., jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, kan alene

fremføres efter § 15 til modregning i senere overskud fra samme

faste driftssted eller faste ejendom.

Stk. 2.

Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis overskud i

selskabet m.v., hvorfra det faste driftssted eller den faste ejendom blev

erhvervet, på overdragelsestidspunktet beskattes her i landet efter

skattelovgivningens almindelige regler, og selskabet ikke selv har erhvervet

det faste driftssted eller den faste ejendom fra et koncernforbundet selskab

m.v., jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2.

§ 5 I. Afskrivninger eller udgifter, som efter

skatteyderens valg efter de almindelige regler kan vælges fradraget i

det pågældende indkomstår eller i senere indkomstår,

skal fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fra et

fast driftssted eller et udenlandsk sambeskattet datterselskab i det omfang,

den skattepligtige indkomst overstiger beregningsgrundlaget for den

udenlandske skat i det land, hvor det faste driftssted er beliggende eller

datterselskabet er hjemmehørende, omregnet til danske kroner ved

udløbet af samme indkomstår.

Stk. 2.

Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på

faste ejendomme beliggende i en fremmed stat, Færøerne eller

Grønland.

§ 6. Ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst kan kurstab ved indfrielse af kontantlån, der er optaget i et

realkreditinstitut før 19. maj 1993, fradrages efter reglerne i

stk. 2. Fradragsretten efter 1. pkt. er betinget af, at indfrielsen sker

ved optagelse inden 1. januar 1996 af et realkreditlån med mindst samme

løbetid som restløbetiden på det lån, der indfries.

Indfries flere kontantlån optaget før 19. maj 1993 ved optagelse

af ét realkreditlån, er fradragsretten efter 1. pkt. betinget

af, at løbetiden på det nye lån mindst svarer til et vejet

gennemsnit af restløbetiden på de lån, der indfries,

sammenvejet efter størrelsen af de pågældende låns

obligationsrestgæld på indfrielsestidspunktet. Endvidere er

fradragsretten efter 1. pkt. betinget af, at der maksimalt forløber 1

år mellem de to transaktioner - indfrielse og optagelse - samt at der,

hvor indfrielsen af kontantlånet sker før optagelsen af det nye

realkreditlån, er afgivet et lånetilbud på det nye

realkreditlån forinden indfrielsen.

Stk. 2.

Kurstabet ved indfrielse af kontantlånet

fordeles over det nye låns samlede antal terminer med lige store

beløb pr. termin. Det årlige fradrag udgør summen af

kurstabsbeløb pr. forfalden termin. Udgør det til det nye

lån knyttede årlige fradrag under 100 kr., bortfalder fradraget

dog. Ved kurstabet ved indfrielse af kontantlånet forstås saldoen

på indfrielsestidspunktet på den til det indfriede

kontantlån knyttede amortisationskonto.

Stk. 3.

Foretages der hel eller delvis ekstraordinær

indfrielse af det nye lån, jf. stk. 1, nedsættes de efter

stk. 2 opgjorte årlige fradragsbeløb med en

forholdsmæssig andel, jf. dog stk. 4. For kontantlån sker

nedsættelsen med en forholdsmæssig andel, der svarer til

forholdet mellem det ekstraordinære afdrag og kursværdien af

pantebrevsrestgælden på indfrielsestidspunktet. For andre

lån sker nedsættelsen med en forholdsmæssig andel, der

svarer til forholdet mellem det til det ekstraordinære afdrag svarende

obligationsafdrag og lånets obligationsrestgæld på

indfrielsestidspunktet. Nedsættelsen sker med virkning fra sidste

forfaldne termin inden indfrielsestidspunktet.

Stk. 4.

Stk. 3 finder ikke anvendelse ved hel eller

delvis ekstraordinær indfrielse af det nye lån

(omlægningslånet), jf. stk. 1, eller ved hel eller delvis

ekstraordinær indfrielse af lån, der gennem en eller flere

lånomlægninger fremtræder som erstatning for

omlægningslånet, såfremt indfrielsen sker ved optagelse af

et realkreditlån med mindst samme restløbetid som

restløbetiden på det lån, der indfries. Hvor flere

lån indfries ved optagelse af ét realkreditlån, er det en

betingelse, at løbetiden på det nye lån mindst svarer til

et vejet gennemsnit af restløbetiden på de lån, der

indfries, sammenvejet efter størrelsen af kursværdien af

pantebrevsrestgælden på indfrielsestidspunktet, hvor der er tale

om kontantlån, og efter størrelsen af

obligationsrestgælden på indfrielsestidspunktet, hvor der er tale

om andre lån. Anvendelse af reglen i 1. pkt. er endvidere betinget af,

at der maksimalt forløber 1 år mellem de to transaktioner -

indfrielse og optagelse. Det resterende kurstab på tidspunktet for den

ekstraordinære indfrielse fordeles over det nye låns samlede

antal terminer med lige store beløb pr. termin. Ved det resterende

kurstab på indfrielsestidspunktet forstås saldoen på

amortisationskontoen ved den første omlægning, jf. stk. 2,

sidste pkt., med fradrag af alle de kurstabsbeløb, der kan

henføres til forfaldne terminer på omlægningslånet

eller senere lån, som ligger før indfrielsen. Stk. 2, 2. og

3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 5.

Ved debitorskifte overgår fradragsretten efter

stk. 1 til den nye debitor. Fradraget i overdragelsesåret fordeles

i forhold til antal dage, de pågældende har været

debitorer, opgjort med udgangspunkt i overtagelsesdagen

(skæringsdatoen).

Stk. 6.

Stk. 1-5 finder ikke anvendelse i det omfang,

kurstabet efter stk. 2 medregnes ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst efter kursgevinstloven.

§ 6 A. Ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst kan skattepligtige personer fradrage

1) beløb som nævnt i § 19 a, stk. 1, litra b og

c, § 46, stk. 1, litra c, og § 46 a, stk. 1, litra b, i

lov om arbejderboliger på landet, forudsat at beløbet er betalt,

og

2) beløb som nævnt i § 9 i bekendtgørelse nr.

662 af 14. august 1997 om statshusmandsbrug m.m. og jordrente, forudsat at

beløbet er betalt.

§ 7. Til den skattepligtige indkomst medregnes

ikke:

a) Gaver, der hidrører fra indsamlede bidrag, forudsat at gaven

er oppebåret én gang for alle og alene har karakter af en

anerkendelse af modtagerens fortjenester.

b) Hædersgaver udbetalt i henhold til lov nr. 93 af 20. marts

1940 om udbetaling af hædersgaver til danske sømænd og

fiskere og deres efterladte.

c) (Ophævet)

d) Hædersgaver udbetalt i henhold til lov nr. 383 af 9. august

1945 om visse hædersgaver til danske søfarende og fiskere og

deres efterladte.

e) Hædersgaver udbetalt i henhold til lov nr. 378 af 10. juni

1940 om udbetaling af hædersgaver til efterladte efter faldne og til

sårede den 9. april 1940.

f) Hædersgaver, der i henhold til lov udbetales til sårede

og til efterladte efter faldne af hær og flåde ved begivenhederne

den 29. august 1943.

g) Ydelser udbetalt i henhold til lov om udbetaling af ydelser til

militære invalider og deres efterladte i de sønderjyske

landsdele samt understøttelser af tilsvarende art, der ydes fra tysk

side.

h) Ydelser udbetalt i henhold til lov nr. 475 af 1. oktober 1945 om

erstatning til besættelsestidens ofre, bortset fra de i nævnte

lovs §§ 14-18 ommeldte dagpenge, den i §§ 19-21 ommeldte

invaliditetserstatning, for så vidt denne ydes i overensstemmelse med

reglerne i § 20 som en årlig rente, samt de i § 22 ommeldte

renteydelser til efterladte.

i) Invaliditetsbeløb, invaliditetsydelse,

førtidsbeløb, personlige tillæg, invaliditets-, bistands-

og plejetillæg samt tillæg efter § 72 c, der udbetales i

henhold til lov om social pension.

j)4) Ydelser efter lov om social

service, lov om aktiv socialpolitik og lov om integration af udlændinge

i Danmark (integrationslov) til dækning af nærmere bestemte

udgifter for modtageren, ydelser efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik,

andre ydelser efter lov om aktiv socialpolitik, i det omfang disse ydelser

beregnes på grundlag af hjælp ydet efter lovens § 34, samt

ydelser efter lov om repatriering.

k) Understøttelser, der udbetales i henhold til fundatsen for

»Hvide Sande Fondet«.

l) (Ophævet)

m) Beløb udbetalt én gang for alle i henhold til lov nr.

179 af 7. juni 1958 om fordelingen af visse fra udlandet modtagne

erstatninger, for så vidt erstatningerne udredes for legemsskade eller

krænkelse af den personlige frihed.

n) (Ophævet)

o) Beløb, der hidrører fra udbetaling af beboerindskud

(boligandele eller boligindskud) samt indekstillæg hertil, for så

vidt indskuddet vedrører lejligheder, der omfattes af de i lov om

almene boliger m.v. fastsatte regler om almen boligvirksomhed.

p) Børnetilskud, forskudsvis udbetaling af børnebidrag og

af særlige bidrag som nævnt i § 10, stk. 1, 5. pkt.,

§ 10 a, § 10 b og § 11, 4. pkt., samt overgangsbeløb

efter § 28 i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af

børnebidrag.

r) Udetillæg, hjemflytningstillæg og

bosættelsespenge, som oppebæres af danske statsborgere, der af

den danske stat er udsendt til tjeneste uden for riget, samt andre lignende

ydelser, der tjener til dækning af merudgifter som følge af

tjenesten i udlandet. Beløb, der af EU-Kommissionen er udbetalt til

personer, der af den danske stat er udstationeret til midlertidig tjeneste

ved EU-Kommissionen til dækning af merudgifter i forbindelse med

udstationeringen.

s) Naturalydelser og kostpenge, der ydes værnepligtige i

forsvaret og civilforsvaret i den periode, der er fastsat som den

første samlede tjenestetid, samt frivilligt personel i den periode,

der er fastsat som uddannelsestid. Det samme gælder naturalydelser og

kostpenge, der ydes ved aftjening af civil værnepligt.

t) Erstatninger, der udredes i henhold til forligsaftale af 5. november

1969 mellem det svenske aktieselskab Astra og repræsentanter for

neurosedynskadede børn.

u) Statslig godtgørelse til HIV-smittede personer eller disses

efterladte, når godtgørelsen ydes i sammenhæng med, at de

pågældende er blevet behandlet ved danske sygehuse eller er

smittet af personer, der er blevet behandlet ved danske sygehuse, samt

støtte, der udbetales af Blødererstatningsfonden, til

blødere, der efter behandling med blodprodukter ved danske sygehuse er

blevet konstateret HIV-smittede, eller til disses efterladte.

v) Hæderspriser, der udbetales i henhold til Nobelstiftelsens

Grundstadgar, samt hæderspriser ydet som et uansøgt

engangsbeløb af mellemstatslige organisationer og institutioner, hvori

Danmark deltager eller er medlem, når hædersprisen udelukkende

har karakter af en anderkendelse af modtagerens fortjenester.

w) (Ophævet)

x) Engangsbeløb, der udbetales til den erstatningsberettigede

efter § 32, stk. 7 eller 8, eller § 36, stk. 4 eller 5, i

lov om sikring mod følger af arbejdsskade.

y) Præmie efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

§ 74 k eller § 75 c, stk. 10-13.

z)5) Ydelser til en person fra en

fond, stiftelse, forening m.v., som er godkendt af socialministeren, og hvis

formål er at støtte socialt eller sygdomsbekæmpende

arbejde. Ydelser fra en fond m.v., der overstiger 10.000 kr. inden for et

kalenderår, medregnes dog til den skattepligtige indkomst med den del

af værdien, der overstiger 10.000 kr.

æ) Eftergivet studiegæld efter kapitel 3 i lov om tilskud

til afvikling af studiegæld og om eftergivelse af studiegæld samt

for meget udbetalt uddannelsesstøtte, der eftergives efter lov om

statens uddannelsesstøtte.

ø) Elevstøtte ydet i henhold til lov om

folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og

håndarbejdsskoler til personer, som, når støtten modtages,

opfylder aldersbetingelsen efter lov om social pension for at modtage

folkepension, som modtager eller får forskud på

førtidspension, eller som modtager invaliditetsydelse med bistands-

eller plejetillæg.

å) Bidrag efter lov om hjemmeservice.

§ 7 A.6)

Følgende ydelser, som en arbejdsgiver giver sine ansatte, skal

ikke medregnes til den ansattes skattepligtige indkomst:

1) Værdien af den ret, som et selskab giver de ansatte til at

købe eller tegne aktier eller andelsbeviser i selskabet. Det er en

betingelse, at værdien af denne ret ikke overstiger 10 pct. pr.

år af den ansattes løn. Det er endvidere en betingelse, at der

ikke kan ske overdragelse, pantsætning eller anden råden over

aktierne m.v. før 5 år efter udløbet af det

kalenderår, hvor erhvervelsen har fundet sted. Ved senere

afståelse anses aktierne m.v. for anskaffet til den pris, som den

ansatte har erhvervet dem for. Uanset aktieavancebeskatningslovens

bestemmelser anses selskabets øvrige aktionærer ikke for at have

afstået tegningsretter til aktier, der tildeles den ansatte efter denne

bestemmelse.

2) Værdien af udbytteandele eller lignende, som et selskab

udlodder til de ansatte i form af aktier. Indkomstskattefritagelsen omfatter

højst en udlodning på 8.000 kr. årligt til hver ansat. Det

er endvidere en betingelse, at der ikke kan ske overdragelse,

pantsætning eller anden råden over aktierne m.v. før 7

år efter udløbet af det kalenderår, hvor erhvervelsen har

fundet sted. Det er endvidere en betingelse, at de udloddede aktier har

mindst samme stemmeværdi som de aktier i selskabet, der har

størst stemmeværdi. Sidstnævnte betingelse gælder

dog ikke for selskaber, der står i koncernforbindelse med en fond, jf.

aktieselskabslovens § 2, stk. 1 og 2. Selskabet kan ved opgørelsen af

sin skattepligtige indkomst fratrække de udloddede udbytteandele som

driftsudgift.

3) Værdien af udbytteandele eller lignende, som udloddes i form

af obligationer udstedt af arbejdsgivere. Hvis værdien for en eller

flere af de ansatte overstiger 1.800 kr., skal arbejdsgiveren for den ansatte

inden udløbet af en af skatteministeren fastsat frist til statskassen

indbetale en afgift på 45 pct. af det beløb, hvormed ydelsens

værdi overstiger 1.800 kr. Det er en betingelse, at der ikke kan ske

overdragelse, pantsætning eller anden råden over obligationerne

m.v. før 5 år efter udløbet af det kalenderår, hvor

erhvervelsen har fundet sted. Det er endvidere en betingelse, at

værdien af obligationen inklusiv afgift efter 2. pkt. ikke må

overstige 10 pct. af den ansattes løn. Virksomheden kan både

fradrage værdien af de udloddede obligationer og en eventuel afgift

efter 2. pkt. som driftsomkostning ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst.

Stk. 2. Det er en betingelse for skattefritagelse efter

stk. 1, at adgangen til at erhverve aktier eller obligationer står

åben for alle ansatte i virksomheden. Begrænsninger, der er

fastsat efter almene kriterier, kan dog anerkendes. Det er endvidere en

betingelse, at de ansatte på erhvervelsestidspunktet er ansat i uopsagt

stilling i virksomheden. Det gælder dog ikke for medarbejdere, der er

ansat på erhvervelsestidspunktet, men som på grund af alder er

opsagt til pensionering. Endvidere kan ordningerne efter stk. 1 omfatte

medarbejdere, som er opsagt på erhvervelsestidspunktet på grund

af virksomhedens aktivitet, men som forventes genansat

(sæsonarbejdere). For ordninger omfattet af stk. 1, nr. 1 og 2,

gælder det endvidere, at medarbejderaktierne skal have samme

rettigheder som selskabets øvrige aktier af samme klasse. Som ansatte

i et selskab medregnes også ansatte i dette selskabs datter- og

datterdatterselskaber, herunder disses udenlandske filialer.

Stk. 3. Stk. 1, nr. 1, 3. pkt., og nr. 2, 3 pkt.,

gælder ikke ansatte, der hverken er eller inden for de seneste 2

år før tildelingen har været omfattet af kildeskattelovens

§ 1 eller kildeskattelovens § 2 af den indkomst, der ligger til grund for den

ansattes deltagelse i medarbejderaktieordningen.

Stk. 4. Afhænder et selskab aktier m.v. af dets

egen beholdning til de ansatte, skal selskabet opgøre en avance eller

et tab svarende til forskellen mellem aktiernes handelsværdi på

afhændelsestidspunktet og den kursværdi, hvortil selskabet har

erhvervet aktierne, efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven.

Stk. 5. Selskabet kan, når det afhænder

aktier m.v. af dets egen beholdning til de ansatte, ved opgørelsen af

sin skattepligtige indkomst fratrække forskellen mellem

handelsværdien på afhændelsestidspunktet og den

kursværdi, medarbejderne erhverver aktierne til, som driftsudgift.

Stk. 6. Af den i stk. 1, nr. 3, omhandlede afgift

tilfalder 1/3 den kommune, hvortil den afgiftspligtige svarer kommuneskat

efter § 2 i lov om kommunal indkomstskat ved begyndelsen af det

kalenderår, hvori udbytteandelen er udredet. Er den afgiftspligtige

ikke pligtig at svare kommuneskat som nævnt i 1. pkt., tilfalder

andelen af afgiften den kommune, hvori ansættelsen til statsskat finder

sted. Den kommunale andel af afgiften afregnes efter lov om kommunal

indkomstskat. Ved eventuel nedsættelse af afgiften eller ved delvis

uerholdelighed fordeles reduktionen forholdsmæssigt på de

statskassen og kommunen tilfaldende andele af afgiften. Afgiftsbeløbet

er den ansattes indkomstopgørelse uvedkommende.

Stk. 7. Det er betingelse for skattefritagelse efter stk.

1, at oplysninger herom forsynet med en attestation fra virksomhedens revisor

om rigtigheden af de afgivne oplysninger indsendes til de statslige told- og

skattemyndigheder, hvor selskabet er hjemmehørende, senest den 20.

januar i året efter udlodning m.v. efter stk. 1, eller hvis denne dag

er en lørdag eller søndag, senest den følgende mandag.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

§ 7 B. Beløb, som Garantifonden for

indskydere og investorer udbetaler til et institut som fastsat i lov om en

garantifond for indskydere og investorer § 3 til hel eller delvis

udligning af en regnskabsmæssig underbalance i forbindelse med

overdragelse af aktiver og passiver fra et institut til et andet institut,

medregnes ikke til den skattepligtige indkomst. Den del af underbalancen, der

er dækket af et tilskud eller en garanti fra Garantifonden for

indskydere og investorer, kan derefter ikke anses for en del af det

overtagende instituts anskaffelsessum for de overtagne aktiver.

Stk. 2.

Såfremt Garantifonden for indskydere og

investorer har udbetalt beløb omfattet af stk. 1 eller stillet

garanti, der kan føre til udbetaling af beløb omfattet af

stk. 1, og et overdragende institut omfattet af stk. 1

påbegynder ny aktivitet, kan et underskud for tidligere

indkomstår ikke føres til fradrag i den skattepligtige indkomst

for det pågældende indkomstår eller senere

indkomstår, ligesom underskud for det pågældende

indkomstår ikke kan føres til fradrag i den skattepligtige

indkomst for senere indkomstår.

§ 7 C. Tilskud efter lov om statstilskud til

produktudvikling samt beløb, der efter lov om »Fondet til fremme af

teknisk og industriel udvikling« ydes i form af tilskud eller

gældsnedskrivning, medregnes ikke til den skattepligtige indkomst.

§ 7 D. Ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst behandles medfinansiering som nævnt i § 2,

stk. 8, 1. og 2. pkt., i lov om VækstFonden som lån.

§ 7 E. Tilskud ydet i henhold til § 16,

stk. 1, i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og

bymiljøer til bygningsarbejder på fredede og

bevaringsværdige bygninger medregnes ikke til modtagerens

skattepligtige indkomst. Det samme gælder andre offentlige tilskud, der

ydes til samme formål. Den del af udgifterne til bygningsarbejder, som

dækkes af tilskudsbeløbet, kan ikke fradrages ved

indkomstopgørelsen eller medregnes ved opgørelsen af grundlaget

for skattemæssige afskrivninger og medregnes ikke til

anskaffelsessummen ved opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste

eller tab ved afståelse af ejendommen.

Stk. 2.

Hvis der til et bygningsarbejde på en

fredet eller bevaringsværdig bygning er ydet offentligt tilskud, der

omfattes af bestemmelsen i stk. 1, kan Ligningsrådet tillade, at

andre tilskud, der ydes til det samme bygningsarbejde, skattemæssigt

behandles efter reglerne i stk. 1.

§ 7 F. Til den skattepligtige indkomst medregnes

ikke:

1) boligstøtte ydet efter lov om individuel boligstøtte

samt efter § 19 i lov om boliger for ældre og personer med

handicap,

2)7) ydelsesbidrag og

ydelsesstøtte efter lov om byfornyelse § 62, stk. 1 og 2,

erstatning efter lov om byfornyelse § 62, stk. 3, støtte

efter lov om byfornyelse § 134, stk. 1, godtgørelse efter

lov om byfornyelse § 145, stk. 3, § 148, § 149,

§ 150, § 151, stk. 2 og 5, og § 153, stk. 1 og 3,

tilskud efter lov om byfornyelse § 154, stk. 1, og § 161,

stk. 1, godtgørelse efter lov om byfornyelse § 168,

stk. 4 og 5, og tilskud efter lov om byfornyelse § 169,

stk. 1, og § 174, stk. 4,

3) tilskud efter lov om statstilskud til omstilling af ældre

boliger til kraftvarme,

4) tilskud efter lov om statstilskud til energibesparende

foranstaltninger i pensionisters boliger,

5) tilskud efter lov om statstilskud til omstilling af elopvarmede

bygninger,

6) tilskud, som i medfør af § 9, stk. 2, i lov om

jordfordeling mellem landejendomme ydes til udgifter, som afholdes af

lodsejerne,

7) tilskud til bygningsejere til installationsarbejder som nævnt

i § 4, stk. 1, nr. 1, i lov om Elsparefonden,

8) tilskud til forbrugere ved køb af nye energieffektive

apparater og udstyr som nævnt i § 4, stk. 1, nr. 3, 2. pkt.,

i lov om Elsparefonden,

9) beløb, der i henhold til miljølovgivningen udbetales

af det offentlige til oprensning m.v. af forurenede ejendomme,

10) beløb, der udbetales af Oliebranchens Miljøpulje i

henhold til aftale af 21. december 1992 til oprensning m.v. af forurenede

ejendomme,

11) tilskud til forbrugere ved køb af nye energieffektive

produkter samt installation af disse som nævnt i § 1, stk. 2,

nr. 2, i lov om statstilskud til produktrettede energibesparelser.

Stk. 2.

Den del af udgifterne, som svarer til tilskud m.v.,

der er skattefri efter stk. 1, kan ikke fradrages ved

indkomstopgørelsen eller medregnes ved opgørelsen af grundlaget

for skattemæssige afskrivninger og medregnes ikke til

anskaffelsessummen ved opgørelse af skattepligtig fortjeneste eller

tab ved afståelse af fast ejendom.

Stk. 3.

Tilskud, der er ydet til nedsættelse af

lejeforhøjelsen i henhold til lov om privat byfornyelse § 6 a

eller i henhold til lov om byfornyelse § 106, skal ikke medregnes til

lejerens skattepligtige indkomst.

Stk. 4.

Kompensation i henhold til lov om statstilskud til

fremme af tilslutning til kulkraftvarme skal ikke medregnes til forbrugerens

skattepligtige indkomst. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse for den

del af udgifterne, som svarer til kompensation, som er skattefri efter 1.

pkt.

§ 7 G. Til den skattepligtige indkomst medregnes

ikke udlodning af beløb fra en andelsboligforening til andelshaverne,

i det omfang beløbet hidrører fra et tilskud i henhold til

byfornyelses- og boligforbedringslovens § 56, stk. 1, eller

saneringslovens § 64 c eller lov om byfornyelse § 161,

stk. 1.

§ 7 H. (Ophævet)

§ 7 I. Beløb, der af staten udbetales som

inflationsgaranti i forbindelse med Danmarks Skibskreditfonds udstedelse af

indeksregulerede obligationer til finansiering af ny- og ombygning af skibe,

er skattefri for låntager.

§ 7 J. Afdragsbidrag, der efter § 13 i lov om

refinansiering af realkreditlån m.v. i landbrugsejendomme og §§ 2

b-d i lov om indeksregulerede realkreditlån af staten ydes til

jordbrugslån, er skattefri for låntager. Afdragsbidrag ydet i

henhold til § 6, stk. 1, jf. stk. 3, i lov nr. 850 af 20.

december 1989 om Dansk Landbrugs Realkreditfond er ligeledes skattefri for

låntager.

§ 7 K.8)

Legater, som er betinget af, at de anvendes til studierejser i

udlandet, Færøerne eller Grønland, medregnes ikke ved

indkomstopgørelsen for modtageren, i det omfang de medgår til

dækning af sædvanlige udgifter til rejse mellem Danmark og

studiestedet. Legater bortset fra stipendium og legater m.v. efter stk. 3 og

4, som er betinget af, at de anvendes til studierejser i udlandet,

Færøerne eller Grønland, medregnes ikke ved

indkomstopgørelsen for modtageren, i det omfang de medgår til

dækning af sædvanlige omkostninger til logi, kost og

småfornødenheder på studiestedet, jf. stk. 2.

Stk. 2.8) Ved befordring i egen bil eller

motorcykel beregnes beløbet for sædvanlige udgifter til rejse

på grundlag af satsen, som Ligningsrådet fastsætter efter §

9 C, stk. 1, i stedet for de faktiske udgifter. For sædvanlige

omkostninger til logi, kost og småfornødenheder på

studiestedet i udlandet kan satserne i § 9 A, stk. 2, anvendes i stedet for

de faktiske udgifter. Standardsatserne i § 9 A, stk. 2, til dækning af

omkostninger til kost og småfornødenheder kan kun benyttes i de

første 12 måneder af opholdet på studiestedet.

Stk. 3.

9) Stipendium til

ph.d.-uddannelse efter lov om statens uddannelsesstøtte, afsnit II,

som en ph.d.-studerende oppebærer under studieophold i udlandet,

Færøerne eller Grønland, er indkomstskattefri for den

dels vedkommende, der ikke overstiger et grundbeløb på 8.500 kr.

pr. måned, når studierne sker som et led i en ph.d.-uddannelse.

Indkomstskattefrihed i samme omfang gælder for legater til

ph.d.-studerende efter 1. pkt., der er betinget af, at de anvendes til

studieophold i udlandet, Færøerne eller Grønland.

Stk. 4.

9) Beløb bortset fra stipendium efter

stk. 3, der udbetales til en ph.d.-studerende efter afsnit II i lov om

statens uddannelsesstøtte af den pågældendes

uddannelsesinstitution, og som anvendes til studieophold i udlandet, er

indkomstskattefri, i det omfang beløbet ikke overstiger de efter

stk. 2 fastsatte beløb for sædvanlige meromkostninger ved

opholdet på studiestedet reduceret med den indkomstskattefri del af

stipendium efter stk. 3.

Stk. 5.

Legater til dækning af dokumenterede udgifter i

forbindelse med studierejsen i udlandet, Færøerne eller

Grønland er indkomstskattefri, når de udgifter, der

dækkes, er betaling af undervisning, deltagerafgifter og lign.,

herunder betaling for kurser i studiestedets sprog.

Stk. 6.

Legater er indkomstskattefri, såfremt de er

betinget af, at de anvendes til dækning af omkostninger ved

videnskabelige arbejder, herunder en højere uddannelsesinstitutions

udgifter til ph.d.-studerendes studier.

Stk. 7.

Legater er indkomstskattefri, når de ydes til en

stipendiat under midlertidigt ophold her i landet, såfremt

stipendiaten, når denne påbegynder opholdet her i landet,

både var statsborger og hjemmehørende i et udviklingsland.

Ligningrådet fastsætter, hvilke lande der efter denne bestemmelse

skal anses for udviklingslande.

Stk. 8.

Stipendier i øvrigt efter lov om statens

uddannelsesstøtte er ikke indkomstskattefri.

Stk. 9.

9) Udgifter, som dækkes af et

indkomstskattefri legat som nævnt i stk. 1, 5, 6 og 7, kan ikke

fradrages eller afskrives i den skattepligtige indkomst. Skattefriheden for

ellers skattefri godtgørelser bortfalder, i det omfang udgifterne kan

dækkes af den skattefri del af legater. Udgifter i forbindelse med

studier uden for landet for ph.d.-studerende efter afsnit II i lov om statens

uddannelsesstøtte kan ikke fradrages, ud over hvad der følger

af stk. 3 og 4. Skattefriheden for ellers skattefri stipendier efter lov

om statens uddannelsesstøtte bortfalder, i det omfang det skattefri

beløb efter stk. 3 kan dækkes af den indkomstskattefri del

af andre legater.

Stk. 10.

9) Grundbeløbet i stk. 3

reguleres efter personskattelovens § 20.

§ 7 L.10)

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes ikke

beregnede bidrag omfattet af indeholdelsespligten i § 11, stk. 9, i lov om en

arbejdsmarkedsfond for personer, der er omfattet af bidragspligten efter

lovens § 7, stk. 1, jf. § 8 stk. 1.

Stk. 2.

Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse

på beregnet pensionsopsparing opkrævet efter § 17 b,

stk. 1, og § 17 f, stk. 1, og indbetalt pensionsopsparing

efter § 17 b, stk. 4, og § 17 f, stk. 3, i lov om

Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. dog 2. og 3. pkt. Der bortses ikke

fra beregnet pensionsopsparing, der udbetales i medfør af samme lovs

§ 17 c, stk. 5, 2. pkt., § 17 d, stk. 3, og § 17 h,

stk. 4, 2. pkt. Såfremt de statslige told- og skattemyndigheder i

medfør af § 17 b, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension ikke foretager opkrævning af restbeløb

eller udbetaling af overskydende beløb i forbindelse med ændring

af den skattemæssige årsopgørelse for 1998, bortses alene

fra de beregnede beløb i de skattemæssige

årsopgørelser, som dannede grundlag for godskrivning på

særskilte konti i Arbejdsmarkedets Tillægspension.

§ 7 M. Godtgørelser, der af en forening

udbetales til ulønnede bestyrelsesmedlemmer eller til frivillige,

ulønnede medhjælpere, der yder bistand som led i foreningens

skattefri virksomhed, er skattefri for modtageren. Skattefriheden er betinget

af, at godtgørelsen udbetales til dækning af udgifter, som

modtageren afholder på foreningens vegne, samt at godtgørelsen

ikke overstiger satser, der fastsættes af Ligningsrådet.

Stk. 2.

Godtgørelser, der udbetales af

hjemmeværnet til frivilligt ulønnet personel, der deltager i

hjemmeværnets virksomhed, er skattefrie for modtageren, når

godtgørelsen ikke overstiger satser, der fastsættes af

Ligningsrådet.

§ 7 N.11)

(Ophævet)

§ 7 O.12)

Skattepligtige personer skal ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst medregne følgende indkomster efter reglerne i

stk. 2:

1) Gave- og legatbeløb, der er ydet som et engangsbeløb

af offentlige midler, legater, kulturelle fonds og lignende her i landet

eller i udlandet, når gaven eller legatet udelukkende har karakter af

en anerkendelse af modtagerens fortjenester, jf. dog § 7, litra v.

2) Beløb efter § 16 G, der ved en pensionsordnings

opløsning eller bortfald tilfalder arbejdsgiveren, når denne i

sin skattepligtige indkomst har fradraget de af arbejdsgiveren

præsterede tilskud til ordningen, medmindre beløbet beskattes

efter pensionsbeskatningslovens § 24.

3) Vederlag for afløsning af pensionstilsagn, der ikke er

afdækket i et pensionsinstitut, jf. afskrivningslovens § 40,

stk. 9, jf. stk. 3.

4) Den skattepligtiges indkomst i et indkomstår fra et af den

skattepligtige udført opfinderarbejde, arbejde af litterær

karakter, skabende kunstnerisk eller videnskabelig karakter, som efter at

være nedsat med arbejdsmarkedsbidrag overstiger et

sammenligningsbeløb. Arbejdet må ikke være udført i

ansættelsesforhold. Indkomsten må ikke hidrøre fra

stipendier eller legater. Sammenligningsbeløbet opgøres som 25

pct. af gennemsnittet af den pågældendes indkomst, jf. 6.-10.

pkt., i de 3 år, der ligger umiddelbart forud for det år, hvori

de i 1. pkt. nævnte indtægter erhverves. Hvis den øvrige

indkomst i det år, hvori den i 1. pkt. nævnte indkomst erhverves,

er mindre end det anførte gennemsnit, forhøjes

sammenligningsbeløbet med forskellen. Indkomsten i hvert af de tre

år, der indgår i gennemsnitsberegningen, opgøres som

indkomstårets skattepligtige indkomst. Hvis den skattepligtige anvender

virksomhedsordningen, forhøjes den skattepligtige indkomst med

virksomhedsindkomsten, jf. virksomhedsskattelovens § 6, hvis denne er

positiv, eller nedsættes, hvis denne er negativ. Forhøjelsen

skal dog ikke ske med virksomhedsindkomst, som i et af de tre år er

overført til skattepligtig indkomst. Hvis den skattepligtige foretager

henlæggelser til konjunkturudligning, jf. virksomhedsskattelovens § 22

b, forhøjes den skattepligtige indkomst med disse. Forhøjelsen

sker dog ikke med henlæggelser, der er hævet i et af de tre

år. Den øvrige indkomst i det år, hvori den i 1. pkt.

nævnte indkomst erhverves, opgøres uden hensyn til denne

indkomst, men i øvrigt på grundlag af den skattepligtige

indkomst med regulering for virksomhedsindkomst og henlæggelser til

konjunkturudligning.

5) Dusører og belønninger for indsats for at redde

mennesker eller medvirken til at opklare en forbrydelse, når de

pågældende indsatser ikke hører til den

pågældendes erhverv.

Stk. 2.

Af den del af summen af de i stk. 1 nævnte

indkomster, der overstiger et grundbeløb på 7.900 kr., medregnes

85 pct. til den skattepligtige indkomst. Grundbeløbet reguleres efter

personskattelovens § 20.

§ 7 P. (Ophævet)

§ 7 Q. Til den skattepligtige indkomst medregnes

ikke:

1) Tilskud efter § 33 A i skattestyrelsesloven.

2) Tilskud fra almennyttige fonde til dækning af udgifter, der er

tilskudsberettigede efter § 33 B i skattestyrelsesloven, i det omfang

tilskuddet benyttes til formålet.

Stk. 2.

Udgifter til bistand i skattesager kan ikke

fradrages ved indkomstopgørelsen. I øvrigt kan udgifter,

hvortil der kan ydes tilskud efter kapitel 3 A i skattestyrelsesloven, ikke

fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

§ 7 R. Renter, udbytter efter § 16 A,

afståelsessummer efter § 16 B, gevinst og tab som omhandlet i

kursgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven samt gevinst og tab, der

skyldes kursændringer på beholdninger af værdipapirer, i

forbindelse med en opsparingsordning, som er oprettet i henhold til lov om

boligopsparing, skal ikke medregnes i den skattepligtige indkomst.

Stk. 2.

Der skal ske genbeskatning efter stk. 3 i

følgende tilfælde:

1) Ved udbetaling af indeståendet, uden at de frigivne

beløb skal anvendes til formål som nævnt i § 2 i lov

om boligopsparing.

2) Efter udløbet af 10-års-perioden, jf. § 4,

stk. 2, i lov om boligopsparing.

3) Ved opsparerens konkurs, jf. § 5, stk. 3, i lov om

boligopsparing.

4) Når det opsparede beløb frigives på grund af

opsparerens død, jf. § 5, stk. 4, i lov om

boligopsparing.

5) Når det opsparede beløb frigives under skifte af

ægtefællers fællesbo, jf. § 5, stk. 4, i lov om

boligopsparing.

6) Når opsparerens skattepligt efter kildeskattelovens § 1

ophører som følge af fraflytning til udlandet, jf. § 5,

stk. 3, i lov om boligopsparing.

7) Når opspareren bliver hjemmehørende i en fremmed stat,

Færøerne eller Grønland efter bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst, jf. § 5, stk. 3, i lov om

boligopsparing.

Stk. 3.

I tilfælde som nævnt i stk. 2

medregnes renter, udbytter efter § 16 A, afståelsessummer efter

§ 16 B, gevinst og tab som omhandlet i kursgevinstloven og

aktieavancebeskatningsloven, gevinst og tab, der skyldes kursændringer

på beholdninger af værdipapirer, samt et tillæg i den

skattepligtige indkomst efter reglerne i personskattelovens § 4,

stk. 1, nr. 1, for det indkomstår, hvori en

genbeskatningssituation er indtrådt. Tillægget udgør 5

pct. af beløbet angivet i stk. 1 for hvert år fra

udløbet af de indkomstår, hvori tilskrivning eller realisation

er sket, og indtil udløbet af det indkomstår, hvori

genbeskatningssituationen er indtrådt. Beløbet efter 1. pkt. kan

dog ikke være negativt.

§ 7 S.13)

Tilskud, der ydes af Banestyrelsen til foranstaltninger til

begrænsning af støj fra jernbaner, medregnes ikke til den

skattepligtige indkomst.

Stk. 2. Tilskud, der ydes af Vejdirektoratet eller af

andre offentlige myndigheder til foranstaltninger til begrænsning af

støj fra veje, medregnes ikke til den skattepligtige indkomst.

Stk. 3. Hvis der til foranstaltninger til

begrænsning af støj er ydet offentligt tilskud, der omfattes af

bestemmelserne i stk. 1 eller stk. 2, behandles andre tilskud, der ydes til

de samme foranstaltninger, skattemæssigt efter reglerne i stk.1 eller

stk. 2.

Stk. 4. Den del af udgifterne til foranstaltninger til

begrænsning af støj, som dækkes af tilskudsbeløb

efter stk. 1-3, kan ikke fradrages ved indkomstopgørelsen eller

medregnes ved opgørelsen af grundlaget for skattemæssige

afskrivninger og medregnes ikke til anskaffelsessummen ved opgørelsen

af den skattepligtige fortjeneste eller tab ved afståelse af

ejendommen.

§ 7 T.14)

Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke udbetalinger m.v. fra

stater, fonde, organisationer m.v., såfremt de er udbetalt som

følge af nazistiske overgreb mod personer under Anden

Verdenskrig.

§ 7 U.15)

Gaver, godtgørelser og gratialer fra den skattepligtiges

arbejdsgiver, der ydes i forbindelse med en medarbejders fratræden af

stilling eller i forbindelse med arbejdsgiverens eller medarbejderens

jubilæum, medregnes til den skattepligtige indkomst med det

beløb, hvormed de samlede erhvervelser i løbet af

indkomståret overstiger 8.000 kr., jf. dog stk. 2-4 og § 31. Det er en

forudsætning for skattefriheden, at den skattepligtige person, der

modtager gaven, godtgørelsen eller gratialet, er ansat som

lønmodtager i den virksomhed, der foretager udbetalingen. Reglen i 1.

pkt. gælder ikke, i det omfang beløbet træder i stedet

for, hvad modtageren ville have oppebåret i indtægt af stillingen

for tiden efter fratrædelsen og indtil det tidspunkt, til hvilket

modtageren kunne være opsagt i henhold til sin kontrakt eller

lovgivningens almindelige regler.

Stk. 2. For fratrædelsesgodtgørelser er det

en betingelse for skattefriheden efter stk. 1, at

1) den skattepligtige person, der modtager godtgørelsen,

fuldstændig ophører med at være ansat i den udbetalende

virksomhed, og at

2) godtgørelsesbeløbet udbetales i tidsmæssig

tilknytning til fratrædelsen.

Stk. 3. For gaver og gratialer, der udbetales i anledning

af en medarbejders jubilæum i virksomheden, er det en betingelse for

skattefriheden efter stk. 1, at ansættelsen har bestået i 25, 35

eller et større antal år deleligt med 5.

Stk. 4. For gaver og gratialer, der ydes i forbindelse

med en virksomheds jubilæum, er det en betingelse for skattefriheden

efter stk. 1, at

1) virksomheden har bestået i 25 år eller i et antal

år, der er deleligt med 25, og at

2) virksomheden beløbsmæssigt udbetaler det samme

jubilæumsgratiale til samtlige fuldtidsansatte medarbejdere og en

forholdsmæssig andel heraf til deltidsansatte medarbejdere.

§ 7 V.16)

For modtagere af uddelinger, som efter fondens eller foreningens valg

fradrages på de tidspunkter, hvor de enkelte rater forfalder, jf.

fondsbeskatningslovens § 4, stk. 3, 2. pkt., udskydes beskatningstidspunktet

for uddelingen tilsvarende.

§ 8. Ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst fradrages udgifter, som i forbindelse med den skattepligtiges

erhverv er afholdt til rejser, reklame og lignende med det formål at

opnå salg af varer og tjenesteydelser i det pågældende og

senere indkomstår.

Stk. 2.

Bestemmelserne i stk. 1 finder ikke anvendelse i

de tilfælde, hvor den skattepligtige indkomst opgøres som en

procentdel af en forenings formue efter reglerne i lov om indkomstbeskatning

af aktieselskaber m.v.

Stk. 3.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

fradrages:

a) løbende provisioner eller præmier for lån, som

den skattepligtige optager, eller for sikring af hans tilgodehavende,

b) præmier og lignende løbende ydelser for kaution for den

skattepligtiges gæld, og

c) stiftelsesprovisioner, engangspræmier og lignende

engangsydelser for lån, sikring af tilgodehavender eller kaution, som

nævnt under a) og b), såfremt løbetiden er mindre end 2

år.

Stk. 4.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

fradrages udgifter til repræsentation dog kun med et beløb

svarende til 25 pct. af de afholdte udgifter. Reglen i 1. pkt. omfatter dog

ikke den skattepligtiges udgifter til udenlandske forretningsforbindelsers

rejse og ophold, når udgifterne afholdes med det formål at

opnå salg af varer eller tjenesteydelser til udlandet.

§ 8 A. Ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst kan fradrages gaver, som det godtgøres, at giveren har ydet

til foreninger, stiftelser, institutioner m.v., hvis midler anvendes i

almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt

øjemed til fordel for en større kreds af personer. Det er en

forudsætning for fradrag, at gaven til den enkelte forening, stiftelse,

institution m.v. i det pågældende indkomstår har andraget

mindst 500 kr. Fradrag kan endvidere kun indrømmes for det

beløb, hvormed de gaver, som herefter kommer i betragtning, tilsammen

overstiger 500 kr. årligt, og det kan ikke udgøre mere end 5.000

kr.

Stk. 2.

Den i stk. 1 omhandlede fradragsret er betinget

af, at skatteministeren for det kalenderår, hvori gaven ydes, har

godkendt den pågældende forening m.v. som berettiget til at

modtage gaver med den virkning, at gavebeløbet kan fradrages ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i

stk. 1. Godkendelse kan første gang meddeles med virkning for

gaver ydet i kalenderåret 1960. Andragende om godkendelse for 1961 og

følgende kalenderår skal fremsættes inden den 1. oktober i

det kalenderår, for hvilket godkendelsen første gang skal have

virkning.

§ 8 B.17)

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan udgifter, som

afholdes til forsøgs- og forskningsvirksomhed i tilknytning til den

skattepligtiges erhverv, bortset fra udgifter til efterforskning efter

råstoffer, jf. stk. 2, efter den skattepligtiges valg enten fradrages

fuldt ud i det indkomstår, hvori de er afholdt, eller afskrives med

lige store årlige beløb over dette og de følgende 4

indkomstår. Det samme gælder udgifter til grundforskning, der

afholdes af en igangværende virksomhed. Hvis udgifter som nævnt i

1. pkt. er afholdt, før den skattepligtige påbegyndte erhvervet,

kan udgifterne først fradrages i det indkomstår, hvori erhvervet

er påbegyndt, eller afskrives som anført fra og med dette

indkomstår, medmindre der er tale om et aktie- eller anpartsselskab.

Skatteministeren kan dog tillade, at udgifterne fradrages eller afskrives som

anført før påbegyndelsen af erhvervet.

Stk. 2.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

kan fradrages udgifter, som afholdes til efterforskning efter råstoffer

i tilknytning til den skattepligtiges erhverv. Hvis udgifterne er afholdt,

før den skattepligtige påbegyndte erhvervet, afskrives de over

en årrække efter regler, der fastsættes af

skatteministeren. Det samme gælder, hvis udgifterne i det

indkomstår, hvori de er afholdt, overstiger 30 pct. af den

skattepligtiges overskud ved selvstændig erhvervsvirksomhed, opgjort

uden fradrag og afskrivning efter dette stykke, men med tillæg af

renteudgifter og valutakurstab og med fradrag af rente- og

udbytteindtægter, samt valutakursgevinst, som indgår i

opgørelsen af overskuddet. Ligningsrådet kan tillade, at

udgifter som omhandlet i 2. pkt. fradrages eller afskrives før

igangsættelsen af den erhvervsvirksomhed, hvorpå efterforskningen

tager sigte. Når omstændighederne taler derfor, kan

Ligningsrådet desuden tillade, at udgifter som omhandlet i 3. pkt.

fradrages på én gang.

Stk. 3.

Uanset stk. 1 og 2 kan udgifter til anskaffelse

af maskiner, inventar og lignende driftsmidler, skibe og fast ejendom kun

fradrages eller afskrives efter loven om skattemæssige afskrivninger

m.v.

§ 8 C. (Ophævet)

§ 8 D. Ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst gives der ikke fradrag for udgifter til bestikkelse

som nævnt i straffelovens § 144 til en person, der er ansat,

udnævnt eller valgt til tjeneste eller hverv ved lovgivende,

administrative og dømmende organer, uanset om det er for Danmark,

Færøerne eller Grønland eller en fremmed stat, herunder

lokale myndigheder eller politiske underafdelinger, eller for en

international organisation, som er dannet af stater, regeringer eller andre

internationale organisationer.

§ 8 E. Ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst skal landbrugeres fradrag efter § 6, stk. 1, litra a, i

statsskatteloven for udgifter til bjærgning og opbevaring m.v. af halm

ikke begrænses under hensyn til, at halmen benyttes til fyring i

anlæg, som forsyner den private bolig med varme.

§ 8 F. Ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst kan skattepligtige personer, der driver selvstændig

erhvervsvirksomhed, selskaber, som er skattepligtige efter

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 a og 3 a-6, samt

§ 2, stk. 1, litra a, og fonde, som er skattepligtige efter

fondsbeskatningsloven, fradrage et beløb svarende til 25 pct. af de

fradrags- eller afskrivningsberettigede udgifter, som afholdes til

aktiviteter i tilknytning til grundforskning og anvendt forskning. Det er en

betingelse for ekstrafradraget, at den pågældende aktivitet efter

lov om godkendelse af visse forskningsaktiviteter på forhånd er

godkendt af forskningsministeren eller den, der bemyndiges dertil. Det er

endvidere en betingelse, at den pågældende aktivitet er afholdt

inden for det budget, som virksomheden opstiller med henblik på at

opnå godkendelse af forskningsministeren eller den, der bemyndiges

dertil.

Stk. 2.

Ekstrafradraget efter stk. 1 berører ikke

den skattepligtiges adgang til fradrag for driftsomkostninger og

afskrivninger efter skattelovgivningens almindelige regler. Der

indrømmes ikke ekstrafradrag for udgifter, for hvilke der gives

ekstrafradrag efter § 8 G, stk. 1 eller 2.

Stk. 3.

Ekstrafradraget efter stk. 1 gives kun for

udgifter til aktiviteter, der er godkendt inden udgangen af 1995.

§ 8 G. Ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst kan selskaber, som er skattepligtige efter

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 d og 3 a-6, samt

§ 2, stk. 1, litra a, og fonde, som er skattepligtige efter

fondsbeskatningsloven, fradrage et beløb svarende til 25 pct. af de

udgifter, som afholdes i tilknytning til den skattepligtiges deltagelse i det

fælleseuropæiske forskningsprojekt Eureka eller i tilknytning til

den skattepligtiges deltagelse i EU-forskningsprojekterne Esprit, Brite eller

Race. Det er en betingelse for ekstrafradraget, at det pågældende

forskningsprojekt ved udgangen af indkomståret er godkendt som enten

Eureka-projekt af Teknologistyrelsen eller som Esprit-projekt, Brite-projekt

eller Race-projekt af Europa-Kommissionen. Det er endvidere en betingelse for

fradraget, at udgifterne er afholdt inden for det budget, som virksomheden

opstiller med henblik på at opnå godkendelse fra

Teknologistyrelsen, henholdsvis EU.

Stk. 2.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

kan selskaber, som er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1,

stk. 1, nr. 1-2 d og 3 a-6, samt § 2, stk. 1, litra a, og

fonde, som er skattepligtige efter fondsbeskatningsloven, fradrage et

beløb svarende til 25 pct. af de udgifter, som afholdes i tilknytning

til den skattepligtiges deltagelse i det fælleseuropæiske

forskningsprojekt Eureka, i programmer under Nordisk Industrifond, i

EU-programmer i henhold til rammeprogrammet for Fællesskabets aktioner

inden for forskning og teknologisk udvikling eller i EU-programmet Thermie.

Det er en betingelse for ekstrafradraget, at det pågældende

forskningsprojekt på forhånd er godkendt af industriministeren

eller den, der bemyndiges dertil. Det er endvidere en betingelse, at det

pågældende forskningsprojekt ved udgangen af indkomståret

er godkendt enten som Eureka-projekt af Erhvervsfremmestyrelsen, som projekt

af Nordisk Industrifond eller som EU-projekt af Europa-Kommissionen. Det er

endelig en betingelse for fradraget, at udgifterne er afholdt inden for det

budget, som virksomheden opstiller med henblik på at opnå

godkendelse af Erhvervsfremmestyrelsen, Nordisk Industrifond eller

Europa-Kommissionen.

Stk. 3.

Ekstrafradraget efter stk. 1 og 2 berører

ikke den skattepligtiges adgang til fradrag for driftsomkostninger og

afskrivninger efter skattelovgivningens almindelige regler.

Stk. 4.

Ekstrafradraget efter stk. 1 ydes kun på

grundlag af udgifter, der er afholdt til projekter, der er godkendt inden

udgangen af 1989.

Stk. 5.

Ekstrafradraget efter stk. 2 ydes kun på

grundlag af udgifter, der er afholdt til projekter, der er godkendt inden

udgangen af 1995.

Stk. 6.

Industriministeren eller den, der bemyndiges dertil,

kan fastsætte nærmere regler for gennemførelsen af den i

stk. 2 nævnte forhåndsgodkendelse af projekter.

§ 8 H. Ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst kan selskaber, som er skattepligtige efter selskabsskattelovens

§ 1, stk. 1, nr. 1-2 d og 3 a-6, samt § 2, stk. 1, litra

a, fradrage gaver, som det godtgøres at selskabet har ydet til

almenvelgørende eller på anden måde almennyttige

foreninger, stiftelser, institutioner m.v., der anvender deres midler,

herunder de modtagne ydelser, til forskning. Foreningerne, stiftelserne og

institutionerne skal være hjemmehørende her i landet.

Stk. 2.

Fradrag efter stk. 1 er betinget af, at Danmarks

Forskningsråd for det kalenderår, hvori gaven ydes, har godkendt

den pågældende forening, stiftelse, institution m.v. som

berettiget til at modtage gaver med den virkning, at gavebeløbet kan

fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Rådets

afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 8 I. Ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst kan fradrages udgifter til undersøgelse af nye markeder med

henblik på etablering af en erhvervsvirksomhed eller udvidelse af en

bestående erhvervsvirksomhed.

Stk. 2.

Udgifter til undersøgelse af nye markeder, der

er afholdt før etableringen af en erhvervsvirksomhed, kan kun

fradrages efter stk. 1, hvis undersøgelsen er medvirkende til

etablering af erhvervsvirksomheden.

Stk. 3.

Udgifter efter stk. 1 og stk. 2 kan efter

den skattepligtiges valg enten fradrages fuldt ud i det indkomstår,

hvori udgifterne er afholdt, dog tidligst i det indkomstår, hvori

etableringen af erhvervsvirksomheden finder sted, eller afskrives med lige

store årlige beløb over dette og de følgende 4

indkomstår.

Stk. 4.

Udgifter til repræsentation kan kun fradrages

efter reglerne i § 8, stk. 4.

§ 8 J. Ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst kan fradrages udgifter til advokat og revisor, der er afholdt i

forbindelse med etablering af en erhvervsvirksomhed eller udvidelse af en

bestående erhvervsvirksomhed. Det samme gælder gebyrer til

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Stk. 2.

Udgifter, der er afholdt inden etableringen eller

udvidelsen af erhvervsvirksomheden, kan først fradrages i det

indkomstår, hvori etableringen eller udvidelsen af erhvervsvirksomheden

finder sted.

Stk. 3.

Udgifter, der må anses for tillæg til en

købesum eller et fradrag i en salgssum for et aktiv, kan ikke

fradrages efter stk. 1.

Stk. 4.

Udgifter, der er omfattet af § 8 N, kan ikke

fradrages efter stk. 1-3.

§ 8 K. Ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst kan udgifter, der afholdes til nyplantning af fredskov, fradrages

med indtil 20 pct. årligt. Overstiger udgifterne ikke 25.000 kr. pr.

år pr. ejendom, kan beløbet dog fradrages i det

indkomstår, hvori udgiften er afholdt. Såfremt ejendommen

sælges, eller det tilplantede areal ryddes efter brand, kan udgifter,

der endnu ikke er fradraget efter 1. pkt., fratrækkes i det

indkomstår, hvori salget eller rydningen sker. Det er en betingelse for

fradrag, at det tilplantede areal pålægges fredskovspligt efter

skovlovens bestemmelser herom, og at fredskovspligten tinglyses på

ejendommen. Udgifter til genplantning af skov kan fradrages straks.

Stk. 2.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

kan udgifter til plantning af træer, der er bestemt til

erhvervsmæssig anvendelse som juletræer eller pyntegrønt i

kort omdrift, samt frugttræer og frugtbuske fradrages med indtil 20

pct. årligt. Overstiger udgifterne ikke 25.000 kr. pr. år pr.

ejendom, kan beløbet dog fradrages i det indkomstår, hvori

udgiften er afholdt. Udgifter til genplantning i skov af træer, der er

bestemt til erhvervsmæssig anvendelse som juletræer eller

pyntegrønt, kan dog uanset 1. pkt. fradrages straks. Såfremt

ejendommen sælges, eller det tilplantede areal ryddes, kan udgifter,

der endnu ikke er fradraget efter 1. pkt., fratrækkes i det

indkomstår, hvori salget eller rydningen sker.

Stk. 3.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

kan udgifter, der afholdes til anlæg af læhegn samt supplerende

lægivende løvtræplantning, jf. lov om læhegn og

tilskud til læplantning, fradrages fuldt ud i den skattepligtige

indkomst i det indkomstår, hvori udgiften er afholdt. Tilskud til

læplantning ydet efter lov om læhegn medregnes i den

skattepligtige indkomst i samme indkomstår, hvori udgifter efter 1.

pkt. afholdes.

Stk. 4.

11) Anskaffelsessummer og

afståelsessummer for træer m.v. omfattet af stk. 1-3

omregnes til kontantværdi.

Stk. 5.

Stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse på

udgifter til plantning på lejet eller forpagtet jord. Det gælder

dog ikke adgangen til straksfradrag for udgifter, der ikke overstiger 25.000

kr. pr. år pr. ejendom, jf. stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 2.

pkt., samt adgangen til at fratrække udgifter, der endnu ikke er

fradraget ved salg af ejendommen, jf. stk. 1, 3. pkt., og stk. 2,

4. pkt. Ophører et leje- eller forpagtningsforhold, kan lejeren eller

forpagteren fratrække udgifter, der endnu ikke er fradraget efter

stk. 1 eller stk. 2, 1. pkt., i det år, hvori leje- eller

forpagtningsforholdet ophører.

Stk. 6.

Udgifter, der er fratrukket efter stk. 1-4,

medregnes ikke til anskaffelsessummen ved opgørelsen af skattepligtig

fortjeneste eller tab ved afståelse af fast ejendom.

Stk. 7.

Uanset stk. 1-3 kan udgifter til anskaffelse af

maskiner, inventar og lignende driftsmidler og fast ejendom kun fradrages

eller afskrives efter lov om skattemæssige afskrivninger m.v.

§ 8 L. (Ophævet)

§ 8 M. For personer omfattet af § 7,

stk. 1, litra c, og § 10 i lov om en arbejdsmarkedsfond

fragår arbejdsmarkedsbidraget ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst for det indkomstår, som bidraget

vedrører. Det samme gælder for personer omfattet af § 7,

stk. 1, litra a, i samme lov, for hvilke arbejdsgiveren ikke er

indeholdelsespligtig af udbetalt løn, vederlag, honorarer m.v. til den

ansatte.

Stk. 2.

10) For personer omfattet af

kildeskattelovens § 1, der efter en eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst

ikke er hjemmehørende i en fremmed stat, Grønland eller

Færøerne, og som er omfattet af social sikringslovgivning i

udlandet, jf. § 7, stk. 3 eller 4, i lov om en arbejdsmarkedsfond,

fragår obligatoriske udenlandske sociale bidrag ved opgørelsen

af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, som bidraget

vedrører.

Stk. 3.

Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på

pensionsopsparing efter § 17 b, stk. 1, og § 17 f,

stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. dog 2. og 3.

pkt. Beregnet pensionsopsparing, der udbetales i medfør af samme lovs

§ 17 c, stk. 5, 2. pkt., § 17 d, stk. 3, og § 17 h,

stk. 4, 2. pkt., fragår ikke ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst. Såfremt de statslige told- og

skattemyndigheder i medfør af § 17 b, stk. 3, i lov om

Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke foretager opkrævning af

restbeløb eller udbetaling af overskydende beløb i forbindelse

med ændring af den skattemæssige årsopgørelse for

1998, fragår alene de beregnede beløb i de skattemæssige

årsopgørelser, som dannede grundlag for godskrivning på

særskilte konti i Arbejdsmarkedets Tillægspension.

§ 8 N. Ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst kan fradrages udgifter i forbindelse med udarbejdelse af

forretningsplan, for hvilke der ydes tilskud efter § 2, stk. 2, i

lov om tilskud til iværksættere.

Stk. 2.

Ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst kan fradrages udgifter i forbindelse med ordningen med gratis

rådgivning før virksomhedsstart, i det omfang der ydes tilskud

efter § 2 i lov om erhvervsfremme.

§ 8 O. Skattepligtig kontanthjælp, der er

tilbagebetalingspligtig efter kapitel 12 i lov om aktiv socialpolitik,

fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det

indkomstår, hvori beløbet tilbagebetales.

§ 8 P. Fysiske personer, der ejer

vindmøller eller vindmølleandele, kan ved opgørelsen af

den skattepligtige indkomst én gang for alle vælge at medregne

indkomst ved vindmølledriften efter reglerne i stk. 2 og 3.

Stk. 2.

Af den del af bruttoindkomsten fra

vindmølledriften, der overstiger 3.000 kr., medregnes 60 pct. til den

skattepligtige indkomst.

Stk. 3.

Såfremt bruttoindkomst ved

vindmølledriften medregnes til den skattepligtige indkomst efter

reglen i stk. 2, kan der ikke foretages fradrag for udgifter forbundet

med vindmølledriften, herunder afskrivninger.

Stk. 4.

Hvis den skattepligtige vælger at anvende

reglerne i stk. 2 og 3, anses vindmøllerne eller

vindmølleandelene for udelukkende benyttet til private

formål.

Stk. 5.

Hvis den skattepligtige vælger at medregne

indkomst fra vindmølledriften efter skattelovgivningens almindelige

regler i stedet for efter reglerne i stk. 2 og 3, anses

vindmøllerne eller vindmølleandelene for udelukkende

erhvervsmæssigt benyttet.

§ 9. Ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst for lønmodtagere fradrages udgifter i forbindelse med

udførelsen af det indtægtsgivende arbejde i det omfang, de

samlede fradragsberettigede udgifter overstiger et grundbeløb på

3.000 kr. Grundbeløbet på 3.000 kr. reguleres efter

personskattelovens § 20. Befordringsudgifter omfattet af § 9 B

eller statsskattelovens § 6, litra a, kan dog ikke fradrages ved

indkomstopgørelsen, jf. dog § 9 B, stk. 3.

Stk. 2.

18)

Begrænsningen af fradraget efter stk. 1 omfatter ikke

udgifter, som lønmodtagere kan fradrage efter § 9 B, stk. 3,

og §§ 9 C og 9 D, § 13 i denne lov eller § 49, stk. 1, og

§ 49 A, stk. 1, i lov om beskatningen af pensionsordninger m.v.

Udgifter, der er fradragsberettiget efter stk. 1, § 9 B, stk. 3, og §§ 9 C og

9 D, i forbindelse med udførelse af indtægtsgivende arbejde i

udlandet kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst for lønmodtagere, i det omfang de nævnte udgifter

overstiger den udenlandske lønindkomst, der skal medregnes i den

danske indkomstopgørelse.

Stk. 3.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

fradrages udgifter til repræsentation dog kun med et beløb

svarende til 25 pct. af de afholdte udgifter.

Stk. 4.

19) Udgifter, der efter § 9 A, stk. 7, jf. §

9 A, stk. 2, eller Ligningsrådets anvisning kan fradrages uden

dokumentation for størrelsen, kan indgå i opgørelsen af

de samlede udgifter efter stk. 1 med de af Ligningsrådet eller i § 9 A,

stk. 2, fastsatte regler.

Stk. 5.19) Godtgørelse, der udbetales

af arbejdsgiveren for udgifter, som lønmodtageren påføres

som følge af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Dette

gælder dog ikke godtgørelse for rejseudgifter m.v. omfattet af §

9 A eller § 31, stk. 4, og befordringsudgifter omfattet af § 9 B eller § 31,

stk. 5. Godtgørelsen skal dog medregnes ved indkomstopgørelsen,

hvis den fragår i en forud aftalt bruttoløn. Skatteministeren

kan fastsætte nærmere regler om kontrol og administrationen af

godtgørelsesreglerne.

Stk. 6.19) Godtgørelser til hotelophold

og befordring, der ydes til lægdommere, vidner og personer, der efter

indkaldelse har afgivet forklaring til politiet i henhold til § 3 i

bekendtgørelse nr. 712 af 17. november 1987, medregnes ikke ved

indkomstopgørelsen.

Stk. 7.

19)

Godtgørelse, der ydes for udgifter til kost og logi i

forbindelse med formidlet døgnophold omfattet af § 49 i lov om

social service samt godtgørelse for midlertidigt ophold, familiepleje

og lign. efter § 91 og § 93, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 2,

2. pkt., i lov om social service, medregnes ikke ved

indkomstopgørelsen. Dette gælder dog kun den del af

godtgørelsen, der ikke overstiger satser, som fastsættes efter

lovens § 50. Udgifter, der er godtgjort efter 1. pkt., kan ikke

fradrages ved indkomstopgørelsen. Reglerne i 1.-3. pkt. finder ikke

anvendelse, hvis formidlet døgnophold udøves som

selvstændig erhvervsvirksomhed.

§ 9 A.20)

Godtgørelser til dækning af rejseudgifter, der

påføres lønmodtageren, fordi lønmodtageren

på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted

ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl,

medregnes ikke ved indkomstopgørelsen, såfremt

godtgørelsen ikke overstiger satser, der er fastsat i stk. 2.

Stk. 2. Følgende satser kan anvendes til

dækning af udgifter til logi, kost og småfornødenheder i

stedet for de faktiske beløb:

1) Ved rejse med overnatning i Danmark eller i udlandet et

grundbeløb på 320 kr. pr. døgn til kost og

småfornødenheder. Ligningsrådet kan fra og med 1. januar

2001 forhøje satsen efter 1. pkt. med et grundbeløb på

100 kr. pr. døgn ved overnatning i lande, hvor leveomkostningerne er

væsentligt højere end i Danmark.

2) For turistchauffører med overnatning i udlandet 150 kr. pr.

døgn.

3) For turistchauffører med overnatning i Danmark 75 kr. pr.

døgn.

4) Ved rejser med overnatning i Danmark eller i udlandet et

grundbeløb på 137 kr. pr. døgn til logi, medmindre den

ansatte i sit hverv medvirke til transport af varer eller personer,

gør tjeneste om bord på skibe (herunder fiskerfartøjer),

arbejder på luftfartøjer, i fartøjer og installationer,

der anvendes i tilknytning til efterforskning og udnyttelse af

naturforekomster. Der kan ikke foretages afskrivninger i den skattepligtige

indkomst på driftsmidler m.v., der anvendes i forbindelse med logiet,

når der modtages godtgørelse med satsen til logi.

Stk. 3. Satserne i stk. 2, nr. 1-3, udbetales pr.

døgn, og derefter kan der udbetales 1/24 af satserne pr.

påbegyndt time. Hvis der modtages fri kost, reduceres satsen efter stk.

2, nr. 1, med henholdsvis 15, 30 og 30 pct. for morgenmad, frokost og

aftensmad. Uanset reduktionen i foregående punktum kan arbejdsgiveren

dog altid til dækning af udgifter til småfornødenheder

udbetale et beløb på indtil 25 pct. at satsen i stk. 2, nr. 1,

beregnet for den samlede rejse. De nævnte grundbeløb i stk. 2

reguleres årligt svarende til den procent, hvormed reguleringstallet

efter personskattelovens § 20 er ændret i forhold til reguleringstallet

for 1997. Procenten beregnes med én decimal. Det således

regulerede beløb afrundes opad til nærmeste

kronebeløb.

Stk. 4. Såfremt arbejdsgiveren afholder

lønmodtagerens udgifter omfattet af stk. 1 efter regning, kan

arbejdsgiveren til dækning af udgifter til

småfornødenheder udbetale et skattefrit beløb på

indtil 25 pct. af satsen i stk. 2, nr. 1, beregnet for den samlede rejse.

Stk. 5. Stk. 1-4 finder kun anvendelse, når rejsen

varer mindst 24 timer. Et arbejdssted, jf. stk. 1, kan ved anvendelsen af

standardsatserne i stk. 2, nr. 1-3, og stk. 4 højst anses for

midlertidigt i de første 12 måneder. 2. pkt. finder ikke

anvendelse, når arbejdsstedet i takt med arbejdets udførelse

eller færdiggørelse flyttes over en strækning op mindst 8

km. En ny 12-månedersperiode påbegyndes, når der foretages

et arbejdsstedsskifte. Et arbejdsstedsskifte anses for foretaget,

1) når der skiftes til en ny arbejdsplads mindst 8 km ad normal

transportvej fra den tidligere arbejdsplads,

2) når der skiftes til et andet arbejdsprojekt eller

3) ved arbejdsgiverskifte.

Stk. 6. Når tilbagevenden til et arbejdssted ikke

var upåregnelig, er det en betingelse for arbejdsstedsskifte, at der er

forløbet 20 arbejdsdage, siden den pågældende sidst har

været på arbejdsstedet.

Stk. 7. Rejseudgifter, jf. stk. 1, kan fradrages ved

indkomstopgørelsen enten med standardsatserne i stk. 2 og 3 eller med

de faktiske udgifter. De faktiske udgifter til kost skal ikke reduceres med

værdien af et sparet hjemmeforbrug. Såfremt arbejdsgiveren

afholder lønmodtagerens udgifter omfattet af stk. 1 efter regning, kan

lønmodtageren ved indkomstopgørelsen fradrage udgifter til

småfornødenheder med standardsatsen i stk. 4. Udgifter efter 1.

og 3. pkt. kan dog ikke fradrages, i det omfang de er godtgjort efter stk.

1-4. Der kan ikke foretages afskrivninger i den skattepligtige indkomst

på driftsmidler m.v., der anvendes i forbindelse med logiet, når

der foretages fradrag med satsen til logi.

Stk. 8. Selvstændigt erhvervsdrivende, der på

grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted i

udlandet ikke har mulighed for at overnatte på deres sædvanlige

bopæl, kan vælge at foretage fradrag med de i stk. 2 og 3

fastsatte satser i stedet for de faktiske udgifter.

Stk. 9. Reglerne i stk. 1-7 finder tilsvarende anvendelse

på rejsegodtgørelser, der udbetales til medlemmer af eller

medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og

lignende.

Stk. 10. Personer, der kan anvende § 9 G, § 33 C eller

lov om særlige fradrag til sømænd eller modtager ydelser

efter § 7, litra r, eller § 31, stk. 4, er ikke omfattet af stk. 1-8.

Personer, der aftjener værnepligt, samt frivilligt personel i den

periode, der er fastsat som uddannelsestid, kan ikke foretage fradrag med

standardsatserne.

§ 9 B. Følgende udgifter til befordring til

og fra en arbejdsplads kan fradrages ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst:

a) Befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i

indtil 60 arbejdsdage inden for de forudgående 24 måneder,

b) befordring mellem arbejdspladser og

c) befordring inden for samme arbejdsplads.

Stk. 2.

Når der er forløbet 60 på hinanden

følgende arbejdsdage, siden den pågældende sidst har

været på en arbejdsplads som nævnt i stk. 1, litra a,

påbegyndes en ny 60-dages-periode.

Stk. 3.

18) Befordringsgodtgørelse medregnes

ikke ved indkomstopgørelsen, såfremt godtgørelsen ikke

overstiger satser, som fastsættes af Ligningsrådet. Udbetaler

arbejdsgiveren ikke hel eller delvis skattefri godtgørelse, kan

fradrag for befordring foretages efter § 9 C. Uanset 2. pkt. kan

lønmodtagere fradrage befordringsudgifter som nævnt i stk. 1,

hvis de i forbindelse med kundeopsøgende aktiviteter afholder udgifter

til befordring, der vedrører flere arbejdsgivere på én

gang. Fradrag efter 3. pkt. er betinget af, at eventuelle

befordringsgodtgørelser efter 1. pkt. medregnes ved

indkomstopgørelsen.

Stk. 4. Reglerne i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse

på befordringsgodtgørelser, der udbetales til medlemmer af eller

medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og

lignende.

§ 9 C. Ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst kan fradrag for befordring frem og tilbage mellem sædvanlig

bopæl og arbejdsplads foretages med et beløb, som beregnes

på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel efter en

kilometertakst, der fastsættes af Ligningsrådet. Ved

fastsættelsen af denne takst lægges udgiften til befordring med

bil til grund.

Stk. 2.

Fradrag kan dog kun foretages for den del af

befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 kilometer.

Stk. 3.

Udgør befordringen pr. arbejdsdag til og med

100 kilometer, beregnes fradraget med den kilometertakst, Ligningsrådet

fastsætter. For befordring herudover beregnes fradraget med 50 pct. af

den fastsatte kilometertakst.

Stk. 4.

21)

Skattepligtige med en indkomst, der ikke overstiger 136.100 kr., kan

fra og med indkomståret 2002 yderligere fratrække 25 pct. af

befordringsfradraget som opgjort efter stk. 1-3, dog højst 6.000 kr.

Skattepligtige med en indkomst, der overstiger 136.100 kr., kan fra og med

indkomståret 2002 yderligere fratrække 25 pct. af

befordringsfradraget som opgjort efter stk. 1-3, dog højst 6.000 kr.

Procentsatsen og maksimumsbeløbet på 6.000 kr. efter 2. pkt.

reduceres med henholdsvis 0,5 procentpoint og 2,0 pct. pr. 1.000 kr., som

indkomsten overstiger 136.100 kr. Indkomsten efter 1.-3. pkt. opgøres

efter lov om en arbejdsmarkedsfond § 8, stk. 1, litra a, b, d og e, og § 10

samt ydelser, der udbetales af en arbejdsløshedskasse efter lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., dagpengegodtgørelser for 1. og

2. ledighedsdag, der udbetales af arbejdsgivere i henhold til § 84 i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., og dagpenge efter lov om dagpenge ved

sygdom eller fødsel bortset fra dagpenge, der erstatter B-indkomst

eller ydes som frivillig sikring efter lovens § 20. Indkomstbeløbet

på 136.100 kr. reguleres efter personskattelovens § 20.

Stk. 5.

21) Skatteministeren kan

fastsætte nærmere regler om administrationen af stk. 1-3,

herunder regler om, hvorledes den normale transportvej efter stk. 1

fastlægges. Hvor ganske særlige hensyn til de skattepligtige

taler derfor, kan ministeren endvidere fastsætte regler, hvorefter

bestemmelserne i stk. 1-3 fraviges.

Stk. 6.

21) Modtages hel eller delvis skattefri

befordringsgodtgørelse efter § 9, stk. 5, kan der ikke

foretages fradrag for den befordring, der har dannet grundlag for

godtgørelsen.

Stk. 7.

21) Har den skattepligtige adgang til en af

arbejdsgiveren betalt befordring med offentlige eller private

transportmidler, og har den skattepligtige foretaget fradrag for befordring

efter stk. 1-4, skal den skattepligtige ved indkomstopgørelsen

medregne værdi af fri befordring svarende til fradraget efter

stk. 1-3 for den del af strækningen, hvor der er adgang til fri

befordring. 1. pkt. finder også anvendelse, når

arbejdsgiverbetalt befordring modtages som led i en aftale om ydelse af

personligt arbejde i øvrigt, samt for skattepligtige, der er valgt til

medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner,

råd, nævn eller andre kollektive organer, herunder

kommunalbestyrelser. 1. pkt. finder ligeledes anvendelse for medlemmer af en

fagforening, arbejdsløshedskasse eller pensionskasse samt for

personer, der modtager befordringstilskud fra et

arbejdsformidlingskontor.

Stk. 8.

21) Medlemmer af Folketinget, ministre og

danske medlemmer af Europa-Parlamentet kan ikke foretage fradrag efter

stk. 1-4 for befordring i forbindelse med folketingshvervet. Det samme

gælder, hvis de ovennævnte anvender et frikort eller frirejse til

offentlige transportmidler i forbindelse med andre hverv eller andet

arbejde.

§ 9 D. Godtgør den skattepligtige, at han

som følge af invaliditet eller kronisk sygdom har særlige

udgifter til befordring mellem hjem og arbejdsplads, finder reglerne i

§ 9 C ikke anvendelse. Den skattepligtige kan i stedet fradrage normal

befordringsudgift i det omfang, den overstiger 2.000 kr., samt den del af den

faktiske befordringsudgift, der overstiger normal befordringsudgift i det

pågældende tilfælde. Normal befordringsudgift

opgøres, hvor offentlig befordring kan anvendes, som udgiften til

billigste offentlige befordringsmiddel og ellers som udgiften ved brug af

eget befordringsmiddel efter kilometertakster, der fastsættes af

Ligningsrådet.

§ 9 E.18) Ved opgørelsen

af den skattepligtige indkomst kan eksportmedarbejdere uanset § 9 A,

stk. 7, 4. pkt., foretage fradrag for merudgifter i forbindelse med

rejser og ophold i udlandet uden dokumentation for udgifterne. Det er en

betingelse, at den pågældende i indkomståret enten har haft

uafbrudt ophold i udlandet i 2 måneder, eller at opholdene i udlandet i

løbet af indkomståret i alt har omfattet mindst 100

døgn.

Stk. 2.

Som eksportmedarbejdere anses efter denne bestemmelse

lønmodtagere, der for en dansk arbejdsgiver udfører arbejde i

udlandet med sigte på at opnå salg til udlandet af

arbejdsgiverens varer og tjenesteydelser eller at opfylde sådanne

aftaler. Bestemmelsen omfatter ikke medarbejdere, der forestår

transport af varer m.v. eller er medlem af et selskabs direktion eller

bestyrelse bortset fra medarbejdervalgte repræsentanter.

Stk. 3.

Fradraget opgøres på grundlag af

lønindkomsten for udlandsarbejdet efter de af Ligningsrådet

fastsatte anvisninger for fradrag for merudgifter ved lønarbejde i

udlandet.

Stk. 4.

Den skattepligtige skal vedlægge selvangivelsen

en erklæring fra arbejdsgiveren om karakteren af udlandsarbejdet,

opholdenes varighed og om lønindkomsten under udlandsopholdene.

§ 9 F. Personer, der er skattepligtige efter

kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a, og som er gift ved

udløbet af indkomståret, kan fradrage et grundbeløb

på 23.700 kr. ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Omfatter indkomstansættelsen en kortere periode end 1 år, er

fradraget højst 1/12 af 23.700 kr. for hver måned, ved hvis

begyndelse skattepligt foreligger. Beløbene på 23.700 kr.

reguleres efter personskattelovens § 20. Fradraget gives kun i indkomst

efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a, og kan ikke overstige

sådan indkomst.

Stk. 2.

Det er en betingelse, at den skattepligtige har samme

bopæl som ægtefællen ved udgangen af indkomståret, og

at ægtefællen ikke for dette indkomstår har opnået

skattenedsættelse gennem personfradrag efter personskattelovens

§ 10.

Stk. 3.

Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på

personer, der ansøger om opholdstilladelse efter

udlændingelovens § 7, samt personer omfattet af lov om midlertidig

opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v. eller

lov om midlertidig opholdstilladelse til nødstedte fra Kosovoprovinsen

i Forbundsrepublikken Jugoslavien (Kosovonødloven).

§ 9 G. Personer, der ved indkomstårets

udløb er, eller som i løbet af indkomståret har

været registreret som erhvervsfiskere efter saltvandsfiskeriloven, kan

ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage 190 kr. pr.

påbegyndt havdag ved fangstture af mindst 12 timers varighed. Fradraget

vælges for hele indkomståret og kan højst udgøre

41.800 kr. årligt.

Stk. 2.

Hvis fradrag foretages efter stk. 1, kan udgifter

i forbindelse med erhvervelsen af indkomsten som registreret erhvervsfisker

ikke fradrages efter §§ 9 B-9 D. Der indrømmes heller ikke

fradrag efter § 13 eller efter § 49, stk. 1, i lov om

beskatningen af pensionsordninger m.v., hvis medlemskabet af fagforeningen

m.v. eller arbejdsløshedskassen har tilknytning til

beskæftigelsen som erhvervsfisker. For ansatte fiskere træder

fradraget endvidere i stedet for fradrag efter § 9, stk. 1.

Selvstændige fiskere kan ikke fradrage driftsudgifter, som kan

sidestilles med lønmodtagerudgifter efter § 9, stk. 1.

§ 9 H. Ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst kan dagplejere, der udfører privat dagpasning omfattet af

kapitel 10 i lov om social service eller kommunalt formidlet dagpleje

omfattet af kapitel 4 i lov om social service, i stedet for at fradrage

faktiske udgifter forbundet med dagplejen foretage et standardfradrag, jf.

stk. 2 og 3. Standardfradraget kan foretages uanset den

beløbsmæssige begrænsning i § 9, stk. 1.

Stk. 2.

Standardfradraget beregnes med den i stk. 3

anførte procent af den skattepligtige del af det vederlag, der

modtages for dagplejen. Ved sammenhængende sygeperioder på mere

end 3 måneder inden for et indkomstår beregnes der kun

standardfradrag af vederlag, der er modtaget i de første 90 dage af

sygeperioden.

Stk. 3.

For indkomståret 1998 og til og med

indkomståret 2001 udgør procenten 40. For indkomståret

2002 udgør procenten 42. For indkomståret 2003 udgør

procenten 44. For indkomståret 2004 og følgende indkomstår

udgør procenten 46.

§ 10.22)

Bidrag, som i anledning af skilsmisse eller separation udredes

af den ene af ægtefællerne til underhold af den anden

ægtefælle, kan fradrages i bidragsyderens skattepligtige

indkomst. Bidrag, som i anledning af skilsmisse eller separation udredes af

den ene af ægtefællerne til underhold af børn, der ikke

opholder sig hos bidragsyderen, kan fradrages i bidragsyderens skattepligtige

indkomst efter reglerne i stk. 2. Bidragene til underhold af den anden

ægtefælle medregnes til denne ægtefælles

skattepligtige indkomst. Bidragene til underhold af et barn medregnes til

barnets skattepligtige indkomst for den del af bidragene, der overstiger det

af socialministeren fastsatte normalbidrag. Særlige bidrag til barnets

dåb og bidrag i anledning af, at barnet når konfirmationsalderen,

medregnes dog ikke til barnets skattepligtige indkomst, i det omfang

bidragene ikke overstiger for dåb 1 gang det månedlige

normalbidrags grundbeløb og for bidrag i anledning af, at barnet

når konfirmationsalderen, 3 gange det månedlige normalbidrags

grundbeløb.

Stk. 2.22) Fradragsretten for bidrag til

underhold af børn er betinget af, at bidragyderen har

forsørgerpligt over for det offentlige for barnet. Bidrag for tiden

efter barnets fyldte 18. år kan ikke fradrages. Bidrag for tiden indtil

barnets fyldte 18. år kan fradrages i det omfang, de overstiger et

beløb svarende til det tillæg, der er fastsat i § 4, stk. 5, i

lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

Betaler en bidragsskyldig til det offentlige et beløb til

dækning af forskudsvis udbetalte børnebidrag, anses

beløbet fortrinsvis at vedrøre de først forskudsvis

udbetalte børnebidrag. Idet omfang, beløbet herved anses at

vedrøre perioder, der omfattes af den bidragspligtiges

indkomstår 2000 og senere indkomstår, finder 3. pkt. tilsvarende

anvendelse.

Stk. 3.

22) Bestemmelserne i stk. 1 finder

tillige anvendelse på underholdsbidrag fra den ene

ægtefælle til den anden ægtefælle og til børn,

der ikke opholder sig hos bidragyderen, når ægtefællerne

på grund af faktisk adskillelse er ansat selvstændigt til

statsskat, og bidraget er fastsat eller godkendt af det offentlige.

Stk. 4.

22) Bestemmelserne i stk. 1 finder, for

så vidt angår bidrag i anledning af separation, kun anvendelse

på bidrag, hvis størrelse er fastsat eller ændret efter

ikrafttrædelsen af lov nr. 517 af 19. december 1942. Med hensyn til

bidrag i anledning af skilsmisse finder bestemmelserne kun anvendelse

på bidrag, der er fastsat eller ændret efter

ikrafttrædelsen af lov nr. 538 af 22. december 1941.

§ 11.22) Bidrag til underhold af

børn uden for ægteskab kan fradrages i bidragyderens

skattepligtige indkomst efter reglerne i stk. 2. Bidragene medregnes til

barnets skattepligtige indkomst for den del af bidragene, der overstiger det

af socialministeren fastsatte normalbidrag. Særlige bidrag til barnets

dåb og bidrag i anledningen af, at barnet når

konfirmationsalderen, medregnes dog ikke til barnets skattepligtige indkomst,

i det omfang bidragene ikke overstiger for dåb 1 gang det

månedlige normalbidrags grundbeløb og for bidrag i anledning af

konfirmationsalderen, 3 gange det månedlige

normalbidragsgrundbeløb.

Stk. 2. Fradragsretten efter stk. 1, 1. pkt., er betinget

af, at der påhviler den skattepligtige forsørger- eller

bidragspligt over for det offentlige med hensyn til det

pågældende barn, og af, at barnet ikke opholder sig hos den

skattepligtige. Bidrag for tiden efter barnets fyldte 18. år kan ikke

fradrages. Bidrag for tiden indtil barnets fyldte 18. år kan fradrages

i det omfang, de overstiger et beløb svarende til det tillæg,

der er fastsat i § 4, stk. 5, i lov om børnetilskud og forskudsvis

udbetaling af børnebidrag. Betaler en bidragsskyldig til det

offentlige et beløb til dækning af forskudsvis udbetalte

børnebidrag, anses beløbet fortrinsvis at vedrøre de

først forskudsvis udbetalte børnebidrag. I det omfang,

beløbet herved anses at vedrøre perioder, der omfattes af den

skattepligtiges indkomstår 2000 og senere indkomstår, finder 3.

pkt. tilsvarende anvendelse.

§ 12. Udgifter til løbende ydelser, som den

skattepligtige ensidigt har forpligtet sig til at udrede, kan fradrages ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i

stk. 2-6.

Stk. 2.

Udgifter til ensidigt påtagne forpligtelser som

nævnt i stk. 1 kan fradrages, hvis ydelsen tilfalder foreninger,

stiftelser, institutioner m.v. eller religiøse samfund som godkendt

efter stk. 3. Fradrag indrømmes kun for årlige ydelser, der

ikke overstiger 15 pct. af yderens personlige indkomst med tillæg af

positiv kapitalindkomst. For selskaber og andre skattepligtige institutioner

indrømmes fradrag kun for årlige ydelser, der ikke overstiger 15

pct. af yderens skattepligtige indkomst. Årlige ydelser, der ikke

overstiger 15.000 kr., kan dog fradrages fuldt ud uanset begrænsningen

i 2. og 3. pkt.

Stk. 3.

Fradragsret efter stk. 2 er betinget af, at

skatteministeren har godkendt foreningen, stiftelsen, institutionen m.v.

eller det religiøse samfund som berettiget til at modtage

løbende ydelser med den virkning, at yderen får fradrag for dem.

Religiøse samfund kan godkendes, hvis de er hjemmehørende her i

landet. Foreninger, stiftelser, institutioner m.v. kan godkendes, hvis de er

hjemmehørende her i landet, er almenvelgørende eller på

anden måde almennyttige og anvender deres midler, herunder de modtagne

ydelser, til humanitære formål, til forskning eller til

beskyttelse af naturmiljøet.

Stk. 4.

Udgifter til ydelser som nævnt i stk. 1 kan

fradrages, hvis ydelsen udredes i form af hel eller delvis fribolig for

modtageren. Begrænsningen af fradragsretten i stk. 2 finder ikke

anvendelse på sådanne ydelser.

Stk. 5.

De i stk. 4 nævnte ydelser kan ikke

fradrages i det omfang, yderen som gave eller arveforskud har forpligtet sig

til at udrede dem til livsarvinger eller disses ægtefæller.

Stedbørn og plejebørn sidestilles med livsarvinger.

Bestemmelserne i 1. og 2. pkt. medfører ingen begrænsning i

adgangen til at fradrage de i §§ 10 og 11 nævnte

underholdsbidrag.

Stk. 6.

Uanset begrænsningen i stk. 5 kan der

indrømmes fradrag for ydelser som nævnt i stk. 4, hvis

ydelsen tilfalder den skattepligtiges barnebarn. Fradrag indrømmes

endvidere for ydelser, der tilfalder et barnebarn af den med den

skattepligtige samlevende ægtefælle. Udgifter til sådanne

ydelser kan fradrages med i alt højst 3.000 kr. årligt pr.

barnebarn. Fradragsretten er betinget af, at en af barnebarnets

forældre er afgået ved døden før

indkomstårets begyndelse. Fradrag indrømmes ikke for ydelser,

der forfalder til betaling efter udgangen af det kalenderår, hvori

barnebarnet fylder 18 år.

Stk. 7.

Udgifter til løbende ydelser, som den

skattepligtige ifølge en gensidigt bebyrdende aftale indgået

før den 1. juli 1999 har forpligtet sig til at udrede, kan fradrages

ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Udgifter til

sådanne ydelser kan dog ikke fradrages, når yderen er forpligtet

til at udrede dem til selvejende institutioner, stiftelser, fonde m.v., som

er stiftet af den skattepligtige. Det samme gælder, hvis institutionen

m.v. er stiftet af den skattepligtiges ægtefælle, af disses

forældre eller livsarvinger, eller hvis disse personer har en

bestemmende indflydelse over institutionen m.v. Stedbørn og

plejebørn sidestilles med livsarvinger.

§ 12 A.23)

I tilfælde, hvor en bolig, som ville være omfattet

af ejendomsværdiskatteloven, såfremt ejeren selv benyttede

boligen, stilles til rådighed for ejerens eller dennes

ægtefælles forældre, stedforældre eller

bedsteforældre, betales der ejendomsværdiskat svarende til, hvad

der skulle være betalt i ejendomsværdiskat, såfremt ejeren

selv beboede boligen. Til den skattepligtige indkomst medregnes kun den del

af en eventuel lejebetaling, der overstiger 250 pct. af

ejendomsværdiskatten. Det er en betingelse, at boligen, der stilles til

rådighed, findes i tilknytning til en bolig, som den skattepligtige

eller dennes ægtefælle bebor. Det er endvidere en betingelse, at

en af forældrene, stedforældrene eller bedsteforældrene er

førtidspensionist, efterlønsmodtager eller fyldt 65 år,

for så vidt angår personer, der den 1. juli 1999 er fyldt 60

år, dog 67 år inden udgangen af indkomståret.

Stk. 2.

Den skattepligtiges samlever gennem de sidste to

år, inden friboligen stilles til rådighed, sidestilles med en

ægtefælle.

§ 12 B. Udgør en løbende ydelse helt

eller delvist vederlag i en gensidigt bebyrdende aftale om overdragelse af et

eller flere aktiver, gælder reglerne i stk. 2-11, såfremt

aftalen er indgået den 1. juli 1999 eller senere. Der er tale om en

løbende ydelse, når der hersker usikkerhed om enten ydelsens

varighed eller ydelsens årlige størrelse, når ydelsen

løber ud over aftaleåret. Er beskatningen af den løbende

ydelse reguleret i anden lovgivning, er det dog de deri fastsatte

bestemmelser, der finder anvendelse.

Stk. 2.

Parterne skal til brug for opgørelsen af den

skattepligtige indkomst foretage en kapitalisering af den løbende

ydelse. Kapitaliseringen skal foretages i forbindelse med indgåelsen af

den gensidigt bebyrdende aftale. Den af parterne foretagne kapitalisering er

undergivet de skatteansættende myndigheders prøvelse. Er den

skatteansættende myndighed for modtager og yder af den løbende

ydelse ikke den samme, foretages prøvelsen af den

skatteansættende myndighed for modtager efter høring af den

skatteansættende myndighed for yder. Det skal endvidere fremgå af

parternes aftale, hvilke aktiver der vederlægges med en løbende

ydelse. Parterne skal senest samtidig med udløbet af fristen for

indgivelse af selvangivelse for det indkomstår, hvori aftalen

indgås, til de skatteansættende myndigheder indsende meddelelse

om den indgåede aftale, herunder oplysning om kapitaliseringen og den

efter 5. pkt. foretagne fordeling.

Stk. 3.

Parterne, der har indgået aftale om den

løbende ydelse, skal hver især føre en saldo, hvor den

kapitaliserede værdi i aftaleåret, som opgjort efter stk. 2,

anvendes som indgangsværdi. For hvert indkomstår reduceres

saldoen med de i det pågældende indkomstår betalte ydelsers

nominelle værdi. Den således nedskrevne saldo videreføres

til det efterfølgende år. Saldoen føres til og med det

indkomstår, hvori den løbende ydelse endeligt ophører,

eller hvori saldoen bliver negativ. Parterne skal senest samtidig med

udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelse for det enkelte

indkomstår oplyse saldoen til de skatteansættende

myndigheder.

Stk. 4.

Så længe saldoen er positiv, beskattes de

betalte ydelser ikke hos modtageren. I det indkomstår, hvor saldoen

bliver negativ, skal modtageren medregne det negative beløb til den

skattepligtige indkomst for dette indkomstår. I efterfølgende

indkomstår medregnes de i det pågældende indkomstår

betalte ydelser til den skattepligtige indkomst. Hvis den løbende

ydelse endeligt ophører, inden saldoen bliver nul eller negativ, kan

et beløb svarende til saldoen fradrages ved opgørelsen af

modtagerens skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori den

løbende ydelse er ophørt. Der kan dog ikke foretages fradrag

for den del af saldoen, som svarer til et beløb, der er fastsat som

vederlag for et aktiv, hvor avancen ved afståelsen af et sådant

aktiv ikke er skattepligtig, eller til et beløb, der svarer til

grundlaget for et ikke betalt henstandsbeløb efter afskrivningslovens

§ 40, stk. 7.

Stk. 5.

Så længe saldoen er positiv, kan yderen

ikke foretage fradrag for de betalte ydelser. I det indkomstår, hvori

saldoen bliver negativ, kan yderen fradrage det negative beløb i den

skattepligtige indkomst. I efterfølgende indkomstår kan de i det

pågældende indkomstår betalte ydelser fradrages i den

skattepligtige indkomst. Hvis den løbende ydelse endeligt

ophører, inden saldoen bliver nul eller negativ, skal et beløb

svarende til saldoen medregnes ved opgørelsen af yderens

skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori den løbende

ydelse er ophørt. Beløbet skal dog ikke medregnes i det omfang,

det svarer til et beløb, der er fastsat som vederlag for et aktiv,

hvis anskaffelsessum yderen hverken kan afskrive, fradrage eller lade

indgå i opgørelsen af skattepligtig avance ved en

afståelse af aktivet. I det omfang beløbet er fastsat som

vederlag for et aktiv, hvis anskaffelsessum yderen ikke kan afskrive eller

fradrage, men som vil kunne indgå i opgørelsen af skattepligtig

avance ved en afståelse af aktivet, og yderen ikke har afstået

aktivet på tidspunktet for den løbende ydelses ophør,

medregnes beløbet ikke efter 4. pkt., men nedsætter i stedet

anskaffelsessummen for aktivet til det faktisk betalte beløb.

Stk. 6.

Afstår modtageren retten til den løbende

ydelse, beskattes modtageren efter 2. og 3. pkt. Modtagerens saldo reduceres

med det kontantomregnede vederlag for retten til den løbende ydelse,

og stk. 4 finder tilsvarende anvendelse. Føres der ikke saldo,

jf. stk. 3, 4. pkt., medregnes vederlaget til modtagerens skattepligtige

indkomst. Sker afståelsen af retten til den løbende ydelse ved

gave, arv eller arveforskud, sættes vederlaget til rettens

handelsværdi på overdragelsestidspunktet.

Stk. 7.

Sker den i stk. 6 nævnte afståelse af

den løbende ydelse til yderen, fragår den kontantomregnede

værdi af det af yderen betalte vederlag på dennes saldo, og

stk. 5 finder tilsvarende anvendelse. Føres der ikke saldo, jf.

stk. 3, 4. pkt., fradrages vederlaget i yderens skattepligtige indkomst.

Sker afståelsen af retten til den løbende ydelse ved gave, arv

eller arveforskud, sættes vederlaget til rettens handelsværdi

på overdragelsestidspunktet.

Stk. 8.

Sker den i stk. 6 nævnte afståelse af

den løbende ydelse til tredjemand, skal denne samt senere erhververe

medregne ydelserne i den skattepligtige indkomst i de indkomstår, hvori

ydelserne betales.

Stk. 9.

Overdrager yderen forpligtelsen til at betale de

løbende ydelser, fragår det af yderen herfor betalte vederlag

på yderens saldo. Føres der ikke saldo, jf. stk. 3, 4.

pkt., fradrages vederlaget i yderens skattepligtige indkomst. Erhververen af

forpligtelsen skal kapitalisere og føre saldo over de overtagne

ydelser efter reglerne i stk. 2-11.

Stk. 10.

Reglerne i stk. 2-9 kan kun anvendes for en

løbende ydelse, hvis mindst den ene af de parter, der indgår

aftalen om denne ydelse, på tidspunktet for aftalens indgåelse er

omfattet af kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra d, eller

selskabsskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra a. Hvis den

anden part efterfølgende bliver omfattet af kildeskattelovens § 1

eller selskabsskattelovens § 1, anvendes reglerne i stk. 2-9. Den

kapitaliserede værdi ved aftalens indgåelse nedsættes med

de løbende ydelser, der er betalt i perioden mellem dette tidspunkt og

tidspunktet for indtræden af skattepligten.

Stk. 11.

Stk. 3-10 finder ikke anvendelse, hvis yderen er

forpligtet til at udrede de løbende ydelser til selvejende

institutioner, stiftelser, fonde m.v., som er stiftet af yderen selv eller

yderens ægtefælle, disses forældre eller livsarvinger. Det

samme gælder, hvis de i 1. pkt. nævnte personer har en

bestemmende indflydelse over institutionen m.v. Stedbørn og

plejebørn sidestilles med livsarvinger.

§ 13.24) Ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages udgifter til

kontingenter til arbejdsgiverforeninger, fagforeninger og andre faglige

sammenslutninger, der har til hovedformål at varetage de

økonomiske interesser for den erhvervsgruppe, hvortil den

skattepligtige hører. Erstatninger eller ydelser, der udbetales til

medlemmerne af sådanne sammenslutninger, medregnes til modtagerens

skattepligtige indkomst, jf. dog §§ 30 og 31.

Stk. 2.

Fradrag efter stk. 1 er betinget af, at den

faglige forening, hvis den er indberetningspligtig efter skattekontrollovens

§ 8 T, har indberettet kontingentudgiften til de statslige told- og

skattemyndigheder.

§ 14.25) Ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages beløb,

som i indkomståret er anvendt til skatter og afgifter, bortset fra

ejendomsværdiskatter, på fast ejendom og næring, til

forpagtningsafgifter og lignende byrder, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.25) Udgifter til ejendomsskatter

på ejendomme, der indeholder en eller to selvstændige

lejligheder, kan ikke fradrages, hvis ejendommen i indkomståret har

tjent til bolig for ejeren. Fradrag indrømmes endvidere ikke for

udgifter til ejendomsskatter, som vedrører et stuehus med

tilhørende grund og have, hvis stuehuset i indkomståret har

tjent til bolig for ejeren. Begrænsningen i 2. pkt. gælder,

når stuehuset er beliggende på en ejendom, der benyttes til

landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage. Fradrag indrømmes

tilsvarende ikke for ejendomme omfattet af ejendomsværdiskattelovens §

4, stk. 1, nr. 4 og 6-10. Fradrag indrømmes heller ikke for udgifter

til ejendomsskatter på ubebyggede grunde, der er erhvervet med henblik

på privat benyttelse, og som ikke senere er overgået til

erhvervsmæssig benyttelse. Tilsvarende gælder ejendomme af den

art, der er nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 4,

9 og 10, som er beliggende i udlandet, på Færøerne eller i

Grønland.

Stk. 3.

Begrænsningen i stk. 2, 1.-4. pkt.,

gælder ikke i det omfang, ejendommen eller stuehuset er benyttet

erhvervsmæssigt i indkomståret. Der bortses dog fra

uvæsentlig erhvervsmæssig benyttelse.

§ 14 A. Beløb, som låntager betaler

til et realkreditinstitut efter § 10 b, stk. 3, 4. pkt., i

bekendtgørelse nr. 571 af 15. august 1989 af lov om

realkreditinstitutter og § 4 b i bekendtgørelse nr. 699 af 5.

november 1987 af lov om et finansieringsinstitut for landbrug m.v., som

ændret ved lov nr. 373 af 6. juli 1988, kan fradrages i den

skattepligtige indkomst for indbetalingsåret.

Stk. 2.

Beløb, som udbetales fra en

restgældsreguleringsfond som nævnt i § 23 g, stk. 1, i

bekendtgørelse nr. 571 af 15. august 1989 af lov om

realkreditinstitutter og § 4 b i bekendtgørelse nr. 699 af 5.

november 1987 af lov om et finansieringsinstitut for landbrug m.v., som

ændret ved lov nr. 373 af 6. juli 1988, medregnes ved opgørelsen

af den skattepligtige indkomst.

§ 14 B. Beløb, som den skattepligtige har

indbetalt til binding efter kapitel V i lov af 14. februar 1967 om

midlertidig regulering af boligforholdene (boligreguleringsloven), kan

fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for

indbetalingsåret.

Stk. 2.

Renter af de i stk. 1 omhandlede beløb

medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det

indkomstår, hvori renterne kan kræves udbetalt.

Stk. 3.

Beløb, der frigives ved bindingsperiodens

udløb, samt beløb, der frigives eller tilbagebetales efter

boligreguleringslovens § 55 b, stk. 2, medregnes ved

opgørelsen af den berettigedes skattepligtige indkomst for det

indkomstår, hvori beløbet kan kræves udbetalt.

Beløb, der frigives efter boligreguleringslovens § 55 b,

stk. 1, medregnes ikke i den skattepligtige indkomst, jf. § 14

C.

§ 14 C. Af beløb, der frigives efter

boligreguleringslovens § 55 b, stk. 1, svares en afgift til

statskassen på 40 pct. Afgiften beregnes af det frigivne beløb,

afrundet nedad til nærmeste med 100 delelige kronebeløb.

Stk. 2.

Afgiften kan ikke fradrages ved opgørelsen af

den skattepligtige indkomst.

Stk. 3.

Afgiftspligten påhviler den eller dem, der kan

kræve bundne beløb frigivet. Afgiften beregnes og indeholdes af

det i henhold til boligreguleringsloven oprettede institut og indbetales til

statskassen inden 4 uger, efter at beløbet er frigivet. Hvis

indbetaling ikke finder sted inden udløbet af den i 2. pkt.

nævnte frist, skal den indeholdelsespligtige svare renter fra fristens

udløb med den rentesats, der gælder ved for sen indbetaling af

beløb, som de indeholdelsespligtige skal indbetale efter

kildeskatteloven.

Stk. 4.

Undlader det i stk. 3 nævnte institut helt

eller delvis at indeholde afgift, er instituttet over for statskassen

umiddelbart ansvarlig for betaling af det manglende beløb, medmindre

det godtgør, at det ikke har udvist forsømmelighed ved

iagttagelsen af afgiftsbestemmelserne. Instituttet hæfter over for

statskassen for betaling af de indeholdte afgiftsbeløb.

Beløbene kan inddrives ved udpantning efter reglerne om inddrivelse af

skyldige skatter.

Stk. 5.

For lidt erlagte afgiftsbeløb kan inddrives hos

den afgiftspligtige i overensstemmelse med lovgivningens almindelige regler

om inddrivelse af skyldige skatter.

Stk. 6.

Skatteministeren fastsætter nærmere regler

om afgiftens indbetaling til statskassen.

§ 14 D. De statslige told- og skattemyndigheder

fører tilsyn med afgiftsberegningen efter § 14 C.

Stk. 2.

En afgiftsberegning efter § 14 C kan senest 3

måneder fra modtagelsen af afgørelsen påklages til de

statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 3.

Landsskatteretten påkender klager over de

statslige told- og skattemyndigheders afgørelser i 1. instans efter

stk. 1 og 2. Reglerne i skattestyrelseslovens kapitel 3 og 3 A finder

anvendelse.

Stk. 4.

I øvrigt anvendes skattestyrelseslovens regler

om klage over beregninger af indkomstskat til staten tilsvarende.

§ 14 E. Af den i § 14 C nævnte afgift

tilfalder en tredjedel den kommune, der efter lov om kommunal indkomstskat er

skattekommune for afdøde, fallenten eller den akkordsøgende

på det tidspunkt, hvor dødsfaldet, konkursen eller

tvangsakkorden er indtruffet. Den kommunale andel af afgiften afregnes efter

lov om kommunal indkomstskat.

Stk. 2.

Såfremt fallenten eller den akkordsøgende

for det pågældende indkomstår er skattepligtig i henhold

til lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., tilfalder tredjedelen

den eller de kommuner, der for det nævnte indkomstår er

berettiget til at oppebære andel af selskabets skat i henhold til

bestemmelserne i afsnit V i lov vedrørende personlig skat til

kommunen. Eventuel fordeling af tredjedelen mellem flere kommuner foretages

efter samme forhold som fordelingen af andelen af selskabsskatten. Samme

regler gælder i tilfælde af et boligselskabs likvidation.

Stk. 3.

Hvis ingen kommune efter stk. 1-2 har krav

på andel i afgiften, tilfalder denne fuldt ud statskassen.

§ 14 F. Ved opgørelsen af en arbejdsgivers

skattepligtige indkomst kan fradrages bidrag til en fond, hvis formål

er at betrygge eller forbedre kårene for personer, der er eller har

været ansat i arbejdsgiverens virksomhed, eller deres

pårørende. Fonden må ikke udbetale ydelser af

pensionslignende karakter. Hvis arbejdsgiveren yder bidraget ved at

påtage sig en gældsforpligtelse over for fonden, fradrages et

beløb svarende til fordringens kursværdi ved stiftelsen.

Stk. 2.

Et flertal af fondsbestyrelsens medlemmer skal

vælges af og blandt de af virksomhedens ansatte, der kan nyde godt af

fondens virke.

Stk. 3.

Bidrag til fonde efter stk. 1 kan ikke fradrages

efter reglerne i § 12, stk. 2.

§ 14 G. Ejeren af en udlejningsejendom skal ikke

medregne den del af lejeindtægten, der svarer til beløb, der

skal afsættes efter lejelovens § 63 a eller efter

boligreguleringslovens § 18 b, ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst. Det samme gælder for godtgørelser, der

efter § 4 i lov om kommunal anvisningsret afsættes på

ejendommens konto i Grundejernes Investeringsfond efter

boligreguleringslovens § 18 b. Beløb, der frigives efter

boligreguleringslovens § 55 a, medregnes ikke ved opgørelsen af

den skattepligtige indkomst.

Stk. 2.

Renter af beløb, der er bundet efter lejelovens

§ 63 a eller boligreguleringslovens § 18 b, medregnes ikke ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 3.

Beløb til vedligeholdelse og forbedring af

ejendommen, som fradrages i den årlige indbetaling til ejendommens

konto i Grundejernes Investeringsfond efter boligreguleringslovens § 22

a, stk. 2, og udgifter, der afholdes af beløb, der udbetales af

kontoen efter lejelovens § 63 e eller boligreguleringslovens § 22

b, kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

eller medregnes ved opgørelsen af grundlaget for skattemæssige

afskrivninger og til anskaffelsessummen ved opgørelse af skattepligtig

fortjeneste ved afståelse af ejendommen. 1. pkt. finder tilsvarende

anvendelse på udgifter, der afholdes af beløb, der frigives

efter boligreguleringslovens § 55 a. Udgifter til vedligeholdelse og

forbedring af ejendommen anses for fortrinsvis at være afholdt af de

beløb, der er nævnt i 1. og 2. pkt.

Stk. 4.

Hvis de samlede udgifter til vedligeholdelse og

forbedring af en udlejningsejendom, som ejeren har afholdt i et

indkomstår, overstiger summen af de fratrukne og udbetalte beløb

efter stk. 3 vedrørende samme indkomstår, anses de i

stk. 3 nævnte beløb for fortrinsvis at være anvendt

til forbedring af ejendommen.

Stk. 5.

Hvis summen af de fratrukne og udbetalte beløb

efter stk. 3 vedrørende et indkomstår overstiger de samlede

udgifter til vedligeholdelse og forbedring af ejendommen i samme

indkomstår, medregnes det overskydende beløb i ejerens

skattepligtige indkomst for dette indkomstår. Beløb, der

udbetales efter lejelovens § 63 f, boligreguleringslovens § 22 e

eller § 4, stk. 8, i lov nr. 419 af 1. juni 1994 om ændring

af lov om leje, lov om midlertidig regulering af boligforholdene og lov om

individuel boligstøtte, medregnes i ejerens skattepligtige indkomst i

det indkomstår, hvori beløbet kan kræves udbetalt. Det

beløb, der herefter kommer til beskatning efter 1. og 2. pkt.,

nedsættes dog først med et beløb svarende til de

udgifter, der er afholdt til forbedring af ejendommen efter den 1. januar

1983, i det omfang disse i de enkelte indkomstår har oversteget summen

af de i stk. 3 nævnte beløb og ikke i tidligere

indkomstår er anvendt til nedsættelse af de beløb, der

kommer til beskatning efter 1. og 2. pkt. i disse eller senere

indkomstår.

Stk. 6.

Skatteministeren kan bestemme, at der for ejendomme,

der er omfattet af lejelovens § 63 a eller boligreguleringslovens

§§ 18 b eller 55 a, føres en særlig konto over

beløb, der anvendes til ejendommens vedligeholdelse og forbedring, og

over de beløb, der er nævnt i stk. 3 og 5.

Stk. 7.

Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om,

at Grundejernes Investeringsfond skal give skattemyndighederne underretning

om ind- og udbetalinger af beløb på ejendommens konto efter

lejelovens § 63 a og boligreguleringslovens § 18 b samt om kontoens

indestående. Det samme gælder for beløb, der udbetales

efter boligreguleringslovens § 55 a. I denne forbindelse kan

skatteministeren fastsætte bestemmelser om, at kontohaverne skal give

Grundejernes Investeringsfond oplysninger om personnummer (CPR-nr.) eller

arbejdsgivernummer efter kildeskatteordningen (CIRnr.).

§ 14 H. (Ophævet)

§ 14 I. (Ophævet)

§ 14 J. (Ophævet)

§ 15. Såfremt den for et indkomstår

opgjorte skattepligtige indkomst udviser underskud, kan dette underskud

fradrages i den skattepligtige indkomst for de nærmest

efterfølgende fem indkomstår. Inden for denne periode kan

fradraget dog kun overføres til et senere indkomstår,

såfremt det ikke kan rummes i et tidligere års skattepligtige

indkomst.

Stk. 2.

26) Hvis en

skattepligtig i et indkomstår opnår en tvangsakkord,

nedsættes uudnyttede, fradragsberettigede underskud og dernæst

uudnyttede, fradragsberettigede tab, der kan fremføres efter reglerne

i aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2, kursgevinstlovens

§ 31, stk. 3, og ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 5,

fra det pågældende og tidligere indkomstår med det

beløb, hvormed gælden er nedsat.

Nedsættelsesbeløbet formindskes med den del af skyldnerens

indkomst, der hidrører fra den pågældendes

frigørelse for gældsforpligtelser. Den resterende del af

nedsættelsesbeløbet formindskes endvidere i det omfang,

skyldneren efter reglerne i kursgevinstlovens § 8 ikke skal medregne

gevinsten på gælden ved indkomstopgørelsen.

Nedsættelsen sker med virkning for det indkomstår, hvori

tvangsakkorden stadfæstes, og for senere indkomstår. Hvis

underskud fra flere indkomstår skal nedsættes efter 1.-3. pkt.,

nedsættes underskud fra et tidligere år før underskud fra

et senere år. Med gældsnedsættelse sidestilles hel eller

delvis konvertering af gælden til aktier eller konvertible

obligationer. Underskuddet nedsættes i disse tilfælde med det

beløb, hvormed den konverterede fordrings pålydende overstiger

den konverterede fordrings kursværdi på tidspunktet for

konverteringen.

Stk. 3.

Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse på

aftaler om en samlet ordning mellem en skyldner og dennes kreditorer om

bortfald eller nedsættelse af skyldnerens gæld (frivillig

akkord).

Stk. 4.

Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse, i det

omfang nedbringelse eller indfrielse af en fordring sker i forbindelse med et

kapitalindskud til skyldneren eller til et selskab m.v., hvori skyldneren

ejer mere end 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen, når

kapitalindskuddet direkte eller indirekte foretages:

1) Af kreditor for fordringen eller kreditors

ægtefælle.

2) Af et selskab, hvori kreditor eller kreditors ægtefælle

direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktie- eller

anpartskapitalen eller direkte eller indirekte råder over mere end 50

pct. af stemmerne.

3) Af en person, som alene eller sammen med sin ægtefælle

direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktie- eller

anpartskapitalen i kreditorselskabet eller råder over mere end 50 pct.

af stemmerne.

4) Af et selskab, der er koncernforbundet med kreditorselskabet, jf.

kursgevinstlovens § 4, stk. 2.

5) Af en kautionist for fordringen samt af personer og selskaber m.v.,

der har den i nr. 1-4 nævnte tilknytning til kautionisten.

6) Af en tidligere kreditor eller kautionist for fordringen samt af

personer og selskaber m.v., der har den i nr. 1-4 nævnte tilknytning

til den tidligere kreditor eller kautionist. Det er dog en betingelse, at

fordringens eller kautionsforpligtelsens overdragelse må anses for at

være sket i forbindelse med kapitalindskuddet.

Stk. 5.

Stk. 4 finder kun anvendelse, hvis nedbringelsen

eller indfrielsen svarer til en samlet ordning mellem en skyldner og dennes

kreditorer. Såfremt kapitalindskuddet sker i forbindelse med

erhvervelse af aktier eller konvertible obligationer i skyldnerselskabet,

finder § 15, stk. 2, sidste pkt., tilsvarende anvendelse. Ved

opgørelsen af nedsættelsesbeløbet bortses fra det

foretagne kapitalindskud. Nedsættelsesbeløbet formindskes med

den del af skyldnerens indkomst, der hidrører fra det foretagne

kapitalindskud. Den resterende del af nedsættelsesbeløbet

formindskes endvidere i det omfang, skyldneren efter reglerne i

kursgevinstlovens § 8 på tidspunktet for nedbringelsen eller

indfrielsen af fordringen eller den regresfordring, kautionisten ville have

opnået ved en eventuel kautionsbetaling, ikke skulle medregne en

eventuel gevinst på fordringen eller regresfordringen ved

indkomstopgørelsen. Formindskelsen efter 5. pkt. opgøres som

forskellen mellem på den ene side kreditors anskaffelsessum for den

pågældende fordring eller den anskaffelsessum for

regresfordringen, kautionisten ville have efter en eventuel kautionsbetaling

vedrørende den pågældende fordring, og på den anden

side fordringens kursværdi på indfrielsestidspunktet, idet der

bortses fra det foretagne kapitalindskud.

Stk. 6.

For personer anvendes personskattelovens § 13 og

§ 13 a og virksomhedsskattelovens § 13.

Stk. 7.

Såfremt mere end 50 pct. af aktiekapitalen i et

selskab eller andelene i en forening omfattet af selskabsskattelovens

§ 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 4, ved indkomstårets udløb

ejes af andre aktionærer eller deltagere end ved begyndelsen af et

tidligere indkomstår, hvori den skattepligtige indkomst udviste

underskud, kan underskuddet ikke nedbringe den skattepligtige indkomst til et

beløb mindre end selskabets positive nettokapitalindtægter, jf.

stk. 8, med tillæg af indkomst fra udlejning af

afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe. Tilsvarende gælder,

såfremt andre aktionærer eller deltagere ved indkomstårets

udløb end ved begyndelsen af underskudsåret råder over

mere end 50 pct. af den samlede stemmeværdi. Ved ændring af

ejerkredsen som nævnt i 1. pkt. eller ændring af

stemmeværdien som nævnt i 2. pkt. kan underskuddet endvidere ikke

nedbringe den skattepligtige indkomst, såfremt selskabet eller

foreningen på tidspunktet for ændring i ejerforhold til

kapitalandele eller andele eller for ændring af råden over

stemmeværdien i det væsentlige er uden økonomisk risiko

ved erhvervsmæssig aktivitet eller ved erhvervsmæssig aktivitet i

et eller flere datterselskaber, hvori selskabet ejer mindst 25 pct. af

aktiekapitalen. 3. pkt. finder dog ikke anvendelse, såfremt selskabet

eller foreningen fra stiftelsen og indtil tidspunktet for ændring i

ejerforhold til kapitalandele eller andele eller for ændring af

råden over stemmeværdien ikke har drevet erhvervsmæssig

virksomhed.

Stk. 8.

Nettokapitalindtægterne opgøres som

summen af

1) renteindtægter og renteudgifter samt fradrag efter

§ 6,

2) skattepligtige gevinster og fradragsberettigede tab efter

kursgevinstloven,

3) udbytter efter § 16 A,

4) skattepligtig fortjeneste eller fradragsberettigede tab ved

afståelse af aktier efter aktieavancebeskatningsloven og ligningslovens

§ 16 B og

5) de i ligningslovens § 8, stk. 3, omhandlede provisioner

m.v.

Stk. 9.

Stk. 7 og 8 finder ikke anvendelse

1) på selskaber, hvis aktier er børsnoterede eller

2) såfremt den i stk. 7 nævnte ændring i

selskabets ejerkreds skyldes overdragelse af kapitalandele m.v. til personer,

som er nævnt i lov om afgift af dødsboer og gaver § 1,

stk. 2, litra a-f, en ægtefælle, forældres afkom eller

stedforældre.

Stk. 10.

Såfremt et selskab eller en forening omfattet

af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 4, ejer 25 pct.

eller derover (moderselskabet eller moderforeningen) af aktiekapitalen i et

andet selskab (datterselskabet) eller af andelene i en anden forening

(datterforeningen), anses ikke moderselskabet eller moderforeningen, men

aktionærerne i moderselskabet eller deltagerne i moderforeningen ved

anvendelsen af stk. 7 for at eje aktierne i datterselskabet eller

andelene i datterforeningen efter deres forholdsmæssige andel af

moderselskabets aktiekapital eller af moderforeningens andele. Dette

gælder dog ikke moderselskaber, hvis aktier er børsnoterede. Et

moderselskab, hvis aktier er blevet børsnoterede mellem begyndelsen af

underskudsåret og afslutningen af det indkomstår, hvori

underskuddet ønskes fradraget, kan med fremtidig virkning dog

vælge at anvende reglerne i 1. pkt., såfremt aktierne i

moderselskabet er noteret på navn. Hvis aktierne i et moderselskab i

samme periode som nævnt i 3. pkt. ophører med at være

børsnoterede, anses dette ikke for et ejerskifte ved anvendelsen af

stk. 7. Ved en aktieombytning, hvor et selskabs ejerkreds efter 2. pkt.

skifter fra aktionærerne i et ikke børsnoteret selskab til et

børsnoteret selskab, kan det børsnoterede selskab med fremtidig

virkning vælge at anvende reglerne i 1. pkt., såfremt aktierne er

noteret på navn. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for

ikke-børsnoterede moderselskaber og moderforeninger, der har hjemsted

i en stat, med hvilken Danmark har indgået en

dobbeltbeskatningsoverenskomst, Grønland eller Færøerne

eller i et land inden for Den Europæiske Union. Det gælder dog

kun, såfremt ejerandele i datterselskabet mellem begyndelsen af

underskudsåret og afslutningen af det indkomstår, hvori

underskuddet ønskes fradraget, er overdraget til enten moderselskabet

efter 6. pkt. eller et andet datterselskab, hvori moderselskabet i den

nævnte periode ejer mindst 25 pct. af ejerandelene. 6. og 7. pkt.

finder tilsvarende anvendelse for foreninger.

Stk. 11.

Stk. 2 og 3 gælder ikke for

dødsboer.

Stk. 12.

Begrænsningen i stk. 7, 1. pkt., hvorefter

underskuddet ikke kan nedbringe den skattepligtige indkomst til et

beløb mindre end selskabets positive nettokapitalindtægter,

gælder ikke for underskud hidrørende fra indkomstår, hvori

selskabet i hele indkomståret drev virksomhed som pengeinstitut,

forsikringsselskab eller investeringsforening, eller hvor selskabet var

omfattet af realkreditloven, af kapitel 3 b i lov om banker og sparekasser

m.v. eller i øvrigt udøvede næring ved køb og salg

af fordringer eller drev næringsvirksomhed ved finansiering.

§ 15 A.23) Ved opgørelsen

af den skattepligtige indkomst medregnes lejeværdien af bolig i egen

ejendom efter statsskattelovens § 4, litra b, 2. pkt., jf. dog lov om en

kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat.

§ 15 B.23) (Ophævet)

§ 15 C.23) (Ophævet)

§ 15 D. (Ophævet)

§ 15 E.25) (Ophævet)

§ 15 F.23) (Ophævet)

§ 15 G.23) (Ophævet)

§ 15 H.23) (Ophævet)

§ 15 I.23) (Ophævet)

§ 15 J.27)

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan ejere af

ejendomme som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr.

1-5 og 9-11, der tjener til bolig for ejeren, alene foretage fradrag for

renter af indestående prioriteter samt reservefonds- og

administrationsbidrag til realkreditinstitutter. Øvrige udgifter

vedrørende ejendommen kan ikke fradrages, jf. dog § 15 K.

Stk. 2. Stk. 1 gælder, uanset om den skattepligtige

har udlejet sin bolig i ejendommen en del af indkomståret.

Stk. 3. Ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst kan ejere af en udlejningsejendom omfattet af

ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6 og 7, bortset fra renter

af indestående prioriteter samt reservefonds- og administrationsbidrag

til realkreditinstitutter, ikke fradrage den efter 2. pkt. beregnede del af

de til ejendommen knyttede udgifter, herunder afskrivninger på

særlige installationer. Denne del beregnes som summen af de ved

vurderingen fremkomne værdier af de af ejerne beboede lejligheder i

ejendommen divideret med summen af samme værdi og den ved vurderingen

fremkomne værdi af den øvrige del af ejendommen.

Stk. 4. Deltagere i et fællesskab som nævnt i

ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 8, kan bortset fra renter af

indestående prioriteter samt reservefonds- og administrationsbidrag til

realkreditinstitutter ikke fradrage ejendommens udgifter, herunder

afskrivninger på særlige installationer, hvis denne udelukkende

tjener til bolig for deltagerne. Er en del af ejendommen udlejet, kan

deltagerne ikke fradrage den efter 3. pkt. beregnede del af ejendommens

udgifter, herunder afskrivninger på særlige installationer. Denne

del beregnes som summen af de ved vurderingen fremkomne værdier af de

af deltagerne beboede lejligheder i ejendommen divideret med summen af samme

værdi og den ved vurderingen fremkomne værdi af den øvrige

del af ejendommen.

§ 15 K.27) For bygninger, der er

undergivet fredning i henhold til bygningsfredningsloven, kan der foretages

fradrag for de faktiske driftsudgifter vedrørende ejendommen. 1. pkt.

gælder ikke for fredede ejerlejligheder. For ejere af en

udlejningsejendom omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1,

nr. 6-8, gælder dog § 15 J, stk. 3 og 4.

Stk. 2.27) For ejendomme som nævnt i

ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 5, foretages fradrag for de

faktiske driftsudgifter, der kan henføres til den del af ejendommen,

der benyttes erhvervsmæssigt. Tilsvarende gælder ejendomme af den

art, der er nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 5,

som er beliggende i udlandet, på Færøerne eller i

Grønland.

§ 15 L. (Ophævet)

§ 15 M. (Ophævet)

§ 15 N. (Ophævet)

§ 15 O.25) Ejere af en fritidsbolig

bortset fra sommerhus, der efter tilladelse anvendes som helårsbolig,

og som udlejes en del af året, kan fradrage 7.000 kr. i

bruttolejeindtægten pr. fritidsbolig ved indkomstopgørelsen.

Bundfradraget kan dog ikke overstige bruttolejeindtægten. Af den

reducerede lejeindtægt kan endvidere fradrages 40 pct., som

dækker samtlige udgifter m.v., der er forbundet med udlejningen, jf.

stk. 2. Vælger ejeren at foretage fradrag efter 1.-3. pkt., medregnes

ejendomsværdiskat efter ejendomsværdiskatteloven for hele

indkomståret.

Stk. 2. Ejere, der ikke anvender stk. 1, kan fradrage

faktiske udgifter afholdt til vedligeholdelse af indbo og inventar, foretage

skattemæssige afskrivninger efter reglerne om delvis

erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler som nævnt i

afskrivningslovens kapitel 2 samt fradrage ejendomsskatter efter § 14, stk.

3. Fradrag kan foretages med så stor en del af henholdsvis den afholdte

vedligeholdelsesudgift, det beregnede afskrivningsbeløb og de betalte

ejendomsskatter, som svarer til den del af året, hvor udlejning har

fundet sted. Herudover kan der foretages fradrag for udgifter, der er direkte

forbundet med udlejningen. Det samlede fradragsbeløb efter dette

stykke kan ikke overstige bruttolejeindtægten. Foretages fradrag efter

1.-4. pkt., kan ejeren ikke senere overgå til fradrag efter stk. 1.

§ 15 P.27) Lejere, der fremlejer en del

af værelserne i egen lejet lejlighed til beboelse, kan ved

indkomstopgørelsen vælge kun at medregne den del af

bruttolejeindtægten, der overstiger et bundfradrag på 2/3 af

fremlejers egen årlige leje for hele lejligheden. Andelshavere i

private andelsboligforeninger anses i denne forbindelse som lejere, og

andelshaveres boligafgift anses som leje. Ejere, der udlejer en del af

værelserne i en lejlighed i egen ejendom omfattet af

ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 1-5 og 9-11, til beboelse,

kan ved indkomstopgørelsen vælge kun at medregne den del af

bruttolejeindtægten, der overstiger et bundfradrag på 1 1/3 pct.

af ejendomsværdien, jf. § 4, stk. 2, i ejendomsværdiskatteloven.

For ejendomme beliggende i udlandet m.v. udgør bundfradraget 1 1/3

pct. af handelsværdien, jf. § 4, stk. 3, i

ejendomsværdiskatteloven. For fremlejere, andelshavere og ejere, der

kun har lejet eller ejet lejligheden en del af indkomståret, beregnes

der kun bundfradrag af denne del af den årlige leje eller

ejendomsværdiskat. Bundfradraget dækker samtlige udgifter og

afskrivninger, der ellers ville være fradragsberettigede i forbindelse

med fremlejningen eller udlejningen. For ejere beregnes

ejendomsværdiskat efter ejendomsværdiskatteloven for den udlejede

del af boligen.

Stk. 2.

Lejere, der fremlejer lejligheden en del af

indkomståret til beboelse, kan ved indkomstopgørelsen

vælge kun at medregne den del af bruttolejeindtægten, der

overstiger et bundfradrag på 2/3 af fremlejers egen årlige leje.

Andelshavere i private andelsboligforeninger anses i denne forbindelse som

lejere, og andelshaveres boligafgift anses som leje. Ejere af en

helårsbolig, som er omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4,

stk. 1, nr. 1-5 og 9-11, der udlejer boligen en del af indkomståret til

beboelse, kan ved indkomstopgørelsen vælge kun at medregne den

del af bruttolejeindtægten, der overstiger et bundfradrag på 1

1/3 pct. af ejendomsværdien, jf. § 4, stk. 2, i

ejendomsværdiskatteloven. Stk. 1, 4. pkt., finder dog tilsvarende

anvendelse. For fremlejere, andelshavere og ejere, der kun har lejet eller

ejet lejligheden eller ejendommen en del af indkomståret, beregnes der

kun bundfradrag af denne del af den årlige leje eller

ejendomsværdiskat. Bundfradraget dækker samtlige udgifter og

afskrivninger, der ellers ville være fradragsberettigede i forbindelse

med fremlejningen eller udlejningen. For ejere beregnes

ejendomsværdiskat efter ejendomsværdiskatteloven i

udlejningsperioden.

Stk. 3.

Lejere og ejere som nævnt i stk. 1-3, der ikke

anvender bundfradragsreglen i stk. 1 eller 2, kan ved

indkomstopgørelsen foretage fradrag for udgifter m.v. som nævnt

i stk. 1, 6. pkt., og stk. 2, 6. pkt. Det samlede fradragsbeløb kan

dog ikke overstige bruttolejeindtægten. Foretages fradraget efter 1.

pkt., kan den pågældende lejer eller ejer ikke senere

overgå til bundfradrag efter stk. 1 eller 2.

§ 16. Ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst medregnes tilskud til telefon uden for arbejdsstedet, jf.

stk. 2, samt efter reglerne i stk. 3-10 vederlag i form af

formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af

helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf.

statsskattelovens §§ 4-6, når tilskuddet eller godet modtages som

led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af

personligt arbejde i øvrigt. Tilsvarende gælder personer, der er

valgt til medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg,

kommissioner, råd, nævn eller andre kollektive organer, herunder

Folketinget og kommunalbestyrelser.

Stk. 2.

Udgifter til telefonabonnement uden for arbejdsstedet

kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Tilskud til telefonudgifter anses fortrinsvis at dække

abonnementsudgiften. Erhvervsmæssige samtaleudgifter vedrørende

telefon uden for arbejdsstedet kan for erhvervsdrivende fradrages efter

reglen om driftsomkostninger i statsskattelovens § 6, litra a, og for

lønmodtagere fradrages efter ligningslovens § 9, stk. 1.

Stk. 3.

Den skattepligtige værdi af de i stk. 1

omhandlede goder skal ved skatteansættelsen, medmindre andet

følger af stk. 4-10, fastsættes til den værdi, som

det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve godet i

almindelig fri handel. Rabat på indkøb af varer og

tjenesteydelser, som arbejdsgiveren m.v. udbyder til salg som led i sin

virksomhed, skal dog alene beskattes i det omfang, rabatten overstiger

avancen hos den pågældende arbejdsgiver m.v. Goder, som

arbejdsgiveren i overvejende grad har ydet af hensyn til den ansattes

arbejde, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder fra en

eller flere arbejdsgivere m.v. overstiger et grundbeløb på 3.000

kr., der reguleres efter personskattelovens § 20. Hvis godernes samlede

værdi i indkomståret overstiger grundbeløbet, beskattes

hele den samlede værdi. Værdien af følgende goder

beskattes uden hensyn til grundbeløbet, og værdien af disse

goder medregnes ikke ved beregningen af, om grundbeløbet er

overskredet:

1) Fri bil, fri sommerbolig og fri lystbåd, jf.

stk. 4-6.

2) Fri kost og logi, når værdiansættelsen kan

foretages efter de af Ligningsrådet fastsatte normalværdier.

3) Fri telefon.

4) Fri helårsbolig, personalelån, samt tv- og

radiolicens.

Stk. 4.

Den skattepligtige værdi af en bil, der er

stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse af en

arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes til en årlig

værdi på en procentdel af bilens værdi, dog mindst af

160.000 kr. og højst af 450.000 kr. For indkomståret 1999

udgør procentdelen 24, og for indkomståret 2000 og

følgende indkomstår udgør procentdelen 25. For biler, der

er anskaffet af arbejdsgiveren højst tre år efter første

indregistrering, opgøres bilens værdi i det indkomstår,

hvori første indregistrering er foretaget, og i de to følgende

indkomstår til den oprindelige nyvognspris og herefter til 75 pct. af

nyvognsprisen. For biler, der er anskaffet mere end tre år efter

første indregistrering, og for tidligere hyrevogne, der anskaffes uden

berigtigelse af registreringsafgift, opgøres bilens værdi til

arbejdsgiverens købspris inklusive eventuelle

istandsættelsesudgifter. Ved værdiansættelsen af biler, der

ikke indregistreres her i landet eller er omfattet af

registreringsafgiftslovens § 3 a, stk. 6, skal den værdi

anvendes, som ville blive lagt til grund ved værdiansættelsen af

en tilsvarende bil efter 3. eller 4. pkt. Er bilen kun til rådighed en

del af året, nedsættes den skattepligtige værdi svarende

til det antal hele måneder, hvori bilen ikke har været til

rådighed. Hvis en bil, der af arbejdsgiveren m.v. er stillet til

rådighed for den skattepligtige udelukkende for erhvervsmæssig

kørsel, benyttes privat, beskattes værdien af den private

benyttelse i det pågældende år efter reglerne i 1.-5. pkt.

Kørsel mellem hjem og virksomheden højst 1 dag om ugen anses

ved anvendelsen af reglerne i 7. pkt. ikke for privat kørsel for

skattepligtige, der som led i kundeopsøgende arbejde fra hjemmet i

øvrigt udelukkende kører erhvervsmæssigt. Den

skattepligtige værdi efter 1.-7. pkt. nedsættes med den

skattepligtiges betaling i indkomståret til arbejdsgiveren m.v. for

råderetten, men nedsættes ikke med eventuelle beløb, der

beskattes efter reglen i § 9 C, stk. 7.

Stk. 5.

Den skattepligtige værdi af en sommerbolig, der

er stillet til rådighed af en arbejdsgiver som nævnt i

stk. 1, sættes til 1/2 pct. pr. uge af

ejendomsværdien pr. 1. januar i rådighedsåret for hver af

ugerne 22-34 og 1/4 pct. for hver af årets

øvrige uger. Den skattepligtige værdi efter 1. pkt.

nedsættes med den skattepligtiges betaling i indkomståret til

arbejdsgiveren m.v. for råderetten.

Stk. 6.

Den skattepligtige værdi af en lystbåd,

der er stillet til rådighed af en arbejdsgiver som nævnt i

stk. 1, sættes til 2 pct. pr. uge af bådens anskaffelsessum

inkl. moms og levering. Den skattepligtige værdi efter 1. pkt.

nedsættes med den skattepligtiges betaling i indkomståret til

arbejdsgiveren m.v. for råderetten.

Stk. 7.

Den skattepligtige værdi efter stk. 3 af en

helårsbolig, der er stillet til rådighed af en arbejdsgiver som

nævnt i stk. 1, og som det af hensyn til udførelsen af

arbejdet skønnes nødvendigt at den ansatte har pligt til at

bebo under ansættelsen og til at fraflytte ved ansættelsens

ophør, herunder i forbindelse med forflyttelse (tjenestebolig),

nedsættes med 30 pct. Den skattepligtige værdi af en sådan

helårsbolig efter nedsættelse efter 1. pkt. kan dog højst

sættes til et maksimumsbeløb, der beregnes som 15 pct. af den

ansattes faste pengeløn for den tilsvarende periode fra den

pågældende arbejdsgiver. Maksimumsbeløbet skal dog mindst

beregnes som 15 pct. af 160.000 kr. Er boligen kun til rådighed en del

af året, nedsættes de 160.000 kr. svarende til det antal hele

måneder, hvori boligen ikke har været til rådighed. Den

skattepligtige værdi nedsættes med den skattepligtiges betaling i

indkomståret til arbejdsgiveren m.v. for råderetten.

Stk. 8.

Den skattepligtige værdi efter stk. 3 af en

helårsbolig, der er stillet til rådighed af en arbejdsgiver som

nævnt i stk. 1, og som den ansatte har pligt til at fraflytte ved

ansættelsens ophør, men ikke pligt til at bebo under

ansættelsen (lejebolig), nedsættes med 10 pct. Den skattepligtige

værdi efter 1. pkt. nedsættes med den skattepligtiges betaling i

indkomståret til arbejdsgiveren m.v. for råderetten.

Stk. 9.

Stk. 7 og 8 omfatter ikke boliger, der er stillet

til rådighed som led i et ansættelsesforhold, hvis den ansatte er

direktør eller en anden medarbejder med væsentlig indflydelse

på egen aflønningsform.

Stk. 10.

Værdien af helt eller delvis vederlagsfri

privat benyttelse af en computer med tilbehør, der er stillet til

rådighed til brug ved arbejdet, samt benyttelse af parkeringsplads, der

af hensyn til arbejdet er stillet til rådighed af arbejdsgiveren,

beskattes ikke.

Stk. 11.28)

Værdien af sparet hjemmeforbrug til kost, når

lønmodtageren af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1 modtager fri

kost eller får kosten dækket efter regning i forbindelse med

arbejde på et midlertidigt arbejdssted, beskattes ikke.

§ 16 A. Ved opgørelsen af den

skattepligtige almindelige indkomst medregnes udbytte af aktier,

andelsbeviser og lignende værdipapirer, jf. dog stk. 4. Til

udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer

eller andelshavere, med undtagelse af friaktier og friandele samt udlodning

af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori selskabet

endeligt opløses.

Stk. 2.

Skatteministeren kan tillade, at beløb, der

udloddes i forbindelse med en nedsættelse af aktiekapitalen eller

andelskapitalen i et selskab, der ikke er under likvidation, fritages for

beskatning efter reglerne i stk. 1. Fortjeneste eller tab ved den

pågældende udlodning behandles i så fald efter de

almindelige regler om beskatning af fortjeneste eller tab ved afståelse

af aktier m.v.

Stk. 3.

Finder udlodning af likvidationsprovenu fra

aktieselskaber og andelsselskaber sted forud for det kalenderår, hvori

selskabet endeligt opløses, kan skatteministeren tillade, at de

udbetalte beløb eller en del af disse ikke skal medregnes i

modtagerens skattepligtige almindelige indkomst, når særlige

omstændigheder taler derfor. I så fald behandles de beløb,

der fritages for almindelig indkomstbeskatning, efter de almindelige regler

om beskatning af fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier m.v.

Stk. 4.

Udlodninger af beløb, som er skattepligtige for

foreninger og selskaber efter selskabsskattelovens § 5 B, stk. 4,

og fusionsskattelovens § 12, stk. 3, er skattefri for

modtageren.

Stk. 5.

Udlodninger fra udloddende investeringsforeninger, jf.

§ 16 C, stk. 1, er skattefri i det omfang, der fremgår af

stk. 6 og 7, hvis udlodningerne modtages af personer m.v., der er

skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller

dødsboskattelovens § 1, stk. 2. Skattefriheden gælder

dog ikke, hvis modtageren af udlodningen omfattes af kursgevinstlovens

§ 13.

Stk. 6.

Den skattefri del af udlodningerne efter stk. 5

opgøres som forskellen mellem på den ene side udlodningerne og

på den anden side den del af udlodningerne, som hidrører fra

investeringsforeningens nettoindtægter som nævnt i § 16 C,

stk. 3, nr. 1-9, nedsat efter § 16 C, stk. 4, 1. og 2. pkt.,

stk. 5, nr. 1 og 2, og stk. 6, jf. stk. 4, 1. og 2. pkt.

Stk. 7.

Uanset stk. 6 kan den skattefri del af

udlodningerne efter stk. 5 ikke overstige den del af udlodningerne, som

hidrører fra investeringsforeningens nettogevinster som nævnt i

§ 16 C, stk. 3, nr. 10, nedsat efter § 16 C, stk. 5, nr.

3.

Stk. 8.

Uanset stk. 1 skal beløb, der udloddes i

forbindelse med en kapitalnedsættelse i anpartsselskaber med en

anpartskapital, der ikke overstiger nominelt 225.000 kr., ikke medregnes ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis anpartskapitalen i

selskabet er forhøjet ved kontant indskud, apportindskud eller

konvertering af gæld i perioden fra og med den 6. december 1991 til og

med den 31. maj 1996 eller selskabet er stiftet i denne periode. 1. pkt.

finder ikke anvendelse, hvis anparterne i selskabet er erhvervet som led i

den skattepligtiges næringsvej, jf. aktieavancebeskatningslovens

§ 3, hvis kapitalnedsættelsen medfører, at anpartshavernes

indflydelse i selskabet forrykkes, eller hvis det udloddede beløb helt

eller delvis er fritaget for beskatning efter stk. 1, jf. stk. 2.

1. pkt. finder endvidere kun anvendelse på den del af det udloddede

beløb, der ikke overstiger den nominelle værdi af de annullerede

anparter.

§ 16 B. Afstår en aktionær eller

andelshaver aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, herunder

konvertible obligationer, samt tegningsret til sådanne

værdipapirer til det selskab, der har udstedt de pågældende

værdipapirer, medregnes afståelsessummen i den

pågældendes skattepligtige almindelige indkomst. Dette

gælder ikke ved afståelse af aktier m.v., der kun kan

tilbagesælges til selskabet efter § 31, stk. 2, i lov om

indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. Det er dog en betingelse, at

medarbejderaktionæren ikke er hovedaktionær i selskabet efter

aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4.

Stk. 2.

Skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil, kan

tillade, at afståelsessummer fritages for beskatning efter stk. 1.

Fortjeneste eller tab ved afståelsen behandles i så fald efter

samme regler som fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier m.v. til

andre end det i stk. 1 nævnte selskab.

Stk. 3.

Stk. 1 finder ikke anvendelse, såfremt

aktier m.v. afstås til et selskab i likvidation i det kalenderår,

hvori selskabet endeligt opløses.

Stk. 4.

Uanset stk. 1 er beløb, som er

skattepligtige for foreninger og selskaber efter selskabsskattelovens

§ 5 B, stk. 4, og fusionsskattelovens § 12, stk. 3,

skattefri for modtageren.

§ 16 C. Ved udloddende investeringsforeninger

forstås investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser

for medlemmernes indskud, og som inden fristen for indgivelse af

selvangivelse for et indkomstår foretager en udlodning, der mindst skal

udgøre det efter stk. 2-6 opgjorte beløb

(minimumsudlodningen), og som ifølge deres vedtægter er

forpligtet til at foretage en sådan udlodning.

Stk. 2.

Minimumsudlodningen udgør summen af

indkomstårets indtægter og nettobeløb som nævnt i

stk. 3 med fradrag for tab og udgifter efter stk. 4-6.

Stk. 3.

I beregningen af minimumsudlodningen indgår

følgende indtægter:

1) Indtjente renter fordelt over den periode, renteindtægten

vedrører.

2) Indtjente udbytter efter § 16 A og afståelsessummer efter

§ 16 B, som ikke omfattes af nr. 9.

3) Gevinst på fordringer i fremmed valuta som omhandlet i

kursgevinstlovens § 16.

4) Gevinst på fordringer, der ikke udstedes med en

pålydende rente, der opfylder mindsterentekravet efter

kursgevinstlovens § 38, jf. § 14.

5) Gevinst på finansielle kontrakter som omhandlet i

kursgevinstlovens §§ 29-33 fratrukket tab på finansielle

kontrakter efter reglerne i kursgevinstlovens § 31, stk. 2-4, og

§ 32, stk. 2 og 3.

6) Gevinst ved afståelse af aktier efter

aktieavancebeskatningslovens § 2 fratrukket tab efter

aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 2.

7) Gevinst ved afståelse af aktier efter

aktieavancebeskatningslovens § 2 a.

8) Gevinst efter aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 1,

ved afståelse af beviser for indskud i investeringsforeninger.

9) Indtjente udbytter efter § 16 A og afståelsessummer efter

§ 16 B, som for skattepligtige personer ville være omfattet af

personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1, 2, 5 eller 6.

10) Gevinst på fordringer, der udstedes med en pålydende

rente, der opfylder mindsterentekravet efter kursgevinstlovens § 38, jf.

§ 14, fratrukket tab på sådanne fordringer. Dog kan tab

alene fratrækkes, i det omfang tabene ikke overstiger

gevinsterne.

Stk. 4.

I det samlede nettobeløb efter stk. 3, nr.

1-8, fradrages tab på fordringer i fremmed valuta som omhandlet i

kursgevinstlovens § 16 samt tab ved afståelse af beviser for

indskud i investeringsforeninger, som for skattepligtige omfattet af

kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1,

stk. 2, ville have været fradragsberettigede efter

aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 3. Et negativt

beløb opgjort efter 1. pkt. kan fradrages i indtægter efter

stk. 3, nr. 9. Et eventuelt overskydende negativt beløb kan

herefter fradrages i nettobeløb efter stk. 3, nr. 10.

Stk. 5.

Investeringsforeningen kan ved opgørelsen af

minimumsudlodningen fradrage udgifter til administration, i det omfang

udgifterne ikke overstiger et eventuelt positivt nettobeløb opgjort

efter stk. 3 og 4. Fradraget efter 1. pkt. fordeles

forholdsmæssigt mellem positive nettobeløb opgjort

efter

1) stk. 3, nr. 1-8, nedsat efter stk. 4, 1. pkt.,

2) stk. 3, nr. 9, nedsat efter stk. 4, 2. pkt., og

3) stk. 3, nr. 10, nedsat efter stk. 4, 3. pkt.

Stk. 6.

29) Er det

samlede beløb, der opgøres til udlodning efter stk. 3 og

4, negativt, kan dette for investeringsforeningens fem efterfølgende

indkomstår fradrages ved opgørelsen af de beløb, der skal

udloddes efter stk. 3-5. Fradrag kan kun fremføres til et senere

indkomstår, såfremt det ikke for et tidligere indkomstår

kan rummes i det beløb, der skal udloddes. Fremførte fradrag

fordeles efter reglerne i stk. 4 i det år, hvori fradrag

foretages.

Stk. 7.

Skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller

dødsboskattelovens § 1, stk. 2, der har erhvervet

investeringsbeviser i en pengemarkedsforening, jf. lov om

investeringsforeninger og specialforeninger § 2, stk. 2, nr. 2, kan

nedsætte den førstkommende skattepligtige udlodning efter

erhvervelsen med tab ved afståelse af beviset.

Nedsættelsesadgangen efter 1. pkt. er betinget af, at

investeringsbeviset afstås i det samme indkomstår, hvori den

førstkommende udlodning efter erhvervelsen finder sted, og at

investeringsbeviset er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 d.

Reglerne i 1. pkt. finder ikke anvendelse, såfremt tab ved

afståelse af investeringsbeviset kan fradrages efter reglerne i

aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 3.

§ 16 D. Bestemmelserne i §§ 16 A og 16 B

finder anvendelse på indtægter, der erhverves, og tab, der

konstateres den 1. januar 1962 eller senere, og bestemmelserne træder

fra nævnte dato i stedet for bestemmelserne i statsskattelovens

§ 4 e og § 5 a om udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende

værdipapirer samt om fortjeneste og tab på de nævnte

værdipapirer.

§ 16 E. (Ophævet)

§ 16 F. (Ophævet)

§ 16 G. Til den skattepligtige indkomst medregnes

beløb, der ved en pensionsordnings opløsning eller bortfald

tilfalder arbejdsgiveren, når denne i sin skattepligtige indkomst har

fradraget de af ham præsterede tilskud til ordningen, medmindre

beløbet beskattes efter pensionsbeskatningslovens § 24.

§ 16 H. Såfremt en skattepligtig omfattet af

kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1,

stk. 2, kontrollerer eller har væsentlig indflydelse på et

udenlandsk selskab eller en forening m.v. (selskabet), hvis virksomhed i

væsentlig grad er af finansiel karakter, og hvis afkast beskattes

væsentlig lavere end efter danske regler, medregnes selskabets indkomst

opgjort efter danske regler ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst. Tilsvarende gælder, hvis den skattepligtige i

fællesskab med nærtstående eller i fællesskab med en

fond eller trust stiftet af den skattepligtige eller dennes

nærtstående eller fonde eller truster stiftet af disse

kontrollerer eller har væsentlig indflydelse på et udenlandsk

selskab som nævnt i 1. pkt. Den skattepligtige anses for at kontrollere

eller have væsentlig indflydelse på et selskab, hvis vedkommende

direkte eller indirekte eller i fællesskab med nærtstående

ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen i selskabet eller råder over mere

end 50 pct. af stemmerne i selskabet. Som nærtstående anses den

skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre

samt børn og børnebørn og disses ægtefæller

eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og

adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold.

Stk. 2.

Selskabsskattelovens § 32, stk. 1, sidste

pkt., og stk. 2-7, finder tilsvarende anvendelse på skattepligtige

omfattet af stk. 1, for så vidt de efter deres indhold er

anvendelige. Den skattepligtige beskattes dog ikke af indkomsten i

udenlandske selskaber som nævnt i stk. 1, i det omfang indkomsten

skal medregnes til et selskabs eller en fonds skattepligtige indkomst efter

selskabsskattelovens § 32 eller fondsbeskatningslovens § 12.

Stk. 3.

For skattepligtige omfattet af stk. 1 medregnes

udbytte fra selskaber m.v. omfattet af stk. 1 ikke til den

skattepligtige indkomst i det omfang, udbyttet ikke overstiger den danske

skat, som den skattepligtige skal betale af indkomsten i selskabet.

§ 17. Renter af gæld kan ikke fradrages ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det omfang, skyldneren som

gave eller som arveforskud har påtaget sig gælden over for

livsarvinger eller disses ægtefæller eller over for fonds,

legater eller lignende, der helt eller delvis er oprettet til fordel for

bestemte familier. Stedbørn og plejebørn sidestilles med

livsarvinger.

§ 17 A. Ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst kan udgifter til renter af skatter samt told- og

forbrugsafgifter ikke fradrages bortset fra renter ved henstand efter

§ 6 i lov om frigørelsesafgift m.v. af fast ejendom, § 36 i

lov om afgift af dødsboer og gaver og § 12 i lov om beskatning af

fortjeneste ved afståelse af fast ejendom.

Stk. 2.

30) Renter

af lån, der er ydet i henhold til lov om lån til betaling af

ejendomsskatter for visse parcel- og rækkehuse og lov om lån til

beraling af ejendomsskatter, kan ikke fradrages ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst. Det samme gælder renter af lån ydet

efter § 33 i lov om forurenet jord.

Stk. 3.

Renter af boligydelseslån, der er ydet i henhold

til lov om boligydelse til pensionister eller lov om individuel

boligstøtte, kan ikke fradrages ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst.

§ 17 B. Beløb, der udbetales efter lov om

frigørelsesafgift m.v. af fast ejendom § 8 A, stk. 1, 2 og

3, medregnes ikke ved opgørelsen af modtagerens skattepligtige

almindelige indkomst. Henstandsbeløb, der bortfalder, og

henstandsrenter, der tilbagebetales efter frigørelsesafgiftslovens

§ 8 A, stk. 4, medregnes ikke ved opgørelsen af modtagerens

skattepligtige indkomst og giver ikke anledning til ændring af

modtagerens indkomstansættelser for tidligere indkomstår.

Stk. 2.

Beløb, der udbetales efter lov om beskatning

til kommunerne af faste ejendomme § 29 A eller lov om grundskyld til

staten af landbrugsejendomme § 5 A medregnes ikke ved opgørelsen

af modtagerens skattepligtige indkomst og giver ikke anledning til

ændring af modtagerens indkomstansættelser for tidligere

indkomstår.

§ 17 C. Udgifter til depotgebyrer, boksleje,

kontooversigter samt administration i øvrigt vedrørende

værdipapirer og bankindeståender, der er anvendt til at erhverve,

sikre og vedligeholde kapitalindkomst, jf. personskattelovens § 4, eller

aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4 a, kan ikke fradrages ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

§ 17 D. Gevinster, som bortloddes af

pengeinstitutter til indehavere af gevinstkonti efter lov om

gevinstopsparing, kan ikke fradrages ved opgørelsen af

pengeinstituttets skattepligtige indkomst.

§ 18. Renter af lån, der optages mod

sikkerhed i livsforsikringspolicer, tegnede i tiden efter den 30. november

1939, kan kun bringes til fradrag ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst, for så vidt angår den del af lånesummen, der

overstiger forsikringens tilbagekøbsværdi.

Stk. 2.

Bestemmelsen kommer ikke til anvendelse på

forsikringer, for hvis vedkommende præmiebetalingen strækker sig

over mindst 10 år, og hvis tilbagekøbsværdi ikke er

vilkårligt forøget ved ekstraordinære

præmieindskud.

§ 18 A. (Ophævet)

§ 18 B. (Ophævet)

§ 18 C. (Ophævet)

§ 19. (Ophævet)

§ 20. (Ophævet)

§ 21. (Ophævet)

§ 21 A. (Ophævet)

§§ 22-26.

(Ophævet)

§ 27. (Ophævet)

§ 27 A. Skattepligtige personer, der skal svare

almindelig indkomstskat af vederlag for afhændelse af patentret,

ophavsret til litterære og kunstneriske værker, ret til

mønster eller varemærke eller lignende tidsbegrænsede

rettigheder eller af vederlag for afhændelse af en særlig

fremstillingsmetode eller lignende (knowhow), kan, hvis vederlaget efter

aftalen ikke skal betales fuldt ud i afhændelsesåret, vælge

i dette og senere år alene at indtægtsføre de

vederlagsbeløb, som efter den oprindelige aftale kunne kræves

betalt i det pågældende år. Vederlagsbeløbene skal

dog senest indtægtsføres i det år, hvori de betales. Det

er en betingelse for anvendelse af reglerne i 1.-2. pkt., at den

skattepligtige er ophavsmand til den afhændede rettighed eller knowhow,

eller at den pågældende rettighed eller knowhow er erhvervet som

led i den skattepligtiges næringsvej eller i

spekulationsøjemed.

Stk. 2.

Det samme gælder for selskaber og foreninger,

der skal beskattes af vederlag som nævnt i stk. 1 efter reglerne i

lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.

§ 27 B. (Ophævet)

§ 27 C. (Ophævet)

§ 27 D. (Ophævet)

§ 27 E. Vederlag, som en person modtager ved

afhændelse af et forsknings- eller udviklingsarbejde, kan medregnes ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst inden for en

10-års-periode, der begynder med det indkomstår, hvori

afhændelsen sker. Det er en betingelse, at afhændelsen sker til

et aktie- eller anpartsselskab med henblik på en videreudvikling af

ovennævnte arbejde, og at hele vederlaget ydes i form af aktier eller

anparter i det nævnte selskab.

Stk. 2.

Den skattepligtige bestemmer selv, hvor stor en del af

vederlaget der skal medregnes i indkomsten for det enkelte år inden for

10-års-perioden, jf. dog stk. 3 og 4. Beløb, der er

medregnet i indkomsten for ét år, kan ikke senere

overføres til et andet år. Ved selvangivelsen skal der gives

oplysning om den del af vederlaget, der endnu ikke er medregnet i den

skattepligtige indkomst.

Stk. 3.

Ved afståelse af de i stk. 1 nævnte

aktier eller anparter skal en til afståelsen svarende

forholdsmæssig del af vederlaget være medregnet ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst senest for det

indkomstår, hvori afståelsen sker.

Stk. 4.

Ophører den skattepligtiges skattepligt efter

kildeskattelovens § 1 som følge af fraflytning, eller bliver den

skattepligtige efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst

hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller

Grønland, skal vederlag som nævnt i stk. 2, 3. pkt.,

medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det

indkomstår, hvori indkomstskattepligten ophører, eller hvor der

sker flytning af det skattemæssige hjemsted.

§ 28. For personer, der som vederlag modtager

køberetter til aktier af det selskab, hvor de er ansat,

indtræder beskatningen af den modtagne køberet først

på det tidspunkt, hvor køberetten udnyttes eller afstås.

Tilsvarende gælder beskatning af køberetter til aktier, der

modtages som led i en aftale om personligt arbejde i øvrigt, samt for

køberetter til aktier, som personer, der er valgt til medlem af eller

medhjælp for selskabets bestyrelse, modtager som vederlag. Anvendelse

af reglerne i 1. og 2. pkt. er betinget af, at det selskab, hvor modtageren

er ansat m.m., enten selv har udstedt køberetten eller har erhvervet

køberetten fra et selskab, der er koncernforbundet med selskabet, jf.

kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og som har udstedt

køberetten. Beskatningen sker på grundlag af køberettens

værdi på udnyttelsestidspunktet henholdsvis

afståelsestidspunktet. Såfremt den modtagne køberet

udløber uudnyttet, bortfalder beskatningen efter § 16, jf.

statsskattelovens § 4.

Stk. 2.

Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for

køberetter til aktier, der modtages fra et selskab, der er

koncernforbundet med det selskab, hvor personen er ansat m.m., jf.

kursgevinstlovens § 4, stk. 2. Det er en betingelse, at

køberetten er udstedt af det selskab, der yder køberetten.

Stk. 3.

Er der ydet køberetter omfattet af stk 1 eller

2, og er der i øvrigt efter reglerne i statsskattelovens § 6,

litra a, fradragsret for de herved forbundne udgifter, kan den del af den

fradragsberettigede udgift, der svarer til køberettens værdi

på udnyttelsestidspunktet, først fradrages ved opgørelsen

af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvor

køberetten udnyttes. Er køberetten ydet af et selskab, der er

koncernforbundet med det selskab, hvor modtageren er ansat m.m., jf.

kursgevinstlovens § 4, stk. 2, indtræder en eventuel

beskatning af det selskab, hvor modtageren er ansat m.m., først i det

indkomstår, hvor køberetten udnyttes.

Stk. 4.

Afstår et selskab aktier til opfyldelse af

køberetter omfattet af stk. 1 eller 2, og er selskabet omfattet

af reglen i stk. 3, 1. pkt., skal selskabet opgøre en fortjeneste

eller et tab svarende til forskellen mellem aktiernes handelsværdi

på afståelsestidspunktet og den kursværdi, hvortil

selskabet har erhvervet aktierne, efter reglerne i

aktieavancebeskatningsloven.

Stk. 5.

Stk. 1-4 kan ikke anvendes, såfremt

reglerne i § 7 A om medarbejderaktieordninger finder anvendelse.

§ 29. Har en selvstændig erhvervsvirksomhed

flere end 10 personer som ejere, hvoraf nogle ejere ikke deltager i

virksomhedens drift i væsentligt omfang, skal virksomheden for

sidstnævnte ejere udarbejde et fælles skatteregnskab efter

skattelovgivningens almindelige regler. Dog skal renteindtægter og

renteudgifter m.v., jf. § 5, fordeles over den periode, renterne

vedrører. Afskrivninger og nedskrivninger skal foretages med samme

satser for de pågældende ejere, jf. dog stk. 3, 2. pkt.

Stk. 2.

Det fælles skatteregnskab opgøres for

kalenderåret, medmindre Ligningsrådet tillader anvendelsen af et

andet regnskabsår.

Stk. 3.

Det fælles skatteregnskab opgjort efter

stk. 1 og 2 skal anvendes af den skattepligtige ved

indkomstopgørelsen. Det gælder dog ikke for afskrivningsgrundlag

og afskrivningssatser, hvis den skattepligtige har afskrevet forskelligt fra

de øvrige ejere.

Stk. 4.

Ejere af vindmøller eller

vindmølleandele, der anvender reglerne i § 8 P, stk. 2 og 3,

medregnes ikke ved opgørelsen af antallet af ejere i stk. 1.

§ 30. Ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst medregnes ikke ydelser, som afholdes af arbejdsgiveren til

medarbejderens alkoholafvænning. Ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst medregnes heller ikke den rentefordel, som en

medarbejder måtte opnå ved, at arbejdsgiveren yder denne et

lån til dækning af udgifterne ved alkoholafvænning.

Såfremt arbejdsgiveren har valgt at tegne en forsikring til

dækning af udgifter i forbindelse med medarbejderens

alkoholafvænning, medregnes tilsvarende ikke forsikringspræmien

hertil.

Stk. 2.

Det er en betingelse for skattefriheden efter

stk. 1, at der foreligger en skriftlig lægeerklæring om, at

medarbejderen har behov for alkoholafvænningsbehandling. Det er

endvidere en betingelse, at udgiften afholdes som led i arbejdsgiverens

generelle personalepolitik for alle virksomhedens medarbejdere, herunder at

en af arbejdsgiveren tegnet forsikring omfatter samtlige virksomhedens

medarbejdere.

Stk. 3.

Stk. 1 og 2 gælder tilsvarende for ydelser

til alkoholafvænning, som gives til personer som led i en aftale om

ydelse af personligt arbejde i øvrigt samt til personer, der er valgt

til medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner,

råd, nævn eller andre kollektive organer, herunder Folketinget og

kommunalbestyrelser. Stk. 1 og 2 gælder ligeledes for ydelser til

alkoholafvænning, som gives til medlemmer af en fagforening,

pensionskasse eller lignende.

§ 31.31) Ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes ikke ydelser til

dækning af udgifter i forbindelse med uddannelser og kurser, når

ydelserne modtages fra en arbejdsgiver som led i et ansættelsesforhold

eller so led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt og

ydelserne er omfattet af stk. 3. Ydelser omfattet af stk. 3 til dækning

af udgifter i forbindelse med uddannelser og kurser medregnes ligeledes ikke,

når de modtages ved ophør af et ansættelsesforhold. 1.

pkt. gælder ligeledes for ydelser omfattet af stk. 3, som gives til

personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for bestyrelser,

udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollegiale organer,

herunder Folketinget og kommunalbestyrelser, samt gives til medlemmer af en

fagforening, arbejdsløshedskasse eller pensionskasse. Tilsvarende

gælder for ydelser omfattet af stk. 3, som personer modtager fra et

arbejdsformidlingskontor, eller som elever modtager fra Arbejdsgivernes

Elevrefusion. Tilsvarende gælder for tilskud til deltagerbetaling, som

ydes til lønmodtagere efter lov om støtte til

voksenuddannelse.

Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, når

uddannelsen eller kurset udelukkende har privat karakter for modtageren.

Stk. 3. Følgende ydelser medregnes efter stk. 1

ikke til den skattepligtige indkomst:

1) Skole- eller deltagerbetaling. Ydelser til dækning af

udgifter til erhvervelse af kørekort til almindelig bil kan dog ikke

ydes skattefrit, medmindre arbejdsgiveren m.v., jf. stk. 1, har pligt til at

afholde ydelsen i henhold til gældende lovgivning.

2) Ydelser til dækning af bog- og materialeudgifter, som er

relevante for uddannelsen eller kurset.

3) Godtgørelser til dækning af udgifter til logi, kost og

småfornødenheder, jf. stk. 4.

4) Befordringsgodtgørelser, såfremt godtgørelsen

ikke overstiger satsen i stk. 5.

Stk. 4. Udgifter til logi, kost og

småfornødenheder kan dækkes skattefrit af arbejdsgiveren

m.v., jf. stk. 1, når modtageren af ydelsen på grund af afstanden

mellem bopæl og uddannelsesstedet eller kursusstedet ikke har mulighed

for at overnatte på sin sædvanlige bopæl. Når

opholdet på uddannelses- eller kursusstedet varer mindst 24 timer, kan

satserne i § 9 A, stk. 2, nr. 1 og 4, jf. § 9 A, stk. 3, for sædvanlige

udgifter til logi, kost og småfornødenheder på

uddannelses- eller kursusstedet anvendes i stedet for de faktiske udgifter.

Satsen i 2. pkt. til kost og småfornødenheder kan kun benyttes i

de første 12 måneder af opholdet på uddannelses- eller

kursusstedet. Uanset 1. pkt. kan arbejdsgiveren m.v., jf. stk. 1, skattefrit

dække de faktiske udgifter til kost, når kosten indtages på

uddannelses- eller kursusstedet.

Stk. 5. Der kan for befordringen frem og tilbage mellem

sædvanlig bopæl og uddannelsesstedet eller kursusstedet eller

mellem arbejdsstedet og uddannelsesstedet eller kursusstedet i egen bil eller

motorcykel ad den normale transportvej udbetales en

befordringsgodtgørelse beregnet på grundlag af satsen, som

Ligningsrådet fastsætter efter § 9 C, stk. 1. Tilsvarende

gælder for befordringen mellem uddannelses- eller kursussteder eller

inden for samme uddannelses- eller kursussted. Arbejdsgiveren m.v., jf. stk.

1, kan skattefrit dække de faktiske udgifter til anden befordring. Har

den uddannelsessøgende eller kursisten adgang til en af arbejdsgiveren

m.v., jf. stk. 1, betalt befordring med offentlige eller private

transportmidler, medregnes udbetalt godtgørelse efter 1. og 2. pkt.

til den skattepligtige indkomst for den del af strækningen, hvor der er

adgang til fri befordring. Har den uddannelsessøgende eller kursisten

modtaget befordringsgodtgørelse efter § 9 B for den samme

strækning, medregnes udbetalt godtgørelse efter 1. og 2. pkt.

til den skattepligtige indkomst. Har den uddannelsessøgende eller

kursisten modtaget befordringsgodtgørelse efter § 9 B til befordring i

forbindelse med en uddannelse eller et kursus, kan der ikke senere

overgås til godtgørelse efter 1. og 2. pkt. til befordring i

forbindelse med samme uddannelse eller kursus.

Stk. 6. Udgifter omfattet af stk. 3, der ikke

dækkes af en arbejdsgiver m.v., jf. stk. 1, kan fradrages efter

skattelovgivningens almindelige regler.

§ 31 A. (Ophævet)

§ 32. (Ophævet)

§ 32 A. (Ophævet)

§§ 32 B og 32 C.

(Ophævet)

§ 32 D. Skatteministeren fastsætter regler

om:

1) Optagelse af mandtal over skattepligtige personer og

dødsboer.

2) I hvilken kommune en skattepligtig person eller et skattepligtigt

dødsbo skal ansættes til statsskat.

3) Indgivelse af selvangivelse og skatteligning samt opkrævning,

inddrivelse og forrentning m.v. af skat i følgende

tilfælde:

a) Hvor der for en person i årets løb er sket

ændringer i skattepligtsforholdene.

b) Hvor en person efter bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i en fremmed stat,

Færøerne eller Grønland.

c) Vedrørende dødsboer.

4) (Ophævet)

§ 32 E. Skatteministeren kan bemyndige de

statslige eller kommunale skattemyndigheder til at træffe

afgørelser efter denne lov. Ministeren kan fastsætte regler om

adgang til at klage over afgørelserne, herunder om at

afgørelserne ikke kan indbringes for højere administrativ

myndighed.

§ 32 F. Ved beregningen af

forældelsesfristen for krav på skat af fortjenester omfattet af

ejendomsavancebeskatningsloven og afskrivningslovens §§ 9, 21 og 40

bortses fra den tid, i hvilken skattemyndighederne på grund af den

skattepligtiges ophold i udlandet har været ude af stand til at

gøre kravet gældende ved dansk domstol.

§ 33.32)

Skat, der er betalt til fremmed stat, til Grønland eller

til Færøerne og opkrævet af indkomst fra kilder

dér, det være sig ved direkte påligning eller ved

indeholdelse, kan fradrages i de indkomstskatter til stat, kommune og

amtskommune, der skal svares af denne indkomst i Danmark, jf.

pensionsafkastbeskatningslovens § 19, stk. 2. Fradragsbeløbet skal dog

ikke kunne overstige den del af den samlede danske skat, der efter forholdet

mellem den i fremmed stat, i Grønland eller på

Færøerne beskattede del af indkomsten og hele den i Danmark

beskattede indkomst falder på førstnævnte del af

indkomsten.

Stk. 2.

Såfremt der med den fremmede stat, med

Grønland eller med Færøerne er indgået en

overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning, skal der dog ikke

gives fradrag for et større skattebeløb end det, som denne

stat, Grønland eller Færøerne efter overenskomsten har et

ubetinget krav på at oppebære.

Stk. 3.

Når et modtagende selskab, der er

hjemmehørende her i landet, i forbindelse med fusion, spaltning eller

tilførsel af aktiver vedrørende et indskydende selskab, der er

hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller

Grønland, har overtaget aktiver, der som følge af fusionen,

spaltningen eller tilførslen er knyttet til et fast driftssted i en

fremmed stat, Færøerne eller Grønland, og disse aktiver

ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst her i landet er

anset for anskaffet til handelsværdien på datoen for fusionen,

spaltningen eller tilførslen, skal der ved senere afståelse af

disse aktiver alene gives lempelse for den del af den skat, som i forbindelse

med afståelsen er pålignet i den fremmede stat,

Færøerne eller Grønland på fortjeneste, der

vedrører perioden efter fusionen, spaltningen eller tilførslen

af aktiverne.

Stk. 4.

Når et indskydende selskab, der er

hjemmehørende her i landet, i forbindelse med fusion, spaltning eller

tilførsel af aktiver overdrager aktiver i et fast driftssted eller

faste ejendomme, som er beliggende i en anden stat, der er medlem af Den

Europæiske Union, til et modtagende selskab, der er

hjemmehørende i en anden medlemsstat, nedsættes den danske

beskatning ved overdragelsen. Den danske beskatning nedsættes efter

stk. 1 og 2 eller efter reglerne i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med

den medlemsstat, hvor det faste driftssted eller den faste ejendom er

beliggende, med den skat, som denne medlemsstat kunne have pålignet

overskud eller kapitalvinding i det faste driftssted eller den faste ejendom

ved overdragelsen, såfremt fusionen, spaltningen eller

tilførslen ikke var omfattet af direktiv 90/434/EØF.

Stk. 5.

Hvis et selskab eller forening m.v. efter

selskabsskattelovens § 5, stk. 7, ved indkomstopgørelsen

skal medregne fortjeneste på aktiver og passiver, nedsættes den

danske skat efter stk. 1 og 2 eller efter reglerne i

dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den skat, som den pågældende

stat, Grønland eller Færøerne kunne have pålignet

overskud eller kapitalvinding i et fast driftssted eller en fast ejendom,

såfremt det faste driftssted eller den faste ejendom var afstået

på samme tidspunkt.

Stk. 6.

Skat betalt til fremmed stat, Grønland eller

Færøerne af sambeskattede selskaber, der ikke er skattepligtige

efter selskabsskattelovens § 1, kan alene fradrages i den danske skat

efter stk. 1. Reglerne i eventuelle dobbeltbeskatningsoverenskomster

anvendes ikke.

Stk. 7.

Stk. 1 gælder ikke med hensyn til

lønindkomst, der er omfattet af § 33 A eller § 33 C.

Stk. 8.

Fragtskat betalt til en fremmed stat, som overstiger

den danske skat, der falder på indkomsten fra den fremmede stat, jf.

stk. 1, 2. pkt., kan fremføres til fradrag i skatten i de

nærmest efterfølgende 5 indkomstår. En fremført

fragtskat, jf. 1. pkt., kan kun fradrages i et senere år i det omfang,

den med tillæg af den i dette år betalte fragtskat ikke

overstiger den danske skat, der i dette år falder på den

udenlandske indkomst. Sidstnævnte fragtskat fradrages først.

Fremføres der fragtskatter fra flere indkomstår, fradrages de

ældste fragtskatter først, jf. dog 3. pkt. Som fragtskat anses

skat på bruttofortjenesten ved international skibstrafik.

§ 33 A.33)

Har en person, der er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1,

under ophold uden for riget i mindst 6 måneder uden andre afbrydelser

af opholdet end nødvendigt arbejde her i riget i direkte forbindelse

med udlandsopholdet, ferie eller lignende af en sammenlagt varighed på

højst 42 dage, erhvervet lønindkomst ved personligt arbejde i

tjenesteforhold, nedsættes den samlede indkomstskat med det

beløb, der forholdsmæssigt falder på den udenlandske

indkomst. Nedsættelsen omfatter ikke den del af lønindkomsten,

der kan henføres til arbejde her i landet. Ved opgørelsen af

den nævnte 6-måneders-periode anses ophold om bord på et

dansk skib, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, jf.

§ 33 C, for at være ophold uden for riget. Ophører

skattepligten efter kildeskattelovens § 1 inden udløbet af

6-måneders-perioden, finder reglerne i denne bestemmelse tilsvarende

anvendelse på lønindkomst erhvervet i den periode, hvor

skattepligten bestod, såfremt betingelserne i 1. pkt. i øvrigt

er opfyldt.

Stk. 2.

18) Stk. 1 finder ikke anvendelse for

lønindkomst ved tjeneste uden for riget for den danske stat eller

anden dansk offentlig myndighed, såfremt erhververen af den

nævnte lønindkomst modtager ydelser efter § 7, litra r,

eller § 9 A.

Stk. 3.

Har en dobbeltbeskatningsoverenskomst for en person,

der ikke er udsendt af den danske stat eller en anden offentlig myndighed,

tillagt Danmark beskatningsretten til indkomsten, nedsættes den samlede

indkomstskat med halvdelen af det beløb, der forholdsmæssigt

falder på den udenlandske indkomst. Tilsvarende gælder for

personer udsendt til udførelse af systemeksport for den danske stat

eller anden dansk offentlig myndighed.

Stk. 4.

Skatteministeren kan fastsætte regler om

henstand med opkrævning af skatten.

Stk. 5.

Stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse på

dødsboer omfattet af dødsboskattelovens § 1,

stk. 2.

§ 33 B. (Ophævet)

§ 33 C. Har en person, der er skattepligtig efter

kildeskattelovens § 1, erhvervet lønindkomst ved tjeneste om bord

på et dansk skib, der er registreret i Dansk Internationalt

Skibsregister, nedsættes den samlede indkomstskat med det beløb,

der forholdsmæssigt falder på denne lønindkomst. Om et

skib er et dansk skib, afgøres efter reglerne i lov om særlige

fradrag til sømænd m.v.

Stk. 2.

Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for

dødsboer omfattet af dødsboskattelovens § 1,

stk. 2.

§ 33 D. Overskud eller underskud i et fast

drifssted i en fremmed stat behandles efter reglerne i stk. 2-4, hvis

Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomst med den pågældende stat

medfører, at Danmark skal lempe dobbeltbeskatning af overskud i det

faste driftssted efter eksemptionsmetoden, jf. dog stk. 5 og 6. Med fast

driftssted i en fremmed stat sidestilles fast ejendom i en fremmed stat.

Såfremt en person eller et selskab m.v. har flere faste driftssteder i

samme stat, anses de i denne henseende som et fast driftssted. Som underskud

anses også benyttelse af henlæggelser til investeringsfonde og

indskud på etableringskonti til forlods afskrivning på et aktiv.

Ved eksemptionsmetoden forstås, at Danmark skal nedsætte den

danske skat med den del deraf, som efter forholdet mellem overskuddet i det

faste driftssted og den samlede beskattede indkomst falder på

førstnævnte del af indkomsten uanset størrelsen af den

skat, der er betalt til den fremmede stat.

Stk. 2.

Har en person eller et selskab m.v. ved

opgørelsen af skattepligtig indkomst foretaget fradrag for underskud i

et fast driftssted i en fremmed stat, skal der i efterfølgende

indkomstår, hvor der er overskud heraf, eller hvor det faste driftssted

eller en del heraf afhændes eller ophører, ske genbeskatning af

et beløb svarende til det tidligere fradragne underskud. I

efterfølgende indkomstår skal der ved opgørelsen af

skattepligtig indkomst medregnes et beløb svarende til det fradragne

underskud, indtil der er sket beskatning af et beløb svarende til det

fradragne underskud. Der skal dog højst medregnes et beløb

svarende til overskud eller fortjeneste i det faste driftssted, som medregnes

ved indkomstopgørelsen eller skatteberegningen for samme

indkomstår.

Stk. 3.

Har en person eller et selskab m.v. underskud i fast

driftssted i en fremmed stat, kan dette underskud kun fradrages ved

opgørelsen af skattepligtig indkomst, i det omfang underskuddet

overstiger overskud eller fortjeneste i det faste driftssted for tidligere

indkomstår, som ikke er indgået ved beregningen efter stk. 2

eller dette stykke.

Stk. 4.

Reglen i stk. 2 om genbeskatning af tidligere

fradragne underskud og reglen i stk. 3 om begrænsning af fradrag

for underskud gælder dog ikke, i det omfang overskuddet eller

fortjenesten for efterfølgende henholdsvis tidligere indkomstår

modsvares af personens eller selskabets negative indkomst ved anden

virksomhed i samme indkomstår.

Stk. 5.

Afhændes et fast driftssted eller en del heraf

beliggende i fremmed stat, Færøerne eller Grønland til et

koncernforbundet selskab m.v., jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2,

eller flyttes ledelsens sæde, jf. selskabsskattelovens § 5,

stk. 7, skal fratrukket underskud, der ikke modsvares af senere

års overskud, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst. Dette gælder, uanset hvilken lempelsesmetode der anvendes.

Stk. 1, 2.-4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 6.

Stk. 5 finder ikke anvendelse, hvis det faste

driftssted, jf. stk. 1, 2. og 3. pkt., overdrages til et selskab

omfattet af sambeskatning med det overdragende selskab, jf.

selskabsskattelovens § 31, hvis underskud fra det faste driftssted efter

udenlandske regler overføres til det erhvervende selskab. I så

fald foretages genbeskatning af fratrukne underskud, der ikke modsvares af

senere års overskud, efter bestemmelserne i ligningslovens § 33 E

hos det erhvervende selskab. Tilsvarende finder stk. 5 ikke anvendelse,

hvis selskabet, efter at ledelsens sæde er flyttet, jf.

selskabsskattelovens § 5, stk. 7, omfattes af sambeskatning efter

selskabsskattelovens § 31.

Stk. 7.

Eventuelt underskud, der ikke er genbeskattet efter

stk. 1-4, medregnes ved opgørelsen af den tidligere ejers

skattepligtige indkomst, hvis det faste driftssted er solgt til et selskab,

som den tidligere ejer alene eller sammen med koncernforbundne selskaber m.v.

inden 5 år efter salget opnår kontrol over, jf. kursgevinstlovens

§ 4, stk. 2. Tilsvarende gælder, hvis en fast ejendom inden 5

år efter salget generhverves af den tidligere ejer eller et hermed

koncernforbundet selskab, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2.

Stk. 8.

Stk. 2 finder ikke anvendelse på

afhændelser og ved ophør, når et selskab fusionerer efter

reglerne i fusionsskatteloven, hvis underskud for det faste driftssted efter

udenlandske regler overføres til det modtagende selskab og det

modtagende selskabs overskud beskattes her i landet efter lovgivningens

almindelige regler. I så fald foretages genbeskatning af underskud og

fradragsbegrænsning efter stk. 2 og 3 hos det modtagende

selskab.

Stk. 9.

Hvis et overskud har medført beskatning i

henhold til § 33 E, stk. 9, 4. pkt., finder stk. 2 og 3 ikke

anvendelse.

§ 33 E. Hvis et udenlandsk selskab, som

udtræder af sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31, i

sambeskatningsperioden har haft underskud, som er fradraget i andre

selskabers skattepligtige indkomst, og som ikke modsvares af senere års

overskud, forhøjes moderselskabets skattepligtige indkomst med et

tilsvarende beløb i det indkomstår, hvor selskabet

udtræder af sambeskatningen. Indgår flere selskaber fra samme

land i sambeskatningen, opgøres disse selskabers indkomst samlet.

Nettounderskud fordeles forholdsmæssigt mellem de underskudsgivende

selskaber, og nettooverskud fordeles forholdsmæssigt mellem de

overskudsgivende selskaber.

Stk. 2.

Stk. 1, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse,

hvis et udenlandsk sambeskattet selskab helt eller delvis afhænder

virksomheden til et koncernforbundet selskab m.v., jf. kursgevinstlovens

§ 4, stk. 2. Dette gælder dog ikke, hvis samtlige aktiver

overdrages til et datterselskab omfattet af sambeskatningen, jf.

selskabsskattelovens § 31, og underskuddet for det overdragende selskab

efter udenlandske regler overføres til det erhvervende selskab. I

så fald genbeskattes underskuddet hos det erhvervende selskab.

Stk. 3.

Hvis sambeskatningen ophører som følge

af salg af aktier, således at moderselskabet sammen med

koncernforbundne selskaber m.v., jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2,

ikke længere kontrollerer det udtrædende selskab, eller hvis

sambeskatningen ophører som følge af datterselskabets konkurs

eller likvidation, uden at datterselskabets virksomhed helt eller delvis

overføres til koncernforbundne selskaber, jf. kursgevinstlovens

§ 4, stk. 2, medregnes højst et beløb svarende til

den fortjeneste, som datterselskabet ville have opnået ved ophør

af virksomhed og salg til handelsværdi af aktiver, der er i behold hos

selskabet ved udløbet af det sidste indkomstår under

sambeskatningen, med tillæg af et beløb svarende til skattefri

udbytter og aktieavancer hidrørende fra det udenlandske selskab i de

seneste fem år af sambeskatningsperioden.

Stk. 4.

Underskud, som ikke er genbeskattet efter stk. 3,

anses for genbeskattet, efterhånden som udbytter eller aktieavancer

hidrørende fra det udenlandske selskab medregnes ved opgørelsen

af moderselskabets eller andre hermed koncernforbundne selskabers

skattepligtige indkomst, jf. dog stk. 5 og 6. Hvis moderselskabet eller

det hermed koncernforbundne selskab ikke skal beskattes i Danmark af udbytter

eller aktieavancer hidrørende fra det udenlandske selskab, sker

genbeskatning ved, at et beløb svarende til disse udbytter og avancer

medregnes ved opgørelsen af moderselskabets skattepligtige indkomst.

Tilsvarende gælder, hvis en dobbeltbeskatningsoverenskomst

nedsætter dansk beskatning af udbytter eller avancer efter

eksemptionsmetoden, jf. § 33 D. Avancer opgøres efter

aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 2 og 3.

Stk. 5.

Eventuelt underskud, der ikke er genbeskattet efter

stk. 3 og 4, medregnes ved opgørelsen af moderselskabets

skattepligtige indkomst, hvis moderselskabet alene eller sammen med

koncernforbundne selskaber m.v. inden 5 år efter ophør af

sambeskatning genvinder kontrol med det udtrædende selskab.

Stk. 6.

Hvis moderselskabet ophører med at være

skattepligtigt efter selskabsskattelovens § 1, eller hvis moderselskabet

efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver

hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller

Grønland, medregnes et beløb svarende til genbeskatningssaldoen

på fraflytningstidspunktet ved indkomstopgørelsen.

Stk. 7.

Stk. 1-6 finder ikke anvendelse, når et

moderselskab fusionerer efter reglerne i fusionsskatteloven, hvor det

modtagende selskab er hjemmehørende her i landet og det udenlandske

datterselskab efter fusionen er omfattet af sambeskatning efter

selskabsskattelovens § 31. I så fald videreføres

genbeskatningssaldoen på udenlandske sambeskattede datterselskaber i

det modtagende selskab.

Stk. 8.

Stk. 1-5 finder ikke anvendelse, hvis

datterselskaber omfattet af sambeskatning efter selskabsskattelovens

§ 31 fusionerer og underskud efter udenlandske regler overføres

til det modtagende selskab. I så fald genbeskattes underskud i det

modtagende selskab.

Stk. 9.

Stk. 1-8 finder tilsvarende anvendelse på

danske sambeskattede datterselskaber, der har været

hjemmehørende i udlandet, for så vidt angår underskud for

denne periode. Det samme gælder, hvis selskabet har erhvervet samtlige

aktiver fra et udenlandsk sambeskattet selskab, jf. stk. 2, eller et

fast driftssted fra et sambeskattet selskab, jf. § 33 D, stk. 6.

Det genbeskatningspligtige underskud reduceres med udenlandsk skattepligtig

indkomst indtjent efter, at selskabet er blevet hjemmehørende her i

landet. Oppebærer datterselskabet overskud fra et fast driftssted eller

en fast ejendom omfattet af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvorefter

Danmark skal lempe dobbeltbeskatning efter eksemptionsmetoden, jf. § 33

D, stk. 1, sker genbeskatningen ved, at et beløb svarende til

dette overskud medregnes ved opgørelsen af selskabets skattepligtige

indkomst.

§ 33 F. Ved beregning af den maksimale

nedsættelse af dansk skat enten i henhold til reglerne i ligningslovens

§ 33 eller i henhold til bestemmelserne i en med fremmed stat, med

Grønland eller Færøerne indgået overenskomst til

undgåelse af dobbeltbeskatning skal der ved opgørelsen af den

indkomst, der oppebæres fra udlandet, fratrækkes de udgifter, der

anses for at vedrøre sådan indkomst, jf. dog stk. 3.

Stk. 2.

Udgifter, der ikke kan henføres til enten den

danske eller den udenlandske indkomst, skal fordeles efter forholdet mellem

den danske og den udenlandske bruttoindkomst, jf. dog stk. 3.

Stk. 3.

Såfremt en eksportør yder lån til

sin aftager i forbindelse med kreditsalg af varer m.v., skal renteudgifter

m.v. som nævnt i § 5, stk. 1, i forbindelse hermed ikke

fragå ved opgørelsen af den udenlandske indkomst.

§ 33 G. Såfremt der i den skattepligtige

indkomst for en skattepligtig omfattet af kildeskattelovens § 1 eller

dødsboskattelovens § 1, stk. 2, indgår aktieudbytte

efter § 16 A fra selskaber, hvis aktier er omfattet af

aktieavancebeskatningslovens § 2 a, og som er eller har været

hjemmehørende i udlandet, kan skatteministeren eller den, der

bemyndiges dertil, efter ansøgning eftergive den skattepligtige en del

af skatten. Der kan dog ikke eftergives et større beløb end det

beløb, hvormed summen af det beløb, som det udbyttegivende

selskab har udredet i skat af den del af indkomsten, der ligger til grund for

udbyttet, og det beløb, som den skattepligtige har udredet i skat af

den til udbyttet svarende del af indkomsten, overstiger summen af de

beløb, der skulle have været udredet i skat af henholdsvis det

udbyttegivende selskab og den skattepligtige, såfremt det

udbyttegivende selskab skulle have været beskattet her i landet af den

til grund for udbyttet liggende indkomst.

Stk. 2.

Såfremt der med den fremmede stat, med

Grønland eller med Færøerne er indgået en

overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning, skal der dog ikke ved

opgørelsen af det beløb, der kan eftergives, jf. stk. 1,

kunne indregnes større skattebeløb end dem, som denne stat,

Grønland eller Færøerne efter overenskomsten har et

ubetinget krav på at oppebære.

§ 33 H. Ved opgørelse af den skattepligtige

indkomst kan et selskab eller en fond m.v., der er skattepligtig efter

selskabsskattelovens § 1 eller fondsbeskatningslovens § 1,

vælge at se bort fra underskud ved virksomhed her i landet eller i en

fremmed stat, Færøerne eller Grønland, herunder

underskud, der er overført fra tidligere indkomstår. Der ses

bort fra så stor en del af de samlede underskud, at den skattepligtige

indkomst svarer til de samlede positive indkomster fra fremmede stater,

Færøerne og Grønland, der er omfattet af

dobbeltbeskatningslempelse efter § 33 eller en tilsvarende bestemmelse i

en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Det beløb, der ses bort fra,

overføres i stedet til senere indkomstår efter reglerne i

§ 15. Hvis der ses bort fra et mindre beløb end de samlede

underskud, fordeles beløbet forholdsmæssigt på de enkelte

underskudsgivende kilder.

Stk. 2.

For en person, der er skattepligtig efter

kildeskattelovens § 1, finder reglerne i stk. 1 tilsvarende

anvendelse på underskud, der indgår i virksomhedsordningen.

§ 34. Skatteministeren fastsætter de

nærmere regler for gennemførelsen af denne lov og bemyndiges til

at afholde de dermed forbundne omkostninger.

Skatteministeriet, den 18. januar

2000

Ole Stavad

/Carsten Vesterø Jensen

Officielle noter

1) Denne lovbekendtgørelse

indeholder bemærkninger om ikrafttrædelses- og

overgangsbestemmelser, der er vedtaget i folketingsåret 1999-2000 til

og med lov nr. 966 af 20. december 1999. Bemærkningerne om

ikrafttrædelsesbestemmelser for tidligere vedtagne ændringer af

ligningsloven er som hovedregel ikke medtaget. Bemærkninger om

ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser for love, der er vedtaget i

folketingsårene 1997-98 og 1998-99, findes i lovbekendtgørelse

nr. 754 af 28. september 1999.

2) § 5 B i den her anførte

affattelse samt ophævelsen af § 5, stk. 5, og den samtidige

indsættelse af ny § 5, stk. 5-6, trådte i kraft den 1. januar

2000, jf. lov nr. 166 af 24. marts 1999.

3) Ophævelsen af § 5 E, stk. 4, og

§ 5 F, stk. 4, er trådt i kraft den 1. januar 2000 og har virkning fra

og med indkomståret 2000, jf. § 25, stk. 1 og 8, i lov nr. 166 af 24.

marts 1999.

4) § 7, litra j, i den her anførte

affattelse, trådte i kraft den 1. januar 2000, jf. lov nr. 353 af 2.

juni 1999.

5) § 7, litra z, i den her anførte

affattelse, trådte i kraft den 22. december 1999 og har virkning for

ydelser, der udbetales fra og med den 1. januar 2000, jf. § 3, stk. 1 og 3, i

lov nr. 946 af 20. december 1999.

6) § 7 A i den her anførte

affattelse er trådt i kraft den 1. januar 2000 og har virkning for

erhvervelser, afståelser, indskud, tildelinger henholdsvis udlodninger,

der foretages fra og med den 1. januar 2000. Tildelinger og udlodninger, der

foretages i henhold til en før 1. januar 2000 meddelt godkendelse af

en medarbejderordning, er dog omfattet af de hidtil gældende regler,

jf. lov nr. 166 af 24. marts 1999. § 7 A, stk. 1, nr. 1, er ændret og

stk. 3 indsat ved § 6 i lov nr. 283 af 12. maj 1999. Ophævelsen af

bestemmelsen i ligningslovens § 7 A, stk. 9, som affattet ved lov nr. 360 af

10. juni 1987, har virkning fra den 1. januar 2000.

7) § 7 F, stk. 1, nr. 2, i den her

anførte affattelse, trådte i kraft den 22. december 1999 og har

virkning fra og med 1. juli 1999, jf. § 3, stk. 1 og 4, i lov nr. 946 af 20.

december 1999.

8) § 7 K, stk. 1 og 2, i den her

anførte affattelse, er trådt i kraft den 1. januar 2000, jf. §

5, stk. 1, i lov nr. 955 af 20. december 1999. De i § 2, stk. 3, 2. pkt., i

lov nr. 452 af 10. juni 1997 om ændring af ligningsloven (Ændrede

satser og regler for skattefri rejsegodtgørelse m.v.) nævnte

satser pr. 1. januar 2000 finder, i det omfang de overstiger satsen i

ligningslovens § 9 A, stk. 2, nr. 1, jf. § 9 A, stk. 3, som affattet ved § 1,

nr. 6, i lov nr. 955 af 20. december 1999, tilsvarende anvendelse, jf. § 5,

stk. 2, 2. pkt., i lov nr. 955 af 20. december 1999.

9) § 7 K, stk. 3, stk. 4, stk. 9, 3. og

4. pkt., og stk. 10, i den her anførte affattelse har virkning for

beløb, der er ydet for indkomstårene 1998-2000, såfremt

beløbsmodtagerne den 31. december 1997 havde Ph.D.-stipendium efter

afsnit II i lov om statens uddannelsesstøtte, jf.

lovbekendtgørelse nr. 430 af 23. maj 1996, har opnået

kandidatgrad senest den 28. februar 1998 og opfylder betingelserne for at

få lønnet Ph.D.-stipendium efter "Aftale om lønnede

Ph.D.-stipendiater" mellem Finansministeriet og Akademikernes

Centralorganisation (AC), men undlader at overgå til lønnet

Ph.D.-stipendium.

10) § 7 L, stk. 1, og § 8 M, stk. 2, i

den her anførte affattelse er trådt i kraft den 29. december

1998 og har virkning fra den 1. januar 2000, jf. lov nr. 1033 af 23. december

1998.

11) Ophævelsen af § 7 N og § 8 K,

stk. 4, 2. pkt., er trådt i kraft den 1. januar 2000 og har virkning

for erhvervelser, afståelser, indskud, tildelinger henholdsvis

udlodninger, der foretages fra og med den 1. januar 2000. Tildelinger og

udlodninger, der foretages i de i § 7 N omtalte tilfælde i henhold til

en før 1. januar 2000 meddelt godkendelse af en medarbejderordning er

dog omfattet af de hidtil gældende regler, jf. lov nr. 166 af 24. marts

1999.

12) § 7 O i den her anførte

affattelse er trådt i kraft den 1. januar 2000 og har virkning fra og

med indkomståret 2000, jf. lov nr. 166 af 23. marts 1999 samt § 5, stk.

1, i lov nr. 955 af 20. december 1999, hvorved den hidtidige § 7 O, stk. 1,

nr. 2, er ophævet med virkning for udbetalinger, der er sket den 1.

januar 2000 eller senere. Ophævelsen har dog ikke virkning for gaver og

godtgørelser fra den skattepligtiges arbejdsgiver, der ydes i

forbindelse med en medarbejders fratræden af stilling, såfremt

aftalen om fratræden er indgået inden 1. januar 2000, jf. § § 5,

stk. 3, i lov nr. 955 af 20. december 1999.

13) Indsættelsen af § 7 S

trådte i kraft den 22. december 1999. Stk. 1 har virkning fra og med

den 1. januar 2000. Stk. 2-4 har virkning fra og med den 1. januar 1999, jf.

§ 3, stk. 1 og 5, i lov nr. 946 af 20. december 1999.

14) Indsættelsen af § 7 T

trådte i kraft den 22. december 1999 og har virkning for udbetalinger,

som har fundet sted den 1. januar 1998 eller senere, jf. § 3, stk. 1 og 2, i

lov nr. 946 af 20. december 1999.

15) Indsættelsen af § 7 U

trådte i kraft den 1. januar 2000 og har virkning for udbetalinger, der

er sket den 1. januar 2000 eller senere, jf. § 5, stk. 1, og stk. 3, 1. pkt.,

i lov nr. 955 af 20. december 1999.

16) Indsættelsen af § 7 V

trådte i kraft den 22. december 1999 og har virkning for uddelinger,

som fonden eller foreningen er eller bliver retligt forpligtet til at

præstere i indkomståret 1999 eller senere, jf. § 21, stk. 1 og

17, i lov nr. 958 af 20. december 1999.

17) § 8 B, stk. 1, i den her

anførte affattelse, er trådt i kraft den 1. januar 2000, jf. lov

nr. 166 af 24. marts 1999. Ansøgninger, der inden 1. januar 2000 er

indgivet til Ligningsrådet, fra hvilken kompetencen til at give

tilladelse flyttes til skatteministeren, færdigbehandles af

Ligningsrådet. De regler, der i øvrigt gælder for

Ligningsrådets tilladelser og afgørelser af den omhandlede art,

finder tilsvarende anvendelse på afgørelser truffet efter den 1.

januar 2000.

18) § 9 E, stk. 1, og § 33 A, stk. 2, i

den her anførte affattelse, indsættelsen af § 9, stk. 2, 2.

pkt., samt ophævelsen af § 9 B, stk. 3, og den samtidige

indsættelse af ny § 9 B, stk. 3-4, trådte i kraft den 1. januar

2000, jf. § 5, stk. 1, i lov nr. 955 af 20. december 1999.

19) Ophævelsen af § 9, stk. 4-9, og

den samtidige indsættelse af ny § 9, stk. 4-6, trådte i kraft den

1. januar 2000, jf. § 5, stk. 1, i lov nr. 955 af 20. december 1999. § 9,

stk. 6, har virkning fra og med 1. april 1999. § 9, stk. 5, 4. pkt., som

affattet i lovbekendtgørelse nr. 754 af 28. september 1999, finder

ikke anvendelse på godtgørelser udbetalt i perioden 1. april

1999 til 31. december 1999. Ansatte, der er påmønstret skibe

(herunder fiskerfartøjer), arbejder i fartøjer og

installationer, der anvendes i tilknytning til efterforskning og udnyttelse

af naturforekomster, kan i perioden 1. april 1999 til 31. december 1999

modtage skattefri godtgørelse efter § 9, stk. 5 og 6, som affattet i

lovbekendtgørelse nr. 754 af 28. september 1999. Dette gælder

dog ikke, hvis de ansatte kan anvende ligningslovens § 9 G, ligningslovens §

33 C eller lov om særlige fradrag til sømænd.

Godtgørelser, som vedrører perioden 1. april 1999 til 31.

december 1999, og som er omfattet af ovenstående, dog ikke

godtgørelser efter § 9, stk. 6, kan efterreguleres og udbetales

skattefrit til og med 31. marts 2000. Disse udbetalinger skal indberettes

særskilt til de statslige told- og skattemyndigheder senest den 1. juni

2000, jf. § 5, stk. 4, i lov nr. 955 af 20. december 1999.

20) § 9 A i den her anførte

affattelse trådte i kraft den 1. januar 2000, jf. § 5, stk. 1, i lov

nr. 955 af 20. december 1999. De i § 2, stk. 3, 2. pkt., i lov nr. 452 af 10.

juni 1997 om ændring af ligningsloven (Ændrede satser og regler

for skattefri rejsegodtgørelse m.v.) nævnte satser pr. 1. januar

2000 finder dog anvendelse til og med 31. december 2000, i det omfang de

overstiger satsen i § 9 A, stk. 2, nr. 1, jf. § 9 A, stk. 3, jf. § 5, stk. 2,

1. pkt., i lov nr. 955 af 20. december 1999. § 9 A, stk. 2, nr. 4, og stk. 5,

2. pkt., har virkning fra og med 1. april 1999. I perioden 1. april 1999 til

31. december 1999 er grundbeløbet i § 9 A, stk. 2, nr. 4, 91 kr. pr.

døgn. Godtgørelser, som er omfattet af ovenstående, kan

efterreguleres og udbetales skattefrit til og med 31. marts 2000. Disse

udbetalinger skal indberettes særskilt til de statslige told- og

skattemyndigheder senest den 1. juni 2000, jf. § 5, stk. 4, i lov nr. 955 af

20. december 1999.

21) Indsættelsen af § 9 C, stk. 4,

hvorefter stk. 4-7 bliver stk. 5-8, er trådt i kraft den 28. juni 1998

og har virkning fra og med indkomståret 2002, jf. § 3, stk. 1 og 2, i

lov nr. 427 af 26. juni 1998. § 9 C, stk. 4, 4. pkt., er ændret ved lov

nr. 218 af 14. april 1999. Ændringen er trådt i kraft den 16.

april 1999. § 9 C, stk. 7, er ændret ved lov nr. 955 af 20. december

1999. Ændringen trådte i kraft den 1. januar 2000 og har virkning

for udgifter afholdt i indkomståret 2000 eller senere, jf. § 5, stk. 1,

og stk. 5, 1. pkt., i lov nr. 955 af 20. december 1999.

22) § 10, stk. 1, og § 11 i den her

anførte affattelse og indsættelsen af § 10, stk. 2, trådte

i kraft den 1. januar 2000 og har virkning fra og med indkomståret

2000, jf. § 5, stk. 1 og 2, i lov nr. 966 af 20. december 1999.

23) § 12 A, stk. 1, og § 15 A i den her

anførte affattelse samt ophævelsen af § 15 B, § 15 C, § 15 F, §

15 G, §15 H og § 15 I er trådt i kraft den 28. juni 1998 og har

virkning fra og med indkomståret 2000, jf. lov nr. 426 af 26. juni

1998. § 12 A, stk. 1, 4. pkt., er ændret ved lov nr. 288 af 12. maj

1999.

24) § 13, stk. 1, i den her

anførte affattelse, trådte i kraft den 1. januar 2000 og har

virkning for udgifter afholdt i indkomståret 2000 eller senere, jf. §

5, stk. 1, og stk. 5, 1. pkt., i lov nr. 955 af 20. december 1999.

25) § 14, stk. 1 og 2, og § 15 O i den

her anførte affattelse, og ophævelsen af § 15 E er trådt i

kraft den 28. juni 1998 og har virkning fra og med indkomståret 2000,

jf. lov nr. 426 af 26. juni 1998. § 14, stk. 2, er ændret ved lov nr.

384 af 2. juni 1999, som trådte i kraft den 4. juni 1999, og ved lov

nr. 958 af 20. december 1999, som trådte i kraft den 22. december

1999.

26) § 15, stk. 2, i den her

anførte affattelse, trådte i kraft den 22. december 1999 og har

virkning fra og med indkomståret 1999, jf. § 21, stk. 1 og 3, i lov nr.

958 af 20. december 1999.

27) § 15 J, § 15 K og § 15 P i den her

anførte affattelse er trådt i kraft den 4. juni 1999 og har

virkning fra og med den 1. januar 2000. § 15 J, stk. 1, § 15 K, stk. 2, og §

15 P, stk. 1 og 2, er ændret ved lov nr. 958 af 20. december 1999, der

er trådt i kraft den 22. december 1999, jf. § 21, stk. 1, i lov nr. 958

af 20. december 1999.

28) Indsættelsen af § 16, stk. 11,

trådte i kraft den 1. januar, jf. § 5, stk. 1, i lov nr. 955 af 20.

december 1999.

29) Indsættelsen af § 16 C

trådte i kraft den 24. maj 1996 og havde virkning fra og med den 1.

januar 1996. Et negativt beløb, som efter selskabsskattelovens § 1,

stk. 4, 2. og 3. pkt., ville kunne fremføres til fradrag efter den 1.

januar 1996, kan fradrages efter § 16 C, stk. 6, i indtil det femte

indkomstår efter det indkomstår, hvori det negative beløb

er opstået. Dette gælder dog kun, i det omfang det negative

beløb udgøres af tab som omhandlet i kursgevinstlovens § 6, jf.

§ 11, stk. 2 og 4, i lov nr. 399 af 22. maj 1996.

30) § 17 A, stk. 2, i den her

anførte affattelse, er trådt i kraft den 1. januar 2000, jf. §

94 i lov nr. 370 af 2. juni 1999.

31) Indsættelsen af § 31

trådte i kraft den 1. januar 2000 og har virkning for udgifter afholdt

i indkomståret 2000 eller senere. § 31, stk. 5, sidste pkt., har dog

kun virkning, når den uddannelsessøgende eller kursisten efter

den 1. januar 2000 har modtaget befordringsgodtgørelse efter § 9 B til

befordring i forbindelse med en uddannelse eller et kursus, jf. § 5, stk. 1

og 5, i lov nr. 955 af 20. december 1999.

32) § 33, stk. 1, 1. pkt., i den her

anførte affattelse, trådte i kraft den 22. december 1999 og har

virkning fra og med indkomståret 2000, jf. § 5, stk. 1, i lov nr. 959

af 20. december 1999.

33) Bestemmelsen i

§ 33 A finder dog ikke anvendelse for lønindkomst oppebåret fra

den danske stat eller anden offentlig myndighed, hvis lønnen er

fastsat i henhold til en kollektiv aftale, og det ikke udtrykkeligt

fremgår af denne aftale, at lønnen er fastsat under hensyn til,

at den er skattefri, jf. § 3, stk. 4, i lov nr. 1115 af 21. december 1994,

som ændret ved lov nr. 312 af 17. maj 1995.

Lignende dokumenter