Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af_lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven)

Ikke gældende LBK nr 530 af 25/06/1999LovbekendtgørelseSkatte- og Vækstministeriet6. juli 1999

Gældende udgave: LBK nr 1243 af 26/11/2024

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 732 afgørelser

Retsinformation 323, Landsskatteretten 310, Det finansielle ankenævn 84, Domsdatabasen 9, Klagenævn (Nævnenes Hus) 4, Arbejdsretten m.fl. 2

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse af

lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven) 1) 2)

Herved bekendtgøres lov om beskatningen af

pensionsordninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 776 af 22. august

1996, med de ændringer og tilføjelser, der følger af § 14

i lov nr. 1219 af 27. december 1996, § 13 i lov nr. 803 af 24. oktober 1997,

§ 29 i lov nr. 1098 af 29. december 1997, § 9 i lov nr. 277 af 13. maj 1998,

§ 8 i lov nr. 414 af 26. juni 1998, § 5 i lov nr. 424 af 26. juni 1998, § 1 i

lov nr. 429 af 26. juni 1998, § 3 i lov nr. 430 af 26. juni 1998, § 11 i lov

nr. 468 af 1. juli 1998, § 8 i lov nr. 1026 af 23. december 1998, § 2 i lov

nr. 143 af 17. marts 1999, § 3 i lov nr. 284 af 12. maj 1999 og § 11 i lov

nr. 288 af 12. maj 1999.

Afsnit I

Pensionsordninger m.v., hvor bidrag eller præmier er

skattefri

§ 1.

For pensionsordninger m.v., hvis indhold opfylder

betingelserne i kapitel 1, gælder reglerne i kapitel 2-5.

Stk. 2.

Skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil, kan

fastsætte bestemmelser, hvorefter forsikringsselskaber, pensionskasser

og andre pensionsinstitutioner samt banker og sparekasser skal betegne

policer, kontrakter, vedtægter, medlemsbeviser, kvitteringer og

lignende således, at det umiddelbart fremgår, hvilken

beskatningsform den pågældende ordning er undergivet.

Kapitel 1

Ordningernes indhold

Pensionsordninger med løbende udbetalinger

§ 2. En pensionsordning med løbende

udbetalinger skal gå ud på at sikre pension i form af

Læs alt

løbende ydelser, der bortfalder ved den pensionsberettigedes

død, og som udbetales:

1. af det offentlige som følge af tidligere ansættelse i

statens, folkeskolens, folkekirkens eller kommunernes tjeneste,

2. i henhold til pensionsordninger, der modtager

statsstøtte,

3. fra Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. dog § 29 B,

4. fra en pensionskasse, der opfylder betingelserne i § 3, eller i

henhold til en forsikring, der opfylder betingelserne i § 4, dog kun

hvis ydelserne fra pensionskassen eller forsikringsselskabet har karakter

af:

a) alderspension, hvis udbetalinger sker over mindst 10 år og

tidligst begynder ved det fyldte 60. år, medmindre lavere

aldersgrænse er godkendt af Ligningsrådet,

b) invalidepension,

c)4) ægtefælle- eller samleverpension, hvis

udbetalinger kan tilfalde en efterlevende ægtefælle, en fraskilt

ægtefælle eller en samlever, jf. litra d,

d)4) samleverpension, hvis udbetalinger kan tilfalde en

samlever, hvorved i denne lov forstås en navngiven person, der havde

fælles bopæl med afdøde ved indsættelsen, eller en

person, med hvem afdøde kunne have indgået ægteskab eller

registreret partnerskab, som i et af afdøde senest 3 måneder

før dødsfaldet oprettet testamente er tillagt en arvelod af

mindst samme størrelse som den tvangsarv, der ifølge arveloven

ville være tilkommet en ægtefælle, og som har haft

fælles bopæl med afdøde i de sidste 2 år før

dødsfaldet eller tidligere har haft fælles bopæl med

afdøde i en sammenhængende periode på mindst 2 år,

når den fælles bopæl alene er ophørt på grund

af institutionsanbringelse, herunder i en ældrebolig, eller

e)4) børnepension, hvis udbetalinger kan tilfalde

afdødes efterlevende børn eller stedbørn, dog

længst til de pågældendes fyldte 24. år eller til den

følgende policedag (årsdag for policens oprettelse).

§ 3. Pensionskasser som nævnt i § 2,

nr. 4, skal være omfattet af loven om tilsyn med firmapensionskasser

eller af loven om forsikringsvirksomhed.

Stk. 2.

For pensionskasser, der er indrettet med henblik

på indkøb af livrente eller lignende for de bidrag, der er

opsparet for det enkelte medlem, er det yderligere en betingelse, at

indkøb af livrente eller lignende ikke kan undlades uden

forsikringsrådets samtykke.

§ 4.3)

Forsikringer som nævnt i § 2, nr. 4, skal være oprettet i

livsforsikringsselskaber, der har hjemsted her i landet eller udøver

livsforsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftsted, og som har

Finanstilsynets koncession til at drive livsforsikringsvirksomhed her i

landet, eller i livsforsikringsselskaber, som efter koncession i et land

inden for De Europæiske Fællesskaber eller et andet land, som har

gennemført Rådets 3. skadesforsikringsdirektiv og 3.

livsforsikringsdirektiv, udøver livsforsikringsvirksomhed her i landet

gennem en filial, jf. lov om forsikringsvirksomhed § 211.

Livsforsikringsselskaber, der er hjemmehørende i udlandet, i

Grønland eller på Færøerne, skal foretage en

regnskabsmæssig udskillelse af de aktiver, der ligger til sikring af de

her i landet tegnede forsikringer.

Stk. 2.

4)

Forsikringstageren skal være forsikret og ejer af forsikringen.

Såfremt forsikringen er tegnet efter aftale mellem en arbejdstager og

dennes arbejdsgiver og præmier eller kapitalindskud indbetales af

arbejdsgiveren, skal arbejdstageren være forsikret og ejer af

forsikringen, jf. dog § 17. Forsikringen kan dog også tegnes som

en overlevelsesrente med ejerens ægtefælle, fraskilte

ægtefælle eller en navngiven person, som har fælles

bopæl med ejeren, som forsikret.

§ 5. Forsikringer, hvis ydelser i alle

tilfælde udbetales i en vis periode uanset den forsikredes død

(garanterede ydelser), men som i øvrigt opfylder betingelserne i

§ 2, nr. 4, jf. § 4, behandles efter reglerne for pensionsordninger

med løbende udbetalinger, såfremt præmien for garantien

ikke overstiger 10 pct. af præmien for den samlede forsikring.

Stk. 2.

4) Det er dog en betingelse, at der ikke i

policen er indsat andre begunstigede end enten forsikredes »nærmeste

pårørende« i forsikringsaftalelovens forstand, jf. denne lovs

§ 105, stk. 5, eller forsikredes ægtefælle, fraskilte

ægtefælle, en navngiven person, der har fælles bopæl

med forsikrede ved indsættelsen, forsikredes livsarvinger,

stedbørn eller stedbørns livsarvinger.

§ 5 A.18)

Forsikringer og pensionsordninger oprettet i pensionskasser, i hvis

ydelser der indgår en alderspension, der er sammensat af en del, der

har en varighed på mindst 10 år, og en del, der har en varighed

på under 10 år, men som i øvrigt opfylder betingelserne i

§ 2, nr. 4, jf. §§ 3 eller 4, behandles efter reglerne for

pensionsordninger med løbende udbetalinger, såfremt

udbetalingerne fra den første ophørende del af alderspensionen

udelukkende udgør kompensation for manglende adkomst til folkepension

og ATP fra pensioneringstidspunktet og indtil det fyldte 65. år, for

personer, der den 1. juli 1999 er fyldt 60 år, dog det fyldte 67.

år.

§ 5 B. Forsikringer og pensionsordninger oprettet

i pensionskasser, i hvis ydelser der indgår en alderspension, der har

en varighed på under 10 år, men som i øvrigt opfylder

betingelserne i § 2, nr. 4, jf. §§ 3 eller 4, behandles efter

reglerne for pensionsordninger med løbende udbetalinger, såfremt

alle indbetalinger er foretaget af en tidligere arbejdsgiver og

udbetalingerne fra alderspensionen udelukkende udgør kompensation for

vederlag i penge for personligt arbejde i tjenesteforhold i perioden fra

fratrædelse frem til det tidligere med arbejdsgiveren aftalte

fratrædelsestidspunkt.

§ 6. Skatteministeren kan bestemme, at reglerne

for pensionsordninger med løbende udbetalinger anvendes på

pensionskasser, pensionsfonds eller lignende, der virker her i landet og har

til formål at udbetale pension som nævnt i § 2, men som ikke

opfylder betingelserne i § 3, og på tontineordninger, der

går ud på at sikre deltagerne alderdomsforsørgelse, og som

er oprettet i banker, sparekasser eller andre institutioner, der virker her i

landet.

§ 7. En pensionsordning, der er oprettet

før denne lovs ikrafttræden enten ved medlemskab af en

pensionskasse, der er omfattet af loven om tilsyn med pensionskasser, eller

ved tegning af livrente-, overlevelsesrente- eller invalideforsikring i et

forsikringsselskab, der har hjemsted her i landet eller udøver

forsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, og som har

Finanstilsynets tilladelse til at drive forsikringsvirksomhed her i landet,

behandles, uanset om de øvrige betingelser i § 2, nr. 4, jf.

§ 3 og § 4, er opfyldt, efter reglerne for pensionsordninger med

løbende udbetalinger, hvis ordningen ved lovens ikrafttræden er

omfattet af § 1, stk. 1, litra c, i lov om beskatningen af

renteforsikringer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 314 af 1. juli 1970.

Det samme gælder en tontineordning, der er godkendt efter § 1,

stk. 3, i nævnte lov.

Stk. 2.

Hvis der i en forsikring, som omfattes af stk. 1,

sker en forøgelse af forsikringsydelserne, der er betinget af en

forøgelse af de fremtidige præmiers kapitalværdi eller

hidrører fra kapitalindskud, skal denne del af forsikringen opfylde

betingelserne i § 2, nr. 4, jf. § 4, for at kunne behandles som en

pensionsordning med løbende udbetalinger. Dette gælder dog ikke,

når forøgelsen skyldes, at bonus er anvendt til opskrivning af

forsikringen, og dette er fastsat i forsikringsaftalen før lovens

ikrafttræden.

Rateforsikringer i pensionsøjemed

§ 8. En rateforsikring i pensionsøjemed

skal indeholde bestemmelser om, at forsikringssummen udbetales i lige store

rater over mindst 10 år, og at rater, der kommer til udbetaling, medens

forsikrede lever, tilfalder ham. Endvidere skal følgende betingelser

være opfyldt:

1.3) 5) Policen skal

være oprettet i et livs- eller pensionsforsikringsselskab, der har

hjemsted her i landet eller udøver livsforsikringsvirksomhed her i

landet gennem et fast driftssted, og som har Finanstilsynets koncession til

at drive livsforsikringsvirksomhed, eller i et livs- eller

pensionsforsikringsselskab, som efter koncession i et land inden for De

Europæiske Fællesskaber eller et andet land, som har

gennemført Rådets 3. skadesforsikringsdirektiv og 3.

livsforsikringsdirektiv, udøver livsforsikringsvirksomhed her i landet

gennem en filial, jf. lov om forsikringsvirksomhed § 211. Livs- og

pensionsforsikringsselskaber, der er hjemmehørende i udlandet, i

Grønland eller på Færøerne, skal foretage en

regnskabsmæssig udskillelse af de aktiver, der ligger til sikring af de

her i landet tegnede forsikringer. Policen skal være oprettet inden

forsikredes fyldte 60. år. Policen kan dog oprettes efter forsikredes

fyldte 60. år, hvis forsikrede på oprettelsestidspunktet er ejer

af en anden rateforsikring i pensionsøjemed eller kontohaver i en

rateopsparing i pensionsøjemed og afgiftspligt eller

indkomstskattepligt for den pågældende police eller konto ikke er

indtrådt. Oplysning om oprettelsen af en police som nævnt i 4.

pkt. skal påføres den tidligere police eller konto. En police

som nævnt i 4. pkt. kan højst oprettes med en forsikringssum,

der ved samme udbetalingstidspunkter som efter den tidligere forsikring

udgør halvdelen af den tidligere aftalte forsikringssum, jf. dog 7.

pkt. Der kan i stedet for det i 6. pkt. anførte

forhøjelsesgrundlag vælges et forhøjelsesgrundlag,

hvorefter indbetalingerne i alt højst kan udgøre et

beløb svarende til halvdelen af den oprindelige ordnings værdi

ved det fyldte 60. år samt et beløb svarende til halvdelen af de

på dette tidspunkt aftalte fremtidige indbetalinger. I tilfælde,

hvor den oprindelige ordning er en rateopsparing i pensionsøjemed,

anvendes det i 7. pkt. nævnte forhøjelsesgrundlag.

2. Forsikringstageren skal være forsikret og ejer af

forsikringen. Hvis forsikringen er tegnet efter aftale mellem en arbejdstager

og dennes arbejdsgiver og præmier eller kapitalindskud indbetales af

arbejdsgiveren, skal arbejdstageren være forsikret og ejer af

forsikringen, jf. dog § 17.

3.5) Der kan ikke aftales senere forfaldstidspunkt for

sidste rate end første policedag efter den forsikredes fyldte 85.

år. Rateudbetalingen kan tidligst påbegyndes ved forsikredes

fyldte 60. år og tidligst 5 år efter, at policen er oprettet,

medmindre lavere aldersgrænse end forsikredes fyldte 60. år er

godkendt af Ligningsrådet. Det kan dog tillige aftales, at

udbetalingerne påbegyndes i tilfælde af forsikredes invaliditet

eller død før det fyldte 60. år. Forsikringen kan

også tegnes som en ren risikoforsikring, der kun kommer til udbetaling

i tilfælde af forsikredes invaliditet eller død før det

aftalte udløbstidspunkt, men må i så fald ikke give ret

til udbetaling, hvis forsikrede bliver invalid eller dør senere end

første policedag efter det fyldte 70. år.

4. Om indsættelse af begunstigede gælder § 5,

stk. 2.

§ 9. En annuitetsforsikring eller arverente, der

er oprettet før denne lovs ikrafttræden i et livs- eller

pensionsforsikringsselskab, der har hjemsted her i landet eller udøver

livsforsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, og som har

Finanstilsynets tilladelse til at drive livsforsikringsvirksomhed her i

landet, behandles, uanset om de øvrige betingelser i § 8 er

opfyldt, efter reglerne for rateforsikring i pensionsøjemed, hvis

forsikringen ved lovens ikrafttræden er omfattet af § 1,

stk. 1, litra c, i lov om beskatningen af renteforsikringer m.v.

Stk. 2.

Hvis der i en forsikring, som omfattes af stk. 1,

sker en forøgelse af forsikringsydelserne, der er betinget af en

forøgelse af de fremtidige præmiers kapitalværdi eller

hidrører fra kapitalindskud, skal denne del af forsikringen opfylde

betingelserne i § 8 for at kunne behandles som en rateforsikring i

pensionsøjemed. Dette gælder dog ikke, når

forøgelsen skyldes, at bonus er anvendt til opskrivning af

forsikringen, og dette er fastsat i forsikringsaftalen før lovens

ikrafttræden.

Kapitalforsikringer i pensionsøjemed

§ 10. En kapitalforsikring i pensionsøjemed

skal opfylde følgende betingelser:

1.3) 5) Policen skal være oprettet i et

livs- eller pensionsforsikringsselskab, der har hjemsted her i landet eller

udøver livsforsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast

driftssted, og som har Finanstilsynets koncession til at drive

livsforsikringsvirksomhed, eller i et livs- eller pensionsforsikringsselskab,

som efter koncession i et land inden for De Europæiske

Fællesskaber eller et andet land, som har gennemført

Rådets 3. skadesforsikringsdirektiv og 3. livsforsikringsdirektiv,

udøver livsforsikringsvirksomhed her i landet gennem en filial, jf.

lov om forsikringsvirksomhed § 211. Livs- eller pensionsforsikringsselskaber,

der er hjemmehørende i udlandet, i Grønland eller på

Færøerne, skal foretage en regnskabsmæssig udskillelse af

de aktiver, der ligger til sikring af de her i landet tegnede forsikringer.

Policen skal være oprettet inden forsikredes fyldte 60. år.

Policen kan dog oprettes efter forsikredes fyldte 60. år, hvis

forsikrede på oprettelsestidspunktet er ejer af en anden

kapitalforsikring i pensionsøjemed eller kontohaver i en opsparing i

pensionsøjemed og afgiftspligt eller indkomstskattepligt for den

pågældende forsikring eller konto ikke er

indtrådt.

Policen skal være oprettet med forsikringstageren som forsikret og

ejer af forsikringen. Er policen oprettet efter aftale mellem en arbejdstager

og dennes arbejdsgiver med sidstnævnte som forsikringstager, skal

arbejdstageren være forsikret og ejer af forsikringen, jf. dog

§ 17. Det kan aftales, at forsikringssummen kun kommer til udbetaling,

såfremt den forsikrede lever på det aftalte udbetalingstidspunkt.

Forsikringen kan også tegnes som en ren dødsfaldsforsikring, men

må i så fald ikke give ret til udbetaling, hvis den forsikrede

dør senere end første policedag efter det fyldte 70.

år.

3. Er forsikringen ikke tegnet som en ren dødsfaldsforsikring,

skal policen indeholde bestemmelse om udbetaling til den forsikrede selv

tidligst ved det fyldte 60. år, medmindre lavere aldersgrænse er

godkendt af Ligningsrådet, og senest ved første policedag efter

det fyldte 70. år. Der kan dog tillige aftales udbetaling til den

forsikrede i tilfælde af tidligere indtruffen invaliditet.

4. Om indsættelse af begunstigede gælder § 5,

stk. 2.

Stk. 2.

Forsikringen kan kombineres med invalidesum, der

udbetales til forsikrede i tilfælde af invaliditet, som medfører

en varig nedsættelse af erhvervsevnen med mindst 2/3.

§ 11. En kapitalforsikring, der er oprettet

før denne lovs ikrafttræden i et livs- eller

pensionsforsikringsselskab, der har hjemsted her i landet eller udøver

livsforsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, og som har

Finanstilsynets tilladelse til at drive livsforsikringsvirksomhed her i

landet, behandles, uanset om de øvrige betingelser i § 10 er

opfyldt, efter reglerne for kapitalforsikring i pensionsøjemed, hvis

forsikringen ved lovens ikrafttræden er led i en pensionsordning, der

omfattes af § 3 i lov om beskatningen af renteforsikringer m.v.

Stk. 2.

Hvis der i en forsikring, som omfattes af stk. 1,

sker en forøgelse af forsikringsydelserne, der er betinget af en

forøgelse af de fremtidige præmiers kapitalværdi eller

hidrører fra kapitalindskud, skal denne del af forsikringen opfylde

betingelserne i § 10 for at kunne behandles som en kapitalforsikring i

pensionsøjemed. Dette gælder dog ikke, når

forøgelsen skyldes, at bonus er anvendt til opskrivning af

forsikringen og dette er fastsat i forsikringsaftalen før lovens

ikrafttræden.

Rateopsparing i pensionsøjemed

§ 11 A. En rateopsparing i pensionsøjemed

skal indeholde bestemmelse om, at det opsparede pensionsbeløb

udbetales i rater over mindst 10 år, og at rater, der kommer til

udbetaling, medens kontohaveren lever, skal udbetales til denne. Endvidere

skal følgende betingelser være opfyldt:

1.5) Opsparingen skal være påbegyndt før

kontohaverens fyldte 60. år i et pengeinstitut, der af Finanstilsynet

er meddelt tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed her i landet,

eller i et udenlandsk kreditinstitut, der efter tilladelse i et andet land

inden for De Europæiske Fællesskaber udøver virksomhed her

i landet gennem en filial, jf. lov om banker og sparekasser m.v., § 6 a,

stk. 1-4, eller med skatteministerens godkendelse i en anden institution

her i landet. Vilkårene for ordningen, herunder indbetalingsperioden og

størrelsen af det årlige indskud, skal fastsættes i en

aftale mellem pengeinstituttet og kontohaveren samt dennes arbejdsgiver,

såfremt arbejdsgiveren bidrager til ordningen. Adgangen til at foretage

indskud til en rateopsparing i pensionsøjemed ophører med

udgangen af det kalenderår, der ligger forud for det år, hvori

første rateudbetaling vil finde sted.

2.5) Efter det fyldte 60. år kan en rateopsparing i

pensionsøjemed kun oprettes, hvis kontohaveren på

oprettelsestidspunktet er kontohaver i en anden rateopsparing i

pensionsøjemed eller ejer af en rateforsikring i pensionsøjemed

og afgiftspligt eller indkomstskattepligt for den pågældende

konto eller police ikke er indtrådt. Oplysning om oprettelsen af en

rateopsparing i pensionsøjemed som nævnt i 1. pkt. skal

påføres den oprindelige konto eller police. Indbetalingerne til

en konto som nævnt i 1. pkt. kan i alt højst udgøre et

beløb svarende til halvdelen af den oprindelige ordnings værdi

ved det fyldte 60. år samt et beløb svarende til halvdelen af de

på dette tidspunkt aftalte fremtidige indbetalinger. I tilfælde,

hvor den oprindelige ordning er en rateforsikring i pensionsøjemed,

finder 3. pkt. tilsvarende anvendelse.

3. De opsparede midler skal indsættes på indlånskonto

i det pågældende pengeinstitut m.v. Med hensyn til midlernes

anbringelse finder reglerne i § 12, stk. 1, nr. 1, 3. og 4. pkt.,

tilsvarende anvendelse.

4. Til kontoen skal være knyttet bestemmelse om, at opsparingen

med påløbne renter m.v. tilhører kontohaveren, jf. dog

§ 17. Endvidere skal der være truffet bestemmelse om udbetaling i

tilfælde af kontohaverens død.

5.5) Der kan ikke aftales senere udbetaling for sidste rate

end det kalenderår, hvori kontohaveren fylder 85 år.

Rateudbetalingen kan tidligst påbegyndes ved kontohaverens fyldte 60.

år og tidligst 5 år efter, at kontoen er oprettet, medmindre

lavere aldersgrænse end kontohaverens fyldte 60. år er godkendt

af Ligningsrådet. Det kan dog tillige aftales, at udbetalingerne

påbegyndes i tilfælde af kontohaverens død før det

fyldte 60. år eller invaliditet, som efter reglerne i lov om social

pension berettiger kontohaveren til at oppebære højeste eller

mellemste førtidspension.

6.4) Der kan ikke træffes bestemmelse om udbetaling

efter kontohaverens død til andre end kontohaverens »nærmeste

pårørende«, jf. § 5, stk. 5, i lov om visse

civilretlige forhold m.v. ved pensionsopsparing i pengeinstitutter, eller

kontohaverens ægtefælle, fraskilte ægtefælle, en

navngiven person, der har fælles bopæl med kontohaveren ved

indsættelsen, kontohaverens livsarvinger, stedbørn eller

stedbørns livsarvinger.

Stk. 2.

Før rateudbetalingen påbegyndes,

vælger kontohaveren udbetalingsforløbet efter reglerne i dette

stykke. Renter m.v., der tilskrives i det sidste udbetalingsår, skal

senest udbetales sammen med sidste rate. Kontohaveren skal vælge et af

følgende udbetalingsforløb:

1. et udbetalingsforløb med en årlig rateudbetaling, der

udgør et beløb svarende til ordningens værdi ved

kalenderårets begyndelse delt med det antal år, hvori der endnu

ikke er foretaget udbetaling, eller

2. et udbetalingsforløb med en årlig rateudbetaling, der

udgør et beløb, som ved uændret rente i hele

udbetalingsperioden vil give lige store årlige rater.

Stk. 3.

6) Det beløb, der er nævnt i

stk. 2, nr. 2, opgøres ved hvert kalenderårs begyndelse og

beregnes som en annuitet på grundlag af ordningens værdi på

dette tidspunkt og en nærmere fastsat amortisationsrente. Ved

beregningen af amortisationsrenten anvendes en rentesats beregnet på

grundlag af et simpelt gennemsnit opgjort med to decimaler af en af

Københavns Fondsbørs dagligt udregnet effektiv obligationsrente

for de seneste 20 børsdage forud for 15. december i året

før udbetalingsåret. Den effektive obligationsrente

opgøres med to decimaler for fastforrentede kroneobligationer i

åbne serier, der noteres på Københavns Fondsbørs,

bortset fra konverterbare obligationer noteret over pari samt

indeksregulerede obligationer. Amortisationsrenten findes ved fra denne

rentesats at fradrage rentesatsen ganget med skattesatsen ifølge

pensionsafkastbeskatningslovens § 2.

Stk. 4.

Skatteministeren fastsætter nærmere regler

om opgørelsen af ordningens værdi og kan fastsætte regler

om administrationen af ordningen.

Opsparing i pensionsøjemed

§ 12. En opsparing i pensionsøjemed skal

opfylde følgende betingelser:

1.5) Opsparingen skal være påbegyndt før

kontohaverens fyldte 60. år i et pengeinstitut, der af Finanstilsynet

er meddelt tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed her i landet,

eller i et udenlandsk kreditinstitut, der efter tilladelse i et andet land

inden for De Europæiske Fællesskaber udøver virksomhed her

i landet gennem en filial, jf. lov om banker og sparekasser m.v., § 6 a,

stk. 1-4, eller med skatteministerens godkendelse i en anden institution

her i landet. Opsparingen kan dog påbegyndes efter kontohaverens fyldte

60. år, hvis kontohaveren på dette tidspunkt er kontohaver i en

anden opsparing i pensionsøjemed eller ejer af en kapitalforsikring i

pensionsøjemed og afgiftspligt eller indkomstskattepligt for den

pågældende konto eller police ikke er indtrådt. De

opsparede midler skal indsættes på indlånskonto i det

pågældende pengeinstitut m.v. Midlerne skal anbringes i

overensstemmelse med reglerne i kapitel 9 a i lov om banker og sparekasser

m.v. Skatteministeren fastsætter bestemmelser om anbringelse af

opsparede midler, der forvaltes af institutioner godkendt efter 1. pkt.

2. Til kontoen skal være knyttet bestemmelse om, at kapitalen med

påløbne renter m.v. skal udbetales til kontohaveren, jf. dog

§ 17. Endvidere skal der være truffet bestemmelse om udbetaling i

tilfælde af kontohaverens død.

3. Til kontoen skal være knyttet bestemmelse om, at udbetaling

til kontohaveren sker tidligst ved det fyldte 60. år, medmindre lavere

aldersgrænse er godkendt af Ligningsrådet, og senest ved det

fyldte 70. år. Der kan dog tillige bestemmes udbetaling til

kontohaveren i tilfælde af invaliditet, som efter reglerne i lov om

social pension berettiger denne til at oppebære højeste eller

mellemste førtidspension.

4.4) Der kan ikke træffes bestemmelse om udbetaling

efter kontohaverens død til andre end kontohaverens »nærmeste

pårørende«, jf. § 5, stk. 5, i lov om visse

civilretlige forhold m.v. ved pensionsopsparing i pengeinstitutter, eller

kontohaverens ægtefælle, fraskilte ægtefælle, en

navngiven person, der har fælles bopæl med kontohaveren ved

indsættelsen, kontohaverens livsarvinger, stedbørn eller

stedbørns livsarvinger.

Stk. 2.

Til kontoen kan knyttes en invalidesumsforsikring som

nævnt i § 10, stk. 2.

§ 13. En indlånskonto, der er oprettet

før denne lovs ikrafttræden i en bank eller sparekasse, der har

tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed her i landet, eller i et

udenlandsk kreditinstitut, der efter tilladelse i et andet land inden for De

Europæiske Fællesskaber udøver virksomhed her i landet

gennem en filial, jf. lov om banker og sparekasser m.v., § 6 a,

stk. 1-4, behandles, uanset om de øvrige betingelser i § 12

er opfyldt, efter reglerne for opsparing i pensionsøjemed, hvis

kontoen ved lovens ikrafttræden er led i en kapitalpensionsordning, der

omfattes af § 3 i lov om beskatningen af renteforsikringer m.v. Det

samme gælder en kapitalpensionsordning med anbringelse i

investeringsforening eller i værdipapirer, hvis ordningen er oprettet i

en bank eller sparekasse, der har tilladelse til at drive

pengeinstitutvirksomhed her i landet, eller i et udenlandsk kreditinstitut,

der efter tilladelse i et andet land inden for De Europæiske

Fællesskaber udøver virksomhed her i landet gennem en filial,

jf. lov om banker og sparekasser m.v., § 6 a, stk. 1-4, og

ordningen ved lovens ikrafttræden er omfattet af § 3 i lov om

beskatningen af renteforsikringer m.v.

Stk. 2.

Hvis der til en ordning, som omfattes af stk. 1,

i et indkomstår foretages indbetalinger, der overstiger det

største beløb, der har været indbetalt som løbende

bidrag i noget af de seneste 3 indkomstår forud for lovens

ikrafttræden, skal opsparingen for det overskydende beløbs

vedkommende opfylde betingelserne i § 12 for at kunne behandles efter

reglerne for opsparing i pensionsøjemed.

§ 14. (Ophævet)

§ 14 A. Ved udbetaling efter lov om

Lønmodtagernes Dyrtidsfond svares en afgift på 40 pct. af den

del af udbetalingerne, der hidrører fra overskud, som tilskrives den

enkelte lønmodtagers konto i fonden, første gang for perioden

efter 31. december 1979. Af den øvrige del af udbetalingen svares

afgift med 25 pct. §§ 22, 1. pkt., 32, stk. 1, 36-40 og 45-46

finder tilsvarende anvendelse på midler, der omfattes af den

nævnte lov. Skatteministeren kan dog fastsætte bestemmelser, der

fraviger reglerne om afgiftspligtens indtræden m.v. i det omfang, disse

regler ikke kan forenes med de særlige vilkår, der gælder

for dyrtidsfonden.

Indeksordninger

§ 15. En indeksordning skal være oprettet

som en forsikring eller en opsparingskonto med tilknyttet indekskontrakt i

henhold til lov om pristalsreguleret alderdomsforsikring og

alderdomsopsparing.

Fælles bestemmelser

§ 16.2) Til kapitalforsikring i

pensionsøjemed og til opsparing i pensionsøjemed kan for et

indkomstår i alt anvendes højst 25.000 kr. for hver person.

Beløbet på 25.000 kr. reguleres efter reguleringstallet i

§ 20 i lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven).

Stk. 2.

7) Ved opgørelsen af de

årlige beløb, der kan anvendes efter stk. 1, bortses fra

tilskrivning af bonus og renter m.v. samt arbejdsmarkedsbidrag efter lov om

en arbejdsmarkedsfond § 11, stk. 5. Hvor midlerne i en opsparing i

pensionsøjemed ikke er indsat på indlånskonto i

pengeinstitut m.v., gælder det samme med hensyn til fortjenester og tab

ved indfrielse eller salg af værdipapirer, salg af tegningsrettigheder,

udlodning af likvidationsprovenu eller lignende.

Stk. 3.

Forsikringsselskaber, pensionskasser, pengeinstitutter

m.v. underretter hvert år arbejdstageren om bortseelsesberettigede

beløb efter § 19, der indgår ved opgørelsen af

beløb efter stk. 1 og 2. Underretning gives senest den 15.

december i det år, underretningen vedrører. Skatteministeren kan

fastsætte nærmere regler om oplysningspligtens

gennemførelse.

§ 17. Er der indgået en aftale mellem en

arbejdstager og dennes arbejdsgiver om en pensionsordning som nævnt i

§ 2, nr. 4, og §§ 5-13, har det ingen betydning for den

skattemæssige behandling af pensionsordningen, at arbejdsgiveren har

taget forbehold om:

1. at bonus fra forsikring helt eller delvis skal tilfalde

arbejdsgiveren selv,

2. at værdien af forsikringen eller det indstående

beløb på kontoen m.v. helt eller delvis skal tilfalde

arbejdsgiveren selv i tilfælde af, at arbejdsforholdet af andre grunde

end arbejdstagerens død eller erhvervsudygtighed ophører

før det fyldte 30. år og før udløbet af en periode

på indtil 5 år efter forsikringens eller kontoens oprettelse,

3. at pensionsbidrag, der er forudbetalt for hele indkomståret

eller for en del af dette, helt eller delvis skal tilfalde arbejdsgiveren i

tilfælde af, at arbejdsforholdet ophører på et tidspunkt,

hvor arbejdstageren ikke har optjent det forudbetalte bidrag. Forbeholdet kan

dog højst omfatte den del af pensionsbidraget, der vedrører

tiden efter ansættelsesforholdets ophør.

Stk. 2.

For et forbehold, som før lovens

ikrafttræden er optaget i en pensionsaftale, og som har været

foreneligt med § 2 i lov om beskatningen af renteforsikringer m.v.,

gælder stk. 1 kun i det omfang, forbeholdet vedrører

forhøjelser som nævnt i § 7, stk. 2, § 9,

stk. 2, § 11, stk. 2, og § 13, stk. 2.

Kapitel 2

Den skattepligtige indkomst

2)

§ 18.

Ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst for ejeren af ordningen, jf. reglerne i afsnit III, kan med de i

stk. 2-7 nævnte begrænsninger fradrages de i

indkomståret forfaldne bidrag eller præmier til pensionsordninger

omfattet af kapitel 1. Indbetalinger til de i §§ 11 A, 12 og 13

nævnte ordninger fradrages i det indkomstår, hvori

indbetalingerne har fundet sted. 1. og 2. pkt. gælder dog ikke, hvis

bidragene m.v. er indbetalt af arbejdsgiveren. Fradragsretten gælder

heller ikke indbetalinger fra hjælpe- og understøttelsesfonde

som nævnt i § 52 eller i lov om beskatningen af renteforsikringer

m.v. § 21, til en pensionsordning med løbende udbetalinger for

den begunstigede. Fradrag for indbetalinger til indeksordninger kan

højst omfatte 6 kontrakter for hver person.

Stk. 2.

8) Bidrag m.v.

til kapitalforsikring i pensionsøjemed og til opsparing i

pensionsøjemed kan i alt højst fratrækkes med det i

§ 16 nævnte beløb. Er der af ejerens arbejdsgiver foretaget

indbetalinger til ordninger som nævnt i 1. pkt. for ejeren, jf.

§ 19, nedsættes det efter 1. pkt. fradragsberettigede beløb

med disse indbetalinger bortset fra arbejdsmarkedsbidrag. Fradraget for

bidrag m.v. til de omhandlede ordninger og bidrag som nævnt i § 29 A,

stk. 2, kan dog ikke overstige det beløb, som ejerens personlige

indkomst i det pågældende indkomstår udgør uden

fradrag for bidragene. Den overskydende del af bidragene kan hverken

overføres til fradrag ved indkomstopgørelsen for

ægtefællen eller fremføres til fradrag ved

indkomstopgørelsen for et senere indkomstår.

Stk. 3.

Fradragsretten for kapitalindskud til en

pensionsordning med løbende udbetalinger eller til en rateforsikring

eller rateopsparing i pensionsøjemed skal fordeles over en periode

på 10 år, således at indskuddet fradrages med 1/10 i

indskudsåret og hvert af de følgende 9 år.

Stk. 4.

Hvis præmie- eller bidragsperioden for en

pensionsordning med løbende udbetalinger eller en rateforsikring eller

rateopsparing i pensionsøjemed er mindre end 10 år, fordeles

fradragsretten for det præmie- eller bidragsbeløb, der i alt

skal betales, med lige store beløb over en periode på 10

år. 10 års perioden begynder i det år, hvor den

første præmie (bidrag) forfalder til betaling, eller hvor

indbetaling til en rateopsparing i pensionsøjemed er påbegyndt.

Såfremt præmien eller bidraget til en pensionsordning med

løbende udbetalinger eller en rateforsikring eller rateopsparing i

pensionsøjemed forhøjes på et tidspunkt, hvor den

resterende indbetalingsperiode er under 10 år, fordeles fradraget for

forhøjelsen på tilsvarende måde over en periode på

10 år.

Stk. 5.

2) Såfremt det samlede årlige

fradrag, beregnet efter reglerne i stk. 3-4, udgør et mindre

beløb end 25.000 kr., kan skatteyderen dog vælge at foretage et

årligt fradrag på indtil 25.000 kr., indtil samtlige

præmier (bidrag) og indskud er bragt til fradrag. Beløbet

på 25.000 kr. reguleres efter reguleringstallet i § 20 i lov om

indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven). Der kan dog i et

indkomstår højst fradrages et beløb svarende til

forfaldne præmier (bidrag) og indskud og foretagne indbetalinger til

rateopsparing i pensionsøjemed, som ikke tidligere er fratrukket.

Skatteministeren kan give nærmere regler om beregningen af det

årlige fradrag og om oplysningspligt for forsikringsselskaber m.v. til

brug ved gennemførelse af reglerne i stk. 3-7.

Stk. 6.

Beløb, hvormed præmier eller bidrag som

nævnt i stk. 4 forhøjes i henhold til en aftale om

løbende pristalsregulering af præmier eller bidrag, kan uanset

reglerne i stk. 4-5 fradrages i det år, hvor beløbet

forfalder til betaling, for rateopsparing i pensionsøjemed i det

indkomstår, hvori indbetalingen finder sted.

Stk. 7.

Dør den pågældende, før

afskrivning af kapitalindskud eller præmier (bidrag) efter

stk. 3-5 er afsluttet, kan den efterlevende ægtefælle, hvis

denne ved dødsfaldet var samlevende med afdøde, fortsætte

afskrivningen. Fradragsretten for et resterende beløb bortfalder,

når der er indtrådt afgiftspligt for hele den

pågældende ordning efter reglerne i §§ 29-31.

§ 18 A. Er der ved indkomstopgørelsen

foretaget fradrag for præmier eller bidrag til en pensionsordning med

løbende udbetalinger eller til en rateforsikring eller rateopsparing i

pensionsøjemed efter reglerne i § 18, stk. 1 eller 4-5, og

indbetalingerne nedsættes eller ophører på et tidspunkt,

hvor de foretagne fradrag overstiger de beløb, der kunne være

fradraget på grundlag af de faktiske indbetalinger, omregnes

fradragsretten i forhold til de faktisk betalte præmier eller bidrag.

De herefter for meget fratrukne beløb med et procenttillæg

på 6 pct. for hvert år fra udløbet af de indkomstår,

hvori præmierne eller bidragene er fradraget (fradragsårene), og

indtil udløbet af det indkomstår, hvori præmie- eller

bidragsbetalingen nedsattes eller ophørte, medregnes i den

skattepligtige indkomst for de førstnævnte indkomstår.

Omregning skal dog ikke ske i tilfælde, hvor indbetalingerne

nedsættes eller ophører på grund af ejerens død

eller invaliditet og dette efter policevilkårene eller aftalen med

pengeinstituttet berettiger til præmiefritagelse, opsat udbetaling

eller påbegyndelse af udbetalingerne. Omregning skal heller ikke ske,

hvis en fraskilt eller frasepareret ægtefælle med en udloddet del

af en pensionsordning, jf. § 30, stk. 3, nr. 2, nedsætter

eller ophører med indbetalingerne som følge af død eller

invaliditet. Omregning skal heller ikke ske i tilfælde, hvor

indbetalingerne nedsættes med indtil 2.000 kr. eller den indbetaling,

der ophører, udgjorde 2.000 kr. eller derunder. Fritagelse for

sidstnævnte omregning gælder dog kun et beløb op til 2.000

kr. årligt for den skattepligtige.

Stk. 2.

Den skattepligtige kan i de tilfælde, der er

nævnt i stk. 1, uden afgiftsmæssige konsekvenser vælge

at ophæve ordningen. I så fald medregnes de foretagne fradrag

fuldt ud og med procenttillæg som nævnt i stk. 1 i den

skattepligtige indkomst for fradragsårene. Er ordningen en udloddet del

efter § 30, stk. 3, kan den del af ordningen, der oprindelig blev

udloddet, dog ikke ophæves uden afgiftsmæssige konsekvenser.

Stk. 3.

9) Bliver en

pensionsordning med løbende udbetalinger eller en rateforsikring eller

rateopsparing i pensionsøjemed ophævet efter stk. 2, skal

vedkommende forsikringsselskab, pensionskasse, pengeinstitut m.v. på

ophævelsestidspunktet tilbageholde 60 pct. af det beløb, der i

henhold til stk. 2 kan udbetales. Det tilbageholdte beløb

indbetales til Told- og Skattestyrelsen inden 3 måneder efter, at

ordningen er ophævet. Den skattepligtige skal underrettes om

indbetalingen.

Stk. 4.

Skatteministeren fastsætter de nærmere

regler om adgangen til at ophæve ordningen efter stk. 2 og om

administrationen efter stk. 3.

§ 19.4) Ved opgørelsen af en

arbejdstagers skattepligtige indkomst medregnes ikke beløb, der af

arbejdsgiveren indbetales til en af kapitel 1 omfattet ordning for

arbejdstageren. Det samme gælder indbetalinger fra en tidligere

arbejdsgiver til en af kapitel 1 omfattet ordning. Efter arbejdstagerens

død medregnes indbetalinger fra afdødes tidligere arbejdsgiver

til sikring af ægtefælle- eller samleverpension, samleverpension

eller børnepension efter § 2, nr. 4, heller ikke ved opgørelsen

af den skattepligtige indkomst for ægtefællen, den fraskilte

ægtefælle, samleveren, jf. § 2, nr. 4, litra d, børnene

eller afdødes bo. Retten til at bortse fra arbejdsgiverens

indbetalinger til en indeksordning er begrænset på samme

måde som fradragsretten for egne indbetalinger, jf. § 18,

stk. 1, 5. pkt.

§ 19 A. Hvis en persons skattepligt efter

kildeskattelovens § 1 ophører som følge af fraflytning til

udlandet, skal personens skattepligtige indkomst for det år, hvori

skattepligten ophører, og de 4 forudgående indkomstår

(5-årsperioden) forhøjes efter reglerne i §§ 19 B og 19 C.

Indkomsten forhøjes, når en arbejdsgiver inden for denne periode

har forhøjet tilsagnet eller indbetalingerne vedrørende en

pensionsordning med løbende udbetalinger, en rateforsikring eller en

rateopsparing i pensionsøjemed, der som led i et

ansættelsesforhold er oprettet for den pågældende person.

1. og 2. pkt. gælder også, når en person efter

bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver

hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller

Grønland.

§ 19 B. Hvis det i en pensionsaftale som

nævnt i § 19 A er bestemt, at arbejdsgiverens årlige

indbetalinger skal udgøre en vis procentdel af lønnen, skal

indkomsten forhøjes, hvis den procentdel, der ifølge

pensionsaftalen skulle indbetales ved udgangen af året 5 år forud

for det år, hvori skattepligten ophører, er forhøjet i

5-årsperioden. Indkomsten forhøjes for det eller de

indkomstår, hvori procentdelen er forhøjet. Forhøjelsen

udgør forskellen mellem de indbetalte pensionsbidrag og et

beløb, der svarer til de bidrag, der skulle indbetales, hvis

procentdelen ikke var forhøjet.

Stk. 2.

Hvis det i pensionsaftalen er bestemt, at

arbejdsgiverens årlige indbetalinger skal udgøre et bestemt

beløb, skal indkomsten forhøjes med den del af indbetalingerne,

der overstiger det beløb, der ifølge pensionsaftalen skulle

indbetales ved udgangen af året 5 år forud for det år,

hvori skattepligten ophører. Indkomsten forhøjes for det eller

de indkomstår, hvori pensionsindbetalingerne er forhøjet.

Stk. 3.

Ved anvendelsen af reglerne i stk. 1 og 2 ses der

bort fra de forhøjelser af pensionsindbetalingerne, der er aftalt

forud for 5-årsperioden eller følger af kollektive aftaler. Der

ses tilsvarende bort fra forhøjelser, der følger af

vedtægtsændringer eller ændringer i pensionsregulativer,

når ændringen omfatter mere end 10 personer.

Stk. 4.

Er en person i løbet af 5-årsperioden

blevet optaget i en pensionsordning som nævnt i stk. 1 eller 2,

forhøjes indkomsten fra og med det indkomstår, hvori optagelsen

er sket, med et beløb, der svarer til de årlige

pensionsindbetalinger.

Stk. 5.

Indkomsten forhøjes alene efter reglerne i

stk. 1-4, i det omfang pensionsindbetalingerne overstiger 20 pct. af den

samlede lønindtægt fra den pågældende arbejdsgiver.

Til lønindtægten medregnes provision, tantieme eller lignende

samt den skattepligtige værdi af naturalydelser m.v. Endvidere

medregnes arbejdsgiverens pensionsindbetalinger.

Stk. 6.

Beløb, der efter stk. 2-5 skal medregnes

til den skattepligtige indkomst, forhøjes med et tillæg på

6 pct. for hvert år fra udløbet af det indkomstår, hvori

beløbet skal medregnes, og indtil udløbet af det år,

hvori skattepligten ophører.

§ 19 C. Hvis det i en pensionsaftale som

nævnt i § 19 A er bestemt, at en arbejdstagers årlige

pensionsydelse skal udgøre et bestemt beløb eller en bestemt

procentdel af slutlønnen, skal indkomsten forhøjes,

såfremt det faste beløb eller procentdelen af slutlønnen,

der var fastsat i pensionsaftalen ved udgangen af året 5 år forud

for det år, hvori skattepligten ophører, er forhøjet i

5-årsperioden. Indkomsten forhøjes for det indkomstår,

hvori det faste beløb eller procentdelen er forhøjet, med et

beløb, der svarer til den kapitaliserede værdi af

forhøjelsen af pensionstilsagnet. Den kapitaliserede værdi

opgøres ved udgangen af det pågældende indkomstår og

beregnes ud fra grundlagsrenten i den pensionskasse eller det

forsikringsselskab, hvor ordningen er oprettet.

Stk. 2.

Ved anvendelsen af reglerne i stk. 1 ses der bort

fra forhøjelser af pensionstilsagnet, der er aftalt forud for

5-årsperioden eller følger af kollektive aftaler. Der ses

tilsvarende bort fra forhøjelser, der følger af

vedtægtsændringer eller ændringer i pensionsregulativer,

når ændringen omfatter mere end 10 personer.

Stk. 3.

Er en person i løbet af 5-årsperioden

blevet optaget i en pensionsordning som nævnt i stk. 1,

forhøjes indkomsten for det år, hvori optagelsen er sket, med et

beløb, der svarer til den kapitaliserede værdi af

pensionstilsagnet.

Stk. 4.

Indkomsten forhøjes alene efter reglerne i

stk. 1-3, i det omfang pensionstilsagnet i procent af slutlønnen

overstiger 2 pct. gange det antal år, en person har været

omfattet af pensionsaftalen.

Stk. 5.

§ 19 B, stk. 6, finder tilsvarende

anvendelse.

Stk. 6.

Skatteministeren kan fastsætte regler om, at

pensionskasser og forsikringsselskaber m.v. skal medvirke ved

opgørelsen af de beløb, der er nævnt i stk. 1 og

3.

§ 19 D.2) Hvis en person på noget

tidspunkt inden for de seneste 5 år forud for

skattepligtsophøret, jf. §§ 19 A-19 C, har været

hovedaktionær i et selskab, gælder reglerne i 3. og 4. pkt. for

pensionsindbetalinger m.v. foretaget af dette selskab. Som

hovedaktionær anses i denne forbindelse en person, der alene eller

sammen med de i aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3, nævnte

personer eller selskaber m.v. ejer mindst 25 pct. af aktierne eller mere end

50 pct. af stemmeværdien i selskabet. Reglerne i §§ 19 A-19 C

finder anvendelse for det år, hvori skattepligten ophører, og de

9 forudgående indkomstår (10- årsperioden). Udgangen af

året 10 år forud for året, hvori skattepligten

ophører, træder i stedet for udgangen af året 5 år

forud for det år, hvori skattepligten ophører.

Stk. 2.

For personer, der på noget tidspunkt inden for

de seneste 5 år forud for skattepligtsophøret har ejet anparter

i et anpartsselskab, finder stk. 1 tilsvarende anvendelse.

§ 19 E. Skatteministeren kan helt eller delvis

fritage for indkomstskattepligten efter §§ 19 A-19 D, hvis særlige

omstændigheder taler derfor.

§ 20. Til den skattepligtige indkomst

medregnes:

1.4) Pension fra en pensionsordning med løbende

udbetalinger. Løbende ydelser fra forsikringer, som omfattes af

§ 5, er dog kun indkomstskattepligtige, såfremt de udbetales til

forsikrede selv eller i kraft af en begunstigelsesbestemmelse til forsikredes

ægtefælle, fraskilte ægtefælle eller samlever eller

forsikredes livsarvinger, stedbørn eller stedbørns livsarvinger

under 24 år.

2.4) Udbetalinger fra en rateforsikring eller rateopsparing

i pensionsøjemed til forsikrede eller kontohaver selv i

overensstemmelse med ordningens vilkår om ratevis udbetaling samt

udbetaling af rater efter forsikredes eller kontohavers død,

såfremt raterne i kraft af en begunstigelsesbestemmelse udbetales til

den pågældendes ægtefælle, fraskilte

ægtefælle eller samlever eller den pågældendes

livsarvinger, stedbørn eller stedbørns livsarvinger under 24

år.

3. Løbende udbetalinger fra en indeksordning til interessenten

selv.

4. Pension fra en pensionsordning med løbende udbetalinger og

udbetalinger fra en rateforsikring eller rateopsparing i

pensionsøjemed til ejerens fraskilte eller fraseparerede

ægtefælle, når ydelserne tilfalder ægtefællen i

kraft af udlodning ved skifte af fællesbo, samt pension fra en

pensionsordning med løbende udbetalinger, der tilfalder eventuelle

begunstigede efter ægtefællens død, jf. § 30,

stk. 2.

5. Udbetalinger fra en kapitalforsikring eller opsparing i

pensionsøjemed, der er omfattet af § 20 A.

Stk. 2.

Rater, der udbetales fra en forsikring, som omfattes

af § 9, stk. 1, i overensstemmelse med policens vilkår om

ratevis udbetaling, er indkomstskattepligtige, uanset om udbetalingen sker

til andre end de i stk. 1, nr. 2, nævnte personer. Det samme

gælder løbende ydelser i henhold til en forsikring, der omfattes

af § 7.

Stk. 3.

Den del af raterne fra en rateforsikring i

pensionsøjemed, som måtte hidrøre fra indbetalinger, der

forfaldt før begyndelsen af det indkomstår, der ligger til grund

for skatteansættelsen for skatteåret 1955-56, skal ikke medregnes

til den skattepligtige indkomst, men forsikringen er, i det omfang den

hidrører fra de nævnte indbetalinger, indkomstskattepligtig

efter § 53.

§ 20 A. I forbindelse med ejerens afholdelse af

orlov til uddannelse, orlov til sabbat eller orlov til børnepasning,

jf. lov om orlov, kan arbejdsformidlingen tillade, at en kapitalforsikring

eller opsparing i pensionsøjemed ophæves helt eller delvis.

Stk. 2.

Arbejdsministeren fastsætter nærmere

regler om administration af ordningen, herunder regler for beregningen af

størrelsen af det beløb, der kan udbetales efter

stk. 1.

§ 21.8) Er der i et indkomstår af

en arbejdstagers arbejdsgivere indbetalt, henholdsvis af en pensionskasse

anvendt, større beløb end fastsat i § 16 til kapitalforsikring

i pensionsøjemed, opsparing i pensionsøjemed og bidrag som

nævnt i § 29 A, stk. 2, for arbejdstageren, skal det overskydende

beløb medregnes ved opgørelsen af arbejdstagerens

skattepligtige indkomst for det pågældende indkomstår som

personlig indkomst. Er arbejdstagerens personlige indkomst efter eventuel

forhøjelse efter 1. pkt. negativ, skal en til det negative

beløb svarende del af indbetalingerne ligeledes medregnes ved

indkomstopgørelsen. Ved opgørelsen af indbetalingerne efter 2.

pkt. bortses fra indbetalinger, som skal medregnes ved

indkomstopgørelsen efter 1. pkt.

§ 21 A.8) Er der i et indkomstår

af ejeren foretaget indbetaling til kapitalforsikring og opsparing i

pensionsøjemed, henholdsvis af en pensionskasse anvendt bidrag som

nævnt i § 29 A, stk. 2, inden for den i § 16, stk. 1, nævnte

beløbsgrænse, og indbetalingen m.v. overstiger ejerens

personlige indkomst for det pågældende indkomstår, jf. §

18, stk. 2, 3. pkt., betragtes det ikke som en afgiftspligtig udbetaling,

hvis det overskydende beløb tilbagebetales. Det samme gælder,

hvis indbetalinger m.v., som skal medregnes ved en arbejdstagers

indkomstopgørelse efter § 21, 2. pkt., med arbejdsgiverens samtykke

udbetales til arbejdstageren. Er der foretaget indbetalinger m.v. til flere

ordninger, kan der fra den enkelte ordning dog højst tilbagebetales

eller udbetales et beløb svarende til indbetalingen m.v. i det

pågældende indkomstår til ordningen.

Stk. 2.8) Indbetalinger m.v., der i et

indkomstår overstiger beløbsgrænsen i § 16, stk. 1, kan

tilbagebetales, når særlige omstændigheder taler

derfor.

Stk. 3.8) Er der foretaget indbetalinger m.v.

som nævnt i stk. 1 eller 2, kan der ved ophævelse af ordningen

tilbagebetales et beløb svarende til indbetalingen m.v. med

påløbne renter i det pågældende indkomstår. De

påløbne renter, der tilbagebetales afgiftsfrit, kan højst

udgøre 500 kr.

Stk. 4.

Tilbagebetaling efter stk. 2 sker på

begæring af ejeren af ordningen.

Stk. 5.

Skatteministeren fastsætter nærmere regler

om tilbagebetaling og udbetaling efter stk. 1-3.

§ 22.2) (Ophævet)

§ 23.4) Ved opgørelsen af en

arbejdsgivers skattepligtige indkomst sidestilles beløb, som af ham

indbetales til en af kapitel 1 omfattet ordning for en arbejdstager, der er

ansat hos ham, med beløb, der er udbetalt til arbejdstageren selv.

Hvor betingelserne for at behandle beløbet som en udgift

vedrørende arbejdsgiverens erhvervsvirksomhed herefter er til stede,

er beløbet, uanset om det udgør løbende bidrag eller

engangsbidrag, fradragsberettiget ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst for det indkomstår, udgiften vedrører. Det samme

gælder beløb, der indbetales til en tidligere ansat

arbejdstagers pensionsordning, der er omfattet af kapitel 1, og beløb,

der efter en arbejdstagers død indbetales til sikring af

ægtefælle- eller samleverpension, samleverpension eller

børnepension efter § 2, nr. 4.

§ 24. Ved opgørelsen af en arbejdsgivers

skattepligtige indkomst medregnes beløb, der måtte tilfalde ham

i medfør af et forbehold som nævnt i § 17, når

arbejdsgiveren ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst har

fradraget sine indbetalinger til ordningen.

Kapitel 3

Afgift

Kapitalforsikring og opsparing i

pensionsøjemed

§ 25. Af kapitalforsikring i pensionsøjemed

og opsparing i pensionsøjemed svares en afgift på 40

pct.

1. ved udbetaling til ejeren efter det fyldte 60. år eller den

lavere pensionsalder, der måtte være godkendt af

Ligningsrådet, men inden det fyldte 70. år eller første

policedag herefter,

2. ved udbetaling til ejeren efter indtruffen invaliditet, som

berettiger ejeren til at oppebære højeste eller mellemste

førstidspension efter reglerne i lov om social pension eller til at

få forsikringssummen udbetalt i medfør af policens bestemmelser

om udbetaling ved invaliditet,

3. ved udbetaling af invalidesum som nævnt i §§ 10,

stk. 2, og 12, stk. 2,

4. ved ejerens død eller

5. ved ejerens fyldte 70. år eller første policedag

herefter,

6. ved udbetaling til en frasepareret eller fraskilt

ægtefælle eller eventuelle begunstigede efter dennes død,

når ordningen er udloddet til ægtefællen efter § 30,

stk. 2, og udbetales i overensstemmelse med

udbetalingsvilkårene.

§ 26. Ved afgiftsberegning efter § 25, nr. 1,

2, 4 og 5, svares der afgift af værdien (genkøbsværdi,

kapitalværdi, indestående og lign.) af samtlige ejerens

kapitalforsikringer og opsparinger i pensionsøjemed. Hvis der i

tilfælde, der omfattes af § 25, nr. 1 eller 2, kun udbetales en

del af værdien af en kapitalforsikring eller opsparing i

pensionsøjemed, kan ejeren dog kræve, at afgiften i stedet

beregnes af det udbetalte beløb efter § 28.

Stk. 2.

Hvis ejeren af en kapitalforsikring eller opsparing i

pensionsøjemed også har andre kapitalforsikringer eller

opsparinger i pensionsøjemed, skal der foretages afgiftsberegning

efter § 25, nr. 1 eller 2, af samtlige kapitalforsikringer eller

opsparinger i pensionsøjemed senest ved udgangen af det

kalenderår, hvori den eller de første kapitalforsikringer eller

opsparinger er udbetalt. Stk. 1, 2. pkt., gælder dog tilsvarende.

Er der ikke sket afgiftsberigtigelse af samtlige kapitalforsikringer og

opsparinger i pensionsøjemed inden den i 1. pkt. nævnte frist,

skal den eller de ophævede ordninger afgiftsberigtiges efter

§ 28.

Stk. 3.

Skatteministeren kan efter ansøgning fra ejeren

tillade, at afgiftsberigtigelse efter stk. 2, 3. pkt., undlades. Ved

afgørelsen af, om tilladelse skal gives, skal det tages i betragtning,

hvorvidt ejeren må antages at have været vidende om, at han eller

hun ejer en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed, som

ikke er blevet hævet.

Stk. 4.

Udbetaling efter § 25, nr. 1 eller 2, må

først ske, når ejeren har afgivet erklæring om, hvorvidt

han har anden kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed.

Fremgår det af erklæringen, at der er indtrådt afgiftspligt

for forsikring eller opsparing i andet forsikringsselskab eller pengeinstitut

m.v., skal det udbetalende forsikringsselskab m.v. derefter give det

pågældende andet forsikringsselskab m.v. underretning herom.

§ 26 A. Hvis policen eller kontoen er oprettet

før 1. januar 1980, svares afgiften efter § 25 (40 pct.) af den

del af udbetalingen m.v., der hidrører fra indbetalinger, der forfaldt

efter 31. december 1979 og vedrører tiden efter denne dag, medens

afgiften af den øvrige del af udbetalingen, dvs. den samlede

værdi af policen eller kontoen pr. 31. december 1979, udgør 25

pct., jf. dog § 27, stk. 1, nr. 2-5. Som indbetaling til en

kapitalforsikring i pensionsøjemed betragtes også

forøgelse af præmiereserve efter 31. december 1979 samt bonus,

der vedrører tiden efter 31. december 1979. Som indbetaling til en

opsparing i pensionsøjemed betragtes også renter, der forfalder

efter 31. december 1979 og vedrører tiden efter denne dato, udbytter,

der forfalder efter 31. december 1979, fortjeneste, der indvindes efter 31.

december 1979 ved indfrielse eller salg af værdipapirer, salg af

tegningsrettigheder, udlodning af likvidationsprovenu el. lign., samt

kursstigning på værdipapirer efter 31. december 1979.

Bestemmelserne i 2. og 3. pkt. medfører ikke, at der skal betales

afgift af tilvækst efter den 31. december 1979 til beløb, som

hidrører fra en arbejdstagers egne indbetalinger før 1. januar

1972.

Stk. 2.

Det beløb, hvoraf der skal betales 40 pct. i

afgift efter stk. 1, opgøres som forskellen mellem udbetalingen

og policens eller kontoens værdi pr. 31. december 1979. For

kapitalforsikring i pensionsøjemed henregnes til den nævnte

værdi præmiereserven pr. 31. december 1979 samt bonus

vedrørende tiden til og med 31. december 1979. For opsparing i

pensionsøjemed henregnes til værdien pr. 31. december 1979

indbetalinger og renter vedrørende tiden før 1. januar 1980

samt kursværdien af værdipapirer pr. 31. december 1979. Ved

opgørelsen medregnes obligationer dog mindst til kurs 75.

Stk. 3.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere

regler om opgørelsen af de beløb, der er nævnt i

stk. 1 og 2.

Stk. 4.

Af personer, som den 1. januar 1980 er fyldt 60

år eller har opnået den lavere pensionsalder, der måtte

være godkendt af Ligningsrådet, svares afgiften efter de hidtil

gældende regler af udbetalinger, der hidrører fra indbetalinger,

der forfaldt før 1. januar 1980, samt rentetilskrivninger m.v. efter

31. december 1979 vedrørende denne del. Det samme gælder

personer, som den 1. januar 1980 opfyldte betingelserne for at få

policen eller kontoen udbetalt på grund af indtruffen invaliditet, jf.

§ 25, nr. 2.

§ 27. For en police eller konto, der omfattes af

§§ 11 eller 13, gælder følgende særlige regler for

den i § 26 A, stk. 1, nævnte del af udbetalingen, der ikke

hidrører fra indbetalinger m.v. efter 31. december 1979:

1. Ved anvendelsen af § 25, nr. 5, træder arbejdsforholdets

ophør efter det fyldte 70. år i stedet for arbejdstagerens

fyldte 70. år eller første policedag herefter.

2. Hvis ordningen er oprettet før 1. januar 1958, skal der kun

svares afgift af den del af udbetalingen, der hidrører fra

forøgelse af indbetalingerne som nævnt i §§ 11,

stk. 2, og 13, stk. 2, i tiden 1. januar 1972 - 31. december 1979.

Afgiften udgør 25 pct.

3. En police eller konto som nævnt i nr. 2 kan af en

arbejdstager, der har fratrådt sin stilling hos den

pågældende arbejdsgiver før det fyldte 60. år, inden

3 måneder efter fratrædelsen forlanges afgiftsberigtiget efter

§ 25 sammenholdt med § 27, stk. 1, nr. 2. Afgiftsberigtigelsen

skal i så fald omfatte den samlede værdi af arbejdstagerens

policer og konti som nævnt i nr. 2, og reglerne i § 26,

stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

4. Hvis ordningen er oprettet i tiden 1. januar 1958 - 31. december

1971, svares afgiften med 25 pct. Ved beregningen af 25 pct.-afgiften skal

der bortses fra den del af udbetalingen m.v., der hidrører fra

arbejdstagerens egne indbetalinger før 1. januar 1972, herunder

beløb, der efter de tidligere regler i afgiftsmæssig henseende

er sidestillet med arbejdstagerens egne indbetalinger.

5. Ved udbetaling fra en police eller konto som nævnt i nr. 4 til

en kvindelig arbejdstager ved arbejdsforholdets ophør på grund

af indgåelse af ægteskab svares afgift efter § 25

sammenholdt med § 27, stk. 1, nr. 4.

Stk. 2.

Ved beregning af afgift efter § 25 for en

ordning, der er oprettet efter lovens ikrafttræden, og hvortil der

efter § 41 er overført beløb fra en police eller konto som

nævnt i stk. 1, nr. 4, anvendes reglerne i stk. 1, nr. 4,

på den del af udbetalingen, der hidrører fra det

overførte beløb.

§ 28. Ved udbetaling fra en kapitalforsikring

eller opsparing i pensionsøjemed i tilfælde, der ikke omfattes

af § 20, stk. 1, nr. 5, eller §§ 25- 27, svares en afgift

på 60 pct. af det udbetalte beløb.

Pensionsordninger med løbende udbetalinger,

rateforsikringer i pensionsøjemed, rateopsparinger i

pensionsøjemed og indeksordninger

§ 29. Ved udbetalinger, der ikke omfattes af

§ 20, fra en pensionsordning med løbende udbetalinger eller fra

en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed svares en

afgift på 60 pct. af det udbetalte beløb. Ved udbetaling efter

den tidligere ejers død udgør afgiften dog 40 pct. af det

udbetalte beløb. Ved udbetalinger, der ikke omfattes af § 20, fra

en indeksordning svares en afgift på 40 pct. af det udbetalte

beløb.

Stk. 2.

Hvis retten til udbetalinger fra en pensionskasse

m.v., der omfattes af § 2, nr. 4, eller § 6, fra en forsikring, der

omfattes af § 5, eller fra en rateforsikring eller rateopsparing i

pensionsøjemed tilfalder en person, der ikke er indkomstskattepligtig

af udbetalingerne i henhold til § 20, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, eller

hvis sådan ret bevares af en person, efter at den

pågældendes indkomstskattepligt efter § 20 er bortfaldet,

svares en afgift på 40 pct. af det beløb, som på

tidspunktet for rettens erhvervelse eller indkomstskattepligtens ophør

kunne være udbetalt til den pågældende ved ordningens

ophævelse, eventuelt af kapitalværdien af fripolice eller

lignende.

Stk. 3.

Ved tilbagekøb af en forsikring, der er

omfattet af § 2, nr. 4, eller § 7, eller ved konvertering af en

pensionsordning i en pensionskasse, der er omfattet af § 2, nr. 4, eller

§ 7, til en engangsudbetaling betales en afgift på 40 pct. af det

udbetalte beløb, såfremt de løbende ydelser, der i

henhold til pensionsaftalen ville tilkomme forsikringens ejer eller medlemmet

af pensionskassen på udbetalingstidspunktet, ikke kan overstige et

grundbeløb på 5.300 kr. årligt, jf. dog stk. 4.

Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20.

Bestemmelsen i 1. pkt. finder kun anvendelse for pensionsordninger, der er

oprettet som led i et ansættelsesforhold.

Stk. 4.

Reglerne i stk. 3 finder kun anvendelse ved

udbetalinger, der sker efter den forsikredes eller medlemmets fyldte 60.

år, medmindre lavere aldersgrænse er godkendt af

Ligningsrådet, samt ved udbetalinger, der sker efter, at den forsikrede

eller medlemmet er tildelt invalidepension.

§ 29 A. Ved udbetalingen af supplerende

engangsydelser fra en pensionskasse, der er omfattet af § 2, nr. 4,

eller § 7, svares en afgift på 40 pct. af de udbetalte

beløb. Bestemmelsen i 1. pkt. finder kun anvendelse ved udbetalinger,

der sker efter medlemmets fyldte 60. år, medmindre lavere

aldersgrænse er godkendt af Ligningsrådet, samt ved udbetalinger,

der sker, efter at medlemmet er tildelt invalidepension.

Stk. 2.

Den del af det årlige bidrag for et medlem, som

anvendes til finansiering af engangsydelser som nævnt i stk. 1,

skal medregnes under den i § 16, stk. 1, nævnte

beløbsgrænse.

§ 29 B. 10)

11) 18) Af

kapitaliserede engangsbeløb, der udbetales efter §§ 9,

stk. 1, 2. pkt., 11, 11 a, 12, 13 eller af engangsbeløb, der

udbetales efter § 17 c, stk. 5, 1. pkt., § 17 h, stk. 4, 1. og 3. pkt., og §

17 i, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, udgør

afgiften 40 pct. Af engangsbeløb, der udbetales efter § 17 d, stk. 1,

i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, udgør afgiften 40

pct., såfremt udbetalingen ikke overstiger 1.100 kr.

Fælles bestemmelser om afgift

§ 30. Ved overdragelse eller anden

overførsel til eje eller pant samt ved andre dispositioner m.v., der

medfører, at en pensionsordning med løbende udbetalinger, en

rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed eller en

kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed ikke længere

opfylder betingelserne i kapitel 1, svares en afgift på 60 pct. af det

beløb, som på tidspunktet for dispositionen m.v. kunne

være udbetalt ved ordningens ophævelse, eventuelt af

kapitalværdien af fripolice eller lignende. Samme afgift svares ved

ændring af udbetalingsvilkårene for en rateforsikring eller

rateopsparing i pensionsøjemed efter det aftalte tidspunkt for

første udbetaling. Foretages dispositionen m.v. efter den tidligere

ejers død, udgør afgiften dog 40 pct. af det afgiftspligtige

beløb. Af dispositioner m.v. som nævnt i 1. pkt. over en

indeksordning svares en afgift på 40 pct. af det beløb, som

på tidspunktet for dispositionen m.v. kunne være udbetalt ved

ordningens ophævelse.

Stk. 2.

Reglerne i stk. 1 anvendes ikke på

udlodning til ægtefælle ved skifte af fællesbo eller ved

bosondring. Efter udlodningen bliver ægtefællen

selvstændigt afgiftspligtig af den udloddede del.

Stk. 3.

For den efter stk. 2 udloddede del betragtes det

ikke som en afgiftspligtig disposition, hvis ægtefællen foretager

følgende dispositioner:

1) Indsætter begunstigede efter reglerne i denne lov.

2) Indtræder ved udlodningen som ejer af den udloddede del i

relation til §§ 18 og 19, således at ægtefællens

indbetalinger kan fradrages og ægtefællens arbejdsgivers

indbetalinger ikke skal medregnes ved opgørelsen af

ægtefællens skattepligtige indkomst.

3) Indtræder ved udlodningen som forsikret og ejer eller

kontohaver i relation til den udloddede del.

Stk. 4.

Ved dispositioner omfattet af stk. 3, nr. 2 og 3,

betragtes den udloddede del som oprindelig oprettet af

ægtefællen. Såfremt ægtefællen indtræder

som ejer i relation til § 18, skal ægtefællen foretage

indbetalinger, der forholdsmæssigt svarer til de hidtidige

indbetalinger på den udloddede del. Ægtefællen

indtræder da i den aftalte indbetalingsperiode og den 10-årige

fradragsperiode efter § 18, stk. 4. Ægtefællen har kun

fradragsret efter reglerne i § 18 for egne indbetalinger. Den tidligere

ejerægtefælles fradragsret efter § 18 påvirkes ikke af

udlodningen.

Stk. 5.

Reglerne i stk. 1 anvendes ikke ved overgang af

en overlevelsesrente til en fraskilt ægtefælles fri

rådighed efter reglerne i lov om bevarelse af enkepensionsret ved

separation og skilsmisse.

Stk. 6.

Reglerne i stk. 1 anvendes ikke ved salg af

værdipapirer eller tegningsrettigheder, der henhører under en

rateopsparing i pensionsøjemed eller en opsparing i

pensionsøjemed, hvis det indvundne beløb anbringes i

overensstemmelse med § 11 A, stk. 1, nr. 3, og § 12,

stk. 1, nr. 1.

Stk. 7.

Såfremt dispositionen eller overførslen

kun vedrører en del af ordningen, og der inden udløbet af

fristen for afgiftens indbetaling jf. § 38, stk. 1, oprettes

selvstændig police eller konto for den resterende del, skal afgiften

kun beregnes af det beløb, dispositionen m.v. vedrører.

Stk. 8.

Den afgiftspligtige, jf. § 38, stk. 1, skal

sørge for, at forsikringsselskabet, banken eller sparekassen m.v.

får underretning om dispositionen m.v. inden 1 måned.

§ 30 A. Ved puljeindlån kan der uden afgift

eller indkomstskat for ejeren af ordningen foretages overførsel fra

indlånskontoen til pengeinstituttet af beløb, der modsvarer et i

puljen konstateret negativt afkast. Som puljeindlån anses indlån,

hvor renten tilskrives på grundlag af afkastet af værdipapirer,

som er udskilt fra øvrige værdipapirer tilhørende det

pågældende pengeinstitut.

§ 31. Reglerne i § 30 anvendes også

på ændringer i en pensionsordning, police eller konto, der

omfattes af § 7, § 9, § 11 eller § 13, medmindre

ændringen kan forenes med lovens almindelige betingelser for en ordning

af den pågældende art.

§ 32. Der svares afgift, selv om ejeren af

ordningen ikke har været skattepligtig her i landet i den periode, hvor

indbetalingerne til ordningen har fundet sted.

Stk. 2.

Hvis ordningen er oprettet før lovens

ikrafttræden og ejeren ikke har været fuldt skattepligtig

på noget tidspunkt under ordningens beståen, skal der dog ikke

svares afgift, i det omfang udbetalingen eller ordningens værdi

hidrører fra indbetalinger, der forfaldt før lovens

ikrafttræden.

§ 33. Der svares ikke afgift af beløb, som

udbetales til en arbejdsgiver i henhold til et forbehold som nævnt i

§ 17, stk. 1, eller, for så vidt angår ordninger, der

ved lovens ikrafttræden omfattes af § 3 i lov om beskatningen af

renteforsikringer m.v., i henhold til et forbehold, som er foreneligt med

reglerne i nævnte lov.

§ 33 A. Hvis ordningen er oprettet før den

1. januar 1972, beregnes afgiften på 60 pct. efter § 28,

§ 29, stk. 1, 1. pkt., eller § 30, stk. 1, 1. og 2. pkt.,

af den del af udbetalingen eller værdien, der hidrører fra

indbetalinger, der forfaldt efter den 31. december 1971. For resten af

udbetalingen eller værdien gælder § 34.

Stk. 2.

Hvis ordningen er oprettet før den 1. januar

1980, beregnes afgiften på 40 pct. efter § 29, stk. 1, 2. og

3. pkt., § 29, stk. 2 og 3, § 29 A eller § 30,

stk. 1, 3. og 4. pkt., af den del af udbetalingen eller værdien,

der hidrører fra indbetalinger og rentetilskrivninger m.v., der

forfaldt efter den 31. december 1979 og vedrører tiden efter denne

dato. Afgiften af den del af udbetalingen eller værdien, der

hidrører fra indbetalinger, der forfaldt i tiden fra den 1. januar

1972 til og med den 31. december 1979, udgør 35 pct. For resten af

udbetalingen eller værdien gælder § 34.

Stk. 3.

Ved opgørelsen efter stk. 1 eller 2 finder

§ 26 A, stk. 1, 2. og 3. pkt., og stk. 2 og 3, tilsvarende

anvendelse. Ved kapitalforsikring i pensionsøjemed bortses dog ved

anvendelsen af § 26 A, stk. 1, 2. pkt., fra forøgelse af

præmiereserve m.v. vedrørende en arbejdstagers egne

indbetalinger før den 1. januar 1972. Ved pensionsordninger med

løbende udbetalinger og ved rateforsikringer i pensionsøjemed

bortses fra forøgelse af præmiereserve m.v. vedrørende de

i § 34, stk. 2, nævnte indbetalinger. For ordninger i

pensionskasser kan ordningens værdi pr. 31. december 1979

ansættes til værdien af den udtrædelsesgodtgørelse,

som medlemmet efter pensionskassens vedtægter ville have haft krav

på ved udtræden pr. 31. december 1979.

§ 34. Indtræder der afgiftspligt efter

§§ 28, 29, 29 A, 30 og 31 for en ordning, der er oprettet før 1.

januar 1972, svares afgiften af den i § 33 A, stk. 1, 2. pkt., og

stk. 2, 3. pkt., nævnte del af udbetalingen m.v., som

hidrører fra indbetalinger, der forfaldt før 1. januar 1972,

efter reglerne i stk. 2-5. Vedrører udbetalingen eller

dispositionen m.v. kun en del af ordningen, anses denne del fortrinsvis at

hidrøre fra senere bidrag eller præmier.

Stk. 2.

Ved pensionsordninger med løbende udbetalinger

og ved rateforsikringer i pensionsøjemed skal der bortses fra den del

af udbetalingen eller værdien, der hidrører fra indbetalinger,

som forfaldt før begyndelsen af det indkomstår, der ligger til

grund for skatteansættelsen for skatteåret 1955-56. Af den

øvrige del af udbetalingen eller værdien hidrørende fra

bidrag og præmier, som forfaldt før 1. januar 1972, svares

afgiften med 25 pct.

Stk. 3.

Ved kapitalforsikring i pensionsøjemed skal der

bortses fra den del af udbetalingen eller værdien, der hidrører

fra arbejdstagerens egne bidrag og præmier, som forfaldt før 1.

januar 1972, herunder beløb, der i medfør af de hidtidige

regler i afgiftsmæssig henseende er sidestillet med arbejdstagerens

egne indbetalinger. Af den øvrige del af udbetalingen eller

værdien hidrørende fra bidrag og præmier, som forfaldt

før 1. januar 1972, svares afgiften med 25 pct.

Stk. 4.

Af opsparing i pensionsøjemed svares afgiften

med 60 pct. af udbetalingen eller værdien. Har arbejdstagerens egne

indbetalinger i et eller flere år før lovens ikrafttræden

oversteget 350 kr., foretages dog i det beløb, hvoraf afgiften svares,

et fradrag, som udgør summen af de beløb, hvormed

arbejdstagerens årlige bidrag har oversteget 350 kr.

Stk. 5.

Af indeksordninger svares afgiften med 25 pct. af den

del af udbetalingen eller værdien, der hidrører fra bidrag og

præmier, som forfaldt før 1. januar 1972.

§ 35. Er der indtrådt afgiftspligt efter

§§ 29-31 for hele den pågældende ordning, og har der

været foretaget kapitalindskud eller præmie- eller

bidragsbetaling med afskrivning over en årrække som omhandlet i

§ 18, stk. 3-5, fragår i det afgiftspligtige beløb den

del af indskuddet eller præmierne m.v., for hvilke fradragsretten

bortfalder efter § 18, stk. 7, 2. pkt.

Stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 1 anvendes også

på tidligere foretagne kapitalindskud med afskrivning over en

årrække som omhandlet i § 64, idet de uafskrevne

kapitalindskud fragår i det beløb, hvoraf afgiften efter

§ 34, stk. 2, beregnes med 25 pct.

§ 36. Forinden afgiftsberegningen afrundes det

afgiftspligtige beløb nedad til det nærmeste kronebeløb,

der kan deles med 100 kr. Er beløbet mindre end 100 kr., svares ingen

afgift.

§ 37. Når der er indtrådt

afgiftspligt, anses ordningen ikke længere for omfattet af kapitel 1.

Hvor afgiftspligten efter § 26, stk. 1, 2. pkt., § 28,

§ 29 eller § 30, stk. 7, kun omfatter en del af ordningens

værdi, gælder dette dog kun for den hertil svarende del af

ordningen.

§ 38. Når afgiftspligt indtræder som

følge af en udbetaling, påhviler pligten den eller dem, der

efter pensionsordningen eller forsikringen er berettiget til udbetalingen.

Når afgiftspligt indtræder i andre tilfælde, påhviler

afgiftspligten den eller dem, der ville være berettiget til

udbetalingen, hvis ordningen var blevet ophævet på dette

tidspunkt. Det pågældende forsikringsselskab eller den

pågældende myndighed, pensionskasse, bank, sparekasse eller anden

institution skal tilbageholde afgiften og indbetale den til statskassen inden

1 måned efter, at forsikringsselskabet m.v. har fået kendskab til

afgiftspligten. Der skal gives den afgiftspligtige underretning om

indbetalingen.

Stk. 2.

5) Skatteministeren fastsætter de

nærmere regler for indbetalingen af afgiften, herunder forskrifter for,

hvilke oplysninger der skal meddeles den centrale told- og skatteforvaltning

til brug ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget, samt den form, i hvilken

disse oplysninger skal gives.

Stk. 3.

Hvis indbetaling ikke finder sted inden udløbet

af den i stk. 1 nævnte frist, skal den tilbageholdelsespligtige

svare renter fra fristens udløb med den rentesats, som gælder

ved for sen indbetaling af beløb, som de indeholdelsespligtige skal

indbetale efter kildeskatteloven.

Stk. 4.

Det forsikringsselskab m.v., som undlader at opfylde

sin pligt til at tilbageholde afgiften, eller som tilbageholder denne med for

lavt beløb, er umiddelbart ansvarligt over for statskassen for

betaling af manglende beløb, medmindre forsikringsselskabet m.v.

godtgør, at det ikke har udvist forsømmelighed ved iagttagelse

af bestemmelserne i denne lov. Forsikringsselskabet m.v. hæfter over

for statskassen for betaling af tilbageholdte beløb. Beløbene

kan inddrives ved udpantning efter lovgivningens almindelige regler om

udpantning for skyldige skatter.

Stk. 5.

For lidt erlagte afgiftsbeløb kan inddrives hos

den afgiftspligtige efter lovgivningens almindelige regler om inddrivelse af

skyldige skatter.

Stk. 6.

Lovgivningens regler om straf for urigtig

selvangivelse m.v. anvendes tilsvarende på oplysninger, der afgives til

brug for afgiftsberegningen, herunder oplysninger afgivet til

forsikringsselskaber, pengeinstitutter m.v.

§ 39.12) De

statslige told- og skattemyndigheder fører tilsyn med

afgiftsberegningen efter § 38.

Stk. 2. En afgiftsberegning efter § 38 kan senest 3

måneder fra modtagelsen af afgørelsen påklages til de

statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 3. Landsskatteretten påkender klager over de

statslige told- og skattemyndigheders afgørelser i 1. instans efter

stk. 1 og 2. Reglerne i skattestyrelsesloven kapitel 3 og 3 A finder

anvendelse.

Stk. 4. Hvis en klage medfører tilbagebetaling af

afgift, ydes der en skattefri rentegodtgørelse på 0,6 pct. pr.

påbegyndt måned fra betalingstidspunktet.

§ 40. Af afgiften tilfalder en trediedel den

kommune, der efter lov om kommunal indkomstskat var den afgiftspligtiges

skattekommune for det kalenderår, hvori afgiftspligten indtrådte.

Hvis den afgiftspligtige er et dødsbo, tilfalder nævnte

trediedel den kommune, der var afdødes skattekommune for det

kalenderår, hvori dødsfaldet er indtruffet. Er efter

foranstående bestemmelser ingen kommune berettiget til andelen i

afgiften, tilfalder afgiften fuldt ud statskassen. Den kommunale andel af

afgiften afregnes efter reglerne i lov om kommunal indkomstskat.

Stk. 2.

Ved tilbagebetaling eller nedsættelse af

afgiften eller ved delvis uerholdelighed fordeles reduktionen

forholdsmæssigt mellem statskassen og kommunen.

§ 40 A. Indtræder der afgiftspligt efter

§§ 25-29, § 29 A, § 29 B eller § 30, stk. 1, og er

den afgiftspligtige fuldt skattepligtig til Færøerne på

det tidspunkt, hvor afgiftspligten indtræder, skal afgiften fordeles

mellem Danmark og Færøerne efter reglerne i stk. 2 eller 3.

Er den afgiftspligtige både fuldt skattepligtig til Danmark og

Færøerne på tidspunktet for afgiftspligtens

indtræden, skal der dog kun ske fordeling efter stk. 2, hvis

personen er hjemmehørende i Færøerne efter bestemmelserne

i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Færøerne.

Det afgiftsbeløb, der fordeles til Færøerne efter

stk. 2 eller stk. 3, tilfalder Færøernes

landskasse.

Stk. 2.

Den samlede afgift fordeles i forhold til den eller de

perioder, hvor den afgiftspligtige har været fuldt skattepligtig til

henholdsvis Danmark og Færøerne. Har den afgiftspligtige i en

periode været fuldt skattepligtig til både Danmark og

Færøerne, skal denne periode ved den samlede afgifts fordeling

tillægges den del af riget, hvor den afgiftspligtige var

hjemmehørende efter bestemmelserne i den mellem Danmark og

Færøerne indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomst. Har den

afgiftspligtige i en periode hverken været fuldt skattepligtig til

Danmark eller Færøerne, skal denne periode ved den samlede

afgifts fordeling tillægges Danmark.

Stk. 3.

Skatteministeren fastsætter regler om

administrationen af ordningen.

Overførsel

§ 41.6)

Overførsel af en hel ordning eller en delvis overførsel

af en forsikring eller en pensionsaftale eller lignende, der ikke var i kraft

ved udgangen af 1982, jf. § 7 i pensionsafkastbeskatningsloven, eller en

opsparingsordning, der ikke er omfattet af ovennævnte lovs § 7, stk. 7,

til en anden bestående eller nyoprettet ordning for samme person

behandles ikke som ud- og indbetaling, hvis overførslen

sker:

1. mellem pensionsordninger med løbende udbetalinger,

2. fra en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed

til en pensionsordning med løbende udbetalinger,

3. fra en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed

til en anden rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed, som

er oprettet efter lovens ikrafttræden, medmindre overførslen

sker efter det tidspunkt, der i nogen af ordningerne er aftalt som

tidspunktet for første udbetaling, jf. § 30, stk. 1, 2.

pkt.,

4. fra en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed til

en pensionsordning med løbende udbetalinger,

5. fra en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed til

en anden kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed, som er

oprettet efter lovens ikrafttræden,

6.5) fra en kapitalforsikring eller opsparing i

pensionsøjemed til en rateforsikring eller rateopsparing i

pensionsøjemed, såfremt overførsel finder sted inden det

fyldte 60. år.

Stk. 2.

Det samme gælder overførsel af en

indeksordning fra et forsikringsselskab til et andet eller fra et

pengeinstitut m.v. til et andet, i det omfang sådan overførsel

kan ske efter de regler, som finansministeren har fastsat herom.

Stk. 3.

Deloverførsel af beløb fra en ordning

til en anden ordning behandles uanset stk. 1 ikke som en ud- og

indbetaling, hvis overførslen sker

1. til forsikringer, der alene kommer til udbetaling i tilfælde

af den forsikredes død eller invaliditet,

2. til en pensionsordning ved et nyt ansættelsesforhold,

når der efter lov, vedtægter eller lignende regler kun er hjemmel

til at overføre en del af en ordning,

3. fra en ordning af en del af årets bidrag, præmier og

indbetalinger til en anden ordning efter stk. 1,

4. mellem ordninger som nævnt i stk. 1, nr. 2, 4 eller 6, i

det indkomstår, hvori ordningerne påbegyndes udbetalt. Det er en

betingelse, at kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed

udbetales fuldt ud i det nævnte indkomstår, og at rateforsikring

eller rateopsparing i pensionsøjemed samt pensionsordninger med

løbende udbetalinger påbegyndes udbetalt i det nævnte

indkomstår.

Stk. 4.

Overførsel fra en pensionsordning med

løbende udbetalinger, fra en rateforsikring eller fra en rateopsparing

i pensionsøjemed, fra en kapitalforsikring eller opsparing i

pensionsøjemed til en ordning for samme person oprettet efter

vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske

Fællesskaber behandles ikke som ud- eller indbetaling. Det samme

gælder tilbageførsel af det overførte beløb med

tilskrevne renter og bonus m.v. til en ordning for samme person omfattet af

stk. 1, nr. 1.

Stk. 5.

Udbetales udtrædelsesgodtgørelse fra

Fællesskabernes pensionsordning, indbetales den del af

godtgørelsen, der hidrører fra det overførte

beløb med tilskrevne renter og bonus m.v., til den danske stat. Det

indbetalte beløb kan enten overføres til en pensionsordning

omfattet af stk. 1, nr. 1, eller udbetales efter fradrag af afgift.

Afgiften udgør 60 pct. uanset indbetalingstidspunktet. Ved udbetaling

efter den tidligere ejers død udgør afgiften dog 40 pct. af det

udbetalte beløb. Det beløb, der i henhold til 1. pkt.

indbetales til den danske stat, forrentes af den danske stat over for den

pågældende person indtil overførsel eller udbetaling, jf.

2. pkt., med den til enhver tid gældende rentesats for den danske stats

indskud i Nationalbanken.

Stk. 6.

Bestemmelserne i §§ 38 og 39 om, hvem

afgiftspligten påhviler, om klageadgang m.v. finder tilsvarende

anvendelse, når beløbet er indbetalt efter stk. 5.

Skatteministeren fastsætter nærmere regler om, hvorledes

indbetaling af beløbet efter stk. 5 skal ske. Skatteministeren

fastsætter endvidere bestemmelser om, til hvilken myndighed klage over

afgiftsberegning skal rettes, og hvilken kommune der skal have andel i

afgiften efter § 40.

§ 42. Reglerne i § 41 anvendes også

på eventuel overførsel af pensionsbidrag m.v. i forbindelse med

fratrædelse af stilling i statens, folkekirkens, folkeskolens eller en

kommunes tjeneste eller af udtrædelsesgodtgørelse fra en

statsunderstøttet pensionsordning eller fra en pensionskasse, der er

omfattet af §§ 2, 6 eller 7, til en for den fratrådte arbejdstager

oprettet særlig konto, jf. stk. 2. Sådan overførsel

kan dog ikke omfatte beløb, som efter de herom gældende

bestemmelser kunne være udbetalt til den fratrådte arbejdstagers

fri rådighed. Kontoen skal oprettes i en institution, hvor

pensionsordninger efter kapitel 1 kan oprettes, og som ikke efter

lovgivningen i øvrigt er forhindret i at modtage sådanne

indskud.

Stk. 2.

Overføres et beløb, der indestår

på en særlig konto som nævnt i stk. 1, til en

pensionsordning med løbende udbetalinger for kontohaveren,

gælder reglerne i § 41. Af andre udbetalinger fra kontoen svares

afgift med 60 pct. I øvrigt gælder samme regler som for

opsparing i pensionsøjemed.

§ 43.5) En rateforsikring eller

rateopsparing i pensionsøjemed kan uanset bestemmelserne i § 8,

nr. 1, og § 11 A, stk. 1, nr. 2, oprettes efter det fyldte 60.

år ved overførsel som nævnt i § 41, stk. 1, nr.

3.

Stk. 2.

En kapitalforsikring eller opsparing i

pensionsøjemed kan uanset bestemmelserne i § 10, stk. 1, nr

1, eller § 12, stk. 1, nr. 1, oprettes efter det fyldte 60.

år ved overførsel som nævnt i § 41, stk. 1, nr.

5.

§ 44. Det er en betingelse for anvendelsen af

reglerne i §§ 41-43, at der ikke forinden overførslen er

indtrådt afgiftspligt eller indkomstskattepligt vedrørende de

overførte beløb.

Kapitel 4

Bonus m.v.

§ 45.

Ved opgørelsen af skattepligtig indkomst bortses fra

tilskrivning af bonus og renter m.v. vedrørende en ordning, som

omfattes af kapitel 1.

Stk. 2.

Det samme gælder fortjeneste og tab ved

indfrielse eller salg af værdipapirer, salg af tegningsrettigheder,

samt fortjenester og tab, der skyldes kursændringer på

beholdningen af værdipapirer, udlodning af likvidationsprovenu eller

lignende, når værdipapirerne er led i en rateopsparing i

pensionsøjemed eller en opsparing i pensionsøjemed.

§ 46. Reglerne i kapitel 2-3 om indkomstskat eller

afgift af udbetalinger m.v. gælder også beløb, der

hidrører fra bonus, renter og salgsavancer m.v.

Stk. 2.

For bonus, der tilfalder en arbejdsgiver i

medfør af et forbehold som nævnt i § 17, gælder

reglen i § 24.

§ 47. Fra indkomstskattepligten efter § 46,

stk. 1, er undtaget bonus, som hidrører enten fra indbetalinger,

der forfaldt før begyndelsen af det indkomstår, der ligger til

grund for skatteansættelsen for skatteåret 1955-56, til en

ordning, der omfattes af §§ 7 eller 9, eller fra en arbejdstagers egne

indbetalinger før lovens ikrafttræden til en forsikring, der

omfattes af § 11.

Kapitel 5

§ 48. (Ophævet)

§ 48 A. (Ophævet)

Afsnit II

Andre pensionsordninger, forsikringer m.v.

§ 49.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for

den forsikrede kan fradrages udgifter til

arbejdsløshedsforsikring.

Stk. 2.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

medregnes udbetalinger fra arbejdsløshedsforsikring.

§ 49 A.19)

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for et medlem af

en arbejdsløshedskasse kan der fradrages udgifter til bidrag til

efterlønsordningen, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. §

77, stk. 4.

Stk. 2. Af tilbagebetalinger af bidrag til

efterlønsordningen efter § 77 a, stk. 1, og stk. 9, 2. pkt., i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. svares en afgift på 30 pct. af

tilbagebetalingsbeløbet.

Stk. 3. Tilbagebetaling af bidrag til

efterlønsordningen efter § 77 a, stk. 2, 4. pkt., stk. 3 eller stk. 4,

jf. stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. medregnes ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 4. Overførsel af en efterlønsordning

efter § 77 a, stk. 2, 2. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

til en bestående eller nyoprettet pensionsordning omfattet af kapitel 1

behandles ikke som indbetaling til pensionsordningen.

Stk. 5. Ved overførsel af en

efterlønsordning efter § 77 a, stk. 2, 3. pkt., i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. til en bestående eller nyoprettet

udenlandsk pensionsordning svares en afgift på 60 pct. af

tilbagebetalingsbeløbet.

Stk. 6. Forinden afgiftsberegningen efter stk. 2 eller 5

afrundes det afgiftspligtige beløb nedad til det nærmeste

kronebeløb, der kan deles med 100. Er beløbet mindre end 100

kr., svares der ingen afgift.

Stk. 7. Der svares afgift efter stk. 2 eller 5, selv om

medlemmet ikke har været skattepligtigt her i landet i den periode,

hvor indbetaling af bidragene til efterlønsordningen har fundet

sted.

Stk. 8. Når afgiftspligt indtræder som

følge af en tilbagebetaling, påhviler afgiftspligten den eller

dem, der efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er berettiget til

tilbagebetalingen. Afgiften tilbageholdes ved tilbagebetalingen, og den

afgiftspligtige underrettes om tilbageholdelsen. § 38 , stk. 5 og 6, og § 39

finder tilsvarende anvendelse. Skatteministeren kan fastsætte de

nærmere regler for afgiftens indbetaling.

Stk. 9. Afgiften tilfalder staten.

§ 50.13)

(Ophævet)

§ 51.14) For

opsparings- og forsikringsordninger, der udelukkende har alderdoms- eller

familieforsørgelse til formål, kan skatteministeren

fastsætte, at renter, bonus, udbytter efter ligningslovens § 16 A,

afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, gevinst og tab som

omhandlet i kursgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven samt gevinst og

tab, der skyldes kursændringer på beholdninger af

værdipapirer, i forbindelse med en opsparings- eller

forsikringsordning, ikke skal medregnes i den skattepligtige indkomst.

§ 52. Ved opgørelsen af en arbejdsgivers

skattepligtige indkomst kan fradrages bidrag til en hjælpe- og

understøttelsesfond, hvis betingelserne i stk. 2-4 er

opfyldt.

Stk. 2.

4) Fonden må alene have til

formål at yde understøttelse til personer, der tidligere har

været ansat i arbejdsgiverens virksomhed, eller til sådanne

arbejdstageres efterladte ægtefælle, fraskilte

ægtefælle, samlever, jf. § 2, nr. 4, litra d, børn eller

stedbørn under 24 år.

Stk. 3.

Fondens midler skal være anbragt efter de

regler, som gælder for pensionskasser, der er omfattet af loven om

tilsyn med firmapensionskasser.

Stk. 4.

Mindst et af fondsbestyrelsens medlemmer skal

vælges af og blandt de af virksomhedens ansatte, der kan nyde godt af

fondens virke.

§ 53. I tilfælde af ratevis eller udskudt

udbetaling af en kapitalforsikring, for hvilken forsikringsbegivenheden er

indtrådt, skal forskellen mellem på den ene side forsikringens

kapitalværdi ved indkomstårets udgang med tillæg af

eventuelle udbetalinger i årets løb og på den anden side

forsikringens kapitalværdi ved indkomstårets begyndelse medregnes

i den skattepligtige indkomst som kapitalindkomst.

Afsnit II A

Indkomstskattepligtige pensionsordninger, forsikringer

m.v.

15)

§ 53 A. Reglerne i stk. 2-5 gælder

for

1. livsforsikring, der ikke omfattes af kapitel 1,

2. livsforsikring, der opfylder betingelserne i kapitel 1, men hvor

forsikringens ejer ved ordningens oprettelse har givet afkald på

beskatning efter reglerne i afsnit I,

3. pensionskasseordning, der ikke omfattes af kapitel 1,

4. pensionskasseordning, der opfylder betingelserne i kapitel 1, men

hvor den pensionsberettigede ved ordningens oprettelse har givet afkald

på beskatning efter reglerne i afsnit I, og

5. syge- og ulykkesforsikring, der ejes af den forsikrede.

Stk. 2.

Præmier eller bidrag til pensionsordninger m.v.

som nævnt i stk. 1 kan ikke fradrages ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst. Ved opgørelsen af en arbejdstagers

skattepligtige indkomst medregnes præmier eller bidrag, der er

indbetalt af arbejdsgiveren eller en tidligere arbejdsgiver.

Stk. 3.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

medregnes afkastet af livsforsikrings- og pensionsordninger som nævnt i

stk. 1. Indkomstskattepligten påhviler ejeren, den pensionsberettigede

eller den eller dem, der efter ejerens eller den første

pensionsberettigedes død er berettiget til udbetalinger af eller fra

ordningen. Afkastet opgøres som forskellen mellem på den ene

side ordningens kapitalværdi ved indkomstårets udgang med

tillæg af udbetalinger i årets løb og på den anden

side ordningens kapitalværdi ved indkomstårets begyndelse med

tillæg af indbetalinger i årets løb. Er der efter 2. pkt.

flere berettigede, fordeles det efter 3. pkt. opgjorte afkast efter forholdet

mellem kapitalværdien af de pågældendes respektive dele af

ordningen. Et negativt afkast af en ordning kan kun modregnes i det

pågældende indkomstårs og de følgende 5

indkomstårs positive afkast af samme ordning. Et negativt afkast kan

kun fremføres til et senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes

i positivt afkast i et tidligere indkomstår.

Stk. 4.

Syge- og ulykkesforsikringer som nævnt i stk. 1,

nr. 5, er undtaget fra beskatningen efter stk. 3. Det samme gælder

livsforsikringer, der alene kan komme til udbetaling i tilfælde af den

forsikredes død eller invaliditet inden forsikringens aftalte

udløbstidspunkt, såfremt det aftalte udløbstidspunkt ikke

ligger senere end første policedag efter den forsikredes fyldte 80.

år.

Stk. 5.

Udbetalinger fra pensionsordninger m.v. som

nævnt i stk. 1 medregnes ikke ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst.

§ 53 B. Uanset § 53 A gælder reglerne i stk.

4 6 for livsforsikringer som nævnt i § 53 A, stk. 1, nr. 1,

pensionskasseordninger som nævnt i § 53 A, stk. 1, nr. 3, og syge- og

ulykkesforsikringer som nævnt i § 53 A, stk. 1, nr. 5, hvis

betingelserne i stk. 2 og 3 er opfyldt. Tilsvarende gælder udenlandske

pensionsordninger oprettet i pengeinstitutter.

Stk. 2. Pensionsordningen m.v. som nævnt i stk. 1

skal være oprettet, mens forsikringstageren eller den

pensionsberettigede ikke var skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, eller

mens den pågældende var skattepligtig efter kildeskattelovens §

1, men efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst var

hjemmehørende i en fremmed stat, på Færøerne eller

i Grønland.

Stk. 3.16) Samtlige

indbetalinger til pensionsordningen m.v. som nævnt i stk. 1, som er

foretaget i den periode, hvor forsikringstageren eller den

pensionsberettigede ikke var skattepligtig til respektive

hjemmehørende i Danmark, skal være fradraget i positiv

skattepligtig indkomst i overensstemmelse med skattelovgivningen i den stat,

hvor forsikringstageren eller den pensionsberettigede var skattepligtig

respektive hjemmehørende på indbetalingstidspunktet eller skal

være foretaget af en arbejdsgiver, således at indbetalingerne i

overensstemmelse med skattelovgivningen i den stat, hvor forsikringstageren

eller den pensionsberettigede var skattepligtig respektive

hjemmehørende på indbetalingstidspunktet, ikke er medregnet ved

opgørelsen af den pågældendes skattepligtige indkomst.

Stk. 4. For præmier og bidrag til pensionsordninger

m.v. som nævnt i stk. 1 gælder § 53 A, stk. 2.

Stk. 5. Ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst bortses fra afkast af pensionsordninger m.v. som nævnt i stk.

1, herunder renter og bonustilskrivninger.

Stk. 6.5) Udbetalinger fra pensionsordninger

m.v. som nævnt i stk. 1 medregnes ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst. Dog medregnes udbetalinger fra ordninger svarende

til danske kapitalpensionsordninger med 75 pct., når udbetalingen efter

betingelserne i ordningen sker samlet efter ejerens fyldte 60. år., ved

ejerens invaliditet eller ved ejerens død. Udbetalingerne medregnes

ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, i det omfang de

modsvares af indbetalinger, som forsikringstageren eller den

pensionsberettigede har foretaget i perioden efter, at vedkommende blev

skattepligtig til respektive hjemmehørende i Danmark, og som ikke har

kunnet fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst jf.

stk. 4 og § 53 A, stk. 2.

Afsnit III

Fælles bestemmelser for forsikring m.v.

§ 54.

Reglerne i § 18 og § 49, stk. 1, om

fradragsret for forsikringspræmier m.v. gælder kun for personer,

der er fuldt skattepligtige her i landet. Fradragsretten tilkommer ejeren af

den pågældende forsikring m.v., uanset hvem der har foretaget

indbetalingen.

§ 55.1) 7) Indkomstskattepligten i henhold til §

20, § 46, stk. 1, § 49, stk. 2, § 53, § 53 A, stk. 3 og 4, og § 53 B, stk. 6,

påhviler ejeren eller den, der efter ejerens død i henhold til

bestemmelserne i policen m.v. er berettiget til de pågældende

udbetalinger. Indkomstskattepligten i henhold til § 20, stk. 1, nr.

4, og § 46, stk. 1, påhviler dog ejerens fraskilte eller

fraseparerede ægtefælle, når ydelserne tilfalder

ægtefællen i kraft af udlodning ved skifte af fællesbo

eller den, der efter ægtefællens død i henhold til policen

m.v. er berettiget til pension, jf. § 30, stk. 2.

§ 56. Beløb, der ydes ved, at

forsikringspræmier m.v. betales af en anden end ejeren af forsikringen

m.v., skal medregnes ved opgørelsen af ejerens skattepligtige

indkomst. Dette gælder dog ikke ydelser, der er omfattet af lov om

afgift af dødsboer og gaver, de indbetalinger fra en arbejdsgiver, der

er nævnt i § 19, de indbetalinger, en fraskilt eller frasepareret

ægtefælle foretager efter § 30, stk. 3, nr. 2, eller

indbetalinger fra fonde som nævnt i § 52 eller i lov om

beskatningen af renteforsikringer m.v. § 21, til en pensionsordning med

løbende udbetalinger.

Stk. 2.

Reglerne i stk. 1 omfatter også ydelser i

form af overdragelse af ejendomsretten til livsforsikring m.v. samt

udbetaling af forsikringssum m.v. til en anden end ejeren eller den, der

efter ejerens død i henhold til bestemmelserne i policen m.v. er

berettiget til de pågældende udbetalinger.

Stk. 3.

17) Har en

pensionskasse som nævnt i § 2, nr. 4, jf. § 3, med

forsikringsrådets godkendelse tegnet gruppelivsforsikringer for

medlemmerne, anvendes reglerne i stk. 1, 1. pkt., på

præmiebetalingerne, og forsikringerne behandles i øvrigt efter

reglerne i § 53 A.

Stk. 4.

Har en faglig sammenslutning, der omfattes af

ligningslovens § 13, afholdt præmieudgiften til livsforsikringer

tegnet for medlemmerne, medregnes præmien ved opgørelsen af

medlemmernes skattepligtige indkomst. Forsikringssummer, der udbetales efter

et medlems død eller invaliditet, medregnes ikke til modtagerens

skattepligtige indkomst, såfremt modtageren er berettiget ifølge

bestemmelserne i policen m.v.

Stk. 5.

17) Har en arbejdsgiver og en arbejdstager

aftalt, at en gruppelivsforsikring, der ikke er fradragsberettiget,

indgår som en ikke adskilt del af en livsforsikringsordning, der er

omfattet af § 19, anvendes reglerne i stk. 1, 1. pkt., på

præmiebetalingerne til gruppelivsforsikringen, og denne behandles i

øvrigt efter § 53 A.

Afsnit IV

Straffebestemmelser

§ 57.

Med bøde straffes den, der forsætligt eller

ved grov uagtsomhed

1. undlader at opfylde pligt til at tilbageholde afgift,

2. undlader at indbetale tilbageholdte afgiftsbeløb i rette

tid,

3. undlader at give underretning som nævnt i § 16,

stk. 3, § 26, stk. 4, 2. pkt., § 38, stk. 1, 4.

pkt., og § 67, stk. 2,

4. udbetaler en kapitalforsikring eller opsparing i

pensionsøjemed, før end ejeren har afgivet erklæring som

nævnt i § 26, stk. 4, 1. pkt.,

5. foretager udbetaling til orlovsfinansiering, jf. § 20 A,

stk. 1, fra en kapitalforsikring eller opsparing i

pensionsøjemed, der ikke er i overensstemmelse med en tilladelse som

nævnt i § 20 A, stk. 2,

6. undlader at sørge for, at vedkommende forsikringsselskab m.v.

rettidigt får underretning som nævnt i § 30, stk. 8, og

§ 67, stk. 3.

Stk. 2.

Er forholdet begået med forsæt til at

unddrage det offentlige afgift, eller foreligger der i øvrigt

skærpende omstændigheder, kan straffen stige til hæfte

eller fængsel indtil 2 år.

§ 58. I forskrifter, der udfærdiges i

medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for

overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

§ 59.5) Der kan pålægges

selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i

straffelovens 5. kapitel.

§ 60.5) Ransagning i sager om

overtrædelse af bestemmelserne i denne lov kan ske i overensstemmelse

med retsplejelovens regler om ransagning i sager, som efter loven kan

medføre frihedsstraf.

§ 61. Skønnes en overtrædelse ikke at

ville medføre højere straf end bøde, kan

skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil, tilkendegive den

pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig

forfølgning, såfremt han erkender sig skyldig i

overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere

angiven frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i

tilkendegivelsen ansat bøde.

Stk. 2.

5) I sager om overtrædelse af denne

lov, der behandles administrativt efter stk. 1, finder retsplejelovens § 752,

stk. 1, tilsvarende anvendelse. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte

tilkendegivelse finder bestemmelsen om tiltalerejsning i retsplejelovens §

930, jf. § 926, tilsvarende anvendelse.

Stk. 3.

Betales bøden i rette tid, eller bliver den

efter vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre

forfølgning.

Afsnit IV A

Klagebestemmelser

§ 61 A.

Skatteministeren kan bemyndige de statslige eller

kommunale skattemyndigheder til at træffe afgørelser efter denne

lov. Ministeren kan fastsætte regler om adgang til at klage over

afgørelserne, herunder om at afgørelserne ikke kan indbringes

for højere administrativ myndighed.

Afsnit V

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 62.

Loven træder i kraft den 1. januar 1972.

Stk. 2.

Lov om beskatningen af renteforsikringer m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 314 af 1. juli 1970, ophæves.

§ 63. Reglerne i stk. 2-4 gælder

for:

1. pensionskasseordninger, der virker her i landet, men som ikke er

omfattet af lovgivningen om tilsyn med pensionskasser, hvis de ved lovens

ikrafttræden er omfattet af § 1, stk. 1, litra c, i lov om

beskatningen af renteforsikringer m.v.,

2. opsparingsordninger, der er oprettet i en anden institution her i

landet end en bank eller sparekasse, hvis de ved lovens ikrafttræden er

omfattet af § 3 i lov om beskatningen af renteforsikringer

m.v.

Stk. 2.

Bestemmelserne i afsnit I anvendes med de

nødvendige tilpasninger på midler, der hidrører fra

indbetalinger før lovens ikrafttræden til en ordning som

nævnt i stk. 1. Skatteministeren kan fastsætte nærmere

regler herom og bestemme, at indestående i en opsparingsordning i en

institution, som ikke opnår godkendelse efter § 12, nr. 1, inden

et nærmere fastsat tidspunkt skal afgiftsberigtiges efter regler

svarende til §§ 25-27, selv om udbetaling ikke er sket.

Stk. 3.

Bestemmelserne i §§ 13 og 27 anvendes også

på en opsparingsordning som nævnt i stk. 1 i en institution,

hvor opsparing i pensionsøjemed bliver godkendt af skatteministeren

efter § 12, nr. 1.

Stk. 4.

Skatteministeren kan bestemme, at en hidtil

gældende fradragsret for indbetalinger til en ordning som nævnt i

stk. 1 og ret til ved indkomstopgørelsen at bortse fra

arbejdsgiverbidrag til ordningen bibeholdes for et nærmere angivet

tidsrum af højst 3 år fra lovens ikrafttræden. Stk. 2

anvendes også på midler, der hidrører fra indbetalinger,

som er omfattet af en sådan tilladelse.

§ 64. Reglerne i § 1, stk. 1, litra c, i

lov om beskatningen af renteforsikringer m.v. om afskrivning af

kapitalindskud og af præmier eller bidrag, der skal tilsvares over et

kortere åremål end 15 år, anvendes fortsat på

indbetalinger, der forfaldt før nærværende lovs

ikrafttræden. Er den skattepligtige død efter lovens

ikrafttræden, gælder dog betingelserne i § 18, stk. 2,

2. pkt., for den efterlevende ægtefælles ret til at

fortsætte afskrivningen i stedet for de betingelser, som er fastsat i

§ 1, stk. 1, litra c, 3. stk., i lov om beskatningen af

renteforsikringer m.v.

Stk. 2.

For så vidt angår indbetalinger, der

forfaldt før 1. januar 1971, kan den pågældende i stedet

for den i stk. 1 nævnte afskrivning vælge enten at fradrage

uafskrevne beløb fuldt ud ved opgørelsen af indkomsten for

indkomståret 1972 eller at fordele fradragsretten over en

årrække efter reglerne i § 18, stk. 2, således at

afskrivningsperioden udløber senest 15 år efter

indbetalings-året.

Stk. 3.

Fradragsretten for resterende beløb bortfalder,

når der er indtrådt afgiftspligt for hele den

pågældende ordning efter reglerne i §§ 29- 31.

§ 65. Reglerne i § 2, stk. 2, i lov om

beskatningen af renteforsikringer m.v. om afskrivning i en arbejdsgivers

skattepligtige indkomst af tilskud udover de fastsatte årlige bidrag

anvendes fortsat på indbetalinger, der er foretaget før

nærværende lovs ikrafttræden. Arbejdsgiveren kan dog i

stedet vælge at fradrage resterende afskrivningsbeløb fuldt ud

ved indkomstopgørelsen for indkomståret 1972.

Stk. 2.

Det samme gælder engangsindbetalinger og

lignende til en understøttelsesfond, der er godkendt efter § 21 i

lov om beskatningen af renteforsikringer m.v.

§ 66. Hvor der efter hidtidige regler er

indtrådt afgiftspligt før lovens ikrafttræden, anvendes

reglerne i lov om beskatningen af renteforsikringer m.v., §§ 6-8 og 10,

om opgørelsen af det afgiftspligtige beløb og om afgiftens

beregning og indbetaling m.v.

Stk. 2.

På tilsvarende måde anvendes reglerne i

lov om beskatningen af renteforsikringer m.v., § 9, om genanbringelse

med afgiftsfritagende virkning, hvor der efter de hidtidige regler er

indtrådt afgiftspligt før nærværende lovs

ikrafttræden. Er afgiftspligten indtrådt mindre end 6

måneder før lovens ikrafttræden, uden at nogen udbetaling

eller afgiftsfritagende genanbringelse har fundet sted, kan den

afgiftspligtige dog uanset bestemmelsen i § 44 vælge reglerne i

§§ 41-43 anvendt.

§ 67. Er der vedrørende en ordning, som

omfattes af afsnit I, før lovens ikrafttræden foretaget en

disposition i form af sikkerhedsstillelse for gæld, som ikke har

medført afgiftspligt efter de hidtil gældende regler, skal der

senest pr. 1. juli 1972 ske afgiftsberigtigelse efter § 30, jf.

§ 34, medmindre sikkerhedsstillelsen forinden er begrænset til et

beløb, der ikke overstiger ordningens værdi

(genkøbsværdi eller lignende) ved lovens ikrafttræden, og

til kun at vedrøre gæld, som er stiftet før dette

tidspunkt.

Stk. 2.

Hvis det pågældende forsikringsselskab er

bekendt med eller inden 1. juli 1972 bliver bekendt med, at der vil

indtræde afgiftspligt efter stk. 1, skal det snarest muligt

underrette den afgiftspligtige herom og om muligheden for at undgå

afgiftspligt ved at begrænse sikkerhedsstillelsen.

Stk. 3.

Vedrører sikkerhedsstillelsen anden gæld

end policelån i det pågældende forsikringsselskab, skal

ejeren anmelde sikkerhedsstillelsen over for forsikringsselskabet senest 1.

juni 1972.

Stk. 4.

Skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil, kan

fastsætte nærmere regler om selskabernes underretningspligt efter

stk. 2 og ejernes anmeldelsespligt efter stk. 3.

§ 68. Loven gælder ikke for

Færøerne og Grønland.

Skatteministeriet, den 25. juni 1999

Ole Stavad

/Hans Refslund

Officielle noter

1) Denne lovbekendtgørelse

indeholder bemærkninger om ikrafttrædelses- og

overgangsbestemmelser for love, der er vedtaget i folketingsårene

1996-97, 1997-98 og 1998-99. Bemærkningerne om ikrafttrædelses-

og overgangsbestemmelser for tidligere vedtagne ændringer af

pensionsbeskatningsloven er som hovedregel ikke medtaget.

Bemærkningerne om ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser for

love, der er vedtaget i folketingsåret 1995-96, kan findes i

lovbekendtgørelse nr. 776 af 22. august 1996.

2) Lovens titel, overskriften i kapitel 2

og bestemmelserne i § 16, stk. 1, § 18, stk. 5, 2. pkt., og § 19 D, stk. 1,

2. pkt., i den her anførte affattelse samt ophævelsen af § 22,

træder i kraft den 29. december 1997 og har virkning fra og med

indkomståret 1997, jf. § 27 i lov nr. 1219 af 27. december 1996.

3) Bestemmelsen i § 4, stk. 1, i den her

anførte affattelse og indsættelse af ny § 8, nr. 1, 1. pkt., og

§ 10, stk. 1, nr. 1, 1. pkt., træder i kraft den 28. juni 1998 og har

virkning for forsikringer, der oprettes den 1. januar 1999 eller senere, jf.

§ 6, stk. 1 og 2, i lov nr. 429 af 26. juni 1998.

4) Bestemmelserne i § 4, stk. 2, 3. pkt.,

§ 5, stk. 2, § 11 A, stk. 1, nr. 6, § 12, stk. 1, nr. 4, § 20, stk. 1, nr. 1,

2. pkt., og stk. 1, nr. 2, § 23, 3. pkt., og § 52, stk. 2, i de her

anførte affattelser, indsættelse af nyt litra c, d og e i § 2,

nr. 4, samt nyaffattelse af § 19, 3. pkt., træder i kraft den 19. marts

1999 og har virkning fra og med den 1. juli 1999, jf. § 3, stk. 1 og 3, i lov

nr. 143 af 17. marts 1999.

5) Bestemmelserne i § 8, nr. 1, 3.-8.

pkt., § 8, nr. 3, 1. og 2. pkt., § 10, stk. 1, nr. 1, 3. og 4. pkt., § 11 A,

stk. 1, nr. 1, 1. pkt., og nr. 5, 1. pkt., § 41, stk. 1, nr. 6, § 43, stk. 1,

og § 53 B, stk. 6, 3. pkt., i de her anførte affattelser,

indsættelse af § 12, stk. 1, nr. 1, 2. pkt., samt nyaffattelse af § 11

A, stk. 1, nr. 2, og nr. 5, 2. pkt., § 38, stk. 2, § 59, § 60 og § 61, stk.

2, træder i kraft den 19. marts 1999, jf. § 3, stk. 1, i lov nr. 143 af

17. marts 1999.

6) Bestemmelserne i § 11 A, stk. 3, 4.

pkt., og § 41, stk., 1, i den her anførte affattelse træder i

kraft den 28. juni 1998 og har virkning fra og med indkomståret 2000,

jf. § 8, stk. 1, i lov nr. 430 af 26. juni 1998.

7) Bestemmelsen i § 16, stk. 2, 1. pkt.,

træder i den her anførte affattelse i kraft den 28. juni 1998 og

har virkning fra og med indkomståret 1999, jf. § 9, stk. 1, i lov nr.

424 af 26. juni 1998.

8) Bestemmelserne i § 18, stk. 2, 3.

pkt., § 21, 1. pkt., og § 21 A, stk. 1-3, i de her anførte affattelser

træder i kraft den 19. marts 1999 og har virkning fra og med

indkomståret 1999, jf. § 3, stk. 1 og 4, i lov nr. 143 af 17. marts

1999. Ved lov nr. 1219 af 27. december 1996 er det daværende § 21 A,

stk. 2, 2. pkt., ophævet. Ophævelsen trådte i kraft den 29.

december 1996 og havde virkning fra og med indkomståret 1997, jf. § 27

i lov nr. 1219 af 27. december 1996.

9) Bestemmelsen i § 18 A, stk. 3, 1.

pkt., har i den her anførte affattelse virkning fra og med

indkomståret 1998. Den angivne procent udgør 70 pct. til og med

indkomståret 1997, jf. § 3, stk. 3, i lov nr. 431 af 14. juni 1995.

10) Bestemmelsen i § 29 B, 1. pkt., er

ændret, og § 29 B, 2. pkt., er indsat ved lov nr. 803 af 24. oktober

1997, der trådte i kraft den 26. oktober 1997, jf. nævnte lovs §

15, stk. 1.

11) Bestemmelsen i § 29 B, 1. pkt., er

ændret ved lov nr. 468 af 1. juli 1998. Ændringen træder i

kraft den 3. juli 1998 og har virkning for opkrævning af midlertid

pensionsopsparing fra og med indkomståret 1998, jf. nævnte lovs §

13, stk. 1 og 2.

12) § 39, stk. 4, er ændret ved lov

nr. 1219 af 27. december 1996. § 39 er nyformuleret ved lov nr. 1098 af 29.

december 1997. Den nye affattelse af § 39, trådte i kraft den 1. april

1998 og har virkning for klager, der indgives den 1. april 1998 eller senere.

Klager, der er indgivet til et skatteankenævn inden denne dato,

færdigbehandles af skatteankenævnet, jf. nævnte lovs § 40,

stk. 9. § 39, stk. 4, er ændret ved lov nr. 277 af 13. maj 1998.

Ændringen trådte i kraft den 15. maj 1998 og har virkning for

renter, der påløber fra og med den 1. juli 1998, jf.

nævnte lovs § 10, stk. 4.

13) § 50, stk. 1, nr. 2, er ændret,

og § 50, stk. 6, er ophævet ved lov nr. 1219 af 27. december 1996. § 50

er i sin helhed ophævet ved lov nr. 429 af 26. juni 1998.

Ophævelsen, der har sammenhæng med ændringen af § 53 A og

indsættelsen af § 53 B, jf. note 15, har virkning fra og med 2. juni

1998, jf. nævnte lovs § 6, stk. 3.

14) § 51 er ændret ved lov nr. 1219

af 27. december 1996. § 51 er nyaffattet ved lov nr. 414 af 26. juni 1998,

der trådte i kraft den 1. juli 1998, jf. nævnte lovs § 15, stk.

1.

15) § 53 A, stk. 2, er ophævet, og

stk. 7 og afsnittets overskrift er ændret ved lov nr. 1219 af 27.

december 1996. Afsnittets overskrift er ændret, § 53 A er nyaffattet,

og § 53 B er indsat ved lov nr. 429 af 26. juni 1998, med virkning fra og med

2. juni 1998, jf. nævnte lovs § 6, stk. 3. Ophævelsen af § 50,

ændringen af § 53 A og indsættelsen af § 53 B har virkning for

forsikring og pensionsordning oprettet eller erhvervet den 18. februar 1992

eller senere. (Forsikring eller pensionsordning, der er oprettet eller

erhvervet før den 18. februar 1992, er fortsat omfattet af den

før lov nr. 569 af 24. juni 1992 gældende affattelse af § 50.)

Forsikringstagere og pensionsopsparere, der bliver omfattet af § 53 A eller

53 B som affattet ved lov nr. 429 af 26. juni 1998, kan vælge at

anvende bestemmelserne allerede fra og med 1. januar 1995, jf. nævnte

lovs § 6, stk. 3.

16) Ophævelsen af § 53 B, stk. 3,

2. pkt., trådte i kraft den 29. december 1998 og har virkning fra og

med den 2. juni 1998, jf. § 10, stk. 1 og 4, i lov nr. 1026 af 23. december

1998.

17) § 55 er

ændret ved lov nr. 1219 af 27. december 1996. § 55, 1. pkt., og § 56,

stk. 3 og 5, er ændret ved lov nr. 429 af 26. juni 1998.

Ændringerne, der har sammenhæng med ophævelsen af § 50,

ændringen af § 53 A og indsættelsen af § 53 B, jf. note 13 og 15,

har virkning fra og med den 2. juni 1998, jf. nævnte lovs § 6, stk.

3.

18) Bestemmelserne i § 5 A og § 29 B er

ændret ved § 11 i lov nr. 288 af 12. maj 1999. Ændringen af § 5 A

træder i kraft den 1. juli 1999, og ændringen af § 29 B

træder i kraft den 15. maj 1999, jf. nævnte lovs § 17, stk. 1-2.

Ændringerne har virkning for pensionsordninger, der oprettes den 1.

juli 1999 eller senere, jf. § 17, stk. 3.

19) Indsættelsen af § 49 A

træder i kraft den 1. juli 1999 og har virkning fra og med den 1. april

1999, jf. § 4 i lov nr. 284 af 12. maj 1999.

Lignende dokumenter