Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension

Ikke gældende LBK nr 752 af 20/10/1998LovbekendtgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet30. oktober 1998

Gældende udgave: LBK nr 976 af 05/11/2026

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 38 afgørelser

Retsinformation 21, Landsskatteretten 14, Domsdatabasen 1, Det finansielle ankenævn 1, Klagenævn (Nævnenes Hus) 1

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse af

lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension

Herved bekendtgøres lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 66 af 30. januar 1998,

med de ændringer, der følger af § 8 i lov nr. 424 af 26. juni

1998, § 1 i lov nr. 468 af 1. juli 1998 og § 4 i lov nr. 490 af 1.

juli 1998.

Kapitel 1

Indledning

§ 1. Med det formål at udbetale

lønmodtagere m.fl. tillægspension i overensstemmelse med denne

lov oprettes Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Kapitel 2

Personkreds

§ 2. Medlemmer af Arbejdsmarkedets

Tillægspension er, jf. dog § 3,

a) lønmodtagere i alderen 16-66 år, der er

beskæftiget her i landet, eller som udsendes til et andet land for den

danske stat, danske virksomheder og institutioner samt på danske

skibe,

b) personer, der oppebærer rådighedsløn eller

ventepenge i henhold til lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og

folkekirken eller i henhold til de kommunale tjenestemandsregulativer eller

reglementer,

c) personer, der er opsagt, og som oppebærer løn i en

opsigelsesperiode.

Stk. 2.

Personer, der som lønmodtagere i henhold til

stk. 1 har været medlemmer af tillægspensionsordningen

sammenlagt i mindst 3 år, og som derudover har betalt bidrag svarende

Læs alt

til 3 årsbidrag i henhold til § 4 a eller § 15, stk. 1,

kan efter eget ønske bevare deres medlemskab, selv om de måtte

overgå til selvstændig erhvervsvirksomhed. De nærmere

regler herom fastsættes af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets

Tillægspension.

Stk. 3.

Arbejdsministeren fastsætter efter forhandling

med de interesserede arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer

regler, der sikrer, at persongrupper, der typisk har beskæftigelse hos

flere arbejdsgivere inden for en enkelt uge (løsarbejdere), omfattes

af ordningen.

§ 2 a. Medlemmer af en arbejdsløshedskasse

for lønmodtagere omfattes af ordningen under arbejdsløshed,

hvis de er berettiget til dagpenge efter lov om arbejdsformidling og

arbejdsløshedsforsikring m.v. Endvidere omfattes ledige

arbejdsløshedsforsikrede, som modtager kursusgodtgørelse efter

lov om arbejdsmarkedsuddannelser, af ordningen.

Stk. 2.

Lønmodtagere omfattes af ordningen under

arbejdsfravær på grund af sygdom, barsel eller adoption, hvis de

er berettiget til dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller

fødsel. Det samme gælder ledige, som ville være omfattet

af stk. 1, hvis sygdom, barsel eller adoption ikke havde foreligget.

Stk. 3.

Lønmodtagere i beskæftigelse omfattes af

ordningen under kursusdeltagelse efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser, hvis

de modtager løn fra en arbejdsgiver eller kursusgodtgørelse fra

en arbejdsløshedskasse for lønmodtagere.

Stk. 4.

Personer, der modtager ydelser i henhold til §§ 25, 36

og 52 i lov om aktiv socialpolitik.

Stk. 5.

Personer, der er medlemmer af en

arbejdsløshedskasse for lønmodtagere, som er over 25 år,

og som modtager uddannelsesgodtgørelse efter lov om en aktiv

arbejdsmarkedspolitik, omfattes af ordningen.

§ 2 b. Følgende personer kan efter eget

ønske betale bidrag til ATP for perioder, hvor de modtager de

nævnte ydelser:

1) Personer, der er medlem af en arbejdsløshedskasse for

lønmodtagere og som modtager overgangsydelse, efterløn eller

delefterløn efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

2) Personer, der er medlem af en arbejdsløshedskasse for

lønmodtagere, og som modtager seniorydelse efter lov om seniorydelse,

og

3) Personer, der er omfattet af lov om social pension § 14, jf.

§ 13, eller lov om delpension.

§ 2 c. De nærmere regler om bidragspligt

efter bestemmelserne i § 2 a og § 2 b fastsættes af

arbejdsministeren efter forhandling med socialministeren og efter indstilling

fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension.

§ 3. Arbejdsministeren fastsætter efter

samråd med bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension regler

om, hvorvidt følgende grupper skal omfattes af loven:

a) udenlandske lønmodtagere, der er kortvarigt beskæftiget

her i landet;

b) udenlandske lønmodtagere, der under længere tids

beskæftigelse her i landet for udenlandske selskaber er dækket af

en pensionsordning i deres hjemland;

c) udenlandske lønmodtagere beskæftiget på danske

diplomatiske repræsentationer i udlandet eller på danske skibe

og

d) danske lønmodtagere, der af danske virksomheder er

beskæftiget i udlandet og omfattet af en dér gældende

pensionsordning.

Stk. 2.

Arbejdsministeren kan fravige lovens bestemmelser om

medlemskab af Arbejdsmarkedets Tillægspension og om bidrag for så

vidt angår statsborgere i andre stater eller dele af disse og danske

statsborgere, der opholder sig i andre stater eller dele af disse,

såfremt der med de pågældende stater er opnået

gensidig overenskomst angående disse personers adgang til

tillægspension.

§ 4. (Ophævet)

Kapitel 2 a

Deling af medlemskredsen

§ 4 a. I kollektive overenskomster og aftaler, som

en minister eller en kommunal myndighed har indgået eller godkendt, og

som er opsagt eller kan opsiges til udløb senest med udgangen af 1987,

kan det inden dette tidspunkt aftales, at de pr. 1. janaur 1982

gældende bidragssatser ikke skal kunne forhøjes efter

bestemmelsen i § 15, stk. 1.

Stk. 2.

I almindelige bestemmelser om løn- og

arbejdsforhold, som en offentlig myndighed har fastsat eller godkendt i

perioden fra 1. januar til 31. december 1987, kan det bestemmes, at de pr. 1.

januar 1982 gældende bidragssatser ikke skal kunne forhøjes

efter bestemmelsen i § 15, stk. 1.

Stk. 3.

Arbejdsgiveren betaler bidrag efter stk. 1 og 2

for alle lønmodtagere, der er omfattet af de nævnte

overenskomster, aftaler eller almindelige bestemmelser.

Stk. 4.

Årsbidraget i henhold til stk. 1 og 2 for

et fuldtidsbeskæftiget medlem udgør 1.166,40 kr.

Stk. 5.

Hvis der i kollektive overenskomster og aftaler eller

i almindelige bestemmelser om løn- og arbejdsforhold er indgået

aftale efter stk. 1 eller truffet bestemmelse efter stk. 2, kan det

aftales eller bestemmes, at bidraget i stk. 4, forhøjes med de

pr. 1. januar 1996 og senere i medfør af § 15, stk. 1,

fastsatte forhøjelser af årsbidraget.

Kapitel 3

Egenpension

§ 5. Tillægspension i form af egenpension

ydes fra det fyldte 67. år, jf. § 9.

§ 6. Til medlemmer, der er indtrådt i

ordningen senest den 31. marts 1965, ydes årlig tillægspension af

den inden den 1. januar 1982 erhvervede anciennitet, dog højst 173/4

år, jf. § 7, efter følgende skala:

Født i

Årlig pension pr

anciennitetsår.

April

1898

600,00 kr.

1899

312,00 kr.

1900

216,00 kr.

1901

168,00 kr.

1902

139,20 kr.

1903

120,00 kr.

1904

111,43 kr.

1905

105,00 kr.

Oktober 1905-april 1917

108,00 kr.

April

1918

109,71 kr.

1919

111,82 kr.

1920

113,74 kr.

1921

115,50 kr.

1922

117,12 kr.

1923

118,62 kr.

1924

120,00 kr.

1925

119,14 kr.

1926

118,34 kr.

1927

117,60 kr.

1928

116,90 kr.

1929

116,25 kr.

1930

115,64 kr.

1931

115,06 kr.

1932

114,51 kr.

1933

111,33 kr.

1934

108,32 kr.

1935

105,47 kr.

1936

102,77 kr.

1937 og senere

100,20 kr.

Stk. 2.

Til medlemmer, der er indtrådt i ordningen den

1. april 1965 eller senere, ydes tillægspension med 60 kr. om

året for hvert års anciennitet, jf. § 7, der er erhvervet i

tiden før den 1. oktober 1972, og med 100 kr. om året for hvert

års anciennitet, der er erhvervet i tiden fra den 1. oktober 1972 til

den 31. december 1981. Der kan i alt højst opnås anciennitet

svarende til tiden fra indtrædelsen til 1. januar 1982.

§ 7. For tiden før den 1. januar 1982

svarer et års anciennitet til indbetaling i årets løb af

bidrag, jf. § 15, for 11 måneder før det fyldte 60.

år og 9 måneder efter dette tidspunkt.

Stk. 2.

Bidragsindbetalinger i det enkelte år ud over de

i stk. 1 nævnte godskrives medlemmet i andre bidragsår i det

omfang, det måtte være nødvendigt for at opnå

anciennitet som angivet i stk. 1, eller for at opnå pension som

angivet i § 8, stk. 2. Eventuelle overskydende bidrag anses som

indbetalt efter den 1. juli 1992.

Stk. 3.

Uger eller måneder, for hvilke der i

medfør af § 15 er betalt 2/3 eller 1/3 bidrag, medregnes

forholdsmæssigt.

§ 8. Af bidrag, der vedrører tiden fra den

1. januar 1982 til den 1. juli 1992, ydes en årlig pension på 100

kr. for hvert bidragsbeløb på 396 kr., der indbetales før

det fyldte 60. år, og 100 kr. for hvert bidragsbeløb på

324 kr., der indbetales efter dette tidspunkt.

Stk. 2.

I den i stk. 1 nævnte periode kan der

højst opnås en pension svarende til 11 måneders bidrag om

året før det fyldte 60. år og 9 måneders bidrag om

året efter dette tidspunkt. Eventuelle overskydende bidrag godskrives

efter tilsvarende regler som i § 7, stk. 2.

§ 8 a. Af bidrag, der vedrører tiden fra

den 1. juli 1992, ydes en årlig pension på 100 kr. for hvert

indbetalt bidragsbeløb på 396 kr.

§ 9. Tillægspension i form af egenpension

ydes efter anmodning fra den 1. i måneden efter det fyldte 67. år

og udbetales månedsvis forud. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets

Tillægspension kan dog bestemme, at mindre pensionsbeløb med

tillæg af bonuspension, jf. § 19, stk. 2, udbetales enten for

længere perioder ad gangen eller som kapitaliserede

engangsbeløb. Regler til bestemmelse af kapitaliseringsværdier

fastsættes af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension med

Finanstilsynets godkendelse. Ved kapitaliseringen anvendes samme forventede

restlevetid for mænd og kvinder.

Stk. 2.

Den beregnede årlige pension med tillæg af

bonuspension afrundes til det nærmeste med 12 delelige

kronebeløb.

Stk. 3.

Efter det 67. år kan der for tiden inden

anmodningens indgivelse højst ydes 6 måneders

tillægspension.

Stk. 4.

Ønskes tillægspension udbetalt fra et

tidspunkt, der ligger 6 måneder eller mere efter det fyldte 67.

år, forhøjes pensionen med 5 pct. for hvert halve år

regnet fra det 67. år, dog ikke ud over det fyldte 70. år.

§ 10. Arbejdsministeren kan efter indstilling fra

bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætte regler

om beregning og udbetaling af tillægspension.

Kapitel 4

Ydelser ved dødsfald

Ægtefælleydelse

§ 11. Til efterlevende ægtefæller

efter medlemmer af tillægspensionsordningen, der er født den 1.

juli 1925 eller senere, og som dør den 1. juli 1992 eller senere,

udbetales der ved dødsfaldet et engangsbeløb. Retten til

engangsbeløbet berøres ikke af, at separation mellem

ægtefællerne har fundet sted.

Stk. 2.

Beløbet svarer til den kapitaliserede

værdi af en pensionsydelse, der beregningsmæssigt

forudsættes udbetalt til en med det afdøde medlem

jævnaldrende person. Pensionsydelsen forudsættes endvidere

udbetalt livsvarigt fra dødsfaldet, dog tidligst fra den

pågældendes 67. år. Ved kapitaliseringen anvendes samme

forventede restlevetid for mænd og kvinder.

Stk. 3.

Pensionsydelsen, jf. stk. 2, udgør 35 pct.

af den egenpension og bonuspension, som det pågældende medlem ved

dødsfaldet har optjent ret til.

Stk. 4.

Engangsbeløb, der ikke er begæret

udbetalt senest 5 år efter dødsfaldet, tilfalder

Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Børneydelse

§ 11 a. Til børn efter medlemmer af

tillægspensionsordningen, der er født den 1. juli 1925 eller

senere, og som dør den 1. juli 1992 eller senere, udbetales der ved

dødsfaldet et engangsbeløb.

Stk. 2.

Beløbet udgør for hvert barn under 18

år én gang den pensionsret i form af egenpension og bonuspension

fra det 67. år, som medlemmet havde optjent ret til ved

dødsfaldet.

Stk. 3.

Det i stk. 2 nævnte beløb udbetales

til værgen for det eller de berettigede børn.

Stk. 4.

For engangsbeløbet efter denne bestemmelse

gælder det samme som nævnt i § 11, stk. 4.

Overgangsydelse

§ 12. Ud over beløbet efter § 11

udbetales der til efterlevende ægtefæller efter medlemmer af

tillægspensionsordningen født i perioden 1. juli 1925 - 30. juni

1941, som dør den 1. juli 1992 eller senere, et

engangsbeløb.

Stk. 2.

Beløbet svarer til den kapitaliserede

værdi af en pensionsydelse til den efterlevende ægtefælle.

Ved beregningen forudsættes pensionsydelsen udbetalt fra

dødsfaldet, dog tidligst fra den efterlevendes 62. år. Ved

kapitaliseringen anvendes samme forventede restlevetid for mænd og

kvinder, jf. stk. 4.

Stk. 3.

Pensionsydelsen, jf. stk. 2, efter et medlem, der

er født senest den 30. juni 1931, udgør 15 pct. af den

egenpension og bonuspension, som det pågældende medlem den 1.

juli 1992 har optjent ret til. For medlemmer født i perioden 1. juli

1931 - 30. juni 1941 aftrappes procenten jævnt, således at der

for medlemmer, der er født den 1. juli 1941 eller senere, ikke

beregnes nogen pensionsydelse.

Stk. 4.

Ved kapitaliseringen medregnes fra den efterlevende

ægtefælles 67. år kun den del af pensionsydelsen efter

stk. 3, der sammenlagt med pensionsydelsen efter § 11, stk. 3,

overstiger den efterlevendes eventuelle egenpension (inklusive bonuspension),

jf. kapitel III. Er den efterlevende ved dødsfaldet ikke fyldt 67

år, medregnes ved beregningen af egenpensionen forventede bidrag indtil

67-året, beregnet på grundlag af den forudgående

bidragsbetaling.

Stk. 5.

For engangsbeløbet efter denne bestemmelse

gælder det samme som nævnt i § 11, stk. 4.

Kapitaliseret ægtefællepension m.v.

§ 13. Til efterlevende ægtefæller

efter medlemmer af tillægspensionsordningen, som er født senest

den 30. juni 1925, og som dør den 1. juli 1992 eller senere, udbetales

der ved dødsfaldet et engangsbeløb, jf. stk. 3.

Stk. 2.

Til efterlevende ægtefæller, som er

født den 1. juli 1930 eller senere, efter medlemmer, der er

døde før den 1. juli 1992, udbetales der ved den efterlevendes

62. år et engangsbeløb, jf. stk. 3.

Stk. 3.

Engangsbeløbene efter stk. 1 og 2 beregnes

som den kapitaliserede værdi af en pensionsydelse til den efterlevende

ægtefælle, der svarer til enten halvdelen af afdødes

egenpension og bonuspension eller halvdelen af den egenpension og

bonuspension, som afdøde ville være berettiget til at få

udbetalt fra sit fyldte 67. år på grundlag af de indbetalte

bidrag og bonustilskrivning.

Stk. 4.

Ved kapitaliseringen forudsættes pensionsydelsen

udbetalt fra dødsfaldet, dog tidligst fra den efterlevende

ægtefælles 62. år, jf. stk. 5. Ved kapitaliseringen

anvendes samme forventede restlevetid for mænd og kvinder.

Stk. 5.

Ved kapitaliseringen medregnes fra den efterlevende

ægtefælles 67. år dog kun den del af pensionsydelsen, jf.

stk. 3, der overstiger ægtefællens egenpension (inklusive

bonuspension, jf. kapitel III). Er den efterlevende ægtefælle ved

dødsfaldet ikke fyldt 67 år, medregnes ved beregningen af

egenpensionen forventede bidrag indtil 67-året beregnet på

grundlag af den forudgående bidragsindbetaling.

Stk. 6.

Engangsbeløbene efter stk. 1 og 2

udbetales på betingelse af, at ægteskabet har varet i 10

år, og at afdøde har opnået ret til fuld pension, jf.

§§ 6, 7 og 8, for i alt 10 år.

§ 14. Hvor retten til udbetaling af

ægtefællepension og bonuspension er opnået før den

1. juli 1992, ydes pensionen efter de hidtil gældende regler. Retten

bortfalder ved indgåelse af nyt ægteskab, men genindtræder

efter anmodning, hvis ægteskabet ophører.

Stk. 2.

Opfylder den efterlevende ægtefælle

samtidig betingelserne for at modtage tillægspension i form af

egenpension i henhold til kapitel III, har pågældende kun ret til

den største af pensionerne.

Stk. 3.

Ægtefællepensionen udbetales i

øvrigt i overensstemmelse med reglerne i § 9, stk. 1 og

2.

§ 14 a. Udbetaling af engangsbeløb efter

§§ 11, 11 a, 12 og 13 sker efter anmodning fra den berettigede.

Stk. 2.

Arbejdsministeren kan efter indstilling fra

bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætte regler

for beregning og udbetaling af engangsbeløb efter §§ 11, 11 a, 12

og 13 samt beregning af egenpension efter § 12, stk. 4, og

§ 13, stk. 5. Bestyrelsen fastsætter med Finanstilsynets

godkendelse regler for bestemmelse af kapitaliseringsværdier.

Kapitel 5

Bidrag

§ 15. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets

Tillægspension fastsætter størrelsen af årsbidraget,

som er det bidrag, der for beskæftigelse hos samme arbejdsgiver

årligt skal betales for et fuldtidsbeskæftiget medlem. Beslutning

herom skal godkendes af repræsentantskabet ved simpelt flertal, dog at

såvel et flertal af arbejdsgiverrepræsentanter som et flertal af

lønmodtagerrepræsentanter skal stemme for beslutningen.

Stk. 2.

For medlemmer, der ikke er fuldtidsbeskæftigede,

betales der for beskæftigelse hos samme arbejdsgiver enten 2/3, 1/3

eller intet bidrag afhængig af beskæftigelsens omfang.

Stk. 3.

For at sikre at medlemmer med samme

beskæftigelsesgrad uanset beskæftigelsesform og

aflønningsperiode får indbetalt bidrag af samme

størrelse, jf. dog § 4 a, fastsætter arbejdsministeren

efter forhandling med finansministeren og bestyrelsen for Arbejdsmarkedets

Tillægspension regler for beregning af bidrag under beskæftigelse

hos samme arbejdsgiver, herunder nærmere regler om

1) årsbidragets opdeling på lønperioder samt de

timegrænser, der er afgørende for, hvornår der skal

betales fuldt, 2/3, 1/3 eller intet bidrag,

2) beregning af det timetal, der lægges til grund for

bidragsbetalingen for medlemmer, hvis arbejdstid ikke kendes, og

3) bidragets størrelse for persongrupper, der typisk har

beskæftigelse hos flere arbejdsgivere inden for en enkelt

uge.

Stk. 4.

Arbejdsgiveren betaler 2/3 af bidraget og medlemmet

1/3.

Stk. 5.

Medlemmer, der bevarer deres medlemskab i

medfør af § 2, stk. 2, betaler selv det samlede bidrag efter

stk. 1.

Stk. 6.

Bidragsbetaling for et medlem ophører ved

dettes fyldte 67. år.

§ 16. (Ophævet)

§ 17. Arbejdsgiveren tilbageholder medlemmets del

af bidraget ved lønudbetaling og indbetaler det samlede bidrag til

Arbejdsmarkedets Tillægspension efter hvert kvartals udløb.

Stk. 2.

Arbejdsministeren fastsætter efter indstilling

fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension de nærmere

regler om betaling af bidrag, herunder om frist for betalingen. Det kan ved

disse regler bestemmes, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give

henstand med indbetaling samt eftergive bidrag og renter.

Stk. 3.

Sker indbetaling af bidrag ikke rettidigt, skal

arbejdsgiveren betale renter af bidraget med 11/2 pct. for hver

påbegyndt måned fra kvartalets udløb, jf. stk. 1.

Stk. 4.

Arbejdsmarkedets Tillægspension har

udpantningsret for bidrag og renter.

Stk. 5.

Krav, der tilkommer Arbejdsmarkedets

Tillægspension i medfør af dette kapitel, forældes efter

reglerne i lov nr. 274 af 22. december 1908 om forældelse af visse

fordringer.

Stk. 6.

Stk. 2-5 finder tilsvarende anvendelse på

bidrag for medlemmer, der i medfør af § 15, stk. 5, selv

betaler det samlede bidrag.

Stk. 7.

Hvis der ikke opnås dækning hos

arbejdsgiveren for skyldige bidrag eller disse eftergives, tillægges

der lønmodtageren pensionsret for det manglende bidrag.

Kapitel 5 a

Kompensation til arbejdsgiverne

§ 17 a. Som kompensation for arbejdsgivernes

bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension ydes et beløb til

arbejdsgivere, der er registreret efter merværdiafgiftsloven

(momsloven) eller lov om afgift af lønsum m.v. Kravet om registrering

gælder ikke for udenlandske virksomheder. Der ydes ikke kompensation

til offentlige arbejdsgivere.

Stk. 2.

Beløbet beregnes af Arbejdsmarkedets

Tillægspension på grundlag af de samlede bidrag til

Arbejdsmarkedets Tillægspension, som er modtaget fra arbejdsgiveren i

en forudgående 3 måneders periode. Beløbet udgør

1.325,40 kr. om året for hver gang arbejdsgiveren indbetaler et

beløb, der svarer til årsbidrag efter § 15, stk. 1.

Beløb under 25 kr. udbetales ikke.

Stk. 3.

Arbejdsministeren fastsætter efter forhandling

med bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension nærmere

regler om beregning og udbetaling af beløb.

Kapitel 5 b

Midlertidig pensionsopsparing

§ 17 b. For 1998 opkræves der en midlertidig

pensionsopsparing til Arbejdsmarkedets Tillægspension på 1,0 pct.

af bidragsgrundlaget efter § 8, stk. 1, litra a, b, d og e, og

§ 10 i lov om en arbejdsmarkedsfond for lønmodtagere m.fl. og

selvstændigt erhvervsdrivende omfattet af bidragspligten efter

§ 7, stk. 1 og 3, i samme lov, medmindre pensionsopsparingen

opgøres til 345 kr. eller derunder. Lov om en arbejdsmarkedsfonds

regler om opkrævning, angivelse og indbetaling, periodisering,

indberetning, straf, regulering m.v. finder tilsvarende anvendelse på

pensionsopsparing efter 1. pkt., jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

For personer, der over for den, der udbetaler eller

godskriver A-indkomst, har forevist et af vedkommende skattemyndighed udstedt

frikort, jf. kildeskattelovens § 48, stk. 6, undlades indeholdelse

af pensionsopsparing, i samme omfang som A-indkomst, der indgår i

bidragsgrundlaget for pensionsopsparing, i henhold til frikortet udbetales

eller godskrives uden indeholdelse af A-skat. Såfremt der i henhold til

frikortet skal ske indeholdelse af A-skat, skal den indeholdelsespligtige

foretage opgørelse og indeholdelse af pensionsopsparing efter reglerne

i stk. 1, 2. pkt.

Stk. 3.

Er der foretaget udbetaling efter § 17 c,

stk. 5, eller § 17 d, stk. 1, og konstateres det ved en

efterfølgende ændring af den skattemæssige

årsopgørelse for 1998 for kontohaveren, at der er opkrævet

for lidt eller for meget i pensionsopsparing, foretager de statslige told- og

skattemyndigheder alene opkrævning af restbeløb eller udbetaling

af overskydende beløb, såfremt kontoen i Arbejdsmarkedets

Tillægspension er blevet reguleret i medfør af

ansættelsesændringen, før der er foretaget udbetaling

efter § 17 c, stk. 5, eller § 17 d, stk. 1.

Stk. 4.

For personer omfattet af § 2 a, opkræves

der endvidere en midlertidig pensionsopsparing på 1.300 kr. på

årsbasis.

Stk. 5.

Opkrævede beløb efter stk. 1

overføres af de statslige told- og skattemyndigheder til

Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 6.

Opkrævede beløb efter stk. 4

indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 7.

Arbejdsministeren kan efter forhandling med

skatteministeren fastsætte nærmere regler til

gennemførelse af reglerne i stk. 1-3 og 5.

§ 17 c. Efter 1. november 1999 sker der en

godskrivning på særskilte konti, jf. dog stk. 5, 2. pkt., og

§ 17 d, stk. 3, af de enkelte bidragyderes pensionsopsparing

omfattet af § 17 b, stk. 1, på grundlag af

årsopgørelserne for 1998 samt af pensionsopsparing omfattet af

§ 17 b, stk. 4, med de beløb, der er indbetalt til

Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 2.

Arbejdsmarkedets Tillægspension skal forvalte de

særskilte konti adskilt fra fondens øvrige formue.

Stk. 3.

Der aflægges særskilt regnskab for

forvaltning og administration af de særskilte konti.

Administrationsomkostninger dækkes efter tilsvarende regler, som er

gældende for andre ordninger, der administreres af Arbejdsmarkedets

Tillægspension.

Stk. 4.

Årets resultat tilskrives én gang

årligt på de enkelte konti i forhold til deres andel af den

samlede formue, første gang for perioden indtil 31. december 1999.

Stk. 5.

Ved dødsfald udbetales det på kontoen

indestående beløb med tillæg til dødsboet. Sker

dødsfaldet i 1998, udbetales den opkrævede pensionsopsparing

efter § 17 b, stk. 1, for indkomståret 1998 ved de statslige

told- og skattemyndigheders foranstaltning til døsboet.

Arbejdsministeren kan efter forhandling med skatteministeren fastsætte

nærmere regler for udbetaling efter 2. pkt.

Stk. 6.

For udbetalinger i løbet af et

regnskabsår fastsætter bestyrelsen en forrentning fra årets

begyndelse til udbetalingstidspunktet.

§ 17 d. Når kontohaveren fylder 67 år,

udbetales det på kontoen indestående med tillæg, jf. dog

stk. 3.

Stk. 2.

Beløb, der ikke har kunnet udbetales senest 5

år efter det i stk. 1, angivne udbetalingstidspunkt, er

forældede og tilfalder Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 3.

Opkrævet pensionsopsparing for 1998 efter

§ 17 b, stk. 1, udbetales for personer, der den 31. december 1999

er fyldt 67 år, ved de statslige told- og skattemyndigheders

foranstaltning på grundlag af den skattemæssige

årsopgørelse for 1998.

§ 17 e. For § 17 c og § 17 d, finder

reglerne i kapitlerne 7, 7 a, 8, 9 og 10 samt §§ 29, 32, 34, 35, 36,

stk. 1, og 38 tilsvarende anvendelse. Dog skal aktiverne hørende

til de særskilte konti efter § 17 c opgøres til

markedsværdi.

Kapitel 5 c

Den Særlige Pensionsopsparing

§ 17 f. For 1999 og senere år opkræves

der en særlig pensionsopsparing til Arbejdsmarkedets

Tillægspension på 1,0 pct. af bidragsgrundlaget efter § 8,

stk. 1, litra a, b, d og e, og § 10 i lov om arbejdsmarkedsfonde

for lønmodtagere m.fl. og selvstændigt erhvervsdrivende omfattet

af bidragspligten efter § 7, stk. 1 og 3, i samme lov, jf. dog

stk. 2. Lov om arbejdsmarkedsfondes regler om opkrævning,

angivelse og indbetaling, periodisering, indberetning, straf, regulering m.v.

finder tilsvarende anvendelse for pensionsopsparing efter 1. pkt., jf. dog

stk. 2.

Stk. 2.

For personer omfattet af bidragspligten efter lov om

arbejdsmarkedsfonde § 7, stk. 1, litra a og b samt litra c, jf.

§ 8, stk. 1, litra e, og § 11, stk. 1, opkræves

pensionsopsparing efter stk. 1, 1. pkt., første gang af

løn, vederlag m.v., der ved indeholdelse af foreløbig skat

efter kildeskatteloven henregnes til en periode i det kalenderår, hvor

personen fylder 17 år, og sidste gang af løn, vederlag m.v., der

ved indeholdelse af foreløbig skat efter kildeskatteloven henregnes

til en periode i det kalenderår, hvor personen fylder 66 år. For

personer omfattet af bidragspligten efter lov om arbejdsmarkedsfonde

§ 7, stk. 1, litra c, jf. § 8, stk. 1, litra e, og

§ 11, stk. 8, og § 7, stk. 3, opkræves

pensionsopsparing første gang for det indkomstår, hvor personen

fylder 17 år, og for sidste gang for det indkomstår, hvor

personen fylder 66 år.

Stk. 3.

For personer omfattet af § 2 a opkræves der

endvidere en særlig pensionsopsparing på 1,0 pct. af de i

bestemmelsen nævnte dagpenge, kursusgodtgørelser m.v.

Stk. 4.

Opkrævede beløb efter stk. 1

overføres af de statslige told- og skattemyndigheder til

Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 5.

Opkrævede beløb efter stk. 3

indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 6.

Arbejdsministeren kan efter forhandling med

skatteministeren fastsætte nærmere regler til

gennemførelse af reglerne i stk. 1, 2 og 4.

§ 17 g. På grundlag af

årsopgørelserne for et givet indkomstår sker der efter den

1. november i året efter indkomståret en godskrivning på

særskilte konti af de enkelte bidragyderes pensionsopsparing omfattet

af § 17 f, stk. 1, samt af pensionsopsparing omfattet af § 17

f, stk. 3, på grundlag af de til Arbejdsmarkedets

Tillægspension indbetalte beløb. Godskrivning sker i

øvrigt efter stk. 2-6.

Stk. 2.

For personer omfattet af § 17 f, stk. 2, 2.

pkt., godskrives det opkrævede beløb, dog højst det

beløb, som i medfør af stk. 4 godskrives en person, for

hvem der er indbetalt ATP-bidrag for et fuldtidsbeskæftiget medlem.

Stk. 3.

For personer omfattet af § 17 f, stk. 2, 1.

pkt., og stk. 3, for hvem der er indbetalt mindre end 895 kr. i

ATP-bidrag, godskrives det opkrævede beløb, dog højst det

beløb, som i medfør af stk. 4 godskrives en person, for

hvem der er indbetalt ATP-bidrag for et fuldtidsbeskæftiget medlem.

Stk. 4.

For personer omfattet af § 17 f, stk. 2, 1.

pkt., og stk. 3, fordeles de samlede pensionsopsparingsbeløb

ifølge årsopgørelserne og indberetningerne fra de

dagpenge- og kontanthjælpsudbetalende myndigheder med tillæg af

eventuelle beløb efter stk. 8 samt med fradrag af, hvad der er

indbetalt for personer omfattet af stk. 2 og 3, efter forholdet mellem

de for de enkelte personer indbetalte ATP-bidrag efter § 15, § 4 a

og § 2 a, stk. 1 og 2, reguleret efter stk. 5.

Stk. 5.

For ATP-bidrag indbetalt i henhold til § 2 a,

stk. 1 og 2, medregnes ved fordelingen halvdelen af de i medfør

af disse bestemmelser indbetalte bidrag. ATP-bidrag indbetalt i henhold til

§ 4 a, stk. 4 og 5, reguleres til brug for beregningen efter

stk. 3 og 4 efter forholdet mellem bidrag efter § 15 og bidrag

efter § 4 a, stk. 4, respektive stk. 5.

Stk. 6.

Ved modtagelse af skatteopgørelser efter den 1.

november, som medfører yderligere indbetaling af pensionsopsparing

vedrørende tidligere skatteår, godskrives det yderligere

beløb på den pågældendes konto.

Stk. 7.

En person kan for det enkelte år i alt

højst få godskrevet et beløb efter stk. 2-6 svarende

til, hvad der i medfør af stk. 4 godskrives en person, for hvem

der efter § 15 er indbetalt ATP-bidrag for et fuldtidsbeskæftiget

medlem.

Stk. 8.

Beløb, der ikke har kunnet indgå i

fordelingen efter stk. 2-7, indgår i det følgende års

fordeling af pensionsopsparing efter stk. 4.

§ 17 h. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal

forvalte de særskilte konti adskilt fra fondens øvrige

formue.

Stk. 2.

Der aflægges særskilt regnskab for

forvaltning og administration af de særskilte konti.

Administrationsomkostninger dækkes efter tilsvarende regler, som er

gældende for andre ordninger, der administreres af Arbejdsmarkedets

Tillægspension.

Stk. 3.

Årets resultat tilskrives én gang

årligt på de enkelte konti i forhold til deres andel af den

samlede formue, første gang for perioden indtil 31. december 2000.

Stk. 4.

Ved dødsfald udbetales det på kontoen

indestående beløb med tillæg til dødsboet.

Opkrævet pensionsopsparing efter § 17 f, stk. 1,

vedrørende det år, hvori dødsfaldet har fundet sted,

udbetales ved de statslige told- og skattemyndigheders foranstaltning til

dødsboet. Arbejdsministeren kan efter forhandling med skatteministeren

fastsætte nærmere regler for udbetaling efter 2. pkt.

Stk. 5.

For udbetalinger i løbet af et

regnskabsår fastsætter bestyrelsen en forrentning fra årets

begyndelse til udbetalingstidspunktet.

§ 17 i. Pensionsopsparing med tillæg

udbetales månedsvis forud fra Arbejdsmarkedets Tillægspension til

kontohavere fra den 1. i måneden efter det fyldte 67. år, i det

omfang der er sket godskrivning på kontoen efter § 17 g, jf. dog

4. pkt. Udbetaling sker over en periode på 10 år. Det

beløb, der udbetales i hvert af de 10 år, udgør et

beløb svarende til kontoens indestående ved kalenderårets

begyndelse delt med det antal år, hvori der endnu ikke er foretaget

udbetalinger. Arbejdsministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen for

Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætte nærmere regler om

udbetalingen, herunder at mindre beløb kan udbetales for længere

perioder ad gangen eller som engangsbeløb.

Stk. 2.

Beløb, der ikke har kunnet udbetales senest 5

år efter, at den sidste rate ville være blevet udbetalt efter

reglerne i stk. 1, er forældede og indgår i fordelingen

efter § 17 g, stk. 8.

§ 17 j. Arbejdsministeren fastsætter efter

forhandling med skatteministeren nærmere regler for anvendelsen af

§ 17 g, herunder for godskrivning af Den Særlige

Pensionsopsparing.

§ 17 k. For §§ 17 g-17 i finder reglerne i

kapitlerne 7, 7 a, 8, 9 og 10 samt §§ 29, 32, 34, 35, 36, stk. 1,

og 38 tilsvarende anvendelse. Dog skal aktiverne hørende til de

særskilte konti efter § 17 g opgøres til

markedsværdi.

Kapitel 6

Forsikringsplan og reguleringsbestemmelser

§ 18. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal

udarbejde en forsikringsplan, som skal indeholde oplysninger om ordningens

forsikringstekniske beregningsgrundlag samt regler (bonusregulativ) for

anvendelse af overskud til forhøjelse af de aktuelle og fremtidige

pensioner.

Stk. 2.

Forsikringsplanen og ændringer heri skal

anmeldes til Finanstilsynet.

§ 19. Hvert år foretages en

aktuarmæssig opgørelse over status for Arbejdsmarkedets

Tillægspension i overensstemmelse med den anmeldte

forsikringsplan.

Stk. 2.

Såfremt status giver grundlag herfor, skal der

ske en forhøjelse af de aktuelle og de fremtidige pensioner.

Stk. 3.

Såfremt status giver grundlag for en

nedsættelse af pensionsbeløbene, skal bestyrelsen fremkomme med

en indstilling til arbejdsministeren om at nedsætte pensionerne for

fremtidige pensionister efter § 4 a.

Kapitel 7

Administration

§ 20. Arbejdsmarkedets Tillægspension ledes

af et repræsentantskab, en bestyrelse og en direktør.

§ 21. Repræsentantskabet består af 15

arbejdsgiverrepræsentanter og 15 lønmodtagerrepræsentanter

samt en formand.

Stk. 2.

Arbejdsgiverrepræsentanterne udpeges

således, jf. § 25:

8 efter indstilling af Dansk Arbejdsgiverforening.

2 efter indstilling af Sammenslutningen af Landbrugets

Arbejdsgiverforeninger.

1 efter indstilling af finansministeren.

1 efter indstilling af Amtsrådsforeningen i Danmark.

1 efter indstilling af Kommunernes Landsforening.

1 efter indstilling af Københavns Kommune og Frederiksberg

Kommune i fællesskab.

1 efter indstilling af Finanssektorens Arbejdsgiverforening.

Stk. 3.

Lønmodtagerrepræsentanterne udpeges

således, jf. § 25:

10 efter indstilling af Landsorganisationen i Danmark.

3 efter indstilling af Funktionærernes og Tjenestemændenes

Fællesråd.

1 efter indstilling af FR-Hovedorganisation for Arbejdsleder- og

tekniske Funktionærforeninger i Danmark.

1 efter indstilling af Akademikernes Centralorganisation.

Stk. 4.

Repræsentantskabet udnævner selv sin

formand, som ikke må have tilknytning til nogen arbejdsgiver- eller

lønmodtagerorganisation.

Stk. 5.

Repræsentantskabets medlemmer udpeges for 3

år ad gangen, jf. dog § 42. Finder udpegning sted i løbet

af en periode, gælder den kun til periodens udløb. Genudpegning

kan finde sted.

§ 22. Repræsentantskabet skal have forelagt

til godkendelse det årlige regnskab og behandle de sager, som

bestyrelsen eller mindst 4 bestyrelsesmedlemmer måtte ønske at

forelægge for repræsentantskabet.

Stk. 2.

Repræsentantskabet afholder møde

én gang årligt samt i øvrigt, når bestyrelsen,

mindst 4 bestyrelsesmedlemmer eller 10 medlemmer af repræsentantskabet

måtte ønske det.

§ 23. Bestyrelsen består af formanden for

repræsentantskabet som formand og 12 andre medlemmer, der vælges

blandt repræsentantskabets medlemmer, og som udpeges således, jf.

§ 25:

3 efter indstilling af Dansk Arbejdsgiverforening.

1 efter indstilling af Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes

Landsforening, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune i

fællesskab.

1 efter indstilling af Sammenslutningen af Landbrugets

Arbejdsgiverforeninger.

1 efter indstilling af finansministeren.

3 efter indstilling af Landsorganisationen i Danmark.

2 efter indstilling af repræsentantskabets

lønmodtagerrepræsentanter repræsenterende

lønmodtagere ansat i stat og kommuner.

1 efter indstilling af Funktionærernes og Tjenestemændenes

Fællesråd og FR-Hovedorganisation for Arbejdsleder- og tekniske

Funktionærforeninger i Danmark i fællesskab.

Stk. 2.

Bestyrelsens medlemmer udpeges for tre år ad

gangen. Finder udpegning sted i løbet af en periode, gælder den

kun til udløb af funktionsperioden i repræsentantskabet. Genvalg

kan finde sted.

Stk. 3.

Bestyrelsen skal lede administrationen af

Arbejdsmarkedets Tillægspension i overensstemmelse med reglerne i denne

lov og den godkendte forsikringsplan.

Stk. 4.

Bestyrelsen kan tillade direktøren at

sælge administrative ydelser til et datterselskab, der er oprettet

efter § 26, stk. 4. Salget skal ske efter tilsvarende regler, som

gælder for indtægtsdækket virksomhed i statsinstitutioner

under finansloven. Denne virksomhed skal regnskabsmæssigt være

adskilt fra ATP's øvrige regnskab. Arbejdsministeren kan

fastsætte nærmere regler om vilkår og tilsyn.

Stk. 5.

Bestyrelsen ansætter direktøren og andet

ledende personale og fastsætter retningslinjer for deres arbejde,

herunder også den løbende anbringelse af fondsmidler. Generelle

forskrifter og vejledninger, der udsendes til medlemmerne og deres

arbejdsgivere, skal godkendes af bestyrelsen.

§ 24. Direktøren forestår den daglige

administration af Arbejdsmarkedets Tillægspension under ansvar over for

bestyrelsen.

§ 24 a. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal

have ansat en af Finanstilsynet godkendt ansvarshavende aktuar til

udførelse af de nødvendige forsikringstekniske funktioner,

herunder beregninger og undersøgelser.

Stk. 2.

Nægter Finanstilsynet at godkende en af

Arbejdsmarkedets Tillægspension foreslået aktuar, skal

Finanstilsynet begrunde, hvorfor godkendelse nægtes. Søger

Arbejdsmarkedets Tillægspension Finanstilsynets godkendelse af en ny

ansvarshavende aktuar, skal anmodningen herom være ledsaget af en

angivelse af årsagen til skiftet.

Stk. 3.

Finanstilsynet kan fastsætte nærmere

bestemmelser om de i stk. 1 og 2 nævnte forhold.

§ 24 b. Den ansvarshavende aktuar skal påse,

at Arbejdsmarkedets Tillægspension overholder sin forsikringsplan. Den

ansvarshavende aktuar har ret til af direktøren at forlange alle

oplysninger, som er nødvendige for udøvelsen af hvervet.

Stk. 2.

Finanstilsynet kan kræve de oplysninger af den

ansvarshavende aktuar, som er nødvendige til bedømmelse af

Arbejdsmarkedets Tillægspensions økonomiske stilling. Den

ansvarshavende aktuar skal omgående indberette til Finanstilsynet om

enhver tilsidesættelse af Arbejdsmarkedets Tillægspensions

forsikringsplan.

Stk. 3.

Den ansvarshavende aktuar skal årligt indsende

en beretning til Finanstilsynet, herunder den i § 19, stk. 1,

nævnte aktuarmæssige opgørelse.

Stk. 4.

Finanstilsynet kan fastsætte nærmere

bestemmelser om de i stk. 1-3 nævnte forhold.

§ 24 c. Direktører, vicedirektører,

underdirektører og dermed ligestillede med ansvar for fonds-, valuta-

eller kreditfunktioner samt interne revisions- og vicerevisionschefer i

Arbejdsmarkedets Tillægspension må ikke for egen regning

udføre eller deltage i spekulationsforretninger. Det samme

gælder for andre ledende medarbejdere med et særligt ansvar for

fonds- eller valutafunktioner.

Stk. 2.

Bestyrelsen er forpligtet til at udarbejde interne

retningslinjer for, hvilke andre medarbejdere der ikke for egen regning

må udføre eller deltage i spekulationsforretninger.

Retningslinjerne skal omfatte ledende medarbejdere med ansvar for fonds-,

valuta- eller kreditfunktioner, der ikke er omfattet af stk. 1.

Stk. 3.

Finanstilsynet fastsætter nærmere regler

om, hvilke formuedispositioner der udgør spekulationsforretninger.

§ 24 d. Arbejdsmarkedets Tillægspension

må ikke indgå engagementer med repræsentantskabs- og

bestyrelsesmedlemmer, direktionen, ansatte i tillægspensionsordningen,

tillægspensionsordningens valgte revision eller de interne revisions-

og vicerevisionschefer.

Stk. 2.

Uden bestyrelsens godkendelse, som skal

indføres i bestyrelsens forhandlingsprotokol, må

Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke indgå engagementer med samt

modtage sikkerhedsstillelse fra selskaber, hvori den i stk. 1

nævnte personkreds er direktører eller bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 3.

De i stk. 2 nævnte engagementer skal

bevilges i henhold til Arbejdsmarkedets Tillægspensions

sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede

vilkår. Tillægspensionsordningens valgte revision skal i

revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet afgive

erklæring om, hvorvidt kravene i 1. pkt. er opfyldt.

Stk. 4.

Direktionen og bestyrelsen skal i særlig grad

overvåge forsvarligheden og forløbet af de i stk. 2

nævnte engagementer.

Stk. 5.

Reglerne i stk. 2, stk. 3, 1. pkt., og

stk. 4 gælder også engagementer med selskaber, hvori

personer, der er knyttet til direktøren ved ægteskab,

slægts- eller svogerskab i ret op- eller nedstigende linje eller som

søskende, er direktører.

§ 24 e. Bestyrelsen skal for direktører,

vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede

udarbejde retningslinjer om indberetning af formuedispositioner omfattet af

de særlige undtagelser, som fremgår af bekendtgørelsen

udstedt i medfør af § 24 c, stk. 3.

Stk. 2.

På baggrund af de foretagne indberetninger skal

den valgte revision i revisionsprotokollen vedrørende

årsregnskabet afgive erklæring om, hvorvidt indberetningerne har

givet anledning til bemærkninger, jf. § 24 c, stk. 3.

§ 24 f. Den valgte revision skal én gang om

året gennemgå tillægspensionsordningens interne

retningslinjer vedrørende indberetning efter § 24 e, stk. 1,

og afgive erklæring i revisionsprotokollen vedrørende

årsregnskabet om, hvorvidt tillægspensionens forretningsgange

på dette område er betryggende.

§ 24 g. En direktør kan ikke bestride sit

hverv i Arbejdsmarkedets Tillægspension, såfremt den

pågældende har anmeldt betalingsstandsning, er under

konkursbehandling, har indgivet begæring om gældssanering, eller

der er indledt forhandling om tvangsakkord.

§ 24 h. Direktører, vicedirektører,

underdirektører og dermed ligestillede samt de interne revisions- og

vicerevisionschefer må ikke eje eller drive selvstændig

erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem, funktionær eller

på anden måde deltage i ledelsen eller driften af anden

erhvervsvirksomhed end tillægspensionsordningen, jf. dog §§ 24

i-24 n. De kan dog eje, drive og deltage i administrationen af fast ejendom.

Endvidere kan direktører med bestyrelsens tilladelse midlertidigt eje

eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed, som de ejer ved

tiltrædelsen af deres stilling i tillægspensionsordningen eller

senere arver, hvis en umiddelbar afhændelse af erhvervsvirksomheden vil

være forbundet med et økonomisk tab. Direktionen kan give

tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og

dermed ligestillede samt de interne revisions- og vicerevisionschefer.

Stk. 2.

Forbudet i stk. 1 gælder ikke for hverv i

foreninger, institutioner, råd, nævn og lignende, der ikke har

til formål at fremme deltagernes økonomiske interesser gennem

erhvervsdrift.

Stk. 3.

De interne revisions- og vicerevisionschefer kan

uanset stk. 1 være interne revisions- og vicerevisionschefer i

andre virksomheder inden for koncernen.

§ 24 i. Bestyrelsen kan tillade, at en

direktør kan være bestyrelsesmedlem i et datterselskab af

tillægspensionsordningen. Direktionen kan give tilsvarende tilladelse

til vicedirektører, underdirektører og dermed

ligestillede.

Stk. 2.

Samtlige tilladelser givet af bestyrelsen i

medfør af stk. 1 skal fremgå af bestyrelsens

forhandlingsprotokol.

Stk. 3.

Tillægspensionsordningens årsregnskab skal

indeholde oplysning om de i stk. 1 nævnte hverv, som bestyrelsen

har godkendt, jf. § 25 b, stk. 9. Endvidere skal den valgte

revision gennemgå og afgive erklæring i revisionsprotokollen

vedrørende årsregnskabet om, hvorvidt engagementer indgået

med de selskaber, hvor hvervet bestrides, kan anses for ydet på

tillægspensionsordningens sædvanlige forretningsbetingelser og

på markedsbaserede vilkår.

§ 24 j. Bestyrelsen kan tillade, at en

direktør kan være bestyrelsesmedlem i et pengeinstitut, et

realkreditinstitut, et forsikringsselskab, et fondsmæglerselskab eller

en investerings- eller specialforening, der ikke indgår i koncern med

tillægspensionsordningen, jf. dog § 24 m. Direktionen kan give

tilsvarende tilladelse til vicedirektører, underdirektører og

dermed ligestillede. Den pågældende må dog ikke varetage

hvervet som bestyrelsesformand.

Stk. 2.

Hvervet kan kun bestrides, såfremt der ikke er

personsammenfald for flertallet af medlemmerne i bestyrelsen for det

pågældende selskab og tillægspensionsordningens

bestyrelse.

Stk. 3.

§ 24 i, stk. 2 og 3, finder tilsvarende

anvendelse.

§ 24 k. Bestyrelsen kan tillade, at en

direktør kan være bestyrelsesmedlem i andre erhvervsvirksomheder

end de i §§ 24 i og 24 j nævnte institutter og virksomheder.

Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører,

underdirektører og dermed ligestillede.

Stk. 2.

Hvervet kan kun bestrides, såfremt

tillægspensionsordningen eller datterselskaber heraf ikke har eller

indgår engagementer med de i stk. 1 nævnte

erhvervsvirksomheder eller virksomheder, der indgår i koncern med disse

erhvervsvirksomheder. Undtaget herfra er engagement i form af kapitalandele

og engagement omfattet af § 26, stk. 3.

Stk. 3.

§ 24 i, stk. 2 og 3, finder tilsvarende

anvendelse.

§ 24 l. Bestyrelsen kan tillade, at en

direktør kan være bestyrelsesmedlem i de i § 7 i lov om

værdipapirhandel m.v. nævnte selskaber, jf. dog § 24 m.

Direktionen kan give tilsvarende tilladelse til vicedirektører,

underdirektører og dermed ligestillede.

Stk. 2.

§ 24 i, stk. 2 og 3, finder tilsvarende

anvendelse.

§ 24 m. En direktør, vicedirektør,

underdirektør eller en dermed ligestillet kan højst være

medlem af 10 bestyrelser i de erhvervsvirksomheder, der er omfattet af

§§ 24 j-24 l, heraf 5 bestyrelser i erhvervsvirksomheder, der er

børsnoterede, eller har en egenkapital på over 50 mio. kr.

Stk. 2.

Begrænsningen i stk. 1 og § 24 j,

stk. 1, 3. pkt., gælder ikke for hverv i en investerings- eller

specialforening, som Arbejdsmarkedets Tillægspension alene eller sammen

med forsikringsselskaber er medlem af, og hvor kun disse er medlemmer.

§ 24 n. Bestyrelsen kan tillade, at en

direktør kan være direktør i

tillægspensionsordningens datterselskaber. Direktionen kan give

tilsvarende tilladelse for vicedirektører, underdirektører og

dermed ligestillede.

Stk. 2.

§ 24 i, stk. 2 og 3, finder tilsvarende

anvendelse.

§ 25. Repræsentantskabet og bestyrelsen

bør så vidt muligt have en afbalanceret sammensætning af

mænd og kvinder.

Stk. 2.

Når der skal indstilles medlemmer efter

§ 21, stk. 2 og 3, og § 23, stk. 1, skal der indstilles

både en mand og en kvinde. Hvis der skal indstilles flere medlemmer,

skal der indstilles lige mange mænd og kvinder. Skal der indstilles et

ulige antal, skal der indstilles én mere af det ene køn end af

det andet. Organisationerne angiver i deres indstillinger, hvem de

foretrækker, og arbejdsministeren skal følge denne indstilling,

medmindre repræsentantskabet eller bestyrelsen derved ville få en

kønsmæssigt skæv sammensætning. I så fald er

arbejdsministeren berettiget til blandt de indstillede at udpege andre,

således at repræsentantskabet og bestyrelsen så vidt muligt

får en afbalanceret sammensætning af mænd og kvinder.

Arbejdsministeren afgør, hvem af de indstillede der skal udpeges som

medlem af repræsentantskabet og bestyrelsen.

Stk. 3.

Foreligger der særlige grunde, kan myndigheden

eller organisationen fravige bestemmelsen i stk. 2. Myndigheden eller

organisationen skal i så fald angive begrundelsen herfor.

Kapitel 7 a

Årsregnskab og revision

§ 25 a. For hvert regnskabsår udarbejder

bestyrelse og direktør et årsregnskab bestående af

balance, resultatopgørelse, noter og femårsoversigt. Der

udarbejdes endvidere årsberetning. Disse dele udgør en

helhed.

Stk. 2.

Årsregnskab og årsberetning samt et

eventuelt koncernregnskab underskrives af direktøren og bestyrelsen.

Mener direktøren eller et bestyrelsesmedlem, at årsregnskabet

eller årsberetningen ikke bør godkendes, eller har vedkommende

andre indvendinger mod disse eller mod et eventuelt koncernregnskab, som

vedkommende ønsker at gøre repræsentantskabet bekendt

med, skal vedkommende gøre rede herfor i sin påtegning.

Stk. 3.

Regnskabsåret følger kalenderåret.

Dette krav er tillige gældende for eventuelle datterselskaber.

Stk. 4.

Senest 10 dage efter repræsentantskabets

godkendelse af årsregnskabet i henhold til § 22, stk. 1, dog

senest 6 måneder efter regnskabsårets udløb, indsendes det

reviderede og godkendte årsregnskab samt udskrift af

revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabets revision til

Arbejdsministeriet og Finanstilsynet.

Stk. 5.

Opfylder årsregnskabet ikke lovgivningens

forskrifter eller vedtægterne for Arbejdsmarkedets

Tillægspension, kan Finanstilsynet kræve regnskabet ændret

og forelagt til fornyet behandling hos repræsentantskabet.«

§ 25 b. Årsregnskabet skal opstilles

på en overskuelig måde i overensstemmelse med denne lov og

forskrifter i henhold til loven.

Stk. 2.

Årsregnskabet skal give et retvisende billede af

Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver og passiver, den

økonomiske stilling samt resultat.

Stk. 3.

Finanstilsynet fastsætter regler for

udarbejdelse af årsregnskabet, herunder regler om opgørelse og

værdiansættelse af Arbejdsmarkedets Tillægspensions

aktiver.

Stk. 4.

Finanstilsynet kan fastsætte regler for

udarbejdelse af koncernregnskab.

Stk. 5.

Finanstilsynet kan forlange årsregnskabsposterne

samt yderligere specifikationer hertil udfærdiget på

særlige skemaer til brug ved bedømmelse af Arbejdsmarkedets

Tillægspensions økonomiske stilling og udarbejdelsen af

tilsynets årlige beretning.

Stk. 6.

Finanstilsynet kan forlange de skemaer, der er

nævnt under stk. 5, suppleret med redegørelser om

enkeltforhold underskrevet af Arbejdsmarkedets Tillægspensions

direktør, bestyrelse eller ansvarshavende aktuar.

Stk. 7.

De skemaer og redegørelser, der er nævnt

under stk. 5 og stk. 6, indsendes efter regler fastsat af

Finanstilsynet.

Stk. 8.

I en note til årsregnskabet skal der gives

oplysninger om hverv, som bestyrelsen har godkendt, jf. §§ 24 i-24 l og

§ 24 n. Oplysningerne, som skal vedrøre samtlige hverv i det

pågældende regnskabsår, skal omfatte en angivelse af

hvervet samt navnet på den pågældende, som har

påtaget sig dette.

§ 25 c. Arbejdsmarkedets Tillægspensions

årsregnskab skal revideres af mindst 2 revisorer, hvoraf mindst

én revisor skal være statsautoriseret. De øvrige

revisorer skal enten være statsautoriserede eller registrerede.

Repræsentantskabet udnævner revisorerne for tre år ad

gangen, men kan til enhver tid trække udnævnelsen tilbage.

Stk. 2.

Ved revisorskifte skal Arbejdsmarkedets

Tillægspension og revisor give Finanstilsynet en redegørelse,

hvis skiftet skyldes særlige forhold.

Stk. 3.

Efter at revisionen er afsluttet, skal revisorerne ved

påtegning på regnskabet bekræfte, at de har revideret dette

og det eventuelle koncernregnskab.

Stk. 4.

Revisorerne skal til brug for bestyrelsen føre

en revisionsprotokol, der forelægges på ethvert

bestyrelsesmøde. Enhver protokoltilførsel underskrives af

samtlige bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 5.

Findes en revisor åbenbart uegnet til sit hverv,

kan arbejdsministeren afskedige den pågældende og i den

afgåedes sted udpege en revisor, der fungerer, indtil nyt valg kan

foretages.

§ 25 d. Revisorerne har altid ret til at deltage i

bestyrelsesmøder under behandlingen af sager, der har betydning for

revisionen eller for aflæggelsen af regnskabet.

Stk. 2.

Revisorerne har pligt til at deltage i bestyrelsens

behandling af de pågældende sager, såfremt det

ønskes af blot ét bestyrelsesmedlem.

Stk. 3.

Revisorerne har ret til at være til stede

på repræsentantskabsmødet. De skal være til stede,

såfremt det begæres af bestyrelsen eller af et medlem af

repræsentantskabet.

Stk. 4.

Finanstilsynet kan udfærdige nærmere

forskrifter om revisionens gennemførelse.

Stk. 5.

Finanstilsynet kan pålægge revisionen at

give oplysninger om Arbejdsmarkedets Tillægspensions forhold.

Kapitel 8

Fondsanbringelse

§ 26. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets

Tillægspension skal forvalte fondsmidlerne således, at de bliver

til størst mulig gavn for tillægspensionsordningen. Ved

midlernes placering skal herved tilstræbes en betryggende sikkerhed, en

opretholdelse af midlernes realværdi samt højst mulig

forrentning.

Stk. 2.

Arbejdsmarkedets Tillægspensions midler skal

være anbragt i følgende kategorier af aktiver:

1) Obligationer eller gældsbreve udstedt af eller garanteret af

regeringer eller regionale myndigheder i zone A, jf. bilag A,

2) børsnoterede obligationer udstedt af internationale

organisationer, der som medlem har mindst et af medlemslandene i Den

Europæiske Union,

3) realkreditobligationer efter realkreditlovens § 1, stk. 4,

samt andre obligationer udstedt her i landet eller i lande omfattet af zone

A, og som frembyder samme sikkerhed,

4) tilgodehavender, eksklusive tilgodehavender, der er efterstillet

andre kreditorer, hos kreditinstitutter under offentligt tilsyn i lande

omfattet af zone A bortset fra kreditinstitutter omfattet af nr. 3 samt

lån garanteret af kreditinstitutter eller forsikringsselskaber under

offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A,

5) grunde og bygninger, hvis værdi er uafhængig af en

særlig erhvervsudnyttelse,

6) lån sikret ved tinglyst panteret i grunde og bygninger som

omfattet af nr. 5 for et beløb op til to tredjedele af den seneste

offentlige ejendomsvurdering,

7) andele og beviser i investeringsinstitutter omfattet af Rådets

direktiv 85/611/EØF,

8) andre obligationer og lån noteret på offentlig

fondsbørs i lande omfattet af zone A,

9) aktier og andre kapitalandele noteret på offentlig

fondsbørs i lande omfattet af zone A,

10) grunde og bygninger, der ikke er omfattet af nr. 5, samt lån

sikret ved tinglyst panteret i grunde og bygninger, der ikke er omfattet af

nr. 6,

11) kapitalandele og andre værdipapirer, der er noteret på

offentlig fondsbørs i lande uden for zone A, fra udstedere, der er

hjemmehørende i lande uden for zone A,

12) aktiviteter vedrørende efterforskning og udvinding i den

danske undergrund,

13) unoterede kapitalandele samt andre udlån og

værdipapirer, som ikke er omfattet af nr. 1-12.

Stk. 3.

Fondsmidlerne kan endvidere anvendes til lån til

arbejdsgivere, der har indbetalt bidrag til Arbejdsmarkedets

Tillægspension, dog ikke ud over 50 pct. af det indbetalte bidrag og

aldrig under 500 kr. Lånene ydes gennem banker og sparekasser til den

for disse institutter sædvanlige udlånsrente, og

pengeinstitutterne er ansvarlige over for Arbejdsmarkedets

Tillægspension for lånets tilbagebetaling.

Stk. 4.

Af fondsmidlerne kan der endvidere foretages placering

i et aktieselskab, som Arbejdsmarkedets Tillægspension ejer fuldt ud,

og som har til formål at tilbyde administrative ydelser bortset fra

formueforvaltning til pensionskasser og tilsvarende ordninger i

livsforsikringsselskaber, der er omfattet af lov om forsikringsvirksomhed. Et

eventuelt salg af ydelser fra Arbejdsmarkedets Tillægspension til et

sådant selskab skal ske efter reglerne i § 23, stk. 4.

Stk. 5.

Af fondsmidlerne kan der endvidere foretages placering

i et datterselskab registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som

Arbejdsmarkedets Tillægspension ejer fuldt ud, og som har til

formål at drive fondsmæglervirksomhed.

Stk. 6.

Hvis Arbejdsmarkedets Tillægspension i

øvrigt har et datterselskab, hvis aktivitet er begrænset til at

foretage og forvalte investeringer omfattet af stk. 2, kan

datterselskabets aktiver inden for værdien af kapitalandele i og

eventuelle lån til datterselskabet behandles som aktiver efter

stk. 2. Er datterselskabet ikke helejet, indgår dets aktiver til

en forholdsmæssig værdi svarende til den ejede andel af

egenkapitalen.

Stk. 7.

Arbejdsmarkedets Tillægspensions anbringelse af

midler i en enkelt virksomhed må ikke medføre, at

Arbejdsmarkedets Tillægspension alene eller sammen med

Lønmodtagernes Dyrtidsfond eller datterselskaber, som de ejer, kan

udøve bestemmende indflydelse på virksomheden. Dette

gælder dog ikke anbringelse af midler i datterselskaber, som

Arbejdsmarkedets Tillægspension ejer, og hvis midler anbringes efter de

regler, der gælder for Arbejdsmarkedets Tillægspension selv,

eller i virksomhed efter stk. 4.

Stk. 8.

Højst 50 pct. af Arbejdsmarkedets

Tillægspensions aktiver må udgøres af aktiver omfattet af

stk. 2, nr. 7-13, eller stk. 4 og 5, jf. dog § 26 a,

stk. 7 og 9.

Stk. 9.

Højst 10 pct. af Arbejdsmarkedets

Tillægspensions aktiver må udgøres af aktiver omfattet af

stk. 2, nr. 11.

Stk. 10.

Højst 1 pct. af Arbejdsmarkedets

Tillægspensions aktiver må udgøres af aktiver omfattet af

stk. 2, nr. 12.

Stk. 11.

Højst 2 pct. af Arbejdsmarkedets

Tillægspensions aktiver må udgøres af udlån omfattet

af stk. 2, nr. 13, og per debitor højst 1 pct.

Stk. 12.

Højst 10 pct. af Arbejdsmarkedets

Tillægspensions aktiver må udgøres af aktiver omfattet af

stk. 2, nr. 13.

Stk. 13.

Finanstilsynet fastsætter nærmere

bestemmelser om afgrænsningen af værdipapirer, der omfattes af

flere af de i stk. 2, nr. 1-13, nævnte aktivgrupper.

§ 26 a. Der må ikke blandt Arbejdsmarkedets

Tillægspensions aktiver indgå elementer, der repræsenterer

en risiko på en enkelt virksomhed, hvis værdi sammenlagt

udgør mere end 2 pct. af Arbejdsmarkedets Tillægspensions

samlede aktiver. I de tilfælde, hvor den pågældende

virksomhed er hjemmehørende og børsnoteret i et land omfattet

af zone A, og virksomhedens egenkapital overstiger 250 mio. kr., udgør

den i 1. pkt. fastsatte grænse 3 pct.

Stk. 2.

Stk. 1 gælder tilsvarende i forhold til

virksomheder, mellem hvilke der består en sådan forbindelse, at

de udgør en samlet risiko for Arbejdsmarkedets

Tillægspension.

Stk. 3.

For grunde og bygninger omfattet af § 26,

stk. 2, nr. 5, og lån omfattet af § 26, stk. 2, nr. 6,

finder stk. 1 og 2 tilsvarende anvendelse med den forskel, at

grænsen udgør 5 pct.

Stk. 4.

Hvis Arbejdsmarkedets Tillægspension har

investeret i eller ydet lån til et selskab, hvis aktiviteter alene

omfatter investeringer efter § 26, stk. 2, nr. 5, finder den i

stk. 3 anførte grænse anvendelse på Arbejdsmarkedets

Tillægspensions samlede engagement med selskabet.

Stk. 5.

For aktiver omfattet af § 26, stk. 2, nr. 3,

udgør den i stk. 1 fastsatte grænse 40 pct.

Stk. 6.

For risici på kreditinstitutter under offentligt

tilsyn i lande omfattet af zone A bortset fra kreditinstitutter omfattet af

§ 26, stk. 2, nr. 3, og på forsikringsselskaber under

offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A udgør den i stk. 1

fastsatte grænse 10 pct. For aktiver, der ikke er omfattet af

§ 26, stk. 2, nr. 4, må der højst foretages

placeringer i overensstemmelse med de grænser, der er fastsat i

stk. 1.

Stk. 7.

For andele og beviser i et enkelt investeringsinstitut

som anført under § 26, stk. 2, nr. 7, udgør den i

stk. 1 fastsatte grænse 10 pct. Denne begrænsning finder dog

ikke anvendelse, når det pågældende investeringsinstitut

efter sine vedtægter alene kan investere i aktiver omfattet af

§ 26, stk. 2, nr. 1-3. I sådanne tilfælde kan

investeringen tillige i forhold til bestemmelsen i § 26, stk. 7,

henføres til § 26, stk. 2, nr. 1-3.

Stk. 8.

Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på

aktiver omfattet af § 26, stk. 2, nr. 1 og 2.

Stk. 9.

Stk. 1, 2 og 4 finder ikke anvendelse på

investeringer i datterselskaber, der omfattes af § 26, stk. 4-6,

samt på investeringer i selskaber, hvis aktivitet efter deres

vedtægter er begrænset til at foretage investeringer i aktiver

omfattet af § 26, stk. 2, nr. 1-3. I sidstnævnte

tilfælde kan investeringen i forhold til bestemmelserne i § 26,

stk. 7, 10 og 11, henføres til § 26, stk. 2, nr.

1-3.

Stk. 10.

Bestyrelsen fastsætter nærmere

bestemmelser om Arbejdsmarkedets Tillægspensions valutakurs- og

renterisikoeksponering.

Kapitel 9

Tilsyn

§ 27. Finder Finanstilsynet på baggrund af

den i § 19, stk. 1, omhandlede aktuarmæssige opgørelse

ikke, at Arbejdsmarkedets Tillægspension på det foreliggende

grundlag fuldt ud vil kunne fyldestgøre sine forpligtelser, afgiver

Finanstilsynet efter at have forhandlet med Arbejdsmarkedets

Tillægspension indberetning herom til arbejdsministeren.

§ 27 a. Finanstilsynet fører tilsyn med

Arbejdsmarkedets Tillægspensions anbringelse af midlerne efter

§§ 26 og 26 a.

Stk. 2.

Finanstilsynet kan give Arbejdsmarkedets

Tillægspension påbud om inden en fastsat frist at foretage de

foranstaltninger, som Finanstilsynet skønner nødvendige med

henblik på, at anbringelsen af midlerne sker i overensstemmelse med

§§ 26 og 26 a.

§ 27 b. Finanstilsynet er berettiget til at

afkræve Arbejdsmarkedets Tillægspension enhver oplysning, som

Finanstilsynet anser for fornøden. Finanstilsynet skal til enhver tid

have adgang til at gøre sig bekendt med institutionens bøger,

regnskaber og hele virksomhed.

§ 27 c. Finanstilsynet afgiver en årlig

beretning om tilsynet med Arbejdsmarkedets Tillægspension til

arbejdsministeren.

Stk. 2.

Finanstilsynet skal endvidere på baggrund af en

gennemgang af den i § 19, stk. 1, nævnte opgørelse

afgive en særskilt indberetning til arbejdsministeren. Arbejdsmarkedets

Tillægspension underrettes om indberetningens indhold.

§ 27 d. Til dækning af udgifterne ved

Finanstilsynets tilsyn med Arbejdsmarkedets Tillægspension

fastsætter Finanstilsynet et gebyr, der udredes af Arbejdsmarkedets

Tillægspension.

§ 27 e. Afgørelser truffet af

Finanstilsynet i henhold til denne lov kan indbringes for

Erhvervsministeriets Erhvervsankenævn senest 4 uger efter, at

afgørelsen er meddelt Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Kapitel 10

Ankenævn

§ 28. Arbejdsmarkedets Tillægspensions

afgørelser i henhold til denne lov om

a) medlemskab,

b) bidrag, herunder om beregning og opkrævning,

c) pension, eller

beregning og udbetaling af beløb efter § 17 a,

stk. 2

kan - bortset fra beslutninger trufne i henhold til § 15,

stk. 1, og § 19, stk. 2 - inden for en frist af 4 uger fra den

dag, hvor afgørelsen er meddelt, indbringes for et ankenævn.

Stk. 2.

Ankenævnet består af 5 medlemmer, der

tillige med en suppleant for hvert medlem udnævnes af arbejdsministeren

for en periode af 3 år. For tre medlemmers vedkommende sker

udnævnelsen efter indstilling af henholdsvis højesterets

præsident, sø- og handelsrettens præsident og

arbejdsretten og for to medlemmers vedkommende efter indstilling af

henholdsvis arbejdsgiverrepræsentanterne og

lønmodtagerrepræsentanterne i repræsentantskabet for

Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 3.

Ankenævnet fastsætter selv sin

forretningsorden.

Kapitel 11

Forskellige bestemmelser

§ 29. Krav på ydelser i medfør af

denne lov kan ikke gøres til genstand for arrest, eksekution eller

anden retsforfølgning. Retshandler, der afsluttes af den berettigede

med hensyn til disse krav, er ugyldige.

§ 30. Enhver, der beskæftiger en eller flere

lønmodtagere, der er omfattet af denne lov, skal foretage indberetning

herom efter de nærmere regler, som arbejdsministeren måtte

fastsætte efter indstilling af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets

Tillægspension.

Stk. 2.

Offentlige myndigheder, forsikringsselskaber, der

tegner arbejdsskadeforsikringer, arbejdsløshedskasser samt

arbejdsgivere, lønmodtagere og faglige organisationer skal på

begæring overlade Arbejdsmarkedets Tillægspension og

ankenævnet enhver oplysning, som er af betydning for afgørelsen

af pensionsspørgsmål i henhold til denne lov.

§ 31. (Ophævet)

§ 32. Med bøde eller hæfte straffes,

hvis strengere straf ikke er forskyldt efter anden lovgivning, den, der som

medlem af bestyrelse eller repræsentantskab eller som direktør,

aktuar eller revisor for Arbejdsmarkedets Tillægspension,

a) undlader at opfylde de pligter, der påhviler ham efter

loven,

b) giver urigtige eller vildledende oplysninger til arbejdsministeren,

Finanstilsynet eller andre offentlige myndigheder eller til ledelsen om

forhold, der vedrører Arbejdsmarkedets Tillægspension,

c) gør sig skyldig i grov eller oftere gentagen

forsømmelse eller skødesløshed, der kan medføre

tab for Arbejdsmarkedets Tillægspension eller medlemmerne.

Stk. 2.

De i stk. 1 nævnte personer samt ansatte i

Arbejdsmarkedets Tillægspension er under ansvar efter borgerlig

straffelov § 152, jf. § 152 e, forpligtet til over for uvedkommende

at hemmeligholde, hvad de gennem deres virksomhed bliver vidende om.

§ 32 a. Med bøde eller hæfte

straffes, hvis ikke strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning,

overtrædelse af § 24 c, stk. 1 og 2, §§ 24 d-24 g,

§ 24 h, stk. 1, § 24 i, § 24 j, § 24 k, § 24 l,

§ 24 m, § 24 n, og § 25 b, stk. 9.

§ 33. Med bøde straffes

a) den arbejdsgiver, der undlader i rette tid at foretage indberetning

som nævnt i § 30, stk. 1, eller undlader rettidigt at

indbetale det samlede bidrag for et hos ham beskæftiget medlem af

Arbejdsmarkedets Tillægspension,

b) den, der undlader at efterkomme en begæring fra

Arbejdsmarkedets Tillægspension eller ankenævnet om oplysninger i

medfør af § 30, stk. 2, eller som giver

Tillægspensionen eller ankenævnet urigtige eller vildledende

oplysninger om forhold af betydning for afgørelser i henhold til

loven.

Stk. 2.

Er forholdet begået med forsæt til at

unddrage Tillægspensionen bidrag, eller foreligger der i øvrigt

særligt skærpende omstændigheder, kan straffen stige til

hæfte eller fængsel indtil 2 år.

Stk. 3.

Sagerne behandles som politisager. Angår

sigtelsen forhold af den i stk. 2 nævnte art, finder de i lov om

rettens pleje, kapitel 68, 69, 71 og 72 omhandlede retsmidler anvendelse i

samme omfang som i sager, som det efter de almindelige regler tilkommer

statsadvokaten at forfølge.

§ 34. I forskrifter, der udfærdiges af

arbejdsministeren med hjemmel i loven, kan der fastsættes straf af

bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

§ 35. Der kan pålægges selskaber m.v.

(juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5.

kapitel.

§ 36. Indsigelser mod størrelsen af de for

et medlem konterede bidrag kan ikke fremsættes, når der er

forløbet 3 år efter modtagelsen af kontoudskrift fra

Arbejdsmarkedets Tillægspension vedrørende bidraget.

Stk. 2.

Såfremt tilkendt tillægspension ikke er

hævet i et sammenhængende tidsrum af 3 år, bortfalder den

del af tillægspensionen, som har stået uhævet i mere en 3

år. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension kan dog

fravige denne bestemmelse i det enkelte tilfælde.

§ 37. Ydelser i henhold til denne lov medtages

ikke ved beregningen af de indtægter, der lægges til grund ved

fastsættelsen af grundbeløbet for folkepension.

§ 38. Denne lov gælder ikke for

Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

Danske lønmodtagere, der ikke er

hjemmehørende på Færøerne, og som er

beskæftiget på Færøerne for den danske stat eller

for virksomheder og institutioner, der har sæde eller styrelse i den

øvrige del af riget, er omfattet af loven, for så vidt de i

øvrigt opfylder betingelser for medlemskab.

Stk. 3.

Lønmodtagere, der ikke er hjemmehørende

i Grønland, og som beskæftiges i Grønland for den danske

stat eller for danske virksomheder og institutioner, er omfattet af loven,

for så vidt de i øvrigt opfylder dennes betingelser for

medlemskab af Arbejdsmarkedets Tillægspension. Tilsvarende regler

gælder for danske lønmodtagere, der ikke er hjemmehørende

i Grønland, og som beskæftiges for udenlandske virksomheder og

institutioner i Grønland.

Kapitel 12

Ikrafttræden

§ 39. Der tilbageholdes i løn og svares

arbejdsgiverbidrag af løn, der indtjenes fra og med begyndelsen af den

lønningsuge, i hvilken den 1. april 1964 falder, for

månedslønnede dog fra og med den 1. april 1964.

§ 40. Personer, født i marts måned

1898, oppebærer tillægspension i overensstemmelse med reglerne i

denne lov fra 1. april 1965 at regne, uanset bestemmelserne i §§ 5,

stk. 1, og 9, stk. 1, for så vidt de opfylder betingelserne i

§ 8 for opnåelse af pensionsanciennitet.

§ 41. Udbetaling af tillægspension begynder

den 1. april 1965.

§ 42. Arbejdsministeren fastsætter efter

høring af repræsentantskabet regler for afgangsordenen for

arbejdsgiver- og lønmodtagerrepræsentanterne.

§ 43. (Overgangsbestemmelse, udeladt).

§ 44. Denne lov træder i kraft straks.

Lov nr. 252 af 19. april 1995 om ændring af lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension og lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond indeholder

følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. maj 1995.

Stk. 2.

Udpegningsperioden for medlemmer af

repræsentantskabet for Arbejdsmarkedets Tillægspension, der er

udpeget for tiden indtil 31. marts 1995, forlænges til 30. april

1995.

Stk. 3.

Udpegningsperioden for medlemmer af

repræsentantskabet for Arbejdsmarkedets Tillægsperioden, der

udpeges pr. 1. maj 1995, udløber som hidtil pr. 31. marts.

Lov nr. 358 af 14. juni 1995 indeholder i § 2 følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af

arbejdsministeren.2) Loven træder dog tidligst i kraft den 1. januar

1996. Arbejdsministerens fastsætter endvidere, hvilken periode for

indbetalte ATP-bidrag der første gang skal danne grundlag for det

forhøjede kompensationsbeløb. For ATP-bidrag, der

vedrører tiden før lovens ikrafttræden, beregnes

kompensationsbløbet efter de hidtil gældende regler.

Lov nr. 1057 af 20. december 1995 indeholder i § 10 følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 10

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 1997. Dog

træder § 1, nr. 4, i kraft den 1. januar 1996.

Stk. 2.

De i § 2, nr. 1, § 3, nr. 1, og § 5,

nr. 1, anførte bidrag udgør i 1997 150 pct. af det i § 15,

stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsatte

bidrag.

Stk. 3.

De i § 4, nr. 1, § 8, nr. 1, og § 9,

nr. 2, anførte bidrag udgør i 1997 50 pct. af det i § 15,

stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsatte

bidrag.

Lov nr. 1071 af 20. december 1995 indeholder i § 37 følgende

bestemmelse:

§ 37. Tidspunktet for lovens eller dele af lovens

ikrafttræden fastsættes af erhvervsministeren,3) for så

vidt angår § 42 efter drøftelse med skatteministeren.

Stk. 2-5.

(Udeladt her)

Lov nr. 1197 af 27. december 1996 indeholder i § 2 følgende

bestemmelser:

§ 2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 1997.

Stk. 2.

Loven har virkning for kompensationsbeløb, der

vedrører beskæftigelse efter den 1. januar 1988. For perioden 1.

januar 1988 til 1. januar 1997 udbetales dog kun kompensationsbeløb,

der samlet overstiger 100 kr. Det samlede kompensationsbeløb udbetales

af Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 3.

Kompensationsbeløb, der vedrører

perioden 1. januar 1988 til 1. januar 1997, forrentes fra den dato, hvor de

skulle have været udbetalt, hvis arbejdsgiveren havde været

momsregistreret. Forrentningen sker indtil den dag, beløbet kan

hæves, med en årlig rente, der svarer til den til enhver tid

fastsatte officielle diskonto med et tillæg på 6 pct.

Lov nr. 475 af 10. juni 1997 som ændret ved § 5 i lov nr. 414 af 26.

juni 1998 indeholder i § 9 følgende bestemmelser:

§ 9

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 1998.

§ 42 b, stk. 4, i lov om banker og sparekasser m.v., som affattet

ved denne lovs § 2, nr. 17, har dog virkning for anskaffelser, der

foretages fra og med den 9. april 1997. § 3, nr. 1-4, 7-12, 14 og 17,

træder dog i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2.

Senest den 1. marts 1998 skal bestyrelsen have

udarbejdet interne retningslinjer ifølge § 90, stk. 2,

§ 91, stk. 5, og § 91a, stk. 1, i lov om

forsikringsvirksomhed, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4 og 5,

§ 19, stk. 2, § 19a, stk. 5, og § 19b, stk. 1,

i lov om banker og sparekasser m.v., som affattet ved denne lovs § 2,

nr. 7 og 8, § 18 a, stk. 2, § 18 b, stk. 5, og § 18

c, stk. 1, i realkreditloven, som affattet ved denne lovs § 3, nr.

6, § 12, stk. 4, og § 12 b, stk. 1, i lov om

værdipapirhandel m.v., som affattet ved denne lovs § 4, nr. 1 og

3, § 12, stk. 2, og § 12 b, stk. 1, i lov om

fondsmæglerselskaber, som affattet ved denne lovs § 5, nr. 5 og 6,

§ 5 a, stk. 2, og § 5 c, stk. 1, i lov om

Lønmodtagernes Dyrtidsfond, som affattet ved denne lovs § 7, nr.

1, samt § 24 c, stk. 2, og § 24 e, stk. 1, i lov om

Arbejdsmarkedets Tillægspension, som affattet ved denne lovs § 8,

nr. 1.

Stk. 3.

Bestemmelserne i § 91, stk. 2, 2. pkt.,

§ 91 a, stk. 2, § 92, § 92 b, stk. 5, 2. pkt., og

§ 124, stk. 5 og 6, i lov om forsikringsvirksomhed, som affattet

ved denne lovs § 1, nr. 5 og 7, § 19 a, stk. 2, 2. pkt.,

§ 19 b, stk. 2 og 3, § 19 d, stk. 4, 2. pkt., og

§ 31, stk. 6 og 7, i lov om banker og sparekasser m.v., som

affattet ved denne lovs § 2, nr. 8 og 10, § 18 b, stk. 2, 2.

pkt., § 18 c, stk. 2 og 3, § 18 e, stk. 4, 2. pkt., og

§ 89, stk. 4 og 5, i realkreditloven, som affattet ved denne lovs

§ 3, nr. 6 og 13, § 12 a, stk. 2, 2. pkt., § 12 b,

stk. 2 og 3, § 12 d, stk. 4, 2. pkt., og § 14,

stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v., som affattet ved denne

lovs § 4, nr. 3 og 4, § 11 a, stk. 3, 2. pkt., og § 12 b,

stk. 2 og 3, i lov om fondsmæglerselskaber, som affattet ved denne

lovs § 5, nr. 4 og 6, § 5 b, stk. 3, 2. pkt., § 5 c,

stk. 2, § 5 d, § 5 g, stk. 3, 2. pkt., og § 8 a,

stk. 9, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, som affattet ved

denne lovs § 7, nr. 1 og 2, § 24 d, stk. 3, 2. pkt., § 24

e, stk. 2, § 24 f, § 24 i, stk. 3, 2. pkt., og § 25

b, stk. 9, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, som affattet

ved denne lovs § 8, nr. 1 og 2, finder anvendelse på

regnskabsår, der begynder den 1. januar 1998 eller senere.

Stk. 4.

Direktører, vicedirektører,

underdirektører og dermed ligestillede samt interne revisions- og

vicerevisionschefer, der ved lovens ikrafttræden ejer eller driver en

virksomhed i strid med § 92 a i lov om forsikringsvirksomhed, som

affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, og § 5 f i lov om

Lønmodtagernes Dyrtidsfond, som affattet ved denne lovs § 7, nr.

1, og § 24 h i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, som

affattet ved denne lovs § 8, nr. 1, kan uanset disse bestemmelser

fortsætte hermed.

Stk. 5.

Personer omfattet af § 92 a i lov om

forsikringsvirksomhed, § 5 f i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond

samt § 24 h i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, der ved

lovens ikrafttræden har varetaget hverv i overensstemmelse med

bestemmelserne i disse love, kan uanset reglerne i § 92 a, jf.

§§ 92 b-92 g i lov om forsikringsvirksomhed, som affattet ved denne lovs

§ 1, nr. 5, § 5 f, jf. §§ 5 g-5 l i lov om

Lønmodtagernes Dyrtidsfond, som affattet ved denne lovs § 7, nr.

1, og § 24 h, jf. §§ 24 i-24 n i lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension, som affattet ved denne lovs § 8, nr. 1,

fortsætte hermed indtil udløbet af den valg- eller

funktionsperiode, der var påbegyndt inden den 9. april 1997. Hvis den

nævnte personkreds efter denne dato påbegynder en valg- eller

funktionsperiode i et hverv, der ikke er omfattet af § 92 a, jf.

§§ 92 b-92 g i lov om forsikringsvirksomhed, § 5 f, jf. §§ 5

g-5 l i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og 24 h, jf. §§ 24 i-24

n i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, skal den

pågældende fratræde senest den 1. februar 1998.

Stk. 6.

Personer, der i medfør af § 11 i lov om

fondsmæglerselskaber nr. 1071 af 20. december 1995 varetager hverv, som

ikke er omfattet af §§ 11 a-11 d, som affattet ved denne lovs § 5,

nr. 4, kan fortsætte hermed indtil udløbet af den valg- eller

funktionsperiode, der var påbegyndt inden den 9. april 1997. Hvis en af

bestemmelsen omfattet person efter denne dato påbegynder en valg- eller

funktionsperiode i et hverv, der ikke er omfattet af §§ 11 a-11 d i lov

om fondsmæglerselskaber, skal den pågældende fratræde

senest den 1. februar 1998.

Stk. 7.

Uanset reglerne i denne lov, kan direktører,

vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt

filialbestyrere i finansielle institutter omfattet af denne lov varetage

bestyrelseshverv i Danmarks Skibskreditfond, Dansk Eksportfinansiering, Dansk

Landbrugs Realkreditfond, Dansk Udviklingsfinansiering A/S,

Finansieringsinstituttet for Hoteller m.v., Finansieringsinstituttet for

Industri og Håndværk A/S, Foreningen Norden, Landsbankernes

Reallånefond, Totalkredit Realkreditfond, Grønlandsbanken A/S og

Bornholms Erhvervsfond.

Stk. 8.

Personer omfattet af § 12 c, stk. 3, i lov

om værdipapirhandel m.v., som affattet ved denne lovs § 4, nr. 3,

der den 1. januar 1998 varetager hverv som interne revisions- eller

vicerevisionschefer i selskaber uden for koncernen, kan fortsætte

hermed indtil udløbet af den funktionsperiode, der var påbegyndt

den 9. april 1997. Hvis de nævnte personer efter denne dato

påbegynder en funktionsperiode som intern revisions- eller

vicerevisionschef i et selskab, der ikke omfattes af § 12 c,

stk. 3, skal den pågældende fratræde senest den 1.

februar 1998.

Stk. 9.

Engagementer og sikkerhedsstillelser, der den 1.

januar 1998 lovligt var indgået mellem den valgte revision eller en

intern revisions- eller vicerevisionschef eller ansatte i Arbejdsmarkedets

Tillægspension eller Lønmodtagernes Dyrtidsfond og de i

§§ 1-5, 7 og 8 omhandlede institutter og selskaber, kan fortsætte

til den oprindeligt aftalte udløbsdato.

Stk. 10.

De filialer, der allerede udøver virksomhed i

henhold til § 211, stk. 1, i lov om forsikringsvirksomhed og

§ 6 a, stk. 1, i lov om banker og sparekasser m.v., og som omfattes

af § 1, nr. 11, og § 2, nr. 1, skal anmeldes til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen senest den 1. juli 1998. De filialer af udenlandske

fondsmæglerselskaber og kredit- og finansieringsinstitutter, der ikke

er organiseret som aktieselskaber, kommanditaktieselskaber eller en

tilsvarende retsform, som allerede udøver virksomhed i henhold til

§ 6, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber eller § 12,

stk. 1 eller 4, i realkreditloven, og som omfattes af § 3, nr. 3,

og § 5, nr. 1, skal anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest

den 1. juli 1998.

Stk. 11.

Personer ansat i Kommunernes Revisionsafdeling kan

dog uanset § 180, stk. 2, i lov om forsikringsvirksomhed som

affattet ved denne lovs § 1, nr. 8, § 34, stk. 1, 2. pkt., i

lov om banker og sparekasser som affattet ved denne lovs § 2, nr. 11,

§ 90, stk. 1, 2. pkt., i realkreditloven som affattet ved denne

lovs § 3, nr. 14, § 9, stk. 1, i lov om Lønmodtagernes

Dyrtidsfond som ændret ved denne lovs § 7, nr. 3, og § 25c,

stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension som ændret

ved denne lovs § 8, nr. 3, fortsat udøve hvervet som medrevisor

til den første ordinære generalforsamling efter udgangen af

1999, på hvilken der træffes afgørelse om godkendelse af

et årsregnskab.

Stk. 12.

Personer, der lovligt før 1. januar 1998 er

valgt til at forestå den lovpligtige revision i finansielle institutter

omfattet af denne lov, men som ikke er statsautoriseret eller registreret

revisor, kan fortsætte med deres hverv til den første

ordinære generalforsamling efter 1. januar 1998, på hvilken der

træffes afgørelse om godkendelse af et årsregnskab.

I lov nr. 803 af 24. oktober 1997 som ændret ved § 5, i lov nr. 1081

af 29. december 1997 indeholder § 15 følgende bestemmelser:

§ 15

Stk. 1.

Loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelse i Lovtidende, § 8 dog først den 1. juli

1998.

Stk. 2.

For personer omfattet af bidragspligten efter lov om

arbejdsmarkedsfonde § 7, stk. 1, litra a og b, samt litra c, jf.

§ 8, stk. 1, litra e, og § 11, stk. 1, opkræves der

midlertidig pensionsopsparing efter § 17 b, stk. 1, i lov om

Arbejdsmarkedets Tillægspension, som affattet ved denne lovs § 1,

nr. 1, af løn, vederlag m.v., der udbetales fra og med den 1. januar

1998, samt af løn, vederlag m.v., der udbetales før den 1.

januar 1998, i det omfang lønnen m.v. ved indeholdelse af

foreløbig skat efter kildeskatteloven henregnes til en periode efter

den 31. december 1997.

Stk. 3.

For personer omfattet af bidragspligten efter lov om

arbejdsmarkedsfonde § 7, stk. 1, litra c, jf. § 8,

stk. 1, litra e, og § 11, stk. 8, og § 7, stk. 3,

opkræves der midlertidig pensionsopsparing efter § 17 b,

stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, som affattet ved

denne lovs § 1, nr. 1, for indkomståret 1998. For personer, hvis

indkomstår 1998 er startet før den 1. november 1997,

udgør pensionsopsparingen dog kun 1/12 af den for indkomståret

1998 beregnede pensionsopsparing for hver måned fra den 1. november

1997 at regne og indtil indkomstårets udløb.

Stk. 4.

For personer omfattet af denne lovs §§ 2-4

opkræves der midlertidig pensionsopsparing efter § 17 b,

stk. 4, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, som affattet ved

denne lovs § 1, nr. 1, af ydelser fra arbejdsløshedskasserne, der

udbetales i perioden fra og med den 5. januar 1998 til og med den 31.

december 1998.

I lov nr. 980 af 17. december 1997 indeholder § 42 følgende

bestemmelse:

§ 42

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 1998, jf. dog

stk. 2, 3 og 4.

Stk. 2.

§ 15 har virkning fra og med opgørelsen af

kommunens eller amtskommunens folketal pr. 1. januar 1999.

Stk. 3.

§ 32 træder i kraft den 29. juni 1998.

Stk. 4.

§ 25, nr. 1, har virkning for indstillinger til

socialministeren for 2000 og frem.

Stk. 5.

Den 1. juli 1998 ophæves lov om social bistand,

jf. lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996, lov om kommunal

aktivering, jf. lovbekendtgørelse nr. 36 af 26. januar 1996, lov om

styrelse af sociale og visse sundhedsmæssige anliggender, jf.

lovbekendtgørelse nr. 552 af 10. juli 1991, og lov om Den Sociale

Ankestyrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 530 af 13. august 1986.

Lov nr. 424 af 26. juni 1998 indeholder i § 9 følgende

bestemmelse:

§ 9

Loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende,

Stk. 2.

Stk. 3.

Stk. 4. I lov nr. 468 af 1. juli 1998 indeholder § 13

følgende bestemmelser:

§ 13

Stk. 1.

Loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende. Dog træder §§ 2-7

først i kraft den 1. januar 1999.

Stk. 2.

Loven har virkning for opkrævning af

særlig pensionsopsparing fra og med indkomståret 1999, jf.

stk. 3 og 4. § 1, nr. 2-4, § 8 og § 11 har virkning for

opkrævning af midlertidig pensionsopsparing fra og med

indkomståret 1998. § 1, nr. 1, og § 12, nr. 1, har virkning

for indbetalinger til Arbejdsmarkedets Tillægspension foretaget efter

den 31. juli 1998.

Stk. 3.

For personer omfattet af bidragspligten efter lov om

arbejdsmarkedsfonde § 7, stk. 1, litra a og b samt litra c, jf.

§ 8, stk. 1, litra e, og § 11, stk. 1, opkræves der

særlig pensionsopsparing efter § 17 f, stk. 1, og § 17

f, stk. 2, 1. pkt., i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension som

affattet ved denne lovs § 1, nr. 6, af løn, vederlag m.v., der

udbetales fra og med den 1. januar 1999, samt af løn, vederlag m.v.,

der udbetales før den 1. januar 1999, i det omfang lønnen m.v.

ved indeholdelse af foreløbig skat efter kildeskatteloven henregnes

til en periode efter den 31. december 1998.

Stk. 4.

For personer omfattet af bidragspligten efter lov om

arbejdsmarkedsfonde § 7, stk. 1, litra c, jf. § 8,

stk. 1, litra e, og § 11, stk. 8, og § 7, stk. 3,

opkræves der særlig pensionsopsparing efter § 17 f,

stk. 1, og § 17 f, stk. 2, 2. pkt., i lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6, fra og med

indkomståret 1999. For personer, hvis indkomstår 1999 er startet

før den 1. august 1998, udgør pensionsopsparingen dog kun 1/12

af den for indkomståret 1999 beregnede pensionsopsparing for hver

måned fra den 1. august 1998 at regne og indtil indkomstårets

udløb.

I lov nr. 490 af 1. juli 1998 indeholder § 6 og § 7

følgende bestemmelser:

§ 6

Loven træder i kraft den 1. august 1998 og har regnskabsmæssig

virkning fra og med regnskabsåret 1998.

§ 7

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

§§ 1, 2 og 5 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for

Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske

forhold tilsiger.

2) Loven er trådt i kraft den 1. januar 1996, jf.

bekendtgørelse nr. 878 af 13. november 1995.

3) Loven ern trådt i kraft den 1. januar 1996, jf.

bekendtgørelse nr. 1132 af 20. december 1995.

Bilag A

Følgende lande er omfattet af zone A

Australien

Belgien

Canada

Danmark

De Forende Stater (USA)

Det Forenede Kongerige (Storbritannien)

Finland

Forbundsrepublikken Tyskland

Frankrig

Grækenland

Irland

Island

Italien

Japan

Korea

Luxembourg

Mexico

Nederlandene (Holland)

New Zealand

Norge

Polen

Portugal

Saudi Arabien

Schweiz

Spanien

Sverige

Tjekkiet

Tyrkiet

Ungarn

Østrig

Arbejdsministeriet, den 20. oktober

1998

Ove Hygum

/E. Edelberg

Lignende dokumenter