Landsskatteretskendelse
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse
Sømandsfradrag
- transport af færge fra Australien til Danmark
- udenrigsfart
Reference:
Lov om særlige fradrag til sømænd m.v. § 3.
A klagede for indkomståret 1995 over, at skatteankenævnet ikke
havde godkendt sømandsfradrag.
Det fremgik af sagens oplysninger, at klageren i 1995 var ansat
som maskinchef i B A/S i perioden fra den 15. februar til den 31. december.
Under ansættelsen deltog han i hjemsejlads fra Australien til Danmark af to
katamaranfærger, som selskabet havde købt til besejling af en rute i Danmark.
Hjemsejladserne varede tilsammen 85 dage, og klageren havde på grundlag heraf
selvangivet et fradrag på 13.251 kr. (85/365 af 56.900 kr.) i henhold til §
3,
jf. § 1 i lov om særlige fradrag til sømænd m.v. (sømandsfradragsloven).
Skatteankenævnet havde ikke anset klageren for berettiget til
det særlige fradrag for sømænd, idet betingelserne i henhold til
sømandsfradragsloven § 2, nr. 1 og 4, ikke var anset for opfyldt. Ifølge
disse
bestemmelser var det bl.a. et krav, at lønindtægten skulle være erhvervet på
et
skib, som udelukkende anvendtes til erhvervsmæssig befordring af personer
eller
gods eller som bjærgningsfartøj.
Skatteankenævnet havde anført, at selv om skibene til Danmark
var delvis lastet med udstyr til opbygning af færgevirksomhed i Danmark, var
transporten og færgernes status ikke omfattet af begrebet udelukkende
erhvervsmæssig transport af gods. Hjemtransporten vedrørte ikke permanent
anvendelse til transport af erhvervsmæssigt gods. Når færgen var i fart i
Læs alt
Danmark, berettigede denne sejlads heller ikke til fradrag, idet den foregik
i
begrænset fart og ikke i nærfart eller udenrigsfart.
Klagerens revisor havde nedlagt påstand om, at klageren ansås
for berettiget til det selvangivne fradrag for sømænd.
Klageren blev ansat som maskinchef hos B A/S og rejste på sin
første arbejdsdag til Australien for at påmønstre den første af de hidtil
australsk ejede og Singapore-registrerede katamaranfærger, der skulle sejles
til Danmark via England. Ved begge sejladser var færgerne delvist lastet med
udstyr til opbygning af den fremtidige færgerivirksomhed. Færgerne var
overtaget af det danske rederi, inden sejladsen til Danmark blev påbegyndt.
Revisoren havde gjort gældende, at betingelserne i
sømandsfradragsloven § 2 var opfyldt, idet klageren havde sejlet i
udenrigsfart
fra Australien til Danmark. Med hensyn til kravet om anvendelse til
udelukkende
erhvervsmæssig befordring af personer eller gods havde revisoren anført, at
de
pågældende skibe var indrettet til erhvervsmæssig personbefordring og ikke
kunne anvendes til andet. En enkelt tur uden passagerer kunne ikke medføre,
at
skibet ikke var omfattet af bestemmelsen. Skibet havde endvidere foretaget
fragt af (havne)udstyr til Danmark, ligesom skibet i sig selv kunne betragtes
som gods.
Revisoren havde med hensyn til skatteankenævnets begrundelse
anført, at det ikke fremgik af sømandsfradragsloven, at der skulle være tale
om
permanent udenrigsfart eller permanent nærfart. Begrebet udenrigsfart var
præciseret nærmere i bekendtgørelse om beskatning af sømænd m.v.
(bekendtgørelse nr. 689 af 14. november 1988), hvis § 1 var formuleret
således:
"Et af lov om særlige fradrag til sømænd m.v. omfattet
skib anses for at være i udenrigsfart
1)
i den tid, det er uden for det i lovens § 2, nr. 2 a, nævnte
område,
2)
indtil udgangen af det døgn, hvor det efter at være kommet
inden for området har tilendebragt udlosningen af gods eller afsætningen af
passagerer til steder uden for området,
3)
fra begyndelsen af det døgn, hvor det inden for området har
påbegyndt indladningen af gods eller optagelsen
af passagerer til steder uden for
området."
Der var efter revisorens opfattelse ikke stillet krav om
permanent udenrigsfart, idet det fremgik af § 1, at et skib ansås for at være
i
udenrigsfart i den tid, hvor det opholdt sig uden for det i
sømandsfradragsloven § 2, nr. 2 a, nævnte område. Desuden fremgik det,
hvorledes man skulle forholde sig i de situationer, hvor skibet kom inden for
det nævnte område. Det fremgik således direkte af bekendtgørelsen, hvorledes
der skulle forholdes i forbindelse med, at skibet ændrede karakter i
sejladsen.
Med hensyn til fortolkningen af udenrigsfart i
sømandsfradragslovens § 2, nr. 2, litra a og b, havde revisoren anført, at
klageren i det pågældende år havde sejlet i udenrigsfart i 85 dage, hvilket
måtte betegnes som en overvejende del af året. Skibene sejlede også forud for
hjemtransporten i udenrigsfart i relation til de danske regler, og
spørgsmålet
var, hvilken periode "overvejende" skulle sættes i forhold til.
Besætningen burde ikke straffes, fordi rederen ændrede benyttelsen af skibet.
Endelig havde revisoren gjort gældende, at man måtte se på
formålet med fradraget, som havde været, at de pågældende sømænd skulle
kompenseres for udgifterne ved ikke at kunne overnatte hjemme. Klageren var
således helt klart omfattet af lovens formål, selv om der muligvis ikke i
loven
var taget højde for udenrigsfart, der fandt sted med henblik på at
transportere
selve skibet. Den omhandlede transport havde uden tvivl været erhvervsmæssig,
og den faldt ikke ind under den type sejlads, man fra lovgivers side havde
villet undtage, fx fiskeskibe, lystfartøjer, stenfiskefartøjer,
militærfartøjer, jf. bemærkningerne til lovforslaget af 31. oktober 1957.
Endvidere havde revisoren anført, at søfolk hos C, der
påmønstrede nybygninger under klargøring og prøvesejlads, var berettiget til
nævnte fradrag, hvilket ikke var bestridt af skattemyndighederne.
Told- og Skattestyrelsen havde under sagens behandling
indstillet afgørelsen stadfæstet, idet de pågældende færger ikke kunne anses
for omfattet af reglerne om særlige fradrag for sømænd, da de ikke
overvejende
havde været i udenrigsfart. Sejladserne fra Australien havde ikke været led i
den
almindelige drift, som alene havde bestået i passagerbefordring i Danmark.
Landsskatterettens bemærkninger:
Efter sømandsfradragslovens § 1, stk. 1, nr. 1, havde personer,
der var skattepligtige i henhold til kildeskattelovens § 1, og som erhvervede
lønindtægt ved tjeneste om bord på et dansk skib i udenrigsfart eller
nærfart,
fradrag efter denne lov.
Et dansk skib skulle for at være omfattet af loven opfylde et
tonnagemindstemål, ligesom det udelukkende skulle anvendes til erhvervsmæssig
befordring af personer eller gods, jf. § 2, nr. 1.
De pågældende katamaranfærger var omfattet af loven, da de
opfyldte kravene til mindstemål, og da de udelukkende anvendtes til
erhvervsmæssig befordring af personer og gods.
Tre retsmedlemmer, herunder retsformanden, udtalte herefter:
For at en person har fradrag efter loven, skulle den fart med
det danske skib, hvorunder han erhvervede lønindtægten ved tjeneste ombord,
endvidere være en udenrigsfart. Ved udenrigsfart skulle efter § 2, nr. 2 a og
b, bl.a. forstås fart, der overvejende fandt sted mellem havne uden for et
nærmere afgrænset område af Nordsøen og Østersøen, og fart, der overvejende
fandt sted mellem havne, der var beliggende inden for det nævnte område, og
havne, der var beliggende uden for det nævnte område. Da de farter, hvorunder
klageren havde erhvervet lønindtægten ved tjeneste ombord på de pågældende
skibe, var farter fra Australien til Danmark, var disse farter efter § 2, nr.
2, udenrigsfarter. Klageren havde således krav på det omhandlede fradrag.
Et retsmedlem fandt, at de pågældende færger ikke havde været i
udenrigsfart i den betydning, som var lagt til grund ved affattelsen af
sømandsskatteloven af 31. marts 1958 og videreført i sømandsfradragsloven af
1.
juli 1988. Dette retsmedlem fandt derfor, at klageren ikke var omfattet af de
særlige fradragsregler og stemte for stadfæstelse.
Der blev truffet afgørelse efter stemmeflertallet, hvorefter
klageren var omfattet af § 3 i lov om særlige fradrag til sømænd m.v.
Lignende dokumenter
- Skattepligtig befordringsgodtgørelse - Sømandsfradrag SKM-databasen · 13. marts 2025
- Forslag til Lov om beskatning af søfolk Retsinformation · 12. januar 2005
- Ansættelse af overskud ved selvstændig virksomhed Landsskatteretten · 3. december 2008
- Sømandsfradrag Retsinformation · 24. maj 2000
- Beskatning af indsætninger på klagerens bankkonto på Jersey i forbindelse med arbejde i udlandet, yderligere sømandsfradrag, ikke selvangivne renteindtægter… Landsskatteretten · 28. november 2012
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE (EU) 2024/2467 af 13. februar 2024 om foranstaltningerne Statsstøtte SA.52162 (2019/C) (ex 2018/FC) – Danmark og Statsstøtte SA.52617 (2019/C) (ex 2018/FC) – Sverige gennemført af Danmark og Sverige til fordel for Øresundsbro Konsortiet (Meddelt under nummer C(2024) 959) (Kun den engelske udgave er autentisk) (EØS-relevant tekst) EU-lovgivning · 13. februar 2024