Bekendtgørelse af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel
Gældende udgave: LBK nr 1047 af 28/10/2004
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 150 afgørelser
Retsinformation 150
- § 1 19
- § 22 14
- § 5 13
- § 3 11
- § 10 11
- § 4 11
- § 16 10
- § 26 10
- § 24 10
- § 27 10
- § 23 10
- § 2 10
- § 20 7
- § 17 7
- § 47 7
De nyeste afgørelser
- Nyt fra Ankestyrelse - tendenser i afgørelser om social pension - af souschef Kirsten Borum Retsinformation · 29. april 2004
- Spørgsmål om AF kan sætte krav om tilmeldelse til AF senest på dagen for orlovens start Retsinformation · 25. juli 2003
- Landsskattekendelse Retsinformation · 12. november 2001
- Landsskatteretskendelse Retsinformation · 7. august 2001
- Nyt fra Ankestyrelsen - dagpengerefusion - problemer på arbejdspladsen - af fuldmægtig Ellen Toft Larsen Retsinformation · 12. oktober 2000
- Nyt fra Ankestyrelsen - kommentar til sm d-3-98 - af dagpengekonsulent Ulla Drost Retsinformation · 4. april 2000
- Nyt fra Ankestyrelsen - vejledende udtalelser fra Ankestyrelsen - dagpenge til forældre med alvorligt syge børn - af fuldmægtig Ellen Tofte Larsen Retsinformation · 26. oktober 1999
- Nyt fra Ankestyrelsen - indsendte nævnsafgørelser efter dagpengeloven - af fuldmægtig E. Frølund Thomsen Retsinformation · 1. oktober 1999
- Nyt fra Ankestyrelsen - fleksjob - af ankechef Karin Rasch og fuldmægtig Ellen Tofte Larsen Retsinformation · 15. april 1999
- Beskæftigelseskrav - 4 ugers kursus på landbrugsskole (* 1) (* 2) Retsinformation · 1. oktober 1997
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse af lov om dagpenge ved sygdom
eller fødsel
Herved bekendtgøres lov om dagpenge ved sygdom eller
fødsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 23. juni 1994 med de ændringer, der
følger af lov nr. 1126 af 21. december 1994, § 5 i lov nr. 1057 af 20.
december 1995, lov nr. 1110 af 20. december 1995, lov nr. 1116 af 20.
december 1995, lov nr. 495 af 12. juni 1996, lov nr. 496 af 12. december
1996, lov nr. 1055 af 11. december 1996, lov nr. 1226 af 27. december 1996 og
§ 2 i lov nr. 459 af 10. juni 1997.
Afsnit
Kapitel 1
Almindelige betingelser
§ 1. Dagpenge efter denne lov ydes på grund af
sygdom, herunder tilskadekomst, eller ved barsel og adoption.
Stk. 2. Dagpenge ydes af:
1) private arbejdsgivere til ansatte ved sygefravær i 2 uger fra 1. hele
fraværsdag,
2) offentlige arbejdsgivere til ansatte ved sygefravær fra 1. hele
fraværsdag,
3) private og offentlige arbejdsgivere ved fravær på grund af
forebyggende graviditetsundersøgelser,
4) kommunen i øvrige tilfælde.
Stk. 3. Til personer i fleksjob, jf. afsnit III A i lov
om social bistand, hos en privat arbejdsgiver yder kommunen endvidere
dagpenge i de første 2 uger fra 1. hele fraværsdag. Til personer i fleksjob
hos en offentlig arbejdsgiver yder kommunen dagpenge i 8 uger fra 1. hele
fraværsdag.
Stk. 4. Offentlige arbejdsgivere er i denne lov
offentlige myndigheder samt private institutioner, hvis udgifter dækkes med
mindst 50 pct. af offentlige midler.
Læs alt
§ 2. Dagpenge ydes på grundlag af lønindtægt og anden
indtægt, der erstatter lønindtægt, jf. stk. 2, og selvstændig
erhvervsindtægt.
Stk. 2. Socialministeren kan fastsætte regler om,
1) hvilke indtægter der skal henregnes til lønindtægt og hvilke til
selvstændig erhvervsindtægt,
2) i hvilket omfang personer med indtægter, som ikke er skattepligtige
her i landet, har ret til dagpenge, og
3) at personer, der har ret til dagpenge i et andet land, ikke har ret
til dagpenge her i landet.
Afsnit II
Dagpenge under sygdom til lønmodtagere
Kapitel 2
Beskæftigelseskrav
§ 3. Lønmodtagere, som ikke får udbetalt fuld løn
under sygdom, har ret til dagpenge fra arbejdsgiveren, hvis de
1) har været ansat i de sidste 13 uger før fraværet hos den pågældende
arbejdsgiver og
2) i denne periode har været beskæftiget hos arbejdsgiveren i mindst 120
timer.
Stk. 2. Har lønmodtageren tidligere været beskæftiget
hos den nuværende arbejdsgiver, og udgør den samlede beskæftigelse hos denne
mindst 120 timer inden for de sidste 13 uger, gælder betingelsen i stk. 1,
nr. 1, dog ikke.
Stk. 3. Retten til dagpenge fra arbejdsgiveren gælder,
uanset om ansættelsen ophører inden for de første 2 uger, fra 1. fraværsdag.
Stk. 4. Retten til dagpenge fra en offentlig
arbejdsgiver består herudover, så længe lønmodtageren er ansat, jf. dog §§ 22
og 23.
§ 4. Ret til dagpenge fra kommunen har lønmodtagere,
der
1) har været tilknyttet arbejdsmarkedet i de sidste 13 uger før
sygdommens indtræden og i denne periode har været beskæftiget i mindst 120
timer samt ikke har ret til dagpenge fra arbejdsgiveren for samme periode og
beskæftigelsesforhold eller
2) hvis uarbejdsdygtigheden ikke var indtrådt, ville have været
berettiget til arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der træder i stedet
herfor, jf. lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik eller lov om
arbejdsmarkedsuddannelser,
3) inden for den seneste måned har afsluttet en erhvervsmæssig uddannelse
af mindst 18 måneders varighed eller
4) er elever i lønnet praktik i en uddannelse, der er reguleret ved eller
i henhold til lov.
Stk. 2. Retten til dagpenge fra kommunen indtræder fra
1. hele fraværsdag eller 1. fraværsdag efter, at retten til dagpenge fra
arbejdsgiveren er ophørt.
Stk. 3. Socialministeren kan fastsætte regler om
udbetaling af dagpenge fra arbejdsgiveren og kommunen, herunder dagpenge til
1) genansatte, jf. § 3, stk.2, og nyansatte i nuværende
beskæftigelsesforhold samt
2) personer, der har modtaget godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste
efter bistandsloven, eller
3) personer, der har modtaget ydelse efter lov om orlov.
§ 5. Dagpenge ydes ved fuld uarbejdsdygtighed på
grund af sygdom. Udbetaling af dagpenge ophører den dag, lønmodtageren er
arbejdsdygtig, uanset om den pågældende undlader at træde i arbejde eller at
raskmelde sig.
Stk. 2. Socialministeren fastsætter nærmere regler om
adgangen til
1) nedsatte dagpenge ved delvis uarbejdsdygtighed og
2) dagpenge ved deltagelse i erhvervsmæssig uddannelse af begrænset
omfang.
Kapitel 3
Anmeldelse og dokumentation
§ 6. Sygdomstilfælde skal hurtigst muligt anmeldes
til arbejdsgiveren.
Stk. 2. Sygdomstilfælde skal anmeldes til kommunen
senest en uge efter 1. fraværsdag eller, hvis arbejdsgiveren har udbetalt
dagpenge, senest en uge efter, at udbetalingen fra arbejdsgiveren er ophørt.
§ 7. Arbejdsgiveren kan forlange, at lønmodtageren
inden for en rimelig frist ved en skriftlig erklæring eller på anden måde
dokumenterer, at fraværet skyldes sygdom.
Stk. 2. Arbejdsgiveren eller kommunen kan, hvis det
skønnes nødvendigt, forlange en lægeerklæring af lønmodtageren. Erklæringen,
som skal afgives på en blanket godkendt af formanden for Dagpengeudvalget,
betales af arbejdsgiveren henholdsvis kommunen.
Stk. 3. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler
om anmeldelse og dokumentation af sygefravær samt om anmodning om dagpenge.
Kapitel 4
Bortfald af dagpenge
§ 8. Retten til dagpenge bortfalder,
1) hvis den sikrede mod lægens opfordring hertil nægter at lade sig
indlægge på sygehus eller at modtage nødvendig lægebehandling eller mod
lægens og kommunens opfordring at deltage i hensigtsmæssig optræning for at
generhverve arbejdsevnen, eller
2) hvis den sikrede ved sin adfærd forhaler helbredelsen.
Stk. 2. Retten til dagpenge bortfalder endvidere, så
længe den sikrede ikke opfylder sin pligt til anmeldelse af eller
dokumentation for fraværet, jf. §§ 6, 7 og 10, stk. 4. Dette gælder dog ikke,
hvis der foreligger en fyldestgørende begrundelse for, at den sikrede ikke
har opfyldt kravet, eller for dagpenge fra arbejdsgiveren, hvis denne ikke
hurtigst muligt gør indsigelse mod for sen anmeldelse eller mod
dokumentationens form eller forsinkelse.
Stk. 3. Socialministeren kan fastsætte regler om
udbetaling af dagpenge fra kommunen ved for sen anmeldelse og ved for sen
eller manglende dokumentation, når særlige grunde taler derfor.
Stk. 4. Retten til dagpenge fra arbejdsgiveren
bortfalder,
1) hvis lønmodtageren har pådraget sig sygdommen ved forsæt eller grov
uagtsomhed,
2) hvis lønmodtageren har fortiet helbredsoplysninger, der har væsentlig
betydning for ansættelsesforholdet, herunder for arbejdsgiverens mulighed for
ved aftale at kunne opnå refusion for dagpenge til lønmodtageren, jf. § 28,
og
3) under strejke eller lockout.
Stk. 5. Retten til dagpenge fra en privat arbejdsgiver
bortfalder, hvis lønmodtageren har pådraget sig sygdommen under tjeneste, som
er omfattet af lov om erstatning til skadelidte værnepligtige m.fl.
Kapitel 5
Dagpengenes størrelse
§ 9. Dagpenge beregnes på grundlag af den
timeindtægt, som lønmodtageren ville have været berettiget til under
sygefraværet efter betaling af arbejdsmarkedsbidrag. Hvis denne indtægt i det
enkelte tilfælde ikke er egnet til beregning af dagpenge, anvendes i stedet
den gennemsnitlige indtjening inden for de seneste 4 uger før sygdommens
indtræden. Dagpenge fra arbejdsgiveren ydes dog kun på grundlag af indtjening
hos den pågældende arbejdsgiver.
Stk. 2. Dagpenge efter stk. 1 kan ikke udgøre mere end
2.546 kr. divideret med den normale overenskomstmæssige arbejdstid i timer
pr. uge. Beløbet reguleres een gang årligt den 1. januar med
satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet
afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Reguleringen sker med virkning fra den
mandag, der ligger nærmest reguleringstidspunktet. Socialministeren
bekendtgør de regulerede beløb, herunder timetallet efter 1. pkt.
Stk. 3. Dagpenge til et ledigt medlem af en anerkendt
arbejdsløshedskasse udgør samme beløb, som den sikrede kunne have modtaget i
arbejdsløshedsdagpenge, hvis den pågældende ikke havde været syg. Til
personer, der ved deltagelse i aktiviteter efter lov om en aktiv
arbejdsmarkedspolitik eller lov om arbejdsmarkedsuddannelser modtager
ydelser, som træder i stedet for arbejdsløshedsdagpenge, udgør dagpengene et
beløb svarende til den aktuelle indtjening, dog maksimalt det højeste
dagpengebeløb.
Stk. 4. Ved udbetaling af dagpenge fra kommunen,
bortset fra dagpenge ved arbejdsturnus, jf. stk. 6, kan den samlede
dagpengeudbetaling pr. uge ikke overstige det i stk. 2 nævnte beløb.
Stk. 5. Udbetaler arbejdsgiveren løn under sygdom med
et beløb, der overstiger de dagpenge, som beregnes efter stk. 1-4, bortfalder
dagpengene fra arbejdsgiveren. Er lønnen mindre end de beregnede dagpenge,
udbetales det manglende beløb som supplement til lønnen.
Stk. 6. Socialministeren kan fastsætte regler om,
1) i hvilke tilfælde den gennemsnitlige indtjening inden for de seneste 4
uger kan anvendes, jf. stk. 1,
2) i hvilke tilfælde der kan anvendes andre beregningsperioder end
fastsat i nr. 1, og
3) at reglerne i stk. 1-3 kan fraviges for lønmodtagere med skiftende
arbejdstid.
Afsnit III
Dagpenge under sygdom til selvstændige
erhvervsdrivende
Kapitel 6
§ 10. Personer, der har indtægt ved selvstændig
erhvervsvirksomhed, har ret til dagpenge fra kommunen fra 1. fraværsdag efter
3 ugers sygdom. Er der tegnet en frivillig sikring efter § 20, har
vedkommende dog ret til dagpenge fra 1. hele fraværsdag efter sygdommens
indtræden.
Stk. 2. Det er en betingelse for ret til dagpenge, at
der inden for de sidste 12 måneder har været tale om udøvelse af selvstændig
erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i mindst 6 måneder, heraf den seneste
måned forud for fraværsperioden.
Stk. 3. Dagpenge beregnes for en uge ad gangen og kan
pr. uge ikke udgøre mere end det beløb, der er nævnt i § 9, stk. 2. Er der
tegnet en frivillig sikring efter § 20, udgør dagpengene mindst 2/3 af det
beløb, der er nævnt i § 9, stk. 2.
Stk. 4. Sygdomstilfælde skal anmeldes til kommunen
senest en uge efter 3 ugers sygdom. Personer, der har sikret sig dagpenge fra
første fraværsdag, skal anmelde sygdomstilfældet senest en uge efter denne
dag.
Stk. 5. Socialministeren fastsætter nærmere regler om
fremgangsmåden ved beregning af dagpenge på grundlag af arbejdsfortjenesten
ved selvstændig erhvervsvirksomhed, herunder om anvendelse af
indtægtsoplysninger fra skattevæsenet og om betydningen af en forudgående
beskæftigelse som lønmodtager.
Stk. 6. Bestemmelserne i § 5, § 7, stk. 2 og 3, og § 8,
stk. 1-3, finder tilsvarende anvendelse ved udbetaling af dagpenge efter
dette kapitel.
Afsnit IV
Dagpenge til lønmodtagere og selvstændige
erhvervsdrivende ved
graviditet, barsel og adoption
Kapitel 7
Betingelser for udbetaling
§ 11. Kommunen udbetaler dagpenge under fravær fra
arbejdet på grund af graviditet, barsel og adoption.
Stk. 2. Arbejdsgiveren udbetaler dagpenge under fravær
på grund af forebyggende graviditetsundersøgelser. Bestemmelsen finder ikke
anvendelse i det omfang, en pligt for arbejdsgiveren til at udbetale dagpenge
eller anden passende ydelse følger af kollektiv overenskomst, der som minimum
svarer til bestemmelserne i direktiv nr. 92/85 om iværksættelse af
foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet
for arbejdstagere, som er gravide, som lige har født, eller som ammer.
§ 12. En kvinde er berettiget til dagpenge fra det
tidspunkt, hvor der skønnes at være 4 uger til fødslen.
Stk. 2. Kvinden er berettiget til dagpenge inden
4-ugersperioden før fødslen, hvis
1) det efter en lægelig bedømmelse skønnes, at graviditeten har et
sygeligt forløb, der ved fortsat beskæftigelse vil medføre risiko for
kvindens helbred eller fosteret, eller
2) arbejdets særlige karakter medfører risiko for fosteret, eller
graviditeten på grund af offentligt fastsatte bestemmelser forhindrer hende i
at varetage sit arbejde og arbejdsgiveren ikke har tilbudt hende anden
passende beskæftigelse.
Stk. 3. Der kan ydes nedsatte dagpenge fra kommunen i
forbindelse med delvist fravær fra arbejdet
1) ved sygeligt forløbende graviditet,
2) på grund af arbejdets særlige karakter,
3) i 4-ugers-perioden før fødslen.
Stk. 4. Socialministeren fastsætter nærmere regler om
ret til dagpenge efter stk.3.
§ 13. Der kan ydes dagpenge i de første 24 uger efter
fødslen.
Stk. 2. Moderen har ret til dagpenge i de første 14
uger efter fødslen. Faderen har i samme periode ret til dagpenge i 2 uger.
Stk. 3. Herudover har forældrene tilsammen ret til
dagpenge i yderligere 10 uger efter udløbet af den 14. uge efter fødslen.
Dagpenge kan kun ydes til en af forældrene ad gangen.
§ 14. Der kan ydes dagpenge ved adoption i de første
24 uger efter modtagelsen af barnet, når de adoptionsundersøgende myndigheder
bestemmer, at den adoptionssøgende eller den ene af de adoptionssøgende
ægtefæller i en periode skal være i hjemmet.
Stk. 2. Dagpenge til adoptionssøgende ægtefæller kan
dog, bortset fra i 2 uger, kun ydes til en af ægtefællerne ad gangen.
§ 15. Hvis barnet er indlagt på sygehus, kan den
periode, hvor der er ret til dagpenge, forlænges eller udsættes.
Stk. 2. Såfremt dagpengemodtageren ikke genoptager
arbejdet, forlænges den periode, hvor der er ret til dagpenge, med
indlæggelsesperioden, hvis indlæggelsen finder sted under de første 24 uger
efter fødslen eller modtagelsen. Dagpengeperioden kan dog højst forlænges i 3
måneder. Retten til at forlænge dagpengeperioden gælder ikke faderens ret til
dagpenge i 2 uger efter § 13, stk. 2, eller de adoptionssøgendes ret til
samtidig at modtage dagpenge, jf. § 14, stk. 2.
Stk. 3. Hvis dagpengemodtageren fortsætter eller
genoptager arbejdet ved indlæggelsen, udsættes retten til dagpenge for den
resterende periode. Det er en betingelse, at den pågældende ophører med
arbejdet ved udskrivelsen, og at udskrivelsen finder sted inden 9 måneder fra
fødslen eller modtagelsen.
§ 16. Når ganske særlige omstændigheder taler for
det, kan den ene af barnets forældre indtræde i den andens ret til dagpenge.
Stk. 2. Den sikrede kan uden at miste retten til
dagpenge deltage i fritidsundervisning, når hensynet til barnet ikke taler
imod dette, eller varetage borgerligt ombud.
Stk. 3. Socialministeren fastsætter nærmere regler om
ret til dagpenge efter stk.1 og 2.
Stk. 4. Arbejdsgiveren udbetaler nedsatte dagpenge ved
delvist fravær fra arbejdet på grund af forebyggende
graviditetsundersøgelser.
§ 16 a. Genoptagelse af arbejdet i de første 14 uger
efter fødslen medfører, at moderens ret til dagpenge bortfalder for resten af
14-ugers- perioden. Hvis faderen i samme periode genoptager arbejdet,
bortfalder hans ret til dagpenge for resten af 2- ugers-perioden.
Stk. 2. Genoptagelse af arbejdet i mindre omfang efter
de første 14 uger efter fødslen medfører, at retten til dagpenge bortfalder
for de dage, hvor arbejdet er genoptaget. Der ydes nedsatte dagpenge for
dage, hvor arbejdet er genoptaget delvis.
Stk. 3. Ved deltagelse af begrænset varighed i
fagpolitisk arbejde eller i undervisning og lignende med erhvervsmæssigt
formål i de første 14 uger af barselperioden bortfalder retten til dagpenge
kun for de dage, der anvendes dertil. Ved deltagelse af under 1 dags varighed
ydes nedsatte dagpenge.
Stk. 4. For adoptionssøgende, der er berettiget til
dagpenge efter § 14, medfører genoptagelse af arbejdet i hele
24-ugersperioden efter modtagelsen af barnet, at retten til dagpenge
bortfalder for de dage, hvor arbejdet er genoptaget. Det samme gælder ved
deltagelse i fagpolitisk arbejde eller undervisning og lignende med
erhvervsmæssigt formål. Stk.2, 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 5. Socialministeren fastsætter nærmere regler om
ret til dagpenge efter stk. 2-4.
§ 17. Dagpenge efter dette kapitel udbetales til
lønmodtagere, som ved påbegyndelse af fraværet opfylder de
beskæftigelseskrav, der er nævnt i § 4.
Stk. 2. Dagpenge efter dette kapitel udbetales til
personer med indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed, der ved begyndelsen
af fraværet opfylder beskæftigelseskravet i § 10, stk. 2.
Stk. 3. Ved opgørelse af beskæftigelseskravet efter
stk. 1 og stk. 2 medregnes perioder, hvor den sikrede på grund af
arbejdsforholdets særlige karakter har måttet ophøre med arbejdet inden 4
uger før fødslen, eller det efter en lægelig bedømmelse skønnes nødvendigt,
at den sikrede var skånet for arbejde, selv om betingelserne i § 12, stk. 2,
ikke var opfyldt.
Stk. 4. Betingelserne i stk.1 og 2 gælder ikke for
udbetaling af dagpenge efter § 11, stk.2.
§ 18. § 9 og § 10 finder tilsvarende anvendelse ved
beregning af dagpenge efter dette kapitel. Dog kan den samlede
dagpengeudbetaling pr. uge ikke overstige det i § 9, stk. 2, nævnte beløb.
Stk. 2. Personer, der deltager i en uddannelse, som er
et led i en uddannelsesplan efter § 32 a i lov om en aktiv
arbejdsmarkedspolitik, og hvortil der enten udbetales uddannelsesgodtgørelse
efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik eller godtgørelse eller
elevstøtte efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser, har ret til dagpenge efter
dette kapitel beregnet på grundlag af det beløb, som den pågældende modtog i
arbejdsløshedsdagpenge, da retten og pligten til uddannelse indtrådte.
§ 19. Anmodning om dagpenge efter dette kapitel skal
indgives til kommunen senest 9 måneder efter fødslen eller modtagelsen af
barnet. Hvis anmodningen ikke er indgivet inden denne frist, bortfalder
retten til dagpenge.
Afsnit V
Kapitel 8
Frivillig sikring
§ 20. Personer, der har indtægt ved selvstændig
erhvervsvirksomhed, kan sikre sig dagpenge fra kommunen i de første 3 uger af
sygeperioden.
Stk. 2. Dagpengene udgør mindst 2/3 af det beløb, der
er nævnt i § 9, stk. 2, fra 1. hele fraværsdag under sygdom, barsel og
adoption.
Stk. 3. Dagpengene kan udgøre et højere beløb end nævnt
i stk. 2, hvis der er tegnet forsikring for det beløb, der er nævnt i § 9,
stk. 2, og indtægten berettiger til det.
Stk. 4. Socialministeren fastsætter nærmere regler om
den frivillige sikring.
Afsnit VI
Kapitel 9
Dagpengeret ved arbejdsskader
§ 21. Enhver, der pådrager sig en arbejdsskade, som
omfattes af lovgivningen om arbejdsskadeforsikring, har ret til dagpenge fra
1. hele fraværsdag fra arbejdsskadens indtræden.
Stk. 2. For personer, der ikke er fuldt beskæftigede
ved erhvervsmæssigt arbejde, eller som normalt er uden erhvervsmæssig
beskæftigelse, fastsættes den indtægt, dagpenge beregnes på grundlag af,
efter et skøn.
Kapitel 10
Varighedsbegrænsning og opfølgning
§ 22. Udbetalingen af dagpenge ophører, når der er
udbetalt dagpenge eller løn under sygdom for mere end 52 uger i de 18
forudgående kalendermåneder, medmindre
1) det anses for overvejende sandsynligt, at revalidering vil blive
iværksat,
2) den sikrede er under eller venter på lægebehandling, som må antages
inden for en kortere tid at kunne genskabe arbejdsdygtigheden,
3) der er rejst sag om ret til erstatning efter lov om forsikring mod
følger af en arbejdsskade, eller
4) der er indgivet ansøgning om førtidspension efter lov om social
pension, eller
5) særlige omstændigheder i øvrigt taler derfor.
Stk. 2. Socialministeren fastsætter nærmere regler om
forlængelse af dagpengeperioden.
Stk. 3. Ved beregningen af dagpengeperioder efter stk.
1 medregnes ikke de dage, for hvilke der er udbetalt dagpenge eller løn
1) fra arbejdsgiveren eller kommunen i de første 2 uger af
fraværsperioden ved sygdom eller
2) i anledning af graviditet, barsel eller adoption efter kapitel 7.
Stk. 4. Hvis dagpengeretten er opbrugt under en
sammenhængende sygeperiode på 52 uger, er det en betingelse for fornyet
udbetaling, at den sikrede godtgør arbejdsdygtighed i mindst 13 uger efter
dagpengerettens ophør.
§ 23. Udbetalingen af dagpenge ophører efter udløbet
af en kalendermåned, når der er udbetalt dagpenge eller løn under sygdom for
mere end 13 uger i de 12 forudgående kalendermåneder til personer, der:
1) modtager social pension eller forskud herpå bortset fra
invaliditetsydelse,
2) opfylder de helbredsmæssige betingelser for at kunne få social pension
bortset fra invaliditetsydelse eller
3) er fyldt 67 år.
Stk. 2. Ved beregningen af dagpengeperioder efter stk.
1 medregnes ikke de dage, for hvilke der er udbetalt dagpenge eller løn
1) fra arbejdsgiveren eller kommunen i de første 2 uger af
fraværsperioden ved sygdom eller
2) i anledning af graviditet, barsel eller adoption efter kapitel 7.
Stk. 3. Hvis dagpengeretten er opbrugt under en
sammenhængende sygeperiode på mere end 13 uger, er det en betingelse for
fornyet udbetaling, at den sikrede godtgør arbejdsdygtighed i mindst 13 uger
efter dagpengerettens ophør.
Stk. 4. Dagpenge kan ikke ydes fra den 1. i måneden
efter det fyldte 70. år.
Stk. 5. Kommunen kan rejse sag om, hvorvidt den sikrede
skal overgå til at modtage social pension på grund af svigtende helbred.
Stk. 6. Kommunen kan forlænge dagpengeperioden for de
personer, der er nævnt i stk. 1. Socialministeren fastsætter regler herom.
§ 24. Kommunen skal med henblik på at bevare den
sikredes tilknytning til arbejdsmarkedet senest efter 8 uger og derefter
mindst hver 8. uge tage dennes forhold op til vurdeling med henblik på, om
der er behov for behandling, optræning, revalidering eller andre former for
bistand til den pågældende eller dennes familie. Dette skal ske i samarbejde
med dagpengemodtageren, læger, hospitals- og revalideringsinstitutioner,
virksomheder og de faglige organisationer samt arbejdsformidlingen. Kan den
sikrede ikke blive erhvervsaktiv igen, skal kommunen, når betingelserne
herfor er opfyldt, rejse sag om en social pension.
Stk. 2. Kommunen skal ved den første opfølgning tage
stilling til udarbejdelsen af en opfølgningsplan. Planen skal i alle tilfælde
senest udarbejdes, når dagpengemodtageren har været sygemeldt i 6 måneder
inden for de sidste 12 måneder.
Stk. 3. Offentlige arbejdsgivere skal indberette
sygdomstilfælde til kommunen senest, når disse har varet i 4 uger.
Stk. 4. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler
om opfølgningen af langvarige dagpengetilfælde.
Kapitel 11
Finansiering og refusion
§ 25. Private arbejdsgivere afholder udgifterne til
dagpenge i de første 2 uger af en fraværsperiode under sygdom, mens de øvrige
udgifter til dagpenge afholdes af den kommune, hvor den sikrede har bopæl.
Stk. 2. Offentlige arbejdsgivere afholder udgifterne
til dagpenge under sygdom i hele fraværsperioden, jf. dog § 3.
Stk. 3. Private og offentlige arbejdsgivere afholder
udgifterne til dagpenge ved fravær på grund af forebyggende
graviditetsundersøgelser.
Stk. 4. Til personer i fleksjob, jf. afsnit III A i lov
om social bistand, afholder kommunen udgifterne til dagpenge under sygdom,
jf. § 1, stk. 3.
§ 26. En arbejdsgiver, der yder løn under fravær fra
arbejdet, er berettiget til at få udbetalt de dagpenge, som den sikrede
ellers ville have ret til fra kommunen vedrørende samme arbejdsforhold, dog
højst med et beløb svarende til den udbetalte løn for samme tidsrum.
Stk. 2. Har den sikrede løn under fravær fra flere
arbejdsgivere, deles dagpengene mellem arbejdsgiverne i forhold til de
dagpengebeløb, som de enkelte arbejdsforhold berettiger til.
Stk. 3. Socialministeren fastsætter regler om
anmeldelse af refusionskrav efter stk. 1 og om anmeldelse af sygefravær.
§ 27. Socialministeren fastsætter regler om, at
private arbejdsgivere, hvis samlede årlige lønsum ikke overstiger et nærmere
fastsat beløb, kan tegne en forsikring, som giver arbejdsgiveren ret til at
få refunderet et beløb fra kommunen, som svarer til de dagpenge, som
lønmodtageren har ret til fra arbejdsgiveren dog højst med det beløb,
lønmodtageren har ret til fra kommunen, jf. § 9, stk. 4. De samlede præmier
til forsikringen fastsættes således, at de dækker 50 pct. af udgifterne til
ordningen.
§ 28. Socialministeren fastsætter regler om, at en
arbejdsgiver med kommunens godkendelse i særlige tilfælde kan indgå en aftale
med lønmodtageren, hvorefter arbejdsgiveren kan få refunderet et beløb, som
svarer til de dagpenge, som den sikrede har ret til fra arbejdsgiveren.
Kommunen kan maksimalt refundere det beløb, lønmodtageren har ret til efter §
9, stk. 4.
§ 29. Socialministeren fastsætter præmien til den
frivillige sikring efter § 20 i forhold til størrelsen af de sikrede
dagpenge. De samlede præmiebeløb fastsættes således, at de skønnes at dække
40 pct. af udgifterne til den periode, der er angivet i § 20, stk. 1, samt
den i § 10, stk. 1, nævnte periode.
Stk. 2. Socialministeren fastsætter nærmere regler om
indbetaling af forsikringsbidrag efter stk. 1 samt efter § 27. Bidragene samt
påløbne renter inddrives efter reglerne for inddrivelse af personlige
skatter.
§ 30. Staten afholder kommunens udgifter til
sygedagpenge i de første 8 uger, jf. § 25, stk. 1, og udgifterne til
barseldagpenge. For personer ansat i fleksjob, jf. afsnit III A i lov om
social bistand, afholder staten kommunens udgifter til sygedagpenge i de
første 8 uger. I øvrigt afholder staten 50 pct. af kommunens udgifter til
dagpenge.
Stk. 2. Socialministeren fastsætter nærmere regler om
fremgangsmåden for anvisningen, regnskabsaflæggelse og revision.
Kapitel 11 a
Bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension
§ 30 a. Ved udbetaling af dagpenge efter denne lov
til lønmodtagere i alderen 16-66 år indbetales det dobbelte af det bidrag,
der er fastsat efter § 15, stk. 1, sammenholdt med § 2 a og § 4 a, i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 2. De nærmere regler for beregningen af bidraget
fastsættes af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension efter
principperne i § 15 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 3. Lønmodtageren betaler 1/3 af bidraget, mens 2/3
betales af arbejdsgiveren eller, når der udbetales dagpenge efter §§ 4, 11 og
21, af kommunen.
Stk. 4. Det af kommunen beregnede lønmodtagerbidrag
afrundes til nærmeste hele kronebeløb, jf. § 9, stk. 2. Kommunens andel af
bidraget udgør det dobbelte heraf.
Stk. 5. Lønmodtagerens del af bidraget tilbageholdes
ved dagpengeudbetalingen.
§ 30 b. Kommunens indbetaling til Arbejdsmarkedets
Tillægspension dækkes af et bidrag fra de i § 1, stk. 2, nr. 1 og 2, omtalte
private og offentlige arbejdsgivere.
Stk. 2. Arbejdsgiverbidraget beregnes i forhold til
antallet af lønmodtagere fra de i stk. 1 nævnte arbejdsgivere, der modtager
dagpenge fra kommunen.
Stk. 3. For arbejdsgivere, der modtager
kompensationsbeløb efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspensions § 17 a,
indkræves bidraget ved modregning i kompensationsbeløbet forud for modregning
for bidrag i henhold til anden lovgivning. Beløbet beregnes af
Arbejdsmarkedets Tillægspension på grundlag af de samlede bidrag til
Arbejdsmarkedets Tillægspension, som er modtaget fra arbejdsgiverne i de
3-måneders-perioder, der gælder for beregning af kompensationsbeløbet, jf. §
17 a, stk. 2, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Beløbet udgør årligt
det i henhold til stk. 4 fastsatte bidrag for hver gang, arbejdsgiveren
indbetaler et beløb, der svarer til årsbidrag efter § 15, stk. 1, i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 4. Socialministeren fastsætter bidraget efter stk.
1 og stk. 2 efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 5. Bidraget efter stk. 1 indbetales til
Arbejdsmarkedets Tillægspension efter samme regler, som gælder for
indbetaling af ATP-bidrag.
Stk. 6. Indbetales bidraget ikke rettidigt, gælder de i
lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension § 17, stk. 2-5 og 7, fastsatte regler.
Kapitel 12
Klageadgang m.v.
§ 31. Kommunen træffer afgørelse om retten til
dagpenge. Hvis en arbejdsgiver helt eller delvis undlader at udbetale
dagpenge og kommunen skønner, at dette er uberettiget, udbetaler kommunen
forskud på dagpengene herunder bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension, og
underretter arbejdsgiveren herom.
Stk. 2. Når kommunen har udbetalt forskud efter stk. 1,
skal arbejdsgiveren refundere forskuddet inden 4 uger efter, at underretning
herom er modtaget. Beløbet kan inddrives ved udlæg.
§ 32. Kommunens afgørelser om dagpenge efter denne
lov og afgørelser om opfølgning efter § 24, stk. 2, kan indbringes for
Dagpengeudvalget. Dagpengeudvalgets afgørelser kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed.
Stk. 2. Klage til Dagpengeudvalget skal indgives inden
4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Dagpengeudvalget
kan se bort fra overskridelse af fristen, når der er særlig grund hertil.
Afgørelsen herom træffes af formanden for Dagpengeudvalget.
Stk. 3. Træffer Dagpengeudvalget afgørelse om, at
arbejdsgiveren har pligt til at yde dagpenge, når kommunen har udbetalt
forskud efter stk. 1, skal arbejdsgiveren refundere forskuddet inden 4 uger
efter, at underretning herom er modtaget. Beløbet kan inddrives ved udlæg.
Stk. 4. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler
om behandling af klagesager.
§ 33. Dagpengeudvalget består af 4 medlemmer samt en
opmand, der alle udnævnes af socialministeren. 1 medlem udnævnes efter
indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening, 1 medlem efter indstilling fra
Landsorganisationen i Danmark og 1 medlem efter indstilling fra Kommunernes
Landsforening, Københavns og Frederiksberg Kommuner. Opmanden, der skal have
indsigt i arbejdsretlige forhold, udnævnes efter indstilling fra
Arbejdsrettens formandskab. Socialministeren udnævner på samme måde
suppleanter for medlemmer og opmand. Medlemmer, opmand og suppleanter
udnævnes for en periode af 3 år.
Stk. 2. Dagpengeudvalgets afgørelser træffes af de 4
medlemmer. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende. Ethvert af
medlemmerne kan forlange, at opmanden tilkaldes, og i så fald træffes
Dagpengeudvalgets afgørelse af denne.
Stk. 3. Socialministeren fastsætter udvalgets
forretningsorden og bestemmer, hvem der skal være formand for udvalget.
Ministeren kan bemyndige udvalget til efter nærmere fastsatte regler at
henvise sager, i hvilke afgørelse ikke skønnes at frembyde tvivl, til
formandens afgørelse.
§ 34. Uenighed mellem kommuner om deres forpligtelser
efter denne lov afgøres af Den Sociale Ankestyrelse.
Kapitel 13
Administration m.v.
§ 35. Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen varetager
administrationen af denne lov, medmindre andet er bestemt.
§ 36. Den myndighed, der behandler en sag efter denne
lov, kan kræve de oplysninger fra arbejdsgivere, sikrede, offentlige
myndigheder, arbejdsløshedskasser, sygehuse, klinikker, behandlende læger
m.v., der er nødvendige for afgørelse om dagpenge og beregning heraf,
herunder indhente sygehusjournaler eller udskrifter heraf. Oplysninger om
sikredes økonomiske forhold kan også indhentes i elektronisk form fra
offentlige myndigheder og arbejdsløshedskasser.
Stk. 2. Socialministeren kan pålægge kommunen og den
offentlige arbejdsgiver at tilvejebringe statistiske oplysninger.
Stk. 3. Kriminalforsorgen underretter kommunen, såfremt
en dagpengemodtager undergives strafafsoning eller andre frihedsberøvende
foranstaltninger, herunder varetægtsfængsling.
§ 37. Personer, der modtager ydelser efter denne lov,
skal underrette arbejdsgiveren og kommunen om forandringer i deres økonomiske
forhold, der kan medføre ændring eller bortfald af ydelserne.
Stk. 2. Hvis en person har tilsidesat sin
oplysningspligt efter stk. 1 eller i øvrigt mod bedre vidende har modtaget
ydelser efter denne lov, skal denne tilbagebetale det beløb, der er modtaget
med urette.
Stk. 3. Inddrivelsen sker efter reglerne for
inddrivelse af personlige skatter.
Stk. 4. Krav på tilbagebetaling af for meget udbetalte
ydelser efter denne lov kan modregnes i ydelser efter loven, i delpension og
i social pension.
§ 38. Med bøde eller hæfte straffes, medmindre
strengere straf er forskyldt efter den borgerlige straffelov, den, der giver
urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved afgørelser efter denne
lov eller fortier oplysninger af betydning for sådanne afgørelser.
Stk. 2. Med bøde straffes den arbejdsgiver, der
undlader at
1) opfylde pligten til at udbetale dagpenge, jf. § 1, stk. 2, eller
2) efterkomme et krav om oplysninger efter § 36.
Stk. 3. Er lovovertrædelsen begået af et aktieselskab,
et andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant
bødeansvar.
Stk. 4. Med bøde straffes den sikrede, der undlader at
efterkomme et krav om oplysninger efter § 36.
§ 39. Krav på ydelser efter denne lov kan ikke gøres
til genstand for udlæg eller anden retsforfølgning, medmindre der er forløbet
3 måneder fra den dag, hvor ydelsen kunne kræves udbetalt. Aftaler om sådanne
krav er ugyldige.
Stk. 2. Hvis en person modtager dagpenge fra kommunen,
jf. §§ 4, 10 og 21, som følge af en lidelse, der er forvoldt af en ansvarlig
skadevolder, kan kommunen gøre regreskrav gældende mod skadevolderen for de
udbetalte dagpenge.
§ 40. Socialministeren fastsætter særlige regler om
dagpenge til søfarende.
Stk. 2. Socialministeren fastsætter regler om, i
hvilket omfang der kan ydes dagpenge under ophold i udlandet.
§ 41. Efter overenskomster med andre stater kan
socialministeren fastsætte regler om fravigelse af bestemmelser om indtægt og
beregningsperioder.
Stk. 2. Socialministeren fastsætter bestemmelser om
fravigelse af lovens regler i det omfang, det er nødvendigt for anvendelse af
De Europæiske Fællesskabers forordninger om social sikring for arbejdstagere
og selvstændige erhvervsdrivende.
§ 42. Loven træder i kraft den 2. april 1990.
Samtidig ophæves lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, jf.
lovbekendtgørelse nr. 205 af 28. marts 1989. Med virkning fra den 1. januar
1990 ophæves lov nr. 271 af 3. maj 1989.
Stk. 2. Ved fravær på grund af sygdom finder loven
anvendelse på tilfælde, hvor første hele fraværsdag er den 2. april 1990
eller senere. Ved fravær på grund af barsel eller adoption finder loven
anvendelse på tilfælde, hvor fødslen eller modtagelsen af barnet finder sted
den 2. april 1990 eller senere. I tilfælde, hvor en sikret opnår ret til
dagpenge i eet arbejdsforhold før lovens ikrafttræden og senere under samme
fraværsperiode bliver berettiget til dagpenge i et andet arbejdsforhold eller
ved selvstændig erhvervsvirksomhed fra et tidspunkt efter lovens
ikrafttræden, anvendes de hidtil gældende regler for hele fraværsperioden.
Stk. 3. § 22 har dog virkning for sygdomstilfælde, der
er indtrådt den 1. oktober 1989 eller senere. Ved optælling til
varighedsbegrænsning medregnes for perioder, der ligger før den 2. april
1990, kun de dage, der efter de hidtil gældende regler blev medregnet ved
varighedsbegrænsningen. For sygdomstilfælde, der er indtrådt før den 1.
oktober 1989, ophører dagpengeretten senest den 30. september 1990, såfremt
betingelserne i lovens § 22 i øvrigt er opfyldt.
Stk. 4. For personer, der tilmelder sig den frivillige
sikring efter kapitel 8 i indtil 3 måneder efter lovens ikrafttræden,
indtræder retten til dagpenge 3 måneder efter, at der er fremsat anmodning om
optagelse i forsikringsordningen.
Stk. 5. § 16 har virkning fra den 2. april 1990, uanset
om fødslen eller modtagelsen af barnet har fundet sted før den 2. april 1990.
Stk. 6. Personer, der ved lovens ikrafttræden har ret
til at modtage dagpenge før fødslen under fravær på grund af graviditet, vil
i den resterende del af fraværsperioden være berettiget til at modtage
dagpenge med mindst samme beløb pr. uge som i tiden inden lovens
ikrafttræden.
Stk. 7. Ved beregningen af beskæftigelsesperioder efter
§§ 3, 4, 10, stk. 2, og 17 medregnes beskæftigelse, der ligger før lovens
ikrafttræden.
Stk. 8. § 32 får virkning for afgørelser, der er
truffet efter denne lov. Afgørelser vedrørende fravær, hvor første hele
fraværsdag er før lovens ikrafttræden, træffes efter de hidtil gældende
bestemmelser.
Stk. 9. Det Dagpengeudvalg, der er nedsat efter de
hidtil gældende regler, fortsætter funktionsperioden ud. Det kommunale medlem
udpeges for den resterende funktionsperiode.
Stk. 10. Socialministeren fastsætter efter de hidtil
gældende regler en procentsats for reguleringen af de årlige dagpengegivende
indtægter efter indkomstudviklingen for personer, der modtager dagpenge efter
de hidtil gældende regler.
§ 43. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lov nr. 386 af 13. juni 1990 (Ændrede reguleringsbestemmelser) indeholder
følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 31
Loven træder i kraft den 1. januar 1991.
Lov nr. 387 af 13. juni 1990 (Kontrol med udbetaling af offentlige ydelser
m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 6
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Lov nr. 794 af 30. november 1990 (Ændring af forskellige lovbestemmelser
som følge af ændring af den centrale sociale administration) indeholder
følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 8
Loven træder i kraft den 1. januar 1991.
Lov nr. 366 af 6. juni 1991 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 1991.
Lov nr. 399 af 6. juni 1991 (Omlægninger af regler om tilkendelse af
førtidspension, refusionssatser og ankestrukturen m.v.) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 14
Loven træder i kraft den 1. januar 1992.
Lov nr. 1022 af 19. december 1992 (Definition af offentlige arbejdsgivere)
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 1993 og har virkning for
sygdomstilfælde, der indtræffer denne dato eller senere.
Lov nr. 449 af 30. juni 1993 (Ændrede reguleringsbestemmelser) indeholder
følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 14
Loven træder i kraft 1. januar 1994.
Lov nr. 495 af 30. juni 1993. (ATP-bidrag af dagpenge m.v.) indeholder
følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 1993 og finderanvendelse på
sygdomstilfælde, hvor 1. hele fraværsdag er denne dag eller senere.
Stk. 2. Bestemmelsen i § 1, nr. 7, om indbetaling af
bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension træder i kraft den 1. oktober 1993
og har virkning for beregning af dagpenge fra mandag den 4. oktober 1993.
Stk. 3. Modregning af arbejdsgiverbidrag efter § 30 b,
stk. 3, sker første gang den 1. marts 1994 på grundlag af ATP-bidrag modtaget
i perioden 23. november 1993 - 22. februar 1994. Der beregnes ikke
arbejdsgiverbidrag på grundlag af ATP-bidrag, der vedrører tiden før 1.
oktober 1993.
Lov nr. 1130 af 22. december 1993 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 1994 og finder anvendelse på fravær,
hvor 1. hele fraværsdag er den 1. januar 1994 eller senere.
Lov nr. 446 af 1. juni 1994 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 1994.
Bestemmelserne i § 1, nr. 4-6, finder anvendelse i forbindelse med fravær
som følge af graviditet og fødsel efter lovens ikrafttræden.
Stk. 2. Socialministeren fremsætter forslag for
Folketinget om revision af dagpengelovens § 16 a inden udgangen af
folketingsåret 1996-97.
Lov nr.447 af 1. juni 1994 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. oktober 1994.
Lov nr. 1126 af 21. december 1994 (Forlængelse af dagpengeperioden for
personer, der er ramt af en arbejdsskade) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 1995 og finder anvendelse på personer,
der på ikrafttrædelsestidspunktet modtager dagpenge og har anmeldt en
arbejdsskade til Arbejdsskadestyrelsen.
Lov nr. 1057 af 20. december 1995 (Forhøjelse m.v. af ATP-bidrag af
dagpenge og kursusgodtgørelse m.v., regulering samt frivillig indbetaling af
bidrag) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 10
Loven træder i kraft den 1. januar 1997.
Stk. 2. De i ...... § 5, nr. 1, anførte bidrag udgør i
1997 150 pct. af det i § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension
fastsatte bidrag.
Lov nr. 1110 af 20. december 1995 (Regres for sygedagpengeydelser udbetalt
af kommunen) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Loven træder i kraft den 1. januar 1996 og finder anvendelse på
dagpengeydelser, der udbetales fra og med denne dato.
Lov nr. 1116 af 20. december 1995 (Forlængelse af dagpengeperioden for
personer, der har indgivet ansøgning om førtidspension) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 1996 og finder anvendelse på personer,
der på ikrafttrædelsestidspunktet modtager sygedagpenge og har indgivet
ansøgning om førtidspension efter lov om social pension.
Lov nr. 495 af 12. juni 1996 (Beregning af barseldagpenge for personer,
som deltager i en uddannelse som led i en uddannelsesplan efter § 32 a i lov
om en aktiv arbejdsmarkedspolitik) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 1996 og finder anvendelse på
dagpengeydelser, der udbetales fra og med denne dato.
Lov nr. 496 af 12. juni 1996 (Beregning af syge- og barseldagpenge for
personer, som modtager ydelser, der træder i stedet for
arbejdsløshedsdagpenge) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 1996 og finder anvendelse på
dagpengeydelser, der udbetales fra og med denne dato.
Lov nr. 1055 af 11. december 1996 (Ophævelse af revisionsbestemmelse)
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Lov nr. 1226 af 27. december 1996 (Styrkelse af opfølgningen, ændrede
beregningsregler m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. april 1997
Stk. 2. Bestemmelserne i § 1, nr. 2, 2 og 9, træder dog
i kraft den 30. december 1996.
Stk. 3. Bestemmelsen i § 1, nr. 8, træder i kraft den
31. marts 1997 og finder anvendelse, hvor første fraværsdag er den 3. februar
1997 eller senere.
Lov nr. 459 af 10. juni 1997 (Regler om fleksjob m.v.) indeholder følgende
ikrattrædelsesbestemmelse:
§ 3
Lovens ikrafttræden fastsættes af socialministeren.
Socialministeriet, den 22. juli 1997
Karen Jespersen
/ Birthe Frederiksen
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2025/1526 af 29. juli 2025 om fastsættelse af listen over og beskrivelsen af variabler og deres tekniske specifikationer, statistiske klassifikationer og præcisionsmål for emnet »lønstruktur« i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2025/941 (EØS-relevant tekst) EU-lovgivning · 29. juli 2025
- EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 988/2009 af 16. september 2009 om ændring af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger og fastlæggelse af indholdet i bilagene (Tekst af relevans for EØS og for Schweiz) EU-lovgivning · 16. september 2009
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat P. Léger fremsat den 2. december 2004 EU-domme · 2. december 2004
- Protokollat med tilkendegivelse af 20. september 2018 i FV2018.0042 Arbejdsretten m.fl. · 20. september 2018
- 1995 LSF 20 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM DAGPENGE VED SYGDOM ELLER FØDSEL OG LOV OM ERSTATNINGSANSVAR (REGRES FOR SYGEDAGPENGEYDELSER UDBETALT AF KOMMUNEN) Retsinformation · 21. december 1995
- FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT A. RANTOS fremsat den 3. april 2025 Sag C-5/24 [Pauni] (i) EU-domme · 3. april 2025