Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel

Ikke gældende LBK nr 632 af 22/07/1997LovbekendtgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet1. august 1997

Gældende udgave: LBK nr 1047 af 28/10/2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 150 afgørelser

Retsinformation 150

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse af lov om dagpenge ved sygdom

eller fødsel

Herved bekendtgøres lov om dagpenge ved sygdom eller

fødsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 23. juni 1994 med de ændringer, der

følger af lov nr. 1126 af 21. december 1994, § 5 i lov nr. 1057 af 20.

december 1995, lov nr. 1110 af 20. december 1995, lov nr. 1116 af 20.

december 1995, lov nr. 495 af 12. juni 1996, lov nr. 496 af 12. december

1996, lov nr. 1055 af 11. december 1996, lov nr. 1226 af 27. december 1996 og

§ 2 i lov nr. 459 af 10. juni 1997.

Afsnit

Kapitel 1

Almindelige betingelser

§ 1. Dagpenge efter denne lov ydes på grund af

sygdom, herunder tilskadekomst, eller ved barsel og adoption.

Stk. 2. Dagpenge ydes af:

1) private arbejdsgivere til ansatte ved sygefravær i 2 uger fra 1. hele

fraværsdag,

2) offentlige arbejdsgivere til ansatte ved sygefravær fra 1. hele

fraværsdag,

3) private og offentlige arbejdsgivere ved fravær på grund af

forebyggende graviditetsundersøgelser,

4) kommunen i øvrige tilfælde.

Stk. 3. Til personer i fleksjob, jf. afsnit III A i lov

om social bistand, hos en privat arbejdsgiver yder kommunen endvidere

dagpenge i de første 2 uger fra 1. hele fraværsdag. Til personer i fleksjob

hos en offentlig arbejdsgiver yder kommunen dagpenge i 8 uger fra 1. hele

fraværsdag.

Stk. 4. Offentlige arbejdsgivere er i denne lov

offentlige myndigheder samt private institutioner, hvis udgifter dækkes med

mindst 50 pct. af offentlige midler.

Læs alt

§ 2. Dagpenge ydes på grundlag af lønindtægt og anden

indtægt, der erstatter lønindtægt, jf. stk. 2, og selvstændig

erhvervsindtægt.

Stk. 2. Socialministeren kan fastsætte regler om,

1) hvilke indtægter der skal henregnes til lønindtægt og hvilke til

selvstændig erhvervsindtægt,

2) i hvilket omfang personer med indtægter, som ikke er skattepligtige

her i landet, har ret til dagpenge, og

3) at personer, der har ret til dagpenge i et andet land, ikke har ret

til dagpenge her i landet.

Afsnit II

Dagpenge under sygdom til lønmodtagere

Kapitel 2

Beskæftigelseskrav

§ 3. Lønmodtagere, som ikke får udbetalt fuld løn

under sygdom, har ret til dagpenge fra arbejdsgiveren, hvis de

1) har været ansat i de sidste 13 uger før fraværet hos den pågældende

arbejdsgiver og

2) i denne periode har været beskæftiget hos arbejdsgiveren i mindst 120

timer.

Stk. 2. Har lønmodtageren tidligere været beskæftiget

hos den nuværende arbejdsgiver, og udgør den samlede beskæftigelse hos denne

mindst 120 timer inden for de sidste 13 uger, gælder betingelsen i stk. 1,

nr. 1, dog ikke.

Stk. 3. Retten til dagpenge fra arbejdsgiveren gælder,

uanset om ansættelsen ophører inden for de første 2 uger, fra 1. fraværsdag.

Stk. 4. Retten til dagpenge fra en offentlig

arbejdsgiver består herudover, så længe lønmodtageren er ansat, jf. dog §§ 22

og 23.

§ 4. Ret til dagpenge fra kommunen har lønmodtagere,

der

1) har været tilknyttet arbejdsmarkedet i de sidste 13 uger før

sygdommens indtræden og i denne periode har været beskæftiget i mindst 120

timer samt ikke har ret til dagpenge fra arbejdsgiveren for samme periode og

beskæftigelsesforhold eller

2) hvis uarbejdsdygtigheden ikke var indtrådt, ville have været

berettiget til arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der træder i stedet

herfor, jf. lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik eller lov om

arbejdsmarkedsuddannelser,

3) inden for den seneste måned har afsluttet en erhvervsmæssig uddannelse

af mindst 18 måneders varighed eller

4) er elever i lønnet praktik i en uddannelse, der er reguleret ved eller

i henhold til lov.

Stk. 2. Retten til dagpenge fra kommunen indtræder fra

1. hele fraværsdag eller 1. fraværsdag efter, at retten til dagpenge fra

arbejdsgiveren er ophørt.

Stk. 3. Socialministeren kan fastsætte regler om

udbetaling af dagpenge fra arbejdsgiveren og kommunen, herunder dagpenge til

1) genansatte, jf. § 3, stk.2, og nyansatte i nuværende

beskæftigelsesforhold samt

2) personer, der har modtaget godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste

efter bistandsloven, eller

3) personer, der har modtaget ydelse efter lov om orlov.

§ 5. Dagpenge ydes ved fuld uarbejdsdygtighed på

grund af sygdom. Udbetaling af dagpenge ophører den dag, lønmodtageren er

arbejdsdygtig, uanset om den pågældende undlader at træde i arbejde eller at

raskmelde sig.

Stk. 2. Socialministeren fastsætter nærmere regler om

adgangen til

1) nedsatte dagpenge ved delvis uarbejdsdygtighed og

2) dagpenge ved deltagelse i erhvervsmæssig uddannelse af begrænset

omfang.

Kapitel 3

Anmeldelse og dokumentation

§ 6. Sygdomstilfælde skal hurtigst muligt anmeldes

til arbejdsgiveren.

Stk. 2. Sygdomstilfælde skal anmeldes til kommunen

senest en uge efter 1. fraværsdag eller, hvis arbejdsgiveren har udbetalt

dagpenge, senest en uge efter, at udbetalingen fra arbejdsgiveren er ophørt.

§ 7. Arbejdsgiveren kan forlange, at lønmodtageren

inden for en rimelig frist ved en skriftlig erklæring eller på anden måde

dokumenterer, at fraværet skyldes sygdom.

Stk. 2. Arbejdsgiveren eller kommunen kan, hvis det

skønnes nødvendigt, forlange en lægeerklæring af lønmodtageren. Erklæringen,

som skal afgives på en blanket godkendt af formanden for Dagpengeudvalget,

betales af arbejdsgiveren henholdsvis kommunen.

Stk. 3. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler

om anmeldelse og dokumentation af sygefravær samt om anmodning om dagpenge.

Kapitel 4

Bortfald af dagpenge

§ 8. Retten til dagpenge bortfalder,

1) hvis den sikrede mod lægens opfordring hertil nægter at lade sig

indlægge på sygehus eller at modtage nødvendig lægebehandling eller mod

lægens og kommunens opfordring at deltage i hensigtsmæssig optræning for at

generhverve arbejdsevnen, eller

2) hvis den sikrede ved sin adfærd forhaler helbredelsen.

Stk. 2. Retten til dagpenge bortfalder endvidere, så

længe den sikrede ikke opfylder sin pligt til anmeldelse af eller

dokumentation for fraværet, jf. §§ 6, 7 og 10, stk. 4. Dette gælder dog ikke,

hvis der foreligger en fyldestgørende begrundelse for, at den sikrede ikke

har opfyldt kravet, eller for dagpenge fra arbejdsgiveren, hvis denne ikke

hurtigst muligt gør indsigelse mod for sen anmeldelse eller mod

dokumentationens form eller forsinkelse.

Stk. 3. Socialministeren kan fastsætte regler om

udbetaling af dagpenge fra kommunen ved for sen anmeldelse og ved for sen

eller manglende dokumentation, når særlige grunde taler derfor.

Stk. 4. Retten til dagpenge fra arbejdsgiveren

bortfalder,

1) hvis lønmodtageren har pådraget sig sygdommen ved forsæt eller grov

uagtsomhed,

2) hvis lønmodtageren har fortiet helbredsoplysninger, der har væsentlig

betydning for ansættelsesforholdet, herunder for arbejdsgiverens mulighed for

ved aftale at kunne opnå refusion for dagpenge til lønmodtageren, jf. § 28,

og

3) under strejke eller lockout.

Stk. 5. Retten til dagpenge fra en privat arbejdsgiver

bortfalder, hvis lønmodtageren har pådraget sig sygdommen under tjeneste, som

er omfattet af lov om erstatning til skadelidte værnepligtige m.fl.

Kapitel 5

Dagpengenes størrelse

§ 9. Dagpenge beregnes på grundlag af den

timeindtægt, som lønmodtageren ville have været berettiget til under

sygefraværet efter betaling af arbejdsmarkedsbidrag. Hvis denne indtægt i det

enkelte tilfælde ikke er egnet til beregning af dagpenge, anvendes i stedet

den gennemsnitlige indtjening inden for de seneste 4 uger før sygdommens

indtræden. Dagpenge fra arbejdsgiveren ydes dog kun på grundlag af indtjening

hos den pågældende arbejdsgiver.

Stk. 2. Dagpenge efter stk. 1 kan ikke udgøre mere end

2.546 kr. divideret med den normale overenskomstmæssige arbejdstid i timer

pr. uge. Beløbet reguleres een gang årligt den 1. januar med

satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet

afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Reguleringen sker med virkning fra den

mandag, der ligger nærmest reguleringstidspunktet. Socialministeren

bekendtgør de regulerede beløb, herunder timetallet efter 1. pkt.

Stk. 3. Dagpenge til et ledigt medlem af en anerkendt

arbejdsløshedskasse udgør samme beløb, som den sikrede kunne have modtaget i

arbejdsløshedsdagpenge, hvis den pågældende ikke havde været syg. Til

personer, der ved deltagelse i aktiviteter efter lov om en aktiv

arbejdsmarkedspolitik eller lov om arbejdsmarkedsuddannelser modtager

ydelser, som træder i stedet for arbejdsløshedsdagpenge, udgør dagpengene et

beløb svarende til den aktuelle indtjening, dog maksimalt det højeste

dagpengebeløb.

Stk. 4. Ved udbetaling af dagpenge fra kommunen,

bortset fra dagpenge ved arbejdsturnus, jf. stk. 6, kan den samlede

dagpengeudbetaling pr. uge ikke overstige det i stk. 2 nævnte beløb.

Stk. 5. Udbetaler arbejdsgiveren løn under sygdom med

et beløb, der overstiger de dagpenge, som beregnes efter stk. 1-4, bortfalder

dagpengene fra arbejdsgiveren. Er lønnen mindre end de beregnede dagpenge,

udbetales det manglende beløb som supplement til lønnen.

Stk. 6. Socialministeren kan fastsætte regler om,

1) i hvilke tilfælde den gennemsnitlige indtjening inden for de seneste 4

uger kan anvendes, jf. stk. 1,

2) i hvilke tilfælde der kan anvendes andre beregningsperioder end

fastsat i nr. 1, og

3) at reglerne i stk. 1-3 kan fraviges for lønmodtagere med skiftende

arbejdstid.

Afsnit III

Dagpenge under sygdom til selvstændige

erhvervsdrivende

Kapitel 6

§ 10. Personer, der har indtægt ved selvstændig

erhvervsvirksomhed, har ret til dagpenge fra kommunen fra 1. fraværsdag efter

3 ugers sygdom. Er der tegnet en frivillig sikring efter § 20, har

vedkommende dog ret til dagpenge fra 1. hele fraværsdag efter sygdommens

indtræden.

Stk. 2. Det er en betingelse for ret til dagpenge, at

der inden for de sidste 12 måneder har været tale om udøvelse af selvstændig

erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i mindst 6 måneder, heraf den seneste

måned forud for fraværsperioden.

Stk. 3. Dagpenge beregnes for en uge ad gangen og kan

pr. uge ikke udgøre mere end det beløb, der er nævnt i § 9, stk. 2. Er der

tegnet en frivillig sikring efter § 20, udgør dagpengene mindst 2/3 af det

beløb, der er nævnt i § 9, stk. 2.

Stk. 4. Sygdomstilfælde skal anmeldes til kommunen

senest en uge efter 3 ugers sygdom. Personer, der har sikret sig dagpenge fra

første fraværsdag, skal anmelde sygdomstilfældet senest en uge efter denne

dag.

Stk. 5. Socialministeren fastsætter nærmere regler om

fremgangsmåden ved beregning af dagpenge på grundlag af arbejdsfortjenesten

ved selvstændig erhvervsvirksomhed, herunder om anvendelse af

indtægtsoplysninger fra skattevæsenet og om betydningen af en forudgående

beskæftigelse som lønmodtager.

Stk. 6. Bestemmelserne i § 5, § 7, stk. 2 og 3, og § 8,

stk. 1-3, finder tilsvarende anvendelse ved udbetaling af dagpenge efter

dette kapitel.

Afsnit IV

Dagpenge til lønmodtagere og selvstændige

erhvervsdrivende ved

graviditet, barsel og adoption

Kapitel 7

Betingelser for udbetaling

§ 11. Kommunen udbetaler dagpenge under fravær fra

arbejdet på grund af graviditet, barsel og adoption.

Stk. 2. Arbejdsgiveren udbetaler dagpenge under fravær

på grund af forebyggende graviditetsundersøgelser. Bestemmelsen finder ikke

anvendelse i det omfang, en pligt for arbejdsgiveren til at udbetale dagpenge

eller anden passende ydelse følger af kollektiv overenskomst, der som minimum

svarer til bestemmelserne i direktiv nr. 92/85 om iværksættelse af

foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet

for arbejdstagere, som er gravide, som lige har født, eller som ammer.

§ 12. En kvinde er berettiget til dagpenge fra det

tidspunkt, hvor der skønnes at være 4 uger til fødslen.

Stk. 2. Kvinden er berettiget til dagpenge inden

4-ugersperioden før fødslen, hvis

1) det efter en lægelig bedømmelse skønnes, at graviditeten har et

sygeligt forløb, der ved fortsat beskæftigelse vil medføre risiko for

kvindens helbred eller fosteret, eller

2) arbejdets særlige karakter medfører risiko for fosteret, eller

graviditeten på grund af offentligt fastsatte bestemmelser forhindrer hende i

at varetage sit arbejde og arbejdsgiveren ikke har tilbudt hende anden

passende beskæftigelse.

Stk. 3. Der kan ydes nedsatte dagpenge fra kommunen i

forbindelse med delvist fravær fra arbejdet

1) ved sygeligt forløbende graviditet,

2) på grund af arbejdets særlige karakter,

3) i 4-ugers-perioden før fødslen.

Stk. 4. Socialministeren fastsætter nærmere regler om

ret til dagpenge efter stk.3.

§ 13. Der kan ydes dagpenge i de første 24 uger efter

fødslen.

Stk. 2. Moderen har ret til dagpenge i de første 14

uger efter fødslen. Faderen har i samme periode ret til dagpenge i 2 uger.

Stk. 3. Herudover har forældrene tilsammen ret til

dagpenge i yderligere 10 uger efter udløbet af den 14. uge efter fødslen.

Dagpenge kan kun ydes til en af forældrene ad gangen.

§ 14. Der kan ydes dagpenge ved adoption i de første

24 uger efter modtagelsen af barnet, når de adoptionsundersøgende myndigheder

bestemmer, at den adoptionssøgende eller den ene af de adoptionssøgende

ægtefæller i en periode skal være i hjemmet.

Stk. 2. Dagpenge til adoptionssøgende ægtefæller kan

dog, bortset fra i 2 uger, kun ydes til en af ægtefællerne ad gangen.

§ 15. Hvis barnet er indlagt på sygehus, kan den

periode, hvor der er ret til dagpenge, forlænges eller udsættes.

Stk. 2. Såfremt dagpengemodtageren ikke genoptager

arbejdet, forlænges den periode, hvor der er ret til dagpenge, med

indlæggelsesperioden, hvis indlæggelsen finder sted under de første 24 uger

efter fødslen eller modtagelsen. Dagpengeperioden kan dog højst forlænges i 3

måneder. Retten til at forlænge dagpengeperioden gælder ikke faderens ret til

dagpenge i 2 uger efter § 13, stk. 2, eller de adoptionssøgendes ret til

samtidig at modtage dagpenge, jf. § 14, stk. 2.

Stk. 3. Hvis dagpengemodtageren fortsætter eller

genoptager arbejdet ved indlæggelsen, udsættes retten til dagpenge for den

resterende periode. Det er en betingelse, at den pågældende ophører med

arbejdet ved udskrivelsen, og at udskrivelsen finder sted inden 9 måneder fra

fødslen eller modtagelsen.

§ 16. Når ganske særlige omstændigheder taler for

det, kan den ene af barnets forældre indtræde i den andens ret til dagpenge.

Stk. 2. Den sikrede kan uden at miste retten til

dagpenge deltage i fritidsundervisning, når hensynet til barnet ikke taler

imod dette, eller varetage borgerligt ombud.

Stk. 3. Socialministeren fastsætter nærmere regler om

ret til dagpenge efter stk.1 og 2.

Stk. 4. Arbejdsgiveren udbetaler nedsatte dagpenge ved

delvist fravær fra arbejdet på grund af forebyggende

graviditetsundersøgelser.

§ 16 a. Genoptagelse af arbejdet i de første 14 uger

efter fødslen medfører, at moderens ret til dagpenge bortfalder for resten af

14-ugers- perioden. Hvis faderen i samme periode genoptager arbejdet,

bortfalder hans ret til dagpenge for resten af 2- ugers-perioden.

Stk. 2. Genoptagelse af arbejdet i mindre omfang efter

de første 14 uger efter fødslen medfører, at retten til dagpenge bortfalder

for de dage, hvor arbejdet er genoptaget. Der ydes nedsatte dagpenge for

dage, hvor arbejdet er genoptaget delvis.

Stk. 3. Ved deltagelse af begrænset varighed i

fagpolitisk arbejde eller i undervisning og lignende med erhvervsmæssigt

formål i de første 14 uger af barselperioden bortfalder retten til dagpenge

kun for de dage, der anvendes dertil. Ved deltagelse af under 1 dags varighed

ydes nedsatte dagpenge.

Stk. 4. For adoptionssøgende, der er berettiget til

dagpenge efter § 14, medfører genoptagelse af arbejdet i hele

24-ugersperioden efter modtagelsen af barnet, at retten til dagpenge

bortfalder for de dage, hvor arbejdet er genoptaget. Det samme gælder ved

deltagelse i fagpolitisk arbejde eller undervisning og lignende med

erhvervsmæssigt formål. Stk.2, 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. Socialministeren fastsætter nærmere regler om

ret til dagpenge efter stk. 2-4.

§ 17. Dagpenge efter dette kapitel udbetales til

lønmodtagere, som ved påbegyndelse af fraværet opfylder de

beskæftigelseskrav, der er nævnt i § 4.

Stk. 2. Dagpenge efter dette kapitel udbetales til

personer med indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed, der ved begyndelsen

af fraværet opfylder beskæftigelseskravet i § 10, stk. 2.

Stk. 3. Ved opgørelse af beskæftigelseskravet efter

stk. 1 og stk. 2 medregnes perioder, hvor den sikrede på grund af

arbejdsforholdets særlige karakter har måttet ophøre med arbejdet inden 4

uger før fødslen, eller det efter en lægelig bedømmelse skønnes nødvendigt,

at den sikrede var skånet for arbejde, selv om betingelserne i § 12, stk. 2,

ikke var opfyldt.

Stk. 4. Betingelserne i stk.1 og 2 gælder ikke for

udbetaling af dagpenge efter § 11, stk.2.

§ 18. § 9 og § 10 finder tilsvarende anvendelse ved

beregning af dagpenge efter dette kapitel. Dog kan den samlede

dagpengeudbetaling pr. uge ikke overstige det i § 9, stk. 2, nævnte beløb.

Stk. 2. Personer, der deltager i en uddannelse, som er

et led i en uddannelsesplan efter § 32 a i lov om en aktiv

arbejdsmarkedspolitik, og hvortil der enten udbetales uddannelsesgodtgørelse

efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik eller godtgørelse eller

elevstøtte efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser, har ret til dagpenge efter

dette kapitel beregnet på grundlag af det beløb, som den pågældende modtog i

arbejdsløshedsdagpenge, da retten og pligten til uddannelse indtrådte.

§ 19. Anmodning om dagpenge efter dette kapitel skal

indgives til kommunen senest 9 måneder efter fødslen eller modtagelsen af

barnet. Hvis anmodningen ikke er indgivet inden denne frist, bortfalder

retten til dagpenge.

Afsnit V

Kapitel 8

Frivillig sikring

§ 20. Personer, der har indtægt ved selvstændig

erhvervsvirksomhed, kan sikre sig dagpenge fra kommunen i de første 3 uger af

sygeperioden.

Stk. 2. Dagpengene udgør mindst 2/3 af det beløb, der

er nævnt i § 9, stk. 2, fra 1. hele fraværsdag under sygdom, barsel og

adoption.

Stk. 3. Dagpengene kan udgøre et højere beløb end nævnt

i stk. 2, hvis der er tegnet forsikring for det beløb, der er nævnt i § 9,

stk. 2, og indtægten berettiger til det.

Stk. 4. Socialministeren fastsætter nærmere regler om

den frivillige sikring.

Afsnit VI

Kapitel 9

Dagpengeret ved arbejdsskader

§ 21. Enhver, der pådrager sig en arbejdsskade, som

omfattes af lovgivningen om arbejdsskadeforsikring, har ret til dagpenge fra

1. hele fraværsdag fra arbejdsskadens indtræden.

Stk. 2. For personer, der ikke er fuldt beskæftigede

ved erhvervsmæssigt arbejde, eller som normalt er uden erhvervsmæssig

beskæftigelse, fastsættes den indtægt, dagpenge beregnes på grundlag af,

efter et skøn.

Kapitel 10

Varighedsbegrænsning og opfølgning

§ 22. Udbetalingen af dagpenge ophører, når der er

udbetalt dagpenge eller løn under sygdom for mere end 52 uger i de 18

forudgående kalendermåneder, medmindre

1) det anses for overvejende sandsynligt, at revalidering vil blive

iværksat,

2) den sikrede er under eller venter på lægebehandling, som må antages

inden for en kortere tid at kunne genskabe arbejdsdygtigheden,

3) der er rejst sag om ret til erstatning efter lov om forsikring mod

følger af en arbejdsskade, eller

4) der er indgivet ansøgning om førtidspension efter lov om social

pension, eller

5) særlige omstændigheder i øvrigt taler derfor.

Stk. 2. Socialministeren fastsætter nærmere regler om

forlængelse af dagpengeperioden.

Stk. 3. Ved beregningen af dagpengeperioder efter stk.

1 medregnes ikke de dage, for hvilke der er udbetalt dagpenge eller løn

1) fra arbejdsgiveren eller kommunen i de første 2 uger af

fraværsperioden ved sygdom eller

2) i anledning af graviditet, barsel eller adoption efter kapitel 7.

Stk. 4. Hvis dagpengeretten er opbrugt under en

sammenhængende sygeperiode på 52 uger, er det en betingelse for fornyet

udbetaling, at den sikrede godtgør arbejdsdygtighed i mindst 13 uger efter

dagpengerettens ophør.

§ 23. Udbetalingen af dagpenge ophører efter udløbet

af en kalendermåned, når der er udbetalt dagpenge eller løn under sygdom for

mere end 13 uger i de 12 forudgående kalendermåneder til personer, der:

1) modtager social pension eller forskud herpå bortset fra

invaliditetsydelse,

2) opfylder de helbredsmæssige betingelser for at kunne få social pension

bortset fra invaliditetsydelse eller

3) er fyldt 67 år.

Stk. 2. Ved beregningen af dagpengeperioder efter stk.

1 medregnes ikke de dage, for hvilke der er udbetalt dagpenge eller løn

1) fra arbejdsgiveren eller kommunen i de første 2 uger af

fraværsperioden ved sygdom eller

2) i anledning af graviditet, barsel eller adoption efter kapitel 7.

Stk. 3. Hvis dagpengeretten er opbrugt under en

sammenhængende sygeperiode på mere end 13 uger, er det en betingelse for

fornyet udbetaling, at den sikrede godtgør arbejdsdygtighed i mindst 13 uger

efter dagpengerettens ophør.

Stk. 4. Dagpenge kan ikke ydes fra den 1. i måneden

efter det fyldte 70. år.

Stk. 5. Kommunen kan rejse sag om, hvorvidt den sikrede

skal overgå til at modtage social pension på grund af svigtende helbred.

Stk. 6. Kommunen kan forlænge dagpengeperioden for de

personer, der er nævnt i stk. 1. Socialministeren fastsætter regler herom.

§ 24. Kommunen skal med henblik på at bevare den

sikredes tilknytning til arbejdsmarkedet senest efter 8 uger og derefter

mindst hver 8. uge tage dennes forhold op til vurdeling med henblik på, om

der er behov for behandling, optræning, revalidering eller andre former for

bistand til den pågældende eller dennes familie. Dette skal ske i samarbejde

med dagpengemodtageren, læger, hospitals- og revalideringsinstitutioner,

virksomheder og de faglige organisationer samt arbejdsformidlingen. Kan den

sikrede ikke blive erhvervsaktiv igen, skal kommunen, når betingelserne

herfor er opfyldt, rejse sag om en social pension.

Stk. 2. Kommunen skal ved den første opfølgning tage

stilling til udarbejdelsen af en opfølgningsplan. Planen skal i alle tilfælde

senest udarbejdes, når dagpengemodtageren har været sygemeldt i 6 måneder

inden for de sidste 12 måneder.

Stk. 3. Offentlige arbejdsgivere skal indberette

sygdomstilfælde til kommunen senest, når disse har varet i 4 uger.

Stk. 4. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler

om opfølgningen af langvarige dagpengetilfælde.

Kapitel 11

Finansiering og refusion

§ 25. Private arbejdsgivere afholder udgifterne til

dagpenge i de første 2 uger af en fraværsperiode under sygdom, mens de øvrige

udgifter til dagpenge afholdes af den kommune, hvor den sikrede har bopæl.

Stk. 2. Offentlige arbejdsgivere afholder udgifterne

til dagpenge under sygdom i hele fraværsperioden, jf. dog § 3.

Stk. 3. Private og offentlige arbejdsgivere afholder

udgifterne til dagpenge ved fravær på grund af forebyggende

graviditetsundersøgelser.

Stk. 4. Til personer i fleksjob, jf. afsnit III A i lov

om social bistand, afholder kommunen udgifterne til dagpenge under sygdom,

jf. § 1, stk. 3.

§ 26. En arbejdsgiver, der yder løn under fravær fra

arbejdet, er berettiget til at få udbetalt de dagpenge, som den sikrede

ellers ville have ret til fra kommunen vedrørende samme arbejdsforhold, dog

højst med et beløb svarende til den udbetalte løn for samme tidsrum.

Stk. 2. Har den sikrede løn under fravær fra flere

arbejdsgivere, deles dagpengene mellem arbejdsgiverne i forhold til de

dagpengebeløb, som de enkelte arbejdsforhold berettiger til.

Stk. 3. Socialministeren fastsætter regler om

anmeldelse af refusionskrav efter stk. 1 og om anmeldelse af sygefravær.

§ 27. Socialministeren fastsætter regler om, at

private arbejdsgivere, hvis samlede årlige lønsum ikke overstiger et nærmere

fastsat beløb, kan tegne en forsikring, som giver arbejdsgiveren ret til at

få refunderet et beløb fra kommunen, som svarer til de dagpenge, som

lønmodtageren har ret til fra arbejdsgiveren dog højst med det beløb,

lønmodtageren har ret til fra kommunen, jf. § 9, stk. 4. De samlede præmier

til forsikringen fastsættes således, at de dækker 50 pct. af udgifterne til

ordningen.

§ 28. Socialministeren fastsætter regler om, at en

arbejdsgiver med kommunens godkendelse i særlige tilfælde kan indgå en aftale

med lønmodtageren, hvorefter arbejdsgiveren kan få refunderet et beløb, som

svarer til de dagpenge, som den sikrede har ret til fra arbejdsgiveren.

Kommunen kan maksimalt refundere det beløb, lønmodtageren har ret til efter §

9, stk. 4.

§ 29. Socialministeren fastsætter præmien til den

frivillige sikring efter § 20 i forhold til størrelsen af de sikrede

dagpenge. De samlede præmiebeløb fastsættes således, at de skønnes at dække

40 pct. af udgifterne til den periode, der er angivet i § 20, stk. 1, samt

den i § 10, stk. 1, nævnte periode.

Stk. 2. Socialministeren fastsætter nærmere regler om

indbetaling af forsikringsbidrag efter stk. 1 samt efter § 27. Bidragene samt

påløbne renter inddrives efter reglerne for inddrivelse af personlige

skatter.

§ 30. Staten afholder kommunens udgifter til

sygedagpenge i de første 8 uger, jf. § 25, stk. 1, og udgifterne til

barseldagpenge. For personer ansat i fleksjob, jf. afsnit III A i lov om

social bistand, afholder staten kommunens udgifter til sygedagpenge i de

første 8 uger. I øvrigt afholder staten 50 pct. af kommunens udgifter til

dagpenge.

Stk. 2. Socialministeren fastsætter nærmere regler om

fremgangsmåden for anvisningen, regnskabsaflæggelse og revision.

Kapitel 11 a

Bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension

§ 30 a. Ved udbetaling af dagpenge efter denne lov

til lønmodtagere i alderen 16-66 år indbetales det dobbelte af det bidrag,

der er fastsat efter § 15, stk. 1, sammenholdt med § 2 a og § 4 a, i lov om

Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 2. De nærmere regler for beregningen af bidraget

fastsættes af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension efter

principperne i § 15 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 3. Lønmodtageren betaler 1/3 af bidraget, mens 2/3

betales af arbejdsgiveren eller, når der udbetales dagpenge efter §§ 4, 11 og

21, af kommunen.

Stk. 4. Det af kommunen beregnede lønmodtagerbidrag

afrundes til nærmeste hele kronebeløb, jf. § 9, stk. 2. Kommunens andel af

bidraget udgør det dobbelte heraf.

Stk. 5. Lønmodtagerens del af bidraget tilbageholdes

ved dagpengeudbetalingen.

§ 30 b. Kommunens indbetaling til Arbejdsmarkedets

Tillægspension dækkes af et bidrag fra de i § 1, stk. 2, nr. 1 og 2, omtalte

private og offentlige arbejdsgivere.

Stk. 2. Arbejdsgiverbidraget beregnes i forhold til

antallet af lønmodtagere fra de i stk. 1 nævnte arbejdsgivere, der modtager

dagpenge fra kommunen.

Stk. 3. For arbejdsgivere, der modtager

kompensationsbeløb efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspensions § 17 a,

indkræves bidraget ved modregning i kompensationsbeløbet forud for modregning

for bidrag i henhold til anden lovgivning. Beløbet beregnes af

Arbejdsmarkedets Tillægspension på grundlag af de samlede bidrag til

Arbejdsmarkedets Tillægspension, som er modtaget fra arbejdsgiverne i de

3-måneders-perioder, der gælder for beregning af kompensationsbeløbet, jf. §

17 a, stk. 2, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Beløbet udgør årligt

det i henhold til stk. 4 fastsatte bidrag for hver gang, arbejdsgiveren

indbetaler et beløb, der svarer til årsbidrag efter § 15, stk. 1, i lov om

Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 4. Socialministeren fastsætter bidraget efter stk.

1 og stk. 2 efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 5. Bidraget efter stk. 1 indbetales til

Arbejdsmarkedets Tillægspension efter samme regler, som gælder for

indbetaling af ATP-bidrag.

Stk. 6. Indbetales bidraget ikke rettidigt, gælder de i

lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension § 17, stk. 2-5 og 7, fastsatte regler.

Kapitel 12

Klageadgang m.v.

§ 31. Kommunen træffer afgørelse om retten til

dagpenge. Hvis en arbejdsgiver helt eller delvis undlader at udbetale

dagpenge og kommunen skønner, at dette er uberettiget, udbetaler kommunen

forskud på dagpengene herunder bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension, og

underretter arbejdsgiveren herom.

Stk. 2. Når kommunen har udbetalt forskud efter stk. 1,

skal arbejdsgiveren refundere forskuddet inden 4 uger efter, at underretning

herom er modtaget. Beløbet kan inddrives ved udlæg.

§ 32. Kommunens afgørelser om dagpenge efter denne

lov og afgørelser om opfølgning efter § 24, stk. 2, kan indbringes for

Dagpengeudvalget. Dagpengeudvalgets afgørelser kan ikke indbringes for anden

administrativ myndighed.

Stk. 2. Klage til Dagpengeudvalget skal indgives inden

4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Dagpengeudvalget

kan se bort fra overskridelse af fristen, når der er særlig grund hertil.

Afgørelsen herom træffes af formanden for Dagpengeudvalget.

Stk. 3. Træffer Dagpengeudvalget afgørelse om, at

arbejdsgiveren har pligt til at yde dagpenge, når kommunen har udbetalt

forskud efter stk. 1, skal arbejdsgiveren refundere forskuddet inden 4 uger

efter, at underretning herom er modtaget. Beløbet kan inddrives ved udlæg.

Stk. 4. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler

om behandling af klagesager.

§ 33. Dagpengeudvalget består af 4 medlemmer samt en

opmand, der alle udnævnes af socialministeren. 1 medlem udnævnes efter

indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening, 1 medlem efter indstilling fra

Landsorganisationen i Danmark og 1 medlem efter indstilling fra Kommunernes

Landsforening, Københavns og Frederiksberg Kommuner. Opmanden, der skal have

indsigt i arbejdsretlige forhold, udnævnes efter indstilling fra

Arbejdsrettens formandskab. Socialministeren udnævner på samme måde

suppleanter for medlemmer og opmand. Medlemmer, opmand og suppleanter

udnævnes for en periode af 3 år.

Stk. 2. Dagpengeudvalgets afgørelser træffes af de 4

medlemmer. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende. Ethvert af

medlemmerne kan forlange, at opmanden tilkaldes, og i så fald træffes

Dagpengeudvalgets afgørelse af denne.

Stk. 3. Socialministeren fastsætter udvalgets

forretningsorden og bestemmer, hvem der skal være formand for udvalget.

Ministeren kan bemyndige udvalget til efter nærmere fastsatte regler at

henvise sager, i hvilke afgørelse ikke skønnes at frembyde tvivl, til

formandens afgørelse.

§ 34. Uenighed mellem kommuner om deres forpligtelser

efter denne lov afgøres af Den Sociale Ankestyrelse.

Kapitel 13

Administration m.v.

§ 35. Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen varetager

administrationen af denne lov, medmindre andet er bestemt.

§ 36. Den myndighed, der behandler en sag efter denne

lov, kan kræve de oplysninger fra arbejdsgivere, sikrede, offentlige

myndigheder, arbejdsløshedskasser, sygehuse, klinikker, behandlende læger

m.v., der er nødvendige for afgørelse om dagpenge og beregning heraf,

herunder indhente sygehusjournaler eller udskrifter heraf. Oplysninger om

sikredes økonomiske forhold kan også indhentes i elektronisk form fra

offentlige myndigheder og arbejdsløshedskasser.

Stk. 2. Socialministeren kan pålægge kommunen og den

offentlige arbejdsgiver at tilvejebringe statistiske oplysninger.

Stk. 3. Kriminalforsorgen underretter kommunen, såfremt

en dagpengemodtager undergives strafafsoning eller andre frihedsberøvende

foranstaltninger, herunder varetægtsfængsling.

§ 37. Personer, der modtager ydelser efter denne lov,

skal underrette arbejdsgiveren og kommunen om forandringer i deres økonomiske

forhold, der kan medføre ændring eller bortfald af ydelserne.

Stk. 2. Hvis en person har tilsidesat sin

oplysningspligt efter stk. 1 eller i øvrigt mod bedre vidende har modtaget

ydelser efter denne lov, skal denne tilbagebetale det beløb, der er modtaget

med urette.

Stk. 3. Inddrivelsen sker efter reglerne for

inddrivelse af personlige skatter.

Stk. 4. Krav på tilbagebetaling af for meget udbetalte

ydelser efter denne lov kan modregnes i ydelser efter loven, i delpension og

i social pension.

§ 38. Med bøde eller hæfte straffes, medmindre

strengere straf er forskyldt efter den borgerlige straffelov, den, der giver

urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved afgørelser efter denne

lov eller fortier oplysninger af betydning for sådanne afgørelser.

Stk. 2. Med bøde straffes den arbejdsgiver, der

undlader at

1) opfylde pligten til at udbetale dagpenge, jf. § 1, stk. 2, eller

2) efterkomme et krav om oplysninger efter § 36.

Stk. 3. Er lovovertrædelsen begået af et aktieselskab,

et andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant

bødeansvar.

Stk. 4. Med bøde straffes den sikrede, der undlader at

efterkomme et krav om oplysninger efter § 36.

§ 39. Krav på ydelser efter denne lov kan ikke gøres

til genstand for udlæg eller anden retsforfølgning, medmindre der er forløbet

3 måneder fra den dag, hvor ydelsen kunne kræves udbetalt. Aftaler om sådanne

krav er ugyldige.

Stk. 2. Hvis en person modtager dagpenge fra kommunen,

jf. §§ 4, 10 og 21, som følge af en lidelse, der er forvoldt af en ansvarlig

skadevolder, kan kommunen gøre regreskrav gældende mod skadevolderen for de

udbetalte dagpenge.

§ 40. Socialministeren fastsætter særlige regler om

dagpenge til søfarende.

Stk. 2. Socialministeren fastsætter regler om, i

hvilket omfang der kan ydes dagpenge under ophold i udlandet.

§ 41. Efter overenskomster med andre stater kan

socialministeren fastsætte regler om fravigelse af bestemmelser om indtægt og

beregningsperioder.

Stk. 2. Socialministeren fastsætter bestemmelser om

fravigelse af lovens regler i det omfang, det er nødvendigt for anvendelse af

De Europæiske Fællesskabers forordninger om social sikring for arbejdstagere

og selvstændige erhvervsdrivende.

§ 42. Loven træder i kraft den 2. april 1990.

Samtidig ophæves lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, jf.

lovbekendtgørelse nr. 205 af 28. marts 1989. Med virkning fra den 1. januar

1990 ophæves lov nr. 271 af 3. maj 1989.

Stk. 2. Ved fravær på grund af sygdom finder loven

anvendelse på tilfælde, hvor første hele fraværsdag er den 2. april 1990

eller senere. Ved fravær på grund af barsel eller adoption finder loven

anvendelse på tilfælde, hvor fødslen eller modtagelsen af barnet finder sted

den 2. april 1990 eller senere. I tilfælde, hvor en sikret opnår ret til

dagpenge i eet arbejdsforhold før lovens ikrafttræden og senere under samme

fraværsperiode bliver berettiget til dagpenge i et andet arbejdsforhold eller

ved selvstændig erhvervsvirksomhed fra et tidspunkt efter lovens

ikrafttræden, anvendes de hidtil gældende regler for hele fraværsperioden.

Stk. 3. § 22 har dog virkning for sygdomstilfælde, der

er indtrådt den 1. oktober 1989 eller senere. Ved optælling til

varighedsbegrænsning medregnes for perioder, der ligger før den 2. april

1990, kun de dage, der efter de hidtil gældende regler blev medregnet ved

varighedsbegrænsningen. For sygdomstilfælde, der er indtrådt før den 1.

oktober 1989, ophører dagpengeretten senest den 30. september 1990, såfremt

betingelserne i lovens § 22 i øvrigt er opfyldt.

Stk. 4. For personer, der tilmelder sig den frivillige

sikring efter kapitel 8 i indtil 3 måneder efter lovens ikrafttræden,

indtræder retten til dagpenge 3 måneder efter, at der er fremsat anmodning om

optagelse i forsikringsordningen.

Stk. 5. § 16 har virkning fra den 2. april 1990, uanset

om fødslen eller modtagelsen af barnet har fundet sted før den 2. april 1990.

Stk. 6. Personer, der ved lovens ikrafttræden har ret

til at modtage dagpenge før fødslen under fravær på grund af graviditet, vil

i den resterende del af fraværsperioden være berettiget til at modtage

dagpenge med mindst samme beløb pr. uge som i tiden inden lovens

ikrafttræden.

Stk. 7. Ved beregningen af beskæftigelsesperioder efter

§§ 3, 4, 10, stk. 2, og 17 medregnes beskæftigelse, der ligger før lovens

ikrafttræden.

Stk. 8. § 32 får virkning for afgørelser, der er

truffet efter denne lov. Afgørelser vedrørende fravær, hvor første hele

fraværsdag er før lovens ikrafttræden, træffes efter de hidtil gældende

bestemmelser.

Stk. 9. Det Dagpengeudvalg, der er nedsat efter de

hidtil gældende regler, fortsætter funktionsperioden ud. Det kommunale medlem

udpeges for den resterende funktionsperiode.

Stk. 10. Socialministeren fastsætter efter de hidtil

gældende regler en procentsats for reguleringen af de årlige dagpengegivende

indtægter efter indkomstudviklingen for personer, der modtager dagpenge efter

de hidtil gældende regler.

§ 43. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Lov nr. 386 af 13. juni 1990 (Ændrede reguleringsbestemmelser) indeholder

følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 31

Loven træder i kraft den 1. januar 1991.

Lov nr. 387 af 13. juni 1990 (Kontrol med udbetaling af offentlige ydelser

m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 6

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Lov nr. 794 af 30. november 1990 (Ændring af forskellige lovbestemmelser

som følge af ændring af den centrale sociale administration) indeholder

følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 8

Loven træder i kraft den 1. januar 1991.

Lov nr. 366 af 6. juni 1991 indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 1991.

Lov nr. 399 af 6. juni 1991 (Omlægninger af regler om tilkendelse af

førtidspension, refusionssatser og ankestrukturen m.v.) indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 14

Loven træder i kraft den 1. januar 1992.

Lov nr. 1022 af 19. december 1992 (Definition af offentlige arbejdsgivere)

indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1993 og har virkning for

sygdomstilfælde, der indtræffer denne dato eller senere.

Lov nr. 449 af 30. juni 1993 (Ændrede reguleringsbestemmelser) indeholder

følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 14

Loven træder i kraft 1. januar 1994.

Lov nr. 495 af 30. juni 1993. (ATP-bidrag af dagpenge m.v.) indeholder

følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 1993 og finderanvendelse på

sygdomstilfælde, hvor 1. hele fraværsdag er denne dag eller senere.

Stk. 2. Bestemmelsen i § 1, nr. 7, om indbetaling af

bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension træder i kraft den 1. oktober 1993

og har virkning for beregning af dagpenge fra mandag den 4. oktober 1993.

Stk. 3. Modregning af arbejdsgiverbidrag efter § 30 b,

stk. 3, sker første gang den 1. marts 1994 på grundlag af ATP-bidrag modtaget

i perioden 23. november 1993 - 22. februar 1994. Der beregnes ikke

arbejdsgiverbidrag på grundlag af ATP-bidrag, der vedrører tiden før 1.

oktober 1993.

Lov nr. 1130 af 22. december 1993 indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1994 og finder anvendelse på fravær,

hvor 1. hele fraværsdag er den 1. januar 1994 eller senere.

Lov nr. 446 af 1. juni 1994 indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 1994.

Bestemmelserne i § 1, nr. 4-6, finder anvendelse i forbindelse med fravær

som følge af graviditet og fødsel efter lovens ikrafttræden.

Stk. 2. Socialministeren fremsætter forslag for

Folketinget om revision af dagpengelovens § 16 a inden udgangen af

folketingsåret 1996-97.

Lov nr.447 af 1. juni 1994 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. oktober 1994.

Lov nr. 1126 af 21. december 1994 (Forlængelse af dagpengeperioden for

personer, der er ramt af en arbejdsskade) indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1995 og finder anvendelse på personer,

der på ikrafttrædelsestidspunktet modtager dagpenge og har anmeldt en

arbejdsskade til Arbejdsskadestyrelsen.

Lov nr. 1057 af 20. december 1995 (Forhøjelse m.v. af ATP-bidrag af

dagpenge og kursusgodtgørelse m.v., regulering samt frivillig indbetaling af

bidrag) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 10

Loven træder i kraft den 1. januar 1997.

Stk. 2. De i ...... § 5, nr. 1, anførte bidrag udgør i

1997 150 pct. af det i § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension

fastsatte bidrag.

Lov nr. 1110 af 20. december 1995 (Regres for sygedagpengeydelser udbetalt

af kommunen) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3

Loven træder i kraft den 1. januar 1996 og finder anvendelse på

dagpengeydelser, der udbetales fra og med denne dato.

Lov nr. 1116 af 20. december 1995 (Forlængelse af dagpengeperioden for

personer, der har indgivet ansøgning om førtidspension) indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1996 og finder anvendelse på personer,

der på ikrafttrædelsestidspunktet modtager sygedagpenge og har indgivet

ansøgning om førtidspension efter lov om social pension.

Lov nr. 495 af 12. juni 1996 (Beregning af barseldagpenge for personer,

som deltager i en uddannelse som led i en uddannelsesplan efter § 32 a i lov

om en aktiv arbejdsmarkedspolitik) indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 1996 og finder anvendelse på

dagpengeydelser, der udbetales fra og med denne dato.

Lov nr. 496 af 12. juni 1996 (Beregning af syge- og barseldagpenge for

personer, som modtager ydelser, der træder i stedet for

arbejdsløshedsdagpenge) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 1996 og finder anvendelse på

dagpengeydelser, der udbetales fra og med denne dato.

Lov nr. 1055 af 11. december 1996 (Ophævelse af revisionsbestemmelse)

indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Lov nr. 1226 af 27. december 1996 (Styrkelse af opfølgningen, ændrede

beregningsregler m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. april 1997

Stk. 2. Bestemmelserne i § 1, nr. 2, 2 og 9, træder dog

i kraft den 30. december 1996.

Stk. 3. Bestemmelsen i § 1, nr. 8, træder i kraft den

31. marts 1997 og finder anvendelse, hvor første fraværsdag er den 3. februar

1997 eller senere.

Lov nr. 459 af 10. juni 1997 (Regler om fleksjob m.v.) indeholder følgende

ikrattrædelsesbestemmelse:

§ 3

Lovens ikrafttræden fastsættes af socialministeren.

Socialministeriet, den 22. juli 1997

Karen Jespersen

/ Birthe Frederiksen

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter