Nyt fra Ankestyrelsen - vejledende udtalelser fra Ankestyrelsen - dagpenge til forældre med alvorligt syge børn - af fuldmægtig Ellen Tofte Larsen
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Nyt fra Ankestyrelsen - vejledende udtalelser
fra Ankestyrelsen - dagpenge til forældre med alvorligt syge
børn - af fuldmægtig Ellen Tofte Larsen
Med virkning fra den 1. juli 1998 blev der indsat en ny
bestemmelse i dagpengelovens barselskapitel - § 19 a, hvorefter
forældre med alvorligt syge børn under 14 år har ret til
dagpenge fra kommunen, hvis de i forbindelse med barnets sygdom helt eller
delvis opgiver lønarbejde eller personligt arbejde i selvstændig
virksomhed.
Reglen som sådan er ikke ny. Den har været
gældende fra 1990, men stod tidligere i bistandsloven som § 48 a.
Det har ikke med overflytningen til dagpengeloven været hensigten at
ændre på modtagerkredsen eller på betingelserne for at
kunne modtage ydelsen.
Problemet er bare, at der ikke rigtig er nogen, der har et
overblik over, hvordan bestemmelsen har været brugt i praksis, fordi
afgørelser efter bistandslovens § 48 a ikke kunne ankes.
Efter overflytningen til dagpengeloven kan også
afgørelser efter dagpengelovens § 19 a ankes efter de almindelige
regler. Ankestyrelsen kan altså behandle sager af principiel eller
generel betydning. Vi har dog endnu ikke fået nogen ankesager om
bestemmelsen.
Man kan læse nærmere om § 19 a i
Ankestyrelsens vejledning af 18. september 1998 om syge- og barselsdagpenge,
pkt 104-113.
Ankestyrelsen har imidlertid besvaret en række
telefoniske forespørgsler om forståelsen af § 19 a, og vi
vil gerne hermed orientere en bredere kreds om nogle af vores vejledende
udtalelser:
Om personkredsen
Læs alt
Det er ingen hindring for at få dagpenge efter
§ 19 a, at den anden forælder får almindelige
barselsdagpenge, og det er uden betydning om modtageren er privat
eller offentligt ansat.
Om kravet til sygdom
Det er det, der har været flest
spørgsmål om.
Et par spørgsmål har drejet sig om for
tidligt fødte børn efter udskrivelsen fra hospitalet. Disse
børn vil ofte være særligt sarte og særligt
modtagelige for infektioner, som netop de vil have svært ved at klare.
De vil derfor ikke som andre børn kunne bruge de almindelige
pasningstilbud. Der kan derfor opstå et behov for, at en af
forældrene passer barnet i hjemmet. Her har vi vejledende udtalt, at
øget risiko for sygdom næppe kan sidestilles med egentlig
sygdom.
I samme genre har vi haft en forespørgsel, der
drejede sig om et barn med risiko for pludselig
åndedrætsstandsning. Barnet skulle derfor overvåges
af en monitor. Moderen ville gerne have forlænget sin barselsorlov
i 3 måneder, hvilket blev lægeligt anbefalet. Vi svarede, at den
første forudsætning for at overveje en § 19 a - ydelse
må være, at der er tale om sygdom hos barnet. Dette
må en læge tage stilling til.
Et andet spørgsmål drejede sig om et barn,
der var født med klumpfod. Der skulle foretages øvelser med
barnet i hjemmet 2 x 1/2 time om dagen. Barnet skulle til kontrol
på hospitalet hver 3. uge. Her udtalte vi, at sygdommens art ikke i sig
selv er afgørende, men at der må være tale om behandling
eller pleje, der kan sidestilles med 25 dages ophold på hospital. Der
ville derfor i dette tilfælde næppe kunne udbetales dagpenge
efter § 19 a. Iøvrigt måtte det vel iøvrigt
også anses for tvivlsomt, om der var tilstrækkeligt behov for
opgivelse af et arbejde for at træne med barnet i dette ret beskedne
omfang.
Der har været flere spørgsmål om, hvad
der er alvorlig sygdom, når der er tale om enlige
forsørgere, fx, hvis der er tale om et barn, der skal have fjernet
mandler. Til det har vi svaret, at det er tilstrækkeligt, hvis barnet
skal indlægges på hospital.
Det sidste eksempel der skal nævnes her, drejede sig
om et barn med brud på rygsøjlen og ryggen i gips. Barnet
passede sin skole efter bedste evne. Også her udtalte vi vejledende, at
der formentlig skulle være tale om indlæggelse på hospital,
for at der kunne udbetales dagpenge efter § 19 a.
Lignende dokumenter
- 1997 LSF 6 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM DAGPENGE VED SYGDOM ELLER FØDSEL (DAGPENGE TIL FORÆLDRE MED ALVORLIGT SYGE BØRN SAMT FORLÆNGELSE AF ARBEJDSGIVERPERIODEN M.V.) Retsinformation · 8. oktober 1997
- 1997 LSF 6A FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM DAGPENGE VED SYGDOM ELLER FØDSEL OG LOV OM ARBEJDSMARKEDSFONDE (DAGPENGE TIL FORÆLDRE MED ALVORLIGT SYGE BØRN M.V.) Retsinformation · 3. december 1997
- 1997 LSF 6B FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM DAGPENGE VED SYGDOM ELLER FØDSEL OG LOV OM ARBEJDSMARKEDSFONDE (PRIVATE ARBEJDSGIVERES MEDFINANSIERING AF STATENS UDGIFTER TIL SYGEDAGPENGE) Retsinformation · 3. december 1997
- 1989 LSF 169 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL BISTAND (REGLER FOR REGULERING M.V. AF TILSKUD TIL TABT ARBEJDSFORTJENESTE OG ETABLERING AF KONTAKTPERSONORDNING FOR VOKSNE DØVBLINDE EFTER BISTANDSLOVENS § 48 SAMT GODTGØRELSE TIL FORÆLDRE MED ALVORLIGT SYGE BØRN UNDER 14 ÅR) Retsinformation · 4. april 1990
- Nyt fra Ankestyrelsen - dagpengerefusion - problemer på arbejdspladsen - af fuldmægtig Ellen Toft Larsen Retsinformation · 12. oktober 2000
- Vejledning om ret til dagpenge efter barselsloven ved pasning af alvorligt syge børn Retsinformation · 25. juni 2022