Spring til indhold

Retsinformation

Nyt fra Ankestyrelsen - fleksjob - af ankechef Karin Rasch og fuldmægtig Ellen Tofte Larsen

KEN nr 9299 af 31/03/1999Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet15. april 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Nyt fra Ankestyrelsen - fleksjob - af ankechef Karin Rasch og

fuldmægtig Ellen Tofte Larsen

Dagpengeloven

På sygedagpengeområdet har Ankestyrelsen senest behandlet 2

principielle sager om, hvorvidt fleksjob kan sidestilles med revalidering

efter

dagpengeloven. Det blev slået fast, at revalidering i dagpengelovens forstand

alene sigter mod at bringe den sygemeldte tilbage på arbejdsmarkedet på

normale

vilkår. Forinden havde Dagpengeudvalget behandlet en sag om samme spørgsmål.

Efter dagpengelovens § 22, stk. 1, nr. 1, kan

dagpengeperioden forlænges udover varighedsbegrænsningen på 52 uger, hvis

revalidering, herunder arbejdsprøvning, er overvejende sandsynlig.

Dagpengeudvalget traf afgørelse om, at fleksjob ikke kunne

sidestilles med revalidering. Udbetalingen af dagpenge kunne derfor ikke

fortsætte i ventetiden på etablering af fleksjob.

Afgørelsen er offentliggjort som SM D-6-99.

I den nævnte sag var den sygemeldte umiddelbart klar til at

påtage sig et fleksjob.

Ankestyrelsen antog senere en sag til principiel behandling,

hvor der i en afklarende/forberedende fase skulle iværksættes

foranstaltninger

i form af arbejdsprøvning inden fleksjobbet kunne etableres.

I pkt. 327 i vejledningen til aktivloven er det anført, at

lovens revalideringsbestemmelser kan bruges med henblik på at sætte en person

i

stand til at påtage sig et fleksjob, og efter aktivlovens § 47, stk. 4,

beholder revalidenden det hidtidige forsørgelsesgrundlag under

forrevalidering.

Kunne det medføre, at dagpengene kunne fortsætte efter bestemmelsen i

Læs alt

dagpengelovens § 22, stk. 1, nr. 1?

Ankestyrelsen kom frem til, at dagpengeperioden ikke kunne

forlænges i en sådan situation.

Ankestyrelsen tog udgangspunkt i, at dagpengelovens § 22,

stk. 1, nr. 1, altid har været fortolket således, at forlængelse forudsatte,

at

der var tale om revalidering/arbejdsprøvning med henblik på

tilbagevenden til arbejdsmarkedet på normale

vilkår.

Ankestyrelsen tog endvidere udgangspunkt i aktivlovens trinvise

opbygning: først regler om støtte til personer, der umiddelbart er klar til

arbejdsmarkedet (kapitel 4), derefter bestemmelser om støttemuligheder med

henblik på at gøre en person i stand til at blive selvforsørgende (kapitel 6)

og endelig regler om fleksjob og skånejob til personer med nedsat

erhvervsevne

(kapitel 7).

Ankestyrelsen lagde desuden vægt på, at alle muligheder for

revalidering til beskæftigelse på normale vilkår ifølge aktivlovens § 71

skal være udtømte, før der kan tilbydes fleksjob.

Afgørelsen er udsendt som SM D-7-99.

En anden sag blev antaget til principiel behandling med henblik

på afklaring af, om fleksjob kan sidestilles med revalidering i henhold til

den

dagældende bestemmelse i § 53, stk. 2, i dagpengebekendtgørelsen (nu

§ 41, stk. 4, i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 442 af 23. juni

1998). Efter denne bestemmelse, som mest bruges inden varighedsbegrænsningens

indtræden, skal udbetalingen af dagpenge ophøre, når helbredstilstanden er

stationær, og kommunen ikke skønner, at sikrede er berettiget til social

pension eller revalidering.

I denne sag blev der - ikke overraskende - på tilsvarende måde

truffet afgørelse om, at fleksjob ikke kunne sidestilles med revalidering.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at kommunens revalideringsskøn efter

bekendtgørelsen § 53, stk. 2, ifølge praksis forudsatte, at der var tale

om revalidering, herunder arbejdsprøvning, med sigte på at vende tilbage til

arbejdsmarkedet på normale vilkår, og på at mulighederne for revalidering til

beskæftigelse på normale vilkår skal være udtømte, før der kan tilbydes

fleksjob.

Afgørelsen er udsendt som SM D-8-99.

Pensionsloven

Ansøgeren havde af kommunen fået afslag på førtidspension og i

stedet tilbud om et fleksjob med 50% løntilskud.Ansøgeren ankede for at få

førtidspension og anførte, at når kommunen havde anset ham for berettiget til

et fleksjob med 50% løntilskud, måtte det samtidig betyde, at kommunen havde

vurderet, at hans erhvervsevne var nedsat med mindst halvdelen. Han mente

derfor, at kommunen burde havde givet ham mulighed for at vælge mellem

fleksjob

og førtidspension.

Ankestyrelsen var enig med kommunen og det sociale nævn i, at

ansøgerens helbredstilstand ikke berettigede ham til førtidspension, idet han

skønnedes at have mulighed for at påtage sig et erhvervsarbejde, hvor der

blev

taget hensyn til skånebehov som følge af helbredstilstanden.

Det forhold, at kommunen havde godkendt ansøgeren til et

fleksjob med 50% løntilskud bevirkede ikke, at han dermed også opfyldte

betingelserne for at få førtidspension.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at varighedsbegrebet i relation til

fleksjob ikke forudsætter, at arbejdsevnen er stationær, men at det er en

betingelse, at arbejdsevnen ikke kan øges gennem revalidering, og at

nedsættelsen ikke er rent forbigående.Tilkendelse af førtidspension på rent

helbredsmæssigt grundlag forudsætter, at erhvervsevnen er

varigt

nedsat på grund af

fysisk

eller psykisk invaliditet

, og at der ikke er mulighed for at iværksætte

foranstaltninger, der kan antages mere varigt at forbedre erhvervsevnen.

Ankestyrelsen bemærkede i afgørelsen, at styrelsen forudsatte,

at kommunen fulgte det givne tilbud om et fleksjob op med et konkret tilbud

herom.

Afgørelsen er udsendt som SM P-3-99.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter