Nyt fra Ankestyrelsen - indsendte nævnsafgørelser efter dagpengeloven - af fuldmægtig E. Frølund Thomsen
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Nyt fra Ankestyrelsen - indsendte
nævnsafgørelser efter dagpengeloven - af fuldmægtig E.
Frølund Thomsen
Der er ikke indsendt afgørelser i 1998. I 1.
halvår af 1999 har Ankestyrelsen modtaget 12 afgørelser fra de
sociale nævn vedrørende dagpengelovens bestemmelser.
Forlængelse efter dagpengelovens § 22, stk.
1
Der er modtaget 4 sager der er afgjort efter
dagpengelovens § 22, stk 1. I 2 af disse sager var problemet, hvorvidt
der var ret til dagpenge efter at der var truffet beslutning om, at
ansøger alene ville kunne forventes at kunne klare et fleksjob. I den
ene sag skulle der iværksættes praktikophold til afklaring af,
hvorvidt pågældende kunne klare et fleksjob, i det andet
tilfælde var der alene tale om en ventetid på etablering af
fleksjob. I begge afgørelser tiltrådte nævnet kommunens
afgørelse om, at der ikke var ret til dagpenge eller forlængelse
af dagpengeretten, hverken i tilfælde hvor der skal ske yderligere
afklaring med hensyn til iværksættelse af fleksjob eller i
tilfælde af, at der ventes på etablering af et fleksjob.
Afgørelserne har været antaget til
principielt behandling i Ankestyrelsen og afgørelserne er
offentliggjort som Sociale Meddelelser SM D-7-99 og SM D-8-99, hvor det er
afgjort, at fleksjob ikke kan sidestilles med revalidering og at der derfor
ikke kan udbetales dagpenge/ ske forlængelse af dagpengeretten med den
begrundelse, at der skal etableres et fleksjob.
Den 3. sag omhandler retten til forlængelse af
dagpengeretten i op til 2 x 26 uger på grund af en alvorlig lidelse.
Kommunen traf afgørelse om at der ikke var ret til forlængelse
af dagpengeretten, idet ansøger ikke kunne forventes rask indenfor 26
Læs alt
uger efter varighedsbegrænsningen. Nævnet fandt, at kommunen
havde truffet sin afgørelse uden at vurdere den seneste udvikling af
ansøgers psykiske lidelse, der efter nævnets skøn gav
grundlag for forlængelse i op til 2 x 26 uger efter § 38, 1) i
dagpengebekendtgørelsen, idet lidelsen efter nævnets vurdering
i betragtning af den seneste tvangsindlæggelse, var blevet en alvorlig
lidelse, men med gode muligheder for at arbejdet ville kunne genoptages
indenfor 2 x 26 uger.
Ankestyrelsen har ikke nogen praksis i henseende til at
anse psykiske lidelser som alvorlig lidelse, men der er antaget en sag til
principiel behandling til afklaring af, om en psykisk lidelse kan give
grundlag for forlængelse i 2 x 26 uger.
Den 4. sag vedrører retten til forlængelse af
dagpenge på grundlag af påbegyndt sag om social
førtidspension. Kommunen bragte dagpengeretten til ophør med
den begrundelse at det ikke mere var overvejende sandsynligt, at revalidering
ville blive iværksat og at dagpengemodtageren ikke opfyldte nogen af de
øvrige betingelser i dagpengelovens § 22, stk. 1 for
forlængelse af dagpengeretten. Det sociale nævn fandt, at
kommunen i forlængelse af et distrikspsykiatrisk møde indirekte
havde startet en sag om førtidspension.
Sagen er behandlet i Ankestyrelsens møde den 17.
marts 1999, hvor der blev truffet afgørelse om, at det ikke kunne
antages at der var startet en førtidspensionssag i umiddelbart
forlængelse af det distriktspsykiatriske møde. Afgørelsen
er offentliggjort som Social Meddelelse SM P-6-99.
Arbejdsdygtighed. Dagpengelovens § 5,stk. 1
Der er indsendt 2 sager der behandler
spørgsmålet om hvornår lønmodtageren ikke mere
anses for at være fuldt uarbejdsdygtig.
I den ene sag traf kommunen efter ca. 2 måneder
afgørelse om at dagpengeudbetalingen skulle ophøre, idet
dagpengemodtageren ikke kunne anses for fuldt uarbejdsdygtig i ethvert
erhverv. Nævnet ændrede denne afgørelse til, at kommunen
var forpligtet til at udbetale dagpenge i yderligere ca. 1 måned, idet
nævnet fandt at arbejdsdygtighed i forhold til ethvert erhverv (bredere
vurdering) tidligst kunne tillægges betydning efter ca. 3
måneders fravær.
Ankestyrelsen skal bemærke, at Dagpengeudvalgets
praksis ikke har indeholdt et tilsvarende fast tidspunkt for at anvende
vurdering af arbejdsdygtigheden i forhold til ethvert erhverv.
I dagpengeudvalgets afgørelse af, hvornår
dette vurderingsgrundlag kan anvendes har et vigtigt moment i den konkrete
vurdering været om den sygemeldte fortsat var i ansættelse og
kunne forventes at vende tilbage til sit arbejde hos den aktuelle
arbejdsgiver.
Sagen ville ved anke kunne forventes antaget til
principiel behandling til vurdering af anvendelse af begrebet bredere
vurdering herunder om der bør fastlægges mere faste tidsterminer
for dets anvendelse.
I den anden sag traf kommunen afgørelse om, at
dagpengemodtagerens helbredstilstand var stationær uden grundlag for
revalidering eller social pension og stoppede udbetalingen af dagpenge under
henvisning til dagpengelovens § 5, stk. 1. Det sociale nævn
fandt, at kommunen var forpligtet til at foretage en nærmere vurdering
af hvilke erhvervsbegrænsninger ansøger havde, herunder at
anvise konkrete erhvervsmuligheder inden dagpengeudbetalingen kunne bringes
til ophør.
For sent anmeldelse til kommunen Dagpengelovens
§ 6
Afgørelsen drejer sig om, hvorvidt der forelå
fyldestgørende grund for, at en anmeldelse til kommunen ikke var
indgivet indenfor en uge fra 1. fraværsdag. Nævnet ændrede
kommunens afgørelse, der var et afslag og efter det oplyste alene
havde forholdt sig til, at ansøger kort tid forinden havde været
skriftlig orienteret om reglerne. Nævnet fastslog at anmeldelsen ud fra
en konkret vurdering var indgivet hurtigst muligt og at der var
fyldestgørende begrundelse for fristoverskridelsen. Begrundelsen
herfor var, at ansøger på grund af indlæggelse på
hospital og efterfølgende week-end arbejde ikke havde haft mulighed
for at anmelde tidligere.
Ankestyrelsen finder nævnets afgørelse i
overensstemmelse med praksis og skal bemærke, at det er vigtigt, at
kommunen foretager et konkret skøn i hvert enkelt tilfælde.
Udeblivelse fra eller manglende medvirken i forbindelse
med opfølgning. Dagpengelovens § 8
Der er indberettet 2 sager om dette emne. Den ene
vedrører spørgsmålet om stop for udbetaling af dagpenge
ved udeblivelse fra en opfølgningssamtale i kommunen. Udeblivelsen var
begrundet med, at fraværet var tidsbegrænset og han derfor ikke
mente, der var brug for en opfølgningssamtale, hvilket efter det
oplyste telefonisk var meddelt kommunen. Nævnet ændrede kommunens
afgørelse med den begrundelse at kommunen burde havde informeret
dagpengemodtageren om, at han alligevel var forpligtet til at møde op.
Ankestyrelsen har behandlet sagen i et principielt møde den 3. juni
1999 og offentliggjort som Social Meddelelse SM D-18-99.
Den anden sag vedrører problemet om hvorvidt en
meddelelse til kommunen om manglende pasningsmuligheder for 2 af
dagpengemodtagerens børn kunne berettige dagpengemodtageren til at
afslå at starte på en arbejdsprøve.
Sagen blev behandlet i Ankestyrelsen møde den 3.
juni 1999, hvor det blev udtalt, at manglende pasningsmuligheder ikke har
indflydelse på retten til dagpenge og hvor der blev truffet
afgørelse om, at udeblivelse fra arbejdsprøve på grund af
manglende pasningsmulighed ikke kunne sidestilles med at nægte at
deltage i hensigtsmæssig optræning, hvorfor kommunen ikke var
berettiget til at standse dagpengeudbetalingen.
Afgørelsen er offentliggjort som Social Meddelelse
SM D-16-99.
Fædreorlov i uge 25 og uge 26. Dagpengelovens
§ 13, stk. 4
Der er indsendt en afgørelse, der drejer sig om
afholdelse af fædreorlov i uge 25 og 26 regnet fra
fødselstidspunktet. Kommunen traf afgørelse om at faderen ikke
havde ret til dagpenge i uge 26, da det efter kommunens opfattelse var en
betingelse for ret til dagpenge i uge 25 og 26 at orloven var startet dagen
efter udløbet af uge 24. Nævnet ændrede kommunen
afgørelse med den begrundelse, at der ikke i dagpengeloven eller
praksis var hjemmel til at kræve, at orloven skulle starte straks efter
udløbet uge 24 eller at begge uger skulle holdes fuldtud og uden
afbrydelse.
Ankestyrelsen bemærker, at nævnets
afgørelse er i overensstemmelse med praksis.
Afbrydelse af orlov efter lov om orlov
Sagen drejer sig om, hvorvidt en offentlig arbejdsgiver er
forpligtet til at udbetale dagpenge ved sygefravær i en periode, hvor
det er aftalt, at lønmodtageren holder orlov efter lov om orlov.
Kommunen traf afgørelse om, at den offentlige arbejdsgiver var
forpligtet til at betale dagpenge i hele fraværsperioden, idet
orlovsaftalen var blevet annulleret af arbejdsformidlingen. Nævnet
ændrede kommunens afgørelse med henvisning til, at en
orlovsaftale om børnepasningsorlov var bindende for begge parter,
således at arbejdsgiveren ikke uden en aftale om annullation kunne
være forpligtet til at udbetale dagpenge i den periode
børnepasningsorloven var aftalt til at vare.
Ankestyrelsen finder afgørelsen i overensstemmelse
med gældende regler.
Sagen utilstrækkeligt oplyst
Kommunen traf afgørelse om at dagpengemodtageren
ikke mere var uarbejdsdygtig uden at fremskaffe aktuelle oplysninger om
dagpengemodtagerens psykiske lidelser. Nævnet ændrede kommunens
afgørelse med den begrundelse, at helbredstilstanden var
utilstrækkelig oplyst og pålagde kommunen at indhente aktuelle
oplysninger om de psykiske lidelser og at udbetale dagpenge indtil disse
oplysninger var indhentet og vurderet.
Der er i flere af de indsendte sager tale om
tilsidesættelse af kommunens skøn og Ankestyrelsen finder derfor
anledning til, at henlede opmærksomheden på, at en
tilsidesættelse af kommunens skøn forudsætter, at
skønnet er klart urimeligt. Problemet er behandlet i Social Meddelelse
SM D-14-99.
Det bemærkes, at nævnets afgørelse ikke
kan anses for at være i overensstemmelse med prak-sis, idet
udbetalingen af dagpenge alene kan forsætte, når betingelserne i
loven er til stede. Sagen burde derfor have været hjemvist til kommunen
til undersøgelse af om betingelserne var opfyldt også efter
afgørelsestidspunktet.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Anmeldelse hurtigst muligt - dokumentation ikke afleveret inden en rimelig frist - indsigelse (* 1) (* 2) Retsinformation · 1. oktober 1997
- Ret til dagpenge fra kommunen ved fravær på grund af sterilisation (* 1) (* 2) Retsinformation · 1. oktober 1997
- Afslag på forlængelse af dagpengeperioden (* 1)(* 2) Retsinformation · 1. oktober 1997
- Nyt fra Ankestyrelsen - 'Sygedagpenge - forlængelse' - artikel af Fuldmægtig Kirsten Borum (* 1) Nr 19375 af 00/09/1993 BKG i MT: 00/00/0000 Retsinformation · 1. oktober 1997
- Sygedagpenge - fornyet udbetaling - grundlag for forlængelse - beskæftigelseskrav opfyldt - godtgørelse af arbejdsdygtighed (* 1) (* 2) Retsinformation · 1. oktober 1997
- Varighedsbegrænsning - fængselsophold (* 1) (* 2) Retsinformation · 1. oktober 1997
Lignende dokumenter
- Nyt fra Ankestyrelsen - hjemmehjælp - af fuldmægtig Søren Kristensen Retsinformation · 1. oktober 1999
- Sygedagpenge. Klagemyndigheds pligt til at kontrollere overholdelse af garantiforskrifter Retsinformation · 19. januar 2004
- Tilbagekaldelse af afgørelse om forlængelse af sygedagpenge. Notatpligt. Partshøring Retsinformation · 2. oktober 2002
- Sag om, hvorvidt sagsøger var berettiget til forlængelse af sygedagpenge Domsdatabasen · 2. januar 2023
- Nyt fra Ankestyrelsen - indsendte nævnsafgørelser efter aktivloven - af medarbejdere i Ankestyrelsens 7. kontor Retsinformation · 1. oktober 1999
- Nyt fra Ankestyrelsen - indsendte nævnsafgørelser vedrørende serviceloven - af fuldmægtig Niels Henrik Dam Retsinformation · 8. juni 1999