Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel

Gældende LBK nr 1047 af 28/10/2004LovbekendtgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet12. november 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 150 afgørelser

Retsinformation 150

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse af lov

om dagpenge ved sygdom eller fødsel

Herved bekendtgøres lov om dagpenge ved sygdom eller

fødsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 761 af 11. september 2002 med de ændringer,

der følger af § 5 i lov nr. 1032 af 17. december 2002, lov nr. 1033 af

17.

december 2002, lov nr. 372 af 28. maj 2003, § 3 i lov nr. 417 af 10.

juni

2003, lov nr. 1153 af 19. december 2003, lov nr. 1201 af 27. december 2003 og

§ 2 i lov nr. 282 af 26. april 2004.

Afsnit I

Kapitel 1

Almindelige betingelser

§ 1.

Dagpenge

efter denne lov ydes på grund af sygdom, herunder tilskadekomst, eller ved

barsel og adoption.

Stk. 2.

Dagpenge

ydes af

1)

arbejdsgiveren til

ansatte ved sygefravær i 2 uger fra 1. hele fraværsdag,

2)

arbejdsgiveren til

ansatte ved fravær på grund af forebyggende graviditetsundersøgelser og

3)

kommunen i øvrige

tilfælde.

Stk. 3.

Læs alt

Til

personer i

fleksjob, jf. kapitel 13 i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, yder kommunen dagpenge fra 1. hele fraværsdag.

§ 2.

Dagpenge ydes på grundlag af lønindtægt og anden indtægt, der erstatter

lønindtægt, jf. stk. 2, og selvstændig erhvervsindtægt.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om,

1)

hvilke indtægter der

skal henregnes til lønindtægt og hvilke til selvstændig erhvervsindtægt,

2)

i hvilket omfang personer

med indtægter, som ikke er skattepligtige her i landet, har ret til dagpenge,

og

3)

at personer, der har

ret til dagpenge i et andet land, ikke har ret til dagpenge her i landet.

Afsnit II

Dagpenge under sygdom til lønmodtagere

Kapitel 2

Beskæftigelseskrav

§ 3.

Lønmodtagere, som ikke får udbetalt fuld løn under sygdom, har ret til

dagpenge

fra arbejdsgiveren, hvis de

1)

har været ansat i de

sidste 8 uger før fraværet hos den pågældende arbejdsgiver og

2)

i denne periode har

været beskæftiget hos arbejdsgiveren i mindst 74 timer.

Stk. 2.

Har

lønmodtageren tidligere været beskæftiget hos den nuværende arbejdsgiver, og

udgør den samlede beskæftigelse hos denne mindst 74 timer inden for de sidste

8

uger, gælder betingelsen i stk. 1, nr. 1, dog ikke.

Stk. 3.

Retten til

dagpenge fra arbejdsgiveren gælder, uanset om ansættelsen ophører inden for

de

første 2 uger, fra 1. fraværsdag.

§ 4.

Ret

til dagpenge fra kommunen har lønmodtagere, der

1)

har været tilknyttet

arbejdsmarkedet i de sidste 13 uger før sygdommens indtræden og i denne

periode

har været beskæftiget i mindst 120 timer samt ikke har ret til dagpenge fra

arbejdsgiveren for samme periode og beskæftigelsesforhold eller

2)

hvis

uarbejdsdygtigheden ikke var indtrådt, ville have været berettiget til

arbejdsløshedsdagpenge

eller en ydelse, der træder i stedet herfor, jf. lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. eller lov om arbejdsmarkedsuddannelser,

3)

inden for den seneste

måned har afsluttet en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders

varighed

eller

4)

er elever i lønnet

praktik i en uddannelse, der er reguleret ved eller i henhold til lov.

Stk. 2.

Retten til

dagpenge fra kommunen indtræder fra 1. hele fraværsdag eller 1. fraværsdag

efter, at retten til dagpenge fra arbejdsgiveren er ophørt.

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren

kan fastsætte regler om udbetaling af dagpenge fra arbejdsgiveren og

kommunen,

herunder dagpenge til

1)

genansatte, jf.

§ 3, stk. 2, og nyansatte i nuværende beskæftigelsesforhold samt

2)

personer, der har

modtaget godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste efter lov om social service,

eller

3)

personer, der har

modtaget ydelse efter lov om børnepasningsorlov.

§ 5.

Dagpenge ydes ved fuld uarbejdsdygtighed på grund af sygdom. Udbetaling af

dagpenge ophører den dag, lønmodtageren er arbejdsdygtig, uanset om den

pågældende undlader at træde i arbejde eller at raskmelde sig.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om adgangen til

1)

nedsatte dagpenge ved

delvis uarbejdsdygtighed og

2)

dagpenge ved

deltagelse i erhvervsmæssig uddannelse af begrænset omfang.

Kapitel 3

Anmeldelse og dokumentation

§ 6.

Sygdomstilfælde skal hurtigst muligt anmeldes til arbejdsgiveren.

Stk. 2.

Sygdomstilfælde skal anmeldes til kommunen senest en uge efter 1. fraværsdag

eller, hvis arbejdsgiveren har udbetalt dagpenge, senest en uge efter, at

udbetalingen fra arbejdsgiveren er ophørt.

§ 7.

Arbejdsgiveren kan forlange, at lønmodtageren inden for en rimelig frist ved

en

skriftlig erklæring eller på anden måde dokumenterer, at fraværet skyldes

sygdom.

Stk. 2.

Arbejdsgiveren eller kommunen kan, hvis det skønnes nødvendigt, forlange en

lægeerklæring af lønmodtageren. Erklæringen, som skal afgives på en blanket

godkendt af Den Sociale Ankestyrelse, betales af arbejdsgiveren henholdsvis

kommunen.

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren

kan fastsætte nærmere regler om anmeldelse og dokumentation af sygefravær

samt

om anmodning om dagpenge.

Kapitel 4

Bortfald af dagpenge

§ 8.

Retten til dagpenge bortfalder,

1)

så længe den sikrede

mod lægens opfordring hertil nægter at lade sig indlægge på sygehus eller at

modtage nødvendig lægebehandling eller mod lægens eller kommunens opfordring

at

deltage i hensigtsmæssig optræning for at genvinde arbejdsevnen,

2)

hvis den sikrede ved

sin adfærd forhaler helbredelsen, eller

3)

hvis den sikrede uden

rimelig grund undlader at medvirke ved kommunens opfølgning, jf. § 24,

stk. 1-3.

Stk. 2.

Retten til

dagpenge bortfalder endvidere, så længe den sikrede ikke opfylder sin pligt

til

anmeldelse af eller dokumentation for fraværet, jf. §§ 6, 7 og 10,

stk. 4. Dette gælder dog ikke, hvis der foreligger en fyldestgørende

begrundelse for, at den sikrede ikke har opfyldt kravet, eller for dagpenge

fra

arbejdsgiveren, hvis denne ikke hurtigst muligt gør indsigelse mod for sen

anmeldelse eller mod dokumentationens form eller forsinkelse.

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om udbetaling af dagpenge fra

kommunen ved for sen anmeldelse og ved for sen eller manglende dokumentation,

når særlige grunde taler derfor.

Stk. 4.

Retten til

dagpenge fra arbejdsgiveren bortfalder,

1)

hvis lønmodtageren

har pådraget sig sygdommen ved forsæt eller grov uagtsomhed,

2)

hvis lønmodtageren

har fortiet helbredsoplysninger, der har væsentlig betydning for

ansættelsesforholdet, herunder for arbejdsgiverens mulighed for ved aftale at

kunne opnå refusion for dagpenge til lønmodtageren, jf. § 28, og

3)

under strejke eller

lockout.

Stk. 5.

Retten til

dagpenge fra en arbejdsgiver bortfalder, hvis lønmodtageren har pådraget sig

sygdommen under tjeneste, som er omfattet af lov om erstatning til skadelidte

værnepligtige m.fl.

Kapitel 5

Dagpengenes størrelse

§ 9.

Dagpenge beregnes på grundlag af den timeindtægt, som lønmodtageren ville

have

været berettiget til under sygefraværet efter betaling af

arbejdsmarkedsbidrag.

Hvis denne indtægt i det enkelte tilfælde ikke er egnet til beregning af

dagpenge, anvendes i stedet den gennemsnitlige indtjening inden for de

seneste

4 uger før sygdommens indtræden. Dagpenge fra arbejdsgiveren ydes dog kun på

grundlag af indtjening hos den pågældende arbejdsgiver.

Stk. 2.

Dagpenge

efter stk. 1 kan ikke udgøre mere end 2.546 kr. divideret med den

normale

overenskomstmæssige arbejdstid i timer pr. uge. Beløbet reguleres én gang

årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en

satsreguleringsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Reguleringen sker med virkning fra den mandag, der ligger nærmest

reguleringstidspunktet. Beskæftigelsesministeren bekendtgør de regulerede

beløb, herunder timetallet efter 1. pkt.

Stk. 3.

Dagpenge

til et ledigt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse udgør samme beløb,

som

den sikrede kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge, hvis den pågældende

ikke havde været syg. Til personer, der ved deltagelse i aktiviteter efter

lov

om en aktiv beskæftigelsesindsats eller lov om arbejdsmarkedsuddannelser

modtager ydelser, som træder i stedet for arbejdsløshedsdagpenge, udgør

dagpengene et beløb svarende til den aktuelle indtjening, dog maksimalt det

højeste dagpengebeløb.

Stk. 4.

Dagpenge

til personer i

fleksjob, jf. kapitel 13 i lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats, beregnes på grundlag af det timetal gange den

timefortjeneste, som er lagt til grund ved beregningen af kommunens tilskud

til

arbejdsgiveren.

Stk. 5.

Ved

udbetaling af dagpenge fra kommunen, bortset fra dagpenge ved arbejdsturnus,

jf. stk. 7, kan den samlede dagpengeudbetaling pr. uge ikke overstige

det

i stk. 2 nævnte beløb.

Stk. 6.

Udbetaler

arbejdsgiveren løn under sygdom med et beløb, der overstiger de dagpenge, som

beregnes

efter stk. 1-5, bortfalder dagpengene fra arbejdsgiveren. Er lønnen

mindre

end de beregnede dagpenge, udbetales det manglende beløb som supplement til

lønnen.

Stk. 7.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om,

1)

i hvilke tilfælde den

gennemsnitlige indtjening inden for de seneste 4 uger kan anvendes, jf.

stk. 1,

2)

i hvilke tilfælde der

kan anvendes andre beregningsperioder end fastsat i nr. 1, og

3)

at reglerne i

stk. 1-3 kan fraviges for lønmodtagere med skiftende arbejdstid.

Afsnit III

Dagpenge under sygdom til selvstændige

erhvervsdrivende

Kapitel 6

§ 10.

Personer, der har indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed, har ret til

dagpenge fra kommunen fra 1. fraværsdag efter 2 ugers sygdom. Er der tegnet

en

frivillig sikring efter § 20, har vedkommende ret til dagpenge fra 3.

fraværsdag efter sygdommens indtræden. Betales en forhøjet præmie, jf.

§ 29, indtræder retten fra 1. fraværsdag.

Stk. 2.

Det er en

betingelse for ret til dagpenge, at der inden for de sidste 12 måneder har

været tale om udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang

i

mindst 6 måneder, heraf den seneste måned forud for fraværsperioden.

Stk. 3.

Dagpenge

beregnes for en uge ad gangen og kan pr. uge ikke udgøre mere end det beløb,

der er nævnt i § 9, stk. 2. Er der tegnet en frivillig sikring

efter

§ 20, udgør dagpengene mindst 2/3 af det beløb, der er nævnt i § 9,

stk. 2.

Stk. 4.

Sygdomstilfælde skal anmeldes til kommunen senest en uge efter 2 ugers

sygdom.

Personer, der har sikret sig ret til dagpenge fra første eller fra tredje

fraværsdag, skal anmelde sygdomstilfældet senest en uge efter dagpengerettens

indtræden.

Stk. 5.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om fremgangsmåden ved

beregning af dagpenge på grundlag af arbejdsfortjenesten ved selvstændig

erhvervsvirksomhed, herunder om anvendelse af indtægtsoplysninger fra

skattevæsenet og om betydningen af en forudgående beskæftigelse som

lønmodtager.

Stk. 6.

Bestemmelserne i § 5, § 7, stk. 2 og 3, og § 8,

stk. 1-3, finder tilsvarende anvendelse ved udbetaling af dagpenge efter

dette kapitel.

Afsnit IV

Dagpenge til lønmodtagere og selvstændige

erhvervsdrivende ved graviditet, barsel og adoption

Kapitel 7

Betingelser for udbetaling

§ 11.

Kommunen udbetaler dagpenge under fravær på grund af graviditet, barsel og

adoption.

Stk. 2.

Arbejdsgiveren udbetaler dagpenge under fravær fra arbejdet på grund af

forebyggende graviditetsundersøgelser. Bestemmelsen finder ikke anvendelse i

det omfang, en pligt for arbejdsgiveren til at udbetale dagpenge eller anden

passende ydelse følger af kollektiv overenskomst, der som minimum svarer til

bestemmelserne i direktiv nr. 92/85 om iværksættelse af foranstaltninger til

forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere, som

er

gravide, som lige har født, eller som ammer.

§ 12.

En

kvinde er berettiget til dagpenge fra det tidspunkt, hvor der skønnes at være

4

uger til fødslen.

Stk. 2.

Kvinden er

berettiget til dagpenge inden 4-ugersperioden før fødslen, hvis

1)

det efter en lægelig

bedømmelse skønnes, at graviditeten har et sygeligt forløb, der ved fortsat

beskæftigelse vil medføre risiko for kvindens helbred eller fostret, eller

2)

arbejdets særlige

karakter medfører risiko for fostret, eller graviditeten på grund af

offentligt

fastsatte bestemmelser forhindrer hende i at varetage sit arbejde og

arbejdsgiveren ikke har tilbudt hende anden passende beskæftigelse.

Stk. 3.

Der kan

ydes nedsatte dagpenge fra kommunen i forbindelse med delvist fravær fra

arbejdet

1)

ved sygeligt

forløbende graviditet,

2)

på grund af arbejdets

særlige karakter,

3)

i 4-ugers-perioden

før fødslen.

Stk. 4.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om ret til dagpenge efter

stk. 3.

§ 13.

Barnets moder har ret til dagpenge i de første 14 uger efter fødslen. Barnets

fader har i samme periode ret til dagpenge i 2 sammenhængende uger.

Stk. 2.

Efter

udløbet af den 14. uge efter fødslen har forældrene tilsammen ret til

dagpenge

i 32 uger, indtil barnet er 46 uger. Faderen har dog ret til at påbegynde

dagpengeretten efter 1. pkt. inden for de første 14 uger efter fødslen.

Stk. 3.

Retten til

dagpenge i perioden efter stk. 1 og 2 kan uanset bestemmelsen i

§ 16

a, stk. 1, for en beskæftiget lønmodtager og en selvstændig

erhvervsdrivende forlænges, når arbejdet genoptages delvis. Forlængelsen af

perioden med ret til dagpenge kan ske med den tid, arbejdet genoptages. For

en

beskæftiget lønmodtager er det en betingelse, at der indgås aftale med

arbejdsgiveren om forlængelse af perioden. Hvis lønmodtageren fratræder,

inden

den forlængede periode er holdt, er retten til dagpenge betinget af, at

lønmodtageren indgår aftale med den nye arbejdsgiver om forlængelse af

perioden. Retten til dagpenge under en forlænget periode kan ikke udnyttes,

så

længe den pågældende er ledig.

Stk. 4.

Forældre,

der vælger at holde orlov, indtil barnet er op til 54 uger, har tilsammen ret

til dagpenge i 40 uger efter udløbet af den 14. uge efter fødslen, jf. dog

stk. 2, 2. pkt. Beskæftigede lønmodtagere og selvstændige

erhvervsdrivende, der vælger at holde orlov, indtil barnet er op til 60 uger,

har tilsammen ret til dagpenge i 46 uger efter udløbet af den 14. uge efter

fødslen, jf. dog stk. 2, 2. pkt. Dagpengene efter 1. og 2. pkt.

nedsættes,

således at den samlede dagpengeudbetaling højst kan udgøre det beløb, der

ville

kunne udbetales for 32 uger.

Stk. 5.

Den ene af

forældrene har ret til dagpenge, når den pågældende udskyder mindst 8 uger og

højst 13 uger af den periode, der er nævnt i stk. 2, til senere

afholdelse

i en sammenhængende periode, inden barnet fylder 9 år. Denne ret til at

modtage

dagpenge under udskudt orlov gælder for beskæftigede lønmodtagere og

selvstændige erhvervsdrivende.

Stk. 6.

Forældrene

har tilsammen ret til dagpenge, hvis de udskyder op til 32 uger af den

periode,

der er nævnt i stk. 2, til senere afholdelse, inden barnet fylder 9 år.

Denne ret til at modtage dagpenge under udskudt orlov gælder for beskæftigede

lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende. For en beskæftiget lønmodtager

er det en betingelse, at der indgås aftale herom med arbejdsgiveren. Hvis

lønmodtageren fratræder, inden den udskudte dagpengeret er udnyttet, er

retten

til dagpenge betinget af, at lønmodtageren indgår aftale med den nye

arbejdsgiver om den udskudte orlov. Denne ret til dagpenge kan ikke udnyttes,

så længe den pågældende er ledig.

Stk. 7.

Hvis barnet

er dødfødt, dør eller bliver bortadopteret inden den 32. uge efter fødslen,

har

moderen ret til dagpenge i 14 uger efter barnets død eller bortadoption. I de

tilfælde, hvor moderen lider af en graviditetsbetinget sygdom, kan hun

modtage

dagpenge, dog højst indtil udløbet af 46 uger efter fødslen. Er barnet

dødfødt,

har faderen ret til dagpenge i 2 sammenhængende uger efter fødslen.

Stk. 8.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om ret til dagpenge efter

stk. 3-6.

§ 14.

Der kan ydes dagpenge ved adoption i indtil 46 uger efter modtagelsen af

barnet, jf. dog stk. 4 og 5. Det er en betingelse, at de

adoptionsundersøgende myndigheder bestemmer, at den adoptionssøgende eller

den

ene af de adoptionssøgende ægtefæller i en periode skal være i hjemmet.

Stk. 2.

Dagpenge

til adoptionssøgende ægtefæller ydes i de første 14 uger efter modtagelsen af

barnet til en af ægtefællerne ad gangen, bortset fra i 2 sammenhængende uger.

Den anden af ægtefællerne har dog ret til at påbegynde dagpengeretten efter

stk. 3 inden for de første 14 uger efter modtagelsen.

Stk. 3.

Efter

udløbet af den 14. uge efter modtagelsen af barnet har de adoptionssøgende

ægtefæller tilsammen ret til dagpenge i 32 uger indtil 46 uger efter

modtagelsen.

Stk. 4.

Retten til

dagpenge i perioden efter stk. 2 og 3 kan uanset bestemmelsen i

§ 16

a, stk. 1, for en beskæftiget lønmodtager og en selvstændig

erhvervsdrivende forlænges, når arbejdet genoptages delvis. Forlængelsen af

perioden med ret til dagpenge kan ske med den tid, arbejdet genoptages. For

en

beskæftiget lønmodtager er det en betingelse, at der indgås aftale med

arbejdsgiveren om forlængelse af perioden. Hvis lønmodtageren fratræder,

inden

den forlængede periode er holdt, er retten til dagpenge betinget af, at

lønmodtageren indgår aftale med den nye arbejdsgiver om forlængelse af

perioden. Retten til dagpenge under en forlænget periode kan ikke udnyttes,

så

længe den pågældende er ledig.

Stk. 5.

Adoptionssøgende ægtefæller, der vælger at holde orlov indtil 54 uger efter

modtagelsen af barnet, har tilsammen ret til dagpenge i 40 uger efter udløbet

af den 14. uge efter modtagelsen, jf. dog stk. 2, 2. pkt. Beskæftigede

lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, der vælger at holde orlov i

indtil 60 uger efter modtagelsen af barnet, har tilsammen ret til dagpenge i

46

uger efter udløbet af den 14. uge efter modtagelsen, jf. dog stk. 2, 2.

pkt. Dagpengene efter 1. og 2. pkt. nedsættes, således at den samlede

dagpengeudbetaling højst kan udgøre det beløb, der ville kunne udbetales for

32

uger.

Stk. 6.

Den ene af

de adoptionssøgende ægtefæller har ret til dagpenge, når den pågældende

udskyder mindst 8 uger og højst 13 uger af den periode, der er nævnt i

stk. 3, til senere afholdelse i en sammenhængende periode, inden barnet

fylder 9 år. Denne ret til at modtage dagpenge under udskudt orlov gælder for

beskæftigede lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende.

Stk. 7.

Adoptionssøgende ægtefæller har tilsammen ret til dagpenge, hvis de udskyder

op

til 32 uger af den periode, der er nævnt i stk. 3, til senere

afholdelse,

inden barnet fylder 9 år. Denne ret til at modtage dagpenge under udskudt

orlov

gælder for beskæftigede lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende. For en

beskæftiget lønmodtager er det en betingelse, at der indgås aftale herom med

arbejdsgiveren. Hvis lønmodtageren fratræder, inden den udskudte dagpengeret

er

udnyttet, er retten til dagpenge betinget af, at lønmodtageren indgår aftale

med den nye arbejdsgiver om den udskudte orlov. Denne ret til dagpenge kan

ikke

udnyttes, så længe den pågældende er ledig.

Stk. 8.

Hvis barnet

dør inden den 32. uge efter modtagelsen, har en af de adoptionssøgende

ægtefæller ret til dagpenge i 14 uger efter barnets død.

Stk. 9.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om ret til dagpenge efter

stk. 4-7.

§ 15.

Hvis barnet er indlagt på sygehus, kan den periode, hvor der er ret til

dagpenge, forlænges eller udsættes.

Stk. 2.

Såfremt

dagpengemodtageren ikke genoptager arbejdet, forlænges den periode, hvor der

er

ret til dagpenge, med indlæggelsesperioden, hvis indlæggelsen finder sted

under

de første 46 uger efter fødslen eller modtagelsen. Dagpengeperioden kan dog

højst forlænges i 3 måneder. Retten til at forlænge dagpengeperioden gælder

ikke

faderens ret til dagpenge i 2 uger efter § 13, stk. 1, eller de

adoptionssøgendes ret til samtidig at modtage dagpenge, jf. § 14,

stk. 2.

Stk. 3.

Hvis

dagpengemodtageren fortsætter eller genoptager arbejdet ved indlæggelsen,

udsættes retten til dagpenge for den resterende periode. Det er en

betingelse,

at den pågældende ophører med arbejdet ved udskrivelsen, og at udskrivelsen

finder sted inden 60 uger fra fødslen eller modtagelsen.

§ 16.

Når ganske særlige omstændigheder taler for det, kan den ene af barnets

forældre indtræde i den andens ret til dagpenge.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om ret til dagpenge efter

stk. 1.

Stk. 3.

Arbejdsgiveren udbetaler nedsatte dagpenge ved delvist fravær fra arbejdet på

grund af forebyggende graviditetsundersøgelser.

§ 16 a.

En lønmodtager kan genoptage arbejdet i dagpengeperioden i op til 29 1/2 time

af den normale ugentlige arbejdstid med den virkning, at retten til dagpenge

bortfalder for den tid, hvor arbejdet er genoptaget. En selvstændig

erhvervsdrivende

kan i dagpengeperioden genoptage arbejdet i op til halvdelen af den normale

ugentlige arbejdstid med den virkning, at retten til dagpenge bortfalder for

den tid, hvor arbejdet er genoptaget. Der ydes nedsatte dagpenge for de dage,

hvor arbejdet er genoptaget delvis.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om ret til dagpenge efter

stk. 1.

§ 17.

Dagpenge efter dette kapitel udbetales til lønmodtagere, som ved påbegyndelse

af fraværet opfylder de beskæftigelseskrav, der er nævnt i § 4. Dog kan

der udbetales dagpenge efter dette kapitel fra det tidspunkt, hvor en person

efter fraværets begyndelse opfylder det beskæftigelseskrav, der er nævnt i

§ 4, stk. 1, nr. 2.

Stk. 2.

Dagpenge

efter dette kapitel udbetales til personer med indtægt ved selvstændig

erhvervsvirksomhed, der ved begyndelsen af fraværet opfylder

beskæftigelseskravet i § 10, stk. 2.

Stk. 3.

Ved

opgørelse af beskæftigelseskravet efter stk. 1 og stk. 2 medregnes

perioder, hvor den sikrede på grund af arbejdsforholdets særlige karakter har

måttet ophøre med arbejdet inden 4 uger før fødslen, eller det efter en

lægelig

bedømmelse skønnes nødvendigt, at den sikrede var skånet for arbejde, selv om

betingelserne i § 12, stk. 2, ikke var opfyldt.

Stk. 4.

Betingelserne i stk. 1 og 2 gælder ikke for udbetaling af dagpenge efter

§ 11, stk. 2.

§ 18.

§ 9

og § 10 finder tilsvarende anvendelse ved beregning af dagpenge efter

dette kapitel. Dog kan den samlede dagpengeudbetaling pr. uge ikke overstige

det i § 9, stk. 2, nævnte beløb.

Stk. 2.

Personer,

der deltager i en uddannelse, som er et led i en uddannelsesplan efter

§ 32 a i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, og hvortil der enten

udbetales uddannelsesgodtgørelse efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik

eller godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet

voksen- og efteruddannelse eller elevstøtte efter lov om

arbejdsmarkedsuddannelser, har ret til dagpenge efter dette kapitel beregnet

på

grundlag af det beløb, som den pågældende modtog i arbejdsløshedsdagpenge, da

retten og pligten til uddannelse indtrådte.

§ 18 a.

I dagpengeperioden efter § 13, stk. 1, 1. pkt., eller § 14,

stk. 2, 1. pkt., 1. led, optjenes der ret til ferieydelse. Ferieydelsen

udbetales i det efterfølgende

ferieår.

Stk. 2.

Denne ret gælder

ikke, i det omfang der i den i stk. 1 nævnte periode optjenes ret

1)

til løn under ferie

og ferietillæg efter ferieloven m.v.,

2)

feriegodtgørelse

efter ferieloven m.v. mindst svarende til dagpengesatsen efter § 9 eller

3)

feriedagpenge med ret

til udbetaling i det efterfølgende

ferieår

efter lov

om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 3.

Beskæftigelseskravet i § 4 finder tilsvarende anvendelse ved udbetaling

af

ferieydelse efter denne bestemmelse ved påbegyndelsen af ferien i det

efterfølgende

ferieår.

Stk. 4.

§ 9,

stk. 1 og 2, finder tilsvarende anvendelse ved beregning af ferieydelse

efter denne bestemmelse.

Stk. 5.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om retten til optjening og

udbetaling af ferieydelse.

§ 19.

Anmodning om dagpenge efter dette kapitel skal indgives til kommunen.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om fristen for indgivelse

af

denne anmodning.

§ 19 a.

Forældre med alvorligt syge børn under 14 år har ret til dagpenge fra

kommunen,

hvis de i forbindelse med barnets sygdom helt eller delvis opgiver lønarbejde

eller personligt arbejde i selvstændig virksomhed.

Stk. 2.

Det er en

betingelse, at barnets sygdom skønnes at medføre behov for ophold på hospital

eller lignende institution i 25 dage eller mere. Behandling eller pleje i

hjemmet kan sidestilles med ophold på hospital, hvis barnets behov i

forbindelse med sygdommen taler for det.

Stk. 3.

Kravet i

stk. 2 om en sygeperiode på 25 dage eller mere gælder ikke ved

hospitalsophold for børn af enlige forsørgere, der har ret til ordinært

børnetilskud efter § 2, nr. 1 eller 2, i lov om børnetilskud og

forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

Stk. 4.

Dagpengene

svarer til de dagpenge, modtageren i tilfælde af egen sygdom ville være

berettiget til. Til selvstændige, som ikke er tilmeldt den frivillige

sikring,

kan der dog udbetales dagpenge fra 1. fraværsdag. Kommunen kan i særlige

tilfælde beslutte, at der til barnets forældre kan ydes et højere

dagpengebeløb

end fastsat i § 9, stk. 5.

Stk. 5.

Der kan

højst ydes dagpenge i medfør af stk. 1 i 52 uger inden for de

forudgående

18 kalendermåneder.

Stk. 6.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om betingelserne for

udbetaling af dagpenge til forældre med alvorligt syge børn under 14 år,

herunder regler om, hvorledes dagpengene fordeles mellem barnets forældre.

Afsnit V

Kapitel 8

Frivillig sikring

§ 20.

Personer, der har indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed, kan sikre sig

dagpenge fra kommunen i de første 2 uger af sygeperioden.

Stk. 2.

Dagpengene

udgør mindst 2/3 af det beløb, der er nævnt i § 9, stk. 2, fra 1.

fraværsdag under barsel og adoption. Ved sygefravær indtræder retten først

fra

3. fraværsdag, medmindre den sikrede har valgt at betale den forhøjede

præmie,

jf. § 29, stk. 1, hvor der er ret til dagpenge fra 1. fraværsdag.

Stk. 3.

Dagpengene

kan udgøre et højere beløb end nævnt i stk. 2, hvis der er tegnet

forsikring for det beløb, der er nævnt i § 9, stk. 2, og indtægten

berettiger til det.

Stk. 4.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om den frivillige sikring.

Afsnit VI

Kapitel 9

Dagpengeret ved arbejdsskader

§ 21.

Enhver, der pådrager sig en arbejdsskade, som omfattes af lovgivningen om

arbejdsskadeforsikring, har ret til dagpenge fra 1. hele fraværsdag fra

arbejdsskadens indtræden.

Stk. 2.

For

personer, der ikke er fuldt beskæftigede ved erhvervsmæssigt arbejde, eller

som

normalt er uden erhvervsmæssig beskæftigelse, fastsættes den indtægt,

dagpenge

beregnes på grundlag af, efter et skøn.

Kapitel 10

Varighedsbegrænsning og opfølgning

§ 22.

Udbetalingen af dagpenge ophører, når der er udbetalt dagpenge eller løn

under

sygdom for mere end 52 uger i de 18 forudgående kalendermåneder, medmindre

1)

det anses for

overvejende sandsynligt, at revalidering vil blive iværksat,

2)

det anses for nødvendigt

at gennemføre arbejdsprøvning eller andre afklarende foranstaltninger med

henblik på at klarlægge den sikredes arbejdsevne, således at dagpengeperioden

forlænges i op til 2 gange 13 uger,

3)

den sikrede er under

eller venter på lægebehandling, som må antages inden for en kortere tid at

kunne genskabe arbejdsdygtigheden,

4)

der er rejst sag om

ret til erstatning efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade, eller

5)

der er påbegyndt en

sag om førtidspension, eller

6)

særlige

omstændigheder i øvrigt taler derfor.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om forlængelse af

dagpengeperioden.

Stk. 3.

Ved

beregningen af dagpengeperioder efter stk. 1 medregnes ikke de dage, for

hvilke der er udbetalt dagpenge eller løn

1)

fra arbejdsgiveren

eller kommunen i de første 2 uger af fraværsperioden ved sygdom eller

2)

i anledning af

graviditet, barsel eller adoption efter kapitel 7.

Stk. 4.

Hvis

dagpengeretten er opbrugt under en sammenhængende sygeperiode på 52 uger, er

det en betingelse for fornyet udbetaling, at den sikrede godtgør

arbejdsdygtighed i mindst 13 uger efter dagpengerettens ophør.

§ 23.

Udbetalingen af dagpenge ophører efter udløbet af en kalendermåned, når der

er

udbetalt dagpenge eller løn under sygdom for mere end 13 uger i de 12

forudgående kalendermåneder til personer, der:

1)

modtager social

pension bortset fra invaliditetsydelse,

2)

opfylder de

helbredsmæssige betingelser for at kunne få social pension bortset fra

invaliditetsydelse eller

3)

er fyldt 65 år, for

personer, der den 1. juli 1999 er fyldt 60 år, dog 67 år.

Stk. 2.

Ved

beregningen af dagpengeperioder efter stk. 1 medregnes ikke de dage, for

hvilke der er udbetalt dagpenge eller løn

1)

fra arbejdsgiveren

eller kommunen i de første 2 uger af fraværsperioden ved sygdom eller

2)

i anledning af

graviditet, barsel eller adoption efter kapitel 7.

Stk. 3.

Hvis

dagpengeretten er opbrugt under en sammenhængende sygeperiode på mere end 13

uger, er det en betingelse for fornyet udbetaling, at den sikrede godtgør

arbejdsdygtighed i mindst 13 uger efter dagpengerettens ophør.

Stk. 4.

Kommunen

kan rejse sag om, hvorvidt den sikrede skal overgå til at modtage social

pension på grund af svigtende helbred.

Stk. 5.

Kommunen

kan forlænge dagpengeperioden for de personer, der er nævnt i stk. 1.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler herom.

§ 24.

Kommunen skal med henblik på at bevare den sikredes tilknytning til

arbejdsmarkedet senest efter 8 uger og derefter mindst hver 8. uge tage

dennes

forhold op til vurdering med henblik på, om der er behov for behandling,

optræning, revalidering eller andre former for bistand til den pågældende

eller

dennes familie. Dette skal ske i samarbejde med dagpengemodtageren, læger,

hospitals- og revalideringsinstitutioner, virksomheder og de faglige

organisationer

samt arbejdsformidlingen.

Stk. 2.

Kommunen

skal før den første kontakt til den sikrede tage stilling til, om karakteren

af

den sikredes sygdom eller den sikredes sygdomsfrekvens kræver, at den sikrede

indkaldes til en personlig samtale. Samtidig skal der tages stilling til, i

hvilket omfang der skal ske inddragelse af læger, hospitals- og

revalideringsinstitutioner, virksomheder og de faglige organisationer samt

arbejdsformidlingen.

Stk. 3.

Kommunen

skal ved den første opfølgning tage stilling til udarbejdelsen af en

opfølgningsplan. Planen skal i alle tilfælde senest udarbejdes, når

dagpengemodtageren har været sygemeldt i 6 måneder inden for de sidste 12

måneder. Har kommunen forlænget dagpengeperioden efter § 22,

stk. 1,

nr. 1, skal nødvendige afklarende aktiviteter forud for revalideringen være

iværksat senest 6 måneder efter forlængelsen.

Stk. 4.

Kan den

sikrede ikke blive erhvervsaktiv igen, skal kommunen, når betingelserne

herfor

er opfyldt, rejse sag om en social pension.

Stk. 5.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om opfølgningen af

langvarige dagpengetilfælde.

Kapitel 11

Finansiering og refusion

§ 25.

Arbejdsgiveren afholder udgifterne til dagpenge i de første 2 uger af en

fraværsperiode under sygdom og ved fravær på grund af forebyggende

graviditetsundersøgelser, mens de øvrige udgifter til dagpenge afholdes af

den

sikredes opholdskommune, jf. dog § 30.

Stk. 2.

Til

personer i

fleksjob, jf. kapitel 13 i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, afholder kommunen udgifterne til dagpenge under

sygdom,

jf. § 1, stk. 3.

§ 26.

En

arbejdsgiver, der yder løn under fravær fra arbejdet, er berettiget til at få

udbetalt de dagpenge, som den sikrede ellers ville have ret til fra kommunen

vedrørende samme arbejdsforhold, dog højst med et beløb svarende til den

udbetalte løn for samme tidsrum.

Stk. 2.

Har den

sikrede løn under fravær fra flere arbejdsgivere, deles dagpengene mellem

arbejdsgiverne i forhold til de dagpengebeløb, som de enkelte arbejdsforhold

berettiger til.

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren

fastsætter regler om anmeldelse af refusionskrav efter stk. 1 og om

anmeldelse af sygefravær.

§ 27.

En

privat arbejdsgiver kan tegne en forsikring, som giver arbejdsgiveren ret til

fra lønmodtagerens 2. fraværsdag at få refunderet et beløb fra kommunen, som

svarer til de dagpenge, som lønmodtageren har ret til fra arbejdsgiveren.

Beløbet kan dog ikke overstige det beløb, som lønmodtageren efter § 9,

stk. 5, har ret til fra kommunen.

Stk. 2.

Det er en

betingelse, at virksomhedens samlede årlige lønsum ikke overstiger et beløb,

hvis størrelse fastsættes af direktøren for Arbejdsdirektoratet, jf.

stk. 5.

Stk. 3.

De samlede

præmier til forsikringen fastsættes således, at de dækker 70 pct. af

udgifterne

til ordningen.

Stk. 4.

Private

arbejdsgivere er:

1)

Alle arbejdsgivere,

bortset fra offentlige myndigheder og private institutioner, hvis udgifter

dækkes med mindst 50 pct. af offentlige midler.

2)

Forældre, der har

valgt at få et økonomisk tilskud til privat pasning, jf. § 26 i lov om

social service.

Stk. 5.

Direktøren

for Arbejdsdirektoratet fastsætter regler om forsikringsordningen, herunder

om

virksomhedens årlige lønsum, beregning af lønsum og præmie, optagelse og

udtræden m.v.

§ 28.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, at en arbejdsgiver med

kommunens

godkendelse i særlige tilfælde kan indgå en aftale med lønmodtageren,

hvorefter

arbejdsgiveren kan få refunderet et beløb, som svarer til de dagpenge, som

den

sikrede har ret til fra arbejdsgiveren. Kommunen kan maksimalt refundere det

beløb,

lønmodtageren har ret til efter § 9, stk. 5.

§ 29.

Beskæftigelsesministeren fastsætter præmien til den frivillige sikring efter

§ 20 i forhold til størrelsen af de sikrede dagpenge og den periode, de

dækker. De samlede præmier skal fastsættes således, at de skønnes at dække 55

pct. af udgifterne, hvis der er sikret dagpenge fra 3. fraværsdag, og 85

pct.,

hvis der er sikret dagpenge fra 1. fraværsdag.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om indbetaling af

forsikringsbidrag efter stk. 1 samt efter § 27. Bidragene samt

påløbne renter inddrives efter reglerne for inddrivelse af personlige

skatter.

§ 30.

Staten afholder kommunens udgifter til sygedagpenge i de første 4 uger, jf.

§ 25, og udgifterne til barseldagpenge. I øvrigt afholder staten 50 pct.

af kommunens udgifter til dagpenge til og med 52. uge regnet fra 1. sygedag i

det aktuelle sygefravær og ansættelsesforhold. Herefter afholder kommunen de

fulde udgifter til sygedagpenge.

Stk. 2.

Staten

afholder 50 pct. af kommunens udgifter til dagpenge efter § 19 a.

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om fremgangsmåden for

anvisningen, regnskabsaflæggelse og revision.

Kapitel 11 a

Bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension

§ 30 a.

Ved udbetaling af dagpenge efter denne lov til lønmodtagere i alderen 16-66

år

indbetales det dobbelte af det bidrag, der er fastsat efter § 15,

stk. 1, sammenholdt med § 2 a og § 4 a, i lov om

Arbejdsmarkedets Tillægspension. Arbejdsgivere, der udbetaler dagpenge efter

dagpengelovens

§ 1, stk. 2, nr. 1 og 2, indbetaler dog kun det bidrag, der er

fastsat efter § 15, stk. 1, sammenholdt med § 2 a og § 4

a,

i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Der indbetales ikke bidrag, når

personen har valgt at få tillægspensionen udbetalt fra det 65. år eller

senere.

Stk. 2.

De nærmere

regler for beregningen af bidraget fastsættes af bestyrelsen for

Arbejdsmarkedets Tillægspension efter principperne i § 15 i lov om

Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 3.

Lønmodtageren betaler 1/3 af bidraget, mens 2/3 betales af arbejdsgiveren

eller, når der udbetales dagpenge efter §§ 4, 11 og 21, af kommunen. Ved

udbetaling af dagpenge efter § 19 a betaler modtageren 1/3 af bidraget,

mens 2/3 betales af kommunen.

Stk. 4.

Det af

kommunen beregnede lønmodtagerbidrag afrundes til nærmeste hele kronebeløb,

jf.

§ 9, stk. 2. Kommunens andel af bidraget udgør det dobbelte heraf.

Stk. 5.

Lønmodtagerens del af bidraget tilbageholdes ved dagpengeudbetalingen.

§ 30 b.

Kommunens indbetaling til Arbejdsmarkedets Tillægspension dækkes af et bidrag

fra arbejdsgiveren. Kommunens udgifter til indbetaling efter § 30 a,

stk. 3, afholdes af staten.

Stk. 2.

Arbejdsgiverbidraget beregnes i forhold til antallet af lønmodtagere fra

arbejdsgivere, der modtager dagpenge fra kommunen.

Stk. 3.

Til dækning

af arbejdsgiverens del af ATP-bidraget, jf. stk. 1, skal private

arbejdsgivere, der er registreret efter merværdiafgiftsloven (momsloven)

eller

lov om afgift af lønsum m.v., betale finansieringsbidrag. Kravet om

registrering gælder ikke for udenlandske virksomheder og virksomheder på

Færøerne og i Grønland.

Stk. 4.

Finansieringsbidraget skal indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension,

som

forestår opkrævning og inddrivelse af finansieringsbidrag fra arbejdsgiverne.

Stk. 5.

Finansieringsbidrag efter stk. 4 kan opkræves sammen med andre

finansieringsbidrag, der af Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræves fra

arbejdsgiverne.

Stk. 6.

Finansieringsbidrag, der skal opkræves efter stk. 4, og som er under 100

kr. i en betalingsperiode, bortfalder. Opkræves finansieringsbidrag sammen

med

andre finansieringsbidrag fra arbejdsgivere, jf. stk. 5, udgør bidraget

i

1. pkt. summen af de samlede finansieringsbidrag.

Stk. 7.

Finansieringsbidraget fra arbejdsgiverne efter stk. 1 og 3 fastsættes af

beskæftigelsesministeren efter indstilling fra Arbejdsmarkedets

Tillægspension.

I finansieringsbidraget indgår administrationsomkostninger, herunder

administrationsomkostninger til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om finansieringsbidragets

størrelse.

Stk. 8.

Finansieringsbidraget beregnes af Arbejdsmarkedets Tillægspension på grundlag

af de samlede bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har modtaget fra

arbejdsgiveren i en forudgående periode, hvis længde svarer til den periode,

som betaling af finansieringsbidrag vedrører. Bidraget udgør årligt det af

beskæftigelsesministeren fastsatte finansieringsbidrag, for hver gang

arbejdsgiveren indbetaler et beløb, der svarer til

årsbidraget

efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 9.

Arbejdsmarkedets Tillægspension kan indhente de oplysninger hos

skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder om den pågældende

arbejdsgiver, som er nødvendige for at varetage opkrævningen og inddrivelsen

af

skyldige finansieringsbidrag, renter og ekspeditionsgebyr, herunder

oplysninger

om indkomst- og formueforhold. Til brug ved beregning, opkrævning og

behandling

af finansieringsbidrag er der i nødvendigt omfang adgang til oplysninger i

Arbejdsmarkedets Tillægspensions registre.

Stk. 10.

Sker

indbetaling af finansieringsbidrag ikke rettidigt, skal arbejdsgiveren betale

renter af finansieringsbidraget med 1½ pct. for hver påbegyndt måned fra

forfaldsdagen.

Stk. 11.

Arbejdsmarkedets Tillægspension har

udpantningsret

for finansieringsbidrag, renter og ekspeditionsgebyr.

Stk. 12.

Krav på

finansieringsbidrag forældes efter reglerne i lov nr. 274 af 22. december

1908

om forældelse af visse fordringer.

Stk. 13.

Afgørelser

om finansieringsbidragspligt og finansieringsbidrag, herunder beregning og

opkrævning, kan inden for en frist af 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er

meddelt, indbringes for Ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf.

§ 28 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 14.

Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Arbejdsmarkedets

Tillægspension nærmere regler om beregningsperioder og indbetaling af

finansieringsbidrag m.v., herunder om

forfaldstid

og

frist for arbejdsgiverens indbetaling. Det kan ved disse regler bestemmes, at

Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med indbetaling, opkræve et

ekspeditionsgebyr ved påkrav på grund af manglende betaling samt eftergive

finansieringsbidrag, renter og eventuelle ekspeditionsgebyrer.

§ 30 c.

Ved udbetaling af dagpenge efter denne lov til lønmodtagere indbetales en

særlig pensionsopsparing, der udgør det i § 17 f, stk. 3, i lov om

Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsatte.

Stk. 2.

Kommunen

eller arbejdsgiveren fratrækker opsparingen af de beregnede dagpenge med

henblik på indbetaling af beløbet til Arbejdsmarkedets Tillægspension efter

hvert kvartals udløb. Hver beløbsandel for en uge nedrundes til nærmeste hele

kronebeløb.

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen for

Arbejdsmarkedets Tillægspension nærmere regler om indbetaling af beløbet

efter

stk. 1 og 2 samt om indberetning herom til Arbejdsmarkedets

Tillægspension, herunder at beløb tilbageholdt af arbejdsgivere betragtes

som,

indbetales og indberettes sammen med bidrag efter § 30 a, stk. 1.

Stk. 4.

Indbetales

opsparingsbeløb ikke rettidigt, gælder de i lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension § 17, stk. 2-5 og 7, fastsatte regler.

Kapitel 12

Klageadgang m.v.

§ 31.

Kommunen træffer afgørelse om retten til dagpenge. Hvis en arbejdsgiver helt

eller delvis undlader at udbetale dagpenge og kommunen skønner, at dette er

uberettiget, udbetaler kommunen forskud på dagpengene, herunder bidrag til

Arbejdsmarkedets Tillægspension, og underretter arbejdsgiveren herom.

Stk. 2.

Når

kommunen har udbetalt forskud efter stk. 1, skal arbejdsgiveren

refundere

forskuddet inden 4 uger efter, at underretning herom er modtaget. Beløbet kan

ved indeholdelse i løn m.v. inddrives efter reglerne for inddrivelse af

personlige skatter i kildeskatteloven.

§ 32.

Kommunens afgørelse kan indbringes for det sociale nævn, jf. kapitel 10 i lov

om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Stk. 2.

Hvis det

sociale nævn eller Den Sociale Ankestyrelse træffer afgørelse om, at

arbejdsgiveren har pligt til at yde dagpenge, når kommunen har udbetalt

forskud

efter § 31, stk. 1, skal arbejdsgiveren refundere forskuddet inden

4

uger efter, at underretning herom er modtaget. Beløbet kan ved indeholdelse i

løn m.v. inddrives efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i

kildeskatteloven.

§ 33.

(Ophævet).

§ 34.

(Ophævet).

Kapitel 13

Administration m.v.

§ 35.

(Ophævet).

§ 36.

Kriminalforsorgen underretter kommunen, såfremt en dagpengemodtager

undergives

strafafsoning eller andre frihedsberøvende foranstaltninger, herunder

varetægtsfængsling.

§ 37.

Personer, der modtager ydelser efter denne lov, skal underrette

arbejdsgiveren

om forandringer i deres forhold eller andre omstændigheder, der kan medføre

ændring i eller bortfald af dagpengene, herunder arbejdsgiverens mulighed for

at kunne modtage refusion.

Stk. 2.

En person,

der har tilsidesat sin oplysningspligt efter stk. 1 eller efter

§ 11

i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller i øvrigt

mod bedre vidende uberettiget har modtaget ydelser efter denne lov, skal

tilbagebetale det beløb, der er modtaget med urette.

Stk. 3.

Inddrivelsen sker efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter.

Stk. 4.

Krav på

tilbagebetaling af for meget udbetalte ydelser efter denne lov kan modregnes

i

ydelser efter loven, i delpension og i social pension.

§ 38.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter

reglerne

i straffelovens 5. kapitel.

§ 39.

Krav på ydelser efter denne lov kan ikke gøres til genstand for udlæg eller

anden retsforfølgning, medmindre der er forløbet 3 måneder fra den dag, hvor

ydelsen kunne kræves udbetalt. Aftaler om sådanne krav er ugyldige.

Stk. 2.

Hvis en

person modtager dagpenge fra kommunen, jf. §§ 4, 10, 21 og 26, som følge

af en lidelse forvoldt af en ansvarlig skadevolder, kan kommunen gøre

regreskrav gældende for de udbetalte dagpenge, i det omfang de

erstatningsretlige betingelser herfor er opfyldt.

Stk. 3.

Forsikringsselskaber har pligt til at orientere skadelidtes opholdskommune,

når

der udbetales erstatning til den pågældende som følge af en personskade.

§ 40.

Beskæftigelsesministeren fastsætter særlige regler om dagpenge til søfarende.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, i hvilket omfang der kan ydes

dagpenge under ophold eller ved bopæl i udlandet, herunder regler for

gennemførelse af opfølgning i sygedagpengesager.

§ 40 a.

Beskæftigelsesrådet, jf. § 29 i lov om ansvaret for og

styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, er rådgivende for

beskæftigelsesministeren i spørgsmål om ydelser efter denne lov.

§ 41.

Efter overenskomster med andre stater kan beskæftigelsesministeren fastsætte

regler om fravigelse af bestemmelser om indtægt og beregningsperioder.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren fastsætter bestemmelser om fravigelse af lovens

regler

i det omfang, det er nødvendigt for anvendelse af De Europæiske Fællesskabers

forordninger om social sikring for arbejdstagere og selvstændige

erhvervsdrivende.

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren

fastsætter regler om rådgivning, vejledning og anden bistand til kommunerne i

forbindelse med gennemførelse af opfølgningen over for sygemeldte, der

modtager

dagpenge under ophold eller ved bopæl i udlandet.

Kapitel 14

Forsøgsordninger

§ 41 a.

Beskæftigelsesministeren kan efter aftale med en kommune tillade, at der

bliver

lavet forsøgsordninger, herunder forsøgsordninger med digital administration,

der fraviger reglerne i §§ 6, 7, 20, 24, 26, 27 og 28.

Kapitel 15

Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser

§ 42.

Loven træder i kraft den 2. april 1990. Samtidig ophæves lov om dagpenge ved

sygdom eller fødsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 205 af 28. marts 1989. Med

virkning fra den 1. januar 1990 ophæves lov nr. 271 af 3. maj 1989.

Stk. 2.

Ved fravær

på grund af sygdom finder loven anvendelse på tilfælde, hvor første hele

fraværsdag er den 2. april 1990 eller senere. Ved fravær på grund af barsel

eller adoption finder loven anvendelse på tilfælde, hvor fødslen eller

modtagelsen af barnet finder sted den 2. april 1990 eller senere. I tilfælde,

hvor en sikret opnår ret til dagpenge i ét arbejdsforhold før lovens

ikrafttræden og senere under samme fraværsperiode bliver berettiget til

dagpenge i et andet arbejdsforhold eller ved selvstændig erhvervsvirksomhed

fra

et tidspunkt efter lovens ikrafttræden, anvendes de hidtil gældende regler

for hele

fraværsperioden.

Stk. 3.

§ 22

har dog virkning for sygdomstilfælde, der er indtrådt den 1. oktober 1989

eller

senere. Ved optælling til varighedsbegrænsning medregnes for perioder, der

ligger før den 2. april 1990, kun de dage, der efter de hidtil gældende

regler

blev medregnet ved varighedsbegrænsningen. For sygdomstilfælde, der er

indtrådt

før den 1. oktober 1989, ophører dagpengeretten senest den 30. september

1990,

såfremt betingelserne i lovens § 22 i øvrigt er opfyldt.

Stk. 4.

For

personer, der tilmelder sig den frivillige sikring efter kapitel 8 i indtil 3

måneder efter lovens ikrafttræden, indtræder retten til dagpenge 3 måneder

efter, at der er fremsat anmodning om optagelse i forsikringsordningen.

Stk. 5.

§ 16

har virkning fra den 2. april 1990, uanset om fødslen eller modtagelsen af

barnet har fundet sted før den 2. april 1990.

Stk. 6.

Personer,

der ved lovens ikrafttræden har ret til at modtage dagpenge før fødslen under

fravær på grund af graviditet, vil i den resterende del af fraværsperioden

være

berettiget til at modtage dagpenge med mindst samme beløb pr. uge som i tiden

inden lovens ikrafttræden.

Stk. 7.

Ved

beregningen af beskæftigelsesperioder efter §§ 3, 4, 10, stk. 2, og

17 medregnes beskæftigelse, der ligger før lovens ikrafttræden.

Stk. 8.

§ 32

får virkning for afgørelser, der er truffet efter denne lov. Afgørelser

vedrørende fravær, hvor første hele fraværsdag er før lovens ikrafttræden,

træffes efter de hidtil gældende bestemmelser.

Stk. 9.

Det

Dagpengeudvalg, der er nedsat efter de hidtil gældende regler, fortsætter

funktionsperioden ud. Det kommunale medlem udpeges for den resterende

funktionsperiode.

Stk. 10.

Beskæftigelsesministeren fastsætter efter de hidtil gældende regler en

procentsats for reguleringen af de årlige dagpengegivende indtægter efter

indkomstudviklingen for personer, der modtager dagpenge efter de hidtil

gældende regler.

§ 43.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Lov nr. 141 af 25. marts 2002, der ændrer

§§ 13,

14, 15, stk. 2 og 3, 16, stk. 2, 16 a og 19 (Udvidelse af

barselorloven og ændring af børnepasningsorloven), indeholder følgende

ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:

§ 4

Stk. 1.

Loven

træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Loven har virkning

fra

1. januar 2002.

Stk. 2.

Lov om

børnepasningsorlov ophæves den 1. juni 2011.

§ 5

Stk. 1.

Forældre i

forhold til egne børn, der er født efter den 31. december 2001, men inden

lovens ikrafttræden, er fortsat omfattet af de hidtil gældende regler i lov

om

børnepasningsorlov, lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til

beskæftigelse og barselorlov m.v. og lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

Endvidere er forældre i forhold til adoptivbørn, der er modtaget efter den

31.

december 2001, men inden lovens ikrafttræden, fortsat omfattet af de hidtil

gældende regler i lov om børnepasningsorlov, lov om ligebehandling af mænd og

kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov m.v. og lov om dagpenge

ved

sygdom eller fødsel.

Stk. 2.

Forældre

efter stk. 1, 1. pkt., kan dog inden den 1. juni 2002 i stedet vælge

begge

at blive omfattet af denne lov ved at give skriftlig meddelelse herom til

arbejdsformidlingen. Tilsvarende gælder for forældre efter stk. 1, 2.

pkt., hvor de adoptionsundersøgende myndigheder bestemmer, at den

adoptionssøgende

eller den ene af de adoptionssøgende ægtefæller i en periode skal være i

hjemmet.

Stk. 3.

Forældre,

der overgår til den udvidede barselorlov efter stk. 2, får modregnet

afholdt børnepasningsorlov forholdsmæssigt i forældreorloven.

Stk. 4.

Beskæftigelsesministeren

fastsætter nærmere regler om overgang fra børnepasningsorlov til barselorlov

og

modregning af perioder med børnepasningsorlov.

Stk. 5.

For børn

født før den 1. januar 2002 finder de hidtil gældende regler om barselorlov i

lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og

barselorlov m.v. samt lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel fortsat

anvendelse.

Lov nr. 249 af 8. maj 2002, der ændrer § 30 b

(Opkrævning af finansieringsbidrag fra private arbejdsgivere) indeholder

følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 6

Stk. 1.

Loven

træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2.

Loven har

virkning fra den 1. januar 2002 og gælder første gang for de

finansieringsbidrag, der opkræves på grundlag af ATP-bidrag, der modtages

efter

den 22. februar 2002.

Lov nr. 360 af 6. juni 2002, der ændrer § 30

a,

stk. 1 (Forenkling af arbejdsgivers betaling af ATP af sygedagpenge),

indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 2002.

Lov nr. 1032 af 17. december 2002, der ændrer

§ 30

b (Bortfald af ATP-kompensationsordningen), indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 7

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. januar 2003 og har virkning første gang for de

kompensationsbeløb, der skulle have været udbetalt på grundlag af ATP-bidrag,

der er modtaget i perioden 23. februar - 22. maj 2003.

Stk. 2.

ATP's

Ankenævn kan efter de hidtidige regler behandle sager om beregning og

udbetaling af kompensationsbeløb efter § 17 a.

Lov nr. 1033 af 17. december 2002, der ændrer

§ 17,

stk. 1 (Lempelse af beskæftigelseskravet), indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. januar 2003, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Loven har

virkning fra den 27. marts 2002. Der kan dog kun udbetales dagpenge, i det

omfang de personer, der får ret til dagpenge i perioden fra den 27. marts

2002

til den 1. januar 2003, ikke i denne periode har modtaget en anden offentlig

forsørgelsesydelse eller har haft en arbejdsindtægt. Dagpenge udbetales af

kommunen efter anmodning, som skal være indgivet inden den 1. april 2003.

Lov nr. 372 af 28. maj 2003, der ændrer § 41

a

(Ændring af forsøgsbestemmelse med henblik på forsøg med digital

administration), indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Lov nr. 417 af 10. juni 2003, der ændrer

§§ 1,

stk. 3, 4, stk. 1, 9, stk. 3 og 4, og 25, stk. 2 og

indsætter § 40 a (Loft over kontanthjælpen, hjælp til unge og

forsørgere,

flytning af reglerne om aktive tilbud m.v.), indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 9

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2003.

Stk. 2-6.

- - - - -

Lov nr. 1153 af 19. december 2003, der indsætter

§ 18 a (Optjening af ferieydelse under barselorlov) indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2004.

Lov nr. 1201 af 27. december 2003, der ændrer

§ 27

(Egenbetaling for private

arbejdsgivere), indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2004.

Lov nr. 282 af 26. april 2004, der ændrer

§§ 40,

stk. 2 og 41 (Hjælp til personer med visse former for opholdsret og

opfølgning i sygedagpengesager i udlandet), indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3

Loven træder i kraft den 1. maj 2004.

Beskæftigelsesministeriet, den 28. oktober

2004

Claus Hjort Frederiksen

/Lise Fangel

Lignende dokumenter