Bekendtgørelse af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 150 afgørelser
Retsinformation 150
- § 1 19
- § 22 14
- § 5 13
- § 3 11
- § 10 11
- § 4 11
- § 16 10
- § 26 10
- § 24 10
- § 27 10
- § 23 10
- § 2 10
- § 20 7
- § 17 7
- § 47 7
De nyeste afgørelser
- Nyt fra Ankestyrelse - tendenser i afgørelser om social pension - af souschef Kirsten Borum Retsinformation · 29. april 2004
- Spørgsmål om AF kan sætte krav om tilmeldelse til AF senest på dagen for orlovens start Retsinformation · 25. juli 2003
- Landsskattekendelse Retsinformation · 12. november 2001
- Landsskatteretskendelse Retsinformation · 7. august 2001
- Nyt fra Ankestyrelsen - dagpengerefusion - problemer på arbejdspladsen - af fuldmægtig Ellen Toft Larsen Retsinformation · 12. oktober 2000
- Nyt fra Ankestyrelsen - kommentar til sm d-3-98 - af dagpengekonsulent Ulla Drost Retsinformation · 4. april 2000
- Nyt fra Ankestyrelsen - vejledende udtalelser fra Ankestyrelsen - dagpenge til forældre med alvorligt syge børn - af fuldmægtig Ellen Tofte Larsen Retsinformation · 26. oktober 1999
- Nyt fra Ankestyrelsen - indsendte nævnsafgørelser efter dagpengeloven - af fuldmægtig E. Frølund Thomsen Retsinformation · 1. oktober 1999
- Nyt fra Ankestyrelsen - fleksjob - af ankechef Karin Rasch og fuldmægtig Ellen Tofte Larsen Retsinformation · 15. april 1999
- Beskæftigelseskrav - 4 ugers kursus på landbrugsskole (* 1) (* 2) Retsinformation · 1. oktober 1997
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse af lov
om dagpenge ved sygdom eller fødsel
Herved bekendtgøres lov om dagpenge ved sygdom eller
fødsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 761 af 11. september 2002 med de ændringer,
der følger af § 5 i lov nr. 1032 af 17. december 2002, lov nr. 1033 af
17.
december 2002, lov nr. 372 af 28. maj 2003, § 3 i lov nr. 417 af 10.
juni
2003, lov nr. 1153 af 19. december 2003, lov nr. 1201 af 27. december 2003 og
§ 2 i lov nr. 282 af 26. april 2004.
Afsnit I
Kapitel 1
Almindelige betingelser
§ 1.
Dagpenge
efter denne lov ydes på grund af sygdom, herunder tilskadekomst, eller ved
barsel og adoption.
Stk. 2.
Dagpenge
ydes af
1)
arbejdsgiveren til
ansatte ved sygefravær i 2 uger fra 1. hele fraværsdag,
2)
arbejdsgiveren til
ansatte ved fravær på grund af forebyggende graviditetsundersøgelser og
3)
kommunen i øvrige
tilfælde.
Stk. 3.
Læs alt
Til
personer i
fleksjob, jf. kapitel 13 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, yder kommunen dagpenge fra 1. hele fraværsdag.
§ 2.
Dagpenge ydes på grundlag af lønindtægt og anden indtægt, der erstatter
lønindtægt, jf. stk. 2, og selvstændig erhvervsindtægt.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om,
1)
hvilke indtægter der
skal henregnes til lønindtægt og hvilke til selvstændig erhvervsindtægt,
2)
i hvilket omfang personer
med indtægter, som ikke er skattepligtige her i landet, har ret til dagpenge,
og
3)
at personer, der har
ret til dagpenge i et andet land, ikke har ret til dagpenge her i landet.
Afsnit II
Dagpenge under sygdom til lønmodtagere
Kapitel 2
Beskæftigelseskrav
§ 3.
Lønmodtagere, som ikke får udbetalt fuld løn under sygdom, har ret til
dagpenge
fra arbejdsgiveren, hvis de
1)
har været ansat i de
sidste 8 uger før fraværet hos den pågældende arbejdsgiver og
2)
i denne periode har
været beskæftiget hos arbejdsgiveren i mindst 74 timer.
Stk. 2.
Har
lønmodtageren tidligere været beskæftiget hos den nuværende arbejdsgiver, og
udgør den samlede beskæftigelse hos denne mindst 74 timer inden for de sidste
8
uger, gælder betingelsen i stk. 1, nr. 1, dog ikke.
Stk. 3.
Retten til
dagpenge fra arbejdsgiveren gælder, uanset om ansættelsen ophører inden for
de
første 2 uger, fra 1. fraværsdag.
§ 4.
Ret
til dagpenge fra kommunen har lønmodtagere, der
1)
har været tilknyttet
arbejdsmarkedet i de sidste 13 uger før sygdommens indtræden og i denne
periode
har været beskæftiget i mindst 120 timer samt ikke har ret til dagpenge fra
arbejdsgiveren for samme periode og beskæftigelsesforhold eller
2)
hvis
uarbejdsdygtigheden ikke var indtrådt, ville have været berettiget til
arbejdsløshedsdagpenge
eller en ydelse, der træder i stedet herfor, jf. lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. eller lov om arbejdsmarkedsuddannelser,
3)
inden for den seneste
måned har afsluttet en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders
varighed
eller
4)
er elever i lønnet
praktik i en uddannelse, der er reguleret ved eller i henhold til lov.
Stk. 2.
Retten til
dagpenge fra kommunen indtræder fra 1. hele fraværsdag eller 1. fraværsdag
efter, at retten til dagpenge fra arbejdsgiveren er ophørt.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren
kan fastsætte regler om udbetaling af dagpenge fra arbejdsgiveren og
kommunen,
herunder dagpenge til
1)
genansatte, jf.
§ 3, stk. 2, og nyansatte i nuværende beskæftigelsesforhold samt
2)
personer, der har
modtaget godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste efter lov om social service,
eller
3)
personer, der har
modtaget ydelse efter lov om børnepasningsorlov.
§ 5.
Dagpenge ydes ved fuld uarbejdsdygtighed på grund af sygdom. Udbetaling af
dagpenge ophører den dag, lønmodtageren er arbejdsdygtig, uanset om den
pågældende undlader at træde i arbejde eller at raskmelde sig.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om adgangen til
1)
nedsatte dagpenge ved
delvis uarbejdsdygtighed og
2)
dagpenge ved
deltagelse i erhvervsmæssig uddannelse af begrænset omfang.
Kapitel 3
Anmeldelse og dokumentation
§ 6.
Sygdomstilfælde skal hurtigst muligt anmeldes til arbejdsgiveren.
Stk. 2.
Sygdomstilfælde skal anmeldes til kommunen senest en uge efter 1. fraværsdag
eller, hvis arbejdsgiveren har udbetalt dagpenge, senest en uge efter, at
udbetalingen fra arbejdsgiveren er ophørt.
§ 7.
Arbejdsgiveren kan forlange, at lønmodtageren inden for en rimelig frist ved
en
skriftlig erklæring eller på anden måde dokumenterer, at fraværet skyldes
sygdom.
Stk. 2.
Arbejdsgiveren eller kommunen kan, hvis det skønnes nødvendigt, forlange en
lægeerklæring af lønmodtageren. Erklæringen, som skal afgives på en blanket
godkendt af Den Sociale Ankestyrelse, betales af arbejdsgiveren henholdsvis
kommunen.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren
kan fastsætte nærmere regler om anmeldelse og dokumentation af sygefravær
samt
om anmodning om dagpenge.
Kapitel 4
Bortfald af dagpenge
§ 8.
Retten til dagpenge bortfalder,
1)
så længe den sikrede
mod lægens opfordring hertil nægter at lade sig indlægge på sygehus eller at
modtage nødvendig lægebehandling eller mod lægens eller kommunens opfordring
at
deltage i hensigtsmæssig optræning for at genvinde arbejdsevnen,
2)
hvis den sikrede ved
sin adfærd forhaler helbredelsen, eller
3)
hvis den sikrede uden
rimelig grund undlader at medvirke ved kommunens opfølgning, jf. § 24,
stk. 1-3.
Stk. 2.
Retten til
dagpenge bortfalder endvidere, så længe den sikrede ikke opfylder sin pligt
til
anmeldelse af eller dokumentation for fraværet, jf. §§ 6, 7 og 10,
stk. 4. Dette gælder dog ikke, hvis der foreligger en fyldestgørende
begrundelse for, at den sikrede ikke har opfyldt kravet, eller for dagpenge
fra
arbejdsgiveren, hvis denne ikke hurtigst muligt gør indsigelse mod for sen
anmeldelse eller mod dokumentationens form eller forsinkelse.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om udbetaling af dagpenge fra
kommunen ved for sen anmeldelse og ved for sen eller manglende dokumentation,
når særlige grunde taler derfor.
Stk. 4.
Retten til
dagpenge fra arbejdsgiveren bortfalder,
1)
hvis lønmodtageren
har pådraget sig sygdommen ved forsæt eller grov uagtsomhed,
2)
hvis lønmodtageren
har fortiet helbredsoplysninger, der har væsentlig betydning for
ansættelsesforholdet, herunder for arbejdsgiverens mulighed for ved aftale at
kunne opnå refusion for dagpenge til lønmodtageren, jf. § 28, og
3)
under strejke eller
lockout.
Stk. 5.
Retten til
dagpenge fra en arbejdsgiver bortfalder, hvis lønmodtageren har pådraget sig
sygdommen under tjeneste, som er omfattet af lov om erstatning til skadelidte
værnepligtige m.fl.
Kapitel 5
Dagpengenes størrelse
§ 9.
Dagpenge beregnes på grundlag af den timeindtægt, som lønmodtageren ville
have
været berettiget til under sygefraværet efter betaling af
arbejdsmarkedsbidrag.
Hvis denne indtægt i det enkelte tilfælde ikke er egnet til beregning af
dagpenge, anvendes i stedet den gennemsnitlige indtjening inden for de
seneste
4 uger før sygdommens indtræden. Dagpenge fra arbejdsgiveren ydes dog kun på
grundlag af indtjening hos den pågældende arbejdsgiver.
Stk. 2.
Dagpenge
efter stk. 1 kan ikke udgøre mere end 2.546 kr. divideret med den
normale
overenskomstmæssige arbejdstid i timer pr. uge. Beløbet reguleres én gang
årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en
satsreguleringsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Reguleringen sker med virkning fra den mandag, der ligger nærmest
reguleringstidspunktet. Beskæftigelsesministeren bekendtgør de regulerede
beløb, herunder timetallet efter 1. pkt.
Stk. 3.
Dagpenge
til et ledigt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse udgør samme beløb,
som
den sikrede kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge, hvis den pågældende
ikke havde været syg. Til personer, der ved deltagelse i aktiviteter efter
lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats eller lov om arbejdsmarkedsuddannelser
modtager ydelser, som træder i stedet for arbejdsløshedsdagpenge, udgør
dagpengene et beløb svarende til den aktuelle indtjening, dog maksimalt det
højeste dagpengebeløb.
Stk. 4.
Dagpenge
til personer i
fleksjob, jf. kapitel 13 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, beregnes på grundlag af det timetal gange den
timefortjeneste, som er lagt til grund ved beregningen af kommunens tilskud
til
arbejdsgiveren.
Stk. 5.
Ved
udbetaling af dagpenge fra kommunen, bortset fra dagpenge ved arbejdsturnus,
jf. stk. 7, kan den samlede dagpengeudbetaling pr. uge ikke overstige
det
i stk. 2 nævnte beløb.
Stk. 6.
Udbetaler
arbejdsgiveren løn under sygdom med et beløb, der overstiger de dagpenge, som
beregnes
efter stk. 1-5, bortfalder dagpengene fra arbejdsgiveren. Er lønnen
mindre
end de beregnede dagpenge, udbetales det manglende beløb som supplement til
lønnen.
Stk. 7.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om,
1)
i hvilke tilfælde den
gennemsnitlige indtjening inden for de seneste 4 uger kan anvendes, jf.
stk. 1,
2)
i hvilke tilfælde der
kan anvendes andre beregningsperioder end fastsat i nr. 1, og
3)
at reglerne i
stk. 1-3 kan fraviges for lønmodtagere med skiftende arbejdstid.
Afsnit III
Dagpenge under sygdom til selvstændige
erhvervsdrivende
Kapitel 6
§ 10.
Personer, der har indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed, har ret til
dagpenge fra kommunen fra 1. fraværsdag efter 2 ugers sygdom. Er der tegnet
en
frivillig sikring efter § 20, har vedkommende ret til dagpenge fra 3.
fraværsdag efter sygdommens indtræden. Betales en forhøjet præmie, jf.
§ 29, indtræder retten fra 1. fraværsdag.
Stk. 2.
Det er en
betingelse for ret til dagpenge, at der inden for de sidste 12 måneder har
været tale om udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang
i
mindst 6 måneder, heraf den seneste måned forud for fraværsperioden.
Stk. 3.
Dagpenge
beregnes for en uge ad gangen og kan pr. uge ikke udgøre mere end det beløb,
der er nævnt i § 9, stk. 2. Er der tegnet en frivillig sikring
efter
§ 20, udgør dagpengene mindst 2/3 af det beløb, der er nævnt i § 9,
stk. 2.
Stk. 4.
Sygdomstilfælde skal anmeldes til kommunen senest en uge efter 2 ugers
sygdom.
Personer, der har sikret sig ret til dagpenge fra første eller fra tredje
fraværsdag, skal anmelde sygdomstilfældet senest en uge efter dagpengerettens
indtræden.
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om fremgangsmåden ved
beregning af dagpenge på grundlag af arbejdsfortjenesten ved selvstændig
erhvervsvirksomhed, herunder om anvendelse af indtægtsoplysninger fra
skattevæsenet og om betydningen af en forudgående beskæftigelse som
lønmodtager.
Stk. 6.
Bestemmelserne i § 5, § 7, stk. 2 og 3, og § 8,
stk. 1-3, finder tilsvarende anvendelse ved udbetaling af dagpenge efter
dette kapitel.
Afsnit IV
Dagpenge til lønmodtagere og selvstændige
erhvervsdrivende ved graviditet, barsel og adoption
Kapitel 7
Betingelser for udbetaling
§ 11.
Kommunen udbetaler dagpenge under fravær på grund af graviditet, barsel og
adoption.
Stk. 2.
Arbejdsgiveren udbetaler dagpenge under fravær fra arbejdet på grund af
forebyggende graviditetsundersøgelser. Bestemmelsen finder ikke anvendelse i
det omfang, en pligt for arbejdsgiveren til at udbetale dagpenge eller anden
passende ydelse følger af kollektiv overenskomst, der som minimum svarer til
bestemmelserne i direktiv nr. 92/85 om iværksættelse af foranstaltninger til
forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere, som
er
gravide, som lige har født, eller som ammer.
§ 12.
En
kvinde er berettiget til dagpenge fra det tidspunkt, hvor der skønnes at være
4
uger til fødslen.
Stk. 2.
Kvinden er
berettiget til dagpenge inden 4-ugersperioden før fødslen, hvis
1)
det efter en lægelig
bedømmelse skønnes, at graviditeten har et sygeligt forløb, der ved fortsat
beskæftigelse vil medføre risiko for kvindens helbred eller fostret, eller
2)
arbejdets særlige
karakter medfører risiko for fostret, eller graviditeten på grund af
offentligt
fastsatte bestemmelser forhindrer hende i at varetage sit arbejde og
arbejdsgiveren ikke har tilbudt hende anden passende beskæftigelse.
Stk. 3.
Der kan
ydes nedsatte dagpenge fra kommunen i forbindelse med delvist fravær fra
arbejdet
1)
ved sygeligt
forløbende graviditet,
2)
på grund af arbejdets
særlige karakter,
3)
i 4-ugers-perioden
før fødslen.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om ret til dagpenge efter
stk. 3.
§ 13.
Barnets moder har ret til dagpenge i de første 14 uger efter fødslen. Barnets
fader har i samme periode ret til dagpenge i 2 sammenhængende uger.
Stk. 2.
Efter
udløbet af den 14. uge efter fødslen har forældrene tilsammen ret til
dagpenge
i 32 uger, indtil barnet er 46 uger. Faderen har dog ret til at påbegynde
dagpengeretten efter 1. pkt. inden for de første 14 uger efter fødslen.
Stk. 3.
Retten til
dagpenge i perioden efter stk. 1 og 2 kan uanset bestemmelsen i
§ 16
a, stk. 1, for en beskæftiget lønmodtager og en selvstændig
erhvervsdrivende forlænges, når arbejdet genoptages delvis. Forlængelsen af
perioden med ret til dagpenge kan ske med den tid, arbejdet genoptages. For
en
beskæftiget lønmodtager er det en betingelse, at der indgås aftale med
arbejdsgiveren om forlængelse af perioden. Hvis lønmodtageren fratræder,
inden
den forlængede periode er holdt, er retten til dagpenge betinget af, at
lønmodtageren indgår aftale med den nye arbejdsgiver om forlængelse af
perioden. Retten til dagpenge under en forlænget periode kan ikke udnyttes,
så
længe den pågældende er ledig.
Stk. 4.
Forældre,
der vælger at holde orlov, indtil barnet er op til 54 uger, har tilsammen ret
til dagpenge i 40 uger efter udløbet af den 14. uge efter fødslen, jf. dog
stk. 2, 2. pkt. Beskæftigede lønmodtagere og selvstændige
erhvervsdrivende, der vælger at holde orlov, indtil barnet er op til 60 uger,
har tilsammen ret til dagpenge i 46 uger efter udløbet af den 14. uge efter
fødslen, jf. dog stk. 2, 2. pkt. Dagpengene efter 1. og 2. pkt.
nedsættes,
således at den samlede dagpengeudbetaling højst kan udgøre det beløb, der
ville
kunne udbetales for 32 uger.
Stk. 5.
Den ene af
forældrene har ret til dagpenge, når den pågældende udskyder mindst 8 uger og
højst 13 uger af den periode, der er nævnt i stk. 2, til senere
afholdelse
i en sammenhængende periode, inden barnet fylder 9 år. Denne ret til at
modtage
dagpenge under udskudt orlov gælder for beskæftigede lønmodtagere og
selvstændige erhvervsdrivende.
Stk. 6.
Forældrene
har tilsammen ret til dagpenge, hvis de udskyder op til 32 uger af den
periode,
der er nævnt i stk. 2, til senere afholdelse, inden barnet fylder 9 år.
Denne ret til at modtage dagpenge under udskudt orlov gælder for beskæftigede
lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende. For en beskæftiget lønmodtager
er det en betingelse, at der indgås aftale herom med arbejdsgiveren. Hvis
lønmodtageren fratræder, inden den udskudte dagpengeret er udnyttet, er
retten
til dagpenge betinget af, at lønmodtageren indgår aftale med den nye
arbejdsgiver om den udskudte orlov. Denne ret til dagpenge kan ikke udnyttes,
så længe den pågældende er ledig.
Stk. 7.
Hvis barnet
er dødfødt, dør eller bliver bortadopteret inden den 32. uge efter fødslen,
har
moderen ret til dagpenge i 14 uger efter barnets død eller bortadoption. I de
tilfælde, hvor moderen lider af en graviditetsbetinget sygdom, kan hun
modtage
dagpenge, dog højst indtil udløbet af 46 uger efter fødslen. Er barnet
dødfødt,
har faderen ret til dagpenge i 2 sammenhængende uger efter fødslen.
Stk. 8.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om ret til dagpenge efter
stk. 3-6.
§ 14.
Der kan ydes dagpenge ved adoption i indtil 46 uger efter modtagelsen af
barnet, jf. dog stk. 4 og 5. Det er en betingelse, at de
adoptionsundersøgende myndigheder bestemmer, at den adoptionssøgende eller
den
ene af de adoptionssøgende ægtefæller i en periode skal være i hjemmet.
Stk. 2.
Dagpenge
til adoptionssøgende ægtefæller ydes i de første 14 uger efter modtagelsen af
barnet til en af ægtefællerne ad gangen, bortset fra i 2 sammenhængende uger.
Den anden af ægtefællerne har dog ret til at påbegynde dagpengeretten efter
stk. 3 inden for de første 14 uger efter modtagelsen.
Stk. 3.
Efter
udløbet af den 14. uge efter modtagelsen af barnet har de adoptionssøgende
ægtefæller tilsammen ret til dagpenge i 32 uger indtil 46 uger efter
modtagelsen.
Stk. 4.
Retten til
dagpenge i perioden efter stk. 2 og 3 kan uanset bestemmelsen i
§ 16
a, stk. 1, for en beskæftiget lønmodtager og en selvstændig
erhvervsdrivende forlænges, når arbejdet genoptages delvis. Forlængelsen af
perioden med ret til dagpenge kan ske med den tid, arbejdet genoptages. For
en
beskæftiget lønmodtager er det en betingelse, at der indgås aftale med
arbejdsgiveren om forlængelse af perioden. Hvis lønmodtageren fratræder,
inden
den forlængede periode er holdt, er retten til dagpenge betinget af, at
lønmodtageren indgår aftale med den nye arbejdsgiver om forlængelse af
perioden. Retten til dagpenge under en forlænget periode kan ikke udnyttes,
så
længe den pågældende er ledig.
Stk. 5.
Adoptionssøgende ægtefæller, der vælger at holde orlov indtil 54 uger efter
modtagelsen af barnet, har tilsammen ret til dagpenge i 40 uger efter udløbet
af den 14. uge efter modtagelsen, jf. dog stk. 2, 2. pkt. Beskæftigede
lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, der vælger at holde orlov i
indtil 60 uger efter modtagelsen af barnet, har tilsammen ret til dagpenge i
46
uger efter udløbet af den 14. uge efter modtagelsen, jf. dog stk. 2, 2.
pkt. Dagpengene efter 1. og 2. pkt. nedsættes, således at den samlede
dagpengeudbetaling højst kan udgøre det beløb, der ville kunne udbetales for
32
uger.
Stk. 6.
Den ene af
de adoptionssøgende ægtefæller har ret til dagpenge, når den pågældende
udskyder mindst 8 uger og højst 13 uger af den periode, der er nævnt i
stk. 3, til senere afholdelse i en sammenhængende periode, inden barnet
fylder 9 år. Denne ret til at modtage dagpenge under udskudt orlov gælder for
beskæftigede lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende.
Stk. 7.
Adoptionssøgende ægtefæller har tilsammen ret til dagpenge, hvis de udskyder
op
til 32 uger af den periode, der er nævnt i stk. 3, til senere
afholdelse,
inden barnet fylder 9 år. Denne ret til at modtage dagpenge under udskudt
orlov
gælder for beskæftigede lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende. For en
beskæftiget lønmodtager er det en betingelse, at der indgås aftale herom med
arbejdsgiveren. Hvis lønmodtageren fratræder, inden den udskudte dagpengeret
er
udnyttet, er retten til dagpenge betinget af, at lønmodtageren indgår aftale
med den nye arbejdsgiver om den udskudte orlov. Denne ret til dagpenge kan
ikke
udnyttes, så længe den pågældende er ledig.
Stk. 8.
Hvis barnet
dør inden den 32. uge efter modtagelsen, har en af de adoptionssøgende
ægtefæller ret til dagpenge i 14 uger efter barnets død.
Stk. 9.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om ret til dagpenge efter
stk. 4-7.
§ 15.
Hvis barnet er indlagt på sygehus, kan den periode, hvor der er ret til
dagpenge, forlænges eller udsættes.
Stk. 2.
Såfremt
dagpengemodtageren ikke genoptager arbejdet, forlænges den periode, hvor der
er
ret til dagpenge, med indlæggelsesperioden, hvis indlæggelsen finder sted
under
de første 46 uger efter fødslen eller modtagelsen. Dagpengeperioden kan dog
højst forlænges i 3 måneder. Retten til at forlænge dagpengeperioden gælder
ikke
faderens ret til dagpenge i 2 uger efter § 13, stk. 1, eller de
adoptionssøgendes ret til samtidig at modtage dagpenge, jf. § 14,
stk. 2.
Stk. 3.
Hvis
dagpengemodtageren fortsætter eller genoptager arbejdet ved indlæggelsen,
udsættes retten til dagpenge for den resterende periode. Det er en
betingelse,
at den pågældende ophører med arbejdet ved udskrivelsen, og at udskrivelsen
finder sted inden 60 uger fra fødslen eller modtagelsen.
§ 16.
Når ganske særlige omstændigheder taler for det, kan den ene af barnets
forældre indtræde i den andens ret til dagpenge.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om ret til dagpenge efter
stk. 1.
Stk. 3.
Arbejdsgiveren udbetaler nedsatte dagpenge ved delvist fravær fra arbejdet på
grund af forebyggende graviditetsundersøgelser.
§ 16 a.
En lønmodtager kan genoptage arbejdet i dagpengeperioden i op til 29 1/2 time
af den normale ugentlige arbejdstid med den virkning, at retten til dagpenge
bortfalder for den tid, hvor arbejdet er genoptaget. En selvstændig
erhvervsdrivende
kan i dagpengeperioden genoptage arbejdet i op til halvdelen af den normale
ugentlige arbejdstid med den virkning, at retten til dagpenge bortfalder for
den tid, hvor arbejdet er genoptaget. Der ydes nedsatte dagpenge for de dage,
hvor arbejdet er genoptaget delvis.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om ret til dagpenge efter
stk. 1.
§ 17.
Dagpenge efter dette kapitel udbetales til lønmodtagere, som ved påbegyndelse
af fraværet opfylder de beskæftigelseskrav, der er nævnt i § 4. Dog kan
der udbetales dagpenge efter dette kapitel fra det tidspunkt, hvor en person
efter fraværets begyndelse opfylder det beskæftigelseskrav, der er nævnt i
§ 4, stk. 1, nr. 2.
Stk. 2.
Dagpenge
efter dette kapitel udbetales til personer med indtægt ved selvstændig
erhvervsvirksomhed, der ved begyndelsen af fraværet opfylder
beskæftigelseskravet i § 10, stk. 2.
Stk. 3.
Ved
opgørelse af beskæftigelseskravet efter stk. 1 og stk. 2 medregnes
perioder, hvor den sikrede på grund af arbejdsforholdets særlige karakter har
måttet ophøre med arbejdet inden 4 uger før fødslen, eller det efter en
lægelig
bedømmelse skønnes nødvendigt, at den sikrede var skånet for arbejde, selv om
betingelserne i § 12, stk. 2, ikke var opfyldt.
Stk. 4.
Betingelserne i stk. 1 og 2 gælder ikke for udbetaling af dagpenge efter
§ 11, stk. 2.
§ 18.
§ 9
og § 10 finder tilsvarende anvendelse ved beregning af dagpenge efter
dette kapitel. Dog kan den samlede dagpengeudbetaling pr. uge ikke overstige
det i § 9, stk. 2, nævnte beløb.
Stk. 2.
Personer,
der deltager i en uddannelse, som er et led i en uddannelsesplan efter
§ 32 a i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, og hvortil der enten
udbetales uddannelsesgodtgørelse efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik
eller godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet
voksen- og efteruddannelse eller elevstøtte efter lov om
arbejdsmarkedsuddannelser, har ret til dagpenge efter dette kapitel beregnet
på
grundlag af det beløb, som den pågældende modtog i arbejdsløshedsdagpenge, da
retten og pligten til uddannelse indtrådte.
§ 18 a.
I dagpengeperioden efter § 13, stk. 1, 1. pkt., eller § 14,
stk. 2, 1. pkt., 1. led, optjenes der ret til ferieydelse. Ferieydelsen
udbetales i det efterfølgende
ferieår.
Stk. 2.
Denne ret gælder
ikke, i det omfang der i den i stk. 1 nævnte periode optjenes ret
1)
til løn under ferie
og ferietillæg efter ferieloven m.v.,
2)
feriegodtgørelse
efter ferieloven m.v. mindst svarende til dagpengesatsen efter § 9 eller
3)
feriedagpenge med ret
til udbetaling i det efterfølgende
ferieår
efter lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Stk. 3.
Beskæftigelseskravet i § 4 finder tilsvarende anvendelse ved udbetaling
af
ferieydelse efter denne bestemmelse ved påbegyndelsen af ferien i det
efterfølgende
ferieår.
Stk. 4.
§ 9,
stk. 1 og 2, finder tilsvarende anvendelse ved beregning af ferieydelse
efter denne bestemmelse.
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om retten til optjening og
udbetaling af ferieydelse.
§ 19.
Anmodning om dagpenge efter dette kapitel skal indgives til kommunen.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om fristen for indgivelse
af
denne anmodning.
§ 19 a.
Forældre med alvorligt syge børn under 14 år har ret til dagpenge fra
kommunen,
hvis de i forbindelse med barnets sygdom helt eller delvis opgiver lønarbejde
eller personligt arbejde i selvstændig virksomhed.
Stk. 2.
Det er en
betingelse, at barnets sygdom skønnes at medføre behov for ophold på hospital
eller lignende institution i 25 dage eller mere. Behandling eller pleje i
hjemmet kan sidestilles med ophold på hospital, hvis barnets behov i
forbindelse med sygdommen taler for det.
Stk. 3.
Kravet i
stk. 2 om en sygeperiode på 25 dage eller mere gælder ikke ved
hospitalsophold for børn af enlige forsørgere, der har ret til ordinært
børnetilskud efter § 2, nr. 1 eller 2, i lov om børnetilskud og
forskudsvis udbetaling af børnebidrag.
Stk. 4.
Dagpengene
svarer til de dagpenge, modtageren i tilfælde af egen sygdom ville være
berettiget til. Til selvstændige, som ikke er tilmeldt den frivillige
sikring,
kan der dog udbetales dagpenge fra 1. fraværsdag. Kommunen kan i særlige
tilfælde beslutte, at der til barnets forældre kan ydes et højere
dagpengebeløb
end fastsat i § 9, stk. 5.
Stk. 5.
Der kan
højst ydes dagpenge i medfør af stk. 1 i 52 uger inden for de
forudgående
18 kalendermåneder.
Stk. 6.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om betingelserne for
udbetaling af dagpenge til forældre med alvorligt syge børn under 14 år,
herunder regler om, hvorledes dagpengene fordeles mellem barnets forældre.
Afsnit V
Kapitel 8
Frivillig sikring
§ 20.
Personer, der har indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed, kan sikre sig
dagpenge fra kommunen i de første 2 uger af sygeperioden.
Stk. 2.
Dagpengene
udgør mindst 2/3 af det beløb, der er nævnt i § 9, stk. 2, fra 1.
fraværsdag under barsel og adoption. Ved sygefravær indtræder retten først
fra
3. fraværsdag, medmindre den sikrede har valgt at betale den forhøjede
præmie,
jf. § 29, stk. 1, hvor der er ret til dagpenge fra 1. fraværsdag.
Stk. 3.
Dagpengene
kan udgøre et højere beløb end nævnt i stk. 2, hvis der er tegnet
forsikring for det beløb, der er nævnt i § 9, stk. 2, og indtægten
berettiger til det.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om den frivillige sikring.
Afsnit VI
Kapitel 9
Dagpengeret ved arbejdsskader
§ 21.
Enhver, der pådrager sig en arbejdsskade, som omfattes af lovgivningen om
arbejdsskadeforsikring, har ret til dagpenge fra 1. hele fraværsdag fra
arbejdsskadens indtræden.
Stk. 2.
For
personer, der ikke er fuldt beskæftigede ved erhvervsmæssigt arbejde, eller
som
normalt er uden erhvervsmæssig beskæftigelse, fastsættes den indtægt,
dagpenge
beregnes på grundlag af, efter et skøn.
Kapitel 10
Varighedsbegrænsning og opfølgning
§ 22.
Udbetalingen af dagpenge ophører, når der er udbetalt dagpenge eller løn
under
sygdom for mere end 52 uger i de 18 forudgående kalendermåneder, medmindre
1)
det anses for
overvejende sandsynligt, at revalidering vil blive iværksat,
2)
det anses for nødvendigt
at gennemføre arbejdsprøvning eller andre afklarende foranstaltninger med
henblik på at klarlægge den sikredes arbejdsevne, således at dagpengeperioden
forlænges i op til 2 gange 13 uger,
3)
den sikrede er under
eller venter på lægebehandling, som må antages inden for en kortere tid at
kunne genskabe arbejdsdygtigheden,
4)
der er rejst sag om
ret til erstatning efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade, eller
5)
der er påbegyndt en
sag om førtidspension, eller
6)
særlige
omstændigheder i øvrigt taler derfor.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om forlængelse af
dagpengeperioden.
Stk. 3.
Ved
beregningen af dagpengeperioder efter stk. 1 medregnes ikke de dage, for
hvilke der er udbetalt dagpenge eller løn
1)
fra arbejdsgiveren
eller kommunen i de første 2 uger af fraværsperioden ved sygdom eller
2)
i anledning af
graviditet, barsel eller adoption efter kapitel 7.
Stk. 4.
Hvis
dagpengeretten er opbrugt under en sammenhængende sygeperiode på 52 uger, er
det en betingelse for fornyet udbetaling, at den sikrede godtgør
arbejdsdygtighed i mindst 13 uger efter dagpengerettens ophør.
§ 23.
Udbetalingen af dagpenge ophører efter udløbet af en kalendermåned, når der
er
udbetalt dagpenge eller løn under sygdom for mere end 13 uger i de 12
forudgående kalendermåneder til personer, der:
1)
modtager social
pension bortset fra invaliditetsydelse,
2)
opfylder de
helbredsmæssige betingelser for at kunne få social pension bortset fra
invaliditetsydelse eller
3)
er fyldt 65 år, for
personer, der den 1. juli 1999 er fyldt 60 år, dog 67 år.
Stk. 2.
Ved
beregningen af dagpengeperioder efter stk. 1 medregnes ikke de dage, for
hvilke der er udbetalt dagpenge eller løn
1)
fra arbejdsgiveren
eller kommunen i de første 2 uger af fraværsperioden ved sygdom eller
2)
i anledning af
graviditet, barsel eller adoption efter kapitel 7.
Stk. 3.
Hvis
dagpengeretten er opbrugt under en sammenhængende sygeperiode på mere end 13
uger, er det en betingelse for fornyet udbetaling, at den sikrede godtgør
arbejdsdygtighed i mindst 13 uger efter dagpengerettens ophør.
Stk. 4.
Kommunen
kan rejse sag om, hvorvidt den sikrede skal overgå til at modtage social
pension på grund af svigtende helbred.
Stk. 5.
Kommunen
kan forlænge dagpengeperioden for de personer, der er nævnt i stk. 1.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler herom.
§ 24.
Kommunen skal med henblik på at bevare den sikredes tilknytning til
arbejdsmarkedet senest efter 8 uger og derefter mindst hver 8. uge tage
dennes
forhold op til vurdering med henblik på, om der er behov for behandling,
optræning, revalidering eller andre former for bistand til den pågældende
eller
dennes familie. Dette skal ske i samarbejde med dagpengemodtageren, læger,
hospitals- og revalideringsinstitutioner, virksomheder og de faglige
organisationer
samt arbejdsformidlingen.
Stk. 2.
Kommunen
skal før den første kontakt til den sikrede tage stilling til, om karakteren
af
den sikredes sygdom eller den sikredes sygdomsfrekvens kræver, at den sikrede
indkaldes til en personlig samtale. Samtidig skal der tages stilling til, i
hvilket omfang der skal ske inddragelse af læger, hospitals- og
revalideringsinstitutioner, virksomheder og de faglige organisationer samt
arbejdsformidlingen.
Stk. 3.
Kommunen
skal ved den første opfølgning tage stilling til udarbejdelsen af en
opfølgningsplan. Planen skal i alle tilfælde senest udarbejdes, når
dagpengemodtageren har været sygemeldt i 6 måneder inden for de sidste 12
måneder. Har kommunen forlænget dagpengeperioden efter § 22,
stk. 1,
nr. 1, skal nødvendige afklarende aktiviteter forud for revalideringen være
iværksat senest 6 måneder efter forlængelsen.
Stk. 4.
Kan den
sikrede ikke blive erhvervsaktiv igen, skal kommunen, når betingelserne
herfor
er opfyldt, rejse sag om en social pension.
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om opfølgningen af
langvarige dagpengetilfælde.
Kapitel 11
Finansiering og refusion
§ 25.
Arbejdsgiveren afholder udgifterne til dagpenge i de første 2 uger af en
fraværsperiode under sygdom og ved fravær på grund af forebyggende
graviditetsundersøgelser, mens de øvrige udgifter til dagpenge afholdes af
den
sikredes opholdskommune, jf. dog § 30.
Stk. 2.
Til
personer i
fleksjob, jf. kapitel 13 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, afholder kommunen udgifterne til dagpenge under
sygdom,
jf. § 1, stk. 3.
§ 26.
En
arbejdsgiver, der yder løn under fravær fra arbejdet, er berettiget til at få
udbetalt de dagpenge, som den sikrede ellers ville have ret til fra kommunen
vedrørende samme arbejdsforhold, dog højst med et beløb svarende til den
udbetalte løn for samme tidsrum.
Stk. 2.
Har den
sikrede løn under fravær fra flere arbejdsgivere, deles dagpengene mellem
arbejdsgiverne i forhold til de dagpengebeløb, som de enkelte arbejdsforhold
berettiger til.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren
fastsætter regler om anmeldelse af refusionskrav efter stk. 1 og om
anmeldelse af sygefravær.
§ 27.
En
privat arbejdsgiver kan tegne en forsikring, som giver arbejdsgiveren ret til
fra lønmodtagerens 2. fraværsdag at få refunderet et beløb fra kommunen, som
svarer til de dagpenge, som lønmodtageren har ret til fra arbejdsgiveren.
Beløbet kan dog ikke overstige det beløb, som lønmodtageren efter § 9,
stk. 5, har ret til fra kommunen.
Stk. 2.
Det er en
betingelse, at virksomhedens samlede årlige lønsum ikke overstiger et beløb,
hvis størrelse fastsættes af direktøren for Arbejdsdirektoratet, jf.
stk. 5.
Stk. 3.
De samlede
præmier til forsikringen fastsættes således, at de dækker 70 pct. af
udgifterne
til ordningen.
Stk. 4.
Private
arbejdsgivere er:
1)
Alle arbejdsgivere,
bortset fra offentlige myndigheder og private institutioner, hvis udgifter
dækkes med mindst 50 pct. af offentlige midler.
2)
Forældre, der har
valgt at få et økonomisk tilskud til privat pasning, jf. § 26 i lov om
social service.
Stk. 5.
Direktøren
for Arbejdsdirektoratet fastsætter regler om forsikringsordningen, herunder
om
virksomhedens årlige lønsum, beregning af lønsum og præmie, optagelse og
udtræden m.v.
§ 28.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, at en arbejdsgiver med
kommunens
godkendelse i særlige tilfælde kan indgå en aftale med lønmodtageren,
hvorefter
arbejdsgiveren kan få refunderet et beløb, som svarer til de dagpenge, som
den
sikrede har ret til fra arbejdsgiveren. Kommunen kan maksimalt refundere det
beløb,
lønmodtageren har ret til efter § 9, stk. 5.
§ 29.
Beskæftigelsesministeren fastsætter præmien til den frivillige sikring efter
§ 20 i forhold til størrelsen af de sikrede dagpenge og den periode, de
dækker. De samlede præmier skal fastsættes således, at de skønnes at dække 55
pct. af udgifterne, hvis der er sikret dagpenge fra 3. fraværsdag, og 85
pct.,
hvis der er sikret dagpenge fra 1. fraværsdag.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om indbetaling af
forsikringsbidrag efter stk. 1 samt efter § 27. Bidragene samt
påløbne renter inddrives efter reglerne for inddrivelse af personlige
skatter.
§ 30.
Staten afholder kommunens udgifter til sygedagpenge i de første 4 uger, jf.
§ 25, og udgifterne til barseldagpenge. I øvrigt afholder staten 50 pct.
af kommunens udgifter til dagpenge til og med 52. uge regnet fra 1. sygedag i
det aktuelle sygefravær og ansættelsesforhold. Herefter afholder kommunen de
fulde udgifter til sygedagpenge.
Stk. 2.
Staten
afholder 50 pct. af kommunens udgifter til dagpenge efter § 19 a.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om fremgangsmåden for
anvisningen, regnskabsaflæggelse og revision.
Kapitel 11 a
Bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension
§ 30 a.
Ved udbetaling af dagpenge efter denne lov til lønmodtagere i alderen 16-66
år
indbetales det dobbelte af det bidrag, der er fastsat efter § 15,
stk. 1, sammenholdt med § 2 a og § 4 a, i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension. Arbejdsgivere, der udbetaler dagpenge efter
dagpengelovens
§ 1, stk. 2, nr. 1 og 2, indbetaler dog kun det bidrag, der er
fastsat efter § 15, stk. 1, sammenholdt med § 2 a og § 4
a,
i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Der indbetales ikke bidrag, når
personen har valgt at få tillægspensionen udbetalt fra det 65. år eller
senere.
Stk. 2.
De nærmere
regler for beregningen af bidraget fastsættes af bestyrelsen for
Arbejdsmarkedets Tillægspension efter principperne i § 15 i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 3.
Lønmodtageren betaler 1/3 af bidraget, mens 2/3 betales af arbejdsgiveren
eller, når der udbetales dagpenge efter §§ 4, 11 og 21, af kommunen. Ved
udbetaling af dagpenge efter § 19 a betaler modtageren 1/3 af bidraget,
mens 2/3 betales af kommunen.
Stk. 4.
Det af
kommunen beregnede lønmodtagerbidrag afrundes til nærmeste hele kronebeløb,
jf.
§ 9, stk. 2. Kommunens andel af bidraget udgør det dobbelte heraf.
Stk. 5.
Lønmodtagerens del af bidraget tilbageholdes ved dagpengeudbetalingen.
§ 30 b.
Kommunens indbetaling til Arbejdsmarkedets Tillægspension dækkes af et bidrag
fra arbejdsgiveren. Kommunens udgifter til indbetaling efter § 30 a,
stk. 3, afholdes af staten.
Stk. 2.
Arbejdsgiverbidraget beregnes i forhold til antallet af lønmodtagere fra
arbejdsgivere, der modtager dagpenge fra kommunen.
Stk. 3.
Til dækning
af arbejdsgiverens del af ATP-bidraget, jf. stk. 1, skal private
arbejdsgivere, der er registreret efter merværdiafgiftsloven (momsloven)
eller
lov om afgift af lønsum m.v., betale finansieringsbidrag. Kravet om
registrering gælder ikke for udenlandske virksomheder og virksomheder på
Færøerne og i Grønland.
Stk. 4.
Finansieringsbidraget skal indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension,
som
forestår opkrævning og inddrivelse af finansieringsbidrag fra arbejdsgiverne.
Stk. 5.
Finansieringsbidrag efter stk. 4 kan opkræves sammen med andre
finansieringsbidrag, der af Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræves fra
arbejdsgiverne.
Stk. 6.
Finansieringsbidrag, der skal opkræves efter stk. 4, og som er under 100
kr. i en betalingsperiode, bortfalder. Opkræves finansieringsbidrag sammen
med
andre finansieringsbidrag fra arbejdsgivere, jf. stk. 5, udgør bidraget
i
1. pkt. summen af de samlede finansieringsbidrag.
Stk. 7.
Finansieringsbidraget fra arbejdsgiverne efter stk. 1 og 3 fastsættes af
beskæftigelsesministeren efter indstilling fra Arbejdsmarkedets
Tillægspension.
I finansieringsbidraget indgår administrationsomkostninger, herunder
administrationsomkostninger til Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om finansieringsbidragets
størrelse.
Stk. 8.
Finansieringsbidraget beregnes af Arbejdsmarkedets Tillægspension på grundlag
af de samlede bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har modtaget fra
arbejdsgiveren i en forudgående periode, hvis længde svarer til den periode,
som betaling af finansieringsbidrag vedrører. Bidraget udgør årligt det af
beskæftigelsesministeren fastsatte finansieringsbidrag, for hver gang
arbejdsgiveren indbetaler et beløb, der svarer til
årsbidraget
efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 9.
Arbejdsmarkedets Tillægspension kan indhente de oplysninger hos
skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder om den pågældende
arbejdsgiver, som er nødvendige for at varetage opkrævningen og inddrivelsen
af
skyldige finansieringsbidrag, renter og ekspeditionsgebyr, herunder
oplysninger
om indkomst- og formueforhold. Til brug ved beregning, opkrævning og
behandling
af finansieringsbidrag er der i nødvendigt omfang adgang til oplysninger i
Arbejdsmarkedets Tillægspensions registre.
Stk. 10.
Sker
indbetaling af finansieringsbidrag ikke rettidigt, skal arbejdsgiveren betale
renter af finansieringsbidraget med 1½ pct. for hver påbegyndt måned fra
forfaldsdagen.
Stk. 11.
Arbejdsmarkedets Tillægspension har
udpantningsret
for finansieringsbidrag, renter og ekspeditionsgebyr.
Stk. 12.
Krav på
finansieringsbidrag forældes efter reglerne i lov nr. 274 af 22. december
1908
om forældelse af visse fordringer.
Stk. 13.
Afgørelser
om finansieringsbidragspligt og finansieringsbidrag, herunder beregning og
opkrævning, kan inden for en frist af 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er
meddelt, indbringes for Ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf.
§ 28 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 14.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Arbejdsmarkedets
Tillægspension nærmere regler om beregningsperioder og indbetaling af
finansieringsbidrag m.v., herunder om
forfaldstid
og
frist for arbejdsgiverens indbetaling. Det kan ved disse regler bestemmes, at
Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med indbetaling, opkræve et
ekspeditionsgebyr ved påkrav på grund af manglende betaling samt eftergive
finansieringsbidrag, renter og eventuelle ekspeditionsgebyrer.
§ 30 c.
Ved udbetaling af dagpenge efter denne lov til lønmodtagere indbetales en
særlig pensionsopsparing, der udgør det i § 17 f, stk. 3, i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsatte.
Stk. 2.
Kommunen
eller arbejdsgiveren fratrækker opsparingen af de beregnede dagpenge med
henblik på indbetaling af beløbet til Arbejdsmarkedets Tillægspension efter
hvert kvartals udløb. Hver beløbsandel for en uge nedrundes til nærmeste hele
kronebeløb.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen for
Arbejdsmarkedets Tillægspension nærmere regler om indbetaling af beløbet
efter
stk. 1 og 2 samt om indberetning herom til Arbejdsmarkedets
Tillægspension, herunder at beløb tilbageholdt af arbejdsgivere betragtes
som,
indbetales og indberettes sammen med bidrag efter § 30 a, stk. 1.
Stk. 4.
Indbetales
opsparingsbeløb ikke rettidigt, gælder de i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension § 17, stk. 2-5 og 7, fastsatte regler.
Kapitel 12
Klageadgang m.v.
§ 31.
Kommunen træffer afgørelse om retten til dagpenge. Hvis en arbejdsgiver helt
eller delvis undlader at udbetale dagpenge og kommunen skønner, at dette er
uberettiget, udbetaler kommunen forskud på dagpengene, herunder bidrag til
Arbejdsmarkedets Tillægspension, og underretter arbejdsgiveren herom.
Stk. 2.
Når
kommunen har udbetalt forskud efter stk. 1, skal arbejdsgiveren
refundere
forskuddet inden 4 uger efter, at underretning herom er modtaget. Beløbet kan
ved indeholdelse i løn m.v. inddrives efter reglerne for inddrivelse af
personlige skatter i kildeskatteloven.
§ 32.
Kommunens afgørelse kan indbringes for det sociale nævn, jf. kapitel 10 i lov
om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Stk. 2.
Hvis det
sociale nævn eller Den Sociale Ankestyrelse træffer afgørelse om, at
arbejdsgiveren har pligt til at yde dagpenge, når kommunen har udbetalt
forskud
efter § 31, stk. 1, skal arbejdsgiveren refundere forskuddet inden
4
uger efter, at underretning herom er modtaget. Beløbet kan ved indeholdelse i
løn m.v. inddrives efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i
kildeskatteloven.
§ 33.
(Ophævet).
§ 34.
(Ophævet).
Kapitel 13
Administration m.v.
§ 35.
(Ophævet).
§ 36.
Kriminalforsorgen underretter kommunen, såfremt en dagpengemodtager
undergives
strafafsoning eller andre frihedsberøvende foranstaltninger, herunder
varetægtsfængsling.
§ 37.
Personer, der modtager ydelser efter denne lov, skal underrette
arbejdsgiveren
om forandringer i deres forhold eller andre omstændigheder, der kan medføre
ændring i eller bortfald af dagpengene, herunder arbejdsgiverens mulighed for
at kunne modtage refusion.
Stk. 2.
En person,
der har tilsidesat sin oplysningspligt efter stk. 1 eller efter
§ 11
i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller i øvrigt
mod bedre vidende uberettiget har modtaget ydelser efter denne lov, skal
tilbagebetale det beløb, der er modtaget med urette.
Stk. 3.
Inddrivelsen sker efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter.
Stk. 4.
Krav på
tilbagebetaling af for meget udbetalte ydelser efter denne lov kan modregnes
i
ydelser efter loven, i delpension og i social pension.
§ 38.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter
reglerne
i straffelovens 5. kapitel.
§ 39.
Krav på ydelser efter denne lov kan ikke gøres til genstand for udlæg eller
anden retsforfølgning, medmindre der er forløbet 3 måneder fra den dag, hvor
ydelsen kunne kræves udbetalt. Aftaler om sådanne krav er ugyldige.
Stk. 2.
Hvis en
person modtager dagpenge fra kommunen, jf. §§ 4, 10, 21 og 26, som følge
af en lidelse forvoldt af en ansvarlig skadevolder, kan kommunen gøre
regreskrav gældende for de udbetalte dagpenge, i det omfang de
erstatningsretlige betingelser herfor er opfyldt.
Stk. 3.
Forsikringsselskaber har pligt til at orientere skadelidtes opholdskommune,
når
der udbetales erstatning til den pågældende som følge af en personskade.
§ 40.
Beskæftigelsesministeren fastsætter særlige regler om dagpenge til søfarende.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, i hvilket omfang der kan ydes
dagpenge under ophold eller ved bopæl i udlandet, herunder regler for
gennemførelse af opfølgning i sygedagpengesager.
§ 40 a.
Beskæftigelsesrådet, jf. § 29 i lov om ansvaret for og
styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, er rådgivende for
beskæftigelsesministeren i spørgsmål om ydelser efter denne lov.
§ 41.
Efter overenskomster med andre stater kan beskæftigelsesministeren fastsætte
regler om fravigelse af bestemmelser om indtægt og beregningsperioder.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren fastsætter bestemmelser om fravigelse af lovens
regler
i det omfang, det er nødvendigt for anvendelse af De Europæiske Fællesskabers
forordninger om social sikring for arbejdstagere og selvstændige
erhvervsdrivende.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren
fastsætter regler om rådgivning, vejledning og anden bistand til kommunerne i
forbindelse med gennemførelse af opfølgningen over for sygemeldte, der
modtager
dagpenge under ophold eller ved bopæl i udlandet.
Kapitel 14
Forsøgsordninger
§ 41 a.
Beskæftigelsesministeren kan efter aftale med en kommune tillade, at der
bliver
lavet forsøgsordninger, herunder forsøgsordninger med digital administration,
der fraviger reglerne i §§ 6, 7, 20, 24, 26, 27 og 28.
Kapitel 15
Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser
§ 42.
Loven træder i kraft den 2. april 1990. Samtidig ophæves lov om dagpenge ved
sygdom eller fødsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 205 af 28. marts 1989. Med
virkning fra den 1. januar 1990 ophæves lov nr. 271 af 3. maj 1989.
Stk. 2.
Ved fravær
på grund af sygdom finder loven anvendelse på tilfælde, hvor første hele
fraværsdag er den 2. april 1990 eller senere. Ved fravær på grund af barsel
eller adoption finder loven anvendelse på tilfælde, hvor fødslen eller
modtagelsen af barnet finder sted den 2. april 1990 eller senere. I tilfælde,
hvor en sikret opnår ret til dagpenge i ét arbejdsforhold før lovens
ikrafttræden og senere under samme fraværsperiode bliver berettiget til
dagpenge i et andet arbejdsforhold eller ved selvstændig erhvervsvirksomhed
fra
et tidspunkt efter lovens ikrafttræden, anvendes de hidtil gældende regler
for hele
fraværsperioden.
Stk. 3.
§ 22
har dog virkning for sygdomstilfælde, der er indtrådt den 1. oktober 1989
eller
senere. Ved optælling til varighedsbegrænsning medregnes for perioder, der
ligger før den 2. april 1990, kun de dage, der efter de hidtil gældende
regler
blev medregnet ved varighedsbegrænsningen. For sygdomstilfælde, der er
indtrådt
før den 1. oktober 1989, ophører dagpengeretten senest den 30. september
1990,
såfremt betingelserne i lovens § 22 i øvrigt er opfyldt.
Stk. 4.
For
personer, der tilmelder sig den frivillige sikring efter kapitel 8 i indtil 3
måneder efter lovens ikrafttræden, indtræder retten til dagpenge 3 måneder
efter, at der er fremsat anmodning om optagelse i forsikringsordningen.
Stk. 5.
§ 16
har virkning fra den 2. april 1990, uanset om fødslen eller modtagelsen af
barnet har fundet sted før den 2. april 1990.
Stk. 6.
Personer,
der ved lovens ikrafttræden har ret til at modtage dagpenge før fødslen under
fravær på grund af graviditet, vil i den resterende del af fraværsperioden
være
berettiget til at modtage dagpenge med mindst samme beløb pr. uge som i tiden
inden lovens ikrafttræden.
Stk. 7.
Ved
beregningen af beskæftigelsesperioder efter §§ 3, 4, 10, stk. 2, og
17 medregnes beskæftigelse, der ligger før lovens ikrafttræden.
Stk. 8.
§ 32
får virkning for afgørelser, der er truffet efter denne lov. Afgørelser
vedrørende fravær, hvor første hele fraværsdag er før lovens ikrafttræden,
træffes efter de hidtil gældende bestemmelser.
Stk. 9.
Det
Dagpengeudvalg, der er nedsat efter de hidtil gældende regler, fortsætter
funktionsperioden ud. Det kommunale medlem udpeges for den resterende
funktionsperiode.
Stk. 10.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter de hidtil gældende regler en
procentsats for reguleringen af de årlige dagpengegivende indtægter efter
indkomstudviklingen for personer, der modtager dagpenge efter de hidtil
gældende regler.
§ 43.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lov nr. 141 af 25. marts 2002, der ændrer
§§ 13,
14, 15, stk. 2 og 3, 16, stk. 2, 16 a og 19 (Udvidelse af
barselorloven og ændring af børnepasningsorloven), indeholder følgende
ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 4
Stk. 1.
Loven
træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Loven har virkning
fra
1. januar 2002.
Stk. 2.
Lov om
børnepasningsorlov ophæves den 1. juni 2011.
§ 5
Stk. 1.
Forældre i
forhold til egne børn, der er født efter den 31. december 2001, men inden
lovens ikrafttræden, er fortsat omfattet af de hidtil gældende regler i lov
om
børnepasningsorlov, lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til
beskæftigelse og barselorlov m.v. og lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.
Endvidere er forældre i forhold til adoptivbørn, der er modtaget efter den
31.
december 2001, men inden lovens ikrafttræden, fortsat omfattet af de hidtil
gældende regler i lov om børnepasningsorlov, lov om ligebehandling af mænd og
kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov m.v. og lov om dagpenge
ved
sygdom eller fødsel.
Stk. 2.
Forældre
efter stk. 1, 1. pkt., kan dog inden den 1. juni 2002 i stedet vælge
begge
at blive omfattet af denne lov ved at give skriftlig meddelelse herom til
arbejdsformidlingen. Tilsvarende gælder for forældre efter stk. 1, 2.
pkt., hvor de adoptionsundersøgende myndigheder bestemmer, at den
adoptionssøgende
eller den ene af de adoptionssøgende ægtefæller i en periode skal være i
hjemmet.
Stk. 3.
Forældre,
der overgår til den udvidede barselorlov efter stk. 2, får modregnet
afholdt børnepasningsorlov forholdsmæssigt i forældreorloven.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren
fastsætter nærmere regler om overgang fra børnepasningsorlov til barselorlov
og
modregning af perioder med børnepasningsorlov.
Stk. 5.
For børn
født før den 1. januar 2002 finder de hidtil gældende regler om barselorlov i
lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og
barselorlov m.v. samt lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel fortsat
anvendelse.
Lov nr. 249 af 8. maj 2002, der ændrer § 30 b
(Opkrævning af finansieringsbidrag fra private arbejdsgivere) indeholder
følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 6
Stk. 1.
Loven
træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2.
Loven har
virkning fra den 1. januar 2002 og gælder første gang for de
finansieringsbidrag, der opkræves på grundlag af ATP-bidrag, der modtages
efter
den 22. februar 2002.
Lov nr. 360 af 6. juni 2002, der ændrer § 30
a,
stk. 1 (Forenkling af arbejdsgivers betaling af ATP af sygedagpenge),
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2002.
Lov nr. 1032 af 17. december 2002, der ændrer
§ 30
b (Bortfald af ATP-kompensationsordningen), indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 7
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 1. januar 2003 og har virkning første gang for de
kompensationsbeløb, der skulle have været udbetalt på grundlag af ATP-bidrag,
der er modtaget i perioden 23. februar - 22. maj 2003.
Stk. 2.
ATP's
Ankenævn kan efter de hidtidige regler behandle sager om beregning og
udbetaling af kompensationsbeløb efter § 17 a.
Lov nr. 1033 af 17. december 2002, der ændrer
§ 17,
stk. 1 (Lempelse af beskæftigelseskravet), indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 1. januar 2003, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Loven har
virkning fra den 27. marts 2002. Der kan dog kun udbetales dagpenge, i det
omfang de personer, der får ret til dagpenge i perioden fra den 27. marts
2002
til den 1. januar 2003, ikke i denne periode har modtaget en anden offentlig
forsørgelsesydelse eller har haft en arbejdsindtægt. Dagpenge udbetales af
kommunen efter anmodning, som skal være indgivet inden den 1. april 2003.
Lov nr. 372 af 28. maj 2003, der ændrer § 41
a
(Ændring af forsøgsbestemmelse med henblik på forsøg med digital
administration), indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Lov nr. 417 af 10. juni 2003, der ændrer
§§ 1,
stk. 3, 4, stk. 1, 9, stk. 3 og 4, og 25, stk. 2 og
indsætter § 40 a (Loft over kontanthjælpen, hjælp til unge og
forsørgere,
flytning af reglerne om aktive tilbud m.v.), indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 9
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2003.
Stk. 2-6.
- - - - -
Lov nr. 1153 af 19. december 2003, der indsætter
§ 18 a (Optjening af ferieydelse under barselorlov) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2004.
Lov nr. 1201 af 27. december 2003, der ændrer
§ 27
(Egenbetaling for private
arbejdsgivere), indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2004.
Lov nr. 282 af 26. april 2004, der ændrer
§§ 40,
stk. 2 og 41 (Hjælp til personer med visse former for opholdsret og
opfølgning i sygedagpengesager i udlandet), indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Loven træder i kraft den 1. maj 2004.
Beskæftigelsesministeriet, den 28. oktober
2004
Claus Hjort Frederiksen
/Lise Fangel
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik og lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel (Hjælp til personer med visse former for opholdsret og opfølgning i sygedagpengesager i udlandet) Retsinformation · 6. februar 2004
- Forslag til Lov om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel (Ændring af forsøgsbestemmelse med henblik på forsøg med digital administration) Retsinformation · 27. marts 2003
- KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2025/1526 af 29. juli 2025 om fastsættelse af listen over og beskrivelsen af variabler og deres tekniske specifikationer, statistiske klassifikationer og præcisionsmål for emnet »lønstruktur« i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2025/941 (EØS-relevant tekst) EU-lovgivning · 29. juli 2025
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat P. Léger fremsat den 2. december 2004 EU-domme · 2. december 2004
- KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1738/2005 af 21. oktober 2005 om ændring af forordning (EF) nr. 1916/2000 for så vidt angår definition og fremsendelse af oplysninger om lønstrukturer (EØS-relevant tekst) EU-lovgivning · 21. oktober 2005
- FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT A. RANTOS fremsat den 3. april 2025 Sag C-5/24 [Pauni] (i) EU-domme · 3. april 2025