Landsskattekendelse
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
- Statsskatteloven § 4 b 112 afgørelser
- Arbejdsmarkedsfondsloven § 10 ophævet 7 afgørelser
- Virksomhedsskatteloven § 2 306 afgørelser
- Ligningsloven § 16 1.957 afgørelser
- Virksomhedsskatteloven § 6 28 afgørelser
- Grundloven § 43 209 afgørelser
- Virksomhedsskatteloven § 5 246 afgørelser
- Virksomhedsskatteloven § 10 536 afgørelser
- Sygedagpengeloven § 2 10 afgørelser
- Virksomhedsskatteloven § 1 613 afgørelser
- Kildeskatteloven § 43 1.109 afgørelser
- Statsskatteloven § 6 5.794 afgørelser
Teksten
Landsskattekendelse
Virksomhedsordning, værdi af fri bil, sygedagpenge.
Arbejdstøj. Udlejning af sommerhus
Reference:
Ligningslovens § 16, stk. 4, Virksomhedsskattelovens § 2,
stk. 2 og § 6, stk. 1. Statsskattelovens § 4 b. Arbejdsmarkedsfondslovens §
10.
A klager for indkomstårene 1995 og 1996 over, at de
stedlige skattemyndigheder har ansat værdi af fri bil til hhv. 31.500
kr. og 33.000 kr., for indkomstårene 1995, 1996 og 1997 over, at
sygedagpenge er flyttet fra personlig indkomst til overskud af
selvstændig virksomhed samt for indkomstårene 1996 og 1997 over,
at der er ansat overskud vedrørende udlejning af sommerhus.
Det er oplyst, at klageren er murermester og siden 1967
har drevet virksomhed og at hans virksomhed er omfattet af
virksomhedsordningen. Overskud af virksomheden er for 1995 til 1997
selvangivet med henholdsvis 318.032 kr., 236.538 kr. og 238.867 kr.
Vedrørende værdi af fri bil -
indkomstårene 1995 og 1996.
Det er oplyst, at klageren har selvangivet fradrag for
driftsudgifter og afskrivning på blandet benyttet bil med fradrag for
privat andel med i alt henholdsvis 14.953 kr. og 15.720 kr.
De stedlige skattemyndigheder har anført, at
når en blandet benyttet bil indgår i virksomhedsordningen, skal
værdi af fri bil medregnes i virksomhedens indkomst. Værdien er
ansat i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4, til 21 % af 150.000 kr. -
31.500 kr. for indkomståret 1995 og til 22 % af 150.000 kr. - 33.000
kr. for indkomståret 1996.
De stedlige skattemyndigheder har henvist til en ikke
offentliggjort landsskatteretskendelse af 15. december 1998.
Læs alt
Klagerens advokat har over for Landsskatteretten
anført, at den af myndighederne påberåbte afgørelse
er forkert, hvorved det er gjort gældende, at afgørelsen strider
mod skatterettens lighedsgrundsætning. Videre er det anført, at
valgmuligheden efter virksomhedsskattelovens § 2, stk. 2, udelukkende
vedrører om den skattepligtige ønsker at være i
virksomhedsordningen eller ej. Bestemmelsen blev indsat, fordi Folketinget
fandt, at det var yderst vanskeligt for den selvstændigt
erhvervsdrivende at overskue konsekvenserne af et sådant valg. I denne
sag anmodes der ikke om ændring af valg af ordning, hvorfor
ovenstående lovbestemmelse ikke er aktuel.
Landsskatteretten skal i overensstemmelse med den af de
stedlige skattemyndigheder nævnte afgørelse af 15. december 1998
udtale, at klageren først efterfølgende har anmodet om
tilladelse til at udtage bilen af virksomhedsordningen primo 1995. Den
ønskede disposition skulle efter virksomhedsskattelovens § 2, stk. 6,
være bogført med virkning fra starten af året, og
hævningen skulle i henhold til virksomhedsskattelovens §§ 5 og 10, stk.
1, ske senest på tidspunktet for aflevering af selvangivelsen. Retten
finder ikke grundlag for, at bilen kan udtages af virksomhedsordningen,
allerede fordi der alene kan ske overførsel inden udløbet af
fristen for indgivelse af selvangivelsen for det omhandlede indkomstår.
Der er herefter ikke mulighed for at holde bilen uden for
virksomhedsskatteordningen, og ansættelsen vil derfor være at
stadfæste på dette punkt.
Vedrørende beskatning af sygedagpenge.
Det er oplyst, at klageren har fået udbetalt
11.928 kr., 9.595 kr. og 15.315 kr. i sygedagpenge for indkomstårene
1995 til 1997. Beløbene er selvangivet som personlig indkomst.
De stedlige skattemyndigheder har tillagt beløbene
til virksomhedens indkomst, hvorved der er henvist til
arbejdsmarkedsfondslovens § 10, cirkulære nr. 135 af 4. november 1988
punkt 24 til kildeskatteloven., ligningsvejledningen punkt E.D.1.2. og TfS
1995.201.
Klagerens advokat har over for Landsskatteretten
anført, at de udbetalte sygedagpenge må anses for personlig
indkomst for klageren. Til støtte herfor er henvist til, at det er i
strid med grundlovens § 43, idet der ikke er nogen lovbestemmelser,
ifølge hvilke sygedagpenge skal indregnes i virksomhedsindkomsten.
Det er videre anført, at med skattereformen i 1993
blev alle offentlige overførselsindkomster, herunder sygedagpenge,
friholdt for indeholdelse af bruttoskat. Samtidig blev udbetalingssatserne
nedsat tilsvarende. Alene af denne grund skal der ikke beregnes
arbejdsmarkedsbidrag af beløbene.
Klagerens advokat har videre anført, at
sygedagpengene udbetales som personlig B-indkomst til den forsikrede (med
angivelse af CPR-nr.) og ikke til virksomheden (med angivelse af SE-nr.).
Advokaten har anført, at lovgrundlaget findes i lov
om dagpenge ved sygdom eller fødsel § 2, stk. 1, ifølge hvilken
dagpenge ydes på grundlag lønindtægt og anden
indtægt, der erstatter lønindtægt, jf. stk. 2 og
selvstændig erhvervsindtægt. Af lovens afsnit III er dagpenge
under sygdom til selvstændige erhvervsdrivende omhandlet. Det
fremgår af lovens § 10, stk. 3, at dagpengebeløbet er identisk
med det for lønmodtagere gældende. Af bekendtgørelse nr.
442.1998 til lov om dagpenge § 28 stk. 1, nr. 3 fremgår, at som
beregningsgrundlag for en selvstændig erhvervsdrivende anvendes
årsopgørelsens oplysninger om egne sygedagpenge. I lov om
arbejdsmarkedsfonde fra 1993 § 1, stk. 1 fremgår, at der oprettes en
Arbejdsmarkedsfond, der af indtægterne finansierer statens udgifter til
dagpenge ved sygdom eller fødsel jf. litra d. Af lovens § 2, stk. 1,
litra a, oppebærer Arbejdsmarkedsfonden i henhold til lovens § 2, stk.
1, litra a, indtægter fra arbejdsmarkedsbidrag fra lønmodtagere
m.fl. og selvstændigt erhvervsdrivende. Efter lovens § 3 er bidraget
ens for både selvstændige og lønmodtagere. Lovens § 10,
stk. 1, vedrører selvstændigt erhvervsdrivende uden for
virksomhedsordningen, og § 10, stk. 2, vedrører selvstændigt
erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen. Sidstnævnte
bestemmelse er kernen i nærværende sag. Af bemærkningerne
til lovforslaget fremgår blandt andet, at sygedagpenge ikke optjenes
som led i et ansættelsesforhold, ligesom det fremgår, at det for
selvstændigt erhvervsdrivende, der er omfattet virksomhedsordningen,
foreslås, at bidragsgrundlaget udgøres af den personlige
indkomst fra virksomheden. Af betænkningen til lov om
arbejdsmarkedsfonde fremgår, at for selvstændigt
erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen, opgøres
bidragsgrundlaget herefter som summen af de overførsler, der sker fra
virksomheden.
Samtidig med lov om arbejdsmarkedsfonde blev i 1993
indført en reguleringslov vedrørende reguleringer af
overførsler m.v. Heraf fremgår blandt andet, at de
skattepligtige overførsler nedreguleres som følge af
forhøjelsen af arbejdsmarkedsbidragene. Bestemmelserne gælder
både lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende.
Advokaten har fastholdt, at der ikke er lovhjemmel til at
henføre sygedagpenge til virksomheden, og at de stedlige
skattemyndigheders ansættelse således er i strid med grundlovens
§ 43.
Af virksomhedsskattelovens § 1, stk. 1 fremgår, at
virksomhedsordningen omfatter indkomster fra virksomheden. Advokaten har
fremhævet, at det før 1993 for så vidt ikke havde haft
nogen betydning, hvorvidt eventuelle sygedagpenge blev medregnet til en
virksomheds overskud, men at det efter arbejdsmarkedsbidragets
indførelse i 1993 havde betydning. Af cirkulære til
virksomhedsskatteloven fra 1986 fremgår blandt andet, at ordningen ikke
omfatter den erhvervsdrivendes privatøkonomi. Videre fremgår det
af cirkulærets punkt 8, at efter virksomhedsordningens
skatteberegningsregler opgøres virksomhedens overskud på helt
sædvanlig måde, idet alle indtægter medtages, og udgifter,
herunder renteudgifter, fradrages. Hvorvidt en indtægt indgår i
virksomheden skal undersøges for hver enkelt indtægt, idet der
skal være tale om en indtægt, der er et naturligt led i
virksomheden. Det fremgår af cirkulæret, at sygedagpenge
indgår i virksomhedens overskud.
Skattedepartementet har i en udtalelse af 13. december
1994 offentliggjort i Tidsskrift for Skatter og Afgifter 1995.201 udtalt, at
sygedagpenge, der skattemæssigt medregnes ved opgørelsen af
virksomhedsoverskud, er omfattet af bidragsgrundlaget efter
arbejdsmarkedsfondslovens § 10. Skattedepartementet har imidlertid blot
forudsat, at der var lovhjemmel til at henregne sygedagpenge til
virksomheden.
Advokaten har henvist til en afgørelse fra
Landsskatteretten fra 1996 offentliggjort i Tidsskrift for Skatter og
Afgifter 1996.606 vedrørende etableringsydelse. Det blev i
afgørelsen statueret, at denne skulle medregnes ved opgørelsen
af bidragsgrundlaget i henhold til arbejdsmarkedsfondslovens § 10, stk. 2.
Landsskatteretten lagde vægt på, at etableringsydelsen var
retserhvervet som led i skatteyderens skattepligtige indkomst, uanset at
denne i henhold til kildeskattelovens § 43, stk. 1, skulle kvalificeres som
A-indkomst. Advokaten finder afgørelsen rigtig, idet
etableringsydelsen netop relaterede sig til virksomheden. Østre
Landsrets dom af 8. juni 2000 vedrørte behandlingen af
iværksætterydelse for en selvstændig erhvervsdrivende, der
ikke var i virksomhedsordningen. Det blev i dommen statueret, at skatteyderen
var skattepligtig af iværksætterydelsen, og at denne skulle
medregnes i bidragsgrundlaget. I nærværende sag er der som
nævnt tale om en situation omfattet af arbejdsmarkedsfondslovens § 10,
stk. 2, der ikke giver hjemmel til at henregne de nævnte sygedagpenge
til virksomhedsoverskuddet. Sygedagpengene vedrører skatteyderen
personligt og har ikke noget med virksomheden at gøre. At det af
cirkulæret til virksomhedsskatteloven fremgår, at sygedagpenge
indgår i virksomhedens overskud kan ikke afhjælpe den manglende
hjemmel.
Landsskatteretten skal udtale:
Af virksomhedsskattelovens § 6, stk. 1, fremgår det,
at virksomhedens skattepligtige indkomst opgøres efter
skattelovgivningens almindelige regler. Denne bestemmelses ordlyd er ikke
ændret siden vedtagelsen af den samlede lov, lov nr. 144 af den 19.
marts 1986.
De nærmere regler for opgørelsen af
bidragsgrundlaget for så vidt angår arbejdsmarkedsbidrag er
nærmere beskrevet i arbejdsmarkedsfondslovens § 10, stk. 1 og 2.
I cirkulære til virksomhedsskatteloven,
cirkulære nr. 21 af den 9. december 1986, pkt. 83 er det
anført:
"Om opgørelsen af virksomhedens skattepligtige
almindelige indkomst bemærkes:
...
Sygedagpenge, der ydes til den skattepligtige, der ikke
vedrører dagpengegivende lønindkomst.
..."
Landsskatteretten skal bemærke, at det ikke af
cirkulærets ordlyd klart fremgår, hvorvidt indkomsten faktisk
skal indeholdes i virksomhedsindkomsten. Det er imidlertid ud fra lovens
ordlyd samt praksis lagt til grund. Således indeholder
ligningsvejledningen for indkomståret 1997 følgende
vedrørende sygedagpenge:
"Sygedagpenge, der ydes til den skattepligtige og som ikke
vedrører dagpengegivende lønindkomst, indgår i
virksomheden...."
Der henvises i øvrigt til afgørelserne
refereret i Tidsskrift for Skatter og Afgifter 1995. 201, i hvilken
Skatteministeriet ved Departementet redegør for problemstillingen
vedrørende det umiddelbart forskellige bidragsgrundlag for henholdsvis
lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende, der er et
resultat af nedjusteringen af de offentlige overførselsindkomster som
led i skattereformen i 1993. Forskellen opvejes ifølge Departementet
af, at bidragsgrundlaget for den erhvervsdrivende hviler på et
nettoprincip, idet der forinden opgørelsen af bidragsgrundlaget gives
adgang til underskudsfremførsel, fradrag for driftsudgifter samt
kapitalafkast og renteudgifter. Lønmodtageren derimod ifalder bidrag
ud fra et bruttoprincip, det vil sige af den indtjente bruttoindkomst.
Af de ovenfor anførte årsager, samt efter
særskilt overvejelse er der fra Departementets side ikke fundet
grundlag for at ændre loven om arbejdsmarkedsfonde eller justere
niveauet for de nævnte offentlige overførselsindkomster,
når de udbetales til selvstændigt erhvervsdrivende.
Skatteministeriet har den 25. november 1997 udsendt nyt
cirkulære nr. 156 til virksomhedsskatteloven. I cirkulærets
afsnit G. kapitel 4, indkomstopgørelse og skatteberegning, pkt.
8.1:
"Opgørelse efter skattelovgivningens almindelige
regler - § 6, stk. 1.
... Etableringsydelse... Også syge- og
barselsdagpenge, iværksætterydelse og uddannelses- og
forældreorlovsydelse, der udbetales til selvstændigt
erhvervsdrivende, indgår i virksomhedsindkomsten...."
Da bestemmelsen under pkt. 8.1. i det nye cirkulære
til virksomhedsskatteloven, med enkelte tilføjelser, gentager den
tidligere bestemmelses ordlyd, synes der ikke fra skattemyndighedernes side
at være tiltænkt en praksisændring.
Fortolkningen af lovgivningen for så vidt
angår opgørelse af arbejdsmarkedsbidrag for selvstændigt
erhvervsdrivende, der modtager overførselsindkomster i form af
sygedagpenge, er efter Landsskatterettens vurdering hermed fastlagt, og da
fortolkningen er bekræftet såvel i praksis som ved
redegørelse fra Skatteministeriet ved Departementet, skal modtagne
overførselsindkomster selvangives som virksomhedsindkomst med deraf
følgende bidragspligt.
Landsskatteretten har ud fra det i sagen oplyste lagt til
grund, at de omhandlede sygedagpenge er udbetalt til dækning af
manglende indtægt i virksomheden i forbindelse med sygdom. Det er
derfor Landsskatterettens vurdering, at sygedagpengene skal medregnes i
virksomhedens overskud.
Ansættelsen vil herefter være at
stadfæste på dette punkt.
Vedrørende fradrag for arbejdstøj -
indkomståret 1996.
Klageren har foretaget fradrag for arbejdstøj
med 4.105 kr. Fradrag er godkendt med 1.204 kr. for indkøb af 4 stk.
arbejdsbukser.
De stedlige skattemyndigheder har ikke godkendt det
samlede fradag, idet man ikke har anset udgifterne for fradragsberettigede
driftsomkostninger.
Klagerens revisor har over for Landsskatteretten
påstået fradrag godkendt for de samlede udgifter. Det er oplyst,
at de udgifter, der ikke er godkendt fradrag for, er to stk. termodragter.
Disse bruges til klagerens udendørs arbejde om vinteren. Der er tale
om en merudgift, idet dragterne bruges ud over den almindelige
påklædning.
Landsskatteretten skal bemærke, at udgifter, som i
årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde
indkomsten, kan fradrages ved indkomstopgørelsen i henhold til
statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal således foreligge en
direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og
erhvervelsen af indkomsten. Dette kræver, dels at udgiftsafholdelsen
ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke
kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen
uvedkommende.
I almindelighed er udgifter til beklædning private
og dermed indkomstopgørelsen uvedkommende. Alene merudgifter hertil er
fradragsberettigede.
Retten finder, at der vil kunne godkendes fradrag for
arbejdstøj som påstået. Den påklagede
ansættelse vil derfor være at nedsætte på dette
punkt.
Vedrørende udlejning af sommerhus.
Det er oplyst, at klageren pr. 1. januar 1996 har
erhvervet en ejendom. Overskud vedrørende udlejning af ejendommen er
opgjort som følger:
Indkomståret 1996:
Lejeindtægt
20.000 kr.
Ejendomsskat
2.974 kr.
Forsikring
1.698 kr.
Øvrige driftsomkostninger
4.427 kr.
9.099 kr.
Overskud før renter
10.901 kr.
Indkomståret 1997:
Lejeindtægt 1.1. til 30.11.
22.000 kr.
Ejendomsskat
3.158 kr.
Forsikring
1.584 kr.
Øvrige driftsomkostninger
1.930 kr.
6.672 kr.
Overskud før renter
15.328 kr.
Det er videre oplyst, at lejemålet ophørte
den 30. november 1997, og at ejendommen herefter skulle istandsættes
inden genudlejning.
Ejendommen er et sommerhus på 37 m2 uden
bad. På grunden, der er på 1.203 m2 ligger endvidere
et udhus på 8 m2. Ejendommen er i 1996 vurderet til 300.000
kr. heraf grundværdi 200.300 kr. I 1997 er ejendommen udtaget til
årsomvurdering, hvor ejendommen bliver vurderet til samlet 420.000 kr.
Grundværdien forbliver 200.300 kr.
Sommerhuset blev i perioden 1. april 1996 til 30. november
1997 udlejet til klagerens datter. Lejen var aftalt til 2.000 kr. pr.
måned.
De stedlige skattemyndigheder har anført, at
lejeindtægter som hovedregel er indkomstskattepligtige i henhold til
statsskattelovens § 4 b. Det er videre anført, at statsskattelovens §
4 b tillige finder anvendelse ved udlejning mellem nærtstående
personer, således at udlejeren beskattes af den betalte leje,
såvel af den ikke betalte leje, der udgør forskellen op til den
objektive udlejningsværdi. Endelig er det anført, at den
objektive udlejningsværdi under henvisning til ejendommens beliggenhed
og størrelse passende kan ansættes til 3.000 kr. pr.
måned.
Klagerens revisor har over for Landsskatteretten
påstået, at der ikke er hjemmel til at tilsidesætte
huslejeaftalen. Til støtte herfor har han henvist til
Højesterets afgørelse i TfS 1998 nr. 199 H. om fikseret rente.
Revisor har citeret fra bemærkningerne i afgørelsen:
"Efter statsskattelovens § 4 e betragtes renter af
udestående fordringer som skattepligtig indkomst. Hverken ved denne
bestemmelse eller i skattelovgivningen i øvrigt er der taget stilling
til, hvorvidt og i givet fald under hvilke omstændigheder aftaler om
rentefrihed skattemæssigt kan tilsidesættes i en situation som
den foreliggende.... og
Beskatning hos långiveren af en fikseret
renteindtægt må herefter forudsætte, at der med de
foretagne dispositioner er tilsigtet en omgåelse af
skattelovgivningen.....
Under disse omstændigheder finder Højesteret,
at der ikke er hjemmel til at tilsidesættes aftalen mellem appellanten
og anpartsselskaberne om rentefrihed."
Revisor har anført, at der i denne sag er tale om
fiksering af husleje mellem nærtbeslægtede i henhold til
statsskattelovens § 4 b. Det er videre anført, at hverken i
statsskattelovens § 4 b eller i skattelovgivningen i øvrigt er der
taget stilling til, hvorvidt og i givet fald under hvilke
omstændigheder aftaler om huslejefastsættelse skattemæssigt
kan tilsidesættes.
Beskatning hos långiveren af en fikseret husleje
må herefter forudsætte, at der med de foretagne dispositioner er
tilsigtet en omgåelse af skattelovgivningen. Dette er ifølge
revisor ikke tilfældet og ej heller påstået af de stedlige
skattemyndigheder, hvorfor der ikke er hjemmel til at tilsidesætte
huslejeaftalen.
Landsskatteretten skal udtale:
Indtægter fra udlejningsvirksomhed er
indkomstskattepligtig i henhold til statsskattelovens § 4 b, og bestemmelsen
finder tillige anvendelse mellem nærtstående. Udlejeren skal
således beskattes af den betalte leje såvel som af den ikke
betalte leje, der udgør forskellen op til den objektive
udlejningsværdi.
Retten bemærker, at der er tale om leje af et
træsommerhus på 37 m2 med tagpap og uden bad.
Retten finder ikke, at en husleje på 2.000 kr.
månedligt kan anses for at stå væsentligt i misforhold til
den objektive udlejningsværdi. Der ses herefter ikke at være
grundlag for at tilsidesætte huslejeaftalen. Overskud af udlejning vil
herefter være at ansætte som selvangivet.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Landsskatteretskendelse vedr. rådighedsbeskatning af fri bil – ligelig fordeling Retsinformation · 5. november 2009
- Sag om, hvorvidt sagsøgernes udlån er opstået som led i glidende generationsskifter og kan indgå i virksomhedsskatteordningen Domsdatabasen · 17. marts 2023
- SKAT har ikke anset tilgodehavender på i alt 7.451.001 kr., opstået i forbindelse med overdragelse af landbrugsejendomme, som erhvervsmæssige aktiver. Som en… Landsskatteretten · 5. december 2018
- Salg af driftsmidler nedsætter den skattemæssige driftsmid-delsaldo pr. 1. januar 2018 med – Skattepligtig negativ saldo på driftsmidler m.fl. Landsskatteretten · 28. maj 2025
- SKAT har ikke anset overførsel af lejligheden [adresse1], 5. th, fra virksomhedsordningen til privatsfæren, for sket til nettoværdien primo 2012, svarende til… Landsskatteretten · 18. december 2019
- SKAT har for indkomstårene 2012-2014 nægtet klageren anvendelse af virksomhedsordningen, ligesom SKAT har nægtet fradrag for udgifter til telefoni, fagligt… Landsskatteretten · 16. marts 2020
Lignende dokumenter
- PERSONBESKATNING 1997 AFSNIT EG - VIRKSOMHEDSORDNINGEN OG KAPITALAFKASTORDNINGEN Retsinformation · 5. februar 2008
- Sag om, hvorvidt sagsøgernes udlån er opstået som led i glidende generationsskifter og kan indgå i virksomhedsskatteordningen Domsdatabasen · 17. marts 2023
- PERSONBESKATNING 1997 AFSNIT AA - PRINCIPPERNE FOR ENLIGE OG ÆGTEFÆLLERS INDKOMSTOPGØRELSE Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1996 AFSNIT EG - VIRKSOMHEDSORDNINGEN OG KAPITALAFKASTORDNINGEN Retsinformation · 5. februar 2008
- Landsskatteretskendelse Retsinformation · 26. november 1999
- LIGNINGSVEJLEDNING 1998 E. ERHVERVSDRIVENDE Retsinformation · 5. februar 2008