Krav i patentansøgning fra 1979 anset dels som fremgangsmåde til terapeutisk behandling og dels som ansøgning om patent på lægemiddel.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Krav i patentansøgning fra 1979 anset dels som
fremgangsmåde til terapeutisk behandling og dels som ansøgning om patent på
lægemiddel.
År 1989, den 27. oktober afsagde Patentankenævnet (Grønning-Nielsen, Hans
Chr. Thomsen, Franck, Arne Holm, Laubst)
følgende
k e n d e l s e
i sagen j.nr. P 25/87: Klage fra
Claudio Cavazza,
Italien,
v/Internationalt Patent-Bureau
over
Patentdirektoratets afgørelse af 1. september 1987 af patentansøgning nr.
1981/79.
Den 14. maj 1979 indleverede klageren en ansøgning om patent på
»dialyseopløsning«.
Ansøgningens krav af 23. august 1979 lød således:
»1. Terapeutisk fremgangsmåde til behandling af kroniske
uræmi-patienter under regelmæssig dialysebehandling, k e n d e t e g n e t
ved oral indgift til disse patienter både på hæmodialysedagene og på dagene
imellem en dialyse og den næste af fra 3 til 6 g pr. dag af carnitin eller et
farmaceutisk acceptabelt salt deraf.
»2. Terapeutisk fremgangsmåde til behandling af kroniske
uræmipatienter under regelmæssig dialysebehandling, k e n d e t e g n e t ved
følgende trin: 1) på dagene mellem en hæmodialyse og den næste oral indgift
til patienten af fra 3 til 6 g pr. dag af carnitin eller et farmaceutisk
acceptabelt salt deraf, 2) på hæmodialysedagene administrering af fra 3 til 6
g carnitin eller et farmaceutisk acceptabelt salt deraf ved langsom infusion.
3. Terapeutisk fremgangsmåde til behandling af kroniske uræmi-patienter
under regelmæssig dialysebehandling, k e n d e t e g n e t ved følgende trin:
Læs alt
1) på dagene mellem en hæmodialyse og den næste oral indgift til patienterne
af fra 3 til 6 g pr. dag carnitin eller et farmaceutisk acceptabelt salt
deraf; 2) på hæmodialysedagene behandling af patienterne med dialyse under
anvendelse af en dialysevæske i form af en dialytisk opløsning omfattende en
mængde carnitin eller et farmaceutisk acceptabelt salt deraf, som er
tilstrækkeligt til at frembringe en molær koncentration af carnitin i
opløsningen mindst svarende til den molære koncentration af plasmacarnitin i
den patient, som dialyseres.
4. Terapeutisk fremgangsmåde ifølge krav 3, k e n d e t e g n e t ved, at
dialyseopløsningen har et ækvimolært indhold af carnitin i forhold til blodet
af den patient, som dialyseres.
5. Terapeutisk fremgangsmåde ifølge krav 3, k e n d e t e g n e t ved, at
dialyseopløsningen omfatter fra 50 til 100 ((SPECIAL TEGN E6))mol/liter
carnitin eller et farmaceutisk acceptabelt salt deraf.
6. Koncentreret polysaltopløsning til hæmodialyse, k e n d e t e g n e t
ved, at den indeholder en mængde carnitin eller et farmaceutisk acceptabelt
salt deraf, som er tilstrækkelig til efter fortynding af den koncentrerede
opløsning at danne en fortyndet brugsfærdig polysaltopløsning, hvor den
molære koncentration af carnitin er mindst lig med den molære koncentration
af plasmacarnitin i den patient, som dialyseres.
7. Koncentreret opløsning ifølge krav 6, k e n d e t e g n e t ved, at den
omfatter en mængde carnitin eller et farmaceutisk acceptablet salt deraf, som
er tilstrækkelig til efter fortynding af den koncentrerede opløsning at danne
en brugsfærdig fortyndet polysaltosløning, som har et ækvimolært indhold af
carnitin i forhold til blodet af den patient, som dialyseres.
8. Koncentreret opløsning ifælge krav 6, k e n d e t e g n e t ved, at den
omfatter en mængde carnitin eller et farmaceutisk acceptablet salt deraf, som
er tilstrækkeligt til efter fortynding af den koncentrerede opløsning af
danne en fortyndet brugsfærdig polysaltopløsning, som indeholder fra 50 til
100 ((SPECIAL TEGN E6))mol/liter carnitin, fortrinsvis indeholdende
natriumchlorid 210-215 g/l
natriumacetat-trihydrat 178-182 g/l
magnesiumchlorid-hexahydrat 4,8-5,5 g/l
calciumchlorid-hexahydrat 12,5-14 g/l
kaliumchlorid 2,5-2,7 g/l
vandfri glucose 34-36 g/l
carnitin eller et farmaceutisk acceptabelt salt deraf 1700-3500 ((SPECIAL
TEGN E6))mol/l
9. Fortyndet brugsfærdig polysaltopløsning til dialyse af kroniske
uræmi-patienter, k e n d e t e g n e t ved, at den omfatter:
natriumioner 140-145 m Ækv/l
kaliumioner 0,8-1,2 m Ækv/l
calciumioner 3,2-3,8 m Ækv/l
magnesiumioner 1,2-1,8 m Ækv/l
chloridioner 34-40 m Ækv/l
glucose 0,95-1,05 m Ækv/l
carnitin eller et farmaceutisk acceptabelt salt deraf 50-100 ((SPECIAL
TEGN E6))mol/l
10. Anvendelse af carnitin eller et farmaceutisk acceptablet salt deraf
som bestanddel af en polysaltopløsning til hæmodialyse, fortrinsvis en
opløsning ifølge et vilkårligt af de foregående krav.«
I skrivelse af 7. november 1985 udtalte Patentdirektoratet:
»1. Ansøgningen angår to af hinanden uafhængige opfindelser, nemlig
dels en fremgangsmåde, ved hvilken der oralt indgives uræmipatienter
carnitin, omhandlet i krav 1-5, og dels en dialyseopløsning indeholdende
carnitin omhandlet i krav 6-10. Ansøgningen må derfor begrænses til alene at
angå den ene af disse opfindelser, idet de dele af ansøgningen med bilag, der
ikke vedrører denne opfindelse, må udgå.
Dersom det udskilte ønskes gjort til genstand for en særskilt ansøgning
med bibeholdelse af nærværende ansøgnings indleveringsdag, må den indsendes
hertil inden udløbet af den i industriministeriets bekendtgørelse § 22
angivne frist.
2. Krav 1-5 angår imidlertid en fremgangsmåde til terapeutisk behandling,
og en sådan anses ikke som en opfindelse, jfr. patentlovens § 1, stk. 3«
Klageren indleverede herefter ved skrivelse af 7. maj 1986 et sæt nye
patentkrav:
»1. Anvendelse af carnitin eller et farmaceutisk acceptabelt salt
deraf til fremstilling af en polysaltopløsning til hæmodialyse, idet
carnitinet eller det farmaceutisk acceptable salt deraf inkorporeres som
bestanddel af polysaltopløsningen.
2. Anvendelse ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at der til
fremstilling af en koncentreret polysaltopløsning til hæmodialyse
inkorporeres en mængde carnitin eller et farmaceutisk acceptabelt salt deraf,
som er tilstrækkelig til efter fortynding af den koncentrerede opløsning at
danne en fortyndet brugsfærdig polysaltopløsning, hvor den molære
koncentration af carnitin er mindst lig med den molære koncentration af
plasmacarnitin i den patient, som dialyseres.
3. Anvendelse ifølge krav 2, k e n d e t e g n e t ved, at der til
fremstilling af den koncentrerede opløsning inkorporeres en mængde carnitin
eller et farmaceutisk acceptablet salt deraf, som er tilstrækkelig til efter
fortynding af den koncentrerede opløsning at danne en brugsfærdig fortyndet
polysaltopløsning, som har et ækvimolært indhold af carnitin i forhold til
blodet af den patient, som dialyseres.
4. Anvendelse ifølge krav 2, k e n d e t e g n e t ved, at der til
fremstilling af den koncentrerede opløsning inkorporeres en mængde carnitin
eller et farmaceutisk acceptablet salt deraf, som er tilstrækkelig til efter
fortynding af den koncentrerede opløsning at danne en fortyndet brugsfærdig
polysaltopløsning, som indeholder fra 50 til 100 ((SPECIAL TEGN E6))mol/liter
carnitin.
5. Anvendelse ifølge krav 4, k e n d e t e g n e t ved, at der til
fremstilling af den koncentrerede opløsning inkorporeres
natriumchlorid 210-215 g/l
natriumacetat-trihydrat 178-182 g/l
magnesiumchlorid-hexahydrat 4,8-5,5 g/l
calciumchlorid-hexahydrat 12,5-14 g/l
kaliumchlorid 2,5-2,7 g/l
vandfri glucose 34-36 g/l
carnitin eller et farmaceutisk acceptabelt salt deraf 1700-3500 ((SPECIAL
TEGN E6))mol/l
6. Anvendelse ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at der til
fremstilling af en fortyndet brugsfærdig polysaltopløsning til dialyse af
kroniske uræmi-patienter inkorporeres
natriumioner 140-145 m Ækv/l
kaliumioner 0,8-1,2 m Ækv/l
calciumioner 3,2-3,8 m Ækv/l
magnesiumioner 1,2-1,8 m Ækv/l
chloridioner 35-40 m Ækv/l
glucose 0,95-1,05 m Ækv/l
carnitin eller et farmaceutisk acceptablet salt deraf 50-100 ((SPECIAL
TEGN E6))mol/l«
I forbindelse hermed anførte klageren bl.a.:
»Det nye krav 1 er et anvendelseskrav baseret på det oprindelige krav
10, men er omformuleret til et krav af typen »Anvendelse af et stof X
til fremstilling af et medikament til terapeutisk anvendelse Z«.
Til dette anvendelseskrav er der knyttet underkrav 2-6 svarende til de
oprindelige danske krav 6, 7, 8 (første halvdel), 8 (anden halvdel) og 9.
Delingen af det oprindelige danske krav 8 i to halvdele svarer til krav 8 og
9 i den først indleverede engelsksprogede beskrivelse.
Vi formoder, at Patentdirektoratet vil kunne godkende det nye krav 1 af
den ovennævnte type, idet denne type krav er blevet generelt godkendt ved en
appelafgørelse Gr 05/83 af 5. december 1984 fra det udvidede appelkammer ved
den europæiske patentmyndighed, jf. vedlagte kopi af Official Journal EPO nr.
3/1985, side 64-66 og side 84. På den sidstnævnte side er der anført den
ændring i del C-IV, 4.2 i Guidelines for Examination in the EPO, som den
nævnte afgørelse har givet anledning til. Patentdirektoratet har mere eller
mindre uofficielt givet udtryk for, at man vil følge den således indførte
EPO-praksis. I øvrigt er den instruks til Patentdirektoratets sagsbehandlere,
der er indeholdt i 2. afsnit på side 3 i Patentdirektoratets Instruks nr. 21
af 16. september 1985, og den måde den praktiseres på, udtryk for, at man i
udstrkt grad vil følge EPO-praksis i det hele taget.'
Direktoratet udtalte i skrivelse af 25. juni 1986. »1. Den i kravene
omhandlede anvendelse af carnitin indebærer ikke i sig selv nogen
ejendommelig handling, og kravene angår således i realiteten det fremstillede
lægemiddel. Et sådant lægemiddel er undtaget fra patent jfr. patentlovens
kap. XI, nr. 1, stk. 2, og kravene ses derfor ikke at angive noget
patenterbart.
2. Det bemærkes, at Deres henvisning til appelafgørelse Gr 05/83 af 5.
december 1983 fra det udvidede appelkammer ved den europæiske patentmyndighed
og til Direktorates instruks nr. 21 er irrelevant, eftersom den europæiske
patentkonvention ikke indeholder undtagelsesbestemmelser for patentering af
lægemidler svarende til den for danske ansøgninger indleveret før 1. december
1983 gældende.«
Efter at have fremført sine bemærkninger hertil indleverede klageren ved
skrivelse af 29. december 1986 følgende præciserede patentkrav:
»1. Koncentreret polysaltopløsning til hæmodialyse k e n d e t e g n
e t ved, at den foruden de sædvanlige salte indeholder en mængde carnitin
eller et farmaceutisk acceptablet salt deraf, som er tilstrækkelig til efter
fortynding af den koncentrerede opløsning at danne en fortyndet brugsfærdig
polysaltopløsning, hvor den molære koncentration af carnitin er mindst lig
med den molære koncentration af plasmacarnitin i den patient, som dialyseres.
2. Koncentreret opløsning ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at den
indeholder en mængde carnitin eller et farmaceutisk acceptablet salt deraf,
som er tilstrækkelig til efter fortynding af den koncentrerede opløsning at
danne en brugsfærdig fortyndet polysaltopløsning, som har et ækvimolært
indhold af carnitin i forhold til blodet af den patient, som dialyseres.
3. Koncentreret opløsning ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at den
indeholder en mængde carnitin eller et farmaceutisk acceptablet salt deraf,
som er tilstrækkelig til efter fortynding af den koncentrerede opløsning at
danne en fortyndet brugsfærdig polysaltopløsning, som indeholder fra 50 til
100 ((SPECIAL TEGN E6))mol/liter carnitin.
4. Koncentreret opløsning ifølge krav 3, k e n d e t e g n e t ved, at den
indeholder
natriumchlorid 210-215 g/l
natriumacetat-trihydrat 178-182 g/l
magnesiumchlorid-hexahydrat 4,8-5,5 g/l
calciumchlorid-hexahydrat 12,5-14 g/l
kaliumchlorid 2,5-2,7 g/l
vandfri glucose 34-36 g/l
carnitin eller et farmaceutisk acceptabelt salt deraf 1750-3500 ((SPECIAL
TEGN E6))mol/l
5. Fortyndet brugsfærdig polysaltopløsning til dialyse af kroniske
uræmi-patienter, k e n d e t e g n e t ved, at den indeholder
natriumioner 140-145 m Ækv/l
kaliumioner 0,8-1,2 m Ækv/l
calciumioner 3,2-3,8 m Ækv/l
magnesiumioner 1,2-1,8 m Ækv/l
chloridioner 35-40 m Ækv/l
glucose 0.97-1,03 m Ækv/l
carnitin eller et farmaceutisk acceptabelt salt deraf 50-100 ((SPECIAL
TEGN E6))mol/liter«
Derefter afslog direktoratet ansøgningen ved skrivelse af 1. september
1987 med følgende begrundelse:
»1. Den i kravene omhandlede carnitinholdige hæmodialyseopløsning
tjener til at undgå en nedsættelse af carnitinindholdet i blodet med deraf
følgende post-dialytisk syndrom, jfr. beskrivelsens side 1 samt Deres
skrivelse af 29 dec 1986, side 2, 1. hele punktum, og forebygger således
sygdomme som følge af hæmodialysering.
Kravene angår derfor, som allerede anført herfra i skrivelse af 7. nov
1985, 3. afsnit, et lægemiddel.
Opfindelser af lægemidler er, som ligeledes anført i nævnte skrivelse,
udelukket fra adgang til patent, jfr. patentlovens kap. XI, nr. 1, stk. 2.
Ansøgningen har derfor ikke kunnet imødekommes.
2. Det skal bemærkes, at Deres henvisning til de danske patenter nr.
143.247 og nr. 149.191 er irrelevant. Ganske vist er kravenes genstand i
disse patenter et lægemiddel, men det patentbegrundende er her ikke en
terapeutisk virkning.«
Denne afgørelse har klageren indbragt for Patentankenævnet ved skrivelse
indkommet til ankenævnet den 3. november 1987.
I skrivelse af 4. juli 1988 har klageren nedlagt påstand om, at den
påklagede afgørelse omstødes, således at ansøgningen optages til fortsat
behandling
-principalt på grundlag af følgende krav:
»1. Koncentreret polysaltopløsning til hæmodialyse k e n d e t e g n
e t ved, at den foruden de sædvanlige salte indeholder en mængde carnitin
eller et farmaceutisk acceptabelt salt deraf, som er tilstrækkelig til efter
fortynding af den koncentrerede opløsning at danne en fortyndet brugsfærdig
polysaltopløsning, hvor den molære koncentration af carnitin er mindst lig
med den molære koncentration af plasmacarnitin i den patient, som dialyseres.
2. Koncentreret opløsning ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at den
indeholder en mængde carnitin eller et farmaceutisk acceptabelt salt deraf,
som er tilstrækkelig til efter fortynding af den koncentrerede opløsning at
danne en brugsfærdig fortyndet polysaltopløsning, som har et ækvimolært
indhold af carnitin i forhold til blodet af den patient, som dialyseres.
3. Koncentreret opløsning ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at den
indeholder en mængde carnitin eller et farmaceutisk acceptabelt salt deraf,
som er tilstrækkelig til efter fortynding af den koncentrerede opløsning at
danne en fortyndet brugsfærdig polysaltopløsning, som indeholder fra 50 til
100 ((SPECIAL TEGN E6))mol/liter carnitin.
4. Koncentreret opløsning ifølge krav 3, k e n d e t e g n e t ved, at den
indeholder
natriumchlorid 210-215 g/l
natriumacetat-trihydrat 178-182 g/l
magnesiumchlorid-hexahydrat 4,8-5,5 g/l
calciumchlorid-hexahydrat 12,5-14 g/l
kaliumchlorid 2,5-2,7 g/l
vandfri glucose 34-36 g/l
carnitin eller et farmaceutisk acceptabelt salt deraf 1750-3500 ((SPECIAL
TEGN E6))mol/l
5. Fortyndet brugsfærdig polysaltopløsning til dialyse af kroniske
uræmi-patienter, k e n d e t e g n e t ved, at den indeholder
natriumioner 140-145 m Ækv/l
kaliumioner 0,8-1,2 m Ækv/l
calciumioner 3,2-3,8 m Ækv/l
magnesiumioner 1,2-1,8 m Ækv/l
chloridioner 105-115 m Ækv/l
eddikesyreioner 35-40 m, Ækv/l
glucose 0,97-1,03 g/l
carnitin eller et farmaceutisk acceptabelt salt deraf 50-100 ((SPECIAL
TEGN E6))mol/liter«
-subsidiært på grundlag af følgende krav:
»1. Kunstig nyre, k e n d e t e g n e t ved, at dialysatkammeret
indeholder en dialyseopløsning, der foruden de sædvanlige salte indeholder
carnitin eller et farmaceutisk acceptabelt salt deraf som et osmotisk aktivt
middel.
2. Kunstig nyre ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at
dialysatkammeret indeholder en dialyseopløsning, der indeholder
natriumioner 140-145 m Ækv/l
kaliumioner 0,8-1,2 m Ækv/l
calciumioner 3,2-3,8 m Ækv/l
magnesiumioner 1,2-1,8 m Ækv/l
chloridioner 105-115 m Ækv/l
eddikesyreioner 34-40 m Ækv/l
glucose 0,97-1,03 g/l
carnitin eller et farmaceutisk acceptabelt salt deraf 50-100 ((SPECIAL
TEGN E6))mol/liter«
Klageren har bl.a. anført:
»Patentdirektoratet begrunder afslaget med, at den i kravene af 29.
december 1986 omhandlede carnitinholdige hæmodialyseopløsning er et
lægemiddel, og da den foreliggende ansøgning er indleveret før 1.december
1983, skulle den omhandlede hæmodialyseopløsning således være udelukket fra
patent. Heri kan ansøgerne imidlertid ikke være enige med Patentdirektoratet,
idet den omhandlede hæmodialyseopløsning efter ansøgernes opfattelse ikke er
at betragte som et lægemiddel, og til støtte for denne opfattelse henviser
ansøgerne til den verdenskendte farmakologi-lærebog Goodman and Gilman's
»The Pharmacological Basis of Therapeutics, 6. udg., p. 2-3 (kopi mærket
»Bilag A« er vedlagt).
Af Bilag A, de med blæk indrammede afsnit og specielt de med blæk
understregede linier og Figur 1-1, fremgår det klart, at det lægemiddel er et
stof, der er i stand til at
- absorberes,
- spredes (distribueres)
- bindes til virknigssteder eller -loci, »receptorerne«, hvor
lægemidlet, forudsat at det er til stede i de rette koncentrationer, udøver
dets farmakologisk nyttige virkning,
- biotransformeres, og til sidst
- udskilles (ekskreteres).
Det er herefter klart under hensyn til den meget specielle måde, hvorpå
carnitin »administreres« til en kronisk uræmipatient, der undergår
regelmæssig hæmodialysebehandling med hæmodialyseopløsningen ifølge den
foreliggende opfindelse, at carnitin ikke kan betragtes som et lægemiddel i
den foreliggende sammenhæng, når man tager den nøjagtige og videnskabelig
korrekte definition af et lægemiddel i betragtning.
Hermed skal det ikke siges, at carnitin ikke i almindelighed optræder og
virker som et lægemiddel. Når carnitin administreres oralt eller parenteralt
vides det at optræde og virke som et virkeligt lægemiddel i en række
patologiske situationer, se f.eks. USA-patentskriftene nr. 4.649.159 og nr.
4.656.191, der beskriver anvendelsen af oralt eller parenteralt administreret
carnitin til behandling af myocardial iskæmi og hjertearytmi. Disse to
patentskrifter er hæftet sammen og vedlagt som »Bilag B«.
Der er imidlertid ikke tale om en sådan optræden og virkning af carnitin
som lægemiddel ved den foreliggende opfindelse, hvor det exogene carnitin
indeholdt i hæmodialyseopløsningen, som skal tilføres til dialysekammeret i
en kunstig nyre, helt klart ikke absorberes af patienten og følgelig hverken
spredes eller bindes til receptorer, eller biotransformeres, eller
ekskreteres af patienten. Ifølge den foreliggende opfindelse virker det
exogene carnitin, som følge af dets osmotiske tryk i dialysatopløsningen, som
et fysisk middel, der forhindrer patientens endogene plasmacarnitin i at
passere gennem dialysatormembranen og gå til spilde i dialysevæsken.
Efter nu at have klarlagt, at carnitin i det foreliggende tilfælde ikke
virker på farmakologisk måde og derfor ikke er et lægemiddel, men virker som
et osmotisk middel, kan der muligvis rejses spørgsmålet, hvorvidt der er
tilstrækkelig opfindelseshøjde til at begrunde meddelelse af et patent
(hvorhos bemærkes at nyheden aldrig er blevet anfægtet).
Det kan hævdes, at det ikke er overraskende, at der, når man
tilvejebringer en passende koncentration af exogent carnitin i
dialysatkammeret, ikke sker nogen nettostrømning af endogent carnitin fra
patientens plasma til dialysevæsken.
Hvad der er afgjort uventet og overraskende, og således etablerer en
tilstrækkelig opfindelseshøjde efter vor mening, er at en række kliniske
undersøgelser har vist, at carnitin, når det anvendes som et osmotisk, fysisk
middel i overensstemmelse med den foreliggende opfindelse, er langt mere
effektivt end oralt eller parenteralt administreret carnitin.
Nærmere angivet har det vist sig, at oral og parenteral administrering af
carnitin til uræmipatienter, der undergår regelmæssig hæmodialyse, fremkalder
uønskede bivirkninger, såsom en »paradoksal« forøgelse af
serum-triglyceridkoncentrationen og af blodpladeaggregation.
Som eksempler på undersøgelser, der viser dette, fremlægges hermed to
litteratursteder:
(a) »High Dose of L-Carnitine Increases Platelet Aggregation and
Plasma Triglyceride Levels in Uremic Patients on Hemodialyses«.
A. Weschler et al., Nephron 38, 120-124, 1984.
(b) »Serum Free Carnitine Esters and Lipids in Patients on Peritneal
Dialyses and Hemodialysis«.
C. Wanner et al., Am. J. Nephrol. 6, 206-211, 1986.
De vedlagte kopier af disse to litteratursteder er mærket henholdsvis
»Bilag C« og »Bilag D«, og der kan f.eks. henvises til
det indledende Abstract i hver af disse litteratursteder.
De nævnte paradoksale og skadelige virkninger af carnitin observeres ikke,
når carnitin anvendes i en hæmodialysevæske som beskrevet i den foreliggende
ansøgning.
I betragtning af det ovenstående skal vi fastholde patentkravene af 29.
december 1986, dog i form af vedlagte principale patentkrav, der kun
adskiller sig fra de førstnævnte krav ved følgende rettelse i krav 5:
»chloridioner 35-40 m Ækv/l«
er rettet til
»chloridioner 105-115 m Ækv/l
edikesyreioner 34-40 m Ækv/l«
Basis for denne rettelse findes i den oprindelige danske beskrivelse side
6, linie 3-4.'
Ankenævnet har behandlet sagen på sit møde den 3. oktober 1989.
Klageren gav ikke møde.
Ankenævnet skal udtale:
Ansøgningen findes at vedrøre et medicinsk præparat med terapeutisk
virkning.
Idet Ankenævnet herefter kan tilslutte sig Patentdirektoratets begrundelse
for afslaget, og idet det for Ankenævnet fremførte ikke findes at kunne føre
til andet resultat
bestemmes:
Den påklagede afgørelse stadfæstes.
Grønning-Nielsen. Hans Chr. Thomsen. E. Franck.
Arne Holm. T. Laubst.
Officielle noter
Siden 1. december 1983 har der i Danmark kunnet meddeles patent på
lægemidler, jf. patentlovens kapitel 11, nr. 1, stk. 2.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sag om sagsøgers patent DK 178527 B1 er gyldigt, og i givet fald, om sagsøgtes produkt Hinge-Lok krænker dette patent og patent DK 177599 B1 (stridspatenterne). Dommen er en delafgørelse. Domsdatabasen · 1. februar 2022
- Kendelse om midlertidig forbudssag, der navnlig drejer sig om, hvorvidt et patent er gyldigt, og i givet fald om sagsøgte ved fremstilling og udbud mv. af de under sagen omstridte produkter krænker sagsøger i henhold til patentet Domsdatabasen · 26. august 2025
- Landsretten stadfæster Sø- og Handelsrettens kendelse i sag om anmodning af midlertidige forbud og påbud, baseret på et anvendelsesbegrænset produktkrav i stridspatentet Domsdatabasen · 10. april 2025
- Sø- og Handelsrettens kendelser om midlertidige forbud og påbud baseret på patent og brugsmodelrettigheder stadfæstes med den ændring, at de af Sø- og Handelsretten fastsatte sagsomkostninger forhøjes Domsdatabasen · 20. oktober 2023
- Bindende svar - Afvisning - usikkerhed om faktiske oplysninger Retsinformation · 8. april 2016
- Udviklingsprojekt vedrørende robot var omfattet af LL § 8 B, om forsøgs- og forskningsvirksomhed Retsinformation · 3. august 2024
Lignende dokumenter
- Afslag på ansøgning vedrørende fremgangsmådepatent på et medicinsk præparat. Retsinformation · 24. september 1997
- P 5/96 (AN 1996 00310) patentansøgning nr. 3908/83 lægemiddel Klagenævn (Nævnenes Hus) · 9. juni 1999
- Patent på medicinsk tablets fysiske egenskaber. (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Fremgangsmåde til tætning af batterier anset for patenterbar. Retsinformation · 24. september 1997
- Ansøgning tilbagesendt til Patentdirektoratet til fortsat behandling Retsinformation · 24. september 1997
- Patent på lægemiddel nægtet (* 1) Retsinformation · 24. september 1997