Spring til indhold

Retsinformation

Krav i patentansøgning fra 1979 anset dels som fremgangsmåde til terapeutisk behandling og dels som ansøgning om patent på lægemiddel.

KEN nr 60270 af 27/10/1989Endelig adm. afgørelseErhvervsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Krav i patentansøgning fra 1979 anset dels som

fremgangsmåde til terapeutisk behandling og dels som ansøgning om patent på

lægemiddel.

År 1989, den 27. oktober afsagde Patentankenævnet (Grønning-Nielsen, Hans

Chr. Thomsen, Franck, Arne Holm, Laubst)

følgende

k e n d e l s e

i sagen j.nr. P 25/87: Klage fra

Claudio Cavazza,

Italien,

v/Internationalt Patent-Bureau

over

Patentdirektoratets afgørelse af 1. september 1987 af patentansøgning nr.

1981/79.

Den 14. maj 1979 indleverede klageren en ansøgning om patent på

»dialyseopløsning«.

Ansøgningens krav af 23. august 1979 lød således:

»1. Terapeutisk fremgangsmåde til behandling af kroniske

uræmi-patienter under regelmæssig dialysebehandling, k e n d e t e g n e t

ved oral indgift til disse patienter både på hæmodialysedagene og på dagene

imellem en dialyse og den næste af fra 3 til 6 g pr. dag af carnitin eller et

farmaceutisk acceptabelt salt deraf.

»2. Terapeutisk fremgangsmåde til behandling af kroniske

uræmipatienter under regelmæssig dialysebehandling, k e n d e t e g n e t ved

følgende trin: 1) på dagene mellem en hæmodialyse og den næste oral indgift

til patienten af fra 3 til 6 g pr. dag af carnitin eller et farmaceutisk

acceptabelt salt deraf, 2) på hæmodialysedagene administrering af fra 3 til 6

g carnitin eller et farmaceutisk acceptabelt salt deraf ved langsom infusion.

3. Terapeutisk fremgangsmåde til behandling af kroniske uræmi-patienter

under regelmæssig dialysebehandling, k e n d e t e g n e t ved følgende trin:

Læs alt

1) på dagene mellem en hæmodialyse og den næste oral indgift til patienterne

af fra 3 til 6 g pr. dag carnitin eller et farmaceutisk acceptabelt salt

deraf; 2) på hæmodialysedagene behandling af patienterne med dialyse under

anvendelse af en dialysevæske i form af en dialytisk opløsning omfattende en

mængde carnitin eller et farmaceutisk acceptabelt salt deraf, som er

tilstrækkeligt til at frembringe en molær koncentration af carnitin i

opløsningen mindst svarende til den molære koncentration af plasmacarnitin i

den patient, som dialyseres.

4. Terapeutisk fremgangsmåde ifølge krav 3, k e n d e t e g n e t ved, at

dialyseopløsningen har et ækvimolært indhold af carnitin i forhold til blodet

af den patient, som dialyseres.

5. Terapeutisk fremgangsmåde ifølge krav 3, k e n d e t e g n e t ved, at

dialyseopløsningen omfatter fra 50 til 100 ((SPECIAL TEGN E6))mol/liter

carnitin eller et farmaceutisk acceptabelt salt deraf.

6. Koncentreret polysaltopløsning til hæmodialyse, k e n d e t e g n e t

ved, at den indeholder en mængde carnitin eller et farmaceutisk acceptabelt

salt deraf, som er tilstrækkelig til efter fortynding af den koncentrerede

opløsning at danne en fortyndet brugsfærdig polysaltopløsning, hvor den

molære koncentration af carnitin er mindst lig med den molære koncentration

af plasmacarnitin i den patient, som dialyseres.

7. Koncentreret opløsning ifølge krav 6, k e n d e t e g n e t ved, at den

omfatter en mængde carnitin eller et farmaceutisk acceptablet salt deraf, som

er tilstrækkelig til efter fortynding af den koncentrerede opløsning at danne

en brugsfærdig fortyndet polysaltosløning, som har et ækvimolært indhold af

carnitin i forhold til blodet af den patient, som dialyseres.

8. Koncentreret opløsning ifælge krav 6, k e n d e t e g n e t ved, at den

omfatter en mængde carnitin eller et farmaceutisk acceptablet salt deraf, som

er tilstrækkeligt til efter fortynding af den koncentrerede opløsning af

danne en fortyndet brugsfærdig polysaltopløsning, som indeholder fra 50 til

100 ((SPECIAL TEGN E6))mol/liter carnitin, fortrinsvis indeholdende

natriumchlorid 210-215 g/l

natriumacetat-trihydrat 178-182 g/l

magnesiumchlorid-hexahydrat 4,8-5,5 g/l

calciumchlorid-hexahydrat 12,5-14 g/l

kaliumchlorid 2,5-2,7 g/l

vandfri glucose 34-36 g/l

carnitin eller et farmaceutisk acceptabelt salt deraf 1700-3500 ((SPECIAL

TEGN E6))mol/l

9. Fortyndet brugsfærdig polysaltopløsning til dialyse af kroniske

uræmi-patienter, k e n d e t e g n e t ved, at den omfatter:

natriumioner 140-145 m Ækv/l

kaliumioner 0,8-1,2 m Ækv/l

calciumioner 3,2-3,8 m Ækv/l

magnesiumioner 1,2-1,8 m Ækv/l

chloridioner 34-40 m Ækv/l

glucose 0,95-1,05 m Ækv/l

carnitin eller et farmaceutisk acceptabelt salt deraf 50-100 ((SPECIAL

TEGN E6))mol/l

10. Anvendelse af carnitin eller et farmaceutisk acceptablet salt deraf

som bestanddel af en polysaltopløsning til hæmodialyse, fortrinsvis en

opløsning ifølge et vilkårligt af de foregående krav.«

I skrivelse af 7. november 1985 udtalte Patentdirektoratet:

»1. Ansøgningen angår to af hinanden uafhængige opfindelser, nemlig

dels en fremgangsmåde, ved hvilken der oralt indgives uræmipatienter

carnitin, omhandlet i krav 1-5, og dels en dialyseopløsning indeholdende

carnitin omhandlet i krav 6-10. Ansøgningen må derfor begrænses til alene at

angå den ene af disse opfindelser, idet de dele af ansøgningen med bilag, der

ikke vedrører denne opfindelse, må udgå.

Dersom det udskilte ønskes gjort til genstand for en særskilt ansøgning

med bibeholdelse af nærværende ansøgnings indleveringsdag, må den indsendes

hertil inden udløbet af den i industriministeriets bekendtgørelse § 22

angivne frist.

2. Krav 1-5 angår imidlertid en fremgangsmåde til terapeutisk behandling,

og en sådan anses ikke som en opfindelse, jfr. patentlovens § 1, stk. 3«

Klageren indleverede herefter ved skrivelse af 7. maj 1986 et sæt nye

patentkrav:

»1. Anvendelse af carnitin eller et farmaceutisk acceptabelt salt

deraf til fremstilling af en polysaltopløsning til hæmodialyse, idet

carnitinet eller det farmaceutisk acceptable salt deraf inkorporeres som

bestanddel af polysaltopløsningen.

2. Anvendelse ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at der til

fremstilling af en koncentreret polysaltopløsning til hæmodialyse

inkorporeres en mængde carnitin eller et farmaceutisk acceptabelt salt deraf,

som er tilstrækkelig til efter fortynding af den koncentrerede opløsning at

danne en fortyndet brugsfærdig polysaltopløsning, hvor den molære

koncentration af carnitin er mindst lig med den molære koncentration af

plasmacarnitin i den patient, som dialyseres.

3. Anvendelse ifølge krav 2, k e n d e t e g n e t ved, at der til

fremstilling af den koncentrerede opløsning inkorporeres en mængde carnitin

eller et farmaceutisk acceptablet salt deraf, som er tilstrækkelig til efter

fortynding af den koncentrerede opløsning at danne en brugsfærdig fortyndet

polysaltopløsning, som har et ækvimolært indhold af carnitin i forhold til

blodet af den patient, som dialyseres.

4. Anvendelse ifølge krav 2, k e n d e t e g n e t ved, at der til

fremstilling af den koncentrerede opløsning inkorporeres en mængde carnitin

eller et farmaceutisk acceptablet salt deraf, som er tilstrækkelig til efter

fortynding af den koncentrerede opløsning at danne en fortyndet brugsfærdig

polysaltopløsning, som indeholder fra 50 til 100 ((SPECIAL TEGN E6))mol/liter

carnitin.

5. Anvendelse ifølge krav 4, k e n d e t e g n e t ved, at der til

fremstilling af den koncentrerede opløsning inkorporeres

natriumchlorid 210-215 g/l

natriumacetat-trihydrat 178-182 g/l

magnesiumchlorid-hexahydrat 4,8-5,5 g/l

calciumchlorid-hexahydrat 12,5-14 g/l

kaliumchlorid 2,5-2,7 g/l

vandfri glucose 34-36 g/l

carnitin eller et farmaceutisk acceptabelt salt deraf 1700-3500 ((SPECIAL

TEGN E6))mol/l

6. Anvendelse ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at der til

fremstilling af en fortyndet brugsfærdig polysaltopløsning til dialyse af

kroniske uræmi-patienter inkorporeres

natriumioner 140-145 m Ækv/l

kaliumioner 0,8-1,2 m Ækv/l

calciumioner 3,2-3,8 m Ækv/l

magnesiumioner 1,2-1,8 m Ækv/l

chloridioner 35-40 m Ækv/l

glucose 0,95-1,05 m Ækv/l

carnitin eller et farmaceutisk acceptablet salt deraf 50-100 ((SPECIAL

TEGN E6))mol/l«

I forbindelse hermed anførte klageren bl.a.:

»Det nye krav 1 er et anvendelseskrav baseret på det oprindelige krav

10, men er omformuleret til et krav af typen »Anvendelse af et stof X

til fremstilling af et medikament til terapeutisk anvendelse Z«.

Til dette anvendelseskrav er der knyttet underkrav 2-6 svarende til de

oprindelige danske krav 6, 7, 8 (første halvdel), 8 (anden halvdel) og 9.

Delingen af det oprindelige danske krav 8 i to halvdele svarer til krav 8 og

9 i den først indleverede engelsksprogede beskrivelse.

Vi formoder, at Patentdirektoratet vil kunne godkende det nye krav 1 af

den ovennævnte type, idet denne type krav er blevet generelt godkendt ved en

appelafgørelse Gr 05/83 af 5. december 1984 fra det udvidede appelkammer ved

den europæiske patentmyndighed, jf. vedlagte kopi af Official Journal EPO nr.

3/1985, side 64-66 og side 84. På den sidstnævnte side er der anført den

ændring i del C-IV, 4.2 i Guidelines for Examination in the EPO, som den

nævnte afgørelse har givet anledning til. Patentdirektoratet har mere eller

mindre uofficielt givet udtryk for, at man vil følge den således indførte

EPO-praksis. I øvrigt er den instruks til Patentdirektoratets sagsbehandlere,

der er indeholdt i 2. afsnit på side 3 i Patentdirektoratets Instruks nr. 21

af 16. september 1985, og den måde den praktiseres på, udtryk for, at man i

udstrkt grad vil følge EPO-praksis i det hele taget.'

Direktoratet udtalte i skrivelse af 25. juni 1986. »1. Den i kravene

omhandlede anvendelse af carnitin indebærer ikke i sig selv nogen

ejendommelig handling, og kravene angår således i realiteten det fremstillede

lægemiddel. Et sådant lægemiddel er undtaget fra patent jfr. patentlovens

kap. XI, nr. 1, stk. 2, og kravene ses derfor ikke at angive noget

patenterbart.

2. Det bemærkes, at Deres henvisning til appelafgørelse Gr 05/83 af 5.

december 1983 fra det udvidede appelkammer ved den europæiske patentmyndighed

og til Direktorates instruks nr. 21 er irrelevant, eftersom den europæiske

patentkonvention ikke indeholder undtagelsesbestemmelser for patentering af

lægemidler svarende til den for danske ansøgninger indleveret før 1. december

1983 gældende.«

Efter at have fremført sine bemærkninger hertil indleverede klageren ved

skrivelse af 29. december 1986 følgende præciserede patentkrav:

»1. Koncentreret polysaltopløsning til hæmodialyse k e n d e t e g n

e t ved, at den foruden de sædvanlige salte indeholder en mængde carnitin

eller et farmaceutisk acceptablet salt deraf, som er tilstrækkelig til efter

fortynding af den koncentrerede opløsning at danne en fortyndet brugsfærdig

polysaltopløsning, hvor den molære koncentration af carnitin er mindst lig

med den molære koncentration af plasmacarnitin i den patient, som dialyseres.

2. Koncentreret opløsning ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at den

indeholder en mængde carnitin eller et farmaceutisk acceptablet salt deraf,

som er tilstrækkelig til efter fortynding af den koncentrerede opløsning at

danne en brugsfærdig fortyndet polysaltopløsning, som har et ækvimolært

indhold af carnitin i forhold til blodet af den patient, som dialyseres.

3. Koncentreret opløsning ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at den

indeholder en mængde carnitin eller et farmaceutisk acceptablet salt deraf,

som er tilstrækkelig til efter fortynding af den koncentrerede opløsning at

danne en fortyndet brugsfærdig polysaltopløsning, som indeholder fra 50 til

100 ((SPECIAL TEGN E6))mol/liter carnitin.

4. Koncentreret opløsning ifølge krav 3, k e n d e t e g n e t ved, at den

indeholder

natriumchlorid 210-215 g/l

natriumacetat-trihydrat 178-182 g/l

magnesiumchlorid-hexahydrat 4,8-5,5 g/l

calciumchlorid-hexahydrat 12,5-14 g/l

kaliumchlorid 2,5-2,7 g/l

vandfri glucose 34-36 g/l

carnitin eller et farmaceutisk acceptabelt salt deraf 1750-3500 ((SPECIAL

TEGN E6))mol/l

5. Fortyndet brugsfærdig polysaltopløsning til dialyse af kroniske

uræmi-patienter, k e n d e t e g n e t ved, at den indeholder

natriumioner 140-145 m Ækv/l

kaliumioner 0,8-1,2 m Ækv/l

calciumioner 3,2-3,8 m Ækv/l

magnesiumioner 1,2-1,8 m Ækv/l

chloridioner 35-40 m Ækv/l

glucose 0.97-1,03 m Ækv/l

carnitin eller et farmaceutisk acceptabelt salt deraf 50-100 ((SPECIAL

TEGN E6))mol/liter«

Derefter afslog direktoratet ansøgningen ved skrivelse af 1. september

1987 med følgende begrundelse:

»1. Den i kravene omhandlede carnitinholdige hæmodialyseopløsning

tjener til at undgå en nedsættelse af carnitinindholdet i blodet med deraf

følgende post-dialytisk syndrom, jfr. beskrivelsens side 1 samt Deres

skrivelse af 29 dec 1986, side 2, 1. hele punktum, og forebygger således

sygdomme som følge af hæmodialysering.

Kravene angår derfor, som allerede anført herfra i skrivelse af 7. nov

1985, 3. afsnit, et lægemiddel.

Opfindelser af lægemidler er, som ligeledes anført i nævnte skrivelse,

udelukket fra adgang til patent, jfr. patentlovens kap. XI, nr. 1, stk. 2.

Ansøgningen har derfor ikke kunnet imødekommes.

2. Det skal bemærkes, at Deres henvisning til de danske patenter nr.

143.247 og nr. 149.191 er irrelevant. Ganske vist er kravenes genstand i

disse patenter et lægemiddel, men det patentbegrundende er her ikke en

terapeutisk virkning.«

Denne afgørelse har klageren indbragt for Patentankenævnet ved skrivelse

indkommet til ankenævnet den 3. november 1987.

I skrivelse af 4. juli 1988 har klageren nedlagt påstand om, at den

påklagede afgørelse omstødes, således at ansøgningen optages til fortsat

behandling

-principalt på grundlag af følgende krav:

»1. Koncentreret polysaltopløsning til hæmodialyse k e n d e t e g n

e t ved, at den foruden de sædvanlige salte indeholder en mængde carnitin

eller et farmaceutisk acceptabelt salt deraf, som er tilstrækkelig til efter

fortynding af den koncentrerede opløsning at danne en fortyndet brugsfærdig

polysaltopløsning, hvor den molære koncentration af carnitin er mindst lig

med den molære koncentration af plasmacarnitin i den patient, som dialyseres.

2. Koncentreret opløsning ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at den

indeholder en mængde carnitin eller et farmaceutisk acceptabelt salt deraf,

som er tilstrækkelig til efter fortynding af den koncentrerede opløsning at

danne en brugsfærdig fortyndet polysaltopløsning, som har et ækvimolært

indhold af carnitin i forhold til blodet af den patient, som dialyseres.

3. Koncentreret opløsning ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at den

indeholder en mængde carnitin eller et farmaceutisk acceptabelt salt deraf,

som er tilstrækkelig til efter fortynding af den koncentrerede opløsning at

danne en fortyndet brugsfærdig polysaltopløsning, som indeholder fra 50 til

100 ((SPECIAL TEGN E6))mol/liter carnitin.

4. Koncentreret opløsning ifølge krav 3, k e n d e t e g n e t ved, at den

indeholder

natriumchlorid 210-215 g/l

natriumacetat-trihydrat 178-182 g/l

magnesiumchlorid-hexahydrat 4,8-5,5 g/l

calciumchlorid-hexahydrat 12,5-14 g/l

kaliumchlorid 2,5-2,7 g/l

vandfri glucose 34-36 g/l

carnitin eller et farmaceutisk acceptabelt salt deraf 1750-3500 ((SPECIAL

TEGN E6))mol/l

5. Fortyndet brugsfærdig polysaltopløsning til dialyse af kroniske

uræmi-patienter, k e n d e t e g n e t ved, at den indeholder

natriumioner 140-145 m Ækv/l

kaliumioner 0,8-1,2 m Ækv/l

calciumioner 3,2-3,8 m Ækv/l

magnesiumioner 1,2-1,8 m Ækv/l

chloridioner 105-115 m Ækv/l

eddikesyreioner 35-40 m, Ækv/l

glucose 0,97-1,03 g/l

carnitin eller et farmaceutisk acceptabelt salt deraf 50-100 ((SPECIAL

TEGN E6))mol/liter«

-subsidiært på grundlag af følgende krav:

»1. Kunstig nyre, k e n d e t e g n e t ved, at dialysatkammeret

indeholder en dialyseopløsning, der foruden de sædvanlige salte indeholder

carnitin eller et farmaceutisk acceptabelt salt deraf som et osmotisk aktivt

middel.

2. Kunstig nyre ifølge krav 1, k e n d e t e g n e t ved, at

dialysatkammeret indeholder en dialyseopløsning, der indeholder

natriumioner 140-145 m Ækv/l

kaliumioner 0,8-1,2 m Ækv/l

calciumioner 3,2-3,8 m Ækv/l

magnesiumioner 1,2-1,8 m Ækv/l

chloridioner 105-115 m Ækv/l

eddikesyreioner 34-40 m Ækv/l

glucose 0,97-1,03 g/l

carnitin eller et farmaceutisk acceptabelt salt deraf 50-100 ((SPECIAL

TEGN E6))mol/liter«

Klageren har bl.a. anført:

»Patentdirektoratet begrunder afslaget med, at den i kravene af 29.

december 1986 omhandlede carnitinholdige hæmodialyseopløsning er et

lægemiddel, og da den foreliggende ansøgning er indleveret før 1.december

1983, skulle den omhandlede hæmodialyseopløsning således være udelukket fra

patent. Heri kan ansøgerne imidlertid ikke være enige med Patentdirektoratet,

idet den omhandlede hæmodialyseopløsning efter ansøgernes opfattelse ikke er

at betragte som et lægemiddel, og til støtte for denne opfattelse henviser

ansøgerne til den verdenskendte farmakologi-lærebog Goodman and Gilman's

»The Pharmacological Basis of Therapeutics, 6. udg., p. 2-3 (kopi mærket

»Bilag A« er vedlagt).

Af Bilag A, de med blæk indrammede afsnit og specielt de med blæk

understregede linier og Figur 1-1, fremgår det klart, at det lægemiddel er et

stof, der er i stand til at

- absorberes,

- spredes (distribueres)

- bindes til virknigssteder eller -loci, »receptorerne«, hvor

lægemidlet, forudsat at det er til stede i de rette koncentrationer, udøver

dets farmakologisk nyttige virkning,

- biotransformeres, og til sidst

- udskilles (ekskreteres).

Det er herefter klart under hensyn til den meget specielle måde, hvorpå

carnitin »administreres« til en kronisk uræmipatient, der undergår

regelmæssig hæmodialysebehandling med hæmodialyseopløsningen ifølge den

foreliggende opfindelse, at carnitin ikke kan betragtes som et lægemiddel i

den foreliggende sammenhæng, når man tager den nøjagtige og videnskabelig

korrekte definition af et lægemiddel i betragtning.

Hermed skal det ikke siges, at carnitin ikke i almindelighed optræder og

virker som et lægemiddel. Når carnitin administreres oralt eller parenteralt

vides det at optræde og virke som et virkeligt lægemiddel i en række

patologiske situationer, se f.eks. USA-patentskriftene nr. 4.649.159 og nr.

4.656.191, der beskriver anvendelsen af oralt eller parenteralt administreret

carnitin til behandling af myocardial iskæmi og hjertearytmi. Disse to

patentskrifter er hæftet sammen og vedlagt som »Bilag B«.

Der er imidlertid ikke tale om en sådan optræden og virkning af carnitin

som lægemiddel ved den foreliggende opfindelse, hvor det exogene carnitin

indeholdt i hæmodialyseopløsningen, som skal tilføres til dialysekammeret i

en kunstig nyre, helt klart ikke absorberes af patienten og følgelig hverken

spredes eller bindes til receptorer, eller biotransformeres, eller

ekskreteres af patienten. Ifølge den foreliggende opfindelse virker det

exogene carnitin, som følge af dets osmotiske tryk i dialysatopløsningen, som

et fysisk middel, der forhindrer patientens endogene plasmacarnitin i at

passere gennem dialysatormembranen og gå til spilde i dialysevæsken.

Efter nu at have klarlagt, at carnitin i det foreliggende tilfælde ikke

virker på farmakologisk måde og derfor ikke er et lægemiddel, men virker som

et osmotisk middel, kan der muligvis rejses spørgsmålet, hvorvidt der er

tilstrækkelig opfindelseshøjde til at begrunde meddelelse af et patent

(hvorhos bemærkes at nyheden aldrig er blevet anfægtet).

Det kan hævdes, at det ikke er overraskende, at der, når man

tilvejebringer en passende koncentration af exogent carnitin i

dialysatkammeret, ikke sker nogen nettostrømning af endogent carnitin fra

patientens plasma til dialysevæsken.

Hvad der er afgjort uventet og overraskende, og således etablerer en

tilstrækkelig opfindelseshøjde efter vor mening, er at en række kliniske

undersøgelser har vist, at carnitin, når det anvendes som et osmotisk, fysisk

middel i overensstemmelse med den foreliggende opfindelse, er langt mere

effektivt end oralt eller parenteralt administreret carnitin.

Nærmere angivet har det vist sig, at oral og parenteral administrering af

carnitin til uræmipatienter, der undergår regelmæssig hæmodialyse, fremkalder

uønskede bivirkninger, såsom en »paradoksal« forøgelse af

serum-triglyceridkoncentrationen og af blodpladeaggregation.

Som eksempler på undersøgelser, der viser dette, fremlægges hermed to

litteratursteder:

(a) »High Dose of L-Carnitine Increases Platelet Aggregation and

Plasma Triglyceride Levels in Uremic Patients on Hemodialyses«.

A. Weschler et al., Nephron 38, 120-124, 1984.

(b) »Serum Free Carnitine Esters and Lipids in Patients on Peritneal

Dialyses and Hemodialysis«.

C. Wanner et al., Am. J. Nephrol. 6, 206-211, 1986.

De vedlagte kopier af disse to litteratursteder er mærket henholdsvis

»Bilag C« og »Bilag D«, og der kan f.eks. henvises til

det indledende Abstract i hver af disse litteratursteder.

De nævnte paradoksale og skadelige virkninger af carnitin observeres ikke,

når carnitin anvendes i en hæmodialysevæske som beskrevet i den foreliggende

ansøgning.

I betragtning af det ovenstående skal vi fastholde patentkravene af 29.

december 1986, dog i form af vedlagte principale patentkrav, der kun

adskiller sig fra de førstnævnte krav ved følgende rettelse i krav 5:

»chloridioner 35-40 m Ækv/l«

er rettet til

»chloridioner 105-115 m Ækv/l

edikesyreioner 34-40 m Ækv/l«

Basis for denne rettelse findes i den oprindelige danske beskrivelse side

6, linie 3-4.'

Ankenævnet har behandlet sagen på sit møde den 3. oktober 1989.

Klageren gav ikke møde.

Ankenævnet skal udtale:

Ansøgningen findes at vedrøre et medicinsk præparat med terapeutisk

virkning.

Idet Ankenævnet herefter kan tilslutte sig Patentdirektoratets begrundelse

for afslaget, og idet det for Ankenævnet fremførte ikke findes at kunne føre

til andet resultat

bestemmes:

Den påklagede afgørelse stadfæstes.

Grønning-Nielsen. Hans Chr. Thomsen. E. Franck.

Arne Holm. T. Laubst.

Officielle noter

Siden 1. december 1983 har der i Danmark kunnet meddeles patent på

lægemidler, jf. patentlovens kapitel 11, nr. 1, stk. 2.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter