Spring til indhold

Retsinformation

En afdelt patentansøgning fandtes indeholdt i stamansøgningen og fandtes således at have samme løbedag som denne.

KEN nr 60465 af 22/05/1992Endelig adm. afgørelseErhvervsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

En afdelt patentansøgning fandtes indeholdt i

stamansøgningen og fandtes således at have samme løbedag som denne.

År 1992, den 22. maj afsagde Patentankenævnet

(Grønning-Nielsen, Franck, Herborg, Arne Holm)

følgende

KENDELSE

i sagen j.nr. P 23/88: Klage fra

Sankyo Company Limitid,

Japan,

v/Patentbureau Chas. Hude

over

Patentdirektoratets afgørelse

af 26. juli 1988 af

patentansøgning nr. 0470 1985.

Den 1. februar 1985 indleverede klageren en ansøgning om patent på en

fremgangsmåde til fremstilling af carboxylsyren af en

cholesterolsynteseinhiberende forbindelse kaldet Monacolin K eller salte

deraf udskilt af ansøgning nr. 730 1980 med prioritetsdato fra 20. februar

1979.

Patentkravene lød således:

»1. Fremgangsmåde til fremstilling af carboxylsyren af en

cholesterolsynteseinhiberende forbindelse kaldet monacolin K og med formlen:

kendetegnet ved, at en stamme af monascus ruber dyrkes i et

dyrkningssubstrat indeholdende assimilerbare carbon- og nitrogenkilder, at et

alkali sættes til dyrkningsblandingen til opnåelse af alkalisalte af

monacolin K, og at man derefter enten isolerer alkalisaltene fra denne

alkaliske dyrkningsblanding eller ekstraherer syren med et organisk

opløsningsmiddel, fortrinsvis med ethylacetat eller chloroform, ved en sur

pH-værdi.

2. Fremgangsmåde ifølge krav 1, kendetegnet ved, at stammen er

Læs alt

Monascus ruber stamme 1005 (FERM 4822, NRRL 12073).

3. Fremgangsmåde ifølge krav 1 eller 2, kendetegnet ved, at

dyrkningen udføres ved en temperatur fra 7 til 40 grader C.

4. Fremgangsmåde ifølge krav 3, kendetegnet ved, at temperaturen er

fra 20 til 35 grader C.«

Direktoratet afgav den 16. april 1986 betænkning og skrev således:

»Af beskrivelsen til stamansøgning nr. 730 1980 fremgår det, at

hverken salte eller den frie syre svarende til lactonen her kaldet Monacolin

K kan isoleres, eller at disse salte eller denne syre har særligt

fordelagtige biologiske virkninger, idet saltene og syren kun kan nævnes som

mellemprodukter i opløsning ved oparbejdningen til Monacolin K på Lacton

form, jfr. side 6, linie 25-30 .... Ansøgningen kan således først betragtes

som indleveret 1. februar 1985. Fra beskrivelsen til dansk patentansøgning

nr. 3223 1980, er det imidlertid kendt at fremstille salte eller den frie

syre svarende til lactonen Monacolin K. .... Ansøgningen skønnes derfor ikke

at omhandle en patenterbar forbindelse«.

Ansøgeren skrev den 15. oktober 1986 følgende til direktoratet og vedlagde

et bilag »Second Statutory Declaration« af Leslie Hough, til støtte

for ansøgningen:

»I anledning af betænkningen af 16. april 1986 skal jeg herved på

ansøgernes vegne fremkomme med følgende bemærkninger.

I betænkningens første afsnit konkluderes det i slutningen af afsnittet,

at det i patentkravene omhandlede ikke ses at kunne udledes af

stamansøgningen.

Med henblik på at undersøge, hvorvidt en fagmand på området ud fra

stamansøgningens indhold vil kunne udlede det i kravene i den foreliggende

ansøgning omhandlede, har ansøgeren rettet henvendelse til hr. Leslie Hough,

der er professor i kemi ved Kings College, University of London.

Professor Leslie Hough har nu udarbejdet en skriftlig redegørelse for sin

opfattelse af spørgsmålet i form af en »Statutory Declaration«, som

jeg vedlægger tilligemed den deri omtalte Exhibit LH1, som er den engelske

patentbeskrivelse, hvorpå oversættelsen til dansk i stamansøgningen er

baseret.

Som det vil fremgå, indeholder de tre første punkter i nævnte

»Statutory Declaration« en redegørelse for professor Leslie Houghs

stilling, kvalifikationer og arbejdsområde. I punkterne 4 til 6 gives der en

generel redegørelse for lactoner som forbindelsesklasse og disses almindelige

egenskaber, som beror på at lactoner kan opfattes som indre estere.

I redegørelsens punkt 5 fastslås det, at hydrolyse af en sådan ester fører

til en forbindelse, der er både en alkohol og en carboxylsyre, at

carboxylsyren kan ionisere til den tilsvarende carboxylat anion og en proton,

og at den således foreliggende ioniserede hydroxycarboxylsyre kan undergå

saltdannelse under passende betingelser.

I redegørelsens punkt 7 fastslås ordlyden af det afsnit i den engelske

beskrivelse, der svarer til afsnittet linie 25-30 på side 6 i den

foreliggende ansøgningsbeskrivelse, og i redegørelsens punkt 8 giver

professoren udtryk for, hvad der efter hans opfattelse kan udledes af dette

afsnit. Det vil deraf fremgå, at behandlingen med alkali fører til et

vandopløseligt carboxylatsalt via en sur forbindelse, som er den åbne

carboxylsyre. Hvis saltet derpå ekstraheres med ethylacetat eller chloroform

ved sur pH-værdi, opnås atter den frie carboxylsyre, som vil gendanne

lactonen Monacolin K ved fordampning af opløsningsmidlet.

Af punkterne 9, 10 og 11 i redegørelsen vil det fremgå, at eksemplet på

side 9 og 10 i ansøgningens beskrivelse efter professorens opfattelse

underbygger ovenstående forklaring.

I redegørelsens punkter 12 og 13 kommer professor Leslie Hough ind på

saltenes og syrens biologiske virkninger. Det vil ses, at den til lactonen

Monacolin K svarende syre og saltene af syren af en fagmand forventes at have

samme biologiske virkning som lactonen, og det fastslås således også, at

syren eller saltene efter administrationen let vil kunne blive omdannet til

lactonen og derfor af denne grund må forventes at udvise lactonens

virkninger. Dette synspunkt uddybes i redegørelsens punkt 13.

Af ovenstående bemærkninger til professor Leslie Houghs skriftlige

redegørelse vil det fremgå, at en fagmand vil kunne udlede det i kravene i

den foreliggende ansøgning omhandlede ud fra stamansøgningen, og at den

ansøgte løbedag den 20. februar 1980 derfor må kunne anerkendes af

direktoratet'.

Den 26. juli 1988 afslog direktoratet ansøgningen med følgende

begrundelse:

»Efter modtagelse af Deres skrivelse af 15. oktober 1986 meddeles, at

Deres patentansøgning nr. 470 1985, som er indleveret den 1. februar 1985 med

benævnelsen »Fremgangsmåde til fremstilling af en

cholesterolsynteseinhiberende forbindelse kalde Monacolin K eller salte

deraf« er afslået af de nedenfor anførte grunde.

1. De anfører i Deres brev af 15. oktober 1986, at en fagmand på området

vil kunne udlede det i kravene i den foreliggende ansøgning omhandlede ud fra

stamansøgningens indhold, og medsender til underbyggelse af denne påstand en

skriftlig redegørelse fra professor Leslie Hough. De konkluderer, at

direktoratet på dette grundlag må kunne anerkende den ansøgte løbedag den 20.

februar 1980.

2. Afgørende for, om ansøgningen efter patentlovens § 11 kan anses for

indleveret på indleveringsdagen for ansøgning nr. 730 1980, er imidlertid, om

den omhandlede opfindelse fremgik af ansøgning nr. 730 1980 ved dennes

indlevering, og ikke, hvad en fagmand måtte kunne udlede ud fra denne

ansøgning.

3. At den sure forbindelse omtalt i ansøgning nr. 730 1980 er lig med

carboxylsyren af Monacolin K er muligvis forventeligt for en fagmand. Men det

fremgår ikke nogen steder af ansøgning nr. 730 1980, at den sure forbindelse

er carboxylsyren af Monacolin K og heller ikke, om den er blevet isoleret og

undersøgt. Der foreligger således hverken fysiske eller biologiske data for

den sure forbindelse, og dens biologiske aktivitet er overhovedet ikke

omtalt. Heller ikke isolering af alkalisaltene fremgår af ansøgning nr. 730

1980.

4. Vi må derfor fastholde, at den omhandlede opfindelse ikke fremgår af

ansøgning nr. 730 1980. Trods det af Dem anførte, kan vi derfor ikke

imødekomme Deres begæring om, at ansøgningen anses for indleveret den 20.

februar 1980.

5. Ansøgningen må anses for indleveret den 1. februar 1985. Som tidligere

anført skønnes den herefter ikke at angå noget patenterbart, da det fra

beskrivelsen til dansk patentansøgning nr. 3223 1980 er kendt, at fremstille

salte eller den frie syre svarende til lactonen Monacolin K ved dyrkning af

en stamme af Monascus ruber og isolering af saltene eller syre fra

dyrkningsblandingen'.

Den 18. januar 1989 indbragte klageren afgørelsen for Patentankenævnet og

påstod sagen tilbagesendt til direktoratet til fortsat behandling. Det

anførtes bl.a. i skrivelsen:

»Nærværende ansøgning nr. 470 1985 blev 26. juli 1988 afslået med den

begrundelse, at den i ansøgningen omhandlede opfindelse ikke fremgik af

stamansøgningen nr. 730 1980 ved denne indlevering den 20. februar 1980.

Den i ansøgningen omhandlede opfindelse angår kemiske forbindelser, der

inhiberer biosyntesen af cholesterol. En kendt forbindelse, der har denne

egenskab, er forbindelsen ML-236, som er omtalt på side 1 i ansøgningens

beskrivelse.

En med ML-236 nært beslægtet forbindelse er ML-236B, som kendes fra en

artikel i det engelske tidsskrift The lancet, 1978, siderne 1342 og 1343

(bilag ATB3 til Alan Thomas Bull's erklæring af 12. december 1988). I

forbindelse med omtalen af den cholesterolsynteseinhiberende virkning af

compactin, der nævnes at være identisk med ML-263B, henviser artiklen til

litteraturstedet FEBS Letters, 1976, 72, 323 (5. litteraturhenvisning)

(bilag: LH4 til Leslie Hough's anden erklæring af 8. december 1988). Det

pågældende litteratursted, som må være kendt af fagmanden, der interesserer

sig for forbindelser, der inhiberer cholesterolsyntese, viser strukturformlen

for ML-236B og viser samtidig det nære slægtsskab mellem denne forbindelse og

Monacolin K. Artiklen i FEBS Letters viser også, at ML-236B kan foreligge i

en lactonform og syreform, og det omtales hvorledes lactonformen og

syreformen (natriumsaltet) fremstilles. Det nævnes således, at syreformen

(natriumsaltet) af forbindelsen fremstilles ved forsæbning af lactonen i 0,1

Na0H ved 50 grader C i 2 timer.

For fagmanden, der erkender, at forskellen mellem Monacolin K og ML-236B

alene består i, at Monacolin K har en methylsubstituent ved de kondenserede

ringes carbonatom nr. 3, fremgår det umiddelbart, at Monacolin K på

tilsvarende vis som ML-236B kan foreligge i en lactonform og i en syreform,

......

...... det vil derfor umiddelbart fremgå for fagmanden, at syreformen og

lactonformen af Monacolin K også er biologisk ækvivalente, i og med at

fagmanden har erkendt, at den omhandlede biologiske virkning af Monacolin K

netop beror på den del af molekylet, som omfatter lactonringen, og som

strukturelt svarer til mevalonsyre-delta-lacton«.

Ankenævnet har behandlet sagen i sit møde den 23. januar 1991.

For klageren mødte ingeniør H.P. Mathiesen, som uddybede de skriftlige

indlæg i sagen.

Ankenævnet anmodede klageren om inden en frist på 2 måneder at oplyse,

hvem der har taget initiativet til og hvorfor denne ansøgning er afdelt fra

stamansøgningen nr. 730/80, samt at tage stilling til direktoratets

bemærkning i skrivelse af 16. april 1986 om, at patentansøgning nr. 3223/80

er nyhedsskadelig i realiteten.

Efterfølgende har Ankenævnet ved skrivelse af 7. februar 1991 anmodet

Patentdirektoratet om en udtalelse om baggrunden for udskillelsen af

nærværende ansøgning samt om at præcisere, på hvilke punkter ansøgning nr.

3223/80 findes nyhedsskadelig for nærværende ansøgning.

Klageren meddelte i brev af 11. februar 1991 følgende:

»Idet jeg henviser til mødet i Patentankenævnet onsdag den 23. januar

1991, skal jeg herved oplyse, at ansøgerne ikke ønsker at argumentere for den

faktiske indleveringsdag 1. februar 1985 for nærværende afdelte ansøgning,

men kun for indleveringsdagen 20. februar 1980 for stamansøgningen nr. 730/80

som løbedag med baggrund i, at nærværende ansøgning bør anses for afdelt af

stamansøgningen på grundlag af indholdet i stamansøgningens

beskrivelse.«

Patentdirektoratet udtalte i skrivelse af 27. februar 1991 følgende:

»Ansøgningen er indleveret den 1. februar 1985 med ansøgt løbedag den

20. februar 1980 fra ansøgning nr. 730/80 (stamansøgningen).

Ansøgeren har selv taget initiativ til at indlevere ansøgningen med den

ansøgte løbedag. Der har ikke fra direktoratet været påpeget mangler med

hensyn til enhed i stamansøgningen.

Ansøgningen vedrører mikrobiologisk fremstilling af carboxylsyren af

monacolin K (der er et derivat af monacolin K), mens stamansøgningen vedrører

mikrobiologisk fremstilling af selve monacolin K.

Opfindelsen i ansøgningen er ikke angivet i stamansøgningens

basisdokumenter og heller ikke ved senere tilføjelse i stamansøgningen.

Ansøgningen kan derfor hverken anses som afdelt eller udskilt af

stamansøgningen, jf. Bkg. §§ 22 og 23 og PB §§ 58 og 59.

Den nyhedsskadelige ansøgning nr. 3223/80 vedrører mikrobiologisk

fremstilling af salte og estre af carboxylsyren af monacolin K, dvs. simple

derivater af de i ansøgning nr. 470/85 omhandlede.

Fremgangsmåden i ansøgning 470/85 adskiller sig alene fra fremgangsmåden i

ansøgning nr. 3223/80 i det sidste isoleringstrin. Dette sidste trin er et

banalt, ikke opfinderisk trin. Fremgangsmåden i ansøgning 470/85 adskiller

sig således ikke væsentligt fra fremgangsmåden i ansøgning 3223/80.«

Ankenævnet behandlede herefter påny sagen i sit møde den 13. marts 1992.

For klageren mødte ingeniør H.P. Mathiesen, der uddybede klagerens

opfattelse af, at det for bedømmelsen afgørende er, at det nu ansøgte fremgår

af basisdokumenterne til stamansøgningen nr. 730/80.

Ankenævnet skal udtale:

Da det i stamansøgningen ansøgte ikke kan fremstilles uden kendskab til

den nu ansøgte reaktion findes der at være en sådan samhørighed mellem

stamansøgningen og det nu ansøgte, at dette kan antages at fremgå af

stamansøgningen.

Herefter

bestemmes:

Sagen tilbagesendes til direktoratet til fortsat behandling.

Grønning-Nielsen. E. Franck. L. Herborg.

Arne Holm.

Officielle noter

Ingen

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter