Spring til indhold

Retsinformation

Varemærkerne NORDCHOKLAD SIEGMENN og SEJMÆND ikke forvekslelige.

KEN nr 10057 af 29/02/1996Endelig adm. afgørelseErhvervsministeriet16. marts 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Varemærkerne NORDCHOKLAD SIEGMENN og SEJMÆND

ikke forvekslelige.

År 1996, 29. februar afsagde Patentankenævnet

(Grønning-Nielsen, Hans Chr. Thomsen, Finn Mikkelsen)

følgende

KENDELSE

i sagen j.nr. V 39/93: Klage fra

Nidar Bergene A/S,

Norge,

v/Chas. Hude A/S

over

Patentdirektoratets afgørelse

af 17. august 1993 vedrørende

gyldigheden af varemærkeregi-

strering nr. VR 0951 1993 for

AB Nordchoklad,

v/Internationalt Patent-Bureau,

Taastrup.

Den 27. oktober 1992 indleverede AB Nordchoklad, Sverige, v/Internationalt

Patent-Bureau en ansøgning om registrering af varemærket NORDCHOKLAD SEIGMENN

(ordmærke) for alle varer i klasse 30.

Varemærket blev registreret den 29. januar 1993.

Den 3. marts 1993 blev registreringen offentliggjort i Dansk

Varemærketidende.

Ved skrivelse af 26. april 1993 nedlagde klageren i medfør af

varemærkelovens § 23 indsigelse mod registreringens gyldighed.

Som begrundelse for indsigelsen anførtes:

»Indsigelsen støttes på varemærkelovens § 15, stk. 1, nr. 2, idet det

gøres gældende, at registrering nr. 00.951/1993 NORDCHOKLAD SEIGMENN er

forvekslelig med dansk varemærkeregistrering nr. 1899/1984 - SEJMÆND.

Læs alt

Registrering nr. 00.951/1993 - NORDCHOKLAD SEIGMENN omfatter klasse 30:

Alle varer, og den påberåbte registrering nr. 1899/1984 - SEJMÆND omfatter

ligeledes alle varer i klasse 30.

Der er således vareidentitet mellem de to mærker og det spørgsmål, der

herefter skal besvares, er, om mærkerne er forvekslelige.

Den fremlagte registrering NORDCHOKLAD SEIGMENN består af to ord, hvoraf

første led udgør firmanavnet på indehaverne, medens mine klienters

registrering nr. 1899/1984, består af ordet SEJMÆND. Det skal anføres, at

ordet SEJMÆND, der genfindes i begge mærker, for såvidt angår udtalen er

fuldkommen identiske, og der er blot tale om en omskrivning af ordet til en

anden staveform. Forbrugerne vil dog opleve de to ord SEIGMENN og SEJMÆND,

når der er tale om udtalen, som helt identiske og vil ikke have mulighed for

at skelne de to mærker fra hinanden, når bortses fra ordet NORDCHOKLAD.

Imidlertid kan man næppe forestille sig, at den mundtlige forespørgsel andet

end vil begrænse sig til sidste led i det nu fremlagte varemærke, idet

forbrugerne har kendskab til, at NORDCHOKLAD er en virksomhed, og derfor vil

opfatte varemærket som »SEIGMENN« fra NORDCHOKLAD. Der er således

ved den udtalemæssige efterspørgsel af varer under de to varemærker en

åbenlys risiko for forveksling af mærkerne.

Ved en visuel sammenligning af de to mærker er der også så stor

overensstemmelse mellem mærkerne, at en forvekslingsrisiko er nærliggende, og

jeg henviser igen her til, at mine klienters varemærke i en anden staveform

er fuldt ud optaget i varemærket NORDCHOKLAD SEIGMENN.

Jeg skal samtidig gøre gældende, at der er risiko for at forbrugerne vil

tro, at der er en sammenhæng mellem de to selskaber, og jeg henviser i denne

forbindelse til varemærkelovens § 15, stk. 1, nr. 2, hvor det bl.a. siges, at

et varemærke er udelukket fra registrering, hvis der er risiko for

forveksling, herunder at det antages at der er en forbindelse mellem det

ældre varemærke, fordi det yngre mærke er identisk med eller ligner det ældre

varemærke. Da der udtalemæssigt er identitet for såvidt angår ordet

SEIGMENN/SEJMÆND i de to mærker, og da der visuelt er åbenbart så store

lighedspunkter mellem sidste led i det nu registrerede varemærke NORDCHOKLAD

SEIGMENN og mine klienters varemærkeregistrering for ordet SEJMÆND, er det

nærliggende, at forbrugerne vil blive bibragt den opfattelse at der er tale

om en variant af mine klienters varemærke og dermed tro, at der er en

sammenhæng mellem de to selskaber. Der er som bekendt ingen som helst

sammenhæng mellem de to selskaber, idet der er tale om konkurrerende

selskaber, og en brug og registrering af varemærket NORDCHOKLAD SEIGMENN vil

derfor være til stor skade for mine klienter, allerede fordi forbrugerne, som

ovenfor nævnt, kan blive bibragt den opfattelse, at der er en forbindelse

mellem selskaberne. Det skal anføres, at efter Direktoratets normale praksis

er det således, at såfremt et varemærke er fuldt ud optaget i et andet

varemærke, bliver disse to varemærker betragtet som forvekslelige og i

nærværende sag gøres det gældende, at dette er tilfældet, selvom ordene

SEIGMENN/SEJMÆND er stavet forskelligt, i og med at udtalen er identisk og

der blot er udtryk for en variation i stavemåden.

Under disse omstændigheder skal jeg anmode Direktoratet om at nægte

endelig registrering af varemærket NORDCHOLKLAD SEIGMENN.'

I skrivelse af 28. juni 1993 bestred mærkeindehaveren, at der er fare for

forveksling -

»....herunder at det kan antages at der er en forbindelse - mellem

det ansøgte mærke NORDCHOKLAD SEIGMENN og indsigernes mærke SEJMÆND hvorved

bemærkes følgende.

Ordet SEIGMENN er ikke nogen fantasibetegnelse, men et almindeligt norsk

ord med betydningen »seje mænd«, jævnfør vedlagte kopi af side 389

i Tanurus Store Rettskrivningsordbok -bokmål 1974, hvor ordet SEIGMANN

omtales. SEIGMENN er selvfølgelig den korrekte pluralisform af SEIGMANN.

Betegnelsen SEIGMENN alene ville på baggrund af ordets betydning

formentlig ikke kunne registreres her i landet uden indarbejdelse, skønt vi

vil påstå, at danskere ikke vil opfatte ordet SEIGMENN som et norsk ord, men

snarere som et tysk eller eventuelt engelsk fantasiord. Som en sidebemærkning

skal tilføjes, at ansøgerne allerede gennem et stykke tid har brugt

varemærket NORDCHOKLAD SEIGMENN og derved må anses at have indarbejdet ordet

SEIGMENN således, at det nu har en varemærkemæssig karakter for ansøgernes

varer.

Der skal tilføjes, at indsigerne i sit hjemland Norge ikke er indehaver af

nogen registrering af SEIGMENN alene, men af LABAN SEIGMENN, jævnfør vedlagte

udskrift af en undersøgelse af mærker indeholdende ordet SEIGMENN i klasse i

30 i det norske varemærkeregister, udført ved hjælp af IMSMARQs database.

Varemærket SEJMÆND må i øvrigt være et så svagt mærke, at det i hvert

tilfælde er på grænsen til det deskriptive.

Af de tre afgørende momenter for mærkelighed - det visuelle, det auditive

og det begrebsmæssige - har det visuelle klar overvægt, jfr. VAREMÆRKER

REGISTRERINGSPRAKSIS, side 54.

Hvad angår ordene SEJMÆND og SEIGMENN kan det konstateres, at de visuelle

forskelle er markante. Af bogstaverne i de to - ikke lige lange - ord kan

højst 4 siges at »gå igen«, og der er ingen identitet mellem nogen

af stavelserne i de to ord.

Hvad angår udtalen vil vi bestemt tilbagevise indsigernes påstand om, at

»begge mærker for så vidt angår udtalen er fuldkommen identiske«.

En dansker vil således udtale bogstavet »G« i SEIGMENN, om end på

en mere eller mindre fremtrædende måde.

Vor opfattelse er at de visuelle forskelle mellem SEJMÆND og SEIGMENN er

så store, at disse - i kombination med at der også er udtalemæssige forskelle

- gør at det begrebsmæssige indhold ikke kan være afgørende.

Konklusionen baseret på ovenfor stående må, så vidt vi kan se, derfor

blive, at ordene SEIGMENN og SEJMÆND isoleret set ikke er forvekslelige.

Det ansøgte mærke er imidlertid ikke en gang SEIGMENN alene, men ordet

SEIGMENN i kombination med ansøgernes velkendte firmadominant og

»housemark« NORDCHOKLAD. Mærker, der består af flere ord, anses i

henhold til praksis kun for forvekslelige med mærker, der består af et af

ordene, hvis det forvekslelige ord er identisk i de to mærker, jfr.

VAREMÆRKER REGISTRERINGSPRAKSIS side 58, spalte 1.

I den forbindelse skal vi henvise til afgørelsen MACKINTOSH'S ROLO 53

ROLLO, hvorved bemærkes, at ordene ROLO og ROLLO selvfølgelig mærkeretligt

ligger væsentlig tættere på hinanden, end SEIGMENN og SEJMÆND. Endvidere gør

vi opmærksom på indsigelsesafgørelsen TUBORG KNIGHT 53 KNÆGT og CARLSBERG

KNIGHT 53 KNÆGT.

Af ovenfor stående følger at etordsmærket SEJMÆND ikke under nogen

omstændigheder er at anse som forveksleligt med toordsmærket NORDCHOKLAD

SEIGMENN.

På baggrund heraf tillader vi os at henstille, at indsigelsen afslås,

således at registreringen af NORDCHOKLAD SEIGMENN står ved magt.'

Patentdirektoratet traf afgørelse i sagen den 17. august 1993 og afviste

indsigelsen med følgende begrundelse:

»....Såvel det registrerede mærke som indsigernes mærke vedrører hele

klasse 30, og der er således varesammenfald. Det afgørende for om der

foreligger forvekslelighed er derfor, om der er mærkelighed.

Der er efter vor opfattelse ikke mærkelighed mellem mærkerne NORDCHOKLAD

SEIGMENN og SEJMÆND.

Ordet Seigmenn er ikke almindeligt kendt i Danmark, og vil på grund af

stavemåden kunne opfattes som et ganske fremmedartet ord, der end ikke leder

tanken hen på ordet Sejmænd. Da der endvidere er tale om mærket NORDCHOKLAD

SEIGMENN, findes der ikke at være risiko for forveksling med indsigernes

mærke SEJMÆND, da der ikke er identitet eller næsten identitet med blot et af

ordene i det registrerede mærke. Mærkerne fremviser derfor ikke i deres

helhed mærkelighed.

Mærkerne er herefter ikke forvekslelige og indsigelsen kan derfor ikke

tages til følge.«

Denne afgørelse har klageren, AB NORDCHOKLAD, Norge v/Chas. Hude, ved

skrivelse af 11. oktober 1993 indbragt for Patentankenævnet med påstand om,

at den af Direktoratet trufne afgørelse ændres, således at det statueres, at

varemærket NORDCHOKLAD SEIGMENN er forveksleligt med varemærket SEJMÆND.

I klagebegrundelsen skriver klageren bl.a.:

»....Der er, som udtrykt af Direktoratet, ikke tvivl om, at er

vareartslighed mellem de to varemærker, idet begge mærker omfatter alle varer

i klasse 30.

Det spørgsmål, der således skal bedømmes, er, hvorvidt varemærket

NORDCHOKLAD SEIGMENN og varemærket SEJMÆND kan anses for forvekslelige, jvf.

reglerne i Varemærkelovens § 15, stk. 1, nr. 2.

Der er tale om et varemærke bestående af et ord overfor et varemærke

bestående af to ord, hvoraf to-ordsmærket udover et egentligt varemærke

indeholder firmanavnet NORDCHOKLAD.

Det er min påstand, at varemærket SEIGMENN udgør en væsentlig bestanddel

af varemærket NORDCHOKLAD SEIGMENN og at forbrugerne derfor vil tro, at der

er en forbindelse mellem de to varemærker, og endvidere, at ordene SEIGMENN

og SEJMÆND kommer så tæt på hinanden, at mærkerne uvægerligt vil blive

forvekslet.

Mine klienters varemærke SEJMÆND er en direkte oversættelse af det norske

ord SEIGMENN, og indehaverne af varemærket NORDCHOKLAD SEIGMENN, Nordchoklad

AB, har i og for sig selv dokumenteret dette forhold gennem indlevering af

dokumentation fra Tanurus Store Rettskrivningsordbok - bokmål af 1974.

Indledningsvis skal jeg nævne, at man har en klar praksis ved bedømmelse af

forvekslingsrisiko mellem to varemærker, gående ud på, at to varemærker anses

for forvekslelige, hvis det ene varemærke er fuldt ud optaget i det andet

eller såfremt, når vi taler om to-ordsmærker, at den ene del af mærket er

identisk med det andet mærke.

Ordene SEIGMENN og SEJMÆND, skrevet på norsk hhv. dansk, er naturligvis

ikke i sin visuelle form identiske, men betydningsmæssigt og udtalemæssigt er

der tale om identitet.

Det skal i denne forbindelse anføres, at det er en klar hovedregel, at man

ved bedømmelse af forvekslelighed mellem varemærker også skal lægge vægt på

oversættelser til fremmede sprog, herunder især de skandinaviske. Dette er

forholdet i nærværende sag, idet der er tale om identiske ord, blot på dansk

resp. norsk.

Endvidere er det således, at man lægger vægt på betydningsindholdet af to

mærker, et princip der har været gældende siden den forrige varemærkelov, og

jeg tillader mig i denne forbindelse at henvise til Betænkning til denne

varemærkelov, pagina 108, spalte 1, hvor det siges »Ved bedømmelsen af

ordmærker tages efter gældende praksis stort set kun hensyn til lighed for

øjet eller øret. Dog vil ord kunne anses som forvekslelige også af den grund,

at de har samme betydning, skønt på forskellige sprog, f.eks.

»Konge« og »King«. I praksis er normalt tillige krævet,

at nogen syns- eller lydlighed har været tilstede. Derimod vil kendetegn

normalt ikke blive anset som forvekslelige alene på grund af begrebsmæssig

overensstemmelse'.

Jeg vedlægger som Bilag 4 kopi af pagina 108.

For mig at se, er de kriterier, der opstilles i det citerede afsnit også

opfyldt i nærværende sag, hvilket i høj grad støtter formodningen om, at der

er en reel forvekslingsrisiko.

Under hensyn til at varemærket SEJMÆND og mærkebestanddelen SEIGMENN

kommer så tæt hinanden, både udtalemæssigt og synsmæssigt, findes det ikke

rimeligt, at det forhold at man tilføjer sit firmanavn, skulle bevirke at

mærkerne ikke anses for forvekslelige, og at man herefter frit kan

markedsføre et produkt, under varemærker der stort set er identiske, når

bortses fra forskellen i firmanavnene.

For mig at se, er der noget meget paradoksalt i nærværende sag, idet vi

her står overfor et norsk selskab, der for at tydeliggøre Deres varemærke har

valgt at oversætte dette til dansk, og jeg henviser til, at mine klienter har

varemærket LABAN SEIGMENN registreret i Norge, og at man markedsfører et

produkt på det norske marked under dette mærke. Det vil være uhensigtmæssigt

at bruge den norske version på det danske marked, og mine klienter har derfor

ved anmeldelse og registrering af mærket i Danmark valgt at oversætte dette

til dansk. Nu står vi overfor et svensk selskab, der mærkeligt nok bruger

mine klienters norske varemærke SEIGMENN i den norske form på det danske

marked og der er ikke tvivl om, at det svenske selskab fuldt ud er klar over,

at produktet LABAN SEIGMENN findes på det norske marked jvf. skrivelse fra

firmaets danske varemærkeagent af 28. juni 1993, pagina 2, andet afsnit. Det

virker paradoksalt, at et svensk selskab benytter et norsk ord ved

markedsføring i Danmark, og jeg kan ikke se anden reel begrundelse herfor,

end at man ønsker at udnytte den bekendthedsgrad som mine klienters varemærke

SEIGMENN har på det norske marked til at bringe sig i en position, hvor man

vil fortrænge eller umuliggøre en markedsføring af mine klienters produkter

på det danske marked.

I realiteten betyder det, at såfremt varemærket NORDCHOKLAD SEIGMENN

bliver registreret på det danske marked, vil det helt og aldeles fortrænge de

rettigheder, der tilkommer min klienter til varemærket SEJMÆND også i den

norske oversættelse, og dermed vil det fratage mine klienter retten til at

markedsføre produkter på det danske marked under varemærket SEIGMENN, skrevet

i den norske form, idet man har det helt klare princip indenfor dansk

varemærkeret, således jeg har gjort rede for ovenfor, at to varemærker anses

for forvekslelige under forudsætning af at det ene er fuldt ud indeholdt i

det andet eller når der er tale om to-ordsmærker, at der identitet mellem det

ene mærke og et af ordene i det andet mærke.

Det forekommer ikke korrekt, at man på denne måde fortrænger en ældre

rettighed til et registreret varemærke ved blot at oversætte det til et andet

skandinavisk sprog, der er let genkendeligt for en dansk forbruger, og så

tilføje sit firmanavn.

Jeg skal således anmode Patentankenævnet om at nægte registrering af VR

951/1993 NORDCHOKLAD SEIGMENN under henvisning til mine klienters ældre

rettigheder til varemærket SEJMÆND jvf. registrering nr. 1899/1984, idet

mærkerne må anses for forvekslelige og idet en registrering af varemærket

NORDCHOKLAD SEIGMENN samtidig vil fortrænge de rettigheder mine klienter har

til ordet SEJMÆND også i den norske oversættelse.'

Mærkeindehaveren meddelte i skrivelse af 20. maj 1994, at man ønskede en

afgørelse i sagen på det foreliggende grundlag.

Ankenævnet har behandlet sagen på sit møde den 14. november 1995.

Ingen af parterne gav møde.

Ankenævnet skal udtale:

2 af nævnets medlemmer (Grønning-Nielsen og Hans Chr. Thomsen) voterer med

de af Direktoratet anførte grunde for at stadfæste den påklagede afgørelse.

1 medlem af nævnet (Finn Mikkelsen) voterer for at afslå ansøgningen under

henvisning til, at den dominerende del af ansøgerens mærke lydmæssigt svarer

til indsigerens mærke. Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet. Herefter

bestemmes: Den påklagede afgørelse stadfæstes.

Grønning-Nielsen Hans Chr. Thomsen Finn Mikkelsen

Officielle noter

Indsigelsessag.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter