Spring til indhold

Retsinformation

Varemærket TEGAPORE ikke fundet forveksleligt med varemærkerne TENAPUR, TENADOR, TENAPRO og MEVAPOR

KEN nr 10085 af 11/11/1994Endelig adm. afgørelseErhvervsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Varemærket TEGAPORE ikke fundet forveksleligt

med varemærkerne TENAPUR, TENADOR, TENAPRO og MEVAPOR

År 1994, den 11. november afsagde Patentankenævnet

(Grønning-Nielsen, Hans Chr. Thomsen, Warnich-Hansen)

følgende

KENDELSE

i sagen j.nr. V 92/91: Klage fra

Moelnlycke AB

Sverige,

v/Internationalt Patent-Bureau

over

Patentdirektoratets afgørelse

af 7. november 1991 af vare

mærkeansøgning nr. VA 0744 1990

for

Minnesota Mining and Manufacturing

Company, USA,

v/Patentbureau Budde, Schou & Co. A/S

Den 26. januar 1990 indleverede Minnesota Mining and

Manufacturing Company, USA, v/Patentbureauet Budde, Schou & Co. en

ansøgning om registrering af varemærket TEGAPORE (ordmærke) for

bandager til hudsår i klasse 5.

Ansøgningen blev den 20. februar 1991 bekendtgjort i Dansk

Varemærketidende.

Ved skrivelse af 19. april 1991 nedlagde klageren i denne

sag, Moelnlycke AB, Sverige, v/Internationalt Patent-Bureau,

indsigelse mod registrering af det ansøgte mærke.

Som begrundelse for indsigelsen anførtes:

»....Som grundlag for indsigelsen skal vi foreløbigt henvise

til, at indsigerne her i landet er indehaver af de tidligere

Læs alt

registrerede mærker VR 4383 1989 TENAPUR, VR 0787 1987 TENADOR, VR

2526 1987 TENAPRO og VR 3862 1974 MEVAPOR. Det gøres gældende, at

en registrering af det ansøgte mærke vil kollidere med indsigernes

nævnte mærker....«

I skrivelse af 24. juni 1991 fremkom klageren med følgende

nærmere begrundelse for indsigelsen:

»....Det ansøgte mærke TEGAPORE er begæret registreret for

»bandager for hudsår« i klasse 5.

Indsigerne er her i landet indehaver af en lang række mærker,

der er kombineret med ordet TENA, der ligger forveksleligt nær ved

ordet TEGA, der indleder ansøgernes mærke.

Indsigerne har således under nr. VR 4383 1989 registreret

ordet TENAPUR bl.a. for alle varer i klasse 5. Ordet TENADOR er

registeret under VR 0787 1987 bl.a. for »absorberende artikler til

hygiejniske formål (ikke indeholdt i andre klasser)» i klasse 5.

Ordet TENAPRO er registreret under VR 2526 1987 bl.a. for de

ovenfor nævnte absorberende artikler i klasse 5.

Det ansøgte mærke søges registeret for varer, der givetvis er

omfattet af indsigernes mærke TENAPUR, og varerne må ligeledes

antages at være dækket af mærkerne TENADOR og TENAPRO. I hvert

fald må der være tale om ligeartede varer.

Hvad ligheden mellem mærkerne angår, må vi mene, at den er af

en sådan karakter, at de bør anses som forvekslelige.

Vi har allerede ovenfor nævnt, at mærkedelene TENA og TEGA

ligger hinanden forveksleligt nær.

Med hensyn til slutstavelserne, der hos indsigerne er PUR,

DOR og PRO, og hos ansøgerne er PORE, er forholdet det, at de

ligger hinanden nærmere end man umiddelbart skulle tro. Ansøgernes

mærke er et engelsk ord eller dog et ord primært med en engelsk

udtale. Endelsen PORE er derfor principielt et enstavelsesord med

en nærmest å-agtig udtale af bogstavet O, altså »på.r«.

Med denne udtale ligger TEGAPORE meget nær ved mærkerne

TENAPUR og TENADOR men lidt længere fra TENAPRO. Visuelt er der

også en betydelig lighed mellem mærkerne. Forstavelserne TENA og

TEGA ligger tæt på hinanden, og slutstavelsen PORE indledes med

bogstavet P, der ligeledes indleder slutstavelserne PUR og PRO i

indsigernes mærker TENAPUR og TENAPRO. I slutstavelserne i

mærkerne findes der ligeledes det fælles bogstav R. I indsigernes

mærke TENADOR indledes slutstavelsen med bogstavet D, men dette

ligger tæt på bogstavet P, og mærket ender på bogstaverne OR, der

genfindes i slutstavelsen PORE.

Vi må derfor være af den opfattelse, at mærkerne bør anses

som forvekslelige, og vi anmoder følgelig direktoratet om at afslå

det ansøgte mærke.'

I skrivelse af 23. august 1991 fremførte ansøgeren følgende

imod indsigelsen:

»....Der forekommer ikke umiddelbart at kunne statueres

mærkelighed mellem mærker som TENAPUR, TENADOR, TENAPRO og det

ansøgte mærke TEGAPORE. Det forhold, at forstavelserne i disse

mærker i sig selv måtte have en vis lighedsgrad, er ikke

tilstrækkeligt til, at mærkerne i deres helhed derved bliver lig

hinanden.

Såvel indsigerne som ansøgerne har allerede en række

varemærker, der indledes henholdsvis med TENA... og TEGA..., og

der forligger allerede sameksistens i registeret som følger:

VR 4382/89 TENASET over for V 3202/90 TEGASORB

(hele klasse 5) (begrænset varefortegnelse i

klasse 5)

VR 4384/89 TENADEO

og

VR 4385/89 TENADAPT over for V 4430/83 TEGADERM

(begge hele klasse 5) (begrænser varefortegnelse i

klasse 5)

Ligheden mellem TEGAPORE og TENAPUR, TENADOR og TENAPRO ses

på ingen måde at være mere fremtrædende end ligheden mellem

TEGASORB/TENASET eller mellem TEGADERM/TENADEO, TENADAPT, hvor

indsigerne altså tolererer sameksistens.

Indsigerne anfører, at det ansøgte mærke TEGAPORE ud fra en

betragtning om forventet engelsk udtale af mærket må antages som

et trestavelsesord på samme måde, som indsigernes mærker er det.

Ansøgerne må protestere mod denne vurdering. Ansøgermærket

har klart fire stavelser TE-GA-PO-RE. Forstavelserne TE-GA

opfordrer ikke umiddelbart til en engelsk udtale af mærket,

hvorfor det må forventes, at en dansker vil udtale slutstavelsen

som det almindelige danske ord »pore«. Der kan derfor ikke

konstrueres nogen lydlighed mellem TEGAPORE og TENAPUR.

Samlet er det ansøgernes opfattelse, at der hverken

foreligger synsmæssig lighed eller lydmæssig lighed, således at

mærkelighed ikke kan antage. Følgelig heller ikke forvekslelighed

uanset sammenfald i varearter.

De af indsigerne fremhævede registreringer VR 787/87 TENADOR

og VR 2526/87 TENAPRO dækker kun følgende varefortegnelse i klasse

5:

VR 787/87 TENADOR:

Hygiejnetrusser, bleindlæg og andre absorberende artikler til

hygiejniske formål (ikke indeholdt i andre klasser).

VR 2526/87 TENAPRO.

Hygiejnetrusser, bleindlæg og andre absorberende artikler til

hygiejniske formål og til inkontinente.

Efter ansøgers opfattelse er ingen af disse varearter

ligeartede med varearten »bandager til hudsår« som omfattet af

ansøgningen. Alene derfor må disse to henvisninger afvises som

grund for indsigelsen.

Sammenfattende er det ansøgernes opfattelse, at den nedlagte

indsigelse bør afvises, da der ikke mellem det ansøgte mærke og de

anførte indsigermærker foreligger en forvekslingsbegrundende

lighed, jfr. igen registerets udvisende med hensyn til

sameksistens mellem mærker af samme type for samme parter....'

Patentdirektoratet traf afgørelse i sagen den 7. november

1991 og afviste indsigelsen med følgende begrundelse:

»....Det skal indledningsvis oplyses, at direktoratet er enig

med ansøger i, at danske købere formentlig vil udtale ordet

TEGAPORE i fire stavelser, nemlig som TE-GA-PO-RE, uanset at

ansøger er en virksomhed beliggende i USA.

For så vidt angår VR 4383 1989 ordet TENAPUR omfatter denne

registrering alle varer i klasse 5, og der er således kollision.

Imidlertid er det direktoratets opfattelse, at der ikke er

mærkelighed, når man betragter mærkerne TEGAPORE og TENAPUR i

deres helhed.

For så vidt angår VR 787 1987 og VR 2526 1987 ordene TENADOR

og TENAPRO, er der alene en vis vareartslighed, men da der ikke er

mærkelighed, kan mærkerne ikke anses for at være forvekslelige med

det ansøgte varemærke.

Endelig er der i Deres første skrivelse hertil nævnt en

registrering VR 3862 1974 af ordet MEVAPOR. Her er der direkte

varekollision, men heller ikke i dette tilfælde er der

mærkelighed, hvorfor dette mærke heller ikke anses for

forveksleligt med TEGAPORE.

Indsigelsen kan herefter ikke tages til følge....«

Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 27. december

1991 indbragt for Patentankenævnet.

I ankebegrundelse af 25. august 1992 har klageren anført

følgende:

»....Klagerens påstand er, at det i direktoratets afgørelse

omhandlede ansøgte varemærke TEGAPORE er forveksleligt med de

tidligere registrerede varemærker TENAPUR, TENADOR, TENAPRO og

MEVAPOR, og vi skal i den anledning anføre følgende.

I Dansk Varemærketidende den 20. februar 1991 blev det

ansøgte mærke bekendtgjort, som det fremgår af vedlagte kopi,

bilag 1.

På grundlag af de i kopi som bilag 2 viste mærker VR 4383

1989 TENAPUR, VR 0787 TENADOR og VR 2526 1987 TENAPRO og VR 3862

1974 MEVAPOR nedlagde klageren i skrivelse af 19. april 1991

indsigelse mod ansøgningens registrering, jfr. bilag 3. I

skrivelse af 24. juni 1991 fremkom klageren med nærmere

begrundelse, jfr. bilag 4.

I skrivelse af 23. august 1991 indgav ansøgerne svar, der i

kopi vedlægges som bilag 5.

På dette grundlag traf direktoratet den 7. november 1991 den

afgørelse, at indsigelsen ikke kunne tages til følge, med den

begrundelse, at der ikke er mærkelighed, jfr. den som bilag 6

vedlagte kopi.

Som begrundelse for klagen skal vi anføre, at det fortsat er

klagerens opfattelse, at mærkerne i deres helhed ligger hinanden

så nær, at de bør anses for forvekslelige. Vi har i vor skrivelse

af 24. juni 1991, hvori vi begrunder indsigelsen (bilag 4), gjort

rede for den opfattelse, som vi i det hele kan henholde os til.

Ansøgerens fuldmægtig anfører nogle eksempler på sameksistens

mellem varemærker, der indledes henholdsvis med TENA og TEGA. I

denne forbindelse vil vi pege på, at ligheden mellem mærkerne i

disse eksempler, så vidt vi kan bedømme, er væsentligt mindre end

ligheden mellem klagerens TENA-mærker og det ansøgte mærke

TEGAPORE.

Hvad angår sameksistensen mellem TENASET og TEGASORB kan vi

således konstatere, at den eneste såvel visuelle som auditive

lighed mellem disse varemærkers suffikser er, at begge indledes

med et S. Herudover har suffikserne i begge mærker et meget klart

og forskelligt betydningsmæssigt indhold.

På samme måde mener vi, at såvel de visuelle som de

lydmæssige forskelle mellem suffikserne i TENADAPT og TEGADERM er

store.

Også vedrørende TENADEO og TEGADERM er forskellene større end

mellem det ansøgte mærke og klagerens mærker. Selv om de to første

bogstaver i DEO og DERM er identiske, indeholder DEO indiskutabelt

to stavelser, ligesom de betydningsmæssige associationer af DEO

(forkortelsen af »deodorant«)ligesom DERM (af »derma«,

som er

græsk og betyder »hud«) er meget tydelige.

I indsigelsesafgørelsen giver direktoratet ansøgeren medhold

i, at danske købere formentlig vil udtale ordet TEGAPORE i fire

stavelser, nemlig som TE-GA-PO-RE.

Vi må imidlertid fastholde, at TEGAPORE udtales med bogstavet

E, vil dette bogstav på dansk ikke fremtræde ret tydeligt.

Den lydmæssige lighed mellem TEGAPORE og især klagerens

mærker TENAPUR, TENADOR og TENAPRO er således - efter vort

standpunkt - meget betydelig og må - i kombination med en stor

visuel lighed - føre til, at forvekslelighed statueres.

Forudsat at slutbogstavet E i TEGAPORE - som det her gøres

gældende - ikke udtales, er det fonetisk følgende mærker, der står

overfor hinanden:

tega'po:r tena'po:r

tena'do:r

tena'pro

Udtalemæssigt er det således kun bogstavet G, der er

erstattet med bogstavet N i klagernes mærke TENAPUR. Også TENADOR

ligger udtalemæssigt uhyrligt tæt på TEGAPORE på grund af, at

udtalen af bogstaverne D og P er meget ens.

Dette har Deutsches Patentamt taget hensyn til i en afgørelse

af 5. august 1991 i henhold til hvilken den tilsvarende tyske

ansøgning TEGAPORE er blevet afslået, grundet klagernes ældre

mærke TENADOR. Kopi af afgørelsen, som er blevet anket, vedlægges

til orientering (bilag 7).

Visuelt er der også betydelig lighed mellem mærkerne.

Præfikserne TENA og TEGA ligger tæt på hinanden, og suffikset PORE

ligger tæt på såvel PUR som DOR og PRO, idet der stort set er tale

om de samme eller lignende bogstaver, der går igen.

Hvad angår klagerens mærke MEVAPOR kan det konstateres, at

dette mærkes suffiks er kvasiidentisk med det i TEGAPORE, samt at

dette i kombination med de fælles vokaler i præfikserne giver

markante - især lydmæssige - ligheder.

De varer, som omfattes af klagerens mærker TENAPUR og MEVAPOR

kolliderer med de varer, som ansøgningen TEGAPORE dækker.

Hvad angår vareartslighed mellem de varer, der omfattes af

TEGAPORE og de varer, der omfattes af TENADOR og TENAPRO, vil vi

understrege, at det ansøgte mærkes varefortegnelse ligesom

klagerens nynævnte mærker dækker tekstile varer til hygiejniske

formål. Det er indlysende, at klasse 5-varerne »bandager til

hygiejniske formål (ikke indeholdt i andre klasser)», som TENADOR

og TENAPRO blandt andet dækker, kan blive brugt sammen. En

absorberende artikel til hygiejniske formål kan f.eks. være et

kompres, som jo tit lægges på et hudsår under en bandage. Vi

forstår derfor ikke direktoratets standpunkt i

indsigelsesafgørelsen i nærværende sag, hvori det udtales, at

mellem de ansøgte varearter og klagerens varearter hvad angår

TENADOR og TENAPRO »er der alene en vis vareartslighed«.

Ifølge vor opfattelse er vareartsligheden så stor, at varerne

er på grænsen til at kollidere. Dette synes også at være de tyske

myndigheders konklusion (jfr. bilag 7).

Sluttelig bedes bemærket, at omtalte varearter kan være

varer, der købes af ganske almindelige forbrugere som

selvbetjeningsvarer, f.eks. i Matas. Lighedsbedømmelsen må derfor

være mere striks, end hvis det drejede sig om sådanne varer, der

først indkøbes efter nøjere overvejelse (f.eks. kapitalvarer)

eller med professionel hjælp (medicin).

På baggrund af ovenstående gøres - som nævnt - gældende, at

ligheden mellem det ansøgte mærke og klagerens mærker er af en

sådan art, at de i deres helhed kan anses for forvekslelige.

Vi henstiller følgelig, at indsigelsen tages til følge og at

ansøgningen afslås.'

Efter at sagen havde været stillet i bero på forhandlinger de

to parter imellem, indleverede ansøgeren i skrivelse af 15. april

1993 følgende besvarelse af ovennævnte ankebegrundelse:

»....Vi skal her fastholde og gentage de argumenter, vi på

ansøgernes vegne i sin tid fremførte i besvarelse af den

omhandlede indsigelse, vort brev dateret 23. august 1991 og

indgående som bilag til klagebegrundelsen dateret 25. august 1992.

Vi skal dog her fremkomme med nogle supplerende bemærkninger

til spørgsmålet om vareartslighed mellem omfanget af ansøgning VA

744 1990, der kun dækker »bandager for hudsår« i vareklasse 5,

og

omfanget af de af klagerne påberåbte registreringer VR 787 1987

TENADOR samt VR 2526 1987 TENAPRO.

Klagerne anfører på side 5 i klagebegrundelsen, at

varearterne »bandager for hudsår« og »absorberende artikler

til

hygiejniske formål'kan blive brugt sammen, og det forklares, at en

absorberende artikel til hygiejniske formål kan være et kompres,

som lægges på et hudsår.

Efter ansøgernes mening må det her fremhæves, at varearten

»absorberende artikler til hygiejniske formål« i de omhandlede

to

registreringer forekommer i en samlet opremsning, der angår

henholdsvis

VR 787 1987, klasse 5: »hygiejnetrusser, bleindlæg og andre

absorberende artikler til hygiejniske formål (ikke indeholdt i andre

klasser)»,

og

VR 2526 1987, klasse 5: »hygiejnetrusser, menstru ationsbind,

bleindlæg og andre absorberende artikler til hygiejniske formål og til

inkontinente«.

Efter den sammenhæng, hvor de omhandlede absorberende

artikler forekommer i varefortegnelsen, synes disse ikke naturligt

at skulle opfattes som bestående af eller kunne være bestående af

kompresser til pålæggelse på sår. Det ville være en konstruktion

at påstå, at der her var tale om ligeartede varer i relation til

bandager til hudsår.

Klagerne har også fremhævet VR 3862 1974 MEVAPOR. Denne

henvisning er ikke separat kommenteret af ansøgerne i

forbindelse med indsigelsessagens behandling, men vi benytter

lejligheden til her at fremføre den bemærkning, at der på ingen

måde kan statueres mærkelighed mellem MEVAPOR og TEGAPORE, uanset

et vist bogstavsammenfald, idet mærkernes indledning er ganske

forskellig. Patentdirektoratet har da også truffet den afgørelse,

at der i dette tilfælde ikke foreligger mærkelighed, men nok

varelighed.

På side 4 i klagebegrundelsen henviser klagerne til en af

Deutsches Patentamt truffet afgørelse, hvorved ansøgernes tyske

ansøgning af TEGAPORE blev afslået baseret på klagernes ældre

rettigheder til mærket TENADOR.

Udenlandske afgørelser om varemærker kan naturligvis ikke

ubetinget lægges til grund ved en dansk afgørelse, da vurdering af

såvel mærkelighed som varelighed kan være ganske forskellig fra

land til land, og forsåvidt angår mærkeligheden vil en vurdering

også være præget af en rent sproglig vurdering af de omhandlede

mærker i forhold til nationalsproget i det land, hvor konflikten

verserer.

Det omhandlede afslag i Tyskland på ansøgernes mærke TEGAPORE

er da også, som korrekt citeret af klagerne, anket. Efter

oplysninger modtaget den 8. april 1993 er der endnu ingen

afgørelse af den verserende appelsag i Tyskland.

Med disse bemærkninger henstiller vi, at den verserende klage

afvises, således at Patentdirektoratets afgørelse i

indsigelsessagen bliver fastholdt, og registrering af ansøgning VA

744 1990 TEGAPORE kan finde sted.'

Det er senere oplyst, at den tyske afgørelse er blevet

stadfæstet i Ankeinstansen.

Ankenævnet har behandlet sagen på sit møde den 8. august

1994.

For indsigeren (klageren) mødte cand.jur. Ulla Wennermark.

Ansøgeren gav ikke møde.

Indsigeren henholdt sig til de tidligere indlæg i sagen og

fremhævede navnlig forholdet mellem det ansøgte mærke og

indsigerens mærke TENADOR. Det anførtes herved, at begge mærker er

fantasibetegnelser, hvor det udviskede erindringsbillede har stor

betydning, idet der er tale om ganske almindelige forbrugsvarer,

der sælges side om side. Selvom om mærkerne ikke er identiske, er

der meget stor lighed mellem dem, navnlig da det ansøgte mærke må

antages at blive udtalt i tre stavelser, således at det

afsluttende »e« er stumt. Endelig anførtes, at dette

indsigermærkes varefortegnelse også kan omfatte kompres.

Ankenævnet skal udtale:

Der findes ikke holdepunkt for at antage, at det ansøgte

mærke vil blive udtalt i kun tre stavelser.

Under henvisning til det i afgørelsen anførte findes der ikke

tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte det af direktoratet

udøvede skøn, hvorfor

bestemmes:

Den påklagede afgørelse stadfæstes.

Grønning-Nielsen. Hans Chr. Thomsen. Warnich-Hansen.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter