Spring til indhold

Retsinformation

Varemærket ELANIQ forvekseligt med mærkerne ELANCYL og ELANCYL MP 24.

KEN nr 10063 af 25/04/1996Endelig adm. afgørelseErhvervsministeriet16. marts 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Varemærket ELANIQ forvekseligt med mærkerne

ELANCYL og ELANCYL MP 24.

År 1996, den 25. april afsagde Patentankenævnet

(Grønning-Nielsen, Hans Chr. Thomsen, Warnich-Hansen)

følgende

KENDELSE

i sagen j.nr. V 30/94: Klage fra

Pierre Fabre Cosmetique,

Societe Anonyme

Frankrig

v/Chas. Hude A/S

over

Patentdirektoratets afgørelse

af 4. maj 1993 vedrørende gyl-

digheden af varemærkeregistre-

ring nr. VR 4113 1993 for

MIGROS-GENOSSENSCHAFTS-BUND

Schweiz

v/Th. Ostenfeld

Patentbureau A/S.

Den 25. juni 1991 indleverede Internationalt Patent-Bureau, Taastrup, på

vegne MIGROS-GENOSSENSCHAFTS-BUND, Schweiz, en ansøgning om registrering af

varemærket ELANIQ for Klasse 3: Toiletmidler til legems- og skønhedspleje,

parfumerivarer, æteriske olier, sæbe, hårvand.

Varemærket blev registreret den 11. juni 1993.

Den 14. juli 1993 blev registreringen offentliggjort i Dansk

Varemærketidende.

Ved skrivelse af 13. september 1993 nedlagde klageren, Pierre Fabre

Cosmetique, Frankrig, v/Chas. Hude, indsigelse mod registreringens gyldighed.

Indsigelsen blev nedlagt

Læs alt

»under henvisning til varemærkelovens § 15, idet VR 4113/1993 ELANIQ

findes at være forveksleligt med varemærket ELANCYL, der er registreret under

VR 2689/1987 og som figurmærke under VR 7148/1990 ELANCYL MP 24 for

indsigeren.«

Den 6. december 1993 meddelte Th. Ostenfeld Patentbureau A/S, at bureauet

havde overtaget repræsentationen af mærkeindehaver i indsigelsesfasen.

I skrivelse af 2. februar 1994 bestred mærkeindehaveren den påståede

mærkelighed og fremkom med følgende bemærkninger til den nedlagte indsigelse:

»Angående spørgsmålet om mærke-lighed skal vi først henvise til, at

Direktoratets praksis er at finde to trestavelsesmærker forvekslelige, hvis

de har mindst to stavelser til fælles. Denne betingelse er imidlertid ikke

opfyldt i det foreliggende tilfælde, hvor de stridende mærker består af

følgende stavelser: E - LA - NIQ E - LAN - CYL

Den nødvendige visuelle adskillelse mellem mærkerne følger af

- de vidtforskellige slutstavelser: -NIQ over for -CYL:

- slutbogstavet Q, som ikke indgår i danske ord: samt

- at indsigermærket har et bogstav mere end det ansøgte mærke

Den nødvendige auditive adskillelse følger af, at begge mærker udtales med

tryk på den fra det andet mærke forskellige sidste stavelse, som derved

fremhæves. Hertil kommer, at mærkernes fonetiske vokaler ikke er ens: A i

ELANIQ udtales som i tonenavnet LA, mens samme mærkes I udtales som i mekan

ik. Heroverfor står indsigermærkets A som i l angsom og Y som i s yl. Samlet

udtales mærkerne (ela'nik) mod (elang'syl). Den auditive forskel på de to

mærker er således meget betydelig.

Den nødvendige begrebsmæssige adskillelse er en følge af, at det ansøgte

mærkes slutstavelse -NIQ giver associationer til franske ord og begreber,

ikke mindst i udtalen, som er identisk med de franske slutstavelser -nique

(jvf f.eks. botanique og mecanique). I modsætning hertil giver

indsigermærket, takket være sin slutstavelse -CYL, klare associationer til

lægemidler: som det fremgår af vedlagte computerudskrift, findes der 11

varemærker i klasse 5 med slutstavelsen -CYL. Endvidere indgår stoffet sali

cyl i den smertestillende acetylsalicylsyre.

Fra praksis skal vi henvise til følgende afgørelser:

CORONA ej= CORDANA (Rigmor Carlsen, Varemærker -

Registreringspraksis, side 188)

CRAYONYX ej= CRAYOLA (samme sted)

CUTYCOL ej= CUTICURA (samme værk, side 189)

LEGACY ej= LEGATION (samme værk, side 194)

RODEO ej= RODIER (Patentankenævnets afgørelse i sagen

V 7/88: indsigelse mod RODEO på grundlag

af RODIER afvist af Direktoratet: selv om

der er en vis visuel lighed mellem de to

mærker, er de ikke forvekslelige, idet

udtalen og associationerne (på grund af

RODEOs kendte betydning) er meget

forskellige. Stadfæstet af Ankenævnet i

henhold til Direktoratets grunde).

Hvad ovenfor er anført om forholdet mellem ordmærkerne ELANIQ og

ELANCYL gælder så meget desto mere i forholdet mellem ordmærket ELANIQ og

figurmærket ELANCYL MP 24: omend mærkedelen MP 24 ikke i sig selv har

tilstrækkelig særpræg til registrering, må den dog influere på

forvekslelighedsbedømmelsen, jvf. afgørelsen ISODERM TTS ej= ISORDIL

(tillægget til Rigmor Carlsens ovennævnte værk, side 79, hvor det i

bemærkningen til afgørelsen siges: »uanset bogstaverne TTS ikke i sig

selv har tilstrækkelig særpræg, kan der ikke ved en helhedsbedømmelse af

mærkernes forvekslelighed ganske bortses fra disse«).

Hertil kommer, at ordet ELANCYL kun er en blandt flere af de distinktive

bestanddele i dette indsigermærke: de øvrige bestanddele er mærkets farve og

diagonalt inddelte paknings-ornament.

Endelig skal vi henvise til, at den svenske patentmyndighed har tilsidesat

indsigers svenske indsigelse mod ELANIQ-mærket, jvf. vedlagte kopi.

På baggrund af ovenstående anmoder vi Direktoratet om at tilsidesætte den

nedlagte indsigelse.'

Klageren udtalte i skrivelse af 24. februar 1994:

»Jeg henviser til indlæg dateret 2. februar 1994 og 17. februar 1994

indleveret på vegne Migros-Genossenschafts-Bund og kan oplyse, at jeg først

nu har fået meddelelse om, at forhandlingerne mellem parterne er indstillet,

da de ikke kunne opnå enighed.

Jeg skal derfor på vegne mine klienter Pierre Fabre Cosmetique tillade mig

at begrunde den nedlagte indsigelse mod VR 4113/1993. Indsigelsen fastholdes,

idet det gøres gældende, at ELANIQ er forveksleligt med mine klienters mærker

VR 2689/1987 ELANCYL og VR 7148/1990 ELANCYL MP 24 (fig.).

Modparten har i sit indlæg af 2. februar 1994 gjort gældende, at

direktoratet kun finder to trestavelsesmærker forvekslelige, hvis de har

mindst to stavelser tilfælles. Dette er ikke helt korrekt, idet jeg kan

henvise til følgende afgørelser fra praksis: VA 2122/1977 BORTA VAC = VR

2963/1969 BATRE VAC Antallet af bogstaver og stavelser var afgørende,

VR 2189/1974 CHEMVIRON = VR 1692/1965 CHEMETRON Ingen kommentarer,

VA 0400/1972 DESURIN = VR 2055/1960 DESERTIL Ingen kommentarer,

VA 4143/1972 KICHER RY = VR 1732/1970 KIRSEBER RY Ingen kommentarer,

VR 2478/1975 NETAGEN = VR 0704/1949 NESTARGEL Den visuelle lighed

afgørende uagtet forskellig udtale af både E og A, VA 2135/1971 QUIADON =

VR 0491/1963 QUIESCON Vokalen efter fælles forstavelse samt samme

slutbogstaver afgørende, VR 0171/1973 VIREL LA = VR 1187/1970 VIBEL

LA Ingen kommentarer.

Disse eksempler dokumenterer, at direktoratets praksis følger de

retningslinier i Rigmor Carlsens Varemærker - Registreringspraksis s. 54,

hvor det fremhæves, at mærkernes visuelle billede har overvægt, og at der

ikke er nogen faste kriterier med hensyn til, hvor mange identiske stavelser,

der kræves.

Visuelt ligger de her omhandlede mærker meget tæt ELANCYL ELANIQ

Dette skyldes ikke mindst, at de første fire bogstaver er identiske, og

der er derfor for forbrugeren grund til at antage, at der er en forbindelse

mellem de to mærker, jfr. varemærkelovens § 15, stk. 1, nr. 2.

Modpartens påstand om udtalen af A'et i ELANCYL overfor ELANIQ bestrides.

På dansk er det ikke naturligt at lave en ng-lyd, når der ikke er et g, og

A'et udtales derfor på dansk ens i begge mærker, nemlig som i man. Dette

betyder, at mærkerne auditivt begynder på samme måde, og det må derfor

antages, at den flygtige forbruger let vil kunne forveksle de to mærker.

Med hensyn til mærkernes begrebsindhold, er der intet belæg for, at -CYL

giver klare associationer til lægemidler som påstået af modparten. Endelsen

-YL bruges derimod til at navngive kemiske forbindelser, nemlig alkyler, jfr.

vedlagte s. 105 fra Organisk kemi. CYL vil udenfor lægemiddelbranchen give

associationer til cylinder, jfr. vedlagte s. 161 fra Klinisk Ordbog.

Iøvrigt vedrører varekollisionen »kosmetik etc.« i klasse 3 og

ikke »lægemidler« i klasse 5, hvorfor modpartens henvisning til,

hvilke associationer fagfolk indenfor medicinalbranchen får, forekommer

irrelevant under hensyn til den gruppe forbrugere, der køber kosmetik, sæbe

etc.

Begrebsmæssigt ligner de to mærker hinanden derimod ved ordet ELAN, der er

et udbrud til at beskrive begejstring, fart, jfr. vedlagte s. 222 fra Nudansk

Ordbog.

Slutteligt gøres det gældende, at de svenske myndigheders afgørelse i

samme sag ikke kan være afgørende for sagen i Danmark, og jeg kan desuden

oplyse, at afgørelsen i Sverige er blevet anket. Jeg henstiller på grundlag

af det ovenfor anførte, at VR 4113/1993 ELANIQ afvises fra endelig

registrering.'

I skrivelse af 7. april 1994 fremførte mærkeindehaveren følgende:

»I sidste afsnit på side 1 samt på hele side 2 argumenterer indsiger

imod vor påstand om, at Direktoratet kun finder to trestavelsesmærker

forvekslelige, hvis de har mindst to stavelser til fælles. I denne

forbindelse henviser indsiger til Direktoratspraksis, som fraviger denne

regel. Hertil skal vi anføre, at den nævnte regel (at to trestavelsesmærker

er forvekslelige, hvis de har mindst to stavelser til fælles) må betragtes

som hovedreglen, der er udarbejdet i den praksis, som har udviklet sig siden

Rigmor Carlsens bog, Varemærker - Registreringspraksis, udkom i 1980: reglen

er bl.a. blevet nævnt i Direktoratets materiale fra et kursus angående

forvekslelighed 3. november 1992 (kopi vedlagt). At denne hovedregel i

særlige tilfælde kan fraviges, skal vi naturligvis ikke bestride. Nederst på

side 2 henviser indsiger til Rigmor Carlsens nævnte værk, side 54, som tages

til indtægt for, at mærkernes visuelle billede har overvægt. Vi gør

imidlertid gældende, at praksis, takket være Ankenævnets praksis, har ændret

sig siden Rigmor Carlsens bog, hvilket f.eks. fremgår af følgende nyere

afgørelser: VR 00.874 1991 BALANCE 53 VR 00.797 1979 og VR 00.559 1986 NEW

BALANCE V6/90 PRIX ej= GRAND PRIX V3/93 IDEA ej= IKEA: sidstnævnte

ankenævnsafgørelse ændrer den direktoratspraksis, som er refereret side 193 i

Rigmor Carlsens nævnte værk IDEA = IKEA.

V53/92 FREEPORT ej= FREEMONT: i sin begrundelse udtalte Ankenævnet:

»Varemærkerne FREEPORT og FREEMONT findes efter en helhedsvurdering

hverken auditivt, visuelt eller associationsmæssigt forvekslelige.(...)»

De nævnte afgørelser viser klart, at den begrebsmæssige og auditive lighed

efter nuværende praksis har mindst lige så stor vægt som den visuelle lighed

mellem mærkerne.

Øverst på side 3 i sit indlæg hævder indsiger, at de her omhandlede mærker

ligger meget tæt på hinanden, og at der derfor er grund for forbrugeren til

at antage, at der er forbindelse mellem de to mærker, jvf. Varemærkelovens §

15, stk. 1, nr. 2. Vi gør fortsat gældende, at de to mærker ikke ligger

visuelt tæt på hinanden, samt at dette ikke mindst skyldes de visuelt,

auditivt og associationsmæssigt vidt forskellige endelser. Indsigers påstand

om, at forbrugeren vil antage, at der er en forbindelse mellem de to mærker,

må forudsætte, at forbrugeren skulle tro, at den, der markedsfører de

pågældende produkter, går ud fra grundstammen ELAN, hvortil føjes forskellige

endelser såsom CYL og IQ. Det er imidlertid ganske virkelighedsfjernt at

forestille sig, at forbrugeren skulle ræsonnere således: mens indsigermærket,

som tidligere nævnt, naturligt deles op i E LAN CYL, opdeles det angrebne

mærke naturligt i E LA NIQ. At det forholder sig således, skyldes dels at

gennemsnitsdanskeren næppe kender ordet ELAN (selvom det findes i Nudansk

Ordbog!), dels at de to her omhandlede mærker, som tidligere nævnt, naturligt

vil blive udtalt henholdsvis (ela'nik) og (elang'syl). Udtalen af sidstnævnte

ord er ganske naturlig på baggrund af udtalen af ord som BALANCERE,

KORRESPONDENCE, KOMPETENCE, KONKURRENCE, AVANCE og TRANCE .

Auditivt begynder de to mærker altså på vidt forskellig måde, hvorfor selv

»den flygtige forbruger« vil have meget svært ved at forveksle de

to mærker. I øvrigt er der ingen grund til at tro, at købere til de her

omhandlede varer skulle være »flygtige«: de omhandlede varer er

kosmetik og lignende, som efter almindelig erfaring udvælges og omgås med

megen omhu og alvor.

Indsiger hævder under henvisning til Klinisk Ordbog, at stavelsen CYL uden

for lægemiddelbranchen vil give associationer til cylinder. Henvisningen til

Klinisk Ordbog er imidlertid helt irrelevant, idet talen i den foreliggende

sag er som -CYL som endelse , ikke som selvstændigt ord eller

forkortelse. Endvidere anfører indsiger, at -YL bruges til at navngive

alkyler, hvilket vi ikke vil bestride. Vi gør derimod gældende, at kunderne

til de her omhandlede varer, kosmetik, sæbe osv., dvs. almindelige

forbrugere, vil opfatte ord, der ender på -CYL, som navn på et lægemiddel

eller et kemikalium. At indsigermærket ender på -YL skyldes formentlig, at

det rent faktisk er varemærket for et lægemiddel, jvf. at registreringen

omfatter farmaceutiske præparater i klasse 5. Vor påstand om, at endelsen -YL

vil associere til lægemidler, kan vi (ud over de mærker, som var nævnt på den

computerudskrift, som ledsagede vor skrivelse til Direktoratet af 2. februar

1994) underbygge ved at henvise til følgende lægemiddelbetegnelser

(varemærker eller generiske navne) fra Lægemiddelkataloget:

ALBYL KOFFEOTYL

BRICANYL KRESYL

CENTYL LACTOBYL

CODYL LAMORYL

CYCLOGYL MAGNYL

DEXTOKOFERYL MYDRIACYL

FENTANYL PARADRYL

FLAGYL PECTYL

GLOBENTYL PENTREXYL

GLYOKTYL PEFARYL

IDOTYL PIPORTYL

KALCATYL PIREXYL

KAPACETYL PODOSALICYL

KLIANYL PREGNYL

KLORÆTYL PRONESTYL

KODIKALCATYL REUMYL

KODIMAGNYL RONTYL

KOFFAZYL SALICYL

SKOPYL

(Om ønsket kan vi indsende kopi af de relevante sider i

Lægemiddelkataloget). Mens indsigermærket således associerer til kemi

og/eller lægemidler, leder det angrebne mærke tanken i retning af noget

elegant og fransk.

Til sidste afsnit, side 3, i indsigers indlæg skal vi endnu en gang

fremføre den påstand, at gennemsnitsdanskeren ikke kender ordet ELAN, hvorfor

de to mærker ikke ligner hinanden begrebsmæssigt.

Hvad angår betydningen af den tilsvarende svenske afgørelse: den svenske

varemærkemyndighed finder oftere to mærker forvekslelige, end Direktoratet

gør. På baggrund af det svenske Patentverks afgørelse gående ud på, at ELANIQ

ikke er forveksleligt med ELANCYL, bør Direktoratet så meget desto mere

statuere manglende forvekslelighed mellem de to mærker.

Vi anmoder endnu en gang Direktoratet om at tilsidesætte indsigelsen.'

Patentdirektoratet traf afgørelse i sagen den 4. maj 1994 og afviste

indsigelsen med følgende begrundelse:

»To varemærker er forvekslelige i henhold til varemærkelovens § 15,

stk. 1, jvf. § 4, stk. 1, når der foreligger mærkelighed og varesammenfald.

Der foreligger sammenfald af varer omfattet af indsigers mærker og det

netop registrerede mærke. Det er derimod direktoratets opfattelse, at

mærkelighed ikke er til stede.

Indsigers mærker og det nu registrerede mærke indledes med de samme 4

bogstaver, og mærkerne består alle af eller indeholder tre-stavelsesord.

Imidlertid har mærkerne alene første stavelse bestående af bogstavet E

fælles, og mærkernes sidste stavelse -CYL henholdsvis -NIQ adskiller sig

væsentligt fra hinanden. Det tillægges i den forbindelse betydning, at det nu

registrerede mærke afsluttes med det for dansk sprogbrug noget specielle

bogstav Q. Hertil kan føjes, at der efter direktoratets opfattelse ikke

foreligger begrebsmæssig lighed mellem mærkerne, idet betydningen af ordet

ELAN ikke anses for almindelig kendt.

Direktoratet finder på denne baggrund ikke, at mærkerne i deres helhed

ligner hinanden i et sådant omfang, at risiko for forveksling er til stede,

herunder at der kan antages at være en forbindelse mellem mærkerne.«

Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 30. juni 1994 indbragt for

Patentankenævnet med påstand om, at registreringen VR 4113 ELANIQ erklæres

ugyldig.

I ankebegrundelsen skriver klageren:

»Det påstås, at VR 4113/1983 ELANIQ er forveksleligt med mine

klienters mærker VR 2689/1987 ELANCYL og VR 7148/1990 ELANCYL MP24. Som det

fremgår af registerudskrifterne af de tre mærker (bilag 2) er der tale om

mærker, der omfatter de samme varer i klasse 3, for VR 2689/1987 ELANCYL's

vedkommende endog en noget større gruppe varer, nemlig visse varer i

klasserne 5 og 10. Jeg kan oplyse, at mærkerne ELANCYL og ELANIQ desuden

bruges for stort set samme type varer. Som det fremgår af bilag 3 anvendes

ELANCYL bl.a. for en creme og en sæbe, der hjælper mod cellulitis

(appelsinhud), dvs. hud- og kropsplejepræparater. Det samme bruges ELANIQ

allerede for i Danmark, jf. bilag 4, der er en kopi af s. 109 fra

månedsmagasinet Damernes Verden januar eller februar 1994. ELANCYL har været

brugt i Danmark siden midten af 1980.

Efter mine klienters og min opfattelse er den visuelle lighed mellem

ELANCYL og ELANIQ så stor, at der er en meget alvorlig risiko for

forveksling, både fordi de ligger meget tæt på hinanden ELANCYL ELANIQ

og fordi de konkret anvendes for samme vareområde, nemlig hud- og

kropspleje til kvinder. Der henvises iøvrigt til Varemærkelovens § 15.

Desuden gøres det gældende, at det må kunne konkluderes, at praksis

vedrørende forvekslelighed mellem 2 mærker, der består af 3 stavelser er

uklar, og henvisninger til tidligere afgørelser har derfor ikke meget formål.

Ej heller ansøgers henvisning til kursusmateriale fra Patentdirektoratet kan

bruges, idet sådant materiale primært må anses for at være rettesnor eller et

hjælpemiddel. Praksis viser imidlertid, at hver enkelt sag vurderes hver for

sig, hvorfor den af ansøger skitserede hovedregel da også fraviges.

På grund af mærkernes visuelle lighed og på grund af at mærkerne bruges

for samme varer, skal jeg således påstå VR 4113/1993 ELANIQ afvist fra

registrering.«

Mærkeindehaveren har ved skrivelse af 4. oktober 1994 nedlagt påstand om

stadfæstelse af direktoratets afgørelse og anført:

»Klageren gør gældende (klageskrivelsens side 1, 2. afsnit, 3. og 4.

sætning), at det angrebne mærke og klagers mærker anvendes for »stort

set samme type varer«. Dette er urigtigt. Som det fremgår af bilag 3 til

klageskrivelsen, bruges ELANCYL for et slankende middel. Som det fremgår af

vedlagte kopier af emballager til ELANIQ, har sidstnævnte produkt intet med

slankemidler at gøre.

Om mærke-ligheden skal vi anfører følgende: Klager har over for

Direktoratet gjort gældende, at såvel det angrebne mærke som indsigermærkerne

indeholder ordet ELAN. Som nævnt af Direktoratet i sin afgørelse er dette

uden betydning, da betydningen af ordet ELAN ikke anses for almindeligt

kendt. Hertil skal vi føje, at ordet ELAN næppe kan have særpræg for (i hvert

fald flere af) de her omhandlede varearter, hvis virkning netop er at

fremkalde »elan« hos brugeren.

I sidste linie, side 1, af klageskrivelsen hævder klageren, at mærket

ELANCYL har været brugt i Danmark siden midten af 1980. Da sådan brug ikke

ses at være dokumenteret, kan påstanden om brug ikke tillægges vægt.'

Klageren har i skrivelse af 13. december 1994 anført følgende:

»Det er ikke helt korrekt, at ELANCYL bruges for et »slankende

middel«, som fremført i dette brev. Jeg henviser i den forbindelse til

bilag 3, indleveret med klagen, dateret den 30. juni 1994 og vedlægger som

supplement hertil en nærmere beskrivelse af de varer, der sælges under mærket

ELANCYL. Som det fremgår er der tale om »creme og sæbe«, samt en

»massagehandske«. Disse produkter, især »cremen og sæben«

har på ingen måde en slankende virkning, men en opstrammende virkning og

varerne falder imidlertid ind under kosmetiske produkter, hvorfor

varesammenfald mellem disse varer og de varer ELANIQ bruges for er

utvivlsom.'

Mærkeindehaveren har med skrivelse af 8. februar 1995 fremsendt en kopi af

afgørelse af 9. december 1994 ved den svenske ankeinstans, hvori

Patentbesvarsretten stadfæster Patentverkets afgørelse, at registrering af

varemærket ELANIQ ikke skal afslås.

Hertil har klageren i skrivelse af 22. februar 1995 bemærket følgende:

»Jeg henviser til modpartens indlæg af 8. februar 1995 og skal i den

anledning anmode om, at den fremsendte svenske afgørelse ikke tillægges

afgørende vægt ved bedømmelsen af nærværende sag, idet det må være dansk

praksis, der lægges til grund.

Samtidig bemærkes det, at svensk praksis traditionelt er strengere ved

bedømmelsen af forvekslelighed end dansk.«

Ankenævnet har behandlet sagen på sit møde den 29. februar 1996.

For indsiger (klager) mødte varemærkeagent Claus Hyllinge.

For mærkeindehaver mødte cand.jur. Jens Dam.

Klageren anførte navnlig, at der er vareidentitet, således at spørgsmålet

alene er forvekslelighed, og at der er en betydelig visuel, men også auditiv

og suggestiv overlapning mellem mærkerne. Forbrugerens udviskede

erindringsbillede øger risikoen for forveksling.

Mærkeindehaver har henvist til de skriftlige indlæg og Direktoratets

begrundelse. Udtalen af de to mærker er meget forskellig, og der er

betydelige synsmæssige forskelle, herunder anvendelsen af det sjældne bogstav

Q. Den aktuelle kundekreds vil endvidere have en betydelig

varemærkebevidsthed.

Ankenævnet skal udtale:

Nævnet kan tiltræde Direktoratets begrundelse for ikke at tage indsigelsen

til følge, og det for Ankenævnet anførte findes ikke at kunne føre til andet

resulat. Herefter bestemmes: Den påklagede afgørelse stadfæstes.

Grønning-Nielsen Hans Chr. Thomsen J.C. Warnich-Hansen

Officielle noter

Indsigelsessag

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter