Varemærket ELANIQ forvekseligt med mærkerne ELANCYL og ELANCYL MP 24.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Varemærket ELANIQ forvekseligt med mærkerne
ELANCYL og ELANCYL MP 24.
År 1996, den 25. april afsagde Patentankenævnet
(Grønning-Nielsen, Hans Chr. Thomsen, Warnich-Hansen)
følgende
KENDELSE
i sagen j.nr. V 30/94: Klage fra
Pierre Fabre Cosmetique,
Societe Anonyme
Frankrig
v/Chas. Hude A/S
over
Patentdirektoratets afgørelse
af 4. maj 1993 vedrørende gyl-
digheden af varemærkeregistre-
ring nr. VR 4113 1993 for
MIGROS-GENOSSENSCHAFTS-BUND
Schweiz
v/Th. Ostenfeld
Patentbureau A/S.
Den 25. juni 1991 indleverede Internationalt Patent-Bureau, Taastrup, på
vegne MIGROS-GENOSSENSCHAFTS-BUND, Schweiz, en ansøgning om registrering af
varemærket ELANIQ for Klasse 3: Toiletmidler til legems- og skønhedspleje,
parfumerivarer, æteriske olier, sæbe, hårvand.
Varemærket blev registreret den 11. juni 1993.
Den 14. juli 1993 blev registreringen offentliggjort i Dansk
Varemærketidende.
Ved skrivelse af 13. september 1993 nedlagde klageren, Pierre Fabre
Cosmetique, Frankrig, v/Chas. Hude, indsigelse mod registreringens gyldighed.
Indsigelsen blev nedlagt
Læs alt
»under henvisning til varemærkelovens § 15, idet VR 4113/1993 ELANIQ
findes at være forveksleligt med varemærket ELANCYL, der er registreret under
VR 2689/1987 og som figurmærke under VR 7148/1990 ELANCYL MP 24 for
indsigeren.«
Den 6. december 1993 meddelte Th. Ostenfeld Patentbureau A/S, at bureauet
havde overtaget repræsentationen af mærkeindehaver i indsigelsesfasen.
I skrivelse af 2. februar 1994 bestred mærkeindehaveren den påståede
mærkelighed og fremkom med følgende bemærkninger til den nedlagte indsigelse:
»Angående spørgsmålet om mærke-lighed skal vi først henvise til, at
Direktoratets praksis er at finde to trestavelsesmærker forvekslelige, hvis
de har mindst to stavelser til fælles. Denne betingelse er imidlertid ikke
opfyldt i det foreliggende tilfælde, hvor de stridende mærker består af
følgende stavelser: E - LA - NIQ E - LAN - CYL
Den nødvendige visuelle adskillelse mellem mærkerne følger af
- de vidtforskellige slutstavelser: -NIQ over for -CYL:
- slutbogstavet Q, som ikke indgår i danske ord: samt
- at indsigermærket har et bogstav mere end det ansøgte mærke
Den nødvendige auditive adskillelse følger af, at begge mærker udtales med
tryk på den fra det andet mærke forskellige sidste stavelse, som derved
fremhæves. Hertil kommer, at mærkernes fonetiske vokaler ikke er ens: A i
ELANIQ udtales som i tonenavnet LA, mens samme mærkes I udtales som i mekan
ik. Heroverfor står indsigermærkets A som i l angsom og Y som i s yl. Samlet
udtales mærkerne (ela'nik) mod (elang'syl). Den auditive forskel på de to
mærker er således meget betydelig.
Den nødvendige begrebsmæssige adskillelse er en følge af, at det ansøgte
mærkes slutstavelse -NIQ giver associationer til franske ord og begreber,
ikke mindst i udtalen, som er identisk med de franske slutstavelser -nique
(jvf f.eks. botanique og mecanique). I modsætning hertil giver
indsigermærket, takket være sin slutstavelse -CYL, klare associationer til
lægemidler: som det fremgår af vedlagte computerudskrift, findes der 11
varemærker i klasse 5 med slutstavelsen -CYL. Endvidere indgår stoffet sali
cyl i den smertestillende acetylsalicylsyre.
Fra praksis skal vi henvise til følgende afgørelser:
CORONA ej= CORDANA (Rigmor Carlsen, Varemærker -
Registreringspraksis, side 188)
CRAYONYX ej= CRAYOLA (samme sted)
CUTYCOL ej= CUTICURA (samme værk, side 189)
LEGACY ej= LEGATION (samme værk, side 194)
RODEO ej= RODIER (Patentankenævnets afgørelse i sagen
V 7/88: indsigelse mod RODEO på grundlag
af RODIER afvist af Direktoratet: selv om
der er en vis visuel lighed mellem de to
mærker, er de ikke forvekslelige, idet
udtalen og associationerne (på grund af
RODEOs kendte betydning) er meget
forskellige. Stadfæstet af Ankenævnet i
henhold til Direktoratets grunde).
Hvad ovenfor er anført om forholdet mellem ordmærkerne ELANIQ og
ELANCYL gælder så meget desto mere i forholdet mellem ordmærket ELANIQ og
figurmærket ELANCYL MP 24: omend mærkedelen MP 24 ikke i sig selv har
tilstrækkelig særpræg til registrering, må den dog influere på
forvekslelighedsbedømmelsen, jvf. afgørelsen ISODERM TTS ej= ISORDIL
(tillægget til Rigmor Carlsens ovennævnte værk, side 79, hvor det i
bemærkningen til afgørelsen siges: »uanset bogstaverne TTS ikke i sig
selv har tilstrækkelig særpræg, kan der ikke ved en helhedsbedømmelse af
mærkernes forvekslelighed ganske bortses fra disse«).
Hertil kommer, at ordet ELANCYL kun er en blandt flere af de distinktive
bestanddele i dette indsigermærke: de øvrige bestanddele er mærkets farve og
diagonalt inddelte paknings-ornament.
Endelig skal vi henvise til, at den svenske patentmyndighed har tilsidesat
indsigers svenske indsigelse mod ELANIQ-mærket, jvf. vedlagte kopi.
På baggrund af ovenstående anmoder vi Direktoratet om at tilsidesætte den
nedlagte indsigelse.'
Klageren udtalte i skrivelse af 24. februar 1994:
»Jeg henviser til indlæg dateret 2. februar 1994 og 17. februar 1994
indleveret på vegne Migros-Genossenschafts-Bund og kan oplyse, at jeg først
nu har fået meddelelse om, at forhandlingerne mellem parterne er indstillet,
da de ikke kunne opnå enighed.
Jeg skal derfor på vegne mine klienter Pierre Fabre Cosmetique tillade mig
at begrunde den nedlagte indsigelse mod VR 4113/1993. Indsigelsen fastholdes,
idet det gøres gældende, at ELANIQ er forveksleligt med mine klienters mærker
VR 2689/1987 ELANCYL og VR 7148/1990 ELANCYL MP 24 (fig.).
Modparten har i sit indlæg af 2. februar 1994 gjort gældende, at
direktoratet kun finder to trestavelsesmærker forvekslelige, hvis de har
mindst to stavelser tilfælles. Dette er ikke helt korrekt, idet jeg kan
henvise til følgende afgørelser fra praksis: VA 2122/1977 BORTA VAC = VR
2963/1969 BATRE VAC Antallet af bogstaver og stavelser var afgørende,
VR 2189/1974 CHEMVIRON = VR 1692/1965 CHEMETRON Ingen kommentarer,
VA 0400/1972 DESURIN = VR 2055/1960 DESERTIL Ingen kommentarer,
VA 4143/1972 KICHER RY = VR 1732/1970 KIRSEBER RY Ingen kommentarer,
VR 2478/1975 NETAGEN = VR 0704/1949 NESTARGEL Den visuelle lighed
afgørende uagtet forskellig udtale af både E og A, VA 2135/1971 QUIADON =
VR 0491/1963 QUIESCON Vokalen efter fælles forstavelse samt samme
slutbogstaver afgørende, VR 0171/1973 VIREL LA = VR 1187/1970 VIBEL
LA Ingen kommentarer.
Disse eksempler dokumenterer, at direktoratets praksis følger de
retningslinier i Rigmor Carlsens Varemærker - Registreringspraksis s. 54,
hvor det fremhæves, at mærkernes visuelle billede har overvægt, og at der
ikke er nogen faste kriterier med hensyn til, hvor mange identiske stavelser,
der kræves.
Visuelt ligger de her omhandlede mærker meget tæt ELANCYL ELANIQ
Dette skyldes ikke mindst, at de første fire bogstaver er identiske, og
der er derfor for forbrugeren grund til at antage, at der er en forbindelse
mellem de to mærker, jfr. varemærkelovens § 15, stk. 1, nr. 2.
Modpartens påstand om udtalen af A'et i ELANCYL overfor ELANIQ bestrides.
På dansk er det ikke naturligt at lave en ng-lyd, når der ikke er et g, og
A'et udtales derfor på dansk ens i begge mærker, nemlig som i man. Dette
betyder, at mærkerne auditivt begynder på samme måde, og det må derfor
antages, at den flygtige forbruger let vil kunne forveksle de to mærker.
Med hensyn til mærkernes begrebsindhold, er der intet belæg for, at -CYL
giver klare associationer til lægemidler som påstået af modparten. Endelsen
-YL bruges derimod til at navngive kemiske forbindelser, nemlig alkyler, jfr.
vedlagte s. 105 fra Organisk kemi. CYL vil udenfor lægemiddelbranchen give
associationer til cylinder, jfr. vedlagte s. 161 fra Klinisk Ordbog.
Iøvrigt vedrører varekollisionen »kosmetik etc.« i klasse 3 og
ikke »lægemidler« i klasse 5, hvorfor modpartens henvisning til,
hvilke associationer fagfolk indenfor medicinalbranchen får, forekommer
irrelevant under hensyn til den gruppe forbrugere, der køber kosmetik, sæbe
etc.
Begrebsmæssigt ligner de to mærker hinanden derimod ved ordet ELAN, der er
et udbrud til at beskrive begejstring, fart, jfr. vedlagte s. 222 fra Nudansk
Ordbog.
Slutteligt gøres det gældende, at de svenske myndigheders afgørelse i
samme sag ikke kan være afgørende for sagen i Danmark, og jeg kan desuden
oplyse, at afgørelsen i Sverige er blevet anket. Jeg henstiller på grundlag
af det ovenfor anførte, at VR 4113/1993 ELANIQ afvises fra endelig
registrering.'
I skrivelse af 7. april 1994 fremførte mærkeindehaveren følgende:
»I sidste afsnit på side 1 samt på hele side 2 argumenterer indsiger
imod vor påstand om, at Direktoratet kun finder to trestavelsesmærker
forvekslelige, hvis de har mindst to stavelser til fælles. I denne
forbindelse henviser indsiger til Direktoratspraksis, som fraviger denne
regel. Hertil skal vi anføre, at den nævnte regel (at to trestavelsesmærker
er forvekslelige, hvis de har mindst to stavelser til fælles) må betragtes
som hovedreglen, der er udarbejdet i den praksis, som har udviklet sig siden
Rigmor Carlsens bog, Varemærker - Registreringspraksis, udkom i 1980: reglen
er bl.a. blevet nævnt i Direktoratets materiale fra et kursus angående
forvekslelighed 3. november 1992 (kopi vedlagt). At denne hovedregel i
særlige tilfælde kan fraviges, skal vi naturligvis ikke bestride. Nederst på
side 2 henviser indsiger til Rigmor Carlsens nævnte værk, side 54, som tages
til indtægt for, at mærkernes visuelle billede har overvægt. Vi gør
imidlertid gældende, at praksis, takket være Ankenævnets praksis, har ændret
sig siden Rigmor Carlsens bog, hvilket f.eks. fremgår af følgende nyere
afgørelser: VR 00.874 1991 BALANCE 53 VR 00.797 1979 og VR 00.559 1986 NEW
BALANCE V6/90 PRIX ej= GRAND PRIX V3/93 IDEA ej= IKEA: sidstnævnte
ankenævnsafgørelse ændrer den direktoratspraksis, som er refereret side 193 i
Rigmor Carlsens nævnte værk IDEA = IKEA.
V53/92 FREEPORT ej= FREEMONT: i sin begrundelse udtalte Ankenævnet:
»Varemærkerne FREEPORT og FREEMONT findes efter en helhedsvurdering
hverken auditivt, visuelt eller associationsmæssigt forvekslelige.(...)»
De nævnte afgørelser viser klart, at den begrebsmæssige og auditive lighed
efter nuværende praksis har mindst lige så stor vægt som den visuelle lighed
mellem mærkerne.
Øverst på side 3 i sit indlæg hævder indsiger, at de her omhandlede mærker
ligger meget tæt på hinanden, og at der derfor er grund for forbrugeren til
at antage, at der er forbindelse mellem de to mærker, jvf. Varemærkelovens §
15, stk. 1, nr. 2. Vi gør fortsat gældende, at de to mærker ikke ligger
visuelt tæt på hinanden, samt at dette ikke mindst skyldes de visuelt,
auditivt og associationsmæssigt vidt forskellige endelser. Indsigers påstand
om, at forbrugeren vil antage, at der er en forbindelse mellem de to mærker,
må forudsætte, at forbrugeren skulle tro, at den, der markedsfører de
pågældende produkter, går ud fra grundstammen ELAN, hvortil føjes forskellige
endelser såsom CYL og IQ. Det er imidlertid ganske virkelighedsfjernt at
forestille sig, at forbrugeren skulle ræsonnere således: mens indsigermærket,
som tidligere nævnt, naturligt deles op i E LAN CYL, opdeles det angrebne
mærke naturligt i E LA NIQ. At det forholder sig således, skyldes dels at
gennemsnitsdanskeren næppe kender ordet ELAN (selvom det findes i Nudansk
Ordbog!), dels at de to her omhandlede mærker, som tidligere nævnt, naturligt
vil blive udtalt henholdsvis (ela'nik) og (elang'syl). Udtalen af sidstnævnte
ord er ganske naturlig på baggrund af udtalen af ord som BALANCERE,
KORRESPONDENCE, KOMPETENCE, KONKURRENCE, AVANCE og TRANCE .
Auditivt begynder de to mærker altså på vidt forskellig måde, hvorfor selv
»den flygtige forbruger« vil have meget svært ved at forveksle de
to mærker. I øvrigt er der ingen grund til at tro, at købere til de her
omhandlede varer skulle være »flygtige«: de omhandlede varer er
kosmetik og lignende, som efter almindelig erfaring udvælges og omgås med
megen omhu og alvor.
Indsiger hævder under henvisning til Klinisk Ordbog, at stavelsen CYL uden
for lægemiddelbranchen vil give associationer til cylinder. Henvisningen til
Klinisk Ordbog er imidlertid helt irrelevant, idet talen i den foreliggende
sag er som -CYL som endelse , ikke som selvstændigt ord eller
forkortelse. Endvidere anfører indsiger, at -YL bruges til at navngive
alkyler, hvilket vi ikke vil bestride. Vi gør derimod gældende, at kunderne
til de her omhandlede varer, kosmetik, sæbe osv., dvs. almindelige
forbrugere, vil opfatte ord, der ender på -CYL, som navn på et lægemiddel
eller et kemikalium. At indsigermærket ender på -YL skyldes formentlig, at
det rent faktisk er varemærket for et lægemiddel, jvf. at registreringen
omfatter farmaceutiske præparater i klasse 5. Vor påstand om, at endelsen -YL
vil associere til lægemidler, kan vi (ud over de mærker, som var nævnt på den
computerudskrift, som ledsagede vor skrivelse til Direktoratet af 2. februar
1994) underbygge ved at henvise til følgende lægemiddelbetegnelser
(varemærker eller generiske navne) fra Lægemiddelkataloget:
ALBYL KOFFEOTYL
BRICANYL KRESYL
CENTYL LACTOBYL
CODYL LAMORYL
CYCLOGYL MAGNYL
DEXTOKOFERYL MYDRIACYL
FENTANYL PARADRYL
FLAGYL PECTYL
GLOBENTYL PENTREXYL
GLYOKTYL PEFARYL
IDOTYL PIPORTYL
KALCATYL PIREXYL
KAPACETYL PODOSALICYL
KLIANYL PREGNYL
KLORÆTYL PRONESTYL
KODIKALCATYL REUMYL
KODIMAGNYL RONTYL
KOFFAZYL SALICYL
SKOPYL
(Om ønsket kan vi indsende kopi af de relevante sider i
Lægemiddelkataloget). Mens indsigermærket således associerer til kemi
og/eller lægemidler, leder det angrebne mærke tanken i retning af noget
elegant og fransk.
Til sidste afsnit, side 3, i indsigers indlæg skal vi endnu en gang
fremføre den påstand, at gennemsnitsdanskeren ikke kender ordet ELAN, hvorfor
de to mærker ikke ligner hinanden begrebsmæssigt.
Hvad angår betydningen af den tilsvarende svenske afgørelse: den svenske
varemærkemyndighed finder oftere to mærker forvekslelige, end Direktoratet
gør. På baggrund af det svenske Patentverks afgørelse gående ud på, at ELANIQ
ikke er forveksleligt med ELANCYL, bør Direktoratet så meget desto mere
statuere manglende forvekslelighed mellem de to mærker.
Vi anmoder endnu en gang Direktoratet om at tilsidesætte indsigelsen.'
Patentdirektoratet traf afgørelse i sagen den 4. maj 1994 og afviste
indsigelsen med følgende begrundelse:
»To varemærker er forvekslelige i henhold til varemærkelovens § 15,
stk. 1, jvf. § 4, stk. 1, når der foreligger mærkelighed og varesammenfald.
Der foreligger sammenfald af varer omfattet af indsigers mærker og det
netop registrerede mærke. Det er derimod direktoratets opfattelse, at
mærkelighed ikke er til stede.
Indsigers mærker og det nu registrerede mærke indledes med de samme 4
bogstaver, og mærkerne består alle af eller indeholder tre-stavelsesord.
Imidlertid har mærkerne alene første stavelse bestående af bogstavet E
fælles, og mærkernes sidste stavelse -CYL henholdsvis -NIQ adskiller sig
væsentligt fra hinanden. Det tillægges i den forbindelse betydning, at det nu
registrerede mærke afsluttes med det for dansk sprogbrug noget specielle
bogstav Q. Hertil kan føjes, at der efter direktoratets opfattelse ikke
foreligger begrebsmæssig lighed mellem mærkerne, idet betydningen af ordet
ELAN ikke anses for almindelig kendt.
Direktoratet finder på denne baggrund ikke, at mærkerne i deres helhed
ligner hinanden i et sådant omfang, at risiko for forveksling er til stede,
herunder at der kan antages at være en forbindelse mellem mærkerne.«
Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 30. juni 1994 indbragt for
Patentankenævnet med påstand om, at registreringen VR 4113 ELANIQ erklæres
ugyldig.
I ankebegrundelsen skriver klageren:
»Det påstås, at VR 4113/1983 ELANIQ er forveksleligt med mine
klienters mærker VR 2689/1987 ELANCYL og VR 7148/1990 ELANCYL MP24. Som det
fremgår af registerudskrifterne af de tre mærker (bilag 2) er der tale om
mærker, der omfatter de samme varer i klasse 3, for VR 2689/1987 ELANCYL's
vedkommende endog en noget større gruppe varer, nemlig visse varer i
klasserne 5 og 10. Jeg kan oplyse, at mærkerne ELANCYL og ELANIQ desuden
bruges for stort set samme type varer. Som det fremgår af bilag 3 anvendes
ELANCYL bl.a. for en creme og en sæbe, der hjælper mod cellulitis
(appelsinhud), dvs. hud- og kropsplejepræparater. Det samme bruges ELANIQ
allerede for i Danmark, jf. bilag 4, der er en kopi af s. 109 fra
månedsmagasinet Damernes Verden januar eller februar 1994. ELANCYL har været
brugt i Danmark siden midten af 1980.
Efter mine klienters og min opfattelse er den visuelle lighed mellem
ELANCYL og ELANIQ så stor, at der er en meget alvorlig risiko for
forveksling, både fordi de ligger meget tæt på hinanden ELANCYL ELANIQ
og fordi de konkret anvendes for samme vareområde, nemlig hud- og
kropspleje til kvinder. Der henvises iøvrigt til Varemærkelovens § 15.
Desuden gøres det gældende, at det må kunne konkluderes, at praksis
vedrørende forvekslelighed mellem 2 mærker, der består af 3 stavelser er
uklar, og henvisninger til tidligere afgørelser har derfor ikke meget formål.
Ej heller ansøgers henvisning til kursusmateriale fra Patentdirektoratet kan
bruges, idet sådant materiale primært må anses for at være rettesnor eller et
hjælpemiddel. Praksis viser imidlertid, at hver enkelt sag vurderes hver for
sig, hvorfor den af ansøger skitserede hovedregel da også fraviges.
På grund af mærkernes visuelle lighed og på grund af at mærkerne bruges
for samme varer, skal jeg således påstå VR 4113/1993 ELANIQ afvist fra
registrering.«
Mærkeindehaveren har ved skrivelse af 4. oktober 1994 nedlagt påstand om
stadfæstelse af direktoratets afgørelse og anført:
»Klageren gør gældende (klageskrivelsens side 1, 2. afsnit, 3. og 4.
sætning), at det angrebne mærke og klagers mærker anvendes for »stort
set samme type varer«. Dette er urigtigt. Som det fremgår af bilag 3 til
klageskrivelsen, bruges ELANCYL for et slankende middel. Som det fremgår af
vedlagte kopier af emballager til ELANIQ, har sidstnævnte produkt intet med
slankemidler at gøre.
Om mærke-ligheden skal vi anfører følgende: Klager har over for
Direktoratet gjort gældende, at såvel det angrebne mærke som indsigermærkerne
indeholder ordet ELAN. Som nævnt af Direktoratet i sin afgørelse er dette
uden betydning, da betydningen af ordet ELAN ikke anses for almindeligt
kendt. Hertil skal vi føje, at ordet ELAN næppe kan have særpræg for (i hvert
fald flere af) de her omhandlede varearter, hvis virkning netop er at
fremkalde »elan« hos brugeren.
I sidste linie, side 1, af klageskrivelsen hævder klageren, at mærket
ELANCYL har været brugt i Danmark siden midten af 1980. Da sådan brug ikke
ses at være dokumenteret, kan påstanden om brug ikke tillægges vægt.'
Klageren har i skrivelse af 13. december 1994 anført følgende:
»Det er ikke helt korrekt, at ELANCYL bruges for et »slankende
middel«, som fremført i dette brev. Jeg henviser i den forbindelse til
bilag 3, indleveret med klagen, dateret den 30. juni 1994 og vedlægger som
supplement hertil en nærmere beskrivelse af de varer, der sælges under mærket
ELANCYL. Som det fremgår er der tale om »creme og sæbe«, samt en
»massagehandske«. Disse produkter, især »cremen og sæben«
har på ingen måde en slankende virkning, men en opstrammende virkning og
varerne falder imidlertid ind under kosmetiske produkter, hvorfor
varesammenfald mellem disse varer og de varer ELANIQ bruges for er
utvivlsom.'
Mærkeindehaveren har med skrivelse af 8. februar 1995 fremsendt en kopi af
afgørelse af 9. december 1994 ved den svenske ankeinstans, hvori
Patentbesvarsretten stadfæster Patentverkets afgørelse, at registrering af
varemærket ELANIQ ikke skal afslås.
Hertil har klageren i skrivelse af 22. februar 1995 bemærket følgende:
»Jeg henviser til modpartens indlæg af 8. februar 1995 og skal i den
anledning anmode om, at den fremsendte svenske afgørelse ikke tillægges
afgørende vægt ved bedømmelsen af nærværende sag, idet det må være dansk
praksis, der lægges til grund.
Samtidig bemærkes det, at svensk praksis traditionelt er strengere ved
bedømmelsen af forvekslelighed end dansk.«
Ankenævnet har behandlet sagen på sit møde den 29. februar 1996.
For indsiger (klager) mødte varemærkeagent Claus Hyllinge.
For mærkeindehaver mødte cand.jur. Jens Dam.
Klageren anførte navnlig, at der er vareidentitet, således at spørgsmålet
alene er forvekslelighed, og at der er en betydelig visuel, men også auditiv
og suggestiv overlapning mellem mærkerne. Forbrugerens udviskede
erindringsbillede øger risikoen for forveksling.
Mærkeindehaver har henvist til de skriftlige indlæg og Direktoratets
begrundelse. Udtalen af de to mærker er meget forskellig, og der er
betydelige synsmæssige forskelle, herunder anvendelsen af det sjældne bogstav
Q. Den aktuelle kundekreds vil endvidere have en betydelig
varemærkebevidsthed.
Ankenævnet skal udtale:
Nævnet kan tiltræde Direktoratets begrundelse for ikke at tage indsigelsen
til følge, og det for Ankenævnet anførte findes ikke at kunne føre til andet
resulat. Herefter bestemmes: Den påklagede afgørelse stadfæstes.
Grønning-Nielsen Hans Chr. Thomsen J.C. Warnich-Hansen
Officielle noter
Indsigelsessag
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sagsøgte Virksomhed ApS kunne ikke med henvisning til selskabslovens § 2, stk. 2 og 3, tilpligtes at ændre sit selskabsnavn som påstået af Sagsøger Virksomhed ApS Domsdatabasen · 4. juni 2024
- Sag om prøvelse af Ankenævnet for Patenter og Varemærkers kendelse, hvor registrering af ordmærket REYULTI for ”farmaceutiske og medicinske præparater” i klasse 5 blev opretholdt under henvisning til, at der ikke var risiko for forveksling med det ældre EU-varemærke RAYAL-DEE, jf. den dagældende varemærkelovs § 15, stk. 1, nr. 2 Domsdatabasen · 12. januar 2022
- Sag om prøvelse af Ankenævnet for Patenter og Varemærkers kendelse vedrørende nægtelse af registrering af det ansøgte ordmærke RATPAC for "produktion og distribution af fjernsynsprogrammer og film" i klasse 41 Domsdatabasen · 1. november 2021
- Sag om varemærkeretskrænkelse ved brug af varemærke i annoncer på Google Domsdatabasen · 21. april 2023
- Sagen angår prøvelse af Ankenævnet for Patenter og Varemærkers kendelse, hvorved Ankenævnet stadfæstede Patent- og Varemærkestyrelsens afgørelse om at opretholde varemærkeregistreringen for virksomheds varemærke Domsdatabasen · 5. februar 2023
- group4.dk (sag 2000-014) Klagenævnet for Domænenavne · 11. november 2000
Lignende dokumenter
- AN 2015 00006 – VR 2013 02326 Heeltastic <w> - Indsigelse - Forveksling Klagenævn (Nævnenes Hus) · 8. september 2015
- AN 2008 00037 – VR 2007 02513 BAKS <w> – Forvekslelighed Klagenævn (Nævnenes Hus) · 18. maj 2009
- An 2000 00077 - EXIT <w> - VR 1997 00554. Velkendt - Utilbørlig udnyttelse. Klagenævn (Nævnenes Hus) · 28. oktober 2002
- AN 2008 00008 – VR 2007 00794 – DENNIS KNUDSEN PROFESSIONAL MAKE-UP OF SCANDINAVIA< w> - Forvekslelighed Klagenævn (Nævnenes Hus) · 9. december 2008
- Ansøgning om registrering af varemærker for desinfektionsmidler, præparater til udryddelse af ukrudt og skadedyr afslået, da det dels var egnet til at skade et indarbejdet mærkes renomme, dels fandtes forveksleligt med et tidligere registreret varemærke Retsinformation · 24. september 1997
- AN 2013 00029 – MP 1008000 ZINALFAT <w> - Indsigelse - Forveksling Klagenævn (Nævnenes Hus) · 19. august 2014