Spring til indhold

Retsinformation

Varemærket GRAND BARON fundet forveksleligt med varemærket LE BARON

KEN nr 50878 af 23/02/1995Endelig adm. afgørelseErhvervsministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Varemærket GRAND BARON fundet forveksleligt med

varemærket LE BARON

År 1995, den 23. februar afsagde Patentankenævnet

(Grønning-Nielsen, Hans Chr. Thomsen, Finn Mikkelsen)

følgende

KENDELSE

i sagen j.nr. V 8/93: Klage fra

Taster Wine A/S,

København,

v/Patentbureau Chas. Hude

over

Patentdirektoratets afgørelse

af 21. januar 1993

af varemærkeansøgning

nr. 4508 1987.

Den 6. juli 1987 indleverede klageren en ansøgning om

registrering af varemærket Grand Baron (ordmærke) for alle varer i

klasse 33.

I skrivelse af 3. august 1988 udtalte Patentdirektoratet, at

det ansøgte varemærke var fundet forveksleligt med følgende

registrerede varemærke:

VR 2654 1969 LE BARON.

Efter at ansøgningen på grund af en misforståelse mellem

ansøger og Patentdirektoratet havde været afslået og derefter

genoptaget, og efter at der var givet flere svarfrister i sagen,

skrev ansøger den 11. marts 1991 til direktoratet følgende:

»Efter at sagen nu er genoptaget, skal jeg høfligst anmode

Direktoratet om at overveje modholdet af den ældre regi- strering

VR 2654/1969 LE BARON

på ny, og jeg henstiller i denne forbindelse høfligst, at modholdet

Læs alt

frafaldes, og at ansøgningen fremmes til offentliggørelse i Dansk

Varemærketidende.

Det er ansøgernes og undertegnedes opfattelse, at betegnelsen

GRAND BARON ikke kan betragtes som forvekslelig med betegnelsen LE

BARON, der er registreret under nr. VR 2654/1969, og der lægges i

denne forbindelse vægt på, at mærkerne i deres helhed er

tilstrækkeligt forskellige.

Det ansøgte mærke er bygget op af 2 ord, hvoraf det første er

ordet GRAND og det andet ordet BARON. Det registrerede mærke er

opbygget af 2 ord, hvoraf det første er ordet LE og det andet

ordet BARON, og da de to forled således er vidt forskellige uden

nogen form for overensstemmelse, hverken betydningsmæssigt,

visuelt eller auditivt, findes der ikke at være nogen risiko for

forveksling.

Der lægges i denne forbindelse også vægt på, at ordet BARON

er et ikke usædvanligt ord i varemærkesammenhæng indenfor klasse

33, og dette fremgår af vedlagte liste over danske

varemærkeregistreringer indeholdende ordet BARON eller en

afledning deraf. Det bemærkes, at registrering VR 2654/1969 LE

BARON først i 1986 blev overdraget til Baron Philippe de

Rothschild S.A. fra Wilh. Christiansen A/S, med uanset indehaveren

har mærket siden registreringen sameksisteret med de fleste andre

mærker nævnt i listen uden problemer. Eksempelvis kan jeg nævne VR

1239/1982 BARON DE LUZE og ikke mindst VR 137/1981 RED BARON.

Forholdet mellem RED BARON og LE BARON findes i høj grad at

kunne sidestilles med GRAND BARON / LE BARON. Om tillægsordet er

»rød« eller »stor« er uden betydning, og endelig skal

også

bemærkes, at betegnelsen LE BARON for en ikke-franskkyndig kan

blive betragtet som et navn (pigenavn) eller som en opfordring til

en baron om at le (bydeform).

Uanset betydningen af mærkerne forekommer det indlysende, at

der ikke tilkommer et mærke som LE BARON optimal beskyttelse i

henhold til varemærkelovgivningen, som hvis der havde været tale

om et fantasiord, og de forskellige sideordnede registreringer

taler deres tydelige sprog. Hertil kommer som ovenfor nævnt

forskellen mellem ordene LE og GRAND, der ikke kræver nærmere

kommentarer, og alt taget i betragtning findes det herefter

rimeligt, om henvisningen til VR 2654/1969 LE BARON frafaldes....'

Den 22. oktober 1991 fastholdt direktoratet, at mærkerne var

forvekslelige. Direktoratet anførte følgende:

»Med brev af 11. marts 1991 har De anmodet direktoratet om på

ny at overveje, hvorvidt det her ansøgte mærke Grand Baron er

forveksleligt med det under VR 2654 1969 registrerede varemærke Le

Baron.

I denne anledning skal det meddeles, at direktoratet har

overvejet sagen på ny, og at den trufne afgørelse må fastholdes,

da mærkerne ud fra en helhedsbedømmelse findes forvekslelige.

Direktoratet kan oplyse, at vi i forbindelse med behandlingen

af det under VR 137 1981 registrerede mærke Red Baron, ikke har

taget stilling til, hvorvidt mærket var forveksleligt med Le

Baron, da denne registrering ikke var fremdraget til bedømmelse.

Uanset dette forhold, er det dog Direktoratets opfattelse, at Le

Baron ligger længere fra Red Baron end det her ansøgte mærke Grand

Baron, da Red Baron vil blive udtalt på engelsk og Le Baron på

fransk, ligesom det her ansøgte mærke.

Ansøgningen må herefter fortsat begrænses til alene at angå

sådanne varer der ikke kolliderer med de varer, der er omfattet af

den pågældende registrering, medmindre samtykke til Deres mærkes

registrering indhentes fra den pågældende mærkeindehaver....«

Klageren fastholdt ved skrivelse af 19. oktober 1992, at

mærkerne ikke kan anses som forvekslelige og skrev bl.a.:

»....Trods fortsat uklarhed er situationen fortsat den, at

ansøgerne og undertegnede er af den opfattelse, at det ansøgte

mærke, der består af ordene GRAND BARON, bør kunne registreres

side om side med betegnelsen LE BARON som registreret under VR

2654/1969, og det er med henblik på at få Direktoratet til at

frafalde modholdet af denne registrering, at nærværende yderligere

argumenter indleveres.

Ansøgerne og undertegnede skal ikke forsøge at rejse tvivl om

det faktum, at det to mærker begge indeholder ordet BARON, men på

trods heraf er mærkerne i deres helhed ikke forvekslelige, og det

skyldes først og fremmest, at selve ordet BARON i relation til

varer i klasse 33 ikke længere er at betragte som et særpræget

ord, men derimod som et svagt til dels udvandet ord, der ikke kan

tilkomme en sædvanlig beskyttelse, som hvis ordet havde været et

fantasiord. Dette fremgår med al tydelighed af de BARON-mærker,

der eksisterer alene inden for klasse 33, og i denne forbindelse

tillader jeg mig endnu en gang at henvise til den liste over

registreringer i klasse 33, som jeg fremsendte med min skrivelse

af 11. marts 1991. Det kan ikke bortforklares, at ordet BARON

(eller en variant deraf) indgår i samtlige nævnte mærker, og det

kan ikke undgå at medføre en udvanding af ordet.

I denne forbindelse skal jeg henvise til tillægget til

varemærker/registreringspraksis vedrørende indsigelsesafgørelser i

perioden 1980-1984, hvori der på siderne 72 og 81 er nævnt nogle

afgørelser, der understøtter min påstand. Der er tale om følgende

afgørelser:

BARON DE ROTHBERG = 53 LE BARON

= 53 CHATEAU MOUTON BARON PHILIPPE

= 53 CHATEAU MOUTON ROTHSCHILD

= 53 LE BERGER BARON

MISS BARON = 53 BARONET

Uanset klasse er ordet BARON svagt, og jeg vil vove at påstå

at ordet i denne forbindelse kan sammenlignes med ordet ROYAL, der

indgår i en meget lang række registrerede mærker, der

sameksisterer for forskellige mærkeindehavere for identiske varer.

Således sameksisterer mærkerne:

ROYAL GARDEN

ROYAL COPENHAGEN

ROYAL GREENLAND

for identiske varer, og det kan da heller ikke bortforklares, at

følgende mærker sameksisterer for forskellige indehavere:

BARON DE LUZE

BARON DE MALTE figur

BARON DES MASNIERES

BARON VON BREISKY

BARON D'ARIGNAC figur

BARON DE ROTHBERG

BARON DE LEY

Det kan dog ikke være afgørende, om ordet BARON står først,

midt eller sidst i mærket, og jeg vil således fortsat hævde, at

betegnelsen GRAND BARON ikke i praksis vil kunne forveksles med LE

BARON.

Fra praksis vil jeg gerne henvise til Direktoratets afgørelse

vedrørende varemærkerne:

BURGER-MAC 6.99 53 BIG MAC

der er nævnt i ovennævnte tillæg side 73. Herudover vil jeg desuden

henvise til følgende afgørelser fra Rigmor Carlsens

varemærker/registreringspraksis, jf. de anførte sidetal:

CRAZY HORSE 53 WHITE HORSE (side 214)

THE LITTLE MERMAID 53 HAVFRUE (side 218)

ROI DE MIDI 53 LE ROY (side 220)

PRINCESS LEIA ORGANA 53 PRINSESSE (side 220)

SLIM JOHN 53 UPJOHN (side 221)

SEA HORSE 53 WHITE HORSE (side 221)

Der er her tale om mærker konstrueret på tilsvarende måde som

GRAND BARON og LE BARON, og jeg finder det specielt vanskeligt af

forstå Direktoratets holdning i nærværende sag, når henses til

afgørelserne i sagerne BURGER-MAC/BIG MAC og CRAZY HORSE/WHITE

HORSE.

Igen vil jeg henvise til VR 137/1981 RED BARON, idet jeg

anser dette mærke for at være en klar dokumentation for, at ordet

BARON er svagt, ligesom mærket indikerer, at også GRAND BARON bør

kunne registreres side om side med både RED BARON og LE BARON.

Jeg håber, at Direktoratet vil overveje sagen grundigt endnu

en gang, også fordi sagen har meget stor betydning for ansøgerne,

hvilket jeg til dels har indikeret i min seneste skrivelse af 19.

juni 1992. Jeg håber naturligvis også, at Direktoratet efter

fornyet overvejelse vil være sindet at acceptere ansøgningen til

registrering og bekendtgørelse i Dansk Varemærketidende, men under

alle omstændigheder imødeser jeg gerne Direktoratets kommentarer

til ovenstående, og herunder også til de anbringender jeg har

fremført, og som jeg finder væsentlige og seriøse.«

Den 21. januar 1993 afslog direktoratet ansøgningen under

henvisning til varemærkelovens § 15, stk. 1, idet det ansøgte

mærke er fundet forveksleligt med det under VR 2654 1969

registrerede varemærke.

Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 19. marts 1993

indbragt for Patentankenævnet med påstand om, at

Patentdirektoratets afgørelse omgøres.

I ankebegrundelse af 14. juni 1993 skriver klageren bl.a.:

»Som nævnt i den indledende skrivelse er ansøgerne, Taster

Wine A/S, af den opfattelse, at Direktoratets afslag på

varemærkeansøgning VA 4508/1987 GRAND BARON er uberettiget som

følge af, at varemærket ikke er forveksleligt med varemærket LE

BARON, der er registreret under VR 2654/1969. Afslaget fremgår af

Patentdirektoratets skrivelse af den 21.01.1993 (bilag 19).

Der henvises for det første til mine skrivelser til

Patentdirektoratet af den 11.03.1991 (bilag 12) og den 19.10.1992

(bilag 18), der begge skulle tale for sig selv.

Det skal dog endnu en gang fremhæves, at VR 2654/1969 LE

BARON først i 1986 blev overdraget til Baron Philippe de

Rothschild S.A., og at registreringen derfor siden 1969 har

sameksisteret med de fleste af de på vedlagte liste (bilag 21)

nævnte varemærker, der alle indeholder ordet Baron eller en

afledning deraf. Særligt skal fremhæves varemærker som VR

1239/1982 BARON DE LUZE og VR 137/1981 RED BARON.

Forholdet mellem RED BARON og LE BARON findes fortsat at

kunne sidestilles med nærværende sag, der angår forholdet mellem

GRAND BARON og LE BARON.

Kopi af samtlige af de på bilag 21 nævnte varemærker er

vedlagt til orientering.

Som nævnt i min skrivelse af den 19.10.1992 til

Patentdirektoratet (bilag 18) findes ordet BARON klart at være

udvandet i forbindelse med varer i klasse 33. Jeg henviser i denne

forbindelse også til siderne 72 og 81 i tillægget til

varemærker/registreringspraksis vedrørende indsigelsesafgørelser i

perioden 1980-1984, der vedlægges som bilag 22. De nævnte

afgørelser, der også er nævnt i min skrivelse af den 19.10.1992,

side 2 nederst (bilag 18), understøtter klart min betragtning om

udvanding. Det samme er tilfældet med de eksempler, der er nævnt

på side 3 i samme skrivelse, nemlig

BARON DE LUZE

BARON DE MALTE figur

BARON DES MASNIERES

BARON VON BREISKY

BARON D'ARIGNAC figur

BARON DE ROTHBERG

BARON DE LEY

Også i brugssituationen er det klart, at ordet BARON er

svagt, og jeg vedlægger som bilag 23 eksempler på en række aktuelt

anvendte etiketter, hvori ordet baron indgår. Den fredelige

sameksistens på markedet af de her viste mærker, der i øvrigt kun

udgør en lille del af de aktuelt anvendte BARON-mærker, såvel i

Danmark som i udlandet, understreger ligeledes den manglende

beskyttelse for ordet BARON.

Indsigers varemærkefuldmægtig, Internationalt Patent-Bureau,

har i skrivelsen af den 22.06.1992 til Patentdirektoratet, jf.

bilag 19, bl.a. anført, at indsigerne »allerede gennem flere år og

i flere lande har brugt mærket GRAND BARON, der er et vigtigt

mærke for Baron Philippe de Rothschild S.A.«. Her henvises

specielt til side 3, 4. afsnit nederst. Indsigerne har dog på

ingen måde dokumenteret brug, hverken af mærket LE BARON eller af

mærket GRAND BARON, og det er da heller ikke lykkedes for

ansøgerne at finde tegn på brug af disse mærker i indsigernes

prislister eller andre steder, det gælder såvel i Frankrig som i

Tyskland, Danmark og øvrige europæiske. Det fremgår heraf, at VR

2654/1969 LE BARON er en ren formalregistrering. Nogen brug af

mærket er ikke på nogen måde dokumenteret.

For så vidt angår direktoratspraksis henviser jeg endnu en

gang til bilag 18, side 4 og til de der nævnte afgørelser, bl.a.

vedrørende BURGER-MAC 53 BIG MAC og CRAZY HORSE 53 WHITE HORSE.

Der er her tale om klare paralleller til den foreliggende sag

vedrørende GRAND BARON og LE BARON.

For så vidt angår retspraksis skal jeg særlig henvise til

afgørelsen som refereret i Ugeskrift for Retsvæsen, 1970, side

290, hvorefter registreringen af varemærket SIR ikke var til

hinder for, at en anden anvendte betegnelsen SIR ELBI som

varemærke for lignende varer, idet mærkerne ikke kunne anses for

forvekslelige.

Herudover kan der henvises til Højesterets afgørelse i

GOLD-sagen (nr. I 21/1992), hvorefter Toms Chokolade A/S på basis

af såvel brug som registrering af diverse GULD- og

GOLD-kombinationer, herunder GULDBARRE, ikke kunne forbyde brug og

registrering af varemærket MARS GOLD, selv for varer af samme art.

Det fandtes i denne forbindelse utvivlsomt, at ordet GULD/GOLD

også var udvandet gennem manges brug og registrering af diverse

kombinationsmærker.

Alt taget i betragtning findes det ikke godtgjort, at der er

nogen risiko for forveksling mellem GRAND BARON og LE BARON, idet

det tværtimod påstås, at der ikke er nogen risiko for forveksling,

endsige risiko for associering af det ene varemærke med det

andet.'

Ankenævnet har behandlet sagen på sit møde den 6. december

1994.

For ansøgeren mødte cand.jur. Kaj L. Henriksen, der navnlig

anførte, at der ikke foreligger forvekslelighed. BARON må

betragtes som et svagt og udvandet varemærkeelement, således at

der må ses på helheden af det ansøgte mærke. Ansøgeren gennemgik

de i skriftvekslingen nævnte registreringseksempler.

Ankenævnet skal udtale:

I henhold til de af Direktoratet anførte grunde og idet det

for Ankenævnet anførte ikke findes at kunne føre til andet

resultat

bestemmes:

Den påklagede afgørelse stadfæstes.

Grønning-Nielsen. Hans Chr. Thomsen. Finn Mikkelsen.

Officielle noter

Ingen

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter